Dagsorden Generelt om argumentationsteori Steven Toulmins teori vedr. logik og retorik

**Peter Nedergaard: Undervisning i Videnskabsteori, Undersgelsesdesign og Kildekritik Argumentationsanalyse Uge 37Dagsorden Generelt om argumentationsteoriSteven Toulmins teori vedr. logik og retorikOpgret med Aristoteles og AristotelesToulmins basale argumentationsmodelEn caseKritik af Toulmin

*Argumentationsteori: hvor afslrer et argument sig?Argumentation kan defineres som rsonnementer, hvori der indgr mindst to informationer eller pstande.

Heraf begrunder den ene information den anden.

Argument = en rkke pstande, hvoraf en (konklusionen) skal begrundes, og en eller flere andre (prmisserne) tjener som begrundelse.

Afslres ofte via argumentmarkrer: derfor, for, da, flgelig. Selv om ikke alle derfor indebrer et argument. Nogle gange er argumenterne uudsagte og underforstede.

Derfor-testen: 1. prmis + 2. prmis + 3. prmis derfor konklusion.

Argumentationsteori: seks sprgsml til vurdering af en argumentationFinde argumenter:1) Hvad er budskabet i teksten? Er der formuleret pstande?2) Er der en overordnet tankegang? Er der en rd trd?3) Hvis der er et argument: Hvad der konklusionen? Hvad er prmisserne?4) Er der underforstede prmisser? (Mske trivielle, alment accepterede). Ingen prmisser er vsentlige eller banale. Enten er de logisk ndvendige. Eller ogs er de overfldige.

Argumentationsteori: seks sprgsml til vurdering af en argumentationVurdere argumenter:5) Er argumentet logisk gyldigt? Hvis prmisserne er sande, s m konklusionen vre sand. Hvis man accepterer prmisserne, m man ogs acceptere konklusionen (= overtalelse).6) Er prmisserne sande? Trkke p specialviden. Her kan logikken ikke hjlpe.

Logik og retorikTraditionelt har man siden Aristoteles skelnet mellem to slags argumentation:

- 1) Logikken lgger vgt p at bevise sammenhngenes logiske gyldighed, dvs. at n frem til sand viden gennem videnskabelig bevisfrelse.

- 2) Retorikken beskftiger sig omvendt med, hvordan mennesker argumenterer i praksis. Her forsger n part at overbevise en anden part om at overtage et bestemt synspunkt eller at udfre en bestemt handling med argumenter, som ikke ndvendigvis er logisk gyldige.

*Steven Toulmins teoriDen engelske filosof Steven Toulmins pstand er:

at logik og retorik i praksis ofte er sammenblandet, og at den rene logiske argumentation kun anvendes i meget begrnsede sammenhnge. at overtalelsesevne og overbevisningskraft ofte kommer til at betyde mere end formel logik. Det sgte han at vise i bogen The Use of Argument fra 1958, som har fet status som klassiker inden for argumentationsteorien.

*En argumentation i samfundsvidenskaberne er kontekstafhngigPstanden om sammenblandingen af logik og retorik glder for de skaldte substantielle argumenter, som Toulmin separerer fra de skaldte analytiske argumenter.

Forskellen bestr i, at i analytiske argumenter flger konklusionens gyldighed ndvendigvis af forudstningen, mens der i det substantielle argument ikke ndvendigvis er en klar sammenhng mellem konklusionen og forudstningen.

Analytiske argumenter karakteriserer Toulmin derfor som Field-invariant (kontekstuafhngige), mens substantielle argumenter er Field-dependent (kontekstafhngige).

*Substantielle argumenter i kontekstI en samfundsvidenskabelig sammenhng kan en argumentation have mange forml, nr det drejer sig om substantielle argumenter:

at n frem til sandheden,at vinde tilslutning for sin sag,at blive klogere,at f ret ogat opn magt.

Opgret med AristotelesAlle substantielle argumenter er som nvnt iflge Toulmin kontekstafhngige.

Dette er et opgr med argumentationsteorien fra Aristoteles og frem, som omvendt hvder, at al argumentation i princippet kan sttes p en kontekstuafhngig formel.

Skal man iflge Aristoteles foretage korrekte slutninger, skal argumentationen netop flge et bestemt mnster for at vre rationel.

*Modus ponens

Hvis A s BA glderDerfor glder ogs B

Eksempel fra partiforskningen:Hvis et land har demokrati, har man ogs flere politiske partier.Landet har demokrati.Derfor har man ogs flere politiske partier.

