Frie Skoler 11, 2011/12

4 PR De frie skoler tager forsiden24 JUBEL Regeringen holder løfte26 DM Prestige i godt håndelag

Nr. 11 12. marts 2012

Rostie eros nosto commy niate erci euismol uptat. Dolor sit adio cortie magna ad minissi euguerat, quat iure dolor

FORSIDERUBRIK XX

24 STUDERENDE Praktikpladser søges29 ANTORINI Muslimske skoler er ok33 SOCIALT ANSVAR Ja fra efterskolerFRA SOL TIL

LYS I KLASSEN4

Gyldendal

Fiktions- kompetence

Afkodningog sprog-forståelse

Bestil en GRATIS plakat på

gyldendal-uddannelse.dk

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

- veje til viden

Fandango! Nu til 1. klasseFandango er et dansksystem til indskolingen og mel-lemtrinnet, som lægger sig op ad Fælles Mål 2009. I ind-skolingen er Fandango bygget op omkring de tre søjler fiktionskompetence, sprogforståelse og afkodning.

Kernen i grundbogen er moderne billedbøger, som findes i deres helhed på Fandangos i-bog til 1. klasse. Gennem dialogisk oplæsning arbejdes der med udviklingen af elevernes sprogforståelse og deres fornemmelse for fiktion. Bl.a. introduceres genreskrivning som stillads for elevernes læseforståelse.

Bogstavlydbogen bygger oven på det fundament, der blev grundlagt i Fandango Mini, og indledes med et repetitionsforløb, hvor eleverne arbejder med læsning og stavning af lydrette og lydnære ord med fokus på bogstavernes lyde.

Fandango 1Grundbog – Arbejdsbog – Bogstavlydbog – i-bog Vej ledning – Vejledning til bogstavlydbog

Læs mere på gyldendal-uddannelse.dk

13764

Fandango til 1. klasse

13764 GYL_Ann_Frie Skoler nr 11_Fadango1_190x273.indd 1 24/02/12 10.23

Indhold

Med massiv majoritet meldte eftersko-lerne sig ind i kampen om at være den mest inkluderende skoleform (se side 33). For inklusion er tidens løsen, og er der nogen, som forstår at læse tidens tegn, så er det netop Efterskoleforenin-gen. Og formlen er meget enkel: Ingen inklusion, ingen politisk opbakning, ingen økonomi.

I dag må de frie skoler kæmpe for retten til at være. Det er ikke længere nok, at skolerne gør det, de er født til: at

sikre et anderledes pædagogisk tilbud til dem, som ønsker at være fri for statens indblanding. Nej, skolerne skal gøre sig fortjent, og i dag gør man sig fortjent ved at være inkluderende og få papir på, at man løser mindst lige så mange sociale problemer som folkeskolen.

De frie skolers kæmper for at bevise deres samfundsmæssige værdi. De gør sig fortjent. Nogle gange kan det næsten virke, som om de gør sig til. Thomas Kehlet, redaktør

Fri til den store fortjenestemedalje

Stills fra filmen Lige Midt Imellem

REDAKTØREN MENER

I hvert nummerKORT OG GODT I 14

KORT OG GODT II 32KURSUSKALENDER 35

FRIKVARTER 36KONSULENTENS BORD 37

STILLINGER 37AJOUR 39

VIDEN OM 40KOLOFON 41

NAVNLIGT 42FORENINGEN MENER 43

FORSIDE MARTIN DAM KRISTENSEN

GRØNNERE SKOLER

4 Sæt solceller på tagetSolcelleanlæg kan blive det nye sort for frie skoler. De er miljørigtige, økonomien er super, og de kan indgå i undervisningen i flere fag.

SPROGUNDERVISNING

16 Comenius-assistent gav et fransk pustHjørring Private Realskole benyt-tede sig af tilbuddet om en gratis sprogassistent.

PRAKTIK

24 Ollerup kæmper for praktikpladserSidste år løb de praktiksøgende på Den frie Lærerskole i Ollerup ind i store problemer. I år søsætter skolen en række nye tiltag omkring praktikken.

MUSLIMSKE SKOLER

29 Antorini forsvarede de muslimske skolerChristine Antorini kæmpede de muslimske skolers sag i et samråd.

DEBAT

30 En trussel mod lærerarbejdetUffe Rostrup svarer på sidste uges debatindlæg om undervisningsas-sistenter.

SØSKENDE

20 Søskenderelationer bygger børnenes identitet

»Vi skal ikke beskytte børnene mod de knubs, samværet med andre børn giver

dem, men hjælpe dem til den bedst mulige balance og smidighed i samværet«,

mener ledende psykolog Gunvor Brandt.

F R I E S KO L E R N R . 1 1 · 1 2 . M A RT S 2 0 1 2 3

Folkecenter for Vedvarende Energi, er enig:

»De danske politikere har fundet en ordning, der gør det meget fornuftigt at opsætte velafprøvede solcelleanlæg på institutioner, skoler og andre virksom-heder, der kommer ind under den så-kaldte nettomålerordning. De sidste 15 år er elpriserne i gennemsnit steget syv procent om året. Fortsætter udviklin-gen, og det er der grund til at tro, bliver der flere og flere fordele ved at have et solcelleanlæg«.

Elproduktionen fra et solcelleanlæg er CO2-neutral og miljørigtig. Dermed passer den fint til de målsætninger, som en række skoler er begyndt at opstille på området.

Et solcelleanlæg kan desuden ind-drages i undervisningen i fag som fysik, natur & teknik og samfundsfag. Som det fremgår af Energitjenesten.dk, har en række frie skoler allerede gennemført undervisningsprojekter på området.

Men før ordren på et solcelleanlæg afgives, er der en række forbehold.

Husk at overveje…Skolen skal finde et passende sted at placere anlægget. Det ideelle er et sydvendt tag, hvor solcellerne kan an-bringes med en hældning på 45 grader. Et alternativ kan være en gavl eller en græsplæne, hvis der er sikkerhed for

ordentligt lys. Det sidste vil sige, at der ikke må optræde skygger. Forsvinder solens stråler bare fra en del af et tradi-tionelt solcelleanlæg, går produktionen i nul.

Skolen skal kunne finansiere anlæg-get. Med en anlægsudgift, der kan løbe op i mellem en og tre millioner kroner, skal der en ordentlig sparegris eller gode lånemuligheder til.

»Det er langt fra alle skoler, der kan få et kreditforeningslån i den størrelse, og skal pengene skaffes på anden vis, kan det ændre økonomien omkring an-lægget. Men det gode ved solcelleanlæg er, at skolen kan begynde i det små og udbygge anlægget, når der bliver råd til det«, siger Bonni Kryger.

Der kan desuden være større økono-misk og miljømæssig fordel ved at spare på energiforbruget. Anskaffelse af nye vinduer og efterisolering af bygninger bør mange steder gå hånd i hånd med vedvarende energi, siger Jens Gorm Hansen, der er chefkonsulent i Dansk Energi.

»Det kan være oplagt at investere i solcelleanlæg og andre former for ved-varende energi, men det er også vigtigt at se på energibesparende foranstalt-ninger som at sikre bygninger en bedre klimaskærm og en effektiv varmeforsy-ning«. n

GRØNNERE SKOLER

Solcelleanlæg kan blive det nye sort for frie skoler. De er miljørigtige, økonomien er super, og de kan indgå i undervisningen i flere fag

Af Jan Kaare · [email protected]

Hvis skolen har et tag eller et stykke jord, der får passende med sol, kan

det være en særdeles god idé at anskaffe solceller. De energiproducerende dioder er på globalt plan faldet i pris på grund af øget konkurrence og efterspørgsel, og i Danmark er afregningen for solcelle-el og anden vedvarende energi så fordelag-tig, at investeringen kan tjene sig hjem på under 10 år. Bonny Kryger, der er civilingeniør og ansat i EnergyWise, som rådgiver om vedvarende energi, siger:

»Der er et positivt cashflow fra det øjeblik, anlægget tages i brug. Skolen vil altså stå med penge i hånden, når de har betalt afdrag og renter, og der vil som regel kunne spares adskillige tusinde kroner på elregningen om året«.

Bonny Kryger har regnet på økono-mien på solcelleprojekter på en række skoler.

»Mange skoler har et elforbrug på mellem 100.000 og 200.000 kWh om året, der vil kunne dækkes af produk-tionen fra et solcelleanlæg. Og i de perioder, hvor der produceres mere end forbruget, kan strømmen lagres på net-tet. Det gør det muligt at få en særdeles god økonomi, selvom solceller kun udnytter en del af solenergien«, siger Bonni Kryger.

God afregningsordningJane Kruse, informationsleder i Nordisk

Sæt solceller på skoletaget

4 F R I E S KO L E R N R . 1 1 · 1 2 . M A RT S 2 0 1 2


Dorte Ruggaard lærer mange nye ord for tiden. COP-værdi, fx.

For Syddjurs Friskole, hvor hun er skoleleder, står foran en kæmpe investering, og i den situation må skolelederen sætte sig ind i en masse teknik og økonomi. For holder de nu, beregningerne? Hvilken løsning passer bedst til netop vores skole? Hvad peger fremad?

»Det er en jungle«, stønner Dorte Ruggaard. Teknik er ikke hendes spidskompetence, men hun læ-

ser lektien. For det er vigtigt. Syddjurs Friskole har nem-lig fået et tilbud, som hun ikke kan sige nej til. Skolen er blevet en del af et pilotprojekt, som den almennyttige andelskasse Merkur har søsat for at fremme bæredygtig energi og bæredygtig økonomi på små private skoler (se side 10).

Syddjurs Friskole ligner mange andre små frie skoler med sammenbragte bygninger og dyre energiløsninger. Skolen har længe ønsket at renovere energien, men den

Syddjurs Friskole får en bæredygtig håndsrækning

manglede pengene. Indtil Merkur kom forbi.»Det var vores held og vores mulighed«, siger Dorte

Ruggaard. Skolen bruger i øjeblikket 100.000 kr. på olie om året.

En mere bæredygtig energiløsning kan barbere mellem en tredjedel og to tredjedele af det beløb, investeringen er betalt hjem på mellem 12 og 16 år, og skolen skal ikke have en krone op af lommen i mellemtiden: Lånet betales af besparelserne.

»Vi kan på den måde holde vores udgifter i ro«, siger Dorte Ruggaard.

Så finansieringsmuligheden er der. Men hvilken energiløsning skal de vælge? Solceller? Gulvvarme? Hvad passer bedst? Hvad er mest praktisk, driftssikkert, fremsynet? Hvad passer bedst på miljøet? Hvad sikrer økonomien?

Det er det, Dorte Ruggaard overvejer. Imens hun lærer en masse nye ord. n MHV

Foto Martin Dam Kristensen

Tværfaglige uger kan føre til mangt og meget, men det er usædvanligt, at det konkrete resultat bliver et solcelleanlæg

til over en million kroner.Sådan ser det ud til at gå på Frijsenborg Efterskole uden

for Hammel i Østjylland. Skolen er ved at forhandle de sidste aftaler på plads om anskaffelsen af et 640 kvadratmeter stort anlæg, der kan levere halvdelen af den el, som skolen bruger.

»Der kan trækkes en direkte linje mellem emneugen sidste efterår og anskaffelsen af anlægget. Derfor skal det være de involverede elever, der sætter det i gang om nogle uger«, siger skolens viceforstander Brian Ovesen.

Kort fortalt fik nogle elever en rigtig god energiidé, da de under det overordnede emne ”Hvad skal Danmark leve af?” valgte at beskæftige sig med bæredygtighed.

Sine Sola Olesen, 10. klasse, Thor Frohn-Pedersen, også 10. klasse, og Pil Randrup Rasmussen, 9. klasse, fortæller:

»Det bliver nemt meget flyvsk og noget med politikere, der siger en masse tal. Derfor valgte vi at gøre det så konkret som muligt og se på, hvordan vi kunne gøre vores skole mere bære-dygtig. Vi kontaktede Favrskov Kommunes klimakoordinator og fik hendes bud på, hvad der bedst kan betale sig at investere i«.

Begejstret bestyrelse

De tre elever tog en tur rundt på skolen sammen med miljø-rådgiveren og nåede frem til at sætte fokus på vedvarende

energi og et solcelleanlæg. Pil Randrup Rasmussen forklarer: »Derefter regnede vi på, hvor det bedst kunne betale sig at

sætte anlægget op, hvor meget plads det krævede, og hvor stor produktionen kunne blive sat op over for skolens el-forbrug. Til sidst havde vi et færdigt forslag med placeringer og økonomiske beregninger«.

Eleverne gik til skolens bestyrelse, der til elevernes over-raskelse var begejstrede for forslaget, fortæller Thor Frohn-Pedersen:

»Vi havde delt forslaget i tre. Et, hvor det blev sat op på en mindre tagflade, et, hvor det blev sat op på en lidt større tag-flade. Og til sidst et forslag om at sætte det op på begge tage, og som ville koste over en million kroner. Bestyrelsen valgte det sidste. Vi har siden indhentet præcise tilbud og står nu med et færdigt projekt på et anlæg, der kan producere 80.000 kWh«.

Eleverne glæder sig over, at anlægget vil kunne tjene sig selv hjem på ni år, og at det har en forventet levetid på 25 år.

Som de tre unge siger, har det været vildt fedt at arbejde med solcelleprojektet. Det giver mening, og det giver ny faglig viden. Det vil det også gøre fremover, for det er planen at inddrage solcelleanlægget i undervisningen, forsikrer Brian Ovesen:

»Det er der masse af mulighed for. Vi får en mængde data, der kan bruges i matematik, naturfag og medborgerskab. Det er en vigtig dimension, at elproduktionen på anlægget skal være synlig for eleverne«.


GRØNNERE SKOLERAf Jan Kaare · [email protected]

Tre engagerede elever er drivkraften bag Frijsenborg Efterskoles nye solcelleanlæg

Et anlæg der giver mening


Det siger sig selv, at et solcelleanlæg giver god pædagogisk mening, men det er vel ikke begrundelse nok for at investere en mindre formue i dioder af silicium og fosfor?

»Projektet er meget gennemarbejdet. Vi har forhandlet med flere tilbudsgivere og er ret sikre på, hvordan økonomien bliver. På den baggrund er jeg sikker på, at pengene er godt anbragt, og at vi får dem tilbage i kraft af en meget mindre elregning de næste mange år«, siger Brian Ovesen.

Kræver en indsats

Elevernes engagement har været den røde tråd, men der har også været behov for eksperthjælp, forhandlingsevne og

æstetisk sans. Skolen har nogle pæne bygninger, der ikke skal skæmmes af et alt for iøjnefaldende energianlæg.

»Vi fandt to tagflader, der passer retningsmæssigt, og hvoraf den ene er tilstrækkeligt synlig, uden at solcellerne dominerer for meget. Derudover vil vi opsætte et vartegn ved vores allé, der er et lille anlæg, beregnet til Afrika, som Grundfos er ved at udvikle«, siger viceforstanderen.

Anlægget har skullet tilpasses de lokale bestemmelser, og det er blevet undersøgt, om det har kunnet fritages for den

såkaldte PSO-afgift, der skal betales af anlæg, der leverer over 50.000 kWh. Derfor har der været holdt møde med både poli-tikere og embedsfolk fra kommunen. Fremover vil efterskolen indgå i kommunens Energiforum,

»Det kræver en indsats, hvis man vil have maksimalt udbytte af et solcelleanlæg, men for en skole kan det ud over et bedre energiregnskab give en masse værdifulde sideeffekter«, siger Brian Ovesen.

