Blødbundsfauna Undersøgelser i beskyttede områder i ...

Blødbundsfauna Undersøgelser i

beskyttede områder i Kattegat (havstrategi-

områder)

Januar 2017

2 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Tekst: Helle Buur Pedersen og Jens Deding

Forsidefoto: SVANA Østjylland

ISBN: 978-87-7120-848-1

Udgivelse: Januar 2017

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 3

Blødbundsfauna

Undersøgelser i beskyttede områder i Kattegat (havstrategi-områder)

Indhold

1. Indledning .................................................................................................................................... 6

1.1 Baggrund ............................................................................................................................... 6

1.2 Formål med undersøgelserne ................................................................................................ 6

2. Metodebeskrivelse ........................................................................................................................ 7

2.1 Indsamling af prøver og oparbejdning .................................................................................. 7

2.2 Artsantal, tæthed og biomasse .............................................................................................. 9

2.3 Beskrivelse af faunaindex .................................................................................................... 10

3. Resultater .................................................................................................................................... 14

3.1 Område A ............................................................................................................................ 14

3.1.1 Beskrivelse af område A ............................................................................................... 14

3.1.2 Sedimentet i område A................................................................................................. 15

3.1.3 Artsantal i område A .................................................................................................... 16

3.1.4 Individtæthed i område A ............................................................................................ 17

3.1.5 Biomasse i område A .................................................................................................... 19

3.1.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ................................................................... 19

3.1.7 Faunaindex for område A ............................................................................................ 21

3.1.8 Særlige arter der er værd at fremhæve ........................................................................ 21

3.1.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna,

bundlevende fisk og jomfruhummere ........................................................................................ 22

3.2 Område B ............................................................................................................................ 23

3.2.1 Områdebeskrivelse B ................................................................................................... 23

3.2.2 Sedimentet i område B ................................................................................................. 24

3.2.3 Artsantal i område B .................................................................................................... 25

3.2.4 Individtæthed i område B ............................................................................................ 26

3.2.5 Biomasse i område B .................................................................................................... 28


3.2.7 Faunaindex for område B ............................................................................................ 31

3.2.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve ....................................................................... 31




3.3 Område C............................................................................................................................. 33

3.3.1 Beskrivelse af område C ............................................................................................... 33

3.3.2 Sedimentet i område C ................................................................................................. 34

3.3.3 Artsantal i område C .................................................................................................... 34

3.3.4 Individtæthed i område C ............................................................................................ 35

3.3.5 Biomasse i område C .................................................................................................... 38


3.3.7 Faunaindex for område C ............................................................................................ 41

3.3.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve ....................................................................... 41



3.4 Område D ............................................................................................................................ 44

3.4.1 Beskrivelse af område D .............................................................................................. 44

3.4.2 Sedimentet i område D ................................................................................................ 45

3.4.3 Artsantal i område D .................................................................................................... 45

3.4.4 Individtæthed i område D ............................................................................................ 48

3.4.5 Biomasse i område D ................................................................................................... 49


3.4.7 Faunaindex for område D ............................................................................................ 51




3.5 Område E ............................................................................................................................ 59

3.5.1 Beskrivelse af område E ............................................................................................... 59

3.5.2 Sedimentet i område E ................................................................................................. 60

3.5.3 Artsantal i område E .................................................................................................... 60

3.5.4 Individtæthed i område E ............................................................................................ 61

3.5.5 Biomasse i område E .................................................................................................... 64


3.5.7 Faunaindex for område E ............................................................................................ 66




3.6 Område F ............................................................................................................................. 69


3.6.1 Beskrivelse af område F ............................................................................................... 69

3.6.2 Sedimentet i område F ................................................................................................. 70

3.6.3 Artsantal i område F .................................................................................................... 70

3.6.4 Individtæthed i område F ............................................................................................ 71

3.6.5 Biomasse i område F .................................................................................................... 74


3.6.7 Faunaindex for område F ............................................................................................. 76




3.7 Analyse på tværs af de 6 områder ....................................................................................... 78

4. Sammenfatning .......................................................................................................................... 85

5. Summary..................................................................................................................................... 89

6. Referencer ................................................................................................................................... 93

7. Bilag ............................................................................................................................................ 95

7.1 Artslister for de enkelte områder ........................................................................................ 95

7.2 Samlet artsliste (alfabetisk) ............................................................................................... 101

7.3 Fund af sjældne arter ........................................................................................................ 104

7.4 Koordinater for områderne ............................................................................................... 105

7.5 Koordinater for bundfaunaprøverne ................................................................................. 109

7.5.1 Område A ................................................................................................................... 109

7.5.2 Område B ................................................................................................................... 110

7.5.3 Område C .................................................................................................................... 111

7.5.4 Område D .................................................................................................................... 112

7.5.5 Område E .................................................................................................................... 113

7.5.6 Område F .................................................................................................................... 114

7.6 Danske/latinske navne på udvalgte dyr .............................................................................. 115

7.7 Resultater for område X ..................................................................................................... 116


1. Indledning

1.1 Baggrund

For at forbedre miljøtilstanden i Kattegat og leve op til havstrategidirektivets krav om

et sammenhængende og repræsentativt net af beskyttede havområder blev der i

foråret 2016 udpeget seks områder med dyb blød havbund i Kattegat, som beskyttes

mod fysiske forstyrrelser, såsom fiskeri med bundtrawl, råstofindvinding og klapning.

Områderne har i alt et areal på 590 km2.

Den bløde havbund er en udbredt naturtype i Kattegat og levested for sårbare arter og

habitater som for eksempel korallerne søfjer og søstrå og krebsdyrene haploops. Den

bløde havbund og dens habitater har en afgørende funktion i økosystemet, bl.a. i

forhold til at opretholde biodiversiteten i det samlede økosystem.

Udpegningen af de seks såkaldte havstrategiområder skal bidrage til at nå det

samlede mål om god miljøtilstand i havmiljøet samtidig med, at en bæredygtig

udnyttelse af havets goder og ydelser muliggøres.

1.2 Formål med undersøgelserne

Formålet med blødbundsfaunaundersøgelserne i de beskyttede områder, er at opnå

basisviden om områdernes biologiske samfund, der er knyttet til den dybe bløde

bund. Dette udtrykkes bl.a. i artsdiversitet, biomasse og ved beregning af forskellige

blødbundsfauna diversitets-og belastningsindex.

De marine blødbundsfaunaprøver blev indsamlet af Naturstyrelsen (nu Styrelsen for

Vand- og Naturforvaltning, SVANA) i perioden 17. marts til 20. maj 2015.

Bundfaunaprøverne blev dermed udtaget i de 6 områder, der var i offentlig høring i

2015 men også i et ekstra område, der blev foreslået under den offentlige høring. Der

blev udtaget 42 hapsbundprøver i 6 områder, mens der i ét område blev udtaget 6

prøver med Van Veen grab.

Denne rapport samler op på resultaterne fra bundprøverne og supplerer en anden

rapport om kortlægning af områderne, som Orbicon har udarbejdet for SVANA.

Begge rapporter kan findes på SVANA’s hjemmeside.

Resultaterne af undersøgelsen er vigtig viden for at kunne følge udviklingen i

områderne. For at opnå en bedre dækning af de endeligt udpegede områder foretager

SVANA i 2017 yderligere 42 hapsprøver i 2 af områderne. Endvidere planlægger

SVANA at følge op med bundfaunaprøver i alle seks områder igen i 2021.


2. Metodebeskrivelse

2.1 Indsamling af prøver og oparbejdning

Tyrfing

De marine blødbundsfaunaprøver blev indsamlet af Naturstyrelsen (nu Styrelsen for

Vand- og Naturforvaltning, SVANA) i perioden 17. marts til 20. maj 2015. Prøve-

tagningen blev udført fra Miljøskibet ”Tyrfing”.

Blødbundsfaunaen blev kortlagt ved at udlægge stationsnet bestående af 42

enkeltprøver i hvert område. Denne metode er standard indenfor NOVANA

blødbundsfaunaovervågning, hvilket bl.a. giver mulighed for beregning af DKI index

værdier.

Bundfaunaprøverne blev udtaget i de 6 områder, der blev sendt i offentlig høring i

2015 og i et ekstra område, der blev foreslået under den offentlige høring. Der blev

således udtaget 42 hapsbundprøver (areal 0,0143 m2) i 6 områder (Figur 2-a), mens

der i ét område (område D) blev udtaget 6 prøver med Van Veen grab (areal 0,100

m2), pga. nedbrud af udstyr. De 6 Van Veen grab-prøver svarer arealmæssigt til 42

hapsprøver.


I figur 2-a ses den endelige afgrænsning af områderne.

Figur 2-a. Kort over de beskyttede områder


Blødbundsfaunaprøverne blev udtaget, konserveret og efterfølgende oparbejdet og

vejet efter de gældende forskrifter i Teknisk anvisning for blødbundsfauna /Hansen

2014/. Prøverne blev oparbejdet af Naturstyrelsen Kronjylland (nu SVANA

Østjylland).

Navngivningen af arterne er foretaget i henhold til SVANAS database, WinRambi. En

række arter har skiftet navn, men navneskiftet er ikke fuldstændigt implementeret i

databasen. På hjemmesiden WoRMS (World Register of Marine Species) ses de

officielle navne. http://www.marinespecies.org/aphia.php?p=taxdetails&id=140528

Ud over faunaprøverne blev der i hvert område udtaget 4 sedimentprøver til tørstof-

glødetabsbestemmelse. Tørstof-glødetab udtrykker sediments indhold af organisk

stof.

2.2 Artsantal, tæthed og biomasse

Den bløde dybe havbund rummer et artsrigt dyresamfund, som udgør en meget vigtig

del af havets økosystem og som forsyner bundlevende fisk, fugle og havpattedyr med

føde. Når det omgivende miljø ændrer sig, påvirker det artssammensætningen og

diversiteten, og dermed er bundfaunaen en vigtig indikator for den generelle

miljøkvalitet/ Josefson 2014/.

Klassiske metoder til at beskrive et bundfaunasamfund er de 3 parametre; artsantal,

individ-tæthed og biomasse.

Artsantal

De faktorer, der har betydning for artsantallet i et givent område, er bl.a. bundens

beskaffenhed, altså hvilke arter der er tilpasset den pågældende bund, samt hvilken

dybde-og temperatur gradient de enkelte arter er tilpasset.

En anden betydende faktor for det mulige antal arter (og dermed også

artsdiversiteten) er saliniteten. Det potentielle artsantal øges med stigende

gennemsnits salinitet i de danske fjorde og åbne farvande /Josefson 2004/.

Den menneskelige aktivitet, som har betydet øget eutrofiering, og derved større risiko

for iltsvind, har også betydning for artssammensætningen, og derved også

artsantallet, hvilket bl.a. er udtrykt i AMBI-indexet (kap. 2.2). Foruden eutrofiering

skal også nævnes antropogene påvirkninger som travlfiskeri.

For marine bunddyr har biodiversiteten i Kattegat generelt været faldende i perioden

1994 til 2008 for derefter at stabilisere sig. Arter, der er sårbare overfor fysiske

forstyrrelser som eksempelvis hestemusling, Modiolus modiolus og haploops, er dog

fortsat gået tilbage.

I basisanalysen for Danmarks Havstrategi vurderes det, at den samlede biodiversitet i

Kattegat er betydeligt påvirket på nuværende tidspunkt /NST 2012-a/. For at vurdere

habitattilstanden i forhold til biodiversitet er der i deskriptor 1 i Havstrategidirektivet

http://www.marinespecies.org/aphia.php?p=taxdetails&id=140528


opstillet miljømål for, at artssammensætningen og fordelingen af arter bibeholdes

/NST 2012-b/.

Tæthed

Individtætheden er et udtryk for antallet af dyr pr. prøve/område. Derved udtrykker

tætheden noget om presfaktorer, fødetilgængelighed og dominerende arter.

Bundfaunasamfundene skal helst bestå af et vist antal dyr. Tætheden skal dog tolkes

med forsigtighed, da en høj tæthed af få arter kan være tegn på ustabilitet, mens få

store individer kombineret med flere arter kan signalere et stabilt samfund.

Biomassen

Biomassen er et udtryk for størrelsen af dyrene. Størrelsen har bl.a. betydning for,

hvilket fødegrundlag bundfaunaen udgør for andre dyr, og biomassen kan give et

billede af, om det er unge (små) dyr, der dominerer, eller om bundfaunasamfundene

består af større og derved ældre dyr, der har haft mulighed for at overleve og vokse sig

store. Større dyr, som muslinger, indikerer ofte, at samfundet ikke er så negativt

påvirket af eksempelvis trawling og iltsvind.

Biomassen blev målt som tørstof

Billeder fra bundfaunaprøvetagning med haps.

2.3 Beskrivelse af faunaindex

Ambi index

Ambi indexet (forkortelse for AZTI marine biotic index) er et marint biologisk index

udviklet til blødbundsfaunaen i europæiske fjorde og havområder, med henblik på at

vurdere effekterne som følge af eutrofiering. Indexet er oprindeligt udviklet i år 2000,

/Borja et. Al 2000/ og er sidenhen blevet suppleret med talrige arter. Ambi index

værdien kan beregnes v.h.a. programmet på http://ambi.azti.es

http://ambi.azti.es/


Indexet er afledt af den individuelle tæthed i 5 økologiske faunagupper, som er

klassificeret efter deres følsomhed/tolerance over for miljømæssige stressfaktorer.

Faunagruppe I (GI). Arter, der er meget følsomme overfor organisk berigelse og er

tilstede under uforurenede forhold.

Faunagruppe II (GII): Arter, der er ”ligeglade” med næringsstof berigelse, altid

tilstede i lave tætheder uden signifikante variationer over tid.

Faunagruppe III (GIII): Arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse.

Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk

berigelse.

Faunagruppe IV (GIV): Anden-ordens opportunistiske arter.

Faunagruppe V (GV): Første-ordens opportunistiske arter.

På baggrund af fordelingen af arter kan man beregne en AMBI- værdi ud fra formlen:

AMBI = ( (0 x % GI)+(1,5 x %GII)+(3 x %GIII)+(4,5 x % GIV)+(6 x % GV)) / 100

Ambiværdien kan tolkes på følgende måde/ Borja 2013/:

Figur 2.2-a. AMBI-værdien inddelt i intervaller,der angiver bundfaunasamfundets tilstand og graden

af forstyrrelse.

Shannon Wiener (diversitets) index

Shannon Wiener diversitets indexet (H) /Shannon 1949/ er det index, som

almindeligvis benyttes til at karakterisere artsdiversiteten i et samfund. Indexet

redegør for, hvor forskelligartet faunaen er i prøverne. Er der få arter, hvoraf nogle

dominerer med et højt individ-antal, bliver Shannon Wiener værdien lav. Hvis der

derimod er mange arter i prøverne, og disse har temmelig ensartede tætheder, bliver


H værdien høj. Værdien for H vil ofte ligge imellem 1,5 og 4, det er sjældent, at der ses

værdier imellem 4 og 5.

H = -∑ 𝑝𝑖 ln 𝑝𝑖𝑠𝑖=1

hvor s: antal arter i prøven/på stationen

pi: antal individer af den i’te art i prøven/på stationen, divideret med

antal individer i prøven/på stationen

DKI-index

Det danske kvalitetsindeks, DKI er udviklet til at vurdere et vandområdes tilstand i

henhold til EU’s vandrammedirektiv. DKI kombinerer bl.a. diversiteten (udtrykt som

Shannon diversiteten = H) og graden af følsomhed i bundfaunasamfundet (AMBI).

I DKI, version 2 korrigeres for saliniteten på følgende måde:

- Hmax (den højeste værdi for Shannon-wiener-diversiteten) er bestemt ud fra en

regression mellem Hmax og bundvandets salinitet.

- Den mindste værdi for AMBI er bestemt ud fra en regression mellem AMBImin og

saliniteten og efterfølgende trukket fra AMBI i den oprindelige formel.

Formlen for beregning af DKI er:

DKI vers.2 = ((1- ((AMBI-AMBImin)/7))+ (H/Hmax))/2 * (1-(1/N))

hvor

Hmax(H99) = 2,117 + 0,086 x saliniteten (°/°°)

AMBImin(AMBI01) = 3,083 – 0,111 x saliniteten(°/°°)

N = Antal individer

Bemærk at:

H/Hmax må aldrig være under 1, hvis det er tilfældet sættes Hmax =H.

AMBImin må aldrig være negativ, hvis det er tilfældet sættes den til 0.


For at vurdere hvilken tilstand et vandområde opnår i forhold til vandramme-

direktivet, benyttes nedenstående grænser i Kattegat:

/Josefson 2014-b/

MDS analyse og similaritetsindex (Bray Curtis)

Primer, der er udviklet af Clarke (2014), er et statistisk program, der bl.a. kan udføre

en multivariatsanalyse. Analysen kan eksempelvis illustrere den indbyrdes lighed

imellem prøverne eller områderne med hensyn til fordelingen af arterne og deres

tæthed, samt fordeling af arterne og deres biomasse.

Multivariatsanalyserne bygger på Bray Curtis /Bray 1957, Magurran 2004/

ulighedskoefficienterne:

𝐁𝐂𝒊𝒋 = 𝟏 −𝟐𝐂𝒊𝒋

𝐒𝒊 + 𝐒𝒋

Hvor Cij er summen af den mindste værdi for de arter, der findes i begge

prøver/områder.

Si og Sj er det totale antal arter, som er fundet i prøven/området.

Der beregnes Bray-Curtis-similaritets index på 4.-rodstransformerede data, som kan

vises som et MDS-plot (multi-dimensionel-skalering) til at identificere adskilte

grupper.

I MDS-plottet angives stresstal, og er dette mindre end 0,1 er der ingen misvisning i

fortolkningen af data. Er det større end 0,2-0,3 bør tolkningen foregå med

forsigtighed.

Enkelte af MDS figurerne i denne rapport har et højt stresstal, men det skyldes ikke

mindst antallet af variabler som følge af 42 prøver og et højt antal arter. I området

med 6 prøver var stressværdien lav sammenlignet med områder, hvor der blev

udtaget 42 prøver.


3. Resultater

I nærværende kapitel præsenteres resultaterne fra bundfaunaprøverne i område A til

F. Afslutningsvist foretages en analyse på tværs af de seks områder.

3.1 Område A

Figur 3.1.a. Kort over område A, der er beliggende i Læsø Rende. De 42 prøver er taget i den nordlige

halvdel af området.

3.1.1 Beskrivelse af område A

Område A (Figur 3.1.a) er et aflangt område beliggende imellem Jylland og Læsø. Det

udpegede område har et areal på 167 km2, hvoraf den dybe blødbund udgør 97 km2

/Leth 2014/.

Området overlapper delvist med Natura 2000-område 245 (Ålborg Bugt østlige del),

hvor den overlappende del består af et fuglebeskyttelsesområde, som er udpeget som

følge af, at der findes et betydeligt antal havfugle i området.


Dybden i hele området varierer fra 3,5 m til 24, 5 m / NST 2016-a/. Området

domineres dog af en markant rende, hvor bundfaunaprøverne er udtaget i den

nordlige del (Figur 3.1.a). Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 8 og

23,5 m (Figur 3.1.1-b). Gennemsnitsdybden for prøverne er 18,8 m.

Figur 3.1.1-b. Vanddybden, hvor de 42 delprøver blev udtaget i område A.

3.1.2 Sedimentet i område A

I den dybere nordligere del af område A, hvor bundfaunaen er undersøgt, er

substrattypen primært dynd og dyndet silt på vanddybder over 17 m. Det er primært i

den nordlige og centrale del af området, at der er observeret trawlaktivitet /NST

2016-a/.

Denne sedimentbeskrivelse stemmer overens med de visuelle observationer i

forbindelse med bundfaunaprøvetagningen. Sedimentet beskrives overvejende som

silt, der er iltet i overfladen og uden svovlbrintelugt.

Tabel 3.1.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område A.

Tørstofprocenten af sedimentet er bestemt i 4 delprøver fra området og

gennemsnitlig 60,75 % (tabel 3.1.2-a), hvilket som forventet ved dynd betyder et stort

vandindhold (39,25 %). Det organiske indhold, målt som glødetab, er på 2,65 % af

tørstof, hvilket ligger i den lave ende af de målte værdier i de undersøgte områder i

Kattegat.

0

5

10

15

20

25

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Dy

bd

e(m

)

Delprøve nr.

Område A - Dybder på delprøver

Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit

Delprøve nr. A5 A15 A25 A35

Tørstof % 59 64 65 55 243 60,75

Glødetab på tørstof % ts. 2,3 2,3 2,1 3,9 10,6 2,65


3.1.3 Artsantal i område A

I område A blev der i alt fundet 98 antal arter/taxa i de 42 prøver, hvilket er det

laveste antal iblandt de undersøgte områder. Artsantallet kan dog ikke betegnes som

lavt, da det er højere end på de to nærliggende Novanastationer, hvor der også er

udtaget 42 delprøver. Novanastation Jerup 3414 er beliggende i Aalbæk Bugt på 14-16

meters dybde og Novanastation Dokkedal 4410 er beliggende i Aalborg Bugt på godt

10 meters dybde. I perioden 2010-2015 er de to stationer begge undersøgt fire gange

hver. På Jerup er der gennemsnitligt fundet 78 arter, og på Dokkedal gennemsnitligt

70 arter, ved de fire undersøgelser.

Figur 3.1.3-a. Antallet af arter/taxa i delprøverne fra område A.

Hver enkelt delprøve i område A indeholdt i gennemsnit 12,3 arter, men variationen i

prøverne lå mellem 1 art og 24 arter. I Figur 3.1.3-a ses en tydelig gradient i

artsantallet fra syd til nord (lineær tendens er indtegnet på grafen). Lave prøvenumre

er de sydligste, mens de høje prøvenumre er nordligst beliggende. Prøverne, der er

beliggende i den sydlige ende af undersøgelses-området, har det laveste antal arter,

mens der i den nordlige del ses en noget større biodiversitet.

Figur 3.1.3-b. Fordelingen på hovedgrupper af arterne i prøverne fra område A.

0

5

10

15

20

25

30

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41

An

tal

ar

ter

Delprøve nr.

Område A- Antal arter pr. delprøve

0

10

20

30

40

50

An

tal

ar

ter

Arter

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


I område A er det forskellige arter af havbørsteormene, der udgør den største andel af

arterne, efterfulgt af krebsdyrene (Figur 3.1.3-b).

3.1.4 Individtæthed i område A

De mest talrige arter i prøverne var hesteskoormene efterfulgt af 4 forskellige arter af

bløddyr. Der var der tale om skinnende pebermusling, Abra nitida, Mysella-musling,

Mysella bidentata, skinnende nøddemusling, Nucula nitidosa og glas-tangsneg,

Hyala vitrea (tabel 3.1.4-a).

Tabel 3.1.4-a. I prøverne fra område A var hesteskoormene og fire arter bløddyr de mest talrige.

På figuren 3.1.4-b, der viser tætheden af de enkelte grupper, ses et stort antal små

muslinger (1.065 individer/m2) samt en høj tæthed af krebsdyr på 585 individer/m2.

Tætheden af krebsdyr skyldes rurer, der sad på skallerne af almindelig tårnsnegl,

Turritella communis og pelikanfodssnegl, Aporrhais pespelecani.

I område A ses det laveste antal pighuder(primært mudderslangestjerner) i de

undersøgte områder, hvilket kunne forklares med en lavere gennemsnitsdybde i

området.

Den samlede individtæthed for område A er 2.968 individer pr. m2

Figur 3.1.4-b. Tætheden af bunddyr i område A fordelt på hovedgrupper.

