Kopi af BES.05.11 - TVC...Bestyrelseshåndbogen Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK – 1140 København K Telefon 70 127 129, Artikel trykt i Bestyrelses-håndbogen. Gengivelse af

Bestyrelseshåndbogen

Børsen Forum A/SMøntergade 19, DK – 1140 København K

Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Artikel trykt i Bestyrelses-

håndbogen. Gengivelse af denne

artikel eller dele heraf er ikke tilladt

ifølge dansk lov om ophavsret.

Børsen Ledelseshåndbøger er

Danmarks største og stærkeste

videns- og udviklingsklub. Uanset

hvilket område eller emne du

beskæftiger dig med, får du her

et komplet opslagsværk på print,

cd-rom og internet, der giver

dig overblik og indsigt.

Ledelseshåndbogen er et praktisk

og overskueligt værktøj til dig,

der vil være 100% opdateret

inden for et bestemt område

– selvom du har en travl hverdag.

© Børsen Forum A/S, 2009

5.11.Beskyttelse af selskabets forretningskendetegn

2/Maj 2009 Bestyrelseshåndbogen 5.11. 1© B

ørs

en F

oru

m A

/S, B

ørs

en L

edel

sesh

ånd

bø

ger

5.11.

Beskyttelse af selskabetsforretningskendetegn

af advokat Jørgen Lykkegård, [email protected],Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

1. Indledning

Uanset en virksomheds størrelse er det vigtigt for enhver di-rektion eller bestyrelse at være opmærksom på at værne omden værdi, der er forbundet med selskabets forretningsken-detegn.

Hvilke tiltag, et selskab bør foretage for at værne om sineforretningskendetegn, vil typisk afhænge af, hvilken bran-che og størrelse selskabet har, samt på hvilke markeder sel-skabet markedsfører sine varer eller serviceydelser.

Som det vil fremgå af det følgende, er det helt centralt for et-hvert selskab, at der er foretaget de nødvendige officielle re-gistreringer mv. for at kunne beskytte selskabets forret-ningskendetegn bedst muligt. Det henhører naturligt underbestyrelsen, at udstikke de overordnede retningslinjer for, ihvilket omfang, forretningskendetegnene skal søges beskyt-tet.

Praktisk eksempel Fra praksis kan der til illustration peges på et tilfælde, hvoret større dansk selskab var i færd med at forhandle med entysk virksomhed om retten til at benytte det danske selskabsnavn i visse sammenhænge. Midt under disse forhandlingerbad et medlem af bestyrelsen om et notat om, på hvilkenmåde det danske selskabs navn var beskyttet i forhold tilden tyske virksomhed. Efter en indledende undersøgelsekunne det konstateres, at det danske selskab simpelthenikke havde fået foretaget de fornødne tiltag til beskyttelse afnavnet, samt at den tyske virksomhed lovligt kunne anven-de det danske selskabs navn uden betaling. Dette blev selv-

5.11. Beskyttelse af selskabets forretningskendetegn

2 5.11. Bestyrelseshåndbogen 2/Maj 2009

© B

ørsen

Foru

m A

/S, Bø

rsen Led

elseshån

db

øg

er

følgelig omgående bragt på plads af det danske selskab. Sa-gen gav anledning til, at det pågældende bestyrelsesmed-lem igangsatte en undersøgelse hos andre selskaber, hvorden pågældende havde en bestyrelsespost, om hvorvidt depågældende selskabers forretningskendetegn var søgt be-skyttet i fornødent omfang.

2. Goodwillbegrebet

Værdien af kundekredsen

Begrebet goodwill har mange ansigter og kendes ikkemindst inden for erhvervsøkonomien, hvor goodwill typiskdefineres som den merværdi, en given virksomhed repræ-senterer, hvis den betragtes som et samlet hele og værdisæt-tes efter going concern betragtninger. Merværdien er en ka-pitalisering af de forventninger, der eksisterer til en virk-somheds nutidige og fremtidige indtjeningsevne ud over ennormal forrentning af investerede beløb og ses også be-nævnt som superprofit. I erhvervsøkonomisk sammenhængstilles der ikke krav om et bærende element, som fx tilknyt-ning til en kundekreds, beliggenhed eller ikke-aktiveredeimmaterielle rettigheder, men derimod anvendes begrebetnormalt som en residualbetegnelse, omfattende den ekstrapris en køber er villig til at betale for en virksomhed, og somikke er udtryk for betaling for købte materielle aktiver.

I juridisk sammenhæng er den klassiske definition af virk-somhedens goodwill – værdien af kundekreds, forretnings-forbindelser e.lign. – men det er samtidig antaget, at det dermotiverer kundekredsen til at handle med selskabet skalvære båret af fx indehaverens person, personalet, selskabetsproduktionsapparat, selskabets beliggenhed, selskabetsnavn eller varemærker.

Den værdi der er forbundet med selskabets navn, varemær-ker og øvrige forretningskendetegn benævnes typisk somselskabets varemærkegoodwill.

3. Selskabets varemærkegoodwill

Varemærkegoodwill Selskabets varemærkegoodwill består som nævnt af denværdi, selskabets forretningskendetegn udgør for selskabet.

