Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - slks.dk · vejledning om beskyttede sten- og jorddiger 3 5. Hvilke diger er beskyttede? 29 5.1. Generelt beskyttede diger (digebekendtgørelsens

Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger

Kulturministeriet Kulturarvsstyrelsen

Juni 2009


Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen 2009

Redaktion:

Jette Bang

Grafisk tilrettelggelse:

BJRNBL Grafisk design / Line Bjrnbl

Forsidefoto:

Landsbyen Vesterblles diger mellem grsgangene p Holmen ved Lerkenfeldt . Nordjylland.

Foto: Torben Dehn

Illustrationer:

Freerk Oldenburger efter Susanne Andersen 2001

Tryk:

Green Graphic

Oplag: 500 ex.

ISBN: 978-87-91298-34-9

Udgivet af:

Kulturarvsstyrelsen

H.C. Andersens Boulevard 2

1553 Kbenhavn V

Tlf. nr.: 33 74 51 00

E-mail: post@kulturarv.dk

Internetversionen kan ses p Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: www.kulturarv.dk

1ve jledning om beskyttede sten- og jorddiger 1


2 ve jledning om beskyttede sten- og jorddiger

Indhold

1. Indledning 5

2. Digernes historie 72.1. Digernes historiske udvikling og funktion 7 Fllesskabets diger 7 Udskiftningstidens diger 8 Udskiftningsform og hegnsstruktur 82.2. Hvor gamle er digerne? 112.3. Forskellige digetyper 13 Stendiger 13 Diger af grs og lyngtrv 13 Jordvolde 14 Tangdiger 14 Diger med grfter 152.4. Beplantning p diger 152.5. Digerne som de ser ud i dag 16

3. Beskyttelse efter en konkret udpegning af diger i en kommune (digebekendtgrelsens 2) 183.1. Baggrund for ordningen 183.2 Den konkrete udpegning giver mindre ndringer 193.3. Processen med at udpege sten- og jorddiger konkret 193.4. Registrering fr endelig udpegning 20 Nyttige kort 203.5. Hvilke diger br inddrages eller udtages af beskyttelsen efter en samlet vurdering? 20 Kulturhistoriske kriterier 21 Biologiske kriterier 23 Landskabelige kriterier 253.6. Forslagets indhold (digebekendtgrelsens 3) 26 Offentliggrelse af forslag 26 Indsigelsesfrist 263.7. Kommunalbestyrelsens beslutning efter indsigelsesfristens udlb (digebekendtgrelsens 4) 263.8. Kulturarvsstyrelsens godkendelse (digebekendtgrelsens 4) 263.9. Underretning om kommunalbestyrelsens endelige udpegning (digebekendtgrelsens 5) 273.10. Klage over den endelige beslutning (digebekendtgrelsens 6) 273.11. Retsvirkning af konkret udpegning af diger 27

4. Sten- og jorddiger er beskyttede (museumslovens 29 a) 284.1. Sten- og jorddiger i lovens forstand. 28 Definition af sten- og jorddiger 284.2. Digerne m ikke ndres (museumslovens 29 a) 28

3ve jledning om beskyttede sten- og jorddiger

5. Hvilke diger er beskyttede? 295.1. Generelt beskyttede diger (digebekendtgrelsens 1) 29 Stendiger 29 Offentligt ejede diger 29 Diger p eller ved beskyttede naturtyper 30 Diger p 4cm kort 305.2. Diger, der ikke er generelt beskyttede (digebekendtgrelsens 1) 31 Diger i byzone og sommerhusomrde 31 Diger omkring kirkegrde 31 Havediger 32 Diger langs vandlb 32 Diger til kystbeskyttelse 32 Diger, der beskytter mod sand- eller snefygning 325.3. Den vejledende registrering (digebekendtgrelsens 1) 335.4. Beskyttelse af sten- og jorddiger efter kommunens konkrete udpegning (digebekendtgrelsens 2) 33

6. Sten- og jorddiger, der er beskyttede efter andre bestemmelser 346.1. Diger beskyttet som fortidsminder (museumslovens 29 e) 346.2. Diger beskyttet efter kirkelovgivningen 356.3. Diger p naturfredede arealer 356.4. Forhold til anden lovgivning i vrigt 35 Fredningsdeklarationer 35 Naturbeskyttelse 35 Indvinding af rstoffer 35 Kommunale planer 35

7. Afgrelser om digebeskyttelse (museeumslovens 29 j, stk. 2, jf. 29 a) 367.1. Administration af dispensationsbefjelsen 367.2. Tilladelse til at ndre diger 37 Retningslinjer for dispensation 37 Dispensationer kan gives p vilkr 40 Uudnyttede tilladelser bortfalder 417.3. Dispensation, hvor der er foretaget en konkret udpegning efter bekendtgrelsens 2 417.4. Dispensation indenfor internationale naturbeskyttelsesomrder og i forhold til yngle- og rasteomrder for visse arter (digebekendtgrelsens 7) 42

8. Afgrelser skal begrundes 438.1. Digernes kulturhistoriske betydning 43 Digerne skildrer Danmarks administrative forhold fra jernalder til nyere tid 43 Digerne fortller ejendomshistorie 43 Digerne viser tidligere tiders arealudnyttelse 44 Diger viser egnsforskelle bde i struktur og byggematerialer 44


8.2. Digernes biologiske betydning 45 Digernes funktion som levested for planter 45 Digernes funktion som levested for dyr 46 Diger som ledelinjer i landskabet 478.3. Digernes landskabelige betydning 48 Diger former og prger et landskab 48 Diger forankrer egnskarakteristik 48

9. Underretning og offentliggrelse af afgrelser (digebekendtgrelsens 9 10) 509.1. Kommunalbestyrelsen skal underrette om afgrelser (digebekendtgrelsens 9) 509.2. Offentliggrelse af kommunalbestyrelsens afgrelser (digebekendtgrelsens 10) 50

10. Klage over afgrelser (museumslovens 29 t - v) 51

11. Domstolsprvelse af afgrelser (museumslovens 29 x) 52

12. Kommunens oplysningspligt om sten- og jorddiger (digebekendtgrelsens 8) 52

13. Nyttig viden og inspiration 53

Bilag 1. Eksempler p udskiftningsformer 55Bilag 2. Eksempler p inddragelse eller udtagning ved en konkret udpegning 56Bilag 3. Bekendtgrelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 57Bilag 4. Museumslovens kapital 8 a. 60


1. Indledning

Sten- og jorddiger er ldre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. De er beskyttede, fordi de vidner om Danmarks administrative inddeling og landbrugets historie, om driften i marken, beskatnings- og ejerforhold. Digerne er ogs vigtige levesteder og spred-ningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab.

Vi skal passe p vores diger, fordi de fortller Danmarks historie gennem 2000 r. Hvis vi kig-ger godt efter, kan vi i digerne og de mnstre de danner, lse om det danske kulturlandskabs udvikling. Jo dybere vi trnger ind i landskabet og det mnster som digerne danner, jo dybere kan vi se ind i historien.

Det, der springer i jnene frst, er de yngste strukturer, de yngste lag i historien. Lange lige linjer af diger i store rektangler, der afgrnser landejendomme og deres marker. Det er diger opfrt omkring r 1800 i tilknytning til den store landbrugsreform, udskiftningen af landsby-jorden. De fleste bnder flyttede grden ud fra landsbyen til den jord de fik tildelt for at mere effektivt kunne dyrke den. Til de yngre lag hrer ogs de fleste diger omkring skovene. P kongelig forordning plantedes mange nye skove i begyndelsen af 1800-tallet.

Lg mrke til om der er diger, der krummer eller p anden mde er uregelmssige. Mske afgrnser de grdens omrde (toften) mod nabogrden og landsbygaden, eller kanter mark-vejene ud til engene eller str i skellet mellem den gdskede, gamle indmark og udmarken, det gamle overdrev. Nu er vi tilbage i tiden fr udskiftningen, hvor man i fllesskab dyrkede jorden, der tilhrte landsbyen, og landsbyens dyr grssede sammen p overdrevet. Tofternes strrelser og landsbyens hegning kan mange steder fres tilbage til 1000-tallet.

Ser vi et markant, mske endda stenbygget dige, kan det vre skellet til herregrden og dens marker - en middelalderstruktur, som fortller om da herremanden flyttede ud fra landsbyen. Hovedgrdene begyndte at udskifte sin jord fra landsbyernes fllesjord sidst i 1400-tallet.

Bevger vi os ud til skellet til nabosognet, er vi helt tilbage i den tidligste kristne tid, i slutnin-gen af det frste rtusinde e.kr., hvorefter vikingerne og deres efterkommere inddelte landet i sogne. Sognediget blev ofte hjere, fordi det var en vigtig administrativ grnse.

Et endnu ldre, administrativt og markant dige kan vi finde der hvor landsbyernes marker grnser op til hinanden, i ejerlavsgrnsen. Det snor og bugter sig gennem landskabet, yderst p overdrevet, igennem skoven eller engene. Herude er vi ved en grnse, der kan vre fastlagt allerede i tidlig jernalder. Selve landsbyen flyttede rundt indenfor dens eje mange rhundreder endnu, for bedre at udnytte jordens nringsindhold til dyrkning.

Administrative grnser, som sogne- og herredsgrnser og deres diger bevarer ogs endnu l-dre grnser fra den gang Danmark var et stammesamfund. De kan nogle steder opleves som forsvarsvolde, egentlige fortidsminder, f.eks. p tvrs af den jyske hrvej.

Det danske landskab er en ben historiebog. Her er skitseret nogle afsnit; om ejerlavsdigerne, sognedigerne, herregrdsdigerne, fllesskabets diger og udskiftningens diger, som nogle af de vigtigste. Men der er mange flere derude, hvis man lser landskabet og kigger godt efter.

Diger er igennem de sidste 100 r blevet sljfet og delagt i stort omfang. En undersgelse fra starten af 1980erne i 5 omrder i stdanmark viste, at 70 % af de diger, som var vist p generalstabens kort fra 1884, var forsvundet i 1981. Det bekrftede, at digerne hastigt er fjernet i takt med udviklingen i landbruget og nyere tids byudvikling. Hvis denne ten-dens fortstter, vil de fleste diger snart vre vk.

Sten- og jorddiger blev derfor generelt beskyttet ved naturbeskyttelsesloven i 1992 (dav-rende lovs 4). Disse bestemmelser blev den 1. oktober 2004 flyttet over i museumslovens kap. 8 a. I bekendtgrelsen om beskyttede sten- og jorddiger fremgr, hvilke sten- og jord-diger der er omfattet af den generelle beskyttelse. Den faststter ogs regler for kommu-nalbestyrelsens administration af beskyttelsesordningen.

Denne vejledning er tnkt som et arbejdsredskab for kommunernes, museernes og Kulturarvsstyrelsens opgaver iflge museumslovens regler om sten- og jorddiger. Den indeholder ogs retningslinjer for kommunernes endelige udpegning af beskyttede diger efter bekendtgrelse nr. 1511 af 14. dec. 2006 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende - ogs kaldt digebekendtgrelsen. Vejledningen er en omarbejdet udgave og delvis nyskriv-ning af den tidligere vejledning om sten- og jorddiger fra 2001, som blev skrevet i samar-bejde mellem land- og skovbrugets organisationer, Danmarks Naturfredningsforening, den davrende Amtsrdsforening og Skov- og Naturstyrelsen.1

Vejledningen kan bruges som et opslagsvrk. Nogle oplysninger vil derfor forekomme flere gange. Lovens og digebekendtgrelsens paragraffer str i tilknytning til de forskel-lige overskrifter og deres underinddelinger.

