Ledere i Frie Skoler - Magasin 2

LEDERE I FRIE SKOLER er en forening, der samler ledere på alle niveauer i efterskoler, privatskoler, friskoler og lilleskoler i Danmark. Foreningen skaber sammenhæng, udvikling og netværk for lederne, samtidig med at foreningen arbejder på at få forhandlingsretten, så lederne får bedre vilkår med en stærkere organisation i ryggen.

2. udgave efterår 2009

INDHOLDSÅ ER VI I GANG s. 3

NY FORENING FOR ALLE LEDERE I FRIE SKOLER s. 4

EN FORUDSÆTNING FOR FORANDRING, DER RYKKER! s. 6

DEN STORE RORGÆNGER! s. 8

WWW.FRIELEDERE.DK

Ansvarshavende Redaktør

Lars Willer

Annoncesalg

Arne E. Jørgensen

Design Berens Bureau

Tryk Svendborg Tryk

Oplag 1.500

Ledere i Frie SkolerUndervisningsledernes Hus Frederiksborggade 5 a, 3. sal 1360 København K

Telefon 33 32 33 86

LEDEREI FRIE SKOLER

FRIE LEDERE 3

Onsdag den 30. september 2009 blev en glædens dag for alle ledere på frie grundskoler og efterskoler. Denne dag blev Ledere i Frie Skoler nemlig en realitet. En enstemmig forsamling vedtog vedtægter og kontingent samt valgte en bestyrelse til at lede foreningen.

Hvorfor er det vigtigt, at der kommer endnu en forening for ledere? Det at være leder er en stor farvepalet med mange farverige aspekter. Det gælder alt lige fra pædagogisk ledelse, stra-tegisk ledelse til personaleledelse og omfatter også ens egen kontrakt- og lønforhandling med bestyrelsen.

Vi ser lederen hele vejen rundt, og ikke kun i ren fagforeningssammenhæng. Tingene hænger sammen, og derfor kan det ikke adskilles. Vi har fora, hvor der kan inspireres og videregives erfaringer eksempelvis via vores lukkede konference og mentorordningen. Foreningen vil etablere og tilbyde en mentorordning.

Gennem kurser og supervision vil mentor og mentee blive hjulpet på vej til at bruge dette nyttige ledelsesværktøj. Foreningen vil ligeledes etablere ledernetværk, hvor det personlige møde med andre lederkolleger er i fokus for eksempel i forbindelse med medlemsmøder, kurser og årsmøder.

Alle ledere har med mellemrum behov for rådgivning om forskellige aspekter vedrørende lederjobbet. Det er væsentligt, at et hvilket som helst spørgsmål eller problemfelt kan drøftes åbent og seriøst.I foreningen vil vi besvare alle spørgsmål vedrørende ledernes løn-, ansættelses- og arbejdsforhold. Det sker bl.a. via vores konsulenter og i samarbejde med et kompetent advokatfi rma, der har specialiseret sig i ansættelsesvilkår mv.

Men vigtigst er selvfølgelig, at vi er en helt fri forening. Som ledere er vi vant til at samarbejde med mange forskellige, og det skal vi også i lederforeningen, men vi skal ikke være underlagt nogle – ingen skal bestemme, hvad vi skal tro og mene. I samfundet efterspørges der gode og velkvalifi cerede ledere, og ofte spørges: Hvorfor er der ikke fl ere, der søger leder-stillingerne? Svaret ligger lige for! Hvem vil påtage sig et hverv, der er øretævernes holdeplads til en løn, der ikke er meget større end eksempelvis lærernes? Dette forhold bliver der ikke ændret ved, så længe lederne er afhængige af lærernes goodwill i forhandlingssystemet. Det hjælper ikke, at nok så mange ellers gode personer prøver at forklare, at lederne forhandler deres egen løn i systemet. Jeg har endnu ikke set en overenskomst på undervisningsområdet, hvor det ikke er formanden for den forhandlingsberettigede organisation, der har underskrevet aftalen. Kort sagt er det en lærer, der inden for LCs område underskriver overenskomsten. Dette gøres selvfølgelig kun, hvis det er i overensstemmelse med lærerforeningens holdning. Derfor er det vigtigt, at lederne tør stå på egne ben – vedstå sig lederskabet – og stå sammen i en forening uden for en lærerorganisation.

Det er vigtigt, at lederne ved de frie skoler samler sig i Ledere i Frie Skoler, som er den forening, der selvstændigt vil arbejde for de bedste vilkår for ledere.

