Top Banner
16

Kopi af grågåsen 4-2013

Oct 29, 2015

Download

Documents

Grågåsen 4 2013
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: Kopi af grågåsen 4-2013
Page 2: Kopi af grågåsen 4-2013

Årets Seniorer 2013 – Jette og Finn Kriegel. Telefonnumre: Erik Larsen 60640293 Finn Jensen 39564281 Niels Mathiassen 44483387 Pamela Bartholomeusz 36705178/24824345 Poul Reib 41248864 Tage Stampe 45888290 Jan Nielsen 26652618 Jan Mollerup 39658767 - 40508487 Elsebeth Gludsted 43524868

Seniorudvalget arrangerer årligt ca. 20 fugleture og 6 foredrag, fortrinsvis for DOF´s ældre medlemmer. På vore ture har fuglene højeste prioritet. Vi lægger også vægt på et godt socialt samvær og nyder i øvrigt årets gang i naturen. Giv venligst besked om eventuel adresseændring, og såfremt du ikke ønsker bladet tilsendt,

til Bente K. Christensen: [email protected]

Page 3: Kopi af grågåsen 4-2013

HER KAN DU SKRIVE OM FUGLEOPLEVELSER, REJSER, TURFORSLAG, RIS/ROS O.M.A. KOM UD AF BUSKEN. VI HAR BRUG FOR DINE BIDRAG FOR AT SKABE VARIATION I BLADET!

27/5-13 Klokken er 7.00 Så skal vi på tur igen, denne gang til MØN, LOLLAND, FALSTER, og vejret , ja det er ønskevejr: strålende sol og ingen vind. Alle 39 er veloplagte og stor glæde ved at se at Tage og Grethe var med. Efter starten blev vi mødt af overflyvende Bramgæs. Det gik nu videre til et lille stop i Tappernøje til afrimning og udlevering af stemmesedler til konkurrencen, som jo er en god tradition. Hvad mon man skulle gætte på i sådan et dejligt vejr? Langs vejen var nytilsåede roemarker og solgule rapsmarker en fryd for øjet. Der er jo herligt ude på landet. Ved Dronning Alexandrines bro gik der gang i fugletællingen. Niels Mathiassen fortalte løbende hvad vi kunne se på vor vej både kulturelt og historisk. Stor ros for det. Vi nåede så til Ulfshale. Luften var fuld af By- og Landsvaler og fra fugletårnet blandt andet Havørn, Rørhøg ,Gulbug, Gøg men kun én Kobbersneppe.

Page 4: Kopi af grågåsen 4-2013

Stor bekymring ved afgang fra Nyord. 1 person manglede. Aldrig før sket på vore ture. Ud for at lede ----- men alt sluttede OK. Ingen spildprocent hos os. Videre gik turen til Jydelejet, som egentlig hed Glidelejet. Frokosten (denne gang hjemmesmurt ). Her så vi Rødrygget Tornskade. På vej ned til Klinten : masser af flotte orkideer, Stor Gøgeurt, stor beundring fra alle deltagere. Klinten var som altid et betagende syn i det smukke vejr. Så gik det videre forbi Høvblege og videre til Stege uden om den gamle port og til slambassinerne eller som Poul hellere vil sige jordbassinerne.

Her så vi bl.a. Atlingand, Knarand, Bjergand, Lille og Gråstrubet Lappedykker. Der var stor tilfredshed med ledernes gode ide med at besøge Fanefjord kirke. Det var en utrolig oplevelse, dette store kirkerum med flotte kalkmalerier af Elmelundemesteren. Niels M. havde forinden sat os ind i historien, så det var en god eftermiddag.

Til sidst over Farøbroen for at ende i Nykøbing Falster. Så nåede vi frem til vort overnatningssted. Det var et pænt vandrerhjem og gode værelser med toilet og bad, lige som vi gerne vil have det. Dejlig aftensmad, flinke værter. Niels Paludan underholdt på sin sædvanlig morsomme måde. Flere var ude, og i den smukke aften hørtes og sås Skovsneppe. Fugleliste første dag:76 28/5-13 Vejret overskyet, men ingen blæst. Over Frederik IX´s bro mod Hyllekrog. Turen dertil var et deprimerende syn : masser af tomme huse.

