Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser · 2018. 5. 20. · 5 / 41 1.2. Formål Formålet med denne erfaringsopsamling på indledende undersøgelser af lokaliteter med smedeværksteder

Erfaringsopsamling påV2-undersøgelser

Branchebeskrivelse

Smedeværksteder

Teknik og Administration

Nr. 3 2016

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Branchebeskrivelse

Smedeværksteder

Teknik og Administration Nr. 3 2016

ISBN 978-87-999079-2-2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ........................................................................................................... 4

1.1. Baggrund ................................................................................................... 4

1.2. Formål ........................................................................................................ 5

2. DATAGRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER.................................................... 6

2.1. Datagrundlag ............................................................................................. 6

2.2. Definitioner og relationer mellem data ....................................................... 7

3. Resultater .......................................................................................................... 12

3.1. Antal lokaliteter med smedeværksteder .................................................. 12

3.2. Grundlag for indledende undersøgelse ................................................... 13

3.3. Afgørelser og offentlig indsats ................................................................. 14

3.4. Kilder og undersøgelsespunkter .............................................................. 17

3.5. Undersøgte og konstaterede stofgrupper samt forureningsniveauer ...... 19

3.5.1 Undersøgte og konstaterede stofgrupper ................................ 19

3.5.2 Forureningsniveauer i jord ........................................................ 20

3.5.3 Forureningsniveauer i vand ...................................................... 23

3.5.4 Forureningsniveauer i luft ......................................................... 26

4. OPSUMMERING OG ANBEFALINGER ........................................................... 30

4.1. Opsummering .......................................................................................... 30

4.1.1 Antal lokaliteter og afgørelser ................................................... 30

4.1.2 Kilder og undersøgelsespunkter ............................................... 31

4.1.3 Stofgrupper i forhold til kilder og forureningsniveauer.............. 32

4.2. Anbefaling til revidering af faktaark .......................................................... 35

5. Referencer......................................................................................................... 41

BILAG

Bilag 1: Forudsætninger og datagrundlag (se www.miljoeogressourcer.dk)

Bilag 2: Behandling af data (se www.miljoeogressourcer.dk)

Bilag 3: Resultater (se www.miljoeogressourcer.dk)

4 / 41

1. INDLEDNING

1.1. Baggrund

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer har indsamlet erfaringer fra indle-

dende forureningsundersøgelser. Dette er gjort, for at disse erfaringer kan anvendes i

regionernes resterende kortlægningsarbejde på jordforureningsområdet /1,2/.

Projektet har haft fokus på indledende forureningsundersøgelser (V2-undersøgelser),

der gennemføres af regionerne for at afklare, om der er en forurening på en lokalitet.

Udgangspunktet for en undersøgelse kan typisk være, at en lokalitet er kortlagt på

vidensniveau 1 (V1) på grund af mistanke om forurening. En undersøgelse vil kunne

afgøre, om lokaliteten skal kortlægges på vidensniveau 2 (V2) i henhold til jordforure-

ningsloven, hvis der konstateres forurening.

Erfaringsopsamlingen kan bidrage med nyttig viden i forhold til det forudgående kort-

lægningsarbejde på V1. Desuden kan den bidrage til planlægning af den indledende

undersøgelse.

Projektet er baseret på digitale data fra GeoEnviron og JAR samt data fra undersøgel-

sesrapporter og tilhørende afgørelser. Der er foretaget en detaljeret branchegennem-

gang for fire udvalgte brancher; autoværksteder, smedeværksteder, trykkerier og

plastvirksomheder.

I denne rapport afrapporteres projektets resultater for smedeværksteder. Tilsvarende

rapporter er udarbejdet for de tre andre brancher, som ligeledes er udvalgt til nærmere

gennemgang /3-5/.

Smedeværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for at få afklaret

kortlægningshyppighed og –årsag. Det skyldes, at der fortsat er mange lokaliteter med

smedeværksteder kortlagt på V1, hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse.

Der foreligger allerede flere hundrede undersøgelser af lokaliteter med smedeværk-

steder, og dermed er der et solidt datagrundlag til nærværende erfaringsopsamling.

I forbindelse med projektet er der etableret en projektdatabase i Access. Databasen

indeholder indsamlede digitale data fra regionernes databaser og indtastede oplysnin-

ger fra undersøgelsesrapporter for de udvalgte brancher. Databasen, forudsætning,

datagrundlag, og behandling af data er nærmere beskrevet i bilag 1 og 2.

5 / 41

1.2. Formål

Formålet med denne erfaringsopsamling på indledende undersøgelser af lokaliteter

med smedeværksteder er:

at belyse kortlægningshyppigheden på V2, og om det efterfølgende fører til

yderligere offentlig indsats.

at belyse om værkstedets størrelse, og driftsperiode har betydning for, om der

kortlægges på V2.

at tilgængeliggøre erfaringer fra gennemførte V2-undersøgelser. Det omfatter

typen af undersøgte kilder, anvendte undersøgelsespunkter (boringer, poreluft

mv.), hvilke stofgrupper der undersøges for, og hvilke stofgrupper der konsta-

teres overskridelser af for Miljøstyrelsens kriterier.

at undersøge, hvorvidt der på smedeværksteder sjældent konstateres forure-

ning med risikostoffer, herunder chlorerede opløsningsmidler til trods for, at de

fremgår af faktaark og branchebeskrivelse for smedeværksteder.

at revurderedet branchespecifikke faktaark.

6 / 41

2. DATAGRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER

2.1. Datagrundlag

Datagrundlaget omfatter oplysninger om V2-undersøgelser af lokaliteter med smede-

værksteder, som er gennemført af de fem regioner, jf. bilag 1.

Der er indsamlet digitale data om V2-undersøgelser samt indhentet undersøgelses-

rapporter og afgørelser. De digitale data stammer fra regionernes databaser GeoEn-

viron (Hovedstaden, Sjælland) og JAR (Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland) og ved-

rører undersøgelser udført i perioden 2007-2011. Undersøgelsesrapporter er stillet til

rådighed af de fem regioner og omhandler undersøgelser udført i perioden 2007-2014.

De anvendte digitale oplysninger om lokaliteter med smedeværksteder omfatter:

Data vedr. lokaliteten: Lokalitets nr., lokalitetsnavn, adresse og lokalitetssta-

tus.

Data vedr. branchen: Branchekode og -navn og driftsperiode.

Afgørelse af om ejendommen skal udgå af kortlægning eller kortlægges på

V2. Dette sker på baggrund af den indledende undersøgelse, og hvor regio-

nen efterfølgende forventer en offentlig indsats på ejendommen: Sagstrin med

afgørelser og dato herfor.

Desuden er der indsamlet digitale oplysninger om nuancering på de lokaliteter med

bolig, som kortlægges på V2 i henhold til jordforureningsloven. Endvidere er der ind-

samlet oplysninger om indledende risikovurdering på de lokaliteter, hvor der er konsta-

teret forurening. Det er fravalgt at bearbejde oplysninger om nuancering og indleden-

de risikovurdering yderligere i denne rapport. Men emnet er belyst i projektets arbejds-

og resumerapport /1,2/.

Der er ligeledes indsamlet digitale oplysninger om aktiviteter og stoffer. Datagrundla-

get har dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at afgøre, hvorvidt det er branchen

eller aktiviteten, som er årsag til, at en ejendom kortlægges på V1. Begreberne bran-

che og aktivitet i denne rapport svarer til begreberne i Miljøstyrelsens vejledning til

brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsen /11/ (se afsnit

2.2).

Det har vist sig, at det ikke er muligt at henføre stoffer, som har været årsag til kort-

lægning på V2, til en given branche eller aktivitet. Dette skyldes den måde, data er

tilgængelige og struktureret på i regionernes database. Derfor er de digitale oplysnin-

ger om aktiviteter og stoffer ikke behandlet yderligere i denne rapport. Der er udeluk-

kende taget udgangspunkt i de brancher og stoffer, der har været årsag til kortlægning

på en lokalitet.

Gennemgangen af undersøgelsesrapporter har omfattet indsamling af følgende op-

lysninger:

7 / 41

Specifikt branchenavn angivet i afrapportering af undersøgelsen

Driftsperiode

Virksomhedens størrelse

Undersøgte forureningskilder

Undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.)

Udtagne prøver (jord, vand, poreluft)

Analyserede stofgrupper (olieprodukter, opløsningsmidler, chlorerede opløs-

ningsmidler, metaller mv.)

Koncentrationen af enkeltstoffer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier

Samlet datagrundlag for erfaringsopsamlingen på smedeværksteder udgøres af:

140 undersøgte lokaliteter med smedeværksteder som eneste branche eller

sammen med andre brancher i regionernes databaser.

86 lokaliteter med smedeværksteder som eneste betydende branche på loka-

liteten, hvor undersøgelsen er foretaget af regionen, og hvor der er en tilhø-

rende afgørelse af kortlægning samt veldokumenteret undersøgelsesrapport.

Nedenstående data stammer fra disse 86 lokaliteter og indgår i nærværende

erfaringsopsamling:

o 268 undersøgte kilder

o 932 undersøgelsespunkter

o 4.268 udtagne jord-, vand- og poreluftsprøver (kan bestå af flere må-

lepunkter, som dog henføres til samme undersøgte forureningskilde)

se afsnit 2.2

o 4.430 analyserede stofgrupper i jord

o 472 analyserede stofgrupper i vand

o 1.046 analyserede stofgrupper i poreluft

Alle data er samlet i projektdatabasen, som er bygget op i Access. Opbygning og vej-

ledning i indtastning fremgår af bilag 1.

2.2. Definitioner og relationer mellem data

Datagrundlag, herunder definitioner, antagelser og forudsætninger, er opsummeret i

bilag 1.

Sammenhængen mellem de enkelte indtastninger er illustreret i Figur 2.1.

I det følgende præsenteres væsentlige definitioner, som er nødvendige for forståelsen

af erfaringsopsamlingen.

8 / 41

Figur 2.1 Sammenhæng mellem data på de enkelte lokaliteter.

Listen over kilder, som indgår i projektdatabasen, stammer fra branchebeskrivelsen og

faktaark for smede- og maskinværksteder og maskinfabrikker /6, 7/, der er udgivet af

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. Der er således tale om en liste over

typiske potentielle forureningskilder på smedeværksteder. Disse kilder er listet i ne-

denstående faktaboks 1.

Faktaboks 1

Kilder på smedeværksteder (potentielle kilder), som anvendes i projektdatabasen

Diffus forurening af overfladejord

Esse

Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, påfyldning og udluftning

Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald

Indendørs plads for affedtning af metalemner (plads, kar eller bade)

Indendørs produktionslokaler og kemikalierum

Indendørs råvarelager, blanderum, renserum, produktionslokale og kemikar

Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, påfyldning og udluftning

Olie- og benzinudskiller samt sandfang

Smøregrave

Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald

Udendørs værksted for aktivitet

Udsugning, luftafkast

Utætte kloakker og gulvafløb

Vaskeplads

9 / 41

Desuden er der en række begreber, som anvendes i databasen, og som er beskrevet i

efterfølgende faktaboks 2. Det gælder begreber som undersøgelsespunkt, prøve,

herunder samleporeluftmålepunkt, stofgruppe og stoffer.

Som nævnt i faktaboks 2 ovenfor, indtastes koncentrationer for enkeltstoffer, når kon-

centrationerne er større end Miljøstyrelsens kvalitetskriterier i de tre medier.

For at simplificere den efterfølgende databearbejdning er der foretaget en inddeling af

koncentrationer i forureningsniveauer. Definitionen af forureningsniveau fremgår af

faktaboks 3. Der ud over bliver der i denne erfaringsopsamling anvendt begrebet på-

visningsprocent, som også er forklaret i nedenstående faktaboks 3.

I Tabel 2.1 er vist en tredeling af forureningsniveau for de enkelte medier. Når enkelt-

stofferne er inddelt i ovenstående forureningsniveauer, foretages der en vurdering af

forureningsniveauet for hver stofgruppe, som enkeltstofferne tilhører. Stofgruppens

forureningsniveau vil være det højeste forureningsniveau, som er registreret for de

enkeltstoffer i stofgruppen.

Faktaboks 2

Begreber, som anvendes i projektdatabasen

Undersøgelsespunkt: Et undersøgelsespunkt er et punkt, hvorfra der kan udtages én eller flere

prøver. Der er her tale om enten boring, håndboring, overfladeprøve, poreluftmåling, indeklimamå-

ling eller udereference.

Prøve: En prøve er enten en jordprøve, vandprøve eller poreluftsprøve fra et undersøgelsespunkt.

Der er ikke oprettet et undersøgelsespunkt for hver poreluftprøve, som udtages. I stedet samles

poreluftmålinger i ét undersøgelsespunkt, som benævnes samleporeluftmålepunkt. I rapporten

benævnes analyse af en stofgruppe herfra som poreluftanalyse.

Stofgruppe: For hver prøve er der indtastet, hvilke stofgrupper, der er analyseret for. Følgende

stofgrupper indgår i projektet: 1 Andre opløsningsmidler, 2. arsen, 3 BTEX, 4 chlorerede opløs-

ningsmidler, 5 cyanider, 6 totalkulbrinter, 7 PAH’er, 8 pesticider, 9 phenoler, 10. metaller og 11

andet.

Stoffer: Der er indtastet koncentrationer for de stoffer (enkeltstoffer), hvor der er konstateret indhold

over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Analyser af disse stoffer er alle tilknyttet en af ovenstående

stofgrupper.

Faktaboks 3

Begreber, som anvendes i forbindelse med databearbejdning

Forureningsniveau: Lav mellem og høj forureningsniveau er en tredeling af forureningsniveau,

hvor inddelingen sker, jf. Tabel 2.1.

Påvisningsprocent: Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et

eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange

stofgruppen er analyseret.

10 / 41

Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og toluen på hhv. et højt

og et mellemhøjt forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stofgruppen

BTEX blive angivet som højt.

Tabel 2.1 Inddeling i tre forureningsniveauer afhængig af mediet.

