Kommunale ngletal for udviklingi Region Syddanmark
ww
w.r
egio
nsyd
danm
ark.
dk/d
etgo
deliv
Lang
eLan
d KO
MM
Une
2010
Kontur 2010.indb 1 03-12-2010 15:21:11
Side 2 | KONTUR 2010
INTRO
Regional Udvikling / Strategi & analyse
TaL TiL sTraTegienStrategier og planer for fremtiden krver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte omrder i regionen , om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervs- struktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling.
Og den viden skal bruges. Kontur flger op p Den Regio-nale Udviklingsplan, og samler oplysninger om regionen, der kan vre vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktrer og kan danne basis for strategier, handle-planer og projekter.
Med venlig hilsen
indhOLd
Bostning / side 3BefolkningsudviklingFlyttemnstrePendlingIndkomstHuspriserLivsstilsgrupper
Sundhed / side 15MiddellevetidLgebesgSygedagpengeUdgifter til sundhed
Erhvervsforhold / side 19Arbejdspladser og arbejdsstyrke
ErhvervsstrukturUdvikling i erhvervsstrukturDetaljeret erhvervsstruktur Ivrkstteri
Uddannelse / side 29Befolkningens uddannelsesniveauDe beskftigedes uddannelsesniveauUddannelsesforlbHvor langt er der til uddannelserne?
Appendiks / side 34
Kontur 2010 for Langeland Kommune er udgivet af Region Syddanmark
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyseForside: Herregrden Skovsgaard p Langeland (Foto: Bent Nsby / Visitdenmark)Foto: Lasse HyldagerDesign: Mediegruppen Reklamebureau
Kontur 2010.indb 2 03-12-2010 15:21:12
BOSTNING
KONTUR 2010 | Side 3
BOSTNING
KONTUR 2010 | Side 3
Der bor 13.500 personer i Langeland Kommune. I 2030 vil indbyggertallet vre betydeligt mindre. Antallet af personer under 65 r falder frem mod 2030, mens ldre over 65 r vil stige i antal
For frste gang siden 2004 er tilflytningen til Langeland Kommune igen strre end fraflytningen
Der er en stor fraflytning blandt unge i alderen 15-22 r, hvilket sandsynligvis skyldes flytning i forbindelse med uddannelse
Der er nettofraflytning af personer med en indkomst under 100.000 kr. og nettotilflytning af personer med hjere indkomster
De seneste ti r er udpendlingen steget kraftigt, mens antallet af indpendlere stort set har vret konstant
Pendlingen sker primrt til og fra Svendborg
Huspriserne er steget i perioden 2006-2010, dog mindre end den gennemsnitlige stigning i Syddanmark. Tendensen p landsplan var faldende i samme periode
Kontur 2010.indb 3 03-12-2010 15:21:14
BOSTNING
Side 4 | KONTUR 2010
Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2010 til 2030 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier.Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser befolkningen fordelt p kn og 5 rs aldersgrupper i kommunen og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik
sdan har befOLKningen UdviKLeT sig2005-2009
befOLKningspyraMide 2010
sdan viL befOLKningen UdviKLe sig 2010-2030 - aLdersOpdeLT
Mnd Kvinder
Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens strrelse fra 2005 til 2009 i kommunen fordelt p sogne.
over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. over -10 pct.
Datakilde: CPR
DK
B01_Befolkningspyramide 240610
167.353168.477
176.427180.555168.254155.703
175.422195.315
208.614203.642
183.501174.458
184.433148.455
103.27371.256
47.25024.340
9.255
158.834160.795167.535171.892
162.166154.221
175.030193.294202.855198.452
181.185175.060186.391
155.248115.549
89.30569.988
48.53927.919
0-45-9
10-1415-1920-2425-2930-3435-3940-4445-4950-5455-5960-6465-6970-7475-7980-8485-8990+
AlderAlder
Hele landet
0-24 r 25-64 r 65+ r
Langeland -21% -24% 28%
Syddanmark -4% -7% 46%
Hele landet 0% -3% 46%
13.500 indbyggere i kommunen
Rudkbing
Langeland
B01_Befolkningspyramide 240610
264316
370387
246213
255350
412511
547584
689514
367317
20813955
235286
353346
211192
256317
423476
569543
612519
405381
278214
133
0-45-9
10-1415-1920-2425-2930-3435-3940-4445-4950-5455-5960-6465-6970-7475-7980-8485-8990+
Langeland
Alder
Kontur 2010.indb 4 03-12-2010 15:21:15
BOSTNING
KONTUR 2010 | Side 5
Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2010 til 2030 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik
befOLKnings-freMsKrivning 2010-2030
Figuren giver et billede af udviklingen fra 1999 til 2009. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.Datakilde: Danmarks Statistik
Tabellen giver bde et billede af de aktuelle flyttemnstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik
fLyTninger 1999 Og 2009
UdviKLing i fLyTninger 1999-2009
Tilflytning Fraflytning
Langeland Syddanmark Hele landet
2010 = Indeks 100
B04_Befolkningsfremskrivning 2010-2030, 240610
90
95
100
105
2010 2015 2020 2025 2030
Inde
ks: 2
010
= 1
00
r
Langeland Region Syddanmark Hele landet
1999 2009 Vkst 1999-2009 (%)
Tilflytning 564 638 13,1
Indvandring 77 74 -3,9
Samlet tilflytning 641 712 11,1
Fraflytning 570 569 -0,2
Udvandring 69 61 -11,6
Samlet fraflytning 639 630 -1,4
Nettotilflytning 2 82 -
Langeland
B06_Udvikling i flytninger 1999-2009 250610
600
650
700
750
800
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Total
r
Tilflytninger Fraflytninger
Kontur 2010.indb 5 03-12-2010 15:21:16
BOSTNING
Side 6 | KONTUR 2010
BOSTNING
Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt p alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et rligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2008 og 2009. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Datakilde: Danmarks Statistik
hveM fLyTTer TiL Og fra KOMMUnen?
neTTOTiLfLyTning 2009
Ant
al fl
ytni
nger
Til Fra Netto
over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)
Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Datakilde: Danmarks Statistik
Langeland
B07_Hvem flytter til og fra kommunen 250610
-45
-30
-15
0
15
30
0 r 10 r 20 r 30 r 40 r 50 r 60 r 70 r 80 r 90 r 100 r
Ant
al f
lytn
inge
r
Alder
Til Fra Netto
Kontur 2010.indb 6 03-12-2010 15:21:19
BOSTNING
KONTUR 2010 | Side 7
Figuren viser nettotilflytning i 2009 i antal personer, fordelt p indkomstintervaller. Med i opgrelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 r.
