Kontur 2010 Langeland

Kommunale ngletal for udviklingi Region Syddanmark

ww

w.r

egio

nsyd

danm

ark.

dk/d

etgo

deliv

Lang

eLan

d KO

MM

Une

2010

Kontur 2010.indb 1 03-12-2010 15:21:11

Side 2 | KONTUR 2010

INTRO

Regional Udvikling / Strategi & analyse

TaL TiL sTraTegienStrategier og planer for fremtiden krver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte omrder i regionen , om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling.

Og den viden skal bruges. Kontur flger op p Den Regio-nale Udviklingsplan, og samler oplysninger om regionen, der kan vre vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktrer og kan danne basis for strategier, handle-planer og projekter.

Med venlig hilsen

indhOLd

Bostning / side 3BefolkningsudviklingFlyttemnstrePendlingIndkomstHuspriserLivsstilsgrupper

Sundhed / side 15MiddellevetidLgebesgSygedagpengeUdgifter til sundhed

Erhvervsforhold / side 19Arbejdspladser og arbejdsstyrke

ErhvervsstrukturUdvikling i erhvervsstrukturDetaljeret erhvervsstruktur Ivrkstteri

Uddannelse / side 29Befolkningens uddannelsesniveauDe beskftigedes uddannelsesniveauUddannelsesforlbHvor langt er der til uddannelserne?

Appendiks / side 34

Kontur 2010 for Langeland Kommune er udgivet af Region Syddanmark

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyseForside: Herregrden Skovsgaard p Langeland (Foto: Bent Nsby / Visitdenmark)Foto: Lasse HyldagerDesign: Mediegruppen Reklamebureau

Kontur 2010.indb 2 03-12-2010 15:21:12

BOSTNING

KONTUR 2010 | Side 3

BOSTNING


Der bor 13.500 personer i Langeland Kommune. I 2030 vil indbyggertallet vre betydeligt mindre. Antallet af personer under 65 r falder frem mod 2030, mens ldre over 65 r vil stige i antal

For frste gang siden 2004 er tilflytningen til Langeland Kommune igen strre end fraflytningen

Der er en stor fraflytning blandt unge i alderen 15-22 r, hvilket sandsynligvis skyldes flytning i forbindelse med uddannelse

Der er nettofraflytning af personer med en indkomst under 100.000 kr. og nettotilflytning af personer med hjere indkomster

De seneste ti r er udpendlingen steget kraftigt, mens antallet af indpendlere stort set har vret konstant

Pendlingen sker primrt til og fra Svendborg

Huspriserne er steget i perioden 2006-2010, dog mindre end den gennemsnitlige stigning i Syddanmark. Tendensen p landsplan var faldende i samme periode

Kontur 2010.indb 3 03-12-2010 15:21:14

BOSTNING


Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2010 til 2030 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier.Datakilde: Danmarks Statistik

Figuren viser befolkningen fordelt p kn og 5 rs aldersgrupper i kommunen og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik

sdan har befOLKningen UdviKLeT sig2005-2009

befOLKningspyraMide 2010

sdan viL befOLKningen UdviKLe sig 2010-2030 - aLdersOpdeLT

Mnd Kvinder

Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens strrelse fra 2005 til 2009 i kommunen fordelt p sogne.

over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. over -10 pct.

Datakilde: CPR

DK

B01_Befolkningspyramide 240610

167.353168.477

176.427180.555168.254155.703

175.422195.315

208.614203.642

183.501174.458

184.433148.455

103.27371.256

47.25024.340

9.255

158.834160.795167.535171.892

162.166154.221

175.030193.294202.855198.452

181.185175.060186.391

155.248115.549

89.30569.988

48.53927.919

0-45-9

10-1415-1920-2425-2930-3435-3940-4445-4950-5455-5960-6465-6970-7475-7980-8485-8990+

AlderAlder

Hele landet

0-24 r 25-64 r 65+ r

Langeland -21% -24% 28%

Syddanmark -4% -7% 46%

Hele landet 0% -3% 46%

13.500 indbyggere i kommunen

Rudkbing

Langeland

B01_Befolkningspyramide 240610

264316

370387

246213

255350

412511

547584

689514

367317

20813955

235286

353346

211192

256317

423476

569543

612519

405381

278214

133

0-45-9

10-1415-1920-2425-2930-3435-3940-4445-4950-5455-5960-6465-6970-7475-7980-8485-8990+

Langeland

Alder

Kontur 2010.indb 4 03-12-2010 15:21:15

BOSTNING


Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2010 til 2030 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik

befOLKnings-freMsKrivning 2010-2030

Figuren giver et billede af udviklingen fra 1999 til 2009. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.Datakilde: Danmarks Statistik

Tabellen giver bde et billede af de aktuelle flyttemnstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik

fLyTninger 1999 Og 2009

UdviKLing i fLyTninger 1999-2009

Tilflytning Fraflytning

Langeland Syddanmark Hele landet

2010 = Indeks 100

B04_Befolkningsfremskrivning 2010-2030, 240610

90

95

100

105

2010 2015 2020 2025 2030

Inde

ks: 2

010

= 1

00

r

Langeland Region Syddanmark Hele landet

1999 2009 Vkst 1999-2009 (%)

Tilflytning 564 638 13,1

Indvandring 77 74 -3,9

Samlet tilflytning 641 712 11,1

Fraflytning 570 569 -0,2

Udvandring 69 61 -11,6

Samlet fraflytning 639 630 -1,4

Nettotilflytning 2 82 -

Langeland

B06_Udvikling i flytninger 1999-2009 250610

600

650

700

750

800

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Total

r

Tilflytninger Fraflytninger

Kontur 2010.indb 5 03-12-2010 15:21:16

BOSTNING


BOSTNING

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt p alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et rligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2008 og 2009. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.

