Frie Skoler 2, 2013/14

Nr. 2 9. september 2013

8 Værn om skolens primadonnaer18 Konkursen tog job og hjem24 Lovindgreb snuppede 300 mio.

Lockouten klippede arbejdsglæden ned

4 Yngre lærere overvejer andet job

8821

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

TIDLIG SKRIVNING

Pr. bog 32 sider Kr. 49,- ex moms

Skriv løS udfordrer og udvikler elevernes evne til at

udtrykke sig gennem tidlig skrivning. Skriveaktiviteterne

er individuelle og differentierede, så alle elever kan løse

opgaverne på netop det niveau, der svarer til den enkel-

tes forudsætninger. Elevernes talesprog og viden om

verden er udgangspunkt for skrivningen, og talesprog

og skriftsprog kommer således til at gå hånd i hånd i en

meningsfuld sammenhæng.

Skriv løS

Tidlig skrivning i børnehave-

klassen, 1. og 2. klasse

køb4% onlinerabat

sepå websitet

bestiltil gennemsyn

BrUG vOrES WEBSHOP PÅ GYlDENDAl-UDDANNElSE.Dk

8821_ann_frieskoler_nr2_skrivloes_190x273.indd 1 19/08/13 14.03

Indhold

I hvert nummerKORT OG GODT I 14

KORT OG GODT II 16KORT OG GODT III 30

KURSUSKALENDER 31FRIKVARTER 32

STILLINGER 35APROPOS 38

FORENINGEN MENER 39

FORSIDE: LLUSTRA

REDAKTØREN MENER

LOCKOUTENS KONSEKVENSER

4 4 ud af 10 lærere overvejer sporskifteLockouten har påvirket arbejdsglæ-den, viser medlemsevaluering af konflikten.

NYHEDSANALYSE

24 Bondo har ret: Rege-ringen stjal 300 mio.Anders Bondo Christensens krav om 300 mio. kr. blev skudt ned af medierne.

DIDAKTIK

26 Susanne Billesø lær-te at træde i baggrundenEt nyudviklet dansk undervisnings-koncept er lige så meget et dannel-sesideal som en undervisningsform.

HOVEDBESTYRELSEN

31 Særligt kontingent for lærere fra folkeskolenHovedbestyrelsen har fundet en løsning på, hvor meget lærere, der overflyttes fra folkeskolen til frie skoler, skal betale i kontingent.

FORENINGEN MENER

39 Bevæbnet med enga-gement og ansvarlighedDen logiske følge af en ny ledelses-rolle må vel være, at der også bliver en ny lærerrolle, mener næstfor-mand Monica Lendal Jørgensen.

KONKURS

20 Vejen til konkurs er ensomJens Kjær kæmpede som

forstander forgæves for at redde Thyborøn Eftersko-

le. Undervejs måtte han også udkæmpe moralske

kampe med sig selv.

Foto Jens Bach

Både Malou Willumsen og Jens Kjær, henholdsvis lærer og forstander, ople-vede søvnløse nætter i foråret, da deres skoler var på vej mod konkurs. Gjorde vi det godt nok? Kunne vi have gjort noget anderledes? spurgte de sig selv, når de om natten lå og vendte og drejede sig, og spørgsmålet plager dem stadig, selv om der er sat punktum, og de nu skal videre. Det fortæller de om i artikler på side 18 og 20. Ledelsesforsker Helle Hein peger i artiklen ”Hold fast i skolens prima-

donnaer” (side 8) på, at mange lærere knytter så meget personlig identitet til jobbet, at de bliver et med det. Engage-ment handler det om. Nattesøvnen blev der ikke spurgt direkte til i undersøgelsen af medlemmernes holdning til lockouten (side 4-11), men resultatet peger på, at søvnen har haft det bedre. Manglende anerkendelse og stort engagement er en usund cocktail. God læselyst, men vær opmærksom på, at det ikke er godnathi-storier. Thomas Kehlet, redaktør

Søvnløse nætter

F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2 0 1 3 3

LOCKOUTENS KONSEKVENSERAf Ulrik Andersen · [email protected]

4 F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2 0 1 3

gjort det sværere at samarbejde med ledelsen. I sine besøg rundt på landets privatskoler oplever Kurt Ernst imidlertid også, at problemerne går den anden vej.

»Det, jeg gennemgående hører, er, at det har påvirket alle på skolerne og dermed også lederne. Det var en meget speciel situation for dem at skulle holde lærere og børn ude af deres skoler«, siger Kurt Ernst.

Spørgsmålet er så, hvordan skårene i arbejdsglæden bliver klinket. FSL-formand Uffe Rostrup er ikke i tvivl om, hvor ansvaret ligger:

»Det er arbejdsgiverne, som har skabt situationen, det er dem, der kørte konflikten, og dem, der har lavet de nye regler. Dermed er det også dem, der har en forpligtelse til at få det til at fungere på en tilfredsstillende måde for lærerne ude på skolerne«, siger Uffe Rostrup.

Men med lockoutens fyord i den nære fortid og en frem-tid med nye arbejdstidsregler, vil FSL’s formand så overho-vedet anbefale lærerjobbet til unge mennesker, der lige nu overvejer deres uddannelsesvalg?

»Ja. Lærerjobbet er noget af det vigtigste i verden og et fantastisk job. Vi må vente og se, hvordan de frie skoler implementerer de nye regler, før vi laver forhastede skræk-scenarier. Jeg håber, arbejdsgiverne har lyst til dialog om, hvordan de nye regler skal fungere i praksis. Har de det, er jeg forhåbningsfuld om, at det fortsat vil være muligt at lave gode skoler«, siger Uffe Rostrup. n

4 ud af 10 lærere overvejer sporskifte

Forårets lockout satte så dybe spor i sjælen hos lærerne på de frie skoler, at mange har taget lærerlivet op til overvejelse.

Det fremgår af den evaluering, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) har lavet af forårets lockout. Mere end en fjerdedel af foreningens medlemmer har deltaget i undersøgelsen.

Her svarer fire ud af ti medlemmer, at de er helt eller overvejende enige i, at lockouten har ”fået mig til at overveje, om det er det rigtige for mig at være lærer”. Og det er bekym-rende tal, mener FSL’s formand, Uffe Rostrup.

»Det er virkelig mange, men jeg kan godt forstå, at man som lærer kan få de overvejelser. Under lockouten blev vi peget fingre ad, der er blevet råbt og skreget fra forældre, poli-tikere og diverse debattører om, at lærerne ikke laver nok, og at vi bare skulle komme i gang. På den baggrund kan jeg godt forstå, at mange har svært ved at finde glæde ved det arbejde, som de i årevis har udført godt og samvittighedsfuldt«, siger Uffe Rostrup.

Ser man på lærere under 40 år, er antallet endnu højere. Her er det 48 procent, som efter lockouten har overvejet læ-rerlivet. Formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, forstår godt lærernes mismod.

»Bølgerne gik højt, og mange lærere har følt sig ydmyget og misanerkendt. Tallet er højt, men jeg tror, at hvis du spørger igen om et halvt år, når konflikten er kommet mere på afstand, vil det fylde mindre i lærernes bevidsthed«, siger Kurt Ernst. Alle er påvirkedeCirka 20 procent af lærerne mener også, at konflikten har

Oven på lockouten går mange lærere på de frie skoler med overvejelser om, hvorvidt lærerlivet nu også er det rigtige for dem

Sommeren i år var anderledes end alle tidligere år i 34-årige Malou Willumsens lærerliv. For første gang

står hun i en situation, hvor hun ikke ved, hvad morgen-dagen bringer. Hun har altid haft en plan eller vidst, hvad hun skulle foretage sig, men Øhavets Efterskoles konkurs kostede hende jobbet, og nu stiller hun sig op i køen af arbejdssøgende.

Hun søger primært lærerstillinger:.»Jeg har haft et drømmejob de sidste fire år, og jeg ville

gerne være fortsat«, siger hun. Men så kommer tvivlen:

»Jeg synes ikke længere, man kan sige, at lærerjobbet er verdens fedeste. Måden, man skal være lærer på i dag, er hårdt arbejde, man får ingen anerkendelse, og lønfor-holdene er heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg bruger

rigtig lang tid på at forberede undervisning, der sparker røv. Det har jeg kunnet her, men det kan man ikke, når man skal have 26 konfrontationstimer. Jeg elsker at un-dervise, men jeg hader, når der står for meget i vejen, og når man bruger det meste af tiden på socialpædagogisk arbejde. Det er det gode ved efterskoler, at man kan tage alt fnidderfnadder uden for timerne, når man alligevel er sammen«, siger Malou Willumsen.

Malou Willumsen overvejede at søge ind på fysiote-rapeutuddannelsen i marts, men undlod at gøre det - for tænk, hvis efterskolen overlevede. Dengang var der stadig et håb. Det er der ikke længere, så måske mister lærerprofessionen Malou Willumsen om et år. Medmin-dre der kommer et nyt lærer-drømmejob. n TKE

Malou står ved en korsvej

Foto

Sør

en S

karb

y


Gav forårets konflikt lærerne et imageproblem? Noget kunne tyde på det, i hvert fald hvis man spørger lærerne selv. Det fremgår af den medlemsundersøgelse,

som Frie Skolers Lærerforening(FSL) har lavet for at evaluere forårets konflikt. Her er det blot 16 procent af de godt 2600 FSL-lærere, som deltog i undersøgelsen, der mener, at lockouten skabte respekt om lærerne. Knap halvdelen af de adspurgte har den modsatte opfattelse. Tilsvarende mener knap halvdelen af lærerne, at hele for-løbet omkring lockouten skadede lærernes anseelse, mens kun hver fjerde mener, at lockouten øgede lærernes anseelse. De resterende har svaret ”hverken/eller”.

Formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, er ikke så overrasket over resultaterne, for han støder også jævnligt på lærere, som føler, at det er småt med respekten fra det øvrige samfund.

»Jeg møder da lærere, som føler, de er blevet trådt på i forbindelse med konflikten, både i forhold til forløbet og det endelige resultat. På

efterskoleområdet er der en opgave med at gøre det klart for lærerne, at det ikke var en konflikt, der var målrettet dem, men som de blev

fanget i. Og faktisk synes jeg, der tegner sig nogle spæn-dende perspektiver for efterskolerne og lærerne i

måden at tilrettelægge skoleår og arbejdsliv. Efterskolelærerne skal lade

være med at se sig selv i samme bås som fol-keskolelærere.

Arkivfoto Henning Hjorth

Frie Skolers Lærerforenings under-søgelse af medlemmernes holdning til lockoutens forløb viser stor op-bakning til hovedbestyrelsens linje.


LOCKOUTENS KONSEKVENSERAf Ulrik Andersen · [email protected]

Lærere har ondt i anseelsen

Forårets konflikt gjorde skade på lærernes omdømme, mener lærerne selv. FSL-formand Uffe Rostrup tror snarere konflikten tydeliggjorde lang tids mangel på respekt

At være efterskolelærer er noget helt andet, vi arbejder helt anderledes, og jeg tror efterskolelærerne nyder stor anseelse i det offentlige rum«, siger Troels Borring.

Lockouten tydeliggjorde manglende respektFSL’s formand Uffe Rostrup har også bidt mærke i, at hans medlemmer mener, at lockouten gjorde mere skade end gavn for lærernes anseelse, men han er kun enig et stykke af vejen.

»Jeg tror ikke, lockouten gjorde skade på respekten for lærerne. Det, der skete, var, at det blev tydeliggjort, at lærerne generelt ikke nyder stor anseelse, og at der er en opfattelse hos en stor del af befolkningen af, at lærerne er dovne, har lange ferier osv. Den opfattelse ændrede lockouten ikke på, og det var ikke i foråret men i de foregående år, vi skulle have været bedre til at forklare, hvordan og hvorfor lærerne arbejder, som de gør«, siger Uffe Rostrup.

Sune Bang, direktør i Kommunikationsbureauet København, deler opfattelsen af, at det ikke bare var under konflikten men i det lange seje træk, at lærerne skal arbejde med deres image.

»Det er grundlæggende i kommunikation, at hvis man er i defensiven, så virker man mere opsat på at bevare status quo end på at udvikle. Den position synes jeg, at lærerne har indtaget i mange år, og man har overgivet visionen om skolen til andre interessenter i form af skiftende regeringer, PISA og forældre. Det er en dårlig position at være endt i, og i stedet må man arbejde med at være den, der bærer am-bitioner og visioner for skolen. I det lys, er det utrolig skadeligt, når Anders Bondo siger, at han ikke kan anbefale lærerjobbet til andre«, mener Sune Bang.

For lærernes image betyder også noget for evnen til at opnå bedre vilkår, mener direktøren.

»Man opnår ikke bedre vilkår gennem en nej-retorik. Skolen og lærere kan få fri-ere rammer, hvis man videreformidler en opfattelse af, at man har et højere formål end bare arbejdet, at det er et kald at gøre skolen og eleverne så gode som muligt. Og her er der også en mulighed for frie grundskoler og efterskoler til at forklare, at her er man endnu mere engagerede og i endnu højere grad ser skolen og lærerfaget som et kald«, siger Sune Bang. Han understreger samtidig, at skal anseelsen for lærerne højnes, så er det også op til hver enkelt lærer.

»Det er centralt, hvordan lærerne reagerer nu. Om forældrene møder lærere, som efter konflikten er lidt fornærmede og forurettede. Så går det galt«, siger han.

Forældrene bærer en del af ansvaret FSL-formand Uffe Rostrup ser det som en fælles opgave at øge lærernes anseelse, og en del af ansvaret er også hos forældrene, mener han.

