Frie Skoler 3, 2012/13

Nr. 3 1. oktober 2012

16 Uffe Rostrup om det første år20 Efterskole overtog efterskole36 Planlægning slår fejl

... det nye sort 4

FÅ TILSKUD

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Nyt udseendeengelsk.gyldendal.dk har fået nyt, indbydende udseende, men overskueligheden, navigationen og strukturen er, som du og dine elever kender den.

Nyt indhold• Lærerværktøjet’Planlæggeren’hjælperdigmed

attilrettelæggedinundervisningudfrademange færdigeundervisningsforløb.

• KlikdigindpåLibrary, hvor både funktionalitet ogindholderopdateret.Foreksempelervideoer nuogsåblevetendelafsøgemulighederne.

• Duvilogsåfindeflerenyeforløbsamt træningsopgaver.

GenreUniverseGenreopslagsværketeropgraderettiletGenreUniverse. Detnyeredskabgørdetletatdannesigetoverblik over de forskellige genrer og undergenrer.

NotesbogenElevensindividuellenotesboggørdetmuligtatgemmeogredigerenotersamtbrugeskabelonertilløsningafopgaver.Notesbogenlancerestilnovember. Derudovervilviiløbetafefterårettilbydeyderligereintegration af web 2.0-redskaber.

Vi vil løbende udvide med nye undervisningsforløb,

nye redskaber og ny inspiration ...

30 dages GRATIS prøvelogin

8.-10. klasse

14140

engelsk.gyldendal.dk

14140 GYL_Ann_Frieskoler nr 3_Engelsk portal_190x273.indd 1 24/09/12 12.19

Indhold

Det er bedre at være undervejs end at være nået frem. Undervejs er en bevægelse. Den sødmefulde eller smertefulde bevægelse fra et sted til et andet, skriver Jørgen Leth i Brøndums Encyklopædi.

Undervejs er også foreningens for-mand, Uffe Rostrup, halvvejs gennem sin første valgperiode. Han har netop leveret sin første "skriftlige beretning", som du har fået sammen med dette nummer. I interviewet "Jeg er først lige startet", gør han status over de første 11 måneders sødme og smerte og

forklarer, hvorfor det er så vigtigt for ham at gøre foreningen synlig uden for foreningens sædvanlige matrikel.

Undervejs er også den nu et år erfarne undervisningsminister med for-andringsprocessen Ny Nordisk Skole. Hun turnerer landet rundt med Ny Nor-disk, og 2400 mennesker har tilmeldt sig til frivillig opvarmning og peptalk. Efter års nedtaling af lærerstanden, er det opløftende med en minister, der vil, at forandringen skal komme nedefra i stedet for som et diktat fra Christians-borg. Thomas Kehlet, redaktør

UndervejsREDAKTØREN MENER

I hvert nummerKORT OG GODT I 14

KORT OG GODT II 32KURSUSKALENDER 33

FRIKVARTER 34STILLINGER 35

AJOUR 35NAVNLIGT 36KOLOFON 37NY VIDEN 38

FORENINGEN MENER 39 FORSIDEILLUSTRATION

RIKKE BISGAARD

INNOVATION

6 Entreprenørskab skaber engagement på Uhre Friskole Uhre Friskole har seks års erfaring som entreprenørskabsskole. Ele-verne engagerer sig og vokser med opgaverne. NY NORDISK SKOLE

14 Eksperterne flokkedes om Antorinis roadshowBirgitte Greve Madsen fra Elise Smiths Skole fik lyst til at gå videre med tankerne bag Ny Nordisk Skole.

INTERVIEW

16 Jeg er først lige startet »Vi skal opbygge et politisk net-værk, så politikerne husker os og overvejer vores interesser«, siger Uffe Rostrup. SKOLEOVERTAGELSE

20 Fra strid til kærlighedTidligere slog det gnister mellem Glamsdalens Idrætsefterskole og den mindre Sydvestfyns Efterskole. Nu har den store overtaget den lille. ØKONOMI

24 Forældre sikrer overskud på frie skoler Overskuddet er vokset markant, viser tal for de frie grundskoler.

TEATER

28 Lærerværelse på komedie

Der er både ris og ros til stykket `Børn er dumme´

fra Ulla Brandt (tv) og Anja Szabo - de to lærere Frie Skoler inviterede til at se

stykket, der handler om skolens sjæl.

Foto Henning Hjorth

F R I E S KO L E R N R . 3 · 1 . O K TO B E R 2 0 1 2 3

Reformpædagogikken blev lagt for had af Anders Fogh Rasmussen. Nu flytter den ind i den nye nordiske skole

4 F R I E S KO L E R N R . 3 · 1 . O K TO B E R 2 0 1 2

I 2003 åbnede Anders Fogh Rasmussen (V) Folketingets sam-ling med en berømt tale. »Det er«, sagde han, »som om at indlæring af faglige

færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: ”Hvad synes du selv?”«.

Foghs udfald indleder en periode, hvor faglige færdigheder og PISA-tjek sidder til højbords, men ifølge idehistorikeren Jens Erik Kristensen går der ikke ret lang tid, før Anders Fogh Rasmussens venner i erhvervslivet fortæller ham, at det ikke var så smart.

»Man kan i Foghs taler følge, hvordan det, som han hånede i åbningstalen – kreativiteten, gruppearbejdet og diskus-sionen – får en stadig mere positiv betydning. For vi kan ikke leve af faglighed og viden. Vi har kun innovationen at spille med, og den pædagogiske strømning, som Fogh gjorde grin med, reformpædagogikken, har siden 50’ernes udviklet og

sikret kreativitet og innovation«, siger Jens Erik Kristensen, der er lektor på Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet.

Men selv om det gik op for Anders Fogh Rasmussen, at reformpædagogikken var en vigtig kulturel strømning, anede han ikke, hvordan han skulle skabe en skole, som fremmer in-novation, kreativitet og iværksætteri, siger Jens Erik Kristen-sen:

»Det er med kreativitet som med dannelse: Man kan ikke undervise direkte i det. De er ikke selve emnet for undervis-ning, men resultatet af en proces, og man kan ikke kom-mandere lærerne til at udvikle kreativitet«, siger Jens Erik Kristensen.

Det har børne- og undervisningsminister Christine Anto-rini (S) set. Og Ny Nordisk Skole er ifølge Jens Erik Kristen-sen hendes bud på en opdateret version af den progressive reformpædagogik

»Hun har set, at der kun er en vej mod en mere innovativ skole, og det er et partnerskab med lærerne. På den måde giver Ny Nordisk Skole fingeren til Fogh«, siger Jens Erik Kristensen. n MHV

Rundkredsen er tilbage

Collage Frie Skoler (Istock Photos)

INNOVATIONAf Mikkel Hvid · [email protected]

I dag bruger vi dem i flæng, men historisk er der en verden til forskel på kreativitet og innovation

Innovation og kreativitet er skolens Knold og Gokke

Innovation og kreativitet er skolens mantra, og vi bruger begrebsparret så tit, at det lyder helt natur-

ligt. Men det er det ikke. For begreberne innovation og kreativitet har vidt

forskellige historier, og de tilhører væsensforskel-lige verdner. Først i slutningen af det 20. århundrede blev det muligt at bruge dem, som vi gør det i dag: synonymt.

Det fortæller idehistorikerne Jens Erik Kristensen og Lars Geer Hammershøj, der er lektorer på Institut for Uddannelse og Læring (DPU) ved Aarhus Univer-sitet.

Kreativitet er et gammelt humanistisk og teologisk begreb, og det dækker evnen til at skabe noget af intet, fortæller Lars Geer Hammershøj. Begrebet bruges for eksempel om den skabende Gud, men også om det legende barn.

Innovation, derimod, er et økonomisk og samfundsvidenska-beligt begreb, som dækker evnen og viljen til at skabe nye varer, nye produktionsformer og nye marke-der. Nyskabelserne kan først kaldes innovationer, når de kommercialiseres, og deres innovative kraft måles på deres salgssucces.

Økonomien blev menneskeligSå det ene handler om skabelse og lyst, det andet om vækst og økonomi, og i mange hundrede år var begre-berne som olie og vand.

Kreativitet og innovation blandes først af den østrigske økonom Joseph Schumpeter. I sit forsøg på at beskrive den samfundsmæssige udvikling og fornyelse lægger han stor vægt på menneskets in-

novation - altså vores evne til at tænke og opfinde nye produkter, produktionsmåder og markeder. Og med Schumpeters understregning af den menneskelige kreativitets betydning som økonomisk innovations-kraft opstår der en ny fællesmængde, fortæller Lars Geer Hammershøj:

»Når økonomien humaniseres, og de humane evner kapitaliseres, bliver det muligt at bruge begre-berne innovation og kreativitet i samme sætning«.

Mødet mellem de to begreber bringer samtidig to tidligere adskilte læringssystemer sammen i grund-skolen, påpeger Lars Geer Hammershøj.

»Tidligere var kreativitet noget, de arbejdede med i børnehaverne

, mens erhvervsskolerne var optaget af innovation. Men i dag er grundsko-

lens motto så blevet innovation og kreativitet«.

Innovationen stjal håbetJens Erik Kristensen mener, at pædagogikkens stærke fokus på

innovation kan gøre grundskolen mere kreativ. Men han understreger

samtidig, at innovationens indtog også vidner om et tab.

»Innovationstvangen har fortrængt fremskridtstanken. Innovation er ikke en fremskridts-fortælling, men handler blot om skridt for skridt at udvikle og tilpasse status quo. Og mens fremtidsfor-tællingerne var båret af håbet, styres innovation af frygten for at miste. Håbets optimisme er afløst af tilpasningens udvikling«, siger Jens Erik Kristensen. n MHV Læs mere om innovation og skole i KvaN nr. 92 fra marts 2012.

»Faren er, at den økonomiske

innovationstvang korrumperer

eller kvæler den spontant menneskelige

kreativitetstrang«.IDEHISTORIKER JENS ERIK KRISTENSEN,

INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, DPU,

VED AARHUS UNIVERSITET


INNOVATIONAf Morten Reil Sørensen · [email protected]

Entreprenørskab skaber engagement på Uhre Friskole

Eleverne engagerer sig og vokser med opgaverne, når de får lov at prøve kræfter med den virkelige

verdens problemstillinger. Det er erfaringen på Uhre Friskole efter

seks år som entreprenørskabsskole

Tanken bag det entreprenante er, at børnene skal udvikle deres kreativitet og deres egne ideer.


Foto Henrik Kastenskov

»De var faktisk mennesker først, men så spiste de noget forgiftet mad, og nu er de blevet små«, fortæller en af

pigerne fra 1. klasse og retter lidt på de små trolde ved ildste-det under træerne.

»Ja, og de er omkring 110 år gamle, og de spiser guld«, fortsætter en af drengene, imens de yngste fra børnehaven Uhrskoven spidser ører. Lidt efter er værterne i troldehulen løbet tør for historier, og en af lærerne hjælper dem videre i programmet.

»I kan jo prøve at høre, om der er nogen, der har spørgs-mål...?«.

Det er der ikke, og så fortsætter holdet fra børnehaven videre til den næste af fem poster.

Det starter med et problem og en brainstormTroldedagen er arrangeret af 1. og 2. klasse, og den er resul-tatet af et tværfagligt forløb over flere uger, hvor eleverne har arbejdet ud fra skolens faste model for entreprenørskabsun-dervisning. Her skal eleverne arbejde kreativt, innovativt og iværksættende og skabe et produkt, der har værdi for andre - i det her tilfælde en oplevelsesdag for børnehavebørnene og friskolens 0. klasse. Det fortæller klasselærer i 1. klasse, Jan-nie Jakobsen:

»Tanken bag det entreprenante er, at børnene skal udvikle deres kreativitet og deres egne ideer igennem hele skoleforlø-bet - fra 0. til 9. klasse. Vi ser eleverne som ressourcepersoner, der kan skabe noget, som har nytteværdi for andre«, siger Jannie Jakobsen.

Entreprenørskabsundervisningen er udviklet igennem de seks år, hvor skolen har været en af fem ’entreprenørskabs-skoler’ i Ikast-Brande Kommune. Jannie Jakobsen giver en række eksempler på, hvordan skolens elever helt fra starten interagerer med verden udenfor og gradvis påtager sig mere ansvar. 3. klasse har arrangeret en kunstudstilling i cafeen på den Gamle Mølle. Der var projekterne med den nye ungdoms-klub i Uhre og danskernes fordomme over for østeuropæere. Og 9. klasses camp, hvor de samarbejdede med Sydbank, Siemens og en lokal frisør, som fik hjælp til at tiltrække unge kunder med en facebookprofil og et online bookingsystem.

Alt sammen projekter skåret efter samme trefasede model, der starter med en brainstorm på en given problemstilling: Hvordan kan vi...?

»Man siger, at der skal 3000 ideer til én god. Det arbejder vi med i den kreative fase. Når eleverne så har fundet den rigtige ide, skal den gøres bæredygtig - dér starter innovatio-nen. Og i iværksætterfasen skal den færdige ide så føres ud i livet«, siger Jannie Jakobsen. Forløbet opdeles ret skarpt i de tre ’faser’ eller ’læringsrum’.

Hvad nu, hvis det regner?Nytteværdien afhænger naturligvis af det enkelte projekt. I troldeforløbet får de yngste en oplevelse, mens 1. og 2. klasse blandt andet lærer at tage sig af de små og at formidle og ko-ordinere. De små trolde har eleverne lavet i samarbejde med en lokal kunstner, mens de har arbejdet danskfagligt med at digte alle fortællingerne til løbet. Og så lærer de ikke mindst at tage ansvar, siger Jannie Jakobsen:

»Eleverne har selv planlagt dagen i dag, som for dem er et stort arrangement. Der er meget at tage stilling til: Hvordan holder vi sådan en dag? Hvor gamle er de egentlig i børneha-

Troldedagen er arrangeret af 1. og 2. klasse. Eleverne har arbejdet ud fra skolens faste model for entreprenør-skabsundervisning.

De små trolde har eleverne lavet i samarbejde med en lokal kunstner.