Datakilde: Danmarks Statistik

hveM fLyTTer TiL Og fra KOMMUnen?

neTTOTiLfLyTning 2009

Ant

al fl

ytni

nger

Til Fra Netto

over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


Langeland

B07_Hvem flytter til og fra kommunen 250610

-45

-30

-15

0

15

30

0 r 10 r 20 r 30 r 40 r 50 r 60 r 70 r 80 r 90 r 100 r

Ant

al f

lytn

inge

r

Alder

Til Fra Netto

Kontur 2010.indb 6 03-12-2010 15:21:19

BOSTNING


Figuren viser nettotilflytning i 2009 i antal personer, fordelt p indkomstintervaller. Med i opgrelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 r.

TOp 10 Over TiLfLyTninger

TOp 10 Over frafLyTninger

neTTOTiLfLyTning fOrdeLT p indKOMsT 2009


Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen fr flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2007-2009.


Tilflyttere 2007-2009

Andel af samt-lige tilflyttere

Svendborg 516 28,4%

Odense 181 10,0%

Faaborg-Midtfyn 135 7,4%

Kbenhavn 114 6,3%

Nyborg 39 2,1%

rhus 37 2,0%

Assens 32 1,8%

Kerteminde 29 1,6%

Nordfyns 29 1,6%

Kolding 27 1,5%

Fraflyttere 2007-2009

Andel af samt-lige fraflyttere

Svendborg 641 33,1%

Odense 254 13,1%

Kbenhavn 137 7,1%

Faaborg-Midtfyn 113 5,8%

rhus 44 2,3%

Kolding 33 1,7%

Nyborg 32 1,7%

Lolland 30 1,5%

Kerteminde 29 1,5%

Assens 24 1,2%

fLyTninger TiL Og fra LangeLand 2007-2009

over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Nettotilflytning

Langeland B12_Flytninger fordelt p indkomst 050710

-45

28

33

15

9

0-99.999 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000 kr. +

Grn viser fra hvilke kommuner, der har vret en netto-tilflytning til Langeland. Orange viser til hvilke kommuner, der har vret en nettofraflytning fra Langeland i perioden 2007-2009.

Kontur 2010.indb 7 03-12-2010 15:21:20

BOSTNING


verste kort viser, hvor langt man kan n fra byen (den orange prik p kortet) i bil p hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsttes, at farten i byzoner er 40 km/t, p motortrafikveje 80 km/t, p motorveje 100 km/t og p andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage hjde for trafik og andre forhold, som snker gennemsnitshastigheden.

Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan n ved hjlp af kollektiv transport p hhv. 30 minutter og 60 minutter.

Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI

s LangT Kan Man KOMMe! Fra Langeland i bil p:

0-30 min. 30-60 min.

Fra Langeland med offentlig transport p:

0-30 min. 30-60 min.

Kontur 2010.indb 8 03-12-2010 15:21:22

BOSTNING


pendLingsMnsTre i KOMMUnen

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke.

Datakilde: CRT (SAM-K)

Figuren viser udpendling i 1999 og i 2009 til de kommuner, som flest pendler til.


1999 2009

Langeland

B16_Udpendling 1999 og 2009 120710

593

14498

49 43

949

160 146

45 44

0

200

400

600

800

1.000

Svendborg Odense Faaborg-Midtfyn Uden for kommunerne

Kbenhavn

Ant

al p

endl

ere

1999 2009

UdpendLing fra LangeLand 1999 Og 2009

1999 2009Vkst

1999-2009

Indpendling

Antal 891 907 1,8%

I procent af antal arbejdspladser 14,1% 17,6% 3,5 pct.point

Udpendling

Antal 1.142 1.690 48,0%

I procent af antal beskftigede borgere 17,4% 28,5% 11,0 pct.point

Nettoindpendling Totalt antal -251 -783 -

Kontur 2010.indb 9 03-12-2010 15:21:22

BOSTNING


Figuren viser indpendling i 1999 og i 2009 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor.


1999 2009

pendLingssTrMMe i 2009

over 400 -400 til 400 under -400

Pilene viser antal beskftigede, der pendler over kommunegrnsen for at komme p arbejde:

Farverne viser nettoindpendling:

over 3.000

2.000 til 3.000

1.000 til 2.000


Langeland

B17_indpendling 1999 og 2009 120710

648

31 35 19 21

584

56 5521 16

0

100

200

300

400

500

600

700

Svendborg Odense Faaborg-Midtfyn Kbenhavn r

Ant

al p

endl

ere

1999 2009

indpendLing TiL LangeLand 1999 Og 2009

Kontur 2010.indb 10 03-12-2010 15:21:24

BOSTNING


Bde tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.


Figuren viser en fordeling p indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 r i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.


indKOMsT pr. indbygger 2007 Og 2008

indKOMsT pr. indbyggeri aLLe LandeTs KOMMUner 2008

indKOMsTfOrdeLing 2008

over 225.000 kr. 213.000 til 225.000 kr. under 213.000 kr.


OmrdeIndkomst

2007Indkomst

2008

Fan 235.840 240.327

Vejle 222.986 227.609

Kolding 220.949 227.417

Middelfart 220.881 226.772

Fredericia 216.654 222.718

Esbjerg 212.361 219.613

Billund 218.530 219.551

Varde 215.372 216.371

Kerteminde 214.669 215.506

Haderslev 211.768 214.250

Aabenraa 209.171 213.372

Svendborg 205.783 213.095

Nyborg 205.576 211.962

Vejen 208.144 210.771

Snderborg 203.595 209.503

Faaborg-Midtfyn 205.578 209.454

Assens 206.800 208.344

Odense 203.143 207.680

Nordfyns 204.806 207.053

Tnder 205.378 205.264

r 197.926 203.204

Langeland 192.885 200.920

Syddanmark 210.654 215.213

Hele landet 222.283 225.920

Langeland

B23_Indkomstfordeling i kommunen 2008 030510

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

0-99.000 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000+ kr.


Kontur 2010.indb 11 03-12-2010 15:21:27

BOSTNING


Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rkkehuse i kommunerne og i de strre byer. Priserne er for parcel- og rkkehuse, som er handlet i perioden august 2009 til juli 2010.

I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.

