Top Banner
Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1588 Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola, to patogene svampe på den dyrkede champignon Investigations on the spread of inoculum of Mycogone perniciosa and Verticillium fungicola, two pathogenic fungi of the cultivated mushroom Kaj Been 1 ), Birgit D. Jacobsen 2 ) og Georg Kovåcs 2 ) Champignon-laboratoriet 1 ) og Plantepatologisk Afdeling 2 ) Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Resumé Kraftig rystning af kulturer af Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola resulterede ikke i sporefrigørelse under laboratorieforhold. Ved hjælp af sporefælder anbragt i champignon-dyrknings- rum lykkedes det ikke at fange sporer af de to nævnte patogener, men derimod af en række andre svampearter. Lokalt overføres smitstof let ved mekanisk kontakt, især ved plukningsprocesserne, men også ved vanding. Endvidere kunne champignonmyg overføre sporer. Smitte over større afstande kan let forekomme via kontamineret returemballage. Såring af frugtlegemer øger disses modtagelighed. Nøgleord: Agaricus bisporus, champignon, Mycogone perniciosa, Verticillium fungicola, smitteveje. Summary Vigorous shaking of cultures ofMycogone perniciosa and Verticillium fungicola did not result in spore release under laboratory conditions. No spores of these pathogens were trapped in a sporetrap placed in the mushroom growing room. However, spores of a number of other fungus species were trapped. Contact spread occurs readily. Watering, and especially harvesting, are important inoculum trans- mission factors. Furthermore, mushroom flies can transmit the spores. Spread over greater distances can readily occur via contaminated containers. Damage to carpophores increases their susceptibility. Key words: Agaricus bisporus, mushroom, Mycogone perniciosa, Verticillium fungicola, pathway. ! ) Adresse: Agrovej 10, 2630 Tåstrup. 2 ) Adresse: Thorvaldsensvej 40, 1871 København V. Tidsskr. Planteavl 86 (1982), 141-150 141
10

Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa ... · Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1588 Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola,

Nov 09, 2020

Download

Documents

dariahiddleston
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa ... · Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1588 Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola,

Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1588

Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa og Verticilliumfungicola, to patogene svampe på den dyrkede champignon

Investigations on the spread of inoculum of Mycogone perniciosa and Verticillium fungicola, twopathogenic fungi of the cultivated mushroom

Kaj Been1), Birgit D. Jacobsen2) og Georg Kovåcs2)

Champignon-laboratoriet1) og Plantepatologisk Afdeling2)Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

ResuméKraftig rystning af kulturer af Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola resulterede ikke isporefrigørelse under laboratorieforhold. Ved hjælp af sporefælder anbragt i champignon-dyrknings-rum lykkedes det ikke at fange sporer af de to nævnte patogener, men derimod af en række andresvampearter.

Lokalt overføres smitstof let ved mekanisk kontakt, især ved plukningsprocesserne, men også vedvanding. Endvidere kunne champignonmyg overføre sporer.

Smitte over større afstande kan let forekomme via kontamineret returemballage.Såring af frugtlegemer øger disses modtagelighed.

Nøgleord: Agaricus bisporus, champignon, Mycogone perniciosa, Verticillium fungicola, smitteveje.

SummaryVigorous shaking of cultures of Mycogone perniciosa and Verticillium fungicola did not result in sporerelease under laboratory conditions. No spores of these pathogens were trapped in a sporetrap placedin the mushroom growing room. However, spores of a number of other fungus species were trapped.

Contact spread occurs readily. Watering, and especially harvesting, are important inoculum trans-mission factors. Furthermore, mushroom flies can transmit the spores.

Spread over greater distances can readily occur via contaminated containers.Damage to carpophores increases their susceptibility.

Key words: Agaricus bisporus, mushroom, Mycogone perniciosa, Verticillium fungicola, pathway.

!) Adresse: Agrovej 10, 2630 Tåstrup.2) Adresse: Thorvaldsensvej 40, 1871 København V.

