Blødbundsfauna Undersøgelser i beskyttede områder i ...

områder)
Tekst: Helle Buur Pedersen og Jens Deding
Forsidefoto: SVANA Østjylland
Blødbundsfauna
Indhold
2. Metodebeskrivelse ........................................................................................................................ 7
2.2 Artsantal, tæthed og biomasse .............................................................................................. 9
2.3 Beskrivelse af faunaindex .................................................................................................... 10
3. Resultater .................................................................................................................................... 14
3.1.2 Sedimentet i område A................................................................................................. 15
3.1.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse ................................................................... 19
3.1.7 Faunaindex for område A ............................................................................................ 21
3.1.8 Særlige arter der er værd at fremhæve ........................................................................ 21
3.1.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af epifauna,
bundlevende fisk og jomfruhummere ........................................................................................ 22
3.2 Område B ............................................................................................................................ 23
3.2.1 Områdebeskrivelse B ................................................................................................... 23
3.2.7 Faunaindex for område B ............................................................................................ 31
3.2.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve ....................................................................... 31
4 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
3.3 Område C............................................................................................................................. 33
3.3.7 Faunaindex for område C ............................................................................................ 41
3.3.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve ....................................................................... 41
3.4 Område D ............................................................................................................................ 44
3.4.7 Faunaindex for område D ............................................................................................ 51
3.5 Område E ............................................................................................................................ 59
3.5.7 Faunaindex for område E ............................................................................................ 66
3.6 Område F ............................................................................................................................. 69
3.6.7 Faunaindex for område F ............................................................................................. 76
3.7 Analyse på tværs af de 6 områder ....................................................................................... 78
4. Sammenfatning .......................................................................................................................... 85
7.2 Samlet artsliste (alfabetisk) ............................................................................................... 101
7.3 Fund af sjældne arter ........................................................................................................ 104
7.4 Koordinater for områderne ............................................................................................... 105
7.5 Koordinater for bundfaunaprøverne ................................................................................. 109
7.5.1 Område A ................................................................................................................... 109
7.5.2 Område B ................................................................................................................... 110
7.5.3 Område C .................................................................................................................... 111
7.5.4 Område D .................................................................................................................... 112
7.5.5 Område E .................................................................................................................... 113
7.5.6 Område F .................................................................................................................... 114
7.7 Resultater for område X ..................................................................................................... 116
1. Indledning
1.1 Baggrund
For at forbedre miljøtilstanden i Kattegat og leve op til havstrategidirektivets krav om
et sammenhængende og repræsentativt net af beskyttede havområder blev der i
foråret 2016 udpeget seks områder med dyb blød havbund i Kattegat, som beskyttes
mod fysiske forstyrrelser, såsom fiskeri med bundtrawl, råstofindvinding og klapning.
Områderne har i alt et areal på 590 km2.
Den bløde havbund er en udbredt naturtype i Kattegat og levested for sårbare arter og
habitater som for eksempel korallerne søfjer og søstrå og krebsdyrene haploops. Den
bløde havbund og dens habitater har en afgørende funktion i økosystemet, bl.a. i
forhold til at opretholde biodiversiteten i det samlede økosystem.
Udpegningen af de seks såkaldte havstrategiområder skal bidrage til at nå det
samlede mål om god miljøtilstand i havmiljøet samtidig med, at en bæredygtig
udnyttelse af havets goder og ydelser muliggøres.
1.2 Formål med undersøgelserne
Formålet med blødbundsfaunaundersøgelserne i de beskyttede områder, er at opnå
basisviden om områdernes biologiske samfund, der er knyttet til den dybe bløde
bund. Dette udtrykkes bl.a. i artsdiversitet, biomasse og ved beregning af forskellige
blødbundsfauna diversitets-og belastningsindex.
De marine blødbundsfaunaprøver blev indsamlet af Naturstyrelsen (nu Styrelsen for
Vand- og Naturforvaltning, SVANA) i perioden 17. marts til 20. maj 2015.
Bundfaunaprøverne blev dermed udtaget i de 6 områder, der var i offentlig høring i
2015 men også i et ekstra område, der blev foreslået under den offentlige høring. Der
blev udtaget 42 hapsbundprøver i 6 områder, mens der i ét område blev udtaget 6
prøver med Van Veen grab.
Denne rapport samler op på resultaterne fra bundprøverne og supplerer en anden
rapport om kortlægning af områderne, som Orbicon har udarbejdet for SVANA.
Begge rapporter kan findes på SVANA’s hjemmeside.
Resultaterne af undersøgelsen er vigtig viden for at kunne følge udviklingen i
områderne. For at opnå en bedre dækning af de endeligt udpegede områder foretager
SVANA i 2017 yderligere 42 hapsprøver i 2 af områderne. Endvidere planlægger
SVANA at følge op med bundfaunaprøver i alle seks områder igen i 2021.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 7
2. Metodebeskrivelse
Tyrfing
De marine blødbundsfaunaprøver blev indsamlet af Naturstyrelsen (nu Styrelsen for
Vand- og Naturforvaltning, SVANA) i perioden 17. marts til 20. maj 2015. Prøve-
tagningen blev udført fra Miljøskibet ”Tyrfing”.
Blødbundsfaunaen blev kortlagt ved at udlægge stationsnet bestående af 42
enkeltprøver i hvert område. Denne metode er standard indenfor NOVANA
blødbundsfaunaovervågning, hvilket bl.a. giver mulighed for beregning af DKI index
værdier.
Bundfaunaprøverne blev udtaget i de 6 områder, der blev sendt i offentlig høring i
2015 og i et ekstra område, der blev foreslået under den offentlige høring. Der blev
således udtaget 42 hapsbundprøver (areal 0,0143 m2) i 6 områder (Figur 2-a), mens
der i ét område (område D) blev udtaget 6 prøver med Van Veen grab (areal 0,100
m2), pga. nedbrud af udstyr. De 6 Van Veen grab-prøver svarer arealmæssigt til 42
hapsprøver.
I figur 2-a ses den endelige afgrænsning af områderne.
Figur 2-a. Kort over de beskyttede områder
Blødbundsfaunaprøverne blev udtaget, konserveret og efterfølgende oparbejdet og
vejet efter de gældende forskrifter i Teknisk anvisning for blødbundsfauna /Hansen
2014/. Prøverne blev oparbejdet af Naturstyrelsen Kronjylland (nu SVANA
Østjylland).
