Frie Skoler

16 MØNSTERBRUD Riyad greb chancen20 SEKSUALITET Ud af skabet26 SKOLEKULTUR Styr teknologien

Nr. 7 12. december 2011

MUSIK, YOGA, MASSAGE PÅ SKOLEN

Ro på 4

Natur/teknik

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

13561

PULS – natur/teknik er udviklet i samarbejde med lærere, så det passer til praksis i skolen. De materialer, der skal bruges i undervisningen, er nemme at skaffe. Der er samme tydelige struktur i alle kapitler. Opgaver, forsøg og eksperimenter knytter sig direkte til grundbogens tekster og veksler mellem at være åbne og lukkede. i-bogen gør det let at inddrage it.

3. klasse på vejGrundbog til 3. klasse udkommer foråret 2012. Bogen indeholder 8 kapitler, som omhandler broer, sten, vandhullet, kroppen og andre spændende emner.

Puls – natur/teknik– giver liv til din undervisning

Natur/ teknik

i praksis

Med i-bog til IWB

pUls komplet til 1.-2. klasse

Se uddrag af bogen online

pUls - NaTUR/TekNIk 1. klasse OG 2. klasse

Grundbog: 48 sider kr. 120,-

Lærervejledning med kopisider: 112 sider kr. 499,-

i-bog: pr. år pr. klasse kr. 199,-

Alle priser er ex moms

13561 GYL Ann_Frie skoler nr 7_PULS_190x273.indd 1 24/11/11 14.53

Indhold

Krop og hoved har brug for pauser. Det gælder børn, og det gælder voksne. De er bare ikke så nemme at finde, pauser-ne. Tidligere – før der var smartphones, digitale skærme og tv overalt – opstod de af sig selv, og de var så fredelige, at man et kort øjeblik følte den frygtede kedsomhed. Men offline-tilstanden trænede evnen til koncentration og fokuseret opmærksomhed. En evne der ikke kommer af sig selv, siger DPU-lek-tor Anne Maj Nielsen (se side 10).

Anne Maj Nielsen forsker i mind-fulness og læring og interesserer sig

for betydningen af nærværsskabende aktiviteter. Det samme gør de lærere, som bruger musik, massage og yoga som et pædagogisk redskab i skolen (se siderne 4-9).

Vores tema i dette nummer hedder »Ro på«, og redaktionen håber, at du, kære læser, vil lade dig glide lidt ind yogaens, meditationens og massagens univers, inden du igen må forholde dig til juleafslutning og indkøb, krybbespil og gaver.

God jul fra redaktionen.

Prøv en pause

Foto Das Büro

REDAKTØREN MENER

I hvert nummerKORT OG GODT I 14

KORT OG GODT II 34MINDEORD 35

KURSUSKALENDER 35FRIKVARTER 36

KONSULENTENS BORD/AJOUR 37STILLINGER 38

KOMMENTAR 40KOLOFON 41

NAVNLIGT 42FORENINGEN MENER 43

FORSIDEFOTO RENE SCHÜTZE

SEKSUALITET

21 Forvirret som 13-årig, afklaret som 14-årigTone Ottilie Fre-deriksen, tidligere elev på Lange-lands Efterskole, er biseksuel. Hun står åbent frem med sin seksua-litet.

Foto Henning Hjorth

PORTRÆT

16 Han springer for et nyt livVollsmosedrengen Riyad Dom-mariya fik, da det så værst ud, en chance for at komme på efterskole: Det forandrede hans liv.

SEKSUALITET

24 Selvmord blandt homoseksuelle eleverLærere i Minnesota bliver klemt i kamp om, hvordan man skal for-holde sig til homoseksuelle i skolen.

UNDERVISNINGSMATERIALER

26 Lad ikke teknikken styre skolenSmartboards og tablets kan ændre skolens undervisningskultur. SOCIALT ANSVAR

30 Skodskoler, ghettoer og frie skolerDebatmøde om frie skoler blev en diskussion om procenter og demo-kratisyn.

SKOLEN I MEDIERNE

32 Ishøj-skole kigger privatskole i korteneFolkeskolen har undersøgt, hvad forældre lægger vægt på i forbin-delse med skolevalg.

F R I E S KO L E R N R . 7 · 1 2 . D E C E M B E R 2 0 1 1 3

dervisning«, siger Ulf Nordlund. Han på-peger samtidig, at skolerne kan komme i gang med orkesterundervisningen for forholdsvis små midler.

»I dag findes der mange instrumen-ter på musikskolerne, som ikke bliver brugt«.

Eleverne har gode evnerIkke alene har musikken en god ind-flydelse på børn med diagnoser som ADHD, Asberger og lignende. Mange af børnene har desuden en særlig evne for musik, mener Ulf Nordlund.

»Det kan ikke være tilfældigt, at en så stor del af de diagnose-børn, jeg møder i mit orkester, har helt eller næsten abso-lut gehør. Det er som om, at der er en eller anden forbindelse mellem børnene og musikken«.

Ulf Nordlund understreger dog, at musikkens terapeutiske effekt er størst, når børnene arbejder med intonerende instrumenter som stryge og blæsein-strumenter, altså instrumenter, hvor tonerne ikke ligger fast som på et klaver.

»Intonationen forudsætter, at børne-ne lytter sig ind i musikken, og jeg tror, at det er den der dybe lytten, som giver den gode effekt«, siger Ulf Nordlund.

Efter nytår går han i gang med at op-

bygge et særligt orkester, hvor en tredje-del af medlemmerne har en diagnose.

Musik flytter fokusProfessor Peter Vuust, som leder forskningsgruppen The Music in the Brain, understreger, at der ikke findes dokumentation for, at musik har en terapeutisk virkning på børn med fx ADHD-diagnoser. Omvendt kan han sagtens forestille sig, at musik kan have en helbredende virkning på børnene, siger han:

»Musik kommunikerer følelser. Derfor er det også nærliggende at tro, at musikken kan ændre børnenes følelser og flytte deres opmærksomhed, så det er lettere for dem at være i klassen og undervisningen. Vi ved jo fx, at musik kan virke smertelindrende«.

Peter Vuust peger samtidig på en anden mulig forklaring: Måske udvikler børnene sig godt, fordi de oplever, at de pludselig får personlig succes.

»Børn med diagnoser er vant til at blive rettet og kritiseret. Nu får de pludselig ros, og den succes kan sagtens være befordrende for deres udvikling på andre felter«, siger Peter Vuust. n

Se mere på www.orkesterskolen.dk

RO PÅ

Musik erstatterspecialundervisning

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Orkesterprojektet, som i knap fem år har holdt til på Institut Sankt

Joseph, har netop fået 25.000 kr. fra Statens Kunstråd til at opbygge et sko-leorkester, hvor en tredjedel af børnene har en diagnose.

Og orkesterleder og musiker Ulf Nordlund, der står for projektet, er over-bevist om, at forsøget vil dokumentere hans pointer: Skoler, som investerer i instrument- og orkesterundervisning, kan spare på specialundervisningen. Arbejdet med musik og i orkestret virker beroligende på børnene, de bliver bedre til at koncentrere sig og til at indgå i sociale sammenhænge, fortæller Ulf Nordlund.

Flere af eleverne i hans skoleorkester havde store problemer i skolen, men ændrede sig markant, da de kom i gang med musikken.

Ulf Nordlund er overbevist om, at instrument- og orkesterundervisning vil gøre elever, som i dag får specialunder-visning, undervisningsparate:

»De skoler, som siger, at de ikke har råd til musik- og orkesterundervisning, sætter problemstillingen på hovedet. Skolerne bør tænke musikken som en investering: Hvis vi satser på musik, nedsætter vi udgifterne til specialun-

Musiker mener, at skoleorkestre er et Columbus-æg: Det kan give diagnosebørn succes og spare penge til specialundervisning

4 F R I E S KO L E R N R . 7 · 1 2 . D E C E M B E R 2 0 1 1

»Luk øjnene, og vær opmærksom på din vejrtræk-ning«, siger Heidi Sivesgaard og sætter sig bedre

til rette på sin yogamåtte. Hun lukker øjnene.»Løft dine skuldre, og lad dem falde ned igen«, fort-

sætter hun. Det er sent tirsdag eftermiddag på Ingstrup Eftersko-

le. Sorte gardiner skjuler den lille sals spejle og vægge, og på yogamåtter sidder skolens yoga-hold.

Efter en række år med power-aktiviteter som step-aerobic og dance tog Heidi Sivesgaard en masteruddan-nelse i yoga - body & mind hos DGI, og yogaen gav hende lige det, hun savnede. Ro.

Yogaen skaber balance i et liv med et højt stress- og forventningsniveau, synes hun.

Men hun var usikker på, hvordan eleverne ville tage imod yogaen. Alle elever følger skolens body & mind-timer, men ville et valgfag i yoga slå an? Interessen var overraskende stor, og eleverne nyder yogaen. Så meget, så en af dem spurgte, om hun måtte komme med på Heidi Sivesgaards hold i den lokale idrætsforening, da

Yoga styrker elevernevalgfaget blev aflyst på grund af terminsprøver.

For eleverne er yogaen bare afslapning, men for Heidi Sivesgaard er det noget mere.

Hun mener, at vi møder yogaøvelserne på samme måde, som vi møder livet og dets krav. Yogaen træner vo-res smidighed, udholdenhed og balance, og efterhånden som vi bliver bedre til yoga, får vi overskud til at tackle hverdagens udfordringer.

Men den sammenhæng behøver eleverne ikke at tænke eller tro på – bare de lærer at trække vejret ordent-ligt, er Heidi Sivesgaard tilfreds.

Og nu lakker tirsdagens yogatimen mod enden. »Og mens du ånder ud«, siger Heidi Sivesgaard, »gi-

ver du slip på alt det, du ikke har brug for«. Eleverne ånder tungt ud. »Og du åbner øjnene og siger tak for i dag«. »Tak for i dag«, svarer eleverne, og med måtter, dyner

og tæpper under armen går de stille og indadvendte mod efterskolens spisesal og hverdagens krav, mens Heidi Sivesgaard slukker for meditationsmusikken. n MHV

Foto René Schütze


Stine J. Holm lægger sig på maven på massagebriksen i stillerummet på Rudehøj Efterskole og bliver pakket om-

sorgsfuldt ind i uldtæppet. Hun har armene ned langs siden og hovedet i briksens hovedstøtte. Udenfor ligger en søvnig dis og Odder Å snor sig gennem engen. »Her er lidt koldt i dag«, konstaterer Jytte Fisker. I vinduerne står orange, grønne og violette glas med tændte fyrfadslys og på noget velourstof blafrer nogle bloklys. Småsnakken fra pigerne i stillerummets sofahjørne sløres af de blide new age-toner fra cd’en ”Music for Wellbeing 4”.

Tænk på noget rartEfterskolen i Odder har 10 elever med diagnoser som fx ADHD, og en håndfuld elever med social angst og lavt selv-værd. Stine J. Holm har ADHD, men lige nu på briksen har hun det bare godt.

»Nu får du den her cirkelmassage, og du skal bare slappe af«, siger Jytte Fisker.

»Træk vejret dybt ind, ånd langsomt ud og så bare helt normalt«, vejleder Jytte Fisker lavmælt og roligt, mens hun gør klar til at massere.

Massage giver færre konflikter. Det viser erfaringerne på Rudehøj Efterskole

Ikke spænde ... slap af


RO PÅAf Thomas Kehlet · [email protected]

»Tænk på noget, der er rart. Tænk på de gode venner og veninder, du har her på skolen«. Stine J. Holm mumler et ja.

»Jeg starter med fødderne. Ikke spænde, slap af«, siger Jytte Fisker. Herefter bevæger hænderne sig i store cirkler op ad benene og videre til ryggen.

»Jeg springer over det nederste af lænden, hvor du ikke kan lide det. Du siger til, hvis der er noget, som ikke er rart«.

»Jah«, lyder det svagt, men nydelsesfuldt fra Stine, og mas-sagen fortsætter.

Jytte Fisker sætter sig på en taburet og gør sig klar til at massere Stines nakkemuskler og hovedbund. Hun får lov at fjerne Stines hårspænde, og håret folder sig ud og falder mod gulvet. Efter lidt mere end 10 minutter er det slut. Stine sætter sig op. Hun har fået farve i kinderne.

»Det er helt vildt dejligt«, siger hun og stiller sig op for at slutte af med strækøvelser.

»Du er god til at tage imod«, siger Jytte Fisker.

Et godt tilbudDet var en dag i 9.C sidste år, at massagen kom ind i billedet på Rudehøj Efterskole.

Lærer Jytte Fisker har en baggrund som jordemoder, og, fortæller hun, det ligger helt naturligt for hende at være opmærksom på krop og afspænding. Så det var nærmest en rygmarvsreaktion at tænke i massage i 9.C, en klasse for drenge med forskellige diagnoser. Jytte Fisker husker første gang, hun brugte massage på skolen. Det var på en dreng, som kæmpede med en matematikopgave.

»Jeg ved, han har været en forsømt dreng. Og han er også en vred dreng som har gang i en hel masse«, fortæller Jytte Fis-ker. Hun tilbyder at give drengen lidt massage på skuldrene, mens han arbejder videre med sin matematik.

»Han er forbavset over tilbuddet«, fortæller hun, men ok, siger han, for han kender efterhånden Jytte godt.

»Efter nogle minutter lægger jeg en pude foran ham på bordet. Han lægger sit hoved på puden og giver fuldstændig slip. Jeg kan simpelthen mærke, hvordan aggressionerne slipper ud«.

Et trylleslag Siden har flere og flere af eleverne fået glæde af Jyttes Fiskers masserende hænder, og skolen har bevidst valgt at tage mas-

Foto Martin Dam Kristensen


sage ind som endnu et pædagogisk redskab til at arbejde med unge med særlige behov. Elever og lærere ved, at det er en god ide for nogle af børnene at komme en tur på massagebriksen, hvis temperamentet nærmer sig det røde felt, eller selvværdet er helt i bund. Og det sker med jævne mellemrum for en del af eleverne, siger viceforstander Karina Gundestrup Hougaard:

»Børn med ADHD er ofte i højt alarmberedskab, men vi kan mærke på dem, at massagen punkterer deres aggressio-ner, og at de bliver mere åbne for at snakke om det, der går dem på. Det er min oplevelse, at vi ikke længere har de samme voldsomme konflikter«.

Forstander Jacob Hørning er enig:»Vi taler jo hinanden ihjel, sådan et sted her, så nogle

gange kan det fysiske være en døråbner. Jeg har et holistisk menneskesyn, og det giver god mening, at elementer i hove-det hænger tæt sammen med kroppen. Jeg kan jo også mærke og høre det på elevernes respons, at det virker. Nogle gange lidt som et trylleslag«, siger han.

