Online Ideation
Cand.merc.(psyk.)
!
!
Kandidatafhandling Mathilde Hjalager Pedersen
Afleveret den 18-03-2016 !
Copenhagen Business School 2016 Solbjerg Plads 3 2000 Frederiksberg!
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 1)
Abstract Ideation is essential for organisations because ideas are the building blocks from which
innovation arises. Novozymes, a global organisation, makes use of online ideation to support
the organisation's innovation. Novozymes’ online ideation sessions are called COLIN and
since 2011 they have held 43 of these however this study will only focus on 19. In these 19
ideations Novozymes employees have worked together across borders and time on issues that
Novozymes need a solution for.
In this master thesis the purpose is to explore how the employees’ motivation and effort are
affected when they participate in these COLINs where the aim is to share ideas. This seems to
be interesting because participation is not mandatory. Moreover many employees have
participated recurrently, making it possible to hear why they may be more motivated to
participate in some COLINs than others.
To get an understanding of how and why individuals’ idea creation is affected from a
theoretical perspective, theories about Creativity (the creative process), Brainstorming, and
Social Loafing are included in the thesis. With the knowledge from this theoretical
perspective 9 employees who work in Denmark have been interviewed about their
participation in the COLINs they have been invited to. In these interviews knowledge about
how their experience of motivation and efforts is affected when they participate in COLINs,
has been constructed.
The findings in this thesis therefore indicate what aspects in the collaboration of a COLIN
affect the employees’ motivation and effort and whether it is in a positive or negative way. In
the presentation of a COLIN it is important that the employees get the feeling that this
COLIN will help bring Novozymes ahead as an organisation, because they want to help
Novozymes when they participate in a COLIN. The outcome of a COLIN therefore affects the
employees’ motivation in a positive way. Moreover it is also important that the employees
have a feeling that they hold the relevant knowledge about the topic in a COLIN because this
also affects their motivation in a positive way in their decision to participate. In a COLIN the
sharing of knowledge between the employees has a positive affect on their motivation. This
shows in the way they seek out knowledge from other participating employees both in a
COLIN, but also in the real world outside a COLIN. Within a COLIN the employees’ ideas
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 2)
are evaluated according to their quality. Due to the resulting high effort towards quality, this
negatively impacts the quantity of the ideas shared. However in relation to how the evaluation
method affects the employees’ motivation some experience a negative impact, however
largely motivation is positively boosted. When collaborating during a COLIN the employees
are also affected by how they experience the quality of ideas the other participants share, but
in different ways. Some of the employees are motivated to share ideas when they experience
other participants sharing good ideas, others when they experience participants not sharing
good ideas. Furthermore some employees experience that their motivation is affected in a
negative way if other participants do not share good ideas. Lastly the size of a COLIN can
also affect the employees’ motivation and effort in a COLIN. For some employees the many
ideas in large COLINs can affect their own efforts in a negative way, and for others the topic
or the missing comments to ideas in a large COLIN can affect their motivation in a similar
manner.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 3)
Indholdsfortegnelse
ABSTRACT! 1)
1. INDLEDNING! 5)1.1. PROBLEMFORMULERING! 5)1.2. AFGRÆNSNING! 6)1.2.1. KREATIVITET VERSUS INNOVATION) 6)1.2.2. ANTALLET AF IDÉER) 6)1.2.3. EMPIRISK AFGRÆNSNING I SPECIALET) 7)1.3. PRÆSENTATION AF NOVOZYMES A/S! 7)1.3.1. NOVOZYMES A/S) 7)1.3.2 PRÆSENTATION AF NOVOZYMES’ ONLINE IDEATION VÆRKTØJ) 8)
2. DEN VIDENSKABSTEORETISKE TILGANG! 11)2.1. SOCIALKONSTRUKTIVISMEN! 11)2.1.1. ERKENDELSESTEORETISK KONSTRUKTIVISME) 12)2.1.2. SANDHEDSTEORI) 12)
3. METODE! 13)3.1. FREMGANGSMÅDE! 13)3.2. DELVIST STRUKTUREREDE INTERVIEWS! 13)3.2.1. INTERVIEWGUIDE) 14)3.2.2. TRANSSKRIBERING OG ANALYSE AF INTERVIEWENE) 14)3.3. UDVÆLGELSE AF DATASÆT! 14)3.3.1. PRÆSENTATION AF DE 19 COLINS) 15)3.4. UDVÆLGELSE AF DE NI INTERVIEWPERSONER! 17)3.4.1. PRÆSENTATION AF DE NI INTERVIEWPERSONER) 18)
4. TEORI! 20)4.1. KREATIVITET! 20)4.1.1. DE FIRE P’ER I KREATIVITET) 20)4.1.2. DET KREATIVE PRODUKT) 21)4.1.3. DEN KREATIVE PROCES) 22)4.1.4. OPSAMLING) 25)4.2. BRAINSTORMING! 25)4.2.1. ALEX F. OSBORN) 25)4.2.3. STRATEGIER FOR AT ØGE EFFEKTIVITETEN VED GRUPPEBRAINSTORMING) 26)4.2.4 OPSAMLING) 28)4.3. SOCIAL LOAFING! 28)4.3.1. MAX RINGELMANN) 28)4.3.2. THE COLLECTIVE EFFORT MODEL (CEM)) 29)4.3.3. OPSAMLING) 36)
5. ANALYSEN! 37)5.1. DET KOLLEKTIVE RESULTAT VED COLINS! 37)5.1.1. NZ’S ØNSKEDE RESULTAT VED COLINS) 37)
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 4)
5.1.2. DE TRE LIDT AKTIVE DELTAGERE) 38)5.1.3. DE TRE MEDIUM AKTIVE DELTAGERE) 39)5.1.4. DE TRE MEGET AKTIVE DELTAGERE) 40)5.1.5. OPSAMLING) 40)5.2. UNIKT BIDRAG I EN COLIN! 42)5.2.1. EN UNIK OG NØDVENDIG PERFORMANCE I EN COLIN) 42)5.2.2. DE TRE LIDT AKTIVE DELTAGERE) 42)5.2.3. DE TRE MEDIUM AKTIVE DELTAGERE) 44)5.2.4. DE TRE MEGET AKTIVE DELTAGERE) 45)5.2.5. OPSAMLING) 46)5.3. SAMMENHÆNGSKRAFTEN BLANDT DELTAGERNE! 48)5.3.1. DET DER ØNSKES OG VÆRDSÆTTES AF DELTAGERNE I EN COLIN) 48)5.3.2. IDENTIFIKATIONEN AF DELTAGERNE) 51)5.3.3. OPSAMLING) 52)5.4. MULIGHEDEN FOR EVALUERING I COLINS! 54)5.4.1. EVALUERING AF INDHOLDET I IDÉERNE) 54)5.4.2. OPSAMLING) 58)5.5. ANDRE DELTAGERES PERFORMANCE! 60)5.5.1. OPLEVELSEN AF DE ANDRE DELTAGERES PERFORMANCE I EN COLIN) 60)5.5.2. OPSAMLING) 63)5.6. ANTALLET AF DELTAGERE I EN COLIN! 64)5.6.1. ANTALLET AF IDEER PR. DELTAGER I DE 21 COLINS) 64)5.6.2. DELTAGERNES OPLEVELSE AF COLIN STØRRELSE) 66)5.6.3. OPSAMLING) 68)5.7. ANALYSEOPSAMLING! 70)
6. DISKUSSION! 73)6.1. PRODUKTIONSBLOKERING! 73)6.1.1. DET TODELTE FORMÅL MED SAMARBEJDET I EN COLIN) 73)6.1.2. ANTALLET AF DELTAGERE OG IDÉER I COLINS) 74)6.1.3. VARIGHEDEN AF EN COLIN) 75)6.2. DISKUSSIONSOPSAMLING! 76)
7. KONKLUSION! 78)
8. LITTERATURLISTE! 81)
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 5)
1. Indledning Idégenerering er helt essentielt for organisationer, da kreative idéer udgør det grundelement
som frembringer innovation (Amabile, 1988). Alex Osborn er faderen af den moderne
brainstorming (Thompson, 2003), der er en metode der har til formål at producere idéer
(Osborn, 1963). Denne idégenereringsmetode er den mest udbredte metode, som
organisationer bruger til at fremme kreativ tænkning med (Thompson, 2003). Hvor den
traditionelle brainstorming finder sted face-to-face (Thompson, 2003), er det med internettet i
dag blevet muligt at udføre web-baserede elektroniske brainstorminger. Ved denne form for
brainstorming kan individer, der også er geografisk spredte arbejde sammen om at generere
idéer (Michinov & Primois, 2005). Én organisation som benytter sig af denne metode, er
Novozymes, der har medarbejdere globalt (Novozymes, 2016). I 2011 anvendte de for første
gang denne web-basserede form for brainstorming, som efterfølgende er blevet mere og mere
udbredt i organisationen. I Novozymes bliver denne form for brainstorming kaldt for
COLINs, som står for Collaborative Online Ideation (Hatzack1).
I de COLINs som primært henvender sig til Novozymes’ egne medarbejdere, kan deltagerne
arbejde sammen med deres kollegaer omkring nogle problemstillinger, som Novozymes
ønsker at finde løsninger på. I disse COLINs er der intet, der er obligatorisk, så det er op til
medarbejderne selv, om de ønsker at deltage (Hatzack2). Af denne grund findes det
interessant at undersøge, hvad der i dette samarbejde kan påvirke medarbejdernes motivation
og indsats i forhold til deres deltagelse i disse COLINs og på hvilken måde. Denne interesse
skyldes også at tidligere forskning har vist, at der er en tendens til, at individer reducerer deres
indsat, når de arbejder sammen med andre (Karau & Williams, 1993).
1.1. Problemformulering
Ved at der siden 2011 har været gennemført COLINs, er det muligt at undersøge, hvorfor
medarbejdere vælger at deltage med idéer i nogle COLINs, men ikke i nogle andre. Hertil er
det også muligt at se, hvor mange COLINs medarbejderne har delt idéer i, hvorved det kan
undersøges, hvad der gør, at der er nogle, der finder samarbejdet mere involverende end
andre. I afhandlingen vil der derved blive set på tværs af de gennemførte COLINs, da dette vil
give et nuanceret billede af, hvad der påvirker medarbejdernes motivation og indsats i denne
web-basserede form for brainstorming.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 6)
Tilsammen fører dette frem til følgende problemformulering:
Hvordan påvirkes medarbejdernes motivation og indsats i samarbejdet om at dele idéer i
Novozymes’ online idé-kampagner?
1.2. Afgrænsning Dette afsnit har til formål at redegøre for de afgrænsninger, der er blevet foretaget i
afhandlingen for på bedste vis at besvare problemformuleringen.
1.2.1. Kreativitet versus Innovation
I afhandlingen skelnes der mellem kreativitet og innovation i organisationen. Kreativitet
defineres som: ”A product or response will be judged as creative to the extent that (a) it is
both a novel and appropriate, useful, correct, or valuable response to the task at hand and (b)
the task is heuristic rather than algorithmic” (Amabile, 1983:360). Hvor et produkt eller
respons her i afhandlingen er en idé. Organisatorisk innovation er derimod defineret som
”[…] the successful implementation of creative ideas within an organization” (Amabile,
1988:126). Det kreative aspekt består derved i at producere idéer, hvor innovation omfatter
implementeringen af disse (Amabile, 1988). Ved at der i problemformuleringen er fokus på
samarbejdet med at dele idéer i Novozymes’ online-idékampagner, er det derved det kreative
aspekt, der tages udgangspunkt i her i afhandlingen. Der ses derved ikke på, hvordan der
arbejdes videre med at implementere ideerne i Novozymes.
1.2.2. Antallet af idéer
Med ordet indsats i problemformuleringen menes der, det antal af idéer som medarbejderne
deler i Novozymes idékampagner, og der ses derved ikke på kvaliteten af de idéer, som
medarbejderne deler. Fokusset i afhandlingen er derved på, hvor effektive deltagerne er til at
dele idéer, og hvad der i samarbejdet kan påvirke deres effektivitet. Med dette fokus er det
derved idéudviklingen, der anses for at være det vigtigste resultat i idékampagnerne her i
afhandlingen. Dette er dog med vished om, at der udover idéudviklingen også kan forekomme
andre vigtige konsekvenser for Novozymes, når de afholder disse idékampagner.
At der kan forekomme andre vigtige konsekvenser end blot idéudvikling fandt Robert I.
Sutton og Andrew Hargadon (1996) i deres undersøgelse af face-to-face gruppebrainstorming.
Her kunne de nemlig identificerede seks yderligere vigtige konsekvenser, der forekommer i
en organisation, når der afholdes gruppebrainstorminger: 1. De støtter den organisatoriske
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 7)
hukommelse, 2. Medarbejderne har mulighed for at anvende og udvide deres forskellige
færdigheder og viden, 3. De støtter en holdning af viden (omfatter at handle med viden
samtidig med at tvivle på, hvad man ved), 4. De skaber en statusauktion (en konkurrence om
status baseret på tekniske færdigheder), 5. De imponerer klienter og 6. De giver indkomst til
virksomheden.
1.2.3. Empirisk afgrænsning i specialet
Novozymes har medarbejdere, der befinder sig rundt om i verden. Dette kan medføre, at der
forekommer store forskelle i måden medarbejderne forstår verden på, hvilket kan have
betydning for deres deltagelse i Novozymes’ idékampagner. Disse forskelle i måden individer
forstår verden på, er nemlig afhængig af, hvor i verden individerne bor, hvilket gør, at deres
forståelse er kulturelt bestemt. Hvor de forskellige forståelser som individerne konstruerer,
medfører eller inviterer til forskellige former for handlinger (Burr, 1995). Af denne grund
afgrænses afhandlingen til at fokusere på en gruppe medarbejdere, der arbejder fra det samme
sted i verden. Dette skal give bedre indblik i, hvordan deres oplevelser, påvirker deres
handlinger og derved deltagelse i Novozymes’ idékampagner. I afhandlingen tages der
udgangspunkt i de medarbejdere, der arbejder i Danmark, da det er herfra den største
medarbejdergruppe befinder sig. I Danmark har Novozymes 2.715 medarbejdere, hvilket
svarer til 42% af den samlede medarbejdergruppe (Novozymes, 2016). Hertil er der også flest
medarbejdere fra Danmark, der er blevet inviteret til Novozymes idékampagner, hvorved de
også udgør den gruppe, som har den største indflydelse på effektiviteten i disse.
1.3. Præsentation af Novozymes A/S Først i dette afsnit præsenteres Novozymes A/S som organisation for at give et indblik i
denne, men også for at vise Novozymes fokus på innovation. Dernæst præsenteres
Novozymes’ idégenereringsværktøj COLIN, som skal være med til at understøtte denne
innovation i organisationen, hvor forløbet i en COLIN også vil blive gennemgået.
1.3.1. Novozymes A/S
Novozymes A/S (herefter NZ) blev etableret som selvstændig virksomhed i år 2000
(Novozymes, 2001). NZ producerer industrielle enzymer og mikroorganismer, og beskæftiger
sig med fem industrier: 1. Household care, 2. Food & Beverage, 3. Bioenergy, 4. Agriculture
& Feed og 5. Technical & Pharma. NZ’s kunder er andre virksomheder som anvender NZ
produkter i deres produktion. NZ markedsfører mere end 700 produkter i 140 lande og i 2015
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 8)
havde virksomheden en omsætning på ca. 14 mia. kr. I samme år havde NZ 6.485
medarbejdere der kan inddeles i fem medarbejdergrupper: 1. Danmark, 2. Resten af Europa,
Mellemøsten og Afrika, 3. Nord Amerika, 4. Asien og stillehavsområdet, og 5. Latin Amerika
(Novozymes, 2016).
1.3.1.1. Novozymes’ strategiske retning for fremtiden
I 2015 lancerede NZ et formål og en strategi, der skulle guide organisationen frem til 2020.
Formålet lyder; ”Together we find biological answers for better lives in a growing world –
Let’s rethink tomorrow” (Novozymes, 2015:35) og strategien omhandler ”Partnering for
impact” (Novozymes, 2015:35). I forhold til strategien skal NZ indgå i partnerskaber,
hvorigennem NZ kan få indsigt i, hvordan de kan hjælpe deres partnere samtidig med, at de
kan skabe mere bæredygtige løsninger, som ydermere vil hjælpe NZ med at vokse
(Novozymes, 2015). I forhold til strategien har NZ opsat fire fokusområder, der skal gøre dem
i stand til at leve op til deres formål: 1. Rally for change, 2. Lead innovation, 3. Focus on
opportunities og 4. Grow people (Novozymes, 2016).
I forhold til område nr. 2: Lead innovation omhandler det, at NZ vil inspirere og begejstre
deres kunder ved at levere innovationer, der er designet til deres lokale markeder. NZ vil så
måle deres succes af deres formål og strategiske fokusområder ved hjælp af nogle langsigtede
mål som de har sat, hvor det ene lyder, at de fra 2015 til 2020 vil levere 10 transformative
innovationer (Novozymes, 2016).
1.3.1.2. Novozymes fokus på innovation NZ er en organisation, der er drevet af innovation i form af banebrydende bioteknologi og
forblev markedsleder indenfor industrielle enzymer i 2015 med en markedsandel på 48%
(Novozymes, 2016). At NZ er en innovativ organisation kan ses helt tilbage til deres første
årsrapport, hvor deres virksomhedskultur karakteriseres med ordrene; innovation, kreativitet
og gnist (Novozymes, 2001).
For at understøtte innovationen i organisationen har NZ i de seneste år udviklet en række
idégenereringsværktøjer (Lauto, Valentin, Hatzack, & Carlsen, 2013), hvor et af disse
værktøjer er COLIN.
1.3.2 Præsentation af Novozymes’ Online Ideation værktøj Idégenereringsværktøjet COLIN foregår på en online platform, og er et software udbudt af
konsulentvirksomheden Nosco (Nosco, u.d.). Hvor det er NZ’s Innovation Development
team, der vejleder i brugen af disse COLINs i NZ. I en COLIN handler det om, at deltagerne
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 9)
deler deres idéer på den online platform, hvorefter det er muligt for de andre deltagere at
kommentere på idéerne, og derved indgå i et samarbejde omkring opbygningen af dem
(Hatzack1). Forløbet i en COLIN kan inddeles i følgende tre faser:
Figur 1: Forløbet i en COLIN
1.3.2.1. De indledende aktiviteter En COLIN bliver til ved, at en person som har en udfordring eller et problem, henvender sig
til NZ’s Innovation Development team (Hatzack2). Denne person kan være hvem som helst i
organisationen (Hatzack1). Er det en udfordring, hvortil der ønskes at spørge en større gruppe,
om hvilke tanker de har til at løse denne udfordring, er det oplagt, at der afholdes en COLIN.
Når det er besluttet, at der skal afholdes en COLIN, skal problemejeren formulere den
problemstilling, der skal findes en løsning på, og derefter skal der formuleres kriterier for,
hvad en god idé er. Både problemstillingen og kriterierne bliver vist inden på den pågældende
COLIN, hvor deltagerne ser det hver gang de logger ind (Hatzack2).
Udvælgelsen af de medarbejdere der skal inviteres til at medvirke i en COLIN, sker i dialog
mellem problemejeren, hans eller hendes team og NZ’s Innovation Development team.
Herudover bliver der skrevet en intranetartikel om de større COLINs, hvorved medarbejdere,
som ikke er blevet inviteret, får at vide, at de også må deltage, hvis de vil (Hatzack1).
De pågældende medarbejdere modtager derefter en e-mail med et link til den pågældende
COLIN og dato på et Kick-of møde (Hatzack2). Kick-of mødet tilbydes som en mulighed for
at få problemstillingen og processen forklaret i den pågældende COLIN, og herudover kan
medarbejderne stille spørgsmål (Hatzack1). Det skal til sidst påpeges, at det ikke er
obligatorisk for medarbejderne at være med i en COLIN, for som Hatzack siger ”Det er
frivillighed, der driver værket” (Hatzack2:103).
1.3.2.2. Idéudvikling I denne fase har deltagerne cirka to uger til at arbejde på den givne problemstilling og dele
deres ideer. Derudover bliver der lagt op til, at deltagerne skal interagere med hinanden
omkring idéerne på den online platform ved at kommentere på hinandens idéer. I
kommentarfelterne, ved de delte idéer, kan der stilles spørgsmål til ideforfatterne, og der kan
De)indledende)aktiviteter) Idéudvikling) Screening)&)
udvælgelse)
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 10)
tilføres information til en idé, som kan gøre den stærkere (Hatzack1). Hertil er det i dag
muligt at give en idé et ”Like”, som er en måde hvorpå, deltagerne kan vise, at de synes godt
om en idé. Til sidst er det også muligt for deltagerne at følge andre deltagere eller idéer på
den online platform. Ved at gøre dette får deltagerne en e-mail tilsendt, når der kommer nye
kommentarer til de idéer, de følger eller når deltagerne de følger, skriver noget til en COLIN
(Hatzack2).
1.3.2.3. Screening & udvælgelse I den sidste fase evalueres idéerne af et Screen team, som typisk består af fire eller fem
personer, hvor grundstammen af teamet udgør problemejeren og en eller to fra hans team
(Hatzack2). Der uddeles herefter typisk priser til; deltagerne som har vundet for bedste idé,
deltageren som lagde den første idé op, og deltagerne hvis idéer har fået flest kommentarer.
Derudover kan der også gives en pris for den eller de mest populære idéer. Priserne er dog
symbolske, det kan være en bog, vin eller en middag. Efterfølgende skrives der en
intranetartikel om vinderne og nogle gange inviteres de med til at modne idéen efterfølgende
(Hatzack1).
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 11)
2. Den videnskabsteoretiske tilgang I dette kapitel vil afhandlingens videnskabsteoretiske tilgang socialkonstruktivismen blive
præsenteret. Dette gøres for at vise de grundlæggende antagelser, som undersøgelsen i
afhandlingen bygger på.
2.1. Socialkonstruktivismen Inden for socialkonstruktivismen findes der mange forskellige positioner, men der kan skabes
et overblik over disse ved at lave to distinktioner(Collin, 2010). I den første distinktion kan
der skelnes mellem erkendelsesteoretisk og ontologisk konstruktivisme. Ifølge den
erkendelsesteoretiske konstruktivisme er det vores erkendelse af verden, der er socialt
konstrueret, hvor det i den ontologiske konstruktivisme i stedet er selve virkeligheden, der er
en konstruktion. Den anden distinktion der kan laves, er at skelne mellem den fysiske
virkelighed (naturen) og den sociale virkelighed (samfundet) (Collin, 2010). Disse to
distinktioner giver i alt fire forskellige socialkonstruktivismer:
a. Fysiske virkelighed b. Samfundsmæssige virkelighed 1. Erkendelsesteoretisk konstruktivisme
Vores videnskabelige viden om den fysiske virkelighed er en konstruktion
Vores videnskabelige og dagligdags viden om den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed er en konstruktion
2. Ontologisk konstruktivisme
Den fysiske virkelighed er en konstruktion af vores videnskabelige viden om den
Den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed er en konstruktion
Figur 2: Finn Collin (2010): Forskellige typer af socialkonstruktivisme
I afhandlingen antages det, at det er vores viden og erkendelse af verden, der er socialt
konstrueret, hvorved der tages udgangspunkt i den erkendelsesteoretiske konstruktivisme.
Dette gøres med fokus på den sociale virkelighed, da det der ønskes at undersøge er, hvordan
deltagerne påvirkes, når de indgår i samarbejdet med at dele idéer i en COLIN, hvilket finder
sted i denne virkelighed.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 12)
2.1.1. Erkendelsesteoretisk konstruktivisme Ved at tage udgangspunkt i den erkendelsesteoretiske konstruktivisme anses det, at den
sociale verden eksisterer uafhængigt af, hvordan vi tænker på den (Collin, 2010). Den måde
vi forstår verden på er historisk og kulturelt bestemt, og er derfor afhængig af hvor og hvornår
vi lever i verden. Det vil derfor også sige, at al viden opstår ud fra det perspektiv vi anskuer
verden med (Burr, 1995).
Den måde vi opnår vores viden om verden på og den måde vi opretholder denne viden, er
igennem de sociale processer og interaktioner. Viden er nemlig noget, der bliver konstrueret
mellem individer og viden ses derfor ikke som noget et individ har. Af denne grund er vores
version af verden heller ikke opnået fra objektive observationer, men skabt igennem vores
interaktioner med andre individer. Den viden vi indbyrdes har konstrueret påvirker også vores
sociale handlinger, hvilket gør, at de forskellige konstruktioner som individer besidder,
frembringer eller inviterer til forskellige former for handlinger (Burr, 1995).
