Frie Skoler 14

Nr. 14 13. maj 2013

4 Lærere uden grænser 18 Lockoutens øjenvidner36 Da konflikten ramte Nørbæk

10I gang igen

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

DANSK

DANSK0-2.GYLDENDAL.DK

Gør din danskundervisning

digital med ny portal

Skoleabonnement, pr. år. pr. klasse kr. 800,- ex moms

8728

Scan koden eller gå ind på dansk0-2.gyldendal.dk og få et gratis prøvelogin!

DANSK0-2.GYLDENDAL.DK er høj faglighed kombine-

ret med fleksibilitet, tilgængelighed og overskuelighed.

DE FÆRDIGE UNDERVISNINGSFORLØB på dansk

0-2.gyldendal.dk dækker en bred vifte af danskfagets ker-

neområder, fx genrer, forfatterskaber og sprogforståelse.

DANSK0-2.GYLDENDAL.DK indeholder et omfatten-

de børnebibliotek bestående af billedbøger, højtlæs-

ningstekster,rim og remser, norske og svenske tekster,

letlæsningsbøger m.m.

DE INTERAKTIVE ELEVOPGAVER på dansk0-2.gyl-

dendal.dk er konsolidering, automatisering og repetition

af færdigheder, eleverne forinden er blevet undervist i.

Opgaverne anvendes nemt i differentieringsøjemed.

LÆSLØS.DK er en selvstændig portal tilknyttet dansk0-2.

gyldendal.dk. Her kan eleverne træne og udvikle deres

læsefærdigheder i over 200 online letlæsningsbøger af

præcisden sværhedsgrad, som passer til den enkeltes ni-

veau.læsløs.dk udkommer sommer 2013.

8728_ann_DanskPortal0-2_190x273.indd 1 03/05/13 08.55

Indhold

I hvert nummerKORT OG GODT I 12

KORT OG GODT II 24KURSUSKALENDER 25

FRIKVARTER 26KONSULENTENS BORD 28

STILLINGER 28TALERSTOLEN 32

APROPOS 34FORENINGEN MENER 35

FORSIDEILLUSTRATION LLUSTRA

OK13

4 Lærerlivet bliver grænseløstTo bittesmå lyspunkter ser FSL’s formand, Uffe Rostrup, i den arbejds-tidsaftale, som Folketinget tvinger ned over lærerne på de frie skoler.

OK13

6 Nyt lønsystem er okDer var frygt for en reel lønned-gang, og set i det lys er der tilfreds-hed med det lønsystem, som blev aftalt i sidste øjeblik inden rege-ringsindgrebet.

OK13

14 Da konflikten kom til NørbækUniversitetsstuderende overtog timer på Nørbæk Efterskole, og det udløste klassisk arbejdskamp i den lille by.

OK13

18 Fem syn på lockoutenSådan oplevede medlemmer fire ugers konflikt.

FORENINGEN MENER

35 Nye udfordringer efter fire ugers opslidende konflikt Vi vil i den kommende tid lægge op til, at foreningens indsats under lockouten evalueres, skriver Uffe Rostrup.

Foto Finn Nordfeld

REDAKTØREN MENER

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

DANSK

DANSK0-2.GYLDENDAL.DK

Gør din danskundervisning

digital med ny portal

Skoleabonnement, pr. år. pr. klasse kr. 800,- ex moms

8728

Scan koden eller gå ind på dansk0-2.gyldendal.dk og få et gratis prøvelogin!

DANSK0-2.GYLDENDAL.DK er høj faglighed kombine-

ret med fleksibilitet, tilgængelighed og overskuelighed.

DE FÆRDIGE UNDERVISNINGSFORLØB på dansk

0-2.gyldendal.dk dækker en bred vifte af danskfagets ker-

neområder, fx genrer, forfatterskaber og sprogforståelse.

DANSK0-2.GYLDENDAL.DK indeholder et omfatten-

de børnebibliotek bestående af billedbøger, højtlæs-

ningstekster,rim og remser, norske og svenske tekster,

letlæsningsbøger m.m.

DE INTERAKTIVE ELEVOPGAVER på dansk0-2.gyl-

dendal.dk er konsolidering, automatisering og repetition

af færdigheder, eleverne forinden er blevet undervist i.

Opgaverne anvendes nemt i differentieringsøjemed.

LÆSLØS.DK er en selvstændig portal tilknyttet dansk0-2.

gyldendal.dk. Her kan eleverne træne og udvikle deres

læsefærdigheder i over 200 online letlæsningsbøger af

præcisden sværhedsgrad, som passer til den enkeltes ni-

veau.læsløs.dk udkommer sommer 2013.

8728_ann_DanskPortal0-2_190x273.indd 1 03/05/13 08.55

Våbnene - demonstrationer, taler, læser-breve, skilte og bannere - er lagt til side, og lockouten er slut.

Den blev dyr. Den kostede lærerpro-fessionen en arbejdstidsaftale, lærere og børnehaveklaseledere et hul på lønkontoen, og den kostede foreningen hele konfliktfonden samt en trecifret milliongæld.

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening(FSL), peger i ”Foreningen mener” (side 35) på, at foreningen i rollen som kamporganisa-tion godt kunne have brugt endnu flere

muskler, og han lægger op til en evalu-ering af forløbet. Hvad har vi lært, hvad kunne være gjort anderledes og bedre?

De spørgsmål tager vi op i bladet, når den første vrede har lagt sig.

I dette nummer vurderer vi skaderne af regeringsindgrebet og bringer stort og småt fra den faglige kamp, som de lærere, vi har spurgt, mener, var nød-vendig for at bevare integriteten, selv om kampen om arbejdstidsaftalen endte med et forudsigeligt nederlag med rege-ringsindgrebet 25. april.

Thomas Kehlet, redaktør

Tid til eftertanke

F R I E S KO L E R N R . 14 · 1 3 . M A J 2 0 1 3 3

OK 13

10 Lærerne fik kage, kakao og klapsalverDer var knus og gensynsglæde på første skoledag efter konflikten.

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Lærerarbejdetblivergrænseløst

Der er et par positive ting og en masse skidt i den nye arbejdstidsaftale, mener formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup

Illustration Noah Norrid

4 F R I E S KO L E R N R . 14 · 1 3 . M A J 2 0 1 3

To bittesmå lyspunkter – det er det eneste positive, forman-den for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup,

kan få øje på, når han studerer den arbejdstidsaftale, som Folketinget tvang ned over lærerne på de frie skoler.

Det er positivt, at aftalen først træder i kraft om halvandet år, mener Uffe Rostrup.

»Det giver os mulighed for at lære aftalen godt at kende, inden den træder i kraft«, siger han.

Og så er det positivt, at lærerne kan lave lokale aftaler med skolen. I forskellige politiske samråd har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) bekræftet, at Moderniseringsstyrelsen ikke kan forhindre, at skoler indgår lokale aftaler om arbejdsti-den, så den mulighed vil FSL forfølge:

»Lokale aftaler understreger, at lærerne og ledelsen arbejder sammen for en fælles skole, og det, tror jeg, er rigtig vigtigt i øjeblikket. Efter lockouten bliver det en stor ledelses- og skoleopgave at få lærerne med igen. De oplever, at de er blevet kørt over og hængt ud af Moderniseringsstyrelsen, så det bliver en kæmpeudfordring. Og det at indgå gode lokale aftaler, som viser tillid og respekt – det kan være et godt skridt på vejen«, siger Uffe Rostrup.

Det negative fylder mestNegative elementer findes der masser af i den nye arbejdstids-aftale, mener Uffe Rostrup.

For det første mister lærerne aftaleretten. I dag skal læ-rerne og lederen blive enige. Sådan kan det også blive i frem-tiden – hvis ledelsen vælger det. Risikoen er, at ledelsen nogle steder i fremtiden vil lede uden at tage lærerne med på råd, og det vil grave dybe grøfter på skolerne, mener Uffe Rostrup.

Langt de fleste ledere vil administrere deres nyvundne le-delsesrum fornuftigt – det er Uffe Rostrup overbevist om, men når skolerne bliver presset på økonomien, vil det være oplagt at skrue på lærernes forberedelsestid, og det vil gå ud over både kvaliteten af undervisningen og lærernes arbejdsmiljø, mener Uffe Rostrup:

»Med lovindgrebet bliver det fuldkommen umuligt at afgøre, om den enkelte lærere har en 70 procents, en 100 procents eller en 130 procents ansættelse. Intet i den nye arbejdstidsaftale forhindrer skolerne i at presse stadig mere arbejdstid ud af lærerne«, siger Uffe Rostrup.

Spiralen går direkte nedadFor det andet forsvinder sammenhængen mellem forberedelse og undervisning. Ifølge Uffe Rostrup har en række folkesko-leledere allerede luftet tanker om at skære lidt ned i forbere-delsen hos de lærere, som har praktisk/musiske fag, og det vil starte en rigtig uheldig udvikling, mener FSL-formanden:

»Den gamle aftale sikrede, at skolerne konkurrerede på kva-litet og pædagogiske værdier. Nu får vi konkurrence på pris og dårlige arbejdsvilkår, og det er det, vi altid har kæmpet imod«.

Uffe Rostrup understreger, at det ikke er en udvikling nogen ønsker – allermindst lederne. Men i det øjeblik man ophæver minimumskrav og garantibestemmelser, vil det ske:

»Det handler ikke om bevidste ønsker. Det handler om konkurrence og overlevelse. Og vi får nøjagtig det samme pro-blem som de brancher, der kæmper mod social dumping: Vi må slås for at sikre minimumsbestemmelser. Og der er absolut ingen hjælp at hente i lovindgrebet«, siger han.

Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening»Jeg glæder mig over, at vi har halvandet år til at skrue af-talerne sammen på den enkelte skole. Det havde været en umulig opgave, hvis aftalerne trådte i kraft fra sommerferien. Det er klart, at dialogen kan blive besværlig, efter det forløb vi har oplevet, men på skoler med en god ledelse og gode lærere er jeg sikker på, at man kan finde ordninger, som sikrer en god sko-le og tilgodeser lærernes interesser. Men dialog bliver afgørende, det er sikkert. Heldigvis har vi på langt de fleste af vores skoler en lang og stærk tradition for dialog og samarbejde«.

Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening»Som forening ønsker vi jo så megen fleksibilitet og frihed som mulig. Men det er også klart, at der bliver nogle skår, der skal klinkes, og det vil vi som skoleforening støtte op om. Vores skoler har hidtil udviklet sig i en god dialog, og den tradition sættes jo ikke på stand by af den nye aftale. Vi skal fortsætte dialogen og samarbejdet. Uden engagerede og energiske lærere har vi ingen skole, og derfor må vi bruge det næste års tid på at sikre de bedst tænkelige rammer for et godt og fornuftigt samarbejde på skolerne. Og da forberedelsestiden har spillet en så vigtig rolle i den her konflikt, tror jeg, at det er vigtigt, at skolerne også tager højde for den«.

Troels Borring, formand for Efterskoleforening »Jeg forstår ikke den uforsonlige retorik, der herskede under lockouten. Den har ikke noget som helst med vores skoler at gøre. Hvis Uffe (formanden for Frie Skolers Lærerforening, red.) og jeg blev låst inde i et rum sammen, kunne vi på under otte timer finde en arbejdstidsaftale, som ville fungere fornuftigt på vores skoler. Men nu kom indgrebet, og jeg tror, at når vi har fordøjet det hele, så kan vi indgå gode aftaler på skolerne. Ledelsesbegrebet stod centralt i konflikten, og jeg mener, at der har været mange myter omkring det. En leder på en efterskole er dybt afhængig af lærernes engagement og vilje. Det vigtigste, en leder skal være bevidst om, er efter min mening, hvor mange skæbner, han holder i sin hånd«. n



Nyt lønsystem er ... ok

Det nye lønsystem, det er ok. Det siger formanden for Frie Skoler Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup.

Siden overenskomstforhandlingerne begyndte i januar har han slidt på sprogets negative gloser, men ikke her. Når det kommer til det nye lønsystem, som træder i kraft den 1. august 2013, er han med sine egne ord ”overvejende positiv”.

Især når man ser det i den sammenhæng, hvor det blev til, mener Uffe Rostrup, at resultatet er godkendt:

»Vi stod i en situation, hvor vi risikerede at miste det mid-lertidige lønsystem fra 2008, og det havde givet lønnedgang til hovedparten af vores medlemmer, og en tredjedel af dem, dem der er på løntrin fire, havde fået en ordentlig dukkert«.

Aftalens hovedtrækLønaftalen, som blev indgået i forbindelse med overenskomst-forhandlingerne, betyder, at ingen går ned i løn. Samtidigt forvandles de decentrale tillæg til varige pensionsgivende tillæg for dem, som i dag er på løntrin 4.

