Frie Skoler 3, 2015

15

6 VERDENS VIG

TIGSTE DYR

20 GLDEN VED A

T GIVE

32 BRN ER IKKE

SM VOKSNE

Nr. 3 18. marts 2015

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

9530

Enjoy English!

ENGELSK FAGPORTAL 0.-2. KLASSE

ENGELSK0-2.GYLDENDAL.DK rummer alt, hvad du behver til den tidlige engelskundervisning, bl.a. niveauinddelte temaer og emner om hjtider.

Videoer med Shane Brox til alle temaer

Rigt illustreret og al lyd indtalt af native speakers

Fokus p ordforrd og udtale bl.a. gennem sange og spil

Konkrete ider til creative learning og leg og bevgelse

Mere end 350 selvrettende trningsopgaver

Prv gratis p engelsk0-2.gyldendal.dk

F TILSKUD:

LS MERE p engelsk0-2.gyldendal.dk

9530_frieskoler_nr3_begynderengelsk_190x273.indd 1 26/02/15 13.01

DET STORE SPRGSML

6 Hvilket dyr har haft strst betydning for historiens gang?Tre eksperter om deres foretrukne dyr.

FAGFORENING V. 2.015

24 Fagforeningen fr ikke flere medlemmer den vinder dem Kreds 2 inviterede i til workshop om organisering, fagforening, medlems-hvervning og nye veje.

PENGEUGE

26 Privatkonomi er ogs skolens ansvar Pengeugen lrer elever fra hele landet om ln, renter og privatkonomi. Det er ndvendigt - mere end 50.000 unge er registreret som drlige betalere hos RKI.

VISIONER FOR SKOLEN

30 Skolefolk vil stte en ny dagsordenEt nyt debatnetvrk vil inspirere til udvikling af skolen uden hensynstagen til ideologiske og politiske skel.

INTERVIEW

32 Det er p tide at behandle brn som brnDet er misforstet hensyn at behandle brn som sm voksne, mener den kendte tyske brnepsykiater Michael Winterhoff.

IndholdIll

ustr

atio

n M

alen

e R

auhe

TALERSTOLEN

46 Man kan ikke lre demokrati p deltid Der er brug for at gentnke vr-digrundlaget for skoletnkningen i Danmark, mener Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem i tnketanken Sophia, tidligere formand for Danskl-rerforeningen.

P SPORET AF LREREN

48 Til kamp for mangfoldighed Str det til Cenk Incikli, s har Aarhus en ny friskole, nr tasker og penalhuse bliver gjort klar til et nyt skoler. Han er blandt fire initiativtagere til Friskolen Mangefold'.

4 REDAKTREN MENER

4 VIDT OMKRING

36 KONSULENTENS BORD

37 AJOUR

39 FAGLIGT NYT

39 KURSUSKALENDEREN

41 STILLINGER

46 TALERSTOLEN

47 KOLOFON

48 P SPORET AF LREREN

50 VIDSTE DU...

51 FORENINGEN MENER

FORSIDE MALENE RAUHE

TEMA OK158-18

Den 9. marts ved frokosttid indgik FSL et forlig om en ny overenskomst

for de nste tre r. Vi giver dig detaljerne om, hvad forliget betyder for dig kollegerne p de frie skoler.

Foto

Mar

tin D

am K

riste

nsen

Foto

Rum

le S

kaft

e

NDHJLP

Man bliver s glad af at gi'Sanne Thor Pohl, der til daglig er lrer p Sct. Joseph Sstrenes Skole i Charlottenlund, har stiftet sin egen ndhjlpsorganisation

20

2448 FRIE SKOLER NR. 3 18 . MARTS 2015 3

REDAKTREN MENER

For to r siden var lrernes faglige kamp over alt i mediebilledet. Denne gang er der nppe andre end lrerne selv og de srligt interes-serede, som har lagt mrke til, at der blev indget et ellers hrdt tilkmpet forlig mellem Finansministeriet og de statsansatte lrere. Ikke fordi det ikke er vigtigt, men fordi mediernes fokus har vret var rettet mod andre faglige kampe, navnligt dem i flyselskaberne SAS og Norwegian.

Ledelserne i de to selskaber har for-sgt at presse de ansatte til forringede vilkr for at imdeg underskud forrsa-get af konkurrencen fra billigselskaber som Ryanair og Easyjet, der ikke lige-frem kaster frynsegoder efter medarbej-derne. De ansatte i SAS og Norwegian

stritter med god grund imod, men det er ikke s svrt at stte sig ind motiverne hos begge parter. Flyselskaberne er en af de mest globaliserede brancher overhovedet, s det er ikke overrasken-de, at kampe forrsaget af hrd global konkurrence med dertil hrende pres p lnnen, udspiller sig her. Men det er let ogs at trkke trde til debatten om starbejdere i danske lavtlnsjob, som har fet blandt andre Liberal Alliance til at argumentere for, at mindstelnnen er for hj, fordi den forhindrer ledige danskere i at tage jobs, som s i stedet bliver taget af steuropere.

Lrerjobbet er p sin vis beskyttet mod den type lnpres, for rumnske lrere kommer nppe og snupper de danskere lreres job. Til gengld p-

Forlig i luftkrigens skygge virker den internationale konkurrence lrernes faglighed, for nsten ethvert politisk undervisningsudspil henviser til den skrpede globale konkurrence og sger at sikre, at de danske poder ikke halter bagefter.

Faren ved at agere efter, hvordan andre tilbyder billige flybilletter eller scorer hjt i matematiktest, er, at man kan glemme sine egne vrdier og at ska-be sine egne fremtidsvisioner. Omvendt kan man ikke bilde sig ind, at Danmark eksisterer i et vakuum. Kunsten er derfor at holde sig p en smal sti mellem en stivnakket insisteren p status quo og ren cowboykapitalisme. Fagforenin-gers rolle er at presse p, for at det ikke falder ud til det sidste.

Ulrik Andersen, redaktr

r er der get, siden SkoleKom s dagens lys. Frie Skolers Lrer-forening var med i FirstClass-miljet fra starten.

20KIG OPLyder det rart at g rundt med en tre bowlingkugler spndt rundt om nakken? Nej vel, men det er sdan det fles for din nakke, nr du kigger ned p din mobiltelefon, hvis du holder den tt ind til kroppen, iflge en udregning foretaget i bladet Surgical Techno-logy International. I USA kigger folk i gennemsnit p deres smartphone en time om dagen, og

det er nppe meget mindre i Danmark. Hvis en del af den tid bliver brugt st-

ende og kiggende nedad p telefo-nen, s belaster det nakkehvirvlerne

over tid, og man bliver stadig mere dugnakket, forklarer forskere.

S hold telefonen op foran ansigtet, nr du smser, eller, alternativt, behold den i lommen og kig op p himmelen. Men ikke direkte ind i solen, for det er ogs farligt. UAN

Foto Fotolia

4 FRIE SKOLER NR. 3 18 . MARTS 2015

DET SKER (OGS) INDEN NSTE NUMMER

22. MARTS Sluk for vandet, nr du sber dig ind, og kog ikke mere vand til te, end du skal bruge, for det er FNs internationale Vanddag.

22. MARTS Barcelona tager imod Real Madrid i direkte duel om det spanske mesterskab, re, spansk historie, catalansk lsri-velsestrang og selvflgelig Messi vs. Ronaldo.

1. APRIL Otto von Bismarck, tysk statsmand og den frste kansler i det tyske kejserrige, har 200-rs fdselsdag.

2. APRIL Biografpremiere p den roste islandske film De sm ting.

4. APRIL Muslingehstfest i Lgstr. Kun det bedste ender p tallerknerne, for det lokale muslingelaugs oldermnd skal godkende de indbragte muslinger og sters.

9. APRIL 75-rsdagen for Ope-ration Weserbung - det tyske kodeord for den militre best-telse af Danmark. De tysker trop-per kom bde til lands, til vands og i luften og mdte kun spredt modstand, og p regeringen og Kong Christian den tiendes ordre blev al dansk modstand hurtigt indstillet.

10. APRIL En ny sson Fredags-rock starter i Tivoli i Kbenhavn med Outlandish og Ukendt Kun-stner p scenen.

14. APRIL 150-rsdagen for at-tentatet p USAs prsident Abra-ham Lincoln fem dage efter afslutningen p den amerikanske borgerkrig. Lincoln, der vidt og bredt ses som USAs strste prsident nogensinde, blev skudt i et teater og dde af sine kvs-telser den flgende morgen.

Vidt omkring

Fysisk afstraffelse er et opdragelsesred-

skab for nogle af familierne. Det tages

isr i brug efter en opringning fra skolen,

hvilket stter lreren i noget af et mo-

ralsk dilemma () Respekt er ikke noget,

du fr, den skal fortjenes. Som lrer er du

tvunget til at fortjene den gennem konse-

kvens. Krydser brnene grnsen, bliver

man ndt til at ramme dem hrdt f.eks.

gennem en opringning til far.LRERSTUDERENDE SAMUEL DALSGAARD HUGHES, SOM HAR VRET I PRAKTIK P EN SOCIALT BELASTET SKOLE. I INFORMATION

Frihed handler om at vre forpligtet p et fllesskab. I dag er det blevet alt for

nemt at skifte gte-flle, fodboldklub og vennekreds. Det lyder paradoksalt, men jeg mener, det er frist-

tende at blive vurder-et p, hvad man kan,

eller hvad man kan lide, i stedet for hvem

man er.MATTIAS TESFAYE, FOLKETINGS-

KANDIDAT FOR SOCIALDMOKRATERNE. I BERLINGSKE TIDENDE.

I dag kan man ikke sl en prut p et Bilka-toilet uden at tage stilling til, om udsugningen brer den godt nok ud. Alt skal evalueres: hotellet, sygehuset, undervisnin-gen, kurset, betjeningen, campingpladsen, avisen, kaffemaskinen, badmin-tontrneren, hndsbe-dispenseren ja, selv evalueringsskemaet.

ANDERS HOUGAARD, LEKTOR, SYDDANSK UNIVERSITET. I INFORMATION

FRIE SKOLER NR. 3 18 . MARTS 2015 5

Det store sprgsml Af Ulrik Andersen [email protected]

Hvilket dyr har haft strst indflydelse p historiens gang?

BO POULSEN, LEKTOR AALBORG UNIVERSITET, REDAKTR P BOGEN FOLK OG F: MENNESKER OG DYR I HISTORIEN

Den er i konkurrence med kamelen og koen, men jeg holder p HESTEN. Heste blev frste gang domesticeret for 6000 r siden i det, vi i dag ken-der som Ukraine. Af alle dyr, som er blevet domestikeret siden stenalderen, s er det hesten, der har spillet den strste rolle. Den er s stor, at den kan bruges som angrebsvben i krig, og den har hjulpet med at vinde krige og styre imperier helt ind til den industrielle revolution. Det er et fantastisk trkdyr, som har vret uvurderligt for landbruget. Hesten er ogs hurtig, og har kunnet bruges til at transportere bde varer og ider over lange afstande. Og s kan man jo ogs spise den. Kombi-nationen af de fire egenskaber er der ikke andre dyr, der kan konkurrere med.

