Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser · 2018. 5. 20. · Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration Nr. 1 2016 ISBN 978-87-999079-0-8

Erfaringsopsamling påV2-undersøgelser

Branchebeskrivelse

Autoværksteder

Teknik og Administration

Nr. 1 2016

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Branchebeskrivelse

Autoværksteder

Teknik og Administration Nr. 1 2016

ISBN 978-87-999079-0-8

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ........................................................................................................... 4

1.1. Baggrund ................................................................................................... 4

1.2. Formål ........................................................................................................ 4

2. DATAGRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER.................................................... 6

2.1. Datagrundlag ............................................................................................. 6

2.2. Definitioner og relationer mellem data ....................................................... 7

3. Resultater .......................................................................................................... 12

3.1. Antal lokaliteter med autoværksteder ...................................................... 12

3.2. Grundlag for indledende undersøgelse ................................................... 13

3.3. Afgørelser og offentlig indsats ................................................................. 13

3.4. Kilder og undersøgelsespunkter .............................................................. 14

3.5. Undersøgte og konstaterede stofgrupper samt forureningsniveauer ...... 16

3.5.1 Undersøgte og konstaterede stofgrupper ................................ 16

3.5.2 Forureningsniveauer i jord ........................................................ 18

3.5.3 Forureningsniveauer i vand ...................................................... 21

3.5.4 Forureningsniveauer i luft ......................................................... 24

4. OPSUMMERING OG ANBEFALINGER ........................................................... 28

4.1. Opsummering .......................................................................................... 28

4.1.1 Antal lokaliteter og afgørelser ................................................... 28

4.1.2 Kilder og undersøgelsespunkter ............................................... 29

4.1.3 Stofgrupper i forhold til kilder og forureningsniveauer.............. 29

4.2. Anbefaling til revidering af faktaark .......................................................... 32

5. Referencer......................................................................................................... 38

3 / 38

BILAG

Bilag 1: Forudsætninger og datagrundlag (se www.miljoeogressourcer.dk)

Bilag 2: Behandling af data (se www.miljoeogressourcer.dk)

Bilag 3: Resultater (se www.miljoeogressourcer.dk)

4 / 38

1. INDLEDNING

1.1. Baggrund

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer har indsamlet erfaringer fra indle-

dende forureningsundersøgelser. Dette er gjort, for at disse erfaringer kan anvendes i

regionernes resterende kortlægning af jordforurening i Danmark /1, 2/.

Projektet har haft fokus på indledende forureningsundersøgelser (V2-undersøgelser),

der gennemføres af regionerne for at afklare, om der er en forurening på en lokalitet.

Udgangspunktet for en undersøgelse kan typisk være, at en lokalitet er kortlagt på

vidensniveau 1 (V1) på grund af mistanke om forurening. En undersøgelse vil kunne

afgøre, om lokaliteten skal kortlægges på vidensniveau 2 (V2) i henhold til jordforure-

ningsloven, hvis der konstateres forurening.

Erfaringsopsamlingen kan bidrage til nyttig viden i forhold til det forudgående kortlæg-

ningsarbejde på V1. Desuden kan den bidrage til planlægning af den indledende un-

dersøgelse.

Projektet er baseret på digitale data fra GeoEnviron og JAR samt data fra undersøgel-

sesrapporter og tilhørende afgørelser. Der er foretaget en detaljeret branchegennem-

gang for 4 udvalgte brancher: autoværksteder, smedeværksteder, trykkerier og plast-

virksomheder.

I denne rapport afrapporteres projektets resultater for autoværksteder. Tilsvarende

rapporter er udarbejdet for de 3 andre brancher, som er udvalgt til nærmere gennem-

gang /3-5/.

Autoværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for at få afklaret kort-

lægningshyppighed og –årsag for denne branche. Det skyldes, at der fortsat er mange

lokaliteter med autoværksteder, som er kortlagt på V1, og hvor der endnu ikke er fore-

taget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede undersøgelser af lokali-

teter med autoværksted, og der er derfor et solidt datagrundlag til nærværende erfa-

ringsopsamling.

I forbindelse med projektet er der etableret en projektdatabase i Access. Databasen

indeholder indsamlede digitale data fra regionernes databaser og indtastede oplysnin-

ger fra undersøgelsesrapporter for de udvalgte brancher. Databasen, forudsætninger,

datagrundlag og behandling af data er nærmere beskrevet i bilag 1 og 2.

1.2. Formål

Formålet med denne erfaringsopsamling på indledende undersøgelser af lokaliteter

med autoværksteder er:

at belyse kortlægningshyppigheden på V2 samt om dette efterfølgende fører

til yderligere offentlig indsats.

5 / 38

at tilgængeliggøre erfaringer fra gennemførte V2-undersøgelser. Dette omfat-

ter typen af undersøgte kilder, anvendte undersøgelsespunkter (boringer, po-

reluft mv.), hvilke stofgrupper der undersøges for, samt hvilke stofgrupper der

konstateres overskridelser af Miljøstyrelsens kriterier.

at undersøge, hvorvidt der på autoværksteder sjældent konstateres forurening

med risikostoffer, herunder chlorerede opløsningsmidler, til trods for at de

fremgår af faktaark og branchebeskrivelser for autoværksteder.

at revidere det branchespecifikke faktaark

http://www.jordforurening.info/brancher.php./7/.

6 / 38

2. DATAGRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER

2.1. Datagrundlag

Datagrundlaget omfatter oplysninger om V2-undersøgelser af lokaliteter med auto-

værksteder, som er gennemført af de 5 regioner, jf. bilag 1.

Der er indsamlet digitale data om V2-undersøgelser samt indhentet undersøgelses-

rapporter og afgørelser. De digitale data stammer fra regionernes databaser GeoEn-

viron (Hovedstaden og Sjælland) og JAR (Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland) og

vedrører undersøgelser udført i perioden 2007-2011. Undersøgelsesrapporterne er

stillet til rådighed af de 5 regioner og omhandler undersøgelser ligeledes udført i peri-

oden 2007-2011.

De anvendte digitale oplysninger om lokaliteter med autoværksteder omfatter:

Data vedr. lokaliteten: Lokalitets nr., lokalitetsnavn, adresse og lokalitetssta-

tus.

Data vedr. branchen: Branchekode og -navn og driftsperiode.

Afgørelse af om ejendommen skal udgå af kortlægning eller kortlægges på

V2. Dette sker på baggrund af den indledende undersøgelse og regionens

forventning om en efterfølgende offentlig indsats på ejendommen: Sagstrin

med afgørelser og dato herfor.

Desuden er der indsamlet digitale oplysninger om nuancering på de lokaliteter med

bolig, som kortlægges på V2 i henhold til jordforureningsloven. Endvidere er der ind-

samlet oplysninger om indledende risikovurdering på de lokaliteter, hvor der er konsta-

teret forurening. Det er fravalgt at bearbejde oplysninger om nuancering og indleden-

de risikovurdering yderligere i denne rapport. Men emnet er belyst i projektets arbejds-

og resumerapport /1, 2/.

Der er ligeledes indsamlet digitale oplysninger om aktiviteter og stoffer. Datagrundla-

get har dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt til at afgøre, hvorvidt det er branchen

eller aktiviteten, som er årsag til, at en lokalitet kortlægges på V1. Begreberne bran-

che og aktivitet i denne rapport svarer til begreberne i Miljøstyrelsens vejledning til

brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsen /9/ (se afsnit

2.2).

Det har vist sig, at det ikke er muligt at henføre stoffer, som har været årsag til kort-

lægning på V2, til en given branche eller aktivitet. Dette skyldes den måde data er

tilgængelige og struktureret på i regionernes database. Derfor er de digitale oplysnin-

ger om aktiviteter ikke behandlet yderligere i denne rapport. Der udelukkende taget

udgangspunkt i de brancher og stoffer, der har været årsag til kortlægning på en loka-

litet.

7 / 38

Gennemgangen af undersøgelsesrapporter har omfattet indsamling af følgende op-

lysninger:

Undersøgte forureningskilder

Undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.)

Udtagne prøver (jord, vand, poreluft)

Analyserede stofgrupper (olieprodukter, opløsningsmidler, chlorerede opløs-

ningsmidler, metaller mv.)

Koncentrationen af enkeltstoffer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier.

Samlet datagrundlag for erfaringsopsamlingen på autoværksteder udgøres af:

1146 undersøgte lokaliteter med autoværksted som eneste branche eller

sammen med andre brancher i regionernes databaser.

110 undersøgte lokaliteter med autoværksted som eneste branche på lokalite-

ten – uden andre betydende brancher.

85 lokaliteter med autoværksted som eneste branche på lokaliteten, hvor un-

dersøgelsen er foretaget af regionen, og hvor der er en tilhørende afgørelse af

kortlægning samt en veldokumenteret undersøgelsesrapport. Nedenstående

data stammer fra disse 85 lokaliteter og indgår i nærværende erfaringsopsam-

ling:

o 470 undersøgte kilder

o 1.055 undersøgelsespunkter

o 4.574 udtagne jord-, vand- og poreluftsprøver (kan bestå af flere må-

lepunkter, som dog henføres til samme undersøgte forureningskilde)

se afsnit 2.2

o 4.221 analyserede stofgrupper i jord

o 458 analyserede stofgrupper i vand

o 1.676 analyserede stofgrupper i poreluft

Alle data er samlet i projektdatabasen, som er bygget op i Access. Opbygning og vej-

ledning i indtastning fremgår af bilag 1.

2.2. Definitioner og relationer mellem data

Datagrundlag, herunder definitioner, antagelser og forudsætninger, er opsummeret i

bilag 1.

Sammenhængen mellem de enkelte indtastninger er illustreret i Figur 2.1.

I det følgende præsenteres væsentlige definitioner, som er nødvendige for forståelsen

af erfaringsopsamlingen.

8 / 38

Figur 2.1 Sammenhæng mellem data på de enkelte lokaliteter.

Listen over kilder, som indgår i projektdatabasen, stammer fra branchebeskrivelsen og

faktaark for autoværksteder, udgivet af Regionernes Videncenter for Miljø og Res-

sourcer /6, 7/. Der er således tale om en liste over typiske potentielle forureningskilder

på autoværksteder. Disse kilder er noteret i nedenstående faktaboks 1.

Ifølge /6/ kan der i forbindelse med autoværksteder forekomme spild eller udledning

på ubefæstet areal, som i denne erfaringsopsamling defineres som ”Diffus forurening”.

”Indendørs produktionslokaler” omfatter bl.a. spild på utæt gulv.

Faktaboks 1

Kilder på autoværksteder (potentielle kilder), som anvendes i projektdatabasen

Diffus forurening af overfladejord

Fritstående olie- og kemikalietanke

Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald

Indendørs produktions- og kemikalierum

Indendørs råvarelager o.lign.

Nedgravede olie- og kemikalietanke

Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv.

Udendørs værkstedsaktivitet

Udsugning, luftafkast

Utætte kloakker og gulvafløb

Vaskeplads

9 / 38

Desuden er der i databasen anvendt en række begreber, som er beskrevet i faktaboks

2. Det gælder begreber som undersøgelsespunkt, prøve, herunder samleporeluftmå-

lepunkt, stofgruppe og stoffer.

Som nævnt i faktaboks 2 indtastes koncentrationer for enkeltstoffer, når koncentratio-

nerne er større end Miljøstyrelsens kvalitetskriterier i de 3 medier.

For at simplificere den efterfølgende databearbejdning er der foretaget en inddeling af

koncentrationer i forureningsniveauer. Definitionen af forureningsniveau fremgår af

faktaboks 3. Der ud over bliver der i denne erfaringsopsamling anvendt begrebet på-

visningsprocent, der også er forklaret i nedenstående faktaboks 3.

I Tabel 2.1 er vist en tredeling af forureningsniveauet for de enkelte medier. Når en-

keltstofferne er inddelt i ovenstående forureningsniveauer, foretages der en vurdering

af forureningsniveauet for hver stofgruppe, som enkeltstofferne tilhører. Stofgruppens

forureningsniveau vil være det højeste forureningsniveau, som er registreret for de

enkeltstoffer i stofgruppen.

Faktaboks 3

Begreber, som anvendes i forbindelse med databearbejdning

Forureningsniveau: Lavt, mellemhøjt og højt forureningsniveau er en tredeling af forureningsni-

veauet, hvor inddelingen sker, jf. Tabel 2.1.

Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstof-

fer, som overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analy-

seret.

Faktaboks 2

Begreber, som anvendes i projektdatabasen

Undersøgelsespunkt: Et undersøgelsespunkt er et punkt, hvorfra der kan udtages én eller flere

prøver. Der er her tale om enten boring, håndboring, overfladeprøve, poreluftmåling, indeklimamå-

ling eller udereference. Der er ikke oprettet et undersøgelsespunkt for hver poreluftprøve, som

udtages. I stedet samles poreluftmålinger i ét undersøgelsespunkt, som benævnes samleporeluft-

målepunkt. I rapporten benævnes analyse af en stofgruppe herfra som poreluftanalyse.

Prøve: En prøve er enten en jordprøve, vandprøve eller poreluftsprøve fra et undersøgelsespunkt.

Stofgruppe: For hver prøve er der indtastet, hvilke stofgrupper, der er analyseret for. Følgende

stofgrupper indgår i projektet: 1 Andre opløsningsmidler, 2. arsen, 3 BTEX, 4 chlorerede opløs-

ningsmidler, 5 cyanider, 6 totalkulbrinter, 7 PAH’er, 8 pesticider, 9 phenoler, 10. metaller og 11

andet.

Stoffer: Der er indtastet koncentrationer for de stoffer (enkeltstoffer), hvor der er konstateret indhold

over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. Analyser af disse stoffer er alle tilknyttet en af ovenstående

stofgrupper.

