Samlet oversigt over interviews med kommunens områder ......områders praksis i bred forstand på baggrund af interviews med hvert af kommunens områder. ... kaffemøder med virksomhederne.

9. juni 2015

Borgerservice og

Digitalisering

Digitalisering og

Organisationsudvikling

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

Tlf. 46 11 12 27

[email protected]

Sagsnr.: 14/8857

Samlet oversigt over interviews med kommunens

områder

Rudersdal Kommune har nedsat et § 17 stk. 4 udvalg om borger- og

brugerdialog.

Udvalgets formål er at udarbejde forslag til principper for Rudersdal

Kommunes dialog med borgere og brugere.

Udvalgets opgave er inddelt i tre dele:

1. Afdække den eksisterende borger- og brugerdialog

2. I dialog med brede dele af borgere og brugere for at indhente

ideer til nye muligheder for borger- og brugerdialog.

3. Opstille et eller flere principper for Rudersdal Kommunes

borger- og brugerdialog

Dette notat omhandler første del, dvs. afdækningen af den

eksisterende borger- og brugerdialog på tværs af Rudersdal Kommune.

I denne forbindelse gennemføres en opgørelse af kommunens

områders praksis i bred forstand på baggrund af interviews med hvert

af kommunens områder.

Opgørelsen opdeles i følgende fire kategorier, som har fokus på

forskellige brugergrupper:

Børn og Unge

o børnefamilier og unge under 23 år

Borgerservice

o brugere som henvender sig om generel borgerservice fx

i forhold personlige papirer, pladsanvisning, renovation

eller byggesager

Ældre

o brugere over 75 år

Borgere med særlige behov

o brugere med handicap, sygdom, eller psykosociale

problemer

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

2

For hver kategori beskrives dialogen med følgende målgrupper:

Bestyrelser og råd

Høringsberettigede

Kommunens brugere

Samarbejdsparter og frivillige

Dialogen beskrives ud fra hhv. sigtet med dialogen og den anvendte

kanal.

Sigtet med dialogen opdeles i:

Formel dialog (Formelle møder, fx bestyrelser og råd samt anden

formel dialog gennem skriftligt materiale og digitale kanaler)

Uformel dialog (Den løbende dialog med borgerne)

Interview person: Områdechef Charlotte Wieth-Klitgaard m.fl. Kategori: Beskæftigelse

Mål-gruppe

Sigte Kanal Kommentar Mængde/ kadence

Formel dialog – beskriv indhold og interne retningslinjer

Uformel dialog

– beskriv

indhold

Bestyrelser og Råd

Det lokale Beskæftig-elsesråd

Beskæftigelse

betjener det

lokale be-

skæftigelsesråd

Der er tale om et

formaliseret

samarbejde

Der er en god

dialog mellem

arbejdsgiver,

arbejdstager,

kommunen og

handicaporgan

isationer i

rådet

Fra næste år bliver

det frivilligt for

kommunerne, om

de vil oprette et

lokalt

Beskæftigelses-

råd såfremt

beskæftigelsesrefo

rmen

gennemføres. Det

er op til

kommunalbestyrel

sen at beslutte

dette.

Ca. fire møder om

året.

Erhvervs- og Vækstrådet

Kommunens

Sekretariat

betjener rådet.

. Rådet er nedsat af

den nye

kommunalbestyrel

Ca. fire årlige møder

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

3

Jens Ive, Birgitte

Nystrup

Lundgren og

Iben Koch

deltager.

Områdechef

Charlotte Wieth-

Klitgaard fra

Beskæftigelse

deltager i

møderne, og

Beskæftigelse

samarbejder

med

sekretariatet om

en del af dags-

ordens-

punkterne.

Rådet er

rådgivende og

har ikke

beslutnings-

kompetence

se. Vigtige

beslutningstagere

inddrages.

Handicap-rådet

Beskæftigelse

leverer bidrag til

betjeningen af

Handicaprådet,

men kun

indirekte via

Psykiatri og

Handicap.

Høringsberet

tigede

Alt er lovbestemt

på

Beskæftigelseso

mrådet, så der

er ikke så

mange generelle

høringer.

Der er ikke så

meget

borgerinddragelse

på

beskæftigelsesomr

ådet, da det meste

er lovbestemt.

Det lokale

beskæftigels

esråd

Det lokale

Beskæftigelses-

råd er hørings-

berettigede ift.

beskæftigelses-

planer,

strategier, mere

virksomheds-

rettede initiativer

Formeldt

beskrevet i

forretnings-

Ofte bliver ting

fremlagt men

ikke tale om

reel høring.

Har fokus på

samarbejdet med

virksomhederne

og

arbejdsmarkedet.

Nyttestrategi ift. de

lokale

Virksomheder.

Beskæftigelsesplane

n og

resultatrevisionen

udarbejdes og

sendes i høring en

gang årligt. For 2015

er der ikke krav om

at udarbejde

resultatrevision for

beskæftigelsesplane

n.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

4

ordenen.

Kommunens

borgere

Beskæftigelse

vil lave

tjeklister til

borgerne på

hjemmeside,

hvad skal man

opfylde og

huske.

Området

overvejer at

lave digitalt

visitkort med

tjekliste.

Kommunen

skal væk fra

pjecer –

restgruppen

har alligevel

andre

udfordringer

end

digitalisering.

Beskæftigelse

arbejder ud fra en

Recovery

tænkning:

borgerne skal tage

ansvar for eget liv.

Kommunen skal

hjælpe borgeren

videre via fagligt

perspektiv.

Brugerne bliver kaldt

ind til opfølgning

med forskellige

kadencer alt efter

målgruppe.

Kontant-

hjælps-

modtagere

Borgerne

kommer op i

Beskæftigelse

og søger om

kontanthjælp

Borgere, som får

kontakthjælp bliver

løbende kaldt ind

til opfølgning

I 2013 var der 652

bruttoledige

fuldtidspersoner på

kontanthjælp i

Rudersdal

Kommune

Borgere på

sygedagpen

ge

Anmodning om

udbetaling af

sygedagpenge

foregår via

borgers

arbejdsplads, a-

kasse eller

borger selv.

Borgere, der

modtager

sygedagpenge,

skal inden

udgangen af 8

ugers sygemelding

til første samtale

og derefter

løbende til

opfølgningssamta-

ler.

2013 var der 451

fuldtidspersoner på

sygedagpenge i

Rudersdal

Kommune

Forsikrede

ledige

Forsikrede

ledige bliver

kaldt ind i

forbindelse med,

at de har meldt

sig ledige på

JobNet

I 2013 var der 616

fuldtidspersoner på

A-dagpenge i

Rudersdal

Kommune

Flygtninge Beskæftigelse

står for

integrations-

området.

Kommunen får

Kommunen tager

kontakt til

asylcentret og

flygtningene selv.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

5

en kvote af

flygtninge, som

har fået

opholdstilladelse

.

Det er en

udfordring at

udarbejde pjecer

på andre sprog.

Generelle

spørgsmål

og

rådgivning

Borgerne

henvender sig

løbende med

spørgsmål og

bliver rådgivet

Beskæftig

else har

rigtig

mange

pjecer

liggende,

men det er

ikke et

fokusområ

de. Der

udleveres

en del

pjecer.

Når

borgerne

komme

ind får de

en pjece

med når

relevant..

Digitalisering Borgerdialogen

på

Beskæftigelses-

området er i høj

grad digital, men

borgernes

proces kan

understøttes

bedre gennem

information og

redskaber.

Beskæftigelse vil

gerne give mere

personaliseret

information, så

den enkelte

borger/målgrupp

e rammes

bedre.

Kanalstrategisk

skal folk kunne

finde alt via alle

digitale kanaler.

Beskæftig

else

bruger alle

kanaler,

telefon,

NemPost,

Mail,

personligt

møde,

stormøder

Området

arbejder

på at

bruge Min

Rude

mere fx

NemPost

med

tydelige

ikoner i

dokument

et – det er

vigtigt, at

det er

visuelt

tiltræk-

kende

Det koster mange

penge at trykke

pjecer, det vil

være bedre, at

ligge dem digitalt.

Tilgang: Borgerne

kan som

udgangspunkt

finde ud af at være

digitale i de

offentlige

systemer.

I forbindelse med

revisionen af

hjemmesiden, går

området i gang

med at lægge alle

pjecerne ind.

Beskæftigelse

arbejder med

implementering af

Planner der er et

selvbookingssyste

m stillet tilrådighed

af Styrelsen for

Arbejdsmarked og

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

6

Rekruttering.

Systemet giver

borgeren mulighed

for selv at booke

møde med

jobcenteret via

jobnet.

Initiateket – her

kommer der kun

information via

linkedin.dk i dag.

Denne information

skal også kunne

findes på

hjemmesiden.

Re-

vitalisering

af

hjemmesiden

Hjemmesiden

har ikke haft det

største fokus i

Beskæftigelse,

men det gøres

der noget ved

nu.

Der er potentiale

for at skubbe

information til

hjemmesiden

mv.

Mange borgere i

Rudersdal

Kommune er

meget

ressourcestærke,

så der er stort

potentiale i at

lægge

informationen ud

til borgerne på

hjemmesiden

inden processen

går i gang.

Borgermøder Møder – mange

af den samme

type ledige

kaldes ind

sammen. Her

bliver de ledige

gjort

opmærksomme

på, hvad der er

af tilbud fx

Initiateket. I

forbindelse med

mødet er der

mulighed for

individuelle

møder.

Praksissen med

fælles

indkaldelse

ophører med

vedtagelsen af

beskæftigelsesr

Erstatter

jobsamtaler. De

individuelle møder

kan bookes her.

Borgerne får en

oplevelse af, at

man ikke er den

eneste ledige i

verden

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

7

eformen.

På

sygedagpenge-

området

afprøves fra

november en

,lignende model,

hvor der

løbende vil blive

afholdt møder

om ret og pligt

efterfulgt af

individuelle

samtaler for alle

ny-sygemeldte.

Frivillige og

samarbejds-

parter

Dialog med

virksom-

heder om

borgere

ansat i

virksomhede

n

Virksomhederne

melder ansatte

borgere syge.

Beskæftigelise

har dialog med

virksomheder

om ansatte med

behov for

særlige vilkår.

Beskæftigelse vil

gerne have en

mere

systematisk

virksomheds-

dialog. Hvordan

kan kommunen

klæde

virksomhederne

på til at

fastholde

medarbejderne?

Det kunne være

interessant med

kaffemøder med

virksomhederne.

Det kan være en

udfordring alene at

finde de rigtige

kontaktoplysninger

til kommunens

virksomheder.

Virksomhederne

efterspørger en

erhvervsidentitet i

kommunen og et

bedre overblik

over, hvilken

service kommunen

tilbyder.

Beskæftigelse

arbejder på at få

en kanal ind til

virksomhederne.

Så kommunen kan

sparer penge ved

at være gode til at

vejlede om

sygemeldinger.

Opsøgende

arbejde hos

virksomhede

r

Beskæftigelse

har en løbende

dialog med

kommunens

Området

holder møder

med private og

offentlige

Der er også

fleksjob-

ambassadørerne,

som er en statslig

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

8

virksomheder

om jobtilbud til

ledige borgere

Med henblik på

udbredelse af

kendskab til

muligheder for

rekruttering

ringer

Beskæftigelse

rundt til

virksomheder.

virksomheder

og fortæller

om muligheder

for

rekruttering.

ordning.

Salgstankegang

om job på særlige

vilkår – ser det

som et godt tilbud

til virksomhederne.

Job camps Samler

virksomheder og

ledige borgere -

markedsplads

Initiateket Er et tilbud til

ledige

akademikere i

Rudersdal

Kommune. Har

et

netværksskaben

de fokus. Bl.a.

relevant hvis

man vil starte

egen

virksomhed.

Også

folkeoplysning

– om

iværksættere,

ledighed,

jobsøgning og

netværk

Kommunens

iværksætter-

rådgiver sidder i

Initiatieket.

Virksomheder kan

byde ind med

projekter.

Frivillige I forbindelse

med

integrationen er

der opgaver som

ikke er

deciderede

kommunale

opgaver.

Sammen med

Kultur, Ung i RD,

Frivillighedscentr

et.

Beskæftigelse

vil gerne have

mere dialog

med de

frivillige.

Området deltager i

projekt – Lokal-

samfundet bygger

bro (spørg Marta)

Projektet tager

også andre ind fx

Foreningen af

Nydanskere.

Beskæftigelse vil

gerne arbejde med

frivillige mentorer.

Når der er så få

borgere, som ikke

kan selv, så må der

være nogen af de

rigtig mange, som

har overskud, som

vil hjælpe dem

(mentor).