Tidsskr. Planteavl 86 (1982), 141-150 141

Page 2: Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa ... · Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1588 Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola,

IndledningHos champignon, Agaricus bisporus (Lange)Singer, forekommer der to sygdomme, hvissymptomer og forløb i mange henseender lignerhinanden (fig. 1) {Bech & Kovåcs, 1977; 1978;Kovåcs & Bech, 1980). De bliver fremkaldt afMycogoneperniciosa (Magn.) Delacr. (fig. 2 og 3)og Verticillium fungicola (Preuss) Hassebrauk(fig. 4)*. Forsøgene, hvis beskrivelse foreliggerher, udgør en del af den undersøgelsesserie, hvismålsætning var at bidrage til at klarlægge de topatogene svampes biologi og de af dem frem-kaldte sygdommes patogenese. I det følgende be-skæftiger vi os med patogenernes smitteveje un-der naturlige og eksperimentelle forhold.

Forsøgene blev udført fra d. 1. april 1977 til d.31. marts 1981 med støtte fra Statens jordbrugs-og veterinærvidenskabelige Forskningsråd.

Fig. 1. Øverst sunde champignonfrugtlegemer, nederstt.v. Mycogone -angrebne, t.h. Verticillium-angrebne

frugtlegemer.Top: Healthy mushrooms, bottom left: Mycogone in-

fected, right: Verticillium infected mushrooms.

* De to sygdomme blev indtil sidst i halvfjerdserne afdanske champignondyrkere benævnt »mycogone«,uanset at den ene af dem ofte skyldtes Verticilli-Mw-angreb. Mens mycogone kan betragtes som etacceptabelt populærnavn (Neergaard, 1979), er detteikke tilfældet for verticillium, da flere vigtige arter afslægten parasiterer andre værtplanter. Et egentligdansk navn på den af Verticillium fungicola frem-kaldte sygdom eksisterer ikke p.t. Måske kunnechampignon-verticilliose anbefales som et sådant.

Materiale og metoderVort biologiske materiale bestod af dyrkedechampignon, en »rough white« stamme, endvide-re af Mycogone perniciosa isolat nr. 8 og Verticil-lium fungicola isolat nr. 14, begge stammende fradanske champignongartnerier. Disse to patogen-isolater er intermediære sammenlignet med voreøvrige isolater i forbindelse med andre undersø-gelser, hvad angår koloniform, -farve og spore-produktion. Yderligere ét isolat af hvert patogen erbenyttet til en enkelt undersøgelse, nemlig i for-søg med sporefrigørelse i laboratoriet.

Som substrat til renkulturerne blev kartoffel-dekstrose-agar (KDA) benyttet. I orienterendeforsøg har vi tidligere undersøgt, hvordan andresubstrater, maltekstraktagar, Czapek-Dox-agar,Sabouraud-agar samt tilsætninger - såsom jord-ekstrakt, gærekstrakt, champignonpressesaft -virker på svampenes vækst. Det viste sig, at KDAi sig selv har givet en afbalanceret vækst med godreproducerbarhed.

De anvendte metoder bliver i øvrigt beskrevet iforbindelse med de enkelte forsøg.

Undersøgelser og resultaterSporefrigørelse hos renkulturerVed en svampesygdom, hvor patogenet danner etstort antal sporer, er det nærliggende at undersø-ge, om sygdommen breder sig via luftbevægelser.Da begge de nævnte patogener er typiske skim-melsvampe, ville det være mest tænkeligt, at despreder sig fra det ene værtplanteindivid til detandet ad luftvejen. Den første betingelse for luft-smitte (vindspredning, anemochori) er frigørelseaf sporer på en sådan måde, at de opfanges afluftstrømme. Drejer det sig om store afstande, vilfortyndingseffekten naturligvis forudsætte et me-get stort antal sporer. Man kan så formode, at i etchampignonrum ville det være tilstrækkeligt meden forholdsvis lille mængde frigjorte sporer. Detgælder ikke mindst for Verticillium, hvis sporerbesidder en højere spireevne end sporer fraMy-cogone {Kovåcs & Bech, 1980). Et champignon-dyrkningsrum er ganske vist lukket, men somfølge af den kraftige ventilation, hvor luftmæng-den bliver recirkuleret ca. 12 gange i timen, er dertale om en stærk og konstant luftbevægelse.

142

Page 3: Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa ... · Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1588 Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola,

Mycogone har to sporeformer, den ene er to-cellet og brunlig. Den dannes på en almindeligvegetativ hyfe. Sporen svarer til definitionen påen klamydospore, og Vuillemin (1911) kalderdenne - såfremt den dannes terminalt - for enaleuriospore eller aleurospore. Hos Mycogonehar denne spore et meget karakteristisk udseende(fig. 2).