10 / 38

Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og toluen på hhv. et højt

og et mellemhøjt forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stofgruppen

BTEX blive angivet som højt.

Tabel 2.1 Inddeling i 3 forureningsniveauer afhængig af medie.

Lav Mellem Høj

Jord Stofgruppe < kortlæg-

ningskriteriet

Kortlægningskriteriet < Stof-

gruppe < 10 x kortlægnings-

kriteriet

Stofgruppe > 10 x kortlæg-

ningskriteriet

Vand Stofgruppe < grundvands-

kvalitetskriteriet

Grundvandskvalitetskriteriet <

Stofgruppe < 10 x grund-

vandskvalitetskriteriet

Stofgruppe > 10 x grund-


Luft Stofgruppe < afdamp-

ningskriteriet

Afdampningskvalitetskriteriet <

Stofgruppe < 100 x afdamp-

ningskvalitetskriteriet

Stofgruppe > 100 x afdamp-


Med Stofgruppe forstås her koncentration af et stof, som tilhører en stofgruppe med forureningsniveau:

Lavt, Mellem og Højt forureningsniveau. (se også faktaboks 2).

Med hensyn til inddeling i 3 forureningsniveauer i jord skelnes der mellem stoffer uden og med afskæ-

ringskriterium.

Med kortlægningskriteriet for jord i tabellen forstås følgende:

Stoffer uden afskæringskriteriet –> kortlægningskriteriet = jordkvalitetskriteriet

Stoffer med afskæringskriteriet –> kortlægningskriteriet = afskæringskriteriet

I faktaboks 4 er beskrivelsen af begreberne branche og aktivitet fra vejledningen til

brug ved regionernes indberetning af elektroniske data til Miljøstyrelsens via DKjord

/9/. I vejledningen beskrives, hvorledes brancher og aktiviteter skal registreres. Fakta-

boks 4 indeholder enkelte eksempler på brancher og aktiviteter.

11 / 38

Faktaboks 4

Relevante begreber fra vejledning til DKjord /9/:

Branche: Hvis der har været flere forskellige virksomhedstyper, som kan have været årsag til foru-

reningen, anføres alle de pågældende virksomhedstyper med mindre det er sandsynligt, at kun en

eller flere af virksomhedstyperne har været årsag til forureningen. Brancher indberettes efter kodeli-

ste 5 om brancher (forureningsårsager).

Eksempler:

Fra kodeliste 5: …Kemisk industri…..24.15.00 Fremstilling af pesticider, kunstgødning og andre

agrokemiske produkter, 24.51.00…..Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt polere-

midler o. lign. Auto handel og autoservice….50.20.10 Autoreparationsværksteder, 50.20.50 Autola-

kererier……

Aktivitet: For hver branche angives den aktivet, der har forårsaget forureningen efter kodeliste 26

Eksempler:

Fra kodeliste 26: Aktivitetstype (std00342) ….026 Kemikalier, produktion af

028 Kemikalier, opbevaring af, 031 Farvning, 034 Rensning, 044 Sprøjteplads, pesticider, påfyldning

og rengøring, 045 Aktiviteter vedr. metaller.

12 / 38

3. RESULTATER

I dette afsnit præsenteres resultater, som vedrører autoværksteder. Strukturen er som

følger: Først er der foretaget en sammenstilling af, hvor ofte autoværksted er den

eneste branche, eller om der er andre brancher på lokaliteten. Herefter er grundlaget

for undersøgelserne og den efterfølgende afgørelse om kortlægning opgjort. Til sidst

er der foretaget en mere detaljeret gennemgang af data vedrørende undersøgte kilder

og tilhørende undersøgelsespunkter. Afslutningsvis er resultatet, af hvilken forurening

der konstateres på lokaliteterne, præsenteret.

Alle resultaterne er samlet som datatabeller i bilag 3.

3.1. Antal lokaliteter med autoværksteder

Der er indsamlet digitale oplysninger om 1.146 undersøgte lokaliteter med autoværk-

steder fra regionernes databaser. Fordelingen af antal brancher på lokaliteter med

autoværksteder, som er indtastet i regionernes databaser, er vist i Figur 3.1 og samlet

i bilag 3.

Figur 3.1 Fordeling af antal brancher pr. lokalitet for undersøgelse af lokaliteter med autoværksteder. Data-grundlag: 1146 lokaliteter med autoværksteder mv. (se også bilag 3).

Autoværksteder forekommer ofte sammen med andre brancher og forekommer kun

som eneste branche på ca. 10 % af lokaliteterne.

13 / 38

I denne erfaringsopsamling er der taget udgangspunkt i de lokaliteter, hvor autoværk-

sted har været eneste branche. Der er foretaget en frasortering af undersøgelser, hvor

der 1) ikke var tale om en undersøgelse foretaget af regionen, 2) var mangel på tek-

nisk undersøgelse, eller 3) at der var tale om et hobbyværksted registreret som auto-

værksted. Endvidere er der frasorteret undersøgelser, når der var tale om fejlregistre-

ringer af branche eller mangel på afgørelse på baggrund af den konkrete undersøgel-

se. Denne frasortering har medført, at 85 veldokumenterede undersøgelser indgår i

branchegennemgangen.

Der er ikke foretaget en nærmere analyse af, hvilke andre brancher der er på lokalite-

ter med autoværksteder, herunder om der er et sammenhængende mønster i, hvilke

brancher der etableres sammen. Ligeledes er der ikke er foretaget en analyse af, om

disse brancher evt. har indflydelse på undersøgelsesgrundlag, afgørelse om kortlæg-

ning mv.

3.2. Grundlag for indledende undersøgelse

Regionernes undersøgelser af lokaliteter foretages for at afklare, om lokaliteterne skal

omfattes af offentlig indsats i henhold til jordforureningsloven. Det vil sige, at en un-

dersøgelse gennemføres i forhold til en bolig pga. potentiel risiko for afdampning til

indeklimaet og/eller kontaktrisiko samt i forhold til potentiel risiko for grundvandet.

Regionerne skal ikke undersøge lokaliteter, hvor der har været brancher, som ikke

vurderes at kunne udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. På nogle lokaliteter

skal der kun ske en afklaring i forhold til en bolig (boligundersøgelse). På andre lokali-

teter foretages undersøgelsen udelukkende for at afklare, om der er en risiko for foru-

rening af grundvandet (grundvandsundersøgelse), og i nogle tilfælde gennemføres

undersøgelsen både i forhold til bolig og grundvand (bolig- og grundvandsundersøgel-

se).

I starten af projektet er der er foretaget en analyse af, hvilke typer indledende under-

søgelser som det indsamlede datamateriale indeholder. Denne analyse er foretaget

på baggrund af data fra JAR, i alt 970 undersøgte lokaliteter. Overordnet vurderes

datagrundlaget at bestå af en lille overvægt af boligundersøgelser.

Der er ikke foretaget en specifik analyse af undersøgelsesgrundlaget for autoværkste-

der ved branchegennemgangen (85 undersøgelser), da disse oplysninger ikke er ind-

hentet i forbindelse med projektet.

3.3. Afgørelser og offentlig indsats

Det fremgår af Figur 3.2, at gennemgangen af 85 afgørelser viser, at 67 % af lokalite-

terne kortlægges på V2 i henhold til jordforureningsloven, og at godt 25 % af lokalite-

terne udgår af kortlægningen efter undersøgelsen. De resterende lokaliteter har fået

en anden afgørelse, f.eks. en opretholdelse af V1-kortlægningen.

14 / 38

Figur 3.2 Fordeling af antal afgørelser og offentlig indsats efter V2-kortlægning. Afgørelser omfatter: Kort-lægning på V2, jf. jordforureningsloven, Udgået (af kortlægning) og Øvrige afgørelser (fx V1, både V1 og V2). En V2-kortlagt lokalitet kan have fået én eller flere indsatser. Datagrundlag: 85 afgørelser (se også bilag 3).

I Figur 3.2 vises endvidere fordelingen af, hvilken offentlig indsats der er planlagt på

de 57 lokaliteter, som er blevet kortlagt på V2. På 25 af de 57 lokaliteter planlægges

ingen yderligere offentlig indsats. På de resterende 32 lokaliteter planlægges yderli-

gere offentlig indsats i forhold til grundvand, kontakt og/eller indeklima. Det bemær-

kes, at der planlægges en offentlig indsats på næsten halvdelen af de V2-kortlagte

lokaliteter af hensyn til kontaktrisiko. På ca. 15 % af de V2-kortlagte lokaliteter plan-

lægges en offentlig indsats af hensyn til grundvandet.

3.4. Kilder og undersøgelsespunkter

På de undersøgte lokaliteter er antallet af kilder pr. lokalitet varierende. Der kan være

fra én undersøgt kilde pr. lokalitet og op til 8 undersøgte kilder pr. lokalitet. Der er i alt

undersøgt 470 kilder på de 85 lokaliteter med autoværksted, dvs. gennemsnitligt ca. 5

kilder pr. lokalitet. For de lokaliteter med autoværksted, som kortlægges på V2, er der

ca. 6 undersøgte kilder pr. lokalitet.

Figur 3.3 viser, hvor ofte de enkelte kilder på de 85 lokaliteter med autoværksteder er

undersøgt.

15 / 38

Figur 3.3 Antal gange en kilde er undersøgt på de 85 lokaliteter med autoværksteder. En kilde kan godt forekomme flere gange på én lokalitet. Datagrundlag: 470 undersøgte kilder (se også bilag 3).

De hyppigst undersøgte kilder på autoværksteder er:

Udendørs oplag

Diffus forurening af overfladejord (ikke egentligt oplag)


Indendørs produktionslokaler (typiske værkstedsaktiviteter)

Nedgravede tanke

300 af de 470 undersøgte kilder, svarende til 63 %, udgøres af disse 5 kildetyper.

Udendørs oplag udgør knap 20 % af de undersøgte kilder og forekommer på 52 af de

i alt 85 undersøgte lokaliteter med autoværksted.

I forbindelse med erfaringsopsamlingen er der også opgjort, hvilke undersøgelses-

punkter der udføres ved de potentielle kilder. På lokaliteter med autoværksted fordeler

omfanget af undersøgelsespunkter sig typisk på typer og antal om følger:

1 – 9 overfladeprøver.

1 – 9 boringer.

1 – 6 samle-poreluft-målepunkter samt 1 udereference

Der er forskel på, hvordan type og antal af undersøgelsespunkter fordeler sig på de

enkelte kildetyper. Derfor er antallet af undersøgelsespunkter fordelt på kilder afbille-

det i Figur 3.4.

16 / 38

Figur 3.4 Undersøgelsespunkter fordelt på kilder. Datagrundlag: 1055 undersøgelsespunkter (se også bilag 3).

Der er udført 1.055 undersøgelsespunkter ved de potentielle kilder på de 85 under-

søgte lokaliteter med autoværksted (Figur 3.4). Der udføres hovedsagelig boringer og

overfladeprøver i forbindelse med undersøgelserne.

73 % af undersøgelsespunkterne er udført som overfladeprøver ved udendørs oplag.

Billedet er det samme ved undersøgelse af diffus overfladeforurening, hvor 88 % af de

udførte undersøgelsespunkter er udført som overfladeprøver. Ved diffus overfladefor-

urening er der tale om områder, hvor der har været mistanke om forurening, men hvor

der ikke umiddelbart har været en entydig kilde hertil.

Ved utætte kloakker og indendørs produktionslokaler (værkstedsaktiviteter) er der i

højere grad udført boringer og poreluftsmålinger. Ved disse 2 kildetyper er ca. hver

fjerde undersøgelsespunkt en boring, og halvdelen af undersøgelsespunkterne er

poreluftsmålinger.

3.5. Undersøgte og konstaterede stofgrupper samt forureningsniveauer

3.5.1 Undersøgte og konstaterede stofgrupper

I forbindelse med branchegennemgangen er der foretaget en registrering af alle stof-

grupper, der er analyseret for i hver prøve. Hvis der har været overskridelse af Miljø-

styrelsens kvalitetskriterier, er koncentrationerne noteret for de enkelte stoffer. Den

videre databehandling er herefter foretaget i forhold til stofgrupper for at få et mere

robust datagrundlag. Det betyder, at hvis der har været en overskridelse af kvalitets-

17 / 38

kriterier for ét eller flere stoffer i en stofgruppe, noteres det, at hele stofgruppen over-

skrider Miljøstyrelsens kriterier. Se endvidere afsnit 2.2.

Figur 3.5 viser det totale antal analyser af stofgrupper på de 85 lokaliteter. Figuren

viser også antal analyser, hvor stofgrupper indeholder et eller flere enkeltstoffer, og

hvor koncentrationen overskrider kvalitetskriterierne. Her er der ikke differentieret mel-

lem, hvorvidt prøverne er udtaget i jord, vand eller poreluft.

Figur 3.5 Analyserede stofgrupper og stofgrupper med et eller flere enkeltstoffer, som overskrider Miljøsty-relsens kvalitetskriterier. Der er i alt foretaget 4.574 analyser af de udvalgte stofgrupper på tværs af medier (se også bilag 3).

Der er i alt foretaget 4.574 analyser fra prøver udtaget i de 3 medier; jord, vand og luft.

Der er analyseret for et begrænset antal stofgrupper, primært for totalkulbrinter, BTEX,

metaller og PAH’er og i mindre grad for chlorerede opløsningsmidler.

Det fremgår endvidere af Figur 3.5, at det er for stofgrupperne totalkulbrinter, BTEX,

metaller og PAH’er, at der oftest konstateres indhold over Miljøstyrelsens kvalitetskri-

terier på tværs af medierne.

For de 85 lokaliteter med autoværksteder er der foretaget en yderligere tolkning af

data for følgende stofgrupper, nu fordelt på de 3 medier; jord, vand og luft:

Jord: Totalkulbrinter, metaller, PAH (3.573 analyser for disse 3 stofgrupper).