Partnerskabs Partnerskabs- Samarbejde med

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

9

aftale aftale med

Dansk Byggeri –

ved ikke om det

går igennem

Skoleforvaltningen

og de tekniske

skoler i Hillerød.

Regionale-

og statslige

netværk

Der er mange

faglige netværk

Er i gang med at

kortlægge

omfanget. På

denne baggrund

vil området

prioritere.

4K Beskæftigelse

skal i gang med

at revitalisere

dette

samarbejde.

Indenfor erhverv,

beskæftigelse og

integration.

Kunne være

relevant at

samarbejde om

formulering af

erhvervs- og

vækststrategi

(dette skal ske

regionalt)

Samarbejde

med A-

kasserne

Beskæftigelse

skal have et

mere formelt

samarbejde A-

kasserne.

Del af den nye

beskæftig-

elsesreform.

Samarbejde

med RAS Samarbejde

med RAS om

mentorer.

Interviewperson: Områdechef Birgit Hoé Knudsen Kategori: Kultur

Målgruppe Form Kanal Kommentar (Vurdering og

planlagte

ændringer)

Mængde/ kadence

Formel dialog Uformel dialog

Bestyrelser

og råd

Kultur har 3 – 4 formelle

borger-/brugerdialogfora

med reference til Kultur og

fritidsudvalget. Disse fora

er beskrevet nedenfor.

Kultur har løbende

dialog med

repræsentanterne

i forbindelse med

fx konkrete sager.

Dialog med

lederen på stedet

eller personalet på

stedet.

Mere

projektorienteret

Holder primært

møder

Det er meget svært at

få folk til at stille op,

hvis man som person

formelt skal

vælges/forpligte sig for

fx 4 år. Når

foreningerne får lov til

at sende to personer,

som ikke nødvendigvis

skal være de samme

fra gang til gang,

opleves en væsentlig

Disse fora mødes

minimum 4 gange

om året

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

10

dialog, om tiltag på

steder fx i

forbindelse med

ombygninger og

nye etableringer.

Involverer dem,

det drejer som om,

i arbejdsgruppe

eller projektgruppe

med også

involvering af

brugerråd.

større opbakning.

Forvaltningen har

meget dialog med

enkeltindivider i råd

eller de foreninger,

som de repræsenterer.

Folke-

oplysnings-

udvalget

Folkeoplysningsudvalget §

35, stk. 2. Udvalget er

lovbestemt, men

kommunen må selv

bestemme, hvordan

udvalget udformes

I Rudersdal Kommune

er der fokus på at gøre

Folkeoplysnings-

udvalget så bredt som

mulig. Der er

repræsentanter fra alle

typer af foreninger.

Kultur beder de

eksisterende

foreninger og

sammenslutninger om

at udpege

repræsentanter.

Musikskole-

rådet

Musikskolerådet –

rådgivende organ, som

ikke har

beslutningskompetence

Består af forældre

repræsentanter og

repræsentanter for

store elever. Var der

ikke rep. Fra

musikskolen med??

Bestyrelsen

for Ung i

Rudersdal

Bestyrelsen for Ung i

Rudersdal – rådgivende

organ.

Består af forældre

repræsentanter,

repræsentanter for de

unge, repræsentanter

fra arbejdstager

organisationen (LO)

og repræsentanter fra

arbejdsgiverorganisati

onen.

Brugerråd Brugerråd på alle

idrætscentre, og

kulturhuse – 5 stk..

ikke stationære, man

bliver ikke valgt ind.

Foreninger og grupper

med fast

berøringsflade får lov

til at sende to

repræsentanter

Brugerråd for

muserums-

området

Kultur er i færd med at

oprette et brugerråd for

muserumsområdet – et

rådgivende organ.

Paraply-

organisa-

En del foreninger er

repræsenteret i

Åben dialog om

samarbejdet.

Paraplyorganisationer

ne er praktiske, da det

Kultur har møder

med

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

11

tioner paraplyorganisationer.

Kommunen har ikke været

involveret i etableringen af

disse organisationer, men

de kommer i mange

sammenhænge i spil ved

formelle høringer og andre

tiltag, fx når Kultur skal

udpege, hvem der skal

have priser eller årets

kunstner, årets

ungdomsleder. Kultur

samarbejder med tre

paraplyorganisationer:

- Rudersdal

Idrætsråd

- Rudersdal

kulturparaply

- BUS – Børne og

Ungdomsorgani

sationernes

Sammenslutnin

g (spejdere)

giver en entydig

sparringspartner. Kan

dog godt lidt blive

”Tordenskjolds

soldater”. Det bliver

meget de samme, som

bliver hørt. Vi er meget

opmærksomme på at

vi også skal have

andre ind på banen.

Der er ofte behov for

særlig afklaring af den

repræsentative

funktion, idet

paraplyorganisationern

e forventer at blive

involveret, hvis

kommunen taler med

nogle af dem, som de

repræsenterer, fx en

enkelt af

medlemsforeningerne.

Kultur er meget

tydelige i

kommunikationen om,

at kommunen ikke har

en pligt til at involvere

sammenslutningerne

ift. dialog med de

enkelte foreninger.

paraplyorganisatio

nerne et par

gange om året.

Høringsberet

tigede

Alle nævnt ovenfor har

høringsret de

beslutningskompetente

fora har mere tyngde.

Bliver hørt om budget,

lokalefordeling,

udviklingstiltag.

Folke-

høringer

Folkehøringer fx når

området laver politikker,

rammer og vilkår for

udvalgte temaer, fx

frivillighedspolitik, meget

stor involvering –

folkeinvolvering og høring

– det gør Kultur meget.

Borgerhøringer i

form af:

Inspirations- og

formnings-

kickstartsmøder

eller inspirations

aftener.

Kultur anmelder,

at der er en

høring, sender

materiale ud og

afholder

dialogmøder

Fremmødet afhænger

af, hvordan området

arbejder med det. Det

skal være indbydende

og nærværende, og

borgerne skal ikke kun

føle, at de skal levere.

Fx er det en god idé,

at kombinere høringen

med et oplæg om

noget fagligt.

Det er også en god idé

at invitere udvalgte

Folkehøringer –

minimum 1 – 2

gange om året.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

12

personer direkte, så

deltagerne føler sig

særligt indbudte.

Afhænger også af om

det er et afgrænset

eller bredere emne. Fx

inviterede vi 100

specifikt udpegede

deltagere til kickstart

på formuleringen af

Kommunens

Kulturpolitik, og alle

kom. Derimod kan det

være svært at

tiltrække deltagere til

høringer om meget

afgrænsede emner.

Kommunens

brugere

Kultur arbejder aktivt med

at involvere borgerne – og

få borgerne involverede i

selv at tage initiativ, som

forvaltningen understøtter.

Kultur bruger alle

kanaler,

nyhedsbreve,

medlemsskaber fx

biblioteksklub,

mantziusklub,

Facebook sider

(især på

ungeområdet) og

hjemmeside.

Området bruger

SMS til ung i

Rudersdal.

Dialog om

projekter og

tiltag

Kultur har også meget

dialog med brugerne om

projekter og nye tiltag. I

særdeleshed rigtig meget

dialog med de unge om

tiltag.

Ryk Rudersdal – inviterer

de unge til at få

indflydelse.

Bruger-

tilfredsheds

målinger

Kultur måler i meget høj

grad på brugertilfredshed

ift. alle former for tiltag,

projekter, arrangementer

etc.

Typisk med

fokusinterview

eller spørgeskema

– kan både være

på papir og

digitalt.

kulturområdet skal

flytte sig, og området

flytter sig hele tiden.

Kultur skal understøtte

borgernes egne ideer

til aktiviteter. Området

bruger målingerne på

brugertilfredsheden til

at justere deres

strategier og til

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

13

forventningsafstemnin

g. Fx kan området

opdage, at der er

behov for mere klare

udmeldinger om, hvad

kommunen kan stå for.

Målgrupper

der nås via

Facebook

Facebook er den måde

hvorpå området når alle

dem, som Kultur ikke har

en formel relation til.

Kommunen har også

Facebook side om

Rudersdalruten.

Facebook bruges

primært på

Mantziusgården - hvad

kan man opleve. Men

også i Ung i

Rudersdal, bl.a. oplæg

til, at de unge selv

starter projekter – fx

skater projekt. De

unge blev selv

opfordret til at lave en

facebook profil for

forskellige temaer.

Bruger ikke Facebook

til formel præsentation

af organisationen eller

kommunen, kun på

konkrete tilbud og til at

understøtte

borgerdialogen, både

med kommunen og

indbyrdes blandt

borgere med fælles

interesse.

Samarbejds-

parter og

frivillige

Foreningspla

tformen

Foreningsplatformen –

dialog med foreninger.

Indbydes til at foredrag

og kurser, skaber

netværk mellem

foreninger.

Frivillige og

borgerdrevne

projekter

Borgere der selv kommer

med en idé og så bliver en

sparringspartner.

Rigtig mange unge, som

er frivillige og gerne vil

bidrage.

Hele frivillighedspolitikken.

Skaber rammer for børn

og unge, hovedvægten af

medlemmerne af

foreninger er målrettet

børn og unge.

De unge vil rigtig gerne

Rudersdal Kommune

er meget stærke på

både den

organiserede

frivillighed og på de

selvstændige initiativer

– de unge og borgerne

generelt vil gerne

være med til at påvirke

vores samfund.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

14

Interviewperson: Lilian Jørgensen Målgruppe kategori: Ældre

Mål-gruppe

Sigte Kanal Kommentar Mængde/ kadence

Formel dialog – beskriv indhold og interne retningslinjer

Uformel dialog –

beskriv indhold

Bestyrelser og råd

Rudersdal Seniorråd

Ældreområdet har

minimum 4 faste

årlige møder med

Rudersdal

Seniorråd (omfatter

bl.a. administration,

at stille bygning til

rådighed og svare

på spørgsmål).

Der er valg til

Ruderdal Seniorråd

samtidig med valg

til Kommunal-

bestyrelsen –

demokratisk valg.

Borgere over 60 år

har valgret.

Rudersdal

Seniorråd rådgiver

Kommunalbestyrels

en i ældrepolitiske

spørgsmål og

formidler

synspunkter mellem

borgere og

Kommunalbestyrels

e om lokalpolitiske

spørgsmål, der

vedrører ældre jfr. §

30 i

Retssikkerhedslove

n.

Der er løbende

samarbejde og

dialog.

Ældreområdet

bidrager ad hoc

med oplæg,

baggrundsviden

m.v. til Rudersdal

Seniorråds møder

med andre parter.

Fælles udflugter til

inspiration f.eks. til

Odense.

Boliggruppen i

Rudersdal

Seniorråd har to

pladser i Rudersdal

Kommunes

byggeudvalg.

Forvaltningen og

Rudersdal

Seniorråd har et

fælles projekt om

inspirationslejlighed

– det er Ruderdal

Seniorråd, der er

ambassadører.

Rådet deltager

aktivt i relevante

dele af

forvaltningens

Møder

Telefon

E-mail

Post

Uformelle

møder og

samarbejd

e

Temadage

(en til to

gange om

året i

samarbejd

e mellem

Ruderdal

Seniorråd

og

Ældreområ

det.)

Mange

arbejdsgrupper

under Ruderdal

Seniorråd:

Hjemmepleje

-gruppe

Forebyggelse

s-gruppe

Madsmagnin

gs-gruppe

Trafikgruppe

Boliggruppe

Plejehjems-

gruppe

Redaktion af

Senior Nyt

”Senior, sund og

aktiv” – en form

for ”messe” for

seniorer.

Arrangeres hvert

andet år i

samarbejde med

Rudersdal

Seniorråd.

Ældreområdet

har et

forbilledligt

samarbejde med

Rudersdal

Seniorråd – de

er

ambassadører

Forvaltningen

mødes med

Rudersdal

Seniorråd

minimum fire

gange om

året.

Arbejdsgruppe

rne mødes

med de

relevante

afdelinger i

Ældreområdet

ca. hver 3.

måned.

To gange om

året mødes

Rudersdal

Seniorråd med

Social- og

Sundhedsudva

lget og en

gang med

Økonomiudval

get.

lave projekter, hvor de

selv står for det. Fx

musikarrangementer etc.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

15

aktiviteter.

Deltager i interne

kommunale

projekter f.eks. om

mindre digitale

borgere.

Meget uformel

dialog også når der

er kritik.

for udviklingen

overfor de andre

borgere.

Et nysgerrigt og

aktivt råd. Vi vil

meget gerne

inddrage dem

tidligt i

processerne.

Rudersdal

Seniorråd er

ikke inde over

driften.