Kapitel2beskriverdeforskelligedigetyper,deresfunktionerogalder,samt fremtrden i dag. Kapitel3indeholderenvejledningtil,hvordanenkommunekonkretudpegerdigertil beskyttelse efter en samlet vurdering. Kapitel4til6definerer,hvilkedigerdererbeskyttet,oghvaddetindebrer. Kapitel7behandlermulighedernefordispensation. Kapitel8handleromdigernesbetydning.Kapitletknyttersigtilkapitletom dispensation, da der her er hjlp at hente mht. begrundelser for afgrelser. Kapitel9,10og11beskriver,hvordanmanunderretterom,offentliggrogklagerover en afgrelse samt bringer en afgrelse for domstolene. Kapitel12handleromkommunernesoplysningspligtomsten-ogjorddiger.

Kommunalbestyrelserne overtog dispensationsbefjelsen i forhold til beskyttede sten- og jorddiger fra amterne, da kommunalreformen trdte i kraft 1. januar 2007. Samtidig blev tilsynet med sten- og jorddiger flyttet fra amtsrdet til kulturministeren. Retningslinjer for tilsynet med sten- og jorddiger findes i Vejledning om tilsyn med fortidsminder og sten- og jorddiger, Kulturarvsstyrelsen 2007.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at prcisere den vejledende udpegning ved kon-kret at udpege de sten- og jorddiger, der skal vre beskyttet. Det skal ske efter en faglig vurdering af alle diger i kommunen. Hensigten er at skabe klarhed over, hvilke diger som er endeligt beskyttet. Det vil ogs forenkle myndighedernes administration.

6 beskyttede sten- og jorddiger

1) Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, redaktion Susanne Andersen og Pernille Mnsson, Skov- og Naturstyrelsen, maj 2001. Tine Nielsen Skafte, Skov- og Naturstyrelsen, har udarbejdet afsnit om digernes biologiske betydning.


Over hele Danmark ligger et net af diger. Di-gerne afspejler skiftende tiders administrative grnser, ejerforhold og landbrugets drifts-form helt tilbage fra jernalderen. Et meget kompliceret net, med sm og store masker, rektangulre og uregelmssige former, indeni hinanden og krydsende hinanden, af forskellig lngde, hjde og drjde. Ser man nrmere p mnstret, viser det sig, at der er en overord-net sammenhng og forskellige funktioner. Variationerne afspejler de forskellige tiders lag af inddelinger eller afgrnsninger, og viser ofte strukturer genbrugt gennem historien.

Hvorfor byggede man diger, hvornr og hvor-dan blev de bygget, og ikke mindst hvordan ser de ud i dag efter flere 100 r? Svarene p disse sprgsml er vigtig viden, nr der skal trffes afgrelser, skrives begrundelser, plejes, udfres tilsyn, svares p sprgsml i den daglige sags-behandling. Ogs ndvendig nr der skal laves en egentlig registrering, for at den generelle beskyttelse kan erstattes af en samlet vurde-ring i kommunen (ls herom i kap. 3).

2.1. Digernes historiske udvikling og funktion

Fllesskabets diger

Fr udskiftningen af den flles jord omkring 1800, dyrkede bnderne markerne i flles-skab, og dyrene gik sammen p overdrevet. Det var ndvendigt at hegne omrder, hvor man ikke nskede kreaturer, i realiteten alle de omrder, hvor der blev dyrket afgrder af forskellig slags, eller hvor der af andre grunde skulle vre fred. Der var derfor sat sten- el-ler jorddiger eller andre former for hegn omkring f.eks. agerlkker eller andre private enemrker, omkring engene af hensyn til het og om visse skove (landsbyens skovhave og herregrdens enemrke) af hensyn til den naturlige opvkst. Hegnene omkring agerjor-

den i byens vange var ofte i de ldste tider af grene eller ris, da de skulle vre lette at fjerne ved grsning. I landsbyen hegnede beboerne haverne og tofterne (grdparcellerne), som var den enkelte grds srjord. Her var der gene-relt tale om at hegne dyrene ude. Endelig var hegn ndvendige om grsningsmarker, forter (landsbyens gade og plads), fgyder (drivveje) ud til grsningsarealer eller andre omrder, hvor det gjaldt om at hegne dyrene inde.

I de vestlige og nordlige dele af landet fandtes et mere fleksibelt system af bne marker uden (vange-) hegn imellem. Men ogs her var de permanente grsningsarealer hegnet fra den dyrkede jord, ligesom h-enge, haver, tofter og lignende var indhegnede. Der kunne vre lange forlb af hegnede drivveje til at lede dyrene ud i de store, flles grsningsarealer. Og der var strre indhegninger til forskellige forml, som f.eks til samling af dyr.

2. Digernes historie

Stendige i skoven

omkring den gamle

dyrehave p Skjol-

densholm, Ringsted. Foto: Susanne Andersen.

Diget omkring

prstegrdshaven i

Svenstrup er ogs et

gadedige, der afgrn-

ser toften mod gaden.

Djursland.

Foto: Jette Bang, Kulturarvsstyrelsen.


Samtidig med at hegningen organiserede ud-nyttelsen af forskellige omrder, kunne den op-fylde andre forml. Skellene kunne ogs mar-kere grnser mellem arealer med forskellige ejerforhold. Ejerjerlavsdiget blev sat omkring landsbyens flles jord og markerede skellet til andre landsbyer/ejerlav, foruden at det holdt dyrene adskildte. Skellene viste skattemssig status (hovedgrdsdige) og ogs administrative tilhrsforhold (sogne- og herredsdiger).

Mange af disse skel var sat som sten- og jorddiger.

I det vestlige Jylland kunne hje diger i vrigt give l. Ved kysterne kunne digerne mellem strandeng og ager som egentlig var anlagt som hegn ogs hindre evt. sommerhjvande i at g op over dyrket mark.

Langs isr de strre veje, alfar-, hr- eller stu-devejene, var der behov for diger til at afgrn-se vejens omrde. De forhindrede samtidig de rejsende i at kre eller ride nye spor ud i det tilgrnsende dyrkede areal, nr de gamle blev ufarbare.

Udskiftningstidens digerDe frste udskiftningsdiger blev sat, da hovedgr-dene udskiftede deres jorder fra landsbyerne fra sidst i 1400-tallet og frem. Det var ofte statelige diger, gerne sat i sten, hvis der var adgang til det.

Dette system af hegn ndrede sig ved den egentlige udskiftning i rtierne omkring 1800. Den enkelte grd fik sine jorder samlet under t hegn, evt. med underinddeling i forskellige marker, i stedet for sm marker (agre uden hegn) mange forskellige steder i de bne vange og ret til grsning i skov og overdrev. Dvs. at arealerne omfordeltes inden for det enkelte ejerlavs grnser, men uden for selve landsby-en med dens haver og tofter. Den nye fordeling markerede man med nye hegn. Gamle hegn, f. eks. mellem vangene eller mellem eng og ager, ager og evt. indhegnet skov eller ager og overdrev, kunne genbruges i det omfang, det var hensigtsmssigt. Den nye ordning havde bl.a. som forml, at enhver kunne og skulle holde sine husdyr p sin egen jord - i hvert fald indtil hst og fr forrssningen.

Stort set alle disse nye hegn var sten- og jorddiger.

Udskiftningsform og hegnsstrukturUdskiftningen skete p mange forskellige m-der i de forskellige landsbyer/ejerlav.

Valget af udskiftningsform afhang af en rkke personer og faktorer, i store dele af landet af godsejerens, men ogs af bndernes nsker, af tidspunktet for udskiftningen og af terrnet og arealtypernes fordeling inden for ejerla-vets grnser. Disse forskelligheder kan stadig

Et gammelt vejdige.

Ved Helagermosegrd

p Fyn.

Foto: Fyns Amt.


opleves i landskabet som mere eller mindre regelmssige stjerne-, blok- eller kamudskift-ninger eller kombinationer af disse. (Se ogs kort, kap. 3.5 og bilag 1).

I de vestlige og nordlige dele af landet kom landskabet ved udskiftningen i hjere grad til at ligne de stlige dele med hegn/diger omkring de enkelte grdes jorder. Men dige-strukturerne viser ofte, at udgangspunktet var et andet end i stdanmark. I de omrder, som var prget af spredtliggende enestegrde, er det srlig tydeligt. En del af udskiftnings-tidens diger viser alts ogs her tilbage p ejendoms- og driftsforhold, der ligger forud for udskiftningen.

Generalstabskortet

fra sidst i 1800 rene

viser, at der har vret

flere diger syd for

byen, som har af-

grnset den enkelte

ejendoms jord.

Nsten alle grde

l i en rkke langs

bygaden. Jorden

kunne derfor deles

i lange stykker bag

grdene, en s kaldt

kamudskiftning.

Kort- og Matrikelstyrelsen.

Vinkel bys jorder

blev udskiftet i 1791.

De fleste grde blev

liggende i landsbyen.

Her ses en enkelt ud-

flyttergrd i baggrun-

den og digerne i skel-

lene mellem grdenes

jorder i forgrunden.

Foto: Kurt Nielsen, Det Regionale Faglige Kulturmiljrd, Viborg.

Spredt grdbebyggel-

se nordst for Skjern i

Vestjylland. Klokmose

blev blokudskiftet i

1800. Flere diger blev

senere bygget i de nye

skel.

Kort- og matrikelstyrelsen.


Allested by har nok

den flotteste stjerne-

udskiftning p Fyn.

Foto: Fyns Amt

Kun 2 af byens 26

grde flyttede ud ved

udskiftningen i 1799,

senere efterfulgt af

tre andre grde. Ge-

neralstabskortet viser

udskiftningsbilledet

ca. 100 r senere.


Ny Allested voksede

op omkring jernba-

nen i begyndelsen af

1900-tallet og brd

stjernemnstret.

Allested har stadig et

velbevaret vejnet og

hegns- og toftestruk-

tur. Den ldste tofte

viser at landsbyen har

ligget her fr r 1000.



2.2. Hvor gamle er digerne?

Kun meget f diger kan dateres prcist. Mange kan dog dateres omtrentligt ud fra deres belig-genhed, udseende, tidligere funktion o. lign. I mange tilflde er det kun muligt at n frem til en relativ datering at nogle diger er ldre eller yngre end andre i en given struktur. Det vides ikke njagtigt, hvornr et dige blev byg-get, efter at et skel blev fastlagt. Mange diger erstatter tidligere former for hegning. Diger eller rester af diger, der er kommet frem ved arkologiske undersgelser af veldaterede bebyggelsesspor, kan dog som regel dateres ret nje.

Fra udgravninger af bopladser og landsbyer fra jernalder, vikingetid og middelalder kendes mange spor af hegn mellem huse og tofter, ofte i form af grfter, som formentlig har v-ret suppleret med et dige. Ogs undersgelser af nedlagte, middelalderlige kirkegrde har givet tilsvarende spor af indhegning med dige og grft. Ingen af disse udgravede digespor var synlige over jorden ved undersgelsen, men i mange eksisterende landsbyer, som har rdder tilbage til middelalderen/sen vikinge-tid, vil hegn og diger mellem grde og haver kunne flges tilbage til landsbyens frste tid p stedet.

Gamle diger bugtede linjerSkel, der afgrnser byens marker fra over-drevet, og yderst byens ejerlavsskel, var ogs grnse for dyrene, der grssede i de flles yderomrder. Disse skel og skel, der markerer det kirkelige tilhrsforhold, sogneskel, kan stamme fra landsbyens ldste tid p stedet. De fleste landsbyer blev grundlagt i 1000 1100-tal-let. Ejerlavsskel har, isr i tt bebyggede egne, deres oprindelse helt tilbage i ldre jernalder. Mange sogneopdelinger (omkr. 960 1125) er undret siden middelalderen. Diger i samme skel kan derfor have en betragtelig alder, men kan ogs vre kommet til senere. Der var ogs diger omkring kbstders markjorder.

Andre af de ldre diger fra fr udskiftningen, som ikke kan dateres njere end til perioden ca. 1400- ca. 1780, er de ovenfor nvnte van-gediger og andre diger, der kunne genbruges i udskiftningstidens nye struktur. Eller ogs faldt de helt uden for denne og ligger i skov el-ler hede, som ikke siden har vret under plov.