De 5 mest talrige blødbundsarter * i område A

Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art-latinsk navnAntal indiv ider fundet

i undersøgelsen

Andre grupper Hestesko-orm Phoronis sp. 218

Muslinger Skinnende pebermusling Abra nitida 213

Muslinger Mysella musling Mysella bidentata 177

Muslinger Skinnende nøddemusling Nucula nitidosa 113

Snegle Glas-tangsnegl Hyala vitrea 96

* Rur (Balanus crenatus) er udeladt

0

200

400

600

800

1.000

1.200

An

tal

in

div

ide

r p

r.

m2

Tæthed

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


Hesteskoorme (Phoronider)

Hesteskoormene optræder i stort antal i bl.a. område A, C, E og F.

Hesteskoorme er ormelignede dyr med en markant tentakelkrone, der bruges til at

filtrere vandet for fødepartikler. Føden transporteres til munden vha. cilier på

tentaklerne. Føden består bl.a. af alger, encellede dyr og invertebrat larver.

Tentakelkronen kan have en form som en hestesko, deraf navnet.

De hesteskoorme arter der primært ses i Kattegat danner vertikale sandrør, som er

indlejret i havbunden. Hesteskoormene kan bevæge sig i deres sandrør, men ikke

forlade det.

I modsatte ende af tentakelkronen ender dyret i en slags ballon. Funktionen af denne

er en forankring i sandrøret, og den giver derudover mulighed for, at dyret hurtigt

kan trække sig sammen i røret, hvis det er truet.

I visse habitater optræder der 10.000-vis af individer pr. m2

Fisk, snegle og rundorme har bl.a. hesteskoormene på menuen.

Reference: https://en.wikipedia.org/wiki/Phoronid/

Hesteskoorme, Foto Worms, BioMar-TCD

https://en.wikipedia.org/wiki/Phoronid/


3.1.5 Biomasse i område A

Den samlede biomasse i område A er 121 g tørvægt pr. m2. Som det ses på figur

3.1.5-a er det sneglene, der dominerer biomassen. De udgør 65 % af den samlede

biomasse og består primært af arterne almindelig tårnsnegl og pelikanfodsnegl.

Figur 3.1.5-a. Bunddyrenes biomasse fordelt på hovedgrupper for område A.

3.1.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse

Lighederne mellem prøvernes 4.-rodstransformerede tætheder (antal individer pr.

art pr. m2) er blevet undersøgt ved en MDS (multivariatsanalyse) analyse (Figur 3.1.6-

a).

Denne viser, at hovedparten af prøverne samler sig i en ”sky”, hvilket betyder at de

repræsenterer ét typisk bundfaunasamfund for området. Med lidt afstand til denne

massive gruppering findes 10 prøver, som primært ligger i den sydlige ende af

området. Prøve 12 skiller sig ud i figuren, fordi denne prøve kun indeholdt ét individ,

nemlig en musling.

Lighederne mellem prøvernes biomasser er også blevet undersøgt ved en MDS

analyse (Figur 3.1.6-b). MDS plottet for biomasse, ligner MDS plottet for tætheder,

dvs. en stor ensartethed i biomasser imellem prøverne. Igen er det kun prøve 12 der

skiller sig markant ud, da den kun indeholder et enkelt dyr.

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

Gr

am

tø

rv

æg

t p

r.

m2

Biomasse

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


Figur 3.1.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42 prøver

fra område A.

Figur 3.1.6-b MDS plot af 4. -rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver

fra område A.

Område A TæthederNon-metric MDS

Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity

1

2

3

4

5

67

8

9

10

11

12

13

14 15

16

1718

19

2021

22

23

24

25

26

27

2829

3031

32

333435

36

37383940

4142

2D Stress: 0,17

Område A BiomasserNon-metric MDS


1

2

3

45

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

1718

19

20

21

22

23

24

25

26

2728

29303132

33

3435

36

3738

39

404142

2D Stress: 0,17


3.1.7 Faunaindex for område A

I område A blev der beregnet en AMBI værdi på 1,97, hvilket betyder, at AMBI

karakteriserer områdets bunddyrssamfund som svagt forstyrret af eutrofiering i

forhold til naturlig tilstand. Ved AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres

bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr, dvs. arter, der er tolerante overfor massiv

organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men

stimuleres af organisk berigelse.

Shannon Wiener diversiteten er 4,07, hvilket er temmelig højt. DKI indeks

værdien kan beregnes til 0,75. Derved kan området på baggrund af

sammensætningen af bunddyr klassificeres som værende i god økologisk tilstand.

Hermed er der god sammenhæng til AMBI værdien, idet et kun svagt forstyrret

bundfaunasamfund kan beskrives med god økologisk tilstand.

3.1.8 Særlige arter der er værd at fremhæve

Artslisten fra området omfatter flere spændende sjældenheder. Tangloppen

Ampelisca anomala dukkede op i et enkelt eksemplar, og det er første gang, at den

registreres i SVANA’ s database over blødbundsfauna. Databasen indeholder blandt

andet alle data fra amternes undersøgelser fra 1970-erne og frem til styrelsens

undersøgelser i 2015. Ifølge litteraturen /Enckell 1980/ forekommer den fra

Nordsøen og ind gennem Kattegat, bælterne, Østersøen og helt op til Bottenhavet,

men den er altså sjælden.

Tyk cylinderrose, Pachycerianthus multiplicatus, som er en temmelig speciel

søanemone, der bor i et filtagtigt slimet hylster og kan blive op til 30 cm lang, /Køie

2000/ er ved undersøgelsen ligeledes registreret for første gang i databasen.

Den smukke snegl, Diaphana minuta, tangloppen Melita obtusata og

havbørsteormen Dodecaceria concharum, der er temmelig sjældne, er ved

undersøgelsen fundet i dette område. I databasen er de blot set henholdsvis 24, 21 og

19 gange tidligere. D. concharum bor i gange i muslingeskaller og bløde sten, der

ligger på bunden. De har en kompliceret livscyklus, der omfatter pelagiske hunner og

hanner, samt de aktuelle bundlevende hunner, der formerer sig ukønnet /Kirkegaard

1996/.

Der er også andre arter i område A, der er værd at bemærke. Krebsdyret Argissa

hamatipes (billede 3.1.8-a), der er eneste danske art i denne tangloppefamilie, blev

kun fundet i dette område. Dens øjne er meget specielle, idet de består af fire dobbelte

linser /Enckell 1980/.


Billede 3.1.8-a. Tangloppen, Argissa hamatipes blev kun fundet i område A. Dens helt specielle øjne

med fire dobbelte linser kan ses i mikroskopet, men desværre ikke på billedet. Foto: SVANA Østjylland.

Havbørsteormen Pettibonesia furcosetosa er også interessant, idet den er dukket op i

Kattegat i 2015. Ud over i område A, er den fundet i område C samt på Novana-

stationen 3414, Jerup i Aalbæk Bugt. I 2015 er den også fundet på Novana-stationen

2210, Skiveren i Skagerrak, og netop Skagerrak er ifølge litteraturen dens danske

udbredelsesområde. De 7 individer, der er fundet på de nævnte fire stationer, er de

eneste registreringer af arten i SVANA’s database, og specielt spredningen af P.

furcosetosa til Kattegat er bemærkelsesværdig, da den tidligere er registeret i dybere

områder.

3.1.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af

epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere

I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af fokus-

arterne hestemusling, Modiolus modiolus; Haploops tubicola; søstrå, Virgularia

mirabilis og rød søfjer, Pennatula phosphorea.

I område A blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ registret havsvampesamfund på

boblerevet.

Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/SVANA in press 2016-b /

blev alle undersøgte arter, med undtagelse af rokker og tærper, fundet i området.


3.2 Område B

Figur 3.2.a. Område B og de 42 delprøver. Området ligger øst for Læsøs nordøstlige spids (Figur 2-a).

3.2.1 Områdebeskrivelse B

Indledningsvist skal det nævnes, at dette område benævnes område G i rapporten

med titlen ”Kortlægning af blødbundsområder i Kattegat”/NST 2016-a/.

Område B (Figur 3.2.a) er beliggende ca. 10 km fra Læsø og har et areal på 4,0 km2,

der oprindeligt er betegnet som 100 % dyb blødbund /Leth 2014/.

I Naturstyrelsens kortlægning af området er det hovedsageligt substrattype 1b(sand),

der dominerer. Dybden i hele området varierer fra ca. 22 m til 70 m/ NST 2016-a/.

Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 31 og 54 m i den dybere del af

området (Figur 3.2.1-b). Gennemsnitsdybden for prøverne er 39,4 m


Figur 3.2.1-b. Vanddybderne på de 42 delprøver i område B.

Lave delprøve-numre er taget i den sydlige del af området, mens høje numre er

beliggende i den nordlige del. Som det ses på dybdekurven (Figur 3.2.1-b), er de

dybeste prøver udtaget i den sydlige del af området.

3.2.2 Sedimentet i område B

I den østlige del af område B, hvor bundfaunaen er undersøgt, består bunden primært

af faste sandede aflejringer med spredte småsten og varierende indhold af silt og grus.

I den sydlige del af området ses dyb blødbund med stenede områder. Der er

observeret trawlspor i område B ved delprøve 8 og 23. /NST 2016-b/.

Denne beskrivelse stemmer overens med de visuelle observationer i forbindelse med

bundfaunaprøvetagningen, hvor sedimentet overvejende beskrives som fint sand, der

er iltet i overfladen, og uden svovlbrintelugt, med lejlighedsvis fund af grus.

På trods af observationer af sand/grus, viser tørstofanalyser af sedimentet et meget

lavt gennemsnitligt tørstofindhold på 29,5 % (gennemsnit af de 4 delprøver udtaget i

området), (tabel 3.2.2-a), hvilket tyder på en meget vandholdig-løs bund. Det

organiske indhold, målt som glødetab, er derimod højt og ligger gennemsnitlig på 11,5

% af tørstoffet.

Tabel 3.2.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område B.

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Dy

bd

e (

m)

Delprøve nr

Område B - Dybder på delprøver


Delprøve nr. X5 X15 X25 X35

Tørstof % 31 29 28 30 118 29,5

Glødetab på tørstof % ts. 12 11 12 11 46 11,5


3.2.3 Artsantal i område B

I område B blev der i alt fundet 140 antal arter/taxa, hvilket er meget højt for en

standard 42 haps-prøvers undersøgelse i et dansk marint område. Inden denne

undersøgelse var det højeste antal registrerede arter/taxa 133, hvilket blev fundet på

St. Middelgrund i Kattegat i 2014. Dertil skal bemærkes at prøverne er udtaget over

en større dybdegradient, samt på større dybde end de fleste tidligere

bundfaunaundersøgelser.

Hver enkelt delprøve havde i gennemsnit 15,8 arter, men det varierede fra prøver med

9 arter til 27 arter (Figur 3.2.3-a). Den lineære tendenslinje, der er indtegnet på

figuren, viser en svag nedadgående tendens fra syd mod nord. Dvs. at artsantallet

falder en lille smule jo længere mod nord, man kommer i område B.

Figur 3.2.3-a. Artsantal i delprøverne fra område B.

Figur 3.2.3-b. Artsantal i hovedgrupper i prøverne fra område B.

I område B er havbørsteormene den dominerende gruppe med hensyn til antallet af

arter, idet der blev fundet hele 70 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrene er

dog også godt repræsenteret med 31 arter (Figur 3.2.3-b).

0

5

10

15

20

25

30

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41

An

tal

ar

ter

Delprøve nr.

Område B - Antal arter pr. delprøve

0

20

40

60

80

An

tal

ar

ter

Arter

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


3.2.4 Individtæthed i område B

Som det ses i tabel 3.2.4-a dominerer bl.a. fin mudderslangestjerne, Amphiura

filiformis, grov mudderslangestjerne, Amphiura chiajei samt hesteskoorme, Phoronis

sp. antalsmæssigt i område B.

Tabel 3.2.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i område B.

Blandt de mest talrige dyr er også foraminifererne af arten Astrorhiza limicola,

Endelig var der mange Mysella muslinger, som er en lille musling, der er yderst talrig

i mange områder, uanset om de er belastede eller ej.

På figur 3.2.4-b, der viser tæthederne indenfor 6 grupperinger, ses, at pighuderne

(primært mudderslangestjerner) dominerer og har en høj tæthed på 993 individer pr.

m2.. Havbørsteormene, som var repræsenteret ved et højt artsantal, opnår også en høj

individtæthed på 733 individer pr. m2 efterfulgt af ”andre grupper” som opnår en

tæthed på 692 individer pr. m2., hvilket især skyldes de talrige Hestesko-orme og

Astrorhiza limicola.

Den samlede individtæthed for område B er 2.927 individer pr. m2

Figur 3.2.4-b Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område B.

De 5 mest talrige blødbundsarter i område B

Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art- latinsk navnAntal indiv ider fundet

i undersøgelsen

Pighuder Fin mudderslangestjerne Amphiura filiformis 442


Andre grupper Astrorhiza limicola Astrorhiza limicola 177

Pighuder Grov mudderslangestjerne Amphiura chiajei 138


0

200

400

600

800

1.000

1.200

An

tal

in

div

ide

r p

r.

m2

Tæthed

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


Astrorhiza limicola

Astrorhiza limicola optræder i stort antal i bl.a. område B og C.

Foto WoRMS, Michael Hesemann

Det ofte stjerneformede dyr hører til gruppen af foraminiferer (encellede dyr), der har

et ”hus”. Dyret optager ukritisk havbundens materiale, hvoraf den klistrer huset

sammen, som får en størrelse på ca. 1 cm.

De røragtige udløbere er hule, og der kan pseudopodierne ”de falske fødder” finde vej

ud og passivt indsamle føde. Pseudopodierne kan blive op til 6-7 cm lange, og er så

stærke, at de også aktivt kan fange mindre krebsdyr.

De sjove dyr står lodret op i havbunden, og pseudopodierne sørger også for, at de er

fast forankret. Manglen på arme og ben forhindrer ikke dyret i at bevæge sig, og der

er bl.a. observeret bevægelser på 25 cm over 24 timer.

Astrorhiza limicola er tolerant overfor iltsvind, og kan klare sig i op til 10 dage.

Reference: https://de.wikipedia.org/wiki/Astrorhiza_limicola/

Astrorhiza limicola, Illustration WoRMS, Goës, A. 1894

https://de.wikipedia.org/wiki/Astrorhiza_limicola/


3.2.5 Biomasse i område B

Den samlede biomasse i område B er 76 g tørvægt pr m2. Som det ses på figur

3.2.5-a er det pighuderne, primært mudder slangestjerner, der udgør den største

andel, nemlig 46 %. Muslingerne udgør 13 % af den samlede biomasse, her er det

mysella muslingerne, der dominerer blandt muslingerne og udgør 38 % af

muslingesamfundet.

Figur 3.2.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område B.


Ved MDS analyse af ligheder imellem prøvernes individ tætheder af hver af arterne

i prøverne (figur 3.2.6-a), fordeler prøverne sig nogenlunde ensartet. I udkanten af

”skyen” ligger delprøverne 3, 5, 10, 34 og 38, hvilket umiddelbart er forståeligt, da

disse delprøver indeholdte det færreste antal individer.

Lighederne imellem biomasserne af hver af arterne i prøverne undersøgt ved MDS-

analyse viser også en forholdsvis ensartet fordeling af dyrene i prøverne (Figur 3.2.6-

b). Som ved MDS plot af individtætheder (Figur 3.2.6-a) ses de samme 5 delprøver (3,

5, 10, 34 og 38) i periferien af ”skyen”. At ligheden imellem disse perifere prøver er

mindre end imellem de andre, kan skyldes et lavt artsantal og derfor også en lavere

biomasse end i de andre prøver.

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

Gr

am

tø

rv

æg

t p

r.

m2

Biomasse

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper



fra område B.

Figur 3.2.6-b MDS plot af 4-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver

fra område B.

Område B BiomasserNon-metric MDS


1

2

3

45

6 7

8

9

10

1112

1314 15

16

17

18

19

20

21 22

23

24

2526

27

28

29

30

31

32 33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

2D Stress: 0,22


Mudderslangestjerner

Der optræder 2 arter mudderslangestjerner i Kattegat. Fin mudderslangestjerne

(Amphiura filiformis) og Grov mudderslangestjerne(Amphiura chiajei).

Fin mudderslangestjerne optræder i stort antal i område B, C, D, E og F, mens grov

mudderslangestjerne optræder i stort antal i område B og D.

Mudderbunden på dybere vand domineres ofte helt af pighuder. I Litteraturen

berettes om, at det ofte er på det lidt lavere vand (15-20 m), hvor sedimentet stadig

indeholder sand, at der primært optræder fin mudderslangestjerne, mens den lidt

dybere og mere mudrede bund domineres af grov mudderslangestjerne.

Kattegatundersøgelserne viser dog en stor overgangszone.

Begge mudderslangestjerner kan opnå tætheder på flere hundrede individer pr. m2.

Fin mudderslangestjerne ernærer sig som suspensionsæder (partikler i vandfasen),

mens grov mudderslangestjerne ernærer sig ved at indsamle detritus og bakterier fra

mudderoverfladen.

Mudderslangestjernerne funger som føde for bl.a. kuller og fladfisk, samt de

havbørsteorme, som har kraftige kæber til at gnave i de kalkholdige slangestjerner.

I store dele af Kattegat ædes mudderslangestjernerne også af jomfruhummer.

Reference: /Naturen i Danmark 2006/.

Amphiura chiajei, Foto SVANA Østjylland Mudderslangestjerner i område B, Foto /NST2016-a/


3.2.7 Faunaindex for område B

I område B blev der beregnet en AMBI værdi på 1,61, hvilket betyder, at AMBI











3.2.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve

I område B blev der fundet en lang række sjældne dyrearter i prøverne. I en af

prøverne registreredes 2 larver af den yderst sjældne krebsdyrslægt Gnathia sp., som

er stærkt omdannede bænkebidere. I områderne C og E blev der fundet én voksen

Gnathia oxyurea hvert sted, og de nævnte 4 eksemplarer af Gnathia er de eneste i

SVANA’s database.

Tangloppen Hippomedon propinquus var ligeledes en art, der ikke fandtes i forvejen i

databasen, men som var til stede i område B. Det samme gælder for tangloppen

Maera othonis, der udover i dette område også blev fundet i område C, men ikke er

registreret med tidligere fund i databasen.

En tredje sjældenhed, og ny art i databasen, var perlemorsmuslingen, Lyonsia

norwegica (billede 3.2.8-a). I område B fandtes også lille hjertemusling, Parvicardim

minimum, som tidligere kun er registreret 9 gange i prøver taget på forskellige

lokaliteter nord for Sjælland i årene 2000-2004. Endvidere blev tårnformet

pighudesnegl, Aclis walleri fundet i område B og også i område E. Herudover er den i

følge SVANA’s database kun fundet fire gange på forskellige stationer i Kattegat 1990-

2012.

Der blev i området fundet 7 eksemplarer af stor sømus, Brissopsis lyrifera(billede

3.2.8-b), der er en pighud med smukt lyreformet rød aftegning på ryggen. Denne art

blev også fundet i område D, og tidligere er den i databasen kun registreret på fire

stationer beliggende i Århus Bugt, Hjelm Dyb og nær Anholt. Tilsvarende sjælden er

kommakrebsen Diastyloides biplicata, som er fundet i område B i 4 eksemplarer.

Herudover er der også fundet 3 individer i område C, samt i alt 7 individer på 6

Kattegat stationer i årene 1986 – 1994.

Havbørsteormen Laonice bahusiensis er fundet i et enkelt eksemplar i område B, et

enkelt eksemplar i område C samt seks eksemplarer i område X (se beskrivelse af

område X i bilag). Arten er ikke tidligere registreret i SVANA’s database, men dens


udbredelsesområde er da også det nordlige Kattegat og Skagerrak på dybder fra 50 til

150 meters dybde.

En anden havbørsteorm, Scionella lornensis, fandtes i et enkelt eksemplar i hvert af

områderne B og C, og herudover er der tidligere blot fundet 5 ved en undersøgelse

nær Læsø Trindel i 2012 og en enkelt på Store Middelgrund i Kattegat i 2014.

Billede 3.2.9-a Perlemorsmusling Billede 3.2.9-b Stor sømus

Foto:WoRMS, Joop Trausele & Frans Slieker Foto:WoRMS, IMARES



I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af

fokusarterne hestemusling og haploops, men der var enkelte fund af søstrå og søfjer.

I område B blev der ved kortlægning /NST2016-a/ også registreret søfjer og søstrå.

Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere / SVANA in press 2016-b/

blev følgende af de 10 udvalgte arter registreret;

Fjæsing, Trachinus draco Slethvarre, Scophthalmus rhombus

Ising, Limanda limanda Torsk, Gadus morhua,

Rødspætte, Pleuronectes platessa Tunge, Solea solea

Skrubbe, Platichthys flesus Jomfruhummer, Nephrops norvegicus

men ikke pighvarre, Psetta maxima, rødtunge Microstomus kitt og rokkearter.


3.3 Område C

Figur 3.3.a Kort over område C, som er delt i C1 og C2, og som viser placeringen af de 42 prøver. I

figur 2-a kan man se, at området ligger sydøst for Læsø.

3.3.1 Beskrivelse af område C

Område C (Figur 3.3.a) består af 2 delområder (C1 +C2), og er beliggende 10-13 km

sydøst for Læsø. Det udpegede område har et areal på 9 km2, hvoraf den dybe

blødbund udgør 8 km2/Leth 2014/. Der er observeret meget lidt trawlaktivitet i

området /NST 2016-a/.

Vanddybden i område C1 varierer imellem 39-136 m, mens dybden i område C2

varierer imellem 26-98 m/ SVANA in press 2016-b/.

I område C1 er der udtaget 10 bundfaunaprøver i den sydlige del af området på

dybder imellem 39,4 og 44,5 meter, i område C2 er der udtaget 32 prøver på dybder

imellem 30,1 og 59,1 m. Gennemsnitsdybden for alle 42 prøver er 38,5 m.

Bundfaunaprøverne fra C1 og C2 vil her blive behandlet samlet.


Figur 3.3.1-a. Vanddybderne på de 42 delprøver fra område C.

Figur 3.3.1-a viser vanddybderne af de enkelte delprøver, og som det ses af figuren er

prøverne udtaget i en forholdsvis ensartet dybde.

3.3.2 Sedimentet i område C

I den sydlige del af område C1 består bunden af blandede sedimenttyper, som dynd

blandet med blød, og siltet bund samt enkelte store sten. I område C2, hvor

bundfaunaprøverne er udtaget, er bunden beskrevet som blød og siltholdig /SVANA

in press 2016-b/.

Sediment beskrivelsen stemmer overens med de visuelle observationer i forbindelse

med bundfaunaprøvetagningen, hvor sedimentet overvejende beskrives som silt, der

er iltet i overfladen og uden svovlbrintelugt.

Tabel 3.3.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i område C.

I tabel 3.3.2-a ses resultaterne fra tørstof/glødetab analyserne bestemt i 4 delprøver

fra området. Tørstofindholdet er forholdsvis højt, hvilket indikerer, at sedimentet

også indeholder mere fast materiale som silt (eller sand). Det organiske indhold, målt

som glødetab, er meget lille på 1, 27 % i gennemsnit, hvilket er det laveste indhold af

organisk stof i de undersøgte områder.

3.3.3 Artsantal i område C

I område C blev der i alt fundet 154 antal arter/taxa, hvilket er rigtig mange for en

undersøgelse med 42 Haps-prøver i et dansk farvand, og det næsthøjeste artsantal

fundet i de 6 kortlagte områder. I denne forbindelse skal det bemærkes, at prøverne

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Dy

bd

e(m

)

Delprøve nr

Område C- Dybder på delprøver


Delprøve nr. C5 C15 C25 C35

Tørstof % 69 76 74 77 296 74



er udtaget på større dybder, end det er tilfældet ved de fleste tidligere

bundfaunaundersøgelser.

Hver enkelt delprøve havde i gennemsnit 20,1 arter, men det varierede fra prøver

med 13 arter til 31 arter. I figur 3.3.3-a ses antal arter fundet i de enkelte

delprøver. Den lineære tendenslinie viser en meget ensartet fordeling af antallet af

arter i området.

