Frie Skoler 3, 2013/14

Nr. 3 30. september 2013

10 FSL skaffer penge til medlemmer14 Nye regler for underretninger

20 Ni ud af ti skoler får grøn smiley

Regnskabets time 4

Lockouten koster medlemmerne dyrt i

2014, men vi må betale prisen, siger

FSL's formand, Uffe Rostrup

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

8866

80 sider kr. 49,- ex moms


FANDANGO 7

Den bedste litteraturundervisning

til 7. klasse

DANSK

Vinkler på dansk

Giv dine elever glæden ved dansk med Fandango 7-9 – fagets

vinkler sat i spil af Trine May og Susanne Arne-Hansen. Den

bedste moderne ungdomslitteratur, nye vinkler på nye medier,

et væld af genrer – det hele præsenteret i øjenhøjde med

eleverne og deres verden.

Fandango 7■ Går i dybden med genrer, teksttyper og udtryksformer

■ Integrerer læsedidaktik og litteraturdidaktik

■ Sikrer, at alle elever er aktive i de faglige processer

■ Inddrager meningsfuld evaluering

■ Bygger bro mellem litteraturarbejde og skriftlig fremstilling

Til grundbogen findes en læse/skriveguide (arbejdshæfte),

hvor eleverne tager noter som forberedelse til klasse- og

gruppesamtaler og skriftlige arbejder. Fandango 7 i-bog ud-

kommer i løbet af efteråret. Vejledning er under udarbejdelse.

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

køb4% onlinerabat

sepå websitet

bestiltil gennemsyn

8866_ann_frieskoler_nr.3_fandango7_190x273.indd 1 13/09/13 09.48

Indhold

I hvert nummer

KORT OG GODT I 14KORT OG GODT II 24

KURSUSKALENDER 25FRIKVARTER 26

KONSULENTENS BORD 29STILLINGER 29

NY VIDEN 34FORENINGEN MENER 35

FORSIDEFOTO MARTIN DAM-KRISTENSEN

REDAKTØREN MENER

REGNSKABETS TIME

4 Et hårdt år i venteHøjt konfliktbidrag i 2014 - derefter falder det drastisk.

MISTRIVSEL

14 Lærere får respons på underretningNu er det slut med at sende under-retninger ud i den blå luft. Kommu-nerne skal meddele, hvorvidt den agter at foretage sig noget.

STU

16 Med navlestreng til skolenEfterskolen Helles STU-tilbud har hjulpet Malene Iversen, så hun nu er i stand til at bo alene.

NY VIDEN

34 Farlig magtfuldhedFølelsen af at have magt over andre får dig til at arbejde mindre empa-tisk, viser canadisk neurovidenskab.

FORENINGEN MENER

35 Forandringerne påvirker også digHovedbestyrelsen er med afsæt i lockouten i gang med den største revision af vedtægterne siden fusionen i 2006.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

8866



FANDANGO 7

Den bedste litteraturundervisning

til 7. klasse

DANSK

Vinkler på dansk

Giv dine elever glæden ved dansk med Fandango 7-9 – fagets

vinkler sat i spil af Trine May og Susanne Arne-Hansen. Den

bedste moderne ungdomslitteratur, nye vinkler på nye medier,

et væld af genrer – det hele præsenteret i øjenhøjde med

eleverne og deres verden.

Fandango 7■ Går i dybden med genrer, teksttyper og udtryksformer

■ Integrerer læsedidaktik og litteraturdidaktik

■ Sikrer, at alle elever er aktive i de faglige processer

■ Inddrager meningsfuld evaluering

■ Bygger bro mellem litteraturarbejde og skriftlig fremstilling

Til grundbogen findes en læse/skriveguide (arbejdshæfte),

hvor eleverne tager noter som forberedelse til klasse- og

gruppesamtaler og skriftlige arbejder. Fandango 7 i-bog ud-

kommer i løbet af efteråret. Vejledning er under udarbejdelse.

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

køb4% onlinerabat

sepå websitet

bestiltil gennemsyn

8866_ann_frieskoler_nr.3_fandango7_190x273.indd 1 13/09/13 09.48

MENTORORDNING

22 »Det blev nemmere at

træffe beslutninger«

Lasse Hansen har været mentee i Frie Skolers

Lærerforenings mentor-ordning i et halvt år og har nu gavn af det i sin

hverdag.Foto Henning Hjorth

SAMMEN MED DETTE NUMMER

SORT PÅ HVIDT er overskriften på dette års skriftlige beret-ning, som sendes ud sammen med dette blad. Beretningen har fokus på lockouten og konsekvenserne af den, herunder en detaljeret gen-nemgang af kontingentforslaget for de forskellige medlemsgrupper.

Frie Skoler er medlemsmagasinet for lærere, børnehaveklasseledere og ledere på de frie skoler, og vi gør os umage med at skrue et blad sammen, som er så tæt på og relevant for dem og deres hverdag som muligt. Men det fraviger vi i dette nummer. Foreningen befinder sig i enskelsættende situation, og i temaet ”Regnskabets time” forklarer Uffe Ro-strup, formand for Frie Skolers Lærerfore-ning (FSL), baggrunden for forslaget om et særligt konfliktbidrag, som vil gøre ondt på medlemmernes økonomi i 2014. Forslaget blev offentliggjort i et nyheds-brev 19. september, og der har siden væ-ret en livlig debat på hjemmesiden fsl.dk.

Nogle medlemmer har været sure, nogle har været fortvivlede over udgiften, og andre har bakket op om hovedbestyrel-sens forslag. I det nummer, du sidder med her, er det ikke medlemmerne, men den politiske ledelse, som får mulighedfor at fremføre sine argumenter. Lock-outen var en påført ulykke. Den var ikke ønsket og umulig at stoppe. Derfor får foreningen lov til at lægge ud med en forklaring. I næste nummer - det sidste inden kontingentforslaget skal behandles på repræsentantskabsmødet i november - flytter vi igen fokus til medlemmerne og retter op på dette nummers forenings-slagside. Thomas Kehlet, redaktør

Slagsmålet giver slagside

F R I E S KO L E R N R . 3 · 3 0 . S E PT E M B E R 2 0 1 3 3

REGNSKABETS TIMEAf Mikkel Hvid · [email protected]

gå konkurs, men også, at de frie skoler som værdibårne skoler har helt særlige forhold, for eksempel omkring løn, lokalafta-ler, ansættelse og samarbejde.

Medlemmerne holdes fri Det ikke er et ønskescenario at varsle en kraftig kontingent-stigning og besparelser på både sekretariatet og foreningens politiske organisation, men det er nødvendigt, mener forman-den:

»De udfordringer, vi står med, er så store, at alle dele af organisationen kommer til at mærke det«.

Men Uffe Rostrup mener ikke, at besparelserne rammer medlemmerne og den kvalitet, som de oplever og betaler for:

»De løsninger, vi har foreslået, har alle fokus på, at vi bevarer et højt kvalitetsniveau på de medlemsnære ydelser – det vil sige sagsbehandlingen og den politiske behandling. Vi sparer, det er rigtigt, men vi håber, at de ændringer og om-organiseringer, vi gennemfører, gør os bedre og skarpere, så medlemmerne også i fremtiden kan nyde godt af professionel hjælp og glæde sig over en politisk slagkraftig forening, som taler deres og skolernes sag«. n

Et hårdt år i vente

Ingen andre kender lærerne på de frie skoler så godt som FSL. Ingen andre har den viden og de erfaringer, det kræver

at hjælpe dem. Og ingen andre fagforeninger slås helhjertet for den frie skoleform og deres lærere.

Sådan siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, og derfor er der efter hans mening kun

ét ansvarligt svar på den udfordring, foreningen står i efter forårets lockout: Gælden på 140 mio. kr. skal hurtigst muligt betales tilbage.

Besparelserne kan mærkesDet kostede FSL godt 175 mio. kr., at Bjarne Corydon lock-outede lærerne på de frie skoler, og i løbet af den lille måned, konflikten varede, gik foreningen fra velpostret til gældstung. Og konflikten gjorde ondt, medgiver Uffe Rostrup:

»Vi fik drøje hug, ingen tvivl om det. Lærerne mistede ar-bejdstidsreglerne, og FSL står tilbage med en kæmperegning, som vi nu skal betale«.

Hvordan gælden skal afvikles, afgøres på repræsentant-skabsmødet i november. Her skal foreningens medlemmer tage stilling til hovedbestyrelsens budgetforslag, som både rummer kontingentforhøjelser og besparelser, og Uffe Rostrup krydser fingre for, at medlemmerne bakker forslagene op og dermed gør deres til at sikre en selvstændig fagforening for de frie skolers medarbejdere:

»Behovet for en stærk og selvstændig fagforening er større i dag end tidligere. Selv om vi fra næste år følger de samme arbejdstidsregler som folkeskolelærerne, er en række forhold helt specielle for vores skoler og deres lærere, så vi har brug for en selvstændig fagforening, som har fokus på netop vores situation«, siger Uffe Rostrup.

Han peger på, at de frie skoler modsat folkeskolerne kan

Medlemmerne skal betale et konflikt-bidrag på 480 kroner om måneden i 2014. Ifølge FSL's formand er det den bedste løsning på den lockout-gæld, der skal betales

SÅDAN KAN GÆLDEN BLIVE BETALT• Konflikten kostede FSL 175 mio. kr.• Omkring 7500 FSL-medlemmer var lockoutet, og de

fuldtidsansatte modtog i snit 24.000 kr. i konflikt støtte fra FSL

• Foreningen står tilbage med en gæld på 140 mio. kr. • Hovedbestyrelsen foreslår, at medlemmerne i 2014

betaler et ekstraordinært konfliktbidrag på 480 kr. per måned. I 2015 falder konfliktbidraget til 190 kr., i

2016 nedsættes det til 120 og i 2017 til 60 kr.

Læs mere om kontingentsatser, og se kontingentsatser for alle medlemsgrupper på side 38 i den skriftlige be-retning, som du har modtaget sammen med dette blad.

4 F R I E S KO L E R N R . 3 · 3 0 . S E PT E M B E R 2 0 1 3

Ruth Myhre Jørgensen sad med familien og plan-lagde sommerferie, da truslerne om en omfattende

lærerlockout tårnede sig op i medierne, og usikkerheden gjorde det svært at lægge planer – for havde de pengene? Ville hun få løn, lån eller støtte?

Derfor blev den 47-årige lærer også glad, da Frie Skolers Lærerforening (FSL) valgte at give medlemmer-ne konfliktstøtte, og hun bookede feriebilletterne med større sindsro.

Og selv om hun fra januar får ekstra store girokort, foretrækker hun stadig støtten frem for det lån, som folkeskolelærerne fik:

»Jeg har aldrig været glad for at låne penge«, siger friskolelæreren.

Lockouten var en meget ubehagelig oplevelse. Pludse-lig at være centrum for alles meninger og at se sit fag og arbejde kritiseret så massivt, det gjorde ondt:

»Jeg var faktisk overrasket over, hvor meget værdig-hed jeg havde knyttet til mit arbejde«, siger hun.

Men midt i mørket mødte hun også små solstrejf. Læ-

»Vi er lidt specielle«

Foto Henrik Kastenskov

rerkollegiet på hendes skole, Lukas-Skolen i Vejle, fik et stærkere sammenhold af konfliktens strabadser, og FSL blev mere tydelig for Ruth Myhre Jørgensen. Foreningen og dens tillidsfolk – lokalt og centralt – var gode til at støtte og informere under lockouten.

Men vigtigst af alt blev den nyvalgte tillidsrepræsen-tant under lockouten bevidst om, at FSL og lærerne på de frie skoler er noget specielt. Og derfor drog hun midtvejs i konflikten til Esbjerg for at høre FSL-formand Uffe Rostrup tale ved en demonstration.

»Jeg følte mig ikke helt tilpas under Bondos hat. Det var ofte ham, som talte lærernes sag i medierne, men jeg synes, at vi står for noget lidt andet, vi har en anden modpart og nogle andre betingelser«.

Derfor kørte hun til Esbjerg: For at høre Uffe Rostrup tale. Og fordi lærerne på de frie skoler ikke er helt som de andre.

»Og det er vel også det, vi betaler for nu«, siger hun. n MHV


Hvorfor gik det så galt? Hvordan fikser vi det? Og er FSL overhovedet så vigtig? Formand Uffe Rostrup svarer på spørgsmål om kontingentforhøjelserne


REGNSKABETS TIMEAf Mikkel Hvid · [email protected]

»Men det er den mulighed vi har«

Hovedbestyrelsen varsler en kraftig kontingentstigning. Hvor-for nu det?

Uffe Rostrup: »Vi var igennem en konflikt, som kostede os 175 mio. kr., og da vi ikke selv havde pengene, måtte vi låne hovedparten – cirka 140 mio. kr. – og de penge skal nu betales tilbage. Så det er baggrunden for, at vi hæver kontingentet«.

Hvor alvorlig er situationen? Vil du sige, at Frie Skolers Lærerfo-re-ning (FSL) er i krise?Uffe Rostrup: »Nej, FSL er ikke i krise. Vi står i en situation, hvor vi stadig har en stærk fagforening, som giver god og solid sagsbehandling, og som kan gennemføre det politiske projekt, vi har skitseret over for hinanden. Men det er klart, at hvis medlemmerne siger: ”Det her, det er ikke et projekt, jeg ønsker at være en del af”, ja, hvis det sker, så er FSL i krise«.

At gælden blev så stor, skyldes jo også, at foreningen ikke havde til-strækkeligt mange millioner i strejkekassen, da lockouten kom. Har foreningen været for naiv og undervurderet risikoen for en konflikt? Uffe Rostrup: »Diskussionen om konfliktfonden kan man tage på flere niveauer. Set i bagklogskabens ulideligt klare skær kunne vi sagtens have indbetalt mere til fonden – ingen tvivl om det. Men når gælden blev så stor, skyldes det også, at det, som vi normalt opfatter som positivt – nemlig at vi har fået mange nye medlemmer siden fusionen i 2006 – det giver os pludselig et problem. De 2800 nye medlemmer, vi har fået, har ikke betalt det samme ind til fonden som dem, der har været medlem i 30 år. Men de nye skal jo have konfliktstøtte lige som de gamle medlemmer, og det giver os ekstra stor gæld«.