»Det er en fordel, for så er der ingen, der kan tage dem fra os igen«, siger Uffe Rostrup.

Lønstigningerne er det småt med. Set over hele overens-komstperioden giver aftalerne meget små lønstigninger til de fleste, mens de, som i perioden går fra løntrin tre til fire, får et solidt lønboost.

Men der findes også tidsler i overenskomst-buketten.

Det er småt med egentlige lønstigninger i det ny lønsystem, der blev aftalt for de frie skoler i lockoutens sidste fase, men især ved overgang fra løntrin tre til fire er der forbedringer

Uffe Rostrup og de andre FSL-politikere kæmpede i lockoutens sidste dage hårdt for at undgå en regulær lønnedgang.

Foto David Bering


Xplore Natur/teknik1.-6. klasse

www.geografforlaget.dkLærernes forlag

Nyt system til 1.-6. klasse, der er opbygget efter Fælles Mål 2009 med fokus på faglig læsning, progression og aktiviteter.

Sammenhæng meLLem eLevbog, eLevhæfte og LærerhåndbogHvert kapitel indledes med en teaser, der vækker elevens nys ger righed. Introduktionen indeholder en faglig mål be-skrivelse, som skærper elevens blik for, hvilke læringsmål kapitlet inde holder. Emnestoffet formidles gennem en let-læselig tekst og mange illustrationer. Til hvert opslag gives henvis ninger til opgaver og aktiviteter i elevhæftet (4.-6. kl.) og i lærerhåndbogen.

Kapitlet afsluttes med en opsummering af de centrale fag begreber samt valgopgaver, der giver mulighed for undervisningsdifferentiering.Ilærerhåndbogenfindeskopi-ark med evaluerings- og ekstraopgaver.

Xplore Natur· teknik 1

Xplore

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

og geografi.

Xplore Natur/teknik 2 består af

- en elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

Xplore Natur/teknik 2 Elevbog indeholder fem kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9

Natur·teknik 2XploreELEVBOG

NY

NY

Natur·teknik 1


XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 7 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof


ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Rygtykkelse?

Natur·teknik 4


XploreXploreELEVBOG





- en elevbog










ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Rygtykkelse?


Xplore

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og

geografi.


- en elevbog


- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark

- digitale læremidler.

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.




- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-787-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 8 7 1

ISBN 978-87-7702-787-1


NY

NY


Xplore


og geografi.


- en elevbog








ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9


NY

NY


Xplore


geografi.


- en elevbog









ISBN 978-87-7702-787-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 8 7 1

ISBN 978-87-7702-787-1


NY

NY

digitaLe reSSourcerDe tilhørende websites iXplore Natur/teknik inde-holder udvidelser som op-læsning af tekst, anima tioner, videoer, leksika, logbog og opgaver. Kan bruges sammen med bøgerne eller selvstændigt.

bestil gennemsynseksemplarer på tlf. 63 44 16 83 eller mail til [email protected]

Frie Skoler - Xplore Natur/teknik.indd 1 30/04/13 14.18

Xplore Natur/teknik1.-6. klasse

www.geografforlaget.dkLærernes forlag

Nyt system til 1.-6. klasse, der er opbygget efter Fælles Mål 2009 med fokus på faglig læsning, progression og aktiviteter.

Sammenhæng meLLem eLevbog, eLevhæfte og LærerhåndbogHvert kapitel indledes med en teaser, der vækker elevens nys ger righed. Introduktionen indeholder en faglig mål be-skrivelse, som skærper elevens blik for, hvilke læringsmål kapitlet inde holder. Emnestoffet formidles gennem en let-læselig tekst og mange illustrationer. Til hvert opslag gives henvis ninger til opgaver og aktiviteter i elevhæftet (4.-6. kl.) og i lærerhåndbogen.

Kapitlet afsluttes med en opsummering af de centrale fag begreber samt valgopgaver, der giver mulighed for undervisningsdifferentiering.Ilærerhåndbogenfindeskopi-ark med evaluerings- og ekstraopgaver.


Xplore


og geografi.


- en elevbog








ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9


NY

NY

Natur·teknik 1


XploreXploreELEVBOG





- en elevbog










ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Rygtykkelse?

Natur·teknik 4


XploreXploreELEVBOG





- en elevbog










ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Rygtykkelse?


Xplore


geografi.


- en elevbog









ISBN 978-87-7702-787-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 8 7 1

ISBN 978-87-7702-787-1


NY

NY


Xplore


og geografi.


- en elevbog








ISBN 978-87-7702-736-9

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 6 9

ISBN 978-87-7702-736-9


NY

NY


Xplore


geografi.


- en elevbog









ISBN 978-87-7702-787-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 8 7 1

ISBN 978-87-7702-787-1


NY

NY

digitaLe reSSourcerDe tilhørende websites iXplore Natur/teknik inde-holder udvidelser som op-læsning af tekst, anima tioner, videoer, leksika, logbog og opgaver. Kan bruges sammen med bøgerne eller selvstændigt.

bestil gennemsynseksemplarer på tlf. 63 44 16 83 eller mail til [email protected]

Frie Skoler - Xplore Natur/teknik.indd 1 30/04/13 14.18

Råderumspapiret og mindsteudmøntningsgarantien på de 3,6 procent forsvinder.

Udmøntning blev brugt forkertGarantiudmøntningen på 3,6 procent og rådighedspapiret har fyldt meget i de seneste års FSL-diskussioner, så det kan lyde, som om FSL’s forhandlere betalte en høj pris for nogle beskedne forbedringer, men så enkelt er det ikke, mener Uffe Rostrup.

Minimumsudmøntningen har de seneste par år mistet i værdi, mener han:

»De 3,6 procent var et minimumstal, men mange skoler brugte det som et maksimum eller bare som det beløb, man skulle nå, så garantien har ikke sikret udviklingen af lokalløn-nen de senste år«, siger han.

Rådighedspapiret, som beskriver, hvor meget skolerne skal udmønte for at nå op på folkeskolernes lønniveau – ja, det forsvandt også i overenskomstforhandlingerne, og det er ærgerligt, erkender Uffe Rostrup, men på den anden side: Det har været svært at bruge papiret, som det var tænkt: som en løftestang:

»Der var ingen sanktioner indbygget i det, og det har vist sig yderst vanskeligt at få Moderniseringsstyrelsen til at tage ansvar for papirets indhold«, siger han.

Øget krav om lønparallelitetSå i praksis ligger bolden stadig hos skolerne, FSL’s tillidsfolk og sekretariatet. Det er dem, som i den kommende overens-komstperiode skal forhandle lokallønnen op.

Og lønsystemet giver ingen garantier for, at skolerne fak-tisk lader den lokale løndel vokse.

Omvendt kan og vil FSL fremføre kravet om løn-parallelitet med større styrke:

»Nu har vi nøjagtig den samme arbejdstidsaftale som folkeskolerne. Vi arbejder på samme overenskomst. Så skal vi naturligvis også have en sammenlignelig løn«, siger Uffe Rostrup.

»Ydermere mener jeg, at vi har en klar aftale med Moderni-seringsstyrelsen om, at lønnen skal udvikles og ikke afvikles, og det vil vi selvfølgelig holde skarpt øje med«. n

OK-resultatetGenerel lønudvikling• 1. april 2014: Alle løntrin hæves med 0,8 procent (+ reguleringsfaktoren. Det forventes, at den vil være på 0,3 procent, så den samlede stigning bliver på 1,1 procent).• 1. august 2014: Der ydes et årligt tillæg på 2836 kr. som kompensation for ændringerne i 175 timers-tillægget (jf. nedenfor).

Lærere på løntrin 4Alle lokale løntillæg, som ligger over løntrin 4, samles nu i ét tillæg og gøres permanente.

Lærere, som kommer på løntrin 4 efter 1. april 2013 Alle varige og midlertidige tillæg lægges oven i skala-lønnen uden modregning. For den gennemsnitlige lærer betyder det en lønstigning på 12.000 kr. om året.

Lærere på løntrin 1 til 3OK 08-tillæggene fortsætter som permanente tillæg uden pension.

175 timers-tillægLærere, der er fyldt 57 år før den 1. august 2013, kan anmode om at få op til 175 timer, som de selv dispo-nerer over, per skoleår. Timerne indregnes i årsnor-men fra det skoleår, hvor de fylder 60 år. De 175 timer giver løn og pension.Lærere, der er fyldt 50 men endnu ikke 57 år før den 1. august 2013, kan anmode om at få deres årsnorm reduceret med op til 175 timer fra det år, de fylder 60. De mister lønnen men fastholder pensionsbidraget for de timer, normen reduceres. Lærere, der er under 50 år den 1. august 2013, får ikke mulighed for en reduktion af årsnormen, den dag de fylder 60 år.


© Nils-Erik Bjørnholt - Visitnorway.com

For yderligere information og spørgsmål, kontakt

gruppeansvarlig Mette Nielsen på direkte tlf. 46 95 58 41

eller se mere på www.bestski.dk/grupperejser

BEST TRAVEL • Markedsgade 13 • 9800 Hjørring • tlf.: 70 20 98 99 • mail: [email protected]

Priser p.p. fra 2.595Du får:• Færge fra Jylland• 4 stjernet hvilebus • Erfarne chauffører med førstehjælpkursus• Ophold i lejligheder • Rengøring ved afrejse• Bo i gå afstand til pisten • 4 dages liftkort • 4 dages skileje• Funpark • Lysløjper • 43 km piste, grøn-sort • Offpist• 210 km langrend lige ved lejligheden• Erfarent personale på destinationen • Grill ved pisten• Gratis skredkursus • Gratis skibus i Hemsedal • Rejsegaranti

Hemsedal

Billigt på ski– bo på pisten

© Nils-Erik Bjørnholt - Visitnorway.com

Priser p.p. fra 2.595Du får:• Færge fra Jylland • 4 stjernet hvilebus• Erfarne chauffører med førstehjælpkursus• Ophold i hytter i Geilo, ved Bardøla Hotel • Ski in • Wi-fi • Rengøring ved afrejse • 4 dages liftkort • 4 dages skileje • 3 dages skiskole á 80 min • Funpark • Selftimer • Lysløjper• 34 km piste, grøn-sort • Offpist • 220 km langrend lige ved hytten • Grill ved pisten• Erfarent personale på destinationen • Fællesrum • Rejsegaranti

Du får:• 4 stjernet hvilebus• Erfarne chauffører med førstehjælpkursus• Ophold i hytter i Valdres • Bo på pisten• 4 dages liftkort ved alpin• 4 dages skileje • Funpark • Lysløjper• 15 km pister, grøn-sort • Offpist• 175 km langrend lige ved hytten• Erfarent personale på destinationen• Fællesrum• Grill ved pisten • Rejsegaranti

Geilo

Valdres

© Terje Rakke/Nordic Life - Visitnorway.com

Aurdal Fjellpark Valdres ligger 1.030 m o.h. fl ot på fjeldet i Aurdal. 15 km gode og velpræparerede pister gennem fl ot skov- og fjeldterræn og desuden terrænpark og off piste-muligheder. 175 km gode langrendsmuligheder. Pisterne er velegnede både til nybegyndere på ski og til erfarne skiløbere, der gerne vil have udfordringer.

Overnatning i hytter af god standard. Boligerne ligger få meter fra pisten med ski in/ski out. Alle hytter er indrettet med køkken/alrum, komfortable soverum samt bad.

Ophold søndag-torsdag i ugerne 2-5 og 9-12.

fjeldterræn og desuden terrænpark og off piste-muligheder. 175 km gode langrendsmuligheder. Pisterne er velegnede både til nybegyndere på ski og

4 dage langrend

1.4954 dage alpin

1.995

2014

Lærerne fik kage, kakao og klapsalver Alle var glade, men det var også mærkeligt at være tilbage, synes flere af lærerne. Første skoledag efter lockouten var en bevæget dag på Gudenåskolen, hvor forældrene hyldede og opmuntrede lærerne

Foto Finn Nordfeld

Forældrene på Gudenåskolen i Ry tog godt imod lærere og elever den første dag efter lockouten.

Af Maria Larsen· [email protected]


Efter et kæmpeknus til skolelederen skynder Emma og Mathias’ forældre sig op i 2. klasse. Her hænger de

stofflag af røde, gule og blå trekanter på snore gennem klas-selokalet over børnenes hoveder. De stiller en forglemmigej i plastikpotten på reolen foran tavlen sammen med en kage med hvid og rød glasur. Her står i forvejen en kagedåse, flere dannebrogsflag på hvide plastikpinde og en buket gule tulipaner i glasvase.

Forældrene på Gudenåskolen har besluttet at gøre, hvad de kan, for at lærerne skal føle sig velkomne tilbage på sko-len efter lockouten.

