Frie Skoler 9, 2012/13

Nr. 9 4. februar 2013

4 Efterskole må ikke eksportere18 OK kan skabe kaos på skolerne32 Cevea-tal fordrejer debat

Portræt af tre livsfaser

17

Alderen sætter kursen

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

Skoleabonnement, pr. år. pr. klasse kr. 800,- ex. moms

8560

Gå ind på samfundsfag.gyldendal.dk og få et gratis prøvelogin!

SAMFUNDSFAG.GYLDENDAL.DK indeholder et bredt

udvalg af tekster, videoer, interaktive opgaver, forklarende

infografikker, IWB-filer og meget mere. Arbejd med de fær-

dige forløb, eller tilrettelæg frit din egen undervisning med

fagtekster og kildemateriale.

FORLØBENE på samfundsfag.gyldendal.dk er fagligt fun-

derede og indeholder et varieret udbud af større og mindre

opgaver, som lægger op til at arbejde problemorienteret og

perspektiverende med faget. Alle forløb er suppleret med læ-

rervejledning, læringsmål og oplæg til evaluering.

MEDIEBASEN tilbyder et stort udvalg af fagtekster og kil-

demateriale. Download materialet og sæt det sammen i forløb

tilpasset den aktuelle undervisning, eller anvend det til prø-

veoplæg, opgaver, gennemgange eller præsentationer.

METODER I SAMFUNDSFAG indeholder korte introduk-

tioner til fagets metoder, suppleret med handleorienterede

vejledninger, videoinstruktioner og eksempler, så eleverne

kan gå i gang med interview, feltundersøgelse, analyse m.m.

SAMFUNDSFAG.GYLDENDAL.DK

– digital samfundsfagsundervisning

SAMFUNDSFAG

8560_Ann_FrieSkoler_Samfundsfagportal.indd 1 30/01/13 10.06

Uvederhæftigt og udokumenteret, skrev vi i Frie Skoler i november

2010 om tænketanken Cevea. Baggrun-den dengang var nogle notater, Cevea havde udarbejdet om frie skoler. Vi frem-lagde notaterne for professor i statskund-skab og ekspert i videnskabelig metode, Peter Dahler-Larsen, som beskrev nota-terne som mere polemisk end analytiske. Det var sådan set også det, vi selv havde vurderet, men vi ville gerne have nogle eksperter udefra til at vurdere Ceveas materiale. Det var i 2010. Siden har Cevea trofast fulgt den polemiske linje i en lang række angreb på frie skoler, og senest er det lykkedes Cevea at konstruere et notat om, at frie skoler får mere i offentlig

støtte end folkeskolen. Undersøgelsen fremkaldte store overskrifter, inden den blevet pillet fra hinanden i DR Detektor, i debatindlæg og i en artikel i dette num-mer af Frie Skoler (side 32). Cevea er i sin gode ret til at forholde sig kritisk til de frie skoler, men når medierne ukritisk hopper med på Ceveas tvivlsomme sammenlig-ninger, stiller det krav til os som fagblad om at tjekke tal og afsløre talmanipula-tioner, som har det sigte at skabe ringere forhold for frie skoler. Ærgerligt at en centrum-venstre tænketank, der er støt-tet af en bred del af fagbevægelsen, har problemer med troværdigheden.

Thomas Kehlet, redaktør

Kampen om tallene

Indhold

I hvert nummerKORT OG GODT I 6KORT OG GODT II 24

KURSUSKALENDER 25FRIKVARTER 26

KONSULENTENS BORD 27STILLINGER 28

AJOUR 31NY VIDEN 32KOLOFON 33APROPOS 34

FORENINGEN MENER 35

FORSIDEFOTO FINN NORDFELD

EFTERSKOLEEKSPORT

4 Minister vil se på efterskolerneOdsherred Efterskole vil gerne eks-portere, men ministeren pudsede tilsynet på skolen. Nu overvejer hun en lempelse.

OK13

18 Farvel til aftaler - goddag til kaos Arbejdsmarkedsforskere ser Moder-niseringsstyrelsens OK-krav som et frontalt angreb på den danske model.

STUDERENDE I PRAKTIK

20 Mentor hjælper praktikanterneLæreruddannelsen i Aarhus har indført en mentor-ordning, som supplerer praktiklærerne, når de studerende er i praktik.

FORENINGEN MENER

35 Faglig kamp for kvalitetRisikoen for konflikt er større end den har været i mange år.

Foto Henning Hjorth

OK 2013

16 På Kaptajn Johnsen aftaler de kursen Arbejdsgiverne vil bruge OK13 til at afskaffe arbejdstids-aftalen. Det er de ikke glade for på Kaptajn Johnsens Skole. Der fungerer den godt.

REDAKTØREN MENER

F R I E S KO L E R N R . 9 · 4 . F E B R UA R 2 0 1 2 3

EFTERSKOLE-EKSPORTAf Mikkel Hvid · [email protected]

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er parat til at overveje, om de stramme regler for eftersko-

lernes virksomhed skal lempes en anelse. Det siger hun, efter at efterskolen i Odsherred er kommet

i klemme. Skolen vil eksportere sit undervisningskoncept til en

række kinesiske skoler, men tilskudsreglerne spænder ben for det. Efterskoler må nemlig ikke tjene penge på andet end at undervise de elever, de får tilskud til.

Tilsynet tjekker efterskolenReglerne, som blev strammet i kølvandet på Tvind-sagerne, sikrer, at skolerne ikke kan føre penge over til andre aktivite-ter. Og der er en vis fornuft i reglerne, mener ministeren. Hun siger:

»Efterskoler bør have deres fokus på den vigtige opgave at give deres elever den bedst mulige grundskoleundervisning og dermed et godt grundlag for deres fremtid. Det er efter min mening vigtigt for skoleformen, at skolerne ikke driver egentlig erhvervsmæssig virksomhed. Og jeg mener ikke, at det falder inden for formålet med en efterskole at drive systemeksport«.

Derfor har ministeren bedt ministeriets tilsyn tjekke, om Odsherred Efterskole har overholdt tilskudsreglerne.

Alle går på to benMen når tilsynet har afsluttet sin undersøgelse, er ministeren parat til at overveje, om reglerne skal ændres. Hun siger:

»Jeg vil vurdere, om der skal tages initiativ til ændringer i loven«.

Ministeren går på den måde på to ben, og det samme gør repræsentanterne for den frie skoleverden.

Minister vil se på efterskolerneAlle parter er enige: Efterskolerne må kun bruge deres tilskud på undervisningen. Men ministeren er parat til at overveje, om man kan lempe reglerne lidt – uden at tilskuddet bruges til privat virksomhed

Både Troels Borring, der er formand for Efterskoleforenin-gen, og Monica Lendal Jørgensen, som er næstformand i Frie Skolers Læreforening (FSL), understreger, at statstilskuddet skal bruges i overensstemmelse med efterskolers formål. Det er det, der er meningen med dem, og pengene må ikke bruges på andet.

Men begge ser også nogle spændende muligheder i Ods-herreds Efterskoles projekt. Monica Lendal Jørgensen siger:

»Der er en masse kvaliteter i vores efterskoler og i den dan-ske skolemodel, og jeg synes, det vil være positivt, hvis unge andre steder i verden kan få glæde af vores erfaringer og vores særlige skoletradition«.

Troels Borring er enig. Han siger: »Der er noget rigtig fornuftigt og spændende i Odsherreds

Efterskoles ide, men når en god ide banker mod tilskudslov-givningen, må vi sætte os sammen og se, om vi kan finde en løsning, som gør det muligt at forfølge den gode ide uden at komme i konflikt med lovgivningen«. n

Nogle skoler må drive virksomhed• erhvervsskoler, voksenuddannelsescentre og gymnasier og lignende må drive selvstændig virksomhed i både ind- og udlandet (indtægtsdækket virksomhed)• virksomheden skal være en naturlig udløber af skolernes almindelige undervisning• den indtægtsdækkede virksomhed skal – økonomisk og praktisk – kunne adskilles fra skolernes almindelige virk-somhed, og den må ikke give underskud fire år i træk

Kilde: Undervisningsministeriets kontor for koncernjura

4 F R I E S KO L E R N R . 9 · 4 . F E B R UA R 2 0 1 2

Det var ikke lige det svar, Tom Hagedorn forvente-de, og bestemt ikke det, han drømte om, da han i

2012 spurgte Børne- og Undervisningsministeriet, om Odsherreds Efterskole måtte eksportere sit undervis-ningskoncept til Kina.

I ordrebogen havde skolen alle-rede tilsagn fra 120 skoler, så det var da en rigtig god ide, mente skolen.

Men det gjorde ministeriet ikke, og svaret kom som et tilsyn. Ministeriet undersøger i øjeblikket, om skolen – i strid med reglerne – har brugt tilskudsmidler til at sparke eksporteventyret i gang.

Og det svar ærgrer forstanderen: »Vi håbede på en dialog med ministeriet, men det

var ikke det, vi fik«, siger han.

Med en fortid i reklamebranchen undrer Tom Hagedorn sig over, at ministeriet ikke er interesseret i forsøgsordninger:

»Politikerne taler meget om, at det offentlige skal lave systemeksport, men der findes ingen modeller, som kan bruges. Det kunne vi være med til at udvikle«, siger han.

Grønt lys fra ministeriet kunne gøre efterskolen selvfinansierende,

men samtidig vil efterskolens elever nyde godt af, at OE indtager Kina:

»Eksporten vil hæve kvaliteten af undervisnin-gen på skolen. Vi vil blive tvunget til at udvikle og forbedre os, for man kan ikke sælge noget, som ikke er i top«, siger den gamle reklamemand. n MHV

Efterskole snubler på den lange march

»I stedet tvinges vi til at gå ad de sædvan-lige gamle stier«.TOM HAGEDORN

Foto Odsherred Efterskole


Foto Astrid Dalum.

Et af bogens mange fotos fra et kollektiv i Aarhus.

Kort og godt

Grønsund kæmper for sms'er og AfrikaSidste år vandt Idræts-efterskolen Grønsund sms-komkurrencen i forbindelse med Danmarks Indsamling. I år kæmper eleverne for at overgå vinderholdet fra sidste år

10.000 kr. giver Frie Skolers

Lærerforening til Damarks

Indsamling 8. februar

men«, siger Violetta Dubiel Stæhr.

Nu sker detI to måneder havde eleverne knoklet for at skabe en video, som kan skrabe penge ind til Danmarks Indsamling og støtte Afrika.

Musikholdet skrev tekst og musik og indspillede sangen. Medieholdet videofilmede processen, og de jagtede stemningsbilleder fra skolen og klippede det hele sammen, og nu sad de så alle sammen ved storskærmen i fællessalen og så, da filmen gik i luften. Deres film.

Det var fantastisk, siger Violetta Du-biel Stæhr, som indrømmer, at ikke alle eleverne fulgte med i timerne den dag.

»Jeg tror, at 70-80 procent af os var optaget af at skaffe sms-stemmer til videoen«.

Grønsund førerOg det der med at skaffe stemmer, det

kan de på Bogø. Sidste år vandt skolens video konkurrencen om at få flest sms-stemmer. Næsten 1200 stemmer blev det til – og dermed 24.000 kr. til Danmarks Indsamling.

I år regner Violetta Dubiel Stæhr og kammeraterne med at forsvare skolens førsteplads og at slå forgængernes stemmetal.

»Vi går på en idrætsefterskole, og vi er fightere. Vi gør det for IG«, siger hun.

I skrivende stund tegner det godt. Idrætsefterskolen Grønsund fører sms-konkurrencen.

Men eleverne stopper ikke der. De vil skaffe endnu flere penge til humanitært arbejde i Afrika. Derfor tilbyder de bogøerne at vaske deres bil. Eller at pudse deres vinduer. Eller at give en hånd med praktisk arbejde. Alt sammen i håbet om, at det skaffer dem penge til støttearbejdet.

Og de kunder, som køber en

Der var en helt speciel stemning i fællessalen på Idrætsefterskolen

Grønsund, den dag sidste år da skolens video blev publiceret på Danmarks Ind-samlings hjemmeside, fortæller Violetta Dubiel Stæhr fra skolens 10. klasse.

For netop i det øjeblik oplevede de 136 elever den stærke følelse, som opstår, når man arbejder sammen om et meningsfuldt projekt.