Af Henning Christiansen

4 FRIE LEDERE

Kampen om pladserne ved forhandlingsbordet med Perso-

nalestyrelsen i Finansministeriet er intens. I kapløbet om at få

et afgørende ord i de næste overenskomstforhandlinger, har

ledere i frie skoler, lilleskoler, privatskoler og efterskoler slået

sig sammen i den nystiftede forening, Ledere i Frie Skoler.

- Vi har brug for et slagkraftigt organ uafhængigt af læreror-

ganisationen, da vi har andre problemstillinger i hverdagen,

konstaterer foreningens første formand, Henning Christiansen.

- Lønforskellen mellem ledere og lærere er for lille i forhold til

de større krav, vi ledere møder fra ministeriet, lærerne, foræl-

drene og eleverne, siger han.

Ledere i Frie Skoler bliver nu et stærkt forum, hvor skolelederne

kan sparre med hinanden i eksempelvis afskedigelsessager. I

forbundet kan lederne nu trække på faglig og juridisk bistand,

og lederne kan i fællesskab udforme fælles krav til løn og

arbejdsvilkår inden næste forhandlings-

runde. Mål: Over 150 medlemmer

Ledere i Frie Skoler blev stiftet onsdag den 30. september på

Hotel Nyborg Strand. Godt 30 ledere fra hele landet godkendte

enstemmigt vedtægter og budget til den ny forening, de

valgte en ny bestyrelse og udpegede Henning Christiansen

til formand. Han har været formand for Lederforeningen i

Efterskolen de seneste seks år.

Med 750 skoler i landet har den nye forening potentiale til at samle cirka 1500 medlemmer, men en realistisk forventning for de nærmeste måneder er cirka 150 medlemmer. - Vi vil arbejde energisk på at få så mange med som muligt, men selv om vi kan samle et fl ertal af lederne i de frie skoler, skal vi stadig kæmpe hårdt for at blive anerkendt som forhandlingspartner, siger Henning Christiansen.

Tæt samarbejdeLedere i Fri Skoler har til daglig et tæt samarbejde med erhvervsskolelederne, ungdomsskolelederne, lederne på sprogcentrene og på produktionsskolerne i Undervisningsled-ernes Hus. - Styrken i at dele kontor er dels, at vi kan deles om sekretærhjælp, dels at vi kan holde hinanden løbende orien-teret og opleve, at vi ikke står alene med vores udfordringer, si-ger næstformand Lars Willer, tidligere formand for Privatskol-ernes Lederforening.

Foruden forhandlingsstyrke vil Ledere i Frie Skoler bl.a. tilbyde kurser og efteruddannelse, og det vil ske i et samarbejde med de øvrige organisationer i Undervisningsledernes Hus. Foreningernes generalforsamlinger bliver muligvis også koordineret, så der bliver råd til i fællesskab at købe en tung oplægsholder.

Ledere i Frie Skoler ønsker at blive en ny, markant stemme i skolepolitiske sager og vil sikre sig udtaleret i undervisnings-ministeriets lovgivningsarbejde.

FORENINGERNE FOR LEDERE I EFTERSKOLER OG PRIVATSKOLER ER NEDLAGT OG FUSIONERET TIL ET MERE SLAGKRAFTIGT FORBUND

NY FORENING FOR ALLELEDERE I FRIE SKOLER Af Lars Rasmussen

FRIE LEDERE 5

”Hvorfor er der så få ansøgere til lederjob i undervisningsområdet? Lønnen er for lav i forhold til det ekstra bøvl. Det skal vi gøre noget ved!”

Henning Christiansen, nyvalgt formand for Ledere i Frie Skoler

Henning Christiansen, Henrik Christensen, Lene Møller, Jens Jørgen Søgaard, Helle Vestergård, Lars Willer og Bo Fredsøe

Ledere i Frie Skoler er en forening for ledere i lilleskoler, privatskoler, friskoler og efterskoler.

Fagforeningen blev stiftet 30. september 2009. Kontingentet er 1500 kr. pr. kvartal pr. medlem.

Foreningen grundlægges med en formue på over 660.000 kr. i kraft af overførsler fra de lukkede foreninger for ledere i

efterskoler og ledere i privatskoler.

