tropiske cykloner – naturens mest frygtindgydende hvirvler

Et virvar af tilfældige småbevægelsersamler sig lidt efter lidt og bliver til enstor, sammenhængende hvirvel. Det eren helt almindelig dagligdags begiven-hed der kan observeres mange steder,fx når skeen drejes i kaffekoppen, ellernår vandet lukkes ud af badekarret.Lidt mere avanceret kan de flotteste

hvirvler frembringes i laboratoriet i etroterende bassin hvor farvet væskesprøjtes ind fra en lille dyse.

Processen ses selvfølgelig også i atmo-sfærens luftmasser. Høj- og lavtryk ersådanne hvirvler der dog har en for-holdsvis kort levetid. Storme og orka-ner dannes også på denne måde, førsti det små, for i nogle tilfælde at udvik-le sig til kæmpemæssige, roterendevindsystemer, til tider med enudstrækning på tusinder af kilometer.

Pga. en kombination af meget vold-somme vinde og en forholdsvis storudstrækning er de mest ødelæggendeog frygtede hvirvler i atmosfærenuden sammenligning de tropiskecykloner (forsiden, fig. 1 & boks 1).Tornadoer med deres meget mindreudstrækning er så afgjort også at fryg-te da de uden sammenligning er devoldsomste hvirvler i atmosfæren,med vindhastigheder i den roterendebevægelse på langt over 500 km itimen.

Selv om disse naturens frygtindgyden-de hvirvler kan virke både kolossale ogmeget voldsomme for os mennesker,kan de hver for sig betragtes som for-holdsvis små eller for tornadoers ved-kommende ligefrem mikroskopiskeforstyrrelser i det store, globale vindsy-stem der er en af de vigtigste drivkræf-ter i Jordens klima, bortset fra Solen.

N A T U R E N S V E R D E N2 · 1 1 / 1 2 / 2 0 0 5 T R O P I S K E C Y C K L O N E R

TR O P I S K E C Y K L O N E R – N A T U R E N S

M E S T F R Y G T I N D G Y D E N D E H V I RV L E R

Af John Cappelen

1. Tyfonen Higos 29. september 2002 syd for Japan. (NASA/GSFC)

S M Å F O R S T Y R R E L S E R I D E T

G L O B A L E V I N D S Y S T E M

T R O P I S K E C Y C K L O N E R 2 0 0 5 / 1 1 / 1 2 · 3N A T U R E N S V E R D E N

B O K S 1 : H U R R I C A N E N K AT R I N A

Den tropiske orkan Katrina gik 29.august 2005 i land i det sydøstligeLouisiana nær New Orleans samt idet sydlige Mississippi som en megetvoldsom kategori 4 orkan. Medvinde op mod 220 km i timen, hef-tige regnskyl, tornadoer og et stortvandpres på kysten var det heldigt atman i tide havde foretaget evakue-ringer af befolkningen, i alt ca. 1,5mio. mennesker. Store ødelæggelser,oversvømmelser samt dødsfald varresultatet af landgangen, selv omNew Orleans i første omgang ikkeblev så hårdt ramt som frygtet, såblev byen og omegn udsat for enkatastrofe der blev beskrevet somden værste i USA’s historie. Katrinafortsatte mod nord over land og blevefterhånden til en tropisk storm dalivgivende vanddamp fra havet ikkelængere var til stede til at holde stor-men ved lige.

Katrina var den 11. hurricane idet atlantiske bassin i 2005 og havde

tidligere ramt det sydlige Florida ogpå sin vej videre over den mexican-ske Golf samlet kræfter til en kate-gori 5 orkan med vinde over 70 mpr. s og et centertryk helt ned til 902hPa (hektopascal).

Det betød bl.a. at· i nærheden af Lake Pontchartrainpå den fattige østlige side af NewOrleans blev et helt kvarter over-svømmet til hustagene med op tilseks meter vand.

· en dæmning, der holder vandet til-bage fra Lake Pontchartrain, brødsammen og lagde store dele afNew Orleans under vand.

· op mod 40.000 husstande blevoversvømmet i St. Bernard Parishlige øst for New Orleans.

· myndighederne måtte redde ad-skillige fra hustage og loftsrumhvor de havde søgt tilflugt. I heleregionen var der oprettet nød-hjælpscentre hvor evakueredekunne overnatte.

· op mod 400.000 i Alabama,370.000 i det sydlige Louisiana og82.000 i Florida var uden strøm.

· en syv meter høj stormflodsbølgeramte Bay St. Louis i Mississippi.

· over 1.000 mennesker omkom iulykker i forbindelse med Katrina.

Videre over landEfter den ødelæggende landgang fort-satte Katrina sin færd nordover ogbefandt sig næste morgen i den nord-østlige del af Mississippi, på vej ind iden nordvestlige del af Alabama.

Katrina var på dette tidspunkt ikkelængere en egentlig orkan, men ettropisk lavtryk der i løbet af de næste24 til 36 timer gennemgik en trans-formation til det der kaldes et eks-tratropisk lavtryk. Det vil sige etalmindeligt lavtryk som de kendesfra vore breddegrader.

Lavt, men ikke rekordlavtKatrina havde et centertryk helt nedtil 902 hPa. Jo lavere centertryk, jomere intense tenderer orkaner til atblive. Det er dog ikke rekord i detteområde, da Gilbert i september1988 blev målt helt ned til 888 hPa.Den til alle tider laveste rekord erdog 870 hPa, målt den 12. oktober1979 i forbindelse med tyfonen Tipi det nordvestlige Stillehav.