Generelt kan det siges om disse meget gamle diger, at de er uregelmssige i deres forlb, helt ulig udskiftningstidens snorlige diger. Det glder ogs for en del af de diger, som f. eks. afgrnser de enkelte landsbyejerlav fra hinanden, og for diger, som har afgrnset

Et sognedige af be-

tydelig alder snor sig

gennem landskabet.

Tiss ved Kalundborg.

Foto: Anders Fischer.


permanente grsningsarealer fra agerjorden. Det er ikke overraskende, at bugtede diger tilhrer perioderne fr udskiftningen, da den ldre struktur i ejerlavet var udformet efter terrn- og jordbundsforhold, mens de nye strukturer kun tog hensyn til disse faktorer i meget begrnset omfang.

HovedgrdsdigerAllerede i slutningen af 1400-rene begyndte udskiftningen af hovedgrde fra landsbyernes fllesskab. Dette krvede diger bde i de nye ejendomsskel og mellem de enkelte dyrknings-enheder. Disse (herregrds-) diger markerer ogs skellet mellem den dengang skattefri hovedgrdsjord og skattepligtig bondejord, et skel, der var vigtigt at markere. Digerne er op-

frt over en lang periode, almindeligvis frem til midten af 1800-rene.

Nye diger - rette linjerDe fleste af digerne i landskabet er fra tiden omkring og efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 18oo-tallet. De kan generelt genkendes ved deres rette linjer og ved, at de afgrnser udskiftede og ofte udflyttede grdes jorder, eller danner hegn mellem marker med forskellige afgrder eller om skove og plantager. Udskiftningstids-punktet kendes som regel helt prcist for de enkelte landsbyer (kan ses i TRAP Danmark, 5. udgave), og de fleste af digerne er anlagt i forbindelse med eller ganske kort efter ud-skiftningen.

SkovdigerIndhegning af skove kendes allerede fra 1500-rene. Men med en rkke undtagelser er skovdigerne generelt frst fra begyndelsen af 1800-rene, efter at Fredskovforordningen kom i 1805. Nu skulle opvksten beskyttes og digerne hegne dyrene ude.

Hovedgrdsdige

mellem Randrup Gods

og Vinkel bymark.

Midtjylland.


Et dige fra udskift-

ningstiden markerer

skellet mellem to

ejendomme i Resen

ved Struer.

Foto: Jette Bang,

Kulturarvsstyrelsen.

Det gamle skovdige

omkring Stendal Plan-

tage ligger i dag inde

i plantagen. Markante

diger inde i skove

viser ofte at skoven er

udvidet.

Foto: Hans Kruse, Det Regionale Faglige Kulturmiljrd, Viborg.


2.3. Forskellige digetyper

Digerne kunne opfres p forskellige mder og af forskellige materialer. I perioden omkring landboreformerne i de sidste rtier af 1700-re-ne udkom en rkke skrifter for landmnd med anvisninger bl.a. p, hvordan de anlagde nye, varige hegn. Disse anvisninger er formentlig ble-vet fulgt i vidt omfang, isr p de strre grde. I 1794 kom en kongelig forordning om hegn og markfred. Den skaldte hegnsforordning angav en rkke specificerede krav til hegn, for at de kunne godkendes som lovlige. Digerne fra denne periode og det er langt de fleste ken-des derfor godt i deres oprindelige udformning. Byggemden adskilte sig dog nppe stort fra den, der blev brugt i tiden fr udskiftningen.

Landbolitteraturen anbefaler i slutningen af 1700-rene mindstehjder for forskellige dige-typer, og hegnsforordningen fra 1794 angiver mindstemlene for lovlige hegn. De ligger mellem 1,10 og 1,60 m, hjest, hvis de ikke er ledsaget af grfter, som skulle vre nsten lige s dybe. P hovedgrdsjord skulle digerne vre ca. 15 cm hjere.

Stendiger

Stendigerne var mest effektive, men ogs arbejdskrvende og derfor dyre at anlgge. I egne med stenede jorder kunne dog rydning af marker og hegning ske i en arbejdsgang. Stendiger kunne vre opfrt som: dobbeltestengrder(A), enkeltestengrdermedbagvoldafjord(B), dobbeltestengrdermedkerneafgrus, jord eller smsten (C) eller som smallerekniplingsgrderafopstablede sten p et bredere fundament (D).

Diger af grs og lyngtrvNsten lige s effektive og varige som stendi-ger var diger af grs- og lyngtrv (E, F).

De kunne vre af forskellig bredde alt efter trvens type og kvalitet og hegnets forml. De mest solide grstrvsdiger var bygget op af rektangulrt udskrne grstrv lagt med grsfladen nedad i regelmssige skifter og med tvrgende trvebaner med mellemrum til at binde diget sammen. Kernen bestod af

Tvrsnit af forskellige

digetyper med sten

A B

C1

D

C2

Alen

Meter


Diger af grs- og

lyngtrv

Jordvold

jord fra den grft eller de grfter, som nsten altid var en uadskillelig del af et dige. Kortere, tykkere trv kunne ogs lgges p siden med grsfladen udad og jord i midten. Den slags diger var dog mindre holdbare.

Endelig kunne tynde trv lgges som yderside p en jordvold (G). JordvoldeAlmindelige jordvolde kunne ogs [til nd]

bruges, men da altid med grft p den ene eller begge sider. Jordvolde krvede rlig vedligeholdelse og oprensning af grfterne, da vejr og vind medfrte erosion af siderne.

TangdigerVed kysterne, mellem strandeng og ager, var det almindeligt at opfre diger af tang eller legrs med mellemliggende lag af grus til at give diget fasthed (H). Tangdiger kunne evt. st p en sokkel af kampesten.

E F

G

Tangdige

H

Ejerlavsdiget ved

Harrishj, Guldbjerg

Sogn p Nordfyn.

Foto: Sune Hougesen Watkins


Diger med grfter

Alle typer af diger kunne have grft p den ene eller begge sider. Man byggede jorddiger ved at grave grften og stte jorden op som dige i en arbejdsgang. Grfterne var nsten lige s dybe som diget var hjt, og de udgjorde tilsammen en effektiv barriere. Kombinatio-nen grft - dige dannede hegningen.

2.4. Beplantning p diger

Isr p jordvoldene, men ogs p grstrvs- og stendiger, kunne der plantes levende hegn. I nogle egne blev jordvoldene anlagt

ganske lave, fordi de skulle plantes til med det samme. Andre steder kom hegnsplantnin-gen frst til efter nogle r, mske fordi det var arbejdskrvende at vedligeholde de hje diger efter en rrkke. P eller ved de lave volde plantede man f. eks. pil, poppel eller hassel (I, J), som kunne stvnes eller stynes (afskres lavt eller hjt) til grdselsmateriale. Der kunne ogs plantes stikkende buske som tjrn, som med regelmssig sammenfletning og tilbageskring efterhnden dannede et uigennemtrngeligt, levende hegn. Beplant-ningen var forskellig fra egn til egn. P Sydfyn brugte man f.eks. syren.

Dige

Grft

Dige

Grft

I

J


2.5. Digerne som de ser ud i dag

Sten- og jorddigerne er i dag vsentligt lavere end de oprindelige 1 1,5 meter, og de har en mere utydelig profil, end da de blev opfrt.

Efter at de fleste diger mistede deres betydning som indhegning i lbet af 1800-rene, blev de ikke lngere vedligeholdt. De fleste af grfterne blev langsomt fyldt op med nedskredet mate-riale, blade og lignende p den ene eller begge sider. Og efterhnden er de fleste af de tidligere grfter blevet inddraget i agerarealet. Digerne selv er sunket sammen, og diger p skrnende arealer kan vre skredet ud eller snkningen

oven for diget kan vre udfyldt med nedskredet eller nedpljet jord (K-Q).

Enkelte steder kan digerne endnu st bevaret i nsten deres oprindelige hjde og ofte med grf-ten bevaret. Det ses i plantager eller p magre, vindudsatte arealer, hvor omstningen i selve diget har vret meget langsom. Her fr man det bedste indtryk af, hvordan diger uden beplant-ning oprindelig s ud og af, hvor effektive de sammen med grfterne kunne vre som hegn.

Q

K L

M N

O P

Til- og frapljning p

skrning


R

S

Mange diger er i dag mere eller mindre tt bevokset med trer og buske, som danner levende hegn. I visse egne af landet, hvor digerne var lave fra starten, kan de i dag vre slret af bevoksningens rdder, nedfaldent og eventuelt afskret gren- og plantemateriale, til- og frapljning samt jordfygning.

I visse egne, hvor sandflugt og jordfygning ofte forekommer, kan der vre tilflde, hvor det er vanskeligt umiddelbart at afgre, om der er

tale om et lavt dige eller sammenfget sand og jord. Kendskab til digets historie, evt. med sttte i ldre kort, kan oftest afgre sprgs-mlet. I alvorlige tvivlstilflde kan et lille, sonderende snit i diget gerne i nrheden af den ene ende give svaret. Et dige vil som regel aftegnes klart i snittet (R, S).

Dige Sammenfget sand

Intet dige Sammenfget sand


Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udpege beskyttede diger konkret p grundlag af en samlet vurdering af digerne inden for hele kommunens areal.

Digebekendtgrelsens 2 giver mulighed for, at kommunen kan erstatte den generelle beskyttelse efter bekendtgrelsens 1, stk. 1, med en beskyttelse afgrnset p grundlag af en samlet vurdering af digerne i hele kom-munen. P den mde kan man inddrage diger, som ikke ville have vret omfattet af 1, stk. 1. P samme mde kan diger, der ellers ville vre beskyttede, udtages.

Efter en sdan faglig vurdering vil det vre digernes kulturhistoriske, biologiske eller landskabelige betydning og ikke faktorer, som om de figurerer p kort, ejerforhold el. lign., som er afgrende for beskyttelsen. Ved forvaltning af digebeskyttelsen p baggrund af den generelle beskyttelse og vejledende udpeg-ning, vurderer kommunen et diges betydning i hvert enkelt tilflde. En endelig udpegning, hvor digernes vrdi er fastlagt, vil derfor gre det lettere og smidigere for bde borgere og kommune. Den vil forenkle kommunens ad-ministration og lodsejeren vil kende de beskyt-tede digers beliggenhed i sit arbejde.

3. Beskyttelse efter en konkret udpegning af diger i en kommune (digebekendtgrelsens 2)

3.1. Baggrund for ordningen

Tidligere undersgelser har vist, at en del sten- og jorddiger ikke fremgr p 4cm kortene (Kort- og Matrikelstyrelsens kortvrk Danmark 1: 25.000). Under amternes arbejde med de vejledende registreringer viste det sig, at det i visse egne var op mod 30 % af alle be-varede diger, der ikke fremgik af 4cm kortene. Det skyldes frst og fremmest, at de moderne 4cm kort er tegnet efter luftfotos med kun en begrnset sttte i ldre kort. Kun strre anlg er korrigeret ved optegnelser i marken.

Bevaringsvrdige diger, der ikke er med p 4cm kortet De diger, der ikke er med, er isr dem, der ikke umiddelbart er synlige: diger i skove, diger med bevoksning af trer og buske eller diger med en lav grs- og urtevegetation, som ikke adskiller sig meget fra de omgivende mar-ker. Sdanne diger kan vanskeligt ses p luftfo-tos. Ved sammenfaldende terrnformer, hvor f.eks. et vandlb, et hegn eller en vej optrder samtidig med et dige p kortet, kan digesigna-turen vre frasorteret for at forenkle kortet. Alle disse diger kan dog have kulturhistoriske og biologiske vrdier, der gr dem lige s bevaringsvrdige som mange af dem, der er

Kort- og Matrikelsty-

relsens 4cm kort

visende ejendomsskel

med diger i Snderby,

Thy. Langs vandlb og

sogneskel ved Kr-

grd lb ogs diger jf.

generalstabskortet fra

sidst i 1800-tallet. M-

ske er de der endnu.



med p kortene, og som derfor er omfattet af den generelle beskyttelse.