Hertil spiller sproget en central rolle i socialkonstruktivismen, da sproget ses som en
forudsætning for, at man kan tænke. Hvilket gør, at de begreber og kategorier, individet har i
sine tanker og som er meningsskabende for dem, er skabt igennem deres sprog. Sproget udgør
en form for social handling, for når individer snakker sammen, så konstrueres deres viden om
virkeligheden igennem sproget (Burr, 1995).
2.1.2. Sandhedsteori Sandhedsteorien i socialkonstruktivismen er kohærensteorien og ifølge denne er et udsagn
sandt ”hvis det på en modsigelsesfri måde indgår i et system af fortolkningsudsagn” (Egholm,
2014:149). Konklusionerne vurderes ud fra, om der er en overensstemmelse imellem den
overordnede teoretiske ramme og de udsagn der studeres. Derudover sikrer sammenhængen
imellem analysens forskellige dele troværdighed og pålidelighed i den
socialkonstruktivistiske analyse (Egholm, 2014).
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 13)
3. Metode Dette kapitel vil beskrive afhandlingens metode og undersøgelsesdesign. Der ses her på
hvilken fremgangsmåde, der er anvendt for at konstruere viden, hvordan der er blevet samlet
empiri igennem delvist strukturerede interviews og hvordan afhandlingens datasæt er blevet
udvalgt.
3.1. Fremgangsmåde I afhandlingen anvendes fremgangsmåden deduktion for at konstruere viden. Deduktion er en
måde hvorpå der kan drages videnskabelige slutninger (Andersen, 2002), hvor deduktive
slutninger er; ”når vi med udgangspunkt i generelle principper drager slutninger om enkelte
hændelser” (Andersen, 2002:39). Dette gøres i afhandlingen ved, at der tages udgangspunkt i
teorier om kreativitet med fokus på den kreative proces, om brainstorming og om social
loafing, for netop at sige noget om, hvordan deltagernes motion og indsats til at dele idéer
påvirkes, når de deltager i en COLIN. Det er derved også disse teorier, der skaber
afhandlingens perspektiv og som derved styrer den viden, der opnås.
3.2. Delvist strukturerede interviews Den valgte interviewform i afhandlingen er det delvist strukturerede interview.
Indledningsvist er der foretaget to interviews med Frank Hatzack, der er leder af NZ’s
Innovation Development team, og som vejleder i brugen af COLINs (Hatzack1). Disse to
interviews er med til at skabe en forståelse for, hvad formålet med COLINs er og hvordan de
foregår. Efterfølgende er der foretaget interviews med udvalgte deltagere for at undersøge,
hvordan de oplever det at være med i COLINs.
Det er i dette valg om at foretage delvist strukturerede interviews, at den erkendelsesteoretiske
konstruktivistiske tilgang kommer til udtryk i afhandlingen. Ifølge Steiner Kvale og Svend
Brinkmann (2015) er interviewarbejde ”[…] en aktiv proces, hvor interviewer og
interviewperson producerer viden gennem deres relation.” (Kvale & Brinkmann, 2015:39).
Anvendelsen af det delvist strukturerede interview er også kendetegnet ved, at man som
interviewer har en vis teoretisk viden, om det der ønskes undersøgt (Andersen, 2002). Hvilket
der også er her i afhandlingen på grund af den deduktive fremgangsmåde. Dette er med til at
gøre, at der er nogle ting, der skal belyses i interviewet, men som interviewer er man også
åben overfor nye synsvinkler og informationer, som den interviewede kommer med
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 14)
(Andersen, 2002). I denne form for interview konstrueres viden derfor også i interaktionen
eller i samspillet imellem interviewer og den interviewede. Dette gør ligeledes, at havde det
været en anden interviewer, der udførte interviewet, ville der kunne være skabt et andet
samspil og en anden viden kunne derved være fremkommet. I denne interviewproces er det
sproget, der udgør processens værktøj, og resultatet af denne proces bliver derved også
sproglig i form af mundtlige udsagn og transskriberede interviews, der efterfølgende skal
analyseres (Kvale & Brinkmann, 2015).
3.2.1. Interviewguide
For at udføre de delvist strukturerede interviews er der forinden interviewene udarbejdet en
interviewguide, både til de to interviews med Hatzack og til interviewene med deltagerne. En
sådan guide skal være med til at sørge for, at de forhold der ønskes at undersøges bliver belyst
i interviewet. Denne guide vil for det delvist strukturerede interview derfor indeholde en
oversigt over de emner, der skal dækkes, samt forslag til de spørgsmål, der skal stilles (Kvale
& Brinkmann, 2015). Det vil dog være sådan, at i det store hele vil alle spørgsmål i
interviewguiden blive stillet og en lignende formulering af spørgsmålene vil blive brugt
(Bryman & Bell, 2011). Ved brug af en interviewguide ved det delvist strukturerede
interview, behøves spørgsmålene ikke at blive fulgt i den præcise rækkefølge de står i.
Herudover kan der også blive stillet spørgsmål, der ikke fremgår af interviewguiden (Bryman
& Bell, 2011). En kritik af anvendelsen af den udarbejde interviewguide til deltagerne her i
afhandlingen er, at i to interviews blev der ikke spurgt ind til et af de emner, som
afhandlingen ønsker at belyse, hvilket gør, at de to interviewpersoner, A3 og C2, ikke fremgår
i analysen af, hvordan de påvirkes af de andre deltageres performance.
3.2.2. Transskribering og analyse af interviewene
De udførte interviews er blevet optaget for efterfølgende at transskribere dem. I analysen af
de transskriberede interviews er der foretaget en kodning af interviewpersonernes udsagn.
Ved denne analyseform gennemlæses interviewene og de relevante passager kodes, hvor
denne kodning har været begrebsstyret (Kvale & Brinkmann, 2015). Dette er på grund af den
deduktive fremgangsmetode i afhandlingen, da der er nogle forhold, der ønskes at undersøge.
3.3. Udvælgelse af Datasæt For at finde frem til hvilke deltagere det vil være passende at interviewe, er det dog først
nødvendigt at finde ud af hvilke COLINs, der skal medtages i afhandlingen. Den første
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 15)
COLIN fandt sted i 2011 og siden har NZ gennemført 43 COLINs. 42 af dem har jeg kunne
tilgå på to forskellige online platforme, hvor jeg som administrativ bruger har adgang til data
omkring, hvem der har været inviteret og hvem der har delt idéer i de forskellige COLINs.
Herudover har jeg modtaget data fra den første COLIN på e-mail. Nedenfor vil jeg gennemgå
de fælles karakteristika for de COLINs, der fokuseres på her i afhandlingen:
• De enkelte COLINs har været målrettet medarbejderne i NZ. I disse COLINs har det
dog ud fra deltagernes e-mail adresser kunne ses, at der også har været enkelte andre
deltagere inviteret med, da deres e-mail adresser ikke ender på @novozymes.com.
Disse deltagere er sorteret fra og forekommer ikke i afhandlingens datasæt, da der her
i afhandlingen kun fokuseres på NZs medarbejdere. Ligeledes er Hatzack og hans
kollegaer i NZ’s Innovation Development teamet også fjernet fra datasættet.
• De enkelte COLINs har haft til formål at deltagerne skulle dele idéer.
• De enkelte COLINs har lagt op til tilnærmelsesvis samme interaktion mellem
deltagerne. Deltagerne har udover at kunne dele idéer og kommentere på idéer, også
kunne give andre deltageres idéer stjerner fra et til fem eller de har kunne give et
”like” til de ideer, de synes om.
• De enkelte COLINs har haft en idégenereringsperiode på cirka to uger, +/- tre dage.
Der er i alt 19 COLINs der lever op til disse kriterier, hvorfor det er disse COLINs, som der
bliver taget udgangspunkt i her i afhandlingen.
3.3.1. Præsentation af de 19 COLINs
For at få et overblik over idégenereringen i de 19 udvalgte COLINs er det valgt, at præsentere
dem i en tabel, der viser: Antallet af deltagere, antallet af idéforfattere og antallet af idéer i de
enkelte COLINs (figur 3):
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 16)
COLIN nr.: Deltagere Idéforfattere Idéer 1 56 23 40 2 61 18 31 3 114 35 75 4 44 17 31 5 81 29 113 6 102 37 74 7 141 30 40 8 73 16 39 9 180 37 74
10 84 21 44 11 115 16 29 12 96 22 41 13 32 19 30 14 116 27 77 15 243 34 101 16 51 15 38 17 21 5 10 18 149 15 22 19 497 17 28
Figur 3: Oversigt over de 19 udvalgte COLINs
Herudover har jeg beregnet: det gennemsnitlige antal idéer pr. Deltager, idéforfattere i procent
og det gennemsnitlige antal idéer pr. Idéforfatter. Hertil er de 19 COLINs arrangeret efter
størrelse. De 19 COLINs er blevet opdelt i tre størrelsesgrupper: små, mellemstore og store
COLINs, hvor der er henholdsvis 6, 7 og 6 COLINs i hver gruppe (figur 4):
Små COLINs: Colin # Gen. antal idéer pr. Del. Forfattere i procent Gen. antal idéer pr. forfatter 17 0,48 23,8% 2,00 13 0,94 59,4% 1,58 4 0,70 38,6% 1,82 16 0,75 29,4% 2,53 1 0,71 41,1% 1,74 2 0,51 29,5% 1,72 Gennemsnit: 0,68 37% 1,90
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 17)
Mellem COLINs: Colin # Gen. antal idéer pr. Del. Forfattere i procent Gen. antal idéer pr. forfatter 8 0,53 21,9% 2,44 5 1,40 35,8% 3,90 10 0,52 25,0% 2,10 12 0,43 22,9% 1,86 6 0,73 36,3% 2,00 3 0,66 30,7% 2,14 11 0,25 13,9% 1,81 Gennemsnit: 0,65 27% 2,32
Store COLINs: Colin # Gen. antal idéer pr. Del. Forfattere i procent Gen. antal idéer pr. forfatter 14 0,66 23,3% 2,85 7 0,28 21,3% 1,33 18 0,15 10,1% 1,47 9 0,41 20,6% 2,00 15 0,42 14,0% 2,97 19 0,06 3,4% 1,65 Gennemsnit: 0,33 15% 2,04
Figur 4: De 19 COLINs inddelt efter størrelse
Denne opdeling er foretaget, så der tilnærmelsesvist er lige mange COLINs i hver gruppe, for
på den måde at kunne sammenligne dem med hinanden. I forhold til hvor mange deltagere der
er i de forskellige COLINs i de tre grupper, går spændet i de små COLINs fra 21 til 61
deltagere, i de mellemstore COLINs fra 73 til 115 deltagere og i de store COLINs fra 116 til
497 deltagere. Derudover er det valgt at illustrere de tre størrelsesgrupper i et boksplot i
afhandlingen i forhold til: Det totale antal af idéer, Det gennemsnitlige antal idéer pr.
Deltagere og Procentdelen af idéforfattere. I et boksplot vises den centrale tendens, i form af
medianen, og spredningen mellem de enkelte observationer (Bryman & Bell, 2011). Dette
diagram vil derved visse de fremtrædende tendenser i hver af de tre grupper, hvilket gør det
muligt at sammenligne dem med hinanden.
3.4. Udvælgelse af de ni interviewpersoner Tilfælles for de ni udvalgte interviewpersoner er, at de alle arbejder i regionen Danmark og at
de som minimum har været inviteret til tre COLINs, hvor de som minimum har delt én idé i
én COLIN (figur 6).
For at finde ud af hvor i verden de forskellige deltagere i de 19 COLINs arbejder fra, er der ud
fra deltagernes e-mailadresser søgt på de enkelte deltagere på NZs intranet og fundet
information om dette. Hvorefter er de medarbejdere, der arbejder i Danmark blevet udtaget.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 18)
Efterfølgende er der blevet lavet en minimumsgrænse for, hvor få COLINs de potentielle
interviewpersoner må have været inviteret til, som er sat til tre. Dette er gjort for, at de i
interviewet har mulighed for at gøre sammenligninger mellem de COLINs de har været
inviteret til, og for at have et grundlag for at sige noget om deres deltagelsesprocent. Ud fra
deltagernes deltagelsesprocent er deltagerne blevet inddelt i fem grupper. Dette er gjort for at
få et overblik over hvor aktive de har været på tværs af de COLINs som de har været inviteret
til. De fem grupper i forhold til deltagelsesprocenten er følgende:
1. 0 %: De inaktive deltagere.
2. 1-33%: De lidt aktive deltagere.
3. 34-66%: De medium aktive deltagere.
4. 67-99% De meget aktive deltagere.
5. 100%: De altid aktive deltagere.
I afhandlingen ønskes det at interviewe deltagere fra hver af følgende grupper: De lidt aktive
deltagere, de medium aktive deltagere og de meget aktive deltagere. Det er det fordi, det kan
være forskellige ting, deltagerne oplever som påvirker deres motivation og indsats i
samarbejdet i en COLIN. Der derfor valgt tre tilfældige interviewpersoner fra hver af disse tre
grupper. Modsat har det her i afhandlingen ikke været interesse for at interviewe de inaktive
deltagere, der slet ikke har delt idéer, da det ikke er sikkert, at de har været inde på en COLIN
og derfor heller ikke har en holdning til det at deltage. Herudover har det heller ikke været
interesse for at interviewe de altid aktive deltagere. Dette skyldes, at de kan være så positivt
stemte overfor det at deltage i COLINs, at de ikke kan sige, hvad der kan påvirke deres
motivation og indsats, når de deltager.
3.4.1. Præsentation af de ni interviewpersoner
Selvom de ni interviewpersoner er tilfældigt udvalgte ud fra ovenstående kriterier, er de alle
mænd og fire af dem arbejder i den samme afdeling. Herudover arbejder de ni deltagere i
bygninger, der lægger ved siden af hinanden, hvilket gør, at de også kan interagere med
hinanden i deres daglige arbejde udover i de enkelte COLINs, som de deltager i. De ni
deltagere arbejder også alle med forskning i NZ, der er derved ikke repræsenteret deltagere
med andre erhverv, som for eksempel administration eller marketing. Hertil er der to
interviews, der er foregået på engelsk, C2 og C3, selvom de har arbejdet i Danmark i
henholdsvis seks og sytten år. Nedenfor ses de udvalgte interviewpersoner hvor A1-A3 udgør
de tre lidt aktive deltagere, B1-B3 udgør de tre medium aktive deltagere og C1-C3 udgør de
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 19)
tre meget aktive deltagere (figur 5 & 6):
Deltager Deltagelsesprocent Deltaget i Stilling A1 17% 1 ud af 6 COLINs Senior Scientist A2 25% 1 ud af 4 COLINs Research Scientist A3 33% 1 ud af 3 COLINs Research Scientist B1 50% 3 ud af 6 COLINs Senior Science Manager B2 56% 5 ud af 9 COLINs Senior Scientist B3 60% 3 ud af 5 COLINs Science Manager C1 67% 4 ud af 6 COLINs Senior Scientist C2 75% 3 ud af 4 COLINs Research Scientist C3 75% 9 ud af 12 COLINs Senior Science Manager
Figur 5: Oversigt over de ni interviewpersoner
)Deltager/COLIN nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 A1 0 0 0 0 1 0 A2 0 1 0 0 A3 0 1 0 B1 0 3 0 4 3 0 B2 1 0 1 0 1 1 0 0 1 B3 7 7 0 3 0 C1 3 0 2 3 0 2 C2 2 4 1 0 C3 4 4 5 6 0 3 9 0 3 3 1 0
Figur 6: Oversigt over hvilke COLINs interviewpersonerne har deltaget i
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 20)
4. Teori Dette kapitel vil præsentere det teoretiske perspektiv i afhandlingen. Kapitlet er opdelt i tre
afsnit, hvor der i det første fokuseres på, hvad kreativitet er, med udgangspunkt i det kreative
produkt og i den kreative proces. Herefter vil det andet afsnit omhandle brainstorming som
metode til at fremme den kreative tænkning i grupper – både face-to-face brainstorming og
elektronisk brainstorming. I det tredje og sidste afsnit fokuseres der på problemet med social
loafing, der finder sted, når individer arbejder sammen med andre.
4.1. Kreativitet Den moderne kreativitetsforskning anses for at være blevet stimuleret af J. P. Guilfords tale til
The American Psychological Association i 1949 (Amabile, 1983). Hans tale omhandlede
kreativitet, som han anså som et vigtigt, men understuderet felt (Kaufman & Beghetto, 2009).
Siden da har kreativitetsforskningen været voksende (Kaufman & Beghetto, 2009). Der er
dog ikke enighed blandt psykologer om, hvordan kreativitet skal defineres, hvilket betyder, at
enhver diskussion må begynde med en overvejelse af, hvilket problem man har at gøre med
(Amabile, 1983) .
4.1.1. De fire p’er i kreativitet
Mel Rhodes (1961) præsenterer en måde hvorpå kreativitet kan betragtes. Ifølge ham kan
kreativitet ses som en prisme bestående af fire elementer, hvor hvert element har sine unikke
karakteristika, men kun som en samlet enhed kan de operere funktionelt (Rhodes, 1961). De
fire elementer er:
− Person: Omfatter information om personlighed, intelligens, temperament, fysik,
personlighedstræk, vaner, holdninger, selvopfattelse, værdisystemer,
forsvarsmekanismer og adfærd.
− Process: Gælder for motivation, perception, læring, tænkning og kommunikation.
− Press: Forholdet mellem individer og deres omverden.
− Products: Der er tale om et produkt, når en ide bliver til noget håndgribeligt, hvor
ordet idé kun omfatter en tanke, der er blevet kommunikeret til andre i form af ord
eller materialer (Rhodes, 1961).
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 21)
I afhandlingen ses der på kreativitet ud fra Amabiles (1983) definition (Jf. afsnit 1.2.1.).
Denne kreativitetsdefinition rummer to elementer fra Rhodes (1961) prisme; produkt og
proces. Den første del af Amabiles (1983) definitionen er sammenfaldende med
produktbetegnelsen, da det påpeges, at kreativitet indebærer at skabe noget nyt, passende,
korrekt og værdifuldt. Hvorimod den sidste del af definitionen er procesorienteret og
omhandler, at opgaven skal være heuristisk, hvilket vil sige, at der ikke er en ligetil og klar
identificeret vej til en løsning (Amabile, 1983). Disse to elementer udgør også grundstenene
for den model Amabile (1983) præsenterer, the Componential framework of creativity. I de
følgende afsnit vil denne model og de to elementer blive uddybet for at skabe en forståelse
for, hvordan kreativitet udfolder sig, når det anskues på denne måde.
4.1.2. Det kreative produkt
The Componential framework of creativity bygger på to antagelser om kreativitet. Den ene er,
at der går et kontinuum fra hverdagskreativitet, der udgør et lavere niveau af kreativitet, til de
betydningsfulde historiske kreative bidrag. Den anden antagelse er, at der er grader af
kreativitet i individers arbejde, selv inden for ét domæne, dvs. et individ kan både yde et mere
og et mindre kreativt bidrag indenfor samme domæne (Amabile, 1983).
James C. Kaufman og Ronald A. Beghetto (2009) viser med deres model, the Four C’s of
Creativity, hvordan individet og dets bidrag, kan variere i niveauet af kreativitet. De skelner
mellem disse fire typer af kreativitet (Kaufman & Beghetto, 2009):
− Mini-c: Omhandler den kreativitet, der finder sted i individets læringsproces. Med
denne type for kreativitet anerkendes det, at personlige indsigter og fortolkninger,
også kan betragtes som kreative handlinger.
− Little-c: Omhandler de mere let genkendelige udtryk for kreativitet, som når en
kunstamatør vinder en lokal konkurrence for sin unikke skyggeteknik.
− Pro-c: Omhandler et individs professionelle niveau af ekspertise i et domæne, men
hvor det kreative bidrag ikke opnår en status som Big-C kreativitet.
− Big-C: Omhandler individets kreative bidrag, der kan karakteriseres som eminent
indenfor sit domæne.
I Kaufman og Beghettos (2009) distinktion strækker hverdagskreativitet sig fra mini-c til Pro-
c, og hvor kun Big-C omhandler eminent kreativitet. Her i afhandlingen vil der dog ikke blive
fokuseret på, hvor kreative idéer deltagerne deler i de forskellige COLINs, i stedet er
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 22)
hovedfokusset på den kreative proces.
4.1.3. Den kreative proces
I the Componential framework of creativity menes det, at tre komponenter påvirker den
kreative proces direkte: domænerelevante færdigheder, kreativitetsrelevante processer og
opgavemotivation. Disse tre komponenter opererer alle inden i individet. Hertil anerkendes
det også, at de sociale omgivelser indirekte påvirker denne proces (Amabile, 1996).
4.1.3.1. De tre komponenter inden i individet
Ifølge Amabile (1983) kan opgavemotivation ses som den vigtigste faktor for forskellen
mellem, hvad et individ kan gøre, og hvad han eller hun vil gøre. Hvad et individ kan gøre,
afhænger af domænerelevante og kreativitetsrelevante processer, hvor det er
opgavemotivation der afgør, om individet faktisk gør det (Amabile, 1983).
4.1.3.1.1. Domæne-relevante færdigheder
Domæne-relevante færdigheder danner fundamentet for det kreative arbejde (Amabile, 1997).
Denne komponent kan ses som det sæt af kognitive måder, som et individ har til at løse et
problem eller en opgave på – jo større sæt, jo flere muligheder er der for at producere noget
nyt. Domæne-relevante færdigheder omfatter; 1. Kenskab til og faktuel viden om det
pågældende domæne, 2. At man besidder de tekniske færdigheder, som domænet kræver og 3.
Specielle evner indenfor domænet der kan bidrage til kreativ produktivitet (Amabile, 1983).
4.1.3.1.2. Kreativitets-relevante processer
Kreativitets-relevante processer er afhængige af både personlige karakteristika og af træning.
Denne komponent omfatter tre elementer; 1. At have en kognitiv stil der rummer en forståelse
for kompleksitet og evner at bryde med tidligere etablerede måder at tænke på. 2. At besidde
viden om metoder der kan bruges til at tilgå et problem på, så der er størst sandsynlighed for,
at man når frem til nye ideer. 3. Til sidst er det vigtigt at have en arbejdsstil, der er
befordrende for kreativitet (Amabile, 1983). En arbejdsstil der fremmer en vedholdende og
energisk forfølgelse af ens arbejde (Amabile, 1988).
4.1.3.1.3. Opgavemotivation
Af de tre komponenter inden i individet, så er det individets opgavemotivation, der påvirkes
direkte af de sociale omgivelser. Opgavemotivation omfatter et individs egen holdning til en
given opgave, samt et individs opfattelse af hans eller hendes grund til udføre en opgave i en
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 23)
given situation. Det der afgør individets holdning til en opgave, er vurderingen af om der er
overensstemmelse imellem opgaven og individets egne interesser og præferencer. Hvorimod
det er de sociale- og omverdens-faktorer der foreslås i høj grad at påvirke individets opfattelse
af grunden til at udføre en opgave (Amabile, 1983). Individet kan derved være både indre og
ydre motiveret til opgaven. Den indre motivation forekommer, når individet oplever en
positiv reaktion i forbindelse med selve opgaven, det kan være når individet oplever, at
opgaven er interessant, involverende, udfordrende, tilfredsstillende eller vækker individets
nysgerrighed. Den ydre motivation opstår i stedet på grund af noget eksternt, som ikke har
noget med selve opgaven at gøre, og kan være belønninger, forventet evaluering eller krav
(Amabile, 1996).
4.1.3.2. Faserne i The Componential framework of creativity
Procesforløbet i The Componential framework of creativity består af fem faser, der hver især
påvirkes direkte af en eller to af de tre komponenter inden i individet og indirekte af de
sociale omgivelser. Det mest logiske forløb i denne proces går fra fase et til fem, men
processen kan også forløbe anderledes. Amabile (1996) anerkender, at den kreative proces
ikke følger et lineært forløb, men at individet undervejs i processen kan vende tilbage til
tidligere faser, hvis dette synes at være relevant. Faserne kan fremstilles således (Amabile,
1983; Amabile, 1996):
Fase 1: Der indledes med en præsentation af den opgave, der skal løses, hvor denne
præsentation kan være formuleret af individet selv eller af andre. Her spiller
individets opgavemotivation en central rolle, da det er denne der afgør
individets interesse for at engagere sig i processen.