DEN NYE BESTYRELSEFormand Henning Christiansen, forstander, Hellebjerg IdrætsefterskoleNæstformand Lars Willer, skoleleder, Søborg PrivatskoleHenrik Christensen, viceskoleleder, Bording FriskoleHelle Vestergaard, leder, Bjerre Gymnastik- & Idrætsefterskole akademietBo Fredsøe, skoleleder, Greve PrivatskoleLene Møller, forstander Osted Fri- og EfterskoleJens Jørgen Søgaard, skoleleder Egebjerg Friskole

Suppleanter: Esben Jensen, forstander, Vejstrup UngdomsskoleNina Skydsgaard, viceskoleleder, Søborg PrivatskolePer Vendelboe, skoleleder, Ø. Åby Friskole

FAKTA

EN FORUDSÆTNING FOR FORANDRING, DER RYKKER!

EN FORUDSÆTNING FOR FORANDRING, DER RYKKER!

Af Erik Lorenzen,

tidligere formand Danmarks Skolelederforening

FRIE LEDERE 7

EN FAGFORENING AF I DAG KLARGØR SIT VÆRDIFUNDAMENT. Det betyder bl.a., at foreningen defi nerer den samlede livs-værdi for skoletyperne, samt hvordan medlemmerne skal serviceres. Der er ingen tvivl om, at ledelsesteamet på skolerne udgør medlemsgruppen, der både enkeltvis som team kan for-vente tæthed i kommunikationen med foreningen og samtidig oplever, at foreningen lever op til såvel sin mission som sin vision, således at det enkelte medlem indgår som en aktiv del af foreningen.

FORENINGEN REDEGØR FOR SIN MISSIONSelv om ordet for nogle er belastet, skal det anvendes – og bruges i betydningen at være en troværdig forening, der kan matche ”de store”, dvs. med- og modspillere i skiftende situationer, hvor vi f.eks. i forhold til kravene til lærerarbejds-tidsaftaler kan være enige med Undervisningsministeriet (Personalestyrelsen), mens vi også betragter styrelsen som modpart, når talen er om løn- og arbejdsforhold for skoleled-erne. Men også i forhold til lærernes fagforeninger.

Missionen skal kunne holde til udfordringer fra omgivelserne, og man skal være bevidst om, hvilke kompetencer hos medlemmerne man vil være med til at frembringe og udvikle. Det er ikke en mission bare at være den forening, der udefra holder liv i eventuelle nye tankebaner om ledelse i de respek-tive lærerforeninger!

FORENINGEN VURDERER OG FREMLÆGGER SIN VISIONDet mest centrale spørgsmål er selvfølgelig aftale- og forhand-lingsretten, som rent og helhjertet bør ligge hos skolelederne alene, og dermed altså også uden for den menige lærers på-virkning. Med det sidste menes, at ingen tillidsrepræsentanter eller foreningsformænd for lærerne skal have indfl ydelse på løndannelsen for ledere – og ej heller for lederes øvrige ansæt-telsesforhold. Jeg er helt sikker på, at lederne godt selv kan fi nde ud af at fordele pengene mellem sig. Det behøver man ikke en lærer til at hjælpe sig med.

I relation til den centrale udmøntning må det være naturligt, at pengeposen – selv om den måtte være beskeden af størrelse – skal fordeles på et niveau højere end i dag, sådan at lederan-delen og lærerandelen aftales inden pengene går til fordeling i organisationerne. – Og på sigt gerne gennem en lederorganisa-tion omfattende alle ledere af undervisning – uanset niveau - uden for og parallel med lærernes fælles forhandlingsorgani-sation.

FORENINGEN FASTSÆTTER MILEPÆLE FOR SIT VIRKEMilepæle er stadier på vejen, som kan forventes nået inden for tidsfastsatte rammer, til stadighed i relation til skoleledernes løn- arbejdsforhold, et bestemt informationsniveau, synlighed i forhold til medier og politikere, konkrete kursustilbud, lønstatistik, osv. En ny lederforening skal have det særkende, at den ikke hviler på laurbærrene, men konsekvent tænker skolelederforhold ind i en fremtid med de usikkerheder, der naturligt følger med. Noget, man kan gøre helt uden at tænke på, om med-arbejderne nu også ønsker disse forhold for os som ledere. Ikke uden samarbejde, men konstant med skolelederforhold, skolelederinteresser og ikke mindst generelle skoleforhold som udgangspunkt.

