Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Fællesdelen · Studieplan for Fællesdelen. Justeret september 2016 Side 1 Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Uddannelsens fællesdel (2016)

2016

Pædagoguddannelsen

Professionshøjskolen UCC

05-09-2016

Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Fællesdelen

Studieplan for Fællesdelen. Justeret september 2016 Side 1

Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC

Uddannelsens fællesdel (2016)

Indhold 1. Indledning ............................................................................................................................................ 4

2. Uddannelsestænkningen ..................................................................................................................... 4

3. Uddannelsens opbygning .................................................................................................................... 5

4. Fællesdelens moduler ......................................................................................................................... 6

Modul A: Omsorg, læring og udvikling ................................................................................................ 6

Indhold ............................................................................................................................................ 6

Kompetencemål .............................................................................................................................. 6

Læringsmål ...................................................................................................................................... 6

Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver .......... 7

Modulets videngrundlag og internationale perspektiver ............................................................... 7

Studieaktiviteter og arbejdsformer ................................................................................................. 7

Modul B: Udtryk, udfoldelse og erkendelse ........................................................................................ 7

Indhold ............................................................................................................................................ 7

Kompetencemål .............................................................................................................................. 7

Læringsmål ...................................................................................................................................... 8


Modulets videngrundlag og internationale perspektiver ............................................................... 8

Studieaktiviteter og arbejdsformer ................................................................................................. 8

Modul C: Køn, seksualitet og mangfoldighed (nationalt modul) ........................................................ 9

Indhold ............................................................................................................................................ 9

Kompetencemål .............................................................................................................................. 9

Læringsmål ...................................................................................................................................... 9


Modulets videngrundlag og internationale perspektiver ............................................................. 10


Studieaktiviteter og arbejdsformer ............................................................................................... 10

Modul D: Pædagogisk teori og praksis .............................................................................................. 10

Indhold .......................................................................................................................................... 10

Kompetencemål ............................................................................................................................ 10

Læringsmål .................................................................................................................................... 10

Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver ........ 11



Modul E: Profession, velfærd og værdier .......................................................................................... 11

Indhold .......................................................................................................................................... 11

Kompetencemål ............................................................................................................................ 12

Læringsmål .................................................................................................................................... 12




Modul F: Pædagogen som myndighedsperson (nationalt modul) .................................................... 13

Indhold .......................................................................................................................................... 13

Kompetencemål ............................................................................................................................ 13

Læringsmål .................................................................................................................................... 13




5. Praktikuddannelsen i Fællesdelen ..................................................................................................... 14

Kompetencemål ................................................................................................................................ 14

Den studerendes arbejde med praktikkens mål ............................................................................... 14

Studiedage ......................................................................................................................................... 15

6. Studieaktiviteter ................................................................................................................................ 15

Studieaktivitetsmodellen .............................................................................................................. 15

Brug af portfolio ............................................................................................................................ 16

7. Studiemiljø og studievejledning ........................................................................................................ 17

Introduktion til studiet, praksis og praktik .................................................................................... 17

Studiekonsulenter ......................................................................................................................... 17

Studievejledning ............................................................................................................................ 17


Studiemiljø..................................................................................................................................... 17

8. Evaluering af studieaktivitet og udbytte af modulerne samt modulgodkendelse ............................ 18

8.1 Modulgodkendelse ...................................................................................................................... 18

9. Tildeling af specialisering................................................................................................................... 19

10. Evaluering ........................................................................................................................................ 19

11. Prøver i Fællesdelen ........................................................................................................................ 19

Prøve i 1. kompetencemål (GK1) ....................................................................................................... 20

Prøve i 2. kompetencemål (GK2) ....................................................................................................... 20

Prøve i 3. kompetencemål (GK3) (Prøve i første praktik) ................................................................. 21

12. Overgangsordning ........................................................................................................................... 22

Bilag 1: Uddannelsestænkning .............................................................................................................. 23

Bilag 2: Oversigt over videns- og færdighedsmål i Fællesdelen ............................................................ 26

Bilag 3: Oversigt over uddannelsens obligatoriske modulopgaver (Fællesdelen) ................................ 28

Bilag 4: Profiluddannelse: Socialt arbejde og Socialpædagogik (Fællesdel) ......................................... 32

Bilag 5: Struktur i merituddannelsen - Fællesdelen .............................................................................. 33

Bilag 6: Oversigt over ændringer i forhold til studieplanens udgave nov. 2014 ................................... 34


1. Indledning Denne studieplan supplerer og uddyber studieordningen for UCC’s uddannelse til professionsbache-

lor som pædagog. Studieplanen træder i kraft 1. august 2014. Siden er der foretaget nogle justerin-

ger. Bilag 5 indeholder en oversigt over de rettelser, der er indarbejdet i den forliggende version.

Studieplanen indeholder en beskrivelse af uddannelsens opbygning i Fællesdelen og af pædagogpro-

grammets uddannelsestænkning, de enkelte studieforløbs indhold og mål. Desuden beskriver studie-

planen prøverne og procedure for evaluering af den studerendes udbytte af hvert modul. Herudover

beskriver den forventningerne til de studerendes studieaktiviteter og den studievejledning, der tilby-

des.

2. Uddannelsestænkningen

Uddannelsestænkningen i pædagoguddannelsen, UCC afspejler programmets forståelse af de funkti-

oner, opgaver og roller, pædagoguddannelsen skal kvalificere til, samt vores grundlæggende antagel-

ser om læring og om, hvordan man skal tilrettelægge et uddannelsestilbud, som giver de studerende

gode muligheder for at tilegne sig solide studie- og arbejdskompetencer. Vores uddannelsestænkning

er beskrevet i bilag 1, men nedenstående punkter beskriver i kort form denne tænkning. I uddannel-

sen:

Møder vi de studerende med forventning om, at de - uanset specialisering - udvikler et

stærkt blik for det almenmenneskelige samtidig med, at de har et stærkt blik for det enkelte

menneske som et unikt individ som en del af et fællesskab

Sætter vi fokus på professionens udfordringer og på reelle faglige, tværfaglige og tværsekto-

rielle problemstillinger og dilemmaer i det pædagogiske arbejde.

Inddrager vi viden fra praksis såvel som studerendes erfaringer fra praktikperioderne som en

vigtig del af uddannelsen.

Giver vi studerende muligheder for at deltage i undersøgelses- og udviklingsopgaver, der ud-

føres i samarbejde med praksis.

Støtter vi studerende i at tilegne sig samarbejdskompetence og kontekstforståelse i forskel-

lige uddannelsesforløb, som medtænker og udfordrer deres livserfaringer og sociale og kultu-

relle forståelser.

Prioriterer vi problemorienterede undervisningsformer, som understøtter kritisk-konstruk-

tive refleksioner og handlekompetence i både uddannelse og praksis.

Bygger vi på varierede studieaktiviteter og arbejdsformer, som giver studerende erfaring

med at arbejde såvel individuelt som i forpligtende fællesskaber og med forskellige metoder,

der kvalificerer til professionel pædagogisk praksis.

Giver vi studerende mulighed for fordybelse inden for særlige interesseområder, sådan at vi

tilgodeser forskelligheder og uddanner en mangfoldighed af pædagoger.

Prioriterer vi valg af eksemplarisk indhold og metoder, hvor studerende kan udvikle evne til

refleksion og tilegne sig kompetencer, som retter sig mod forskellige og foranderlige studie-

og praksisformer.


Møder vi studerende med krav om aktiv deltagelse og medansvar for studiemiljø og under-

visning.

Fordrer vi, at studerende tilegner sig analytiske, praktiske, æstetisk-musiske, kommunikative

og sociale kompetencer som komplementære erkendelses- og praksisformer, hvor akade-

misk forståelse og praksis går hånd i hånd.

3. Uddannelsens opbygning Pædagoguddannelsen består af en fællesdel (grundfagligheden) og en specialiseringsdel. Fællesdelen

udgør 70 ECTS, heraf 10 ECTS til den første praktik. Specialiseringsdelen udgør 140 ECTS, heraf 60

ECTS til 2. og 3. praktikperiode. Uddannelsens fællesdel er opbygget på følgende måde:

1. semester

1. modul (A, B eller C) 2. modul (A, B eller C) 3. modul (A, B eller C)

Fast studieelement: Introduktion Fast studieelement: Praksiskendskab Fast studieelement: Praktikforbere-

delse

2. semester

Praktik 4. modul (D) 5. modul (E eller F)

+ Studiedage og prøve + Prøve i første kompetencemål + Specialiseringstildeling

3. semester

6. modul (E eller F)

+ Prøve i andet kompetencemål

De seks moduler i Fællesdelen benævnes med bogstaverne A- F og med følgende titler:

A. Omsorg, læring og udvikling

B. Udfoldelse, udtryk og erkendelse

C. Køn, seksualitet og mangfoldighed

D. Pædagogisk teori og praksis

E. Profession, velfærd og værdier

F. Pædagogen som myndighedsperson

Modulerne A, B og C kan forekomme i vilkårlig rækkefølge. Uddannelsens 1. modul kan således være

enten A, B eller C. Modulerne E og F kan ligeledes forekomme i vilkårlig rækkefølge. Modulerne C og F er

nationale moduler, det vil sige, at de er udarbejdet ens for alle landets professionshøjskoler.