SuperpræstationJytte Fisker ser også massagen som et redskab, eleverne

opdager, de kan bruge til at styre deres lidelser.»Vi arbejder meget med elevernes handicapforståelse.

Hvordan kan jeg leve med det, og hvilke værktøjer kan jeg bruge til at håndtere mit problem? Der bliver de opmærk-somme på, at massage kan være et godt redskab, når det er ved at køre op«.

Alexandra Skov fra 10. kl. er kommet ind i stillerummet og sætter sig i sofaen.

»Jeg har lige brug for et sted, hvor der er stille«, forklarer hun. Alexandra Skov lider af en mild grad af Asberger og har det blandt andet svært med sociale sammenhænge. I sidste uge skulle hun fremlægge en ”selvvalgt opgave” for 10. klas-serne. Hun var meget nervøs:

»Jeg gik ud på badeværelset, med høj, hård musik i ørene og prøvede at få adrenalinen ned. Det var selvfølgelig helt forkert musik til det. Jeg rystede over det hele«.

Alexandra Skovs "roomie", Jessica Ør, bryder ind:»Det var slet ikke til at komme i kontakt med hende«.»Men det lykkedes for Jytte«, fortsætter Alexandra Skov,

»og hun foreslog at gå med i stillerummet og få en gang mas-sage. Senere gik jeg ned og fremlagde for 10. klasserne. Jeg har fået at vide, at jeg leverede en superpræstation«. n



»Tillid er er forudsætning for massage. Man skal være næn-

som og må aldrig overskride an-dres grænser«, fortæller Jytte Fisker, der er lærer på Rudehøj

Efterskole i Odder.

ANGSTDÆMPENDE Ved Touch Research Institute i Miami, USA, har forskere påvist, at massage generelt har en angstdæmpende, beroligende og afspændende virkning på såvel børn som voksne.

UROLIGE BØRN PÅVIRKES MEST AF MASSAGEEn svensk undersøgelse, der omfattede over 100 børn, viste, at børnene ved hjælp af massage blev roligere og socialt mere modne. De børn, der reagerede mest positivt på behandlingen, var de uroligste drenge, hvis adfærd i løbet af forsøgsperioden blev mindre aggressiv og mere social sammenlignet med urolige børn, som ikke fik massage.

Kilde: Professor i fysiologi Kerstin Uvnäs Mobergs bog ”Afspænding, ro og berøring - om oxytocins helbredende virkning i kroppen”.

KØBER C O N S U L T

GODE RÅD OM SKOLENS DRIFTHenrik Køber er konsulent for alle selvejende uddannelses institutioner og tilbyder råd givning om administrative, juridiske og økonomiske løsninger.

n Frie grundskoler

n Frie kostskoler

n Private Gymnasier

n Produktionsskoler

n Institutioner for erhvervsrettede uddannelser

n Institutioner for gymnasiale uddannelser

n Institutioner for videregående uddannelser

[email protected] Telefon: 4040 9654

frieskoler.indd 1 26/10/11 14.24

Annonce




STINNE J. HOLM, ELEV I 8. KLASSE PÅ RUDEHØJ EFTERSKOLE:

»Jeg har ADHD, og jeg har det svært med for mange mennesker og for meget uro. Jeg har et problem med, at jeg blander mig for meget i noget, som ikke har med mig at gøre. Det skal jeg ar-bejde med. Jeg har det med at glemme mig selv. Tænker mere på andre. Vil fx gerne købe noget til andre, men køber aldrig noget til mig selv. Jeg skal arbejde med at være en teenager og ikke opføre mig som voksen. Mit hoved kan ikke rumme det hele, både at have styr på skole og det derhjemme.

Massagen gør, at jeg slapper af og holder op med at tænke på andre«.

JESSICA ØR, ELEV I 10. KLASSE PÅ RUDEHØJ EFTERSKOLE:

»Jeg har meget med at skulle hjælpe andre. Hvis der fx er to, som skændes, blander jeg mig og prøver at gøre dem gode venner igen, og så ender det med, at jeg selv bliver i dårligt humør og ligger og ikke kan falde i søvn om aftenen. Jeg øver mig i at tænke mere på mig selv, i stedet for at tænke på, hvordan andre har det.

Før jeg kom her, var jeg rimeligt tit i konflikt, og jeg var i dårligt humør, trist til mode, og ikke glad for at være social. I folkeskolen havde jeg ikke så mange at tale med, og jeg havde meget med: »hvad tænker de, hvis jeg nu siger det og det«, og derfor var det nemmere for mig at lukke af. Man kan godt sige, at jeg har haft et meget lavt selvværd.

Når jeg får massage bliver jeg afslappet, og bagefter kan jeg også se ting tydeligere og på en anden måde. Man skulle ikke tro, at massage kan gøre så meget ved en, men det be-tyder også noget, at vi samtidig med massagen også snakker om, hvad der går os på«. n TKE

Pædagogisk massage på film

”Pædagogisk mas-sage – 11 film om

massage som pædago-gisk redskab” hedder en dvd som er lavet og udgivet af Eirik Tollefsen, Center for Pædagogisk Massage. Dvd’en præsenterer 11 små film med forskellige former for pædagogisk massage. Ifølge anmeldelsen på folkeskolen.dk viser filmene nemt og enkelt, ”… hvordan strøgene gives, og hvordan børnene tager imod og giver berøringer. Og når man har set dem igennem, kan man gå videre til selv at praktisere det i det små ved hjælp af supplerende læsning eller ved af tage uddannelsen i pædagogisk massage”. n TKE

Der er meget at se til. Og meget, der konkurrerer om vores opmærksomhed. Familie, facebook, kolleger, ambitioner,

mails, sms’er, intranet, apps, ubesvarede opkald. Sådan er livet for mange voksne, så sådan er det blevet for mange børn. Men ind i mellem har hoved og krop brug for en pause. Til at tænke selv, til lige at mærke, hvordan kroppen har det, og til bare at falde i staver. Og til at du selv bestemmer, hvor opmærksomhe-den skal rettes hen i stedet for bare at blive styret af, hvad der popper op i hovedet, bipper eller snakker til dig.

For nogle hedder svaret mindfulness, og måske bliver det svaret for flere. Gerne hvis det står til Anne Maj Nielsen, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), hvor hun arbej-der med forskningsfeltet mindfulness, læring og pædagogik. Hun siger:

»Vi har haft en kulturel udvikling, hvor der er kommet rigtig mange tilbud, som kalder på opmærksomheden, og derfor er det blevet vigtigere, at den enkelte selv kan regulere sin opmærksomhed og fx vælge at være koncentreret eller slappe af. Mindfulness og andre nærværsskabende aktiviteter gør det muligt at regulere opmærksomheden. Og for nogle professions-grupper som eksempelvis lærere er det særlig vigtigt«.

For 20 eller 50 år siden var der flere pauser for krop og sind, mener Anne Maj Nielsen. Da man kiggede ud af vinduet og ikke på mobilskærmen i bussen, eller da man løb i skoven, ikke med rapperen Blæs Bukki i høretelefonerne men med rigtig blæst og bukkebrøl i ørerne. Eller når børn gik fra skole til fritids-tilbud eller andre steder hen og de fysiske omgivelser eller fx kammerater var med til at rette barnets opmærksomhed mod forskellige ting. Det var anderledes og skabte flere situationer i hverdagen, som stimulerede opmærksomheden på forskellige måder. I dag er der mange aktiviteter og underholdningstilbud, som kræver konstant koncentreret opmærksomhed, og der er ikke mange aktiviteter, der stimulerer afslapning, hvile og ro. Derfor bliver det en opgave for det enkelte barn at kunne regulere opmærksomheden og skifte mellem fokuseret kon-centration, afslappet åben opmærksomhed og hvile, når der er behov for det. Og det er ikke noget, der kommer af sig selv, det

Lær at styre din opmærksomhedForskning på DPU beskæftiger sig med, hvordan mindfulness kan hjælpe både lærere og elever til større koncentration og mere nærvær

Arkivfoto Istockphoto


RO PÅAf Ulrik Andersen · [email protected]

er noget, der kræver træning, ifølge Anne Maj Nielsen.

Ro til egne tankerNogenlunde samme opfattelse har Dorthe Lau. I 10 år arbej-dede hun som lærer, men herefter er hun blevet psykolog, og hun har også en uddannelse i mindfulness. Også hun oplever også, at noget har ændret sig:

»Både professionelt og privat oplever jeg, at voksne og børn har svært ved at falde til ro. Mange bruger så fjernsynet til i hvert fald at hjælpe børnene med at finde ro. Men hvad er det for en ro, det giver? Ikke en ro der giver lov til fri tankevirksom-hed eller til at mærke sig selv«, siger hun.

International forskning, specielt i USA, har vist, at der kan komme gode resultater ud af at arbejde med mindfulness på stressede arbejdspladser som eksempelvis en skole. Og at træ-ning med mindfulness kan hjælpe børn.

Men hvad er mindfulness helt præcist? Der findes forskel-lige definitioner, og de er inspireret af erfaringer og tanker fra buddhisme, yoga og og kognitiv psykologi. Det handler om lære at være nærværende opmærksom i nuet på en ikke-dømmende måde. Det kan omfatte en sanselig opmærksomhed rettet mod ens egen krop og at mærke følelser eller tanker uden at vurdere dem som gode eller dårlige. Gennem træning af nærværende opmærksomhed i nuet ser det ud til, at børn styrker evnen til at regulere deres opmærksomhed, så de kan veksle mellem ek-sempelvis nærværende opmærksomhed på egne tanker i nuet og en faglig aktivitet i klassen.

Svært at blive vedPå DPU følger forskningen i mindfulness to spor: Kan uddan-nelse i mindfulness hjælpe lærere i deres arbejds- og privatliv? Og hvordan virker mindfulness på eleverne?

Forskerne har fulgt en gruppe lærere, som har været på kursus i nærværende opmærksomhedsøvelser. Lærerne har været meget engagerede, men for en del af dem har det al-ligevel vist sig at være svært at blive ved at træne de øvelser, de har lært på kurset. De, der har fortsat træningen, har været i et

netværk med andre, som også laver øvelserne. Til gengæld har resultaterne været næsten entydigt positive, både på arbejde og privat, for dem der havde held med at holde fast, fortæller Anne Maj Nielsen.

»Deres ægtefæller har også bemærket, at de er begyndt at virke både roligere og venligere i dagligdagen«, siger Anne Maj Nielsen.

Mere roligeDPU-forskerne har også fulgt en gruppe elever, som har lavet nærværende opmærksomheds-øvelser med deres lærere. Undersøgelsen er ikke færdig, men det tyder på, at ikke bare lærerne, men også eleverne selv har kunnet mærke en forskel.

»Et par drenge har fx fortalt, at de er begyndt at bruge fokuseringsøvelserne, før de skal noget vigtigt. Også uden for skolen, for eksempel før en fodboldkamp. Og så har de lagt mærke til, at kammerater med meget energi i klassen er blevet mere rolige, når klassen har arbejdet med øvelserne,« fortæller Anne Maj Nielsen.

Øvelserne kan bruges af både voksne og børn, men det er, ifølge Anne Maj Nielsen, vigtigt, at de voksne har trænet grun-digt med øvelserne, så de er fortrolige med dem og kender til forskellige oplevelser med dem, før de begynder at bruge dem med børn.

Det kan for eksempel være en kropsscanningsøvelse som Dorthe Lau beskriver ved, at man ligger fladt ned på ryggen og fokuserer på at slappe af i først en fod af gangen, så skinnebe-net, så knæet, så en arm, så en anden arm og så videre. Man kommer ”ned i kroppen”, og samtidig kan roen bruges til at træne sig i at forholde sig til de tanker, der kommer ind i hove-det på en ny måde, fortæller Dorthe Lau.

»Træningen handler om, at se på den tanke, man får, udefra, registrere den, uden man behøver at gå ind i tanken og tage stilling til, om den er god eller dårlig. Ved at acceptere tanker i stedet for at kæmpe med dem, kan de komme til at fylde min-dre. Det er en øvelse i ikke at lade sig rive med af ens tanker«, siger hun. n

»Det er, hvad mind-fulness handler om.

Nærværsskabende aktiviteter, som gør det muligt at samle

opmærksomheden. Og for nogle professions-

grupper som eksem-pelvis lærere er det

særlig vigtigt«.


RO PÅ

Gavejagt på new age-hylderne

Ro, nærvær, fred - hvad mere kan du ønske dig,

urolige sjæl? Frie Skoler bad Helle Titanis, ejer af en new age shop, om at vælge seks gaver til den som har det meste, men som savner fred i sindet


GODNATLÆSNING MED ENGLEHelle Titanis: »Ud fra titlen skulle man tro, at bogen handler om, hvordan du finder din skytsengel, men den hand-ler mindst lige så meget om, hvordan du finder dig selv. Forfatterne er overbevist om, at vi alle har en skytsengel, som følger, hjælper og støtter os, men, og det er pointen, hvis du ikke har ordent-lig kontakt til dig selv og kan mærke dit hjerte, vil du ikke være åben til at modtage englens kærlighed. At finde sin skytsengel handler derfor også om at finde sig selv«. Prinsesse Märtha Louise og Elisabeth Nordeng: “Mød din skytsengel”.Pris: 359,00 kr.

TEKST, TANKER OG TEGNINGERHelle Titanis: »Til dine drømme og tanker, dine oplevelser og optegnelser, til indfald og inspiration er det oplagt med en luksus-notesbog. Bøgerne her har udtryktsfulde omslag, papirkvali-teten er god og lækker at røre ved. På de ulinjerede sider kan du skrive, tegne og male, som du har lyst, og bøgerne er ikke større, end at du kan tage dem med dig overalt«. Luksus noter. Pris: 109,00 kr.

RØGELSEHelle Titanis: »Røgelse renser rum-met. For dårlige lugte, men også for dår-lige psykiske energier. Duftene kan, som musik, fremkalde bestemte stemninger og følelser og på den måde støtte dig i at være til stede i nuet. Japanerne er mestre i røgelse, og denne her er helt fri for affaldsstoffer, for den er lavet af rene plantedele og gode æteriske olier. I hver pakke finder du en lille sten til at sætte røgelsespindene i«. Japansk røgelse. Pris: 28,00 kr.

Foto

Tho

mas

Søn

derg

aard


Helle Titanis I godt 14 år har Helle Titanis stået bag disken i New Age Shop i Aarhus, hvor du finder alt inden for esoteri-ske og okkulte emner. Antroposofi. Teori U. Akupunktur. Manifestering. Tai Chi. Tankefeltsterapi. Hypnose. Aurahealing. Iris-læsning - bare nævn det, Helle Titanis har det, og hvis hun ikke lige skulle have det på lager, ved hun, hvor og hvordan hun skaffer det. Se mere på new-age-shop.dk.