Lav Mellem Høj

Jord Stofgruppe < kortlæg-

ningskriteriet

Kortlægningskriteriet < Stof-

gruppe < 10 x kortlægnings-

kriteriet

Stofgruppe > 10 x kortlæg-

ningskriteriet

Vand Stofgruppe < grundvands-

kvalitetskriteriet

Grundvandskvalitetskriteriet <

Stofgruppe < 10 x grund-

vandskvalitetskriteriet

Stofgruppe > 10 x grund-


Luft Stofgruppe < afdamp-

ningskriteriet

Afdampningskvalitetskriteriet

< Stofgruppe < 100 x af-

dampningskvalitetskriteriet

Stofgruppe > 100 x afdamp-

ningskvalitetskriteriet

Med stofgruppe forstås her koncentration af det stof tilhørende en stofgruppe med højest forure-

ningsniveau: Lavt, Mellem og Højt forureningsniveau. (se også faktaboks 2).

Med hensyn til inddeling i 3 forureningsniveauer i jord skelnes der mellem stoffer uden og med af-

skæringskriterium.

Med kortlægningskriteriet for jord forstås følgende:

Stoffer uden afskæringskriteriet –> kortlægningskriteriet = jordkvalitetskriteriet

Stoffer med afskæringskriteriet –> kortlægningskriteriet = afskæringskriteriet

Når enkeltstofferne er inddelt i ovenstående forureningsniveauer, foretages en vurde-

ring af forureningsniveauet for hver stofgruppe, som enkeltstofferne tilhører. Stofgrup-

pens forureningsniveau vil være det højeste forureningsniveau, som er registreret for

enkeltstoffer i stofgruppen.

Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og toluen på hhv. et højt

og et mellemhøjt forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stofgruppen

BTEX blive angivet som højt.

I faktaboks 4 gengives beskrivelsen af begreberne branche og aktivitet fra vejlednin-

gen til brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsens via

DKjord /11/. I vejledningen beskrives det, hvorledes brancher og aktiviteter skal regi-

streres. Faktaboks 4 indeholder enkelte eksempler på brancher og aktiviteter.

11 / 41

Faktaboks 4

Relevante begreber fra vejledning til DKjord /11/:

Branche: Hvis der har været flere forskellige virksomhedstyper, som kan have været årsag til foru-

reningen, anføres alle de pågældende virksomhedstyper med mindre det er sandsynligt, at kun en

eller flere af virksomhedstyperne har været årsag til forureningen. Brancher indberettes efter kodeli-

ste 5 om brancher (forureningsårsager).

Eksempler:

Fra kodeliste 5: …Kemisk industri…..24.15.00 Fremstilling af pesticider, kunstgødning og andre

agrokemiske produkter, 24.51.00…..Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt polere-

midler o. lign. Auto handel og autoservice….50.20.10 Autoreparationsværksteder, 50.20.50 Autola-

kererier……

Aktivitet: For hver branche angives den aktivet, der har forårsaget forureningen efter kodeliste 26

Eksempler:

Fra kodeliste 26: Aktivitetstype (std00342) ….026 Kemikalier, produktion af

028 Kemikalier, opbevaring af, 031 Farvning, 034 Rensning, 044 Sprøjteplads, pesticider, påfyld-

ning og rengøring, 045 Aktiviteter vedr. metaller.

12 / 41

3. RESULTATER

I dette afsnit præsenteres resultater, som vedrører smedeværksteder. Strukturen er

således, at der først er der foretaget en sammenstilling af, hvor ofte smedeværksteder

er den eneste branche, eller om der er andre brancher på lokaliteten. Herefter er

grundlaget for undersøgelserne og den efterfølgende afgørelse om kortlægning op-

gjort. Til sidst er der foretaget en mere detaljeret gennemgang af data vedrørende

undersøgte kilder og tilhørende undersøgelsespunkter. Afslutningsvis er resultatet, af

hvilken forurening der konstateres på lokaliteterne, præsenteret.

Alle resultaterne er samlet som datatabeller i bilag 3.

3.1. Antal lokaliteter med smedeværksteder

Der er indsamlet digitale oplysninger om 140 undersøgte lokaliteter med smedeværk-

steder fra regionernes databaser. Fordelingen af antal brancher på lokaliteter med

smedeværksteder, som er indtastet i regionernes databaser er vist i Figur 3.1 og sam-

let i bilag 3.

Figur 3.1 Fordeling af antal brancher pr. lokalitet for undersøgelse af lokaliteter med smedeværksteder. Da-tagrundlag: 140 lokaliteter med smedeværksteder mv. (se også bilag 3).

Smedeværksteder forekommer som eneste branche på ca. 60 % af lokaliteterne.

Der er ikke foretaget en nærmere analyse af, hvilke brancher der yderligere er på

lokaliteter med smedeværksteder. Det fremgår derfor ikke, om der er et sammenhæn-

gende mønster i, hvilke brancher der etableres, og om de evt. har indflydelse på un-

dersøgelsesgrundlag, afgørelse om kortlægning mv.

13 / 41

I denne erfaringsopsamling er der taget udgangspunkt i de 86 lokaliteter, hvor smede-

værksted er eneste branche.

Betegnelsen ”smedeværksteder” dækker over en lang række virksomhedstyper;

landsbysmed, grovsmed, smedje med esse, smede- og maskinværksted, maskinfa-

brik, karrosseriværksted osv. For 71 af de 86 lokaliteter med smedeværksted er ordet

”smed” i en eller anden form nævnt i den tilhørende undersøgelsesrapport.

3.2. Grundlag for indledende undersøgelse

Regionernes undersøgelser af lokaliteter foretages for at afklare, om lokaliteterne skal

omfattes af offentlig indsats i henhold til jordforureningsloven. Det vil sige, at en un-

dersøgelse gennemføres i forhold til en bolig pga. potentiel risiko for afdampning til

indeklimaet og/eller kontaktrisiko samt i forhold til potentiel risiko for grundvandet.

Regionerne skal ikke undersøge lokaliteter, hvor der har været brancher, som ikke

vurderes at kunne udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. På nogle lokaliteter

skal der kun ske afklaring i forhold til en bolig (boligundersøgelse). På andre foretages

undersøgelsen udelukkende for at afklare, om der er en risiko for forurening af grund-

vandet (grundvandsundersøgelse), og i nogle tilfælde gennemføres undersøgelsen

både i forhold til bolig og grundvand (bolig- og grundvandsundersøgelser). Der har

også været forskellig praksis for, om regionen undersøgte alle kilde i forbindelse med

deres undersøgelser eller de udelukkende fokuserede undersøgelsen omkring de

kilder, der var en del af indsatsten. Denne fordeling er vist i Figur 3.2 og samlet i bilag

3.

14 / 41

Figur 3.2 Grundlag for undersøgelser gennemført på lokaliteter med smedeværksteder, herunder hvorvidt alle kilder er undersøgt, eller der kun er medtaget kilder i forhold til den offentlige indsats (se også bilag 3).

Figur 3.2 viser, at der er en mindre overvægt af boligundersøgelser på lokaliteter med

smedeværksteder. 40 ud af de 86 undersøgelser er udelukkende gennemført på

grund af en offentlig indsats på grund af boligen på lokaliteten. På 33 af disse lokalite-

ter er alle kilder undersøgt. Når der foretages en grundvandsundersøgelse, ser der ud

til at være en større tendens til, at alle kilder undersøges.

3.3. Afgørelser og offentlig indsats

Det fremgår af Figur 3.3, at gennemgangen af 86 afgørelser viser, at 42 % af lokalite-

ter kortlægges på V2 i henhold til jordforureningsloven, og at godt 44 % af lokaliteter-

ne udgår af kortlægningen efter undersøgelsen. De resterende lokaliteter har fået en

anden afgørelse f.eks. en opretholdelse af V1-kortlægningen.

15 / 41

Figur 3.3 Fordeling af afgørelser og offentlig indsats efter V2-kortlægning. Afgørelser omfatter: Kortlægning på V2, jf. jordforureningsloven, Udgået (af kortlægning) og Øvrige afgørelser (fx V1, både V1 og V2). En V2-kortlagt lokalitet kan have fået en eller flere indsatser. Datagrundlag: 86 afgørelser (se også bilag 3).

Figur 3.3 viser endvidere fordelingen af, hvilken offentlig indsats der er planlagt på de

36 lokaliteter, som er blevet kortlagt på V2. På 25 af de 36 lokaliteter planlægges in-

gen yderligere offentlig indsats. På de resterede 9 lokaliteter planlægges offentlig ind-

sats i forhold til grundvand og på 2 lokaliteter offentlig indsats i forhold til kontaktrisiko.

I Figur 3.4 er antallet af V2-kortlagte smedeværksteder angivet i forhold til værkstedet

størrelse og driftsperiode. I Figur 3.5 er tilsvarende sammenhæng vist for ikke kortlag-

te smedeværksteder. Figurerne viser ingen tendens til, at smedeværkstedets størrelse

eller driftsperiode har betydning for regionernes afgørelse om kortlægning på V2 eller

udtagning af kortlægningen.

16 / 41

Figur 3.4 Lokaliteter med smedeværksteder kortlagt på V2 i forhold til størrelse og driftsperiode.

Figur 3.5 Lokaliteter med smedeværksteder udgået af kortlægningen i forhold til størrelse og driftsperiode.

17 / 41

3.4. Kilder og undersøgelsespunkter

På de undersøgte lokaliteter er antallet af kilder pr. lokalitet varierende. Der kan være

fra én undersøgt kilde pr. lokalitet og op til 9 undersøgte kilder pr. lokalitet. Der er i alt

undersøgt 268 kilder på de 86 lokaliteter med smedeværksted, ca. 3 kilder pr. lokalitet.

For de lokaliteter med smedeværksted, som kortlægges på V2, er der ca. 3-4 kilder pr.

lokalitet.

Figur 3.6 viser, hvor ofte de enkelte kilder på de 86 lokaliteter med smedeværksteder

er undersøgt.

Figur 3.6 Antal gange en kilde er undersøgt på de 86 lokaliteter med smedeværksteder. En kilde kan godt forekomme flere gange på én lokalitet. Datagrundlag: 268 undersøgte kilder (se også bilag 3).

De hyppigst undersøgte kilder på smedeværksteder er:

Diffus forurening af overfladejord (ikke egentlig oplag)

Indendørs produktions- og kemikalierum (typiske værkstedsaktiviteter)

Udendørs oplag (olie, kemikalier, affald mv.)

162 af de 268 undersøgte kilder, svarende til 60 %, udgøres af disse tre kildetyper.

Diffus overfladeforurening udgør ca. 25 % af de undersøgte kilder og forekommer på

68 af de i alt 86 undersøgte lokaliteter med smedeværksted.

I forbindelse med erfaringsopsamlingen er der også foretaget en opgørelse over, hvil-

ke undersøgelsespunkter der udføres ved de potentielle kilder. På lokaliteter med

18 / 41

smedeværksted fordeler omfanget af undersøgelsespunkter sig typisk på typer og

antal om følger:

1 – 7 overfladeprøver

1 – 8 boringer

1 – 10 samleporeluftmålepunkter samt 1 udereference

Der er forskel på, hvordan type og antal af undersøgelsespunkter fordeler sig på de

enkelte kildetyper. Derfor er undersøgelsespunkterne kombineret med de undersøgte

kilder afbilledet i Figur 3.7.

Figur 3.7 Undersøgelsespunkter fordelt på kilder. Datagrundlag 932 undersøgelsespunkter (se også bilag 3)

Der er i alt udført 932 undersøgelsespunkter ved de potentielle kilder på de 86 under-

søgte lokaliteter med smedeværksted (Figur 3.7). Der udføres hovedsageligt overfla-

deprøver og poreluftmålinger i forbindelse med undersøgelserne. Overfladeprøver

udgør 50 % af undersøgelsespunkterne, og poreluftmålinger udgør 25 % af undersø-

gelsespunkterne.

90 % af undersøgelsespunkterne er udført som overfladeprøver og 5 % som poreluft-

prøver ved diffus overfladeforurening. Diffus overfladeforurening omfatter områder,

hvor der har været mistanke om forurening, men hvor der ikke umiddelbart har været

en entydig kilde hertil. Billedet er det modsatte ved undersøgelse af indendørs pro-

19 / 41

duktions- og kemikalierum, hvor 72 % af undersøgelsespunkterne er udført som pore-

luftsmålinger og kun 6 % som overfladeprøver.

Ved udendørs oplag er der i højere grad udført boringer. Her udgør andelen af borin-

ger ca. 41 % af undersøgelsespunkterne og overfladeprøve 48 % af undersøgelses-

punkterne.

3.5. Undersøgte og konstaterede stofgrupper samt forureningsniveauer

3.5.1 Undersøgte og konstaterede stofgrupper

I forbindelse med branchegennemgangen er der foretaget en registrering af alle stof-

grupper, der er analyseret for i hver prøve. Hvis der har været overskridelse af Miljø-

styrelsens kvalitetskriterier, er koncentrationerne noteret for de enkelte stoffer. Den

videre databehandling er herefter foretaget i forhold til stofgrupper for at få et mere

robust datagrundlag. Det betyder, at hvis der har været en overskridelse af Miljøsty-

relsens kvalitetskriterier for ét eller flere stoffer i en stofgruppe, noteres det, at hele

stofgruppen overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Se endvidere afsnit 2.2.

Figur 3.8 viser således det totale antal analyserede stofgrupper på de 86 lokaliteter.

Figuren viser også antal analyser, hvor stofgrupper indeholder et eller flere enkeltstof-

fer, og hvor koncentrationen overskrider kvalitetskriterier. Her er der ikke differentieret

mellem, hvorvidt prøverne er udtaget i jord, vand eller poreluft.

Figur 3.8 Analyserede stofgrupper og stofgrupper med et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøsty-relsens kvalitetskriterier. Der er i alt foretaget 4.268 analyser af de udvalgte stofgrupper på tværs af medier, (se også bilag 3).