Figur 3.3.3-a. Artsantallet i hver af de 42 delprøver i område C.

Figur 3.3.3-b. Antallet af arter/taxa fordelt på hovedgrupper i område C.

I område C er havbørsteormene den dominerende gruppe i forhold til antallet af

arter, idet der blev fundet hele 70 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrene var

dog også godt repræsenteret med 32 arter (Figur 3.3.3-b).

3.3.4 Individtæthed i område C

I tabel 3.3.4-a ses de 5 talrigeste arter repræsenteret i området. Den mest

dominerende art er fin mudderslangestjerne, som bl.a. også fandtes i stort antal i

område B. Blandt de mest talrige arter er der dog mange andre forskellige grupper

0

10

20

30

40

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41

An

tal

ar

ter

Delprøve nr.

Område C - Antal arter pr. delprøve

0

20

40

60

80

An

tal

ar

ter

Arter

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


repræsenteret som foraminiferer (Astrorhiza limicola), hestesko-orme,

havbørsteorme og snegle.

Almindelig tårnsnegl udgjorde 62 % af sneglene fundet i område C.

Tabel 3.3.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i prøverne fra område C.

Figur 3.3.4-b. Tætheden af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område C.

Af figur 3.3.4-b ses, at havbørsteormene udviser den største tæthed med 953

individer pr. m2.. Derefter følger ”andre grupper” med 872 individer pr. m2 og

pighuder (hovedsageligt fin mudderslangestjerne) med 725 individer pr. m2.

Den samlede individtæthed for område C er 3.112 individer pr. m2

De 5 mest talrige blødbundsarter* i område C


i undersøgelsen

Pighuder Fin mudderslangestjerneAmphiura filiformis 410

Andre grupper Astrorhiza limicola Astrorhiza limicola 189


Havbørsteorm Praxiellella affinis Praxiellella affinis 65

Snegle Almindelig tårnsnegl Turritella communis 42

* Hydrozoa indet. Er ikke talt med da de er et kolonidannende dyr

0

500

1.000

1.500

An

tal

in

div

ide

r p

r.

m2

Tæthed

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


Glas-tangsnegl & Almindelig tårnsnegl

I område A optræder den lille Glas-tangsnegl, Hyala vitrea i stort antal.

Sneglen er en lille græsser og deposit-æder, og bliver ikke større end ca. 3 x 1,5 mm.

Den lever på sandet og mudret bund på dybder imellem 10-50 m.

I område C optræder Almindelig tårnsnegl, Turritella communis i stort antal.

Sneglen lever af dyre-og planteplankton, som den filtrerer fra vandet.

Tårnsneglen ses på lerblandet sandbund i Nordsøen og i Kattegat på 20-50 meters

dybde.

Det tårnformede sneglehus fremkommer ved, at røret vokser langsomt, men til

gengæld bliver langt og vikles op i en spids spiral med 12-15 vindinger.

Huset bliver normalt 30-50 millimeter højt.

Reference:http://species-identification.org/species.; https://da.wikipedia.org/wiki/T%C3%A5rnsnegl

Glas tangsnegl, Foto Århus Amt Almindelig tårnsnegl, Foto WoRMS

Joop Trausel and Frans Slieker


3.3.5 Biomasse i område C

Den samlede biomasse i område C er 91 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur 3.3.5-

a, er det pighuderne (primært fin mudderslangestjerne), der udgør en stor andel,

nemlig 32 %.

Bløddyrene, muslinger og snegle, bidrager dog også markant til biomassen og udgør

tilsammen 48 % af den samlede biomasse. Den høje biomasse for muslingerne

skyldes bl.a. store eksemplarer af molboøsters, Arctica islandica og Lucinamuslingen,

Lucina borealis, og hos sneglene sås mange halvstore individer af almindelig

tårnsnegl.

Figur 3.3.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område C.


Lighederne mellem prøvernes 4.-rodstransformerede tætheder er blevet undersøgt

ved en MDS analyse (Figur 3.3.6-a). Denne viser, at hovedparten af prøverne samler

sig i en ”sky”, hvilket betyder, at de repræsenterer ét typisk bundfaunasamfund for

området.

Lighederne imellem biomasse er også undersøgt ved MDS analyse og viser en

forholdsvis ensartet fordeling af stationerne i forhold til biomasse, dvs. en stor lighed

imellem de enkelte delprøver og imellem prøverne taget i henholdsvis område C1 og

område C2 (figur 3.3.6-b)


Område C TæthederNon-metric MDS


1

2

3

4

56

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

1920

21

22

23

2425

26

27

2829

30

3132 33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

2D Stress: 0,28

Område C BiomasserNon-metric MDS


1

2

3

45

6

7

8

9

1011

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

3031

3233

34

35 36

37

38

39

4041

42

2D Stress: 0,25

Figur 3.3.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område C.

Figur 3.3.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område C.


Rød søfjer og søstrå

Søstrå og Rød søfjer hører til gruppen af koraldyr, kaldet søfjer. Søfjerene lever af

dyreplankton.

Den mest almindelige søfjer i de danske farvande er den op til 20 cm høje røde søfjer,

Pennatula phosphorica. Rød søfjer er kosmopolit og forekommer på dybder fra 20 m

til over 2000 m.

Søstrå, Virgularis mirabilis er en strålignende søfjer, der kan blive op til 50 cm høj.

Den findes på mudderbund på dybder imellem 12-400 m.

Begge arter er valgt som fokusarter i overvågningen af de beskyttede områder, da

søfjer er karakterarter på den bløde bund, og hvis man sammenligner med 100 år

gamle havdyrsundersøgelser, ser man, at de er i tilbagegang.

Et af miljømålene i udpegning af de beskyttede områder under Danmarks Havstrateg

i er:

Udvalgte forekomster af søfjer-samfundet i Kattegat friholdes for menneskabt fysisk

forstyrrelse.

Reference: http://denstoredanske.dk/; /NST 2012-a/

Søfjer og søstrå i område C, foto fra /NST 2016-a/

http://denstoredanske.dk/


3.3.7 Faunaindex for område C

I område C blev der beregnet en AMBI værdi på 1,56, hvilket betyder, at AMBI



bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr dvs. arter der er tolerante overfor massiv



Shannon Wiener diversiteten er 4,76, hvilket er meget højt. DKI indeks

værdien kan beregnes til 0,84. Derfor kan området på baggrund af

sammensætningen af bunddyr efter dette indeks klassificeres som værende i høj

økologisk tilstand. Sammenhængen mellem indeksværdierne for AMBI og DKI er

rimelig i område C, da DKI værdien 0,84 netop er grænseværdien mellem god og høj

tilstand. Begge indeks bedømmer dermed dyrelivet på bunden til at være temmelig

svagt påvirket i forhold til naturlig tilstand.

3.3.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve

I område C blev der registreret en del arter, der kan betegnes som sjældne i de danske

blødbunds havområder. For det første skal det nævnes, at der blev fundet hele syv

arter, der ikke tidligere er registreret i SVANA’s database over bunddyr. Fire af disse

arter er tanglopper, og deres navne er Hyale prevosti, Cheirocratus intermedius,

Harpinia crenulata og Maera othonis; sidstnævnte art blev også fundet i område B.

Den særprægede bænkebider Gnathia oxyurea blev der fundet et enkelt eksemplar af

i område C og et enkelt i område E, og desuden var der to larver af Gnathia i område

B. Endvidere blev havbørsteormen Laonice bahusiensis fundet i områderne B, C og X.

Den syvende art er den stribede kammusling, Palliolum striatum (billede 3.3.8-a),

hvis udseende kan variere meget fra individ til individ. Der dukkede et enkelt

eksemplar op i dette område og også et eksemplar i område D.

Billede 3.3.8-a. Stribet kammusling. Billede 3.3.8-b Krum pighudesnegl

Foto SVANA Østjylland. Foto: WoRMS, J. Trausel and F. Slieker


Herudover blev der fundet otte arter, som ganske vist er fundet tidligere af

SVANA/amterne, men kun i meget begrænset omfang. En af disse er Lepton

squamosum, der er en yderst smuk musling, som tidligere blot er fundet på Herthas

Flak i 2014 og nær Læsø Trindel i 2012. Den kan tilsyneladende kun klare sig i høje

saltkoncentrationer og må antages også at forekomme i Nordsøen, men i meget

begrænset antal.

Den krumme pighudesnegl, Curveulima devians (billede 3.3.8-b)blev fundet i 3

eksemplarer i dette område og 7 eksemplarer i område D. I databasen findes der

herudover kun 2 registreringer, fra henholdsvis Nordsøen og Aalborg Bugt i 2015.

Alle fundene er altså fra samme år, og meget tyder på fremgang for denne lille

elegante snegl, som lever sammen med pighuder i deres gravegange i havbunden.

Endvidere er tangloppen Amphilocoides serratipes også et interessant fund, idet de

fire tidligere registreringer ligger tilbage fra årene 1986-88, hvor arten blev fundet på

fire stationer i det sydlige Kattegat.

Havbørsteormen Pettibonesia furcosetosa er ud over område C også fundet i område

A. Endvidere er den i 2015 fundet på Novanastationen 3414, Jerup i Aalbæk Bugt.

Arten er i litteraturen kendt fra Skagerrak /Enckell 1980/ og disse første

registreringer fra Kattegat i databasen er bemærkelsesværdige.

En anden havbørsteorm, Scionella lornensis, fandtes i et enkelt eksemplar i hvert af

områderne C og B, og herudover er der tidligere blot fundet 5 ved en undersøgelse

nær Læsø Trindel i 2012 og en enkelt på Store Middelgrund i Kattegat i 2014.

Endnu en havbørsteorm, Prionospio steenstrupi, der er fundet i områderne C og E

skal fremhæves som sjælden. De tidligere registreringer begrænser sig til to fund i

2001 fra henholdsvis Vejle Fjord og en station nær Endelave.

Havbørsteormen Streblosoma bairdi blev fundet i 3 eksemplarer i område C og 3

eksemplarer i område B. Hermed er registreringerne af arten tredoblet i databasen,

da ormen blot er fundet i et enkelt eksemplar nær udmundingen af Vejle Fjord i 2013

samt enkelte eksemplarer i Aalbæk Bugt i 2010 og nær Anholt i 2004.

Endelig dukkede havbørsteormen Lagisca propinqua op i et enkelt eksemplar i hvert

af områderne C og X. De tidligere fund begrænser sig til Hevring Bugt og farvandet

nær Samsø i 2004, samt Langelands Bælt i 1982.





fokusarterne hestemusling og haploops, men der blev registreret enkelte fund af

søstrå og søfjer.

I område C1 + C2 blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ også registreret

havsvampesamfund, jomfruhummer, søfjer og søstrå i begge områder. Derudover

fandt man haploops samfund i område C2, som dog kun blev registreret med video,

hvilket kan betyde, at der også kan være tale om et andet rørboende krebsdyr.

Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/SVANA in press 2016-b/

blev der i område C1 observeret meget få fisk, kun 4 (fjæsing, rokke, torsk og

jomfruhummer)af de 11 fokusarter blev registreret. I område C2 blev der ved

kortlægningen visuelt observeret fjæsing, ising, rødspætte, torsk, tunge og

jomfruhummer.


3.4 Område D

Figur 3.4.a. Område D, som består af områderne D1, D2 og D3, samt de 6 store delprøver, der blev

udtaget i området. I det oprindelige område D lå alle prøverne inde i området. Af figur 2-a ses område

D´s placering sydøst for Læsø.

3.4.1 Beskrivelse af område D

Område D (Figur 3.4.a) er beliggende syd for område B og C, området består af 3

delområder, som har et samlet areal på 63 km2 (andelen af blødbund er 49 km2). Det

oprindelige område, der blev foreslået som beskyttet område, havde et areal på 12

km2. Området er delvist sammenfaldende med Natura 2000-området kaldet Kims

Top og den kinesiske Mur, som er beskyttet pga. forekomster af rev og boblerev /NST

2015/.

I område D er der udtaget 6 van Veen prøver, hvilket svarer til 42 hapsprøver.

Prøverne er placeret på kanten af område D1 + D2. Prøverne er udtaget på et ensartet

dybdeinterval imellem 78,4 - 84,8 m dybde (Figur 3.4.1-a).


Figur 3.4.1-a. Vanddybderne på de 6 delprøver i område D.

3.4.2 Sedimentet i område D

I område D, beskrives sedimentet primært som blødbund/sandet bund i det område

hvor bundfaunaen er kortlagt/NST 2016-a/.

Ved visuelle observationer i forbindelse med bundfaunaprøvetagningen beskrives

sedimentet som varierende med mudder/silt/gråt sand og lejlighedsvis grus.

Sedimentoverfladen er iltet, og der er ingen svovlbrintelugt.

Tabel 3.4.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område D.

I tabel 3.4.2-a ses resultaterne af tørstof-glødetab analyserne bestemt i 4 delprøver fra

området. Sedimentet indeholder meget vand og den gennemsnitlige tørstof-procent

er 48 %, hvilket kunne indikere dynd/mudder bund. Indholdet af organisk stof, målt

som glødetab, er højt og ligger på 6,1 % af tørstof.

3.4.3 Artsantal i område D

I område D blev der i alt fundet 147 antal arter/taxa, og det er et meget højt antal

for en sådan undersøgelse i et dansk farvand. Det skal bemærkes at prøverne er

udtaget på en meget større dybde end de fleste tidligere bundfaunaundersøgelser.

Hver enkelt delprøve havde i gennemsnit 66,5 arter (bemærk at prøverne i område D

er udtaget med Van Veen grab, dvs. at de enkelte prøver er 7 gange større end

prøverne fra de øvrige områder), men det varierede fra prøver med 56 arter til 76

arter (Figur 3.4.3-a). Den lineære tendenslinje viser en svag stigning i artsantallet fra

den nordlige til den sydlige del af prøvetagningsområdet.

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

0 1 2 3 4 5 6

Dy

bd

e(m

)

Delprøve nr

Område D- Dybder på delprøver


Delprøve nr. D1 D3 D4 D6

Tørstof % 39 51 64 38 192 48

Glødetab på tørstof % ts. 9 4,8 2,6 8,1 24,5 6,125


Figur 3.4.3-a. Artsantallene i delprøverne fra område D.

Figur 3.4.3-b. Antallet af arter/taxa fordelt på hovedgrupper i område D.

I område D er havbørsteormene den dominerende gruppe i forhold til antallet af

arter, og der blev fundet hele 69 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrene var dog

også godt repræsenteret med 32 arter (Figur 3.4.3-b).

0

10

20

30

40

50

60

70

80

1 2 3 4 5 6

An

tal

ar

ter

Delprøve nr.

Område D - Antal arter pr. delprøve

0

20

40

60

80

An

tal

ar

ter

Arter

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


Haploops

Den altdominerende tangloppe i område D er Haploops tubicola

Den er et lille krebsdyr, som lever i det man kalder haploops samfund. Haploops lever

i rør der er lavet af mudder og ler, og bruger deres lange fjerformede antenner til at

filtrere vandet for fødepartikler.

På havbunden genkendes samfundet på store forekomster af tangloppernes fladtrykte

mudderrør, der stikker op af bunden.

Arten danner et vigtigt fødegrundlag for fisk som rødspætter, og optræder i

Kattegatområdet på dybder imellem 20-130 m.

Haploops tubicola er rødlistet af HELCOM.

Eutrofiering, forsuring og trawling presser haploopssamfundene og stigende

havtemperaturer påvirker arten negativt, da det er en koldvandsart. Da arten ikke har

et frit svømmende larvestadie, bidrager det te yderligere til tilbagegangen.

Et af miljømålene i udpegning af de beskyttede områder under Danmarks Havstrategi

er:

Forekomster af tangloppesamfund (haploops) i Kattegat forringes ikke yderligere.

Reference: /HELCOM 2013/; http://denstoredanske.dk/

Haploops, Foto SVANA Østjylland Haploopssamfund i område D, Foto /NST 2016-a/


3.4.4 Individtæthed i område D

De 5 arter, der forekommer i de højeste antal (tabel 3.4.4-a), er fundet inden for de to

dyregrupper krebsdyr og pighuder. Den altdominerende tangloppe er Haploops

tubicola som er fundet i et meget højt antal i området. Derudover dominerer fin-og

grov-mudderslangestjernesamfundet.

Der er 2 andre arter krebsdyr, som er meget talrige i område D. Det ene meget talrige

krebsdyr er klassen Ostracoda indet., som også kaldes muslingekrebs. Et andet meget

talrigt krebsdyr i område D er Dulichia porrecta, som er en meget almindelig art visse

steder/Enckell 1980/.

Tabel 3.4.4-a. De fem hyppigst forekommende bunddyrarter i prøverne fra område D.

I figur 3.4.4-b ses at krebsdyrene udviser en meget høj tæthed på 3.817 individer pr.

m2. Derefter følger havbørsteorme og pighuder, som også har høje tætheder på

henholdsvis med 1.567 individer pr. m2 og 1.422 individer pr. m2.

Den samlede individtæthed for område D ligger på 7.418 individer pr. m2.

Figur 3.4.4-b. Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område D.

De 5 mest talrige blødbundsarter i område D


i undersøgelsen

Krebsdyr Haploops Haploops tubicola 1434

Pighuder Grov mudderslangestjerne Amphiura chiajei 501

Krebsdyr Muslingekrebs Ostracoda indet. 459


Krebsdyr Dulichia porrecta Dulichia porrecta 205

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

An

tal

in

div

ide

r p

r.

m2

Tæthed

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


3.4.5 Biomasse i område D

Den samlede biomasse i område D er 71 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur 3.4.5-

a er det pighuderne (primært mudder slangestjerne, men også en del almindelig

slangestjerne, Ophiura albida), der udgør langt den største del af biomassen.

Pighuderne har en biomasse på 52 g tørvægt pr. m2, hvilket svarer til 73 % af den

samlede biomasse.

Figur 3.4.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område D.


Lighederne imellem individtætheder er undersøgt ved MDS analyse (figur 3.4.6-a),

og plottet afslører tydelige forskelle i tætheder imellem de 6 prøver. De 4 prøver, der

samler sig i plottet har alle mange Haploops tubicola og muslingekrebs i modsætning

til delprøve 3 og 4, hvor der er forholdsvis få af begge disse dyr.

Ligheder imellem biomasserne af de forskellige arter i prøverne er ligeledes vist på

et MDS plot (figur 3.4.6-b), og plottet afslører også her tydelige forskelle i

biomasserne imellem flere af de 6 prøver. Dette kan bl.a. forklares ved at prøve 3 og

prøve 4 indeholder markant færre dyr end de 4 andre prøver, og derved en anden

biomassesammensætning.

På begge MDS plot over individtæthed og biomasse adskiller delprøve 3 og 4 sig

markant fra de andre delprøver, delprøve 3 og 4 er beliggende udenfor de beskyttede

områder, og der er tæt trawlaktivitet, hvor disse delprøver blev taget.

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

Gr

am

tø

rv

æg

t p

r.

m2

Biomasse

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper



fra område D.

Figur 3.4.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 6 prøver

fra område D.

Område D TæthederNon-metric MDS


12

3

4

56

2D Stress: 0,01

Område D BiomasserNon-metric MDS


12

3

4

56

2D Stress: 0,01


3.4.7 Faunaindex for område D

I område D blev der beregnet en AMBI værdi på 2,13, hvilket betyder, at AMBI












Muslingekrebs

Muslingekrebs, Ostracoda indet., optrådte i stort tal i område D.

Det er meget små runde krebsdyr, som kan ernære sig på forskellig vis afhængig af

arten.

De små muslingekrebs er imellem 0,5-3 mm store.

På verdensplan findes tusindvis af arter, og de er meget svære at artsbestemme

Muslingekrebsene svarer godt til deres navn, da de er bygget op omkring 2 muslinge-

lignende skaller. De har bl.a. to par følehorn til fremdrift og fødeoptagelse, og tre par

munddele.

Skallerne kan være glatte og porcelænsagtige eller hårede, vortede eller stærkt

uregelmæssige med store bukler og knuder.

Reference: /Enckell 1980/; https://en.wikipedia.org/wiki/Ostracod

Muslingekrebs sp., Foto WoRMS, Martin Angel

https://en.wikipedia.org/wiki/Ostracod



Faunaen i område D omfattede en lang række arter, der er værd at fremhæve. For det

første viste bundfaunasamfundet sig at være et såkaldt Haploops-samfund, idet 4 ud

af de 6 prøver indeholdt rigtig mange af denne art tanglopper, og Haploops var også

til stede i de 2 sidste.

Prøverne fra område D indeholdt hele 17 arter, der inden denne undersøgelse ikke

figurerede i WinRambi, som er SVANA’s/amternes database over den marine

blødbundsfauna. 14 af disse arter blev kun fundet i område D, mens de resterende 3

arter også blev fundet i et af de øvrige undersøgte områder i undersøgelsen. De 17

arter omfatter 8 krebsdyr (1 pungreje, 3 kommakrebs, 1 bænkebider og 3 tanglopper),

4 muslinger, 1 snegl og 4 havbørsteorme.

Pungrejen Pseudomma affine, der er knyttet til stor vanddybde, findes i henhold til

Enckell (1980) i Nordsøen og Skagerrak, men med fundet af 2 eksemplarer i område

D er den altså konstateret spredt til Kattegat. Kommakrebsen Diastylis goodsiri,

træffes ligeledes normalt på dybder over 100 meter i Skagerrak og Nordsøen, men D-

prøverne indeholdt 8 af disse små krebsdyr. To andre arter af kommakrebs er

udbredt helt fra Skagerrak og ind i Østersøen /Enckell 1980/, men dukkede altså i

enkelte eksemplarer i dette område, - deres navne er Campylaspis rubicunda og

Leucon nasicoides.

Det femte krebsdyr, der er nyt for databasen, er den blot 3 mm store bænkebider

Munna limicola. Endelig slutter område D’s krebsdyr nyheder i databasen med

tanglopperne Dulichia nordlandica, Amphilochus manudens og Laetmatophilus

armatus (billede 3.4.8-a). Enckell (1980) betegner D. nordlandica som en

dybvandsform, der i danske farvande findes i Nordsøen og Skagerrak, men 15

eksemplarer i prøverne vidner om en god bestand i dette område af Kattegat. A.

manudens er ifølge Enckell (1980) ikke sjælden i Skagerrak, Kattegat og Øresund,

men de aktuelle 13 tanglopper af denne art er, som skrevet ovenfor, de første i

databasen. Udseendet af L. armatus hører absolut til blandt de mest specielle i

undersøgelsen af de seks områder (Figur 3.4.8-a). Denne 4 mm store ”dinosauer-

lignende” tangloppe er hidtil kendt på dybder større end 100 meter i Skagerrak og

Nordsøen, men 10 eksemplarer i én prøve fra dette område vidner om en pletvis god

bestand.

Medens sidstnævnte art ser drabelig ud, kan den prikkede tangsnegl, Alvania

punctura nærmere beskrives som køn. Ifølge litteraturen er den udbredt i Kattegat,

Bælterne og Øresund, men i databasen fandtes den ikke, før der dukkede 2

eksemplarer op i dette område og 13 eksemplarer i område X. /Bondesen 1994/

Også den lille svanehalsmusling, Nuculana minuta findes i henhold til litteraturen i

Kattegat /Bondesen 1984/, men først med 9 eksemplarer i dette område og 1

eksemplar i område E dukker den nu op i databasen.


Figur 3.4.8-a. Tangloppen Laetmatophilus armatus er ny i WinRambi og i henhold til Enckell (1980)

forholdsvis ny i Kattegat. Foto: SVANA Østjylland.

At marmoreret Musculus, Musculus subpictus og syvribbet kammusling,

Pseudamussium septemradiatum er nye for databasen vidner om, at der er tale om

sjældne muslinger med en stor udbredelse. Bondesen (1984) skriver, at marmoreret

Musculus findes i alle vore farvande, samt at syvribbet kammusling er udbredt i

Kattegat og bælthavet.