Fotos Henrik KastenskovFoto Henrik Kastenskov


Eleverne skal have lov at prøve deres ideer af, men man skal ikke nødvendigvis lade dem stå og måle børn i time-vis«, siger Jannie Jacobsen, klasselærer i 1. klasse.

ven? Hvad kan de? Og hvordan inddeler man dem i hold?«. I morges havde et par drenge i 2. klasse pludselig fået den ide at dele deltagerne i hold efter højde. Efter at have målt de første 6-8 børnehavebørn med et målebånd opgav de dog og fandt en hurtigere metode - uden at lærerne tog over.

»Eleverne skal have lov at prøve deres ideer af - men man skal ikke nødvendigvis lade dem stå og måle børn i timevis. Nu var det så en ide, der pludselig opstod, men ellers er det vejlederens opgave hele tiden at være på forkant og for eksempel spørge: Hvad nu hvis det regner? Derfor er der også mange flere arbejdsopgaver, og det kræver noget ekstra, når man ikke bare kan gå ind og tage styringen«, fortæller Jannie Jakobsen. Hun tænker tilbage på dengang for seks år siden, da hun som en af skolens to nyuddannede proceskonsulenter præsenterede planerne om entreprenørskabsskolen for resten af lærerkollegiet.

»Det gav en vis frustration og mange spørgsmål i første om-gang. For hvordan bliver det fagligt nok? Hvordan putter man entreprenørskab ind i en årsplan? Men det handler meget om tilrettelæggelse, og det bliver lettere, jo flere gange man gør det«, fortæller Jannie Jakobsen, imens vi følger børnehave-børnene hen til troldeforhindringsløbet i gymnastiksalen. Her skal de yngste selv agere trolde og finde vej ’igennem skoven’ og ’undgå kirken’, inden dagen slutter med hjemmebagte bol-ler i troldebiografen.

Et liv, der rækker længere end 9. klassePå gangen passerer vi en udstilling, som med Lego og elev-video viser, hvordan skolens 2. klasse sammen med lærer Vi-beke Pedersen sidste år ’leasede’ en ko hos en lokal landmand. På den måde fik de et indgående kendskab til produktionen på et moderne landbrug, og projektet udløste Ikast-Brande Kommunes Innovapris 2011. Ifølge Jannie Jakobsen endnu et eksempel på, hvordan det entreprenante næsten per defini-tion flytter undervisningen ud af klasserummet.

»I dag har vi entreprenørskab og vekslende læringsarenaer tænkt ind i næsten al undervisning - vi har matematik i natur-parken, engelsk på multibanen og dansk i skolegården, mens der er blevet meget længere imellem den docerende klasseun-dervisning. Feedbacken fra de eksterne partnere gør også, at eleverne bliver motiveret på en helt anden måde - nu laver de

ikke opgaverne for min skyld. De bliver vant til at tage ansvar, de er lidt mere kreative og har lidt mere gåpåmod. Det skal de bruge senere i uddannelsessystemet og erhvervslivet«, siger Jannie Jakobsen, som møder fuld opbakning hos sin skolele-der, Kent Lykke.

»Skolen har ikke råd til at kapsle sig ind i sig selv - vi skal skabe et liv, der rækker længere end 9. klasse. Vi skal tage ud, og vi skal invitere verden ind. Og ikke kun erhvervslivet, men også foreningslivet og kulturlivet er interessante partnere«, siger skoleleder Kent Lykke.

Han er ikke bange for, at de mange små og store projekter koster på fagligheden. Tværtimod. Fagligheden skal være til stede, for at entreprenante forløb kan lykkes. Og det samme gælder med ’dyre begreber’ som anerkendende pædagogik, differentiering, teamsamarbejde, lærernes fleksibilitet og frihed til selv at tilrettelægge undervisningen.

»Det er alt sammen forudsætninger, som nødvendigvis skal være til stede. Man kan ikke tænke sig entreprenør-skabsundervisning uden. Når det lykkes, bliver entreprenør-skabstænkningen en paraply, der breder sig ud over alle de begreber, vi har arbejdet med i skoleverdenen de sidste mange år. Så er det dén måde, vi tænker på. Det er klart, at det er en anderledes måde at være lærer på, som stiller endnu større krav til lærerens kompetencer og organisationens fleksibili-tet«, siger skoleleder Kent Lykke.

Ejerskab giver engagementTil gengæld tager eleverne meget mere fra, når de føler ejerskab. Ifølge Kent Lykke er elevernes engagement steget markant, i takt med at entreprenørskabstænkningen er blevet implementeret og udviklet på Uhre Friskole. Og det er måske det mest synlige resultat – ud over de forskellige priser, som skolen undervejs har vundet for gode undervisningsforløb.

»Det interessante er, hvordan det entreprenante afspejler sig i dansk og matematik en almindelig onsdag formiddag. Et godt eksempel var, da en lærer lavede et lynkursus i Excel - midt i et projekt, hvor eleverne arbejdede med budgettet i en ungdomsklub, som de var i gang med at etablere. Dér garanterer jeg for, at eleverne var meget mere motiverede for at lære regneark, end hvis det bare havde stået på skemaet i uge 45 og 46«, siger Kent Lykke. n

ENTREPRENØRSKABSSKOLEN.DKUhre Friskole har siden 2006 været en af hovedkræf-terne i udviklingen af ’Entreprenørskabsskolen’, som omfatter skolerne i Ikast-Brande Kommune. Metodisk arbejdes der med KII-modellen i det kreative, det innovative og det iværksættende læringsrum. Igen-nem metoden medtænkes tre kompetenceområder – fagkompetencer, metodekompetencer og personlige/sociale kompetencer.

SMTTE-modellen (en refleksionsmodel) bruges som pædagogisk didaktisk værktøj. (Læs mere på www.entreprenoerskabsskolen.dk eller www.uhrefriskole.dk under ’Værdier’ og ’Innovativ pædagogik’. Interesse-rede er velkomne til at kontakte Uhre Friskole.)



INNOVATIONAf Morten Reil Sørensen · [email protected]

Gode ideer. At skabe værdi for andre. Handlingsorienteret interaktion med verden udenfor. Sådan lyder opskriften på en god entreprenørskabsundervis-

ning, hvor eleverne lærer at tage ansvar for sig selv og samfundet omkring dem. Det mener Anders Rasmussen, teamleder for grundskoleafdelingen i Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise(FFE-YE).

»Innovationskompetence er det vigtigste, vi har. Det kræver, at vi har gode ideer og tror på, at vi kan føre dem igennem. Og hvis vi kan give børnene nogle oplevelser med at lykkes, ligger der et kæmpe læringspotentiale i at være involveret i verden uden for klasseværelset«, siger Anders Rasmussen.

Som det nationale videncenter på området har FFE-YE til formål at gøre en-treprenørskab til en integreret del af det danske uddannelsessystem fra 0. klasse til universitetet. På grundskoleområdet tilbyder FFE-YE en lang række aktiviteter, herunder gratis download af undervisningsmaterialer, konkurrencer, projektstøtte til undervisningsforløb, netværket NEIS for entreprenørskabsundervisere samt kurser for både lærere og elever. Omdrejningspunktet i det hele er, at eleverne skal skabe noget, der har værdi for andre. Et eksempel er den projektbaserede elevkon-kurrence Next Level for 8.-10. klasse.

»I Next Level er vi ikke så interesseret i elevernes planer og projektbeskrivelser - men meget mere interesseret i, hvad de rent faktisk gør. For eksempel lavede nogle elever fra Ryslinge Efterskole en ’legekasse’ med legeredskaber og beskrivelser af gamle lege i tekst og billeder. Målet var at få børn til at bevæge sig mere, og de var ude at afprøve legekassen på skoler og i børnehaver«, fortæller Anders Rasmus-sen. For ham bygger entreprenørskab på et dannelsesideal, som er rettet mod det kreativt skabende menneske, der tager aktivt medansvar - også for sin egen fremtid. Entreprenørskab handler dermed om mere og andet end forretningsplaner på et skrivebord.

»Vi tror på, at det er langt stærkere at have erfaring med at gøre noget og lykkes med det end at fortælle eleverne, hvordan man laver en plan eller en rapport. For når du så har lavet en plan, hvad så? Så kan du få ros for at have lavet en god plan, men den giver dig ingen erfaring med at håndtere virkeligheden. Og uanset om vi arbejder med at skabe social værdi, håndtere vores egen tilværelse eller har tænkt os at starte en ny virksomhed - så kræver det troen på, at vi rent faktisk kan lykkes med det«, siger teamlederen fra FFE-YE. n Læs mere på www.ffe-ye.dk

Interaktion med verden udenforEntreprenørskab i undervisningen kan give eleverne redskaber til at skabe deres egen fremtid, mener team-leder Anders Rasmussen fra Fonden for Entreprenør-skab

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKABYoung Enterprise er oprettet i et partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Kulturmi-nisteriet og Ministeriet for Forsk-ning, Innovation og Videregående uddannelser. Formand for fondens bestyrelse er Jørgen Mads Clausen, best. formand, Danfoss A/S. Bag fonden står desuden Supervisory Committee med repræsentanter fra erhvervsliv, uddannelsesverde-nen og faglige organisationer.


Illustration iStock Photos

Uddannelsen:Den obligatoriske projektlederud-dannelse på Ryslinge Efterskole er et pilotprojekt i samarbejde med Efterskoleforeningen, Young En-terprise, DGI og NTS (Natur, Teknik og Sundhed) i Sorø.

Lærerne på efterskolen skal i løbet af efteråret undervise 15 andre efterskoler, som ønsker at starte uddannelsen på deres skole. I løbet af det kommende skoleår udgiver Ryslinge Efterskole et undervisningsmateriale til uddan-nelsen.

»Som projektleder skal man finde den rette vekselvirkning mellem at fodre og vejlede«, siger lærer Birgitte Rasmussen.


Foto Finn Nordfeld

Projektledelse er et obligatorisk fag på Ryslinge Efterskole

INNOVATIONAf Maria Larsen · [email protected]

Elever prøver sig af i omverdenen”Hvor tit kommer du…….”, står der med fede bogsta-

ver hen over T-shirtens mave. På ryggen forsætter teksten: ….. til læge.

Sloganet på T-shirten er udviklet af en gruppe elever på Ryslinge Efterskole for Kræftens Bekæmpelse. De har brugt megen tid på at udtænke konceptet. Nu er de spændt på, hvad deres samarbejdspartner i Kræftens Bekæmpelse vil fortælle dem, når de lige om lidt ringer for at få en snak og en evalu-ering fra deres eksterne samarbejdspartner.

Det er torsdag, og der står projektledelse på skemaet på Ryslinge Efterskole. Faget er obligatorisk for alle og en del af et pilotprojekt med økonomisk støtte fra blandt andre Efter-skoleforeningen.

I de sidste fire uger har alle elever samarbejdet og udviklet projekter for virksomheder og organisationer som Odense Kommune, en restaurant, en folkeskole og DSB.

I dag skal alle grupper ringe til deres samarbejdspartner. Det giver lærerne lidt ondt i maven. Bare det nu går godt. At eleverne er høflige og ydmyge og forstår at behandle skolens eksterne samarbejdspartnere så godt, at de har lyst til at sam-arbejde igen næste skoleår.

»Husk nu at lytte« og at sige tak for et godt samarbejde«, pointerer lærer Birgitte Rasmussen, da hun står på en bænk i skolegården for at give de sidste instrukser til skolens 120 elever og projektmagere.

Alvorligt»Det gik godt«.

Der går et lettet suk igennem den gruppe, der har arbejdet for Kræftens Bekæmpelse. Deres samarbejdspartner i orga-nisationens pr-afdeling har givet dem ros i telefonen. Hun er glad for sloganet på T-shirten og kunne godt tænke sig at få produceret trøjen i forbindelse med en kampagne, der har fokus på mænd og kræft.

Gruppens fire medlemmer jubler.»Det er så sejt«, siger en af dem, Natasja Wichmann. »Vores

opgave har været at udvikle en kampagne, der kan få mænd til at gå til læge, når de har nogle problemer. Det gør de nem-lig ikke så ofte i dag. Og nogle kræftformer har faktisk større chance for at blive helbredt, hvis de bliver opdaget tidligt. Det har været virkelig spændende at arbejde med. Vi har lavet det her projekt for nogle andre og ikke bare for os selv. Det gør en kæmpe forskel, for så er det ikke kun dig selv, du skuffer, hvis det bliver dårligt.

En anden, Emilie Bang, supplerer:»Jeg er blevet bedre til at samarbejde og til at give andre

plads. Vi har arbejdet meget med, at vi har haft forskellige roller i gruppen«.

»Ja, og så har vi lært, at man selv skal tro på sit projekt, ellers bliver det ikke til noget«, siger Natasja Wichmann.

ProjektledelseEleverne taler professionelt om gruppens forskellige rol-ler: administrator, igangsætter, ideudvikler, koordinator og færdig-gører. Og om de tre forskellige rum, som man bevæger sig ind og ud af, når man arbejder kreativt med et projekt:

Det kreative rum, hvor man får ideer og er totalt åben over for det, der kommer. Det innovative rum, hvor man udvikler ideen og det entreprenante rum, hvor man udfører og realise-rer den.

»Det er vigtigt at adskille processerne. Hvis ideen viser sig ikke at holde, skal man gå tilbage og udvikle nye ideer. Vi har evalueret meget hver dag og brugt hinanden rigtig meget. Det har været godt, at lærerne har været der, og vi selv har vurderet, hvor meget vi har haft behov for dem. Og at vi ikke har behøvet at bruge dem«, siger Emilie Bang.

Eleverne har fået lavet en test af deres personlighed og deres foretrukne læringsstil. Det er den, de selv har dannet


gruppen ud fra. Og så har de øvet den såkaldte ”Elevatortale”, der på to minut-ter skal fortælle, hvem de er, og hvilket interessant projekt de arbejder på. Det foregik i skolens foredragssal, hvor alle på skift gik op og sagde noget. For at blive bedre gav eleverne hinanden gule posters med konstruktiv kritik og ros.