TRÆK ET KORTHelle Titanis:»Er der noget, du går og spekulere over, så træk et kort, og englene vil føre din hånd til det kort, som giver dig det rigtige svar. Eller træk et kort på vej ud af døren om morgenen og læs, hvilken kvalitet englen synes, du skal have med dig i dag. Nogle mener, at teksten på englekortene er kanalise-ret, og at der er en grund til, at du får netop det kort, du trækker. Andre køber kortene, fordi de kan være med til at skifte ens fokus og gøre opmærksom på, at der er mere i verden, end det vi er opmærksomme på lige nu. Se dem som et svar fra englen eller som en reminder - du vælger selv«. Silke Baden: Englekort. Pris: 139,00 kr.

DET DU SKAL VIDE LIGE NUHelle Titanis: »I bogen bruger forfatteren sine mange års erfaringer med erhvervspsykologi og buddistisk filosofi til at koge mindfullness ned til en magi-terning: Læs bogen, og du ved alt, hvad du har brug for at vide om tidens hotteste new age-emne. Derfra kan du altid læse de større og tunge værker. Og imens du studerer videre, kan du sætte den cd, som følger med bogen, på og øve dig i at være til stede i nuet og være vidne til dine tanker og følelser – for det er det, mindfullness handler om: tilstedeværel-sen og vidnepositionen«. Loney Skaanning: “Det magiske nu”. Pris: 209,00 kr. n

GOOD VIBRATIONSHelle Titanis: »HemiSync er en lydteknologi, som afbalancerer hjerne-halvdelene. På cd’en finder du musik, som er beregnet til at påvirke hjernens svingningsmønster og på den måde opnå en bestemt følelsesmæssig effekt. Heaven and Earth-cd’en virker afslappende, andre giver dig et kick eller styrker din koncentrationsevne. HemiSync er en slags formålsbestemt musik, som er designet til at skabe bestemte følelser og tilstande hos lytteren, og der findes masser af forskellige HemiSync-cd’ere. Og det allerbedste er, at de også virker på dem, der ikke tror på dem«. HemiSync: “Heaven and Earth”.Pris: 169,00 kr.


Kort og godt

Pæn præmie til sund efterskole Eleverne på Flakkebjerg Efterskole går i øjeblikket og overvejer, hvordan de bedst bruger 150.000 kr. Det var nemlig den sum, som fulgte med, da eftersko-len fik Region Sjællands store sund-hedspris. Priskomiteen lagde i afgørel-sen vægt på, at sundhedsfremme er integreret på mange niveauer i skolens hverdag, og det giver eleverne gode forudsætninger for at træffe sunde valg. Og nu skal ele-verne så komme med ideer til, hvordan skolen bliver endnu mere sund. MHV

Lærerne underviser i de 25 lektioner, de skal undervise ifølge overenskomsten. Og hvis de ikke når op på 25, skyldes det, at ledelsen pålægger dem andre arbejdsopgaver.

Det fastslår formanden for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen, efter at Kommunernes Landsforening (KL) og Undervisnings-ministeriet har sat lærernes arbejdstid på den politiske dagsorden. Igen.

Nye opgørelser fra kommunerne og ministeriet viser, at folkeskolelærerne kun underviser i en tredjedel af deres samlede arbejdstid. KL’s gennemgang

»Lærerne underviser det, de skal«viser desuden, at kun en procent af alle lærere har 25 ugentlige lektioner. Men det skyldes, at skoleledelsen pålægger lærerne andre opgaver, som reducerer arbejds- og undervisningstiden, siger Anders Bondo Christensen.

Lærerformanden kritiserer samtidig ministeriets procenttal. Ministeriet udregner undervisningsandelen ved at sammenligne antallet af undervisnings-timer med arbejdsnormen på 1924 timer (52 uger af 37 timer). Men i årsnormen indgår fx ferie og helligedage. Fjerner man dem, stiger undervisningsandelen til over 40 procent. MHV


1000 lærere fik fyldt på

Foto

(Rik

ke R

ønho

lt) R

obin

Skj

oldb

org.

Øvr

ige

foto

s Læ

rern

es A

-kas

se

Vincent Hendricks.

Henrik Høgh-Olesen.

Rikke Rønholt.

Lars Detlefsen.

En psykologiprofessor, en filmskolelærer og en atlet var blandt foredrags-holderne, da Lærernes a-kasse holdt danmarks-turné med ’Foredraget’

»I dag er det jer, der skal inspireres. Jer, der skal sidde på skolebænken.

Jeres verden, der skal åbnes gennem fire meget forskellige foredrag«.

Sådan lød det, da sekreteriatschefen i Lærernes a-kasse, Frank A. Jørgensen, skød ’Foredraget’ i gang. Denne gang på Professionshøjskolen i København, sid-ste stop på ’Foredragets’ danmarksturné, der har omfattet Hjørring, Aarhus, Odense og Esbjerg og i alt omkring 1000 tilmeldte lærere og lærerstuderende.

»Vi vil gerne givet noget tilbage til vo-res medlemmer. Alle betaler til os, men langt fra alle får brug for os. Det her at vores måde at give noget igen«, sagde Frank A. Jørgensen om arrangementet.

Atletikløberen Rikke Rønholt, psy-kolgiprofessoren Henrik Høgh-Olesen, lederen af filmskolens manuskriptlinje Lars Detlefsen samt professor i filosofi Vincent Hendricks var dagens fore-dragsholdere, der holdt til forskellige steder på skolen.

I den store sal talte filmskolens Lars Detlefsen om, hvordan film bliver skabt i et samarbejde mellem forskellige fag-grupper, hvor der er brug for alle kom-petencer, og professor Henrik Høgh-Olesen var inde på det samme, bare med afsæt i sit felt, psykologien. Hans pointe var, at vi mennesker har brug for vidt forskellige rammer for at kunne trives og fungere, og den refleksion er god at have med sig, når man som lærer skal få elever til at præstere.

Marie Louise Kjær, lærer på Sankt Joseph Søstrenes skole i Charlottenlund, var en af de cirka 300 lærere, der kig-gede forbi. Hun var blandt andet inde og høre atletikudøveren Rikke Rønholt, der fortalte om sit liv som atletikudøver og om, hvad det kræver at sætte sig mål og nå dem. Spørgsmålet er, om foredra-gene åbnede hendes verden?

»I høj grad«, sagde Marie Louise Kjær.

»Især foredraget med Rikke Rønholt fik mig til at tænke over, at mange unge i dag ikke er indstillet på at knokle for at nå nogle mål. At det vil være fint i klassesammenhæng at tale om ambi-tioner, og hvad der kræves for at nå dem«, sagde Marie Louise Kjær, før hun forsvandt ud af døren. n MWB

Der var med 56 deltagere udsolgt til Frie Skolers Lærerforenings gratis medlemskursus ”Vi kan gøre det anderledes” over to dage i november på Hornstrup Kursus-center. Og deltagerne blev blandt andet mødt med ”Sund skepsis”, et oplæg af professor Mads Herman-sen, Syddansk Universitet, om de mange nye læringsteorier: Om de udvikler eller hæmmer lærerne i at tænke selv.

Cand.pæd.pæd. Helle Bjer-resgaard, UC Syd, satte fokus på relationspædagogik og om at få undervisningen til at lykkes.

»Læreren er den største en-keltfaktor for elevernes læring«, fastslog hun med henvisning til undersøgelser fra Dansk Clearing-house for Uddannelsesforskning, og stillede retorisk spørgsmålet: »Kan læreren så også være den største barriere?«.

Ja, sådan kan det godt være, svarede hun selv og kom med flere eksempler fra en lang række interview, hun har lavet med elever. Helle Bjerresgaard fortalte om at skelne imellem den private personlighed, hvor hun advarede mod at belaste eleverne med noget, der ikke kommer dem ved, og den professionelle personlighed med fokus på det faglige. Men hvordan ændrer man en dårlig relation til en elev til en god relation? Helle Bjerrresgaard har god erfaring med at arbejde med relationsskemaer og kom med gode råd til, hvordan de kan bruges. Og så var der i øvrigt løbende diskussion, og endelig var der gruppearbejde, hvor deltagerne fik mulighed for selv at eksperimen-tere med læringsstile, relationer og relationsskemaer. TKE

Sund skepsis og pædagogisk inspiration på medlemskursus

Julegave til efterskolerneFinansloven indeholdt en julegave til de familier, som har børn på efterskole i år: Regeringens løfte om at sløjfe VK-regeringens besparelser træder i kraft fra årsskiftet og ikke – som forventet – fra det næste skoleår. Det betyder, at en række familier slipper billigere, end de havde regnet med, fordi de får mere i elevstøtte i foråret. I praksis betyder det, at familier får op til 6000 kr. tilbage, fortæller Sophus Bang Nielsen. Næste skoleår slår ændringen fuldt igennem. MHV

Steinerskole får pris for inklusion Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg fik Handicapprisen 2011 af det lokale handicapråd. Prisen anerkender skolens særlige pædagogiske arbejde med fysisk og psykisk handicappede børn.

Ud over at undervise børnene ud fra deres særlige behov og forudsætninger, sørger skolen aktivt for at inddrage de handicappede i skolens hverdag og fællesskab. Fx har børnene gymnastik, eurytmi og en række praktisk-musiske fag sammen med deres jævnaldrende, og de indgår naturligt i skolens fester og forestillinger. MHV


Riyad Dommariya var en af de Vollsmose-drenge, betjentene i Odense kendte alt for godt. Men da det så aller værst ud, fik han en chance til: Han sagde ja til at tage på Vestbirk Musik- og Sportsefterskole, og det forandrede hans liv

Han springer for et nyt liv

PORTRÆTAf Trine Vu · [email protected]

Han hopper lodret fra stående og vipper i samme bevægelse benene

ud til vandret. Lander, samler kroppen - og lader den eksplodere i et nyt spring. ”Come on boys, come on girls…”. Lyd-tæppet i hallen er grandprix-hittet ”New Tomorrow”. Der er fuld knald på, og han elsker det.

To gange om ugen tager 17-årige Riyad Dommariya toget fra Odense til Ringe for at træne med de allerbedste på DGI’s Fyns-hold. I dag træner de til opvisning.

»Du må aldrig fortryde et spring. Hvis du først er begyndt, skal du gen-nemføre det. Og du skal altid huske at have hovedet med, når du springer. Det var noget af det første, jeg lærte på ef-terskolen. I starten kunne jeg ikke finde ud af det, kroppen kørte bare af sted, og det var alt for farligt. Derfor blev jeg nødt til at stå og kigge på i nogle dage. Men da jeg lærte at bruge hovedet, udviklede jeg mig rigtig meget«, fortæl-

Foto Hung Tien Vu


ler han som om lettelsen over at knække koden stadig sidder i ham.

Han fik chancenFor det handler ikke kun om springgym-nastik. Det handler også om hans liv.

Riyad har palæstinensiske rødder, og uden for idrætshallen ligner han iført hættetrøje og joggingbukser prototypen på en Vollsmose-dreng. Men Riyad lever ikke op til fordommene.

Da han sidste år begyndte på Vestbirk Musik- og Sportsefterskole, havde han godt nok alt andet end springgymna-stik i hovedet. Han kom direkte fra Vollsmose og en hverdag, hvor småkri-minalitet og vold var noget, han bare deltog i. Skolen var han droppet ud af en gang midt i syvende, og hverken hans forældre, lærere, eller kommunens sags-behandlere kunne nå ham med deres argumenter og krisemøder.

Til sidst fik han en dom for vold: Et års betinget fængsel. Men samtidig fik han en chance for at bevise, at han ville noget andet med sit liv, og han sagde ja til at flytte ind på skolen i Vestbirk ved Horsens, langt fra Vollsmose.

»Det forandrede mit liv«, siger han og fortæller.

”Kom nu Riyad”Den første aften holdt Riyad lav profil. Han sad i spisesalen blandt 150 nye ansigter og skulle for første gang spise med kniv og gaffel.

»Det var svært. Derhjemme spiste vi med ske, eller bare pizza med fingrene. Jeg var den eneste med anden etnisk baggrund, og jeg havde aldrig været sammen med så mange danskere. I Vollsmose var danske drenge dem, jeg sloges med. Men på efterskolen mødte vi hinanden på en helt anden måde. Der var slet ikke den der racisme, og det æn-drede alting for mig. Det var vildt fedt«.

»Jeg var heller ikke vandt til at gå i

skole, og jeg havde aldrig hørt efter før, så i starten faldt jeg i søvn i timerne. Men så prikkede læreren bare til mig og sagde ’Kom nu Riyad, vi skal nok hjælpe dig.’ Lærerne på efterskolen var overho-vedet ikke som almindelige lærere. De var som min anden mor og far, og jeg kunne snakke med dem om alt«.

”Har du lige røvet en bank?”Riyad faldt hurtigt til og dyrkede sit nye liv på skolen. Når jokes om ghettoliv og muslimer røg gennem luften, og han efter en weekend blev spurgt: ”Hvad har du i tasken Riyad, har du lige været hjemme og røve en bank?”, grinede han bare med. Men da en af drengene en dag blev ved med at gøre grin med Riyads familie, blev det for meget.

»Mit temperament røg helt op i det røde felt. Jeg var så tæt på at slå ham. Jeg stod og holdt ham op ad en dør. Men der stod en lærer ved siden af, og han sagde: ”Riyad, du er alt for god til det her, og du ved godt, at jeg er nødt til at smide dig ud, hvis du gør det”. Han snakkede til mig, mens jeg holdt min hånd ud fra dørkarmen og bare blev ved med at råbe og råbe og råbe. Til sidst slap jeg og gik ind på mit værelse. Jeg rystede over det hele, og min værelses-kammerat sagde: ”Det var godt, du ikke gjorde det. Vi ville være kede af det, hvis du blev smidt ud”«.

”Vi vil dem virkelig gerne”Det var den eneste gang, Riyad mistede grebet om sin nye hverdag, og vicefor-stander Jens Lejsgaard er ikke i tvivl om, hvorfor efterskolen kan hjælpe unge som Riyad til en ny start:

»Det skyldes hele vores omgang med de unge. Vi vil dem bare virkelig gerne, og det gør hele forskellen. Hvis de skal have skældud, får de skældud. Men vi bærer ikke nag, og vi kan snakke med dem om alt«.