'\

A '

"N

Fig. 2. Aleuriosporer af Mycogone perniciosa.Aleuriospores of Mycogone perniciosa.

Den anden form er en ægte konidie, som dan-nes i fialider, og disse er placeret på en koni-diebærer. Disse verticillioide konidier er en- ellertocellede, aflange, lyse og tyndvæggede (fig. 3).

Verticillium danner kun encellede konidier,som er betydeligt mindre (fig. 4) end de verticil-lioide Mycogone-konidier. Under vore forsøgs-betingelser har aleuriosporer ikke vist sig spire-

"4

s*

il

Fig. 3. Verticillioide konidier af Mycogone perniciosa.Verticillioid conidies of Mycogone perniciosa.

Fig. 4. Konidier af Verticillium fungicola.Conidies of Verticillium fungicola.

dygtige, derimod spirer ca. 2h af de verticillioidekonidier hos denne art, medens Verticillium-ko-nidier spirer nær 100% (Bech & Kovåcs, 1981).De verticillioide Mycøgørøe-konidier, og Verticil-lium-konidier i endnu højere grad, har en storoverflade i forhold til deres vægt i sammenligningmed det tilsvarende forhold hos mange andreplantepatogene svampesporer.

De reproduktive organer for epidemisk spred-ning hos nogle af de mest betydningsfulde plante-patogener, nemlig meldugkonidier og uredospo-rer, bliver transporteret i de højere luftlag ofteover strækninger på 1000 km, således f.eks. fraEngland til Danmark (Hermansen, Torp &Prahm, 1978).

Vi har erfaret ved alle vore infektionsforsøg ichampignonrummet, at de ikke inokuleredegrupper af champignon - hvad enten de stod iurtepotter eller i kasser - aldrig blev smittet afMycogone eller Verticillium. I de tilfælde, hvorde inokulerede frugtelegemer og de ikke inokule-rede kontrol-frugtlegemer stod i to halvdele afden samme kasse uden nogen form for adskillel-se, forekom angrebene i 1. bræk kun i de inokule-rede områder.

Den nævnte iagttagelse, der står i modsætningtil den forventede smittespredning, som er kendt imange andre tilfælde, gjorde det nødvendigt atundersøge, om sporerne frigøres og føres medluftstrømme. Den første betingelse herfor, deresfrigørelse, blev studeret i laboratorieforsøg medrenkulturer. De to champignonpatogener blev

143

Page 4: Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa ... · Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1588 Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola,

Tabel 1. Forsøg til sammenligning af sporefrigørelse hos nogle svampearter i forskellige aldre. Se teksten.Investigation to comparison of spore release by some fungus species in different ages

Sporeafgivende koloniers alderAge of spore delivering colonies

6 dage days 10 dage days 14 dage daysantal antal antal

udvikl. udvikl. udvikl.* kolonier * kolonier * kolonier

Svampearter no. of no. of no. ofFungus species devel. col. devel. col. devel. col.

Mycogone perniciosa 36 0 61 0 90 0Verticillium fungicola 20 0 35 0 54 0Aspergillus niger 78 >1000 90 >1000 90 >1000Penicillium expansum 53 200 76 400 90 300Cladosporium herbarum 24 10 40 3 57 15Alternaria brassicicola 57 0 90 0 90 0Botrytis cinerea 90 0 90 60 90 >1000

* Diameter af sporeafgivende koloni i mm.Diameter of spore delivering colonies in mm.

de ikke danne kolonier på grund af manglendesammenlignet med 5 andre skimmelsvampe (se spireevne. (Aleuriosporerne har sandsynligvisentabel 1). funktion som hvileorganer, der opretholder ar-