»Jeg er ikke længere bange for at kon-takte fremmede. Og jeg har lært ikke at være bange for et nej«, siger Marie Høj-mark og Aske Funder Jensen, der også har været med til at udvikle sloganet for Kræftens Bekæmpelse.

Som afslutning på forløbet får hver enkelt elev et kursusbevis i projektledel-se. På det skal de også selv skrive, hvad de er gode til som projektmagere.

Sandie Maria Hüche funderer over, hvad hun skal skrive om sig selv.

»Jeg er blevet bedre til at tænke i, hvordan jeg løser problemer. Jeg har arbejdet en del i min fritid for at give et ekstra skub til projektet. Det forpligter mere, at det ikke bare er en skoleopgave, men et rigtigt projekt, som der faktisk er nogen, der har brug for«, siger hun. n

»Vi har forladt det rigtige svars pædagogik«At undervise i projektledelse kan være både angst-provokerende og krævende

ENERGIØVELSEFire elever står i tæt rundkreds med ryggen mod hinanden på gårdspladsen. Pludselig hopper de rundt, så de står med front mod hinanden, mens de råber "Total Ninja Destruction".

Uden at sige et ord, men med opmærksomheden rettet mod hinanden skiftes de til at hoppe og forsøge at snitte hinanden med hænderne. Dem, der bliver ramt, går ud.

Eleverne har selv udviklet øvel-sen, der giver et energiboost og stærkt kan anbefales, når man er gået død, er lidt træt eller bare trænger til at holde en pause, anbefaler de.

Siden hun begyndte at undervise i projektledelse for to år siden, har Birgitte Rasmussen minimeret sine læreroplæg i klassen fra 20 til max syv minut-

ter. Det har været en erkendelsesproces at slippe den traditionelle lærerrolle og træde i karakter som facilitator, inspirator og projektleder.

»Som lærere kan vi godt lide at være på. Det er en kæmpe udfordring at slip-pe kontrollen og erkende, at man indimellem kan være decideret forstyrrende for elevernes proces, når man for tredje gang griber mikrofonen for at forklare et eller andet«, siger Birgitte Rasmussen.

»Jeg har ellers altid elsket at debattere med min klasse, men det har jeg også skåret ned på. Eleverne mærker det ved, at de ikke når at kede sig. Jeg er også blevet opmærksom på kun at give en opgave og en deadline ad gangen«.

12 af skolens 16 lærere står for undervisningen i projektledelse, der ofte foregår med alle klasser sammen i skolens store hal. Blandt dem er Lars Luplau, der også underviser i matematik:

»Det er virkelig både udfordrende og angstprovokerende. I forhold til den traditionelle lærerrolle mister man kontrollen og kan bare håbe, at de klarer det. Når man underviser i projektledelse, skal man selv agere projektleder, og man må forlade 'det rigtige svars' pædagogik«, siger han.

Som projektleder har Lars Luplau brugt sine egne private netværk rundt omkring. Faget har også lært ham en del, han nu forsøger at bruge i den mere traditionelle undervisning i fx matematik.

»I projektundervisningen har jeg set, at når eleverne selv kan få øje på en udfordring, de gerne vil løse, så motiverer det dem til at lære selv det mest kom-plicerede og svært tilgængelige stof, der egentlig ligger langt over det niveau, de skal kunne. Jeg havde en gruppe, der på en time tilegnede sig teorierne om, hvordan man beregner tyngdeacceleration, fordi de havde brug for det i deres projekt. Min udfordring er nu, hvordan jeg kan bruge det i min almindelige ma-tematikundervisning. Hvordan kan jeg stille dem over for lignende udfordringer, som de brænder lige så meget for at løse?« funderer Lars Luplau. n MHV


Fotos Finn Nordfeld

Er din skole inklusionsparat?

Ring 8619 4103 eller tjekwww.protac.dk og hør nærmere.

ScanQR-koden

og læs mereom Protacs produkter

NYHED

NYHED

Skoler står over for en ny udfordring. Børn, der af forskellige årsager

har svært ved at koncentrere sig og sidde stille, inkluderes i stigende

grad i den almindelige undervisning. Hvis inklusionen skal lykkes, er

det vigtigt, at de fysiske rammer understøtter de pædagogiske mål.

En oplagt løsning Inddrag Protacs produkter i klasseværelset, stillerummet eller gym-

nastiksalen. Protac står bag en række anerkendte sansestimulerende

hjælpemidler, der er målrettet til at skabe ro og tryghed hos børn

med motorisk uro og hyperaktivitet. Produkterne indeholder kugler,

der stimulerer sansesystemet gennem berørings- og muskel-led-san-

sen. En påvirkning, der har markant positiv indvirkning på barnets

koncentrations- og indlæringsevne.

5 produkter– som på hver sin måde hjælper barnet, så det bedre kan deltage

i klassens arbejde og samvær. Anbefales i SFO, klasseværelse, stil-

lerum, gymnastiksal.

Protac GroundMe NYHED – en fodpude med kugler, der

understøtter fødderne på en stabiliserende og dynamisk måde.

Fremmer en god siddestilling og modvirker uro. Kan også anvendes

som gulv- og balancepude.

Protac Kuglepuden – giver en dynamisk siddestilling. God

effekt på motorisk uro og hyperaktivitet.

Protac MyFit – en vest med kugler, der beroliger og styrker bar-

nets kropsfornemmelse i både lege- og læringssituationer.

Protac SenSit – kuglestol, der omslutter og skaber rum for ro og

fordybelse. Fås i 8 flotte farver!

Protac MyBaSe NYHED – unik luftmadras med løse kugler.

Træner og udfordrer barnets balancesans.

20 % rabatI forbindelse med introduktionen af Protac GroundMe og Protac

MyBaSe fratrækkes salgsprisen 20 % indtil 31.12.2012.

Få gratis besøgVores ergo- og fysioterapeuter giver gratis rådgivning og fremvisning

af produkter med mulighed for uforpligtende afprøvning i en måned.

Scan QR-koden, og læs meget mere om nyhederne og

alle Protacs øvrige produkter.

Frie Skoler.21.09.12.indd 1 20/09/12 13.11

Fotos Finn Nordfeld

Kort og godt

Eksperterne flokkedes om Antorinis roadshow

Christine Antorini varmede op under 400 skolefolk til stormøde om Ny Nordisk Skole. Lærer Birgitte Greve Madsen blev inspireret

»Det er jo faglighed og inklusion, der er i centrum i Ny Nordisk Skole. Og de har jo ret i, at der er en kæmpe spredning i faglighed og ressourcer både i privatskolen og folkeskolen. Det er en enorm udfordring, som ikke bare ligger hos dem på den anden side af ga-den. Det er vores fælles ansvar«, siger Birgitte Greve Madsen.

Foto David Bering

Skjern Kristne Friskole markerer FN’s internationale lærerdag 5. oktober ved at overrække alle 45 ansatte en æblenål og et friskt æble. Det er første gang, skolen markerer dagen, men lærerne fortjener det, mener skoleleder Tina Kruse:

»Vi fejrer det, fordi jeg synes, lærerene skal anerkendes for det store arbejde, de gør. De har et krævende job, og det er langtfra altid, at de oplever, at folkestemningen omkring deres arbejde er god. Og det er ikke rimeligt«, siger

skolelederen, som tilføjer, at skolen har valgt, at alle ansatte skal fejres for deres indsats. Efter overrækkelse af æblenåle i forbindelse med morgenandagten vil der blive vist en lille film om en lærer i København og en film om det projekt i Bolivia, som skolen støtter ved at købe æblenålen.

»Og så vil jeg sige til eleverne, at de skal være ekstra søde ved lærerne den dag«, siger Tina Kruse.

Se mere om Lærerens Dag 5. oktober www.laererdag.dk. TKE

Æblenål til alle på Skjern Kristne FriskoleLærerens Dag

5. oktober


1330kroner per arbejdsdag– så meget får du i støtte fra Frie Skolers Lærerforening (FSL), hvis foreningen bliver kastet ud i en arbejds-konflikt. Det besluttede hovedbestyrelsen på sit seneste møde. MHV

Ny Nordisk i Tranbjerg står der på de sedler, som guider knap 400 især

skolefolk ind på plads i Grønlykkehallen i Tranbjerg ved Aarhus onsdag aften kl. 18. Der er her for at overvære undervis-ningsminister Christine Antorini fortælle om Ny Nordisk Skole. Birgitte Greve Madsen, lærer på Elise Smiths Skole i Aarhus, tager plads i salen. Hun er på forhånd positiv over for tankerne i Ny Nordisk Skole og spændt på at høre noget mere konkret.

Og så er Christine Antorini på. Hun er glad for at se alle de mennesker, som er kommet for at deltage i et eksperiment og, håber hun, vil være med til at revolu-tionere skolen indefra. Det er jo dem, der er eksperterne. Dem, der skal bære Ny Nordisk igennem.

»Ny Nordisk Skole er ikke et projekt. Det er en forandringsproces«, siger Chri-stine Antorini.

Hun brænder igennem med sin be-gejstring, slår ud med armene, fortæller videre om Ny Nordisks mål og dogmer.Hun smiler og udstråler tro på, at lærerne, lederne og forældrene sammen kan være med til at give det hele et nøk op, så vi bliver bedre til at give alle unge muligheden for at blive så dygtige, som de kan. Hun bliver sekunderet af Lars

Eksperterne flokkedes om Antorinis roadshow

Goldschmidt, direktør i Dansk Industri og formand for Dialoggruppen bag Ny Nordisk Skole. Han præsenterer sig som kapitalistlakaj, men har mere på hjerte: Det handler om at gøre noget bedre, fra god til fremragende. Det gør man ikke alene, det gør man i en sammensvær-gelse, som han kalder det, med andre. Det handler om at løfte dem, der risikere at falde igennem.

»Man kan ikke forvandle en gris til en væddeløbshest, men man kan få en gris til at løbe rigtigt, rigtigt hurtigt«, siger han og får salen til at grine.

Birgitte Greve Madsen er begejstret, da de to timer er gået.

»Jamen, stor ros til ministeren for initiativet«, siger Birgitte Greve Madsen.

»Jeg får da lyst til at gå videre med det. Jeg kan gode lide, at forandringen skal komme indefra, at vi selv definerer de forandringsprocesser, vi synes er væ-sentlige. Jeg vil da gøre noget fodarbejde og høre, om ledelsen vil gå ind i en for-andringsproces, og hvis de er positive, så se, om kollegerne er med på det, og kigge på, hvad det er, vi i givet fald skal have fokus på i en forandringsproces. Det kan da helt sikkert bruges til noget«. n TKE

Læs, se film og bliv klogere på Ny Nordisk Skole på www.uvm.dk

Videns-center for Frie Skolerpå pine-bænkenDen 20. juni søgte Nationalt

Videnscenter for Frie Skoler (NVFS) om tre års ekstra støtte hos Forskningsministeriet. Den 16. august trak direktionen for Universi-ty College Lillebælt (UCL) ansøgnin-gen tilbage. UCL har det juridiske ansvar for videnscentret.

Beslutningen undrede den frie skoleverdens medlemmer i centrets følgegruppe, og der er derfor ind-kaldt til et møde, hvor direktionen skal orientere om baggrunden for sin beslutning.

Jørgen Thorslund, der er uddan-nelsesdirektør på UCL, fortæller, at direktionen mente, at ansøgningen var for svag:

»Ansøgningen beskriver visio-nerne bag centret, men vi vurde-rede, at den ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer de resultater, centret har opnået, og heller ikke begrun-der målene for de kommende års arbejde. Så vi trak ansøgningen for at undgå et nej fra ministeren«.

Har centret ikke tilstrækkeligt gode resultater, eller er de gode resultater ikke godt nok beskrevet?

»Vi syntes ikke, at den fremdrift, centret har vist, fremgår tilstræk-keligt klart af ansøgningen, og da vi søger penge ud over den periode, som var aftalt fra starten, har vi brug for en meget stærk ansøgning«.

Men I sender en ny og bedre ansøg-ning, inden støtteperioden udløber til sommer?

»Ja, det er planen. Og jeg håber og tror, at centret fortsætter«. n MHV

Steffen Brandt til medlemstræfMed Steffen Brandt som det store navn på kreds 1, 2, 3, og 4’s medlemstræf 6. - 7. december satser de fire efterskole-kredse at fylde Hornstrup Kursuscenter til bristepunktet. Sidste år blev med-lemstræffet aflyst på grund af manglen-de tilmelding, fortæller Steen H. Povlsen fra kreds 2.

»Det er svært at trække folk af huse, men i år har vi været heldige at få fat i Steffen Brandt og i øvrigt også nogle vir-kelig dygtige oplægsholdere«, siger han. TKE Se også annoncen side 23.


Jeg er først lige startet

Uffe Rostrup har 11 måneder bag sig som formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL) og har netop skrevet sin første beretning som formand (vedlagt bladet). Han mener, at FSL skal have en klarere uddannelsespolitisk profil, og at foreningens struktur skal laves om

INTERVIEWAf Ulrik Andersen · [email protected]

Er der noget, du er særligt tilfreds med efter dit første år som formand?

»Vi har klaret et markant ledelsesskift både i den politiske ledelse og på sekretariatet ret godt. Vi har lavet en klarere adskillelse af det politiske arbejde og sekretariatets arbejde. Det er anderledes, men det fungerer.

Derudover har vi lavet en fælles arbejdsmiljøuddannelse på det frie skoleområde. Skolerne har taget uddannelsen til sig, og det glæder mig«.

Da du tiltrådte sagde du, at du ville være en mere politisk og mindre sagsbehandlende formand end din forgænger. Er det lykkedes?

»Det tager tid, men jeg er næsten kommet ud af sags-behandlingen. Vi er ved at få opbygget et stærkere politisk netværk, jeg har haft en runde med de uddannelsespolitiske


ordførere, vi har været til møde med undervisningsmini-steren, jeg har været i P1 Debat, og jeg har diskuteret med Anne Vang (Københavns skoleborgmester, red.) flere gange i medierne og ved offentlige møder«.

Flytter det noget at bruge energi på at deltage i debatter og møder med politikere?

