Frie Skoler 15

Nr. 15 29. maj 2012

19 FTF Lærere er en udsat gruppe20 LEDELSE Pusterum i ørkenen28 VIDENSHJUL Styr på legen

I krig med a-kassen 4

Tema om dagpenge, ledighed og fyringer

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

- veje til viden

13945

78

+10+10

34

+10

+10

+1+1+1+1

Vi tilbyder alle skoler fri og gratis adgang til i-bøgerne til MULTI. MULTI er Gyldendals nye matematiksystem, som med den tilknyttede i-bog tilbyder en ny, intuitiv og motiverende måde at integrere IT i undervisningen.

i-bogen er en digital udgave af elevbogen tilført ressourcer som• videoklip• lyd• interaktive opgaver Disse ressourcer kan støtte lærerens introduktion af faglige begreber, metoder og aktiviteter, og eleverne får en ny og motiverende tilgang til at opbygge deres forståelse af matematikken. Den traditionelle elevbog bliver levende!

Gratis

Klik ind på multi2012.dk

Bestil dine gratis i-bøger til MULTI nu

Få 25 % rabat på alle MULTI-bøger ved køb inden d. 31. august i år.

+

i-bøger til matematik- hele skoleåret*

* Fra 15. maj 2012 til 30. juni 2013

13945 GYL_Ann_Frie Skoler nr 15_MULTI_190x273.indd 1 14/05/12 14.26

Indhold

I 1980’erne blev de omtalt som arbejds-løse, men det blev politisk ukorrekt, og i dag kaldes de ledige. Det er mere værdigt og respektfuldt, siges det.

Det er så vist også det eneste po-sitive, de ledige kan glæde sig over i øjeblikket. Ellers ser det kulsort ud for dem.

For statistikkerne er nedslående: 160.000 er ledige og stadig flere bliver langtidsledige – også på de frie skolers område.

Og de lediges vilkår forringes.

Dagpengeperioden er blevet halveret, aktiveringstilbuddene forringes (se side 10-11),og gruppens traditionelle støtter på venstrefløjen bejler nu til dem, der står tidligt op om morgenen og smører madpakke.

Så netop nu, hvor topforhandlerne skændes om, hvordan de kan få alle, som har et job, til at knokle endnu længere, sætter vi i dette nummer fokus på ledighed, fyringer og dagpenge – på elementer af en fortrængt virkelighed. Thomas Kehlet, redaktør

De næsten glemteREDAKTØREN MENER

I hvert nummerKORT OG GODT I 12

DEBAT 22 & 42KORT OG GODT II 30

KURSUSKALENDER 31FRIKVARTER 32

KONSULENTENS BORD 34STILLINGER 34

TALERSTOLEN 40KOLOFON 41

FORENINGEN MENER 43FORSIDE ROBERT ATTERMANN

FYRET

6 Alt for sidste gang Til sommer slutter Vicki Andersen på efterskolen mod sin vilje.

NY FRISKOLE

14 Lærerstuderende vil åbne ny friskole Elever fra Den frie Lærerskole står bag ny friskole i Svendborg.

TVILLINGER

16 Tvillinger kan have godt af at blive sammenMange skoler insisterer på, at tvil-linger kommer i hver sin klasse, men det er langt fra altid godt.

ARBEJDSMILJØ

19 Arbejdsmiljøet bider lærerneFTF-undersøgelse viser, at lærerne på en række områder er den mest udsatte FTF-gruppe. LEDELSE

24 Sindsro i Sinai- ørkenen En flok ledere drog til Sinai for at blive bedre ledere. Bladet var med. KREATIVITET

28 Sørg for at barnet leger hele cirklen rundt Jørn Martin Steenhold har udviklet en række hjul, som kan beskrive og dokumentere værdien af børns leg.

FRIE SKOLER

20 Gamle fjender sparede på krudtetEn konference om de frie skolers sociale ansvar blev ikke den konfrontation, der var lagt op til.

F R I E S KO L E R N R . 1 5 · 2 9 . M A J 2 0 1 2 3

Foto Henning Hjorth

FYRET

Har du en hjemmeside, så luk den, hvis du bliver ledig. Der er ingen bagatelgrænse, når det drejer sig om at fratage ledige dagpenge-retten. Det erfaredeStefan Therkelsen

Af Thomas Kehlet · [email protected]

Hjemmesiden kostede dagpengene

4 F R I E S KO L E R N R . 1 5 · 2 9 . M A J 2 0 1 2

Fyringen fra Riberhus Privatskole kom fuldstændig bag på Stefan Therkel-

sen. Og mødet med dagpengesystemet blev en ny overraskelse af de ubehageli-ge. Stefan Therkelsen tog det for givet, at han skulle have dagpenge, så længe han var uden arbejde, men han blev klogere. En slumrende hjemmeside, han har lavet flere år tidligere, kostede ham understøt-telsen. Nogle få tusinde kroner i indtægt for flere år siden kostede ham knap tre måneders understøttelse.

Den havde han ikke set komme. »Det er simpelthen for absurd«, siger

Stefan Therkelsen. Han mener ikke, at a-kassen fortolker lovgivningen rigtigt og ankede a-kassens afgørelse, men fik ikke medhold. Han ankede sagen videre i systemet og venter nu på en endelig afgørelse fra Ankestyrelsen for Beskæfti-gelsesudvalg.

Restriktive reglerI Lærernes a-kasse holder formanden, Gordon Ørskov Madsen, sig til, at a-kas-sen er nødt til at rette sig efter de regler og vejledninger, som ligger til grund for afgørelsen.

»Vi kunne godt tænke os, at reglerne

var anderledes, for de er meget restrik-tive. Man skal tænke sig meget, meget godt om, når man bruger en hjemmeside til at tilbyde sin arbejdskraft for at få noget arbejde«, siger Gordon Ørskov Madsen. Han forstår den frustration, der kan opstå i den type sager. Både Beskæf-tigelsesministeriet og Arbejdsmarkeds-styrelsen pointerer over for Frie Skoler, at det er et gråzone-område, og at det er a-kassens opgave at skønne.

Gordon Ørskov Madsen erkender, at lovgivningen er vanskelig på området, men at medlemmet har mulighed for at anke afgørelsen. Omvendt bliver a-kassen også udsat for både revision og et udvidet tilsyn, som kan klandre a-kassen og kræve, at den betaler dagpengene tilbage til statskassen, hvis tilsynet vur-derer, at den har været for large over for et medlem.

Passion for rollespilStefan Therkelsen har en stærk pas-sion for rollespil. Han dyrker rollespil som hobby og har brugt rollespil aktivt i undervisningen som lærer først på Skamlingsbanke Efterskole og derefter på Riberhus Privatskole, som headhun-tede ham i februar 2011. Mens han var fuldtidsansat som lærer på efterskolen, lavede han hjemmesiden »Latexsmeden«, hvor han blandt andet tilbød rollespil-workshops på skoler og at fremstille rollespilsvåben af latex. På hjemmesiden kunne man se billeder af rollespilsvå-ben, og det fremgik, hvad han skulle have for at lave dem. Stefan Therkelsens

hjemmeside har stort set aldrig medført nogen aktivitet, alligevel bliver det netop en formulering om at lave workshops af op til otte timers varighed, som går igen i a-kassens og ankeinstansens begrundelse for, at han ikke er dagpengeberettiget. Og så er det uden betydning, at han kun har haft en enkelt workshop, og at det var tilbage i februar 2009, hvor han fik en dags ansættelse som timelønnet på Bjert Centralskole.

VejledningOgså andre a-kasser kender til proble-met, og en af dem, som i stadig større grad oplever, at medlemmer har egne hjemmesider i forbindelse med enten jobsøgning eller som bibeskæftigelse, er AAK, Akademikernes A-kasse. Forsik-ringschef i AAK, Niels Bjerre, siger:

»Vi har blandt andre arkitekter som medlemmer, og det er en gruppe, som har stort behov for at synliggøre, hvad de kan, og hvad de har lavet. Det gælder om hurtigst muligt at få vejledt medlemmet, så hjemmesiden bliver rettet ind, for det er et gråzoneområde. Det er vigtigt at få klarlagt, om hjemmesiden er jobsøgning, eller om det er en virksomhed, og det er centralt i reglerne, at hvis der er tale om en virksomhed som bibeskæftigelse, at opgaverne så kan foregå uden for normal arbejdstid«, siger Niels Bjerre.

En form for jobsøgningOg det er netop også er hovedargument for afgørelsen i Stefan Therkelsen sag. Han står ikke til rådighed, når han på

»Det var ikke faldet mig ind, at min hjemmeside kunne gøre det ud for en virksomhed. Jeg har ikke og har

aldrig haft noget selvstændigt firma. Jeg har ikke været momsregistreret,

og jeg har ikke haft noget virksom-hedsnummer«, siger Stefan Therkel-

sen, som her er i gang med rollespil på Mejls-Orten-TInghøj Friskole.

Hvis du… … har en hjemmeside, hvor du sælger noget eller tilbyder din arbejdskraft uden for almindelige. lønmodtagervilkår, og bliver ledig, bør du straks henvende dig til din a-kasse for at få svar på, om den kan få betydning for din dagpen-geret.


Foto Robert Attermann

hjemmesiden tilbyder en workhop på op til otte timers varighed. Han er nu ikke enig.

»Nu er det jo meget teoretisk, for jeg har jo ikke haft nogle opgaver siden den i 2009, og det kunne jo fint lade sig gøre, selv om jeg havde fuldtidsarbejde som efterskolelærer. Hvis jeg havde fået en opgave, ville det jo bare betyde, at jeg kun skulle have supplerende dagpenge. Man kunne også se min hjemmeside som en form for jobansøg-ning, for jeg henvender mig jo netop til skoler og fortæller, hvad jeg kan. Det er vel også en måde at skaffe sig et arbejde på«.

Lukker straks hjemmesidenDa han den 5. august 2011, knap fire måneder efter han blev ledig, får at vide, at a-kassen betragter hans hjem-meside, som selvstændig bibeskæfti-gelse uden dagpengeret, lukker han øjeblikkelig hjemmesiden. Det ændrer imidlertid ikke noget med tilbagevir-kende kraft, og han må konstatere, at han indtil videre har mistet cirka 40.000 kr. i dagpenge i den forudgå-ende periode, hvor han havde en hjem-meside, som godt nok ikke gav noget arbejde, men var i strid med reglerne.

1. august 2011 blev Stefan Therkel-sen ansat på Mejls-Orten-Tinghøj Fri-skole, blandt andet på baggrund af hans kompetencer inden for rollespil. n

Alt for sidste gang

Den 22. marts kunne 46-årige Vicki Andersen ikke holde uvisheden ud længere, så da hun havde sat sit engelsk-

hold i gang med dagens arbejde, gik hun ned til forstanderen.»Får vi snart noget at vide?«, spurgte hun, mens hun stod i

den åbne dør til kontoret. Han kiggede op fra computeren, og han så, synes Vicki An-

dersen, mærkelig – lidt overrasket – ud. Som om hun fangede ham på det forkerte ben. Og hans udtryk fortalte hende alt: Hendes navn stod på listen.

Længe havde hun vidst, at det var en mulighed. Hun var udsat. Salling Efterskole satser hårdt på linjefag, mens hun har de store grundfag, som andre kunne erstatte. Men hun håbede, håbede, at det ikke var hende, flaskehalsen pegede på. De mange nætter, hvor hun havde ligget søvnløs, beroli-gede hun sig selv med, at de nok tog en anden. For hun havde

jo 13 års erfaring. Hun havde en bred læreruddannelsen plus en frisk PD i psykologi oveni.

Det går nok, sagde hun til sig selv i de mange uger med uvished. Men nu, da hun stod der i døren, vidste hun, at det var slut.

En zombie til kaffe Forstanderen bad hende komme ind, og da hun sad ned, og døren var lukket, fortalte han, at han ikke kunne bruge hende i det kommende år. Skolen manglede elever, og hun var den ene af de tre lærere, den måtte sige farvel til.

Hun græd. Det var, som om tæppet blev revet væk under hende. Hun følte, at hun blev valgt fra, blev kasseret.

Bagefter gik hun ud på toilettet og tørrede øjnene, og efter kaffepausen, hvor hun sad som en zombie, gik hun op til sin klasse. De fremlagde deres arbejde, og hun nikkede og smi-lede. Men hun hørte intet af, hvad de sagde. Hun var helt væk.

Usikkerheden trak tænder Efter undervisningen tog hun hjem. Det var en smuk og varm forårsdag, og hun gik rundt for sig selv i haven. Indimellem

Tiden frem til sommerferien er speciel for efterskolelærer Vicki Andersen. Hun oplever alt for sidste gang


FYRETAf Mikkel Hvid · [email protected]

Foto Lars Holm

satte hun sig ned og græd. De tre måneders uvished havde været forfærdelige. Hun

var indesluttet på skolen, talte mindre end normalt, og der-hjemme var hun irritabel. Hun kunne ikke sove om natten, og den ældste søn var efter hende.

»Du er så skide sur og tvær hele tiden«, klagede han en dag, og hun måtte fortælle ham, at det ikke havde noget med ham at gøre – det handlede om skolen.

Nu var uvisheden så slut, men visheden føltes ikke bedre.

Nyheden sendes udVed 14-tiden tjekkede hun sin mail. Forstanderen havde sendt den aftalte fællesmail ud, og hun fandt ud af, hvem de andre var.

”Hvor er det synd– hun er småbørnsforældre”, tænkte Vicki Andersen, da hun så sin kollegas navn i mailen. Det gjorde hendes egen situation lidt lettere at have ondt af den anden.

Mens de to mailede lidt sammen, begyndte sympatimails fra kollegaerne at tikke ind.

Klokken 16 kom hendes mand hjem, og selv om de havde snakket om risikoen på forhånd, kom fyringen også som et

chok for ham. Og den påvirkede hele familien. Deres to halv-store drenge går i gode skoler, manden har et godt job, han er glad for, så de kan ikke bare flytte. Men kan hun få et nyt job? Her? Og hvis ikke ..?

De enedes om, at det nok var bedst, at hun gik på arbejde næste dag. Den første dag efter er altid den sværeste, så det var med at få den overstået.

Tavsheden slog hårdtDa hun kom på skolen, blev hun mødt af kolleger, som ville kramme hende, og hun brød fuldkommen sammen. Hun tudede.

»Jeg går ind og giver dine elever fri«, sagde en kollega, rejste sig og gik ind. Sammen med den anden lærer, som var blevet afskediget, og et par kolleger gik Vicki Andersen en tur. Det var godt.

Skolens skolemor greb Vicki Andersen i skuldrene, så hende i øjnene og sagde ”Øv!”. Det var alt, og det var nok.

Men flere kolleger sagde intet. De lod, som om intet var sket, og det undrede og sårede Vicki Andersen. Ikke engang en mail sendte de.

De syntes nok, at det var svært. Måske vidste de ikke, hvad de skulle sige. Men det er ingen undskyldning, synes Vicki Andersen. De burde sige et eller andet. Tavsheden, den var for tung.

Det samme var hemmelighedskræmmeriet. Vicki Ander-sen havde ikke fået lov at fortælle noget til eleverne eller andre. Det var svært. Hemmeligheden var for tung at bære.

Efter nogle dage gik hun til sin tillidsrepræsentant, og sammen fandt de en løsning, så hun kunne fortælle det. Det varmede hendes hjerte, at eleverne brokkede sig og sagde, at hun jo var en af de søde, så hvorfor hende?

En gang før tæppefaldMusicalen var vendepunktet for Vicki Andersen. Den uge el-sker hun, og hun tænkte: Nu skal jeg vise dem, hvad de siger farvel til. Nu vil jeg suge alt ud af de fantastiske elever.

Arbejdet på skolen skulle gøres færdigt. Ærekær, som hun er, vil hun slutte med maner og give eleverne, skolen og sig selv det bedste, hun kunne, i de sidste uger inden sommer-ferien.

Nemt? Nej, og der har været dage, hvor Vicki Andersen har været helt knust, men hun holdt fast. For de skal ikke få hende ned. Ikke hende. Hun har altid været sådan en, som finder hesten og kommer op igen, når hun bliver smidt af.

Men det er hårdt at tænke på, at hun gør det hele for sidste gang.