Orkanen Katrina ramte New Orleansden 29. august 2005. Her er øjet præcisover byen. (Earth Observatory/NASA)

Store oversvømmelser af både fersk- ogsaltvand dækkede hele byen. Vandetvar fyldt med hajer, slanger og alliga-torer og der opstod ild fra lækager pågasledninger. (USCG/Kyle Niemi)


Uden vind vil der kort sagt ikke værenoget klima. Vinden distribuerer reg-nen og bærer store mængder af fugtig-hed fra havet ind over land, modererertemperaturer ved at sprede varm ogkold luft hen over Jordens overflade,og den hjælper os til at trække vejretbedre ved at sprede luftforureningenover de store byer. Hvert sekund bærerdette globale vindsystem således rundtpå en energi svarende til energien pro-duceret af alle verdens atomreaktorer ide næste 25 år.

Vindsystemet får sin kraft fra to kil-der – Solen og Jordens rotation. Solenopvarmer hele tiden Jordens overfladeog atmosfære. Pga. jordaksens hældning

og Jordens krumning sker der en uligeopvarmning afhængig af sted og tid pååret hvorved høj- og lavtryksområderopstår og går til grunde i en evig cyklus.Vinden bevæger sig konstant fra dissehøjtryksområder mod lavtryksområder,drevet af trykforskellen. På sin vej påvir-kes vinden af en anden kraft kaldetcorioliskraften. Den påvirker alt hvadder bevæger sig på vores roterende Jord– også alle luftbevægelser. Luften bliversimpelthen tvunget til at bevæge sig ikarakteristiske mønstre.

Resultatet er det vindmønster (fig. 2)der er på vores planet, både de nogen-lunde konstante vinde kaldet passaterneder i tidens løb har givet vind i mange

sejl, de livgivende monsunvinde i Østenog det kendte vestenvindsbælte, menogså de mere tilfældige hvirvler der heletiden opstår og dør ud rundt om påJorden. Det er når disse tilfældige hvirv-ler intensiveres voldsomt at de kan blivefrygtindgydende med deres meget øde-læggende kræfter.

Der hvor passatvindene mødes iDen Intertropiske Konvergenszone(ITCZ, fig. 2), er der voldsomme lod-rette luftbevægelser der producerermange tordenvejr. Disse bliver så“fanget” og bevæger sig i overensstem-melse med vindmønstrene. En tropiskcyklon der fx starter sin tilværelse udfor Afrikas østkyst, drives derfor vest-på af den østlige passatvind.

En tropisk cyklon er fællesbetegnelsenfor et lavtrykssystem, med et tværsnitpå op til ca. 500 km, uden egentligefronter over et tropisk eller et subtro-pisk havområde. Systemet har organi-seret konvektion (man kan også kaldedet tordenvejrsaktivitet) og en tydeligoverfladevind-cirkulation. Konvektioner i øvrigt en proces hvor der i opad-stigende luftstrømme gennem for-dampning og fortætning udvekslesenergi (varme) mellem forskelligeniveauer af atmosfæren.

Begreberne tropisk orkan og tropiskcyklon bliver tilsyneladende brugt iflæng eller gør de? Før der kan svarespå dette, må der dykkes ned i selveorkanbegrebet. Generelt bliver orkanaf de fleste forbundet med megen

2. Forenklet billede af det globale vindsystem der på den nordlige og sydlige halv-kugle er inddelt i tre overordnede “vindbælter”: De polare østenvinde; breddegrader60-90. De fremherskende vestenvinde; breddegrader 30-60. De tropiske østenvinde;breddegrader 0-30 (Passatvindene).

E N T R O P I S K C Y K L O N

E N O R K A N

60°

30°

0°

60°

30°

60°

30°

0°

60°

30°

Polare østenvinde

Polare østenvinde

Subpolare lavtryk

Subtropiske højtryk

Subtropiske højtryk

Subpolare lavtryk

Fremherskende vestenvinde

Tropiske østenvinde (passatvinde)

Intertropiske Konvergenszone (ITCZ)

Tropiske østenvinde (passatvinde)

Fremherskende vestenvinde


vind, og mange sprog har da også etord for orkan der betyder noget i ret-ning af “den højeste vindhastighed”.På spansk bruger man ordet huracander betyder hvirvelstorm og desuden eret navn på en caribisk ondskabens gud(Carib God of Evil). Går man endnulængere tilbage kommer ordet huricanoprindeligt fra en af mayafolkets guderHurakan. Det var en af mayafolketsskabelsesguder som ifølge legendenblæste sin ånde over det kaotiske havog derved blotlagde land. Senere brag-te Guden dog også ødelæggelser vha.store storme og oversvømmelser.

Mange har dog vanskeligt ved atdefinere begrebet orkan. Hvad eregentlig definitionen? På dansk indgårordet “orkan” fx direkte i begrebet tro-piske orkaner, mens det også er en

ingrediens i de voldsomme orkaner derfra tid til anden rammer Danmark ogsom er væsentligt forskellige fra de tro-piske. Ordet bruges tillige når snakkenfalder på begrebet tornadoer, om endikke direkte, men man refererer i denforbindelse rask væk til vindhastighe-der af orkanstyrke, sågar dobbelt ogtredobbelt. Ikke underligt at begrebetkan forvirre!

Inden for den meteorologiske verdener der dog ingen slinger i valsen, for herer betegnelsen helt nøgternt alene for-bundet med en målt vindhastighed over32,7 m pr. s et eller andet sted. Sagt påen anden måde skal det altså ene ogalene “bare” blæse op mod 120 km itimen, før meteorologen kan brugebetegnelsen orkan. Og så skal vindhas-tigheden tilmed måles som et gennem-

snit over 10 min, ellers er der kun taleom vindstød af orkanstyrke. Hvordanuvejret så i øvrigt er “skruet” sammenmht. fx dannelsesmåde og udstrækninger ligegyldigt for orkanbetegnelsen.

Når man er oppe i denne ende afvindskalaen sker der ting og sageromkring os. Orkan er nemlig mereend de fleste kan forestille sig. Ensådan vindstyrke har en voldsomt øde-læggende virkning på alt hvad denmøder. Huse bliver ødelagt, træerknækker som tændstikker eller bliverrevet op med rode, højspændings- ogtelefonledninger rives ned for blot atnævne nogle af de mest spektakulæreskader. Udover dette kan kystnæreområder blive ramt af kraftige storm-floder skabt af de voldsomme vinde(boks 1).