At tage imod elever fra et helt andet miljø, end det flertallet af skolens elever kommer fra, er dog ikke et planlagt integrationsprojekt, understreger Jens Lejsgaard:

»I princippet får de unge lov til at komme som et ubeskrevet blad, for grundlæggende går vi ikke ind i projek-ter. Men der kan opstå projekter, når vi lærer de unge at kende, og så tackler vi dem individuelt. Riyad kom ind i en god, velfungerende elevflok, og derfor kunne vi hjælpe ham«.

Riyads klasselærer, Jacob Hauge, mener dog, at Riyad selv har en stor del af æren for succesen.

»I starten havde han den der Vollsmose-attitude med ”fuck dig” og en masse hårde ord i munden. Men det skiftede utrolig hurtigt. Han gav den virkelig en skalle og fik tøjlet sig selv på en god måde. Han var meget social og altid god til at give de andre en hånd«, fortæller klasselæreren.

Jeg vil noget andet med mit livEfterskoleåret er slut. Riyad er tilbage i Vollsmose, hvor han bor sammen med to søskende og forældrene, der begge går hjemme. Men han har taget både springteknikken og sine nye planer for fremtiden med sig hjem til en ny hver-dag i Vollsmose. Han går på iværksæt-terlinjen på HG, springer, spiller fodbold og rapper.

»Jeg ser stadig mine venner fra ’før efterskolen’, men når de begynder at snakke om, at de skal ud og lave et eller andet, så går jeg bare. Jeg vil noget andet med mit liv. Mit mål er at blive skibsofficer hos Mærsk. Og jeg har styret mit temperament i to år nu. Når jeg kan mærke, at det er på vej op i det røde felt, løber jeg. Det hjælper«, siger han, som var det så let som at hoppe lige op i luften. n


VI ARBEJDER FOR DEM

DER ÅBNER VERDEN

11034_LAK_Ann_380x273.indd 1 31/05/11 10.27

VI ARBEJDER FOR DEM

DER ÅBNER VERDEN

11034_LAK_Ann_380x273.indd 1 31/05/11 10.27

20 F R I E S KO L E R N R . 6 · 2 1 . N OV E M B E R 2 0 1 1

SEKSUALITETAf Roberta Montanari · [email protected]

Synlighed i medierne, rollemodeller og datingsider har gjort det lettere for unge at stå frem som homoseksuelle. Seksualitet er blevet en del af unges søgning efter identitet

Helt unge springer ud af skabet»At finde ud af, hvem man er seksuelt, er blevet en del

af de unges dannelse, en måde at finde sin identitet på, på lige fod med andre aspekter i livet«.

Sådan lyder det fra Iver Iversen, forstander på Lange-lands Efterskole. Hvert år møder han efterskoleelever, som åbent og ret uproblematisk vedkender sig deres homosek-sualitet.

En rundringning til syv efterskoler viser da også, at seks af skolerne det forgangne år har mødt elever, som åbent erklærede sig tiltrukket af det samme køn.

LGBT, Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, oplever også en “markant stigning” af unge helt ned til 14-15-års-alderen til deres intromøder i København for unge, der lige er sprunget ud. Mads Hvid, ungdomspolitisk talsperson i LGBT Ungdom, siger:

»Før i tiden var normen, at man sprang ud efter gymna-siet eller i starten af 20‘erne. Sådan er det ikke mere, og især de sidste to år er det acceleret. Sara fra X-faktor, der stod åbent frem som lesbisk, har klart haft en frigørende effekt på især unge piger. Hun er et godt eksempel på den stigende medieomtale af homoseksualitet, som vi ser, og som uden

tvivl gør det lettere for andre unge at springe ud«, siger Mads Hvid.

Nemmere med datingsitesIfølge Sex & Samfund udgør homo- eller biseksuelle under fem procent af en generation. Der findes ingen tal i Dan-mark, som viser unges alder, når de springer ud. Organisa-tionen genkender dog tendensen. I især deres brevkasse, som årligt modtager knap 10.000 breve, henvender mange ganske unge sig med deres tvivl. Jeppe Hald, projektmed-arbnejder og kooordiantor for Sex og Samfunds Sexlinjen for Unge, siger:

»Mange henvender sig, når de skal erkende, at de måske ikke er heteroseksuelle. De har typisk forelsket sig i deres bedste ven eller veninde eller i en fra klassen. Skal jeg sige det? Hvad skal jeg stille op? Tvivlen er en del af den erken-delsesproces og hårde læreproces, som de unge går igennem. At være homoseksuel kræver jo, at man reflekterer over sig selv, og hvad man står for. En del unge spørger også konkret til, hvordan man har sex med sit eget køn«.

Ifølge Jepppe Hald er den afgørende forskel i dag synlig-

SEKSUALITETAf Roberta Montanari · [email protected]

Som barn syntes Tone Ottilie Frederiksen også, det var sjovt at lege pigerne efter pigerne. Som ung biseksuel vil hun gerne stå frem med åbenhed, bevidsthed og ordentlighed

Forvirret som 13-årig, afklaret som 14-årig

Som seksuel minoritet er det vigtigt at være bevidst om sine vilkår og rettigheder, mener Tone Ottilie Frederiksen, der som 14-årig stod frem som biseksuel.

Tone Ottilie Frederiksen var knap fyldt 14 år, da hun valgte at betro sin bed-ste veninde, at hun var biseksuel. Siden sagde hun det til flere veninder, og

så til sin mor og far. »Det var rimelig uproblematisk at springe ud for mig, selvom der opstod nogle

akavede og sjove situationer. Min far var ret glad, han tog det som en tillids-erklæring, at jeg fortalte ham det«, fortæller Tone Ottilie Frederiksen to år efter.

Sidste år tog Tone Ottilie Frederiksen niende klasse på Lange-lands Efterskole. Her mødte hun ingen løftede øjenbryn fra hverken lærere eller elever, fortæller hun, blot andre bisek-suelle piger og en homoseksuel fyr - og ganske afslap-pede reaktioner. Selv følte hun sig på det tidspunkt så afklaret, at det føltes naturligt at være åben om sin seksualitet på efterskolen.

»Jeg kan ikke sige nok, hvor meget det har givet mig at komme i LGBT. Der er mange misforståelser og uvidenhed om biseksuelle. Når man er en seksuel minoritet, er det vigtigt at være oplyst og bevidst og kende de vilkår, man har«.

Netop fordi sex fylder meget i unges liv, og der generelt er en stor åbenhed, mener hun, det er vigtigt at have klare moralske normer.

»Jeg tilhører nok en kreds af mere konservative unge. Utroskab er på ingen måde accepteret, heller ikke at være fuld første gang eller at miste sin mødom til en, man ikke kender. Når jeg går på homobar med mine venner, fortæller jeg altid, at jeg også er til fyre. Ordentlighed er påkrævet«, understre-ger Tone Ottilie Frederiksen. n

»Mange spørger, hvordan man kan være sikker i så ung en alder. Og det kan man jo aldrig helt, tingene kan forandre sig. Men man ved godt, hvem man er tiltrukket af, så jeg synes, man skal springe ud i situa-tionen, som den er nu«, siger hun og fortsætter:

»Da jeg var 13 år, var jeg meget forvirret, var jeg til det ene eller det andet? Enten var jeg kun til piger..., men så blev jeg tiltrukket af en fyr og troede, at nu var der kun fyre! Jeg tænk-te enormt meget over det, men en dag slog det mig, at enten var jeg biseksuel eller aseksuel. Og aseksuel var jeg ikke!«.

Som biseksuel føler Tone Ottilie Frederiksen, hun står med et ben i hver lejr. Men i dag har hun flere biseksuelle veninder, og er gennem det sidste år kommet til introarrangementer hos LBGT, Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner.

Foto Henning Hjorth

Helt unge springer ud af skabet


22 F R I E S KO L E R N R . 6 · 2 1 . N OV E M B E R 2 0 1 1

hed og en frisættende internetkultur.»Profiler og datingsites har gjort det nemmere og mere

diskret at finde hinanden. Der er kommet flere rollemodel-ler og en større synlighed i medierne som for eksempel i Paradise Hotel, Robinson eller Dagens Mand i TV2. Homo-seksuelle er lidt som tidsler på en mark, de står spredt. Og når man føler sig isoleret, har man det med at holde sig for sig selv«, siger Jeppe Hald.

Fordomsfri unge På Langelands Efterskole har man valgt ikke at forbyde

sex, men derimod oplyse og italesætte. Hvert år laver en sexolog et forløb på skolen, der ligeledes fast kører projektet Uge Sex. Her står konkrete etiske sprøgsmål på dagordenen, så eleverne trænes i at mærke og udtrykke deres seksuelle grænser. Også homoseksualitet er på dagsordenen.

»Vi oplever, at de fleste elever er meget bevidste, fordoms-fri og åbne omkring sex og seksualitet. Vi har forbløffende få problemer. Selvom vi ikke har nogen regler omkring sex, lærer vi dem at vise hensyn og respektere hinanden«, siger Jeanette Rathe, der fungerer som ‘trivselslærer’ for en fast gruppe elever gennem skoleforløbet.

I sine otte år som lærer på efterskolen har hun stort set hvert år oplevet, at der var bi- og homoseksuelle elever. Men selvom homoseksuelle drenge på skolen går i bad med andre drenge eller lesbiske piger sover sammen med andre piger, har hun ikke oplevet mobning eller udelukkelse af homosek-suelle elever.

Lone Greve, formand for Pædagogisk enhed i Efterskole-foreningen, ser efterskoletiden som en mulighed for “person-lig reset” af sociale relationer, stil, musik, interesser og også seksuel orientering.

»På trods af - eller måske netop fordi - sex fylder så meget i samfundet og de unges liv, oplever jeg en bonerthed blandt dem. Der er en voldsom forargelse over utroskab, og de unge opererer med flere kategorier af utroskab. Fra at have været sammen med nogen, som betyder at have kysset til en fest, til at have været sammen sammen og været gået et andet sted hen sammen og så videre«, siger Lone Greve.

Ifølge Jeanette Rathe handler det om, at mange unge i dag er skilsmissebørn, som føler behov for rene linjer og at kunne regne med hinanden. Mange knytter sig meget stærkt til hinanden og vil gerne have, at det bliver ‘for altid,’ siger hun. n

LGBT UngdomLGBT Ungdom, en afdeling af Landsfor-eningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, holder intromøder for unge, der lige er sprunget ud, første fredag i hver tredje måned kl. 19.30 i Nygade 7, 2. sal, København. Foreningen kan kontaktes på [email protected] eller 33360080 tirsdage kl. 19-21. Er man interesseret i et foredrag på sin skole om homoseksualitet, har foreningen en “gå-ud-gruppe,” skriv til [email protected] For mere info se også: www.ungdomstelefonen.dk, www.lgbt.dk, www.spring-ud.dk, www.outandabout.dk, www.sexlinien.dk

F R I E S KO L E R N R . 6 · 2 1 . N OV E M B E R 2 0 1 1 23

Historie for 9. klasse

Indblik og udsyn - historie for 9. klasseThom

as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 9. klasseDen 28. Juni underskrev Tyskland Versaillestraktaten i spejlsalen på det gamle kongeslot i Versailles uden for Paris. Traktaten afsluttede Den første Verdenskrig, men lagde samtidig grundstenen for Den anden Verdenskrig.De 90 år fra Versailles til i dag blev begivenhedsrige. Velfærdstaten blev op-bygget, parcelhuset blev opfundet og mennesket satte foden på månen. Men det var også en tid, der kastede lange skygger med Holocaust og et pigtråds-delt Europa, der levede i frygten for en atomkrig.

Indhold i historie for 9. klasse:Nyeste til 1918 - 2010

ISBN 978-87-92505-28-6

www.meloni.dk

Nyeste tid 1918 - 2010

Indblik og udsynIndblik og udsynHistorie for 6. klasse


as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere

i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet

indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder

til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards

og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer.

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”.

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 6. klasse

I denne bog kan du læse om, hvad der skete for mange år siden.

Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvad var Den westfalske Fred?

Hvem var Danmarks første enevældige konge?

Er det rigtigt, at en svensk hær gik over Storebælt?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 6. klasse:

RenæssanceOplysningstid

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

renæssance og oplysningstid

stenalder, det gaMle egypten, BronZealder og Jernalder

Indblik og udsynIndblik og udsyn

Husk 9mm til ryg



as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere

i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet

indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder

til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards

og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer.

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”.

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 4. klasse

I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden.

Hvornår havde man demokrati i Athen?

Hvem var kejser Augustus?

Er det rigtigt, at det var vikingerne, der opdagede Amerika?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 4. klasse:

Det antikke Grækenland · Romerriget · Vikingetid · Middelalder

ISBN 978-87-92505-09-5

www.meloni.dk

Det antikke GrækenlanD, romerriGet, vikinGetiD oG miDDelalDer


Indblik og udsyn



as Meloni R

ønn



Indblik og udsyn – historie for 3. klasseI denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden.Hvordan levede man i stenalderen?Hvad var en farao?Hvordan fremstiller man bronze?Er det rigtigt, at der har boet en konge i Gudme? Alt dette ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 3. klasse:Stenalder • Det gamle Egypten • Bronzealder • Jernalder

ISBN 978-87-92505-02-6

www.meloni.dk



as Meloni R

ønn



Indblik og udsyn – historie for 5. klasseI denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for mange år siden.Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen?Hvorfor en dansk konge blev sørøver?Hvem var dronning Margrete den 1.?Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark?Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 5. klasse:Middelalder • Renæssance

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Middelalder og renæssance sTenalder, deT gaMle egYPTen, BronZealder og Jernalder


Husk 9mm til ryg

Indblik og udsyn”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis his-toriesystem. Systemet er bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængs-forståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billed-er, faktabokse og kildetekster.

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrunds-viden og metodiske tips til, hvordan man kan arbejde med elevbøgerne. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

www.meloni.dk

Historisk Bibliotek

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr.

1864 · Christian den 4. · Grundloven 1849 · NapoleonEnglandskrigene · Augustus · Danmarks TropekolonierDanmarks Oldtid · Hekse

Læs bøgerne direkte på din iPad

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

SEKSUALITETAf Ulrik Andersen · [email protected]

Lærere i Minnesota, USA, står midt i en kamp om,

hvordan skoler skal behandle homoseksuelle

Selvmord blandt homoseksuelle

elever


I november 2009 satte 13-årige Saman-tha Johnson sig i badekarret i sit

hjem, hvor hun boede med sin mor. Hun førte en jagtriffel op i munden, trykkede på aftrækkeren og dræbte sig selv. Siden da har otte andre elever i Anoka-Hen-nepin skoledistriktet i Minnesota, USA, også begået selvmord. Adskillige andre har forsøgt. Mindst fire af de børn og unge, der har begået selvmord, var ho-moseksuelle eller blev opfattet af andre som sådan.