Problem: Hvor store skal de politiske partier vre, og hvad nu hvis t politisk parti har monopol p regeringsmagten ? PRI, Det Institutionaliserede Parti i Mexico var i mange r helt dominerende, men landet var samtidig et demokrati. Samme gjaldt i mange r LPD i Japan.

*Modus tollens

Hvis A s BDer glder ikke BAlts glder heller ikke A

Eksempel fra velfrdsstatsforskningen:Hvis et land er en velfrdstat, er alle sikret mod sult.Alle er sikret mod sult.Alts er det en velfrdsstat.

Problem: Glder det for alle borgere, inklusive dem, som kommer til landet udefra?

*Hypotetisk syllogisme

Hvis A s BHvis B s CAlts hvis A s C

Eksempel fra dansk politik:Hvis S-SF-RV- fr flere end 89 mandater ved nste valg, fr S statsministerposten. Hvis S fr statsministerposten, bliver Helle Thorning-Schmidt statsminister.Alts hvis S-SF-RV- fr flere end 89 mandater, bliver Helle Thorning-Schmidt statsminister.

Problem: RV kan evt. bryde ud af rd blok, hvis ikke der kommer tilstrkkeligt med reforminitiativer i regeringsgrundlaget.

*Disjunktiv syllogisme

Der glder A og/eller BDer glder ikke AAlts m B glde

Eksempel fra EU-forskningen:EU kan karakteriseres som et mellemstatsligt samarbejde eller en kvasifderation.Analyser viser, at EU er meget mere end et mellemstatsligt samarbejde.Alts er EU en kvasifderation.

Problem: Kan EUs karakteristika eventuelt afhnge af intergrationskonjunkturen, dvs. om man er i en periode med strk (kvasifderation) eller svag integration (mellemstatsligt samarbejde).

*Toulmin inddrager kontekstenModsat Aristoteles hvder Toulmin, at en substantiel argumentations accept afhnger af argumentationskonteksten, der tager hjde for de problemer, som er nvnt ovenfor under de forskellige eksempler i den aristoteliske tradition. Den substantielle argumentation kan fx vre afhngig af flgende argumentationskontekster:

- den videnskabelige kontekst.- den etiske kontekst.- den juridiske kontekst.- den politiske kontekst.- den religise kontekst.

*Toulmins basale argumentationmodelDe fleste substantielle argumenter kan iflge Toulmin koges ned til flgende figur:

Et argument krver belg (data) p baggrund af en hjemmel (warrant), der ofte implicit etablerer en sammenhng mellem pstand og belg for at en pstand (claim) accepteres.

Hjemmelen er det interessante. Den reprsenterer ofte noget generelt og regelorienteret. Den reprsenterer endvidere noget tidsligt og aktivt i forbindelse med argumentationen. Den indeholder s at sige den vedtagne regel, der giver os adgangsbillet i argumentet, og som giver os tilladelse til at rejse fra belg til pstand.

At kunne adskille belg fra hjemmel er en af de vigtigste opgaver i forbindelse med afdkningen af et arguments struktur.

*Eksempel p anvendelsen af Toulmins begreber i en tnkt retssag (for forenklingens skyld):

Jeg skal frikendes (pstand). Vedkommendes belg er, at jeg ikke har gjort det, jeg er anklaget for (belg). Det hnger sammen med (har hjemmel i), at der glder det princip, at er man ikke skyldig i en anklage, skal man frifindes (hjemmel).

Mens de tre grundelementer pstand, belg og hjemmel altid er til stedet i et hvert argument iflge Toulmin, findes der yderligere tre elementer, som kan vre til stede, men som ikke altid er det. De handler alle om, hvordan hjemmelen skal vgtes i det konkrete argument.

Frste ekstraelement er en skaldt styrkemarkr. Den signaleres sprogligt via udtryk som under alle omstndigheder, sandsynligvis eller mske i forbindelse med pstanden. Den siger sledes noget om, hvorvidt afsenderen i alle tilflde har forbehold med hensyn til, om vedkommendes pstand nu ogs kan stttes af hjemmelen i argumentet i alle tilflde.

Andet ekstraelement kaldes gendrivelsen, som tager forbehold for de tilflde, hvor den generelle vrdi af hjemmelen bliver sat ud af kraft. Gendrivelsen kan ses som en foregribelse af modstanderens modargument.