ARN O. GYLDENHOLM, LEKTOR EMERITUS, BIOLOGISK INSTITUT P AARHUS UNIVERSITET.

Mit bud er HUNDEN. Den var et af de frste dyr, der kom i menneskets tjeneste for 15.000 r siden, og rigtig mange forskellige kulturer rundt i verden har gjort brug af den. Den blev fra et tidligt tidspunkt brugt bde p jagt og til at holde vagt, og den har p den mde hjulpet mennesker til at overleve bde i kampen mod fjender og til at skaffe sig mad ved at spore byttedyr. Hunden blev ogs brugt til at indfange og domesticere andre dyr som fr, geder

og kvg, som s igen frte til mlketolerans, der var et stort ernringsmssigt fremskridt. Hunden har jo ogs mange funk-tioner i arbejde for blinde, politiet, i katastrofer osv. Og endelig findes der jo drligt et kongeligt eller adeligt portrt uden en hund p, s den har ogs vret et statussymbol.

BENGT HOLST, VICEADMINISTRERENDE DIREKTR I KBENHAVNS ZOO, VANDT I 2014 POLITIKENS AFSTEMNING OM RETS KBENHAVNER FOR SIN HNDTERING AF AFFREN OM GIRAFFEN MARIUS

I mine jne kan der kun vre to svar: Mennesket og DEN BRUNE ROTTE, som er fulgt i klvandet p mennesket. Den er blevet frt fra verdensdel til verdensdel med vore transportmidler mest skibe og har derved fet adgang til er, der tidligere var uden for dens rkkevidde. Dr har rotterne s mdt en fauna, der var helt ukendt med faren fra jorden, og rotterne har haft frit spil. De har udryddet fuglearter ved at spise deres g, og de har med-bragt sygdomme til omrder, der tidligere var beskyttet mod disse p grund af vandbarrierer m.v. Gennem vores kunstigt skabte gangsystemer (kloaknettene) har de fet et frirum, hvor de kan formere sig og lbende komme op til overfladen og pvirke den vrige fauna og den generelle sundhed (isr i U-lande). Den brune rotte har vret en af hovedkilderne til spredning af pest, og rotterne har p den mde haft meget stor indflydelse p befolkningsudviklingen i store dele af verden helt frem til midt af 1800-tallet.

???

Illustration Fotolia


Hvilket dyr har haft strst indflydelse p historiens gang? Vi tager os af IT

S kan I lave skole...

Tlf: 4358 4575

aftalen

Forliget er et skridt i den rigtige retning Efter lange forhandlinger indgik Frie Skolers Lrerforening (FSL) og Moderni-seringsstyrelsen den 9. marts forlig om en overenskomst for lrerne p de frie skoler. FSL-formand Uffe Rostrup anbefaler et ja til aftalen, som skal til urafstem-ning blandt FSLs medlemmer

Hvis lockouten for to r siden var en beskidt skilsmisse, s er det forlig, som Moderniseringsstyrelsen og de statsligt ansatte lrere indgik den 9. marts, et udtryk for, at parterne nu taler sammen igen. Den ene part sover godt nok stadig p sofaen, men stemningen er blevet lidt bedre.

For selvom det ikke lykkedes at f sendt Lov 409 i maku-latoren, er der nok i den nye aftale til, at FSL-formand Uffe Rostrups anbefaler FSLs medlemmer at stemme ja.

Der er blevet lavet et arbejdstidspapir, som er bedre, end det vi havde fr. Vi vidste godt, at det ville blive nsten umuligt at f skrottet Lov 409, og derfor har jeg ogs tidligere gjort mig til talsmand for, at vi gradvist m ndre det, vi kan, punkt for punkt. Det er aftalen et udtryk for, siger Uffe Rostrup.

I arbejdstidspapiret er der hensigtserklringer for blandt andet forberedelsestiden og opgaveoversigten (ls mere side 10), og selvom arbejdstidspapiret ikke er juridisk bindende, s

har begge parter forpligtet sig p at tage ansvar for de mlst-ninger og fokusomrder, papiret indeholder.

Det er et godt frste skridt til at f vilkrene for lrernes ar-bejdstid forbedret. Og overordnet er det et skridt p vejen mod at f genoprettet et godt samarbejde om skolen og lrernes forhold, siger Uffe Rostrup.

DEN SJETTE FERIEUGE ER NU DIN EGENSelvom arbejdstidspapiret har vret i fokus, er det ikke det eneste, som det lykkedes Moderniseringsstyrelsen og lrerne at blive enige om. Foruden de generelle forbedringer, som blev vundet p forhandlingsbordet for alle statsligt ansatte (herunder en 7. uges forldreorlov til fdre) indeholder aftalen, som FSLs medlemmer skal stemme om, ogs en ny stykvis afregning for lejrskoler og muligheden for selv at afholde den sjette ferieuge (de srlige feriedage) som sammenhngende og hele dage.

Af Ulrik Andersen [email protected] Malene Rauhe

OK15


Forliget er et skridt i den rigtige retning

Det er nu, du skal stemme om den overens-komst, som bestemmer dine ln- og arbejdsvilkr i de nste tre r.

P det her opslag og de fl-gende sider kan du lse mere om den aftale, som Frie Skolers Lrerforenings politikere har indget med Moderniseringssty-relsen. Men det er alts op til FSLs medlemmer at sige ja eller nej til aftalen.

Gennem dit kryds og dine bidrag til debatten har du dermed direkte indflydelse p din over-enskomst og dine arbejdsforhold.

FSL sekretariatet har sendt alle medlemmerne en mail med en stemmekode. Hvis du ikke har modtaget mailen, br du frst tjekke dit spamfil-ter.

Hvis ikke mailen ligger der, skal du enten sende en mail til [email protected] eller ringe til sekreta-riatet p telefon 8746 9110.

Urafstemningen slutter onsdag den 25. marts kl. 17.00. Resultatet offentliggres snarest muligt derefter p fsl.dk. UAN

Afstemningen er i gang

Det er rigtig godt. Nr nu man for to r siden insisterede p at normalisere lrernes arbejdstid, s er det ogs kun logisk, at lrerne, som andre, fr mulighed for at lgge ferien, nr det passer dem, siger Uffe Rostrup.

LNNEN HALTER STADIG BAGEFTER Hvad ln angr, s er der mindre at gldes over. Lrerne p de frie skoler er i overhngende risiko for at komme til at halte yderligere efter kollegerne i folkeskolen, som fik flere sikre lnkroner ud af deres overenskomstforhandlinger. Lrerne p de frie skoler skal i hjere grad hente lnstigningerne ved lokale forhandlinger.

Det vil vi forflge, alt hvad vi kan i de kommende r. Vi vil hjlpe tillidsreprsentanterne, lgge pres p skoleforeninger-ne og i det hele taget stte tommelskruerne p overalt, hvor vi kan, siger Uffe Rostrup.

Aftalen mellem Moderniseringsstyrelsen og FSL kom i stand i absolut sidste jeblik, fr forhandlingsvinduet smk-kede i. I de sidste 24 timer blev der forhandlet non stop, flere gange p kanten af sammenbruddet. For Moderniseringssty-relsen handlede det om ikke at give slip p for meget af det, der blev vundet med lovindgrebet for to r siden, og for FSL handlede det om at opn forbedringer af det, man ser som nogle af Lov 409s vrste konsekvenser. Til sidst endte det alts med et forlig, og selvom Uffe Rostrup ikke er ekstatisk over indholdet, hber han, at FSLs medlemmer vender tom-len op til aftalen.

At stemme ja handler ogs om at vre realistisk. Vi har fet, hvad vi kunne f, og der er ingen grund til at tro, at vi ville kunne f noget ud af at g i forligsinstitutionen eller strejke. Men i sidste ende er det op til medlemmerne at afgre, om det er godt nok, siger Uffe Rostrup.


OK15 Af Mikkel Hvid [email protected] Malene Rauhe

24.000 KR. MERE OM RET - hvis alt flasker sigDen statslige lnaftale flytter ekstra fokus hen til skolernes lokale lnforhandlinger

din konto . Dem kan du takke reguleringsordning for. Ordnin-gen sikrer, at hvis lnstigningerne p det private arbejdsmar-ked er hjere end dem i det offentlige, s fr du og de andre ansatte i staten 80 procent af merstigningen. Men de penge fr du alts kun, hvis de privatansatte er gode til at forhandle deres lnninger op.

DE SIDSTE ER LOKALEDesuden forventer parterne bag CFU-forliget, at lnningerne p det statslige omrde stiger med 2,1 procent. Det er det, som kaldes reststigningen.

Iflge Finansministeriets hjemmeside forventes det, at hovedparten af reststigningen kommer fra lokale lnforhand-linger. I den konomiske ramme forudsttes det alts, at de statsansatte i snit forhandler sig til 2,1 procentpoint hjere ln lokalt.

Omregnet til penge betyder det, at lrerne p de frie skoler forventes at hve deres mnedsln med 650 kr. ved de lokale forhandlinger.

Lykkes det, fr lrerne p de frie skoler godt 2000 kr. ekstra om mneden, nr overenskomsten udlber i 2018. Men

Andet fra CFU-pakken Fdre fr en ekstra uges betalt forldreorlov. I fremtiden har moderen ret til seks ugers forldreor-lov med ln, faderen har ret til syv, mens der er seks uger til deling (hvis bde far og mor er p statslige aftaler). Parterne har aftalt et projekt til at styrke en fokuseret og helhedsorienteret ledelsesindsats, en velfungerende tillidsreprsentantfunktion og et velfungerende samarbejdsudvalg. Der afsttes midler til lokale indsatser for at styrke et godt psykisk arbejdsmilj p de statslige arbejds-pladser. Kompetencefonden forstter undret.

Din ln stiger med 1400 kr., hvis alt gr, som kono-merne spr. Men den stiger med 2060 kr., hvis I p din skole er i stand til at sikre jer de lokale lnstignin-ger, som ligger til grund for den statslige lnaftale.

Sdan kan man opsummere, hvad det forlig, der blev ind-get p det statslige omrde (CFU-forliget), i kroner og rer betyder for dig som lrer p de frie skoler.

1000 OP OG 300 I MENTEI forliget er der aftalt generelle lnstigninger p 3,52 procent over de nste tre r.

Det betyder, at en gennemsnitlig lrers mnedsln stiger med en stor tudse i lbet af overenskomstperioden. Lnstig-ningen er aftalt og sikker.

Hvis det gr, som konomerne forventer, kommer der desuden 0,93 procent (eller i snit 300 kr. om mneden) ind p


* Midlerne til andre forml dkker blandt andet den syvende uge til fdrenes forldreorlov, til indsatser for det psykiske arbejdsmilj og til at styrke ledelsen, tillidsreprsentanten og samarbejdet. De forvandles alts ikke til lnstigninger** Hovedparten af reststigningen forventes iflge Finansministeriets hjemmeside at komme som en stigning i den lokale ln.

det er netop her, udfordringen ligger, siger formanden for Frie Skolers Lrerforening (FSL), Uffe Rostrup:

Reststigningen er ikke garanteret. Den forudstter, at vi lokalt forhandler stigningen hjem. Hidtil har det vret svrt at f skolerne til at udmnte lokalln, men vi vil indlede en

1. APRIL 1. APRIL 1. APRIL 1. DEC SAMLET STIGNING 2015 2016 2017 2017

GENERELLE LNSTIGNINGER 0,22 % 0,80 % 1,00 % 1,50 % 3,52 %

REGULERINGSORDNING (sknnet) 0,23 % 0,70 % 0,93 %

ANDRE FORML* 0,05 % 0,05 %

RESTSTIGNING** 0,70 % 0,70 % 0,70 % 2,10 %

SAMLET STIGNING 1,20 % 1,50 % 2,40 % 1,50 % 6,60 %

kampagne for at f flere penge p den konto, og jeg tror p, at det vil lykkes. Dels fordi Moderniseringsstyrelsen nsker, at lokallnnen udvikler sig. Og fordi vi ved, at pengene er i syste-met. Vi skal bare srge for, at de bliver brugt til ln og ikke til mursten, siger han.