Navngivningen af arterne er foretaget i henhold til SVANAS database, WinRambi. En
række arter har skiftet navn, men navneskiftet er ikke fuldstændigt implementeret i
databasen. På hjemmesiden WoRMS (World Register of Marine Species) ses de
officielle navne. http://www.marinespecies.org/aphia.php?p=taxdetails&id=140528
Ud over faunaprøverne blev der i hvert område udtaget 4 sedimentprøver til tørstof-
glødetabsbestemmelse. Tørstof-glødetab udtrykker sediments indhold af organisk
stof.
2.2 Artsantal, tæthed og biomasse
Den bløde dybe havbund rummer et artsrigt dyresamfund, som udgør en meget vigtig
del af havets økosystem og som forsyner bundlevende fisk, fugle og havpattedyr med
føde. Når det omgivende miljø ændrer sig, påvirker det artssammensætningen og
diversiteten, og dermed er bundfaunaen en vigtig indikator for den generelle
miljøkvalitet/ Josefson 2014/.
Klassiske metoder til at beskrive et bundfaunasamfund er de 3 parametre; artsantal,
individ-tæthed og biomasse.
Artsantal
De faktorer, der har betydning for artsantallet i et givent område, er bl.a. bundens
beskaffenhed, altså hvilke arter der er tilpasset den pågældende bund, samt hvilken
dybde-og temperatur gradient de enkelte arter er tilpasset.
En anden betydende faktor for det mulige antal arter (og dermed også
artsdiversiteten) er saliniteten. Det potentielle artsantal øges med stigende
gennemsnits salinitet i de danske fjorde og åbne farvande /Josefson 2004/.
Den menneskelige aktivitet, som har betydet øget eutrofiering, og derved større risiko
for iltsvind, har også betydning for artssammensætningen, og derved også
artsantallet, hvilket bl.a. er udtrykt i AMBI-indexet (kap. 2.2). Foruden eutrofiering
skal også nævnes antropogene påvirkninger som travlfiskeri.
For marine bunddyr har biodiversiteten i Kattegat generelt været faldende i perioden
1994 til 2008 for derefter at stabilisere sig. Arter, der er sårbare overfor fysiske
forstyrrelser som eksempelvis hestemusling, Modiolus modiolus og haploops, er dog
fortsat gået tilbage.
I basisanalysen for Danmarks Havstrategi vurderes det, at den samlede biodiversitet i
Kattegat er betydeligt påvirket på nuværende tidspunkt /NST 2012-a/. For at vurdere
habitattilstanden i forhold til biodiversitet er der i deskriptor 1 i Havstrategidirektivet
opstillet miljømål for, at artssammensætningen og fordelingen af arter bibeholdes
/NST 2012-b/.
Tæthed
Individtætheden er et udtryk for antallet af dyr pr. prøve/område. Derved udtrykker
tætheden noget om presfaktorer, fødetilgængelighed og dominerende arter.
Bundfaunasamfundene skal helst bestå af et vist antal dyr. Tætheden skal dog tolkes
med forsigtighed, da en høj tæthed af få arter kan være tegn på ustabilitet, mens få
store individer kombineret med flere arter kan signalere et stabilt samfund.
Biomassen
Biomassen er et udtryk for størrelsen af dyrene. Størrelsen har bl.a. betydning for,
hvilket fødegrundlag bundfaunaen udgør for andre dyr, og biomassen kan give et
billede af, om det er unge (små) dyr, der dominerer, eller om bundfaunasamfundene
består af større og derved ældre dyr, der har haft mulighed for at overleve og vokse sig
store. Større dyr, som muslinger, indikerer ofte, at samfundet ikke er så negativt
påvirket af eksempelvis trawling og iltsvind.
Biomassen blev målt som tørstof
Billeder fra bundfaunaprøvetagning med haps.
2.3 Beskrivelse af faunaindex
Ambi index
Ambi indexet (forkortelse for AZTI marine biotic index) er et marint biologisk index
udviklet til blødbundsfaunaen i europæiske fjorde og havområder, med henblik på at
vurdere effekterne som følge af eutrofiering. Indexet er oprindeligt udviklet i år 2000,
/Borja et. Al 2000/ og er sidenhen blevet suppleret med talrige arter. Ambi index
værdien kan beregnes v.h.a. programmet på http://ambi.azti.es
Indexet er afledt af den individuelle tæthed i 5 økologiske faunagupper, som er
klassificeret efter deres følsomhed/tolerance over for miljømæssige stressfaktorer.
Faunagruppe I (GI). Arter, der er meget følsomme overfor organisk berigelse og er
tilstede under uforurenede forhold.
Faunagruppe II (GII): Arter, der er ”ligeglade” med næringsstof berigelse, altid
tilstede i lave tætheder uden signifikante variationer over tid.
Faunagruppe III (GIII): Arter, der er tolerante overfor massiv organisk berigelse.
Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men stimuleres af organisk
berigelse.
Faunagruppe IV (GIV): Anden-ordens opportunistiske arter.
Faunagruppe V (GV): Første-ordens opportunistiske arter.
På baggrund af fordelingen af arter kan man beregne en AMBI- værdi ud fra formlen:
AMBI = ( (0 x % GI)+(1,5 x %GII)+(3 x %GIII)+(4,5 x % GIV)+(6 x % GV)) / 100
Ambiværdien kan tolkes på følgende måde/ Borja 2013/:
Figur 2.2-a. AMBI-værdien inddelt i intervaller,der angiver bundfaunasamfundets tilstand og graden
af forstyrrelse.
Shannon Wiener (diversitets) index
Shannon Wiener diversitets indexet (H) /Shannon 1949/ er det index, som
almindeligvis benyttes til at karakterisere artsdiversiteten i et samfund. Indexet
redegør for, hvor forskelligartet faunaen er i prøverne. Er der få arter, hvoraf nogle
dominerer med et højt individ-antal, bliver Shannon Wiener værdien lav. Hvis der
derimod er mange arter i prøverne, og disse har temmelig ensartede tætheder, bliver
H værdien høj. Værdien for H vil ofte ligge imellem 1,5 og 4, det er sjældent, at der ses
værdier imellem 4 og 5.
H = -∑ ln =1
hvor s: antal arter i prøven/på stationen
pi: antal individer af den i’te art i prøven/på stationen, divideret med
antal individer i prøven/på stationen
DKI-index
Det danske kvalitetsindeks, DKI er udviklet til at vurdere et vandområdes tilstand i
henhold til EU’s vandrammedirektiv. DKI kombinerer bl.a. diversiteten (udtrykt som
Shannon diversiteten = H) og graden af følsomhed i bundfaunasamfundet (AMBI).
I DKI, version 2 korrigeres for saliniteten på følgende måde:
- Hmax (den højeste værdi for Shannon-wiener-diversiteten) er bestemt ud fra en
regression mellem Hmax og bundvandets salinitet.
- Den mindste værdi for AMBI er bestemt ud fra en regression mellem AMBImin og
saliniteten og efterfølgende trukket fra AMBI i den oprindelige formel.
Formlen for beregning af DKI er:
DKI vers.2 = ((1- ((AMBI-AMBImin)/7))+ (H/Hmax))/2 * (1-(1/N))
hvor
N = Antal individer
Bemærk at:
H/Hmax må aldrig være under 1, hvis det er tilfældet sættes Hmax =H.
AMBImin må aldrig være negativ, hvis det er tilfældet sættes den til 0.
For at vurdere hvilken tilstand et vandområde opnår i forhold til vandramme-
direktivet, benyttes nedenstående grænser i Kattegat:
/Josefson 2014-b/
MDS analyse og similaritetsindex (Bray Curtis)
Primer, der er udviklet af Clarke (2014), er et statistisk program, der bl.a. kan udføre
en multivariatsanalyse. Analysen kan eksempelvis illustrere den indbyrdes lighed
imellem prøverne eller områderne med hensyn til fordelingen af arterne og deres
tæthed, samt fordeling af arterne og deres biomasse.
Multivariatsanalyserne bygger på Bray Curtis /Bray 1957, Magurran 2004/
ulighedskoefficienterne:
+
Hvor Cij er summen af den mindste værdi for de arter, der findes i begge
prøver/områder.
Si og Sj er det totale antal arter, som er fundet i prøven/området.
Der beregnes Bray-Curtis-similaritets index på 4.-rodstransformerede data, som kan
vises som et MDS-plot (multi-dimensionel-skalering) til at identificere adskilte
grupper.
I MDS-plottet angives stresstal, og er dette mindre end 0,1 er der ingen misvisning i
fortolkningen af data. Er det større end 0,2-0,3 bør tolkningen foregå med
forsigtighed.
Enkelte af MDS figurerne i denne rapport har et højt stresstal, men det skyldes ikke
mindst antallet af variabler som følge af 42 prøver og et højt antal arter. I området
med 6 prøver var stressværdien lav sammenlignet med områder, hvor der blev
udtaget 42 prøver.
3. Resultater
I nærværende kapitel præsenteres resultaterne fra bundfaunaprøverne i område A til
F. Afslutningsvist foretages en analyse på tværs af de seks områder.
3.1 Område A
Figur 3.1.a. Kort over område A, der er beliggende i Læsø Rende. De 42 prøver er taget i den nordlige
halvdel af området.
3.1.1 Beskrivelse af område A
Område A (Figur 3.1.a) er et aflangt område beliggende imellem Jylland og Læsø. Det
udpegede område har et areal på 167 km2, hvoraf den dybe blødbund udgør 97 km2
/Leth 2014/.
Området overlapper delvist med Natura 2000-område 245 (Ålborg Bugt østlige del),
hvor den overlappende del består af et fuglebeskyttelsesområde, som er udpeget som