Frijsenborg Efterskole er 62 år gammel og har haft sine nuværende bygninger siden 1990. Det nye solcelleanlæg finan-sieres af skolen, uden at der skal optages lån. n

Å Sine Sola Olesen, Thor Frohn-Pedersen og Pil Randrup Ras-mussen glæder sig til at sætte det nye solcelle-anlæg på Frijsenborg Efterskole i gang.

Følg den røde tråd”Mellemtrinnets elever er kræsne læsere, når det gælder kristendomskundskab, men her er det lykkedes forfatterne i et naturligt talesprog at formidle budskaber (...). Læreren kan glæde sig til en absolut tilfredsstillende lærervejledning.” Fagbladet Folkeskolen

Elevbog kr. 199,95

Undervisningsvejledning kr. 349,95

www. bibelselskabet.dk/undervisning | Tlf: 33 93 77 44 | [email protected]

8 | Den røde tråd i Bibelen · Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente

Den røde tråd i Bibelen · Det Gamle Testamente | 9

SkabelsenI begyndelsen var der ingenting – ud over Gud. Verden var der slet ikke. Der-for skabte Gud Himlen og Jorden. Først skabte han lyset og skilte det fra mørket, så der blev forskel på dag og nat. Og så skabte han havet, landjorden og de grønne planter – og Solen, Månen og stjernerne. Endelig kom dyrene – både havdyr, fugle og landdyr. Det sidste, Gud skabte, var menneskene – en mand og en kvinde, som fik navnene Adam og Eva. Adam betyder menneske, og Eva be-tyder liv. De to var de første mennesker. Gud skabte mennesket i sit eget billede, så mennesket lignede Gud, og Gud skabte mennesket som mand og kvinde.

Menneskene blev placeret i Paradisets have. Her var der smukt og rart, og her kunne Adam og Eva leve i fred og ro. Haven var fuld af frugttræer, som de kunne spise af, men Gud havde forbudt dem at spise af frugterne fra et af træ-erne – nemlig træet til kundskab om godt og ondt. Heldigvis var der mange andre træer, og frugterne på et andet af træerne – nemlig Livets træ – sikrede dem evigt liv. Gud havde ikke givet Adam og Eva lov til at spise dyrene. Til gengæld gav Gud Adam magten over dyrene, og han fik lov til at bestemme, hvad de skulle hedde. Eva og Adam skulle hjælpe Gud med at passe på alt det, Gud havde skabt.

Syndefaldet En dag kom en slange hen til Eva for at lokke hende til at spise af frugterne fra det forbudte træ, Kundskabens træ. I be-gyndelsen sagde hun nej, for Gud havde sagt, at hvis hun spiste af det, skulle hun dø. Men slangen overbeviste hende om, at det ikke var sandt. Når Gud havde for-budt dem at spise af Kundskabens træ, var det, fordi han ville være den eneste, der kunne kende forskel på godt og ondt, sagde slangen. Eva troede mere på slan-gen end på Gud og lod sig friste til at spise af frugterne, selvom Gud havde sagt, at de ikke måtte. Hun gav også Adam af frugterne fra træet, og han spi-ste dem. Da de havde spist af Kundska-bens træ, opdagede de, at de var nøgne. Tidligere havde de ikke skænket det en tanke, men nu dækkede de sig til med fi-genblade.

Da Gud opdagede, at Adam og Eva havde overtrådt hans forbud, smed han dem ud af Paradiset. Det betød, at de ikke længere havde adgang til Livets træ. Gud satte nemlig to kæmpeengle med flammesværd foran indgangen til haven, så Adam og Eva ikke længere kunne komme til at spise frugterne af Livets træ. Det betød også, at døden fra det tidspunkt blev en del af menneskenes liv. Samtidig fik Eva at vide, at hun i fremti-den skulle føde sine børn med smerte, og Adam fik at vide, at han skulle slide hårdt for føden.

10% rabat på

åklassesæt

»Jeg er sikker på, at pengene er godt an-bragt«, siger vicefor-stander Brian Ovesen.



Kort og godt om solceller

SAMMENLIGN PRODUKTERPå blot fem år er antallet af leverandører af sol-celler steget voldsomt, og der er i dag over 70 på det danske marked. De fleste er ok, men nog-le lover for stor el-produktion, og nogle leverer anlæg af ringe kvalitet. Derfor er det en god idé at tage en uvildig solcellerådgiver med på råd, og at holde flere produkter op mod hinanden.

Energitjenesten, der oplyser om vedvarende

energi og energibesparelser, har med tal fra virksomheden

PA Energy opstillet denne prognose for økonomien omkring solceller. *Kr/Wp står for pris pr. produceret

outputenhed (watt peak).

87 ord om solcellerEn solcelle er en diode, der omdanner lysenergi til elektrisk energi. Det er kun en del af den synlige lysenergi, der omdannes. Effektiviteten ligger nor-malt mellem 10 og 20 procent, og den falder, hvis det regner, eller det er overskyet.Som regel forbindes flere solceller elektrisk og sæt-tes sammen i paneler, der pakkes ind i plast, glas og en aluminiumsramme for at beskytte solcellerne.Der findes mange typer solceller. De mest alminde-lige består af grundstoffet silicium, der også findes i planter, hvor det indgår i stofskiftet.


GRØNNERE SKOLERAf Jan Kaare · [email protected]

Økonomi sådanNettomålerordningen går ud på, at ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, herunder private skoler, efterskoler og private børnehaver, kan bruge egen-produceret el og lade elmåleren løbe baglæns i det omfang, der produceres mere energi, end skolen selv bruger. Man slipper dermed for at betale netbidrag, afgifter og moms af det elforbrug, der må hentes fra elnettet, og der spares sam-menlagt omkring to kr. pr. produceret kWh.

Forudsætningen for at komme ind under nettomålerordningen er, at anlægget er på højst 6 kW pr. 100 kvadratmeter areal. Og at der er søgt om nettoafregning hos Energinet.dk.

• Center for energibesparelser vurderer, at skoler kan spare 35 procent af el-regningen ved at optimere ventilations- og belysningssystemerne.

• Erfaringerne fra www.skoleduel.dk viser, at skolerne i snit sparede 13 procent på el og 15 procent på varmen.

• Energiselskabet SEAS-NVE regner med, at skoler kan spare 25 procent af deres samlede energiregning via adfærdsændringer.

Annette Grundwald: ”Sådan sparer skoler energi”, Aalborg Universitet 2010.

Her får du hjælpwww.skoleduel.dk. Kampagnen, som blev styret af SEAS-NVE, er afsluttet, men der er stadig en masse information og inspiration at hente på hjemmesidenwww.goenergi.dk har haft en kampagne for energibesparelser på skoler, og også her er der en masse hjælp at hente. Gå ind på hjemmesiden og søg på skole, så finder du hjælp.

SÅDAN SKAL SOLCELLER PLACERESEn stor del af sollyset i Danmark er diffust eller såkaldt reflekteret lys, der kommer fra hele himmelrummet. Derfor kan solceller monteres på tage, der vender i for-skellige retninger, men effektiviteten falder, jo mindre direkte sol de modtager, siger informationsleder Jane Kruse, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi:

»Det bedste er, hvis solcellepaneler vender mod syd, og har en hældning på 45 grader. Men faldet i produktion er ikke stort, hvis de vender lidt mod øst eller mod vest, og anlæggene kan producere energi, selvom de vender mod nord«.

ÅR INSTALLATIONSPRIS EL-PRIS EKSKL. MOMS TILBAGEBETALINGSTID (KR/WP*) (kr/kWh) (år)

2004 35-42 1,4 35

2009 30-36 1,7 23

2015 18-24 2,2 11

2025 10-12 3,0 4

BÆREDYGTIG ØKONOMI


Merkur lægger ud for de frie skoler

GRØNNERE SKOLERAf Mikkel Hvid · [email protected]

Vælg grøn energi, og giv skolen en bæredygtig økonomi. Vi lægger ud.

Nogenlunde sådan lyder det tilbud, som den almennyttige andelskasse Merkur præsenterer for de små frie skoler.

Merkur, der præsenterer sig selv som ”et pengeinstitut med holdninger”, har flere gode grunde til at henvende sig til netop de frie skoler, fortæller afdelingschef i Århus, Peter Wissing. Andelskassen har allerede mange små skoler i kun-dekartoteket. Og andelskassen oplever, at mange små skoler i øjeblikket sidder i saksen: Deres økonomi presses af stigende energipriser, men de har ikke de penge, det koster at lægge om til mere bæredygtige og billige løsninger.

Men her træder Merkur så til. Andelskassen tilbyder skolen en Energikonto - en 25-årig

energikredit. Betingelsen? Kreditten skal investeres i bæredygtige ener-

giløsninger. Til gengæld koster det ikke skolen en krone i likviditet. Kre-

ditten betales fuldt ud af de penge, som skolen sparer på energiregnin-

gen. Peter Wissing siger:

»De små skoler har

ikke råd til at

gøre det, de skal, for at reducere udgifterne. Så vi lægger ud. Og vores penge er tålmodige«.

Kreditten er ikke ren filantropi. Inden skolerne får kredit-ten, bliver de kreditvurderet.

»Det skal jo hænge sammen«, siger Peter Wissing. Men hvis skolen klarer økonomi-testen, står Merkur klar

med kreditten og et dertilhørende godt energitilbud: Med hjælp fra NRGi's energikonsulenter bliver skolen gennemgået fra kælder til kvist. Rapporten, der kommer ud af anstrengel-serne, viser, hvilke muligheder skolen har for at få en mere sund energiforsyning, og hvad de forskellige valg vil koste.

»Konsulenterne præsenterer alternativerne, men det er skolen, som må beslutte, hvilken vej den vil gå«, siger Peter Wissing.

Troels Midtgaard, der er Dansk Friskoleforenings kon-sulent på byggeri, finansiering og skoledrift, bekræfter, at mange små skoler i øjeblikket har svært ved at finde låneiv-rige mæcener til deres projekter. Både banker og kreditfor-eninger holder igen, især i Udkantsdanmark, hvor mange af de små skoler ligger.

Så set fra friskolekonsulentens skrivebord, virker Merkurs tilbud rigtig fornuftigt.

»Det vil utvivlsomt være en rigtig god ide for mange frisko-ler«, siger han.

Troels Midtgaard peger på en ekstra fordel. Alle skoler skal nu energimærkes. Det koster hurtigt 20.000 kr., og ud over et mærke får skolen en oversigt over, hvilke energiin-vesteringer den med fordel kan vælge, og hvor hurtigt de betaler sig selv tilbage. Men med tilbuddet fra Merkur sikres der også økonomi til, at skolerne får de penge, der på kort

sigt er nødvendige for at sikre de langsigtede fordele, siger Troels Midtgaard. n

Små skoler får nu mulighed for både at forbedre økonomien og at gøre verden til et grønnere sted



Samfundsfag for... er et nyt spændende system til undervisningen i samfundsfag i 8. & 9. klasse. Systemet består af en elevbog og Lærerens håndbog samt en om-fattende netdel til hvert klassetrin.

Materialet er meget fleksibelt opbygget, og fagets formål og intentioner opfyldes på en sådan måde, at klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer – alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede.Artikler som umiddelbart appellerer til elevernes fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får herigen-nem lyst til at engagere sig i faget - og samfundet.

Læs mere meloni.dk

Klassesæt (25 elevbøger plus Lærerens håndbog)

2000 kr.

www.meloni.dkgode solide lærebøger til den rigtige pris

SAMFUNDSfag

SAMFUNDSFAGf o r 8. k l a s s e

Ditte GrønninG rasmussen · HelGe rasmussen

samfundsfag for 8. klasse - D

itte Grønning rasm

ussen og Helge rasm

ussen

”Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbygget, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede, og som umiddelbart ap-pellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får heri-gennem lyst til at engagere sig i faget – og samfundet.

I Lærerens håndbog er der supplerende tekster, aktiviteter, opgaver og forslag til undervisningsforløb.

978-87-92505-47-7

www.meloni.dk

Pris

er e

kskl

usiv

fors

ende

lse

og m

oms.

Forårsnyheder til din undervisning

www.geografforlaget.dkLærernes forlag

På oPdagelse med XPlore– Naturfaglig læring med progression fra 1.-9. klasse

matematiktest– Digitale og trykte adaptive test til 6. klasse

Xplore Natur/tekNikSystemet til 1.-6. klasse styrker den naturfaglige nysgerrighed og engagerer eleverne gennem aktiviteter, forsøg og digitale ressourcer. Xplore Natur/teknik er opbygget med progression til Xplore til overbygningen, så du som lærer kan sikre sammen-hæng i den naturfaglige lære-proces. Systemet består af elevbøger, elevhæfter, lærerhånd-bøger, e-bøger og webportal.

MatematikTest består af en test i færdigheder og en test i anvendelse samt en lærerhåndbog. Testene findes både som trykte hæfter og som digitale test. De digitale MatematikTest indgår i Grundskoleabonne-mentet på GO Net. Både de trykte og digitale test kan anvendes som adaptive og almindelige tests.

go kort GO Kort til indskolingen og mellemtrinnet og GO Kort til overbygningen er vores nye digitale kort-samlinger til undervisning i en lang række fag. Indeholder over 300 forskellige kort, temasider, aktiviteter og værk tøjer til kortlære.

Xplore GeoGrafi, Xplore BioloGi oG Xplore fysik/kemiXplore systemerne til 7.-9. klasse har fokus på progression og tværfagligt samarbejde gennem fælles emner. Læremidlerne er opbygget med en lettilgængelig tekst og mange illustrationer, der gør det faglige stof levende for eleverne. Systemerne består af elevbøger, e-bøger, elevhæfter og lærerhåndbøger.

Forår og sommer 2012 udkommer en lang række nye læremidler til naturfag og matematik. Vi har både trykte og digitale ressourcer, der alle motiverer eleven og støtter læreren i den konkrete undervisningssituation. Husk, at du kan besøge Geografforlagets stand på Skole messen d. 14.-15. marts i Roskilde og d. 18.-19. april i Aarhus og se vores nyheder.

NATURFAG OG MATEMATIK

Xplore Natur· teknik 1

Xplore

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

og geografi.

Xplore Natur/teknik 5 består af

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

Xplore Natur/teknik 5 Elevbog indeholder fem kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9

Natur·teknik 5XploreELEVBOG

NY

NY


Xplore


og geografi.


- en elevbog








ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9


NY

NY

Geografi 9

Xplore Fysik · kemi 9

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Geografi 9 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof


ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY

Biologi 9


XploreXploreELEVBOG





Xplore Biologi 9 består af

- en elevbog




Xplore Biologi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og






ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY

Fysik · kemi 9


XploreXploreELEVBOG





Xplore Fysik·kemi 9 består af

- en elevbog




Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og






ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

Check bagsidetekst

NY ISBN

digitale go atlas Med e-bøgerne af GO Atlas får du en side- for-side gengivelse af de trykte atlas. I e-bøgerne får eleverne desuden mulighed for at zoome, lave kortudsnit og gemme eller printe til brug i egne opgaver.