Fortryder du i dag, at I ikke valgte Danmarks Lærerforenings model og gav medlemmerne et skattebegunstiget lån i stedet for konfliktstøtte?Uffe Rostrup: »Det spørgsmål har jeg fået fra rigtig mange tillidsrepræsentanter. Man kan altid sidde og være bagklog, men, nej, jeg fortryder det faktisk ikke. Det var et meget bevidst valg, hovedbestyrelsen traf. Der var en masse usik-kerhed omkring låneordningen, blandet andet var der tvivl om, hvorvidt den ville blive godkendt af Skat, og det var en situation, vi ikke ville sætte vores medlemmer i. Men vi valgte også, som vi gjorde, fordi medlemmerne i årevis har betalt ind til en konfliktfond, og når der så kommer en konflikt, så bør der også være støtte til dem. Man kan så spørge sig selv, om vi ville have gjort noget andet, hvis vi vidste, hvor dyr lockouten faktisk blev, og ærlig talt: Det ved jeg ikke. Men det er også en helt akademisk diskussion. Vi valgte konfliktstøtten, og nu står vi så med et tilbagebetalingsproblem. Men medlemmerne i de andre foreninger skal jo også betale lån tilbage«.

Medlemmerne skal betale 480 kr. om måneden i konfliktbidrag det første år, og herefter falder beløbet. Hvorfor vælger I lige den afdragsprofil?Fo

to M

artin

Dam

Kris

tens

en

Uffe Rostrup: »Det har vi diskuteret rigtig meget. Man kunne i stedet have valgt at løfte kontingentet med et mindre beløb over for eksempel ti år, men der er et par rigtig gode grunde til, at vi valgte løsningen med et højt bidrag det første år. Vi vil betale gælden tilbage, mens vi stadig kan huske, hvad det var, vi kæmpede for. Den evaluering, vi har lavet blandt med-lemmerne, viser, at hovedparten af dem mener, at vi gjorde det rigtige. Vi stod fast og forfulgte den politiske strategi, vi havde lagt fra starten, og det bakker medlemmerne op om. Nu står det så klart, at lockouten koster, og så mener vi, at det er vigtigt, at vi betaler meget af, mens vi stadig kan huske, hvad det var, det handlede om. Det giver et højt kontingent det første år, men vi har også lavet en rabatordning, hvor medlemmerne får 12 måneder for 11 måneders pris, hvis de betaler hele 2014’s konfliktbidrag i januar. Det er netop for at understrege, at vi gerne vil have det her ud af verden i en fart. Og personligt er jeg helt sikker på, at hvis vi som forening skal klare den her udfordring, er det afgørende, at vi fastholder den afviklingsprofil«.

Men det bliver et højt tal, der står på det girokort, som kommer i januar. Er I ikke bange for, at medlemmerne melder sig ud?Uffe Rostrup: »Jo, det er risikoen. Men den her forening har kun én mulighed for at overleve, og det er, at medlemmerne synes, at den er vigtig nok. Hovedbestyrelsen er overbevist om, at det er afgørende, at vi også i fremtiden har en selv-stændig forening. Vi er de eneste på arbejdstager-siden, som varetager de frie skolers interesser, og vi er de eneste, som kan forhandle løn og arbejdsforhold på de frie skolers område. Og vi er de eneste, som har interessen for sektoren«.

Men det er det enkelte medlem, som skal betale girokortet. Hvad får det enkelte medlem ud af det?Uffe Rostrup: »Vi sørger for lønnen, vi forhandler barselsord-ninger, pension og ansættelsesvilkår – vi løser en lang række opgaver, som kræver en fagforening, og hvis vi ikke har FSL, vil lærerne på de frie skoler mangle en stemme – og det vil være et kæmpesavn«.

I øger kontingentet og sparer samtidig markant på både sekre-tariatet og foreningens politiske struktur. Er der en kvalitetsvare tilbage, når I er færdige med at spare? Kan medlemmerne i

»Jeg kan ikke se, hvem der ellers skulle kunne løse den opgave, vi varetager i dag. De gule foreninger viser gang på gang, at de ikke magter det, for de ken-der ikke reglerne, og de andre dele af fagbevægelsen har ikke en selvstæn-dig interesse for de frie skoler. Vi er de eneste på arbejdstagersiden, som har de frie skoler som vores hjertebarn«.


fremtiden se, hvad de betaler for? Uffe Rostrup: »Ja, det er jeg overbevist om. Vi sparer ikke bare med grønthøsteren. På det politiske niveau var vi heldigvis i gang med en omlægning af kredsene. Det var ikke tænkt som et spareprojekt, men det er det blevet. Og det, vi prøver med den nye organisation, det er at lave en kredsstruktur, som er billigere, men som samtidig kommer tættere på medlemmer-ne. Vi lægger nogle opgaver ud i kredsene, så de i fremtiden skal arbejde mere politisk og ikke bare arrangere møder. Og jeg tror personligt, at det vil styrke foreningen, at man som læ-rer kan ringe til sin lokale kreds og få et kredsbestyrelsesmed-lem ud på skolen og holde oplæg om det ene eller det andet. Det øger medlemsnærheden, og det er vigtigt for os. Når det handler om sekretariatet, forsøger vi at friholde den egentlige sagsbehandling for besparelser. Vi prioriterer arbejdsopgaver-ne, det er vi nødt til, men vores intention er, at besparelserne ikke må forringe sagsbehandlingen. Foreningen bygger på en sagsbehandling, som er helt i særklasse god, og det er også det, vi hører fra medlemmerne, når vi evaluerer. Så sagsbe-handlingen og rådgivningen til det enkelte medlem må ikke lide under besparelserne. Men vi mener også, at de budgetter, vi præsenterer, gør det muligt at fastholde en medlemsnær og stærk forening«.

Frygter du ikke, at medlemmerne oplever, at den vare, FSL tilby-der, kan købes andre steder for en lavere pris?Uffe Rostrup: »Jeg kan ikke se, hvor det skulle være henne. Men så bliver jeg også pikeret, når vi omtaler det som en vare. Vi er ikke et firma, som falbyder en vare. Vi er en forening, som har en demokratisk struktur, hvor vi i fællesskab beslut-ter, hvad vi skal og vil. Jeg ved godt, at meget initiativ udgår fra hovedbestyrelsen, men ikke desto mindre organiserer vi os, så alle medlemmer har indflydelse på det, der sker. Og det er det særlige ved fagforeningerne. Vi er foreninger med medlemsdemokrati – ikke firmaer med varer«.

Hvis du mødte et af din medlemmer i en bus eller en elevator, og du kun havde et øjeblik til at argumentere for den vej, hovedbe-styrelsen har valgt at gå, hvordan skulle din forsvarstale så lyde?Uffe Rostrup: »Jeg synes ikke, at man skal lave en forsvarstale for en forening. Foreningen har kun en berettigelse, hvis med-lemmerne synes, at der skal være en forening. Og skal vi være helt ærlige, så er det der, vi står lige nu. Det er nu, man som medlem skal gøre op med sig selv, om man mener, at vi skal have en forening eller ej. Jeg mener klart, at det skal vi. Ikke for at brødføde dem, som er ansat i foreningen, eller for beskæftige de politikere, som sidder i foreningens top, men fordi det er helt vildt vigtigt for lærerne og børnehaveklasselederne på de frie skoler, at de har en arbejdstagerstemme, som taler de frie skolers sag. Husk, at der er ingen af os, som synes, at det her er sjovt. Ingen synes, det er morsomt at fordoble kontingentet det næste år. Men det er den mulighed, vi har«. n

»Vi kan ikke se, at der er andre, som kan varetage lærernes politiske og fag-lige interesser på samme høje niveau, som Frie Skolers Lærerforening«.

Foto

Mar

tin D

am K

riste

nsen

Thumbs Up er et nyt læringssystem til engelsk i første klasse, der giver eleverne den bedst mulige sprogstart.

Thumbs Up er bygget op med fokus på en alsidig undervisning ud fra lege, sange, apps, it- og IWB øvelser, forskelligartede aktiviteter heriblandt Cooperative Learning øvelser og meget andet. Materialet tilgodeser, at man fra starten kan arbejde med kendskabet til engelsktalende kulturer via flotte farverige illustrationer til hvert tema.

Materialet omfatter en elev-bog og et omfattende website med lærervejledning.

Elevbog: 50 kroner - Website: 2000 kroner

Tilbud: Klassesæt og website 1500 kroner*

*) Tilbuddet består af 25 elevbøger og adgang til website til Thumbs Up i et år. Websitet udkommer i november. Alle priser er ex moms og fragt.

Websitet udkommer i november. Du kan smugkigge allerede nu på meloni.dk/engelsk

Engelsk i 1. klasse

Gå på opdagelse i Thumbs Up her eller gå ind på meloni.dk og læs hele elevbogen.

THUMBS UP for a good start!

Thumbs up_Frie skoler.indd 1 19/09/13 09.10


Thumbs Up er et nyt læringssystem til engelsk i første klasse, der giver eleverne den bedst mulige sprogstart.

Thumbs Up er bygget op med fokus på en alsidig undervisning ud fra lege, sange, apps, it- og IWB øvelser, forskelligartede aktiviteter heriblandt Cooperative Learning øvelser og meget andet. Materialet tilgodeser, at man fra starten kan arbejde med kendskabet til engelsktalende kulturer via flotte farverige illustrationer til hvert tema.

Materialet omfatter en elev-bog og et omfattende website med lærervejledning.

Elevbog: 50 kroner - Website: 2000 kroner

Tilbud: Klassesæt og website 1500 kroner*

*) Tilbuddet består af 25 elevbøger og adgang til website til Thumbs Up i et år. Websitet udkommer i november. Alle priser er ex moms og fragt.

Websitet udkommer i november. Du kan smugkigge allerede nu på meloni.dk/engelsk

Engelsk i 1. klasse

Gå på opdagelse i Thumbs Up her eller gå ind på meloni.dk og læs hele elevbogen.

THUMBS UP for a good start!

Thumbs up_Frie skoler.indd 1 19/09/13 09.10

SAGFØREREN ”… og vi vil føre den hele vejen til Menneskeretskommis-sionen” – sådan lyder standardsvaret, når FSL mener, at et medlem har lidt overlast. Og selv om sagerne sjældent når så langt, fører FSL’s jurister hvert år en række sager for medlem-merne. I 2012/2013 vandt FSL to ligebehandlingssager til en samlet værdi af 1.485.000 kr. for de fem medlemmer.I samme periode behandlede FSL 95 arbejdsskadesager. En ræk-ke af dem er allerede afgjort, og det sikrede FSL-medlemmer:

• 520.209 kr. i godtgørelse for varige men• 14.229.282 kr. i erstatning for tabt erhvervsevne.• 962.570 kr. til efterladte efter FSL-medlemmer.

126 FSL-medlemmer nød godt af FSL’s krisehjælpsordning i skoleåret 2012/13

LÆRERENFSL uddanner de tillidsrepræsentanter, som lokalt taler lærernes sag over for ledelsen og indgår lokale aftaler.I 2012/13 blev det til:• 91 tillidsrepræsentanter • 56 suppleanter

141 arbejdsmiljøansvarlige er uddannet på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse i samarbejde med skoleforeningerne.

BARE ÆRGERLIGT, SONNY-BOY

Når ikke-medlemmer kontakter FSL for at få information, råd eller faglig og juridisk hjælp, ringer de forgæves.

FÆLLES-SKABET»Jeg lægger altid dagsordener for medlemsmøder ud på intranettet, så de, der ikke er medlem af FSL, kan se, hvad de går glip af. For jeg tror, at det er det værste for ikke-medlemmer: At de oplever, at de står uden for fælles-skabet og ikke har indflydelse på beslutningerne«. Lone Boye, tillids-repræsentant på Rengbueskolen i Hammel.

REGNSKABETS TIME

✱ »Når skolerne gør særlige feriedage op – f.eks. fordi en lærer rejser fra skolen – er der fejl i cirka hver anden beregning«, siger Michael Sø-rensen, konsulent i FSL.


FSL , dit multi-værktøj

Af Mikkel Hvid · [email protected]

SOCIALRÅDGIVEREN »Når du bliver syg eller rammes af en ulykke, har du ikke selv overskud til overskue de muligheder, der findes. Det er derfor, vi er her. Vi kender lovgiv-ningen, og vi har kræfterne til at holde møder med skolen, lægerne og for-valtningen og slå i bordet for at sikre medlemmet den bedst mulige løsning. Og der er sjældent hjælp at hente fra kommunens socialrådgivere«, siger Finn Tygesen, faglig konsulent, som i år har skaffet:

• 871.000 kr. til fem medlemmer, som fik sygedagpengeforlængelser • 2.027.000 kr. til ni medlemmer, som fik svagelighedspensioner ✱

• 1.128.000 kr. til seks medlemmer som overgik til efterløn/flexydelse ✱

• Offentlig førtidspension til et medlem • Fem jobs på særlige vilkår og dermed afværget fem afskedigelser

✱ Beløbet er værdien af aftalen, det første år efter at den er indgået.

FSL har tre kon-sulenter, som varetager de cirka 125 sociale sager (sygdom, arbejdsfasthol-delse mv.), som foreningen får på et år.

