Top Banner
12

grågåsen 1-2013

Apr 18, 2015

Download

Documents

Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: grågåsen 1-2013
Page 2: grågåsen 1-2013

Vi beklager! ”Siden Sidst” udgår fra og med dette nummer. I sidste nummer af Grågåsen søgte vi et medlem, som ville påtage sig at skrive nogle korte beretninger fra vore endagsture. Der var ingen, der meldte sig til at løse denne opgave, så rubrikken må desværre udgå.

Telefonnumre:

Erik Larsen 60640293 Finn Jensen 39564281 Niels Mathiassen 44483387 Pamela Bartholomeusz 36705178 Mobil 24824345 Poul Reib 41248864 Tage Stampe 45888290 Jan Nielsen 26652618 Poul Reib Mobil 41248864 Erik Larsen Mobil 60640293 KUN MORGEN v/ TURE Jan Mollerup 39658767 - 40508487

Seniorudvalget arrangerer årligt ca. 20 fugleture og 6 foredrag, fortrinsvis for DOF´s ældre medlemmer. På vore ture har fuglene højeste prioritet. Vi lægger også vægt på et godt socialt samvær og nyder i øvrigt årets gang i naturen. Giv venligst besked om eventuel adresseændring og såfremt du ikke ønsker bladet tilsendt til Bente K. Christensen: [email protected]

Page 3: grågåsen 1-2013

HER KAN DU SKRIVE OM FUGLEOPLEVELSER, REJSER, TURFORSLAG, RIS/ROS O.M.A. KOM UD AF BUSKEN. VI HAR BRUG FOR DINE BIDRAG FOR AT SKABE VARIATION I BLADET!

Getterön 2012 Getterön og svenske vestkystlokaliteter - 3 prægtige dage med masser af fugle. Prolog. Så skal vi af sted igen møde mangt en dejlig ven, tror at forventningerne er enorme erfaringsmæssigt de positive sig forme, og jo, vi har jo været her før med masser af fugle grågæs der tør, igen at rejse i det store svenske land og alle som en, holder vi bare stand. Mandag 10092012 33 af disse friske grågæs satte hinanden stævne i Ballerup og stak af kl. 0700. Velkomst og start af den sædvanlige gættekonkurrence, omfattende i alt antal arter i det svenske land.

Page 4: grågåsen 1-2013

Kørte over Helsingør-Helsingborg mod Morups Tånge. På vej i bussen blev de første fugleobservationer gjort bl.a. rød glente, rørhøg og traner. Det føltes rart atter at køre bus med den herlige svenske natur lige for øjnene. Men i vore nabolande skærer man mange fugle over en kam og kalder alle kragefuglene for svartfågel og måger og terner for vitfågel. Morups Tånge. Sammen med Getterön er den vestkystens bedste sted for vadefugle, og vi så da også mange arter og i store antal. Det var herligt at få lov til igen at mærke spændingen ved at anvende både kikkert og skop.

Bl. a. blev der observeret dværgryle, lomvie, lille kobbersneppe, stor regnspove, hvidklire, islandsk ryle og en smuk stenpikker med orangerødt bryst. Men naturen svigtede heller ikke, og på vejen blomstrede strandasters, strandsennep, engelsk græs og strandmelde. Glommen, der ligger tæt på, blev også besøgt med en fin strandtur med skarv, edderfugl og en meget smuk hedehøg-

han, stålgrå med store, sorte vingespidser. Høj himmel, sol og mange hvide kløvplader (mindre plante med kløvede kronblade). Herefter blev der holdt frokost. Galtabäck Lidt længere mod nord tog vi ud til Galtabäck, hvor vi oplevede siddende vandrefalk og ditto dværgfalk en gammel han, der var stærkt stribet og utrolig smuk. Vi havde den rigtig tæt på, og kunne se på den i lang tid. Af småfugle var der både tornirisk og bjergirisk. Inden vi fortsatte, var der tid til kaffen, hvor vi nød Irenes dejlige kage, og tak for det. I Gamla Köpstaden der lå lige nær på, oplevede vi en meget smuk natur med strandoverdrev og klipper, enebær og kort græs, næsten som en have, med blomstrende blåklokker og hvide rølliker. Der blev ikke gjort nye fugleobservationer på dette sted. Åkulla friluftsgård var vort sidste stop og overnatningssted for de følgende 2 dage. Nogle havde rindende vand, toilet og TV, mens andre måtte nøjes med 2 brikse og langt til nogen former for bekvemmeligheder, men det var stjerneklart begge nætter til trøst for dem, der måtte nøjes med 8 gr. varme, når man skulle op om natten. Kl. 19 fik vi en meget fin og velsmagende middag med 2 retter fulgt af den traditionelle onemands underholdning, der handlede om vore kære ledere, og hvor glade vi er for dem.