AnvendelseMatematikTest

6. klasse

FærdighedMatematikTest

6. klasse

LærerhåndbogMatematikTest

6. klasse

Forar-Frieskoler.indd 1 27/02/12 20.09

Forårsnyheder til din undervisning

www.geografforlaget.dkLærernes forlag

På oPdagelse med XPlore– Naturfaglig læring med progression fra 1.-9. klasse

matematiktest– Digitale og trykte adaptive test til 6. klasse

Xplore Natur/tekNikSystemet til 1.-6. klasse styrker den naturfaglige nysgerrighed og engagerer eleverne gennem aktiviteter, forsøg og digitale ressourcer. Xplore Natur/teknik er opbygget med progression til Xplore til overbygningen, så du som lærer kan sikre sammen-hæng i den naturfaglige lære-proces. Systemet består af elevbøger, elevhæfter, lærerhånd-bøger, e-bøger og webportal.

MatematikTest består af en test i færdigheder og en test i anvendelse samt en lærerhåndbog. Testene findes både som trykte hæfter og som digitale test. De digitale MatematikTest indgår i Grundskoleabonne-mentet på GO Net. Både de trykte og digitale test kan anvendes som adaptive og almindelige tests.

go kort GO Kort til indskolingen og mellemtrinnet og GO Kort til overbygningen er vores nye digitale kort-samlinger til undervisning i en lang række fag. Indeholder over 300 forskellige kort, temasider, aktiviteter og værk tøjer til kortlære.

Xplore GeoGrafi, Xplore BioloGi oG Xplore fysik/kemiXplore systemerne til 7.-9. klasse har fokus på progression og tværfagligt samarbejde gennem fælles emner. Læremidlerne er opbygget med en lettilgængelig tekst og mange illustrationer, der gør det faglige stof levende for eleverne. Systemerne består af elevbøger, e-bøger, elevhæfter og lærerhåndbøger.

Forår og sommer 2012 udkommer en lang række nye læremidler til naturfag og matematik. Vi har både trykte og digitale ressourcer, der alle motiverer eleven og støtter læreren i den konkrete undervisningssituation. Husk, at du kan besøge Geografforlagets stand på Skole messen d. 14.-15. marts i Roskilde og d. 18.-19. april i Aarhus og se vores nyheder.

NATURFAG OG MATEMATIK


Xplore


og geografi.


- en elevbog








ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9


NY

NY


Xplore


og geografi.


- en elevbog








ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9


NY

NY

Geografi 9


XploreXploreELEVBOG





Xplore Geografi 9 består af

- en elevbog




Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og






ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY

Biologi 9


XploreXploreELEVBOG





Xplore Biologi 9 består af

- en elevbog




Xplore Biologi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og






ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY

Fysik · kemi 9


XploreXploreELEVBOG





Xplore Fysik·kemi 9 består af

- en elevbog




Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og






ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

Check bagsidetekst

NY ISBN

digitale go atlas Med e-bøgerne af GO Atlas får du en side- for-side gengivelse af de trykte atlas. I e-bøgerne får eleverne desuden mulighed for at zoome, lave kortudsnit og gemme eller printe til brug i egne opgaver.

AnvendelseMatematikTest

6. klasse

FærdighedMatematikTest

6. klasse

LærerhåndbogMatematikTest

6. klasse

Forar-Frieskoler.indd 1 27/02/12 20.09

Kort og godt

»Hvor mange af jer har været lærer på en lilleskole i mere end ti år?«, spurgte Lilleskolernes formand, Søren E. Hansen, og lod blikket hoppe hen over de

små 70 deltagere ved Lilleskolernes Udviklingsforum. En tredjedel stak en finger i vejret. Håndsoprækningen illustrerede ifølge Søren E. Hansen både baggrunden for og

nødvendigheden af det nye forum for udvikling, inspiration og debat: Hvor lillesko-lerne tidligere var en relativ lille forening med medlemmer, der kendte hinanden og var enige om, hvad en rigtig lilleskole er, findes der i dag cirka 60 lilleskoler rundt om i landet, og baggrunden, værdierne og fællesskabet er mindre tydeligt.

Derfor Lilleskolernes Udviklingsforum(LUF), som blev præsenteret som et ”idelaboratorium for udvikling af lærerfaglighed, menneskelige færdigheder,

NYT FORUM puster liv i lilleskolelærerneLilleskolelærerne mødtes i starten af marts for at finde ud af, hvem de er,

Fotos Frie Skoler/Mikkel Hvid

Illustration Istock14 F R I E S KO L E R N R . 1 1 · 1 2 . M A RT S 2 0 1 2

Når eleverne på folkeskolerne i Kolding passer deres skole bedre end eleverne på landsplan, sørger kommunen for at fortælle det til de lokale aviser, radio og tv-stationer. Det profilerer kommunens folkeskoler, og det giver flere elever til dem og færre til privatskolerne.

»Vi er blevet mere bevidste om, at synliggøre de gode resultater, vores fol-keskoler rent faktisk har. Når afgangs-prøverne er over landsgennemsnittet, så fortæller vi det til pressen, og det er med til at gøre forældrene trygge«,

siger børne- og ungedirektør i Kolding Kommune Ib Hansen.

Han er overbevist om, at de gode hi-storier i medierne har medvirket til, at 55 flere børn end sidste år er indskre-vet til at begynde på en folkeskole til august. Samtidig har byens privat-skoler fået 22 færre elever end sidste år. MLA

Synlighed giver flere eleverFire mod formandenFormanden for Frie Skolers Lærerfor-ening (FSL), Uffe Rostrup, bliver den eneste gladiator fra de frie skoler, i den paneldebat, som ”Skolemessen 2012” afvikler under overskriften ”Privatsko-ler kontra folkeskolen” den 14. marts i Roskilde. Hans fire kombattanter kom-mer fra den kommunale skoleverden, men Uffe Rostrup frygter ikke, at han kastes for løverne. Nej, han forventer en interessant diskussion om skoleformer og fællesskaber. MHV Se www.skolemessen.dk

Ny leder for frie skolers videncenter»Jeg kunne ikke lade være med at søge stillingen«, lyder det fra den helt nytiltrådte videncenterleder ved Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 35-årige Christina Lüthi.

Forsker og projektleder og er den anden leder i centerets halvanden år korte liv. Den tidligere, Annette Vilhelmsen, blev valgt til Folketinget ved sidste valg, og dermed stoppede hun som centerleder.

Christina Lüthi er cand.pæd. i pædagogisk psykologi fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Århus Universitet, og har de seneste år gennemført og ledet forsknings-, udviklings- og evalueringsprojekter ved Universe Research Lab, Universe Fonden.

»Selv om min forskning primært har været i folkeskolen, er det selve feltet skolevirksomhed, der interes-serer mig«, siger Christina Lüthi. Et af de første projekter, den nye center-leder går i gang med, er et pilot-projekt med fire skoler, der hedder ”Gode læringsmiljøer”. Pilotprojektet skal danne baggrund for et større kvantitativt studie til efteråret.

»Der er behov for et videncenter, som kan generere viden og bidrage til at udvikle de frie skoler«, siger Christina Lüthi.

Christina Lüthi har de seneste to år bl.a. ledet forskningspro-jektet ”Mange Måder At Lære på” (MMALP) i Vejle Kommune og forsk-ningsprojektet ”Altruisme i skolen”, om hvor stor betydning kammerat-skab har i skolen. TKE

Foto Nationalt Videncenter for Frie Skoler

Vartovinviterer 2. maj til konference om de frie skolers sociale ansvar. Grundtvigsk Forum står bag initiativet og har inviteret socialde-mokraterne Anne Vang og Jan Andreasen og repræsentanter fra de frie skoler.

Venø-skole sætter sejl til juni I juni, hvor andre skoler skuer frem mod sommerferien, bliver der travlt på Venø Efterskole. Skolen, der har sejllads på skemaet, står for to store surf-arran-gementer. I den første juni-weekend mødes landets bedste brætsejlere ved Water Star for blandt andet at fordele medaljerne ved DM i freestyle. I week-enden efter inviterer skolen og Dansk Brætsejler Organisation børn og unge fra hele landet til at prøve kræfter med vestenvinden ved surf-arrangementet Young Gun. MHV

skolens vision og den pædagogiske praktisk”. Målet er, med formandens ord, at revitalisere den pædagogiske og skolepolitiske debat, især blandt lilleskolelærerne.

»Uden lærere, ingen udvikling«, sagde han.Forummets diskussioner blev samlet under spørgsmålene ”Hvem er vi som

skole?” og ”Hvor vil vi hen?”, og de blev fulgt på vej af oplæg og workshops med blandt andre den pædagogiske idehistoriker Alexander von Oettingen (”Sæt ord på din undervisning”), evalueringsforskeren Simon Calmar Andersen (”Skab en posi-tiv evalueringskultur”) og psykolog Bente Lynge (”Rummer skolen alle børn”).

En af deltagerne, Martin Bøjden fra Den Lille Skole i København, var glad for at være med.

»Absolut. Det var meget relevant og inspirerende«, sagde han.Om det var oplæggene eller netværkssnakkene som gav mest, vidste han ikke

helt, men han syntes, han brugte tiden fornuftigt, og han håber meget, at LUF bliver en tilbagevendende begivenhed.

Arrangørerne havde gjort sig meget umage med at finde dygtige oplægsholdere, og det var lykkedes. Måske lidt for godt. En del deltagere ærgrede sig nemlig over, at oplægsholderne talte for længe, og at der var for lidt tid til at inddrage og akti-vere deltagerne og udveksle erfaringer.

Den kritik tager arrangørerne til sig, siger Bente Haugaard, der var tovholder på projektet. Og hun er efter dagenes forløb ikke overrasket.

»Hvis vi ikke havde fået den kritik fra deltagerne, havde det ikke været et rigtigt lilleskolearrangement«. MHV

NYT FORUM puster liv i lilleskolelærerne

Illustration Istock

Deltagerne lyttede op-mærksomt ved lilleskolernes udviklingsfo-rum. Lidt for op-mærksomt, og lidt for længe, mente nogen.


Det var et tilfælde, at Nastasia Lahaut havnede på netop Hjørring Private Realskole. Men at hun kom til Norden,

det var en del af hendes plan. Den 21-årige belgier har altid hørt, at skolerne i Nordeuropa

er de bedste, og da der ikke findes ret mange nordiske skoler, som har fransk på skemaet, og da endnu færre skoler er op-mærksomme på de muligheder, EU’s Comenius-program giver, dumpede den unge belgiske lærer ned i privatskolens turban.

I fem måneder arbejdede Nastasia Lahaut på skolen som sprogassistent, og hun fortryder ikke et øjeblik, at hun forlæn-gede sit studieliv med et lille halvt års tid som sprogassistent. Tværtimod anbefaler hun andre unge at gøre det samme:

»At være sprogassistent i et fremmed land er rigtig godt, når man som ung skal vænne sig til at klare sig på egen hånd. Og så er det meget inspirerende at lære en anden kultur at kende«, siger hun.

Og der er store forskelle på dansk og belgisk skolekultur, siger Nastasia Lahaut. Først og fremmest er de danske elever langt mere frie.

»I Belgien siger vi Madamme eller Monsieur til læreren. Om-gangsformen er høflig og formel - det er den ikke i Danmark«.

Hun har også bemærket, at forholdet mellem eleverne og læreren er anderledes her. For eksempel fortæller både ele-verne og lærerne mere fra deres eget liv, og det giver en anden relation, mener Nastasia Lahaut.

I midten af februar pakkede hun kufferten og rejste hjem til

I fem måneder nød Hjørring Private Realskole godt af en fransktalende belgier. Og det var (næsten) helt gratis

Sådan får I en sprogassistent• Søg en assistent via hjemmesiden www.ui.dk• I skal kunne tilbyde assistenten 12-16 timers arbejde (ekskl. forberedelse) om ugen i fra 13 til 45 uger• Assistenten er praktisk talt gratis for skolen. Løn og ophold betales af EU’s Comenius-midler. Men assistenten skal ansættes, så han/hun dækkes af skolens forsikringsordninger• Ifølge reglerne må assistenten stimulere samtalen i klassen eller mindre grupper, holde oplæg om sit hjemland, være med til at udarbejde undervisnings-materiale, skabe kontakt til skoler i udlandet og støtte vanskeligt stillede elever.

Belgien. Hun skal tilbage på skolebænken. Opholdet i Hjørring gav hende smag for at undervise grundskolens ældste elever, men i Belgien kræver det en to-årig overbygningsuddannelse, og den kaster Nastasia Lahaut sig nu over.

Og, jo, hun tror, at noget af det, hun erfarede i Hjørring, vil smitte af på hende stil, den dag hun selv står i klasseværelset som Madamme Lahaut. n

Foto Hjørring Private Realskole


SPROGUNDERVISNINGAf Mikkel Hvid · [email protected]

Comenius-assistent gav et fransk pust

Skolerejser med bus Skolerejser med bus Skolerejser med bus Det behøver ikke blive så dyrt!

SKI ADVENTURESKI ADVENTURESKI ADVENTURE STORBY LINJETURSTORBY LINJETURSTORBY LINJETUR Få et uforpligtende tilbud!Få et uforpligtende tilbud!Få et uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk [email protected] - tlf. 2112 4122

HIT MED DIN HISTORIE!Har du en god historie til Frie Skolers sommernum-mer, eller kender du en, som har det, så skriv til [email protected]. PS. DU MÅ GERNE VÆRE ANONYM

Lærer lærer også af sprogassistentenSom skolens fransklærer var det dig, Nastasia Lahaut fulgte

på skolen. Har det givet din undervisning noget med sådan en Comenius-sprogassistent?

Annette Hjorth Caspersen (AHC): »Bestemt. Det har været rigtig godt for eleverne. Dels har de talt meget med Nastasia, dels holdt hun oplæg om Belgien og om Tintin, og begge dele var meget spændende.

I min undervisning plejer vi at fokusere på Frankrig, fordi det er det, jeg kender bedst. Nu fik vi så indblik i et andet fransktalende land, og det, syntes eleverne, var meget interessant«.

Gav det også dig noget at have en sprogassistent?AHC: »Bestemt. Det giver altid en ekstra dimension, når

læreren taler sproget som sit modersmål. Selv om jeg har boet i Frankrig, taler jeg det ikke 100 procent så godt som de indfødte, så jeg lyttede meget til hende, og flere gange har jeg tænkt: ”Ok, sådan kan man også udtrykke det”. Så jeg har bestemt lært noget«.

Comenius-assistenterne er relativt unge. Nastasia Lahaut, fx, var 21 år. Er det godt eller skidt?

AHC: »Det har helt klart været en fordel, at hun var så ung. Hun er jo kun få år ældre end dem, og eleverne opfat-tede hende som frisk og naturlig. Og så fortalte hun dem om, hvordan det er at være ung i Belgien, og hun lærte dem nogle af de slangudtryk, som de unge belgiere bruger, og det gik de meget op i. Det kan jeg ikke, for jeg kan ikke være så opdateret som hun«.