følge af, at der findes et betydeligt antal havfugle i området.
Dybden i hele området varierer fra 3,5 m til 24, 5 m / NST 2016-a/. Området
domineres dog af en markant rende, hvor bundfaunaprøverne er udtaget i den
nordlige del (Figur 3.1.a). Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 8 og
23,5 m (Figur 3.1.1-b). Gennemsnitsdybden for prøverne er 18,8 m.
Figur 3.1.1-b. Vanddybden, hvor de 42 delprøver blev udtaget i område A.
3.1.2 Sedimentet i område A
I den dybere nordligere del af område A, hvor bundfaunaen er undersøgt, er
substrattypen primært dynd og dyndet silt på vanddybder over 17 m. Det er primært i
den nordlige og centrale del af området, at der er observeret trawlaktivitet /NST
2016-a/.
forbindelse med bundfaunaprøvetagningen. Sedimentet beskrives overvejende som
silt, der er iltet i overfladen og uden svovlbrintelugt.
Tabel 3.1.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område A.
Tørstofprocenten af sedimentet er bestemt i 4 delprøver fra området og
gennemsnitlig 60,75 % (tabel 3.1.2-a), hvilket som forventet ved dynd betyder et stort
vandindhold (39,25 %). Det organiske indhold, målt som glødetab, er på 2,65 % af
tørstof, hvilket ligger i den lave ende af de målte værdier i de undersøgte områder i
Kattegat.
0
5
10
15
20
25
D y
b d
e (m
Komponent Enhed Resultat Resultat Resultat Resultat Sum Gennemsnit
Delprøve nr. A5 A15 A25 A35
Tørstof % 59 64 65 55 243 60,75
Glødetab på tørstof % ts. 2,3 2,3 2,1 3,9 10,6 2,65
3.1.3 Artsantal i område A
I område A blev der i alt fundet 98 antal arter/taxa i de 42 prøver, hvilket er det
laveste antal iblandt de undersøgte områder. Artsantallet kan dog ikke betegnes som
lavt, da det er højere end på de to nærliggende Novanastationer, hvor der også er
udtaget 42 delprøver. Novanastation Jerup 3414 er beliggende i Aalbæk Bugt på 14-16
meters dybde og Novanastation Dokkedal 4410 er beliggende i Aalborg Bugt på godt
10 meters dybde. I perioden 2010-2015 er de to stationer begge undersøgt fire gange
hver. På Jerup er der gennemsnitligt fundet 78 arter, og på Dokkedal gennemsnitligt
70 arter, ved de fire undersøgelser.
Figur 3.1.3-a. Antallet af arter/taxa i delprøverne fra område A.
Hver enkelt delprøve i område A indeholdt i gennemsnit 12,3 arter, men variationen i
prøverne lå mellem 1 art og 24 arter. I Figur 3.1.3-a ses en tydelig gradient i
artsantallet fra syd til nord (lineær tendens er indtegnet på grafen). Lave prøvenumre
er de sydligste, mens de høje prøvenumre er nordligst beliggende. Prøverne, der er
beliggende i den sydlige ende af undersøgelses-området, har det laveste antal arter,
mens der i den nordlige del ses en noget større biodiversitet.
Figur 3.1.3-b. Fordelingen på hovedgrupper af arterne i prøverne fra område A.
0
5
10
15
20
25
30
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41
A n
ta l
a r
te r
Delprøve nr.
0
10
20
30
40
50
I område A er det forskellige arter af havbørsteormene, der udgør den største andel af
arterne, efterfulgt af krebsdyrene (Figur 3.1.3-b).
3.1.4 Individtæthed i område A
De mest talrige arter i prøverne var hesteskoormene efterfulgt af 4 forskellige arter af
bløddyr. Der var der tale om skinnende pebermusling, Abra nitida, Mysella-musling,
Mysella bidentata, skinnende nøddemusling, Nucula nitidosa og glas-tangsneg,
Hyala vitrea (tabel 3.1.4-a).
Tabel 3.1.4-a. I prøverne fra område A var hesteskoormene og fire arter bløddyr de mest talrige.
På figuren 3.1.4-b, der viser tætheden af de enkelte grupper, ses et stort antal små
muslinger (1.065 individer/m2) samt en høj tæthed af krebsdyr på 585 individer/m2.
Tætheden af krebsdyr skyldes rurer, der sad på skallerne af almindelig tårnsnegl,
Turritella communis og pelikanfodssnegl, Aporrhais pespelecani.
I område A ses det laveste antal pighuder(primært mudderslangestjerner) i de
undersøgte områder, hvilket kunne forklares med en lavere gennemsnitsdybde i
området.
Den samlede individtæthed for område A er 2.968 individer pr. m2
Figur 3.1.4-b. Tætheden af bunddyr i område A fordelt på hovedgrupper.
De 5 mest talrige blødbundsarter * i område A
Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art-latinsk navn Antal indiv ider fundet
i undersøgelsen
Snegle Glas-tangsnegl Hyala vitrea 96
* Rur (Balanus crenatus) er udeladt
0
200
400
600
800
1.000
1.200
Hesteskoorme (Phoronider)
Hesteskoormene optræder i stort antal i bl.a. område A, C, E og F.
Hesteskoorme er ormelignede dyr med en markant tentakelkrone, der bruges til at
filtrere vandet for fødepartikler. Føden transporteres til munden vha. cilier på
tentaklerne. Føden består bl.a. af alger, encellede dyr og invertebrat larver.
Tentakelkronen kan have en form som en hestesko, deraf navnet.
De hesteskoorme arter der primært ses i Kattegat danner vertikale sandrør, som er
indlejret i havbunden. Hesteskoormene kan bevæge sig i deres sandrør, men ikke
forlade det.
I modsatte ende af tentakelkronen ender dyret i en slags ballon. Funktionen af denne
er en forankring i sandrøret, og den giver derudover mulighed for, at dyret hurtigt
kan trække sig sammen i røret, hvis det er truet.
I visse habitater optræder der 10.000-vis af individer pr. m2
Fisk, snegle og rundorme har bl.a. hesteskoormene på menuen.
Reference: https://en.wikipedia.org/wiki/Phoronid/
3.1.5 Biomasse i område A
Den samlede biomasse i område A er 121 g tørvægt pr. m2. Som det ses på figur
3.1.5-a er det sneglene, der dominerer biomassen. De udgør 65 % af den samlede
biomasse og består primært af arterne almindelig tårnsnegl og pelikanfodsnegl.
Figur 3.1.5-a. Bunddyrenes biomasse fordelt på hovedgrupper for område A.
3.1.6 Similaritetsindex for tæthed og biomasse
Lighederne mellem prøvernes 4.-rodstransformerede tætheder (antal individer pr.
art pr. m2) er blevet undersøgt ved en MDS (multivariatsanalyse) analyse (Figur 3.1.6-
a).
Denne viser, at hovedparten af prøverne samler sig i en ”sky”, hvilket betyder at de
repræsenterer ét typisk bundfaunasamfund for området. Med lidt afstand til denne
massive gruppering findes 10 prøver, som primært ligger i den sydlige ende af
området. Prøve 12 skiller sig ud i figuren, fordi denne prøve kun indeholdt ét individ,
nemlig en musling.
Lighederne mellem prøvernes biomasser er også blevet undersøgt ved en MDS
analyse (Figur 3.1.6-b). MDS plottet for biomasse, ligner MDS plottet for tætheder,
dvs. en stor ensartethed i biomasser imellem prøverne. Igen er det kun prøve 12 der
skiller sig markant ud, da den kun indeholder et enkelt dyr.
0,0
20,0
40,0
60,0
80,0
100,0
Figur 3.1.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42 prøver
fra område A.
Figur 3.1.6-b MDS plot af 4. -rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver
fra område A.
Resemblance: S17 Bray-Curtis similarity
3.1.7 Faunaindex for område A
I område A blev der beregnet en AMBI værdi på 1,97, hvilket betyder, at AMBI
karakteriserer områdets bunddyrssamfund som svagt forstyrret af eutrofiering i
forhold til naturlig tilstand. Ved AMBI værdier imellem 1,2 og 3,3 domineres
bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr, dvs. arter, der er tolerante overfor massiv
organisk berigelse. Disse arter kan optræde under normale omstændigheder, men
stimuleres af organisk berigelse.
Shannon Wiener diversiteten er 4,07, hvilket er temmelig højt. DKI indeks
værdien kan beregnes til 0,75. Derved kan området på baggrund af
sammensætningen af bunddyr klassificeres som værende i god økologisk tilstand.
Hermed er der god sammenhæng til AMBI værdien, idet et kun svagt forstyrret
bundfaunasamfund kan beskrives med god økologisk tilstand.
3.1.8 Særlige arter der er værd at fremhæve
Artslisten fra området omfatter flere spændende sjældenheder. Tangloppen
Ampelisca anomala dukkede op i et enkelt eksemplar, og det er første gang, at den
registreres i SVANA’ s database over blødbundsfauna. Databasen indeholder blandt
andet alle data fra amternes undersøgelser fra 1970-erne og frem til styrelsens
undersøgelser i 2015. Ifølge litteraturen /Enckell 1980/ forekommer den fra
Nordsøen og ind gennem Kattegat, bælterne, Østersøen og helt op til Bottenhavet,
men den er altså sjælden.
Tyk cylinderrose, Pachycerianthus multiplicatus, som er en temmelig speciel
søanemone, der bor i et filtagtigt slimet hylster og kan blive op til 30 cm lang, /Køie
2000/ er ved undersøgelsen ligeledes registreret for første gang i databasen.
Den smukke snegl, Diaphana minuta, tangloppen Melita obtusata og
havbørsteormen Dodecaceria concharum, der er temmelig sjældne, er ved