Page 5: Kopi af grågåsen 4-2013

Ved Hyllekrog mange Maj-gøgeurt og en ny plante for mange: Klæbrig Limurt. Her Atlingand og 2 Rødryggede Tornskader. Der blev tid til et lille fotostop og mange fotograferede. På vej ud af Hyllekrog: 3 Agerhøns. Næste stop Røgbølle sø - Rørhøg , Havørn, Fjordterne, Hvepsevåge og masser af gæs. Frokosten blev indtaget ved Naturskolen, hvor vi har været før. Det siges, at man der så en Rødhovedet and, men den var i alt fald langt væk i lidt diset vejr, men den kom da på fuglelisten, og over os så vi Fiskeørn. Også her mange orkideer. Derefter gik turen til Fladet. Der var trængsel i fugletårnet og man spejdede ivrigt efter Sølvhejre der blev set, og flere benyttede tiden til at få sig en kop kaffe med hjemmebag fra Finns kone Irene. Tak for det Irene. Eftermiddag : regn. Aften igen med dejlig mad og Niels P. havde sædvanen tro skrevet et kvad: “En fuglekikkers ønskeseddel” det var fornøjeligt. Fuglelisten nu: 90 29-5-13 Onsdag. Vejret : regn, gråt og blæsende. Regnen ophørte og vi kørte til Fuglsang. I slotsparken var der mange spændende træer og en fantastisk hule dannet af tykke stammer. Der sås Gærdesmutte, Skovskade og Grønbenet Rørhøne. Her spiste vi frokost i dejligt solskin, for vejret var skiftet.

Page 6: Kopi af grågåsen 4-2013

Så gik turen til Bøtø Nor over Hasselø med smukke syrener langs vejen. Vi kørte lidt forkert, men vor chauffør var igen en mester til at bakke og vende. Ham tør vi med glæde overlade rattet en anden gang. Ved fugletårn: Flagspætte, Trane, og igen Atlingand, Hvidklire og Træløber. Vi fortsætter mod Cortzelitse . Efter frokost en tur i slotsparken igen i dejligt vejr. Her så vi Grå

Fluesnapper, Halemejse, Husrødstjert og Stillits. Sidste stop var Hesnæs havn . Mudderklire og Stor Skallesluger. Klokken 15.00 på vej hjem over Farøbroen. Konkurrencen var nu slut. 103 arter i alt. Vinderne blev Finn Kriegel (4. gang Jette og Finn ramte plet) og Bente C. Ankomst Ballerup 16.30 Vi takker for udskænkning af gyldne dråber. Der var flere som havde noget at fejre. Det var en dejlig tur og tak til holdet af ledere og tak til chaufføren, som bragte os godt hjem. Lizzi Andersen.

Page 7: Kopi af grågåsen 4-2013

Bogfinken der brød den sociale arv. Gennem mange år har vi glædet os over at iagttage bogfinker ved foderbrættet om vinteren. Denne vinter var ingen undtagelse. Vi havde næsten hver dag et par stykker. I marts kom der så lidt flere, og primo april nåede vi ofte op på 7-8 stk. daglig ved vores "foderrør", et rør af ståltråd med en hylde nederst. Dvs. bogfinkerne havde altid fourageret udelukkende ved at hoppe rundt på jorden under røret og samle de frø op, som grønirisk og spurve mm. tabte til dem. Vi havde altid undret os over, at bogfinkerne ikke kunne finde ud af at sætte sig på røret som de andre småfugle. Men en dag skete det! En bogfinke satte sig på en gren tæt ved røret og iagttog interesseret en grønirisk, som ivrigt spiste løs af solsikke-frøene. Så fløj grønirisken. Øjeblikkelig smuttede bogfinken over på den lille hylde. Først kiggede den sig lidt omkring, og så begyndte den et længere måltid. Den spiste og spiste, mens dens artsfæller uanfægtet forblev på jorden. Da bogfinken var fløjet, så vi på hinanden. Jamen, vi havde jo set en bogfinke, en slags iværksætter, en fugl, der havde brudt den sociale arv. Tænk hvis bogfinker fremover kunne lære at fouragere direkte på et foderbræt, det ville jo nærmest være en revolution. Darwin ville rotere i sin grav af begejstring. I dag, ca. to uger senere, har vi stadig bogfinker i haven. De spiser alle på jorden. Den kloge fugl vendte ikke tilbage, vi så den aldrig mere, ak. Vi synes, det kunne være interessant at høre, om der er andre Grågæs med erfaring i fuglefodring, der har gjort lignende eller andre iagttagelser med fouragerende bogfinker. Lis og Jørgen Klarskov