TOp 10 Over TiLfLyTninger
TOp 10 Over frafLyTninger
neTTOTiLfLyTning fOrdeLT p indKOMsT 2009
Datakilde: Danmarks Statistik
Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen fr flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2007-2009.
Datakilde: Danmarks Statistik
Tilflyttere 2007-2009
Andel af samt-lige tilflyttere
Svendborg 516 28,4%
Odense 181 10,0%
Faaborg-Midtfyn 135 7,4%
Kbenhavn 114 6,3%
Nyborg 39 2,1%
rhus 37 2,0%
Assens 32 1,8%
Kerteminde 29 1,6%
Nordfyns 29 1,6%
Kolding 27 1,5%
Fraflyttere 2007-2009
Andel af samt-lige fraflyttere
Svendborg 641 33,1%
Odense 254 13,1%
Kbenhavn 137 7,1%
Faaborg-Midtfyn 113 5,8%
rhus 44 2,3%
Kolding 33 1,7%
Nyborg 32 1,7%
Lolland 30 1,5%
Kerteminde 29 1,5%
Assens 24 1,2%
fLyTninger TiL Og fra LangeLand 2007-2009
over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50
Nettotilflytning
Langeland B12_Flytninger fordelt p indkomst 050710
-45
28
33
15
9
0-99.999 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000-399.999 kr.
400.000 kr. +
Grn viser fra hvilke kommuner, der har vret en netto-tilflytning til Langeland. Orange viser til hvilke kommuner, der har vret en nettofraflytning fra Langeland i perioden 2007-2009.
Kontur 2010.indb 7 03-12-2010 15:21:20
BOSTNING
Side 8 | KONTUR 2010
verste kort viser, hvor langt man kan n fra byen (den orange prik p kortet) i bil p hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsttes, at farten i byzoner er 40 km/t, p motortrafikveje 80 km/t, p motorveje 100 km/t og p andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage hjde for trafik og andre forhold, som snker gennemsnitshastigheden.
Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan n ved hjlp af kollektiv transport p hhv. 30 minutter og 60 minutter.
Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI
s LangT Kan Man KOMMe! Fra Langeland i bil p:
0-30 min. 30-60 min.
Fra Langeland med offentlig transport p:
0-30 min. 30-60 min.
Kontur 2010.indb 8 03-12-2010 15:21:22
BOSTNING
KONTUR 2010 | Side 9
pendLingsMnsTre i KOMMUnen
Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke.
Datakilde: CRT (SAM-K)
Figuren viser udpendling i 1999 og i 2009 til de kommuner, som flest pendler til.
Datakilde: CRT (SAM-K)
1999 2009
Langeland
B16_Udpendling 1999 og 2009 120710
593
14498
49 43
949
160 146
45 44
0
200
400
600
800
1.000
Svendborg Odense Faaborg-Midtfyn Uden for kommunerne
Kbenhavn
Ant
al p
endl
ere
1999 2009
UdpendLing fra LangeLand 1999 Og 2009
1999 2009Vkst
1999-2009
Indpendling
Antal 891 907 1,8%
I procent af antal arbejdspladser 14,1% 17,6% 3,5 pct.point
Udpendling
Antal 1.142 1.690 48,0%
I procent af antal beskftigede borgere 17,4% 28,5% 11,0 pct.point
Nettoindpendling Totalt antal -251 -783 -
Kontur 2010.indb 9 03-12-2010 15:21:22
BOSTNING
Side 10 | KONTUR 2010
Figuren viser indpendling i 1999 og i 2009 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor.
Datakilde: CRT (SAM-K)
1999 2009
pendLingssTrMMe i 2009
over 400 -400 til 400 under -400
Pilene viser antal beskftigede, der pendler over kommunegrnsen for at komme p arbejde:
Farverne viser nettoindpendling:
over 3.000
2.000 til 3.000
1.000 til 2.000
Datakilde: Danmarks Statistik
Langeland
B17_indpendling 1999 og 2009 120710
648
31 35 19 21
584
56 5521 16
0
100
200
300
400
500
600
700
Svendborg Odense Faaborg-Midtfyn Kbenhavn r
Ant
al p
endl
ere
1999 2009
indpendLing TiL LangeLand 1999 Og 2009
Kontur 2010.indb 10 03-12-2010 15:21:24
BOSTNING
KONTUR 2010 | Side 11
Bde tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.
Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser en fordeling p indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 r i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
indKOMsT pr. indbygger 2007 Og 2008
indKOMsT pr. indbyggeri aLLe LandeTs KOMMUner 2008
indKOMsTfOrdeLing 2008
over 225.000 kr. 213.000 til 225.000 kr. under 213.000 kr.
Langeland Syddanmark Hele landet
OmrdeIndkomst
2007Indkomst
2008
Fan 235.840 240.327
Vejle 222.986 227.609
Kolding 220.949 227.417
Middelfart 220.881 226.772
Fredericia 216.654 222.718
Esbjerg 212.361 219.613
Billund 218.530 219.551
Varde 215.372 216.371
Kerteminde 214.669 215.506
Haderslev 211.768 214.250
Aabenraa 209.171 213.372
Svendborg 205.783 213.095
Nyborg 205.576 211.962
Vejen 208.144 210.771
Snderborg 203.595 209.503
Faaborg-Midtfyn 205.578 209.454
Assens 206.800 208.344
Odense 203.143 207.680
Nordfyns 204.806 207.053
Tnder 205.378 205.264
r 197.926 203.204
Langeland 192.885 200.920
Syddanmark 210.654 215.213
Hele landet 222.283 225.920
Langeland
B23_Indkomstfordeling i kommunen 2008 030510
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
0-99.000 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000-399.999 kr.
400.000+ kr.
Langeland Region Syddanmark Hele landet
Kontur 2010.indb 11 03-12-2010 15:21:27
BOSTNING
Side 12 | KONTUR 2010
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rkkehuse i kommunerne og i de strre byer. Priserne er for parcel- og rkkehuse, som er handlet i perioden august 2009 til juli 2010.
I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.
