Frie Skoler 14, 2011-12

Nr. 14 7. maj 2012

6 LEDERKURSUS Brugbar forvirring16 PROTESTSKOLER Antorini i modvind20 TRO Flere efterskoler vil lukke

RenhedHvornår skal du være ren?

72 · NATUR NATUR · 73

Renhed og religion

Vi vasker hænder, før vi spiser

Vand fra hellig kildeDe kongelige bliver døbt

Muslimer vasker sig før bøn

Hinduer bader og beder ?

Hvad gør vandet?

!

Renhed

37

jeg bruger vand, når ...

Vand er vigtigt, når ...

Vand er farligt, når ...

udfyld felterne.

RELIGION-ARBEJDE.indd 37 11/04/11 11.25

Timens begyndelse

eleverne har lært begrebet natur at kende og hørt en

myte om, hvordan verden blev skabt. nu skal de koble

de to og se på, hvordan religiøse mennesker bruger deres

religion til at forstå naturen med i dag. Rent og urent er

begreber, der bruges til at beskrive, hvad man i religiøs

forstand ser som godt og legitimt modsat ondt og

farligt. Renhed er imidlertid noget, man tilstræber i flere

kulturelle sammenhænge – både konkret og åndeligt.

Til renhed hører vand, der renser skidt væk på mange

forskellige måder.

Side 72

Vasker hænder: Vand er middel til at vaske sig og blive ren,

modsat be-skidt. Den rene er forbundet med sundhed og

hygiejne, mens det beskidte er forbundet med bakterier

og sygdomme. Dette også i en metaforisk og symbolsk

betydning.

De kongelige bliver døbt: Kronprinsessen isabella får sit

navn, da hun døbes af Biskop erik normann Svendsen

i Fredensborg Slotskirke (Kongehusets medlemmer er

fødte og tvungne medlemmer af folkekirken). Hendes

mor, Prinsesse Mary, holder hende. Vandet har her en

dobbelt funktion: Dåben knyttes til Kristus: dåb på den

ene side og død og genfødsel/genopstandelse på den

anden. Vandet har dobbelt betydning: Dels drukner det

synderne (undergang), men renser samtidig og genføder

den døbte til et liv i troen på Kristus (tilblivelse). At

døbes på troen på Kristus betyder også, at man døbes til

et liv, hvor centrum er uden for en selv (næstekærlighed).

Dåben opfølges af nadverritualet, hvor den retfærdig-

gjorte synder (se s. 25) løbende kan få syndsforladelse.

Dåb og nadver er den evangelisk-lutherske kirkes to

sakramenter (dvs. hellige handlinger, se også modellen

s. 42). Man taler om indviet/helligt vand. i folketroen er

dette vand helligt og kan derfor udrydde det urene/det

onde, fx skabninger, der har vendt Gud ryggen (vampy-

rer osv.).

Hinduer bader og beder: Floden Ganges (har sit navn

fra Guden Gange, der strømmer ud fra himlen) er meget

forurenet, men da den har sit udspring fra Gudernes

Bjerg (osv.), opfattes den som rensende. Man kan endda

købe vand på flasker fra floden. Dette “rensende” vand

siges ikke at blive forældet og dermed fordærvet, da det

netop stammer fra en Gud. ikke desto mindre er vandet

plumråddent. Ganges rensende egenskaber gør, at man

drypper dens vand på nyfødtes øjne og leder asken fra

døde ud i floden. endelig er den et pilgrimsmål, man

som hindu bør besøge mindst en gang i livet. og et sted,

hvor man generelt beder og renser sig i vandet, som på

billedet.

Side 73

Muslimer vasker sig: indisk muslim vasker sig inden

fredagsbønnen i moskeen i Faizabad. Den muslimske

afvaskning før bøn, wudu, er foreskrevet i Koranen sura

5, vers 7. Her står, hvordan man skal vaske sig (ansigt

og hænder op til albuerne, fødder til anklerne.) og ikke

mindst står der, at man skal vaske sig for at komme ud

af tilstanden som uren. Man skal altså være ren, når man

møder Gud. urenhed hænger religionshistorisk sammen

med kropsåbninger. Derfor er kvinden mere uren end

manden, og derfor skal man vaske sig, hvis man har haft

kontakt med en kvinde (selv hvis man ikke kan finde

vand, da bruges i stedet sand).

Hellig Kilde: Kilden ligger ved klosterbyen Sergiev-Posad

(Zagorsk), der tidligere var centrum for den ortodokse

kirke. i dag bliver den hellige kilde ikke kun brugt som

pilgrimssted, men har også fået verdslig betydning:

Tørstige turister kan fx fylde vandflaskerne. Kan man

tillade sig det? (blasfemi?)

Arbejdsbog side 37

Arbejdsbogens aktivitet ligger i umiddelbar forlængelse

af differentiering af vandets betydning både i det fore-

gående og dette opslag i grundbogen. Her skal eleverne

have yderligere opmærksomhed på vandets betydning i

forhold til deres eget liv. Det gør de i forhold til vandets

betydning som brugsmiddel, en nødvendig ressource og

som en trussel.

Renhed og religion

Forberedelse

92

88352_religion nu 1_single_r1.indd 92

26/07/11 14.38

93

Timens begyndelse

Hvad er renhed? Hvad er det modsatte af ren?

Hvad er rent? Hvad er urent? er det rene godt

eller skidt? (be-skidt?)

Side 72

Der er en række overordnede spørgsmål, der kan

stilles til alle billederne: Hvordan ser vandet ud?

Hvordan bliver det brugt? Hvad gør vandet?

Vasker hænder: Hvorfor vasker i hænder? Hvad

sker der, hvis man ikke gør det? Kan man spise

med snavsede hænder?

De kongelige: Jesus blev døbt. Hvad sker der, når et

barn døbes? Hvorfor døbes de kongelige?

Hinduer: Hinduer mener floden (Ganges) er hellig

og renser dem (selv om den faktisk er beskidt)?

Hvordan kan de blive rene af det beskidte vand?

Side 73

Muslimer: Manden skal bede. Hvorfor vasker han

sine fødder?

Hellig kilde: Kilden er hellig. Hvad tror i, de skal

bruge vandet til? Hvad kan gøre vand helligt?

Arbejdsbog side 37

eleverne arbejder med, hvornår de bruger vand i

forskellige betydninger, modsvarende aktiviteten

vedr. naturen på arbejdsbogens side 35.

Renhed og religion

undervisning

evaluering

Arbejdet med kapitlet afsluttes ved, at eleverne udfylder kopiside 2 og eventuelt også kopiside 3

– fx som en lektie. De udfyldte kopisider fremlægges eller hænges op i klassen. Tal med eleverne om

evalueringen:

• Hvilke begreber kender i nu? og hvordan kan i bruge dem?

• i relation til begreberne: Hvilke fortællinger kender i nu? Hvilke billeder husker i, og hvad

har i lært gennem billederne?

• Hvad var godt/skidt ved arbejdet med kapitlet?

• Hvad skal vi gøre anderledes i arbejdet fremover?

88352_religion nu 1_single_r1.indd 93

26/07/11 14.38

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

- veje til viden

13877

Kristendomkundskab

… et opslag i grundbogen

… en side i arbejdsbogen

… et opslag i lærervej- ledningen

… digitale resurser

Overskueligt og brugbartReligion nu indeholder et kapitel til hvert CKF-område foruden introduktion og evaluering. Èt opslag i grundbogen dækker én undervisningstime med faglige begreber og opgaver. Opgaverne hjælper eleverne til at forstå og analysere religion. i-bøgerne – bl.a. med oplæste fortællinger – kan bruges af både lærer og elev i undervisningen og derhjemme.

SammenhængReligion nu har en tydelig sammenhæng mellem klassetrin, fagets indholdsområder, bøgernes emner og begreber samt de enkelte undervisningstimer. På religionnu.gyldendal.dk kan du downloade en årsplan for hver af bøgerne, der viser denne sammenhæng.

Se mere på religionnu.gyldendal.dk

Religion nu 1 og 2Grundbøger: 80 sider Kr. 149,-Arbejdsbøger: 48 sider Kr. 50,-Lærervejledninger: 140 sider Kr. 519,-i-bøger plus: pr. år pr. klasse Kr. 298,-

Religion nu– med detaljeret undervisningsplan time for time

13877 GYL_Ann_Frie Skoler nr 14_Religion nu_190x273.indd 1 23/04/12 13.22

Indhold

Hvis Darwin skulle vælge efterskole, ville han helt sikkert tage en af de store. Det er det sikre valg. For alt tyder på, at især de store skoler har haft over-skuddet til at være kreative og tilpasse sig de nye markedsvilkår. Nogle af dem har rebet sejlene, andre har hejst nye, og begge styrer fortrøstningsfuldt mod nye horisonter.

Det viser Frie Skolers barometer: Optimismen vokser med skolens stør-relse.

Men i de stores kølvand kæmper de

små for at holde sig på ret køl. De små skoler har ikke haft de sam-

me muligheder for at være kreative. De kan ikke spare uden at lukke helt. Og deres bankbog tåler ikke dyre drømme. Det efterlader dem med kun en mulig-hed: Hold jer flydende så længe det er muligt, så kan I måske fylde båden med de elever, som plasker rundt, fordi der ikke er plads til dem på de store skoler eller fordi andre går ned.

Det er ren darwinisme. Thomas Kehlet, redaktør

Darwinisme for efterskolerREDAKTØREN MENER

I hvert nummerKORT OG GODT I 12

KORT OG GODT II 32KURSUSKALENDER 33

FRIKVARTER 34STILLINGER 36

DEBAT 40KOLOFON 41

NAVNLIGT 42FORENINGEN MENER 43

FORSIDE FRIE SKOLER/ISTOCK

KREATIVITET

4 Lad dagdrømme(r)ne i fredDe kreative elever er tit de mest besværlige. Børn, der nemt lader sig distrahere, er de mest kreative.PROTESTSKOLER

16 Antorini på udebaneProtestskoler er ikke rigtige friskoler, mener undervisningsministeren, som kom i strid modvind på Dansk Friskoleforenings landsmøde.

EFTERSKOLEBAROMETER

20 Efterskolerne: Næste år lukker endnu flereMasser af optimisme på egne veje, men pessimisme på sektorens vegne.

LÆR I NATUREN

22 Skolehaver vokserSkolehaver som læringsrum spirer internationalt og her i landet.

RYGEFORBUD

28 Ny aftale slukker smøgerne på skolenSkal der fyges, bliver det uden for matriklen. Ny rygelov stiller lærere dårligere end andre lønmodtagere.

KUNST I SKOLEN

24 Besøg fra en anden verdenEn flok splittergale og en trup romaer fra Ungarn åbnede i nogle timer elever-nes øjne for en anderledes verden. Fotoreportage fra Aarhus Friskole.

F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 0 1 2 3

Foto Simon Jeppesen

KREATIVITET

Uopmærksomme eller flyvske elever kan være besværlige. Men de er også tit mere kreative. Det er ikke bare lommefilosofi, viser ny forskning

Af Ulrik Andersen · [email protected]

Lad dagdrømme(r)ne i fred

4 F R I E S KO L E R N R . 14 · 7 . M A J 2 0 1 2

Alle lærere kan da lide de kreative elever, dagdrømmerne, de skæve typer. Ikke? Jo, måske ideen om dem, i hvert

fald. Men sandheden er, at det også er de elever, der kan være blandt de mere besværlige at undervise. I en amerikansk undersøgelse blev lærere spurgt om, hvorvidt de kunne lide at have kreative elever i klasserne. Ja, mente de nok. Men i realiteten var de mindre begejstrede. Elever med tendens til dagdrømmeri og andre, der stak ud, var også dem, som lærerne var mindst glade for.

Fordi de elever selvfølgelig kan være bøvlede at undervise. Men det er kontraproduktivt for både lærer, elev og samfun-det at forsøge at rette de elever alt for meget til. Dels fordi det måske alligevel er en umulig kamp, og dels fordi det ofte er i dagdrømmeri og/eller uopmærksomhed, at de lyseste ideer og den største kreativitet opstår.

Det er et af budskaberne i en ny bog om kreativitet, som har vakt international opmærksomhed. Titlen er, "Imagine – How creativity works". Bogen gennemgår de seneste års psykologi- og hjerneforskning i en jagt efter svar på, hvornår, hvorfor og hvordan kreativitet opstår.

Når tankerne vandrerOg et af svarene er altså: når tankerne får lov at vandre. Musk-lerne slapper af, når vi ikke beder dem udføre en opgave, men det er lige modsat med hjernen. Det er, når vi ikke fokuserer vores tanker eller opmærksomhed på en bestemt opgave, at hjerneaktiviteten er størst. Det er her, der formes nye forbin-delser og dermed nye tanker i hovedet. Og det er derfor, det ikke er tilfældigt, at dine lyseste ideer måske kommer under bruseren, når du slapper af, når hjernen får lov til at vende op-mærksomheden indad, så de stille stemmer bagest i hovedet endelig kommer til orde. For hjernen har arbejdet videre med dit problem, siden du rejste dig frustreret fra skrivebordet.

På samme måde kan det være med de elever, der har svært ved at koncentrere sig eller lader tankerne vandre. Det er nok ikke dem, der klarer sig bedst i konventionelle test, men i en tid hvor alle taler om vigtigheden af innovation, er det måske dem, der er brug for.

-faktoren og det kreative teamEt middelmådigt teamsamarbejde kan øde-

lægge en god ide. Men giver man en middelmå-dig ide til et team, der arbejder godt sammen, så

finder det en måde at skabe et godt resultat. Men hvordan laver man et godt kreativt team af medarbejdere?

Forskere arbejder med, hvad de kalder en Q-faktor, som beskriver tætheden af relationerne i et team. Er Q-faktoren lav - teammedlemmerne kender kun hinanden dårligt og har ikke arbejdet sammen før - så får de svært ved at udveksle ideer og arbejde sammen. Men er Q-faktoren høj, og alle teammedlemmer har tætte relationer, er det også kvælende for kreativiteten, fordi tankemønstrene er ens, og medlemmerne kender hinandens ideer. De mest kreative team er som regel dem, hvor nogle af medlemmerne kender hinanden godt, men hvor der også er nogle nye ansigter. Så er der strukturer at falde tilbage på, men samtidig nye grup-pedynamikker, der fører til nye ideer.

Andre faktorer der øger teamkreativitet: Gode rammer for ideudveksling er et ”tredje sted”, dvs. hverken på kontor eller i hjemmet. En kultur hvor konstruktiv kritik er accep-tabelt, og hvor fejl er velkomne, så det er mindre farligt at begå dem. At teammedlemmer har forskellig baggrund, det være sig kulturelt, linjefag, interessemæssigt osv. n

Kilde: Imagine – How Creativity Works.

En canadisk undersøgelse viser, at elever, der nemmest lader sig distrahere, også er mere kreative end fokuserede ele-ver. Fordi manglen på fokus skaber en større rigdom af tanker. Når det er svært at lukke verden ude, kommer der også mere ind, og der er større åbenhed for alternative tanker. På samme måde med dagdrømmeri. De, der gør det meget, er mere kreative problemløsere og er bedre til at finde skjulte eller nye sammenhænge, der kan føre til nye ideer.