Vand: Totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler (413 analyser for

disse 3 stofgrupper).

18 / 38

Luft: Totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler (1.625 analyser for

disse 3 stofgrupper).

Dette er yderligere uddybet i de efterfølgende afsnit og samlet i bilag 3.

3.5.2 Forureningsniveauer i jord

Figur 3.6 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under kortlæg-

ningskriterierne for totalkulbrinter, metaller og PAH’er i jord. Det vil sige, at indhold

over kortlægningskriterierne enten ligger i det mellemhøje eller høje forureningsni-

veau, jf. Tabel 2.1.

De kilder, hvor der analyseres flest prøver for totalkulbrinter, PAH’er og metaller i jord, er:


Diffus overfladeforurening

Udendørs værkstedsaktivitet

Det ses, at stofgrupperne totalkulbrinter, PAH’er og metaller undersøges lige hyppigt

ved disse 3 kildetyper. Det er samtidig også de 3 stofgrupper, der oftest analyseres for

i jord. Der er derfor opgjort, i hvilke forureningsniveauer disse stofgrupper konstateres.

Opgørelsen er baseret på en påvisningsprocent. Påvisningsprocent er antal gange en

stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som overskrider

Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret.

19 / 38

Figur 3.6 Undersøgte og påviste stofgrupper i jordanalyser - totalkulbrinter, PAH og metaller, - over/under kortlægningskriterierne - fordelt på kilder på lokaliteter med autoværksteder. Datagrundlaget er 3573 analy-ser af jord (se også bilag 3).

Påvisningsprocenterne for totalkulbrinter, PAH og metaller for jord fremgår af Tabel

3.1. Det erindres, at kortlægningskriterierne og afskæringskriterierne er identiske for

stoffer med afskæringskriterier.

Tabel 3.1 Påvisningsprocent* i jord over kortlægningskriteriet for jord.

Påvisning i jord Totalkulbrinter Metaller PAH’er

Andel over kortlægnings-

kriterierne (mellemhøjt +

højt forureningsniveau)

11 %

(148 ud af 1378

analyser)

2 %

(24 ud af 1097 analy-

ser)

1 %


ser)

Heraf

Andel med højt forure-

ningsniveau

28 %


ser)

29 %

(7 ud af 24 analyser)

85 %


Andel med mellemhøjt

forureningsniveau

72 %


ser)

71 %


15 %


*Påvisningsprocent: Antal gange en stofgruppe er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som

overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret.

20 / 38

Af Tabel 3.1 fremgår det, at der i 1-11 % af de analyserede jordprøver konstateres

indhold af ét eller flere enkeltstoffer, som overskrider kortlægningskriterierne for jord.

Det vil f.eks. sige, at ud af de 1.378 jordprøver, der er analyseret for totalkulbrinter, er

der 148 prøver, der har et indhold over kortlægningskriterierne. Hver fjerde af de prø-

ver, som overskrider kortlægningskriterierne for totalkulbrinter i jord, ligger på et ni-

veau svarende til mere end 10 gange kortlægningskriterierne.

Denne erfaringsopsamling bidrager også med kortlægningshyppigheden på lokaliteter

med autoværksteder. Der er derfor foretaget en opgørelse over lokaliteter, hvor der er

konstateret indhold over kortlægningskriterierne for de 3 udvalgte stofgrupper. På den

baggrund kan man se på, om der er tale om et generelt forureningsmønster, hvor en

stofgruppe påvises over kortlægningskriterierne på mange lokaliteter. Tilsvarende kan

man se, hvor hyppigt en stofgruppe konstateres på hhv. mellemhøjt eller højt forure-

ningsniveau. En lokalitet kan godt forekomme flere gange såfremt der er undersøgt for

flere stofgrupper (se Figur 3.7).

Figur 3.7 viser antal lokaliteter med forureningsniveauet lavt, mellemhøjt og højt for

totalkulbrinter, PAH’er og metaller, jf. Tabel 2.1.

Figur 3.7 Forureningsniveau (lavt, mellem og høj) i jord fordelt på lokaliteter. Er opgjort for udvalgte stof-grupper: Totalkulbrinter, PAH’er og metaller. Datagrundlag: 84 lokaliteter, hvor der er udtaget jordprøve og analyseret for de 3 udvalgte stofgrupper (se også bilag 3).

Forureningsniveauet på lokaliteten er det højest registrerede i jord for den pågælden-

de stofgruppe. Figur 3.7 viser, at der er konstateret totalkulbrinter over kortlægnings-

21 / 38

kriteriet på 51 ud af de 84 lokaliteter, hvor der er udtaget en jordprøve til analyse. På

20 af lokaliteterne er der en overskridelse af kortlægningskriteriet på mere end en

faktor 10, hvilket skyldes de 42 analyser angivet med højt forureningsniveau med to-

talkulbrinter i jord i Tabel 3.1. Det betyder med andre ord, at der på omkring 1/3 af

lokaliteterne ikke er konstateret indhold med totalkulbrinter over kortlægningskriteriet.

De hhv. 24 og 13 jordprøver med indhold over kortlægningskriterierne for PAH’er og

metaller i Tabel 3.1 fordeler sig på 9 lokaliteter. På én af disse lokaliteter er der både

konstateret indhold over kortlægningskriterierne for PAH’er og metaller. På 75 af de

84 undersøgte lokaliteter er der således ikke konstateret indhold over kortlægningskri-

terierne for PAH’er og metaller.

3.5.3 Forureningsniveauer i vand

Figur 3.8 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under grund-

vandskvalitetskriteriet for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i vand

udtaget ved potentielle kilder.

Figur 3.8 Undersøgte og påviste stofgrupper i vandanalyser - totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløs-ningsmidler - over/under grundvandskvalitetskriteriet - fordelt på kilder på lokaliteter med autoværksteder. Datagrundlag: 413 analyser (se også bilag 3).

22 / 38

De kilder, hvor der analyseres flest prøver for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede op-

løsningsmidler i vand, er:

Olie- og benzinudskillere samt sandfang



Utætte kloakker


Det ses, at der stort set undersøges lige hyppigt for de 3 stofgrupper totalkulbrinter,

BTEX og chlorerede opløsningsmidler ved disse kildetyper, og at de udgør mere end

90 % af vandanalyserne (413 ud af 458 analyser).

Det generelle billede er, at der sjældent påvises indhold over grundvandskvalitetskrite-

rierne for især BTEX og chlorerede opløsningsmidler. På tilsvarende måde som for de

analyserede stofgrupper i jord er der udregnet en påvisningsprocent for de 3 stofgrup-

per i vand. Påvisningsprocenterne for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløs-

ningsmidler fremgår af Tabel 3.2.

Tabel 3.2 Påvisningsprocent* i vand over grundvandskvalitetskriterierne.

Påvisning i vand Totalkulbrinter BTEX Chlorerede opløs-

ningsmidler

Andel over grundvandskvali-

tetskriterierne (mellemhøjt +

højt forureningsniveau)

23 %


ser)

1 %

(1 ud af 148 analy-

ser

4 %

(5 ud af 118 analy-

ser)

Heraf

Andel med højt forureningsni-

veau

50 %

(17 ud af 34 analy-

ser)

100 %

(1 ud af 1 analyse)

0 %

Ingen analyser

Andel med mellemhøjt foru-

reningsniveau

50 %

(17 ud af 34 analy-

ser)

0 %

Ingen analyser

100 %


*Påvisningsprocent: Antal gange en stofgrupper er analyseret og indeholder et eller flere enkeltstoffer, som

overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange en stofgruppe er analyseret (Fakta-

boks 3).

Af Tabel 3.2 fremgår det, at 23 % af analyserne for stofgruppen totalkulbrinter i vand,

foretaget ved kilder på autoværksteder er over grundvandskvalitetskriteriet, svarende

23 / 38

til 34 ud af 147 analyser. Heraf ligger halvdelen på et forureningsniveau over 10 gan-

ge grundvandskvalitetskriteriet.

De tilsvarende tal for påvisningsprocenten for BTEX og chlorerede opløsningsmidler

er henholdsvis 1 % og 4 %. For BTEX’erne drejer det sig om én enkelt analyse, som

overskrider grundvandskvalitetskriteriet ud af de 148 analyserede stofgrupper. Indhol-

det i denne analyse ligger i det høje forureningsniveau, da grundvandskvalitetskriteriet

er overskredet med mere end en faktor 10. For de 4 % af analyserne, som overskrider

grundvandskvalitetskriteriet for chlorerede opløsningsmidler, ligger alle analyserne på

det mellemste forureningsniveau. Det vil sige, at de ligger under en faktor 10 i forhold

til grundvandskvalitetskriteriet. Det drejer sig i alt om 5 vandprøver ud af de 115 ana-

lyserede vandprøver for chlorerede opløsningsmidler.

Der er foretaget en opgørelse over forureningsniveauet på de lokaliteter, hvor der er

udtaget vandprøver, som er analyseret for de 3 stofgrupper (se Figur 3 9). Forure-

ningsniveauet på lokaliteten er det højest registrerede i vand for den pågældende

stofgruppe. Figur 3.9 viser således antal lokaliteter med forureningsniveauet lavt, mel-

lemhøjt og højt for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler. Det er de

hyppigst undersøgte stofgrupper i vand på autoværksteder, hvor der er fundet indhold

over grundvandskvalitetskriteriet.

Figur 3.9 Forureningsniveau (lavt, mellemhøjt og højt) i vand fordelt på lokaliteter. Datagrundlag: 63 lokali-teter, hvor der er udtaget vandprøver for totalkulbrinter og BTEX samt 51 lokaliteter, hvor der er udtaget vandprøver fra chlorerede opløsningsmidler (se også bilag 3).

24 / 38

Der er udtaget vandprøver på 63 lokaliteter, som er analyseret for totalkulbrinter. Her

konstateres der i overvejende grad indhold under grundvandskvalitetskriteriet, svaren-

de til 43 af lokaliteterne. På 11 lokaliteter er det på et niveau, der er mere end 10 gan-

ge grundvandskvalitetskriterierne for totalkulbrinter.

Forurening med chlorerede opløsningsmidler i vand er konstateret på 3 af de 51 lokali-

teter, hvor der er udtaget vandprøver. På disse 3 lokaliteter ligger indholdet af chlore-

rede opløsningsmidler på det mellemste forureningsniveau, svarende til mindre end

en faktor 10 i forhold til grundvandskvalitetskriteriet. Det højeste niveau ligger på 6 µg/l

for de chlorerede opløsningsmidler.

Der blev, jf. Tabel 3.2, konstateret overskridelse af grundvandskvalitetskriterierne for

BTEX i en enkelt vandprøve i et niveau på mere end 10 gange kvalitetskriterierne.

Det betyder med andre ord, at der på 62 af de 63 lokaliteter, hvor der er udtaget en

vandprøve til analyse for BTEX, ikke er konstateret indhold over grundvandskvalitets-

kriterierne.

3.5.4 Forureningsniveauer i luft

Figur 3.10 viser fordelingen af analyser med koncentrationer over og under afdamp-

ningskriteriet for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i luft ved poten-

tielle kilder på lokaliteter med autoværksteder.

Der er en vis spredning på de undersøgte kilder. De kilder, hvor der analyseres flest

prøver for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler i poreluft, er:


Smøregrave


Der ses overskridelser af afdampningskriteriet i luft for totalkulbrinter og BTEX ved

disse kildetyper. Der ses derimod sjældent overskridelse af afdampningskriteriet for

chlorerede opløsningsmidler (se Figur 3.10).

25 / 38

Figur 3.10 Undersøgte og påviste stofgrupper i luftanalyser - totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløs-ningsmidler - over/under afdampningskriterierne - fordelt på kilder på lokaliteter med autoværksteder. Data-grundlag: 1625 analyser (se også bilag 3).

På tilsvarende måde som for de analyserede stofgrupper i jord og vand er der udreg-

net en påvisningsprocent for disse 3 stofgrupper i luft. Påvisningsprocenterne for de 3

stofgrupper fremgår af Tabel 3.3.

Af Tabel 3.3 fremgår det, at 27 % af analyserne for stofgruppen totalkulbrinter i pore-

luft, foretaget ved kilder på autoværksteder, er over afdampningskriteriet, svarende til

156 ud af de 568 poreluftsanalyser. 24 af disse poreluftsanalyser ligger på et niveau

svarende til mere end 100 gange afdampningskriteriet.

Der er en højere påvisningsprocent for stofgruppen BTEX, hvor der i 225 ud af 567

poreluftsanalyser konstateres indhold over afdampningskriteriet. Også her ligger ho-

vedparten af alle indhold af BTEX på mindre end en faktor 100 i forhold til afdamp-

ningskriterierne.

For chlorerede opløsningsmidler ses en påvisningsprocent på 4 %. Kun en enkelt

analyse ligger over en faktor 100 i forhold til afdampningskriteriet.

26 / 38

Tabel 3.3 *Påvisningsprocent* i luft over afdampningskriteriet.

Påvisning i jord Totalkulbrinter BTEX Chlorerede opløs-

ningsmidler

Andel over afdampningskri-

terierne (mellemhøjt + højt

forureningsniveau)

27 %

(156 ud af 568 ana-

lyser)

40 %

(225 ud af 567 ana-

lyser)

6 %


ser)

Heraf

Andel med højt forure-

ningsniveau

15 %


ser)

6 %


ser)

4 %


Andel med mellemhøjt

forureningsniveau

85 %

(132 ud af 156 ana-

lyser)

94 %

(212 ud af 225 ana-

lyse)

96 %

(27 ud af 28 analy-

ser)


overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange stofgruppen er analyseret (Fakta boks

3).