Ligesom de netop nævnte arter, er den stribede kammusling, Palliolum striatum

udbredt i Kattegat /Enckell 1980/, men den er først registreret i SVANA’s database i

forbindelse med fundet af et enkelt eksemplar i område D og et enkelt i område C.

Indholdet i prøverne fra område D gav 4 nye arter havbørsteorm i databasen, idet der

blev fundet Nicomache trispinata, Ophelina norvegica, Lipobranchus jeffreysii og

Lysippe labiata. Bambusormen N. trispinata er ifølge Kirkegaard (1996) udbredt fra

Nordsøen til Østersøen, men det er åbentlyst ikke almindeligt at støde på arten. O.

norvegica er kendt fra Skagerrak, hvor den lever på dybt vand, fortrinsvis 200-400

meter /Kirkegaard 1996/, men den kan altså også findes på temmelig dybt vand i

Kattegat. L. jeffreysii og L. labiata angives af Kirkegaard (1996) at leve i Kattegat,

men må ligeledes betragte som sjældne. Alle de fire arter lever af det organiske

indhold i bundmaterialet.

Ud over de ovennævnte arter indeholdt prøverne også 10 arter, der er så sjældne i

Danmark, at de fortjener omtale. Disse arter er alle tidligere registreret i databasen,

men kun i meget begrænset omfang. De 10 arter fordeler sig på 2 snegle, 1 søpindsvin,

1 orm og 6 krebsdyr (2 tanglopper, 2 bænkebidere, 1 reje og 1 klotanglus).

Den krumme pighudesnegl, Curveulima devians blev fundet i 7 eksemplarer i område

D og 3 eksemplarer i område C, mens den derudover i databasen blot optræder med

et enkelt eksemplar fra Aalborg Bugt 2015 og et enkelt eksemplar fra Nordsøen 2015.

Buttet pilsnegl, Raphitoma linearis blev fundet i et enkelt eksemplar i området og

findes derudover i databasen kun med et enkelt eksemplar fra en undersøgelse nær

Fornæs, Djursland i 2015. Måske er disse sneglearter i fremgang?


Der blev i området fundet 3 eksemplarer af stor sømus, Brissopsis lyrifera, der er en

pighud med smukt lyreformet rød aftegning på ryggen. Denne art blev også fundet i

område B, og tidligere er den i databasen kun registreret på fire stationer beliggende i

Århus Bugt, Hjelm Dyb og nær Anholt.

Med fundet af 2 påfugleorme, Sabella pavonina (billede 3.4.8-b) er der for Kattegat

kommet en ekstra art havbørsteorm i databasen. De 8 tidligere fund stammer fra

Øresund 1994-2010 (6 eksemplarer) og enkeltfund i det nordlige Lillebælt i 2004

samt det Sydfynske Øhav i 1997.

Billede 3.4.8-b. Påfugleorm. Foto WoRMS, Roberto Pillon Billede 3.4.8-c Buttet pilsnegl

Foto: WoRMS, J. Trausel - F. Slieker

Tanglopperne Dulichia porrecta og Erichtonius hunteri, der optrådte talrigt i

prøverne, var inden denne undersøgelse fatallige i databasen. Der var 205 D. porrecta

i prøverne fra område D og en enkelt i område E, og derudover findes den blot med to

eksemplarer fra Øresund i 1990-92. Tilsvarende var der 19 E. hunteri i områdets

prøver, og de tidligere registreringer begrænser sig til 4 eksemplarer fra Øresund

1993.

Bænkebiderne Munna minuta og Astacilla longicornis (billede 3.4.8-d) har begge et

særpræget udseende, og begge er de sjældne i Danmark. Der blev fundet 3

eksemplarer af M. minuta i område D, og herudover er der i databasen blot

enkeltfund fra Fornæs, Djursland i 1992 og Kalundborg Fjord i 1991. Område D’s

prøver indeholdt 2 eksemplarer af A. longicornis, og der er tidligere kun enkeltfund

fra Herthas Flak i det nordlige Kattegat i 2014 og nær Sejerø i 1992.

Rejen Philocheras bispinosus skulle ifølge Enckell (1980) være stedvis almindelig i

Kattegat, men fundet af en enkelt i område D er blot den tredje registrering i

databasen. De tidligere fund er sket i 2011 i Hevring Bugt og i 1995 i det nordlige

Lillebælt. Det skal bemærkes, at rejer er hurtige dyr, der med stort held undgår at

blive fanget under den aktuelle form for prøvetagning, hvorfor man generelt skal

bruge andre metoder, hvis man vil fange rejer, og især hvis man vil kvantificere dem.


Sluttelig skal fangsten af 3 klotanglus af arten Leptognathia brevimana omtales.

Enckell (1980) beskriver den som ”ikke uvanlig” i Kattegat og Øresund, men i

databasen findes den ud over fundene i område D kun med et enkelt eksemplar fra en

station nær Sjællands Oddes spids i 1992.

Billede. 3.4.8-d. Den særprægede bænkebider, Astacilla longicornis fra område D.

Foto: SVANA Østjylland.


Krebsdyret Dulichia

Dulichia porrecta (Dyopedos porrectus)er et meget talrigt krebsdyr i område D, men

er derudover kun fundet få gange i de danske farvande.

Det lille hvide krebsdyr med smalle brune striber, bliver op til 6,5 mm langt.

Dulichia lever på dybder imellem 15 til 700 m, og ses ofte sammen med polypdyr og

bryozoer.

Dulichia optræder i hele Nordatlanten, Arktis og langs kysterne fra Norge til den

engelske kanal.

Reference: /Enckell 1980/; http://species-identification.org/species.

Dulichia porrecta. Foto Boldsystems, University of Bergen,

http://species-identification.org/species




I område D blev der fundet et stort antal af Haploops tubicola, som er en truet art,

der er anvendt som fokusart i forbindelse med udpegningen af de beskyttede

områder. Der blev ikke fundet hestemuslinger, søstrå eller rød søfjer i prøverne.

I område D blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ registret havsvampesamfund,

haploopsområder, hestemuslinger, søstrå og rød søfjer.

Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere /SVANA in press 2016-b/

blev alle undersøgte arter registreret og fanget i området.


3.5 Område E

Figur 3.5.a. Område E og de 42 delprøver, der blev taget i området. Figur 2-a viser placeringen af

område E, som ligger centralt i det sydlige Kattegat.

3.5.1 Beskrivelse af område E

Område E (Figur 3.5.a) er et stort område, der ligger øst for Djursland tæt ved

grænsen til det svenske farvand. Området har et areal på 77 km2, hvoraf andelen af

blødbund er 19 km2 /Leth 2014/. Området overlapper med Natura 2000-området 193

”Store Middelgrund”. /NST 2015/

Den sydlige og vestlige del af området, repræsenterer den dybeste del, og der varierer

dybden varierer fra ca. 28 til 36 m / NST 2016-a/.

Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 28,4 m - 34,2 m (Figur 3.5.1-a),

og gennemsnitsdybden for prøverne er 30,6 m


Figur 3.5.1-a. Vanddybderne på de 42delprøver i område E.

3.5.2 Sedimentet i område E

I den sydlige del af område Et, hvor bundfaunaprøverne er udtaget, består primært af

blødbund med dybder omkring 30 m. Det er også i denne del af område E, at der er

observeret trawlspor /NST 2016-a/.


bundfaunaprøvetagningen, hvor sedimentet overvejende beskrives som siltet sand,

der er iltet i overfladen og uden svovlbrintelugt.

Tørstofprocenten af sedimentet, bestemt i 4 delprøver fra området, er gennemsnitlig

61,75 % (tabel 3.5.2-a), hvilket, som forventet ved blød bund, betyder en stor

vandandel (38,25 %). Det organiske indhold, målt som glødetab, er på 2,63 % af

tørstof, hvilket ligger i den lave ende af de målte værdier i de undersøgte områder i

Kattegat.

Tabel 3.5.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område E.

3.5.3 Artsantal i område E

I område E blev der i alt fundet 165 antal arter/slægter, hvilket gør område E til

det mest artsrige af de 6 beskyttede områder. Samtidig er der tale om det til dato

artsrigeste undersøgte område i denne type undersøgelser med samlet prøveareal på

0,6 m2. Hver enkel delprøve havde i gennemsnit 20,5 arter, men det varierede fra

prøver med 6 arter til 31 arter (Figur 3.5.3-a). Den lineære tendens linje viser en

svag stigning i artsantallet fra syd mod nord af det undersøgte område.

0

10

20

30

40

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Dy

bd

e(m

)

Delprøve nr

Område E - Dybder på delprøver


Delprøve nr. E10 E20 E30 E40

Tørstof % 67 39 74 67 247 61,75

Glødetab på tørstof % ts. 1,7 6,1 1 1,7 10,5 2,625


Figur 3.5.3-a. Artsantallet i hver af de 42 delprøver i område E.

I område E var havbørsteormene den dominerende gruppe med hensyn til antallet af

arter, idet der blev fundet hele 71 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrarter var

dog også godt repræsenteret med 33 arter(Figur 3.5.3-b).

Figur 3.5.3-b. Antallet af arter fordelt på hovedgrupper for område E.

3.5.4 Individtæthed i område E

I tabel 3.5.4-a ses de 5 arter, der forekom i størst antal i området. Den mest

dominerende art er fin mudderslangestjerne, som bl.a. også fandtes i stort antal i

område B. Blandt de mest talrige arter er grupperne hesteskoorme, havbørsteorme og

muslinger også repræsenteret.

0

10

20

30

40

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41

An

tal

ar

ter

Delprøve nr.

Område E - Antal arter pr. delprøve

0

20

40

60

80

An

tal

ar

ter

Arter

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


Tabel 3.5.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i område E.

På figur 3.5.4-b, der viser individtæthederne indenfor 6 grupperinger, ses, at de 3

grupper havbørsteorme, pighuder og ”andre grupper” har næsten lige høje

individtætheder. Hos havbørsteormene finder man 985 individer pr. m2., som bliver

efterfulgt af ”andre grupper” (bl.a. hesteskoorme og foraminiferer) med 950 individer

pr. m2 og pighuder med 887 individer pr. m2.

Den samlede individtæthed for område E er 3.405 individer pr. m2

Figur 3.5.4-b. Antallene af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område E.

De 5 mest talrige blødbundsarter i område E


i undersøgelsen




Havbørsteorm Scoloplos armiger Scoloplos armiger 47

Havbørsteorm Krum kambørsteorm Pectinaria auricoma 39


0

200

400

600

800

1.000

1.200

An

tal

in

div

ide

r p

r.

m2

Tæthed

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


Havbørsteorme

I bl.a. område E, F og C optræder enkelte arter havbørsteorme i stort antal.

Der ses arter som Scoloplos armiger, Pectinaria auricoma og Praxillella affinis.

Scoloplos armiger er en almindelig udbredt havbørsteorm, der bliver op til 12 cm

lang og lever nedgravet i sand-eller mudderblandet bund. Den lever af bundens

organiske materiale og kan tåle iltfattig bund.

Pectinaria auricoma er en kambørsteorm, som kendes ved en flot kam af kraftige

flade guldglinsende gravebørster. De op til 4 cm store orme lever nedgravet med

hovedet nedad og rørets tynde ende stikkende op over bundens overflade. Den æder

organisk materiale som indsamles med tentaklerne og forekommer i mudderblandet

bund fra dybder på mindst 10 m.

Praxillella affinis er en havbørsteorm, der bliver op til 6 cm lang og lever indlejret i

et sandrør. I Danmark optræder den i Skagerrak, Kattegat og bælterne, og ses på

dybder imellem 25 og 230 m.

Reference: /Køie 2000/; http://species-identification.org/species.

Scoloplos armiger, Foto Århus Amt Pectinaria sp. Foto WoRMS, Hans Hillewaert


3.5.5 Biomasse i område E

Den samlede biomasse i område E er 226 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur

3.5.5-a er det muslingerne, der udgør langt den største del af biomassen (151 g

tørvægt pr m2). I området blev der registret 21 arter muslinger med en lav tæthed af

individer dvs. at biomassen er domineret af få store individer. I område E blev

registreret en enkelt stor Molboøsters på 84 g, og den udgør 93 % af den samlede

biomasse for muslingerne.

Figur 3.5.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område E.


Lighederne mellem prøvernes 4.-rodstransformerede individtætheder er blevet

undersøgt ved en MDS analyse (Figur 3.5.6-a). Denne viser, at hovedparten af

prøverne samler sig i en ”sky”, hvilket betyder at de repræsenterer ét typisk

bundfaunasamfund for området. Med lidt afstand til denne massive gruppering ses

prøve 8. Prøve 8 skiller sig ud i figuren, fordi denne prøve indeholder et lavt antal

individer tilhørende meget få arter. Prøve 8 er beliggende i den del af området, hvor

trawling er mest udbredt.

Lighederne imellem biomasse er undersøgt ved MDS analyse og viser en forholdsvis

ensartet fordeling af stationerne i forhold til biomasse, dvs. en stor lighed (Figur

3.5.6-b). Som ved MDS plot af tætheder ses det, at prøve 8 falder lidt udenfor ”skyen”,

og at delprøverne 3, 17, 18, 19 og 28 er placeret lidt i periferien af skyen, hvilket kan

forklares med lavere biomasser af de tilstedeværende arter i disse prøver, end

gennemsnitligt i alle prøverne.

0,0

50,0

100,0

150,0

200,0

Gr

am

tø

rv

æg

t p

r.

m2

Biomasse

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


Figur 3.5.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42

prøver fra område E.

Figur 3.5.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42

prøver fra område E.

Område E TæthederNon-metric MDS


1

2

3

4

56

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

2223

2425

26

27

28

29 30

31

32

33

34

35

36

37

38

3940

41

42

2D Stress: 0,28

Område E BiomasserNon-metric MDS


1

2

3

4

5

6

78

9

1011

12

1314

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

2930

31

32

33

34

35

36

37

38

39 40

41

42

2D Stress: 0,27


3.5.7 Faunaindex for område E

I område E blev der beregnet en AMBI værdi på 1,68, hvilket vil sige, at AMBI

karakteriserer områdets dyresamfund som værende svagt forstyrret. Ved AMBI

værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr,

dvs. arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde

under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.

Shannon Wiener diversiteten er 4,43, hvilket er højt. DKI indeks værdien

kan beregnes til 0,83. Derved kan området på baggrund af bunddyrenes tilstand

klassificeres som værende i god økologisk tilstand. Hermed er der god sammenhæng

til AMBI værdien, idet et kun svagt forstyrret bundfaunasamfund kan beskrives med

god økologisk tilstand.


Prøverne fra område E indeholdt, ligesom område D, rigtig mange sjældne arter. Der

var 11 arter, som ikke tidligere er blevet registreret i SVANA’s database, og herudover

var der 10 arter, der er så sjældne, at de vil blive omtalt i dette afsnit.

De 11 arter, der er nye for databasen, fordeler sig på 2 havbørsteorm, 2 muslinger, 1

snegl og 6 krebsdyr (1 krabbe, 1 reje, 2 tanglopper, 1 bænkebider og 1 Leptostraca)

Havbørsteormen Phylo norvegica lever i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, oftest på

dybder over 50 meter /Kirkegaard 1996/, men enkeltfundet af arten i område E, gav

altså en ny art i databasen. Af havbørsteormen, Trichobranchus glacialis blev der

fundet 7 eksemplarer i området, og dermed kom endnu en nyhed i databasen.

Montagus astartemusling, Astarte montagui findes i Kattegat, bælterne og Østersøen

/Bondesen 1984/, men den må være sjælden, da enkeltfundet i området er det første i

databasen. Lille svanehalsmusling, Nuculana minuta findes i henhold til litteraturen i

Kattegat /Bondesen, 1984/, men først med 1 eksemplar i dette område og 9

eksemplarer i område D dukker den nu op i databasen.

Den store topsnegl, Clelandella miliaris er vidt udbredt, og man kan støde på den i

farvande fra Nordsøen til Øresund /Bondesen 1994/. Imidlertid må den også være

sjælden, da fundet af én snegl i området er en ny art for databasen.

Den pudsige spindelkrabbe Eurynome aspera (Billede 3.5.8-a) dukkede op i et enkelt

eksemplar i området. Den findes i Nordsøen og Kattegat, så fundet er ikke

overraskende, men det er altid bemærkelsesværdigt med en ny art i databasen.

Om rejen Processa edulis stiller sagen sig lidt anderledes, end for de ovennævnte

nyheder. Enckell (1980) betegner den som sjælden, og skriver, at den muligvis

forekommer i Kattegat. Dette er så nu konstateret, da der var et enkelt eksemplar af

denne reje i området.


Tangloppen Melphidippella macra (Fig. 3.5.8-b) blev fundet i 2 eksemplarer i

området. Da den ifølge Enckell (1980) forekommer fra Nordsøen til Øresund er

fundet ikke en overraskelse, men det er da interessant, at dette storøjede krebsdyr for

første gang dukker op i prøver taget af SVANA/amterne.

Billede. 3.5.8-a. Krabben Eurynome aspera var en spændende nyhed i databasen.

Foto WoRMS, Hans Hillewaert

Billede. 3.5.8-b. Krebsdyret Nebalia bibes med stort toklappet rygskjold.

Foto: WoRMS, Hans Hillewaert

I område E blev der også fundet en tangloppe af slægten Pardaliscella, som er

vanskelige at bestemme med sikkerhed. Der har ikke tidligere været tanglopper af

denne slægt i databasen.

Den særprægede bænkebider Gnathia oxyurea blev der fundet et enkelt eksemplar af

i område E og et enkelt i område C, og desuden var der to larver af Gnathia i område

B.


Område E´s elvte og sidste art, som var helt ny i databasen, var det meget

særprægede krebsdyr Nebalia bipes (billede 3.5.8-b), som er den eneste danske art i

ordenen Leptostraca, kendetegnet ved et stort toklappet rygskjold.

I området blev der også fundet 10 arter, som allerede var kendte i databasen, men

som må betegnes som sjældne. Der er tale om 5 havbørsteorm, 2 snegle, 2 krebsdyr

og 1 søtand.

Havbørsteormen Cirriformia tentaculata blev registreret med 3 eksemplarer i

området, og i databasen figurerer den derudover blot med enkeltfund fra Nordsøen

2015 og Hesselø Bugt i 2004. En anden art havbørsteorm, Malacoceros vulgaris blev

fundet et enkelt eksemplar af i område E, og derudover indeholder databasen blot et

enkelt eksemplar fra Haderslev Fjord i 1993. Den tredje art havbørsteorm, Orbinia

sertula blev tilsvarende fundet i et enkelt eksemplar i dette område, og tidligere fund i

offentligt regi begrænser sig til et eksemplar i Aalbæk Bugt i 1992. Også den fjerde art

af havbørsteorm, Sabella crassicornis var der kun et enkelt eksemplar af i område E,

og derudover blot en enkelt fra Aalborg Bugt 2011 i datasen. Endelig skal

havbørsteormen Prionospio steenstrupi, der er fundet i områderne E og C,

fremhæves som sjælden. De tidligere registreringer begrænser sig til to fund i 2001

fra henholdsvis Vejle Fjord og en station nær Endelave.

I hvert af områderne E og B blev der fundet en enkelt snegl af arten Aclis walleri, og i

databasen optræder den derudover blot på fire stationer i Kattegat 1990-2012. En

anden sjælden snegleart, Turbonilla crenata blev der fundet 6 eksemplarer af i

område E samt 2 eksemplarer i område F, og denne art var forinden blot registreret

med et enkeltfund fra Aalborg Bugt 2013.

Den sjældne pungreje, Erythrops elegans blev der fundet en enkelt af i område E, og

den eneste tidligere registrering i databasen er tilbage fra 1995, hvor der blev fundet

en enkelt pungreje af samme art i Århus Bugt. Desuden var der en enkelt tangloppe af

arten Dulichia porrecta i prøverne fra område E, mens der var hele 205 i område D.

Inden denne undersøgelse var der blot fundet 2 eksemplarer af D. porrecta i Øresund

1990-1992.

Endelig indeholdt prøverne fra området 5 søtænder, Antalis entalis. Dette specielle

dyr med en skal, som ligner en ”mini-stødtand”, er derudover blot registreret i

SVANA’s database med enkeltfund fra Nordsøen i 2015 og Store Middelgrund i det

centrale Kattegat 2014.




fokusarterne hestemusling og haploops i område E, men der blev registreret enkelte

fund af søstrå og søfjer.


I område E blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ også fundet søfjer og søstrå i

området.

Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/ SVANA in press 2016-b/

er de 10 udvalgte arter registreret i område E.

3.6 Område F

Figur 3.6-a. Område F, der ligger nord for Sjællands Odde, samt placeringen af de 42 delprøver

3.6.1 Beskrivelse af område F

Område F (Figur 3.6-a) er beliggende nord for Sjællands Odde. Det udpegede område

har et areal på 270 km2, hvor andelen af dybere blødbund er 134 km2 /Leth 2014/.

Området overlapper med et militært skydeområde /NST 2016-a/.

Dybden varierer meget lidt i området og ligger omkring 20 m. /NST 2015-b/.

Bundfaunaprøverne er udtaget i den nordlige del af området, på dybder imellem

20,8 og 23,2 m. (Figur 3.6.1-a) Gennemsnitsdybden på bundfaunaprøverne er 22,2

m.


Figur 3.6.1-a. Vanddybderne på de 42 delprøver i område F.

3.6.2 Sedimentet i område F

Område F er domineret af blødbundssedimenter, hvilket vil sige, at bunden er siltet,

og at den kun stedvis er fast med varierende indhold af mudder, silt og siltet sand.

Der er kun sporadisk observeret trawlspor i den nordlige del af området /NST 2016-

a/.


bundfaunaprøvetagningen, hvor sedimentet overvejende beskrives som gråt og siltet,

med iltet overflade og uden svovlbrintelugt.

Tabel 3.6.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område F.

Tørstofprocenten af sedimentet, bestemt i 4 delprøver fra området, er gennemsnitlig

66,25 % (tabel 3.6.2-a), hvilket som forventet ved dynd betyder et stort vandindhold

(33,75 %). Det organiske indhold, målt som glødetab, er på 1,78 % af tørstof, hvilket

ligger i den lave ende af de målte værdier i de undersøgte områder i Kattegat.

3.6.3 Artsantal i område F

I område F blev der i alt fundet 112 antal arter/slægter. Dette er det næstlaveste

artsantal blandt undersøgelsens seks områder, men der er ikke tale om et lavt antal,

men derimod om meget høje artsantal i områderne E, C, D og B. Hver enkelt delprøve

havde i gennemsnit 18,7 arter, men det varierede fra prøver med 13 arter til 29

arter (Figur 3.6.3-a). Der er ikke indtegnet lineær tendenslinie på figuren, da

prøverne ikke er placeret kronologisk.

0

10

20

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Dy

bd

e(m

)

Delprøve nr.

Område F - Dybder på delprøver


Delprøve nr. F5 F15 F25 F34

Tørstof % 65 67 66 67 265 66,25



Figur 3.6.3-a. Artsantallene i de 42 delprøver fra område F.

I område F var havbørsteormene med 52 arter den dominerende dyregruppe (figur

3.6.3-b). Antallet af krebsdyr er med 19 arter også middelhøjt, når der sammenlignes

med gennemsnittet i denne type standardundersøgelser i danske havområder.

Figur 3.6.3-b. Arterne fordelt på dyregrupper for område F.

3.6.4 Individtæthed i område F

De to hyppigst forekommende arter er henholdsvis fin mudderslangestjerne og

hesteskoorme. De små muslinger, Mysella musling og skinnende nøddemusling blev

også fundet i stort antal (tabel 3.6.4-a).

0

10

20

30

40

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41

An

tal

ar

ter

Delprøve nr.