»Vi har to børn, der har glædet sig til at komme i skole. Samtidig er vi dybt deprimerede på lærernes vegne, og der-for vil vi gøre alt for at hylde lærerne og vise dem, hvor gode de er. Det gør ondt i hjertet at tænke på den magtkamp, de har været igennem. Vi havde ønsket bedre forhold for dem«, siger Thomas Gissel og Rikke Strandgaard, da de har pyntet op i 2. klasse.

Samme holdning har Birgitte Johansen, som har været med til at male skilte og bannere med 'Velkommen tilbage, vi har savnet jer':

»Det har været en hård tid for lærerne, og vi vil gerne vise, at vi støtter dem. De skal virkelig mærke, at vi har sav-net dem, og at de er velkomne tilbage«, siger hun.

En mærkelig dagDe fleste lærere kommer ind ad lærerindgangen på bagsiden af skolebygningen. Nogle går direkte ud til deres klasse, andre sludrer lidt med kollegerne i mindre grupper.

Lærer Britta Langdahl får mange krammere, da hun kom-mer ind i sin 2. klasse.

»Det er en mærkelig dag«, siger hun, mens hun smiler og knuser børnene.

Sådan har Anne Egestorp i klasselokalet ved siden af det også. Hun er dobbelt organiseret og arbejder 50 procent som pædagog i fritidsordningen og 40 procent som lærer.

»Det bedste er, at vi er tilbage. Det har været rigtigt mærkeligt at være lockoutet som lærer og samtidig være her halvdelen af tiden som pædagog. Her har været så stille. Det er dejligt at få børnene tilbage sammen med vores dagligdag med struktur og rutiner«, siger hun.

Klapsalver til lærerneEfter en times tid med knus, leg og snak samles alle til

Lærerne fik kage, kakao og klapsalver

morgensamling i forhallen. Her klapper børn og forældre på skolelederens opfordring for, at lærerne er kommet tilbage. Ligesom alle klapper af de elever, der har haft fødselsdag eller er blevet konfirmeret i løbet af de sidste fire uger.

Skolelederen konstaterer, at »ingen af os her kunne have ændret på forhandlingsforløbet. Sådan er det bare«. Og så får lærerne ordet.

De tager deres neongule demonstrations-veste på, mens de viser et fotoshow om de demonstrationer og happenings, der har fyldt de dage, de ikke har været på skolen.

»Vi er stadig ikke tilfredse, men det har ikke noget med jer at gøre«, siger lærergruppens talskvinde.

Som formand for skolens bestyrelse synes forældr rAnne Marie Rønberg heller ikke, at konflikten har været hendes eller bestyrelsens.

»Der har været en grøftegravning, der er unødvendig. Vi vil jo gerne se og have lærernes engagement, og det er ikke den måde, man fremelsker de gode ting på«, siger hun.

Knus og knasterSiden klokken halv otte har skoleleder John Eriksen stået ved skolens hovedindgang og taget imod. På samme måde som han gør efter sommerferien. I dag er bare anderledes. Her er gensynsglæde, håndtryk og knus, men stemningen bobler ikke af lethed som efter en sommerferie, konstaterer han.

Personligt har han glædet sig til at mærke skolen fyldt af liv, lærere og børnestemmer igen. Ligesom en landmand næsten ikke kan vente med at få sine køer på græs. Men han ved også, at den nye overenskomst får konsekvenser. Ikke lige nu eller næste år, tror han. Meget vil blive ordnet i forståelse med hinanden, for det er den filosofi både leder og lærere bekender sig til på skolen: At finde ud af tingene i fællesskab og dialog med hinanden. Han har fået retten til at diktere, men hvad skal han bruge den ret til, spørger han.

»Jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af at bruge magt«, siger John Eriksen, da lærere og elever piler ind i deres klasser for i dagens anledning at spise morgenmad i klasserne.

På længere sigt vil skolelederne blive sat i front til at gøre det, som politikerne vil have dem til. Ren top-down-styring, frygter John Eriksen. Men det vil han ikke bekymre sig om i dag. Lærerne er tilbage, og det skal fejres. Med brændenæl-debrød med syltetøj og kakaomælk i alle klasserne. n


w

Kort og godtfra fire ugers lockout

Så godt som hver morgen under lockouten samledes lærere fra frie skolers kreds 5 og 6 foran Moderniseringsstyrelsen i København.»Det blev et samlingssted, hvor man sang, kom med beskeder og aftalte dagens aktioner«, fortæller Søren Vogth Hansen, formand for kreds 5.En af dagene tog Jeanette Elmegaard Michalik ordet og læste et digt, hun havde skrevet om at være lockoutet

Morgensang foran MOS

12 F R I E S KO L E R N R . 14 · 1 3 . M A J 2 0 1 3Foto Istock Photo

172 millioner kroner strømmede i slut-ningen af april fra Frie Skolers Lærer-forenings konto til de lockoutede læreres banker. I alt udbetalteforeningen 171.872.608,93 kr. i lockoutstøtte.

Foto Martin Svinkløv

Tirsdag den 16. april drog lockout-ede lærere fra Skovlund, Ølgod,

Vardeegnens og Øse Efterskoler efter en aktion foran Varde Fritidscenter rundt til de fire efterskoler for at sige godnat til deres elever. Medbringende lanter-ner, stjernekastere og et banner med teksten 'Vi savner at sige godnat til vores efterskoleelever', sang lærerne hjemme-skrevne vers på melodien til Elefantens Vuggevise.

»Eleverne opdagede, at vi var uden-for, og så kom de ud. På alle fire efter-

Lærerne på godnat-turneskole blev lærerne mødt af smil, kram og ’vi savner jer!’«, fortæller Katrine Lyhne fra Øse Efterskole. TKE

Foto Privat

w

HVAD JEG LAVER Af Jenette Elmegaard Michalik

Evaluerer, videnskvalificerer, med mit team arbejdsopgavekoordinerer, i forskellige interesse- og sværhedsgrader differentierer, areal og målestoksforholdskonkretiserer, samarbejdsstrukturdefinerer, konfliktløsningshåndterer, inkluderer, laminerer, i undervisningsmaterialer navigerer, supplerer og selvproducerer, om kommende forældremøde til forældre orienterer, efterlockoutårsplansredige-rer, erfarings- og bevægelsespædagogiserer, konstruktive narrativeridentificerer, motiverer, begejstrer og aktiverer, øver, træner og klart kommunikerer. Som jeg plejer.

Om jeg er træt af at høre, at jeg kun ferierer?Om jeg er træt af at høre på folk, der om folkeskolen teoretiserer?

Pædagogik ligger så tæt på hverdagsviden, at enhver trækker deres egen skoletid ind, selvom det er tredive år sideni en snak om hvad jeg laver, og hvor godt jeg gør det, og hvor mange timer jeg skal ha betaling for det.

Gu fanden er jeg træt af at høre på folk, der tror, de vedalting om noget, jeg ikke selv stiller spor spørgsmålstegn ved!De mangler tillid, og i den mistro får jeg så lov til at agere,trods jeg aldrig ku drømme om at tale ned om deres karriere.

Jeg er så stolt af at være lærer, og jeg er så dygtig, at jeg kan blive til alt, hvad jeg vil være.Jeg vil uddanne fremtiden og indgyde med kærlighedden kommende generations kompetencer i anstændighed.

Foto Privat

300 demonstrerende lærere var tæt på helt at spærre vejen for

statsminister Helle Thorning-

Schmidt, da hun deltog i et social-demokratisk møde på Hald Ege

Efterskole mellem Viborg og Karup lørdag den 20. april. Demonstran-terne flyttede sig kun langsomt, så ministerbilen med de tonede ruder kunne passere gennem den tavse forsamling med bannere og skilte, som opfordrede regeringen til at lave et afbalanceret indgreb. Thomas Münchow, formand for kreds 4 i Frie Skolers Lærerforening og en hel del flere medlemmer af FSL var mødt op allerede ved syvtiden lørdag morgen for at skrive tekster på vejbanen og gøre klar til demonstrationen. De havde ingen anelse om, hvor mange der ville møde frem en tidlig lørdag morgen.

»Der var da helt fantastisk, at der kom omkring 300 mennesker. Der var mellem 50 og 75 af vores egne, og så var der jo mange fra Danmarks Lærerforening og også nogle fra Uddannelsesforbundet. Det var en meget kontant velkomst. Folk stod helt stille og situationen var præget af alvor, da statsministeren kom«, siger Thomas Münchow efter demonstrationen. n TKE

Kold skulder til Helle Thorning-Schmidt


Foto Privat

I 70 byer blev der fejet og samlet skrald, da 'Lærerne tog skraldet' torsdag den

18. april. Knap 3000 lærere deltog i aktionen, som udsprang af en lidt sur be-mærkning fra en ældre herre i forbindelse med et lockout-optog med kostestomp på gågaden i Roskilde, fortæller Jeanette Friis Agergaard fra Midtsjællands Efter-skole.

»Typisk lærere. I kan ikke engang finde ud af at bruge en kost, selv om I har den i hånden, og selv om I har tiden til at feje i stedet for at koste rundt med bør-

De tog skraldet

nene«, lød det fra den forbipasserende, som ikke anede, at hans bemærkning afstedkom en meget anderledes aktion under lockouten.

På billedet afleverer lærere fra Midt-sjællands Efterskole skrald til vicedirek-tøren for velfærdsområdet i Roskilde. TKE

Foto Privat

Foto Montgomery



Stille, der er helt stille, sådan en tidlig aprilmorgen i Nør-bæk. Trafikchikanen foran byens stolthed – Nørbæk Efter-

skole – virker lige så overflødig som en motorvej til Hirtshals, og byens små 300 indbyggere. Måske er de på arbejde i de to nærliggende byer, Randers eller Hobro, måske gemmer de sig i rødstenshusene, der ligger langs Pårupvej med deres anten-ner og paraboler strittende mod den store omverden.

Lynet ramte NørbækDet er 107 år siden, at der sidst skete noget virkelig opsigtvæk-kende i Nørbæk. En forfærdelige augustdag med hagl så store som blommer slog lynet ned i Jens Harboes skorsten, og det flåede huden og kødet af gårdejeren, som stod ved skorste-nen, og fra ham sprang det videre, dræbte hans hustru og slog to tjenestefolk i jorden, og da lynet forsvandt ned i jorden, efterlod det en nedbrændt gård og fire forkullede lig.

En hjælper, der opholdt sig i huset, da lynet slog ned, mær-kede et så voldsomt lufttryk, at han mistede sine sanser. Han gik over i stalden og tog sig af kreaturerne – og da han senere

Da konflikten kom til Nørbæk

Nørbæk Efterskole fik universitets-studerende til at udføre 'kompenserende undervisning', og det udløste en klassisk arbejdskamp i den lille fredelige by

Lærere kom fra nær og fjern. En af dem, Kim Hansen, havde sine lockoutramte børn med

Foto Montgomery


blev spurgt, hvorfor han ikke slukkede branden eller hjalp de bevidstløse ud af flammehavet, kunne han hverken forklare sine handlinger eller redegøre for, hvordan han var kommet over i stalden.

Lærerne kommerMen det er længe, meget længe siden, og det, der sker i Nørbæk denne formiddag i lockoutens 3. uge, er ikke nær så dramatisk.

Klokken 9.30 triller en langsom konvoj forbi efterskolen og op til forsamlingshuset, og ud af bilerne myldrer lærere med bannere og plakater og grønne veste. De er fra C. la Cours Skole i Randers og kommer for at demonstrere imod, at Nørbæk Efterskole har sat ni universitetsstuderende til at gen-nemføre kompenserende undervisning i en hel uge.

Imens lærerne pakker termokander ud og lyner vindjakker op, kommer flere biler til, og snart er p-pladsen fuld.

»Så er vi klar til kamp!«, råber en efterskolelærer, som netop kommer ind på gårdspladsen.

»Ja, det er godt, Bente«, hilser kollegerne.

Parolerne skaber kivKlokken 9.45 samler formanden for kreds 4, Thomas Mün-chow, de små 70 lærere om sig.

Han fortæller, at demonstrationen er anmeldt til politiet,

så lærerne har lov til at være her. De må ikke fysisk blokere for dem, som vil ind på skolen, men aktivisterne må gerne gøre adgangen besværlig, og det bør de gøre, siger kredsforman-den:

»Man kan ikke bare stille et nyt hold og gennemføre undervisningen, sådan som Nørbæk gør det. Det er ikke i orden«, siger han til de forsamlede og understreger, at hovedbestyrelsen i Frie Skolers Lærerforening (FSL) støtter aktionen.

Kristian Møldrup fra Fårup Skole rækker hånden op og fortæller, at Randers Lærerkreds støtter lærerne på de frie skoler. Kristian Møldrups kone arbejder på Tjele Efterskole, og da han hørte, at Nørbæk Efterskole hentede universitets-studerende ind, besluttede han sig for straks at komme til Nørbæk for at vise sin og folkeskolelærernes solidaritet.