Skoledistriktet er nu under efter-forskning af det amerikanske justitsmi-nisterium og Undervisningsministeriets afdeling for borgerrettigheder, ligesom fem elever har indgivet søgsmål mod skoledistriktet. Alt imens debatten og kampen for opfattelsen af homoseku-salitet raser med fuld styrke. Samantha Johnson var før sin død med til at etab-

lere en ”Gay-Straight Alliance”-klub på sin skole. Den slags klubber er på mange amerikanske skoler, og meningen er at skabe et fællesskab, hvor elever af en hver seksualitet i fællesskab arbejder for et tolerant miljø på skolen. Samantha Johnson var, ifølge hendes mor, ikke les-bisk, men det mente hendes klassekam-merater. Så hun blev mobbet nådesløst og fandt et fællesskab i klubben, hvor andre mobbeofre også søgte tilflugt.

Siden 1995 har homoseksualitet været et stærkt kontroversielt spørgsmål i skoledistriktet, der tæller cirka 38.000 elever. Dengang vedtog distriktets sko-lebestyrelse et forslag om, at homosek-sualitet ikke skulle ”undervises i eller omtales som en normal, gyldig livsstil” i distriktets skoler.

Forbud mod bogI erkendelse af at distriktets beslutning ikke var lovlig, blev homo-politikken i februar 2009 afløst af en ny såkaldt neutralitetspolitik. I praksis betyder det, at lærerne ikke må tale om homoseksua-litet, spørgsmålet skal overlades til fami-lier, kirke og andre organisationer. Hvis elever taler om homoseksualitet, skal lærerne forholde sig neutralt. En bog med navnet ”Hvordan homofobi skader børn” er blevet forbudt i distriktets skoler, fordi den ikke indeholder mod-satrettede synspunkter. Undervisning i nazisternes forfølgelse af homoseksuelle er også stoppet.

Efter de sidste to års selvmord og selvmordsforsøg er neutralitetspolitik-ken kommet under beskydning, men


forsvares mindst lige så intenst. De, der ønsker at fastholde politik-

ken, advarer mod at lukke promove-ring af homoseksualitet forklædt som antimobning ind ad bagdøren. For homoseksuel indoktrinering og en usund livsstil var årsagen til Samantha Johnsons selvmord, ikke antihomo-mobning, mener Tom Prichard, leder af Minnesota Family Council. Hans organisation arbejder for at udbrede kendskabet til såkaldt ”reparationste-rapi”, der søger at gøre homoseksuelle til heteroseksuelle. Og sammen med andre organisationer også for at forbyde ”Gay Straight Alliance”-klubben, fordi den »antyder, at homoseksualitet er acceptabelt, og ligefrem cool«, som Barb Anderson, leder af the Parents Action League, udtrykker det.

En stemning af skamPå den anden side påpeger kritik-kerne, at politikken bidrager til en ”en stemning af skam”, hvor homoseksuelle og alle, der ikke falder ind i klassiske opfattelser af, hvordan ”rigtige” drenge og piger opfører sig, bliver udstødt og mobbet. Medierne har da heller ikke haft problemer med at finde elever, der er blevet mobbet til andre skoledistrik-ter, eller, i de værste tilfælde, selvmord. Og på grund af kravet om neutralitet, skrider lærerne ikke ind, lyder kritikken. Præsidenten for lærernes fagforenings lokale afdeling, Julie Blaha, er enig.

»Spørger du fem lærere, hvordan politikken skal administreres, får du fem forskellige svar«, siger Julie Blaha.

Flere lærere fortæller også om, at de har tøvet med at gribe ind over for homomobning, fordi de var i tvivl om, hvorvidt der var opbakning fra skolen til at gribe ind. Eksempelvis over for episoder som den dag 15-årige Tommy Aaberg fik at vide af klassekammerater-ne, at han ville komme i helvede, fordi han var bøsse.

»Det gjorde noget ved hans hjerne«, fortæller hans mor, Tammy Aaberg. Sidste sommer mistede hun sin søn, da han hang sig på sit værelse. Tidligere i år afleverede hun 12.000 underskrifter for afskaffelse af neutralitetspolitikken i skoledistriktet.

Hvorvidt det ønske går i opfyldelse afhænger af undersøgelserne fra hen-holdsvis Justits- og Undervisningsmini-steriet og det igangværende sagsanlæg. Her har to organisationer lagt sag an mod skoledistriktet på vegne af fem nu-værende eller tidligere elever, der mener at have lidt skade på grund af politik-ken og kræver den stoppet. Søgsmålet er 68 sider langt og til tider et ganske gruopvækkende studie i mobning. En af sagsøgerne, 15-årige B.G., var ven med Samantha Johnson, der skød sig selv. Ifølge søgsmålet opfordrede andre elever på skolen B.G. til også at begå selvmord. I tråd med neutralitetspolitik-ken opfordrede skolens leder hende til blot at ignorere mobningen. n

Kilder: Mother Jones Magazine, Minneso-ta Public Radio, Star Tribune, NY Times, Minnesota Independent, Slate, US District Court of Minnesota.

UNDERVISNINGSMATERIALERAf Maria Larsen · [email protected]

Skoler bør overveje, om de er interesseret i at ændre skolens undervisningskul-tur, inden der investeres i smartboards og tablets, lyder det fra forskere

Lad ikke teknikken styre skolen

Læremidler kan have magiske mulig-heder, men de er ikke tryllemidler i

sig selv. Ny teknik og digitale undervis-ningsmaterialer gør ikke nødvendigvis undervisningen bedre. Det er måden, skolen og den enkelte lærer bruger den digitale teknologi på, der afgør, om for-skellen er fremskridt eller ej. Og derfor skal man tænke sig godt og grundigt om, inden man som skole investerer i it og digitale læringsmidler.

Sådan lyder et af rådene fra Jens Jør-gen Hansen, der er ph.d. og chefkonsu-lent på University College Syddanmark og forfatter til bogen ”Læremiddelland-skabet”.

Vælg hvad I vil »Man kan indføre it som redskab, der ikke ændrer ens pædagogik. Og så sker der ikke noget nyt. Det kalder jeg tilpas-set skolekultur. Man kan også bruge indførelsen af digitale læremidler til at udvikle og ændre skolens læringskultur. Lærernes kompetencer skal udvikles, og man skal have fokus på at eksperimen-tere med it i hverdagen, så man får en innovativ skolekultur«, forklarer Jens Jørgen Hansen.

For at afklare, hvor man som skole vil hen med den nye teknik, er det en god ide at lave en tænketank, hvor man kan diskutere, om man vil have en innovativ- eller tilpasset skolekultur, og beslutte, hvad man vil satse på. For det er ikke en god ide at satse på det hele på en gang,

Illustration Claus Riis


råder forskeren.Samme erfaring og holdning har

Roland Hachmann, der er adjunkt og it-konsulent på University Collage Syd-danmark med en fortid som folkeskole-lærer i syv år.

»Vælg, hvilket ben skolen skal stå på, og stå fast på det. Fokuser på nogle få ting, og gør det ordentligt. Lad lærerne fordybe sig i noget. Når de først kender en teknologi til bunds, er det meget nemmere at overføre den til andre me-dier. Mange steder halser lærerne efter teknikken. Det er ikke hensigtsmæssigt for nogen«, er hans erfaring.

Klart mål»At tænke teknologi er at tænke pæda-gogik. Først skal behovet eller intentio-nen være klar og tydelig. Derefter skal man se teknologierne som en mulighed. En mulighed for at differentiere og tilgo-dese andre læringsstile, end dem skolen traditionelt anvender«, mener Roland Hachmann.

Den store udfordring for lærerne er at tænke de nye læremidler ind i under-visningen. Hvordan teknologierne kan bruges - ikke i stedet for, men sammen med den undervisning, der i forvejen

er planlagt, mener lektoren, der er underviser på efteruddannelseskurser for lærere.

»Det er ikke al viden eller læring, der faciliteres bedst gennem mobile tekno-logier. Den største fejltagelse hos mange undervisere er, at de bare digitaliserer det undervisningsmateriale, de altid har brugt, og så tror, at det nu læres bedre«, siger han.

Tryghed og teknikPå det nationale videncenter for digital læring, eVidenscenter i Aarhus, råder af-delingsleder Lise Steinmüller også til at tage det forberedende arbejde alvorligt.

»Nye smartboards i klasserne virker kun for de lærere, der kan bruge dem. Hvis lærerne ikke ved, hvordan de fungerer rent teknisk, så bruger de dem ikke«, siger hun.

Når skolen indfører digitale under-visningsformer og midler, er det vigtigt at klæde lærerne ordentligt på til at mestre teknikken.

»Lærere har behov for at kontrollere situationen, når de underviser. De bliver utrygge, hvis de ikke behersker teknik-ken. Det er et menneskeligt vilkår, man skal huske at have med i sine planer«,

pointerer Lise Steinmüller.

Mangelfuld forskning Der findes ikke megen forskning, der viser, hvad og hvor meget eleverne lærer, når der indføres digitale undervis-ningsmidler.

I sin ph.d-afhandling fra 2006 fandt Jens Jørgen Hansen, at megen brug af nettet i undervisningen styrkede de gode og satte de svageste elever af.

»Dengang blev eleverne ofte sluppet løs på nettet, og det foregår ikke helt på samme måde i dag. Jeg tror, at det er en god ide at sende på flere kanaler. Elever-ne er jo digitalt indfødte. De tilhører en digital generation, og brugen af de digi-tale undervisningsmidler tager højde for deres måde at lære på. Ren bogkultur kan give motivationsproblemer«, siger han. Omvendt synes han ikke, at der er noget, der peger på, at det er en god ide at smide bøgerne helt væk:

»Bogen er driftssikker og går ikke ned. Den kræver ingen strøm eller computere eller netopkobling. Samtidig giver den et fælles fokus og en struktur, der er lineær og kronologisk i modsæt-ning til fx internetportaler«. n

RÅD / DRIFTSSIKKER TEKNIKLærerne skal ikke spekulere over teknikken. Mange skoler undlader at sørge for en ordentlig netforbindelse og et ordentligt intranet.

VÆLGFokuser på nogle få ting, og gør det ordentligt. Lad lærerne fordybe sig i noget. Når de først kender en teknologi til bunds, er det meget nemmere at overføre den til andre medier.

LAV EN TÆNKETANKAfklar, hvad I vil have ud af at indføre ny teknik og digitale undervisningsmaterialer.

TRYGHEDSørg for at eksperimentere i et trygt og sikkert miljø. Lærerne skal have succesoplevelser.

DEL JERES ERFARINGERDet er en god ide, at lærerne arbejder på at skriftliggøre de erfaringer, de får efterhånden. Det giver mulighed for viden-deling og et godt grundlag for refleksion og læring.

Kilder Jens Jørgen Hansen, ph.d. og chefkonsulent på Univer-sity College SyddanmarkRoland Hachmann, adjunkt og it-konsulent på University Collage SyddanmarkLise Steinmüller, afdelingsleder på eVidenscenter i Aarhus,


DIGTEA

Tlf. 8171 9181

• Natur/Teknik • Dansk• MatematikSe alle materialerne på digtea.dk

Flere udgivelser undervejs

Grundsystemer til din fleksible undervisningNår det giver mening, går John digitalt

De får side 14 og 15, og Mads skal have en ekstra opgave.

John forbereder sig i digibogen.dk. Mads får en særlig opgave lavet med DigiDesigneren.

Mads og Nadim arbejder videre sammen. Mads har den digitale bog, mens Nadim har den trykte.

John retter hjemme. Han har Nadims bog i tasken og adgang til Mads’ løsning gennem digibogen.dk

Jeg har én trekant

Hvad siger du så, Jasmin?

John og Jasmin sætter dagens arbejde i gang med udvalgte DigiTavler fra bogen.

Så ta’r jeg En cirkel

Mads har godt nok løst opgaven kreativt, jeg ind-taler et hurra :-)

FÅ ET

GRATISPRØVELOGIN

Efter fire timers kørsel på bumlet jordvej fra Wau, dukker Tonj op. I

byens største skole, der er drevet af Don Bosco Missionen, underviser 26-årige Laak Deng Chol i matematik og kemi som den eneste lokale lærer. I klasserne er der både borde og stole og den luksus, at klassen er udstyret med en stor og forholdsvis ny tavle. Sproget i skolen er engelsk, selv om mange børn ikke helt forstår det endnu. De taler stamme-sproget Dinka.

Laak Deng Chol startede som lærer i år, og han underviser mandag-fredag fra kl. 8-15.30, fem gange i matematik og kemi og i landbrug tre gange om ugen. Oveni kommer blandt andet forberedelse og arrangementer. Nogle af de ældste elever er på hans egen alder:

»Ja, det er fordi, de er kommet sent i skole. Nogle er først begyndt i 12-13-års-alderen«, fortæller Laak Deng Chol.

Alt foregår til fodsLaak Deng Chol bor i Tonj sammen med sin onkel og dennes kone. Han betaler 100 sydsudanske pund i husleje om måneden (150 kr.) og har 15 minutter til fods til skole.

»Jeg har hverken cykel eller andet transportmiddel. Her er ingen busser el-

ler andet. Her foregår alt til fods. Jeg har hverken, elektricitet, rindende vand, tv eller computer. Kun en mobiltelefon«.

Oven i lønnen får han en sæk korn og noget madolie. I fritiden forbereder han sig, kultiverer jorden og dyrker sport, mest volleyball på byens centrale plads.

Hans hobbyer er at høre radio, læse bøger og aviser, når han er i Juba.

»Her i Tonj er der kun én radiostation og ingen aviser.«

Laak’s familie bor cirka 40 km væk, og det tager mange timer at komme hjem og besøge dem. Familien lever af at dyrke blandt andet majs, korn og jordnødder.

150 køer for en koneLaak Deng Chol er af Dinka-stammen, og hans far har to koner. Laak har i alt fire brødre og fire søstre.

»Det er normalt som Dinka at have flere koner, men det er mest udbredt i landsbyerne«, fortæller Laak Deng Chol, som tilføjer, at det også er dyrt at få en kone i dag.

»Det koster fra 150 køer og opefter afhængigt af, hvor mange du har. Du skal have rigtig mange køer, og det har jeg ikke råd til«, siger Laak Deng Chol med et vemodigt smil.

Laak Deng Chol hjælper også eleverne

i de offentlige skoler om eftermiddagen. Det er frivilligt arbejde.

»Jeg hjælper dem med lektier. De offentlige skoler mangler penge og materialer. Ja, de mangler alt, og derfor er det vigtigt at hjælpe, hvor man kan«, mener han.