Område F - Antal arter pr. delprøve

0

10

20

30

40

50

60

An

tal

ar

ter

Arter

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


Tabel 3.6.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i område F.

I figur 3.6.4-b ses, at pighuderne udviser den største tæthed med 1127 individer pr.

m2. Derefter følger havbørsteorm med 910 individer pr. m2 og muslinger med 782

individer pr. m2.

Figur 3.6.4-b. Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område F.

Den samlede individtæthed for område F er 3.752 individer pr. m2, hvilket er den

næsthøjeste individtæthed efter område D, hvor der bl.a. var mange haploops.

De 5 mest talrige blødbundsarter i område F


i undersøgelsen




Muslinger Skinnende nøddemusling Nucula nitidosa 135

Havbørsteorm Bambusorm Rhodine gracilior 117

0

200

400

600

800

1.000

1.200

An

tal

in

div

ide

r p

r.

m2

Tæthed

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


Små muslinger

I flere af de undersøgte områder ses et stort antal små muslinger.

Det drejer sig bl.a. om skinnende pebermusling, Abra nitida, Mysella-

muslingen, Mysella bidentata og skinnende nøddemusling. Nucula nitidosa.

Muslingearter der lever nedgravet i bunden bruger ”foden” til at grave sig ned med,

Gællerne bruges, hos de fleste arter, til at optage ilt og føde med. Muslinger lever

primært af algeplankton.

Skinnende pebermusling bliver op til 1,5 cm lang og har en hvidlig iriserende

blank skal. Muslingen ses på mudderblandet bund på dybder fra 10 m.

Mysella muslingen er en meget lille musling, der kun bliver op til 3 mm

lang. Muslingen optræder på mange forskellige substarttyper, men ofte næringsrig

sandet/mudret bund.

Skinnende nøddemusling har en fin brun-grøn farve og en blank trekantet skal,

og bliver op til 1,2 cm lang. Nøddemuslinger optager organiske partikler fra

sedimentoverfladen vha.” læberne”. Muslingen lever på helt lavt vand (5 m) og ned til

100 m, på sandet /siltet bund.

Reference: /Køie 2000/; http://www.sealifebase.org/

Skinnende pebermusling & mysella muslinger, Foto Århus Amt

http://www.sealifebase.org/


3.6.5 Biomasse i område F

Den samlede biomasse i område F er 577 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur

3.6.5-a er det muslingerne, der udgør langt den største del af biomassen (498 g

tørvægt pr m2, dvs. 86 % af den samlede biomasse).

I området blev der kun registret 15 arter muslinger, og biomassen domineres af

mange små mysella muslinger, skinnede nøddemusling og skinnende pebermusling.

Figur 3.6.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område F.


Ved MDS analyse af ligheder imellem prøvernes individtætheder (Figur 3.6.6-a),

fordeler prøverne sig nogenlunde ensartet. I udkanten af ”skyen” ligger delprøverne 3,

37, 26 og 32 hvilket umiddelbart er forståeligt, da disse delprøver indeholdte det

laveste antal fin mudderslangestjerne.

Lighederne imellem biomasse i område F er undersøgt ved MDS-analyse og viser en

forholdsvis ensartet fordeling af stationerne i forhold til biomasse, dvs. en stor lighed

imellem de enkelte delprøver (Figur 3.6.6-b).

0,0

100,0

200,0

300,0

400,0

500,0

600,0

Gr

am

tø

rv

æg

t p

r.

m2

Biomasse

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


Figur 3.6.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42

prøver fra område F.

Figur 3.6.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42

prøver fra område F.

Område F TæthederNon-metric MDS


1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

2324

25

26

272829

30

3132

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

2D Stress: 0,28

Område F BiomasserNon-metric MDS


1

2

3

4

5

67

8

9

10

1112

13

14

15

16

17

18

19

20

21 22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

2D Stress: 0,24


3.6.7 Faunaindex for område F

I område F blev der beregnet en AMBI værdi på 1,66, hvilket betyder at AMBI

karakteriserer bunddyrssamfundet som værende svagt forstyrret af eutrofiering. Ved

AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres bundfaunasamfundet af faunagruppe 3

dyr, dvs. arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan

optræde under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.

Shannon Wiener diversiteten er 5,34, hvilket er usædvanligt højt. DKI indeks

værdien kan beregnes til 0,87. Denne DKI værdi betyder, at området på

baggrund af sammensætningen af bunddyr kan klassificeres som værende i høj

økologisk tilstand. Hermed er der nogenlunde sammenhæng til AMBI værdien, men

AMBI værdien tyder dog på lidt større eutrofiering end DKI værdien gør. Grænsen

imellem god økologisk tilstand og høj økologisk tilstand efter DKI indekset er 0,84.


Undersøgelsen i området afslørede ikke så mange sjældenheder, som i områderne D,

E, C og B, men der blev dog fundet 5 arter, der er værd at fremhæve. For det første var

der et eksemplar af tangloppen Onisimus plautus i prøverne fra området, og det er en

art, som aldrig tidligere er fundet af SVANA eller amterne. Arten findes fra Nordsøen

og helt ind i Østersøen /Enckell 1980/, men den er altså sjælden.

En anden art tangloppe, Harpinia laevis blev der også fundet et enkelt eksemplar af i

området. Arten lever i danske farvande fra Nordsøen og ind i Kattegat, men betegnes

som sjælden /Enckell 1980/. Det er kun tredje gang, at den registreres, idet der

tidligere blot er fundet 3 eksemplarer i Skagerrak i 2012 og 3 nær Læsø i 2007.

Ved undersøgelsen blev der også fundet et eksemplar af den meget specielle

vandloppe, Rhodinicola elongata, som lever snyltende på havbørsteormen Rhodine

gracilior. Det er blot fjerde gang, at R. elongata er registreret af SVANA/amterne, og

det er en del år siden, at arten sidst er set. De tidligere fund er ligeledes fra farvande

nær det nordlige Sjælland, idet der er fundet 2 eksemplarer i det nordlige Øresund i

2004 og 1990, samt et eksemplar syd for Sejerø i 1991.

Havbørsteormen Glycera tesselata blev fundet i 2 eksemplarer i området. Den er

tidligere blevet fundet i 5 eksemplarer på Herthas Flak i det nordlige Kattegat i 2014,

samt 1 eksemplar i Aalbæk Bugt i 2010. Arten er i Danmark kun kendt fra Kattegat

/Kirkegaard 1992/, og da alle fund er fra de senere år, kan den muligvis være i

fremgang.

Endelig skal fundet af 2 snegle af arten Turbonilla crenata i området nævnes. Der

blev også fundet 6 eksemplarer i område E og derudover indeholder SVANA’s

database blot et enkeltfund fra Aalborg Bugt i 2013. Denne smukke snegl er dermed

ligesom den netop omtalte orm, G. tesselata kun fundet i de senere år.




I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet fokusarter som

hestemusling, haploops, søstrå og søfjer.

I område F blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ registreret havsvampesamfund

og hestemuslinger.

Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/SVANA in press 2016-b/

blev følgende af de 10 udvalgte arter registreret; fjæsing, ising, rødspætte, skrubbe,

slethvarre, torsk, tunge samt jomfruhummer, men ikke pighvarre, rokkearter og

rødtunge.


3.7 Analyse på tværs af de 6 områder

De 6 beskyttede områder er meget forskellige arealmæssigt og dybdemæssigt (hvor

bundfaunaen er kortlagt) samt den nuværende belastning i forhold til trawlaktivitet.

se tabel 3.7-a.

Tabel 3.7-a. Arealer, vanddybder og trawlaktiviteter i de seks områder.

Sedimentet i de 6 områder

Tabel 3.7-b. Gennemsnitligt tørstof indhold og glødetab af tørstof i sedimentet i de 6 områder.

Målingerne af tørstof og glødetab i sedimentet viser store udsving imellem de 6

områder (tabel 3.7-b), dette skyldes muligvis den naturlige variation imellem

områderne (og dybderne), men det bør også tages i betragtning at det gennemsnitlige

tørstof og glødetab indhold er beregnet på et lille antal prøver (4 stk. i hvert område).

Det har ikke været muligt at korrelere sedimentoplysningerne nærmere til

bundfaunaen, og ønskes en mere grundig sedimentbeskrivelse(substrattyper) for de

enkelte områder kan der refereres til rapporten ”Kortlægning af blødbundsområder i

Kattegat”/NST 2016-a/.

Arterne i de 6 områder

I prøverne fra de 6 områder er der i alt fundet 14.149 dyr tilhørende 337

arter/taxa. Dette samlede artsantal er meget stort, og det er tydeligt, at der er en

stor artsdiversitet i og på blødbunden i Kattegat. De 337 arter/taxa fordeler sig på 144

Område A Område B Område C Område D Område E Område F

Areal på område( km2) 167 4 9 63 77 270

Dybde hvor

bundfaunaprøver er

udtaget(m) 8-23 31-54 30-59 78-85 28-34 21-23

Trawlaktivitet hvor

bundfaunaen er

kortlagt

Meget spredt

trawlaktivitet

Ved delprøve

8,23 og i

nærheden af

21

Meget spredt

trawlaktivitet

Ved delprøve

3+4

( udenfor de

beskyttede

områder)

Tæt

trawlaktivitet

ved delprøve

2,4,8 og 9 og

i nærheden af

3,6,7,10 og27

Meget spredt

trawlaktivitet


Tørstof indhold

sediment(gennemsnit)

% 61 30 74 48 62 66

Glødetab indhold

sediment(gennemsnit)

% tørstof 2,7 11,5 1,3 6,1 2,6 1,8


havbørsteorme, 86 krebsdyr, 40 muslinger, 21 snegle, 16 pighuder og 30 arter/taxa

tilhørende andre dyregrupper.

Den høje artsdiversitet fremgår også ved en sammenligning imellem bundfauna-

undersøgelserne i havstrategiområderne i Kattegat og i Nordsøen. De 2

farvandsområder blev undersøgt for første gang i 2015, og der ses markante forskelle i

bundfaunaens individtætheder samt artsdiversitet. Tætheden var ca. 3,5 gange højere

i Kattegat end i Nordsøen, og i de enkelte delprøver sås ca. dobbelt så mange arter i

Kattegat som i Nordsøen / Hansen m.fl. in press 2016-c./

Der er kun 26 arter/taxa (8 %), der ved undersøgelsen er registreret i alle seks

områder, mens hele 152 arter/taxa (45 %) blot er fundet i et af områderne. De

resterende 159 arter/taxa (47 %) er dermed registreret i to til fem områder. Denne

fordeling er interessant, idet den viser, hvor divers bundfaunaen på den bløde bund i

Kattegat er. Fordelingen viser også, at man ikke kan forudsige, hvilke arter man vil

støde på, hvis man laver en undersøgelse i Kattegat. Blødbundsfaunaen i selv

forholdsvist tæt beliggende områder kan være forskellig, og hver egn har så at sige sin

egen artssammensætning. Den store artsrigdom skal også ses i sammenhæng med de

store variationer i vanddybder i de beskyttede områder, hvilket visse steder medfører

store vandstrømme i dybe render og dermed varierende sedimentations rater. De

varierede dybdeforhold giver gode livsbetingelser for mange forskellige arter i

forskellige typer habitater.

Blandt de i undersøgelsen 337 registrerede arter/taxa var der hele 37 arter, som var

nyheder i databasen WinRambi, hvor SVANA opbevarer de marine bundfaunadata,

som er indsamlet af staten og amterne fra 1970-erne og til i dag. Disse arter omfattede

21 krebsdyr, 7 havbørsteorm, 6 muslinger, 2 snegle og 1 søanemone. Det store antal

nyheder for databasen er især fundet i områderne D, E, C og B som alle er beliggende

langt til havs, fjernt fra Jylland, Fyn, Sjælland og Sverige.

Inden denne undersøgelse var det højeste antal arter fundet i en sådan dansk

standardundersøgelse på 133 arter, hvilket blev fundet på Store Middelgrund i det

centrale sydlige Kattegat i 2014. Denne rekord er ved denne undersøgelse blevet slået

fire gange, idet der blev fundet mellem 140 og 165 arter i områderne B, C, D og E

(figur 3.7-d). I områderne A og F er de samlede artsantal ligeledes høje, når der

sammenlignes med artsantallene i tilsvarende undersøgelser i danske farvande.

Visse arter er fundet i alle områderne, mens andre kun er fundet i nogle eller blot et

enkelt af områderne. Man finder ikke alle tilstedeværende arter ved en undersøgelse

af denne type, og der er helt sikkert arter i områderne, som ikke er kommet med i

prøverne. Dette faktum kan man slutte af, at 84 af de registrerede arter kun er fundet

med et enkelt individ i den samlede prøvemængde.

Til gengæld er der en meget stor sandsynlighed for, at alle mere almindeligt

forekommende arter er kommet med i prøverne. I tabel 3.7-c ses de 5 arter, der blev

fundet i højest antal.


Tabel 3.7-c. De fem hyppigst forekommende bunddyrarter på tværs af de seks undersøgte områder.

På tværs af alle 6 områder er det mudderslangestjerner, der umiddelbart springer i

øjnene som meget dominerende. Dette er forventeligt, da den dybere mudderbund

ofte domineres af pighuder.

Område D skiller sig ud, da der ses et udpræget haploopssamfund sammen med

mudderslangestjernerne. Ved 1900-tallets begyndelse fandtes der haploopssamfund i

et stort område i det sydøstlige Kattegat. Overvågningen af haploopssamfund er

meget begrænset, men der er ingen tvivl om, at det er gået kraftigt tilbage.

Figur 3.7-d. Artsantallene i de seks områder; - dels samlede artsantal og dels fordelt på hovedgrupper.

Som det ses på figur 3.7-d er fordelingen af de forskellige artsgrupper meget ensartet

imellem de 6 områder. Det er havbørsteormene, der dominerer med hensyn til antal

arter i de undersøgte områder, og der ses generelt også en høj artsdiversitet for

krebsdyrene. Område A og område F skiller sig ud, da disse udviser de laveste antal

arter (figur 3.7-h). For såvel område F som område A kunne det skyldes, at prøverne

er taget på lavere og mere ensartede dybder end de resterende områder.

Art /Antal fundet Område A Område B Område C Område D Område E Område F I alt

Fin mudderslangestjerne 62 447 410 253 509 666 2347

Almindelig Haploops(tangloppe) 1434 1434

Phoronis sp. 218 186 160 4 375 328 1271

Grov mudderslangestjerne 1 133 19 501 654

Mysella bidentata (musling) 177 46 27 19 88 171 528

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180


Arter

Andre grupper

Krebsdyr

Pighuder

Snegle

Muslinger

Havbørsteorm


Individtætheden i de 6 områder

Figur 3.7-e. Den samlede tæthed af bunddyr og tætheden fordelt på hovedgrupper i de seks områder.

I figur 3.7-e er afbildet individtætheden af dyrene i områderne. Det ses meget tydeligt,

at område D skiller sig ud med en meget høj tæthed af krebsdyr, som skyldes

tilstedeværelsen af almindelig haploops, og området har en dobbelt så høj

individtæthed som de andre områder. Område A og område F, som havde det laveste

artsantal, har en høj tæthed af muslinger, sammenlignet med de 4 andre områder.

Værdierne for individtæthed ses i tabel 3.7-h.

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000


Tæthed dyr/m2

Havbørsteorm Muslinger Snegle Pighuder Krebsdyr Andre grupper


Biomasse i de 6 områder

Figur 3.7-f. Den samlede biomasse og biomassen fordelt på hovedgrupper for de seks områder.

På figur 3.7-f ses store udsving i biomassen områderne imellem. Område F skiller sig

markant ud med en meget høj tørvægt for muslinger. I området blev der kun registret

15 arter muslinger, og biomassen domineres af mange små Mysella muslinger,

skinnende nøddemusling og skinnende pebermusling. I område E ses også en stor

biomasse for muslinger). I området blev der registret 21 arter muslinger med en lav

tæthed af individer og biomassen er domineret af et enkelt stort individ, en

Molboøsters på 84 g.

I område A er det sneglene, der dominerer vægtmæssigt, og især er det de 2 arter

almindelig tårnsnegl og pelikanfodssnegl.

Værdierne for biomasse ses i tabel 3.7-h.

0

100

200

300

400

500

600

700


Tørvægt g/m2

Havbørsteorm Muslinger Snegle Pighuder Krebsdyr Andre grupper


Similaritetsindex i de 6 områder

Figur 3.7-g. MDS-plot af 4.-rodstransformerede tætheder af prøver repræsenterende 0,1 m2. Fra hvert

af de seks områder kan der dannes 6 af disse prøver, hvorfor figuren indeholder 6 * 6 ”prøver”.

I Figur 3.7-g ses resultatet af en statistisk undersøgelse, der kan visualisere

ensartetheden i prøverne fra områderne. Hvert område med 42 delprøver er

illustreret med 6 punkter, hvor prøverne er samlet i delprøvemængder af størrelsen

0,1 m2 (som det også sker ved beregning af DKI-index). Figur 3.7-g er på flere måder

meget interessant.

De eneste områder, der blander sig sammen i figuren er områderne B og C.

Bundfaunasamfundene på disse stationer er altså af den samme type, og områderne

ligger da også tæt ved hinanden sydøst for Læsø. Område D ligger også sydøst for

Læsø, men det afbildes for sig selv på figuren, da det er et Haploopssamfund. Der er

fundet rigtig mange Haploops tanglopper i de fire af seks prøver i området, og det ses

også, at de samler sig i en sky (D1,D2,D5 og D6).

Område A skiller sig også ud fra de andre områder i figuren, men området

repræsenterer også en anden type samfund, som er beliggende tættere ved Jylland og

i denne sammenhæng kunne næringsstofbelastningen have betydning, samtidig med

at bundfaunaprøverne er udtaget på lidt lavere dybder end de andre områder (med

undtagelse af område F). I område A sås også en markant spredning på antallet at

arter i de enkelte delprøver, med markant færre arter i den sydlige del af

undersøgelsesområdet- hvilket sandsynligvis bevirker spredningen på de 6

delprøvemængder i MDS-plottet.

De seks områder Tætheder i seks delprøvemængderNon-metric MDS


A1

A15A22

A29A36A8

B1

B15B22B29

B36

B8C1C15C22C29

C36

C8 D1

D2

D3

D4D5

D6

E1

E15

E22E29

E36

E8F1F15

F22F29F36F8

2D Stress: 0,13


Endelig ligger områderne E og F adskilte, men i nærheden af hinanden både i figuren,

men også geografisk.

Faunaindex i de 6 områder

Tabel 3.7-h. En række af undersøgelsens hovedtal for de seks områder.

I tabel 3.7-h ses, at der i alle 6 områder blev beregnet en AMBI værdi på imellem

1,56 og 2,13, hvilket vil sige, at AMBI karakteriserer bundfaunasamfundene i alle

områderne som værende svagt forstyrrede af eutrofiering. Ved AMBI værdier imellem

1,2 og 3,3 domineres bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr, dvs. arter, der er

tolerante overfor massiv organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale

omstændigheder, men stimuleres af organisk berigelse.

Shannon Wiener diversiteten ligger imellem 3,93 og 5,34 i de 6 områder,

hvilket spænder fra højt til usædvanligt højt. Der blev beregnet DKI værdier

imellem 0,72 til 0,87. Derved kan områderne A, B, D og E på baggrund af

sammensætningen af bunddyr klassificeres som værende i god økologisk tilstand,

mens områderne C og F opnår høj økologisk tilstand. Der er god sammenhæng til

AMBI værdien i de fire førstnævnte områder, idet et kun svagt forstyrret

bundfaunasamfund kan beskrives med god økologisk tilstand. Sammenhængen til

AMBI værdien er også rimelig god i områderne C og F, men de bedømmes dog lidt

bedre efter DKI indekset, end de gør efter AMBI indekset.

Fund af fokusarter i de 6 områder

I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke registreret hestemuslinger

i nogen af de 6 områder.

Der blev fundet et stort antal haploops i område D, mens rød søfjer og søstrå optrådte

sporadisk i områderne B, C, E og F.

Arter

i alt

Tæthed

Indiv./m2

Tørvægt

Gram/

m2 AMBI AMBI Status

Shannon

Wiener

diversitet DKI

DKI

Status

Område A 98 2968 121 1,97 Moderat forstyrret 4,07 0,75 God

Område B 140 2927 76 1,61 Moderat forstyrret 4,32 0,80 God

Område C 154 3112 91 1,56 Moderat forstyrret 4,76 0,84 Høj

Område D 147 7418 71 2,13 Moderat forstyrret 3,93 0,72 God

Område E 165 3405 226 1,68 Moderat forstyrret 4,43 0,83 God

Område F 112 3752 577 1,66 Moderat forstyrret 5,34 0,87 Høj


4. Sammenfatning

I foråret 2015 blev der for første gang udtaget blødbundsfaunaprøver i de 6

havstrategiområder, som blev endeligt udpeget i foråret 2016. Udtagningen af prøverne

blev foretaget på baggrund af det forslag, der er i begyndelsen af 2015 var i offentlig

høring. Områderne beskyttes mod fysisk forstyrrelse, herunder råstofindvinding,

klapning og fiskeri med bundslæbende redskaber. Denne rapport omhandler den viden,

som undersøgelsen af faunaen har givet i områderne.

I prøverne fra de 6 områder er der i alt fundet 14.149 dyr tilhørende 337

arter/taxa.

Fordelingen af de forskellige arter er interessant, idet den viser, hvor divers

bundfaunaen er i de udpegede områder på den bløde bund i Kattegat. Hele 152

arter/taxa (45 % af samtlige registrerede arter/taxa) blev kun fundet i et af områderne.

Af de resterende arter/taxa blev 159 (47 %) registreret i to til fem områder, mens kun

26 arter/taxa (8 %) blev registreret i alle seks områder. Det skal bemærkes, at

områderne er fordelt over et stort geografisk område i Kattegat, og at vanddybderne

varierer en del fra område til område.

Den høje artsdiversitet synliggøres også ved en sammenligning imellem Kattegat og

Nordsøen. Havstrategistationerne i Kattegat og Nordsøen er undersøgt for første gang i

2015, og der ses markante forskelle i bundfaunaens individtætheder samt

artsdiversitet. Individtætheden var ca. 3,5 gange højere i Kattegat end i Nordsøen, og i

de enkelte delprøver sås ca. dobbelt så mange arter i Kattegat som i Nordsøen / Hansen

m.fl. in press 2016-c./

Blandt de i undersøgelsen 337 registrerede arter/taxa var der hele 37 arter, som ikke

tidligere er registreret i databasen WinRambi. Denne database omfatter

statens/amternes blødbundsfaunadata fra 1970’ernen til i dag, foruden bl.a. historiske

Petersen data fra starten af 1900 tallet.

I nedenstående tekst sammenfattes resultaterne fra de 6 områder.

Område A er et stort aflangt område beliggende imellem Jylland og Læsø. I den

nordlige dyndede del af området hvor bundfaunaprøverne er udtaget, blev der fundet

98 forskellige arter/taxa, hvilket er det laveste antal i de undersøgte områder, men

artsantallet hører trods dette til i den højere ende af, hvad der er normalt ved en sådan

standard undersøgelse i et dansk farvand. Artsdiversiteten var højst i den nordlige del.

Havbørsteormene havde det højeste artsantal, men de små muslingearter var mest

talrige. I området sås også større snegle som bidrog med 65 % af den samlede

biomasse. MDS-plots af tætheder og biomasser viser en forholdsvis stor ensartethed

imellem prøverne, dvs. de repræsenterer én type samfund, med begrænsede udsving i

arter, individer og biomasser i prøverne. I området optrådte flere sjældne dyr som

tangloppen, Ampelisca anomala og tyk cylinderrose, Pachycerianthus multiplicatus.