Og når hun om kort tid siger farvel til sine elever, ved hun, at hun vil stortude. Det plejer hun at gøre. Vicki Ander-sen er en rigtig tudeprinsesse.

Men denne gang bliver det værre endnu. For det er sidste gang. n

Tre råd fra Vicki

• Tilbyd de fyrede at tage hjem, når de har fået beskeden.

• Sørg for, at tillidsrepræsentanten eller anden fra skolen ringer, når den fyrede er kommet hjem, og holder fortsat kontakt.

• Tilbyd en psykolog, også gerne til lærerkollegiet. Dette vil opfattes, som om situationen tages alvor-ligt, og det er en krise, der fylder alt for den fyrede.

Afskedigelsen kom som et chok for Vicki Andersen, men hun er ærekær og koncentrerer sig nu om at slutte på skolen med maner.



Også de heldige blev ramtSalling Efterskole har haft en prikkerunde, og det var svært - også for dem, som slap

Omkring juletid talte de 138 elever på Salling Efterskole. Det var 20 under normtallet, og hvad værre var: Venteli-

sten var tom. Det plejede den ikke at være. Bestyrelsen var opmærksom men ikke alarmeret. Det gik

nok over, lød meldingen. Den håbede, at det bare var et enkelt dårligt år.

Men i det tidlige forår ændredes signalerne. Tilmeldin-gerne til 2012/13-sæsonen lå 20 under budgetterne, og fremskrivningen viste tal, der var mere røde, end bestyrelsen kunne lide.

Og i marts stod det klart, at skolen blev nødt til at afske-dige. Personalet skulle reduceres med fireenhalv stilling – og treenhalv af dem skulle findes blandt de 20 på lærerværelset.

Uvisheden bedLedelsen informerede på et lærermøde, som medarbejderne gik bekymrede fra, fortæller Tanja Kuchel:

»Det påvirker os jo. Og alle er bekymrede for, om det bliver dem, det går ud over«.

Tanja Kuchel, der er 32 år og har været på skolen i syv, overvejede da også, om hun var i farezonen, men da Salling Efterskole satser på hendes linjefag, musik, følte hun sig ikke vildt udsat. Men rart, det var det ikke:

»Man kan jo aldrig vide, hvad der sker, så jeg gik bare –

Foto Lars Holm

Afskedigelserne på Salling Efterskole fulgte klare kriterier, og det er godt, for så bliver det ikke personligt, siger til-lidsrepræsentant Hanne Skovborg (i forgrunden), og kollegaen Tanja Kuchel er enig: Sørg for klare kriterier og gode procedurer


lige som de andre, tror jeg – og håbede på, at vi snart ville få noget at vide. Uvisheden var meget ubehagelig«.

Manden hjalpI de første uger drøftede lærerne situationen på lærerværelset og når de mødtes, men efterhånden døde snakken ud. Det var for svært, og der var for meget på spil, fortæller Tanja Kuchel.

Og ved MUS-samtalerne, som indledtes kort efter, stod det hurtig klart, at de havde en lidt anderledes dagsorden end de sædvanlige udviklingssamtaler. For ud over de sædvanlige punkter blev MUS-forløbet brugt til at tjekke, om der mon var nogle, som gik med planer om orlov, nedsat tid eller lignende for det kommende skoleår.

Tiden inden det stod klart, hvem de udvalgte var, tog hårdt på medarbejderne.

»Det var psykisk meget belastende. Jeg tænkte i den pe-riode meget på, om der var noget, jeg kunne gøre bedre eller anderledes. Kunne jeg finde på et eller andet og på den måde være med til at forhindre, at andre blev fyret? Kunne vi gøre det anderledes? Tankerne var virkelig en stressfaktor«, siger Tanja Kuchel, der var glad for, at hendes kæreste kender efter-skoleverdenen indefra og let levede sig ind i hendes situation.

»Det var utroligt godt, at jeg havde en, jeg kunne dele mine tanker med, for det kan være svært at snakke med kollegerne om alt, når det hele er så følsomt«, siger hun.

Timing er afgørendeTillidsrepræsentant Hanne Skovborg sidder i skolens besty-relse, så hun var tidligt og godt informeret om situationen. Og da det stod klart, at der skulle afskediges, havde hun et fokus: Hvordan gør vi det bedst muligt?

»At afskedige er aldrig rart, men da det var nødvendigt, var det vigtigt for mig, at det blev mindst muligt ubehageligt. Det betød for mig, at vi skulle have beskeden ud så tidligt som muligt, men heller ikke før, vi var helt sikre. Det ville være dumt at melde noget ud og så bagefter opdage, at situationen slet ikke var så slem, eller at afskedige en og først bagefter få at vide, at en kollega rejser frivilligt«. Det er ikke personligtSamtidig fokuserede Hanne Skovborg på at sikre så firkantede kriterier for afskedigelserne som muligt.

»Åbenhed og klarer kriterier sikrer, at afskedigelsen ikke bliver personlig. Afskedigelsen har intet med personen som person at gøre. Det handler om, hvem der har hvilke fag, og det er tilfældigt«, siger Hanne Skovborg. Hun tror, at det gør det lettere for den, som bliver ramt.

Tanja Kuchel er enig:

»Det er vigtigt at vise, at det ikke er kollegaen, vi ikke bryder os om, men det er nogle andre fag og kompetencer, vi har brug for«.

Og i den forstand lykkedes prikkerunden, mener de to. Set med deres øjne har der være forståelse for beslutningerne. Hanne Skovborg siger:

»Midt i alt det meningsløse er det måske et lille lyspunkt: Det lykkedes os at afskedige på en måde, som ikke skabte nye problemer, bitterhed og modsætninger«.

Åbenhed er afgørendeDet kostede tårer, da det kom frem, hvem der blev afskediget, og det var svært, fortæller Tanja Kuchel:

»Personlig var jeg lettet – det må jeg være ærlig at ind-rømme. Det ville have været en katastrofe for mig, hvis det var mig, der pludselig ikke havde mit job. Men selv om jeg var lettet, er det jo en situation, hvor man ikke jublende strækker armene over hovedet. Man holder jo meget af de kolleger, som skal væk, og det er let at forestille sig, hvordan de har det«, siger hun.

Både Hanne Skovborg og Tanja Kuchel tror, at det er vig-tigt, at kollegaerne er åbne. Tanja Kuchel siger:

»I den her situation må man overvinde sin berøringsangst. Det er vigtigt, at man snakker med dem, skriver mails og giver en hjælpende hånd, hvis man kan«.

Men selv den ny situation bliver hverdag, og som tiden går, begynder de tilbageblivende at planlægge det kommende års arbejde, og her skiller så deres veje. n

Foto Lars Holm


Ledige og tal

• I år har Frie Skolers Lærerforening (FSL) noteret 290 af-skedigelsessager. Det er en stigning på 20 procent i forhold til samme dato sidste år, hvor 216 afskedigelsessager var omkring foreningen

• 281 FSL-medlemmer er i øjeblikket ledige. 181 af dem er på dagpenge, de andre er i fx jobtræning, aktivering eller lignende. Sidste år på samme tid var 87 på dagpenge – så tallet er mere end fordoblet

• Knap 20 procent af de ledige lærere har været ledige i over et år, 45 procent har været ledige i mellem et halvt og et helt år, mens de sidste 35 procent har været ledige i under et halvt år.

Kilde: Frie Skolers Lærerforening og Lærernes a-kasse.

0 LEDIGHvis du bliver ledig, skal du med det samme melde dig på dit jobcenter.

JOB-VEJSenest tre uger efter, at man er blevet ledig, indkalder a-kassen til CV-samtale. Forud for mødet skal den ledige have opdateret sit cv og lagt det på www.jobnet.dk. Hjemmesiden sikrer, at ledige automatisk modtager relevante stillingsopslag, og den ledige skal tjekke opslagene minimum hver 7. dag.

1

Ledighedens snoede vej JOBSØGNING.

Som ledig skal man søge job aktivt (mere end et job om ugen) og kon-tinuerligt (hver uge). Man skal søge bredt, både fagligt (som ledig lærer skal du også søge andet end lærerjob) og geografisk (alt, som ligger inden for tre timers daglig rejse med offentlig transport). Ansøgningerne skal være seriøse (fx skal de leve op til de krav, som står i stillingsopslaget) og reali-stiske (det er urealistisk at søge et tre ugers vikariat som idrætslærer, hvis man er gravid i 8. måned).

2



Regler for ledighed1 / ORD OG BEGREBER Det hedder ledig – ikke arbejdsløs. Det hedder dagpenge – ikke understøttelse.

2 / DAGPENGEPERIODEN Som ledige kan man maksimalt få dagpenge i 104 uger (fordelt over tre år) (note 1). Derefter skal man igen optjene dagpengeret. Feriedagpenge, aktivering, virksomhedspraktik, uddannelse, job-tilskud og tilsvarende støttede aktiviteter regnes som ledighed og bruger dagpengeuger. Ferie, selvbetalt frihed, u-støttet beskæfti-gelse mv. bruger ikke dagpengeuger.

3 / DAGPENGERET For at opnå dagpengeret skal man enten være nyuddannet eller have et års dokumenteret fuldtidsarbejde (1924 timer) inden for de seneste tre år. Som nyuddannet lærer (dimittend) er man dagpengeberettiget, hvis man har været medlem af a-kassen i et år, den dag læreruddannelsen afsluttes. Hvis man først melder sig ind, når uddannelsen er slut, går der en måned, før man har ret til dagpenge (karens). Og hvis man melder sig ind i a-kassen senere end 14 dage efter, at læreruddannelsen slutter, skal man have 1924 timers arbejde for at have ret til dagpenge. Som ledig mister man dagpengeretten, når den tre-årige periode udløber, medmin-dre man i perioden har sikret sig 1924 timers fuldtidsarbejde.

4 / BELØBSom fuldtidsforsikret modtager man maksimalt 788 kr. per dag. Det svarer til en månedsløn på 17.000 kr. Satsen afhænger af den løn, man har haft de sidste tre måneder før ledigheden. Som nyuddannet får man maksimalt 646 kr. per dag, og det svarer til en månedslån på 14.100 kr.

5 / SUPPLERENDE DAGPENGE Hvis man får et job med mindre end 29,6 timer om ugen (fx et vikarjob), kan man få dagpenge, som supplerer op til 37 timer. Hvis man arbejder over 29,6 timer, kan man ikke supplere i den pågældende uge. Man kan kun modtage supplerende dagpenge i 30 uger. Hvis du derefter tager et job med under fuld tid, må man selv dække differencen mellem det faktiske timetal og arbejde på fuld tid.

6 / RÅDIGHED Som ledig skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at du skal melde sygdom og ferie til jobcenteret. Hvis du tager et vikararbejde, skal du enten sikre dig så mange timer, at du kan framelde dig som ledig, eller sørge for, at du kan stoppe i jobbet med dags varsel. Du må ikke modtage supplerende dagpenge, hvis du er kontraktligt forhindret i at tage et fuldtidsjob. Hvis du arbejder på en kontrakt, skal du have en frigørelsesattest.

NOTE 1Perioden blev forkortet i 2010. Indtil da kunne ledige få dagpenge i 208 uger fordelt over seks år. I efteråret vedtog regeringen en overgangsordning. Det betyder, at de, som i foråret 2012 overskri-der 104 ugers ledighed, kan få perioden forlænget med op til 26 uger. n

UDDANNELSESom ledig har man ret til seks ugers selv-valgt uddannelse i den første ledigheds-periode. Den selvvalgte uddannelse kan styrke de nuværende kompetencer (kurser i psykologi og specialpædagogik eller coachende adfærd) eller udvide kompe-tencerne (kurser for kommunikations-medarbejdere). Uddannelsen går fra din ledighedsperiode, så du har færre klip.

3

RÅDIGHEDSSAMTALEHver tredje måned indkaldes man til en rådighedssamtale på a-kassen. Målet med samtalen er dels at sikre, at den ledige opfyl-der ledighedsreglerne (fx at du er til rådighed og søger job), dels at vejlede og hjælpe den ledige med at søge job.

4

JOBSAMTALER Hver tredje måned indkaldes man til en jobsamtale på Jobcentret. Målet med sam-talen er at hjælpe den ledige til et job. Ved jobsamta-lerne lægges en jobplan, der blandt andet kan indeholde aktivering eller virksom-hedspraktik.

5

AKTIVERINGUnge under 30 skal aktiveres efter 13 ugers ledighed, ældre efter seks-ni måneders ledighed. I dag har man krav på fire ugers aktivering af 20 timer per uge – men det bliver efter alt at dømme sat ned til minimum to ugers aktive-ring af to timer per uge [note 1]. Man kan også komme i virksomhedspraktik (maksimalt fire ugers fuldtidspraktik hos den samme arbejdsgiver) eller få et job med løntilskud (maksimalt seks måneder hos den samme arbejdsgiver). Alle aktiveringsformerne skal forbedre den lediges fremtidige jobmuligheder. I virksomhedspraktik og løntilskud må man gerne undervise, men kun som en ekstra arbejdskraft i klassen – man må ikke overtage ordinært arbejde. n

6

Foto Istock


Kort og godt

18gange i årets første kvartal ringede forældre til forældrerådgiv-ningen, fordi de oplever, at deres barn mobbes af en lærer på skolen. MHV

Tosprogede børn får skarpere hjerner

Foto IStock

Den to-sprogede hjerne bliver også generelt bedre til at prioritere og multitaske, mener forskere


Håndværk og design på skemaetMinisteriet for Børn og Undervisning in-viterer skoler til at deltage i et udviklings-projekt om håndvæk og design som et nyt fag på skemaet. Faget skal være en kombination af håndværket i både sløjd og håndarbejde og tilføjes designprocess-er fra en ide til færdigt produkt.

Der har tidligere været gennemført forsøg med det nye fag, men de har været for få og for lokale, lyder det fra ministeriet. Vil du være med, så se mere på www.uvm.dk og skriv håndværk i søgefeltet. MLA

Annoncerne bliver læstDet er en god ide at annoncere i Frie Skoler, hvis man som skoleleder vil have en ledig stilling besat. 83 procent af bladets læsere svarer i en læse-rundersøgelse, at de er helt eller over-vejende enige i, at de altid skimmer eller læser jobannoncer i bladet. Der er også godt nyt for de kommercielle an-noncører. 8 ud af 10 læsere læser eller skimmer annoncerne for at se, om der er noget, de kan bruge i deres arbejde. UAN

Forældre og lærere kan nogle gange blive bekymrede for, om et barns sprog-lige udvikling bliver forstyrret eller måske ligefrem hæmmet, hvis barnet er

tosproget og taler forskellige sprog i skolen og derhjemme. Men der er ingen grund til bekymring – tværtimod, konstaterer et forskerhold fra Northwestern University i Illinois, USA. Tosprogethed skærper nemlig hjernen i en sådan grad, at tosprogede mennesker får skarpere og mere fokuserede hjerner end etsprogede.

»Når man har gang i to sprog i sit hoved, bliver man god til at skelne mellem re-levant og ikke relevant«, forklarer professor i neurobiologi og fysiologi, Nina Kraus, der sammen med sprogforskeren Viorica Marian står bag undersøgelsen.

Forskerne kunne se effekten, da de undersøgte en gruppe studerende. Af dem talte 23 flydende engelsk og spansk, mens 25 kun talte engelsk. Testen gik ud på at lade de studerende lytte til forskellige tale-lyde og sige til, når de registrerede stavelsen ”da”. Så længe der var stille i rummet, klarede begge grupper sig fint. Men da forskerne tilføjede baggrundsstøj, blev opgaven sværere for de etsprogede. De tosprogede klarede sig derimod stadig fint.

Mens testen stod på, bar de studerende elektroder på hjerneskallen, så forskerne også kunne måle hjerneaktiviteten under testen. Det afslørede, at en tosproget hjerne reagerer anderledes på lyde end en etsproget hjerne.

Denne forskel i hjerneaktivitet gør ikke alene den tosprogede bedre til at sortere i lyde. Den tosprogede hjerne bliver også generelt bedre til at prioritere og multita-ske, mener forskerne.