Men en del af kunsten kan også være overhovedet at lægge mærke til, om man dagdrømmer og hitter på. Og her kan lærere også være til hjælp. Jonathan Schooler, professor i psykologi, forklarer i Imagine:

»At lade tankerne vandre er den nemme del. Det svære er lige præcis at fastholde nok opmærksomhed til at lægge mær-ke til ens eget dagdrømmeri, og forstyrre ens tanker et øjeblik og lægge mærke til, når der kommer en kreativ tanke«. n


Han kom skævt ind på det med skolen. Faktisk blev han først bænket, da hans bedsteforældre tog ham i

hånden og fulgte ham ned til Markholt-Olesens Real-skole i Fredericia.

På det tidspunkt burde han gå i 5. klasse, men i stedet havde han strejfet rundt for sig selv, og han kunne hverken den lille tabel eller staveordene, og havde aldrig rigtig haft en skolebog.

Kunne han overhovedet noget, ville realskolens davæ-rende leder, Jens Jacobsen, vide?

Ja, bestemt. Han kendte alle fuglenes navne, og han kunne beskrive dem minutiøst, sagde den lille Jørn Martin.

Jens Jacobsen tog sig af ham, og med tiden kom dren-gen til at holde rigtig meget af skolen. Han fik sin real-eksamen, han blev (som den eneste mand på årgangen) børnehavelærerinde og senere cand.phil. i antropologi, og hele sit liv har han arbejdet med leg, læring og kreati-vitet. Som børnehavepædagog, som forsker på universi-tetet i Halmstad, som projektleder i LEGO’s internatio-nale researchafdeling og som forsker i børns drømme om

fremtiden på Institut for Fremtidsforskning. Og han mener, at børn kan lære alt det, de skal, gen-

nem leg. »Den nysgerrighed og kreativitet, som ligger i legen,

er grundlaget for al læring«, siger han.Men, advarer han, skolen er ved at blive alt for san-

seløs:»Skolen skærer ned på det kreative, det praktiske og

det musiske, og det er dumt, for netop kreativitet bliver den afgørende vidensform i fremtiden«, mener han.

Ifølge Jørn Martin Steenhold hører indlæring til in-dustrisamfundet, læring hører til videnssamfundet, men fremtidens motto hedder legende læring.

»Skolen skal ikke give eleverne viden. Det kan ikke betale sig, for viden forældes hurtigt. Men skolen skal lære dem at samle viden, og det lærer de gennem legen og eksperimenter«. n MHV

I næste nummer af Frie Skoler: Læs om Jørn Martin Steen-holds videnshjul, om Excellent Play og om, hvordan han dokumenterer lærings- og kreativitetsværdi.

Legebarnet

Foto Henrik Kastenskov

KREATIVITETAf Ulrik Andersen · [email protected]

Det modsatte af øjendråber er en pingvin

Foto Palle Peter Skov


Rune Osmundsen håbede, at lederne ville være rundforvir-rede og trætte i hovederne, når dagen var omme, og sidst

på eftermiddagen i et konferencelokale på Hotel Koldingfjord, så det ærligt talt også sådan ud.

Efter i en hel dag at være blevet inddelt efter kropstempe-ratur, øjenfarve, og det der var mærkeligere, og have spundet historier om nytænkning af toilettet og forestillet sig, hvad der var rundt om hjørnerne på imaginære skovveje, ja, så kunne selv skoleledere løbe tør for ord, da de skulle evaluere de fore-gående otte timers begivenheder. Men sjovt havde det været, var de enige om. Og brugbart.

Kreative øvelserDe kreative udfoldelser udgjorde temadagen på den midterste af de årlige tre lederdage arrangeret af Frie Skolers Ledere. Dagens overskrift var kreativitet, og Rune Osmundsen var manden, der med et team af kolleger fra Kreativitetslabora-toriet førte lederne på de frie skoler gennem et program af mere eller mindre mærkværdige øvelser. Men der var mening med galskaben, mente Berit Steen Thomassen, skoleleder på Forberedelsesskolen. Hun ville tage flere af metoderne med hjem til sin egen personalegruppe:

»Jeg tror, sådan noget her kan hjælpe folk til at flytte ud af faste tankemønstre og måden, de ser hinanden på. På et lærerværelse kan man godt få nogle lidt låste roller, men med det her kan man, uden at risikere noget, finde på nogle sjove historier og grine hysterisk af dem«.

Dagens program var bygget op efter en metode kaldet den kreative platform, og målet med dagen var todelt. Dels fik lederne kendskab til en række øvelser og værkstøjer, som kan åbne op for de kreative ideer, tanker og møder i dagligdagen på skolerne. Og dels arbejdede de sig først individuelt, så i par og så i grupper frem mod en plan for, hvordan de i 2020 kan

Der var skruet op for de frie associationer, da ledere fra de frie skoler holdt tema-dag om kreativitet

Foto Palle Peter Skov


stå i spidsen for skoler med sund økonomi, fast tilstrømning af elever og en attraktiv hverdag.

Find de forkerte ideerMen før de kom frem til deres to-minutters fremlæggelser midt på eftermiddagen, blev de ført igennem alle øvelserne efter pligtskyldigt at have afleveret armbåndsure og mobilte-lefoner i kasser. Ideen med øvelserne var at træne kreativitet og alternative tænkemåder frem, før de seriøse spørgsmål blev diskuteret. For at skabe en stemning og et miljø, hvor det handlede om at få forkerte ideer i spil, komme ud over mid-delmådige ideer og opnå det, som Rune Osmundsen brugte som definitionen på kreativitet: Uhæmmet anvendelse af viden.

»Mønstertænkning er en biksemadsløsning. Der er ikke noget nyt i den, den gør jobbet ok, og de fleste er tilfredse«, sagde Rune Osmundsen, for så at understrege, at det var anderledes lækre kreationer, som skulle trylles frem på denne dag og dagene derefter.

Og vejen til det kreative blev så åbnet via øvelserne, der fik de frie skolers ledere til i samlet flok at stå med armene i vejret og råbe ”YES, jeg har lavet en fejl”, overveje, hvad der er det modsatte af øjendråber (en pingvin, hvis du er i tvivl) og fortælle hinanden om deres barndomsdrømme. Og meget mere. For at slukke for vanetænkningen og åbne for de ideer, den undertrykker.

Og blot enkelte sæt himmelvendte øjne kunne ikke ændre på indtrykket af, at lederne gav slip, det bedste de havde lært. Der blev snakket, råbt og ikke mindst grinet.

Da dagen var omme, summerede skoleleder Knud Sønder-gaard fra Kolding Friskole dagen op på følgende vis.

»Det er rart at være sammen med folk og kolleger på tværs af frie skoler, som tør lege, og som tør give noget af sig selv«. n

PØRGSMÅL OG SVAR Fire spørgsmål til konsulent Rune Osmundsen, der førte lederne gennem temadagen om kreativitet

Er kreativitet noget, man kan træne?»Det er 100 procent noget, man kan træne. En pro-

mille af folk vil måske føle sig så utrygge ved det, at de i stedet vil gå i forsvarsposition. Men som udgangspunkt er det noget alle kan, hvis de selv er villige til at udvikle deres tænkning og dermed sig selv«.

Hvis jeg vil være mere kreativ fra i morgen tidlig, hvad er så dit bedste råd?

»Det er, at du skal finde en legekammerat at gå i krig med. Hvis du er en del af en organisation, er det en stor udfordring at gøre det alene, man bliver let ham den mærkelige. Så råd nummer et er at finde en legekamme-rat at træne med«.

Hvis du var skoleleder, hvad ville du så gøre for at skabe mere kreative rammer for lærere og elever?

»Ha ha, hvis jeg havde et simpelt svar, kørte jeg nok ikke i en gammel Toyota. Men frem for alt vil jeg opfordre dem til at operere i kaos. Tilføre initiativer, som skaber intern motivation for elever og medarbejdere. Og især noget som hjælper de fagligt svage i deres kompetencer. Og risikovillighed. Lad være med pr. refleks at tænke, at ting ikke kan lade sig gøre«.

Hvad skal alle de mærkelige øvelser gøre godt for?»Jeg tror, det er en tvingende nødvendighed, for vi

er så gode til lukket, målfikseret og kritisk tænkning. Øvelserne hjælper med at aflære det. Men jeg har da prøvet at sidde over for jurister og præsentere nogle af de øvelser, og også tænkt, ”gud, det her er mærkeligt”. Men alligevel viser det sig at gøre noget ved det, der sker bagefter. Også hvis det bare er en fjollet selskabsleg«. n

Rune Osmundsen forsøgte med overraskende øvelser at få lederne ud af vanetænkningen og åbne vejen til de nye ideer, som vanetænkningen bremser.

Lars Geer Hammershøj har netop afsluttet tre års forskning i det, han selv kalder et af vores mest uafklarede begre-

ber. Kreativitet har altid haft karakter af noget mystisk og er igennem tiden blevet kaldt alt fra guddommelig inspiration til ubevidste processer i hjernen. Alligevel er kreativitet i de senere år gået fra at være noget lidt flippet til et af de hotteste temaer i samfundsdebatten.

»I dag taler alle om kreativitet som det, vi skal leve af i fremtiden. Men hvis vi skal det, så er det bydende nødvendigt at få en større forståelse af, hvori den kreative proces består. Vi kan ikke fremme noget, hvis vi ikke ved, hvad det er - og vi ved dybest set ikke, hvad der foregår i den proces, hvor man er kreativ«, siger lektor Lars Geer Hammershøj fra Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet. I sin nye bog »Kreativitet - et spørgsmål om dannelse« sammenligner han kreativitet med dannelse ved hjælp af begreber som ’overskridelseskraft’ og ’dømmekraft’. Den kreative proces minder nemlig i høj grad om en dannelsesproces, hvor man overskrider sine vante forestillinger om verden og i en bedøm-melsesproces ændrer dem til noget andet og bedre.

»Man ved ikke, hvad der sker i den kreative proces, men der er en definition på et kreativt produkt, som alle er enige om: Det skal på en gang være både nyt og relevant. Det skal være nyt på den måde, at der sker et brud med den eksiste-rende tænkning. Det kalder jeg en overskridelsesproces. Og Illustration Istock/Frie Skoler


KREATIVITETAf Morten Reil Sørensen · [email protected]

Fra fli ppet til hotVi skal frem til en dybere forståelse af, hvad der egentlig sker, når vi får gode ideer. Det mener Lars Geer Hammers-høj, som de sidste tre år har forsket i kreativitet og nu arbejder på at lave kreativitetstest

det skal være relevant på den måde, at det er interessant og har værdi for andre. Det kalder jeg en bedømmelsesproces, hvor forskellige bud og kombinationer vurderes«, forklarer Lars Geer Hammershøj.

Kreativitet tager tidVil man fremme kreativitet, må man - ligesom med dannelse - skabe nogle rammer og processer, hvor kreativiteten kan komme i spil. For pædagoger handler det især om at stimulere børnene til gode lege, de kan leve sig ind i, og hvor de kan overskride sig selv og hver især bidrage med ideer til at udvik-le legens fiktive univers. Lars Geer Hammershøj vægter den frie leg højt og ser det som et af vores samfunds store styrker, at langt de fleste børn går i daginstitution, kommer relativt sent i skole og får lov at lege i SFO’en. Reformpædagogikken har, mener Lars Geer Hammershøj, været med til at bringe os helt i top i internationale analyser af kreativ formåen. I dag er kravene dog skærpet, og hvis vi også fremover ønsker os kreative hoveder i verdensklasse, bliver vi nødt til at arbejde målrettet med kreativitetspædagogikken. Det indebærer blandt andet mere tid.

»Hvis der er tre ting, der er vigtige i forhold til kreativitet - så er det tid, tid og tid. Set i et dannelsesperspektiv er det vigtigt at lege hele livet, og kreative mennesker er kendeteg-net ved at lege med ideerne, de er stædige og fortaber sig i processen. For at kunne være kreativ skal man have tid til ikke at tænke på andet«, siger Lars Geer Hammershøj.

Behov for målrettet pædagogikTid gør det dog ikke alene. I grundskolen ser Lars Geer Ham-mershøj gerne, at der bliver udviklet en egentlig kreativitets-pædagogik - med fokus på en legende tilgang, tværfaglighed

og særskilte, pædagogiske strategier for hver af de fire faser, som enhver kreativ proces gennemløber: Præparation, inku-bation, illumination og verifikation. I den såkaldte præpa-rationsfase skal eleverne fordybe sig i problemer, der reelt ikke hænger sammen og derfor kalder på kreative løsninger. Inkubationsfasen er der, hvor eleverne tager sig tiden til at udruge nye ideer og øver sig i at håndtere, at gode løsninger lader vente på sig. Illuminationsfasen er kendetegnet ved, at eleverne arbejder med dømmekraften og lader den gode ide udkrystallisere sig. Og i verifikationsfasen skal de afprøve og teste den gode ides relevans og potentiale. Det lyder måske meget simpelt. Men i praksis kan det være svært at håndtere - blandt andet fordi den kreative proces er så ubevidst.

»Det er karakteristisk for den lyse ide, at man får den plud-seligt og uden nogen forbindelse med det bevidste arbejde, man har lavet. Det kan være på rejser, på vandreturen, i badet om morgenen eller i sengen om aftenen - der hvor man er

»Set i et dannelsesperspektiv er det vigtigt at lege hele livet, og

kreative mennesker er kende-tegnet ved at lege med ideerne,

de er stædige og fortaber sig i processen. For at kunne være

kreativ skal man have tid til ikke at tænke på andet«.

LARS GEER HAMMERSHØJ, LEKTOR FRA INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AARHUS UNIVERSITET


Fra fli ppet til hot

åben for, at noget kan komme til én«, siger Lars Geer Ham-mershøj og uddyber:

»I inkubationsfasen går man ubevidst og arbejder med problemet, mens man ofte befinder sig i en foruroligende stemning af, at noget rumler - indtil der sker et skel, hvor alt det uinteressante fortoner sig, og noget står tilbage. Proble-met er, at det kan foregå på hundrede måder - og vi ved ikke præcis hvordan«, siger Lars Geer Hammershøj og peger igen på, at der er brug for mere forskning på området.

Kreativitet skal målesSelv har kreativitetsforskeren i samarbejde med en oden-seansk daginstitution udarbejdet en test, som kan hjælpe pædagogerne med at måle kreativitet i børnenes leg. Ikke for at teste, om børnene nu er kreative nok - men som et pæda-gogisk redskab, der kan skabe et bedre blik for kreativitet i institutionen (se boks). Han har også planer om at udvikle en række test til brug på alle niveauer i uddannelsessystemet, og han er helt klar i mælet på spørgsmålet: Kan og skal kreativi-tet måles?

