Top Banner
16

Grågåsen 4-2012-2

Apr 18, 2015

Download

Documents

Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: Grågåsen 4-2012-2
Page 2: Grågåsen 4-2012-2
Page 3: Grågåsen 4-2012-2
Page 4: Grågåsen 4-2012-2

Årets Senior 2012 Finn Bartholomeusz er udnævnt til Årets Senior 2012. Finn har sammen med Pamela været den gæstfrie vært ved sommerafslutningen på ”landstedet” – indtil videre 9 gange. Han har desuden altid været villig til at stille transport til rådighed, når Seniorudvalget har været på tur for at finde fremtidige turlokaliteter..

Nyt medlem af Seniorudvalget Vi er glade for at byde velkommen til Jan Chr. Mollerup, som primært har lovet at tage sig af alle tilmeldingerne til vore busture – både de korte endagsture og de længere flerdagsture. Pamela Bartholomeusz tager sig også fremover af tilmeldingerne til de ture, hvor vi kører i privatbiler.

Telefonnumre:

Erik Larsen 60640293 Finn Jensen 39564281 Niels Mathiassen 44483387 Pamela Bartholomeusz 36705178 Mobil 24824345 Poul Reib 41248864 Tage Stampe 45888290 Jan Nielsen 44840114 Poul Reib Mobil 41248864 Erik Larsen Mobil 60640293 KUN MORGEN v/ TURE Jan Mollerup 39658767

Page 5: Grågåsen 4-2012-2

Seniorudvalget arrangerer årligt ca. 20 fugleture og 6 foredrag, fortrinsvis for DOF´s ældre medlemmer. På vore ture har fuglene højeste prioritet. Vi lægger også vægt på et godt socialt samvær og nyder i øvrigt årets gang i naturen. Giv venligst besked om eventuel adresseændring og såfremt du ikke ønsker bladet tilsendt til [email protected]

HER KAN DU SKRIVE OM FUGLEOPLEVELSER, REJSER, TURFORSLAG, RIS/ROS O.M.A. KOM UD AF BUSKEN. VI HAR BRUG FOR DINE BIDRAG FOR AT SKABE VARIATION I BLADET!

Ølandstur 7. – 11. maj 2012 7. maj. Vi starter denne beretning med en ros til arrangørerne ( på sammes opfordring). Det skulle vise sig at der var belæg for denne ros.

Page 6: Grågåsen 4-2012-2

Stemningen var høj fra starten da vi entrede bussen og kørte klokken 7.00 præcis. Erik var vores dygtige og behagelige chauffør.

Allerede øst for Ringsjön havde vi set de første fire glenter – som dog ikke talte med i regnskabet. Vi holdt bl.a. spise- og tissepause med ryggen til det smukke Bäckaskog Slot (nordøst for Kristiansstad) og ansigtet mod den første af de lysende søer vi skulle opleve de følgende dage. Ind imellem de følgende pauser gav Niels P. os en indføring i bl.a. Alvarets spændende plantevækst. En af planterne var tyndakset gøgeurt som stod lysende og purpurrød mange af de steder vi besøgte på Øland.

Efter et indkøbsstop i Färjestaden blev vi læsset af bussen ved Karlevistenen for at gå 3 – 4 kilometer ad Mörbylångaleden til Haga Park Stugby. En af de nytilkomne grågæs fik her den første hårde belæring om at grågæssene nok er pensionister, men ikke af den grund skånes for fysiske anstrengelser. Men turen var så smuk at man længe efter i sig bærer billeder af strandenge og (nogle af os) forårsgrøn løvskov, hvor solen skinnede, og lyset var vidunderligt. Og som der stod på en varevogn som overhalede os gentagne gange: Ingenting er umuligt.

Allerede på denne første dag så vi 72 forskellige fuglearter

Vi var godt sultne da vi fik serveret middagen på Bo Pensionat i Vickleby kl. 18.

8. maj.

Kl. 8 gik turen nordpå til Knisa Mosse hvor vi blev opdelt i tre hold som gik i forskelllige retninger. Allerede her kunne vi tilføje 10 nye fuglearter, bl.a. to hybridgæs. Der voksede hulkravet kodriver, lille blå bitter mælkeurt og den sarte melet kodriver.