Figur 3.11 viser antal lokaliteter med forureningsniveauerne lavt, mellemhøjt og højt

for totalkulbrinter, BTEX og chlorerede opløsningsmidler, som er de hyppigst under-

søgte stofgrupper i poreluft på lokaliteter med autoværksteder. Forureningsniveauet

på lokaliteten er det højest registrerede i luften for den pågældende stofgruppe.

For totalkulbrinter ses overskridelser af afdampningskriterierne på ca. 75 % af lokalite-

terne, svarende til 44 lokaliteter. Der ses overskridelser på mere end 100 gange af-

dampningskriteriet på ca. 25 % af lokaliteterne, hvor der er foretaget poreluftsanalyser

for totalkulbrinter, svarende til 15 af de 59 lokaliteter.

For BTEX ses ligeledes overskridelser af afdampningskriterierne på ca. 75 % af lokali-

teterne, men kun overskridelser på mere end 100 gange afdampningskriteriet på ca.

10 % af lokaliteterne.

27 / 38

Figur 3.11 Forureningsniveau (lavt, mellemhøjt og højt) i poreluft fordelt på lokaliteter. Datagrundlag: 59 lokaliteter, hvor der er udtaget poreluftsprøver, der er analyseret for totalkulbrinter og BTEX og 48 lokalite-ter, hvor der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler (se også bilag 3).

Erfaringen fra andre undersøgelser har vist, at der er et vist baggrundsniveau for ben-

zen i udeluften, som kan ”forstyrre” billedet af, hvad der reelt stammer fra jordforure-

ningen på lokaliteten. I databasen ligger der i alt 515 analyser af benzen over af-

dampningskriteriet på tværs af brancher. Heraf ligger 495 af analyserne på det mel-

lemste forureningsniveau, svarende til under en faktor 100 i forhold til afdampningskri-

teriet. Det vil sige, at det generelle billede på tværs af brancher er, at der i ca. 4 % af

alle analyser konstateres indhold af benzen på mere end en faktor 100 i forhold til

afdampningskriteriet.

For chlorerede opløsningsmidler ses overskridelser af afdampningskriterierne på 22 %

af lokaliteterne, svarende til 13 lokaliteter, mens der kun ses overskridelser på mere

end 100 gange afdampningskriteriet på en enkelt af lokaliteterne.

28 / 38

4. OPSUMMERING OG ANBEFALINGER

I dette afsnit er der foretaget en opsummering. Der sammenlignes med 2 tidligere

udførte erfaringsopsamlinger, og konklusionen på det samlede arbejde beskrives i

anbefalingerne til revidering af faktaark, som bl.a. skal anvendes i forbindelse med

kortlægning og planlægning af undersøgelser på lokaliteter, hvor der har været auto-

værksted.

4.1. Opsummering

Det samlede datagrundlag for erfaringsopsamlingen på autoværksteder udgøres af:

1.146 undersøgte lokaliteter med autoværksteder alene eller sammen med

andre brancher i regionernes databaser.

110 undersøgte lokaliteter med autoværksted alene – uden andre betydende

brancher.

85 lokaliteter med autoværksteder alene, undersøgelse foretaget af regionen,

med tilhørende afgørelse om V2-kortlægning og veldokumenteret undersø-

gelsesrapport. Nedenstående data stammer fra disse 85 lokaliteter og indgår i

nærværende erfaringsopsamling:

o 470 undersøgte kilder

o 1.055 undersøgelsespunkter

o 4.574 udtagne jord-, vand- og poreluftsprøver (kan bestå af flere må-

lepunkter, som dog henføres til samme undersøgte forureningskilde)

se afsnit 2.2

o 4.221 analyserede stofgrupper i jord

o 458 analyserede stofgrupper i vand

o 1.676 analyserede stofgrupper i poreluft

4.1.1 Antal lokaliteter og afgørelser

Det har været muligt at finde tilstrækkelig mange lokaliteter til denne erfaringsopsam-

ling, i alt 85, hvor autoværksted er eneste branche på lokaliteten, til at sikre et solidt

datagrundlag. På disse lokaliteter foreligger der afgørelse om kortlægning samt en

veldokumenteret undersøgelse i det indhentede materiale fra regionerne.

2/3 af de 85 lokaliteter med autoværksteder, i alt 57, er kortlagt på V2 efter den indle-

dende undersøgelse. Regionerne vil herefter gennemføre en videre offentlig indsats

på 32 af disse kortlagte lokaliteter. På 25 af de V2-kortlagte lokaliteter er der ikke plan-

lagt yderligere offentlig indsats. På 9 lokaliteter vil den offentlige indsats være i forhold

til grundvandsrisikoen, mens den resterende indsats hovedsagelig vil blive foretaget

på grund af kontaktrisikoen.

29 / 38

4.1.2 Kilder og undersøgelsespunkter

Det gennemsnitlige antal kilder, som undersøges i de udvalgte undersøgelser, er vist i

Tabel 4.1. Af tabellen fremgår, at der gennemsnitligt undersøges en kilde mere på de

ejendomme, som kortlægges på V2, i forhold til det totale antal undersøgte lokaliteter.

Tabel 4.1 Gennemsnitlige antal kilder på undersøgte lokaliteter med autoværksteder.

Undersøgte lokaliteter Kilder undersøgt, gennemsnit

Autoværksteder – alle 85 lokaliteter Ca. 5 kilder

Autoværksteder – V2-kortlagte 57 lokaliteter Ca. 6 kilder

De hyppigst undersøgte kilder på lokaliteter med autoværksteder er:

Udendørs oplag

Diffus forurening af overfladejord (ikke egentligt oplag)


Indendørs produktions- og kemikalierum (typiske værkstedsaktiviteter)


Der er i alt 1.055 undersøgelsespunkter på de 85 undersøgte lokaliteter med auto-

værksted. På lokaliteter med autoværksted er omfanget af undersøgelsespunkter i

undersøgelserne typisk:

1–9 overfladeprøver

1–9 boringer

1–6 samle-poreluft-målepunkter samt 1 udereference.

Der er generelt udført mange overfladeprøver, f.eks. er 225 af de 308 undersøgelses-

punkter, som er udført ved udendørs oplag, udtaget som overfladeprøver (73 %). Bil-

ledet er det samme ved undersøgelse af diffus overfladeforurening, hvor 128 ud af

145 udførte undersøgelsespunkter er overfladeprøver (88 %).

4.1.3 Stofgrupper i forhold til kilder og forureningsniveauer

Der er i alt foretaget 6.355 analyser på prøver udtaget i de 3 medier; jord, vand og luft.

Totalkulbrinter

Erfaringsopsamlingen har vist, at der samlet set oftest konstateres totalkulbrinter. Det-

te gælder for alle 3 medier.

Analyser for totalkulbrinter udføres oftest ved udendørs oplag og diffus forurening af

overfladejord ved udtagning af jordprøver - svarende til 2 ud af 3 analyser for totalkul-

brinter udført på lokaliteter med autoværksteder. Det er også ved disse kilder, at der

30 / 38

konstateres flest analyser, som overskrider kortlægningskriterierne. Der påvises ind-

hold af totalkulbrinter over kortlægningskriterierne på 51 af de 85 undersøgte lokalite-

ter.

Der udtages flest vandprøver ved olie- og benzinudskillere, utætte kloakker, udendørs

oplag og nedgravede tanke, som analyseres for totalkulbrinter.

For hver fjerde analyse for totalkulbrinter konstateres der indhold over grundvandskva-

litetskriterierne heraf halvdelen på et niveau, der er 10 gange mere end kriteriet. Ana-

lyserne fordeler sig på 20 af de 63 lokaliteter, hvor der er analyseret for totalkulbrinter i

en vandprøve.

De kilder, hvor der oftest analyseres for totalkulbrinter i poreluften, er indendørs pro-

duktionslokaler og utætte kloakker.

I 27 % af analyserne konstateres der overskridelser af afdampningskriterierne for to-

talkulbrinter, som fordeler sig på 44 af de 59 lokaliteter, hvor der er udtaget porelufts-

målinger.

Det vurderes derfor, at det fortsat er vigtigt, at der analyseres for olie i jord, vand og

luft på autoværksteder.

PAH og metaller

Påvisningsprocenten for PAH og metaller i jord er hhv. 1 og 2 %, og der konstateres

indhold over kortlægningskriterierne af PAH og/eller metaller i jorden på ca. 10 % af

lokaliteterne.

Det er ved udendørs oplag og diffus forurening af overfladejord, at der udføres flest

analyser for PAH’er og metaller. Det er også ved disse kilder, at der konstateres flest

analyser, som overskrider kortlægningskriterierne. For PAH’er og metaller konstateres

der indhold over kortlægningskriterierne i jord på 9 af de i alt 85 undersøgte lokaliteter,

hvor der er udtaget jordprøver til analyse på 84 af dem.

Disse tal viser, at det kræver mange undersøgelser at finde de 10 % af lokaliteterne,

som har indhold af metaller og/eller PAH over kortlægningskriterierne. Det anbefales,

derfor, at PAH-analyser ikke medtages i undersøgelserne, og metalanalyser kun med-

tages, såfremt der er en konkret mistanke om forurening hermed.

BTEX

Der udtages flest vandprøver ved olie- og benzinudskillere, utætte kloakker, udendørs

oplag og nedgravede tanke, som analyseres for BTEX. Ud af de i alt 148 analyser for

BTEX, er der kun en enkelt vandanalyse, som viser indhold over grundvandskvalitets-

kriteriet. Indholdet ligger på mere end 10 gange grundvandskvalitetskriteriet, og prø-

ven er udtaget ved en olie- og benzinudskiller.

31 / 38

De kilder, hvor der udføres flest poreluftsanalyser for BTEX, er utætte kloaker, smøre-

grave og indendørs produktionslokaler. I 40 % af analyserne konstateres overskridel-

ser af afdampningskriterierne for BTEX, som fordeler sig på 44 af de 59 lokaliteter,

hvor der er udtaget poreluftsmålinger. Størstedelen af analyserne med benzen over

afdampningskriteriet ligger under en faktor 100 i forhold til kriteriet.

Erfaringer viser, at bl.a. benzen, som er en del af BTEX’erne, kan forekomme i bag-

grundsniveauer, der kan stamme fra forskellige kilder såsom trafik, industri mv. med

indhold i udeluften på omkring 2-6 µg/m3, svarende til 15-46 gange afdampningskrite-

riet ved en årsmiddelværdi ved en trafikeret vej /8/. Da der på grund af skiftende at-

mosfærisk tryk (højtryk og lavtryk) forventes at være en vis udveksling mellem udeluf-

ten og poreluften i de øverste jordlag, antages baggrundsniveauet for benzen at være

på niveau med det, der måles i udeluften.

Sammenholdes dette med den forholdsvis lave påvisningsprocent i vandprøverne, bør

det på baggrund af en konkret vurdering på lokaliteten overvejes, hvorvidt eller hvor-

når BTEX skal indgå i undersøgelsesprogrammet for autoværksteder.

Chlorerede opløsningsmidler

I det samlede datagrundlag for autoværksteder på tværs af lokaliteterne er påvis-

ningsprocenten for chlorerede opløsningsmidler i vand er på 4 % og i poreluften på

6 %.

Der er ikke umiddelbart noget mønster i, ved hvilken kilde der udtages vandprøver til

analyse for chlorerede opløsningsmidler. Det fordeler sig mellem indendørs produkti-

onslokaler, nedgravede tanke, olie- og benzinudskillere, udendørs oplag og utætte

kloakker. I 5 ud af de 118 analyser for chlorerede opløsningsmidler, konstateres der

indhold over grundvandskvalitetskriteriet. Alle disse analyser ligger på mindre end 10

gange grundvandskvalitetskriteriet. 4 af prøverne er udtaget ved nedgravede tanke,

og den sidste er udtaget ved indendørs produktionslokale. Det drejer sig om 3 ud af

de 51 lokaliteter, hvor der er udtaget en vandprøve til analyse for chlorerede opløs-

ningsmidler

Poreluftsmålingerne, som analyseres for chlorerede opløsningsmidler, udtages oftest

ved indendørs produktionslokaler, smøregrave og utætte kloaker og afløb. 28 af de

490 poreluftsmålinger, der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler, viser indhold

over afdampningskriterierne.

De 28 analyser er udtaget på 13 lokaliteter, hvor der er konstateret indhold i luftprøver

over afdampningskriterierne for chlorerede opløsningsmidler. Indholdet i analyserne

på 12 af lokaliteterne er i kategorien ”mellemhøj”, svarende til 1-100 gange afdamp-

ningskriteriet. En enkelt analyse ligger på et niveau på mere end 100 gange afdamp-

ningskriterierne.

32 / 38

Region Sjælland og Region Nordjylland har begge gennemført en erfaringsopsamling

på autoværksteder /1/. Begge erfaringsopsamlinger indikerer, at chlorerede opløs-

ningsmidler ikke udgør en stor forureningsrisiko, hvilket understøttes af resultaterne

fra databehandlingen i dette projekt.

Det vurderes derfor, at det kan undlades at analysere for chlorerede opløsningsmidler,

medmindre der er historiske oplysninger om anvendelse eller håndtering af chlorerede

opløsningsmidler.

4.2. Anbefaling til revidering af faktaark

For alle kilder, som er nævnt i faktaark for autoværksteder, er der i Tabel 4.2 anført, hvor ofte der er påvist forurening i de 3 medier i forhold til, hvor ofte der er undersøgt ved kilderne.

Som det fremgår af tabellen, er datagrundlaget for at vurdere de enkelte kildetyper

forskelligt. F.eks. er der foretaget analyser 1.030 gange ved diffus forurening af over-

fladejord, mens der er udtaget 16 jordprøver ved kilden, udsugning og luftafkast.

