EFFEKTIVISERING
/side 06
/side 10
/side 03
DNA-profiler af bakterier– sikrer effektiv drift af renseanlæg
Afsluttedeprojekter
ESCO i spildevandssektoren – nyudviklet baseline-model er første skridt
i vandsektoren
Vandsektorens Teknologiudvik-
lingsfond opløses i 2015.
Miljøministeriet ophørte i 2013 med
at give tilskud til VTU-Fonden, og
i forlængelse heraf har såvel FVD
som DANVA tillige besluttet at
ophøre med at give tilskud til VTU-
Fonden.
Det har været en kort, men ikke
desto mindre særdeles begiven-
hedsrig tid med VTU-Fonden, der
så dagens lys i 2011. Fonden var
længe ventet fra brede kredse i
vandsektoren, der efterspurgte
midler til innovation. Og efter-
spørgslen efter vores støttemidler
har i sig selv været en bekræftelse
af behovet: VTU-Fonden har i sine
fire leveår modtaget 338 ansøgnin-
ger og støttet 55 udviklingsprojek-
ter. 280 af sektorens aktører har
været involveret.
Den amerikanske filosof Ralph
Waldo Emerson siger: ”Nothing
great was ever achieved without
enthusiasm”. Netop entusiasme
har været et kendetegn for alle
projekter. Der er blevet arbejdet
hårdt og tryllet ude på projekterne,
og det har være en ære at få lov
at følge med i teknologiudvikling
sammen med jer: Super kompeten-
te partnere fra vandselskaberne,
rådgiverne, leverandørerne og
forskerne.
Leder
En kilde mindretil udvikling
Har det været en succes?80 millioner kroner er der brugt
over perioden 2011-2015. Har VTU-
Fonden så været en succes? Det
svar kan vi heldigvis godt give. Om
en måneds tid!
Projektresultater er målbare og
derfor er sekretariatet pt i gang
med en analyse og udformer
et værdiregnskab. Vi ønsker at
undersøge, hvad der er genereret
af værdi i de 55 projekter, og vi
undersøger om det har været en
god forretning for donorerne – og
for det danske samfund – at give
penge til teknologiudvikling i vand-
sektoren. Målepunkterne er miljø-
forbedringer, effektiviserings- samt
kvalitetsløft, om dansk eksport af
vandteknologi understøttes og en-
deligt om der skabes nye arbejds-
pladser. Uden at afsløre for meget,
tør jeg godt slå fast, at potentialet
er stort. Rigtigt stort.
Priser til VTU-Fondens projekter Ud over kroner og ører, så er der
også værdi i ære og prestige. Og
når Ralph Waldo Emerson brugte
ordet ’great’, så får det mig til at
tænke på de helt store øjeblikke
i fondens historie, hvor projekter
har modtaget hæder og ære i form
af priser og anerkendelse:
Billund BioRefinery modtog en
international vandpris ved Global
Water Awards 2014 i Paris, Ingeni-
ørforeningens EUs danske miljøpris
2014 samt Svend Auken-prisen
2014.
Lattergas sensorprojektet fra
Unisense Environment A/S modtog
Ingeniørforeningens EUs danske
miljøpris i 2014 i kategorien bære-
dygtige produkter samt Innovation
Award i Amsterdam i 2012.
Tubeflow-projektet vandt iværk-
sætter-konkurrencen i Børsen
2013.
Og på fornemmeste vis bidrog
VTU-støttede projekter med halv-
delen af oplæggene ved Dansk
Vand Konference i november 2014.
Ligesom projekterne er blevet for-
midlet og diskuteret på en række
tech-dage, temadage og konferen-
cer gennem årene.
På Tanjas og egne vegne siger jeg
tusind tak for fire fantastiske år,
det er hårdt og med stort vemod
at skulle lukke en succes ned og
sige farvel. Det har været en ære
at være med til at understøtte
vandsektorens potentiale som
vækstbooster. Til gavn for os alle.
