Frie Skoler 8

Nr. 8 14. januar 2013

14 OK-slaget er i gang 22 Skoleledere lever usikkert29 Cevea narrer pressen

Eleverne i Kulturcrew tager ansvar for kulturen

17

BØRNENEBÆRER BYRDEN

Alt hvad du behøver til biologiundervisningen samlet på ét sted• Didaktiseredeundervisningsforløb• Masserafinspirerendeøvelser• StruktureretmedudgangspunktiFællesMål

Undervisningsforløbbiologi.gyldendal.dkerbyggetopomkringstruktureredeforløb,somindeholderrigtillustreredefagtekster,videoer,animationer,praktiskeøvelser,oplægtilekskursioneroginteraktiveøvelser.Forløbeneerletteatnavigereiogligetilatgåtil.

PlanlæggerværktøjMedlærerværktøjet’Planlæggeren’kandutilrettelæggedinundervisningogfåoverblikover,hvilketrinmåldeenkelteforløbunderstøtter.Medfåklikkanduudvælge,hvilkeforløbderskalindgåidinårsplan.

OpslagsværkerPortalensopslagsværkergør,atmanaltidhardefinitionerpåfagetsbegreberogemnerligevedhånden.OpslagsværkerneDanmarks dyrogDanmarks planter invitererdesudentil,atmanladernysgerrighedenføreenrundtmellemdeflotillustreredebeskrivelserafover500danskedyrogplanter.

Et levende sitePortalenbliverløbendeopdateretmednyeforløbogflerefunk-tionerogredskaber.

Skoleabonnement,pr.år,pr.klasse,7.-9.klassekr. 500,-

Alt hvad du behøver til biologiundervisningen samlet

på ét sted ...

7.-9. klasse

Ny fagportal

biologi.gyldendal.dk

30 dages GRATIS prøvelogin

8479

8479_annonce til Frieskoler nr.8_190x273.indd 1 08/01/13 10.14

Umiddelbart inden trykstart af dette nummer, havde mere end 650 af

FSL’s tillidsfolk meldt sig til de fem ori-enteringsmøder om OK 13, som forenin-gen har inviteret til i januar. Tilmeld-ingen er imponerende og signalerer, at situationens alvor er bøjet i neon rundt om på skolerne, og at hovedbestyrelsens bagland er tændt og engageret i at få det bedst mulige ud af worst case-scenariet.

»Hård kost«, kalder FSL-formand Uffe Rostrup Finansministeriets krav om at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale. »Det er et kæmpe angreb på lærernes arbejds-

vilkår«, siger han i interviewet på side 14, hvor han gør status umiddelbart før overenskomstforhandlingerne på de frie skolers område gik i gang 8. januar.

Redaktionen følger OK-slagets gang. Især på hjemmesiden vil der være mu-lighed for at blive opdateret med artikler og synspunkter i den faste blog Uffes Uforbeholdne. Så følg med på www.fsl.dk og tilmeld dig FSL’s Nyhedsbrev, hvis du ikke allerede modtager det. Dine arbejdsvilkår er under angreb.

Thomas Kehlet, redaktør

Hård kost

Indhold

I hvert nummerKORT OG GODT I 10

KORT OG GODT II 28KURSUSKALENDER 29

FRIKVARTER 30AJOUR 31

KONSULENTENS BORD 32STILLINGER 33

NY VIDEN 36KOLOFON 37

NAVNLIGT 38FORENINGEN MENER 39

FORSIDE MARTIN DAM KRISTENSEN

TALENS PRIS

4 Begrænset ytringsfrihedSpørgsmål: Hvad er forskellen på en privatskole og en folkeskole? Svar: På den private bliver læreren fyret for at bruge ytringsfriheden.

O. SIESBYES LEGAT

12 Bidrag til tænkepause Anne Barfod Jessen tog orlov og brugte et halvt år på en skole i Prag.

OK 13

14 »Kæmpe angreb på lærernes arbejdsvilkår« Lærernes arbejdstidsaftale er under massivt angreb. Interview med formand for FSL Uffe Rostrup om den højspændte overenskomst-situation.

UNIK SAMLING

20 Et håndskrevet skoleliv Tre papkasser i skolens kælder viste sig at indeholde en unik samling. Frie Skoler fandt eleven, der havde lavet de første af opgaverne i 1945.

SKOLELEDELSE

22 60 skoleledere står til at blive fyretMange ledere mister jobbet som følge af uklare retningslinjer for sam-arbejdet med skolens bestyrelse.

Foto Simon Jeppesen

RETTEN HAR TALT

36 Medlemmer fik erstatning Bettina Nielsen, konsulent i FSL, vandt sag for fire medlemmer, som blev udsat for aldersdiskrimination i forbindelse med nedskæringer på en efterskole.

REDAKTØREN MENER

F R I E S KO L E R N R . 8 · 14 . J A N UA R 2 0 1 2 3

TALENS PRIS

Ansatte på de frie skoler har

IKKE YTRINGSFRIHEDLovgivningen er forældet, siger forsker, som mener, at lærerne på de frie skoler skal beskyttes på samme måde som folkeskolelærerne

Ansatte på de frie skoler risikerer en fyreseddel, hvis de kritiserer deres

arbejdsplads. For mens kollegerne i folkeskolen har ret til at udtale sig om og kritisere forhold på deres arbejde, betragtes de frie skoler som private virksomheder, og på det private område vejer loyalitetspligten tungere end ytringsfriheden. Og selv om de frie sko-ler får hovedparten af deres indtægter fra staten, er lærerne privatansatte – det understreger både Børne- og Undervis-ningsministeriet og Moderniserings-styrelsen.

I praksis betyder det, at en privatan-sat lærer eller leder kan afskediges, hvis han ytrer sig kritisk om bestyrelsens kurs eller sine arbejdsforhold. Privatansatte må nemlig ikke sige eller gøre noget, som skader deres arbejdsplads.

Forskellen er gammeldagsMen det skel mellem offentlige og private skoler er både urimeligt og forældet, me-ner lektor og ph.d. Rasmus Willig fra RUC.

»Når de frie skoler får hovedparten af deres indtægter som statslige tilskud, burde de ansatte være beskyttet af reglerne om offentligt ansattes ytrings-frihed«, siger han.

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed opfordrer de offentligt ansatte til at sige deres mening. Dels for at ”… højne det faglige niveau i den of-fentlige debat”, dels for at bidrage med ”… oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få«, står der.

Offentligt ansattes ytringsfrihed bruges som et virkelighedstjek for poli-tikerne, det samme argument må kunne bruges på de frie skoler, mener Rasmus Willig:

»Ytringsfriheden er politikernes ga-ranti for, at de offentlige midler bruges fornuftigt«.

I det hele taget mener Rasmus Willig, at skellet mellem offentlig og privat er svært at trække i dag:

»Hvis arbejdsmiljøet på en privat virksomhed er dårligt, bliver medarbej-derne indlagt på de offentlige sygehuse. Så det offentlige har også en interesse i, at urimelige forhold på private virksom-heder kommer for en dag«, siger han.

Juraen udvikler sigNu afdøde juraprofessor Henrik Zahle er en af de få, som har skrevet om privat ansattes ytringsfrihed. Han slår fast, at

ytringsfrihed kun berøres overfladisk i den juridiske litteratur om privatansat-te, og de steder, hvor emnet dukker op, står der, at loyalitetspligten begrænser de privatansattes ret til at udtale sig, ikke bare om virksomhedsrelaterede forhold, men også om politiske emner, som kan skabe splid og samarbejdspro-blemer på arbejdspladsen.

Men efter en juridisk analyse kom-mer Henrik Zahle til et resultat, som minder meget om Rasmus Willigs. Efter Henrik Zahles opfattelse skal privatan-satte ikke kun være loyale over for arbejdsgiveren, men også over for kol-leger, organisationer, myndigheder og fælles goder som fx miljøet. Og profes-soren mener, at de andre loyalitetskrav har voksende betydning. n

Henvisning: Professor dr.jur. Henrik Zahle: ”Ytringsfrihed for privat ansatte”, Ugeskrift for Retsvæsen 1995.

»… ofte må den, der kritiserer, forvente

sanktioner. Det er jo den underordnede, der kri-

tiserer overordnede. De overordnedes kritik af

underordnede rejser ikke ytringsfrihedsspørgsmål,

men udgør ledelse«.HENRIK ZAHLE, PROFESSOR DR. JUR.

4 F R I E S KO L E R N R . 8 · 14 . J A N UA R 2 0 1 2

Illustration Llustra

Skolepolitikerne farer i hver sin retning, når man spørger dem, om reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed ikke burde gælde på de frie skoler, når de nu får hovedpar-ten af deres indtægter fra starten.

SF’s børne- og uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge er overrasket over, at ansatte på de frie skoler skal være mere forsigtige med, hvad de siger, end kollegerne i folkeskolen:

»Jeg har aldrig tænkt på, at der er den forskel på folke-skoler og frie skoler«, siger hun.

Hun mener, at RUC-forsker Rasmus Willig kan have fat i den lange ende, når han mener, at der bør skrues lidt op for taleretten, når de frie skoler lever af offentlige midler:

»Jeg synes, det lyder fornuftigt«, siger hun og lover, at hun vil drøfte sagen med undervisningsminister Christine Antorini (S).

Jeppe Mikkelsen, der er de radikales friskoleordfører,

mener omvendt ikke, at Folketinget bør blande sig i den sag.

»De frie skoler er selvejende institutioner, og det be-tyder, at vi politikere må overlade det til dem selv, at løse problemerne. Ytringsfriheden må være en del af skolernes personalepolitik«, siger Jeppe Mikkelsen.

Han har selv arbejdet på en fri skole, og erfaringerne derfra fortæller ham, at medarbejderne taler frit fra leveren.

Venstres ordfører, Karen Ellemann, lægger sig på nogenlunde samme linje. Hun undrer sig over, at der eksisterer den forskel på, hvad man kan sige i folkeskolen og den frie skoleverden, men da hun ikke oplever, at den begrænsede ytringsfrihed giver problemer på friskoleom-rådet, mener hun, at det er unødvendigt at blande sig.

»Som det ser ud nu, er det ikke en sag, som står på min politiske dagsorden«, siger hun. n MHV

»NEJ« »MÅSKE« »JA«


Karen Ellemann (V) Pernille Vigsø Bagge (SF)Jeppe Mikkelsen (R)

Illustration LlustraPressefoto Folketinget

Konference og workshopsSpændende foredrag og oplæg med Olav Lunde,Stig Broström, Bo Steffensen og Lisser Rye Ejersboe.Derudover er der to workshops efter eget valg.

1 Sådan arbejder vi med matematik i børnehaven2 Matematik i skolestarten med ABACUS3 Matematik i indskolingen med ABACUS4 Tal over alt5 Leg er læring6 Klar til at Lære!

Mit første møde med matematikken

Forlaget MATEMATIK, Danmarks Matematiklærerforening, inviterer tilkonference og workshops torsdag den 4. april 2013 kl. 9.30-16.30 i Odense

Konference om matematik i førskole og skolestart

www.dkmat.dk

Tilmelding og prisTilmelding på www.dkmat.dk senestden 15. marts 2013. Hurtig tilmeldingtilrådes. Pris for deltagelse inkl. fuldforplejning, materialer med videre er1250,- kr. Medlemmer får 10 % rabat.“Først til mølle pris“ på 1050,- kr.gælder for alle ved tilmeldingsenest fredag den15. februar 2013.Se hele programmet

på www.dkmat.dk

Et flertal af lederne på de frie skoler accepterer, at de an-satte udtaler sig kritisk om forhold på arbejdspladsen –

og det gælder, uanset om kritikken luftes på et internt møde eller i den lokale avis.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Frie Skoler har lavet med 200 ledere.

Men lærerne kan ikke føle sig sikre, hvis de åbner mun-den. Hver ottende leder opfatter det som illoyalt, hvis en læ-rer på et pædagogisk rådsmøde kalder en ledelsesbeslutning for ”torskedum”. Især lilleskolelederne, som ellers er meget åbne for debat, bedømmer den udtalelse hårdt.

I det hele taget skal lærerne vare sig for at rette kritik mod ledelsen. 47 procent af lederne opfatter det som il-loyalt, hvis en lærer i en avis citeres for, at han ikke mener, at skolens dårlige placering på karakterranglisten er hans problem – det er ledelsens.

Den helt ømme tå er det sociale ansvar. 87 pro-cent af lederne ser det som illoyalt, hvis en politisk aktiv lærer i medierne giver udtryk for, at han på baggrund af sine egne skoleerfaringer mener, at de frie skoler ikke reelt ønsker at tage et større socialt ansvar. Hele 47 procent af lederne mener, at de vil kunne vinde en afskedigelsessag, hvis en lærer giver udtryk for det synspunkt.

Generelt er der et stort gab mellem, hvad skolelederne opfatter som et brud på loyaliteten, og hvad de tror, de vil kunne vinde en sag på. Eller med andre ord: Skolelederne fortolker loyalitetspligten strengere, end de selv tror, det fagretlige system vil gøre det. n

Læs mere om lederne og loyaliteten på www.frieskoler.dk/ytringsfrihed

TALENS PRISAf Mikkel Hvid · [email protected]

SkolelederneACCEPTERER KRITIK


TALENS PRIS

Skolens frihedLUKKER MUNDEN PÅDE ANSATTESelv om ytringsfrihed er et grundlovs-fæstet princip i Danmark, er den begrænset for ansatte på de frie skoler


I dit ansættelsesbrev finder du sandsynligvis en sætning, som lyder nogenlunde således: ”Det forudsættes, at den ansatte

udviser loyalitet over for skolens målsætning og grundlag”. Og selv om den ikke står der, gælder kravet: Som ansat på en fri skole skal du være loyal over for skolens værdier.

Det betyder, at du ikke må sige eller gøre noget, som kan skade skolens omdømme.

Så vidt er de fleste enige. Uenigheden dukker op, når man drøfter, hvor langt loyaliteten kan strækkes.

Gælder loyaliteten både fritid og arbejde? Kan man arbejde loyalt, men i fritiden lufte synspunkter, som strider mod skolens?

Eller endnu mere konkret: Kan en kristen friskole kræve, at de ansatte går i kirke søndag morgen? Kan en realskole straffe en lærer, som offentligt giver udtryk for, at frie skoler som hans egen ikke tager tilstrækkeligt socialt ansvar? Kan en idrætsef-terskole hævde, at det skader skolens omdømme, at en lærer lader hånt om motions- og sundhedsanbefalingerne eller snup-per en smøg i fritiden?