undersøgelsen fundet i dette område. I databasen er de blot set henholdsvis 24, 21 og
19 gange tidligere. D. concharum bor i gange i muslingeskaller og bløde sten, der
ligger på bunden. De har en kompliceret livscyklus, der omfatter pelagiske hunner og
hanner, samt de aktuelle bundlevende hunner, der formerer sig ukønnet /Kirkegaard
1996/.
Der er også andre arter i område A, der er værd at bemærke. Krebsdyret Argissa
hamatipes (billede 3.1.8-a), der er eneste danske art i denne tangloppefamilie, blev
kun fundet i dette område. Dens øjne er meget specielle, idet de består af fire dobbelte
linser /Enckell 1980/.
Billede 3.1.8-a. Tangloppen, Argissa hamatipes blev kun fundet i område A. Dens helt specielle øjne
med fire dobbelte linser kan ses i mikroskopet, men desværre ikke på billedet. Foto: SVANA Østjylland.
Havbørsteormen Pettibonesia furcosetosa er også interessant, idet den er dukket op i
Kattegat i 2015. Ud over i område A, er den fundet i område C samt på Novana-
stationen 3414, Jerup i Aalbæk Bugt. I 2015 er den også fundet på Novana-stationen
2210, Skiveren i Skagerrak, og netop Skagerrak er ifølge litteraturen dens danske
udbredelsesområde. De 7 individer, der er fundet på de nævnte fire stationer, er de
eneste registreringer af arten i SVANA’s database, og specielt spredningen af P.
furcosetosa til Kattegat er bemærkelsesværdig, da den tidligere er registeret i dybere
områder.
3.1.9 Fund af fokusarter samt relevante resultater fra kortlægningen af
epifauna, bundlevende fisk og jomfruhummere
I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af fokus-
arterne hestemusling, Modiolus modiolus; Haploops tubicola; søstrå, Virgularia
mirabilis og rød søfjer, Pennatula phosphorea.
I område A blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ registret havsvampesamfund på
boblerevet.
Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/SVANA in press 2016-b /
blev alle undersøgte arter, med undtagelse af rokker og tærper, fundet i området.
3.2 Område B
Figur 3.2.a. Område B og de 42 delprøver. Området ligger øst for Læsøs nordøstlige spids (Figur 2-a).
3.2.1 Områdebeskrivelse B
Indledningsvist skal det nævnes, at dette område benævnes område G i rapporten
med titlen ”Kortlægning af blødbundsområder i Kattegat”/NST 2016-a/.
Område B (Figur 3.2.a) er beliggende ca. 10 km fra Læsø og har et areal på 4,0 km2,
der oprindeligt er betegnet som 100 % dyb blødbund /Leth 2014/.
I Naturstyrelsens kortlægning af området er det hovedsageligt substrattype 1b(sand),
der dominerer. Dybden i hele området varierer fra ca. 22 m til 70 m/ NST 2016-a/.
Bundfaunaprøverne er udtaget på dybder imellem 31 og 54 m i den dybere del af
området (Figur 3.2.1-b). Gennemsnitsdybden for prøverne er 39,4 m
Figur 3.2.1-b. Vanddybderne på de 42 delprøver i område B.
Lave delprøve-numre er taget i den sydlige del af området, mens høje numre er
beliggende i den nordlige del. Som det ses på dybdekurven (Figur 3.2.1-b), er de
dybeste prøver udtaget i den sydlige del af området.
3.2.2 Sedimentet i område B
I den østlige del af område B, hvor bundfaunaen er undersøgt, består bunden primært
af faste sandede aflejringer med spredte småsten og varierende indhold af silt og grus.
I den sydlige del af området ses dyb blødbund med stenede områder. Der er
observeret trawlspor i område B ved delprøve 8 og 23. /NST 2016-b/.
Denne beskrivelse stemmer overens med de visuelle observationer i forbindelse med
bundfaunaprøvetagningen, hvor sedimentet overvejende beskrives som fint sand, der
er iltet i overfladen, og uden svovlbrintelugt, med lejlighedsvis fund af grus.
På trods af observationer af sand/grus, viser tørstofanalyser af sedimentet et meget
lavt gennemsnitligt tørstofindhold på 29,5 % (gennemsnit af de 4 delprøver udtaget i
området), (tabel 3.2.2-a), hvilket tyder på en meget vandholdig-løs bund. Det
organiske indhold, målt som glødetab, er derimod højt og ligger gennemsnitlig på 11,5
% af tørstoffet.
Tabel 3.2.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område B.
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
50,0
60,0
D y
b d
Delprøve nr. X5 X15 X25 X35
Tørstof % 31 29 28 30 118 29,5
Glødetab på tørstof % ts. 12 11 12 11 46 11,5
3.2.3 Artsantal i område B
I område B blev der i alt fundet 140 antal arter/taxa, hvilket er meget højt for en
standard 42 haps-prøvers undersøgelse i et dansk marint område. Inden denne
undersøgelse var det højeste antal registrerede arter/taxa 133, hvilket blev fundet på
St. Middelgrund i Kattegat i 2014. Dertil skal bemærkes at prøverne er udtaget over
en større dybdegradient, samt på større dybde end de fleste tidligere
bundfaunaundersøgelser.
Hver enkelt delprøve havde i gennemsnit 15,8 arter, men det varierede fra prøver med
9 arter til 27 arter (Figur 3.2.3-a). Den lineære tendenslinje, der er indtegnet på
figuren, viser en svag nedadgående tendens fra syd mod nord. Dvs. at artsantallet
falder en lille smule jo længere mod nord, man kommer i område B.
Figur 3.2.3-a. Artsantal i delprøverne fra område B.
Figur 3.2.3-b. Artsantal i hovedgrupper i prøverne fra område B.
I område B er havbørsteormene den dominerende gruppe med hensyn til antallet af
arter, idet der blev fundet hele 70 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrene er
dog også godt repræsenteret med 31 arter (Figur 3.2.3-b).
0
5
10
15
20
25
30
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41
A n
ta l
a r
te r
Delprøve nr.
0
20
40
60
80
3.2.4 Individtæthed i område B
Som det ses i tabel 3.2.4-a dominerer bl.a. fin mudderslangestjerne, Amphiura
filiformis, grov mudderslangestjerne, Amphiura chiajei samt hesteskoorme, Phoronis
sp. antalsmæssigt i område B.
Tabel 3.2.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i område B.
Blandt de mest talrige dyr er også foraminifererne af arten Astrorhiza limicola,
Endelig var der mange Mysella muslinger, som er en lille musling, der er yderst talrig
i mange områder, uanset om de er belastede eller ej.
På figur 3.2.4-b, der viser tæthederne indenfor 6 grupperinger, ses, at pighuderne
(primært mudderslangestjerner) dominerer og har en høj tæthed på 993 individer pr.
m2.. Havbørsteormene, som var repræsenteret ved et højt artsantal, opnår også en høj
individtæthed på 733 individer pr. m2 efterfulgt af ”andre grupper” som opnår en
tæthed på 692 individer pr. m2., hvilket især skyldes de talrige Hestesko-orme og
Astrorhiza limicola.
Den samlede individtæthed for område B er 2.927 individer pr. m2
Figur 3.2.4-b Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område B.
De 5 mest talrige blødbundsarter i område B
Taksonomisk gruppe Art- dansk navn Art- latinsk navn Antal indiv ider fundet
i undersøgelsen
Andre grupper Astrorhiza limicola Astrorhiza limicola 177
Pighuder Grov mudderslangestjerne Amphiura chiajei 138
Muslinger Mysella musling Mysella bidentata 46
0
200
400
600
800
1.000
1.200
Astrorhiza limicola
Astrorhiza limicola optræder i stort antal i bl.a. område B og C.
Foto WoRMS, Michael Hesemann
Det ofte stjerneformede dyr hører til gruppen af foraminiferer (encellede dyr), der har
et ”hus”. Dyret optager ukritisk havbundens materiale, hvoraf den klistrer huset
sammen, som får en størrelse på ca. 1 cm.
De røragtige udløbere er hule, og der kan pseudopodierne ”de falske fødder” finde vej
ud og passivt indsamle føde. Pseudopodierne kan blive op til 6-7 cm lange, og er så
stærke, at de også aktivt kan fange mindre krebsdyr.
De sjove dyr står lodret op i havbunden, og pseudopodierne sørger også for, at de er
fast forankret. Manglen på arme og ben forhindrer ikke dyret i at bevæge sig, og der
er bl.a. observeret bevægelser på 25 cm over 24 timer.
Astrorhiza limicola er tolerant overfor iltsvind, og kan klare sig i op til 10 dage.
Reference: https://de.wikipedia.org/wiki/Astrorhiza_limicola/
3.2.5 Biomasse i område B
Den samlede biomasse i område B er 76 g tørvægt pr m2. Som det ses på figur
3.2.5-a er det pighuderne, primært mudder slangestjerner, der udgør den største
andel, nemlig 46 %. Muslingerne udgør 13 % af den samlede biomasse, her er det
mysella muslingerne, der dominerer blandt muslingerne og udgør 38 % af
muslingesamfundet.
Figur 3.2.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område B.
Ved MDS analyse af ligheder imellem prøvernes individ tætheder af hver af arterne
i prøverne (figur 3.2.6-a), fordeler prøverne sig nogenlunde ensartet. I udkanten af
”skyen” ligger delprøverne 3, 5, 10, 34 og 38, hvilket umiddelbart er forståeligt, da