»Det føltes rigtig godt at gøre noget sammen. Og at gøre en forskel sam-

”Bo sammen” er titlen på en visuel antologi, hvor nuværende og tidligere kollektivister i det århusianske Kollek-tivet Anholtsgade, giver perspektiver på, hvordan det er at bo i kollektiv anno 2011. Forfatteren Camilla Stisen Gam-mel vil gerne forære restoplaget væk som klassesæt med det håb at inspirere til dialog om boformer og fordomme om at bo i kollektiv. Den meget lækre og smukke bog kan rekvireres ved henven-delse til forfatteren på [email protected] eller 2215 3705. n TKE

Gratis klassesæt om at bo i kollektiv


Foto Istock Photo

Foto Grønsund Efterskole

Sidder du med ideen til en tidssvarende og virkelighedsnær eksamens-form? Kunne du tænke dig en eksamen, som ikke bare tester elevernes

paratviden, men bedømmer deres evne til at udvikle viden og styre projekter? Så grib fjerpennen og skriv den ansøgning, som sikrer, at du kommer med

i Undervisningsministeriets nye forsøgsordning. Ordningen, som er en del af regeringens forsøg på at gøre en god skole

endnu bedre, omfatter fagene samfundsfag, historie, kristendomskundskab, fremmedsprog og fysik/kemi. Og ordningen fokuserer på gruppeprøver og – som noget helt nyt – produkt- og problemorienterede mundtlige prøvefor-mer, som gør det muligt også at aktivere de praktisk-musiske færdigheder.

Ansøgningsfristen er den 7. februar. Se mere på www.uvm.dk. n MHV

Kan du finde en kreativ eksamensform?

FREM•MED•SPROG“Hvordan bliver din fremmedsprogsunder-

visning klasser bedre?I “Sproglæreren” får du de teoretiske artikler

og de grydeklare anvisninger på, hvordan

din undervisning kan lykkes.”...

...”Enhver engageret fremmedsprogslærer

bør abonnere på “Sproglæreren”, da num-

rene formidler vigtig viden om fremmed-

sprog. Hvis man ikke ser sig i stand til dette,

bør man i det mindste kunne læse bladet på

sin skole.”

Anmeldelse på

Personligt medlemskab . . . . . . . . 385,-Skoler og institutioner . . . . . . . . 475,-Studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . 150,-Pensionister . . . . . . . . . . . . . . . . 160,-

Alle former for medlemskaber giver adgang til Sproglærerforeningens kurser til medlemspris . Skoler og institutioner har mulighed for at tilkøbe ekstra blade .

ER du medlem?Er din skole?

Støt op om arbejdet for mere fremmed-sprog i den danske folkeskole og få in-spiration til din egen undervisning og udvikling .

Du bliver medlem på:www.sproglaererforeningen.dk

danmarksindsamlings-pose i den lokale brugs, får et helt specielt tilbud: Ele-verne bringer deres varer hjem. I løb. Med høje knæløft og hælspark og hele svineriet.

»Vi er jo en idrætsefterskole«, siger Violetta Dubiel Stæhr.

Danmarks Indsamling kører over skærmen den 8. februar. n MHV

Eleverne fra Idrætseftersko-len Grønsund løb varer hjem for kunderne i supermar-kedet for at skaffe penge til Danmarks Indsamling. Billedet er taget af elever fra skolens mediehold, og bla-det honorerer indsatsen ved at støtte skolens indsamling med et beløb på 1000 kr.


Eksamensfri juridisk rådgivning

per hansen special (kold)FRISKE unge ADVOKATEREfterskoler VAND AD LIBITUMByggesager FSL-link REN BESKEDGRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERETantorin ifredericia banegård køb dit GYMNASIUMHøjskoler RETSSAGER hele menneskeFrie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAGANSÆTTESELSRET klimavenligfølsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRERJelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

MEET HERE** OR **AT HOME** OR **AT VARTOV

Tre lærere Tre livsfaserTre portrætter

LIVS-FASER

Lærerlivets udfordringer skifter med alderen. Hver livsfase har sit tema, og nye temaer har det med at dukke op, når man runder et skarpt hjørne. Vi portrætterer tre lærere, hvor det at træde ind i nyt årti, har tvunget dem til at overveje, hvad alderen gør ved dem


305070

Mindre plads til egoisten

Rasmus Højberg er 30 år, brænder for familie- og efterskoleliv og for at få det hele til at hænge sammen

Rasmus Højberg er 30 år, familiefar og efterskolelærer. Det er en udfordring at få det hele til at hænge sammen. Og så er der jo også en indre egoist, der skal have tilfreds-stillet nogle behov.Forrest er det Ma-lene med Frode og bagest Rasmus med Theodor.

»Vi skal også lige have prøvet et fransk kryds«. Rasmus Højberg

råber og dirigerer håndbolddrengene, som spiller til ét mål og øver angrebsfor-mationer. Det sorte Hummeltøj matcher hans hår- og skægfarve, og de mørke øjne følger boldens bane gennem luften og angrebs- og forsvarsbevægelser i forhold til hinanden.

»Vi tager lige tre angreb mere, inden vi slutter. Det skal lykkes, det her«, råber han til drengene, som er intenst optaget af spillet.

En lille dreng løber med små skridt ind på banen med retning mod Rasmus. Rasmus bøjer sig lidt forover og tripper hen imod drengen. Det er hans søn,

ALDEREN SÆTTER KURSENAf Thomas Kehlet · [email protected]

30

Foto Jens Bach

Theodor på tre år. Rasmus tager ham i hånden og dirigerer håndboldspillets sidste minutter med sønnen ved sin side. Rasmus’ samlever, Malene, som er på barsel, er også kommet ind i Idræt-sefterskolen Lægårdens håndboldhal med den helt lille, seks måneder gamle Frode, snorksovende i en transportabel autostol. Lige i dette øjeblik går Rasmus’ liv op i en højere enhed. Efterskolen og familien samlet på et sted.

»Til jer, der skal spille i aften. Vi kø-rer halv syv!«, råber Rasmus. Det bliver uden ham. For i aften er forbeholdt familien.

KærlighedenRasmus Højberg blev 30 år i december, og i fredags, for mindre end en uge si-den, gik han på knæ for Malene. De har købt et nyt hus i udkanten af Holstebro, og han havde arrangeret, at børnene blev passet, og at genboen bad Malene om at komme over og hjælpe med nogle ting. Og da Malene først var ude af døren, fik han travlt med at opstille og tænde 250 stearinlys, som dannede en sti gennem huset frem til et stort hjerte formet af stearinlys, hvor frieriet skulle foregå. Da Rasmus var klar og omklædt i det fineste puds, gav han som aftalt na-boen besked om at sende Malene hjem. Malene var dog ikke så nem at få ud af døren, som Rasmus havde planlagt, men endelig kom hun, blev overrasket og sagde som ventet også ja til Rasmus, som på det tidspunkt skumsvedte i var-men fra stearinlysene. Dagen efter holdt de to dobbelt 30-års-fødselsdagsfest. Malene, som han fandt sammen med på Nørre Nissum Seminarium for syv år siden, er nemlig også lige blevet 30.

KrisenRasmus Højberg nævner den selv. 30-års-krisen. 30-års-hjørnet sætter no-get i gang, er Rasmus Højbergs erfaring:

»Det er da hårdt. Der sker noget både psykisk og fysisk«, siger han. Der er nogle ting, der godt må komme på plads. Og det er nok heller ikke tilfældigt, at han netop nu har friet til sin kæreste, siger han:

»Der er jo ingen grund til at vente alt for længe. Der er jo også andre i familien, der gerne vil opleve det«, siger han med henvisning til den ældre del af familien.

»Jeg er jo stadig ung, men der sker nogle nye ting, når man får børn. Nu begynder voksenlivet. For eksempel har jeg lige ringet til min bankrådgiver for at snakke om pensionsopsparing. Det har jeg aldrig tænkt over før. Vi har købt hus, og der skal laves budget… Pludse-lig er der noget med at fremtidssikre. Jeg går måske også lidt tidligere hjem fra julefrokost. Man er lidt mere træt, og skal også tidligt op i morgen«.

Rasmus Højberg træner eleverne i håndbold fire en halv time om ugen, han løber 30-40 kilometer om ugen, og han underviser også i sportslige valgfag som badminton og fitness. Med det program, hvordan hænger det så sammen med at kunne mærke alderen fysisk?

»Selv om jeg er i god form, kan jeg godt mærke det på kroppen, når jeg spil-ler med eleverne. Hvis jeg virkelig giver den gas, er der større risiko end tidligere for, at jeg kan mærke det i kroppen dagen efter. Og det er faktisk psykisk hårdt, at man fysisk kan mærke, at man ikke helt kan det samme længere«.

IldenRasmus Højberg brænder for efter-skolelivet og er, siger han, samtidig et udpræget familiemenneske. Et klassisk dilemma. Arbejde og familie. Træk-kende i hver sin retning.

»Jeg er jo ikke i tvivl om, at det er min familie, som betyder mest for mig«, siger Rasmus Højberg. Alligevel kan det være svært, for vi bærer alle rundt på en skabsegoist, som vil have tilfredsstillet nogle behov, mener Rasmus Højberg. Man skal finde en balance, for der skal også være plads til at dyrke egne behov. »Det er vi da også enige om at give hinanden plads til«, siger Rasmus. Men nemt er det ikke, for efterskolen er jo også næsten en slags familie:

»Jeg brænder for det sociale liv, der er på efterskolen. Det betyder meget for

mig at få et godt forhold til eleverne. De skal opleve og vide, at de kan komme til mig og tale ud. I aften skal drengene spille ude, og jeg ville jo også gerne med der og vise min interesse, men i går var jeg væk fra 6.30 til 23.30, fordi jeg også var ude med et håndboldhold, og i morges spurgte Theodor, hvorfor jeg ikke var hjemme og putte ham i går. Det rører et faderhjerte«.

Farerne30 år, to små børn, nye udfordringer og et krævende arbejde. Den situation slider og ender for en del i skilsmisse. Rasmus Højberg har set andre løbe sur i netop den situation.

»Ud over at vi gerne vil have tid til at være sammen med vores børn, er det også vigtigt at sørge for at have tid til hinanden. Det skal man sørge for, og det er også noget, vi snakker om. Vi vil ikke stå i den situation, at vi kun ser hinan-den, når vi siger godnat. Vi er gode til at kommunikere med hinanden«, siger Rasmus Højberg. Til sommer er Malene færdig med barsel, og hun vil egentlig gerne have job på en efterskole.

»Lykkes det, er det da dejligt, for det skal jo kunne fungere, men vi taler da om, hvor svært det kan være at få det til at hænge samme, hvis vi begge er på en efterskole. Det er nemmere, hvis den ene arbejder på en folkeskole«.

Erfaringen»Det har gjort mig til en bedre lærer at få børn. Jeg tænker mere over tingene, og derfor agerer jeg også anderledes. Jeg er blevet mere effektiv. Jeg har sta-dig en stærk kontakt til eleverne, men den var da endnu stærkere før, jeg fik børn. Man ændrer vel lidt lærertype, når man får børn«, siger Rasmus Højberg. Han peger på, at han også oplever andre fordele ved alderen:

»Jeg har fået flere erfaringer, og så hviler jeg nok lidt mere i mig selv. Selv om jeg da stadig render panden mod en mur en gang imellem«. n


Hun leger med ilden

Else Sander Kristiansen har fået mere tid til sig selv. Tid til at tænke og tid til at mærke, hvad hun har lyst til.

ALDEREN SÆTTER KURSENAf Maria Larsen · [email protected]

Hun har lige skiftet job og taget sit første dykkercer-tifikat. For når man er 50, skal man ikke udsætte det, man gerne vil. Man skal handle. Det forsøger lærer Else Sander Kristiansen at leve efter

50

Foto Finn Nordfeld


Når det bliver sidst på skoledagen, begynder hun at lave stavefejl. Også når hun skriver på tavlen. En blodprop i

hjernen for seks år siden gør hende lettere træt. Derfor beder Else Sander Kristiansen altid sine elever om at holde øje med, om hun staver forkert. Og det gør de med så stor entusiasme, at fejlfindingen bliver en sjov leg og en del af undervisnin-gen, fortæller hun. Når man står ved sig selv, så kan man overkomme og leve med det meste, er hendes erfaring. Trods blodproppen og en autistisk handicappet søn, som hun tager sig meget af, kaster Else Sander Kristiansen sig konstant ud i nye projekter. Hun har lige stået for opsætningen af skolens årlige teaterstykke, og til april involverer hun hele skolen i et døgns rollespil. Sammen med sine to ældste døtre har hun gøglertruppen Ildfolket, der turnerer med akrobatik og ildpustning om sommeren, og hun drømmer om at følge pilgrimsruten over et af verdens højeste pas på vej rundt om Nepals næsthøjeste bjerg Annapurna.