»Ja, og ja - af politiske grunde. Formanden for folkeskolens rejsehold, Jørgen Søndergaard, var jo inde på noget af det rigtige, da han forslog, at vi skal lave mål for elevernes alsi-dige udvikling. Hans argument var, at vi kun prioriterer det, vi har mål for og tester. Alene derfor skal vi måle kreativitet. Det andet er, at vi samtidig bliver mere opmærksomme på, hvad det er, der foregår i den kreative proces«, siger Lars Geer Hammershøj. n

Lars Geer Hammershøj er cand.mag. i idehistorie, ph.d. i socio-logi og ansat som lektor ved Institut for uddannelse og pæda-gogik på Aarhus Universitet (Campus Emdrup). Hans nye bog »Kreativitet - et spørgsmål om dannelse« er skrevet på baggrund af et netop afsluttet forskningsprojekt med samme titel.

est af Kreative kræfter og processer i Legen (KL-testen)Lars Geer Hammershøj har i samarbejde med en dag-institution i Odense udviklet en test, der skal bruges som pædagogisk værktøj til at synliggøre og fremme legens kreativitet.

Testen forløber i to dele. I første del observerer pædagogerne børnenes leg og noterer omfanget og intensiteten af sanselige kræfter, som er indikationer på kreative processer. Legens kreative produkt er det fiktive legeunivers, dvs. selve legen, og sanselige kræfter kan for eksempel være ’selvoverskridelse’ og ’smagsafgørelse’, hvor børnene overskrider sig selv og demonstrerer sans for bidrag til udvikling af legen.

Andre sanselige kræfter er ’indbildningskraft’ og ’udlevelseskraft’ .

I anden del af testen analyserer pædagogerne gra-den af kreative kræfters udfoldelse og karakteren af de kreative processer med udgangspunkt i Lars Geer Hammershøjs teorier om legen som kreativ proces og dannelsesproces. Til sidst vurderes det, hvordan legen i en lignende situation kunne fremmes.

Lars Geer Hammershøj har planer om at udvikle en lignende test til skolen under overskriften »Test af kreativitetens kræfter og processer i forhold til tværfaglighed«. n

Kilde: »Kreativitet - et spørgsmål om dannelse«, Lars Geer Hammershøj, Hans Reitzels Forlag, 2012.

»Det er karakteristisk for den lyse ide, at man får den pludse-ligt og uden nogen forbindelse med det bevidste arbejde, man har lavet. Det kan være på rej-ser, på vandreturen, i badet om morgenen eller i sengen om aftenen - der hvor man er åben for, at noget kan komme til en«.LARS GEER HAMMERSHØJ, LEKTOR FRA INSTITUT FOR UDDANNELSEOG PÆDAGOGIK, AARHUS UNIVERSITET


lav jeres helt eget

velsmagende smør!

Bliv

ins

pire

ret!

Kom h

elt

tæt

på

‘Er koen egentlig et rovdyr?’ Simone, 4.A.

vi Byder velKommen i hele danmarK

‘Kommer mini-mælk fra små køer?’

Få svar på alle jeres spørgsmål, brug sanserne og få masser af ny viden. Læs mere og book på www.arla.dk/oplevelser.

FagFolK svarer på

alle spørgsmål

sjov

læri

ng

Louise, 6.A.

smag

på

det

hel

e

‘Nu ved jeg hvordan

mælken kommer

ud af koen - men

hvordan kommer

den ind?’

Pernille, 3.B.

Annonce


Kort og godt

Kropskloge gæster på privatskole

Otte studerende fra Ollerup bevægede Kaptajn Johnsens Skole i København

Foto Privat

Med ni vers om de små gule ostes himmelfærd bidrog 3. klasse godt til underholdningen, da Th. Langs Skole fejrede "Skolernes Sangdag".

Foto Istock


Efter langvarige forhandlinger mellem den grønlandske lærerforening IMAK og de offentlige arbejdsgivere er der nu indgået en aftale om lærernes løn- og an-sættelsesvilkår for perioden 1. april 2010 til 31. marts 2014. Hovedspørgsmålet i forhandlingerne har været lærernes arbejdstidsaftale. Antallet af undervisn-ingstimer og honorering af lærerne for at yde flere lektioner har været de centrale emner. Resultatet er blevet, at lærere fra næste skoleår kan undervise to lektioner mere om ugen. Til gengæld får lærerne en særlig lønstigning på 2,55 procent

ud over det, andre grupper får tilbudt. For at frigøre tid til undervisning læg-ges desuden et loft over tidsforbruget til mødeaktiviteter. De samlede lønstigninger for den fire-årige periode udgør 7,35 pct., derudover er der foretaget omlægninger. Samlet set betyder aftalen, at mere af undervisnin-gen vil blive udført af uddannede lærere. Den indgåede aftale betyder samtidig, at sympatiblokaden mod grønlandske folkeskoler er ophævet. TKE

Grønlandsk lærerkonflikt er løstSkriv for drengeneKan du fortælle hi-storier, så drengene taber kæben og lyt-ter og lytter? Kan du få drenge til at læse?

Hva’ så med at lade dine historier kæmpe om Drengelitteraturprisen 2012? Dine historier skal fange drenge fra 4. til 7. klasse, og priskomiteen skal have dit forslag inden den 2. juli. Hvis du vil vide mere om betingelserne og få en fornem-melse af, hvad det kræver at nå til tops, kan du via www.uvm.dk klikke dig frem til sidste års vindere. MHV

De studerende udsatte eleverne for vidt forskellige øvelser og lege. Blandt andet ordstafet, repetitionslege, grammatiklege og sorteringslege, som skulle styrke det sociale fællesskab. Indimellem var der, som her hvor 5. klasse er i gang med en repetitionstagfat, fart på øvelserne.

Foto Istock

1432ansøgninger havnede i læreruddannelsens bunke, da kvote 2-an-søgningerne blev talt op. Det er 331 færre end sidste år – en ned-gang på 19 procent. 40 procent af dem, der begynder på lærerud-dannelsen, falder fra undervejs. MHV

Klokken var blot 20 minutter over syv om morgenen, da otte kropskloge studer-ende fra sydfynske Ollerup dukkede op på Kaptajn Johnsens Skole på Vesterbro

i København medbringende kegler, poser med tørklæder, bolde, karton, tusser og meget andet. Med sig havde de også en stor portion energi, for de næste fem-seks timer skulle de aktivere en masse bevægelse i form af sociale øvelser og faglige lege i de fem mindste klassetrin.

»Det blev en sjov og god erfaring for begge parter, og vi var glade for, at de kom«, fortæller viceskoleleder Lisbet Kjærgaard, Kaptajn Johnsens Skole.

De otte studerende fra Den frie Lærerskole i Ollerup er netop nu i gang med deres fælles afgangsspeciale, som de kalder ”Kropsklog”. Som en del af specialet udarbejder de en E-bog med 45-50 dugfriske læringslege, der kan bruges til at skabe mere bevægelse i undervisningen og samtidig styrke det sociale fællesskab og den faglige indlæring. Ledelsen på Kaptajn Johnsens skole besøgte i marts sammen med 90 andre privatskoleledere Den frie Lærerskole, hvor de blev præsenteret for blandt andet projekt Kropsklog, og det fik ledelsen til at invitere de studerende til at afprøve nogle af deres øvelser i praksis på den københavnske privatskole.

Og nu har de så været der, og Karsten Juncher, en af de otte, som var med, fortæller, at de øvelser og lege, de afprøvede med børnene, bygger på variationer af oprindelige lege, som de så har koblet til undervisningen.

»Det er min fornemmelse, at der var elementer i det, vi lavede, som var nyt for lærerne, og så var der noget, de kendte og havde prøvet før«, siger Karsten Juncher, som ser frem til en evaluering af besøget.

Ud over gensidig inspiration var besøget også en øjenåbner, fortæller Karsten Juncher.

»Mange af os har været i praktik på friskoler og efterskoler, og vi syntes derfor, at det var en spændende invitation, fordi det var en byskole og en anden skoleform, og«, tilføjer han, »der kan være nogle fordomme mellem de forskellige skoletyper, så det var dejligt at være med til at bygge en lille bro, og vi har ikke problemer med, at se os selv arbejde på sådan en skole. Det var rigtigt rart at være der«. n TKE

De studerendes e-bog bliver gjort frit tilgængelig på www.kropsklog.dk midt i juni.

Foto Privat

Danmarks skolebibliotekarer DansklærerforeningenaVisen i UnDerVisningen

VI ER UDE er emnet for dette års aviskonkurrence.

Det handler om at være ude. Det handler om, hvordan vi er, når

vi ikke er hjemme. Hvordan vi taler, skriver eller opfører os, når vi er væk hjemmefra og ude i offentlige rum – alene, med en veninde eller sammen

med andre i en gruppe eller bare i nærheden af andre.

lad os få eleverne til at diskutere, hvad det vil sige at være ude, når

klasserne skal dyste om at skrive den bedste avis i uge 44. artikler, billeder,

tegninger, klummer, voxpops og meget mere skal fylde siderne i

deres egen helt avis.folder og plakat om konkurrencen

udsendes til skolebibliotekaren før sommerferien.

Tilmelding på www.aiu.dk

Senest den 9. september 2012

Med venlig hilsenberlingske, bornholms tidende, b.t.,

Dagbladet Holstebro, Dagbladet struer, DagblaDet ringsted/roskilde/køge,

ekstra bladet, flensborg avis, fredericia Dagblad, frederiksborg amts avis,

fyens stiftstidende, fyns amts avis, Helsingør Dagblad, Herning folkeblad, Horsens folkeblad, JydskeVestkysten, kristeligt Dagblad, lemvig folkeblad,

lolland-falsters folketidende, midtjyllands avis, morgenavisen Jyllands-Posten,

morsø folkeblad, nordjyske stiftstidende, Politiken, randers amtsavis,

sjællandske (Vordingborg, næstved, slagelse), skive folkeblad, Vejle amts folkeblad,

Viborg stifts folkeblad, Århus stiftstidende

VI ER

Til alle lærere i folkeskolen, på privatskoler og efterskoler:Invitation til konkurrencen

SKRIV TIL AVISEN 2012For 6.-10. klasse i uge 44


Bevar værdien i uddannelsen Det er fint, at regeringen vil hæve læreruddannelsens faglige niveau, men at fjerne faget Kristendomskundskab, livsoplysning, medborgerskab (KLM), som regeringen foreslår, peger i den helt forkerte retning. Det skriver pædago-gikprofessor Ove Korsgaard i Politiken. Skolen er en videns- og værdiinstitution, og hvis lærerne skal løse den opgave, kræver det et alment introducerende fag. Så giv faget et nyt navn, men bevar fagets mål, argumenterer professoren. MHV

VI ARBEJDER FOR DEM

DER ÅBNER VERDEN

11034_LAK_Ann_380x273.indd 9 31/05/11 10.30

VI ARBEJDER FOR DEM

DER ÅBNER VERDEN

11034_LAK_Ann_380x273.indd 9 31/05/11 10.30

Foto Søren Friberg


En fra salen: »Vi kan jo ikke bare skrue op: Folk har betalt fuld skat i forvejen og betaler måske 13-1400 kr. om måneden. Der er grænser for, hvor meget man kan skrue op«.

»Det vil jo også gå ud over inklusionen«, lød det sarkastisk fra en anden som kommentar til, at ministeren forinden havde talt om inklusion og socialt ansvar.

»Selvfølgelig er der grænser«, svarede Christine Antorini, »men jeg konstaterer bare, at I har den mulighed, og at den mulighed har folkeskolen ikke. I har nogle frihedsmuligheder, og I har forældrebetaling hos jer. Det er bare en nøgtern konsta-tering af, hvordan det er«, svarede ministeren forsamlingen.

Protestskoler mangler adelsmærkeI begyndelsen af marts blev undervisningsminister Christine Antorini nærmest båret i guldstol på Efterskoleforeningens årsmøde. Det var ventet, at hun ville være populær her efter at have rullet besparelserne på efterskolerne tilbage.

Det var også ventet, at stemningen ville være en anden, da hun talte på Dansk Friskoleforenings landsmøde på Nyborg Strand 14. april. Få dage forinden havde hun udtalt sig kritisk om protestskoler på Altinget.dk, og formanden for Dansk

PROTESTSKOLERAf Thomas Kehlet · [email protected]

Antorini på udebaneFriskoler, der opstår, når folkeskoler lukker, er ikke rigtige friskoler, mener undervisningsministeren, som kom i strid modvind på Dansk Friskoleforenings landsmøde

Var det en overbærende eller hånlig latter? Eller troede de 400 deltagere i Dansk Friskoleforenings landsmøde, at de

lige havde hørt en god vittighed?Det var svært at afgøre, men latteren var forsamlingens

umiddelbare reaktion på, at undervisningsminister Christine Antorini(S) netop havde sagt, at friskolerne har mulighed for at regulere økonomien ved at justere på optaget og på forældre-betalingen.

»Undskyld. Hvad er problemet?«, udbrød en tydeligt over-rasket minister fra talerstolen, endnu inden latteren havde fortaget sig.

Christine Antorini slog ud med armene og gentog:»Undskyld mig, men er der ikke lige en af jer, som kan for-

tælle mig, hvad problemet er?«.

Den tidligere regerings beskæring af statstil-skuddet til grundsko-lerne står ved magt også under den nuvæ-rende regering. Det var den protesterende herre på billedet ikke tilfreds med. Han ville have, at statstilskud-det igen skulle svare til 75 procent af gennem-snitsudgiften til en folkeskoleelev.


Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, svarede igen i et læserbrev dagen før landsmødet. Han fastslog, at ministeren har fået fri-skoleloven galt i halsen, når hun påstår, at det aldrig har været meningen med friskoleloven, at forældre skulle kunne oprette protestskoler.

»Dertil er kun at sige, at det lige præcis altid har været meningen med denne lov. Og i det perspektiv er alle fri- og privatskoler jo protestskoler. Protest imod det offentliges skoletilbud. Det er kernen i den unikke friskoletradition, vi har i Danmark«, skrev Ebbe Lilliendal, som også indledte sin beret-ning på landsmødet for 160 år siden i Dalby, hvor en gruppe forældre i protest mod den offentlige skole lagde grunden til friskolebevægelsen.

Christine Antorini var hurtig til at tage bolden op, da hun fik ordet:

»Jeg synes, friskolerne giver rigtigt meget vigtigt, og det er en lang og stolt tradition, at det skal være muligt at lave et alter-

nativ til statens løsning. Og det adelsmærke, som kendertegner friskolebevægelsen, er, når forældre sammen med nogle lærere griber muligheden for at gøre tingene på en anden måde, bruge en pædagogik, der er anderledes, og med et anderledes værdigrundlag, fordi de vil lave en anderledes og bedre skole. Det er jeres adelsmærke – og det skal I da holde fast i«, sagde ministeren, som fortsatte:

»Så når jeg har været ude og snakke om protestskoler, er det, fordi, jeg mener, de er en udfordring også for friskolebevægel-sen. Det er da ikke sjovt, hvis de nye friskoler i virkeligheden er en slags folkeskoler. Det er da ikke den bedste friskole. Den bed-ste friskole er da den, hvor man har sat sig sammen og tænkt: "Hvordan kan vi gøre det her på en anderledes måde, som vi tror på?", og så kaster man sig ind i det med liv og sjæl og engage-ment. Det er den flotte historie, det er den,s I skal kommunikere, og det er den, I har. Så det er derfor, jeg har tilladt mig at proble-matisere protestskoler«, forklarede Christine Antorini. n

Solkampagnens undervisningsmaterialer til alle klassetrin:www.skrunedforsolen.dk/undervisningsmaterialer

• Om unge, identitet og solariebrug

• Vælg mellem temaerne: ’Krop & Identitet’, ’Empati & Ansvar’ og ’Sygdom & Død’

• Indeholder film, opgaver og lærervejledning

• Prøveforberedende og opfylder en række slutmål

• Velegnet til temauger og projektarbejde.

Udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne i samarbejde med Efterskoleforeningen.

Kontakt Kræftens Bekæmpelse på tlf. 35 25 75 00 – E-mail: [email protected]

Din krop – dit liv8.-10. klasse. Dansk, sundheds- og seksualundervisning, kristendom- og familiekundskab

Find det GRATIS e-magasin her: www.skrunedforsolen.dk/dinkropditliv

GRAFISK LOGO

MELLE M 12 &

15

SKR

U NED FOR SO

LEN

MELLE M 12 &

15

SKR

U NED FOR SO

LEN

(16

824

· B

urea

uLIS

T.dk

) FR

14-2

01

2

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Kom til digitaledu sammensætter selv din inspirationsdag– så er du sikker på at høre om netop de materialer, der er relevante for dig. Vælg én workshop fra hver af de tre grupper nedenfor – tre forskellige workshopper i alt. Du kan se hele programmet på alinea.dk.

inspirationsdage

Vil du være sikker på en plads, skal du tilmelde dig hurtigt.

Tilmeld dig på alinea.dk. Eller skan mobilkoden til højre, så kommer du direkte til tilmeldingsformularen.

tilmelding

DANSK Indskoling

3 nye online-programmer til indskolingen

MATEMATIK Alle klassetrin

maximat – når it giver mening

FREMMEDSPROG 3.-9. klasse

Vi har gjort det lettere for dig: Har du bog, har du web!

GEOGRAFI, HISTORIE OG SAMFUNDSFAG 5.-9. klasse

top maps – digitalt atlas og leksikon

1 MORGEN

DANSK Overbygning

læs og skriv online med ilitt.dk og iskriv.dk

NATURFAG (vest)* 7.-9. klasse

naturens forunderlige verden – bog og it supplerer hinanden

NATURFAG (øst)* 3.-9. klasse

sig’natur – dynamisk samspil mellem bog og it


gekko og onlineprøver – to digitale tilbud til engelsk, tysk og fransk

ALINEA AKADEMIskoleprocesser – vejen til udvikling af den digitale skole

* ØST: Vejle, Odense, København og Vordingborg

VEST: Esbjerg, Herning, Århus og Ålborg

2 FORMIDDAG

DANSK Mellemtrin

gør digitale medier til en del af dansk

NATURFAG 4.-9. klasse

elevlab – kæmpe digital resursebank


ps praktisk sprog og super readers

ALINEA AKADEMI skoleprocesser – vejen til ud-vikling af den digitale skole

3 EFTERMIDDAG

Odense · Herning · Vejle · Ålborg · København · Vordingborg · Esbjerg · Århus24/5 29/5 4/6 6/6 11/67/630-31/5 12/6

• Sammensætditegetinspirationsseminar• Fåmasserafideeroginspirationmedhjem• Skabfokuspåkompetenceudviklingpådinskole• Fåhjælptilatløsedetekniskeudfordringer• Netværkmedbådekollegerogredaktører.

Alle dage er fra 8.30 til 14.30.

Se hele programmet på

alinea.dk. Hurtig tilmelding tilrådes.

24. maj til 12. juni

GRATIS

alinea sætter fokus på god digital læring i praksis – få overblik over de mange muligheder:

16824_Digitaledage_dobb_FRS14_2012.indd 1-2 25/04/12 15.45

(16

824

· B

urea

uLIS

T.dk

) FR

14-2

01

2


Kom til digitaledu sammensætter selv din inspirationsdag– så er du sikker på at høre om netop de materialer, der er relevante for dig. Vælg én workshop fra hver af de tre grupper nedenfor – tre forskellige workshopper i alt. Du kan se hele programmet på alinea.dk.

inspirationsdage

Vil du være sikker på en plads, skal du tilmelde dig hurtigt.

Tilmeld dig på alinea.dk. Eller skan mobilkoden til højre, så kommer du direkte til tilmeldingsformularen.

tilmelding

DANSK Indskoling

3 nye online-programmer til indskolingen

MATEMATIK Alle klassetrin

maximat – når it giver mening


Vi har gjort det lettere for dig: Har du bog, har du web!

GEOGRAFI, HISTORIE OG SAMFUNDSFAG 5.-9. klasse

top maps – digitalt atlas og leksikon

1 MORGEN

DANSK Overbygning

læs og skriv online med ilitt.dk og iskriv.dk

NATURFAG (vest)* 7.-9. klasse

naturens forunderlige verden – bog og it supplerer hinanden

NATURFAG (øst)* 3.-9. klasse

sig’natur – dynamisk samspil mellem bog og it


gekko og onlineprøver – to digitale tilbud til engelsk, tysk og fransk

ALINEA AKADEMIskoleprocesser – vejen til udvikling af den digitale skole

* ØST: Vejle, Odense, København og Vordingborg

VEST: Esbjerg, Herning, Århus og Ålborg

2 FORMIDDAG

DANSK Mellemtrin

gør digitale medier til en del af dansk

NATURFAG 4.-9. klasse

elevlab – kæmpe digital resursebank


ps praktisk sprog og super readers

ALINEA AKADEMI skoleprocesser – vejen til ud-vikling af den digitale skole

3 EFTERMIDDAG

Odense · Herning · Vejle · Ålborg · København · Vordingborg · Esbjerg · Århus24/5 29/5 4/6 6/6 11/67/630-31/5 12/6

• Sammensætditegetinspirationsseminar• Fåmasserafideeroginspirationmedhjem• Skabfokuspåkompetenceudviklingpådinskole• Fåhjælptilatløsedetekniskeudfordringer• Netværkmedbådekollegerogredaktører.

Alle dage er fra 8.30 til 14.30.

Se hele programmet på

alinea.dk. Hurtig tilmelding tilrådes.

24. maj til 12. juni

GRATIS

alinea sætter fokus på god digital læring i praksis – få overblik over de mange muligheder:

16824_Digitaledage_dobb_FRS14_2012.indd 1-2 25/04/12 15.45

listen over skoler, er mange af dem betydeligt mere fortrøst-ningsfulde end på samme tidspunkt sidste år.

Faktisk ser det ud, som om at vandene netop nu skilles. En del efterskoler har tilpasset sig markedet, og de går

det nye skoleår i møde med væsentlig større optimisme end i 2011.

Men samtidig sidder en betydelig gruppe forstandere tilbage med rigtig bange anelser. For de mangler elever i år, de tvivler på, at det bliver bedre næste år, og de har ikke den egenkapital, det kræver, at overleve endnu et magert år.

Med andre ord: Det virker, som om fårene er skilt fra buk-kene. Og at de fleste skoler ved, om de er får eller buk.

Skolerne må udvikle sigDet billede, Frie Skoler tegner, kommer ikke bag på for-manden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.

»Nej, det er også det, vi hører. Det er en meget blandet

Af Mikkel Hvid · [email protected], Thomas Kehlet · [email protected], Maria Larsen · [email protected]

EFTERSKOLEBAROMETER

Efterskolerne:

Næste år lukkerendnu flere

»Det handler om at have likviditet og at holde eleverne i sengene«.

CITAT FRA JYSK EFTERSKOLE

Næste skoleår drejer endnu flere efterskoler nøglen om. Det spår de, som har fingeren på sektorens puls: efter-

skoleforstanderne. Frie Skoler har spurgt 28 tilfældigt udvalgte efterskole-

forstandere om deres forventninger til fremtiden, og netop på spørgsmålet om skolelukninger er enigheden størst: Der lukker flere efterskoler end i år. Mange forstandere tror, at dødstallet vil ligge omkring 10. I år er en skole lukket, og tos skæbner afgøres inden sommerferien.

De bange anelser styrkes af, at Efterskoleforeningens konsulenter i øjeblikket oplever, at flere skoler får revisorpå-tegnelser i 2011-regnskaberne. Revisorerne tager forbehold, fordi skolerne ifølge revisorerne ikke kan klare næste skoleår uden ekstra likviditet.

Fårene er skilt fraMen selv om forstanderne tror, at der bliver tyndet ud på

Men generelt er skolerne mere optimistiske end sidste år

Illustration Claus Riis


5

4

3

2

1

5 Væsentligt over normalt4 Over normalt3 Normalt2 Under normalt1 Væsentligt under normalt

Anta

l ele

ver

lige

nu

Kilde Frie Skolers redaktion. Rundspørge til 28 efterskoleforstandere.

Anta

l ele

ver s

krev

et o

p til

næ

ste

år

Skol

er so

m lu

kker

næ

ste

år

Anta

l ans

atte

næ

ste

år

Skol

ens ø

kono

mi n

æst

e år

Efterskolerne regner med, at de har færre ansatte næste år. På en skala fra 1 til 5 ligger snittet på indeks 2,75, hvor 3,0 er antallet af ansatte i år.

buket i øjeblikket«, siger han. Troels Borring understreger dog, at skoleformen på ingen

måde er i krise: »Vores tilbud om skole og samvær er stadig toprelevant. Ja,

det har aldrig været mere aktuelt. Og der findes stadig mange unge, som venter på at komme på efterskole – unge som fx de ikke-etniske danskere, eller unge fra de store byer, som vi endnu ikke har godt nok fat i«, siger han.

Så det er en krise for den enkelte skole, ikke for sektoren,

Jo større, jo bedre. I hvert tilfælde i efterskoleverde-nen. Frie Skolers skolebarometer afslører, at jo større

efterskolen er, jo bedre går det den på alle punkter. Skoler, der kan have over 120 elever, har elever i 94

procent af sengene. Skoler med plads til mellem 120 og 100 elever udnytter i snit 90 procent af deres pladser, mens skoler som maksimalt kan have 100 elever, kun tiltrækker 78 procent af dem, de har plads til. Så jo min-

dre skole, jo dårligere ressourceudnyttelse. Det samme mønster gentager sig på andre nøgletal.

Store skoler har relativt flere skrevet op til det kommen-de skoleår, og de forventer et økonomisk bedre resultat end de mindre skoler (se graf).

Paradoksalt nok er det samtidig de store og stærke skoler, som er mest overbeviste om, at 2013 vil koste flere skoler livet. Men de er lige så sikre på, at det er de andre, som må give op. n

Store efterskoler klarer sig

5

4

3

2

1

Anta

l ele

ver

lige

nu

Kilde Frie Skolers redaktion. Rundspørge til 28 efterskoleforstandere.

Skre

vet o

pNæ

ste

års ø

kono

mi

Forv

entn

ing

om sk

olel

ukni

nger

Anta

l ele

ver

lige

nu

Skre

vet o

pNæ

ste

års ø

kono

mi

Forv

entn

ing

om sk

olel

ukni

nger

Anta

l ele

ver

lige

nu

Skre

vet o

pNæ

ste

års ø

kono

mi

Forv

entn

ing

om sk

olel

ukni

nger

>120 elever<100 >100

5 Væsentligt over normalt4 Over normalt3 Normalt2 Under normalt1 Væsentligt under normalt

mener Troels Borring. Og han understreger, at de ændrede markedsvilkår indebærer, at efterskolerne må blive endnu bedre til at udvikle pædagogiske tilbud. Samtidig mener han, at skolerne må gøre en ekstra indsats for at kvalificere perso-nalet, så de kan tiltrække og håndtere nye målgrupper.

»I løbet af et skoleår falder mange elever fra på eftersko-lerne, og det er en udfordring. Det viser, at der er noget, vi skal være bedre til«, siger efterskolemanden, som forventer, at 2013 bliver et ”ualmindeligt spændende år”. n

Kilde Frie Skoler.Rundspørge til 28

efterskoleforstandere.

Samlet besvarelse Svar sorteret efter skolestørrelse


Hver eneste morgen i denne tid myldrer det med børn på skovvejen fra Humlebæk Station til det økologiske

landbrug Krogerup Avlsgaard. De er med i skolehaveprojeket Haver til Maver, og de skal ud på den økologiske gård for at så radiser, luge gulerødder, lave mad af grønsagerne og løse naturfagsopgaver i skov, mark og have.

I år deltager 1300 elever i Haver til Maver på Krogerup-gård. Det er et gratis tilbud til alle folkeskoler i Fredensborg Kommune, men en række privatskoler – bl.a. Bernadottesko-len, Busses Skole og Helsingør Lilleskole – betaler selv for at være med. I år koster ti hele havedage 10.000 kr. pr. klasse.

»Vi synes, det er lidt dyrt, men indtil videre har det været pengene værd«, siger naturfagslærer Randi Steiness fra Hel-singør Lilleskole, som har deltaget siden 2006.

»Det er utroligt givtigt at være med. Eleverne får en ople-velse af, hvor maden kommer fra, og det er der mange børn, som overhovedet ikke aner. De lærer, hvordan man planter og sår, og oplever, hvor lang tid der går, inden frøet spirer. De finder ud af, at man skal luge og passe sine planter, hvis

de skal gro, og de prøver at spise grønsager, de aldrig før har smagt«, siger hun.

International trendInteressen for skolehaver er ikke kun et nordsjællandsk fæno-men. I år tilbyder Odense Kommune fx skolehaveundervisning på atten folkeskoler, og Amager Fælled Skole i København har som den første danske storbyskole i nyere tid etableret have i skolegården med højbede, drivhus og bistader.

Den danske interesse for haven som læringsrum er desuden et ekko af en international tendens. I London er der i de seneste år blevet anlagt omkring 700 nye skolehaver som led i en kampagne for at forgrønne byen og skabe interesse for lokalt produceret mad, og i Berlin har ca. 250 skoler nu selv skolehave. Dertil kommer tolv skolehavecentre, Gartenarbeits-schulen, i stil med Haver til Maver, hvor klasser kommer på besøg, passer deres egne bede, laver mad af det, de dyrker, og deltager i praktisk orienteret naturfagsundervisning. Nogle af centrene har eksisteret siden begyndelsen af forrige århund-rede, men oplever en opblomstring nu, affødt af interessen for fælles byhaver og ”urban gardening.”

Haven kan typisk indgå i naturfag og hjemkundskab, men også i dansk, matematik og andre fag. Samarbejdet om de praktiske opgaver styrker elevernes sociale kompetencer, og undervisning i det fri er en kvalitet i sig selv, mener Randi Stei-ness fra Helsingør Lilleskole.