Disse 7 svampe blev dyrket på KDA i petri- tens liv under ugunstige forhold eller i langeskåle. Efter 6, 10 og 14 dages vækst lagde vi de pauser i værtplantens dyrkning, og som spirertilvoksede kulturer uden skålenes låg, med bun- under særlige, ikke kendte betingelser). Derimodden opad, oven på hver sin upodede KDA-plade kunne der ventes frigørelse af både verticillioideog bankede på bunden, drejede 2 gange ca. 120° sporer hos Mycogone og sporer hos Verticillium.og bankede gentagne gange. Som det fremgår aftabel 1, fik vi ingen kolonier på den måde hos Påvisning af sporefrigørelse i champignondyrk-Mycogone og Verticillium, mens der var rigeligt ningsrumhos de andre arter, bortset fra Alternaria brassi- En eventuel sporeafgivning og sporetransportcicola. Vi har anset det for muligt, at luften var alt ved luftbevægelse har vi forsøgt at registrere ifor fugtig i petriskålene. Ved en gentagelse, hvor champignon-dyrkningsrummet ved hjælp afkulturerne blev henstillet med aftagne låg i 64% KDA-plader i åbne petriskåle og i en sporefælderelativ luftfugtighed i 24 timer inden bankningen, også med KDA-plader. Sporefælden var af denvar resultatet det samme. type som Schwarzbach (1979) har beskrevet (fig.

Forsøget blev gentaget med Mycogone og Ver- 5). Apparatet samler sporer fra 300-400 liter luftticillium uden de andre svampearter, til gengæld pr. minut.suppleret med et andet isolat af Mycogone (22) og Vi har haft 16 urtepotter (200 cm2 dyrknings-et af Verticillium (5). Resultatet var igen, at ingen overflade) med sunde champignon, 16 med My-af kulturerne havde afgivet sporer. cogone-angrebne og 16 med Verticillium-angreb-

Aleuriosporer frigøres aldrig ved afsnøring el- ne champignon. Opsamlingen af mikroorganis-ler lignende mekanisme hos nogen svampeart. De mer skete med to forskellige eksponeringstider ifrigøres først fra myceliet efter dettes henfald, to forskellige afstande fra henholdsvis sunde,f.eks. som følge af en biologisk nedbrydning eller Mycogone-angrebne og Verticillium-angrebneen mekanisk sønderdeling. Derfor svarede det til champignon.forventningerne, at aleuriosporerne ikke løsnede Petriskålene - i 2 eller 4 gentagelser - blevsig, og selv om det havde været tilfældet, kunne eksponeret som følger:

144

Page 5: Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa ... · Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1588 Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola,

A: Med ventilation i rummet, med sporefælde 40 cm fra champignon i 30 sek.B: Med ventilation i rummet, med sporefælde 40 cm fra champignon i 5 min.C: Med ventilation i rummet, med sporefælde 15 cm fra champignon i 30 sek.D: Med ventilation i rummet, uden sporefælde, åbne p-skåle direkte på champignonbede i 5 min.E: Uden ventilation i rummet, uden sporefælde, åbne p-skåle direkte på champignonbede i 5 min.C er afbildet på fig. 6, og D og E på fig. 7.

Forsøget blev opgjort efter 16 dage, hvor vi har undersøgt de udviklede mikroorganismer talmæssigtog efter systematisk stilling (tabel 2).

Fig. 5. Schwarzbach-sporefælde.Schwarzbach's spore collecting trap.

Fig. 6. Sporefælden i funktion.The spore trap in function.

Fig. 7. Eksponering af agarplade i umiddelbar nærhed afMycogone-angrebne champignon.

Exposure of an agar plate near mushrooms severelyinfected with Mycogone.

Resultatet viser, at hverken Mycogone ellerVerticillium var repræsenteret blandt de fældedemikroorganismer. Når det totale antal af de fund-ne mikroorganismer var 135, kan vi drage denslutning, at Mycogone og Verticillium - i over-ensstemmelse med de andre forsøgsresultater -sikkert ikke kan spredes ad luftvejen i champig-nonrummet.

Vores fremgangsmåde ved sporefældningenvirkede pålidelig, da forøgelse af afstanden frachampignon til opsamlingssted resulterede i færreindfangede mikroorganismer på agarpladerne.Derimod var det imod vores forventning, at mi-kroorganismernes antal var størst i de forsøgsled,hvor petriskålene blev udsat for stillestående luft(dvs. 'E'). Årsagen kan dog være, at ventilationenblev standset 5-10 minutter før udførelsen af for-søgsled 'E', og luftens svævende kimindhold nubegyndte at sætte sig.

145

Page 6: Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa ... · Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1588 Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola,

Tabel 2. Forsøg med indfangning af mikroorganismer i champignondyrkningsrum, hvor der er champignon uden ogmed angreb s£Mycogone perniciosa (M) eller Verticillium fungicola (V). Skemaet angiver antal kolonier efter 16

dage.Investigation on trapping microorganisms in a mushroom growing room, where there are mushrooms without and

with attacks o/Mycogone perniciosa (M) and Verticillium fungicola (V). Number of colonies after 16 days.