SKOLEMESSENDin fagmesse for lremidler

Scandinavian Congress Center Aarhus 22. og 23. april 2015 Begge dage kl. 9 - 17

kurser adgang 60 foredrag

James Nottingham Jens Rasmussen Sara EjersboMette E. Bruun

Daniel Zimako Hella Joof

Flg med pBestil online din gratis billet NUog deltag i konkurrencen om ne hotelophold

skolemessen.dk

Gyldendal Alinea Landbrug & Fdevarer Ordbogen.com Solutors FUI Protac A/S Centre for Undervisningsmidler

Gratis

mere end 150 udstillere



Selv om det ikke er juridisk bindende for skolerne, mener Uffe Rostrup, at det nye arbejdstidspapir giver lrerarbejdet mulighed for at lykkes

Nyt arbejdstids-papir kvalificerer Lov 409

Lov 409 glder stadig p de frie skoler. Parterne bag over-enskomstforliget (Lrernes Centralorganisation (LC) og Moderni-seringsstyrelsen (MOS)) konstaterer i forligsteksten, at de ikke har kunnet enes om en ny arbejdstidsaftale, og derfor fortstter de reguleres ar-bejdstiden p skolerne fortsat af loven, som Folketinget vedtog for at afslutte lockouten i 2013.

De frie skoler fik alts ikke en ny ar-bejdstidsaftale. I stedet enedes parterne om et arbejdstidspapir, som kan danne

grundlag for en kvalificeret dialog og et godt samarbejde.

PAPIRET BESKRIVER MLENEI arbejdstidspapiret understreges det, at lederen har bde ret og pligt til at lede og fordele arbejdet. Formulerin-gen ligner den, der er i folkeskolelrer-nes tilsvarende papir, og hvor parterne lgger vgt p, at lederne ikke lngere kun har ledelsesret men ogs ledelses-pligt.

Selve arbejdstidspapiret bestr af en lang rkke punkter, som kvalificerer,


som lreren har til forberedelse, skal ledelsen forholde sig til, hvordan l-reren fr mulighed for at forberede sin undervisning.

Desuden pointeres det, at det er vig-tigt, at lrerne fr reelle muligheder for at mdes om opgavevaretagelsen .

DIALOGEN SKAL VRE GODArbejdstidspapiret forholder sig ogs til de problemer, der har vret med opgaveoversigten.

Parterne understreger, at det er vig-tigt, at der sker en kvalificeret dialog om opgaveoversigten, og at dialogen skal foreg forud for en normperiode.

Som en del af den kvalificerede dialog skal lederen ved fordelingen af opgaver blandt andet tage hjde for lrerens forudstninger, holdstrrel-sen, det faglige spnd i elevgruppen og s videre.

Desuden understreges det, at parterne lokalt kan aftale, om opgaveoversig-ten udarbej-

hvad den pligt indebrer, og det glder formanden for Frie Skolers Lrerfor-ening (FSL), Uffe Rostrup:

Papiret beskriver det, vi kunne blive enige om, er god arbejdsgiverpraksis.

Uffe Rostrup understreger, at papiret ikke er et juridisk dokument, som bin-der skolerne, og som man kan bruge til at fre sager mod dem med:

Papiret er kun bindende for os og for arbejdsgiverne, det vil sige MOS og skoleforeningerne. Som parter forplig-ter vi os til at fremme og sttte papirets initiativer og arbejde mod mlene. Det forpligter ikke skolerne direkte. Men vi vil kunne tage papiret med ud p skolerne og sige: Det her opfatter vi og MOS som god arbejdsgiveradfrd er I enige i det? S jeg mener bestemt, at vi kan bruge papiret, ogs lokalt.

DER SKAL VRE MULIGHEDERI papiret nvnes det, at det er vigtigt at sikre, at lrerne har reelle mu-ligheder for at n mlene med under-visningen. Det konstateres desuden, at det er en forudstning for den nskede kvalitetsundervisning, at undervisnin-gen er velforberedt, og at lreren har mulighed for at flge op p sin under-visning.

Det fremhver Uffe Rostrup ogs som en gevinst:

Det prciseres, at der i planlgnin-gen skal tages hjde for forberedelsen og for, at lrerne har reelle mulighe-der for at gennemfre deres under-visning.

Ogs den meget opsplittede forbere-delsestid adresserer papiret. Der str, at det er vigtigt, at lreren har mulighed for sammenhngende og effektiv tid til forbere-delse for at kunne sikre kvaliteten i undervisningen.

I samme forbindelse understre-ges det, at planlagt forberedelse som udgangspunkt respekteres. Og hvis skolen bliver ndt til at ndre timer,

des for en kortere tidshorisont eventu-elt kvartalsmssigt.

KROGENE FINDESArbejdstidspapiret er resultatet af en mneds mder. Det blev formuleret frdigt mandag den 9. marts efter n-sten et dgns uafbrudte og meget hrde forhandlinger.

Inden parterne mdtes om formid-dagen sndag den 8. marts, var der ikke meget, som tydede p, at det ville blive muligt at n et forlig.

Men det lykkedes, og Uffe Rostrup mener, at papiret er lige s godt, som det folkeskolelrerne fik:

Papiret er anderledes. Deres har 15 punkter, vores er mere lbende prosa. Men hvis man gr indholdet igennem,

vil man se, at vi har fet det samme grundlag som de for lokalt at sikre

bedre muligheder for at lykkes med

lrerarbejdet.



Arbejdsgiverne blstempler lokalaftaler Det nye arbejdstidspapir bner dren lidt mere for lokalaftaler, samarbejde og tillidsreprsentanterne

Det er kun nogle sm passager, men de er afgrende, mener formanden for Frie Skolers L-rerforening (FSL), Uffe Rostrup.

I det arbejdstidspapir, som er en del af forliget mellem Moderniseringssty-relsen (MOS) og Frie Skolers Lrerfor-ening (FSL), kan man lse, at det er vsentligt, at der p institutionerne/skolerne finder en drftelse sted om de overordnede principper for arbejdstidstil-rettelggelsen. Den almindelige adgang til at indg lokale aftaler glder.

Og den lille og undseelige sentens betyder rigtig meget for Uffe Rostrup. Han siger:

Passagen lgger op til samarbejde og dialog lokalt p skolerne, og det er afgrende. Det giver de bedste skoler og de bedste forhold for lrerne, siger han.

Desuden understreger passagen, at skolerne kan indg lokalaftaler, og det er

ogs et vigtigt signal, siger Uffe Rostrup:Siden lockouten har mange skoler

afvist lokalaftaler med henvisning til, at Moderniseringsstyrelsen ikke nsker den mulighed. Nu str det klart, at Moderniseringsstyrelsen anerkender lokalaftalerne som en af flere veje, sko-lerne kan g, siger han.

Desuden glder det Uffe Rostrup, at arbejdstidspapiret bekrfter tillidsre-prsentantens afgrende betydning p skolen. I afsnittet om evaluering og opflgning nvnes det direkte, at der bde lokalt og centralt skal flges op p initiativerne for at n undervisning af hj kvalitet, sttte et godt arbejdsmilj og styrke den sociale kapital, og i det arbejde spiller tillidsreprsentanten en vigtig rolle:

Jeg er rigtig glad for, at papiret anerkender den afgrende rolle, tillids-reprsentanterne spiller p skolerne, siger han.


1anbefaling

LARS HOLM, FORMAND FOR KREDS 1:Jeg anbefaler et ja. Det er ikke et prangende resul-tat, men det er et resultat, vi kan leve med. P den gode side er der arbejdstidspapiret, og at vi har slet fast, at lokalaftaler kan bruges som en gangbar ls-ning p skolen. Bedre rammer for opgaveoversigten

og den sjette ferieuge peger ogs op. Selve lnrammen er ogs acceptabel, men det er rgerlige ved den er, at en stor del skal hentes i ny ln. Det ved vi af erfaring, bliver svrt.

RIKKE FRIIS, FORMAND FOR KREDS 2:Man skal selvflgelig stemme ja. Fordi vi har fet den sjette ferieuge, og det betyder meget, isr for lrere p skoler, hvor der ikke tlles tid. Det er ogs vigtigt, at vi beholder undervisningstillgget. Det er et vrn mod for meget undervisning. Og rent person-ligt, s er jeg rigtig glad for at undg en konflikt.

RIKKE JOSIASEN, FORMAND FOR KREDS 3:Jeg opfordrer til at stemme ja, og det er der fire grunde til. Vi fr ferielovens bestemmelser til ogs at glde p vores omrde. Tillidsreprsentanternes arbejde bliver synliggjort, og der kommer bedre rammer for tr-arbejdet. Der kommer strre fokus p forbere-delsestiden, der br vre sammenhngende og som skal omlgges, hvis lederen aflyser den. Og endelig skrpes formuleringerne om lbende registrering af arbejdstiden.

HANS ERIK HANSEN, FORMAND FOR KREDS 4: Overordnet set anbefaler jeg et ja, fordi der er flere gode ting i aftalen, end der er drlige. Den sjette ferieuge er jeg glad for, og s er jeg rigtig tilfreds med, at det ser ud til, at vi fr en lille reallnsfremgang. Og, mske allervig-tigst, s betyder aftalen, at vi ikke skal i konflikt igen.

RICKY BENNETZEN, FORMAND FOR KREDS 5:

Jeg anbefaler et ja. Vi kom ikke af med Lov 409, og det er et middelmdigt forlig, men det var det muliges kunst, og aftalen peger i den rigtige retning.

Hvad siger kredsformndene? Formndene i FSLs otte kredse samt Frie Skolers Ledere giver deres anbefaling

HANNE LINDBJERG KRISTENSEN, FORMAND FOR KREDS 6: Min anbefaling er at stemme ja. Det er godt, at vi fastholder undervisningstillgget og fr den sjette ferieuge, og s er der nogle gode tiltag for nye lrere. Til gengld er det beklageligt, at puljen til lokalln vokser, uden at der samtidig kommer et krav om udmntning fra skolerne.

MINNA RIIS, FORMAND FOR KREDS 7: Jeg anbefaler et ja, fordi jeg mener, at aftalen er det bedst mulige resultat, vi kunne f p nuvrende tidspunkt. Den sjette ferieuge er god at f, ligesom det er godt, at der lg-

ges op til bedre rammer om for eksempel opgaveover-sigten. Og s er det en aftale, der appellerer til god arbejdsgiveradfrd. P mange skoler gr

det fint, men aftalen er en god anledning til en samtale med ledelsen p de skoler, hvor det gr mindre godt.