Sammenhold, det er vigtigt i den her situation, siger han. Det er ikke i orden at omgå lockouten på den måde.

Far, demo og børnLige inden demonstrationen skal af sted, vil en gruppe af lærerne diskutere parolerne.

De er utilfreds med, at de universitetsstuderende på plaka-ter og bannere kaldes skruebrækkere. Gruppen mener, at det er skolen, aktivisterne skal rette harmen imod – ikke de unge studerende.

Formanden for kreds 4, Thomas Münchow, forklarede deltagerne og pressen, hvorfor det var så vigtigt at aktionere mod Nørbæk Efterskoles initiativ.

Foto Montgomery


Andre aktivister mener, at det er universitetsstuderende – altså højtbegavede og voksne mennesker, som burde vide, at man ikke skal overtage undervisningen under en lockout.

»Man skal da have ligget under en sten i de seneste par uger, hvis man ikke har hørt, at skolerne er lockoutramt«, indvender en af lærerne.

Efter lidt diskussion frem og tilbage drager lærerne i sam-let trop mod skolen – med FSL’s røde fane og Martin Sanders i spidsen.

Demonstranterne fordeler sig ved de to indkørsler til efterskolen.

Et par elever iagttager nysgerrigt aktivisterne på sikker afstand. De universitetsstuderende løber hurtigt mellem sko-lens bygninger – de vil tydeligvis hverken møde aktivisterne eller de journalister og fotografer, som står på fortovet.

Ved den centrale indkørsel står Kim Hansen, der er til-lidsrepræsentant på Tjele Efterskole. Han hørte om aktionen aftenen før og inviterede hurtigt et par kolleger med til Nørbæk

Han mener, at Nørbæk Efterskole er usolidarisk, når den bare henter universitetsstuderende ind for at undervise:

»Der er jo også andre efterskoler, som lider – min egen, blandt andet. Og det går ikke, at en skole bare bryder lock-outen på den måde«, siger han.

På grund af det korte varsel nåede han ikke at få sine børn

afsat, så mens far aktionerer, øver de to sig på deres et-hjulede cykler på Nørbæks mennesketomme vej og dens to fortove.

Historien gentager sigDemonstrationen foran Nørbæk Efterskole var det tætteste, som de lockoutede lærere kom en klassisk arbejdskamp.

Og Nørbæk-striden rejste en række klassiske temaer: Hvor langt kan arbejdsgiveren gå for at erstatte konfliktramte arbej-dere? Kan forstanderen forsvare sig med, at det er synd for eleverne, at de ikke får undervisning?

Hvor langt bør lønmodtagerne gå for at forhindre arbejds-giverne i at erstatte konfliktramt arbejdskraft: Demonstra-tion? Blokade?

Og kan man som enkeltperson tage konfliktarbejde og undskylde sig med, at man ikke er en del af konflikten men kun gør det for at hjælpe børnene og skolen? Kan man und-skylde sig med uvidenhed?

Det var en række af de spørgsmål, der var på spil på fortovet foran Nørbæk Efterskole den aprilformiddag, hvor Thomas Münchow efter et par timer opløste demonstrationen og sendte de fleste af lærere hjem – kun et par strejkevagter blev stående tilbage.

Dagen efter – fredag i konfliktens tredje uge – mødtes læ-rerne igen på fortovet for at vise forstanderen og de universi-tetsstuderende, hvad de mener om de tre spørgsmål. n

Byens stolthed og landets ældste ordblindeefterskole, Nørbæk Efterskole, blev symbolet på den kamp, de lockoutede lærere kæmpede.

Kontakt Vibeke på tlf: 46 91 02 [email protected]

1: 6 fordele - vælg 1 • 2: Gratis enkeltværelse for 2 lærere•GRATIScykel-byrundturm.guide,værdikr.185/pers.Max. 25 per./grp.

•GRATISentré/guidetilTheresienstadti2013,værdikr.75/pers.Max. 30 per./grp.

•GRATISrundvisningpåSKODAi2013,værdikr.50/pers.Max. 30 per./grp.

1

2 GRATISindkvar.ienkeltværelsefor2lærere.Gælderpåudv.hotellerfra21.102013-15.32014(min20per./grp.)

T0 london Tilbud 1: 10 gratis billetter • 2: Gratis tillæg for enkeltværelse/lærer

1 Få10GRATISbillettertilenafflg.aktiviteter*:•Musical•LondonEye•MadameTussauds•LondonDungeon•SealifeLondonAquarium•DagskorttilHop-ON/Hop-OFFbusserne

2 GRATIStillægforenkeltværelsetil2lærere/gruppepåudvalgtehoteller

OBS!BetingelseatrestenafgruppenkøberbillettertilsammeaktivitetgennemTeamBennsogmedindkvarteringpåudv.hostelsoghoteller

•GRATISlufthavnstransfer,værdikr.2.600max.Max. 45 per./grp.

•2t.foredragm.Mr.Poslusny,egetemne,værdikr.2.035•2t.guidetrundturidengamlebydel,værdikr.535For 2 grp.

frakr.

2.245

5 dg./4 nt.

frakr.

1.660pr.personinkl.

fly+ophold

pr.personinkl.fly+ophold

5 dg./4 nt.

Gælderfornyebookingermedhjemkomstsenest31.122013

OBS! Først-til-mølle princip på alle tilbud pga. begrænset antal.

Team benns Jubilæumstilbud til Prag & london50år

1963 2013

T0 PRAG Tilbud

Annoncer

Foto Montgomery

www.up-travel.dk - [email protected] - tlf. 2112 4122

Bestil næste års skolerejse i god tid - og få flere valgmuligheder!

Ring eller mail efter et uforpligtende tilbud!

Skirejser:

Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

Adventurerejser:

Tjekkiet og Østrig

Storbyrejser:

Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow …


Fem syn på lockouten...På lockoutens første dag spurgte vi til fem medlem-mers kampånd, og svarene kunne læses her i Frie Skoler. En måned senere er lockouten slut, og vi har spurgt dem, hvordan de har oplevet konflikten

Arki

vfot

os H

ung

Tien

Vu

Af Ulrik Andersen · [email protected] før. Men man kan godt have lyst til at slå lidt ud med armene og sige, var det vir-kelig det, vi var i konflikt for i fire uger? Det har kostet masser af ressourcer, og på sin vis har de været spildt«.

Så var det umagen værd?»Ser man kun på bundlinjen, var det

ikke, men nogle gange er man nødt til at markere, hvad man er utilfreds med, og jeg kan ikke se, at vi kunne have gjort det anderledes. Vi stod fast, og det var godt. Og som en sidegevinst synes jeg for første gang at have følt en folkelig opbakning til lærerne. En bred del af be-folkningen har haft sympati for lærerne, og den sag vi har kæmpet for, og de har kunnet forstå vores vrede mod KL og Moderniseringsstyrelsen«.

Ann Bøtker, lærer, Kirstine Seligmans SkoleHvordan var det at komme tilbage på arbejde?

»Det var et meget glædeligt gensyn med kollegerne og eleverne. Jeg har i den grad savnet min arbejdsplads. Samtidig er det noget af en udfordring at få afgangs-klasserne tilbage på sporet, og vi har hur-tigt skullet skaffe os et overblik og få lagt en plan. Men så er det jo godt, at lærere er hurtige, effektive og gode til at struktu-rere. Så det skal nok gå. Og eleverne har taget det hele med ophøjet ro«.

Hvordan var det at være i konflikt så længe?

»Det overraskede mig, at konflikten varede så lang tid. Og jeg synes også, at det var unødvendigt. Jeg synes måske, det fra politisk side er værd at overveje, om det er den her måde, vi ønsker, at konflikter skal foregå på, for det har

store konsekvenser for skoler, elever og erhvervsliv og også følelsesmæssige konsekvenser. Måske skal der skrues på nogle knapper, så det ikke sker igen. Men det har samlet lærerne og skabt netværk, også på tværs af kommunale skoler og frie skoler«.

Hvad synes du om indgrebet?»Det er jo meget skuffende, at det er

helt i tråd med arbejdsgivernes krav. Og det er meget svært at tro på, at det ikke skulle have ligget klar i skuffen, allerede før konflikten gik i gang«.

Var det umagen værd? Det er altid værd at kæmpe for en sag

og synliggøre sine synspunkter. Om end der ikke er nogen tvivl om, at vi tabte kampen. Men vi fik manifesteret ånden i lærerkorpset og rykkede sammen og kæmpede for en sag, som ikke kun er vores egen. Vi gjorde det også for ele-verne, og jeg er bange for, det her kan få negative konsekvenser for børnene. Vi er professionelle nok til at forvalte vores tid, og jeg frygter, at nogle lærere kan miste modet ved at få trukket de nye rammer ned over hovedet. Hvorfor ville man fikse noget, der ikke var i stykker? Det forstår jeg ikke«.

Kim Hassø, Høng Efterskole Hvordan var det at komme tilbage på arbejde?

»Jeg var da en smule spændt på både at møde elever, kolleger og leder, og på hvordan vi ville finde melodien igen. Det har været som at starte efter en sommer-ferie, hvor man skal reetablere relationer og samle tråde op. Der er nogle frustra-tioner mellem organiserede og uorgani-serede, som skal udtømmes, og det tager

Lars Hedegård Knudsen, lærer, Hjemly Idrætsefterskole

Hvordan var det at komme tilbage på arbejde?

»Grundlæggende var det meget po-sitivt. Man er glad for at komme tilbage og møde eleverne igen, og når man kommer i gang, så glemmer man også et eller andet sted de frustrationer, som det endelige resultat giver en«.

Hvordan var det at være i konflikt så længe? »Det var lige så frustrerende, som jeg frygtede, det ville blive, da det begynd-te. Men når det er sagt, så har det også været positivt at opleve det fællesskab, som er opstået både nationalt og regio-nalt men faktisk også mellem kollegerne internt på skolen. Lærerværelset er kommet styrket ud af det, og den fælles faglige kamp for hinandens vilkår og standen betyder, at vi har fået noget nyt til fælles«. Hvad synes du om indgrebet?

»Min første følelse var, det er okay, og det er ærgerligt, at det ikke kom noget


noget tid og tilløb. Det er uforløst. Men hvor gør man det? I skoleregi? Mand til mand? Lærermøde? Skal lederen skabe rum? Jeg kan godt savne noget anerken-delse fra de uorganiserede for, at vi tog kampen. Den har jeg ikke hørt endnu«.

Hvordan var det at være i konflikt så længe? »Det var frustrerende og nedbryden-

de. Der var en ængstelighed over, hvad man møder ind til igen og spørgsmål om privatøkonomien. Men det værste var umyndiggørelsen, afmægtigheden over at blive kørt over og være en dominobrik i et større politisk spil. Det var desillusi-onerende for min demokratiske følelse«.

Hvad synes du om indgrebet? »Det er formynderisk. Det føles som et

magtovergreb«.

Var det umagen værd? »Det gav ikke noget udbytte i form af

hensyn til lærerne i lovindgrebet. Men vi sendte nogle signaler, og så handlede det også om at bevare integriteten både som person og profession. Vi gjorde det for at vise, at det ikke var i orden, den måde magtapparatet rullede på. Det havde mange omkostninger, men vi kunne ikke gøre andet«.

Sisse Jæger, lærer på Kerteminde Efterskole (undtaget fra lockouten)Hvordan har det været at arbejde under konflikten?

»Mærkeligt. Det er et underligt sted at stå, for vi har både gerne villet passe vores arbejde, men vi ville også gerne være solidariske. Den samhørigheds-følelse, som man har kunnet mærke, mange andre lærere har fået, den er vi gået glip af«.

Hvad synes du om indgrebet? »Jeg synes bestemt ikke, at der er

kommet det ud af det, som der skulle. Der er ikke udsigt til nogen god aftale for lærerne. Det har handlet om at få en heldagsskole, og vi bliver påvirket af det, fordi vi er i slipvinden. Der er udsigt til at lederne i højere grad skal lede, og det er ikke i lærernes og skolernes ånd«.

Tror du, at det kommer til at ændre noget på din hverdag?

»Det er svært at sige. Men jeg tror, vi kommer til at mærke det på et tidspunkt. Meningen er, at vi skal arbejde mere, så hvorfor ikke bare sige det? Den uær-lighed og det skuespil, der har været i forløbet, er det, der frustrerer mig mest. Det er møghamrende irriterende. Jeg synes, vi gør et kæmpe stykke arbejde, jeg har mere lyst til at få et skulderklap end at blive bedt om at arbejde mere. Der er mange lærere i min omgangskreds, og de er virkelig påvirkede af det her. At alle folk vurderer og har en mening om ens arbejdstid, fordi de selv har haft en lærer og har gået i skole engang«.