AMBI værdien 1,97 karakteriserer området som værende svagt eutrofieret. Dermed er


der god sammenhæng med DKI værdien, som blev beregnet til 0,75. hvilket betyder, at

bundfauna samfundet er i god økologisk tilstand. Der blev ikke fundet hestemuslinger,

haploops, søstrå eller rød søfjer i området. I metodeafsnittet kan man læse nærmere

om AMBI og DKI.

Område B er et lille område på 4 km2 hvor bundfaunaprøverne er udtaget på dybder

imellem 31 og 54 m på en fint sandet/siltet og lidt gruset bund. Der blev fundet 140

forskellige arter/taxa, hvilket er flere, end der tidligere har været fundet i en sådan

undersøgelse i Danmark. Den højeste artsdiversitet fandtes i den sydligste del af det

undersøgte område. Havbørsteormene var dyregruppen med flest arter (70 forskellige),

mens mudderslangestjernerne var til stede i den største tæthed og største biomasse.

MDS-plots af tætheder og biomasser viser en stor ensartethed imellem prøverne, dvs.

de repræsenterer én type samfund, med få udsving i antallet af arter og individer,

prøverne der ligger i udkanten af MDS-plottet indeholder alle få individer. I område B

blev der registret en lang række sjældne arter bl.a. krebsdyrs slægten Gnatia sp.,

perlemorsmuslingen, Lyonsia norwegica og stor sømus, Brissopsis lyrifera. AMBI

værdien på 1,61 karakteriserer område B som værende svagt belastet af eutrofiering.

DKI værdien på 0,80 betyder, at dette index klassificerer området som værende i god

økologisk tilstand, og dermed er der god sammenhæng imellem de 2 index. Der blev

ikke i denne undersøgelse fundet hestemuslinger, haploops, søstrå eller søfjer i

området, men ved kortlægningen udført af Orbicon, også i 2015, blev der registreret

søfjer og søstrå.

Område C består af 2 mindre områder, C1 og C2 med et samlet areal på 9 km2, hvor

bundfaunaprøverne blev udtaget på dybder imellem 30,1 og 59,1 m, og bunden primært

beskrives som dyndet og siltholdig. Der blev fundet 154 forskellige arter/taxa, hvilket er

det næsthøjeste antal ved en sådan standard-undersøgelse, og kun overgået af område

E. Havbørsteormene var repræsenteret med 70 arter ligesom i område B. Den talrigeste

art var fin mudderslangestjerne, som sammen med muslinger og snegle bidrog markant

til biomassen. MDS-plots af tætheder og biomasser viser en stor ensartethed imellem

prøverne, dvs. de repræsenterer én type samfund, med få udsving i antallet af arter og

individer. I område C blev der fundet en del arter (tanglopper, muslinger, snegl og

havbørsteorme), som er sjældne i de danske farvande, heraf hele 7 arter, der ikke

tidligere er registreret i databasen WinRambi. AMBI værdien på 1,56 karakteriserer

området som værende svagt forstyrret af eutrofiering. DKI værdien på 0,84.

klassificerer bundfaunasamfundet som værende i høj økologisk tilstand.

Sammenhængen mellem indeksværdierne for AMBI og DKI er rimelig i område C, da

DKI værdien 0,84 netop er grænseværdien mellem god og høj tilstand. Begge indeks

bedømmer dermed dyrelivet på bunden til at være temmelig svagt påvirket i forhold til

naturlig tilstand. Der blev i denne undersøgelse fundet søstrå og rød søfjer i området,

og ved kortlægningen blev der også registreret rød søfjer, søstrå og haploops.

Område D består af 3 delområder og har et samlet areal på 63 km2. Området er

sammenfaldende med Natura 2000-området ”Kims top”. I område D blev der udtaget 6

van Veen prøver på dybder imellem 78,4 og 84,8 m. Bunden beskrives som varierende

med mudder/silt/sand, og der blev målt et højt indhold af organisk stof i sedimentet.

Der blev fundet 147 arter/taxa, hvilket er flere, end der tidligere har været fundet i en


sådan standard undersøgelse i Danmark. Havbørsteormene var med 69 arter den mest

talrige gruppe, mens 3 krebsdyr, bl.a. Haploops tubicola, og mudderslange-stjernerne

var de mest talrige arter. Der blev registreret hele 2.390 Haploops pr. m2, og den

samlede tæthed af bunddyr lå på 7.418 individer pr. m2. Størstedelen af biomassen stod

pighuderne for. MDS-plot af ligheder mellem henholdsvis tætheder og biomasser i

prøverne, viste at 2 af prøverne skilte sig markant ud. Disse 2 prøver indeholdt markant

færre dyr, og ganske få Haploops tubicola og muslingekrebs. I område D sås en lang

række sjældne arter, hvoraf hele 17 (8 krebsdyr, 4 havbørsteorm, 4 muslinger og 1

snegl) ikke tidligere er registreret i SVANA’s database. AMBI værdien var 2,13 i område

D, hvilket tyder på, at området er svagt forstyrret af eutrofiering. Dermed er der god

sammenhæng med DKI værdien på 0,72; der klassificerer bunddyrs samfundet som

værende i god økologisk tilstand. Som nævnt ovenfor, blev der ved denne undersøgelse

fundet Haploops tubicola i området, og ved kortlægningen udført af Orbicon blev der

også registreret havsvampesamfund, rød søfjer, søstrå og Haploops.

Område E er et stort område på 77 km2 beliggende øst for Djursland tæt på grænsen

til svensk farvand. Området overlapper delvist med Natura 2000-området ”Store

Middelgrund”. Der blev udtaget bundfaunaprøver på dybder imellem 28 og 34 m, og

bunden beskrives som siltet sand uden svovlbrintelugt. Sedimentanalyser viste et lavt

organisk indhold. Der blev fundet 165 forskellige arter/taxa, hvilket gør området til det

mest artsrige af de beskyttede områder. Artslisten er også den til dato længste for en

sådan standardundersøgelse af 0,6 m2 havbund. Den mest dominerende artsgruppe var

havbørsteormene, med 71 forskellige arter, og blandt de mest talrige dyr sås fin

mudderslangestjerne. En enkelt stor molboøsters dominerer biomassen. MDS-plots af

tætheder og biomasser viser en stor ensartethed imellem prøverne, dvs. de

repræsenterer én type samfund, med få udsving i antallet af arter og individer. I

område E sås en lang række sjældne arter, hvoraf 11 (6 krebsdyr, 2 havbørsteorme, 2

muslinger og 1 snegl) ikke tidligere er registeret i SVANA’s database. AMBI værdien

1,68 karakteriserer området som svagt forstyrret af eutrofiering. DKI værdien på 0,83

klassificerer bunddyrs samfundet som værende i god økologisk tilstand, og dermed er

der god sammenhæng imellem de 2 index. Der blev i denne undersøgelse fundet

enkelte rød søfjer og søstrå i området, hvilket der også blev registreret ved

kortlægningen.

Område F er et stort område på 270 km2 beliggende nord for Sjællands Odde,

området har en gennemsnitsdybde på ca. 20 m, og bunden beskrives som siltet og uden

svovlbrintelugt. Der er udtaget bundfaunaprøver på dybder imellem 20 og 23 m. I

område F blev der fundet 112 forskellige arter/slægter. Den mest dominerende

artsgruppe var havbørsteormene, med 52 forskellige arter, og blandt de mest talrige dyr

sås fin mudderslangestjerne. Individtætheden var meget høj, nemlig 3.752 individer pr

m2, og der sås mange slangestjerner, muslinger såvel som havbørsteorme. Vægtmæssigt

er det muslingerne, der dominerer og udgør 86 % af den samlede biomasse. MDS-plots

af tætheder og biomasser viser en forholdsvis stor ensartethed imellem prøverne, dvs.

de repræsenterer én type samfund, med mindre udsving i antallet af arter og individer.

I område F optrådte ikke så mange sjældne arter, som i områderne D, E, C og B, men

der var dog bl.a. enkelte usædvanlige krebsdyr. AMBI værdien på 1,66 karakteriserer

området som svagt forstyrret af eutrofiering. DKI værdien på 0,87. klassificerer


bunddyrs samfundet som værende i høj økologisk tilstand. Hermed er der nogenlunde

sammenhæng til AMBI værdien, men AMBI værdien tyder dog på lidt større

eutrofiering end DKI værdien gør. Grænsen imellem god økologisk tilstand og høj

økologisk tilstand efter DKI indekset er 0,84. Der blev i denne undersøgelse ikke

registreret nogen af fokusarterne, men ved kortlægningen blev der registreret

havsvampesamfund og hestemuslinger.


5. Summary

In spring 2015, samples of soft-bottom benthic fauna were taken from the six MSFD

areas finally designated in spring 2016. The sample-taking was conducted on the basis

of the proposal, which was submitted for public consultation in the early 2015. The

areas will be protected against physical disturbance, including extraction of raw

materials and minerals, dredging and dumping, and fishing with bottom-towed gear.

This report is about the knowledge obtained from the survey of benthic fauna in the

areas.

A total of 14,149 animals, representing 337 species/taxa were found in the

samples from the six areas.

The distribution of the different species is interesting, as it shows the diversity in

benthic fauna in the designated areas on the soft bottom of the Kattegat. A total of 152

species/taxa (45% of the total recorded species/taxa) were only found in one of the

areas. Of the remaining species/taxa, 159 (47%) were recorded in two to five areas,

while only 26 species/taxa (8%) were recorded in all six areas. Note that the areas are

spread over a large geographical area in the Kattegat and that the sea depths vary

somewhat from area to area.

The high diversity of species was also apparent in a comparison between the Kattegat

and the North Sea. At the sample-stations in the Kattegat and the North Sea surveyed

for the first time in 2015, there is a marked difference between the areas in the

population densities and diversity in species of the benthic fauna. Population density

was around 3.5-times higher in the Kattegat than in the North Sea, and in the

individual sub-samples there were around twice as many species in the Kattegat as in

the North Sea / Hansen et al. in press 2016-c./

Among the 337 species/taxa recorded in the survey, as many as 37 species had not been

registered in the WinRambi database before. This database covers the data on soft-

bottom benthic fauna gathered by the state/counties from the 1970s up to today, as well

as historical Petersen data from the early 1900s and other data.

The text below is a summary of the results from the six MSFD areas.

MSFD area A is a large elongated area between Jutland and Læsø. In the northern

muddy part of the area, from which the benthic fauna samples were taken, 98 different

species/taxa were found. This is the lowest number of all the areas surveyed, although

the number of species is at the higher end of what is normal for this type of standard

survey in Danish waters. The diversity of species was highest in the northern part.

Bristle worms had the highest number of species while species of small mussels were

the most numerous. There were also large snails in the area, and these made up 65% of

the total biomass. MDS plots of densities and biomass show relatively large uniformity

between the samples, i.e. they represent one type of community with limited variations

in species, individuals and biomass in the samples. Several rare animals such as the


sand hopper, Ampelisca anomala, and the firework anemone, Pachycerianthus

multiplicatus, appeared in the area. The AMBI value of 1.97 characterises the area as

slightly eutrophicated. This means there is good correlation with the DKI value, which

was calculated at 0.75, meaning that the benthic fauna community has good ecological

status. No horse mussels were found, nor Haploops, slender sea pen, or common sea

pen. The section on methodology has more detail about AMBI and DKI.

MSFD area B is a small area of 4 km2 in which the benthic fauna samples were

extracted at depths of 31 m and 54 m from a fine sand/silt and slightly gravelly bottom.

A total of 140 different species/taxa were found and this is more than had been found

previously by this type of survey in Denmark. The highest species diversity was found in

the southern part of the area surveyed. The bristle worms group had most species

represented (70 different species), while the mud brittle star had the densest

population and represented the largest biomass. MDS plots of densities and biomass

show large uniformity between the samples, i.e. they represent one type of community

with few variations in number of species and individuals. Samples from the peripheral

of the MDS plot all contain only few individuals. A large number of rare species were

recorded in area B, including the Gnatia spcrustacean, the small clam Lyonsia

norwegica, and Brissopsis lyrifera, a large heart urchin. The AMBI value of 1.61

characterises area B as slightly impacted by eutrophication. The DKI value of 0.80

means that this index classifies the area as having good ecological status, and therefore

there is a good correlation between the two indices. This survey found no horse mussel,

Haploops, slender sea pen or common sea pen in the area, but common sea pen and

slender sea pen were registered in the mapping by Orbicon, also in 2015.

MSFD area C comprises two small areas, C1 and C2, with a total area of 9 km2, from

which the samples of benthic fauna were taken at depths of between 30.1 m and 59.1 m.

The bottom is primarily muddy and silty. A total of 154 species/taxa were found, and

this is the second-highest number for this type of standard survey, only exceeded by

area E. 70 species of bristle worm were represented, as with area B. The most

numerous species was the mud brittle star, which with mussels and snails made a

significant contribution to the biomass. MDS plots of densities and biomass show large

uniformity between the samples, i.e. they represent one type of community with few

variations in number of species and individuals. Many species rare in Danish waters

were found in area C (sand hopper, mussels, snails and bristle worm), and of these, as

many as seven species had never before been registered in the WinRambi database. The

AMBI value of 1.56 characterises the area as slightly disturbed by eutrophication. The

DKI value of 0.84 classifies the benthic fauna community as having high ecological

status. There is reasonable correlation between the index values for AMBI and DKI in

area C, as the DKI value of 0.84 is the borderline value between good and high status.

Both indices thus assess the benthic animal life as very slightly impacted compared

with the natural condition. This survey found slender sea pen and common sea pen in

the area, while the mapping by Orbicon also recorded common sea pen, slender sea pen

and Haploops.

MSFD area D comprises three sub-areas and has a total area of 63 km2. The area

covers the Natura 2000 site known as ‘Kim’s Top’. Six van Veen samples were taken in


area D at depths of between 78.4 m and 84.8 m. The bottom varies between

mud/silt/sand and a high content of organic substances was measured in the sediment.

A total of 147 species/taxa were found, and this is more than had been found previously

in Denmark by this type of standard survey. With 69 species, the bristle worm was the

most numerous group, while three crustaceans, including Haploops tubicola, and mud

brittle star were the most numerous species. As many as 2,390 Haploops were recorded

per m2 and the total density of benthic animals per m2 was at 7,418 individuals.

Echinoderms accounted for the largest amount of the biomass. MDS plots of

similarities between densities and biomass in the samples showed that two of the

samples stood out. These two samples contained markedly fewer animals and very few

Haploops tubicola and mussel shrimp. There was a large number of rare species in area

D, of which 17 (eight crustaceans, four bristle worms, four mussels and one snail) had

not previously been recorded in SVANA’s database. The AMBI value in area D was 2.13,

and this indicates that the area is slightly disturbed by eutrophication. Therefore, there

is a good correlation with the DKI value of 0.72, which classifies the benthic-animal

community as having good ecological status. As mentioned above, this survey found

Haploops tubicola in the area, and the mapping by Orbicon also recorded a sponge

community, common sea pen, slender sea pen and Haploops.

MSFD area E is a large area of 77 km2 located east of Djursland close to the border

with Swedish waters. The area partly overlaps the ‘Store Middelgrund’ Natura 2000

site. Benthic fauna samples were extracted at depths of between 28 m and 34 m and the

bottom is described as silty sand with no smell of hydrogen sulphide. Sediment

analyses showed a low organic content. A total of 165 different species/taxa were found,

and this makes the area the richest in species of all the protected areas. The list of

species is also the longest to date for this type of standard survey of 0.6 m2 seabed. The

most dominant species group was bristle worm with 71 different species, and mud

brittle star was among the most numerous animals. A single large ocean quahog

dominated the biomass. MDS plots of densities and biomass show large uniformity

between the samples, i.e. they represent one type of community, with few variations in

number of species and individuals. There were a large number of rare species in area E,

of which 11 (six crustaceans, two bristle worms, two mussels and one snail) had not

previously been recorded in SVANA’s database. The AMBI value of 1.68 characterises

the area as slightly disturbed by eutrophication. The DKI value of 0.83 classifies the

benthic animal community as having good ecological status, and therefore there is a

good correlation between the two indices. This survey found small numbers of common

sea pen and slender sea pen in the area, and these were also recorded in the mapping.

MSFD area F is a large area of 270 km2 located north of Sjællands Odde. The area has

an average depth of about 20 m and the bottom is silty, with no smell of hydrogen

sulphide. Benthic fauna samples were extracted at depths of between 20 m and 23 m.

A total of 112 different species/genera were found in area F. The most dominant species

group was bristle worm with 52 different species, and mud brittle star was among the

most numerous animals. Density of individuals was very high at 3,752 individuals per

m2, and there were many brittle stars, mussels and bristle worms. In terms of weight,

mussels dominate and make up 86% of the total biomass. MDS plots of densities and

biomass show relatively large uniformity between the samples, i.e. they represent one


type of community, with small variations in number of species and individuals. There

were not as many rare species in area F as there were in areas D, E, C and B, although

there were some unusual crustaceans. The AMBI value of 1.66 characterises the area as

slightly disturbed by eutrophication. The DKI value of 0.87 classifies the benthic animal

community as having high ecological status. This means there is some correlation with

the AMBI value, although the AMBI value indicates slightly more eutrophication than

the DKI value. The border between good ecological status and high ecological status

according to the DKI index is 0.84. This survey did not record any of the focus species,

but the mapping recorded sponge communities and horse mussel.


6. Referencer

Bondesen, Poul(1984). Danske havmuslinger. Natur og Museum, 23.årgang nr. 2, 1984.

Naturhistorisk Museum, Århus.

Bondesen, Poul(1994). Danske havsnegle. Natur og Museum, 23.årgang nr. 2, 1994.

Naturhistorisk Museum, Århus.

Borja et al.(2000). A marine biotic index to establish the ecological quality of soft

bottom benthos within European estuarine and coastal environments Marine Pollution

Bulletin. 40(12): 1100-1114

Borja A.(2013). Ecological indices based on macrobenthos:the case AMBI and M-AMBI

in assessing seafloor integrity status. Powerpointoplæg fra The PERSEUS Summer

School june 2013, Constanta, Romania.

Bray J R og Curtis J T( 1957). An ordination of upland forest communities of southern

Wisconsin. Ecological Monographs 27:325-349.

Carstensen J, Krause-Jensen D og Josefson A. Development and testing of tools for

intercalibration of phytoplankton, macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal

areas. Videnskabelig rapport fra DCE nr 93( 2014)

Clarke KR, Gorley RN, Somerfield PJ, Warwick RM (2014). Change in marine

communities: an approach to statistical analysis and interpretation, 3rd edition.

PRIMER-E(Version 7), Plymouth, 260pp.

Clarke K R & Gorley R N(2015). Getting started with PRIMER v7. PRIMER-E Ltd.

Enckell P H.(1980) Kräftdjur. AiO Tryk as, Odense.

Göransson Peter (2015). Artsdatabanken, Haploops tubicola .SLU 2015-02-17.

Hansen Jørgen L.S. og Josefson Alf (2014). Teknisk anvisning for blødbundsfauna

(M19). Aarhus Universitet-DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi.

Hansen Jørgen L.S, Josefson Alf B, Lundsteen, Steffen, Andersen Ole G.N & Dahl

Karsten( 2016-c). Bundfauna, Marine områder 2015. Videnskabelig rapport fra DCE-

endnu ikke offentliggjort .

Hartmann-Schröder, Gesa (1996). Polychaeta- Die Tierwelt Deutschlands-58

Teil.Gustav Fisher.

HELCOM Red List Benthic Invertebrate Expert Group 2013 www.helcom.fi > Baltic Sea

trends > Biodiversity > Red List of species.

Josefson Alf B, Hansen Jørgen L.S (2004). Species richness of benthic macrofauna in

Danish estuaries and coastal areas. Global Ecology and Biogeography (2004) 13, 273-

288.


Josefson Alf B, Hansen Jørgen L.S og Lundsteen Steffen (2014-a). Bundfauna, Marine

Områder 2013-NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 123(2015).

Josefson Alf et. Al.(2014-b). Development and testing of tools for intercalibration of

phytoplankton. macrovegetation and benthic fauna in Danish coastal areas. Scientific

Report from DCE-Danish Centre for environment and Energy, No. 93.

Karleskint, George (1998).Introduction to Marine Biology. Saunders College

Publishing.

Kirkegaard, JB(1992). Havbørsteorme I, Danmarks fauna 83. Vinderup Bogtrykkeri

A/S.

Kirkegaard, JB(1996). Havbørsteorme II, Danmarks fauna 86. Vinderup Bogtrykkeri

A/S.

Køie, Marianne, Kristiansen, Aase & Weitemeyer, Susanne(2000). Havets dyr og

planter. Gads Forlag.

Leth, J.O. (ed.) et al., 2014: Danmarks digitale havbundssedimentkort 1:250.000.

http://www.geus.dk/DK/data-maps/Sider/havbundstyper-dk

Magurran A E.(2004). Measuring Biological Diversity. Blackwell Publishing.

Naturen i Danmark (2006)-Havet. Gyldendal.

NST 2012-a. Danmarks Havstrategi basisanalysen. Naturstyrelsen.

NST 2012-b. Danmarks Havstrategi, Miljømålsrapport. Naturstyrelsen.

NST 2015. Miljørapport for forslag til beskyttede områder i Kattegat. Naturstyrelsen.

NST (2016-a). Kortlægning af blødbundsområder i Kattegat. Naturstyrelsen.

(Udarbejdet af Orbicon for Naturstyrelsen).

SVANA in press,( 2016-b). Bundlevende fisk og jomfruhummere - kortlægning af

blødbundsområder i Kattegat. Endnu ikke offentliggjort.

Shannon, CE og Weaver, W(1949). The Mathematical Theory of Communication.

University of Illinois, Urbana.

http://www.geus.dk/DK/data-maps/Sider/havbundstyper-dk


7. Bilag

7.1 Artslister for de enkelte områder

Område A – Arter

Havbørsteorme Havbørsteorme Krebsdy r

Ampharete lindstroemi Scalibregma inflatum Ampelisca anomala

Ampharete sp. Scoloplos armiger Ampelisca brev icornis

Antinoella sarsi Spiophanes bomby x Ampelisca diadema

Capitella capiata Spiophanes kröeri Argissa hamatipes

Chaetozone setosa Terebellides stroemi Aty lus vedlomensis

Diplocirrus glaucus Trochochaeta multisetosa Balanus balanoides

Dodecaceria concharum Muslinger Balanus crenatus

Eteone barbata Abra alba Bathy poreia elegans

Eteone longa Abra nitida Callianassa ty rrhena

Gly cera alba Angulus tenuis Carcinus maenas

Gly cera rouxii Arctica islandica Eudorella hirsuta

Harmothoe imbricata Chamelea gallina Eudorella truncatula

Hediste diversicolor Corbula gibba Leucothoe lilljeborgi

Heteromastus filiformis Dosinia lupinus Liocarcinus depurator

Magelona alleni Fabulina fabula Melita obtusata

Magelona mirabilis My sella bidentata Pariambus ty picus

Mediomastus fragilis Nucula nitidosa Photis longicaudata

Neanthes v irens Nuculoma tenuis Photis reinhardi

Nephty s caeca Parvicardium ovale Upogebia stellata

Nephty s ciliata Phaxas pellucidus Andre grupper

Nephty s hombergii Spisula subtruncata Anthrozoa indet.

Nephty s insica Thracia phaseolina Chaetoderma nitidulum

Notomastus laterius Thy asira flexuosa Golfingia sp.

Ophelina acuminata Snegle Hy drozoa indet.

Owenia fusiformis Aporrhais pespelicani Nematoda indet.

Pettibonesia furcosetosa Cy lichna cy lindracea Nemertini indet.

Pholoe baltica Diaphana minuta Ny mphon gracile

Poecilochaetus serpens Hy ala v itrea Oligochaeta indet.

Poly chaeta indet. Philine aperta Pachy cerianthus multiplicatus

Poly cirrus norvegicus Turritella communis Phascolion strombi

Poly dora caeca Pighuder Phoronis sp.