Page 8: Kopi af grågåsen 4-2013

Christians Ø glæder. Ved et møde hos DOF i begyndelsen af 2003 kom vi til at tale om Christians Ø. Jeg nævnte, at jeg flere gange havde været på den almindelige turisttur til øen. D.v.s. ud og hjem samme dag og kun nogle timers ophold på øen. Jeg luftede min store drøm om at opholde mig nogle dage på øen i håbet om at få lejlighed til at fotografere fuglelivet uden alt for stort tidspres. Daværende formand for DOF København Mads Jensen Bunch svarede, at mit ønske nok skulle kunne opfyldes, idet han kendte en ornitolog, som i sæsonen kunne låne sin tantes sommerbolig – et af de gamle soldaterhuse. Det gik i orden for nogle nætters overnatning – der skulle kun bo Ida og undertegnede samt ornitologen i huset, og vi ville blive afhentet ved båden fra Svaneke. Så langt så godt. I maj måned tog vi båden til Christians Ø, og ornitologen var på plads ved ankomsten som lovet. Lidt uventet – kan man nok sige – var det lille hus fyldt op med ikke færre end 4 ornitologer og så ud, som der nu gør, når mandlige ornitologer bor og spiser sammen! Vi fik så anvist et lille hønsehus – kaldet elskovsreden – hvor vi kunne sove. Vi blev hurtigt enige om, at måltiderne ikke skulle tilberedes i huset men indtages på kroen ved havnen, hvor de sanitære installationer også forefindes.

Page 9: Kopi af grågåsen 4-2013

Fuglelivet var som ventet meget spændende med frem for alt de mange, mange ynglende ederfugle, hvor hunnerne ligger uden at blinke på og ved stierne, som specielt i maj overrendes af lejrskolebørn fra store dele af Danmark. Når båden med endagsturisterne forlader øen, breder freden sig heldigvis; de indfødte vover sig ud af husene, og fuglene får lidt fred.. På grund af den stærke blæst opholdt vi os en del i den idylliske Kongens Have, hvor vi blandt meget andet fik den eftertragtede lille fluesnapper. Blåhals måtte vi desværre se langt efter. Aftensmaden på kroen viste sig at blive den helt store oplevelse! Vi havde bestilt 2 x dagens middag til 100 kroner/pers., som skulle bestå af ”noget fisk”. Det viste sig, at der var dækket stort middagsbord til øens forvalter (øens højeste myndighed) samt nogle fine generaler med fruer fra København. Derfor var dagens middag blevet ”opgraderet” til en fornem symfoni af alt godt fra havet, og vi almindelige dødelige fik lov til at få samme servering til ovennævnte pris. Desserten var en forrygende solnedgang, hvor hele havneområdet var farvet rødt. Så turen blev både en natur-, fugle- og gourmet oplevelse, som vi tænker tilbage på med stor glæde. Ida og Poul Reib Skal vi snart læse om DINE ferieoplevelser?