Datakilde: OIS

hUspriser i syddanMarK fOrdeLT p KOMMUner Og byer

OmrdeGennemsnitspris

i kommunen (kr. pr. m2)By

Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)

Fan 15.930 - -

Kerteminde 13.399 Kerteminde -

Munkebo -

Odense 13.044 Odense 13.489

Kolding 12.760 Kolding 13.486

Svendborg 12.408 Svendborg 13.763

Vejle 11.707 Vejle 14.323

Fredericia 11.578 Fredericia 11.858

Middelfart 11.334 Middelfart 12.203

Nordfyns 11.130 Bogense -

Otterup 8.789

Varde 10.993 Varde 10.056

Nyborg 10.403 Nyborg 11.281

Esbjerg 10.093 Bramming 8.988

Esbjerg 11.876

Billund 9.651 Billund 14.906

Grindsted 9.637

Assens 9.157 Assens 10.757

Langeland 9.139 Rudkbing -

Faaborg-Midtfyn 8.954 Faaborg 10.377

Ringe 9.334

Haderslev 8.897 Haderslev 10.514

Vojens 7.969

Snderborg 8.619 Nordborg -

Snderborg 11.357

Aabenraa 8.052 Rdekro 8.543

Aabenraa 10.070

Vejen 7.853 Vejen 9.493

Tnder 7.254 Tnder 8.170

r 6.968 Marstal 7.106

rskbing -

Syddanmark 9.494 - -

Kontur 2010.indb 12 03-12-2010 15:21:27

BOSTNING


Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris p handlede parcel- og rkkehuse.

Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen

Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rkkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen

hUspriser i aLLe LandeTs KOMMUner

UdviKLing i hUspriser 2006-2010

Relativt prisniveau i perioden august 2009 til juli 2010

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet,

men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark

Kommune 2006-2007 (pct.)2007-2008

(pct.)2008-2009

(pct.)2009-1. halvr

2010 (pct.)2006-1. halvr

2010 (pct.)

Assens 9,9 0,9 -1,3 4,2 14,0

Billund 11,2 5,0 0,0 -3,0 13,3

Esbjerg 13,3 1,5 -2,8 -0,1 11,8

Fan 3,3 -0,7 37,2 -24,8 5,8

Fredericia 12,0 5,2 -10,2 -6,4 -1,0

Faaborg-Midtfyn 10,6 5,9 -3,2 -8,8 3,4

Haderslev 11,4 7,2 -6,9 0,2 11,3

Kerteminde 17,8 -3,5 -1,2 -10,5 0,5

Kolding 11,1 2,5 -6,0 -0,4 6,6

Langeland 16,2 0,8 -3,3 -10,7 1,3

Middelfart 15,9 3,4 -9,4 -3,2 5,1

Nordfyns 14,9 1,2 -2,3 -0,8 12,8

Nyborg 10,9 6,6 -2,3 -3,0 12,0

Odense 10,9 -3,5 -6,6 0,4 0,4

Svendborg 19,2 4,0 -5,0 4,3 22,8

Snderborg 8,3 1,0 0,9 -7,1 2,5

Tnder 9,8 0,1 2,5 -3,9 8,2

Varde 9,8 2,9 1,9 0,9 16,1

Vejen 12,6 6,9 -1,3 -2,4 16,0

Vejle 12,0 4,5 -5,0 -0,0 11,1

r 9,7 4,8 -10,2 -15,9 -13,2

Aabenraa 7,8 4,7 0,6 -3,2 9,9

Syddanmark 11,8 2,0 -4,0 -1,7 7,6

Hele landet 6,5 -4,3 -10,2 0,5 -8,0

Kontur 2010.indb 13 03-12-2010 15:21:29

BOSTNING


Figuren viser andelen (i pct.) af befolkningen inden for otte forskellige livsstilsgrupper i alle syddanske kommuner, Syddanmarkog hele Danmark. Livsstilsgrupperne giver et billede af mden vi lever p, vores vrdier og prferencer, og er beskrevet nrmere i appendiks, s. 34. Datakilde: Geomatic a/s

LivssTiLsgrUpperB25_Livsstilsgrupper_2009 091110

10,3

18,0

21,3

14,9

21,5

9,2

12,6

18,8

20,3

15,3

10,3

11,2

16,9

16,2

13,3

8,0

14,4

9,9

21,0

17,6

16,2

17,8

5,7

11,6

21,4

24,0

12,7

13,6

15,2

5,6

8,8

13,1

22,8

10,4

18,0

7,0

6,6

7,1

13,3

13,4

14,2

15,7

50,8

39,7

31,1

58,9

27,8

52,5

41,0

39,0

32,0

45,1

43,6

50,3

44,5

24,4

39,4

38,6

46,2

41,8

48,7

31,1

43,6

38,7

36,6

27,3

16,5

15,3

5,3

5,3

17,7

13,5

11,0

7,7

17,1

14,2

19,7

11,9

9,4

9,6

23,8

20,5

20,1

10,6

17,5

15,5

10,8

8,3

12,1

9,0

5,4

17,7

13,8

7,1

12,2

7,2

28,6

9,9

12,9

11,0

5,8

10,9

9,8

11,8

11,5

9,3

8,4

36,6

8,5

9,1

7,2

11,1

13,3

10,1

10,3

7,0

18,5

9,3

6,3

7,9

8,1

15,4

5,9

5,9

5,8

7,1

7,1

Assens

Billund

Esbjerg

Fan

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Snderborg

Tnder

Varde

Vejen

Vejle

r

Aabenraa

Syddanmark

Danmark

Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hyggeLivet p grden Seniorer Storbyliv

Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hygge Livet p grden Seniorer Storbyliv Unge p vej Velhavere

Kontur 2010.indb 14 03-12-2010 15:21:30

SUNDHED


Langeland Kommune ligger blandt den halvdel af kommu-nerne, hvor kvinder har lngst middellevetid. For mndene er Langeland Kommune derimod blandt den halvdel, der lever kortest

Kvinderne lever i gennemsnit nsten seks r lngere end mndene

Langeland er den kommune i regionen, der har flest udgifter til sygedagpenge pr. indbygger. Tallet ligger desuden langt over landsgennemsnittet

Langeland bruger flere penge pr. indbygger p sundheds-fremme og forebyggelse end man gr p landsplan

Kontur 2010.indb 15 03-12-2010 15:21:33

SUNDHED


Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed

Kvinder

MiddeLLeveTid i aLLe KOMMUner 2009

Middellevetid for mnd i alle landets kommuner

de 15 kommuner med lngst middellevetid den halvdel med lngst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid

Middellevetid for kvinder i alle landets kommuner

de 15 kommuner med lngst middellevetid den halvdel med lngst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid

Mnd

Kontur 2010.indb 16 03-12-2010 15:21:42

SUNDHED


MiddeLLeveTid 2009

Figuren viser middellevetid i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.

Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed

Figuren viser det gennemsnitlige antal lgebesg pr. indbygger i 2009 i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.


anTaL Lgebesg pr. indbygger 2009Langeland S04_Lgebesg pr. indbygger 2008, 020710

6,6

6,7

7,0

7,0

7,3

7,3

7,4

7,4

7,4

7,4

7,6

7,6

7,6

7,7

7,7

7,7

7,9

7,9

8,0

8,5

8,8

8,8

7,6

7,4

OmrdeMiddellevetid kvinder (r)

Middellevetid mnd (r)

Middellevetid samlet (r)

Snderborg 81,0 76,7 78,9

Varde 80,7 76,0 78,3

Billund 81,3 75,4 78,2

Faaborg-Midtfyn 80,4 76,1 78,2

Vejen 80,3 75,8 78,0

Kolding 79,9 75,8 77,9

Nordfyns 80,5 75,4 77,9

Vejle 79,9 75,8 77,9

Svendborg 80,4 75,2 77,8

Kerteminde 80,1 75,5 77,7

r 81,4 74,3 77,7

Langeland 80,6 74,8 77,6

Middelfart 80,0 75,3 77,6

Tnder 80,3 74,9 77,6

Aabenraa 79,8 75,3 77,6

Assens 80,2 75,0 77,5

Haderslev 80,1 75,0 77,5

Fan 80,3 74,6 77,4

Odense 79,7 74,8 77,4

Nyborg 80,0 74,2 77,1

Esbjerg 79,3 74,7 77,0

Fredericia 79,1 74,7 76,9

Syddanmark 80,0 75,3 77,7

Hele Landet 79,6 75,1 77,4

Kontur 2010.indb 17 03-12-2010 15:21:45

SUNDHED


S06_Sundhedsudgifter pr. indbygger 070710 Hele landet

kr 1.89560%

kr 30510%

kr 1254%

kr 39313%

kr 1675%

kr 1675%

kr 1033%

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvsenet Kommunal genoptrning og vedligeholdelsestrning

Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje

Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunale sundhedstjenester

Andre sundhedsudgifter

Figuren viser udgifter til sygedagpenge i kr. pr. ind-bygger (19-64 r) i desyddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.


Figurerne viser sundhedsudgifter i kr. pr. indbygger i kommunen og i hele landet 2009.


UdgifTer TiL sygedagpenge pr. indbygger 2009

sUndhedsUdgifTer pr. indbygger 2009

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal genoptrning og vedligeholdelsestrning Kommunale sundhedstjenester Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Andre sundhedsudgifter Kommunal tandpleje

Danmark

Langeland S05_Sygedagpenge pr. indbygger 2009 050710kr

2.4

75

kr 2

.522

kr 2

.531

kr 2

.807

kr 2

.881

kr 2

.924

kr 3

.030

kr 3

.112

kr 3

.223

kr 3

.232

kr 3

.262

kr 3

.274

kr 3

.276

kr 3

.310

kr 3

.328

kr 3

.355

kr 3

.359

kr 3

.393

kr 3

.460

kr 3

.486

kr 3

.528

kr 3

.674

kr 3

.081

kr 2

.782

S06_Sundhedsudgifter pr. indbygger 070710 Langeland

kr 2.05657%

kr 38511%

kr 1524%

kr 35110%

kr 3079%

kr 1424%

kr 1795%

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvsenet Kommunal genoptrning og vedligeholdelsestrning

Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje

Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunale sundhedstjenester

Andre sundhedsudgifter

Langeland

Kontur 2010.indb 18 03-12-2010 15:21:46

ERHVERVSFORHOLD


ERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$-FORHOLD


I Langeland Kommune er der 79 arbejdspladser pr. 100 indbygger. Regionsgennemsnittet er 100

Fra Rudkbing kan man n flere arbejdspladser inden for n time end man kan fra Snderborg

Indkomsten pr. beskftiget er den laveste i regionen

Langeland Kommune er specialiseret inden for energi/milj, fdevarer, medico/sundhed, turisme og bygge/bolig

Erhvervsomrdet Energi/milj har haft en strre vkst i beskftigelsen end i resten af landet

Beskftigelsen i de nye virksomheder udgr 7,3 procent af den samlede beskftigelse. Regionsgennemsnittet er 7,8 procent

Overlevelsesandelen for nye virksomheder er blandt de hjeste i regionen, men de nye virksomheder skaber relativt f arbejdspladser

Kontur 2010.indb 19 03-12-2010 15:21:48

ERHVERVSFORHOLD


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet, samt antal arbejds-pladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 rige. I parentes vises antal private arbejdspladser.