Kun ved at kende og erkende sine svagheder, kan det lade sig gøre at stå ved sig selv, mener Else Sander Kristiansen. Og selvom det altid er svært at sige stop, når hun er træt, og sørge for hvile og restitution, så er det blevet nemmere med alderen, synes hun.

Hun er ansat i et 50-procents flexjob på den nystartede Svenstrup Friskole på den nordlige del af Als. Skolen ligger fem kilometer ad snørklede smalle veje mellem gårde og marker fra hendes base: Et hvidkalket bindingsværkshus med udsigt til marker fra stuen og entre lige ud til landevejen, der snor sig gennem landsbyen Brandsbøl. Her har hun boet de seneste ti år, og her fejrede hun sin 50-års-fødselsdag for otte måneder siden.

Tiltrukket af det nyeInden fødselsdagen fyldte alderen mere, end den gør i dag, synes Else Sander Kristiansen.

Som 50-årig ligger alderen der mest som en bevidsthed om, at hun skal handle. Nu. Gøre det, hun gerne vil. Ikke udsætte vigtige ting. Eller vente til i morgen eller næste år.

Derfor har Else Sander Kristiansen lige skiftet flexjobbet på Efterskolen Strand på Dannebod ud med lærerjobbet på den nystartede friskole i nabolandsbyen Svenstrup. Og derfor har hun afsat vinterferien til at tage dykkerkurset ”Open Wa-ter Advanced”, der skal lære hende at dykke på 30 meter med iltflasker, i Ægypten.

»Hvis jeg vil tage advanced, og det vil jeg, for jeg kan ikke bare være begynder i noget, der er så fantastisk, så skal jeg ikke vente, men gøre det nu, hvor min fysik kan klare det. Jeg ved ikke, om jeg kan om bare fem år. På samme måde er det med mit nye job på friskolen. Hvis jeg gerne vil være med til at starte en ny friskole, så er det nu, jeg skal springe til. Ikke om fem eller ti år«, siger hun.

Else Sander Kristiansen har tidligere været med til at starte en friskole, men den gang havde hun tre hjemmeboende

børn. Deriblandt sin yngste søn Emil. »Jeg kan godt lide at være med til at starte noget nyt, og

nu føler jeg, at jeg har tiden til det på en anden måde end før. Jeg har ingen hjemmeboende børn. Emil kommer hjem på weekend hver tredje uge, så jeg har mere luft til mig selv, end jeg nogensinde har haft tidligere i mit liv«, siger Else Sander Kristiansen.

Svenstrup Friskole har 45 elever, en flad ledelsesstruktur og en stærk forældregruppe.

»Jeg kan godt lide at arbejde i mit nærmiljø. Svenstrup er en meget aktiv landsby med gymnastikforening, rideskole, folkedans og sit eget blad. Jeg har fulgt nedlæggelsen af den kommunale skole i byen og forældrenes kamp for at få skolen op at stå. De har en enorm energi, og det er dejligt at være en del af det«, siger Else Sander Kristiansen.

Puster til ilden Else Sander Kristiansen havde mand og tre børn, inden hun blev 30, og var i slutningen af sit studie på lærerseminariet i Skive. Inden da boede hun i København og var med til at starte Pinse-karnevallet og kæmpe for Ungdomshuset.

»Jeg er vild med at gøre vilde ting. Ikke sådan noget med at springe ud med faldskærm, der mest er for adrenalinsuset, men noget, der giver mig en oplevelse. Som da jeg cavede på Borneo sidste sommer. Eller når jeg dykker«.

Som lærer er det brugbart at blive ved med at gøre nye ting, synes hun.

»Det er med til, at jeg altid har en fortælling. Ligesom da jeg brændte mig under en forestilling med Ildfolket. Jeg måtte ligge på hospitalet i fire uger, og da jeg kom tilbage, spurgte børnene, om jeg nu aldrig ville puste ild mere. Jo, det vil jeg da, svarede jeg. Hvem af jer har ikke været skadet efter fod-bold eller håndbold? Man kommer ikke gennem tilværelsen uden at komme til skade. Og man skal ikke stoppe med noget, man kan lide, selvom det i en periode er hårdt og ubehage-ligt«, siger hun.

Else Sander Kristiansen ser det som sin største styrke, at hun er god til at handle og ikke lade hverken smerten eller angsten styre.

»Der er ikke nogle følelser, der er forkerte. Men der kan være nogle uhensigtsmæssige handlinger. Jeg er opdraget til at kunne magte. Jeg har opdaget, at når du magter at vær-disætte tingene, så kan du vende dem til en styrke fremfor en svaghed. Det er også det, det handler om som lærer. At hjælpe børnene med at få et nyt billede af sig selv. Hjælpe det barn, der har en alkoholisk far, med at se, hvor meget styrke hun selv har og derved kunne bruge den. Det er det, der er så fantastisk ved at være lærer. At man kan være med til at rykke en elev og gøre en forskel. At man kan få dem til at tænke over, hvad de vælger og hvorfor«, siger Else Sander Kristiansen. n


Snart slipper hunskolenJytte Berget er 70 år. Hun synes stadig, det er en svær beslutning at stoppe

De var 36 elever i klassen på Klostervænget Skole på Østerbro i København, og ja, læreren havde ret i, at Jytte

Berget og de andre børn i klassen i begyndelsen af 1950’erne tilhørte en stor årgang. Alt for stor, ifølge læreren. Læreren mente, at de aldrig ville blive til noget. Der var ikke brug for så mange.

»Det fik vi at vide gang på gang«, fortæller Jytte Berget, lærer på Kildegård Privatskole i Gentofte. Læreren, der i sin tid motiverede sine elever til at suge til sig af visdom med disse opmuntrende fremtidsudsigter, måtte æde sine ord i sig igen, hvis han havde været i live i dag. Der blev brug for Jytte Berget, og der er det stadig. Hun fyldte 70 år i oktober og for-trænger, så godt hun kan, at hun har besluttet sig til at stoppe som lærer på Kildegård Privatskole til sommer.

»Jeg er glad for at undervise, og det har været svært at tage beslutningen. Jeg kører løs, indtil jeg stopper, og jeg har ikke sat tempoet ned«, siger hun.Foto Henning Hjorth

ALDEREN SÆTTER KURSENAf Thomas Kehlet · [email protected]

70

Jytte Berget har besluttet at stoppe som lærer til sommer. Tanken fylder hende stadig lidt med skræk og rædsel.


Hun sidder lidt fremoverbøjet i lænestolen i sorte jeans, gummisko og et iltert, kortklippet rødt hår og signalerer mas-ser af energi.

»Jeg har altid set det lidt som skræk og rædsel at skulle holde op, for jeg kan godt lide at være lærer. Jeg tror, jeg vil savne at kunne brænde mine ideer af og være i dialog med de unge«, siger Jytte Berget.

Hendes mand, Arne Berget, kommer ind i stuen i hjem-met i Gentofte. Han spørger, om han må høre på og sætter sig til rette i Ægget-stolen. Han kan nikke genkendende til Jytte Bergets fortælling om, at hun som ung fulgte ham rundt til for-skellige job i Danmark og Sverige, da han skulle være special-læge i gynækologi og obstetrik. Da de slog rødder i Gentofte, begynde hun at læse filmvidenskab, men indså, at det var en brødløs vej at blive magister i filmvidenskab, og efter bifaget på Københavns Universitet meldte hun sig som lærervikar i Gentofte Kommune. Hun opdagede, at hun godt kunne lide at undervise, og i 1987 blev hun færdig som lærer fra Jonstrup Seminarium. Indimellem var det blevet til tre børn, som alle har gået på Kildegård Privatskole, hvor Jytte Berget for nylig blev fejret som 25-års-jubilar.

Hun er på fuld tid, dog med aldersreduktion, og underviser i dansk og er klasselærer for en 6. og en 9. klasse. Drivkraften er, fortæller hun, at kunne engagere og begejstre eleverne, og det har ikke ændret sig. Det handler om selv at brænde for det.

»Hvad i alverden skal jeg svare på det?«, udbryder Jytte Berget på spørgsmålet: Hvad er den største udfordring ved at være lærer?

Arne Berget, hendes mand, bryder ind:»Det ved du da. Du har sagt det så tit. De skal have almen

dannelse«, siger han, og Jytte tager over:»Det mangler de i dag. De mangler referencer. Det har

forandret sig. Børn er ikke så orienteret om, hvad der sker. Det er de færreste, der holder aviser i dag, og hvis de gør, er det BT og så nogle få, som læser Politiken«. Det prøver Jytte Berget dog at rette op på, og hendes mand må leve med, at aviserne derhjemme bliver splittet ad, fordi artikler bliver hevet ud for at blive brugt i undervisningen.

Nej til strandlivJytte Berget føler sig på ingen måde kaldet til at give gode råd til kolleger og andre, der overvejer, om de skal bruge efterløns-

muligheden eller gå på pension.»Det kan man ikke. Det må folk gøre op med sig selv. For

hvor meget ved jeg egentlig om, hvordan andre har det, og hvornår det er en god ide at stoppe for andre?«, siger hun og efterlader en med det noget forkerte indtryk, at hun er en person, der holder sig tilbage fra at give et godt råd. Ifølge sidekammeraten i de fleste spisefrikvarter, Helle Rønnov, forholder det sig nemlig helt anderledes, og det erkender Jytte Berget da også. Hun går gerne tæt på kollegerne, hvis hun har på fornemmelsen, at der er noget galt.

»Jeg vil da gerne gøre mit for at hive nogen op, der har det skidt«, siger hun.

Selv, virker det som om, kan hun få det helt skidt ved tanken om at bruge sit pensionistliv på at ligge på en strand under sydlige himmelstrøg, og hun bliver næsten provokeret af et billede af nogle ældre mennesker, som sidder på en bænk og kigger ud over en sø.

»Det er overhovedet ikke mig. Det der er alt for passivt«. Nej, pensionistlivet vil helt givet blive brugt til at sluge en

masse bøger og film, og skal der rejses, er det ikke strande, men storbyer, hvor man oplever mennesker og deres kultur, som trækker.

»Er det dét?«, spørger hun lidt utålmodigt. Nok med al den snak om pensionisttilværelse. Hun er stadig lærer, og det er der, hun har sit fokus. Og det er jo gået meget godt, som hun siger.

»Selv om der ikke var brug for os«. n

BLÅ BOG JYTTE BERGET

• Lærer på Kildegård Privatskole siden 1987• 70 år• Arbejder på fuld tid, dog med aldersreduktion• Uddannet fra Jonstrup Seminarium 1987• Bifagseksamen i filmvidenskab 1979• Underviser i dansk• Underviste i film og TV på mellemtrinet i gymnasiet, indtil det blev nedlagt i 2005.• Stopper som lærer til sommer• En ynglingsfilm blandt flere: Fahrenheit 451• Ynglingsbog: Dostojevskij: Forbrydelse og straf


OK 2013Af Mikkel Hvid · [email protected]

På Kaptajn Johnsen aftaler de kursenVed overenskomstforhandlingerne vil arbejdsgiverne afskaffe aftaleretten. Men på Kaptajn Johnsens Skole er de glade for, at de har den, og den fungerer godt

Lederen, Annette Messerschmidt, og tillidsrepræsentan-ten, Kim Christian Larsen, mener begge, at en topstyret skole vil gå ud over undervisningskvaliteten.

ANNETTE: »Det er en ledelsesstil med en meget klarere grænse mellem leder og ansat. Magten vil blive mere specifik og tydelig«.