Diger uden strre betydning, som er med p 4cm-kortetOmvendt er en del af de diger, der er omfattet af den generelle beskyttelse, af begrnset kul-turhistorisk, biologisk og landskabelig betyd-ning. De kan f. eks. vre drligt bevarede, uan-selige og ganske korte, eller spredtliggende og mske kun udgre meget sparsomme rester af strre, tidligere sammenhngende digestruk-turer. Sdanne fragmenter er ofte ogs uden forbindelse til andre udyrkede omrder eller naturomrder, der kunne give dem en funktion som spredningskorridorer. Deres landskabelige betydning er derfor heller ikke stor.

3.2 Den konkrete udpegning giver mindre ndringer

Det er ikke hensigten med reglerne om kon-kret udpegning af diger, at der skal beskyttes vsentligt flere eller vsentligt frre diger, end i dag. Der vil i praksis vre tale om min-dre ndringer, hvor man beskytter vrdifulde diger, som ikke er omfattet af den generelle beskyttelse, fordi de f.eks. ikke har kunnet ses p luftfotos el. lign. P samme mde kan uv-sentlige diger udtages af beskyttelsen.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at:

omfatte andre diger eller dele af diger end de diger, der er nvnt i digebekendtgrel-sens 1, nr diget har vsentlig kulturhisto-risk, biologisk eller landskabelig vrdi, hvis diget ligger i landzone eller afgrnser et landzoneareal fra byzone eller sommerhus-omrde. Diger, som er omfattet af de gene-relle undtagelsesbestemmelser i bekendtg-relsens 1, stk. 2, kan dog ikke inddrages.

udtage diger eller dele af diger, der er beskyt-

tet efter 1, nr diget har ringe kulturhisto-risk, biologisk og landskabelig vrdi.

Dette fremgr af digebekendtgrelsens 2, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 3.

Har en kommune konkret udpeget de diger, der skal beskyttes, erstattes den vejledende registre-ring af den konkrete udpegning inden for hele kommunen. Dette flger af 1, stk. 4 og 5, stk. 1 i digebekendtgrelsen. Udpegningen er binden-de for myndigheder og lodsejere, brugere m.fl.

De kulturhistoriske, biologiske og landskabe-lige kriterier, der skal lgges til grund for en samlet vurdering, er nrmere omtalt i kap. 3.5.

3.3. Processen med at udpege sten- og jorddiger konkret

Kommunalbestyrelsen kan erstatte den generelle beskyttelse af diger med en konkret udpegning. Dette sker efter en samlet vur-dering af digerne i hele kommunen. Hvis en kommune vlger denne fremgangsmde, vil der vre tale om en justering i forhold til de diger, der er beskyttet efter de generelle regler i digebekendtgrelsens 1. De kulturhistorisk, biologisk og landskabeligt vsentlige diger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i 1, stk. 1, nr. 1-4 beskyttes, mens uvsentlige diger, der er omfattet af den generelle beskyt-telse, tages ud. Den generelle beskyttelse efter bekendtgrelsens 1 danner udgangspunkt for en samlet vurdering.

I bilag 2 ses i skitseform eksempler p digers inddragelse under og udtagelse af beskyttelsen efter en samlet vurdering.

Ved en samlet vurdering er det vigtigt at vurdere digerne ud fra alle aspekter, s alle de diger, der beskyttes, enten er af vsentlig kulturhistorisk, biologisk eller landskabe-lig betydning, - eller en kombination heraf. Udgangspunktet vil vre de samme diger, som allerede er omfattet af den generelle beskyttel-se efter digebekendtgrelsens 1. Men der vil kunne korrigeres for en rkke utilsigtede fl-ger af bl.a. moderne kortlgningsmetoder og dermed etableres et bedre og mere umiddel-bart forsteligt grundlag for digebeskyttelsen. Herved udelades ogs de diger, der hverken kulturhistorisk, biologisk eller landskabeligt kan betragtes som vsentlige.


3.4. Registrering fr endelig udpegning

En fuldstndig registrering af alle bevarede diger krver besigtigelser i marken kombine-ret med studier af ldre kortmateriale. I nogle landsdele er der foretaget sdanne registre-ringer eller forarbejder til dem, se litteraturli-sten, kap. 13.

Hovedparten af de relevante diger vil dog fremg af de forhenvrende amters vejle-dende registrering. Den er hovedsageligt lavet p baggrund af Kort- og Matrikelstyrel-sens kortvrk Danmark 1:25.000 (4cm kort). Kortvrket er dog fremstillet primrt p grundlag af luftfotos og kun med begrnset sttte i tidligere kort. Det er ogs udarbejdet efter retningslinjer, der indebrer, at f.eks. lave eller korte diger ikke er taget med (se kap. 3.1). Derfor er ikke alle diger optaget p kor-tene. Amterne har i strre eller mindre grad suppleret oplysningerne p disse kort med oplysninger fra ldre kort, primrt ldre mlebordsblade (1:20.000). Mange har brugt Kort- og Matrikelstyrelsens landsdkkende, digitale kortvrk TOP10DK og deres temaer dige og levende hegn, som sttte. Kortene er i ndvendigt omfang ofte suppleret med oplysninger fra nyere luftfotos, som isr kan vise, hvor diger, der er vist p 4cm kortene, er fjernet, fr beskyttelsesbestemmelserne trdte i kraft, og som derfor ikke blev registreret.

Alt efter forarbejdets art til den eksisterende vejledende registrering kan det vre nd-vendigt at supplere med kortmaterialer, som nvnt ovenfor. Dvs. at det sikres, at alle diger, der er beskyttet jf. 1, er optegnet p et 4cm kort eller lignende. Disse suppleres med diger fra de ldste mlebordsblade (1:20.000). P den mde registreres strstedelen af de diger, der kan vre bevaret. Ved hjlp af luftfotos kan man frasortere diger i det bne ager-land, som klart kan erkendes som fjernede, fr beskyttelsen trdte i kraft. Derudover er det ved den endelige udpegning vigtigt at f oplysninger ved at besigtige digerne og sprge lokale, herunder lokalhistoriske foreninger og arkiver, museer, Danmarks Naturfred-ningsforening, Statsskovdistrikter, og store jordejere, som private skovdistrikter og godser

om deres kendskab til diger i skov f.eks. Det er ndvendigt for at f de relevante diger med, der af forskellige rsager ikke er registreret p kortene eller, som ses p mlebordsbladene, og som det ikke kan bekrftes er fjernet ud fra luftfotokortene.

Den endelige udpegning skal omfatte hele kommunen og alle relevante beskyttelses-vrdige diger. Det glder uanset, om de er omfattet af den generelle beskyttelse efter digebekendtgrelsens 1. Der kan f.eks. vre relevante privatejede jorddiger, der ikke er vist med digesignatur p de 4cm kort, der er relevante for den generelle beskyttelse.

Nyttige kortkonomiske kort: Rytterdistriktkort(fordeleaflandet,

1760erne og 1770erne). Udskiftningskort(ldsteoriginalkortfra

1790erne og frem, viser bde det middel-alderlige vangelandskab og det nye udskif-tede landskab).

Deldstematrikelkort(Original1kort,ca.1800, fra 1844 uden vangelandskab).

Deminoreredesognekort(sammentegningaf de ldste matrikelkort over ejerlavene i sognet).

Yngrematrikelkort.

Topografiske kort: Generalstabskort1865-1900(dehjemle-

bordsblade) og 1900 -1965 (de lave mle-bordsblade).

ldre4cmkort. Densidstrevideredeudgaveaf4cmkortene

(Danmark 1:25.000) forud for den 1. juli 1992.

3.5. Hvilke diger br inddrages el-ler udtages af beskyttelsen efter en samlet vurdering?

I det flgende gives en rkke kriterier, bde kulturhistoriske, biologiske og landskabelige, som br lgges til grund for afgrnsningen af de beskyttede diger ved en sdan vurdering.


Der vil vre gentagelser, da de samme diger kan indg i forskellige sammenhnge eller hre til i forskellige kategorier.

Kulturhistoriske kriterierDe kulturhistoriske kriterier tager primrt udgangspunkt i digernes struktur, alder, be-varingstilstand, byggemde og materialer og deres historiske og administrative funktion, som er beskrevet i kap. 2.

De fleste diger indgr i den hierarkiske dige- struktur, som var etableret efter udskift-ningen omkring 1800. De hrer normalt til en af kategorierne: ejerlavsdige som ogs kan vre skel mellem strre, administrative enheder som sogne, herreder, amter etc., yderdige om en landbrugsejendom, inderdige p ejendommen, toftedige om en grds nr-arealer( have, stakhave, klgrd o. lign.) eller diger langs flles veje og fgyder. Ogs diger i skel mellem moselodder- eller skovlodder kan forekomme.

De kan i vrigt tilhre den ldre struktur fra landsbyfllesskabets tid. Udover ejerlavets grnsedige (hvis det var opfrt fr udskift-ningen) omfatter den ldre struktur diger i vangeskel, diger i grnsen mellem udmark (permanente grsningsarealer, overdrev, hede el. lign.) og indmark (agerarealet) samt diger mellem frnvnte arealtyper og enge. Der kan ogs ses diger mellem lodder i udskiftet skov og diger om srskilt ejede lodder (stuf, enemrke). En del af disse var enten fortsat i brug efter deres oprindelige anvendelse eller blev genbrugt ved udskiftningen.

Flgende diger br vre beskyttede ud fra et kulturhistorisk synspunkt

EjerlavsdigerDet er vigtigt at fastholde ejerlavene som erkendelige enheder i landskabet, da de med hver deres landsby eller hovedgrd i rhund-reder ogs lnge fr udskiftningen har vret den mindste, faste enhed i det danske landskab, og grupper af ejerlav har udgjort de strre enheder sogn, herred etc. Ejerlavsgrn-serne gr formentlig tilbage til jernalderen, og digerne i disse viser derfor sammen med

naturlige grnser som vandlb, vdomrder o. lign. den grundlggende struktur for stort set al senere inddeling af landet i bde mindre og strre enheder, jf. diger i administrative skel.

UdskiftningsdigerUdskiftningen af landbrugsjorden omkring 1800 skete inden for de enkelte ejerlav. Men grdtallet forblev de fleste steder nogenlunde det samme, som det havde vret i de foreg-ende rhundreder. Der er store forskelle p, hvordan man lste problemet med omforde-lingen af jorden i forskellige egne.

En blokudskiftning p

Mn. Mandemarke

bys jorder blev udskif-

tet i 1804. Mange gr-

de flyttede ud, s de

enkelte grde kunne

f markerne samlet.

Generalstabskortet

nederst viser digerne

sidst i 1800-tallet. En

struktur, der stort set

er bevaret til i dag.



Udskiftningsformernes diger fortller om de lokale forhold p udskiftningstidspunktet og er derfor af vsentlig betydning.

Gamle digerGenerelt er hj alder ensbetydende med stor sjldenhed og omvendt. Et diges alder kan sjldent bestemmes umiddelbart. Derfor kan diger, der ikke passer ind i et omrdes nuvrende eller seneste funktionsbestemte di-gemnster, ofte vre srligt gamle og dermed srligt betydningsfulde, fordi de tilhrer en ldre opdeling af landskabet, jf. krogede diger og srprgede diger.

Krogede digerDiger, der ikke forlber efter rette linjer, vil oftest vre ldre end udskiftningen og der-med vise tilbage til et ldre brugsmnster. I Snderjylland begyndte den gradvise udskift-ning allerede i 1500-rene og efter helt andre retningslinjer end i det vrige Danmark. Derfor vil disse mere uregelmssige diger ofte her vise tilbage p den lokale markstruktur, da det pgldende areal blev indhegnet, jf. gamle diger og srprgede diger.