Datakilde: CVR

anTaL arbejdspLadseri de syddansKe KOMMUner 2009

arbejdspLadser i KOMMUnen

arbejdspLadser pr. 100 indbyggere

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 r

100 til 198 80 til 100 21 til 80

Rudkbing

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 rige (heraf private)

Assens 17.646 (12.146) 79 (54)

Billund 17.623 (13.202) 129 (96)

Esbjerg 67.570 (45.091) 110 (73)

Fan 1.159 (750) 65 (42)

Fredericia 30.267 (19.154) 114 (72)

Faaborg-Midtfyn 23.445 (15.344) 85 (56)

Haderslev 28.292 (18.163) 95 (61)

Kerteminde 13.068 (10.212) 104 (82)

Kolding 54.912 (41.106) 116 (87)

Langeland 5.604 (3.538) 79 (50)

Middelfart 18.528 (12.112) 92 (60)

Nordfyns 11.514 (7.854) 72 (49)

Nyborg 13.100 (7.497) 78 (45)

Odense 107.940 (65.808) 108 (66)

Svendborg 27.323 (16.454) 87 (53)

Snderborg 39.641 (26.578) 100 (67)

Tnder 19.486 (13.985) 94 (67)

Varde 25.719 (17.930) 99 (69)

Vejen 21.004 (15.874) 95 (72)

Vejle 59.811 (40.420) 106 (71)

r 2.683 (1.615) 78 (47)

Aabenraa 30.925 (21.190) 97 (66)

Syddanmark 637.260 (426.023) 100 (67)

Hele landet 3.004.491 (1.959.484) 102 (66)

Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2. kvartal 2009

1.000 til 1.350 300 til 1.000 0 til 300

Kontur 2010.indb 20 03-12-2010 15:21:51

ERHVERVSFORHOLD


Tabellen viser antallet af beskftigede borgere i kommunen, samt hvor mange inden-landske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den strste by. I denne tabel er n arbejds-plads lig n fuldtidslnmodtager.

Datakilde: Danmarks Statistik og CVR

Tabellen viser fordelingen af beskftigede efter arbejdsstedernes strrelse, for kommunen, Syddanmark og hele landet.


adgang TiL arbejdspLadser 2010

virKsOMheder 2009

KommuneAntal

beskftigede borgere

Antal arbejds-pladser inden for 30 min. fra den strste by i kommunen

Antal arbejds-pladser inden

for 60 min. fra den strste by i kommunen

Assens 20.975 29.337 251.213

Billund 13.948 32.321 304.775

Esbjerg 58.769 66.629 224.733

Fan 1.598 36.471 80.737

Fredericia 24.957 135.869 513.785

Faaborg-Midtfyn 25.767 36.475 171.213

Haderslev 28.573 90.196 351.551

Kerteminde 11.741 97.821 203.630

Kolding 47.024 154.501 540.451

Langeland 6.080 19.650 123.186

Middelfart 19.096 143.924 427.891

Nordfyns 14.981 97.697 235.362

Nyborg 15.195 124.211 275.446

Odense 93.567 166.608 350.014

Svendborg 28.564 78.246 190.368

Snderborg 37.115 49.089 101.368

Tnder 19.833 13.657 83.888

Varde 26.941 57.625 177.226

Vejen 22.199 93.368 365.063

Vejle 55.951 176.989 623.178

r 2.949 1.571 1.571

Aabenraa 29.813 58.154 197.205

Omrde 1-9 arbejdspladser10-19

arbejdspladser20-49

arbejdspladser50+

arbejdspladserArbejdspladser

i alt

Langeland 33,0% 17,8% 17,0% 32,2% 5.694

Syddanmark 22,3% 13,8% 19,1% 44,8% 641.455

Hele landet 21,0% 12,8% 18,4% 47,8% 3.019.270

Kontur 2010.indb 21 03-12-2010 15:21:52

ERHVERVSFORHOLD


Figuren viser den sociokonomiske status for borgerne i alderen 25-64 r i 2009.


hvad Laver de 25-64 rige?

Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 rige, der hhv. er i beskftigelse eller indgr i arbejdsstyrken (beskftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.


arbejdssTyrKe Og besKfTigeLse 2000-2009

Langeland

E07_Hvad laver de 25-64 rige 160710

5,7

8,5

71,7

61,2

1,3

1,3

11,9

20,7

9,5

8,3

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Hele landet

Langeland

Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

And

el a

f be

folk

ning

en (

%)

Arbejdsstyrke (DK) Beskftigelse (DK) Arbejdsstyrke (Langeland) Beskftigelse (Langeland)

E06_Arbejdsstyrke og Beskftigelse 2000-2009 030810

67

70

73

76

79

82

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

And

el a

f be

folk

ning

en (

%)

Arbejdsstyrke (Langeland)Beskftigelse (Landeland)Arbejdsstyrke (DK)Beskftigelse (DK)

Kontur 2010.indb 22 03-12-2010 15:21:52

ERHVERVSFORHOLD


Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskftiget borger i alderen 25-64 r. Bruttoindkomst er primrt erhvervsindkomst.


indKOMsT pr. besKfTigeT 2008

Kvinder Mnd

Omrde Indkomst pr. beskftiget (kr.)

Vejle 347.751

Kolding 346.263

Middelfart 344.555

Billund 342.467

Fredericia 341.400

Varde 340.344

Kerteminde 337.260

Esbjerg 335.345

Haderslev 334.587

Fan 332.951

Aabenraa 331.567

Vejen 330.364

Snderborg 329.935

Assens 328.379

Faaborg-Midtfyn 327.467

Odense 327.253

Tnder 326.332

Svendborg 326.143

Nyborg 323.471

Nordfyns 323.028

r 305.849

Langeland 302.404

Syddanmark 333.908

Hele landet 348.395

UdviKLing i Ledighed 1997-2017, sydfyn Og erne

Figuren viser ledighedsudviklingen for-delt p kn i pendlingsomrdet Sydfyn og erne (Langeland, Svendborg og r kommuner).

De stiplede linier er fremskrevne tal.

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

E08_Udvikling i ledighed 150710 sydfyn og erne

-1.000

0

1.000

2.000

1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015

Ant

al a

rbej

dsl

se

r

Mnd Kvinder

Kontur 2010.indb 23 03-12-2010 15:21:53

ERHVERVSFORHOLD



Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt p ressourceomrder.


Et ressourceomrde samler de virksomheder, der indgr i samme vrdikde fra primrproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceomrde.

ressOUrceOMrder hvad er deT?

arbejdspLadser i privaT Og OffenTLig seKTOr 2009

KOMMUnens erhvervssTrUKTUr - den private sektor 2009

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

Figuren viser kommunens andel af den samlede private fuldtidsbeskftigelse i hele landet inden for hvert ressourceomrde.

Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den samlede private fuldtidsbeskftigelse i hele landet, der findes i kommunen.


erhvervsspeciaLisering 2009

Hele Landet

E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 090810

1.045.05535%

1.964.41465%


Langeland

E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 090810

2.06637%

3.53863%


Langeland

E11_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor 090810

0 5 10 15 20 25

Fdevarer

Mbler/bekldning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/milj

Medico/sundhed

vrige erhverv

procent



Langeland

E12_ Erhvervsspecialisering 120810

0,15

0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6

Energi/milj

Fdevarer

Medico/sundhed

Turisme

Bygge/bolig

Mbler/bekldning

vrige erhverv

Transport

IT/kommunikation

Langeland

Langelands andel af den sam

lede besk

ftigelse

Hele landetLangeland

procent

Kontur 2010.indb 24 03-12-2010 15:21:54

ERHVERVSFORHOLD


Da de ni ressourceomrder er baseret p jord til bord-princippet, s er et ressourceomrde i princippet en blanding af fire delomrder (i parentes et eksempel fra ressourceomrdet fdevarer): Primre erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fdevarer) Sttteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fdevarer)

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen p delomrder inden for ressourceomrderne. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

strre end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang strre end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange strre end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet.

speciaLisering inden fOr de enKeLTe ressOUrceOMrder

deTaLjereT erhvervssTrUKTUr 2009

ERHVERVSFORHOLD

UdviKLing i erhvervssTrUKTUren 2007-2009Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.


Langeland

E13_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2006-2008 100810

-40 -30 -20 -10 0 10 20 30

Energi/milj

IT/kommunikation

Fdevarer

Medico/sundhed

Offentlig sektor

Transport

Bygge/bolig

Turisme

Mbler/bekldning

vrige erhverv

Alle brancher

procent

Langeland Hele landet

procent


Langeland

E14_Detaljeret erhvervsstruktur 2008 070910

RessourceomrdePrimre erhverv

Fremstillings-erhverv

Sttteerhverv Serviceerhverv I alt

Fdevarer 440 123 14 422 999

Mbler - 25 - 12 37

Bekldning - 19 - 53 72

Turisme - - - - 155

Bygge/bolig 5 120 0 659 784

IT/kommunikation - 1 0 124 125

Transport - 0 - 230 230

Energi/milj 0 284 - 83 367

Medico/sundhed - 72 - 97 169

vrige - 145 - 408 553

I alt 445 789 14 2.088 3.491

Kontur 2010.indb 25 03-12-2010 15:21:55

ERHVERVSFORHOLD


Figuren viser kommunens erhvervsmssige styrker og svagheder. Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceomrder. Ligger omrdet til hjre for

1-tallet p aksen, er ressourceomrdets andel af kommunens beskftigelse strre end den tilsvarende andel p landsplan. P den lodrette akse vises vkst i produktivitet fra 2004-2008 (produktivitet opgres som vrditilvkst pr. fuldtidsbeskftiget). Strrelsen af boblerne viser ressourceomrdets andel af den samlede beskftigelse i den private sektor i kommunen.

Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun omrder med en vis minimumsstrrelse).

sTyrKer Og svagheder

LilleMiddel

Stor

Boblernes strrelse viser andel af den samlede beskftigelse i kommunen 2009:

Hj

Mellem

Lav

Boblernes farve viser vkst i produktivitet p landsplan 2004-2008:

Langeland figur

E15_Styrker og svagheder 230810

Fdevarer

vrige erhverv

Bygge/bolig

Mbler/bekldning

Turisme

It/kommunikation

Transport

-20%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

0 1 2

V

kst

i pro

dukt

ivit

et i

kom

mun

en. 2

00

4-2

00

8

Erhvervsspecialisering

gennemsnitlig vkst i produktivitet i kommunen

gennemsnitlig vkst i produktivitet p landsplan

Kontur 2010.indb 26 03-12-2010 15:21:55

ERHVERVSFORHOLD


Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.



nye virKsOMheder 2007

nye virKsOMheder 2001-2007Et

able

ring

srat

eLangeland

E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001-2007 230810

5%

6%

7%

8%

9%

10%

11%

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Eta

bler

ings

rate

r

Langeland Hele landet Region Syddanamrk


Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder

9,9 til 11,1 pct. 8,7 til 9,9 pct. 6,5 til 8,7 pct.

Kontur 2010.indb 27 03-12-2010 15:21:56

ERHVERVSFORHOLD


de nye virKsOMheders jObandeL

ivrKsTTeri OverLeveLse Og jObvKsT

Sjlerne viser hvor stor en andel beskftigelsen i de nye virksomheder (etableringsr 2003-2007) udgr af den samlede beskftigelse i den private sektor i 2008.


E18_Ivrkstteri - overlevelse og jobvkst 2001-2007 250810, 2. trk

Assens Billund

Esbjerg

Fan

Fredericia

Faaborg-Midtfyn Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Snderborg

Tnder

Varde

Vejen

Vejle

r

Aabenraa

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80%

Job

skab

else

Overlevelsesandel

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2001 og 2002, stadig eksisterer efter 5 r. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2006 og 2007 - 5 r efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Data for r stammer fra KONTUR 2009. Datakilde: Danmarks Statistik

Langeland

E19_De nye virksomheders jobandel 120810

4,6%

4,9%

5,3%

5,5%

5,9%

6,0%

6,2%

6,5%

6,6%

6,7%

7,3%

7,3%

8,3%

8,7%

9,0%

9,3%

9,3%

9,8%

10,2%

10,4%

10,7%

12,0%

7,8%

7,9%

Kontur 2010.indb 28 03-12-2010 15:21:56

UDDANNELSE


UDDANNELSE


2,2 procent af borgerne i Langeland Kommune har en mellemlang eller lang videregende uddannelse. Regions- og landsgennemsnittet er hhv. 4,9 og 8,4 procent

Andelen af beskftigede i den offentlige sektor med en mellemlang eller lang videregende uddannelse er den laveste i regionen

15 r efter afgang fra grundskolen er de personer, der er fraflyttet kommunen bedst uddannet. Dem der har boet i kommunen alle 15 r, har den laveste andel med en mellemlang eller lang videregende uddannelse

Andelen der forventes at fuldfre en ungdomsuddannelse og en videregende uddannelse er lavere i Langeland Kommune end i resten af landet

I og omkring Rudkbing kan man med offentlige transportmidler n bde gymnasiale uddannelsesinstitutioner og tekniske skoler p mindre end 60 minutter

Kontur 2010.indb 29 03-12-2010 15:22:00

UDDANNELSE


Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 r fordelt p hjest fuldfrte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregende uddannelse), MVU (mellemlang videregende uddannelse) og LVU (lang videregende uddannelse).


