Danmark Danske områder og besiddelser – udvidet med Nordborg, Glücksborg og Plön Dansk Vestindien • Trankebar Færøerne • Grønland Island Christianias betalingsmidler Private mønter fra Færøerne, Grønland og Dansk Vestindien SIEG ‚ s FORLAG ApS • 2015 SIEGs møntkatalog 2016 Danmark og områder
Danmark 1241-2015, Postskillemønter, Fængselsvæsenets mønter, Gotland, Hapsal, Arensborg, Sønderjyske hertuger, Plön, Als, Sønderborg, Wolfenbüttel, Bremen og Verden, Oldenborg, Dansk Vestindien, Trankebar, Færøerne, Grønland, Christianias betalingsmidler m.v.
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
| | 1
DanmarkDanske områder og besiddelser
– udvidet med Nordborg, Glücksborg og PlönDansk Vestindien • Trankebar
Færøerne • GrønlandIsland
Christianias betalingsmidler
Private mønter fra Færøerne, Grønland og Dansk Vestindien
SIEG‚s FORLAG ApS • 2015
SIEGsmøntkatalog 2016
Danmark og områder
2 | Indholdsfortegnelse |
DanmarkBorgerkrigsmønter • ca. 1241-1375 ............................................ 11Kongeriget • ca. 1380 ................................................................. 64Erik af Pommern • 1396-1439 ..................................................... 65Christopher af Bajern • 1440-1448 ............................................. 66Rigsrådet • januar-september 1448 ............................................ 67Christian I • 1448-1481 ................................................................ 68Rigsrådet • 1481-1483 ................................................................ 69Hans • 1483-1513 ....................................................................... 69Christian II • 1513-1523 .............................................................. 72Søren Norby, Lensmand • 1517-1525 ........................................ 74Grevefejden (1534-1536) • Christian II's tilhængere .................... 74Frederik I • 1523-1533 ................................................................ 76Rigsrådet • 1533 .......................................................................... 91Fantasimønter • 1508-1532 ........................................................ 92Christian III • 1535-1559 .............................................................. 94Frederik II • 1559-1588 ............................................................... 105Christian IV • 1588-1648 ............................................................. 112Frederik III • 1641-1648-1670 ..................................................... 166Christian V • 1670-1699 .............................................................. 210Frederik IV • 1699-1730 .............................................................. 242Christian VI • 1730-1746 ............................................................. 254Frederik V • 1746-1766 ............................................................... 257Christian VII • 1766-1808 ............................................................ 265Frederik VI • 1808-1839 .............................................................. 283Christian VIII • 1839-1848 ........................................................... 293Frederik VII • 1848-1863 ............................................................. 297Christian IX • 1863-1874 ............................................................. 303Krone- og øremønter. Årgangsmønter ......................................... 305Temamønter ................................................................................. 333Erindringsmønter ......................................................................... 338Prøvemønter ................................................................................ 344Postskillemønter ........................................................................... 356Fængselsvæsenets mønter • 1949-1973 ..................................... 357Produktionstal fra Den Kgl. Mønt • Årssæt ................................. 358Falske mønter .............................................................................. 361Christianias betalingsmidler ......................................................... 362
Danske områder og besiddelserGotland ......................................................................................... 365Prins Magnus • 1560-1580 ......................................................... 368Hertugelige mønter, Sønderjylland og Slesvig 1564 - 1761 ......... 370Wolfenbüttel ................................................................................. 381Bremen og Verden ........................................................................ 384Oldenborg ..................................................................................... 385Dansk Vestindien ....................................................................... 390Trankebar .................................................................................... 405Færøerne ..................................................................................... 424Grønland ...................................................................................... 427Island .......................................................................................... 435Guld og sølvpriser på mønter ...................................................... 448
Norden kataloget indeholder desudenNorges mønter fra 1481, Sveriges mønter fra 1809 og Lykkeskillinger.
Emner i tidligere katalogerSvalbard ......................................................................... 2012, side 512Finland ............................................................................ 2015, side 613
Årets katalog viser gennemgående mange prisændringer. Det er igen den gode kvalitet, som bliver dyrere, mens interessen for de mere almindelige samt mønter i dårlig kvalitet fortsat er dalende.
Vi har en del temmelig gamle auktionsresultater med i kataloget. Det er ikke fordi, vi ikke ajour fører resultaterne, men mønterne er, så vidt vi ved, ikke solgt offentligt siden det sidste resultat. Det viser noget om sjældenheden for visse mønter.
De hertugelige mønter fra Sønderjylland og Slesvig er i år udvidet med fem regenter fra Nordborg, Glücksborg og Plön. Et spænden-de gammelt dansk område, der i mange år ikke har haft den store interesse for danske samlere.
Trankebar mønterne har også en nyhed. Det er Pondichéry rupeen fra 1761, som er afbildet på side 415. Der er ikke meget dansk kendetegn over den, men den skulle også bruges som betaling i Indien. En interessant historie – også for ikke Trankebar samlere.
Forbruget af mønter og sedler er fortsat faldende, som vi har skre-vet om tidligere. Nogle lande har gennem flere år ikke udsendt nye mønter, mens andre kun har udsendt årssæt. Det får nu konse-kvenser for Den kongelige Mønt i København. Det er besluttet at nedlægge produktionen i Danmark og lade sedler og mønter blive produceret i udlandet! Det kan ikke betale sig at have et så stort produktionsapparat.
Ser vi på oplagstallene – dem der er tilgængelige; for "Møntens" hjemmeside har ikke mere oplagstal – så viser det sig også, at visse årgange helt eller delvist kun blev produceret som årssæt – med deraf følgende højere priser i kataloget.
Til sidst en stor tak til de mange samlere, som har bidraget til ka-talogerne. Det er en uvurderlig hjælp, og uden deres specialviden ville vi ikke nå op på det niveau, som kendetegner SIEGs kataloger.