Ekspo-neringExposure

A

B

C

D

E

Indfangnings-stedPlace oftrapping

Midt i rummetCenter of the roomVed siden afBeside

Midt i rummetCenter of the roomVed siden afBeside

Over kontrolAbove the control

Over kontrolAbove the control

Over kontrolAbove the control

M

V

M

V

MV

MV

MV

Asp

ergi

llus

spp

2

1

6

85

Pen

icill

ium

spp

1

2

11

2

Typ

e A

*)

2

1

33

Hvi

dt m

ycel

ium

whi

te5

1

1

7

2

23

2

55

23

910

Rhi

zopu

s st

olon

11

1

Andre mikroorganismerOther microorganisms

1 Arthrinium (syn. Papularia) sp.

1 anascosporogen gærsvamp yeast

1 gærsvamp, yeast, Botrytis cinerea

1 svamp med endosporer, 2 bakterierfungus with endospores, bacteria

1 sort black mycelium sterile, 1 bakt.

2 bakterier

4 bakterier1 Cladosporium sp.

1 Botrytis cinerea

1 bakterie1 anascosporogen gærsvamp

Sum 22 75 3 9 svampe/«ng/ og 10 bakterier

Total 125 svampe fungi og 10 bakterier

A-E se teksten side 145.*) En skimmelsvamp med encellede konidier og kanelbrune kolonier hørende til Dematiaceae.

A mould with one celled conidies and cinnamon colonies belonging to Dematiaceae.

146

Page 7: Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa ... · Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1588 Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola,

Kontaktoverførsel af sporerDa det er en kendsgerning, at udbredelse af syg-dommene i et champignongartneri finder sted, ogat den er afhængig af spredningen af propagula (idette tilfælde sporer og evt. hyfe fragmenter), erproblemet - efter erfaringerne fra de foregåendeforsøg - hvordan disse strukturer kommer til nyearealer i dyrkningsrummene. Erfaringen viser og-så, at sygdommens styrke bliver større og størreefter de fremadskridende bræk som et tegn påophobning af smittematerialet. Årsagen hertil kansøges bl.a. i plukningen, selv når denne bliverudført skånsomt. Til eftervisning af dette har viforetaget følgende laboratorieforsøg:

Vi har dyrket de to patogener på KDA, og efter14 dage har vi prøvet at overføre sporer til nyeKDA-plader med fingerspidserne. For at sikre såaseptiske forhold som muligt har vi før overførs-len dyppet hænderne, der forinden var vasketgrundigt, i en 1% Na-hypoklorit-opløsning, der-efter skyllet dem i sterilt vand og tørret dem isterilt stof. Resultatet blev en god vækst på fin-geraftrykkenes sted.

Vi har gentaget forsøget også in vivo, dvs. medMycogone- og Verticillium-angrebne champig-non som udgangsmateriale. Overførslen af pro-pagula blev her foretaget ved en berøring som vedplukning. Vi fik i hvert eneste tilfælde kraftigkolonidannelse på KDA-plader af patogenerne.På mange af de samme steder voksede ogskPeni-cillium-kolonier, og Mycogone- og Verticilli-um-kolonierne fremkom oven på disse. Dette varet utvivlsomt tegn på, at der blev overført et pas-sende stort antal patogene propagula, som nu vari stand til at klare den stærke konkurrence medPenicillium.

Mens spredning ad luftvejen øjensynlig ikke ermulig, er altså overførsel ved berøring absolut ennærliggende mulighed.

Plukningens betydning for overførselI et moderne champignongartneri i Danmark varMycogone -angrebet meget kraftigt i lang tid. Påiagttagelsestidspunktet, medio juli 1979, blev ud-byttetabet vurderet til ca. 20%. Det store angrebskyldtes efter alt at dømme i høj grad en forkertmåde at plukke på. De sunde og de syge frugtle-

gemer blev plukket sideløbende, ganske vist ihver sin kurv. Endvidere var flertallet af plukker-ne 14-15 årige, som ikke kunne nå hele champig-nonbestanden uden at bøje sig helt ned på svam-pene. Herved gned de hen over disse med tøjet ogførte smittematerialet videre.