3. Kort over havoverfladetemperaturer i maj 2001. De stærkt orange farver viser vandtemperaturer der er varme nok til at ved-ligeholde tropiske cykloner (større end 26,5 °C). Orkansæsonen er her så småt ved at starte på den nordlige halvkugle og stadigi gang på den sydlige. (MODIS Ocean Group, NASA/ GSFC og Miami Universitet)


En tropisk orkan er derfor simpelthenen tropisk cyklon hvor de vedvarendevinde begynder at overstige orkanstyr-ken på 32,7 m pr. s. Den tropiskeorkan er samtidig det højeste gear iudviklingen af den tropiske cyklon.Den er på det tidspunkt blevet til enmeget voldsom hvirvelstorm som udover orkanvindene desuden er karak-teriseret af at have et meget lavt luft-tryk i centret og en veldefineret, hvirv-lende bevægelse med en organiseretvoldsom opstigning af luft der giverskyerne og den voldsomme regn.Meget mere om disse detaljer senere.

Tropiske orkaner begynder deres til-værelse som et kompleks af tordenvejri en ustabil atmosfære over det varmehav, og det er vigtigt for videreudvik-lingen at havvandet er over 26,5 °Cvarmt (fig. 3). Hovedenergikilden tiltropiske orkaner stammer nemlig fravarme og fugtighed tilført via for-dampning fra havoverfladen.

Komplekset af tordenvejr kan kunudvikle sig hen imod et begyndende tro-pisk lavtryk i en interaktion mellem havog atmosfære. Der skal nemlig samtidigmed at varme og fugtighed stiger opfra havet i tordenvejret også hele tidentilføres energi til processen ved frigø-relse af varme i forbindelse med skydan-nelse. I den forbindelse skal der helstvære en høj luftfugtighed i den nedreog mellemste troposfære (nederste 10km af atmosfæren) da dette reducererfordampningen af vandet i skyerne ogderved maksimerer energien i systemet.

E N T R O P I S K O R K A N E R

C Y K L O N E N S “ H Ø J E S T E G E A R ”

4. Omdannelse af tordenskyerne til et tropisk lavtryk. Processen gentages igen og igen.

5. “Wind shears” påvirkning af processen når et kompleks af tordenvejr bliver til ettropisk lavtryk, her i Atlanten. Det kan også til dels forklare, hvorfor der i El Niñoår er færre orkanudviklinger i Nordatlanten og i Det Caribiske Hav. El Niño der eret omfattende koblet ocean-atmosfære fænomen i det tropiske Stillehav med storekonsekvenser for millioner af mennesker, gør nemlig at wind shear i Nordatlantenog i Det Caribiske Hav bliver stærkere, og det svækker jo lige præcis udviklingerne.

H V O R D A N B E G Y N D E R D E T ?

Fortsat udvidelse af luften får lufttrykket til at falde ved overfladen

Det faldende lufttryktrækker luft ind modcentret.

Stormens energi er koncentreret over et lille område.

Stormens energi er koncentreret over et større område.

Atlantisk bassin

Svag “wind shear”(gennemsnitår)

Stærk “wind shear”(fx El Niño år)

Lavtryk


Energien der tilføres systemet ved sky-dannelsen, varmer luften op og får dentil at udvide sig (fig. 4). Det får luft-trykket til at falde ved overfladenunder den udvidende luft. Hervedtrækkes mere luft ind mod centret, ogdet får mere varm og fugtig luft til atstige op der, når det afkøles, bliver tilskyer der så tilfører mere energi osv.

Denne cyklus kan gentage sig igenog igen, og systemet kan intensiveres,indtil andre faktorer spiller ind. Detkan være koldere havvand eller mangelpå samme der derved svækker hoved-energikilden, eller det kan være enændring af det der kaldes wind shear.Dette er ændring af vindens retning oghastighed når man bevæger sig op itroposfæren. En meget svag wind shearhjælper med til at forstærke udviklin-gen da energien bliver frigjort i lodretakse opad og dermed koncentreres,mens en stærk wind shear spreder områ-det hvor energitilførslen sker ved lige-som at “tilte” udviklingsaksen (fig. 5).

I den videre udvikling af den tropi-ske forstyrrelse – som man også kankalde komplekset af tordenvejr derbegynder det hele – kræves coriolis-kraften. Det er en afbøjende kraft derpåvirker alle ting der bevæger sig påden roterende Jord, også vinden.Kraften “hiver” vinden mod højre påden nordlige halvkugle og mod venstrepå den sydlige. Den sørger for at detlave lufttryk i den begyndende rota-tion i det tropiske lavtryk kan vedlige-holdes da vindene så populært sagtikke bevæger sig lige ind og fylder lav-trykket op. Corioliskraften er nul påÆkvator, og i forbindelse med tropiskecykloner skal man mindst 500 km vækpå begge sider af Ækvator før coriolis-kraften er stærk nok til at virke.

Det er også corioliskraftens natur

der gør at tropiske orkaner cirkulerermod uret på den nordlige halvkugle ogmed uret på den sydlige. Når vindeneder forsøger at fylde lavtrykket op,hives til højre på den nordlige halv-kugle, tvinges de ind i en rotation moduret (fig. 6). Det modsatte er tilfældetpå den sydlige halvkugle hvor afbøj-ningen mod venstre vil tvinge vindenetil at rotere med uret.

Kombinationen af tilstedeværelsen afcorioliskraften og havvandets tempera-tur definerer hvor de tropiske cykloneropstår. Det sker mellem de subtropiskehøjtryk og ca. 5° fra Ækvator hvorafbøjningskraften er tilstrækkelig stor(på selve Ækvator er corioliskraftensom nævnt nul), og havet er varmt nok(fig. 7). Grunden til at der er orkanfrieområder på den sydlige halvkugle på

begge sider af Sydamerika og på vestsi-den af Afrika, er simpelthen at der erkolde havstrømme her.