»Det bedste er, at de kommer ud under åben himmel og læ-rer nogle ting, de ikke kan lære inde i klasserummet. De er ude i al slags vejr, i mudder og regn og solskin, og de gror sammen med planterne. Det er den helt store kvalitet«, siger hun. n

Af Ulla Skovsbøl · [email protected]

Skolehaver i vækstInteressen for skole-haver spirer landet over, og ideen om at bruge haven som læringsrum er en del af en internatio-nal trend, der står stærkt i storbyer som London og Berlin

LÆRE I NATUREN

Tyske skolebørn på arbejde i en af de 250 skolehaver som er etableret i Berlin.

Foto Ulla Skovsbøl

Ny Fagportal på vej

Efterår 2012 lanceres en stor fagportal til Xplore Fysik/kemi. Portalen vil indeholde de trykte bøgers faglige stof samt digitale udvidelser i form af interaktive aktiviteter og eksperimenter. Fagportalen vil også indeholde adaptive opgaver, animationer, videoer, speak og mulighed for elev/lærer/forældre interaktion samt meget mere.

Xplore Fysik/kemiPå oPdagElsE mEd

Læs mere, og bestil på www.geografforlaget.dk

www.geografforlaget.dklærernes forlag

Xplore Fysik/kemi lægger vægt på:• Fælles mål 2009 og faglig progression• Emner, der appellerer til både drenge og piger• stort udvalg af opgaver og eksperimenter i elevhæfterne• grundige lærerhåndbøger med kopiark• digitale ressourcer i tilhørende e-bøger og fagportal• Progression fra Xplore Natur/teknik til 1.-6. kl.

Xplore Fysik/kemi er et nyt system, der har fokus på en tilgængelig og motiverende formidling af det faglige stof. Elevbøgerne er opbygget med en letlæselig tekst, et væld af illustrationer samt henvisninger til opgaver i både elevhæfter og lærerhåndbøger. Til hvert klassetrin findes tre fælles-emner med Xplore Geografi og Xplore Biologi, som giver mulighed for tværfagligt samarbejde.

Fysik · kemi 9

Xplore Fysik · kemi 9

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Fysik·kemi 9 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

Check bagsidetekst

NY ISBN

Fysik · kemi 8

Xplore Biologi 8

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 7 består af

- en elevbog


- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.





ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst Fysik · kemi 7


XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.



Xplore Geografi 7 består af

- en elevbog




Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

Fysik/kemi set i geografisk perspektiv.





ISBN 978-87-7702-604-1

NY

NY

Xplore-FrieSkoler-FysikKemi.indd 1 27/04/12 01.06

Ny Fagportal på vej

Efterår 2012 lanceres en stor fagportal til Xplore Fysik/kemi. Portalen vil indeholde de trykte bøgers faglige stof samt digitale udvidelser i form af interaktive aktiviteter og eksperimenter. Fagportalen vil også indeholde adaptive opgaver, animationer, videoer, speak og mulighed for elev/lærer/forældre interaktion samt meget mere.

Xplore Fysik/kemiPå oPdagElsE mEd

Læs mere, og bestil på www.geografforlaget.dk

www.geografforlaget.dklærernes forlag

Xplore Fysik/kemi lægger vægt på:• Fælles mål 2009 og faglig progression• Emner, der appellerer til både drenge og piger• stort udvalg af opgaver og eksperimenter i elevhæfterne• grundige lærerhåndbøger med kopiark• digitale ressourcer i tilhørende e-bøger og fagportal• Progression fra Xplore Natur/teknik til 1.-6. kl.

Xplore Fysik/kemi er et nyt system, der har fokus på en tilgængelig og motiverende formidling af det faglige stof. Elevbøgerne er opbygget med en letlæselig tekst, et væld af illustrationer samt henvisninger til opgaver i både elevhæfter og lærerhåndbøger. Til hvert klassetrin findes tre fælles-emner med Xplore Geografi og Xplore Biologi, som giver mulighed for tværfagligt samarbejde.

Fysik · kemi 9


XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

i geografi, biologi og fysik/kemi.

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Fysik·kemi 9 består af

- en elevbog


- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.





ISBN 978-87-7702-732-1

9 7 8 8 7 7 7 0 2 7 3 2 1

ISBN 978-87-7702-732-1

Check bagsidetekst

NY ISBN

Fysik · kemi 8Xplore Biologi 8

XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.



Xplore Biologi 7 består af

- en elevbog




Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.





ISBN 978-87-7702-607-2

Ny bagsidetekst Fysik · kemi 7


XploreXploreELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.



Xplore Geografi 7 består af

- en elevbog




Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

Fysik/kemi set i geografisk perspektiv.





ISBN 978-87-7702-604-1

NY

NY

Xplore-FrieSkoler-FysikKemi.indd 1 27/04/12 01.06

Tekst og foto Simon Jeppesen · [email protected]

Besøg af en anden verdenEn flok skøre og en flok romaer fra Ungarn. Sammen viser de, i en kort stund, børnene på Aarhus Friskole i Stavtrup, at verden er mere mangfoldig, end man nogen gange lige går og tror

KUNST I SKOLEN

»Må man snakke til dem?«, spørger en lille pige sygeplejersken. »Det må man gerne«, lyder svaret.

Pigen fortsætter: »Er du skør eller normal?«.»Jeg er lidt gal«, svarer sygeplejersken Anna Emilie.Anna Emilie er med i gruppen De Splittergale, som netop har optrådt sammen

med Sumano Roma, en gruppe romaer fra Ungarn, for eleverne på Aarhus Friskole i Stavtrup. Hun bærer sygeplejerskeuniform og delte under forestillingen gavmildt piller ud til alle på scenen, der så ud til at trænge til at falde lidt ned. Dem, der ikke tog imod pillerne, lagde hun i spændetrøje.

Friskolens børn fulgte forestillingen med undren og fascination - og var tydelig-vis ikke helt klar over, hvad de havde med at gøre, da de bagefter kunne møde både gale og romaere. Det var derfor naturligt at spørge hende i uniform til råds.

Det passer skoleleder Martin Ottesen fint:»Det er spændende at åbne børnenes øjne for den menneskelige mangfoldighed,

opsøge verden og invitere den indenfor. Børn får let et stereotypt billede af det anderledes, når det ikke er til stede i deres dagligdag«.

DansenEfter forestillingen kan børnene lære nogle af de danse, som blev vist på scenen. Børn og voksne bliver delt op i grupper. Drengene prøver kræfter med en klappe-dans, hvor der trampes hårdt, og hvor rytmen slås på kroppen, så de unge roma-drenge er dækket af blå mærker efter en optræden.

Hugo på 13 fortæller:»Jeg havde ikke fattet, hvor svært det er, før jeg selv prøvede. Det var mega godt.Den 7. klasse, han går i, skal selv ud og undervise i tre dage i dans og musik på et

hjem for udviklingshæmmede. Hans lærer, Asger Muurholm, siger:»De Splittergale er bare gode til at hoppe ud i tingene. Det kan vores elever lære

noget af«. Efter forestillingen og dansen belejrer børnene både De Splittergale og Romano

Suno. Børnene vil nemlig gerne have deres autografer! n


De Splittergales kælehest. Gruppen De Splittergale blev dannet i 1990 af Jacob Hogrebe. Han var socialpædagog, men det blev musikken og hans fascination af galskab, der blev styrende for de næste 22 års virke. Af de 15-20

faste medvirkende i De Splittergale har cirka trefjerdedele en psykiatrisk diagnose.

Birgit på 68 har været med i De Splittergale i 21 år. Der er i øjeblikket et generationsskifte i gang i gruppen. Mange af de ældre er for syge til at optræde, og der er i løbet af foråret kommet fem-seks nye unge til.

Lederen af de Splittergale, Jacob Hogrebe, mødte Romano Suno i 1998 i Ungarn. I 1999 inviterede han dem til Aarhus,

hvor de optrådte med De Splittergale i Aarhus Festuge, da temaet det år var Østeuropa. Siden da har de to grupper

besøgt hinanden og optrådt sammen i Danmark og Ungarn omkring 18 gange. Her er de ved at gøre sig klar, inden

børnene bliver lukket ind.


Forestillingen er en blanding af dansk gøgl og gårdsang og romadans og -sang. Det giver sære møder. Som når Mariehønen Evigglad afsynges på en romamelodi i en skæv taktart, mens den traditionelle klappedans afvikles af en romaer, der står mellem to gøglere, der smider kegler til hinanden.

De unge romadrenge danser en meget maskulin dans med tramp og rytmiske slag på kroppen og benene. Gruppen Romano Suno kommer fra byen Sátoraljaújhely i det nord-lige Ungarn. Gruppens leder, Tibor Lakatos, som også har en universitetsgrad i sociologi, har viet sit liv til at oplære romaer i de gamle traditioner som musik og dans.

Skolen prioriterer musik fra den tredje verden højt i undervisningen. Men blandingen af dansk gøgl og

romamusik er ny for de fleste.


Jascha på 15 fra 8. klasse lurer nogle af de seje dansetrin af.

De Splittergale optræder med en blanding af gamle danske gårdsange, gøgl og improvisation. De kender aldrig selv helt

deres forestilling, før den er forbi. På Aarhus Friskole slut-tede den ikke før et helt utroligt ivrigt publikum fik lov til

at prøve det hele selv.

De unge romadrenge er bare så rå, og de nyder deres stjernestatus ude på parkeringspladsen, hvor de står og danser til østeuropæisk musik fra deres mobiltelefoner, mens romapigerne giver krammere og synes at finde et hav af bedsteveninder på de få minutter, der går, inden de alle stiger ind i bilerne

for at køre videre. n

TEKST OG FOTO SIMON JEPPESEN


Rygning forbudt på hele skolen. Det bliver fremtiden, hvis rege-

ringen og Enhedslistens nye aftale når uændret gennem Folketingets lovma-skine.

Forslaget, som ændrer og strammer rygeloven fra 2007, forbyder alle at ryge på hele skolens område. Det gælder således både indenfor og udenfor, og det gælder for lærere, elever og skolens gæster.

Og selv om skolen er lærernes arbejdsplads, får de ikke – som andre lønmodtagere – lov til at indrette ryge-rum eller opsætte rygekabiner. Skolerne er røgfrit område.

Dog må efterskole- og kostskolelærere ryge i deres embedsbolig – under forud-sætning af, at der ikke er elever til stede.

Skolerne er forberedtSelv om lovforslaget strammer reglerne markant, forventer Cecil Christensen, der er sekretariatschef i Dansk Friskolefor-ening, ikke de store problemer: »De fleste skoler ved, hvilken vej vinden blæser, og de har allerede forbudt rygning på skolens område. Og skolerne fandt ud af det, da rygeloven kom i 2007, så jeg forventer, at de også løser de udfordringer, der opstår med de nye regler«, siger han.

Cecil Christensen tror, at stramningen

kan skabe lidt surhed hos de mest inkar-nerede rygere på lærerværelset, men det bliver krusninger, som skoleledelserne selv kan klare, forudser han. Foreningen har ikke haft en eneste tjenestlig sag i kølvandet på den første rygelov.

»Skolerne løste selv de problemer, der dukkede op«.

Udfordringen er pædagogiskTroels Borring, som er formand for Efterskoleforeningen, ser heller ingen problemer i den nye strammere kurs. Faktisk mener han, at forslaget er et skridt i den helt rigtige retning:

»Vi bakker både op om regeringens målsætning på rygeområdet og om total-forbuddet«.

Til gengæld efterlades skolerne med en stor pædagogisk udfordring, mener Troels Borring.

»Eleverne ændrer jo ikke adfærd, bare fordi Folketinget vedtager nye regler, og derfor må vi arbejde med dem pæda-gogisk. Rygning må jo ikke forhindre bestemte elevgrupper, som ryger, i at

komme på efterskole, så vi må i gang med at udtænke, hvordan vi kan hjælpe dem, som ryger«, siger Troels Borring. n

Af Mikkel Hvid · [email protected]

RYGEFORBUD

Ny aftale slukker lærernes smøgerLærere, som ryger, kan ikke – som andre lønmodtagere – stille nikotintrangen i et rygerum eller i en rygekabine

Foto Istock


Alle Børn Cyklerarrangeres af:

Been there, done that, kan de sige på Holmstrup Efter-skole, når de læser regeringen og Enhedslistens aftale om

en ny og strammere rygelov. I 2009 indførte skolen nemlig et totalt rygeforbud som

det, regeringen foreslår. Men det var ikke en god ide, fortæller forstander Niels Erik Jørgensen:

»Det gav os store problemer. Dels med naboerne, som var utilfredse med, at eleverne stod og røg i deres tørre fyrskov. Dels praktisk, fordi eleverne smugrøg, og det betød, at der var bestemte steder på skolen, hvor lærerne ikke kunne komme, for de vidste, at så ville de afsløre en ryger og blive nødt til at smide ham hjem, men i mange tilfælde ønskede lærerne ikke at sende eleverne hjem, for det var bedre for elevens udvikling at være på skolen end at være hjemme. Så det var uholdbart«.

Niels Erik Jørgensen mener, at man gør eleverne en bjør-netjeneste med et totalforbud.

»Det betyder, at vi ikke kan arbejde med dem pædagogisk.

Og vi lukker en gruppe elever, som netop har brug for efterskolen, ude af det gode selskab«.

Af samme grund sløjfede skolen sit forbud i 2010.

I stedet har skolen uddannet rygestop-instruktører og gjort det svært for rygerne at dyrke deres last. For eksempel har skolen trukket det sociale ud af rygningen. Den har intet rygeskur, hvor de kan stå sammen. Og det virker. Nu falder antallet af rygere på skolen, fortæller Niels Erik Jørgensen.

»Det er jo ikke særlig sjovt eller sejt at stå alene ude i kulden og ryge«. n

Holmstrup Efterskole har dårlige erfaringer med rygeforbud

Rygeforslaget• udvider antallet af røgfrie zoner• forbyder rygning totalt på alle skoler• styrker den forebyggende ind-sats med flere rygestop-kurser

Læs hele aftalen på www.sum.dk.

Foto Istock

VÆRDIBASERETSKOLELEDERSKIFTE

Business Development · Bøgetorp ApS · Aastvej 10B · 7190 Billund

Hjælp til skolelederskifte!Konsulenthuset Bøgetorp har specialiseret sig i skoleleder-skifte, som specielt er rettet mod de frie skoler.

Vi bygger på skoleleder-erfaring og professionalisme i opgaven.

Vi tilbyder et afklaringsforløb tilpasset den enkelte skoles ønske og behov.

Vi udarbejder oplæg på komplet og fl eksibel rekrut-teringsproces.

Det kunne f.eks. være:• Vi sørger for grundig profi l-

beskrivelse.

• Vi laver oplæg på annonce og medieplan.

• Vi laver personanalyser og tager referencer.

• Vi tager os af alt det praktiske.

• Vi headhunter – efter aftale.• Vi hjælper og støtter ved

jobsamtalerne.• Vi skaber tryghed og fælles

opbakning for beslutninger.