På Don Bosco har de det meste, og det gør undervisningen noget nemmere.

»Vi har tavler her, men mangler bøger. De er svære at få. Men vi er så småt ved at opbygge et bibliotek. Alt i alt er det rigtig godt her«. n

SYDSUDANAf Per Vinther · [email protected]

Her er det luksus at have en tavle

Laak Deng Chol er lærer i Sydsudan. Verdens yngste nation. Han undervi-ser i matematik og kemi i en by langt

ude i bushen.

Foto Per Vinther

Don Bosco-skolenDon Bosco-skolen i Tonj har tradi-tion for at tage børn ind via små satellitskoler ude i landsbyerne, og disse børn ville aldrig være kommet i skole uden Don Bosco. Mange ste-der er der ingen offentlige skoler.I dag er der i alt 1.500 elever i skolen. Don Bosco Missionen er en katolsk mission, der har til formål at hjælpe og uddanne børn og unge. Don Bosco Missionen arbejder i hele verden og har cirka 20.000 medlemmer i knap 3.000 missioner. Missionerne finansieres af donatio-ner fra hele verden.


DIGTEA

Tlf. 8171 9181

• Natur/Teknik • Dansk• MatematikSe alle materialerne på digtea.dk

Flere udgivelser undervejs

Grundsystemer til din fleksible undervisningNår det giver mening, går John digitalt

De får side 14 og 15, og Mads skal have en ekstra opgave.

John forbereder sig i digibogen.dk. Mads får en særlig opgave lavet med DigiDesigneren.

Mads og Nadim arbejder videre sammen. Mads har den digitale bog, mens Nadim har den trykte.

John retter hjemme. Han har Nadims bog i tasken og adgang til Mads’ løsning gennem digibogen.dk

Jeg har én trekant

Hvad siger du så, Jasmin?

John og Jasmin sætter dagens arbejde i gang med udvalgte DigiTavler fra bogen.

Så ta’r jeg En cirkel

Mads har godt nok løst opgaven kreativt, jeg ind-taler et hurra :-)

FÅ ET

GRATISPRØVELOGIN

eleverne i 2009. Ordstyreren ville gerne have Niels Egelunds vurdering af, hvor stor elevandelen på frie skoler bør være:

»Jeg synes, de otte procent var gode«, sagde Niels Egelund og tilføjede, at så ville der heller ikke være så meget uro om skoleformen.

Faresignalerne blinkerBlandt de 37 fremmødte til Cevea og Grundtvig Forums arrangement sås flere med baggrund i de frie skoler, blandt dem Thorstein Balle, seniorforsker ved Grundtvig Centret Aarhus Universitet og tidligere leder af Den frie Lærerskole. Han sagde:

»Det at lave fri skole handler om en ganske bestemt demokratiopfattelse, som gør det muligt for mindretal at lave egne skoler. Derfor kan man ikke bare sige otte procent. Man kan ikke sætte procenter på mindretalsbeskyttelse«.

Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening, brød sig heller ikke om at diskutere procenter:

»Otte eller ti procent. Det er en respektløs snak. Der er politiske partier, der kunne finde på at have en tilsvaren-de holdning til, hvor mange indvandrere der er plads til. Det er vanvittigt at for-søge at løse noget ved at lave kvoter«.

Uffe Rostrup, formand for Frie

Skolers Lærerforening (FSL), mente, at det var et grundlæggende forkert afsæt for debatten, at elevtallet øges i de frie skoler:

»Problemet er, at folkeskolen ikke fungerer ordentligt for tiden, og derfor skal vi bruge kræfterne på at styrke den. Der skal være det antal frie skoler, der er behov for. I øjeblikket er det mange, og det er et faresignal, vi skal tage alvorligt, men I vender det forkert, når I vil løse folkeskolens problemer ved at lægge begrænsninger på de frie skoler«.

Mette Kirk fra organisationen Brug Folkeskolen havde selv gået i friskole og havde intet imod frie skoler. Men hun mente, at balancen er tippet i Køben-havn:

»Det handler om fravalg, og hvis folkeskolen ikke skal ende som skral-despand for alle dem, der ikke gider gå i skole, må der gøres noget. Det er fint med de smukke ord om demokrati og frihed, men vi bliver nødt til at finde en ordning. Det er en tredjedel af børnene i København, der går i privatskole«.

Niels Egelund fortrød heller ikke de otte procent:

»Jeg ser på dem, der er tilbage i fol-keskolen. Kommer vi for højt op, er det de ringeste, der sidder tilbage«, svarede han på kritikken. n

Skodskoler, ghettoer og frie skoler Otte eller 15 procent? Debatmødet om frie skoler versus folkeskolen blev et slags-mål om demokratisyn og procenter

Professor Niels Egelund kom med en bekendelse, da han som den

første af to oplægsholdere indledte debatmødet Privatskoler vs Folkeskoler 22. november på Vartov i København: Fire ud af hans fem børn har gået på en privatskole.

»De har alle sammen gået i folkesko-len, men da de nåede 7., flyttede vi dem. Og det var ikke, fordi de gik i skodskoler på Nørrebro, men fordi det produkt, skolen leverede, var for slapt, og det ville jeg ikke lægge børn til«.

Niels Egelund flyttede sine børn til en skole, der lagde vægt på flid, orden, ro og faglighed. De fire børn blev inden op-tagelsen vurderet, om de var gode nok, ellers var de ikke kommet ind, fortalte han, og berørte dermed det emne, der stod øverst dagsordenen: Tager de frie skoler et socialt ansvar?

Det gør de, når man ser på skolernes brug af ressourcer på specialundervis-ning, fremgik det af hans oplæg. De frie skoler bruger 8,5 procent af ressour-cerne til specialundervisning, og det er samme niveau som folkeskolen. Men Niels Egelund var bekymret over stig-ningen i antallet af elever på frie skoler. I perioden 1938-1980 svingede tallet omkring 7-8 procent, men tog så et stort spring fra 90’erne til 14,2 procent af


GOD JULVi ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en glædelig jul & et godt nytår

Venlig hilsenhovedbestyrelsen og sekretariatet

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Foreningens sparede udgifter til julekort og porto, kr. 5.000,

sendes til Mødrehjælpen

OBS!


SOCIALT ANSVARAf Thomas Kehlet · [email protected]


GOD JULVi ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en glædelig jul & et godt nytår

Venlig hilsenhovedbestyrelsen og sekretariatet

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Foreningens sparede udgifter til julekort og porto, kr. 5.000,

sendes til Mødrehjælpen

OBS!

af ærgrelse, når forældre per automatik går ud fra, at privatskolen er bedre end folkeskolen:

»Ådalens Privatskole er en god og veldrevet skole, men det er vores også. Og den undervisning, vores elever får, er lige så kvalificeret som den, de får på privatskolen. Alligevel har forældrene et andet billede af os«.

Erling Böttcher medgiver, at eleverne, som forlader privatskolen, kan prale af et noget højere snit, men de kommer også fra hjem, som er bedre uddannet, som tjener mere, og og hvor forældrene er mere motiverede og bakker skolen og skolegangen op.

Og hvis man kompenserer for det og ser på under-visningseffekten, tvivler Erling Böttcher på, at der vil være en synlig forskel på skolerne.

»Det er der ikke. Men vi er bare ikke lige så gode til at fortælle om det, vi gør. I folkeskolen lever vi stadig, som om skolen sælger sig selv. Men det gør den ikke«, siger Erling Böttcher.

Billedet ligner meget godtIshøj-forældrene opfatter ifølge undersøgelsen Ådalens Privatskole som en boglig skole med et højt fagligt niveau - en skole, som lægger vægt på, at eleverne opfører sig ordentligt og følger med i timerne, og det billede genkender skolens leder, Britt Gaarn-Larsen, fra sin hverdag. »Vi bruger tiden på at undervise - det gør vi. Vi vil have ro i timerne«.

Og, fortsætter Britt Gaarn-Larsen, det billede, der tegnes af privatskolen i undersøgelsen, svarer fint til det, forældrene forklarer, når hun spørger dem, hvor-for de vælger hendes skole:

»De lægger vægt på et lavt støjniveau, på at vi er en boglig skole og på et tæt og godt skole-hjemsamarbej-de. Det er de kvaliteter, forældre som søger os, fremhæver«.

Skolen kan handleÅdalens Privatskole har ventelister på alle klassetrin, og næste år kunne hun have fyldt fire børnehaveklasser, men nøjes med to.

»Det er jo meget privilegeret, at vi har langt flere ansøgninger end pladser«, siger hun.

I den sammenhæng kan det godt betyde noget, at privatskolen er god til at fortælle om

sig selv, og det er skolen da også opmærksom på.

»Vi kæmper jo på det private marked, og vi er nødt til at mar-

Knap en tredjedel af de familier, som bor i Vejlebrosko-lens område, sender deres børn til en anden skole, og

det ærgrer skolens bestyrelse. Derfor satte den sig for at undersøge, hvorfor forældrene foretrækker for eksempel Ådalens Privatskole frem for den lokale folkeskole.

Resultatet var forstemmende for Ishøj-folkeskolen. Børnefamilierne i distriktet vurderer, at den private skole er bedre på otte ud af ni punkter (se boks). Kun på et punkt overgår folkeskolen den private: Vejlebrosko-len tager sig bedre af børn med specielle behov, mener forældrene.

Rygtet er for dårligtUndersøgelsen bekræfter den fornemmelse, bestyrelses-formand Erling Böttcher havde, da projektet blev sat i gang. Og det viser, at folkeskoler som Vejlebroskolen står over for en kæmpestor udfordring, hvis de vil forblive lokalfolkets foretrukne, mener Erling Böttcher.

»I folkeskolen skal vi være meget bedre til at synlig-gøre vores kvaliteter«, siger han.

Erling Böttcher har intet imod, at hans skole må vinke far-vel til familier, som ønsker en anden pædagogik end den, folkeskolen tilbyder, men han river sig i håret

SKOLEN I MEDIERNEAf Mikkel Hvid · [email protected]

Ishøj-skole kigger privatskole i korteneForældrene i Ishøj foretrækker privatskolen. Mediestrategi kan være en af forklaringerne


HVILKEN SKOLEFORM ER BEDST TIL

Folkeskole Privat Lige godeRegler for adfærd/opførsel 4 43 32Forældreindflydelse 4 38 23Lav klassestørrelse 2 53 14Skole-hjem-kontakt 4 32 36Tilgodese specielle behov 31 21 21Socialt miljø uden mobing 6 30 35Bygninger og faciliteter 14 21 38Fagligt niveau 4 48 23

Tallene er i procent men summen giver ikke hundrede,da der var endnu en svarmulighed: Ved ikke.

Relaterede artikler: ”De frie skoler snupper forsiden”, ”Han skaffer spalteplads”, ”Medierne skal bruges offensivt” og ”Et skoleeksempel på kommunikation” – alle i Frie Skoler nr. 6/2011.

kedsføre os selv for at få kunder i butik-ken«, siger hun.

Men det er altså også meget lettere at markedsføre en privatskole end en folke-skole, mener Britt Gaarn-Larsen.

Hun har selv en fortid som leder af en kommunal ungdomsskole, og det kommu-nale system er meget tungt, og det gør det sværere at få mediedækning.

»Da jeg var i kommunen, skulle jeg hele tiden tjekke, om der var nogen i besty-relsen eller forvaltningen eller byrådet, som kunne have noget imod, at jeg gik i medierne, og til sidst orker man ikke. Når vi har en god historie her, så fortæller vi den bare, for vi ved, at bestyrelsen bakker os op. Vi har en mindre bureaukratisk struktur, og det gør livet noget lettere for os«, forklarer Britt Gaarn-Larsen.

Også den korte beslutningsstruktur un-derstøtter den private skoles mediearbejde, mener Britt Gaarn-Larsen.

»Fra vi beslutter at indføre engelsk i bør-nehaveklassen, til vi begynder, går der tre måneder. I det kommunale system går der år, og så glemmer man måske at fortælle omverdenen om det, når ideen bliver til virkelighed«. n


Kort og godt

Foto Thomas Kehlet/Frie Skoler

Ny chef påsekretariatetHenrik Wisbech overtog 1. decem-ber stillingen som ny sekretariats-chef på Frie Skolers Lærerfore-nings sekretariat i Aarhus. Henrik Wisbech kommer fra en stilling som chefkonsulent i COK, Center for Offentlig Kompetenceudvik-ling, hvor han har været ansvarlig for Den Offentlige Lederuddan-nelse (DOL). Henrik Wisbech er cand.oecon fra Aarhus Universitet, og han har både i teori og praksis arbejdet med organisering og or-ganisationsudvikling. Han har lige-ledes erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, blandt andet som Børn og Ungechef i År-hus Amt. Derudover afslører cv’et erfaring fra en stilling som admini-strationschef på Det Jyske Musik-konservatorium, chefkonsulent på Danmarks Forvaltningshøjskole og selvstændig som restaurantejer i Aarhus. Henrik Wisbech har også et godt kendskab til den frie skoleverden, da han i syv år frem til 2008 var studieleder og underviser på Frie Grundskolers Fællesråds lederuddannelse. Henrik Wisbech er 54 år, gift, har to voksne børn og bor i Aarhus. Han afløser sekretari-atschef Kirsten Nielsen, som gik på pension 16. november. n TKE

Henrik Wisbech har overtaget styringen af Frie Skolers Lærer-forenings sekretariat

Hjælp lærerne med inklusionFolkeskolelærerne er langt mere skeptiske over for inklusion end deres ledere

Halvdelen af lærerne mener, at folkeskolen inkluderer for mange elever med særlige behov. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA) står bag. Men undersøgelsen peger samtidig på, at det trods lærernes betænkeligheder

tilsyneladende går ganske godt med at rumme de specielle elever. 70 procent af lærerne mener nemlig, at inklusionen lykkes “i nogen” eller “i høj grad” på deres skole. Og næsten 83 procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at de har succes med at inkludere eleverne i deres undervisning.

EVA’s undersøgelse viser samtidig, at skolelederne er langt mere optimistiske end lærerne, når det kommer til inklusion. Kun 16 procent af folkeskolelederne mener, at skolen inkluderer for mange. Og over 98 procent af dem mener, at inklu-sionen lykkes på deres skole.

Susan Tetler, der er professor i specialpædagogik på Aarhus Universitet, hæfter sig ved, at der er stor forskel på ledernes og lærernes vurdering af inklusionen. Og Susan Tetler mener på den baggrund, at skolelederne må hjælpe lærerne på vej, hvis inklusionen skal have den nødvendige opbakning for at lykkes. Lærerne har brug for, at skolelederen involverer sig i det pædagogisk-pragmatisk arbejde med at definere, prioritere og praktisere skolens indsats for at inkludere.