Redaktionen, august 2015
4 | Vejledning |
Møntmestre og møntdirektørerIndtil 1873 følger kataloget kongerækken. Mindste møntværdi kommer først og guld-mønterne sidst. Efter den Skandinaviske Møntkonvention i 1873 er mønterne ikke ordnet efter kongerækken, men efter værdi, således at alle udgivne 1 ører er placeret først, dernæst alle 2 ører osv., efter brugsmønterne kommer erindringsmønterne og til sidst guldmønterne. Mønterne er afbildet i naturlig størrelse, for at undgå en detailleret beskrivelse af hver mønt.
Efter mønternes årstal kan der stå ét eller flere bogstaver; dette er initialerne på møntmestrene/møntdirektørerne.
Den Kgl. Mønt, KøbenhavnCS 1869-1893 Diderik Christian Andreas Svendsen.VBP eller P 1893-1918 Vilhelm Burchard Poulsen.HCN 1919-1927 Hans Christian Nielsen.N 1927-1955 Niels Peter Nielsen.C 1956-1971 Alfred Kristian Frederik Christiansen.S 1971-1978 Vagn Sørensen.B 1978-1981 Peter M. Bjarnø.R eller NR 1982-1989 Niels Nørregaard Rasmussen.LG 1989-2006 Laust Grove. 2006-2012 Hans DenkovSeddeltrykkeriet og Den Kgl. Mønt, København 2012- Jørgen Strandgaard
På en del mønter findes også medaljørens initialer. Disse er ikke altid nævnt i kata-loget, men det kan dreje sig om følgende (fra København):H.Conradsen eller HC 1873-1901 Harald Conradsen.GI eller GJ 1901-1933 Knud Gunnar Jensen.AH 1908-1924 Andreas Frederik Vilhelm Hansen.HS eller S 1933-1968 Harald Salomon.B 1968-1983 Frode Bahnsen.A 1986- Johan Alkjær, tegner.HV 1986-1993 Hanne Varming, billedhugger.JP 1989-1999 Jan Petersen. 2001- Mogens MøllerHenvisninger og forkortelserG Georg Galster: Unionstidens Udmøntninger.H Holger Hede: Danmarks og Norges mønter, 1541-1814-1977.C W. D. Craig: Coins of the World 1750-1850.KM Krause - Mishler: »Standard catalog of World Coins«.S H. H. Schou: Beskrivelse af danske og norske mønter 1448-1814 og danske mønter 1815-1923.Fs. møntens forside (Avers).Bs. møntens bagside (Revers).N.N.U.M. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad.N.N.Å. Nordisk Numismatisk Årsskrift.NR Numismatisk Rapport.
MøntmærkerQ rigsæble: Altona 1842-1863.k krone: København 1842-1874.♥ hjerte: København 1840-1845 og efter 1873.K korslagt hammer og bjergjern: Kongsberg, Den kongelige Mynt, Norge.
| Konserveringsgrader | 5
KonserveringsgraderNye møntsamlere har altid problemer med at bestemme mønternes kvalitet. Derfor er der her afbildet tegning af 1 krone 1875, hvor der er gjort opmærksom på de steder, hvor denne mønt nedslides. Under illustrationerne er der en generel beskrivelse af, hvordan mønter i denne kvalitet skal være.Vi kan desuden anbefale følgende bog: Peter Flensborg, Kvalitetsvurdering af danske mønter 1874-1972, hvorfra tegningerne på denne og næste side er hentet.
Angående 1 krone 1875 er der med kursiv skrift oplysninger om nogle af de ting, man skal være særlig opmærksom på, når mønten skal være i den bestemte kvali-tetsgruppe.
Ved kvalitetsvurdering af andre mønttyper, må man gøre sig klart, hvor den første slitage viser sig netop på denne mønttype.
Mønternes kvalitet betegnes som regel på følgende måde på dansk, engelsk og tysk.
M = medaillepræg P = proof Polierte PlatteEn perfekt mønt med spejlblank overflade, slået med helt nye og polerede stemp-ler.
S = stempelglans BU = brilliant uncirculatedEn perfekt ucirkuleret mønt med en meget pæn overflade, »stempelglans«, den har dog ikke så spejlblank en overflade som ovennævnte medaillepræg. Den må være »håndplukket«, det vil sige, at den ikke må have småridser og -hak, som normalt fremkommer ved udmøntning og transport.0 = fejlfri Unc. = uncirculated F.d.c. = Fleur de coin
Mønten har ikke været i cirkulation og er med fuldt møntskær, som med tiden kan blive en naturlig patina. Den skal være præget med gode stempler. Hvis mønten er præget med slidte stempler, bliver den »flad og uskarp«. Den kan dog have en-kelte småridser eller -hak, der er fremkommet under udmøntning og transport. Såfremt mønten skal være helt uden småridser, »håndplukket«, må der betales en højere pris.01 = meget pænt eks. EF = extremely fine Vorzüglich
Intet definitivt tegn på slitage, men med en mindre tiltalende overflade end hos den ucirkulerede mønt. Møntskæret kun delvist forsvundet.
6 | Konserveringsgrader |
1+ = pænt eksemplar VF = very fine Sehr schönMønten viser på de højeste punkter tydelige tegn på slitage efter at have været i cirkulation. Møntskæret helt forsvundet.Fs. Vær særlig opmærksom på, at øjenbryn, det fine hårlag på tinding, overskæg og bakkenbart er let nedslidt.Bs. De højeste punkter i rigsæble og perlerne på kronens arme samt det fine hårlag i de tre løvers manke er ganske let nedslidt.
1 = lidt slidt eksemplar F = fine SchönMønten viser overalt tegn på at have været i cirkulation, alle detailler ses dog stadig klart.Fs. Håret og skægget er meget nedslidt, skilningen i håret kan være utydelig. Øreflippen er tildels nedslidt.Bs. Rigsæblet og de tre løver er fladslidte. Perlerne på kronens arme er mere eller mindre fladslidte, men omridset af alle perler skal være der. Nogle af de ni hjerter er fladslidte, men ingen må mangle.Fs. og Bs. Møntens ophøjede kant er næsten slidt ned til perleringen.