Datakilde: OIS
hUspriser i syddanMarK fOrdeLT p KOMMUner Og byer
OmrdeGennemsnitspris
i kommunen (kr. pr. m2)By
Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)
Fan 15.930 - -
Kerteminde 13.399 Kerteminde -
Munkebo -
Odense 13.044 Odense 13.489
Kolding 12.760 Kolding 13.486
Svendborg 12.408 Svendborg 13.763
Vejle 11.707 Vejle 14.323
Fredericia 11.578 Fredericia 11.858
Middelfart 11.334 Middelfart 12.203
Nordfyns 11.130 Bogense -
Otterup 8.789
Varde 10.993 Varde 10.056
Nyborg 10.403 Nyborg 11.281
Esbjerg 10.093 Bramming 8.988
Esbjerg 11.876
Billund 9.651 Billund 14.906
Grindsted 9.637
Assens 9.157 Assens 10.757
Langeland 9.139 Rudkbing -
Faaborg-Midtfyn 8.954 Faaborg 10.377
Ringe 9.334
Haderslev 8.897 Haderslev 10.514
Vojens 7.969
Snderborg 8.619 Nordborg -
Snderborg 11.357
Aabenraa 8.052 Rdekro 8.543
Aabenraa 10.070
Vejen 7.853 Vejen 9.493
Tnder 7.254 Tnder 8.170
r 6.968 Marstal 7.106
rskbing -
Syddanmark 9.494 - -
Kontur 2010.indb 12 03-12-2010 15:21:27
BOSTNING
KONTUR 2010 | Side 13
Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris p handlede parcel- og rkkehuse.
Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen
Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rkkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen
hUspriser i aLLe LandeTs KOMMUner
UdviKLing i hUspriser 2006-2010
Relativt prisniveau i perioden august 2009 til juli 2010
Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet,
men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark
Kommune 2006-2007 (pct.)2007-2008
(pct.)2008-2009
(pct.)2009-1. halvr
2010 (pct.)2006-1. halvr
2010 (pct.)
Assens 9,9 0,9 -1,3 4,2 14,0
Billund 11,2 5,0 0,0 -3,0 13,3
Esbjerg 13,3 1,5 -2,8 -0,1 11,8
Fan 3,3 -0,7 37,2 -24,8 5,8
Fredericia 12,0 5,2 -10,2 -6,4 -1,0
Faaborg-Midtfyn 10,6 5,9 -3,2 -8,8 3,4
Haderslev 11,4 7,2 -6,9 0,2 11,3
Kerteminde 17,8 -3,5 -1,2 -10,5 0,5
Kolding 11,1 2,5 -6,0 -0,4 6,6
Langeland 16,2 0,8 -3,3 -10,7 1,3
Middelfart 15,9 3,4 -9,4 -3,2 5,1
Nordfyns 14,9 1,2 -2,3 -0,8 12,8
Nyborg 10,9 6,6 -2,3 -3,0 12,0
Odense 10,9 -3,5 -6,6 0,4 0,4
Svendborg 19,2 4,0 -5,0 4,3 22,8
Snderborg 8,3 1,0 0,9 -7,1 2,5
Tnder 9,8 0,1 2,5 -3,9 8,2
Varde 9,8 2,9 1,9 0,9 16,1
Vejen 12,6 6,9 -1,3 -2,4 16,0
Vejle 12,0 4,5 -5,0 -0,0 11,1
r 9,7 4,8 -10,2 -15,9 -13,2
Aabenraa 7,8 4,7 0,6 -3,2 9,9
Syddanmark 11,8 2,0 -4,0 -1,7 7,6
Hele landet 6,5 -4,3 -10,2 0,5 -8,0
Kontur 2010.indb 13 03-12-2010 15:21:29
BOSTNING
Side 14 | KONTUR 2010
Figuren viser andelen (i pct.) af befolkningen inden for otte forskellige livsstilsgrupper i alle syddanske kommuner, Syddanmarkog hele Danmark. Livsstilsgrupperne giver et billede af mden vi lever p, vores vrdier og prferencer, og er beskrevet nrmere i appendiks, s. 34. Datakilde: Geomatic a/s
LivssTiLsgrUpperB25_Livsstilsgrupper_2009 091110
10,3
18,0
21,3
14,9
21,5
9,2
12,6
18,8
20,3
15,3
10,3
11,2
16,9
16,2
13,3
8,0
14,4
9,9
21,0
17,6
16,2
17,8
5,7
11,6
21,4
24,0
12,7
13,6
15,2
5,6
8,8
13,1
22,8
10,4
18,0
7,0
6,6
7,1
13,3
13,4
14,2
15,7
50,8
39,7
31,1
58,9
27,8
52,5
41,0
39,0
32,0
45,1
43,6
50,3
44,5
24,4
39,4
38,6
46,2
41,8
48,7
31,1
43,6
38,7
36,6
27,3
16,5
15,3
5,3
5,3
17,7
13,5
11,0
7,7
17,1
14,2
19,7
11,9
9,4
9,6
23,8
20,5
20,1
10,6
17,5
15,5
10,8
8,3
12,1
9,0
5,4
17,7
13,8
7,1
12,2
7,2
28,6
9,9
12,9
11,0
5,8
10,9
9,8
11,8
11,5
9,3
8,4
36,6
8,5
9,1
7,2
11,1
13,3
10,1
10,3
7,0
18,5
9,3
6,3
7,9
8,1
15,4
5,9
5,9
5,8
7,1
7,1
Assens
Billund
Esbjerg
Fan
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Kerteminde
Kolding
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Snderborg
Tnder
Varde
Vejen
Vejle
r
Aabenraa
Syddanmark
Danmark
Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hyggeLivet p grden Seniorer Storbyliv
Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hygge Livet p grden Seniorer Storbyliv Unge p vej Velhavere
Kontur 2010.indb 14 03-12-2010 15:21:30
SUNDHED
KONTUR 2010 | Side 15
Langeland Kommune ligger blandt den halvdel af kommu-nerne, hvor kvinder har lngst middellevetid. For mndene er Langeland Kommune derimod blandt den halvdel, der lever kortest
Kvinderne lever i gennemsnit nsten seks r lngere end mndene
Langeland er den kommune i regionen, der har flest udgifter til sygedagpenge pr. indbygger. Tallet ligger desuden langt over landsgennemsnittet
Langeland bruger flere penge pr. indbygger p sundheds-fremme og forebyggelse end man gr p landsplan
Kontur 2010.indb 15 03-12-2010 15:21:33
SUNDHED
Side 16 | KONTUR 2010
Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed
Kvinder
MiddeLLeveTid i aLLe KOMMUner 2009
Middellevetid for mnd i alle landets kommuner
de 15 kommuner med lngst middellevetid den halvdel med lngst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid
Middellevetid for kvinder i alle landets kommuner
de 15 kommuner med lngst middellevetid den halvdel med lngst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid
Mnd
Kontur 2010.indb 16 03-12-2010 15:21:42
SUNDHED
KONTUR 2010 | Side 17
MiddeLLeveTid 2009
Figuren viser middellevetid i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.
Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed
Figuren viser det gennemsnitlige antal lgebesg pr. indbygger i 2009 i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
anTaL Lgebesg pr. indbygger 2009Langeland S04_Lgebesg pr. indbygger 2008, 020710
6,6
6,7
7,0
7,0
7,3
7,3
7,4
7,4
7,4
7,4
7,6
7,6
7,6
7,7
7,7
7,7
7,9
7,9
8,0
8,5
8,8
8,8
7,6
7,4
OmrdeMiddellevetid kvinder (r)
Middellevetid mnd (r)
Middellevetid samlet (r)
Snderborg 81,0 76,7 78,9
Varde 80,7 76,0 78,3
Billund 81,3 75,4 78,2
Faaborg-Midtfyn 80,4 76,1 78,2
Vejen 80,3 75,8 78,0
Kolding 79,9 75,8 77,9
Nordfyns 80,5 75,4 77,9
Vejle 79,9 75,8 77,9
Svendborg 80,4 75,2 77,8
Kerteminde 80,1 75,5 77,7
r 81,4 74,3 77,7
Langeland 80,6 74,8 77,6
Middelfart 80,0 75,3 77,6
Tnder 80,3 74,9 77,6
Aabenraa 79,8 75,3 77,6
Assens 80,2 75,0 77,5
Haderslev 80,1 75,0 77,5
Fan 80,3 74,6 77,4
Odense 79,7 74,8 77,4
Nyborg 80,0 74,2 77,1
Esbjerg 79,3 74,7 77,0
Fredericia 79,1 74,7 76,9
Syddanmark 80,0 75,3 77,7
Hele Landet 79,6 75,1 77,4
Kontur 2010.indb 17 03-12-2010 15:21:45
SUNDHED
Side 18 | KONTUR 2010
S06_Sundhedsudgifter pr. indbygger 070710 Hele landet
kr 1.89560%
kr 30510%
kr 1254%
kr 39313%
kr 1675%
kr 1675%
kr 1033%
Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvsenet Kommunal genoptrning og vedligeholdelsestrning
Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje
Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunale sundhedstjenester
Andre sundhedsudgifter
Figuren viser udgifter til sygedagpenge i kr. pr. ind-bygger (19-64 r) i desyddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
Figurerne viser sundhedsudgifter i kr. pr. indbygger i kommunen og i hele landet 2009.
Datakilde: Danmarks Statistik
UdgifTer TiL sygedagpenge pr. indbygger 2009
sUndhedsUdgifTer pr. indbygger 2009
Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal genoptrning og vedligeholdelsestrning Kommunale sundhedstjenester Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Andre sundhedsudgifter Kommunal tandpleje
Danmark
Langeland S05_Sygedagpenge pr. indbygger 2009 050710kr
2.4
75
kr 2
.522
kr 2
.531
kr 2
.807
kr 2
.881
kr 2
.924
kr 3
.030
kr 3
.112
kr 3
.223
kr 3
.232
kr 3
.262
kr 3
.274
kr 3
.276
kr 3
.310
kr 3
.328
kr 3
.355
kr 3
.359
kr 3
.393
kr 3
.460
kr 3
.486
kr 3
.528
kr 3
.674
kr 3
.081
kr 2
.782
S06_Sundhedsudgifter pr. indbygger 070710 Langeland
kr 2.05657%
kr 38511%
kr 1524%
kr 35110%
kr 3079%
kr 1424%
kr 1795%
Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvsenet Kommunal genoptrning og vedligeholdelsestrning
Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje
Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunale sundhedstjenester
Andre sundhedsudgifter
Langeland
Kontur 2010.indb 18 03-12-2010 15:21:46
ERHVERVSFORHOLD
KONTUR 2010 | Side 19
ERHVERVSFORHOLD
ERHVERV$-FORHOLD
KONTUR 2010 | Side 19
I Langeland Kommune er der 79 arbejdspladser pr. 100 indbygger. Regionsgennemsnittet er 100
Fra Rudkbing kan man n flere arbejdspladser inden for n time end man kan fra Snderborg
Indkomsten pr. beskftiget er den laveste i regionen
Langeland Kommune er specialiseret inden for energi/milj, fdevarer, medico/sundhed, turisme og bygge/bolig
Erhvervsomrdet Energi/milj har haft en strre vkst i beskftigelsen end i resten af landet
Beskftigelsen i de nye virksomheder udgr 7,3 procent af den samlede beskftigelse. Regionsgennemsnittet er 7,8 procent
Overlevelsesandelen for nye virksomheder er blandt de hjeste i regionen, men de nye virksomheder skaber relativt f arbejdspladser
Kontur 2010.indb 19 03-12-2010 15:21:48
ERHVERVSFORHOLD
Side 20 | KONTUR 2010
ERHVERVSFORHOLD
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet, samt antal arbejds-pladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 rige. I parentes vises antal private arbejdspladser.