ANNIE STORM, FORMAND FOR KREDS 8:Jeg anbefaler helt klart et ja, fordi aftalen er det bedste, vi kan f lige nu. Jeg er sikker p, at medlemmerne ikke er gearet til en konflikt, og s synes jeg ogs, vi har fet noget positivt ud af aftalen. Det er afgrende for mange, at de nu selv kommer til at kunne pvirke, hvornr deres ferie ligger. Det er skidt, at vi ikke har fet sikret udviklingen af ny ln, og derfor er det ekstra vigtigt, at vi fr kldt tillidsreprsentanter godt p til at forhandle med ledelsen.

RUD NIELSEN, FORMAND FRIE SKOLERS LEDERE:Min anbefaling er et meget lille ja. Set med le-derjne er det ikke et fremragende resultat. Men alternativerne er meget vrre og kan bringe os ud i strejke og deraf flgende skolelukninger. Hvis jeg p ledernes vegne skal pege p noget positivt, s er det godt, at det er blevet tydeliggjort, at der kan laves lokalaftaler.

OK15 Af Ulrik Andersen [email protected]

2

4

5

5

6

7

8

FSLEDER


OK15 Af Mikkel Hvid [email protected] Malene RauheFotos Martin Dam Kristensen

Formanden tegnede og fortalte for de knap 50 medlemmer, som mdte frem til foreningens frste mde om OK15

Det er en onsdag aften midt i marts, og klokken er 18.59, da Uffe Rostrup indleder det frste af ni medlems- og informationsmder, som FSL holder om OK15-forliget.

DER BLEV KMPETUffe Rostrup indleder med at sige, at han p ingen mde er stolt af resultatet.

Jeg har ikke armene oppe over hovedet, siger han.

Men, fortstter han, det magre re-sultat afspejler, hvor svr forhandlings-situationen har vret. Fra starten stod det klart, at Finansministeriet ikke var i gavehumor:

Ministeriet ville ikke give os noget som helst, hverken p lnnen eller arbejdstiden, og det, vi har fet, har vi

kmpet hrdt for, siger Uffe Rostrup.

DER ER STYR P DETDa Uffe Rostrup gennemgr resultatet punkt for punkt, dukker fingrene og sprgsmlene op. For eksempel da han fortller om de srlige feriedage det, som ogs kaldes den sjette ferieuge. Nr det nu er en uge, vi skal have fri, sva-rer det s til 37 timer? vil en sprger vide.

Nej. Det er fem srlige dage. Alts fem hele dage. Og hvis der er 42 timers lrerarbejde p de fem dage, ja, s er det 42 timer, man har fri, siger Uffe Rostrup og stopper op.

Henrik, rber han, du retter mig lige, hvis jeg siger noget sludder, ik?.

Det lover FSLs forhandlingschef, Hen-rik Lyk Hansen, som sidder i den anden

Jeg har ikke armene over hovedet

Et par minutter fr klokken falder i slag, breder en underlig stilhed sig i den store sal, og blikkene vendes op mod tavlen og den store skrm til projektoren.

Det er mske et tegn p, at jeg lige s godt kan starte, siger formanden for Frie Skolers Lrerforening (FSL), Uffe Rostrup. Han rejser sig og gr hen foran de sm 50 medlemmer, der sidder bnket i Hornstrup Kursuscenters store foredragssal.


ende af lokalet og flger diskussionen. Du har ikke sagt noget forkert

endnu.

MOS: SG TIL FOLKESKOLENUffe Rostrup gennemgr forligets ko-nomiske konsekvenser. Den gode nyhed er, at den konomiske ramme er lige s god som ja, faktisk en anelse bedre end folkeskolens. Den drlige er, at mens lnstigningen p folkeskoleomr-det er aftalt centralt, skal lrerne p de frie skoler forhandle sig til de ekstra ved de lokale lnforhandlinger med skolen.

Det bliver ikke nogen let opgave det ved jeg godt, siger Uffe Rostrup, som lover, at sekretariatet vil gre sit til at klde tillidsreprsentanterne p til de kommende lnforhandlinger.

En sprger vil vide, om ikke Moder-niseringsstyrelsen fr rde rer, nr de lser lnsammenligningerne og opdager, at lrerne p de frie skoler fr vsentligt mindre end kollegerne i folkeskolen.

Overhovedet ikke, fortller Uffe Rostrup.

MOS siger det meget klart: Det gr jo godt p vores omrde, og der er ingen rekrutteringsproblemer, s der er ingen grund til at udbetale hjere ln. Og s siger de, at hvis vi vil have hjere ln, s kan vi jo bare sge over i folkeskolen. Det er srgeligt, men det er sdan, de ser p det, siger Uffe Rostrup.

PAPIRET HAR KROGE Da Uffe Rostrup gennemgr det nye arbejdstidspapir, skifter sprgsmlene

karakter. Fr sgte de information og afklaring nu lgger de op til debat.

En mandlig efterskolelrer mener, at papirets formuleringer er gummipara-graffer. Og hvad kan man bruge dem til, nr papiret ikke er juridisk bindende for skolen, vil han vide?

Uffe Rostrup giver sprgeren ret i, at papiret ikke forhindrer skolens leder i for eksempel at ndre i opgaveoversig-ten med kort varsel.

Sdan er det. Vi kan ikke tvinge skolerne til noget med det her papir, siger han.

Alligevel mener han, at det giver nog-le gode handlemuligheder, ogs lokal. Papiret prciserer, hvad god arbejdsgi-veradfrd er p en rkke omrde, og det har en betydning. For Moderniseringssty-relsen og skoleforeningerne er forpligtet af papiret, og de vil rdgive ud fra det, og

deres rd og information lgger pres p skolerne, mener Uffe Rostrup.

VI FIK DET BEDST MULIGEEn anden stter sprgsmlstegn ved, om FSL gjorde nok for at presse arbejds-giverne ved forhandlingerne. Hvorfor sendte man ikke strejkevarsel, s man kunne komme i forligsinstitutionen?

Uffe Rostrup er enig med sprgeren i, at resultatet ikke er prangende. Men han mener ikke, at FSL ville f noget ud af at g i forligsinstitutionen eller i strejke:

Arbejdsgiverne og politikerne ville ikke afkald p noget af det, de vandt under lockouten. Der var al for meget politisk prestige p spil til, at vi kunne ndre noget. Man skal ikke g i forligsinstitutionen, hvis man ikke har en meget god ide om, hvordan man kommer ud igen, for s ender man i en strejke. Og jeg tror ikke, at vi kunne strejke os til et bedre resultat. Jeg tror ikke, at medlemmerne var indstillede p en strejke det har vi hrt igen og igen. Og man skal ikke indlede en strejke, hvis ikke medlemmerne nsker det, siger Uffe Rostrup.

Gitte Haastrup Hansen, Vejle Friskole, kom for at hre, om der var nogle fremskridt i den nye overenskomst. Efter mdet syntes hun, at hun var blevet klogere og beriget ogs af snakken med de andre i pausen.

Andrea Ellegrd, der er tillidsreprsentant p Brejning Efterskole, kom for at f en mere detaljeret beskrivelse af forhandlings-forlbet og isr for at f formand Uffe Rostrups vurdering af resultatet.


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk [email protected]

skolerejsen begynder pwww.unitasrejser.dk

trovrdighedrlighed

tryghed

ski

skoler 2016

GRATISprsentationstur

14. - 18. april 2015

Slen, Trysil og Hemsedal

F mere informationtlf. 8723 1245

rlighedtryghed


Glarmestervej 20A 8600 Silkeborg

skoler skoler skoler 20162016sk

iture

n 20

16

OK15

OK15 / FERIE

Pas godt p de nye p skolenForliget lgger vgt p at fastholde og sttte de nye lrere

Parterne bag overenskomstforliget nsker, at lrerne og ledelsen p den enkelte skole har fokus p, hvordan de sttter og fastholder nye lrere. Det er nemlig vigtigt at lette (de nyansattes) selvstndige varetagelse af arbejdsopga-verne. Det fremgr af teksten til det forlig, som Lrernes Centralorganisation (LC) og Moderniseringsstyrelsen (MOS) indgik man-dag den 9. marts.Under punktet God start p lrerlivet foreslr forligsparterne, at hjlpen til den nyansatte for eksempel kan vise sig ved

at der tages hensyn til den nye, nr fag og opgaver fordeles; at den nye fr opgaver, som matches af hans eller hendes kompetencer og erfaringer; at den nyansatte styrkes med ekstra kvalifi-cerende uddannelsestilbud; at skolen tilbyder supervision og/eller etab-lerer en mentorordning for nyansatte, som p den mde fr glde af bde vidensdeling og kompetenceudvikling; at skolen er srlig opmrksom p de nyan-sattes arbejdsmilj og trivsel p skolen.

Ved nyansatte forsts ansatte, som har min-dre end to rs ansttelsesanciennitet.

OK15 / FERIE

Nu kan du holde rigtig ferie Overenskomsten normaliserer lrernes sjette ferieuge

Den nye overenskomst giver dig ret til at selv at placere din sjette ferieuge. Du kan alts hvis forliget vedta-ges placere fem feriedage p skoledage og ikke kun holde fri, nr skolen er lukket. Du fr alts mulighed for at holde ferie p samme mde som alle andre.

Reglen glder fra det ferier, som starter den 1. maj 2015. Det forudsttes, at du s tidligt som muligt giver skolens ledelse besked om, hvornr du nsker at afholde ferien, og ferien skal placeres, s ferienskerne tager hensyn til skolens samlede planlgning.

Det er dig, som er den udfarende kraft her. Din leder kan alts ikke bare placere alle lrernes ferier i en uge, hvor skolen alligevel er lukket. Lederen skal tvrtimod forsge at imdekomme dine feriensker. Omvendt m nskerne ikke karambolere med skolens samlede planlgning, og lederen har ret til at afvise dit nske, hvis det giver store problemer for skolens planlgning.

Den sjette ferieuge er ikke ny. Og reelt er det ikke en ferie. Det er de fem srlige feriedage, som kaldes den sjette fe-rieuge. Du har ogs tidligere haft de srlige feriedage, men det er ikke sikkert, at du har opdaget det. Mange steder er de nemlig indregnet i rsnormen, og de bliver ikke holdt som hele og sammenhngende dage.

Det er det, du fr ret til nu. Hvis du nsker det, kan du ogs f feriepengene udbetalt.