UddanneLsesniveaU 2009

De to sjlediagrammer viser andelen af hjtuddannede beskftiget p arbejdspladser i kommunen.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

besKfTigede i den privaTe seKTOr Med MvU eLLer LvU 2009

besKfTigede i den OffenTLige seKTOr Med MvU eLLer LvU 2009

Grund-skole

Gymnasial udd.

Erhvervs-udd.

KVU MVU LVU I alt - pct.

Langeland 32,7 3,2 44,9 5,2 11,8 2,2 100

Syddanmark 25,6 4,7 41,4 6,5 16,8 4,9 100

Hele landet 23,3 6,3 38,3 6,2 17,4 8,4 100

Langeland

U02_ Beskftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2009 020710

6,6%

6,9%

7,0%

7,5%

7,9%

8,5%

8,7%

8,7%

8,8%

9,1%

9,2%

9,2%

9,5%

10,1%

10,2%

10,4%

10,9%

11,5%

12,9%

13,0%

13,1%

13,3%

10,3%

15,0%

Langeland

U03_ Beskftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2009 020710

30,2%

32,0%

34,0%

36,2%

36,8%

38,0%

38,2%

38,5%

38,7%

38,8%

39,6%

39,6%

39,6%

41,0%

41,5%

43,4%

43,7%

44,1%

45,1%

45,9%

47,1%

47,9%

42,3%

43,6%

Kontur 2010.indb 30 03-12-2010 15:22:01

UDDANNELSE


UdviKLing i anTaL bOrgere 1999-2009fOrdeLT p UddanneLse

Tabellen viser vksten eller faldet i antal borgere i alderen 25-64 r, som har den pgldende uddannelse som hjest fuldfrte uddannelse.


U05_udvikling i antal beskftigede 2009-2017 190710 Sydfyn og er

-1.400

-700

50

300

200

-1.450

Uden kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

KVU

MVU

LVU

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskftigede fordelt p hjest fuldfrt ud-dannelse fra 2009 til 2017. Figuren viser den sam-lede udvikling for pendlingsomrdet Sydfyn og er (Langeland, Svendborg og r kommuner).

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

UdviKLing i anTaL besKfTigede 2009-2017 sydfyn Og er

Omrde Uden erhvervs-

kompetencegivende udd. (pct.)

Erhvervsfaglig udd. eller KVU (pct.)

MVU eller LVU (pct.)

Assens -16% 8% 24%

Billund -18% 7% 10%

Esbjerg -14% -0% 20%

Fan -31% -7% 8%

Fredericia -10% 2% 24%

Faaborg-Midtfyn -16% 5% 20%

Haderslev -17% 2% 20%

Kerteminde -18% 2% 23%

Kolding -8% 4% 29%

Langeland -29% 4% 9%

Middelfart -13% 8% 31%

Nordfyns -18% 11% 25%

Nyborg -16% 6% 30%

Odense -10% -5% 27%

Svendborg -13% 2% 23%

Snderborg -17% -3% 16%

Tnder -23% 3% 9%

Varde -16% 9% 19%

Vejen -15% 10% 23%

Vejle -11% 4% 27%

r -37% -5% 5%

Aabenraa -16% 3% 18%

Syddanmark -14% 3% 23%

Hele landet -12% 0% 25%

Kontur 2010.indb 31 03-12-2010 15:22:01

UDDANNELSE


Tallene i figuren er baseret p Undervisningsministeriets profilmodel. Modellen fremskriver, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2008, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterflgende 25 r. Nationalt er der mlstninger om, at 95 pct. af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal tage en videregende uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet

UddanneLsesprOfiL i KOMMUnen Og i heLe LandeT

UddanneLsesbaLance


Fortsat i kommunen

Hjem-vendte

Til-flyttere

Fra-flyttere

Uden erhvervskomp. udd. 27 % 29 % 36 % 23 %

Erhvervsfaglig + KVU 71 % 47 % 43 % 43 %

MVU + LVU 2 % 24 % 20 % 34 %

Samlet antal 131 51 69 264

Grundskole

Uden kompetencegivende uddannelse

Erhvervskompetence-givende uddannelse

Erhvervsfaglig udd: Videregende udd:

Studiekompetence-givende uddannelse

Med ungdomsuddannelse

Erhvervsfaglig udd.: Gymnasial udd: Begge kompetencer:

Uden ungdomsuddannelse

20% 16% 76% 76%

24% 19% 76% 81%

5% 8%

100% 100%

37% 30%39% 47%

46% 60%8% 10%

50% 37%


Tabellen viser uddannelsesniveauet 15 r efter at rgang 1991, 1992 og 1993 forlod grundskolen, fordelt p fire grupper:

de unge, der forlod grundskolen i Langeland Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 r senere

de unge, der forlod grundskolen i Langeland og flyttede vk, men igen var bosat i kommunen 15 r senere

de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Langeland, men var bosat i Langeland 15 r senere

de unge, der forlod grundskolen i Langeland, men ikke var bosat i kommunen 15 r senere

Kontur 2010.indb 32 03-12-2010 15:22:01

UDDANNELSE


Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhngig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tttere p uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet august 2010.