Page 7: Grågåsen 4-2012-2

Længere nordpå ved Lilla Horn gik vi i en yndig nordisk løveng med stengærder. Vi så grå, hvidhalset og broget fluesnapper i træerne og vårfladbælg og skælrod på jorden. Birthe forskrækkede en skovsneppe, som fløj op til stor fornøjelse for os andre. Måske en fjern fætter til den som hver aften gav opvisning mellem husene i Stugbyn?

Ved østkysten længere sydpå ved Petgärde Träsk holdt vi spisepause, og ligesom en soldat aldrig slipper sit gevær, holdt også vi kikkerten klar mens vi spiste.

Videre gik det til Kapelludden og Halstorp Haga og Stugbyn.

Vi var nu kommet op på 95 fuglearter.

Gad vidst hvad de svenske gæster i Bo Pensionat har tænkt da 35 pæne ældre mennesker senere på aftenen pludselig gik i gang med at råbe ”gæk-gæk-gæk”, som de gæs vi er.

9.maj.

Afgang fra Haga sydpå kl. 7. (syv!!) . I Ottenby Lund havde vi god tid til at studere bl.a. skovpibere og træløbere; én var tilsyneladende i gang med at bygge rede under løs bark på et træ.

Page 8: Grågåsen 4-2012-2

Nede ved fyret nød vi at kunne stå længe og se på brushøns, elegante atlingænder, knarænder og skeænder. Der blæste en halv storm, men hvad kunne det genere når det var så spændende. Under alle omstændigheder kunne vi få varmen i Naturum med den fine udstilling.

Ved Triberga Mosse oplevede vi forvænte mennesker stort set kun grav- og troldænder og andre almindeligheder. Vi kørte videre mod vest over Alvaret hvor Finn mente at her kunne man flade ud. (Vittighedskreativiteten blomstrede under hele turen.).

I Bårbykärret optrådte både vandrefalk og lærkefalk, og ved Sockerbrugsdammen ved Mörbylånga fik vi den helt fine oplevelse: Både gråstrubet lappedykker og den smukke nordisk lappedykker.

Dermed nåede vi op på 115 arter, og spændingen steg.

Vi sluttede den fælles del af dagen på Hotel Skansen i Färjestaden.

10.maj.

Klokken 8 kørte vi mod Möckelmossen på Alvaret. Det er et overnatningssted for tranerne under deres forårs- og efterårstræk. På jorden voksede bl.a. den røde bidende stenurt, som dækker store flader hvor også orkideerne lyser op. Enkelte specialister blev så trætte af de mange stenpikkere (!), så det var godt at havørnen gav sin opvisning på himlen. Da havde dobbeltbekkasinen allerede for længst vist os sin snurrende flugt. Ved Stenåsabadet lød der atter en gang et jubelbrøl da Jens kunne fortælle at han

havde opdaget en natravn. Den var ganske tydelig at se, som den sad på en gren ikke for højt oppe. Samme sted så vi husrødstjert og – ret besynderligt – en ringdue som lå på rede på øverste trin i fugletårnet. Mens vi spiste vores frokost, så vi store flokke af bramgæs højt på himlen, og to storspovehanner fløjtede så smukt under deres parringsflugt. Det var i dette eldorado Susanne sukkede: ”Alle de fugle! Vi har næsten ikke tid til at spise !”

Page 9: Grågåsen 4-2012-2

Efter frokosten kørte vi op på landevejen til Naturbokhandeln hvor flere med stor begejstring fyldte indkøbsposerne.

Længere nordpå ved Fröslunda Mosse stod vi en rum tid med skoperne rettet mod en havørnehan og en hun på rede med unger. Og Erik fik endelig opfyldt sit ønske om at se en hedehøg. (Jubelbrøl!). Her ved dagens tredje spisepause, hvor vi fik mere af Finns og Birgits gode kager, forklarede Ida et nyt medlem at vi arbejder hårdt, ”men vi gør meget ud af at overholde pauserne!”