Påvisningsprocenten i de analyser, som er udført på jordprøver udtaget ved de gen-

nemførte V2-undersøgelser på autoværksteder, ligger mellem 0 og 13 %. Antallet af

jordanalyser, der er udført ved de enkelte kildetyper, varierer fra -0 til 1991. Tilsvaren-

de er påvisningsprocenten i vandprøver 0-17 %, med et antal analyser pr. kildetype på

0-85. Påvisningsprocenten i luftprøver er 14-50 %, men typisk 30-40 %, med et antal

analyser pr. kildetype på 0-547.

Påvisningsprocenten i jordprøverne viser som nævnt ovenfor, at der udtages mange

jordprøver, hvor der kun konstateres få indhold over kortlægningskriterierne. I lidt me-

re end hver tiende analyse konstateres indhold over kortlægningskriterierne.

I Figur 3.7 fremgår det dog, at der på 51 ud af 84 autoværksteder, hvor der er udtaget

jordprøver, konstateres der indhold af bl.a. totalkulbrinter i jorden over kortlægningskri-

teriet. Heraf ligger ca. hver tredje på et niveau på mere end 10 gange kortlægningskri-

teriet.

Det tyder således på, at selv om der udtages mange jordprøver, hvor der ikke konsta-

teres indhold over kortlægningskriterierne, er forurening i jord med totalkulbrinter år-

sag til en vis andel af kortlægninger på V2 på lokaliteter med autoværksteder.

33 / 38

Tabel 4.2 Kilder fra faktaark for autoværksteder /7/ samt branchebeskrivelsen /6/. Påvist forurening over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier fordelt på kilder(påvisningsprocent*). Gråt tomt felt er ensbetydende med, at der ingen prøver er udtaget ved kilden. I parentes er angivet, hvor mange analyser det drejer sig om.

Autoværksted (85 lok.) Påvisning over Miljøstyrelsens kriterier

%

(analyser med overskridelse/total analyser)

Kilder Jord Vand Luft

Diffus forurening af overfladejord 3 %

(36/1030)

0 %

(0/3)

33 %

(1/3)

Fritstående olie- og kemikalietanke - med

tilhørende rørføringer

6 %

(8/141)

15 %

(4/26)

30 %

(6/20)

Indendørs oplag af olie, kemikalier og

andet affald

0 %

(0/60)

8 %

(1/13)

23 %

(37/158)

Indendørs plads for affedtning af metal-

emner

0 %

(0/3)

50 %

(3/6)

Indendørs produktionslokaler og kemika-

lierum

2 %

(2/105)

11 %

(6/56)

22 %

(120/547)

Indendørs råvarelager, blanderum, rense-

rum

0 %

(0/20)

9 %

(1/11)

28 %

(29/103)

Nedgravede olie- og kemikalietanke - med

tilhørende rørføringer

4 %

(6/158)

14 %

(10/73)

14 %

(3/21)

Olie- og benzinudskiller samt sandfang 6 %

(8/132)

9 %

(8/85)

20 %

(11/54)

Smøregrave 3 %

(1/36)

17 %

(1/6)

25 %

(53/214)

Udendørs oplag af olie, kemikalier og

andet affald

5 %

(100/1991)

7 %

(5/71)

29 %

(30/105)

Udendørs værksted for aktivitet 3 %

(8/312)

0 %

(0/29)

29 %

(17/58)

Udsugning, luftafkast 13 %

(2/16)

0 %

(0/4)

Utætte kloakker og gulvafløb 10 %

(10/99)

10 %

(6/62)

26 %

(94/365)

Vaskeplads 3 %

(4/118)

11 %

(2/19)

32 %

(7/22)


overskrider Miljøstyrelsens kriterier, i forhold til det totale antal gange en stofgruppe er analyseret.

34 / 38

Ifølge Tabel 4.2 ser det ud til, at uanset typen af kilder er der meget ofte ca. 20-30 %

af de udførte poreluftanalyser, som viser indhold over afdampningskriterierne. Det

tyder derfor på, at udtagning af poreluftsanalyser vil være forholdsvis effektivt til at

påvise forurening ved de fleste af de kilder, der er udpeget på lokaliteter med auto-

værksteder. Til sammenligning viser Figur 3.11, at det f.eks. for totalkulbrinter og

BTEX gælder, at der på 44 af de 51 lokaliteter, hvor der er udtaget poreluftsanalyser,

konstateres indhold i poreluften over afdampningskriterierne.

I Tabel 4.3 fremgår, hvilke stofgrupper der anbefales undersøgt i faktaarket for auto-

værkstederne, samt hvilke påviste stofgrupper der er i forbindelse med denne erfa-

ringsopsamling.

Tabel 4.3 Anbefaling til undersøgelse af stofgrupper fra branchebeskrivelser/faktaark for autoværksteder. /6, 7/. Påvisningsprocent for de udvalgte stofgrupper over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier (påvisningspro-cent*). Et gråt tomt felt i kolonnerne for påvisning betyder, at der ikke er data til at vurdere dette. OBS. I parentes er angivet, på hvor mange lokaliteter stofferne er undersøgt i forhold til, hvor mange lokaliteter der er undersøgt.

Autoværksted (85 lok.) Faktaark/

Branchebeskrivelse

/6,7/

Påvisning over Miljøstyrelsens

kriterier

%

(OBS Lokaliteter hvor der er

påvist indhold over kriteri-

et/lokaliteter, hvor der er un-

dersøgt)

Jord Vand Luft Jord Vand Luft

Andre opløsningsmidler X X

BTEX X X X 1 %

(1/63)

40 %

(44/59)

Chlorerede opløsningsmidler X X 4 %

(3/51)

6 %

(13/48)

Totalkulbrinter (olieprodukter) X X X 11 %

(51/84)

23 %

(20/63)

27 %

(44/59)

PAH’er x 1 %

(9/84)

Metaller X 2 %

(9/84)

*Påvisningsprocent: Antal analyserede stofgrupper, der indeholder et eller flere enkeltstoffer - som overskri-

der Miljøstyrelsens kriterier - i forhold til det totale antal analyserede stofgrupper.

35 / 38

Det anbefales, at der undersøges for totalkulbrinter og evt. metaller. Der bør undersø-

ges for opløsningsmidler, hvis der er en konkret viden om anvendelse disse. Dette kan

være chlorerede opløsningsmidler, glykoler og lignende. Endelig vurderes det ikke

relevant at analysere jordprøver for PAH’er på lokaliteter med autoværksteder.

For de øvrige stofgrupper er datagrundlaget vurderet at være for spinkelt til at kunne

foretage en tilsvarende beregning af påvisningsprocenterne. For stoffer, hvor der ikke

er angivet påvisningsprocent i Tabel 4.3, er det således ikke muligt at vurdere de an-

befalinger, der er i eksisterende faktaark og branchebeskrivelser. Blot kan det konsta-

teres, at analyserne i de respektive medier ikke er de mest brugte i de indledende (V2)

undersøgelser på trods af anbefalingerne. Det drejer sig om ”andre opløsningsmidler”

i vand og luft samt ”BTEX” i jord.

I Tabel 4.4 er det opsummeret, hvorledes kommende V2-undersøgelser kan tilrette-

lægges ud fra erfaringerne fra nærværende erfaringsopsamlingsprojekt samt de gene-

relle retningslinjer for indledende V2-undersøgelser. Der er udkast til undersøgelses-

grundlag svarende til indledende undersøgelser og ikke nødvendigvis til videregående

eller afgrænsende undersøgelser.

36 / 38

Tabel 4.4 Forslag til undersøgelsespunkter, prøver og stofgrupper for kilder undersøgt i forbindelse med autoværksteder.

Kilde Type af undersøgel-

sespunkt

Medie Stofgruppe

Olie- og benzinudskiller Boringer Jord

Vand

Totalkulbrinter

BTEX

Utætte kloaker Poreluftsmålinger Luft Totalkulbrinter

BTEX

Indendørs oplag Poreluftsmålinger Luft Totalkulbrinter

BTEX

Indendørs produktionslokaler

og råvarelager

Boringer

Poreluftsmålinger

Vand

Luft

Totalkulbrinter

BTEX

Fritstående tanke Boringer Vand Totalkulbrinter

Nedgravede tanke Boringer Vand Totalkulbrinter

Udendørs oplag Overfladeprøver Jord

Totalkulbrinter

(Metaller)

Diffus forurening af overflade-

jord

Overfladeprøver Jord Totalkulbrinter

(Metaller)

Der er i Tabel 4.4 ikke taget stilling til indendørs plads for affedtning af metalemner og

udsugning/luftafkast, da datagrundlaget til vurdering af mulige undersøgelsespunkter

ved disse to punktkilder ikke er tilstrækkeligt, jf. Tabel 4.2.

Erfaringsopsamlingen giver ikke grundlag for at vurdere anbefalinger til undersøgelse

af udendørs værksteder, såsom værkstedsaktiviteter på ubefæstede arealer. Såfremt,

der i den historiske redegørelse er konkrete oplysninger herom, bør kilden indgå i

undersøgelsesgrundlaget. Derudover er der ikke medtaget smøregrave i Tabel 4.4, da

der sjældent konstateres forurening herved. Undersøgelse af smøregrave kan medta-

ges såfremt, der er afløb, synlige revner eller andre tegn på forurening, f.eks. spild.

Af tabellen fremgår det, at chlorerede opløsningsmidler ikke indgår som en del af de

foreslåede stofgrupper, men de kan som tidligere nævnt medtages, såfremt der er

konkrete oplysninger om håndtering af disse stoffer i den historiske redegørelse.

37 / 38

Ligeledes er metaller angivet i parentes, da det bør overvejes, om denne stofgruppe

skal være en del af undersøgelsesgrundlaget. Dette afhænger bl.a. af regionernes

håndtering af rådgivningsintervallet, som ligger mellem kortlægningskriterierne og

jordkvalitetskriterierne.

På baggrund af ovenstående opsummering og anbefalinger er der foretaget en revide-

ring af faktaark.

38 / 38

5. REFERENCER

/1/ Videncenter for Jordforurening V2-undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og

-årsager samt branchegennemgang - Arbejdsrapport Maj 2012. Rapporten kan

rekvireres hos Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer.

/2/ Videncenter for Jordforurening V2-undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og

-årsager samt branchegennemgang - Resumerapport Maj 2012. Rapporten kan

rekvireres hos Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer.

/3/ Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer: Erfaringsopsamling på V2-

undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og –årsager. Trykkerier. September

2015.


undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og –årsager. Smedeværksteder. Sep-

tember 2015.


undersøgelser. Kortlægningshyppigheder og –årsager. Plastvirksomheder. Sep-

tember 2015.

/6/ Branchebeskrivelse for autoværksteder. Teknik og Administration. Nr. 4. 1997.

/7/ Videncenter for Jordforurening. Faktaark for autoværksteder.

http://www.jordforurening.info/brancher.php.

/8/ Videncenter for Jordforurening. Prioriteringsniveauer for indeklimasager på

kortlagte ejendomme, Teknik og Administration, Nr. 2, 2010.

/9/ Miljøstyrelsen. Vejledning til brug ved regionernes indberetning af elektroniske

data til Miljøstyrelsens via DKjord. November 2011.

Bilag 1


FORUDSÆTNINGER OG DATAGRUNDLAG FOR

Autoværksteder

Smedeværksteder

Trykkerier

Plastvirksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 INDLEDNING ........................................................................................................................................ 4

2 DIGITALE DATA .................................................................................................................................... 4

2.1 INDDELING AF BRANCHER .......................................................................................................................... 4

2.2 INDDELING AF STOFFER ............................................................................................................................. 5

2.3 ØVRIGE ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER ................................................................................................. 5

2.4 RESULTATER PÅ BAGGRUND AF ELEKTRONISK INDHENTEDE DATA ....................................................................... 6

3 BRANCHEGENNEMGANG ..................................................................................................................... 8

3.1 METODE OG VÆRKTØJER .......................................................................................................................... 8

3.2 INDDELING I FORURENINGSNIVEAUER .......................................................................................................... 9

3.3 DEFINITION PÅ KILDER .............................................................................................................................. 9

3.4 ØVRIGE ANTAGELSER I FORBINDELSE MED BRANCHEGENNEMGANGEN .............................................................. 10

3.5 DATAGRUNDLAG FOR BRANCHEGENNEMGANGEN ........................................................................................ 10

4 ERFARINGSOPSAMLINGER UDFØRT AF REGIONERNE ........................................................................ 12

5 REFERENCER ...................................................................................................................................... 14

1 INDLEDNING

Dette bilag beskriver en del af de forudsætninger og datagrundlag, der ligger forud for de erfa-

ringsopsamlinger, der er foretaget på de fire brancher; autoværksteder, trykkerier, smedeværkste-

der og plastvirksomheder. For yderligere oplysninger henvises til projektets arbejdsrapport og re-

sumerapport fra 2012.

I projektet er der indhentet digitale data fra regionernes databaser (JAR og GeoEnviron) samt data

fra afrapporteringen af indledende forureningsundersøgelser udført af regionerne for udvalgte

brancher. Dette bilag beskriver metoderne til indsamling og behandling af data samt det endelige

datagrundlag, som ligger til grund for denne erfaringsopsamling.

Afsnit 2 i dette bilag beskriver indhentning af de digitale data, datagrundlaget samt de metoder og

værktøjer, der er anvendt.

I Afsnit 3 beskrives kort de resultater, som indhentning af de digitale data har givet samt, hvad det

har betydet i forhold til den efterfølgende udvælgelse af brancher, og hvor der blev indhentet af-

rapporteringer til en mere detaljeret gennemgang. Endvidere beskrives forudsætninger, antagelser

mv., der har ført til et tilstrækkeligt datagrundlag, hvorpå erfaringsopsamlingen er gennemført.