Srprgede digerDiger, som virker uforstelige og uden sam-menhng med de vrige diger i et omrde,

kan vre de sidste rester af et langt ldre ud-nyttelsesmnster. Sdanne diger vil ofte vre ganske lave, da der ikke har vret behov for at vedligeholde dem i rhundrederne, siden de mistede deres funktion som hegn. De vil over-vejende vre bevaret i ekstensivt udnyttede omrder som skov, overdrev og hede, jf. gamle diger og krogede diger ovenfor.

Velbevarede diger De fleste diger fremstr i dag som strkt sam-mensunkne. Diger, som har bevaret deres op-rindelige monumentalitet og dermed kan give indtryk af digernes tilstand og dimensioner, da de var nye og blev vedligeholdt som hegn, og som mske oven i kbet har grften beva-ret, er derfor vigtige for forstelsen af digernes oprindelige funktion. Det vil ofte vre enkelte eller dobbelte stendiger, som har vret ved-ligeholdt i mange r, f.eks. omkring skove, eller diger opfrt af grs- eller lyngtrv, hvor trven ikke er omsat til muld. Sidstnvnte ses ofte ved bne grsarealer og i heder, hvor tilgroning og nedbrydning har vret hmmet af nringsfattigdom og udtrring.

Srlige byggematerialer Diger af tang og rene stendiger uden jordfyld (stengrder) er i dag s sjldne, at de br bevares, hvor de findes.

Ejerlavsdiget mellem

landsbyen Fiskbks

overdrev og Viborg

kbstads udmark er

ogs sogneskel.



Velbevarede helhederDisse vil ofte best af diger i velbevarede udskiftningsmnstre eller i forbindelse med fgyder og langs vejforlb. Jo flere diger, der er bevaret i en sdan samlet struktur, desto klarere str det oprindelige mnster og giver dermed oplysninger om omrdet.

Diger i administrative skelInddelingen af landet i sogne og herreder er meget gammel. Sogne- og herredsgrnser fl-ger oftest ejerlavsgrnser, hvor digerne derfor ogs fr betydning som markering af sdanne strre, administrative enheder, se tidligere afsnit om ejerlavsdiger.

Uvsentlige diger kan udtages

En rkke diger, der betragtes som uvsentlige set fra en kulturhistorisk synsvinkel kan udta-ges af beskyttelsen efter en samlet vurdering, der ogs inddrager den biologiske og den landskabelige betydning. Her kan kriterierne nedenfor bruges:

Korte eller utydelige diger Korte eller tidligere delagte diger, som ikke har sammenhng med andre diger af vsent-lig betydning.

Diger uden sammenhngDiger, som ikke indgr i sammenhngende digestrukturer, f. eks. fordi den udskiftnings-struktur, de oprindelig tilhrte, stort set er fjernet.

Drligt bevarede digerDiger, kan p grund af frapljning, naturlig erosion el. lign. vre bevaret i en meget lav hjde eller med mange afbrydelser over en lngere strkning. (Diger er dog almindelig-vis sammensunkne af lde. Hjder p under 1/2 m er almindelige og gr ikke af den grund et dige uvsentligt).

Nye diger Der opfres ogs i vore dage sten- og jorddiger i landskabet, f.eks. omkring materialepladser, parkeringspladser og andre publikumsfacili-teter, omkring nye skove og i visse tilflde i forbindelse med genskabte vdomrder. Da

hensigten med beskyttelsesbestemmelserne primrt er at beskytte ldre eksisterende di-ger, betragtes disse nye diger ikke som kultur-historisk vsentlige.

Biologiske kriterierDe biologiske kriterier kan ikke udformes, s de er udtmmende og dkker alle egnskarak-teristiske eller helt lokale situationer, men m opfattes som retningslinjer. I kriterierne indgr en rkke faktorer, som digernes alder, mate-riale, stabilitet, artsindhold, artsrigdom og strukturelle diversitet m.m., se ogs kap. 8.2.

Digerne kan i denne sammenhng betragtes ud fra deres biologiske funktioner som- levested for enkeltarter- biotoptype med en sregen artssammen-

stning og struktur og- en del af et strre biotopnet.

Vurderingen vil derfor i nogle tilflde tage udgangspunkt i at beskytte sjldne eller truede arter eller beskytte et dige, som udgr et potentielt levested for disse arter. Det kan enten vre, fordi arten findes i nrheden, eller fordi digets byggematerialer eller andre forhold giver srlige livsbetingelser for denne eller disse arter.

I andre tilflde vil udgangspunktet vre di-gerne som en srlig biotoptype. Ud fra denne betragtning vil det vre vigtigt at beskytte diger og digetyper, som er karakteristiske for egnen eller for et landskab, men ogs diger af sjldne typer, eller hvor der kun forekommer f diger p en egn.

Endelig br digerne vre beskyttet p bag-grund af overvejelser om det spredningsbiologi-ske aspekt i landskabet. Her er det isr vigtigt, at diger, som forbinder eller udgr fra andre naturtyper eller halvkulturtyper, er beskyttet.

Flgende digetyper br vre beskyt-tede ud fra et biologisk synspunkt

StendigerStendiger br generelt vre beskyttede, da de er meget sjldne i store dele af landet,


og da de kan udgre levesteder for en rkke specielle dyre- og plantearter, herunder laver. Stendiger br derfor kun helt undtagelsesvis udtages af beskyttelsen.

Diger med sjldne plante- og dyrearterSjldne eller truede og/eller fredede arter p diger br fre til, at digerne beskyttes. Ogs forekomst af de skaldte reliktarter br fre til, at et dige er beskyttet. Reliktarter er arter, som findes p diget, fordi det tidligere har vret omgivet af en naturtype, som nu er fjernet, f.eks. skov, hede eller overdrev, som nu er blevet til ager.

Diger med mange plante- og dyrearterArtsrige diger br vre beskyttet pga. deres vrdi som levested og kildested for arternes spredning i landskabet, jf. gamle diger.

Gamle digerDiger, der har eksisteret i en lang rrkke, hundrede eller mske flere hundrede r, er vrdifulde, fordi en lang rkke arter, isr planter, har haft tid til at indvandre og etab-lere sig. Sdanne gamle diger vil ofte vre artsrige. Digerne kan betragtes som en slags kildeomrde, hvorfra en rkke arter kan sprede sig videre ud i landskabet, jf. diger med mange arter.

Naturgroede digerDiger, hvor vegetationen er selvindvandret og dermed ofte vil best af egnskarakteristiske arter, og som ikke er plejet eller udsat for strke pvirkninger fra omgivelserne, br vre beskyttet, fordi de giver levemulighed for arter som ellers vanskeligt trives i et opdyrket landskab, og fordi successionen kan f lov at forlbe relativt uforstyrret.

Diger der forbinder naturomrderDiger har en vigtig funktion i at sikre et godt sammenhngende netvrk for dyrs og planters spredning i landskabet. Derfor br diger, der fungerer som spredningskorridorer og forbinder eller udgr fra natur- og halvkul-turarealer, vre beskyttet.

Brede digerDiger med en vis bredde er ud fra en biologisk synsvinkel at foretrkke frem for smalle diger.

Det skyldes dels, at de kan rumme flere indivi-der og arter, og dels at de i hjere grad vil have en midterzone, som ikke er pvirket eller kun i mindre grad er pvirket af forholdene p de omgivende arealer, f.eks. m.h.t. indstrling, vind, afdrift fra gdskning og sprjtning m.v.

Diger med strukturel diversitetDiger, som rummer mange levesteder p grund af en varieret struktur, vil ofte vre artsrige og ogs rumme levemulighed for specielle arter. En strukturel diversitet opstr f.eks. ved brug af flere forskellige slags bygge-materialer i diget, i stengrder og i diger med forskellige typer af bevoksning.

Diger i og ved naturomrderDiger, som ligger i eller grnser op til natur-omrder eller er omgivet af beskyttelsesbrm-mer, br vre beskyttet, da de er mindre udsat for afdrift fra sprjtning, gdskning o. lign.

Diger uden vsentlig biologisk betyd-ning

En rkke diger kan betragtes som uden v-sentlig betydning i biologisk sammenhng.

Enligt liggende digerEnligtliggende diger eller dele af diger, som er uden sammenhng med andre diger eller naturomrder.

Artsfattige diger Diger, hvis bevoksning er strkt prget af sprjtning eller gdskning og dermed kun rummer f robuste arter.

Diger beplantet med eksotiske arterDiger, der er blevet beplantet med nyere levende hegn med overvejende ikke-hjemme-hrende arter.

Diger uden bevoksningDiger i f. eks. skovbevoksninger, hvor jord-bunds- eller lysforhold har hmmet plante-vksten.


Landskabelige kriterierDe landskabelige kriterier tager primrt udgangspunkt i digernes landskabsstrukture-rende og egnskarakteriserende egenskaber, se ogs kap. 8.3.

Diger, der br beskyttes pga. landska-belige kriterier

Markante digerDiger, som indgr som markante elementer i landskabet ved at understrege eller opdele landskabsformer.

Egnskarakteristiske digestrukturerDiger og digestrukturer, som er karakteristi-ske og bidrager til at give egne og omrder et srligt landskabsprg.

Jorddige beplantet

med fyrretrer deler

en stor markflade i

Midtjylland. Set fra en

gravhj i Stoholm.


De tt liggende diger

udenfor rskbing

er bde markante i

landskabet og karakte-

ristiske for egnen. De

deler jorderne i sm

og smalle marker.

Strukturen gr mange

steder tilbage til Her-

tug Hans af Slesvig-

Holsten-Snderborgs

tid (1545 1622). r

var en del af hertug-

dmmerne og blev

aldrig rigtigt udskiftet.

Lg mrke til det

karakteristiske stynede

pilehegn.

Foto: Ellen Warring.


3.6. Forslagets indhold (digebekendtgrelsens 3)

Det skal fremg, at hele kommunen er omfat-tet af forslaget. Den endelige udpegning skal omfatte alle relevante beskyttelsesvrdige diger i kommunen, uanset om de er omfattet af den generelle beskyttelse efter digebekendt-grelsens 1.

Alle diger eller dele af diger, der fremover skal vre beskyttet af museumslovens 29 a efter digebekendtgrelsens 2, skal indtegnes p Kort- og Matrikelstyrelsens kortvrk Danmark 1:25.000 eller tilsvarende kort, der danner grundlag for underretning af lodsejere og andre involverede parter. Tilsvarende kort er elektroniske registreringer p kort, hvis disse kan printes ud for strre omrder i det angivne mlestoksforhold.Det skal fremg, hvilke diger der foresls ind-draget under beskyttelsen og hvilke diger der foresls udtaget af beskyttelsen.

Kommunalbestyrelsen skal vedlgge en faglig begrundelse for udpegningen, og der skal redegres for forslagets retlige konsekvenser, se kap. 3.11.

Offentliggrelse af forslag Kommunalbestyrelsen skal offentliggre, at der er forslag til udpegning af sten- og jord-diger i de stedlige blade. Det skal oplyses, hvor i kommunen forslaget er lagt frem til gennem-lsning, og hvor man kan f forslaget. Datoen for indsigelsesfristen p mindst 8 uger skal fremg.

Selve forslaget skal sendes til: alleberrtelodsejere, detlokalekulturmiljrd, (hvis det er nedsat), delokalekulturhistoriskemuseer, deforeningerogorganisationer,derhar bedt om at blive underrettede om forslaget, eller som er berettiget til at modtage skriftlig underretning om afgrelser om sten- og jorddiger omfattet af lovens 29 a, Kulturarvsstyrelsen, By-ogLandskabsstyrelsenog

nabokommuner,dergrnseroptil udpegede diger.