Familien stiller kravIfølge sekretariatschef Ebbe Forsberg fra Danmarks Privatsko-leforening har det både fordele og ulemper at være ansat på en værdibaseret fri skole. Som lærer får man utroligt meget forærende, mener han, både personligt og pædagogisk:

»Mange lærere oplever, at de med skolen får en familie for livet. Og som lærer bliver mange opgaver lettere, når skolen har klare fælles værdier og pædagogiske holdninger«, siger han.

SkolelederneACCEPTERER KRITIK


Illustration Llustra

Historie for 9. klasse

Indblik og udsyn - historie for 9. klasseThom

as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 9. klasseDen 28. Juni underskrev Tyskland Versaillestraktaten i spejlsalen på det gamle kongeslot i Versailles uden for Paris. Traktaten afsluttede Den første Verdenskrig, men lagde samtidig grundstenen for Den anden Verdenskrig.De 90 år fra Versailles til i dag blev begivenhedsrige. Velfærdstaten blev op-bygget, parcelhuset blev opfundet og mennesket satte foden på månen. Men det var også en tid, der kastede lange skygger med Holocaust og et pigtråds-delt Europa, der levede i frygten for en atomkrig.

Indhold i historie for 9. klasse:Nyeste til 1918 - 2010

ISBN 978-87-92505-28-6

www.meloni.dk

Nyeste tid 1918 - 2010

Indblik og udsynIndblik og udsyn



as Meloni R

ønn



Indblik og udsyn – historie for 6. klasseI denne bog kan du læse om, hvad der skete for mange år siden.Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvad var Den westfalske Fred?

Hvem var Danmarks første enevældige konge?Er det rigtigt, at en svensk hær gik over Storebælt?Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 6. klasse:RenæssanceOplysningstid

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

renæssance og oplysningstid stenalder, det gaMle egypten, BronZealder og Jernalder


Husk 9mm til ryg



as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere

i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet

indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder

til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards

og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer.

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”.

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 4. klasse

I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden.

Hvornår havde man demokrati i Athen?

Hvem var kejser Augustus?

Er det rigtigt, at det var vikingerne, der opdagede Amerika?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 4. klasse:

Det antikke Grækenland · Romerriget · Vikingetid · Middelalder

ISBN 978-87-92505-09-5

www.meloni.dk

Det antikke GrækenlanD, romerriGet, vikinGetiD oG miDDelalDer


Indblik og udsyn



as Meloni R

ønn














Hvordan levede man i stenalderen?

Hvad var en farao?

Hvordan fremstiller man bronze?

Er det rigtigt, at der har boet en konge i Gudme?

Alt dette ved du, når du har læst denne bog.


Stenalder • Det gamle Egypten • Bronzealder • Jernalder

ISBN 978-87-92505-02-6

www.meloni.dk



as Meloni R

ønn













I denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for mange år siden.

Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen?

Hvorfor en dansk konge blev sørøver?

Hvem var dronning Margrete den 1.?

Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark?


Indhold i historie for 5. klasse:Middelalder • Renæssance

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Middelalder og renæssance

sTenalder, deT gaMle egYPTen, BronZealder og Jernalder


Husk 9mm til ryg

Historie for 3.-9. kl.”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klas-setrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspek-tivere og forstå stoffet i grundbogen.

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr. Prøveoplæg og DilemmaspilDerudover findes der Prøveoplæg og Dilemmaspil til systemet. Dilemmaspillene tager eleverne med på en rejse i historien. En rejse, hvor eleverne skal sætte sig i historiske personers sted og være med til at træffe skelsættende beslutninger.

Pris 400 kr per bog.

NYHED! - Fortællinger Serien ”Indblik og udsyn · Fortællinger” er en del af Melonis historiesystem ”Indblik og udsyn”. Serien handler om spændende historiske begivenheder, som formidles i fortællingens medrivende form. Til hver fortælling findes sidst i bogen en faktatekst, der kort og præcist sætter fortællingen ind i en historisk ramme.

Pris 100 kr. per bog.

www.meloni.dkgode solide læremidler til den rigtige prisPr

iser

er

eksk

lusi

ve m

oms

og f

orse

ndel

se.

Indblik og udsynIndblik og udsynkomplet historiesystem

Men som i alle familier ligger her også begrænsninger, siger Ebbe Forsberg:

»Når du bliver en del af det fællesskab, som skolen er, er der ting, du ikke kan gøre, og holdninger, som du ikke kan give udtryk for. Fællesskaber forpligter«.

For eksempel kan man ikke være missionerende ateist, mens man arbejder på en kristen friskole.

»Hvis man ikke kan leve med skolens værdier, må man smøge ærmerne op og prøve at ændre dem, og hvis det ikke lykkes, må man rejse sin vej«.

Det er, siger Ebbe Forsberg, hele ideen med de frie skoler: Det er værdidefinerede fællesskaber, og hvis man ike vinder genklag for sine pædagogiske og holdningsmæssige ideer på én skole, er der 520 andre at vælge imellem.

Sjælen er ikke til salgI 2003 udsendte Foreningen af Kristne Friskoler et såkaldt for-ståelsespapir. Her beskriver foreningen blandt andet skolernes forventninger til de ansatte. Det hedder blandt andet, at den ansatte er ”… et vigtigt forbillede både i arbejdsliv og privatliv”, at skolen forventer, at ”… de ansatte deltager og lever med i et evangelisk kristent menighedsfællesskab” og at ”… den ansatte i som uden for tjenesten viser sig værdig til den tillid og agtelse, som stillingen kræver, og udviser loyalitet over for skolens egenart som kristen friskole”.

Da Frie Skolers Læreforening (FSL) fik nys om papiret, un-derstregede foreningen, at ansatte efter FSL’s mening er ansat på en overenskomst mellem FSL og Finansministeriet, og det er den og kun den aftale, de ansatte skal skrive under på.

FSL anerkender, at ansatte skal være loyale over for skolen og dens værdier, men foreningen understreger samtidig, at skolen køber ”… en loyal arbejdsydelse – ikke de ansattes sjæl eller privatliv”.

Derfor forbeholder FSL sig ret til at prøve alle sager, hvor

ansatte afskediges, fordi de i deres fritid gør noget, som skolen ikke finder passende.

»Enhver ansat har krav på sin personlige frihed«, skrev foreningen i en replik til skoleforeningerne.

Der må være grænserJakob Bjerre, der er advokat for FTF og ekspert i ansættelsesret, ligger på linje med FSL i spørgsmålet. I et løbende kontraktfor-hold, som en ansættelse er, må man ikke skade sin modpart. Så ansættelsesforholdet begrænser de facto ytringsfriheden:

»Som ansat i en virksomhed, der producerer sko, kan man godt mene, at virksomheden er befolket af idioter, eller at for-retningsmodellen er gammeldags i forhold til konkurrenternes, men hvis man på nogen måde giver udtryk for det, må man nok finde sig et andet job. Det er vanskeligt at bestride stillingen med sådanne holdninger«, siger han.

Omvendt tvivler han på, at en lærer, som bliver skilt, kan fyres, selv om skolen hævder, at skilsmisser strider mod skolens religiøse overbevisning.

»Jeg tror, at det vil være at trække loyalitetspligten for langt«, siger han.

Men Jakob Bjerre peger samtidig på, at grænsen mellem job og fritid bliver mere og mere flydende. Og der er præcedens for, at arbejdsgiveren kan forbyde ansatte at tage en øl i deres selvbetalte frokostpause. Og at bankansatte, som har rod i privatøkonomien, kan fyres.

Friheden har sin prisI den juridiske litteratur findes der relativt få sager om loyalitet i private virksomheder. Det kan skyldes, at sagerne forliges, in-den de kommer til domstolene. Eller at medarbejderne faktisk opfører sig loyalt og lægger bånd på sig selv.

Det frygter blandt andet FTF og Amnesty International. Og Justitsministeriet. I 2006 udgav ministeriet en vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, netop fordi undersøgelser pegede på, at de ansatte tolker loyalitetskravet for bredt. For eksempel tier 40 procent af sygeplejerskerne om forhold, som de mener, at offentligheden burde kende til. 35 procent af dem fortæller, at de frygter, at de bliver fyret, hvis de fortæller noget.

Chefen har vinden i ryggenOg risikoen for at miste jobbet er til stede, fortæller Jakob Bjerre.

»Selv om vi har ytringsfrihed her i landet, ved vi godt, at det kan have konsekvenser at ytre sig«.

Og du kan miste jobbet, selv om udtalelsen ikke strider mod dine loyalitetsforpligtelserne, siger Jakob Bjerre:

»Du får jo ikke jobbet tilbage, hvis det efterfølgende viser sig, at fyringen var usaglig. Du får en erstatning, men det er næsten aldrig sket, at den fyrede fik dom for, at han skulle have sit job igen. Vi lever jo i arbejdsgivervenlige tider«, siger Jakob Bjerre. n

Krisen øger tavsheden• 23 procent af FTF-medlemmerne er inden for det sene-ste år blevet mere tilbageholdende end tidligere med at kritisere forhold på deres arbejde• 20 procent af FTF-medlemmerne har inden for det seneste år i højere grad end tidligere forsøgt at undgå konflikter med deres chef(Kilde: Undersøgelse fra DR Nyheder)

BOKS: Whistleblower • Selv om vi har ytringsfrihed, kan det have sin pris for an-satte at kritisere ledelsen eller forhold på arbejdspladsen• Derfor anbefaler FTF, at der oprettes flere whistleblo-wer-ordninger, hvor ansatte anonymt kan videregive oplysninger til myndighederne • Begrebet whistleblower kommer fra England, hvor poli-tibetjentene blæser i en fløjte, når de ser noget ulovligt




as Meloni R

ønn



Indblik og udsyn – historie for 9. klasseDen 28. Juni underskrev Tyskland Versaillestraktaten i spejlsalen på det gamle kongeslot i Versailles uden for Paris. Traktaten afsluttede Den første Verdenskrig, men lagde samtidig grundstenen for Den anden Verdenskrig.De 90 år fra Versailles til i dag blev begivenhedsrige. Velfærdstaten blev op-bygget, parcelhuset blev opfundet og mennesket satte foden på månen. Men det var også en tid, der kastede lange skygger med Holocaust og et pigtråds-delt Europa, der levede i frygten for en atomkrig.

Indhold i historie for 9. klasse:Nyeste til 1918 - 2010

ISBN 978-87-92505-28-6

www.meloni.dk

Nyeste tid 1918 - 2010




as Meloni R

ønn



Indblik og udsyn – historie for 6. klasseI denne bog kan du læse om, hvad der skete for mange år siden.Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvad var Den westfalske Fred?

Hvem var Danmarks første enevældige konge?Er det rigtigt, at en svensk hær gik over Storebælt?Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 6. klasse:RenæssanceOplysningstid

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

renæssance og oplysningstid stenalder, det gaMle egypten, BronZealder og Jernalder


Husk 9mm til ryg



as Meloni R

ønn














Hvornår havde man demokrati i Athen?

Hvem var kejser Augustus?

Er det rigtigt, at det var vikingerne, der opdagede Amerika?



Det antikke Grækenland · Romerriget · Vikingetid · Middelalder

ISBN 978-87-92505-09-5

www.meloni.dk

Det antikke GrækenlanD, romerriGet, vikinGetiD oG miDDelalDer


Indblik og udsyn



as Meloni R

ønn














Hvordan levede man i stenalderen?

Hvad var en farao?

Hvordan fremstiller man bronze?

Er det rigtigt, at der har boet en konge i Gudme?

Alt dette ved du, når du har læst denne bog.


Stenalder • Det gamle Egypten • Bronzealder • Jernalder

ISBN 978-87-92505-02-6

www.meloni.dk



as Meloni R

ønn













I denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for mange år siden.

Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen?

Hvorfor en dansk konge blev sørøver?

Hvem var dronning Margrete den 1.?

Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark?


Indhold i historie for 5. klasse:Middelalder • Renæssance

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Middelalder og renæssance

sTenalder, deT gaMle egYPTen, BronZealder og Jernalder


Husk 9mm til ryg

Historie for 3.-9. kl.”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet lægger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klas-setrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspek-tivere og forstå stoffet i grundbogen.

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr. Prøveoplæg og DilemmaspilDerudover findes der Prøveoplæg og Dilemmaspil til systemet. Dilemmaspillene tager eleverne med på en rejse i historien. En rejse, hvor eleverne skal sætte sig i historiske personers sted og være med til at træffe skelsættende beslutninger.

Pris 400 kr per bog.

NYHED! - Fortællinger Serien ”Indblik og udsyn · Fortællinger” er en del af Melonis historiesystem ”Indblik og udsyn”. Serien handler om spændende historiske begivenheder, som formidles i fortællingens medrivende form. Til hver fortælling findes sidst i bogen en faktatekst, der kort og præcist sætter fortællingen ind i en historisk ramme.

Pris 100 kr. per bog.

www.meloni.dkgode solide læremidler til den rigtige prisPr

iser

er

eksk

lusi

ve m

oms

og f

orse

ndel

se.

Indblik og udsynIndblik og udsynkomplet historiesystem

Kort og godt

Farvel til det flippede renommeSkolens undervisning skal være tydelig i samfundet, mener skoleleder Merete Thybring

Både kolleger og ledere ser ned på ansatte, der melder sig syge på grund af stress. Kollegerne, fordi de opfatter stress som et individuelt svagheds-tegn, og fordi der væltes mere over på deres skrivebord. Lederne, fordi de bliver klemt mellem den sygemeldte, kollegaerne, som skal arbejde mere, og økonomien, og fordi de helst ikke vil erkende, at arbejdet kan gøre med-arbejderne syge.

Det viser undersøgelsen Copework fra Bispebjerg Hospital.

som skoleleder for toethalvt år siden. Det skal der gøres noget ved.

»Vi skal fortsat være en kreativ skole, men tydeliggøre for alle på Bornholm, at vi er det på den måde, at vi lægger en kreativ vinkel på den almindelige undervisning«.