»Den afgørende udfordring netop nu er at omforme inklusionen fra et ideolo-gisk projekt til en meningsfuldt pædagogisk praksis for alle, og i den proces spiller lederen en afgørende rolle«, siger hun.

Lederen skal ifølge Susan Tetler gå hele vejen med lærerne og pege på pro-cedurer og hverdagshandlinger i skolens organisation og praksis, som kan være inkluderende.

»Ledelsen kan ikke overlade lærerne til sig selv«, siger hun. n MHV

Se hele undersøgelsen på http://smarturl.org/xtiJr

Leder-råd om inklusion1) Tal med dine lærere om, hvad jeres skole forstår ved inklusion. Hvilke mål har I? Hvorfor gør I det, I gør? Hvilke metoder bruger I? Hvad virker hvor?2) Støt lærerne i klassen. Lav en ordning, så lærerne observerer hinanden og giver feedback på, hvordan det går i den daglige undervisning3) Følg processen. Opstil mål og delmål for arbejdet med inklusion. Og følg op på dem4) Snak med kolleger. Lav et netværk med andre ledere, og tal om, hvordan man bedst leder en inklusionsproces5) Grib ind. Lærerne oplever, at der intet sker, når de giver udtryk for deres bekymringer for enkelte elever eller klasser. Så når lærerne kommer til dig med deres bekymringer, må du gøre noget

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut og professor Susan Tetler. Se også http://smarturl.org/xtils


Kursus-kalender24. OG 25. JANUAR 2012

Handlekraftige teammøderGolfhotel Vilcon, Slagelse (24. januar) /Hotel Svendborg, Svendborg (25. januar)

Skaber jeres teammøder udvikling? Gå hjem med inspiration og konkrete værktøjer til videreudvikling af team-møder. Oplægsholder: Tine Dalskov.Tilmelding snarest: [email protected] info: www.tinedalskov.dk

9. JANUAR 2012. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Den internationale dimensionTre faglige moduler: Internationalise-ring, komparativ pædagogik, interna-tionalisering i skolen og skoleledelse i et internationalt perspektiv (10, 10 og 5 ECTS-point). Info: Tove Heidemann, tlf. 7322 2400/www.UCSYD.dk.

8. MARTS 2012

Film i engelskundervis- ningen 6. - 10. klasseQuality Park Hotel, Viaduktvej 28, Middelfart

Modul 1: Hvad kan en film? Modul 2: Eksemplariske undervisningsforløb Modul 3: Hands-on. Film/Movie - Trai-ler (motion picture) Video (YouTube)Underviser: Lisbeth Møller Madsen, UC Lillebælt. Tilmeldingsfrist: 24. januar 2012. Info: Inge Laursen, tlf 8639 4877 / mail: [email protected].

14.-16. MARTS 2012

Kursus for praktiklærereHornstrup Kursuscenter, Vejle

Tre kursusdele: Teori om professionel vejledning, almene pædagogiske og didaktiske synsvinkler og egne vejle-derkompetencer i relation til kolleger og praktikanter. Instruktør: Helga Borbjerg Hansen, lektor og cand. pæd. pæd., UC Sjælland. Se: kursusmarkeds-pladsen.dk. Info om ideen bag kurset på www.fsl.dk. Tilmelding senest 14. januar 2012 til Henriette Mortensen [email protected] /tlf: 7248 1212.

21.-22. MARTS 2012

Konference om ordblindhedCrowne Plaza, København S.

- hvor præsentation af viden sker på en alsidig måde. »Ord 12« indeholder en række tilbud med fagpersoner, stande, paneldebatter, lærende work-shop etc. Mere info: www.ord12.dk.

25.-30. MARTS 2012

Ollerupkursus 2012Den frie Lærerskole, Svendborgvej 15, Ollerup

Vælg mellem 20 faglige kurser for de frie skolers lærere og ledere. Tilmel-ding og beskrivelse: www.dlf-ollerup.dk. Rekvirer kursusfolderen på: [email protected] eller tlf. 6224 1066

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

MINDEORDTIDLIGERE OVERLÆRER PÅ HJØRRING PRIVATE REALSKOLE, HANS LADEFOGED, ER DØD

Det var med stor sorg, at Hjørring Private Realskole onsdag d. 15.november 2011 modtog meddelelsen om, at tidligere lærer Hans Ladefoged var afgået ved døden.

Hans Ladefoged var født ved Odder og havde sin barndom i Lerbjerg ved Had-sten. Han rejste til Sjælland under sin læreruddannelse for at gøre uddannelsen færdig på Københavns Dag- og Aftenseminarium Seminarium i 1969. Han startede på Frederikshavns Privatskole i 1971 og kom derefter til Hjørring Private Realskole (HPR) i 1972, men var allerede i virke som lærer på Holbæk Privatskole fra den 1. august 1967 under sin læreruddannelse.

Han var en dygtig, respekteret og anerkendt lærer, der underviste i skolens æld-ste klassetrin i dansk, historie, geografi og biologi. Han var en karismatisk lærer og synonymet med 10. klasse på HPR igennem mange år.

Sin store faglighed delte han gerne ud af, især inden for de humanistiske fag.Gennem hele livet besad han en videbegærlighed, specielt på det historiske

område, hvor mange bøger om danmarkshistorien blev læst og efterfølgende diskuteret på lærerværelset. Der blev også læst mange historiske biografier om store personligheder.

Var der spørgsmål om dansk grammatik, som kolleger på skolen blev i tvivl om, kunne man altid hente råd hos Hans Ladefoged. Hans Ladefoged havde igennem sin lange lærerkarriere et tæt og godt samarbejde med kolleger, elever og forældre. Han fik ofte besøg af tidligere elever, og han har ligeledes deltaget i adskillige jubilæer for tidligere HPR-elever.

Han var en nærværende og humoristisk klasselærer, der altid havde et glimt i øjet, og med hvem eleverne altid kunne dele deres bekymringer, kærestesorger og andre af livets problemer. Han favnede mange elever, for hvem livet var svært, og især drenge, der var lidt på kant med tilværelsen, brugte han mange timer på. La-defoged var meget præcis og direkte i sin dialog med kollegaer, naboer og familie. Man vidste altid, hvad han mente om en given sag eller problemstilling. Han var klippefast, og et ord var et ord.

I sin fritid var Ladefoged en ivrig og energisk amatør-kunstmaler. Han fandt inspiration i naturen omkring Rakkeby, hvor han elskede at sidde og male. Hans Ladefoged stoppede på Hjørring Private Realskole i foråret 2009 på grund af syg-dom, som han desværre aldrig kom sig over. Hans Ladefoged fyldte 70 år den 30. september i år.

Hans Ladefoged efterlader sig sønnen Hans Henrik, døtrene Charlotte, Karen-Ma-rie, Kirstine og Laura samt børnebørn, hvis færden han gerne berettede om.

Vore tanker går til familien.

På vegne af personalet på Hjørring Private RealskoleHenrik Frand-Madsen

Frikvarter

Det skulle bare have været en almindelig geografitime, men det endte så frygtelig galt. Det begyndte den første

dag i december, da en elev i 2. klasse på George W. Miller Ele-mentary School i Nanuet, New York, fortalte sin lærer, at hun kendte til Nordpolens placering på kloden, fordi det er der, julemanden bor, sådan som amerikanere (fejlagtigt) tror.

Og så skete det. Den kvindelige lærer sagde til de måbende syvårige i klassen, at julemanden slet ikke findes. Og så kom sindene i kog i den lille by. Og det blev kun værre, da det kom frem, at læreren ikke bare havde sagt, at julemanden ikke findes, men også, at forældrene har en hånd med i spillet i børnenes gaver.

»Uheldigt, virkelig uheldigt,« siger Irene Hoffman, som har tre børn på skolen, ifølge CBS News.

»Det er dårlig dømmekraft«, udtaler en anden forælder ifølge CBS News.

Og mest oprevet er Donna Murphy, også forælder til et barn på skolen.

»Det er forfærdeligt. Så usandt (!) og forfærdeligt«, siger Donna Murphy.

Endelig sammenligner en forælder den uheldige lærer med Scrooge, julehaderen fra Charles Dickens klassiker, ”Et Juleeventyr.”

Ved redaktionens slutning ville skolen endnu ikke udtale sig om uheldet. Mark McNeill fra skolens ledelse udtalte dog til den lokale avis:

»Det er en sag, der bliver diskuteret internt, og indtil videre vil det være upassende af mig at kommentere yderligere«. n UAN

Amerikansk lærer i juleskandale

VERDEN RUNDT

Det er åbenbart en al-mindelig misforståelse i USA, at julemanden bor

på Nordpolen. Her er han fotograferet i sit hjem på

Grønland.

Foto Scanpix


Fakta frakonsulentens

bordAf Kirsten Herskind, konsulent, FSL

LÆRERNES ARBEJDSDAGE

Som lærere har man langt flere arbejdsdage, end eleverne er i skole. Vinterferie, efterårsferie, juleferie, påskeferie osv. er elevernes ferie og ikke nødvendigvis lærernes. Lærernes ferie afvikles normalt i juli/august.Lærere har naturligvis fri på helligdage. Men hverdagene mellem jul og nytår, dagene i elevernes efterårsferie med flere tæller med som almindelige arbejdsdage á 7,4 time. Det giver sammenlagt med alle andre arbejdsdage på et skoleår i alt 1924 arbejdstimer (52 ugers arbejde á 37 timer).

I skoleåret 2011/12 er der 230 arbejdsdage. Ele-verne går kun i skole cirka 200 dage på grundskolerne, på efterskolerne helt op til 220 dage.

De dage eleverne holder fri, er som udgangspunkt ikke planlagt med arbejdstimer. Dagene bliver ofte kaldt nultime-dage. Skolen har lov til at planlægge med arbejde også på disse dage, men vil dog primært have behov for at bruge lærertimerne de dage, eleverne er i skole.

Ud over selve undervisningen skal lærerne også forberede denne, forberede møder, ajourføre sig fagligt mm. Det er der afsat op til 400 egentimer til. Det er timer, lærerne selv disponerer over. Det kan aftales, at nogle af egentidstimerne lægges på de dage, eleverne holder fri. Lærerne skal således ikke møde på skolen, da lærerne selv disponerer over egentiden.

NYT FRA KREDS 1, 5, 6 OG 7

Foredrag og debat om fremtidens skoleRådgiver, forfatter og foredragsholder Soulaima Gourani giver en karakteristik af nutidens og fremtidens generationer afbørn og unge, og hun vil sætte gang i en debat om, hvordanfremtidens skole skal se ud for at motivere dem.

Arrangementet vil veksle mellem oplæg, gruppedrøftelse og debat i plenum.

Læs mere på www.soulaimagourani.dk.

KØBENHAVN Mandag 23. januar 2012 i Ingeniørforeningen IDA, Kalvebod Brygge 31 – 33, Kbh. V.

NÆSTVED Torsdag 26. januar 2012 på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, Næstved.

BEGGE ARRANGEMENTER starter kl. 16.00 og efterfølges af middag i husets restaurant kl. 19.00.

TILMELDING skal ske på [email protected] senest mandag 9/1 med angivelse af, hvilken kreds du kommer fra, hvor du ønsker at deltage, og om du ønsker at spise med. Bliver du alligevel forhindret i at komme eller spise med, bedes du melde afbud på samme mail tidligst muligt.

FÆRDIG MED SKOLEN?

Hent inspiration i FSL's folder om

dine muligheder og rettigheder som

pensionist. Rekvirér den i dag på

[email protected] eller download den fra fsl.dk/udgivelser

Konsulentens bord / ajour


Stillinger

Ryå Efterskoles nuværende forstander går på pension efter 8 gode år. Derfor søger vi en ny forstander, som brænder for at videreudvikle et efterskoletilbud for unge med læsevanskeligheder. Ryå Efterskole har igennem årene specialiseret sig i at kunne give et helhedstilbud til unge, der har et ønske om at udvikle sig fagligt, socialt og personligt i spændende og meningsfulde aktiviteter.

Du vil komme til et velfungerende lærerkollegium, som brænder for at give eleverne de bedst mulige tilbud i hyggelige rammer på Ryå Efterskole. Skolen er beliggende i St. Vildmosen med landbrug, dyr, værksteder og skøn natur. Der venter dig en spændende lederopgave, hvor du får lov til at tegne skolens profil overfor, elever, forældre og vores mange samarbejdspartnere.

Forstanderens primære opgave er:• At forankre skolen som det førende tilbud for unge med

læsevanskeligheder i Nordjylland• At videreudvikle skolens tilbud, så skolen er parat til at møde

morgendagens udfordringer• At skabe gode rammer hvor lærere og elever stortrives• At styre skolens økonomi og administration

Din profil:• Du er en ildsjæl, der ønsker at gøre en livslang forskel for eleverne • Du er visionær leder, der kan sætte handling bag ordene• Du er kreativ og udviklingsorienteret• Du er indstillet på at forstanderlivet er en livsstil og kræver dit

nærvær og engagement • Du er læreruddannet eller lignende og har erfaring med

målgruppen• Du har forretningsforståelse

• Du er god til at skabe netværk og relationer blandt skolens interessenter

Yderligere information:Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale

For nærmere information se vores hjemmeside på www.ryaaefterskole.dk

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 456.109 - 528.589 Der kan tilbydes bolig på skolen.

Der afholdes to jobsamtaler, første samtale, hvor der udvælges kandidater til personprofiltest til anden samtale, hvor der også stilles en mindre opgave. Samtalerne gennemføres i januar 2012.

Ansøgningsfrist:senest den 28. december 2011.For yderligere information er du velkommen til at kontakte skolens souschef Holger Nielsen på mail: [email protected] og tlf. 96 96 69 64 eller skolens formand, Ejnar Sørensen, tlf. 40 70 95 00. Du er naturligvis også velkommen til at aflægge skolen et besøg.