Gennem en velfungerende, selvstændig, krævende, støttende og karismatisk skoleleder skabes den bedste skole for børnene,

såvel i social som faglig henseende – hvilket forskere jævnligt konstaterer.

FORENINGEN ANALYSER EKSTERNT, HVEM DER UD OVER MEDLEMMERNE ER DENS INTERESSENTERFor ”Ledere i Frie Skoler” betyder det selvfølgelig de ledere, der endnu er medlemmer af lærerforeningerne. Bevægelsen blandt stort set alle undervisningslederes organisationer viser tydeligt, at økonomisk uafhængighed og frihed for ”kollegial” omklamring fra lærerside ikke er nok. Derfor er tilknytningen til andre frie skolelederforeninger også et særkende – og en styrke. Et kort tilbageblik over bevæ-gelserne på ”det skoleledermæssige organisationsområde” viser mange forandringer; alle med sigte på frigørelse fra lærerorganisationerne, men naturligvis ikke uden samarbejde med dem. Det vil sikkert være trivielt at nævne, men for dokumen-tationens skyld kan man blot kigge på Foreningen af Ung-domsskoleledere, Erhvervsskolelederne i Danmark, Ledere af Danskundervisningen og fusionen af de to folkeskoleleder-foreninger, hvor udøvelsen af opgaverne gennem selvstæn-dighed har høj prioritet. Sammenslutningen af Undervisningsledere og ”Undervis-ningsledernes Hus” er gode eksempler på, at de frie skoleledere både sigter mod en fælles overordnet forhandlingsorganisation og kan opvise en effektiv sekretariats- og konsulentservice.

FORENINGEN UNDERSTØTTER LEDELSE AF INSTITUTIONER, HVOR KULTUR ER ET BÆRENDE ELEMENTForeningen øver ud fra frie skolers politiske forhold alene og sammen med de øvrige skolelederforeninger et arbejde for at sikre forståelse for skoleformernes nødvendighed og vilkår. Bevidst påvirkning af politikere og embedsmænd vil stå højt på listen over foreningens lobbyvirksomhed. Med risiko/mulighed for kommende forandringer i vilkårene for det at holde skole på private vilkår medvirker foreningen til forståelse for netop skolernes kulturbærende element. Som leder i en fri skole må man kunne se retningen – og turde vælge retning.

Man kan ikke forlange, at alle medarbejdere skal kunne se retningen, men man kan forvente, at lærere og pædagoger oplever sig selv som borgere, der har som opgave at tjene an-dre borgere (skolens forældregruppe) og eleverne bedst. Medarbejderne står ikke alene, men arbejder sammen med en skoleleder, der sikrer den kulturelle arv og drager omsorg for etikken i hverdagen.

”Ledere i Frie Skoler” vil alene og gennem partnerskaber være med til at sætte dagsordenen for ledelsesopfattelsen i de frie skoler.

EN FAGFORENING AF I DAG FORETAGER KONSEKVENSDÆKKENDE ANALYSERI forlængelse af ovenstående kommentarer om vilkårene for at holde skole på et privatøkonomisk grundlag dokumenterer foreningen gennem analyser af elevtal, omkostninger, faglige og menneskelige resultater skolernes styrke og påvirker det skolepolitiske miljø såvel på centralt hold som over for den enkelte skoles bestyrelse og samarbejdspartnere.

En fagforening for ledere af i dag ...er uafhængig af medarbejderinteresser!

DEN STORE RORGÆNGER!

LEDE RSK AB

Af Thorstein Balle

Forstander, cand.pæd., Den frie Lærerskole

”Jeg har det håb, at adskillige af de mere udviklede forældre snart vil begynde at holde skole for deres børn i hjemmet,” fordi det ”...naturlige og rigtige er, at børnene i den egentlige barnealder opdrages og oplæres af Far og Mor”.

Sådan skriver den Christian Kold1, som jo trods ovenstående

blev skolemanden over dem alle og fadder til friskolen.

Børneskolen så han som en overgangordning, der måtte

til så længe alle forældre endnu ikke var klar til selv at

påtage sig oplærings-ansvaret. Skolen var på den måde

en erstatning for hjemmet. Den skoletænkning han her

plædere for, nemlig at hjemmet bør være den egentlige

børneskole og forældrene de rette lærere og skoleledere,

er en tænkning, som blev afgørende for den danske skoles

identitet. Såvel i den offentlige som i den private skole.