Datakilde: Rejseplanen

hvOr LangT er der TiL gyMnasierne?

hvOr LangT er der TiL de TeKnisKe sKOLer?

Fredericia

Marstal

MiddelfartKolding

OureSvendborg

Vejle

Vejen

Ribe

Esbjerg

Nyborg

Faaborg

Ringe

Snders

Odense

Glamsbjerg

Snderborg

Aabenraa

Toftlund

Haderslev

Grindsted

Varde

Tnder

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nrmeste:

Handelsgymnasium (HHX) Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Hjere forberedelseseksamen (HF)

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transportfor at komme til nrmeste:

Teknisk skole (EUD)

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik

#

##

#

##

#

#

#

#

#

#

Odense

Fredericia

GrindstedVejle

Haderslev

Kolding

SvendborgAabenraa

Esbjerg

TnderSnderborg

Kontur 2010.indb 33 03-12-2010 15:22:10

APPENDIKS


APPENDIKS

LivssTiLsgrUpper

Livsstil handler om mden vi lever p, vores vrdier og prfe-rencer. Livsstil afhnger selvflgelig af mange ting som alder, kn, religion, kultur, sociokonomisk status og s videre. Men vores livsstil er ogs afhngig af det milj, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller p anden vis har overtaget fra vores forldre og omgangskreds.

Virksomheden Geomatic har sammenstillet og analyseret demografiske, sociokonomiske og adfrdsmssige adres-sebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt p 8 overordnede livs-stilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og grupper der dominerer i et givet geografisk omrde, for eksempel en kommune og hvilke typer og grupper der ikke er srligt udbredte i det pgldende omrde. Den viden kan vre med til at sige noget om, hvad folk eftersprger inden for f.eks. kultur, fritid og bostning.

Omvendt kan den viden ogs bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man nsker at tiltrkke bestemte grupper eller typer.

Her er valgt at fokusere p de overordnede grupper. De er beskrevet nrmere nedenunder. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse p www.regionsyd-danmark.dk/livsstilstyper. P www.geomatic.dk kan man f en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af bde livsstilstyper og -grupper.

Boligejere med overskud udgr en gruppe relativt vel-havende mennesker. Aldersprofilen er bred i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgr efterlnnen et bekvemt valg til at forsde alderdommen. Gruppen har eller har haft en hj indkomst og flgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tnker i frihed og frivrdi og gre-ml i fritiden, med eller uden brn og brnebrn. I gruppen lser man generelt de strre, landsdkkende aviser, men ogs regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere lsere her end i befolknin-gen som helhed.

Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestende primrt af familier med brn, fra de helt sm og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man

og har det sikkert godt med det, men for en del er efterln og et frit otium noget som nrmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstndigheder ejer selv. Det kan vre et ldre landsbyhus med bindingsvrk eller et nyere rkkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget.

Livet p grden omfatter bde egentlige landmnd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv p en grd, men som ikke har nogen erhvervsmssig tilknytning til landbruget i vrigt. Livet p grden udgres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange vrige dele af den danske befolkning er avislse-mnstre anderledes: De strre landsdkkende aviser udgr ikke den primre kilde til daglig viden. P radiosiden lyttes til nr- og lokalradio eller de strre kommercielle kanaler.

Velhavere dkker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palerne, men man har ikke mindst p grund af de senere rs konomiske vkst og stigninger i ejendomspriserne opnet store gevinster. Man har sit p det trre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og lystejendomme. Gruppen er beskftiget bredt men under alle omstndigheder i beskftigelse. Beskftiget kan de ogs kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels gr de gerne ud om aftenen, dels udver de i hj grad forskellige sports- og fritidaktiviteter. En strre andel har sommerhuse. Succes kan mske siges at vre en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke m vre en mle-stok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre.

Kontur 2010.indb 34 03-12-2010 15:22:11

APPENDIKS


APPENDIKS

FdevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industri-virksomheder, der forarbejder fdevarer, samt sttte-, handels- og rdgivningsvirksomheder inden for fdevaresektoren.

Mbler/bekldningProducenter af mbler, tj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfrer og slger mbler eller bekldning.

TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knyt-ter sig til fritids- og forretningsrejser.

Bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfrer, vedligeholder eller dri-ver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgr i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

IT/kommunikationVirksomheder, som udvikler, producerer og distribuererprodukter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

TransportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rdgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomhe-der, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

EnergiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vand-ressourcer, eller som hndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlg, udstyr og rdgivning hertil.

Medico/sundhedVirksomheder, som producerer og forhandler lgemidler, medicoteknik m.v.

ressOUrceOMrder

Fllesskab udgres af forskellige boliggrupper i lejligheder og rkke-/kdehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fllesskab ikke landets rigeste husstande, men i hj grad nyder man godt af nrvr og sammenhold i beboel-serne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsakti-viteter er det ikke sport, der fylder mest. Fllesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem anten-neforeningen. Herfra modtager man typisk ogs Beboerbladet lsning heraf gr meget kraftigt igennem for alle typer inden for gruppen. Til gengld lses de store aviser ssom Berlingske, Jyllandsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionala-viser heller ikke.

Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angr baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stilling-tagen til moderne virkemidler og lsninger, boligform og meget

andet. Der er sledes tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis kber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon.

Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spnder fra unge vel-etablerede familier over familier godt i gang med job og fami-lie til ldre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager om et tog eller en bus s skal bringe en derhen, er mindre afgrende. Man gr gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsttes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om hj kvalitet bde i indkb og i det offentliges forvalt-ning af danske vrdier. Storbyliv finder at Danmark skal vre mere ben for omverdenen, at der gres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle vrdier nok skal best. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljet.

...livsstilsgrupper fortsat

Kontur 2010.indb 35 03-12-2010 15:22:11

Regional Udvikling / Strategi & analyseDamhaven 127100 Vejle

Tal til tiden - et jebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opflgning p Regional Ud-viklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere,

institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere p www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Kontur 2010.indb 36 03-12-2010 15:22:17

Kontur 2010 Langeland

Documents