»Ja, jeg synes eksempelvis Anne Vang har fået en forståelse af, at ikke alle frie skoler er ens, og at de fleste også tager et stort socialt ansvar. Og så har jeg også selv flyttet mig fra at sige, at alle frie skoler tager socialt ansvar til at medgive, at der er et storbyproblem, og det har jeg ikke noget problem med bliver adresseret«.

Hvad får medlemmerne af FSL ud af dit politiske engagement? »Jeg vil vende den om og sige, at vi har 43 dygtige med-

arbejdere på sekretariatet, så hvorfor skal jeg blande mig i sagsbehandlingen?

Politikerne i FSL skal være ambassadører for foreningen, Monica (Lendal Jørgensen, næstfmd., red.) og jeg skal være synlige i medier og debatter. Sammen med foreningens kreds-formænd skal vi i højere grad være ude på skolerne og være synlige i foreningens nærdemokrati.

Det politiske netværk, vi opbygger, fører til, at politikerne husker os og husker at overveje vores interesser. For nylig rin-gede en uddannelsespolitisk ordfører og bad mig læse noget igennem og komme med input. På blandt andet den måde kan et politisk netværk give os indflydelse«.

Du kritiserede tidligere i år undervisningsminister Christine Antorini for at blande sig i overenskomstforhold, da hun sagde, at hun ønsker sig, at lærerne skal undervise mere. Men hvorfor skal du blande dig i forhold, der ikke direkte har noget at gøre med overenskomstforhold?

»Der er jo rigtig meget, som har med OK-forhold at gøre. Hvis skatten sænkes eller hæves, har det indflydelse på vores medlemmers liv. Dagpengereformen rammer 500 lærere, som ryger ud af systemet, og vi har en klar interesse i at beskytte dem. Derfor skal vi blande os i de større debatter. Hvis ikke vi blander os, varetager vi ikke vores medlemmers interesser«.

På repræsentantskabsmødet søger hovedbestyrelsen mandat til at arbejde hen mod i 2013 at præsentere en ny kredsstruktur med fælles efterskole- og grundskolekredse. Hvorfor skal struk-turen ændres?

»Siden fusionen i 2006 har jeg ment, at det er en mærkelig konstruktion med opdelte kredse, når vi er én forening, men jeg forstår godt, at det var nødvendigt dengang. Det bidrog til, at fusionen blev en af historiens mest smertefri. Men jeg synes, vi først rigtig bliver én forening, når vi er sammen og kender hin-anden. Samtidig har vi brug for at styrke det politiske arbejde i foreningen og være mere synlige på skolerne. Det kræver mere tid og dermed større frikøb til kredsformændene, men pengene skal også findes et sted, og det kan løses ved at have færre kredse og dermed også en mindre hovedbestyrelse«.

Hvad siger du til de efterskolefolk, som synes, det er et brud på løfterne ved fusionen?

»En forening skal kunne drøfte sig selv. Vi havde også oprindeligt to blade og også en holdning om, at formand og

Uffe Rostrup har som formand sat fokus på at gøre foreningen synlig ved at deltage aktivt i den offentlige debat om frie skoler.

Foto David Bering


Ansøgningsfrist12. oktober

12 nyansatte søges

til pilotprojekt

Er du ny lærer eller børnehaveklasseleder og ansat i 2011 eller 2012, kan du nu søge om at

deltage i et pilotprojekt, som skal udvikle et men-torprogram i Frie Skolers Lærerforening.

Som mentee vil du i kalenderåret 2013 få en erfaren lærer fra en anden skole som din mentor.

Din opgave bliver at arbejde med din faglige og personlige udvikling som lærer – i samarbejde med din mentor. Du får mulighed for at vende problemstillinger i relation til det at være lærer, og din mentor kan få inspiration til sin egen praksis ved at indgå i dialogen med dig som ny i faget.

Du skal være indstillet på at mødes med din mentor fire til seks gange i løbet af 2013, og du vil også blive bedt om at være med til at evaluere pilotprojektet undervejs.

Mentorprogram for nye lærere og børnehaveklasseledere

med start i januar 2013

I udvælgelsen tages der hensyn til geografiske forhold og skoleformer.

Ansøgningsskema og flere oplys-

ninger finder du på www.fsl.dk/

mentor eller ring til Anne i FSL på

87 46 91 10

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING

Mentee_annonce_aug 2012.indd 1 20/09/12 11.16

Ajour

næstformand skulle komme fra hvert deres ben af foreningen. Foreningens medlemmer bestemmer, hvordan foreningen ser ud. Det er ikke løftebrud, det er demokrati. Men det er en følelsesladet diskussion, og jeg vil også sige, at hvis forslaget falder i år eller næste år, så går der også noget tid, før vi skal diskutere struktur igen«.

Hvad er de vigtigste opgaver det næste år?»Det er overenskomstforhandlingerne Vi vil stille krav om

reallønsforbedringer, og at vi får et nyt lønsystem. Vi har stort set ikke andre OK-krav. Det er alfa og omega, at vi får et nyt lønssystem. Sagen om undervisningsassistenter kører nu sit eget liv, den får en afgørelse det kommende år, og den afgørelse kan få betydning ude på skolerne. Og så skal vi have en stadig stærkere profil i det politiske system«.

Hvad skal FSL blive bedre til? »Vi skal ændre holdning til, hvem vi servicerer. Alle der

ringer til FSL får en fremragende service, men politisk og på sekretariatet skal vi fokusere på at være en medlemsorganisa-tion og ikke en tillidsrepræsentant-organisation. Tiden, hvor fagforeninger kunne forvente, at folk blev medlem, fordi de burde eller skulle, er forbi. Derfor skal vi være til stede for det enkelte medlem, ikke ved at lefle og købe sommerhuse, men ved at deltage i arrangementer og være synlige på deres skoler, hvad end det så handler om at forklare overenskomsten, hjælpe med at starte en arbejdsmiljøorganisation eller lignende«.

Hvordan har det været at blive formand på det mere personlige plan?

»Det er præcis så sjovt, som jeg havde håbet. Jeg var nervøs for at følge efter Arne, som har betydet så enormt meget for foreningen, og som alle elsker. Jeg er ikke ham, bliver ikke ham, så jeg har været bevidst om, at jeg må gøre det på min egen måde.

Jeg føler et enormt ansvar for OK-forhandlingerne, fordi de betyder rigtig meget for vores næsten 10.000 medlemmer. Så hvor jeg ikke har nogen problemer med at komme i blæsevejr på et hovedbestyrelsesmøde eller repræsentantskabsmøde, så vil jeg meget nødig lave fejl ved overenskomstforhandlingerne. Derfor lytter jeg, alt hvad jeg kan, til medlemmer og medarbej-dere, og vi forbereder os så godt som overhovedet muligt«.

Din forgænger blev på posten i 15 år. Du har snart været der i et. Gør du dig tanker om, hvor længe du vil være formand?

»Man har nok en udløbsdato, og jeg håber, at jeg ser den, før andre gør. Lige nu har jeg rigtig mange ideer til, hvad vej vi skal. Det, der kan frustrere, er langsommeligheden. Demokrati er en velsignelse, men, for dælen, det tager lang tid. Men jeg er enormt begejstret for det, jeg laver, og jeg har ingen planer om at rende af pladsen foreløbig. Jeg synes, jeg først lige er startet«. n


Historie for 9. klasse

Indblik og udsyn - historie for 9. klasseThom

as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 9. klasseDen 28. Juni underskrev Tyskland Versaillestraktaten i spejlsalen på det gamle kongeslot i Versailles uden for Paris. Traktaten afsluttede Den første Verdenskrig, men lagde samtidig grundstenen for Den anden Verdenskrig.De 90 år fra Versailles til i dag blev begivenhedsrige. Velfærdstaten blev op-bygget, parcelhuset blev opfundet og mennesket satte foden på månen. Men det var også en tid, der kastede lange skygger med Holocaust og et pigtråds-delt Europa, der levede i frygten for en atomkrig.

Indhold i historie for 9. klasse:Nyeste til 1918 - 2010

ISBN 978-87-92505-28-6

www.meloni.dk

Nyeste tid 1918 - 2010

Indblik og udsynIndblik og udsyn



as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 6. klasseI denne bog kan du læse om, hvad der skete for mange år siden.Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvad var Den westfalske Fred?

Hvem var Danmarks første enevældige konge?Er det rigtigt, at en svensk hær gik over Storebælt?Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 6. klasse:RenæssanceOplysningstid

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

renæssance og oplysningstid stenalder, det gaMle egypten, BronZealder og Jernalder


Husk 9mm til ryg



as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere

i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet

indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder

til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards

og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer.

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”.

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 4. klasse

I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden.

Hvornår havde man demokrati i Athen?

Hvem var kejser Augustus?

Er det rigtigt, at det var vikingerne, der opdagede Amerika?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 4. klasse:

Det antikke Grækenland · Romerriget · Vikingetid · Middelalder

ISBN 978-87-92505-09-5

www.meloni.dk

Det antikke GrækenlanD, romerriGet, vikinGetiD oG miDDelalDer


Indblik og udsyn



as Meloni R

ønn













I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden.

Hvordan levede man i stenalderen?

Hvad var en farao?

Hvordan fremstiller man bronze?

Er det rigtigt, at der har boet en konge i Gudme?

Alt dette ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 3. klasse:

Stenalder • Det gamle Egypten • Bronzealder • Jernalder

ISBN 978-87-92505-02-6

www.meloni.dk



as Meloni R

ønn













I denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for mange år siden.

Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen?

Hvorfor en dansk konge blev sørøver?

Hvem var dronning Margrete den 1.?

Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 5. klasse:Middelalder • Renæssance

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Middelalder og renæssance

sTenalder, deT gaMle egYPTen, BronZealder og Jernalder


Husk 9mm til ryg

”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet er bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet læg-ger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, fakta-bokse og kildetekster.

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips til, hvordan man kan arbejde med elevbøgerne. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

www.meloni.dkgode solide læremidler til den rigtige pris

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr. Pris er eksklusiv moms og forsendelse

Indblik og udsynIndblik og udsynkomplet historiesystem

3.-9. klasse

Fra strid til kærlighedI mange år var der to, men nu er der kun en. Over sommeren blev Sydvestfyns Efterskole overtaget af sin større nabo, Glamsdalens Idrætsefterskole

SKOLEOVERTAGELSEAf Ulrik Andersen · [email protected]

Det var en af de sidste dage i juni, og lærerne på Sydvestfyns Efterskole havde lige sagt farvel til eleverne. Og så blev de

kaldt til møde. Skolen lukker, aflever jeres nøgler og pak jeres private sager sammen og tag dem med hjem, var beskeden på mødet. Og det var så det. Farvel til skole, job og professionel identitet.

»Jeg har skiftet job tidligere, men der er utrolig stor forskel på, om det er dig selv, der bestemmer det. At få besked med minutters varsel på at aflevere nøgler og pakke sammen, det må jeg sige, det var rigtig ubehageligt«, fortæller Inge Kirk Strand-gaard, der var en af lærerne på SVE, som Sydvestfyns Efterskole hed i daglig tale.

Naboen fik nøglenDen dårlige nyhed blev imidlertid hurtig vendt til optimisme, for få dage senere blev Inge Kirk Strandgaard og fem andre lærere fra Sydvestfyns Efterskole nemlig tilbudt job på Glamsdalens Idrætsefterskole. De to skoler har i en årrække ligget få meter fra hinanden på hver sin side af et to meter højt pigtrådshegn.

I kulisserne var der i nogle måneder blevet arbejdet på, at Glamsdalens Idrætsefterskole kunne overtage Sydvestfyns Efterskole, hvis sidstnævnte ikke fik skaffet tilstrækkeligt elever. Det gjorde den ikke, og så måtte nøglen drejes om for senere samme dag at blive afleveret på Glamsdalens Idrætsefterskole. I første omgang var tanken at køre videre med to separate skoler, men forstander på Glamsdalen Idrætsefterskole Lene Møller kom hurtigt på andre tanker.

»Det var umuligt med to separate enheder. For det første af lovmæssige grunde: En efterskole skal være én social og geo-grafisk enhed, og for det andet ville det være absurd at have to enheder med to forskellige regelsæt«, siger Lene Møller.

I år går de elever, som oprindeligt var skrevet op på Sydvest-fyns Efterskole, på en erhvervslinje, som minder om den, de

Stadig faldende elevtal på Sydvestfyns Efterskole

gjorde, at skolen til sidst måtte lukke. Men naboerne

på Glamsdalens Idrætsefter-skole var klar til at tage over.


Foto Hung Tien Vu

Fra strid til kærlighedoprindeligt skulle gå på. Men det er på samme skole som idræt-seleverne, og fra næste år bliver skolen én stor idrætsefterskole.

»I år har vi stadig en erhvervslinje, så de elever, der var skrevet op på SVE, får den undervisning, de har regnet med. Så eleverne har hver deres skema og hver deres årsplan, men fælles regler, måltider og fritid«, siger Lene Møller.

Eleverne var i krigMåske kunne man tro, at det ville være helt naturligt at inte-grere to skoler, som i flere år har ligget side om side, kun adskilt af et hegn, men det har ikke helt været tilfældet, fortæller Søren Mogensen, der i syv år har været lærer på Glamsdalens Idræts-efterskole.

»Vi har tidligere haft elevkampe, hvor eleverne i hemmelig-hed har aftalt, at vi mødes der og der, og så er der gået slagsmål i den,« fortæller han.

Lene Møller supplerer: »Det er ikke kun et fysisk hegn, der har været der. Eleverne

har ligget i krig med hinanden. Hvis de mødtes oppe i byen, blev der råbt grimme ting efter hinanden, og der kunne godt komme ting over pigtrådshegnet om natten«, siger hun.

Skepsis ved overtagelseDen dårlige stemning mellem skolerne var heller ikke begrænset til eleverne. Lærerne på de to skoler har før sammenlægningen haft »stort set ingenting« med hinanden at gøre, og derfor var der heller ikke jubel i alle hjørner på Glamsdalen, da medarbej-derne fik besked om overtagelsen af naboskolen.