En fagforening som FSL har mange funktioner

Dit kontingent

REVISOREN Får jeg den løn, jeg skal have? Har jeg overtid eller ej? Sætter skolen det rigtige beløb ind på min pension? Hvordan regnes søgnehelligdage og feriefridage med i mit arbejdstidsregnskab? Flere gange om dagen ringer et medlem for at få FSL’s konsulenter til at tjekke lønsedlen, timeregnskabet eller de aftaler, der er på skolen. Der kan være store penge i det. •4 lærere fik i alt 400.000 kr., fordi skolen ikke havde indbetalt deres pension korrekt.• 11 efterskolelærere fik i alt knap 400.000 kr., fordi skolen havde beregnet garantitillægget forkert. • 12 lærere på en friskole havde på tre år 3563 timers overtid, da FSL tjekkede timeregnskaberne og lokalaftalerne. ✱

RÅDGIVERENNår du skal på barsel, når du stopper på skolen, når du går på pension, er det helt afgørende, hvilken løsning du vælger. FSL’s konsulenter hjælper med at lægge en god barselsplan, sammen finder I ud, om du har over- eller undertid, når du skifter job, og om du har ferie eller fridage til gode. Her er gode råd billige – men de kan være afgørende.I skoleåret 2012/13 har FSL konsulenter hjulpet

• 256 medlemmer med barselsplaner• 118 med pensionsoversigter • 206 jobskifte

MÆGLEREN

»Samarbejdet på skolerne er under pres, og vi får flere og flere sager, hvor vi bliver kaldt ud på skolerne for at hjælpe med at løse konflik-ter og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø«. Henrik Lykø Hansen, faglig chef

FORHANDLERENPå 87 skoler, hvor der ikke er tillidsrepræ-sentant, som kan løfte opgaven, forhand-lede FSL en lokalaftale på plads.Desuden forhandler FSL løn og arbejdsvil-kår for alle lærere, børnehaveklasseledere og ledere på det frie skoles område

OPRYDDEREN• 14 gange i 2012/13 har FSL været ude ved konkurser. FSL holder orienteringsmøde for de konkursramte medlem-mer og hjælper dem med at få penge fra Lønmodtagerens Garantifond. 112 medlemmer har fået hjælp ved konkurser• 390 lærere/børnehaveklas-seledere blev i 2012/13 afske-diget fra de frie skoler.

VIDSTE DU AT … • ditarbejdslivreguleresafaftaler,som FSL direkte eller indirekte indgår. Bortset fra Ferieloven og enkelte andre love, som gælder for alle danskere, aftales alle vilkår mellem arbejdsmarkedets parter. •påenskolemed52FSL-medlem-mer vil der hvert år i snit være to, som får hjælp fra FSL’s konsulenter i forbindelse med enten en konkurs, en krise (f.eks. stress, udbrændthed etc.) eller en social sag (sygdom, jobfastholdelse osv.)

TOP FEM-SPØRGSMÅL17.500 gange om året ringer telefonen på FSL’s sekretariat. De fleste gange fordi et medlem ønsker hjælp til et af følgende emner:• Barsel• Lønogpension• Arbejdstid• Stress/dårligtarbejdsmiljø• Ansættelsesforhold

TALERØR

P1 hev FSL’s formand, Uffe Rostrup, i studiet, da de frie skoler skulle forsvares mod S-borgmester Anne Vangs beskyldninger. Og da lærerne under lockouten blev beskudt fra alle sider, spidsede næstformand Monica Lendal Jørgensen pennen og talte lærernes sag.

76 læserbreve og kronikker fik FSL-repræsentanter opta-get i aviser og dagblade i skoleåret 2012/13


16,5 MIO. KR. har FSL skaffet medlemmer, der er blevet usagligt afskediget i skole-året 2012-13. Beløbet dækker både erstatnin-gen og værdien af fx fritstilling

Kort og godt

11numre kan du glæde dig til, når Frie Skoler

fra næste år reducerer udgivelsesfrekvensen

med fem

Tag til Skalabjergene og ned til Melodi-havet sammen med hunden Henning i et nyt computerspil for 5-8 årige. Hunden Henning er musikdetektiv på jagt efter det hemmelige orkester. Spillerne kan blandt andet lave junglerytmemad, finde pulsen med Høvding Stortromme, lære hvor noderne skal sidde på node-linjerne, og børn kan lave deres helt egen sang, og så kan de spille musik med det hemmelige orkester. Et diplom som musikdetektiv kan man også få. Spillet er gratis. Prøv det på www.jagtenpaadethemmeligeorkester.dk/

spil.php. Spil-let er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning og flere andre og er en del af projektet ”Jagten på det hemmelige orkester”, som består af en undervisn-ingsbog/kursus, en cd, en musikteater-forestilling og nu også et computerspil. Spillet udkommer 1. oktober. TKE

Jagten på det hemmelige orkester

JAGTEN PÅ DET HEMMELIGE ORKESTER

Nyt musikcomputerspil for de 5-8årige og deres nysgerrige forældre, musiklærere og pædagoger. Udkommer 1. oktober 2013.

Her kan børn og voksne komme ind i Rytmejunglen, op i Skalabjergene og ned til Melodihavet sammen med Hunden Henning. Han er musikdetektiv på jagt efter det hemmelige orkester… Spillerne kan blandt andet lave junglerytmemad med kokken Wagadugu, finde pulsen med Høvding Stortromme… lære hvor noderne skal sidde på nodelinjerne med Alta Skrapperella, kravle op ad bjerget og lære solmisationstegn med Soprana Feta Salata, børn kan lave deres helt egen sang … og så kan de spille musik med det hemmelige orkester. Når børnene har hjulpet Henning med at finde det hemmelige orkester, kan de få et diplom som musikdetektiv.

Det hele er ganske gratis. Prøv det her www.jagtenpaadethemmeligeorkester.dk/spil.php

Få kilometer fra Vedersø strækker kimingen sig endeløst ud over Vesterhavet og minder om, at Danmark blot er en lille snas af en stor jordklode. På The Inter-

national – Danish Academy of Vedersoe – skal den bevidsthed være i eleverne hele tiden, ikke bare når de går en vindblæst eftermiddagstur på stranden.

For når efterskolen The International åbner for 60 elever til august næste år, skal der kun høres ét sprog i de nybyggede lokaler – engelsk. Til morgensamling, i idrætstimen, over frokosten og aftenteen.

»Det skal være et gennemført autentisk læringsmiljø, eleverne er i. Sprog og fag-begreber skal ikke bare være i klasseværelset men ude i hele læringsmiljøet«, siger afdelingsleder Rolf Ebbesen.

Han er manden, der i disse måneder er i gang med at koordinere alt fra ansættel-ser af lærere til samtaler med arkitekter og etablering af et internationalt netværk. The International bliver formelt set en afdeling af Vedersø Idrætsefterskole, men i praksis skal skolen køre som en stort set selvstændig enhed.

For Rolf Ebbesen er The International kulminationen på flere års arbejde i det internationale spor. Før han i sommer blev ansat til at starte The International i Vedersø, arbejdede han som international koordinator på Skals Efterskole, hvorfra han samtidig var med til at sikre, at 30 skoler rundt i landet nu i større eller mindre grad underviser i fag udviklet af Cambridge International Examinations.

Engelsksproget efterskole ser dagens lys i VedersøPå The International – en ny efterskole i Vedersø - kommer al samtale bortset fra dansktimerne til at foregå på engelsk


JAGTEN PÅ DET HEMMELIGE ORKESTER

Nyt musikcomputerspil for de 5-8årige og deres nysgerrige forældre, musiklærere og pædagoger. Udkommer 1. oktober 2013.

Her kan børn og voksne komme ind i Rytmejunglen, op i Skalabjergene og ned til Melodihavet sammen med Hunden Henning. Han er musikdetektiv på jagt efter det hemmelige orkester… Spillerne kan blandt andet lave junglerytmemad med kokken Wagadugu, finde pulsen med Høvding Stortromme… lære hvor noderne skal sidde på nodelinjerne med Alta Skrapperella, kravle op ad bjerget og lære solmisationstegn med Soprana Feta Salata, børn kan lave deres helt egen sang … og så kan de spille musik med det hemmelige orkester. Når børnene har hjulpet Henning med at finde det hemmelige orkester, kan de få et diplom som musikdetektiv.

Det hele er ganske gratis. Prøv det her www.jagtenpaadethemmeligeorkester.dk/spil.php

Børn i indskolingen kan ikke læse, men de kan lytte. Dramatiserede fortællinger kan udnytte dette pæda-gogiske potentiale til at introducere børn for vores fundamentale tegn, tal og bogstaver.

Det er tankegangen bag'Podcasts for Poder', en stribe korte lydhisto-rier for aldersgruppen 5-7 år om tal og bogstaver. Podcasts for poder kan høres på podcastsforpoder.kloerkonge.dk eller downloades fra emu.dk ganske gratis. Podcasts for Poder er

udviklet af forfatter og tegner Boris Boll Johansen, som også står for Dr. Bavling i dette blad. Podcasts for Pod-er topper pt. iTunes podcast-hitliste i kategorien ”Børn og familie”. TKE

Podcasts for Poder

Indretning af arbejds-pladser til lærere "Hvis vi skal forberede os på

skolen, skal der indrettes nogle arbejdspladser, hvor vi kan gøre det". Sådan har det ofte lydt som et utve-tydigt krav fra lærerside, og lærerar-bejdspladser er da også omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

Det kan lyde omfattende, men nu er der faktisk god hjælp at hente i et nyt og omfattende materiale - ”Inspirationsguide til indretning af arbejdspladser for undervisere”.

Materialet viser eksempler fra skoler, som har etableret arbejds-pladser til lærerne, og en ”Proces-guide” som i otte faser gennemgår, hvordan man kommer i gang og slutter med et godt resultat, som lever op til visioner, behov og et godt fysisk arbejdsmiljø. Blandt eksempel-skolerne er der to frie skoler: Skjern Kristne Friskole og Rygaard Skole. Bag udgivelsen står Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerfor-ening og en række andre underviser-organisationer. Læs eller download materialet på fsl.dk. TKE

Indretningsprincipperne kan inspirere til at se mere bredt på indretning af en arbejds-plads, udover at det kan være et skrivebord og en stol og sætte fokus på hvilke arbejdsfunktio-ner, der er behov for at indrette efter, så det matcher fremtidens krav til en arbejdsdag, med f.eks. mere vidensdeling og teamsamarbejde.

14

INDRETNINGSPRINCIPPER

Direkte link til in-spirationsguiden.

Fra folderen 'Inspirationsguide til indretning af arbejdspladser for undervisere'.

NY GUIDE:

»Det er en livsdrøm at få lov til at starte en skole op. Jeg brænder rigtig meget for det internationale og endnu mere for efterskole«, siger Rolf Ebbesen.

Han håber, at skolen allerede første år kan tiltrække en håndfuld udenland-ske studerende. Hovedtanken er, at både danske og internationale elever kan bo, studere, og rejse sammen og internationalt orienterede danske elever kan få et blidt puf ud over landets grænser.

»De skal blive fortrolige med at befinde sig i et internationalt miljø og samtidig får de hjælp til at etablere et internationalt netværk. «, siger Rolf Ebbesen. n UAN

Læs mere om skolen på www.theinternational.dk

Foto Morten Reil Sørensen

Illustration Boris Boll-JohansenFoto Istock

Der er mange rejser forbundet med at starte en international skole. I oktober skal Rolf Ebbesen til Cambridge School-konference i Singapore og derefter videre til Australien for at etablere samarbejde med skoler.


Lærere får respons på underretning

Ny vejledning pålægger kommuner at meddele lærere, hvorvidt kommunen arbejder videre med en underretningssag

Undervisnings-minister Chri-

stine Antorini er først på podiet den-ne septemberdag. Vi er i Eigtveds Pakhus i København, hvor ministeren lancerer "Den professionelle bekymring" - en ny vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives.

»Man kan jo næsten ikke bære det, når man hører om en Tøndersag eller en Brønderslevsag. Sådan har vi det alle sam-men. Men hvis vi skal lykkes med at blive de her børns advoka-ter, så kræver det virkelig et tæt og tidligt samarbejde på tværs«, siger Christine Antorini.

Det gælder selvfølgelig også samarbejdet imellem kommu-nerne og de frie skoler. Der har imidlertid været en tendens til, at kommunerne modtager færre underretninger fra frie skoler end fra folkeskoler. Det afdækkede en ekspertgruppe i 2012, og derfor inviterede Christine Antorini sidste år de frie skoler til at deltage i arbejdet med den nye vejledning sammen med Kom-munernes Landsforening og Social-, Børne og Integrationsmi-

Arkivfoto Polfoto

Sidste år blev der indgivet skønsmæssigt 70.000 under-retninger om børn og unge mellem 0 og 18 år, ofte flere underretninger på samme barn/ung. Pr. 1. oktober har kommunerne pligt til at fore-tage en central registrering af alle underretninger.


MISTRIVSELAf Morten Reil Sørensen · [email protected]

nisteriet. Resultatet er kogt ned til 22 sider med blandt andet en trin-for-trin vejledning til, hvornår og hvordan man skal underrette myndighederne om et barns mistrivsel. Håbet er, at de frie skoler også kan bruge den nye vejledning til at italesætte området og opbygge et beredskab i forhold til at tackle svære situationer.

»Vi ved, at kommunerne modtager færre underretninger fra de frie skoler. Hvordan kan det være? I har ofte nogle meget tætte relationer - det er noget af det, der driver skoleformen. Det er en styrke. Men måske er det også en svaghed, fordi det så kan være ekstra svært at tale om, hvis nogle børn er i en situa-tion med mistrivsel eller overgreb«, siger Christine Antorini.

Kommunen skal give beskedI "Den professionelle bekymring" kan man også finde et udpluk fra relevante love og en indføring i den kommunale behandling af en underretning. På det område er der netop kommet nye regler. Fra 1. oktober har den, der underretter, krav på at få at vide, om kommunen handler på baggrund af en underretning.

»Der har været en oplevelse af, at når man afgav en under-retning, så hørte man ikke mere. Man anede ikke, om der skete noget. Derfor er det her også en kontrakt om, at der skal etableres velbeskrevne samarbejdsaftaler mellem de enkelte frie skoler og kommunerne«, siger Christine Antorini. Især det sidste udløser positive kommentarer fra de mange skolefolk, som er mødt frem til dagens konference. En af dem er klasselæ-rer Laila Kristensen fra Nord-Vest Privatskole i København.

»Jeg har sendt rigtig mange underretninger af sted igennem årene. Og jeg har fået rigtig mange svar, hvor der bare står: "Vi har modtaget din underretning". Det er helt fantastisk, at kom-munen nu også har fået en forpligtelse den anden vej«, mener Laila Kristensen.

Underret, når du er i tvivlAnkechef i Ankestyrelsen Henrik Horster har været med til at kulegrave de seneste års ti værste børnesager for finde ud af, hvad der gik galt. Meget handlede om samarbejde.