Page 5: grågåsen 1-2013

Tirsdag den 11092012 Getterön Mellemspil Hvilken en dag i dag en hel anden pragtfuld dag, var nok bange for de mange sorte skyer dog udsigt til fugle-lyer, og alt det vi skulle overvære var helt ærligt, næsten ikke til at bære, med 9 nye fuglearter en helt fantastisk starter, med dobbeltbekassin omtrent i hånden garneret med hvidklirer, tabte næsten ånden. 1. fuglehus. Netop. Det er helt umuligt at beskrive dagen ved Getterön. Vi var der hele dagen med 3 fugletårne og til slut ude ved Gubbanæsen helt ude ved havstranden, men det er også en af nordens fornemmeste fuglelokaliteter. Der var bl.a. skønne sortklirer, der fiskede på dybt vand samt næsten alle andearter tillige med en mudderklire. Sol og pragtfuldt med søer og græsgrønne øer. 2. fuglehus. Stort engområde med striber af vand. Hele området var mildest talt belagt med fugle, og det var svært at vide, hvor man skulle starte. Ænder og gæs (bram-grå og canada) og masser af vadefugle. Udover de nævnte arter kan nævnes 2 siddende og jagende havørne, der havde slået en knortegås (efter sigende den eneste der var der) og de kastede fuglen mellem sig. En helt unik oplevelse, og alt mens de fløj, jog de jo hundredvis af fugle på vingerne!! Siddende og jagende vandrefalk blev også nydt. 3. fuglehus.

Page 6: grågåsen 1-2013

Igen enorme græsarealer med vand. Her også med masser af ænder, gæs og måger bl.a. sildemåge. Af smukke blomster kan nævnes springbalsamin, kløvplade, snerler med rigtig mange store, hvide blomster, orangegule høgeurter, gule hypericum og torskemund. Gubbanäsen. Masser af skarver og ederfugle langs stranden. Så blev det tid til frokost, hvorefter vi tilbragte resten af dagen i det store Naturum. Naturum. Havørn, fiskeørn, vandrefalk, rørhøg samt 10.000 bramgæs og grågæs m.m. Kl. 19 fik vi igen en meget velsmagende middag med 2 retter. Onsdag den 12092012. Båtafjorden. Vi dristede os lidt længere nordpå til endnu en kystdestination. Her fik vi sangsvane, vandrefalk, ravn, musvåge og gæs. Källstorps håler. Nu gik det så sydpå og hjemad, men først besøgte vi nævnte område. Desværre var det lidt af en skuffelse, da der næsten ingen vand var tilbage og heller ingen fugle på marken. Dog blev vi belønnet med meget fine ravne og traner, der rigtigt poserede for os. Vejret sol og skyer og af blomster blev blå- og rødtop registreret. Melby strand var sidste stop mod Danmark. Her fik vi igen Irenes kage og kaffe. I alt blev der registreret 96 fuglearter og Jan Nielsen vandt puljen Epilog. Så var der Finn der så dværgmåge Jørgen der spottede fiskeørnen Niels P. med siddende vandrefalk Anne med sortklire, spids- og skeænder

Page 7: grågåsen 1-2013

og Kjersti med sin grønbenede rørhøne som tog kegler, den rene skrøne man kunne ane stolpen, hvor den til tider stod i dyb skygge- en historie god, og Peter med et hav af traner så langt væk, at vi andre bare glaner, håber at vi alle om 20 år i rullestol endnu en fugleoplevelse mere får. Nu må jeg slutte, for der skal jo også være plads til et par billeder, og for øvrigt har jeg ikke mere tid, idet jeg skal i gang med at isolere huset. En varm tak til alle for denne fantastiske tur siger Niels P. fra Greve.