Så sprogassistenter er en god ide?AHC: »Ja. Jeg tror, at assistenterne giver mest i de ældste

klasser. Og en engelsk sprogassistent vil nok give skolen endnu mere. Vi tilbyder fire timers fransk om ugen som valg-fag, men det er jo de færreste af vores elever, som kan tale sproget, og derfor er det også begrænset, hvor mange der fik glæde af hende. Men de, som har valgt fransk, de fik virkelig noget ud af det«. n


VI ARBEJDER FOR DEM

DER ÅBNER VERDEN

11034_LAK_Ann_380x273.indd 7 31/05/11 10.28

VI ARBEJDER FOR DEM

DER ÅBNER VERDEN

11034_LAK_Ann_380x273.indd 7 31/05/11 10.28

I familien har børnene en særlig relation: De er nemlig børn, modsat forældrene, der er voksne og bestemmer. Børnene er på en gang ligestillede og grundlæggende i

konkurrence om forældrenes opmærksomhed.I skolen er det lidt det samme. Også den er befolket af to slags mennesker, elever

og lærere, også her lever børnene et liv, som den voksne ikke har lige adgang til, og også her kan konkurrencen være hård og ødelæggende, hvis ikke børnene kommer godt igennem den.

»Søskenderelationen er prototypen på den relation, vi gennem livet har til ligestil-lede; til kammerater, venner, samlevere og kolleger«, siger børnepsykologen Gunvor Brandt.

Det er i forholdet til søskende, at børn lærer at overvinde jalousi og finde en ba-lance, hvor de både kan slås for sig selv, vise empati og holde sammen.

»Men børnene lærer det også i samværet med andre børn, i daginstitutionerne og i skolen«, siger Gunvor Brandt.

I dag socialiseres børn sjældent i de store børneflokke, der tidligere prægede familie og boligkvarter. I hjemmene er der markant flere ene-børn og efternølere, og i nogle tilfælde investerer forældre næsten for meget i deres børns succes i både skole og kammeratrelationer.

Det lægger alt sammen mere ansvar på lærernes skuldre. Hvad børnene ikke har lært andre steder, må de lære i skolen. Og her kan lærerne med fordel se på søskenderelationen som prototype.

»I dag skal børn lære at samarbejde, og derfor er det en god idé at interessere sig for børnenes indbyrdes relationer og hjælpe dem med at håndtere de stærke følelser, de oplever med hinanden«, siger Gunvor Brandt, ledende psykolog på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov.

Jalousi er den første skoleAllerede fra spædbørnsalderen er børn intenst tiltrukket af hinanden. De har noget sammen, som de ikke kan dele med voksne.

Søskenderelationer bygger børnenes identitetBørn lærer lige så meget af at relatere sig til søskende og kammerater som til forældrene. Her lærer de gensidighed og udvikler evnen til at indgå i ligeværdige fællesskaber. Og det kan læreren hjælpe dem med, siger ledende børnepsykolog Gunvor Brandt


SØSKENDEAf Lars Møller · [email protected]

»I familien har søskende det fælles vilkår, at de er børn, ikke forældre. På den måde er de ligestillede, selv om de er forskellige«, siger Gunvor Brandt.

Samtidig peger forskerne på jalousifølelsen som en af det lille barns væsentlige udfordringer. Når et barn oplever, at en søskende får forældrenes opmærksomhed, mister det noget af sig selv, nemlig det selvbillede, som forældrenes opmærksomhed har været med til at opretholde.

»Jalousifølelsen er en kompleks følelse, som jo også voksne oplever meget intenst«, siger Gunvor Brandt.

Det vækker stærke følelser for barnet at opleve, at en anden indtager dets plads. For det lille barn er det en tilintetgørende oplevelse, der vækker panik og skæmmende følelser af vrede og ødelæggelsestrang, forklarer psykologen.

»Den gode udgang er, at barnet erfarer, at forældrenes kærlige relation til en søskende ikke udelukker den kærlige relation til barnet selv. Hermed genvinder det sit selvbillede, nu som et af flere børn, og alligevel som noget særligt«, siger hun.

Det er her, at barnet på et mere grundlæggende plan lærer, at andres relationer til hinanden ikke nødvendigvis udelukker en selv.

Moral læres gennem erfaringAt gennemleve det drama er forudsætningen for, at barnet udvikler moral og en grundlæggende forståelse for, at der er spilleregler mellem mennesker, og en fair forståelse af, at alle skal være her, ikke bare mig selv, men alle, ligesom jeg også selv skal have en plads.

»Oplevelsen af fairness og forventningen om den er udgangspunktet for mellem-menneskelig tillid. Men de kompetencer kan kun læres ”rigtigt” gennem en personlig modningsproces. Det er ikke et sæt regler, der kan indlæres ligesom bogstaver«, siger Gunvor Brandt.

For de fleste forældre falder det naturligt at se hvert barn som noget særligt i sig selv. I skolen bliver barnet en elev blandt mange, der hver især stadig har brug for også at være noget særligt.

Tag ansvar for ret og rimeligt»Forældrenes udfordring er at finde en balance, hvor der både er et fælles vilkår for børnene og en anerkendelse af deres forskelligheder«, siger psykologen.

Forskningen viser, at hvis forældre behandler deres børn individuelt, og på den måde forskelligt, påvirker det børnenes indbyrdes relation mere positivt end forsøg på at lave millimeterdemokrati.

»Børnene oplever forskelsbehandlingen uretfærdig. Men det gode er, at de slipper for selv at slås om pladsen. Det er forældrenes ansvar«, siger Gunvor Brandt.

»På samme måde skal læreren have en sikker idé om, hvad der er ret og rimeligt, også i elevernes indbyrdes relationer«, siger hun.

Det handler både om at tage klart afstand fra for eksempel mob-ning og om at hjælpe dem med at samarbejde og løse konflikter. De

små har brug for konkret vejledning, mens de store har brug for, at læreren er tilgængelig, som en slags proceskonsulent.

Når det ikke kommer af sig selv»Børn udvikler som regel stille og roligt evnen


Foto Simon Jeppesen

Dokumentarfilm for børn om søskende

Fire nye film om søskende er målrettet indskolingen. Det er dokumentarfilm ,der kan hentes på www.filmstriben.dk. Læs anmeldelser af filmene på folkeskolen.dk.

JENNIS STORESØSTERLulu på 9 og Jenni på 7 skal have en lillebror - og glæder sig! È

MIG OG MIN TVILLINGCecilie og Katrine er enæggede tvillinger. Siden Cecilie fik kræft ligner de ikke hinan-den så meget længere.

MIG OG MINE 2 BRØDRENikolaj er 12 år og føler sig klemt imellem sine ”stærke” brødre, Oliver på 14 og Tobias på 7.È

MIG UDEN DIGDa 9-årige Nos storesøster rejste til japan, savnede han hende. È

til at indgå smidigt i relation til andre og fastholde egen identitet. Problemet er, når det ikke sker«, siger hun.

Angst for rivalisering mellem søskende kan sætte uhensigtsmæssige mekanismer i gang, som man som lærer også kan se mellem klassekammerater i skolen.

Forskere peger for eksempel på fænomenet ”søskende de-identifikation”, hvor søskende for at undgå rivalisering vælger fuldstændigt forskellige domæner for kompetence og aktivitet. Det kan gøre barnet sårbart i forhold til at dele interesser og aktivitet med andre.

En mere ondartet mekanisme er den såkaldte ”twinning”, hvor søskende undgår rivalisering gennem underkastende ikke-differentiering, hvor den enkelte undertryk-ker sit eget potentiale ved at forsage sin forskellighed.

En hånd under eleverne»Barnets selvbillede udfordres i kammeratrelationerne. Her kan læreren støtte ved at have en hånd under selvbilledet. Usikre børn har brug for, at voksne lærer dem at fortolke, hvad der foregår, men også et dominerende barn har nogle gange brug for flere perspektiver«, siger Gunvor Brandt.

Det kan være svært for børn at føle sig sikre på, at der er plads til dem i gruppen. Præmisserne for samværet kan være barske, men det nytter ikke at moralisere over for børnene, fremhæver hun.

Kunsten er at hjælpe børnene tilbage i den fælles aktivitet med samme form for udramatisk trøst og opbakning, som hvis det gjaldt en hudafskrabning i skolegården.

Nogle gange hjælper det, hvis læreren går ind og bestemmer ved for eksempel at give en elev en særlig funktion i en periode eller lade en elev få lov til at trække sig lidt ud, hvis det bliver for stresset.

»Men især kan læreren hjælpe barnet med at bearbejde de følelser, som naturligt opstår, når barnet oplever sig presset ud. Barnet fortolker let de andre børn som on-dere og barskere, end de trods alt er. Ofte kan læreren se tingene mere objektivt end barnet, sommetider også mere end forældrene«, forklarer hun.

Tålmodighed giver håb »Vi skal ikke beskytte børnene mod de knubs, samværet med andre børn giver dem, men hjælpe dem til bedst mulig balance og smidighed i samværet«, fremhæver Gun-vor Brandt.

Tålmodighed er vigtig. »Noget af det allervigtigste, en lærer kan gøre, er at forsikre eleven om, at det nok

skal gå. At den vej, de tager, er lige så god som alle andres. Det hjælper at få medfø-lelse, men den udsatte elev skal også have hjælp til at se, at tingene kan løse sig«, siger hun.

»Her kan læreren bruge sin egen erfaring. Vi har jo alle sammen været der. Og er kommet igennem det«. n

»Usikre børn har brug for, at voksne lærer dem at fortolke, hvad der foregår, men også et dominerende barn har nogle gange brug for flere perspektiver«.

GUNVOR BRANDT, BØRNEPSYKOLOG


Filmstill Stig Stasig

Filmstill Casper H

øybergFilm

still Niels Thastum

Thorsø · Håndværkervej 1 · DK-8881 ThorsøTel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03www.thorsoe-moebler.dk

undervisning

undervisning

Der skulle i 3 valgområder vælges kandidater tilhørende henholdsvis folkeskoleområdet, medlemsgruppe 1, og undervisningsområderne uden for folkeskolen og andre medlemmer uden tilknytning til undervisningsområdet, medlemsgruppe 2. Valget er gældende for en periode på 4 år fra den 1. maj 2012.

Valgområde 1 og 2 StorkøbenhavnDer skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 3 dele-gerede for medlemsgruppe 2. Der blev ikke opstillet ere kandidater end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev:

• Lærer Jørgen Stampe, Hellerup, medlemsgruppe 1.• Formand Jan Trojaborg, København, medlemsgruppe 1.• Lærer Steen Jeppesen, Hvidovre, medlemsgruppe 1.• Områdeleder Bodil Stauning Jensen, Frederiksberg,

medlemsgruppe 2.• Lektor Jørgen Sander Laursen, København, medlemsgruppe 2.• Cand.pæd. Torben Schmidt, Holte, medlemsgruppe 2.

Valgområde 3 Nordsjælland Der skulle vælges 2 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 1 de-legeret for medlemsgruppe 2. For medlemsgruppe 1 blev der ikke opstillet ere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev:

• Skoleinspektør Finn Jellingsø, Hillerød, medlemsgruppe 1.• Lærer Merete Svalgaard Knuhtsen, Snekkersten, medlemsgruppe 1.• Ledig plads, medlemsgruppe 2

For medlemsgruppe 2 har vi ikke modtaget nogen kandidattilmel-dinger, pladsen er derfor ledig. Det af bestyrelsen nedsatte valgud-valg vil bistå med at nde en kandidat til den ledige plads jf. vedtægternes § 8a. Denne kandidat skal efterfølgende godken-des af generalforsamlingen.

Venlig hilsen

Knud Erik Bang Jørn Anker-SvendsenFormand Adm. direktør

I oktober 2011 blev der udskrevet valg til Lærerstandens Brandforsikrings generalforsamling.

Valgresultat

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/SFarvergade 17 • 1463 København K • Tlf 3311 7755 • www.lb.dk

Annonce

HAR DU STÆR I

KASSEN?

Hent inspiration i FSL's folder om

barsel og adoption. Rekvirér den i dag på

[email protected] eller download den fra fsl.dk/udgivelser


Ollerup kæmper for praktikpladserDet er blevet langt sværere at skaffe praktikpladser til de studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup. Skolen har derfor søsat en række nye tiltag omkring praktikken

PRAKTIKAf Dorthe Kirkgaard Nielsen · [email protected]

Illustration Llustra


"Virkeligheden er altings prøve".

Sådan skriver den gode, gamle N.F.S. Grundtvig.

Denne udtalelse tager vi vældig seriøst på Den frie

Lærerskole(DfL). På vores tredje skoleår skal vi nemlig ud og prøve os selv, og alt hvad vi har lært, af... i virkeligheden! Det er både en

enorm udfordring og en unik chance, som målretter og gør hele uddannelsen relevant.

For mig blev mit tredje år på DfL enormt lærerigt. Jeg kom ud at stå på egne ben. Jeg fik - og tog - ansvar. Jeg prøvede to års teori, tanker, faglighed og

refleksioner om det at være lærer af i praksis. Det var en enorm stor opgave, og der var mange udfordringer og megen tvivl.

Praktikåret kræver, at man investerer sig selv i skolen og eleverne, og jeg var derfor ofte vældig træt, når dagen var omme. Men jeg mærkede også,

hvordan jeg voksede med opgaven. Jeg fik en tro på, at lærergerningen er den rette for mig. Jeg mærkede, hvordan vi på efterskolen kunne flytte, præge, danne og uddanne eleverne. Vi gjorde en forskel. Jeg

prøvede mig selv af og mærkede kicket! Praktikåret har konkreti-seret, hvad det vil sige at være lærer for mig, og det har givet

mig en helt fantastisk motivation for min videre uddan-nelse og fremtidige lærerliv.

Af Mads Overvad, studerende på Den frie Lærerskole

Med folkeskolelukninger og lærer-fyringer i mange kommuner er

etårspraktikanterne fra Den frie Lærer-skole landet i en helt ny virkelighed. Barselsvikariater eller tidsbegrænsede stillinger, som de studerende tidligere havde nemt ved at få ansættelse i på etårspraktikken på 3. årgang, får nu skarp konkurrence fra erfarne lærere.

Den virkelighed sat sammen med et ønske om en større sammenhæng mellem praktik og tiden på skolebænken i Ollerup har fået Den frie Lærerskole til at søsætte en række nye tiltag omkring praktikken.

»Praktikken er fuldstændig central i læreruddannelsen, fordi vi tror på, at man lærer at blive lærer ved at gøre det i et refleksivt forløb. Når virkeligheden så er, at det er blevet langt sværere at få praktikplads, og der generelt stilles krav om øget professionalisme, må vi agere i den virkelighed«, konstaterer Ole Peder-sen, forstander på lærerhøjskolen.

Tidligere vejledningSå hvor studerende på 2. årgang tidligere først gik i gang med at søge årspraktik omkring påske, er de nu på praktikjagt i årets første måneder. Samtidig får de stu-derende tildelt en praktikvejleder i uge 9 – tidligere fik de først en praktikvejleder lige før sommerferien, når de havde fået en praktikplads, fortæller praktikkoordi-nator Gitte Tinning Madsen:

»Generelt øger vi vejledningsindsat-sen, vi forbereder de studerende bedre til praktikken, og vi får det at søge praktik ind i læringsprocessen. Hidtil har den her skole i sit udgangspunkt set det som en kvalitet, at de studerende var helt på egen hånd, når det gjaldt årspraktikken, men det kan også have en masse nega-tive konsekvenser, at man står så meget alene, når man skal søge praktik og skal ud i et lærerjob og indgå i et lærerkol-legium på linje med uddannede lærere, når man ikke selv er færdiguddannet. Så det laver vi om nu,« forklarer hun.