Til hvert modul i Fællesdelen hører et supplerende studieelement eller en prøve. Disse studieelementer

forekommer i en bestemt rækkefølge, dvs. at de er placeret på et bestemt tidspunkt i uddannelsen uan-

set hvilket modul, der forekommer på dette tidspunkt. De faste, supplerende studieelementer og prøver

i fællesdelen er følgende:

1. modul: Introduktion til uddannelsen

2. modul: Praksiskendskab

3. modul: Praktikforberedelse

4. modul: Prøve i første kompetenceområde

5. modul: Specialiseringstildeling

6. modul: Prøve i andet kompetenceområde.


De faste, supplerende studieelementer i uddannelsens første tre moduler indeholder studieaktiviteter i

form af undervisertilrettelagte oplæg, forelæsninger, foredrag og øvelser. Herudover indeholder de stu-

dieaktiviteter i form af besøg på praktikstederne, studiegruppearbejde og individuelle studier.

4. Fællesdelens moduler Fællesdelens seks moduler og den 1. praktik dækker grundfaglighedens tre kompetencemål og de tilhø-

rende videns- og færdighedsmål (bilag 2). Modulerne har en relativ høj grad af praksis- og professions-

orientering, herunder aspekter af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og internationale per-

spektiver. Modulernes form og indhold mv. afspejler pædagogprogrammets ønske om at skabe tydelige

sammenhænge mellem undervisningens indhold, niveau, studieaktiviteter og prøver. Denne sammen-

hæng understøttes desuden gennem en individuel studieportfolio, som den studerende anvender gen-

nem hele uddannelsen.

Hvert modul indeholder en obligatorisk modulopgave. Der er forskelligartede krav til disse obligatoriske

modulopgaver, sådan at opgaverne samlet set fører de studerende gennem en række forskellige studie-

former og undersøgelsesmetoder. De obligatoriske modulopgaver indgår som en del af den studerendes

arbejde med en studieportfolio og udgør grundlaget for godkendelsen af modulet. Jf. afsnit 8 nedenfor.

Nærmere retningslinjer for udarbejdelse af den obligatoriske modulopgave og for den studerendes do-

kumentation i sin portfolio fremgår af undervisningsplanen for det enkelte modul.

Modul A: Omsorg, læring og udvikling

Indhold

Modulet handler om menneskers udvikling og læring i et livslangt perspektiv. De studerende arbejder

med socialiseringsprocesser og forudsætninger for inkluderende fællesskaber i pædagogisk praksis, og

modulet har fokus på forudsætninger for pædagogens muligheder for at understøtte det enkelte men-

neskes trivsel og læring.

Kompetencemål

Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etab-

lere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes

udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg.

Læringsmål

Efter modulet kan den studerende:

1) Reflektere over udvalgte teorier og viden om børn, unge og voksnes forudsætninger og udvikling i

pædagogiske miljøer (socialt, emotionelt, sprogligt, kommunikativt, kognitivt, fysisk, motorisk og

sansemæssigt).

2) Udføre enkle analyser og på baggrund af disse vurdere pædagogisk praksis med fokus på relationer,

inkluderende fællesskaber og socialiseringsprocesser.


3) Demonstrere kendskab til professionel omsorgsudøvelse, herunder reflektere over personlige,

kommunikative og relationelle forudsætninger for professionelt arbejde i og med relationer.

4) Formulere og forholde sig til mål, midler og metoder, der understøtter det enkelte menneskes triv-

sel, udvikling og læring.

Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver

Moduls læringsmål sigter mod, at de studerende tilegner sig forudsætninger for at formulere faglige

mål, metoder og midler i pædagogisk praksis, herunder praktikforløb, og at de reflekterer over mulighe-

der og begrænsninger i den pædagogiske hverdagspraksis. Yderligere sigter modulets mål mod at danne

forudsætning for, at den studerende kan udvikle en pædagogisk faglighed og professionel identitet som

grundlag for tværprofessionelt samarbejde. Viden om og fra praksis indgår i modulets obligatoriske port-

folio-opgave og hermed i evalueringen af den studerendes udbytte af modulet.

Modulets videngrundlag og internationale perspektiver

Modulets bærende videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden og teorier, hvor der først og

fremmest fokuseres på pædagogiske, psykologiske og kommunikative perspektiver og sekundært på

sundhedsperspektiver og teori om sprog-udvikling. Desuden inddrager undervisningen internationale

undersøgelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål.

Studieaktiviteter og arbejdsformer

Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende, gæstelærere og forskere, gruppe-

arbejde, øvelser mv. Der vil desuden være forelæsninger og foredrag. Herudover skal den studerende

arbejde i studiegrupper i - og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initi-

erede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitets-

former i modulet er uddybet i undervisningsplanerne for modulet.

Obligatorisk modulopgave Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende et analysedokument. Dokumentet skal

indeholde en analyse af en problemstilling med udgangspunkt i en praksisfortælling eller case relateret

til modulets læringsmål. Omfang maks.maks. 2400 anslag pr. studerende i gruppen esklusive forside,

indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag bilag (praksisfortælling/case evt. i bilag).

Modul B: Udtryk, udfoldelse og erkendelse

Indhold

Modulet omfatter teoretiske og praktiske tilgange til, hvordan erkendelse, dannelse og udvikling kan

skabes gennem leg og æstetiske udtryk. De studerende arbejder med menneskers udtryksbevidsthed,

aktivitets-glæde og udfoldelseslyst, og der lægges vægt på legende, kreative, kropslige og æstetiske er-

kendelsesformer som en vigtig del af pædagogens handlekompetence.

Kompetencemål





Læringsmål


1) Udtrykke sig i leg og demonstrere en legende tilgang til æstetiske og kropslige aktiviteter med ind-

sigt i legens betydning i pædagogisk arbejde.

2) Reflektere over forskellige æstetiske udtryksformers sanselige, følelsesmæssige, kropslige, kogni-

tive og dannelsesmæssige muligheder i pædagogisk arbejde.

3) Tilrettelægge, igangsætte og begrunde pædagogiske aktiviteter, der fremmer kreativitet, udfoldel-

sesglæde og sociale relationer inden for mindst et af områderne:

a) Kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser

b) Idræt og bevægelse

c) Musisk - æstetiske udtryksformer

d) Natur og miljøforståelse

e) Digital kultur


Moduls læringsmål sigter mod at give de studerende forudsætninger for at opbygge en begyndende

praktisk æstetisk, musisk, legende, udforskende og kreativ handlekompetence i forhold til pædagogisk

praksis og mod at give studerende en oplevelse og en forståelse af kropslige arbejdsformers betydning i

kulturelle, læringsmæssige og sundhedsmæssige sammenhænge gennem arbejde med mennesker på

tvær af professioner.


Med udgangspunkt i forskning og udviklingsbaseret viden og teorier, herunder æstetiske formsprog, ar-

bejder de studerende med et bredt videngrundlag, hvor fokus er på pædagogik, æstetik, idræt, bevæ-

gelse, natur og miljø samt digital kultur. Undervisningen inddrager internationale undersøgelser og te-

ori, som er begrundet i modulets læringsmål, og giver de studerende erfaringer med globale, kropslige,

kulturelle og æstetiske udtryksformer.


Undervisningen foregår i form af øvelser, forestillinger samt værksteder, kultur- og friluftsaktiviteter og

lignende samt oplæg fra undervisere, studerende, gæstelærere og forskere. Der kan desuden være

gruppearbejde, foredrag og forelæsninger. Herudover skal den studerende arbejde i studiegrupper i - og

uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt indivi-

duelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i

undervisningsplanerne for modulet.

Obligatorisk modulopgave

Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et kreativt produkt/fremstil-

ling, og inddrager en eller flere af de fagligheder, der er arbejdet med i modulet. Produktet/fremstillin-

gen præsenteres for medstuderende. Dertil udarbejder de studerende i grupper en skriftlig didaktisk

analyse på baggrund af den æstetiske proces.


Modul C: Køn, seksualitet og mangfoldighed (nationalt modul)

Indhold

Modulet indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familie-

former. Helt centralt står socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, insti-

tutionelle og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers iden-

titet, køn, normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur.

Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis.

Denne viden indgår som et professionsvidens- og praksisbaseret bidrag til at håndtere og differentiere

pædagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og per-

spektiver herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn.

Kompetencemål




Læringsmål

1. Den studerende har viden om og færdigheder i at anvende et tværfagligt socialpsykologisk og so-

ciologisk praksisrettet perspektiv på relationerne mellem faktorer, der generelt påvirker og mulig-

gør børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet og dannelse og særligt har betydning for

deres kønsidentitet, seksualitet og familieformer.

2. Den studerende har viden om og færdigheder i at etablere udviklende, lærerige og dannende pæ-

dagogiske miljøer og professionelle omsorgsrelationer i pædagogisk praksis baseret på børn, unge

og voksnes perspektiver, på ligestilling og mangfoldighed set i relation til deres familieformer og

køn.