Et kig i fotofuglekassen

Det er en af årets mærkedage, når fotofuglekassen sættes op. Allerede den første aften sidder vi klistret foran TV, som apparatet i kassen er forbundet med, for i det infra- røde lys at se, om nogle af havens fugle skulle vise interesse. I år satte vi kassen op d. 3. marts, og vi var helt på det rene med, at det nok var for tidligt. Det passede - først d. 27. marts var der lagt lidt redemateriale ind, og dagen efter sås to skovspurve i kassen på en gang. I en periode samlede skovspurvene stadig mere materiale, og den ene overnattede i kassen. Den 13. april sker der imidlertid noget overraskende. Skovspurvene er væk, og en musvit hun flytter energisk rundt på redematerialet ! Om der har fundet et drama sted, eller skovspurvene bare har udvalgt en bedre plads, får vi aldrig opklaret. Fire dage efter ligger det første musvitæg i kassen, og dagen efter kommer en forskrækkelse. Om morgenen hænger kassen helt skævt, fuglen er væk, og ægget er trillet over i det ene hjørne af kassen. Vi bliver klar over, at vi selv er skyld i miseren. Vi har endnu en gang undervurderet naboens kat ved uforsigtigt at lade et havebord stå under kassen. Derfra er katten sprunget op på kassen, men den er vippet, og katten er efter alt at dømme røget ned igen. Heldigvis ligger der ingen fjer under kassen. Dagen går med spændt venten, vil fuglen vende tilbage? Ja, om aftenen dukker den op igen og lægger sig til at sove, som om ingenting er hændt. Og så går det hurtigt. Efter syv dage ligger

Page 8: grågåsen 1-2013

der syv ganske små æg i reden, hunnen begynder at ruge, mens den af og til fodres af sin mage. Den 11. maj vender vi hjem fra Grågåse-turen til Øland og finder 5 små, nyklækkede unger, helt nøgne, blinde, med store runde maver og tynde halse, der løfter de udspilede munde højt op ved den mindste lyd. Dagen efter er der kun fire unger, begge forældre fodrer, men især hunnen virker meget forvirret og stresset. En dag senere er der tre unger, og efter endnu en dag er der kun to tilbage. Den næstsidste dag i maj, 2o dage efter klækningen, er disse to sidste unger flyvefærdige. Vi er så heldige, at vi netop sidder ved Tv-skærmen og ser dem baske rundt inde i kassen, hoppe op til hullet og smutte ud - samtidig med, at vi ved at kigge ud af vinduet ser dem i usikker flugt flyve over til naboens tag og efter flere minutters hvil forsvinde ind i en hæk. Der var de for en gangs skyld heldige, at spurvehøgen ikke kom forbi. Men hvad gik der galt? Vores nabo er amatørmeteorolog med egen lille vejrstation. Han har fortalt os, at netop de dage, hvor de tre unger døde, var det koldt, blæsende, med megen nedbør. De stakkels forældre har efter alt at dømme ikke kunnet skaffe føde nok. Nu er fotofuglekassen pillet ned. Om man kan kalde 2012 en god sæson, kan jo diskuteres, men vi har under alle omstændigheder fået endnu et indblik i vore fjerklædte venners barske verden. Lis og Jørgen Klarskov

Gåsegang

Dagens Grågås: Jan Chr. Mollerup

Hvornår startede din fugleinteresse? Jeg er født på kanten mellem Brønshøj, Vanløse og Frederiksberg. D.v.s. at jeg havde både Utterslev Mose, Damhussøen og den lille Degnemose i mit nærområde og de blev også mine første fuglelokaliteter. En af mine første erindringer vedr. fugle er, at jeg kom hjem med en rygsæk døde måger, som jeg havde fundet i Utterslev Mose, og som jeg ville skelettere hjemme hos mine forældre. Det var ikke populært og jeg måtte grave ligene ned og glemme alt om skeletter. Vi boede i en villa med en rigtig gammel have og min far var flittig til at fodre både med frø og æbler om vinteren. Og vi havde også enkelte fuglekasser. Jeg

havde værelse på 1. sal med udsigt til haven og jeg tror min interesse for fuglene stammer herfra. Jeg husker i hvert fald, at jeg stod i vinduet og så ned på fuglene i haven. Mine forældre tog ikke på særlige fugleture, men vi så da på naturen og fuglene, når vi gik ture. Vi havde også jægere i familien og jeg var af og til med på jagt. Min onkel havde jagten på Sofienholm ude ved Brorfelde på Vestsjælland og i min samling af udstoppede fugle - som for