2 DIGITALE DATA

Der er indhentet oplysninger om alle lokaliteter i regionernes databaser, hvor der er gennemført en

indledende undersøgelse. Der er taget udgangspunkt i de undersøgelser, som er udført af regio-

nerne efter den 1. januar 2007, hvor opgaven overgik til regionerne, da det forventes, at disse er

gennemført så ensartet som muligt. Der er indsamlet digitale data til og med 2010, hvor den første

del af erfaringsopsamlingen blev gennemført.

2.2 Metode og værktøjer

Alle de digitale data er samlet i en projektdatabase, som er bygget op i Access og kan anvendes

fremover efter afslutning af dette projekt. Arbejdet med at samle data og opbygningen af databa-

sen er nærmere beskrevet i notatet ”Behandling af modtagne data” af 6. april 2011, som vedlagt i

bilag 2 til erfaringsopsamlingen. Efter at alle data er samlet i projektdatabasen ligger der et data-

grundlag på 2.444 lokaliteter, som er nogenlunde ligeligt fordelt på de fem regioner.

2.1 Inddeling af brancher

Branchelisterne i regionernes databaser indeholder op til 1.100 koder. Udtrækkene fra regionerne

gav i alt 385 forskellige brancher. Det har derfor været nødvendigt med en gruppering af bran-

cherne for at simplificere og muliggøre sammenligningen. Grupperingen er sket ved hjælp af ap-

pendiks 2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 8 fra 2000 ”Kortlægning af forurenede arealer”/7/. I Miljø-

styrelsens vejledning ligger der en inddeling af brancherne i 17 forskellige aktivitetstyper, som hver

er inddelt i et eller to niveauer. Grupperingen af de 385 forskellige brancher resulterede i alt 63

forskellige branchegrupper, som er taget med i den videre databehandling. Disse fremgår af kode-

listen, som ligger i projektdatabasen.

Branchen ”Forbrugeranlæg for olie- og benzinprodukter” er som udgangspunkt ikke medtaget i

ovenstående gruppering, da det blev vurderet, at denne type også vil være tilknyttet som en aktivi-

tet til en egentlig branche. Figur 2.1 viser de brancher, hvor aktiviteten "Benzin og olie, aktiviteter

vedr.", "Benzin og olie, erhvervsmæssig brug af" og "Benzin og olie, erhvervsmæssigt oplag af" er

tilknyttet som aktivitet og hyppigheden herfor. Figuren viser dog kun de brancher, hvor førnævnte

aktiviteter er tilknyttet mere end én gang for at vise tendensen. Autoreparation er den branche,

hvor forbrugeranlæg oftest er tilknyttet som en aktivitet. Det vil sige, at disse lokaliteter indgår i da-

tabehandlingen under branchen, autoreparation, og vil dermed ikke behandles dobbelt ved også

at medtage aktiviteten, forbrugeranlæg.

Figur 2.1 Forbrugeranlæg tilknyttet som aktivitet til en branche

I forbindelse med grupperingen har det været nødvendigt at oprette en kategori, ”Anden branche”.

Denne har som udgangspunkt indeholdt ikke-forurenende brancher, men der kan have været til-

knyttet en forurenende aktivitet eller brancher som ikke kunne grupperes efter Miljøstyrelsens liste

/7/ (f.eks. autolakererier).

Der blev endvidere oprettet en kategori, ”Ikke egentlig branche”, da dataudtrækkene fra regioner-

ne også indeholder en del anvendelsestyper såsom parcelhus, kontor/erhverv, supermarkeder,

rekreative arealer o. lign. Det blev derfor forudsat, at såfremt, der kan have været potentielle kilder

tilknyttet hertil, vil de fremgå under aktiviteter.

2.2 Inddeling af stoffer

Det har endvidere været nødvendigt med en inddeling af de specifikke stoffer i stofgrupper. Data-

udtrækkene fra regionen gav i alt 209 forskellige registreringer af enkeltkomponenter. Disse er

inddelt i 12 stofgrupper:

Andre opløsningsmidler Cyanider Phenoler

Arsen Olie (total kulbrinter) Tungmetaller

BTEX PAH'er Andet

Chlorerede opløs-ningsmidler

Pesticider

Fordelingen af enkeltkomponenterne i ovenstående stofgrupper er indbygget som en kodeliste i

projektdatabasen.

2.3 Øvrige antagelser og forudsætninger

De digitale data anvendes bl.a. til vurdering af, hvilken afgørelse den indledende undersøgelse

førte til (kortlagt eller udgået af kortlægning). Det blev vurderet, at ved at trække data med afgø-

relser (sagsforløb/-trin) ud, som er truffet inden 100 dage efter afslutningen af undersøgelsen, vil

der være stor sandsynlighed for, at afgørelsen er afgjort på grund af den gennemførte undersø-

gelse.

Dette har medført, at der i alt kunne trækkes digitale data ud vedrørende ca. 1.500 lokaliteter, hvor

der var truffet en afgørelse om kortlægning inden for 100 dage efter afslutning af regionens under-

søgelse.

Der er foretaget en mindre analyse af, hvilke former for undersøgelser, der indgår i de 1.500 un-

dersøgelser af lokaliteter, hvor der er trukket digitale data vedrørende den afsluttende afgørelse.

Dette er foretaget på de data fra regionernes database, hvor det tydeligt fremgår, hvilken type un-

dersøgelse, som regionen har gennemført. Denne oplysning er kun mulig at trække fra de regio-

ner, som har leveret data fra JAR. Analysen viste, at ca. halvdelen af dataene stammer fra regio-

nernes boligundersøgelser (1-års undersøgelser).

2.4 Resultater på baggrund af elektronisk indhentede data

De indhentede digitale data giver indikationer på, hvilke afgørelser, der træffes i regionerne på

baggrund af de gennemførte indledende undersøgelser. Denne erfaringsopsamling har inddelt af-

gørelserne i varsling af kortlægning på V2 og endelig kortlægning på V2, udgået af kortlægningen

og øvrige afgørelser (bl.a. kortlægninger på V1 og justeringer af kortlægninger). Figur 2.2 viser

fordelingen af afgørelser på de 1.500 lokaliteter, der er udtrukket på baggrund af beskrivelsen i af-

snit 2.3. Figuren viser, at ud fra regionernes digitale data, er der en tendens til, at ca. halvdelen af

lokaliteterne udgår af kortlægning i henhold til jordforureningsloven efter gennemførelse af en ind-

ledende forureningsundersøgelse.

Figur 2.2 Fordelingen af de 1.500 afgørelser truffet på baggrund af regionernes indledende undersøgelser fra 2007-2010

Det har i forbindelse med bearbejdning af de digitale data været et ønske om at opnå et billede af,

hvorvidt lokaliteter med visse brancher har større tendens til at blive kortlagt på V2. Denne analy-

se er gennemført for de brancher, hvor der er foretaget mere end 25 undersøgelser for at sikre et

tilstrækkeligt datagrundlag. I Figur 2.3 er vist, hvorvidt en lokalitet med den pågældende branche

udgår af kortlægningen eller kortlægges som forurenet på V2.

Figur 2.3 Procentvis fordeling af kortlagte lokaliteter og lokaliteter, der er udtaget af kortlægningen, opgjort

for brancher, som indgår i mere end 25 undersøgelser. Branchen forekommer alene eller sammen med andre brancher i undersøgelsen. Datagrundlaget udgøres af de 1.500 undersøgelser, hvor der er truffet en afgørel-se på lokaliteterne

Figur 2.3 viser fordelingen lokaliteter der kortlægges og lokaliteter der udtages af kortlægning, for

de lokaliteter, hvor de enkelte brancher har været på. Figuren viser de faktiske forhold, hvor der

ofte er flere brancher på en lokalitet. En analyse af de data, der er indsamlet i projektdatabasen

viser, at ca. hver tredje benzin- og oliedepot forekommer som eneste branche og ca. hvert femte

autoværksted forekommer som eneste branche på den undersøgte lokalitet. I den anden ende lig-

ger en branche som f.eks. smedeværksteder. Det skal dog bemærkes, at branchebetegnelsen for

samme virksomhed kan figurer forskelligt i regionernes databaser, f.eks. hvornår er der tale om et

stort smedeværksted og hvornår karakteriseres en virksomhed som et maskinværksted.

I gennemsnit forekommer en specifik branche, som eneste branche på en lokalitet i forbindelse

med ca. hver fjerde undersøgelse.

Til vurdering af, hvorvidt det er muligt at sige noget som kortlægningshyppigheden på de under-

søgte brancher til trods for at de ikke er eneste branche på en lokalitet, er der foretaget en analyse

af kortlægningshyppigheden på de lokaliteter, hvor der kun har været én branche. Resultatet heraf

er, at en branche som f.eks. autoværksteder viser en tendens til kortlægning uanset om det er

eneste branche eller en af flere brancher. Det samme gælder for benzin- og oliedepoter, industri-

lakering og renserier.

For brancherne jern- og metalskrot, trykkerier og trævareindustri er tendensen mht. afgørelse om

kortlægning ikke entydig på de lokaliteter, hvor de forekommer som eneste branche og hvor de fo-

rekommer sammen med flere brancher. Det kan tyde på, at på de lokaliteter, hvor der også er an-

dre brancher på lokaliteterne, kan afgørelserne efter en indledende undersøgelse i højere grad

være styret af de øvrige brancher på lokaliteten.

De indsamlede digitale data viser, at det er sandsynligt, at der oftest konstateres olie, tungmetal-

ler, benzin, PAH’er, BTEX og chlorerede opløsningsmidler, som udgør kortlægningsgrundlaget for

de V2-kortlagte lokaliteter efter regionernes indledende undersøgelser.

3 BRANCHEGENNEMGANG

Der er i dette projekt udvalgt fire brancher, hvor der på baggrund af de digitale data blev vurderet,

at der skulle gennemføres en mere tilbundsgående erfaringsopsamling. Det drejer sig om neden-

stående brancher, hvor det kort er angivet baggrunden for at de blev udvalgt.

Autoværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for bl.a. at få afklaret kortlæg-

ningshyppighed og –årsag, da der fortsat er mange lokaliteter med autoværksteder kortlagt på V1,

hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede undersø-

gelser af lokaliteter med autoværksteds-virksomhed og dermed er et solidt datagrundlag til nær-

værende erfaringsopsamling.

Trykkerier er en branche, der er kortlagt og undersøgt ud fra forskellige kriterier, som sandsynlig-

vis har varieret gennem tiden og været forskellig i de tidligere amter og nuværende regioner. Tryk-

keribranchen er bl.a. kendetegnet ved, at der er flere former for trykkerityper, som hver har an-

vendt forskellige processer. Der er nogle trykkerity-per, som har haft mere forurenende aktiviteter

end andre. Det kan f.eks. være højtryk, hvor der bl.a. fremstilles blytypesats til bogtryk, eller dyb-

tryk, hvor der anvendes toluen og chlorerede opløsningsmidler som fortynder og til rengøring af

valser.

Smedeværksteder er en udbredt branche, og regionerne har behov for bl.a. at få afklaret kortlæg-

ningshyppighed og –årsag, da der fortsat er mange lokaliteter med smedeværksteder kortlagt på

V1, hvor der endnu ikke er foretaget en undersøgelse. Der foreligger allerede flere hundrede un-

dersøgelser af lokaliteter med smedeværk-steder og dermed er et solidt datagrundlag til nærvæ-

rende erfaringsopsamling.

Plastvirksomheder: Der har været et generelt ønske om at få mere information om denne branche.

3.1 Metode og værktøjer

Kriterierne for at undersøgelserne kunne anvendes i erfaringsopsamlingerne har været:

Indledende forureningsundersøgelser, som er udført i perioden 2007 – 2011. For bran-

cherne smedeværksteder og trykkerier er der også medtaget indledende forureningsun-

dersøgelser, som er udført i perioden 2011-2014

Alle regioner skal så vidt muligt have undersøgt branchen i perioden

Èn branche pr. undersøgelse – øvrige brancher skal være ubetydelige i forhold til forure-

ning (f.eks. VVS-installatør)

Der skal være taget stilling til offentlig indsats på de V2-kortlagte lokaliteter

Der skal foreligge oplysninger om undersøgte forureningskilder, medier, undersøgte og

konstaterede stoffer

Ved gennemgang af undersøgelsesrapporter/afgørelser er der foretaget en systematisk opsamling

af data i projektdatabasen, der gør det muligt at sammenstille resultaterne ved den efterfølgende

bearbejdning.

Intentionen har været at benytte en simpel formular med felter, svarende til de oplysninger, der

skulle anvendes i forbindelse med den efterfølgende bearbejdning. Felterne har i videst mulig om-

fang været afkrydsningsfelter og valglister, så det er muligt at foretage en så ensartet sammenlig-

ning som muligt. Derudover er alle de indtastede oplysninger fra den detaljerede gennemgang

blevet kombineret med de digitale udtræk fra regionernes database.

Ved gennemgangen af rapporterne og de fremsendte afgørelser har der især været fokus på:

Kortlægningsstatus efter undersøgelserne.

Tildelt offentlig indsats (grundvand/arealanvendelse) eller ej på de lokaliteter, som kort-

lægges i henhold til jordforureningsloven.

Grundlag for undersøgelsen (grundvand og/eller bolig)

Driftsperiode og størrelse samt trykkeritype for trykkerierne

Undersøgte forureningskilder.

Undersøgelsespunkter (boringer, poreluft mv.).

Udtagne prøver (jord, vand, poreluft).

Analyserede stofgrupper (olieprodukter, opløsningsmidler, chlorerede opløsningsmidler,

tungmetaller mv.).

Koncentrationen af enkeltstoffer over Miljøstyrelsens kvalitetskriterier.