1 ÷ = noget slidt eks. VG = very good S.g.E. = Sehr gute ErhaltungDe fleste af møntens detailler på det nærmeste fladslidte uden dog at mangle helt.Fs. Hår og skæg tildels fladslidt. Skilningen i håret er helt forsvundet, og øreflippen er borte.Bs. Perlerne på kronens arme kan være fladslidte og utydelige. Nogle af de ni hjerter er helt fladslidte og utydelige.Fs. og Bs. Møntens ophøjede kant er nu så nedslidt, at perleringen nogle steder kan være borte.
| Konserveringsgrader | 7
2 = dårligt eks. G = good G.e. = Gut erhaltenAlle detaljer og bogstaver helt fladslidte, møntens ophøjede kant kan, ligesom flere af de før nævnte detaljer og bogstaver, mangle helt eller delvis grundet slitage. Med mindre en mønt er meget sjælden og ikke kan erhverves i bedre kvalitet, kan det ikke anbefales at samle mønter i kvalitet 2 og dårligere.
3 = meget dårligt eks. P = poor Gering erhalten schlechtEn mønt, der er så slidt og medtaget, at den kun med nød lader sig identificere med hensyn til type, datering samt værdiangivelse.
Supplerende oplysninger om kvalitetsbetegnelser 1+/01 angiver normalt, at møntens forside (advers) er 1+, og dens bagside (revers) er 01. Enkelte firmaer bruger dog denne skrivemåde for at angive en mellemgrad mellem 1+ og 01, disse firmaer bruger 1+/01 til angivelse af forskellig kvalitet for for- og bagside.1+-01 angiver normalt en mellemgrad, hvor mønten er bedre end 1+ uden dog at være 01.(01) angiver at mønten har en eller anden skade, dette kan være ridser, renset, pudset, kantskade, perforeret, brochespor, loddespor, været hængt, været bøjet, været indfattet eller andet. Skaden bør altid være angivet.
Sjældenhed og priserPriser på mønter beregnes ikke alene ud fra sjældenhedsgraden, men også kvaliteten spiller en stor rolle.Her i kataloget kan der være op til seks kvalitetsangivelser. Ældre danske mønter er ikke altid prisansat i kvalitet 0 og 01, da de sjældent forekommer i disse kvaliteter.
Alle priser er i danske kroner inkl. moms. Mønter, der sjældent kommer i handelen, er ikke prissat, men mange steder er der oplyst auktionspriser for disse mønter. Alle auk-tionspriserne er hammerslag inkl. salær og moms efter gældende regler - dvs. den pris en køber i Danmark måtte betale.De anførte konserveringer er gengivet fra auktionskatalogerne.
I kataloget anvendes følgende raritetsbetegnelser:
Unik Kun dette eksemplar kendt. RRR 2 - 3 kendte eksemplarer.RR 4 - 6 kendte eksemplarer. R 7 - 10 kendte eksemplarer.S Sjælden til salg. Over 10 kendte eksemplarer, eller usikkerhed om stykkets raritet.
To stjerner ** = forekommer sjældent i denne kvalitet Tankestreg – = det er ikke muligt at angive en pris, da mønten sjældent eller aldrig har været handlet.I forhold til Holger Hedes grundlæggende værk »Danmarks og Norges Mønter 1541-1814-1977« er der foretaget en del rettelser af raritetsangivelser. Rettelserne er foretaget, hvor vores kartoteksmateriale viser, at H. Hede har taget fejl, ligesom nye fund har gjort andre rettelser nødvendige.
Der er aldrig lavet en fuldstændig optælling af samtlige sjældne mønter i private og of-fentlige samlinger, derfor er raritetsangivelserne udtryk for et skøn – en god rettesnor, der kan være behæftet med fejl.
Chr. VII, nr. 2.1 0 01 1+ 1 1÷| 11,693 gram | kobber |
2.1 - H 37 1 skilling 1771. København og Altona . . . . . . . . . . 1.600 400 125 100
8 | Uregelmæssigheder og mærkværdigheder på gamle mønter |
Årsager til nogle uregelmæssigheder og mærkværdigheder på gamle mønterModerne mønter er fremstillet på præcisionsmaskiner med 1/1000 mm’s nøjagtighed. Dette gør, at møntblanketterne/rondellerne er nøjagtig runde. Præget er højt og tydeligt, og mønter fra samme årgang ligner hinanden som to dråber vand, når man altså ser bort fra evt. slid og beskadigelse.De samme krav om regelmæssighed og ensartethed kan man ikke stille til gamle mønter. Jo ældre mønterne er, jo flere uregelmæssigheder og mærkværdigheder finder man på dem.Industriel masseproduktion af mønter ved hjælp af maskiner og med mennesket som hjælper, begyndte i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Fremstillingen af blanketter og stempler samt selve prægningen havde tidligere været et håndværk. Det blev udøvet af arbejdere, der kun havde få og simple maskiner til rådighed.Dukater og speciedalere blev fremstillet enkeltvis og med stor omhu. Derfor er de som regel meget velprægede og regelmæssige. Anderledes forholder det sig med småmønterne, der var beregnet til daglig brug. De blev fremstillet i stort antal, og forekomst af uregelmæssigheder og mærkværdigheder er det normale.
Uregelmæssigheder p.g.a. blanketfremstillingenTenens bredde. Et langt, smalt metalbånd blev fremstillet ved, at man i støbesand lavede en rende, hvori man hældte det flydende møntmetal. – Brug af støbesand blev senere afløst af brug af jernforme (kokiller) –. Nu havde man en tynd metaltråd, som blev udhamret/udvalset til et smalt metalbånd, en ten, i den ønskede tykkelse. Mønterne blev præget på denne ten, og derefter blev de klippet ud.Det var vigtigt, at tenen ikke var for bred, idet dette gav for meget spild-metal, som så igen skulle smeltes og smedes. Denne nærighed med bredden af tenen viser sig som uregelmæssigheder på kanten af mange småmønter frem til 1670. Fig. 1. viser denne kanturegelmæssighed på en mønt fra Erik Menved (1286-1319). Fig. 2. viser samme uregelmæs-sighed på en hvid 1651 fra Frederik III. Denne form for uregelmæssighed er ikke en beskadigelse eller mangel og bør ikke give anledning til reduktion i pris og/eller konserveringsgrad.