Og det er skolen i fuld gang med i form af en række ud-på-øen-arran-gementer. Alle klasser på skolen er i

Friskolen Østerlars på Bornholm har ry for at være en kreativ skole. Og det

er skolen da også, fortæller skoleleder Merete Thybring, men der er et men:

»Der har været et forkert billede af skolen som en flipperskole. Skolens profil som kreativ har ikke været skarp på, hvor-dan vi er kreative, og hvordan vi kobler det kreative med faglighed«, siger Merete Thybring, der kom til Friskolen Østerlars

Tilsyn tjekker Ods-herred Efterskole Undervisningsministeriet har bedt Ods-herred Efterskole redegøre for skolens brug af det offentlige tilskud. Henven-delse kommer, efter at skolen har søgt blandt andet Børne- og Undervisnings-ministeriet om lov til at eksportere efterskolekonceptet til det kinesiske marked.

Ministeriet vil tjekke, om det statslige tilskud alene kommer skolens formål og undervisning til gode, og at skolen ikke driver selvstændig virksomhed. MHV

Forskerne undersøger også, hvad der skal til, for at stressramte med suc-ces kan genoptage arbejdet, og de tre af de vigtige råd lyder: 1) Sørg for, at arbejdspladsen taler åbent om stress (og ikke tabuiserer stress ved kun at tale om travlhed eller ved at opfatte stress om et individuelt problem). 2) Prøv at forhandle jer til flere penge eller færre opgaver, når en kollega går ned. 3) Hold god og løbende kontakt med den sygemeldte. TKE

Stress rammer alle


Elever på Friskolen Østerlars i kon-centreret arbejde…

…og at udføre en færgemodel i letbe-ton, inden udstillingen i færgetermi-nalen.

…med detaljerede tegninger af Born-holmerfærgen…

Foto Morten Svenningsen

dette skoleår involveret i to af den slags arrangementer, hvor de skal ud i lokal-samfundet og præsentere de projekter, de arbejder med. For indskolingen er det dog børnehavebørn og yngste elever på andre skoler, der bliver inviteret til at se blandt andet et teaterstykke, som indskolingen har lavet.

3.-5. klasse har samarbejdet med en lokal kunstner og efterfølgende udstillet på kunstmuseet, og senere skal de i gang med en opgave, som munder ud i en udstilling på Naturcenter Bornholm. De store elever er involveret i et projekt i samarbejde med de bornholmske færger, som kulminerede umiddelbart før jul med en udstilling i færgeterminalen i Rønne. Eleverne i 6.-7. klasse har i mate-matik arbejdet med at tegne øens færger

i målestoksforhold fra forskellige vinkler og udstiller i øjeblikket 12 store tegninger af færgen i færgeterminalen. De største af eleverne har som en del af fysikun-dervisningen arbejdet med en bygge en minimodel i beton af en af færgerne, og de tjekkede dens flydeevne i Rønne Havn, inden den blev placeret i færgeter-minalen som en del af udstillingen.

Ud over at vise skolens måde at ar-bejde kreativt på, har ud-på-øen-arran-gementerne også et pædagogisk formål, understreger Merete Thybring:

»Det at skulle præstere noget, som skal udstilles, gør, at eleverne sætter kravene til sig selv op. Det at skulle leve op til deres egne, til forældrenes og sam-fundets forventninger øger elevernes engagement«, siger skolelederen. TKE

Landets største privatskole, Ran-ders Realskole, flytter fra næste

skoleår samtlige seks 10. klasser ind på erhvervsskolen og erhvervsgym-nasiet Tradium i Randers. Efter flere års tæt samarbejde med Tradium om blandt andet skolens ElitesportsCol-lege, tager samarbejdet nu en ny drejning, idet skolen nu lejer en hel etage på Tradium. Flytningen sker i logisk forlængelse af at tænke 10. klasse som starten på en ungdoms-uddannelse i stedet for som afslut-ningen på grundskolen, forklarer udviklingschef Hans Myhrmann:

»Eleverne bliver på denne måde en del af et ungdomsmiljø på cirka 1500 studerende, og de vil her op-leve det studiemiljø, som kendeteg-ner en ungdomsuddannelse. Det vil gøre overgangen fra skoleelev til stu-derende nemmere. Vi ser det som en slags permanent brobygning med det mål primært at afklare uddannelses-ønsker og dermed mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne«.

10. klasserne vil også i et vist omfang blive undervist af Tradiums faglærere, og, siger Hans Myhrmann, så er der også en bonus for Randers Realskoles lærere ved at samarbejde med en anderledes lærerkultur.

»Vi oplever hinandens praksis og lærer meget om overgangen fra det ene sted til det andet. Ikke mindst hvad angår det faglige og sociale aspekt«, siger Hans Myhrmann. TKE

Skole med miljø-ministerium Elevrådet på Billums Privatskole har nedsat et miljøministerium. Det tjekker, om eleverne sorterer deres skrald kor-rekt. Det grønne skrald skal i kompost-beholderen, papir, pap og sølvpapir bliver solgt til genbrug. Skolens miljømi-nisterium er en del af den grønne profil, og for den har skolen netop modtaget en miljøpris af Lyngby-Taarbæk Kommune. Med til den grønne profil hører også et belønningssystem, og en gang i kvarta-let er der en præmie til den klasse, der har klaret sig bedst. MLA

Randers Real rykker 10. klasse ud i byen

2mia. kr. vil den samlede udgift til grund-skolen stige, hvis alle ele-ver i frie grundskoler gik i folkeskolen. Det fremgår af undervisningsministe-rens svar lige før jul til Venstres Anni Mathiesen i Børne- og Undervisnings-udvalget. TKE


O. SIESBYES LEGATAf Maria Larsen · [email protected]

Skal jeg overhovedet være lærer? Og er friskolen det rigtige sted for mig at

undervise? Med de spørgsmål i bagho-vedet ankommer Anne Barfod Jessen til Prag en januardag for et år siden. Her skal hun bo og leve det næste halve år. Måske længere, forestiller hun sig. Måske vender hun slet ikke tilbage. Det må tiden vise, tænker hun.

Hjemme har hun fremlejet lejligheden i Aabenraa og fået orlov fra Eckersberg Friskole i Blans, hvor hun har været an-sat, siden hun blev færdiguddannet lærer for fire år siden.

Anne Barfoed glæder sig til at komme tættere på de tjekkiske venner, hun har i Prag. Hun får arbejde på den britiske skole i byen, hvor hun underviser en lille gruppe danske børn i dansk. For at få økonomien til at hænge sammen skaffer hun sig også timer i en svømmeklub og bliver voksenlærer på en sprogskole.

Den britiske skole er indrettet i en tidligere tjekkisk folkeskole i den pæne del af Prag. Et gammelt betonbyggeri

fra kommunisttiden omgivet af villaer og enkelte højhuse i beton. Her går børn af de såkaldte ” expats”, der typisk er udstationeret et par år. Et internationalt miljø med mange penge, travle fædre og hjemmegående mødre.

Anne Barfod Jessen føler ikke, at miljøet er hverken snobbet eller overklas-seagtigt, og børnene er ikke mere flabede end dem hjemme på friskolen. Men selve skolen bryder hun sig ikke om. Miljøet er stift og lukket, synes hun. Og hun savner at være klasselærer for en klasse.

»På et tidspunkt spørger jeg en af mine kolleger om, hvad hun tjener, og det vil hun ikke svare på. Lærerne får løn efter kvalifikationer, og de har en helt anden tilgang til det at være lærer, end vi har på friskolen, hvor vi er lærere, fordi vi kan li’ det. Ikke bare for at have et job«, siger Anne Barfod Jessen.

Udenfor den britiske skole er livet både dejligt og hårdt. Anne Barfod Jes-sen nyder det sociale liv i den tjekkiske hovedstad. Folk er mere afslappede og

Bidrag til tænkepauseEt halvt år som lærer i Prag fik friskolelærer til at sætte mere pris på sit job og sin skole

nydende, synes hun. De hænger sig ikke i tidsplaner og klokkeslæt på samme måde, som vi gør det i Danmark. Folk går mere ud og tager det hele lidt let-tere. Hvad de ikke når i dag, når de i morgen.

Som fremmed og ny knokler den dan-ske lærer for at lære sprog og nye vaner.

»Jeg er typen, der tjekker bustiderne fire gange, hvis jeg skal noget. Eller var. For det er jeg holdt op med. Jeg tager tin-gene mere afslappet end før. Det er nød-vendigt. Når man er ude på egen hånd, så er det kun en selv, der kan få tingene til at ske«, siger Anne Barfod Jessen.

Efter et halvt år er skolen i Prag byttet ud med friskolen i Blans. Anne Barfod Jessen er ikke længere i tvivl om, at hvis hun skal være lærer, så er det her, det skal være.

»Her hos os er børnene først børn, og bagefter elever, som vi kan begynde at lære noget«, siger hun. Om hun skal være lærer altid, ved hun ikke med sikkerhed. Det må tiden vise. n

Anne Barfod Jessen fik finan-sieret en del af sit ophold i Prag ved at søge O. Siesbyes Legat for lærere og børneha-veklasselærere på frie skoler. Næste ansøgningsfrist er 1. marts. Se annoncen på side 34 bag i bladet.


Fotos Privat

SKOLEMESSENSKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLESKOLEMMMMMMMMESSEN ESSEN ESSEN ESSENESSEN ESSENESSEN ESSEN ESSENESSEN ESSENESSEN ESSEN ESSENESSEN ESSENESSEN ESSEN ESSENESSEN ESSENESSEN ESSEN ESSENESSEN ESSENESSEN ESSEN ESSEN ESSEN ESSEN ESSEN ESSENESSENESSENESSENESSEN 2013

Roskilde Kongres- og Idrætscenter6. og 7. marts

Centralværkstedet ogDGI-huset Aarhus

10. og 11. april

D a n m a r k s s t ø r s t e f a g m e s s e f o r l æ re m i d l e r

skolemessen.dk

Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse og de to brancheforeninger BFU og SFU.

Morten Dürr

Trine May

Helle Fisker

Keld Nørgard

Kim Blæsbjerg

Lars Qvortrup Steen Hillebrandt

NØRD’erne Emil og Kåre

Anders Colding-Jørgensen

Steen Hildebrandt

Ina Borstrøm

Lisbeth Zornig

Mere end 100 udstillere og 50 gratis foredrag Forfattere i Den Røde Stol Forfattere i Den Røde StolTAPAS og DEBAT TAPAS og DEBATPå sporet at den gode udvikling Gratis kurser

NØRD’erne Emil og Kåre

Følg med på

Roskilde Aarhus

Frie Skoler 1/1.indd 1 02/01/13 13.07

OK 2013Af Ulrik Andersen · [email protected]

»Det er et kæmpe angreb på lærernes arbejdsvilkår«Finansministeriets ønske om at ophæve lærernes arbejdstidsaftale bliver det dominerende punkt i de kommende måneders over-enskomstforhandlinger

Den nuværende aftale om lærer-nes arbejdstid skal droppes, og

skolelederen skal have frie hænder til at planlægge hver enkelt lærers arbejdstid. Det var et af kravene, som stod på papi-ret, da FSL og Moderniseringsstyrelsen den 17. december udvekslede de krav, som danner udgangspunkt for overens-komstforhandlingerne, som for alvor begyndte med det første forhandlings-møde tirsdag den 8. januar.

I Moderniseringsstyrelsen og dermed Finansministeriet ved man, at det er et krav, som de ikke får let ved at stoppe ned i halsen på lærerne. Derfor har Fi-nansministeriet taget det helt usædvan-lige skridt at planlægge forhandlingerne således, at der først kan forhandles om de overordnede vilkår for alle de ansatte på de statslige arbejdspladser, når afta-len om lærernes arbejdstid er forhandlet på plads.

Og FSL-formand Uffe Rostrup lægger da heller ikke skjul på, at forhandlinger-ne om arbejdstid bliver vanskelige, og at kravet om en ophævelse af den nuvæ-

rende arbejdstidsaftale er hård kost. »Det er uforståeligt, og jeg tror ikke

Moderniseringsstyrelsen har gjort sig klart, hvilken vanvittig kulturomvælt-ning det er, de lægger op til. Droppes arbejdstidsaftalen, vil det betyde, at ledelserne på alle skolerne skal sidde og beregne forberedelse for hver eneste læ-rer, og ingen lærer vil komme til at føle sig retfærdigt behandlet. Det vil skabe splid på lærerværelserne og kløfter mel-lem lærere og ledere på skolerne«, siger Uffe Rostrup.

Men på alle mulige andre arbejdsplad-ser er det jo ledelsen, der planlægger de ansattes arbejde. Er lærerarbejdet virkelig så særegent, at det ikke kan lade sig gøre her?

»Ja, det mener jeg faktisk. Hvis vi forestiller os, at man sætter 15 minutters forberedelse af til idræt og 60 minut-ter til dansk. Så vil jeg som idrætslærer tænke, hvad kan jeg forberede på et kvarter? I hvert fald ikke et rytmisk gymnastikforløb. Så laver jeg det sikre. Fodbold eller badminton. Og så ryger diversiteten i idrætsundervisningen, mens man i dansk kan folde paletten ud. Det er en spareøvelse, ikke en øvelse i at lave den bedst mulige skole. Og det mest groteske er, at de uden at ville betale for det, vil droppe hele arbejdstidsaftalen, som vi har betalt for krone for krone i forhandlinger op gennem årerne«.

Hvordan er din styrke og forhandlings-position så til at forhindre, at de kan tromle kravet igennem?

»Det vil jo vise sig ved forhandlings-bordet. Men vi må i FSL og i fagbe-vægelsen i det hele taget indstille os på, at det er i opgangstider, at vi skal forhandle os til forbedringer, mens det i krisetider gælder om at holde fast i det, vi har. Hvis ikke vi var her, ville hele butikken ryge med et fingerknips. Det er op til os at sørge for, at det ikke sker«.

Hvis forhandlingerne ikke lykkes, og det ender i en konflikt, ser der ud til at være politisk vilje til et politisk indgreb til fordel for Finansministeriets krav. Gør det strejkevåbenet ufarligt fra start?

»En strejke er ikke så interessant for os. Vi har ikke noget problem med arbejdstidsaftalen og vil gerne fort-sætte med den, vi har. Jeg forestiller mig mere, at arbejdsgiverne eventuelt vil gøre brug af deres mulighed for at lockoute lærerne, men jeg håber virke-lig ikke, det kommer dertil. Når det er sagt, så er risikoen for konflikt større, end den har været i en del år. Men jeg kan næsten heller ikke tro, at de vil synes, det er en ønskværdig situation at trække en aftale, som lærerne ikke kan lide, ned over hovedet på os, og at der skulle komme gode arbejdspladser og skoler ud af det«.