»På en del af vores skoler var der i foråret konflikter med forældre, der ikke mener, vi arbejder nok. Det kan undre, at når en mand arbejder på en boreplatform i 14 dage og så har fri i 14 dage bagefter, så synes de fleste, det er rimeligt. Men når lærere forbereder sig hjemme eller har lange undervisningsfri perioder, så er de dovne og uambitiøse. Mange forældre taler dårligt om lærerne til deres børn, og sender samtidig et signal om, at skolen ikke er vigtigere, end man godt kan holde ferie uden for skoleferien. Det er med til at undergrave lærerens autoritet«, siger Uffe Rostrup.

Ønsket om respekt for lærere og lærerarbejdet er ikke bare et spørgsmål om forfængelighed, men også vigtigt for at kunne lave god skole, mener Uffe Rostrup.

»Derfor bør vi arbejde på at højne den professionelle anseelse, og i FSL ar-bejder vi på initiativer, som kan hjælpe lærerne og give dem redskaber til god klasserumsledelse og til at håndtere potentielt svære situationer ved eksempelvis forældremøder«.n

Udvalgte resultater fra FSL’s medlemsevaluering af lockouten

• Der er opbakning til den politiske linje, FSL førte under lockouten. Kun godt 8 procent mener, at FSL burde have ac-cepteret arbejdsgivernes krav inden lockouten. 84 procent er uenige.

• Samme antal, 84 procent, mener, at det var godt FSL stod fast, selvom det endte med, at den eksisterende arbejdstids-aftale blev tabt.

• Ligeledes bakker langt de fleste medlemmer også op om, hvordan FSL kommunikerede. 9 ud af 10 medlemmer er helt eller overvejende enige i, at FSL’s linje var sober og klar.

• FSL’s mandlige medlemmer var generelt lidt mere kritiske over for FSL’s ageren under lockouten end de kvindelige medlemmer.

• Lærerne på de frie grund-skoler følte sig efter lockouten mere ramt på arbejdsglæden end efterskolelærerne.

• Hver fjerde medlem er helt eller overejende uenig i, at FSL virkede velforberedt på lockouten.

• Otte ud af 10 medlemmer synes, det var rimeligt, at man skulle deltage i aktioner for at få konfliktstøtte.

Læs undersøgelsen på www.fsl.dk/lockoutevaluering

Arkivfoto Henning Hjorth


LOCKOUTENS KONSEKVENSERAf Mikkel Hvid · [email protected]

et meningsfuldt arbejde afmed høj kvali-tet. Primadonnaerne er fejlstemplede. Lederne misforstår dem«. Er der mange primadonnaer blandt lærerne?»Ja, sindssygt mange. Lærerarbejdet er jo en profession, som i høj grad basere-spå en højere sag. Folk vælger lærerjob-bet, fordi de tiltrækkes af den højere sag. De vil i den grad gøre en forskel«.

Hvordan er primadonnaerne som medar-bejdere og ansatte?»Hvis primadonnaerne får lov til at arbejde på en måde, som giver mening for dem, så er de den billigste og mest fleksible arbejdskraft, du kan finde. Primadonnaerne skelner ikke mel-lem arbejde og fritid, for de knytter så

Helle Hein, fortæl os lige: Hvad er en primadonna?»I min begrebsverden er primadonnaen en højt specialiseret, kreativ medarbej-der. Men det er også en af dem, man ofte taler nedsættende om på ledelses-gangen. En af de medarbejdere, der opfattes om egocentreret, selvoptaget og ledelsesresistent. Min pointe er, at primadonnaen ikke er egocentreret. Tværtimod. Primadonnaerne mener, at de med deres arbejde bidrager til en højere sag. De opfatter arbejdet som et kald, men hvis de tvinges til at gå på kompromis med deres værdier og kvaliteten i deres arbejde, reagerer de på en måde, som af ledelsen opfattes som krukket og barnlig og egocentreret. Men i virkeligheden kæmper de bare for deres sag og for deres ret til at udføre


FORSKER: Hold fast i skolens primadonnaer

Mange skoleledere ryster på hovedet over de lærere, der opfører sig som primadonnaer. Men de bør i stedet ryste i bukserne af frygt for, at lærerne holder op med at være primadonnaer, mener ledelsesforsker Helle Hein

meget personlig identitet til jobbet, at de bliver et med det. Dermed ikke sagt, at primadonnaerne ikke kan trække en grænse og stresse af – det kan mange af dem godt – men de er tæt forbundet til deres job.

Det betyder også, at primadonnaerne er meget energiske og generøse med sig selv og deres tid. Og innovative. Blandt dem finder du de mest innovative med-arbejdere, for en primadonna betaler gerne den pris, det koster, at finde nye og bedre måder at arbejde på. Så længe arbejdet er meningsfuldt for dem, og så længe det kan leve op til deres høje kvalitetskrav«.

Hvad sker der så, hvis primadonnaerne ikke får mulighed for at arbejde menings-fuldt?»Så bliver de virkelig en pestilens. Så regredierer de til lønmodtagere«.

Regredierer? Mener du, at de går i barn-dom?»Sådan opleves det faktisk nogle gange. Og sådan oplever primadonnaerne det selv. Når de regredierer til lønmodta-gere og begynder at brokke sig, så kan de ikke kende sig selv igen. De oplever,

at de taler og opfører sig som trodsige 5-årige, og de har det skidt med det. De kan bare ikke lade være.

Men det er faktisk ikke det, jeg i denne sammenhæng tænker på, når jeg siger, at primadonnaerne regredierer til lønmodtagere. Jeg mener, at de regredierer til et lavere niveau på be-hovspyramiden. For primadonnaerne er de værdier, den mening og identitet, som ligger i arbejdet, vigtig. Arbejdet tilfredsstiller behov, som ligger højt på behovspyramiden. Men når de forhin-dres i at udføre deres arbejde ordent-ligt, begynder de at tælle timer og den slags. De bliver meget nøjeregnende og nærtagne og ufleksible, og de bliver optaget af de lavere behovsniveau«.

Hvorfor dog det?»Når arbejdet ikke længere giver mening eller har den kvalitet, som primadonnaerne mener, det bør have, oplever de, at de taber livsmening. De har et umættet behov, og de forsøger så at hente det, de har tabt, ind på en anden konto. De prøver at opveje tabet af mening med andre ting – bedre løn, bedre arbejdshold, retfærdighed. Pointen er bare, at det aldrig virker.

Primadonnaerne forbliver utilfreds-stillede, for et lavere behov kan ikke erstatte et højere. Derfor virker de sure og modvillige og egocentrerede. Så primadonnaerne er ikke en pestilens på arbejdspladsen. Men de kan blive det. Og når de bliver det, så er de virke-lig en pestilens«.

Og du mener, at der er en stor risiko for, at de mange primadonnaer, der arbejder rundt omkring på skolerne, i den kom-mende tid muterer og bliver lønmodta-gere?»Ja. Jeg frygter en kollektiv behovsre-gression blandt lærerne«.

Hvorfor dog den frygt?»Fordi lærerne – især med forårets kon-flikt – blev tromlet i en grad, så det er svært for dem at se deres arbejde som meningsfuldt. Lærerne blev mødt med så megen mistillid og så megen mod-vilje, at det må få konsekvenser. Og kravene om fuld tilstedeværelse og fuld ledelsesret gør det svært for lærerne at tro, at arbejdet i fremtiden kan leve op til deres høje kvalitetskrav. Så – ja – jeg frygter en kollektiv regression blandt lærerne«.

Helle Hein er 43 år, cand.merc., ph.d. og ledelsesforsker på Copenhagen Business School. I foråret udgav hun bogen ”Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald”. Bogen bygger på de erfaringer, Helle Hein fik af fire års feltarbejde på Det Kongelige Teater. Helle Hein blev offentlig kendt, da pressen i slutningen 2012 fik fingre i den konsulentrapport, hun skrev for Den Kongelige Ballet. Rapporten be-skrev elendige arbejds- og ledelses-forhold for ballettens primadonnaer.

Foto Privat


Hvad kan man gøre for at undgå det? »Hvis vi fortsat skal have lærere, der brænder for deres job, hviler der en kæmpeopgave på skuldrene af tre parter: lederne, lærerne selv og fagfor-ening«.

Hvad kan lederne gøre?»Lederne skal først og fremmest holde op med at være talende regnemaskiner. I stedet for at fokusere på tal og bundlin-jer, skal de i mødet med lærerne lægge vægt på sagen og visionen. Lederne skal hjælpe lærerne med at se, at de stadig kan udføre et stort og meget menings-fuldt arbejde. Lederne skal i mødet med lærerne flytte fokus fra administrativ ledelse til pædagogisk ledelse.

For det andet skal lederne være fleksible. Lad være med at opstille alt for stramme regler for, hvad lærerne skal og hvordan. Giv dem frihed til at nå målene på deres egen måde – vis dem tillid.

For det tredje skal lederne skærme lærerne for nøgletal og den slags. Det hører hjemme på kontoret, ikke på lærerværelset.

Og for det fjerde skal lederen gå i dialog med sine lærere. Reel dialog. Sig til lærerne: ”Jeg ved godt, at betingel-serne for lærerarbejdet er ændret, og at vi i fremtiden bliver nødt til at gøre noget anderledes end tidligere. Men hjælp mig med at udpege de områder, som vi ikke må ændre noget ved. Hjælp mig med at finde løsninger, så vi stadig kan nå den højeste kvalitet i jeres arbejdet”. Hvis det er et oprigtigt ønske om dialog og samarbejde, som lederen udtrykker, vil de fleste primadonnaer gå ind i udviklingsarbejdet og bidrage konstruktivt«.

Men lærerne har også et ansvar, siger du.»Ja, kollegerne må hanke op i hinanden ved at understrege, at ikke alt er sort. Samtidig skal lærerne være meget opmærksomme på, at de ikke kommer til at skabe et fragmenteret og opdelt lærerværelse. Sagen er jo, at konflikten har alvorlige konsekvenser for prima-

Hvilken lærertype er du?

Primadonna • arbejdet giver dig mening og er værdifuldt i sig selv. Du oplever, at du gennem dit arbejde bidrager til en værdifuld sag• arbejdet er en vigtig del af din identitet. Du arbejder ikke bare som lærer, du er lærer• du tænker ikke så meget over, om du arbejder eller har fri• du brænder for dit arbejde, og du lægger vægt på, at dit arbejde har kvalitet

Præstations-tripper• det er vigtigt for dig, at du gør det godt. Du får et kick af at være god til dit arbejde – et stærkt, men kort kick. • som præstations-tripper kan du enten være ekstrovert eller introvert. Hvis du er ekstrovert, er det vigtigt for dig, at andre bemærker, at du er dygtig. Så er du den konkurrenceprægede type, og du kan virke lidt selvhævdende og compe-titiver. Hvis du er introvert, er det afgørende, at du selv ved, at du gør det rigtig godt. Så er du nørd-typen. Pragmatiker• du er en god og loyal medarbejder, men du har det bedst, når du får at vide, hvad du skal. Du vil rigtig gerne have en undervisningsplan og nogle aftaler, som du kan leve op til. Du har det svært, hvis du selv skal definere arbejdet • du skelner skarpt mellem arbejde og fritid. Og når du har fri, så har du fri• i fritiden og derhjemme tænker du ikke dig selv som en lærer.

Lønmodtager• du laver det, du skal. For dig er arbejdet et arbejde, og du skal have noget for det. • du går meget op i din bidrags-/betalingsbalance. Hvis du oplever, at du bidrager med mere, end du får, oplever du det som uretfærdigt, og det giver du udtryk for.

Om typerne: Ifølge Helle Hein er de tre første typer naturlige typer. Det er vores personlighed, som afgør, hvor vi er. Men den fjerde type – lønmodtageren – handler ikke om personlighed, men om adfærd. Og den er tillært. Ingen er født som lønmodtager – det er noget, vi lærer at være. n

donnaerne, og dem sidder der mange af på lærerværelserne, men der findes jo også pragmatikere og selvvalgte løn-modtagere, og for dem er det, der skete under konflikten, måske ikke så slemt. Så det er vigtigt, at lærerne forstår, at de reagerer forskelligt på den udvik-ling, som er i gang. Og det er vigtigt, at de accepterer, at andre har det på en anden måde end de selv.

Der er brug for, at alle bidrager, så det nytter ikke noget at en del af lærer-værelset bliver gjort forkert«.

Og fagforeningen – hvordan ser dens opgave ud?»Fagforeningens opgave er naturligvis

at kæmpe for lærernes arbejdsvilkår. Men i den kamp må fagforeningerne ikke bekræfte primadonnaernes opfat-telse af, at der ikke er nogen kvalitet i lærerarbejdet. Fagforeningen skal der-for samtidig arbejde på en anden front: Den skal kæmpe for sagen. Den skal være med til at understrege, hvor vig-tigt lærerarbejdet er, og hvor stor værdi lærernes arbejde har. Det skal fagfor-eningen bekræfte over for lærerne. Og den skal slås for det i offentligheden.

Så fagforeningen skal spille på to ba-ner samtidig: Den skal arbejde for gode arbejdsvilkår for primadonnaerne. Og den skal styrke billedet af lærerne og deres arbejde«. n


Du kan få en eksklusiv studiekonto Studiekontoen er til dig som studerer og er medlem af Frie Skolers Lærerforening. Du får en masse fordele, som du ikke får nogen andre steder.

Du får selvfølgelig også din helt egen personlige rådgiver, der forstår dit liv som studerende og som kan rådgive dig bedst muligt om økonomien.

Brug din fordel!Klik ind på studiekonto.dk, eller ring på 3378 1984. Lån & Spar er en bundsolid bank – og hvis du bestemmer dig for at skifte til os, så klarer vi alt det praktiske for dig.