Det tredje ekstraelement er rygdkningen, som indebrer en direkte yderligere understttelse af hjemmelen, dvs. en konkret underbyggelse af dens generelle vrdi.

*Eksemplet fra retssagenArgumentet ovenfor kunne fx lyde sledes:Jeg skal frikendes (pstand). Vedkommendes belg er, at jeg ikke har gjort det, jeg er anklaget for (belg). Det hnger sammen med (har hjemmel i), at der glder det princip, at er man ikke skyldig i en anklage, skal man under alle omstndigheder (styrkemarkr) frifindes (hjemmel). Det glder uanset, om man er anklaget for mord eller tyveri (gendrivelse). Samtidig glder reglen ogs i alle retssystem er i verden uanset politisk system (rygdkning).

*Case: Politisk historie fra Morgenavisen Jyllands-Posten (2009)Atomchef i strid modvind

Chefen for Det Internationale Atomenergi Agentur, Mohamed El Baradei, afviser beskyldninger om, at han har tilbageholdt afgrende beviser om Irans pstede vbenprogram som "politisk motiverede og totalt grundlse". - Jeg er forblffet over beskyldninger fra nogle medlemslande, der har fodret medierne, om, at informationer er blevet tilbageholdt over for bestyrelsen (af IAEA), siger El Baradei. Fra Israel og Frankrig El Baradei er jvnligt blevet beskyldt for at have vret for bld i forhold til Iran - ikke mindst af USA. De nye beskyldninger kommer fra Israel og Frankrig, der mener, at El Baradei tilbageholder oplysninger om det iranske atomprogram. IAEA-chefen sagde i sidste uge, at truslen fra Iran ofte bliver overdrevet, men han understregede samtidig, at iranerne ikke giver mange og gode nok svar p sprgsml, der knytter sig til amerikanske efterretningsrapporter. Grundigt kontrolleret De 35 bestyrelsesmedlemmer af IAEA er samlet til en uges konference i Wien. I sin bningstale sagde El Baradei, at alle oplysninger, som er offentliggjort efter agenturets inspektioner i Iran, er blevet grundigt kontrolleret. - Dette er et forsg p at pvirke agenturets inspektioner og undergrave agenturets selvstndighed og objektivitet. Det strider mod IAEA's vedtgter og m straks standses, fastslog Mohamed El Baradei. I sidste uge spurgte den franske udenrigsminister, Bernard Kouchner, offentligt, hvorfor El Baradei afviser at fremlgge tilfjelser til sin seneste rapport om Iran. Nogle diplomater tvivler dog p, at der findes tilfjelser til rapporten. Den 67-rige egypter har vret topchef for IAEA siden 1997 og gr af som leder i november i r.

*1) Argumentationen set fra kritikernes side:

Pstand: IAEAs chef Mohamed El Baradei er for bld overfor Iran i sprgsmlet om den iranske atomprogram.

Belg: Han har udtalt, at truslen fra Iran er blevet overdrevet.

Hjemmel: Det er tegn p bldhed at nedtone trusler.

*2) Argumentationen set fra El Baradeis side:

Pstand: truslen fra Iran bliver overdrevet. Styrkemarkr: ofte.

Belg: alle oplysninger, som er offentliggjort efter agenturets inspektioner i Iran, er blevet grundigt kontrolleret.

Implicit hjemmel/generelt princip: nr man ser store trusler, selvom grundigt kontrollerede oplysninger ikke underbygger det, er det en overdrivelse.

Gendrivelse: (selvom) iranerne ikke giver mange og gode nok svar p sprgsml, der knytter sig til amerikanske efterretningsrapporter.

*Afslutning: Kritik af Toulmin og et indirekte forsvar for AristotelesToulmin har evnet at f sat spotlys p kontekstens betydning i den substantielle argumentation i samfundsvidenskaberne. Man br imidlertid ikke forholde sig ukritisk til hans argumentationsteori. Faren ved Toulmins argumentationsteori er frst og fremmest, at den ender i argumentrelativisme. Videnskabsteoretisk befinder Toulmin sig i den socialkonstruktivistiske skole. Det indebrer ogs problemer.Hvis al argumentation i samfundsvidenskaberne er kontekstafhngig, hvordan kan man s nogensinde hvde, at en argumentation for demokrati m have forrang for en argumentation for et diktatur, at hensynet til etik m have forrang for hensynet til religise dogmer osv.? Overvej med dig selv, hvad det kan fre med sig af problemer.