»Jeg er ikke i tvivl. Hvis vi skal lykkes med det her, så skal det være et fælles træk. Det skal være et fælles samarbejde. Og det skal være løbende«, siger Henrik Horster. Han giver et rids over nogle af de svigt, der løber som en rød tråd i sagerne fra blandt andet Tønder, Esbjerg, Rebild og til Brønderslev. Det handler om dårligt samarbejde mellem skole og kommune. Manglende reaktion fra kommunen. Manglende forståelse for, hvad der skal betragtes som en underretning. Men det handler også om, at mange ganske simpelt ikke ved, at man kan gå uden om kommunen og underrette direkte til Ankestyrelsen.

»Var der mange af jer, der ikke vidste det?«, spørger anke-chef Henrik Horster og får bekræftende tilkendegivelse fra en stor del af salen. Et andet fællestræk i de værste sager er skolefravær. Det er typisk det første tegn på, at noget er galt. Desværre bliver kommunerne ofte ikke underrettet - og det på

trods af, at den store bevågenhed på området har medført et stadigt stigende antal underretninger. Landets kommuner mod-tog skønsmæssigt 70.000 underretninger sidste år. Alligevel er der jævnligt eksempler på, at elever kan være fraværende fra skole i måneder og endda år – uden at nogen reagerer.

»Vi får simpelthen for få underretninger. Vi får i hvert fald ikke de rigtige underretninger«, siger Henrik Horster og minder om, at man faktisk har pligt til at underrette alene på en formodning. Man skal altså ikke nødvendigvis vente, til man er sikker i sin sag.

»Mange tror, at det er mangel på faglighed, hvis man er i tvivl. Det er det ikke. Vi er alle sammen i tvivl i de her sager. Men en undersøgelse viste i 2010, at otte ud af ti skolelærere var klar over, at der var situationer, hvor de burde have lavet en underretning, men ikke gjorde det. Det er skræmmende. Forhåbentlig er det bedre i dag«, siger Henrik Horster.

Ikke større berøringsangst på frie skolerEbbe Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening, tager tråden op fra undervisningsministerens indlæg. Han tror ikke, at det tætte forhold til forældre medvirker til, at lærere på frie skoler holder sig tilbage med at underrette:

»Sådan som jeg hører det alle mulige steder, hvor jeg kom-mer – så er det ikke, fordi der er en berøringsangst på de frie skoler. Jeg tror, at det meget tætte forhold gør, at vi kan nå at tackle for eksempel et skilsmisseproblem længe før, det bliver et stort problem. Men de grove sager kan lige så vel dukke op hos os, og så skal vi tage hånd om dem«, siger Ebbe Lilliendal. Derfor er friskoleformanden glad for, at den nye vejledning gør det meget lettere at få et overblik, når man oplever, at et barn mistrives. Skal man henvende sig til PPR eller socialforvalt-ningen? Hvornår er det bedst at tale med forældrene først, og hvornår skal man gå direkte til forvaltningen? Og hvilke regler gælder egentlig?

»Vi har fået mange henvendelser på sekretariatet, hvor sko-leledere har skullet læse sig igennem både serviceloven og det ene og det andet område – men nu har vi et meget stærkt stykke værktøj, hvor det hele er samlet et sted. Her får man et hurtigt overblik i den konkrete situation. Den her vejledning skal stå på hylden på lærerværelset, hvor den er let tilgængelig«, siger Ebbe Lilliendal. n

"Den professionelle bekymring – en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte" blev lanceret den 18. september. Den er blevet til i et samarbejde mel-lem de frie skoleforeninger, Social-, Børne- og Integrationsministe-riet, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet. Baggrunden for vejledningen er "Rapport fra ekspertpanel om overgreb mod børn" (Social- og Integrationsministeriet, 2012) og en skærpelse af serviceloven i forhold til beskyttelse af børn og unge mod overgreb.

Arkivfoto Polfoto


Foto Finn Nordfeld


En stabel med julegaver indpakket i papir med julemænd og guldstjer-

ner står stablet og parat i arbejdsværel-set. De er hjemmelavede, og der er flere

på vej til bunken, der helst skal være parat et par måneder inden jul.

Malene Iversen kan bedst lide at være i god tid med tingene. Hun er autist, og det har hun lært at leve med og acceptere, siden hun begyndte på Efterskolen Helle for snart fem år siden.

Dengang var hun 15 år, grædende og usikker. Hvis en time blev aflyst eller ændret, brød hendes verden sammen, husker både hun selv og hendes mentor, lærer Lisbeth Hvidsing-Theilgaard.

I dag bor Malene Iversen alene i eget hus, går på arbejde tre dage om ugen på byens kirkegård, hvor hun er i

Med navlestreng til skolen

Trygge rammer er en vigtig del af udslusningen fra Efterskolen Helles STU-tilbud. Malene Iversen, der har en diagnose som autist, har fået mod på at bo alene

praktik, og styrer sin egen husholdning og økonomi.

Hun køber ind og laver mad og har lært at klare sig selv, mens hun har været en del af skolens udslusning. Det er en Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU), der har base i to gule murstens-villaer med eternittag lige rundt om hjørnet på skolens stille villavej i lands-byen Gjerrild. STU’en ledes af Lisbeth Hvidsing-Theilgaard, der ser det som sin fornemste opgave, at gøre sig selv og sin hjælp overflødig.

Klarer sig selvMalene Iversen bor alene i den mindste villa, der ligger lige bag ved skolen. En

STUAf Maria Larsen · [email protected]

Malene Iversen nyder at hygge og nusse om sine højbede. Da hun forlod efterskolen og skulle bo for sig selv for første gang, talte hun med sin gamle lærer og men-tor Lisbeth Hvidsing-Theilgaard (bagest i billedet) flere gange om dagen. Nu ses de fast hver anden mandag og ringer sammen ind imellem.

Efterskolen Helle er en prø-vefri skole for unge med særlige behov. Helle står for fristed, hvor man er beskyttet og ikke kan lide overlast. Den ligger i lands-byen Gjerrild på Djursland omgivet af marker og hav.

Foto Finn Nordfeld


frodig hæk af brombærkrat og mirabel-letræer skjuler efterskolen helt, men på terrassen foran huset kan man høre en svag mumlen fra en flok efterskolepiger, der holder pause.

Da Malene Iversen flyttede ind for to et halvt år siden, kom hun tit på skolen. Og hun havde kontakt med sin mentor flere gange om dagen.

»Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle klare mig selv. Kunne ikke overskue det«, fortæller hun.

I dag ses de ikke længere så tit. Hver anden mandag har de en fast aftale, hvor de fx køber tøj eller går i banken. Og så taler de i telefon sammen en gang i mellem.

Lisbeth Hvidsing-Theilgaard har kontor i skolens anden villa, hvor der for tiden bor tre drenge, der også går i STU’en. De er i gang med praktikforløb og har timer i matematik, dansk og engelsk på efterskolen.

En gang om ugen laver Malene Iversen og drengene mad sammen i en madklub, og bagefter får de undervis-ning i it.

Lisbeth Hvidsing-Theilgaards vigtig-ste opgave er at lære de unge, hvordan de skal klare sig selv. De skal lære at holde hus, passe have og gå på arbejde. Med et tæt forgrenet netværk blandt egnens virksomheder sørger hun for, at de unge kommer i praktik forskellige

steder, så de kan finde ud af hvilket job eller hvilken uddannelse, der passer til dem.

Lange praktikforløbEgentlig ville Malene Iversen gerne være professionel tegneserie-tegner. Hun teg-ner næsten hver dag og har en streg, et sted mellem japanske manga-tegneseri-er og surrealistiske malerier, kan man se på de billeder, der hænger på væggene i hendes hus. Men hendes psyke egner sig ikke til det, forklarer hun.

»Jeg klarer mig ikke under pres. Det har jeg lært på efterskolen. Og det er jeg blevet bedre til at acceptere og leve med. Før vidste jeg ikke, hvorfor jeg ikke

Som elev på STU skal Malene Iversen være meget økonomisk for at få pengene til at række. Derfor sylter og bager hun og samler svampe og bruger sin opfind-somhed, når ting går i stykker og skal repare-res. Overhænget over terrassen har hun selv lavet af genbrugsting.

Protacs produkter n styrker kropsfornemmelsennvirker beroligendenøger tryghedenngiver ro og koncentrationn støtter indlæring

INKLUSIONProtac SenSit®

Kuglestol der omslutter og skaber rum for ro og koncentration.

Protac GroundMe®

En fod- og siddepude. Anvendes til at under-støtte fødder og fremme god siddestilling eller som sidde/balancepude.

Protac Kuglepuden™

Giver en dynamisk sidde-stilling. God effekt på motorisk uro og hyperak-tivitet.

Protac MyFit®

En vest som styrker krops-fornemmelsen og virker beroligende i læringssi-tuationer og i det sociale rum.

Protac MyBaSe®

Unik luftmadras med kug-ler. Træner og udfordrer barnets balance- og koor-dinationsevne.

Københavns Kommune har indkøbtProtac SenSit til projektet ”Inklusions-parat indretning” i skolerne.

DP ÅRSMØDE på Nyborg Strand

25 - 26 oktober

Besøg os påstand 18

Tilmeld nyhedsbrevpå www.protac.dkeller scan QR-koden

Protac SenSit

Protac GroundMeProtac MyBaSe

Protac Kuglepuden og Protac MyFit

Frie Skoler.20.09.13.indd 1 24/09/13 09.32

Protacs produkter n styrker kropsfornemmelsennvirker beroligendenøger tryghedenngiver ro og koncentrationn støtter indlæring

INKLUSIONProtac SenSit®

Kuglestol der omslutter og skaber rum for ro og koncentration.

Protac GroundMe®

En fod- og siddepude. Anvendes til at under-støtte fødder og fremme god siddestilling eller som sidde/balancepude.

Protac Kuglepuden™

Giver en dynamisk sidde-stilling. God effekt på motorisk uro og hyperak-tivitet.

Protac MyFit®

En vest som styrker krops-fornemmelsen og virker beroligende i læringssi-tuationer og i det sociale rum.

Protac MyBaSe®

Unik luftmadras med kug-ler. Træner og udfordrer barnets balance- og koor-dinationsevne.

Københavns Kommune har indkøbtProtac SenSit til projektet ”Inklusions-parat indretning” i skolerne.

DP ÅRSMØDE på Nyborg Strand

25 - 26 oktober

Besøg os påstand 18

Tilmeld nyhedsbrevpå www.protac.dkeller scan QR-koden

Protac SenSit

Protac GroundMeProtac MyBaSe

Protac Kuglepuden og Protac MyFit

Frie Skoler.20.09.13.indd 1 24/09/13 09.32

Foto Finn Nordfeld


var som de andre. Nu ved jeg det, og kan bedre tage hensyn til det«, siger hun. Efter praktik i tre måneder som hjæl-pelærer på kunstskolen i Grenå, ni måneder i en zoologisk have, og seks måneder på to forskellige planteskoler ved Malene Iversen, at hun skal arbejde med planter og helst udendørs.

»Jeg kan både lide planter og dyr, men dyr kræver for meget af mig, når de skal passes hver dag. Man skal også tage afsked med dyr, når de sendes til andre zoologiske haver. Det kan jeg ikke lide. Planter er også levende, men de kræver ikke så meget«, siger hun.

På kirkegården, hvor hun er i prak-tik, trives hun med at klippe hække og luge omkring gravstenene.

Kirkegårdslederen sørger for hver dag tydeligt at fortælle, hvad der skal ske næste dag.

Det er afgørende for, at Malene Iver-sen trives med det, forklarer hendes mentor.

»Det er et stille og roligt arbejde uden pres. Man når det, man når, den dag«, siger Lisbeth Hvidsing-Theilgaard.

Eleverne kommer altid i praktik mindst tre måneder på samme arbejds-plads.

»Det giver dem mulighed for at finde ro og rutine et sted. De kan nå at ople-ve, at de faktisk kan gøre en forskel. Og det betyder også, at virksomheden kan nå at få glæde af dem,«, siger Lisbeth Hvidsing-Theilgaard. Hun har en fortid som selvstændig erhvervsdrivende, og selvom hun har været lærer på efter-skolen i snart 16 år, så synes hun, det er vigtigt også at tænke på virksomhe-derne. Det smitter af på hendes elever, når virksomhederne også er glade og får noget ud af det, er hendes erfaring.

SystemerHjemme i villaen nyder Malene Iversen at rode med sine højbede. Her vokser orange og gule morgenfruer, lyserøde duftende roser, mynte og hindbærbu-ske med røde, saftige bær i trækasser, hun selv har bygget.

På stien op til huset knaser det under fødderne af muslingeskaller, som hun har samlet på sine ture til stranden.

»De er meget pænere end kedeligt grus, og så koster de ikke noget«, siger Malene Iversen.

Hver dag efter arbejde vandrer hun et par timer. Til Gjerrild Klit ved stran-den en halv times gang fra landsbyen,

STU står for Særligt Tilrettelagt Ungdomsud-dannelse og er målret-tet unge fra 18 til 25 år, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår. STU-tilbuddet på Efterskolen Helle hjælper og støtter eleverne med at komme fra efterskolens mere beskyttede liv til et voksent liv med egen bolig, husholdning og arbejdsliv.

i skoven eller langs markerne. Nogle gange spørger hun Luna og Martin, der går på efterskolen, om de vil med.

»Gåturene tømmer hovedet, og får mig til at glemme, hvis jeg har været vred. Det er super dejligt«, fortæller hun.

To gange om ugen køber hun ind. Sammen med sin mentor laver hun

kuverter med de penge, der må bruges hver uge. Der er en kuvert til benzin til knallertbilen, en kuvert til mad og en med lommepenge.

»Så ved jeg, hvor meget jeg kan bruge, og det gør mig tryg«.

Som mentor føler Lisbeth Hvidsing-Theilgaard sig stolt af sin første STU-elev.

»Malene er et voksent menneske, der ved, hvad hun vil. Hun er meget vellidt og har fået flere venner i byen, som hun besøger«, siger hun. Det er det, der gør arbejdet, så givende. At se sine elever vokse og have vilje til at tage mod den hjælp og den undervis-ning, de får, synes hun. Når hun går ud af STU’en til januar, har Malene Iversen planer om at blive i området. Hun vil finde sig en lejlighed i Grenå og håber på et arbejde, hvor hun kan bruge sine grønne fingre. n


har lidt bedre styr på arbejdsmiljøet end folkeskolerne, men det er der ikke belæg for at konkludere.