Tak for det!
Rikke HansenSekretariatschef, VTU-fonden
Allan Bruus, direktør i Middelfart Spildevand
En kilde mindretil udvikling
Fremtidens renseanlæg skal være
energi- producerendeMiddelfart Spildevand har udviklet en baseline-model, der overvåger energiforbruget på hvert procestrin i anlægget. Modellen er første trin på vejen til at gøre Middelfart Spil-devand til et energiproducerende renseanlæg finansieret af en ESCO-model, hvor den opnåede energibe-sparelse på sigt gerne skulle finan-siere udgifterne.
– Vores vision er at forvandle Middelfart Spildevand fra at
være energiforbrugende til at være energineutralt – og på
sigt et energiproducerende renseanlæg. Men grundlaget
skal være i orden, inden man kan gennemføre så stor en
forandring, siger direktør i Middelfart Spildevand Allan
Bruus.
Første til at bruge ESCOInspireret af Middelfart Kommune, der med succes har
gennemført energibesparelser ved hjælp af ESCO-model-
len, så ideen om fremtidens energiproducerende anlæg
dagens lys.
– Når man gennemfører energioptimering via en ESCO-
model, er det groft sagt de besparelser, man opnår ved
at energioptimere, der betaler for investeringen. Ændrin-
gerne foretages af en ESCO-leverandør, der garanterer,
at de aftalte energibesparelser opnås og påtager sig den
finansielle risiko, forklarer Allan Bruus.
Middelfart Spildevand fik i 2012 foretaget en forunder-
søgelse for at klargøre, om ESCO var en mulighed på
anlægget.
– ESCO er noget helt nyt inden for spildevand, og vi vil
gerne være det eksempel, der viser, at det er muligt.
Undersøgelsen viste, at der helt klart var potentiale til
energieffektiviseringer, men vi manglede et redskab, der
kunne vise os det detaljerede energiforbrug på de enkelte
procestrin rundt på anlægget. Derfor var vi var meget
glade for støtten fra VTU-fonden til at udvikle en baseline-
model, for den gjorde det muligt, at vi kunne komme
videre med projektet, siger Allan Bruus.
Helstøbt procesHoldet bag projektet er sammensat af en række kræf-
ter, der har kompetencer til at gøre projektet helstøbt i
processen, men også på det praktiske, tekniske, kommer-
cielle og strategiske plan. Jeanette Agertved Madsen, som
er udviklingschef hos EnviDan, har været projektleder på
det aktuelle projekt.
– Jeg har haft til opgave at styre det tværfaglige samar-
bejde mellem de fem partnere, der har været involveret,
og sikre, at alle har bidraget med de kompetencer, der
har styrket projektets kvalitet, fortæller Jeanette Agertved
Madsen.
Allan Bruus, direktør i Middelfart Spildevand
Case | Mid
delfart Sp
ildevan
d
nu da vi har baseline på plads. Samtidig står vi med et
værktøj af høj kvalitet, der kan udvikles til et kommercielt
produkt, så andre i spildevandssektoren kan gå samme
vej, siger direktør Allan Bruus.
International potentialeJeanette Agertved Madsen fremhæver, at holdet bag pro-
jektet har været godt sammensat, og det har betydet, at
projektets mål er nået:
Case
| M
iddel
fart
Spild
evan
d
Projektets formål har dels været at udvikle modellen til
overvågning af energiforbruget og dels – på den bag-
grund – at udpege steder på anlægget hvor der er mulig-
hed for at energieffektivisere.
Dynamiske nøgletal for energiforbrugI modellen er der udregnet nøgletal for anlæggets ener-
giforbrug i den nuværende drift. Der er sat 50 nøgletal op
fordelt på 14 områder på renseanlægget. De fleste tal er
onlinemålinger eller effektmålinger, så man får dynamiske
nøgletal, der hele tiden kan vise energieffektiviteten på
de enkelte procestrin.