Datakilde: Danmarks Statistik
Datakilde: CVR
anTaL arbejdspLadseri de syddansKe KOMMUner 2009
arbejdspLadser i KOMMUnen
arbejdspLadser pr. 100 indbyggere
Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 r
100 til 198 80 til 100 21 til 80
Rudkbing
Antal arbejdspladser (heraf private)
Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 rige (heraf private)
Assens 17.646 (12.146) 79 (54)
Billund 17.623 (13.202) 129 (96)
Esbjerg 67.570 (45.091) 110 (73)
Fan 1.159 (750) 65 (42)
Fredericia 30.267 (19.154) 114 (72)
Faaborg-Midtfyn 23.445 (15.344) 85 (56)
Haderslev 28.292 (18.163) 95 (61)
Kerteminde 13.068 (10.212) 104 (82)
Kolding 54.912 (41.106) 116 (87)
Langeland 5.604 (3.538) 79 (50)
Middelfart 18.528 (12.112) 92 (60)
Nordfyns 11.514 (7.854) 72 (49)
Nyborg 13.100 (7.497) 78 (45)
Odense 107.940 (65.808) 108 (66)
Svendborg 27.323 (16.454) 87 (53)
Snderborg 39.641 (26.578) 100 (67)
Tnder 19.486 (13.985) 94 (67)
Varde 25.719 (17.930) 99 (69)
Vejen 21.004 (15.874) 95 (72)
Vejle 59.811 (40.420) 106 (71)
r 2.683 (1.615) 78 (47)
Aabenraa 30.925 (21.190) 97 (66)
Syddanmark 637.260 (426.023) 100 (67)
Hele landet 3.004.491 (1.959.484) 102 (66)
Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2. kvartal 2009
1.000 til 1.350 300 til 1.000 0 til 300
Kontur 2010.indb 20 03-12-2010 15:21:51
ERHVERVSFORHOLD
KONTUR 2010 | Side 21
Tabellen viser antallet af beskftigede borgere i kommunen, samt hvor mange inden-landske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den strste by. I denne tabel er n arbejds-plads lig n fuldtidslnmodtager.
Datakilde: Danmarks Statistik og CVR
Tabellen viser fordelingen af beskftigede efter arbejdsstedernes strrelse, for kommunen, Syddanmark og hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
adgang TiL arbejdspLadser 2010
virKsOMheder 2009
KommuneAntal
beskftigede borgere
Antal arbejds-pladser inden for 30 min. fra den strste by i kommunen
Antal arbejds-pladser inden
for 60 min. fra den strste by i kommunen
Assens 20.975 29.337 251.213
Billund 13.948 32.321 304.775
Esbjerg 58.769 66.629 224.733
Fan 1.598 36.471 80.737
Fredericia 24.957 135.869 513.785
Faaborg-Midtfyn 25.767 36.475 171.213
Haderslev 28.573 90.196 351.551
Kerteminde 11.741 97.821 203.630
Kolding 47.024 154.501 540.451
Langeland 6.080 19.650 123.186
Middelfart 19.096 143.924 427.891
Nordfyns 14.981 97.697 235.362
Nyborg 15.195 124.211 275.446
Odense 93.567 166.608 350.014
Svendborg 28.564 78.246 190.368
Snderborg 37.115 49.089 101.368
Tnder 19.833 13.657 83.888
Varde 26.941 57.625 177.226
Vejen 22.199 93.368 365.063
Vejle 55.951 176.989 623.178
r 2.949 1.571 1.571
Aabenraa 29.813 58.154 197.205
Omrde 1-9 arbejdspladser10-19
arbejdspladser20-49
arbejdspladser50+
arbejdspladserArbejdspladser
i alt
Langeland 33,0% 17,8% 17,0% 32,2% 5.694
Syddanmark 22,3% 13,8% 19,1% 44,8% 641.455
Hele landet 21,0% 12,8% 18,4% 47,8% 3.019.270
Kontur 2010.indb 21 03-12-2010 15:21:52
ERHVERVSFORHOLD
Side 22 | KONTUR 2010
Figuren viser den sociokonomiske status for borgerne i alderen 25-64 r i 2009.
Datakilde: Danmarks Statistik
hvad Laver de 25-64 rige?
Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken
Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 rige, der hhv. er i beskftigelse eller indgr i arbejdsstyrken (beskftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
arbejdssTyrKe Og besKfTigeLse 2000-2009
Langeland
E07_Hvad laver de 25-64 rige 160710
5,7
8,5
71,7
61,2
1,3
1,3
11,9
20,7
9,5
8,3
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Hele landet
Langeland
Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken
And
el a
f be
folk
ning
en (
%)
Arbejdsstyrke (DK) Beskftigelse (DK) Arbejdsstyrke (Langeland) Beskftigelse (Langeland)
E06_Arbejdsstyrke og Beskftigelse 2000-2009 030810
67
70
73
76
79
82
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
And
el a
f be
folk
ning
en (
%)
Arbejdsstyrke (Langeland)Beskftigelse (Landeland)Arbejdsstyrke (DK)Beskftigelse (DK)
Kontur 2010.indb 22 03-12-2010 15:21:52
ERHVERVSFORHOLD
KONTUR 2010 | Side 23
Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskftiget borger i alderen 25-64 r. Bruttoindkomst er primrt erhvervsindkomst.
Datakilde: CRT (SAM-K)
indKOMsT pr. besKfTigeT 2008
Kvinder Mnd
Omrde Indkomst pr. beskftiget (kr.)
Vejle 347.751
Kolding 346.263
Middelfart 344.555
Billund 342.467
Fredericia 341.400
Varde 340.344
Kerteminde 337.260
Esbjerg 335.345
Haderslev 334.587
Fan 332.951
Aabenraa 331.567
Vejen 330.364
Snderborg 329.935
Assens 328.379
Faaborg-Midtfyn 327.467
Odense 327.253
Tnder 326.332
Svendborg 326.143
Nyborg 323.471
Nordfyns 323.028
r 305.849
Langeland 302.404
Syddanmark 333.908
Hele landet 348.395
UdviKLing i Ledighed 1997-2017, sydfyn Og erne
Figuren viser ledighedsudviklingen for-delt p kn i pendlingsomrdet Sydfyn og erne (Langeland, Svendborg og r kommuner).
De stiplede linier er fremskrevne tal.
Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
E08_Udvikling i ledighed 150710 sydfyn og erne
-1.000
0
1.000
2.000
1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015
Ant
al a
rbej
dsl
se
r
Mnd Kvinder
Kontur 2010.indb 23 03-12-2010 15:21:53
ERHVERVSFORHOLD
Side 24 | KONTUR 2010
Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt p ressourceomrder.
Datakilde: Danmarks Statistik
Et ressourceomrde samler de virksomheder, der indgr i samme vrdikde fra primrproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceomrde.
ressOUrceOMrder hvad er deT?
arbejdspLadser i privaT Og OffenTLig seKTOr 2009
KOMMUnens erhvervssTrUKTUr - den private sektor 2009
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser
Figuren viser kommunens andel af den samlede private fuldtidsbeskftigelse i hele landet inden for hvert ressourceomrde.
Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den samlede private fuldtidsbeskftigelse i hele landet, der findes i kommunen.