20 / 41

Der er i alt foretaget 4.268 analyser fra prøver udtaget i de tre medier; jord, vand og

luft. Der analyseres for et begrænset antal stofgrupper, primært for totalkulbrinter,

BTEX, metaller og PAH’er, og i mindre grad for chlorerede opløsningsmidler samt

andre opløsningsmidler.

Det fremgår endvidere af Figur 3.8, at det er for stofgrupperne metaller og PAH’er

samt i lidt mindre grad totalkulbrinter og BTEX, at der oftest konstateres indhold over

Miljøstyrelsens kvalitetskriterier på tværs af medierne.

For de 86 lokaliteter med smedeværksteder er der foretaget en yderligere tolkning af

data for følgende stofgrupper nu fordelt på de tre medier; jord, vand og luft:

Jord: Totalkulbrinter, metaller, PAH (3.906 analyser for disse 3 stofgrupper)

Vand: Totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler (424 analyser for

disse 3 stofgrupper)

Luft: Totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler (941 analyser for

disse 3 stofgrupper)

Dette er yderligere uddybet i de efterfølgende afsnit og samlet i bilag 3.

3.5.2 Forureningsniveauer i jord

Figur 3.9 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under kortlæg-

ningskriterierne for totalkulbrinter, metaller og PAH’er i jord. Det vil sige, at indhold

over kortlægningskriterierne ligger enten i det mellemste eller høje forureningsniveau,

jf. Tabel 2.1.

21 / 41

Figur 3.9 Undersøgte og påviste stofgrupper i jordanalyser - totalkulbrinter, PAH og metaller, - over/under kortlægningskriterierne - fordelt på kilder på lokaliteter med smedeværksteder. Datagrundlaget er 4.430 analyser i jord, (se også bilag 3).

De kilder, hvor der analyseres flest prøver for totalkulbrinter, PAH’er og metaller i jord,

er:



Det ses, at de tre stofgrupper totalkulbrinter, PAH og metaller undersøges lige hyppigt

ved de to kilder. Det er samtidig også de tre stofgrupper, der oftest analyseres for i

jord. Der er derfor foretaget en opgørelse over, i hvilke forureningsniveauer disse stof-

grupper konstateres. Opgørelsen er baseret på en påvisningsprocent (Faktaboks 3).

Påvisningsprocenterne for totalkulbrinter, PAH og metaller for jord fremgår af Tabel

3.1. Det erindres, at kortlægningskriterierne og afskæringskriterierne er identiske for

stoffer med afskæringskriterier.

Tabel 3.1 Påvisningsprocent* i jord over kortlægningskriteriet for jord.

Påvisning i jord Totalkulbrinter Metaller PAH’er

Andel over kortlægnings-

kriterierne (mellem + højt

forureningsniveau)

5 %

(69 ud af 1394 analy-

ser)

2 %


ser)

2 %


ser)

22 / 41

Heraf

Andel med højt forure-

ningsniveau

17 %

(12 ud af 69 analyser)

9 %


5 %


Andel med mellem foru-

reningsniveau

83 %


91 %


95 %


* Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som

overskrider Miljøstyrelsens kriterier i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret.

Af Tabel 3.1 fremgår det, at der generelt i 2-5 % af de analyserede jordprøver konsta-

teres indhold af ét eller flere enkeltstoffer, som overskrider kortlægningskriterierne for

jord. Det vil f.eks. sige, at ud af de 1.394 jordprøver, der er analyseret for totalkulbrin-

ter, er der 69 prøver, der har et indhold over kortlægningskriterierne. Det er mindre

end hver 5. af disse prøver, som overskrider kortlægningskriterierne for totalkulbrinter i

jord med mere end 10 gange kortlægningskriterierne, svarende til 17 %.

Denne erfaringsopsamling bidrager også med kortlægningshyppigheden på lokaliteter

med smedeværksteder. Der er derfor foretaget en opgørelse over lokaliteter, hvor der

er konstateret indhold over kortlægningskriterierne for de tre stofgrupper. På baggrund

heraf, kan man se på, om der er tale om et generelt forureningsmønster, hvor en stof-

gruppe konstateres på mange lokaliteter. Tilsvarende kan man se, hvor hyppigt en

stofgruppe konstateres på hhv. mellemhøjt eller højt forureningsniveau.

En lokalitet kan godt forekomme flere gange, såfremt der er undersøgt for flere af

stofgrupperne på den samme lokalitet (se Figur 3.10).

Figur 3.10 viser antal lokaliteter med forureningsniveauet lav, mellemhøjt og højt for

totalkulbrinter, PAH’er og metaller, jf. Tabel 2.1. Det forureningsniveau, som er knyttet

til lokaliteten, er det højest registrerede i jord for den pågældende stofgruppe. Der er

udtaget jordprøver til analyse på 85 af de 86 undersøgte lokaliteter med smedeværk-

steder. På den sidste lokalitet er der foretaget en screeningsundersøgelse, som ude-

lukkende er baseret på poreluftsmålinger.

23 / 41

Figur 3.10 Forureningsniveau (lav, mellem og høj) i jord fordelt på lokaliteter. Er opgjort for udvalgte stof-grupper: Totalkulbrinter, PAH’er og metaller. Datagrundlag: 85 lokaliteter, hvor der er udtaget jordprøve og analyseret for de tre udvalgte stofgrupper, (se også bilag 3).

Figur 3.10 viser, at det drejer sig om 40 lokaliteter, hvor der er konstateret totalkulbrin-

ter over kortlægningskriterierne ud af de 85 lokaliteter, og hvor der er udtaget en jord-

prøve til analyse. På 10 af lokaliteterne er der en overskridelse af kortlægningskriteriet

på mere end en faktor 10, hvilket skyldes de 12 analyser med højt forureningsniveau

med totalkulbrinter i jord, der er angivet i Tabel 3.1. Det betyder med andre ord, at der

på omkring halvdelen af lokaliteterne ikke er konstateret indhold med totalkulbrinter

over kortlægningskriterierne.

De 21 jordprøver med indhold over kortlægningskriterierne for PAH’er i Tabel 3.1 for-

deler sig på 16 lokaliteter. På én af disse lokaliteter er der konstateret indhold på mere

end 10 gange kortlægningskriterierne. På 17 af 85 undersøgte lokaliteter er der på to

lokaliteter konstateret indhold på mere end 10 gange kortlægningskriterierne for me-

taller.

3.5.3 Forureningsniveauer i vand

Figur 3.11viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under grund-

vandskvalitetskriteriet for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i vand

udtaget ved potentielle kilder.

24 / 41

Figur 3.11 Undersøgte og påviste stofgrupper i vandanalyser - totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløs-ningsmidler, - over/under grundvandskvalitetskriteriet - fordelt på kilder på lokaliteter med smedeværkste-der. Datagrundlag 424 analyser, (se også bilag 3).

De kilder, hvor der analyseres flest prøver for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede op-

løsningsmidler i vand, er:

Indendørs produktions- og kemikalierum


Det ses, at der stort set undersøges lige hyppigt for de tre stofgrupper totalkulbrinter,

BTEX og chlorerede opløsningsmidler ved disse kildetyper, og at de udgør ca. 90 % af

de vandanalyser, der er udført (423 ud af 472 vandanalyser).

Det generelle billede er, at der sjældent påvises indhold over grundvandskvalitetskrite-

rierne. På tilsvarende måde som for de analyserede stofgrupper i jord er der udregnet

en påvisningsprocent for de tre stofgrupper i vand. Påvisningsprocenterne for totalkul-

brinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler fremgår af Tabel 3.2.

25 / 41

Tabel 3.2 Påvisningsprocent* i vand over grundvandskvalitetskriterierne.

Påvisning i vand Totalkulbrinter BTEX Chlorerede opløs-

ningsmidler

Andel over grundvandskvali-

tetskriterierne (mellem + højt

forureningsniveau)

13 %


ser)

4 %

(6 ud af 148 analy-

ser

3 %

(4 ud af 127 analy-

ser)

Heraf

Andel med højt forureningsni-

veau

37 %


33 %

(2 ud af 6 analyse)

100 %


Andel med mellem forure-

ningsniveau

63 %

(12 ud af 19 analy-

ser)

67 %

(4 ud af 6 analyse)

Ingen analyser


overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret.

Af Tabel 3.2 fremgår det, at 13 % af analyserne for stofgruppen totalkulbrinter i vand,

foretaget ved kilder på smedeværksteder, er over grundvandskvalitetskriteriet. Dette

svarer til 19 ud af 149 analyser for totalkulbrinter i vand. Heraf ligger ca. 1/3 del på et

forureningsniveau mere end 10 gange grundvandskvalitetskriteriet.

Påvisningsprocenten for BTEX og chlorerede opløsningsmidler er henholdsvis 4 % og

3 %. For BTEX’erne drejer det sig om 6 analyser, som overskrider grundvandskvali-

tetskriteriet. For de 3 % af analyserne, som overskrider grundvandskvalitetskriteriet for

chlorerede opløsningsmidler, ligger alle analyser på det højeste forureningsniveau.

Der er foretaget en opgørelse over forureningsniveauet på de lokaliteter, hvor der er

udtaget vandprøver, som er analyseret for de tre stofgrupper (se Figur 3.12). Der an-

vendes altid det højest registrerede forureningsniveau i vand på den pågældende

lokalitet for den pågældende stofgruppe. Figur 3.12 viser således antal lokaliteter med

forureningsniveauet lavt, mellemhøjt og højt for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede

opløsningsmidler. Disse er de hyppigst undersøgte stofgrupper i vand på smedeværk-

steder, hvor der er fundet indhold over grundvandskvalitetskriteriet.

26 / 41

Figur 3.12 Forureningsniveau (lav, mellem og høj) i vand fordelt på lokaliteter. Datagrundlag: 59 lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver for totalkulbrinter og BTEX og 51 lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver fra chlorerede opløsningsmidler (se også bilag 3).

Der er udtaget vandprøver på 59 lokaliteter, som er analyseret for totalkulbrinter og

BTEX. Her konstateres der i overvejende grad forureningsniveauer under grund-

vandskvalitetskriteriet, svarende til 44 af lokaliteterne for totalkulbrinter og 54 af lokali-

teterne for BTEX. På 6 lokaliteter er indholdet af totalkulbrinter på et niveau, der er

mere end 10 gange grundvandskvalitetskriterierne. For BTEX er det 2 lokaliteter.

Forurening med chlorerede opløsningsmidler i vand er konstateret på 1 af de 51 lokali-

teter, hvor der er udtaget vandprøver og analyseret herfor. Der er fire vandprøver,

hvor der er konstateret indhold med chlorerede opløsningsmidler på mere end 10

gange grundvandskvalitetskriterierne. Alle fire prøver er fra samme lokalitet.

3.5.4 Forureningsniveauer i luft

Figur 3.13 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under afdamp-

ningskriteriet for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i luft ved poten-

tielle kilder på lokaliteter med smedeværksteder.

Der er en vis spredning på de undersøgte kilder. Analyser for totalkulbrinter, BTEX og

chlorerede opløsningsmidler foretages primært på poreluftprøver fra kildetypen inden-

dørs produktions- og kemikalierum.

27 / 41

Der ses overskridelser af afdampningskriteriet i luft for alle tre stofgrupper totalkulbrin-

ter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler ved kilden ”Indendørs produktions- og ke-

mikalierum” (se Figur 3.13).

Figur 3.13 Undersøgte og påviste stofgrupper i luftanalyser - totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløs-ningsmidler - over/under afdampningskriteriet - fordelt på kilder på lokaliteter med smedeværksteder. Data-grundlag 1046 analyser (se også bilag 3).

På tilsvarende måde som for de analyserede stofgrupper i jord og vand er der udreg-

net en påvisningsprocent for disse tre stofgrupper i luft. Påvisningsprocenterne for de

tre stofgrupper fremgår af Tabel 3.3.

Af Tabel 3.3 fremgår det, at 23 % af samtlige analyser for stofgruppen totalkulbrinter i

poreluft foretaget ved kilder på lokaliteter med smedeværksteder er over afdamp-

ningskriterietingskriteriet svarende til 71 ud af de 303 poreluftsanalyser. 13 af disse

poreluftsanalyser ligger på et niveau svarende til mere end 100 gange afdampnings-

kriteriet.

Der er en højere påvisningsprocent for stofgruppen BTEX, hvor der i 117 ud af 334

poreluftsanalyser konstateres indhold over afdampningskriteriet. Også her ligger ho-

vedparten af alle indhold af BTEX på mindre end en faktor 100 i forhold til afdamp-

ningskriterierne.

28 / 41

Tabel 3.3 Påvisningsprocent i luft over afdampningskriteriet.

Påvisning i luft. Totalkulbrinter BTEX Chlorerede opløs-

ningsmidler

Andel over afdampningskri-

terierne (mellem + højt

forureningsniveau)

23 %


ser)

35 %

(117 ud af 334 ana-

lyser)

9 %


ser)

Heraf

Andel med højt forure-

ningsniveau

18 %

(13 ud af 71 analy-

ser)

4 %

(5 ud af 117 analy-

ser)

11 %


Andel med mellem forure-

ningsniveau

82 %

(58 ud af 71 analy-

ser)

96 %

(112 ud af 117 ana-

lyse)

89 %

(24 ud af 27 analy-

ser)



For chlorerede opløsningsmidler ses en påvisningsprocent på 9 %, og kun 3 af de 304

analyser ligger over en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet.

Figur 3.14 viser antal lokaliteter med forureningsniveauet lavt, mellemhøjt og højt for

totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler, som er de hyppigst undersøgte

stofgrupper i poreluft på lokaliteter med smedeværksteder. Forureningsniveauet, som

er knyttet til lokaliteten, er det højest registrerede i luft på lokaliteten for den pågæl-

dende stofgruppe.

For totalkulbrinter ses overskridelser af afdampningskriterierne på ca. 50 % af lokalite-

terne svarende til 22 af de 45 lokaliteter. På 13 % af lokaliteterne svarende til 6 af de

45 lokaliteter ses overskridelser på mere end 100 gange afdampningskriteriet.