MHV

Illustration Malene Rauhe


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk [email protected]

skolerejsen begynder pwww.unitasrejser.dk

trovrdighedrlighed

tryghed

ski

skoler 2016

GRATISprsentationstur

14. - 18. april 2015

Slen, Trysil og Hemsedal


rlighedtryghed


Glarmestervej 20A 8600 Silkeborg

skoler skoler skoler 20162016sk

iture

n 20

16

Vil du gi?Hvis du vil sttte The Thor Aid Foundation med penge eller materialer, s kontakt Sanne Thor Pohl: [email protected]

NYHEDAf Ulrik Andersen [email protected] Rumle Skafte

Lrer starter ndhjlpsorganisationSanne Thor Pohl, der til daglig er lrer p Sct. Joseph Sstrenes Skole i Charlottenlund, har stiftet sin egen ndhjlpsorganisation

NDHJLP

Da Sanne Thor Pohls brn stadig var sm, og hun brugte tid som trner i den lokale sportsklub, s tnkte hun af og til p, at nr brnene engang blev store, s ville hun bruge den overskydende tid p velgrende arbejde. Den tid er kommet nu, og prcis hvad tiden skulle bruges p, gik op for hende p en lnestol i haven en dag sidste sommer. Hun vil lave en ndhjlpsorganisation til fordel for skoler og brn i den tredje verden

Jeg blev simpelthen s glad det sekund, det gik op for mig, fortller Sanne Thor Pohl, der til daglig er lrer og tillidsre-prsentant p Sct. Joseph Sstrenes Skole skole i Charlotten-lund.

Siden sidste sommer har Sanne Thor s fet sig et cvr-num-mer, en foreningskonto, og, som den strste hurdle, fet til-ladelse til at drive en velgrende organisation hos Indsamlings-nvnet. Dermed er The Thor Aid Foundation nu en realitet, og principperne for organisationens arbejde er ogs klar. Foruden indsamling af penge er kongstanken at indsamle overskydende materialer fra skoler, foreninger og firmaer. Det kan vre gam-le engelskbger, men det kan ogs vre materialer fra et stort firma, der skifter adresse eller navn og derfor har et overskud af kuglepenne og brevpapir, der er ubrugelige for firmaet, men af kmpe vrdi for ressourceknappe skoler i Nepal.

Der er s meget spild i vores del af verden, som kan hjlpe andre steder, siger Sanne Thor Pohl.

HJLP FRA FATMANVelgrende organisationer bliver jvnligt sat under kritisk lup, i forhold til om pengene nu ogs bliver brugt til prcis, hvad der psts, og hvor meget der ryger til administration. Derfor er der lbende dokumentationskrav, og Sanne Thor Pohl har brugt meget tid p det formelle arbejde. I erkendelse af, at der er faldgruber og i hbet om at undg dem har hun ikke kun la-

det sig inspirere af velkrende organisationer, men ogs spurgt om rd, hos en, det gik galt for. Entertaineren Master Fatman kom i 2010 i en mediestorm p grund af uregelmssigheder i hans indsamling til brnehaver i Brasilien.

Jeg vil have fat i en, som det ikke var lykkedes for, s jeg var opmrksom p, hvad der kunne g galt. Derfor skrev jeg til ham, og han skrev sdt tilbage med gode rd i forhold til at f en revisor, tilladelser osv., siger Sanne Thor Pohl.

De frste hjlpeprojekter, som Sanne Thor Pohl har knyttet sin organisation til, er at hjlpe en skole i Cambodia med at f nye undervisningsmaterialer, et skolebygningsprojekt i Nepal og indsamling til en skolebus til en skole i Indien. Det tager tid at samle ind, men Sanne Thor Pohl er glad for at bruge den. Hun havde ogs overvejet, at hun kunne blive frivillig i en etableret organisation, men at kunne flge pengene og se, hvad de udmnter sig i, er det, der begejstrer hende.

Det gr en s godt. Jeg fik nogle billeder af brn i Cambo-dia, som havde fet en masse bger ud af nogle smpenge, jeg havde samlet sammen p et loppemarked. Jeg kunne ikke lade vre med at tude af glde.


Stedet hvor sjov

er en videnskab

Skoledage i Universe e

n verden af muligheder

Klar til at lege hjernen strre?En skoledag i Universe indeholder engagerende undervisningsforlb og fri leg i parken. Uanset om I bygger robotter, udforsker vulkaner indefra eller blser lunger op med et sugerr, garanterer vi lige dele grineflip og voksehjerne. Bde hjernen og kroppen udfordres p helt nye mder, og eleverne lrer at omstte teori til praksis inden for naturfag, innovation og meget mere.

Spndende forlb til alle klassetrinTag din klasse med til en forunderlig verden, hvor brn er raket-ingenirer, og voksne er legebrn. Alle vores 14 forlb lever op til Flles Ml og er integrerede i t dagsprogram, som er tilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Ls mere om alle vores skoleforlb p universe.dk/skoler eller ring til os p 8881 9500

Hvad vil I blive klogere p?Her er 4 af de 14 forlb, vi udbyder. Se mere p universe.dk/skoler

Universe Mads Patent Vej 1 6430 Nordborg [email protected] universe.dk

2.800,-Hele klassen hele dagen

Pris for skoleret 2015 2016

Sdan kunne jeres dag se ud

10:00 Undervisningsforlb/ oplevelsesbnd 12:00 Frokostpause

12:30 Fri leg

14:00 Undervisningsforlb/ oplevelsesbnd

16:00 Tak for i dag

...hvor sjov er en videnskab

Alt det praktiske

Prisen for en hel dag inkl. 1 undervisningsforlb er 2.800 kr. inkl. moms. Prisen er for skoleret 2015-2016 med max 28 elever og 2 lrere. Skoledage skal bookes min. 14 dage i forvejen. P skoledage vil der vre begrnset adgang til attraktionerne. Skoledage ligger p udvalgte hverdage (man-fre) i flgende perioder: 7. april - 29. maj og 31. august - 9. oktober 2015.

P parkdage kan undervisningsforlb bookes for 1.695 kr. (ekskl. entr).

Fremtiden har brug for kloge og kreative naturvidenskabelige og teknologiske hoveder, der kan tnke opfindsomt og ud af boksen. Forlbene er designet til at udfordre elevernes evne til at tnke innovativt og problemlsende i en legende og inspirerende ramme.

Opfinderuniverset

Eleverne bliver stillet over for en udfordring, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag. De bliver tilbudt forskellige vrktjer og materialer, og resultatet er en konkret opfindelse, der til sidst skal prsenteres. Hvem har den bedste id, der kan lse problemet?

Innovations specialisten

Gennem en narrativ ramme bliver eleverne ansat i en innovations-virksomhed, der har til hovedforml at opfinde nye geniale ideer. Eleverne skal via WeDo og deres evne til at samarbejde konstruere deres eget produkt.

Organspecialisten

Alle organer er vigtige, men vi vil se lidt nrmere p f. eks hjerte, je og lunger. Hvad er et organ og hvad kan det? Kan man finde pupillen? Og hvor lille er stigbjlen egentlig? Organerne undersges i det nye naturfagslokale FUF ved hjlp af diverse redskaber som skalpel, sav og hvad der ellers er brug for.

Mrk Matematikken

Forlbet er et stjernelb, hvor eleverne er p en undersgende og eksperimenterende opdagelse i parken. Vi skal bl.a. finde hjden p Bl Kube, finde omkredsen p parkens store hamsterhjul, give ordrer ved gravemaskinerne og meget mere. Parkens unikke design gr det muligt at arbejde med anvendt matematik p en inspirerende og nrvrende mde.

Overnat i vores hyggelige lejrskole med fuld forplejning og gr jeres skoledag til en lrerig lejrtur.

LEJRSKOLEUNIVE

RSE universe.dk/lejrskole

NYHEDAf Mikkel Hvid [email protected]

Fagforeningen fr ikke fleremedlemmer den vinder demKreds 2 inviterede til workshop om organisering, fagforening, medlems-hvervning og nye veje

FAGFORENING V. 2.015

Fagforeningerne er i modvind i jeblikket, men de kan stadig udvikle sig, blive strre, strkere og f mere indflydelse. Det mener organiseringseksperten Knud Lindholm Lau, der

i slutningen af februar leverede indholdet til en kreds 2-work-shop om den uimodsteligt attraktive fagforening.

Knud Lindholm Lau har i en snes r hjulpet mange meget forskellige fagforeninger med at udvikle og ndre sig, og iflge ham gr vejen til en hjere organisationsprocent, get medlemstilfredshed og strre indflydelse ikke gennem dyre kampagner hos reklamebureauer:

Man skal vre forsigtig med at ville annoncere fagforenin-gen ned i halsen p medlemmerne, sagde han.

Problemet med reklamekampagner er dels, at de ikke virker srligt godt, dels at medlemmer p den mde overser det, som er helt unikt: At fagforeningen er et fagligt fllesskab, som har medlemmer og ikke kunder.

Dyre kampagner kan give bagslag, fordi de reducerer fagforeningen til et firma som flere andre, der bejler til de potentielle medlemmer, sagde han.

FREMTIDEN SKAL VINDESHvis en fagforening som for eksempel Frie Skolers Lrerfor-ening (FSL) i dag vil have flere og mere loyale medlemmer, skal den styrke de fire hjrnesten: gode relationer, (medlems-)relevant argumentation, aktiv involvering og vedkommende aktiviteter.

Men det vigtigste er tillid, og tillid er ikke noget, man fr, men noget, man vinder. Man vinder tillid blandt andet ved at have gode og ttte relationer til sine medlemmer for eksem-pel via tillidsreprsentanterne ved at kende, fokusere p og argumentere ud fra medlemmernes verden og virkelighed, og ved at srge for, at det er medlemmerne, som er i fokus for foreningens udvikling og tilbud.

Men man skal ogs srge for at have gode varer p fagfor-eningshylderne:

Det er ikke nok, at man er god til at argumentere for sin sag. Man skal ogs have en god sag at argumentere for, sagde han, inden han sendte det lille dusin tillidsreprsentanter, som deltog i workshoppen, ud i gruppearbejde. De skulle give FSL et hurtigt servicetjek: Hvad gr foreningen allerede godt i dag, og hvad kan den gre endnu bedre i fremtiden?

FAGET SKAL I FOKUSEfter gruppearbejdet kommenterede Knud Lindholm Lau de mange indspil. Afslutningsvis pegede han p, at fremtidens fagforening ikke kan njes med at forholde sig til klassiske emner som ln- og arbejdsforhold. Flere og flere af os tnker os ikke som lnmodtagere, men som fag-professionelle, og det identitetsskred skal fagforeningen vre opmrksom p:

Fagforeningen skal ud over at varetage klassiske fagfor-eningsopgaver vre en kompetent sparringspartner i udviklin-gen af faget, fagligheden og professionen, sagde han.

Og han ved, hvad han taler om. Han hjalp en kreds i Social-pdagogernes Landsforbund (SL), og mens SL som helhed har mistet en procent af sine medlemmer, har hans kreds vundet fire.

Ls mere om Knud Linholm Lau pwww.organisering.dk Foto Frie Skoler

Organisations-ekspert Knud Lindholm Lau ruskede op i

forestillingerne om medlems-

hvervning.


iXplore er en ny generation af digitale systemer til matematik, natur/teknologi, geografi,

biologi og fysik/kemi. Med iXplore fr du komplette systemer, der sikrer progression,

sammenhng og tvrfaglighed i naturfags- og matematikundervisningen fra 1.-10. klasse.

Med iXplore fr du adgang til: Interaktive systemer med kernestof

Opgaver, aktiviteter, quizzer og adaptive test

Oplsning af tekst, animationer, videoer og leksika

Notefunktion, logbog og kommunikationsvrktjer

Lrervejledninger og evalueringsmoduler

Fllesfaglige forlb til alle klassetrin.