6. Vindene (symboliseret med røde pile),der i den tropiske cyklons tidlige stadieforsøger at fylde lavtrykket op, hives påden nordlige halvkugle til højre ogtvinges ind i en rotation. Den stipledelinie er en isobar der er en linie gennemsteder med samme tryk, her 1.008 hPa(hektopascal).

7. Regioner på Jorden hvor de tropiske cykloner normalt dannes.

1.008

H V O R D A N N E S D E

T R O P I S K E C Y K L O N E R ?


Der er dog ingen regel uden undta-gelser, for selv om der fx i Sydatlantennormalt ikke er de rette betingelser forudviklingen af tropiske cykloner,registrerede man dog i marts 2004 forførste gang en tropisk cyklon, nemligCatarina (uofficielt navngivet). Dengik i land i delstaten Santa Catarina iBrasilien (deraf navnet) 28. marts2004.

Tropiske orkaner udvikler sig i enbestemt livscyklus fra fødsel til død.Deres levetid er tit forholdsvis lang –fra to til tre uger. De begynder oftestderes liv som et kompleks af torden-vejr, og når denne “forstyrrelse” harudviklet sig til et tropisk lavtryk,behøver det ikke at tage mere end enhalv dag og op til to dage før det er

blevet til en tropisk storm. Det sammeer tilfældet i udviklingen fra tropiskstorm til tropisk orkan. Udviklingenafhænger stærkt af både de atmosfæ-riske og oceanografiske forhold.

Fase 1. Tropisk forstyrrelseDet hele starter som en “forstyrrelse” –en samling af tordenvejr – et sted i tro-perne eller subtroperne. Der er ingenorganisation, og man kan dårligt seforstyrrelsen i vind- eller trykfelt. Hvisforstyrrelsen får lov at leve i mere end24 timer, kan det udvikle sig.

Fase 2. Tropisk lavtrykNår først en gruppe af tordenvejr harvære samlet længe nok under de retteatmosfæriske betingelser, kan de orga-nisere og blive til et tropisk lavtryk(fig. 8A). Bestemmende herfor er atder forekommer de første tegn påorganiseret cirkulation i centret af tor-denstormene, og at trykket falder hvil-

ket på et vejrkort, vil vise sig ved at dervil være mindst en lukket isobar (liniegennem steder med samme tryk).Samtidig vil vinden nær centret blæsefra 10 til 17 m pr. s. På et satellitbille-de vil et tropisk lavtryk faktisk ligneen samling tordenvejr uden den storeorganisering (fig. 9, situation 1).

Fase 3. Tropisk stormNår et tropisk lavtryk har udviklet sigså maksimumvindene ligger mellem17,5 m pr. s og 32,6 m pr. s, betegnessystemet som en tropisk storm (fig.8B). Samtidig bliver det navngivet(boks 1). Stormen er nu mere organi-seret og begynder at blive mere cirku-lær i sin form, og rotationen er åben-bar (fig. 9, situation 2 og 3).

Fase 4. Tropisk orkanMed et fortsat fald i overfladetrykketog når middelvinden (målt over 10minutter) overstiger 32,7 m pr. s

8. Udviklingen fra et tropisk lavtryk (A) og videre til en tropisk storm (B) og til sidst en tropisk orkan (C). De røde pile symboliserer vindene i rotationen, og de sorte cirkler isobarer der er linier gennem steder med samme tryk.

Tropisk lavtrykA Tropisk stormB Tropisk orkanC

1.008 1.008

998

D E F O R S K E L L I G E U D V I K L I N G S -

S TA D I E R I F L E R E D E TA L J E R

1.008 988 978

998

(orkanstyrke), bliver systemet til entropisk orkan (fig. 8C). Rotationenomkring centret er nu meget tydelig(fig. 9, situation 4-11).

En karakteristisk omstændighed veden tropisk orkan er det mørke områdeder tit findes i centret. Det kaldes orka-nens øje. Omkring øjet findes de mestintense vinde og den kraftigste regn, ihvad der kaldes øjemuren. Ellers er sky-erne og nedbøren organiseret i bånd ispiral, kaldet regnbånd (se også afsnitom orkanens anatomi). Tropiske orka-ner kan nemt genkendes på satellitbille-der pga. af ovenstående karakteriska ogden meget tydelige rotation (fig. 10).

Tropiske orkaner bliver på deresvidere vej yderligere kategoriseret efterbarometertrykket i stormens centrumog vindhastigheden i den roterendebevægelse i følge den såkaldte Saffir-Simpson skala. Skalaen går fra 1 til 5(tabel 1). Under de rette omstændighe-der kan tropiske orkaner “overleve” iflere uger, som fx Ivan fra den 5. tilden 15. september 2004 og i det forløbvar helt oppe på en kategori 5 orkan aftre omgange (fig. 9, situation 4-11).

Med en satellit kan man kikke lige indi hjertet af en tropisk orkan. Et eksem-pel kunne være den amerikanskeTRMM-satellit (Tropical RainfallMeasuring Mission) der passerede overIvan den 15. september 2004, én daginden Ivan gik i land i staten Alabamaog med heftig regn og tornadoer gjor-de megen skade (fig. 11).