Handicap-rådet

Ældreområdet

bidrager til

Handicaprådets

virke.

Handicaprådet har

høringsret på alt,

hvad der vedrører

handicappede.

Udpeget af

organisationerne på

handicapområdet

plus politikere.

Ikke noget formelt

samarbejde.

Men Handicaprådet

indkalder jævnligt

Ældreområdet til at

fortælle om f.eks.

hjælpemidler m.v.

Brugerråd på aktivitets-centrene

Brugerrådene har

egne vedtægter,

godkendt af

Kommunalbestyrels

en. Brugerrådet

referer til

institutionslederen.

Brugerrådene kan

kontakte

forvaltningen

løbende m.v.

Inviteres f.eks. til

møde af

forvaltningen om

revision af

principper for

samarbejde på

centrene

(vedtægter,

betalingsmodeller

etc.

Brugerrådene er

som oftest

medspillere. Der

kan også være

uenighed

mellem de tre

råd, mellem

rådet og

Kommunalbesty

elsens

beslutninger,

f.eks. om

brugerbetaling.

Der er 3 råd i alt.

Der er ca. 7

medlemmer per

råd (brugere)

Rådene

mødes ca. én

gang om

måneden.

Hvert år er der

på et husmøde

(generalforsa

mling), hvor

der vælges

medlemmer til

rådet blandt de

konkrete

aktivitetscentre

s brugere.

Bruger- og pårørende-råd

Råd af brugere og

pårørende på

plejecentre

Forankret i det

lokale samarbejde

på den enkelte

institution. Fokus på

dialog og

samarbejde på

plejecentret.

Institutionslederen

Faste

møder

Ikke lovbestemt

mere, men der

er lovbestemt

samarbejde med

brugere og

pårørende.

Rudersdal

Kommune har

Hvert år er der

Beboer-

pårørenderåd,

hvor der

vælges

medlemmer til

rådet for to år

(halvdelen på

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

16

er rådets sekretær.

Der samarbejdes

med beboere og

pårørende om

hverdagslivet,

arrangementer m.v.

Herudover har hver

beboer en

kontaktperson.

besluttet at

organisere

samarbejdet i

Beboer-

pårørenderåd.

Ca. 7

medlemmer per

råd 3 beboere, 3

pårørende og

personale.

valg per gang).

500

plejeboliger.

Hørings-

berettigede

Rudersdal

Seniorråd

Høringsberettiget

vedrørende alle

forhold i forhold til

ældre.

Gælder også

forhold om kollektiv

trafik m.m. fra

øvrige

forvaltningsområder

Mail.

Hvis ikke

muligt –

sendes det

med

papirpost.

Rudersdal

Seniorråd høres

om standarder,

budget,

regnskab og

meget andet.

Rudersdal

Seniorråd har

interesser i

mange udvalg.

Samarbejdet er

meget fleksibelt

Ca. 5-10

gange årligt

Giver

høringssvar til

alle

dagsordener i

Social og

Sundheds-

udvalget.

Handicapråd Høringsberettigede

til alt vedrørende

handicap

Mail til

sekretariat

et

5 – 10

høringer per

år.

Kommunens

brugere

Der træffes rigtig

mange individuelle

afgørelser.

Ældreområdet

gennemfører rigtig

mange individuelle

samtaler med

borgere, også når

de skal udskrives

fra hospital.

Afgørelsen sendes

til borgeren.

Borgeren

informeres

mundtligt i

den

konkrete

samtale

hvis det er

muligt.

Der er en række

krav i

lovgivningen til

en afgørelse,

men området

har fokus på at

gøre dem mere

forståelige for

borgerne.

Visitation til

løbende

ydelser

(plejecentre,

hjemmepleje

og træning)

Stort set alle

ydelser kræver

visitation. Områdets

første møde med

borgeren er en

visitation. Det er

vigtigt, at denne

dialog er et godt

udgangspunkt for et

kommende

samarbejde. Der er

Når visitationen

møder borgerne

ude i borgernes

hjem. Det er en

grundlæggende

regel at starte med

at lytte til borgernes

ønsker og håb m.v.,

hvad er vigtigt –

prioritering.

Afgørelsen

sendes til

borgeren.

Borgeren

informeres

i den

konkrete

samtale,

hvis det er

muligt.

Der

forventnings-

afstemmes med

borgeren efter

den faglige

vurdering.

Ønsker og

behov skal

balanceres med

faglighed og

Der visiteres

årligt til ca.

7000 timers

hjemmepleje

fordelt på et

par tusinde

borgere. Der

visiteres årligt

til ca. 300

boliger

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

17

arbejdet meget

med, hvordan

visitatorerne møder

borgerne i

visitationen -

”visitationskoncept”.

Hjælpen udmåles i

pakker, fordi det

giver en vis

fleksibilitet. Når

behov f.eks. svinger

fra dag til dag. Det

betyder, at det ikke

bliver så rigidt i

forhold til tidsrum.

Visitatoren laver en

faglig vurdering.

viden.

Praksis har

udviklet sig over

tid. Konceptet er

indarbejdet i IT

systemerne.

Visitationen

ender med, at

der opstilles et

mål for ydelsen.

Løbende

hjælp

Borgere som får

løbende hjælp fra

Rudersdal

Kommune bliver

løbende revisiteret

og får opfølgende

besøg.

Ældrepolitikken er

rettesnoren, ikke

blot et stykke papir.

Udtrykker værdier

for samarbejdet.

Det uddannes

nyansatte i og det

følges op i

kvalitetsstandarder

og retningslinjer.

Medarbejderne har

godt kendskab til de

ældrepolitiske

værdier.

Ældrepolitikken

skaber en fælles

ramme og

forståelse for mål.

Det der fylder mest i

Ældreområdets

praksis, er det

daglige møde med

borgerne i

borgernes hjem.

Her er der en tæt

dialog og hjælpen

gives i samskabelse

med borgerne.

Leverancer

ne foregår

én til én

ude i

borgernes

hjem.

Den daglige

dialog med

borgeren er

væsentlig. Alle

brugere får en

kontaktperson –

der er den, der

går mest igen i

plejen.

Rudersdal

Kommune har

ca. 2000

hjemmehjælps

brugere, der i

gennemsnit får

3 – 3.5 timers

hjælp om ugen

Rengøring :

revisiteres

min.hvert

andet år.

Personlig

pleje:

revisiteres

min. hvert år.

Visitation til

træning og

”Aktiv hver

dag”

”Aktiv hver dag”:

Hvis borgeren har

et behov for hjælp,

men det vurderes at

borgeren vil have

behov for

træning/supervision,

tilbydes borgeren

”Aktiv hver dag”

(rehabilitering).

Der opstilles mål

sammen med

borgeren, ud fra

borgerens

behov og der

laves en

handleplan. Der

er global

evidens for, at

det virker.

Der er ca. 400

borgere, der

modtager

”Aktiv hver

dag”

Forebyggen

de

Rudersdal

Kommune tilbyder

Dialogen tager

udgangspunkt i

Ca. 1/3 tager

imod tilbuddet.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

18

hjemmebes

øg (tilbydes

alle borgere

over 75 år),

én gang om

året.

forebyggende

hjemmebesøg. Der

er en fast skabelon

til besøget, som har

fokus på sundhed,

kost, motion,

boligindretning,

samlevende,

sociale relationer.

”5 veje til et godt

liv”, som er fem

enkle principper,

der bygger på

forskningsbaser

et viden om,

hvordan glæden

i hverdagslivet

og mulighederne

for et godt liv

øges.

Der tages

skiftende temaer

op i forbindelse

med

forebyggende

hjemmebesøg,

f.eks.

depression,

motion, fald m.v.

Dialogen tager

udgangspunkt i

borgerens

ønsker

Vi sender brev

ud om, at de

kan henvende

sig.

Aktivitets-

centrene

Det kræver ikke

visitation at komme

på

aktivitetscentrene;

men det kræver en

tilmelding at gå til

en bestemt aktivitet.

Centrene har også

et væresteds

formål.

Centrene har et

forebyggende,

aktivitetsskabende

og

netværksdannende

formål.

F.eks. hold om

IT, motion,

husgerning og

alle andre

interesser.

Centrene er

forebyggende,

sundheds-

fremmende og

netværks-

skabende (med

it på

programmet er

centrene også

blevet

kompetence-

udviklende).

Fokus på at

forebygge behov

for hjælp og

gøre brugerne

aktive og

selvhjulpne.

Der er rigtigt

mange frivillige

på centrene.

Antal daglige

brugere på

aktivitetscentre

ne: 1347.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

19

De ældre er

rollemodeller for

hinanden.

Bred

kommuni-

kation til

borgerne

Ældreområdet

samarbejder med

Rudersdal

Seniorråd om

Senior Nyt. Det der

sker i Ældreområdet

står i Seniornyt.

Arrangementer i

Ældreområdet

annonceres i avis,

på plakater,

biblioteker,

lægepraksis og

hjemmesiden.

Der er ofte

journalister til stede

ved

arrangementerne.

Ellers sender

området en

pressemeddelse.

”Senior sund og

aktiv” (en temadag

hvert andet år)

Senioreftermiddag

med Rudersdal

Seniorråd (årligt)

Rigtig mange

arrangementer på

aktivitetscentrene

for ældre. F.eks.

kommunikeres

Rudersdal

Kommunes mål og

strategier her.

Ældreområdet

afholder møder på

aktivitetscentrene

sammen med

Borgerservice om

digitalisering og

fritagelsesmulighed.

Ved valg er der

rigtig mange

aktiviteter på

Der er meget

uformel dialog bl.a.

med politikere.

Der er mange

uberettigede myter

om hvor dårlig

ældreplejen er, det

vil området gerne

deltage i og rette op

på. I det konkrete

møde med

borgerne bliver

medarbejderne

modtaget positivt.

Hjemme

Siden.

Avisen

Pjecer

(Området

prøver at

begrænse

det, men

fortsat et

behov for

papir. Det

er med til

at flytte

borgerne).

Alle

centrene

har

beboer-

blade om

deres

tilbud. Til-

svarende

på

aktivitets-

centrene.

Nogle

pjecer m.v.

udgives

sammen

med

Frivilligcent

er &

Selvhjælp

Rudersdal.

Meget frygt i

retorikken om

ældreplejen i

Danmark.

Ældreområdet

har en

kommunikations

medarbejder

ansat. Der er en

stor

kommunikations

opgave på

området.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

20

aktivitetscentrene.

Støttegrupp

er til

pårørende

Støttegrupper for

pårørende til

borgere med

demens og

hjerneskade.

De pårørende

bliver set og hørt

og kommer af

med deres

bekymringer.

Det virker

forebyggende

og det støtter

familiens liv.

Ældreområdet

stiller faglige

kompetencer

til rådighed et

par gange om

måneden.

Samarbejds

parter og

frivillige

Ældreområd

et

samarbejder

med en

række

interesse-

foreninger

Ældresagen

Frivilligcenter &

Selvhjælp

Rudersdal

Pensionist-

foreningen

Patientforeninger

(f.eks.

Diabetesforeningen)

1-4 gange

årligt med

de

forskellige

foreninger.

Frivillige Ældreområdet har

frivillige tilknyttet

alle vegne - alle

aktivitetscentre, alle

plejecentre, alle

initiativer og

projekter.

Der er en

venneforening på

næsten alle

plejecentre.

Praksis er

inddragende,

medbestemmende

og samskabende.

Det betyder, at

dialogen er

”indbygget/integrere

t” og indgår i

arbejdet.

Indgår i tæt

samspil

med

frivillige

ved alle

Rudersdal

Kommunes

aktiviteter.

Så der er

ikke behov

for et

formeldt

sam-

arbejdsforu

m.

F.eks.

juleaftenholdet

og røgalarm-

tjenesten.

Områdets

mange

aktiviteter er

tilbud og ville

ikke kunne

fungere uden

den meget store

indsats fra

frivillige. Der

leveres en

meget stor

indsats.

Tæt

samarbejde

med andre

kommuner

3 kommune

samarbejde

(Lyngby og

Gentofte Kommune)

Trænings-

samarbejde –

fælles kvalitets-

standarder,

kompetence-

udvikling, nogle

tilbud ligger i de

andre

kommuner.

Samarbejde om

sygeplejefaglig

udvikling.

Ca. 1.100

træningsbruge

re i hver

kommune.

4K (3K + Gladsaxe Stort

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

21

Kommune)

samarbejde om

velfærdsteknolo

gi bredt.

9K planområde midt

(Klyngesamarbejde

ift. Region

Hovedstaden)

Primært

sundheds-

området.