Indsigelsesfrist Kommunalbestyrelsen skal faststte en frist p mindst 8 uger til at indsende indsigelser mod forslaget eller dele af udpegningen. Fristen skal fremg af offentliggrelsen og udsendelser.

3.7. Kommunalbestyrelsens beslutning efter indsigelsesfristens udlb (digebekendtgrelsens 4)

Nr indsigelsesfristen er udlbet, kan kommu-nalbestyrelsen trffe beslutning om forslaget. Hvis nye diger eller dele af diger tages med, eller der udelades diger eller dele af diger, er der reelt tale om et nyt forslag, som skal offentliggres igen efter reglerne i digebe-kendtgrelsens 3. Tekniske korrektioner eller ndringer, som m betragtes som ubetydelige, krver ikke en ny offentliggrelse.

3.8. Kulturarvsstyrelsens godkend-else (digebekendtgrelsens 4)

Den endelige udpegning efter 2 sendes til Kulturarvsstyrelsen sammen med de be-mrkninger og indsigelser, der er kommet frem under den offentlige fremlggelse, og kommunalbestyrelsens kommentarer til dem (iflge bekendtgrelsens 4, stk. 3). Kom-munalbestyrelsens beslutning er godkendt, medmindre Kulturarvsstyrelsen senest 8 uger efter modtagelsen gr skriftlig indsigelse over for kommunalbestyrelsen.

Hvis Kulturarvsstyrelsen gr skriftlig indsi-gelse, kan kommunalbestyrelsens beslutning frst f retsvirkning, nr der er opnet enig-hed mellem de to parter. Dette flger af 4, stk. 3 i digebekendtgrelsen.

Er der s omfattende ndringer, at der reelt er tale om ny udpegning, efter Kulturarvssty-


relsens godkendelse, skal denne ogs offent-liggres m.v. efter reglerne i 3. Omfattende ndringer er inddragelse af nye diger eller dele af diger, eller udtagelse af diger eller dele af diger, der er omfattet af 1. Tekniske korrektioner eller ndringer, som er ubetyde-lige, betragtes ikke som en ny udpegning. Se bestemmelsen i 5, stk. 2 i bekendtgrelsen.

3.9. Underretning om kommunal-bestyrelsens endelige udpegning

(digebekendtgrelsens 5)

Reglerne for offentliggrelse af Kommunal-bestyrelsens endelige beslutning og underret-ningen af berrte personer og myndigheder findes i digebekendtgrelsens 5, stk. 2. Ejere af diger skal informeres om, hvilke diger eller dele af diger p deres ejendom som herefter er beskyttet - dvs. omfattet af bestemmelsen i museumslovens 29 a, stk.1, jf. bekendtgrel-sens 1, stk.4.

Nr en ejer har modtaget den skriftlige under-retning om de diger eller dele af diger, der er beskyttet p hans jord (jf. 5, stk. 2 i bekendt-grelsen), m denne ikke ndre deres tilstand.

3.10. Klage over den endelige be-slutning (digebekendtgrelsens 6)

Kommunalbestyrelsens endelige udpegning af diger efter 5, stk. 2, kan, som andre afgrel-ser, pklages til Naturklagenvnet inden 4 uger (digebekendtgrelsens 6, stk. 1). Kla-gereglerne er omtalt i kap. 10 om klage over afgrelser.

Kulturarvsstyrelsens indsigelse mod kommu-nalbestyrelsens udpegning efter 2 kan ikke pklages til anden administrativ myndighed, jf. 6, stk. 2.

3.11. Retsvirkning af konkret udpegning af diger

Nr kommunalbestyrelsens beslutning efter digebekendtgrelsens 2 er godkendt, er den endelig og trder i stedet for reglerne i 1, stk. 1. Dette flger af bekendtgrelsens 5, stk. 1 og 3. Udpegningen er bindende for myndig-heder og lodsejere, brugere m.fl.


4.1. Sten- og jorddiger i lovens forstand

Sten- og jorddiger er ldre tiders hegning. Diger er menneskeskabte volde opfrt af mate-rialer som sten, kridt, grs- og lyngtrv, jord, tang eller lignende, i modstning til andre af datidens hegn, som var af grene, ris eller andet let forgngeligt materiale, som skulle fornys med f rs mellemrum. De markerede skel og fungerede som indhegninger i kultur-landskabet.

Definition af sten- og jorddigerSten- og jorddiger og lignende er menneske-skabte, linjeformede forhjninger af sten, jord, grstrv, tang eller lignende materialer, som fungerer eller har fungeret som hegn og har eller har haft til forml at markere admi-

nistrative, ejendoms- eller anvendelsesms-sige skel i landskabet.

Uden for digebegrebet i museumslovens 29 a falder digelignende strukturer som f. eks. bane-dmninger, stjvolde, snehegn, natur-lige terrnspring forget ved til- og fraplj-ning, sammenfget sand i lhegn og lign. Det glder uanset om de mtte fremg med digesignatur p Matrikelstyrelsens kortvrk (se mere i kap. 5.2).

Oprindelige sten- og jorddiger, der er bygget i markskel eller som hegning, der i dag frem-str som terrnspring pga. til- og frapljning eller er tilfjet sand ved fygning, falder inden for museumslovens digebegreb.

4.2. Digerne m ikke ndres (museumslovens 29 a)

Iflge museumslovens 29 a, stk. 1, m tilstan-den af sten- og jorddiger ikke ndres. Der er dog mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i srlige til-flde. Se lovens 29 j, stk. 2, og kap. 7 i denne vejledning.

4. Sten- og jorddiger er beskyttede (museumslovens 29 a)

Et gammelt dige byg-

get af jord og grstrv

omkring en udskiftet

ejendom i det midtjy-

ske landskab.

Foto: Det Regionale Faglige Kulturmiljrd, Viborg.

Beskyttet jorddige i

terrnspring, Holbk

ved Randers Fjord.

Over en frnnet stub

i siden af diget anes

skrnten og digets

flles overkant. (Se

ogs kap. 2.5. Digerne

som de ser ud i dag.)

Foto Jette Bang, Kulturarvsstyrelsen.


5.1. Generelt beskyttede diger (digebekendtgrelsens 1)

Flgende diger er beskyttet efter museumslo-vens 29 a, stk. 1:

1. Stendiger, 2. offentligt ejede diger, 3. diger p eller ved beskyttede naturtyper og 4. diger angivet p 4cm kort.

Stendiger Stendiger er diger, som helt eller hovedsage-ligt er opfrt af sten. De kan evt. have en kerne eller bagvold af jord. I s fald skal mindst de to underste stenskifter vre bevaret dog kun et stenskifte, hvis strkningen udgr en del af

en strre helhed, og hvor en overvejende del af den samlede digestrkning bestr af et sten-dige, mens resten af strkningen kan best af et dige, der er bygget af andre materialer.

De fleste, men ikke alle stendiger fremgr p Kort- og Matrikelstyrelsens 4cm kort. Stendiger er ikke markeret med srskilt signatur.

Offentligt ejede diger Med offentligt ejede arealer forsts arealer, der ejes af staten, kommunen eller Folkekirken. For diger, der afgrnser offentligt ejede area-ler, glder at det kun er de dele, der ligger p de offentligt ejede arealer, der er beskyttet. De fleste, men ikke alle disse diger fremgr af Kort- og Matrikelstyrelsens 4cm kort. Diger, der ligger p offentligt ejede arealer, som

5. Hvilke diger er beskyttede?

Stendige mellem

tilgroet markvej og

ager. Asns ved

Kalundborg.



slges eller mageskiftes til privat ejer, er efter ejerskiftet ikke beskyttet. Det glder dog ikke, hvis de er omfattet af digebekendtgrelsens 1, stk. 1, nr. 1 (stendiger), 3 (diger p eller ved beskyttede naturtyper) eller 4 (andre diger, der er angivet p kortbladet for det pgldende om-rde i Kort- og Matrikelstyrelsens kortvrk Dan-mark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992). I s fald er digerne beskyttet. Hvis man nsker at opretholde den hidtidige beskyttelse efter salg eller mageskifte, kan beskyttelsen tinglyses p ejendommen.

Diger p eller ved beskyttede naturtyperDe fleste af de diger, der ligger p eller afgrnser naturtyper, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, vil vre beskyt-tet af denne bestemmelse, idet diger p f. eks. overdrev, strandoverdrev eller hede oftest vil vre bevokset med de samme arter, som de omgivende, beskyttede arealer. Diger, som ligger p eller afgrnser arealer beskyttet som naturtype, er ogs omfattet af digebeskyt-telsen, selvom digerne ikke i sig selv har en karakter, der medfrer, at de er omfattet af 3. De fleste, men ikke alle disse diger fremgr af Kort- og Matrikelstyrelsens 4cm kort.

Hvis et areal hrer op med at vre beskyttet

efter naturbeskyttelseslovens 3, vil diger, der ligger p eller afgrnser arealet heller ikke lngere vre beskyttet. Det glder dog ikke, hvis de er omfattet af digebekendtgrelsens 1, stk. 1, nr. 1 (stendiger), 2 (andre diger der ejes af offentlige myndigheder) eller 4 (andre diger, der er angivet p kortbladet for det p-gldende omrde i Kort- og Matrikelstyrelsens kortvrk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992). Hvis man nsker at bevare den hidtidige beskyttelse efter salg eller mageskifte, kan beskyttelsen tinglyses p ejendommen.

Sten- og jorddiger kan ligge i et internationalt naturbeskyttelsesomrde, der er udpeget for at beskytte srlige naturtyper eller levesteder for arter. Diger kan ogs rumme levesteder for generelt beskyttede arter (de s kaldte bilag IV- arter). Her glder srlige regler for admi-nistration af diger, jf. 7 i digebekendtgrel-sen og kap. 7.4).

Diger p 4cm kort Diger p 4cm kort er diger, der fremgr p kortbladet for det pgldende omrde i Kort- og Matrikelstyrelsens kortvrk Danmark 1:25.000 (4cm kort) i den seneste reviderede udgave forud for 1. juli 1992.

Stendige p strandeng

ud til Kalundborg

Fjord.



Diger fremgr p Kort- og Matrikelstyrelsens kort med signaturen for jordvold og stengr-de, dvs. en fed, sort linje. Ls mere om diger p kort i kap. 3.1.

5.2. Diger der ikke er generelt be-skyttede (digebekendtgrelsens 1)

Flgende diger er ikke beskyttede:

1. Diger i byzone og diger i sommerhusomrde, 2. diger omkring kirkegrde, 3. havediger,4. diger langs vandlb til forhindring af oversvmmelse, 5. diger til kystbeskyttelse og 6. diger til beskyttelse mod sand- og snefygning.

Dette fremgr af digebekendtgrelsens 1, stk. 2.

Diger i byzone og sommerhusomrdeDiger eller dele af diger, der ligger i byzone eller sommerhusomrde, er ikke beskyttede, medmindre de afgrnser et byzone- eller som-merhusareal fra landzone.

Hensigten med bestemmelsen er at undg dobbeltadministration, da diger i byzone- og sommerhusomrder kan beskyttes gennem lokalplanlgningen. Ved overfrsel af et areal med beskyttede diger fra landzone til byzone ved vedtagelse af en lokalplan forventes det, at

digernes fremtidige beskyttelse er vurderet i forbindelse med planlgningen for omrdet. Denne vurdering skal fremg af planen, idet bestemmelser for beskyttelsen er fastlagt i pla-nen. Hvis lokalplanen forudstter, at digerne ndres, skal der dispenseres fra beskyttelsen fr planens vedtagelse, eller det skal fremg af planen, at fjernelse og ndring krver dispen-sation (fra museumslovens 29 a, jf. 29 j, stk. 2). Planen kan realiseres, nr en evt. dispensa-tionen trder i kraft efter klagefristens udlb.