Ny handleplanDen øgede vejledning indebærer indfø-

relse af en ny handle-plan for de stude-rende, hvor praktikforbe-redelsen er en central del. Samtidig blev der allerede i uge 9 afholdt workshop omkring det at skrive ansøgninger, og før jul var der informationsmøder for 2. årgang om hele praktikforløbet.

»Det er et grundvilkår i dag, at konkurrencen er meget større, så det er nødvendigt at gå så meget tidligere ud«, siger Gitte Tinning Madsen.

I forhold til praktikstederne er Den frie Lærerskole blevet mere offensiv blandt andet i forhold til at fortælle om skolens tutorordning, hvor årspraktikan-ter får penge med fra skolen til vejled-ning ude i praktikken.

Pengene er bevilget fra Undervis-ningsministeriet for en treårig periode. I alt er der bevilget 1,2 million kroner, og en årspraktikant får typisk 10.000 kroner med til praktikstedets vejledning.

3-ugers praktik for alleOgså når det gælder 3-ugers praktik-ken på 1. og 2. årgang, er lærerskolen blevet mere offensiv og laver en række ændringer.

3-ugers praktikken mangler endnu ikke pladser, men da praktikken hidtil har været koblet op på Ollerup-kurset, hvor lærere kommer på en uges efter-uddannelse og netværksdannelse på

lærersko-len, skal der

gøres noget. For Ollerup-kurset har faldende

deltagerantal og en overrepræsentation af friskole-lærere.

»Koblingen til Ollerup-kurset har været en praktisk løsning til gensidig gavn, men fremover kan alle frie skoler, efterskoler og højskoler få 3-ugers prakti-kanter. Det kræver ingen deltagelse på Ollerup-kurset, og det er vi i gang med at fortælle skolerne«, forklarer Ole Pedersen. Næsten halvdelen mangledeAt der for alvor er kommet gang i en øget professionalisering af hele praktikfor-beredelsen skyldes i høj grad, at 30 ud af 65 studerende på 3. årgang fortsat manglede årspraktik ved praktikstart i august sidste år.

Ved efterårsferien havde 20 ud af de 30 fået praktikplads, og først ved års-skiftet var alle sikret praktik og godkendt til at fortsætte på 4. årgang.

»Der skulle virkelig tænkes kreativt, så nogle studerende fik tre måneder et sted, to måneder et andet sted, men det lykkede s. Nu håber vi, at vores mange nye tiltag foregriber en lignende situa-tion«, siger Ole Pedersen. n

Se listen over praktiksøgende studerende fra Ollerup frie Lærerskole på næste side.

Slå ring om en årspraktikant fra Den frie Lærerskole i Ollerup

MADS PETERSEN, 28 år. Fag: Friluftsliv, Håndværk, Historie, Sam-fundsfag, Naturfag & TyskKontakt: [email protected] har erfaring fra skole og pædago-gisk virksomhed, heriblandt skibsprojek-ter, har jagttegn og Yachtskipper 3.

METTE SE HEE ALBRECHT OLESEN, 23 årFag: Dansk, Drama, Medie & ReligionKontakt: [email protected]/ 27 28 93 38. Mette har tidligere arbejdet som danselærer i både gymnastikfore-ninger og på skoler. Lige nu har hun et studiejob som weekendafløser på Osted Efterskole. ANDREAS TVEDEBRINK, 26 år

Fag: Engelsk, Dansk, Idræt, Drama, Religion & Seksualundervisning. Kontakt: [email protected]/ 28 47 45 28Andreas er uddannet social- og sundheds-hjælper. Har arbejdet som hjælpelærer på Egmont Højskolen. Han er en glad, tålmo-dig, pligtopfyldende og aktiv person. Interesserer sig for musik (spiller selv flere instrumenter) film, foto, billedkunst, og sport.

SANDIE HØST HANSEN, 22 år. Fag: Idræt, Medie, Fysik & MatematikKontakt: [email protected] / 60 11 05 25. Sandie er udadvendt og åben over for udfordringer.

TUE NIELSEN, 22 år. Fag: Historie, Samfundsfag, Fysik/Kemi, Medie & MatematikKontakt: [email protected]/ 61 77 73 47Tue har undervisningserfaring i form af at have været vikar og kidsvolleytræner. I hans fritid spiller han volleyball. Derudo-ver har Tue været på udveksling i Sydaf-rika, hvor han boede i et år.

REBEKKA KØLBÆK ANDERSEN, 23 år. Fag: Dansk, Engelsk, Idræt & ReligionKontakt: [email protected]/ 30 25 54 23Rebekka er en humoristisk og pligtopfyl-dende person, som tidligere har arbejdet på to friskoler (den ene en kristen), hvilket passede Rebekka rigtig godt - derfor uddanner hun sig på DfL. Hun glæder sig til igen at arbejde med børn i sin hverdag.

SARAH AAMAND LINDENBERG, 21 år. Fag: Dansk, Drama, Matematik, Sam-fundsfag, Historie & SeksualundervisningKontakt: [email protected]/ 23 25 98 26Sarah har tidligere erfaring med under-visning, hvor hun blandt andet har været klasselærer. Hun stræber efter et aktivt, kreativt og legende læringsmiljø med høj faglighed og fællesskabet i højsæde.

JOAKIM POPP MATTSSON, 23 år Fag: Engelsk, Historie, Religion, Friluftsliv & BilledkunstKontakt:[email protected]/ 40 93 16 32. Joakim er en meget socialt og fagligt engageret fyr, der brænder for at arbejde med dannelse og uddannelse af unge mennesker.

LINUS LOH-MANN, 29 år Fag: Friluftsliv, Håndværk, Naturfag & IdrætKontakt: [email protected]/ 27 59 42 04. Linus er salgsuddannet i dansk supermarked, sosu-uddannet og havkajak- klubinstuktør.

ANDERS KIELSGAARD, 29 år Navn: Anders Kielsgaard HansenAlder: 25 årFag: Billedkunst, Historie, Samfundsfag, Biologi, Geografi & MedieKontakt: [email protected]/ 30 42 11 79.

26 F R I E S KO L E R N R . 1 1 · 2 8 . F E B R UA R 2 0 1 1

De studerende på Den frie Lærerskole har mulighed for at være medlem af Frie Skolers Lærerforening. Vi præsenterer her en oversigt over de af vores medlemmer på Lærer-skolen, som søger praktik-plads i år. Hele årgangen af praktiksøgende kan ses på www.dfl-ollerup.dk

Slå ring om en årspraktikant fra Den frie Lærerskole i Ollerup

SIMON NIELSEN, 24 årFag: Engelsk, Matematik, Medie, Idræt & GymnastikKontakt: [email protected]/ 23 25 98 26Simon er en energisk ildsjæl, der brænder for at undervise. Har tidligere været ansat på Ladelund Efterskole, hvor han også brugte sin tømreruddannelse. Simon bruger sin fritid på at være frivillig gymnastiktræner.

METTE FROM PETERSEN, 26 årFag: Dansk, Musik, Drama, Billedkunst, Idræt & ReligionKontakt: [email protected]/ 61 70 47 27Mette har yderligere erfaring som under-viser i rytmik & bevægelse for små børn, Kbh 2008-09. Og som dramalærer hos B&U Teatret Svendborg, 2010. Mettes mand har fået fast stilling som læge på Mors fra 01.08.12, derfor ønsker de at flytte til øen sammen med deres to børn. Mette søger derfor en stilling på Mors og omegn.

LASSE VÆVER JACOBSEN, 23 årFag: Dansk, Engelsk, Musik, Håndværk & FriluftslivKontakt: 31 15 97 76Lasse er STX-student fra Aalborg Kate-dralskole, samt har Musikalsk Grundkur-sus, også i Aalborg.

PERNILLA KÄTHE KOPP, 31 årFag: Drama, Dansk, Historie & FriluftslivKontakt: [email protected]/ 20 86 49 52Fra juli 2012 indtil marts 2013 har Pernilla en praktikplads på et skoleskib. Hun søger derfor kortere vikariet fra 1 april 2013. Da hun arbejder som dramalærer i skrivende stund, er Pernilla meget interesseret i at arbejde med et drama-/produktionsforløb. Ønsker dog også at undervise i de andre fag.

REMI EYSTBERG JOHANNESEN, 23 år. Fag: Matematik, Fysik, Kemi, Friluftsliv, Idræt & Svømning.Kontakt: [email protected]/ 61 31 23 63Remi har seks års erfaring med undervis-ning i svømning. Hans spidskompetencer i undervisningen er matematik og idræt / svømning.

MORTEN JUHL LAURITSEN, 24 årFag: Matematik, Fysik/Kemi, Historie, Samfundsfag, Religion & DramaKontakt: [email protected]/ 30 95 19 87Morten har spillet rollespil i mange år og ville kunne varetage et evt. valgfag i det.

TINA VEVER WOLDBY, 39 årFag: Håndværk, Musik & DanskKontakt: [email protected]/ 61 36 81 82Tine er uddannet bygningsmaler. Hun har stor interesse inden for håndværk, og har i mange år trænet børnehold i håndbold.

MAGNUS HARTKÆR, 27 år. Fag: Historie, Samfundsfag, Fysik, Kemi, Biologi, Geografi, Natur/Teknik, Idræt, Friluftsliv, Sejlads & DramaKontakt: [email protected] / 20 43 26 36Magnus er uddannet skibsassistent (matros), brandmand og cirkusartist. Derudover har han blandt andet arbejds-erfaring inden for socialpædagogik og idrætspædagogik.

JENS STAGE KNUDSEN, 34 år. Fag: Fysik, Matematik, Naturfag, Hånd-værk, Friluftsliv, Dansk, Tysk & IdrætKontakt: [email protected] / 31 95 25 22Jens er uddannet rustfast klejnsmed, læge-eksamineret massør, brandmand (i forbindelse med aftjent værnepligt) og har taget en HF. Jens har desuden været beskæftiget inden for sundhedssektoren i nogle år. Det skal desuden nævnes, at han er klub-instruktør i kajak og for øjeblikket er i færd med at uddanne sig til svømmelærer.

MORTEN VIND NISSEN, 30 år. Fag: Musik, Tysk, Billedkunst, Medie, Fysik & NaturfagKontakt: [email protected]/ 26 82 27 65.

F R I E S KO L E R N R . 1 1 · 2 8 . F E B R UA R 2 0 1 1 27

det med SMÅT

FAKTA OM DEN FRIE LÆRERSKOLES PRAKTIKORDNING FOR STUDERENDE PÅ 3. ÅRGANG

Uddannelsen på Den frie Lærerskole (DfL) er en femårig læreruddannelse uden eksamen.I det 3. studieår skal den studerende finde ansættelse som lærer i et skoleår. Når praktikåret er gennemført, fortsættes studierne på DfL i yderligere to år. FORMÅLET MED PRAKTIKORDNINGEN:* At kunne planlægge og afvikle undervisning i en konkret lærervirksomhed.* At møde de frie skolers praksis som lærerperson.* At afprøve teoretiske kundskaber på løsning af praktiske opgaver.* At samle erfaringer, indsigter og erkendelser, som befordrer det videre studium. VEJLEDENDE RETNINGSLINJER FOR DE STUDERENDE I PRAKTIK:De studerende ansættes som lærere på grundlag af gældende overenskomster. De har samme rettigheder, pligter, lønforhold m.v. som enhver anden lærer. Som følge heraf indplaceres de lønmæssigt på områdets begyndertrin. DE STUDERENDE FÅR GODKENDT DERES PRAKTIKÅR EFTER FØLGENDE VEJLEDENDE RETNINGSLINJER:* Minimum 50 procent ansættelse i et år på en fri skole med ansættelse i fast skema.* Samarbejde med kolleger om undervisning herunder deltagelse i lærermøder.* Forældresamarbejde og forældrekontakt.* Deltagelse i skolens kultur og hverdagsrytme med morgensamlinger/lejrskoler/studieture.* Modtager formaliseret vejledning. TILBUD OM INDGÅELSE AF UDDANNELSESAFTALE.Undervisningsministeriet har som en forsøgsordning givet en to-årig bevilling til etablering og finansiering af en tutoraftale på de skoler, der ansætter en studerende fra Den frie Lærerskole.Vi kan derfor tilbyde et økonomisk tilskud til en tutorordning på de skoler, der indgår en gensidig uddannelsesaftale med studerende herfra. Tilskuddet administreres af Den frie Lærerskole og vil udgøre ca. 225 kr/t for en times vejledning om ugen i ansættelsesperioden.Aftalen indgås formelt mellem arbejdsgiver, den studerende og Den frie Lærerskole. Kontakt praktikkoordinator Gitte Tinning Madsen for yderligere oplysninger og for indgåelse af uddannelsesaftale.Tlf.: 6224 1066 – direkte nr.:6323 6331e-mail: [email protected]

det med SMÅT

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) kæmpede de muslimske skolers sag i et samråd

MUSLIMSKE SKOLERAf Mikkel Hvid · [email protected]

Antorini forsvarede de muslimske skoler

Muslimske forældre har samme grundlovssikrede ret til at sende deres børn i en fri grundskole, som alle andre

danske forældre. Det fastslog og fastholdt børne- og undervis-ningsminister Christine Antorini (S), da hun den 21. februar var i samråd i Folketingets uddannelsesudvalg.

De gør som viFaktisk så ministeren ikke det øgede elevtal på de muslimske skoler som et problem eller som et udtryk for, at muslimske forældre etablerer parallelsamfund. Tværtimod. Hun mente, at man opfatter de mange muslimske skoler som et udtryk for integration: Muslimske familier begynder nu i samme grad som etnisk danske familier at vælge de skoler, som de vurde-rer, egner sig bedst til netop deres børn.

Og det er overhovedet intet problem, sagde Christine An-torini, for de frie skoler skal leve op til folkeskolens krav, både kravene om faglighed, men også kravene om medborgerskab og demokratisk dannelse.

Styrk folkeskolen - fjern problemetMinisteren ærgrede sig over, at mange muslimske forældre tilsyneladende fravælger folkeskolen i stedet for at vælge den muslimske skole, og på det punkt ville hun faktisk gøre noget: Christine Antorini vil styrke folkeskolen, så de muslimske forældre ikke længere har behov for at vælge folkeskolen fra.

»Vi vil udvikle en fagligt god folkeskole, som kan rumme

alle. Det er en bedre vej at gå«, sagde hun og afviste dermed at begrænse muslimers skolefrihed.

Mere konkret pegede ministeren på, at folkeskolen har haft et problem med de tosprogede elever. De tosprogede har haft et fagligt efterslæb, og mange muslimske elever oplever, at det er svært at være muslim i en dansk folkeskole.

Derfor styrker ministeren også arbejdet med integrationen i folkeskolen, blandt andet med den to-sprogstaskforce, som hjælper og vejleder skolerne:

»Det er afgørende, at vi har en folkeskole, som møder alle elever med anerkendelse og med blik for deres ressourcer«.

Skolerne under anklageDansk Folkepartis ordfører Alex Ahrendtsen havde kaldt ministeren i samråd på baggrund af de tal, som viser en stærk elevfremgang på de muslimske skoler.

Alex Ahrendtsen ville vide, hvad ministeren vil foretage sig for at modvirke oprettelsen af flere etnisk baserede og mus-limske privatskoler. DF-medlemmet ønskede ikke at ændre eller fjerne skolefriheden, men han var bekymret for, at de muslimske skoler udvikler parallelsamfund.