Hugpibemærker. I stedet for at klippe blanketten eller mønten ud af te-nen, brugte man en hugpibe, der er et rør, som er slebet skarpt. Hugpiber bruges idag som håndværktøj, når man skal lave huller i karton eller læder. Ved blanketfremstillingen skulle man bruge den runde skive, der fremkom. For at udnytte tenen bedst muligt lagde man huggene tæt, men kom man for tæt på, blev resultatet, at naboblanketten fik et lille bueformet indsnit i kanten. Dette er vist på fig. 3. Hvis hugpibens skær havde fået et lille skår, blev resultatet, at der på møntens kant blev en lille knop, som vist på fig. 4. På Frederik IV’s 8, 12 og 16 skillinge er både kantbuer og kantknopper yderst almindelige, ligesom de også ses på mønter fra Frederik III og Christian V.Kantbuer og kantknopper er altså ikke beskadigelser og bør ikke give anledning til reduktion i pris og/eller konserveringsgrad.Disse mærkværdigheder bliver tit betegnet som filespor og øskenspor. Dette er forkert, og den vågne og vidende samler kan gøre et godt køb.Overpræg. Hvis en anden mønt har været brugt som blanket, kan man somme tider se rester af den oprindelige mønt’s præg stå i bunden af den nuværende mønt. Det kendteste eksempel er Frederik VI nr. 6, 12 skilling 1812, der er præget på 1 skilling 1771. Andre eksempler er Frederik IV nr. 2, 1 skilling 1715 præget på samme mønt, men fra 1713, også Frederik III’s monogramkroner er set præget på udenlandske mønter.
Fig. 1.
Fig. 2.
Fig. 3.
Fig. 4.
| Uregelmæssigheder og mærkværdigheder på gamle mønter | 9
Blanketrevner. Når blanketten under prægningen blev udsat for det store tryk mellem over- og understemplet, opstod der ofte revner i møntens kant. Årsagen til disse revner kan være urenheder i metallet, eller at metallet var for hårdt p.g.a. mangelfuld udglødning. På fig. 5 er vist små og acceptable kantrevner, som ikke bør give anledning til reduktion i pris og/eller konserveringsgrad.
På fig. 6. er vist en voldsom blanketrevne. Denne revne er så voldsom, at det har betydning for møntens pris.
Uregelmæssigheder p.g.a. stemplet eller prægeteknikken
Slidte stempler. Brug af slidte stempler ses tit. Resultatet kan være som vist i fig. 7 på en gros fra Erik af Pommern præget i Gurre. I disse tilfælde er det kun møntsamlerens erfaring, der kan afgøre, om uregel-mæssigheden er normalt forekommende. Erik af Pommerns grosser fra Gurre og Lund ses aldrig bedre end fig. 7.
Fladpræg. Der kan være tre årsager til fladpræg: 1) Over- og understemplet kan have stået lidt skævt, sådan at kun den ene del af mønten blev præget. Dette er vist på en toskilling 1625 fra Christian IV, fig. 8. Denne mønt er normalt velpræget, og den viste uregelmæssighed bør trække ned i pris.2) Nøjagtig samme flade/manglende præg fremkommer, hvis blanket-ten er lidt tynd nogle steder. Dette er vist, fig. 9. Igen er det møntsamle-rens erfaring, der må afgøre, om flad præget er normalt forekommende. Det kan være en hjælp at se på resten af mønten. Fladpræg, der er opstået p.g.a. årsager nævnt under 1) og 2) optræder altid på begge sider af mønten.3) Tit ses det, at præget er højt, men enkelte detaljer mangler. Her er årsagen ofte, at stemplet ikke har været ordentligt renset, og der sidder gammelt møntmetal nede i stemplets graveringer.
Dobbeltpræg. Dette er betegnelsen for, at mønten er blevet præget to eller flere gange, og rester af tidligere præg kan ses stående for-skudt for det sidste præg. Dobbeltpræg er me-get normalt og regnes ikke for noget negativt. Her er det, fig. 10, vist på Frederik III nr. 1, hvid 1651. Rester af første præg ses kl. 8 i omskriften og som streger i monogrammet.
Stempelrevner. Stempelfremstillingen var den vanskeligste og mest krævende del af hele møntproduktionsprocessen. Derfor brugte man stemplerne, til de var slidt helt ned. Selv om der kom en lille revne i stemplet, blev det fortsat brugt.
Fig. 6.
Fig. 5.
Fig. 7.
Fig. 8.
Fig. 9.
Fig. 10.
10 | Uregelmæssigheder og mærkværdigheder på gamle mønter |
Stempelrevner ses ikke bare på gamle mønter. Mange eksemplarer af erindringsmønten fra 1923 har masser af små fine stempelrevner, især i omskrifterne.
Andre mærkværdigheder og uregelmæssighederDet er IKKE skrabespor, filespor, raspespor, justerspor eller anden form for beskadigelse. På en stor del af mønterne fra Fr. III, Chr. V og Fr. IV ses nogle uregelmæssigheder/spor, der har været anset for en form for beskadigelser; dette er forkert. En nøje undersøgelse viser, at disse spor stammer fra blanketternes udvalsning og ligger under præget. Disse spor er ikke blevet slettet i prægeøjeblikket, enten fordi præ ge tryk ket ikke har været stort nok, eller fordi møntmetallet har været for hårdt. Fig. 11.
Blanketuvejr. På en del af Chr. VII’s og Fr. VI’s sølvmønter ses tit en mængde små sorte pletter. Disse pletter er især iøjnefaldende, hvis mønten er 01 eller bedre. Årsagen er ukendt, men det er noget normalt og medfødt. Bl.a. ses specien 1819 næsten aldrig uden disse pletter.