NY Studiekonto – ganske kort 2,5% i rente på de første 50.000 kr. – derefter 0,25%

Kassekredit på op til 50.000 kr. Kun 5% i rente

Gratis Visa/Dankort og MasterCard – samme pinkode

StudieBudget – din egen budgetkonto

StudieOpsparing – 0,5% på HELE opsparingen

Hæv med Visa/Dankort i alle automater i Danmark uden gebyr

Valutaveksling helt gratis

Få en bedre studiekonto! Ring på 3378 1984 eller gå på

studiekonto.dk

Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09 %, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Frie Skolers Lærerforening. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 1. august 2013.

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

FSL130812_Studie_190x273.indd 1 16/08/13 12.03

På opdagelse med digitale naturfagssystemer

Kernestof, elevopgaver og lærervejledning

I iXplore findes kernestof, opgaver, aktiviteter og test

samt grundige vejledninger til læreren. iXplore kan

både bruges selvstændigt eller i samspil med de

trykte Xplore-bøger. De komplette undervisningsfor-

løb er tilrettelagt efter Fælles Mål 2009 og dækker

fagenes trin- og slutmål.

Opgaver og evaluering

Til hvert emne findes opgaver, eksperimenter, inter-

aktive test og praktiske aktiviteter, som underbygger

og perspektiverer det faglige indhold.

Efter hvert emne findes evalueringsværktøjer som

adaptive test og valgopgaver. Valgopgaverne er

åbne opgaver, der evaluerer evnen til at samarbejde

og at kunne undersøge, systematisere og begrunde.

En verden af digitale ressourcer

I iXplore findes et stort udvalg af digitale ressourcer,

bl.a. oplæsning af tekst, animationer og videoer, lek-

sika, logbog, upload-funktion, notefunktion og Min

side, mediearkiv og kommunikationsmodul.

Tværfaglige forløb

I iXplore Geografi, iXplore Biologi og iXplore Fysik/kemi

findes for hvert klassetrin tre fællesemner, der giver

mulighed for tværfaglige forløb og forbereder eleverne

på en kommende fællesfaglig naturfags prøve.

NATURFAG 1.-9. Kl

iXplore består af 15 websites,der sælgesi klasse-abonnement.

iXplore er en ny generation af digitale systemer til natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi. Med iXplore får du adgang til komplette systemer, der sikrer progression, sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 1.-9. klasse.

www.goforlag.dk

iXplore

Nem kommunikation

Elevens opgavebesvarelser samles automatisk

i kommunikationsmodulet. Læreren får adgang

til overskuelige oversigter og kan skrive noter og

kommentarer til eleven og klassen. Med funktionen

”Min side” kan eleven gemme bogmærker, opgaver

og noter.

Gratis prøveabonnement

På www.goforlag.dk/prøveabonnement kan du be-

stille en måneds gratis prøveabonnement. Du er også

altid velkommen til at ringe til os på tlf. 63 44 16 83.

læs mere på www.goforlag.dk

De digitalelæremidlerkan bruges påiwb, pc, mac,smartphones,iPad og Android-tablets.

Frie Skoler - dobbelt iXplore.indd 1 20/08/13 23.21

På opdagelse med digitale naturfagssystemer

Kernestof, elevopgaver og lærervejledning

I iXplore findes kernestof, opgaver, aktiviteter og test

samt grundige vejledninger til læreren. iXplore kan

både bruges selvstændigt eller i samspil med de

trykte Xplore-bøger. De komplette undervisningsfor-

løb er tilrettelagt efter Fælles Mål 2009 og dækker

fagenes trin- og slutmål.

Opgaver og evaluering

Til hvert emne findes opgaver, eksperimenter, inter-

aktive test og praktiske aktiviteter, som underbygger

og perspektiverer det faglige indhold.

Efter hvert emne findes evalueringsværktøjer som

adaptive test og valgopgaver. Valgopgaverne er

åbne opgaver, der evaluerer evnen til at samarbejde

og at kunne undersøge, systematisere og begrunde.

En verden af digitale ressourcer

I iXplore findes et stort udvalg af digitale ressourcer,

bl.a. oplæsning af tekst, animationer og videoer, lek-

sika, logbog, upload-funktion, notefunktion og Min

side, mediearkiv og kommunikationsmodul.

Tværfaglige forløb

I iXplore Geografi, iXplore Biologi og iXplore Fysik/kemi

findes for hvert klassetrin tre fællesemner, der giver

mulighed for tværfaglige forløb og forbereder eleverne

på en kommende fællesfaglig naturfags prøve.

NATURFAG 1.-9. Kl

iXplore består af 15 websites,der sælgesi klasse-abonnement.

iXplore er en ny generation af digitale systemer til natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi. Med iXplore får du adgang til komplette systemer, der sikrer progression, sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 1.-9. klasse.

www.goforlag.dk

iXplore

Nem kommunikation

Elevens opgavebesvarelser samles automatisk

i kommunikationsmodulet. Læreren får adgang

til overskuelige oversigter og kan skrive noter og

kommentarer til eleven og klassen. Med funktionen

”Min side” kan eleven gemme bogmærker, opgaver

og noter.

Gratis prøveabonnement

På www.goforlag.dk/prøveabonnement kan du be-

stille en måneds gratis prøveabonnement. Du er også

altid velkommen til at ringe til os på tlf. 63 44 16 83.

læs mere på www.goforlag.dk

De digitalelæremidlerkan bruges påiwb, pc, mac,smartphones,iPad og Android-tablets.

Frie Skoler - dobbelt iXplore.indd 1 20/08/13 23.21

w

Kort og godt

Den 29. juli 1814 satte Frederik VI sit kongelige segl under fem skolelove,

Julilovene, og derfor forbereder skole-danmark sig på næste år at storfejre un-dervisningspligtens 200-års-jubilæum.

Men i virkeligheden halter jubilæet fælt efter historien. Undervisningsplig-ten blev nemlig indført for godt 277 år siden. Og af Christian VI.

Det fortæller historiker og cand.mag. Pernille Sonne.

Ifølge hende så undervisningspligten dagens lys den 13. januar 1736, og den er et barn af den såkaldte konfirmati-onsforordning. Forordningen krævede, at alle børn skulle konfirmeres, og – hed det videre i den – ”Ingen børn må til konfirmation antages, medmindre de tilforn er holdt til skole og undervist i de nødvendigste kristendomsstykker”.

Alle børn skulle altså gå i skole for at blive gode kristne, og på skemaet stod

kun to fag: Kristendom og læsning.Begrebet ”at holde til skole og un-

dervise” skal forstås bredt, præciserer Pernille Sonne. Eleverne behøvede ikke at være i en konkret skolebygning – for-ældrene måtte undervise dem hjemme, og familierne måtte ansætte privat-lærere, sådan som mange velbjergede gjorde det. Det afgørende var alene, at børnene kunne Luthers lille katekismus, og at de lærte at læse, så de på egen hånd var i stand til at studere de hellige skrifter.

Men selv om 1814-lovene (og Frede-rik VI) dermed ikke kan tage æren for undervisningspligten, er der god grund til at fejre 200-års-jubilæet for lovene, mener Pernille Sonne. De er nemlig skelsættende. For det første, fordi de cementerer undervisningspligten. Og for det andet – og vigtigst – fordi skolen – inspireret af oplysningstiden – bliver

Da skolen tittede frem fra kirkens skygge

Næste år fejrer skoledanmark undervisningspligtens 200-års-jubilæum, men egentlig er det 65 år for sent

til andet og mere end konfirmationsfor-beredelse. Fra 1814 kommer både skrivning og matematik på skemaet, og det præcise-res, at eleverne i læsebøgerne skal stifte bekendtskab med fag som geografi og fædrelandshistorie. Hvis læreren kan synge, skal eleverne have sangundervis-ning, og hvis det er muligt, skal børnene have gymnastik. Ved børn skal der her forstås drenge. At pigerne skulle have gymnastik, var utænkeligt. Endelig fastslår 1814-lovene, at under-visningspligten starter ved barnets 7. år og fortsætter, indtil det konfirmeres – så, jo, vi kan sagtens fejre 200-året for Julilovene, siger Pernille Sonne. De er og bliver en vigtig milepæl i den danske grundskoles historie. n MHV

Kilde: www.psonne.dk.Læs mere på www.skole200.dk

Foto Samlingen af Anskuelsestavler ved AU Library, Campus Emdrup

14 F R I E S KO L E R N R . 2 · 9 . S E PT E M B E R 2 0 1 3Foto Istock Photo

9FSL besøger skoleforeningerneLedelsen i Frie Skolers Lærerforening (FSL) er i øjeblikket på tour for at besøge skole-foreningerne.

Normalt mødes parterne på det frie skoleområde et par gange om året og drøfter aktuelle, fælles problemstillinger. Lockouten aflyste forårets runde, men nu vil FSL tilbage på sporet, så foreningens ledelse besøger skoleforeningerne en for en, fortæller formand Uffe Rostrup.

Og møderne er vigtigere end nogensinde, mener Uffe Rostrup: »Lockouten og sagen om skoleassistenterne gjorde ikke noget godt for vores

indbyrdes relation, og der er nogle skår, der skal klinkes. Vi må finde hinanden igen, og der er kun en vej: Vi skal tale sammen«, siger Uffe Rostrup. n MHV

Foto Istock

w

Kort og godt

Legaterne er kun til digFrie Skolers Lærerforening (FSL) besty-rer et par legater, men hovedbestyrelsen måtte på sit augustmøde sige nej til to ellers spændende projektansøgninger. Begge medlemmer søgte legaterne for at dække rejseudgifter i forbindelse med et efter- og videreuddannelsesprojekt, som deres skole havde bevilget, og så er der ingen hjælp at hente i FSL’s legater, siger foreningens formand, Uffe Rostrup.

»De legater, vi bestyrer, støtter med-lemmernes private projekter. Vi dækker ikke skolernes udgifter til kompeten-ceudvikling«, siger Uffe Rostrup. Han opfordrer til gengæld medlemmerne til at søge legaterne, hvis de har et spæn-dende, privat projekt. n MHV

Se mere på http://fsl.dk/medlem/legater/.

Røde tal på centret Frie Skolers Lærerforening (FSL) gik ud af 2012 med et underskud på 56.417 kr. De røde tal på bundlinjen opstår, fordi Horn-strup Kursuscenter, som foreningen ejer, satte 648.905 kr. til i løbet af regnskabs-året. Centrets indtægter faldt markant, og da udgifterne ikke fulgte med ned, er der nu en regning, som skal betales, fortæller Uffe Rostrup, som mener, at problemerne på centret er branche-bestemt:

»Det er svært at tjene penge på kurser og konferencer i øjeblikket, og de fleste andre kursuscentre oplever tilsvarende problemer«, siger FSL-formanden.

I de seneste 12 år har kursuscentret givet overskud. n MHV

Formanden er på valg, når de delegerede i begyndelsen af november mødes på repræsentantskabsmødet i Frie Skolers Lærerforening (FSL).

Ifølge vedtægterne skal formanden vælges i ulige år, mens næstformanden er på valg i de lige.

Den siddende formand, Uffe Rostrup, har meddelt, at han genopstiller, og så vidt Frie Skoler erfarer, er der endnu ingen modkandidater.

Men medlemmer, som ønsker at skubbe Uffe Rostrup ned fra formands-stolen, skal sørge for, at hovedbestyrelsen

4712356

8

senest fredag den 27. september modta-ger en kandidatliste – underskrevet af 20 FSL-medlemmer.

Fire dage før – 23. september – er det sidste frist for at indlevere forslag, som skal behandles af repræsentantskabet.

Og medlemmer, der har resolutions-forslag, som repræsentantskabet skal behandle, opfordres til at sende dem til hovedbestyrelsen så snart som muligt. Det gør det lettere at sikre en god be-handling af punktet på mødet. Men der er intet krav om, at resolutionsforslagene skal indsendes på forhånd. n MHV

Tid til forslag og kandidater


4


Annonce

Kongevejen 155 · DK-2830 VirumTelefon +45 35 38 16 55www.hogrefe.dk · [email protected]

LæsestrategenTræning af læsefærdighederLæsestrategen er en ny serie træningsmaterialer, som er hen-vendt til elever i 0.-6. klasse. Serien er udviklet til at træne læsefærdigheder på en sjov måde.

I hæfterne er der en kort instruktion til hvert afsnit, som læreren kan demonstrere og indlede med. Bagefter kan eleverne arbejde videre selv, f.eks. i små læsegrupper. Opgaverne er opbygget på en måde, så eleverne gradvis kan arbejde mere selvstændigt og øve sig videre derhjemme.

Med Læsestrategen har du et fantastisk værktøj til diff erentieret undervisning.

Opgaverne er inddelt i farvegrupper efter fokusområde. Således kan du som lærer f.eks. let inddele eleverne i læsegrupper, der arbejder med bestemte, målrettede opgaver tilpasset deres speci kke udfordringer.

Hvis du ønsker det, kan elevernes forudsætninger for at arbejde med træningshæfterne afklares ved at tage prøverne i serien Skriftsproglig udvikling.

Tilsammen træner hæfterne i serien Læsestrategen et bredt spektrum af færdighedsniveauer – fra begyndende succes med læsning af helt korte lydrette ord og frem til ubesværet læsning af lange og delvis uregelmæssige ord.

Hæfterne er i farver og illustreret med sjove tegninger.

Serien Læsestrategen omfatter:

Elementær ordlæsning 1, 48 sider Elementær ordlæsning 2, 56 sider Udbygget ordlæsning 1, 56 sider Udbygget ordlæsning 2, 56 sider Udbygget ordlæsning 3, 56 sider Udbygget ordlæsning 4, 56 sider Fremmedord, (under udgivelse)

Og � ere er på vej!