»Nogle af de lærere, som har været længere på skolen end jeg, har nok følt mere modstand. De har flere følelser i det. For mig har det været rimelig let at se fordelene«, siger Sørgen Bo Mogensen.

På Glamsdalen gik Sydvestfyns Efterskole under øgenavnet

Lærerne havde næsten intet med hinanden at gøre, og eleverne bekrigede hin-anden, da hegn, jordvold og beplantning skilte Sydvest-fyns Efterskole og Glamsda-lens Idrætsefterskole. Nu er det anderledes lystigt.


Foto Hung Tien Vu

”traktorskolen”. Men følelserne har heller ikke været alt for varme den anden vej, fortæller Inge Kirk Strandgaard.

»Det har nok heller ikke hjulpet, at hvor de blev større, blev vi mindre. Så styrkeforholdet ændrede sig. Og vi ved jo, at en fælles ydre fjende styrker et fællesskab. Jeg er relativt ny, så jeg forstod det ikke helt. Men det er ikke småting, der er sket gennem tiden, jeg mindes også noget med fisk ind gennem dørene«, fortæller Inge Kirk Strandgaard.

Pigtrådshegnet blev fjernetPå det første møde efter sommerferien fik lærerne at vide, at de to skoler skulle føres videre, ikke som to skoler, men som en samlet enhed. Med den ikke alt for amourøse fortid mellem skolerne in mente, tog Søren Bo Mogensen ordet på mødet og krævede, at hegnet mellem skolerne skulle rives ned.

»Hvis det skulle køre som en samlet enhed, så syntes jeg, det var vigtigt, at der ikke var den fysiske opdeling, men at man kunne gå over græsset, så efterskolen ikke, når eleverne mødte, var delt i to«.

Som foreslået så gjort. Torsdag stod der et entreprenør-firma, lørdag var hegnet revet ned, og søndag kom eleverne.

»Der skete noget. Ikke bare med hegnet men også noget mentalt. Så blev det pludselig tydeligt, at det her kunne blive en organisk enhed«, siger Lene Møller.

Har man ikke været på skolen, mens pigtrådshegnet stod, så tænker man ingenlunde over, at der indtil for nylig har været to separate skoler. Det, der slår en, er et skoleareal så stort, at man kommer i tvivl om, om man drejer af ved en efterskole, eller om Nationalpark Sydfyn alligevel er blevet en realitet.

Størrelsen på skolens område er da også en af de mange nye praktiske problemstillinger, som pludselig er opstået, men som der er også er fundet en praktisk løsning på. Skolen har investeret i cykler, så lærerne hurtigere kan komme rundt på matriklen.

Stor optimismeDa Frie Skoler er på besøg, er lokalerne, der engang var Syd-vestfyns Efterskole, stadig offline. For når der kun er én skole, skal der også kun være en internetudbyder. Men først skal der lægges kabler.

»Det er en af de ting, der giver, hvad man med lidt god vilje kan kalde udfordringer«, siger Inge Kirk Strandgaard og fortsætter:

»Så er der kommunikationsmæssige ting som, hvornår er vi fælles, og hvornår er vi hver for sig? Men det begynder at falde på plads. Et nyt skoleår er aldrig helt let, nu har vi så et efterslæb med planlægning, men vi var forberedt på det, og ellers havde vi også været naive«, siger.

De to lærere og forstander Lene Møller siger samstem-mende, at de har det, som om de har fået nyt job.

»På sigt bliver det knaldgodt, men det kræver, at vi er skarpe og får organiseret det rigtigt. Men de fysiske rammer er blevet langt bedre, så det kan blive rigtig fint«, siger Søren Bo Mogensen.

Fedt i tandhjuleneØverst ansvarlig, for at der bliver smurt fedt i tandhjulene, så ændringerne bliver så hurtige og gnidningsløse som muligt, er Lene Møller. Hun er nu forstander for 50 ansatte og 260 elever. Men med opkøbet af Sydvestfyns Efterskole er der plads til endnu flere i de kommende år, nærmere beteg-net 350. Men der er rum til, at forøgelsen kan ske gradvist.

»Målet er ikke at være helt fyldt næste år. Vi skal nå at have sjælen med«, siger Lene Møller.

Ud over de almindelige ledelsesopgaver, et arbejdstids-projekt og et fastholdelsesprojekt er der også opgaven med at lægge to skolekulturer og medarbejdergrupper sammen med den usikkerhed og frustration over praktiske problemer, som kan følge med. Lene Møller har valgt de store ørers strategi.

»Jeg kan jo også godt se, at alt ikke er på plads. Så hvis nogle kommer og siger, det og det er noget skrammel, så siger jeg ikke bare ”det må du kraftedeme vænne dig til.” Medarbejderne skal navigere i kaos, men heldigvis har vi en kultur med nogle meget selvstændige ansatte. Ellers var det heller ikke gået«, siger Lene Møller.

Hvor lærerne har skullet omstille sig, så har eleverne mærket mindre til sammenlægningen. Kun andenårsele-verne kender skolen i den ”gamle” form, og i det omfang eleverne på erhvervslinjen overhovedet tænker på det tidligere skel, så er det i bevidstheden om, at der nu er et større kærestepotentiale, end der ellers ville have været. Og så gaber lærerne måske lidt ind i mellem.

»Indimellem har jeg godt nok været træt, når jeg kom hjem. Men når man som efterskolelærer synes, at man har det mest fantastiske arbejde, så kan man også klare mere«, siger Inger Kirk Strandgaard. n

Foto

s Hun

g Ti

en V

u

Forstander Lene Møller (i midten), og lærerne Inge Kirk Strandgaard og Søren Mogensen har det alle som om, at de har fået nyt job, efter de to skoler er blevet til en.


Hornstrup Kursuscenter, 6. og 7. december for kreds 1, 2, 3 og 4

Torsdag d. 6. december14.00-14.45 Ankomst, kaffe og

indkvartering14.45-15.45 Velkomst og ordet til

FSL’s formandskab15.45-16.00 Pause16.00-18.00 ”Tendenser i ungdoms-

kulturen” v. Søren Øster-gaard

18.00-18.30 Pause18.30-20.30 Middag20.30-21.30 En mand med sin guitar

v. Steffen Brandt, TV2

Fredag d. 7. december8.00-9.00 Morgenmad9.00- 09.30 ”Morgensang med spræl”

v. Høng Efterskole Trio9.30-10.00 Check ud og pause10.00-11.30 ”Kommunkation med

humoren som forløser” v. Karen-Marie Lillelund

11.30-12.00 Pause12.00-13.00 Frokost

– derefter afrejse

Læs om Søren Østergaard her: http://www.cur.nu/index.php?id=321Læs om Steffen Brandt her: http://www.nkbooking.dk/?IId=1290&EId=36Læs om Karen-Marie-Lillelund her:http://blog.karenmarielillelund.dk/dk/foredrag/

Tilmelding:Tilmelding – foregår via din egen kreds hjemmeside:

www.fsl.dk/kredse/Du skal være i enten kreds 1, 2, 3 eller 4. Er du i tvivl hvilken kreds

du hører til, skal du spørge din TR

Medlemstræf

Med venlig hilsen / Medlemstræfudvalget

Program

StillingerAnnoncer

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

KØBER C O N S U L T

GODE RÅD OM SKOLENS DRIFTHenrik Køber er konsulent for alle selvejende uddannelses institutioner og tilbyder råd givning om administrative, juridiske og økonomiske løsninger.

n Frie grundskolern Frie kostskolern Private Gymnasiern Produktionsskolern Institutioner for erhvervsrettede uddannelsern Institutioner for gymnasiale uddannelsern Institutioner for videregående uddannelser

[email protected] Telefon: 4040 9654

efterskolebladet.indd 1 26/10/11 14.09

Christianslyst er beliggende ca. 45 km syd for den dansk/tyske grænse.

Vi har gode faciliteter og er et godt udgangspunkt for aktivite-ter i Sydslesvig/Sønderjylland.

CHRISTIANSLYSTLejrskole og Kursuscenter

Nottfeld · D-24392 SüderbrarupTlf. 04641 92229

Fax 04641 [email protected]

www.christianslyst.de

SÆT DIN ANNONCE I FRIE SKOLERKontakt annoncekonsulent Allan Christensen

T: 86 28 03 15 · [email protected]

Læs sidste nyt fra de frie skoler

www•fsl•dk


I 2011 betalte forældrene 1000 kr. mere for at have et barn på en fri grundskole, og de 86 millioner, som den øgede

forældrebetaling gav, sikrer de frie grundskoler et regn-skabsresultat, som er meget pænere end 2010’s. Skolernes samlede overskud voksede med 135 procent fra 2010 til 2011. Det viser en rapport fra revisionsselskabet BDO, som analyserer de tal, skolerne har indberettet til Undervisnings-ministeriet.

Formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, ser ikke umiddelbart noget problem i, at forældrenes tegnebog redder skolernes økonomi:

»Så længe forældrene kan og vil betale, og så længe vi har socialt kompenserende ordninger, hvor socialt svage familier kan søge fripladser, ser jeg ingen problemer i det«, siger han.

Men Kurt Ernst ser en fare i, at skolepengene vokser, mens statstilskuddet falder, for fortsætter udviklingen, risi-kerer man, at de frie skoler får social slagside:

»Mange steder har forældrebetalingen nået en kritisk grænse, hvor man ikke kan hæve den mere uden at udelukke

Forældre sikrer overskud på frie skoler

ØKONOMIAf Mikkel Hvid · [email protected]

Forældrene betaler mere for undervisning og pasning

• antallet af elever steg med 2,8 procent• overskuddet voksede med 135 procent• skoler med over 250 elever fik 5,7 procent flere elever• skoler med under 100 elever mistede 1,5 procent af deres elever• overskuddet per elev er 10 gange større på skoler med mere end 250 elever end på skoler med under 100 elever• forældrebetalingen til skole og pasning steg med 10

procent. Hvis man kompenserer for det stigende elevtal, er stigningen på syv procent.• antallet af skoler, som kører med underskud, faldt fra 143 til 105• 33 skoler har haft underskud tre år i træk

Kilde: BDO’s rapport ”Den økonomiske temperatur – grundskoler 2011”.

socialt svage familier, og så starter man en udvikling, som ingen ønsker«.

Hver fjerde skole har feberDen flotte årsregnskab får dog ikke Klaus Grønbæk Jakobsen til at klappe af begejstring. Skolernes økonomi er nemlig langt fra rask, siger han:

»Hver fjerde af skolerne har feber i økonomien«. Problemet er ifølge revisoren, at skolerne står meget dår-

ligt polstret til at klare fremtidens økonomiske udfordringer. »En tredjedel af skolerne har dobbelt så store gældspos-

ter, der skal betales i nær fremtid, som de har penge på bankbogen. Skolerne lever altså fra hånden til munden, og det gør dem meget sårbare – især i krisetider, hvor det kan være svært at få lån i bankerne«, siger han.

Skolernes overskud ligger i gennemsnit på tre procent af den samlede omsætning. Niveauet er ifølge revisoren pas-sende, men det er ærgerligt, at det ellers flotte overskud ikke har øget skolernes kontante opsparing. n

»Forældrebetalingen er naturligvis følsom over for blandt andet krisen, men da skolerne ikke har problemer

med at få nye elever, er det fornuf-tigt, at skolerne sætter prisen op«.

BDO-REVISOR KLAUS GRØNBÆK

GRUNDSKOLERNES 2011-REGNSKAB


ØKONOMIAf Mikkel Hvid · [email protected]

Overskuddet på efterskoler med mere end 250 elever voksede sidste år med 57 procent. Omvendt voksede

underskuddet på efterskoler med under 100 elever med 40 procent.

Det fremgår af BDO’s analyse af efterskolernes 2011-regnskaber. En analyse, som viser, at efterskolernes veje skilles mere og mere. Hvor der i 2010 var en faktor 51 mellem dem, er den nu vokset til 56. Uligheden vokser med andre ord.

De små mistede guldetIfølge BDO-revisor Klaus Grønbæk Jakobsen ser eftersko-lernes samlede regnskab fornuftigt ud. Deres indtjening steg med 31 mio. kr. i 2011. Det svarer til en fremgang på 30 procent i forhold til 2010.

Men de positive tal viser sig ikke hos dem, der virkelig har brug for den, siger revisoren:

Vinderne tager det heleDen flotte fremgang for efterskolerne mærkes kun hos dem, der i forvejen tjener godt

LYS PÅ - MED LUDVIG ARRANGERES AF

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

ann_163.5x71 copy.pdf 1 21/09/12 11.40

»Det er de store skoler, som bliver stærkere og står bedre rustet efter et år med god indtjening. De små efterskoler, som i forvejen var skrøbelige, mister stadig elever, og de afleverer regnskaber med stadig større underskud«.

Lav løn lunede i bankenEfterskolernes overskud kommer, selv om skolerne mistede elever i 2011. Skolerne har altså effektiviseret ved at holde fokus på omkostningsudviklingen, skriver revisorerne, som blandt andet nævner en ”… dæmpet lønudvikling” som en medvirkende faktor.

Samtidig ser revisorerne meget mørke skyer i horisonten. De forventer, at skolerne også i de kommende år vil miste elever. Ifølge analysen betyder det, at skolerne over de kom-mende to år vil miste 300 mio. kr. i indtægter. n

Kilde: BDO: ”Den økonomiske temperatur – efterskoler 2011”.


FTF-formand: Fagbevægelsen balancerer mellem interesse og indflydelseFagbevægelsen er for dårlig til at kommunikere sin politik

FTFAf Mikkel Hvid · [email protected] Fagbevægelsen forsøger på den ene side at varetage med-

lemmernes snævre interesser og på den anden at bidrage ansvarligt til løsningen af samfundets politiske og økonomiske udfordringer. Og den balancegang er svær. Det sagde FTF’s formand Bente Sorgenfrey, da hun i begyndelsen af septem-ber hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening (FSL) om sit syn på fagbevægelsens udfordringer.