Flere gange i løbet af samrådet spurgte han ministeren, om hun virkelig tror, at en fagligt stærk folkeskole kan fjerne behovet for flere muslimske skoler.

Og det mente ministeren faktisk. n

Arkivfoto Polfoto


Debat

Kære Nicoline!Tak for dit indlæg i debatten om skoleassistenter. Det er

vigtigt, at FSL bruger meget energi på debatten, og det gør vi ved at tage emnet op på alle tillidsrepræsentantkurser og kredsarrangementer i dette forår.

For mig at se er indførelsen af skoleassistenter den stør-ste trussel mod lærerarbejdet på de frie skoler, som vi har stået overfor i meget lang tid.

Når jeg melder så kategorisk ud, så skyldes det blandt andet, at skoleassistenter netop er et besparelsesprojekt og desværre ikke et nyt og spændende pædagogisk tiltag, som du i dit indlæg betoner, at det bør være. Jeg synes, ligesom du, at det kan være en god ide med to personer i undervisningen af mange grunde. To-lærer-ordninger har vi kendt i mange år. Både i indskolingen og i klasser med særlige udfordringer har skoler benyttet sig af sådanne. Så hvad har ændret sig, siden det kan være nødven-digt at ændre på bemandingen i klasserne? Det er der kun én ting, der har – nemlig skolernes økonomi!

Du skriver i dit indlæg, at lærerarbejdet er foranderligt, og at vi skal være med til at definere det. Det er jeg fuldstændig enig med dig i. Problemet er, at ingen har ønsket at inddrage os i definitionen af fremtidens lærerarbejde - det er blevet os dikteret. Jeg mener, at det er ved overenskomstforhandlingerne, at vi fastlægger rammerne for det fremtidige lærerarbejde.

Herudover viser alle undersøgelser, at der er tre faktorer som er afgørende for, hvilket udbytte eleverne får af undervisningen: lærerens faglige kompetencer, antallet af timer i fagene, og de relationer der er mellem elever og lærere. Ved indførelsen af skoleassistenter flyttes det relationelle arbejde fra lærer til assistent, og det er ikke en gevinst for kvaliteten i skolen.

Vi ville meget gerne have været med til at definere, hvordan man kunne have skabt vilkår for en eventuel anden-lærer i klasseværelset. En lærer som ikke skulle forberede og evaluere undervisningen, men som er til stede og er kvalificeret til også at undervise i klasseværelset.

Skoleassistenter må ikke undervise! Det vil komme til at skabe konflikter i klas-serummet. I den virkelige verden vil det være svært at skelne mellem lærerens og assistentens arbejde. Grænsen vil kun kunne findes ved at prøve et utal af sager. Sager som ikke vil være befordrende for skolearbejdet nogen steder.

FSL's opgave er at stå vagt om lærernes arbejdstid. Derfor vil vi ikke stiltiende se på, at man bevidst giver dele af lærerarbejdet til en anden gruppe af medarbejdere på dårligere løn- og ansættelsesmæssige vilkår. Denne kamp vil vi kæmpe for ikke at forringe kvaliteten i skolen og for at søge at finde en bedre løsning på skolernes behov for to-lærer-ordninger. n

En trussel mod lærerarbejdet

FSL vil ikke stiltiende se på, at skolerne giver dele

af lærerarbejdet til en anden gruppe af medar-bejdere på dårligere løn- og ansættelsesmæssige

vilkår, skriver FSL-formand Uffe Rostrup som svar på

Nicoline Enemarks debat-indlæg ”Undervisningsas-

sistenter – ja tak” i sidste nummer

AF UFFE ROSTRUP, FORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Debat

AF NICOLINE ENEMARK, LÆRER OG TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ KØGE LILLE SKOLE.H vorfor dog vælge at signalere korslagte arme og surmuleri over ikke at være

blevet inddraget af skoleorganisationerne i spørgsmålet om undervisningsas-

sistenter på de frie skoler? Hvorfor ikke i stedet vælge at se det som en professiona-

liseringsgevinst at kunne overlade krævende praktiske læreropgaver til en assistent

og derved få mere tid til det, der er vores kerneopgave som lærere: at planlægge,

udføre og evaluere god undervisning, til skoleudvikling, til sparring – til det vi er

gode til? Tænk dig, at få hjælp til helt praktiske opgaver som kopiering, laminering,

ophængning af elevarbejder, udsmykning, bog- og materialebestilling, til at tage

busvagten eller til at give en ekstra ”varm” hånd i timen til den elev, der har haft en

dårlig morgen eller ikke kan finde blyanterne på bunden af tasken! Jeg opfatter i

langt højere grad denne mulighed som en styrke end som en trussel for mit arbejde.

Jeg ville faktisk med glæde undervise en time mere om ugen, hvis jeg havde en

assistent til alle de praktiske opgaver, der ligger i kanten af mit professionelle felt.

Efter at have læst diverse artikler i det seneste Frie Skoler nr. 9 fornemmes denne

holdning at være fagpolitisk ukorrekt. Men der er en grund til, at vi er ansat på en

læreroverenskomst og ikke en HK- eller pædagogoverenskomst. Vores arbejde er

lærerarbejde, og det må vi hele tiden være med til at definere og ikke lade os over-

hale indenom af samfundet omkring os.

Hvorfor ikke vælge det progressive svar: Undervisningsassistenter, ja tak – meget

gerne! Selvfølgelig husker vi i samme åndedrag at tilføje en skarpskåren forvent-

ning om, at assistenterne ikke må kombineres med besparelser i lærerstillinger på

den enkelte skole. Skolens fokus bør naturligvis være på den geniale mulighed for

at lave meget bedre skole for få penge ved at frigive lærerkræfter til at tilbyde flere

faglige og pædagogiske tiltag: fx en lærerstyret lektie/trivselscafé, et skolekor, linje-

fag eller måske en idrætstime mere i skemaet på alle klassetrin. Det kunne man da

kalde professionel ansvarstagen og profilering. Lad os nu komme ud af defensiven

og debattere, hvor vi som lærere ser vores vigtigste opgaver i fremtidens skole! n

Undervisningsassistenter – ja tak!

Hvorfor ikke vælge det progressive svar: Undervisningsassistenter,

ja tak, og i samme åndedrag tilføje en skarpskåren forventning om, at assistenterne ikke må kombineres med besparelser, skriver lærer og TR Nicoline Enemark

26 F R I E S KO L E R N R . 1 0 · 2 7 . F E B R UA R 2 0 1 2



Scan koden og prøv FSL's nye mobilsite

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

NY WEBSIDEwww.fsl.dk

Kort og godt

Kø ved talerstolenDer faldt drøje hug fra modstanderne af et forslag om at analysere tilskudsord-ningen, inden det blev vedtaget

Et helt udramatisk forslag, sagde forslagsstiller Ole Sørensen, forstander på Ågård Efterskole, da han på Efterskoleforenin-gens årsmøde fremlagde et forslag om ”en analyse af tilskuds-ordningerne med henblik på genopretning af den tilskuds-mæssige balance mellem små og store efterskoler”.

Forslaget blev uagtet Ole Sørensens intention det drama-tiske højdepunkt på efterskolernes årsmøde, ligesom samme emne for to år siden var det, inden det dengang blev sendt til hjørne med en kraft, så flere talere var inde på, at det havde været svært at få bolden på banen igen. Fem talere talte dun-der mod forslaget og mente blandt andet, at det ville skabe splid i foreningen mellem små og store efterskoler, ødelægge sammenhængskraften i foreningen, og at det var »provoke-rende på den ufede måde«.

Men herefter kom tilhængerne på banen. Lars Malik Hyltoft, der er ny som forstander Osted Fri- og Efterskole, deltog ikke, da samme emne var til debat for to år siden. Han undrede sig over, at modstanderne talte om noget, de læste mellem linjerne, i stedet for at diskutere forslaget.

»Det, forslagsstillerne siger, er, at der er sket en matema-tisk skævvridning af tilskudsordningen, og det er ikke blevet modsagt. Lad os stemme for, og så se en analyse, og så tage en diskussion på baggrund af analysen, i stedet for at diskutere det, vi frygter«. Efter yderligere otte indlæg blev der krævet skriftlig afstemning. Det blev et stort ja. n TKE

FORSLAGETAnalyse af tilskudsordningerne med henblik på genopret-ning af den tilskudsmæssige balance mellem små og store efterskoler.Styrelsen skal til generalforsamlingen i 2013 fremlægge en analyse af tilskudsordningernes udvikling i de seneste år med henblik på at udforme en tilskudsordning, der alene gør valget af skolestørrelse til et valg på baggrund af den enkelte skoles egenart, undervisningstilbud og pædagogisk målsætning.

Antorini mødtes med vennerneBørne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) fastslog på Efterskolernes årsmøde i Nyborg, at 10. klasse er kommet for at blive

Det var en storsmilende og sprudlende Christine Antorini, der lørdag 3. marts holdt tale for lige knap 1000 deltagere på Efterskoleforeningens årsmøde. Og forståeligt nok, for hun cementerede hurtigt efter den nye regerings tiltrædelse et ualmindeligt godt forhold til skoleformen ved at tilbagerulle de store besparelser, den foregående regering gennemførte på efterskoleområdet.

På mødet roste ministeren efterskolerne til skyerne: »I laver et kanonarbejde«, og, fortsatte hun, »det har altid været inspirerende at følge med i den måde, der bliver undervist på ude på efterskolerne, fordi I kombinerer praksis og teori og hele tiden inden for fællesskabets rammer. Det er da noget, vi bør råstjæle af i forhold til, hvordan vi udvikler folkeskolen. For det er jo den måde, vi fanger alle børn og unge på«, sagde hun. Og så manede hun enhver tvivl flere alen ned i jorden: »10. klasse løfter noget, som andre tilbud ikke kan, og den er kommet for at blive«. En kendsgerning, der ikke bliver ændret af en kom-mende rapport om 10. klasse fra evalueringsinstituttet (EVA) til efteråret, var hun sikker på:

»Vi skal ikke diskutere, om vi skal have 10. klasse, men vi skal altid diskutere, om indholdet er det rigtige«. Christine Antorini var i den forbindelse glad for, at der er sket et skifte fra at se 10. klasse som afslutning på folkeskolen til at se 10. klasse som starten på en ungdomsuddannelse.

»I skal hele tiden tænke i, hvordan bliver vi bedre til brobyg-ning, er der nye måder at samarbejde med ungdomsuddan-nelserne, og kan vi tænke 10. klasse lidt anderledes?«, sagde Christine Antorini. n TKE

Efterskoleforeningens årsmøde

Foto Peter Klode



Alle efterskoler skal påtage sig et socialt ansvar, og efterskole-foreningen skal arbejde for at øge skoleformen mulighed for at optage flere ressourcesvage elever end i dag. Det var det hovedbudskab, der fyldte mest i den mundtlige beretning fra formand Troels Borring til de cirka 950 deltagere på Efterskole-foreningens årsmøde 4.-5. marts på Nyborg Strand.

»Vi har meldt os højlydt ind i debatten om inklusion«, fast-slog Troels Borring og understregede dermed den linje, som Efterskoleforeningen ønskede opbakning til.

»Efterskolerne løfter især en vigtig opgave i forhold til unge, der har særlige udfordringer i deres liv«, sagde Troels Borring.

Han pegede på, at ikke mindst specialefterskolerne har nyskabende pædagogiske uddannelsesmiljøer og skræddersyr tilbud til netop denne gruppe, så de bliver klædt optimalt på til at komme videre i en ungdomsuddannelse i en konstruktion, som passer i ”deres kram”.

Opbakning til forslag»Det er inklusion til samfundet, så det siger ”spar to”«, sagde Troels Borring og pegede på, at det store erfaringsgrundlag, efterskolen har, kan bruges aktivt i den igangværende proces om inklusion i folkeskolen.

»Den proces berører i høj grad os, og vi har nedsat en arbejdsgruppe og politisk følgegruppe, der skal tænke med og bidrage til, at det bedst mulige grundlag for de politiske beslutninger er til stede. Det er af fundamental betydning, at alle unge - uanset hvad de er udstyret med fra fødslen eller har brug for at få harmoniseret senere – har reel mulighed for at

komme på efterskole«, sagde Troels Borring. Der var efterfølgende nærmest enstemmig opbakning til et

forslag om at give foreningens styrelse mandat til at forhandle med stat om kommune om de forslag, der kan fremme det so-cialt ansvar på efterskoler. Forslagene omfatter blandt andet en fripladsordning, der skal være rettet mod den enkelte elev og gøre det muligt for ressourcesvage unge at vælge mellem alle efterskoler. Endvidere forslår foreningen et socialt taxameter, der skal være rettet mod efterskolen, for at styrke skolernes økonomiske muligheder for relevante tiltag i forhold til ressour-cesvage elever. Endelig foreslås en udviklingspulje til udvikling af pædagogiske og faglige tiltag, som fremmer mønsterbrud og overgang til ungdomsuddannelse for ressourcesvage unge.

Ikke flere penge til jerBørne- og undervisningsminister Christine Antorini(S), som deltog i en del af årsmødet, var glad for Efterskoleforeningens proaktive linje, men gjorde det klart, at efterskoleformen ikke skulle gøre sig forhåbninger om økonomiske indsprøjtninger til nye puljer.

»I er som det eneste område blevet fuldt økonomisk genop-rettet efter den tidligere regering, så det ligger i kortene, at vi ikke giver jer et ekstraordinært løft til, hvordan I kan udvikle jer inden for det sociale område«, sagde ministeren, som dog var overbevist om, at der alligevel kunne findes løsninger, der i højere grad hjælper til fripladsordninger, så efterskolerne bliver et tilbud for alle. Christine Antorinis udmelding tog ikke modet fra Troels Borring:

»Ministeren sagde, at vi ikke står først for, men det lader jeg mig ikke gå på af. Det vil ikke forhindre os i at arbejde videre. Vi har fat i nogle stærke handlinger, som tager udgangspunkt i de unge, og som på sigt kan give statskassen nogle indtægter«. n TKE

Der skal være mere plads til de ressourcesvageInklusion og sociale taxametre var i fokus på efterskolernes årsmøde. Fint, synes mi-nisteren, som dog mente, at efterskolefor-men er tilstrækkeligt tilgodeset økonomisk

514 sider fylder værket ”Mere end en skole” om efterskolernes rolle i det danske uddannelsessystem. Bogen er resultatet af et forskningsprojekt, Efterskoleforeningen søsatte i 2008. Syddansk Universitet har udført projek-tet, og bogen kan købes ved Syddansk Univer-sitetsforlag til en særlig tilbudspris i marts på 250 kr. Herefter koster den 498 kr. n TKE

Kort og godt

Har du et fleksjob, skal du se dig godt for, hvis du eller når du modtager et brev, hvor a-kassen, du var medlem af, inden du fik et fleksjob, oplyser, om de nye efterlønsregler og om, at du kan hæve de indbetalte bidrag til efterløn. Tager du imod til-buddet, mister du din ret til fleksydelse. Hvis du i begejstring over udsigten til en snarlig og uventet forøgelse af likviditeten, overser advarslerne i breve, brochurer og på hjemmesider, risikerer det gode tilbud at koste dig op til 180.000 kr. om året i fem år.