Foto Ulrik Jantzen

Frygter du medlemmernes reaktion? Man kunne forestille sig en situation, hvor du synes, at I, efter omstændighederne, har fået forhandlet en okay aftale i hus, hvorimod medlemmerne kun ser for-ringelser.

»Ja, det scenarium kan jeg godt fryg-te. Så bliver det en opgave at forklare, at der heller ikke er noget givtigt ved en flerugers konflikt om en aftale, som vi kun kan forhale, fordi der alligevel kom-mer et politisk indgreb«.

Nogle vil sige, at når der er krise, så er det vel også rimeligt at lærerne må holde for.

»Det skal lærerne da også, men lærerne er bestemt heller ikke gået ram forbi. Der er effektiviseret helt vildt de seneste år, så lærerne har allerede holdt for. På trods af vækst i antallet af elever på det frie skoleområde, så har vi set et rekordstort antal afskedigelser på bag-grund af mangel på arbejde. Finans-ministeriet mener så, at vi skal holde endnu mere for«.

I hvilket omfang danner FSL fælles front med Danmarks Lærerforening?

»Vores forhandlingsmodparter er jo ikke de samme, men generelt synes jeg, man kan sige, at uanset om man er på en folkeskole eller en fri skole, så er der lagt på til et angreb, ikke på en skole-form, men på lærerprofessionen. Det er det største angreb på lærernes vilkår i mange år. Det er dybt problematisk«.

Det er første gang, du står i spidsen for overenskomstforhandlinger for FSL’s medlemmer. Er du klar?

»Det havde da været sjovere, hvis det var opgangstider, men jeg føler mig godt klædt på, og jeg har nogle utroligt dyg-tige og begavede mennesker omkring mig. Det er det sværeste scenarium i mands minde, og når man ser kravene, er vi mildt sagt langt fra hinanden. Vi håber det bedste og forbereder os på det værste«. n

4 FSL-krav med Uffe Rostrups kommentarerReallønsstigninger»Det bliver vanskeligt, det ved jeg godt. Men derfor er det stadig et krav«.

Arbejdsmiljøundersøgelse »Vi vil have afdækket, hvad der gør så mange lærere syge af deres arbejde, og hvorfor der er så foruroligende mange invalidepensioneringer. Er det forældrefor-ventninger, forholdet til ledelsen eller udefrakommende faktorer? Vi ved det ikke, og derfor skal det undersøges med henblik på at implementere nye tiltag ved næste runde overenskomstforhandlinger«.

Nyt lønsystem»Det nuværende lønsystem virker ikke. Vi får ikke de midler ud af Ny Lønsystemet, som vi skal, og det midlertidige lønsystem med garantiløntrinnet er alt for kompli-ceret. Vi har holdt fem frugtbare møder med Moderniseringsstyrelsen i efteråret, hvor vi har identificeret knasterne, og jeg tror, der er en vis erkendelse på begge sider af, at der er behov for et nyt og permanent system, frem for det midlertidige vi har nu. Spørgsmålet er så, om vi kan finde en fælles vej«.

Bevarelse af reguleringsordningen»Det er reguleringsordningen, der regulerer lønnen mellem det private og offentli-

ge arbejdsmarked. Det er vel nok den mest bety-dende faktor for, at vi har så lige et samfund

i Danmark, fordi hverken den private eller offentlige sektor, kan stikke af fra den anden. Modparten ønsker den afskaffet. Det kan blive et enormt slagsmål, men det kommer til at foregå ved de statslige

forhandlinger og ikke ved de specielle forhand-

linger på vores område«. n


Arkivfoto David Bering

Den første

fredag i martsBrug trivselsdagen

til at sætte spot

på det vigtige

trivselsarbejde

National trivselsdag i dagtilbud og skoler!

Find inspiration på

www.sammenmodmobning.dk og

www.samarbejdefortrivsel.dk

Sekretariat for Nationalt samarbejde

for trivsel blandt børn i dagtilbud og

Det nationale samarbejde for trivsel

og mod mobning i grundskolen.

30208 Annonce.indd 5 17/12/12 13.02

KULTURCREWAf Mikkel Hvid · [email protected]

Eleverne giverkulturen et skubProjektet hedder KulturCrew, og det handler om at give eleverne ejerskab for skolens kulturelle arrangementer

»Hva’ så?«, spørger Jens Vaarmark. I sin sorte T-shirt står den 13-årige elev foran kammeraterne fra Den fri

Hestehaveskole, parat til at præsentere bandet, som skal spille for dem den næste times tid.

»Er I klar til Lilyphone?«. Vennerne, som sidder bænket i skolens store gymnastiksal, hujer og klapper.

Da roen sænker sig, fortæller Jens Vaarmark om bandet og dets historie. Talen forberedte han – med lidt hjælp fra lærer og tovholder Marianne Uth – inden bandet kom.

Da han er færdig, beder han kammeraterne give en kæm-

KulturCrewet sætter scenen og stolene op inden koncer-terne, og bagefter skal der ryddes op og stilles på plads.

pestor hånd til Lilyphone, og mens han sætter sig ned til de andre i KulturCrewet, slår bandet de førstes toner an.

Ideen kom fra Norge”KulturCrew” står der på Jens Vaarmark T-shirt. Det er et pro-jekt, som inddrager eleverne i at finde, markedsføre og afvikle kulturelle arrangementer på skolerne.

Projektet er blevet til i samarbejde mellem Levende Musik i Skolerne (LMS), Dansehallerne og Teatercentrum, som alle formidler kulturelle oplevelser til skoler og kommuner.


Foto Martin Dam Kristensen

I øjeblikket findes der KulturCrews på små 50 skoler i 11 kommuner.

Lærer Marianne Uth, som står for at skaffe kulturtilbud til Den fri Hestehaveskole, er rigtig glad for sit crew. Dels fordi

»Crewet møder jo også kunstnere, som er en slags forbillede for mange af dem«. MARIANNE UTH, LÆRER OG TOVHOLDER

Det er hårdt arbejde at være en del af crewet, men det er sliddet værd, mener Jens Vaarmark fra 7. klasse på Den fri Hestehaveskole i Galten.

KulturCrew• Ideen bag KulturCrew stammer fra Norge, hvor det hedder ”Eleverne som arrangør”• Crewet skal inddrage eleverne i og give dem ejerskab for skolens kulturelle tilbud• KulturCrewet er tænkt til mødet med de professionelle kunstnere, men Pernille Welent Sørensen fra Teatercen-trum opfordrer skolerne til at bruge crewet til alle arrange-menter og begivenheder, film, foredrag og så videre• Hvis din skole vil have et crew, kan du henvende dig til en af de tre foreninger, som står bag projektet, Levende Musik i Skolen, Teatercentrum og Dansehallerne• På Nyrupskolen i Kalundborg har crewet lavet en video, som fortæller lidt om arbejdet http://goo.gl/KRHmc.

de får en reel og meningsfuld opgave, og hun oplever, at de vokser med ansvaret. Dels fordi de faktisk aflaster hende som koordinator. Crewet sætter plakater op på skolen og slår på tromme for arrangementerne i klasserne, de holder kontakt til kunstnerne, de præsenterer dem, og de hjælper dem med at slæbe og opstille gear.

Som noget nyt var crewet på Den fri Hestehaveskole i år med til at udvælge de kunstnere, som besøger skolen.

I oktober 2011 arrangerede Levende Musik i Skolen showcase, hvor skolerne fik en lille smagsprøve på det, kunstnerne i årets katalog tilbyder, og her var crewet fra Den fri Hestehaveskole med, og de var med til at vælge dem, som skal underholde på skolen. Det var et nyt og et godt initiativ, mener Marianne Uth. »Crewet går mere op i opgaven, når det oplever, at de får reel indflydelse«, siger hun.

Du møder stjernerneOg selv om der er en del arbejde og meget udstyr, der skal slæbes, er Jens Vaarmark, som går i 7. klasse, glad for at være en del af crewet. Ikke mindst fordi han selv drømmer om at blive noget ved musikken, og i den sammenhæng er det en fordel at være crew-medlem. For man møder musikerne, og bagefter sidder man og snakker lidt med dem, og så kan man spørge, hvordan de kom i gang med deres karriere. Det er spændende, synes Jens Vaarmark. n


Foto Martin Dam

Kristensen

Vi sænker prisenpå bilforsikring

– en del af LB ForsikringLÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING

Færre skader - billigere bilforsikring Medlemmerne i Lærerstandens Brandforsikring har passet rigtig godt på deres biler, og det har givet færre skader.

Derfor sænker vi prisen på alle bilforsikringer med et samlet beløb på 100 mio. kr. i 2013.

Kontakt os på 33 11 77 55 eller beregn selv din pris og bestil tilbud på www.lb.dk

Se hvad din bilforsikring kommer til at koste på www.lb.dk under ”Mit LB”

Bestil et tilbud Er du blevet nysgerrig på, om du kan få en attraktiv bil - forsikring hos Lærerstandens Brandforsikring? Er du over 30 år, bliver du automatisk

elitebilist i Lærerstandens Brand-

forsikring, hvis du opfylder vores

krav.

Læs mere om ordningen

på www.lb.dk

ny elitebilistordning

for dig over 30 år

Prisnedsættelse bil - Frie Skoler_163.5x219.indd 1 21-12-2012 13:41:15

Annoncer


Under oprydning af 25 store flyttekasser med gamle arki-valier på Elise Smiths Skole i Aarhus dukker der blandt

dynger af billeder, protokoller og ringbind pludselig tre lak-forseglede brune pakker frem. ”Ib Gylling Møller 1945-1955” står der uden på pakkerne med sirlig håndskrift. Da pakkerne bliver åbnet, viser de sig at indeholde omkring 60 kladde- og indskrivningshæfter for alle fag, fra Ib Gylling Møller gik i 1. klasse i 1945, til han forlod skolen med realeksamen i 1955.

I den tyskfjendtlige stemning lige efter besættelsen, gen-nemførte man i Danmark en reform, som gjorde retskrivnin-gen mere nordisk. I hæfterne kan man derfor se, at den lille Ib, efter to skoleår med aa og navneord med stort begyndelsesbogstav, fra 3. klasse skulle lære at skrive bolle-å og nav-neord med lille startbogstav. Hæf-terne er meget forskellige af udseende, så Ib Gylling Møllers forældre har formentlig skullet købe dem selv. Mange er med skolens logo, nogle med anonyme omslag, et par stykker med forskellige vejledninger

UNIK SAMLINGAf Arne Pedersen · [email protected]

Et håndskrevet skoleliv

Tre lakforseglede papkasser i kælderen under Elise Smiths Skole afslørede en overraskende samling af skriftligeopgaver fra en enkelt elev. Frie Skoler fandt eleven, som lavede de første opga-ver for 67 år siden

67 årgange skoleelever har løbet op og ned af den gamle skoles trapper siden Ib Gylling Møller som elev i første klasse i 1945 begyndte at udfylde sine mange kladdehæfter.


inde i omslaget og et enkelt mere eksotisk er købt gennem ”Familiejournalen”. Her er der et foto på bagsiden af ”To unge Dværgnegerpiger”. De fleste af hæfterne er kladdehæfter, enkelte til aflevering med karakterer og lærerkommentarer. Ib Gylling Møller er tydeligt blevet mere flittig i de sidste skoleår, skriften bliver pænere og karaktererne stiger.

Med et par klik på internettet kan det konstateres, at Ib Gylling Møller lever i bedste velgående og bor i Egå uden for Aarhus.

Meget overrasketIb Gylling Møller bliver overrasket og meget glad, da vi ringer ham op og spørger, om han vil fortælle historien om hæfterne. Ib Gylling Møller er i dag 74 år gammel. Han afleverede pak-kerne for mange år siden i forbindelse med et skolejubilæum og har aldrig drømt om, at han skulle se dem igen.

Samlingen af hæfter er ganske enestående, fordi den il-lustrerer en enkelt elevs læringsforløb gennem hele skole-forløbet, fra første klasse til 10.skoleår, og i samtlige fag. Der eksisterer formentlig ikke et tilsvarende materiale. I dag ville noget tilsvarende næppe heller være muligt at samle sammen, idet det meste af det skriftlige arbejde, en skoleelev laver, skrives på løse ark eller på computer. Skriftligt arbejde, som hurtigt bliver smidt væk eller forsvinder. Ib Gylling Møller lavede alt sit arbejde i regne- og stilehæfter, som han altså ganske usædvanligt gemte alle sammen

”Vrøvl,” skrev dansklæreren14 dage efter opringningen sidder vi hjemme hos Ib Gylling Møller i hans lejlighed i Egå uden for Aarhus. Han har fundet karakterbøger og et par gamle skoleblade frem og synker hur-tigt hen i fortiden, da han ser pakkerne med de gamle hæfter. Umiddelbart husker han en af de sidste stile, som han skrev i realklassen i 1955. Han havde valgt at skrive om noget nyt tøj, han havde hørt om. Det var netop opfundet, og det skulle have en helt udsædvanlig evne til at holde på varmen. ”Vrøvl,” skrev dansklæreren i kanten af stilehæftet.

»Det var nu ikke det rene vrøvl«, siger Ib Gylling Møller.»Termotøj isolerer temmelig godt, og opfindelsen bruges jo

stadig ganske meget«. Ib Gylling Møller voksede op som søn af en skibsprovi-

anteringshandler i Havnegade i Aarhus. Det var noget af et tilfælde, at han blev elev på den private Elise Smiths Skole i Nørre Alle. Hans forældre kendte skolebestyreren, som det dengang hed, fra deres ungdom i Frederikshavn.

Han er også i dag lidt af en samler. Han er filatelist og er engageret i Aarhus Søfarts Museum. Samlergenet er nok år-sagen til, at han gemte de mange hæfter, men den udløsende årsag var, at hans far havde gjort det samme. Faderens gamle hæfter er desværre gået tabt.

Selvom Ib Gylling Møller adskillige gange fastslår, at han

var meget glad for sin skoletid, fortæller han, at skolegang og opdragelse i årene lige efter besættelsen var meget anderledes end i dag. »Min far var temmelig skrap. Vi fik karakterer i alle fag fra 3. klasse. Det var et mareridt hver gang, fordi man var bekymret for, om karaktererne var ringere end sidst«, husker han.