29K kredsen af

kommuner i Region

Hovedstaden

Der vil

fremadrettet

være én fælles

sundhedsaftale

for denne

gruppe fremfor

29.

Rudersdal

Kommune har

”lånt” et plejecenter

af Hørsholm

Kommune.

Forsknings-

projekter

Københavns

Universitet

(hverdagsrehabliteri

ng)

Syddansk

Universitet

(velfærdsteknologi)

Borger-

møder

Velkommen til nye

borgere

Møde for nye

seniorer

Begge dele er

meget

populære.

Et af hver per

år.

Samarbejde

med private

virksom-

heder

Om udvikling af

initiativer (f.eks.

APP – ”Tag

med!”). Vi ved

fra sundheds-

profilen, at

mange er

ensomme.

Initiateket Initiateket er

kommet med en

idé til en

forretningsplan,

hvor

Ældreområdet

er

sparringspartner

Samarbejde

med alle

Om praktikpladser

m.v.

Ca. 200 elever

årligt.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

22

skoler, som

leverer

elever

Social- og

Sundhedsskolen i

Ballerup.

Metropol

Foredrag og

undervisning

En del ude at

fortælle og

undervise om

Rudersdal

Kommunes praksis.

Frontløber på

hverdagsrehabiliteri

ng.

KL KL samarbejde

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

23

Interviewperson: Lissi Nielsen Målgruppe kategori: Psykiatri og Handicap

Udvidet borgerinddragelse

Psykiatri og Handicap har valgt at udvide borgerinddragelsen i forhold

til de fælles retningslinjer. Et eksempel er byggeprojekt vedrørende

etablering af Støtte- og Aktivitetscenter i Holte, hvor der afholdes

workshops, hvor alle nuværende brugere er inviteret til at deltage i

udarbejdelsen af byggeprogram. Et andet eksempel er, at området

inviterer brugere og borgere med på studieture. Fx var der to brugere

med på en studietur til USA. De to brugere deltog i afrapporteringen

efterfølgende på lige fod med alle andre.

Det er praksis i området, at de brugere, som kan klare sig selv og har

overskud til det, bruges som forandringsagenter og ambassadører.

Den primære udfordring ift. borgerinddragelse er, at det kan være

svært at få borgerne til at møde op og engagere sig i arbejdet. Det er

ofte de samme, der møder op.

Indsats i nyt perspektiv

Aktiviteterne i den psykosociale indsats på Psykiatri og Handicaps

område er under omlægning. Der er i denne forbindelse fokus på den

ny viden om, at en tredjedel af borgerne med psykiske vanskeligheder

kommer sig helt og bliver raske, og en tredjedel kommer sig delvist.

Dette er i modsætning til gammel lærdom, hvor antagelsen var, at disse

sygdomme var permanente. Psykiatri og Handicaps praksis tager

udgangspunkt i en antagelse om, at borgeren bliver rask igen og

borgerne skal selv tage ansvar for dette med den fornødne støtte.

I denne forbindelse er der iværksat kompetenceudvikling af

medarbejdere og brugere, hvor der undervises, i hvordan brugere og

medarbejdere sammen får tilrettelagt en støtte, som tager

udgangspunkt i et rehabiliterende perspektiv med fokus på borgernes

egne recoveryproces. . Denne tilgang har givet rigtigt gode resultater..

Et eksempel er en borger, som i 35 år troede, at hun var permanent

psykisk syg. På kurset opdagede hun, at hun kunne vælge noget

andet, og ændrede sit liv fuldstændigt.

Fokus på medborgerskab i lokalmiljøet og foreningslivet

Psykiatri og Handicap har sat fokus på lokalmiljøet og

medborgerskabet gennem bl.a. projekt Nye veje i lokalområdet.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

24

Projektet er forankret i et boligområde. Udgangspunktet er De fem veje

til et godt liv, som er fem enkle principper, der bygger på

forskningsbaseret viden om, hvordan man kan få mere glæde i

hverdagslivet og mulighederne for et godt liv øges.

Der er ansat en boligsocial medarbejder, som står for projektet

sammen med boligselskabets bestyrelse, og Boligkontoret Danmark.

Udviklingen sker i tæt samarbejde med borgerne i området. Fokus i

projektet er på det gode naboskab mellem borgere med psykiske

vanskeligheder og de øvrige beboere. Projektet skal bl.a. støtte at

borgere med psykiske vanskeligheder inkluderes i lokalmiljøet, så de

kan føle sig nyttige og så andre beboere i området betragter dem som

medborgere som alle andre.

Et andet eksempel er et indledende samarbejde med Handicaprådet og

Kommunens Kulturområde om, hvordan de frivillige foreninger kan

modtage borgere med psykiske sygdomme.

Mål-gruppe

Sigte Kanal Kommentar Mængde/ kadence

Formel dialog – beskriv indhold og interne retningslinjer

Uformel

dialog –

beskriv

indhold

Bestyrelser og råd

Handicap-rådet

Psykiatri og

Handicap står

for sekretariats-

bistanden til

Handicaprådet.

Handicaprådet

rådgiver

Kommunal-

bestyrelsen i

handicap-

politiske

spørgsmål.

Handicaprådet spiller

en vigtig rolle i

udarbejdelsen af fx

Handicappolitikken.

Rådet har 8

medlemmer udpeget af

Kommunalbestyrelsen:

3 er indstillet af Danske

Handicaporganisationer

(DH), 1 er indstillet af

lokale foreninger

udenfor (DH), 4 er

udpeget blandt

Kommunalbestyrelsens

medlemmer.

Handicaprådet

holder møde

ca. hver anden

måned.

Brugerråd Brugerråd er

ikke lovpligtigt.

Der foreligger

kommunalt

besluttede

vedtægter

Der hvor brugerne selv

kan deltage i et råd, og

de vedtager, at der ikke

skal være et

pårørenderåd, er der

alene et brugerråd.

Der er ikke

brugerråd de

to steder, hvor

der er

pårørenderåd.

Der er 6 – 8

Brugerråd

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

25

Pårørende råd

Pårørenderåd er

ikke lovpligtigt.

Der foreligger

kommunalt

besluttede

vedtægter

Der er kun

pårørenderåd de

steder, hvor beboerne

ikke selv kan svarer for

sig selv.

Kommunen

har to

pårørenderåd i

alt.

Bygge-

udvalg

Der deltager

repræsentanter

fra brugere,

borgere,

Handicaprådet

samt

medarbejdere

fra dag- og

botilbud og

forvaltningen i

byggeudvalg

Byggeudvalget står for

udarbejdelsen af

byggeprogram.

Byggeudvalget

mødes det

antal gange

der er behov

for i forhold til

at udarbejde et

byggeprogram

. Det kan være

fra 4 – 5

møder til 15 –

20 møde alt

efter opgavens

størrelse.

Hørings-

berettigede

Handicap-

rådet

Handicaprådet

bliver hørt om så

godt som alle

planer, projekter

og standarder

Indimellem

inddrages

Handicapr

ådet i

andet, bl.a.

brugerund

ersøgelse

blandt

brugere.

Her har

rådet en

repræsent

ant i

arbejds-

gruppen

Rådet bliver bl.a. hørt

om:

Det årlige budget

Flytning af

aktiviteter

Alt vedrørende

byggerier

Kvalitetsstandarder

Projekter

Retningslinjer

Rådet orienteres om:

Klagesagsredegør

elser

Ydelsesbeskrivelse

r

Årsrapport

vedrørende:

magtanvendelse, tilsyn,

støtte, kontaktpersons-

ordning, special-

undervisning og

ventelister

Kommunens

brugere

Den

indledende

kontakt med

borgerne

Forvaltningen

bliver ofte

kontaktet, af

familie eller

naboer

vedrørende

Hvis sagsbehandleren

vurderer, at borgeren er

til fare for sig selv eller

andre, så kontaktes

behandlingssystemet.

Det er en læge som

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

26

borgere med

psykiske

problemer.

Nogle borgere

vil ikke tale med

sagsbehandlere

n, så opsøges

borgerne i

hjemmet. Nogle

gange skabes

der kontakt, og

nogle gange vil

borgeren passe

sig selv. Og det

har de ret til.

skal tage stilling til, om

borgeren skal

tvangsindlægges.

Forvaltningen kan

opfordre politi og læger

til at handle, men det er

ikke kommunens

ansvar.

Nogle tror, at

forvaltningen både er

lovgivende, udøvende

og dømmende magt.

Området kan foretage

magtanvendelse ud fra

en positivliste jf

servicelovens regler. –

alt andet har de ikke ret

til.

Visitation til

ydelser

Formål og mål

står i bevillingen

og borgeren

tilbydes en

handleplan.

Psykiatri og

Handicap

bevilliger ikke

støtte, før

borgerne er

udredt efter

voksen-

udrednings-

metoden.

Ved anvendelse af

voksenudredningsmeto

den tolkes der ikke med

på borgerens behov.

Der er fokus på

borgerens synspunkter.

Sagsbehandleren

vurderer, men tolker

ikke på borgerens

ytringer. Metoden

sætter fokus på

borgerens helt egen

vurdering af, hvad

udfordringen er. Det

betyder, at borgeren

ikke får en bevilling,

som er ukendt og

uforståelig, da alt er

aftalt sammen med

borgeren. Der bliver

hermed ikke sat noget i

gang, som borgeren

ikke har lyst til.

Forvaltninge

ns løbende

dialog med

brugerne

Området

foretager

løbende

opfølgning på

indsatsen til

borgerne.

Det er et

princip i

Psykiatri

og

Handicap,

ikke at tale

om

borgerne,

man taler

med

borgerne.

Det

Der følges både op hos

borgere, som får

socialpædagogisk

støtte i hjemmet og hos

borgere, som er på et

bosted. Selvom

borgeren bor i Jylland

eller på Bornholm

besøger forvaltningen

dem mindst en gang

om året.

Der følges op

mindst én

gang om året.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

27

betyder, at

der ikke

holdes

møder om

borgeren

uden

borgeren

er inviteret

til at

deltage.

Dette er et

lovkrav,

men

områdets

holdning er

også, at

der ikke

kommer

noget ud af

dialogen,

hvis de

ikke får

borgerens

perspektiv

med.

Den

løbende

hjælp

Hjælpen tildeles

ud fra

kvalitetsstandar

der og ydelses-

beskrivelser..

Ydelsesbeskrive

lsen beskriver

omsorg og

aktivitet.

Plejepersonalet

har en

pædagogisk

plan for, hvilke

metoder der skal

anvendes og,

hvordan de skal

nå i mål. Dette

fremgår af

handleplan og

bevilling.

I botilbuddene følger de

op de pædagogiske

planer løbende.

Psykiatri og

Handicap har

150 borgere

på bosteder

udenfor

Rudersdal

Kommune.

Åbne

borger-

møder

Politiker, mål og

visioner: starter

med åbne

borgermøder.

Som regel er det

medarbejdere

og brugere der

Der inviteres nogle

udvalgte

repræsentanter til

borgermøderne, men

alle må komme.

Møderne annonceres i

Rudersdal Avis og

Frederiksborg amts

Når der er

politikker eller

andet, som

skal

udarbejdes.

I RK tid har

der været 5 –

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

28

deltager, men

det sker også, at

borgere som

ikke er brugere

deltager.

Avis.

Området skal fx til at

udarbejde

pårørendepolitik, hvor

mange er inviteret. De

fremmødte inviteres til

at deltage i en

arbejdsgruppe.

Eks. En borger på 75

år, som havde haft en

psykisk syg ægtefælle

mødte op på et

borgermøde og fortalte

om sine erfaringer.

Resultatet var to pjecer

om, hvad man selv kan

gøre som psykisk syg

eller pårørende. Hvor

kan man henvende

sig? Hvad kan man få

fra det offentlige? og

hvad kan man få andre

steder?

6

borgermøder.

Henvendels

er om

psykisk syge

borgere fra

tredje part

(nabo,

pårørende

mv.)

Psykiatri og

Handicap gør

meget ud af at

forklare, hvad

forvaltningen

kan og ikke kan.

Der er en tæt

dialog med

bolig-

selskaberne om

udfordringer

med psykisk

syge beboere.

Området holder

løbende møder

med bolig-

selskabernes

medarbejdere.

Boligselska

berne er

hurtige til

at kontakte

kommunen

, hvis en

borger får

et problem.

Hvis en borger fx ringer

og oplyser, at de

oplever problemer med

en nabo, fx, fordi

pågældende isolerer

sig eller larmer m.v.

følger forvaltningen op.

Nogle steder bruger

Bostederne meget tid

på de pårørende, det er

ikke alle pårørende,

som har forståelse for,

at de ikke kan

bestemme over deres

børn, når barnet er r

fyldt 18 år.