Hæfterne koster kun 32,- kr. stk. (ex moms)

Læs mere på www.hogrefe.dk

EN Y HD

0.6.til

klasse Af Lene Møller

Malou Willumsen bliver tvunget ud af sit hjem som følge af Øhavets Efterskoles konkurs. Foto Søren Skarby


Konkursen kostede både job og hjemØhavets Efterskoles konkurs fik konsekvenser langt ud over det arbejdsmæssige for Malou Willumsen

KONKURSAf Thomas Kehlet · [email protected]

Foto Søren Skarby

Frie Skolers Lærerforening(FSL) har et fast team af jurister og konsulenter, som hjælper medlemmerne på konkursramte skoler. Konkursteamet er indtil videre ryk-ket ud i forbindelse med otte konkurser i 2013. Forenin-gens tilbud kan deles i to:

HVIS DER ER BEHOV: Foreningen tilbyder på baggrund af en drøftelse med medlemmerne at holde et øjeblik-keligt møde.

ALTID: Når skifteretten har afgivet konkursdekret, tilbyder FSL medlemmerne på skolen et møde, hvor medlemmerne kan drøfte krav til Lønmodtagernes Garantifond(LG) og få hjælp til at udfylde anmeldelses-skemaer til LG. Foreningen hjælper efterfølgende, hvis der er problemer i forhold til LG.

FSL rykker ud, når konkursen rammer


Sally er næsten på vej op på førersædet, i det øjeblik bladets udsendte åbner døren. Halen slår ivrigt mod bilen, krop-

pen bugter sig, og hun stikker snuden frem i åbenlys forvent-ning om en gang kæl, hvilket straks bliver imødekommet.

»Hej. Bare kom ind denne vej«, råber Malou Willumsen inde fra carporten og forsvinder ind i haven.

Sensommersolen bager ned, og hun foreslår, at vi sætter os i skyggen under den overdækkede del af terrassen, hvor vindrueranken ser ud til at stortrives.

En tillidsfuld hund, siger jeg.»Ja«, siger hun, mens hun løfter Ambrosius, en rød hankat,

op fra jorden. »Det bliver man af at blive knuselsket«. Og elsket, det bliver de dyr, der omgiver Malou Willumsen,

det forstår man hurtigt. Dyr er en stor del af Malou Willumsens liv, og heste er den

alt overskyggende interesse og årsagen til, at hun for fire år siden søgte og fik job på Øhavets Efterskole lidt uden for Rud-købing på Langeland. Hun stod, sammen med en kollega, for skolens populære hestelinje. ”Mit barn”, kalder hun den flere gange, for hun har fået lov at præge den og gøre den – med hendes egne ord – til en noget nørdet hestelinje, hvor temaet er ridekunst og ikke ridesport. Ridningen foregår ofte uden sadel og bare med en snor om halsen på hesten, og det stiller særlige krav.

»Så man har ingen magtmidler over for hesten. Man bliver nødt til at forstå hesten og lære at arbejde sammen med den«, siger hun. Ridningen kommer til at foregå på hestens præmis-ser, og det er med heste som med børn: De går bedst, når de er motiverede. Horsemanship og akademisk ridekunst, kalder hun den form for ridning. En kunstart med rødder tilbage til renæssancen, som kræver stor viden om og forståelse for heste, forklarer hun:

»Pigerne havde nået et vildt højt niveau inden sommerfe-rien, og til september skulle vi have redet show til Store Heste-dag i Roskilde«, fortæller Malou Willumsen.

Men det bliver ikke til noget. I maj kom opsigelsen, og i juli var skolens konkurs en realitet. Malou Willumsen mistede ikke bare sit job, hun mister også sin bolig, som hun er utrolig glad for, og hun kan også skrive staldpladsen til sine to heste på tabskontoen.

Skal være ude 1. oktoberDet var et drømmejob, fortæller Malou Willumsen. Skolen havde 15 egne heste, 5 privatheste, 1 æsel og 20 piger på hestelinjen, og hun fik frie hænder til at udvikle linjen ud fra sine egne ideer.

»Det var fire rigtig gode år, og jeg fortryder ikke, at jeg forlod et andet job, for det var jo drømmejobbet, og det skulle prøves, og så kunne jeg også have mine heste her«, siger Ma-lou Willumsen, som oveni kunne flytte ind i en af efterskolens tjenesteboliger.

Egentlig er det forstanderens tjenestebolig, forklarer hun, da vi står på altanen og kigger ud mod Langelandsbroen. En sejler har lige passeret broen i den svage vind.

Men den 1. oktober skal hun være ude. Hun forstår ikke, hvorfor kreditforeningen foretrækker, at boligerne står tomme, men det gør den. Det ærgrer hende, for hun er glad for sit hjem, haven og udsigten.

»Jeg elsker Langeland«, siger hun, men tilføjer, at det naturligvis er håbløst at få job på Langeland, så i det lys, er det nok heller ingen dårlig ide, at hun sammen med en anden dyreglad kollega, som også beboede en af skolens tjenestebo-liger, netop har lejet et nedlagt landbrug ved Faaborg, hvor der er plads til både heste, hunde og katte.

Frustrerende periode»Jeg ville gerne have fortsat«, siger hun og tilføjer efter en lille pause:

»Men det kunne bare ikke fortsætte på samme måde med hele tiden at kæmpe for overlevelse. Det har været vildt frustrerende ikke at vide, hvor det ville ende. Uvisheden tærer på alle, og man tænker på, om man nu gør nok. Alle var godt brugte til sidst. Jeg følte, at jeg var på arbejde hele tiden, og man lå søvnløs om natten og spekulerede på, hvad der ville ske. Og hvad med mit hjem?«.

Faktisk har hun slet ikke nået at føle sig arbejdsløs, selv om hun allerede har søgt en del stillinger, siger hun.

»Det har været så stressende, også det med at skulle flytte. Men hvis man skal se det positive, er det faktisk en unik situation at stå uden job og uden bolig. Man er meget fri til at tænke over, hvad man vil. Til at redefinere sig selv. Det er nok ikke så mange gange i livet, det sker«. n Læs også artiklen ”Malou står ved en korsvej” side 5.


»Det er skrækkeligt«.Tidligere medlem af besty-

relsen, John Gierlevsen, siger det flere gange, da han viser rundt på Thyborøn Efterskole. Her burde være liv og glade dage, men her er hverken elever eller lærere. Skolen kastede håndklædet i ringen i begyndelsen af juli, hvor den blev erklæret konkurs. John Gierlevsen, tidligere fiskeskipper, var med til at starte skolen i 1981 og sad i bestyrelsen, da den lukkede.

»Det første var sjovt, det sidste var forfærdeligt«, siger han.

Så sent som for to år siden indviede skolen en ny afdeling med kantine og topmoderne køkkenfaciliteter, men så gik det hele i stå.

For forstander Jens Kjær blev kampen for at redde Thyborøn Efterskole også en kamp med egne principper

John Gierlevsen låser op, åbner og lukker døre. Værelser, klar til at blive indtaget af elever, står og skriger på at blive brugt, billeder af tidligere elever på gangene pryder de lange, tomme gange – slukkede computere, et forladt billard og flotte skibsmodeller – alt sammen til ingen verdens nytte.

»Det meste af skolen er totalt renove-ret«, siger John Gierlevsen. Efter en krise i begyndelsen af nullerne rejste skolen sig, men da bestyrelsen samledes 2. juli for at tage den tunge beslutning om konkurs, var der kun 17 elever indskrevet til i år. For at budgettet kunne hænge sammen skulle der være 35.

»Jeg må hellere give det en gang gift«, siger John Giervelsen, da han ser, at

ukrudtet er på vej op gennem det løse ral langs fliserne. Han har påtaget sig at tage sig lidt af skolen, tømme postkassen og se efter skolens lille flåde: en stor 40-fods kapsejler, fire små sejlbåde, tre fiskejoller og en speedbåd. Han har ingen anelse om, hvad der skal ske med skolen.

Lettet og vemodigDet har Jens Kjær heller ikke. Han har været i alt 26 år på skolen, og de sidste ni år som forstander. Gør man det op i arbejdsindsats, ville de to sidste år nok tælle som fire. For det har været hårdt, og han har påtaget sig meget ekstraarbejde og undervisning for at få det til at hænge sammen, erkender han.

Da bladet møder Jens Kjær, er det

KONKURSAf Thomas Kehlet · [email protected]

Vejen til konkurs er ensom


Vejen til konkurs er ensom

halvanden måned siden, at han afle-verede nøglen til skolen og kørte til

hjemmet i Nørre Nissum med visheden om, at nu kunne

der ikke gøres mere. To års pres var slut.

Der var sat et punktum.

»Det var også med en

vis lettelse«, erkender han. Ved siden af vemodigheden.

Jens Kjær var lærer på skolen i 17 år, før han efter nogle år med krise blev forstander i 2004 og fik vendt udviklin-gen, fyldt sengene og havde elever på venteliste. Men for tre-fire år gik det igen nedad, og de sidste to år var en kamp. En forgæves kamp.

SkyldenHan har tænkt en del over, om han kunne have gjort noget anderledes. Satset bredere og mindre på fiskeri, sejlads og dykning.

»Det kan jeg ikke lade være med at tænke over«, siger han.

Forstandere taber ved konkursSom forstander får Jens Kjær – modsat de øvrige ansatte ved skolen - ikke dækket tabt løn af Lønmodtagernes Garantifond. Jens Kjær var forudlønnet og fik løn for juli og takket være en forsikring, skolen har tegnet, får han dækket løntab i de første tre måneder efter konkursen. Men de 12 må-neders opsigelse samt en optjent bonus og pension, måtte han vinke farvel til den 5. juli, da skolen blev erklæret konkurs.

Jens Kjær kæmpede som forstander i et par år

forgæves mod en truende konkurs. Nu er han på udkig

efter nye muligheder.

Foto Jens Bach

Skolens øverste leder står dårligt ved konkursAf Kristina Dalgaard-Juul, sekretariats-chef, Frie Skolers Ledere

Skolens øverste leder kan ikke få dækning af Lønmodtagernes Garantifond, hvis skolen går kon-kurs, men tabet kan minimeres

Når Lønmodtagernes Garantifond vurderer, om en lønmodtager hører

med til den øverste ledelse, bliver der lagt vægt på stillingens indhold – ikke stillingsbetegnelsen. Som udgangspunkt udgør skolens øverste ledelse skolelede-ren/forstanderen.

Lønmodtagernes Garantifond dæk-ker lønkrav m.m. fra”lønmodtagere”. Skolens øverste leder er efter retspraksis ikke lønmodtager i lovens forstand, og er derfor som udgangspunkt ikke dæk-ket af garantifonden.

Det forringer din retsstilling i forhold til andre lønmodtagere, hvis skolen går konkurs. Du bør derfor søge en større sik-kerhed i ansættelsesforholdet eksempel-vis ved, at du sikre dig højere løn, skolen tegner en løntabsforsikring for dig og du eventuelt supplerer med en ledigheds-forsikring.

Har skolen tegnet en løntabsforsik-ring, dækker den sædvanligvis cirka tre måneders løn, dog generelt med et mak-simum på kr. 125.000. Feriegodtgørelse, pensionsbidrag, fratrædelsesgodtgørelse og andet må du anmelde i konkurs-boet. Som den øverste leder er dit krav i konkursboet ikke fortrinsstillet - sådan som de øvrige lønmodtageres krav er det. Kravet udgør et ”simpelt krav” på linje med alle de øvrige kreditorer i konkurs-boet. Der er yderst sjældent dækning i konkursboet til simple kreditorer.

Som medlem af Frie Skolers Ledere modtager du juridisk bistand i forbin-delse med skolens konkurs, og forenin-gen er behjælpelig med anmeldelse af dit krav. n


Men tanken har været at bruge naturen, og vand findes i rigelige mængder rundt om Thyborøn.

Beliggenheden på spidsen af Har-boøre Tange har været en væsentlig del af problemet, mener han. Thyborøn er om noget Udkantsdanmark. Bor man i for eksempel Kolding, tager det seks timer med tog og bus at komme op til skolen. Skolen arrangerede bustransport til Stuer i hjemrejseweekenderne for at hjælpe lidt, men som Jens Kjær siger, er der jo også mange forældre, der gerne vil køre deres børn tilbage til efterskolen, og så er der altså langt. En anden ting, der heller ikke er sådan lige at ændre, er, at skolen kun har plads til 47 elever, og at vendingen ”småt er godt” er gået i glem-mebogen.

»Det budskab er ikke til at komme igennem med i dag. De værdier, der lig-ger i at være lille, og de hensyn, man kan tage til enkelte på et lille sted, kan ikke stille meget op mod, at alt skal være stort i dag«, siger Jens Kjær.

Ensom procesSidste skoleår blev der sparet ind til benet, og Jens Kjær tog en del flere undervisningstimer og ekstra vagter ved siden af, at han skulle redde skolen. Han vidste, at skolen ikke kunne klare et år mere ved at finde nye besparelser.

Det var en svær følelse at gå med. Hvad bliver det til næste år? Og hvor me-get kan og skal man sige til kollegerne? Det har været en ensom proces, selv om han har delt meget med afdelingslederen.

»Men jeg var også ked af at bruge ham for meget. Hvor meget kunne man tillade sig at bebyrde ham. Det var en filtreret version af situationen, jeg gav videre.

Man er nødt til at tænke strate-gisk i den situation, og det er et svært dilemma, for det er jo ens gode kolleger, som man gerne vil behandle ordentligt. Jeg tror, det var i april i år, at jeg sagde til kollegerne, at jeg ikke ville blive sur, hvis de søgte noget andet«.

Svigtede eleverneDet kan den dag i dag pine Jens Kjær,

at han i den sidste periode, hvor han ikke selv længere troede på, at det ville lykkes at få elever nok, blev nødt til at spille spillet og fastholde, ”at selvfølgelig var Thyborøn Efterskole med de mange aktiviteter og tilbud også på banen i det kommende skoleår”. 11 af skolens elever skulle fortsætte i år og troede naturligvis på Jens Kjær. Det samme gjorde de seks nye elever, som skulle være startet på skolen i august.