Modulet retter sig mod, at de studerende kan udvikle en pædagogisk professionalitet med indsigt i be-

tydningen af tilhørsforhold/orientering i forhold til køn, seksualitet og familieformer, og hvor eget til-

hørsforhold og orientering er en reflekteret position. Modulet skal skabe forudsætninger for, at den

studerende kan forholde sig kritisk reflekterende til, hvordan køn, seksualitet og familieformer spiller

ind på professionelles forståelser af børn, unge, voksnes fremtræden og handlepraksis i pædagogisk

hverdagsliv. Modulet handler også om udvikling af pædagogiske miljøer præget af mangfoldige reper-

toirer for handlemuligheder og praksisser inden for og på tværs af kønnede normer og forestillinger.

Modulets obligatoriske opgave tager afsæt i en case fra praksis.



Med udgangspunkt i forskning og udviklingsbaseret viden og teorier arbejder de studerende med et

bredt videngrundlag med fokus på antropologi, pædagogik, socialpsykologi og sociologi. Undervisnin-

gen inddrager internationale undersøgelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål, og som

giver anledning til at forstå de problemstillinger, modulet handler om, i en samfundsmæssig kontekst.


Undervisningen foregår i form af oplæg og gruppearbejder i varierende former samt brug af forskellige

medier i søgning af viden og i formidlingsopgaver. Herudover skal den studerende arbejde i studie-

grupper i og udenfor skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter

samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af oplæg og portfolio. Studie- og aktivitetsformer i

modulet er uddybet i undervisningsplanerne for modulet.


Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et produkt i form af rollespil,

Multimedieprodukter eller lign. med udgangspunkt i case relateret til modulets læringsmål. Desuden

udarbejdes en skriftlig case-analyse, som skal indeholde:

1) en beskrivelse af aktørernes mulige positioner

2) en diskussion af de deraf udsprungne dilemmaer for pædagogisk praksis

De studerende opponerer på hinandens produkter.

Modul D: Pædagogisk teori og praksis

Indhold

Modulet omhandler pædagogiske teorier, traditioner og værdier med fokus på forudsætninger for at

formulere mål og dannelsesidealer i og for pædagogisk praksis, samt at anvende teorier om praksis i

udvikling og evaluering af pædagogiske miljøer.

Kompetencemål




Læringsmål


1. Identificere og forholde sig kritisk til historiske og aktuelle pædagogiske problemstillinger.

2. Udføre analyser og kvalificere problemstillinger med udgangspunkt i undersøgelser af praksis, her-

under overvejelser over:

a) Børn, unge og voksnes perspektiver.

b) Sammenhængen mellem metoder og videnskabelse.

c) Videngrundlaget i pædagogisk arbejde.


3. Reflektere over planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af pædagogisk praksis og

pædagogiske miljøer med udgangspunkt i teorier samt erfaringer fra 1. praktikperiode, herunder

overvejelser over:

a) Børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver.

b) Tilgange og metoder i pædagogisk arbejde.

c) Sammenhænge mellem teori og praksis.


Moduls læringsmål sigter mod at give de studerende forudsætninger for at forstå og at arbejde med

potentialer og problemstillinger i teori-praksisforholdet. De studerende inddrager deres erfaringer fra

1. praktikperiode og bearbejder aktivt disse i undervisningen og i deres portfolio. Pædagogiske under-

søgelses- og iagttagelsesmetoder, herunder tilgange, bearbejdning og anvendelse kvalificeres som en

væsentlig forudsætning for at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.


Modulets bærende videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden og teorier med fokus på pæ-

dagogiske, filosofiske, sociologiske, antropologiske og videnskabsteoretiske forhold, som kan temati-

sere og perspektivere modulets indhold og faglige problemstillinger. Undervisningen inddrager materi-

ale som præsenterer et internationalt blik på pædagogisk praksis i Danmark. Herudover inddrages in-

ternationale undersøgelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål.


Undervisningen består i oplæg fra undervisere, studerende, gæstelærere og forskere samt gruppear-

bejde, øvelser, forelæsninger, foredrag mv. Herudover skal de studerende arbejde i studiegrupper i- og

udenfor skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt indivi-

duelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet

i undervisningsplanerne for modulet.


Som en del af undervisningen formulerer den studerende en problemstilling koblet til modulets læ-

ringsmål, inddrager iagttagelser fra første praktikperiode og analyserer og diskuterer problemstillin-

gen. På baggrund af dette udarbejder den studerende en problemformulering. Analysedokumentet

indeholder arbejdet med problemstilingen samt den udarbejdede problemformulering. Omfang maks.

7.200 anslag.

Modul E: Profession, velfærd og værdier

Indhold

Modulet handler om den pædagogiske professions rammebetingelser, værdispørgsmål, udfordringer,

dilemmaer og paradokser samt perspektiver på tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Der

sættes fokus på demokrati, medborgerskab og pædagogisk praksis i en globaliseret kontekst.


Kompetencemål

Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, histori-

ske, institutionelle og professionelle sammenhæng.

Læringsmål


1. Identificere, analysere og reflektere over professionsetiske værdier og dilemmaer i pædagogisk

praksis i det moderne velfærdssamfund.

2. Demonstrere kendskab til relevante konventioner og lovgivning.

3. Forstå og reflektere over betydningen af rammer, betingelser og udfordringer for demokratisk

dannelse og medborgerskab i et globaliseret, multikulturelt samfund.

4. Identificere og analysere vilkår for at arbejde pædagogisk med mangfoldighed i og af fællesska-

ber.

5. Identificere og analysere forskelle og ligheder mellem pædagogprofessionens rolle og placering og

tilgrænsende professioner, herunder samarbejdet med andre professioner.


Modulets tilrettelæggelse udfordrer studerende til at tilegne sig en aktuel, praksis- og professionsori-

enteret indsigt gennem studier af cases fra praksis samt praksisfortællinger relateret til deres praktik

og egne praksiserfaringer, hvor de sætter fokus på rammebetingelser, udfordringer, værdier og dilem-

maer i pædagogisk arbejde samt på arbejdets tværprofessionelle og tværsektorielle perspektiver.


Det bærende videngrundlag i modulet består professionssociologisk, antropologisk og samfundsfagligt

teori, herunder litteratur om etik. Der arbejdes med forskningsbaserede artikler samt cases og praksis-

fortællinger om pædagogprofessionen og samspillet med andre professioner samt litteratur om pæda-

gogiske opgaver anskuet i et samfundsmæssigt perspektiv. Som en del af modulet vil de studerende

blive præsenteret for international litteratur, som kan perspektivere dansk pædagogisk praksis og tra-

dition.


Undervisningen foregår ved oplæg fra undervisere, studerende, gæstelærere og forskere samt gruppe-

arbejde, øvelser, forelæsninger og foredrag mv. Herudover forventes de studerende at arbejde i stu-

diegrupper i - og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede akti-

viteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Modulets obligatoriske op-

gave, som er projektorienteret, skal i omfang og arbejdsform tage hensyn til den øvrige undervisning i

modulet. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i undervisningsplanerne for modulet.


Modul E og F har en fælles modulopgave, som påbegyndes i 5. og afsluttes i 6. modul: Som en del af

undervisningen arbejder de studerende i grupper med en case/praksisfortælling, hvor de identificerer

et dilemma i pædagogisk praksis, kobler dette til relevante dele af modulernes læringsmål og arbejder


med dilemmaet i et problemorienteret mini-projekt. Grupperne må have op til fire medlemmer. Om-

fanget af det skriftlige produkt fremgår af modulernes undervisningsplaner.

Modul F: Pædagogen som myndighedsperson (nationalt modul)

Indhold

Modulet fokuserer på pædagogisk praksis’ ydre rammer, indre betingelser og de opgaver pædagogen

skal håndtere som myndighedsperson. Ud fra et pædagogisk-sociologisk, pædagogisk-psykologisk,

socialfagligt-juridisk og sundshedspædagogisk perspektiv tematiseres pædagogens håndtering af,

refleksioner over og kommunikation af det pædagogiske ansvar overfor børn, unge og voksne. Helt

centralt står viden om de politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for

myndighedsudøvelsen. Disse baserer pædagogisk praksis på et medborgerskabsperspektiv,

konventioner og lovgivning. Der indgår viden om den myndighed pædagogen tildeles til - også ud fra et

risikoperspektiv - at varetage opgaver i forhold til tidlig indsats, forebyggende arbejde samt tegn på

mistrivsel. Denne viden skal kunne anvendes til at varetage professionel skriftlig, verbal, nonverbal,

digital kommunikation med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder.

Kompetencemål

Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige,

historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng.

Læringsmål

1. Den studerende kan redegøre for og reflektere over den myndighed pædagogen repræsenterer i

pædagogisk praksis, herunder praksis’ juridiske grundlag i relation til tavshedspligt og underretning.

2. Den studerende kan identificere og fagligt begrunde gennemførelse af tidlig pædagogisk indsats,

forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i pædagogisk praksis.

3. Den studerende kan varetage professionelle samtaler med børn, unge, voksne, pårørende og myn-

digheder herunder redegøre for og reflektere over indhold, virkemidler og dilemmaer.