Det vindstille øje som resten af orka-nen snurrer om, ses meget tydeligt påsatellitfotoet. Det er gerne fra 20-50 kmi diameter og relativt vindstille, og det

er her det laveste lufttryk findes. Engang imellem bliver fugleflokke faktiskfanget i dette øje og må følge med udenat kunne bryde ud. De udmattes til

sidst og må så stå orkanen igennemmed hvad deraf følger. Øjemurenafgrænses ind mod øjet af en lodret sky-mur og indeholder de højeste vindhas-


9. Montage af den tropiske orkan Ivan fra 2004 der 2. september var et tropisk lav-tryk i Atlanten. Den 15. september gik den i land i de amerikanske Gulf staterLouisiana, Mississippi, Alabama og Georgia som en kategori 4 orkan og mistede der-efter “pusten”. Indimellem havde den været oppe på kategori 5 flere gange. (CIMSS– Cooperative Institute for Meteorological Satellite Studies, Wisconsin Universitet)

Type Kategori Centertryk Vindhastighed i hPa i m pr. s

Tropisk lavtryk TD - mindre en 17,5Tropisk storm TS - 17,5-32,6Tropisk orkan 1 større end 980 32,7-42,4Tropisk orkan 2 965-980 42,5-48,9Tropisk orkan 3 945-965 50,0-57,9Tropisk orkan 4 920-945 58,0-68,9Tropisk orkan 5 mindre end 920 større end 69,0

TA B E L 1 : S A F F I R - S I M P S O N - S K A L A E N

T R O P I S K E O R K A N E R S A N AT O M I

N A T U R E N S V E R D E N1 0 · 1 1 / 1 2 / 2 0 0 5 T R O P I S K E C Y C K L O N E R

tigheder samt den mest intense regn ogses også på satellitbilledet. De spirale-rende regnbånd ses tillige tydeligt.

TRMM-satellittens sensor kan“fange” detaljerede billeder af regnensanatomi i orkanen. Den kraftigst kon-centrerede regn befinder sig i densåkaldte øjemur der omkranser orka-nens vindstille øje (fig. 12). Det kanses i øverste del af fig. 12 som en kraf-tig bue af regn i muren nordøst forøjet (de røde farver), og nederst (setfra siden) fremgår det tillige at denmest veludviklede skydannelse (over12 km i højden) og derved kraftigsteregn findes ved buens ene ende.

Ved Ivans landgang blev der også obser-veret mange tornadoer, og de optræderi forbindelse med voldsomme bygerhvor der er kraftig opstigning af luft. Påsatellitbilledet (fig. 11) er det ved derøde indramninger der er størst sand-synlighed for tornadoer, specielt i detnordøstlige ydre regnbånd.

Tropiske orkaner kendes fra mange ste-der i troperne, bortset fra Sydamerikasvestkyst og Afrikas sydvestkyst hvorhavvandet normalt er for koldt. De er

kendt under navne som cykloner, tyfo-ner eller hurricanes (fig. 13).

På den nordlige halvkugle er dergenerelt orkansæson fra maj til decem-ber med et maksimum i sensommer/efterår. På den sydlige halvkugle er derorkansæson fra oktober til maj med etmaksimum sidst i februar - først imarts, men der er selvfølgelig helt spe-cifikke sæsoner for hver del af verdenhvor orkanerne opstår.

Når et tropisk lavtryk bliver en tro-pisk storm får den et i forvejen aftaltnavn. I dag vedligeholder FN-organetWorld Meteorological Organization(WMO) mange forskellige navnelister

10. Den tropiske orkan Ivan er 15. september 2004 fanget af en satellit lige før “landgang” i de amerikanske Gulfstater Louisiana, Mississippi, Alabama og Georgia. (NASA/GSFC)

T R O P I S K E O R K A N E R S N AV N E

T R O P I S K E C Y C K L O N E R 2 0 0 5 / 1 1 / 1 2 · 1 1N A T U R E N S V E R D E N

for tropiske cykloner. De er inddeltefter de geografiske områder hvor etutal af forskellige navngivningsmeto-der anvendes.

På en af listerne over Atlantiskestormnavne kan ses at navnene er i alfa-betisk orden og veksler mellem pige- ogdrengenavne, og samtidig bliver degenbrugt i en 6-årig cyklus (tabel 2). I2004 blev navnene fra 1998 genbrugtmed en enkelt undtagelse, nemlig

Mitch. Der er nemlig generel enighedom at navnet på et tropisk system somén gang har været særligt ødelæggendeeller dødbringende, ikke genbruges.Mitch hærgede i 1998 og bliver derforikke genbrugt. I stedet er navnetMatthew indsat i 2004. Charley,Frances, Ivan og Jeanne fra 2004 bliveraf samme årsager heller ikke benyttet i2010 og fx navnet Katrina (boks 1) frai år genbruges ikke i 2011 og fremover.

Orkaner på vore breddegrader kanogså have navne, men det er ikke sat isystem. Således blev orkanen den 3.december 1999 i Tyskland kaldtAnatol mens TV2’s seere i Danmarkkaldte den Adam. Stormvejret 8. janu-ar 2005 blev også navngivet flere for-skellige steder. Således blev stormen iNorge til Gudrun, mens den endtemed navnet Erwin i Tyskland. Lidtforvirrende må man nok sige!

11. Den tropiske orkan Ivan set med TRMM-satellittens mikrobølgemodtager den 15. september 2004. De ydre regnbånd strej-fer her flere amerikanske sydstater. Selv om der stadig var en dag til orkanens øje nåede Alabama, så var orkanens yderste regn-bånd der allerede. (NASA/GSFC)

2 10 20

Regn ved overfladen i mm pr. t


Danmarks meteorologiske Institut haraldrig navngivet orkaner af den simp-le grund at det ikke er så vigtigt påvore breddegrader. Orkanerne her ermeget sjældne, og de optræder kun énaf gangen, modsat tropiske orkanerder kan forekomme flere ad gangen ogforskellige steder på Jorden.

Gennem årene har der været et megetvarierende antal tropiske storme ogorkaner rundt omkring på Jorden.Tabel 3 viser det gennemsnitlige,mindste og største antal tropiske stor-

me og orkaner på årsbasis i perioden1968-2003 registreret i de geografiskeområder hvor de opstår.