Bestil en mneds gratis prveabonnement p www.goforlag.dk/prveabonnement

Vind en klasseudflugt til Danfoss Universe, Den Bl Planet eller Experimentarium!

Inkl. undervisningsforlb, overnatning,

forplejning og transport.

Deltag i den store iXplore-konkurrence om et bredygtigt lokalmilj for 3.-8. klasse.

Ls mere p

www.goforlag.dk/ixplorekonkurrence

iXplore Digitale systemer til naturfag og matematik

1.-10. klasse

Konkurrence annonce - Frie skoler.indd 1 05/03/15 18.16

NYHEDAf Morten Reil Srensen [email protected]

Privatkonomi er ogs skolens ansvar I Pengeugen lrer elever fra hele landet om ln, renter og privatkonomi. Det er ndvendigt - mere end 50.000 unge er registreret som drlige betalere hos RKI

PENGEUGE

Det var Pengeuge i uge 11. I r havde 385 skoler valgt at arbejde med det undervisningsmateriale, som Finans-rdet og Matematiklrerforeningen stiller gratis til rdighed for 7. og 8. klasser. Med 'i pakken' fulgte et tilbud om gsteundervisere, og p Refsvindinge Friskole havde to bank-rdgivere fra Frrup Andelskasse ptaget sig at give 7. klasse en introduktion til basal privatkonomi.

Et budget bestr af indtgter og udgifter. S kan der vre overskud, underskud eller balance - der skal helst vre overskud eller balance. Men hvad er jeres indtgter egentlig? sprger bankrdgiver Mette Bak.

Jeg fr 6-700 kroner i lommepenge om mneden, svarer en af pigerne. En anden pige fr 250 kroner, mens en af drengene selv tjener 500 kroner p sit fritidsjob og fr 500 kroner i lom-mepenge oven i. Generelt har eleverne en del penge at gre med, men ingen af dem lgger et budget. Endnu.

KONOMISK FORSTELSE GR I ARVStatistisk set vil mindst n af eleverne i klassen blive registreret

i RKI som drlig betaler, inden han eller hun fylder 30 r. Det er de barske kendsgerninger, som sidste r fik pengeinstitut-ternes interesseorganisation, Finansrdet, til at tage initiativ til Pengeugen. Det fortller vicedirektr Louise Mogensen.

Mere end 50.000 unge mellem 18 og 30 r er registreret i RKI, og det er alt for mange. De tager mske nogle ln, som de ikke kan gennemskue, og ender med at f en drlig start p voksenlivet. Det gr det vanskeligt for dem at etablere sig senere hen, siger Louise Mogensen. Ny dansk forskning fra Kben-havns Universitet viser samtidig, at den primre rsag hverken er konomiske konjunkturer eller pludseligt opstede livskriser.

Drlig konomisk forstelse gr i arv. Den primre rsag er, at forldrene er drlige betalere. Hos Finansrdet anerkender vi forldreopgaven, men mske er det ikke altid forldrene, der er de bedste til at lre de unge om konomisk ansvarlighed. Tag bare tv-programmet Luksusflden. Det er et godt eksempel p, at der er et stort behov for at give de unge nogle konomiske vrktjer, siger Louise Mogensen.

LIDT FOR MANGE SMARTE LNMen er det skolens opgave? Ja absolut, mener mate-matiklrer i 7. klasse p Refsvindinge Friskole, Bjarne Mouritzen.

Det er en skoleopgave p samme mde som sexualundervisning og sund kost. Det er ogs en dannelsesopga-ve i samarbejde med forldrene. Men i forhold til konomi ligger der et stort ansvar p matematiklreren.

Undervisningen i Penge-ugen skal styrke elevernes

konomiske forstelse, siger bankrdgiver Martin

Skov Christensen.

Foto

s M

orte

n R

eil S

ren

sen


Hvis vi lrer dem at regne og at gennemskue, hvad forskellige ln koster, s er de godt hjulpet, siger Bjarne Mouritzen.

Han plejer selv at inddrage reklamer fra blandt andet L'easy, D:E:R og Bilka. Her skal eleverne fx regne ud, hvad det koster at lne til den nyeste iPhone, og hvor lang tid det tager at betale den med et af de 'hurtige' ln. Ofte er telefonen forldet, inden den er betalt af.

Mange af eleverne bliver forbavsede over de rlige omkost-ninger i procent, nr de regner gebyrerne med. For eksempel havde vi p et tidspunkt et Bilka-ln med en OP p 56. Der er alts lidt for mange af de lidt for smarte ln. Og det er helt usmageligt, at man som ung kan st p et vrtshus fredag aften og f et sms-ln til gerrenter (over 1.000 procent i OP, red.) over mobiltelefonen, siger Bjarne Mouritzen.

MANGE MISTER OVERBLIKKETMske er begrebet 'penge' ogs blevet svrere at gennem-skue? Det mener i hvert fald matematiklrer og souschef Ketty Rode fra Refsvindinge Friskole. Hun opfordrer ofte forldrene til at lade deres brn betale med 'rigtige penge' i stedet for altid at bruge dankort.

De unge forldre er jo vokset op med kreditkortet og har nu ogs MobilePay og Swipp. Men der gr noget tabt, nr man ikke har pengene imellem fingrene, siger Ketty Rode.

Den problemstilling kan bankrdgiver Martin Skov Chri-stensen nikke genkendende til.

Hos os oplever vi en del 18-rige, som mister overblikket, nr de gr ud og svinger deres helt nye dankort, siger Martin Skov Christensen. Efterflgende gr mange af dem og 'gemmer sig' og ikke har lyst til at tage konfrontationen med banken.

Nr vi s fr dem ind og hjlper dem i gang med at lgge budget, falder der ro p. Og de er jo superstolte, nr de bagefter kommer tilbage og har fet styr p det. Det handler om at f den enkelte til at tage ejerskab over sin egen konomi, siger bankrdgiveren. Egentlig er det simpelt: Man skal kravle, fr man kan g.

Det er en fundamental forstelse for indtgter og udgifter, der skal til. Jeg plejer altid at sige, at man skal stte sig ned

med blyant og papir, s man kan viske ud og justere. Det er dr, det hele starter. Netbank og alt det elektroniske er frst en hjlp, nr man har forstet det basale, siger Martin Skov Christensen.

OPSPARING TIL 30 POINT Tilbage i 7. klasse er dagens program ved at vre overstet - en dobbeltlektion med gennemgang af basal budgetlgning, ln og opsparing. Dagen slutter med en gang konomi p spil, hvor eleverne fr testet deres viden.

Vi tager 'opsparing' til 30 point, lyder det fra gruppen bagerst i lokalet.

Hvordan kan du spare op, hvis der ikke er overskud p budgettet? sprger Martin Skov Christensen. Svaret afslrer, at der er hb forude for eleverne i Refsvindinge.

S m man lade vre med at bruge s meget, siger Daniel fra 7. klasse.

HVER ANDEN UNG FORSTR IKKE PRIVATKONOMI En undersgelse fra Finansrdet viser, at 52 procent af de unge mellem 15 og 24 r mangler fundamentale privatkonomiske kompetencer. For eksempel kan kun 45 procent udregne de korrekte udgifter for et ln i flg. opgave: Hvilket lnetilbud er det billigste?1. At lne 1.000 kr. til 8 pct. i rente om ret samt 50 kr. i gebyr og betale pengene tilbage efter 3 mneder2. At lne 1.000 kr. og betale 1.100 kroner tilbage efter 3 mneder3. At lne 1.000 kr. til 10 pct. i rente om ret og betale pengene tilbage efter 3 mneder

Kilde: Finansrdet

GRATIS MATERIALERP pengeuge.dk kan man downloade de gratis undervisningsmaterialer Viden om Penge til 7. klasse og Styr p dine penge til 8. klasse. Her er ogs mulighed for at f adgang til de digitale spil Pengespillet, konomi p spil og dilemmaspillet/klassekonkurrencen N dit ml. Desuden links til andre undervisningsmaterialer.

Hvad betyder 'pro anno'? Hvad er afdrag? Bankrdgiver Mette Baks indfring i privatkonomiske nglebegreber blev afsluttet med en gang konomi p spil.


BLIV KLOGERE P VERDEN

Lr en anden kultur indgende at kende og f et ekstra familiemedlem.

Du kan blive vrtsfamilie i en kort eller lngere periode - men uanset hvad varer oplevelsen hele livet!

Udvekslingsstudenterne er mellem 15-18 r og kommer til Danmark fra august 2015.

WWW.AFS.DK

Annoncer

Kompetent rdgivning til jeres skolerejse Hos BENNS stter vi en re i at give jer den allerbedste rdgivning. Rejsen skrddersyes efter jeres nske, s I fr mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt.

Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprvet koncept og vi er hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Top 3 faglige besg i Barcelona: Gaudi-tematur Byrundtur p cykel eller til fods Besg den ufuldendte katedral La Sagrada Familia

Andre rejseml:Athen, fly, 5 dg/4 nt ............................... fra kr. 2.395,-Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ....................... fra kr. 795,-Krakow, fly, 5 dg/4 nt ............................ fra kr. 1.780,-Paris, fly, 5 dg/4 nt ................................... fra kr. 1.975,-Edinburgh, fly, 5 dg/4 nt ..................... fra kr. 2.040,-

Pris er pr. person i fler-sengsvrelse p hostel

Dit personligerejsebureau

Kontakt Lone p tlf: 46 91 02 [email protected]

FLY OGSFRA BILLUND1.980

pr. person5 dg/4 nt.

BARCELONA FLY fra kr.

www.benns.dk


Annoncer

VARIERET PROGRAMFULD VALUTA FOR PENGENE VENLIG OG INDBYDENDE

[email protected] alfatravel.dk 8020 8870

BERLIN BILLIGST FRA KR. 698,- Busrejse - 3 dage /2 ntter 698,- Rutebus - 3 dage/ 2 ntter fra kr. 848,- (sm grupper) BERLINBerlin er et af vores allermest populre rejseml, og det er der flere grunde til. Nogle af de vigtigste er at grupperne fr lave priser, god kvalitet, spndende program, tryghed ogs nr eleverne er p egen hnd - og s er det nogle gange billigere end at tage p skolerejse i Danmark!

SPECIALTILBUD!

BERLIN INKL. PROGRAM FRA KR. 1.298,-I fr: busrejse Berlin t/r, 4 overnatninger p hostel, 3 timers guidet cykeltur, ntre ved Museum am Check Point Charlie og guidet besg ved Stasifngslet i Hohenschnhausen.

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforplig-tende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skrddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen Heine Pedersen Kirsten Kallese

INKL. PROGRAMPAKKE

fra kr. 1.298,-

FrieSkoler_Berlin_feb15.indd 1 2/26/2015 2:42:50 PM


Af Ulrik Andersen [email protected] Fotolia

VISIONER FOR SKOLEN

#VisionFS

siden visionerforskolen.dk og twitter, hvor hashtagget #VisionFS samler debatindlggene. Og at der er noget om vores rutinemssige lovprisning af den korte afstand mellem menigmand og magthaver i Danmark, blev tydeliggjort, da Visioner for Skolen-debattrerne i slutningen af februar, efter f mneders eksistens, blev inviteret til Christiansborg af den radikale Lotte Rod for at dele deres ideer. Lotte Rod tweetede bagefter sin begejstring for et inspirerende mde, og netop inspiration er, hvad Sren Rasmussen hber, at debatnetvrket kan kvalificere skoledebatten med. For det er p tide, at skolefolk tilbageerobrer dagsordenen fra eksperter og politikere, mener han.