Modulets tilrettelæggelse udfordrer studerende til at tilegne sig en aktuel, praksis- og professionsorien-

teret indsigt i roller, opgaver og ansvar som myndighedsperson. Dette sker gennem studier af cases fra

praksis samt praksisfortællinger relateret til deres praktik og egne praksiserfaringer, hvor de sætter fo-

kus på lovgivning, samfundsmæssige funktioner samt dilemmaer i det pædagogiske arbejde. Desuden

arbejdes der konkret med kommunikationsopgaver, herunder digital kommunikation.


Modulet lægger vægt på professionssociologisk og samfundsfaglig teori, lovgivning og relevante interna-

tionale konventioner. Herudover indgår teori om kommunikation. Der arbejdes med forskningsbaserede

artikler samt cases og praksisfortællinger om pædagogprofessionen og samspillet med andre professio-

ner samt litteratur om pædagogiske opgaver anskuet i et samfundsmæssigt perspektiv. Modulet be-

skæftiger sig desuden med pædagogens rolle i et komparativt internationalt/europæisk perspektiv.



Undervisningen foregår ved oplæg, forelæsninger og foredrag fra undervisere, studerende, gæstelærere

og forskere samt gruppearbejde og øvelser, herunder eventuelt forum- og rollespil samt videooptagel-

ser til refleksion samt interviews af andre professionelle. Herudover forventes de studerende at arbejde

i studiegrupper i - og uden for skemafastlagt undervisningstid med både bundne og selvstændigt initie-

rede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Modulets obligatoriske

opgave, som er projektorienteret, skal i omfang og arbejdsform tage hensyn til den øvrige undervisning i

modulet. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i undervisningsplanerne for modulet.


Modul E og F har en fælles modulopgave, som påbegyndes i 5. og afsluttes i 6. modul: Som en del af un-

dervisningen arbejder de studerende i grupper med en case/praksisfortælling, hvor de identificerer et

dilemma i pædagogisk praksis, kobler dette til relevante dele af modulernes læringsmål og arbejder med

dilemmaet i et problemorienteret mini-projekt. Grupperne må have op til fire medlemmer. Omfanget af

det skriftlige produkt fremgår af modulernes undervisningsplaner.

5. Praktikuddannelsen i Fællesdelen Uddannelsens 1. praktik har en varighed af 32 arbejdsdage svarende til 10 ECTS og retter sig mod delta-

gelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske område. Praktikken er placeret i begyndelsen af 2.

semester. En nærmere beskrivelse af praktikuddannelsen fremgår af en praktikhåndbog, der findes på

Portalen.

Kompetencemål

De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem

deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

Den studerendes arbejde med praktikkens mål

Forud for praktikperioden modtager den studerende undervisning i brug af portfolio i praktikperioden

samt i forskellige studie- og iagttagelsesmetoder i praktikken. Desuden har den studerende besøgt prak-

tikstedet og har gjort sig bekendt med praktikstedets praktikbeskrivelse og uddannelsesplan.

Den studerende arbejder i sin portfolio på en systematisk måde med temaer og spørgsmål, som relate-

rer sig til praktikkens mål. I sin portfolio reflekterer den studerende blandt andet over det konkrete

praktiksted i relation til egne forudsætninger, indsatsområder og læreprocesser med henblik på at opnå

praktikkens kompetencemål.

Senest når halvdelen af praktikken er forløbet, bliver den studerendes portfolio samt praktikstedets be-

skrivelse og uddannelsesplan gjort til genstand for samtale mellem den studerende og dennes praktik-

vejleder. Derefter afholdes et møde mellem praktiksted, studerende og professionshøjskole, hvorefter

praktikstedet udtaler sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålet. Som udgangs-

punkt afholdes mødet som et telefonmøde, et Lync-møde eller et Skype-møde.


Studiedage

I fællesdelens praktikperiode indgår tre studiedage. Studiedagene afvikles som tre enkeltdage, der så

vidt muligt placeres i forløbets 2., 4. og 6. uge. Studiedagene tilrettelægges med fokus på følgende te-

maer, som relaterer sig til bekendtgørelsesbestemte videns- og færdighedsmål i praktikken:

Samfundsmæssige opgaver, herunder om lovgivning til grund for tilrettelæggelsen af det pædago-

giske arbejde.

Pædagogik og æstetik/pædagogisk didaktik som retter sig mod at begrunde, tilrettelægge og eva-

luere pædagogiske aktiviteter.

Sundhed, herunder om måltider, hygiejne og miljø fx børnemiljøvurderinger.

I temaerne indgår internationale og tværprofessionelle perspektiver.

6. Studieaktiviteter

Studieaktivitetsmodellen

Den ordinære pædagoguddannelse er et fuldtidsstudium svarende til en arbejdsuge på cirka 37 timer.

Studerendes forventede arbejdsindsats under uddannelsen bliver udregnet i timer per ECTS (European

Credit Transfer System). Uddannelsen udgør i alt 210 ECTS, og et semester udgør i alt 30 ECTS. I meritud-

dannelsen gives merit for 60 ECTS, og de to sidste studieår er tilrettelagt som et deltidsstudie med 20 til

25 ECTS pr. semester.

Hvert ECTS svarer til 25 arbejdstimer. Det betyder, at et modul på 10 ECTS svarer til 250 arbejdstimer for

den studerende.

Aktiviteterne under studiet er præsenteret i en studieaktivitetsmodel, som illustrerer de forskellige læ-

ringsrum og forventede studieaktiviteter i de enkelte moduler og semestre. Modellen giver studerende

mulighed for at sammenligne forskellige uddannelsessteder. Modellen rummer fire kvadranter.


Brug af portfolio

En studieportfolio er en digital platform, der fungerer som et digitalt redskab gennem hele uddannelsen.

De studerendes arbejde med deres studieportfolio er en helt centralt del af pædagoguddannelsen både

som individuelt læringsredskab, i undervisningen, i øvrig kommunikationen med undervisere, medstude-

rende og praktikvejleder og som dokumentation samt i prøverne. I portfolioen beskriver den studerende

sine arbejdsprocesser og produkter og udarbejder materiale til dialog med undervisere og medstude-

rende.

En studieportfolio ved pædagoguddannelsen i UCC består af tre dele. Den ene del betegnes som et per-

sonligt rum, som er den studerendes eget rum, dvs. at portfolioen her er et internt redskab for den stu-

derendes. Den anden del betegnes som et arbejdsrum. I denne del af portfolioen skriver den studerende

om sit arbejde med studiet, samler noter, cases og praksisfortællinger, noterer refleksioner og planlæg-

ger sin faglige progression mv. Denne del af portfolioen deler den studerende med sine undervisere og

kan invitere medstuderende ind. Tredje del af portfolioen betegnes om et præsentationsrum. Her synlig-

gør den studerende sine overvejelser, beskrivelser, analyser, dialoger, vurderinger, produkter mv. Denne

del er tilgængelig for den studerendes undervisere.

• Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen

• Selvstændige studieaktiviteter

• Studiegrupper

• Litteratursøgning

• Studiecafé

• Debatarrangementer

• Egen opsamling på gruppearbejde

• Studievejledning

• Fælles timer

• Projekt og gruppearbejde

• Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser

• Arbejde med e-læringsopbjekter

• Praktik (som ikke har karakter af organiseret undervisning)

• Netbaseret introduktion til studieaktiviteter

• Studiebesøg, feltstudier

• Evaluering af studie-og undervisning

• Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (F2F, parallel, på nettet, forelæsninger etc.)

• Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv.

• Praktik/klinisk undervisning, vejledning i praktikken

• Eksamen, prøver Kategori 1

Deltagelse af undervisere og

studerende

initieret af underviser

Kategori 2Deltagelse af studerende

Initieret af underviser

Kategori 3Deltagelse af studerende

Initieret af studerende

Kategori 4Deltagelse af

undervisere og studerende

initieret af studerende


Studieportfolioen indgår i den studerendes dokumentation af studieaktivitet og i evalueringen af den

studerendes udbytte af hvert modul. Endvidere indgår studieportfolioen som direkte prøvegrundlag i

afprøvning af Fællesdelens første kompetencemål og tredje kompetencemål.

7. Studiemiljø og studievejledning

Introduktion til studiet, praksis og praktik

I løbet af 1. modul modtager de studerende en generel introduktion til studiet, herunder om studiefacili-

teter, studievejledningsmuligheder, forventede studieaktiviteter, brug af portfolio, uddannelsens evalu-

eringer og prøver. I uddannelsens 2. modul vil de studerende møde pædagoger fra forskellige praksisfel-

ter og gennem oplæg og dialog stifte kendskab til krav, udfordringer og forventninger i det pædagogiske

arbejde. I uddannelsens 3. modul vil de studerende begynde at forberede sig til uddannelsens første

praktik.

Studiekonsulenter

På Fællesdelen har hvert hold to studiekonsulenter, som understøtter de studerendes udbytte af uddan-nelsens læringsmiljøer og deres aktive deltagelse i udviklingen af disse miljøer. Desuden understøtter studiekonsulenten udviklingen af konstruktive gruppeprocesser og anvendelsen af portfolio som et læ-rings- og dokumentationsredskab. Studiekonsulenten er den centrale person i en lang række studieakti-viteter:

Introduktion til uddannelsen

Introduktion til brug af portfolio

Understøttelse af gruppeprocesser

Vejledningssamtaler med studerende, som ikke kan dokumentere et tilfredsstillende udbytte af modulerne

Introduktion til første praktik, kontakt til praktikstedet og afholdelse af prøve i praktikken.