Södra Utmossen ved Lenstad var dagens sidste mål. Her fik vi endelig alle sammen set dværgfalken – og en træt tinksmed. Trætte var vi efterhånden også selv efter alle de oplevelser. Og sultne, så det var lidt af en bet at blive præsenteret for laks og tre – fire små kartofler til aftensmad på Skansen. (Der blev dog rettet lidt op på det senere.)

Niels M har underholdt med historisk viden samt Benny A i bussen, Bente

C.. Jørgen og Niels P. ved aftensmaden – hvor i øvrigt en noget tillakket svensker brød ind og også tog ordet.

11. maj.

Klokken otte forlod vi Haga Stugby, og ved firetiden landede vi i Ballerup efter at have holdt diverse pauser undervejs.

Da vi havde passeret broen til fastlandet udløstes spændingen: Eiler ramte plet med sit gæt på 123 forskellige fuglearter. Flot gået! Pengeposen landede hos ham, og manges øjne lyste ved tanken om hvad den skulle bruges til!

Vi fik nogle lærerige dage og mange fine oplevelser! Stor tak til alle som har gjort deres til at det blev så fin en tur!

Bente Ellegaard

Page 10: Grågåsen 4-2012-2

Den hvide vipstjert i vinduet I vores sommerhus har Lis og jeg en stor glasrude i en gavltrekant. Den er periodevis nypudset. I en sådan periode havde vi for år tilbage ofte besøg af en hvid vipstjert, som dengang holdt til på grunden. Fuglen flaksede frem og tilbage, op og ned, mens den ustandselig pikkede ivrigt ind i ruden. Vi var af den faste overbevisning, at den spiste de ganske små insekter, der på sommereftermiddage satte sig i hobetal på den varme rude. Men for nylig hørte vi en ganske anden teori. Vedkommende, der fik beskrevet den hvide vipstjerts adfærd, var helt sikker på, at fuglen i virkeligheden spejlede sig i ruden, og at den, når den så sit eget spejlbillede, var overbevist om, at den stod over for en rival, som det gjaldt om hurtigst muligt at få jaget på porten. Hvad er korrekt? Første teori, anden teori eller noget helt tredje? Er der nogen af "Grågåsen"s læsere, der kan give det rigtige svar? Jørgen Klarskov

En ravneoplevelse

Der har været en ravnerede i nogle år, i en halv times cykelafstand fra hvor vi bor i Lammestrup. I år har jeg holdt godt øje med den, den kan ses fra befæstet vej i et højt bøgetræ.

Page 11: Grågåsen 4-2012-2

Da jeg har anskaffet mig en ”fuglelinse” måtte den prøves. Jeg så 3 unger stikke næbbene over redekanten den 16 april og har været der ca. hver anden dag siden, og minsandten om ikke det lykkedes mig den 7. maj at se dem hoppe/baske fra reden op på grene og tilbage igen og 2 dage efter sad alle 5 fugle på grenene i redetræet.

De fløj op da jeg kom, og det så ud som om ungerne ikke havde bestilt andet en at flyve i lang tid. Når jeg var der, blev jeg der ikke over en halv times tid. Forældrene havde styr på mig og kom ikke til reden for at fodre, men holdt en god afstandscirkel fra mig.

De voksne Ravne har haft nok at gøre, da der i en afstand på ca. 100 -150 m. er en havørnerede. Den sidste dag så jeg de 2 voksne ravne nærmest gå til angreb på havørnen og prøvede at tvinge den ned, det lykkedes dog ikke, da ravnene opgav forfølgelsen overtog en spurvehøg. Fuglelivet er hårdt. Jeg føler mig privilegeret over at få et lille glimt at ravnenes liv.