Plukningen var også uhensigtsmæssig i detsamme champignongartneri på den måde, atplukkerne for at nå den øverste etage trådte påkanten af champignonbedene og derved såredemange af de unge, ikke helt udviklede frugtlege-mer. De forårsagede herved et mindre, direktetab. Denne iagttagelse har givet anledning til enundersøgelse for at se, om sår kan fremme smit-tematerialets anslag. Denne har vi foretaget somet modelforsøg.

I to urtepotter med ca. 20 hasselnødstorefrugtlegemer i hver blev halvdelen af frugtlege-merne i hver potte gnedet med et stykke sandpa-pir. Derefter blev hele overfladen sprøjtet med ensuspension af Mycogone-sporer på den ene potteog Verticillium-sporer på den anden. To dage ef-ter kunne der ikke konstateres angreb med detblotte øje, dog kunne man i stereomikroskop seangreb i de sårede partier. Efter 5 dages forløb varder kraftige angreb i form af tæt mycelbelægning ide sårede partier og mindre angreb, der sås sombrune pletter på hatten af de ikke sårede frugtle-gemer. Små frugtlegemer, der var kommet fremefter inokuleringen, var også angrebet.

Set fra et praktisk synspunkt er disse forsøgs-erfaringer og iagttagelser af betydning især vedplukning af champignon. Man kan naturligvis ik-ke fjerne sporerne fra plukkernes hænder efterberøring af hvert angrebet frugtlegeme. Men mankan rationalisere plukningen således, at alle desynligt angrebne frugtlegemer fjernes først, hvor-efter plukkerne skal vaske hænderne og så be-gynde plukningen af de sunde frugtlegemer. Etsådant plukkesystem blev i øvrigt udarbejdet afSteane (1978) i England med gode resultater tilfølge.

Overførsel ved insekter og nematoderVi har anlagt et begrænset forsøg for at studereinsekters indflydelse på smittespredning. Enomfattende undersøgelse vedrørende fluers og

147

Page 8: Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa ... · Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1588 Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola,

mygs samt nematoders rolle ved sygdommensudbredelse kunne nemlig medføre fatale følger i etchampignongartneri. Eventuelle modelforsøgs-resultater kunne næppe fortolkes som genereltgyldige. Vores orienterende forsøg bestod i, at vihavde indfanget 25 svampemyg (Sciara sp.) på etchampignongartneri med Mycogone-angreb.Disse blev sluppet ud i 5 dyrkningskamre, somblev isoleret med et finmasket trådnet, samtidigmed jorddækningen. Parallelt hermed blev derdyrket champignon i tilsvarende kamre ved sidenaf, der var fri for myg. Allerede ved første brækkonstaterede vi My c o gone -angreb i alle kamrenemed myg, mens frugtlegemerne i kontrolrumme-ne var fri for angreb.

Da de reproduktive svampeorganers overførselved hjælp af insekter er ret almindelig på plante-patologiens område, har resultatet svaret til for-ventningen. Derimod ved vi intet om nematodersrolle i den henseende for champignonsygdomme.Problemet kan være af betydning, da mangechampignongartnerier har nematoder som ska-delige organismer og/eller et meget stort antalindivider af de saprofytiske arter. Her må vi nøjesmed at henvise til van derZaayen's iagttagelser,ifølge hvilke nematoder ikke kan volde smitte-spredning af Mycogone og Verticillium i cham-pignonkulturer (mundtlig meddelelse 1978).

Vandingens betydning for smittespredningVed vanding af champignonbedene er det megetsandsynligt, at smitstof kan føres fra angrebnefrugtlegemer til andre dele af bedene. Sporernekan nemlig let frigøres ved hjælp afvand, i mod-sætning til hvad der er tilfældet i tør tilstand.Herfor taler følgende forsøg: Det var nødvendigtat høste sporer fra renkulturer af de to patogenertil forskellige inokuleringer til undersøgelserne.Dette blev foretaget ved at tilføre 10 ml steriltvand til 14-21 dage gamle kulturer i petriskålemed en diameter på 90 mm og derpå ryste forsig-tigt i 30 sekunder. De således fremstillede su-spensioners sporeantal blev kontrolleret i tælle-kammer. Det viste sig, at i alle tilfælde var dersporer til stede i en koncentration af 105—106 pr.ml. Når vi tager i betragtning, at en kraftig ryst-ning af de samme kulturer i tør tilstand ikke gav én

eneste frigjort spore, er det en iøjnefaldendekraftig virkning, der blev opnået med vand.