Rettede stempler. Som tidligere nævnt var fremstillingen af stemp-ler et vanskeligt og tidskrævende arbejde. Hvis man skar forkert eller glemte et bogstav, begyndte man nødigt forfra. I stedet for-søgte man at rette fejlen eller indføje det manglende bogstav. Disse rettelser kan tit ses på mønterne. F.eks. kendes 1 skilling 1771 med stempler rettet fra SNILLING til SKILLING og SKISLING til SKILLING. Det var altså stavefejl, som ikke slap ud.Ændringer i årstallet var også ret almindeligt. Eksempelvis Christian V, dukat 1671, der er rettet fra 1669, Sieg 85, side 231.2 mark 1666 ændret fra 1665. Chr. IIII nr. 51.3, 4 kroneskilling 1621 ændret fra 1620. Fig. 12. Chr. VII nr. 10. 2 toskilling 1781 ændret fra 1779. Fig. 13. På svenske 5 ører fra 1800-tallet kendes også en del eksempler på rettede årstal, ligesom det ses på Chr. IX.’s 1 ører.Det er forkert at kalde dette forhold for overpræg.
Skrivefejl. En populær gruppe af mærkværdigheder er skrive-fejlene. De mest kendte er stavefejlene på Chr. VII nr. 2, 1 skilling 1771, men der kendes mange andre skrivefejl: Chr. IV. nr. 161, søsling lybsk 1462, Chr. V nr. 8.2, toskilling 1861 og Dansk Vestindien nr. 8, 6 skilling 1767 DASKE. Nogle af disse skri-vefejl betales med store priser. Til gruppen af skrivefejl hører også de omvendt bogstaver, især ses bogstavet N tit som, men også K og L ses skåret spejlvendt. Forekomst af omvendte/spejlvendte bogstaver bør ikke berettige til overpris.
Ejermærker. (Graffiti). Især på Chr. IV.’s mønter kan man finde ind-ridsede tegn eller bogstaver. Et eksempel er vist på fig. 14. Nogle samlere synes, at et ejermærke gør mønten mere interessant, andre anser sådanne mærker for beskadigelser på linie med skrammer og ridser. En ting er dog sikkert, nemlig at mærket angiver, hvem der har ejet mønten. Så man skal altså bare finde ud af, hvem der har brugt mærket.
Fig. 11.
Fig. 12.
Fig. 13.
Fig. 14.
| Borgerkrigsmønter | 11
»Borgerkrigsmønter« • 1241 - 1377
Kvaliteten af »Bogerkrigsmønter« bør bedømmes anderledes end senere mønter. Mange af mønterne fra denne periode har ofte tæringer, og er tit i en rigtig ringe forfatning, buklet og med kantskader. Mønterne kan være præget på for små blanketter, eller over- og understemplet har stået lidt skævt, hvorved en del af møntens detaljer mangler helt eller delvist, grundet ufuldstændigt præg, eller mønten kan være skævt centreret på blanketten, hvorved kun en del af præget er synligt.
En mønt, hvor alle detaljer er synlige og perfekt centreret ses sjældent, og vil derfor have en højere værdi end den angivne kvalitetsvurdering.
Kataloget angiver 3 kvaliteter/prisgrupper. Det er ikke ensbetydende med, at mønten findes i alle
01 = meget pænt EF = extremely fine Vorzüglich
Mønten har ingen tegn på slitage, og kan have helt eller delvise rester af møntskær på en eller begge sider. Denne kvalitet forekommer uhyre sjældent.
1+ = pænt VF = very fine Sehr Schön
Et pænt eksemplar, med meget tydeligt præg, og med kun lidt slitage. Kvalitet 1+ er sjældent forekommende.
1 = slidt F = fine Schön
En pæn mønt der uden problemer kan bestemmes, og hvor de fleste af møntens detaljer er tydelige, men noget slidte.
1- = meget slidt VG = very good S.g.E. = Sehr gute Erhaltung
En mønt der kan bestemmes entydigt, men hvor de fleste af møntens detaljer mangler helt eller delvist, eller kun anes.
2= dårligt G = good G.e. = Gut erhalten
En meget slidt mønt, hvor kun få detaljer kan ses eller anes, så det ofte må være et gæt ud fra en enkelt eller flere svage detaljer på mønten, der lader mønten formodes bestemt efter Sieg/MB-nummerets tegning. Kun hvis det er en sjælden mønt, der ikke kan erhverves i bedre kvalitet, kan det anbefales at samle mønter i kvalitet 2 eller dårligere.
3 = meget dårligt P = poor Gering erhalten schlecht
Ubestemmelig. En mønt, der er så slidt og medtaget, at den kun med nød lader sig identificere, hvorvidt det er en mønt eller en blanket fra denne periode, og det korrekte Siegs/MB-nummer, lader sig sjældent fastslå.
grupper. Vi har sat en vurdering i de kvalitetsgrup-per, hvor vi kender mønter og anført en streg, hvis vi ikke kender dem i pågældende kvalitet. Det skal derfor pointeres, at hvis en mønt angivet med streg dukker op, så skal den nødvendigvis ikke vurderes højere end tilsvarende mønter fra samme regent og samme møntsted.
S ved en »borgerkrigsmønt« betyder, at mønten sjældent udbydes til salg, eller handles hvor vi ikke har kendskab til det.
S-mønter kan godt forekomme i større antal på museer.
Tak til Mads Smedman som har bistået med redi-geringen af Borgerkrigsmønter.
S ved Borgerkrigsmønterne betyder, at mønten sjældent udbydes til salg eller handles, hvor vi ikke har kendskab til det .S-mønter kan godt forekomme i større antal på museer . Graden af sjældenhed afspejler sig i priserne .
Mønten har tidligere været henført til Christian III. Blaffert kendes dog ikke fra Christian III's møntordning, men derimod fra Christian II's møntordning 1514.
Nyt Sieg nummer 45.5Det er samme forside stempelsom 45.2, men møntmærket errettettilenfugl.Bagsidestempletsom45.3.SeAndersHarck:Duen,køllerneog"Ib-skallen",NumismatiskRapport62.
Afslag er betegnelsen for en mønt, der er præget i et andet metal end det, som stemplet er fremstillet til. Der er taget afslag i forskellige metaller: guld, bronce, tin, bly og aluminium.