For BTEX ses overskridelser af afdampningskriterierne på ca. 69 % af lokaliteterne,

men kun overskridelser på mere end 100 gange afdampningskriteriet på ca. 4 % af

lokaliteterne, hvilket svarer til 2 af de 45 lokaliteter. Erfaringen fra andre undersøgelser

har vist, at der er et vist baggrundsniveau for benzen i udeluften, som kan ”forstyrre”

billedet af, hvad der reelt stammer fra jordforureningen på lokaliteten. I databasen

ligger der i alt 515 analyser af benzen over afdampningskriteriet på tværs af brancher.

Heraf ligger 495 af analyserne på det mellemste forureningsniveau svarende til under

en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet. Det vil sige, at det generelle billede på

tværs af brancher er, at ca. 4 % af alle analyser konstateres indhold af benzen på

mere end en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet.

29 / 41

Figur 3.14 Forureningsniveau (lav, mellem og høj) i poreluft fordelt på lokaliteter. Datagrundlag 45 lokalite-ter, hvor der er udtaget poreluftsprøver, der er analyseret for totalkulbrinter og BTEX og 41 lokaliteter, hvor der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler (se også bilag 3).

For chlorerede opløsningsmidler ses overskridelser af afdampningskriterierne på 24 %

af lokaliteterne svarende til 10 lokaliteter, mens der kun ses overskridelser på mere

end 100 gange afdampningskriteriet på én af lokaliteterne.

30 / 41

4. OPSUMMERING OG ANBEFALINGER

I dette afsnit er der foretaget en opsummering af den gennemførte erfaringsopsam-

ling. Der sammenlignes med konklusioner fra tidligere udført erfaringsopsamling /8, 9/,

og konklusionen på det samlede arbejde beskrives i anbefalingerne til revidering af

faktaark. Disse kan anvendes i forbindelse med kortlægning og planlægning af under-

søgelser på lokaliteter, hvor der har været smedeværksted.

4.1. Opsummering

Samlet datagrundlag for erfaringsopsamlingen på smedeværksted udgøres af:

140 undersøgte lokaliteter med smedeværksteder som eneste branche eller

sammen med andre brancher i regionernes databaser.

86 lokaliteter med smedeværksteder som eneste betydende branche på loka-

liteten, hvor undersøgelsen er foretaget af regionen, og hvor der er en tilhø-

rende afgørelse af kortlægning samt veldokumenteret undersøgelsesrapport:

o 268 undersøgte kilder

o 932 undersøgelsespunkter

o 4.268 udtagne jord-, vand- og poreluftsprøver (kan bestå af flere må-

lepunkter, som dog henføres til samme undersøgte forureningskilde)

se afsnit 2.2

o 4.430 analyserede stofgrupper i jord

o 472 analyserede stofgrupper i vand

o 1.046 analyserede stofgrupper i poreluft

4.1.1 Antal lokaliteter og afgørelser

Det har været muligt at finde tilstrækkelig mange lokaliteter til denne erfaringsopsam-

ling, 86 stk., hvor smedeværksted er eneste branche på lokaliteten, til at sikre et solidt

datagrundlag. På disse lokaliteter foreligger der afgørelse om kortlægning, og der

foreligger en veldokumenteret undersøgelse i det indhentede materiale fra regionerne.

På 71 af de 86 lokaliteter med smedeværksted, som danner grundlag for nærværende

erfaringsopsamling, er ordet ”smed” i en eller anden form nævnt i den tilhørende un-

dersøgelsesrapport. På baggrund heraf vurderes datagrundlaget at være dækkende

for branche ”Smedeværksteder”.

42 % af de 86 lokaliteter med smedeværksteder, i alt 36, er kortlagt på V2 efter den

indledende undersøgelse. Regionerne vil herefter gennemføre en videre offentlig ind-

sats på 11 af disse kortlagte lokaliteter. På 2 lokaliteter vil den offentlige indsats være i

forhold til grundvandsrisiko, og på 9 lokaliteter vil indsatsen ske på grund af kontaktri-

siko. Smedeværkstedets størrelse eller driftsperiode vurderes ikke at have betydning

for, om der kortlægges på V2.

Region Midtjylland har gennemført en erfaringsopsamling på smedeværksteder /8, 9/.

Erfaringsopsamlingen omfattede 31 undersøgte smedeværksteder, og den viste en

31 / 41

kortlægningsprocent på 13 %. Denne kortlægningsprocent er væsentlig mindre end de

42 %, som er konstateret ved nærværende erfaringsopsamling. I Region Midtjyllands

erfaringsopsamling blev det vurderet, at driftsperioden ikke har noget at sige, hvilket er

i tråd med konklusionen i nærværende erfaringsopsamling.

Endelig viser nærværende erfaringsopsamling, at størrelsen på produktionen sand-

synligvis ikke har indflydelse på om en lokalitet kortlægges på V2 eller ej.

4.1.2 Kilder og undersøgelsespunkter

Det gennemsnitlige antal kilder, som undersøges på de udvalgte lokaliteter, er vist i

Tabel 4.1. Af tabellen fremgår det, at der undersøges lidt flere kilder på de lokaliteter,

som kortlægges på V2 i forhold til det totale antal undersøgte lokaliteter.

32 / 41

Tabel 4.1 Gennemsnitlige antal kilder på undersøgte lokaliteter med smedeværksteder.

Undersøgte lokaliteter Kilder undersøgt gennemsnit

Smedeværksteder – alle 86 lokaliteter Ca. 3 kilder

Medieverksteder – 36 V2-kortlagte lokaliteter Ca. 3-4 kilder

De hyppigst undersøgte kilder på lokaliteter med smedeværksteder er:


Indendørs produktions- og kemikalierum (typiske værkstedsaktiviteter)


Der er i alt 932 undersøgelsespunkter på de 86 undersøgte lokaliteter med smede-

værksted. På lokaliteter med smedeværksted er omfanget af undersøgelsespunkter i

undersøgelserne typisk:

1 – 7 overfladeprøver

1 – 8 boringer

1 – 10 samleporeluftmålepunkter samt 1 udereference

Der er generelt udført mange overfladeprøver på lokaliteter, hvor der har været sme-

deværksted. 475 af de 932 undersøgelsespunkter, som er udført på lokaliteter med

smedeværksteder, er udtaget som overfladeprøver (51 %). De fleste overfladeprøver

(324 stk.) er udført ved kildetypen diffus forurening af overfladejord. De fleste pore-

luftmålinger (171 stk.) er udtaget ved indendørs produktions- og kemikalierum. Der-

imod er boringer mere jævnt fordelt på de resterende undersøgte kilder, herunder flest

ved udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald (63 stk.).

4.1.3 Stofgrupper i forhold til kilder og forureningsniveauer

Der er i alt foretaget 5.948 analyser på prøver udtaget i de tre medier; jord, vand og

luft.

Totalkulbrinter

Erfaringsopsamlingen har vist, at totalkulbrinter oftere konstateres i vand og i poreluft

end i jord. Påvisningsprocent er på 5 % i jord, 13 % i vand og 23 % i poreluft.

Analyser for totalkulbrinter i jord udføres oftest ved diffus forurening af overfladejord

og udendørs oplag - svarende til 3 ud af 4 jordanalyser for totalkulbrinter udført på

lokaliteter med smedeværksteder. Det er også ved disse kilder, at der konstateres

flest analyser over kortlægningskriterierne, svarende til 52 ud af 69 jordprøver, hvor

der er konstateret indhold med total kulbrinter. Der påvises indhold af totalkulbrinter

33 / 41

over kortlægningskriteriet på 40 af de 85 af de lokaliteter, hvor der er udtaget en jord-

prøve.

Der udtages flest vandprøver ved kilderne indendørs produktions- og kemikalierum og

udendørs oplag. I ca. 12 % af analyserne for disse kildetyper for totalkulbrinter i vand

konstateres der indhold over grundvandskvalitetskriterierne, heraf er ca. 1/3 på et

niveau, der er mere end 10 gange kriteriet. Der påvises indhold af totalkulbrinter i

vand over grundvandskriterierne på 15 af de 59 lokaliteter.

Den kildetype, hvor der oftest analyseres for totalkulbrinter i poreluften, er indendørs

produktions- og kemikalierum, svarende til ca. 2 ud af 3 poreluftanalyser for totalkul-

brinter. I 77 % af analyserne konstateres indhold af totalkulbrinter over afdampnings-

kriteriet. Disse analyser stammer fra 32 af de 45 undersøgte lokaliteter.

Samlet konstateres der indhold af totalkulbrinter over Miljøstyrelsens kriterier i jord,

vand og/eller luft på 25-48 % (40/85, 15/59 og 22/45) af de undersøgte lokaliteter med

smedeværksteder, jf. Tabel 4.3.

Det vurderes derfor, at det fortsat er vigtigt, at der analyseres for olie i jord, vand og

luft på smedeværksteder.

PAH og metaller

Påvisningsprocenten for PAH og metaller i jord er 2 %, og der konstateres indhold

over kortlægningskriterierne af PAH og/eller metaller i jorden på ca. 20 % af lokalite-

terne.

Det er ved diffus forurening af overfladejord og udendørs oplag, at der udføres flest

analyser for PAH’er og metaller. Det er også ved disse kilder, at der konstateres flest

analyser over kortlægningskriterierne. For PAH’er og metaller konstateres der indhold

over kortlægningskriterierne i jord på 16 henholdsvis 17 af de 85 undersøgte lokalite-

ter.

Disse tal viser, at det har krævet mange undersøgelser at finde de ca. 20 % af lokali-

teterne, som har indhold af metaller og/eller PAH over kortlægningskriterierne.

Det anbefales derfor, at PAH-analyser ikke medtages i undersøgelserne, og metal-

analyser kun medtages, såfremt der er en konkret mistanke om forurening hermed.

BTEX

Påvisningsprocenten er på 4 % i vand og 35 % i poreluft, og der konstateres indhold

over Miljøstyrelsens kriterier i vand på 8 % (5/59) og i luft på 69 % (31/45) af de un-

dersøgte lokaliteter med smedeværksteder.

Der udtages flest vandprøver ved kilderne udendørs oplag og indendørs produktions-

og kemikalierum. Ud af de i alt 148 analyser for BTEX er det kun 6 analyser, som viser

34 / 41

indhold over grundvandskvalitetskriteriet. Der påvises indhold af BTEX i vand over

grundvandskriterierne på 5 af de 59 lokaliteter, hvor der er analyseret for BTEX i en

vandprøve. I 2 af 6 prøver, hvor der konstateres indhold over grundvandskvalitetskrite-

rierne, er indholdet på et niveau, der er mere end 10 gange kriteriet. Disse to analyser

er udtaget på to forskellige lokaliteter.

Den kilde, hvor der oftest analyseres for BTEX i poreluften, er indendørs produktions-

og kemikalierum. I 35 % af analyserne konstateres der overskridelser af afdampnings-

kriteriet, og disse forekommer på 31 af de 45 undersøgte lokaliteter. På 2 af de 31

lokaliteter er indholdet af BTEX i poreluften mere end 100 gange afdampningskriteriet.

Størstedelen af analyserne med BTEX over afdampningskriteriet ligger under en fak-

tor 100 i forhold til kriteriet.

Erfaringer viser, at bl.a. benzen, som er en del af BTEX’erne, kan forekommer i bag-

grundsniveauer, der kan stamme fra forskellige kilder såsom trafik, industri mv. med

indhold i udeluften på omkring 2-6 µg/m3, svarende til 15-46 gange afdampningskrite-

riet ved en årsmiddelværdi ved en trafikeret vej /10/. Da der på grund af skiftende

atmosfærisk tryk (højtryk og lavtryk) forventes at være en vis udveksling mellem

udeluften og poreluften i de øverste jordlag, antages baggrundsniveauet for benzen at

være på niveau med det, der måles. Sammenholdes dette med den forholdsvise lave

påvisningsprocent i vandprøverne bør det overvejes, hvorvidt eller hvornår BTEX skal

indgå i undersøgelsesprogrammet for smedeværksteder.

Chlorerede opløsningsmidler

I det samlede datagrundlag for smedeværksteder er påvisningsprocenten for chlore-

rede opløsningsmidler i vand er på 3 % og i poreluft på 9 %.

Der er ikke umiddelbart noget mønster i, ved hvilken kilde der udtages vandprøver til

analyse for chlorerede opløsningsmidler. Det fordeler sig mellem kilderne indendørs

produktions- og kemikalierum, udendørs oplag, diffus overfladeforurening og fritståen-

de olie- og kemikalietanke. I 4 ud af de 127 analyser for chlorerede opløsningsmidler,

konstateres der indhold over grundvandskvalitetskriteriet. Alle 4 analyser ligger over

10 gange grundvandskvalitetskriteriet. 3 analyser er udtaget ved udendørs oplag, og 1

analyse er udtaget ved udendørs værkstedsaktivitet. Alle prøverne er udtaget på den

samme lokalitet.

Poreluftsmålingerne udtages oftest ved indendørs produktions- og kemikalierum. I 27

af de 304 poreluftsmålinger, der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler, er

indholdet over afdampningskriteriet. 3 analyser har et indhold 100 gange over af-

dampningskriteriet, som alle er udtaget på den samme lokalitet. De resterende 24

analyser med indhold af chlorerede opløsningsmidler er udtaget på 9 andre lokaliteter

med smedeværksteder.

35 / 41

Det vurderes derfor, at det kan undlades at analysere for chlorerede opløsningsmidler,

medmindre der er historiske oplysninger om anvendelse eller håndtering af chlorerede

opløsningsmidler.

4.2. Anbefaling til revidering af faktaark

For alle kilder, som er nævnt i faktaark for smede- maskinværksteder og maskinfa-

brikker, er der i Tabel 4.2 anført, hvor ofte der er påvist forurening i de tre medier i

forhold til, hvor ofte der er undersøgt ved kilderne. Som det fremgår af tabellen, er

datagrundlaget for at vurdere de enkelte kildetyper forskelligt. F.eks. er der foretaget

analyser 2.407 gange ved diffus forurening af overfladejord, mens der er udtaget 10

jordprøver ved utætte kloakker og gulvafløb.