Modulevalueringer

Studievejledning

De studerende modtager vejledning i studieteknikker og metoder. Dette indgår som en integreret del af

undervisningen. Herudover kan studerende modtage individuel rådgivning og vejledning i forhold til per-

sonlige forhold, som vanskeliggør studiet. Denne vejledning kan gives af en studiekonsulent, som kan

henvise den studerende videre til en studievejleder. Den studerende kan også selv opsøge uddannelses-

stedets studievejleder. Frem til 2016 vil tilbud om studievejledning være organiseret forskelligt på de

forskellige udbudssteder.

Studiemiljø

Studiemiljøet skal understøtte en god uddannelse gennem trygge, udviklende, inspirerende og kreative

samværsformer og rammer. Det er væsentligt, at studerende er aktive i - og med til at skabe - forskellige

studieaktiviteter udover de undervisningsaktiviteter, der etables af en underviser. Det er væsentligt, at

studerende udnytter uddannelsesstedets rammer og faciliteter, og at de etablerer aktiviteter i form af fx


kreativ udfoldelse i æstetiske og musiske aktiviteter, cafeer, fredagsbar, idrætsaktiviteter, studiekredse,

læsegrupper, oplæg ved gæster fra praksis, afholdelse af foredrag og debatmøder.

Studerende kan også understøtte studiemiljøet ved at deltage som tutorer for nye studerende, ved stu-

denterpolitisk arbejde, ved at hjælpe medstuderende og undervisere med at udvikle digitale færdighe-

der.

8. Evaluering af studieaktivitet og udbytte af modulerne samt modulgodkendelse Den studerende evaluerer sin studieaktivitet og sit udbytte af hvert modul gennem arbejdet med en stu-

die-portfolio, hvor følgende fem punkter indgår som faste elementer.

1) Læsning af litteratur, som er centralt for det pågældende modul.

2) Refleksioner over og præsentation af modulopgaven.

3) Deltagelse i fælles aktiviteter i modulet i henhold til studieaktivitetsmodellen.

4) Refleksion over sammenhænge mellem egen læring og praksis/profession.

5) En præsentation af portfolio-uddrag i et oplæg for sit hold eller en gruppe og inddraget sit

hold/gruppen i fælles refleksion over sammenhænge mellem det udvalgte uddrag og modulets

læringsmål.

De fem faste elementer er nærmere specificeret i undervisningsplanerne for de enkelte moduler. Mo-

dulopgaven er desuden beskrevet i studieplanen under de enkelte modulbeskrivelser. I bilag 3 findes en

samlet oversigt over uddannelsens modulopgaver.

Bruger den studerende ikke sin portfolio på en hensigtsmæssig måde, kan modulets undervisere henvise

den studerende til samtale med en studiekonsulent med henblik på vejledning om, hvordan den stude-

rende kan arbejde på at nå sine læringsmål inden prøven i det pågældende kompetencemål.

8.1 Modulgodkendelse

Den studerende får godkendt sin studieaktivitet i et modul, når vedkommende har fået godkendt sit mo-

dulprodukt. Kriterier for modulgodkendelse fremgår af modulplanen for det enkelte modul. En godken-

delse af forudgående moduler er en forudsætning for at gå til kompetencemålsprøverne. Manglende

godkendelse af moduler svarende til mere end 30 ECTS medfører, at den studerende betragtes som

ikke-studieaktiv.

I 5. modul (E eller F), hvor der ikke er en selvstændig modulopgave, bliver modulet godkendt ved en af

følgende aktiviteter:

1) Præsentation af et eller flere portfolio-uddrag omhandlende faglige refleksioner og refleksioner

over udbytte af studieaktiviteterne, eller

2) Præsentation af det foreløbige arbejde med den modulopgave, der er fælles for 5. og 6. modul, her-

under refleksioner over læringsudbytte.


Det fremgår af undervisernes modulplan, hvilken af de to muligheder, der kan anvendes som grundlag

for godkendelsen.

Kriterierne for godkendelse af modulopgaven

Modulopgaven skal:

1. Være afleveret i den digitale portfolio

2. Have et omfang på minimum 2400 anslag inklusive mellemrum (for hver studerende). Studieplanen

kan angive et andet omfang/produkt for det pågældende modul.

3. Omhandle et tema eller en problemstilling, som relaterer sig til modulets læringsmål

4. Være produceret inden for rammerne af den opgavebeskrivelse, der er angivet i studieplanen for

hver af uddannelsens forskellige modulopgaver samt de rammer, der eventuelt er præciseret i den

specifikke modulplan.

5. Indeholde den studerendes overvejelser over udbyttet af at arbejde med opgaven.

Godkendelsesprocedure

Opgaven godkendes af en af modulets undervisere.

Modulopgaven skal være afleveret senest ved modulets afslutning. Modulets undervisere angiver det

præcise tidspunkt for afleveringen.

Ved manglende godkendelse henvises den studerende til en studiekonsulent for vejledning med henblik

på det fortsatte studieforløb, herunder aftaler og frister for ny aflevering. Som udgangspunkt vil denne

frist være på to uger.

9. Tildeling af specialisering I Fællesdelen sidste del får de studerende tildelt en specialisering. Tildelingen af specialisering vil ske på

baggrund af en nærmere introduktion til de tre specialiseringsområder samt individuelle samtaler. På

merituddannelsen sker tildelingen under hensyn til erhvervserfaring og ansættelsessted.

10. Evaluering Ved afslutningen af hvert modul foretager de studerende en elektronisk evaluering af modulets indhold,

metoder og niveau samt omfanget af deres arbejdsmængde. Resultatet er tilgængeligt umiddelbart ef-

ter evalueringen og vil blive fulgt op af en uddybende samtale mellem studerende og en underviser.

11. Prøver i Fællesdelen

Prøverne uddannelsens Fælledel er er justeret fra januar 2016 som følge af ændrede regler, der gælder

for for alle professionshøjskolers pædagoguddannelse


Prøve i 1. kompetencemål (GK1)

I Fællesdelens (grundfaglighedens) 4. modul afprøves den studerende i første kompetencemål: ”Den

studerende kan med udgangspunkt i børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere,

vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvik-

ling samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg”.

Prøveform:

Mundtlig, individuel prøve med afsæt i præsentationsportfolio.

Præsentationsportfolien skal indeholde produkttyper der dokumenterer den studerendes opnåelse af

kompetencemålet, herunder arbejdet med samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og fær-

dighedsmål. Portfolien skal indeholde refleksioner over den studerendes egen læring og udvikling i op-

nåelse af kompetencemålet. Den studerende skal redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sam-

mensat, som den foreligger.

Prøvegrundlag:

Præsentationsportfolien indeholder både skriftligt produkt, max. 14.400 anslag, og en eller flere pro-

dukttyper, eks. film, billedmateriale og lyd, der samlet tager max 10 minutter at gennemse.

Bedømmelsesgrundlag:

Mundtlig prøve og præsentationsportfolio.

Tidsramme for mundtlig prøve:

20 minutter til præsentation og drøftelse.

Ca. 1/4 af tiden skal bruges på den studerendes præsentation.

Bedømmelse:

Intern bedømmelse efter 7-trinsskalaen.

Prøve i 2. kompetencemål (GK2)

I fællesdelens 6. modul afprøves den studerende i andet kompetencemål: ”Den studerende kan fagligt

begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professi-

onelle sammenhæng.”

Prøveform:

Kombinationsprøve der består af:

Delprøve 1:

Individuel Multiple Choice Questionaire (MCQ)

Delprøve 2:

Skriftligt produkt udarbejdet i grupper og mundtlig gruppeprøve.


Det skriftlige produkt udarbejdes i grupper på 2-4 studerende.

Prøvegrundlag for mundtlig prøve:

Skriftligt produkt der dokumenterer de studerendes opnåelse af kompetencemålet, herunder arbejdet

med samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og færdighedsmål. Det skal fremgå hvilken stu-

derende, der er ansvarlig for de enkelte dele af det skriftlige produkt.

Omfang:

2 studerende: max. 14.400 anslag



Anslagsangivelser er inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste.


2 studerende: 30 min. til præsentation og drøftelse.

3 studerende: 35 min. til præsentation og drøftelse

4 studerende: 40 min. til præsentation og drøftelse

Ca. 1/4 af tidsrammen anvendes på de studerendes præsentation.


MCQ test og helhedsvurdering af skriftligt produkt og mundtlig prøve.

Bedømmelse:

Prøven kan kun bestås hvis begge delprøver bestås. Delprøve 1 bedømmes med bestået/ikke bestået.

Ved delprøve 2 gives der en samlet karakter på 7-trinsskalaen for det skriftlige produkt og den mundt-

lige prøve.

Prøve i 3. kompetencemål (GK3) (Prøve i første praktik)

Første praktikperiode afsluttes med en prøve, hvor den studerende afprøves i Fællesdelens tredje kom-

petencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktivite-

ter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i

praksis.