Og måske også til at holde hjernen friskere i alderdommen. Tidligere forskning har indikeret, at tosprogede ældre udvikler demens og Alzheimers gennemsnitligt fire år senere end etsprogede ældre.

Ifølge forskerne har det ingen betydning, om den tosprogede taler beslægtede sprog som fx dansk og engelsk, eller om det er meget forskellige sprog som fx dansk og japansk. n BSV

Kilde: Proceedings of the National Academy of Sciences: Subcortical encoding of sound is enhanced in bilinguals and relates to executive function advantages.

Matematikkens Dag 2012

Matematik på Spil

Tilmeldingener startet påwww.dkmat.dk

Tilmeld dig til konferencenom Matematikkens Dag21. september i Odense.Tidlig tilmelding giver bl.a.en rabat på 20 %

Bestil materialet ‘Matematikpå spil’ inden 23. juniog få 10 % på bogen,medlemmer i alt 20 %

Tilmeld din klasse til degratis konkurrencer påMatematikkens Dag15. november og få adgangtil Matematikkens Universi hele 4. kvartal

www.dkmat.dk

Læs mere hos DanmarksMatematiklærerforening på


Tidligere på året sendte FSL et spørge-skema ud til godt 1000 medlemmer for at blive klogere på medlemmernes mening om bladet Frie Skoler. Godt 600 medlemmer svarede, og generelt var der stor tilfredshed blandt bladets læsere.

Knap 85 procent af respondenterne svarede, at de er tilfredse eller meget tilfredse med bladet. Kun 1,5 procent gav udtryk for at være utilfredse eller meget utilfredse. Bladet scorede også højt på troværdighed, således var mere end 92 % af læserne er helt eller over-

vejende enige i, at bladet er troværdigt.Generelt var der også tilfredshed

med de stofområder Frie Skoler beskæftiger sig med og doseringen af dem. Det emne som flest gerne vil læse mere om, var forskning. Godt 40 procent af respondenterne kunne godt tænke sig flere artikler om forskning, en tredjedel vil gerne have mere om IT i undervisningen, og knap 29 procent, vil gerne have mere om løn og overens-komst. UAN

Tilfredshed med bladet

Drevet af ideen om at skabe en anderledes skole var der den 3. maj inviteret til borgermøde på musikhuset Harmonien

i Svendborg om opstart af en ny friskole i Svendborg by.Svendborg Friskole lyder navnet, og styregruppen bag

består primært af nuværende og tidligere elever fra Den frie Lærerskole i Ollerup. Med inspiration fra blandt andre den engelske uddannelsesforsker Sir Ken Robinson ønsker de at starte en nyskabende skole, hvis vigtigste mål vil være at danne eleverne til empatiske mennesker, der forstår at samarbejde med andre.

Åbning i august 2013Hvis alt går efter planen, skal Svendborg Friskole byde de første elever velkommen i august 2013, og blandt de godt 40 frem-mødte til borgermødet var der stor opbakning til styregruppens ideer om at skabe en skole med rammer, hvor børns kreati-vitet bliver bibeholdt og styrket hele deres skolegang. Skolens foreløbigt tre overordnede værdier om nærvær, fællesskab og handlekraft fik også ros.

Selvom Svendborg Friskole endnu kun er i sin indledende fase, slog styregruppen fast, at den skal være en værkstedsori-enteret og projektorienteret skole med fokus på alle intelligen-ser. Svendborg Friskole vil væk fra den stillesiddende skole baseret på lærer til elevundervisning, og elevernes læring skal drives af børnenes egen motivation for, hvad de synes, der er interessant at lære.

Styregruppen ønsker, at skolen skal tilbyde meningsfuld faglighed og være et kreativt værksted, hvor eleverne får hjælp,

NY FRISKOLEAf Dorthe Kirkegaard Nielsen · [email protected]

Nuværende og tidligere elever fra Den frie Lærerskole i Ollerup er hoved-kræfterne bag en ny friskole i Svendborg

redskaber og samarbejdspartnere til at skabe de projekter, de brænder for.

»Vi skal ikke have ensformige klasserum, men tænker hele skolen indrettet som værksteder«, fortalte Kåre Wangel, et af styregruppens medlemmer og studerende på 5. årgang på Lærerskolen.

Ligesom undervisningen skal foregå på tværs af traditio-nelle faggrænser, er det tanken, at eleverne i Svendborg Fri-skole skal undervises på tværs af alderstrin – i familiegrupper.

Ingen protestskoleHvor mange friskoler de seneste år er startet i protest, ser det anderledes ud med Svendborg Friskole.

»Vi er på ingen måde en protestskole. Vores udgangs-punkt er at skabe en skole, der matcher det 21. århundrede. En skole, hvor børnene får lyst til læring hele livet, og hvor de bibeholder deres kreativitet, sagde Johannes A. Hansen, styregruppemedlem og 5. årgangsstuderende på Lærersko-len.

Blandt de fremmødte til borgermødet var der glæde over ambitionen om at skabe en anderledes skole. Til gengæld blev der udtrykt bekymring for, om skolen vil kunne tilbyde tilstrækkeligt med basale fagkundskaber. Flere mente, det var for hippieagtigt at tro, at børn selv kommer og beder om for eksempel at lære at læse og regne.

Fra styregruppens side blev det slået fast, at eleverne selvfølgelig skal opnå de nødvendige faglige kundskaber, men på en måde så gejsten bevares.

Får folkene bag Svendborg Friskole held med deres initiativ, vil der til august 2013 være i alt seks friskoler og to privatskoler i Svendborg Kommune. Svendborg Friskole bliver dog den første friskole i selve Svendborg by. n

Lærerstuderende vil åbne ny friskole

Foto Fyns Amtsavis


Ny Fagportal på vejEfterår 2012 lanceres en stor fagportal til Xplore Geografi. Portalen vil indeholde de trykte bøgers faglige stof samt digitale udvidelser i form af interaktive aktiviteter og opgaver. Fagportalen vil også indeholde adaptive test, animationer, videoer, speak og mulighed for elev/lærer/forældre inter-aktion samt meget mere.

Xplore GeografiPå oPdagElsE mEd

Læs mere, og bestil på www.geografforlaget.dk

www.geografforlaget.dklærernes forlag

Xplore Geografi lægger vægt på:• Fælles mål 2009 og faglig progression• Faglig læsning og en pædagogisk bearbejdet tekst• stort udvalg af opgaver og aktiviteter i elev hæfterne• meget fyldige lærerhåndbøger med kopiark• digitale ressourcer i tilhørende e-bøger og fagportal• Progression fra Xplore Natur/teknik til 1.-6. kl.

Xplore Geografi er et nyt system, der er opbygget med et stærkt fokus på tilgængelighed og motivation. Elevbogen præsenterer geografiske kerneemner gennem en letlæselig tekst og et væld af flotte illustrationer, der engagerer og begejstrer eleven. der findes et stort udvalg af opgaver og aktiviteter i elevhæfter, lærerhåndbøger, e-bøger og fagportal.

For hvert klassetrin findes tre fællesemner med Xplore Biologi og Xplore Fysik/kemi, så der gives mulighed for tværfagligt samarbejde.

Geografi 9

Xplore Fysik · kemi 9

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Geografi 9 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY

Geografi 8Xplore Biologi 8

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 7 består af

- en elevbog


- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.





ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst

Geografi 7

Xplore Geografi 7

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Geografi 7 består af

- en elevbog


- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med biologi og

fysik/kemi set i geografisk perspektiv.





ISBN 978-87-7702-604-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 6 0 4 1

ISBN 978-87-7702-604-1

Xplore-FrieSkoler-Geografi.indd 1 15/05/12 14.37

Foto Fyns Amtsavis

Nogle skoler insisterer på, at tvillinger fra skolestart kommer i hver sin klasse, og det er en misforstået tilgang til tvillinger, siger tvillingeforsker, cand. psych.

Helle Birkholm-Buch. I april måned fremlagde hun på en international tvillingekon-gres et nyt syn på tvillingers forhold, der langt fra er dominerende blandt lærere i Danmark.

»Mange skiller tvillinger ad, fordi vi har en idé om, at det gør det lettere for børnene at udvikle sig hver især. Sådan er det også for almindelige søskende, men tvillinger adskiller sig fra andre søskendeforhold«, siger psykologen, som fortæller, at tvillinger har en særlig tilknytning til hinanden, der er næsten lige så betydnings-fuld, som tilknytningen til forældrene.

»Sammen har tvillinger ofte bedre mulighed for at vokse i selvstændighed og identitet, end adskilt. Så hvis begge to trives, hvis de både søger hinanden og andre kammerater, og hvis de ser ud til rent tryghedsmæssigt at profitere af at være sammen, er der derfor ingen grund til at skille tvillinger ad«, siger Helle Birkholm-Buch.

Et forældet paradigmeI sin praksis som psykolog og familieterapeut oplever hun, at tvillingeforældre ofte vil have tvillinger i samme klasse, men at de har svært ved at få lov til det. Det er en skam, mener psykologen, der selv er mor til enæggede tvillingedrenge på 11 år.

»De seneste 20 år har der været en voldsom tendens til at ville adskille tvillinger.

Tvillinger har en helt særlig tilknytning til hinanden, og skolen skal ikke se det som en opgave at adskille dem dem i hver sin klasse, siger tvillingeforsker, cand. psych. Helle Birkholm-Buch

Privatfoto


TVILLINGERAf Marianne With Bindslev · [email protected]

Tvillinger kan have godt af at blive sammen

Den grundlæggende antagelse har været, at hvis tvillingeskabet fylder for meget, vil det skygge over individuelle kvaliteter. At man ville have svært ved at kunne udvikle sig, som den man er«, siger Helle Birkholm-Buch. Hun mener, at tankegangen er udsprunget af det, hun kalder for et ’forældet paradigme’ som går på, at ethvert menneske har en kerne, en essens, der skal springe ud i fuldt flor.

»Der vil altid være bestemte sider af en person, der folder sig ud i bestemte relationer, uanset om du er sammen med din lærer, din mor eller tvillingebror. Det betyder ikke, at der er sider af dig, der ikke blomstrer«, siger Helle Birkholm-Buch.

Ikke mindre selvstændige En anden af psykologens pointer er at anskue det enkelte tvillingeforhold på egne præmisser og ikke sammenligne det med almindelige søskendeforhold. For tvil-lingers forhold ER anderledes end almindelige søskendeforhold, og Helle Birkholm-Buch oplever en tendens blandt professionelle til at forveksle tvillingers indbyrdes tilknytning med afhængighed.

»Søger tvillinger hinanden meget i en periode, behøver det langt fra betyde, at de skygger for hinanden. Det kan derimod betyde, at de er usikre på omgivel-serne og har brug for en ’tryg havn’. Så i stedet for at skille dem ad og fratage dem hinanden i en svær periode, kunne det være en god idé at blive nysgerrig på, hvad der gør dem usikre, så de igen får lyst til at blive opsøgende sammen og hver for sig. Jo tryggere børn er, jo mere velfungerende er de,« siger Helle Birkholm-Buch, der understreger, at der i forskningen ikke er belæg for at sige, at tvillinger er mindre

Basishefte44 kr.

Talkort 1-1055 kr.

Lærervejledning320 kr.

Basisbog78 kr.

Opgavebog290 kr.

Basishefte44 kr.

Lærervejledning320 kr.

Basisbog78 kr.

Net-opgaver290 kr.

Læs mere ogbestil påwww.dkmat.dk

- et nyt matematiksystem

Med ‘ABACUS, I skoleigen’ er Abacus nukommet til 1. klasseABACUS til 1. klasse er en fortsættelseaf systemet fra børnehaveklassen,ABACUS, Matematik i skolestarten.

ABACUS, I skole igen fortsætter medde gennemgående figurer, som børnenekender fra børnehaveklassen.

NYHED Nu også til1. klasse

ABACUS

Alle priser er ekskl.moms og levering.

Sammen eller hver for sig?

Det er en dårlig idé at have en fast ’politik’ for at skille tvillinger ad. I stedet råder Helle Birkholm-Buch til at tage en snak med forældrene om, hvordan de oplever deres børn. Kom ind på følgende spørgsmål:

• Deler tvillingerne venner, og hvordan fungerer det? • Har de flere eller færre konflikter ude end hjemme? • Konkurrerer de meget, og er det positivt eller negativt for dem hver især? • Er der omstændigheder, der gør, at de har et øget behov for tryghed,

eksempelvis en for tidlig fødsel eller skilsmisse?• Adskillelse giver sjældent mere selvstændighed, så det skal ikke være dét,

der er målet.

Privatfoto


selvstændige end andre.

Adskillelse kan være nyttigDer er meget stor forskel på tvillinge-forhold, og generelt kan man sige, at enæggede tvillinger typisk har mere brug for hinanden, end tveæggede tvillinger af hvert sit køn.

»De undersøgelser, der findes, viser, at samtlige tvillinger klarer sig bedst i samme klasse i indskolingen - fagligt og socialt. Men at enæggede har størst gene af at være adskilt, nogle udvikler ligefrem angst og bliver indelukkede. Når tvillinger bliver omkring 12 år, er der ikke forskel på, hvor godt de præsterer, hvad enten de er sammen eller hver for sig«.

Når det er sagt, kan der stadig være en række ting, der taler for, at skille tvil-linger ad. Eksempelvis hvis de to børn har så mange og så voldsomme konflikter med hinanden, at kammeraterne trækker sig. Eller hvis de to oplever deres forhold meget forskelligt - det kan være den ene synes, det er mægtigt, at de er to, mens den anden gerne vil have lov at lege i fred og ikke have sin tvilling ’på slæb’.

En mindre arbejdsbyrdeOfte er det sådan, at det ikke er entydigt om tvillinger skal gå sammen eller hver for sig, og i den situation kan det ifølge Helle Birkholm-Buch være en god idé at tage højde for forældrenes ressourcer. Familier med tvillinger har været igen-nem en større psykosocial belastning end familier med enkeltbørn, og dette kan blive et afgørende argument for at lade børnene gå i samme klasse.

»Fødselsdepressioner og skilsmisser er mere end dobbelt så hyppige blandt tvillingefamilier end andre familier. Så hvis der ikke er andet der direkte taler for at skille børnene ad, kan det være en god idé at lade dem være sammen - det med-fører simpelthen en mindre arbejdsbyrde for forældrene«, slutter psykologen. n

Kom godt i gang med 8.0MatematiKan

MatematiKan til brugi hverdagen og vedafgangsprøverne“Kom godt i gang“ bøgerne for hen-holdsvis begyndertrin, mellemtrinog ældste trin giver eksempler på,hvordan MatematiKan virker oggiver forslag til, hvordan eleven kanarbejde med MatematiKan.

Få en kommuneaftaleLæs mere og tilmeld digpå www.matematikan.dk

Ønsker I en særlig introduktionpå jeres skole eller i jereskommune, kommer vigerne, hvis I er mindst10 lærere samlet.

Forbereddine elever tilfremover atbruge PC tilafgangsprøvernei matematik.MatematiKaner et godtbud!

Kom godt i gang

Mellemtrinnet

Kom godt i gangMellemtrinnetKom godt i gangMellemtrinnet

»De giver hinanden tryghed«Det gav sig selv, at tvillin-

gerne Tea og Filip skulle gå i samme klasse på Frederik Barfoeds Skole på Frederiksberg. I børnehaven havde de hver deres venner, og hver deres interesser samtidig med, at de søgte hinan-den, når noget var svært.

»Det er helt klart min ople-velse, at det især i de små klasser gav dem tryghed at være tæt på hinanden. Da deres storebror startede, kendte han ingen, og var meget forsigtig. Fordi Tea og Filip havde hinanden, kunne de gribe skolestarten an på en helt anden måde«, fortæller Tea og Filips mor, Stojana Vulevic, der generelt har oplevet sine børns forhold som harmonisk.

»Vi har altid lagt vægt på, at de er to personer, der er dygtige til forskellige ting. Og selvfølge-lig er der konkurrence, men jeg oplever den ikke som usund«, siger hun.

I dag går børnene i 5. klasse, og selv om Tea er kommet i puberteten før Filip, og hun kan synes, han er ’barnlig’, giver det stadig ikke anledning til grund-læggende overvejelser om at skille dem ad.