Hvilke konsekvenser får det?KIM: »Medarbejderne bliver umyndiggjort, hvis arbejds-

giverne kommer igennem med deres krav, og aftalesystemet afskaffes. Så bestemmer lederen, hvad den enkelte lærer skal gøre hvornår – det er en ledelsestænkning, som ikke har tillid til medarbejderne. Det er ellers et område, hvor skolerne har været forgangsmænd. Som lærere har vi længe haft hjemmearbejds-pladser og vist, at vi sagtens kan arbejde effektivt og passe vores arbejde, selv om lederen ikke står og ser os over skulderen. Det er en tænkning, som vi har praktiseret længe, og som mange andre faggrupper i øjeblikket indfører, men som arbejdsgiverne nu vil afskaffe for os. Og jeg mener, at skolerne kommer til at savne den fleksibilitet og tillid, som ligger i systemet«.

Forestil jer, at arbejdsgiverne får held til at afskaffe aftaleretten, så du, Annette, suverænt afgør, hvor mange timer den enkelte

medarbejder skal arbejde, og du, Kim, køres ud på et sidespor, fordi Annette aftaler arbejdsvilkårene med den enkelte lærer. Hvordan ville den skole være anderledes end den, I kender i dag?

KIM: »Det bliver en topstyret skole – en skole helt uden medarbejderindflydelse. Og en skole, hvor lærerne mister gnisten. Flere kolleger vil miste engagementet og måske gå ned med stress, fordi de ikke får et ejerskab til skolen«.

ANNETTE: »Enig. Lærere er ikke bare lønmodtagere. De føler et stort ansvar for deres skole, for undervisningen og eleverne, og det får dem til at kæmpe og yde lidt ekstra. Det drive mister vi, hvis opgaverne bare dikteres fra lederen, og så falder kvaliteten«. Hvad er det så for et ledelsessyn eller en -filosofi, som ligger bag Finansministeriets krav om at afskaffe aftaleretten?


Foto Henning Hjorth

TO REPRÆSENTANTER – ET MÅLAnnette Messerschmidt arvede Kim Christian Larsen fra sin forgænger; da hun i 2010 kom til Kaptajn Johnsens Skole som ny skoleleder, havde han været tillidsrepræ-sentant i seks år, og sammen med lærerrådsformanden hjalp han den nye leder på plads. De viste hende rundt på skolen, og Kim Christian Larsen fortalte hende om de mange aftaler og akkorder og systemer, skolen har.

Og sådan fungerer det stadig. Selv om de i mange situationer sidder over for hinanden i forhandlingerne på skolen, hjælper de også hinanden. For som Kim Christian Larsen udtrykker det:

»Det er ikke en kamp, det her. Det er et åbent samarbejde om at udvikle den bedste skole«.

Men er det ikke fair, at lederen kan bestemme, hvilke opgaver den enkelte ansatte skal have? Sådan er det jo også på mange andre arbejdspladser – de færreste har centrale arbejdstidsaftaler som dem, der kendes på lærerområdet.

ANNETTE: »Det her handler jo ikke om, hvorvidt lederen er leder. For naturligvis skal lederen kunne træffe beslutninger, og det kan jeg jo også i dag. Jeg synes faktisk, at jeg som leder har god frihed inden for de rammer, som ligger i de centrale aftaler. Og i sidste ende er det mig som leder, der bestem-mer. Men beslutningerne skal være åbne, gennemskuelige og forklarede – det er pointen i aftalesystemet. Og på grund af aftaleretten tvinges jeg som leder til at forhandle og samarbej-de med medarbejderne, og det opfatter jeg som en fordel. Jeg får en åben og ærlig sparring af Kim, og sparring giver bedre beslutninger«.

Det lyder næsten, som om I udgør et ledelsesteam?ANNETTE: »Vi samarbejder, men tag ikke fejl: Vi kan også

være rygende uenige om mange ting. Og når der sker et eller andet på skolen, som lærerne ikke forstår, kommer Kim op og spørger mig, hvordan det hænger sammen. Og hvis jeg hører et eller andet om lærerne, spørger jeg ham. Og vi er bestemt ikke altid enige. Men det afgørende er, at vi snakker sammen og finder løsningerne i fællesskab«.

… ligesom I står sammen om at forsvare de lokale aftaler?KIM: »Ja. Jeg ser også en anden meget stor fare ved at

afskaffe aftalesystemet. Når vi i dag aftaler for eksempel akkor-der, er vi sikre på, at der er en vis forståelse for det, vi kommer frem til. Og der er ingen, som bliver helt glemt. Forsvinder aftaleretten, så forsvinder sikkerhedsnettet også. Så skal den enkelte medarbejder selv forhandle sine vilkår med lederen, og det er ikke nødvendigvis retfærdigt. Det betyder, at den mest snu får de bedste vilkår …«.

ANNETTE: »… eller den mest besværlige«. KIM: »Ja, den besværlige, og den, der er god til at tale sin

sag. Men det giver et dårligt psykisk arbejdsmiljø på skolen, hvis der opstår den slags modsætninger mellem lærerne, og det vil være en katastrofe«.

Hvorfor? Sådan er det da, på mange andre arbejdspladser?ANNETTE: »Ja, men på en skole er vi mere afhængige af hin-anden. Vi er nødt til at arbejde sammen, og det fungerer ikke, hvis der er konflikter mellem lærerne, og de ansatte ikke har forståelse for de beslutninger, der bliver taget«. n

Annette Messerschmidt: »Det store ledelsesspørgsmål lyder: Hvordan skaber man en følelse af medejer-skab hos medarbejderne uden at give dem medindflydelse?»

Kim Christian Larsen: »Ja, hvordan snyder man de an-

satte til at føle medejerskab«.

Foto Henning Hjorth /ill. iStock


Et meget radikalt krav. Og et voldsomt brud med traditio-nen.

Sådan siger ph.d. og ledelsesforsker Dorthe Pedersen om Moderniseringsstyrelsens vigtigste ok-krav, kravet om fuld ledelsesret.

Kravet annullerer alle kollektive aftaler, det ophæver alle lokalt og centralt bestemte arbejdstidsregler, det kører tillids-repræsentanten ud på et sidespor og giver lederen ret til fuldt ud at planlægge og administrere den enkeltes arbejdstid.

»Det er et meget radikalt krav«, siger Dorthe Pedersen, som er ansat på CBS og har skrevet flere bøger om ledelse.

Arbejdsgiverne leger med ildenMen arbejdsgivernes krav er også letsindigt, mener hun, for skolerne vil få et kæmpe kapacitetsproblem, hvis de kollektive aftaler afskaffes:

»Hvis lærernes organisationer sagde: ”Ok, I vil have ledelsesretten, men så må I også selv sørge for, at tingene sker, og vi fralægger os ansvaret”, så tror jeg, systemet bryder sam-men«, siger Dorthe Pedersen.

Hun mener, at arbejdsgiverne idealiserer ledelse og over-vurderer de effektiviseringsgevinster, skolerne kan få ved at droppe kollektive aftaler om løn og arbejdsforhold:

»Mantraet lyder: ”Do more for less”, og det lyder meget fornuftigt. Men på en skole er der altid en masse, som ikke kan planlægges eller styres af lederen, og så forsvinder gevin-sten«, siger hun.

Partierne betyder intetAt det er en socialdemokratisk regering, som kræver de kol-lektive aftaler afskaffet, er ikke så underligt, siger Dorthe Pedersen:


CORYDONS KRAV OM AL MAGT TIL LEDEREN bryder radikalt med den danske modelArbejdsgiverne udnytter krisen til at gøre op med den danske model og de kollektive aftaler, lyder vurderingen fra ledelses- og arbejdsmarkedsforskere

»Ledelse er ikke high policy, og partierne har ingen visio-ner på området, så det bliver embedsværket, som kører det her«.

Det er arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Hen-ning Jørgensen enig i: Den socialdemokratisk ledede regering fortsætter VK-regeringens politik. Også selv om en stor del af dem, som stemte på regeringen, har svært ved at finde sig selv i den politik, som føres. Og det ændrer ikke politikken:

»Regeringspartierne er så topstyrede, og de, der mener noget, der kan tolkes som kritik, bankes på plads«. Det næste bliver lønnenHenning Jørgensen ser Moderniseringsstyrelsens OK-krav som et frontalt angreb på den danske model:

»Styrelsen forvandler kollektive aftalespørgsmål til decen-trale ledelsesværktøjer«.

Han forudser, at det næste skridt hedder individuel løn – uden kollektive overenskomster.

»Arbejdsgiverne vil have hånd- og halsret over arbejds-kraften. Nu går de efter arbejdstiden, men det næste bliver lønnen«, forudsiger Henning Jørgensen. n

»Moderniseringsstyrelsen vil afskaffe de kol-lektive aftaler og give lederen flere værktøjer til frit at styre den enkelte medarbejder. Det

er en meget principiel kamp, den her«. Professor og arbejdsmarkedsforsker

Henning Jørgensen, Aalborg Universitet



Politisk engagerede lærere og lederes KOMMENTARER TIL OK-KRAVENE

»Det er en dårlig ide at afskaffe aftaleretten. Læ-rerjobbet er så specielt, og læreren står til rådighed en stor del af døgnet, så arbej-det kræver nogle præcise aftaler. Der er behov for at videreudvikle arbejdstids-aftalerne, det er jeg enig i, men det skal ske gennem dialog. Her i Silkeborg er vi i et samarbejde mellem kommunen og lærerkredsen i gang med at videreudvikle aftalerne fra den sidste overenskomst, men det sker i samarbejde og dialog, og sådan synes jeg, at det skal være. Og jeg tvivler stærkt på, at de kollektive aftaler bliver afskaffet. Uden kol-lektive aftaler er ledelserne og lærerne på de enkelte skoler på herrens mark.Søren Kristensen, lærer på Kornmod Realskole i Silkeborg, socialdemokrat og formand for kommunens Børne- og ungeudvalg.

»Det er skandaløst. Og fuld-kommen overraskende og uforståeligt, at kravet kommer fra en socialdemokratisk ledet regering. Hvis regeringen øn-sker at smadre alt samarbejde på skolerne, så gør den det helt rigtige. Men hvis kravet gennemføres, må vi svare igen med at arbejde stricktly by the rules. Så hedder modkravet optælling. Og vi må sige nej, hvis en elev eller en forældre ringer uden for arbejdstiden«.

Mogens Mulle Johansen, lærer på Glams-bjerg Fri- og Efterskole og medlem af Assens Byråd for SF.

»Som forstander er jeg meget bekymret over, at al arbejdstid lægges ud til forhandling. Det er i direkte modsætning til den samarbejdsform, vi har i dag, og det vil skabe et kulturbrud på skolen. Som forstander kan jeg imidlertid også godt ønske en reform af arbejdstidsaftalen, fordi den på nogle punkter er rigid. Og som radikal politiker, synes jeg, at det er godt, at man understøtter den lokale frihed«.

Tage Krogh Nielsen, nypensioneret forstander fra Vesterdal Efterskole, og folketingskan-didat for Radikale Venstre. n

»Som skolemand synes jeg, at det virker voldsomt. Det bliver en ordentlig mundfuld – ikke mindst, når man kombinerer ønsket om en heldagsskole med kravene til lærernes arbejdstid. En god skole kræver en god dialog. Det har vi altid haft her, og jeg tror og håber, at vi også kan have i fremtiden. Men jeg tror, at det bliver svært, hvis man rokker så meget ved lærernes løn- og arbejdsforhol-dene, som der lægges op til«.

Knud Nørregaard, skoleleder på Kolding Friskole, formand for Radikale Venstre i Kolding.

” Illustration iStock


Eleverne faldt fra en efter en. De begyndte at kigge og blad-re i danskbogen og lyttede ikke længere til praktikantens

oplæg. Den eneste, der ikke lagde mærke til det, var prakti-kanten selv. Han var alt for optaget af at holde sit første oplæg i dansk for 4. og 5. klasse og glemte helt at kigge på eleverne.

Sådan er det ikke længere. Lærerstuderende Brian Ander-sen har lært sig at have øjenkontakt med eleverne for at se, hvordan de modtager hans undervisning. Han eksperimente-rer med at indtage forskellige positioner i klasseværelset. Og skifter mellem at stå op og sidde ned og varierer sin undervis-ning og sine oplæg, fortæller han.