disse delprøver indeholdte det færreste antal individer.
Lighederne imellem biomasserne af hver af arterne i prøverne undersøgt ved MDS-
analyse viser også en forholdsvis ensartet fordeling af dyrene i prøverne (Figur 3.2.6-
b). Som ved MDS plot af individtætheder (Figur 3.2.6-a) ses de samme 5 delprøver (3,
5, 10, 34 og 38) i periferien af ”skyen”. At ligheden imellem disse perifere prøver er
mindre end imellem de andre, kan skyldes et lavt artsantal og derfor også en lavere
biomasse end i de andre prøver.
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
fra område B.
Figur 3.2.6-b MDS plot af 4-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver
fra område B.
Mudderslangestjerner
(Amphiura filiformis) og Grov mudderslangestjerne(Amphiura chiajei).
Fin mudderslangestjerne optræder i stort antal i område B, C, D, E og F, mens grov
mudderslangestjerne optræder i stort antal i område B og D.
Mudderbunden på dybere vand domineres ofte helt af pighuder. I Litteraturen
berettes om, at det ofte er på det lidt lavere vand (15-20 m), hvor sedimentet stadig
indeholder sand, at der primært optræder fin mudderslangestjerne, mens den lidt
dybere og mere mudrede bund domineres af grov mudderslangestjerne.
Kattegatundersøgelserne viser dog en stor overgangszone.
Begge mudderslangestjerner kan opnå tætheder på flere hundrede individer pr. m2.
Fin mudderslangestjerne ernærer sig som suspensionsæder (partikler i vandfasen),
mens grov mudderslangestjerne ernærer sig ved at indsamle detritus og bakterier fra
mudderoverfladen.
Mudderslangestjernerne funger som føde for bl.a. kuller og fladfisk, samt de
havbørsteorme, som har kraftige kæber til at gnave i de kalkholdige slangestjerner.
I store dele af Kattegat ædes mudderslangestjernerne også af jomfruhummer.
Reference: /Naturen i Danmark 2006/.
Amphiura chiajei, Foto SVANA Østjylland Mudderslangestjerner i område B, Foto /NST2016-a/
3.2.7 Faunaindex for område B
I område B blev der beregnet en AMBI værdi på 1,61, hvilket betyder, at AMBI
3.2.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve
I område B blev der fundet en lang række sjældne dyrearter i prøverne. I en af
prøverne registreredes 2 larver af den yderst sjældne krebsdyrslægt Gnathia sp., som
er stærkt omdannede bænkebidere. I områderne C og E blev der fundet én voksen
Gnathia oxyurea hvert sted, og de nævnte 4 eksemplarer af Gnathia er de eneste i
SVANA’s database.
Tangloppen Hippomedon propinquus var ligeledes en art, der ikke fandtes i forvejen i
databasen, men som var til stede i område B. Det samme gælder for tangloppen
Maera othonis, der udover i dette område også blev fundet i område C, men ikke er
registreret med tidligere fund i databasen.
En tredje sjældenhed, og ny art i databasen, var perlemorsmuslingen, Lyonsia
norwegica (billede 3.2.8-a). I område B fandtes også lille hjertemusling, Parvicardim
minimum, som tidligere kun er registreret 9 gange i prøver taget på forskellige
lokaliteter nord for Sjælland i årene 2000-2004. Endvidere blev tårnformet
pighudesnegl, Aclis walleri fundet i område B og også i område E. Herudover er den i
følge SVANA’s database kun fundet fire gange på forskellige stationer i Kattegat 1990-
2012.
Der blev i området fundet 7 eksemplarer af stor sømus, Brissopsis lyrifera(billede
3.2.8-b), der er en pighud med smukt lyreformet rød aftegning på ryggen. Denne art
blev også fundet i område D, og tidligere er den i databasen kun registreret på fire
stationer beliggende i Århus Bugt, Hjelm Dyb og nær Anholt. Tilsvarende sjælden er
kommakrebsen Diastyloides biplicata, som er fundet i område B i 4 eksemplarer.
Herudover er der også fundet 3 individer i område C, samt i alt 7 individer på 6
Kattegat stationer i årene 1986 – 1994.
Havbørsteormen Laonice bahusiensis er fundet i et enkelt eksemplar i område B, et
enkelt eksemplar i område C samt seks eksemplarer i område X (se beskrivelse af
område X i bilag). Arten er ikke tidligere registreret i SVANA’s database, men dens
udbredelsesområde er da også det nordlige Kattegat og Skagerrak på dybder fra 50 til
150 meters dybde.
En anden havbørsteorm, Scionella lornensis, fandtes i et enkelt eksemplar i hvert af
områderne B og C, og herudover er der tidligere blot fundet 5 ved en undersøgelse
nær Læsø Trindel i 2012 og en enkelt på Store Middelgrund i Kattegat i 2014.
Billede 3.2.9-a Perlemorsmusling Billede 3.2.9-b Stor sømus
Foto:WoRMS, Joop Trausele & Frans Slieker Foto:WoRMS, IMARES
I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af
fokusarterne hestemusling og haploops, men der var enkelte fund af søstrå og søfjer.
I område B blev der ved kortlægning /NST2016-a/ også registreret søfjer og søstrå.
Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere / SVANA in press 2016-b/
blev følgende af de 10 udvalgte arter registreret;
Fjæsing, Trachinus draco Slethvarre, Scophthalmus rhombus
Ising, Limanda limanda Torsk, Gadus morhua,
Rødspætte, Pleuronectes platessa Tunge, Solea solea
Skrubbe, Platichthys flesus Jomfruhummer, Nephrops norvegicus
men ikke pighvarre, Psetta maxima, rødtunge Microstomus kitt og rokkearter.
3.3 Område C
Figur 3.3.a Kort over område C, som er delt i C1 og C2, og som viser placeringen af de 42 prøver. I
figur 2-a kan man se, at området ligger sydøst for Læsø.
3.3.1 Beskrivelse af område C
Område C (Figur 3.3.a) består af 2 delområder (C1 +C2), og er beliggende 10-13 km
sydøst for Læsø. Det udpegede område har et areal på 9 km2, hvoraf den dybe
blødbund udgør 8 km2/Leth 2014/. Der er observeret meget lidt trawlaktivitet i
området /NST 2016-a/.
Vanddybden i område C1 varierer imellem 39-136 m, mens dybden i område C2
varierer imellem 26-98 m/ SVANA in press 2016-b/.
I område C1 er der udtaget 10 bundfaunaprøver i den sydlige del af området på
dybder imellem 39,4 og 44,5 meter, i område C2 er der udtaget 32 prøver på dybder
imellem 30,1 og 59,1 m. Gennemsnitsdybden for alle 42 prøver er 38,5 m.
Bundfaunaprøverne fra C1 og C2 vil her blive behandlet samlet.
Figur 3.3.1-a. Vanddybderne på de 42 delprøver fra område C.
Figur 3.3.1-a viser vanddybderne af de enkelte delprøver, og som det ses af figuren er
prøverne udtaget i en forholdsvis ensartet dybde.
3.3.2 Sedimentet i område C
I den sydlige del af område C1 består bunden af blandede sedimenttyper, som dynd
blandet med blød, og siltet bund samt enkelte store sten. I område C2, hvor
bundfaunaprøverne er udtaget, er bunden beskrevet som blød og siltholdig /SVANA
in press 2016-b/.
er iltet i overfladen og uden svovlbrintelugt.
Tabel 3.3.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i område C.
I tabel 3.3.2-a ses resultaterne fra tørstof/glødetab analyserne bestemt i 4 delprøver
fra området. Tørstofindholdet er forholdsvis højt, hvilket indikerer, at sedimentet
også indeholder mere fast materiale som silt (eller sand). Det organiske indhold, målt
som glødetab, er meget lille på 1, 27 % i gennemsnit, hvilket er det laveste indhold af
organisk stof i de undersøgte områder.
3.3.3 Artsantal i område C
I område C blev der i alt fundet 154 antal arter/taxa, hvilket er rigtig mange for en
undersøgelse med 42 Haps-prøver i et dansk farvand, og det næsthøjeste artsantal
fundet i de 6 kortlagte områder. I denne forbindelse skal det bemærkes, at prøverne
0,0
20,0
40,0
60,0
80,0
D y
b d
e (m
Delprøve nr. C5 C15 C25 C35
Tørstof % 69 76 74 77 296 74
Glødetab på tørstof % ts. 1,8 0,88 1,3 1,1 5,08 1,27
er udtaget på større dybder, end det er tilfældet ved de fleste tidligere
bundfaunaundersøgelser.
Hver enkelt delprøve havde i gennemsnit 20,1 arter, men det varierede fra prøver
med 13 arter til 31 arter. I figur 3.3.3-a ses antal arter fundet i de enkelte
delprøver. Den lineære tendenslinie viser en meget ensartet fordeling af antallet af
arter i området.
Figur 3.3.3-a. Artsantallet i hver af de 42 delprøver i område C.
Figur 3.3.3-b. Antallet af arter/taxa fordelt på hovedgrupper i område C.
I område C er havbørsteormene den dominerende gruppe i forhold til antallet af
arter, idet der blev fundet hele 70 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrene var
dog også godt repræsenteret med 32 arter (Figur 3.3.3-b).
3.3.4 Individtæthed i område C
I tabel 3.3.4-a ses de 5 talrigeste arter repræsenteret i området. Den mest
dominerende art er fin mudderslangestjerne, som bl.a. også fandtes i stort antal i
område B. Blandt de mest talrige arter er der dog mange andre forskellige grupper
0
10
20
30
40
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41