Var det umagen værd? »Jeg synes ikke, det var os, der valgte

den her konflikt. Men der er komme gode ting ud af det i form af en masse gode snakke og solidaritetsfølelse, og jeg synes, det er godt, at vi ikke frivilligt bøjede os for kravene«.

Kenneth Nielsen, lærer, Helms SkoleHvordan var det at komme tilbage på arbejde?

»Det var en blandet følelse. Som kredsbestyrelsesmedlem havde jeg stået

for at organisere aktiviteter for 350 men-nesker i en måned, og det var mærkeligt helt at slippe det lige fra den ene dag til den anden. Det føltes som et vakuum i weekenden, hvor indgrebet kom. Men det var nemt nok at komme ind i rytmen igen, da skolen åbnede«.

Hvordan var det at være i konflikt så længe?

I løbet af uge to var der lidt mat-hed, men i den tredje uge fik jeg mere energi, og det var nemt nok at holde den gående derfra. Det kunne godt mærkes på medlemmerne i kredsen, at humøret og engagementet dalede undervejs, men vi holdt et ugentlig fællesarrangement, der var med til at give dem, der var på vej ned af humørstigen, lidt at kæmpe med igen«.

Hvad synes du om indgrebet? »Jeg er spændt på at se, hvordan

lederne i de frie skoler vil agere med det her indgreb. Og det, jeg måske er allermest spændt på, er, at se i, hvor høj grad folkeskolereformen vil påvirke os. Gør den ikke det, så skal vi nok finde ud af tingene, men hvis den helt eller delvist trækkes over til os, og der kommer et politisk pres på de frie skoleledere, ja så bliver det interessant at se, hvor vi havner henne«.

Var det umagen værd? »Ja, det synes jeg. Vi har fået gjort

opmærksom på vores sag. Vi havde selvfølgelig en mistanke om, at når der kom et indgreb, så ville det lægge sig op ad udspillet fra MOS (Moder-niseringsstyrelsen, red.), selvom vi selvfølgelig havde håbet på, at det blev mere afbalanceret. Men selv om det var godt, at vi stod fast, så kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke på, hvad vi kunne have hentet hjem i forhandlin-ger, hvis vi frivilligt havde afgivet den fulde ledelsesret. Der synes jeg, begge parter var for dårlige i forløbet til at lave et skyggeforløb, hvor de kunne have leget med kravene. Mulighederne blev ikke helt afsøgt«. n


PÅ KANT MED KIERKEGAARD

SKOLEÅRET 2013-2014

Nyt projekt fra Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester (7. – 10. kl.)

I anledning af 200-året for filosoffen Søren Kierkegaards fødsel præsenterer Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester Kierkegaard i øjenhøjde for eleverne i overbygningen.

Gennem en ny tegneserie får eleverne indblik i Kierkegaards liv og via arbejdet med 5 nyproducerede kunstværker af Maja Lisa Engelhardt, Christian Lem-merz, Erik A. Frandsen, Peter Brandes og Cathrine Raben Davidsen kommer de ind i dele af Kierkegaards tænkning. Undervejs i forløbet vil der tillige være mulighed for at se de 5 originale værker, som i skoleåret 2013-14 turnerer på en række af landets kunstmuseer.

Alt præsenteres på en ny interaktiv hjemmeside. Se yderligere på: www.folkekirkensskoletjeneste.dk

For skoler, dækket af en folkekirkelig skoletjeneste, er det GRATIS at deltage, og tilmeldte klasser modtager bl.a. et klassesæt af tegneserien samt plakater med kunstværkerne og tatoverings-ark med Kierkegaard-citater.

Nytegneserie om Kierkegaard

5 centrale Kierkegaard

begreber

Skyld, frihed, angst, tro og

Ny kunst skabt til projektet

Interaktiv webside

kærlighed

PÅ KANT MED KIERKEGAARD

SKOLEÅRET 2013-2014

Nyt projekt fra Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester (7. – 10. kl.)

I anledning af 200-året for filosoffen Søren Kierkegaards fødsel præsenterer Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester Kierkegaard i øjenhøjde for eleverne i overbygningen.

Gennem en ny tegneserie får eleverne indblik i Kierkegaards liv og via arbejdet med 5 nyproducerede kunstværker af Maja Lisa Engelhardt, Christian Lem-merz, Erik A. Frandsen, Peter Brandes og Cathrine Raben Davidsen kommer de ind i dele af Kierkegaards tænkning. Undervejs i forløbet vil der tillige være mulighed for at se de 5 originale værker, som i skoleåret 2013-14 turnerer på en række af landets kunstmuseer.

Alt præsenteres på en ny interaktiv hjemmeside. Se yderligere på: www.folkekirkensskoletjeneste.dk

For skoler, dækket af en folkekirkelig skoletjeneste, er det GRATIS at deltage, og tilmeldte klasser modtager bl.a. et klassesæt af tegneserien samt plakater med kunstværkerne og tatoverings-ark med Kierkegaard-citater.

Nytegneserie om Kierkegaard

5 centrale Kierkegaard

begreber

Skyld, frihed, angst, tro og

Ny kunst skabt til projektet

Interaktiv webside

kærlighed

Æret være jeres minde...Overenskomstforhandlingerne, lockouten og regeringsindgrebet kostede den dan-ske model, fagbevægelsen og Socialdemokraterne livet, mener tillidsrepræsentant Morten Hansen

Af Morten Hansen, tillidsrepræ-sentant, Elise Smiths Skole

Det er med stor beklagelse, jeg har måttet sande, at 'normaliserin-

gen' og 'moderniseringen' - begreber, der lyder meget forskellige, men som åbenbart står hinanden nær - har angrebet tre af mine venner og gode bekendte. Intet tyder på, de ramte står til at redde…

Den danske modelUndervisningsmaterialerne i samfunds-fagFagbevægelsen og Socialdemokratiet

Et pseudo forhandlingsforløb er helt slut, og vi har fået det regeringsind-greb, som for dræbte patienten – ar-bejdstidsaftalen for lærerne.

Men det har været et hårdt slag, og flere er gået til undervejs – derfor denne nekrolog.

Den danske model lå gispende tilbage på lazarettet og kunne tilsyne-ladende kun reddes ved, at lovindgreb tog blot en lille smule hensyn til den anden part (lærerne), hvilket dog ikke skete. I skolen kalder vi en sådan opførsel for udannet, når man som den stærke part ikke anerkender, lytter til eller respekterer den anden. En sådan udansk og forkælet opførsel var – me-get apropos – ikke gået i grundskolen…

I forløbet op til lockouten var elever-nes interesse for arbejdsmarkedet tiltagende, og jeg, som underviser i samfundsfag, erfarede med stor glæde denne stigende interesse. Jeg kunne,

mens forhandlingerne endnu fandt sted, med udgangspunkt i meget ud-mærkede undervisningsmaterialer som Projekt Samfundsfag og Samfunds-studier, sætte eleverne ind i den måde, der bliver forhandlet på. Flere spurgte gentagende gange, om parterne da nogensinde kunne nå til enighed, når kravene var så langt fra hinanden. Mit voksne – uddannede og dannede – svar var, at der jo naturligvis var tale om retorik, og at parterne selvfølgelig talte pænt sammen om hinandens krav og til slut ville nå til enighed i en form for et kompromis. Det er nu engang, hvad forhandlinger drejer sig om, sagde jeg med sikkerhed i stemmen. Nu har jeg desværre måttet erkende, at det ikke blev tilfældet, eftersom den ene part kun havde et diktat med – en uforklar-lig normalisering og en afskaffelse af aftaleretten – som ikke stod til forhand-ling. Jeg må derfor sande, at diverse undervisningsmaterialer kun står til at redde, hvis en 2.0 udgave omkring det offentlige arbejdsmarked indopereres – og afsnittene omkring demokrati kan i samme forbindelse ligeledes trænge til et lægetjek.

Endelig lader det til, at fagbevægelsens grundlæggere og tro støtte gennem mere end 100 år, Socialdemokraterne, er ved at have stoppet så meget gift ud i samfundet, at de nu blot venter på, at vælgerne skal give dem det ende-lige dødsstød. Meningsmålingerne trækker kun i én retning for partiet.

Selvmodsigende nok kan det på kort sigt give en hårdt trængt fagbevægelse et kunstigt åndedræt – men kunstigt og kortvarigt bliver det, idet afskaffelsen af aftaleretten og dermed fagbevægelsens indflydelse hurtigt vil få medlemmerne til at flygte igen. For hvorfor ikke slukke for finansieringen af den nytteløse respirator gennem betaling af fagfor-eningskontingent, når patienten ikke står til at redde?

I vil alle blive savnet… n

Indlægget er skrevet inden regerings-indgrebet.

Debat

Illustration Noah Norrid


Respekt for professionel og demokratisk ledelse

Lærere er ikke modstandere af ledelsesretten,

skriver lærer Gitte Jørgensen

Af Gitte Jørgensen, lærer,Nyborg Private Realskole

Når man følger debatten i medierne, kan man få det indtryk, at lærerne ikke har respekt for lederens ret til at lede og fordele arbejdet på skolerne. Det er ikke min oplevelse.

Som tillidsmand igennem 12 år oplever jeg stor respekt blandt lærerne for lederens an svar for at lede og fordele. Det sker hver dag, men med respekt for den enkelte og helhe den. Lærerne har indflydelse via forskellige organer på sko-len: Lærerråd, forhandlingsudvalg, SU og diverse nedsatte udvalg af ledelsen.

Der er ganske rigtigt en tradition for, at lærerne bliver taget med på råd og hørt, men i sidste ende er det lede-ren, der træffer beslutningerne. Det er helt normalt på skoleområ det.

Det er tillidsrepræsentanten, der sam men med ledelsen laver en lokalaf-tale. Tillidsrepræsentanten forhandler lærernes forslag, der har været igen-nem en demokra tisk proces med debat og afstemning. Til forhandlingen med ledelsen indgås kompromisser, og der er enighed om, at det bedste resultat er, at der bliver to vindere.

Selvfølgelig kan det tage lang tid at finde løsninger, men 'give and take' jo er spillets regler. Det er dog altid lykke-des at lave en lokalaftale, der fungerer for både ledelse og lærere.

Lærere tager lovgivningens formule-ring om at opdrage eleverne til frihed og folkestyre meget alvorligt i deres daglige arbejde på skolerne. Lærerne inddra ger eleverne i beslutninger og tager dem alvorligt. Selvfølgelig er det læreren, der leder og fordeler, men på en respektfuld måde. Der bliver lyttet til forslag fra elever, hvis de fremsæt-tes i en pæn tone, og det har et seriøst indhold. På de fleste skoler fungerer det på samme måde i samarbejdet med ledelsen.

Den demokratiske beslutningsproces gennemsyrer skolesystemet, fordi det jo er en del af folkeskoleloven, og skolen er både en dannelses- og uddannelses-institution.

Det er vigtigt, at hele arbejdspladsen fungerer på denne måde.

På min skole stilles der slet ikke spørgsmål ved ledelsesretten. Det har altid været natur ligt, at lederen i sidste ende traf de afgørende beslutninger. I de pædagogiske spørgsmål inddrages lærerne meget, og efter en demokratisk proces træffer ledelsen selvfølgelig en beslutning. Indimellem har der været vejledende af stemninger på lærer-rådsmøder, men lederen bestemmer til sidst. Det er der ikke noget nyt i.

Er det økonomiske spørgsmål og investeringer, så er det bestyrelsens ansvar i samar bejde med ledelsen. Læ-rerne bliver informeret, men har ikke indflydelse på dette.

Man kan godt sammenligne en skoleklasse med en arbejdsplads. En lærer, der topstyrer sine elever og ikke giver dem nogen reel indflydelse, opnår ingen respekt og vil få adfærds-problemer. Unge mennesker finder sig ikke i autoritær ledelse.

Lærerne protesterede slet ikke mod ledelsesretten – den er der stor respekt for, hvis den udøves professionelt og demokratisk. Lærerne protesterede imod KL og Moderni seringsstyrelsens mangel på vilje til at lytte og indgå re-elle forhandlinger om nye overenskom-ster. Det virker udemokratisk og ude af trit med den folkeskolelov, vi selv skal arbejde efter i forhold til eleverne. n

Indlægget er skrevet inden regerings-indgrebet.

Debat


ww

Kort og godt

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Foto Hornstrup Kursuscenter


Hornstrup Kursuscenter blev fredag den 19. april udnævnt til årets konferencecenter. Og prisen, som uddeles af

brancheforeningen for danske kursus- og konferencecentre, vækker både glæde og stolthed hos centrets direktør, Jørgen Kronborg:

»Det er da en rigtig stor ting for en lille humlebi som os«, siger han.