Fase 2: Efter præsentationen er der brug for forberedelse for at kunne producere ideer
og løsninger. I denne fase har domæne-relevante færdigheder en afgørende
rolle, da det for individet handler om at opbygge og genanvende viden, der er
relevant for opgaven.
Fase 3: Her foregår selve idégenereringen, hvor både individets kreativitetsrelevante
færdigheder og opgavemotivation kommer i spil. Det er individets repertoire af
kreativitetsrelevante færdigheder, der bestemmer: Fleksibiliteten af de
kognitive veje der udforskes, den opmærksomhed der gives på særlige aspekter
af opgaven, og i hvilket omfang en bestemt vej følges for at opnå en løsning.
Opgavemotivation kan her opmuntre individet til at tage risici i forbindelse
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 24)
med den pågældende opgave.
Fase 4: Når idégenereringen er færdig skal idéerne valideres og her er individets
domænerelevante færdigheder en forudsætning, da det skal vurderes om
idéerne er passende, brugbare, korrekte eller værdifulde. Herudover er det
vigtigt at resultatet af processen kommunikeres ud, da kreativitet ellers ikke
kan siges at eksistere.
Fase 5: Til sidst skal der træffes en beslutning ud fra den evaluering der fandt sted i
fjerde fase. Hvis ideerne er tilfredsstillende eller hvis der slet ikke er genereret
nogle fornuftige ideer, slutter processen, hvis der derimod er opnået visse
fremskidt, så vendes der tilbage til en af de foregående faser.
Figur 7: Amabile (1996): Revision of the componential model of creativity
4.1.3.3.1. Divergent og konvergent tænkning
I forhold til hvilken tænkning individer benytter sig af undervejs i processen, kan J. P.
Guilfords (1956) sondring mellem divergent og konvergent tænkning anvendes. Den
divergente tænkning er en bred søgning, der går i mange retninger og denne tænkning
forekommer, når der ikke er en unik konklusion. Den konvergent tænkning er derimod en
meget fokuseret søgning efter blot én rigtig konklusion, og denne tænkning er rettet eller
styret imod denne konklusion (Guilford, 1956) . I The Componential framework of creativity
er det den divergente tænkning, der præger den første del af processen til og med fase tre, da
)
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 25)
det her gælder om at få genereret ideer. Herefter tager den konvergente tænkning over, da de
foreslåede ideer bliver vurderet for til sidst at udvælge dén rigtige idé.
4.1.4. Opsamling
Ovenstående er begrebet kreativitet blevet præsenteret. Den moderne kreativitetsforskning
blev opmuntret af J. P. Guilford i 1949, hvorefter kreativitetsforskningen har været voksende.
Ifølge Mel Rhodes (1961) kan kreativitet ses som en prisme bestående af fire elementer:
Person, Proces, Miljø og Produkt.
Afhandlingen tager udgangspunkt i det kreative produkt og den kreative proces, hvor det
anerkendes, at et produkt kan indeholde forskellige niveauer af kreativitet. Det vil dog ikke
blive undersøgt, hvor kreative idéer deltagerne bidrager med i en COLIN, i stedet er
hovedfokus på i den kreative proces i form af The Compenential framework of Creativity
præsenteret af Amabile (1983).
I afhandlingen forekommer der en afgrænsning, da hovedfokusset ikke er på den kreative
person eller det kreative miljø. Afhandlingen vil dog berøre, hvordan forskelle i deltagernes
personlighedstræk kan påvirke deres motivation og indsats. Hertil vil det også blive
undersøgt, hvordan samarbejdet i en COLIN foregår, og hvordan faktorer i dette samarbejde
kan påvirke individets motivation og indsats i forhold til at dele idéer.
4.2. Brainstorming Dette afsnit vil omhandle brainstorming for at undersøge, hvordan denne måde at arbejde
sammen på kan være medvirkende til at påvirke individets motivation og indsats. Først vil
den traditionelle form for brainstorming blive præsenteret, herefter vil der blive set på
elektronisk brainstorming og den web-baseret form for elektronisk brainstorming. Dette
gøres, da NZ’s COLINs foregår på en online platform.
4.2.1. Alex F. Osborn
Faderen af moderne brainstorming er Alex F. Osborn (Thompson, 2003) og han beskriver den
moderne brainstormingssession som ”[…] a creative conference for the sole purpose of
producing a chech-list of ideas – ideas which can serve as leads to problemsolution – ideas
which can subsequently be evaluated and further processed” (Osborn, 1963:151). Osborn
(1957) hævdede, at ”[…] compared with working alone, the average person in a
brainstorming group could generate twice as many ideas.” (Osborn, 1957 i Sutton &
Hargadon, 1996:685). Ved at generere idéer på denne måde, er Osborn (1957) derved
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 26)
overbevist om, at der vil forekomme synergieffekter (Holdt Christensen, 2012). Ifølge Osborn
(1963) er det muligt at øge mængden af genererede idéer i grupper ved at følge to
grundlæggende principper, som udgør kernen i brainstorming:
1. Deferment of judgment: Holde idégenerering adskilt fra idé evaluering.
2. Quantity Breeds quality: jo flere ideer der produceres, jo større chance er der for at nå
frem til de potentielt bedste ideer.
Disse to principper leder til fire retningslinjer der skal overholdes ved gruppebrainstormings
sessioner (Osborn, 1963):
1. Criticim is ruled out: Det er ikke tilladt at evaluere ideer undervejs, dette skal foregå
senere.
2. ”Free-wheeling” is welcomed: Deltagere skal sige alle de ideer de får - jo vildere, jo
bedre.
3. Quantity is wanted: Flere ideer gør chancen for at nå frem til gode ideer større.
4. Combination and improvement are sought: Deltagere skal bidrage med egne ideer,
foreslå hvordan andre idéer kan omsættes til bedre idéer eller hvordan to eller flere
ideer kan blive til endnu en idé.
Til trods for gruppebrainstormings popularitet er der en del kritik forbundet med denne måde
at arbejde på (Sutton & Hargadon, 1996; Thompson, 2003). Forskning har vist, at
brainstormingsgrupper faktisk generer færre ideer, end hvis det samme antal individer generer
idéer alene: “40 or so years of research on brainstorming has found that brainstorming is
significantly worse in terms of fostering creativity than just having the same number of
individuals work independently.” (Thompson, 2003:100). Den efterfølgende forskning har
derfor fået forskere til at konkludere, at face-to-face gruppebrainstorminger er ineffektive, da
individer i grupper genererer færre ideer, end hvis individerne genererer ideer individuelt
(Sutton & Hargadon, 1996). Der er derved i stedet tale om synergitab (Holdt Christensen,
2012) ved face-to-face gruppebrainstorminger, da individerne bidrager med mindre, end hvad
de individuelt er i stand til.
4.2.3. Strategier for at øge effektiviteten ved gruppebrainstorming
Thompson (2003) påpeger, at et problem ved kreativ tænkning i grupper er at: ”[…] teams
excel at convergent thinking, but it is individuals who excel at divergent thinking”
(Thompson, 2003:99). Ifølge Thompson (2003) er der fire problemer, der hæmmer
effektiviteten ved gruppebrainstorming:
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 27)
1. Social loafing: Individer arbejder ikke ligeså hårdt i grupper, som når de arbejder
alene.
2. Konformitet: Individer kommer med passende, traditionelle, konservative og meget
lignende ideer.
3. Produktionsblokering: Det er svært for individerne i en gruppe at lytte til og behandle
andres idéer samtidig med at de selv skal dele idéer.
4. Downward norm setting: Et lavt performanceniveau kan sætte et benchmark for
gruppen, hvor det derved anses for at være et passende performanceniveau.
For at overkomme disse problemer der fører til den lavere produktivitet ved
gruppebrainstorming, præsenterer Thompson (2003) ti strategier der øger kreativiteten, hvor
en af disse strategier er Elektronisk brainstorming.
4.2.3.1. Elektronisk brainstorming
Ved en elektronisk brainstorming benytter deltagerne sig af computere til at interagere og dele
ideer. Ved en typisk elektronisk brainstormingssession sidder deltagerene rundt om et bord
med hver deres computer, hvor deres idéer projekteres op på en stor skærm (Thompson,
2003). Denne strategi overkommer i følge Thompson (2003) problemet med
produktionsblokering, da individer ikke skal kæmpe om ordet og konformitet, fordi
individerne indgiver ideer anonymt.
Andre former for elektronisk brainstorming er også blevet tilgængelig med internettet, der gør
det muligt for individer at arbejde sammen selvom de befinder sig geografisk fjernt fra
hinanden. Dette samarbejde med at dele idéer i en webbaseret elektronisk brainstorming kan
både foregå synkront og asynkront (Michinov & Primois, 2005). Ved det synkrone
samarbejde er der et større behov for en her og nu-interaktion mellem individerne, da de i høj
grad påvirker hinanden under udførslen af deres arbejdsopgave. Modsat er der ved det
asynkrone samarbejde kun i mindre grad et behov for, at individerne befinder sig tæt på
hinanden i forhold til tid og sted, når de udfører deres arbejde. Dette skyldes individerne ved
dette samarbejde kun i mindre grad er påvirket af hinanden under udførslen af deres
arbejdsopgaver (Holdt Christensen, 2012). Den webbaserede asynkrone form for elektroniske
brainstorming muliggør derved, at mange deltagere kan arbejde sammen, da der ikke
forekommer at være tids- eller plads-begrænsninger (Michinov & Primois, 2005).
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 28)
4.2.4 Opsamling
Osborn (1957) mente, at brainstormingssessioner kunne øge antallet af idéer. Der har dog
efterfølgende været meget kritik af disse face-to-face brainstorminger, der er blevet kaldt for
ineffektive, da forskning har påvist det modsatte – at individer generer færre ideer, end når de
arbejder alene. Ifølge Thompson (2003) er der fire problemer der hæmmer effektiviteten ved
gruppebrainstorming: social loafing, konformitet, produktionsblokering og downward norm
setting. Hun mener dog, at ti strategier kan anvendes ved gruppebrainstorming for at
overkomme nogle af disse problemer og derved øge effektiviteten i disse. En af disse
strategier er elektronisk brainstorming, som både overkommer problemet med
produktionsblokering og konformitet. Af disse fire problemer som Thompson (2003) nævner,
vil der her i opgaven blive set nærmere på problemet med social loafing i næste afsnit. Dette
skyldes, at social loafing er et problem, der omhandler individets motivation ved
gruppearbejde (Karau & Williams, 1993), hvorfor det vil være med til at besvare
afhandlingens problemformulering.
4.3. Social loafing Karau og Williams (1993) definerer social loafing, som “[…] the reduction in motivation and
effort when individuals work collectively compared with when they work individually or
coactively.” (Karau & Williams, 1993:681). Social loafing kan forekomme på tværs af
opgaver både i fysiske, kognitive, evaluerende og perceptuelle opgaver (Karau & Williams,
1993). Her i afhandlingen vil der dog være fokus på kognitive opgaver, da der ses på
deltagernes idégenerering, når de deltager i en COLIN.
4.3.1. Max Ringelmann
At individer bidrager med mindre i grupper, end hvad de faktisk er i stand til, blev påvist af
Max Ringelmann i hans eksperimenter fra 1880’erne (Kravitz & Martin, 1986). Ringelmans
forsøg indebar fysiske opgaver som tovtrækning, hvor han fandt, at individer reducerer deres
indsats afhængigt af gruppens størrelse: ”[…] the mean force per individual was 85.3 kg when
they pulled alone, 65.0 kg when they pulled in 7-man groups, and 61.4 kg when they pulled in
the 14-man group.” (Kravitz & Martin, 1986:937). Det ses herved at, jo større gruppen er, jo
mere reducerer individer deres indsats, hvorved der forekommer et produktionstab. Ifølge
Ivan D. Steiner (1972) forekommer dette Produktionstab af to årsager: motivationstab og
koordinationstab, hvilket ses i følgende citat: ”Actual productivity equals potential
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 29)
productivity when there are no losses due to nonoptimal motivation or coordination” (Steiner,
1972:131). Dilemmaet med den faldende produktivitet, der opstår når gruppen vokser
skyldes derfor ifølge ham;
”The complexity of the coordination problems that must be solved in order for a group to
realize its full potential tends to increase more rapidly than group size, and optimal motivation
is very difficult to maintain as more and more members are added” (Steiner, 1972:103).
Efterfølgende har forskere efterlignet Ringelmanns forsøg og påvist, at produktivitetstabet i
høj grad skyldes, at individer oplever, at miste noget af deres motivationen i samarbejdet
(Holdt Christensen, 2012).
4.3.2. The Collective Effort Model (CEM)
Karau og Williams (1993) præsenterer CEM-modellen for den individuelle indsats ved
kollektive opgaver. CEM-Modellen fremhæver de mest sandsynlige trusler på individets
motivation, ved at tage udgangspunkt i forventningsteori på individniveau, når der ses på
indsatsen i kollektive kontekster. Hertil anvender modellen teorier om selv-evaluering til at
vurdere hvilke resultater individet værdsætter, når der arbejdes kollektivt (Karau & Williams,
1993).
Karau og Williams (1993) anvender forventningsteori i deres model for at specificere
individers opfattelse af forholdet mellem deres indsats og deres forventede resultat i
gruppesammenhænge. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i Vrooms (1964)
forventningsteori, hvor det anses, at individers motivation er afhængig af tre kræfter (Vroom,
1964 i Karau & Williams, 1993):
1. Expectancy: I hvilken grad en høj indsats forventes at lede til en god performance.
2. Instrumentality: I hvilken grad god performance opfattes at være med til at opnå et
resultat.
3. Valence of outcome: I hvilken grad resultatet anses som ønskeligt.
Når individet arbejder co-aktivt, dvs. arbejder i et nærvær af andre, med hvem deres input
ikke kombineres med, følger denne sammenhæng en lineær frekvens: Individets indsats
hænger sammen med deres performance, som igen hænger sammen med individets resultat.
CEM-modellen foreslår i forlængelse heraf, at når individet arbejder i kollektive grupper, dvs.
arbejder i nærvær af andre, med hvem de kombinerer deres input med, kommer der tre
mellemregninger imellem individets indsats og resultat (Karau & Williams, 1993):
1. Det opfattede forhold mellem den individuelle performance og gruppens performance.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 30)
2. Det opfattede forhold mellem gruppens performance og gruppens resultat.
3. Det opfattede forhold mellem gruppens resultat og det individuelle resultat.
Figur 8: Karau og Williams (1993): The Collective Effort Model (CEM)
På grund af de tre ekstra mellemregninger mellem individets indsats og resultat i kollektive
grupper, antages det i CEM-modellen, at social loafing opstår, fordi det individuelle resultat
ofte er mindre afhængigt af individets egen indsats, når de arbejder kollektivt i forhold til, når
de arbejder alene (Karau & Williams, 1993).
Ifølge modellen vil individer være villige til at øge deres indsats på en kollektiv opgave, i en
sådan grad, at de forventer, at deres indsats vil medvirke til at opnå værdsatte resultater. Det
vil sige, at individuel indsats skal være relateret til individuel performance, som skal have en
vis indflydelse på gruppens performance. Denne gruppeperformance skal lede til gunstige
grupperesultater, der skal være relateret til gunstige individuelle resultater. Hvis der er noget
der forstyrrer disse relationer, vil individet være tilbøjelige til at se sin indsats som værende
ikke nyttig og vil derfor ikke arbejde lige så ihærdigt på opgaven. Ligeledes vil individet ikke
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 31)
arbejde ligeså ihærdigt, når de tilgængelige resultater ikke værdsættes, også selvom de er
direkte relateret til den individuelle indsats (Karau & Williams, 1993).
Karau og Williams (1993) anerkender dog, at det ikke er alle værdsatte resultater, der er
afhængige af performance. Dette gælder når der arbejdes på indre meningsfulde opgaver, eller
når der arbejdes med respekterede andre. Det at udøve høje niveauer af indsats kan føre til
selvtilfredshed, accept fra gruppen, eller andre vigtige resultater, selv hvis denne høje indsats
ikke har eller har ringe indflydelse på det håndgribelige performance resultat.
I CEM modellen antages det, at individer forsøger at maksimere den forventede nytte af deres
handlinger og modellen kommer med to forudsigelser. Den første er er, at individer generelt
tenderer til at engagere sig i social loafing, fordi individets resultat ofte er mindre afhængigt
af deres indsats, når individet arbejder i kollektive grupper. Den anden er, at individer vil
arbejde hårdere på kollektive opgaver, når de forventer at deres indsats vil lede til at få
værdsatte resultater. Ud fra disse to forudsigelser foreslås det, at når alt andet holdes konstant
vil social loafing blive reduceret, når individer (Karau & Williams, 1993):
1. Arbejder med opgaver, der anses som meningsfulde.
2. Har en tendens til at se gode kollektive resultater som værdifulde og vigtige.
3. Opfatter, at deres bidrag til det kollektive produkt er unikt.
4. Arbejder med respekterede andre (hvor der opleves en høj tilknytning til gruppens
medlemmer: som blandt venner, holdkammerater, partnere og respekterede kollegaer).
5. Mener, at deres kollektive performances kan blive evalueret.
6. Forventer, at deres kollegaer vil performe dårligt.
7. Arbejder i mindre grupper i stedet for større grupper.
8. Er forsynet med en standard, til at sammenligne deres gruppe præstationer.
I forhold til punkt 8 vil der her i afhandlingen ikke blive fokuseret på dette punkt. Dette
skyldes, at det her i afhandlingen kun ønskes at undersøge, hvordan samarbejdet inden i én
COLIN kan påvirke deltagernes motivation og indsats.
Nedenfor vil de andre syv punkter blive gennemgået for at undersøge, hvilken indflydelse de
har på individers motivation og indsats, når der arbejdes kollektivt.
4.3.2.1. Meningsfulde opgaver
I følge Karau og Williams (1993) reduceres individers tendens til at engagere sig i social
loafing, når individer anser opgaven som meningsfuld. Ifølge Kipling D. Williams og Steven
J. Karau (1991) kan meningsfuldhed i en brede kontekst defineres i form af ”[…] importance
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 32)
or significance to the individual, to others, to scientific progress, or to life in general”
(Williams & Karau, 1991:576).
Williams og Karau (1991) undersøgte i et forsøg, hvordan individers opfattelse af en opgaves
meningsfuldhed påvirkede deres indsats i en brainstormingsopgave. Dette gjorde de ved at
manipulere forsøgspersonernes opfattelse af en opgaves meningsfuldhed, så den enten blev
opfattet som høj eller lav. I forhold til opgavens meningsfuldhed fandt de, at når der arbejdes
på en opgave med lav meningsfuldhed, så genereres der færre ideer ved en kollektiv opgave,
end ved en coaktiv opgave. Er opgaven derimod høj på meningsfuldhed, så genereres der flest
idéer ved kollektive opgaver. Ud fra disse resultater ses det, at social loafing kun finder sted
ved kollektive opgaver, hvor individer oplever, at opgavens meningsfuldhed er lav, og at
denne social loafing effekt fjernes, når individerne anser opgaven som meningsfuld
(Williams & Karau, 1991).
4.3.2.2. Kollektivistisk eller individualistisk orienteret
Individer der ser de kollektive resultater som værdifulde og vigtige, er ifølge Karau og
Williams (1993) mindre tilbøjelighed til at bedrive social loafing. Hertil mener de, at køn,
kultur og individuelle forskelle i kollektivisme påvirker, i hvilken grad individuelle resultater
værdsættes i forhold til grupperesultater.
P. Christopher Earley (1989) undersøgte hvilken indvirkning individualisme og kollektivisme,
har på individers tendens til at engagere sig i social loafing. Dette gjorde han ved, at deltagere
fra en individualistisk kultur (USA) og fra en kollektivistisk kultur (Kina) arbejdede under
forhold med varierende ”accountability” (høj/lav) og ”shared responsibility” (høj/lav). For at
manipulere en høj ”shared responsibility” fik deltagerne at vide, at de var en del af en
timands-gruppe og at de sammen skulle nå en fælles målsætning. Ved lav ”shared
responsibility” blev deltagerne fortalt, at siden de arbejdede alene var det kun deres indsats,
der bestemte om de kunne nå deres målsætning. For at manipulere en høj ”accountability” i
forsøget blev deltagerne instrueret i at skrive navn og adresse på deres bidrag, hvilket
deltagere med lav ”accountability” ikke skulle gøre. I forsøget blev social loafing observeret
hos individer som besad individualistiske overbevisninger, men ikke hos individer med
kollektivistiske overbevisninger. Earley (1989) kom frem til, at individualister præsterede
dårligst under forhold med høj ”shared responsibility” og lav ”accountability”, men ved at
øge ”accountability” faldt denne tendens. Kollektivister præsterede derimod bedst, når
”shared responsibility” var høj, ligegyldigt om ”accountability” var høj eller lav og udviste
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 33)
ingen tendens til at bedrive social loafing.
Earley (1989) mener, at resultatet kan begrundes med, at individer med en kollektivistisk
orientering sætter gruppens mål og handlinger foran sine egne interesser. De ser deres indsats
som vigtig for gruppens velbefindende og opnår en tilfredsstillelse og en følelse af at have
opnået noget igennem gruppeudfaldet. Individualisters handlinger er i stedet styret af deres
personlige gevinster og erhvervelsen af belønninger baseret på deres individuelle præstationer
(Earley, 1989).
4.3.2.3. Unikke individuelle bidrag Ifølge Karau og Williams (1993) er individers opfattelse af, at de bidrager med noget unikt
med til at reducere deres tendens til at bedrive social loafing. Stephen G. Harkins og Richard
E. Petty (1982) finder ligeledes, at det er vigtigt, at individer føler, at deres bidrag er unikt,
nødvendigt eller behøvet og ikke er overflødigt for den kollektive indsats.
Harkins og Petty (1982) udførte to typer brainstormingsforsøg, hvor de i den ene type
manipulerede opgavens sværhedsgrad, og i den anden type fortalte, at deltagerne enten
arbejdede på identiske opgaver eller deres egen opgave. I forsøgene med varierende
sværhedsgrad fik deltagerne at vide om de skulle brainstorme alene eller som en del af en
gruppe og fik enten tildelt en let eller svær opgave. Forsøget viste, at dem der har et
individuelt ansvar for at generere idéer ved en let opgave, generer flere idéer, end individer
der deler ansvaret med deres gruppe. Ved en svær opgave er der dog ingen tydelig forskel i
mængden af genererede idéer mellem individer, der har et individuelt eller et fælles ansvar.
Det at individer generer tilnærmelsesvist lige mange idéer ved den svære opgave, kan
forklares med, at de føler, at deres bidrag er mere unikt. Hvorimod ved de lette opgaver, kan
individet i gruppen være mere tilbøjelig til at tænke: ”If anyone can do it, why should an
effort be made?” (Harkins & Petty, 1982:1219). Ved den anden type forsøg blev deltagerne
enten tildelt deres egen opgave, med at generere idéer til anvendelsen af et objekt eller en
fælles opgave, hvor de skulle generere idéer til anvendelsen af det samme objekt. Forsøget
viste, at individer der fik deres egen opgave, ydede en bedre indsats, end individer der
arbejdede på den samme opgave som andre. Det samlede resultat af forsøgene foreslår
derved: ”when individuals perceive that they can make a unique contribution to a group
effort, social loafing is reduced […]”(Harkins & Petty, 1982:1214). Harkins og Petty (1982)
er dog af den overbevisning, at andre manipulationer udover de to som de foretog i deres
forsøg, burde føre til lignende resultater, hvis bare de giver deltagerne et indtryk af, at de kan
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 34)
yde et nødvendigt bidrag.
4.3.2.4. Tilknytningen til gruppens medlemmer: Sammenhængskræften i gruppen
Det at arbejde sammen med respekterede andre (hvor der opleves en høj tilknytning til
gruppens medlemmer), kan være med til at reducere individers tendens til at bedrive social
loafing (Karau & Williams, 1993). Steven J. Karau og Jason W. Hart (1998) undersøgte i
deres forsøg, hvilken indvirkning sammenhængskræften i en gruppe (Group Cohesiveness)
har på individers tendens til at bedrive social loafing. Hvor de definerede
sammenhængskræften som ”[…] the degree to which group membership was desired and
valued by individuals […]” (Karau & Hart, 1998:185).