I dansk skoletradition har der indtil for ganske nylig

grundlæggende været den forståelse, at skolen er hjemmets

forlængelse. Derfor har samarbejdet med børnenes forældre

været centralt, og derfor har skolen på mange måder,

organisatorisk, pædagogisk og fysisk været indrettet, som

om det var et hjem. Og ikke mindst når vi taler om frie

skoler, har dette været tilfældet.

Denne skoleopfattelse har medført en særlig

hjemlighedsdiskurs i skolen og har også haft afgørende

indfl ydelse på, hvordan lovgivningen om de frie skoler har

været udformet og dermed også, hvordan lederen på en fri

skole opfattes. Lederens rolle og opgave på en fri skole skal

nemlig ses i nær sammenhæng med, at skolerne defi neres

som ideskoler – dvs. skoler som har deres eget selvvalgte

ideologiske eller pædagogiske udgangspunkt for skolens

undervisning og skolelivet i øvrigt. Man kan faktisk sige, at

de frie skolers legitimitet i forhold til det øvrige samfund

ligger i, at der netop er sådan et særligt idemæssigt

udgangspunkt, som en række mennesker bag skolen ønsker

og står inde for.

Historisk betragtet er lovgivningerne om de frie skoler

karakteriseret ved, at der indlejret i disse lovgivninger

lå en række frihedsprincipper, som stadig afspejler sig

i dagens lovgivning om skolerne, selv om principperne

Fortsættes næste side

OM NOGET AF DET SÆRLIGE VED LEDERSKABET PÅ EN FRI SKOLE.

10 FRIE LEDERE

bestemt undervejs har været sat til diskussion og i nogen

grad har ændret sig. Skolernes frihed er via traditionen og

lovgivningen defi neret som frihed i forhold til staten til ud

fra deres idégrundlag i vidt omfang selv at afgøre forhold

vedrørende pædagogik og økonomi samt kriterier for

læreransættelse og elevoptag.

Principielt kan følgende organiseringsrationale herefter

beskrives: En række mennesker med en bestemt opfattelse

af mennesket, skolen, livet og samfundet fi nder sammen,

etablerer sig som skolekreds, defi nerer deres fælles

værdigrundlag og grundlægger en skole. Skolekredsen

vælger blandt sine medlemmer en bestyrelse til at varetage

etableringen og opretholdelsen af skolen på det valgte

grundlag. Bestyrelsen vælger derefter med henblik på den

pædagogiske og praktiske gennemførelse af skoletankerne

en leder, og lederen vælger en række lærere med henblik på

den daglige realisering af skoletankerne. Ja, faktisk er det

jo først, når læreren møder eleven, at der bliver lavet skole i

den forstand, som skolekredsen oprindeligt tænkte det.

Dette organiseringsrationale indebærer imidlertid to

centrale styringselementer: mandatafgivning og tillid. Fra

1)skolekredsen til bestyrelse og 2) til leder til lærer er der

tale om mandatafgivelse. Alle har mandatet fra oven – fra

skolekredsen, og mandatafgivelsen hviler først og fremmest

på tillid. Tillid til, at den skole, der etableres i mødet mellem

lærer og elev, er i overensstemmelse med de tanker og

forestillinger skolekredsen havde, da de defi nerede deres

skolevision. En afgørende pointe er herefter, at 2’erne – dvs.

leder og lærere – er i tjeneste hos 1’erne – dvs. bestyrelse og

skolekreds.

Det er min opfattelse, at skolelederens rolle og

identitet på en fri skole, af hvilken slags vi end taler om,

grundlæggende er defi neret ud fra ovenstående to forhold:

hjemlighedsdiskursen og i-tjeneste-relationen. Og det

er ikke mindst på grund af disse to forhold, at vi ofte i

historien har set ledere på de frie skoler opfattet – af såvel

omgivelserne som af dem selv – som rorgængere, patriarker,

fyrtårne eller lignende unika. Lederen på en fri, idébåret

skole står altså ikke blot som pædagogisk leder af skolen

men tillige – ikke kun som professionsmenneske men også

som personlighed – som inkarnationen af budskabet. Og

den omstændighed placerer lederen på disse skoler i en

anden kategori end i en offentlig skole, som ikke defi neres

ved en bestemt idé. Uden at kunne gå i dybden med den

i dette indlæg, er det min opfattelse, at det præcis er

dette inkarnationsforhold, der gør, at kollektiv ledelse ikke

lader sig gøre på en fri skole. Hermed dog ikke sagt, at

demokratisk ledelse ikke kan lade sig gøre. Det vender jeg

tilbage til.