132 |ChristianIV•1588-1648|
1+ 1 1÷84.2 - H 106A 1krone1619,bs.� Stort portræt. Tidlig krone. . . . . . . . . . R – – –
Hvad er mysteriekroner?»Mysteriekroner«erfællesbetegnelsenforengruppeudenlandskeefterligningerafdanske1600-talskronerfremstilletpåprofessionellemøntsted(er)tilbrugiomsætningen.
Ateftergøredanskemønter,selvpåetprofessioneltmøntsted,erprincipieltfalskneri.Hvormønterneerfremstilletogafhvem,videsikkemedsikkerhed,mensandsynlighedentalerfor, at i detmindstenoglemysteriekroner er udmøntet efter 1659af svenskerne i dennordtyskebyStade.
Foreløbigt kendesmysterieudgaver af flere af Frederik III’s og Christian V’s kroner fraKøbenhavnogChrisitiania(inklusivekronen1669Hede66!),samtafChristianV’stidligstekronerfraGlückstadt.Fortsatforskningvilutvivlsomtafsløreendnufleremysteriekroner.Altialtsynesproduktionenathaveværetbetydelig,hvilketogsådatidensloveimodindførseloganvendelseafeftergjortekronervidnerom.
1.1 - G 134 Gote (ørtug) ca . 1320 -1380 . Venstrevendt lam u . glorie . . 2 .500 800 4001.2 - G 134 Gote (ørtug) ca . 1320 -1380 . Venstrevendt lam m . glorie . 5 .000 1 .300 7001.3 - G 134 Gote (ørtug) ca . 1320 -1380 . Højrevendt lam . . . . . . . . . . . 5 .000 1 .300 700
GOTLAND
1 .1 1 .2 1 .3
Danske områder og besiddelser
368 |PrinsMagnus•1560-1580|
Prins Magnus 1560 - 1580Prins Magnus, født 26 . august 1540 på Københavns slot og døde 18 . marts 1583 i Pilten . Han var næstældste søn af Christian III . Som prins af Danmark skulle han dele hertugdømmerne med sin bror, hvilket ikke hvar heldigt pga landområdets ringe størrelse . I stedet var der mulighed for, at kong Chr . III kunnne erhverve området Øsel-Wilbek . Magnus blev indsat som biskop mod at afgive sine krav på land i hertugdømmerne . Der blev kun udmøntet to nominaler, ferding og schilling . Ferdingen = ¼ mark . Mønterne har på forsiden en forkortelse af omskriften: MAGNUS DEI GRATIA EPISCOPUS OSILIENSIS CURONIENSIS ET REVALLIENSIS ( = Magnus af Guds nåde biskop af Øsel og Reval) og på bagsiden: MONETA NOVA HAPSALA eller ARENSBORCH (= ny mønt fra Hapsala eller Arensborg . Ferdingene har på forsiden et brystbillede af prins Magnus og på bagsiden en ørn . (Sankt Johannes ørn), schillingene har samme bagsidemotiv, mens de på forsiden har det oldenborgske våben . En schilling fra Hapsala har ørnen på forsiden og det oldenborgske våben på bagsiden . Mønten i Hapsala virkede sandsynligvis kun fra 1562-1563, hvor byen blev erobret af svenskerne . De Hapsal mønter, der eksisterer med årstallet 1564, må antages slået i Arensborg med stempler medtaget fra Hapsal .
Sønderborg | Hertug Johan (Hans) den yngre • 1564 - 1622Tredieældste søn af Christian III . Bror til Frederik II .I 1564 fik han overdraget en trediedel af de kongelige hertugdømmer, Als, Ærø, Sundeved og Plön .
Rytterpenning 1+ 1 1-| ∅ ca. 15 mm | ca. 1,0 gram | sølv | JSJ 10 | Lange 540 |
1 2 skilling lybsk, u . år (1620) . Svane under hestens forben . . . . . . . . 750 400 175
| ∅ ca. 15 mm | ca. 1,0 gram | sølv | JSJ 10b | Lange ÷ | 2 2 skilling lybsk, u . år . Ingen svane under hestens forben . . . . . . . . S Nationalmuseet
| ∅ ca. 19 mm | ca. 2,0 gram | sølv | JSJ ÷ | Lange 539 | 3 4 skilling lybsk, u . år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . S Museum Braunschweig
Frederik Carl Hertug af Nordborg • 1722 - 1729. Hertug af Plön • 1720-1761Søn af hertug Christian Karl (brodersøn af Johan Adolf)
WOLFENBÜTTEL • Christian IV Efteratvære indtrådt i30-årskrigen i1625fikChristian IVoverdraget fæstningenWolfenbüttel.Heropbe-varedes et stort service i guld og sølv, som blev omdannet til mønter med Christian IV's kronede monogram på forsiden . Udmøntningen fandt sted i tiden 1/4 til 19/12 1627 . Denne møntserie bliver tit fejlagtigt benævnt som Hanrejmønterne .
Ovenstående 12 pfenning 1627 er en ensidet kobberklipping med indskriften: 12 WOLFEB - GARNIS - 1627 . Vægtener4,2-3,6gram.H.Hedeharikkement,atstykkethørtetildenlillemøntrækkefraWolfenbüttel,menmøntenernævntiafsnittet»Mønthistoriskoversigtognoter«underWolfenbüttel.Axel Ernst har i NNUM 1939, nr . 5 skrevet en artiklen »De såkaldte “Hanrejsmønter” 1627« . Her anses 12 pfen-ningenforathøretilmøntrækkenfraWolfenbüttel.Iartiklenerderenmængdegodenoteroghenvisninger,ogsom tillæg et par sider om »Danske mønter fra 30-årskrigen« samt noter og henvisninger .
3 10 cent kobbernikkel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 402 4503-5-10 cent forekommer også med udstandset hul, og de er præget med andre stempler. Det er »souvenir-mønter«, som firmaet har ladet fremstille flere årtier senere. De kendes også - uden hul - i messing med blank bagside. Den er fremstillet i 1964 på fabrikken MEKA.
*] Numismatikeren Jørgen Sømod mener, at denne privatmønt ikke eksisterer.