En undersøgelse i champignonrummet til iagt-tagelse af vandingens virkning på sygdommensudbredelse støder på den vanskelighed, at en »tørdyrkning« i sig selv ikke er realistisk og forsøgs-mæssig misvisende, fordi der herved ville indtræ-de en ny parameter. Vi har derfor valgt at anven-de en svag Na-hypokloritopløsning (0,2%) somkontrol, da desinfektionsmidlet erfaringsmæssigtkan holde sygdommen nede, uden at champig-nonudbyttet bliver kvalitativt og kvantitativt for-ringet. 5 kasser blev vandet med Mycogone resp.Verticillium. Fra den tid, da frugtlegemerne nå-ede en størrelse som hovedet på en nipsenål, blevarealerne vandet efter behov. Der kom kraftigeangreb af både Mycogone og Verticillium på deinokulerede zoner. De bredte sig i de kasser, hvorder blev vandet med rent vand. I de kasser, hvorder blev vandet med Na-hypokloritopløsning,begrænsedes angrebet til de inokulerede bælter.Det er et bevis for, at vanding er en sygdomsspre-dende faktor, og denne kendsgerning er i øvrigterkendt af praktiske champignondyrkere. An-vendelse af en svag Na-hypokloritopløsning kananbefales som en rutinemæssig hygiejnisk foran-staltning.

Indslæbning af smitstoffet til nye stederVore undersøgelser har haft som en afmålsætnin-gerne at klarlægge nogle muligheder for indslæb-ning af smitstoffet i et nyetableret champignon-gartneri eller i et champignongartneri, som hidtilhar været fri for sygdommen.

Vi har gentagne gange undersøgt handelsmy-celium for eventuelt indhold af fremmede svam-pe. Det viste sig, at hverken det franske mycel-materiale eller det danske indeholdt Mycogone-eller V r̂frcz/Z/Mra-propagula, hvorfor dennesmittevej kan lades ude af betragtning. (De enestefremmede mikroorganismer, der var til stede, varto Penicillium-arter).

En meget sandsynlig smittekilde for indslæb-ning af sygdommen er andre champignongartne-rier. Det sker nemlig jævnligt, at de plukkedechampignon bliver sendt i kasser til forhandlernetil direkte konsum og til industriel forarbejdning

148

Page 9: Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa ... · Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1588 Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola,

(konservesfabrikker, fryserier etc.), hvorefter detomme kasser sendes til producenterne uden hen-syntagen til, fra hvem de er kommet. Emballagenbliver ikke desinficeret. På den måde er der ogsågode muligheder for at få alle de forskellige pato-gene stammer, som findes i Danmark, spredt overhele landet.

Vi har gentagne gange påvist smitstof i retur-emballagen, idet vi blandede champignonrester idækjord, som blev anvendt til forsøgsmæssigdyrkning. Vi fik således i hvert eneste tilfældesmittede frugtlegemer, mens det ikke var tilfældeti de parallelle kontroller. Ligeledes blev der kon-stateret smitstof i opfejet støv m.m. fra gulve ogtransportveje i champignongartnerier med an-greb.

Det ser ud til, at alle Danmarks champignon-gartnerier i mere eller mindre grad har de to pato-gener, Mycogone og Verticillium, i det mindste étaf dem. Smittematerialet kan således sprede sigvia emballage fra det ene champignongartneri tildet andet. Inden for de enkelte virksomheder serdet ud til, at mekanisk smitteoverførsel ved hjælpaf plukkernes hænder og tøj er langt det vigtigste,og at vanding også bidrager til lokal smittespred-ning.

M. perniciosa parasiterer svampe inden forslægterne skærmhat (Pluteus), blækhat (Copri-nus) og keglehat (Panaeolus) ude i naturen, mensV. fungicola lever på andre store køllespore-svampe (Basidiomycetes) og på nedfaldne blade(Brady & Gibson, 1976a og 1976b). Indslæbnin-gen kunne således ske som en sjælden tilfældig-hed fra disse vildtvoksende svampe. Coprinusoptræder i øvrigt jævnligt på steder med megetorganisk materiale i eller på jorden, således også inærheden af champignonhuse.