Faste møder

med

boligselskaber

en gang om

året. Og

uformelle

møder

løbende.

Informations

møder på

institutioner

Opsøgende

arbejde

I forbindelse med

projekt Fremskudt

sagsbehandling, laver

området opsøgende

arbejde, hvor der bliver

fortalt om

problemstillinger og

muligheder for hjælp på

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

29

gymnasier, hos politiet,

på sygehuse mv.

Pjecer Området har en

lang række

pjecer til den

brede befolkning

Pjecerne

kan

findes via

hjemme-

siden

Information

fra

Rusmiddel-

Rådgivninge

n

Rusmiddel-

Rådgivningen

fortæller

løbende om

tilbud til borgere

med misbrugsl-

problemer mv.

Har løbende annoncer i

ugeavisen

Borgermøde

for nye

borgere i

kommunen

Psykiatri og

Handicap har en

stand på mødet.

Der er ikke så stor

interesse på dagen,

men det giver

synlighed.

En gang om

året

Samarbejds

parter og

frivillige

Samarbejde

med andre

kommuner

Kommunerne

køber hinandens

botilbud

4K samarbejde:

Samarbejde på

misbrugs-

området.

Satspuljemidler

til familie-

behandling.

Rudersdal Kommune

har indgået aftale med

Lyngby-Tårbæk

kommune om, at

Rudersdal Kommune

kan anvende Lyngby-

Tårbæk Kommunes

akut tilbud til psykisk

syge.

Samarbejde

med

boligforenin

ger

Projekt nye veje

i lokalområdet

Årligt møde

med SIND

(den lokale

afdeling)

SIND

sidder i

byggeudva

lget bl.a.

ved

Dronning-

gårds Allé

Deltager på

fx Forældre-

foreningens

arrangement

er

Der er en

aftale med

Forældre-

foreningen

om, at de

konktakter

forvaltning

en, hvis

foreningen

oplever

emner,

+ årligt møde.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

30

som der er

behov for

at drøfte.

Voksen-

udrednings

metoden

Voksen-

udrednings-

metoden blev

udviklet af

kommunerne

sammen med

Socialministeriet

Rudersdal Kommune

var med i den

tværkommunale

arbejdsgruppe, og

områdechefen var med

i ministeriets styrgruppe

i forbindelse med

udarbejdelse af

metoden.

Interviewperson: Allan Carstensen Kategori: Borgerservice – Teknik og Miljø

Generelt om kanaler

Teknik og Miljø benytter primært digitale kanaler som e-mail, digitale

blanketter og hjemmesiden i deres kommunikation med borgerne.

Andre væsentlige kanaler er digitale nyhedsbreve og SMS tjeneste.

MobilRuden bruges meget, da borgerne her har mulighed for at give

kommunen et praj, uden de skal logge ind med NemID.

Hvad angår ikke digitale kanaler benyttes papirbreve mindst muligt.

Området anvender derimod fysiske pjecer samt fysisk skiltning i stort

omfang. På de steder i kommunen, hvor fx vejarbejde foregår, opstilles

skilte, som indeholder grundig information om projektet, og har QR

koder, så borgerne kan finde yderligere information. Området anvender

samtidig QR til information om oplevelser, fx med mulighed for at få

information om oplevelser på en given naturrute.

Området benytter alene kommunens fælles hjemmesider og har ingen

selvstændige hjemmesider.

Hvad angår de sociale medier, anvendes disse mindst muligt, da det

kræver mange ressourcer i forbindelse med opfølgningen. Dog

anvendes de sociale medier til tider via Kommunikationsafdelingen.

Området udsender desuden mange pressemeddelser.

Mål-gruppe

Sigte Kanal Kommentar Mængde/ kadence

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

31

Formel dialog – beskriv indhold og interne retningslinjer

Uformel dialog –

beskriv indhold

Bestyrelser

og råd

Teknik og Miljø

har ikke nogle

formelle

bestyrelser og

råd, som de

servicerer

Hørings-

berettigede

Området har

høringer hver

gang der laves

dispensation eller

høringsberettiget

afgørelse i politisk

udvalg (alle

høringer er politisk

behandlet)

Høringer følges

ofte op af anden

dialog, men når

høringen er rent

formeldt, har

området ingen

yderligere dialog.

Hvis det er en

politik der skal

godkendes,

indkalder området

også til en høring.

E-mail

Hjemme-

siden

Høringer ligger udenfor

områdets overordnede

informationsstrategi.

Høringer kommer ikke

længere i avisen. Det

kan være en ulempe, at

man kun rammer dem,

som bruger

hjemmesiden.

20 – 30

høringer per

år.

Ca. 6 -15 svar

per høring. Alt

efter emne fx :

Ny

fjernvarme:

ingen svar.

Miljøvurderi

ng: op til 50

svar

Vasevej: op

til flere

hundrede

svar Dialog med

hørings-

berettigede

Alt efter hvilken

lovgivning, der

ligger til grund for

høringen, er

forskellige

organisationer

høringsberettiget.

De direkte berørte

parter er

høringsparter i

forbindelse med

konkrete tiltag fx

byggeri og anlæg.

E-mail Danmarks

Naturfredningsforening

er Teknik og Miljøs

primære hørringspart.

Der er en god dialog

om udfordringer i

kommunen med

foreningen, og den

generelle holdning til

naturen.

Andre foreninger som

fx: Dansk Ontologi

forening, Danmarks

Lystfiskerforening mv.

kan også være

hørringspart.

Der er

høringer hos

Danmarks

Naturfrednings

forening ca. én

gang om

måneden

Der afholdes

møder med

Danmarks

Naturfrednings

forening ca.

en gang i

kvartalet.

Offentlig-

gørelse af

alle høringer

Alle høringer

offentliggøres

bredt på

hjemmesiden.

Hjemmes

iden

Der arbejdes med at

gøre høringerne meget

åbne, med mulighed for

at komme med

kommentarer på

hjemmesiden. Dette er

åbent for alle.

Muligheden bliver brugt

i et vist omfang.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

32

Løsningen har den

fordel, at andre borgere

kommer med

modargumenter på fx

meget kritiske borgeres

indlæg. Det bliver

hermed tydeligt, om

den enkelte borgeres

synspunkt er bredt

funderet.

Borgermøde

r som

opfølgning

på høringer

Der hvor der en

bred borgerdialog

og mange

interesser,

gennemfører

forvaltningen altid

et borgermøde i

høringsperioden.

Fx om Vasevej,

en sti omkring

Sjælsø eller

klimatilpasningspl

an.

Fysiske

møder

De mest konstruktive

borgermøder er dem

med åbent hus

arrangement, så

borgerne kan komme

og gå som det passer

dem fx fra 17 – 21 og

tage en dialog med

medarbejdere, som har

kendskab til projektet.

Resultatet er, at

borgerne får god

information og vi får

bedre kendskab til

borgernes behov og

ønsker.

Det kan være en

udfordring, hvis der kun

møder utilfredse

borgere op (fx TRI

rude).

Kommunens

brugere

Alle borgere i

kommunen er

brugere i Teknik

og Miljø, da alle er

brugere af veje

mv.

Området

bruger

rigtig

meget

hjemmesi

den i

brugerdia

logen. Alt

hvad der

kan køre

digitalt

kører

digitalt.

Dialog med

borgere med

konkrete

behov

Området er i

dialog med

borgere, som har

konkrete behov

vedrørende fx

affald, skadedyr,

hærværk, grønne

områder, veje etc.

Selvbetje

ningsløsn

inger på

hjemmesi

den

En lang

række

pjecer

Området har rigtig

mange selvbetjenings

løsninger, giv et praj,

affald, hærværk,

løsninger for næsten

alt, hvad området har

med at gøre.

Løsningerne sikrer, at

borgernes

På de ca.

halvandet år,

”Gi’ og et praj”

har fungeret,

er der

modtaget

omkring 800

henvendelser

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

33

om regler

mv. som

borgerne

kan få på

kommun

en

Løbende

møder

med

borgere

på

kommun

en

henvendelser bliver

registreret og

journaliseret automatisk

Orientering

om tiltag,

arrangement

er og

projekter

Området

orienterer løbende

grupper af

borgere om

konkrete tiltag og

arrangementer

herunder

vejarbejde,

sportsarrangemen

ter eller

anlægsprojekter

De borgere, som

er direkte berørte

af fx et

sportsarrangemen

t orienteres.

Når særlige

grupper skal

orienteres om fx

ny cykelsti på

deres vej,

istandsættelse af

kommunale

fællesveje, anlæg

af fx rundkørsel,

går fx to

medarbejdere ud

på den berørte

vej.

Medarbejderne

går i direkte dialog

med borgerne og

sørger som regel

for at ringe på alle

døre på vejen.

(dette sker

udenfor normal

arbejdstid)

NemPost

Husomde

lte breve

SMS

tjeneste

Annoncer

i avisen

Hjemmes

iden

Tilstedev

ærelse i

lokalmiljø

Hvis kommunens står

for orienteringen

udsendes der et brev

(via NemPost)

Ofte pålægges

entreprenøren at

omdele et brev /sedler)

til alle, som bor i

området ved vejarbejde

mv.

Ved fx

sportsarrangementer

pålægges arrangøren

at omdele brev til

berørte parter samt at

opsætte skilte på ruten

mv. Teknik og Miljø

godkender planen og

følger op på

hjemmesiden.

Ved opstart af nye

projekter anvendes

SMS service til at

kontakte borgere, som

bor i et specifikt

geografisk område.

Der udsendes

SMS til

borgere ca. 3 -

4 gange om

måneden

vedrørende

projektstarter.

Der finder et

sportsarrange

ment eller et

andet lignende

arrangement

sted ca. én

gang om ugen

(ca. 40 gange

per år) et eller

andet sted i

kommunen

(stort og småt)

Medarbejde er

tilstede ude på

vejene til

dialog ca. 10 –

12 gange per

år.

Informations

brev via

grundejerfor

eningerne

Bred information

om ”det borgeren

selv skal huske”

og generel

information fx

hækklipning,

fortovvedligehold

Informati

onsbrev

(digitalt)

Går ud til 60

grundejerforeninger

plus enkeltpersoner,

som ønsker at få brevet

4 gange om

året

Borgermøde

r om

Vasevej

For borgere som

er direkte berørte

Fysiske

møder

Følges

Borgerne bliver fx

informeret om, hvem er

entreprenøren? hvad

skal du selv gøre?

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

34

op af

løbende

kommuni

kation

hvornår sker hvad?

Borger-

møder om

klima-

tilpasning

Borgermøder om

fx kvarterløft,

hvordan kunne I

deltage med

private initiativer.

Fælles initiativ

med Danmarks

Naturfredningsfor

ening. På det

seneste er

forsyningsselskab

erne også blevet

involveret.

Udover

borgermøder

stemmer

kommunens

medarbejdere

dørklokker, stille

landskabsarkitekt

til rådighed, og er

ude i marken for

at vise projektet

frem

Der er et krav om

borgerdialog om

klimatilpasning, og vi

har valgt at inddrage så

meget som muligt for at

styrke det private

initiativ.

Partnerskabsmodel

mellem kommunen,

borgerne og

forsyningsselskaber.

Ca. 7

arrangementer

i denne

sammenhæng

i 2014.

Samarbejds

parter og

frivillige

Fast

tværkommu

nalt

samarbejde

4 k samarbejde

med Gentofte,

Lyngby, og

Gladsaxe

Miljøsamarbejde

(4 K plus

Frederiksborg,

Herlev,

Albertslund)

MilSam

(miljøsamarbejde

mellem alle

kommuner i det

tidligere

Frederiksborg

Amt)

2 Kommune

samarbejde med

Gentofte om

digitale løsninger

på det tekniske

område

Fysiske

møder

Eksempler på fælles

projekter i 4 K:

Gravetilladelser

Fælles udbud

Visiteret kørsel

Vinterregulativ

Parkeringsservice

Vejsyn, private

fællesveje

Fælles it

Mindst en

gang om

måneden

Samarbejde

med

virksomhede

r og

foreninger

Samarbejde med

Nordforbrændinge

n. I samarbejde

med Allerød,

Hørsholm,

Fredensborg

Samarbejde med

Vi informerer

jævnligt

grundejerforening

erne for at komme

ud til borgerne

Området har et

samarbejde med

foreningen om ”Vi

elsker vores by”

vedrørende fx

problemstillinger i

bymidten

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

35

DONG om

belysning

Løbende

samarbejde med

handelstands-

foreninger

Projekt-

samarbejder

med andre

kommuner

om fælles

projekter

fx omkring

Sjælsøstien

(Allerød,

Hørsholm og

Rudersdal

Kommuner)

Styringsdial

og med

almene

Boligforenin

ger

Styringsdialog

med

boligforeningerne

Fysiske

møder

Gennemgang af

regnskaber, for at sikre

at der sættes

tilstrækkeligt af til

vedligeholdelse

Årligt

Samarbejde

med

Vejdirektorat

et

Teknik og Miljø er

tilsynsmyndighed

på noget af det

Vejdirektoratet

laver, samarbejde

om

kommunikation

om udvidelse af fx

motorvej

Løbende dialog Kommunen holder styr

på alle

borgerhenvendelser

også dem til

vejdirektoratet

KKN

(Kommune

kontakt

nord)

På tværs af

kommuner om

den kollektive

trafik om ruter mv.