»En del af forklaringen på, at det er gået så godt, er også, at jeg altid har haft en åben dialog med skolen omkring mine børn. Så har der været noget, er det altid taget i opløbet«, slutter Stojana Vulevic. n


Lærerne er den FTF-gruppe, der er mindst tilfredse med deres job. Det fremgår af FTF’s netop offentliggjorte

arbejdsmiljøundersøgelse. Hvor FTF-gennemsnittet ligger på 70,7 point ud af 100,

scorer lærerne kun 68,4 point på jobtilfredshedsskalaen. Resultatet skal ses i sammenhæng med, at FTF-faggrup-

perne har et dårligere psykisk arbejdsmiljø end resten af arbejdsmarkedet. Arbejdstempoet og de følelsesmæssige krav, som FTF’erne skal leve op til, ligger højere end resten af arbejdsmarkedet.

Lærerne stikker udBladrer man længere ned i FTF-undersøgelsens statistikker for at finde forklaringen på lærernes ringe jobtilfredshed, står det klart, at lærerne på en række punkter adskiller sig fra FTF’erne inden for sundhedssektoren, institutionsområdet, finans- og administrations-området.

Lærernes oplever fx en større arbejdsmængden (49,7 mod 48,8 på en skala fra 0-100), og lærerarbejdet stiller store følelsesmæssige krav (66 mod 58 på en skala fra 0 til 100).

Begge dele belaster. Og det medfører, at lærerne på en række vigtige områder viser sig som den mest udsatte FTF-gruppe. Lærernes selvvur-derede helbred, der betragtes som et godt mål for arbejds-miljøet, ligger lavere end de andre FTF’eres (74 mod 77 på en skala fra 0 til 100), de oplever sig mere stresset (11 procent af lærerne oplever sig meget eller virkelig meget stresset mod 9 af FTF-gruppen som helhed), og så er de blandt dem, der er mindst tilfreds med kvaliteten af det arbejde, de selv leverer (39 procent af lærerne er i høj grad eller i meget høj grad tilfredse med kvaliteten af det arbejde, de leverer. Det samme

Af Mikkel Hvid · [email protected]

ARBEJDSMILJØ

gælder 44 procent af FTF-gruppen som helhed). Kun de an-satte på dagog døgninstitutionerne oplyser, at de er mindre tilfredse med kvaliteten af deres eget arbejde (29).

Følelser dræner lærerneIfølge formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL) Uffe Rostrup bekræfter undersøgelsen, hvad de mange medlems-henvendelser til lærerforeningen også viser: Lærernes psyki-ske arbejdsmiljø er stærkt belastende.

»Lærerne vælger jobbet, fordi de ønsker et job, hvor de kommer til at arbejde med mennesker, men mange af dem bliver overrasket over, hvor psykisk hårdt det i virkeligheden er«, siger han.

Ledelse bliver ekstra vigtigSamtidig giver lærerne deres nærmeste ledere et dårligere

skudsmål end FTF-gennem-snittet (53,8 mod 56,1 på en kvalitetsskala fra 0 til 100). Kun ansatte inden for admi-nistration og service oplever ringere ledelseskvalitet (50,7).

Når lærerne oplever dårligere ledelse end FTF-gennemsnittet, kan det ifølge formanden for Frie Skolers Ledere, Mogens Lorentzen, skyldes de store omstruktu-

reringer og fusioner, som er gennemført på skoleområdet de seneste år.

»På både folkeskolerne og de frie skoler oplever lærerne nedskæringer og besparelser, og selv om beslutningerne er vedtaget af politikerne og bestyrelserne, er det i hverdagen lederen, som står for det. Og derfor er det også lederen, der får øretæverne«, siger Mogens Lorentzen.

Han understreger, at undersøgelsen ikke skelner mellem frie skoler og kommunale skoler. n

»Lederne på de frie skoler har nok en tendens til at være mere optaget af de nære her og nu-problemer end af

at finde løsninger på de overordnede og langsigtede problemer som fx det

psykiske arbejdsmiljø«.UFFE ROSTRUP, FORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Arbejdsmiljøet bider lærerneLærerne viser sig på en række vigtige områder som den mest udsatte FTF-gruppe, fremgår det af en stor arbejdsmiljøundersøgelse fra FTF


Foto Henning Hjorth


slagudveksling, der var linet op til i programmet.

Det var helt nye tonerFormanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Ro-strup, synes konferencen var god og konstruktiv, og at alle parter lyttede meget, men han undrer sig over, hvor pænt de indbudte politikere talte om de frie skoler.

»Det er en helt anden retorik end den, mange af partierne bruger, når de udtaler sig i en større offentlighed«, siger Uffe Rostrup.

København skiller sig udEn del af forklaringen på den pludselige forbrødring kan ligge i det oplæg, som Jørgen Søndergaard indledte konferencen med.

Under overskriften ”Tallene på bordet” gennemgik direk-

FRIE SKOLERAf Mikkel Hvid · [email protected]

Gamle fjender sparede på krudtetKonference på Vartov om de frie skoler og socialt ansvar blev ikke det slagsmål, der var lagt op til

Jan Andreasen (på talerstolen) har tidligere talt for, at frie skoler, som har færre res-sourcesvage elever end gennemsnittet, bør straffes med et lavere tilskud. Det mener han ikke længere.

”Socialdemokraterne er vilde med de frie skoler”, erklærede partiets børne- og undervisningsordfører,

Troels Ravn (S), på Grundtvigsk Forums konference om de frie skolers sociale ansvar, mens repræsentanterne for de frie grundskoler og nogle af deres mest arge kritikere skiftedes til at rose hinanden for det gode samarbejde, den store åbenhed og den fine dialog.

Glemt var løftebruddet om at rulle besparelserne tilbage, glemt var de hidsige diskussioner om sociale taxametre og manipulerede tal.

Denne smukke og solbeskinnede maj-tirsdag var kombat-tanterne forsonlige, og derfor blev det aldrig den politiske

Foto Henning Hjorth


tøren for det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, al forskning, som sammenligner eleverne på de frie skoler med eleverne i folkeskolen.

Og uanset om han kiggede på familiernes uddannelses-niveau, skilsmissefrekvens eller økonomi, så han det samme billede: På landsplan er forskellene mellem de to elevgrupper ubetydelige.

»Forskellene er så små, at det ikke er noget, jeg ville bruge kræfter på«, sagde han.

Men i København er der et problem. Her er der en tendens til, at folkeskolerne og de etniske friskoler tager en stor del af de svage elever, mens elever med en stærk social ballast er overrepræsenteret på de andre frie skoleformer.

Tallene dræbte mytenFlere politikere nævnte i den efterfølgende debat, at de var rigtig glade for her at få dokumentation for, at de frie skoler faktisk tager et socialt ansvar.

Mai Henriksen, som er uddannelsesordfører for Konserva-tive, bemærkede, at oplægget slet ikke harmonere med det, hun hører i den politiske debat.

»Myten fortæller, at det kun er de rige og de privilegerede, som vælger frie grundskoler, men oplæggene her viser jo, at det er langt mere nuanceret. De frie skoler tager et socialt ansvar, og de har også mange udfordrende elever. Men det bliver ikke bemærket i debatten«, sagde hun.

Lige som sin ordførerkollega, Jeppe Mikkelsen fra Radikale Venstre, savnede hun mere faktuel viden om de frie skoler. Meget af diskussionen bygger på fordomme og formodninger, mente de to.

På et af debattens underliggende spørgsmål, ”Bør de frie skoler taget et større socialt ansvar?”, svarede Jeppe Mik-kelsen (RV), at han håber og tror, at de tager et ansvar, og det mener han også, at tallene viser.

»Men hvis I spørger, om staten skal regulere de frie skoler endnu mere end i dag, er svaret nej«, sagde han.

Jan Andreasen tog skraldetTo kendte kritikere af de frie skoler, Anne Vang (S), der er børne- og ungdomsborgmester i København, og forfatteren Lars Olesen, meldte begge afbud til paneldiskussionen, så det var op til Jan Andreasen at være den kritiske stemme i panelet.

Jan Andreasen, som er Folketingskandidat for Socialde-mokraterne og tidligere medlem af borgerrepræsentationen, har været stærkt kritisk over for de frie skoler, men tonen var meget dæmpet, da han holdt sit oplæg.

Han pegede på to udfordringer, som han mente, at de frie skoler burde løse for at yde deres til at begrænse mytedan-nelsen. De frie skoler bør skabe mere åbenhed om deres ven-telister. Og de skal bidrage til at finde løsninger, som sikrer en mere social jævn fordeling af eleverne mellem skoleformerne.

Jan Andreasen har tidligere talt for, at frie skoler, som har færre ressourcesvage elever end gennemsnittet, bør straffes med et lavere tilskud. Det mener han ikke længere.

»Jeg tror ikke, at det er en god vej at gå«, sagde han.

Pas på tankepolitietÉt sted dukkede uenighederne op: Socialdemokraternes ordfører, Troels Ravn, gjorde opmærksom på, at det var den tidligere regering, som skar i tilskuddet til de frie grundskoler. Han mente ikke, at det stemte så godt med ordførerens pæne ord om de frie skoler.

»Vi skal passe på, at der ikke går valgkamp i det her«, sagde han.

Den konservative paneldeltager, Mai Henriksen, var ikke stolt af besparelserne på det frie skoleområde, men det var nødvendigt, sagde hun.

Men i øvrigt syntes hun, at de frie skoler burde koncen-trere sig om andre og vigtigere spørgsmål end tilskuddet og koblingsprocenten:

»Det, I bør koncentrere jer om, er at bevare retten til at tænke frit. Det er her, jeg er nervøs. Slagsmålet kommer i fremtiden til at handle om, hvor store frihedsgrader I som skoler må have, og jeg er sikker på, at der er mange i Folke-tinget, som gerne vil stille spørgsmålstegn ved de muslimske skoler«.

Vi står sammenI sit afsluttende indlæg bemærkede formanden for Danmarks Privatskoleforening, Kurt Ernst, at der er stor forskel på København og resten af landet. De voldsomme konflikter og problemer, der har været i hovedstaden, skygger for, at fol-keskoler og frie grundskoler samarbejder glimrende de fleste andre steder i landet.

Men i øvrigt var Kurt Ernst træt af al den snak om frie skoler og folkeskoler.

»I princippet er jeg revnende ligeglad med, om et barn vælger en fri grundskole eller en folkeskole. Men jeg er ikke ligeglad med, at så mange danske børn får en dårlige skole-gang. Det er det, som bør bekymre os alle sammen. Og det er en fælles udfordring at finde en løsning på det«, sagde Kurt Ernst. n

Debat

Hvor er det dejligt at læse indlæg fra en studerende på den frie lærerskole.

Kåre Wangel håber i et debatindlæg i sidste nummer ”at lilleskolelærere har bedre visioner end Alexander von Oet-tingen. At skolen ikke skal være en fabrik, men et sted, hvor mennesker lærer i fællesskab.”

Som planlæggere af LUF, Lilleskolernes Udviklings Forum, har vi været med til at hyre Alexander von Oettingen. Han er i stand til på fremragende vis at problematisere, at nogle skoler

tror, at de er selve livet. Men har man fejlet i skolen, har man så også fejlet i livet?

Han påpegede, at nok er skolen og læ-rerne vigtige, men de har ikke ene-

ansvar for børns udvikling. Og at det skal man holde

sig for øje.I Lilleskolerne er vi vilde

med folk, der kan sætte ting på hovedet, få os til at reflektere

over egen praksis, hvad enten vi er enige eller ej. Oplægsholdere

skal sætte fremtidige perspektiver i spil. De skal forundre, forstyrre,

forbavse, forvirre.Det er det, LUF er til for – ikke en

kirke, men et forsamlingshus. Og ja, lilleskolelærere har som vel alle

andre lærere visioner for det at lave skole. Og mange refleksioner over, hvad skole for

livet er for en størrelse.En klog mand sagde engang: Træd varsomt,

for her bliver mennesker til. Det bliver de blandt

Hvorfor skole?AF BENTE HAUGAARD OG SØREN ERHARD HANSEN, HENHOLDSVIS KONSULENT HOS OG FORMAND FOR LILLESKOLERNE

Debat

Thorsø · Håndværkervej 1 · DK-8881 ThorsøTel 86 96 60 75 · Fax 86 96 70 03www.thorsoe-moebler.dk

undervisning

undervisning

Debat

A lexander Von Oettingen citeres i sidste nummer af Frie Skoler for at fortælle

landets lilleskolefolk, at skolen ikke er for livet. Han mener, at skolen ikke både

kan være almendannende og såkaldt skoledannende. Skolen danner ikke til livet,

men til skolen. Kære lilleskoler. Jeg håber, at I har jeres visioner i behold for, hvad skolen skal

være - ikke nødvendigvis hvad den er. Jeg håber, at I har en vision om en skole, der

ikke kun danner til videre skoleforløb, der ikke kun giver eleverne det, som uddan-

nelsessystemet kræver, men en skole hvor eleverne lærer alt det, der er forudsæt-

ningen for det faglige.

Oettingen citeres for, at skolen kan være ligeglad med, hvordan verden ser ud.

Men er skolen ikke med til at forme verden? Og er verden ikke afhængig af, hvilken

(ud)dannelse de mennesker, der bebor den, har?

Skolen skal ikke ukritisk tilpasse sig verden, men skolen skal heller ikke være sin

egen lukkede verden, der ingen sammenhæng har med det omgivende samfund.

Vi har behov for klare visioner om en skole, der danner børn til at indgå i nutidens

samfund - ikke gårsdagens industrisamfund.

»Vi siger ofte, at børn og unge skal lære at lære. Men det er ikke det, der satses

på. Og måske skulle vi i virkeligheden gå videre og sige, at vi skal lære børn og unge

- og os alle - at leve livet, for det et forudsætningen for at lære at lære.«

Sådan skriver Steen Hildebrandt i ‘Børnene er det vigtigste’ som udkom d. 18.

april. Forudsætningen for at lære er at lære at lære, og forudsætningen for at lære at

lære er at lære at leve. Hvorfor har skolen en rolle at spille deri? Fordi skolen er en

lige så stor del af livet, som familien og fritiden er.

Børn og voksne lærer uendeligt meget alment dannende og fagligt dannende

både gennem skolen og gennem alle andre sociale rum. Desværre er den indus-

trielle skole opstået på et brud mellem at leve og at lære - som Oettingen beskriver.

Man har i industrisamfundet forsøgt at gøre læring til noget, der kun kan foregå i

et klasselokale, men denne misforståelse af læring fører desværre til, at eleverne

aflærer en kæmpestor del af alt det, de kan, som ikke har med de boglige fag at gøre

- og de mister for en stor dels vedkommende også lysten til det boglige.

Jeg håber, at lilleskolerne har bedre visioner for en nutidig skole end Alexander

Von Oettingen. Ikke en fabrik for læring, men et sted hvor mennesker lærer i fæl-

lesskab og frihed.Det er lidt som med lagkage: Hvis man tager munden for fuld, så må man spytte

det ud igen, der giver en dårlig smag! n

Læs artiklen ”Skolen for skolen” om Alexander Von Oettingen i Frie Skoler nr. 13 eller

på www.fsl.dk/medlemsmagasin.

Skolen skal være for livet

Rystende udtalelser

om skolen, skriver Kåre

Wangel om Alexander

Von Oettingens oplæg

på Lilleskolernes

Udviklingsdage, som

blev refereret i sidste

nummer af Frie Skoler

AF KÅRE WANGEL, LÆRERSTUDERENDE, DEN FRIE LÆRERSKOLE

WWW.NUTIDIGSKOLE.DK

Debat

Alexander von Oettingen udfordrede

den pædagogiske vanetænkning, da

han holdt oplæg for lilleskolelærerne

PÆDAGOGISK FRIHEDAf Mikkel Hvid · [email protected]

Skolen for skolen

»G rundtvig tog fejl. Grundtvig tog grusomt fejl, da han

mente, at skolen skal være for livet«.

Alexander von Oettingen vandrer frem og tilbage, stopper

op og holder en tænkepause, som om han leder efter det

næste trin i sin argumentation. Eller efter, hvordan han kan

formulere det mest klart, mest provokerende.

»Og det er vigtigt«, fortsætter han, »at I skelner skarpt

her«. De små 70 lilleskolelærere lytter spændt.