Søg nærmere oplysning hos konsulent Mogens Bregen-dahl, tlf. 24 87 19 05.Mail [email protected] eller læs mere om Bøgetorp på www.bogetorp.com

Bogetorp.indd 1 30/06/10 21.15


Af Morten Reil Sørensen · [email protected]

CFU skærer en tredjedel

Store besparelser betyder serviceforringelser på landets Centre for Undervisningsmidler

CFU

En tredjedel. Så meget er landets Centre for Undervisningsmidler i

øjeblikket i gang med at skære af bud-getterne, og når den tidligere regerings såkaldte ”genopretningspakke” til næste år er indfaset, vil det samlede budget være skrumpet fra 228,8 til 157,3 mil-lioner kroner. Det betyder færre centre, færre medarbejdere, mere selvbetje-ning og mindre pædagogisk udvikling. Formanden for CFU Danmark, Lennart Svensson, siger:

»Vi må få det bedste ud af situatio-nen, men det er klart, at mængden af opgaver må justeres i forhold til res-sourcerne. Men det, vi vælger at lave, skal der fortsat være faglig kvalitet i. Materialerne i vores udlånssamlinger skal være fagligt i orden. Vores kurser og vores rådgivning skal være i orden«, siger Lennart Svensson, som til daglig er chef for VIA CFU.

Alvorlige virkninger på sigtEt område er dog særligt udsat for besparelser. Tidligere har CFU’erne haft kapacitet til at igangsætte pædagogiske

udviklingsprojekter af egen drift, men fremover bliver de mere afhængige af eksterne bevillinger.

»Den udvikling beklager jeg. Jeg så gerne, at vi havde en større kapacitet til at igangsætte udvikling ubureaukra-tisk. Forskellen er, at der skal bruges en hel del energi på at lave fondsansøg-ninger, og så ved vi jo ikke, om vi får pengene. Det er rigtig ærgerligt, og jeg tror desværre, at de alvorlige virknin-ger af besparelserne først kommer på længere sigt. Der bliver en dårligere mulighed for at udvikle gode service-ydelser, for eksempel på det digitale område. Men vi vil stritte imod af alle kræfter og anstrenge os for i hvert fald at minimere skaderne«, siger Lennart Svensson.

Færre centre, mere selvbetjeningI første omgang har besparelserne medført sammenlægning af en række CFU’er. Det betyder ikke kun længere transporttid til det ikke længere helt så lokale CFU, men også at medarbejder-staben på landsplan bliver reduceret

med 100 medarbejdere til cirka 350.»Det er selvfølgelig slemt for de

medarbejdere, der bliver fyret. Og når for eksempel HK-medarbejdere er sparet væk, vil lærere, der er vant til at ringe ind og få hjælp, opleve en service-forringelse. Men man kan også møde lærere, som ikke har mærket effekten af nedskæringerne endnu«, siger Lennart Svensson og forklarer, at nogle måske ligefrem oplever den øgede selvbetje-ning som en forbedring. Besparelserne er nemlig kommet på et tidspunkt, hvor CFU’erne allerede var på vej med nye it-løsninger og øget fokus på selvbetje-ning.

»Vi prøver på landsplan at udvikle nogle sektorløsninger på forskellige om-råder. Det har vi blandt andet gjort med streaming af tv-udsendelser til pæda-gogisk brug. De er hidtil blevet udsendt på dvd, men kan nu downloades på vores online-tjeneste«, forklarer Lennart Svensson. Samtidig arbejder CFU’erne på i højere grad at udnytte deres fælles ressourcer, for eksempel ved at udlåne konsulenter til hinanden. n

Foto Istock


Samfundsfag for... er et nyt spændende system til undervisningen i samfundsfag i 8. & 9. klasse. Systemet består af en elevbog og Lærerens håndbog samt en om-fattende netdel til hvert klassetrin.

Materialet er meget fleksibelt opbygget, og fagets formål og intentioner opfyldes på en sådan måde, at klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer – alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede.Artikler som umiddelbart appellerer til elevernes fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får herigen-nem lyst til at engagere sig i faget - og samfundet.

Læs mere meloni.dk

Klassesæt (25 elevbøger plus Lærerens håndbog)

2000 kr.

www.meloni.dkgode solide lærebøger til den rigtige pris

SAMFUNDSfag

SAMFUNDSFAGf o r 8. k l a s s e

Ditte GrønninG rasmussen · HelGe rasmussen

samfundsfag for 8. klasse - D

itte Grønning rasm

ussen og Helge rasm

ussen

”Samfundsfag for...” er et meget fleksibelt system, der er opbygget, så klassen og læreren har stor valgfrihed til at udvide de enkelte temaer alt efter interesser og forudsætninger.

De temaopdelte grundbøger tager alle udgangspunkt i fortællinger, hvor unge på elevernes alder er involverede, og som umiddelbart ap-pellerer til deres fantasi og ansporer dem til at give sig i kast med undersøgelser, diskussioner og kreative processer. Eleverne får heri-gennem lyst til at engagere sig i faget – og samfundet.

I Lærerens håndbog er der supplerende tekster, aktiviteter, opgaver og forslag til undervisningsforløb.

978-87-92505-47-7

www.meloni.dk

Pris

er e

kskl

usiv

fors

ende

lse

og m

oms.

Foto Istock

Kort og godt

Skamby Friskole anker den dom fra Østre Landsret, som den 4. april gik skolen imod.

Landsretten dømte skolen til at betale godt en halv million i erstatning, fordi skolen i 2009 fyrede to lærere, mens de holdt ferie efter endt barselsorlov. Skolen ansatte i stedet lærernes barselsvikarer.

I landsretten lykkedes det ikke skolen at overbevise dommerne om, at afskedi-gelserne intet havde med barselsorloven at gøre, men skolens bestyrelsesformand Jørgen Chr. Jørgensen håber, at højesteretsdommerne vil se anderledes på sagen.

Anken giver to spørgsmålI praksis indebærer anken, at højesteret skal behandle to spørgsmål.

For det første skal retten tage stilling til, om sager, hvor arbejdsgivere beskyldes for at overtræde loven om ligebehandling, overhovedet hører hjemme i det almin-delige retssystem, eller om de skal afgøres i det fagretslige system.

Skolen mener, at afskedigelserne skulle være behandlet i de frie skolers forligs-nævn, mens Frie Skolers Lærerforening (FSL), som fører sagen for lærerne, holder på, at det er en sag for domstolene.

Medmindre den første sag afvises, skal dommerne – for det andet – tage stilling til, om skolen handlede i strid med loven om ligebehandling. I givet fald bliver det op til skolen at sandsynliggøre, at fyringerne intet havde med barselsorloven at gøre.

Råd hjalp ikkeJørgen Chr. Jørgensen, der også var formand, da sagen startede, undrer sig stadig over, at den er kommet så langt.

»Vi havde naturligvis søgt rådgivning og fået at vide, at når fyringen skete ud fra en faglig vurdering, ville der ikke være problemer, men et eller andet sted må filmen være knækket«, siger bestyrelsesmanden, som godt kan ærgre sig over, at skolen skal bruge kræfter på den gamle sag. Og med anken kan der gå op mod et års tid, inden parterne endelig kan lægge den bag sig. MHV

Efterlønskassen overlevedeOtte af 19 stemte imod, og det reddede Efterlønskassens liv.

Kassens bestyrelse havde ellers stillet forslag om at nedlægge Efterlønskas-sen som selvstændig pensionskasse og overflytte aktiviteterne – og de to ansatte – til Moderniseringsstyrelsen, som i forvejen administrerer flere små, statslige pensionskasser.

Men et sådant forslag skal vedtages af to på hinanden følgende medlems-møder.

Det første møde bakkede bestyrelsen op, men på det andet, som fandt sted den 12. april, lykkedes det ikke besty-relsen at få et ja fra tre fjerdedele af de fremmødte, og så faldt forslaget.

Dermed fortsætter Efterlønskassen som selvstændig pensionskasse for 6500 friskole-, efterskole- og lilleskolelærere på tjenestemandslignende vilkår. Kun cirka 2000 af dem er fortsat erhvervsak-tive, de øvrige har forladt arbejdsmar-kedet.

En af de aktive er Charlotte Holm Pedersen, som er lærer på Solbakken Ef-terskole og en af de ni, der stemte imod bestyrelsens forslag. Hun frygter, at Moderniseringsstyrelsen efter et stykke tid fyrer Efterlønskassens to ansatte, og at medlemmerne dermed mister råd-givere, som kender de særlige vilkår på de frie skoler, forklarer Charlotte Holm Pedersen.

»Det er vigtigt for mig, at pensions-kassens sagsbehandlere kender til de frie skoler«, siger hun.

Efterlønskassens formand, Bente Haugaard, siger, at beslutningen kom bag på hende, og bestyrelsen står nu med en helt ny udfordring, fortæller hun. »Ja, nu skal vi jo til at finde ud af, hvad vi så gør. Det var ikke en situation, vi var forberedte på«. MHV

Højesteret skal afgøre, om det var i orden at fyre to lærere, som holdt ferie efter deresbarselsorlov

Skamby Friskole anker fyringssag

Foto Istock


FSL laver arbejds-miljøuddannelseSkoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening (FSL) er gået sammen om selv at etablere ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse” målrettet lærere fra de frie skoler.

Alle skoler med 10 ansatte og derover skal oprette en arbejdsmiljøorganisation med mindst en arbejdsmiljørepræsen-tant valgt af de ansatte på skolen, og arbejdsmiljøuddannelsen er obligatorisk for arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøor-

15. AUGUST 2012 (KURSUSSTART)

Pædagogisk diplommodul i friluftsliv og udemotionDiplommodul under diplomuddannel-sen i idræt med fokus på: Uderum som legeplads, motionsrum, læringsmiljø, naturforvaltning og friluftspolitik samt projektudvikling- og ledelse. Læs mere: www.centerforfriluftsliv.dk. Ansøgningsfrist: 15. maj 2012.

20. AUGUST - 14. DECEMBER 2012

Internationalisering i skolenDiplommodul for lærere og skoleledereCampus Haderslev, Lembckesvej 7, Haderslev

Undervisning hver mandag kl. 12-16.Bl.a: Skoleudvikling, udvikling af inter-kulturelle kompetencer, støttemulig-heder, den internationale dimension i fag og emner. Læs mere: ucsyd.dk , diplomuddannelser eller: Tove Heide-mann / [email protected] / T:7266 5219.

STUDIESTART AUGUST 2012

Fysik/kemi- øg dine kvalifikationer som naturfagslærer.

UC-syd udbyder en liniefagsuddan-nelse som er opdelt i fire moduler, der kan tages enkeltvis - eller samlet.For nærmere oplysninger kontakt: Gert Wahlgreen tlf. 72 66 30 68 / [email protected]. Ansøgning på ucsyd.dk snarest.

4. - 5. SEPTEMBER 2012 / 5.-6. MARTS 2013

Lederuddannelse for ledere i de frie skolerInternat. Hornstrup Kursuscenter, Vejle.

Uddannelsen dækker 1/6 diplomud-dannelse og er tilrettelagt specielt for ledere i de frie skoler. Der kan søges kompetencefondsmidler til denne ud-dannelse - for det kommende skoleår.Ansøgningsfrist: 15. maj 2012. Se hele programmet på www.frieskolersle-dere.dk - under kurser og efteruddan-nelse. Nærmere oplysninger: Runa Foghmann, VIA-UC tlf. 87 55 18 91 mail: [email protected].

26. - 27. SEPTEMBER 2012

Inspiration og ideer til syning af teenage-tøjDanhostel. Skydebanevej 50, 9000 Aalborg

Der arbejdes teoretisk og praktisk. Enkle færdige mønstre og det nyeste indenfor syteknikker. Instruktør: Tina Lisbjerg, Cool Couture, KøbenhavnTilmelding senest d. 20. august til: [email protected]

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Bem

ærk

! Ny

dat

o fo

r tilm

eldin

g

Kursus-kalender

Foto Istock

O. Siesbyes Legat kan i 2012 uddele ca. 30.000 kr. i passende portioner

Legatet kan søges af lærere og børnehaveklasseledere, der på ansøgnings- og anvendelsestidspunktet er ansat ved tilskuds-berettigede frie skoler. Legatportionerne kan uddeles som tilskud til kurser og rejser i videreuddannelseshensigt, hvor fremmed-sprog er et element i den ønskede videreuddannelse.

Såfremt der ikke er tilstrækkelige ansøgere til dette formål, kan der endvidere ydes legatportioner til kurser og rejser med andet uddannelsesmæssigt formål.

Ansøgning om legatportioner skal fremsendes per mail til [email protected], og skal være FSL's sekretariat i hænde senest

FREDAG DEN 1. JUNI 2012 KL 10.00.

LEGATUDVALGETFrie Skolers Lærerforening

Ravnsøvej 6 - 8240 Risskov

O. SIESBYES LEGAT

ganisationen. Det bliver to ansatte fra de i alt ni

foreninger, der i fremtiden varetager undervisningen, og tanken med at gå sammen om at udbyde uddannelsen er at skabe øget viden om arbejdsmiljøar-bejdet på skolerne.

Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og ny-udpegede arbejdsledere kan i fremtiden gå ind på en af foreningernes hjemmeside og der tilmelde sig de kur-ser, der bliver udbudt. Ud over den ob-ligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, er det planen, at samarbejdet i fremtiden også vil udbyde de supplerende kurser til arbejdsmiljøuddannelsen. TKE

Skoleforeninger der sammen med Frie Skolers Lærerforening deltager i sam-arbejdet om arbejdsmiljøuddannelsen: Efterskoleforeningen, Danmarks Privat-skoleforening, Dansk Friskoleforening, Foreningen af kristne friskoler, DSSV, Lilleskolerne, Frie Fagskoler, Højskolerne og Private gymnasier og studenterkurser.

Frikvarter

En tidlig forårsdag skippede børnehaveklasseeleverne på Halstow Primary School i London heliumballoner med

små breve bundet på op i den engelske morgenluft. Kun tre af eleverne har i skrivende stund fået svar på ballonposten, men et af dem var ganske prominent. 5-årige Eddie Nichols ballon fløj nemlig hen til den engelske undervisningsminister, Michael Gove.

Den konservative minister var ikke sen til at svare tilbage:

»Tak for dig brev, som landede lige uden for mit kontor, her i Undervisningsministeriet i Westminster i dag. Ballonen må være svævet forbi London Eye, parlamentet og måske også forbi Tower of London«, skrev ministeren, som også har

et interes-sefællesskab med Eddie Nichols:

»Det var godt at læse, at du godt kan lide Star Wars. Det kan jeg også«.

Brevudvekslingen mellem ministeren og Eddie Nichols blev først offentlig kendt, da Eddies far postede et billede af brevet fra ministeren på Twitter. Eddie Nichols selv forstår dog ikke helt selv virakken, fortæller hans far.