»De frie grundskoler er typisk mindre end folkeskolerne, og det forholder sig ofte sådan, at jo større en enhed er, desto større er risikoen for, at vi støder på pro-blemer i det fysiske arbejdsmiljø«, siger Thomas Nygaard Christensen.

De 32 frie grundskoler med en sur smiley har tilsammen fået 46 påbud. 11 af dem skyldes problemer med at sikre tilstrækkeligt med frisk luft til lærerne.

»Det er vigtigt, at der sker en udskift-ning af luften, for ellers kan lærerne få tørre slimhinder med irritererede øjne, næse og svælg. Huden kan også blive irriteret, og lærerne kan få kvalme, føle sig svimle, blive unaturligt trætte og have besvær med at koncentrere sig. Derfor er indeklimaet et vigtigt fokusområde, når vi besøger skoler, hvor der typisk er mange mennesker samlet i lokalerne«, siger Thomas Nygaard Christensen.

Syv påbud skyldes manglende eller utidssvarende arbejdspladsvurderinger, mens fem påbud bunder i mangel på brugsanvisninger til kemikalier eller maskiner. Problemer, som bør være forholdsvis lette at tage hånd om.

Unødig støj er også et problem, der går igen.

»Der vil være støj på en skole, og vi vurderer, om de akustiske forhold er tilfredsstillende. Det er de typisk ikke, hvis der er mange hårde overflader uden lydabsorberede materialer«, siger Tho-mas Nygaard Christensen. n

Grøn smiley til ni ud af ti frie skoler

ARBEJDSMILJØAf Henrik Stanek · [email protected]

De fleste frie skoler har klaret sig godt, dog har flere fået påbud af Arbejdstilsynet, fordi de ikke har opdate-ret arbejdspladsvurderingen eller mangler brugsanvis-ninger til kemikalier og maskiner. Største synder er dog dårligt indeklima

over for deres skole og arbejdsplads. Desuden er lærere, som udtaler sig kri-tisk, ikke omfattet af samme beskyttelse som i det offentlige«, siger Uffe Rostrup.

Arbejdstilsynet har øje for det psy-kiske arbejdsmiljø, forsikrer koordi-nerende tilsynschef Thomas Nygaard Christensen.

»Det har vi altid, når vi laver risikoba-serede tilsyn. Dårligt psykisk arbejdsmil-jø kan for eksempel skyldes, at lærerne har en arbejdsmængde, som gør, at de må arbejde under tidspres eller udsættes for vold og trusler«, siger han.

11 påbud skyldes indeklimaSammenlignet med en tilsvarende un-dersøgelse om folkeskoler ser det ud til, at de frie grundskoler og efterskolerne

Ni ud af ti frie grundskoler har så godt styr på arbejdsmiljøet, at de

får tildelt en grøn smiley, når Arbejdstil-synet kommer på uanmeldt besøg. Det samme gør sig gældende på eftersko-lerne. Men på hver tiende skole halter arbejdsmiljøet i en grad, så tilsynet uddeler gule eller røde smileyer med mundvigene nedad.

Det viser et udtræk fra Arbejdstil-synets smileydatabase, som bureauet Analystik har lavet for Frie Skoler. Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, er overrasket over, at antallet af sure smileyer ikke er højere.

»Vi hører jævnligt om skoler, hvor det psykiske arbejdsmiljø har det skidt, men det kan være svært for medarbejderne at få det sagt, fordi de vil være loyale

Din skole får også besøgEn reform fra 1. januar 2012 betyder, at Ar-bejdstilsynet inden udgangen af 2019 skal besøge alle virksomheder, der beskæftiger mindst to årsværk. Hvis din skole ikke er blevet kontrolleret, kan du altså regne med, at den bliver det.

Sådan har vi gjortArbejdstilsynet offentliggør på sin hjem-meside de virksomheder, der har fået tildelt en rød, gul eller grøn smiley eller en kronesmiley. Bureauet Analystik har trukket frie grundskoler og efterskolerne ud af databasen. Udtrækket blev foretaget 19. august 2013 og viser et øjebliksbillede,

for siden da kan flere skoler være kommet til. Røde og gule smileyer vises på hjem-mesiden i mindst seks måneder, uanset om skolen efterkommer påbuddene inden da. Herefter bliver smileyen vist, indtil problemerne er løst.

Illustration Istock


Som den eneste frie grundskole figurerer Haderslev Realskole med

en rød smiley for dårligt arbejdsmiljø i Arbejdstilsynets database. Det huer ikke skolens mangeårige arbejdsmiljørepræ-sentant, Poul Bonde Rasmussen.

»Vi bruger både meget tid og penge på at sikre et godt arbejdsmiljø, så det er enormt irriterende, at vi har fået en sur smiley. Men vi kommer af med den til februar, det er der ingen tvivl om«, siger han.

Under et uanmeldt besøg lige inden sommerferien 2012 fik Arbejdstilsynet mistanke om dårlig luft i syv klasseloka-ler. Skolen fik påbud om at søge hjælp hos et autoriseret rådgivningsfirma, og målinger bekræftede, at indholdet af CO2 er for højt.

»I øjeblikket prøvekører vi et ven-tilationsanlæg i det ene lokale, så vi kan være sikre på, at luften skiftes ud konstant, inden vi sætter anlægget op de andre steder,« fortæller Poul Bonde Rasmussen.

Arbejdstilsynet har givet skolen en frist til februar 2014, men skolen må

Dumpekarakter irriterer voldsomt

I Haderslev har indeklimaet i syv klasselokaler kostet realskolen en rød smiley. Skolen prøvekører i øjeblikket et ventilations-anlæg i håb om, at det kan skaffe lærerne frisk luft

ARBEJDSMILJØAf Henrik Stanek · [email protected]

De væsentligste årsager til sure smileyer11 påbud om luftvejsbelastninger og luftkvalitet7 påbud om arbejdspladsvurderinger6 påbud om brugsanvisninger til kemikalier og maskiner5 påbud om unødig støj

Grøn smileySkolen har orden på sit arbejdsmiljø. 270 frie grundskoler og 150 efterskoler har en grøn smiley.

KronesmileySkolen har et anerkendt arbejdsmiljøcer-tifikat. Det kan ingen fri- eller efterskoler bryste sig af.

Rød smileySkolen har fået forbud mod at fortsætte arbejdet eller påbud om at få hjælp af en autoriseret rådgiver i arbejdsmiljø. Én fri grundskole har en rød smiley.

Gul smileySkolen har fået et strakspåbud, et påbud med frist, en afgørelse om psykisk arbejds-miljø eller en afgørelse uden påbud. 31 frie grundskoler og 20 efterskoler har en gul smiley.

selv beslutte i samråd med rådgivnings-firmaet, hvordan den vil løse proble-met.

»Vi har givet lærere og elever påbud om at lufte ud, og alt overtøj hænger nu uden for klassen, så regn og fugt ikke påvirker indeklimaet. Det giver os konkrete regler at holde eleverne op på, og vi kan mærke, at holdningsbearbejd-ningen bærer frugt. Men når ventila-tionen er tiptop alle andre steder på skolen, skal den også være det i de syv lokaler«, siger Poul Bonde Rasmussen.

Respekt for ArbejdstilsynetAf de 51 grund- og efterskoler med

en gul smiley har Roskilde Lille Skole fået flest irettesættelser: Fire påbud og en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Mængden af kritikpunkter betød, at skolen blev pålagt at søge professionel hjælp.

»Vi har været i trygge hænder hos ar-bejdsmiljørådgiveren, men det koster os næsten 100.000 kroner, og det er dyre lærepenge set i lyset af, at et af påbud-dene skyldtes, at vi har et svejseanlæg, som vi aldrig bruger. Men det er nok til, at pedellen skal have et svejsekursus, og det havde han ikke«, siger skoleleder Søren Erhard Hansen.

Alligevel er han tilfreds med Arbejds-tilsynets besøg.

»Vi gjorde selv opmærksom på, at vi havde et problem med det psykiske arbejdsmiljø, og det har været en styrke i forhold til at få det løst, at Arbejdstil-synet satte et tredje øje på vores verden. Stor respekt for deres arbejde,« siger Søren Erhard Hansen, der af hensyn til lærerne ikke vil ind på, hvad problemet handlede om. n

Det eneste, der ærgrer Lasse Hansen, når han ser tilbage på det første halve år som mentee i Frie Skolers Lærer-

forenings (FSL) mentorordning, er, at ordningen ikke var der, det første år han var lærer.

»Det første år var min forvirring endnu større, så jeg havde jeg egentlig endnu mere brug for den dengang«, siger han.

Lasse Hansen, der er 31 år, blev færdig som lærer i 2011 og samme år ansat som lærer på Helsingør Lille Skole.

»Det var ligesom, der stod mit navn på den stilling«, fortæller han om dengang, han så stillingsopslaget og søgte jobbet. Og det var jo godt set, for han fik jobbet og lagde ud som klasselærer for skolens 7. klasse i august 2011. Helsingør Lille Skole har selv en mentorordning for nye lærere, og han blev godt modtaget på skolen. Han afviser da også, at han fik et praksischok, for »det har vi hørt så meget om på seminariet, så et chok får man jo ikke«. Men overrasket blev han.

»På seminariet lærte vi om ”handletvang”, om at man er

Foto Henning Hjorth

Hvad er vigtigt, og hvad er ikke så vigtigt, er et af de dilemmaer, som Lasse Hansen har taget op med

sin mentor.


»Det blev nemmere at træffe beslutninger«

MENTORORDNINGAf Thomas Kehlet · [email protected]

Lasse Hansen har haft en mentor i et halvt år og har nu gavn af det i sin hverdag

Ajour

Ansøgningsfrist24. oktober 2013

Gør livet letteremed en mentor

Det er nu, du som nyansat eller næsten nyansat kan søge om at blive mentee i Frie Skolers Lærerforenings mentorordning

Er du ansat 1. august 2012 eller senere som lærer eller børnehaveklasseleder, kan du

komme til at arbejde med din faglige og person-lige udvikling i samarbejde med en mentor i Frie Skolers Lærerforenings mentorordning.

Du kommer til at mødes med din mentor, som er en erfaren lærer, fire-fem gange i løbet af 2014. Det koster skolen 5.000 kr. at få tilknyttet en mentor. Beløbet dækker udgifter til uddan-nelse af mentor, transport mv. Du skal derfor lave en aftale med skolens leder, inden ansøgn-ingen sendes.

Vi forsøger at finde en mentor til alle ansøgere med størst mulig hensyn til både skoleform og afstand, og i december måned meddeles den endelige fordeling af mentorer og mentees.

Har du spørgsmål eller brug for en snak om, hvorvidt deltagelse som mentee er noget for dig, så ring til FSL på tlf. 87 46 91 10 og spørg efter Bente Lund Larsen eller mail på [email protected]

Ansøgningsskema og flere oplysninger

finder du på www.fsl.dk/mentee

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING

nødt til at handle i nuet, når man står i klassen. Men jeg blev overrasket over at opleve det i virkeligheden. De ofte meget komplekse situationer, hvor man er presset fra mange sider på en gang. Man har sin holdning til, hvad god undervisning er, der er børnenes forventninger, på en fri skole er der også forældrenes forventninger, der er krav fra Undervisningsmini-steriet, og så er der skolens formelle og italesatte forventnin-ger om, hvad der er god undervisning. Når man er lærer, er der potentielt 1000 ting, man kan gå i gang med«, siger Lasse Hansen.

Meldte sig som menteeSidste efterår læste Lasse Hansen om FSL’s pilotprojekt med en mentorordning og meldte sig som mentee.

»Jeg var ret presset på mit arbejde, og jeg havde svært ved at vælge ud, hvad der var vigtigt og ikke-vigtigt. Jeg var i tvivl om, hvad man kunne bede om hjælp til, og hvad der forven-tedes, jeg selv tog mig af. Hvornår er noget mit ansvar, og hvornår er det for eksempel et ledelsesspørgsmål«, opregner Lasse Hansen nogle af de problemstillinger, han stod med som lærer, da han var gået i gang med sit 2. år som lærer.

MentorLasse Hansen har i første halvdel af 2013 haft tre møder med en mentor fra en anden fri skole. Lockouten og den efter-følgende travlhed på skolen spændte ben for det planlagte forløb, men han har netop aftalt et nyt møde og regner i alt med to-tre møder, inden det planlagte forløb slutter med årets udgang.

»Det var fint med en mentor på skolen, men man bruger en mentor udefra på en anden måde, fordi man ikke kender hin-anden og ikke har nogen berøringsflader. Man kan tale helt frit og skal ikke være bange for at stille dumme spørgsmål, for det, vi taler om, kommer ikke videre«, forklarer Lasse Hansen.

Inden han mødtes med sin mentor første gang, modtog han en form for guide fra FSL med eksempler på temaer, der kunne tages op med mentor, og et forslag til, hvordan man kunne tilrettelægge forløbet.

»Vores møder har været meget praksisorienteret. Hvad virker godt, og hvad virker dårligt? Og så har vi talt meget om lærerrollen – hvordan er man lærer?«, forklarer Lasse Hansen.

Er det så noget, du kan bruge i dagligdagen?»Det har givet god mening for mig at deltage. Jeg har flere

gange stået i situationer, hvor jeg kunne trække på noget af det, vi har talt om på møderne. Jeg kan vist godt sige, at jeg har fået lettere ved at træffe beslutninger og føler mig mere velovervejet som lærer – ikke kun i forhold til eleverne, men også i forhold til mit team og ledelsen. Så jo, jeg har været rigtig glad for at være med«. n

FSL’s mentorordning har netop åbnet for ansøgninger om at blive mentee i 2014. Se annoncen her på siden.


ww

Kort og godt

FSL arrangerer ikke rejserSammen med dette blad er der ud over den skriftlige

beretning også et tillæg med et særdeles fordelagtigt tilbud på rejser til Tyrkiet. Tilbuddet er stilet direkte til medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, og det kan opfattes, som om foreningen er involveret i arrangementet. Hovedbestyrelsen vil imidlertid gerne understrege, at for-eningen ikke arrangerer rejser og derfor ikke er engageret i tilbuddet, men at rejsearrangører med gode tilbud natur-ligvis er velkomne til at annoncere i bladet. n TKE

FORSLAG:

Erhvervsret 10. klasse 10. klasse bør også i fremtiden være en del af den almendan-nende grundskole – det siger formanden for Frie Skolers Læ-rerforening (FSL), Uffe Rostrup, i en kommentar til det forslag, som Dansk Industri, Dansk Metal og Kommunernes Landsfor-ening kom med for nylig. De tre sværvægtere foreslår, at 10. klasse kun skal være for dem, der har brug for et målrettet og kompenserende forløb for at kunne starte på en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Det gælder både på grund- og efterskoler.