»Som lærere er I vigtige«, fortsætter han, »men ikke så

vigtige. I spiller en rolle for børnene, men pas på med at over-

spille den. Og ét skal I vide«. Han holder en pause i talestrømmen og står helt stille:

»Skolen er ikke for livet. Skolen er for skolen«.

Livet lærer os ikke altAlexander von Oettingen, der er dr.pæd. og udviklingsdirek-

tør ved University College Syddanmark, var inviteret til at

indlede Lilleskolernes Udviklingsforum i starten af marts, og

det gjorde han med et oplæg om pædagogik, skole og frihed.

Et oplæg, hvor han bragte sig på kollisionskurs med både

Grundtvig og mange lilleskoletanker. Fx den om at skolen er

for livet. Det er noget sludder, mener Alexander von Oettingen,

Foto Mikkel Hvid / Frie Skoler

Skolen virker lidt vammel, når

den blæser sig op og påtager

sig en for stor rolle, advarer

Alexander von Oettingen.

12 F R I E S KO L E R N R . 1 3 · 16 . A P R I L 2 0 1 2

Frie Skoler nr. 13/2012.

40 F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2012

andet i skolen. Men det er rigtig vigtigt at holde sig for øje, hvad skolen skal og kan.

Det er vigtigt for vores skoler, at vi til stadighed er i dialog med folk uden om skolen, at vi ikke er bange for at blive pro-vokeret omkring vores praksis, at vi til stadighed udfordres på begrebet dannelse /uddannelse. n

”Natur/teknik for …” lægger op til en faglig velfun-deret og spændende undervisning med udgang-spunkt i elevernes hverdag. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i en naturvidenskabelig tankegang samt introduceres til naturvidenskabelige forklaringer på hverdagsfænomener.

”Natur/teknik for …” er det nye solide system til faget natur/teknik, der udfordrer både elever og lærere i folkeskolens begynderundervisning og senere på mellemtrinnet. Serien sammentænker en række nye læremidler og teknologier som fx Smart Boards og netbaserede materialer som fx web-TV og spil.

”Natur/teknik for ...” og vores øvrige materialer er skrevet og bearbejdet af erfarne undervisere med afsæt i deres egne gennemprøvede undervisnings-forløb.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

www.meloni.dkgode solide lærebøger til den rigtige pris

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr. Pris er eksklusiv moms og forsendelse

Natur/teknikterrængående n/t-system

Arkivfoto Lilleskolerne


”Natur/teknik for …” lægger op til en faglig velfun-deret og spændende undervisning med udgang-spunkt i elevernes hverdag. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i en naturvidenskabelig tankegang samt introduceres til naturvidenskabelige forklaringer på hverdagsfænomener.

”Natur/teknik for …” er det nye solide system til faget natur/teknik, der udfordrer både elever og lærere i folkeskolens begynderundervisning og senere på mellemtrinnet. Serien sammentænker en række nye læremidler og teknologier som fx Smart Boards og netbaserede materialer som fx web-TV og spil.

”Natur/teknik for ...” og vores øvrige materialer er skrevet og bearbejdet af erfarne undervisere med afsæt i deres egne gennemprøvede undervisnings-forløb.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

www.meloni.dkgode solide lærebøger til den rigtige pris

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr. Pris er eksklusiv moms og forsendelse

Natur/teknikterrængående n/t-system

Arkivfoto Lilleskolerne


Computeren bliver på kontoret i weekenden. Hun har booket sig selv i kalenderen halvanden time hver dag om-

kring frokost og øver sig i at tage en daglig pause fra at være den synlige og nærværende leder. Give sig selv lov til at tænke sig om og ikke tage beslutninger og handle hurtigt hele tiden.

Mette Langedill Petersen er gruppeleder i Danske Bank i Odense med ansvar for 27 ansatte.

En uges lederkursus i Sinai-ørkenen med bjergene som skolestue og en beduinlejr som base har inspireret hende til at tage flere pauser og til at planlægge sin tid mere struktureret.

»Jeg farer tit rundt i min iver for at være synlig og nærvæ-rende, og tit får jeg ikke lavet det, jeg selv skal, før de andre er gået hjem. Opholdet i Sinai-ørkenen gav mig mulighed for at tænke mit arbejdsliv og min arbejdsdag igennem, og det gav mig stof til eftertanke. Det er vigtigt at passe på sig selv, så man kan holde til arbejdet og ikke knokler sig selv helt ned«, siger hun.

En uges pause”Gennem U’et i Sinai-ørkenen” hedder lederkurset, der forgik en uge i april under åben himmel. I en fordybning mellem de grå og gyldentbrune bjerge i noget, der minder om et udtør-ret flodleje, har beduinerne indrettet en lejr for de danske kursister. På det mest flade og sandede område er det fælles soveværelse markeret med et gulv af spraglede kludetæpper og en væg af stof, der blafrer i vinden. Himlen er taget, og om aftenen blinker og lyser tusindvis af stjerner på den kulsorte himmel.

Kludetæpper i lilla, marineblå, sorte, gule, neonorange og grønne striber bliver lagt over sten, sand og klipper og gør det ud for både gulv og stole, når maden fra det lille køkkentelt serveres ved lave plastikborde.

Fra lejren er der udsigt til Det Røde Hav. Det ligger et kvarters gang væk og er den eneste mulighed for dagligt karbad, hvis man ikke er til klatvask fra den fælles zinkbalje bag sovelejren.

Her er stille, primitivt, varmt, dårlig mobildækning, ingen internet eller computere og ingen kopierede powerpoints, man skal holde styr på. Kun en lille notesbog som hjælp til at fastholde hver enkelts tanker undervejs.

StrukturMette Langedill Petersen har bladret en del i sin notesbog,

Sindsro i Sinai -ørkenenefter hun er kommet hjem, for at huske og fastholde det, hun tænkte.

»I ørkenen er der ikke så meget som herhjemme, der forstyrrer dit sind. Det fik os til at være mere i nuet. Til at høre fluerne og lægge mærke til de små ting. Det var balsam for sjælen, og det tvang mig til at fordybe mig meget mere, end jeg gør i dagligdagen, hvor jeg laver meget brandslukning«, fortæller Mette Langedill Petersen.

»Den første dag på arbejde efter kurset, sagde jeg til mine lederkolleger, at jeg gerne ville prøve at arbejde lidt anderle-des og have noget mere tid til at trække mig ud indimellem. Det føles godt. Når jeg ved, at jeg har tid til at besvare mails og får ordnet en masse ved mit skrivebord, så kan jeg mærke, at jeg er meget mere nærværende og synlig, når jeg er sam-men med medarbejderne den øvrige tid. Man skal have sig selv med for at kunne guide andre«.

Pausens kraftKursusdeltagerne vågner med solen ved 5-6-tiden, når den som en orange kugle triller ud bag bjergvæggen og stiger op over det Røde Hav. Kursusdagen begynder med et par timers gymnastik eller bjergvandring og en øvelse i mindfullnes inden morgenkaffen kl. 8.

Dagen veksler mellem timer i skolestuen, gruppearbejde og tid til selv at tænke sig om. Kun afbrudt af måltiderne, det daglige bad og kikken på de underjordiske haver i Det Røde Hav.

Det enkle liv og naturen giver i sig selv ro i sindet, forklarer kursusleder Birgit Toft. Hun er farmaceut, ph.d. og deler sin tid mellem at være lægemiddelkonsulent i Region Midt og konsulent og underviser i sin egen virksomhed Teamtoft.

»Sinai-ørkenen er langt væk fra opkoblinger og internet, og det giver en fantastisk ro og frihed til at kigge indad, ikke at skulle være på og online hele tiden«, siger hun.

Den lange pause er nødvendig, for at man kan komme i kontakt med sig selv på en anden måde end til daglig, hvor man hele tiden er i bevægelse. Man får lejlighed til at tænke over hvad det er ens tid går med, i forhold til hvad man gerne vil bruge sin tid på.

»Når man er i ro med sig selv, kommer man ud af den automatiske, hurtige og overfladiske måde at reagere på. Man bliver mere nærværende og bedre til at prioritere i en hektisk hverdag. Og når man er i ro med sig selv, så har man bedre

LEDERKURSUSAf Maria Larsen · [email protected]


OM KURSETKususleder: Birgit Toft, www.teamtoft.dk. Hun har blandt andet skrevet ”Pausens kraft”, der er udgivet af Gylden-dal Business i 2010.

SINAI-ØRKENEN De 60.000 kvadratmeter sten og ørken, der udgør Sinaihalvøen ligger som en trekantet kile mellem Aqaba-bugten mod øst og Suez-bugten mod vest.Kurset blev holdt en times gang fra den lille by Nuweiba. Den ligger 180 km nord for Sharm El-Sheik ud til Det Røde Hav.

Sindsro i Sinai -ørkenenFlere pauser, mere ro og mere tid til at lede. Det har en flok private og offentlige ledere taget med sig hjem fra et lederkursus i Sinai Ørkenen

kontakt med andre mennesker«.På samme måde virker de korte pauser i løbet af dagen. »Den dybe vejrtrækning påvirker nervesystemet og er med

til at få justeret en ned, så man er i ro. Det er enormt vigtigt i denne hæsblæsende tid, vi har gang i«, siger Birgit Toft.

Tanker tager tidTid til at tænke, er noget af det, som deltagerne fremhæver som det vigtigste, de tager med sig hjem fra ørkenen. Også socialpædagog Malene Læsø Madsen, der til daglig er leder af skolehjemmet Emdrupgaard, der har otte børn i døgnpleje og 20 dagbørn.

»Det er så nemt at have travlt. Jo mere travlt jo bedre, jo mindre tid, jo bedre. Men det at turde stå stille, det er det, der

Foto Finn Nordfeld


får tingene til at bevæge sig. Når jeg står stille, kan jeg se, at tingene bevæger sig, men hvis jeg til stadighed bevæger mig med dem, kan jeg ikke se deres bevægelse, fordi de er infiltre-ret af min bevægelse«, forklarer hun.

»En af de andre på holdet fortalte mig, at når man snork-ler, må snorklen ikke være for lang, for så får man ikke skiftet luften ud, og jeg synes, at der i mit lederarbejde godt kan være meget langt i mellem, at luften bliver udskiftet. At være i Sinai-ørkenen har givet mig mulighed for at få trukket noget rent luft godt og grundigt ind, så jeg bliver mere klar i mine tanker og den ledelsesretning, den ledelsesstil og de ledelses-værktøjer, jeg har«.

Det er tredje gang Malene Læsø Madsen har været i Sinai-ørkenen for at få en tænkepause og inspiration.

»Det her med at være i ørkenen, det rører ved noget fun-damentalt og egentlig noget eksistentielt. Solen går ned kl. 19 og fluerne står op kl. 5, og jeg med dem. Der er en ramme, som ikke umiddelbart lader sig rokke. I begyndelsen, når man ankommer, ser det ud, som om det er gråt i gråt og brunt i brunt, men der er planter og fugle og et liv at leve også her, og det er noget af det, jeg tager med hjem. Indimellem kan dagligdagen føles som en ørkenvandring, og man tænker: kommer der ikke snart en oase. Det handler om at få øje på de grønne vækster, som er overalt. Både her i ørkenen og i dagligdagen«.

Lad inspirationen siveTilbage på Emdrupgaard arbejder Malene Læsø Madsen med at få mere pause og ro indarbejdet for både sig selv og medarbej-derne.

»Jeg tænker, det er vigtigt, at medarbejderne også får plads og rum til refleksion. Det er min opgave, når jeg kom-mer så inspireret tilbage, også at lade det sive i organisatio-nen, vel vidende at det er et langt arbejde, for vi har jo en dagligdag at passe og få til at fungere«.

I sin lægepraksis i Asnæs på Sjælland arbejder praktise-rende læge Jesper Dehlholm også med at skabe rum til ro og eftertænksomhed efter opholdet i den ægyptiske stenørken.

»Jeg har ikke mange pauser til mig selv i løbet af en ar-bejdsdag, men jeg har besluttet, at jeg vil tage mig mere tid til at tænke over de store beslutninger, inden de tages. Nu skal vi fx have en fjerde læge med i vores praksis, og det vil jeg gribe lidt anderledes an, end jeg hidtil havde tænkt. Give det lidt mere tid at indkøre vores nye kollega i stedet for at haste igen-nem. Ting tager tid, og det skal de have lov til«, siger han.

»God ledelse kommer indefra. Man bliver nødt til at mærke efter, hvordan man synes, tingene skal gøres, og hvad man kan stå inde for. Det er ikke nyt for mig, men det er ble-vet mere klart«, siger Jesper Dehlholm. n

Foto

Fin

n No

rdfe

ld

»Opholdet i ørkenen gav mig mulig-hed for at tænke mit arbejdsliv og min

arbejdsdag igennem, og det gav mig stof til eftertanke«, siger Mette Langedill Petersen, gruppeleder i Danske Bank.


Skolerejser med bus Skolerejser med bus Skolerejser med bus Det behøver ikke blive så dyrt!

SKI ADVENTURESKI ADVENTURESKI ADVENTURE STORBY LINJETURSTORBY LINJETURSTORBY LINJETUR Få et uforpligtende tilbud!Få et uforpligtende tilbud!Få et uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk [email protected] - tlf. 2112 4122 Alle Børn Cykler

arrangeres af:

CD til DGI sanGboGenPå denne cd er indspillet første vers af 50 sange fra DGI sang-bogen og DGI melodibogen, som er mindre kendte og/eller mere komplicerede end gennemsnittet. Formålet med udgivelsen er at give brugerne en mulighed for lettere at kunne anvende disse sange ved at høre den klingen-de realitet. Derfor er indspilningerne foretaget i nøje overens-stemmelse med nodelinjer og akkorder.Pris: 157 kroner. Varenr. 99450

sanGboGstaskeTasken kan rumme 30 sangbøger + melodibog og cd.Pris: 153 kroner. Varenr. 99406

Bestilles hos DGI: www.dgi.dk/butikkenVed spørgsmål ring til Søren på 20 51 77 69

Fællessang, fællesskab og livsglædeDGI sanGboGRedigeret af Niels-Otto Johansen, Else Højgaard Smidt, Erik Jakobsen, Lone Lindhardt, Rie B. Nielsen og Sámal Lamhauge.

Ud over de gode, gamle sange indeholder DGI sangbogen et bredt udsnit af nye danske og engelske sange.Der er noder og becifringer til alle melodier.Pris: 120 kroner. Varenr. 99430

For at kunne købe DGI sangbogen og DGI melodibogen skal man være medlem af en forening, der er medlem af DGI.

DGI meloDIboGMelodibogen indeholder alternative melodier til en del af san-gene samt ”krydrede” akkorder. Der er noder og becifringer til alle melodier.

Til en stor del af sangene er der udarbejdet historiske noter, som er anført i forbindelse med de enkelte sange.DGI melodibogen – som er i A5-format med spiralryg – indeholder endvidere litteraturliste og biografisk liste over tekstforfattere og komponister.Pris: 240 kroner. Varenr. 99440

10 % i rabat

ved køb af mere end

30 sangbøger

Annonce DGI sangbog CD melodibog 050707.indd 1 15-05-2012 12:53:17

Annonce


leger hele cirklen rundt

Sørg

for at barnet l

Jørn Martin Steenhold har

udviklet en række hjul, som kan beskrive

og dokumentere værdien af børns

leg

Af Mikkel Hvid · [email protected]

KREATIVITET

I 2007 grundlagde han sammen med sin

ældste søn virksomheden Excellent Play, som certificerer

legetøj og produkter til børn. Cer-tifikatet blåstemler produktets lege- og

læringskvalitet. Desuden står Jørn Martin Steenhold bag en række

hjemmesider til pædagogisk personale og andre, som interes-serer sig for børn. Blandt andet kan man på www.borneliv.dk finde artikler og råd om snart sagt alt inden for børn og pædagogik.

Børne-klog på 100 måderKrumtappen i Jørn Martin Steenholds arbejde hedder Videns-hjulet.

Hjulet, som han gennemgår i bogen af samme navn, beskriver og definerer ti vidensområder (jeg-klog, os-klog, musik-klog, krops-klog osv.). Hvert vidensområde underind-deles i ti mindre vidensområder. Krops-klog, fx., består blandt andet af balance, klatre, hvile og løbe, mens os-klog dækker områder som fx menneskers behov, etnicitet samt moral og ansvar.