PRIVATE MØNTERPå de Dansk Vestindiske øer cirkulerede der man-ge udenlandske mønter, særligt mexicanske sølv pesos og realer, men der var mangel på de mindre værdier af mexicanske mønter .Derfor udgav handelsselskaber og plantageejere private skillemønter, der i omvekslingsværdi sva-rede til de mexicanske småmønter . Nogle af disse er kontramærket »MxSlr« = Mexican Silver .Disse privatmønter blev inddraget efter anordning nr . 22 af 4 . november 1892 .OBC = O . B . Carlsen: The coinage of Danish West Indies . 1928 .Higgie = L . W . Higgie: The coinage of the U . S . Virgin Islands . 1962 .
I ovenstående bøger er de af kobbernikkel præ-gede mønter benævnt som »ny sølv« eller »Ger-man Silver« . Der er også medtaget mønter, som af mange anses for at være tvivlsomme .
Vurderingspris er der kun én af, og det er for en gennemsnits kvalitet af, hvad denne mønt normalt forekommer i . Det er for de fleste af mønterne 1+, men enkelte forekommer normalt i 01 og nogle i dårligere kvalitet 1/1÷ . Samlere af disse mønter - også i udlandet - accepterer mønter i 1+ . Men 01 og ikke mindst 0 betinger absolut højere pris!
Privatmønterne bliver mere og mere populære – ikke mindst blandt samlere i USA . Også her påvir-ker det naturligvis prisudviklingen .
| Trankebar | 405
Eksempler på kvalitetsbeskrivelse af blymønter
Fig . 1 Christian V S .34 kvl . 01 . Mønten viser ikke tegn på slitage, men
er ikke helt glat i overfladen . Usædvanlig velcentreret med hele indskriften på blan-ketten .
Fig . 2 Christian IV S .16 .3 KAS kvl . 1+ . Mønten viser slid på de højeste punkter .
Er lidt ucentreret .Fig . 3 Christian IV S .18 .2 DB 1648 kvl . 1 . Mønten viser tydelige tegn på at have
været i cirkulation . Er på lille blanket og mangler sidste tal i årstallet .
Fig . 4 Christian IV S . 7 .6 Sf ANNA kvl . 1- . De fleste af møntens detaljer er på det
nærmeste fladslidte . Er velcentreret med det meste af indskriften på blanketten .
Overprægede mønter forekommer i stort omfang og kan være interessante hvis den underliggende mønt kan identificeres . Det kan fortælle om ud-møntningsrækkefølgen, hvilket er specielt interes-sant for de udaterede mønter . Blymønter på store og flade blanketter indikerer, at der er tale om en overprægning .
Fig . 5 viser en Chr . IV blykas S . 16 .3 KAS præget på S . 15 .4 HO PO og fig . 6 en Chr . IV blykas S . 17 .7 PEJT præget på S . 17 .6 St . MICAEL .
Fig . 7 viser en Chr . V kobberkas S . 40 præget på Fr . III 1 kas S . 31 .
1 2
5 6 7
TrankebarDen danske koloni Trankebar i Sydøstindien, med fæstningen Dansborg, blev grundlagt under Christian IV i 1620 og solgt til England i 1845 .
I hele den danske periode blev der - på lokale møntværksteder i Trankebar, slået skillemønter til brug i kolonien . Alle mønter er primitivt fremstillet og oftest præget på blanketter, der er for små i forhold til stemplets størrelse .
Om kvalitetsvurderingKvalitetsvurderingen af mønterne fra Trankebar følger de generelle regler for kvalitetsvurdering af mønter - herunder også uregelmæssigheder i blanketfremstillingen og uregelmæssigheder p .g .a . stemplet eller prægeteknik (se forrest i kataloget) .
Det specielle ved mønterne fra Trankebar er det store omfang af støbte blanketter, hvor der spe-cielt på kanterne af blymønterne, forekommer synlige rester fra støbningen af blanketten ligesom der forekommer dråbeformede kobbermønter . For kobbermønternes vedkommende ses også klippede blanketter .
De fleste mønter fra Trankebar er fundmønter med forskellige former for belægning, ir eller korrosion .
Administrationen af Trankebar
Dansk Ostindisk Compagni, DOC 1620 - 1650Den danske krone (ca . 1630) - 1670Dansk Ostindisk Compagni, DOC 1670 - 1729Den danske krone 1729 - 1732Dansk Asiatisk Compagni, DAC 1732 - 1777Den danske krone 1777 - 1845
Trankebar var besat af englænderne:maj 1801 - august 1802 og fra februar 1808 - september 1815 .
I disse perioder er der ikke udmøntet danske mønter i Trankebar .
Detaljeret beskrivelse af Trankebars mønthi-storie kan fås i Uno Barner Jensens bog: Dansk Ostindien, Handelsmønter og mønterne fra Trankebar. Eget forlag, Brovst 1996 .
3 4
406 | Trankebar | Christian IV |
1+ 1 1÷
Fs . ukronet C4, bs . porttårn1 1/2 kas u .å . bly, gsn . vægt 1,99 g [UBJ 55, KM 48] . . . . . . . . . . . . 330 150 652 1 kas u .å . bly, gsn . vægt 3,61 g [UBJ 55a, KM 47 .1] . . . . . . . . . S 750 375 1853 2 kas u .å . bly, gsn . vægt 7,83 g [UBJ 55b, KM 47 .2] . . . . . . RRR - - -
Fs . ukronet C4 ✿, bs . porttårn ✿ 4 2 kas u .år . bly, gns . vægt 7,64 g [UBJ 54, KM 46] . . . . . . . . . . . S 1 .500 800 325
Porttårnsmønterne må anses for at være de tidligst prægede . Den markante vægtgruppering og store vægtforskel, der forekommer i gruppen, gør det sandsynligt, at de har cirkuleret med forskellig værdi . En tilsvarende vægt gruppering er ikke konstateret for de øvrige udmøntninger, selv om der kan være meget store vægtvariationer indenfor de enkelte typer .
Efter porttårnsserien er alle blymønter møntet til værdien 1 kas .