Page 10: Kopi af grågåsen 4-2013

Gåsefjeren ! Når min far kom hjem fra sin tidlige morgen cykeltur (han havde sin forretning hjemme ), og dengang boede vi helt nede på Stevns med hav og marker omkring os, fortalte han altid hvad han havde set og observeret i naturen. Han var en rigtig god iagttager og berettede, at nu var lærken kommet og den måtte vi lytte efter når vi kørte til og fra skole. Og sådan var det med stæren og viben, agerhønsene og fasanerne, stå af cyklerne, sagde han, stå stille og lyt og prøv om I kan se og høre fuglene. Hvis vi ikke orkede, at stoppe op, men ville hurtigt hjem, cyklede han med ud, når han havde tid, han mente det var værdigfuldt for os, at vi udviklede evnen til at se og lytte. Mange år gik med uddannelse, ægteskab, børn, arbejde og først i begyndelsen af 80 erne, da min mand og jeg var på ferie ved Husby Klit i Vestjylland sammen med venner, havde vi den enestående oplevelse, at se tusindvis af kortnæbbede gæs på træk ved Vest Stadil Fjord, og her kom interessen tilbage for at se og lytte og lære mere, ikke kun om gæs, men fugle i det hele taget. Men oplevelsen med gæssene var så overvældende, så betagende, et naturfænomen af de helt store, at det måtte vi opleve igen og igen både forår og efterår. Vi glemte det aldrig, det sad på nethinden. Og så gik det slag i slag med indmeldelse i Ornitologisk Forening, køb af kikkerter og fuglebøger og ud i weekender og se på fugle, men det var svært. Da Birte Peters og jeg blev naboer, var hun den der indviede mig i Grågæssenes eksistens og introducerede mig til Seniorudvalget, hvor jeg blev meget venligt modtaget, og hvis ture jeg meget gerne deltog i, og stadig gør det med stor glæde. De er veltilrettelagte, og vi oplever den danske natur og jeg lærer meget om fugle hver gang vi er af sted. Derudover lærer man jo en masse søde mennesker at kende.

Page 11: Kopi af grågåsen 4-2013

Også jeg håber på fortsat mange gode ture med GRÅGÆSSENE. Aase Friis Jeg giver hermed Gåsefjeren videre til Finn R. Jensen.

Den 17.april mødte 31 deltagere op ved Søndersø kl.8.00 . Endelig kom foråret ca.3 uger forsinket, der var fuglesang over alt .Næsten skyfrit +10-15 grader vinden var let SV.Vi så og hørte 56 arter; der var næsten lige så mange spætmejser på den 5,5 km gå tur. “God dag” til formiddagskaffen ved Præstesøen - her serverede Niels M. morgenbitter Kjersti & Niels blev ønsket tillykke med guldbrylluppet. (Jan N) Turen til Rørvig i bus den 24.4. havde stor tilslutning, vi var vist 45 deltagere. Først kørte vi til Sanddobberne og observerede mange vadefugle og ænder. Formiddagskaffen blev suppleret med et par flasker fra Lilian, tak! Så fortsatte vi til Korshage, hvor vi gik tur langs stranden og i plantagen, her så vi dykænder og småfugle, men ikke egentligt træk. Ved frokosten fik vi besøg af Jørgen og Lis Klarskov, som medbragte kage og drinks! Derefter kørte vi ned til Hov Vig og var i fugletårn og over dæmningen. Her så vi en del arter og hørte flere af forårets fuglestemmer for første gang. Efter kaffen gik det hjemad med et kort stop ved Munkholmbroen. Vi nåede op på over 80 arter, og det var flot på en éndagstur. (Erik L.)

Den 8.5. havde vi planlagt en længere gåtur langs Mølleåen. Rygterne om vejrforholdene på denne tur må være ilet i forvejen, for der dukkede kun 14 deltagere op på Farum Station. Vi var ikke kommet ret langt, da det traditionen tro begyndte at regne, og kort tid efter styrtede

Page 12: Kopi af grågåsen 4-2013

det ned i tove, lynede og tordnede, så turen måtte afbrydes. Endnu engang sluttede denne tur på Birthe Peters terrasse, hvor vi klemte os sammen under halvtaget! Her drak vi så kaffe, og styrkede os med varer fra Birthes barskab – og så tog vi drivvåde bussen hjem. Jan sagde, at det var umuligt at skrive fuglelisten! (Erik L.) 15.maj gik turen til Skåne. Lidt truende gråt i Ballerup, men flot solskin hele dagen i Skåne. De gule rapsmarker strålede om kap med alt det lysegrønne.