Jette Bjerregaard Kristensen

Cykelornitologi Da jeg har modtaget gåsefjeren fra Peder Andersen, vil jeg benytte lejligheden til at fortælle lidt om min baggrund og interesser. Som forholdsvis nyt medlem kan det sikkert være nyttigt for I andre grågæs at kende lidt til min forhistorie og grunden til at jeg er blevet fugleinteresseret. Mit udgangspunkt har slet ikke noget med fugle at gøre, men dog en hel del med naturen og masser af frisk luft, ganske som også grågæssene befatter sig med. Sjovt nok startede mit cykelliv med en tur til Skåne der jo også er et tilbagevendende sted for fuglefolket. Det skal lige nævnes at for såvel cykelturene som fugleturene er det de skønne landskaber, den store natur, lyset og årstidernes skift der har hovedrollen. Det er sagt med andre ord det kunstneriske helheds indryk der betyder mest og trækker mig ud i at slags vejr. Udgangspunktet for mine cykelaktiviteter er en gruppe på ca. 120 personer, kaldet Turcyklisterne. Her har jeg været aktiv i mere end 30 år og beskæftiget mig med tur planlægning, klubmøde aktiviteter, været turleder, og sammen med min kone redaktør af vores blad igennem 6 år. Desuden har jeg været arrangør af en del rejser til hovedsagelig Frankrig og Italien.

Page 12: Grågåsen 4-2012-2

Klubbens aktiviteter spænder vidt, vi har igennem årene haft medlemmer på Trondheim – Oslo, Vättern Rundan, coast to coast i norditalien, coast to coast i Pyrenæerne, samt til flere strabadserende motionsløb i Alperne. Igennem en længere årrække havde vi en større gruppe der deltog i det franske cykelrally, ”Semaine Federale Internationale Cyklotourisme”. Et arrangement der afholdes hvert år forskellige steder i Frankrig, og som tiltrækker 10-15 tusinde cyklister fra hovedsagelig Frankrig, men med repræsentation fra mange Europæiske lande. Ofte var vi den største udenlandske gruppe med op til 50 deltagere. Cyklen har også bragt mig, min kone og vores søn på sommerferier rundt i de europæiske landskaber, med telt kogegrej og hele udtrækket, en virkelig fantastisk og intens måde at opleve verden på, her går det så tilpas langsomt så der er tid til at indsnuse duften af lavendler og den friske duft af de brusende vandløb. Vi har også igennem årene været på en del vandreture i Vogeserne og Alperne, hvor udgangspunktet har været både telt og ferielejligheder. Det var så lidt om min fortid, og nu sidder du nok og tænker ” hvad har alt dette med fugle at gøre” ja men det har faktisk en hel del med fugle at gøre. På alle disse ture har jeg bemærket fuglelivet og her først og fremmest rovfuglene, der jo i sagens natur er de letteste at betragte når man er i fart. Herefter begyndte jeg sammen med min kone at tage ud i naturen med fugle som hovedmål og med anskaffelse af nogle kikkerter samt flere fugle bøger, blev det da også mere og mere interessant at betragte fuglene. De fleste fugle fløj dog hurtigt forbi, men efterhånden lykkedes det at bestemme nogle, men nu blev det nødvendigt med noget mere viden og vi endte derfor i DOF. Det er rovfuglene der har haft, og stadig har, min største bevågenhed, dog er der i de sidste år, ikke mindst takket være turene med grågæssene kommet mere og mere fokus på ænder, gæs og vadefugle. Især vadefuglene, et lidt vanskeligt område, har været målet for nogle private ture til marsklandet og her har jeg nok haft nogle af de største oplevelser med enorme flokke af forskellige gæs der lettede og med skræppen og enorm larm fra de mange vinger fløj lige hen over hovedet på os næsten som sort sol bare i større målestok. Hvis jeg i lighed med andre i denne rubrik skal vælge en favoritfugl må det blive den røde glente, findes der et smukkere syn end en glente der i solens skær cirkler rundt med sin elegante hale og viser alle sine farvenuancer? Jeg synes det ikke. Nå, nu skal man jo være