Sammenbruddet i trepartsforhandlingerne viser, hvor svært det er at være samfundspolitisk aktør og medlemsorga-nisation, mente FTF-formanden.

De hellige var lettestDa fagbevægelsen accepterede forhandlingerne, sagde den også ja til, at den gerne ville være med til at udvide arbejds-styrken.

»Det var en del af kommisoriet, at vi alle sammen skulle ar-bejde lidt mere, og hvis vi ikke var med på den præmis, skulle vi ikke gå ind i forhandlingerne. Så vi var med«.

Fagtoppen vidste, at konkrete ændringer i den daglige ar-bejdstid ville give problemer, fordi det er et overenskomstan-liggende, og derfor var den indstillet på at sløjfe nogle af fri- og helligdagene.

»Det var en rå politisk kalkule«, siger Bente Sorgenfrey.

Indflydelse kosterAlligevel brød forhandlingerne sammen. Medlemmerne for-stod ikke, at de skulle arbejde mere i en situation med mange arbejdsløse.

»Medlemmerne oplevede, at deres fagforeninger var mere interesserede i at finde samfundsøkonomiske løsninger end i at forsvare deres velerhvervede rettigheder«.

Venstrefløjen kritiserer fagbevægelsen for at handle som en del af det etablerede system; fagforeningen bakker op om løsninger, som lader lønmodtagerne betale for en krise, i stedet for at være kritisk og forsvare medlemmernes umiddel-bare interesser. Bente Sorgenfrey forstår en del af kritikken:

»Det er korrekt, at vi har købt præmissen om, at vi alle skal arbejde længere. Det gjorde vi, fordi vi alle lever længere, og fordi vi har behov for at finansiere velfærden. Men for det første understregede vi, at arbejdstiden først skal udvides om et par år. For det andet nytter det ikke noget, at vi i krisetider fører snæver interessepolitik – så får vi ingen indflydelse. Og for det tredje synes jeg, at vi i fagbevægelsen forsøgte at sikre os, at løsningerne blev socialt afbalanceret. Det var her, vores kritik viste sig”.

Budskabet forsvandtMen fagbevægelsen var ikke god nok til at kommunikere sine holdninger til medlemmerne, det medgiver Bente Sorgenfrey:

»Vi fik aldrig forklaret medlemmerne, at udvidelsen af arbejdstiden først skulle træde i kraft, den dag vi igen mangler arbejdskraft«, sagde Bente Sorgenfrey. n

”Jeg tror, at nogle med-lemmer oplevede, at de blev presset lige så meget af fagbevægel-sen som af staten og arbejdsgiverne”.Bente Sorgenfrey om medlemmernes oplevelse af trepartsforløbet.


Foto FTF

LB foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S).

Valg til LB Foreningens Generalforsamling

Område Antal delegerede i medlemsgruppe 1

Antal delegerede i medlemsgruppe 2

4. Bornholm 1 1

5. Vestsjælland 2 16. Sydsjælland 1 1

Jørn Anker-SvendsenAdm. direktør

De delegerede vælges for en periode af 4 år fra den 1. maj 2013.

StemmeberettigetStemmeret har enhver, der har været medlem af Lærerstandens Brandforsikring siden den 1. januar 2012, og som har fast bopæl i valgområdet.

ValgbarhedTil delegerede kan kun vælges stemmeberettigede medlemmer, som har fast bopæl i vedkommende valgområde.

Kandidatur skal anmeldes af 4 medlemmer fra kan-didatens medlemsgruppe. Disse 4 medlemmer må ikke være delegerede og behøver ikke at have bopæl i kandidatens valgområde.

Anmeldelse af kandidatur til valget skal ske senest tirsdag den 20. november 2012.

Der udskrives hermed valg i følgende tre valgområder:

Valgområde 4 (Bornholm)

Postnr.: 3700 - 3790

Valgområde 5 (Vestsjælland)

Postnr.: 4000 - 4599

Valgområde 6 (Sydsjælland)

Postnr.: 4600 - 4799

De delegerede skal vælges på baggrund af deres tilknytning til:

Medlemsgruppe 1- folkeskoleområdet. Medlemsgruppe 2- undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer jf. § 3 i vedtægterne.

I alt skal 7 delegerede vælges således:

ValgprocedureDer afholdes kun valg i de områder, hvor der an-meldes flere kandidater, end der skal vælges. Hvert medlem har én stemme.

LB Foreningen udsender stemmesedler til alle stemmeberettigede medlemmer i de valgområder, hvor der skal afholdes valg.

Stemmesedler udsendes i løbet af januar 2013.De skal returneres, så de er på foreningenskontor senest den 15. februar 2013.

ValgresultatValgresultatet vil blive offentliggjort i marts 2013 på LB Foreningens hjemmeside samt i de medlems-blade, hvori valget udskrives.

Frie skoler_219x163,5_valg_til_generalforsamling_2013.indd 1 19-09-2012 14:03:11

Annonce


Frie Skoler har inviteret to lærere med til en komedie, der handler om »skolens sjæl« og om de svære vilkår for det kollegiale fællesskab på et lærerværelse. De syntes, dybden - og kærligheden - manglede

TEATER OM LÆREREAf Birgitte Ramsø Thomsen · [email protected]

Det ringer selvfølgelig ind til en teaterforestilling om skolen. Den varer 1 time og 30 minutter - uden frikvarter, ifølge

programmet. Publikum myldrer på plads til lyden af dæmpet støj fra skolegården, forbi de obligatoriske skolefotos af lærer-staben, kanter sig igennem et slidt lærerværelse med dueslag og opslagstavle, korkgulv og bedagede møbler i lyst træ og plet-tet polstring samt en træt kaffeautomat. Realismen er på plads i scenografien. Og vi er spændte på at se, om der tegnes et ligeså luvslidt billede af lærerværelsets gruppedynamik.

På et af klapsæderne sidder Ulla Brandt, som er 51 år og i 22 år har været ansat på Kaptajn Johnsens Skole, som har ligget på Frederiksberg i 125 år. På et andet sidder Anja Szabo. Hun er 40 år og blev efter en karriere som skuespiller færdiguddannet som lærer for fire år siden, hvor hun blev ansat på Børneuniver-sitetet, en kreativ lilleskole på Vesterbro. Efter forestillingen får vi en snak om, hvad stykket kan give ud fra et lærerperspektiv.

Groteske personerUlla: »Vi har haft ret forskellige oplevelser i aften. Jeg har

regi, hvor der er dagsordener, ordstyrere, processer. Det kører fuldstændigt. Og heldigvis«.

Ulla: »Nej, ellers kunne vi slet ikke nå vores arbejde og holde styr på alle de løse ender. Skolen og lærerne er meget strukturerede«.

Vil gerne røresDet lignede altså ikke virkeligheden så meget, at det gjorde ondt?

Ulla: »Jeg bliver normalt meget berørt, hvis man kritise-rer skolen på et forkert grundlag baseret på fordomme, men dette var så langt væk, at det ikke har rørt mig«.

Anja: »Men jeg vil gerne røres. Jeg kan godt savne en kærlighed i deres karikatur. Jeg føler mig ikke provokeret eller stødt, men hvis man gerne vil karikere noget, kommer der mere dybde i det, hvis der også er en kærlighed eller omsorg. Kirsten Lehfeldts karakter Sigrid rummer hun med kærlighed og glæde, men det er der ikke nødvendigvis i de andre karakterer. Det bliver lidt fladt og entydigt. Det er

simpelthen moret mig og været så godt underholdt. Jeg synes, stykket har været så tilpas klichéfyldt og karikeret, at det har været morsomt. Men det betyder ikke, at jeg har været enig i det billede, man har skabt af lærerne. Typerne er så karikerede og kunne være typer fra en hvilken som helst arbejdsplads - nogle meget umodne, barnlige og selvoptagede personer, som fremstår utroligt sårbare og ikke på nogen måde professionelle. Jeg ville nødigt arbejde sammen med nogen af dem, og jeg ville nødigt lægge barn til«.

Anja: »Det gør det morsomt, at personerne er så groteske. Men det er også det, der gør, at jeg ikke bider på. Jeg er ikke over-bevist, og jeg synes ikke, at der er så meget dybde. For mig bliver det en lidt kedsommelig oplevelse, fordi det er så karikeret«.

Ulla: »Hvis man ikke kender til lærerkredse i forvejen, vil man måske få nogle fordomme bekræftet om, hvor uprofessio-nelt det er«.

Anja: »Men det er så langt fra min hverdag, for de menne-sker, jeg arbejder sammen med, er jo dybt professionelle. Det er måske også derfor, jeg bliver fremmedgjort over for det. Det bliver mig lidt uvedkommende. Hele den kliché om lærervæ-relset: De har faktisk et projekt, de skal lave - men der sker ingenting. Ingenting. Man slår lidt plat på den fortælling om, at sådan er lærere og pædagoger, de taler bare enormt meget uden at komme nogen vegne. Jeg arbejder i et totalt anderledes

»BØRN ER DUMME«- er Teater Grobs bud på en tværfaglig komedie - om voksne. Fem lærere i festudvalget samles en fredag eftermiddag i skolens lærerværelse for at samle brikkerne til skolens store jubilæumsfest.

Her mødes den engagerede og topstressede Helene (Sarah Boberg), den unge laidback Lars (Simon Stenspil), den garvede og kærligt/karske Sigrid (Kirsten Lehfeldt), den nyuddannede og ambitiøse Melek (Öslem Saglanmak) med den bimlende uautentiske skoleleder Anders med duknakket kropssprog og flair for de nyeste skolepolitiske buzzwords. Men det går ikke helt efter planen.

Stykket spiller på Nørrebrogade i København ind til 20. oktober.


Lærerværelse på komedie


Pressefoto fra forestillingen `Børn er dumme´ / Natascha Tiara Rydvald

Lærerværelse på komedie

karikaturens natur, men man kan godt lave komedier, der stadig stikker lidt ned under og rører dig«.

70’er klicheOpnår forestillingen at vække debat?

Ulla: »Man udstiller et rum og en tilværelse, som er gået fuldstændig i stå. Lærerne bliver udstillet, skolen bliver udstil-let, og skolepolitikken bliver udstillet som latterlig«.

Anja: »Det er med til at skabe debat, når man tør udstille, men der mangler noget dybde i det, hvis det er debat, der er meningen. For mig som lærer bliver det for ensporet til at bringe til debat. Men måske kan det være, det giver gnist til en samtale for folk, som ikke er vant til at have den dialog om, hvor skolen skal hen«.

Ulla: »Men jeg vil ikke synes, det er et retfærdigt forum at tage afsæt i, hvis man skal diskutere skolepolitik. Det er nær-mest en 70’er kliche. Noget, som man forestillede sig, skolen var, da man selv var barn. Der, hvor man griner, er i virkelighe-den af de klicheer, man har mødt tidligere i film og på teater. Fx i film, hvor man ser den ustrukturerede lidt nervøse lærer, som ikke har styr på det. Det er en type, man godt kan lide at fremstille lærere som«.

Lærerne er børneneEr der noget, man som lærer trods alt genkender, og som rammer godt?

Anja: »Alt det omkring bogstavbørnene og ADHD og hvilke piller, der hører til hvem, for der er så mange på en skole, der har en diagnose. Der var også ganske kort en samtale med en forælder, som ringer om elevernes fodboldkortbytning. Der begynder det at blive sjovt, for det er noget, som fylder rigtigt meget i vores hverdag. Det er en forbrugermentalitet. Hvis visse forældre ikke får deres produkt, som de gerne vil have det, så skal de nok sige til«.

Ulla: »Der er forventninger om, at det bare er noget, vi tager os af. Vi går ind og bliver et serviceorgan, man tager for givet«.

Anja: »Men for mig var det mest interessante, det som rører ved mig i mit lærerliv og lærervirke, hele den debat om, hvor skolen skal hen. Skal den være noget helt andet? Den tragikomiske, mystiske begyndelse med Helene, der har lavet en historie om skolens sjæl gennem tiden. Det forsvinder lidt, men den samtale, synes jeg, er megaspændende, at de tager op. Men det er begrænset, hvor meget man kan få inspiration til debat i teaterregi. Du kan ikke bygge en teaterhistorie op om en metadiskussion«.

Ulla: »Hele den diskussion vi har om det enkelte barn, hvordan vi udvikler det, imødekommer behov og hjælper til at blive dygtigere. Det kommer vi slet ikke ind på, fordi det bliver centreret om lærerne, som reelt er børnene her. Den inklu-sion, vi taler så meget om, det er lige præcis det, lærerne ikke kan, for de ekskluderer hele tiden hinanden. De er ikke solida-riske, de støtter ikke hinanden, lytter ikke. I virkeligheden er der meget mere empati på et lærerværelse«.

Anja: »Det er jo ret interessant, for hvis man går ind på et lærerværelse, vil 95 procent af samtalerne hen over lærerbor-det handle om læring og undervisning og børn og ikke om alt muligt andet. Det fylder rigtig meget og er det, vores hverdag handler om«.

Ulla: »Alt det personlige og private når vi faktisk ikke i løbet af en hverdag. Der er ikke tid til at gå så meget ind i det«.

Anja: »Jeg tror ikke, Anna Bro (dramatiker, red.) og Made-leine Røn Juul (instruktør, red.) som sådan har pædagogisk erfaring eller uddannelse. Det kunne være sket noget dybt in-teressant, hvis de havde fået en konsulent indover, som faktisk befatter sig i hverdagen med læring, børn osv. Og de må gerne få lidt sparring fra Børneuniversitetet!«.

Ulla: »Madeleine Juul Røn udtaler i programmet, at hun gerne ville være lærer. Men det er helt tydeligt, at hun stadig-væk oplever skolen, som da hun var barn. Hun står og kigger ind på lærerværelset uden at have været ude og se skoler, som de er nu«.

Anja: »Hvis de havde haft en lærerbaggrund, ville det have været andre temaer. Der er nogle ting, som er mere presente i vores hverdag, end hvorvidt man har bollet med inspektøren. På den tværfaglige elskovssofa«. n


Anja Szabo (tv) og Ulla Brandt på vej ind til Teater Grobs stykke »Børn er dumme«.