Inspirationen til at arbejde med sin måde at lede klassen på, har han først og fremmest fået fra sin mentor Lone Boye. Hun er lærer, praktiklærer og mentor på Regnbueskolen ved Hammel, der er en af de 100 skoler, som deltager i en partner-skabsordning med Læreruddannelsen i Aarhus.

Mentorordningen er en vigtig del af partnerskabet, forklarer hun. Mens praktiklæreren har fokus på det faglige i for eksempel danskundervisningen, er det mentorens opgave at tale med de studerende om deres læringsmål i forhold til professionen og deres lærerpersonlighed.

»Jeg hjælper de studerende med at få kigget på det, de har i bagagen. Hvad skal smides ud, og hvad skal der bygges videre på. Det er vigtigt, at de enkelte studerende får en be-vidsthed om, hvor de står. Hvad de faktisk har lært og fået styr på, og hvad der stadig skal udvikles«, siger Lone Boye.

Brian Andersen nikker. For ham har klasseledelse været et vigtigt fokus. Han har stadig meget at lære og udvikle, synes

STUDERENDE I PRAKTIKAf Maria Larsen · [email protected]

Mentor hjælper praktikanterneMentorordning på Læreruddannelsen i Aarhus hjælper de studerende i praktik med at udvikle deres personlige pædagogik og lærerpersonlighed

»Det er lærerigt og inspirerende at have de studerende på skolen. De sætter spørgsmål ved strukturer, som bare er blevet en selvfølge. Nogle gange giver det anledning til ændringer,

andre gange er det bare godt at få repeteret, hvorfor vi gør tingene, som vi gør«, siger Lone Boye.

Arkivfoto Alex Tran

han. Men mener også, han har fået en masse gode redskaber med sig af sin mentor.

Aha-oplevelseSamme oplevelse har hans medstuderende i praktik på Regn-bueskolen. Han hedder Johannes Fredslund og har haft en aha-oplevelse under en af samtalerne med sin mentor.

»Jeg kunne ikke forstå, hvorfor den samme klasse var fin og god at arbejde med i dansk, mens den i musik var vold-somt urolig. Min mentor spurgte, om der var noget af det, der lykkedes i dansk, som jeg kunne overføre til musiktimerne. Det havde jeg ikke overvejet før, men det gik op for mig, at der er en hel masse struktur fra dansk, som jeg kan bruge i musik. Bare det at gøre eleverne klar over, hvad de skal lære, gennemgå dagens program med dem og have faste pladser er med til at signalere en helt anden seriøsitet. Og det virker«, fortæller Johan-nes Fredslund.

Der er omkring 120 mentorer knyttet til mentor-ordningen på Læ-reruddannelsen i Aarhus. n

Samfundsfag for... er et nyt spændende system til undervisningen i samfundsfag i 8. & 9. klasse. Systemet består af en elevbog og Lærerens håndbog samt en om-fattende netdel til hvert klassetrin.

Materialet er meget fleksibelt opbygget, og fagets formål og intentioner opfyldes på en sådan måde, at klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer – alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede.Artikler som umiddelbart appellerer til elevernes fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får herigen-nem lyst til at engagere sig i faget - og samfundet.

Læs mere meloni.dk

Klassesæt (25 elevbøger plus Lærerens håndbog)

2000 kr.

www.meloni.dkgode solide læremidler til den rigtige pris

SAMFUNDSfag

SAMFUNDSFAGf o r 8. k l a s s e

Ditte GrønninG rasmussen · HelGe rasmussen

samfundsfag for 8. klasse - D

itte Grønning rasm

ussen og Helge rasm

ussen

”Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbygget, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede, og som umiddelbart ap-pellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får heri-gennem lyst til at engagere sig i faget – og samfundet.

I Lærerens håndbog er der supplerende tekster, aktiviteter, opgaver og forslag til undervisningsforløb.

978-87-92505-47-7

www.meloni.dk

Pris

er e

kskl

usiv

fors

ende

lse

og m

oms.


Samfundsfag for... er et nyt spændende system til undervisningen i samfundsfag i 8. & 9. klasse. Systemet består af en elevbog og Lærerens håndbog samt en om-fattende netdel til hvert klassetrin.

Materialet er meget fleksibelt opbygget, og fagets formål og intentioner opfyldes på en sådan måde, at klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer – alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede.Artikler som umiddelbart appellerer til elevernes fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får herigen-nem lyst til at engagere sig i faget - og samfundet.

Læs mere meloni.dk

Klassesæt (25 elevbøger plus Lærerens håndbog)

2000 kr.

www.meloni.dkgode solide læremidler til den rigtige pris

SAMFUNDSfag

SAMFUNDSFAGf o r 8. k l a s s e

Ditte GrønninG rasmussen · HelGe rasmussen

samfundsfag for 8. klasse - D

itte Grønning rasm

ussen og Helge rasm

ussen

”Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbygget, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede, og som umiddelbart ap-pellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får heri-gennem lyst til at engagere sig i faget – og samfundet.

I Lærerens håndbog er der supplerende tekster, aktiviteter, opgaver og forslag til undervisningsforløb.

978-87-92505-47-7

www.meloni.dk

Pris

er e

kskl

usiv

fors

ende

lse

og m

oms.

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 [email protected]

Skolerejse til Rom • Med fly, 5 dage/4 nætter

2.730pr. person

Rom m. fly fra kr.

Studiebesøg: Agri-turen, indblik i italiensk landsbyliv • Skolebesøg • Heldagsudflugt til Pompeji & Vesuv

• BERLIN • bus • 4 dage/3 nætter ................... fra kr. 685• kRakow • fly • 5 dage/4 nætter ........................ fra kr. 1.855• madRId • fly • 5 dage/4 nætter ........................... fra kr. 2.640• LoNdoN • fly • 5 dage/4 nætter .................... fra kr. 2.275• LIssaBoN • fly • 5 dage/4 nætter .................... fra kr. 2.295Ophold i flersengsengsværelser på hostel

FLERE studIEREjsER:

Pompeji & Vesuv

Grønland...Få kulturen og naturen ind under huden. Kom helt tætpå indlandsisen. En unikskolerejse! Pris pr. person fra kr.

4.395,-

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

AKUTJOBAf Mikkel Hvid · [email protected]

Hurtige skoler får præmie for at forskelsbehandleAnsæt en ledig, som er ved at falde ud af dagpengesyste-

met, og få 25.000 kr. i støtte. Sådan lyder det tilbud, som Ministeriet for børn- og undervisning giver de frie skoler. Og i brevet, som præsenterer tilbuddet, understreges det, at det har høj prioritet i ministeriet at finde akutjobbene, og at ministeriet følger udviklingen tæt.

I alt vil regeringen skaffe 1200 akutjob inden for staten. Fordelingsnøglen sender 333 af dem over til Ministeriet for Børn og Undervisning, og når de 333 fordeles videre ud på ministeriets forskellige områder, bliver der 68 til de frie grundskoler og 35 til deling mellem efterskolerne og hushold-nings- og håndarbejdsskolerne.

Folketinget har sikret, at skolerne kan tilsidesætte almin-delige ansættelsesretlige regler. Det vil sige, at de kan give

ansøgere i akut-gruppen fortrinsret til en stilling. Normalt betragtes det som et brud på reglerne, hvis man ansætter andre end den bedst egnede til jobbet, men i dette tilfælde får skolerne altså lov til at give positiv forskelsbehandling. De kan endda få penge for det. Hvis de skynder sig. Der er kun penge til de 333 første på hele området. n

Akutjob• det skal være en ordinær stilling • stillingen kan være permanent eller midlertidig• stillingen skal have en varighed på minimum 13 uger• akutpræmien gives kun til de første 333 akutjobs på området• præmien forudsætter, at jobbet har en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 32 timer• stillingsopslaget skal indeholde ganske bestemte passager, jf. www.uvm.dk


Annonce


Spar penge på energienMed Merkurs Energikonto kan jeres skole energirenovere, uden at det går ud over økonomien. Der er penge sparet fra første dag, og lånet tilbagebetales med energibesparelser.En energikonsulent fra NRGi giver en professionel vurdering af, hvil-ke energitiltag der bedst kan betale sig på jeres skole. Det gør det nemt og overskueligt at investere i en grønnere fremtid.

Energibesparelsen bruger vi til at betale for investeringerne, så vi ikke på noget tidspunkt får færre penge til skolen, tværtimod. Merkur har et rigtig godt kendskab til vores branche, så det har været dejligt ukompliceret at arbejde med dem.

Jan Glerup, Skoleleder, Spjellerup Friskole

Tlf.: +45 7027 2706 · www.merkur.dk · [email protected]

Foto: David Bering

Spjellerup Friskole har fået lavet solceller, varmepumpe, træpillefyr og ny belysning finansieret gennem Merkur.

ww

Den højspændte situation om lærernes arbejdstids-aftale fik i januar 740 tillidsfolk til at møde frem til fem orienteringsmøder om overenskomst-forhandlingerne

De trodsede sne og kulde og sad skulder ved skulder på de fem

orienteringsmøder om OK13, som for-eningen havde inviteret tillidsrepræsen-tanter- og suppleanter til i januar. En af deltagerne på OK-mødet i København, Knud Erik Nielsen, havde taget turen fra Rinkenæs Efterskole i Sønderjylland for at være med.

»Jeg synes, det er vigtigt at være med. Jeg har jo læst om kravene fra arbejdsgiverne. Det ser lidt dystert ud, men jeg regner med at få uddybet, hvor vi står«, sagde han på vej ind til mødet.

Uffe Rostrup, formand for FSL, rid-sede de store linjer op:

»Regeringen har spillet ud med en folkeskolereform, som skal finansieres af lærernes arbejdstidsaftale, og Kom-munernes Landsforening og Finans-ministeriet har derefter stillet krav om afskaffelse af arbejdstidsaftalen. Ikke til en forhandling om arbejdstidsaftalen«, sagde han på det første møde i Køben-havn. Han sammenfattede:

»De går efter forhandlingsretten. Efter det I (tillidsrepræsentanter, red) laver derude. Kommer de igennem med at afskaffe arbejdstidsaftalen, så har vi ikke længere retten til at gå ind på lede-rens kontor og sige, at vi gerne vil tale om arbejdstiden. Vi kommer til at slås for vores forhandlingsret på skolerne«. Læs hele reportagen fra OK-mødet og andre artikler om OK 13 på fsl.dk. n TKE

»Jeg er helst fri for konflikt«»Jeg går hjem klarere i hovedet, end

da jeg kom«, siger Poul Ejlerskov på vej ud fra mødet. Han vil helst undgå, at det hele ender i konflikt.

»Jeg kan da være vanvittigt bekymret ved tanken om, at det kan ende i en kon-flikt. Det ser jeg som skrækscenariet, men Uffe (formanden, red.) sagde jo også, at konflikt er sidste mulighed, og det kan jeg kun bifalde«.

Poul Ejlerskov, som er tr-suppleant på Billum Privatskole, ser en "trække ned over hovedet"-aftale, som den arbejdsgiverne ønsker sig, som et opgør med lærerkultu-ren.

»Det vil skabe en masse konkurrence kollegerne imellem og en masse diskussio-

ner om, hvilke fag der kræver mest tid«. n TKE

»Jeg er vred på Socialdemo-kraterne«

»Det ser rigtig dystert ud«, siger tillidsrepræsentant Mette Friis,

Hillerød Lille Skole, efter at have hørt FSL-formandens oplæg.

»Der er et kæmpepres på lærerne, nu hvor alle politikerne har meldt så kraftigt ud. Lærerne vil blive endnu mere pres-sede, og der vil blive mere splid mellem lærerne, hvis arbejdstidsaftalen afskaf-fes. Det kan gå helt galt og blive meget kaotisk«, siger Mette Friis. Hun er enig med FSL-formanden i, at den politiske indblanding i overenskomstforhandlin-gerne er et brud med den danske model.

»Jeg er meget vred over, at Socialdemokraterne, som jo er fagforeningernes parti, tillader det, ja, er aktører i det. Det ryster mig meget. Det kunne lige så godt være kommet fra Venstre«, siger hun. n TKE

Foto Henning Hjorth

Foto Henning Hjorth

OK-møder var et tilløbsstykke

OK13

Kort og godt


ww

Kursus-kalender

16.-17. MARTS 2013

SpecialkoordinatorkursusHornstrup Kursuscenter, Vejle

Tema: Fokus på rollen som rådgiver og vejleder i den inkluderende skole. Program: kursusmarkedspladsen.dk.Tilmelding til: Danmarks Privatskolefor-ening tlf. 3330 7930 / [email protected].