Selskabsnavne I forbindelse med stiftelse af et selskab foretages der en regi-strering af selskabsnavnet hos Erhvervs- og Selskabsstyrel-sen. Denne registrering skal ikke forveksles med en vare-

5.11.Beskyttelse af selskabets forretningskendetegn

2/Maj 2009 Bestyrelseshåndbogen 5.11. 3© B

ørs

en F

oru

m A

/S, B

ørs

en L

edel

sesh

ånd

bø

ger

mærkeregistrering. I forbindelse med registreringen foreta-ger styrelsen en undersøgelse af, om der i forvejen eksistererandre selskaber eller virksomheder med et identisk navn el-ler binavn. Det har i forbindelse med undersøgelsen ingenbetydning, hvilke varer eller serviceydelser de allerede regi-strerede selskaber og virksomheder markedsfører, og styrel-sen påser ikke, om navnet kan forveksles med andre sel-skabsnavne e.lign.

Selvom det eksempelvis følger af aktieselskabsloven, at etnystiftet selskabs navn tydeligt skal adskille sig fra navnetpå andre virksomheder, der er registreret i Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsens register. Selskabet må således principieltikke anvende andres varemærker, andre forretningskende-tegn eller kendetegn, der kan forveksles dermed. Der erimidlertid ingen sikkerhed for, at dette krav er respekteret.

Selskabsnavne, der ønskes registreret, skal endvidere re-spektere navnelovens regler. Selskabsstiftere kan bl.a. ikkegøre brug af et efternavn, der ikke anvendes af flere end2.000, medmindre man selv har særlig adkomst til dette ef-ternavn.

Fordelene ved at varemærkeregistrere et selskabsnavn ernærmere beskrevet nedenfor i afsnit 9.

Domænenavne Siden internettet først blev foreslået i 1989, er der sket endramatisk udvikling indenfor kendetegnsretten. Internet-tets “telefonnumre” eller domænenavne som de rettelig be-nævnes, har fået en enorm betydning for selskaber næstenaf enhver art. Der er i dag registreret over 800.000 toplevel-domæner alene af typen “.dk”. Der er som sådan ingen be-grænsninger for, hvor mange domæner et selskab må regi-strere. Der gælder dog ifølge domænenavnsloven et forbudmod “warehousing”, dvs. forbud mod registrering alenemed den hensigt senere at sælge domænet til andre.

Det er i dag den ideelle organisation Dansk Internet Forum– DIFO, der ejer og administrerer DK-Hostmaster, og som erden organisation, der fastsætter de overordnede rammer ogvilkår for den danske del af internettet, herunder forestår til-deling og registrering af alle “.dk”-domæner. Registrerin-gerne foretages uden hensyntagen til hvilke varer og ydel-ser registranten markedsfører og uden hensyntagen til omdomænet anvendes erhvervsmæssigt.

DK-Hostmaster foretager alene undersøgelse af, om der erandre der har registeret et identisk domæne. Ud over for-

5.11. Beskyttelse af selskabets forretningskendetegn

4 5.11. Bestyrelseshåndbogen 2/Maj 2009

© B

ørsen

Foru

m A

/S, Bø

rsen Led

elseshån

db

øg

er

buddet mod warehousing, skal registreringer af nye domæ-ner ske i overensstemmelse med god domænenavnsskik, al-ternativt god markedsføringsskik. Fx må registreringen ikkevære sket af chikanøse årsager eller for at kunne sælge do-mænet til en opskruet pris – såkaldt “name grabbing”, og re-gistreringen skal respektere andres registrerede varemær-ker, person- og selskabsnavne mv. Fx må man ikke snylte påandres opbyggede goodwill omkring bl.a. domænenavneved at registrere domæner der, på nær et eller to bogstaver,svarer til et allerede registreret domænenavn. Denne formfor snyltning, der af fagfolk benævnes typosquatting, an-vendes til at sende internetbrugeren til en forkert adressenår denne taster forkert.

Fordelene ved at varemærkeregistrere domænenavne ernærmere beskrevet nedenfor i afsnit 9.

Varemærker I kontrast til domænenavne, har varemærker været anvendtgennem århundreder med eksempler helt tilbage til det an-tikke Grækenland og Romerriget. I Danmark har varemær-ker været anvendt tilbage fra industrialiseringens begyndel-se, og området har været lovreguleret siden 1880.

Varemærker anvendes principielt både til at identificere ogtil at differentiere indehaverens varer fra konkurrenternes,hvorved også begrebet mærkevare er opstået. I dag fungerervaremærket ofte som en faktisk garanti fra producenten tilkøberne om, at de købte mærkevarer har en given ensartet-hed, med hensyn til bl.a. udseende, egenskaber, kvalitet ogoprindelse.

På tilsvarende vis anvendes ofte betegnelsen servicemærkei forbindelse med de kendetegn som selskaber og virksom-heder anvender i forbindelse med levering af tjenesteydel-ser.

Prøv Ledelseshåndbogen i 10 dage for kun kr. 250,-

Klik ind på: www.blh.dk