Alt i alt 100 områder, hvor børnene kan være mere eller mindre vidende. Og 100 områder med hver sin pædagogiske udfordring og med hver sine aktiviteter.

Ved at bruge hjulet og forholde sig til børnenes aktiviteter bliver man som pædagog og lærer bevidst om, hvilke kvaliteter børnene træner, når de leger, hvilke evner du udvikler gennem

Børn kan lære alt det, de skal,

gennem leg og kreativ aktivitet, men den legende læring sikrer ikke i sig selv, at de udvikler sig til hele mennesker. Det mener legetøjs- og fremtidsforsker Jørn Martin Steenhold.

Og det er en del af baggrunden for de værktøjer, han har udviklet i sin virksomhed, Excellent Play.

Værktøjerne skal hjælpe pædagoger, lærere eller forældre med at beskrive og dokumentere lege- og læringsværdien. Af aktiviteter. Af legetøj. Af spil. Af inventar og så videre. Og værktøjet kan være med til at sikre, at man ikke fokuserer for ensidigt eller glemmer bestemte sider af barnet, siger Jørn Martin Steenhold:

»Det er jo rigtig godt, at børn leger eller arbejder kreativt, men hvis legen kun stimulerer en eller få evner hos dem, risikerer vi, at de udvikler sig skævt. Det kan vores værktøjer modvirke: De gør det pædagogisk personale bevidst om, hvilke evner børnene udvikler gennem legen, og hvor de har brug for flere og anderledes udfordringer«.

70 års legGennem hele sit voksne liv har 69-årige Jørn Martin Steen-hold arbejdet med og forsket i børn, leg og læring. Som børne-haveleder i 1970’erne, senere blandt andet som seniorforsker hos LEGO og forskningschef på Instituttet for Fremtidsforsk-ning, hvor han forskede i børns fremtidsdrømme.


»Normalt går der 60 år før en ide at slå helt igennem. Jeg har arbejdet med min i 40 år, så der kan gå op til 20 mere, før vi er helt klar på skole-området«, siger Jørn Martin Steenhold.

Foto Henrik Kastenskov

legen, og hvad de lærer af den, forklarer Jørn Martin Steen-hold.

For det gør de, siger han. Børn leger sig til viden. De lærer gennem leg. Og de lærer rigtig meget og rigtig godt. Prakti-ske færdigheder. Refleksiv viden. Social kompetence – hele spektret kan læres og udvikles gennem leg, mener Jørn Martin Steenhold

»Man behøver slet ikke en lærebog. Hvis man som lærer er kreativ og kender Videnshjulet og ved, hvordan man bruger det, kan alt det, som optager børnene, bruges til læring. Og det er godt. For jo mere engagerede børnene er, jo mere lærer de«.

De småsten, børn samler på stranden, kan bruges til at udvikle tal-klogskab (fx mængder, forskel-le), men også til natur-klog (ma-terialer) og billed-klog (former og farver). Og den døde spurv, som ligger i skolegården, kan ud over natur-klogskab (fx dyreliv, arter) udvikle områder som jeg-klog (fx følelser) og livs-klog (fx skæbne).

Leg er ikke kun hippierPraktisk kan man på den måde bruge Videnshjulet som et inspirationsværktøj, siger Jørn Martin Steenhold, men det kan samtidig dokumentere det pædagogiske arbejdes lege- og læringsværdi.

»Leg og kreativitet opfattes tit som luftigt og hippie-agtigt.

Men ved at bruge hjulet, kan skolerne dokumentere, hvordan de bruger legen og de kreative aktiviteter til bevidst og syste-matisk at styrke børnene alsidige udvikling«.

De, der vil mere detaljeret ned i særlige områder, kan sup-plere Videnshjulet med et af de andre hjul, som Jørn Martin Steenhold har opbygget over samme læst: fx Kreativitetshju-let, Legehjulet eller Sansehjulet.

Næste skridt er skolen Hovedparten af Jørn Martin Steenholds arbejde fokuserer i dag på de 0- til 10-årige. For eksempel tilbyder en af hans

hjemmesider dagplejemødre og børnehaver en kalender med aktivi-tetsforslag til hver af årets 365 dage. På hjemmesiden kan man med nogle få klik lave udviklingsplaner for det enkelte barn, som sikrer, at barnet udvikler sig, som det skal, motorisk, intellektuelt og socialt.

Skolefritidsordninger kan også hente inspiration her, og på længere sigt håber Jørn Martin Steenhold,

at Excellent Play går i gang med at beskrive lege- og læringsværdier på

skoleområdet og i for eksempel lærebøger. Men det tager tid, siger Jørn Martin Steenhold. »Normalt tager det 60 år, for en ide at slå helt igennem.

Jeg har arbejdet med min i 40 år, så der kan gå op til 20 mere, før vi er helt klar på skoleområdet«. n

Lad barnet

• få mulighed for at drømme• få lov til afprøve omgivelsernes muligheder• lege og eksperimentere med materialer• gå på opdagelse i naturen• sanse og mærke verdenen• fortælle og berette

Kilde: Jørn Martin Steenhold


Kort og godt

»Jeg kan godt savne noget mere kamp og faglig kant. Det er, som om at man alle-rede inden forhandlingerne(overenskomstforhandlingerne, red.) er på retræte

og forbereder os på, hvor galt det går, i stedet for at sige, hvad det er, vi kæmper for«, siger den ene af to tillidsrepræsentanter, der sidder ved et bord og nyder den sene eftermiddagssol i skolegården på Sankt Josefs Skole i Roskilde. De deltager i mødet ”FSL i udvikling” sammen med 25 andre medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Mødet er et af fire medlemsmøder, som blev afviklet i slutningen af april og begyndelsen af maj. Der deltog i alt 86 medlemmer, hovedsageligt tillids-repræsentanter og kredsbestyrelsesmedlemmer.

Interview som opvarmningDeltagerne er som start på mødet blevet sat til at interviewe hinanden to og to i tyve minutter med afsæt i en række spørgsmål, de har fået udleveret.

De er enige om, at de som tillidsrepræsen-tanter får kvalificeret hjælp fra sekretariatet i Aarhus, og at sagerne bliver fulgt til dørs. Det fungerer godt, og de har ikke lige nogle bud på, at der er noget i serviceringen af tillidsre-præsentanterne, som er utilfredsstillende. Et andet spørgsmål handler om, hvorvidt foreningen er synlig ude på skolerne? Det er den, mener de, i kraft af tillidsrepræsen-tanterne, som har fået en central placering på grund af de lokale forhandlinger om arbejdstid og decentral løn.

Da de 20 minutter er gået, samles deltagerne indenfor, hvor de bliver opdelt i tre grupper. Grupperne skal nu tage stilling til en række påstande og spørgs-mål. Først en påstand: ” FSL fungerer rigtig fint, medlemmerne får god service, og der er ikke behov for at ændre noget”.

Umiddelbart er der opbakning til påstanden i den ene gruppe, hvorover bladets udsendte svæver som en flue i luften, og så alligevel nej: Der bør være en miniafde-ling af foreningen i København.

»Vi er ikke synlige på Sjælland, vi mangler et sted, et mødested, hvor man kan komme ind og se nogen i øjnene«, lyder forslaget, som vækker en del diskussion. Der er delte meninger, men forslaget bliver ført til referat, for det er meningen med gruppediskussionerne, der blev afholdt på lignende vis på de andre møder rundt i landet. Ideerne og holdningerne i grupperne skal bruges i det videre arbejde med ”FSL i udvikling”. I august samles kredsbestyrelserne for igen at debattere, hvordan foreningen skal udvikle sig, inden repræsentantskabet i november skal tage stilling til resultatet af processen. TKE

Det var især inderkredsen, der mødte frem for at debattere, hvordan Frie Skolers Lærerforening skal udvikle sig. Frie Skoler deltog i mødet i Roskilde

Foreningen talte om sig selv

Pensionister møder Årets HeltDer afholdes igen i år to kurser for pensionistmedlemmer af Frie Skolers Lærerforening med start mandag den 6. august og onsdag den. 8. august. De to kurser bindes sammen af et fælles årsmøde, som markerer afslutningen på det første og starten på det andet kursus. Begge kurser foregår på Horn-strup Kursuscenter ved Vejle.

På programmet i år står på begge kurser foredrag af Ruth Brik Christen-sen, kendt som ”Soldatermor” og kåret som Årets Helt 2009. Derudover holder Arne Rolighed, formand for Danske Pensionister og tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, foredrag. Kur-sernes 2. dag er afsat til en heldagstur til Samsø. Endvidere er der musikun-derholdning ved Zenobia, som spiller danske højskolesange og salmer. Og naturligvis en festmiddag den sidste aften.

Pensionisternes årsmøde med valg af medlemmer af pensionistudvalget og formand for dette finder sted onsdag den 8. august kl. 11-12.

Detaljeret program er udsendt til samtlige pensionistmedlemmer af Frie Skolers Lærerforening, og kurserne var ved redaktionens slutning allerede overtegnet med 14 deltagere. TKE

F R I E S KO L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Scan koden og meld dig til

med det samme

Kære medlem Må vi have lov til at komme inden for hos dig?

Vi har brug for dit bud på fremtidens FSL.

Mød op på et af de fire regionale møder* og

deltag i workshops og debat om, hvilke krav

og forventninger Frie Skolers Lærerforening

skal leve op til i fremtiden.

Kærlig hilsen din fagforeningMØDEDATOERMandag 30. april kl. 16 - 19 / Broby Sportsefterskole, Broby på Fyn.

Mandag 7. maj kl. 16 - 19 / Skt. Josefs Skole, Roskilde.

Mandag 7. maj kl. 16 - 19 / Skt. Nikolajs Skole, Esbjerg.

Tirsdag 8. maj kl. 16 - 19 / Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, Nørager.

Tilmelding senest 23. april 2012 på www.fsl.dk/kurser.

Deltagere får dækket transportudgifter - tog, bus, bil.

I forbindelse med arrangementet bliver der

serveret kaffe, sandwich, øl og vand.

Er det den her type nyheder, du

savner fra FSL? Mød

op til et af de fire møder*

og deltag i udviklingen af din fagforening.

FSL I UDVIKLING!*

Zenobia underholder til mødet med danske højskolesange og salmer.

Foto Zenobia


20. AUGUST - 14. DECEMBER 2012

Internationalisering i skolenDiplommodul for lærere og skoleledereCampus Haderslev, Lembckesvej 7, Haderslev

Undervisning hver mandag kl. 12-16.Bl.a: Skoleudvikling, udvikling af inter-kulturelle kompetencer, støttemulig-heder, den internationale dimension i fag og emner. Læs mere: ucsyd.dk , diplomuddannelser eller: Tove Heide-mann / [email protected] / T:7266 5219.

STUDIESTART AUGUST 2012

Fysik/kemi- øg dine kvalifikationer som naturfagslærer.

UC-syd udbyder en liniefagsuddan-nelse som er opdelt i fire moduler, der kan tages enkeltvis - eller samlet.For nærmere oplysninger kontakt: Gert Wahlgreen tlf. 72 66 30 68 / [email protected]. Ansøgning på ucsyd.dk snarest.

STUDIESTART SLUTNINGEN AF AUGUST 2012

Eksperter i friluftslivDen nye master i friluftsliv er kommet godt fra start - nyt hold starter sidst i august. Skov og Landskab under Københavns Universitet optager det næste hold. Ansøgningsfrist 1. juli 2012 - se mere på: www.masterifri-luftsliv.dk eller kontakt kursusleder Erik Mygind tl. 28750894.

13. - 16. SEPTEMBER 2012

Tyskkursus i BremenKurset tager udgangspunkt i byen Bremen: Den historiske hansestad, eventyrbyen og sports- og kultur-byen. Inkvartering på hotel. Detal-jeret program ses i Sproglæreren nr. 2/2012. Tilmelding og kontakt: [email protected], tlf 44992656.

26. - 27. SEPTEMBER 2012

Inspiration og ideer til syning af teenage-tøjDanhostel. Skydebanevej 50, 9000 Aalborg

Der arbejdes teoretisk og praktisk. Enkle færdige mønstre og det nyeste indenfor syteknikker. Instruktør: Tina Lisbjerg, Cool Couture, KøbenhavnTilmelding senest d. 20. august til: [email protected]

SKOLEÅRET 2012-13

Nye uddannelsestilbud, VIA UC, AarhusPædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommuniskation. Mere info: vlauc.dk/videruddannelse/paedagogik.

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Kursus-kalender

MINDEORD Erik Graae

Erik er desværre gået bort i en alt for tidlig alder.

Erik var ansat på Laursens Realskole i Aarhus fra 1979 til 2011, hvor han efter et års sygdom valgte at gå af. Erik har i alle årene været en afholdt lærer og kollega. Han var respek-teret for sin store faglige indsigt og viden om livets mange facetter. Han hyldede mangfoldigheden og ordentligheden. Han havde en vel-udviklet humor. Lun og gerne lidt sort. Han nød et godt grin og var altid god for en god historie.

Erik var med sin Nørresundbyske sindighed naturligvis ikke frem-busende. Det var ikke, fordi han manglede ord. Erik havde så mange af dem og så stort et sprogligt over-skud, at han underfundigt berigede sproget. Hans lærerliv drejede sig først og fremmest om dansk og en-gelsk. Han har gennem næsten alle årene været klasselærer og var her den naturligt samlende lærer, der sørgede for det gode miljø i klassen.

Erik har været savnet på skolen allerede under sit sygdomsforløb, og det vil blive endnu mere udtalt, når han nu ikke længere kommer på skolen og er en del af fællesskabet.

Erik har med sit virke på skolen sat et stort og tydeligt aftryk. Han var højt respekteret og afholdt af alle på skolen, og der er derfor et stort gab efter ham, som er meget vanskeligt at erstatte. Tankerne går også til Eriks familie, som han satte stor pris på, og som også medvirkede til at lindre sygdommens hårde følger.

På vegne af alle på Laursens Realskole

Troels Kirkeskov Jensen

F R I E S KO L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Scan koden og meld dig til

med det samme

Kære medlem Må vi have lov til at komme inden for hos dig?

Vi har brug for dit bud på fremtidens FSL.

Mød op på et af de fire regionale møder* og

deltag i workshops og debat om, hvilke krav

og forventninger Frie Skolers Lærerforening

skal leve op til i fremtiden.

Kærlig hilsen din fagforeningMØDEDATOERMandag 30. april kl. 16 - 19 / Broby Sportsefterskole, Broby på Fyn.

Mandag 7. maj kl. 16 - 19 / Skt. Josefs Skole, Roskilde.

Mandag 7. maj kl. 16 - 19 / Skt. Nikolajs Skole, Esbjerg.

Tirsdag 8. maj kl. 16 - 19 / Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, Nørager.

Tilmelding senest 23. april 2012 på www.fsl.dk/kurser.

Deltagere får dækket transportudgifter - tog, bus, bil.

I forbindelse med arrangementet bliver der

serveret kaffe, sandwich, øl og vand.

Er det den her type nyheder, du

savner fra FSL? Mød

op til et af de fire møder*

og deltag i udviklingen af din fagforening.

FSL I UDVIKLING!*

Følg formanden på TwitterFSL’s formand, Uffe Rostrup, er nu også på Twitter. Er du også på Twitter, kan du følge ham på @ufferostrup. Formandens nyeste tweets er også at finde på fsl.dk’s forside. UAN

En legeplads der svarer igenFra den 31.maj kan børn i Esbjerg begive sig på eventyr på en ny slags legeplads. Her bliver byens lydlegeplads nemlig indviet. Når børn og voksne bevæger sig ud på legepladsen vil de opdage, at deres bevægelser fremkalder lyde og toner.

»Det er både en legeplads og et musikalsk instrument. Ideen har været at lave en interaktiv legeplads med lege-redskaber, der kan mere end de traditio-nelle, og at man med lydene kan lege sig til erfaringer med at fortælle historier og skabe musik med lyd«, fortæller Hans Sydow, komponist, lydkunstner og studielektor på Tonespace.