18.-22. MARTS 2013

Ollerupkursus 2013Den fri Lærerskole i Ollerup

Det årlige Ollerup-kursus byder på: Faglighed, fordy-belse, ny viden og inspiration. Der udbydes 10 temaer om for-middagen og 10 temaer om eftermid-dagen. Se mere på dlf-ollerup.dk .Hele kurset rummer 40 undervisnings-lektioner. Der er mulighed for at aftale praktikantordning fra 4.-22. marts.

5. APRIL 2013

Frem med sprogSproglærerforeningens landskursus 2013 / kursuscenter Severin v/Middelfart

Fremmedsprogenes betydning nu og i Danmarks fremtid. Nyt fra Undervis-ningsministeriet v/fagkonsulenterne. Faglig inspiration: ”Sprogbade” på tysk, engelsk og fransk. Program: sproglaererforeningen.dk.

30. SEPTEMBER-2. OKTOBER 2013

Naturfag i samarbejde Nye prøveformer og flerfaglige trinmål. Hornstrup Kursuscenter 2013.

Fælles mål 2009 lægger op til samarbej-de mellem fagene i løbet af året, og en ny tværgående naturfaglig prøve er på vej. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Målgruppe: Lærere i fysik/kemi, biologi og geografi i 7.-9. klasse. Tilmelding: 33307930 /[email protected] .

2.-4. OKTOBER 2013

Forfatterskabslæsning og nye prøveformerHornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give mas-ser af inspiration til danskundervis-ningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B. Program: kur-susmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ [email protected].

SKOLEÅRET 2013-14

Videruddannelse og kompe-tenceudviklingVIA UC-Aarhus

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Tilmeldingsfrist: Overskredet - men ledige

pladser.

VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Hjælp til skolelederskifte!Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skoleleder-skifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleleder-erfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fl eksibel rekrut-teringsproces.

Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profi l-

beskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved

jobsamtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles

opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregen-dahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Bogetorp.indd 1 30/06/10 21.15

Fagforeningen har brug for din mailad-resse og har derfor bedt samtlige 600

tillidsrepræsentanter på efterskoler og frie grundskoler om at indsamle og opdatere mailadresser på medlemmerne på skolen.

Det er den kommende afstemning om det overenskomstresultat, som forhåbent-lig kommer, der gør det så vigtigt at have medlemmernes mailadresser, forklarer FSL-formand Uffe Rostrup:

»Det er vigtigt, fordi man udeluk-kende kan stemme elektronisk, når der skal stemmes om overenskomstresultatet. Og i modsætning til sidste gang, hvor foreningen udsendte et fysisk brev med en kode til brug ved afstemningen, foregår det hele elektronisk denne gang. Det vil sige, at har foreningen ikke den rigtige mailadresse, modtager medlemmet ikke muligheden for at stemme«.

FSL-formanden mener, det er nødven-digt at gøre en ekstra indsats forud for afstemningen, for sporene skræmmer:

»Ved sidste afstemning i 2011 var stem-meprocenten helt nede på 18 procent, og

det var klart utilfredsstillende«, siger Uffe Rostrup.

Han satser på, at det med tillidsrepræ-sentanternes indsats for at indsamle mail-adresser bliver bedre i år. »Det bliver også nemt at stemme i år, for medlemmerne modtager simpelthen en mail med et link, som fører dem direkte til afstemningen«.

Men det forudsætter, at medlemmet har opgivet den rigtige mailadresse. n TKE

Ved du, hvor du bor i cyberspace?

Illustration Istock Photo

Tillidsrepræsentanter indsamler medlemmers mailadresser

Frikvarter

Lærer med børnefobi sagsøger skoledistrikt

VERDEN RUNDT

Måske skulle Maria Waltherr-Willard have valgt en anden profession. Ligesom de flyskræk-plagede sjældent væl-

ger at blive stewardesser. Men omvendt gik det faktisk godt i 33 år. For fra 1976 til 2009 fungerede Maria Waltherr-Willard som spansk-og fransklærer på Mariemont High School i Cinci-natti for elever fra 14-18 år. Eleverne var nemlig gamle nok til ikke at udløse lærerindens ganske sjældne fobi. Hun er bange for yngre børn. Men da Maria Waltherr-Willards i 2009 blev flyttet til en mellemskole med elever ned til 11 år, ja så kom frygten galopperende, så hun efter eget udsagn måtte gå på ufrivillig pension, skriver AP.

Frygten for de små førte nemlig til et stærkt forhøjet blodtryk og mentale kvaler så slemme, ”at ingen almindelig

person ville kunne forventes at udstå dem” ifølge en udtalelse fra Maria Waltherr-Willards læge.

Derfor har den nu 61-årige tidligere lærer sagsøgt det lokale skoledistrikt med krav om 100.000 dollars i erstatning, fordi hun blev overflyttet til mellemskolen, og fordi hendes ønske om at blive flyttet tilbage til de ældre og mere betryg-gende børn ikke blev imødekommet.

Ifølge søgsmålet er Maria Waltherr-Willards blevet behandlet for sin frygt for mindre børn siden 1991, og be-handlingen har sammen med fraværet af småbørn i hendes hverdag holdt fobien i skak. Altså lige indtil hun blev over-flyttet. Der afsiges dom i løbet af et år. Verden Rundt følger selvfølgelig sagen. n

Af Ulrik Andersen · [email protected]


SØG PENGE TIL KOMPETENCEUDVIKLING

Kompetenceudvikling koster altid noget - men der er da også visse tilskud. Der er blandt andet midler i kompe-tencefonden, og midlerne fra den sidste del fra overens-komstperioden 2011-13 er endnu ikke frigivet. Det bliver de forhåbentlig snarest her i foråret.

Det skal huskes, at ansøgning om kompetenceudvik-lingsmidler forudsætter, at der er en aftale i samarbejds-udvalget - eller tilsvarende - og at der er udarbejdet en kompetenceudviklingsplan for hele skolen og for den enkelte medarbejder, for at man kan søge og få del i kompetencefondsmidlerne.

Midlerne kan anvendes til kursusafgifter, undervis-ningsmaterialer og vikarudgifter. Der kan søges til både enkelte medarbejdere og grupper af medarbejdere. Der kan søges om udviklingsforløb, der er startet i dette skoleår.

Skoleforeningerne har alle forskellige øremærkede mid-ler, som de fordeler efter ansøgning. Se, hvilke det drejer sig om, på de respektive foreningers hjemmesider.Efter- og videreuddannelsenDet forventes, at alle skoler afsætter penge til efter- og videreuddannelse, så disse midler anses for at være et supplement til den øvrige del af skolens virksomhed. I øjeblikket er der mange nye mulige uddannelsesområ-der for eksempel i forbindelse med diplomuddannelser, vejlederuddannelser og speciallærer indenfor adskillige faglige områder.Det sted, hvor man kan finde flest samlede oplysninger i øjeblikket, er på uddannelsesguiden: www.ug.dk - klik ind på ”til dig, der søger voksen- og efteruddannelser”. Så kan man være forberedt og få gode ideer til sin kommende MedarbejderUdviklingsSamtale (MUS), og desuden være med til at komme med ideer til skolens samlede kompetenceudvikling.Se på FSL hjemmeside www.fsl.dk under kurser og ”Kom-petenceudvikling” – her er vores pjece omhandlende det tema og desuden gode ideer om forløbet i MUS.

Frakonsulentens

bordAf Bente Lund Larsen, konsulent, FSL

Ü

KonsulentensBord

Stilling

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING

FSL er fagforening for i alt 10.000 lærere,

børnehaveklasseledere og ledere på de frie grundskoler og efterskoler. Læs mere på

vores hjemmeside fsl.dk.

UDDANNELSESPOLITIK- ER DET DIG?

Frie Skolers Lærerforening, FSL, ønsker at skærpe forening-ens politiske profil. Det gælder især på det uddannelses-

politiske område, men også på øvrige områder, hvor sam-fundsudviklingen har eller kan få konsekvenser for vores medlemmer på frie skoler. For at kunne realisere dette mål søger vi til en nyoprettet stilling en konsulent med interesse for det uddannelsespolitiske og pædagogiske/didaktiske område til vores sekretariat i Risskov ved Aarhus.

STILLINGSINDHOLDDu vil blive konsulent for FSL’s uddannelsespolitiske udvalg med væsentlige opgaver inden for planlægning og efterbehandling af møder samt bistand ved udvalgs-medlemmernes deltagelse i eksterne fora, udarbejdelse af høringssvar m.m. Du vil ligeledes holde dig orienteret om, hvad der rører sig, og på eget initiativ orientere udvalg og kolleger om udviklingen.Endvidere vil du i et nærmere aftalt omfang indgå i vores medlemsrettede sagsbehandling.På www.fsl.dk/stillingsopslag får du et mere udtømmende overblik over stillingens indhold. KVALIFIKATIONERDen ideelle ansøger har en baggrund som lærer, meget ger-ne fra det frie skoleområde. Videreuddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau vil være en styrke, ligesom erfaringer med fagpolitisk arbejde også vil være det.

VILKÅR Vi tilbyder en fast fuldtids-stilling med attraktive løn- og ansættelsesvilkår med tiltrædelse 1. maj. Se mere på www.fsl.dk/stillingsopslag.

Ansøgning sendes til [email protected] senest den 25. februar kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler den 12. og/eller 14. marts.

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen hos vicesekretariatschef Henrik Lykø Hansen eller sekretariatschef Henrik Wisbech, tlf. 8746 9110.


Stillinger

Bogholder/skolesekretær til

Kalundborg FriskoleVores dygtige og afholdte sekretær går på pension. Derfor skal vi bruge en afløser for hende d. 1. april 2013.

Der er tale om en stilling på 30 timer ugentligt.

Hvis du kunne tænke dig et særdeles alsidigt, krævende og spændende job, skulle du måske læse hele stillingsopslaget på

www.kalfri.dkVi forventer mange ansøgninger – så du skal have solid erfaring og uddannelse inden for bogholderi/administration.

Vi skal have din ansøgning senest mandag d. 18. februar kl. 12.

Sankt Pauls Skole søgeren administrativ afdelingslederSankt Pauls Skole i Høje-Taastrup søger pr. 1. august 2011 en administrativ afdelingsleder.

Vi tilbyderEn udfordrende og levende arbejdsplads med nærvær, traditioner, kompetente kollegaer og en velholdt, veldrevet og eftertragtet skole i sund udvikling.Vores nye administrative afdelingsleder• Skal indgå i et ledelsesteam med skolelederen og sfo-lederen samt

samarbejde med skolens øvrige personale.• Skal varetage følgende administrative opgaver: vikaradministrationen,

skemalægningen, administration af uddannelses- og erhvervsvejledning samt ajourføring af Skoleintra.

• Skal være teknisk IT- og AV-ansvarlig.• Skal kunne undervise i matematik.• Skal være indstillet på at efterleve og formidle den kristne livsholdning,

der er udtrykt i skolens målsætning og værdier.• Skal være nærværende og indstillet på at deltage aktivt i skolens liv og virke.• Skal være ambitiøs, engageret, visionær, informativ, motiverende og

ansvarsbevidst.• Skal fremlægge en anmærkningsfri straffe- og børneattest.Løn- og ansættelsesforholdAnsættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.AnsøgningAnsøgning, CV samt relevante bilag m.v. stiles til Sankt Pauls Skoles bestyrelse og fremsendes pr. e-mail til [email protected] eller pr. post til Sankt Pauls Skole, Frøgård Allé 8, 2630 Taastrup, senest d. fredag den 10. juni 2011.Personlig henvendelse kan ske til skoleleder Vinni Christophersen på skolens tlf. 4352 1959 eller privat på tlf. 5639 9299. SkolenSankt Pauls Skole er en lille katolsk privat grundskole med ca. 240 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen, der blev etableret i 1976, bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Skolen søger med udgangspunkt i kristendom-men, evangeliet og den katolske kirkes lære at uddanne og opdrage eleverne til at tage ansvar både overfor sig selv og over for andre.Yderlig information om Sankt Pauls Skole kan hentes på skolens hjemmeside www.sanktpaulsskole.dk

Børnehaveklasseleder Har du lyst til at være en del af en skole, hvor faglig udvikling, samarbejde og hjælpsomhed prioriteres højt, så grib chancen nu og send os en ansøgning. Pr. 1. august 2013 går en børnehaveklasseleder på pension efter 43 år på skolen. Derfor søger vi en erfaren børnehaveklasseleder. Stillingen er på ca. 80 % beskæftigelse i børnehaveklassen, men med mulighed også for under-visning i fag i indskolingen. Dyhrs Skole er en selvejende institution med 679 elever og 45 lærere. Godt 245 af eleverne er samtidig en del af vores SFO. Skolen er en spændende, dynamisk skole, der har stor fokus på relationskompetence og klasseledelse - en udvikling du vil blive en del af.