Påvisningsprocenten for de analyser, som er udført på jordprøver udtaget ved de

gennemførte V2-undersøgelser på lokaliteter med smedeværksteder, som danner

grundlag for denne erfaringsopsamling, ligger mellem 2-5 %. Antallet af jordanalyser,

der er udført ved de undersøgte kildetyper, varierer fra 0- 2.407. Tilsvarende er påvis-

ningsprocenten for vandprøver 0-24 % med et antal analyser pr. kildetype på 0-120.

Påvisningsprocenten for luftprøver 8-50 % med et antal analyser pr. kildetype på 4-

765.

Påvisningsprocenten for jordprøverne viser som nævnt, at der udtages mange jord-

prøver. I op til hver tiende analyse konstateres indhold over kortlægningskriterierne.

I Figur 3.10 fremgår det dog, at der på 40 ud af 85 smedeværksteder, hvor der er ud-

taget jordprøver, konstateres indhold af totalkulbrinter i jorden over kortlægningskrite-

riet. I 10 af de 40 prøver er indholdet mere end 10 gange over kortlægningskriteriet.

Det tyder således på, at der til trods for, at der udtages mange jordprøver med indhold

under kortlægningskriterierne, er forurening i jord med bl.a. totalkulbrinter, som er

årsag til kortlægning af lokaliteterne med smedeværksted på V2.

36 / 41

Tabel 4.2 Kilder fra faktaark for smede-, maskinværksteder og maskinfabrikker /7/ samt branchebeskrivel-sen /6/. Påvist forurening over kvalitetskriteriet fordelt på kilder (gråt tomt felt er ensbetydende med, at der ingen prøver er udtaget ved kilden).

Smedeværksted (86 lok.) Påvisning* over Miljøstyrelsens kriterier

%

(analyser med overskridelse/total analyser)

Kilder Jord Vand Luft

Diffus forurening af overfladejord 2 %

(49/2407)

3 %

(1/39)

14 %

(7/49)

Esse 1 %

(5/446)

50 %

(4/8)

Fritstående olie- og kemikalietanke - med

tilhørende rørføringer

3 %

(4/130)

0 %

(0/50)

Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet

affald

6 %

(1/13)

0 %

(0/22)

19 %

(11/59)

Indendørs plads for affedtning af metalem-

ner (plads, kar eller b)

10 %

(1/10)

0 %

(0/3)

50 %

(4/8)

Indendørs produktionslokaler og kemikalie-

rum

5 %

(14/308)

5 %

(6/120)

22 %

(165/765)

Indendørs råvarelager, blanderum, rense-

rum

22 %

(8/36)

Nedgravede olie- og kemikalietanke - med

tilhørende rørføringer

2 %

(1/54)

10 %

(4/41)

25 %

(1/4)

Olie- og benzinudskiller samt sandfang 3 %

(1/36)

8 %

(2/24)

Smøregrave 0 %

(0/18)

24 %

(5/21)

27 %

(4/15)

Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet

affald

4 %

(36/954)

8 %

(9/112)

8 %

(4/53)

Udendørs værksted for aktivitet 0 %

(0/4)

0 %

(0/5)

Udsugning, luftafkast 6 %

(2/33)

13 %

(2/15)

Utætte kloakker og gulvafløb 0 %

(0/10)

0 %

(0/13)

15 %

(6/39)

Vaskeplads 0 %

(0/4)

0 %

(0/7)

10 %

(1/109)



37 / 41

På baggrund af Tabel 4.2 ser det ud til, at uanset typen af kilde, er der meget ofte

indhold over afdampningskriterierne (8-50 % af de udførte poreluftanalyser). Det tyder

derfor på, at udtagning af poreluftsanalyser vil være forholdsvis effektivt til at påvise

forurening ved de fleste kilder, der er udpeget på lokaliteter med smedeværksteder. Til

sammenligning viser Figur 3.14, at det f.eks. for totalkulbrinter og BTEX gælder, at der

konstateres indhold over afdampningskriterierne på de lokaliteter, hvor der er udtaget

poreluftsmålinger. For de chlorerede opløsningsmidler gælder det, at der på hver fjer-

de lokalitet konstateres indhold over afdampningskriterierne.

I Tabel 4.3 fremgår det, hvilke stofgrupper som anbefales undersøgt i branchebeskri-

velsen og faktaark for smede- maskinværksteder og maskinfabrikker, samt hvilke på-

viste stofgrupper der er i forbindelse med denne erfaringsopsamling.

For de øvrige stofgrupper er datagrundlaget vurderet til at være for spinkelt til at kunne

foretage en tilsvarende beregning af påvisningsprocenterne.

For stoffer, hvor der ikke er angivet en påvisningsprocent i Tabel 4.3 (opløsningsmid-

ler i vand og luft samt BTEX, cyanid og phenoler i jord.), er det således ikke muligt at

vurdere de anbefalinger, der er i eksisterende faktaark og branchebeskrivelse. Det

konstateres blot, at analyserne i de respektive medier ikke er de mest brugte i de ind-

ledende (V2) undersøgelser på trods af anbefalingerne

Kombinationer af stof og medie, som både har lav påvisningsprocent, og hvor der

sjældent konstateres koncentrationer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier på de en-

kelte lokaliteter med smedeværksteder, bør ikke længere anbefales undersøgt i fak-

taark og branchebeskrivelse. For kombinationer af stof og medie med høj påvisnings-

procent, og hvor der oftest konstateres indhold over kriterierne på de enkelte lokalite-

ter med smedeværksteder, bør det fortsat anbefales medtaget i undersøgelser i fak-

taark og branchebeskrivelse.

38 / 41

Tabel 4.3 Anbefaling til undersøgelse af stofgrupper fra branchebeskrivelser/faktaark for ”Smede-, maskin-værksteder og maskinfabrikker” /6, 7/. Påvisningsprocent for de udvalgte stofgrupper over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier (påvisningsprocent). Et gråt tomt felt i kolonnerne for påvisning betyder, at der ikke er data til at vurderer dette. OBS: I parentes er angivet, på hvor mange lokaliteter stofferne er undersøgt, i forhold til hvor mange lokaliteter der er undersøgt.

Smedeværksted (85 lok.) Faktaark/

Branchebeskrivelse /6,7/

Påvisning* over Miljøstyrelsens

kriterier

%

(OBS: Lokaliteter hvor der er

påvist indhold over kriterier-

ne/lokaliteter hvor der er un-

dersøgt)

Jord Vand Luft Jord Vand Luft

Andre opløsningsmidler X X

BTEX X X X

4 %

(5/59)

35 %

(31/45)

Chlorerede opløsningsmidler X X

3 %

(1/59)

9 %

(10/41)

Cyanider X*

Totalkulbrinter (olieprodukter) X X X

5 %

(40/85)

13 %

(15/59)

23 %

(22/45)

PAH’er X

2 %

(16/85)

Phenoler X*

Metaller X

2 %

(17/85)



I Tabel 4.4 er opsummeret, hvorledes kommende V2-undersøgelser kan tilrettelægges

ud fra de høstede erfaringer fra nærværende erfaringsopsamlingsprojekt for smede-

værksteder samt de generelle retningslinjer for indledende V2-undersøgelser. Det er

et udkast til undersøgelsesgrundlag svarende til indledende undersøgelser og ikke

nødvendigvis til videregående eller afgrænsende undersøgelser.

Erfaringsopsamlingen giver ikke grundlag for at vurdere anbefalinger til undersøgelse

af udendørs værkstedsaktiviteter, vaskeplads, udsugning og afkast samt indendørs

plads for affedtning. Såfremt der i den historiske redegørelse er konkrete oplysninger

herom, bør disse kilder indgå i undersøgelsesgrundlaget.

39 / 41

Tabel 4.4 Forslag til undersøgelsespunkter, prøver og stofgrupper for kilder undersøgt i forbindelse med smedeværksteder.

Kilde Type af undersøgel-

sespunkt

Medie Stofgruppe

Olie- og benzinudskiller Boringer Jord

Vand

Totalkulbrinter

BTEX

Utætte kloaker Poreluftsmålinger Luft Totalkulbrinter

BTEX

Indendørs oplag Poreluftsmålinger Luft Totalkulbrinter

BTEX

Indendørs produktionslokaler Boringer

Poreluftsmålinger

Vand

Luft

Totalkulbrinter

BTEX

Smøregrave Boringer Vand Totalkulbrinter

Fritstående tanke Boringer Vand Totalkulbrinter

Nedgravede tanke Boringer Vand Totalkulbrinter

Udendørs oplag Overfladeprøver Jord

Totalkulbrinter

(Metaller)*

Diffus forurening af overflade-

jord

Overfladeprøver Jord Totalkulbrinter

(Metaller)

Esse Overfladeprøver Jord Totalkulbrinter

(Metaller)

*(metaller): Det skal overvejes, om metaller skal med i undersøgelsesgrundlag.

Af tabellen fremgår det, at chlorerede opløsningsmidler ikke indgår som en del af de

foreslåede stofgrupper, men de kan som tidligere nævnt medtages, såfremt der er

konkrete oplysninger om håndtering af disse stoffer i den historiske redegørelse. Der-

udover er kilderne indendørs plads for affedtning, indendørs råvarelager, smøregrave,

udendørs værkstedsaktivitet og udsugning/luftafkast, som fremgår af eksisterende

faktaark, ikke medtaget i forhold til en vurdering af mulige undersøgelsespunkter, da

datagrundlaget, jf. Tabel 4.2, ikke er tilstrækkeligt. Der er dog medtaget forslag til un-

dersøgelsespunkter ved overjordiske og nedgravede tanke på baggrund af generel

viden om, hvorledes disse kilder skal undersøges.

Ligeledes er der parentes om metaller, da det bør overvejes, om denne stofgruppe

skal være en del af undersøgelsesgrundlaget. Dette afhænger bl.a. af regionernes

40 / 41

håndtering af rådgivningsintervallet, som ligger mellem kortlægningskriterierne og

jordkvalitetskriterierne.

På baggrund af ovenstående opsummering og anbefalinger er der udarbejdet et nyt

faktaark for smedeværksteder, da der ikke eksisterer et sådant.

41 / 41

5. REFERENCER

/1/ Videncenter for Jordforurening V2-undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og

-årsager samt branchegennemgang - Arbejdsrapport. Maj 2012. Rapporten kan

rekvireres hos Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer.

/2/ Videncenter for Jordforurening V2-undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og

-årsager samt branchegennemgang - Resumerapport. Maj 2012. Rapporten

kan rekvireres hos Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer.

/3/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2-

undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og – årsager. Autoværksteder. Sep-

tember 2015.


undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og – årsager. Trykkerier. September

2015.


undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og – årsager. Plastvirksomheder.

September 2015.

/6/ http://jordforurening.info/filer/lix/4164/smedevaerksted.pdf.

/7/ Videncenter for jordforurening. Faktaark for smede- maskinværksteder og ma-

skinfabrikker - http://www.jordforurening.info/brancher.php.

/8/ Region Midtjylland. Indlæg på VJ møde 31. august 2010. Landsbysmedje Stef-

fen Lauridsen, Region Midtjylland.

/9/ Region Midtjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling smedjer. E-mail frem-

sendt af Region Midtjylland 25. marts 2011.

/10/ Videncenter for Jordforurening. Prioriteringsniveauer for indeklimasager på

kortlagte ejendomme, Teknik og Administration, Nr. 2, 2010,

/11/ Miljøstyrelsen. Vejledning til brug ved regionernes indberetning af elektroniske

data til Miljøstyrelsen via DKjord. November 2011.

Bilag 1


FORUDSÆTNINGER OG DATAGRUNDLAG FOR

Autoværksteder

Smedeværksteder

Trykkerier

Plastvirksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 INDLEDNING ........................................................................................................................................ 4

2 DIGITALE DATA .................................................................................................................................... 4

2.1 INDDELING AF BRANCHER .......................................................................................................................... 4

2.2 INDDELING AF STOFFER ............................................................................................................................. 5

2.3 ØVRIGE ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER ................................................................................................. 5

2.4 RESULTATER PÅ BAGGRUND AF ELEKTRONISK INDHENTEDE DATA ....................................................................... 6

3 BRANCHEGENNEMGANG ..................................................................................................................... 8

3.1 METODE OG VÆRKTØJER .......................................................................................................................... 8

3.2 INDDELING I FORURENINGSNIVEAUER .......................................................................................................... 9

3.3 DEFINITION PÅ KILDER .............................................................................................................................. 9

3.4 ØVRIGE ANTAGELSER I FORBINDELSE MED BRANCHEGENNEMGANGEN .............................................................. 10

3.5 DATAGRUNDLAG FOR BRANCHEGENNEMGANGEN ........................................................................................ 10

4 ERFARINGSOPSAMLINGER UDFØRT AF REGIONERNE ........................................................................ 12

5 REFERENCER ...................................................................................................................................... 14

1 INDLEDNING

Dette bilag beskriver en del af de forudsætninger og datagrundlag, der ligger forud for de erfa-

ringsopsamlinger, der er foretaget på de fire brancher; autoværksteder, trykkerier, smedeværkste-

der og plastvirksomheder. For yderligere oplysninger henvises til projektets arbejdsrapport og re-

sumerapport fra 2012.

I projektet er der indhentet digitale data fra regionernes databaser (JAR og GeoEnviron) samt data

fra afrapporteringen af indledende forureningsundersøgelser udført af regionerne for udvalgte

brancher. Dette bilag beskriver metoderne til indsamling og behandling af data samt det endelige

datagrundlag, som ligger til grund for denne erfaringsopsamling.

Afsnit 2 i dette bilag beskriver indhentning af de digitale data, datagrundlaget samt de metoder og

værktøjer, der er anvendt.

I Afsnit 3 beskrives kort de resultater, som indhentning af de digitale data har givet samt, hvad det

har betydet i forhold til den efterfølgende udvælgelse af brancher, og hvor der blev indhentet af-

rapporteringer til en mere detaljeret gennemgang. Endvidere beskrives forudsætninger, antagelser

mv., der har ført til et tilstrækkeligt datagrundlag, hvorpå erfaringsopsamlingen er gennemført.