Ved Vellinge hilste den første Røde Glente velkommen. Alle byens rundkørsler bugnede af tulipaner og midt i det hele blev en Havørn spottet i det fjerne. Efter en mindre sightseeing i Eskilstorp, bød engene på Rørhøg, Rødrygget Tornskade, Gul Vipstjert og Stor Regnspove. Næste stop var Bjørkåkresjøn som bød på en rigtig flot vandretur gennem forårsskoven. Turen blev belønnet med Hvid Stork, Traner, Lærkefalk,

Gulbug, Nattergal, Ravn, Hvepsevåge og en ubestemmelig sang som i første gæt blev udråbt til at være en Karmindompap, men senere blev ”degraderet” til en Bynkefugl. Desuden blev et væld af forårsblomster set. Alle navngivet af vore medbragte eksperter. Endelig den velfortjente frokost. Krankesjøen med sit vældige tårn og gode skjul ved søbredden gav også pote med Sortterne, Fiskeørn, Dværgmåger, Rør- og Siv sanger. Sidste mål inden hjemturen var Vombs enge, der imidlertid var næsten tørret helt ud og kun bød på lidt Grågæs og Rødben. (Niels M.) Så blev det atter tid til årets afslutningsfest hos Pamela og Finn. Den 19 juni. Hvor året går hurtigt. Vi var heldige med vejret. Vi var 46 deltagere på den sædvanlige smukke tur gennem Ramsødalen og helt op til landstedet.

Page 13: Kopi af grågåsen 4-2013

På landstedet var der som sædvanlig rigget til med telte, smukt pyntede borde og diverse stege sydende i de 2 griller. Det var tydeligt at Pamela, Finn og Jens havde haft nok at se til. Maden var som altid fremragende. Drikkevarer havde vi selv med. Inden kaffen fik Jette og Finn Kriegel overdraget årets senior statuette. Jette blev totalt mundlam. Under hele middagen havde vi Poul Reib`s Band. Det var en fantastisk underholdning. Efter oprydning begyndte vi at gå til bussen. Det gik hurtigt. Skyerne var mere end sorte med vand. Vi fik i alt 47 arter denne dag. Vinden var let syd-vest med en temp.. på 16 grader. Tak for en dejlig dag. (Jan N.) Den gamle redaktørs bemærkning: Det var 10 gang hos Pamela og Finn.

Foredrag: Alle foredrag afholdes i Vanløse Kulturhus, Frode Jacobsens Plads 4, 2720 Vanløse. Tæt ved S-tog og Metro. Starttidspunkt kl. 11.30 Der serveres Kaffe/Te fra kl. 11.00

Bemærk ændring i tiden på alle foredrag.

Ons. 23/10: Tage og Grethe fortæller om Lesbos, fuglenes ø Entre kr. 20.00

Ons. 13/11 : Nyt fra Fugleværnsfonden v/Allan Gudio Nielsen. Entre kr. 20.00

Alle foredrag vil blive illustreret med farvebilleder.

Page 14: Kopi af grågåsen 4-2013

Ture: Kontaktperson : Jan Chr. Mollerup. Tlf. 40508487 - Email: [email protected]

Turledere: Elsebeth Gludsted - Jan Nielsen - Finn Jensen - Erik Larsen.

Staunings Ø ons. 31/07 kl. 08-14. Småtur. P-pladsen ved Jersie Strandpark. Vi forventer mange vadere og småfugle.

Ølsemagle ons. 14/08 kl. 08-14. Småtur. Kiosken ved dæmningen. Masser af vadefugle.