Datidens evalueringssystemer var bestemt lige så sofistike-rede som i dag. I Ib Gylling Møllers hæfter kan man se, at en særlig positiv indsats er belønnet med et smukt klistermærke. Tilstrækkelig mange små klistermærker udløste et større og flottere.

Gemt i et kosteskab »Skolen dengang var også ret autoritær«, siger Ib Gylling Møller. På en lejrskole ved Bogensholm på Mols, hvor hele skolen var af sted, var der noget uro om natten. Den følgende morgen blev alle elever stillet på række. Nogle enkelte blev råbt op og fik besked om at cykle hjem. Blandt disse var Ib Gylling Møller.

»Jeg synes nu ikke, at jeg havde været specielt urolig, og der var 50 kilometer hjem. Jeg var rædselsslagen for, hvad min far ville sige«, siger Ib Gylling Møller. Da han kom hjem, blev moderen dybt chokeret.

»Det her fortæller vi ikke far«, sagde hun, og så blev Ib Gylling Møller placeret i et kosteskab de følgende to dage, når faderen kom hjem fra skibsprovianteringen.

»Min far fik først historien, da jeg blev voksen«, forklarer han, hvorefter han endnu en gang fastslår, at han var glad for at gå i skole.

»Både min nevø og min niece har efterfølgende gået på skolen«, siger han. Hæfterne blev forsegletDa Ib Gylling Møller i 1955 gik ud af skolen, kom han i lære som skibsprovianteringshandler lige som sin far. Herefter var han i marinen og arbejdede senere i en periode i udlandet. I 1964 gik han ind i familiens firma, som han i mange år drev sammen med sin bror, der i øvrigt også har været elev på Elise Smiths Skole. I 1994 solgte de firmaet, som i dag føres videre af andre.

Under en oprydning i barndomshjemmet for mange år siden sagde Ib Gylling Møllers gamle mor, at han skulle gøre noget ved de gamle skolehæfter. Det gjorde han. De blev pak-ket ned og afleveret til skolen.

»Der var nu fire pakker med i alt 80 hæfter«, siger Ib Gyl-ling Møller, da vi er på vej ud ad døren. »Den ene pakke blev brugt til udstilling ved et skolejubilæum«. Vi lover ham at gå tilbage på skolen og rode videre i kasserne.

Elise Smiths Skole overvejer at videregive hæfterne, så de eventuelt kan blive brugt i forskningsøjemed. Der har allerede været henvendelser fra interesserede. n


Foto David Bering

Af Henrik Stanek · [email protected]

60 ledere står til at blive fyretSkolelederen er i bestyrelsens vold, når han kommer på kollisionskurs med de den forældrevalgte bestyrelse. Går det som i de senere år, vil cirka 60 ledere miste jobbet på den konto i 2013

Skolen får en ny formand, hvis kemi ikke falder i hak med skolelederens. Bestyrelsen vil bestemme farven på væg-

gene og blander sig også i, hvilke retter der skal serveres i kantinen. Eller bestyrelsen vil med til MUS-samtalerne med personalet. Tre eksempler på årsager til at en skoleleder kom-mer på kollisionskurs med bestyrelsen, hvilket da også sker jævnligt.

»Vi har cirka 60 sager om året. Det svarer til, at 6,5 procent af lederne bliver afskediget på grund af konflikter med be-styrelsen«, siger Mogens Lorentzen, formand for Frie Skolers Ledere.

Det er dog blevet bedre. For seks-syv år siden var tallet otte procent, men 6,5 procent er stadig for mange, mener han.

»Faldet skyldes formentlig, at bestyrelserne tænker sig bedre om, for det skaber altid uro, når man afskediger personale, især hvis det er skolelederen. Ofte går det ud over elevtallet, fordi nogle melder deres børn ud i protest, og andre undlader at melde deres børn ind«.

Bestyrelserne er også blevet bedre til at ansætte ledere. I

SKOLELEDELSE


Illustration Marianne Jespersen

praksis betyder det, at de får afstemt forventningerne med

hinanden. Ellers holder lederen typisk under et år. Men selv om man får ansat den rigtige til job-bet, kan det alligevel gå galt.

»Det sker, når bestyrelsen vil have rettet op på økonomi eller

pædagogik. Det gør ondt på medarbejderne.

De laver ballade, og så vender bestyrelsen 180

grader og fyrer skolelederen, selv om han kun har gjort det,

man har bedt ham om«, siger Mogens Lorentzen.

Bestyrelsen kan blive nervøsI Danmarks Privatskoleforening ser souschef Søren Lodahl både eksempler på bestyrelser, som blander sig i den daglige drift, og på skoleledere, som ikke vil lade bestyrelsen tage sig af budgettet og den overordnede økonomi.

»Det værste, skolelederen kan gøre, er at lade være med at give bestyrelsen noget med kød på at arbejde med. Og det værste, bestyrelsen kan gøre, er at ville afgøre elevtvister og konflikter med medarbejderne«, siger Søren Lodahl.

Privatskoleforeningen holder seminarer for bestyrelses-medlemmer, hvor man i høj grad taler om bestyrelsens og skolelederens ansvar. Det handler om opgavefordelingen, om hvordan man holder et bestyrelsesmøde, de lovmæssige krav og om den kompetencefordeling, der er mest hensigtsmæssig mellem bestyrelse og ledelse.

»Vi gør det klart, at skolelederen står for den daglige drift, men vi taler også om, at bestyrelsen kan være nødt til at blande sig, for eksempel hvis skolelederen trods gentagne kla-ger ikke formår at agere. Så er man nødt til at tage en samtale om det«, siger Søren Lodahl.

Forældre vil nørkleFor 20 år siden havde konflikterne ofte en anden karakter, når Dansk Friskoleforening blev involveret i dem. Nu oplever kontorleder Cecil Christensen en stigende tendens til, at foreningen bliver kontaktet, fordi mange nyvalgte bestyrel-sesmedlemmer har fejlagtige opfattelser af deres pligter og opgaver.

»Nogle forældre gør sig ikke klart, hvad de går ind til, når de stiller op til bestyrelsen. De vil ind for at tage vare på det, skolelederen er ansat til«, siger han.

Den store udfordring er, at meget er overladt til, at besty-relse og skoleleder får skabt en fælles forståelse af opgavefor-delingen.

»Bestyrelsen skal forstå at styre uddelegeringen af opgaver til skolelederen, mens skolelederen skal forstå, at der er forskel mellem den daglige pædagogiske ledelse, han har ansvaret for ifølge loven, og på de opgaver, han får tildelt af bestyrelsen. Det er hyppigt i forståelsen, det går galt, for bestyrelsen kan nok uddelegere, men den kan ikke fralægge sig ansvaret. Derfor har skolelederen en tungtvejende pligt til at rapportere kvalificeret til bestyrelsen, hvordan det går med disse opgaver, men uden at han udsættes for en spørgetime på hvert eneste bestyrelsesmøde«, siger Cecil Christensen.

Det handler både om at opbygge tillid til hinanden og om at nedskrive en forretningsorden, som man kan støtte sig til, anbefaler Søren Lodahl fra Danmarks Privatskoleforening.

»Formanden og skolelederen skal skabe et makkerskab, så de kan tale sammen i fortrolighed og planlægge dagsorde-nen til bestyrelsesmøderne. Det er ikke smart, at en af dem præsenterer noget for bestyrelsen, som den anden ikke kender til«, siger souschefen.

Bestyrelser skraber bundenFriskoleforeningen har lavet et bilag til skolelederens ansæt-telsesbrev, som præciserer, hvem der har ansvar for hvad. Cecil Christensen vurderer, at bilaget bruges ved over halvde-len af ansættelserne, men ofte begynder man først at tolke på indholdet, når konflikten er opstået.

»Man kan skrive side op og side ned om, hvordan sam-arbejdet skal fungere, men folk kan læse det, som de vil. Derfor kræver det dialog at få det ind under huden«, påpeger kontorlederen.

Mogens Lorentzen anbefaler, at man på samme måde tilpasser det forslag til en forretningsorden, som Frie Skolers Ledere har lagt ud på sin hjemmeside, til sin egen skole, og at man diskuterer den hvert år efter generalforsamlingen, så nye bestyrelsesmedlemmer lærer spillereglerne at kende.

»Hvis kemien er dårlig, ser vi bestyrelser skrabe bunden for at finde en begrundelse for at skille sig af med skolelederen. Det er her, man skal tage forretningsordenen frem og over-holde formalia: ’Det kan godt være, at vi ikke elsker hinanden, men vi skal kunne samarbejde’«, siger Mogens Lorentzen. n


Ikke alt er foregået enighed i de 11 år, Mogens Krabek har stået i spidsen for Bordings Friskole. Men han har aldrig

følt sig usikker på, hvor han har sin bestyrelse.»Det er en af skolelederens vigtigste opgaver at sørge for,

at bestyrelsen føler sig tryg, så hvis jeg har haft en konflikt med en elev eller nogle forældre, forelægger jeg det for bestyrelsen. Ikke for at få godkendt min beslutning, men så jeg kan fortælle, hvad der ligger bag, og for at drøfte, om jeg har håndteret sagen rigtigt. Vi behøver ikke være enige, men vi skal forstå hinandens beslutninger«.

Før han blev skoleleder i København, var han formand for Ollerup Friskole, så han kender til, hvad der sikrer et godt samarbejde mellem bestyrelse og skoleleder.

»Skoleledere skal huske, at forældrene i bestyrelsen synes, at skolens dagligdag er mere spændende end over-ordnet økonomi. Derfor er det en god ide at bruge blot 20 minutter af bestyrelsesmødet på at drøfte et pædagogisk emne«, fremhæver Mogens Krabek.

Retten til at bestemmeSenest gav Mogens Krabek et oplæg om en trivselsundersø-gelse, skolen har lavet.


Skolelederen skal gøre bestyrelsen trygSkoleleder og bestyrelse skal sikre sig, at de ved, hvor de har hinanden, anbefaler skoleleder Mogens Krabek, der har en fortid som formand for en friskole

»En del elever klager over dårligt sprog, så på bestyrel-sesmødet gav jeg eksempler på, hvad vi hører, og hvad vi overvejer at gøre ved det. Et andet tema har været tilde-lingen af ressourcer til elever med behov for støtte«, siger skolelederen.

Det er særlig vigtigt at få talt holdninger og perspektiver igennem, når der kommer en ny bestyrelse eller en ny skole-leder. Hvis bestyrelsen alligevel blander sig i skolelederens daglige arbejde, anbefaler Mogens Krabek, at man taler om det, inden det ender i en konflikt. Men igen skal man huske, at bestyrelsen er nødt til at have et solidt kendskab til sko-lens hverdag for at kunne udøve sit hverv.

»Hvis bestyrelsen vil bestemme farven på væggen, er man nødt til at sige, at det ikke er rimeligt. I stedet kan man opfordre bestyrelsen til at tage en generel debat om skolens æstetiske ansigt. Men det er en følsom sag, for nogle forældre tror, at information også giver dem retten til at bestemme i den konkrete sag. Det kan være noget af det, skoleledere og bestyrelser har brug for at drøfte, for uden gensidig tryghed kan uenighed skabe grundlag for konflik-ter«, siger Mogens Krabek. n

SKOLELEDELSE


Arkivfoto Henning Hjorth

»Hvis bestyrelsen vil bestemme farven på væggen, er man nødt til at sige, at det ikke er rimeligt«, siger Mogens Krabek.

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

Kontakt Fie på tlf: 46 91 02 [email protected]

TEAM BENNS ER:• Flest rejsemål• Bedste priser • Kompetent/erfaren • Stort fagligt program • Tryghed & sikkerhed • Vi gør arbejdet for dig

Skolerejse til Dublin • Med fly, 5 dage/4 nætter

2.235pr. person

DUBLIN m. fLy fra kr.

Studiebesøg: Fængslet Kilmainham Gaol • Guinness Storehouse • Heldagsudflugt til Wicklow Mountains

• BERLIN • egen bus • 4 dage/3 nætter ................... fra kr. 685

• BUDAPEST • fly • 5 dage/4 nætter ........................ fra kr. 2.070

• FIRENZE • fly • 5 dage/4 nætter ........................... fra kr. 2.925

• BARCELONA • fly • 5 dage/4 nætter .................... fra kr. 2.785Ophold i flersengsengsværelser på hostel

FLERE STUDIEREjSER:

Kilmainham Gaol

Annoncer

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

LÆS SIDSTE FAGLIGT NYT PÅ FSL.DK

VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Hjælp til skolelederskifte!Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skoleleder-skifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleleder-erfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fl eksibel rekrut-teringsproces.

Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profi l-

beskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved

jobsamtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles

opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregen-dahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Bogetorp.indd 1 30/06/10 21.15


Med faldende tilskud og stigende personaleudgifter svandt overskuddet på byens friskole ind år for år, så

der skulle ske noget nyt, da Erling Jensen afløste den aldrende skoleleder.

Bestyrelsen var med på at investere i en ombygning, så der blev plads til flere elever i klasserne, og på fire år lykkedes det at hæve elevtallet fra 152 til 175. Men så blev Erling Jensen sygemeldt i fem måneder. Alligevel sagde han ja til at hjælpe den konstituerede leder. Her begik han en fejl, erkender han i dag.

»Bestyrelsen regnede med, at jeg sad i kulissen, men når man er syg af stress, kan man ikke have overblik over økonomi, elevtal og udvikling. Jeg skulle have meldt klart ud, at bestyrelsen skulle tage hånd om skolen. På den anden side burde den ikke have forventet, at jeg kunne hjælpe med andet end praktiske ting«, siger Erling Jensen.

En bebrejdende toneDa Erling Jensen vendte tilbage, var elevtallet faldet. Samtidig var der valgt en ny bestyrelse domineret af forældre, der inden generalforsamlingen havde sat gang i et visionsarbejde om skolens fremtid uden om den daværende bestyrelse. Det fik bestyrelsen til at overlade pladserne til de kritiske foræl-dre. Men ifølge Erling Jensen levede de ikke op til deres eget ambitionsniveau.

Det blev ikke bedre af, at formanden pludselig meddelte, at man ikke skulle regne med ham de næste tre måneder på grund af travlhed på jobbet. Derfor var der ikke mulighed for

Dårligt samarbejdekostede jobbetOfficielt mistede han jobbet på grund af røde tal på bundlinjen, men selv mener skolelederen, at fyresedlen faldt, fordi friskolens nye bestyrelse ikke var sin opgave voksen


at mødes og tale uformelt om tingene.»Vi skulle have sagt fra, men det gjorde vi desværre ikke«,

siger Erling Jensen.