Page 9: grågåsen 1-2013

langt hovedpartens vedkommende stammer fra fugle, der er fløjet mod vinduerne, her hvor vi nu bor - har jeg en Nøddekrige han skød dernede for mange, mange år siden!!! En ting jeg husker tydeligt er dengang jeg fik min første kikkert. Den blev købt i en Synoptik-forretning i nabolaget. Det var en 7 x 50 og jeg mener den kostede omkring 120 kr. Den var jeg ret glad for og også noget stolt over. Den fyldte næsten lige så meget som den gamle Kowa, jeg har i dag. Min egentlige interesse for fuglene startede vel først, da jeg mødte en klassekammerat i gymnasiet, som også var fugleinteresseret. Vi begyndte at tage på ture og da vi begyndte at læse blev turene længere bl.a. til de svenske søer. Men jeg husker især nogle nattergaleture til Gundsømagle Sø, hvor vi tog af sted ved 1-tiden om natten - Lene, min viv, var også med dengang - og vi blev der til det hele vågnede og vores tøj begyndte at tørre ved solens fremkomst. Det var før DOF kom ind i billedet derude.

Hvorfor blev du medlem af DOF? Jeg tror, at det var i gymnasiet eller i starten på universitetet, at jeg kom til at savne noget mere af den slags oplysning, som man får gennem tidsskrifterne. Mit første nr. af D.O.F.T. er i hvert fald dateret nr. 1 fra 1969. Ja, tiden går. Og dengang arrangerede DOF også enkelte foredrag, som jeg gik ind og hørte.

Er du aktiv i DOF? Nej, udover Grågæssene er jeg ikke aktiv og jeg har aldrig deltaget i en tur eller rejse, som DOF har arrangeret. Men efter jeg holdt op på mit job har jeg deltaget i 4 af Klaus Mallings aftenskolekuser om rov- og vadefugle. Han arrangerer også fugleture bla til Sverige, som jeg af og til har deltaget i sammen med mine naboer, som jeg har fået vaccineret med et fugle-virus. Vi har også været med Malling på Skagen i en 1 uge og se på rovfugletræk.

Hvornår kom du med i ”Grågæssene”? Der var nok gået et års tid, efter at jeg var stoppet på jobbet, før jeg sendte den første forsigtige mail til Poul for at høre om Grågæssene. Kontakten var positiv og medførte, at jeg hurtigt meldte mig til de første ture med det nedslående resultat, at alt selvfølgelig var overtegnet. Så lærte jeg det!! Men nu har jeg været med i et par år og har lige været med på min første fleredagstur nemlig til Getterøn og det gav appetit på mere. Og her på det sidste har seniorudvalget bedt mig om at hjælpe lidt med turene og det siger man jo ikke nej til!

Page 10: grågåsen 1-2013

Hvor tit er du på fugletur? Foruden turene med Grågæssene bliver det ikke til mange egentlige fugleture, men jeg bor tæt på Gentofte Sø og har altid kikkerten med, når vi går ved søen. Og så har vi jo sommerhus i Gedesby tæt på både Gedser Odde og Bøtø, som begge er gode fuglelokaliteter. Om efteråret er hele Gedser Odde nærmest pakket med fugle! Om sommeren plejer vi også at tilbringe nogle uger på Anholt, som også er en rigtigt god natur- og fuglelokalitet, hvor jeg altid har min gamle Kowa med.

Hvad er din største fugleoplevelse? Det er et vanskeligt spørgsmål med flere svar, men de første ørne i Sverige husker man jo stadig, som noget stort. Dog vil jeg nok sige, at en safari med familien til flere afrikanske lande må være noget af det største. Det var slet ikke en egentlig fugletur, men da den danske biologguide og de afrikanske ditto opdagede min fugleinteresse blev der gjort holdt ligeså snart, der var ”fugl for” og de andre 14 deltagere synes det var helt OK. Vi så langt over hundrede arter foruden alle de andre dyr - det var rigtigt fint syntes hele familien.

Hvilken er din favoritfugl? Jeg har ikke en rigtig favoritfugl, men silkehalen og dompappen står for mig som nogle af de fineste danske fugle. Har du andre passioner?

Foruden fugle så er min store interesse kunst specielt malerkunst men også skulptur og keramik, som jeg samler lidt på. For ikke længe siden indgik også burfugle i interessefeltet, men det er fadet ud nu. Derudover deltager jeg i frivilligt arbejde og sidder i et par bestyrelser inden for handicapområdet ligesom jeg primo 2012 er indtrådt som medlem af handicaprådet i Gentofte kommune. Hvordan ser din fuglefremtid ud? Jeg tror, at Grågæssene vil fylde det meste af tiden ud med både foredrag, ture og rejser. Men jeg håber da også på et par gode trækoplevelser på Gedser Odde.