TRANKEBAR • Christian IV • (1588) 1620 - 1648
Fs . ukronet R C4 F P, bs . grundplan af Dansborg5 1 kas u .å . bly [UBJ 57, KM 1] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 .200 600 300
Fs . DANN ISBOR G, bs . CHRIS TIANS HAFN 6 1 kas u .å . bly [UBJ 6, KM 7] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . S 2000 1200 500
6 7 .1 7 .2
7 .3 7 .4 7 .5 7 .6 7 .7
Fs . DA NISB ORG7.1 1 kas u .å . bly, bs . PER LEN [UBJ 7, KM 8] . . . . . . . . . . . . . . . . . 900 360 1607.2 1 kas u .å . bly, bs . JVP TER [UBJ 8, KM 9] . . . . . . . . . . . . . . . . . 850 400 1607.3 1 kas u .å . bly, bs . VOC D [UBJ 10, KM 11] . . . . . . . . . . . . . . . . . 800 320 1507.4 1 kas u .å . bly, bs . KE DA [UBJ 11, KM 10] . . . . . . . . . . . . . . . . . 850 340 1607.5 1 kas u .å . bly, bs . SIE LAND [UBJ 14, KM 13] . . . . . . . . . . . . . . 850 340 1607.6 1kasu.å.bly,bs.Sf•ANNA [UBJ 9, KM 14] . . . . . . . . . . . . . . . 800 320 1507.7 1 kas u .å . bly, bs . AM AGE R [UBJ 13, KM 12] . . . . . . . . . . . . . . 800 320 150
1 4 5
424 | Færøerne |
På grund af anden verdenskrig blev forbindelsen mellem Danmark og Færøerne afbrudt, derfor blev ovenstående mønter præget i England, hvortil der var forbindelse under hele krigen . De er som de danske mønter, men har ikke møntmærket � og er usignerede .
Komplet sæt - 5 stk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 .850 1 .150 675 Sæt i kvalitet M blev solgt hos Thomas Høiland, 1999, kr . 23 .750
| Grønland | 427
GrønlandGrønlands Styrelse og Den kongelige Grønlandske Handels mønter 1926-1964 er præget på Den kongelige Mønt, København, og har et hjerte som møntmærke, undtagen 5 krone 1944, som under anden verdenskrig blev præget på mønten i Philadelphia i U .S .A .Den 1 . juli 1967 blev de sidste grønlandske mønter inddraget, og nu benyttes der danske mønter og sedler .
2 - H 3 25 øre 1926 HCN | kobbernikkel | . . .(60 .000) **0 **0 375 175 100Beholdningen af 25 øre blev under krigen i 1940 sendt til U.S.A., hvor der blev udstanset et hul i midten, for at det skulle være lettere at skelne dem fra 1-kronen.
4.3 Hul i hjertet og »dobbeltpræg« af hjertet og nederste krone
434 | Grønland - Spisetegn |
Den Kongelige grønlandske Handel har anvendt disse spisetegn for transit-passagerer på flyve-pladsen i Narssarssuaq (1964-65) og Søndre Strømfjord (fra 1957) .
Tegnene er ensidigt prægede med fire forskellige skriftfarver på aluminiums blanket . 40 × 30 mm .Kantinen Narsaarssuaq4 tegn: ”Morgenmad”, ”Frokost”, ”Middag” samt ”Kaffe m/brød”Komplet sæt, kval . 01-0 . . . . . . . . . . . . . . . . 1 .500
Det danske Hotel (Søndre Strømfjord) 1 . udg .4 tegn: ”Morgen”, ”Middag”, ”Aften” samt ”Kaffe m/brød”Komplet sæt, kval . 01-0 . . . . . . . . . . . . . . . 2 .400
Det danske Hotel Søndre Strømfjord2 . udg . Mat overflade4 tegn: ”Morgen”, ”Middag”, ”Aften” samt ”Kaffe m/brød”Komplet sæt, kval . 01-0 . . . . . . . . . . . . . . . . . .900
Det danske Hotel Søndre Strømfjord 3 . udg . Blank overflade2 . og 3 . udgave er ens i udformning, men på hen-holdsvis mat og blank aluminiumsblanket .Komplet sæt, kval . 01-0 . . . . . . . . . . . . . . . . . 900
Spisetegn
Den Kongelige grønlandske Handel (KGH) har an-vendt disse messing kultegn fra 1964 indtil 1972, hvor brydningen af kul i minen i Qutdligssat blev stoppet .Kunden købte kullene i KGHs butik, og fik udleveret et kultegn, svarende til den købte mængde . Mod af-levering af tegnet fik man herefter udleveret kullene på oplagringspladsen .
KGH solgte efterfølgende en del komplette sæt til samlere bl .a . fra dets kontor i Grønlandshavn i Aalborg .
Tegnene er ensidigt præget på messingblanket . GRL . KUL 40 × 65 mm . UDL . KUL 50 mm . i diameter . Til brug ved ophængning har blanketterne fået ud-stanset et hul . Der eksisterer dog også tegn uden hul .
Der findes tegn for Grønlands Kul, hvor forkortelsen GRL . er savet af . Disse tegn er formentlig brugt ved salg af udenlandske kul .
Island1922-1940 Christian X mønter er præget på Den kgl . Mønt, København . De har ud over nævnte bog-staver et hjerte som møntmærke .
1940-1942 Christian X mønter er usigneret, og uden møntmærke, de er fremstillet i England, da for-bindelsen mellem Island og Danmark var afbrudt under Den anden Verdenskrig .
1946-1980 Republik mønter er præget i England, dog er 1 krone 1971 og 3 .500 .000 stk . 1 krone 1973 fremstillet i Canada . (De er alle usigneret og uden møntmærke) .
1981- Møntreform. Den 1 . januar 1981 fik Island en ny møntreform og nye mønter (5, 10, 50 øre, 1 og 5 kroner), der forøgede den islandske krones værdi, således at den nye krone blev lig 100 gamle kroner . De gamle kroner fortsatte som lovlige betalingsmidler, men kun til én hundrededel af den nominelle værdi, og sidste frist for ombytning var 31 . december 1982 .