Karau og Hart (1998) manipulerede sammenhængskraften ved, at forsøgspersonerne først fik
et emne som de skulle diskutere i par. Dette emne var de enten meget enige i (høj
sammenhængskræft), meget uenige i (lav sammenhængskræft) eller hverken eller (kontrol
gruppe). Efterfølgende skulle forsøgspersonerne så arbejde på en idégenereringsopgave enten
kollektivt eller co-aktivt. Her fandt de, at individer som oplevede en lille sammenhængskraft i
deres gruppe bedrev social loafing, hvilket kunne ses ved, at deltagerne ydede mere co-aktivt
end kollektivt. Når individer derimod oplevede en høj sammenhængskraft i deres gruppe, så
arbejdede de ligeså ihærdigt kollektivt som co-aktivt. Deres studie viser derved, at
sammenhængskraften i en gruppe kan fjerne tendensen til, at individer bedriver social loafing,
når den individuelle indsats anses som brugbar og vigtig for en værdsat gruppeperformance
(Karau & Hart, 1998).
4.3.2.5. Muligheden for at evaluere indsats og performance
Ifølge CEM-modellen modererer muligheden for evaluering af den kollektive performance
individers tendens til bedrive social loafing (Karau & Williams, 1993). Stephen G. Harkins
og Jeffrey M. Jackson (1985) forslår at for, at der kan finde evaluering sted, må to
oplysninger være kendte: individers indsats og en standard, som deres indsats kan blive
sammenlignet med.
Harkins og Jackson (1985) udførte et forsøg, med en brainstormingsopgave, hvor de var
interesseret i antallet af idéer som forsøgspersonerne kom med. Forsøget kombinerede de to
faktorer: identificerbarheden af individers indsats og sammenligneligheden af deres indsats.
De fandt, at når individers indsats var identificerbar genrerede de flere ideer, end når deres
indsats blev samlet i en fælles gruppepulje. Dette skete dog kun når individerne mente, at
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 35)
deres indsats kunne sammenlignes med deres kollegaers indsats. Harkins og Jackson (1985)
finder derfor, at for at fjerne social loafing må individer føle, at deres indsats er identificerbar
og at deres indsats kan blive evalueret ved at sammenligne den med deres kollegaers.
En øget mulighed for evaluering vil dog ikke uden videre føre til et højere indsatsniveau, da
individer i stedet kan opleve Evaluation Apprehension (Diehl & Stroebe, 1987). Evaluation
Apprehension er ”the fear of negative evaluations from other group members prevents
subjects who are working in groups from presenting their more original ideas” (Diehl &
Stroebe, 1987:498).
Et af de bærende principper bag konceptet brainstorming er, at idégenerering skal være adskilt
fra idé evaluering (Osborn, 1963). På trods af dette påviser Michael Diehl og Wolfgang
Stroebe (1987), at et individs vished om, at andre evaluerer dets indsats vil motivere individet
til at frasortere nogle af dets egne ideer. Individer der oplever Evaluation Apprehension
bekymrer sig derved over kvaliteten af deres ideer, hvilket gør, at mængden af deres samlede
ideer bliver mindre (Diehl & Stroebe, 1987).
4.3.2.6. Forventer til kollegaers performens
Ifølge CEM-modellen vil forventningen om, at kolleager performer dårligt have en positiv
indvirkning på individers motivation, hvilket vil reducere deres tendens til at bedrive social
loafing (Karau & Williams, 1993).
Williams og Karau (1991) undersøgte, hvornår individer engagerede sig i social loafing eller
Social kompensation. Hvor Social kompensation (Williams & Karau, 1991) omhandler, at
individer vil arbejde hårde kollektivt end individuelt for at kompensere for kollegaers dårlige
performance i en gruppe. Et af deres tre forsøg omhandler, hvordan forventninger til
kollegaers evner til at løse en opgave påvirker individets indsats. I dette forsøg blev opgavens
meningsfuldhed manipuleret (høj/lav), samt kollegaernes evne til at udføre opgaven (høj/lav).
Forsøget viste, at individer i kollektive grupper kompenserer for kollegaer, når opgaven
opfattes som meningsfuld og når det forventes, at de andre ikke er i stand til at udføre
opgaven, hvorimod individet vil loafe under alle andre forhold (Williams & Karau, 1991).
4.3.2.7. Gruppestørrelse Den sidste faktorer som Karau og Williams (1993) foreslår kan reducere social loafing er, når
der arbejdes i mindre frem for større grupper.
Bibb Latané, Kipling Williams og Stephen Harkins (1979) fremhæver følgende ordsprog
"many hands make light the work." (Latané et al., 1979:822), som kan tolkes som, at individer
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 36)
arbejder mindre hårdt end de burde, når der er flere. Denne ikke så optimistiske tilgang
stemmer overens med Ringelmanns forsøg (Jf. afsnit 4.3.1.), om at en øget gruppestørrelse
medvirker til, at individer nedsætter deres indsats. Hertil påpeger Latane, Williams og
Harkins (1979), at i en større gruppe kan individet gemme sig i mængden, Hide in the crowd
(Davis, 1969 i Lantané et al., 1979), eller føle sig tabt i mængden, Lost in the crowd (Latané
et al., 1979). Herved individerne enten kan undgå de negative konsekvenser, der ellers kan
være ved ikke at bidrage eller de kan opleve, at de ikke får deres rimmelige andel af de
positive konsekvenser, som de har arbejdet for (Latané et al., 1979).
4.3.3. Opsamling
Dette afsnit har omhandlet tendensen til, at individer bedriver social loafing, når de arbejder i
grupper og hvordan dette kan undgås. Karau og Williams (1993) foreslår otte faktorer, der
kan påvirke individets motivation ved kollektive opgaver. Her i afhandlingen tages, der
udgangspunkt i de syv af dem, da disse omhandler samarbejdet inden i en gruppe: 1.
Meningsfuld opgave, 2. Det kollektive resultat, 3. Unikke bidrag, 4. Sammenhængskraften i
gruppen, 5. Evalueringsmulighed, 6. Forventninger til andre, og 7. Gruppestørrelsen. Det er
med udgangspunkt i disse syv faktorer, at det undersøges, hvordan samarbejdet med at dele
idéer i en COLIN har indflydelse på deltagernes motivation.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 37)
5. Analysen Analysen tager udgangspunkt i syv af de faktorer som Karau og Williams (1993) præsenterer
og som de finder moderer individets tendens til at bedrive social loafing. Dette gøres for at
undersøge, hvordan disse faktorer er med til at påvirke medarbejdernes motivation og indsats,
når de medvirker i en COLIN.
5.1. Det kollektive resultat ved COLINs Dette afsnit vil blive indledt med, hvorfor det for NZ giver mening at afholde COLINs i
forhold til hvilke resultater, de ønsker at opnå i samarbejdet mellem nogle af deres
medarbejdere. Herefter vil det blive undersøgt, hvad det er for et kollektivt resultat
medarbejderne værdsætter og som derved er med til at gøre det meningsfuldt for dem at
deltage i COLINs. Dette vil være med til at belyse, hvordan det kollektive resultat, motiverer
dem til at deltage i en COLIN.
5.1.1. NZ’s ønskede resultat ved COLINs
For NZ er hensigten med at gennemføre COLINs, at identificere koncepter, der kan bringe
NZ videre, hvor disse koncepter både kan være teknologiske, kommercielle, strategiske eller
kulturelle (Hatzack2). Løsningerne som NZ søger på de opstillede problemstillinger, er ikke
givet på forhånd, hvilket gør, at den proces deltagerne gennemgår i en COLIN, kan betegnes
som kreativ (jf. Amabile, 1983). Dette ses ved, at det ifølge Hatzack giver mening at afholde
en COLIN i de situationer ”[…] hvor du har 20% af en løsning, men mangler 80%, som
formodentlig kommer udenfor dit område.” (Hatzack1:91). Problemejeren af en COLIN skal
så ud fra sin egen viden om løsningen formulere en problemstilling, som der behøves andres
hjælp til for at løse (Hatzack1).
Ved at der i hver COLIN er opstillet en problemstilling, hvortil der ønskes at finde nye
løsninger og koncepter, lægges der op til, at deltagernes ideer, både skal være nye, passende
og brugbare indenfor det emne en COLIN berører. Dette indikerer, at de produkter NZ ønsker
i COLINs, som i dette tilfælde er idéer til løsninger og koncepter, også kan betegnes som
kreative (jf. Amabile, 1983).
Den type kreativitet NZ søger i idéerne, kan karakteriseres som minimum pro-c (jf. Kaufman
og Beghetto, 2009). Dette understøttes af, at problemstillingerne i de 19 COLINs alle berører
emner, der ligger indenfor NZ’s fagområder, og er målrettet NZ’s egne medarbejdere. Ved at
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 38)
deltagerne er medarbejdere hos NZ, må det antages, at de besidder en professionel viden
omkring NZ forretningsområder, som er med til at øge deres mulighed for at komme med
kreative bidrag. Herudover forsøger NZ at skabe kreative koncepter, der potentielt kan opnå
status af Big-C kreativitet. Dette ses ved, at de problemer NZ ville overkomme med
indførelsen af COLINs, var at finde nye satsningsområder, der både skulle være store og bero
på deres kerneteknologier indenfor mikrober og enzymer. Hertil var målet med den allerførste
COLIN, at finde to nye, radikale og store innovationsmuligheder (Hatzack1). Eftersom NZ
søger nye satsningsområder antyder det, at der sigtes efter noget ud over det sædvanlige, og
ved at udtrykke, at innovationsmulighederne skal være radikale og store, vidner om, at NZ
søger noget eminent. Efterfølgende som anvendelsen af COLINs er blevet mere udbredt i NZ,
er problemstillingerne dog mere forskellige og varierer i formål og omfang (Hatzack1),
hvilket indikerer, at ikke alle COLINs søger denne Big-C kreativitet.
5.1.2. De tre lidt aktive deltagere Fælles for disse tre deltagere er, at de kun har indgivet én idé i én af de COLINs, som de har
været inviteret til. A1 han mener dog, at en COLIN er et konkret værktøj til at kunne gøre en
forskel, hvor det at gøre en forskel i NZ er håbet med de idéer han deler i en COLIN (A1). A1
deltog med en idé i COLIN nr. 18, fordi den ifølge ham handlede om ”[…] kan vi finde nogle
nye værktøjer, vi kan bruge, altså nogle nye teknologier vi kan bruge i firmaet […]”
(A1:119). Han udviser derved et ønske om at hjælpe NZ med sin deltagelse. Herudover
oplever han, at det er inspirerende ”[…] at diskutere nye koncepter og nye ideer og ligesom
tænke, […] hvordan kan vi ændre tingene, så vi kan gøre tingene bedre og smartere og måske
også mere bæredygtige […]” (A1:109). Hvorved det ses, at han oplever, at de i NZ kan gøre
ting smartere og bedre, men også mere bæredygtige, hvilket også udviser en bekymring for
verden generelt. Det er derfor både det, at det kollektive resultat af en COLIN kan hjælpe NZ
og verden, der kan være med til at motivere ham til at deltage.
Det der får A2 til at deltage i COLINs er, at han gerne vil have, ”[…] at R&D Novozymes er
verdensdygtigste til at komme med innovation […]” (A2:132), og fordi han mener, at: ”[…]
når man er ansat i et firma, så er man en del af det firma og så vil man gøre det bedste for
firmaet […]” (A2:132). A2 har indgivet en idé i COLIN nr. 15, da han synes, at man i denne
”[…] kunne tænke lidt ud af boxen og måske se nogle nye vinkler på nogle af de problemer vi
har […]” (A2:122). Han ønsker derved også at hjælpe NZ, hvilket motiverer ham til at
deltage.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 39)
Ved at deltage oplever A3, at han får et større indblik i, hvad andre tænker af muligheder for
NZ, hvilket han mener, at de alle går og tænker over det meste af tiden: ”[…] hvad er det for
nogle ideer, der skal bruges, der kan løfte os videre” (A3:138). Han udviser derved også som
de to andre en kollektivistisk orientering (jf. Earley, 1989), hvor han tænker på, hvad der kan
hjælpe dem som organisation. Han finder det dog ikke motiverende, at COLIN foregår på
nettet, da han hellere foretrækker et fysisk møde, hvor deltagerne sidder samlet og der er sat
tid af til det, da han mener, at det er mere effektivt. A3 har dog, som de to andre, også deltaget
med én idé i én COLIN, COLIN nr. 16, om hvilken han fortæller var designet til hans egen
afdeling, hvor de skulle finde idéer til fremtidige arbejdsområder (A3). Derved ses det, at
udover, at han tænker på, hvad der kan hjælpe NZ, så var det, der motiverede ham til at
deltage i denne COLIN, at det kollektive resultat berørte hans egen afdeling.
5.1.3. De tre medium aktive deltagere B1 oplever, ligesom A3, at COLIN-værktøjet ikke altid er så effektivt, da han mener, at det
kan være tidskrævende og fordi man kan misforstå hinanden inden på en COLIN. Han synes
dog, at det er dejligt med et sted, hvor der efterspørges idéer og hvor han kan mærke, at andre
i organisationen også er optaget af kreative tanker. B1 deltager, fordi han synes, at det er
vigtigt, at der bliver skabt noget bevidsthed omkring nogle ting, som NZ ikke gør (B1). Ved
at han synes, at dette er vigtigt, vidner om, at han værdsætter det kollektive resultat af en
COLIN, da de kan hjælpe NZ, ved at belyse nogle ting som de ikke gør i forvejen, og det er
dette, der er med til at motivere ham til at deltage.
I forhold til B2 er det vigtigt for ham i præsentationen af en COLIN, at dem der står bag en
COLIN, får forklaret ”[…] hvorfor er det, at det vil være et kæmpe boost og en virkelig
fantastisk ting for Novozymes, at der lige er en masse mennesker, der giver noget benzin til
det her projekt” (B2:159). Det ses derved, at han også ser det som vigtigt, at en COLIN vil
kunne hjælpe NZ, og at dette er med til at motivere ham til at deltage. Hertil fremhæver han
også, at han var særligt motiveret til at deltage i COLIN nr. 19, fordi den omhandlede at
hjælpe med at gøre verden til et bedre sted (B2). Det er derved både det, at resultatet af en
COLIN kan hjælpe NZ, men også verden der kan motivere B2 til at deltage.
B3 vil med sin deltagelse i COLINs gerne være med til, at ”[…] skabe nye
forretningsområder, der er godt for virksomheden, men som sandelig også er godt for
omverden.”(B3:174). Dette viser, at B3 gerne vil hjælpe NZ og verden, og at han af denne
grund også finder de potentielle kollektive resultater i en COLIN som motiverende for hans
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 40)
deltagelse. B3 udviser ydermere en kollektivistisk orientering (jf. Earley, 1989) og en
omtanke for NZ’s velbefindende ved, at han fortæller ”Jeg føler altid glæde ved at arbejde
med noget, som jeg kan se, der er mulighed for, at vi kommer til at tjene rigtig meget
på.”(B3:169). Det er derved det, NZ og verden får ud af COLINs, som han ser som et
værdifuldt kollektivt resultat.
5.1.4. De tre meget aktive deltagere C2 deltager i håbet om, at NZ kan finde nogle bæredygtige løsninger og for at gøre verden
bedre, og han tænker også ”[…] how can I contribute to Novozymes being, lets say, a leader
in a specific area?” (C2:191). Han ønsker derved at hjælpe NZ, men også at hjælpe NZ med at
gøre verden bedre, hvorved det ses, at dette påvirker C2’s motivation positivt. Dertil udviser
C2 en kollektivistisk orientering (jf. Earley, 1989), da han fortæller, at han opnår en
tilfredshed igennem sin deltagelse, fordi han kan bruge sin hjerne for NZ (C2). C3 deltager
også, fordi han gerne vil hjælpe NZ, hvilket ses i citatet her: ”[…] I really like this company,
[…] and I believe it has a future and I like its green profile and I want to help it survive in
thrive.” (C3:205). Han motiveres derved til at deltage, fordi han oplever, at arbejdet i en
COLIN har betydning for NZ, og fordi han oplever, at NZ er god mod omverden, hvilket ses
ved, at han påpeger NZ’s grønne profil.
C1 adskiller sig fra de andre deltager ved, at han eksplicit siger, at han er et
konkurrencemenneske og, at det for ham gælder om at vinde (C1), hvorved han udviser en
meget individualistisk orientering (jf. Earley, 1989). Han mener dog også, at det handler om
at få det bedste ud af det for NZ, da han ikke som sådan oplever, at få noget ud af at vinde.
Herudover finder han det underholdende at høre, hvad andre deltagere har af gode idéer (C1).
han motiveres derved både af, at resultatet i en COLIN kan hjælpe NZ, men også fordi han
synes, at konkurrence er sjovt.
5.1.5. Opsamling
Ovenfor ses det, at det for NZ giver mening at afholde COLINs for at finde frem til idéer om
nye løsninger og koncepter, der kan bringe NZ videre. I samarbejdet mellem deltagerne i en
COLIN ønsker NZ derfor at nå frem til idéer, der enten kan betegnes som pro-c eller Big-C
kreative.
Alle ni deltagere udviser, at de værdsætter det potentielle kollektivistiske resultat i en COLIN
om at bringe NZ videre ved at finde nye koncepter og løsninger. Dette ses ved, at de alle
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 41)
ønsker at hjælpe NZ, når de deltager i en COLIN. Det er derved ønsket om at hjælpe NZ til at
komme videre som organisation, der gør, at deltagerne oplever, at det er meningsfuldt (jf.
Williams & Karau, 1991) at deltage i COLINs, hvilket derved også har en positiv indvirkning
på deres motivation. Hertil er der også nogle af deltagerne, der nævner, at COLINs også kan
være med til at hjælpe verden.
Det er interessant, at alle deltagerne udviser denne kollektivistiske orientering, hvor de ønsker
at hjælpe NZ. Dette kan ses som et udtryk for, at de identificerer sig meget stærkt med deres
organisation. Hertil kan det, at der er flere der påpeger, at de i COLINs også kan hjælpe
verden ses i lyset af NZ’s overordnede formål, der omhandler, at de vil finde biologiske svar
til et bedre liv i en voksende verden (jf. afsnit 1.3.1.1.). Det kan derved også ses som et udtryk
for, at deltagerne identificerer sig meget stærkt med NZ på grund af dette formål og derved
det som de sammen arbejder for i NZ. Af denne grund er det heller ikke sikkert, at COLINs
kan overføres til andre organisationer og opnå den samme tilslutning og engagement fra
deltagernes side. Jo mindre det er en organisation, der arbejder for et formål magen til NZ’s
og hvor deltagerne identificerer sig ligeså stærkt med deres organisationen.
Herudover er der specielt to deltagere som skiller sig ud fra de andre deltagere. Den ene er
A3, som ikke fandt COLINs særligt effektive, hvilket gør, at han ikke føler sig særligt
motiveret til at deltage i dem. Han deltog dog i den COLIN, der berørte hans egen afdeling.
Det der gjorde denne COLIN anderledes end de andre var, at han blev opfordret til at deltage,
så meget som muligt i denne, netop fordi den berørte hans egen afdeling (A3). Hvorved det
ses, at den ekstra opfordring havde en positiv indvirkning på A3’s motivation til at deltage i
denne COLIN. Hertil er den anden deltager, som skiller sig ud fra de andre C1, som
udtrykker, at han er et konkurrencemenneske og, at det for ham gælder om at vinde. Han
påpeger dog også, at det i en COLIN handler om at få det bedste ud af det for NZ (C1). Han
udviser derved både en individualistisk og en kollektivistisk orientering, hvorfor det kan
tænkes, at det er på grund af, at han udviser begge disse orienteringer, at han er blandt de mest
aktive deltagere i disse COLINs.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 42)
5.2. Unikt bidrag i en COLIN I dette afsnit vil der først blive set på, hvad der udgør en unik og nødvendig performance i en
COLIN set fra NZ’s side. Derefter vil det blive undersøgt i hvilke COLINs deltagerne gerne
vil gøre et bidrag i eller føler, at de kan komme med et bidrag til den samlede
gruppeperformance. Dette gøres for finde ud af, hvordan dette påvirker deltagernes
motivation i forhold til at deltage i samarbejdet med at dele idéer.
5.2.1. En unik og nødvendig performance i en COLIN
I Harkins og Pettys (1982) forsøg instrueres forsøgspersonerne i at komme med så mange
forslag som muligt, og at de ikke skal bekymre sig om kvaliteten omkring dem. I en COLIN
opfordres der også til, at der bliver genereret så mange ideer som muligt (Hatzack1), hvilket
er i overensstemmelse med Osborns (1963) retningslinjer for brainstorming. Der er dog også
en opfattelse af, at der kan komme for mange idéer (Hatzack1). Målet med COLINs er derfor
ikke at opnå et højt antal af idéer, men i stedet at finde frem til nogle gode idéer, hvilket ses
ved, at der til sidst findes en vinder, som er deltageren med den bedste idé. Hertil er det der i
sidste ende tæller, det er, at en gennemført COLIN har ført til mindst et projekt, og at der
derved bliver skabt et resultat hos NZ’s kunde eller et nyt patent for NZ (Hatzack1). Det ses
derved, at der i COLINs er fokus på kvaliteten og indholdet af idéerne, som deltagerne
kommer med. For NZ udgør en unik og nødvendig performance derfor, at deltagerne deler
gode idéer.
5.2.2. De tre lidt aktive deltagere
Fælles for de COLINs, som de tre deltagere har indgivet en idé til, er, at de var designet til det
område, som de hver især selv arbejder indenfor. A1 fortæller, at han vælger at deltage i de
COLINs, hvor han synes, at hans kompetencer afspejler formålet. Ydermere er det vigtigt for
ham, at når han deltager i en COLIN, at han opfatter sig selv som en ekspert indenfor emnet,
fordi hvis han skal gøre et bidrag, så skal det være noget, han har en god baggrundsviden
indenfor. I de COLINs der omhandler noget, han opfatter sig selv som ekspert i, føler han
også, at han har en større chance for at gøre en forskel (A1). Det ses derved, at A1 bliver
motiveret til at deltage i en COLIN, når han oplever, at han har en viden om emnet, da han
derved føler, at han kan gøre en forskel i samarbejdet. Dette ses også i hans begrundelse for,
hvorfor han deltog med en idé i COLIN nr. 18, for som han siger ”[…] det er umiddelbart
også den jeg har mest erfaring indenfor” (A1:108). Hertil påpeger A1, at der er mange
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 43)
COLINs, han vælger fra, fordi han netop ikke opfatter, at han har den nødvendige
baggrundsviden om emnet og fordi han tænker ”[…] hvis jeg kommer med alle mulige
forslag, som er lidt for banale måske, så kan det koste rigtig meget tid, for de mennesker, der
skal sidde og evaluere […]” (A1:106). Han har derved en opfattelse af, at han kan påvirke
gruppens performance negativt i en COLIN, hvis han ikke har viden omkring emnet, hvorfor
han vælger ikke at gøre en indsats i disse. Det ses derved også, at når han ikke føler, at han
har den nødvendige viden omkring en COLIN, så er han ikke motiveret til at deltage. Hvilket
skyldes, at han føler, at han i stedet kan være til besvær i en COLIN, hvis hans idéer ikke er
gode.
A3 deltog med en idé i COLIN nr. 16, der omhandlede hans eget område og fortæller:
”Grunden til at jeg deltog i den COLIN, det var, at det var direkte relateret til vores arbejde,
så derfor syntes jeg, det var vigtigt at være med og komme med mine input” (A3:137). Han
fortæller også, at han motiveres til at deltage i en COLIN, når den omhandler et fagligt
område, som han ved noget om (A3). Derved forekommer det, at A3 opfatter sit eget bidrag
som vigtigt og derved behøvet i en COLIN, der er relateret til arbejdet i hans afdeling.
Herudover er hans opfattelse af, at han har viden om emnet i en COLIN også med til at
påvirke hans motivation positivt i forhold til at deltage.