Datakilde: Danmarks Statistik
erhvervsspeciaLisering 2009
Hele Landet
E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 090810
1.045.05535%
1.964.41465%
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser
Langeland
E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 090810
2.06637%
3.53863%
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser
Langeland
E11_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor 090810
0 5 10 15 20 25
Fdevarer
Mbler/bekldning
Turisme
Bygge/bolig
IT/kommunikation
Transport
Energi/milj
Medico/sundhed
vrige erhverv
procent
Langeland Region Syddanmark Hele landet
Langeland Syddanmark Hele landet
Langeland
E12_ Erhvervsspecialisering 120810
0,15
0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6
Energi/milj
Fdevarer
Medico/sundhed
Turisme
Bygge/bolig
Mbler/bekldning
vrige erhverv
Transport
IT/kommunikation
Langeland
Langelands andel af den sam
lede besk
ftigelse
Hele landetLangeland
procent
Kontur 2010.indb 24 03-12-2010 15:21:54
ERHVERVSFORHOLD
KONTUR 2010 | Side 25
Da de ni ressourceomrder er baseret p jord til bord-princippet, s er et ressourceomrde i princippet en blanding af fire delomrder (i parentes et eksempel fra ressourceomrdet fdevarer): Primre erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fdevarer) Sttteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fdevarer)
Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen p delomrder inden for ressourceomrderne. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
strre end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang strre end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange strre end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet.
speciaLisering inden fOr de enKeLTe ressOUrceOMrder
deTaLjereT erhvervssTrUKTUr 2009
ERHVERVSFORHOLD
UdviKLing i erhvervssTrUKTUren 2007-2009Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.
Datakilde: Danmarks Statistik
Langeland
E13_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2006-2008 100810
-40 -30 -20 -10 0 10 20 30
Energi/milj
IT/kommunikation
Fdevarer
Medico/sundhed
Offentlig sektor
Transport
Bygge/bolig
Turisme
Mbler/bekldning
vrige erhverv
Alle brancher
procent
Langeland Hele landet
procent
Langeland Hele landet
Langeland
E14_Detaljeret erhvervsstruktur 2008 070910
RessourceomrdePrimre erhverv
Fremstillings-erhverv
Sttteerhverv Serviceerhverv I alt
Fdevarer 440 123 14 422 999
Mbler - 25 - 12 37
Bekldning - 19 - 53 72
Turisme - - - - 155
Bygge/bolig 5 120 0 659 784
IT/kommunikation - 1 0 124 125
Transport - 0 - 230 230
Energi/milj 0 284 - 83 367
Medico/sundhed - 72 - 97 169
vrige - 145 - 408 553
I alt 445 789 14 2.088 3.491
Kontur 2010.indb 25 03-12-2010 15:21:55
ERHVERVSFORHOLD
Side 26 | KONTUR 2010
Figuren viser kommunens erhvervsmssige styrker og svagheder. Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceomrder. Ligger omrdet til hjre for
1-tallet p aksen, er ressourceomrdets andel af kommunens beskftigelse strre end den tilsvarende andel p landsplan. P den lodrette akse vises vkst i produktivitet fra 2004-2008 (produktivitet opgres som vrditilvkst pr. fuldtidsbeskftiget). Strrelsen af boblerne viser ressourceomrdets andel af den samlede beskftigelse i den private sektor i kommunen.
Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun omrder med en vis minimumsstrrelse).
sTyrKer Og svagheder
LilleMiddel
Stor
Boblernes strrelse viser andel af den samlede beskftigelse i kommunen 2009:
Hj
Mellem
Lav
Boblernes farve viser vkst i produktivitet p landsplan 2004-2008:
Langeland figur
E15_Styrker og svagheder 230810
Fdevarer
vrige erhverv
Bygge/bolig
Mbler/bekldning
Turisme
It/kommunikation
Transport
-20%
-10%
0%
10%
20%
30%
40%
0 1 2
V
kst
i pro
dukt
ivit
et i
kom
mun
en. 2
00
4-2
00
8
Erhvervsspecialisering
gennemsnitlig vkst i produktivitet i kommunen
gennemsnitlig vkst i produktivitet p landsplan
Kontur 2010.indb 26 03-12-2010 15:21:55
ERHVERVSFORHOLD
KONTUR 2010 | Side 27
Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.
Datakilde: Danmarks Statistik
Datakilde: Danmarks Statistik
nye virKsOMheder 2007
nye virKsOMheder 2001-2007Et
able
ring
srat
eLangeland
E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001-2007 230810
5%
6%
7%
8%
9%
10%
11%
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Eta
bler
ings
rate
r
Langeland Hele landet Region Syddanamrk
Langeland Syddanmark Hele landet
Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder
9,9 til 11,1 pct. 8,7 til 9,9 pct. 6,5 til 8,7 pct.
Kontur 2010.indb 27 03-12-2010 15:21:56
ERHVERVSFORHOLD
Side 28 | KONTUR 2010
de nye virKsOMheders jObandeL
ivrKsTTeri OverLeveLse Og jObvKsT
Sjlerne viser hvor stor en andel beskftigelsen i de nye virksomheder (etableringsr 2003-2007) udgr af den samlede beskftigelse i den private sektor i 2008.
Datakilde: Danmarks Statistik
E18_Ivrkstteri - overlevelse og jobvkst 2001-2007 250810, 2. trk
Assens Billund
Esbjerg
Fan
Fredericia
Faaborg-Midtfyn Haderslev
Kerteminde
Kolding
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Snderborg
Tnder
Varde
Vejen
Vejle
r
Aabenraa
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80%
Job
skab
else
Overlevelsesandel
Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2001 og 2002, stadig eksisterer efter 5 r. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2006 og 2007 - 5 r efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Data for r stammer fra KONTUR 2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Langeland
E19_De nye virksomheders jobandel 120810
4,6%
4,9%
5,3%
5,5%
5,9%
6,0%
6,2%
6,5%
6,6%
6,7%
7,3%
7,3%
8,3%
8,7%
9,0%
9,3%
9,3%
9,8%
10,2%
10,4%
10,7%
12,0%
7,8%
7,9%
Kontur 2010.indb 28 03-12-2010 15:21:56
UDDANNELSE
KONTUR 2010 | Side 29
UDDANNELSE
KONTUR 2010 | Side 29
2,2 procent af borgerne i Langeland Kommune har en mellemlang eller lang videregende uddannelse. Regions- og landsgennemsnittet er hhv. 4,9 og 8,4 procent
Andelen af beskftigede i den offentlige sektor med en mellemlang eller lang videregende uddannelse er den laveste i regionen
15 r efter afgang fra grundskolen er de personer, der er fraflyttet kommunen bedst uddannet. Dem der har boet i kommunen alle 15 r, har den laveste andel med en mellemlang eller lang videregende uddannelse
Andelen der forventes at fuldfre en ungdomsuddannelse og en videregende uddannelse er lavere i Langeland Kommune end i resten af landet
I og omkring Rudkbing kan man med offentlige transportmidler n bde gymnasiale uddannelsesinstitutioner og tekniske skoler p mindre end 60 minutter
Kontur 2010.indb 29 03-12-2010 15:22:00
UDDANNELSE
Side 30 | KONTUR 2010
Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 r fordelt p hjest fuldfrte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregende uddannelse), MVU (mellemlang videregende uddannelse) og LVU (lang videregende uddannelse).