Fyret pr. mailDa regnskabet viste et større underskud end budgetteret, reagerede bestyrelsen med at varsle Erling Jensen fyret. Det skete pr. mail. Opsigelsen blev vedtaget på generalforsamlin-gen, hvorefter parterne indgik en fratrædelsesaftale.

Set i bakspejlet vurderer Erling Jensen, at han skulle have gjort mere ud af at hjælpe den nye bestyrelse i gang.

»Det er svært at drive en professionel arbejdsplads, når bestyrelsen kun er kvart professionel. Når nogle har erfaring med bestyrelsesarbejde, mens andre er helt grønne, har parterne forskellige udgangspunkter for at træffe beslut-ninger, men på en friskole er bestyrelsen så magtfuld, at det er vigtigt, at medlem-merne er klar over, hvilken opgave de sidder med«. n

Som led i fratrædelsesaftalen må parterne ikke udtale sig offentligt om fyringen. Erling Jensen er derfor ikke skolelederens rigtige navn.

SKOLELEDELSE


Illustration Marianne Jespersen

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du få

en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en

bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som

du synes er vigtige.

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste

Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på

din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud

af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem.

For at få den høje rente skal du være medlem af Frie Skolers

Lærerforening , have afsluttet din uddannelse – og du skal

samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit

realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet

om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og

services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til

den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. maj 2012.

SåDan Får Du 5% på Din lønkonto

ring: Ring til os på 3378 1948

online: Gå på lsb.dk/fsl og vælg

’book møde’. Så kontakter

vi dig, så du kan få mere at

vide om, hvad det betyder

at få Danmarks højeste

rente på din lønkonto.

Er du

studerende?

Tjek studiekonto.dk

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto

FSL_130107_5%Lån_190x273.indd 1 06/01/13 18.27

Konference om mundtlige prøver i matematik II

Konstruer dinpersonlige

opgavebank

WebbaseretPRØV!

Nyhed fra Forlaget Matematik

Da mange ikke kunne få plads på den 1. konference om de nye mundtlige prøver og det nye prøvemateriale til demundtlige prøver, PRØV!, gentages konferencen den 4. marts 2013 med de samme oplægsholdere. Hurtig tilmelding!

Forlaget MATEMATIK,Danmarks Matematik-lærerforening, invi-terer til konference ogworkshops mandagden 4. marts 2013kl. 10-16 i OdenseCongress Center,Ørbækvej 350,5220 Odense SØ.Husk hurtigtilmeldingpå www.dkmat.dk

Konference om prøverneAfsæt tid allerede nu, og tilmeld digsenest den 19. februar til konference ogworkshop om, hvordan du forberederdig og dine elever i dagligdagen og hvor-dan I gennemfører den mundtlige prøve.

Mød kompetencepersoner ogkolleger i Odense Congres Centermandag den 4. marts

Hvordan gør vi til sommer? Design dine egne mundtlige prøvespørgsmål

Se hele programmet og bestilPRØV! på www.dkmat.dk

Ingen af dem, Frie Skoler har talt med, forstår det regne-stykke, som tænketanken Cevea udsendte i starten af det

nye år. Både Københavns Kommunes skoleforvaltning og repræsentanter for de frie skoler melder pas. Det samme gør journalisten på Information, som skrev historien. Og Ceveas analysechef Jens Jonatan Steen, som lægger navn til ana-lysen, kan ikke på stående fod forklare tallene. Men han vil kigge nærmere på det, når han får spørgsmålene på skrift.

Snittet bliver overlæggerenNotatet, som bærer titlen ”Offentlige tilskud forkæler privat-skolerne”, blev citeret i praktisk talt alle medier i årets første uge. Fordi Cevea skriver, at flere privatskoler får mere i offent-ligt tilskud end sammenlignelige folkeskoler i København. Tænketanken påstår, at hovedstadens folkeskoler får imellem 37.000 og 67.000 kr. i tilskud per elev, mens for eksempel Bordings Friskole modtager 41.219 kr. for hver af deres. Altså mere end dårligst betalte folkeskoler.

Men ifølge Københavns Kommunes egne oplysninger bruger folkeskolerne knap 2,3 mia. kr. på at undervise 33.500 elever. Den gennemsnitlige elevudgift i København er altså 68.000 kr. Det stemmer med oplysninger fra Undervisnings-ministeriet.

Men hvis gennemsnittet for alle københavnske folkeskoler er 68.000 kr., er det svært at forklare, hvordan den skole, som får mest per elev i Ceveas notat, kun modtager 67.000 kr. per elev.

Gennemsnittet ligger altså over det højeste elevtilskud.

Æbler møder bananerOg det hænger heller ikke sammen, mener Henrik Christoffer-sen, der som forskningschef på Cepos følger skoleområdet.

»De tal, Cevea bruger i sammenligningen, hænger slet ikke sammen«, siger han. Han har forsøgt at få Jens Jonatan Steen til at forklare tallene, men det har efter Henrik Christoffersens opfattelse hverken bekræftet, at tallene er korrekte eller sam-menlignelige.

Formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, genkender heller ikke Ceveas beregninger. Men han mener, at han har fundet en del af forklaringen:

»I de tal, Cevea bruger, er alle folkeskolens bygnings- og vedligeholdelsesudgifter fjernet, og det samme er en stor del af administrationsudgifterne. Så det er umuligt at sammenlig-ne dem med det tilskud, de frie skoler får«, siger friskoleman-den, som ikke giver meget for analysen fra tænketanken:

»Det ligner mere en tanketorsk«. n MHV

Ingen kan forklare tænketanken Ceveas sidste regnestykke


Tænketank føder tanketorsk

Foto Istock

Kursus-kalender

16. - 17. MARTS 2013

SpecialkoordinatorkursusHornstrup Kursuscenter, Vejle

Tema: Fokus på rollen som rådgiver og vejleder i den inkluderende skole. Program: kursusmarkedspladsen.dk.Tilmelding til: Danmarks Privatskolefor-ening tlf. 3330 7930 / [email protected].

18.-22. MARTS 2013

Ollerupkursus 2013Den fri Lærerskole i Ollerup

Det årlige Ollerup-kursus byder på: Faglighed, fordy-belse, ny viden og inspiration. Der udbydes 10 temaer om formidda-gen og 10 temaer om eftermiddagen. Se mere på dlf-ollerup.dk .Hele kurset rummer 40 undervisnings-lektioner. Der er mulighed for at aftale praktikantordning fra 4.-22. marts.

5. APRIL 2013

Frem med sprogSproglærerforeningens landskursus 2013 / kursuscenter Severin v/Middelfart

Fremmedsprogenes betydning nu og i Danmarks fremtid. Nyt fra Undervis-ningsministeriet v/fagkonsulenterne. Faglig inspiration: ”Sprogbade” på tysk, engelsk og fransk. Program: sproglaererforeningen.dk.

30. SEPTEMBER - 2. OKTOBER 2013

Naturfag i samarbejde Nye prøveformer og flerfaglige trinmål. Hornstrup Kursuscenter 2013.

Fælles mål 2009 lægger op til samar-bejde mellem fagene i løbet af året, og en ny tværgående naturfaglig prøve er på vej. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Målgruppe: Lærere i fysik/kemi, biolo-gi og geografi i 7.-9. klasse. Tilmelding: Danmarks Privatskoleforening t: 3330 7930 /[email protected] .

2. - 4. OKTOBER 2013

Forfatterskabslæsning og nye prøveformerHornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give masser af inspiration til danskunder-visningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B og der arbejdes med mange centrale danske forfatterskaber. Program: kursusmar-kedspladsen.dk. Tilmelding til: Dan-marks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ [email protected].

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Tilmeldingsfrist: Overskredet - men ledige

pladser.

Lærere med pensionsopsparing i Lærernes Pension(LP) kan glæde sig over at få en halv procent mere i udbytte i 2013. LP har netop besluttet at hæve depotren-

ten med en halv procent fra 3 procent i 2012 til 3,5 procent i 2013. I alt cirka 225 mio. kr. ekstra oven i medlemmernes pensionsopsparinger i 2013.

Baggrunden er, ifølge direktør i Lærernes Pension Paul Brüniche-Olsen, at 2012 med et afkast på 10,8 procent før skat frem til 7. december har været meget bedre end forventet, og det skal komme medlemmerne til gode.

»Vi kan hæve depotrenten, fordi vi er et godt polstret selskab, og fordi vi ikke er truet af det lave renteniveau, som udfordrer mange pensionsselskaber«, siger Paul Brüniche-Olsen. n TKE

Flere pensionspenge til lærerne

Skriv tre sandheder om det at være lærer ned på et ark papir.

Det var en af de opgaver, foreningens nye korps af mentorer arbejdede med, da de for nylig var på kursus i mentorskab på Hornstrup Kursuscenter.

Som mentor er det nemlig afgørende, at man ved, hvad man selv står for og hvorfor, forklarer kursets lærer, Lisa Ott. Hun er specialist i mentorskab og har haft ansvaret for at klæde deltagerne i Frie Skolers Lærerforenings mentorpro-gram for nye lærere og børnehaveklas-seledere på.

Som mentor for en yngre kollega er man lige så meget i en lærerende situation som sin mentee. Et mentorskab består af to lærere, hvor den ene bare er mere erfaren end den anden, forklarer Lisa Ott.

»Nogle lærere synes, de har verdens fe-deste job, hvor de har frihed til at udvikle sig og lægge deres egne planer. Andre mener, at sandheden om at være lærer er, at man skal opdrage børnene og skabe ro i klassen. Her skal man som mentor være meget bevidst om, at man ikke nødven-digvis har samme udgangspunkt som sin mentee. Og lade være med at pådutte hende sin egen sandhed«, siger hun.

Lisa Otts erfaring fra arbejdet med mentorskaber viser, at det sværeste for mange mentorer er at lytte og lade være med at give gode råd.

»Mange mentorer har en tendens til at give et godt råd, inden mentees pro-blematik er helt udfoldet. Det betyder, at rådet enten ikke er så godt, eller at mentee ikke er parat til at høre det«, siger Lisa Ott.

Hendes råd til både mentor og mentee er at hjælpe hinanden med at tåle pauser i samtalen. Og hvis man som mentor gerne vil give gode råd, så kan man give det som en fortælling fra ens egen hverdag, og spørge mentee, om hun kan bruge eksem-plets erfaring i hendes liv.

24 lærere fra hele landet deltager i pilotprojektet, som næstformand i Frie Skolers Lærerforening Monica Lendal Jørgensen har store forventninger til.

»Vores mentorer er nogle meget enga-gerede og erfarne lærere, så mentoropga-ven er i meget trygge hænder«, siger hun.

Mentorprogrammet for nye lærere og børnehaveklasselærere afvikles i hele 2013 og skal herefter evalueres, inden hovedbestyrelsen vurderer, om det skal forsætte som en permanent ordning. n MLA

FSL's mentorer på kursus

Frikvarter

En tablet per barn

VERDEN RUNDT

I de seneste fem-seks år har NGO’en One Laptop per child (OLPC) uddelt speciallavede bærbare computere til tre

millioner af verdens fattige børn i bestræbelserne på at hjælpe dem til en bedre skolegang.

Programmet er imidlertid målrettet de børn, som går i sko-le, hvor de som minimum får et basalt kendskab til alfabetet. Men hvad med de 100 millioner børn med alder svarende til førsteklasse, som ikke har adgang til at komme i skole? De vil have svært ved at forstå en bærbar computer med et tastatur, og derfor har OLPC kastet sig ud i et nyt forsøg.

I to afsides, isolerede landsbyer i Etiopien har organi-sationen givet tablets til børn, som aldrig har set skriftligt materiale eller bare vejskilte. Tablet-computerne kommer

med alfabetspil, e-bøger, tegnefilm og andre programmer. De er afleveret uden instruktion, og en gang om ugen bliver de tømt for data, så forskere kan se, hvordan de bruges. Og de tidlige resultater er imponerende ifølge Nicholas Negroponte, grundlægger af OLPC.

»Inden for fem dage brugte hvert barn 47 forskellige apps om dagen. Efter to uger sang de alfabetsange. Og efter måneder havde de hacket Android. Et fjols i vores organisa-tion havde nemlig slået kameraet fra, og da de regnede ud, at der var et kamera, så hackede de Android, og fik det i gang, fortæller«, siger Nicholas Negroponte til MIT Technology Review. n UAN

Læs mere på one.laptop.org

I de to forsøgslands-byer i Etiopien lades børnenes tablets op

om natten ved hjælp af solceller. Her syv

måneder efter forsø-gets start er ingen af

de udleverede tablets gået i stykker. Kun

strømkablerer blevet skiftet.


Foto OLPC


FORTÆL ET IKKE-MEDLEM OM

*Dog ikke sager, der er opstået før indmeldelsen.

FLERE I FÆLLESSKAB

Som modtager af bladet er du sikkert medlem, men har du en kollega, som ikke er medlem, så fortæl ham/hende, at der er en oplagt fordel ved at melde sig ind i FSL inden 31. januar, og at han/hun skal gøre det, fordi vi:• forhandler din overenskomst, som er løn, arbejdstid, ferie og løn under sygdom• giver dig personlig og professionel rådgivning, når du har brug for det• yder juridisk bistand, hvis du kommer i klemme på din arbejdsplads, eller skolen går konkurs• giver medlemsrabat i indkøbsforeninger• tilbyder billige forsikringer og lån• udsender medlemsblad og kalender• har fokus på udvikling og fastholdelse• hjælper, hvis du bliver begrænset i din arbejdsevne• rådgiver om godt arbejdsmiljø• sikrer dig en veluddannet tillidsrepræsentant• hjælper dig i hele dit arbejdsliv, fra du bliver ansat, under ansættelsen, ved jobskifte, og når du forlader arbejdsmarkedet på grund af pension eller sygdom.

Medlemmer, som har meldt sig ind i FSL efter 1. september, har fået karensperioden ophævet pr. 1. december. Sager opstået inden 1. decem-ber er ikke omfattet af ”Frit lejde”-kampagnen.Se mere om indmeldelse på www.fsl.dk eller ring og hør mere på

8746 9110

SÅ ER DET NU Nye medlemmer får fulde medlemsrettigheder fra første dag

Ajour

Indtil 31. januar er der 'frit lejde' for nye medlemmer af Frie Skolers Lærerforening.'Frit lejde'betyder, at ansatte på frie grundskoler og på efterskoler, som ikke allerede er medlemmer, kan melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening (FSL) og få alle medlemsfordele fra første dag* og dermed blive en del af et fagligt fællesskab med andre lærere på frie skoler.