Et medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) har netop modtaget et sådant brev fra FTF-A med en blanket, som han kan sende retur til a-kassen og få udbetalt det efterlønsbidrag, han indbetalte, inden han fik et fleksjob. Medlemmet har, siden han fik et fleksjob, indbetalt månedlige bidrag til en fleksydel-sesordning, så han som 60-årig kan gå på fleksydelse, som svarer til efterløn. Så det lyder jo besnærende, at man kan få udbetalt den efterløn, som man aldrig får brug for, fordi man som fleksjobber ikke kan gå på efterløn. Men det er fatalt, at bede om at få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag, hvis man ønsker at bevare muligheden for at gå på fleksydelse på et senere tidspunkt.

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Sproglærerforeningens Landskursus 2012

Tema: MotivationTid: fredag d. 13. - lørdag d. 14. april 2012Sted: Gl. Avernæs kursuscenter, SydfynNogle programpunkter: Sprog og børn – Digitale ressourcer – Nyt fra Undervis-ningsministeriet

Faglig inspiration: Forlagenes udstil-lingstime – Motivation til sprog (foredrag v. Dominique Bouchet)Tilmelding: www.sproglaererforeningen.dk/landskursus

Heldigvis henvendte medlemmet sig til FSL, fordi han var i tvivl om, hvorfor han havde fået brevet fra a-kassen, som han jo ikke længere var medlem af. FSL rådgiver ikke om personlige efterlønsordninger, det er a-kassens område, men i FSL blev han gjort opmærksom på, at han ville miste retten til fleksydel-se, hvis han fik pengene udbetalt.

I brevet fra FTF-A bliver det tydeligt gjort klart, at man for altid mister retten til efterløn, når man beder om at få efter-lønsbidraget udbetalt. Der kunne med god ret samme sted have stået, at man også mister retten til fleksydelse for altid. Den oplysning finder man i stedet i den medsendte brochure. Hvis man får læst den.

Lærernes a-kasse, sender i nærmeste fremtid breve ud med oplysninger om de nye efterlønsregler, og her, oplyser Lærernes a-kasse, advares fleksjobberne tydeligt om, at man som fleks-jobber mister retten til fleksydelse, hvis man beder om at få ud-betalt de penge, man i sin tid indbetalte til efterlønsordningen.

FSL anbefaler i øvrigt, at man tjekker Lærernes a-kasses hjemmeside, hvor man kan læse mere om efterløn og fleks-ydelse. n TKE

Siger man som fleksjobber ja tak til et fristende tilbud om udbetaling af indbetalte efterlønsbidrag, mister man sin ret til fleksydelse

Fleksjobber se dig for!

Foto Istock


Kursus-kalender

14.-15. APRIL2012

Sproglærerforeningens Landskursus 2012Gl. Avernæs - DLF Kursuscenter, Sydfyn

Nogle programpunkter: Sprog og børn. Digitale ressourcer motiverer drenge og piger i sprogfag. Nyt fra Internatio-nalt udvalg og Undervisningsministe-riet. 'Motivation til sprog' v/ professor Dominique Bouchet.Tilmelding: www.sproglaererforenin-gen. dk/kurser/landskursus.

16.-18. APRIL 2012

FørlederkursusBrogården, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart

Efterskoleforeningen afholder dette kursus i samarbejde med FSL.Målgruppen: Folk som overvejer eller har søgt stilling som leder i eftersko-len, eller lige er tiltrådt. Dette modul 2 er et værktøjsorienteret kursus om lovgivning, løn- og ansættelsesfor-hold, samt personaleledelse. Program kan ses på www.fsl.dk eller www.efterskoleforeningen.dk/kalender. Tilmeldingsfrist: snarest.Til: www.efterskoleforeningen.dk.

24.-25. APRIL 2012

Undervisningskvalitet og læringsbytteKonference i Aalborg

Hvordan kan vi gennem kvalificeret undervisning højne elevens læ-ringsudbytte? Oplæg fra bl.a. Stefan Herman, Noemi Katznelson, Jens Rasmussen, Dorthe Staunæs.Program og tilmelding kan ses på: www.ucn.dk/ul.

2.. MAJ 2012

Konference om frie grund-skolers sociale ansvarVartov - København

Oplæg og debat på initiativ af de frie grundskolers foreninger og Grund-tivigs Forum. Paneldebat og oplæg fra politikere og folk fra Grundtvigs Forum. Tilmelding senest 27. april til [email protected]. Eller tlf: 33732800.

SKOLEÅRET 2012-13

Videruddannelse og kompe-tenceudviklingVIA UC - Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation.Se nærmere på: viauc.dk/videreud-dannelse/paedagogik

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Efterlønskassens liv sendes til afstemningBestyrelsen for Efterlønskassen foreslår, at kassen opløses som selvstændig pensi-onskasse. Pensionskassens aktiviteter – og dens to medarbejdere – overflyttes ifølge forslaget til Moderniseringsstyrelsen. Beslutningen vil ikke få betydning for de cirka 6500 læreres pension eller deres rettigheder.

Efterlønskassen administrerer pensionen for de lærere på friskoler, efterskoler og lilleskoler, der er ansat på tjenestemandslig-nende vilkår. Vilkårene forsvandt med over-enskomsterne i 1995, og Efterlønskassen har altså ikke fået nye med-lemmer i de sidste 17 år. Det er baggrunden for bestyrelsens beslutning: De faste administrative omkostninger bliver for store, når medlemstallet skrumper.

Formanden for Pen-sionistudvalget, Marna Brunebjerg, frygter dog, at pensionskassen bliver for formel og uperson-lig, når der ikke længere sidder en bestyrelse med repræsentanter for skoleformerne.

En eventuel beslutning om at nedlægge a-kassen kræver et ja fra 3/4 af deltagerne på et medlemsmøde, og bestyrelsen indkalder derfor til møde den 14. marts 2012 i Slagelse. Hvis bestyrelsens indstilling vedtages, skal beslutningen bekræftes på et nyt møde i april. Lærerne på privat- og realskolerne har en tilsvarende lukket forening, nemlig P25. n MHV

Foto Istock

PENSIONSKASSENS OPLØSNINGDer afholdes medlemsmøde om pensionskassens opløsning onsdag 14. marts kl. 16.30 på Nytorv 2, Slagelse.Såfremt det på dette møde besluttes at opløse pensionskassen, skal det besluttes på endnu et møde, som er fastsat til 12. april 2012 kl. 16.30 på Nytorv 2, Slagelse.

Frikvarter

Hvis en elev bliver mobbet, gør den gode lærer vel to ting. Stopper dem der mobber og, hvis muligt, hjælper mob-

beofferet af med det problem, der gør ham til mål for spe og spot. Men åbenbart kun til en vis grænse. I hvert fald blev en kvindelig lærer i Canadas østligste provins, New Foundland and Labrador, i februar suspenderet efter at have sprøjtet en 10-årig elev med en dåse luftrenser.

Problemet var, at den 10-årige i frokostpausen havde været hjemme og fortære en tilsyneladende stærkt ildelugtende fri-turestegt fisk. Aromaen fra fisken sad stadig i drengens tøj, da han kom tilbage på skolen, og da begyndte en heftig omgang mobning. Og så var det den snarrådige lærer hev drengen med ud på gangen og gav ham en ordentlig portion duftned-brydende kemikalie. Men moren til Christian Roberts, som drengen hedder, var ikke imponeret og klagede over læreren og krævede hende fyret.

- Han er ikke blevet behandlet som et menneske men som en hund, sagde moren, og selv om det er nærliggende at tro, at New Foundland og Labrador måske er et af de fineste steder overhovedet at være hund, så var det øjensyn-ligt ikke ment som en ros.

Skolen reagerede ved at sus-pendere læreren, mens miseren blev undersøgt nærmere. Efter 14 dage fik hun dog lov til at vende tilbage til skolen arm i arm med en undskyldning til Christian Roberts og hans mor. n UAN

Lidt for hjælpsom lærer

VERDEN RUNDT

Foto Istock


StillingerKonsulentens bord


Friskolen er det stærke fundament fagligt og menneskeligt, hvorfra den enkelte elev føler sig rustet til livet.Vi vægter:

– faglighed, kreativitet og lærelyst– sundhed og bevægelse– ansvarlighed, samarbejde og fællesskab– nærvær og rummelighed

Skolen er den trygge base, eleven hver dag har lyst til at være en vigtig del af.

Skoleleder til

Sydvestmors Friskolesøges pr. 1. juni 2012Har du skolemæssig baggrund, relevant erfaring med ledelse, og brænder du for et spændende, krævende og udfordrende job, er dette måske din ønskestilling.

Vi er en 20 år gammel, men omstillingsparat friskole, der i samarbejde med stærkt engagerede forældre fra de lukk-ede folkeskoler på Sydvestmors, skaber en ny fælles friskole fra august 2012.

Områdets friskole starter i nye lokaler tilknyttet bl.a. ny idrætshal fra 2011 med topmoderne faciliteter.

Skolen er beliggende i dejlig natur, tæt på fjord og skov.

Sydvestmors Friskole har– 0.-9. klasse (evt. 10. klasse, evt. erhvervsklasse)– Indtil videre 140 -150 elever– Stor lokal opbakning– Unikke fysiske rammer.

Vi tilbyder:– en helt særlig ledelsesopgave, hvor opstarten af

friskolen skal ses som en spændende udfordring– rig mulighed for at sætte dit helt eget faglige og

personlige præg på en ny skole– en aktiv og engageret forældre-, skole- og støttekreds – omkring 150 dejlige børn - indskrivningen er godt

i gang.– medansvar for ansættelsen af personale til skolen– ansvar og respekt for at få det hele til at køre mange

år frem i tiden

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen aftales i intervallet mellem 403.683 - 484.027 kr.

Ansøgningsfrist senest 1. april 2012.Tiltrædelse pr. 1. juni 2012 eller efter aftale.

Se det fulde stillingsopslag – herunder vore forventninger og krav til dig på:

http://www.karby-friskole.dkeller

http://www.friskole-sydvestmors.dk

ALLE HAR RET TIL 25 DAGES FERIE

Du optjener ret til betalt ferie i takt med ansættelses-perioderne i optjeningsåret, der er lig kalenderåret (1.1 - 31.12). Der optjenes ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i optjeningsåret. Efter et helt års (12 mdr.s) ansættelse har man altså optjent ret til 25 dages/5 ugers betalt ferie. Der optjenes ret til betalt ferie under fravær med løn og/eller pension fx i forbindelse med:sygdom, barselsorlov, ferie, særlige feriedage, lønnet ud-dannelsesorlov, omsorgsdage, barns sygdom, fritstilling og visse andre situationer.Desuden optjenes der betalt ferie i de første 6 måneder af en tjenestefrihedsperiode uden løn, hvis medarbejde-ren genindtræder i tjenesten og afholder den optjente ferie inden udløbet af ferieåret. Det kan være aktuelt ved fx udstrækning af barselsorlov eller visse former for uddannelsesorlov.

Dimittender og nyansatte bliver trukket i ferielønnen i juli og august måned i 2012, hvis ikke de har været ansat i hele 2011. For at modtage fuld, sædvanlig løn i ferien i juli og august skal man have været ansat i hele optje-ningsåret, som er kalenderåret 2011. Er du blevet ansat 1/8-2011, har du optjent 10,4 dages ferie med løn.Eventuelt har du, som erstatning for løntrækket for de re-sterende 14,6 dage, et feriekort fra tidligere ansættelse.

Nyansatte, der er dimittender eller har været arbejds-løse en del af 2011, har mulighed for at få dagpenge for nogle af dagene. Lærernes A-kasse og Jobcentret skal kontaktes i god tid og have oplyst, at skolen har “kollektiv ferielukning”, og du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Når ferien holdes, fradrages pr. ikke optjent feriedag: 7,4/1924 af årslønnen inkl. pensionsbidrag.

Frakonsulentens

bordAf Michael D. F. Sørensen , konsulent i FSL

Stillinger

Elbæk Efterskolesøger 1 lærer og 1 vikarVi har brug for lærere til henholdsvis

Fysik-kemi og håndboldPigegymnastik og danskDesuden kan der blive tale om kombinationer med hjem- kundskab, musik, tysk, billedkunst eller andre idrætsfag.

Vi søger to initiativrige og fagligt velfunderede lærere som brænder for deres fag og som kan tænde unge mennesker. Lysten til engageret at arbejde med 15-17-årige i en pulserende efterskolehverdag er en forud- sætning.

Stillingen med fysik-kemi er en fast stilling med tiltrædelse d. 1. aug. 2012. Stillingen med gymnastik og dansk (og evt. tysk) er et barselsvikariat med tiltrædelse d. 1. maj 2012 (evt. senere). Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

På Elbæk Efterskole har eleverne en del obligatoriske boglige fag, bl.a. er fysik-kemi og tysk obligatoriske fag for alle skolens elever. Herudover tilbyder vi en bred vifte af valgfag, som eleverne kan sammensætte deres egen linje ud fra. Vi er – kort fortalt – en grundtvigsk efterskole med 136 elever og vi lægger vægt på fortælling, sang, musik, fællesoplevelser og ikke mindst gymnastik og idræt. Skolen er velholdt og ligger naturskønt mellem Horsens og Odder og tæt på Århus. Der kan evt. læses mere om skolen på

www.elbaek-efterskole.dkYderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstanderpar Annette Støckel /Rasmus Clausen, tlf. 75 66 90 57 / mobil 40 19 90 57.Ansøgning (som skal være modtaget senest 30. marts) sendes til:

Elbæk EfterskoleAtt.: Annette Støckel og Rasmus Clausen

Elbækvej 53, 8700 HorsensTlf. 75 66 90 57, fax 75 66 91 78

E-mail: [email protected]

Deutsche Privatschule SonderburgArnkilgade 10 · DK-6400 Sønderborg · Telefon · 74 42 37 85 · Fax 74 43 55 90

[email protected] · www.dp-sonderburg.dk

Zum 1. August 2012 suchen wir

eine stellvertretende Schulleiterin / einen stellvertretenden Schulleiteran der Deutschen Privatschule Sonderburg

Wir sind eine der großen Schulen in Nordschleswig mit knapp 200 Schülern in den Klassen 0-10 und bieten sowohl dänische als auch deutsche Abschlüsse an. In der Lehrerausbildung arbeiten wir mit der UNI Flensburg zusammen und befinden uns in einem aktiven Prozess der Schulentwicklung.

Die ausgeschriebene Stelle des stellvertretenden Schulleiters / der Schulleiterin beinhaltet administrative, organisatorische, repräsentative und pädagogische Aufgaben sowie Unterrichtstätigkeit.

Die Beherrschung der dänischen Sprache auf muttersprachlichem sowie der deutschen Sprache auf hohem Niveau ist für die Ausübung der oben genannten Tätigkeiten unverzichtbar.

Weiterhin legen wir großen Wert auf Leitungserfahrung, Kenntnisse des dänischen Prüfungssystems und gute Qualifikationen im EDV-Bereich.

Aus organisatorischen Gründen muss der Wohnsitz des Bewerbers im Einzugsgebiet der Schule liegen.

Als deutsche Schule in Nordschleswig ist es für uns wünschenswert, dass der Bewerber / die Bewerberin mit den regionalen Verhältnissen und der Minderheitenthematik vertraut ist.

Weitere Auskünfte erteilt die Schulleiterin Susanne Kraus unter der Telefonnummer +45 74423785.