Diger p grnsen mellem byzone, sommer-husomrde og landzone er beskyttet, hvis de i vrigt er omfattet af 1, stk. 1., dvs. hvis der er tale om stendiger, offentligt ejede diger, diger p eller ved beskyttede naturtyper eller diger, der fremgr af 4cm kort. Derimod er det kun landzonedelen af f. eks. et lngere dige, hvor en del af strkningen ligger i landzone og resten i byzone eller sommerhusomrde, der er beskyt-tet. Det glder dog ikke, hvis diget er beskyttet af bestemmelser i en lokalplan for omrdet.

Diger omkring kirkegrdeKirkegrdsdiger er diger omkring kirkegrde, der er omfattet af lovgivningen om Folkekir-kens kirkegrde og kirkebygninger. Disse diger er derfor ikke omfattet af digebeskyttelsen efter museumslovens 29 a.

For disse diger glder i stedet Kirkeministeri-ets bekendtgrelse nr. 527 af 19. juni 1992 m. senere ndring.

Stendiget omkring

prstegrdshaven i

Vinkel er bevaret med

et svagt buet forlb.

Til hjre ses kirke-

grdsdiget, som er

rettet til i moderne tid.

Prstegrdsdiget er

beskyttet af muse-

umsloven. Kirkegrds-

diget er omfattet af

loven om kirkegrde

og kirkebygninger.

Foto: Kurt Nielsen, Det Regionale Faglige Kultur-miljrd, Viborg.

Diger i ejendoms-

skel i Snderby, Thy,

indtegnet p Kort- og

Matrikelstyrelsens

kortvrk.



HavedigerDiger omkring eller i haver i snver forstand er ikke omfattet af beskyttelsen i museums-loven. Det glder isr nyere stendiger og jordvolde, som omgiver moderne haver og indgr i haveanlgget. Derimod er ldre sten- eller jorddiger langs landsbygader, som samtidig afgrnser haver mod gaden, beskyt-tet. Ogs diger omkring ldre prstegrdsha-ver, herregrdsparker og andre parker o. lign. er beskyttet.

Reglerne for havediger fremgr af digebe-kendtgrelsen 1, Stk. 3.

Diger langs vandlbDiger langs vandlb, der alene har til forml at sikre lavtliggende arealer mod oversvm-melse, hjvandsdiger, er ikke beskyttet. Det skyldes, at de ikke er diger i lovens forstand. Mange diger langs vandlb markerer sogne- eller ejerlavsskel, og er derfor ogs skeldiger, som er beskyttede.

Diger til kystbeskyttelseDiger, der alene tjener kystbeskyttelsesforml er ikke beskyttet, da de ikke er diger i lovens forstand. Diger, der etableres i forbindelse med landvindingsprojekter er omfattet af kystbeskyttelsesloven.

Diger, der beskytter mod sand- eller snefygningDiger langs f. eks. jernbaner og veje, der alene har til forml at forhindre en strkning i at sne eller sande til er ikke beskyttet, da de ikke er diger i lovens forstand. Gamle vejdiger, der er opfrt til at afgrnse veje eller markere skel er omfattet af beskyttelsen, selvom de ogs har fungeret som f.eks. snediger.

Et nyere havegrde af

kampesten som dette

er ikke beskyttet. Her

med cementfuger.


Et gammelt toftedige

mod bygaden i Vinkel

markerer grdens ene-

mrke i landsbyen.

Midtjylland.



5.3. Den vejledende registrering (digebekendtgrelsens 1)

De tidligere amtsrd lavede en vejledende registrering af de diger, der er beskyttet efter digebekendtgrelsens 1.

Registreringen kan ses under arealinforma-tion (http://kort.arealinfo.dk/) p Danmarks miljportal (http://miljoeportal.dk/).

Udover de diger, der er beskyttede efter bekendtgrelsens 1, kan nogle vejledende registreringer ogs omfatte diger, som frst vil vre endeligt beskyttet, nr de er blevet konkret udpeget efter bekendtgrelsens 2 (se mere i afsnittet umiddelbart nedenfor). Registreringerne kan eventuelt ogs mangle diger, der frst kan tages ud ved en konkret udpegning.

Den generelle beskyttelse kan erstattes af beskyttelse efter en konkret udpegning ved en samlet vurdering. Dette er for at sikre, at alle di-ger af vsentlig kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig betydning bliver beskyttet, mens diger uden en sdan betydning ikke beskyttes.

Dette fremgr af digebekendtgrelsens 2.

5.4. Beskyttelse af sten- og jorddiger efter kommunens konkrete udpeg-ning (digebekendtgrelsens 2)

Kommunalbestyrelsen kan konkret beskytte diger efter en samlet vurdering. Adskillige beskyttelsesvrdige diger er af forskellige grunde ikke vist p 4 cm kortene og er derfor ikke generelt beskyttede. (se kap. 3.1). Kom-munen kan ogs udpege disse diger som beskyttede. Formlet med dette er ikke, at der p landsplan skal beskyttes vsentligt flere eller vsentligt frre diger, end i dag. Der vil i praksis vre tale om mindre ndringer, hvor vrdifulde diger, som ikke er omfattet af den generelle beskyttelse, beskyttes og, hvor uv-sentlige diger eller dele af diger kan udtages af beskyttelsen.

Muligheden for konkret udpegning fremgr af digebekendtgrelsens 2.


6. Sten- og jorddiger, der er beskyttede efter andre bestemmelser

6.1. Diger beskyttet som fortids-minder (museumslovens 29 e)

Sten- og jorddiger kan ogs beskyttes som fortidsminder efter museumslovens 29 e og bilaget til loven, kap. 2, nr. 14. Diger tilhrer den kategori af fortidsminder, som frst er beskyttet, nr ejeren har modtaget meddelelse om deres tilstedevrelse p ejendommen (se 29 e, stk. 3). Hvis et dige er beskyttet som for-tidsminde, glder kun disse regler for diget. Det kan alts ikke samtidig vre beskyttet af bestemmelserne i lovens 29 a om sten- og jorddiger.

Kun f sten- og jorddiger er beskyttet som for-tidsminder. Som eksempel kan nvnes diger med en srlig betydning eller historie, som f.eks. folkevolde, der forsts som grnse- el-ler forsvarsvolde. Udover forbud mod ndrin-ger indebrer fortidsmindebeskyttelsen bl.a., at en zone p 2m langs diget ikke m jordbe-handles, gdes eller beplantes (se museumslo-vens 29 f).

Barde Dige vest for

Herning er et ca. 640

m langt skeldige, der

er fredet som fortids-

minde.

Foto: Torben Dehn.


6.2. Diger beskyttet efter kirkelov-givningen

Kirkegrdsdiger er omfattet af Lov om folke-kirkens kirkebygninger og kirkegrde. Disse diger er derfor ikke omfattet af digebeskyttel-sen efter museumslovens 29 a.

For disse diger glder i stedet Kirkeministeri-ets bekendtgrelse nr. 77 af 2. februar 2009.

6.3. Diger p naturfredede arealer

Sten- og jorddiger kan ogs vre beskyt-tet efter naturbeskyttelseslovens kap. 6 om fredning. Arealfredninger kan omfatte bde fortidsmindebeskyttede diger og sten- og jord-diger beskyttede efter museumslovens 29 a.

Det kan dreje sig om lngere, markante sten-digeforlb eller komplekser af diger. Det kan ogs dreje sig om diger, der indgr i strre, fredede omrder som en del af omrdets fred-ningsvrdige elementer. Digerne kan samti-dig vre omfattet af museumslovens 29 a.

6.4. Forhold til anden lovgivning i vrigt

Man kan ikke tilsidestte beskyttelsen i muse-umslovens 29 a, fordi et forhold tillades eller er udtrykkeligt tilladt efter anden lovgivning. FredningsdeklarationerDet eneste, der fortrnger den generelle digebeskyttelse, er fredningsdeklarationer, der trdte i kraft fr den 1. oktober 2004, og hvor bestemmelsen trder i stedet for digebeskyt-telsen.

NaturbeskyttelseBeskyttede sten- og jorddiger kan ligge p naturarealer, der er beskyttet som naturtype og omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Dis-pensation fra denne bestemmelse til at ndre

et dige, vil ikke fritage fra at sge om dispensa-tion fra museumslovens 29 a.

Indvinding af rstofferRstofindvinding krver tilladelse. Det glder uanset om den kan ske uden tilladelse efter rstofloven, f.eks. til eget brug. Og det glder ogs, hvor gravning er anmeldt og indvin-dingsrettigheder er givet efter rstofloven. Dispensation er ogs ndvendig, selv om der er sket ekspropriation.

Kommunale planerRetningslinjer og arealudlg i overordnede kommunale planer fritager ikke fra at sge om dispensation til at nedlgge et beskyttet dige. Vedtagelse af lokalplaner, der forudst-ter indgreb i et beskyttet dige, der ligger i landzone fr planen vedtages, indebrer ikke en dispensation. Se mere i kapitel 5.2.


7.1. Administration af dispensati-onsbefjelsen

I det flgende gives eksempler p tiltag, som krver/ikke krver dispensation fra beskyt-telsen.

Det afgrende for om et tiltag krver en dispensation, er om digets tilstand ndres. En rkke mindre indgreb er s perifere, at de ikke skal betragtes som tilstandsndring. Det er ikke muligt udtmmende at nvne, hvilke indgreb, der ikke krver dispensation.

Jordkabler, rrledninger m.v.Det krver ikke tilladelse at grave mindre jordkabler eller mindre rrledninger ned og at udfre mindre arkologiske undersgelser

7. Afgrelser om digebeskyttelse (museeumslovens 29 j, stk. 2, jf. 29 a)

i form af sonderende snit gennem et dige, hvis diget retableres fuldstndig bagefter. Drnrr eller ledninger kan ogs frit fres under et dige ved underboring.

Almindelig vedligeholdelseAlmindelig vedligeholdelse i form af repara-tion af kortere strkninger af stendiger, hvor sten er skredet ned, betragtes ikke som en ndring af tilstanden, ligesom udbedring af mindre, sammensunkne partier af jorddiger med jord eller grstrv heller ikke krver dispensation.

Derimod krver det dispensation at omstte lngere partier af stendiger eller at udfre en mere omfattende opretning af jord- eller grstrvsdiger. Der m ikke fjernes sten fra stendigerne, jf. s.39.

Stendige under

nnsom restaurering

i Snderby p Fyn.

Bemrk at stenenes

mos- og lavgroede

side fortsat vender

udad.



Std og rdder

At trkke std og rdder op efter en bevoks-ning p et dige, krver ogs dispensation. Det skyldes, at fremgangsmden delgger diget og ndrer det.

Gdskning og sprjtningGdskning eller brug af bekmpelsesmidler krver dispensation, da det kan beskadige eller nedbryde diget og dets plante- og dyreliv, jf. s.40. Hjtryksspuling af stendiger er en ndring af tilstanden, da det ndrer stenenes overflade og digets funktion som vigtigt leve-sted for planter og dyr.

Beskring af trer m.v.Digets evt. bevoksning med trer og buske er ikke beskyttet. Derfor er der heller ikke et forbud mod indgreb i beplantning eller bevoksning p et dige i form af traditionel be-skring af trer og buske. Fldning af trer eller buske p diget ved afsavning ved roden betragtes heller ikke som en tilstandsndring. Eksisterende levende hegn p et dige kan ogs udbedres ved indplantning af enkelte trer eller buske uden tilladelse, jf. s.39.

Hegn og dyrkningDet er tilladt at dyrke eller plante hegn op til et beskyttet sten- og jorddige. Men i stedet for et levende hegn ved siden af diget, kan eksisterende beplantning p diget med fordel plejes og suppleres ved manuel indplantning. Etablerer man et levende hegn ved siden af et dige, er det mindst delggende for diget som levested for flora og fauna, hvis det bliver planter p skyggesiden.