2 DIGITALE DATA

Der er indhentet oplysninger om alle lokaliteter i regionernes databaser, hvor der er gennemført en

indledende undersøgelse. Der er taget udgangspunkt i de undersøgelser, som er udført af regio-

nerne efter den 1. januar 2007, hvor opgaven overgik til regionerne, da det forventes, at disse er

gennemført så ensartet som muligt. Der er indsamlet digitale data til og med 2010, hvor den første

del af erfaringsopsamlingen blev gennemført.

2.2 Metode og værktøjer

Alle de digitale data er samlet i en projektdatabase, som er bygget op i Access og kan anvendes

fremover efter afslutning af dette projekt. Arbejdet med at samle data og opbygningen af databa-

sen er nærmere beskrevet i notatet ”Behandling af modtagne data” af 6. april 2011, som vedlagt i

bilag 2 til erfaringsopsamlingen. Efter at alle data er samlet i projektdatabasen ligger der et data-

grundlag på 2.444 lokaliteter, som er nogenlunde ligeligt fordelt på de fem regioner.

2.1 Inddeling af brancher

Branchelisterne i regionernes databaser indeholder op til 1.100 koder. Udtrækkene fra regionerne

gav i alt 385 forskellige brancher. Det har derfor været nødvendigt med en gruppering af bran-

cherne for at simplificere og muliggøre sammenligningen. Grupperingen er sket ved hjælp af ap-

pendiks 2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 fra 2000 ”Kortlægning af forurenede arealer”/7/. I Miljø-

styrelsens vejledning ligger der en inddeling af brancherne i 17 forskellige aktivitetstyper, som hver

er inddelt i et eller to niveauer. Grupperingen af de 385 forskellige brancher resulterede i alt 63

forskellige branchegrupper, som er taget med i den videre databehandling. Disse fremgår af kode-

listen, som ligger i projektdatabasen.

Branchen ”Forbrugeranlæg for olie- og benzinprodukter” er som udgangspunkt ikke medtaget i

ovenstående gruppering, da det blev vurderet, at denne type også vil være tilknyttet som en aktivi-

tet til en egentlig branche. Figur 2.1 viser de brancher, hvor aktiviteten "Benzin og olie, aktiviteter

vedr.", "Benzin og olie, erhvervsmæssig brug af" og "Benzin og olie, erhvervsmæssigt oplag af" er

tilknyttet som aktivitet og hyppigheden herfor. Figuren viser dog kun de brancher, hvor førnævnte

aktiviteter er tilknyttet mere end én gang for at vise tendensen. Autoreparation er den branche,

hvor forbrugeranlæg oftest er tilknyttet som en aktivitet. Det vil sige, at disse lokaliteter indgår i da-

tabehandlingen under branchen, autoreparation, og vil dermed ikke behandles dobbelt ved også

at medtage aktiviteten, forbrugeranlæg.

Figur 2.1 Forbrugeranlæg tilknyttet som aktivitet til en branche

I forbindelse med grupperingen har det været nødvendigt at oprette en kategori, ”Anden branche”.

Denne har som udgangspunkt indeholdt ikke-forurenende brancher, men der kan have været til-

knyttet en forurenende aktivitet eller brancher som ikke kunne grupperes efter Miljøstyrelsens liste

/7/ (f.eks. autolakererier).

Der blev endvidere oprettet en kategori, ”Ikke egentlig branche”, da dataudtrækkene fra regioner-

ne også indeholder en del anvendelsestyper såsom parcelhus, kontor/erhverv, supermarkeder,

rekreative arealer o. lign. Det blev derfor forudsat, at såfremt, der kan have været potentielle kilder

tilknyttet hertil, vil de fremgå under aktiviteter.

2.2 Inddeling af stoffer

Det har endvidere været nødvendigt med en inddeling af de specifikke stoffer i stofgrupper. Data-

udtrækkene fra regionen gav i alt 209 forskellige registreringer af enkeltkomponenter. Disse er

inddelt i 12 stofgrupper:

Andre opløsningsmidler Cyanider Phenoler

Arsen Olie (total kulbrinter) Tungmetaller

BTEX PAH'er Andet

Chlorerede opløs-ningsmidler

Pesticider

Fordelingen af enkeltkomponenterne i ovenstående stofgrupper er indbygget som en kodeliste i

projektdatabasen.

2.3 Øvrige antagelser og forudsætninger

De digitale data anvendes bl.a. til vurdering af, hvilken afgørelse den indledende undersøgelse

førte til (kortlagt eller udgået af kortlægning). Det blev vurderet, at ved at trække data med afgø-

relser (sagsforløb/-trin) ud, som er truffet inden 100 dage efter afslutningen af undersøgelsen, vil

der være stor sandsynlighed for, at afgørelsen er afgjort på grund af den gennemførte undersø-

gelse.

Dette har medført, at der i alt kunne trækkes digitale data ud vedrørende ca. 1.500 lokaliteter, hvor

der var truffet en afgørelse om kortlægning inden for 100 dage efter afslutning af regionens under-

søgelse.

Der er foretaget en mindre analyse af, hvilke former for undersøgelser, der indgår i de 1.500 un-

dersøgelser af lokaliteter, hvor der er trukket digitale data vedrørende den afsluttende afgørelse.

Dette er foretaget på de data fra regionernes database, hvor det tydeligt fremgår, hvilken type un-

dersøgelse, som regionen har gennemført. Denne oplysning er kun mulig at trække fra de regio-

ner, som har leveret data fra JAR. Analysen viste, at ca. halvdelen af dataene stammer fra regio-

nernes boligundersøgelser (1-års undersøgelser).

2.4 Resultater på baggrund af elektronisk indhentede data

De indhentede digitale data giver indikationer på, hvilke afgørelser, der træffes i regionerne på

baggrund af de gennemførte indledende undersøgelser. Denne erfaringsopsamling har inddelt af-

gørelserne i varsling af kortlægning på V2 og endelig kortlægning på V2, udgået af kortlægningen

og øvrige afgørelser (bl.a. kortlægninger på V1 og justeringer af kortlægninger). Figur 2.2 viser

fordelingen af afgørelser på de 1.500 lokaliteter, der er udtrukket på baggrund af beskrivelsen i af-

snit 2.3. Figuren viser, at ud fra regionernes digitale data, er der en tendens til, at ca. halvdelen af

lokaliteterne udgår af kortlægning i henhold til jordforureningsloven efter gennemførelse af en ind-

ledende forureningsundersøgelse.

Figur 2.2 Fordelingen af de 1.500 afgørelser truffet på baggrund af regionernes indledende undersøgelser fra 2007-2010

Det har i forbindelse med bearbejdning af de digitale data været et ønske om at opnå et billede af,

hvorvidt lokaliteter med visse brancher har større tendens til at blive kortlagt på V2. Denne analy-

se er gennemført for de brancher, hvor der er foretaget mere end 25 undersøgelser for at sikre et

tilstrækkeligt datagrundlag. I Figur 2.3 er vist, hvorvidt en lokalitet med den pågældende branche

udgår af kortlægningen eller kortlægges som forurenet på V2.

Figur 2.3 Procentvis fordeling af kortlagte lokaliteter og lokaliteter, der er udtaget af kortlægningen, opgjort

for brancher, som indgår i mere end 25 undersøgelser. Branchen forekommer alene eller sammen med andre brancher i undersøgelsen. Datagrundlaget udgøres af de 1.500 undersøgelser, hvor der er truffet en afgørel-se på lokaliteterne

Figur 2.3 viser fordelingen lokaliteter der kortlægges og lokaliteter der udtages af kortlægning, for

de lokaliteter, hvor de enkelte brancher har været på. Figuren viser de faktiske forhold, hvor der

ofte er flere brancher på en lokalitet. En analyse af de data, der er indsamlet i projektdatabasen

viser, at ca. hver tredje benzin- og oliedepot forekommer som eneste branche og ca. hvert femte

autoværksted forekommer som eneste branche på den undersøgte lokalitet. I den anden ende lig-

ger en branche som f.eks. smedeværksteder. Det skal dog bemærkes, at branchebetegnelsen for

samme virksomhed kan figurer forskelligt i regionernes databaser, f.eks. hvornår er der tale om et

stort smedeværksted og hvornår karakteriseres en virksomhed som et maskinværksted.

I gennemsnit forekommer en specifik branche, som eneste branche på en lokalitet i forbindelse

med ca. hver fjerde undersøgelse.

Til vurdering af, hvorvidt det er muligt at sige noget som kortlægningshyppigheden på de under-

søgte brancher til trods for at de ikke er eneste branche på en lokalitet, er der foretaget en analyse

af kortlægningshyppigheden på de lokaliteter, hvor der kun har været én branche. Resultatet heraf

er, at en branche som f.eks. autoværksteder viser en tendens til kortlægning uanset om det er

eneste branche eller en af flere brancher. Det samme gælder for benzin- og oliedepoter, industri-

lakering og renserier.

For brancherne jern- og metalskrot, trykkerier og trævareindustri er tendensen mht. afgørelse om

kortlægning ikke entydig på de lokaliteter, hvor de forekommer som eneste branche og hvor de fo-

rekommer sammen med flere brancher. Det kan tyde på, at på de lokaliteter, hvor der også er an-

dre brancher på lokaliteterne, kan afgørelserne efter en indledende undersøgelse i højere grad

være styret af de øvrige brancher på lokaliteten.

De indsamlede digitale data viser, at det er sandsynligt, at der oftest konstateres olie, tungmetal-

ler, benzin, PAH’er, BTEX og chlorerede opløsningsmidler, som udgør kortlægningsgrundlaget for

de V2-kortlagte lokaliteter efter regionernes indledende undersøgelser.

3 BRANCHEGENNEMGANG

Der er i dette projekt udvalgt fire brancher, hvor der på baggrund af de digitale data blev vurderet,

at der skulle gennemføres en mere tilbundsgående erfaringsopsamling. Det drejer sig om neden-

stående brancher, hvor det kort er angivet baggrunden for at de blev udvalgt.

Autoværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for bl.a. at få afklaret kortlæg-

ningshyppighed og –årsag, da der fortsat er mange lokaliteter med autoværksteder kortlagt på V1,

hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede undersø-

gelser af lokaliteter med autoværksteds-virksomhed og dermed er et solidt datagrundlag til nær-

værende erfaringsopsamling.

Trykkerier er en branche, der er kortlagt og undersøgt ud fra forskellige kriterier, som sandsynlig-

vis har varieret gennem tiden og været forskellig i de tidligere amter og nuværende regioner. Tryk-

keribranchen er bl.a. kendetegnet ved, at der er flere former for trykkerityper, som hver har an-

vendt forskellige processer. Der er nogle trykkerity-per, som har haft mere forurenende aktiviteter

end andre. Det kan f.eks. være højtryk, hvor der bl.a. fremstilles blytypesats til bogtryk, eller dyb-

tryk, hvor der anvendes toluen og chlorerede opløsningsmidler som fortynder og til rengøring af

valser.

Smedeværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for bl.a. at få afklaret kortlæg-

ningshyppighed og –årsag, da der fortsat er mange lokaliteter med smedeværksteder kortlagt på

V1, hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede un-

dersøgelser af lokaliteter med smedeværk-steder og dermed er et solidt datagrundlag til nærvæ-

rende erfaringsopsamling.

Plastvirksomheder: Der har været et generelt ønske om at få mere information om denne branche.

3.1 Metode og værktøjer

Kriterierne for at undersøgelserne kunne anvendes i erfaringsopsamlingerne har været:

Indledende forureningsundersøgelser, som er udført i perioden 2007 – 2011. For bran-

cherne smedeværksteder og trykkerier er der også medtaget indledende forureningsun-

dersøgelser, som er udført i perioden 2011-2014

Alle regioner skal så vidt muligt have undersøgt branchen i perioden

Èn branche pr. undersøgelse – øvrige brancher skal være ubetydelige i forhold til forure-

ning (f.eks. VVS-installatør)

Der skal være taget stilling til offentlig indsats på de V2-kortlagte lokaliteter

Der skal foreligge oplysninger om undersøgte forureningskilder, medier, undersøgte og

konstaterede stoffer

Ved gennemgang af undersøgelsesrapporter/afgørelser er der foretaget en systematisk opsamling

af data i projektdatabasen, der gør det muligt at sammenstille resultaterne ved den efterfølgende

bearbejdning.

Intentionen har været at benytte en simpel formular med felter, svarende til de oplysninger, der

skulle anvendes i forbindelse med den efterfølgende bearbejdning. Felterne har i videst mulig om-

fang været afkrydsningsfelter og valglister, så det er muligt at foretage en så ensartet sammenlig-

ning som muligt. Derudover er alle de indtastede oplysninger fra den detaljerede gennemgang

blevet kombineret med de digitale udtræk fra regionernes database.

Ved gennemgangen af rapporterne og de fremsendte afgørelser har der især været fokus på:

Kortlægningsstatus efter undersøgelserne.

Tildelt offentlig indsats (grundvand/arealanvendelse) eller ej på de lokaliteter, som kort-

lægges i henhold til jordforureningsloven.

Grundlag for undersøgelsen (grundvand og/eller bolig)

Driftsperiode og størrelse samt trykkeritype for trykkerierne

Undersøgte forureningskilder.

Undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.).

Udtagne prøver (jord, vand, poreluft).

Analyserede stofgrupper (olieprodukter, opløsningsmidler, chlorerede opløsningsmidler,

tungmetaller mv.).

Koncentrationen af enkeltstoffer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier.

3.2 Inddeling i forureningsniveauer

Der er indtastet koncentrationer for de enkeltstoffer, hvor analyser overskrider Miljøstyrelsens kva-

litetskriterier for jord, vand og luft. Ud fra disse overskridelser af enkeltkomponenterne, er de tilhø-

rende stofgrupper kategoriseret som et lavt, mellem og højt forureningsniveau Tabel 3.1. Det er

dén enkeltkomponent med den højeste overskridelse, der er afgørende for fordelingen af stof-

gruppen inden for de 3 niveauer. Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og

toluen på hhv. et højt og et mellem forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stof-

gruppen, BTEX, blive angivet som højt.