»De blev meget kede af det, og jeg føler også, at vi svigtede dem. Vi hjalp dem i gang og stillede dem noget i udsigt. Jeg fortalte dem jo ikke, at det var usik-kert, om vi overhovedet kom i gang efter ferien. Jeg var firmaets mand og tvunget til at lyve, selv om det er min overbevis-ning, at det er det sidste, man skal gøre. Jeg havde mest lyst til at fortælle dem om usikkerheden, men havde vi gjort det, havde vi i realiteten opgivet det sidste håb om at skaffe elever nok«.

Fra forstander til arbejdsløsJens Kjær er født og opvokset på Thy-holm på den anden side af fjorden og uddannet på seminariet i Nørre Nissum få hundrede meter fra, hvor han nu bor. Han er 51 år, og det eneste, han har travlt med nu, er at finde ud af, hvordan det er at have en næsten fuldstændig tom kalender.

»Der er ikke meget puls i dagligdagen lige nu«, siger han.

Han er ikke blind for, at det kan være sundt nok at komme ned i omdrejninger i en periode, og det er da også en god fornemmelse, at presset er væk.

»Det kan føles noget tomt lige nu. Før var det et puslespil, hvis jeg skulle lave en privat aftale«, siger Jens Kjær. Han er nu i gang med at lede efter et nyt job og har som et skridt på vejen lige skaffet sig nogle timer som underviser i førstehjælp på Ungdomsskolen i Lemvig. Derudover er der et ledelseskursus skrevet ind i kalenderen, og så…. Ja, måske bliver det igen noget på en efterskole. Eller noget helt andet. Men anderledes er det i hvert fald, efter 26 år på efterskolen i Thybo-røn. n

Annoncer

Kontakt os påTlf.: 70 22 05 35 • [email protected]

Studiebesøg Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

Forslag til andre rejsemål:Prag, fly, 5 dage/4 nætter ........................... fra kr. 1.755,-Istanbul, fly, 5 dage/4 nætter* ...................... fra kr. 2.295,-Amsterdam, rutebus, 5 dage/2 nætter .......... fra kr. 1.275,-Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel / *hotel

Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

www.kilroygroupS.comgør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

STUDIEREJSE TILmadrid5 dg./4 nt. fly fra kr. 2.395

KILROY group travel er specialister i at arrangere studie-grupperejser til hele verden. Vi tilbyder bl.a. faglige studiebesøg og kompendier med et højt fagligt indhold udarbejdet i samarbejde med erfarne undervisere. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Madrid: • Besøg på Spaniens største avis, El Pais • Besøg på Prado-museet• Besøg på Bodegas Osborne, spansk vingård

www.uptravel.dk [email protected] tlf. 2112 4122

Adventurerejser:Adventurerejser:

Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i ØstrigSpindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser:Storbyrejser:

Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow

Skirejser:Skirejser:

Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og NorditalienSverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

SKOLEREJSER SKOLEREJSER MED BUSMED BUS



Det lignede en god journalistisk historie, da formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen,

gik i medierne og krævede kompensation for de 300 mio. kr., som regeringen stjal fra folkeskolelærernes overenskomst, da den greb ind i lockouten.

Lærerforeningens besnærende argument lød: Alle de aftaler, som udgør en overenskomst, har en værdi, og hvis man under forhandlingerne vil ændre et delelement, må man betale en pris for det. Men de aftaler, som indgrebet fjernede (f.eks. aldersreduktionen og klasselærerpuljen), var 300 mio. kr. mere værd end den kompensation, som regeringen gav.

Problematikken findes også på det frie skoleområde, hvor indgrebet blandt andet slettede arbejdstidsaftalen.

Konflikten visker tavlen renMen Anders Bondo Christensens historie døde hurtigt.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) udsendte på regeringens vegne en pressemeddelelse, som præciserede, at når der er konflikt, er parterne ikke længere forpligtet af overenskomsten, og det synspunkt bakkede arbejdsmarkeds-forsker, Jesper Due, op.

Jesper Due, som er kultursociolog og professor på Køben-havns Universitet, forklarede både Politiken og Folkeskolen, at når en af parterne har opsagt overenskomsten, har en kon-flikt frigørende virkning. Det betyder, at alle indgåede aftaler falder væk med konflikten. Jesper Due mente derfor ikke, at indgrebet skaber arbejdsretlige problemer.

De strides om ord for millionerOg der lå så historien, vingeskudt. Hovedindtrykket af his-torierne i Politiken og Folkeskolen lød: Her er ikke noget at komme efter, Bondo.

Men faktisk kan folkeskolelærernes formand godt have ret i sin hovedpåstand: Regeringspartierne stjal 300 mio. kr. fra lærerne, da de greb ind. For hverken Jesper Due eller Mette Frederiksens indlæg er reelle indvendinger mod hans argu-ment. Af to grunde. Fordi konflikten ganske rigtig har frigø-

NYHEDSANALYSEAf Mikkel Hvid · [email protected]

Bondo har ret:

Regeringen stjal 300 mio. … men lærerne kommer næppe langt med en politianmeldelse

Foto

Sar

ah B

ende

r

Annonce

Scan koden og læs mere på vores hjemmeside.


rende virkning, så længe konflikten kører, men det betyder ikke, at alt forsvinder for evigt. Og fordi det her handler om politik og ikke om arbejdsret og forhandlingsteknik.

Overenskomsten er et forløbJens Kristiansen, der er juraprofessor på Københavns Universitet og ekspert i kollektiv arbejdsret, bekræfter, at en lovlig og varslet konflikt har frigørende virkning. Men han ser det lidt som en strid om ord, for arbejdsmarkedets parter betragter overenskomstforløbet som en samlet og fortløbende helhed, også selv om den involverer et ind-greb. Så selv om regeringen ikke overtrådte de fagretlige spilleregler, kan værdien af den aftale, som lærerne fik med indgrebet, godt være mindre værd end den, de havde før overenskomstforhandlingerne startede. Det handler bare om politik og etik, ikke om jura og fagret.

Og på den politiske bane kan Anders Bondo Christen-sen sagtens argumentere for, at regeringen har stjålet millioner. Men lærerne har næppe retligt krav på kompen-sation, siger juraprofessoren.

Arbejdsretten støtter kontinuitetenAt overenskomstforhandlingerne er et kontinuerligt forløb, selv om parterne under en konflikt er frigjort fra dens bestemmelser, bekræfter arbejdsmarkedsforsker og profes-sor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Uanset om en konflikt afsluttes med et indgreb eller efter nye forhandlinger mellem parterne, fortsætter hovedparten af overenskomsten efter konflikten, og den nye aftale nævner kun de dele af en overenskomst, der har været strid om. Det er altså ikke en helt ny overenskomst. Det er en æn-dring af den gamle. Det understreges også af, at der i loven om indgrebet står, at indgrebet ”forlænger” og ”fornyer” de gamle overenskomster.

Alle aftaler falder altså ikke helt bort, når arbejdsgi-verne lockouter. Men lockouten suspenderer overenskoms-ten, forklarer Henning Jørgensen, som mener, at en ny dom fra arbejdsretten støtter det synspunkt. Arbejdsretten bestemte, at lærerne ikke skal opgøre deres arbejdstid før og efter lockouten. Det skal de, hvis arbejdsforholdet ophæves, men ifølge arbejdsrettens dom sætter konflikten kun aftalerne på pause.

De skar historien forkertMan kan godt have ret uden at få ret – det må være læren af den historie. For Anders Bondo Christensen havde en pointe – en politisk pointe – men den blev overdøvet af Mette Frederiksens og Jesper Dues overenskomstteknik og -jura. Og deres argument om konfliktens frigørende effekt afvæbnede Bondo, fordi medierne ikke udfordrede præmissen om, at aftalerne forsvinder helt, når konflikten er i gang. n

Registrerede Revisorer – FSRwww.ronnerevision.dk

St. Torvegade 12 · 3700 Rønne

Rønne Revision har gennem

mange år specialiseret

sig inden for revision

og rådgivning

af Frie Grundskoler

KontaktIvan Qvist ellerTonny Kofoed foren uformel samtale– Ring 5695 0595– Mail [email protected]

R Ø N N E R E V I S I O N

Det var en udfordring at få forældrene med på den nye undervisningsform. Men nu er forældrenes skepsis for-svundet, mener Susanne Billesø.


DIDAKTIKAf Kathrine Schmeichel · [email protected]

Susanne Billesø lærte at træde i baggrunden

»Alle lærere burde undervise på den her måde!«.Det siger lærer og skolebibliotekar på Østervangs-

skolen i Roskilde, Susanne Billesø, der i 2012 tog en diplom-eksamen i Design to Improve Life-konceptet.

Da hun blev introduceret til tankegangen bag Design to Improve Life, tænkte hun, at det mest handlede om at gøre det samme på en anden måde, men senere opdagede hun, at det ikke kun er en metode, men et nyt dannelsesideal:

»Det handler om at give plads til alle børn – uanset bag-

For Susanne Billesø er Design to Improve Life Education lige så meget et dannelsesideal som en undervisningsform

Foto Rumle Skafte


Et kompas hjælper dine elever til demokrati og kreativitet

Tænk, hvis der fandtes et kompas, der hjælper læreren til både at engagere alle elever i undervisningen og til

at få dem til aktivt og kreativt at forbedre samfundet.Kompasset findes faktisk. Det fortæller Sille Askefrø

Bjørn, der er uddannelsesdirektør i den danske non-profit-organisation INDEX: Design to Improve Life. Kompasset indgår som et centralt element i et nyt undervisningskon-cept, der anvender processer og metoder fra designtænk-ning som struktur for tværfaglig undervisning.

Formålet med konceptet er at styrke elevernes evne til at se muligheder og finde nye løsninger.

»Uddannelseskonceptet Design to Improve Life integre-rer design, didaktik og procesfacilitering, og konceptet har to mål: At genvinde og udvikle børn og unges medfødte evne for kreativitet. Og at nedbryde barrieren mellem skole og lokalsamfund, så skolen bruger samfundets ud-fordringer som aktiv læringsressource, der igen kommer lokalsamfundet til gode«, siger Sille Askefrø Bjørn.

Design to Improve Life-konceptet, der er udviklet i

Et nyt undervisningskoncept vil ved hjælp af processer og metoder fra designtænkning gøre eleverne til kreativt skabende og engagerede medborgere

grund og nationalitet – fordi alles bidrag er lige vigtige”, siger Susanne Billesø og fortsætter:

»Undervisningsmetoden klæder børnene bedre på til demokrati og medborgerskab, fordi de selv er med til at bestemme indholdet af undervisningen, og undervisningen fokuserer på at gøre verden til et bedre sted. Dermed lærer de både at tage samfundets nære udfordringer op og erfarer, at de kan være med til at forandre noget i stedet for at vente på, at andre gør det«.

Turistkort kommer i børnehøjdeDet demokratiske element oplevede hun første gang, da hen-des 3. klasse valgte at arbejde med emnet miljø.

»Med Design to Improve Life-metoden enedes klassen om emnet ’Hvordan kan man gøre Roskilde til en bedre by for børn?’, og deres designs var helt anderledes end det, jeg på forhånd havde forestillet mig. Men det er netop et eksempel på, at deres ideer er lige så gode som mine. Som en ekstra gevinst er de mere motiverede for at arbejde med emnet, når de selv har valgt det, og de får ofte også læst og skrevet mere end ved almindelig undervisning”.

En af elevgrupperne lavede en turistbrochure for børn, som angiver steder i Roskilde, hvor det er sjovt og lærerigt for børn at være. Kortet ligger på det lokale turistkontor, hvilket for Susanne Billesø er et godt eksempel på, hvordan eleverne erfarer, at de kan få indflydelse på samfundet.

Projektet kræver mod og tidSusanne Billesø, der primært underviser i dansk og bil-ledkunst, prøver så vidt muligt at undervise efter Design to Improve Life-metoden, fordi hun i dag opfatter sin lærer-rolle ”mere coachagtig”. Men hun medgiver, at det har visse udfordringer.

»Først og fremmest kræver det mod. Det er grænseover-skridende, at man ikke ved, hvor undervisningen ender. Og selvom man som lærer skal stille sig mere på sidelinjen, kræver det alligevel en del forberedelse«, siger Susanne Bil-lesø, som understreger, at Design to Improve Life-konceptet også stiller praktiske krav til skolen. Det dur ikke at undervise 45 minutter ad gangen, og det er en god ide at have et team omkring klassen, så de andre lærere i perioder er med på at arbejde tværfagligt.

»Vil man det her, må man selv finde løsninger på de udfor-dringer, der er i, at skolen på mange måder ser ud som for 100 år siden«.

Det har også været en udfordring at få forældrene med på undervisningsformen. I starten var mange af Susanne Billesøs elevers forældre skeptiske, fordi de frygtede, at børnene ikke lærte nok. Men nu er de vilde med det.

»De kan se, at børnene får faglige og menneskelige kom-petencer, samtidig med at de er kreative og gode til at være problemløsere«. n

Design to Improve Life-uddannelseUddannelsesprojektet Design to Improve Life er ud-viklet af INDEX; en dansk non-profit-organisation, som blandt andet uddeler verdens største design-pris INDEX: Award. Projektet omfatter en diplomuddannelse, work-shopkurser og internationale kurser på universiteter i blandt andet Korea og Kina samt i samarbejde med lokale aktører i Indien, Norge og Finland.Læs mere: http://designtoimprovelifeeducation.dk


samarbejde med uddannelsessituationer og forvaltninger i Øresundsregionen, er støttet af EU og tilbydes både som efteruddannelse på diplomniveau og som ”skræddersyede workshopkurser” til danske og svenske lærere.