3.2 Inddeling i forureningsniveauer

Der er indtastet koncentrationer for de enkeltstoffer, hvor analyser overskrider Miljøstyrelsens kva-

litetskriterier for jord, vand og luft. Ud fra disse overskridelser af enkeltkomponenterne, er de tilhø-

rende stofgrupper kategoriseret som et lavt, mellem og højt forureningsniveau Tabel 3.1. Det er

dén enkeltkomponent med den højeste overskridelse, der er afgørende for fordelingen af stof-

gruppen inden for de 3 niveauer. Det vil f.eks. sige, at hvis der konstateres indhold af benzen og

toluen på hhv. et højt og et mellem forureningsniveau, vil det samlede forureningsniveau for stof-

gruppen, BTEX, blive angivet som højt.

Tabel 3.1 Forureningsniveauer for stofgrupper

Lav Mellem Høj

Jord Stofgruppe < kortlægningskri-

teriet

Kortlægningskriteriet < stof-

gruppe < 10 x kortlægnings-

kriteriet

Stofgruppe > 10 x kortlæg-

ningskriteriet

Vand Stofgruppe < grundvandskva-

litetskriteriet

Grundvandskvalitetskriteriet <

stofgruppe < 10 x grund-


Stofgruppe > 10 x grund-


Luft Stofgruppe < afdampningskri-

teriet

Afdampningskvalitetskriteriet

< stofgruppe < 100 x afdamp-


Stofgruppe > 100 x afdamp-


Med kortlægningskriteriet forstås følgende:

Stoffer uden afskæringskriteriet –> kortlægningskriteriet = jordkvalitetskriteriet

Stoffer med afskæringskriteriet –> kortlægningskriteriet = afskæringskriteriet

3.3 Definition på kilder

I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er kilder valgt ud fra en nyoprettet kodeliste, der

er bygget op omkring de typiske kilder, der ifølge branchevejledninger og fakta ark findes på de fi-

re udvalgte brancher. Dette har ført til en samlet kodeliste på følgende kilder, som er anvendt i

forbindelse med gennemgangen af alle fire brancher:

Afdrypningsplads for metalemner, -spåner og støv

Afdrypningsplads i forbindelse med undervognsbehandling

Diffus forurening af overfladejord

Esse

Fritstående olie- og kemikalietanke

Indendørs oplag af olie, kemikalier mv.

Indendørs plads for affedtning


Indendørs råvarelager o.lign.


Olie- og benzinudskiller samt sandfang

Områder, hvor der er foregå udendørs sandblæsning

Slibepladser

Smøregrave


Udendørs plads for affedtning

Udendørs værksted for aktivitet

Udsugning, luftafkast


Vaskeplads

3.4 Øvrige antagelser i forbindelse med branchegennemgangen

I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er der foretaget følgende antagelser og forud-

sætninger:

Miljøstyrelsens kvalitetskriterier gælder for prøver, der er analyseret efter Reflab-metoden,

hvor kulbrintefraktionerne er inddelt i fire intervaller. Denne metode er dog ikke anvendt i

alle undersøgelserne, hvor der i stedet er analyseret efter VKI-metoden. Hvis der er ana-

lyseret efter VKI-metoden, er det besluttet, kun at indsætte overskridelser for den lette

kulbrintefraktion C5-C10 og for total kulbrinter. Der ses her bort fra at kriteriet gælder fra C6

og der er analyseret fra C5.

For PAH’erne indtastes som udgangspunkt kun data for enkeltkomponenten benz(a)pyren

og total PAH.

Der indtastes resultatet af den indledende undersøgelse efter nuværende forhold og ikke

fremtidige forhold

For vandprøver indsættes dybden som toppen af filterniveauet og i bemærkningsfeltet

indsættes selve filterniveauet.

Der oprettes ikke et undersøgelsespunkt for hver poreluftsmåling. I stedet samles pore-

luftsmålepunkterne i ét undersøgelsespunkt benævnt ”samle poreluftsmålepunkt” såfremt

det er samme kilde, de er udført ved. De enkelte poreluftsmålinger repræsenteres herefter

ved hver deres prøve under undersøgelsespunktet.

Der indtastes kun de kilder, der er undersøgt.

I forbindelse med gennemgangen af rapporterne er der sket en frasortering blandt andet på grund

af:

Ikke fyldestgørende undersøgelser

Ikke undersøgt (kun historisk notat)

Uklar eller manglende afgørelser

3.5 Datagrundlag for branchegennemgangen

Tabel 3.2 viser antallet af lokaliteter fra regionernes databaser, hvor der har været enten auto-

værksted, trykkeri, plastvirksomhed eller smedeværksted svarende til de kriterier, der er beskrevet

i afsnit 2. Af tabellen fremgå også, hvor mange lokaliteter med kun én branche, som er medtaget i

den efterfølgende branchegennemgang. For at opnå et tilstrækkelig datagrundlag for lokaliteter

med én branche er der suppleret med undersøgelser frem til 2014.

Tabel 3.2 Antal mulige lokaliteter og antal udvalgte lokaliteter, som er gennemgået

Lokaliteter i regionernes data-

base i 2010

Lokaliteter med én branche, som

indgår i branchegennemgangen i

2014

Autoværksteder 568 85

Trykkerier 88 46

Plastvirksomheder 32 3*

Smedeværksteder 92 86

*På grund af det dårlige datagrundlag er der medtaget lokaliteter, hvor der er andre brancher end plastvirksomheder

Det samlede datagrundlag udgøres af følgende indtastninger

281 rapporter (indledende undersøgelse på en lokalitet)

1.262 kilder (esse, vaskeplads, smøregrave osv.)

3.023 undersøgelsespunkter (overfladeprøver, boringer, poreluftsmålinger)

4.440 prøver (jord, vand, luft)

13.509 analyserede stofgrupper (chlorerede opløsningsmider, totalkulbrinter mv., som

der er analyseret for)

1784 analyserede stofgrupper, hvor et eller flere enkeltstoffer overskrider kortlægnings-

kriterierne for jord, grundvandskvalitetskriterierne eller afdampningskriterierne

Sammenhængen mellem de enkelte indtastninger er illustreret i Figur 3.1.

Figur 3.1 Sammenhæng mellem data på de enkelte lokaliteter

4 ERFARINGSOPSAMLINGER UDFØRT AF REGIONERNE

I Tabel 4.1 er vist en oversigt over erfaringsopsamlinger udført af regioner i perioden 2007-2010.

Region Sjælland og Region Nordjylland har begge haft fokus på autoværksteder. Begge erfa-

ringsopsamlinger omhandlende autoværksteder peger på, at chlorerede opløsningsmidler ikke

udgør en stor forureningsrisiko.

Tabel 4.1 Oversigt over erfaringsopsamlinger udført af regioner i perioden 2007-2010

Region Brancher/aktivitet Grundlag for erfaringsopsamlingen Reference

Hovedstaden Olietanke 30 undersøgelser

Fejl! Henvis-

ningskilde ikke

fundet./, /1/

Sjælland Autoværksteder 48 undersøgelser /2/

Syddanmark Ingen - -

Midtjylland Smedeværksteder 31 undersøgelser /3/, /4/

Nordjylland Autoværksteder 14 undersøgelser /5/, /6/

Region Hovedstaden har foretaget et studie af lokaliteter med olietanke, hvor der kun har været én

aktivitet på lokaliteten. Studiet viser, at der i under 25 % af tilfældene konstateres forurening ved

olietanke.

Region Midtjylland har set nærmere på smedeværksteder. Af de 31 undersøgte smedeværksteder

er der kun påvist en udbredt forurening på 1 lokalitet. På 3 lokaliteter er det et enkelt sted, hvor der

er påvist kraftig forurening. Undersøgelserne har vist en kortlægningsgrad på 13 %. Regionen har

også vurderet at driftsperioden ikke har noget at sige.

5 REFERENCER

/1/ Region Hovedstaden. 2010. Indlæg på VJ møde 31. august 2010. Skal olietanke prioriteres? Met-te Dahl, Region Hovedstaden.

/1/ Region Hovedstaden. Indlæg på ATV Jord og Grundvands møde 4. november 2009. V1 i praksis, Mette Dahl Region Hovedstaden.

/2/ Region Sjælland. 2010. Notat: Erfaringsopsamling på forureningsfund i grundvand og indeklima ved autoværksteder. 11. oktober 2010.

/3/ Region Midtjylland. Indlæg på VJ møde 31. august 2010. Landsbysmedje Steffen Lauridsen, Re-gion Midtjylland.

/4/ Region Midtjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling smedjer. E-mail fremsendt af Region Midtjylland 25. marts 2011.

/5/ Region Nordjylland. Indlæg på VJ møde 31. august 2010. Erfaringsopsamling - klorerede opløs-ningsmidler på autoværksteder, Jesper Bach Simensen, Region Nordjylland.

/6/ Region Nordjylland. Materiale vedr. erfaringsopsamling på autoværksteder. fremsendt Jesper Simensen, Region Nordjylland. E-mail fremsendt 11.marts 2011.

/7/ Vejledning nr. 8, Kortlægning af forurenede arealer, Miljøstyrelsen 2000

Bilag 2


BEHANDLING AF DIGITALE DATA FOR

Autoværksteder

Smedeværksteder

Trykkerier

Plastvirksomheder

Notat

Sag Jordforurening erfaringsopsamling

Projekt Kortlægningshyppighed på brancher

Emne Behandling af modtagne data

Fordeling:

Data er leveret fra de fem regioner som vist i Tabel 1 og skal anvendes til

1. En analyse af hyppigheden af kortlægning på V2 niveau for de forskel-

lige brancher.

2. En analyse af hvilke stoffer som giver anledning til kortlægning på V2

niveau.

Behandlingen af data for klargøring til analyse er defineret, så en senere leve-

ring af opdaterede data med samme struktur, relativt hurtigt vil kunne gøres

klar til analyse. Dette er der blevet brug for, idet der sidst i april 2011 er modta-

get nye data fra de regioner der anvender JAR, se Tabel 1. Notatets tabeller er ef-

ter den nye leverance opdateret, så der er mulighed for at se i hvilket omfang

der er kommet nye oplysninger.

Tabel 1. Modtagne data.

Dato Leverandør Filnavne Behandling

Vers

ion 2

27-04-

2011

Region Syddan-

marks rapportser-

ver

Lokaliteter med V2-

undersøgelse.xls

Kopi til input mappe og omdøbt

Fjerne overflødige rækker og

kolonner

12-04-

2011

Region Nordjylland

via e-mail

Hitrate_RN_12042011.xls Kopi til input mappe og omdøbt

Omdøbe kolonnenavne til match

med leverance fra Region Syd-

danmark

12-04-

2011

Region Midtjylland Hitrate_RM_12042011.xls Kopi til input mappe og omdøbt

Ingen ændringer

Vers

ion 1

12-01-

2011

Region Hovedsta-

den

(v. Sandra Roost)

Dataudtræk_RH_120111.xls

Kodelister_RH_120111.xls

Kopiere til input mappe

Fjerne overflødige rækker

13-01-

2011

Region Sjælland

(v. Sandra Roost)

Dataudtræk_RS_130111.xls

Kodelister_RS_130111.xls


Fjerne overflødige rækker

15-02-

2011

Region Syddan-

marks rapportser-

ver

Lokaliteter med V2-

undersøgelse.xls


Fjerne overflødige rækker og

kolonner

15-02-

2011

Region Nordjylland

via e-mail

RN_Udtræk til hitratepro-

jekt_15022011.xls


Omdøbe kolonnenavne til match

med leverance fra Region Syd-

danmark

18-02-

2011

Region Midtjylland hitra-

te_RM_drift_18022011.xls


Ingen ændringer

Data er leveret i to formater defineret til dette formål fra to forskellige systemer

som vist i Tabel 2.

Tabel 2. Systemer som leverer data til opgaven.

System Region

GeoEnviron Hovedstaden, Sjælland

JAR Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland

Leverancernes datastruktur fremgår af Figur 1 og Figur 2 for materiale fra hhv.

GeoEnviron og JAR. Figurerne viser strukturen som E-R diagrammer (Entity- Re-

lationship diagram). I den valgte visning er der en direkte sammenhæng mel-

lem entiteter (kasser) og tabeller samt mellem attributter (ovaler) og kolonner.

Relationer vises med det rombeformede symbol.

Figur 1. E-R diagram for data modtaget fra regioner som anvender GeoEnviron. Bemærk,

at brancher og aktiviteter er i samme relation, men at der ikke er en entydig relation mel-

lem brancher og stoffer.

Figur 2. E-R diagram for materiale leveret fra regioner der anvender JAR. Bemærk, at der

ikke kan udledes en entydig relation mellem brancher og aktiviteter og mellem brancher

og stoffer.

På grundlag af strukturen af de modtagne data, gælder (bl.a.) følgende udsagn

for de sammenhænge der kan uddrages.

1. I materialet fra JAR kan det ikke skelnes hvilke aktiviteter der relaterer

til hvilke brancher.

2. Der findes ikke en entydig relation mellem brancher og stoffer. Første udfordring i behandlingen af data, har været at bringe dem på samme

form. Formålet er at samle alle oplysninger fra de forskellige kilder i én database

med en struktur, der understøtter gennemførelsen af ønskede analyser. Nogle af

de problemer der er identificeret og løst er følgende.

1. Dubletter på lokaliteter er fjernet. Eksistensen af dubletter kan skyldes

måden hvorpå data er udtrukket fra kilden.

2. Da aktivitet og branche er adskilt i JAR er samme struktur nødvendig i

slutproduktet på trods af at disse oplysninger er koblet i materialet fra

GeoEnviron.

3. Datoer mangler i flere tilfælde

a. Sagstrin: Start dato mangler generelt i JAR data

b. Branche: Foreligger i JAR data som et tekstfelt ofte med et års-

tal. Årstal oversættes til 1. januar i året. Alle andre tekster er

forkastet.