Det, vi bidrager med, er en bot-tom up-proces, hvor de, der har den daglige fling med skolen, fortller offentligheden, hvad det er for en skole, de drmmer om. Vi vil have folk til at diskutere deres drmme for skolen over kaffen p lrervrelset og i kronikker og lserindlg. P hjemmesiden vil vi st for en debat, hvor mange stemmer kan blive inspirerede af hinanden, og fre de bedste argumenter videre ud, siger Sren Rasmussen.

Ligesom initiativtagerne i Visioner for Skolen gr p tvrs af ideologier, gr den ogs p tvrs af frie skoler og folkesko-len. Det skel behver ikke vre s vigtigt, iflge Sren Rasmussen.

Flles for skolerne er, at de har en samfundsopgave med at lave de skoler, vi har brug for, og opdage, hvilke skoler vi endnu ikke ved, vi har brug for i frem-tiden. Det er en flles rejse for bde de frie skoler og folkeskolerne, siger Sren Rasmussen.

Alle, der har lyst til at bidrage til debatten, kan f deres indlg med p Visioner for Skolen, og senere p forret bliver der holdt endnu et debatmde p Christiansborg, hvor deltagerne kan ud-veksle visioner for deres drmmeskole. Sren Rasmussen har selvflgelig ogs selv et bud:

Jeg drmmer om en skole, hvor elevernes stemme vgtes meget, s det, der optager dem for eksempel med infor-mationsteknologi, ogs afspejles i skolen. Det skal vre en skolegang, der rkker ud over skolen og ind i det samfund, der omgiver den. I erhvervslivet, i aktuelle problemstillinger. En skole, som tager stilling til problemer, der ikke er fiktive, men reelle.

Skolefolk vil stte en NY DAGSORDENEt nyt debatnetvrk vil inspirere til udvikling af skolen uden hensynstagen til ideologiske og politiske skel

Det er p tide, at de, der dagligt str med skolen i hnderne, ogs begynder at stte dagsor-denen for skoledebatten og fremlgger visioner formet af daglig praksis. Nogen-lunde sdan kan man betegne filosofien i et nyt forum for skoledebat, hvor skolen bliver diskuteret i blogform, p twitter og p Christiansborg.

Visioner for Skolen hedder det, og en af de aktive krfter er Sren Rasmussen, der er pdagogisk leder p Kornmod Realskole.

Bde jeg og andre i skoleverdenen har manglet et fllesskab, hvor vi kunne tale om skolevrdier uden en underlig-gende politisk dagsorden. Et sted, hvor debatten er prget af gensidig respekt og ikke ideologiske kampe, og hvor man kan dele sine drmme for skolen, siger Sren Rasmussen.

Centrum for debatten er hjemme-

Ls og deltag i debatten p visionerforskolen.dk og p twitter under hashtagget #VisionFS


Annoncer

Ln e-bger

Stream film og tv

Vurdr digitalelremidler

Ls mere p cfu.dkCFU servicerergrundskoler og ungdomsuddannel-ser med lremidler,vejledning og kurser.

Find dit lokale CFU p cfu.dk

DIGITALE LREMIDLER FRA CFU

MD OS P

DANMARKS

LRINGSF

ESTIVAL

3.-4. MARTS

BELLA CEN

TER

aftalen

BERLINSPECIALISTENDanmarks frende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015

Har vi en skole for folket eft er folkeskolere-formen? Hvor blev dannelsen af? Hvor frer uddannelsestnkningen os hen? Siden 1990ernes PISA-chok har den danske folke-skole vret udsat for et massivt politisk pres for at udvikle sig til det, man i dag kalder for en kompetence- og outputstyret skole. Md og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik Schmidt, Ove Korsgaard, Asger Baunsbak-Jensen, Alexander von Oettingen og Niels Buur Hansen m.fl .

Pdagogik og etikHvor frer folkeskolereformen os hen?

www.rhskole.dk [email protected] Tlf.: 7484 2284

Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015




Har vi en skole for folket efter folkeskolereformen? Hvor blev dannelsen af? Hvor frer uddan-nelsestnkningen os hen? Siden 1990ernes PISA-chok har den danske folkeskole vret udsat for et massivt politisk pres for at udvikle sig til det, man i dag kalder for en kompetence- og outputstyret skole. Md og debatter med Kjeld Holm, Lars-Henrik Schmidt, Ove Korsgaard, Asger Baunsbak-Jensen, Alex-ander von Oettingen og Niels Buur Hansen m.fl.

Pris 4.300 kr.



28 juni - 4. juli 2015

Tlf +47 03195 - [email protected]

Pris eks alpinpakker 1 dag 68 dgr

Barn 06 r Alpint og snowboard 80 295

Ungdom 715 r Alle typer utstyr 195 595

Voksen nybegynner alpint/snowbl. 255 695

Voksen middels Alle typer utstyr 295 795

Avansert alpint 350 970

Avansert pluss alpint 435 1150

Langrenn Racing 255 695

Langrenn standard 155 44

Langrenn Ungdom 015 r 130 320

Opptil 50 % for Efterskoler

Vi kan transportere skiutstyret til din hytte.

Tlf: 0 3 1 9 5Trysilfjellets billigste skiutleie

Du finner oss ved Shell 3 minutter fra Trysil Turistsenter og Trysil sentrum

Spar 2030% Lei skiene hos oss

SKILEIE SPORTSBUTIKK SKISERVICE

fsl.dk/ok15


INTERVIEW

Af Ulrik Andersen [email protected] Helle Scheffmann

Det er p tide at behandle brn som brnDet er misforstet hensyn at behandle brn som sm voksne med kvalificerede meninger om alt fra matematikundervis-ning til madindkb, mener den kendte tyske brnepsykiater Michael Winterhoff


Det er p tide at behandle brn som brn

Ja ja, tnker man. Eller mske rettere: h nej. Endnu en stemme i koret af dem, der siger, det hele gr ad helvede til. Med brnene og ikke mindst dem, der opdrager dem: forldre, pdagoger og lrere. Budskabet er ikke specielt oplftende, men det er svrt at drage andre konklusioner efter en times samtale med den tyske br-nepsykiater og forfatter Michael Winterhoff. Han har i en rrkke vret en dominerende stemme i den tyske debat om brn, og i slutningen af 2014 udkom hans bog 'Hvorfor bliver vores brn sm tyranner?' p dansk.

Bogen er en 185 sider dirrende alarmklokke. For iflge Michael Winterhoff er der opstet nogle grundlggende relationsforstyrrelser mellem brn og voksne, og de forstyr-relser betyder, at et stort antal brn ikke udvikler sig, som de skal. Deres psykiske modenhed str ganske enkelt ikke ml med deres alder, og det forrsager problemer fra skolestart, og problemerne hnger stadig ved, nr de skal studere og passe et job som unge og voksne.

Den slags forfaldsanalyser om nye generationer har en lang tradition, s er der mere grund til at lytte til Michael Winterhoff end s mange andre dommedagsprofeter? Det m argumenterne afgre, men faktum er, at mange lytter til Michael Winterhoff. Hans bog er blevet oversat til 16 sprog, og den har solgt mere end en halv million eksemplarer, ogs selv om bogen nok fles som et spark i selvflelsen for de fleste, der beskftiger sig med brn- ikke mindst forldre.

De eneste, Michael Winterhoff frifinder, er brnene selv. Deres udvikling, eller mangel p samme, er derimod resul-

De voksne er i panikIflge Michael Winterhoff er der opstet en rkke relationsforstyrrelser mellem brn og voksne. Nogle af hans forklaringer rimer p, hvad man har hrt fr: 68-oprret og et opgr med den autoritre skole, som gik for langt. Men derudover har Michael Winterhoff ogs en knap s velkendt forklaring: At verden fra lanceringen af Windows 95 for 20 r siden har ndret sig helt grundlggende og i et tempo, der er uset i historien:

Hvis du i 1995 havde fortalt nogen, hvor-dan vi lever i dag, s ville ingen af dem have troet dig. Overgangen fra en analog til en digital verden er get for strkt og udfordrer de voksne, som befinder sig i en konstant paniktilstand, som de overfrer p brnene, mener Michael Winterhoff.

Paniktilstanden kommer iflge Michael Winterhoff af en permanent konfrontation med nyheder fra krige og katastrofer, af altid at skulle vre tilgngelig, og flelsen bestyr-kes yderligere af, at traditionelle identiteter er under oplsning i en stadig mere globaliseret verden. Er man dansker, europer, verdens-borger, og hvor stopper og starter ens ansvar?

Usikkerheden og det hastige informations-tryk giver behov for at vende sig mod det helt nre, og hvad er tttere p end brnene? I en usikker verden bliver det iflge Michael Winterhoff her, at de voksne sger anerken-delse og sikkerhed, uagtet at brnene har brug for, at forholdet vender den modsatte vej: Voksne, der er voksne, og som mder brnene med en ro og naturlig autoritet.


tatet af nogle basale problemer i den relation, som voksne i dag plejer til brn. Frst og fremmest at brn ikke lngere bliver behandlet som brn men snarere sm voksne, og at den flelsesmssige relation mellem brn og voksne derved er vendt p hovedet.

UDVIKLING SKER IKKE AF SIG SELVIkke alle vil formentlig se det som et problem, hvis en forlder eller lrer siger, at de behandler deres brn eller elever som ligevrdige, men det gr Michael Winterhoff. Iflge ham skal forholdet vre hierarkisk. Alt andet er at svigte barnet og i yderste konsekvens at tage barndommen fra dem.

Nr forldre tager mindre brn med p rd i stedet for at gemme voksenemnerne til efter barnet er puttet, s stiller man flelsesmssige og mentale krav til de sm, som de slet ikke kan honorere. Og resultatet er det samme, nr skoler beder brn tage ansvar for deres egen lring, lnge fr de er klar til at tage det ansvar p sig, siger Michael Winterhoff:

Det er fatalt og helt urimeligt at behandle brn som sm voksne. Brn udvikler sig ikke af sig selv, men ved at have autoriteter og faste rammer og ritualer, som de kan lne sig op ad.

Han advokerer ikke for strengere opdragelse men for, at de voksne tager voksenrollen p sig og lrer brnene empati, behovsudsttelse, og hvad der er rigtigt og forkert, i stedet for at tro, at det kommer af sig selv. Som Michael Winterhoff skriver:

Udviklingen af den psykiske kapacitet bliver fuldstndig overset, fordi det er noget, vi tager for givet.

For ligesom en tennisspillers baghnd ikke udvikler sig uden en trners konstante feedback og justeringer, s gr brns psykiske udvikling heller ikke, hvis ikke de har voksne,

som bde de og de voksne selv opfatter som autoriteter, der kan lede dem. Udviklingen kommer ikke uden indblanding og vejledning, men samtidig er det afgrende, at det sker i det rigtige tempo. Hvis forldre diskuterer voksenemner med mindre brn, eller hvis lrere giver brn for tidligt ansvar for egen lring, s er det som en tennistrner, der diskuterer taktik og finesser med en spiller, der endnu ikke har trnet med ketcher og bold. Spilleren vil mske give indtryk af at have forstet budskabet, men i fravret af basal trning er det dmt til at g galt.