Erfaringer med inddragelse som inspirationUdgangspunktet for konceptet er, at al undervisningen skal tage udgangspunkt i en udfordring, som berører nogen nega-tivt, og som eleverne gennem undervisningsforløbet skal løse. De skal forbedre livet – for sig selv eller andre.

Undervisningen henter inspiration fra arkitekter og pro-ceskonsulenter, og den bygger på erfaringer med borgerind-dragelse, hvor man bruger forskellige værktøjer til at inddrage og involvere borgerne, så de får kompetencer og ’empower-ment’ til at tage vare på deres eget liv og være med til f.eks. at udvikle deres boligområde eller by, fortæller Sille Askefrø Bjørn. På samme måde skal elever og lærere – med hjælp fra kompasset – være med til at designe løsninger, siger uddan-nelsesdirektøren og fortsætter:

»Den fejl, mange – både arkitekter og lærere – begår, er, at de tager for meget ansvar for tidligt ved på forhånd at forberede og servere færdige løsninger. I vores koncept er udfordringen for læreren at overgive sig til det processuelle ved at træde et skridt tilbage og give eleverne ansvar i en styret proces. Det kræver meget af både lærere og elever. Til

gengæld aktiverer det flere – også de bogligt svage elever – fordi arbejdet foregår i små grupper, hvor det handler om at få så mange kompetencer i spil som muligt, og hvor eleverne både arbejder med noget, der interesserer dem – fordi de selv har bestemt indholdet – og ydermere kan se, at det har et formål for en given gruppe. Derfor er det svært at sidde bagest i klassen og holde mund«.

Elever skal være aktive samfundsborgere Indtil nu har ca. 180 skole- og gymnasielærere og omkring 3.500 elever stiftet bekendtskab med Design to Improve Life-tankegangen. Og det er der ifølge Sille Askefrø Bjørn kommet mange slags ’design’ ud af. For eksempel en guide, som skal for-hindre unge i Rom i at blive lommetyve og et projekt, som vil gøre et belastet boligområde i Malmø til en mere tryg bydel.

Ud over at skabe bedre og mere innovative løsninger i fremtiden og meningsfuld undervisning for den enkelte er Sille Askefrø Bjørn overbevist om, at Design to Improve Life-undervisningen vil styrke demokratiet.

»Ved at arbejde på den her måde, hvor undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egen erfaringsverden og har fokus på at finde løsninger, der gavner andre, lærer de både at være mere kreative og innovative, og de får en oplevelse af, at de kan forandre og påvirke samfundet«. n

»De bogligt svage elever kommer mere på banen, for de har lige så mange glimrende ideer som de fagligt stærke. Desuden er Design to Improve Life et godt redskab til at styre gruppearbejdet ved hjælp af de fire arbejdsfaser i kompasset og de tilhørende teknikker«.LÆRER BILL LEHMANN JENSEN FRA ODSHERRED EFTERSKOLE DELTOG SAMMEN MED SINE KOLLEGER I EN DESIGN TO IMPROVE LIFE-WORKSHOP PÅ SKOLEN

Med inspiration fra designeres arbejdsproces har organisationen Index udviklet kompas-set, som er en måde at omsætte viden på fra andre fag. Ved hjælp af kompasset kommer eleverne igennem fire faser: ’Forberedelse’, ’Forståelse’, ’Formgivning’ og’ Færdiggø-relse’. I Forbered-fasen vælger eleverne en udfordring, de vil designe løsninger til. I Forstå-fasen sætter de sig ind i udfordringen og dens betydning for mennesker. Derefter designer, visualiserer og tester de i Formgiv-fasen mulige løsninger på udfordringen. I Færdiggør-fasen udformer de det færdige design – den endelige løsning på udfor-dringen – hvorefter opgaven færdiggøres, beskrives og præsenteres i klassen.

Illustration Index

Kære leder Et nyt skoleår er startet og nye, store udfordringer møder ledelsen i Frie Grund- og Efterskoler. I samarbejde med Frie Skolers Ledere tilbyder COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling en ny praksisrettet lederuddan-nelse, som er skrædder syet de særlige vilkår og rammer, der gælder for lederopgaven på Frie Skoler. Med uddannelsen bliver du klædt på til at håndtere de praktiske ledelsesopgaver omkring lovgivning, økonomi og personale-forhold, så du får mere overskud til det pædagogiske ledelses-arbejde på skolen. Uddannelsen består af fire moduler, som er nøje udvalgt, så de kommer omkring centrale aspekter af den særlige ledelsesop-gave i Frie Grund- og Efterskoler. De fire moduler kan tages som en samlet uddannelse, eller du kan deltage på et enkelt modul. Modul 2, 3 og 4 er på 5 ECTS point. Der er fuld merit mellem disse moduler og Diplomuddannelse i Ledelse. Muligheden for merit forudsætter, at du afslutter modulerne med eksamen. Uddannelsen bygger på nyeste ledelsesteori og vil tage udgangs-punkt i deltagernes aktuelle udfordringer. Underviserne har både teoretisk og praktisk erfaring med ledelse, og undervejs i forløbet vil deltagerne blive præsenteret for eksterne oplægsholdere og gæster, der vil nuancere både teori og praksis. På det første modul får du desuden en persontest, så du kan fokusere på dine udviklingspotentialer og lave en handlingsplan

for din personlige og faglige udvikling. Er du i målgruppen? Uddannelsen er for nye ledere, viceskoleledere og afdelingsledere i Frie- Grund- og Efterskoler, men erfarne ledere kan også hente ny inspiration til ledelsesopgaven gennem uddannelsen. Hvor og hvornår? Uddannelsen består af fire moduler. Modul 1 afholdes på Hornstrup Kursuscenter den 7.-12. oktober 2013. Undervisningsmaterialer, forplejning og overnatning er naturligvis

med i prisen.

Du kan læse mere om uddannelsen og tilmelde dig på www.cok.dk/fgs

Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Hannah Søborg, COK på T: 2925 1375 eller koordinator Jane Rasmussen, COK på T: 8779 6322 eller E: [email protected]

Venlig hilsen Hannah Søborg

COK er den førende læringspartner inden for offentlig kompetenceudvikling. 25.000 kommunale politikere, ledere og medarbejdere gør hvert år brug af COKs tilbud.Som kommunernes egen virksomhed arbejder COK for at kvalificere den kommunale drift og udvikling. Det sker gennem udviklingsprocesser, undervisning og facilitering af

netværk med bidrag fra mere end 1.200 konsulenter og eksperter fra ind- og udland. COK samarbejder med KL om en række formidlingsopgavermed relation til den kommunale opgavevaretagelse.

www.cok.dk

GRUNDUDDANNELSEFRIE SKOLERS LEDEREFå en god start i dit personlige lederskab

I samarbejde med Frie Skolers Ledere tilbyder COK en ny lederuddannelse skræddersyet til jer lederepå frie grundskoler og efterskoler, som har det fælles vilkår, at I skal lede den pædagogiske opgave iinvolverende og samskabende processer med medarbejdere, bestyrelse, forældre og det omgivendesamfund. LEDERENS EGEN PRAKSIS I CENTRUMUddannelsen tager udgangspunkt i din egen praksis, som på grund af uddannelsens fleksibleopbygning kombineres med læringen.I undervisningen danner dine egne udfordringer og personlige erfaringer udgangspunkt forinddragelse af ledelsesteorier og udformning af projektopgaver og scenarieopstilling. FORMÅLVi fokuserer på det individbaserede perspektiv, hvor nøgleordene bl.a. er kommunikation, ledelse ogteamledelse i et fagprofessionelt miljø.Du vil herudover få en mere strategisk forståelse af din egen rolle og opgave, med respekt for denaktuelle lovgivning samt de vilkår og rammer, der er gældende for ledelsesopgaven på de frie skoler. UDDANNELSEN ER OPDELT I FIRE SEPARATE MODULER:

▪ Modul 1: Skoleledelse i de frie skoler – rammer og vilkår▪ Modul 2: Personaleledelse og det personlige lederskab▪ Modul 3: Budget og regnskab i de frie skoler – ledelse og økonomistyring▪ Modul 4: Strategisk ledelse

FORMUddannelsen er på diplomniveau og består af fire moduler á hhv. fem og tre dages varighed.Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden. Modul to, tre og fire giver 5 ECTS point ved tilkøb af vejledning og eksamen.Der gives fuld merit mellem Den Offentlige Lederuddannelse (DOL) og Diplomuddannelsen iLedelse.

SKOLEUDVIKLING / LEDELSE

MÅLGRUPPE

Ledere på frie grund- og efterskoler,husholdnings- oghåndarbejdsskoler samt privategymnasiers grundskoleafdelinger.

TID OG STED

HvornårModul 1: 07. - 11.10.2013Modul 2: 25. - 27.11.2013Modul 3: 20. - 22.01.2014Modul 4: 03. - 05.03.2014

HvorHornstrup Kursuscenter Vejle.

PRIS

Modul 1:18.000,00 kr. ekskl. moms.Modul 2, 3 og 4:11.500,00 kr. pr. modul ekskl.moms.Samlet pris: 52.500,00 kr. ekskl.moms.

Prisen indbefatter undervisning,materialer og internatophold medfuld forplejning.

Tilkøb af vejledning, skriveværkstedog eksamen på modul 2,3 og 4:4.000,00 kr. ekskl. moms pr. modul.Der tages forbehold forprisændringer.

TILMELDING

Læs mere om uddannelsen ogtilmeld dig på:www.cok.dk/fgs

KONTAKT

Uddannelsesleder, Hannah SøborgT: 8779 6326E: [email protected]

Koordinator, Jane RasmussenT: 8779 6322E: [email protected]

Annonce


ww

Kort og godt

Grundskolerne får tre procent mindre næste årRegeringen fortsætter de selektive besparelser på de frie skoler

De frie grundskoler får næste år et tilskud på 71 procent af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen. Det fremgår

af det finanslovsforslag, som S-R-SF-regeringen har fremlagt i slutningen af august, og dermed fuldfører Thorning Løkke-regeringens projekt om at sænke koblingsprocenten et pro-centpoint per år, indtil den lander på det historisk de historisk lave 71 procent.

Da den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen samtidig falder, får grundskolerne reelt tre procent mindre per elev i 2014. For fire år siden fik de omkring 46.000 kr. per elev. Næste år hedder tallet 41.700. For at fastholde økonomien skal skolerne optage tre nye elever for hver 100, de har, og de skal gøre det uden at øge udgifterne.

Dagen er sortFormanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Ro-strup, betegner det som en sort dag for de frie grundskoler, og han hæfter sig ved, at regeringspartierne med finanslovsud-spillet går målrettet efter de frie skoler

»Der er jo ikke tale om, at vi skal spare lige som folke-skolen og alle andre. Med de 71 procent er der tale om en besparelse, som kun rammer de frie skoler, og det er et utroligt tydeligt politisk signal: Regeringen prioriterer ikke frie skoler«.

Uffe Rostrup forudsiger, at nedskæringerne får konsekven-ser for skolerne. For det første gør besparelserne det sværere for skolerne at løfte deres del af den sociale udfor-dring. For det andet vil sko-lerne spare på lønkontoen, hvilket gør det endnu sværere for lærerne på de frie skoler at komme op på folkeskole-lærernes lønniveau. n MHV

Staten sætter sig tungt på efterskolernes pengeFinanslovsforslaget skærer omkring 1,5 procent af efterskolernes elevtilskud – lidt mere på 8. og 9. klasserne, lidt mindre på 10. klasserne.

Tallet dækker over, at regeringen først op- og fremskriver taksterne med omkring 0,5 procent for så – som varslet – at fjerne 2 procent af tilskuddet fra skolerne og flytte det over i en omstillingspulje.

Statstilskuddet udgør kun omkring halvdelen af efterskolernes indtægter. Den anden del kommer fra forældrenes lomme, og finanslovsforslaget piller ikke ved støtten til forældrebetalingen.

Besparelsen på godt 36 mio. kr. overføres til en omstillingspulje. Det står endnu ikke klart, hvad puljen præcis skal bruges til, men Ole Bjerring, der er økonomisk konsulent i Efterskoleforeningen, siger, at foreningen regner med, at midlerne bliver i efterskoleverdenen.

»Sådan forstår vi aftalen«, siger han. n MHV

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

Læs sidste nyt, jobannoncer, Uffes uforbeholdne og meget meget mere på

www.fsl.dk


Illustration Istoxk

FINANSLOV:FINANSLOV:

ww

Kursus-kalender

19. SEPTEMBER, 10. OKTOBER OG 7. NOV. 2013

Hjælp til inklusion?Vissenbjerg Storkro, Fyn

Neuropædagogik og neuropsykologi. Få viden og redskaber til at hjælpe børn med koncentrations- og hukommelses-vanskeligheder. Se hele opslaget: www.antonshus.dk.

30. SEPT./10. OG 23. OKT./4., 11., 12. OG 20. NOV.

Gratis efterårskursus på www.gyldendal-uddannelse.dkKlareboderne 3, 1001 København K.

Der afholdes i alt 7 eftermiddage med hvert sit tema, indenfor matematik, dansk og engelsk. Indskoling, mellem-trinnet og udskoling. Se de enkelte programmer på www.gyldendal-ud-dannelse.dk og tilmeld dig direkte.

30. SEPTEMBER OG 1. OKTOBER 2013

First Class English30. sept. / CFU i Titansgade, København. 1. okt. / CFU, Damhavnen 13 A, Vejle. Målgruppe: Engelsklærere i 1. og 2. klasse. En praktisk og en teoretisk del, med mange eksempler. Undervisere: Frank Lacey (native speaker) og Lina Fuglheim. Tilmelding snarest på www.sproglaererforeningen.dk.

2.-4. OKTOBER 2013

Forfatterskabslæsning og nye prøveformerHornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give mas-ser af inspiration til danskundervis-ningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B. Program: Kur-susmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ [email protected].