Der m ikke pljes eller graves s tt ind til et dige, at det skrider ud.

7.2. Tilladelse til at ndre diger

Museumslovens 29 a om beskyttede diger er en forbudsbestemmelse: Der m ikke foreta-ges ndring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende.

Kommunalbestyrelsen kan dog i srlige tilflde dispensere fra forbuddet. Muligheden for dispensation flger af lovens 29 j, stk. 2.

Forbudet mod at ndre digers tilstand er ud-tryk for en generel samfundsmssig interesse i at bevare sten- og jorddigerne. Reglerne om dispensation skal administreres restriktivt. En vsentlig jordbrugs- eller anden konomisk eller rekreativ interesse er ikke en tilstrkkelig begrundelse for et indgreb. Formuleringen, at der kun i srlige tilflde kan dispenseres fra forbudet mod tilstandsndringer, indebrer, at dette kun kan ske sjldent. Det glder for vsentlige indgreb s som nedlggelse af et dige. Med srlige tilflde sigtes til s vsent-lige samfundsmssige interesser, at de i den konkrete sag vil kunne tilsidestte de beva-ringsinteresser, bestemmelsen skal sikre.

Beskyttelsen af sten- og jorddiger blev indfrt, da naturbeskyttelsesloven trdte i kraft den 1. juli 1992. Man forventede dengang, at lovens regler om beskyttede diger, ville blive erstat-tet af en konkret udpegning af de beskyt-telsesvrdige diger. Under lovbehandlingen i Folketinget blev det tilkendegivet, at man indtil da skulle vre srlig tilbageholdende med at dispensere fra forbudet mod at ndre digernes tilstand. Naturklagenvnets praksis i klagesager stemte da ogs overens med dette i de flgende r. I midten af 1990 erne blev det besluttet at lade den midlertidige ordning fortstte indtil videre. Naturklagenvnet har siden da konkret vurderet, om der er tale om beskyttelsesvrdige diger. Nvnet har i dag fastlagt en restriktiv praksis.

Retningslinjer for dispensationRetningslinjerne i dette afsnit er udarbejdet p baggrund af lovbemrkningerne (Natur-beskyttelsesloven 1992), Naturklagenvnets praksis samt afgrnsningen af umiddelbart beskyttede diger.

Flgende tre kriterier er vsentlige for at vurdere, om et dige, som er beskyttet efter bekendtgrelsens 1, konkret er beskyttelses-vrdigt:

- digets landskabelige betydning- digets kulturhistoriske betydning - digets biologiske betydning.

Hvis et dige skal tages ud af beskyttelsen, skal det hverken vre landskabeligt, kulturhisto-


risk eller biologisk vrdifuldt. Det er i princip-pet tilstrkkeligt, at diget vurderes vrdifuldt i n betydning for at vre beskyttelsesvrdigt.

Kriterierne har vret lagt til grund for Natur-klagenvnets afgrelser.

Naturklagenvnet har lagt vgt p, at:

digetharlandskabeligvrdi,fordidetfremtrder som et vsentligt element i landskabet i kraft af dets lngde, profil, eller som markering af skel,

digetudgrendelafetsammenhngendedigesystem,

digetharvsentliglandskabelig,kulturhi-storisk eller biologisk vrdi uanset, at det udgr en rest af et system,

digetharkulturhistoriskvrdi,fordidetudgr et gammelt administrations-, ejen-domsskel, eller et anvendelsesmssigt skel, som f.eks. en kreaturindhegning eller del af en drivvej,

digetkandaterestilldretidellerharet uregelmssigt forlb, der indikerer en meget hj alder,

digeteretstendige,

digetharbiologiskvrdisomlevestedfordyr og planter,

digetharvrdisombiologisksprednings-korridor,

digetharenbiologiskellerkulturhistoriskvrdi, selvom det ikke er srlig markant, har en beskeden eller varieret hjde, eller kun er bevaret som en terrnforskel,

digetsvrdierveldokumenteret(f.eks.foruden funktionsbestemmelse, dokumen-teret ved kort og fotografier m.v.),

digetikkeertilhinderforvsentligesamfundsmssige hensyn, dog afvejet i forhold til digets kulturhistoriske vrdi. (Mageskifte eller andre private driftsko-nomiske fordele er ikke en tilstrkkelig begrundelse).

Derudover har Naturklagenvnet udtalt, at alle diger fra fr udskiftningen eller diger, der er etableret i forbindelse med udskiftningen, som udgangspunkt er kulturhistorisk interes-sante (2004).

Selv om det kan vre

svrt at f je p: et

meget gammelt, be-

skyttet jorddige i bun-

den af en kratbevokset

skrnt, Holbk ved

Randers Fjord.



Naturklagenvnet har undtagelsesvist vurde-ret et dige som ikke bevaringsvrdigt. Nr en vsentlig kulturhistorisk, biologisk eller land-skabelig vrdi, ikke har gjort sig gldende, har nvnet afgjort, at et dige kan sljfes, hvis

digetharliggetisoleretudensammen-hng med andre diger eller biotoper og har haft en ringe udstrkning,

digetermegetdrligtbevaret,delagtfrlovbeskyttelsen eller for en stor dels ved-kommende er (lovligt) fjernet og ikke er en del af et strre system.

Visse sager handler om at behandle ansgnin-ger om efterflgende lovliggrelse af fjernel-sen af et beskyttet dige. Nr der gives pbud om at retablere diget, kan dette pbud bringes for Naturklagenvnet. Naturklagenvnet har i sdanne sager krvet, at diget reetableres, hvis

derikkeburdegivesdispensationefterensdvanlig behandling af ansgning om at fjerne et dige, og

derikkeertaleometsrligttilflde.

Diger, der forhindrer strre offentlige projekter

I forbindelse med jordfordeling som flge af strre naturforvaltningsprojekter, offentlige anlgsarbejder som motorveje eller lign., vil der i mange tilflde kunne dispenseres, hvis diget direkte er til hinder for projektet. Der gives normalt tilladelse til at fjerne diger i omrderne op til de arealer, der er berrt af projektet i forbindelse med den nye jordforde-ling, hvis et diges placering gr, at den reste-rende mark ved siden af f.eks. en ny motorvej er s smal, at den ikke kan dyrkes. Der br dog ikke gives tilladelse til at nedlgge et dige, nr det stadig ligger i ejendomsskel, hvis der er tale om ejerlavsdiger eller landskabeligt markante diger.

bninger til gennemkrslerDer br som hovedregel gives tilladelse til bninger til gennemkrsler (digegennembrud) i beskyttede diger, hvis f. eks. dyrkning af et tilkbt areal indebrer krsel p landevej eller en betydelig omvej. Dog br antallet af gennembrud eller disses bredde og placering vurderes i hvert enkelt tilflde. Placeringen br ikke delgge strukturer som kryds og hjrner, hvor diger mdes, eller slre uregel-mssige forlb hos gamle diger. Et digegen-nembrud vil altid reducere digets funktion som spredningsvej og ledelinje. Bredden af

Bevaret ledsten i en

bning i et udskift-

ningsdige i Svindinge.

stfyn. Pas p gamle

led samt kryds, hvor

diger stder sammen,

nr der gives tilladelse

til gennembrud (nye

bninger).



bningen br i rimeligt omfang indrettes i forhold til de kretjer og landbrugsmaskiner, der skal benytte den, f.eks. en mejetrsker med skrebord. Dog br der ikke gives til-ladelse til gennembrud af s stor bredde, at der f.eks. kan kres igennem med en udslet sprjtebom.

Ved afslag p ansgning om at fjerne et dige kan et nyt gennembrud i diget evt. tillades i stedet, hvor det er relevant. Den praksis, som har dannet sig for digegennembrud, afspejler, at hensigten med beskyttelsesbestemmelsen frst og fremmest er at bevare digerne.

Omstninger og pleje, der er ndvendige for at bevare digetDer br som hovedregel dispenseres til strre omstninger af stendiger, hvor det er ndven-digt for at bevare diget. Dispensationen kan evt. gives p vilkr, der sikrer srlige kulturhi-storiske eller biologiske interesser ved omst-ningen.

P samme mde br der som udgangspunkt ogs dispenseres til pleje, der gr videre end sdvanlig vedligeholdelse, hvis det er forene-ligt med bevarelsen af sten- eller jorddiget. Visse indgreb som f.eks. optrkning af strre std og trrdder efter en fjernet trbevoks-ning p et dige er s store indgreb, at diget oftest beskadiges kraftigt eller i realiteten nedlgges. Der br selvflgelig ikke dispense-res til dette.

Sprjtning, hjtryksspuling, brug af gas-brnder o.l.

Sprjtning og vrig brug af bekmpelses-midler p sten- og jorddiger krver tilladelse. Kommunen br ikke dispensere, hvis det delgger levesteder og ndrer digets plante- og dyreliv vsentligt. Der br derfor kun i srlige tilflde meddeles dispensation til sprjtning eller anden brug af bekmpelses-midler. Hjtryksspuling og brug af gasbrn-der skal man af samme grund vre tilbagehol-dende med. Isr p stendiger kan der vokse sjldne klippeplanter. Det bemrkes, at diger, der blev sprjtet fr digebeskyttelsen trdte i kraft 1. juli 1992 (i naturbeskyttelsesloven), fortsat kan sprjtes i hidtidigt omfang, selv om det helst br undgs. Man br ogs undg gdskning p digerne, da dette ogs ndrer leveforholdene. 2

Kommunen br derfor anbefale, at alt mark-arbejde holdes i en afstand fra digerne, der hverken beskadiger dem fysisk eller kemisk.

Ls mere om digernes biologiske betydning i kap. 8.2.

Dispensationer kan gives p vilkrDer kan stilles betingelser eller vilkr i forbin-delse med en tilladelse. Vilkrene kan f.eks. handle om den mde, det ansgte skal udfres p. Vilkrene skal ligge inden for rammerne af lovens formlsbestemmelser, dvs. at evt. forbe-hold eller forudstninger handler om kultur-historiske eller biologiske sammenhnge. Det betyder f.eks., at en dispensation til at fjerne et dige med en kulturhistorisk vrdi ikke kan betinges af, at diget erstattes med en anden biotop (lhegn m.v.) med placering samme sted eller et andet sted. Det samme glder for opfrelse af et nyt dige, hvor der ikke tidligere har vret et sten- og jorddige. Hensigten med loven er bl.a at beskytte den oprindelige dige-struktur med dennes kulturhistoriske betyd-ning og sregne egnstrk.

Vilkr kan f.eks. handle om udfrelse (omst-ning), materiale, etablering af stabile flader og afslutninger, dimensioner, manuel beplant-ning med enrkket hegn af lokale arter, soig-nering, evt. genopfrelse af et digestykke, m.v.

Optrkning af std

og rdder virker ofte

delggende p diget

og forandrer dets

dimensioner.

Foto: Torben Dehn, Kulturarv

Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - slks.dk · vejledning om beskyttede sten- og jorddiger 3 5. Hvilke diger er beskyttede? 29 5.1. Generelt beskyttede diger (digebekendtgørelsens

Documents

ARGÜMANTASYON DESTEKLİ FEN ÖĞRETİMİNİN 6....

akademikpersonel.kocaeli.edu.trakademikpersonel.kocaeli.edu....

Blødbundsfauna Undersøgelser i beskyttede områder i ...

fin~~~~~ -...

Home-made Electron Tube Replica by Dr. R¼diger Walz

Lokalplan GL18-1...

tibbi nedenler ile paslanmaz çelik disinda diger ...

R diger Ganslandt CŠmo planificar E EdiciŠn con luz ·...

Endüstriyel enzimler üreten Bacillus izolatlarının...

akademikpersonel.kocaeli.edu.trakademikpersonel.kocaeli.edu....

İZMİR BAROSU DERGİSİ -...

HARMANLANMIŞ ÖĞRENME ORTAMI OLARAK ETKİLİ MOODLE...