Ansøgning sendes til:

Centralgaardsvej 277 · 9440 ÅbybroEller: [email protected]

Mrk. “Forstander”

Forstander til Ryå Efterskole(genopslag)

LOGO – FARVE

Ryå logo Marginal Reklamebureau a/s · 2011

ORANGECMYK 0 / 45 / 100 / 0 RGB 223 / 155 / 27

RØDCMYK 10 / 100 / 100 / 10 RGB 168 / 26 / 27

GRÅCMYK 0 / 0 / 0 / 50 RGB 153 / 153 / 153

LOGO – NEGATIV

LOGO – GREYSCALE

LOGO – FARVE

Ryå logo Marginal Reklamebureau a/s · 2011

ORANGECMYK 0 / 45 / 100 / 0 RGB 223 / 155 / 27

RØDCMYK 10 / 100 / 100 / 10 RGB 168 / 26 / 27

GRÅCMYK 0 / 0 / 0 / 50 RGB 153 / 153 / 153

LOGO – NEGATIV

LOGO – GREYSCALE

FORSTANDER pr. 1.august 2012

Vi søger en person med lyst og evne til:

at engagere og involvere sig i skolen og dens grundlagat stå i spidsen for et stærkt medarbejderteamat være visionær og medvirke til fortsat skoleudvikling

:recnetepmok egilgaF:recnetepmok egilnosrePgnirafresesledel go -sgninsivrednUgirvitaitini go ednerevitom ,ednereripsnI

eslennaddu tnaveler nedna relle ksigogadæPnegadrevh i gilnys eræv go erekinummok ta lit doGtgisdni ksimonokø go vitartsinimdAkilbrevo evah go tererutkurts eræV

Halvorsminde Efterskole er en grundtvigsk efterskole med mere end 100 års virke. Skolen ligger i Hjørring og har plads til 135 elever i 9. og 10. klasse. Vi tilbyder en veldrevetog aktiv skole, med en sund økonomi og gode faciliteter. Der er tilknyttet ny tjenestebolig til stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen fastsættes i intervallet kr. 456.109 til kr.528.598 (april 2011)Ved spørgsmål kontakt bestyrelsesformand: Jørgen Østergaard 40 75 99 77 eller konstitueret forstander: Laila Jørgensen 23 35 12 22

Skriftlig ansøgning stiles til bestyrelsen og sendes til skolen, som brev eller mail, mærket ”forstanderstilling”, således at den er modtaget den 1. februar 2012

[email protected] Halvorsmindevej 107-109, 9800 Hjørring. www.halvorsminde.dk


Stillinger/annoncer

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

LÆS SIDSTE NYT PÅ

WWW.FSL.DK

Formand Lærer Gordon Ørskov MadsenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. · 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. · 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 · 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan - tors: 10.00–15.30Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk


Kommentar

Når det er galt med det psykiske arbejdsmiljø på en fri skole, er det svært at få taget fat på problemerne – og

ofte får man slet ikke gjort det.Får man ikke taget hånd om vanskelighederne, vil skolen

alt for ofte have en arbejdspladsvurdering (APV), som blot ”ligger i skuffen”, fordi lovgivningen siger, at sådan en skal arbejdspladsen have – den er ikke det konstruktive værktøj, som den egentlig skulle være.

Hvorfor er det sådan?Meget ofte skyldes det, at man har en negativ tilgang til

det psykiske arbejdsmiljø. Man spørger sig selv: Hvorfor er det så galt her på skolen?

• Hvorfor har vi så højt et sygefravær?• Hvorfor mistrives nogle af kollegerne?• Hvorfor er der så meget snak i krogene?• Hvorfor er der kolleger, der kun er her en kort periode?• Hvorfor kommer vi så ofte i intern konflikt?

Mange skoler kan genkende denne type spørgsmål. De er nærgående, de rammer personligheden - ofte involverer de le-deren negativt - og man er bange for at være ukollegial, måske endda illoyal - man er bange for at falde i unåde.

Denne negative spiral kan imidlertid brydes. Man kan få taget hul på problemerne, fordi man gerne vil være på en skole, hvor man trives med sit arbejde. Hvis man på skolen er enige om, at man VIL hinanden, og man VIL i fællesskab have en sund og god arbejdsplads, så kunne en positiv tilgang til forbedring af arbejdsmiljøet være en oplagt mulighed.

Syv gode tegn på et godt arbejdsmiljø på en fri skole• Når de ansatte generelt føler engagement og glæde ved at gå på arbejde - så vil glæde, humor og spontanitet være fremherskende• Når der på skolen er en vilje til forandring og udvikling

- så kan en plan for skolens udvikling give de ansatte tryghed• Når der på skolen er en udtalt kultur, som tillader kollegial støtte og sparring - så vil det være ”comme il faut” at vise reel interesse – at give feedback og at lytte• Når der er en kultur, som fremmer positiv og anerkendende kommunikation - så kan uformelle samtaler og socialt samvær understøttes og fremmes• Når skolen har en klar, fælles forståelse af aftaler – et fælles fodslag på trods af forskellighed - så er der ved siden af arbejdet en klar forståelse af værdien af fællesskabende aktiviteter• Der skal være en klar og tydelig consensus-forståelse omkring planlægning, indflydelse og retfærdighed.• Med tryghed omkring arbejdsforholdene uanset fysisk alder og privat baggrund - vil der altid være tillid til, at man gør sit bedste

Når det kan konstateres, at disse syv forhold positivt er til stede på skolen, så betyder det, at det psykiske arbejdsmiljø sandsynligvis er godt, og de ansatte trives med deres arbejde.

Hvis det halter på flere af punkterne, skal der iværksættes tiltag til forbedringer af forholdene. Skolen vil være præget af et for højt sygefravær, og der vil være et relativt højt gennem-træk af medarbejdere. Stress vil ofte være forekommende. Ledelsen skal være meget opmærksom på sin egen rolle og funktion ved en lav trivsel på skolen.

Når disse syv tegn bliver omdrejningspunktet for den psykiske del af APV’en, så bliver det også lettere at tage pro-blemerne i opløbet, når man gennemgår APV’en jævnligt - og vel at mærke i fællesskab er enige om, at man VIL have en god og sund arbejdsplads, hvor alle ansatte trives og har mulighed for at skabe en god undervisning i overensstemmelse med skolens værdigrundlag. n

Syv gode tegnAngrib APV’en positivt. ”Syv gode tegn på et et godt arbejdsmiljø” er et godt afsæt for et positivt arbejde med APV’en , skriver Torben C. Skov fra FSL’s hovedbestyrelse

AF TORBEN C. SKOV, FSL'S HOVEDBESTYRELSE


Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 [email protected] LØSSALG 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 [email protected] · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE Annoncer: 10 dage før udgivelse Læserbreve: 10 dage før udgivelse (max. 2500 anslag)

UDGIVELSER Nr. 8 - 16. januar 2012 / Nr. 9 - 6. februar Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Datagraf A/SISSN 1902-3111 OPLAG 9.444stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artik-ler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtrykfor Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og hold-ninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.Find masser af inspiration på vores hjemmeside

www.hornstrupkursuscenter.dk

Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40

NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150

[email protected] · www.frieskolersledere.dk

· Pålidelig rådgivning som leder· Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser· Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Ravnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 87469110 · Fax: 87469111 [email protected] · www.fsl.dk

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik Wisbech

Sekretariatet T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30 Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 44843494Kreds 7 Annie Storm, T: 38800478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Inge-Lise Jensen, T: 75586145 Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Formand Mogens Lorentzen, T: 74830040 Frie Skolers Ledere Næstfmd. Rud Nielsen, T: 40187951


Navnligt

For nylig modtog du Dansk Magisterforenings forskningspris for dit arbejde med barndommen og skolens historie, men

hvordan kom du i gang med at forske i det emne?NING DE CONINCK-SMITH: »Det var helt tilfældigt.

Jeg læste historie og fransk, dengang den marxistiske forsk-ning stod stærkt på universiteterne, så i min specialegruppe besluttede vi os for at skrive om stat og samfund. En valgte at skrive om hospitalssystemet, en anden om fattigvæsenet, og så sagde vores vejleder: “Ning, så kan du jo tage skolen”, og så blev det det. Jeg skrev et ganske elendigt speciale – som jeg fik ti for, men det må bestemt have været en venlighed – og da jeg afleverede specialet, var jeg overbevist om, at jeg aldrig mere skulle skrive om skoler. Men så læste jeg en artikel af en engelsk historiker, Richard Johnson, og han beskrev, hvordan skolen disciplinerede arbejderklassens børn og forberedte dem til fabriksarbejdet, og det var en fantastisk spændende historie, skrevet med konflikt og fremdrift, så tænkte jeg: Så-dan vil jeg også formidle skolehistorie. Det vil jeg også kunne.

Så det var din specialevejleder og en engelsk historiker, som satte dig i gang?

NING DE CONINCK-SMITH: »Ja, det kan man sige, men Richard Johnsons artikel gav mig også et anderledes syn på skolehistorien. Inspireret af ham har jeg i min forskning fokuseret på de modsætninger, konflikter og kampe, som udkæmpes inden for og omkring skolerne«.

Du fandt skolestoffet ved et tilfælde, men det må glæde dig, at områdets stjerne er for opadgående. Du modtager stor kollegial anerkendelse, og skolen fylder mere og mere i medierne og den politiske debat. Det må da være rart?

NING DE CONINCK-SMITH: »Jo, det er det, og det er rigtigt, at jeg i mange år sad som den eneste på det her område. Netop nu sidder vi 11 forskere og arbejder på et værk om skolens historie gennem 500 år, men langt de fleste er projektansatte, og så snart vi har sat det sidste punktum, må de fleste ud og finde sig et andet arbejde eller tilbage til der, hvor de har orlov fra. Det er svært at skabe kontinuitet inden for mit felt, som inden for humaniora mere generelt«.

Jo, men skoleområdet får da langt større opmærksomhed end tidligere.

NING DE CONINCK-SMITH: »Medierne skriver meget om skoler, men de interesserer sig ofte kun for hurtige udta-lelser. Journalisterne kan have svært ved at bruge en som mig, der bare komplicerer det hele. De ønsker sjældent eksperter, som komplicerer og nuancerer. Medierne vil ikke forstå, hvad der sker, de vil have en kommentar. Vi kan håbe, at der bliver højere til loftet under den nye regering, men lad os se. Og som sagt: Medierne skriver om skolerne, men de interesserer sig ofte ikke for at forstå de historiske forudsætninger, som ligger bag«. n

Skoleforsker ved et tilfælde

Ning de Coninck-Smith (f. 1953) modtog den 22. no-vember Dansk Magisterforenings Forskningspris for sit tværfaglige og nytænkende arbejde med barndommens og skolens historie. Ning de Coninck-Smith er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet



F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Foreningenmener

Giv et boost til arbejdsmiljøet

med et udvalg af kreative, kropslige øvelser og under-visningsmetoder, som tilgodeser en bredere del af elevsammensætningen. Det var opløftende at tilbringe to dage med lærere fra andre skoler og udvikle ideer til at ændre sin egen praksis. Jeg kom hjem med gode ideer og var parat til at komme i gang med at afprøve nogle af metoderne i det virkelige liv og med rigtige elever i stedet for voksne, medgørlige medkursister. Trods gode in-tentioner og gode ideer var det ikke lige til. Jeg kunne bare ikke få mig selv til at ændre den måde, jeg havde undervist på, sådan umiddelbart.

”Boost” betyder at løfte op fra neden! At tage fat i roden og hjælpe videre. Jeg valgte at droppe den ambitiøse plan om at ændre både det ene og andet og i ste-det starte i det små. Jeg valgte at ”løfte op fra neden” og booste det, jeg allerede lavede. Det er nemt at lave store planer, når man lige har været af sted på kursus og har fyldt kladehæftet med sjove ideer, og man kan næsten ikke vente

med at komme i gang med det hele på en gang. Dagligdagen på skolen fylder ofte så meget, at der ikke er tid til udvikling og innovation. Når man har travlt, er det så meget nemmere bare at gøre, som man plejer. At ændre eller udvikle noget, som i bund og grund er godt nok, kræver overskud. Innovation og kreativitet kræver tid og fordybelse. Underviseren på kurset anbefalede da også, at hele persona-legruppen skulle tage væk fra lærerværelset og låse sig ind i gym-nastiksalen i tre dage, smide mobilerne og slukke computerne, få maden bragt og først komme ud efter at have fostret de bedste og mest kreative ideer.

Begreberne arbejdsmiljø og kreati-vitet møder man ofte i samme sætning. Når man googler de to ord, får man over en million hits. Nettet bugner med tilbud og reklamer fra mange virksom-heder, som tilbyder kurser i at skabe et kreativt arbejdsmiljø og arbejdsglæde. Mange elementer i arbejdsmiljøarbejdet kan sikkert tænkes mere kreativt eller innovativt. Måske kunne man lave APV på en anderledes måde? Trivselsmålin-ger og undersøgelser kan sikkert også laves på mange forskellige og måske

mere kreative måder. Måske skal hele skolens arbejdsmiljøgruppe låse sig ind i gymnastiksalen og først komme ud, når man har udviklet en anderledes, kreativ metode til trivselsmålinger, der også sikrer trivsel og arbejdsglæde?

Det er nok ikke afgørende, om metoden, eller måden man laver ar-bejdsmiljøarbejde på, er innovativ eller

kreativ. Derimod er det afgørende, at proces-sen ikke bliver for svær eller uoverskuelig. Når skolen skal lave en APV, skal problemer med arbejdsmiljøet afdæk-kes, der skal laves en handlingsplan, og der skal ændres på det, der

ikke fungerer optimalt. Arbejdstilsynet lægger stor vægt på, at handlingsplanen er gennemarbejdet, prioriteret, seriøs og realistisk, fordi skolen herigennem signalerer, at APV’en er fremadrettet og forebyggende.

På FSL’s hjemmeside kan du finde inspiration til skolernes arbejdsmiljø-arbejde. Måske finder du her det boost, skolen trænger til? n

Hvordan kan man

”booste” sin undervisning? Det var temaet på et kursus, jeg var på for nylig. Vi arbejdede

»Det er ikke afgøren-de, om måden, man la-ver arbejdsmiljøarbej-

de på, er innovativ eller kreativ. Derimod er det afgørende, at proces-

sen ikke bliver for svær eller uoverskuelig«.

Af Minna Riis, formand for arbejdsmiljøudvalget, Frie Skolers Lærerforening


• Mediepakke med film, tekst og opgaver

• Gribende historie med stærke temaer

• Lægger op til samtale og stillingtagen

(16

412

· Bur

eauL

IST.

dk) F

RS7

-20

11

Engelsk · 8.-9. klasse

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Paranoid Park lægger bl.a. op til at arbejde med temaer som skyld, ensomhed, forelskelse, venskab, ansvar, familieforhold og amerikansk skaterkultur. Mediepakken Paranoid Park er oplagt til prøverne.

Læs mere om mediepakkens indhold på alinea.dk.

“ ”Paranoid Park is a skate park in downtown

Portland … there are no rules, nobody owns it …

From ”Paranoid Park”by Blake Nelson

Se traileren på imdb.com. Søgpå ”Paranoid Park”

16412_ParanoidPark_BS_FRS7_2011.indd 1 28/11/11 09.20

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Frie Skoler

Documents