Foto Henning Hjorth

(17

08

8 · B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S3-2

01

2

Dansk · bh.kl.

Denførstelæsning.dkaf Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Få en gratis magnetkalender i a2-FormatNår du køber Denførstelæsning.dk, får du en gratis magnetkalenderder kan bruges igen og igen. Værdi kr. 175,-

Ida og Emil på digitale eventyrTag med Ida og Emil ind i spillets og eventyrenes verden. Seks digitale læringsspil til bh. klassen giver sjov motiverende og differentieret læring og forbereder eleverne til den første læseundervisning på et forskningsbaseret grundlag. Sproglige fokusområder Læringsspillene fører eleverne gennem niveau delte aktiviteter med indlagt progression inden for:• Bogstavkendskab • Fonologisk opmærksomhed• Lydanalyse • Lydsyntese • Ordkendskab • Sprogforståelse

Seks spil og seks niveauer De seks lærringsspil er bygget op omkring seks eventyr. Der er fx mulighed for at få eventyret læst op, selv skrive et eventyr eller quizze ud fra eventyr.

Til hver af de seks eventyr knytter sig seks spil på forskellige niveauer. I alt er der 16 eventyr og 36 spil.

Læs mere på alinea.dk

Næstformand fortsætter som næstformandMonica Lendal Jørgensen, som blev valgt som næstformand for Frie Skolers Lærerforening på repræsentantskabsmødet i 2011, er på valg i år. Ved opstillingsfristens udløb 23. septem-ber havde der ikke vist sig nogen modkandidat, så det ligger fast, at Monica Lendal Jørgensen fortsætter som foreningens næstformand. n TKE

Hovedbestyrelsen lægger op til fælles kredseFlertallet er parat til at majorisere. Men ikke til at splitte skolerne

Inden repræsentantskabsmødet i 2013 vil hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening præsentere en ny kredsstruktur,

som giver synlighed, kort afstand mellem medlemmerne og de politisk valgte, mulighed for netværksdannelse samt fokus på det enkelte medlem og medlemshvervning. Det var der enighed om på hovedbestyrelsesmødet 12.-13. september. Strukturforslaget skal tage udgangspunkt i de nuværende res-sourcer – fuld enighed igen. Og forslaget skal tage udgangs-punkt i ”… fælles kredse” – og her forsvandt så enigheden.

Repræsentanterne for både kreds 1 og 2 talte imod, at foreningen ophæver skellet mellem efterskole- og grundsko-lekredse.

Kreds 2’s repræsentant, Ricky Bennetzen, ville blandt andet vide, om flertallet er parat til at trumfe en strukturæn-dring igennem med en meget lille margin.

Det er flertallet. Og formand Uffe Rostrup vil ikke ryste på hånden, hvis det viser sig, at det kommende strukturforslag kun bakkes op af de nødvendige to tredjedele på repræsen-tantskabsmødet i 2013. Men han vil sove uroligt, hvis det alene er efterskolelærere, som stemmer imod forslaget, og diskussionen dermed skaber skel mellem efterskoler og grundskoler.

Hovedbestyrelsens indstilling skal behandles af repræsen-tantskabet i november. Og det endelige strukturforslag skal behandles af repræsentantskabet i 2013.n MHV

To HB-medlemmer stopperKim Hansen og Torben C. Skov har begge med-delt, at de stopper som fagpolitisk aktive i Frie Skolers Lærerforening ved henholdsvis kreds 3 og kreds 11’s generalforsamlinger i foråret 2013. Kim Hansen har været tillidsrepræsentant i 25 år på Brøruphus Efterskole og blev medlem af besty-relsen i 2002. Torben C. Skov har været fagligt ak-tiv, siden han blev valgt som tillidsrepræsentant i 1988 på Solsideskolen i Nørre Sundby, hvor han stadig er lærer. Torben C. Skov har været medlem af hovedbestyrelsen siden 1993. n TKE

HOVEDBESTYRELSEN

Hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening (FSL) fore-slår, at repræsentantskabsmøderne for fremtiden afvikles som endagsmøder i lige år og som todagesmøder i de ulige.

Møderne strækker sig i dag over to dage, men forenin-gen sparer et sted mellem 400.000 kr. og en halv million på at skære en dag, og den ide bakkede hovedbestyrelsen op. Forslaget skal vedtages af repræsentantskabet, før det

kan træde i kraft. Det kan derfor tidligst få virkning fra 2014.

En forslag om i stedet at begrænse antallet repræsen-tanter ved møderne vandt ingen genklag blandt hoved-bestyrelsesmedlemmerne. De enedes til gengæld om, at FSL’s børnekulturpris skal uddeles hvert år – også i de lige og korte år. MHV

De lige år får en dag mindreFORSLAG:


Tillidsvalgte må ikke være på plustidHovedbestyrelsens beslutning giver problemer i kreds 3’s bestyrelse

Plustid er et klart minus, hvis du vil være medlem af en kreds- eller hovedbesty-relsen i Frie Skolers Lærerforening (FSL). På sit septembermøde præciserede

foreningens hovedbestyrelse nemlig reglerne: Du kan ikke sidde i hoved- eller kredsbestyrelsen, hvis du har en plustidsaftale. Og hvis du har, skal den være afvik-let inden sommerferien. Punktum.

Formand Uffe Rostrup talte varmt for præciseringen: »Som fagforening kan vi ikke acceptere, at vores tillidsfolk arbejder mere end

fuld tid. Det undergraver overenskomsten«. Bestyrelsen for kreds 3, som havde sat punktet på dagsorden, forstod ikke

foreningens holdning. Hvis plustidsaftaler er så slemme, hvorfor indgår FSL så en overenskomst, hvor muligheden findes, spurgte kredsens repræsentant, Kim Hansen. Og hvorfor må alle andre ansatte indgå plusaftaler, når kreds- og hovedbe-styrelsesmedlemmer ikke må?

Uffe Rostrup forstod kredsens argument, men det ændrede ikke hans holdning: »Det er et af de valg, man træffer, når man går aktivt ind i fagforeningsarbejdet.

For vi bliver nødt til at have rene linjer«. Hovedbestyrelsens beslutning får konsekvenser. Kreds 3's formand, Kim Hansen,

går af, og næstformand Rikke Josiasen var kandidat til at afløse ham. Men Rikke Josiasen er på en plustidsaftale, og når hun ikke må være det, stiller hun ikke op som kredsformand:

»Så vil jeg få for lidt tid som lærer på skolen«, siger hun. Rikke Josiasen ærgrer sig over, at aftalen forhindrer hende i at stille op. Og hun

undrer sig. I de første tre år, hun sad i kredsbestyrelsen, endte hun hvert år op med nogle

timers overtid. I år indgik hun så en plustidsaftale, og de 105 procent forbedrer hendes vilkår. For eksempel får hun forberedelsestid for overarbejdet, hun får feriepenge og pension. Men det er ikke foreneligt med fagforeningsarbejde, og det forstår hun ikke:

»Jeg fatter ikke, at vi har en ordning i overenskomsten, som ikke er åben for alle«. n MHV

24. OKTOBER OG 12. NOVEMBER

Alinea Akademis konferenceOdense d. 26.10.: Hvordan kan du bruge digitale medier i under-visnin-gen? Munkebjerg d. 12.11.: Hvordan gør vi fremtidens udskoling ungeparat? Læs mere og tilmeld dig på www.alineaakademi.dk / tlf 3691 7080.

4.-5. OKTOBER 2012

Inspirationskursus for friluftslivslærereKnøsgården, Knøsvej 5, 8680 Ry

Tema: Sejlads og sikkerhed, samt førstehjælps-genopfriskningskursus og ”fornyelse” af kanoinstruktør.Info: Kursusleder Lars Borch, 8689 8888 eller [email protected]. Tilmeldingsfrist: snarest.

8. OKTOBER 2012 GÅ-HJEM-MØDE

Privatskoler-forbillede eller trussel?Cepos, Landegreven 3, 1301 København K.

Privatskole eller folkeskole, mange spørgsmål bliver stillet i den forbindel-se, og Bertel Haarder, Niels Egelund, Anne Vang er indbudt til debat om dette. CEPOS' forskningschef Henrik Christoffersen fremlægger sine sene-ste analyser på området.Se tilmelding på www.cepos.dk

19.-20. NOVEMBER 2012 MEDLEMSKURSUS

Glæde-succes-etik - hvor svært kan det være?Frie Skolers Lærerforenings medlemskursus, Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Dannelse i tiden - nu og fremover: »Kreativitetstornado for undervisere«, Alexander von Oettingen, Lene Bülow-Olsen, Ulrik Klostergaard, Stefan Her-mann. Få nye og anderledes veje i un-dervisningen og medvirk til udviklingen af skolens hverdag. Tilmelding (senest 3. oktober) på www.fsl.dk under kurser. Nærmere oplysninger: Bente Lund Larsen / T: 4018 8210. Program m.m. kan ses i Frie Skoler nr. 2 /www.fsl.dk.

28. NOVEMBER

Naturfag i spilVidenskabernes Hus, Bjerringbro

Temadag om den fælles afgangsprøve i naturfag – med workshops om de flerfaglige trinmål. Hør om: Nanotek-nologi, brød og enzymer, ionise-rende stråling i sundhedssektoren, bæredygtighed, NØRD-Akademiet fra DR – faglig læsning og skrivning, vejret i undervisningen. Fagkonsulent Keld Nørgaard orienterer om rammer og bestemmelser for den fælles naturfagsprøve fra skoleåret 2013/14. Info: viacfu.dk/naturfagispil.

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Kursus-kalenderFoto Istock Photo

Frikvarter

To engelske lærere begav sig i slutningen af september ud på et hvem-ved-hvor-langt eventyr kloden rundt. I en

grøn tuktuk har Nick Gough og Rick Sears, begge 27, tænkt sig at besøge mere end 50 lande i deres lille åbne trehjulede køretøj, der ned af bakke kan presses op omkring 50 kilome-ter i timen.

Formålet er at skabe opmærksomhed og rejse penge til ud-viklings- og uddannelsesprojekter i hele verden. Med videoer,

Kloden rundt i tuktukVERDEN RUNDT

billeder og artikler fra de lande og græsrodsprojekter de be-søger, vil Nick Gough og Rick Sears sætte fokus på udfordrin-gerne, der er forbundet med at skabe adgang til uddannelse for flere mennesker i verdens mindre privilegerede afkroge. Man kan donere direkte til de projekter, de besøger på deres vej, eller bidrage mere generelt til deres fond, hvis midler går 100 procent til uddannelsesinitiativer verden over.

I august og september tog de to lærere en godt 4000 kilo-meter lang prøvetur rundt i Storbritannien, og den 24.sep-tember begav de sig så ud på den verdensomspændende tur. Ruten går ned gennem Europa til Tyrkiet, over vandet til Ægypten, hele vejen ned gennem Afrika, så til Indien og gen-nem Asien til Singapore og så til Latinamerika og hele vejen ned gennem Sydamerika, hvor turen slutter i Rio.

»Vi vil fortælle folks historier, og når det hele er slut, har vi måske også selv en historie«, siger Gough til CNN.

Og mon ikke. De tager gode billeder og er gode historie-fortællere, så følg med på rejsen på tuk tuk på www.tuktuk-travels.com , på Twitter på www.twitter.com/TukTukTravels og på facebook på http://www.facebook.com/TukTukTravels. n UAN


Foto facebook.com/tuktuktravels

Ajour

Haahrs Skole – Svendborg, søger grundet pensionering en ny skoleleder pr. 1. januar 2013 eller snarest derefter.

Haahrs Skole er en udviklingsorienteret og velfunge-rende privatskole beliggende i centrum af Svendborg med knap 500 elever fordelt på 2 spor fra 0.-10. årgang samt en SFO fra 0.-5. årgang.

Skolen er kendt for at være en god arbejdsplads med plads til nytænkning og er præget af høj faglighed og godt humør.

For yderligere information kan du læse hele stilling-sopslaget på vores hjemmeside www.haahrs.dk

Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag d. 12. oktober 2012 kl. 12.00.

Velkommen

til ny skoleleder

på Haahrs Skole

Stillinger


STIK OS EN PLADEeller en god historie

fra dit lærerliv

Har du en ide til en historie til bladet, så skriv til os på:

[email protected]

NYT FRA KREDS 6Første møde - samt formøde til repræsentantskabsmødeMedlemmer af Kreds 6 inviteres til lønmøde og formøde til repræsentantskabsmøde tirsdag den 23. oktober 2012 på Sinatur Hotel Frederiksdal, Frederiksdalsvej 360, 2800 Kgs. Lyngby fra kl. 16 – 20.

Til alle medlemmer i kredsen.Vi starter med et møde om løn kl.16-18. Lønkonsulent i FSL Peter H. Salomonsen fortæller om det aktuelle lønbillede og kommer med råd til lønforhandlinger og budgetønsker.Efter spisning holder vi formødet til repræsentantskabsmødet. Det starter kl. 19.00, og vi gennemgår den udsendte skriftlige beretning, og husk at medbringe det udsendte materiale!Kom, vær med, lyt, og giv din mening til kende!

Af hensyn til spisning og anden planlægning skal tilmelding mailes til Lotte på: [email protected] med navn på de tilmeldte. Tillidsrepræsentanten bedes sørge for at få dette gjort senest mandag d. 19. oktober.

NYT FRA KREDS 9Pas på stemmenLine Nyvang Warming, audiologopæd, forsker i præventiv stem-metræning, holder foredrag tirsdag d. 23. oktober kl. 15:30 på Kolding Realskole, Vesterbrogade 6, 6000 Kolding for medlem-mer af kreds 9.