Konceptet sikrer succesDet er fjerde gang, at centret, som ejes af Frie Skolers Lærer-forening (FSL), er nomineret til den fornemme pris, og denne gang løb det med hæderen. At det lykkedes, skyldes ifølge Jørgen Kronborg to forhold: At centret er koncepttrofast. Og at centret lægger vægt på relationelt arbejde.

Tilbage i 2004 besluttede Hornstrup Kursuscenter, at det ville være et af landets førende læringsmiljøer. Centret har hverken unikke fysiske rammer eller en fantastisk udsigt, men alle ansatte på centret interesserer sig for læring, og det blev centrets kendetegn: At lægge rum til kurser og et center, hvor deltagerne virkelig tager noget med sig hjem.

»Vi støtter arrangørerne, så kursisterne får mest mulig læring«, siger Jørgen Kronborg.

Det handler om menneskerSamtidig er medarbejderne på centret gode til relationer, og det er også det, kursisterne taler om, når de tager hjem, fortæller Jørgen Kronborg:

»De oplever, at her er en særlig ånd, og det er der på grund af de mennesker, vi er. Vi giver ikke kun en professionel service – vi møder kursisterne som mennesker, og vi mener noget med det«, siger han.

Kursisterne bestemmerPrisen som årets konferencecenter uddeles af foreningen Dan-ske Konferencecentre, men det er i virkeligheden en masse glade kursister og mødearrangører, som sikrer Hornstrup Kursuscenter den flotte pris.

Efter hvert kursus modtager både deltagere og arrangører et evalueringsskema, og de fem konferencecentre, som har den største andel af tilfredse kunder, bliver nomineret. I år var de nominerede Hotel Koldingfjord, Skanderborg Park, Vejlesø Hus Hotel & Konferencecenter, Konferencecenter Klinten og så Hornstrup Kursuscenter, som altså endte øverst på sejrs-skamlen. n MHV

Man bliver ikke årets konference-center alene på grund af et skarpt koncept og gode relationskompe-tencer. Basisydelsere som mad og rengøring skal samtidig være i top, og det er de på Hornstrup Kursuscenter, understre-ger Jørgen Kronborg.

Hornstrup vinder prisFire gange har Hornstrup Kursuscenter været lige ved og næsten. Men nu kan det kalde sig årets danske konferencecenter

ww

Kursus-kalender

27. AUGUST 2013 - MODUL 1

Diplomuddannelse i ledelseFTF's diplomuddannelse i ledelse – for organisa-tions- og tillidsrepræsentanter

Uddannelsen gennemføres på tre år og svarer til 60 ECTS-point. Hvert mo-dul afsluttes med en skriftlig og/eller mundtlig eksamen. Tilmeldingsfrist: 7. juni 2013. Yderligere info: www.ftf.dk eller konsulent Dorte Limberg, FTF på tlf: 3336 8858 /[email protected].

2. SEPTEMBER 2013-5. MARTS 2014

Lederuddannelse indenfor de frie grund- og efterskolerTeori og praksis i spil på diplomni-veau – med mulighed for et modul i lederuddannelsen. Du får mulighed for at arbejde med problemstillinger fra din ledelsespraksis. Info: Birgit Ryberg/biry@viauc /87551715. Tilmelding senest 1. juni på www.viauc.dk.

11. SEPTEMBER-1. NOVEMBER 2012

Drama og TeaterModul 1 i ny Pædagogisk Diplomuddannelse

Modul 1: Teaterteori, dramaturgi og teaterproduktion. Modul 2+3 i foråret 14 og efteråret '14 ( halv diplomuddan-nelse ). Mere info: www.dlf-ollerup.dk og www.ucl.dk. Ansøgningsfrist til modul 1: 30. april – max. 20 deltagere

30. SEPTEMBER-2. OKTOBER 2013

Naturfag i samarbejde Nye prøveformer og flerfaglige trinmål. Hornstrup Kursuscenter 2013.

Fælles mål 2009 lægger op til samarbej-de mellem fagene i løbet af året, og en ny tværgående naturfaglig prøve er på vej. Program: kursusmarkedspladsen.dk. Målgruppe: Lærere i fysik/kemi, biologi og geografi i 7.-9. klasse. Tilmelding: 33307930 /[email protected] .

2.-4. OKTOBER 2013

Forfatterskabslæsning og nye prøveformerHornstrup Kursuscenter, Vejle.

Instruktør Thomas Turah vil give mas-ser af inspiration til danskundervis-ningen. Målgruppe: Dansklærere i de ældste klasser. Fagkonsulent Lise Vogt gennemgår prøveform B. Program: kur-susmarkedspladsen.dk. Tilmelding til: Danmarks Privatskoleforening tlf. 3330 7930/ [email protected].

SKOLEÅRET 2013-14

Videruddannelse og kompe-tenceudviklingVIA UC-Aarhus

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddan-nelse/paedagogik.Kandidatuddannel-ser: Informationsmøder 26.2. Kbh. og 27.2. Aarhus. Info: edu.au.dk/kandidat.

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dkFriluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Foto Hornstrup Kursuscenter

Ærlige medlemmerPengene er fosset ud af for-

eningens strejkekasse under lockouten. 172 mio. kr. er der blevet udbetalt i konfliktstøtte i april måned. Men cirka 2,5 mio. kr. er overraskende strømmet tilbage de første dage i maj. Mails er landet i foreningens postkasse i en lind strøm fra i omegnen af 150 medlemmer, som henvender sig, fordi de har fået udbetalt konfliktstøtte, de ikke burde have fået. Konfliktstøtten er udbetalt på baggrund af oplysningerne i medlemsregistret, og her, har det vist sig, er der en del medlemmer, som ikke har oplyst, at de fx er blevet afdelingsleder eller souschef og dermed ikke har været omfattet af lockouten. En anden større gruppe, som henvender sig for at betale penge tilbage, er medlemmer, som er på barsel eller er langtidssyge.

Sekretariatschef Henrik Wisbech oplyser, at der oveni løbende kommer mails fra medlemmer med en eller to fraværsdage, som ikke bliver meddelt før nu.

Men ikke alle mails handler om penge tilbage i kasse. Cirka 30 medlemmer har ikke fået udbetalt den konfliktstøtte, de er berettigede til. I nogle tilfælde skyldes det fejl i udregningerne, men også her drejer det sig for en stor del om medlemmer, som ikke har fået ajourført deres oplysninger i medlemsregistret.

»Typisk står man opført som souschef, men er vendt tilbage til en almindelig lærerstilling«, siger Henrik Wisbech. n TKE

Hvis du mener, du har fået for lidt eller for meget udbetalt i konfliktstøtte, bedes du skrive til [email protected]. Du kan opdatere dine medlemsoplysninger ved at gå ind på Din Side på www.fsl.dk

f r i e s ko l e r n r . 1 3 · 2 2 . a p r i l 2 0 1 3 29

LockoutlønLockoutede FSL-medlemmer får med udgangen af april udbetalt konfliktstøtte fra FSL. Nedenfor kan du se, hvordan lønsedlen, som du modtager i din e-boks, ser ud. Du kan læse flere detaljer på fsl.dk/lockoutløn, og finder du ikke svar her, så ring på 8746 9145

LøNSeDDeL

OBS – skylder du kontingent, får du ikke konfliktstøtte, før din gæld til FSL er betalt.

Bemærk at der hverken trækkes pension eller feriepenge af kon-fliktstøtten. Pension, fordi det ikke er teknisk muligt, feriepenge, fordi konflikt-støtte ikke er ferieberettiget indkomst. Læs mere på fsl.dk/ lockoutløn.

Lønsedlen fremsen-des kun til din e-boks. Alle kan logge på e-boks via e-boks.dk. Har du problemer med at komme på e-boks, så kontakt deres support på 3817 1160.

Det beløb, der bliver indsat på din konto. Din Nemkonto har vi fået oplyst via dit CPR-nummer.

Der trækkes skat efter dit hoved- eller bikort, som vi har fået oplyst af SKAT.

Dagen hvor pengene er til disposition på din konto.

Konfliktstøtten er på 1200 kroner pr. dag minus gruppeliv. ”Antal” svarer til det antal dage, du har fået konfliktstøtte. Har du været fraværende en eller flere dage fratrækkes tilsvarende. Læs mere på fsl.dk/lockoutløn

Kamp om pladserne i Lærernes Pensions medlemsforaDer er stor interesse for at få indflydelse på, hvordan lærerpensionen skal sammensættes. I alt 74 kandidater stiller op til de 60 pladser ved det kom-mende valg til Lærernes Pensions (LP) Medlemsforum Øst og Medlems-forum Vest. Der opstiller i alt fem kandidater fra frie skoler: Minna Riis, medlem af FSL’s hovedbestyrelse og lærer på Rygaards Skole, og Robert Reinholdt, Amagers International School, stiller op i Øst, og Erik Rasmus-sen, Interskolen, Karin Ahlgren, friskolelærer, og Malene Elholm Jeppesen fra Privatskolen i Frederikshavn stiller op til Medlemsforum Vest.Valget foregår elektronisk fra den 20. maj til den 10. juni 2013. Se mere www.foravalg.dk. n TKE

Cirka 200 medlemmer har henvendt sig til foreningen, for at tilbagebetale konflikt-støtte.

Frikvarter

VERDEN RUNDT

Af Ulrik Andersen · [email protected]

I England er der ligesom i Danmark debat om effektivise-ringer i den offentlige sektor, og premiereminister David

Cameron er kommet under beskydning for alt for voldsomme besparelser. Et enkelt sted i England tør vi dog godt på redak-tionen give Cameron medhold i, at okay, her kunne der måske godt strammes lidt op.

For i starten af maj rykkede vejarbejdere i Chester ud for at påmale SCHOOL med fede gule bogstaver på vejen foran den lokale Woodfield Primary School, fortæller flere engel-ske medier. Og missionen lykkedes. SCHOOL blev skrevet på vejen, så bilister ville huske at sætte farten ned. Men vejarbej-derne var tilsyneladende så ivrige efter at gøre et godt stykke arbejde, at de ikke studsede over, at der bag hegnet ind til skolen lå en græsmark. Sagen er nemlig, at skolen blev lukket i 2008, og bygningerne bulldozet året efter. En lokal indbyg-ger siger til Daily Telegraph:

»Vi undrede os, da de dukkede op om morgenen, og endnu mere da vi så kom hjem senere på dagen og så, at der var skrevet på vejen. Det er lidt af en joke«.

En lokal talsmand indrømmer fejlen og lover, at bogsta-verne vil blive fjernet igen, så der er frisk vej at skrive på, når et plejehjem i 2015 flytter ind på grunden. Hvis da ikke vejarbejderne er sparet væk inden da. n

www.meloni.dkgode solide læremidler til den rigtige pris

Den digitale Historiebog

· Masser af temaer· Historiske kort· Undervisningsforløb· og meget mere...

historie.meloni.dk

STRAM OP


www.meloni.dkgode solide læremidler til den rigtige pris

Den digitale Historiebog

· Masser af temaer· Historiske kort· Undervisningsforløb· og meget mere...

historie.meloni.dk

PENSIONEN UNDER LOCKOUTEN

Før lockouten skrev vi, at FSL ville indbetale pension af lockoutstøtten. Det viste sig imidlertid, at det ikke kunne lade sig gøre. Læs nedenfor om dine muligheder.

Frivillig indbetaling – LærerPensionDet er muligt at indbetale det manglende pensions-beløb gennem arbejdsgiveren, men det kræver, atdu kan lave en aftale med skolen om, at skolen indbetaler det manglende beløb, mod at der trækkes et tilsvarende beløb fra din løn.

Tjenestemandspension i Efterlønskassen eller Pensionskassen af 1925Det er ikke muligt at lave en frivillig indbetaling, når man optjener pension i Efterlønskassen eller Pensionskassen af 1925. Der kommer derfor til at mangle en måned i din optjening af pensionsår. Det er meget forskelligt, hvilken betydning det får for den enkelte, da kun hele år medtages i pensionsalderen.

Mange lærere/børnehaveklasseledere har et helt antal pensionsår ved skoleårets afslutning og planlægger derfor med at gå på pension fra 1. august. Da lockoutperioden ikke medregnes i pensionsalderen, betyder det, at denne gruppe skal vente en måned med at gå på pension for at opnå et helt antal pensionsår.

Andre lærere/børnehaveklasseledere er fx startet på at arbejde midt i et skoleår eller har haft nedsat tid. Det kan betyde, at de ved skoleårets afslutning har optjent et antal pensionsår og nogle måneder. For dem, vil den manglende optjening ikke have betydning, hvis de vil gå på pension den 1. august.