Og endnu vrre bliver det, iflge Michael Winterhoff, nr ligestillingen mellem barn og voksen ledsages af det, han kalder flelsesmssig afhngighed. Den opstr, nr forldre og andre voksne gr barnet til mlestok for deres eget vrd, eller, bevidst eller ubevidst, sger anerkendelse og flelsen af at vre elsket hos barnet. S bliver den voksnes selvvrd bun-det op p barnet, og da alle brn ind imellem afviser voksne, laver ballade eller klarer sig drligt i skolen, s frer det til, at den voksne bliver utilfreds med sig selv, og magtfordelingen mellem barn og voksen tipper over til barnet. Barnet ople-ver, at det har magt over den voksnes flelser. Og s kan de voksne ikke hjlpe barnet til get selvstndighed eller hjlpe det gennem perioder, hvor dets nsker ikke bliver opfyldt. For gr barnet modstand, opfatter den voksne det som et tegn p, at barnet ikke elsker ham/hende.

Det glder isr forldre, men lrere og pdagoger kan vise tegn p det samme i deres nske om, at brnene skal bekrfte de professionelle voksne i, at de er vellidte og gode til deres job. Michael Winterhoff kalder det flelsesmssigt misbrug, og han mener, at det er en af forklaringerne p, at brns flelsesmssige udvikling gr i st:

Resultatet er, at de narcissistiske og egocentriske tilbje-ligheder i barnet bliver forstrket.

Michael Winterhoff er tysk brne- og ungdomspsykiater og forfat-ter. Hans bger har vakt bde kritik og debat i toneangivende tyske medier som Die Zeit og Der Spiegel. 'Hvorfor bliver vores brn sm tyranner?' er udgivet af forlaget Plurafutura publishing.

Pressefoto


Rnne Revision har specialiseret sig inden for rdgivning og revision af frie grundskoler.

Rnne Revision rdgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist p telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rnne

R N N E R E V I S I O N

Annoncer

Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015




Den mundtlig fortlling er en urgammel underholdningsgenre. Kurset henvender sig til dem, der har lyst til at tage livtag med fortllekunsten bde begyn-dere og vede. Vi kommer tt p den mundtlige fortllers vrktjer: Historien, stemmen, kroppen og kontakten med tilhrerne.

Undervisere er bl.a. Lise Marie Seidelin Nedergaard med mere end 20 rs professionel erfaring og Katrine Faber, skuespiller og fortller.

Pris 4.500 kr.


Fortl p livet lsEt fortllekursus

5. - 11. juli 2015

Har han fat i noget? Vi bad to brnehaveklasseledere forholde sig til Michael Winterhoffs pstande

DORTE REUTHER, BRNEHAVEKLASSELEDER P RNNE PRIVATSKOLE Han stter tingene p spidsen, sikkert for at provo-kere, men det stter tanker i gang, og jeg kan ogs genkende en del af det, han siger. Der er helt sikkert brn, der vokser op med forldre, som har glemt deres voksenrolle og lader brnene overtage styringen med for mange ting. Mange af os, som har vret i faget i mange r, bruger i dag mere tid p at vejlede forldre i helt elementre ting som sengetider, hvad brnene m se i tv osv. Gammeldags dyder som ro, renlighed og regelmssighed er blevet afskaffet i en god sags tjeneste, og jeg nsker mig bestemt ikke tilbage til mere autoritre tider. Men det betyder ikke, at man ikke krligt og vejledende kan fortlle brn, hvordan man forventer, de opfrer sig. Det giver ogs brnene ro, hvis de har noget at rette sig efter, i stedet for selv hele tiden at skulle sge grnserne. Det er naturligt, at brn sger at gre sig selvstndige, og det er kun sundt, s lnge de voksne kender til ordet nej. Bde forldre og institutioners fornemste opgave er at vejlede brnene.

MAJBRITT RASMUSSEN, BRNEHAVEKLASSE-LEDER, AALBORG FRISKOLE. Jeg kan nikke til meget af det, han siger om brn, som har for stor magt over familierne og medbestemmelse ned i mindste detalje. Brnene bliver forvirrede over ikke at vide, hvem der bestemmer, og de har brug for, at nogen stter en dagsorden for dem. Jeg har vret brnehaveklasseleder i 10 r, og i den tid har jeg oplevet en udvikling, som han beskriver, hvor brnene er blevet mere egoistiske. Hvis der er et omrde, hvor han gr for langt, og jeg ikke er enig, s er det i sprgsmlet om an-svar for egen lring. Det kan brn godt. De kan arbejde selvstndigt fra selv en tidlig alder, hvis man stter nogle prcise rammer for dem.

Pressefoto


Konsulentensbord

ALLE HAR RET TIL 25 DAGES FERIE

Du optjener ret til betalt ferie af skolen i lbet af op-tjeningsret, der er lig kalenderret. Der optjenes ret til 2,08 dages betalt ferie for hver mneds ansttelse i optjeningsret. Har du vret ansat hele kalenderret, har du optjent ret til 25 dages betalt ferie.

Der optjenes ret til betalt ferie under fravr, fx syg-dom, barselsorlov, ferie, srlige feriedage, lnnet uddannelsesorlov, omsorgsdage, barns sygdom, fritstilling og visse andre situationer. Desuden optje-nes der betalt ferie i de frste 6 mneder af en tje-nestefrihedsperiode uden ln, hvis medarbejderen genindtrder i tjenesten og afholder den optjente ferie inden udlbet af ferieret. Det kan vre aktu-elt ved fx udstrkning af barselsorlov eller anden orlov, hvor man ikke har haft en indkomst.

Nyansatte har ogs ret til 25 dages ferie, men bliver trukket i ferielnnen i juli og august mned i 2015, hvis ikke de har vret ansat i hele 2014. Er du blevet ansat 1/8-2014, har du afrundet optjent 10,5 dages ferie med ln.

Eventuelt har du, som erstatning for lntrkket for de resterende 14,5 dage, et feriekort fra tidligere ansttelse.

Nyansatte, der er dimittender eller har vret arbejdslse en del af 2014, har mulighed for at f dagpenge for nogle af dagene, da alle har ret til 25 dages ferie. Lrernes A-kasse og Jobcentret skal kontaktes i god tid og have oplyst, at skolen har "kollektivt ferielukket", og du skal st til rdighed for arbejdsmarkedet.

Nr du skal holde den del af ferien, som skolen evt. ikke skal betale, bliver du trukket i ln med 7,4/1924 af rslnnen pr. feriedag.

Konsulentens bordAf Michael Srensen konsulent i FSL

Pris 4.300 kr.

28. juni - 4. juli 2015




Et fortllekursus

Pris 4.500 kr.

5. - 11. juli 2015

Det er en srlig litterr genre at skrive manuskript til et teaterstykke. Man skriver stemmer til scenen. Om du er professionel forfatter eller skribent, teaterlrer eller et menneske, som blot har lyst til at udtrykke sig kreativt med teatermanuskripter, er dette kursus for dig. Kurset bestr af kreativitets- og skrive-velser med bl.a. manuskriptforfatter Peter Hugge samt foredrag af dramatiker Line Knutzon m.fl .

ManuskriptskrivningScener fra livet livet p scenen


Det er en srlig litterr genre at skrive manuskript til et teater-stykke. Man skriver stemmer til scenen. Om du er professionel forfatter eller skribent, teaterlrer eller et menneske, som blot har lyst til at udtrykke sig kreativt med teatermanuskripter, er dette kursus for dig.Kurset bestr af kreativitets- og skrivevelser med bl.a. manuskriptforfatter Peter Hugge samt foredrag af dramatiker Line Knutzon m.fl .

Pris 4.500 kr.


ManuskriptskrivningScener fra livet livet p scenen

5. - 11. juli 2015

Annoncer

VRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE

Business Development Bgetorp ApS Aastvej 10B 7190 Billund

Hjlp til skolelederskifte!Konsulenthuset Bgetorp har specialiseret sig i skolelederskifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger p skoleleder- erfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforlb tilpasset den enkelte skoles nske og behov.

Vi udarbejder oplg p komplet og fleksibel rekrut-teringsproces.

Det kunne f.eks. vre: Vi srger for grundig profil-

beskrivelse.

Vi laver oplg p annonce og medieplan.

Vi laver personanalyser og tager referencer.

Vi tager os af alt det praktiske.

Vi headhunter efter aftale. Vi hjlper og sttter ved

jobsamtalerne. Vi skaber tryghed og flles

opbakning for beslutninger.

Sg nrmere oplysning hos konsulent Mogens Bregen-dahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller ls mere om Bgetorp p www.bogetorp.com


Ajour

For tilmelding og info: Se kredsenes hjemmesiderKREDS 1/ 8. april: Generalforsamling p Rebild Efterskole fra kl. 16.KREDS 2/ 8. april: Generalforsamling p Nr-bk Efterskole fra kl. 16.

KREDS 3/ 24. marts: TR-mde p Th. Langs Skole kl. 13-16. 24. marts: TR-netvrksmde p Th. Langs Skole (Vejle, Hedensted og Horsens) kl. 16-18. 24. marts: TR-netvrksmde p Th. Langs Skole (Silkeborg og Ikast-Brande) kl. 16-18. 13. april: Ge-neralforsamling p Midtjysk Efterskole fra kl. 17. 23. april: Seniormde for lrere og ledere med tje-nestemandspension p Gdvad Efterskole kl. 17-19.15.

KREDS 4/ 29. april: Kredsgeneralforsamling p Lunderskov Efterskole fra kl. 17.

KREDS 5/ 28. april: Generalforsamling p Den Frie Lrerskole i Ollerup fra kl. 17.30.

KREDS 6/ 23. marts: Netvrk Syd kl. 14.30-16.30 p Sct. Joseph Sstrenes skole. 24. marts: Netvrk st kl. 14.30-16.30 p Haslev Privatskole. 21. april: Generalforsamling p Haslev Privatskole fra kl. 17.

KREDS 7/ 24. marts: Kredsgeneralforsamling p Greve Privatskole kl. 18-ca. 21.

KREDS 8/19. marts: Generalforsamling og orienteringsmde p Frederikssunds Private Realskole kl. 16.30-20.30. 23. marts: TR-trf p Hotel Scandic i Roskilde.

FRIE SKOLERS LEDERE 8.-10. april: Lederdage og generalforsamling p Hindsgavl Slot. Tema: Dit personlige ledelsesrum. Ledernes pensionsforhold. Bliv klogere p din tjeneste-mandspension. Tre steder i landet. Aalborg 21. april, Middelfart 29. april og Hje Taastrup 7. maj. Alle dage mellem kl. 15 og 18.

MEET FSL - TEACHERS' UNION

THE DANISH WAY

FSL would like to invite all teachers at international schools or international

departments to an information meeting about:

how teachers' working conditions are negotiated the benefits of being a member of the FSL-union

TEACHERS' UNION FOR DANISH INDEPENDENT SCHOOLS

Frie Skoler 3, 2015

Documents