+ Movia

Gentofte

Lyngby-

Taarbæk

Gladsaxe

Ballerup

Herlev

Furesø

Møder Hver 2. måned

Interviewperson: Birgitte Kortegaard Kategori: Borgerservice – Byplan

Det gode naboskab

Byplanudvalget har defineret et langsigtet mål om det gode naboskab,

som lægger op til et partnerskab mellem kommunen, borgeren og

lokalområdet.

Det der ofte sker i dag er, at Byplan får en klage over en nabo, som

bygger for højt, ikke passer sin have etc. Det forvaltningen ofte oplever,

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

36

er at ejeren ikke har fokus på, hvordan hans eller hendes adfærd

påvirker omgivelserne. Med partnerskabet sættes der fokus på,

hvordan man selv som borger kan være med til at fremme det gode

naboskab fx ved at sondere stilen i området.

Byplan lægger op til, at grundejerforeningerne mere aktivt informerer

nye beboere – fx ved at give en pjece til den lokale ejendomsmægler.

Byplan kan også vejlede gennem fx information om byggesager på

hjemmesiden etc.

Fokus på borgerinddragelse

Byplan bruger mange ressourcer på at facilitetere borgerprocesser,

gennem bl.a. borgermøder og arbejdsgrupper.

Byplan ser uenighed som frugtbart, det vigtige er borgernes

engagement, som kan berige processen. Særstandpunkter er

velkommende, og forvaltningen prøver ikke at drukne borgerne i

faglighed. Byplans opgave er at præsentere potentialer og

begrænsninger uden at styre for meget. Målet er at sætte den lokale

energi fri. Byplan lægger op til partnerskaber, hvor de respektive rolle

anerkendes og der fokuseres på enige om mål. Dette kræver konstant

forventningsafstemning, hvilket er tidskrævende, men det skaber mere

energi - og på sigt forhåbentlig færre klager og stridigheder - end

rettighedskulturen. Byplan ønsker at sætte fokus på demokratiske

processer fremfor ret og pligt.

Væsentligt tidsforbrug på klagesager

Byplan får ca. 1000 klagehenvendelser vedrørende byggesager om

året, hvilket ca. svarer til antallet af byggesager. Disse sager fylder

rigtig meget.

Et eksempel på en sag, som kommer til at fylde meget, kunne

udspringe af, at borgerne ikke længere skal ansøge om fx udskiftning

af tag eller opførsel af garager. Der er mange borgere, som er

uforstående overfor, at kommunen ikke blander sig i sådanne projekter

længere. Nogle gange er den borger, som bygger fx en garage i skel,

ikke opmærksom på regler i fx lokalplaner. Borgerne har store

forventninger til, at kommunen håndhæver reglerne, selvom kommunen

slet ikke har kendskab til et byggeri.

Det der typisk sker, når en nabo klager over fx byggeriet af en garage,

er at Byplan opretter en sag, varsler et påbud, og beder ejeren om at

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

37

redegøre for byggeriet. Hvis klager har ret, beder Byplan ejeren om at

lovliggøre byggeriet. Det vil enten sige rive byggeriet ned (fysisk

lovliggørelse) eller søge dispensation til ikke at rive byggeriet ned (retlig

lovliggørelse).

Retlige lovliggørelsessager fylder meget i Byplan, da klageren ofte er

uforstående overfor, at byggeriet ikke skal rives ned, selvom

kommunen har afgjort, at byggeriet var ulovligt fra starten. Disse sager

kan tage op til tre år.

Mål-gruppe

Sigte Kanal Kommentar Mængde/ kadence

Formel dialog – beskriv indhold og interne retningslinjer

Uformel

dialog –

beskriv

indhold

Bestyrelser

og råd

Byplan

servicerer ikke

nogen formelle

bestyrelser og

råd

Frednings-

nævnet

Frednings-

nævnet har

medlemmer

udpeget af

kommunal-

bestyrelsen.

Byplan

servicerer

fredningsnævnet

(det er

dommeren i

Lyngby, der har

ansvaret for

Fredningsnævn

et).

Hvis en borger

ønsker en

dispensation

eller ny fredning,

kommer

Kommunal-

bestyrelsen med

en anbefaling til

fredningsnævnet

.

Fredningsområdet

har stor bevågenhed,

da Rudersdal har en

meget stor andel af

fredede områder.

Mange borgere har

bebyggelser i fredede

områder.

Fredningerne

begrænser ofte de

private grundejeres

rettigheder meget. Fx

møde om genfredning

Maglemosen, her

mødte 15 grundejere

med 15 advokater

mødte op, eller

Helsingør motorvejen,

og de fredede

områder omkring her

blev fredningen et

håndtag for de lokale

for at holde fast i

nogle rettigheder.. I

disse sager er der

meget stor

bevågenhed.

5 – 12 sager per

år.

Hørings-

berettigede

Der er et meget

stort kompleks

af

Hjemmesiden

NemPost

I forbindelse

med byggesager

gennemføres

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

38

høringsberettige

de grupper

tilknyttet Byplan

Ny lovgivning

med

retningslinjer,

som betyder,

at høringer

fremadrettet

kun kommer til

at foregå

webbaseret

(det kommer

der til at være

en del debat

om)

der årligt ca. 300

– 500 høringer

og i forhold til

plan og

fredningssager

ca. 100 - 200 –

høringer, som til

gengæld typisk

omfatter større

områder.

Kommune-

planer og

lokalplaner

Kommuneplaner

har alle borgere

i kommunen ret

til at blive hørt

om, så her er

alle borgere

høringsparter.

Ved lokalplaner

ser forvaltningen

på, hvad planen

betyder for den

enkelte, så her

kan gruppen af

høringsparter

variere

Webbaseret:

Hjemmeside,

NemPost

Kommuneplan:

hver 4 år og

planstrategi hver

4 år.

Lokalplaner:

mellem 5 og 20

per år.

Byggesager Hvis

byggeprojektet

er inden for

rammerne af

byggeloven, så

er det kun

naboer der

bliver hørt.

Hvis borgeren,

som bygger,

gerne vil ud over

byggeloven eller

der gives

dispensation for

lokalplanen, så

bliver grundejer-

foreningen også

hørt.

Brev (primært

e-mails),

Telefonopkald

Fredninger Her er det kun

Danmarks

Naturfrednings-

forening og de

borgere, som

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

39

har

ejerinteresse,

der er

høringspart.

Kommunens

brugere

Skriftlige

hen-

vendelser

Skriftlige

henvendelser er

typisk ønsker

om at opstarte

en sag,

forespørge til en

sag, eller klage

over egne eller

naboers

byggesager.

40 – 200

skriftlige

henvendelser

per dag.

Byggesager Hovedparten af

Byplans

borgerdialog

omhandler

konkrete

byggesager.

Udover de

egentlige

byggesage

r har

området

også en

væsentlig

kontakt

med

borgere,

som

overvejer

at bygge

og

borgere,

som søger

råd og

vejledning

om

byggeproje

kter, som

ikke

kræver en

byggeansø

gning.

Møder på

kommunen

E-mail

Telefon

Papirpost

Telefoniske

forespørgsler

vedrørende

byggesager

fylder rigtig

meget.

Byplan

tilstræber at

flest mulig

anvender de

digitale

løsninger som

tilbydes over

hjemmesiden,

men erfaring

viser, at de

fleste også

kontakter

byplan direkte.

Ca. 1000

byggesager om

året

Ca. 1000

forespørgsler

om bygge-

projekter om

året (fx på det

som der ikke

skal søges om)

Ca. 1000

forespørgsler

forud for

byggesag om

året.

Klagesager Der kan være en

udfordring at

formidle, hvad

kommunen

egentlig kan

blande sig i. Der

er en bred

antagelse om, at

Byplan udfører

kontrol, men

kommunen

agerer i tillid til,

Byplan beder

om at få

tilsendt klager

skriftlige.

Lige nu står vi i en

situation. Fra 1.

januar bliver prisen

på en byggetilladelse

afhængig af, hvor

lang tid

sagsbehandlingstiden

har været. Dvs. hvis

der kommer mange

naboklager, bliver det

dyrt for bygherren.

Det giver incitament

Ca. 1000

klagesager per

år.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

40

at borgerne gør

det, som de

skriver til os.

Forvaltningen

kommer ikke ud

og kontrollerer,

om borgeren har

gjort det rigtigt.

Det giver en stor

kommunikations

opgave.

til at få naboerne med

på vognen.

Forvaltningen

kommer til at bruge

meget tid på at

diskutere, om prisen

er rimelig, når den

kommer til at

afhænge af sags-

behandlings-tiden.

Det er væsentligt, at

borgerne tænker på

det langsigtede

naboskab, også dem

som klager, og

hermed måske

pålægger en ny nabo

en stor ekstraregning.

Borger-

processer

om

strategier

Når

planstrategien

udarbejdes,

afvikles møder.

Vi holder

forhåndsdialog

om

planstrategien

med de borgere,

som gerne vil

deltage i

arbejdsgrupper.

Byplan

faciliteterer

en proces

om

planstrateg

ien, hvor

borgerne

byder ind

med, hvad

der er

vigtigt at

fokuserer

på.

Det

samme

skete

klimatilpas

ningsstrate

gien.

Borgermøder Planstrategi:

Rudersdalmødet

kickstartede

processen, hvor

der blev nedsat

arbejdsgrupper.

Arbejdsgruppern

e præsenterer

resultatet for

kommunalbestyr

elsen i oktober.

Borger-

processer

om

lokalplaner

Der er sat meget

fokus på det

lokale initiativ i

forbindelse med

lokalplansproces

ser. Bycenter-

udvalget er

medvirkende til

at sætte fokus

på dette.

Lokalplane

r skaber

rammer

men

initiativet

skal

komme

nedefra.

Det bruger

Byplan

mange

ressourcer

på.

Det er lokalområdet

der tager initiativet.

Byplan bruger dette i

lokalplans-

processerne.

Forvaltningen

trækker lokalområdet

ind til at påvirke

grundlaget.

På et år har der

været 20 – 25

møder. Samtidig

har der været

løbende dialog

med adskillige

henvendelser

per uge.

Samarbejds

parter og

frivillige

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

41

Samarbejde på tværs af kommuner

4 K samarbejde

med Lyngby,

Gentofte og

Gladsaxe, disse

kommuner er

tætte

samarbejdsparte

r

Planforum (7

kommuner Som

består af

Gentofte,

Gladsaxe;

Herlev, Lyngby-

Tårbæk,

Furesø),

Fysiske møder Der samarbejdes tæt

omkring

byggesagsbehandling

og arbejdes for, at

man kan anvende

fælles skabeloner og

udnytte special

kompetencer på

tværs af

kommunegrænser.

Udover det arbejdes

der for at få en fælles

digital løsning for

udarbejdelse af

lokalplaner

Der afholdes

møder 1 – 2

gange i

måneden.

Milsam - landzone

I samarbejdet

indgår primært

kommuner fra

det tidligere

Fredensborg

Amt

Foraet har

fysiske møder,

men fungere i

høj grad som

et

vidensnetværk

Milsam forholder sig

primært til de opgaver

som lå oprindeligt i

amtsregi, dvs.

landzone,

miljøinteresser og

fredninger

Der afholdes 5 –

7 møder årligt,

som veksler

mellem

arbejdsgrupper

og

temadrøftelser

Samarbejde

med KL

Byplan deltager i

rigtig mange

fora i KL

Byplan er

repræsenteret

omkring især

byggesagsbehandling

, men også i relation

til planlægning.

Samarbejde

med

grundejerfor

eninger

Meget tæt

samarbejde med

grundejerforenin

ger

Ser på hvordan vi kan

bruge

grundejerforeningern

e til at fremme

dialogen.