Page 13: Grågåsen 4-2012-2

realistisk, i det område jeg bor i har jeg til dato kun set en eneste glente, så her er min favoritfugl absolut musvågen. Musvågen er da også en fugl med virkelig mange farvenuancer, en ganske smuk og elegant fugl og her i Vestskoven hvor jeg bor har vi et næsten helt hvidt eksemplar der jævnligt lader sig beskue. Jeg har været medlem af DOF i 7-8 år, hvor jeg var med på nogle busture og fik her gradvis en større interesse for mangfoldigheden i den ornitologiske verden. I de godt 4 år, hvor jeg har været hos grågæssene har jeg haft stor glæde af de gode foredrag og de veltilrettelagte ture, det er fantastisk berigende at være sammen med så megen viden og ekspertise og så er det til og med utroligt hyggeligt. Desværre kan jeg kun deltage i løjerne om vinteren da jeg stadig arbejder i sommerhalvåret, men jeg ser frem til den dag hvor jeg kan deltage på fuld tid. Jeg har i øvrigt aldrig været på fugletur til mere eksotiske lande og det har heller ikke min store interesse, jeg har rigeligt med at holde styr på de arter der huserer i Europa. Til gengæld var jeg og min kone med på årets 3 dages tur til Skåne og det var en særdeles berigende oplevelse i et inspirerende og muntert selskab. Det blev da også til 65 arter på denne tur og med optræden af adskillige havørne, 3 kongeørne, utallige røde glenter og søreme om der ikke også var en vandrefalk på rollelisten. Glemmes skal det heller ikke at der også var adskillige grågæs på rollelisten under de hyggelige aftenseancer. Jan Bai Jensen. I næste udgave af Grågåsen gives fjeren videre til Jan Chr. Mollerup.

Ebbe vil fremover udelukkende referere fra vore foredragsarrangementer. Vi søger derfor en velskrivende ”Grågås” til at tage sig af referater fra vore ture. Kom glad! Endagsturen til Skåne 23. maj gik tværs gennem landet til østkysten, hvor vi besøgte Draka Mölle og Stenshuvud Nationalpark. Vejret var fantastisk: 24 – 25 grader og skyfri himmel. Så det blev en lun tur – også inde i bussen, hvor der var lidt besvær med ventilationsprogrammet. Skåne viste sig fra sin flotteste side med nyudsprungne skove og meget grønne marker afvekslende med gule rapsmarker. Vi fik 70 arter. Her er nogle af de arter vi sjældent ser og hører i HT-området: Glente, rørhøg, trane, pirol, karmindompap, nordisk lappedykker, grønspætte, hedelærke, misteldrossel, rødstjert, gulbug, broget fluesnapper og markpiber. Såvel under formiddagskaffen som under frokosten var der liflig sang af nattergale.

Page 14: Grågåsen 4-2012-2

Vejrguderne var i strålende humør den 20. juni. Det var meget heldigt; for det var dagen for sæsonafslutning med middag hos Pamela og Finn efter en travetur gennem Ramsødalen. Her fik vi af fugle de forventede: mange sangere (kærsanger, gulbug m.fl.), nattergal, gøg, musvåge og rørhøg. En smut til Ramsøen gav yderligere nogle arter bl.a. sortklire, tinksmed

og ravn. I alt 62 arter for dagen. Pamela og Finns menu var som tidligere år (det var 9. år, vi var der) ganske uovertruffen – helt på højde med Tv’s madeksperter.

Til kaffen var der således en helt fantastisk æblekage – guf, guf. Gertrud, Niels P. Og også skribenten til dette havde rosende ord til værtsparret. Poul udnævnte Finn B. til Årets Senior – med ret til at passe på vandrefuglen det næste år. Jens N. Havde arrangeret ”fuglekenderkonkurrence” (Iben vandt), og Niels havde begået en gæt og grimasser leg (særdeles morsom, men lidt svær) mellem ”ekspertholdet” og ”amatørholdet”. Førstnævnte vandt hårfint. Vallensbæk Turist sørgede for, at vi var hjemme i god tid efter en forrygende dag. Foredrag: Alle foredrag afholdes i Vanløse Kulturhus, Frode Jacobsens Plads 4, 2720 Vanløse. Tæt ved S-tog og Metro Starttidspunkt Kl. 13.30 Der serveres Kaffe/The fra kl. 13.00 Ons. 24/10: Klaus Malling fortæller om Måger. Entre kr. 20,00