A n
ta l
a r
te r
Delprøve nr.
0
20
40
60
80
havbørsteorme og snegle.
Almindelig tårnsnegl udgjorde 62 % af sneglene fundet i område C.
Tabel 3.3.4-a. De fem hyppigst forekommende arter i prøverne fra område C.
Figur 3.3.4-b. Tætheden af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område C.
Af figur 3.3.4-b ses, at havbørsteormene udviser den største tæthed med 953
individer pr. m2.. Derefter følger ”andre grupper” med 872 individer pr. m2 og
pighuder (hovedsageligt fin mudderslangestjerne) med 725 individer pr. m2.
Den samlede individtæthed for område C er 3.112 individer pr. m2
De 5 mest talrige blødbundsarter* i område C
i undersøgelsen
Andre grupper Astrorhiza limicola Astrorhiza limicola 189
Andre grupper Hestesko-orm Phoronis sp. 160
Havbørsteorm Praxiellella affinis Praxiellella affinis 65
Snegle Almindelig tårnsnegl Turritella communis 42
* Hydrozoa indet. Er ikke talt med da de er et kolonidannende dyr
0
500
1.000
1.500
Glas-tangsnegl & Almindelig tårnsnegl
I område A optræder den lille Glas-tangsnegl, Hyala vitrea i stort antal.
Sneglen er en lille græsser og deposit-æder, og bliver ikke større end ca. 3 x 1,5 mm.
Den lever på sandet og mudret bund på dybder imellem 10-50 m.
I område C optræder Almindelig tårnsnegl, Turritella communis i stort antal.
Sneglen lever af dyre-og planteplankton, som den filtrerer fra vandet.
Tårnsneglen ses på lerblandet sandbund i Nordsøen og i Kattegat på 20-50 meters
dybde.
Det tårnformede sneglehus fremkommer ved, at røret vokser langsomt, men til
gengæld bliver langt og vikles op i en spids spiral med 12-15 vindinger.
Huset bliver normalt 30-50 millimeter højt.
Reference:http://species-identification.org/species.; https://da.wikipedia.org/wiki/T%C3%A5rnsnegl
Joop Trausel and Frans Slieker
3.3.5 Biomasse i område C
Den samlede biomasse i område C er 91 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur 3.3.5-
a, er det pighuderne (primært fin mudderslangestjerne), der udgør en stor andel,
nemlig 32 %.
Bløddyrene, muslinger og snegle, bidrager dog også markant til biomassen og udgør
tilsammen 48 % af den samlede biomasse. Den høje biomasse for muslingerne
skyldes bl.a. store eksemplarer af molboøsters, Arctica islandica og Lucinamuslingen,
Lucina borealis, og hos sneglene sås mange halvstore individer af almindelig
tårnsnegl.
Figur 3.3.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område C.
Lighederne mellem prøvernes 4.-rodstransformerede tætheder er blevet undersøgt
ved en MDS analyse (Figur 3.3.6-a). Denne viser, at hovedparten af prøverne samler
sig i en ”sky”, hvilket betyder, at de repræsenterer ét typisk bundfaunasamfund for
området.
Lighederne imellem biomasse er også undersøgt ved MDS analyse og viser en
forholdsvis ensartet fordeling af stationerne i forhold til biomasse, dvs. en stor lighed
imellem de enkelte delprøver og imellem prøverne taget i henholdsvis område C1 og
område C2 (figur 3.3.6-b)
Område C Tætheder Non-metric MDS
2D Stress: 0,25
Figur 3.3.6-a. MDS plot af 4.-rodstransformede tætheder (antal individer pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område C.
Figur 3.3.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 42 prøver fra område C.
Rød søfjer og søstrå
Søstrå og Rød søfjer hører til gruppen af koraldyr, kaldet søfjer. Søfjerene lever af
dyreplankton.
Den mest almindelige søfjer i de danske farvande er den op til 20 cm høje røde søfjer,
Pennatula phosphorica. Rød søfjer er kosmopolit og forekommer på dybder fra 20 m
til over 2000 m.
Søstrå, Virgularis mirabilis er en strålignende søfjer, der kan blive op til 50 cm høj.
Den findes på mudderbund på dybder imellem 12-400 m.
Begge arter er valgt som fokusarter i overvågningen af de beskyttede områder, da
søfjer er karakterarter på den bløde bund, og hvis man sammenligner med 100 år
gamle havdyrsundersøgelser, ser man, at de er i tilbagegang.
Et af miljømålene i udpegning af de beskyttede områder under Danmarks Havstrateg
i er:
forstyrrelse.
Søfjer og søstrå i område C, foto fra /NST 2016-a/
3.3.7 Faunaindex for område C
I område C blev der beregnet en AMBI værdi på 1,56, hvilket betyder, at AMBI
bundfaunasamfundet af faunagruppe 3 dyr dvs. arter der er tolerante overfor massiv
Shannon Wiener diversiteten er 4,76, hvilket er meget højt. DKI indeks
værdien kan beregnes til 0,84. Derfor kan området på baggrund af
sammensætningen af bunddyr efter dette indeks klassificeres som værende i høj
økologisk tilstand. Sammenhængen mellem indeksværdierne for AMBI og DKI er
rimelig i område C, da DKI værdien 0,84 netop er grænseværdien mellem god og høj
tilstand. Begge indeks bedømmer dermed dyrelivet på bunden til at være temmelig
svagt påvirket i forhold til naturlig tilstand.
3.3.8 Særlige arter, der er værd at fremhæve
I område C blev der registreret en del arter, der kan betegnes som sjældne i de danske
blødbunds havområder. For det første skal det nævnes, at der blev fundet hele syv
arter, der ikke tidligere er registreret i SVANA’s database over bunddyr. Fire af disse
arter er tanglopper, og deres navne er Hyale prevosti, Cheirocratus intermedius,
Harpinia crenulata og Maera othonis; sidstnævnte art blev også fundet i område B.
Den særprægede bænkebider Gnathia oxyurea blev der fundet et enkelt eksemplar af
i område C og et enkelt i område E, og desuden var der to larver af Gnathia i område
B. Endvidere blev havbørsteormen Laonice bahusiensis fundet i områderne B, C og X.
Den syvende art er den stribede kammusling, Palliolum striatum (billede 3.3.8-a),
hvis udseende kan variere meget fra individ til individ. Der dukkede et enkelt
eksemplar op i dette område og også et eksemplar i område D.
Billede 3.3.8-a. Stribet kammusling. Billede 3.3.8-b Krum pighudesnegl
Foto SVANA Østjylland. Foto: WoRMS, J. Trausel and F. Slieker
Herudover blev der fundet otte arter, som ganske vist er fundet tidligere af
SVANA/amterne, men kun i meget begrænset omfang. En af disse er Lepton
squamosum, der er en yderst smuk musling, som tidligere blot er fundet på Herthas
Flak i 2014 og nær Læsø Trindel i 2012. Den kan tilsyneladende kun klare sig i høje
saltkoncentrationer og må antages også at forekomme i Nordsøen, men i meget
begrænset antal.
Den krumme pighudesnegl, Curveulima devians (billede 3.3.8-b)blev fundet i 3
eksemplarer i dette område og 7 eksemplarer i område D. I databasen findes der
herudover kun 2 registreringer, fra henholdsvis Nordsøen og Aalborg Bugt i 2015.
Alle fundene er altså fra samme år, og meget tyder på fremgang for denne lille
elegante snegl, som lever sammen med pighuder i deres gravegange i havbunden.
Endvidere er tangloppen Amphilocoides serratipes også et interessant fund, idet de
fire tidligere registreringer ligger tilbage fra årene 1986-88, hvor arten blev fundet på
fire stationer i det sydlige Kattegat.
Havbørsteormen Pettibonesia furcosetosa er ud over område C også fundet i område
A. Endvidere er den i 2015 fundet på Novanastationen 3414, Jerup i Aalbæk Bugt.
Arten er i litteraturen kendt fra Skagerrak /Enckell 1980/ og disse første
registreringer fra Kattegat i databasen er bemærkelsesværdige.
En anden havbørsteorm, Scionella lornensis, fandtes i et enkelt eksemplar i hvert af
områderne C og B, og herudover er der tidligere blot fundet 5 ved en undersøgelse
nær Læsø Trindel i 2012 og en enkelt på Store Middelgrund i Kattegat i 2014.
Endnu en havbørsteorm, Prionospio steenstrupi, der er fundet i områderne C og E
skal fremhæves som sjælden. De tidligere registreringer begrænser sig til to fund i
2001 fra henholdsvis Vejle Fjord og en station nær Endelave.
Havbørsteormen Streblosoma bairdi blev fundet i 3 eksemplarer i område C og 3
eksemplarer i område B. Hermed er registreringerne af arten tredoblet i databasen,
da ormen blot er fundet i et enkelt eksemplar nær udmundingen af Vejle Fjord i 2013
samt enkelte eksemplarer i Aalbæk Bugt i 2010 og nær Anholt i 2004.
Endelig dukkede havbørsteormen Lagisca propinqua op i et enkelt eksemplar i hvert
af områderne C og X. De tidligere fund begrænser sig til Hevring Bugt og farvandet
nær Samsø i 2004, samt Langelands Bælt i 1982.
I forbindelse med bundfaunaundersøgelserne blev der ikke fundet nogen af
fokusarterne hestemusling og haploops, men der blev registreret enkelte fund af
søstrå og søfjer.
I område C1 + C2 blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ også registreret
havsvampesamfund, jomfruhummer, søfjer og søstrå i begge områder. Derudover
fandt man haploops samfund i område C2, som dog kun blev registreret med video,