Øvrige oplysninger: Se evt. skolens hjemmeside: www.dyhrs-skole.dk. For yderligere oplysninger kan skoleleder Karin Tellerup Have kontaktes på skolen på tlf. 58 52 06 55 eller privat 28 19 48 19 eller viceskoleinspektør Peder Helveg Pedersen privat 30 63 24 65.Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC/OC samt organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler. Dyhrs Skole indhenter straffeattest.Ansøgning mrk. “Børnehaveklasseleder” bilagt relevante oplysninger sendes til Dyhrs Skole, Frederiksgade 10, 4200 Slagelse senest mandag den 11. marts. kl. 12.00. Ansættelsessamtaler påregnes den 18. og 20. marts.

Personlig profil:- du er fagligt dygtig- du er aktiv og engageret i skolens udvikling- du er samarbejdsorienteret og har mod på pædagogisk udvikling- du lægger vægt på trivsel, udfordringer og ansvar- du er i besiddelse af en sund humor og et godt

humør- du er en god rollemodel

Vi kan tilbyde:- en levende og aktiv skole - et godt og positivt arbejdsmiljø- fagligt velfunderede kolleger - god sparring og introordning- høj prioritering af undervisning og kompetenceudvikling.- en aktiv og positiv forældrekreds- et stabilt elevtal- en sund økonomi

DYHRS SKOLE – SLAGELSE (Selvejende institution)


Stillinger

Dansk Friskoleforening søger sekretariatsleder

Genopslag

Dansk Friskoleforening søger ny leder af foreningens sekretariat, som består af otte medarbejdere. Sekre-tariatet servicerer vores 273 medlemsskoler, som er spredt over hele landet. Rådgivningen af medlemmerne har høj prioritet på sekretariatet, hvorfor den daglige konsulentfunktion er central i den opslåede stilling. Vi forventer desuden, at den nye sekretariatsleder kan indgå i et tæt samarbejde med den politiske ledelse og har lyst til at sætte sit fingeraftryk på den fortsatte udvikling af sekretariatet.Ansættelse kan ske fra 1. marts 2013 – dog senest 1. august 2013.

Stillingen forudsætter et godt kendskab til de frie skoler, og dette vil spille en væsentlig rolle for at komme i betragtning til stillingen.

På Dansk Friskoleforenings hjemmeside www.friskoler.dk kan du læse mere om stillingsindholdet, og du er velkommen til at kontakte landsformand Ebbe Lilliendal på 21723380 eller [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget.

Vi ser frem til din elektroniske ansøgning, som sendes til [email protected] senest mandag den 18. februar 2013 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 9.

Kværs Idrætsfriskole søger en skoleleder med en profil, der går i harmoni med ekstra idræts- og sprogundervisning. Kværs Idrætsfriskole starter op til august 2013, hvor den kommunale folkeskole lukker. Elevgrundlaget for skolen er 100-120 elever, og vi starter op med 30 elever i 0. – 4. klassetrin. Der vil være tilknyttet SFO, og du vil indgå i tæt samarbejde med børnehaven, der ligger på samme grund i helt nye bygninger.

Friskolen ligger i grænselandet, og har tilknyttet 2 nye sportshaller. Derfor er skolens naturlige fokusområder idræt og sprog.

Der er et stærkt lokal engagement i de tre små landsbyer, der er opland til skolen.

Vi forventer af dig som ny skoleleder: • Talent for god ledelse, synlighed og gode samarbejdsevner• Kan holde overblik og træffe korrekte beslutninger

• Bevidst om værdien i et børneunivers, hvor skolen fungerer i tæt samarbejde med børnehaven

• Deltagelse i lokalområdets aktiviteter

Vi kan tilbyde: • En skole med unikke sportsfaciliteter• En god forældre opbakning• Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC• Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 - 443.868.• Ansættelse pr. 1. juliSe mere på skolens hjemmeside www.kvaersfriskole.dk eller kontakt formand for skolebestyrelsen Jens Good, 2125 7492, [email protected].

Er ovenstående lige noget for dig, og vil du være med til at gøre en forskel for skolen, og dens børn, så send en ansøgning til [email protected].

Ansøgningsfrist 20. februar 2013.

Kværs Idrætsfriskole søger skoleleder


Ajour

NYT FRA KREDS 1 GENERALFORSAMLING OG ORIENTERINGSMØDE OM OK13

FSL kreds 1 holder generalforsamling 1 mandag d. 8. april 2013 kl. 17.00 på Svenstrup Efterskole.Dagsorden ifølge vedtægterne:Der skal vælges kredsformand, kredsbestyrelsesmedlemmer, repræsentantskabsmedlemmer samt revisorer. Derudover beret-ning, regnskab og budget.

Kl. 14.30 -16.30 vil foreningens næstformand, Monica Lendal Jør-gensen, bl.a. fortælle om overenskomstforhandlingerne. Hvordan skal vores fremtidige arbejdstidsaftale være? Lykkes det at få lavet en ny lønaftale?Alle medlemmer er meget velkomne.

NYT FRA KREDS 1 OG KREDS 7PENSIONSMØDER I KREDS 1 OG 7

For dig, der snart skal på pension eller har interesse i pensionsreg-lerne, afholdes der pensionsmøder: Tirsdag d. 12. marts 2013 kl. 16 -19 på Bogø Kostskole, 4793 Bogø by. Kaffe og brød fra kl. 15.30. Mandag d. 18. marts 2013 kl. 16 -19 på Dyhrs Skole, Frederiks-gade 10, 4200 Slagelse. Kaffe og brød fra kl. 15.30.

Yderligere oplysningerne findes på kredsenes hjemmesider fsl.dk. Tilmelding til [email protected].

NYT FRA KREDS 2GENERALFORSAMLING OG ORIENTERINGSMØDE

FSL kreds 2 holder generalforsamling og orienteringsmøde ons-dag d. 3. april 2013 på Viby Efterskole.

Kl. 17-18 Orientering fra FSL's formand, Uffe Rostrup.Kl. 18-19 Spisning + mulighed for netværkssnakKl. 19-ca. 20 GeneralforsamlingAlle kredsens medlemmer vil primo februar modtage en mail med dagsorden, budget, regnskab m.m. vedrørende generalforsamlingen.

NYT FRA KREDS 3GENERALFORSAMLING OG TEMAEFTERMIDDAG

Kreds 3 holder generalforsamling torsdag d. 21. marts kl. 19.30

på Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle.

Dagsorden ifølge til vedtægterne.Kandidater til såvel formandsposten, bestyrelsesposter, kredsrevisorer og repræsentantskabet skal skriftligt eller elektronisk tilkendegive senest tre uger før generalforsamlingen, om de er villige til valg. Indtil videre er der to kandidater til formandsposten: Rikke Josiasen og Elmar Haahr Hansen. Nuværende formand Kim Hansen genopstiller ikke.

Samme te-ugers-frist gælder forslag under punktet ”Indkomne forslag”. Senest to uger før generalforsamlingen udsendes endelig dagsorden, regnskab og budget til TR, som videreformidler til medlemmerne.

Inden generalforsamlingen inviterer kredsen til temaeftermiddag med temaet: ”De frie Skolers rolle i det fremtidige uddannel- sesbillede”. Der startes kl. 16.00 - derefter middag kl. 18.00. Af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig og skal ske inden 8. marts på kredsens hjemmeside via FSL. dk - kreds 3.

NYT FRA KREDS 5KREDSGENERALFORSAMLING OG MØDE OM OK13

Kreds 5 holder kredsgeneralforsamling 5 tirsdag d 30. april kl. 16 hos IDA, Kalvebod Brygge 31, 1560 København V.Dagsorden ifølge vedtægterne. Der skal vælges kredsbestyrelsesmedlemmer, repræsentantskabsmedlemmer samt revisorer. Derudover beretning, regnskab og budget. I forbindelse med generalforsam-lingen vil FSL's formand, Uffe Rostrup, holde oplæg om OK-13.

NYT FRA KREDS 6KREDSGENERALFORSAMLING OG ORI-ENTERINGSMØDE OM OK13

Kreds 6 holder kredsgeneralforsamling og møde om OK13 med FSL’s formand Uffe Rostrup d. 8.april 2013 kl. 17-21 på Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød.

Der skal vælges medlemmer til kredsbestyrelsen, suppleanter, kredsrevisorer samt suppleanter. Der skal ligeledes vælges medlemmer til foreningens repræsentantskab.

Kandidatlister og forslag, der ønskes behandlet på generalfor-samlingen, skal være indsendt til formanden [email protected] senest torsdag d. 25.marts 2013. Senest to uger før generalforsamlingen offentliggøres dagsorden samt ind-komne forslag, budgetforslaget og opstillede kandidater.


Kredsen byder på mad og vand i pausen, samt kaffe under selve mødet.

NYT FRA KREDS 7KREDSGENERALFORSAMLINGKreds 7 holder kredsgeneralforsamling samt møde om aktu-elle problemstillinger i FSL ved næstformand Monica Lendahl Jørgensen torsdag den 4. april kl. 16-21, Hotel Kirstine, Købmagergade 20, Næstved

Dagens gang (ca. tider)16.00 – 18.30 Generalforsamling. Herefter middag.19.30 – ca. 21 Nyt fra FSL.

Dagsorden ifølge vedtægterneFrister for opstilling til valg og indsendelse af forslag er d. 14. marts - tre uger før afholdelse af generalforsamlingen. Der skal også vælges repræsentanter til repræsentantskabsmødet.

Tilmelding til mødet er ikke nødvendigt, men af hensyn til forplejning vil vi gerne senest 22. marts have en tilkendegi-velse af, om I deltager i middagen. Tilmeldinger fra skolen sendes samlet til kredsformanden [email protected]. NYT FRA KREDS KREDS 7 KREDS 7-TRÆF

Kredstræf for TR, TR-suppleanter og AMR torsdag d. 7 marts kl. 10-15.30 Hotel Kirstine, Købmagergade 20, Næstved.

Formiddag: Forfatter, eventyrer og foredragsholder Erik B. Jørgensen holder oplæg om at se muligheder frem for begrænsninger og om at skabe fælles fodslag: Hold sammen eller gå kold.

Eftermiddag:.OK13 - hvor er vi nu og hvilke konsekvenser har det for jer som tillidsvalgte v/ formanden Uffe RostrupTilmelding til [email protected] senest 22. februar.

NYT FRA KREDS 9MØDE FOR BØRNEHAVEKLASSE-LEDERE I KREDS 9

Kom og mød fsl´s konsulent, Kirsten Herskind, som har børnehaveklasseledere som særligt område.Mød andre børnehaveklasseledere fra frie grundskoler.Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og udveksle erfaringer.

Mødet finder sted tirsdag d. 5. marts kl. 15:30 på

Lykkegårdskolen, Lykkegårdsvej 75, 6000 Kolding. Der bliver serveret en kop kaffe ved mødets start og et let aftensmåltid. Mødet forventes afsluttet senest kl. 19.

Kredsen udbetaler kørselsgodtgørelse, så husk kontonummer.

Tilmelding senest d. 25. februar 2013 til [email protected]. Angiv venligst, hvilken skole du kommer fra, og om du ønsker at spise med.

NYT FRA KREDS 10KREDSGENERALFORSAMLING OG OPLÆG OM OK13

Kreds 10 holder kredsgeneralforsamling onsdag d. 3. april 2013 kl. 18.30 på N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C. Inden generalforsamlingen, fra kl. 16 til 17.30, holder FSL’s næstformand, Monica Lendal Jørgensen, oplæg om blandt andet OK13. Derefter fælles spisning.