»Lydene er fire punktnedslag i lyd-historien. Det behøver man selvfølgelig ikke vide for at lege og have det sjovt på dem, men er man nysgerrig, kan man dykke længere ned i det«, siger Hans Sydow.

Den 31.maj bliver der også indviet lydlegepladser i Vejle og Odense. De tre legepladser er interaktivt forbundet med hinanden. UAN

Frikvarter

Bør lærere tjene ligeså godt som advokater og læger? Det spørgsmål er kommet til dis-kussion i Australien, hvor der er en ikke helt fremmed bekymring over nationens børns

middelmådige resultater i internationale test. Et bud på en forklaring er fra flere lokale uddannelseseksperter, at lærerfaget ikke tiltrækker de kvikkeste hoveder, og at kvaliteten blandt de australske lærere derfor er dalende.

Et løsningsforslag er altså at løfte lærerens løn, og det er kommet fra en måske lidt uventet kant. Tony Smith er parlamentsmedlem for Australiens store liberale parti, der ellers ikke er kendt for at ville skrue op for de offentligt ansattes løn. Men i en tale i Sydney for et par uger siden, argumenterede Tony Smith for intet mindre end en fordobling af lærernes løn.

»Vi har brug for at give fremragende lønninger til fremragende lærere. Op til 150.000 dollars om året til de dygtige lærere, som ikke bare underviser deres elever, men som også fungerer som mentorer for deres kolleger«, sagde Tony Smith.

150.000 australske dollars er i nærheden af en årsløn på en million danske kroner. Men Tony Smith kan ikke se, at der noget mærkeligt ved, at lærere skulle have det samme i løn som jurister eller medicinere, og noget tyder da også på, at de australske lærere har noget til gode. En undersøgelse, der udkom i begyndelsen af maj, viste, at de australske læreres realløn ikke er steget i 20 år. n UAN

Foto Istock


Lærernes venVERDEN RUNDT

VIND

10.000 KR.

til klassekassen -

og mange andre

fede præmier

Tilmeld jer Batterikampagnen 2012

– og lær eleverne om korrekt håndtering af brugte batterier

Sæt batterier på skemaet i dansk, natur/teknik og matematik i 3. til 6. klasse: Kampagnen tilbyder tre undervisningsforløb, som er lige til at gå til.

Eleverne lærer, hvad batterier indeholder, hvordan de virker, og hvad de brugte batterier bruges til, når de afleveres til genanvendelse. Dansk Opgaverne lægger op til at arbejde med

- skriftlig fremstilling- layout- debat og argumentation

Natur/teknik Opgaverne lægger op til at arbejde med

- kredsløb- den nære omverden- formidling af egne undersøgelser- geografisk opgave om udvinding af råstoffer Matematik Opgaverne lægger op til at arbejde med

- statistik- grafisk fremstilling af data- formidling af resultater

Kampagnen afvikles i uge 37-39.Der er åbent for tilmelding frem til onsdag den 5. september 2012.

Hent oplægget på www.batterikampagnen.dk

Skolen skal altid have besked om dit sygefravær, også i ferien, hvis du vil have mulighed for erstatningsferie.Ferien er i år planlagt fra og med onsdag den 4. juli til og med tirsdag den 7. august, dog kan der være en særlig ferieplanlægning på din skole.

Hvis du bliver syg før feriens start, har du ikke pligt til at påbegynde ferien. Det betyder, at du har ret til at holde ferie på et andet tidspunkt, såkaldt erstatningsferie. Retten til erstatningsferie gælder i denne situation alle 5 uger, hvis du er sygemeldt helt til og med den 7. august.HUSK dog, at skolen skal have besked, ellers ved de jo ikke, at du er syg, og at du ikke påbegynder ferien. Du skal også give besked , hvis du bliver rask under ferien og derfor kan holde en del af den resterende ferie. SPØRG skolens ledelse, hvordan skolen forventer, du skal meddele eventuel sygdom i skolens ferieperioder. Sygdom er som udgangspunkt en selvvurderet situation, men det er vigtigt at have lægens opbakning, idet sko-len måske på et senere tidspunkt ønsker en dokumenta-tion for sygefraværet.

Hvis du bliver syg i ferien, dvs. 4. juli eller senere, gæl-der der lidt andre regler. Der er i denne situation maksi-malt ret til erstatningsferie i 4 uger, den første uge be-tragtes som en slags karensperiode. Der gælder særlige regler, hvis du har optjent mindre end 5 ugers ferie. HUSK, at skolen skal have besked om sygefraværet alle-rede fra 1. sygedag, uanset hvornår i ferien du bliver syg. Skolen skal også have besked om raskmeldingstids-punktet. Bliver du syg i ferien, skal du, udover at meddele skolen dette, samtidig fremsende dokumentation for sygdom-men. Du skal altså i denne situation selv indhente og selv betale lægelig dokumentation/friattest. Dette gælder også, selv om skolen ikke har bedt om dokumentation.SPØRG også her - inden du går på ferie - skolens ledelse, hvordan skolen forventer, du skal meddele og dokumen-tere eventuel sygdom i skolens ferieperioder.

Frakonsulentens

bordAf Jette Morsing, konsulent i FSL

HVIS JEG BLIVER SYG I SOMMERFERIEN

Konsulentensbord

Stillinger

Mejlby EfterskoleVi søger 1 årsvikar og 1 barselsvikar pr. 1. august 2012

Begge stillinger er fuldtidsansættelser.

Du er læreruddannet og kan tilbyde at undervise i nogle af fagene; dansk, matematik og engelsk. Desuden vil det være godt, hvis du kan tilbyde undervisning i et af vore værkstedsfag. Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse for specialpædagogik og måske har du erfa-ring med at føre op til Folkeskolens Afgangsprøve.

Mejlby Efterskole er en ordblindeefterskole for 90 normalt-begavede unge med specifikke indlæringsvanskeligheder – herunder ordblindhed.

Skolen ligger i landsbyen Mejlby tæt ved Rold Skov mellem Hobro og Års.

Vi underviser eleverne på mindre niveaudelte hold i de boglige fag og tilbyder Folkeskolens Afgangsprøve. Vi vægter også de musisk-kreative fag højt og tilbyder en række værkstedsfag indenfor landbrug, hestehold, kreativt område, sundhed, adventure og friluftsliv, musik og teater samt træ- og metalværksted.

Kan du svare ja til nedenstående spørgsmål, så har vi måske jobbet til dig:

• Du kan undervise i nogle af de ovennævnte fag samt et eller flere af værkstedsfagene.

• Du er engageret i dit fag og du har lyst til at undervise elever med boglige vanskeligheder.

• Du er god til at sætte aktiviteter i gang med eleverne uden for undervisningstiden.

• Du er indstillet på efterskoleformens skæve arbejdstider. • Du brænder for at arbejde med unge i aldersgruppen

14 -18 år. • Du har humoristisk sans og gode samarbejdsevner.• Du lader dig ikke vælte omkuld af en omskiftelig hverdag.

Vi kan til gengæld tilbyde:• En spændende arbejdsplads med 28 dygtige, engagerede

og hjælpsomme kollegaer.• Gode muligheder for medindflydelse på dine arbejdsvilkår.• I tæt samarbejde med kollegaer og ledelse at være med til

at udvikle skolen.• En skole hvor det boglige og det praktiske spiller sammen.• En skole, hvor IT spiller en vigtig rolle i undervisningen.• Sundhedsordning for de ansatte.• Og sidst men ikke mindst; 90 elever der giver din hverdag

mening.

Ansøgningsfrist: mandag d. 11. juni 2012. Ansættelsessamtaler foregår i uge 25.

Tiltrædelse 1. august 2012.

Ansøgning sendes til: [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mel-lem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til forstander Gyrite Andersen, 98 65 11 55 eller viceforstander Jørn Frank på tlf: 98 65 11 55 eller formand Thyge Trads, 98 65 12 24.

Se mere om skolen på: www.mejlbyefterskole.dk eller face-book: mejlby efterskole (officiel)

Mejlby Efterskole, Smorupvej 1-3, Mejlby, 9610 Nørager


Stillinger

Nord-Samsø Efterskole tilbyder både obligatoriske prøvefag, valgfag og linjefagene musik, teater, multimedie, billedkunst og friluftsliv/sejlads. Vi har temadage, projekter og alternative uger.

Vi er 69 forventningsfulde elever og 12 engagerede kolleger, der glæder sig til at du bliver en del af vores fællesskab.

Demokrati og åbenhed er et omdrejningspunkt hos os. Du skal være villig til at indgå i beslutningsprocesser på lige fod med dine kolleger – og sammen med eleverne. Du skal desuden være fortrolig med brugen af IT i undervisningen og digitale medier. Alle elever får udleveret en MacBook, som udgør deres skoletaske.

Vi forventer, at du– har lyst til at involvere dig fagligt og socialt

i unge mennesker.– er robust og initiativrig.– kan udfordre eleverne holdningsmæssigt og fagligt. – har en lærereksamen eller tilsvarende faglig baggrund.

Vores ene nye kollega skal kunne undervise i linjefaget multime-die, og I skal begge to kunne undervise i ”almindelige” skolefag. Vi er temmelig fleksible, så det kan både dreje sig om fagene i den humanistiske blok og fagene i den naturfaglige blok. Der er også mulighed for at deltage i vores projekt i 10. klasse om innovation og entreprenørskab.

Desuden må du meget gerne kunne spille klaver eller volleyball eller noget andet, der kan indgå i vores fagtilbud og elevernes aktive fritid. Eller måske kan du bidrage med noget helt tredje?

Lad os høre, hvad du har at byde på.

Der er knyttet kontaktlærerfunktion samt aften- og weekend-vagter til stillingen.

Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Den ene stilling er foreløbig tidsbegrænset til et år.

Det kan være et stort spring at flytte til Samsø. Derfor vil vi også gerne hjælpe med at finde en bolig til dig og måske din familie?

Klik ind på www.n-s-e.dk eller ring til os på tlf. 86 59 65 00 for mere information.

Skriftlig ansøgning skal være modtaget senest mandag den 4. juni 2012.

Samtaler forventes afholdt den 7. og 8. juni 2012.

Ansøgning sendes til

Nord-Samsø EfterskoleSdr. Møllevej 58305 Samsø

NORD-SAMSØ EFTERSKOLE SØGERTO KOLLEGER PR. 1. AUGUST 2012

Vores skole bygger på et menneske- og skolesyn med udspring i det grundtvig-koldske, og vi kan tilbyde dig at blive en vigtig medspiller i det store, fælles skoleprojekt; hver dag at formidle læring, dannelse, glæde og livs-duelighed blandt 215 børn, forældre og 28 kolleger.

På grund af øget aktivitet, søger vi en ny lærer fra 1. august 2012.

Du skal være dansk- og klasselærer på mellemtrinnet (4.-6.kl.) og have lyst til at deltage i videreudvikling af mellemtrinnets udeskole-pædagogik. Herudover er vi åbne overfor, hvad du kan tilbyde, men idræt og musik står højt på vores ønskeliste, ligesom kompetencer indenfor engelsk, matematik, specialundervisning og læsevejledning er interessant.

Det er afgørende for os: • at du på netop vores skole kan se udviklingsmu-

ligheder for både dig og fællesskabet, og at du har lyst til at blive medskaber af læringsmiljøets videre udvikling hos os.

• at du er tiltrukket af en tillidsbaseret samarbejdskultur, hvor vi både kan trække samme vej og give plads til hinanden – med mangfoldighed, tillid, åbenhed og anerkendelse som de bærende værdier i samvær og samarbejde mellem alle skolens parter.

• at nærvær, engagement, kreativitet, refleksion og humor også kan forbindes med din person.

Ansættelsen bliver på mindst 80%, og sker efter over-enskomst mellem Finansministeriet og LC.

Se det fulde opslag og meget mere om os, vores dag-ligdag, vores værdigrundlag og vores rivende udvikling af såvel rammer som indhold på www.vskfri.dk

Ansøgning mrk. ”Ny lærer” mailes til:

[email protected]– senest 9. juni kl.12.00.

Samtaler den 12. og 14. juni. Yderligere oplysninger ved skoleleder Jens Fabricius, tlf. 63 24 16 03 eller 40 46 00 40.

Lærer til mellemtrinnet

Vester Skerninge Friskole, Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge


Stillinger

Velling Friskole og Naturhuset søger skoleleder

– med engagement, ånd og faglighed

Vores afholdte leder gennem tyve år går på efterløn til sommer, og derfor søger vi en ny leder pr. 1. august 2012.

Velling Friskole er en Grundtvig-koldsk friskole med tilhørende børnehave og SFO. Vi lægger vægt på et forpligtende fællesskab og høj faglighed inden for alle fag. Skolen tilbyder undervis-ning fra børnehaveklasse til og med 8. årgang. I øjeblikket er vi 100 skoleelever og 35 børnehavebørn. Friskolen er et centralt omdrejningspunkt i Velling ved Ringkøbing Fjord. Velling har et godt børnemiljø, et aktivt foreningsliv og et levende kulturliv med efterskole og højskole.

Vi forventer• Du står i spidsen for fællesskabet på Velling Friskole og

Naturhuset, og du brænder for stedets værdigrundlag. • Du har relevant faglig uddannelse og erfaring.• Du er med til at varetage undervisning, herunder

morgensang og fortælling. • Du er den pædagogiske leder indadtil og stedets

ansigt udadtil. • Du har økonomisk/administrativt indsigt og overblik. • Du kan bringe vores mangfoldighed af kompetencer i spil. • Du indgår i tæt sparring med bestyrelsen og afdelings-

lederen i Naturhuset.

Vi tilbyder • Kort vej fra idé til handling.• En stabil og kreativ medarbejderflok.• Stort engagement og opbakning fra forældregruppen. • Venlige og gode fysiske rammer med lys, luft og god plads

såvel ude som inde.

Det kræver styrke og pædagogisk fundament at være leder på Velling Friskole, til gengæld kan vi tilbyde dybt engagerede medarbejdere og glade børn, som gerne lader sig inspirere og tænde.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

For yderligere information se hjemmesiden: www.vellingfriskole.dk eller kontakt bestyrelsesformand Torben Damsgaard på tlf 9732 4480 eller nuværende friskoleleder Ejvind Haubjerg, tlf. 9732 1659.

Ansøgningsfrist 11. juni 2012 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes på mail til konsulent Per Søgaard på [email protected], som også kan kontaktes på tlf. 4016 5529.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 19. juni og 23. juni.

HAAHRS SKOLE – SVENDBORGSØGER VICESKOLELEDER PR. 1. AUGUST 2012

Haahrs skole er en udviklingsorienteret privatskole beliggende i centrum af Svendborg med knap 500 elever fordelt på 2 spor fra 0. - 10. årgang samt en velfungerende SFO fra 0. - 5. årgang.

Vi søger en engageret viceskoleleder på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. august 2012 eller snarest derefter.

Ansøgningen skal være os i hænde senest 12. juni kl. 12.00.

For fyldestgørende stillingsopslag

se www.haahrs.dk

Spjellerup Friskole søger dansklærer med stort DEr du mere end glad for at undervise i dansk og brænder du for at se eleverne udvikle sig. – Så er du måske den nye lærer, som vi går og venter på.

Vi er en ny og spændende friskole som har været inde i en rivende udvikling. En udvikling, som vi er nået langt med, og som sker i en tæt dialog med ledelsen, bestyrelsen og dine kollegaer.

Vi skal, den 1. august, bruge en dygtig, kreativ og engageret dansklærer, der har lysten til at undervise vores store elever i danskfagets forunderlige verden. En lærer, der ikke blot ser under-visningen som et pensum, der skal undervises i, men som også tænker i læringsprocesser, hvor eleverne sprogligt spræller og hvor de lærer at fordybe sig i faget.

For os er det meget vigtigt, at du brænder for friskoletanken og at du både er god til at lytte og aktivt byder ind med dine ideer. Vi vægter også den tværfaglige undervisning, både på tværs af klasser og fag, så det må du også meget gerne ville.

Ja, der er så meget, vi gerne vil fortælle om os selv, så hvis du nu er blevet nysgerrig, kan du læse meget mere på vores hjemmeside www.spjellerupfriskole.dk

Du kan her se hele vores stillingsopslag. Du kan også kontakte skoleleder Jan Glerup på tlf. 60 40 59 00 eller bestyrelsesformand Jan Høvsgaard på tlf. 21 47 06 68.