hvilket kan betyde, at der også kan være tale om et andet rørboende krebsdyr.
Ved kortlægning af bundlevende fisk og jomfruhummere/SVANA in press 2016-b/
blev der i område C1 observeret meget få fisk, kun 4 (fjæsing, rokke, torsk og
jomfruhummer)af de 11 fokusarter blev registreret. I område C2 blev der ved
kortlægningen visuelt observeret fjæsing, ising, rødspætte, torsk, tunge og
jomfruhummer.
3.4 Område D
Figur 3.4.a. Område D, som består af områderne D1, D2 og D3, samt de 6 store delprøver, der blev
udtaget i området. I det oprindelige område D lå alle prøverne inde i området. Af figur 2-a ses område
D´s placering sydøst for Læsø.
3.4.1 Beskrivelse af område D
Område D (Figur 3.4.a) er beliggende syd for område B og C, området består af 3
delområder, som har et samlet areal på 63 km2 (andelen af blødbund er 49 km2). Det
oprindelige område, der blev foreslået som beskyttet område, havde et areal på 12
km2. Området er delvist sammenfaldende med Natura 2000-området kaldet Kims
Top og den kinesiske Mur, som er beskyttet pga. forekomster af rev og boblerev /NST
2015/.
I område D er der udtaget 6 van Veen prøver, hvilket svarer til 42 hapsprøver.
Prøverne er placeret på kanten af område D1 + D2. Prøverne er udtaget på et ensartet
dybdeinterval imellem 78,4 - 84,8 m dybde (Figur 3.4.1-a).
Figur 3.4.1-a. Vanddybderne på de 6 delprøver i område D.
3.4.2 Sedimentet i område D
I område D, beskrives sedimentet primært som blødbund/sandet bund i det område
hvor bundfaunaen er kortlagt/NST 2016-a/.
Ved visuelle observationer i forbindelse med bundfaunaprøvetagningen beskrives
sedimentet som varierende med mudder/silt/gråt sand og lejlighedsvis grus.
Sedimentoverfladen er iltet, og der er ingen svovlbrintelugt.
Tabel 3.4.2-a. Tørstof og glødetab af tørstof i sedimentet i område D.
I tabel 3.4.2-a ses resultaterne af tørstof-glødetab analyserne bestemt i 4 delprøver fra
området. Sedimentet indeholder meget vand og den gennemsnitlige tørstof-procent
er 48 %, hvilket kunne indikere dynd/mudder bund. Indholdet af organisk stof, målt
som glødetab, er højt og ligger på 6,1 % af tørstof.
3.4.3 Artsantal i område D
I område D blev der i alt fundet 147 antal arter/taxa, og det er et meget højt antal
for en sådan undersøgelse i et dansk farvand. Det skal bemærkes at prøverne er
udtaget på en meget større dybde end de fleste tidligere bundfaunaundersøgelser.
Hver enkelt delprøve havde i gennemsnit 66,5 arter (bemærk at prøverne i område D
er udtaget med Van Veen grab, dvs. at de enkelte prøver er 7 gange større end
prøverne fra de øvrige områder), men det varierede fra prøver med 56 arter til 76
arter (Figur 3.4.3-a). Den lineære tendenslinje viser en svag stigning i artsantallet fra
den nordlige til den sydlige del af prøvetagningsområdet.
50,0
60,0
70,0
80,0
90,0
D y
b d
e (m
Delprøve nr. D1 D3 D4 D6
Tørstof % 39 51 64 38 192 48
Glødetab på tørstof % ts. 9 4,8 2,6 8,1 24,5 6,125
Figur 3.4.3-a. Artsantallene i delprøverne fra område D.
Figur 3.4.3-b. Antallet af arter/taxa fordelt på hovedgrupper i område D.
I område D er havbørsteormene den dominerende gruppe i forhold til antallet af
arter, og der blev fundet hele 69 forskellige arter havbørsteorme. Krebsdyrene var dog
også godt repræsenteret med 32 arter (Figur 3.4.3-b).
0
10
20
30
40
50
60
70
80
A n
ta l
a r
te r
Delprøve nr.
0
20
40
60
80
Haploops
Den altdominerende tangloppe i område D er Haploops tubicola
Den er et lille krebsdyr, som lever i det man kalder haploops samfund. Haploops lever
i rør der er lavet af mudder og ler, og bruger deres lange fjerformede antenner til at
filtrere vandet for fødepartikler.
mudderrør, der stikker op af bunden.
Arten danner et vigtigt fødegrundlag for fisk som rødspætter, og optræder i
Kattegatområdet på dybder imellem 20-130 m.
Haploops tubicola er rødlistet af HELCOM.
Eutrofiering, forsuring og trawling presser haploopssamfundene og stigende
havtemperaturer påvirker arten negativt, da det er en koldvandsart. Da arten ikke har
et frit svømmende larvestadie, bidrager det te yderligere til tilbagegangen.
Et af miljømålene i udpegning af de beskyttede områder under Danmarks Havstrategi
er:
Reference: /HELCOM 2013/; http://denstoredanske.dk/
Haploops, Foto SVANA Østjylland Haploopssamfund i område D, Foto /NST 2016-a/
3.4.4 Individtæthed i område D
De 5 arter, der forekommer i de højeste antal (tabel 3.4.4-a), er fundet inden for de to
dyregrupper krebsdyr og pighuder. Den altdominerende tangloppe er Haploops
tubicola som er fundet i et meget højt antal i området. Derudover dominerer fin-og
grov-mudderslangestjernesamfundet.
Der er 2 andre arter krebsdyr, som er meget talrige i område D. Det ene meget talrige
krebsdyr er klassen Ostracoda indet., som også kaldes muslingekrebs. Et andet meget
talrigt krebsdyr i område D er Dulichia porrecta, som er en meget almindelig art visse
steder/Enckell 1980/.
Tabel 3.4.4-a. De fem hyppigst forekommende bunddyrarter i prøverne fra område D.
I figur 3.4.4-b ses at krebsdyrene udviser en meget høj tæthed på 3.817 individer pr.
m2. Derefter følger havbørsteorme og pighuder, som også har høje tætheder på
henholdsvis med 1.567 individer pr. m2 og 1.422 individer pr. m2.
Den samlede individtæthed for område D ligger på 7.418 individer pr. m2.
Figur 3.4.4-b. Antallet af bunddyr fordelt på hovedgrupper i område D.
De 5 mest talrige blødbundsarter i område D
i undersøgelsen
Pighuder Grov mudderslangestjerne Amphiura chiajei 501
Krebsdyr Muslingekrebs Ostracoda indet. 459
Pighuder Fin mudderslangestjerne Amphiura filiformis 253
Krebsdyr Dulichia porrecta Dulichia porrecta 205
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
3.4.5 Biomasse i område D
Den samlede biomasse i område D er 71 g tørvægt pr m2. Som det ses af figur 3.4.5-
a er det pighuderne (primært mudder slangestjerne, men også en del almindelig
slangestjerne, Ophiura albida), der udgør langt den største del af biomassen.
Pighuderne har en biomasse på 52 g tørvægt pr. m2, hvilket svarer til 73 % af den
samlede biomasse.
Figur 3.4.5-a. Biomassen af bunddyr fordelt på hovedgrupper for område D.
Lighederne imellem individtætheder er undersøgt ved MDS analyse (figur 3.4.6-a),
og plottet afslører tydelige forskelle i tætheder imellem de 6 prøver. De 4 prøver, der
samler sig i plottet har alle mange Haploops tubicola og muslingekrebs i modsætning
til delprøve 3 og 4, hvor der er forholdsvis få af begge disse dyr.
Ligheder imellem biomasserne af de forskellige arter i prøverne er ligeledes vist på
et MDS plot (figur 3.4.6-b), og plottet afslører også her tydelige forskelle i
biomasserne imellem flere af de 6 prøver. Dette kan bl.a. forklares ved at prøve 3 og
prøve 4 indeholder markant færre dyr end de 4 andre prøver, og derved en anden
biomassesammensætning.
På begge MDS plot over individtæthed og biomasse adskiller delprøve 3 og 4 sig
markant fra de andre delprøver, delprøve 3 og 4 er beliggende udenfor de beskyttede
områder, og der er tæt trawlaktivitet, hvor disse delprøver blev taget.
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
50,0
60,0
fra område D.
Figur 3.4.6-b. MDS plot af 4.-rodstransformerede biomasser (g tørvægt pr. art pr. m2) i de 6 prøver
fra område D.
3.4.7 Faunaindex for område D
I område D blev der beregnet en AMBI værdi på 2,13, hvilket betyder, at AMBI
Muslingekrebs
Muslingekrebs, Ostracoda indet., optrådte i stort tal i område D.
Det er meget små runde krebsdyr, som kan ernære sig på forskellig vis afhængig af
arten.
De små muslingekrebs er imellem 0,5-3 mm store.
På verdensplan findes tusindvis af arter, og de er meget svære at artsbestemme
Muslingekrebsene svarer godt til deres navn, da de er bygget op omkring 2 muslinge-
lignende skaller. De har bl.a. to par følehorn til fremdrift og fødeoptagelse, og tre par
munddele.
Skallerne kan være glatte og porcelænsagtige eller hårede, vortede eller stærkt
uregelmæssige med store bukler og knuder.
Reference: /Enckell 1980/; https://en.wikipedia.org/wiki/Ostracod
3.4.8 Særlige arter der er værd at fremhæve
Faunaen i område D omfattede en lang række arter, der er værd at fremhæve. For det
første viste bundfaunasamfundet sig at være et såkaldt Haploops-samfund, idet 4 ud
af de 6 prøver indeholdt rigtig mange af denne art tanglopper, og Haploops var også
til stede i de 2 sidste.
Prøverne fra område D indeholdt hele 17 arter, der inden denne undersøgelse ikke
figurerede i WinRambi, som er SVANA’s/amternes database over den marine