Men Uffe Rostrup er imod, at 10. klasse reduceres til et erhvervs- og studieforberedende år:

»Grundskolen skal ikke kun uddanne til arbejdsmarkedet. Vi glemmer det almendannede aspekt i den diskussion, vi i øjeblikket har. Og det er altså ikke alle værdier, som kan måles på bundlinjen«, siger Uffe Rostrup. n MHV

»Vi er jo mennesker – ikke myrer«

Formand Uffe Rostrup

LÆSERBREV

Corydon – ikke ham aleneI FSL-nyhedsmail den 18-9 står: ”Corydon blev et dyrt bekendtskab (for medlemmerne). Det er et falsk udsagn. Der burde have stået ”SRSF-regeringen blev et dyrt bekendtskab”, da det er regeringens politik, der udmønter sig i Moderniser-ingsstyrelsens arbejde. Kan tvistningen have noget at gøre med, at der nok normalt er mange i foreningstoppen, der orienterer sig i retning af R og SF og derfor har svært ved at adressere hård kritik i de retninger?

Ivan Larsen, Kerteminde.

Mette Frederiksen svarer ikkeBeskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener, at indgre-bet i lærerkonflikten var balanceret, og at folkeskolelærerne fik en fair kompensation for de goder, de blev frarøvet (for eksem-pel aldersreduktionen). Og det mantra gentog hun igen og igen på et samråd, som Enhedslistens Per Clausen havde indkaldt hende til i midten af september.

Med udgangspunkt i Danmarks Lærerforenings (DLF) påstand om at, politikerne forringede folkeskolelærernes over-enskomst med 300 mio. kr., ønskede Per Clausen ministerens kommentar til tallene. Og han problematiserede, at det er ministeriet (som jo selv er part i sagen), der bestemmer, hvor stor kompensation lærerne skal have for Folketingets indgreb.

Frie Skoler har siden samrådet forsøgt at få Mette Frederik-sen til at svare på, om hun mener, at lærerne på de frie skoler fik fair kompensation for tabet af arbejdstidsaftalen, og om hun vurderer, at indgrebet tager lige så meget hensyn til de frie lærere som til Moderniseringsstyrelsen krav, men trods gentagne henvendelser har ministeren ikke svaret. n MHV


ww

Kursus-kalender

30. SEPT./10. OG 23. OKT./4., 11., 12. OG 20. NOV.

Gratis efterårskursus på www.gyldendal-uddannelse.dkKlareboderne 3, 1001 København K.

Der afholdes i alt syv eftermiddage med hvert sit tema indenfor mate-matik, dansk og engelsk. Indskoling, mellem-trinnet og udskoling. Se de enkelte programmer på www.gyldendal-uddannelse.dk og tilmeld dig direkte.

21. /10.-1./11. EL. 2.-13./12. EL. 6.-16./1. 2014

SløjdkurserUCSYD.dk – sløjdhøjskolen

Få styr på maskinerne eller få inspira-tion til at arbejde med designproces-sen. Der tilbydes bl.a: Sikkerhed ved maskinerne (okt.). Ideer og oplæg i obligatorisk sløjd (dec.). Metalarbejde i obligatorisk sløjd (jan. 2014). Se mere på ucsyd.dk/sløjd og ring 7266 5365.

30. OKTOBER ELLER 13. NOVEMBER 2013

Ny naturfagsundervisning30. okt: Økolariet, Dæmningen 11, 7100 Vejle 13. nov: Alinea, Vognmagergade 11, 1148 Kbh.

Workshop samt foredrag v/Beth Wehner Andersen, UC Lillebælt, om inddragelse af nye læringsmetoderog it-værktøjer i naturfagsundervisnin-gen. Se det fulde program og tilmelding på www.alinea.dk.

7.-9. NOVEMBER 2013

Tillid til tillid Frie skolers fællesmøde Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Dette års fællesmøde sætter tillids-begrebet under lup og undersøger det fra forskellige synsvinkler. Det stilles spørgsmålstegn ved, om vi stadig kan have tillid til tilliden? Arr. Dansk Friskoleforening. Se programmet www.friskoler.dk. Ansøgningsfrist 1. oktober.

SKOLEÅRET 2013-14

Videreuddannelse og kompetenceudviklingVIA UC – Aarhus

Se nyeste uddannelsestilbud om: Pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommunikation.

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dkFriluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

En ny dom skærer det ud i pap: Man kan ikke gå ud af centralorganisationen og tage forhandlingsretten med sig

Højesteret stadfæstede 9. september Østre Landsrets afgørelse i en sag, som har stor principiel betydning for især lederne på de frie skoler.

Dommen fastslår, at Kommunernes Landsforening (KL) var på sikker juridisk grund, da den afviste at forhandle overenskomst med Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), for selv om FLD organiserer hovedparten af lederne ved de kommunale sprogcentre, ligger forhandlingsretten hos Lærernes Centralorgani-sation (LC) og LC Lederforum.

Ledelse er ingen undskyldningSagen blev fulgt med interesse hos både Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Frie Skolers Ledere, for FLD brugte nogle af de samme argumenter for at få forhan-dlingsretten, som lederne bruger for at opnå en mere selvstændig organisation for lederne på de frie skoler. FLD argumenterede blandt andet med, at det massive politiske ønske om en mere markant og aktiv lederprofil på uddannelsesområdet gør det svært for lederne at stå i samme forening som dem, de skal lede: lærerne. Men det var ikke nok til at overtale dommerne, som viste lederne tilbage LC.

Afgørelsen bekræfter, at man skal være en del af fagbevægelsens centralorgani-sationer for at have aftaleretten.

Dommen fastslår praksisUffe Rostrup, som er formand for FSL, siger, at dommen tydeliggør den udfordring, som medarbejderne på de frie skoler står over for:

»Dommen cementerer centralorganisationernes betydning, så det må stå lysende klart for enhver, at hvis man går fra LC, får man ikke forhandlingsretten med. Så der findes kun to løsninger på problemet: Lederne kan blive hos os, eller vi kan prøve, om vi i fællesskab kan opnå en aftale med LC Lederforum. Det er de to muligheder, som vi har«.

Retten er afgørendeIfølge formanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, bekræfter dommen, at de frie skolers ledere har valgt den rette strategi:

»Dommen viser, at løsningen på vores udfordring skal findes inden for LC’s rammer, og det er jo også det, vi hele tiden har forsøgt: At opnå en aftale med LC Lederforum. Det er den vej, vi hele tiden har gået. Og det er i dag endnu mere klart, at hvis vi forlader det etablerede aftalesystem, efterlader vi forhandlingsretten, og det vil vi ikke. Så kommer vi til at stå på sidelinjen uden indflydelse på udviklin-gen«, siger Rud Nielsen. n MHV

Højesteret afviser at give skoleledere forhandlingsretten

Frikvarter

VERDEN RUNDT

Af Ulrik Andersen · [email protected]

For et år siden fortalte vi i denne klumme om de to lærere, Nick Gough og Rick Sears, som var ved at gøre klar til at

køre kloden rundt i tuk tuk. Sidan da har det beskedne køretøj formået at fragte de to briter hele vejen gennem Europa, ned gennem Afrika og derefter gennem blandt andet Indien, Nepal, Singapore og, i skrivende stund, Cambodja. Formålet er at skabe opmærksomhed og rejse penge til udviklings- og uddannelsesprojekter i hele verden, og vurderet ud fra medie-omtale ser det ud til, at det lykkes dem ganske godt.

Følger man med på deres forskellige mediekanaler, kan man læse om og være med til at besøge uddannelsesprogram-mer for handicappede kvinder i Laos og et uddannelsesprojekt i Rwanda, der søger at hele sårene mellem hutuer og tutsier i Rwanda. Og en hel del mere.

Ud over deres bestræbelser på at fortælle historier om

uddannelse i verdens udkanter, får Nick Gough og Rick Sears i sagens natur også en masse sære, sjove og nervepirrende oplevelser, og dem skildrer de i ligeså høj grad som den mere seriøse del af rejsen. Det er ganske fornøjeligt at følge med i deres besværligheder gennem fx Sudans ørken og Cambodjas regn.

Når Asien er overstået, fragtes tuk-tukken til USA’s vest-kyst, hvorfra de to lærere kører hele vejen til Rio, hvor rejsen slutter en gang i 2014.

Følg med i rejsen på www.tuktuktravels.com , på Twitter på www.twitter.com/TukTukTravels, på facebook på http://www.facebook.com/TukTukTravels og læs dagbøger på http://www.onestopenglish.com/community/teacher-talk/tuk-tuk-travels/ . n

Tuk tuk-update

Foto fra facebook


Foto fra facebookAnnoncer

Kontakt os påTlf.: 70 22 05 35 • [email protected]

Studiebesøg Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

Forslag til andre rejsemål:Prag, fly, 5 dage/4 nætter ........................... fra kr. 1.755,-Istanbul, fly, 5 dage/4 nætter* ...................... fra kr. 2.295,-Amsterdam, rutebus, 5 dage/2 nætter .......... fra kr. 1.275,-Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel / *hotel

Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

www.kilroygroupS.comgør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

STUDIEREJSE TILmadrid5 dg./4 nt. fly fra kr. 2.395

KILROY group travel er specialister i at arrangere studie-grupperejser til hele verden. Vi tilbyder bl.a. faglige studiebesøg og kompendier med et højt fagligt indhold udarbejdet i samarbejde med erfarne undervisere. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Madrid: • Besøg på Spaniens største avis, El Pais • Besøg på Prado-museet• Besøg på Bodegas Osborne, spansk vingård

Registrerede Revisorer – FSRwww.ronnerevision.dk

St. Torvegade 12 · 3700 Rønne

Rønne Revision har gennem

mange år specialiseret

sig inden for revision

og rådgivning

af Frie Grundskoler

KontaktIvan Qvist ellerTonny Kofoed foren uformel samtale– Ring 5695 0595– Mail [email protected]

R Ø N N E R E V I S I O N BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

Læs sidste nyt, jobannoncer, Uffes uforbeholdne og meget meget mere på

www.fsl.dk


Ajour

SKOLEBESTYRER A.CV. BONDES FONDAnsøgning Bestyrelsen for Bondes Fond opfordrer hermed lærere og skoler til at ansøge om tilskud til efteruddannelse. Ifølge fundatsen kan fonden yde støtte til lærere, der ønsker at efter-uddanne sig i Danmark eller udlandet.

Bondes Fond kan hvert år udlodde ca. 50.000 kr., og bestyrelsen gør opmærksom på, at lærere på Nyborg Private Realskole er fortrinsberettigede ansøgere. Sekundær fortrin-sret har lærere ansat ved skoler, der er medlem af Danmarks Privatskoleforening.

For at komme i betragtning skal der være tale om et efter- eller videreuddannelsesforløb på eksempelvis et center for videregående uddannelse, Danmarks Pædagogiske Univer-sitetsskole ved Århus Universitet, Den frie Lærerskole i Ol-lerup, anerkendte IT‐uddannelsesinstitutioner eller lignende. Efter- og videreuddannelse i udlandet kan også komme i betragtning. Ansøgere til Hornstrup‐kurserne, udbudt af DP‐FSL kursus‐virksomhed, vil komme i betragtning.

Ansøgning om fondens midler sker på et ansøgningsskema, som kan hentes fra Danmarks Privatskoleforenings hjemme-side www.privatskoleforening.dk. Vi gør opmærksom på, at skolens leder skal påtegne hver enkelt ansøgning og dermed anføre, hvorvidt den ansøgte efteruddannelse fremmer skolens pædagogiske udvikling.

Ansøgninger om støtte skal være Bondes Fond i hænde se-nest den 15. december. Ansøgerne vil modtage besked inden udgangen af marts måned.

Bemærk venligst, at ansøgningen skal fremsendes til [email protected] som pdf.fil bilagt relevante oplys-ninger om kursussted og anbefaling af skolens leder.

NYT FRA KREDS 10Formøde til repræsentantskabsmøde Tirsdag den 22. oktober 2013 18-21.30 på N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Aarhus C

Program: 18.00-18.45 Fælles spisning18.45-20.15 ”FSL i fremtiden”. Oplæg ved formand Uffe Rostrup.20.15- Debat om skriftlig beretning, indsendte forslag, resolutioner m.m.

Alle medlemmer af kreds 10 er velkomne. Kredsbestyrelsen forventer, at alle de valgte repræsentanter deltager. Mødet er en obligatorisk del af TR-uddannelsen 2013-14.Tilmelding til spisning senest fredag den 18/10-13 til [email protected].

Har du været der alle 22 gange, kun nogle få eller slet ikke? Nu er muligheden der i hvert fald, og igen i år har vi rabatbilletter til dig og en ledsager. Bogforum flyttede sidste år fra Forum til Bella Center for at få mere plads, og der foregår det også i år i dagene 8.-10. november.

Jeg underviser i ❏ Grundskolen ❏ Ungdomsuddannelse ❏ Voksenuddannelse ❏ Andet

Jeg kommer fra ❏ Storkøbenhavn ❏ Sjælland og Øer ❏ Fyn ❏ Jylland

UnderskriftRabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning

RABATBILLET ENTRÉ 85 KR. (NORMALPRIS 115 KR.)

BELLA CENTER A/S · CENTER BOULEVARD 5 · 2300 KØBENHAVN S

TJEK PROGRAMMET PÅ DIN SMARTPHONE: M.BOGFORUM.DK

Fredag 10-19, lørdag 10-18, søndag 10-18 Se mere på www.bogforum.dk

Få inspiration

til undervisningen på

BogForum:

Mød bl.a. Trine May,

der fortæller om den hotte

billedbog til store og små!