Prøveform:

Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio

Præsentationsportfolien skal indeholde produkttyper, der dokumenterer den studerendes opnåelse af

kompetencemålet, herunder arbejdet med samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og fær-

dighedsmål. Portfolien skal indeholde refleksioner over den studerendes egen læring og udvikling i op-

nåelse af kompetencemålet. Den studerende skal redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sam-

mensat, som den foreligger.


Prøvegrundlag:

Præsentationsportfolien indeholder både skriftligt produkt, max. 14.400 anslag, og en eller flere pro-

dukttyper, eks. film, billedmateriale og lyd, der samlet tager max 10 minutter at gennemse.


Mundtlig prøve og præsentationsportfolio.


20 min. til præsentation og drøftelse.

Ca. 1/4 af tidsrammen anvendes på den studerendes præsentation.

Bedømmelse:

Prøven bedømmes bestået/ikke-bestået af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpe-

get af professionshøjskolen.

Det er en forudsætning for prøven, at den studerende har arbejdet med sin portfolio og derudover væ-

ret til stede på praktikstedet og på studiedagene i mindst halvdelen af tiden.

Bedømmes en praktikprøve til "Ikke-bestået" afholder professionshøjskolen en samtale med den stude-

rende om det videre forløb. I særlige tilfælde kan resultatet af samtalen blive, at den studerende tilby-

des at gå praktikperioden om. Den studerende kan kun tilbydes at gå praktikperioden om én gang.

12. Overgangsordning Studerende som begynder på 2014-uddannelsen på 2. semester, følger den foreliggende studieplan.

Indhold i 4. og 5. modul og eventuelt praktikforløb samt prøveformer i praktik og i første kompetence-

mål vil dog blive tilrettelagt under hensyn til disse studerendes forløb på 1. semester, som har været til-

rettelagt ud fra de studieplaner, der er gældende for 2007-uddannelsen.


Bilag 1: Uddannelsestænkning Uddannelsestænkningen, som meget kort er præsenteret ovenfor i studieplanens punkt 2, afspejler pæ-

dagogprogrammets forståelse af de funktioner, opgaver og roller, pædagoguddannelsen skal kvalificere

til, samt vores grundlæggende antagelser om læring og om, hvordan man skal tilrettelægge et uddannel-

sestilbud, som giver de studerende gode muligheder for at tilegne sig solide studie- og arbejdskompe-

tencer. Studieplanens korte præsentation i punkt 2 bygger på følgende præmisser, antagelser, værdier

og principper:

Det pædagogiske arbejde

Pædagogstuderende uddanner sig til et bredt og omskifteligt arbejdsmarked og til pædagogisk arbejde i

meget forskellige og komplekse kontekster, hvor de selvstændigt og i samarbejde med andre varetager

mangeartede funktioner, opgaver og ansvarsområder i forhold til børn, unge og voksne med meget for-

skellige vilkår, forudsætninger, forventninger og behov.

Pædagoger indgår på afgørende måder i menneskelige relationer og i andre menneskers hverdagsliv,

hvor de skal magte en professionel balance mellem engageret involvering og respektfuld distance i men-

neskelige relationer, ligesom de skal være bevidste om både personlige og professionelle værdier og in-

teresser som en forudsætning for at magte de komplekse krav i en moderne, professionaliseret vel-

færdspraksis.

Pædagoger udfører deres opgaver i samarbejde med en række andre faggrupper og professioner, hvor

de skal kunne bidrage tydeligt og konstruktivt i tværprofessionelle såvel som tværsektorielle funktioner

og opgaver.

Pædagoger indgår i forskellige kulturelle og internationale sammenhænge og udvikler nye pædagogiske

praksisformer under hensyn til forandringer i samfundet, herunder den tiltagende globalisering, som

influerer på velfærdssamfundets institutioner.

Læring

Pædagogstuderende har en vigtig bagage af livshistorisk viden, erfaringer, færdigheder, holdninger, for-

ventninger mv. Ved at inddrage denne bagage samtidig med, at man udfordrer deres faglige, sociale,

kulturelle og etiske forforståelser kan man støtte deres læring og motivation til kontinuerlig faglige og

personlig udvikling.

Læring foregår i komplicerede ikke-lineære processer og i et spændingsfelt mellem formelle og ufor-

melle læringsrum (mellem den institutionaliserede uddannelse og den enkelte studerendes medbragte

erfaringer og aktuelle sociale realitet). Dette betyder, at læring foregår gennem et filter af den enkelte

studerendes mere eller mindre bevidste forståelse af og reaktion på udefra kommende krav og foran-

dringer, og uddannelse vil naturligvis medføre forskellige resultater for forskellige studerende og i for-

skelligt tempo.

Læring gennem forskellige pålagte studieaktiviteter og arbejdsformer er et frugtbart supplement til indi-

viduelle foretrukne læringsstile og metoder. Variation i aktiviteter og metoder giver de studerende for-

skellige erfaringer med at arbejde såvel individuelt som i forpligtende fællesskaber og med metoder, der

er en forudsætning for at gennemføre uddannelsen og for det professionelle pædagogiske arbejde.


Uddannelse

Med 2014-uddannelsen uddanner vi pædagoger inden for tre specialiseringer. De vil opnå en fælles

grundfaglighed, og gennem deltagelse i forskellige tværgående uddannelseselementer vil de også frem-

over blive uddannet med kendskab til hele det pædagogiske arbejdsområde.

Pædagoguddannelsen i UCC afspejler det grundlæggende synspunkt, at pædagogisk arbejde handler om

behov, interesser og problemer, som er generelle for mennesker, og at mennesker altid skal ses som an-

det og mere end som medlem af en målgruppe. Vi tilstræber derfor at uddanne pædagoger, som har

blik for det enkelte menneske som et unikt individ, og som kombinerer det almene i pædagogisk arbejde

med det specielle i forskellige menneskers og målgruppers behov og vilkår.

Uddannelsen er både praksis- og professionsrettet. Derfor lægger vi vægt på, at vore studerende er i

samspil med praksisfeltet gennem hele uddannelsen, og at uddannelsen sætter fokus på pædagogpro-

fessionens faglige- såvel som tværprofessionelle og tværsektorielle udfordringer. Viden fra praksis og

studerendes erfaringer fra praktikperioderne anvendes aktivt i undervisningen, og vore studerende får

mulighed for at blive fortrolige med undersøgelses- og udviklingsopgaver, der udføres i samarbejde med

den praksis, de uddanner sig til.

Uddannelsen skal handle om det, der er aktuelt og vigtigt i det pædagogiske arbejde og for vores sam-

fund. Derfor er den er også problemorienteret, idet den sætter fokus på reelle problemstillinger og di-

lemmaer i det pædagogiske arbejde og støtter de studerende i kritisk-konstruktive refleksioner og hand-

linger i forhold til uddannelse såvel som praksis.

Uddannelsen skal ruste de studerende til at indgå i faglige fællesskaber, såvel som tværprofessionelle og

-sektorielle sammenhænge, hvor de i handling såvel som i mundtlig og skriftlig kommunikation kan vise

og formidle betydningen af professionelt pædagogisk arbejde. Derfor skal uddannelsen give studerende

mulighed for at udvikle professionel autoritet og identitet i tilknytning til stærke kommunikations- og sa-

marbejdskompetencer. Dette sker gennem en undervisning, hvor studerende får erfaringer med forskel-

lige former for faglige og tværfaglige studieaktiviteter, forpligtende samarbejder og opgaver, som både

medtænker og udfordrer studerendes livserfaringer og mere eller mindre bevidste sociale og kulturelle

forståelser.

Studerende udvikler sig fagligt og personligt på forskellige måder og i forskelligt tempo, og inden for de

enkelte semestre vil de møde uddannelsens indhold i en relativt vilkårlig rækkefølge. Derfor vil progres-

sion gennem uddannelsen hovedsageligt være planlagt som en metodisk progression. Det vil sige, at stu-

derende kontinuerligt bliver præsenteret for stadigt mere komplekse krav, hvad angår refleksion og ab-

straktion og beherskelse af forskellige praksisformer såvel som studie- og undersøgelsesmetoder. Kort

sagt skal de studerende bevæge sig fra at kunne udføre relativt enkle praksisformer og demonstrere

enkle studie- og undersøgelsesmetoder til at vise, at de forstår og magter komplekse opgaver og sam-

menhænge og behersker relativt komplekse undersøgelsesdesign.

Studerende er forskellige, har forskellige interesser og tilegner sig kompetencer på forskellige måder.

Derfor, og fordi vi ønsker at uddanne en mangfoldighed af pædagoger, lægger vi vægt på at give stude-

rende valgmuligheder og mulighed for fordybelse inden for særlige interesseområder.

Vi prioriterer at give studerende mulighed for at tilegne sig en dyberegående indsigt i problemstillinger,

som er centrale for pædagogprofessionen, såvel som viden og færdigheder, der har kvalitet i skiftende


og komplekse sammenhænge, og som giver et godt grundlag for videre, livslang læring og udvikling. Vi

bestræber os på at forberede de studerende både fagligt og etisk til at værne om og innovativt udvikle

den bedst mulige praksis inden for deres kommende arbejdsområde og mere generelt i forhold til vel-

færdssamfundets udfordringer. Derfor lægger vi vægt på, at undervisningen prioriterer eksemplariske

indholdsvalg og -metoder, og at undervisningen understøtter studerendes forståelse af grundlæggende

samfundsmæssige mekanismer og sammenhænge, herunder egen samfundsmæssige indlejring.