Har du planlagt at gå på pension i forbindelse med skoleårets afslutning skal du kontakte Efterlønskassen tlf. 5853 1484 eller Pensionskassen af 1925 tlf. 8622 8900 for at sikre dig, at du gør det rigtige.

Frakonsulentens

bordAf Jes Lemming, konsulent

Ü

Ajour

SKAT / RESTSKAT / KONFLIKTSTØTTEForeningen har ved udbetalingen af konfliktstøtten til medlemmerne tilbageholdt A-skat. Skatten er beregnet ved anvendelse af det enkelte medlems fulde månedsfradrag.

Det har efterfølgende vist sig, at nogle skoler ved udbetalin-gen af restlønnen for april også har beregnet A-skatten ved anvendelse af det fulde månedsfradrag.

De medlemmer, der på denne måde har fået to månedsfra-drag på én måneds indkomst, vil få en restskat for 2013.

Restskatten udgør trækprocenten gange det dobbelt udnyt-tede fradrag. (Eksempelvis : 37% x 5.000 kr. = 1.850 kr. )

Hvis restskatten ønskes undgået har medlemmet to mulig-heder:

1. Medlemmet anmoder den enkelte skole om at få forhøjet sin trækprocent midlertidigt, indtil den manglende skat er indbetalt, eller

2. Medlemmet logger ind på SKAT’s hjemmeside og går ind i menuen ”ret forskudsopgørelse”. Rubrikkerne 366, 353, 360, 361 og 342 bør kontrolleres, og de aktuelle oplysninger indtastes. Den rettede forskudsopgørelse vil være gældende fra næste lønudbetaling.

Hvis alternativ 2 bruges, vil der samtidig kunne foretages ændring af indkomsten, såfremt det er nødvendigt som følge af lockouten.

Stilling/ajour

LEDER TIL HILLERØD LILLE SKOLEVil du være med til at lave den bedste skole for fremtiden?

Hillerød Lille Skole søger en visionær leder, som kan forme og stå i spidsen for en klar vision og nye spændende undervisningsformer. Vi vil skabe en skole for fremtiden og åbne op for nye klasse‐strukturer. Sammen med forskningsprojektet ’Fremtidens Skole’ vil vi indføre nye, moderne læringsmiljøer, der i kombination med en tryg og anerkendende kultur vil ruste børnene til livet og være med til at tiltrække endnu flere børn. Vil du være med? Om Hillerød Lille Skole Med sit værdigrundlag skaber Hillerød Lille Skole de bedste rammer for læring og udvikling. Værdigrundlaget er demokratisk og vægter barnets intellektuelle, kropslige og musiske udvikling sammen med ansvarlighed over for kammerater, voksne og sig selv. Kreativitet og kommunikation er naturlige elementer for at opnå den faglighed, vi vægter højt. Læs hele stillingsopslaget hillerod‐lilleskole.dk


Er du vores nye gruppelærer på Jejsing Friskole?Kan du lide at:• undervise børn i alle aldre på en lille skole• motivere eleverne til engagement og medansvar• være en del af et team, der brænder for skoleudvikling• indgå i et tæt samarbejde mellem skole og forældre

Kan du tilbyde?• Solide faglige kompetencer inden for matematik, natur-

fag og evt. musik, billedkunst eller idræt• Et varmt og energisk gemyt• En særlig interesse for vores skoles profil (læs mere Jejsingfriskole.dk)

Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, så send din ansøgning til skoleder Hanne Petersen: [email protected] – tlf.: 52408624. Ansøgningsfrist 21/5 med samtaler i uge 22. Beskæftigelsesgraden afhænger af hvilke fag, du kan byde ind med, men vil som minimum være 0.80 % – med udsigt til forøgelse. Har du musik, vil stillingen være fuldtid.

Aabybro Efterskole søger pr. 1. august 2013 en ny forstander, der kan videreudvikle skolens profil under hensyntagen til værdigrundlaget.

Aabybro Efterskole er en almen efterskole beliggende i Aabybro by ca. 15 km nordvest for Aalborg. Skolen har 170 elever og 38 ansatte. Der er venteliste for elever, der ønsker optagelse i skoleåret 2013-14.

Vi kan tilbyde et job som forstander på en velfungeren-de efterskole med en god økonomi, hvor du har mulig-hed for at præge skolens virke i en flad struktur. Som forstander står du i spidsen for skolens ledelse, der også inkluderer to viceforstandere. Ledelsesteamet arbejder tæt sammen og fordeler ledelsesopgaverne imellem sig. Vi søger et varmt, rummeligt, inspirerende og humori-stisk menneske, der er god til at omgås folk. Vi ser gerne,

at du har erfaring fra skoleverdenen og kendskab til efterskolerne. Synlighed i hverdagen og en anerkenden-de tilgang til både elever og medarbejdere er nogle af de værdier, vi lægger stor vægt på.

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Enhver ansøgning og henvendelse behandles fortroligt. Ansøgning med kopi af relevante bilag og CV fremsendes pr. e-mail inden tirs-dag d. 21. maj 2013 kl. 12.00 til [email protected]. Aflønning i intervallet 462.058 - 535.482 (1. april 2012). Samtaler forventes afholdt i uge 22. En udvidet stillingsbeskrivelse findes på skolens hjemmeside.

Uddybende information kan fås ved henvendelse til be-styrelsesformand Per Tværgaard Larsen (23962797) eller konstitueret forstander Birgitte Nielsen (40216256).

AABYBRO EFTERSKOLE SØGER FORSTANDER

Aabybro Efterskole søger pr. 1. august 2013 en ny forstander, der kan videreudvikle skolens profil under hensyntagen til værdigrundlaget.

Aabybro Efterskole er en almen efterskole beliggende i Aabybro by ca. 15 km nordvest for Aalborg. Skolen har 170 elever og 38 ansatte. Der er venteliste for elever, der ønsker optagelse i skoleåret 2013-14.

Vi kan tilbyde et job som forstander på en velfungerende efterskole med en god økonomi, hvor du har mulighed for at præge skolens virke i en flad struktur. Som forstander står du i spidsen for skolens ledelse, der også inkluderer to viceforstandere. Ledelsesteamet arbejder tæt sammen og fordeler ledelsesopgaverne imellem sig.

Vi søger et varmt, rummeligt, inspirerende og humoristisk menneske, der er god til at omgås folk. Vi ser gerne, at du har erfaring fra skoleverdenen og kendskab til eftersko-lerne. Synlighed i hverdagen og en anerkendende tilgang til både elever og medarbej-dere er nogle af de værdier, vi lægger stor vægt på.

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Enhver ansøgning og henvendelse behandles fortroligt. Ansøgning med kopi af relevante bilag og CV fremsendes pr. e-mail inden tirsdag d. 21. maj 2013 kl. 12.00 til [email protected]. Samtaler forventes afholdt i uge 22. En udvidet stillingsbe-skrivelse findes på skolens hjemmeside. Uddybende information kan fås ved henven-delse til bestyrelsesformand Per Tværgaard Larsen (23962797) eller konstitueret forstander Birgitte Nielsen (40216256).

Aabybro Efterskole Højskolevej 7 9440 Aabybro 98241099 www.aabybroefterskole.dk

(genopslag)

AAbybro EftErskolE søgEr forstAndEr (genopslag)

AAbybro EftErskolEHøjskolevej 7 · 9440 Aabybro9824 1099 · www.aabybroefterskole.dk

Strib IdrætsefterskoleSøger håndboldlærer

Vi er en idrætsefterskole med 123 sportsinteresserede elever fordelt på 4 linier: håndbold, fodbold, badminton og sejlads. Vi lægger vægt på høj kvalitet i såvel den boglige som den sportslige under-visning samt sætter stor pris på et godt socialt miljø på skolen. Vi er en skole i udvikling med et dynamisk personale og flotte rammer. Vi søger en kompetent håndboldtræner, som brænder for sporten og som er god til at motiverer de unge. En træner som har lyst til, i givende samarbejde med vores øvrige dygtige håndboldtrænere, at drive og udvikle vores håndbold-linje. Vi har stor interesse for ansøgere som, udover at være dygtige håndboldtræ-nere, også har kompetencer indenfor andre boglige fag. Ansøgningsfrist den 21. maj. Samtaler afholdes umiddelbart herefter. Ansøgning modtages gerne på mail. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Ole-Kristian Warthoe på telefon 64 40 64 05, mobil 40 22 75 64 eller viceforstander Charlotte Toft på 23 48 20 26. Se i øvrigt skolens hjemmeside: www.stribidraetsefterskole.dkAnsøgningen sendes til: [email protected] eller Forstander OK Warthoe, Staurbyskov-vej 6, Strib, 5500 Middelfart. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærer-nes Centralorganisation.

Stillinger


Stilling


Stillinger

Salling Efterskole søger

barselsvikar til musikDa Tanja er gravid, søger vi en barselsvikar fra 1.8 2013 til 1.4 2014. Du skal undervise i linjefaget musik samt meget gerne i tysk og dansk. Herudover er der naturlig-vis tilsyn og weekendvagter. Stillingen er en fuldtidsstilling, men der er mulighed for ansættelse på deltid, hvis du kun kan dække musikundervisningen.

Vi forventer, at du er faglig dygtig, frisk og glad og at du er ansvarsfuld og samarbejdsvillig.

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i et godt og velfungerende lærerteam, hvor samarbejdet vægtes højt.

Ring og hør nærmere hos skolens forstander, Leif Lunds-gaard på tlf. 9757 4384 / 4042 0233 eller klik ind på www.Salling-Efterskole.dk. Tjenestebolig kan evt. stilles til rådighed. Ansættelsen efter overenskomst mellem finans-ministeriet og LC.

Ansøgning inden 24/5 til Salling Efterskole · Nr. Alle 1, Jebjerg · 7870 Roslev

Skolen er beliggende i Jebjerg ved Skive og er en grundtvigsk efterskole med 142 elever på 9. og 10. klassetrin.

Lærer søges!PensionEn af vore lærere har efter lange overve-jelser valgt at gå på pension. Det har været en svær beslutning, så derfor er vi sent ude med annoncen.

Tysk og danskTil næste sommer går en af vore tysklærere på pension, så derfor søger vi en lærer, der kan varetage tysk i overbygningen. Du skal derudover have lyst til at undervise i dansk med klasselærerfunktionen. Det er en fordel men ikke et krav, at du kan undervise i andre fag. Erfaring med inter-aktive tavler er også en fordel.

Roskilde private Realskole er:• Ennytænkende,traditionsrigog boglig skole placeret tæt på offentlige transportmidler

• Enskole,hvorfaglighedvægteshøjt, og hvor vi sørger for udfordring til alle elever• Enlilletrygskole.Etsporfrabhkl.-4.kl., to spor fra 5. – 10. kl. Klassekvotient 20 elever. For tiden 22 lærere

tilbyder:• Engodogsolidundervisning• Etstabiltogdygtigtlærerkollegium• Enskole,hvorderlæggesvægtpå kontakten til hjemmet

forventer:• Atallepåskolenudviserrespekt og tolerance for hinanden• Ateleverneforberedersigtil - og deltager i undervisningen• Atforældreneviserinteresseog medleven i deres barns skolegang

Løn og ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Dronning Margrethes Vej 6, 4000 Roskilde

Ansøgningsfrist: mandag, den 27. maj 2013 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: 3.og4.juni2013

Henvendelse til: Skolens kontor 3150 0000

Ansøgningen sendes til:SkolelederAndreasGregersenpå mail [email protected] eller med almindelig post til Dronning Margrethes Vej 6, 4000 Roskilde.

Hjemmeside: www.rprroskilde.dk

musik // skuespil & drama // film & foto // kunsthåndværk & design // idræt

musikteater (alle) // norge (alle) // røde ruth (bus) // kage (onsdag) // turné (m

usik) // kreativitet (nye vinkler)

forskellighed (en styrke) // filmfestival // fællesaften (ons.) // og meget mere... frih

ed u

nder

ans

var (

fund

amen

tet)

// m

usik

fest

ival

(1-d

ags)

// o

mso

rg (f

or a

lle) /

/ 111

fant

astis

ke (e

leve

r)

efterskole // www.vesterdal .dk g l . a s s e n s v e j 1 2 , 5 5 8 0 n r . å b y

vesterdal

Vesterdal Efterskole søger 2 lærere Vi søger fra 1. august 2013 to lærere, der brænder for et job i efterskolen, og som har lyst til at indgå i et tæt kollegialt samarbejde. Vi forventer, at du vil engagere dig i efterskolelivet og blive en del af et intenst fællesskab blandt unge mennesker og dynamiske kolleger.

Vi forestiller os, at den ene lærer kan dække undervisningen i fysik/kemi og være en af de bærende kræfter i vores filmfag, ’film/medie’. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på foreløbigt 1 år, da en af vores lærere har søgt orlov til efteruddannelse.