30. OKTOBER ELLER 13. NOVEMBER 2013

Moderne naturfagsunder-visning30. okt: Økolariet, Dæmningen 11, 7100 Vejle 13. nov: Alinea, Vognmagergade 11, 1148 Kbh

Workshop samt foredrag v/ Beth Wehner Andersen, UC Lillebælt, om inddragelse af nye læringsmetoderog it-værktøjer i naturfagsundervisnin-gen. Se det fulde program og tilmelding på www.alinea.dk .

13.-15. NOVEMBER 2013

Bliv prøveklar Tysk i overbygningen, Hornstrup Kursuscenter

Hvordan forbereder man eleverne til prøverne i tysk i relation til differentie-ret undervisning? Få erfaringer med at organisere induktiv, potentialebaseret læring. Fagkonsulent Anne Sophie Westh orienterer om prøverne. Info: [email protected].

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dkFriluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Uffe Rostrup mener, at hovedbestyrelsen fandt en god, pragmatisk løsning på et meget svært problem

Folkeskolelærere, der var omfattet af forårets lockout, slipper med et kontingent på 270 kr. om måneden, når de starter på en fri skole og melder sig ind i Frie

Skolers Lærerforening (FSL). Det samme gælder de medlemmer af Uddannelsesfor-bundet, som var lockoutet.

Beslutningen, som gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. august, blev truffet af FSL’s hovedbestyrelse på et ekstraordinært møde onsdag, fortæller Uffe Rostrup, som glæder sig over, at hovedbestyrelsen fandt en god løsning på et svært problem:

»Det er vigtigt for os, at lærerne på vores skoler er organiserede, og det er vigtigt for lærerne selv, at de står i den rigtige fagforening, for ellers kan de ikke få hjælp. Derfor besluttede vi at reducere kontingentet for denne gruppe«.

Problemet er, at nogle af folkeskolelærerne i de næste fire år skal afdrage på de-res konfliktgæld til Danmarks Lærerforening (DLF), og man kan ikke forvente, at de både betaler tilbage på den og betaler fuldt kontingent til FSL, siger Uffe Rostrup:

»Det ville blive så dyrt, at vi risikerer, at de slet ikke melder sig ind, og den risiko vil vi ikke løbe«, siger Uffe Rostrup.

Med et kontingent på 270 kr. om måneden og afdrag på gælden kommer folke-skolelærere med lån, som starter på en fri skole, til alt i alt at betale nogenlunde det samme, som FSL’s andre nye medlemmer. Og kun lidt mere end de i dag betaler i DLF.

Til gengæld taber FSL penge på de nye kolleger fra folkeskolen. »Vi kan ikke drive fagforening for det beløb. Men vi vil have dem ind i den rigtige

fagforening, og så var der ikke andre muligheder. Det her var den bedste løsning, vi kunne finde«, siger han.

Når de nye medlemmers konfliktgæld til deres gamle foreninger om fire år er afdraget , betaler de det samme i kontingent som alle andre FSL-medlemmer.

En del af de folkeskolelærere, som var omfattet af lockouten, lånte ikke pengene af DLF. De tog et banklån eller hævede fra opsparingen, og det får ingen betydning, siger Uffe Rostrup:

»Alle folkeskolelærere, som var omfattet af lockouten, skal betale 270 kr. i FSL. Det er ikke afgørende for os, hvordan de finansierede lockouten – det afgørende er, at de var omfattet af den«.

Hvert år flytter omkring 200 lærere fra folkeskolen til en fri grundskole. n MHV

Særligt kontingent for lærere fra folkeskolen

Illustration Istoxk

Illustration Istoxk

HOVEDBESTYRELSEN:

Frikvarter

VERDEN RUNDT

Af Ulrik Andersen · [email protected]

I forbindelse med DR-dokumentaren 9.z mod Kina blev det i den offentlige debat diskuteret, hvordan danske skolebørn

kan blive ligeså dygtige og stræbsomme som de kinesiske elever. Men måske er det håbløst, måske er det på tide at ind-rømme, at kinesiske børn bare er bedre end de snotforkælede danske dittoer. Tag nu den fem-årige raske kinesiske dreng He Yide. For nylig blev han yngste pilot nogensinde. Knægten fløj i 35 minutter rundt i et fly over en park i Beijing med sin flylærer på bagsædet, men læreren behøvede ikke blande sig. He Yide havde styr på det, efter han i nogle måneder er blevet hevet op af sengen hver morgen klokken 4 for at tage flylektioner.

Ikke at det var første gang, at He Yide imponerede. Hans far, He Liesheng, ved nemlig godt, at alder ikke er nogen und-

skyldning for at spilde tiden på leg. Det gav dog He Liesheng lidt problemer sidste år, da blødsødne typer mente, at hans video af sønnen løbende gennem snedriver i 13 graders frost kombineret med en sund portion armbøjninger var lidt hård kost for en fire-årig. Men He Liesheng forklarede, at He Yide er født for tidligt, og det er derfor, han er nødt køre ham lidt hårdere end andre børn. Af samme grund har han også lært knægten at sejle en sejlbåd på åbent hav.

Det virker næsten overflødigt at fortælle, at He Yides træningsprogram ikke bare består af pilottimer og fitness i frostvejr men også masser af timers matematik. Så send nu bare dine danske elever hjem og lege med fodbold, fingerma-ling eller hvad ellers de nu spilder barndommen på. De har alligevel ikke en chance. n

Kinesiske børn i flyvende form


Foto Vimeo

Du passer på vores fremtid, fordi du udruster vores børn med viden for livet. Og det har du fagligt belæg for. Men når du virkelig gør en forskel, er det ikke, fordi det har stået i pensum. Det sker, fordi du brænder for sagen.

Den forskel, vi gør som forsikrings-selskab, kan heller ikke beskrives

– en del af LB ForsikringLÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING

Du passer på vores fremtid

Vi passer på dig

i en police. Det handler om holdnin-ger og måden, vi arbejder på.

I Lærerstandens Brandforsikring er du medlem. Ikke kunde. Det betyder for eksempel, at overskud kommer medlemmerne til gode. Vi bygger på gensidig tillid, og ingen får større

fordele end andre. Og så ligger vores priser for øvrigt i den lave ende.

At vi har valgt at passe på dem, der passer på andre, gør os til et ander-ledes forsikringsselskab. Læs mere om hvad det betyder på lb.dk/fremtid eller ring 33 11 77 55.

Kontakt os for et tilbudwww.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55

JUN

I 201

3JU

NI 2

013

JUN

I 201

3JU

NI 2

013

Vi klarer os bedst i Tænk Penges test om husforsikringer. Se lb.dk/taenkpenge

Laererstandens annonce frie skoler 163x219.indd 1 01-08-2013 07:35:57

Annonce


Bliv mentor i Frie Skolers Lærerforenings

MENTORORDNING 2014

Har du lyst til at hjælpe en ny lærer/børnehave-klasseleder godt på vej i professionen?

Så meld dig som mentor i FSL’s mentorprogram for 2014 og få mulighed for at udvikle dine kommunikative evner, reflektere over din egen praksis og udfordre dine antagelser.

Deltagelse i FSL's mentorprogram forudsætter minimum fire års erfaring som lærer/børnehave-klasseleder, og at du vil deltage i FSL’s mentor-kursus 6/12-7/12 2013. I udvælgelsen af mento-rer tages der hensyn til geografiske forhold og skoleformer.

Find flere oplysninger på fsl.dk/mentor

eller ring til Bente Lund Larsen,

T: 4018 8210 /E: [email protected]

Ansøgningsfrist 1. oktober

Ajour

TEMAAFTEN FOR NYE LÆRERE Vejen til det gode forældresamarbejde På fem temaaftener fordelt rundt i landet i oktober tilby-der FSL nye lærere at blive så godt rustet til mødet med forældrene som muligt. Hvad gør man, når en far ringer sent tirsdag aften og er utilfreds med, at man giver hans datter for mange lektier? Og når en mor til et barn i samme klasse næste morgen brokker sig over, at niveauet i engelsktimerne er for lavt? Kontakten og samarbejdet med forældre kan til tider fylde en stor del af lærerjobbet - ikke mindst når man er ny lærer og endnu ikke har flere års erfaring at trække på. Hvornår skal man komme forældrene i møde, hvornår skal man sige fra? Kim Foss Hansen holder foredragene på Sjælland, og Per Kjeldsen tager sig af temaaftenerne på Fyn og i Jylland. Begge er uddannet cand.pæd.psych og har mange års erfaring med pædagogisk arbejde. Det er gratis for lærere, der er blevet ansat på en fri skole i 2013, at deltage i temaaftenerne. Lærere, der overvejer at melde sig ind i FSL, er også velkomne. Flere af FSL's politikere vil også være til stede og fortælle om foreningens arbejde. Temaftenerne bliver holdt på følgende datoer.

Tirsdag 1. oktober i København på Nørrebro LilleskoleTorsdag 3. oktober i Næstved på Vore Frue SkoleTirsdag 8. oktober i Odense på Henriette Hørlücks SkoleTirsdag 22. oktober i Aalborg på KlostermarksskolenTirsdag 29. oktober i Vejle på Vejle Friskole Alle fem temaaftener er fra kl. 16.00 til kl. 18.30.

Tilmelding på fsl.dk/nylærer.


Grønbjerg Friskole er solidt placeret i det Vestjyske. Friskolen er net-op startet op på det 6. skoleår med 123 elever. Friskolen tæller ligele-des børnehaven NaturMusen og SFO, hvor der p.t. er 22 og 45 børn. Den daglige ledelse af NaturMusen varetages af en afdelingsleder. Friskolens medarbejdere er engagerede, kompetente, positive og kreative. Der er 21 ansatte på Grønbjerg Friskole og NaturMusen, og de har alle stor indflydelse på skolens hverdag og udvikling. Frisko-len har gode fysiske og økonomiske rammer, og forældrekredsen og bestyrelsen er særdeles deltagende og velfungerende. Grønbjerg Friskole er forankret i et Grundtvig-Koldsk menneske-syn. Vi tror på, at kærlighed, glæde og engagement er naturlige for-udsætninger for, at børnene kan lære og leve i relation med andre. Vi har fokus på demokratisk dannelse, hvor læring, frihed og ligeværd er centrale omdrejningspunkter. Dette kommer til udtryk ved bl.a. ugentlige elevmøder, fælles morgensamling, fælles idræt, fagdage, musicaluge, udeskole, tværfaglighed, alsidige undervisningsmetoder, fortælling, fælles lejrture og meget mere.

Vi søger en skoleleder som:

• har erfaring fra Den Frie skoles verden og traditionen omkring den. Efterskoleerfaring vægtes højt

• er læreruddannet med god pædagogisk forståelse - du forventes at deltage aktivt i undervisningen

• har erfaring som leder eller er villig til at tage en lederuddannelse• forstår at udfordre og motivere den enkelte medarbejder, og

samtidig drage omsorg for teamet, således at alle medarbejdere kontinuerligt udvikles positivt

• kan navigere i både det lærende og det pædagogiske miljø, da du kommer til at varetage ledelsen for både friskolen og Naturmusen

• har den nødvendige økonomiske indsigt• har personlig udstråling og gode kommunikative kompetencer• er visionær og innovativ, og kan formidle dette, så det bliver til

konkrete tiltag• har forståelse for, hvornår der skal skabes dialog, og hvornår der

skal træffes beslutninger• evner at indgå i et åbent og positivt samarbejde med elever, med-

arbejdere, forældre og bestyrelse

Vi tilbyder et udfordrende og spændende lederjob med en høj grad af selvstændighed og indflydelse på skolens virke, vision og udvikling samt stor frihed til ledelse. På Grønbjerg Friskole er der ikke langt fra tanke til handling, og du ville kunne udfordres og udvikles på mange områder. Få yderligere oplysninger om friskolen, personprofil samt ansættel-sesproces på www.groenbjerg-friskole.dk Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Bo Larsen på 50969663. Tiltrædelse 1. november eller efter aftale. Ansættelsen sker i hen-hold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 408.947 til 490.339. Ansøgning, CV og relevante bilag sendes på mail til: [email protected] senest den 20.september.

Friskole i verdensklasse søger skoleleder

Stillinger

Vi har desværre mistet en af vores faste lærere ved skoleårets start.

Derfor søger vi en ny, dygtig og energisk underviser til en fast stilling, som hovedsageligt omfatter:

Tysk i 8.-9. kl.Dansk i 8. kl. Musik på mellemtrin og ældste klassetrin

Vi forventer:• at du har relevante kvalifikationer/undervisningserfaring• at du er åben og tillidsfuld• at du har særlig interesse for en grundtvigsk skoleform• at du vil arbejde loyalt over for skolens værdigrundlag• at du kan indgå i et forpligtende og engageret arbejdsfællesskab• at du lægger vægt på såvel faglighed som kreativitet

Vi tilbyder:• en flok rare og positive elever• selvstændige og imødekommende kolleger/samarbejdspartnere• frihed under ansvar i det daglige arbejde• stor indflydelse på de fælles beslutninger

Vi ser gerne, at interesserede ansøgere træffer aftale om en uformel samtale og rundvisning på skolen snarest muligt. Nærmere oplysninger hos skoleleder Niels Christian Buch på tlf. 58 38 20 35 eller 20 44 15 76 (privat).