Faglig Scene, fredag

den 8. november

kl. 11:15

Jeg underviser i ❏ Grundskolen ❏ Ungdomsuddannelse ❏ Voksenuddannelse ❏ Andet

Jeg kommer fra ❏ Storkøbenhavn ❏ Sjælland og Øer ❏ Fyn ❏ Jylland

UnderskriftRabatbilletten er kun gyldig med underskrift og afkrydsning

RABATBILLET ENTRÉ 85 KR. (NORMALPRIS 115 KR.)

BELLA CENTER A/S · CENTER BOULEVARD 5 · 2300 KØBENHAVN S

TJEK PROGRAMMET PÅ DIN SMARTPHONE: M.BOGFORUM.DK

Fredag 10-19, lørdag 10-18, søndag 10-18 Se mere på www.bogforum.dk

Få inspiration

til undervisningen på

BogForum:

Mød bl.a. Trine May,

der fortæller om den hotte

billedbog til store og små!

Faglig Scene, fredag

den 8. november

kl. 11:15

%28 F R I E S KO L E R N R . 3 · 3 0 . S E PT E M B E R 2 0 1 3

Konsulentensbord

Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense

søger engageret og visionær

Skoleleder til unik friskole

gerne fra 1. december 2013

Yderligere oplysningerwww.balletskolen-odense.dk

Ansøgningsfrist d. 20. oktober 2013.

Spjellerup Friskole søger dansklærerEr du mere end glad for at undervise i dansk og føler du stor til-fredshed ved at se eleverne udvikle sig – Så er du måske den nye lærer som vi går og venter på. Vi er en ny og spændende friskole, som har været inde i en rivende udvikling. En udvikling som vi er nået langt med, men som du får indflydelse på at videreudvikle. En udvikling, der sker i tæt dialog mellem Bestyrelse, ledelse og personalet.

Den 1. december har vi brug for en dygtig, kreativ og engageret dansklærer, der har lyst til at undervise vores elever på mellem-trinnet i danskfagets forunderlige verden.

Vi er nu 148 elever på skolen, samt en veletableret børnehave med ca. 45 børn – Vi er i alt 24 medarbejdere og vi bor, 5 kilometer fra Karise – og 7 km fra Faxe – i smukke naturskønne omgivelser.

Ja, der er så meget, vi gerne vil fortælle om os selv, så hvis du er blevet nysgerrig, kan du besøge www.spjellerupfriskole.dk. Her kan du se hele vores stillingsopslag. Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Jan Glerup på Tlf: 60 40 59 00 eller bestyrel-sesformand Jan Høvsgaard på Tlf: 21 47 06 68.

Ansøgningsfrist: søndag, d. 20. oktober kl. 12.00 - Samtaler forventes afholdt i uge 44. Ansøgning og CV med relevante bilag mailes til [email protected]. Ansættelse sker iht. overens-komst mellem Finansministeriet og LC.

Spjellerup Friskole søger dansklærer

Er du mere end glad for at undervise i dansk og føler du stor :lfredshed ved at se eleverne udvikle sig – Så er du måske den nye lærer som vi går og venter på.

Vi er en ny og spændende friskole, som har været inde i en rivende udvikling. En udvikling som vi er nået langt med, men som du får indflydelse på at videreudvikle. En udvikling, der sker i tæt dialog mellem Bestyrelse, ledelse og personalet.

Den 1. december har vi brug for en dygHg, kreaHv og engageret dansklærer, der har lyst Hl at undervise vores elever på mellemtrinnet i danskfagets forunderlige verden.

Vi er nu 148 elever på skolen, samt en veletableret børnehave med ca. 45 børn – Vi er i alt 24 medarbejdere og vi bor, 5 kilometer fra Karise – og 7 km fra Faxe – i smukke naturskønne omgivelser.

Ja, der er så meget, vi gerne vil fortælle om os selv, så hvis du er blevet nysgerrig, kan du besøge vores hjemmeside www.spjellerupfriskole.dk Her kan du se hele vores sHllingsopslag. Du er også velkommen Hl at kontakte skoleleder Jan Glerup på Tlf: 60 40 59 00 eller bestyrelsesformand Jan Høvsgaard på Tlf: 21 47 06 68.

Ansøgningsfrist: søndag, d. 20. oktober kl. 12.00 -‐ Samtaler forventes a8oldt i uge 44. Ansøgning og CV med relevante bilag mailes Hl [email protected] AnsæIelse sker iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Stillinger

ER DER STYR PÅ ANSÆTTELSESBREVET?

Når du bliver ansat på en skole, skal du have et ansættelsesbrev. Hvis der sker ændringer i din ansættelse – fx i din beskæftigelsesgrad – skal du have et nyt ansættelsesbrev eller en tilføjelse til det gamle.Ansættelsesbrevet skal udarbejdes af skolen og skal være færdigt og udleveret til dig senest en måned efter, du er startet på skolen. Ansættelsesbrevet bør dog udleveres til dig, inden du starter. Samme frist gælder, hvis der er sket væsentlige ændringer i dine ansættelsesvilkår.

Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for din ansættelse. Det skal således fx indeholde oplysninger om eventuel tidsbegrænsning i ansættelsen, beskæftigelsesgrad, prøvetid, lønvilkår, tjenestebolig osv. Ansættelsesbrevet skal være underskrevet af skolens ledelse og af dig. Du bør dog ikke underskrive ansættelsesbrevet, førend du er helt sikker på, at I er enige om de vilkår, der står i det.

Hvis du ikke har fået dit ansættelsesbrev senest en måned efter, du er ansat, bør du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller Frie Skolers Lærerforening (FSL). Skolen skal nemlig skriftligt gøres opmærksom på det manglende ansættelsesbrev. Hvis der 15 dage efter en skriftlig henvendelse fortsat ikke er styr på ansættelsesbrevet, er der tale om brud på gældende regelsæt, og skolen kan blive pålagt at betale dig en godtgørelse.

FSL har sammen med skoleorganisationerne udarbejdet standardansættelsesbreve, som vi anbefaler skolerne at bruge. Disse kan downloades på vores hjemmeside. Her kan du også læse mere om ansættelse og krav til ansættelsesbrevene.

Hvis du er det mindste i tvivl om dit ansættelsesbrev eller dine vilkår, bør du straks kontakte FSL.

Frakonsulentens

bordAf Jes Lemming, konsulent, FSL

Ü


Stillinger


Margrethe Reedtz Skolen er en velfungerende frisko-le beliggende i Ryde, Holstebro Kommune. Skolen har 86 elever i bh.kl. til 7.kl. og har eksisteret siden sommeren 2012. Ryde er en lille landsby med et rigt foreningsliv, beliggende i et naturskønt område tæt ved skov og fjord. www.ryde.dk. Bag skolen står en engageret forældrekreds, som lægger vægt på et positivt og konstruktivt samarbejde og en tæt dialog parterne imellem. Desuden er der et tæt samarbejde med områdets foreninger og børneinstitutionen Gården. www.gaarden-info.dk

Hvem søger vi?Vi søger en visionær, handlingsorienteret og gæv skoleleder, der vil være med til at videreføre og videreudvikle vores fantastiske friskole.

Vi forventer at du:• Brænder for friskole-tanken, og kan se dig selv

som en del af skolens profil. margrethereedtzsko-len.dk

• Er udadvendt, lyttende og god til at kommunikere og formidle budskaber

• Har lyst til personaleledelse, og samtidig har lyst til at deltage aktivt i undervisningen

• Er engageret og har lyst til at ”brænde igennem”• Kan bevare roen og overblikket i en til tider

presset hverdag• Brænder for bevægelse, udeliv og musik

• Har et personligt drive, og kan arbejde selvstæn-digt

• Er tillidsvækkende, har let til smil og humoristisk sans

• Er fleksibel, forandringsparat og klar til at tænke i nye løsninger

• Har lyst til en åben ledelsesstil, hvor samarbejde og uddelegering af ansvar er i fokus

• Har ledelseserfaring, eller er indstillet på at efteruddanne dig

Du får:• Mulighed for at blive en vigtig ”brik” i vores

Friskole Direkte indflydelse på skolens virke, vision og

udvikling samt stor frihed til ledelse.• Stor opbakning fra engageret forældrekreds og

lokalsamfund• Unikke fysiske rammer med plads til at udfolde

sig både inde og ude• Kreative og dygtige kolleger

Vil du vide mere?Nærmere oplysninger kan fås ved nuværende skole-leder Claus Pihl (tlf. 30 72 13 31) eller bestyrelsesfor-mand Gunhild Sigaard Hansen (tlf. 97 44 05 06 eller mobil 30 54 08 59), hvor det også er muligt at aftale fremvisning af skolen.

Ansøgning:Ansøgningsfrist d. 20/10 2013 kl. 12.00. Tiltrædelse senest pr. 1/1 2014. Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til: [email protected]. Samtaler forventes afholdt først i uge 44.

Løn og Ansættelsesforhold:Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralor-ganisation. Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 – 443.868 (april 12).

Vi glæder os til at høre fra dig og læse din ansøgning.

Er du Margrethe Reedtz Skolens nye skoleleder?

Er du Margrethe Reedtz Skolens nye skoleleder?Margrethe Reedtz Skolen er en velfungerende friskole beliggende i Ryde, Holstebro Kommune. Skolen har 86 elever i bh.kl. til 7.kl. og har eksisteret siden sommeren 2012.Ryde er en lille landsby med et rigt foreningsliv, beliggende i et naturskønt område tæt ved skov og fjord. ryde.dkBag skolen står en engageret forældrekreds, som lægger vægt på et positivt og konstruktivt samarbejde og en tæt dialog parterne imellem. Desuden er der et tæt samarbejde med områdets foreninger og børneinstitutionen Gården. gaarden-info.dkHvem søger vi?Vi søger en visionær, handlingsorienteret og gæv skoleleder, der vil være med til at videreføre og videreudvikle vores fantastiske friskole.Vi forventer at du:

Brænder for friskole-tanken, og kan se dig selv som en del af skolens profil. margrethereedtzskolen.dk

Er udadvendt, lyttende og god til at kommunikere og formidle budskaber Har lyst til personaleledelse, og samtidig har lyst til at deltage aktivt i undervisningen Er engageret og har lyst til at ”brænde igennem” Kan bevare roen og overblikket i en til tider presset hverdag Brænder for bevægelse, udeliv og musik Har et personligt drive, og kan arbejde selvstændigt Er tillidsvækkende, har let til smil og humoristisk sans Er fleksibel, forandringsparat og klar til at tænke i nye løsninger Har lyst til en åben ledelsesstil, hvor samarbejde og uddelegering af ansvar er i fokus Har ledelseserfaring, eller er indstillet på at efteruddanne dig

Du får: Mulighed for at blive en vigtig ”brik” i vores Friskole Direkte indflydelse på skolens virke, vision og udvikling samt stor frihed til ledelse. Stor opbakning fra engageret forældrekreds og lokalsamfund Unikke fysiske rammer med plads til at udfolde sig både inde og ude Kreative og dygtige kolleger

Vil du vide mere?Nærmere oplysninger kan fås ved nuværende skoleleder Claus Pihl (tlf. 30 72 13 31) eller bestyrelsesformand Gunhild Sigaard Hansen (tlf. 97 44 05 06 eller mobil 30 54 08 59), hvor det også er muligt at aftale fremvisning af skolen.Ansøgning:Ansøgningsfrist d. 20/10 2013 kl. 12.00. Tiltrædelse senest pr. 1/1 2014.Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til: [email protected] forventes afholdt først i uge 44Løn og Ansættelsesforhold:

Dronning Margrethes Vej 6, 4000 Roskilde

Ansøgningsfrist: 21. oktober kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: i uge 46, 2013

Henvendelse til: Skoleleder Andreas Gregersen, 31 26 31 03Viceinspektør Linda Schrøder 31 26 31 02

Ansøgningen sendes til:Skoleleder Andreas Gregersenpå mail [email protected]

Hjemmeside: www.rprroskilde.dk

Faste lærere og barselsvikar søges

Løn og ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

På grund af pensionering har vi to lærerstillinger ledige, én pr. 1. januar 2014 og én pr. 1. august 2014.

Den 1. januar skal vi have dækket følgende fag: dansk, engelsk, tysk, specialundervisning og klas-selærerfunktion.

Den 1. august skal vi have dækket følgende fag: dansk, tysk og klasselærerfunktion.

Desuden har vi et barselsvikariat ledigt i begyndelsen af 2014 med følgende fagsammensætning: matematik, fysik/kemi, biologi samt pigeidræt.

Har du en linjefagskombination af flere af disse fag på plads, så hører vi rigtig gerne fra dig. Angiv i din ansøgning hvilken dato du søger til.

filten+

Roskilde private Realskole er:• En nytænkende, traditionsrig og boglig skole placeret tæt på offentlige transportmidler• En skole, hvor faglighed vægtes højt. Vi sørger for udfordring til alle elever• En lille tryg skole. Et spor fra bhkl. - 4.kl., to spor fra 5. – 10. kl. Klassekvotient ca. 20 elever. For tiden 22 lærere

Tilbyder:• En god og solid undervisning• Et stabilt og dygtigt lærerkollegium• En skole, hvor der lægges vægt på kontakten til hjemmet

Forventer:• At du er faglig stærk• At du er en tydelig voksen, empatisk og evner anerkendende kommunikation• At alle på skolen udviser respekt og tolerance for hinanden• At eleverne forbereder sig til - og deltager i undervisningen• At forældrene viser interesse og medleven i deres barns skolegang

Undervisningserfaring er en fordel.














filten+


















filten+


















filten+





Stillinger

Humlebæk Lille Skole er en traditionsrig lilleskole, oprettet i 1967, med ca. 170 elever (bh.kl.-9.kl.), 4 pædagoger, 13 lærere og en viceskoleleder. Vi har et godt lærerteam, gode elever, engagerede forældre og en aktiv skolebestyrelse. Da vores skoleleder har valgt at gå på efterløn, søger vi en ny skoleleder, der med udgangspunkt i skolens værdigrundlag kan drive skolens pædagogiske og undervis-ningsmæssige udvikling. Børn og voksne på Humlebæk Lille Skole skal fra første dag opleve, at der er plads til netop dem, og at de har en personlig betyd-ning i fællesskabet. At vælge at være elev, forældre, ansat eller lærer på Humlebæk Lille Skole er en indmelding i et skolefællesskab med muligheder, rettigheder, krav og ansvar. Vi har den indfaldsvinkel på læring, at man bedst lærer i et overskueligt fællesskab, hvor man har en høj grad af medindflydelse og kender hinanden på tværs af klasser og alder, bl.a. gennem projektarbejde, spise-fællesskab og årlige lejrskoler. Vi mener, at undervisningen er ét element i hele skolens virke, og at skolegang for børn i dag er meget mere end timer og fag. At være elev på Hum-lebæk Lille Skole skulle gerne favne bredere.