Datakilde: Danmarks Statistik
UddanneLsesniveaU 2009
De to sjlediagrammer viser andelen af hjtuddannede beskftiget p arbejdspladser i kommunen.
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
besKfTigede i den privaTe seKTOr Med MvU eLLer LvU 2009
besKfTigede i den OffenTLige seKTOr Med MvU eLLer LvU 2009
Grund-skole
Gymnasial udd.
Erhvervs-udd.
KVU MVU LVU I alt - pct.
Langeland 32,7 3,2 44,9 5,2 11,8 2,2 100
Syddanmark 25,6 4,7 41,4 6,5 16,8 4,9 100
Hele landet 23,3 6,3 38,3 6,2 17,4 8,4 100
Langeland
U02_ Beskftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2009 020710
6,6%
6,9%
7,0%
7,5%
7,9%
8,5%
8,7%
8,7%
8,8%
9,1%
9,2%
9,2%
9,5%
10,1%
10,2%
10,4%
10,9%
11,5%
12,9%
13,0%
13,1%
13,3%
10,3%
15,0%
Langeland
U03_ Beskftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2009 020710
30,2%
32,0%
34,0%
36,2%
36,8%
38,0%
38,2%
38,5%
38,7%
38,8%
39,6%
39,6%
39,6%
41,0%
41,5%
43,4%
43,7%
44,1%
45,1%
45,9%
47,1%
47,9%
42,3%
43,6%
Kontur 2010.indb 30 03-12-2010 15:22:01
UDDANNELSE
KONTUR 2010 | Side 31
UdviKLing i anTaL bOrgere 1999-2009fOrdeLT p UddanneLse
Tabellen viser vksten eller faldet i antal borgere i alderen 25-64 r, som har den pgldende uddannelse som hjest fuldfrte uddannelse.
Datakilde: Danmarks Statistik
U05_udvikling i antal beskftigede 2009-2017 190710 Sydfyn og er
-1.400
-700
50
300
200
-1.450
Uden kompetencegivende udd.
Erhvervsfaglig udd.
KVU
MVU
LVU
Alle uddannelser
Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskftigede fordelt p hjest fuldfrt ud-dannelse fra 2009 til 2017. Figuren viser den sam-lede udvikling for pendlingsomrdet Sydfyn og er (Langeland, Svendborg og r kommuner).
Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
UdviKLing i anTaL besKfTigede 2009-2017 sydfyn Og er
Omrde Uden erhvervs-
kompetencegivende udd. (pct.)
Erhvervsfaglig udd. eller KVU (pct.)
MVU eller LVU (pct.)
Assens -16% 8% 24%
Billund -18% 7% 10%
Esbjerg -14% -0% 20%
Fan -31% -7% 8%
Fredericia -10% 2% 24%
Faaborg-Midtfyn -16% 5% 20%
Haderslev -17% 2% 20%
Kerteminde -18% 2% 23%
Kolding -8% 4% 29%
Langeland -29% 4% 9%
Middelfart -13% 8% 31%
Nordfyns -18% 11% 25%
Nyborg -16% 6% 30%
Odense -10% -5% 27%
Svendborg -13% 2% 23%
Snderborg -17% -3% 16%
Tnder -23% 3% 9%
Varde -16% 9% 19%
Vejen -15% 10% 23%
Vejle -11% 4% 27%
r -37% -5% 5%
Aabenraa -16% 3% 18%
Syddanmark -14% 3% 23%
Hele landet -12% 0% 25%
Kontur 2010.indb 31 03-12-2010 15:22:01
UDDANNELSE
Side 32 | KONTUR 2010
Tallene i figuren er baseret p Undervisningsministeriets profilmodel. Modellen fremskriver, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2008, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterflgende 25 r. Nationalt er der mlstninger om, at 95 pct. af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal tage en videregende uddannelse.
Datakilde: Undervisningsministeriet
UddanneLsesprOfiL i KOMMUnen Og i heLe LandeT
UddanneLsesbaLance
Datakilde: Danmarks Statistik
Fortsat i kommunen
Hjem-vendte
Til-flyttere
Fra-flyttere
Uden erhvervskomp. udd. 27 % 29 % 36 % 23 %
Erhvervsfaglig + KVU 71 % 47 % 43 % 43 %
MVU + LVU 2 % 24 % 20 % 34 %
Samlet antal 131 51 69 264
Grundskole
Uden kompetence- givende uddannelse
Erhvervskompetence-givende uddannelse
Erhvervsfaglig udd: Videregende udd:
Studiekompetence-givende uddannelse
Med ungdomsuddannelse
Erhvervsfaglig udd.: Gymnasial udd: Begge kompetencer:
Uden ungdomsuddannelse
20% 16% 76% 76%
24% 19% 76% 81%
5% 8%
100% 100%
37% 30%39% 47%
46% 60%8% 10%
50% 37%
Langeland Hele landet
Tabellen viser uddannelsesniveauet 15 r efter at rgang 1991, 1992 og 1993 forlod grundskolen, fordelt p fire grupper:
de unge, der forlod grundskolen i Langeland Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 r senere
de unge, der forlod grundskolen i Langeland og flyttede vk, men igen var bosat i kommunen 15 r senere
de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Langeland, men var bosat i Langeland 15 r senere
de unge, der forlod grundskolen i Langeland, men ikke var bosat i kommunen 15 r senere
Kontur 2010.indb 32 03-12-2010 15:22:01
UDDANNELSE
KONTUR 2010 | Side 33
Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhngig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tttere p uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet august 2010.