»Jeg prøvede så godt jeg kunne at forklare ham, hvem Mr Gove er, men jeg tror ikke helt, han forstod det. Jeg impone-ret over mr. Gove tog sig tid til at skrive så fint et svar«, siger Henry Nicholls, til The Telegraph. n UAN

Foto Istock/Frie Skoler


Luftpost til ministeren

VERDEN RUNDT

Vær med i GoCook konkurrencen Dine elever kan dele deres oplevelser med ”GoCook smagekassen” på gocook.dk.

De tre bedste besvarelservinder en restaurantdag med en kok.

”GoCook smagekassen” er et samarbejde mellem FDB og Hjemkundskabslærerforeningen

GRATIS!

FDB sætter igen fokus på nye ogsunde smagsoplevelser til dine elever i hjemkundskab.

Fra i år kalder vi det ”GoCook smagekassen” (tidligere kaldt ”Mad eller Hvad?”). I år kan du hente smagekassen i enten uge 43, 44 eller uge 45.

Temaet for årets smagekasse er madpakker. Det handler om forskel-

ligt brød, hvad vi putter på det og ikke mindst, hvad vi ellers kan lave til madpakken.

Ud over undervisningsmateriale følger et opskriftshæfte med, som eleverne kan bruge derhjemme.

Fra den 1. maj til 15. september er der åbent for tilmelding på skolekontakten.dk.

Undervisnings-materiale til 6 dobbeltlektioner

SKOLEKONTAKTEN

GoCooksmagekassen

Due

dal &

Ko

Tilmeld dine elever på skolekontakten.dk

Bestil en GRATIS* smagekasse med elevhæfter, opskrifter, lærervejledning og råvarer til 24 elever.

*Egenbetaling på omkring 100 kr. til supplerende råvarer må påberegnes

201221 Frieskoler.indd 3 24/04/12 22.30

StillingerKonsulentens bord

LOKALAFTALER OM ARBEJDSTIDdin mulighed for indflydelse

Det er nu tid til at overveje ændringer i lokalaftalerne om arbejdstid

Lokalaftalerne består af akkordaftaler og fravigelser fra den centrale arbejdstidsaftale. En akkordaftale er en aftale om, at der afsættes et bestemt antal timer til en nærmere beskrevet opgave, hvor du som udgangspunkt selv bestemmer tilrettelæggelsen. Det kan være tilsyn med idræt, tid til afgangseksamen, biblioteksakkord osv.

Det er nu, du skal sige fraDet er nu, du skal sige fra, hvis du har en opgave, hvor tiden og opgaven ikke hænger sammen. Hvilke opgaver/aktiviteter, der skal være på skolen, er som udgangspunkt skolens vurdering, alt afhængig afden skoleform din skole repræsenterer. Men det er vigtigt, at der er tid til at udføre de opgaver, der står beskrevet. Så enten kan tiden sættes op, eller opgaven kan beskrives anderledes.Hvis I har valgt en tillidsrepræsentant (tr), er det enkelt, da det er tr, der forhandler og indgår aftalen med skolen. Tillidsrepræsentanten skal sørge for at involvere medlem-merne i hele processen.På skoler uden tr er det fortsat FSL, der er forhandlings-part og skal godkende aftalen. Efterskoler sender FSL et udkast til forhandling. På grundskoler foregår forhandlingerne mellem skolen og et af lærerne nedsat forhandlingsudvalg. Et udkast til aftale indsendes også her til FSL’s godkendelse.

HUSK: SENEST DEN 1. JUNIUdkast til lokalaftale fra skoler uden tr skal indsendes til godkendelse i FSL senest den 1. juni, hvis aftalen skal have virkning fra 1. august.

Kun aftale, hvis I er enigeLokalaftaler må ikke stille de ansatte ringere end de generelle regler i arbejdstidsaftalen. En aftale er derfor udtryk for, at ansatte og ledelse er enige om, at opgaver kan løses bedre gennem lokal tilrettelæggelse.Se mere på http://tr.fsl.dk/tramr/arbejdstid/loka-laftaler/

Frakonsulentens

bordAf jes Lemming og Kirsten Herskind , konsulenter i FSL

AMAGER LILLE SKOLE søger en lærer med interesse og kompetencer

inden for fysik/kemi og matematikEr du vild med dine fag og kan du formidle din interesse og glæde for fagene i undervisningen og har du lyst til at være en del af en skole, hvor faglighed, sam-arbejde, og udvikling prioriteres højt så grib chancen og sende os en ansøgning.

Pr. 1. august 2012 søger vi en lærer til vores OverBygningteam med interesse og kompetencer inden for matematik og det naturfaglige område. – Ud over disse fag må du gerne byde ind med, hvad du ellers kan og har interesse for.

Vi søger en lærer, der har forståelse for lilleskoletanken- og miljøet. Et menneske, der kan omsætte sin faglighed i dagligdagen til praktisk arbejde.

Personlig profil:• Du er en fagligt dygtig lærer – der kan arbejde i og med fagene• Kan bruge din faglighed og omsætte teori til praksis• At du kan og tør tænke ud af fagboksen• Møder børn, forældre og kollegaer med åbenhed og respekt• Er fleksibel, stabil og ansvarsbevidst• Kan kommunikere anerkendende og direkte• Du er samarbejdsorienteret og har mod på pædagogisk udvikling• Du lægger vægt på trivsel, udfordringer og ansvar• Du er i besiddelse af en sund humor og et godt humør

Øvrige oplysninger:Se skolens hjemmeside: www.amagerlilleskole.dk

For yderligere oplysninger kan skoleleder Flemming Allerup kontaktes på telefon: 32 59 13 90.

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC/OC samt ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest tirsdag den 29. maj 2012. – Ansøgningen skal sendes til:

[email protected]

Naturfagslærer på GudenåskolenBrænder du for Naturfagene i et spændende tværfagligt undervis-ningsmiljø? Vil du være en del af en dynamisk og positiv Friskole, hvor menneskelige værdier som ligeværd, tid til relationer, nærvær og fællesskab er fundamentet i et mangfoldigt lærings- og skolemiljø med børn, medarbejdere og forældre?

Vi skal have dækket følgende Naturfag ind fortrinsvis i Overbygnin-gen: Specielt Biologi og Fysik/Kemi. Musisk-kreative fag vil også være ønskeligt, men ikke nødvendigt.

Stillingen ønskes besat fra 1. august 2012.

Vi prioriterer personaletrivsel, faglighed, mangfoldig tilgang til læring, kollegialt samarbejde, skole/hjem samarbejde, godt humør og mod på pædagogisk udvikling højt.

Ansættelse og overenskomst iht. Finansministeriet og LC.

Gudenåskolen er en velfungerende friskole i rivende udvikling med 200 børn fra 0.- 9. klasse samt 34 medarbejdere.

Skolen er organiseret i delvis selvstyrende teams.

Proceduren for ansættelserne er: Ansøgningsfrist mandag d. 14. maj 2012 med fremvisning af skolen for indkaldte samt efterfølgende ansættelsessamtaler. Yderligere oplysninger ved henvendelse til skoleleder John Eriksen.

Gudenåskolen, Brunhøjvej 9, 8680 RyTlf. 86 89 17 59 · Mail: [email protected]

Se mere på: www.gudenaaskolen.dk

GudenåskolenDen lille friskole i Ry

En ¼ side opsat således:

Naturfagslærer på Gudenåskolen

Brænder du for Naturfagene i et spændende tværfagligtundervisningsmiljø? Vil du være en del af en dynamisk ogpositiv Friskole, hvor menneskelige værdier som ligeværd,tid til relationer, nærvær og fællesskab er fundamentet i etmangfoldigt lærings- og skolemiljø med børn, medarbejdereog forældre?

Vi skal have dækket følgende Naturfag ind fortrinsvis iOverbygningen: Specielt Biologi og Fysik/Kemi. Musisk-kreative fag vil også være ønskeligt, men ikkenødvendigt. Stillingen ønskes besat fra 1. august 2012.

Vi prioriterer personaletrivsel, faglighed, mangfoldig tilgangtil læring, kollegialt samarbejde, skole/hjem samarbejde, godthumør og mod på pædagogisk udvikling højt.

Ansættelse og overenskomst iht. Finansministeriet og LC.Gudenåskolen er en velfungerende friskole i rivende udviklingmed 200 børn fra 0.- 9. klasse samt 34 medarbejdere. Skolen er organiseret i delvis selvstyrende teams.Proceduren for ansættelserne er: ansøgningsfrist mandag d. 14. maj 2012 med fremvisning af skolen for indkaldte samtefterfølgende ansættelsessamtaler.Yderligere oplysninger vedhenvendelse til skoleleder John Eriksen.

Gudenåskolen, Brunhøjvej 9, 8680 RyTlf. 86 89 17 59 mail: [email protected] mere på: www.gudenaaskolen.dk

kontor 86891759 - sfo 86893050 - lærerværelset 86890861 – fax 86890860

e-mail : [email protected] Brunhøjvej 9, 8680 Ry Hjemmeside: www.gudenaaskolen.dk


Stillinger

Kaptajn Johnsens Skole søger

Barselsvikar i Fransk, natur/teknik og biologiVi ønsker en lærer med linjefag og/eller kompetencer i ovenstående fag i skoleåret 2012/13 med ansættelse pr. 1/8 2012. Andre grund-skolefag kan evt. komme på tale.

Du...• har et ønske om at arbejde på en privatskole, hvor faglighed,

engagement, tillid, tryghed og et godt arbejdsmiljø vægtes højt• har lyst og evne til at samarbejde bredt• kan og vil leve op til skolens værdigrundlag

Vi...• er en to-sporet skole på Frederiksberg med elever fra

0.- 9. klasse• har egen SFO for alle elever fra 0.-3. klasse• har 60 hjælpsomme kolleger – heraf 32 lærere, der overvejende

underviser i deres linjefag• har 426 elever, der gerne vil undervises• har en positiv og interesseret forældrekreds• er praktikskole for Professionshøjskolen Metropols

læreruddannelse• ligger tæt på Vesterport Station og Forum Metro

Yderligere oplysninger på www.Kaptajn-Johnsens-Skole.dk eller ved henvendelse til skoleleder Annette Messerschmidt eller vice-skoleleder Lisbet Kjærgaard på telefon 33 21 66 15.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansmini-steriet og LC.

Ansøgning med relevante bilag sendes til Kaptajn Johnsens Skole, Lykkesholms Allé 3A, 1902 Frederiksberg C eller mailes [email protected] – senest den 15. maj 2012 kl. 12. Samtaler afholdes tirsdag den 22. maj.

Sofiehøj Friskole søgerDanmarks bedste team af lærere,

pædagoger, medhjælpere, skolesekretær og pedel til skolestart i august 2012

Sofiehøj Friskole er en ny friskole i Lejre kommune, grund-lagt på initiativ af forældre, som ønsker en skole

• der skaber læring for livet baseret på lokal forankring, høj faglighed, det hele menneske og bæredygtighed

• hvor børn, forældre og personale er ligeværdige med-spillere i et samarbejdende miljø, præget af en kreativ og fordomsfri reflekterende dialog mod det fælles resultat:

At skabe den bedste skole og fremtidfor vores børn

Skal du være en del af teamet? Læs mere på vores hjemme-side og send din ansøgning til

[email protected] muligt, dog senest onsdag d. 14. maj. Vi indkalder til samtaler løbende.

Pr. 1.7. 2012 eller snarest herefter søger vi den forstander, der med kløgt og varme kan lede skolen videre i vores påbegyndte udvikling. Vi er en lille og charmerende skole i et naturskønt område på Nordfyn. Vi er stolte af vores fine faciliteter og vores liniefag, som er: kunst, explore, jagt og fiskeri.

Derudover kan vi tilbyde vores kommende forstander– en engageret og humørfyldt medarbejdergruppe– herskabelig forstanderbolig– mulighed for efteruddannelse– en spændende hverdag

Vi forestiller os at du– har uddannelse som lærer– har klare holdninger til at være en fri skole– har erfaring med administrative opgaver og gerne ledererfaring– har økonomisk indsigt– har en anerkendende tilgang som forudsætning for det

pædagogiske arbejde– har erfaring med efterskolearbejdet og evner til at yde

noget særligt

– formår at motivere andre og selv kan tage lange seje træk– indtager en lyttende position som grundlag for al samarbejde– har fokus på skolens overordnede formål og evner at fastholde

høje standarder– møder dine omgivelser med tillid og kan uddelegere ansvar– er uhøjtidelig omkring dig selv og trives med uformelle

samværsformer– prioriterer netværk og formår at vedligeholde skolens gode

relationer

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til konst. forstander, Erik Mathiesen, tlf. 5117 2720 eller skolens formand Henning Jensen, tlf. 4014 3117. Vi byder gerne interesserede kandidater på en rundvisning.

Ansøgningen sendes på mail til: [email protected] eller med posten til: Efterskolen Flyvesandet, Flyvesandsvej 27, 5450 Otterup.

Ansøgningsfrist: 21. maj 2012

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finans-ministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen fastsættes i intervallet kr. 420.722 kr. til kr. 493.201 (1. april 2012).

Forstander søges

Læs mere om stillingen: www.flyvesandet.dk/forstander


Stillinger

Midtdjurs Friskole er en moderne grundskole beliggende i meget naturskønne omgivelser i hjertet af Djursland. Skolen startede i 2010 og vi har nu 63 børn. På grund af sygdom må vi desværre søge ny leder. Vi har til huse i den tidligere kommunale skole med meget fine og rummelige fysiske rammer. Vores skole har fra 0.-7. klasse samt SFO og KLUB.

Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i, at børnene har en aktiv skoledag med tryghed og nærhed og plads til forskellighed i fællesskabet. Vi henvender os til børn og forældre på hele Djursland og lægger bl.a. pædagogisk vægt på, at få skolen ud i naturen og naturen ind i skolen, samt anvendelse af læringsstile som en integre-ret del af undervisningen.

Vi tilbyder dig:• stor indflydelse på skolens vision og udvikling • en levende arbejdsplads med en sund og humørfyldt hverdag• en personalegruppe, som er dygtig og loyal• en positiv forældrekreds og velfungerende bestyrelse, der

bakker op om skolen

Vi søger en skoleleder som:• har lyst til at varetage den daglige skoledrift og være en del af et

velfungerende miljø• har empati, engagement og er en ildsjæl• vil tilstræbe at skabe rammer for kreativitet, oplevelse, fordybelse

og virkelyst

• er en tydelig og nærværende leder over for personale, elever og forældre

• ser vigtigheden af at være omdrej- ningspunkt for skolens tre afdelinger – skole, sfo og klub

Din primære udfordring er at sikre skolens daglige drift, samt at skolen fortsat vil være attraktiv både for elever og ansatte og samtidig være visionær i tanke og handling.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen. Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulent-huset Bøgetorp, tlf. 2487 1905 eller skolens formand, Lone Jensen, tlf. 2844 1546.

Se også skolens hjemmeside www.midtdjursfriskole.dk

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansmini-steriet og LC. Aflønning i intervallet: 368.295 - 438.154. Tiltrædelse 1. august.

Der afholdes to jobsamtaler – første samtale den 6. juni, hvor der udvælges kandidater til personprofiltest og til anden samtale, som afholdes den 14. juni.