Samarbejde

med frivillige

Der er mange

frivillige som

bidrager med

input og ideer

Frivillige i

bycentersamarbejdet

– Gruppen bag ”Vi

elsker vores by”

Interviewperson: Charlotte Lemche-Romvig Målgruppe kategori: Borgerservice

Understøttelse af den digitale borgerservice

En af borgerservice hovedopgaver i disse år er at gennemføre den

fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Det betyder bl.a. effektivisering

gennem digitalisering, udvikling af Min Rude, indførelse af digitale

selvbetjeningsløsninger, digital post mv. Det er målet, at kommunes

borgere fremadrettet skal kunne betjene sig selv digitalt.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

42

Borgerservice har til opgave at hjælpe alle borgere digitalt på vej. Dette

sker bl.a. gennem projektet Mindre digitalt orienterede borgere,

hvorigennem kommunens indsats i forhold til denne gruppe

koordineres på tværs af kommunens områder. Borgerservice har

ansvaret for dette projekt.

Borgerservice gennemgår i disse år en stor forandring i opgaver og

opgavehåndtering. Målet er at vejlede borgere og brugere bedst muligt

digitalt. Medarbejdernes kompetencer udvikles med henblik på at

udvise fleksibilitet, og arbejde med et nyt serviceparadigme, som

rummer den digitale udvikling. Dette arbejde fordrer en god dialog med

brugere og borgere.

Der foregår i øjeblikke et stort analyse og udviklingsarbejde med

henblik på at udvikle en ny og tidssvarende hjemmeside til Rudersdal

Kommune. Hjemmesiden skal understøtte borgernes behov for

målrettet information, dialog og service på en effektiv og brugervenlig

måde.

Mål-gruppe

Sigte Kanal Kommentar Mængde/ kadence

Formel dialog – beskriv indhold og interne retningslinjer

Uformel dialog –

beskriv indhold

Bestyrelser

og råd

Borgerservice har

ikke nogen formelle

bestyrelser og råd,

som de servicerer

Borgerservice

ønsker at have en

god dialog med

såvel Ældrerådet,

Seniorrådet,

Handicaprådet,

Frivilligrådet,

Pensionisthusene

m.fl. Derfor står

Borgerservice

altid til rådighed

ift. at komme med

et oplæg, en

vejledning,

undervisning eller

hvad der måtte

være behov for i

den konkrete

henvendelse.

Borgerservice

har bl.a. holdt

oplæg for

Handicaprådet

omkring Min

Rude, NemPost

og Digital Post.

Ligeledes har

Borgerservice

undervist de

frivillige IT-

instruktører

under

kommunens

pensionisthuse i

Min Rude, Skat

mv.

Ofte

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

43

Hørings-

berettigede

Borgerservice laver

stort set ingen

høringer

Borgerservice

sørger for at

informere om

relevant

information i de

forskellige fora,

der indgås i – fx i

”Senior Nyt”, en

orientering til

Handicaprådet om

en ny digital

funktionalitet med

relevans for den

målgruppe mv.

Kommunens

brugere

Borgerservice

sørger for at

informere

kommunens

borgere om nye

tiltag, ændringer,

kurser og lign.

Igennem bruger- og

interesseorganisatio

ner så som

seniorråd

(SeniorNyt),

handicapråd,

Ældrerådet og

andre.

Dette

arbejde sker

både ude i

brugernes

universer fx i

pensionisthu

se,

børneinstituti

oner,

havnedag,

seniordage,

velkomstarra

ngementer

og lign., men

også

igennem

digital

vejledning i

Borgerservic

e.

Dialog om

konkrete

sager

Borgerservices

hovedopgave er at

stå for

sagsbehandlingen

på borgerservice-

områderne

Borgerservice yder

råd og vejledning til

borgerne på en

bred pallette af

opgaver og for hele

forvaltningen.

Personligt

fremmøde

Selvbetjenin

g

telefon

kontakt

Borgerservice

har fokus på

selvbetjening via

bla. Min Rude,

hvor borgerne

bl.a. kan booke

en plads til

deres børn og

se egne sager

via NemSag.

Bestille

sundhedskort,

lægeskift mv.

Borgerservice

markedsfører og

orienterer om

Rudersdal App

Borgerserv

ice har

årligt ca.

23.000

henvendel

ser ved

personlig

fremmøde

og 29.500

telefonhen

vendelser.

Samtidig er

der ca.

37.000

brugere af

Min Rude

og

NemPost.

På de

områder,

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

44

hvor der er

et krav om

digital

selvbetjeni

ng er

kommunen

s

selvbetjeni

ngsgrad 79

%

Informatione

n

Informationen står

for at tage imod alle

generelle

henvendelser til

kommunen ved

personligt

fremmøde,

kommunens

telefonsluse og mail

Informationen har

mange service

opgaver med

henblik på, at

borgeren kan få

en straksafklaring

på så mange

felter som muligt

fx NemID,

leveattester,

afhentning af pas

mv.

Informationen er

endvidere digitale

floorwalkers, der

er klare til at

vejlede borgerne i

de forskellige

digitale

selvbetjeningsløsn

inger

Besvarelse

af

telefonhenve

ndelser

Distribution

af mails

Personligt

fremmøde

Borgerservice

arbejder

målrettet på at

øge andel af

henvendelser,

som bliver

straksafklaret,

således at

borgeren får

svar på sit

spørgsmål

direkte i

Informationen

fremfor at blive

stillet videre.

Udstedelse

af nemID og

support på

Min Rude,

NemID,

Digital post

og NemPost

Borgerservice

udsteder NemID og

står for uddannelse

af øvrige udstedere

på bibliotekerne.

Borgersrvice står for

supporten til

borgerne på Min

Rude og NemID

Dette er med til at

sikre en

helhedsorienteret

dialog med

borgerne i en

digital ånd og få

henvist til rette

løsninger mv.

Telefon

Support-

funktion i

Min Rude

Personligt

fremmøde

Borgerservice

står for dialogen

med borgere,

som ønsker at

blive fritaget fra

digital post.

Undervisnin

g af borgere

Undervisning om

digital selvbetjening

(digital post, Min

Rude, SKAT mv.)

Deltager i

relevante

arrangermenter

hvor

Borgerservice kan

gøre en forskel ift.

borgeren og

kommunens

forskellige

løsninger. Feltet

er bredt fra bl.a. i

Vedbæk

havnedag og

Målet er at gøre

borgerne i stand

til at betjene sig

selv digitalt på

bedst mulige

måde.

Folk er som

regel glade og

positive

Ca.

undervisni

ng af

borgere 2 -

3 gange

om

måneden

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

45

Senior sund og

aktiv og mange

andre

arrangementer fx i

børnehuse

Tilflytter-

arrangement

Arrangement for

nye borgere i

kommunen med

fokus på kendskab

til kommunen,

introduktion, boder

fra alle områder

Fysisk

arrangement

Der deltager ca.

100-150

Det virker godt

og folk er

tilfredse i

evalueringen

En gang

årligt

Seniorarran

gement

Arrangementet

sætter fokus på,

hvad det vil sige at

være pensionist i

Rudersdal, hvad er

der af muligheder,

skatteforhold,

pensionsansøgning,

digitalisering.

Fysisk

arrangement

Der deltager

ca.150

Det virker godt

og folk er

tilfredse i

evalueringen

En gang

årligt

Brugerundersøgelse og borgerdialog

Der sættes fokus på

brugertilfredsheden

gennem

brugerundersøgelse

r og

borgerdialogmødet.

Der er bl.a. blevet

gennemført

borgerdialogmøder

med interesserede

borgere om særlige

emner som

børnefamilier, ældre

etc.

Brugerundersøgel

serne kombineres

fremadrettet med

kvalitative

interviews for at

komme mere i

dybden og

således ad den

vej hele tiden

være observant

på, hvad

Borgerservice skal

tilbyde sine

borgere på hvilken

måde

Der

gennem-

førers

brugerund

ersøgelse

hver 3. år

Arrangement med sundhedsplejerskerne for kommende forældre

Fokus på bookning

af plads i dagtilbud

(kombineret med

andre informationer)

Forstå NemPlads

og de gode

muligheder, der

ligger heri for

borgerne - livet

gøres nemmere,

mere service i en ny

tid som forældre

Temaeftermi

ddag

Planen er

at det skal

kører en

gang i

kvartalet,

men har

været på

pause.

Løbende arrangementer for at informere om digitale muligheder

Fysiske

møder med

borgerne på

kommunen

og ude hos

Alt efter

behov og

efterspørgs

el. Kan

være

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

46

borgerne mange

gange

men 10+

årligt

Samarbejds

parter og

frivillige

Samarbejder med frivillige om undervisning etc.

Samarbejde med

seniorrådet,

Ældresagen ,

handicaprådet etc.

om undervisning i

digital selvbetjening

20 gange

årligt

4 K samarbejde

Samarbejde med

Gentofte, Gladsaxe

og Lyngby. Dialog

om evt

samarbejdsområder

for at gøre servicen

bedre for borgerne

samtidigt med

effektivsering.

Fokus på Pas

området.

Selvbetjening.nu

Kontaktcenter

Møder

2 gange

årligt

Tværkommunalt samarbejde gennem Borger-service Danmark

Emner der rør sig

drøftes. Udbetaling

Danmarks -

håndtering af

overgang til drift og

samarbejdet,

Kontaktcenterløsnin

ger for at kunne

straksafklare,

drøftelse af praksis

og idéer til den

gode

helhedsorienterede

borgerservice i alle

aspekter

Borger-service-

chefer mødes

løbende

Møder 3 gange

årligt

Deltagelse i

en lang

række

ERFA

netværk

Borgerservices

medarbejder indgår

i ERFA netværk på

stort set alle

ydelsesområder.

Møder

Samarbejde

med KL og

KomBit

Samarbejde om

monopolbruddet

Rudersdal

Kommune

indgår bl.a. i

arbejdsgrupp

e om

Sygedagpen

ge

Kommunen

bidrager bl.a.

med

bemærkninger til

systemet

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

47

Samarbejde

med

Udbetaling

Danmark

Deltagelse i ERFA

netværk,

Borgerservicehchef

en har møder med

direktøren for UDK

Løbende dialog

med henblik på

godt samarbejde

og få løst evt.

knaster hurtigt

Borgerservice

vægter det tætte

samarbejde med

Udbetaling

Danmark. I

denne

forbindelse er

der indgået en

aftale med

Udbetaling

Danmark om, at

Borgerservice

sender en

udviklingskonsul

ent i praktik hos

Udbetaling

Danmark i en

uge.

Kontrolgrup

pens

samarbejde

med politi ,

SKAT og

netværk

med andre

kommuner

om

kontrolopga

ven

Kontrolgruppen

deltager i netværk

med politiet, skat,

Udbetaling

Danmark og andre

kommuner.

Vi har et godt

både formelt og

uformelt

samarbejde og så

med de andre

kommuner

Tager ud på

kontrolesøg

sammen med

SKAT, og andre

kommuner til

små

virksomheder.

Ca. 7

gange om

året.

Interviewperson: Martin Tinning Kategori: Børn og unge

Eksempler på nye kommunikationsformer i Skole og Familie:

Film med forældre om skolereform: http://youtu.be/FGWGja19_vM

Facebook version af Skolespring: https://www.facebook.com/#!/skolespring?fref=ts

Mål-gruppe

Form Kanal Kommentar (Vurdering og

planlagte

ændringer)

Mængde/ kadence

Formel dialog Uformel dialog

Bestyrelser

og råd

Møder

Skoleintra

E-mail

Vejledninger

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

48

mv. ligger

digitalt (kan

printes, hvis

nogen ønsker

det)

Skolebestyrelser på

alle skoler – lovbundet

– også lovbundet at

der skal være et flertal

af forældre (også

deltagelse af

medarbejdere og

kommunalbestyrelses

medlem).

Der skal meget til før

forældre henvender

sig til

bestyrelsesmedlem

mer.

Tæt dialog mellem

skoleledelse og

bestyrelsesformænd

(forskelligt fra skole

til skole, nogle har

formelle møder).

Dialog om

enkeltsager som

tages op

Skolebestyr

elser – 6 –

10 gange

om året –

ingen

formelle krav

Skolebestyrelsen skal

en gang om året

indkalde alle forældre

til et årsmøde.

Det er svært at få

forældrene til at

komme til

årsmødet i

skolebestyrelsen.

Skoleforum

(skolebestyrelsesform

ænd fra alle skoler)

skoleudvalg

mødes med

disse 3- 4

gange årligt.

Kontaktforældreråd på

klasseniveau –rådets

opgave består i at

være i dialog med

skolens lærere og

pædagoger

(klasseteamet),

klassens øvrige

forældre, ledelsen og

skolebestyrelsen. (ikke

lovprligtigt eller krav),

men de fleste skoler

har det.