Som lærer stilles der store krav til stemmen og dens udholdenhed - og mange lever ikke op til disse krav et helt arbejdsliv igennem. Mange lærere får stemmeproblemer i løbet af karrieren, og en betydelig del får brug for intensiv bistand og eventuel sygemel-ding for at komme stemmeforstyrrelserne til livs. Kom, og hør, hvordan du passer på din stemme. Øg dit fokus på stemmen i arbejdsmæssig sammenhæng, og lær enkle teknikker til at undgå uhensigtsmæssige kommunikationsmønstre. Det gælder om at tænke præventivt og værne om dit måske vigtigste arbejdsredskab - stemmen! Efter foredraget afholder vi forrepræsentantskabs-

møde. Mødet er for alle medlemmer af kreds 9, og repræsentant-skabsmedlemmer forventes at deltage. Det er en god ide at læse og medbringe den skriftlige beretning (udsendt sammen med Frie Skoler), samt diverse forslag og resolutioner (udsendes kun til repræsentantskabs-medlemmer)

Der serveres aftensmad. Mødet forventes at slutte senest kl. 19:30. Tilmelding senest fredag d. 12. oktober til [email protected] Kredsen betaler kørsel. Medbring venligst kontonummer. Vi opfordrer til samkørsel.

I alt 94 nye tillidsrepræsentanter gennemfører i år tillidsrepræsentan-ternes grunduddannelse. Nedenstå-ende deltog på Hold B.

Britt Breuer, Faxehus EfterskoleCharlotte Holm Pedersen, Efterskolen SolbakkenRuben Kamp, Tølløse Privat- og EfterskoleNis Kaare Hansen, Adventure EfterskolenMichael Mortensen, Vestbirk Musik- og SportsefterskoleSteen Bjerre Jensen, Design- & Idrætsefterskolen SkamlingUlrik Rasmussen, Vrigsted Efter-skoleHarry Lauritsen, Skyum Idræts-efterskoleJacob Grundkær Hansen, Aarhus EfterskoleMads Madsen, Thyland Idrætsefter-skoleMaria Bo Skovsgaard, Bjerget EfterskoleTorben Jørgensen, Aabybro Efter-skoleJeanne Pedersen, Nørrebro LilleskoleMeltem Kutlu, Salix SkoleSteen Bjørnsen, Christianshavns DøttreskoleMehmet Kutlu, Furesø PrivatskoleNeel Salling, Høve FriskoleHeidi Turi Montan, Bregninge-Bjerg-sted FriskoleLotte Søndergaard, Sct. Joseph Søstrenes SkoleMette Kofod, Roskilde lille SkolePia Ringo, Idestrup PrivatskoleRegitze Risum, BillesborgskolenRene Frederiksen, Ringe FriskoleAnn Skovhus, Filskov FriskoleJohn Daniel Glover, Esbjerg interna-tionale SchoolKristina Schulz, Bedsted FriskoleAnnika Brandenburg, Midtdjurs FriskoleCenk Incikli, Selam FriskoleHenriette Rasmussen, Klovborg FriskoleLeif Roer, Herborg Friskole

NavnligtAf Mikkel Hvid · [email protected]

Navnligt

Ebbe, jeg har hørt, at du er en livs- og skriftklog mand, så kan du ikke fortælle mig: Hvad er det for en tid, vi er gået ind i? Hvad er efterårets ånd?

»Jamen, vi har jo lige passeret efterårsjævndøgn og er i den sidste del af trinitatis…«. Øh, hvad betyder det?

»Jamen, det er jo sådan, at trinitatis begynder lige efter pinse, altså lige efter alle forårets fester, og så kommer sommeren og kirkens hverdag helt frem til advent. Men i for eksempel salmerne plejer man at sammenligne mellem årstiderne og menneskets udvikling. Foråret er barndommen, hvor alt gror og vokser og spirer lysegrønt. I sommeren blomstrer det hele, og alt står i fuldt flor, og så i efteråret begynder det hele at få en mørkere tone, og bladene falder af. Markmusen samler til lade, stærene flyver sydpå – det er i efteråret, som om alt synger på sidste vers, og vi ved, at foran os står kulden, mørket og det ubehagelige«. Mørket og kulden og det ubehagelige? I Bibelen skildres Jesus altid som lyset – er vi så på vej ind i en periode med anderledes mørke kræfter nu?

»Nej, hvis du tager salmerne – Grundtvigs ”Nu falmer skoven trindt om land” for eksempel – så er det tydeligt, at efteråret er en forandringernes tid, men alt håb lades ikke ude. For vel står vinteren for døren, men Gud lover os en evig sommer og vår. Måske kan det være lidt svært at forbinde sig med det syn på naturen og årsti-derne i vores moderne og sekulariserede verden, men i det 1800-tallet, hvor mange af disse salmer blev til, var det en meget konkret erfaring, at alt er i Guds hånd. Som liljerne på marken og fuglene i haven, der ikke har noget på lager eller har sikret sig, men alene må være i Guds varetægt«. Så der er et håb, også selv i denne mørkets tid?

»Ja, bestemt. Efterårets salmer tilbyder os ikke en tilbagetrækningsreform, slet ikke. De tegner et meget realistisk billede af efteråret – en skrøbelig periode, hvor livet mister fodfæste, men i dem alle finder du et løfte, et løfte om at alt er i Guds hånd. Og et løfte om en vår. Men nu bliver det jo næsten en hel prædiken, det her«. Jamen, det er jo fantastisk. En efterårsprædiken!

»Ja, det kan man sige«. n

"Når aftensolen på sin flugt bag sorte grene svinder"

53-årige Ebbe Kaas er skoleleder på Brændstrup Kristne Friskole. Skolen, som blev oprettet i 1978, har 109 elever og ligger 18 km øst for Ribe

Foto Brændstrup Kristne Friskole


Info

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.Find masser af inspiration på vores hjemmeside

www.hornstrupkursuscenter.dk

Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24

NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150

info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

· Pålidelig rådgivning som leder· Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser· Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Ravnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 87469110 · Fax: 87469111 [email protected] · www.fsl.dk

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik Wisbech

Sekretariatet T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30 Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 44843494Kreds 7 Annie Storm, T: 38800478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 [email protected] LØSSALG 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 [email protected] · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE Annoncer: 10 dage før udgivelse. Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

UDGIVELSER Nr. 4 -29. oktober / Nr. 5 - 12. november 2012 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Vahle + NikolaisenISSN 1902-3111 OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artik-ler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtrykfor Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og hold-ninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.


DebatNy videnAf Ulrik Andersen · [email protected]


Husejere, der skal have nyt køkken, ender i gennemsnit med at bruge dobbelt så mange penge, som de har planlagt. I 90 procent af alle jernbanebyggerier

i verden mellem 1969 og 1998 overvurderede man med i gennemsnit 106 procent, hvor mange passagerer, der ville bruge den nye jernbanestrækning, og jernbanepro-jekterne blev i gennemsnit 45 procent dyrere end planlagt. Prisen på det nye Free-dom Tower i New York er indtil videre knap fire milliarder dollars, dobbelt så meget som først budgetteret. Skoleledere er alt for optimistiske, når de lægger budgetter og timeplaner, og lærere undervurderer, hvor lang tid det tager at rette opgaver og lave årsplaner. De sidste to eksempler er opfundne, de første tre er dokumenteret. Men med mindre de, der arbejder i skoleverdenen, er meget bedre mentalt udrustet end den øvrige befolkning, så er to sidste udsagn sandsynligvis også rigtige.

Vi er dårlige til at planlægge og er typisk alt for optimistiske, når vi estimerer, hvor lang tid en opgave vil tage, eller hvor meget et projekt vil koste. Det gør sig gældende for enkeltpersoner i hverdagen og for store organisationer. Vanen er så udbredt, at den har sit eget navn inden for psykologi og økonomi, nemlig planlæg-ningsfejlslutningen (planning fallacy).

Det usandsynlige sker ofte Forklaringen skal findes i den måde, vi forestiller os fremtiden. I forestillingens indre øje er det nemt at se, hvordan en plan kan gå godt, og hvordan det positive slutresultat vil se ud. Det er en konkret forestilling. Omvendt er det mere diffust at forestille sig, hvad der kan gå galt, for der er så mange forskellige ting, der kan gå galt. Isoleret set kan de ting, der kan gå galt i en plan, virke usandsynlige, men overordnet set er sandsynligheden for, at noget går galt, stor.

Brug andres erfaringProblemet i forhold til planlægning er, at vi er indrettet, så vi overvurderer sandsyn-ligheden for ting, vi har nemt ved at forestille os, og undervurderer sandsynlighe-den for begivenheder, der er sværere at forestille sig. Det er nemt at forestille sig at sætte sig på lørdag og arbejde koncentreret fra klokken 14 til 18, men det sværere at forestille sig hovedpinen, e-mailen, skænderiet eller kaffeaftalen, som ender med at komme i vejen for fire timers koncentreret arbejde.

Løsningen er måske åbenlys, men de færreste er alligevel i stand til at bruge den. Bliv klog på andres erfaringer. Skal der bygges en ny hal på skolen, så find ud af, hvor lang tid det har taget, og hvor meget det har kostet, fra så mange andre skoler som muligt. Selv med viden om andres tid og pengeforbrug har de fleste en tendens til at tro, at de selv eller deres opgave har nogle unikke elementer, som gør, at opga-ven kan gøres færdigt hurtigere og billigere end for andre. Men lad være med at tro det, siger undersøgelser og eksperter, for det er sandsynligvis forkert.

Og til sidst et eksempel mere. Lige nu er det mandag middag, den her artikel var planlagt til at skulle være skrevet færdig i fredags. n

Kilder: Thinking Fast and Slow af Daniel Kahneman, Exploring the »Planning Fal-lacy«: Why People Underestimate Their Task Completion Times af Roger Buehler, Dale Griffin og Michael Ross, New York Times.

Tvivl på dig selvDe fleste mennesker er alt for optimistiske, når de planlægger

ForeningenmenerForeningenmener

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Mærk dig selv og arbejdsmiljøet

arbejdsmiljøet?Ligesom med

indretning, ledelsesstil, pædagogik og madlavning er det også inden for arbejdsmiljøarbejdet blevet moderne at tale om forskellige koncepter og tendenser.

I dag kan man finde adskillige kurser, workshops og foredrag om mindfulness for virksomheder med det mål at skabe trivsel på arbejdspladsen. Mindfulness er et koncept, der oprindeligt stammer fra buddhismen, og i dag bliver det blandt andet brugt i forbindelse med håndtering og behandling af stress. Mindfulness handler om evnen til nærvær og om at have fuld opmærksomhed på det, der er lige nu. Man skal lære at se på egne tankemønstre og derved få et billede af, hvordan man reagerer på blandt andet stress og pres. Når man har fået større bevidsthed om sig selv og sine reaktions-mønstre, giver det en mulighed for at

forholde sig mere objektivt til de situatio-ner, der opstår i nuet. Man opøver med andre ord en evne til at agere i stedet for at reagere.

Når medarbejdere oplever stress, er det for skolen en opfordring til omtanke, ny orientering og handling. For nogen kan et kursus i mindfulness måske hjælpe til at tackle situationen. Men skyldes stress for høje krav, for få ressourcer, uhensigtsmæssig arbejdsdeling og alt for ringe anerkendelse, kan man være nok så mindful, uden at det psykiske arbejds-miljø på skolen bliver bedre.

Lærerjobbet har imidlertid også vilkår, som vi ikke altid er herre over selv. Det gælder for eksempel de høje emotionelle

eller følelsesmæssige krav. Vi skal op-drage børnene og støtte børnenes sociale udvikling ud over at undervise dem. Det kan man ikke lave om på.

Men mange emotionelle belastninger kan stamme fra konflikter, dårlig ledelse og uproduktive møder. Dem kan og skal man lave om på.

Den øgede opmærksomhed på ledelseskvalitet sætter også den enkelte leder under stærkere pres med fare for, at lederens psykiske arbejdsmiljø bliver

overbelastet. Overbelastede ledere er et ringe udgangspunkt for at kunne udøve god ledelse for medarbejderne. Har man en leder, som oplever frustrationer over ikke at have ledelsesfaglige redskaber til at håndtere de mangeartede situationer og opgaver, der knytter sig til persona-leledelse, er der ringe chance for, at den gode ledelse lykkes. Det er derfor oplagt at bruge ressourcer på, at den enkelte leder får lederkompetencer og dermed kan påvirke til et sundt og motiverende arbejdsmiljø.

Vi bliver i vores hverdag løbende nødt til at fokusere på vores arbejdsmiljø og forbedre det igennem nye initiativer og handlinger. Nye ideer, nye indgangs-vinkler, nye koncepter og tendenser er mere end velkomne. Der bør altid være plads til nytænkning i arbejdsmiljøar-bejdet. En enkelt måling eller et enkelt projekt ændrer ikke i sig selv det psykiske arbejdsmiljø. Udvikling og styrkelse af det gode psykiske arbejdsmiljø kræver tid, penge og energi. Ingenting kommer af ingenting. n

Nordisk mad og ny nordisk

skole. Mindful spisning. Mindful ledelsesstil. Kan de nye begreber bruges til at udvikle

»Når medarbejdere oplever stress, er det for skolen en udfordring til

omtanke, ny orientering og handling«.

Af Minna Riis, formand for arbejdsmiljøudvalget


Tvivl på dig selv

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(17

08

7 · B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S3-2

01

2

Bliv klædt på til den digitale undervisningHer er Alineas nye digitalkatalog. Med det i hånden kan du hurtigt få overblik over de mange digitale læremidler fra Alinea.

Alinea har over 500 digitale lærermidler inklusive tavlebøger og e-skolebøger. I øjeblikket lever 57 af dem op til ministeriets kriterier for tilskud – og flere er på vej.

Klik ind, og prøv de nye digitale læremidler med det sammeIndtil efterårsferie kan du frit teste de mange digitale læremidler. Via UNI-Login kan alle lærere med det samme afprøve vores læremidler – uden først at skulle bestille et prøveabonnement.

– og der er mere på alinea.dkKataloget ligger også online. På alinea.dk/2012katalog er der ekstra materiale i form af film og supplerende oplysninger. Her er alle de viste materialer kun et klik væk.

Brug QR koden, og se kataloget digitalt.

Besøg os på Uddannelsesforum d. 6.-7. nov. 2012

17087_ITkat_bags_FRS3_okt2012.indd 1 24/09/12 10.59

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Frie Skoler 3, 2012/13

Documents