Poly dora cornuta Amphiura chiajei Porifera indet.

Prionospio fallax Amphiura filiformis Tubificoides benedeni

Prionospio multibranchiata Asterias rubens

Py gospio elegans


Område B-Arter

Havbørsteorm Havbørsteorm Muslinger Krebsdyr

Ampharete baltica Pectinaria auricoma Lyonsia norvegica Diastyloides biplicata

Ampharete lindstromi Pholoe baltica Mysella bidentata Dulichia sp.

Ampharete finmarchica Phyllodoce groenlandica Mysia undata Eudorella hirsuta

Ampharete sp. Phyllodoce longipes Nucula nitidosa Eudorella truncatula

Apistobranchus tullbergi Phyllodoce sp. Nuculoma tenuis Gnathia sp.

Chaetopterus norvegicus Pista cristata Parvicardium minimum Harpinia pectinata

Chaetozone setosa Poecilochaetus serpens Phaxas pellucidus Hemilamprops rosea

Chone loncocirrata Polychaeta indet. Tellimya ferunginosa Heterotanais oerstedti

Diplocirrus glaucus Polycirrus norvegicus Thyasira flexuosa Hippomedon propinquus

Enipo kinbergi Polydora caeca Snegle Leucon nasica

Euchone sp, Polydora ciliata Aclis walleri Leucothoe lilljeborgi

Eunereis longissima Praxillella affinis Acteon tornatilis Maera othonis

Exogone sp. Praxillella praetermissa Cylichna cylindracea Natatolana borealis

Galathowenia oculata Prionospio fallax Euspira pulchella Photis longicaudata

Glycera alba Prionospio multibranchiata Hyala vitrea Phtisica marina

Glycera rouxii Pseudopolydora pulchra Turritella communis Synchelideum haplocheles

Glycinde nordmanni Pygospio elegans Pighude Upogebia deltaura

Goniada maculata Rhodine gracilior Amphiura chiajei Upogebia stellata

Harmothoe elisabethae Rhodine loweni Amphiura filiformis Urothoe elegans

Harmothoe imbricata Rhodine sp. Asteriidae sp. Westwoodilla caecula

Kefersteinia cirrata Scalibregma inflatum Astropecten irregularis Andre grupper

Lanice conchilega Scionella lornensis Brissopsis lysifera Anthozoa indet.

Laonice bahusiensis Scoloplos armiger Opiocomina nigra Astrorhiza limicola

Lumbrineris fragilis Serpulidae indet. Ophiura albida Edwardsia sp

Magelona alleni Spiophanes bombyx Ophiura rubusta Golfingia sp.

Magelona minuta Spiophanes kröyeri Krebsdyr Holothuroidea indet.

Mediomastus fragilis Spionidae sp. Ampelisca diadema Hydrozoa indet.

Nephtys caeca Sthenelais limicola Aora typica Nemertini indet.

Nephtys hombergii Streblosoma bairdi Arcturella dilatata Nematoda indet.

Nephtys insica Sylnemis klatti Atylus vedlomensis Pennatula phosphorea

Nephtys longosetosa Terebellidae indet. Callianassa tyrrhena Phascolion strombi

Nicolea zostericola Terebellides stroemi Cheirocratus sundevalli Phoronis sp.

Nicomache lumbricalis Trichobranchus roseus Natatolana borealis Sipunculidae indet.

Notomastus laterius Muslinger Corophium affine Virgularia mirabilis

Ophelina ocuminata Abra nitida Crustacea indet

Owenia fusiformes Corbulla gibba Diestylis lucifera

Paraonis fulgens Lucinoma borealis Diastylus rugosa


Område C – Arter

Havbørsteorm Havbørsteorm Muslinger Krebsdy r

Ampharete baltica Paramphinome jeffrey sii My sella bidentata Eudorella hirsuta

Ampharete finmarchica Paraonis fulgens My sia undata Eudorella truncatula

Ampharete lindstroemi Pectinaria auricoma Nucula nitidosa Gnathia oxy urea

Ampharete sp. Pettibonesia furcosetosa Nuculoma tenuis Harpinia crenulata

Apistobranchus tullbergi Pholoe baltica Palliolum striatum Harpinia pectinata

Arenicola marina Phy llodoce longipes Parvicardium ovale Hemilamprops rosea

Autoly tus sp. Pista cristata Parv icardium scabrum Hy ale prevosti

Chaeopterus norvegicus Poecilochaetus serpens Tellimy a ferruginosa Lembos longipes

Chaetozone setosa Poly cirrus norvegicus Thracia phaseolina Leucothoe lilljeborgi

Chone longocirrata Poly dora caeca Thy asira flexuosa Liocarcinus depurator

Diplocirrus glaucus Pomatoceros triqueter Snegle Maera othonis

Enipo kinbergi Praxillella affinis Acteon tornatilis Natatolana borealis

Euchone analis Praxillura longissima Curveulima devians Pariambus ty picus

Eulalia v iridis Prionospio fallax Cy lichna cy lindracea Photis longicaudata

Eumida bahusiensis Prionospio multibranchiata Euspira pusillus Stenothoe marina

Eunereis longissima Prionospio steenstrupi Gibbula cineraria Sy nchelidium haplocheles

Exogone sp. Py gospio elegans Hy ala v itrea Tanaidacea indet.

Galathowenia oculata Rhodine gracilior Hy drobia ulvae Tanaissus lilljeborgi

Gly cera alba Rhodine loveni Melanella lubrica Upogebia stellata

Gly cera rouxii Scalibregma inflatum Phaxas pellucidus Urothoe elegans

Gly cinde nordmanni Scionella lornensis Turritella communis Westwoodilla caecula

Goniada maculata Scoloplos armiger Pighude Andre grupper

Harmothoe elisabethae Spiophanes bomby x Amphiura chiajei Alcy onium digitatum

Harmothoe imbricata Spiophanes kröy eri Amphiura filiformis Astrorhiza limicola

Hesionidae indet. Sthenelais limicola Astropecten irregularis Bry ozoa indet.

Lagisca propinqua Streblosoma bairdi Echinocardium cordatum Cerianthidae indet.

Lanice conchilega Sy nelmis klatti Echinocy amus pusillus Chaetoderma nitidulum

Laonice bahusiensis Terebellidae indet. Ophiocomina nigra Edwardsia sp.

Lumbrineris fragilis Terebellides stroemi Krebsdy r Golfingia sp.

Magelona alleni Trichobranchus roseus Ampelisca brev icollis Hy drozoa indet.

Magelona minuta Muslinger Ampelisca diadema Nemertini indet.

Magelona mirabilis Arctica islandica Amphilochoides serratipesOligochaeta indet.

Maldanidae indet. Cerastoderma edule Arcturella dilatata Pennatula phosphorea

Mediomastus fragilis Chamelea gallina Balanus balanoides Phascolion strombi

Melinna cristata Corbula gibba Callianassa ty rrhena Phoronis sp.

Nephty s hombergii Dosinia lupinus Cheirocratus intermedius Porifera indet.

Nereimy ra punctata Ensis americanus Cheirocratus sundevalli Sipunculidae indet.

Notomastus laterius Hiatella arctica Copepoda indet. Sty ela clava

Ophiodromus flexuosus Lepton squamosum Corophium affine Virgularia mirabilis

Owenia fusiformis Lucinoma borealis Diasty loides biplicata


Område D – Arter

Havbørsteorm Havbørsteorm Muslinger Krebsdy r

Ampharete baltica Pholoe baltica Nucula nitidosa Eudorella hirsuta

Ampharete finmarchica Pholoe inornata Nuculana minuta Haploobs tubicola

Ampharete lindstroemi Phy llodoce longipes Nuculoma tenuis Harpinia antennaria

Ampharete sp. Phy llodoce maculata Palliolum striatum Harpinia pectinata

Aphrodita aculeata Pista cristata Pseudamussium septemradiatum Laetmotophilus armatus

Brada v illosa Poecilochaetus serpens Tellimy a ferruginosa Lembos longipes

Capitella capitata Poly chaeta indet. Thracia phaseolina Leptognathia brev imana

Caulleriella killariensis Poly cirrus norvegica Thy asira flexuosa Leptosty lus longimana

Chaetopterus norvegica Poly dora caeca Snegle Leucon nasica

Chaetozone setosa Poly dora sp. Alvania punctara Leucon nasicoides

Diplocirrus glaucus Praxillella affinis Curveolima devians Maera loveni

Eulalia v iridis Praxillella praertissima Cy lichna cy lindracea Munna limicola

Eumida bahusiensis Prionospio fallax Euspira pusillus Munna minuta

Exogone sp. Prionospio multibranchiata Hy ala v itrea Ostracoda indet.

Galathowenia oculata Rhodine gracilior Raphitoma linearis Philocheras bispinosus

Gly cera alba Rhodine loveni Turritella communis Photis longicaudata

Gly cera rouxii Sabella pavonina Pighude Pseudomma affine

Gly cinde nordmanni Scalibregma inflatum Amphiura chiajei Unciola planipes

Goniada maculata Scolelepis tridentata Amphiura filiformis Andre grupper

Harmothoe elisabethae Scoloplos armiger Asteroidea indet Astrorhiza limicola

Harmothoe imbricata Sphaerodorum flavum Brissopsis ly sifera Chaetoderma nitidulum

Heteromastus filiformis Spiophanes bomby x Echinocardium cordatum Edwardsia sp

Kefersteinia cirrata Spiophanes krøy eri Ophiura albida Golfingia sp.

Levinsenia gracilis Sy llidia armata Ophiura sp Holothuroidea indet.

Lipobranchus jeffreisii Terebellidae indet. Psammechinus miliaris Nematoda indet.

Lumbrineris fragilis Terebellides stroemi Krebsdy r Nemertini indet

Ly sippe labiata Thelepus cincinnatus Ampelisca diadema Ny mphon gracile

Mediomastus fragilis Trichobranchus roseus Amphilochus manudens Oligochaeta indet.

Nephty s sp. Ty posy llis sp. Aora ty pica Phoronis sp.

Nereimy ra punctata Muslinger Astacilla longicornis Porifera sp.

Nicomache lumbricalis Abra nitida Campy laspis rubicunda Priapulus caudatus

Nicomache trispinata Acanthocardium echinata Caprella septentrionalis Sipunculidae indet

Notomastus laterius Arctica islandica Copepoda indet.

Ophelina acuminata Astarte sulcata Corophium affine

Ophelina norvegica Clausinella fasciata Diasty lus goodsiri

Paradoneis sp. Corbula gibba Dulichia nordlandica

Paramphinome jeffrey sii Hiatella arctica Dulichia porrecta

Pectinaria auricoma Musculus niger Erichtonius brasiliensis

Pectinaria koreni Musculus subpictus Erichtonius difformis

Petaloproctus tenuis borealis My sella bidentata Erictonius hunteri


Område E - Arter

Havbørsteorme Havbørsteorme Muslinger Krebsdy r

Ampharete baltica Pholoe baltica Nuculana minuta Ery throps elegans

Ampharete finmarchica Pholoe inorata Nuculoma tenuis Eudorella hirsuta

Ampharete lindstromi Pholoe sp. Parv icardium exigumm Eudorella truncatula

Ampharete sp. Phy llodoce rosea Tellimy a ferruginosa Euronome aspera

Chaetopterus norvegicus Phy lo norvegica Thracia phaseolina Gnathia oxy urea

Chaetozone setosa Poly cirrus norvegicus Thy asira flexousa Harpinia pectinata

Chone fauveli Poly dora caeca Thy asira sarsi Hemilamprops rosea

Chone longocirrata Poly phy sia crassa Snegle Leucothoe lilljeborgi

Cirratulidae indet. Praxillella affinis Aclis walleri Megamphopus cornutus

Cirriformia tentaculata Praxillella praetermissa Clelandella miliaris Melphidipella macra

Diplocirrus glaucus Praxillura longissima Cy lichna cy lindracea Natatolana (Cirolana) borealis

Enipo kinbergi Prionospio cirrifera Euspira pulchella Nebalia bipes

Eteone longa Prionospio fallax Hy ala v itrea Pardalisca sp.

Euchone analis Prionospio steenstrupi Hy drobia neglecta Processa edulis

Exogone sp. Rhodine gracilior Melanella lubrica Sy nchelidium haplocheles

Galatowenia oculata Rhodine loveni Nudibranchia indet. Tanaidacea indet.

Gly cera alba Sabella crassicornis Philine scabra Tanaissus lilljeborgi

Gly cera rouxii Sabellidae indet. Turbonilla crenata Urothoe elegans

Goniada maculata Scalibregma inflatum Turritella communis Westwoodilla caecula

Harmothoe imbricata Scoloplos armiger Pighuder Andre grupper

Hesionidae indet. Sphaerodorum flavum Amphiura filiformis Antalis entalis

Heteromastus filiformis Spio filicornis Astropecten irregularis Anthozoa indet.

Laonome kröy eri Spiophanes kroy eri Echinocardium cordatum Astrorhiza limicola

Ly silla loveni Sy nelmis klatti Echinocy amus pusillus Chaetoderma nitidulum

Magelona alleni Terrebellides stromi Ophiura affinis Edwardsia sp.

Magelona minuta Thelepus cincinnatus Ophiura albida Edwardsiidae indet.

Magelona mirabilis Trichobranchus glacialis Ophiura sp. Enteropneusta indet.

Malacoceros vulgaris Trichobranchus roseus Psammechinus miliaris Golfingia sp.

Maldanidae indet. Muslinger Krebsdy r Holothurioidea indet.

Mediomastus fragilis Abra nitida Acidostoma obesum Hy drozoa indet.

Melinna cristata Acanthocardia echinata Ampelisca brev icornis Nematoda indet.

Nephty s assimilis Arctica islandica Ampelisca diadema Nemertini indet.

Nephty s caeca Astarte montagui Aora ty pica Oligochaeta indet.

Nephty s hombergi Astarte sulcata Arcturella dilatata Pennatula phosphorea

Nicomache lumbricalis Cerastoderma edule Aty lus vedlominensis Phascolion strombus

Notomastus larericeus Chamelea gallina Callianassa ty rrhena Phoronis muelleri

Ophelina acuminata Corbula gibba Cheirocratus sundevalli Porifera indet.

Orbinia sertulata Dosinia lupinus Copedoda indet. Sipunculidae indet

Owenia fusiformis Gari fervensis Corophium affine Tubulariidae indet.

Paradoneis sp. Hiatella arctica Diasty lis brady i Turbellaria indet

Pectinaria auricoma My a truncata Diasty lis lucifera Virgularia mirabilis

Pectinaria koreni My sella bidentata Diasty lis rugosa

Pectinaria sp. My sia undata Dulichia porrecta


Område F – Arter

Havbørsteorme Havbørsteorme Pighuder

Ampharete acutifrons Pseudopoly dora pulchra Amphiura filiformis

Ampharete baltica Py gospio elegans Asterias rubens

Ampharete finmarchica Rhodine gracilior Echinocardium cordatum

Ampharete lindstroemi Rhodine loveni Ophiopholis aculeata

Ampharete sp. Scalibregma inflatum Krebsdy r

Aphrodita aculeata Scoloplos armiger Ampelisca brev icornis

Chaetozone setosa Spiophanes kröy eri Ampelisca diadema

Diplocirrus glaucus Sthenelais limicola Aora ty pica

Exogone naidina Sy nelmis klatti Arcturella dilatata

Galathowenia oculata Terrebellidae indet. Cheirocratus sundevalli

Gly cera capitata Terrebellides stromi Copepoda indet. (bundlev ende)

Gly cera rouxii Trichobrachus roseus Diasty lis lucifera

Gly cera tesselata Trochochaeta multisetosa Diasty lis rugosa

Goniada maculata Muslinger Eudorella truncatula

Harmothoe elisabethae Abra alba Harpinia antennaria

Harmothoe imbricata Abra nitida Harpinia laev is

Heteromastus filiformis Acanthocardium echinata Harpinia pectinata

Lanice conchilega Arctica islandica Lembos longipes

Levinsenia gracilis Chamelelea gallina Liocarcinus depurator

Magelona mirabilis Corbula gibba Onisimus plautus

Maldane sarsi Dosinia lupinus Protomedeia fasciata

Nephty s caeca My a truncata Rhodinicola elongata

Nephty s hombergii My sella bidentata Sy nchelidium haplocheles

Nephty s sp. My sia undata Westwoodilla caecula

Nicomache lumbricalis Nucula nitidosa Andre grupper

Notomastus latericeus Nuculoma tenuis Anthozoa indet.

Ophiodromus flexuosus Phaxas pellucidus Chaetoderma nitidulum

Pectinaria auricoma Thracia papy racea Edwardsia sp.

Pectinaria belgica Thy asira flexuosa Edwardsiidae indet.

Pectinaria koreni Snegle Golfingia sp.

Pholoe baltica Aporrhais pespelecani Holothuroidea indet.

Phy llodoce mucosa Boreotrophon truncatus Hy drozoa indet.

Phy llodoce rosea Cy lichna cy lindracea Limanda limanda

Poly cirrus norvegicus Hy drobia neglecta Nemertini indet.

Poly dora caeca Mangelia attenuata Ny mphon gracile

Praxillella affinis Melanella lubrica Phoronis sp.

Praxillella praetermissa Nudibranchia indet. Porifera indet.

Praxillura longissima Turbonilla crenata Turbellaria indet.

Prionospio fallax Turritella communis


7.2 Samlet artsliste (alfabetisk)

Abra alba Atylus vedlomensis Diastyloides biplicata

Abra nitida Autolytus sp. Diplocirrus glaucus

Acanthocardia echinata Balanus balanoides Dodecaceria concharum

Acidostoma obesum Balanus crenatus Dosinia lupinus

Aclis walleri Bathyporeia elegans Dulichia nordlandica

Acteon tornatilis Boreotrophon truncatus Dulichia porrecta

Alcyonium digitatum Brada villosa Dulichia sp.

Alvania punctura Brissopsis lyrifera Echinocardium cordatum

Ampelisca anomala Bryozoa indet. Echinocyamus pusillus

Ampelisca brevicornis Callianassa tyrrhena Edwardsia sp.

Ampelisca diadema Campylaspis rubicunda Edwardsiidae indet.

Ampharete acutifrons Capitella capitata Enipo kinbergi

Ampharete baltica Caprella septentrionalis Ensis americanus

Ampharete finmarchica Carcinus maenas Enteropneusta indet.

Ampharete lindstroemi Caulleriella killariensis Ericthonius brasiliensis

Ampharete sp. Cerastoderma edule Ericthonius difformis

Amphilochoides serratipes Cerianthidae indet. Ericthonius hunteri

Amphilochus manudens Chaetoderma nitidulum Erythrops elegans

Amphiura chiajei Chaetopterus norvegicus Eteone barbata

Amphiura filiformis Chaetozone setosa Eteone longa

Angulus tenuis Chamelea gallina Euchone analis

Antalis entalis Cheirocratus intermedius Euchone sp.

Anthozoa indet. Cheirocratus sundevalli Eudorella hirsuta

Antinoella sarsi Chone fauveli Eudorella truncatula

Aora typica Chone longocirrata Eulalia viridis

Aphrodita aculeata Cirratulidae indet. Eumida bahusiensis

Apistobranchus tullbergi Cirriformia tentaculata Eunereis longissima

Aporrhais pespelecani Clausinella fasciata Eurynome aspera

Arctica islandica Clelandella miliaris Euspira pulchella

Arcturella dilatata Copepoda indet. Exogone naidina

Arenicola marina Corbula gibba Exogone sp.

Argissa hamatipes Corophium affine Fabulina fabula

Astacilla longicornis Crustacea indet. Galathowenia oculata

Astarte montaqui Curveulima devians Gari fervensis

Astarte sulcata Cylichna cylindracea Gibbula cineraria

Asterias rubens Diaphana minuta Glycera alba

Asteriidae indet Diastylis bradyi Glycera capitata

Asteroidea indet. Diastylis goodsiri Glycera rouxii

Astropecten irregularis Diastylis lucifera Glycera tesselata

Astrorhiza limicola Diastylis rugosa Glycinde nordmanni


Gnathia oxyurea Lipobranchus jeffreysii Nereimyra punctata

Gnathia sp. Lucinoma borealis Nicolea zostericola

Golfingia sp. Lumbrineris fragilis Nicomache lumbricalis

Goniada maculata Lyonsia norvegica Nicomache trispinata

Haploops tubicola Lysilla loveni Notomastus latericeus

Harmothoe elisabethae Lysippe labiata Nucula nitidosa

Harmothoe imbricata Maera loveni Nuculana minuta

Harpinia antennaria Maera othonis Nuculoma tenuis

Harpinia crenulata Magelona alleni Nudibranchia indet.

Harpinia laevis Magelona minuta Nymphon gracile

Harpinia pectinata Magelona mirabilis Oligochaeta indet.

Hediste diversicolor Malacoceros vulgaris Onisimus plautus

Hemilamprops rosea Maldane sarsi Ophelina acuminata

Hesionidae indet. Maldanidae indet. Ophelina norvegica

Heteromastus filiformis Mangelia attenuata Ophiocomina nigra

Heterotanais oerstedii Mediomastus fragilis Ophiodromus flexuosus

Hiatella arctica Megamphopus cornutus Ophiopholis aculeata

Hippomedon propinquus Melanella lubrica Ophiura affinis

Holothuroidea indet. Melinna cristata Ophiura albida

Hyala vitrea Melita obtusata Ophiura robusta

Hyale prevosti Melphidippella macra Ophiura sp.

Hydrobia neglecta Munna limicola Orbinia sertulata

Hydrobia ulvae Munna minuta Ostracoda indet.

Hydrozoa indet. Musculus subipictus Owenia fusiformis

Kefersteinia cirrata Musculus niger Pachycerianthus multiplicatus

Laetmotophilus armatus Mya truncata Palliolum striatum

Lagisca propinqua Mysella bidentata Paradoneis sp.

Lanice conchilega Mysia undata Paramphinome jeffreysii

Laonice bahusiensis Natatolana borealis Pardaliscella sp.

Laonome kröyeri Neanthes virens Pariambus typicus

Lembos longipes Nebalia bipes Parvicardium exiguum

Leptognathia brevimana Nematoda indet. Parvicardium minimum

Lepton squamosum Nemertini indet. Parvicardium ovale

Leptostylis longimana Nephtys assimilis Parvicardium scabrum

Leucon nasica Nephtys caeca Pectinaria auricoma

Leucon nasicoides Nephtys ciliata Pectinaria belgica

Leucothoe lilljeborgi Nephtys hombergii Pectinaria koreni

Levinsenia gracilis Nephtys incisa Pectinaria sp.

Limanda limanda Nephtys longosetosa Pennatula phosphorea

Liocarcinus depurator Nephtys sp. Petaloproctus tenuis borealis


Pettibonesia furcosetosa Protomedeia fasciata Thyasira flexuosa

Phascolion strombi Psammechinus miliaris Thyasira sarsi

Phaxas pellucidus Pseudamussium septemradiatum Trichobranchus glacialis

Philine aperta Pseudomma afine Trichobranchus roseus

Philine scabra Pseudopolydora pulchra Trochochaeta multisetosa

Philocheras bispinosus Pygospio elegans Tubificoides benedii

Pholoe baltica Raphitoma linearis Tubulariidae indet.

Pholoe inornata Rhodine gracilior Turbellaria indet.

Pholoe sp. Rhodine loveni Turbonilla crenata

Phoronis sp. Rhodine sp. Turritella communis

Photis longicaudata Rhodinicola elongata Typosyllis sp.

Photis reinhardi Sabella crassicornis Unciola planipes

Phthisica marina Sabella pavonina Upogebia deltaura

Phyllodoce groenlandica Sabellidae indet. Upogebia stellata

Phyllodoce longipes Scalibregma inflatum Urothoe elegans

Phyllodoce maculata Scionella lornensis Virgularia mirabilis

Phyllodoce mucosa Scolelepis tridentata Westwoodilla caecula

Phyllodoce rosea Scoloplos armiger

Phyllodoce sp. Serpulidae indet.