Pædagoguddannelsen skal favne en bred vifte af kompetenceområder. Vi anerkender disse forskellige

kompetenceområder som ligeværdige, komplementære kvaliteter. Vi betragter professionel pædagogisk

indsigt og handlekompetence som et udtryk for en helhed af sådanne komplementære erkendeformer

og kompetencer, og vi ser dette som noget særegent og værdifuldt ved pædagoguddannelsen. Derfor

lægger vi vægt på, at der er ligeværdighed og samklang mellem læringsmål, som retter sig mod hen-

holdsvis praktiske, teoretiske, analytiske og sociale kompetencer såvel som kropslige og æstetisk-musi-

ske kompetencer i bred forstand.

Vi forventer, at studerende tager et medansvar for studiemiljø og undervisning. Dette indebærer, at de

deltager aktivt i tiltag, der er arrangeret af uddannelsen såvel som i selvstændigt initierede tiltag inden

for fire kategorier af studieaktiviteter: undervisertilrettelagte aktiviteter, hvor undervisere og stude-

rende er sammen om aktiviteten, aktiviteter, som undervisere ikke deltager direkte i, men initierer for

studerende, aktiviteter, som studerende initierer for sig selv og andre studerende og endelig aktiviteter,

som studerende initierer for både studerende og undervisere.

Vi forventer endvidere, at vore studerende tager medansvar for en kontinuerlig justering og udvikling af

uddannelsen ved at bidrage til evalueringer; dels fordi der er brug for deres erfaringer, dels fordi de gen-

nem deltagelse i evalueringer opbygger kompetencer, som er væsentlige i alle arbejdsmæssige sammen-

hænge, hvor man vil forholde sig kritisk og udviklende til den praksis, man er en del af.


Bilag 2: Oversigt over videns- og færdighedsmål i Fællesdelen

Videns- og færdighedsmål i Fællesdelen (koder i parentes angiver kompetencemål (K) samt vidensmålnr.) Modul

Modulets vidensmål

- den studerende viden om:

Modulets færdighedsmål - den studerende kan:

A. O

mso

rg, lærin

g og u

dviklin

g

Socialiserings- og interaktionsprocesser samt inkluderende pædagogisk praksis (K1/2).

Børn, unge og voksnes sociale, emotionelle, sproglige, kognitive, fysiske, motoriske og san-semæssige forudsætninger og udvikling (K1/3).

Udvikling af sprog og kommunikation, herun-der ved brug af IT (K1/4).

Formulere faglige mål, midler og metoder til understøttelse af det enkelte menneskes trivsel og sociale udvikling og til udvikling af inkluderende fællesskaber.

Anvende viden om børn, unge og voksnes udvikling, forudsætninger og perspektiver i pædagogisk praksis.

Formulere faglige mål, midler og metoder, der understøtter det enkelte menneskes sprogudvikling og kommunikationskompe-tence.

B. U

dtryk, u

dfo

lde

lse og erken

delse

Pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dan-nelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktivi-teter (introdel) (K1/1).

Natur og miljø samt pædagogisk-didaktiske ak-tiviteter inden for disse områder (K1/7).

Idræt og bevægelse og pædagogisk-didaktiske aktiviteter knyttet hertil (K1/8).

Musisk-æstetisk virksomhed og pædagogisk-didaktiske aktiviteter knyttet hertil (K1/9).

Kunstneriske og håndværksmæssige arbejds-processer og udtryksformer samt pædagogi-ske-didaktiske aktiviteter inden for disse områ-der (K1/10).

Med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis.

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere na-tur- og miljøpædagogiske aktiviteter.

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere pæ-dagogiske idræts- og bevægelsesaktiviteter.

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere mu-sik-æstetiske forløb.

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere kunstneriske og håndværksmæssige forløb.

C. K

øn

, seksuali-

tet o

g man

gfol-

digh

ed

Hvordan forskellige individuelle, sociale og kul-turelle faktorer kan påvirke udvikling og læring (K1/5).

Kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og fami-lieformer (K1/6).

Differentiere omsorg og pædagogiske indsat-ser, så de tilgodeser børns, unges og voksnes dannelse.

Formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder.


D. P

æd

agogisk teo

ri og

praksis

Pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dan-nelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktivi-teter (opfølgning fra modul b) (K1/1).

Videnskabeligt baserede tilgange og metoder til tilrettelæggelse, undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis, herunder evidensbase-rede metoder, og hvordan disse kan anvendes i praksis (K1/11).

med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis, redegøre for og an-vende teorier og metoder om og for pædago-gisk praksis.

Redegøre for og anvende teorier og metoder om og for pædagogisk praksis.

E. Pro

fession

, velfærd

og væ

rdie

r

Velfærdssamfundets udvikling og globalisering, om medborgerskab og demokrati (K2/1).

Grundlæggende træk ved pædagogprofessio-nens udvikling samt om forandringer i pæda-gogiske paradigmer over tid (K2/2).

Pædagogprofessionens placering i forhold til tilgrænsende professioner, myndigheder og of-fentlighed (K2/3).

Professionsetik og værdier (K2/4).

Varetage pædagogiske aktiviteter med hen-blik på udvikling af børn, unge og voksnes medborgerskab og demokratiske dannelse.

Analysere, diskutere og vurdere aktuelle pa-radigmer i pædagogisk praksis og i samfun-det.

Bringe sin faglighed i spil i samarbejdet med andre professioner og i interaktionen med relevante samfundsinstitutioner.

Analysere og vurdere værdier og etiske di-lemmaer i pædagogiske sammenhænge samt analysere og vurdere sin egen rolle i relatio-nelt arbejde.

F. Pæ

dago

gen so

m m

ynd

ighed

sperso

n

Sundhedsfremme og forebyggelse, herunder tidlig opsporing, samt om gældende lovgivning inden for området (k2/5).

Risikofaktorer og signaler på mistrivsel hos børn, unge og voksne (K2/6).

Den studerende har viden om professionel kommunikation (K2/7).

Den studerende har viden om politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer og betingelser for udøvelsen af pædagogisk arbejde (K2/8)

Identificere sundhedsmæssige og sociale problemstillinger samt formulere pædagogiske handlemuligheder i relation hertil.

Identificere og reagere på børn, unge og voksne, der viser tegn på mistrivsel i pædagogisk praksis.

Indgå i professionelle samtaler med børn, unge, voksne , pårørende og myndigheder.

Identificere pædagogiske opgaver og udfordringer givet af de eksisterende rammer og vilkår, samt udpege handlemuligheder inden for disse rammer.


Bilag 3: Oversigt over uddannelsens obligatoriske modulopgaver (Fællesdelen)

Modulopgavernes metodiske fokuspunkter, underviser- og studenteraktiviteter samt opgaver-

nes relation til lærings- og kompetencemål, herunder prøver.

Modulopgave A

A1: Modulopgaven

Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende et analysedokument. Dokumentet skal

indeholde en analyse af en problemstilling med udgangspunkt i en praksisfortælling eller case relateret

til modulets læringsmål. Omfang maks.maks. 2400 anslag inklusiove mellemrum for hver studerende i

gruppen esklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag bilag (praksisfortælling/case evt. i

bilag). De nærmere krav til modulopgaven er beskrevet i modulplanen.

A2: Metodisk fokus

Formulering og analyse af enkle, praksisorienterede problemstillinger. Casestudier

A3: Underviser- og studenteraktiviteter

Modulopgave A er en gruppeopgave.

Underviserne introducerer til analysemetoder og en case, (som vælges af undervisere) samt metode(r) i casestu-

dier. Modulopgaven er en integreret del af modulets undervisning, og arbejdet med den kan omfatte alle katego-

rier i studieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper.

Den enkelte studerende reflekterer over sit arbejde med opgaven og beskriver dette i sin portfolio.

A4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve

Modulopgaven knytter sig direkte til modulets læringsmål og dermed til første kompetencemål: ”Den studerende

kan med udgangspunkt i børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere

pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling samt i relation til dette rede-

gøre for faglige vurderinger og valg”.

Arbejdet med modulopgaven giver den studerende mulighed for at øve sig i at udarbejde skriftlige præsentationer,

samt tilegne sig fagbegreber og analytiske færdigheder, som er forudsætninger for at kunne redegøre for faglige

vurderinger og valg i relation til pædagogiske miljøer og aktiviteter jf. første kompetencemål.

I lighed med andre uddrag af portfolioen kan uddrag af modulopgaven og refleksionerne over arbejdet med opga-

ven indgå i de studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål jf.

prøvebeskrivelsen i studieplanen.

Modulopgave B

B1: Modulopgaven

Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et kreativt produkt/fremstil-

ling, og inddrager en eller flere af de fagligheder, der er arbejdet med i modulet. Produktet/fremstillin-

gen præsenteres for medstuderende. Dertil udarbejder de studerende i grupper en skriftlig didaktisk


analyse eller refleksion på baggrund af den æstetiske proces på minimum 2400 anslag inklusiove mel-

lemrum fort hvert gruppemedlem eksl. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste.. De nærmere krav til

modulopgaven er beskrevet i modulplanen.