Når tropiske orkaner er så kraftfuldesom de er, er det ikke overraskende atde forårsager mange skader, især nårde “rammer “ land (fig. 14 & 15 &boks 1). Ud over de meget stærkevinde er det hovedsagelig den heftigenedbør med efterfølgende oversvøm-melser og mudderskred der har denstørste virkning. Det er nemligalmindeligt at et modent tropisk sy-stem producerer over 1 m regn på etpar dage. Det er faktisk 1 mio. kubik-meter vand eller ligeså mange tons pr.km2. Det kan sammenlignes med atDanmark normalt modtager fra 0,5 tillidt over 1 m nedbør på et helt årafhængig af lokaliteten. Men der erogså andre skadevoldere end vindenog regnen, nemlig et medfølgendevandpres på kysterne der er større endnormalt, samt tornadoer produceret iforbindelse med orkanen.

Mht. de stærke vinde kan Saffir-Simpson-skalaen (tabel 1) udvidesmed potentielle “kendte” skader indenfor de forskellige kategorier af orkaner,ligesom der også kan siges noget omhvor højt vandet kan komme op(tabel 4). Tabellen taler for sig selv:Det er ikke spor sjovt at opleve en tro-pisk orkan, slet ikke en kategori 5 medvinde der kommer op over næsten 70m pr. s og vandstigninger på over 5,5m over normalt vande.Meget farligt for kystområderne erselvfølgelig det ekstra vandpres somkystområder udsættes for i forbindelse

12. Den tropiske orkan Ivan set ovenfra (A) og fra siden (B) med TRMM-satellit-tens regnradar den 15. september 2004. På den tredimensionale grafik ses den kraf-tigste regn (rød) i den såkaldte øjemur der omkranser orkanens vindstille øje. Det erher i øjemuren at de kraftigste vinde også findes. Det vertikale snit er blevet straktfor bedre at kunne se detaljer. (NASA/GSFC)

S TAT I S T I K O V E R T R O P I S K E

S T O R M E O G O R K A N E R

S K A D E R F O R Å R S A G E T

A F T R O P I S K E C Y K L O N E R

A

B


med en tropisk orkan (boks 1). Mankan sige at dette vandpres er skabt delsaf det stærke vindfelt og dels af det lavetryk i orkanens centrum.

Det lave lufttryk i orkanens centrum“suger” vandoverfladen lidt op, lige somnår vand suges op i et sugerør. En tom-melfingerregel er at et trykfald på 1 hPagiver 1 cm “barometrisk” vandstands-stigning, dvs. at et centertryk på 920hPa giver lidt under 1 m vandstandsstig-ning da normaltrykket er 1.013 hPa.

Det samlede vandpres på kysten ersammensat dels af stuvningen af vandmod kysten, skabt af orkanens stærkevindfelt “foran” orkanen, og dels af denbarometriske vandstandsstigning forår-

saget af lufttrykket når orkanen passe-rer. Oveni skal lægges de vindgenerende“hurtige” overfladebølger som orkanenhele tiden producerer (de rejser hurtige-re end orkanen). Derudover spiller kys-tens bundtopografi samt den vinkelbølgen rammer kysten med en rolle.

Et lidt overset aspekt ved kysterne iforbindelse med tropiske systemer erkraftige hvirvelstrømme væk fra kystenskabt i forbindelse med bølger fra orka-nen. Disse kommer gerne meget førselve orkanen, og når de skyller ind overkysten, laver de en sandbarre undervandet parallelt med og tæt ved kysten.Mere og mere vand stemmes op mellemsandbarren og kysten og til sidst bryder

sandbarren sammen et sted, og der ska-bes en stærk strøm væk fra kysten igen-nem dette hul. Strømmen er så kraftigat det er umuligt at svømme mod denog mange er afkræftet druknet i denforbindelse. Advarsler mod denne typehvirvelstrømme er gerne de første tegnpå at en orkan er på vej.

Tornadoer dannet i forbindelse medde kraftige tordenskyer i orkanens spi-ralbånd samt ved selve øjemuren erogså meget farlige fordi de oftest ersvære eller ligefrem umulige at få øjepå pga. orkanens rasen. Det betyder atman uden varsel kan blive ramt af eks-traordinære hvirvler med vindstyrkerlangt over orkanens egne.

13. Tropiske cykloner forskellige steder og disses mest sandsynlige banebevægelser.

60°

30°

0°

30°

60°

60°

30°

0°

30°

60°

NordligeStillehav

Nordatlanten

SydligeStillehav

Sydatlanten Indiske Ocean

Tropisk Cyklon

Tropisk Cyklon

Hurricane

HurricaneTyfon


Før i tiden kunne man godt regnemed at man havde mindre end en dagtil at forberede sig på en orkan ellerligefrem på at skulle evakuere. I daghar man takket være satellitter, radarog avancerede vejrmodeller mulighedfor at følge systemerne – faktisk frafødsel til død.

Meteorologer overvåger hele tiden fraspecielle centre – fx NOAA/National

Hurricane Center - Tropical PredictionCenter (http://www.nhc.noaa.gov/) –hvordan orkanerne udvikler sig, ogder udsendes løbende tilstandsrappor-ter og om nødvendigt advarsler. En til-standsrapport er nødvendig hvis enorkan eller orkanlignede tilstande viludgøre en trussel for et område indenfor 36 timer, mens en advarsel udsen-des hvis vinde over orkanstyrke er for-ventet i et kystnært område inden for24 timer.

Der er som omtalt tidligere bestemteområder hvor tropiske systemer nor-malt opstår og udvikles. Man opererermed syv klart adskilte, såkaldte bassi-ner (fig. 16): 1. Atlantisk (inkl. Nordatlanten, Den

Mexicanske Golf og Det CaribiskeHav).