4. Adskillelse af semikolon separerede oplysninger i data fra JAR har været

tidskrævende pga. fravær af oplysninger og dermed en lidt varierende

struktur.

Den endelige struktur af de samlede data fremgår af Figur 3

Figur 3. Struktur af de samlede data.

Antallet af poster i de samlede data opgjort for de enkelte tabeller og regioner er

vist i Tabel 3. Tabellen viser bl.a. at der kun er oplysninger om stoffer på en

mindre del af lokaliteterne, dette skyldtes et problem i den første leverance, og

er som det fremgår løst i 2. leverance.

Tabel 3. Antallet af poster i tabellerne med samlede data. En tabel pr. række.

Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Total

Tabel\Ver. 1 1 1 2 1 2 1 2 1 2

Aktivitet 898 897 3.972 4.063 7.790 7.998 1.362 1.403 14.919 15.259

Branche 1.152 1.078 4.701 4.806 13.853 14.171 1.727 1.780 22.511 22.987

Lokalitet 447 554 3.102 3.157 4.930 5.080 786 813 9.819 10.051

Projektfase 450 566 6.529 6.637 10.339 11.612 1.442 1.493 19.326 20.758

Sagstrin 1.185 979 10.879 11.211 10.272 10.550 2.772 2.919 26.087 26.844

Stof 966 848 386 7.159 301 10.819 46 1.315 2.547 21.107

Med fokus på stof og branche kan der opgøres følgende for lokaliteterne.

Bemærkning Antal

Ver. 1 Ver. 2

Lokaliteter unikke på lokalitetsnummer 9.819 10.051

Lokaliteter med oplysninger om branche 9.716 9.958

Lokaliteter med oplysninger om mere end én branche 5.048 5.134

Lokaliteter med oplysninger om stof 719 6.535

Lokaliteter med oplysninger om mere end ét stof 503 4.604

Etablering af grupper for stof

En analyse af tabellen Stof viser, at der er i de forskellige datakilder ikke er an-

vendt en ensartet systematik for stoffernes navn og kode. En optælling på de

forskellige kombinationer giver følgende resultat.

Opgørelse Antal

Ver. 1 Ver. 2

Antal forskellige stofnavne 110 207

Antal forskellige stofkoder 111 213

Antal forskellige kombinationer af stofnavn og stofkode 119 221

Som eksempel optræder følgende forskellige kombinationer.

Stofnavn Stofkode

Chloroform 0002.612

Chloroform 29

Chloroform / trichlormethan 29

Derfor er der lavet en gennemgang af stoffernes navne som de optræder i mate-

rialet, og etableret en relation som oversætter de forskellige betegnelser til en

fælles gruppering af stofferne i følgende 19 grupper.

Stofgruppe Stofgruppe

Alifatiske kulbrint. Ikke oplyst

Almen grundvandskemi Lossepladsperkolat

Andet Metaller

Andre opløsningsmidler MTBE

Benzin Olie

BTEX PAH'er

Chlorerede opløsningsmidler Pesticider

Cyanider Phenoler

EJ GRUPPERET Phtalater

Gas

Stofgruppen EJ GRUPPERET er etableret som en sikkerhedsventil for fremtidige

opdateringer. Dette skal sikre, at stofnavne der endnu ikke er etableret en rela-

tion for opdages i databehandlingen.

I databasen med samlede data er grupperingen af stofferne etableret med tabel-

lerne vist i Figur 4.

Figur 4. Struktur af kodelister for stof. Indholdet af kolonnen Stofnavn er som den optræ-

der i kildematerialet.

Etablering af kodelister for brancher

Problematikken for brancher svarer til hvad der ses for stoffer. En optælling på

de forskellige kombinationer giver følgende resultat.

Opgørelse Antal

Ver. 1 Ver. 2

Antal forskellige branchenavne 388 396

Antal forskellige branchekoder 443 453

Antal forskellige kombinationer af branchenavn og branche-

kode

479 489

Ovenstående optællinger omfatter også tomme felter. Som et eksempel optræ-

der følgende forskellige kombinationer.

Branchenavn Branchekode

Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og

jordarbejdsentreprenø

45.21.00

Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og

jordarbejdsentreprenører)

45.21

Bygge- og anlægsvirksomhed 45

Bygge- og anlægsvirksomhed 45.00.00

Ved en gennemgang af brancherne er der etableret en relation mellem det bran-

chenavn der er anvendt i materialet fra regionerne og en definition af brancher

på 3 forskellige niveauer. Niveau 1 omfatter 18 forskellige brancher. Niveau 2

omfatter 42 forskellige brancher og niveau 3 omfatter 13 forskellige brancher.

Det er ikke alle branchenavne der er defineret på alle niveauer. Af pladshensyn

vises de 3 niveauer ikke her. I databasen er systemet med de 3 niveauer etable-

ret som vist i Figur 5.

Figur 5. Struktur af kodelister for branche.

Bilag 3 Resultater for autoværksteder

Antal afgørelse for de undersøgte lokaliteterAfgørelserAutoværkstederAntal fra BranchestudieAfgørelse Antal lokaliteterØvrige afgørelser 5Udgået 23Kortlægning på V2 57I alt 85

Fordeling af offentlig indsat for V2‐kortlagte lokaliteterIndsatsV2AutoværkstederAntal fra BranchestudieIndstas_GV Indsats_kontakt Indsats_indeklima Indsats_ingen

9 23 3 25

Antal kilder på de undersøgte lokaliteterKildeAutoværkstedAntalKilde Antal lokaliteterIndendørs plads for affedtning 2Udsugning, luftafkast 3Indendørs råvarelager o.lign. 11Vaskeplads 16Indendørs oplag af olie, kemikalier mv. 19Fritstående olie- og kemikalietanke 25Smøregrave 26Udendørs værkstedsaktivitet 31Olie- og benzinudskiller samt sandfang 37Nedgravede olie- og kemikalietanke 52Indendørs produktions- og kemikalierum 53Utætte kloakker og gulvafløb 54Diffus forurening af overfladejord 54Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. 87I alt 470

Antal kilder på lokaliteter kortlagt på V2KildeV2AutoværkstedAntalKilde Antal lokaliteterIndendørs plads for affedtning 2Udsugning, luftafkast 3Indendørs råvarelager o.lign. 10Vaskeplads 14Indendørs oplag af olie, kemikalier mv. 16Fritstående olie- og kemikalietanke 17Smøregrave 17Udendørs værkstedsaktivitet 22Olie- og benzinudskiller samt sandfang 29Nedgravede olie- og kemikalietanke 36Indendørs produktions- og kemikalierum 37Utætte kloakker og gulvafløb 38Diffus forurening af overfladejord 46Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. 73I alt 360

Antal og fordeling af undersøgelsespunkter på de undersøgte lokaliteterKildeUndersøgelsespunktAutoværkstedAntalKilde Boring Håndboring Overfladeprøve Poreluftmåling UdeluftmålingIndendørs plads for affedtning 1 1Udsugning, luftafkast 2 2 2Indendørs råvarelager o.lign. 4 13 8Vaskeplads 11 4 7 4Smøregrave 7 3 22 24Indendørs oplag af olie, kemikalier mv. 5 3 8 18 5Fritstående olie- og kemikalietanke 19 8 9 6 1Olie- og benzinudskiller samt sandfang 37 7 2Utætte kloakker og gulvafløb 26 6 36 14Nedgravede olie- og kemikalietanke 68 1 3 5Indendørs produktions- og kemikalierum 24 5 52 4Udendørs værkstedsaktivitet 34 3 46 7Diffus forurening af overfladejord 1 15 128 1 23Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. 54 14 225 15 2Total 292 51 437 185 90

Undersøgte stofgrupper på tværs af medieKildeStofgrupperUndersøgtAutoværkstedAntalKilde Andre opløsningsmid BTEX Chlorerede opløsningsmidler Cyanider MetallerDiffus forurening af overfladejord 55 2 200Fritstående olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringe 1 52 5 17Indendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 3 50 38 13Indendørs plads for affedtning af metalemner (plads, kar eller bade) 3Indendørs produktionslokaler og kemikalierum 19 152 123 3 13Indendørs råvarelager, blanderum, renserum. Produktionslokal 9 33 25 2Nedgravede olie- og kemikalietanke - med tilhørende rørføringe 4 94 26 10Olie- og benzinudskiller samt sandfang 8 77 26 3Smøregrave 1 55 44 2Udendørs oplag af olie, kemikalier og andet affald 4 221 39 382Udendørs værksted for aktivitet 2 47 14 83Udsugning, luftafkast 4 3Utætte kloakker og gulvafløb 9 126 89 16Vaskeplads 2 22 9 27

62 991 440 3 771Konstaterede stofgrupper over kriterierne på tværs af medieKildeStofgrupperKonstateretAutoværkstederAntalKilde Andre opløsningsmid BTEX Chlorerede opløsningsmidler Metaller PAH'erDiffus forurening af overfladejord 88 87Fritstående olie- og kemikalietanke 5 2Indendørs oplag af olie, kemikalier mv. 1 23 6 1 3Indendørs plads for affedtning 2Indendørs produktions- og kemikalierum 1 79 13 4 6Indendørs råvarelager o.lign. 1 11 2 2Nedgravede olie- og kemikalietanke 1 2 4 1 1Olie- og benzinudskiller samt sandfang 1 9 3Smøregrave 37 6 2Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. 22 1 163 101Udendørs værkstedsaktivitet 11 38 6Udsugning, luftafkast 2Utætte kloakker og gulvafløb 1 64 2 3 1Vaskeplads 4 1 8 4

I alt 6 269 38 314 209

Samlet antal prøver udtaget, fordelt på medieKildeStofgrupperMedieAutoværkstederAntalStofgruppe Medie Diffus forurening af ove Fritstående olie- og kemikalietanke Indendørs oplag af olie, kemikalier mv. Indendørs plads for affedtningBTEX Jord 83 45 13 1Chlorerede opløsningsmidler JordCyanider JordMetaller Jord 314 18 14PAH'er Jord 310 18 15 1Pesticider Jord 8Phenoler JordTotalkulbrinter Jord 315 60 18 1Andre opløsningsmidler Luft 8BTEX Luft 1 10 50 3Chlorerede opløsningsmidler Luft 1 50Cyanider LuftTotalkulbrinter Luft 1 10 50 3Andre opløsningsmidler Vand 1 1BTEX Vand 1 10 4Chlorerede opløsningsmidler Vand 1 5 4Metaller VandPAH'er VandTotalkulbrinter Vand 1 10 4

1036 187 231 9

Forureningsniveau over kortlægningskriterierne, dvs mellem og høj, fordelt på medieKildeStofgrupperNiveauAutoværkstedAntalStofgruppe Medie Forureningsniveau Diffus forurening af overfladejord Fritstående olie- og kemikalietanke Indendørs oplag af olie, kemikalier mv.Metaller Jord Høj 1Metaller Jord Mellem 2PAH'er Jord Høj 2PAH'er Jord Mellem 4Totalkulbrinter Jord Høj 8 2Totalkulbrinter Jord Mellem 19 6Andre opløsningsmidler Luft Mellem 1BTEX Luft HøjBTEX Luft Mellem 5 21Chlorerede opløsningsmidler Luft HøjChlorerede opløsningsmidler Luft Mellem 6Totalkulbrinter Luft Høj 1Totalkulbrinter Luft Mellem 1 1 8Andre opløsningsmidler Vand HøjAndre opløsningsmidler Vand MellemBTEX Vand HøjChlorerede opløsningsmidler Vand MellemTotalkulbrinter Vand Høj 3Totalkulbrinter Vand Mellem 1 1

37 18 38

Total26

25265639434682778590

168310

1055

PAH'er Pesticider Phenoler Totalkulbrinter196 5 203

17 6614 55

1 312 2 161

1 339 998 795 57

382 1 46283 129

3 717 13521 41

769 6 2 1530

Totalkulbrinter302610

15616153319

11618

15410

405

Indendørs produktions- og kemikalieIndendørs råvarelager o.lign. Nedgravede olie- og kemikalietankOlie- og benzinudskiller samt sandfang Smøregrave Udendørs oplag 22 6 66 59 12 255

1 3 24

19 3 10 2 4 56618 2 9 9 7 566

14

37 6 71 62 13 60319 11 3 7

179 33 6 16 71 39169 26 6 15 71 27

1179 33 6 16 72 39

6 2 2 9 1 417 3 26 28 2 2316 3 19 18 1 23

12

17 3 26 27 2 21708 134 252 271 256 2167

Indendørs plads for affedtning Indendørs produktions-og kemikalierum Indendørs råvarelager o.lign. Nedgravede olie- og kemikalietanke Olie- og benzinudskiller samt sandfang Smøregrave

1

4 61 2 2 1

19 1

2 51 11 2 4 3118 2 2 5

1 7 2 2 344 13 1 2 14

11 1

11 4

3 44 1 2 2 1

3 128 30 19 27 55

Udendørs værkstedsaktivitet Udsugning, luftafkast Utætte kloakker og gulvafl Vaskeplads20 2 30 11

91 4 15 3791 4 17 31

110 6 37 392

26 125 86 113 6

26 125 82 8 29 2 17 69 14 5

13

9 2 19 6399 20 526 159

Udendørs oplag af olie, kemikalier, affald mv. Udendørs værkstedsaktivitet Udsugning, luftafkast Utætte kloakker og gulvafløb Vaskeplads3 1 2

14

714 2 1 3 262 6 5 2

1 220 8 53 4

1 2 11 5 2

9 7 32

1

2 3 23 2

135 25 2 110 13

Regionernes Videncenter for Miljø og RessourcerDampfærgevej 222100 København Ø [email protected] ISBN 978-87-999079-0-8

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser · 2018. 5. 20. · Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration Nr. 1 2016 ISBN 978-87-999079-0-8

Documents