I forhold til både A1 og A3, skiller A2 sig ud, da han ikke ser nogle begrænsninger i, hvilke
COLINs han føler, han kan bidrage med noget specielt i (A2), for som han siger ”Jeg synes jo
også, det er fint at spare med de andre industrier, og der er jo rigtig mange produkter, vi også
har på kryds og tværs af industrierne […]” (A2:131). A2 har dog alligevel kun deltaget med
en idé i COLIN nr. 15, som omhandlede et område han selv arbejder med til dagligt. Grunden
til at han så sin idé som nødvendig i denne, var fordi han ville forbedre gruppens
performance, hvor han følte, at han kunne komme med en ny indgangsvinkel til, hvordan man
kunne komme med en idé (A2). Ud fra dette ses det, at selvom A2 ikke føler sig begrænset i,
hvilke COLINs han har noget, at bidrage med i, så har han kun deltaget i den COLIN, der
omhandlede hans eget område, da han her så sit bidrag som nødvendigt. Det forekommer
derved også at være hans oplevelse af, at han har noget viden, der kan gøre en forskel i
forhold til gruppens samlede performance, der motiverer ham til at deltage aktivt. A2
begrunder hertil sin manglende deltagelse i de andre COLINs, han har været inviteret til, med
at han ikke kan se den ene COLIN inden på den online platform, begrænset tid og at han har
overset invitationen. Det er derved koordinationsproblemer han beskylder for sin manglende
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 44)
deltagelse, hvilket kan lyde som dårlige undskyldninger, men som selvfølgelig godt kan være
sande.
5.2.3. De tre medium aktive deltagere
For B1 behøver en COLIN heller ikke at omhandle noget, som han føler, han har en dyb
faglig viden omkring. Han synes dog, at hans bidrag er vigtigere i de COLINs, der
repræsenterer et område, hvor han har nogle kompetencer indenfor, og som han arbejder med
i forvejen. Han synes i forlængelse heraf, at COLINs skal fremstilles på en måde der gør, at
de som deltager føler, at det er relevant at bidrage og at de føler, at de har nogle kompetencer
til at komme med forslag (B1). Dette er også en måde hvorved man, ifølge Harkins og Petty
(1982), kan give deltagere indtrykket af at deres bidrag er nødvendigt, hvilket kan reducere
social loafing: “[…] Convincing the subject that he or she is particularly skilled at the task
may convince him or her that effort would be well spent […]” (Harkins & Petty, 1982:1228).
Ud fra dette ses det, at B1 ikke føler sig begrænset af sin egen viden, i forhold til de COLINs
han gerne vil deltage i. Han oplever dog sit bidrag som mere nødvendigt, når han føler, at han
besidder kompetencer indenfor emnet eller når en COLIN omhandler noget han arbejder med.
Ved at han mener, at deltagerne skal føle, at de har kompetencerne til at yde et bidrag, viser
dog, at det påvirker hans motivation positivt, når han selv oplever, at han har noget viden at
dele ud af.
I Harkins og Pettys (1982) forsøg viser de, hvordan en øget sværhedsgrad kan reducere social
loafing ved kollektive opgaver, men ifølge B2, kan en opgave også blive for svær. Dette
oplever han, når han deltager i en COLIN, der ikke er indenfor hans egen tekniske
komfortzone, hvorved han synes, at det er sværere at deltage på et videnskabeligt niveau. I
disse COLINs er der derfor en større tendens til, at han bliver en passiv eller stille deltager,
hvor han i stedet blot skriver kommentarer eller giver ”likes” til idéer (B2). Han oplever
derved, at han ikke kan gøre et vigtigt bidrag, i forhold til at dele idéer, når han ikke besidder
den nødvendige viden. I de COLINs hvor han modsat har oplevet, at hans idéer udgjorde
noget unikt, er dem hvor han har kunne kombinere noget viden fra, noget han tidligere har
arbejdet med og noget han arbejder med nu (B2). Det ses derved, at til de COLINs hvor B2
føler, at han har noget viden, der gør at han kan deltage på et videnskabeligt niveau, er de
COLINs han er motiveret til at deltage aktivt i.
B3 ønsker kun at deltage, hvis han føler, at han har noget at bidrage med, hvor de COLINs
han især føler, at han har dette, omhandler Household care, da han har arbejdet indenfor dette
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 45)
område i mange år (B3). De COLINs han derimod ikke deltager i, er dem, hvor han føler, at
han ikke har en ekspertise indenfor emnet, for som han siger: ” […] hvis jeg begynder at sige
noget her, så kan det kun kaste mudder i maskinen […]” (B3:170). Med dette udtryk hentyder
han til følgende: ”[…] hvis jeg deltager og kommer med et eller andet fjoget i en COLIN, så
forvirrer jeg bare alle de andre […]” (B3:167). Det ses derved, at B3 kun føler, at han kan
bidrage med noget nyttigt i en COLIN, når han opfatter, at han besidder noget viden omkring
emnet. Hvorved denne opfattelse påvirker hans motivation i forhold til, om han vil deltage i
samarbejdet om at dele idéer. Hertil oplever han ligesom A1, at han også kan bebyrde de
andre i en COLIN, hvis han kommer med mindre gode idéer, hvilket derved påvirker hans
motivation negativt i forhold til, om han vil deltage.
5.2.4. De tre meget aktive deltagere Blandt de tre meget aktive deltagere mener C1, at man altid kan finde på et eller andet til en
COLIN, ifølge ham kræver det bare lidt mere arbejde inden for de områder, som han ikke ved
noget om. De COLINs han dog føler, at han har noget specielt at bidrage med i, er dem, der
omhandler noget han arbejder med i forvejen, og i disse føler han også, at han rimelig hurtigt
kan byde ind med noget uden det store arbejde (C1). Det ses derved, at han ikke føler sig
begrænset af sin egen viden, i forhold til hvilke COLINs han kan deltage i, da han mener, at
man altid kan finde på noget. Han mener dog, at de COLINs hvor han kan gøre et specielt og
derved unikt bidrag, er i de COLINs, der berører emner, han selv arbejder med. Ud fra dette
forekommer det derved ikke, at det ikke påvirker hans motivation negativt, hvis han ikke har
en dyb viden omkring et emne i en COLIN. Ud fra CEM-modellen (Karau & Williams, 1993)
kan det siges, at han mener, at ved at yde en ekstra indsats, kan det føre til en individuel
performance, som vil bidrage til gruppens performance. Ud af de seks COLINs som C1 har
været inviteret til, er der to han ikke har delt idéer i. Grunden til at han ikke deltog i disse, var
fordi han ikke havde tid, for i forhold til emnet siger han ”[…] der har vi jo altid et eller andet
[…]” (C1:187).
For at C2 deltager i en COLIN, skal den modsat omhandle et emne, der er indenfor et område,
han selv føler han har noget ekspertise indenfor. Dette understøttes af, at C2 har deltaget i tre
ud af fire COLINs, hvor den eneste han ikke har deltaget i, er COLIN nr. 19, om hvilken han
siger, at han ikke besad nogen ekspertise indenfor, og at han derfor ikke fandt den interessant
at deltage i (C2). Derfor ses det, at det er vigtigt for ham, at han har noget viden omkring
emnet i en COLIN, da dette påvirker hans motivation positivt i forhold til at deltage.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 46)
Til sidst er der C3, de COLINs han finder interessante at deltage i, er de COLINs, der
omhandler noget, der resonerer med det han arbejder med, og som han føler han har noget
ekspertise indenfor. Dette er nødvendigt, fordi ellers tror han ikke, at han kan komme op med
noget (C3). Det ses derved også, at C3 deltager i de COLINs, som han ved noget om og at det
også er dette der motiverer ham til at deltage. Hertil har han arbejdet i NZ i 17 år og siger:
“[…] through the many years, I have been working on […] just everything Novozymes does,
and because of that, […] I have a good background in products and diversity enzymes
diversity.” (C3:202). Han føler derved selv, at han har en bred viden i NZ, hvilket også kan
ses på de mange COLINs han har deltaget i, han har deltaget i ni ud af tolv COLINs, som han
har været inviteret til.
5.2.5. Opsamling
I en COLIN gælder det ikke om at generere så mange idéer som muligt, det gælder om at
komme med nogle gode idéer, da der er fokus på idéernes indhold og kvalitet. Dette afspejles
også i hvilke COLINs, de fleste deltagerne føler sig motiveret til, at deltage i.
Blandt deltagerne synes der at være en bred konsensus på tværs af de tre grupper, som
deltagerne er inddelt efter her i afhandlingen, i forhold til hvilke COLINs de gerne vil deltage
aktivt i. Størstedelen af deltagere udtrykker, at de skal have en følelse af, at de har noget viden
om det pågældende emne i en COLIN, før de aktivt vil deltage i samarbejdet med at dele
idéer. Det er derved denne oplevelse af at have noget viden, som gør at de føler, at de kan yde
en god performance, i form af idéer, i en COLIN. Opfattelsen af, at de har noget viden om
emnet i en COLIN, har derved en positiv indvirkning på deres motivation, i forhold til om de
ønsker at engagere sig i samarbejdet med at dele idéer. Det at det betyder så meget for
deltagerne, at de har noget viden om emnet i en COLIN, kan være på grund af, at de ved, at et
unikt eller behøvet bidrag består i at komme med gode idéer.
Der er kun tre deltagere, en fra hver gruppe, der ikke oplever en begrænsning i forhold til,
hvilke COLINs de føler, at de kan bidrage med idéer i. To af dem mener dog, at deres bidrag
er vigtigere eller mere specielt i COLINs, der berører noget de selv arbejder indenfor, og som
de derved også har en dybere viden omkring. Den tredje har kun delt én idé i den COLIN, der
berørte hans eget område, hvilket derved også er et emne, hvor han har en dybere viden
omkring.
Til sidst er det interessant, at der er to deltagere, der oplever, at deres idéer i en COLIN også
kan have en negativ indvirkning på den samlede gruppeperformance, hvis de ikke har den
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 47)
nødvendige viden. Ifølge CEM-modellen (Karau & Williams, 1993) må deltageres
performance have en vis indvirkning på gruppens performance for, at de er villige til at yde en
indsats. De to må dog opleve en meget stor sammenhæng mellem deres egen performance og
gruppens performance, når de også oplever, at de kan have en negativ indvirkning på en
COLIN. Denne oplevelse og derved den udeblivende indsats kan dog i A1’s tilfælde tænkes,
at være fordi, at han frygter at opleve Evaluation Apprehension (Diehl & Stroebe, 1987), da
han gerne vil fremstå professionel for de andre deltagere i en COLIN (A1). I forhold til B3
kan denne oplevelse og den udeblivende indsats være fordi, at han selv mener, at de folk der
er med i en COLIN, skal være vidende indenfor det område den berører (B3). Denne holdning
ses i følgende citat: ”Du kan ikke sætte folk ind fra Finance eller et eller andet, som aldrig har
arbejdet med de her emner, de vil kun lave mudder” (B3:168). Det kan derved tænkes, at han
ikke ønsker, at lave denne forstyrrelse for andre, som han selv kan opleve fra deltagere, som
ikke besidder den nødvendige viden.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 48)
5.3. Sammenhængskraften blandt deltagerne Her i afsnittet vil det blive undersøgt, hvad deltagerne ønsker og værdsætter i samarbejdet
med de andre deltagere og hvad der derved er med til at styrke sammenhængskraften mellem
deltagerne i en COLIN. Dette gøres med henblik på at finde ud af, hvordan dette påvirker
deltagernes motivation i en COLIN. I forlængelse heraf vil det blive undersøgt, hvilken
indvirkning identifikationen af deltagerne har på samarbejdet mellem deltagerne.
5.3.1. Det der ønskes og værdsættes af deltagerne i en COLIN
Deltagerne i en COLIN består af NZ’s medarbejdere, hvorved de også er kollegaer, men dette
betyder dog ikke, at de af denne grund automatisk oplever en høj grad af sammenhængskraft.
Dette skyldes, at kollegaer i mange arbejdssammenhænge ikke nødvendigvis kender hinanden
eller interagerer med hinanden ofte nok (Karau & Williams, 1993). NZ har 6.485
medarbejdere fordelt rundt om i hele verden (Jf. afsnit 1.3.1.), hvilket gør det umuligt for
medarbejderne at kende eller at møde alle. Dette påpeger A1 også: ”Vi er jo en global
virksomhed og der er jo mange, som man ikke lige møder, der kan måske gå år imellem, jeg
møder en kollega fra USA eller fra Kina måske […]” (A1:106). I det følgende vil det derfor
blive undersøgt, hvad der af deltagerne ønskes og værdsættes i samarbejdet i en COLIN.
5.3.1.1. De tre lidt aktive deltagere
I en COLIN oplever A1, at han med sin deltagelse får mulighed for at få noget input på hans
egne idéer, samt hvilke idéer hans kollegaer har, og udtrykker, at han i dette samarbejde
oplever, at han bliver klogere (A1). Hertil ser A2 COLINs som et sparingsværktøj, hvor man
kan finde ud af, om der er nogle idéer, man skal gå videre med og hvor man kan høre, hvad
andre tænker, der kan gøres anderledes, samt hvilke nye ting der kan skabes (A2). Til sidst
oplever A3, at han ved at deltage i en COLIN får et indblik i, hvad andre tænker af
muligheder for NZ og han opfatter kommentarerne til idéerne som brugbare (A3). Ud fra
dette fremgår det, at de tre deltagere oplever, at de opnår noget sparing med deres kollegaer i
NZ omkring både deres egne idéer, men også omkring de idéer andre deltagere kommer med.
At det er denne sparing, som de tre værdsætter i samarbejdet, kan ses på den måde de
fortæller, at de interagerer med de andre deltagere. A1 fortæller, at hvis han vil have uddybet
nogle spørgsmål, så udover at interagere med deltagerne inde på den pågældende COLIN, så
kan han også finde på at skrive en e-mail, eller snakke med den pågældende deltager i
kantinen (A1). Hvor muligheden for at snakke med de andre deltagere i kantinen kun er
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 49)
muligt for de deltagere, der arbejder samme sted. A2 interagerer også med deltagerne udenfor
en COLIN, han kan finde på at skrive til folk, men også bare snakke med dem, hvilket ses i
citatet ”[…] så går jeg lige ind, stikker hovedet ind til folk og siger: nå det var en spændende
ide, hvad har du ellers tænkt med det? så sidder man lige og har lidt sparing der.” (A2:127).
A3 interagerer ligeledes med sine kollegaerne omkring en COLIN ved enten at ringe eller
snakke med dem, hvilket ses i dette citat: ”[…] jeg har også, du ved, snakket ude ved
kaffemaskinen eller skyde et par ideer af sammen med dem […] ellers ringer jeg til nogen,
lige for at få et sanity tjek på ens ide […]” (A3:140). Ved at de tre deltagere alle har opsøgt
sparing med de andre deltagere både i og udenfor COLIN-værktøjet, viser, at de tre ønsker og
værdsætter den sparing, der finder sted mellem deltagerne. Det er derved den viden som de
andre deltagere besidder, som de oplever, at de kan bruge og drage fordel af. Det ses derfor
også, at denne viden og sparing blandt deltagerne, har en positiv indvirkning på deres
motivation i samarbejdet, da de selv opsøger den i samarbejdet med de andre deltagere.
5.3.1.2. De tre medium aktive deltagere
I en COLIN oplever B1, at idéerne kan bruges på tværs af fagområder, hvilket ses i dette citat:
”Vi kunne sige, når det var da spændende, det kan måske også bruges indenfor textil eller et
andet område” (B1:145). Hvorved det ses, at han mener, at deltagerne kan spare med
hinanden på tværs af områder og derved inspirere hinanden igennem samarbejdet i en
COLIN. Hertil oplevede han i en COLIN, at der var en medarbejder i Sydamerika, som
arbejdede på en beslægtet idé i forhold til hans input. Hvor han så foreslog, at de skulle
snakke sammen videre omkring det enten på telefon eller på e-mail (B1). Det ses derved, at
B1 også finder, at COLINs er gode til at forbinde folk, som normalt ikke taler sammen. B2
søger ligeledes den sparing, der finder sted i en COLIN, hvilket ses på den måde han
forklarer, at han forbereder sine idéer, inden han lægger dem op. Han fortæller, at han prøver
på, at ” […] åbne op for de punkter, som jeg gerne vil have, at nogle af dem som ved skide
meget om det her, de ligesom giver nogen inputs på det” (B2:164). B3 søger også sparing
omkring idéerne, hvilket han oplever som helt essentielt i samarbejdet i en COLIN (B3). Han
mener, at samarbejdet i en COLIN bør bestå i ”[…] at man går ind og læser andres ideer og
tager kritisk holdning til dem og kommenterer dem.” (B3:172). Det ses derved, at alle tre
deltagere ønsker og værdsætter den sparing, der finder sted med deres kollegaer i en COLIN.
At det også er sparingen, som de tre deltagere ønsker i en COLIN, kan ligeledes ses på den
måde de fortæller, at de interagerer med de andre deltagere på. Udover at B1 opfordrer andre
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 50)
deltagere til, at de skal ringe eller skrive sammen, så inviterer han også andre deltagere med
til møder, som han har mødt igennem en COLIN (B1). B2 prøver så vidt det er muligt at
diskutere ansigt-til-ansigt med andre deltagere, som for eksempel er i hans afdeling. Hvor han
nogle gange diskuterer med B3, da de deler kontor, men også når han for eksempel møder C3,
kan han også godt lige snakke omkring nogle idéer (B2). Til sidst fortæller B3 også, at det
nogle gange ikke er alt, der bliver skrevet inde på en COLIN, nogle gange, så ringer de også
til hinanden (B3). Ved at de tre selv opsøger denne sparing med de andre deltagere, viser
derved også, at den har en positiv indvirkning på deres motivation i COLINs.
5.3.1.3. De tre meget aktive deltagere
Blandt de tre meget aktive deltagere forekommer det også at være sparingen, som de
værdsætter og søger i COLINs. Dette ses ved, at C1 finder det underholdende at høre om,
hvad andre har af gode idéer og ved at han oplever, at der hurtigt kan blive sorteret ud
imellem idéerne i en COLIN (C1). Hertil føler C2, at det er i samarbejdet mellem kollegaer,
der besidder forskellige ekspertiser, at de bedste løsninger skabes. Dette skyldes, at han
betegner de fleste løsninger de skal finde, som komplekse. Derudover oplever han også, at
han kan udvide sin egen viden inden for specifikke områder, når han deltager i COLINs (C2).
Til sidst deltager C3 for at få sine idéer evalueret af sine kollegaer (C3). De tre deltagere
oplever derfor, ligesom de andre deltagere, at der finder en sparing sted omkring idéerne i en
COLIN, som de kan lide.
I forhold til hvordan de tre fortæller, at de interagerer med de andre deltagere i en COLIN, så
afviger dette sig fra, hvad de andre interviewede deltagere fortæller. Det ses dog stadig, at det
er sparingen blandt deltagerne som de værdsætter. C1 han prøver at holde kommunikationen
med de andre deltagere inden på den pågældende COLIN. Han mener nemlig, at hele fidusen
ved COLINs er at holde kommentarerne inden i dem, i håbet om, at man kan lære af det eller
bruge af det (C1). C2 mener ligesom C1, at det er vigtigt, at holde kommentarerne inde i en
COLIN, hvilket han uddyber i dette citat ”[…] I post my thoughts and consideration, I do that
in the COLIN and I do that directly to them, cause I think it is important to get the whole
thing the whole picture.” (C2:197). Udover dette kan C2 dog også finde på at skrive til eller
snakke med de andre deltagere, når han møder dem i kantinen (C2). C3 føler ikke, at han
snakker, så meget om de forskellige COLINs i hverdagen, men at det måske bliver til et par
enkelte kommentarer, og så har han også holdt et møde med en kollega omkring en potentiel
idé (C3). Tilsammen ses det derfor, at de tre meget aktive deltagere værdsætter og ønsker den
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 51)
sparing, de oplever sammen med de andre deltagere omkring idéerne i en COLIN. Denne
oplevede sparing må derved siges, også at have en positiv effekt på de tre deltagernes
motivation i COLINs, da de også er denne de opsøger i samarbejdet.
5.3.2. Identifikationen af deltagerne
En COLIN adskiller sig fra traditionel brainstorming, da deltagerne deler deres idéer på en
online platform og ikke sidder ansigt-til-ansigt. Dette påvirker derfor også måden hvorpå
deltagerne kan identificere hinanden og måden hvorpå de kan interagere med hinanden. Ved
at en COLIN foregår på en online platform, kan deltagerne kun identificere hinanden ud fra
det navn og billede, som er på de idéer og de kommentarer, der bliver delt. Dette gør også, at
det kun er ud fra de delte idéer og kommentarer, at deltagerne kan danne sig et indtryk af de
andre deltagere, jo mindre de har arbejdet sammen før. Dertil kan deltagerne interagere med
hinanden igennem kommentarerne til idéerne inden på platformen, men identifikationen gør
det også muligt for dem at tage kontakt til andre deltagere udenfor en COLIN. Det vil derfor
her blive undersøgt, hvordan denne identifikation har indvirkning på samarbejdet og den
ønskede sparing mellem deltagerne.
5.3.2.1. De tre lidt aktive deltagere
I forhold til identifikationen af deltagerne, så er den med til at øge A1 og A3’s oplevede
relation mellem deltagerne. Hvilket ses ved, at identifikationen er med til at give A1 en
følelse af nærvær i en COLIN, da den giver ham en idé om hvem ”[…] der sidder på den
anden side”(A1:111). Hertil giver den A3 en fornemmelse af afsenderen af en idé (A3).
Ydermere mener A1, at identifikationen også er med til at skabe et netværk i NZ, hvorved den
også opleves at øge relationen mellem medarbejderne generelt i NZ (A1). A2 oplever også
identificeringen som en fordel, da han bruger den til at sortere mellem idéerne i en COLIN, da
han oplever, at der er nogle idéer, han får mere ud af at læse end andre (A2). For ham
understøtter identifikationen derved den sparing, som han ønsker i en COLIN ved, at
identifikationen øger kendskabet til de andre deltagere og deres idéer i en COLIN. Hertil ses
det også at deltagerne bruger identifikationen til at opsøge og spare med andre deltagere
udenfor en COLIN (A1,A2 & A3).
5.3.2.2. De tre medium aktive deltagere Bladt disse tre deltagere mener B1, at identifikationen er med til at øge relationen til de andre
deltagere, fordi den skaber en nærhed, da den giver en følelse af, at det er rigtige mennesker
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 52)
der skrives sammen med. Herudover øger identifikationen også hans oplevede relation til
medarbejderne i NZ generelt, da han nævner, at han igennem en COLIN kan bygge netværk
og skabe kontakter (B1). B2 oplever igennem en COLIN, at han får et større kendskab til
kollegaer, som han kender i forvejen, i forhold til hvilke kompetencer de har (B2).
Identifikationen er derved også med til at styrke hans relation til medarbejderne generelt i NZ.
I forhold til identifikationen oplever B3, ligesom A2, at den gør det muligt at sortere i idéerne,
så han læser de idéer han mener der er noget ved (B3). Det ses derved, at identifikationen
understøtter den ønskede sparing i en COLIN, fordi den er med til, at der kan skabes et
kendskab til deltagerne og deres idéer i en COLIN, men at den også er med til at skabe et
bedre kendskab og relation til medarbejdere generelt i NZ.
5.3.2.3. De tre meget aktive deltagere
I en COLIN oplever C1, at han kan få skabt et netværk i jobbet (C1) og C2 oplever, at
identifikationen gør, at han møder andre medarbejdere i NZ, som han kan kontakte, hvis der
skulle være noget (C2). For dem øger identifikationen derved deres relation til medarbejderne
generelt i NZ. Hertil oplever C1 også at identifikationen er med til at understøtte den ønskede
sparing også efter en COLIN (C1). Til sidst mener C3, at det er en fordel at vide, hvem der
poster hvilke idéer, så man kender lidt personen bag idéerne, hvilket han begrunder med
følgende: “[…] someone from China is posting, I wonder if they are closer to the marked and
therefore, they know something”(C3:208). Han mener derved, at identifikationen er med til at
understøtte sparingen i samarbejdet i en COLIN.
5.3.3. Opsamling
Selvom deltagerne i en COLIN er kollegaer, oplever de ikke automatisk en høj
sammenhængskraft til hinanden, i det at NZ er en global organisation med mange
medarbejdere.
Et fællestræk for alle ni deltagere i forhold til, hvad de værdsætter og ønsker i samarbejdet
med de andre deltagere i en COLIN, så er det sparingen, der finder sted omkring idéerne.