Datakilde: Rejseplanen
hvOr LangT er der TiL gyMnasierne?
hvOr LangT er der TiL de TeKnisKe sKOLer?
Fredericia
Marstal
MiddelfartKolding
OureSvendborg
Vejle
Vejen
Ribe
Esbjerg
Nyborg
Faaborg
Ringe
Snders
Odense
Glamsbjerg
Snderborg
Aabenraa
Toftlund
Haderslev
Grindsted
Varde
Tnder
Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nrmeste:
Handelsgymnasium (HHX) Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Hjere forberedelseseksamen (HF)
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.
nmarks Statistik
Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transportfor at komme til nrmeste:
Teknisk skole (EUD)
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.
nmarks Statistik
#
##
#
##
#
#
#
#
#
#
Odense
Fredericia
GrindstedVejle
Haderslev
Kolding
SvendborgAabenraa
Esbjerg
TnderSnderborg
Kontur 2010.indb 33 03-12-2010 15:22:10
APPENDIKS
Side 34 | KONTUR 2010
APPENDIKS
LivssTiLsgrUpper
Livsstil handler om mden vi lever p, vores vrdier og prfe-rencer. Livsstil afhnger selvflgelig af mange ting som alder, kn, religion, kultur, sociokonomisk status og s videre. Men vores livsstil er ogs afhngig af det milj, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller p anden vis har overtaget fra vores forldre og omgangskreds.
Virksomheden Geomatic har sammenstillet og analyseret demografiske, sociokonomiske og adfrdsmssige adres-sebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt p 8 overordnede livs-stilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og grupper der dominerer i et givet geografisk omrde, for eksempel en kommune og hvilke typer og grupper der ikke er srligt udbredte i det pgldende omrde. Den viden kan vre med til at sige noget om, hvad folk eftersprger inden for f.eks. kultur, fritid og bostning.
Omvendt kan den viden ogs bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man nsker at tiltrkke bestemte grupper eller typer.
Her er valgt at fokusere p de overordnede grupper. De er beskrevet nrmere nedenunder. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse p www.regionsyd-danmark.dk/livsstilstyper. P www.geomatic.dk kan man f en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af bde livsstilstyper og -grupper.
Boligejere med overskud udgr en gruppe relativt vel-havende mennesker. Aldersprofilen er bred i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgr efterlnnen et bekvemt valg til at forsde alderdommen. Gruppen har eller har haft en hj indkomst og flgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tnker i frihed og frivrdi og gre-ml i fritiden, med eller uden brn og brnebrn. I gruppen lser man generelt de strre, landsdkkende aviser, men ogs regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere lsere her end i befolknin-gen som helhed.
Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestende primrt af familier med brn, fra de helt sm og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man
og har det sikkert godt med det, men for en del er efterln og et frit otium noget som nrmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstndigheder ejer selv. Det kan vre et ldre landsbyhus med bindingsvrk eller et nyere rkkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget.
Livet p grden omfatter bde egentlige landmnd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv p en grd, men som ikke har nogen erhvervsmssig tilknytning til landbruget i vrigt. Livet p grden udgres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange vrige dele af den danske befolkning er avislse-mnstre anderledes: De strre landsdkkende aviser udgr ikke den primre kilde til daglig viden. P radiosiden lyttes til nr- og lokalradio eller de strre kommercielle kanaler.
Velhavere dkker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palerne, men man har ikke mindst p grund af de senere rs konomiske vkst og stigninger i ejendomspriserne opnet store gevinster. Man har sit p det trre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og lystejendomme. Gruppen er beskftiget bredt men under alle omstndigheder i beskftigelse. Beskftiget kan de ogs kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels gr de gerne ud om aftenen, dels udver de i hj grad forskellige sports- og fritidaktiviteter. En strre andel har sommerhuse. Succes kan mske siges at vre en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke m vre en mle-stok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre.
Kontur 2010.indb 34 03-12-2010 15:22:11
APPENDIKS
KONTUR 2010 | Side 35
APPENDIKS
FdevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industri-virksomheder, der forarbejder fdevarer, samt sttte-, handels- og rdgivningsvirksomheder inden for fdevaresektoren.
Mbler/bekldningProducenter af mbler, tj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfrer og slger mbler eller bekldning.
TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knyt-ter sig til fritids- og forretningsrejser.
Bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfrer, vedligeholder eller dri-ver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgr i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
IT/kommunikationVirksomheder, som udvikler, producerer og distribuererprodukter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
TransportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rdgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomhe-der, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
EnergiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vand-ressourcer, eller som hndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlg, udstyr og rdgivning hertil.
Medico/sundhedVirksomheder, som producerer og forhandler lgemidler, medicoteknik m.v.
ressOUrceOMrder
Fllesskab udgres af forskellige boliggrupper i lejligheder og rkke-/kdehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fllesskab ikke landets rigeste husstande, men i hj grad nyder man godt af nrvr og sammenhold i beboel-serne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsakti-viteter er det ikke sport, der fylder mest. Fllesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem anten-neforeningen. Herfra modtager man typisk ogs Beboerbladet lsning heraf gr meget kraftigt igennem for alle typer inden for gruppen. Til gengld lses de store aviser ssom Berlingske, Jyllandsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionala-viser heller ikke.
Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angr baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stilling-tagen til moderne virkemidler og lsninger, boligform og meget
andet. Der er sledes tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis kber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon.
Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spnder fra unge vel-etablerede familier over familier godt i gang med job og fami-lie til ldre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager om et tog eller en bus s skal bringe en derhen, er mindre afgrende. Man gr gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsttes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om hj kvalitet bde i indkb og i det offentliges forvalt-ning af danske vrdier. Storbyliv finder at Danmark skal vre mere ben for omverdenen, at der gres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle vrdier nok skal best. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljet.
...livsstilsgrupper fortsat
Kontur 2010.indb 35 03-12-2010 15:22:11
Regional Udvikling / Strategi & analyseDamhaven 127100 Vejle
Tal til tiden - et jebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?
Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opflgning p Regional Ud-viklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere,
institutioner og virksomheder i regionen.
Se mere p www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Kontur 2010.indb 36 03-12-2010 15:22:17