KonklusionDet udførte arbejdes formål var dels at skaffe nyekundskaber vedrørende de to patogeners spred-ningsmekanismer, dels at finde de momenter iepidemiologien, hvis vurdering kan hjælpe til eneffektiv bekæmpelse af sygdommene. Vi har medstor sikkerhed fastslået, at de to patogene svam-pes propagula ikke spredes ad luftvejen. Vand er istand til at medrive mange sporer, hvorfor van-

dingen skal udføres på en hensigtsmæssig måde.Der bør vandes med et passende tryk, så vandettilføres i bløde stråler, der ikke resulterer isekundære dråber. Umiddelbart efter vandingenforøges ventilationen for hurtigst muligt at tørrefrugtlegemernes overflade.

Udbredelsen kan i høj grad ske ved plukningen.Det følger heraf, at en ofte gentagen håndvask ogskiftning af tøj reducerer smittefaren. Berøringmellem tøjet og champignonbedene skal undgås.Da mekanisk såring fremmer frugtlegemernesmodtagelighed, som vi har konstateret ved voreforsøg, skal alt arbejde i plukningsperioden udfø-res skånsomt.

Ved planlægningen af vore undersøgelser har vitænkt på at klarlægge, om de »gammeldags« ellerde mest moderne virksomheder er udsat for destærkeste sygdomsangreb. Der er i Danmarknogle temmelig ekstreme eksempler på begge ty-per. Både forsømmelse af de nødvendige hy-giejniske foranstaltninger og den meget forceredeproduktion kan betinge gunstige forhold for pato-generne.

ErkendtlighedVi takker laboratorietekniker Merete Thomsonfor god hjælp ved udførelsen af laboratoriearbej-det samt prof., dr. agro./. E. Hermansen for goderåd og kritisk gennemlæsning af manuskriptet.

LitteraturBech, Kaj & Kovåcs, Georg (1977): Mycogone - en

alvorlig champignonsygdom. Ugeskr. f. Agron.,Hort., Forst, og Lie. 122, 165-168.

Bech, Kaj & Kovåcs, Georg (1978): Angreb af Verticil-lium fungicola (Preuss) Hassebrauk i danske cham-pignongartnerier. Ugeskr. f. Agron., Hort., Forst,og Lie. 123, 1085-1086.

Bech, Kaj & Kovåcs, Georg (1981): Differences in ger-mination ability and reaction to external conditionsin Mycogone perniciosa and Verticillium fungicola.Proc. XI. Intern. Sei. Congr. on the Cultivation ofEdible Fungi, Part 2. Australia 1981. MushroomScience 11, 381-392.

Brady, B. L. K. & Gibson, I. A. S. (1976a): Verticilliumfungicola. CMI Descript. Path. Fungi and Bact. No.498.

149

Page 10: Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa ... · Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1588 Undersøgelser over smitteveje for Mycogone perniciosa og Verticillium fungicola,

Brady, B. L. K. & Gibson, I. A. S. (1976b): Mycogone Neergaard, P. (1979): Navngivning af plantesygdommeperniciosa. CMI Descript. Path. Fungi and Bact. på dansk. Tidsskr. Planteavl 83, 254-276.No. 499. Schwarzbach, E. (1979): A high throughput jet trap for

Hermansen, J. E., Torp, U. & Prahm, Lars E. (1978): collecting mildew spores on living leaves. Phyto-Studies of transport of live spores of cereal mildew path. Z. 94, 165-171.and rust fungi across the North Sea. Grana 17, Sinden, J. W. (1971): Ecological control of pathogens41-46. and weed-molds in Mushroom culture. - Ann. Rev.

Kovåcs, Georg & Bech, Kaj (1980): Når svampe angri- Phytopath. 9, 411-432.ber svampe. Bekæmpelsesproblematik vedrørende Steane, R. G. (1978): Monitoring of »Disease« andangreb af Mycogone perniciosa og Verticilliumfun- »Pest« levels in the Mushroom crop as a guide to thegicola på den dyrkede champignon. Nordisk Plan- application of control measures. - Mushroom Sei-te vernkonferanse, 5-7 marts 1980, Noresund, Nor- ence 10, 281-302.ge, Konf.-beretn., 32-39. Vuillemin,P. (1911): Lesaleuriosporés.-Bull. Soc. Sc.

Nancy 12, 151-175.

Manuskript modtaget den 16. september 1981.

150