Præstø Fed ons. 28/08 kl. 07-17. Bustur fra Ballerup Station (opsamling Solrød). Indbetal kr. 230,00 på giro 60072035 DOF København, Seniorudvalget senest den 15/08. Maksimum 36 deltagere. Længere gåtur langs stranden (kan dog afkortes efter behov), hvor vi håber på mange vadere og måske gæs og rovfugle. Efter d. 18/08 kan du forhøre dig om evt. restpladser på tlf.: 40508487. Falsterbo ons. 11/09 kl. 07-17. Bustur fra Ballerup Station (opsamling Tårnby). Indbetal kr. 250,00 på giro 60072035 DOF København, Seniorudvalget senest den 20/08. Maksimum 36 deltagere. Vi forventer stort rovfugletræk plus diverse vadere og gæs. Efter 01/09 kan du forhøre dig om evt. restpladser på tlf.: 40508487.

Reersø - Saltbækvig ons. 25/09 kl. 07-17. Bustur fra Ballerup Station (opsamling Roskilde). Indbetal kr. 225,00 på giro 60072035 DOF København, Seniorudvalget senest den 10/09. Maksimum 36 deltagere. Vi håber på mange vadere og rovfugle. Efter 15/09 kan du forhøre dig om evt. restpladser på tlf: 40508487.

Vadehavstur 07/10-10/10. 4 dages bustur fra Ballerup Station. Overnatning på Hohenwarte i Højer i dobb. værelse med bad og toilet. På dette tidspunkt vil der være masser af gæs og vadefugle samt mulighed for at se sort sol. Maksimum 32 deltagere. Indbetal kr. 2950,00 på giro 60072035 DOF København, Seniorudvalget senest den 01/09. Prisen dækker bus, overnatning med helpension. Frokosten består af selvsmurte madpakker, som nydes i felten. Efter aftensmaden er der kaffe m/kage. Der arbejdes på at kunne tilbyde et vist antal enkeltværelser mod ekstrabetaling af kr. 1000,00. På hjemturen sejler vi over Fynshav-Bøjden.

Lejodde/Borreby ons. 16/10 kl. 07-17. Bustur fra Ballerup Station (opsamling Solrød). Indbetal kr. 220,00 på giro 60072035 DOF København, Seniorudvalget senest den 01/10. Maksimum 36 deltagere. Efter 10/10 kan du forhøre dig om evt. restpladser på tlf: 40508487. Efterårets sene vadere samt diverse rovfugle.

Kongelunden/Klydesøen/Kofoeds Enge ons. 06/11 kl. 08-14. Tur i privatbiler fra Ballerup Station. Obligatorisk tilmelding til Pamela Bartholomeusz (tlf: 36705178) senest 20/10. Vi håber på mange vadefugle - ænder og rovfugle.

Betalinger for seniorture foregår udelukkende pr. giro eller bank (ved bankoverførsel reg. nr. 9541) 60072035 DOF-København, Seniorudvalget, Vesterbrogade 138-140, 1620 København V.

Page 15: Kopi af grågåsen 4-2013

Eventuel framelding til endagsbusture må finde sted senest onsdag ugen før turens afholdelse. Det indbetalte beløb returneres, fratrukket et ekspeditionsgebyr på kr. 20.-/pers. BEMÆRK: VI SENDER INGEN BEKRÆFTELSE PÅ ENDAGSBUSTURE. DU ER PÅ LISTEN, HVIS IKKE DU HØRER FRA OS. PÅ FLERDAGSBUSTURE SENDER VI BEKRÆFTELSE PÅ DIN TILMELDING

Redaktion: Poul Reib/E-mail: [email protected]

Hjemmeside: http://picasaweb.google.dk/poul.reib

Fotos:Lille Flagspætte, Møns Klint, Stor Kobbersneppe, Lizzi Jydelejet, Fanefjord kirke, Atlingand, Fjordterne, Stillits, Hesnæs, Bogfinke, Ederfugl, Lille Fluesnapper, Solnedgang Chr. Ø., Kortnæbsgås (collage), Hvid Stork, Nattergal, Collage (Poul Reib), Birthe P.´s terrasse (Birthe P.)

Page 16: Kopi af grågåsen 4-2013