Denne sparing er kun mulig på grund af den viden, som de andre deltagere har. Det er derved
denne viden som de andre deltagere har og den sparing denne viden muliggør, der er med til
at styrke den oplevede sammenhængskraft (Jf. Karau & Hart, 1998) i en COLIN. Dette ønske
om sparing omkring idéerne synes også at påvirke deltagernes motivation positivt i
samarbejdet, da deltagerne selv opsøger denne sparing enten på den online platform og/eller
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 53)
udenfor den.
Det er dog interessant at se, hvordan deltagerne i de tre grupper foretrækker, at interagere med
de andre deltagere i en COLIN, når de ønsker at spare omkring idéerne. De lidt aktive og de
medium aktive deltagere interagerer både med de andre deltagere inden på den online
platform, men også i høj grad udenfor den. De meget aktive deltagere skiller sig dog ud på
den måde, at de interagerer mest med de andre deltagere inden på platformen. To af dem
begrunder dette med, at det er vigtigt at få det hele med og, at det er hele fidusen i håbet om at
kunne lære af det og bruge det, der kommer ind i en COLIN. De oplever derved, at
information går tabt i samarbejdet, hvis ikke alle kommentarerne skrives inden på platformen
i en COLIN. At det er de meget aktive deltagere, der påpeger dette, kan tænkes at være fordi,
at de har været meget med i de forskellige COLINs og derved selv har erfaret de problemer,
der forekommer, når ikke alt bliver delt på platformen.
Ved at COLINs foregår på nettet, kan deltagerne kun identificere hinanden på det navn og
billedede, som er på de idéer og kommentarer, der bliver delt. Det er derved også kun ud fra
idéerne og kommentarerne, at deltagerne kan danne sig et indtryk af hinanden, jo mindre de
har arbejdet sammen før. I forhold til identifikationen af deltagerne, så fremgår det, at den er
med til at styrke den oplevede relation mellem deltagerne, men også mellem medarbejderne
generelt i NZ. Hertil understøtter identifikationen også den ønskede sparing i samarbejdet
mellem deltagerne både under og efter en COLIN. Identifikationen har derved også en positiv
indvirkning på sammenhængskraften mellem deltagerne.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 54)
5.4. Muligheden for evaluering i COLINs I det forrige afsnit kunne det ses, at deltagerne opsøgte den sparing de kunne få fra de andre
deltagere i en COLIN. I dette afsnit vil det i stedet blive undersøgt på hvilken måde, der
finder evaluering sted i en COLIN, for at se, hvordan denne form for evaluering påvirker
deltagernes motivation og indsats i samarbejdet.
5.4.1. Evaluering af indholdet i idéerne Hos NZ opfordrer man til, at der bliver delt mange idéer (Hatzack1), men det er ikke antallet
af idéer deltagerne i en COLIN evalueres på. Dette ses ved, at Hatzack ikke nævner, at der
bliver givet priser til de deltager, der deler flest idéer (Hatzack1). I stedet evalueres deltagerne
på indholdet af deres idéer, hvor gode deres idéer er. Dette ses ved, at det er screen teamets
opgave, at udvælge de bedste idéer i en COLIN, og uddele priser til disse deltagere
(Hatzack1).
Denne evaluering af kvaliteten af deltagernes idéer er mulig, fordi idéforfatterne er
identificerbare, da idéerne præsenteres med idéforfatterens navn i en COLIN, hvorved de og
deres idéer er synlige for både deltagere og screen team. Herudover er det muligt at
sammenligne kvaliteten af idéerne med hinanden på grund af den fælles overordnede
problemstilling, der er i en COLIN. Denne mulighed for sammenligning underbygges
ydermere af, at problemejeren opsætter kriterier for, hvad der udgør en god idé, som visses
lige under problemstillingen i en COLIN (Hatzack2). Det ses derved, at der er information om
hvem idéforfatterne er og at idéerne kan sammenlignes, hvorved der også ifølge Harkins og
Jackson (1985) kan finde evaluering sted. Det at deltagerne ikke evalueres på antallet af ideer,
men på indholdet af deres ideer, kan også observeres i den måde deltagerne fortæller, at de
forbereder deres ideer på.
5.4.1.1. De tre lidt aktive deltagere Blandt de tre deltagere med den laveste deltagelsesprocent, er der ingen af dem, der har lagt
en spontan idé op. I forberedelsen af idéerne er der to af dem, der først har fået en kollega til
at vurdere idéerne inden de delte dem (A1 & A3). Den ene forklarer, ”[…] det er rart, at man
føler, der er en vis kvalitet i det man sådan kommer ud med, så man ikke bare siger noget,
som er helt urealistisk […]” (A3:140). Hvor den anden gerne vil høre, om folk forstår
grundlaget for ideen og synes den er fornuftig, da han gerne vil fremstå professionel (A1).
Den sidste, A2, havde derimod selv gået og tænkt i lang tid over sin idé, og udtrykker, at han
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 55)
vil have det skidt, hvis han ikke selv tjekker sine ideer, før han lægger dem op (A2). Det ses
derved, at alle tre deltagere udviser en bekymring omkring kvaliteten af deres idéer, der gør,
at de enten for andre til at vurdere dem eller selv tænker over dem i længere tid før de deler
dem. Dette kan derved tænkes at påvirke deres indsats negativt, da det kan gøre, at de ikke
lægger deres idéer op, fordi de selv eller andre ikke kan lide dem.
På grund af at de tre udviser denne bekymring omkring kvaliteten af deres idéer, kan der
argumenteres for, at de oplever eller frygter at opleve Evaluation Apprehension (Diehl &
Stroebe, 1987). For som A1 siger, så gør det, at der sidder et screen team og evaluerer ideerne
bagefter, at han arbejder mere på sin ide, så de ikke tænker ”[…] ej den er ikke god.”
(A1:118). I forlængelse heraf tænker han også på, hvordan han selv fremstår igennem sine
ideer, hvilket kan forklares med, at han mener, at man kan udstille sig selv på en uheldig
måde i en COLIN (A1). Han udviser derved en bekymring for en mulig negativ evaluering af
hans idéer og derved af ham selv. Hertil tror A2, at kun hvis hans idéer var uden navn, ville
han lægge dem op uden selv at tjekke dem først (A2). Det er derved identifikationen af
idéerne og det, at folk kan se, at det er hans idéer, der gør, at han er mere bevidst om de idéer
han deler. Til sidst ønsker A3 ikke at komme med ideer der er urealistiske (A3), hvilket
understøttes af, at han ringede til en ven omkring sin idé, for at høre ”[…] om den var helt ude
i skoven […]” (A3:137). Hvorved han også udviser en bekymring for, hvad andre tænker om
ham og hans idéer. Det at de udviser denne bekymring omkring indholdet i deres idéer og
hvad andre tænker, kan derved have en negativ indvirkning på deres motivation for at dele
deres idéer.
De tre deltagere oplever dog også evalueringen af idéerne som en fordel i samarbejdet i en
COLIN. Dette ses ved, at A1 mener, at evalueringen af idéerne er med til at sikre deres
kvalitet og ved, at han også selv ønsker at få feedback på det han går og tænker på (A1). I den
forbindelse er han dog klar over risikoen for, at andre måske ikke synes om idéen, men til
dette siger han: ”[…] så må man jo gå tilbage på tegnebrættet […]” (A1:109) og insinuerer
derved, at han vil bruge kritikken konstruktivt til at videreudvikle sine idéer. Hertil ser A2
COLINs som et delings og sparingsværktøj, hvor deltagerne kan lufte deres ting og hvor de
kan få noget input på idéerne (A2). Til sidst synes A3, at det er godt, at idéerne bliver
evalueret, fordi så bliver der sorteret ud i dem, og de ideer der er mest relevante, bliver
udvalgt og der kommer noget mere fokus på dem (A3). Det ses derved, at evalueringen af
idéerne ikke kun har en negativ indvirkning på deltagerne indsats og motivation, men at de
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 56)
også ser det fordelagtige ved denne evaluering. Hvor to af dem også søger den feedback og
evaluering de kan få på deres idéer.
5.4.1.2. De tre medium aktive deltagere De tre medium aktive deltagere forbereder de fleste ideer grundigt, det er kun B1 der
fortæller, at han også lægger mere spontane ideer op. Hertil fortæller han også, at han kan
komme i situationer, hvor han ikke lægger ideer op, fordi han synes, at de er for mærkelige,
for smalle, eller ikke er modne nok (B1). B2 fortæller, at han i hvert fald bruger et par timer
på at forberede sine idéer, inden han lægger dem op, hvor han prøver, at få svaret på nogle
punkter, han godt vil have med i sine ideer. Herudover kan han også finde på at lave en enkelt
litteratursøgning eller kigge i en patentdatabase (B2). Af de tre deltagere forbereder B3 dog
sine idéer mest, da han fortæller, at han mindst skal bruge fjorten dage på at forberede sig til
en COLIN, hvis han virkelig føler, at han vil komme med noget. Først skriver han de idéer
ned, som han får og så lader han dem ligge i et par dage, hvorefter han tager dem frem igen og
arbejder videre på dem og laver nogle søgninger omkring dem. Undervejs i denne proces
sorterer han ideer fra, som han mener, ikke er modne nok eller som han har brug for at snakke
med andre om først (B3). Grunden til B3’s behov for forberedelsestid, udtrykker han i dette
citat ”[…] hvis jeg kaster en ide ud, så ville den ikke være særlig velfunderet, fordi jeg ikke
har haft mulighed for at forberede mig på den.” (B3:172). Det ses derved, at de tre deltagere
har et stærkt fokus på kvaliteten og indholdet af deres idéer, og hvor det kun er B1, der også
kan finde på at dele mere spontane idéer. Dette fokus på idéernes kvalitet kan derved også
have en negativ indvirkning på, hvor mange idéer de deler, hvilket bekræftes af, at to af
deltagerne fortæller, at de sorterer idéer fra i deres forberedelse af dem.
Grunden til at de tre deltagere generelt forbereder deres ideer meget til en COLIN, kan ses i
lyset af, at de alle tre værdsætter feedbacken på og evalueringen af deres ideer. B2 søger at få
input på sine idéer i en COLIN, da han forbereder sine idéer på en sådan måde, at han åbner
op for de punkter som han gerne vil have at andre kommenterer på (B2). Hertil mener B3, at
når man deltager i en COLIN, så skal man være kritisk overfor de andres idéer, hvilket også
viser, at det er evalueringen og feedbacken af idéerne som han finder vigtig i samarbejdet
(B3). Til sidst oplever B1 niveauet af evaluering i en COLIN som at være højt, hvor der er en
meget stor bevågenhed, på de idéer der deles. På grund af dette har han også lagt nogle af sine
ældre ideer ind i en COLIN, da han ikke har følt, at de har fået nok opmærksomhed andre
steder i NZ (B1). Derved kan det siges, at det er dette fokus på idéernes kvalitet og den
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 57)
evaluering, der finder sted i en COLIN, der motiverer alle tre deltager til at komme med deres
idéer i en COLIN. Det er kun B1, der også fortæller, at han i visse situationer kan blive i tvivl
om, om han skal dele nogle af sine idéer, i det at han kan blive bekymret for, hvad andre vil
tænke om ham, hvis han gør det (B1). Dette ses i følgende citat: ”[…] skal man skrive det
med fare for, at folk så sidder og siger, det er jo det han hele tiden siger, eller hvorfor skriver
han det også her, det er jo ikke nyt […]” (B1:153). Så selvom det høje evalueringsniveau kan
motivere ham til at dele idéer, kan det også gøre ham usikker.
5.4.1.3. De tre meget aktive deltagere De tre meget aktive deltagere er meget forskellige i forhold til, hvordan de forbereder deres
ideer. Inden C1 lægger ideer op, så tjekker han et par artikler eller patenter, da han synes det
er åndsvagt at lægge idéer op, der er lavet. Hertil vil han gerne sikre sig, at de ideer han deler,
er klare, så folk forstår dem og at de kan lade sig gøre, så han ikke føler, at det er helt håbløst,
det han lægger op (C1). Ved at han kun ønsker, at dele idéer som er realistiske, kan derved
gøre at han ikke lægger alle sine idéer op. C3 lægger ligeledes meget gennemtænkte ideer op,
men kommer også med idéer, som han ikke ved om kan lade sig gøre, hvilket kan ses i dette
citat:
“Some of them are thought through pretty well, where I in fact have the enzyme in mind or I
have the concept in mind, other ones are - woow, I don’t know if it is possible, but if it was
possible it would be a big business” (C3:208).
Inden C3 lægger ideerne op sørger han for at de er formuleret ordentligt, så budskabet er
kommunikeret korrekt og tjekker om idéen allerede er blevet profileret i NZ. Hertil er det
bevidstheden om, at idéerne i en COLIN bliver vist for en international gruppe af NZ forskere
og det at idéerne skal skrives ned, der gør, at C3 forbereder sine idéer grundigere (C3). I
modsætning til de to andre fortæller C2, at når han kommer med en idé, så er den ikke fuldt
gennemtænkt (C2). Det er derved kun C1 og C3, der udviser et fokus på indholdet og
kvaliteten af deres delte idéer før de deler deres idéer i en COLIN.
Ligesom de andre deltagere, ser de tre meget aktive deltagere også fordelen ved, at indholdet
og kvaliteten af ideerne evalueres. C1 har det okay med, at andre deltagere og et screen team
evaluerer ideerne, for ifølge ham er fidusen ved COLINs, at man får lidt kritik på ideerne, og
om det er god eller dårlig kritik er underordnet for ham (C1). Det er også denne mulighed for
at få idéer evalueret af kollegaer, der motiverer C3 til at deltage, fordi han mener, at der ikke
er mange tiltag, der muliggør dette på tværs af organisationen (C3). Hertil oplever C2 det som
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 58)
en befrielse, at det er screen teamet, der har ansvaret for at vurdere dem og sige; ”[…] this has
been done, lets say numbers of time and it hasn’t been working and why would it be different
now.” (C2:199), for så skal han ikke selv bekymre sig om de ting. Det ses derved at
feedbacken og evalueringen også påvirker de tre deltageres motivation positivt til at deltage i
COLINs, da de ser den som fordelagtig for dem selv.
5.4.2. Opsamling I en COLIN evalueres deltagernes idéer på deres indhold, hvor gode de er, hvor deltagerne
med de bedste idéer modtager en pris. Dette er muligt da ideforfatterne er identificerbare i en
COLIN, og fordi det er muligt at sammenligne idéerne på grund af den overordnede
problemstilling og de kriterier, der fortæller, hvad der udgør en god idé.
Til fælles for alle deltagerne er, at de alle ser fordelen ved, at idéerne evalueres i forhold til
hvor gode de er. Næsten alle deltagerne udviser også et stort fokus på deres idéers kvalitet,
hvilket ses i måden de forbereder deres idéer på. I forhold til hvordan dette fokus på idéernes
kvalitet påvirker deltagernes indsats, antallet af idéer som de deler, kan det siges, at det har en
negativ indvirkning derpå. Dette skyldes, at deltagerne enten selv vurderer idéerne eller får
andre til at vurdere deres idéer for dem, inden de deler dem i en COLIN, hvorved idéer kan
blive frasorteret og derved ikke delt. I forhold til hvordan det påvirker deltagernes motivation,
at deres idéer evalueres på kvaliteten, så er det blandet. Dette er fordi, de fleste deltagere
motiveres af den feedback og derved evaluering, som de kan få på deres delte idéer, men der
er også nogen, hvis motivation påvirkes negativt. Dette ses tydeligst hos de tre lidt aktive
deltagere, fordi de udviser en stærkere bekymring for, hvad andre tænker om dem og de idéer,
som de deler, hvilket kan tolkes som, at de oplever eller frygter at opleve Evaluation
Apprehension (Diehl & Stroebe, 1987). Hertil udtrykker en af de medium aktive deltagere, at
han i visse situationer kan blive i tvivl om, om han skal dele sine idéer, fordi han også tænker
på, hvad andre tænker om ham. Denne bekymring som de udviser, kan derved påvirke deres
motivation negativt i forhold til at dele deres idéer, fordi de ikke ser udfaldet som ønskeligt, i
det de risikerer, at de og deres idéer evalueres negativt (jf. Karau & Williams, 1993). En
deltager som skiller sig helt ud fra disse tre er en af de meget aktive deltagere, da han slet ikke
udviser denne bekymring for indholdet og kvaliteten af de idéer han lægger op. Han ser det i
stedet som en befrielse, at det er et screen teams opgave at vurdere og evaluere dem.
Ud fra denne analyse fremkommer der at være et interessant mønster i forhold til de ni
deltagere og hvordan deres motivation bliver påvirket af, at deres idéer evalueres. Hvor de
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 59)
mere aktive deltagere i højere grad motiveres af den feedback og evaluering de kan få, så
udviser de mindre aktive deltagere en frygt for de negative konsekvenser, de kan opleve på
grund af denne evaluering. Hvorfor der forekommer dette mønster, kan være på grund af, at
det føles mere grænseoverskridende at dele sin første idé i en COLIN, som de tre mindst
aktive deltagere kun har, hvor de andre deltagere har delt mellem 5 og 38 idéer. Hertil kan det
tænkes, at den sparing det kunne ses, at de tre deltagere opsøgte i foregående afsnit, er en
mekanisme for at reducere deres frygt for at opleve Evaluation Apprehension, når de deler
deres idéer.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 60)
5.5. Andre deltageres performance I dette afsnit vil det blive undersøgt, hvordan deltagerne oplever, at de andre deltagere
performer i en COLIN, i forhold til hvor gode idéer de deler. Dette gøres for at se om dette
har en indvirkning på deltagernes egen motivation og indsats i samarbejdet med at dele idéer i
en COLIN. Afsnittet vil derfor først blive indledt med en skildring af, hvordan deltagerne kan
danne sig et indtryk af de andre deltageres idéer.
5.5.1. Oplevelsen af de andre deltageres performance i en COLIN Imens idégenereringen finder sted i en COLIN kan deltagerne, se hinandens idéer og de kan
derfor selv danne sig et indtryk af, om de synes, de andre deltagere performer godt eller skidt.
Det er derfor ikke så meget forventningen om, de andre deltageres evner til at yde en god
performance, som i Williams og Karau’s (1991) forsøg, der påvirker deres motivation og
indsats i en COLIN. I stedet er det mere den faktiske oplevelse af de andre deltageres
performance, hvor gode de selv synes, de andre deltageres idéer er, der kan påvirke deres
motivation og indsats.
5.5.1.1. De tre lidt aktive deltagere Blandt de tre lidt aktive deltagere, oplever både A1 og A2, at kvaliteten af de idéer de andre
deltagere deler i en COLIN som blandet (A1 & A2). A2 han deltog med en idé i COLIN nr.
15, hvor han fortæller, at han med sin idé ønskede at inspirere de andre deltagere, da han
synes, at der var mange af de delte idéer, der havde et lavt innovationsniveau. Han oplevede
dette fordi, han syntes, at idéerne omhandlede noget, man havde hørt om før, eller noget der
allerede eksisterede bare lidt anerledes (A2). Han ville derfor prøve med sin idé, at ”[…]
komme med en helt ny indgangsvinkel til, hvordan man kunne komme med en idé.”
(A2:122). Det kan derved siges, at hans oplevelse af, at de andre deltagere i denne COLIN
ydede en mindre god performance, motiverede ham til at gøre en indsats for at opnå et mere
ønskeligt grupperesultat. Det kan derved også siges, at han havde en opfattelse af, at han med
sin performance kunne påvirke gruppens performance positivt i forhold til at øge
innovationsniveauet. Det at A1 også oplever kvaliteten af idéerne i en COLIN som blandet,
ses ved, at han kun opfatter, at omkring halvdelen af deltagerne i en COLIN har belæg for at
dele de idéer, som de gør. Hertil kunne han godt tænke sig, at idéerne var mere gennemtænkte
og gennemarbejdede. Ifølge ham selv, så stiger hans egen lyst til at dele idéer i takt med, at
seriøsiteten stiger i en COLIN (A1). Dette kan ses i lyset af, at han ser sparingen blandt
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 61)
deltagerne som vigtig og at han mener, at det er ligeså meget COLIN-forummets fortjeneste,
de deltagere der kommenterer idéerne, at en idé bliver valgt ud (A1). Ifølge ham er det derfor
samarbejdet mellem deltagerne, der gør idéerne bedre. Det ses derfor, at det påvirker A1’s
motivation og indsats positivt i forhold til at dele idéer i en COLIN, når han oplever at idéerne
er gode.
De to deltagere, A1 og A2, oplever derved, at de påvirkes forskelligt af deres oplevelse af,
hvordan andre deltagere performer i forhold til hvor gode idéer de deler. Hvor den ene
motiveres til at yde en indsats, når han oplever, at de andre deltagere ikke performer godt nok,
og den anden motiveres til at yde en indsats, når han oplever, at seriøsiteten er høj.
5.5.1.2. De tre medium aktive deltagere
De tre medium aktive deltagere oplever heller ikke, at de bliver påvirket på samme måde af
deres oplevelse af de idéer, som de andre deltagere deler i en COLIN. B3 oplever ofte, at der
er nogle deltagere, der genererer mange idéer, men hvor indholdet i idéerne ikke er
tilfredsstillende, fordi de ikke er løsningsorienteret. I stedet for selv at gå ind og yde en højere
indsats og performance i en COLIN, når dette forekommer, kan han i stedet finde på at melde
sig ud. Han føler nemlig, at når deltagerne ikke er løsningsorienteret, så ødelægger de en
COLIN. Nogle gange vælger han dog også bare at sortere de deltagere fra, som kommer med
disse idéer, fordi han ikke gider at læse dem. Han påpeger dog, at hvis der kommer mange af
dem, så oplever han, at seriøsiteten falder, og så gider han ikke investere sin tid på det (B3).
Det ses derved, at B3’s motivation til at yde en indsats påvirkes af den seriøsitet han oplever i
en COLIN, ligesom A1. Det samme ses hos B2, da han oplever, at der mange gange i en
COLIN kommer idéer, som kun består af to linjer, hvor der ikke er noget substans i dem.
Hvor idéforfatterne ikke beskriver, hvordan de har tænkt sig, at idéerne kan lade sig gøre,
hvilket for ham kan være demotiverende (B2). Han efterspørger derved også
løsningsorienterede idéer. At dette påvirker hans motivation og indsats negativt i samarbejdet
i en COLIN, ses i dette citat: ”Så åbner man COLINen og så ser man på de der 12 ideer der
er, hvor der ikke er nogen af dem, der er gennemarbejdet og så tænker man: [gab] nej ved du
hvad du, det bliver næste gang.” (B2:161). I forhold til hvorfor B2 og B3’s motivation falder,
når de oplever, at idéerne ikke er gode nok i en COLIN, kan ligesom A1 ses i lyset af, at de
ser samarbejdet og sparingen som vigtig i en COLIN. B2 mener, at deltagerne i samlet flok
kan løfte en opgave, som ellers ville være umulig at løse for de enkelte deltagere (B2). Han
mener derved, at en enkelt deltager ikke kan kompensere for andres ringere performance i
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 62)
håbet om at opnå et værdsat resultat, da det er sammen disse løsninger opnås. Hertil ser B3
interaktionen mellem deltagerne som en byttehandel: ”Jeg kommer med nogle ideer, du
kommer med nogle ideer, så skal jeg nok kommentere dine ideer, så kan du kommentere mine
ideer.” (B3:176).
Modsat både B2 og B3, mener B1, at det er fint, at der både deles idéer, som er meget
løsningsorienteret, men som også kan være mere spekulative, og som ikke kommer med en
endelig løsning. Han synes, at det er forfriskende, at der kommer forskellige input i en
COLIN, og mener, at det blandt andet skyldes, at deltagerne har forskellige faglige
baggrunde. Han oplever det som spændende at høre disse idéer, fordi de kan inspirere til, at
tænke anerledes (B1). Ud fra dette kan det siges, at andre deltageres idéer, der er varierende i
forhold til deres indhold, påvirker B1’s motivation positivt, da han påskønner disse
forskellige forslag.
5.5.1.3. De tre meget aktive deltagere
C1 opfatter cirka halvdelen af idéerne i en COLIN som gode, og oplever, at dette påvirker
hans deltagelse på følgende måde: ”[…] det gør vel bare, at man skimmer nogle af dem
igennem hurtigt og nogle af dem hopper du helt henover […]” (C1:184). Herudover oplever
han også i forhold til idéerne, at det mange gange er de samme, der kommer op igen og igen i
de COLINs, han har deltaget i, hvilket han ikke oplever som inspirerende. Han mener, at det
sagtens kan have en negativ indvirkning på ham, da han oplever det som spild af tid at snakke
om de samme idéer (C1). Det ses derfor, at selvom C1 oftest kan abstrahere fra de mindre
gode idéer, så har det en negativ indvirkning på hans motivation, hvis det er de samme idéer,
der kommer op i de forskellige COLINs. Dette kan ud fra CEM-modellen (Karau & Williams,
1993) forklares med, at han opfatter, at gruppen ikke vil opnå et favorabelt grupperesultatet,
når det er de samme idéer, der bliver ved med at komme op.