2. NØ Stillehav (fra Mexico tilomkring datolinien).

3. NV Stillehav (fra datolinien tilAsien, inkl. Det Sydkinesiske Hav).

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Alex Arlene Alberto Andrea Arthur Ana Alex Bonnie Bret Beryl Barry Bertha Bill Bonnie Charley Cindy Chris Chantal Cristobal Claudette Colin Danielle Dennis Debby Dean Dolly Danny Danielle Earl Emily Ernesto Erin Edouard Erika Earl Frances Franklin Florence Felix Fay Fred Fiona Gaston Gert Gordon Gabrielle Gustav Grace Gaston Hermine Harvey Helene Humberto Hanna Henri Hermine Ivan Irene Isaac Ingrid Iko Ida Igor Jeanne Jose Joyce Jerry Josephine Joaquin Julia Karl Katrina Kirk Karen Kyle Kate Karl Lisa Lee Leslie Lorenzo Laura Larry Lisa Matthew Maria Michael Melissa Marco Mindy Matthew Nicole Nate Nadine Noel Nana Nicolas Nicole Otto Ophelia Oscar Olga Omar Odette Otto Paula Philippe Patty Pablo Paloma Peter Paula Richard Rita Rafael Rebekah Rene Rose Richard Shary Stan Sandy Sebastien Sally Sam Shary Tomas Tammy Tony Tanya Teddy Teresa Tomas Virginie Vince Valerie Van Vicky Victor Virginie Walter Wilma William Wendy Wilfred Wanda Walter

TA B E L 2 : N AV N E P Å T R O P I S K E C Y K L O N E R ( H U R R I C A N E S ) I D E T C A R I B I S K E H AV, D E N

M E X I C A N S K E G O L F O G D E T N O R D L I G E AT L A N T E R H AV 2 0 0 4 - 2 0 1 0 . D E T G R Æ S K E A L F A B E T

( A L P H A , B E TA , O S V. ) B R U G E S T I L AT U D V I D E L I S T E R N E , H V I S D E T B L I V E R N Ø D V E N D I G T.

L I S T E R N E R O T E R E R S Å L E D E S AT 2 0 0 4 - L I S T E N G E N B R U G E S I 2 0 1 0 . B E M Æ R K D O G AT

N O G L E A F N AV N E N E F R A 2 0 0 4 - L I S T E N E R U D S K I F T E T P Å 2 0 1 0 - L I S T E N .

F O R U D S I G E L I G H E D E N


4. N-Indisk (inkl. Den Bengalske Bugtog Det Arabiske Hav).

5. SV-Indisk (fra Afrika til omkring100° øst).

6. SØ Indisk/Australsk (100° øst til142 grader øst).

7. Australsk/SV Stillehav (142° øst tilomkring 120° vest).

Forskellige centre har ansvaret for deforskellige områder, fx har The CentralPacific Hurricane Center i Honolulupå Hawaii opsyn med område 2 sam-men med The National HurricaneCenter i Miami, Florida der også haransvaret for område 1.

Hvis man opholder sig ved eller nær

en kyst der vil blive påvirket af en tro-pisk orkan, så bør man læse hvad denlokale myndighed anbefaler og så iøvrigt hele tiden bruge massemedier-ne til at få opdateret information.

Hvis man er i farezonen, så er det altiden god idé at forberede en “nødhjælps-kasse” der indeholder:1. Førstehjælpsting og personlig medi-

cinering.2. Dåsemad og en dåseåbner.3. Masser af drikkevand (Røde Kors

anbefaler faktisk mindst 11-12 L pr.person svarende til tre dages for-brug).

4. Lommelygter og en batteridrevetradio, ekstra batterier.

5. Regntøj, soveposer og fornuftigt tøj.

Hvis det bliver nødvendigt med enevakuering, så vær opmærksom på føl-gende:1. Ret dig altid efter advarslerne.2. Prøv at planlægge eller få at vide

hvor man skal hen.3. Tag disses steders telefonnumre

med.4. Hvis du selv kører, så tag et vejkort

med.5. Og kør aldrig over vand der har

samlet sig fordi underlaget kan værebeskadiget, og man aldrig ved hvordybt vandet er.

Røde Kors har de enkelte steder samletinformation vedrørende alt dette oghvordan man forbereder sin bolig. Detamerikanske Røde Kors har gjortnoget sådan, se fx:

14. En TVvogn er væltet på Navarre Beach i Florida efter mødet med den tropiske orkan Dennis der gik i land som en kategori 4 orkan 10. juli 2005. (EPA/Scanpix)

B E S K Y T T E L S E


http://www.redcross.org/services/dis-aster/0,1082,0_587_,00.html.

Organisationen The FederalEmergency Management Agency(FEMA) er skabt for at yde folk hjælp

før, under og efter katastrofer:http://www.fema.gov/hazards/hurri-canes/survivingthestorm.shtm.

Tropisk storm Hurricane/Tyfon/ Tropisk cyklon Intens tropisk orkan(vedvarende vinde større (vedvarende vinde større (vedvarende vinde større

end ca. 17 m pr. s) end ca. 33 m pr. s) end 50 m pr. s)

Bassin Flest Mindst Gen.snit Flest Mindst Gen.snit Flest Mindst Gen.snitAtlantisk 19 4 10,6 12 2 5,9 6 0 2,0

(1995) (1983) (1969) (1982) (1996) (flere år)NØ Stillehav 27 8 16,3 16 4 9,0 10 0

(1992) (1977) (1990) (1969, (1992) (flere år) 4,11977)

NV Stillehav 35 17 26,7 24 9 16,9 14 3 8,5(1971) (1998) (1971) (1998) (1972) (1974)

N Indisk 11 2 5,4 5 0 2,2 3 0 0,4(1992) (1993) (1998) (flere år) (1999) (flere år)

SV Indisk 18 7 13,3 11 2 6,7 6 0 2,7(1997) (1983) (1971, (1974, (1980, (flere år)

1994, 1998) 1994,1997) 2002)

SØ Indisk/ 13 1 7,3 8 0 3,6 5 0 1,6Australsk (1982) (1988) (1973, (flere år) (1980, (flere år)

1985) 1981)Australsk/ 18 4 10,6 12 0 4,8 6 0 1,9SV Stillehav (1998) (1991) (1998) (1971) (2003) (flere år)N Halvkugle 76 39 58,7 47 24 33,7 23 5 15,1