Dagsorden ifølge vedtægterne.Der skal vælges kredsbestyrelsesmedlemmer, repræsentantskabs-medlemmer samt revisorer. Derudover beretning, regnskab og budget. Forslag og kandidatlister skal være formanden i hænde senest 13. marts 2013. Kandidatur kan anmeldes elektronisk. Det skal tydeligt fremgå, hvilke poster, der kandideres til. Forslag og kandidatlister sendes til formanden [email protected]

Tilmelding til spisning senest 2.april til formanden.

NYT FRA KREDS 11KREDSGENERALFORSAMLING

FSL’s kreds 11 holder kredsgeneralforsamling på Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg, tirsdag den 23. april 2013 kl. 17.00.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.Der er valg af ny kredsformand. Nuværende formand Torben C. Skov genopstiller ikke. Nuværende næstformand Lars Holm Jensen opstiller. Endvidere er der valg til kredsbestyrelsen, valg af suppleanter og revisorer. Der skal desuden vælges 18 repræsen- tantskabsmedlemmer samt suppleanter.

Kandidatur: send en e-mail til [email protected] – og så er du opstillet.


Ny videnAf Mikkel Hvid · [email protected]

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Sproglærerforeningens Landskursus 2012

Tema: MotivationTid: fredag d. 13. - lørdag d. 14. april 2012Sted: Gl. Avernæs kursuscenter, SydfynNogle programpunkter: Sprog og børn – Digitale ressourcer – Nyt fra Undervis-ningsministeriet

Faglig inspiration: Forlagenes udstil-lingstime – Motivation til sprog (foredrag v. Dominique Bouchet)Tilmelding: www.sproglaererforeningen.dk/landskursus

Tænketanken Cevea medtog kun en del af det offentlige tilskud, folkeskolerne får, da den i starten af det nye år

udsendte et notat, som sammenligner tilskuddet til skolerne i København. Notatet, ”Offentlige tilskud forkæler privatskoler-ne”, konkluderer, at en række privatskoler får et større offent-ligt tilskud end sammenlignelige folkeskoler, og det resultat blev citeret af en lang række medier i 2013’s første uge.

Men konklusionen forudsætter, at man som Cevea kun medtager godt og vel halvdelen af den offentlige støtte, de københavnske folkeskoler faktisk får.

Det offentlige tilskud til folkeskolerne i København er nem-lig 59 procent højere end de tal, Cevea regner med.

Cevea tager ikke forbeholdI notatet skriver tænketanken i en slutnote, at ikke alle folkeskole-tal indgår i beregningen. Men i selve teksten tager centrum-venstre-analytikerne ikke nogen som helst forbe-hold. Tværtimod.

I overskriften taler de om offentlige tilskud, og den linje følges op i selve teksten, hvor der står, at ”Flere privatskoler får større offentlig støtte end folkeskolerne”. Mere konkret skriver de, at de københavnske folkeskoler får et årligt tilskud på mellem 37.000 og 67.000 kr., mens privatskolerne ligger omkring 41.000 kr.

Men som nævnt, er det kun en mindre del af den offentlige støtte til folkeskolerne, som Cevea medtager i sammenlignin-gen. I Ceveas analyse bruger Københavns Kommune 1,4 mia.

Tænketank snyder på vægtenTænketanken Cevea valgte meget bekvemme tal, da den regnede sig frem til, at de private skoler får et højere tilskud end folkeskolerne

kr. på folkeskolerne. Men det faktiske offentlige tilskud er 59 procent større, nemlig 2,23 mia. kr.

Chefen står fastAnalysechef Jens Jonatan Steen fastholder, at Ceveas sam-menligning giver et retvisende og fair billede af den offentlige støtte til folkeskolerne og privatskolerne.

»Vi har taget nogle metodiske valg for at få det bedste sam-menligningsgrundlag. Det er klart, at hvis man havde valgt anderledes, ville man få andre resultater, men vi mener, at det her giver det mest sammenlignelige billede«, siger han.

Men i praksis sammenligner Cevea 62 procent af det of-fentlige tilskud, folkeskolerne modtager, med godt 90 procent af det, privatskolerne får.

Og det skaber en skæv sammenligning.

Bygningerne gør knuderCeveas analyse fortæller således mindre om skolernes faktiske økonomi end om, hvor svært det er at sammenligne skolefor-merne. Og sammenligningerne er vanskelige.

For eksempel ser Cevea bort fra alle folkeskolernes husleje- og boligudgifter.

For at finde et fair sammenligningsgrundlag fjerner de også bygningstilskuddet fra den offentlige støtte, som de frie skoler får.

Men den operation skaber et nyt problem. Folkeskolernes husleje og boligudgifter dækkes fuldt ud af kommunen. I praksis får de kommunale skoler dermed et bygningstilskud, som er fire gange så højt som det tilsvarende tilskud til private skoler.

Dermed opstår det samme problem som i den generelle skole-sammenligning: Cevea fjerner et meget tungt tilskud fra den ene vægtskål og et mindre tungt fra den anden, og så opdager analytikerne, at der er noget, som ikke balancerer. n


Info

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skole-former · Læs mere på frieskolersledere.dk

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik WisbechSekretariatet T: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 50904714Kreds 7 Annie Storm, T: 38800478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected]

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected] DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 10 – 25. februar / Nr. 11 – 4. februar / 2013 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.comPRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111

OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL´s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.www.hornstrupkursuscenter.dk

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København


Ugebrevet A-4 fastslår, at Thybjerg Privatskole er den skole i landet, der har de fattigste forældre. Ifølge ugebrevets undersøgelse tjener

du, Marie Thielke Hansen, og de andre forældre i gennemsnit 80.000 kr. pr. husstand. Hvordan er det at være så fattig?

»Jamen, det har vi da grint meget af. For umiddelbart virker det ikke, som om det har hold i virkeligheden. Vi kender jo hinanden her i området, og vi

ved, at vi er i job. Det hænger simpelthen ikke sammen. Blandt vores forældre er der en del selvstændige erhvervsdrivende og landmænd. Det kan være, at de har haft et dårligt år, men jeg tror nu mere, at det skyldes, at undersøgelsen er

mangelfuld. Vi kan i alle tilfælde ikke bruge dens tal til noget. Vi har 107 elever, og af dem er der syv, der får hjælp til skolebetalinger. Det hænger

ikke sammen«.Har folk reageret?

»Nej, egentlig ikke. Mest med at trække på smilebåndet«.Hvad med børnene, har de reageret?»Ja, de har ikke madpakker med. Det er der ikke råd

til………..ha,ha,ha. Overhovedet ikke«.Har det været en belastning for jer at få nævnt jeres navn på

den måde i medierne?»Nej, egentlig ikke, for folk har overhovedet ikke taget det

alvorligt. I bestyrelsen har vi valgt at se det fra den positive side. Undersøgelsen har sat skolen på landkortet«.

Har I gjort noget for at tilbagevise tallene?»Nej, vi har valgt ikke at bruge en masse kræfter på det.

Tallene er ude nu, og vi opfatter dem ikke som nogle, der har noget med os at gøre. Vi er glade for vores forældre og synes, de bakker utrolig godt op omkring skolen. Uanset hvad man tjener som forældre, kan man jo godt give sit barn en god og sund madpakke med og bakke op om skolen. Vi joker med, at skolens forældre virkelig må elske skolen, siden de bruger deres tilsyneladende meget få midler på, at deres børn skal gå i skole her«. n

De anede ikke, at de var de fattigste

Al snakken, om at skolens forældre er landets fattigste, har givet anledning til et godt grin og sat skolen på landkortet, mener Maria Thielke Hansen, mor til to af skolens elever og formand for bestyrelsen på Thybjerg Privatskole mellem Ringsted og Næstved på Sjælland. For undersøgelsen passer ikke på virkeligheden, oplever hun.

Af Maria Larsen - [email protected]

Apropos


Foto Privat

ForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmener

Det er en faglig kamp for kvaliteten

var adresseret til lærerne, og trods de ”pæne ord” var det en fortsættelse af regeringens angreb på lærerne: Afskaffelse af arbejdstidsafta-len, flere undervisningstimer og mindre tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

De dystre udsigter omkring overens-komstsituationen var årsagen til at FSL – helt utraditionelt – indkaldte til fem orienteringsmøder for tillidsrepræsen-tanter, suppleanter, kreds- og hoved-bestyrelsesmedlemmer. De ca. 750 til-lidsvalgte, der mødte frem på møderne, viser den store interesse – men også den bekymring, der er omkring OK13. De fremmødte fik en gennemgang af de fire hovedkrav, FSL har rejst, nemlig et nyt lønsystem, bevarelse af regule-

ringsordningen, sikring af reallønnen og en arbejdsmiljøundersøgelse. Men udsigten til de forringede arbejdsvilkår ved en afskaffelse af arbejdstidsaftalen, som Finansministeriet har rejst krav om, og ikke mindst det deraf forbundne tab af forhandlingsretten var selvfølgelig de helt store temaer på møderne. Spørge-lysten var stor, og debatterne gode, og undervejs blev begrebet ”faglig kamp” diskuteret. Og ”faglig kamp” er lige præcis det, vi er ude i. Både i forhold til modparten, men også i forhold til omverdenen.

Bjarne Corydon har udtalt, at han vil have eleverne i tankerne, når han sætter sig ved forhandlingsbordet. Eleverne? Javel, så. Det er jo også dem, vi som lærere tænker på. Vores faglige kamp går ikke ud på at fortælle omverdenen, hvor synd det er eller bliver for lærerne. Nej, den faglige kamp går ud på at fortælle, at vi som lærere skal have ordentlige forhold for at kunne lave god undervisning. Vi vil gerne være mere sammen med eleverne, men der skal være tale om en kvalitativ undervisning, og ikke blot en kvantitativ udvidelse af skoledagen. Derfor burde det være indlysende, at ministeren og regeringen også lytter til os lærere. Vi ved fra vores daglige virke, hvad der kræves af tid til planlægning af undervisning, efterbe-

handling osv. Vi brænder alle for vores fag og ønsker selvfølgelig at præstere en undervisning på et højt fagligt niveau. Alt sammen til glæde for eleverne.

Risikoen for konflikt var også et tema, der blev diskuteret på OK-møder-ne. Som tingene ser ud nu, er risikoen for en konflikt større, end den har været i mange år, men det skal understreges, at FSL går efter en forhandlingsløsning. Konflikt er absolut sidste mulighed. At finde en forhandlingsløsning kræver, at også modparten er villig til forhandling. I øjeblikket virker modpartens krav ret ultimative. Jeg kan frygte, at modparten med sit hovedkrav om afskaffelsen af arbejdstidsaftalen, går efter en konflikt med et efterfølgende regeringsindgreb. Tanken er i hvert tilfælde nærliggende.

Jeg kan kun dele den forargelse, som rigtig mange gav udtryk for på OK-møderne: ”Hvordan kan en socialdemo-kratisk ledet regering – med sin utidige indblanding – udvise så ringe respekt for det danske aftalesystem og gå efter at afskaffe forhandlingsretten?”.

Skulle det kunne øge kvaliteten i skolerne? SPØRG DOG LÆRERNE.

»Jo mere tid børnene tilbringer sammen med jer, jo dygtigere bliver de«, lød nytårshil-senen fra statsmini-ster Helle Thorning-Schmidt. Hilsenen

»Faglig kamp er lige præ-cis det, vi er ude i. Både i forhold til modparten, men også i forhold til om-verdenen«.

Af Søren Vogth Hansen, formand for kursusudvalget i Frie Skolers Lærerforening


Matematik · 0.-10. klasse

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

– det digitale matematiksystem

(17

27

9 · B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S9-2

01

3

MaxiMat er et nyt fleksibelt, digitalt matematiksystem

Systemet indeholder over 100 færdige undervisningsforløb til 0.-10. klasse. Det er nemt at bruge og velegnet til både lange og korte undervisningsforløb.

MaxiMat udnytter det digitale medies mange muligheder. Systemet tilgodeser forskellige arbejdsområder og lader elevernes kompetencer komme i spil.

Se mere på maximat.dk

NYHED

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Frie Skoler 9, 2012/13

Documents