Den anden stilling er en fastansættelse, hvor vi bl.a. ønsker at få dækket engelsk samt dans og drama.

Der er ved begge stillinger tale om nedsat tid, og ansættelsesgraden vil være 80-90 %. Udover de ovenstående fag vil vi gerne høre, hvad du kan bidrage med både til vores valgfag og den øvrige faglige undervisning.

På Vesterdal Efterskole lægger vi vægt på udviklingen af det musisk-kreative menneske. Derfor er hverdagen præget af musik, kunst & design, drama, idræt og film/medie.

Ønsker du yderligere oplysninger eller en rundvisning på skolen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 64 42 11 12.

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Din ansøgning skal være hos os senest den 21. maj 2013 kl. 12.00, via mail på [email protected].

musikdrama

kunst designfilmedie

idræt



Af Maria Larsen · [email protected]

Apropo

»I har flyttet samtalerne væk fra skolestuerne og ud i husene i dag. Det er en spændende ide, og det er ikke

første gang det sker. Det samme skete, før vi fik demokrati i 1849. Dengang var der nogle, der begyndte at samles rundt omkring på gårdene. Deres samtaler handlede ikke direkte om demokrati, som jeres samtaler har gjort det i dag. De, der samledes dengang sidst i 1830’erne og 40’erne, var de såkaldte gudelige, og de mødtes, fordi de var utilfredse med den officielle udlægning af bibelen. De mødtes for at diskutere bibelen, men gudelige møder var forbudt. Man måtte ikke samles mere end fem personer om et religiøst emne uden at have præsten med, derfor blev lederne af de religiøse møder forfulgt, og jo mere forfulgte, de blev, jo større opbakning fik de. Deres oprør var det første rigtige oprør mod enevældet. For meget af det, der startede som en religiøs vækkelse, udvik-lede sig til at handle om politiske emner og debatter. Og her vil jeg gerne trække paralleller til det, vi ser i Mellemøsten i dag. Oprørene i Ægypten, Libanon og Tunis er i stor udstræk-ning religiøse oprør, og det er der mange moderne menne-sker, der føler sig utilpasse ved. Men det skal man ikke være så bange for. For det var præcis det samme, der skete her hos os. Vores demokratisering og oprør mod enevælden begyndte også som et religiøst oprør.

Vi lægger tit for stor vægt på, at det var kongen, vi ville af med, men det giver et skævt billede af, hvad der faktisk skete som optakt til, at vi fik demokrati. For det var i højere grad det standssamfund, vi levede i dengang, som folk var utilfredse med. Det havde ligesom det indiske kastesystem nogle bestemte stænder, som man blev født ind i: aristokratiet,

gejstligheden, borgerne og bønderne – som også blev kaldt almuen og folket.

Grundtvig kaldte stænderne for kaster, og det var dem, som mange var utilfredse med. De ville ikke længere finde sig i at leve i et kastesystem. Men hvad så? Hvad skal man sætte i stedet? Ja, det er her, folket som begreb kommer ind. I standssamfundet hørte folket til den laveste kategori. I den nye demokratiske styreform bliver folket det ypperste. Da folket skubbede landsfaderen væk fra tronstolen, trådte det selv op på talerstolen. Med det fulgte en helt ny måde at betragte folket på, og det er et paradigmeskifte, der svarer til, hvis vi i dag skal se os som europæere i stedet for bare som danskere. Det tog sin tid for almuen at vænne sig til at være det ypperste. Almuebevidstheden og mentaliteten sad stadig i kroppen. Derfor var der brug for folkeoplysning, og ordet folk kom på mode.

Folk bliver sat foran alverdens ord, institutioner, organi-sationer og kultur. Viser bliver til folkeviser, skole og kirke bliver til folkeskole og folkekirke, og politikernes ting bliver til folketing.

Det er altså vanskeligt at få en forståelse for, hvad et folk er, når man indfører demokrati. Det var det for os. Og det er de diskussioner, der er i gang i Mellemøsten. Kan for eksem-pel kurderne, shiamuslimerne og sunnimuslimerne i Irak finde sammen i et irakisk folk? Hvis ikke man kan overskride identiteter, som er knyttet til stand, religion eller etnicitet, er det svært at få etableret et demokratisk folk. Det erfarede vi i Danmark i 1848, hvor kongens tysktalende folk og danskta-lende folk ikke kunne finde sammen i ét folk«. n

Lærere fra Eriksminde Efterskole oplevede, at samtalen var fraværende under lockouten og arrangerede en dag med samtaler i det offentlige byrum i Odder. Professor i pædagogik på DPU Aarhus Universitet Ove Korsgaard rundede dagen af med et oplæg om samtalens betydning for demokratiet. Her er et uddrag af hans oplæg

Samtalen, demokratiet og folket

Talerstolen

Foto Peter Klode

Info

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

Pålidelig rådgivning som leder · Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser · Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skole-former · Læs mere på frieskolersledere.dk

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik WisbechSekretariatet T: 87469110 Man-tors 9.30 - 15.30 / Fre 9.30 - 14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 50904714Kreds 7 Annie Storm, T: 29910478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected]

Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected] DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 15 - 27. maj / nr. 16 - 17. juni 2013. Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.comPRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111

OPLAG 9.882 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.www.hornstrupkursuscenter.dk

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København


Foto Peter Klode

Af Thomas Kehlet· [email protected]

Apropos

en oplevelse af, at indsatsen ikke bliver set, og at de ikke bliver anerkendt for det, de laver. Og oplever man selv, at man arbejder en vis del af kroppen ud af bukserne, så skaber det frustra-tion og irritation, og det går ud over arbejdsglæden, når nogen påstår det modsatte«.

Hvad kan man gøre på skolen, for at lockouten ikke går ud over arbejdsmiljøet på skolen?

»Vi har haft en konflikt, som ændrer nogle ting, men arbejdet er jo et eller andet sted det samme, som man var glad for før konflikten. Jeg tror, at bare det at komme tilbage i den daglige trummerum og få de daglige positive oplevelser er med til at hele såret«.

Tiden læger alle sår. Er det bare det, der skal til?

»Ja, men på en fornuftig måde. Hvis man bare lader som om, at alt er godt, og intet er hændt, så læger tiden ikke alle sår. Det er nødvendigt med en

Lockouten skal tales igennem på skolen

åben og ærlig dialog blandt kollegerne og med ledelsen om, at det har været en hård tid for lærerne. Der er fra ledelsens side behov for en anerken-delse af den frustration, der kan være, og en tilkendegivelse af, at vi forstår jeres bekymring over, hvad det er for en arbejdsplads, I vender tilbage til«.

Hvad vil det betyde for trivslen på skolen, at der i lærerkollegiet på mange skoler er uorganiserede, som har arbejdet under lockouten og fået deres normale hyre, mens de lockoutede har kæmpet for alles rettigheder og endda har mistet løn på det?

»Det har jeg ikke forskningsmæssigt belæg for at sige noget om. Men det er klart, at det er endnu en dimension med et delt lærerværelse. Det skal efterbearbejdes«. n

Thomas Clausen er cand.scient.pol., ph.d. og seniorforsker ved Det Natio-nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor hans primære arbejdsområde er psykosocialt arbejdsmiljø.

Thomas Clausen. Du er optaget af triv-sel og positive tilstande i arbejdslivet.

Hvordan påvirker en lockout, som den netop afsluttede, trivslen på arbejdsplad-sen?

»Lærerne har jo inden lockouten haft en arbejdsdag og et arbejdsliv karakteriseret ved en række faglige gøremål, som lærerne oplever som meningsfyldte, og de har en faglig identitet og nogle sociale relationer, som er bundet op på deres arbejdsdag. Lockouten har betydet, at de har været afskåret fra deres arbejdsliv. Det er klart, at det skaber en masse frustra-tioner«.

Men hvordan påvirker det trivslen?»Anerkendelse er en fantastisk ting,

mens det modsatte koster på arbejds-glæden. Og der ligger meget ikke-aner-kendelse i en lockout. Man er sat uden for, arbejdet kan gøres anderledes og bedre. Kampagnen omkring lockouten har antydet, at lærerne kunne arbejde mere, og det er med til at give lærerne


Foto

Priv

at

ForeningenmenerForeningenmenerForeningenmenerForeningenmener Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Nye udfordringer efter fire ugers opslidende konflikt

og møde alle jer på gader og stræder, i haller og cafeer, i sang og i protest. Lige meget hvor, hvornår og hvordan, så har I formået at løfte lockouten på forbil-ledlig vis - sådan skal den kage skæres! Det har også været fantastisk at høre om de mange ledere, som gjorde, hvad de kunne for at gøre især de første meget kolde uger rimelige at udholde for de lockoutede lærere.

Vi fik prygl, og det glemmer vi ikke foreløbig. Men vi fik også åbnet for-eningen op. Vi fik skabt et grundlag for et fagligt fællesskab, som vi skal værne om og bygge videre på. Aldrig har vi set så mange medlemmer til foreningens arrangementer. Og selv om frustratio-nerne nogle steder har været og stadig er store, så er det mit generelle indtryk, at vi som forening er kommet fornuftigt gennem den lange lockout.

Vi har måttet sande, at vores or-ganisation nok er god til at håndtere forholdene på de frie skoler, men som kamporganisation kunne vi godt bruge flere kræfter. Derfor vil vi i den kom-

mende tid lægge op til, at foreningens indsats under lockouten evalueres. Vi ved allerede, at kommunikationen på sine steder kunne have været bedre. Udmeldingen om, at man skal deltage i aktioner for at få konfliktstøtte, var ikke nødvendig, og en del har med-delt foreningen, at det var en meget ubehagelig udmelding. Også kredsenes arbejde i forhold til hovedforeningens har været diskuteret mange steder, og det vil vi også kigge på i den kommende evaluering.

Vi skal forholde os til nye arbejdstids-regler, som ændrer fundamentalt på op-fattelsen af lærerarbejde. Fra 1. august 2014 skal vi alle arbejde efter disse. Der vil opstå op til 800 forskellige måder at lave skole på, og vi skal være klare i spyttet på, hvad det er, FSL anbefaler i den forbindelse. Det er positivt, at der stadigt er mulighed for at indgå lokale aftaler. Og da vi ved, at 84 procent af lederne synes, at det rigtigt, at lærerne har en arbejdstidsaftale, så vil vi arbejde ud fra devisen om, at ”samarbejde frem-mer forståelsen”.

Vi skal have lavet en ny tillidsrepræ-sentantuddannelse, og de nuværende tillidsrepræsentanter skal tilbydes efter-uddannelseskurser, som gør dem i stand til at agere i den nye skoleverden.

Samtidigt skal vi finde en metode til at tilbagebetale de massive lån, som vi har optaget for at udbetale konflikt-

støtte. Indtil repræsentantskabsmødet i november skal vi alle betale et kon-fliktkontingent på 200 kr. ekstra pr. måned, og så må vi se, hvad der skal ske derefter.

Så der er masser af udfordringer i vores forening. Udfordringer, som kræ-ver, at der lægges en fornuftig strategi. Arbejdstidsaftalen træder først i kraft om over et år, så det giver os tid til at tænke over, hvordan vi griber tingene an. Det er fornuftigt at tage sig god tid, for når vreden over indgrebet har lagt sig, så bliver vi nødt til at se fremad og prøve at finde en fornuftig vej til at lave god skole. Mit håb er, at det vil være i et åbenhjertigt samarbejde på skolerne. For mig at se kan man kun lave god skole, hvis man samarbejder om det. Jeg håber, at skolerne også ser sådan på det. n

Jeg vil gerne starte med

et stort massivt rungende TAK til alle medlemmer i vores forening. Det har været enestående at komme rundt

»Vi vil i den kommende tid lægge op til, at for-

eningens indsats under lockouten evalueres. Vi

ved allerede, at kommu-nikationen på sine steder

kunne have været bedre«.

Lockouten skal tales igennem på skolen


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

”De har tænkt på alt!”

Sig’natur er et nyt, inspirerende system til natur/teknik, der kombinerer bog og it i et dynamisk samspil.

Bog, it og masser af praktisk arbejdeI elevbogen møder eleverne spændende naturfaglige emner, og på hjemmesiden er der instruktioner til praktiske opgaver, itbaserede opgaver, en digital logbog og meget mere.

Læs mere og prøv Sig’natur Du kan læse meget mere på signatur.dk. Her kan du også downloade et særtryk og afprøve det første kapitel.

Klik ind på sig-natur.dk og se mere.

”Sig’natur er uden tvivl et af de bedste naturfagsmaterialer.” Folkeskolen, dec. 2012

Naturfag · 3.9. klasse

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(175

07 ·

Bur

eauL

IST.

dk) B

S · F

RS1

42

01

3

Frie Skoler 14

Documents