C3 oplever, at hans idéer ofte kommer blandt de bedste i en COLIN og han synes ikke, at der
er mange andre af deltagerne, der ligeledes kommer med de bedste idéer. Dette forekommer
at være et problem for ham, fordi så bliver hans idéer valgt som de bedste, og han føler ikke,
at han har tid til at arbejde videre på disse idéer efterfølgende (C3). Af denne grund føler han,
at han er nødt til at deltage mindre i de COLINs der kommer, for som han siger ” […] I have
to peace it, because it will be nice, […] if other people came up with the lead ideas, and take
the pressure of me sometimes” (C3:204). Det kan derved siges, at C3 har følt, at det har været
en tæt sammenhæng mellem hans egen performance og gruppens samlede performance, i de
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 63)
COLINs han har deltaget i. Hertil ses det, at det påvirker hans motivation negativt i forhold til
at deltage i de fremtidige COLINs, fordi han ikke oplever, at han har tid til at lægge det
nødvendige arbejde i sine idéer, hvis de skulle blive udvalgt. Herudover udtrykker han
ligeledes, at han oplever et pres på sig selv for at komme med de gode idéer, hvilket udviser at
han tidligere har kompenseret for de mindre gode idéer som andre deltagere har delt.
5.5.2. Opsamling
Ud fra ovenstående analyse forekommer det, at deltagerne påvirkes af de andre deltageres
idéer i en COLIN, men bare forskelligt. Nogle deltagere oplever at de motiveres til at dele
idéer, når de synes, at andre ikke performer godt, eller når de oplever, at seriøsiteten i en
COLIN er høj. Hertil demotiveres andre deltagere, når de oplever, at andre ikke performer
godt nok. Der er også en deltager som føler at han kan abstrahere fra dårlige idéer, men
oplever han, at det er de samme idéer, der kommer op i de forskellige COLINs, påvirker det
hans motivation negativt. Til sidst er der en af deltager, der velkommer alle slags idéer, da
han oplever dem som inspirerende, hvorved andre deltageres idéer har en positiv indvirkning
på hans motivation.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 64)
5.6. Antallet af deltagere i en COLIN I forhold til antallet af deltagere i en COLIN, det vil sige størrelsen på en COLIN, vil dette
afsnit undersøge, hvordan dette påvirker deltagernes indsats og motivation i samarbejdet.
Dette vil gøres ved først at undersøge det gennemsnitlige antal idéer en deltager deler i
henholdsvis små, mellemstore og store COLINs, hvilket vil vise, om COLIN-størrelse har en
indflydelse på deltagernes indsats. Herefter vil det blive undersøgt, hvordan deltagerne kan se
eller fornemme, størrelsen på en COLIN og hvordan dette kan påvirke deres motivation og
indsats.
5.6.1. Antallet af ideer pr. Deltager i de 21 COLINs I de 19 COLINs har der været mellem 21 og 497 inviterede deltagere, hvor beslutningen om
størrelsen på de enkelte COLINs er foretaget i dialog mellem Innovation Development teamet
og problemejerne (Hatzack1).
Ved at se på det samlede gennemsnit af antal ideer pr. deltager i små, mellemstore og store
COLINs, forekommer der en tendens til, at en deltager genererer færre idéer, når en COLIN
er større. I en lille COLIN genererer en deltager i gennemsnittet 0,68 ideer, sammenlignet
0,65 i en mellemstor og 0,33 i en stor COLIN (figur 4). I nedenstående graf (figur 9) er de 19
COLINs inddelt efter størrelse, og her ses det, at spændet mellem det gennemsnitlige antal
idéer per deltager blandt de små COLINs er mindst. En deltager i en lille COLIN har i
gennemsnittet genereret mellem 0,48 og 0,94 idéer, og derudover ligger denne gruppe højest
på grafen. Gruppen med de mellemstore COLINs ligger lavere på grafen, men der
forekommer et meget stort spænd mellem det gennemsnitlige antal idéer per deltager, da en
deltager i gennemsnittet har genereret mellem 0,25 og 1,4 idéer. At der forekommer det meget
store spænd skyldes til dels COLIN, nr. 5, hvor deltagerne har været meget aktive. Til trods
for denne COLIN forekommer der dog stadig en faldende tendens i det gennemsnitlige antal
idéer per deltager i de større COLINs. Gruppen med de største COLINs ligger lavest på
grafen med et spænd på mellem 0,06 og 0,66 idéer i gennemsnittet per deltager.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 65)
Figur 9: Gennemsnitlige antal idéer pr. deltager i små, mellemstore og store COLINs
En forklaring på dette fald i det gennemsnitlige antal idéer pr. deltager er, at når en COLIN er
større, så bliver den procentvise andel af idéforfattere mindre, hvilket ses på nedenstående
graf (figur 10). Den gennemsnitlige deltagelsesprocent i små COLINs er på 37%, hvor den er
på 27% i de mellemstore COLINs og på 15% i store COLINs. Der er derved færre deltagere,
der genererer idéer, når de deltager i større COLINs.
Figur 10: Procentdelen af idéforfattere i små, mellemstore og store COLINs
En anden forklaring kunne have været, at idéforfatterene genererede færre idéer i større
COLINs, men dette synes ikke at være tilfældet, da en ideforfatter i gennemsnittet bidrager
med 1,9 ideer i små COLINs, 2,32 ideer i mellemstore COLINs og 2,04 ideer i store COLINs
(figur 4).
Ud fra det ovenstående ses det, at der forekommer et produktivitetstab, da deltagernes
generelle indsats falder i større COLINs. Dette produktivitetstab kan ifølge Steiner (1972)
0,00)
0,20)
0,40)
0,60)
0,80)
1,00)
1,20)
1,40)
Små)Colins) Mellemstore)Colins) Store)Colins)
Gennem
snitlige)antal)idéer)pr)
deltager)
0%)
10%)
20%)
30%)
40%)
50%)
60%)
Små)Colins) Mellemstore)Colins) Store)Colins)
Idéforfattere)i)procent)
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 66)
forekomme på grund af koordinationsstab og/eller motivationstab, hvor det dog ikke er muligt
ud fra graferne at sige, om det er motivationstab eller koordinationstab eller begge dele, der
påvirker deltagernes indsats negativt i større COLINs.
5.6.2. Deltagernes oplevelse af COLIN størrelse I det følgende vil det blive undersøgt, hvordan deltagerne kan se eller fornemme størrelsen på
de COLINs de har været med i, og hvordan størrelsen på en COLIN påvirker deres motivation
og indsats. Dette er interessant, da det netop ud fra ovenstående kan ses, at der forekommer et
fald i deltagernes gennemsnitlige indsats i større COLINs.
5.6.2.1. De tre lidt aktive deltagere Blandt de tre mindst aktive deltagere, siger A3, at man kan kigge på, hvor mange idéer der er,
eller hvor meget aktivitet der er i en COLIN, da dette giver en fornemmelse af størrelsen
(A3). A3 har både været inviteret til en lille COLIN (COLIN nr. 16), en mellemstor COLIN
(COLIN nr. 5) og en stor COLIN (COLIN nr. 19), hvor det er den lille COLIN, han har
indgivet en idé i. I forhold til antallet af idéer føler han, at man kan bruge al tiden på kigge på
de andre deltageres idéer, hvilket gør at man ikke selv kommer på banen (A3). Dette viser, at
han oplever produktionsblokering (Thompson, 2003), da han synes, at det er svært at læse de
andres idéer samtidig med, at han selv skal komme med idéer. Herudover kunne han ud fra
emnet i COLIN nr. 19 fornemme, at der var mange inviterede deltagere, da han ikke følte, at
emnet passede til hans kompetencer. I denne COLIN deltog han ikke med idéer, da han ikke
følte han kunne hjælpe (A3). Dette kan ses i lyset af, at det er vigtigt for ham, at en COLIN
omhandler et fagligt område, som han ved noget om, for at han er motiveret til at deltage
(A3). Det ses derved, at en øget COLIN-størrelse fornemmet på antallet af idéer, påvirker
A3’s indsats negativt. Hertil påvirker en øget COLIN-størrelse fornemmet på emnet, der ikke
passer til ham, hans motivation negativt i en COLIN.
A2 mener ikke, at han har tænkt over, hvordan man kan mærke, om der er mange eller få
deltagere i en COLIN, eller hvordan det har indvirkning på hans deltagelse. Han snakker dog
om antallet af idéer i den COLIN han delte en idé i (A2). Dette var COLIN nr. 15, som var en
stor COLIN, hvor der blev delt 101 idéer. I forhold til antallet af idéer i denne siger han: ”Jeg
ved ikke, om der også bare gik lidt sport i bare at poste ideer bare for at gøre det.” (A2:123) I
denne COLIN ønskede han med sin idé at hæve innovationsniveauet, hvilket han kun
kortvarigt oplevede, at hans idé gjorde (A2). Han erfarede nemlig, at hans idé forvandt i
mængden af de mange idéer, hvilket han udtrykker i dette citat: ”[…] den idé jeg lagde op, er
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 67)
nok ikke blevet set siden 4 dage efter eller sådan noget, hvor der så var så mange ideer, at den
så er faldet ned og ikke er synlig mere.” (A2:132). Ud fra dette kan det siges, at A2 oplevede,
at han med sin idé i denne COLIN følte sig Lost in the crowd (Latané et al., 1979). Dette kan
ses ved, at de mange idéer gjorde, at han oplevede, at hans idé forsvandt i mængden af de
mange andre idéer, hvorved han ikke oplevede, at hans idé havde en længerevarende
indvirkning på den samlede performance i COLINen. Antallet af idéer i en COLIN kan derfor
tænkes fremover, at ville kunne påvirke A2’s motivation negativt, da han i den ene COLIN
han deltog i oplevede at hans idé forsvandt i mængden af de andres idéer. Den sidste af de tre,
A1, har heller ikke tænkt så meget over COLIN-størrelse og udtrykker ikke, at antallet af
idéer kan have en negativ indvirkning på ham. Han synes i stedet det ville være fedt, hvis der
var lidt flere idéer (A1). Dette kan ses i lyset af, at i den COLIN han deltog aktivt i, blev der
kun delt 22 idéer, i forhold til de 101 idéer, der blev delt i den COLIN, som A2 deltog aktivt i.
5.6.2.2. De tre medium aktive deltagere De tre medium aktive deltagere har meget forskellige holdninger til størrelsen på en COLIN,
hvor B1 godt kan lide de store COLINs, foretrækker B3 mindre COLINs (B1, B3). B3
fornemmer størrelsen på en COLIN på både antallet af idéer og kommentarer, hvilket ses i
følgende citat: ”Det er jo netop det hvor mange ideer, der vælter ind, hvis du begynder at se,
at der kommer hele tiden ideer, men der er egentlig ikke nogen der kommenterer på de
eksisterende ideer […]” (B3:175). Når B3 oplever, at der ikke er nogle, der kommenterer på
idéerne, og at idéerne bare ligger og fylder op, så mister han lysten til at deltage. Hvilket
skyldes, at han mener, at samarbejdet i en COLIN lægger i, at deltagerne læser hinandens
idéer og kommenterer idéerne (B3), det er da også sparringen omkring idéerne, som han
værdsætter (jf. afsnit 5.3.1.2.). Han mener da også at det er kommenteringen af idéerne, der
sætter en begrænsning i forhold til, hvor mange der kan være med i en COLIN, fordi man som
deltager ikke kan kommentere på alt (B3). Det ses derved at en øget COLIN-størrelse
påvirker B3’s motivation negativt, da han oplever, at der ikke kommenteres på alle de idéer,
der deles.
B1 kan, modsat B3, godt lide de store COLINs, da dette tilfører noget nyt og anderledes fra
andre fagområder, forretningsområder og andre dele af organisationen (B1). Han er dog klar
over, at risikoen ved at afholde disse store COLINs er antallet af idéer: ”Altså faren ved de
meget store er jo, at der kommer en milliard af ideer, som stikker i alle mulige retninger, og
som man ikke har tid til at forholde sig til […]” (B1:153). Det ses derved, at han også
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 68)
fornemmer COLIN-størrelsen på antallet af idéerne. Han mener dog, at man kan overkomme
dette ved at ændre opbygningen på en COLIN: ”[…] så der var en eller anden form for
mindmap ting, hvor ideer ligesom blev grupperet efter temaer […]” (B1:153). Han oplever
derved, at der forekommer et koordinationsproblem i de store COLINs, hvor det er svært at
have et overblik over idéerne, men udtrykker ikke, at dette påvirker hans motivation eller
indsats i en COLIN.
B2 mener, at man kan se, hvor mange deltagere der er i en COLIN på den invitation, der
bliver sendt ud om den enkelte COLIN og ved at se om den er blevet sendt globalt ud i
organisationen. Derudover kan han fornemme, at en COLIN er større, når diversiteten af
idéerne og kommentarerne er bredere. Han tænker dog ikke så meget over, hvordan størrelsen
påvirker hans lyst til at deltage, for ham er det vigtigste formålet med en COLIN og så er han
ligeglad med antallet af deltagere (B2). B2 har da også været aktiv og indgivet idéer i både,
små, mellemstore og store COLINs. Det ses derved, at det ikke er størrelsen på en COLIN,
der påvirker hans motivation og indsats negativt i en COLIN, men at formålet med en COLIN
kan.
5.6.2.3. De tre meget deltagende personer Blandt de tre mest aktive deltagere mener C3, at man kan fornemme størrelsen på en COLIN
på aktiviteten, på antallet af idéer, hvem der lægger dem op og fra hvilke dele af
organisationen de kommer fra, samt antallet af kommentarer. Men han synes det er svært at
vide og han påpeger hertil, at det ikke er noget han tænker så meget over (C3). C2 udtrykker
ligeledes, at han ikke bemærker, hvor store de COLINs er, som han deltager i (C2). Til sidst
mener C1, at det kan stå skrevet, hvor mange der er med i de enkelte COLINs, og ellers kan
han fornemme det på antallet af idéer i en COLIN. Inden han deler sine egne idéer, vil han
først læse de andre deltageres idéer og kommentarer igennem, fordi han gerne vil byde ind
med noget i en COLIN, som ikke allerede er der. Dette synes han dog kan være svært, hvis
der er mange idéer i forvejen (C2). Han oplever derved produktionsblokering (jf. Thompson,
2003), ligesom A3, da han først læser de mange idéer igennem, før han kommer med sine
egne idéer. Det ses derved at de mange idéer påvirker C2’s indsats negativt i COLINs.
5.6.3. Opsamling I analysen ses det, at en øget COLIN-størrelse har en negativ indvirkning på deltagernes
indsats i en COLIN, i forhold til antallet af idéer der bliver delt. I større COLINs forekommer
der et fald i det gennemsnitlige antal af idéer per deltager, fordi den gennemsnitlige
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 69)
deltagelsesprocent i disse COLINs er lavere end i de små COLINs.
I forhold til hvordan deltagerne kan sanse størrelsen på deltagergruppen i en COLIN, så
adskiller dette sig fra traditionelle face-to-face brainstorminger. For ved en traditionel
brainstorming kan deltagerne se hinanden, da de befinder sig samme sted, hvorved de også
ved hvor mange der er tilstede. Dette er ikke på samme måde muligt i en COLIN, da
idégenereringen foregår på en online platform. Det handler derfor mere om, hvordan
deltagerne mærker eller fornemmer, at der er mange eller få i en COLIN, fremfor at se. Den
måde deltagerne mærker eller fornemmer dette på er ud fra: emnet eller på aktiviteten, antallet
af kommentarer og/eller idéer eller ved, at det står i invitationen. Hertil er der også nogen,
som ikke har bemærket eller har tænkt over hvor stor en COLIN har været. Dette gælder to af
de lidt aktive deltagere og to af de meget aktive deltagere. Dette kan tænkes at skyldes, at de
enten kun har deltaget i én COLIN og derfor måske ikke har tænkt over antallet af deltagere,
eller fordi de har deltaget så meget i COLINs, at de ikke lægger mærke til forhold, som hvor
mange deltagere, der er i en COLIN og derved heller ikke føler sig påvirket af det i forhold til
selv at indgive idéer.
I forhold til dem som fornemmer størrelsen ud fra antallet af idéer, er der to af disse deltagere
der oplever, at antallet af idéer påvirker deres indsats negativt. Den ene er en af de lidt aktive
deltagere og den anden er en af de meget aktive deltagere. Dette skyldes, at de begge oplever
det, der kan betegnes som produktionsblokering, da de oplever, at det er svært at dele deres
egne idéer, på grund af, at de læser de andre deltageres idéer først. Produktionsblokering er
ellers et koordinationsproblem, som Thompson (2003) mener, at elektronisk brainstorming
bør overkomme. En af de medium aktive deltagere oplever også de mange idéer i store
COLINs, som et koordinationsproblem, da han synes, at det er svært at forholde sig til de
mange forskelligartede idéer der kommer. Hertil fornemmer den lidt aktive deltager også, at
han er inviteret til en større COLIN, når emnet ikke passer til hans kompetencer. I disse
COLINs påvirkes hans motivation til at deltage negativt, da han kun ønsker at deltage i de
COLINs, som han ved noget om. I forhold til dem der fornemmer størrelsen på antallet af
kommentarer til idéerne, oplever en af de medium aktive deltagere, at den manglende
kommentering ved store COLINs påvirker hans motivation negativt. Dette skyldes at han
mener samarbejdet i en COLIN går ud på, at deltagerne kommenterer hinandens idéer. Det er
da også sparingen han værdsætter i COLINs. Ud fra dette ses det, at deltagerne både kan
opleve motivations- og koordinationsproblemer, når de deltager i større COLINs.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 70)
5.7. Analyseopsamling For NZ giver det mening at gennemføre COLINs, fordi disse skal identificere nye koncepter,
både teknologiske, kommercielle, strategiske og kulturelle, der skal være med til at bringe
organisation videre. Hvor de idéer NZ efterspørger i disse COLINs, kan betegnes som enten
pro-c og Big-C-kreative. I forlængelse heraf fremgår det, at det for deltagerne er vigtigt, at de
opfatter, at en COLIN vil kunne hjælpe NZ, hvorved det ses at de også ønsker at bringe NZ
videre som organisation. Deltagerne værdsætter derved også det kollektive resultat af en
COLIN, hvilket er med til at gøre det meningsfuldt for dem at deltage. Denne opfattelse af at
kunne hjælpe NZ, påvirker derfor deres motivation positivt og gør, at de har lyst til at være
med i en COLIN. Hertil er der også deltagere, der opfatter at udover, at hjælpe NZ, så kan de
også hjælpe verden igennem en COLIN.
I en COLIN er det, der udgør en unik og nødvendig performance set fra NZ’s side, det at
deltagerne deler gode idéer. Dette afspejles også i hvilke COLINs deltagerne ønsker at deltage
i, for størstedelen af deltagerne skal have en følelse af, at de besidder noget viden om emnet i
en COLIN, før de vil deltage og dele idéer. Det er derved, når deltagerne føler, at de besidder
viden, at de føler, at de kan gøre et bidrag, i form af idéer, til den samlede gruppeperformance
i en COLIN. Denne opfattelse af at have viden i samarbejdet i en COLIN påvirker derved
deltagernes motivation og indsats positivt.
I selve samarbejdet i en COLIN er det sparingen mellem deltagerne, som deltagerne ønsker
og værdsætter. Det er derved også den viden, som deltagerne oplever, at de andre deltager
har, og den sparing, der kan forekomme på grund af denne, der er med til at styrke
sammenhængskraften mellem deltagerne. Dette ønske om sparing påvirker deltagernes
motivation positivt i en COLIN, da det ses, at deltagerne selv opsøger denne sparing inden på
den online platform og/eller udenfor den. Hertil er identifikationen af deltagerne med til, at
understøtte denne sparing mellem deltagerne, og muliggør, at der bliver skabt en stærkere
relation mellem både deltagerne og medarbejderne generelt i NZ.
I dette samarbejde i en COLIN om at dele idéer evalueres deltagerne ikke på, hvor mange
idéer de deler, men i stedet på hvor gode deres idéer er. Dette er muligt, fordi idéforfatterne er
identificerbare og fordi der i en COLIN er opsat kriterier for, hvad der udgør en god idé,
hvorved der kan gøres sammenligninger mellem idéerne. De fleste deltagere udviser også et
stort fokus på kvaliteten og indholdet af deres idéer, hvilket kan påvirke deltagernes indsats
negativt, da det kan have indflydelse på antallet af idéer som de deler. Dette ses ved, at de
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 71)
fleste deltagere forbereder deres idéer grundigt, inden de deler dem og ved, at de enten selv
vurderer deres idéer inden de lægger dem op eller får andre til at vurderer dem for dem. I
forhold til hvordan denne form for evaluering påvirker deltagernes motivation og lyst til at
dele idéer i en COLIN, så kan den både have en positiv og en negativ indvirkning på
deltagerne. I analysen kunne det ses, at flere af deltagerne oplever eller frygter at opleve
Evaluation Apprehension, hvilket kan påvirke deres motivation negativt i forhold til deres
ønske om at dele deres idéer. Hertil påvirker evalueringen af idéerne dog de fleste deltageres
motivation positivt, da de værdsætter den feedback og evaluering de kan få på deres idéer i en
COLIN.
Undervejs i en COLIN kan deltagerne se hinandens idéer og deltagerne kan derved selv danne
sig et indtryk af, om de synes, at de andre deltagere performer godt eller dårligt, i forhold til
hvor gode idéer de deler. Denne opfattelse af hvor gode idéer andre deltagere deler, påvirker
også deltagernes motivation og indsats i samarbejdet. De oplever dog ikke at det påvirker dem
på samme måde. Hvor nogen deltageres motivation påvirkes positivt, når de synes at andre
deltageres idéer er gode og seriøse, så motiveres andre til at dele deres idéer, når de ikke
synes, at de andre deltageres idéer er gode nok. Hertil påvirker det andre deltageres
motivation negativt i forhold til at deltage aktivt i en COLIN, når de oplever, at idéerne er
mindre gode og seriøse. Andre deltagere velkommer dog alle idéer, fordi de inspirerer dem.
I forhold til antallet af deltagere i en COLIN, det vil sige størrelsen på en COLIN, så fremgår
det, at der er en tendens til, at jo større en COLIN er, jo færre idéer deler den gennemsnitlige
deltager i en COLIN. Dette ses ved at inddele de 19 COLINs i tre størrelsesgrupper, små-,
mellemstore- og store COLINs. En øget COLIN størrelse har derved en negativ indvirkning
på deltagernes samlede indsats i en COLIN. Dette fald i indsats skyldes, at den procentvise
andel af idéforfattere er mindre i de større COLINs. I forhold til hvordan deltagerne
fornemmer en COLINs størrelse, så forekommer dette at være forskelligt, hvor der også er
nogle, der ikke tænker over eller lægger mærke til dette. De deltagere der fornemmer
størrelsen, gør det ud fra: Emnet, Aktiviteten i en COLIN, antallet af kommentarer og/eller
idéer og Nogle mener, at det står skrevet i invitationen. I forhold til de deltagere der
fornemmer størrelsen ud fra antallet af idéer, er der deltagere der oplever, at antallet af idéer
påvirker deres indsats negativt, da de oplever det der kan betegnes som produktionsblokering.
En af disse fornemmer også størrelsen på, hvor godt han synes emnet i en COLIN passer til
ham, hvor hvis emnet ikke passer, så påvirker det hans motivation negativt i forhold til at
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 72)
deltage. I forhold til den deltager som fornemmer størrelsen på en COLIN ud fra antallet af
kommentarer til idéerne, så påvirker en øget COLIN størrelse denne deltagers motivation
negativt. Dette skyldes at han oplever, at der kommer færre kommentarer til idéerne i de
større COLINs.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 73)
6. Diskussion I analysen blev det påvist, at der var nogle af deltagerne, der oplever problemet med
Produktionsblokering, når de deltager i samarbejdet i en COLIN. Her i diskussionsafsnittet vil
det derfor blive undersøgt, hvorfor deltagere kan opleve dette problem i en COLIN. Dette
gøres for at finde ud af, hvad det er for nogle forhold i samarbejdet, der kan påvirke
deltagernes indsats, antallet af idéer de deler, negativt.