Hjemlighedsdiskursen på vore skoler aftegner sig i mange

forhold på skolen. Bl.a. i sproget, når vi f.eks. taler om

skolemor, hjemmelærer, familiegruppe og forældrenes skole

– og i de fysiske forhold, når f.eks. spisesalen er indrettet

med et lærerbord med forstanderen for bordenden, som var

det en husbond med hushold. Tidligere tiders mulighed for

(frem til 1969) at oprette skoler, som var privatejede eller

forpagtede – dog stadig med en kreds af mennesker som

bagland – understregede naturligvis denne patriarkalske

kultur.

Samfundsudviklingen siden 1970’erne har gjort meget

ved mange indforståethedder i vores samfund – herunder

også opfattelsen af lederskab. Industrisamfundets ofte

autoritære ledelse er afl øst af andre og mere demokratisk

orienterede ledelsesformer. De frie skolers ledere er

imidlertid stadigvæk – bl.a. understøttet af lovgivningen og

et stigende krav fra ikke mindst politikere om legitimering

af friheden gennem dokumentation af skolens egenart –

indlejret i hjemlighedsdiskurs og en i-tjeneste-forståelse.

Det betyder dog ikke, at man på disse skoler har mindre

demokrati end i offentlige skoler. Tværtimod. Bl.a. skolernes

størrelse og tidens almindelige krav om refl eksivitet (også

i relation til beslutninger) har fremmet en demokratisk

styreform på disse skoleformer, og ledelsen kan ikke

længere alene leve af at have mandatet fra oven. Mandatet

fra neden er blevet et naturligt og nødvendigt krav. Men

dermed bliver ledelsens placering også ofte en pendlen

mellem på den ene side at være brobygger mellem ide

og praksis (rorgænger) og på den anden side være en lus

mellem to mandater!

1 Citaterne er fra ”Tekster af Kold” (side 19) udgivet af Dansk Friskoleforening

Ledere i Frie Skoler

tilbyder i samarbejde med

Ledelsesakademiet Lillebælt

tilvalgsmodulet

EKSTERN KOMMUNIKATIONOG MARKEDSFØRING

Nærmere information vil blive sendt direkte til vores

medlemmer. Andre interesserede kan kontakte os på:

33 32 33 86 eller [email protected]”

LEDEREI FRIE SKOLER

Undervisningsledernes Hus | Frederiksborggade 5 a, 3. sal 1360 København K | telefon 33 32 33 86 | www.lifs.dk

Har du yderligere spørgsmål vedrørende Foreningen Ledere i Frie Skoler,

så kontakt os på [email protected] eller på telefon 33 32 33 86

FORENINGEN MENERAlle skoler har nu udfærdiget en lønpolitik, der beskriver ny løn, og langt de fleste er godt i gang med at

udbetale ny løn. Meningen er, at ny løn skal fremme lønniveauet og arbejdsklimaet på de enkelte skoler, men...

Hvad er det, man vil fremme ved ny løn? Skal ny løn bruges til at dække et lønefterslæb - skal den fælles ånd

styrkes – skal alle have lige løn – skal særligt dygtige medarbejdere belønnes – skal kronerne bruges til at

fremme konkurrencen mellem medarbejderne – skal medarbejdere med særlige poster have ekstra løn?

Der findes mange forskellige modeller med hensyn til fordelingen af midlerne.

Det er helt klart, at ledelsen her har en særdeles vigtig opgave og et tilsvarende stort ansvar. Hvordan bliver

medarbejderne og arbejdspladsen påvirket af den valgte lønpolitik? Fremmes, ved nøjere eftersyn, skolens

sag eller..? Som ledelse er man i skudlinien, når først lønpolitikken kører. Når eller hvis nogen føler sig uretfær-

digt behandlet, vil kritikken havne ét sted – hos ledelsen. Ledelsen må derfor løbende vurdere den lokale

lønpolitik og dermed ny løns virkning. Der findes jo ingen skjulesteder for lederne, hvis det viser sig – stik

imod alle gode hensigter - at skolens lønpolitik medfører et ringere arbejdsklima.

SAMMEN ER VI STÆRKELedere i Frie Skoler arbejder for dig, der er leder, mellemleder eller afdelingsleder i de frie skoler i Danmark.

Bliv en del af foreningen på www.frieledere.dk