B2: Metodisk fokus

Kreativt produkt og performance/formidling.

B3: Underviser- og studenteraktiviteter

Modulopgave B er en gruppeopgave, der indgår som en integreret del af modulets undervisning. Arbejdet med

den kan omfatte alle kategorier i studieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper.


B4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve

Modulopgaven knytter sig til modulets læringsmål og første praktikperiode samt til første kompetencemål. Modul-

opgaven giver studerende mulighed for at øve sig i færdigheder, der er nødvendige for arbejde med at etablere,

vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter i første praktik.


ven indgå i de studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål jf.


Modulopgave C

6. C1: Modulopgaven

Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et produkt i form af rollespil, videoklip

eller lign. med udgangspunkt i case relateret til modulets læringsmål. Desuden udarbejdes en skriftlig case-ana-

lyse, som indeholder:

1) en beskrivelse af aktørernes mulige positioner

2) en diskussion af de deraf udsprungne dilemmaer for pædagogisk praksis

De studerende opponerer på hinanden. Den skriftlige caseanalyse skal have et omfang på 2400 anslag pr. person i

gruppen eksklusiv: Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag (case evt. i bilag)

C2: Metodisk fokus

Performance. Skriftlig analyse af case (jf. UCC’s formater) og opponentfunktion.

C3: Underviser- og studenteraktiviteter

Modulopgave C er en gruppeopgave.

Underviserne præsenterer en case relateret til modulets læringsmål og introducerer til metoder i case-analyse og

fremstillinger fx rollespil, hvor der er fokus på de to punkter i opgaven: en beskrivelse af aktørpositioner samt di-

lemmaer i pædagogisk praksis.

Modulopgaven er en integreret del af modulets undervisning, og arbejdet med den kan omfatte alle kategorier i

studieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper. De studerende udarbejder skriftlige analyser. Den

enkelte studerende reflekterer over sit arbejde med opgaven og beskriver dette i sin portfolio.

C4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve

Modulopgaven knytter sig til modulets læringsmål og dermed første kompetencemål. Opgaven giver studerende

mulighed for blandt andet at øve sig i at formulere og formidle faglige begrundelser, vurdering og evaluering af


pædagogiske miljøer og pædagogisk praksis. Den peger ligeledes frem mod prøven i andet kompetencemål, hvor

de studerende fagligt skal kunne begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, in-

stitutionelle og professionelle sammenhæng.


ven indgå i den studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål, jf.


Modulopgave D D1: Modulopgaven

Som en del af undervisningen formulerer den studerende en problemstilling koblet til modulets læringsmål, ind-

drager iagttagelser fra første praktikperiode og analyserer og diskuterer problemstillingen. På baggrund af dette

udarbejder den studerende en problemformulering. Analysedokumentet indeholder arbejdet med problemstilin-

gen samt den udarbejdede problemformulering. Omfang max 3 sider.

D2: Metodisk fokus

Formulering af problemstilling. Iagttagelse og analyse samt udarbejdelse af problemformulering

D3: Underviser- og studenteraktiviteter

Modulopgave D er en individuel opgave.

Modulopgaven er en integreret del af modulets undervisning, og arbejdet med den kan omfatte alle kategorier i

studieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper. Undervisningen i tilknytning til modulopgaven vil

knytte an til/følge op på undervisningen på studiedage i praktikken og omfatte metoder i at arbejde med iagttagel-

ser fra praktikperioden. Undervisningen sikrer også, at studerende har kendskab til at arbejde med udarbejdelse

af problemformuleringer.


D4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve

Modulopgaven knytter sig direkte til modulets læringsmål og dermed til første kompetencemål. Arbejdet med mo-

dulopgaven giver studerende mulighed for at øve sig i at udarbejde skriftlige præsentationer, samt i at forbinde

praksisviden med teoretisk viden gennem bearbejdningen af iagttagelser el. lignende fra første praktikperiode,

hvilket er forudsætninger for at mestre første kompetencemål.

Modul D er altid 4. modul, som indeholder prøve i 1. kompetencemål: en mundtlig, individuel prøve med afsæt i

præsentationsportfolio. Modulopgaven fungerer som en øvelse i at udarbejde en præsentationstekst, og i lighed

med andre uddrag af portfolioen kan uddrag af modulopgaven og refleksionerne over arbejdet med opgaven indgå

i den studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål jf. prøvebe-

skrivelsen i studieplanen.

Modulopgave E og F

EF1: modulopgaven

Modul E og F har en fælles modulopgave, som påbegyndes i 5. og afsluttes i 6. modul: Som en del af undervisnin-

gen arbejder de studerende i grupper med en case/praksisfortælling, hvor de identificerer et dilemma i pædagogisk

praksis, kobler dette til relevante dele af modulernes læringsmål og arbejder med dilemmaet i et problemoriente-

ret mini-projekt. Grupperne må have op til fire medlemmer.

Omfanget af det skriftlige produkt fremgår af de konkrete modulplaner.


EF2: Metodisk fokus

Casestudier og problemorienteret projektmetode.

EF3: Underviser- og studenteraktiviteter

Modulopgave E og F er en gruppeopgave.

Undervisningen i tilknytning til modulopgaven omhandler metoder i casestudier og metoder i problemorienterede

projekter. Der er tale om et mini-projekt, der foregår som en integreret del af modulernes undervisning henover

de to moduler, og arbejdet bør omfatte alle kategorier i studieaktivitetsmodellen.

Studerende kan fremlægge deres projekter og give hinanden respons. Underviserne kan give vejledning og re-

spons. Da produkterne ikke udgør et bedømmelsesgrundlag i den forestående kompetencemålsprøve, som er

mundtlig, kan undervisernes respons indeholde en vurdering af produkterne.

EF4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve

Mini-projektet skal relatere sig til dele af læringsmålene i de to moduler og derved til andet kompetencemål: ”Den

studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle

og professionelle sammenhæng.”

Prøven i andet kompetencemål finder altid sted i 6. modul. Udover en MCQ-test er der tale om en mundtlig prøve

med afsæt i synopsis eller andet produkt med udgangspunkt i selvvalgt emne, der udarbejdes i grupper på max. 4

studerende. Som en hovedregel udgør modulopgaven det produkt (evt. i form af en synopsis), der ligger til grund

for den mundtlige prøve. Bedømmelsesgrundlaget i denne delprøve er de studerendes mundtlige præstationer.


Bilag 4: Profiluddannelse: Socialt arbejde og Socialpædagogik (Fællesdel)

Struktur i Fællesdelen

Profiluddannelsen i Socialt arbejde og socialpædagogik foregår i samarbejde med Metropols socialrådgi-

veruddannelse.

At kunne udbyde en samlæst uddannelse kræver fleksibilitet fra begge uddannelser i forhold til planlæg-

ning og struktur. For pædagoguddannelsen betyder det konkret, at nogle moduler bryder den række-

følge, der kendetegner de andre hold af pædagogstuderende på UCC og Campus Nordsjælland.

Uddannelsens struktur i Fællesdelen:

1.semester

Modul A

Modul B

Modul C

2. semester

Modul E 1. praktik Prøve (GK3)

Modul D Intern prøve (GK1)

3. semester

Modul F Intern prøve (GK2)


Bilag 5: Struktur i merituddannelsen - Fællesdelen

På 1. studieår er merituddannelsen organiseret som et fuldtidsstudium. 2. og 3. studieår er organiseret

som et deltidsstudium.

På 1. studieår har man mulighed for at tage uddannelsen som et netbaseret uddannelsesforløb eller

som et tilstedeværelsesbaseret forløb. 2. og 3. studieår tages som et netbaseret forløb.

1. semester

1. modul (A, B eller C) 2. modul (A, B eller C) 3. modul (A, B eller C)

Fast studieelement: Intro-

duktion

Fast studieelement: Prak-

siskendskab

Fast studieelement: Prak-

tikforberedelse

2. Semester

Praktik 4. modul (D) 5. modul (E )

+ Studiedage og prøve + Prøve i første kompeten-

ceområde (GK1)

3. semester

6. modul ( F)

+ Prøve i andet kompetenceområde (GK2)


Bilag 6: Oversigt over ændringer i forhold til studieplanens udgave nov. 2014

Følgende afsnit er ændret i forhold til studieplanens version november 2014

Afsnit 4: Modulopgave B: tilføjelse af sætning vedrørende modulopgave B (”Modulets undervisere kan

beslutte, at en del af produktet er en skriftlig analyse af det kreative produkt. De nærmere krav til mo-

dulopgaven er beskrevet i modulplanen.”)

Afsnit 5: Tilføjelse af en henvisning til praktikhåndbogen.

Afsnit 8: Tilføjelse af afsnit 8.1 om modulgodkendelser.

Tilføjelse af bilag 5 om profiluddannelsen i socialt arbejde og socialpædagogik

Retningslinjer for prøver er ændret januar 2016.

Omfanget af modulopgaven er præcisteret august 2016

Tilføjelse med opstilling af kriterier for modulgodkendelse august 2016

Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Fællesdelen · Studieplan for Fællesdelen. Justeret september 2016 Side 1 Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC Uddannelsens fællesdel (2016)

Documents