Tabel 3.1 Forureningsniveauer for stofgrupper

Lav Mellem Høj

Jord Stofgruppe < kortlægningskri-

teriet

Kortlægningskriteriet < stof-

gruppe < 10 x kortlægnings-

kriteriet

Stofgruppe > 10 x kortlæg-

ningskriteriet

Vand Stofgruppe < grundvandskva-

litetskriteriet

Grundvandskvalitetskriteriet <

stofgruppe < 10 x grund-


Stofgruppe > 10 x grund-


Luft Stofgruppe < afdampningskri-

teriet

Afdampningskvalitetskriteriet

< stofgruppe < 100 x afdamp-


Stofgruppe > 100 x afdamp-


Med kortlægningskriteriet forstås følgende:

Stoffer uden afskæringskriteriet –> kortlægningskriteriet = jordkvalitetskriteriet

Stoffer med afskæringskriteriet –> kortlægningskriteriet = afskæringskriteriet

3.3 Definition på kilder

I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er kilder valgt ud fra en nyoprettet kodeliste, der

er bygget op omkring de typiske kilder, der ifølge branchevejledninger og fakta ark findes på de fi-

re udvalgte brancher. Dette har ført til en samlet kodeliste på følgende kilder, som er anvendt i

forbindelse med gennemgangen af alle fire brancher:

Afdrypningsplads for metalemner, -spåner og støv

Afdrypningsplads i forbindelse med undervognsbehandling

Diffus forurening af overfladejord

Esse

Fritstående olie- og kemikalietanke

Indendørs oplag af olie, kemikalier mv.

Indendørs plads for affedtning

Indendørs produktions- og kemikalierum

Indendørs råvarelager o.lign.

Nedgravede olie- og kemikalietanke

Olie- og benzinudskiller samt sandfang

Områder, hvor der er foregå udendørs sandblæsning

Slibepladser

Smøregrave

Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv.

Udendørs plads for affedtning

Udendørs værksted for aktivitet

Udsugning, luftafkast

Utætte kloakker og gulvafløb

Vaskeplads

3.4 Øvrige antagelser i forbindelse med branchegennemgangen

I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er der foretaget følgende antagelser og forud-

sætninger:

Miljøstyrelsens kvalitetskriterier gælder for prøver, der er analyseret efter Reflab-metoden,

hvor kulbrintefraktionerne er inddelt i fire intervaller. Denne metode er dog ikke anvendt i

alle undersøgelserne, hvor der i stedet er analyseret efter VKI-metoden. Hvis der er ana-

lyseret efter VKI-metoden, er det besluttet, kun at indsætte overskridelser for den lette

kulbrintefraktion C5-C10 og for total kulbrinter. Der ses her bort fra at kriteriet gælder fra C6

og der er analyseret fra C5.

For PAH’erne indtastes som udgangspunkt kun data for enkeltkomponenten benz(a)pyren

og total PAH.

Der indtastes resultatet af den indledende undersøgelse efter nuværende forhold og ikke

fremtidige forhold

For vandprøver indsættes dybden som toppen af filterniveauet og i bemærkningsfeltet

indsættes selve filterniveauet.

Der oprettes ikke et undersøgelsespunkt for hver poreluftsmåling. I stedet samles pore-

luftsmålepunkterne i ét undersøgelsespunkt benævnt ”samle poreluftsmålepunkt” såfremt

det er samme kilde, de er udført ved. De enkelte poreluftsmålinger repræsenteres herefter

ved hver deres prøve under undersøgelsespunktet.

Der indtastes kun de kilder, der er undersøgt.

I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er der sket en frasortering blandt andet på grund

af:

Ikke fyldestgørende undersøgelser

Ikke undersøgt (kun historisk notat)

Uklar eller manglende afgørelser

3.5 Datagrundlag for branchegennemgangen

Tabel 3.2 viser antallet af lokaliteter fra regionernes databaser, hvor der har været enten auto-

værksted, trykkeri, plastvirksomhed eller smedeværksted svarende til de kriterier, der er beskrevet

i afsnit 2. Af tabellen fremgå også, hvor mange lokaliteter med kun én branche, som er medtaget i

den efterfølgende branchegennemgang. For at opnå et tilstrækkelig datagrundlag for lokaliteter

med én branche er der suppleret med undersøgelser frem til 2014.

Tabel 3.2 Antal mulige lokaliteter og antal udvalgte lokaliteter, som er gennemgået

Lokaliteter i regionernes data-

base i 2010

Lokaliteter med én branche, som

indgår i branchegennemgangen i

2014

Autoværksteder 568 85

Trykkerier 88 46

Plastvirksomheder 32 3*

Smedeværksteder 92 86

*På grund af det dårlige datagrundlag er der medtaget lokaliteter, hvor der er andre brancher end plastvirksomheder

Det samlede datagrundlag udgøres af følgende indtastninger

281 rapporter (indledende undersøgelse på en lokalitet)

1.262 kilder (esse, vaskeplads, smøregrave osv.)

3.023 undersøgelsespunkter (overfladeprøver, boringer, poreluftsmålinger)

4.440 prøver (jord, vand, luft)

13.509 analyserede stofgrupper (chlorerede opløsningsmider, totalkulbrinter mv., som

der er analyseret for)

1784 analyserede stofgrupper, hvor et eller flere enkeltstoffer overskrider kortlægnings-

kriterierne for jord, grundvandskvalitetskriterierne eller afdampningskriterierne

Sammenhængen mellem de enkelte indtastninger er illustreret i Figur 3.1.

Figur 3.1 Sammenhæng mellem data på de enkelte lokaliteter

4 ERFARINGSOPSAMLINGER UDFØRT AF REGIONERNE

I Tabel 4.1 er vist en oversigt over erfaringsopsamlinger udført af regioner i perioden 2007-2010.

Region Sjælland og Region Nordjylland har begge haft fokus på autoværksteder. Begge erfa-

ringsopsamlinger omhandlende autoværksteder peger på, at chlorerede opløsningsmidler ikke

udgør en stor forureningsrisiko.

Tabel 4.1 Oversigt over erfaringsopsamlinger udført af regioner i perioden 2007-2010

Region Brancher/aktivitet Grundlag for erfaringsopsamlingen Reference

Hovedstaden Olietanke 30 undersøgelser

Fejl! Henvis-

ningskilde ikke

fundet./, /1/

Sjælland Autoværksteder 48 undersøgelser /2/

Syddanmark Ingen - -

Midtjylland Smedeværksteder 31 undersøgelser /3/, /4/

Nordjylland Autoværksteder 14 undersøgelser /5/, /6/

Region Hovedstaden har foretaget et studie af lokaliteter med olietanke, hvor der kun har været én

aktivitet på lokaliteten. Studiet viser, at der i under 25 % af tilfældene konstateres forurening ved

olietanke.

Region Midtjylland har set nærmere på smedeværksteder. Af de 31 undersøgte smedeværksteder

er der kun påvist en udbredt forurening på 1 lokalitet. På 3 lokaliteter er det et enkelt sted, hvor der

er påvist kraftig forurening. Undersøgelserne har vist en kortlægningsgrad på 13 %. Regionen har

også vurderet at driftsperioden ikke har noget at sige.

5 REFERENCER

/1/ Region Hovedstaden. 2010. Indlæg på VJ møde 31. august 2010. Skal olietanke prioriteres? Met-te Dahl, Region Hovedstaden.

/1/ Region Hovedstaden. Indlæg på ATV Jord og Grundvands møde 4. november 2009. V1 i praksis, Mette Dahl Region Hovedstaden.

/2/ Region Sjælland. 2010. Notat: Erfaringsopsamling på forureningsfund i grundvand og indeklima ved autoværksteder. 11. oktober 2010.

/3/ Region Midtjylland. Indlæg på VJ møde 31. august 2010. Landsbysmedje Steffen Lauridsen, Re-gion Midtjylland.

/4/ Region Midtjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling smedjer. E-mail fremsendt af Region Midtjylland 25. marts 2011.

/5/ Region Nordjylland. Indlæg på VJ møde 31. august 2010. Erfaringsopsamling - klorerede opløs-ningsmidler på autoværksteder, Jesper Bach Simensen, Region Nordjylland.

/6/ Region Nordjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling på autoværksteder. fremsendt Jesper Simensen, Region Nordjylland. E-mail fremsendt 11.marts 2011.

/7/ Vejledning nr. 8, Kortlægning af forurenede arealer, Miljøstyrelsen 2000

Bilag 2


BEHANDLING AF DIGITALE DATA FOR

Autoværksteder

Smedeværksteder

Trykkerier

Plastvirksomheder

Notat

Sag Jordforurening erfaringsopsamling

Projekt Kortlægningshyppighed på brancher

Emne Behandling af modtagne data

Fordeling:

Data er leveret fra de fem regioner som vist i Tabel 1 og skal anvendes til

1. En analyse af hyppigheden af kortlægning på V2 niveau for de forskel-

lige brancher.

2. En analyse af hvilke stoffer som giver anledning til kortlægning på V2

niveau.

Behandlingen af data for klargøring til analyse er defineret, så en senere leve-

ring af opdaterede data med samme struktur, relativt hurtigt vil kunne gøres

klar til analyse. Dette er der blevet brug for, idet der sidst i april 2011 er modta-

get nye data fra de regioner der anvender JAR, se Tabel 1. Notatets tabeller er ef-

ter den nye leverance opdateret, så der er mulighed for at se i hvilket omfang

der er kommet nye oplysninger.

Tabel 1. Modtagne data.

Dato Leverandør Filnavne Behandling

Vers

ion 2

27-04-

2011

Region Syddan-

marks rapportser-

ver

Lokaliteter med V2-

undersøgelse.xls

Kopi til input mappe og omdøbt

Fjerne overflødige rækker og

kolonner

12-04-

2011

Region Nordjylland

via e-mail

Hitrate_RN_12042011.xls Kopi til input mappe og omdøbt

Omdøbe kolonnenavne til match

med leverance fra Region Syd-

danmark

12-04-

2011

Region Midtjylland Hitrate_RM_12042011.xls Kopi til input mappe og omdøbt

Ingen ændringer

Vers

ion 1

12-01-

2011

Region Hovedsta-

den

(v. Sandra Roost)

Dataudtræk_RH_120111.xls

Kodelister_RH_120111.xls

Kopiere til input mappe

Fjerne overflødige rækker

13-01-

2011

Region Sjælland

(v. Sandra Roost)

Dataudtræk_RS_130111.xls

Kodelister_RS_130111.xls


Fjerne overflødige rækker

15-02-

2011

Region Syddan-

marks rapportser-

ver

Lokaliteter med V2-

undersøgelse.xls


Fjerne overflødige rækker og

kolonner

15-02-

2011

Region Nordjylland

via e-mail

RN_Udtræk til hitratepro-

jekt_15022011.xls


Omdøbe kolonnenavne til match

med leverance fra Region Syd-

danmark

18-02-

2011

Region Midtjylland hitra-

te_RM_drift_18022011.xls


Ingen ændringer

Data er leveret i to formater defineret til dette formål fra to forskellige systemer

som vist i Tabel 2.

Tabel 2. Systemer som leverer data til opgaven.

System Region

GeoEnviron Hovedstaden, Sjælland

JAR Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland

Leverancernes datastruktur fremgår af Figur 1 og Figur 2 for materiale fra hhv.

GeoEnviron og JAR. Figurerne viser strukturen som E-R diagrammer (Entity- Re-

lationship diagram). I den valgte visning er der en direkte sammenhæng mel-

lem entiteter (kasser) og tabeller samt mellem attributter (ovaler) og kolonner.

Relationer vises med det rombeformede symbol.

Figur 1. E-R diagram for data modtaget fra regioner som anvender GeoEnviron. Bemærk,

at brancher og aktiviteter er i samme relation, men at der ikke er en entydig relation mel-

lem brancher og stoffer.

Figur 2. E-R diagram for materiale leveret fra regioner der anvender JAR. Bemærk, at der

ikke kan udledes en entydig relation mellem brancher og aktiviteter og mellem brancher

og stoffer.

På grundlag af strukturen af de modtagne data, gælder (bl.a.) følgende udsagn

for de sammenhænge der kan uddrages.

1. I materialet fra JAR kan det ikke skelnes hvilke aktiviteter der relaterer

til hvilke brancher.

2. Der findes ikke en entydig relation mellem brancher og stoffer. Første udfordring i behandlingen af data, har været at bringe dem på samme

form. Formålet er at samle alle oplysninger fra de forskellige kilder i én database

med en struktur, der understøtter gennemførelsen af ønskede analyser. Nogle af

de problemer der er identificeret og løst er følgende.

1. Dubletter på lokaliteter er fjernet. Eksistensen af dubletter kan skyldes

måden hvorpå data er udtrukket fra kilden.

2. Da aktivitet og branche er adskilt i JAR er samme struktur nødvendig i

slutproduktet på trods af at disse oplysninger er koblet i materialet fra

GeoEnviron.

3. Datoer mangler i flere tilfælde

a. Sagstrin: Start dato mangler generelt i JAR data

b. Branche: Foreligger i JAR data som et tekstfelt ofte med et års-

tal. Årstal oversættes til 1. januar i året. Alle andre tekster er

forkastet.

4. Adskillelse af semikolon separerede oplysninger i data fra JAR har været

tidskrævende pga. fravær af oplysninger og dermed en lidt varierende

struktur.

Den endelige struktur af de samlede data fremgår af Figur 3

Figur 3. Struktur af de samlede data.

Antallet af poster i de samlede data opgjort for de enkelte tabeller og regioner er

vist i Tabel 3. Tabellen viser bl.a. at der kun er oplysninger om stoffer på en

mindre del af lokaliteterne, dette skyldtes et problem i den første leverance, og

er som det fremgår løst i 2. leverance.