SORT (Grå ovaler bagerst ligger i 16% raster af sort. Teksten i 65% sort)

K

CMYK

C M Y K

1 Pantone farve (Grå ovaler bagerst ligger i 20% Raster af Cool gray 9)

Cool gray 9 c

2 Pantone farver (Grå ovaler bagerst ligger i 20% Raster af Cool gray 9)

LOGO FARVER TIL FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Cool gray 9 c Pantone 186 c

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

I DAG

Foto OLPC

Konsulentens bord

Ajour

ANONYME SPØRGESKEMAER

Når medlemmerne kontakter Frie Skolers Lærer-forening (FSL) om trivselsundersøgelser eller arbejdspladsvurderinger(APV), handler det ofte om anonymiteten i spørgeskemaerne.

Usikkerheden om undersøgelsens anonymitet opstår ofte, fordi man ikke på forhånd har taget stilling til, om skemaet skal udfyldes anonymt, eller hvordan anony-miteten sikres, når skemaet skal udfyldes. Det aftales på skolen, om undersøgelsen skal være anonym eller ej. Lovgivningen indeholder ikke et krav om anonyme besvarelser.

Vælger man et anonymt spørgeskema, er det reelt kun anonymt, hvis hverken arbejdsmiljørepræsentanten, TR eller ledelsen ved, hvem der har udfyldt skemaet. Når medlemmerne ønsker anonymitet, er det for at sikre, at deres deltagelse i undersøgelsen bliver brugt som et led i en kollektiv undersøgelse og ikke en individorienteret undersøgelse. Arbejdsmiljøorganisationen og skolen bør alene bruge spørgeskemaundersøgelserne som en måling af trivslen og arbejdsmiljøet generelt.

Psykisk arbejdsmiljø er et følsomt emne, så mange ansatte har også brug for trygheden i form af anonymi-tet for at give deres oprigtige svar på spørgsmålene i undersøgelsen. Resultatet af spørgeskemaundersøgel-serne er mest brugbart, når man på forhånd har aftalt og gennemført undersøgelsen med fuld anonymitet.

Frakonsulentens

bordAf Bolette Bom, konsulent, FSL

Ü

TEMADAGInvitation til ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter

MERE OVERSKUD OG ENGAGEMENT I UNDERVISNINGEN HOTEL SCANDIC, ROSKILDE

6. MARTS 2013HORNSTRUP KURSUSCENTER, VEJLE

19. MARTS & 3. APRIL 2013 Læs mere og tilmeld dig på fsl.dk senest 5. februar

Flere undersøgelser viser, at lærerne kan blive bedre til at passe på sig selv, så de bev-arer det følelsesmæssige overskud.

Arbejdsopgaver, der før var udviklende og gav arbejdsglæde, kan pludselig få den modsatte effekt. Ved at spotte og stoppe den udvikling kan skolen forebygge mange sygedage.

Temadagen sætter fokus på, hvordan skolen støtter den enkelte lærer i at opnå balance mellem personlig involvering og professionel virke i undervisningen.

Underviser: Arbejdsmiljøkonsulent Gitte Dau-gaard, som har arbejdet med det erhvervs-psykologiske område gennem flere år.

TEMADAGEN ER ARRANGERET AF:LilleskolerneForeningen af Kristne FriskolerEfterskoleforeningenDeutscher Schul- und SprachvereinDansk FriskoleforeningDanmarks Privatskoleforening og


Stillinger

Egebakkeskolen

Indskolingslærer tilEgebakkeskolen, Brabrand

Grundet udvidelse af skolen søger vi til august 2013 en lærer, som kan påtage sig at stå i spidsen for 24 elever i 0. klasse og lede dem – og deres forældre ind i skoleverdenen og Egebak-keskolens kultur.

Du skal følge klassen som dansk- og klasselærer i indskolingsfor-løbet og gerne være indskolingens kompetente og engagerede natur/teknik- og idrætslærer.

Vi arbejder målrettet med klasseledelse og musisk-kreative tilgange til læring og forventer at du kan byde ind med dine erfaringer her.

Egebakkeskolen er en fri grundskole i Brabrand. Vi har ca. 230 elever i ét spor, men udvider til sommer skolen, idet vi optager to 0. klasser. Læs mere om skolen på www.egebakkeskolen.dk

Vi forventer, at ansøgere besøger skolen på ét af flg. tidspunkter: tirsdag, den 22. januar eller onsdag, den 23. januar. Begge dage kl. 14.00 – ca. 16.00. Tilmelding til skoleleder Lisbeth Rasmussen på nedenstående mail eller tlf.

Ansøgning med relevante bilag skal være skolen i hænde på [email protected] senest tirsdag den 29. januar kl. 10.00.

Ansættelsessamtaler afholdes den 4. og 6. februar fra kl. 14.00.

Holmstrupgårdvej 32, 8220 Brabrand · 8624 6061www.egebakkeskolen.dk

Morsø Frimenighed søger præst

Vi søger præst til en fuldtidsstilling pr. 1. maj 2013 eller snarest derefter, da vores nuværende præst har fået anden stilling.Vi er en aktiv og velfungerende menighed, der hører til i Ansgarskirken i Øster Jølby på Mors. Byen har friskole, folkeskole, efterskole og et idrætscenter samt gode indkøbs- og transportmuligheder til Nykøbing og Thisted, hvor der er gymnasier m.m. fx et aktivt musik- og teaterliv.Vi har foruden fuldtidspræsten ansat en dygtig præst i en kvart stilling. Det betyder, at du får friweekend en gang i måneden. Præsterne, organisten og kirkesangerne har et fint samarbejde om at udvikle det musikalske område, så vi har et godt musikliv i og omkring kirken.Konfirmandholdet er på ca. 15 børn.Menighedsrådet er aktivt og kommer i vidt omfang til gudstjenester og arrangementer i præstegården og hjælper til med det praktiske ved arrangementer.Både kirken, der er fra 1871, og vores rummelige præstegård med konfirmandstue, der ligger ved kirken, er nyrestaurerede. Du kommer til at bo på særdeles favorable vilkår i præstegården.Vores menighed har stolte traditioner. Den blev grund- lagt som valgmenighed i 1869 og omdannet til fri-menighed i 1883. Vi er landets største grundtvigske frimenighed med ca. 1400 medlemmer.Vi ønsker, at vores nye præst skal være et åbent og en-gageret menneske med godt kendskab til det folkelige, som er vant til at arbejde selvstændigt og

• med evne til formidling• med åbenhed og initiativ i forhold til

menighedens liv og virke• med lyst til at engagere både unge og ældre• med lyst til at engagere sig i det kulturelle

liv i områdetVi ser helst, at du er uddannet teolog, men også andre ansøgere kan med de rette kvalifikationer komme i betragtning.Vi tilbyder en god løn i lønramme 31-34 efter anciennitet med rådigheds- og præstetillæg, jf. funktionærloven. Frimenigheden melder endvidere præsten ind i Pen- sionskassen af 1950 og betaler pensionsbidrag dertil.Yderligere oplysninger om Morsø Frimenighed kan ses på vores hjemmeside www.morsoefrimenighed.dk. Du er også velkommen til at kontakte menigheds-rådsformanden Henning K. Poulsen, tlf. 97 74 18 87 eller præsterne Hanne Dahl, tlf. 22 88 15 38 og Peter Haandsbæk Jensen, tlf. 42 43 09 57.Ansøgningen sendes pr. mail til [email protected] senest d. 15. februar 2013.

Friskolen Vellev er en nystartet friskole, der tager over fra den nuværende kommuneskole i august 2013.

Vi søger en ildsjæl, der vil stå i spidsen for opstarten af vores nye friskole og lægge en klar kurs, baseret på vores værdigrundlag:

– En skole, hvor børn får lyst til at lære under fællesskab, faste rammer og tryghed.

– En skole, hvor børn er engagerede og lærer at tage medansvar for sig selv og sine omgivelser.

– En skole, hvor faglighed og fællesskab er i fokus.– En skole, der tager udgangspunkt i det enkelte barn.– En skole, der vægter sundhed, bevægelse og miljøbevidsthed.

Vi søger en synlig leder, der– vil sikre at skolen er en attraktiv arbejdsplads for både børn og lærere, så alle

blomstrer og udnytter deres kompetencer maksimalt.– er god til at kommunikere klart, både internt og eksternt.– brænder for friskoletanken og deler vores vision om at gøre Friskolen Vellev

til en god skole både fagligt og socialt.– vil lægge den pædagogiske linie, stå i spidsen og deltage aktivt i

undervisningsteamet. – ønsker at være med til at tegne skolen udadtil.

Bag Friskolen Vellev står et aktivt lokalsamfund med stærkt sammenhold og stor op-bakning om den lokale skole. Der er på nuværende tidspunkt indskrevet 63 elever.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem FM og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 373.098 - 443.868.

For mere information se vores hjemmeside – www.friskolen-vellev.dk eller kontakt formand for skolebestyrelsen, Kim Hammershøj – [email protected], tlf. 36 46 81 52.

Din ansøgning sendes på mail til Kim Hammershøj – [email protected] – senest den 15. februar 2013, men gerne snarest, da vi løbende vurderer de indkomne ansøgninger.

Skoleleder – friskole med opstart august 2013


O. Siesbyes Legat kan i 2013 uddele ca. 30.000 kr. i passende portioner

Legatet kan søges af lærere og børnehave-klasseledere, der på ansøgnings- og anvendel-

ses-tidspunktet er ansat ved tilskudsberettigede frie skoler. Legatportionerne kan uddeles som

tilskud til kurser og rejser med videreuddannel-ses-hensigt, hvor fremmedsprog er et element i

den ønskede videreuddannelse. Såfremt der ikke er tilstrækkelige ansøgere til dette formål, kan der endvidere ydes legat-

portioner til kurser og rejser med andet uddannelsesmæssigt formål.

Ansøgning om legatportioner skal fremsendes pr. mail til

[email protected], og skal være FSL’s sekretariat i hænde senest

fredag den 1. marts 2013 kl 10.00.

LegatudvalgetFRIE SKOLERS LÆRERFORENING

O. SIESBYES LEGAT

Ajour

NYT FRA KREDS 9TRÆF 2013 / 22. - 23. februar 2013 Træf 2013 for tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter og arbejds-miljørepræsentanter i kreds 9 fredag d. 22. februar 2013 – lørdag d. 23. februar 2013 på Hornstrup Kursuscenter.

PROGRAMFREDAG D. 22. FEBRUAR 15:00 – 15:30 Indkvartering, kaffe og sandwich 15:30 Velkomst 16:00 – 18:00 Oplæg ved næstformand i FSL Monica Lendahl Jørgensen: Aktuelle problemstillinger 18:30 Middag og efterfølgende socialt samvær

LØRDAG D. 23. FEBRUAR 9:00 – 11:00 Netværksmøder 11:00 – 12:30 ”Flere i Fællesskab”. Workshop ved konsulent Britta Juul Jensen . ”Flere i Fællesskab” sætter fokus på værdien af med-lemskab af foreningen. På workshoppen arbejder vi med medlem-mernes ønsker til fællesskabet og nye medlemmers forventninger til Frie Skolers Lærerforening. 12:30 Frokost og afrejse Bindende tilmelding senest 18. januar 2013 til: [email protected]

NYT FRA BØRNEHAVEKLASSELEDERNEÅRSMØDE 2013 Børnehaveklasselederudvalget indbyder til årsmøde for børneha-veklasseledere på Hornstrup Kursuscenter torsdag d. 7.og fredag d. 8. marts 2013. Bemærk at årsmødet i år ligger fra torsdag efter-middag til fredag til og med frokost. Årsmødet er gratis.

På programmet er der fremlæggelse af beretning fra børneha-veklasselederudvalget, valg til det nye udvalg og efterfølgende debat med FSL’s næstformand, Monica L. Jørgensen.

Torsdag aften holder Lene Krogh Larsen, som er medforfatter til materialet ”Verden fuld af ord” og selv er børnehaveklasseleder, et oplæg om materialet.

Fredag formiddag vil Helle Fisker, som er lærer, master i lære-processer, psykoterapeut mm, introducere deltagerne for Positiv Psykologi.

Se mere på www.fsl.dk, hvor du også kan tilmelde dig til årsmø-det. Sidste frist er fredag den 8. februar 2013.

På gensyn på årsmødet. Børnehaveklasselederudvalget.

AKUTJOBHar du mistet retten til dagpenge,

eller er du på udkig efter et akutjob?

- og har du lyst til at fortælle om din situation, så vil vi på Frie Skolers

redaktion gerne høre fra dig.

Venlig hilsen Thomas Kehlet, redaktør. Tlf. 40218945 / 87469127. Mail: [email protected]


Info

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik WisbechSekretariatet T: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 50904714Kreds 7 Annie Storm, T: 38800478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected]

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected] DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 9 - 4. februar / Nr. 10 - 25. februar 2013 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dkPRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111

OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL´s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.www.hornstrupkursuscenter.dk

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENINGWWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skole-former · Læs mere på frieskolersledere.dk



Retten har talt


Hanne Hjorth vil altid kunne huske den 25. januar 2011. Datoen står mejslet i hendes erindring.

Det var en onsdag, og pludselig fik lærerne at vide, at det planlagte lærerrådsmøde var suspenderet. I stedet skulle de alle sammen mødes på lærerværelset klokken 14.00, og så ville de en for en blive kaldt ind på kontoret for at få at vide, om de var fyret eller ej. Skolens økonomi hang i laser, og der skulle fyres fem lærere.

Og der sad de så – de 14 lærere – og kiggede på hinanden og tænkte hver sit.

Bliver-bliver ikke. Bliver-bliver ikke.

Jeg er ked af detDen første kollega gik ind på forstanderens kontor. Da hun kom ud igen, havde hun en kuvert i hånden. Hun var blev fyret.

Hanne Hjorth var ved at gå til, mens hun sad og ventede. Men egentlig følte hun sig rimelig sikker på, at hun ikke ville være en af dem, som trak det korte strå. Hun var jo skolemor, hun boede på skolen og havde været en fast og stor del af skolens liv i over 20 år.