Phylo norvegica Sipunculidae indet.

Pista cristata Sphaerodorum flavum

Poecilochaetus serpens Spio filicornis

Polychaeta indet. Spionidae indet.

Polycirrus norvegicus Spiophanes bombyx

Polydora caeca Spiophanes kröyeri

Polydora ciliata Spisula subtruncata

Polydora cornuta Stenothoe marina

Polydora sp. Sthenelais limicola

Polyphysia crassa Streblosoma bairdi

Pomatoceros triqueter Styela clava

Porifera indet. Syllidia armata

Praxillella affinis Synchelidium haplocheles

Praxillella praetermissa Synelmis klatti

Praxillura longissima Tanaidacea indet.

Priapulus caudatus Tanaissus lilljeborgi

Prionospio cirrifera Tellimya ferruginosa

Prionospio fallax Terebellidae indet.

Prionospio multibranchiata Terebellides stroemi

Prionospio steenstrupi Thelepus cincinnatus

Processa edulis Thracia phaseolina


7.3 Fund af sjældne arter

I forbindelse med blødbundsfaunaundersøgelser i Kattegat blev der fundet 37 arter som

ikke tidligere er registreret i SVANA’s blødbundsfaunadatabase. På nedenstående tabel

ses arternes navne samt områderne de er fundet i.

A B C D E F Hav børsteorm Musling Snegl Krebsdy r Andre

Ampelisca anomala x x

Pachycerianthus multiplicatus x x

Gnathia oxyurea x x x x

Hippomedon propinquus x x

Maera othonis x x x

Lyonsia norwegica x x

Laonice bahusiensis x x x

Hyale prevosti x x

Cheirocratus intermedius x x

Harpinia crenulata x x

Palliolum striatum x x x

Pseudomma affine x x

Diastylis goodsiri x x

Campylaspis rubicunda x x

Leucon nasicoides x x

Munna limicola x x

Dulichia nordlandica x x

Amphilochus manudens x x

Laetmatophilus armatus x x

Alvania punctura x x

Nuculana minuta x x x

Musculus subpictus x x

Pseudamussium septemradiatum x x

Nicomache trispinata x x

Ophelina norvegica x x

Lipobranchus jeffreysii x x

Lysippe labiata x x

Phylo norvegica x x

Trichobranchus glacialis x x

Astarte montagui x x

Clelandella miliaris x x

Eurynome aspera x x

Processa edulis x x

Melphidippella macra x x

Pardaliscella sp. x x

Nebalia bipes x x

Onisimus plautus x x


7.4 Koordinater for områderne

Område

Decimalgrader

(WGS84) N

Decimalgrader

(WGS84) E

A 10,677 57,030

A 10,628 57,264

A 10,671 57,280

A 10,681 57,379

A 10,686 57,378

A 10,724 57,267

A 10,708 57,245

A 10,717 57,215

A 10,731 57,175

A 10,758 57,167

A 10,771 57,130

A 10,747 57,104

A 10,764 57,033

A 10,677 57,030

B 11,405 57,278

B 11,399 57,281

B 11,388 57,283

B 11,388 57,292

B 11,380 57,305

B 11,371 57,314

B 11,376 57,321

B 11,402 57,315

B 11,404 57,302

B 11,395 57,302

B 11,396 57,283

B 11,403 57,280

B 11,411 57,279

B 11,405 57,278

C1 11,401 57,213

C1 11,407 57,209

C1 11,394 57,210

C1 11,389 57,213

C1 11,387 57,218

C1 11,388 57,222

C1 11,410 57,234

C1 11,415 57,234

C1 11,422 57,230

C1 11,422 57,228

C1 11,401 57,213


Område

Decimalgrader

(WGS84) N

Decimalgrader

(WGS84) E

C2 11,421 57,203

C2 11,419 57,188

C2 11,396 57,189

C2 11,363 57,205

C2 11,360 57,211

C2 11,360 57,220

C2 11,371 57,220

C2 11,372 57,216

C2 11,375 57,209

C2 11,388 57,204

C2 11,421 57,203

D1 11,509 57,076

D1 11,505 57,076

D1 11,498 57,078

D1 11,493 57,081

D1 11,482 57,092

D1 11,484 57,097

D1 11,499 57,099

D1 11,509 57,085

D1 11,517 57,080

D1 11,517 57,079

D1 11,509 57,076

D2 11,599 57,138

D2 11,598 57,129

D2 11,618 57,130

D2 11,618 57,130

D2 11,649 57,140

D2 11,660 57,125

D2 11,665 57,119

D2 11,665 57,119

D2 11,656 57,114

D2 11,659 57,104

D2 11,664 57,100

D2 11,674 57,095

D2 11,684 57,094

D2 11,686 57,093

D2 11,686 57,093

D2 11,686 57,093

D2 11,692 57,086


Område Decimalgrader (WGS84) N

Decimalgrader (WGS84) E

D2 11,628 57,076

D2 11,637 57,079

D2 11,644 57,082

D2 11,647 57,084

D2 11,654 57,090

D2 11,654 57,104

D2 11,643 57,116

D2 11,633 57,121

D2 11,553 57,108

D2 11,553 57,108

D2 11,554 57,126

D2 11,554 57,126

D2 11,555 57,132

D2 11,556 57,136

D2 11,557 57,136

D2 11,564 57,157

D2 11,565 57,157

D2 11,559 57,179

D2 11,608 57,160

D2 11,599 57,144

D2 11,599 57,144

D2 11,599 57,138

D2 11,599 57,138

D3 11,653 57,042

D3 11,647 57,027

D3 11,637 57,031

D3 11,633 57,038

D3 11,624 57,039

D3 11,623 57,044

D3 11,662 57,048

D3 11,663 57,044

D3 11,653 57,042

E 12,087 56,585

E 12,115 56,549

E 12,079 56,543

E 12,080 56,469

E 11,986 56,489

E 11,978 56,585

E 12,087 56,585

F 11,441 56,224

F 11,585 56,170

F 11,479 56,045


F 11,369 55,989

F 11,334 55,986

F 11,301 56,002

F 11,261 56,044

F 11,441 56,224


7.5 Koordinater for bundfaunaprøverne

7.5.1 Område A

Stationsnr Delprøvenr. Lgd.Grader Lgd.Minutter Brd.Grader Brd.Minutter

Område a 1 10 41,492 57 11,931

Område a 2 10 41,327 57 12,402

Område a 3 10 41,87 3 57 12,7 15

Område a 4 10 41,488 57 13,038

Område a 5 10 40,915 57 13,234

Område a 6 10 40,87 2 57 13,559

Område a 7 10 41,652 57 13,67 5

Område a 8 10 40,342 57 13,947

Område a 9 10 41,098 57 14,07 8

Område a 10 10 41,7 43 57 14,464

Område a 11 10 40,826 57 14,57 8

Område a 12 10 40,112 57 14,592

Område a 13 10 39,352 57 14,982

Område a 14 10 40,512 57 15,045

Område a 15 10 41,348 57 14,917

Område a 16 10 41,628 57 15,515

Område a 17 10 41,806 57 16,025

Område a 18 10 40,97 4 57 15,7 88

Område a 19 10 40,069 57 15,898

Område a 20 10 39,303 57 15,629

Område a 21 10 40,27 4 57 16,42

Område a 22 10 41,104 57 16,7 32

Område a 23 10 41,62 57 16,599

Område a 24 10 40,557 57 17 ,082

Område a 25 10 41,341 57 17 ,297

Område a 26 10 41,902 57 17 ,539

Område a 27 10 42,67 2 57 17 ,612

Område a 28 10 40,7 4 57 17 ,682

Område a 29 10 41,626 57 17 ,97 9

Område a 30 10 42,318 57 18,181

Område a 31 10 41,7 25 57 18,455

Område a 32 10 40,658 57 18,37 5

Område a 33 10 41,124 57 18,814

Område a 34 10 42,194 57 18,848

Område a 35 10 41,7 23 57 19,165

Område a 36 10 41,018 57 19,354

Område a 37 10 41,7 36 57 19,7 05

Område a 38 10 40,862 57 19,991

Område a 39 10 41,7 54 57 20,398

Område a 40 10 41,098 57 20,7 16

Område a 41 10 41,224 57 21,413

Område a 42 10 41,127 57 22,108


7.5.2 Område B


Område b 1 11 24,291 57 16,7 53

Område b 2 11 24,135 57 16,856

Område b 3 11 23,851 57 16,87 7

Område b 4 11 23,659 57 17 ,034

Område b 5 11 23,332 57 17 ,151

Område b 6 11 23,613 57 17 ,113

Område b 7 11 23,397 57 17 ,215

Område b 8 11 23,655 57 17 ,244

Område b 9 11 23,59 57 17 ,383

Område b 10 11 23,332 57 17 ,35

Område b 11 11 23,389 57 17 ,495

Område b 12 11 23,562 57 17 ,515

Område b 13 11 23,285 57 17 ,7 64

Område b 14 11 23,586 57 17 ,7 4

Område b 15 11 23,227 57 17 ,7 84

Område b 16 11 23,604 57 17 ,858

Område b 17 11 23,347 57 17 ,894

Område b 18 11 23,088 57 17 ,912

Område b 19 11 23,005 57 17 ,944

Område b 20 11 23,27 6 57 18,024

Område b 21 11 23,595 57 17 ,966

Område b 22 11 23,417 57 18,184

Område b 23 11 23,664 57 18,112

Område b 24 11 23,933 57 18,125

Område b 25 11 24,051 57 18,27 5

Område b 26 11 23,816 57 18,262

Område b 27 11 23,486 57 18,31

Område b 28 11 23,821 57 18,387

Område b 29 11 23,591 57 18,41

Område b 30 11 23,468 57 18,553

Område b 31 11 23,7 7 1 57 18,567

Område b 32 11 24,04 57 18,47 1

Område b 33 11 24,038 57 18,669

Område b 34 11 24,003 57 18,819

Område b 35 11 23,7 01 57 18,7 4

Område b 36 11 23,306 57 18,7 7 9

Område b 37 11 23,617 57 18,937

Område b 38 11 23,241 57 18,903

Område b 39 11 23,32 57 19,033

Område b 40 11 23,068 57 19,07 7

Område b 41 11 22,7 23 57 19,055

Område b 42 11 22,51 57 19,07 2


7.5.3 Område C


Område c 1 11 24,47 5 57 11,424

Område c 2 11 24,396 57 11,346

Område c 3 11 24,27 3 57 11,409

Område c 4 11 24,061 57 11,426

Område c 5 11 24,07 2 57 11,539

Område c 6 11 24,196 57 11,515

Område c 7 11 24,382 57 11,437

Område c 8 11 24,47 5 57 11,496

Område c 9 11 24,232 57 11,522

Område c 10 11 24,103 57 11,612

Område c 11 11 23,457 57 12,918

Område c 12 11 23,584 57 12,988

Område c 13 11 24,35 57 13,022

Område c 14 11 24,47 3 57 13,024

Område c 15 11 23,681 57 12,87 5

Område c 16 11 23,87 4 57 12,912

Område c 17 11 23,559 57 12,923

Område c 18 11 23,7 7 3 57 12,939

Område c 19 11 23,48 57 13,051

Område c 20 11 23,7 06 57 13,004

Område c 21 11 23,7 43 57 13,088

Område c 22 11 23,546 57 13,152

Område c 23 11 23,419 57 13,205

Område c 24 11 23,541 57 13,321

Område c 25 11 23,66 57 13,382

Område c 26 11 23,838 57 13,399

Område c 27 11 23,554 57 13,431

Område c 28 11 23,943 57 13,47 7

Område c 29 11 23,7 7 7 57 13,57 1

Område c 30 11 23,954 57 13,525

Område c 31 11 24,022 57 13,684

Område c 32 11 24,162 57 13,623

Område c 33 11 24,097 57 13,7 42

Område c 34 11 24,228 57 13,814

Område c 35 11 24,437 57 13,861

Område c 36 11 24,347 57 13,683

Område c 37 11 24,622 57 13,828

Område c 38 11 24,897 57 13,856

Område c 39 11 24,892 57 13,588

Område c 40 11 24,861 57 13,52

Område c 41 11 24,986 57 13,627

Område c 42 11 25,048 57 13,515


7.5.4 Område D


Område d 1 11 30,04 57 5,222

Område d 2 11 30,916 57 4,864

Område d 3 11 31,445 57 4,589

Område d 4 11 31,7 59 57 4,341

Område d 5 11 32,242 57 4,01

Område d 6 11 32,593 57 3,67 7


7.5.5 Område E


Område e 1 12 1,484 56 29,096

Område e 2 12 2,993 56 28,818

Område e 3 12 4,24 56 28,688

Område e 4 12 3,994 56 29,285

Område e 5 12 3,192 56 29,464

Område e 6 12 1,697 56 29,7 95

Område e 7 12 0,7 7 6 56 29,463

Område e 8 11 59,7 07 56 29,7 32

Område e 9 12 0,334 56 30,097

Område e 10 12 3,513 56 29,938

Område e 11 12 4,428 56 30,14

Område e 12 12 4,468 56 30,53

Område e 13 12 4,452 56 31,088

Område e 14 12 4,222 56 30,7 67

Område e 15 12 3,7 57 56 30,436

Område e 16 12 3,325 56 30,638

Område e 17 12 2,983 56 30,381

Område e 18 12 2,604 56 30,7 7 6

Område e 19 12 2,151 56 30,393

Område e 20 12 1,33 56 30,36

Område e 21 11 59,7 61 56 30,655

Område e 22 12 0,37 2 56 30,661

Område e 23 12 1,108 56 30,7 59

Område e 24 12 1,7 02 56 30,7 49

Område e 25 12 2,451 56 31,085

Område e 26 12 1,661 56 31,09

Område e 27 12 0,937 56 30,095

Område e 28 11 59,89 56 30,62

Område e 29 12 59,997 56 31,424

Område e 30 12 0,7 29 56 31,452

Område e 31 12 1,517 56 31,381

Område e 32 12 2,087 56 31,634

Område e 33 12 2,028 56 31,7 91

Område e 34 12 1,465 56 31,639

Område e 35 12 0,907 56 31,858

Område e 36 12 0,296 56 31,7 36

Område e 37 12 0,366 56 32,032

Område e 38 12 0,7 29 56 32,329

Område e 39 12 0,34 56 32,325

Område e 40 12 0,83 56 32,57 5

Område e 41 12 0,993 56 32,7 32

Område e 42 12 0,437 56 32,521


7.5.6 Område F


Område f 1 11 24,27 3 56 7 ,848

Område f 2 11 24,809 56 7 ,67 9

Område f 3 11 25,368 56 7 ,48

Område f 4 11 26,099 56 7 ,349

Område f 5 11 26,668 56 7 ,248

Område f 6 11 32,499 56 11,109

Område f 7 11 31,489 56 11,318

Område f 8 11 30,493 56 11,7 45

Område f 9 11 29,661 56 12,301

Område f 10 11 28,503 56 12,236

Område f 11 11 27 ,7 85 56 12,568

Område f 12 11 27 ,927 56 11,889

Område f 13 11 28,555 56 11,7 33

Område f 14 11 29,426 56 11,597

Område f 15 11 30,49 56 11,321

Område f 16 11 31,901 56 10,836

Område f 17 11 30,989 56 10,819

Område f 18 11 30,084 56 10,084

Område f 19 11 29,088 56 11,154

Område f 20 11 27 ,996 56 11,319

Område f 21 11 27 ,651 56 10,93

Område f 22 11 28,32 56 10,915

Område f 23 11 29,436 56 10,66

Område f 24 11 30,293 56 10,499

Område f 25 11 29,49 56 10,31

Område f 26 11 28,642 56 10,281

Område f 27 11 27 ,665 56 10,428

Område f 28 11 27 ,07 56 10,128

Område f 29 11 28,028 56 9,95

Område f 30 11 27 ,228 56 9,7 11

Område f 31 11 27 ,37 4 56 9,338

Område f 32 11 26,7 46 56 9,417

Område f 33 11 26,336 56 9,7 2

Område f 34 11 25,842 56 9,349

Område f 35 11 25,524 56 8,909

Område f 36 11 26,27 8 56 8,96

Område f 37 11 27 ,081 56 8,998

Område f 38 11 26,633 56 8,454

Område f 39 11 25,555 56 8,504

Område f 40 11 24,67 7 56 8,439

Område f 41 11 25,197 56 8,001

Område f 42 11 25,991 56 7 ,949


7.6 Danske/latinske navne på udvalgte dyr

Dansk Latin

Almindelig tårnsnegl Turritella communis

Bambus orm Rhodine gracilior

Fin mudderslangestjerne Amphiura filiformis

Fjæsing Trachinus draco

Glas-tangsnegl Hyala vitrea

Grov mudderslangestjerne Amphiura chiajei

Hestemusling Modiolus modiolus

Hestesko-orm Phoronis sp.

Ising Limanda limanda

Lucina musling Lucinoma borealis

Jomfruhummer Nephrops norvegicus

Molboøsters Arctica islandica

Muslingekrebs Ostracoda indet.

Mysella musling Mysella bidentata

Pelikanfodsnegl Aporrhais pespelecani

Pighvarre Psetta maxima

Rødspætte Pleuronectes platessa

Rødtunge Microstomus kitt

Rød søfjer Pennatula phosphorea

Skinnende nøddemusling Nucula nitidosa

Skinnende pebermusling Abra nitida

Skrubbe Platichthys flesus

Slethvarre Scophthalmus rhombus

Søstrå Virgularia mirabilis

Tunge Solea solea


7.7 Resultater for område X

Indledningsvist skal det nævnes, at dette område blev benævnt område B under den

offentlige høring om udpegningen af de beskyttede områder og i rapporten

kortlægning af blødbundsområder i Kattegat /NST 2016-a/.

Området blev undersøgt på lige fod med de andre områder, men da området, på

baggrund af input under den offentlige høring, er udgået i den endelige afgrænsning

af områderne, rapporteres data fra området her i bilaget.

Figur 7.6-a. Kort over placering af delprøver samt placering i forhold til det nuværende område B.

Delprøver for område X ses på den østlige del af kortet.

Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 64,7 og 91,1 m(Figur 7.6-b),

gennemsnitsdybden for prøverne er 76,9 m.


Figur 7.6-b. Vanddybderne på de 42 delprøver i område X.

Sediment

I tabel 7.6-c ses at tørstofindholdet er forholdsvis højt, hvilket indikerer, at

sedimentet også indeholder mere fast materiale som silt eller sand. Det organiske

indhold, målt som glødetab, er meget lille på 1,27 % hvilket er på samme niveau som

indholdet i område C.

Tabel 7.6-c. Tørstof og glødetab af tørstof i område X.

Artsantal

I område X blev der i alt fundet 61 antal arter/taxa, hvilket er væsentligt færre end

i de 6 beskyttede områder. Delprøverne havde i gennemsnit 9,9 arter, men det

varierede fra prøver med 4 arter til 17 arter. På figur 7.6-d ses fordelingen af

artsantallet i de enkelte prøver. Den indtegnede lineære tendenslinje viser, at

artsdiversiteten er ensartet i den del af området, hvor prøverne er taget.

50,0

70,0

90,0

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Dy

bd

e(m

)

Delprøve nr

Område X


Delprøve nr. B5 B15 B25 B35

Tørstof % 77 71 75 77 300 75



Figur 7.6-d. Antallet af arter/taxa i de 42 delprøver i område X.

Figur 7.6-e. Antallet af arter fordelt på hovedgrupper for område X.

Som det ses af figur 7.6-e, er det i område X havbørsteormene, der er den artsrigeste

gruppe. Der blev dog kun fundet 28 forskellige arter havbørsteorme, og der er tale om

lave antal arter i alle grupperne.

Individtæthed

Figur 7.6-f. De fem arter, der forekom i størst antal i prøverne fra område X.

0

5

10

15

20

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41

An

tal

ar

ter

Delprøve nr.

Område X - Antal arter pr. delprøve

0

5

10

15

20

25

30

An

tal

ar

ter

Arter

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper

De 5 mest talrige blødbundsarter i område X

Taksonomisk gruppe Art Antal

Pighuder Amphiura filiformis 458

Pighuder Amphiura chiajei 240

Havbørsteorm Spiophanes krøyeri 125

Snegle Hyala vitrea 103

Muslinger Nuculoma tenuis 89



De mest dominerende arter i område X er fin mudderslangestjerne (A. filiformis) og

grov mudderslangestjerne(A. chiajei), hvor der i alt i de 42 prøver blev fundet 698

individer (Figur 7.6-f).

Figur 7.6-g. Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område X.

I figur 7.6-g ses, at pighuderne (primært mudderslangestjerner) udviser den største

tæthed med 1182 individer pr. m2, efterfulgt af andre grupper med 887 individer

pr.m2.

Den samlede individtæthed i område X er 3127 individer pr. m2.

Biomasse

Figur 7.6-h. Tørvægten af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område X.

Den samlede biomasse i område X er 94,5 g tørvægt pr m2. Som det ses på figur 7.6-h

er det pighuderne der udgør langt størstedelen af biomassen (82,4 g tørvægt pr. m2,

dvs. 87 % af den samlede biomasse).

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

An

tal

in

div

ide

r p

r.

m2

Tæthed

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

Gr

am

tø

rv

æg

t p

r.

m2

Biomasse

Havbørsteorm

Muslinger

Snegle

Pighuder

Krebsdyr

Andre grupper


Faunaindex og fokusarter

Figur 7.6-i. Indeksværdier og deraf følgende status for tilstand, samt diversitets værdi.

Af figur 7.6-1 ses en AMBI værdi på 1,30; hvilket betyder at området er svagt påvirket

af eutrofiering. DKI værdien på 0,71 klassificerer området som værende i god

økologisk tilstand. Der er god overensstemmelse mellem de to indeksværdier.


fokusarterne hestemuslinger, haploops, søstrå og søfjer. Ved kortlægningen af

blødbundsområder i Kattegat / NST2016-a/ blev der registreret søfjer og søstrå i

området.

AMBI AMBI Status

Shannon

Wiener

diversitet DKI

DKI Status

( WDF)

Område X 1,30 Slightly disturbed 5/6, Undisturbed 1/6 3,14 0,71 God


Artsliste for område X

Abra nitida Hydrozoa indet. Pholoe baltica

Alvania punctura Lagisca propinqua Pholoe inornata

Ampharete finmarchia Laonice bahusiensis Phoronis sp.

Ampharete lindstroemi Leucon nasica Polycirrus medusa

Amphiura chiajei Leucothoe lilljeborgi Polyphysia crassa

Amphiura filiformis Lumbrineris fragilis Porifera indet.

Anthozoa indet. Maera loveni Protomedeia fasciata

Aphrodita aculeata Maldane sarsi Rhodine gracilior

Callianassa tyrrhena Mysella bidentata Rhodine loveni

Chaetozone setosa Nematoda indet. Scoloplos armiger

Diastylis sp. Nemertini indet. Spio filicornis

Diplocirrus glaucus Nephrops norvegicus Spiophanes bombyx

Echinocardium cordatum Nephtys insica Spiophanes kröyeri

Edwardsiidae indet. Nucula nitidosa Synelmis klatti

Enteropneusta indet. Nuculoma tenuis Tellimya ferruginosa

Epitonium trevelyanum Nudibranchia indet. Terrebellides stroemi

Eriopisa elongata Oligochaeta indet. Thracia phaseolina

Galatowenia oculeata Paramphinome jeffreysii Thyasira flexuosa

Glycera alba Pectinaria belgica Turritella communis

Glycera rouxii Pettibonesia furcosetosa Westwoodea caeculus

Hyala vitrea


Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning

Haraldsgade 53

2100 København Ø

www.svana.dk

Blødbundsfauna Undersøgelser i beskyttede områder i ...

Documents

Blødbundsfauna Undersøgelser i beskyttede områder i ...