blødbundsfauna. 14 af disse arter blev kun fundet i område D, mens de resterende 3
arter også blev fundet i et af de øvrige undersøgte områder i undersøgelsen. De 17
arter omfatter 8 krebsdyr (1 pungreje, 3 kommakrebs, 1 bænkebider og 3 tanglopper),
4 muslinger, 1 snegl og 4 havbørsteorme.
Pungrejen Pseudomma affine, der er knyttet til stor vanddybde, findes i henhold til
Enckell (1980) i Nordsøen og Skagerrak, men med fundet af 2 eksemplarer i område
D er den altså konstateret spredt til Kattegat. Kommakrebsen Diastylis goodsiri,
træffes ligeledes normalt på dybder over 100 meter i Skagerrak og Nordsøen, men D-
prøverne indeholdt 8 af disse små krebsdyr. To andre arter af kommakrebs er
udbredt helt fra Skagerrak og ind i Østersøen /Enckell 1980/, men dukkede altså i
enkelte eksemplarer i dette område, - deres navne er Campylaspis rubicunda og
Leucon nasicoides.
Det femte krebsdyr, der er nyt for databasen, er den blot 3 mm store bænkebider
Munna limicola. Endelig slutter område D’s krebsdyr nyheder i databasen med
tanglopperne Dulichia nordlandica, Amphilochus manudens og Laetmatophilus
armatus (billede 3.4.8-a). Enckell (1980) betegner D. nordlandica som en
dybvandsform, der i danske farvande findes i Nordsøen og Skagerrak, men 15
eksemplarer i prøverne vidner om en god bestand i dette område af Kattegat. A.
manudens er ifølge Enckell (1980) ikke sjælden i Skagerrak, Kattegat og Øresund,
men de aktuelle 13 tanglopper af denne art er, som skrevet ovenfor, de første i
databasen. Udseendet af L. armatus hører absolut til blandt de mest specielle i
undersøgelsen af de seks områder (Figur 3.4.8-a). Denne 4 mm store ”dinosauer-
lignende” tangloppe er hidtil kendt på dybder større end 100 meter i Skagerrak og
Nordsøen, men 10 eksemplarer i én prøve fra dette område vidner om en pletvis god
bestand.
Medens sidstnævnte art ser drabelig ud, kan den prikkede tangsnegl, Alvania
punctura nærmere beskrives som køn. Ifølge litteraturen er den udbredt i Kattegat,
Bælterne og Øresund, men i databasen fandtes den ikke, før der dukkede 2
eksemplarer op i dette område og 13 eksemplarer i område X. /Bondesen 1994/
Også den lille svanehalsmusling, Nuculana minuta findes i henhold til litteraturen i
Kattegat /Bondesen 1984/, men først med 9 eksemplarer i dette område og 1
eksemplar i område E dukker den nu op i databasen.
Figur 3.4.8-a. Tangloppen Laetmatophilus armatus er ny i WinRambi og i henhold til Enckell (1980)
forholdsvis ny i Kattegat. Foto: SVANA Østjylland.
At marmoreret Musculus, Musculus subpictus og syvribbet kammusling,
Pseudamussium septemradiatum er nye for databasen vidner om, at der er tale om
sjældne muslinger med en stor udbredelse. Bondesen (1984) skriver, at marmoreret
Musculus findes i alle vore farvande, samt at syvribbet kammusling er udbredt i
Kattegat og bælthavet.
Ligesom de netop nævnte arter, er den stribede kammusling, Palliolum striatum
udbredt i Kattegat /Enckell 1980/, men den er først registreret i SVANA’s database i
forbindelse med fundet af et enkelt eksemplar i område D og et enkelt i område C.
Indholdet i prøverne fra område D gav 4 nye arter havbørsteorm i databasen, idet der
blev fundet Nicomache trispinata, Ophelina norvegica, Lipobranchus jeffreysii og
Lysippe labiata. Bambusormen N. trispinata er ifølge Kirkegaard (1996) udbredt fra
Nordsøen til Østersøen, men det er åbentlyst ikke almindeligt at støde på arten. O.
norvegica er kendt fra Skagerrak, hvor den lever på dybt vand, fortrinsvis 200-400
meter /Kirkegaard 1996/, men den kan altså også findes på temmelig dybt vand i
Kattegat. L. jeffreysii og L. labiata angives af Kirkegaard (1996) at leve i Kattegat,
men må ligeledes betragte som sjældne. Alle de fire arter lever af det organiske
indhold i bundmaterialet.
Ud over de ovennævnte arter indeholdt prøverne også 10 arter, der er så sjældne i
Danmark, at de fortjener omtale. Disse arter er alle tidligere registreret i databasen,
men kun i meget begrænset omfang. De 10 arter fordeler sig på 2 snegle, 1 søpindsvin,
1 orm og 6 krebsdyr (2 tanglopper, 2 bænkebidere, 1 reje og 1 klotanglus).
Den krumme pighudesnegl, Curveulima devians blev fundet i 7 eksemplarer i område
D og 3 eksemplarer i område C, mens den derudover i databasen blot optræder med
et enkelt eksemplar fra Aalborg Bugt 2015 og et enkelt eksemplar fra Nordsøen 2015.
Buttet pilsnegl, Raphitoma linearis blev fundet i et enkelt eksemplar i området og
findes derudover i databasen kun med et enkelt eksemplar fra en undersøgelse nær
Fornæs, Djursland i 2015. Måske er disse sneglearter i fremgang?
Der blev i området fundet 3 eksemplarer af stor sømus, Brissopsis lyrifera, der er en
pighud med smukt lyreformet rød aftegning på ryggen. Denne art blev også fundet i
område B, og tidligere er den i databasen kun registreret på fire stationer beliggende i
Århus Bugt, Hjelm Dyb og nær Anholt.
Med fundet af 2 påfugleorme, Sabella pavonina (billede 3.4.8-b) er der for Kattegat
kommet en ekstra art havbørsteorm i databasen. De 8 tidligere fund stammer fra
Øresund 1994-2010 (6 eksemplarer) og enkeltfund i det nordlige Lillebælt i 2004
samt det Sydfynske Øhav i 1997.
Billede 3.4.8-b. Påfugleorm. Foto WoRMS, Roberto Pillon Billede 3.4.8-c Buttet pilsnegl
Foto: WoRMS, J. Trausel - F. Slieker
Tanglopperne Dulichia porrecta og Erichtonius hunteri, der optrådte talrigt i
prøverne, var inden denne undersøgelse fatallige i databasen. Der var 205 D. porrecta
i prøverne fra område D og en enkelt i område E, og derudover findes den blot med to
eksemplarer fra Øresund i 1990-92. Tilsvarende var der 19 E. hunteri i områdets
prøver, og de tidligere registreringer begrænser sig til 4 eksemplarer fra Øresund
1993.
Bænkebiderne Munna minuta og Astacilla longicornis (billede 3.4.8-d) har begge et
særpræget udseende, og begge er de sjældne i Danmark. Der blev fundet 3
eksemplarer af M. minuta i område D, og herudover er der i databasen blot
enkeltfund fra Fornæs, Djursland i 1992 og Kalundborg Fjord i 1991. Område D’s
prøver indeholdt 2 eksemplarer af A. longicornis, og der er tidligere kun enkeltfund
fra Herthas Flak i det nordlige Kattegat i 2014 og nær Sejerø i 1992.
Rejen Philocheras bispinosus skulle ifølge Enckell (1980) være stedvis almindelig i
Kattegat, men fundet af en enkelt i område D er blot den tredje registrering i
databasen. De tidligere fund er sket i 2011 i Hevring Bugt og i 1995 i det nordlige
Lillebælt. Det skal bemærkes, at rejer er hurtige dyr, der med stort held undgår at
blive fanget under den aktuelle form for prøvetagning, hvorfor man generelt skal
bruge andre metoder, hvis man vil fange rejer, og især hvis man vil kvantificere dem.
Sluttelig skal fangsten af 3 klotanglus af arten Leptognathia brevimana omtales.
Enckell (1980) beskriver den som ”ikke uvanlig” i Kattegat og Øresund, men i
databasen findes den ud over fundene i område D kun med et enkelt eksemplar fra en
station nær Sjællands Oddes spids i 1992.
Billede. 3.4.8-d. Den særprægede bænkebider, Astacilla longicornis fra område D.
Foto: SVANA Østjylland.
Krebsdyret Dulichia
Dulichia porrecta (Dyopedos porrectus)er et meget talrigt krebsdyr i område D, men
er derudover kun fundet få gange i de danske farvande.
Det lille hvide krebsdyr med smalle brune striber, bliver op til 6,5 mm langt.
Dulichia lever på dybder imellem 15 til 700 m, og ses ofte sammen med polypdyr og
bryozoer.
Dulichia optræder i hele Nordatlanten, Arktis og langs kysterne fra Norge til den
engelske kanal.
I område D blev der fundet et stort antal af Haploops tubicola, som er en truet art,
der er anvendt som fokusart i forbindelse med udpegningen af de beskyttede
områder. Der blev ikke fundet hestemuslinger, søstrå eller rød søfjer i prøverne.
I område D blev der ved kortlægning /NST 2016-a/ registret havsvampesamfund,
haploopsomr&ar

Blødbundsfauna Undersøgelser i beskyttede områder i ...

Documents

Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - slks.dk ·...

Mottak for overskuddsmasser i LNF-områder ulike ...

Siegs Møntkatalog Danmark 2016 med områder

Ta’ på tur i Esbjergs grønne områder

Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa...

Motivation, kompetencer& områder

"Shellings filosofiske undersøgelser" - en anmeldelse

Værdisætning af grønne områder

Naturvidenskabelige undersøgelser af et woodhenge fra...

Samlet oversigt over interviews med kommunens områder...

Bedriftspakke Ekspress over natten - områder med ...

Notat Vurdering av ubebygde områder i byområdet (innenfor....