Så da forstanderen sagde: ”Jeg er ked af det” og rakte hende en kuvert, troede hun, at hun ville falde død om.

Hun var fuldkommen i chok. Hun nåede lige at spørge forstanderen, hvordan skolen så

ville tilbyde Cambridge-engelsk, for den anden Cambridge-godkendte lærer havde kort forinden fået sin farvel-kuvert.

Forstanderen sagde, at skolen ville finde en løsning, og det var så det, og Hanne Hjorth rejste sig og forlod kontoret. Og så tudede hun. Og hun blev ved. Hun græd rigtig meget i ugerne efter, indrømmer hun.

»Det var jo hele mit liv. Jeg har arbejdet og boet på den skole i 20 år«, siger hun.

Juristen finder et mønsterDe fyrede lærere fik hjælp fra Bettina Nielsen, der er cand.

Medlemmer fik erstatning Det lykkedes Frie Skolers Lærerforening at skaffe godtgørelse til fire lærere, som blev fyret på grund af deres alder

jur. og konsulent i Frie Skolers Lærerforening (FSL), og efter et møde blev Bettina Nielsen overbevist om, at afskedigelserne fortrinsvis ramte skolens ældste medarbejdere. Fire af de fem fyrede havde fejret deres 50 års fødselsdag – det er i sig selv en stor andel. Men også, hvis man regner på andre måder, viser der sig et klart mønster: Før prikkerunden var 43 procent af skolens lærere over 50, men bagefter faldt procentdelen til 22. Selv hvis man tager højde for, at det er svært at afskedige de tillidsvalgte lærere og viceforstanderen, og derfor trækker dem ud af statistikken, træder sammenhængen klart frem: Så viser det sig, at fjerdedel af dem, der var under 50, fik en kuvert. Det samme gjorde 2/3 af dem, som var over. Risikoen for at blive fyret var altså næsten tre gange så høj blandt +50’erne som blandt dem med færre rynker. Så FSL-konsulenten var ikke i tvivl: Skolens afskedigelser var aldersdiskriminerende.

Mistanken blev styrket af oplysningerne om, at skolen havde sorteret alle ansøgere, der var over 35 år, fra, da den året før ansatte en ny lærer.

Skolen søger et spejlFSL mødtes med skolens ledelse til en forhandling, og her gjorde den opmærksom på, at fagforeningen betragtede fyrin-gerne som aldersdiskriminerende.

Mødet gjorde Bettina Nielsen endnu mere overbevist om, at de havde en god sag.

»Skolen nægtede naturligvis, at de bevidst lugede ud blandt de ældste. Omvendt talte ledelsen meget om, at det var vigtigt, at eleverne havde nogle lærere, de kunne spejle sig i. Skolen mente tydeligvis, at unge lærere gør skolen mere at-traktiv, og at eleverne lettere kan spejle sig i unge lærere end i ældre«, siger Bettina Nielsen.

Skolen giver opBettina Nielsen opbyggede sin sag, og de statistiske sammen-hænge, hun dokumenterede, var så stærke og overbevisende, at der blev omvendt bevisbyrde. Som udgangspunkt skal de


fyrede påvise, at de er blevet diskrimineret. Men Ligebehand-lingsnævnet mente, at FSL’s materiale var så belastende, at det var op til skolen at godtgøre, at den ikke diskriminerer.

Og det kunne skolen ikke bevise. Ligebehandlingsnævnet bestemte derfor, at skolen skal betale hver af de fire seniorer en godtgørelse, som svarer til cirka ni måneders løn.

Der er dog tvivlsomt, om de fire får hele erstatningsbelø-bet. Sydvestfyns Efterskole gik konkurs kort før sommerfe-rien, så det er Lønmodtagernes Garantifond, som skal dække de mange penge, og da der er en grænse for, hvor store checks garantifonden må skrive ud, får de fire nok kun en del af det, de har krav på.

Oprejsningen er det vigtigsteAt konkursen på den måde barberer toppen af erstatningsbe-løbet, er rigtig ærgerligt, siger Hanne Hjorth. Hun kunne godt bruge det fulde beløb – det har været dyrt at flytte og finde et nyt sted at bo.

Men det vigtigste er, at Ligebehandlingsnævnet gav dem ret, synes hun:

»For mig er det vigtigste, at vi vandt. Afgørelsen giver mig menneskelig oprejsning. Den fortæller, at jeg blev fyret på grund af min alder – ikke på grund af mit arbejde. Og det vidste jeg. Jeg blev fyret, fordi jeg var gammel og dermed dyr – det var det, det handlede om. Ingen har kunnet sætte

en finger på mit arbejde eller mit engagement«, siger Hanne Hjorth.

Ældre bør ikke fyres Hanne Hjorth har da også fået nogle timer på Glamsdalens Idrætsefterskole, og det er hun rigtig glad for.

Men det er svært at finde sig et nyt job, fødselsattesten bliver lidt gullig.

»Du skulle vide, hvor mange ansøgninger, jeg har sendt. Og jeg er ikke kommet til en eneste samtale – ikke en eneste. Og det er altså ikke, fordi jeg mangler kvalifikationerne«, siger Hanne Hjorth. Som mener, at Folketinget burde indføre en lov, som forbyder arbejdsgiverne at fyre medarbejdere, som har rundet 55 år:

»Når du er blevet så gammel, er det ekstra svært at få et nyt job. Jeg har kun været heldig, fordi jeg har et så godt netværk«, siger hun og iler af sted. Hun har ikke tid til mere snak – hun skal undervise. n

»Man kan jo ikke fyre ansatte, bare fordi de ikke kan de nyeste hip-hop-moves«.

JURIST BETTINA NIELSEN FRA FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Bettina Nielsen: »Ligebehandlingsnævnet sender et signal til skoler, som skal afskedige medarbejdere. Og budskabet fra nævnet lyder: I må ikke fyre lærere på grund af alder«.

Foto Simon Jeppesen

Rasmus Willig, du har for nylig modtaget FTF’s pris på 100.000 kr. for at forske i ytringsfrihed. Du mener, at det er

en demokratisk nødvendighed at sikre, at offentligt ansatte offent-ligt kan kritisere deres arbejdsplads. Hvorfor er det så vigtigt?

»Det er det, fordi ytringsfrihed og kritik er grundlaget for en sund, demokratisk debat. Det er i samfundets interesse at høre de offentlige ansattes mening, da det er dem, der er tættest på konsekvenserne af de politiske beslutninger. Og det er også intentionen i Vejledning om offentlige ansattes ytringsfrihed«.

Du har vel svært ved at finde steder i verden, hvor ytringsfriheden har bedre vilkår end i Danmark, så hvad er problemet?

»FTF’s undersøgelse viser, at hver anden offentlig ansat er bange for at ytre sig. De voldsomme decentraliseringsproces-ser giver dem en oplevelse af hele tiden at skulle rette ind og ikke stikke en kæp i hjulet. De føler sig mødt af holdningen ”Vi har ikke tid til at høre på jer”, og jeg ser en indbygget modsæt-ning mellem ledelsesstilen New Public Managements fokus på resultater og intentionerne i Vejledning om offentlig ansattes ytringsfrihed, som har fokus på medinddragelse«.

Hvordan forsker du egentlig i ansattes ytringsfrihed? »Vi har jo ytringsfriheden i juridisk forstand, men jeg har

fokus på ytringsfrihed i et psykologisk og socioøkonomisk perspektiv og på den betydning, som ytringsfriheden har for det enkelte menneske. Tilbageholdt kritik på grund af frygt for repressalier viser sig at være ikke bare censur af ord, men også censur af identitet. Som ansat har man behov for at ytre sig om ledelsens beslutninger, for at de giver mening for en selv. Tør man ikke det, mister man meningen med arbejdet og med sig selv, og så er det en hel anden diskussion. Når man først lukker op for posen, viser det sig, at ytringsfrihed har mange konse-

kvenser og bevæger sig over i også at handle om arbejdsmiljø«.

Skal der ikke være grænser for ansattes brokkeri? »For mig at se er der ingen, der kan definere forskellen

mellem brok og kritik, men i praksis er det ledelsen, der beslutter, hvad der er ynk, klynk og brok, fordi den står bedre stillet. Ledelsen har forskellige indirekte sanktionsmulig-heder, men der findes ingen sanktionsmuligheder over for den ledelse som ikke vil leve op til vejledningen om offentlig ansattes ytringsfrihed. Ledelsen kan i praksis devaluere kritik som klynk og brok, selv om kritikken er relevant«.

Hvad med loyalitet med arbejdspladsen? »Loyaliteten går først og fremmest til offentligheden og

ikke til ledelsen. Det er intentionen i vejledningen, men den kan desværre godt læses modsat. I dag kan det i mange tilfælde ikke betale at ytre sig. Det burde være omvendt. Man burde belønne den kritik, der er med til at kvalificere den politiske debat og de beslutninger, der bliver taget«.

Har du slet ikke forståelse for, at det er hamrende irriterende for ledelsen, når ansatte brokker sig i pressen?

»Jo, men det er jo et vilkår som ledelse at være skydeskive for kritik, og det er jo blandt andet også derfor, de får en højere løn«.

Hvad med dig selv, kritiserer du meget på din arbejdsplads?»Jeg er vist meget gennemsnitlig, og jeg læner mig op af

Kant, som udtrykte, at man skal være lydig, men gøre brug af sin fornuft i offentlighed. Det er et klassisk dannelsesideal, jeg bekender mig til«. n

Læs temaet ”Talens pris” side 4-9.

»Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på indføres«. GRUNDLOVENS § 77

DebatApropos

Af Thomas Kehlet· [email protected]

Censur af ord = censur af identitet

Sociolog og lektor på RUC, Rasmus Willig, har

de seneste år været forkæmper for mere

ytringsfrihed til landets offentligt ansatte.


ForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmener

Velkommen til totusind-og-træls

sker så meget væ-sentligt i lærerverdenen lige nu, hvoraf ikke mindst overenskomstforhandlin-gerne her i foråret er helt centrale.

Kort før jul modtog vi overenskomst-kravene fra Moderniseringsstyrelsen, som er vores forhandlingsmodpart sam-men med skoleforeningerne. Ligesom vi havde frygtet - og forventet - tegner der sig et billede af, at arbejdsgiversiden ikke på nogen måde har i sinde at lade kvaliteten af undervisningen stå i vejen for deres krav til forhandlingerne.

Der lægges op til et nyt statsligt ideo-logisk prestigeprojekt på samtlige lærer-områder, hvor ledelsesretten skal styrkes, så lærerne kan løbe endnu hurtigere.

Kravene går kort fortalt ud på, at lærernes arbejdstidsaftale skal afskaffes, hvorefter skoleledelsen skal aftale med

hver enkelt lærer, hvor megen forbere-delse, der skal være til hvert fag. Det vil samtidigt betyde et farvel til en yderst fornuftig seniorordning, som gør, at man kan få nedsat tid på fuld løn, når man fylder 60 år. Ydermere vil det betyde, at man som lærer ikke længere har krav på at få udleveret en tjeneste- eller aktivi-tetsplan.

Kravene er hverken gode for lederne eller lærerne. Lederen vil blive pålagt en stor administrativ opgave. Der skal hol-des møder med hver enkelt lærer, laves individuel forberedelsestid til hver enkelt lærer, og alle opgaver skal tidssættes og placeres af ledelsen. Det vil betyde, at der bliver al for lidt tid til den pædagogiske og strategiske ledelse, som det i forvejen er svært at få tid til for lederen.

For lærerne vil det betyde, at ingen lærere på lærerværelset har samme tid til at planlægge og evaluere undervisnin-gen. Nogle fag vil blive ”mere værd end andre” set med et forberedelsesmæssigt udgangspunkt, høj læreranciennitet vil udløse mindre forberedelse end lav, megen brug af IT i undervisningen skal give mindre forberedelse og så videre. Det kan bestemt heller ikke udelukkes, at lærerens personlige forhold til skolele-deren kan få konsekvenser for, hvor god en forberedelsesfaktor den enkelte lærer kan opnå. Vi frygter, at differentieret for-beredelsestid på baggrund af subjektive kriterier vil føre til massiv utilfredshed blandt lærerne, hvor kun ganske få (om

nogen) vil synes, at de får den nødven-dige forberedelsestid.

Lærerkulturen tilsiger på langt de fle-ste lærerværelser, at lærerne og ledelsen er fælles om at løse den opgave, som det er at lave skole. Vi har set med Ny Løn, hvordan der er blevet drevet en kile ind mellem ledelse og lærere. Nu lægges der op til, at der også skal drives kiler ind mellem lærerne på lærerværelset i form af differentieret tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

Frie Skolers Lærerforening vil kæmpe for, at dette ikke sker. Vores arbejdstids-aftale fungerer godt, og vi er trygge ved den. Men ligesom med et ægteskab, så nytter det ikke noget, at vi synes, at den er god, hvis vores partner ikke synes, at den fungerer. Skoleforeningerne - som sidder med den daglige administration på arbejdsgiversiden - har imidlertid ikke givet udtryk overfor os, at arbejds-tidsaftalen er forældet. Men hvis det er sådan, det forholder sig, så vil vi da gerne snakke om, hvordan man alternativt kan skrue lærernes arbejdstid sammen frem-over. Det vigtige er, at det fortsat bliver en central aftale med objektive kriterier, så den enkelte lærer ikke skal kæmpe for at få forberedelsestid til undervisningen.Godt nytår og velkommen til 2013. n

Normalt gør man status

over det gamle år, når det nye står for døren, men jeg vil nu benytte lejlig-heden til i stedet at skue fremad, for der

»Nu lægges der op til, at der også skal drives kiler ind mellem lærerne på lærerværelset i form af differentieret tid til forbe-redelse og efterbehand-ling af undervisningen«. F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening


(17

26

3 · B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S8-2

01

3

Med iLitt.dk får du skræddersyede og gennemarbejdede faglige forløb til litteratur- og medieundervisningen til dansk i overbygningen.

Elevernes indsigt og viden støttes af interaktive opgavebe svarelser, fagbokse og interaktive assistenter, som hjælper eleverne til reflek-sion og faglig fordybelse.

Bestil gratis prøveabonnement i en måned på alinea.dk

Dansk · 7.-10. klasse

Se en kort videopræ-sentation af iLitt.dk

litteraturen på skærmen

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Frie Skoler 8

Documents