Ansøgningsfrist: Fredag d. 20. september 2013Ansættelsessamtaler: Uge 39Ansøgning pr. brev til: Forlev Friskole, Stationsvej 47, 4241 VemmelevAnsøgning pr. mail til: [email protected]ættelse: Snarest muligt

Fast stilling med tysk, dansk og musik

Forlev Friskole er en grundtvigsk friskole med 205 elever fra 0. kl. til 9. kl. Skolen har netop påbegyndt sit 150. år og er beliggende i smukke omgivelser mel-lem Slagelse og Korsør. Forlev Friskole er moderne og velfungerende med gode lokaler og en dynamisk medarbejderstab bestående af 15 lærere og 10 øvrige ansatte. Vi skaber trygge rammer for elever og personale og værner om vores fællesskab. Nærmere oplysninger om skolen på www.forlevfriskole.dk


Stillinger

Privatskolen i Frederikshavn søger en ny skoleleder med tiltrædelse pr. 1. december 2013, da skolens nuværende leder gennem 15 år har valgt at gå på pension.

Privatskolen i FrederikshavnPrivatskolen i Frederikshavn er en fri grundskole med over 100 år på bagen. Vi ligger blandt de bedste sko-ler i landet, hvorfor vi naturligt har fokus på et stærkt fagligt og bogligt miljø. Det er en veldrevet skole med fine og velholdte faciliteter samt udearealer med gode aktivitetsmuligheder. Skolen har en motiveret, veluddannet og engageret stab på ca. 50 personer bestående af: lærere, pædagoger, administrations- og servicepersonale samt en forældrekreds og bestyrel-se, der alle loyalt støtter op om det daglige arbejde. Skolen har ca. 440 elever i to spor (børnehaveklasse – 10. klasse) samt en SFO med ca. 135 børn.

Vi søger en visionær skoleleder, gerne med ledererfaring, der:- Er læreruddannet.- Er lederuddannet eller villig til at gennemgå uddannelsen.- Besidder gode strategiske og kommunikative kompetencer.- Har administrativt, IT-mæssigt, økonomisk og pædagogisk overblik.- Kan skabe stærke samarbejdsrelationer med skolens medarbejdere, elever, forældre og

bestyrelse.- Formår at omsætte ord til handling, herunder implementering af den nye skolereform og

nye arbejdstidsregler.

Ansættelsen sker på overenskomst mellem Finansministeriet og LærernesCentralorganisation. Lønintervallet: 444.796 – 535.482Send ansøgning og CV pr. mail til: [email protected] [email protected] senest den 30. september 2013.Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.For yderligere information, se skolens hjemmeside www.privatskolen-i-frederikshavn.dk kontakt viceskoleleder Henrik Hougesen 98 42 15 66 eller bestyrelsesformand Kim Lessèl 20 46 70 07

Er du vores nye skoleleder på PriVatskolEn i Frederikshavn?


Godt og vel hundrede skoleglade elever, deres engagerede forældre og medarbejderne på Friskolen Østerlars søger en dynamisk, visionær og innovativ skoleleder. Skolen er grund-lagt i 1964 og har elever fra 0. til 9. årgang og egen SFO. Vi er inde i en meget positiv udvikling med stigende elevtal, en sund økonomi og mange nye og spændende tiltag.

Vi kan tilbyde en skole med fokus på høj faglighed, glade og videbegærlige elever og en dygtig og engageret perso-nalegruppe, som aktivt bruger en kreativ/musisk tilgang til undervisningen i alle fag.

Vi har igangsat mange både faglige, pædagogiske og kreative nyskabelser. I dette skoleår har vi bl.a. indført engelsk fra 1. årgang og et helt nyudviklet fag, Innovation og Iværksætteri, allerede fra 6. årgang. Vi har med stor succes opløst den traditionelle klassestruktur og der undervises nu i hold på tværs af årgange.

Vi søger en leder, der kan konsolidere denne udvikling.

Du kan se hele opslaget og en stillinsbeskrivelse på skolens hjemmeside www.friskolen-oesterlars.skoleintra.dk hvor du også orientere dig i skolens nyhedsarkiv.

Yderligere oplysninger kan du få ved at ringe til konstitueret skoleleder Kira Lintrup Jensen på telefon 5649 8280 og du er, efter aftale, meget velkommen til også at besøge os. Lønnen aftales inden for intervallet kr. 408.947 – 490.339.

Ansøgningsfristen er 26. september 2013.

Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Send ansøg-ning, CV og øvrige relevant bilag via denne adresse: [email protected] Alle ansøgninger behandles med diskretion.

Friskolen Østerlars søger

ny skoleleder pr. 1. december

Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected]

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected] DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 3 – 30. september /Nr. 4 – 28. oktober 2013. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.comPRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111

OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik WisbechSekretariatet T: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Rikke Josiasen, T: 26672111Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 50904714Kreds 7 Annie Storm, T: 29910478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 21698175Kreds 11 Lars Holm, T: 60942395Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skole-former · Læs mere på frieskolersledere.dk

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.www.hornstrupkursuscenter.dk

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Stilling/ annoncer


søger specialundervisningslærer pr. 1.10.2013 eller tidligereBrænder du for læring og samarbejde, og har du lyst til at være med til at udvikle fremtidens skole, så er vi måske skolen for dig.Du skal først og fremmest være stærkt engageret i at hjælpe børn med at lære i tæt samarbejde med de øvrige lærere og forældrene.

Specialundervisningslærer: du skal have særlig interesse for, viden om og erfaring med undervisning af børn med læsevanskeligheder, og være ”lokomotiv” på specialundervisningsområdet sammen med vores AKT-lærer.

Vi forventer: At du er læreruddannet har relevant efteruddannelse indenfor specialundervisningsområdet At du ser en udfordring i at arbejde med børn med behov for særligt

tilrettelagte undervisningsforløb At du er nysgerrig på nye teorier og metoder At du kan arbejde systematisk med organisering af

specialundervisningen, elevbeskrivelser, handleplaner og vejledning af lærere, børn og forældre

At du har erfaring med testning af børn med læsevanskeligheder

I kommende skoleår (13-14) skal du dog primært være klasselærer i 2.kl. og undervise i dansk i samarbejde med de øvrige lærere i indskolingen.

Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og andre relevante papirer senest 22.8. kl.12 til:[email protected] mrk. Speciallærer

Samtaler i uge 35

Du kan læse mere om skolen på www.hareskovens-lilleskole.dk.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst

Lærer til overbygningenBrænder du for læring og samarbejde, og har du lyst til at være med til at udvikle skolens nystartede overbygning, så er vi måske skolen for dig.

Du skal først og fremmest have lyst til at undervise tværfagligt og projektorienteret i tæt samarbejde med kolleger, børn og forældre. Du skal have erfaring med at føre elever til afgangsprøver.

Fagønsker: dansk, tysk, geografi og evt. film/medie/drama Overbygningen har valgfrie liniefag indenfor pt. Musik, Natur/udeliv, Billedkunst og film/drama

Du kan læse mere om skolen på www.hareskovens-lil-leskole.dk.

Ansøgningsfrist 19. september kl. 12 – samtaler i uge 39Ansøgningen sendes til [email protected]

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for Frie Grundskoler

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Apropos

Kom med udenfor – og lær noget nytBellis, fortæl mig lige, hvad er det, I har gang i, Sissel og du?

»Vi tilbyder skolerne at overtage op til 65 af deres elever i en uge og gennemføre et tværfagligt udeundervisningsforløb med dem – et mega-genialt forløb, som giver eleverne en god oplevelse og lærer dem noget nyt og anderledes. Med fokus på naturen«.

Tværfagligt udeforløb – forklar lige lidt mere?»Vi har et gennemstruktureret forløb, som vi bygger op

over en fortælling. For at komme videre i fortællingen skal eleverne løse forskellige opgaver, og opgaverne tvinger dem ud i naturen. Selv om vi er på vej ind i den kolde tid, er det vigtigt, at de kommer udenfor«.

Så I vil være en slags rejsende i tværfaglige udeundervisningsfor-løb?

»Ja, sådan kan du godt sige det. Vi går på tredje år på lærerskolen, og i stedet for at stykke årspraktikken sammen af en række små vikariater, kunne vi godt tænke os at komme rundt på forskellige skoler og stå for et fantastisk undervis-ningsforløb, som er gennemarbejdet, og som vi brænder for«.

Hvordan fik I den ide?»Min fætter, som går på andet år på lærerskolen, havde

brug for lidt hjælp til at sejle en båd til Skarø, hvor Gudenåda-lens Friskole skulle bruge den, og da vi sad der og kiggede på havet og stjernerne, fik Sissel ideen. Først talte vi løst om den, som man altid gør det, men efterhånden blev vi tændte og tænkte: Det er jo genialt, det her. Hvorfor er der ingen andre, som har gjort det før?«.

Men hvorfor skulle skolen hyre jer til at stå for undervisningen?»Det her er en oplagt mulighed for at give eleverne kvali-

ficeret, ny og anderledes undervisning. Men vi ved også, at

mange skoler gerne vil prøve udeundervisning, men de har svært ved at komme i gang, og her kan vores forløb inspirere. Lærerne kan overlade tøjlerne til os, og – hvis de vil – være med i forløbet, både for at se, hvordan man laver udeunder-visning og for at observere eleverne – man ser mere, når man ikke selv har ansvaret for undervisningen«.

Så du synes faktisk, at I har et godt tilbud til de frie skoler?»Ja, bestemt. Da jeg gik i skole, var det altid fedt, når der

kom lærere udefra, som havde noget nyt og anderledes på hjerte«. n

24-årige Bellis Skat Ancker, der går på tredje år på Den fri Lærerskole i Ollerup, har sammen med

sin 26-årige studiekammerat, Sissel Bjerring, et godt tilbud til de frie skoler: Lad os tage jeres

elever med udenfor og undervise dem.


Foto

Priv

at

ForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmener Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand i Frie Skolers Lærerforening

Pas på lærerne -de er bevæbnet med engagement og ansvarlighed

Vi kender alle sammen de

gode film, hvor en lærer gør den afgørende forskel for sine elever.

Filmene handler ofte om, hvordan en Robin Williams

(”Døde poeters klub”) kæmper den ulige kamp mod Lektor Blommes sorte skole, og i allersidste minut vinder den unge nye lærer i kraft af sit engagement og sin tro på, at han kan lave en bedre skole.

En anden typisk film er den om læ-reren, der ved en næsten umenneskelig indsats kæmper kampen for den gruppe af elever, som alle andre har opgivet. Hun forventer det umulige af eleverne, og det lykkes, fordi hun insisterer på, at intet er umuligt.

Filmheltelærerne tager ansvaret for eleverne på sig, og de er parate til at sætte deres stilling ind i kampen for det, der er rigtigt. Og selv om filmene på mange måder er overdrevne eventyrfor-tællinger, så kan vi godt lide det billede af læreren som en, der gør en forskel for et ungt menneskes fremtid.

I virkelighedens verden kæmper de danske lærere også hver dag for ele-vernes fremtid. Lærerne tager ansvaret for at forberede og gennemføre den undervisning, som de mener, er den bedste. De står på mål for den enkelte

elevs udvikling i samarbejde med for-ældre, kollegaer og skolens ledelse. De investerer en del af deres liv i elevernes og skolens fremtid.

Lærernes arbejde har altid været båret af den enkeltes engagement og arbejdsglæde. Man kan simpelthen ikke holde ud at være lærer, hvis den eneste motivation er den månedlige lønudbetaling. Lærerne har altid taget ansvar for skolens udvikling, og selv om der til stadighed er debat om både skolen og lærerne, så har der været en helt grundlæggende tillid til, at lærerne kunne løfte opgaven, og at de faktisk også gjorde det godt.

For tiden er mange lærere usikre på, hvordan deres rolle bliver i fremtiden. Skoleforeningerne taler meget om en ny ledelsesrolle som en konsekvens af de arbejdstidsregler, der indføres til næste år. Lederen skal, siges det, i langt højere grad definere den enkelte lærers arbejdsopgaver og tidsforbrug, og vi ved som lærere simpelt hen ikke, hvad det kommer til at betyde for vores profes-sion.

Den logiske følge af en ny ledelses-rolle af den art må vel være, at der også bliver en ny lærerrolle, men det har på intet tidspunkt været drøftet, at lærerne skulle have en anden rolle på deres skoler.

Hvis arbejdsgiverne insisterer på, at de vil have mere ledelsesret i forhold til lærernes arbejde, så må de også påtage

sig en større del af det ansvar, som altid har været båret af lærerne.

I Frie Skolers Lærerforening (FSL) synes vi, at det er en helt forkert vej at dreje ind på. Vi tror stadigvæk, at de bedste skoler bygger på et samarbejde mellem forældre, ledelse og lærere.

Tillid, ansvarlighed og engagement er nøgleord i et godt samarbejde, og vi vil opfordre til, at man på skolerne drøfter, hvordan man kan arbejde under de nye arbejdstidsregler, uden at det går ud over lærernes mulighed for at være kreative, innovative, samarbejdende, dialogskabende, reflekterende, ansvar-lige, engagerede, glade rollemodeller for den kommende generation. Som lærere stiller vi os nemlig ikke tilfreds med mindre. n

»Den logiske følge af en ny ledelsesrolle af

den art må vel være, at der også bliver en ny

lærerrolle, men det har på intet tidspunkt væ-ret drøftet, at lærerne

skulle have en anden rolle på deres skoler«.


alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Engelsk · 0.-2. klasse

Med Pit Stop Beginners synger, leger og bevæger eleverne sig og er aktive i mødetmed den allerførste engelskundervisning.

(17

643

· B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S2-2

01

3

Eleverne får et grundlæggende ordforråd og en begynd ende forståelse af det engelske sprog gennem lege, sange og andre mundtlige og fysiske aktiviteter.

Pit Stop Beginners består af et sæt elevhæfter med små skriftlige opgaver til hvert klassetrin og én lærervej ledning, som er fælles for de tre årgange.

Eleverne får lov til at lytte til sproget, til at smage på sproget og til at lege med sproget.

Pit Stop Beginners kan bruges, uanset om I starter engelsk i 0., 1. eller 2. klasse.

Læs mere og se emnerne på alinea.dk

Beginners

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Frie Skoler 2, 2013/14

Documents