Skolen har ikke en slagside. Den vægter ikke specielt de kreative eller de mere boglige si-der af livet. Snarere søger den at styrke såvel de sanselige som de intellektuelle kvalifikatio-ner og kvaliteter i alle fag. Vi opfatter det som en af skolens største opgaver at skikke vores elever til at turde kunne og turde ville samt til at have forudsætninger til at danne sig sammen med andre.

Vi forventer, at du har ledelseserfaring og kvalifikationer der gør, at du kan:• Lede visionært og værdibaseret med blik

for det nytænkende, nysgerrige, tillidsful-de, åbne og anerkendende

• Kommunikere med gennemslagskraft til både elever, forældre og ansatte

• Tegne skolen udadtil, herunder styrke sko-lens profil som et tiltrækkende alternativ til områdets andre skoler

• Skabe forandringer med respekt for de værdifulde traditioner, skolen har

• Undervise i et eller flere fag• Få personalets ressourcer i spil, så I sam-

men skaber de bedste rammer for skolens børn og voksne

• Varetage ansvaret for skolens administrati-on og økonomiske drift

Vi tilbyder:• En flok børn, der går glade i skole• Et engageret og fagligt dygtigt personale,

der brænder for at lave god skole• En aktiv forældregruppe• En åben, humoristisk og uformel omgangs-

tone• En skole der vægter det faglige, det kreativ/

musiske og det sociale højtDu kan læse mere om skolen på www.hbls.dk. For yderligere information: Skolebestyrel-sens næstformand Nadja Ausker på 2255 0521. Stillingen er på fuld tid og ansættelsen fra 1. december eller hurtigst muligt derefter. Ansættelsen sker efter overenskomst imellem Finansministeriet og Lærernes Centralorgani-sation. Ansøgningen mailes til [email protected] senest mandag d. 7. oktober kl. 12 og ansættelsessamtaler finder sted d. 21. og 22. oktober.

Skoleleder søges til Humlebæk Lille Skole

GÅ GLAD I SKOLE PÅ HUMLEBÆK LILLE SKOLE

Nykøbing F Realskole

søger skoleleder

www.nykfrealskole.dkSkolegade 25-29 · 4800 Nykøbing F

Visionær og synlig skoleleder søges af dynamisk og resultatorienteret

privatskole, der vægter høj faglighed, kreativitet og god omgangstone.

Læs hele opslaget på www.fsl.dk og mere om os på www.nykfrealskole.dk

Stillingen er til besættelse pr. 1/1 2014.

Ansøgningsfrist 7/10 2013

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finans-

ministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Lønindplacering sker efter aftale i intervallet kr. 444.796

til kr. 535.482. Hertil kommer pensionsordning.


Stillinger/ajour


FORSTANDER TIL ONSILD IDRÆTSEFTERSKOLE

Vores forstander gennem de sidste 22 år har valgt at gå på pension. Derfor søger 84 idrætsglade elever og 18 engagerede kollegaer en initiativrig og inspirerende forstander, der vil være med til at tage nye og spændende skridt fremad for en veletableret og rummelig idrætsefterskole.

Onsild Idrætsefterskole kan tilbyde dig: • En idrætsefterskole, der afspejler livets mangfoldighed og forskellighed, og som derfor

også har elever med fysiske handicap i alle klasser• E n humørfyldt dagligdag, præget af faglighed, sammenhold, idræt, kultur og sangglæde • En empatisk og rummelig arbejdsplads med engagerede, dygtige og loyale kolleger• Lækre og tidssvarende faciliteter, herunder også en indbydende og moderne

forstanderbolig på 170 kvm. tæt på skolen (med bopælspligt)• Stor frihed til ledelse og dermed også stor indflydelse på skolens fremtidige udvikling• En positiv og velfungerende bestyrelse, der bakker op om dig og skolen• En veletableret skole med en sund økonomi Du kan tilbyde Onsild Idrætsefterskole: • Åbenhed, empati, rummelighed og passion for idræt og unge mennesker • Ledelseserfaring - kombineret med pædagogiske, organisatoriske og

økonomiske kompetencer • Ledelse i øjenhøjde, hvor samarbejde er vejen til resultater • Evnen til at tage beslutninger – også de upopulære • En motiverende tilgang til elever, forældre og kolleger • Iderig og lyst til at videreudvikle en velfungerende skole • Økonomisk sans

Løn og tiltrædelse:Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 kr. - 493.201 kr. (pr. 31.03.2012)Tiltrædelse 1. februar 2014 (eller efter aftale).

Yderligere spørgsmål og ansøgningsfrist: Yderligere spørgsmål, eller aftale om besøg på skolen, kan rettes til bestyrelsesformand Jens Lykke på tlf. 98 54 43 84 / 29 23 18 18 eller næstformand Karen Høj Kjeldsen på tlf. 98 31 55 46 / 22 92 77 52.

Ansøgninger – inklusive CV og relevante bilag – sendes som PDF eller wordfil til: [email protected] senest onsdag den 23. oktober 2013 kl. 12.00.Der holdes 1. ansættelsessamtale torsdag d. 7. november 2013 og eventuel 2. ansættelsessamtale mandag den 11. november 2013. Læs mere om Onsild Idrætsefterskole på www.onsild.dk.

Onsild IdrætsefterskolePræstemarken 7, Onsild9500 HobroTelefon: 98 54 44 33

Se vores

profilvideo her

Info/annonce

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected]

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected] DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 4 – 28. oktober / Nr. 5 – 11. november 2013. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.comPRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111

OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik WisbechSekretariatet T: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Rikke Josiasen, T: 26672111Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 50904714Kreds 7 Annie Storm, T: 29910478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 21698175Kreds 11 Lars Holm, T: 60942395Frie Skolers Ledere Rud Nielsen, T: 40187951


RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skole-former · Læs mere på frieskolersledere.dk

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konferen-ce. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.www.hornstrupkursuscenter.dk

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Følelsen af at have magt over andre får dig til at

arbejde mindre empatisk, viser ny canadisk

neurovidenskab

ude på at trumfe vores vilje igennem. I de situationer får man næsten aldrig fat om, hvad det er, barnet prøver at sige med dets adfærd. Og dermed risikerer man at være medvirken-de til at vedligeholde barnets problematikker«, siger Marie Olsen-Kludt.

På arbejde med nervesystemet Det er en fælde, som Marie Olsen-Kludt understreger, vi alle kan falde i, når vi oplever os så pressede, at vi mister evnen til at tænke og føle klart på en og samme tid.

»Når vi har med mennesker at gøre, så er vi alle på arbejde med vores egne nervesystemer – specielt når vi arbejder med børn. De instinktmæssige reaktioner, hvor vi lukker af og ikke mærker situationen, kræver konstant overvågning for ikke at blive spillet ud overfor barnet. Nogle falder måske kun i fæl-den nogle få øjeblikke ad gangen, før de bliver opmærksomme på, at det er det, der sker, og kan tage ansvar for situationen igen, mens andre har vanskeligheder ved at se deres egen andel i samspillet med barnet. Men ingen undgår det formo-dentlig helt«, siger Marie Olsen-Kludt.

”Det kan godt være, der er psykologer og konsulenter, men ofte må vi jo klare tingene selv”, er en almindelig holdning blandt lærere, siger Marie Olsen-Kludt.

»Og det er forståeligt. Jeg har selv været lærer og kender fornemmelsen indefra. Men man har faktisk brug for hjælp. Faren for at miste tilstedeværelsen og empatien i hverdagens pressede situationer er overhængende, hvis man ikke kan dele de sårbare tanker og følelser, der er forbundet med at føle sig afmægtig. Derfor er det vigtigt, at vi får udviklet nogle trygge rammer, hvor lærere både kan få supervision og dele deres tanker om de svære situationer«, siger Marie Olsen-Kludt. n

På Wilfrid Laurier University i Ontario har neurologer bedt en gruppe tilfældigt udvalgte personer skrive i en dagbog

om en tid i deres liv, hvor de var afhængige af andres hjælp. En anden tilfældig gruppe blev bedt om at skrive om en tid i deres liv, hvor andre var afhængige af deres hjælp. De to grupper skriver sig således ind i en stemning af at være enten magtesløse eller magtfulde.

Derefter så begge grupper en video, hvor en anonym hånd monotont presser en gummibold sammen. Alt imens holder forskerne øje med et område i deltagernes hjerner, hvor neuroner bliver aktive hver gang, vi sætter os i en andens sted. Ved at måle neuronernes aktivitet kan man få et billede af, hvor empatisk hjernen arbejder.

Det viser sig, at der er langt mere neuron-aktivitet i den magtesløse gruppe end i den magtfulde. Undersøgelsen do-kumenterer, at identifikation med en følelse af at have magt blokerer for hjernens evne til empati.

Mentaliseringsevnen går fløjtenPsykolog Marie Olsen-Kludt fra Theraplay har specialiseret sig i at omsætte neuroaffektiv udviklingspsykologi til praksis. Hun arbejder til daglig med professionelle omsorgspersoner, blandt andet lærere, og deres relation til de børn, de har ansvaret for.

I sin omgang med lærere har hun erfaring for, at de til tider kan komme i situationer, hvor de oplever sig så pressede, at de ureflekteret identificerer sig med følelsen af at have magt. »I disse øjeblikke er lærerne i overhængende fare for at miste deres empatiske evner. Mentaliseringsevnen går fløjten, når vi fremstår magtfulde. Derfor vil jeg meget hellere tale om “an-svar” end om magt. For når vi bruger magt, blot fordi vi har den, så bliver vi meget ofte til krokodillehjerner, der bare er

Foto IstockAf Thomas Davidsen · [email protected]

ApropoNy viden

Den farlige magtfuldhed


ForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmener Af Thomas Münchow, formand for Organisationsudvalget

Forandringerne påvirker også dig

Hovedbestyrelsen i Frie Skolers Læ-rerforening (FSL) har det seneste år arbejdet på at re-videre foreningens vedtægter. Det er den største revision af vedtægterne siden fusionen i

2006. Som medlem i foreningen har forandringerne i vedtægterne betydning for dig. Ændringerne vil gøre forenin-gen skarpere og mere synlig i årene fremover.

På repræsentantskabsmødet i no-vember stiller hovedbestyrelsen forslag om fælles kredse for efterskoler og grundskoler. Sådan en ændring med-fører naturligt en række forandringer i kredsvedtægterne med nye kredsgræn-ser.

Herved bliver kredsene geografisk lidt mindre, og skolerne kommer til

at ligge lidt tættere, end vi kender det i dag. Vi er sikre på, at den min-dre geografiske udstrækning og de to skoleformer i kredsene vil give nærhed og fællesskab. Det er faktisk godt, at lærerne fra grundskolen og lærerne fra efterskolen kan følges ad til det sammen arrangement i den fælles kreds.

De nye kredse forpligtes til at løse en række opgaver, som kredsene i deres nuværende form ikke er bundet op på. Herved bliver kredsene synlige for med-lemmerne, og det er meget relevante op-gaver, som uddannelse af tillidsrepræ-sentanter og medlemshvervning, som via vedtægterne pålægges kredsene.

Vi mener rent faktisk, at det er et kæmpe ansvar at være valgt til til-lidsrepræsentant. Derfor stiller vi også krav til tillidsrepræsentanten. Kravene er udvidet og yderligere præciseret i vedtægtsforslaget. Således skriver vi i forslaget, at tillidsrepræsentanterne er foreningens bindeled mellem forenin-gens medlemmer, kredse, hovedbesty-relse og sekretariatet, og at tillidsrepræ-sentanten – opfordret eller uopfordret – skal give foreningen meddelelser om forhold på skolerne, som er nødvendige

for foreningens varetagelse af medlem-mernes interesse. Med formuleringerne præciserer vi tillidsrepræsentantens ansvar.

At være tillidsrepræsentant er ikke nogen proforma-titel!

Forårets lockout illustrerede, at for-eningens vedtægter var mangelfulde, da det kom til den ultimative konflikt. Der-for foreslås det at ændre vedtægterne, sådan at vi i fremtiden bedre vil kunne møde de interne udfordringer, som blev åbenlyse under konflikten. Ændringerne går blandt andet ud på, at man ikke kan melde sig ud, når der er varslet konflikt – det var aldrig et problem, men det skabte stor usikkerhed i organisationen op til konflikten. Forslaget beskriver også reglerne for medlemsudmeldelser af den ene eller anden grund efter en eventuel konflikt.

Hovedbestyrelsen håber, at der vil være opbakning til forslagene på repræsentantskabsmødet i november. n

»At være tillids-repræsentant er ikke nogen proforma titel!«

Foto Istock


Dansk · 7.-10. klasse

Greb om … er en række nyttige op-slagsbøger til folkeskolens ældste klasser. Serien giver eleven en hurtig vej til viden og redskaber i arbejdet med fagets tekster og sprog.

Handy format, klare oversigter og mo-deller, mange stikordsopslag.

Flere titler under udarbejdelse.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(17

67

6 ·

Bur

eauL

IST.

dk) F

RS3

· 2

01

3

Dansk · 7.-10. klasse

Klik ind på alinea.dk/serier og se et uddrag af alle bøgerne.

NY, udvidet udgave!

Hurtig genvej tilnyttig viden

NYHED:Opslagsbog med

øvehæfte

Stavningen Grammatikken Kanonforfatterne Analysen

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Frie Skoler 3, 2013/14

Documents