Tabel 3. Antallet af poster i tabellerne med samlede data. En tabel pr. række.

Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Total

Tabel\Ver. 1 1 1 2 1 2 1 2 1 2

Aktivitet 898 897 3.972 4.063 7.790 7.998 1.362 1.403 14.919 15.259

Branche 1.152 1.078 4.701 4.806 13.853 14.171 1.727 1.780 22.511 22.987

Lokalitet 447 554 3.102 3.157 4.930 5.080 786 813 9.819 10.051

Projektfase 450 566 6.529 6.637 10.339 11.612 1.442 1.493 19.326 20.758

Sagstrin 1.185 979 10.879 11.211 10.272 10.550 2.772 2.919 26.087 26.844

Stof 966 848 386 7.159 301 10.819 46 1.315 2.547 21.107

Med fokus på stof og branche kan der opgøres følgende for lokaliteterne.

Bemærkning Antal

Ver. 1 Ver. 2

Lokaliteter unikke på lokalitetsnummer 9.819 10.051

Lokaliteter med oplysninger om branche 9.716 9.958

Lokaliteter med oplysninger om mere end én branche 5.048 5.134

Lokaliteter med oplysninger om stof 719 6.535

Lokaliteter med oplysninger om mere end ét stof 503 4.604

Etablering af grupper for stof

En analyse af tabellen Stof viser, at der er i de forskellige datakilder ikke er an-

vendt en ensartet systematik for stoffernes navn og kode. En optælling på de

forskellige kombinationer giver følgende resultat.

Opgørelse Antal

Ver. 1 Ver. 2

Antal forskellige stofnavne 110 207

Antal forskellige stofkoder 111 213

Antal forskellige kombinationer af stofnavn og stofkode 119 221

Som eksempel optræder følgende forskellige kombinationer.

Stofnavn Stofkode

Chloroform 0002.612

Chloroform 29

Chloroform / trichlormethan 29

Derfor er der lavet en gennemgang af stoffernes navne som de optræder i mate-

rialet, og etableret en relation som oversætter de forskellige betegnelser til en

fælles gruppering af stofferne i følgende 19 grupper.

Stofgruppe Stofgruppe

Alifatiske kulbrint. Ikke oplyst

Almen grundvandskemi Lossepladsperkolat

Andet Metaller

Andre opløsningsmidler MTBE

Benzin Olie

BTEX PAH'er

Chlorerede opløsningsmidler Pesticider

Cyanider Phenoler

EJ GRUPPERET Phtalater

Gas

Stofgruppen EJ GRUPPERET er etableret som en sikkerhedsventil for fremtidige

opdateringer. Dette skal sikre, at stofnavne der endnu ikke er etableret en rela-

tion for opdages i databehandlingen.

I databasen med samlede data er grupperingen af stofferne etableret med tabel-

lerne vist i Figur 4.

Figur 4. Struktur af kodelister for stof. Indholdet af kolonnen Stofnavn er som den optræ-

der i kildematerialet.

Etablering af kodelister for brancher

Problematikken for brancher svarer til hvad der ses for stoffer. En optælling på

de forskellige kombinationer giver følgende resultat.

Opgørelse Antal

Ver. 1 Ver. 2

Antal forskellige branchenavne 388 396

Antal forskellige branchekoder 443 453

Antal forskellige kombinationer af branchenavn og branche-

kode

479 489

Ovenstående optællinger omfatter også tomme felter. Som et eksempel optræ-

der følgende forskellige kombinationer.

Branchenavn Branchekode

Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og

jordarbejdsentreprenø

45.21.00

Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og

jordarbejdsentreprenører)

45.21

Bygge- og anlægsvirksomhed 45

Bygge- og anlægsvirksomhed 45.00.00

Ved en gennemgang af brancherne er der etableret en relation mellem det bran-

chenavn der er anvendt i materialet fra regionerne og en definition af brancher

på 3 forskellige niveauer. Niveau 1 omfatter 18 forskellige brancher. Niveau 2

omfatter 42 forskellige brancher og niveau 3 omfatter 13 forskellige brancher.

Det er ikke alle branchenavne der er defineret på alle niveauer. Af pladshensyn

vises de 3 niveauer ikke her. I databasen er systemet med de 3 niveauer etable-

ret som vist i Figur 5.

Figur 5. Struktur af kodelister for branche.

Bilag 3 Resultater for smedeværksteder

Antal afgørelse for de undersøgte lokaliteterAfgørelserSmedeværkstederAntal fra BranchestudieAfgørelse Antal lokaliteterØvrige afgørelser 12Udgået 38Kortlægning på V2 36I alt 86

Fordeling af offentlig indsat for V2‐kortlagte lokaliteterIndsatsV2SmedeværkstederAntal fra BranchestudieIndstas_GV Indsats_kontakt Indsats_indeklima Indsats_ingen

2 9 0 25

Driftsperiode og størrelse på de undersøgte lokaliteterDriftsperiodeStørrelseAfgørelseSmedeværkstederAntalDriftsperiode_inddeling Størrelse_inddeling Kortlægning på V2 Udgået Øvrige afgørelserKort (< 10 år) Lille (< 100 m2) 1Kort (< 10 år) Mellem (100-500 m2) 1Kort (< 10 år) Ukendt størrelse 1Lang (> 50 år) Lille (< 100 m2) 5 7 1Lang (> 50 år) Mellem (100-500 m2) 9 9 2Lang (> 50 år) Stor (> 500 m2) 4 1 3Lang (> 50 år) Ukendt størrelse 1 1Mellem (10-50 år) Lille (< 100 m2) 2 5 1Mellem (10-50 år) Mellem (100-500 m2) 6 11 2Mellem (10-50 år) Stor (> 500 m2) 6 1 1Mellem (10-50 år) Ukendt størrelse 2 1Ukendt periode Mellem (100-500 m2) 1Ukendt periode Stor (> 500 m2) 1

Grundlag for undersøgelse og opgørelse over om alle kilder er medtaget i undersøgelsenAlleKilderGrundlagSmedeværkstederAntal fra BranchestudieUndersøgelsesgrundlag Er alle kilder undersø Hovedstaden Midt NordBoligundersøgelse Ja 14 9Boligundersøgelse Nej 1 5Grundvands- og boligundersøgelse Ja 2 3 2Grundvands- og boligundersøgelse Nej 1Grundvandsundersøgelse Ja 2 1Grundvandsundersøgelse Nej 1

Antal kilder på de undersøgte lokaliteterKildeSmedeværkstederAntalKilde Antal lokaliteterIndendørs råvarelager o.lign. 1Indendørs plads for affedtning 1Udendørs værkstedsaktivitet 2Udsugning, luftafkast 3Vaskeplads 5Utætte kloakker og gulvafløb 7Olie- og benzinudskiller samt sandfang 7

Indendørs oplag af olie, kemikalier mv. 8Smøregrave 9Esse 18Nedgravede olie- og kemikalietanke 21Fritstående olie- og kemikalietanke 24Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. 46Indendørs produktions- og kemikalierum 48Diffus forurening af overfladejord 68

268

Antal kilder på lokaliteter kortlagt på V2KildeV2SmedeværkstederAntalKilde Antal lokaliteterUdsugning, luftafkast 1Udendørs værkstedsaktivitet 1Indendørs plads for affedtning 1Vaskeplads 2Smøregrave 2Esse 2Indendørs oplag af olie mv. 3Utætte kloakker og gulvafløb 4Olie- og benzinudskiller samt sandfang 4Nedgravede olie- og kemikalietanke 9Fritstående olie- og kemikalietanke 12Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. 24Indendørs produktions- og kemikalierum 32Diffus forurening af overfladejord 32I alt 129

Antal og fordeling af undersøgelsespunkter på de undersøgte lokaliteterKildeUndersøgelsespunktSmedeværkstederAntalKilde Boring Håndboring Overfladeprøve PoreluftmålingUdendørs værkstedsaktivitet 2Indendørs plads for affedtning 1 3Udsugning, luftafkast 2 2Indendørs råvarelager o.lign. 5Vaskeplads 4 1Olie- og benzinudskiller samt sandfang 8Utætte kloakker og gulvafløb 5 5Smøregrave 7 2 4Indendørs oplag af olie, kemikalier mv. 6 2 8Nedgravede olie- og kemikalietanke 18 3 1Fritstående olie- og kemikalietanke 28 2 3Esse 1 58 2Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. 63 74 17Indendørs produktions- og kemikalierum 37 13 14 171Diffus forurening af overfladejord 14 5 324 17Total 196 27 475 234

Undersøgte stofgrupper på tværs af medieKildeStofgrupperUndersøgtSmedeværkstederAntalKilde Andre opløsningsmid BTEX Chlorerede opløsningsmMetallerDiffus forurening af overfladejord 4 208 23 508Esse 8 11 123

Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rør 5 50 12 10Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 12 21 13Indendørs plads for affedtning af metalemner (plads, kar eller bade) 6 1 1Indendørs produktionslokaler og kemikalierum 46 252 195 35Indendørs råvarelager, blanderum, renserum. Produktio 5 5 5Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhørende rø 12 37 8Olie- og benzinudskiller samt sandfang 1 17 6 2Smøregrave 17 8Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 28 85 42 181Udendørs værksted for aktivitet 1 3 1Udsugning, luftafkast 3 3 5Utætte kloakker og gulvafløb 7 16 11Vaskeplads 1 7 2

130 738 330 865

Konstaterede stofgrupper over kriterierne på tværs af medieKildeStofgrupperKonstateretSmedeværkstederAntalKilde Andre opløsningsmid BTEX Chlorerede opløsningsmMetallerDiffus forurening af overfladejord 5 176Esse 2 35Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, påfyldning og udluftning 3Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 7 4Indendørs plads for affedtning af metalemner (plads, kar eller bade) 2Indendørs produktionslokaler og kemikalierum 1 97 37 20Indendørs råvarelager, blanderum, renserum. Produktionslokal og kemikar 4 1Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, påfyldning o 2Olie- og benzinudskiller samt sandfang 1Smøregrave 6Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 5 8 80Udsugning, luftafkast 3 2Utætte kloakker og gulvafløb 6Vaskeplads

1 137 53 316Samlet antal prøver udtaget, fordelt på medieKildeStofgrupperMedieSmedeværkstederAntalStofgruppe Medie Diffus forurening af overfladejord Esse Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringerAndre opløsningsmidler Jord 12 3BTEX Jord 223 14 43Chlorerede opløsningsmidler Jord 1Metaller Jord 727 162 14MTBE Jord 3PAH'er Jord 723 152 14Totalkulbrinter Jord 734 103 55Andre opløsningsmidler LuftBTEX Luft 18 4Chlorerede opløsningsmidler Luft 13Totalkulbrinter Luft 18 4Andre opløsningsmidler Vand 4 4BTEX Vand 12 16Chlorerede opløsningsmidler Vand 11 12MTBE Vand 1Totalkulbrinter Vand 12 17

2495 454 180

Forureningsniveau over kortlægningskriterierne, dvs mellem og høj, fordelt på medieKildeStofgrupperNiveauSmedeværkstederAntalStofgruppe Medie Forureningsniveau Diffus forurening af oveEsseBTEX Jord HøjBTEX Jord Mellem 1Metaller Jord Høj 1Metaller Jord Mellem 10 3PAH'er Jord Høj 1PAH'er Jord Mellem 6 1Totalkulbrinter Jord Høj 3Totalkulbrinter Jord Mellem 27 1BTEX Luft HøjBTEX Luft Mellem 3 2Chlorerede opløsningsmidler Luft HøjChlorerede opløsningsmidler Luft MellemTotalkulbrinter Luft Høj 1Totalkulbrinter Luft Mellem 3 2BTEX Vand HøjBTEX Vand MellemChlorerede opløsningsmidler Vand HøjTotalkulbrinter Vand HøjTotalkulbrinter Vand Mellem 1

57 9

Sjælland Syd total2 8 33

1 75 23 352 1 42 1 6

1

Total244558

101316223361

154235360932

MTBE PAH'er Totalkulbrinter504 544

3 116 81

1 10 591 211 6

38 2665

1 374 19

17179 252

1 35 8

167

6 858 1341

PAH'er Totalkulbrinter188 55

48 44 122 22 2

19 753454

41 585 3

11

309 229

Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald Indendørs plads for affedtning af metalemner (plads, kar eller b Indendørs produktionslokaler og kemikalierum7

7 3 638

2 57

2 2 607 3 113

14 6415 4 24915 23415 4 218

5 66 1 395 1 36

6 1 3997 21 1193

Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføIndendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald Indendørs plads for affedtning af metalemner (plads, k

1 113

7 2

2

2 2

4 12 5

Indendørs råvarelager, blanderum, renserum_ Produktionslokal og Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringer, Olie- og benzinudskiller samt sandfang Smøregrave4

25 14 9

2

425 16 9

9 19 1 59 1 59 1 5

7 113 8 7

7 7 71

13 8 736 99 60 54

Indendørs produktionslokaler og kemikalierum Indendørs råvarelager, blanderum, renserum_ Produktionslokal og Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhOlie- og benzinu

1

43 16 15

81 4 13

21 11045 3

12 1

2 1 12 2

185 8 6 3

Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald Udendørs værksted for aktivitet Udsugning, luftafkast Utætte kloakker og gulvafløb Vaskeplads1950 2 1 5

3 1 4288 10

283 10311 2 11 5

4 9 417 10 215 10 217 10 212 1 1 234 1 5 4 231 1 5 4

1 235 1 5 4 1

1119 9 48 62 21

Smøregrave Udendørs oplag af olie, kemikalier og aUdendørs værksted for aktUdsugning, luftafkast Utætte kloakke Vaskeplads1

16

6 14

18 1

3 4 5

1 1111

3 12 11 5 19 49 0 4 6 1

Regionernes Videncenter for Miljø og RessourcerDampfærgevej 222100 København Ø [email protected] ISBN 978-87-999079-2-2

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser · 2018. 5. 20. · 5 / 41 1.2. Formål Formålet med denne erfaringsopsamling på indledende undersøgelser af lokaliteter med smedeværksteder

Documents