Page 15: Grågåsen 4-2012-2

Ons. 21/11: Rasmus Strack fortæller om Ecuador. Entre kr. 20,00 Ons. 12/12: Hans Harrestrup fortæller om Etiopien. Entre kr. 20,00 Alle foredrag vil blive illustreret med farvebilleder. Ture: Kontaktperson: Poul Reib. Tlf. 41248864. E-mail. [email protected] Turledere: Jan Nielsen – Finn Jensen – Erik Larsen og Tage Stampe Staunings Ø ons. 1/8 kl. 8-14. Småtur. P-pladsen ved Jersie Strandpark. Vi forventer mange vadere og småfugle. Ølsemagle ons. 15/8 kl. 08.00 – 14.00. Småtur. Kiosken ved Dæmningen. Masser af vadefugle m.m. Klydesøen / Kofoeds Enge ons. 29/8 kl. 08.00 – 14.00. Tur i privatbiler fra Ballerup Station. Obligatorisk tilmelding til Pamela Bartholomeusz (Tlf:36705178) senest d. 22/8. Vi håber på mange vadefugle – ænder og rovfugle. Getterön / Vestkystlokaliteter 10 – 12/9. Bustur fra Ballerup Station. (ingen opsamling). Indbetal Kr. 2.000,00 på Giro 60072035, DOF København, Seniorudvalget senest 20/8. Maksimum 28 deltagere. Prisen inkluderer bustransport, 2 gange morgen- og aftensmad. Frokost må du selv sørge for (indtages i felten). Mulighed for få enkeltværelser i.h.t nærmere aftale. En del af værelserne er med køjesenge. Vi forventer et bredt udvalg af efterårsfugle samt træk. Falsterbo ons. 19/9 kl. 07.00 – 17.00. Bustur fra Ballerup Station. (opsamling Tårnby). Indbetal kr. 250,00 på Giro 60072035, DOF København, Seniorudvalget senest 1/9. Maksimum 36 deltagere. Vi forventer stort rovfugletræk plus diverse vadere og gæs. Lejodde/Borreby/Stigsnæs ons. 3/10 kl. 07.00 – 17.00. Bustur fra Ballerup Station. (Opsamling Solrød). Indbetal kr. 220,00 på Giro 60072035, DOF København, Seniorudvalget senest 15/9. Efter 15/9 kan du forhøre dig om eventuelle restpladser på 41248864. Efterårets sene vadere samt diverse rovfugle. Maderne/Avnø ons. 17/10 kl. 07.00 – 17.00. Bus fra Ballerup Station (opsamling Solrød). Indbetal kr. 225,00 på Giro 60072035, DOF København, Seniorudvalget senest 2/10. Maksimum 36 deltagere. Efter 10/10 kan du forhøre dig om eventuelle restpladser på 41248864. Vi forventer gæs og sene vadere. Kyndby/Selsø ons. 7/11 kl. 08.00 – 16-00. Tur i privatbiler fra Ballerup Station. Obligatorisk tilmelding til Pamela Bartholomeusz (Tlf:36705178) senest d. 2/11. Vinterfugle – Ænder – Skalleslugere og gæs.

Page 16: Grågåsen 4-2012-2

Ishøj Strand ons. 28/11 kl. 08.00 – 14.00. Småtur. P-pladsen ved museet ”ARKEN”. Vi går rundt om søerne og satser på svaner – ænder og skalleslugere. Betalinger for seniorture foregår udelukkende pr. giro eller bank (ved bankoverførsel reg. nr. 9541) 60072035 DOF-København, Seniorudvalget, Vesterbrogade 138-140, 1620 København V. Eventuel framelding til endagsbusture må finde sted skriftligt på ovennævnte mail-adresse senest onsdag ugen før turens afholdelse. Det indbetalte beløb returneres, fratrukket et ekspeditionsgebyr på kr. 20.-/pers. BEMÆRK: VI SENDER INGEN BEKRÆFTELSE PÅ ENDAGSBUSTURE. DU ER PÅ LISTEN, HVIS IKKE DU HØRER FRA OS. PÅ FLERDAGSBUSTURE SENDER VI BEKRÆFTELSE PÅ DIN TILMELDING. Redaktion: Poul Reib/ e-mail [email protected] Hjemmeside: http://picasaweb.google.dk/poul.reib Fotos: Ravn (Jette B. Kristensen), lærkefalk, Kapelludden, melet kodriver, hvidhalset fluesnapper, brushane, gråstrubet lappedykker, husrødstjert, natravn, hvid vipstjert, musvåge, rød glente, nordisk lappedykker, rørhøg (Poul Reib)