I NÆSTE GRÅGÅSBLAD VIL JEG GIVE FJEREN VIDERE TIL: ERIK LARSEN

Page 11: grågåsen 1-2013

Foredrag: Alle foredrag afholdes i Vanløse Kulturhus, Frode Jacobsens Plads 4, 2720 Vanløse. Tæt ved S-tog og Metro Der serveres Kaffe/Te fra kl. 13.00 Ons. 21/11: Rasmus Strack fortæller om Equador. Entre kr. 20,00 Ons. 12/12: Hans Harrestrup fortæller om Etiopien. Entre kr. 20,00 Ons. 23/01: Poul Reib : Med kamera i naturen, bl. a. fotos fra det skønne Irland, samt fuglebilleder fra Skandinavien. Entre kr. 20,00 Ons. 20/02: Bo Tureby : Fugle på min vej Entre kr. 20,00 Alle foredrag vil blive illustreret med farvebilleder.

Ture: Kontaktperson: Jan Chr. Mollerup. Telf. 40508487 – Email: [email protected] Turledere: Jan Nielsen – Finn Jensen – Erik Larsen og Tage Stampe Kyndby/Selsø ons. 7/11 kl. 08.00 – 16.00. Tur i privatbiler fra Ballerup Station. Obligatorisk tilmelding til Pamela Bartholomeusz (Tlf:36705178) senest d. 2/11. Vinterfugle – Ænder – Skalleslugere og gæs. Ishøj Strand ons. 28/11 kl. 08.00 – 14.00. Småtur. P-pladsen ved museet ”ARKEN”. Vi går rundt om søerne og satser på svaner – ænder og skalleslugere. Utterslev Mose ons. 19/12 kl. 10.00 – 14.00. Juletur. Hjørnet af Åkandevej og Pilesvinget. Medbring som sædvanlig lidt Julegodter af forskellig art. Kongelunden ons. 09/01 kl. 09.00 – 15.00. Tur i privatbiler fra Ballerup Station (Mødested for deltagere som kører direkte : P-Pladsen over for mindestenen). Obligatorisk tilmelding til Pamela Bartholomeusz (Tlf: 36705178) senest d. 30/12. Vinterens fugle.

Page 12: grågåsen 1-2013

Ud i det blå – ons. 30/01 kl. 07.00 – 17.00. Vejr og vind afgør dagens lokaliteter. Bustur fra Ballerup Station. Indbetal Kr. 225,00 på Giro 60072035 Dof København, Seniorudvalget. Efter 20/01 kan du ringe til Jan Mollerup på tlf. 39658767 og forhøre dig om evt. restpladser. Skåne 11/02 – 13/02 : Bustur fra Ballerup Station. Vi bor som sædvanlig på det hyggelige Skåne/Tranås Vandrerhjem i dob. vær. Max 26 deltagere. Indbetal Kr. 1700,00 på Giro 60072035 DOF København, Seniorudvalget senest d. 15/01-2013. Prisen incl. bus – overnatning - 2x morgenmad og 2x aftensmad. Frokost må du selv sørge for. (indtages i felten). Mulighed for få enkeltværelse mod en merpris på i alt kr. 260,00 Betalinger for seniorture foregår udelukkende pr. giro eller bank (ved bankoverførsel reg. nr. 9541) 60072035 DOF-København, Seniorudvalget, Vesterbrogade 138-140, 1620 København V. Eventuel framelding til endagsbusture må finde sted senest onsdag ugen før turens afholdelse. Det indbetalte beløb returneres, fratrukket et ekspeditionsgebyr på kr. 20.-/pers. BEMÆRK: VI SENDER INGEN BEKRÆFTELSE PÅ ENDAGSBUSTURE. DU ER PÅ LISTEN, HVIS IKKE DU HØRER FRA OS. PÅ FLERDAGSBUSTURE SENDER VI BEKRÆFTELSE PÅ DIN TILMELDING. Redaktion: Poul Reib/ e-mail [email protected] Hjemmeside: http://picasaweb.google.dk/poul.reib Fotos: Nøddekrige – dværgryle – sortklire – sildemåge – bramgås – musvit – dompap – silkehale (Poul Reib).