6.1. Produktionsblokering Idégenereringsprocessen i en COLIN er struktureret som en elektronisk brainstorming i en
webbaseret kontekst (Michinov & Primois, 2005), da processen foregår på en online platform
udbudt af NOSCO. I følge Thompson (2003) bør en elektronisk brainstorming overkomme
problemet med produktionsblokering, der forekommer ved traditionel face-to-face
brainstorming. Dette skyldes, at deltagerne ikke behøves at vente på, at det bliver deres tur til
at ytre sig, men bare kan skrive deres idéer ind på deres computer. I analysen forekommer det
dog, at der er individer, der alligevel oplever problemet med Produktionsblokering i
samarbejdet med at dele idéer. Svaret på hvorfor dette problem forekommer i en COLIN, må
derfor findes i den måde, samarbejdet finder sted på i en COLIN.
6.1.1. Det todelte formål med samarbejdet i en COLIN I forhold til hvad det er for et samarbejde, som NZ ønsker, der skal finde sted mellem
deltagerne i en COLIN, så er det, at deltagerne skal indgå i en samarbejdende dialog omkring
de idéer der bliver delt, hvilket også ses ved, at deltagerne kan kommentere på hinandens
idéer. Grunden til, at NZ ønsker dette samarbejde, kan ses i lyset af denne opfattelse, som
Hatzack har: ”[…] at den enkeltes innovationspotentiale eller det som den enkelte har at give,
har sine grænser […]” (Hatzack1:91). I den samarbejdende dialog der skabes mellem
deltagerne, menes det derfor, at deltagernes videns domæner bliver kombineret, hvorved der
skabes et videns domæne der er mindst dobbelt så stort (Hatzack1). Herved forekommer det,
at NZ både ønsker, at en COLIN skal fungere som et idégenereringsværktøj, hvor der bliver
delt idéer, men også som et samarbejdsværktøj, hvor deltagerne kommenter på hinandens
idéer. Dette todelte formål med samarbejdet er derved med til, at problemet med
produktionsblokering kan finde sted, på grund af: ”It is difficult for group members to listen
to and process ideas generated by other group members while they are generating their own
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 74)
ideas.” (Thompson, 2003:101).
6.1.2. Antallet af deltagere og idéer i COLINs Hvad der ydermere kan være med til at gøre, at der forekommer produktionsblokering i en
COLIN, skal findes i den kontekst, hvori samarbejdet finder sted. Ved at en COLIN fungerer
som en elektronisk brainstorming i en webbaseret kontekst, er der ikke nogen
pladsbegrænsninger i forhold til, hvor mange medarbejdere i NZ, der kan inviteres til en
COLIN (Jf. Michinov & Primois, 2005). Hvor der i den elektroniske brainstorming som
Thompson (2003) henviser til, og kalder for den typiske, der sidder deltagerne rundt om et
bord udstyret med hver deres computer. Ved denne typiske elektroniske brainstorming
forekommer der derved at være en begrænsning i forhold til hvor mange deltagere, der er
plads til rundt om det bord, hvor brainstormingen finder sted. Det ses derved, at det der
adskiller de to former for elektronisk brainstorming, er hvor mange deltagere, der kan være
med. I forhold til hvad antallet af deltagere gør ved samarbejdet i en brainstorming, kan der
ses på de tre størrelses grupper, som de 19 COLINs her i afhandlingen, er opdelt efter.
I de 19 COLINs har der været inviteret mellem 21 og 497 medarbejdere, hvilket viser, at det
er muligt at invitere et stort antal af medarbejdere med i en COLIN. I nedenstående graf (figur
11) er det illustreret, hvad størrelsen på en COLIN gør ved antallet af idéer, ved at
sammenligne antallet af idéer, der er delt i de tre størrelsesgrupper.
Figur 11: Antal idéer i små, mellemstore og store COLINs
I grafen forekommer det, at i de små COLINs er der delt mellem 10 og 40 idéer og denne
gruppe lægger lavest på grafen. I de mellemstore COLINs er der delt mellem 29 og 113 idéer
og denne lægger højest på grafen. Til sidst er der i store COLINs delt imellem 22 og 101
0)
20)
40)
60)
80)
100)
120)
Små)Colins) Mellemstore)Colins) Store)Colins)
Antal)idéer)
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 75)
idéer. Et øget antal af deltagere gør derfor, at det er muligt, at der kommer flere idéer i en
COLIN.
Denne tendens med, at et øget antal af deltagere kan medføre at øget antal af idéer, er også
noget som Hatzack er bevidst om (Hatzack1). Hertil påpeger han, at for mange idéer en
COLIN ikke er godt, hvilket ses i følgende citat: ”[…] hvis du har for mange ideer, så er det
svært at skelne mellem skidt og kanel og virkelig se de virkelig gode ideer og det der er
vigtigere sammenhængen mellem ideer […]” (Hatzack1:92). Hertil påpeger én af deltagerne,
som ellers godt kan lide de store COLINs, også problemet med de mange idéer, da det i disse
kan være svært at forholde sig til de mange forskelligartede idéer, der bliver delt (B1).
Ud fra dette ses det, at en COLIN adskiller sig fra den typiske elektroniske brainstorming ved,
at der ikke forekommer en fysisk begrænsning i forhold til hvor mange deltagere, der kan
deltage. Ud fra de 19 COLINs, ses det, at det at øge antallet af deltagere kan medfører et øget
antal idéer. Hvor et øget antal af idéer synes at kunne påvirke samarbejdet omkring de delte
idéer negativt, da det bliver sværere, at forholde sig til de enkelte idéer. I forhold til problemet
med produktionsblokering, kan et øget antal af delte idéer være med til at gøre dette problem
større, da det ved flere idéer bliver svære at behandle og forholde sig til alle idéerne. Hertil
fremviser dette også en empirisk kritik af Osborn (1963) og et af hans grundlæggende princip
ved brainstorming. Han mener nemlig, at kvantitet giver kvalitet og at ”A team is more likely
to discover a really good idea if it has a lot of ideas to choose from.” (Osborn citeret i
Thompson, 2003:100).
6.1.3. Varigheden af en COLIN I forhold til hvordan samarbejdet er struktureret på i en COLIN, kan dette også have en
indvirkning på problemet med produktionsblokering. Den form for elektronisk brainstorming
som Thompson (2003) hentyder til som den typiske, er den hvor deltagerne sidder rundt om et
bord, og det er her hun mener, at problemet med produktionsblokering er elemineret.
Deltagerne befinder sig derved ved denne form for elektronisk brainstorming på det samme
sted på det samme tidspunkt, hvorved samarbejdet foregår synkront. Den måde hvorpå
samarbejdet er struktureret i en COLIN, forekommer derimod ikke at være hverken et
entydigt synkront eller asynkront samarbejde, da det har ligheder med begge former. I
spektret mellem det synkrone og det asynkrone samarbejde befinder samarbejdet i en COLIN
sig dog længest mod det asynkrone samarbejde. Det gør det fordi deltagerne hverken befinder
sig på samme sted eller samme tidspunkt, når de deltager i de cirka to uger, som en COLIN
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 76)
finder sted. Deltagerne kan logge ind på den online platform og ind på den pågældende
COLIN, når de vil og de kan også dele deres idéer, når de vil. Det der dog gør, at det ikke er
et fuldt ud asynkront samarbejde, er, at deltagerne også er afhængige af hinanden i en COLIN,
da det ikke kun handler om at dele idéer men også om, at kommentere hinandens idéer. Der
lægges derved op til, at deltagerne skal interagere med hinanden i idéudviklingsperioden, og
samarbejdet har derved også ligheder med det synkrone samarbejde. I forhold til den typiske
form for elektronisk brainstorming som Thompson (2003) hentyder til, så er det, der gør en
COLIN anderledes derved det, at selve processen strækker sig over en længere periode. Hertil
ønskes det dog stadigt, at deltagerne skal interagere med hinanden igennem kommentarerne
til idéerne.
Det at deltagerne har mere tid til at arbejde på problemstillingen i en COLIN, kan derfor
tænkes at være med til at overkomme problemet med produktionsblokering i samarbejdet.
Dette kunne tænkes, fordi deltagerne får tid til at kunne forholde sig til de andres idéer og til
selv at dele idéer. Det er dog ikke alle, der foretrækker det at få mere tid. En af deltagerne
som oplever problemet med produktionsblokering, synes det ville bedre, hvis man satte tid af,
hvor man så var fokuseret (A3). Dette uddyber han i dette citat: ”Det her med, at man sådan
kommer lidt til og lidt fra hele tiden, det er måske ikke den mest effektive måde at gøre det
på, for mit vedkommende.” (A3:141). Af denne grund føler han heller ikke, at det er effektivt
dette samarbejde, fordi så starter han med at læse de nye idéer og så kommer han ikke videre
(A3). Det forekommer derved, at han føler, at han skal sætte sig ind i en COLIN hver gang,
han logger ind. Derfor ses det, at det asynkrone aspekt af samarbejdet og derved varigheden
af en COLIN kan være med til, at problemet med produktionsblokering eksisterer, da nye
idéer og kommentarer kan være kommet til, hver gang deltagerne logger ind, som de først må
forholde sig til.
6.2. Diskussionsopsamling Grunden til at der kan forekomme produktionsblokering i en COLIN, når den er struktureret
som elektroniske brainstorming i en webbaseret kontekst, skal findes i måden hvorpå
samarbejdet finder sted. Det samarbejde som NZ ønsker, der skal finde sted i en COLIN, er
både, at de skal dele idéer, men også at de skal give kommentarer. Dette todelte formål med
samarbejdet er derved med til, at der forekommer produktionsblokering, da det er svært at
forholde sig til andres idéer samtidig med selv at skulle dele idéer. Hertil kan flere deltagere i
en COLIN medføre flere idéer, hvilket kan være med til at forværre problemet med
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 77)
produktionsblokering, da det gør det sværere, at forholde sig til de enkelte idéer på grund af
mængden af dem. Til sidst kan den cirka to ugers varighed af en COLIN og det asynkrone
aspekt ved samarbejdet også være med til at forværre problemet med produktionsblokering.
Dette er på grund af, at nye idéer og kommentarer kan være kommet til, når deltagerne logger
ind, som de først skal forholde sig til. De forhold der derved i samarbejdet kan være med til at
påvirke deltagernes indsats negativt, da de kan medføre produktionsblokering, er derved det:
at der både bliver lagt op til, at deltagerne skal dele idéer og forholde sig til andre idéer, at et
øget antal af deltagere kan medføre et øget antal idéer og at en COLIN cirka varer to uger.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 78)
7. Konklusion Formålet med denne afhandling var at finde frem til, hvordan Novozymes’ medarbejdere i
Danmark bliver påvirket i forhold til deres motivation og indsats, når de deltager i
Novozymes idékampagner, kaldt COLINs. Dette var interessant at undersøge, da det ikke er
obligatorisk for medarbejderne at deltage, hvorved det må være andre faktorer i dette
samarbejde, der påvirker deres motivation og indsats i disse. I afhandlingen er der taget
udgangspunkt i 19 gennemførte COLINs i Novozymes, hvorved det var muligt at gøre
sammenligninger mellem disse. Dette har også gjort det muligt at interviewe medarbejdere,
der har været inviteret til flere COLINs, hvorved de kunne fortælle, hvad der gjorde, at de
deltog i nogle COLINs, men ikke i andre. Dette har været med til at skabe et mere nuanceret
billede af, hvordan medarbejdernes motivation og indsats påvirkes i samarbejdet med at dele
idéer i COLINs. I det følgende vil resultatet af afhandlingens undersøgelse blive præsenteret.
Dette gøres ved, at påpege hvilke aspekter af samarbejdet i en COLIN, der påvirker
medarbejdernes motivation og indsats, samt om disse aspekter påvirker dem på en positiv
eller en negativ måde.
I præsentationen af en COLIN er det vigtigt, at medarbejderne har en opfattelse af, at den
pågældende COLIN vil kunne bringe Novozymes videre som organisation. Dette udgør
nemlig et aspekt i samarbejdet, der har indflydelse på deres motivation og indsats. Dette ses
ved, at de alle ønsker at hjælpe Novozymes, når de deltager. Det forekommer derved, at det
har en positiv indvirkning på deres motivation til at deltage i samarbejdet med at dele idéer,
når de har en opfattelse af dette i en COLIN. Det at de alle er motiveret til at deltage i en
COLIN for NZ skyld, kan ses som et udtryk for, at medarbejderne identificerer sig meget
stærkt med deres organisation og det de sammen arbejder for i NZ. Dette understøttes af, at
flere af deltagerne mener, at de i samarbejdet i en COLIN også kan være med til at hjælpe
verden. Derudover ses det, at det også har en positiv indvirkning på medarbejdernes
motivation i forhold til deres indsats, når de opfordres kraftigere til at deltage med idéer og på
grund af konkurrenceelementet i en COLIN.
Et andet aspekt i samarbejdet, der har indflydelse på medarbejdernes motivation og indsats, er
om de oplever, at de besidder viden omkring emnet i en COLIN. Oplever de, at de gør det, så
påvirker det deres motivation og indsats positivt i samarbejdet. Dette skyldes, at når de
besidder viden om emnet, så føler de, at de kan og vil bidrage med idéer i en COLIN. Dertil er
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 79)
der nogle deltagere, der ligefrem oplever, at de kan påvirke samarbejdet negativt i en COLIN,
hvis de deler idéer i en COLIN, de ikke føler de ved særlig meget om. Der er dog også enkelte
deltagere, der ikke føler, at de behøver at have en dyb viden om emnet i en COLIN, før de
føler sig motiveret til at deltage. Det er dog alligevel i de COLINs, hvor de har en viden, at de
føler, at deres idéer udgør noget nødvendigt eller specielt i forhold til samarbejdet i en
COLIN, hvilket derved også påvirker deres motivation positivt til at deltage med idéer.
Sparingen mellem deltagerne er et tredje aspekt i samarbejdet i en COLIN, der har
indvirkning på medarbejdernes motivation. I selve samarbejdet i en COLIN er det sparingen
mellem deltagerne, som medarbejderne ønsker og værdsætter, hvilket derved påvirker deres
motivation positivt. Dette ses ved, at de selv opsøger denne inden på den online platform
og/eller udenfor den. Det er derved også den viden som de andre deltagere har, som de
ønsker, at få del i. Hertil er identifikationen af deltagerne med til at understøtte den ønskede
sparing og relationen mellem deltagerne både under og efter en COLIN.
Et fjerde aspekt der påvirker medarbejdernes motivation og indsats, er den evaluering, der
finder sted i samarbejdet. I en COLIN er det deltagernes idéer, der evalueres på i forhold til,
hvor gode de er. Alle deltagerne opfatter, at dette er en fordel i samarbejdet, men dette fokus
på idéernes kvalitet er også med til at påvirke deltagernes indsats negativt i forhold til antallet
af idéer, som de deler. Dette ses ved, at de enten selv vurderer deres idéer eller får andre til at
vurdere dem for dem inden de deler dem, hvorved idéer kan blive frasorteret. Hertil påvirkes
deltagernes motivation forskelligt af denne evaluering. Det ses, at de mindre aktive deltagere
udviser en større bekymring for kvaliteten af deres idéer, og på en sådan måde, at der kan
argumenteres for, at de oplever eller frygter at opleve evaluation apprehension. Hvorved dette
kan påvirke deres motivation negativt i forhold til deres lyst til at dele deres idéer. Dertil kan
en forklaring på, hvorfor de værdsætter sparingen med andre deltagere udenfor en COLIN
være, at denne sparing er med til at mindske deres frygt for at opleve evaluation
apprehension. De fleste deltageres motivation påvirkes dog positivt af den evaluering, de
oplever i en COLIN, da de værdsætter den feedback og evaluering de kan få på deres idéer.
I forhold til hvordan medarbejderne oplever kvaliteten af andre deltageres idéer i en COLIN,
udgør dette et femte aspekt, der påvirker medarbejdernes motivation og indsats i samarbejdet.
Der er nogen deltagere der motiveres til at dele idéer, når de synes, at andre deltageres idéer
er gode, eller når de modsat ikke synes, at de andre deltageres idéer er gode nok. Hertil
oplever andre at det påvirker deres motivation negativt i forhold til deres lyst til at deltage i
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 80)
samarbejdet i en COLIN, når de oplever, at de andre deltageres idéer ikke er gode. Andre
deltagere igen velkommer alle idéer, fordi de inspirerer og derved kan motivere dem til at dele
idéer. Det forekommer derved, at oplevelsen af kvaliteten af de idéer andre deltagere deler,
både påvirker medarbejdernes motivation og indsats på både positive og negative måder.
Til sidst udgør størrelsen på en COLIN et aspekt i samarbejdet i en COLIN, der kan påvirke
medarbejdernes motivation og indsats. Det er dog ikke alle de interviewede medarbejdere, der
har tænkt over eller lagt mærke til størrelsen på de COLINs, de har deltaget i. Ses der på de
19 COLINs ud fra et størrelsesperspektiv, hvor de inddeles i små, mellemstore og store
COLINs, forekommer det, at det gennemsnitlige antal idéer per deltager er mindre ved større
COLINs. Dette fald i deltagernes indsats skyldes, at deltagelsesprocenten er mindre i disse.
Overordnet set påvirker størrelsen på en COLIN, derved medarbejdernes indsats negativt.
Nogen af de interviewede medarbejdere, der fornemmer størrelsen på en COLIN, gør dette på
antallet af idéer, hvor de oplever, at antallet af idéer påvirker deres indsats negativt, hvilket
ses ved at de oplever produktionsblokering. En af disse fornemmer også en øget COLIN-
størrelse på, om emnet passer til hans kompetencer, hvor det påvirker hans motivation
negativt, hvis emnet ikke gør det. Dertil er der en deltager, der fornemmer en øget COLIN-
størrelse ved, at der kommer færre kommentarer til idéerne, hvilket påvirker hans motivation
negativt i samarbejdet. Det ses derved at en øget COLIN-størrelse både kan påvirke
deltagernes motivation og indsats negativt i en COLIN.
I afhandlingen ses det, at problemet med produktionsblokering forekommer i en COLIN,
hvilket er et problem, der påvirker deltagernes indsats negativt. Dette problem burde ellers
være overkommet, når idéudviklingen er struktureret som en elektronisk brainstorming ifølge
Thompson (2003). Grunden til at dette problem finder sted I COLIN, kan forklares ved, at NZ
ønsker, at deltagerne både skal dele idéer, men også forholde sig til de andre delte idéer i
samarbejdet. Hertil er der mulighed for, at øget antal af deltagere giver et øget antal af idéer,
hvor et øget antal af idéer kan gøre det sværere for deltagerne at forholde sig til de enkelte
idéer. Problemet med produktionsblokering kan derfor blive forværret, når der er flere
deltagere, fordi der derved kan komme flere idéer i en COLIN. Til sidst kan det, at en
COLIN varer i cirka to uger og det asynkrone aspekt ved samarbejdet, være med til at
understøtte dette problem. For hver gang deltagerne logger sig ind på en COLIN, kan der
være kommet nye idéer og kommentarer, som deltagerne skal forholde sig til, inden de selv
kommer med deres egne idéer.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 81)
8. Litteraturliste
Amabile, T. M. 1983. The social psychology of creativity: A componential
conceptualization. Journal of Personality and Social Psychology, 45(2): 357-376.
Amabile, T. M. 1988. A model of creativity and innovation in organizations. Research in
Organizational Behavior, 10: 123-167.
Amabile, T. M. 1996. Creativity in context : Update to the social psychology of creativity.
Boulder, Colo.: Westview Press.
Amabile, T. M. 1997. Motivating creativity in organizations: ON DOING WHAT YOU
LOVE AND LOVING WHAT YOU DO. California Management Review, 40(1): 39-58.
Andersen, I. 2002. Den skinbarlige virkelighed: Om vidensproduktion inden for
samfundsvidenskaberne (2nd ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Bryman, A., & Bell, E. 2011. Business research methods (3. ed. ed.). New York: Oxford
University Press.
Burr, V. 1995. An introduction to social constructionism. New York: Routledge.
Collin, F. 2010. Socialkonstruktivisme. In M. H. Jacobsen, K. Lippert-Rasmussen, & P.
Nedergaard (Ed.), Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning: 230-261.
København: Hans Reitzel Forlag.
Diehl, M., & Stroebe, W. 1987. Productivity loss in brainstorming groups: Toward the
solution of a riddle. Journal of Personality & Social Psychology, 53(3): 497-509.
Earley, P. C. 1989. Social loafing and collectivism: A comparison of the united states and the
people's republic of china. Administrative Science Quarterly, 34(4): 565-581.
Egholm, L. 2014. Videnskabsteori : Perspektiver på organisationer og samfund.
København: Hans Reitzel.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 82)
Guilford, J. P. 1956. The structure of intellect. Psychological Bulletin, 53(4): 267-293.
Harkins, S. G., & Jackson, J. M. 1985. The role of evaluation in eliminating social loafing.
Personality and Social Psychology Bulletin, 11(4): 457-465.
Harkins, S. G., & Petty, R. E. 1982. Effects of task difficulty and task uniqueness on social
loafing. Journal of Personality and Social Psychology, 43(6): 1214-1229.
Holdt Christensen, P. 2012. Samarbejde - mellem mennesker i organisationen. Kbh.: Hans
Reitzel.
Karau, S. J., & Hart, J. W. 1998. Group cohesiveness and social loafing: Effects of a social
interaction manipulation on individual motivation within groups. Group Dynamics: Theory,
Research, and Practice, 2(3): 185-191.
Karau, S. J., & Williams, K. D. 1993. Social loafing: A meta-analytic review and theoretical
integration. Journal of Personality and Social Psychology, 65(4): 681-706.
Kaufman, J. C., & Beghetto, R. A. 2009. Beyond big and little: The four c model of
creativity. Review of General Psychology, 13(1): 1-12.
Kravitz, D. A., & Martin, B. 1986. Ringelmann rediscovered: The original article. Journal of
Personality and Social Psychology, 50(5): 936-941.
Kvale, S., & Brinkmann, S. 2015. Interview : Det kvalitative forskningsinterview som
håndværk (3rd ed.). Kbh.: Hans Reitzel.
Latané, B., Williams, K., & Harkins, S. 1979. Many hands make light the work: The causes
and consequences of social loafing. Journal of Personality and Social Psychology, 37(6):
822-832.
Lauto, G., Valentin, F., Hatzack, F., & Carlsen, M. 2013. Managing front-end innovation
through idea markets at novozymes. Research Technology Management, 56(4): 17-26.
Michinov, N., & Primois, C. 2005. Improving productivity and creativity in online groups
through social comparison process: New evidence for asynchronous electronic brainstorming.
Mathilde)Hjalager)Pedersen) ) Cand.merc.(psyk.),)CBS)Afleveret:)18C03C2016) ) Kandidatafhandling)
) 83)
Computers in Human Behavior, 21(1): 11-28.
Nosco. u.d.. Nosco and novozymes. http://nos.co/novozymes. (tilgået 16 Marts, 2016)
Novozymes. 2001. Årsrapport for novozymes 2000.
Novozymes. 2015. Årsrapport for novozymes 2014.
Novozymes. 2016. Årsrapport for novozymes 2015.
Osborn, A. F. 1957. Applied imagination : Principles and procedures of creative problem-
solving (2d ed. ed.). New York: Scribner.
Osborn, A. F. 1963. Applied imagination : Principles and procedures of creative problem-
solving (3. rev. ed. ed.). New York: .
Rhodes, M. 1961. An analysis of creativity. The Phi Delta Kappan, 42(7): 305-310.
Steiner, I. D. 1972. Group process and productivity. New York: Academic Press.
Sutton, R. I., & Hargadon, A. 1996. Brainstorming groups in context: Effectiveness in a
product design firm. Administrative Science Quarterly, 41(4): 685-718.
Thompson, L. 2003. Improving the creativity of organizational work groups. Academy of
Management Executive, 17(1): 96-109.
Vroom, V. H. 1964. Work and motivation. New York: Wiley.
Williams, K. D., & Karau, S. J. 1991. Social loafing and social compensation: The effects of
expectations of co-worker performance. Journal of Personality and Social Psychology,
61(4): 570-581.