(1992) (1977) (1971) (1977) (1992) (1977)S Halvkugle 38 19 29,0 22 7 14,5 11 0 5,9

(1997) (1991) (1997) (1969) (1992, (1969,1994, 1974)2003)

Globalt 106 68 87,7 64 36 48,3 34 7 21,0(1992) (1977) (1990) (1977) (1992) (1977)

TA B E L 3 : R E K O R D S TAT I S T I K F O R T R O P I S K E S T O R M E I H V E R T B A S S I N B A S E R E T P Å D ATA

F R A P E R I O D E N 1 9 6 8 - 2 0 0 3 ( 1 9 6 8 / 6 9 T I L 1 9 8 9 / 2 0 0 3 F O R D E N S Y D L I G E H A LV K U G L E ) ( 1 9 8 0 -

2 0 0 3 F O R D E T N O R D I N D I S K E O C E A N ) . G E N N E M S N I T L I G E , M I N D S T E O G S T Ø R S T E A N TA L

T R O P I S K E S T O R M E O G O R K A N E R P Å Å R S B A S I S . D E R E R I N D D E LT I S Y V F O R S K E L L I G E

G E O G R A F I S K E O M R Å D E R / B A S S I N E R .


Der har igennem tiderne været fremsatmange forskellige forslag til hvordanen orkan kunne modificeres, og enenkelt har været afprøvet.

Metoderne går lige fra at pode orka-nens tordenskyer med tøris eller sølv-jodid, køle havet med kryogeniskmateriale (stof der sænker temperatu-ren) eller ligefrem med isbjerge, ændrestrålingsbalancen ved at absorbere

noget af energien i sodpartikler fraafbrænding af petroleum, sprængeorkanen i stykker med eksplosiver, jasågar nukleare våben eller blæse orka-nen væk med gigantiske vindfaner påland.

Podning vha. sølvjodid har man fak-tisk prøvet i det såkaldte projektSTORMFURY (fig. 17), men disse fak-tiske tiltag sammen med teorierne lideralle af den samme skavank: Metodernekan højst, hvis de altså virker, “kradse i

lakken” på en tropisk cyklon da stør-relsen og kraften af en sådan er ud overenhver forestillingsevne.

Simulationer der viser hvad der kansker mht. tropiske cykloner i et fremti-digt antagelig varmere klima, har somresultat at der ikke vil være nogen stør-

15. Vraget af en lille flyvemaskine “læner” sig op ad et træ 18. juli 2005, efter at den tropiske orkan Emily havde ramt Playadel Carmen i Mexico. Ferieområderne på Mexicos Yucatanhalvø lå lige i orkanens bane, og tusinder af turister blev enten eva-kueret eller søgte ly for orkanen der heldigvis tabte pusten lidt ved mødet med land. Orkanen fortsatte efter mødet med halvøenvidere ud i Den Mexicanske Golf hvor den atter samlede kræfter. Den ramte senere den nordøstlige kyst af Mexico. (AFP/Scanpix)

S T O P E N O R K A N

T R O P I S K E C Y K L O N E R I

F R E M T I D E N S K L I M A


16. De syv bassiner og områder hvor tropiske orkaner normalt opstår samt de store advarselscentre for tropiske orkaner.

Skala Center Vindhast. Stormbølge- Potentiel “kendt” skadenummer lufttryk højde

Kategori i hPa i m pr. s i m

1 Større end 980 32,5-42,4 ca. 1,5 Nogen skader på krat og træer og ikke fastgjorte beboelsesvogne.

2 965-980 42,5-48,9 ca. 2-2,5 Store skader på beboelsesvogne samt hustage; træer vælter.

3 945-965 50,0-57,9 ca. 2,5-4 Beboelsesvogne fuldstændig ødelagt; store træer vælter;små bygninger skadet.

4 920-945 58,0-68,9 ca. 4-5,5 Beboelsesvogne fuldstændig ødelagt; underetage af huse nær kysten potentielt oversvømmet.

5 Mindre end 920 Større end 69,0 Større end 5,5 Omfattende ødelæggelser på huse, industribygninger; små huse blæser væk; underetage af bygninger inden-for 500 m af kysten og mindre end 4,5 m over msl. bliver ødelagt.

TA B E L 4 : S A F F I R - S I M P S O N - S K A L A S U P P L E R E T M E D B Ø L G E H Ø J D E R O G P O T E N T I E L S K A D E

New Delhi

La Réuion

Port Moresby

Darwin

BrisbanePerth

Wellington

Honolulu

Nadi

Miami 12

34

765

Tokyo


re forandring i hvor de dannes.Derimod vil der inden for hvert områ-de være ændringer i forekomsten ibåde negativ og positiv retning. Disseændringer vil dog være små sammen-lignet med den naturlige variation derer observeret.

Yderligere spås det at maksimum

intensiteten af tropiske cykloner vilstige, antagelig 5-10% hvad angårvindhastigheden og 20-30% hvadangår regnmængderne. Med hensyn tilgennemsnitsintensiteten og størrelsenaf de tropiske cykloner er der stor usik-kerhed om hvad der sker. Der videsstadig meget lidt om dette.

For at kunne se mere sikkert ind ifremtiden er flere studier nødvendige.Specielt er det vigtigt at kunne forstådet meget komplekse samspil mellemtropiske cykloner og den tropiskeatmosfære/det tropiske hav megetbedre.

17. Ideen bag projekt STORMFURY var at skypodning ville svække eller ødelægge den indre øjemur i den tropiske orkan og få enny til at vokse længere væk fra orkanens center. Den mere udstrakte øjemur ville svække orkanens vinde. For at en podning skalvirke skal skyerne dog indeholde tilstrækkelig store mængder underafkølet vand, og det gør skyerne i tropiske orkaner ikke.

SKYPODNING

Oprindelige øjemur svækkes, mens ny vokser

Ny øjemur er dominerende

tropiske cykloner – naturens mest frygtindgydende hvirvler

Documents