Ansøgning og CV med relevante bilag mailes til skoleleder Jan Glerup – [email protected]

Ansøgningsfristen er søndag, den 17. juni kl. 12.00.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansmini-steriet og LC.


Stillinger

Vi er en Grundtvig/Koldsk efterskole med en euro-pæisk profil, 139 elever og 26 ansatte.

Yderligere oplysninger om skolen kan du finde på www.rejsby-efterskole.dk. Få et godt billede af jobbet ved at ringe på 7475 3622 og aftal even-tuelt et besøg.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist er mandag den 4. juni senest kl. 11.00 – samtaler afvikles tirsdag den 5. juni fra kl. 15.00.

Din ansøgning, mærket ”lærer” sendes som brev eller mail til:

Da en af vore lærere har søgt orlovhele næste skoleår søger vi en orlovsvikartil en fuldtidsstilling hele næste skoleår.

Så kan du…• stå for ansvaret for vores musik i valg-

fagsdelen med blandt andet sammenspil samt i vores hektiske dramauge

• undervise i et eller flere af disse fag: Dansk, fysik, fransk, samfundsfag eller andre fag på prøveniveau

• bruge iPad, bærbar og interaktive whiteboards som en naturlig del af din hverdag på efterskolen

• arbejde i et miljø med unge mennesker og andre faggrupper og forskellige frem-medsprog

• deltage aktivt i efterskolens mangfol-dige hverdag med alle dens aspekter, herunder rejser, projektuger, besøg og weekendarrangementer?

Rejsby Europæiske Efterskole søger musiklærer

Kogsvej 3, Rejsby, 6780 Skærbæk

Vesterbølle Efterskole er en mindre efterskole i Vesthimmerland. Her forsvin-der man ikke i mængden. Vi lægger vægt på det faglige indhold og ser vigtigheden i godt samvær og gode og spændende, udfordrende oplevelser. På Vesterbølle Efterskole kan man være den man er – og man bliver set.

-luftsliv. Desuden har vi nogle spændende rejseprojekter. I 10. kl. er der mulighed for at komme til Afrika.

Det giver god mening!

Kan du se meningen? Så er det måske dig, der skal være

2012?

Se hele jobannoncen på www.v-e.dk

Ansøgningsfrist d. 7. juni 2012

Du er meget velkommen til at aftale et besøg på skolen.Vesterbølle Efterskole skal opleves!

Yderligere oplysninger: Skolens formand Jørn Schmidt Hansen

Samarbejdspartnere

Stillingsopslag-v2-kort.indd 1 5/10/2012 11:53:51 PM


Stillinger

Her får du en unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på en ”ny” efterskole.

Næsgaard Efterskoles placering lige ned til Østersøen og nogle af Danmarks smukkeste skove gør den til en af landets absolut smukkeste arbejdspladser. Skolen er en 1-årig skole for elever på 9. og 10. årgang. Næsgaard Efterskole tilbyder et højt timetal på 4 linjer, og vægter boglige fag og linjefag lige.

Mulighederne er mange på vores skole, så uanset dine fagkombinationer bør du overveje at søge. Vi vil gøre os umage med at lave et godt skema til dig.

Søger lærer til sportslinjen

Se mere på www.næsgaard.dk

Vi søger en ”sportsnørd” som… - har en synlig lyst til at arbejde med unge mennesker- brænder for og er dygtig til at undervise på vores sportslinje- kanpræsterekompetentundervisningietellerflereafvoresboldspilsfag- vil føre elever til prøve i matematik på FS10 niveau- drømmer om at undervise i vores nye fysikauditorium- forestiller sig selv som en betydningsfuld person i elevernes frie rum- muligvis også kan undervise i andre boglige fag

Vi tilbyder… -engageredeogkompetentemedarbejderesomløfteriflok- en efterskole i udvikling- ressourcestærke elever- mulighed for (videre)uddannelse- særdeles gode undervisningsfaciliteter

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC.Ansøgninger der skal være skolen i hænde senest mandag den 11. juni klokken 12.00 stiles til:

Næsgaard EfterskoleSport – Natur – KreativitetAtt. Anders Bøje Jørgensen

Bringserevej 2, 4850 Stubbekøbing

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Anders Bøje Jørgensen på 54 86 80 30.

51724 Ann_163,5x219.indd 1 11/05/12 10.24

FØLG OS PÅ FACEBOOKFRIE SKOLERS LÆRERFORENING


s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

Annoncer

Formand Lærer Gordon Ørskov MadsenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. · 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. · 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 · 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan - tors: 10.00–15.30Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

HAR DU STÆR I

KASSEN?

Hent inspiration i FSL's folder om

barsel og adoption. Rekvirér den i dag på

[email protected] eller download den fra fsl.dk/udgivelser

FØLG OS PÅ FACEBOOKFRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Synes godt om!


Prøv at lytte efter i pausen ved et møde eller en konfer-ence, hvor mange efterskolefolk samles. Du kan næsten

ikke undgå at høre det: Når vi er sammen, bruger vi en fandens masse tid og kræfter på at brokke os over alle de andre, som ikke er, som de burde være, og ikke gør det,

de skulle. Vi brokker os over eleverne, som er besværlige og

forkælede og uopdragne. Og forældrene, som er uansvarlige og pylrede og overbeskyttende. ”Det er en rigtig svær årgang, vi har i år”. ”Vi tager elevgrupper, som slet ikke er

parate til efterskolen”. ”Drenge med sær-lige behov fylder bare SÅ meget nu”.

Der er ingen ende på undskyldningerne, som alle sammen dækker over en ting: at vi forsøger at fralægge os ansvaret.

Det er ikke vores skyld, det er de andres. Men den går ikke. Vi kan ikke skyde

skylden på andre. Ansvaret for det, der sker på vores skoler, er og bliver vores. Uanset hvordan

vi vender og drejer situationen, er det, der sker på skolerne, vores professionelle ansvar.

Vi har valgt at arbejde på en efterskole. Det er det, vi gerne vil bruge vores liv på. Og på en efterskole møder vi de unge på det tidspunkt i deres liv, hvor de kan være allermest bøvlede. Eller sårbare. Eller svære.

Vi kan bruge alle mulige ord til at beskrive dem, men de unge er, som de er. Og det er vores opgave som de voksne og de professionelle at arbejde pædagogisk med de elever, vi nu engang har.

Hvis man lytter, lyder det nogle gange, som om vi allerhelst så, at eleverne slet ikke var her. Så ville det hele være meget lettere.

Men vi er jo glade for, at så mange unge vælger vores skoleform. Og det sidste års tid, hvor det har været sværere at tiltrække elever til efterskolerne, har også ændret fokus en smule. Vi er blevet lidt bedre til at værdsætte eleverne og tage dem, som de er. Markedssituationen har gjort det lidt sværere at brokke sig over eleverne. Og det er godt.

Problemet er nemlig, at når vi klager os, hvirvler en masse negativ energi rundt på skolerne.

Det, vi siger, er med til at skabe den energi, vi arbejder i og med, og hvis vi har et negativt fokus, bliver det hele rigtig svært og tungt. Og vi bliver nogle, som har ondt af os selv, i stedet for nogle, som handler professionelt.

Så tag eleverne, som de er. Tag ansvar. n

Drop brokkeriet og tag ansvar

Markedssituationen har gjort det lidt sværere at brokke sig over eleverne. Og det er godt, siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring. Han mener, at efterskole-folk bruger for meget tid på at brokke sig

"†*%@?!∂"

Foto Efterskoleforeningen

Af Mikkel Hvid· [email protected]

Talerstolen


Info

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.Find masser af inspiration på vores hjemmeside

www.hornstrupkursuscenter.dk

Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24

NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150

info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

· Pålidelig rådgivning som leder· Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser· Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Ravnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 87469110 · Fax: 87469111 [email protected] · www.fsl.dk

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik Wisbech

Sekretariatet T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30 Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 44843494Kreds 7 Annie Storm, T: 38800478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 [email protected] LØSSALG 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 [email protected] · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE Annoncer: 10 dage før udgivelse. Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

UDGIVELSER Nr. 16 -18. juni / Nr. 1 - 20. august 2012 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Jørn Thomsen ElboISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artik-ler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtrykfor Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og hold-ninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.


billede om nogle små skoler, der holder sig flydende og samler elever op enten fra skoler, der ikke har plads eller fra skoler, der er gået ned, jeg får nogle rigtig ubehagelige associationer.

Jeg er oprigtigt forvirret og synes bare, at det lykkes redaktøren at insinu-ere noget grimt om alle slags skoler i en tid, hvor der er færre unge mennesker, og hvor færre forældre har råd til at give deres børn et efterskoleophold. Jeg er sikker på, at alle vi efterskoler, store som små, ser på den øjeblikke-lige udvikling med dyb bekymring og forsøger at sikre egen skoles succes og dermed også skoleformens. Det sidste, vi har brug for, er, at skolerne, som redaktøren lægger op til, giver sig til at kæmpe store mod små og små mod små om eleverne i det blodrøde hav. Der er brug for, at vi finder det blå ocean, for det eneste alternativ til, at vi må se et stigende antal skoler gå ned de kom-mende år, er, at det lykkes os – store og små skoler i fællesskab - at få en større andel af en ungdomsårgang til at vælge et efterskolehold. Det kræver tilpasning og kreativitet, rebede sejl, nye sejl, at nogen sætter kursen, og at der er et køl-vand, som nogle andre kan lægge sig i.

Og så har jeg spurgt en klog mand

Hvad mener redaktøren egentlig?

Debat

AF LENE AABYE MØLLER, FORSTANDER, GLAMSDALENS IDRÆTSEFTERSKOLE

Debat

om Darwinisme. Den kloge mand for-talte mig, at ”survival of the fittest” skal oversættes med, at ”den, der tilpasser sig, overlever”, men den kloge mand skyndte sig at tilføje, at det er tåbeligt at bruge Darwins naturvidenskabelige teorier om evolution i en samfunds-mæssig sammenhæng. n

Svar:Kære Lene Aabye Møller

Det er jo mange tanker, ”Redaktø-ren mener” har sat i gang. Overskriften ”Darwinisme for efterskoler” er en metafor for det resultat, vi har fået ud af at ringe til 28 tilfældigt udvalgte efterskoler. ”Redaktøren mener” er en kort sammenfatning af researchen og et oplæg til artiklerne om efterskoler inde i bladet, og jeg mener, at undersøgelsen inde i bladet giver fuld dækning for en præsentation under overskriften ”Dar-winisme for efterskoler”. nThomas Kehlet, redaktør

Under rubrikken ”Redaktøren me-ner” og overskriften ”Darwinisme

for Efterskoler” mener redaktøren i Frie Skoler i nr. 14 /2012 noget om store og små efterskoler og deres muligheder for overlevelse.

Det er desværre lidt svært at udlede, hvad det er, redaktøren mener: Gad vide om darwinisme er godt eller dår-ligt, gad vide om det er godt eller skidt, at der er nogle (især store) skoler, der i tide har nået enten at rebe sejlene eller har hejst nye. Gad vide hvad redaktøren mener med sit kølvands-billede, for enhver ved, at det ikke er svært at holde sig på ret køl i en andens kølvand. Tværtimod. Den, der lægger sig i kølvandet på et stort sejlskib, skal ikke arbejde så hårdt og er i sikkerhed. Gad vide, om det er godt eller skidt, at nogle (store) skoler udviser kreativi-tet og tilpasningsevne, gad vide om redaktøren mener, at små skoler har sovet i timen, eller, mener han, at det er de store skolers er skyld i, at de små ikke kan være kreative. Gad vide om redaktøren virkelig for alvor mener, at små skoler ikke kan være kreative, gad vide om redaktøren tror, at tilpasning koster penge. Endelig gad jeg godt vide, hvordan man skal forstå det sidste

Privatfoto


Foreningenmener

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Foreningenmener

Ledige lærere skal kunne arbejde for dagpengene

Statistikken taler sit eget tydelige sprog. Sidste år have Frie Skolers Lærerforening (FSL) i alt knap 500 afskedigelser på det frie skoleområde, hvoraf størstedelen skyld-tes mangel på elever på skolerne. De frie skoler skærer ligesom folkeskolen i antallet af lærere. I alt er ledigheden blandt alle lærere steget fra to til fire procent fra 2008 og til i dag. Det lyder måske ikke alarmerende, men i forhold til prognosen om en nært forestående lærermangel, som alle var enige om for få år siden, så er det et chok.

Konsekvensen er, at det er særdeles vanskeligt at få job som nyuddannet lærer, og afskedigede lærere har heller ikke store udsigter i den retning.

De demografiske udfordringer for lærerfaget har imidlertid ikke ændret sig. Et stort antal lærere i ikke mindst folkeskolen og de frie grundskoler står foran pensionering inden for de nærme-ste fem år. Så vi ved, at der bliver brug for lærerne også på forholdsvis kort sigt. Derfor er det også vigtigt, at vi finder på noget, som kan holde dimittender og

ledige lærere i systemet, så de stadigt er kvalificerede, motiverede og i udvikling, når jobbene forhåbentligt begynder at dukke op.

Frie Skolers Lærerforening hilser det velkomment, at Danmarks Lærer-forening foreslår en ordning, hvor dimit-tender kan ansættes på overenskomst-mæssige vilkår, men for deres dagpenge. I Frie Skolers Lærerforening mener vi, at ordningen bør gælde alle ledige lærere, uanset om de har en læreruddan-nelse eller ej og uanset, om de er dimittender eller ej.

Ordningen er en merarbejdsord-ning. Det vil sige, at de ledige, som kommer i arbejde på skolerne, ikke må tage arbejde fra andre. De skal være ekstra hænder, som kan arbejde på lidt over halv tid på overenskomstmæssige vilkår – to-lærerordninger, som ikke tidligere har været der, eller vikartimer ville være et oplagt anvendelsesområde. Ordningen bliver finansieret af lærerens dagpenge, og ansættelsen af de ledige lærere vil derfor ikke være en økono-misk belastning for skolerne.

Det er helt afgørende vilkår for Frie Skolers Lærerforening, at ordningen bli-

ver forankret centralt. Det vil også være et krav til ordningen, at de ledige lærere ikke bruger af deres dagpengeperiode, så længe de arbejder på en skole.

Ordningen kræver dispensation for lovgivningen om, at man ikke kan ar-bejde for sine dagpenge, og der er mas-ser af andre problemer i ordningen, som skal løses, før at den kan blive til noget. Løsningerne skal laves centralt, så der ikke opstår 800 forskellige ordninger på

de frie skoler. Så selvom der

er mange knaster i forslaget, stiller FSL sig positivt over for at indgå i et samarbejde med Moderniserings-styrelsen og skole-foreningerne om at etablere en ordning, som kan fastholde vel-kvalificerede lærere

i professionen. Vi håber, at det bliver muligt at arbejde videre med forslaget, som i mange henseender er nyskabende i skoleverdenen. n

260 afskedi-gelser

på frie skoler alene fra 1. januar til 30. april i år. 90 flere i forhold til cirka 170 i samme periode de seneste to år.

»Det er vigtigt, at vi finder på noget, som kan

holde dimittender og ledige lærere i systemet,

så de stadigt er kvalifi-cerede, motiverede og i udvikling, når jobbene

forhåbentligt begynder at dukke op «.

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Privatfoto


Ligheder og forskelle under samme himmel

Med afsæt i kristendommen og de bibelske tekster kommer materialet grundigt rundt om kundskabsområderne og trinmålene. Samtidig perspektiveres der til andre religioner.

Bøgernes smukke illustrationer understøtter teksten, så eleverne spores ind på den undren og refleksion, der er central i faget. Findes også til 6.-9. klasse. 4. og 5. klasse er under udarbejdelse.

• Skaber undren og refleksion hos eleverne

• Masser af opgaveforslag i vejledningen

• Opfylder trinmålene for indskolingen

Kristendomskundskab · 1.-3. klasse

Se de første kapitler på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666Under samme himmel er også på Elevunivers.dk

16867_USH_bags_FrieSkoler15_maj2012.indd 1 15/05/12 13.35

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Frie Skoler 15

Documents