AnsøgningSend ansøgning samt CV og relevante bilag som en PDF- eller Word-fil på mail til [email protected] – senest den 25. maj.

Skoleleder til

Midtdjurs Friskole

Viceskoleleder søgestil Skt. Knuds Skole


Uddannet lærer til fuldtidsstilling

Sct. Joseph SkoleRingsted

Sct. Joseph SkoleDagmarsgade 10, 4100 Ringsted

Tlf. 5761 0359

Pr. 1. august 2012 søger vi en uddannetlærer til varetagelse af bl.a.

klasselærerfunktion og danskundervisningi 1. klasse.

Endvidere drengeidræt/svømningi 4.-5. klasse, 6.-7. klasse og 8.-9. klasse.

Se mere på:

www.sctjoseph.skoleintra.dk

Stillinger

Formand Lærer Gordon Ørskov MadsenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. · 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. · 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 · 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan - tors: 10.00–15.30Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

FØLG OS PÅ FACEBOOKFRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Synes godt om!

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

Annoncer

Koldingegnens Idrætsefterskolesøger to årsvikarer pr. 1.8. 2012, den ene med mulighed for fastansættelseDa en lærer søger nye udfordringer og en anden skal på barselsorlov, søger vi 2 lærere.

Vi er en alsidig idrætsefterskole beliggende ned til Kolding Fjord med 100 motiverede og aktive elever.

Har du lyst til og mod på at udfordres som lærer og blive en del af et engageret og kompetent medarbejderteam, er der nu en mulighed.

Kan du undervise i spring-rytme og/eller fysik, og i flere af fagene fodbold, tysk, dansk, 10. TEMA hører vi gerne fra dig.

Vi forventer af dig, at du har kendskab til skoleformen, og at du er klar til at indgå i efterskolearbejdet med fx tilsyn, gruppe- og værelseslærer-funktion.

Vores mål er at være med til at skabe selvstændige, initiativrige og ansvarsbevidste unge mennesker, i et skoleliv der vægter faglighed, sociale relationer og demokratisk levevis. Vi er en skole, der bygger på et folkeligt idrætssyn, hvor idrætten forstås som alment udviklende og er mere end aktiviteten i sig selv.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Du er meget velkommen til at kontakte skolen på 7556 5400 eller 2232 0300 for mere information eller for at aftale et besøg.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning pr. mail eller post. Den skal være skolen i hænde senest d. 14.5. 2012 kl. 12. Samtaler vil foregå i uge 20 og 21.

Morten Svane, forstanderKoldingegnens IdrætsefterskoleDrejensvej 100, 6000 [email protected]


Debat

Alexander Von Oettingen citeres i sidste nummer af Frie Skoler for at fortælle landets lilleskolefolk, at skolen ikke er for livet. Han mener, at skolen ikke både

kan være almendannende og såkaldt skoledannende. Skolen danner ikke til livet, men til skolen.

Kære lilleskoler. Jeg håber, at I har jeres visioner i behold for, hvad skolen skal være - ikke nødvendigvis hvad den er. Jeg håber, at I har en vision om en skole, der ikke kun danner til videre skoleforløb, der ikke kun giver eleverne det, som uddan-nelsessystemet kræver, men en skole hvor eleverne lærer alt det, der er forudsæt-ningen for det faglige.

Oettingen citeres for, at skolen kan være ligeglad med, hvordan verden ser ud. Men er skolen ikke med til at forme verden? Og er verden ikke afhængig af, hvilken (ud)dannelse de mennesker, der bebor den, har?

Skolen skal ikke ukritisk tilpasse sig verden, men skolen skal heller ikke være sin egen lukkede verden, der ingen sammenhæng har med det omgivende samfund. Vi har behov for klare visioner om en skole, der danner børn til at indgå i nutidens samfund - ikke gårsdagens industrisamfund.

»Vi siger ofte, at børn og unge skal lære at lære. Men det er ikke det, der satses på. Og måske skulle vi i virkeligheden gå videre og sige, at vi skal lære børn og unge - og os alle - at leve livet, for det et forudsætningen for at lære at lære.«

Sådan skriver Steen Hildebrandt i ‘Børnene er det vigtigste’ som udkom d. 18. april. Forudsætningen for at lære er at lære at lære, og forudsætningen for at lære at lære er at lære at leve. Hvorfor har skolen en rolle at spille deri? Fordi skolen er en lige så stor del af livet, som familien og fritiden er.

Børn og voksne lærer uendeligt meget alment dannende og fagligt dannende både gennem skolen og gennem alle andre sociale rum. Desværre er den indus-trielle skole opstået på et brud mellem at leve og at lære - som Oettingen beskriver. Man har i industrisamfundet forsøgt at gøre læring til noget, der kun kan foregå i et klasselokale, men denne misforståelse af læring fører desværre til, at eleverne aflærer en kæmpestor del af alt det, de kan, som ikke har med de boglige fag at gøre - og de mister for en stor dels vedkommende også lysten til det boglige.

Jeg håber, at lilleskolerne har bedre visioner for en nutidig skole end Alexander Von Oettingen. Ikke en fabrik for læring, men et sted hvor mennesker lærer i fæl-lesskab og frihed.

Det er lidt som med lagkage: Hvis man tager munden for fuld, så må man spytte det ud igen, der giver en dårlig smag! n

Læs artiklen ”Skolen for skolen” om Alexander Von Oettingen i Frie Skoler nr. 13 eller på www.fsl.dk/medlemsmagasin.

Skolen skal være for livet

Rystende udtalelser om skolen, skriver Kåre Wangel om Alexander Von Oettingens oplæg på Lilleskolernes Udviklingsdage, som blev refereret i sidste nummer af Frie Skoler

AF KÅRE WANGEL, LÆRERSTUDERENDE, DEN FRIE LÆRERSKOLEWWW.NUTIDIGSKOLE.DK

Debat

Alexander von Oettingen udfordrede

den pædagogiske vanetænkning, da

han holdt oplæg for lilleskolelærerne

PÆDAGOGISK FRIHED

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Skolen for skolen

»Grundtvig tog fejl. Grundtvig tog grusomt fejl, da han

mente, at skolen skal være for livet«.

Alexander von Oettingen vandrer frem og tilbage, stopper

op og holder en tænkepause, som om han leder efter det

næste trin i sin argumentation. Eller efter, hvordan han kan

formulere det mest klart, mest provokerende.

»Og det er vigtigt«, fortsætter han, »at I skelner skarpt

her«.

De små 70 lilleskolelærere lytter spændt.

»Som lærere er I vigtige«, fortsætter han, »men ikke så

vigtige. I spiller en rolle for børnene, men pas på med at over-

spille den. Og ét skal I vide«.

Han holder en pause i talestrømmen og står helt stille:

»Skolen er ikke for livet. Skolen er for skolen«.

Livet lærer os ikke alt

Alexander von Oettingen, der er dr.pæd. og udviklingsdirek-

tør ved University College Syddanmark, var inviteret til at

indlede Lilleskolernes Udviklingsforum i starten af marts, og

det gjorde han med et oplæg om pædagogik, skole og frihed.

Et oplæg, hvor han bragte sig på kollisionskurs med både

Grundtvig og mange lilleskoletanker. Fx den om at skolen er

for livet.

Det er noget sludder, mener Alexander von Oettingen,

Foto Mikkel Hvid / Frie Skoler

Skolen virker lidt vammel, når

den blæser sig op og påtager

sig en for stor rolle, advarer

Alexander von Oettingen.

12 F R I E S KO L E R N R . 1 3 · 16 . A P R I L 2 0 1 2

Frie Skoler nr. 13/2012.


Info

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.Find masser af inspiration på vores hjemmeside

www.hornstrupkursuscenter.dk

Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24

NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150

info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

· Pålidelig rådgivning som leder· Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser· Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Ravnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 87469110 · Fax: 87469111 [email protected] · www.fsl.dk

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik Wisbech

Sekretariatet T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30 Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 44843494Kreds 7 Annie Storm, T: 38800478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 [email protected] LØSSALG 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 [email protected] · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE Annoncer: 10 dage før udgivelse. Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

UDGIVELSER Nr. 15 - 29. maj / Nr. 16 -18. juni 2012 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Jørn Thomsen ElboISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artik-ler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtrykfor Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og hold-ninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.


NavnligtAf Maria Larsen· [email protected]

Absolute Salmer hedder jeres cd, hvor I sætter ny musik til gamle salmer. Hvad er der galt med kirkens måde?

»Mange af sangene er hyldestsange til Gud og begivenheder, som for eksempel ”Hil dig frelser og forsoner”. Når den bliver spillet meget langsomt på et orgel, kom-mer den til at lyde som en begravelsessang, men når den kommer op i tempo og bliver sunget som den hyldestsang, den jo er, så er den super fed«.

Er I missionske?»Nej, nej slet ikke. Vi er ikke specielt hellige, hverken når det gælder kirke-

gang eller musikgenrer. Vi kan bare godt lide salmerne, derfor har vi givet dem et ordentligt spark bagi og sat dem op i tempo. Vi synes nemlig, at de er så gode, at de fortjener at blive spillet mere muntert, end de tit gør i kirken«.

Jeres mission er altså at udbrede kendskabet til salmerne ved at spille dem på en ny måde?

»Ja, det kan man godt sige. Mange af salmerne er ved at glide ud, fordi de unge ikke kender dem. Vi vil gerne være en bølgebryder for, at salmerne kan spilles på en anden måde. På vores cd har vi lavet ”I Østen stiger solen op” som rap. Den bliver rappet af Kølig Kaj, der vandt melodigrandprixet i 1997. Den rammer de unge, der pludselig spærrer ørerne op og lytter til melodi og tekst på en ny måde«.

Hvor kan man høre jer live?»Vi tager en del ud og optræder på skoler og efterskoler, derfor har vi også lavet

noget, vi kalder ”Korsfaktor”. Hvis nogle af eleverne har lyst til at optræde sammen med os, opfor-drer vi dem til at gå ind på vores hjemmeside og øve sig på nogle af salmerne. Når vi kommer ud på skolen, kan de så optræde live sammen med os«. n

Giver salmerne et spark bagi Stig Mikkelsen er medlem af bestyrelsen for Frie Skolers Ledere, og så er han sammen med friskolelærer Leo Vang musiker og medproducer på Absolute Salmer. En ny cd, der spiller de gamle salmer i tidens musikalske sprog med blandt andre den tidligere melodigrand-prixvinder Kølig Kaj

Absolute SalmerProduceret af Stig Mikkelsen og friskolelærer Leo VangPladeselskab: Gateway Musicwww.jesusjam.dk

Foto Privat


Foreningenmener

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Foreningenmener

Gør læreruddannelsen til et heltidsstudie

slog fast i starten af året, i erkendelse

af, at ændringen i 2007 ikke har virket efter hensigten. Den politiske detailsty-ring af læreruddannelsen har hverken givet flere studerende eller bevirket, at de studerende vælger de linjefag, som skolerne efterspøger. Så nu skal den ændres.

Frie Skolers Lærerforening ser helst, at man gør læreruddannelsen fem-årig og forskningsbaseret, da det vil styrke den almene faglighed og relationerne mellem det teoretiske og praktiske i ud-dannelsen.

Der bliver i disse uger diskuteret voldsomt i dagblade og elektroniske medier, hvilke konsekvenser omlægnin-gen af dansk som andetsprog fra linjefag til et alment fag for alle studerende vil få, samt det dannelsesmæssige aspekt af at afskaffe kristendom, livsoplysning og medborgerskab (KLM). Begge disse diskussioner er vigtige – og ikke mindst afskaffelsen af KLM bør i frie skolekred-se give anledning til meget mere end

løftede øjenbryn, da dannelsesaspektet på de frie skoler mange steder er afgø-rende. Ikke desto mindre er det et helt andet aspekt af forslaget til ny lærerud-dannelse, som jeg her vil berøre.

Der har siden ændringen af lærerud-dannelse i 2007 været en vedholdende kritik af antallet af undervisningstimer på læreruddannelsen. I medierne har lærerstuderende fortalt om mellem 9 og 11 ugentlige lektioner.

Den nye lærer-uddannelse lægger op til, at der skal ændres på fag, gi-ves flere karakterer og laves flere eksaminationer! Men hvad med undervisningstimetallet? Lærer-uddannelsen har været beskyldt for at være et deltidsstudie, og det har fået de dygtige og ambitiøse lærerstuderende til at stoppe i utide og tage andre uddan-nelser – de samme studerende, som samfundet desperat efterspørger for at højne lærerfagets status og undervisnin-gens kvalitet! Der er imidlertid ikke tegn på, at man fokuserer på dette spørgs-mål. Man kunne med en hvis fordel fast-sætte timetal i stedet for de ligegyldige ECTS point, som man har travlt med at sætte på de enkelte elementer af lærer-uddannelsen eller endnu bedre, man kunne lade professionshøjskolerne selv fastsætte timetal på enkelte elementer,

så der blev forskel på tilbuddene, så man på denne måde kunne tone sin egen læreruddannelse.

Det er godt, at man igen ser på mulighederne for at lave en ny og god læreruddannelse. Men regeringen har sat overliggeren alt for lavt. Man skal altid forholde sig til indholdet af læreruddannelsen, og huske, at det er ualmindeligt væsentligt, at de stude-rende i deres uddannelse møder mange

forskellige lærere ude på skolerne, da det ofte er i praksis, at man spejler sig. Man kan lære meget af at

læse bøger, men en praksisrefleksion i forhold til de undervisere, som man møder på sin vej, skal ikke forklejnes. Derfor bliver debatten om en fem-årig læreruddannelse, som ubetinget ville være en god ide, også lidt perifer, da det i første omgang handler om at få skabt en læreruddannelse, som har faste timetal i fagene, og hvor de studerende møder rigtige levende undervisere, som de kan bruge som rollemodeller eller det modsatte, så deres egen undervis-ningspraksis kan fremmes. n

Læreruddan-nelse på profes-

sionshøjskolerne blev sidst lavet om i 2007, og nu skal den så ændres igen. Det sker, som Christine Antorini

»Læreruddannelsen har været beskyldt for at

være et deltidsstudie «.

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening



(16

823

· Bur

eauL

IST.

dk) F

RS1

4-2

012

Matematik/Naturfag · 4.-9. kl.

Med Elevlab.dk bliver det sjovere og mere motiverende at undervise i naturfag og matematik.

Der er ca. 350 færdige emneforløb og uendeligt mange forløb, når du selv bestemmer indholdet. Der kan plukkes fra ElevLabs enorme resursebank eller fra andre eksterne kilder efter eget valg. Materialet er organiseret i faglige emneforløb og sat i relation til Fælles Mål.

Intuitive brugerfladerMed intuitive brugerflader er ElevLab nem at gå til for lærere og elever. ElevLab kan bruges både på IWB og computere, på skolen og hjemme.

Se mere på elevlab.dk

Kæmpe digital resursebankBestil GRATIS

prøveabonnement i en hel måned på

[email protected]

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Frie Skoler 14, 2011-12

Documents