Der er generelt

godt fremmøde til

kontaktforældremø

der.

SFO bestyrelse. SFO

bestyrelse har også

møde med

skolebestyrelsen.

Forældremøder på

klasseniveau

Forældremøder er

mere

envejskommunikat

ion end dialog, det

kunne man godt

Forældremø

der –

proceduren

fastsættes af

skolebestyre

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

49

arbejde med.

lsen.

Skole hjem samtaler

Skole hjem

samtaler er meget

dialogorienterede.

Høringsber

ettigede

Skolebestyrelser,

handicaprådet

Skolebestyrelser er

høringsberettigede ift.

vedtægter, budget mv.

Mange uformelle

henvendelser til

Områdechefen fra

skolebestyrelsesfor

mænd. Dette

skyldes i høj grad

skoleforum.

Forespørgslerne har

meget forskellig

karakter.

Er der plads nok til

dialog ift.

informationsdelen.

Særlig udfordring

ift.

folkeskolereform –

der har været

meget information,

som skulle

videregives. Et

klart loft for, hvor

meget man kan

deltage, bliver

prioriteret men der

er en grænse.

Kommunen

s brugere

Skemaer, information

om lærer,

arrangementer,

årskalender etc.

Orienteringsskrivelser

på Forældreintra.

Forældreintra: dialog

med skolen

information fra skolen,

dialog mellem

forældre. (der har

været behov for etiske

spilleregler, da man

oplevede ikke filterede

angreb på enkelte

elever eller

medarbejder).

Skoleudviklingsportal

(Skolespring) meget

information også om

den enkelte skole.

Skolerne er ikke så

aktive ift. at bruge

disse historier.

Der arbejdes hen

imod et dynamisk

arbejde med

elevensudvikling og

dialogen løbende

med familien herom

(både forældre og

eleven).

Alle breve mv.

sendes via

Forældreintra

Et par enkelte

borgere

kræver at få

alt i papir i

skoletasken.

Skolerne har

valgt ikke at

tage kampen

med disse få

forældre.

Digital

skoleindskrivni

ng (borgerne

kan få hjælp

på skolen)

Alle

tilmeldinger og

valg mv.

foregår via

skoleintra.

Tabulex: Se

om barnet er

kommet, gået,

melde syg,

fortælle om

legeaftaler mv.

Det er svært at

trænge igennem

med specifik viden

målrettet skolerne

i Rudersdal

Kommune.

Borgerne har reelt

oftes deres viden

fra lokalpressen

eller

landsdækkende

medier – det

betyder et

asymetrisk

vidensniveau. Det

er svært at trænge

igennem med

direkte information

fra kommunen. Vi

skal arbejde med,

hvordan vi får

skabt nogle mere

dialogbaserede

mederne, så vi får

borgerne til at

interessere sig

mere for vores

direkte

kommunikation. Fx

flere survays og fx

postkasser til ideer

på skolerne.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

50

Facebookversi

on af

Skolespring.

Den faglige

dialog sker på

intra via fora

for fx

Matematiklære

r.

Problemet med

informationsmøder

er, at det ofte er

interessenter der

kommer til

borgermøder og

ikke de brede

brugergrupper.

Det gælder også

bestyrelserne –

det er kun de

opstillede, som

kommer til

møderne.

Der kunne godt

arbejdes med at

bruge forældrene

mere aktivt.

Der mangler

information direkte

til børnene og de

unge

Medarbejderne er i

tvivl om, hvor

kritisk de må

deltage i dialogen

på fx Facebook.

Forældrene har

ikke haft nok viden

om skolereformen

til at indgå i

dialogen.

Daglig dialog med

klasselærer m.fl.

Det kan være en

udfordring, at

denne dialog er

meget forskellig

fra klasse til klasse

– det kan være

meget forskelligt,

hvad den enkelte

lærer vægter.

Dette gælder ikke

mindst i

forandringsperiode

r.

Forældrenes

reference er ofte

deres egen

skolegang – der

mangler forståelse

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

51

for, hvilket

samfund deres

børn skal indgå i.

Kvantitet giver

tryghed. Mere

fokus på, hvad

barnet har lavet i

dag, end hvad de

har lært. Kvalitetet

bliver ofte

vurdereret efter

mængden af

lektier.

Interviewperson: Dorte Bloch Olsen Kategori: Børn og unge

Mål-gruppe

Form Kanal Kommentar (Vurdering og

planlagte

ændringer)

Mængde/ kadence

Formel dialog Uformel dialog

Bestyrelser

og råd

Forældreråd – i de

enkelte kommunale

børnehuse

Møder.

Primært

møder ikke

så meget

skriftligt.

ca. 3 - 4

gange om

året

Forældrebestyrelser

– i kommunale

områder

Bestyrelser –

meget dialog med

bestyrelsesformæ

nd / medlemmer

mv. på kryds og

tværs.

Forvaltning- og

områdeledere

bruger rigtig

meget tid på

forespørgsler og

dialog med

bestyrelserne.

Møder.

Primært

møder ikke

så meget

skriftligt.

telefoner og

mails

Vil gerne have

et forum hvor

forældrebestyrel

serne kan

kommunikere

inde i

Børneruden

ca. 4 – 5

gange om

året

Institutionsbestyrels

er i selvejende

institutioner

Møder.

Primært

møder ikke

så meget

skriftligt.

ca. hver 3

måned

plus ad

hoc

Institutionsråd

(formænd for

kommunale og

selvejende

bestyrelser) – BSU

Møder.

Primært

møder ikke

så meget

skriftligt.

4 – 5

gange

årligt

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

52

deltager i møderne

Ejere af private

institutioner –

mødes fast med

forvaltningen.

Møder.

Primært

møder ikke

så meget

skriftligt.

1 gang

årligt

Forældreforum –

forum for

bestyrelsesmedlem

mer – om

Børnerunden –

vedrørende

forældrekommunika

tion

Fysiske

møder

Et forum, som

forældrene er

meget glade for

at deltage i. Det

er konkret og

deltagerne har

en reel følelse af

at få indflydelse.

3 gange i

2013, plus

1 gang i 14

–

fremadrett

et to gange

om året.

Arbejdsgrupper om

masterplanen (med

forældrebestyrelses

medlemmer

sammen med

personale og

ledere)

Fysiske

møder

Møder med

konkret

behandling

vægtes højt

1 – 3

møder én

gang om

året (maj –

juni i

forbindelse

med

budgetforh

andling).

Lokale

arrangementer i de

enkelte områder og

huse eks.

inklusionsstrategien

Jo mere lokale

arrangementern

e er, jo større

interesse har

forældrene.

Dialog mellem

forvaltningen og

forældre om

klagesager og

utilfredshed

Prøver altid

at holde

fysiske

møder

Det er meget

sjældent at der

er noget alvorligt

i klagerne.

Henvendelserne

til forvaltningen

er ofte et udtryk

for en dialog,

som er gået i

stykker lokalt.

Forvaltningen

faciliteterer som

regel en dialog,

og forklarer

forældrene,

hvorfor tingene

er, som de er.

I forbindelse

med disse sager

er der behov for

at henholde til

lovgrundlag og

Der

anvendes

ca. 1

årsværk på

at håndtere

dette.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

53

formelle regler.

Nedsættelse af

lokale

arbejdsgrupper på

institutioner med

deltagelse af

forældrebestyrelser,

forældre m.fl.

Ad hoc

Forsøg på at lave

dialogmøder med

deltagelse af

politikere og

forældre om

udviklingen

generelt, men der

var ikke mange, der

tilmeldte sig.

Inviterede alle

forældrebestyrelser

og politikere til at

komme og høre om

12 projekter.

Fysiske

møder

Det var for

ukonkret,

forældrene vil

gerne møde op,

når det er

konkret og

håndgribeligt.

Og når man

føler, at man

kan få reel

indflydelse. Jo

tættere det er på

deres børns

hverdag, jo

hellere vil de

komme (hvis

man er ved at

lukke en

institution, så

kommer de).

Høringsber

ettigede

I

arbejdsgrupp

er og på

møderne.

5 - 8

høringer

om året.

Handicapråd

Faglige

organisationer

Forhandlin

ger 6 – 10

møder

årligt også

lokalt

Medudvalg

Forældre- og

institutionsbestyrels

er (kun

høringsberettigede

på det som fremgår

af vedtægten). På

alt andet er en

kommunal bestemt

udtaleret.

Formelle

høringer

sendes ud i

bestyrelsern

e.

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

54

Høring om

frokostordning af

alle forældre på

kommunale

institutioner

Lovfastsat

afstemning

Hvert 2. år.

Kommunen

s brugere

Antallet af

forældremøder

varierer 1 – 3 gange

om året.

Kommunale

institutioner: Årligt

forældremøde med

valg

Selvejende:

Fremgår af

vedtægten, hvor tit

de vælger at holde

forældremøde.

Orientering om

lukkedage og

rundspørge til

forældrene om

behov for pasning

hver år (fremgår af

loven)

Dialog om

sprogscreening

med de forældre,

hvor børnene har

behov.

lovfastsat

Dialog om

skolestartskema

mellem forældre og

personale

Kommunalt

fastlagt

Forvaltningen

anbefaler 3

måneders samtale

efter barnet er

startet. Ellers

bestemmer

områderne/

forældrebestyrelser

ne selv principperne

for samarbejdet

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

55

mellem institution

og forældre.

Ad hoc dialog

gennem

børneruden (faste

husketing mv.)

Dialog om barnets

trivsel ved behov

herfor sker ved

aflevering og

afhentning eller

efter konkret

aftale.

Bruger ikke

FaceBook,

fraråder

personale at

være på

facebook

med

forældre.

Personligt

fremmøde i

institutionern

e men meget

lidt på

forvaltningen

Bruger stort

set ikke

papirpost

men digital

post.

Digitale

nyhedsbreve

Mange

pjecer

Selvbetjenin

g

(NemPlads,

Børneruden)

,

Ikke sociale

medier!!

Alt triviel dialog

om opslag,

sygemelding, og

andre praktiske

ting foregår via

Børneruden, så

pædagogerne

kan prioritere

deres tid

Eksempler på at

forældre

misbruger

sociale medier

og hænger

personale,

politikere og

andre forældre

ud.

Eksempler på at

nogle forældre

har sendt e-

mails rundt og

har hængt

enkelte børn ud.

Ved klager

vælger vi stort

set altid at

mødes ansigt til

ansigt.

Sundhedsplejen Tæt kontakt med

forældre det første

år, gravide med

særlige behov + 3

½ års besøg.

Herefter

yderligere ved

særlige behov.

Sundhedsvej

en

MobilRuden

Telefon

Skoleintra

Digitale

pjecer

Møder

Forældrene med

til møde med

sundhedsplejers

ken i skolen i 0.

klasse og

herefter ad hoc.

Sundhedsplejers

ken følger

barnet op

igennem

skoletiden,

dialog med

forældre om det

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

56

enkelte barn

Dialog med

forvaltningen om

konkrete sager

med forældre og

(bestyrelser) om

dispensationer og

særlige behov hos

det enkelte barn.

Præstegårdsgruppe

n for udsatte mødre

Mor-barn-gruppe og

gruppeforløb m.

møde x 1/uge

Fysisk møde

Bred dialog

med

kommunen

s borgere

Dialog med alle

borgerne bredt sker

primært via

hjemmesiderne

Samarbejds

parter og

frivillige

Møder

Telefon

Mail

University Collage

(om kompetencer

og praktikophold

for

pædagogstuderend

e)

SOSU Skolen

(Pædagogisk

assistent

uddannelse -

elever)

Folkeskolen om

elevpraktik og

skolestart

UU Sjælsø

(Ungdoms- og

uddannelsesvejledn

ing) om ulønnet

praktik

Beskæftigelse om

nyttejob, løntilskud,

flexjobber (har

mange af alle

kategorier)

Personaleområde,

seniorjob

Tilsynsmyndighed

overfor privat

9. juni 2015

Sagsbehandler:

Tenna Løwe Lundum

Nielsen

57

pasning,

privatinstitutioner,

privat dagpleje,

private

pasningsordninger,

selvejende og

kommunale

institutioner.

4 K samarbejdet og

regionalt

samarbejde.

Dagtilbudsnetværk

Dagtilbudschefnetv

ærk. BKF (børne og

kulturchef

foreningen)

Plus ad hoc

samarbejde med

andre kommuner

Tæt samarbejde

med KL og

Socialministeriet og

Undervisningsminist

eriet. Bidrager tit til

projekter og

udvikling

Frivillige forældre,

som underviser

andre forældre i

Børneruden.

Frivillige forældre

deltager i

vedligeholdelse af

legepladser mv.