Die Ausschreibung erfolgt gemäß „Aftale om ansættelsesvilkår for ledere, lærere og børnehave-klasselærere ved frie grundskoler“. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Die Anstellung und Besoldung erfolgt nach den Richtlinien des Deutschen Schul- und Sprachvereins und auf der Grundlage des Tarifvertrages für Lehrkräfte an Privatschulen. Die Gehaltseinstufung liegt zurzeit im Intervall 368.300 DKK und 438.200 DKK Jahresgehalt.

Bewerberinnen und Bewerber werden gebeten, ihre Unterlagen mit Foto, Zeugnissen und tabellarischem Lebenslauf – für Beamtinnen und Beamte ggf. auf dem Dienstwege – an den Deutschen Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Schulamt Nordschleswig, Postbox 242, Vestergade 30, 6200 Aabenraa zu schicken.

Bewerbungsfrist: Eingang spätestens am 20. April 2012.

Vi er 130 elever på en grundtvigsk efterskole, hvor gym-nastikken er en vigtig del af vores fællesskab.Du har nu chancen for at blive vores lærer og hjælpe os med at få fuldt udbytte af det måske vigtigste år i vores liv.

Vi søger pr. 1/8 2012 lærere der kan undervise i:

- Pigegymnastik (barselsvikar)- Boldspil- Musik/kor- Kreative fag

Der er mange muligheder for boglige fag, så skriv hvad du brænder for! Vi ønsker os lærere, der er levende i undervisningen, og som kan lide at være sammen med os! Lærere som er iderige og tør prøve noget nyt. Det ville klart være et plus, hvis du også kunne nogle tricks på vores smartboards og den bærbare computer, skolen stiller dig til rådighed - vi er ret vilde med IT i undervisningen.

Du kan også boltre dig sammen med os i vore mange gode faciliteter, fx to haller med moderne springredskaber og veludstyrede faglokaler. Der er en tjenestebolig til rådighed, - er det noget for dig?Læs meget mere på www.aagaardefterskole.dkKontakt vores forstander Ole Sørensen, tlf. 7555 3133, hvis du vil vide mere eller har lyst til at komme og møde os. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærerens Centralorganisation.

Kirkebakken 13, Ågård, 6040 Egtved

Vi vil fylde dit liv med glæde : )Hvis du vil dele dit liv med os, vil vi til gengæld fylde din hverdag med godt humør og gøre den til noget helt specielt!

VI SES pÅ ÅgArD : )

AnSøgnIng SEnEST 28. mArTS TIL:

mA

rg

InA

L.D

K


Ajour

Formand Lærer Gordon Ørskov MadsenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. · 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. · 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 · 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan - tors: 10.00–15.30Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

ØKONOMISK STØTTE TIL PÆDAGOGISK UDVIKLINGLB-fonden til almenvelgørende formål15. uddeling 2012

Det er fondens primære formål at yde støtte til kulturelle, uddannelsesmæssige og/eller forskningsmæssige formål til gavn for undervisningsområdet. Der vil blive lagt vægt på, at støtten ydes til projekter, som sigter mod at skabe pædagogisk udvikling med et fremtidsorienteret perspektiv. Fondsbestyrelsen har besluttet, at årets hovedtema er: Hvordan øges elevernes inddragelse i undervisningen, så deres engagement og læring forbedres?Hovedtemaet medfører ikke, at ansøgninger om andre emner udelukkes. Der er i 2012 1 million kroner til uddeling i én stor og en række mindre portioner. Uddeling finder sted i decem-ber 2012. Ansøgningsskema skal rekvireres på www.lb.dk og indsendes senest 15. september 2012 til:LB-Fonden til Almenvelgørende Formål er stiftet 1997 af Lærerstandens Brandforsikring G/S.

NYT FRA KREDS 10Medlemsmøde og efterfølgende møde for tillidsrepræsentanter

Medlemsmøde og efterfølgende TR-møde tirsdag den 13. marts 2012 på Kornmod Realskole, Skolegade 10, Silkeborg. Medlemsmøde fra 16-17.30.Kredsbestyrelsen vil komme med et oplæg om fremtidens krav og forventninger til en fagforening. Dette giver forhåbentlig anledning til debat om, hvorledes vi ønsker Frie Skolers Lærer-forening skal udvikle sig i årene fremover, og på hvilken måde disse ønsker influerer på den stuktur, foreningen fremover skal have.Fælles spisning fra 17.30 til 18.TR-møde fra 18 til 20.Hans Peter Eriksen gennemgår resultatet af vores undersø-gelse til ”kredssammenligneren”. Derefter kredsen rundt.Tilmelding til spisning senest den 12. marts til: [email protected].

NYT FRA KREDS 8Ordinær generalforsamling i kreds 8

Generalforsamling afholdes på Giersings Realskole, Odense den 17. april kl. 16.30.Dagsorden m.v. er udsendt til alle medlemmer den 5. marts, og stillerlister kan hentes på kredsens skolefomkonferencer.


Viden om

den bedre faglige score blev fundet, både da eleverne gik i 3. og i 6. klasse, regner forskerne med, at effekten er robust, så elever også klarer sig bedre i det videregående uddannelses-system, hvis klassekvotienten falder.

Forskerne har også informationerne om elevernes almene kompetencer (selvtillid, selvværd, udholdenhed og forvent-ninger), og også på dette går det bedre, hvis klassestørrelsen reduceres. Otte procent bedre, faktisk. Det resultat er ikke signifikant.

Investeringen giver bonusKlassestørrelsen er en varm kartoffel inden for uddannelses-forskningen, for det koster kassen at formindske klassen. Men de tre svenske forskere diskuterer også, om den kortsigtede udgift til flere og mindre klasser kan finansieres af den langsigtede effekt, som samfundet vil få af, at fremtidens medarbejdere bliver klogere.

Forskerne forudsætter, at den højere løn, som eleverne får, når klassekvotienten sænkes, er et udtryk for, at arbejdskraf-ten er blevet dygtigere og dermed mere produktiv.

Og hvis den forudsætning holder, er der rigtig god sam-fundsøkonomi i at sænke klassekvotienten. Investeringen i en lavere klassekvotient forrentes så med 10 procent – selv hvis man regner med en kæmpestor usikkerhedsmargin. n

Kilde: Fredriksson, Peter; Oosterbeek, Hessel; Öckert, Björn (2012): Långsiktiga effekter av mindre klasser. Uppsala, Sverige. Insti-tuttet för arbetsmarknads- og utbildningspolitisk utvärdering.

Elever fra små klasser bliver klogere og rigere

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Det er en rigtig god ide at sænke klassestørrelsen fra 25 til 20. Eleverne bliver markant dygtigere. Og de tjener mere,

den dag de forlader skolen. Det dokumenterer en ny undersøgelse, ”Långsiktiga effek-

ter av mindre klasser”, fra det svenske institut for arbejdsmar-keds- og uddannelsespolitisk evaluering, IFAU.

Rapportens tre forskere samlede oplysninger om ti procent af de svenskere, der blev født i 1967, 1972, 1977 og 1982, og ved at sammenholde de mange informationer (eksamensre-sultater, social baggrund, løn- og skatteforhold mv.), fandt de to klare mønstre: Hvis man sænker klassestørrelsen fra 25 til 20, klarer eleverne sig 10 procent bedre ved de faglige prøver og test. Og de tjener 3,4 procent mere, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Små klasser giver selvtillidUndersøgelsen er justeret for elevernes sociale og kulturelle baggrund, og begge mønstrene er statistisk signifikante. Da

Der er rigtig god samfundsøkonomi i at sænke klassekvotienten, viser ny svensk undersøgelse

Bonusinfo•klassestørrelsenharingenbetydningfor,omeleverne finder et job efter skolen •klassestørrelsenharhelleringenbetydningfor,om eleverne tager en videregående uddannelse.

Illstration istock/Frie Skoler


Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 [email protected] LØSSALG 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 [email protected] · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE Annoncer: 10 dage før udgivelse. Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

UDGIVELSER Nr. 13 - 26. marts / Nr. 14 -16. april 2012 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Jørn Thomsen ElboISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artik-ler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtrykfor Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og hold-ninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.Find masser af inspiration på vores hjemmeside

www.hornstrupkursuscenter.dk

Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24

NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150

info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

· Pålidelig rådgivning som leder· Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser· Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer


Ravnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 87469110 · Fax: 87469111 [email protected] · www.fsl.dk

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik Wisbech

Sekretariatet T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30 Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 44843494Kreds 7 Annie Storm, T: 38800478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Inge-Lise Jensen, T: 75586145 Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924


Navnligt

Tue – du skal ud i årspraktik her til august. Hvilke tanker gør du dig om praktikken?

TUE NIELSEN: »Lige nu er det mest den her bekymring over, at man skal ud og søge et arbejde. Mange af os – specielt os unge – har ikke tidligere søgt et reelt job, som krævede kva-lifikationer. Så det er første gang, man skal lave en dybdegå-ende, motiveret ansøgning, og det fylder«.

Tror du, det bliver svært at finde en praktikplads? »Som jobsituationen er lige nu, bliver det lidt svært, men ikke uopnåeligt, og jeg har allerede søgt den første stilling«.

Hvad er din drømmepraktikplads? »Jeg vil gerne holde alle muligheder åbne, men hvis jeg helt selv kunne vælge, vil jeg gerne på en efterskole, tæt på Århus – hvor min kæreste bor - og meget gerne et sted, hvor de arbejder med scenekunst«. Er du nervøs for at skulle ud i praktik? »Jeg har en bekymring for, om jeg kan leve op til det ansvar, det er at undervise, men jeg har også den holdning, at jeg er dygtig nok, så hvis andre kan, kan jeg også. Man kan også blive lidt nervøs for de krav og forventninger, som forældre stiller til dag. Det er en af grundene til, at jeg gerne vil på en

efterskole, for her er forældresamarbejdet selvfølgelig også vigtigt, men samspillet foregår i højere grad med elever og kollegaer«.

Hvad tror du selv, du har at byde ind med i forhold til et praktik-sted? »Som en ung person på 22 år tror jeg, at jeg har et andet ener-giniveau end en lidt ældre, der også har en familie at passe. Samtidig kan jeg byde ind med en nysgerrighed, en ungdom-mens naivitet og en anderledes måde at se tingene på«.

Hvad forventer du at få ud af din årspraktik? »En masse konkrete cases, som jeg kan arbejde videre med i min uddannelse. Reel, konkret, praktisk erfaring, som kan gøre mig klogere på, hvordan jeg reagerer som lærer, og som kan gøre det lettere for mig at se, hvad jeg mangler i min ud-dannelse«.

Lærerskolen har lavet en masse nye tiltag i forhold praktikken – blandt andet får I studerende koblet en praktikvejleder på meget tidligere. Hvad mener du om de nye tiltag?»Det er rigtig fornuftigt at gøre praktikforberedelsen og prak-tikken til en del af vores uddannelse – i stedet for et afbræk i uddannelsen«. n Se artikler om praktikstuderende på side 24.

På vej ud i årspraktik

22-årige Tue Nielsen er en af de 66 stude-

rende på 2. årgang på Den frie Lærerskole i

Ollerup, der er i fuld gang med at finde en

praktikplads på en fri grundskole eller efter-

skole fra 1. august.

Af Dorthe Kirkegaard Nielsen· [email protected]

Foto Den frie Lærerskole i Ollerup


Foreningenmener

På vej ud i årspraktik


...men den gode nyhed er: en mentorordning fra FSL

repræsentanter for organisationer og

institutioner, som alle har en interesse i at diskutere, hvordan man kan lave de bedst mulige forhold for nye lærere.

På rigtig mange skoler har man gode aftaler om, hvordan man modtager nye lærere. Der kan for eksempel gives ekstra egentid til nye lærere, og mange steder findes der også forskellige former for følordninger. Ordningerne går som regel ud på, at en erfaren lærer på skolen får til opgave at hjælpe den nye lærer med at finde ud af, hvordan man håndterer dagligdagen på skolen. Det kan være helt praktiske ting, som hvor-dan kopimaskinen fungerer, hvordan der samarbejdes med forældre osv.

Skolens personalepolitik bør med-virke til gode forhold for nyansatte, og det er positivt, at mange skoler vælger at prioritere dette område, men vi må konstatere, at det ikke altid er nok til at fastholde de nye lærere i professionen.

Vi får jævnligt henvendelser fra nye lærere, som har problemer i relation

til kolleger, ledelse eller forældre. De kommer med nogle forventninger til professionen, som de ikke føler, at de kan få opfyldt i deres travle hverdag. De har glemt, hvorfor det egentlig var, at de ville være lærere, og de oplever, at det er svært at få fodfæste i det nye arbejdsliv. Når disse lærere kontakter deres fagfor-ening, så er det, fordi de har brug for en anden samtale, end den man kan have med sin leder eller sin kollega.

I FSL vil vi gerne være med til at pege på løsninger, som kan gøre det lettere at være ny lærer, og derfor starter vi et mentorprogram op i skoleåret 2012-13. I første omgang er der tale om et pilot-projekt, hvor vi vil undersøge, om der er basis for at lave en permanent ordning.

Idéen er, at en erfaren lærer fra én skole bliver mentor for en ny lærer fra en anden skole. Når man taler med en, der ikke er en del af ens egen hverdag, bliver samtalen en anden, og det kom-mer i højere grad til at handle om det at være i lærerprofessionen.

For den nye lærer vil det for eksem-pel være muligt at drøfte den tvivl, man har i forhold til, om man har valgt det rigtige job, og tale om, hvordan man får bedre mulighed for at deltage i udviklin-gen af skolen. For mentor vil det kunne give mening at man udover at hjælpe en ny lærer i gang med professionen, kan

få friske tanker og idéer præsenteret, li-gesom man vil have en oplagt mulighed for at reflektere over egen praksis.

Det er vigtigt at slå fast, at mentor-ordningen ikke kan erstatte den gode følordning hjemme på skolen – men den er et ekstra tilbud, som kan få betydning for den gode start på lærerlivet.

I det næste nummer af Frie Skoler vil man kunne læse mere om tankerne bag mentorordningen og om, hvordan man tilmelder sig.

Jeg er utrolig glad for, at vi nu kan starte dette projekt op, og jeg håber, at rigtig mange medlemmer – erfarne og nye - har lyst til at være med til at udvikle en mentorordning til gavn for lærerne på de frie skoler. n

I Frie Skolers Lærerforening

(FSL) har vi i en årrække deltaget i et netværk med titlen ”Støtte til nye lærere”. Her mødes

»Jeg er utrolig glad for, at vi nu kan starte dette projekt op. Jeg håber, at

rigtig mange medlem-mer har lyst til at være

med til at udvikle en mentorordning til gavn

for lærerne på de frie skoler«.

Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand for Frie Skolers Lærerforening


alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Har du bog, har du web!

NYHED

(16

66

7 · B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S11-

20

12

It er integreret i din undervisningNår du køber bøgerne til A Piece of Cake, får du og dine elever direkte adgang til en lang række it-resurser skræddersyet til den daglige undervisning.

Alt er samlet ét stedI finder al lyd, kopiark til udfyldning online, webopgaver og IWB-sider på alinea.dk/apieceofcake

Vi har gjort det lettere for dig

Fremmedsprog · 3.-5. klasse

På vej...

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Frie Skoler 11, 2011/12

Documents