– Det betyder, at vi meget detaljeret kan se, hvordan
energiforbruget fordeler sig, hvor det største forbrug er,
og hvor der er bedst mulighed for at effektivisere, forkla-
rer Jeanette Agertved Madsen.
– I bestræbelserne på at blive energiproducerende i frem-
tiden er det især rådnetankene, der skal fokuseres på.
Det er det eneste sted, anlægget er energiproducerende,
og derfor skal rådnetankene og gasproduktionen heri op-
timeres så meget som muligt. Derudover er der potentiale
for effektiviseringer andre steder på anlægget, blandt
andet ved optimeret styring af anlæggets luftningstanke,
ventilation og generel udskiftning til mere energieffektivt
udstyr.
Projektet har givet svar på spørgsmålet, om der er poten-
tiale til at arbejde videre med ESCO:
– Der er helt klart potentiale til at bruge ESCO-modellen
hos Middelfart Spildevand. Det arbejder vi videre med,
Fakta
Udvikling og implementering af baseline-model til sikring af grundlag for finan-siering af energieffektivisering gennem ESCO-modellen i spildevandssektoren.
Projektet har udviklet en baseline-model, der med 24-ti-
mers intervaller viser energiforbruget på renseanlæggets
enkelte procestrin – eksempelvis på pumpestationer,
luftningstanke, rådnetanke samt energiforbruget for
bygninger, belysning etc. Modellen viser desuden ener-
giproduktionen på anlægget – som er relateret til gas,
der produceres i rådnetanken.
Modellen har udregnet 50 nøgletal for energiforbruget
på 14 forskellige områder.
Den detaljerede model har dannet grundlag for en
række tiltag, der kan gøres for at energieffektivisere på
de enkelte trin.
Projektpartnere er: EnviDan (projektleder), Grontmij
(rådgiver), Picca (leverandør), DHI (kvalitetssikring) og
CLEAN (formidling, salg).
Renseanlæggets energiforbrug blev målt på de enkelte procestrin – blandt andet på pumperne
Jeanette Agertved Madsen, projektleder
Der har været et fremragende samarbejde, som har sikret, at vi har fået udarbejdet et rigtig godt produkt, der har masser
af potentiale.
Hvad er en ESCO-model?
ESCO står for Energy Service Company og er en finansie-
ringsmodel, hvor leverandøren af et energi-optimerings-
projekt garanterer, at de aftalte energibesparelser opnås
og står for den finansielle risiko. Udgifterne betales af
energibesparelsen.
Fra energiforbrugende til energiproducerendeESCO-modellen bruges allerede flere steder i Middelfart
Kommune, der profilerer sig som grøn vækstkommune.
Kommunen har blandt andet energioptimeret 97 kom-
munale bygninger i samarbejde med en ESCO-leveran-
dør.
Visionen hos Middelfart Spildevand er at blive et ener-
gineutralt og på sigt et energiproducerende renseanlæg
finansieret ved hjælp af en ESCO-model. Renseanlægget
fik foretaget en forundersøgelse i 2012 for at klargøre
potentialet. Da et detaljeret overblik over energiforbru-
get manglede, blev det aktuelle projekt om en baseline-
model sat i gang med støtte fra VTU-fonden.
Baseline-modellen vurderes til at have potentiale som
en kommerciel løsning, der muliggør energioptimering
med ESCO-modellen i vand- og spildevandsbranchen
både nationalt og internationalt.
Baggrund– Der har været et fremragende samarbejde, som har
sikret, at vi har fået udarbejdet et rigtig godt produkt, der
har masser af potentiale.
Direktør Allan Bruus indskyder, at der allerede har været
international interesse for modellen:
– Vores projekt har fået en del opmærksomhed, blandt
andet har vi haft besøg af en polsk delegation, der er
interesseret i modellen. Efter projektet er afsluttet, skal
vi arbejde videre med, hvordan vi kan få modnet model-
len til et kommercielt produkt. Der ligger stadig et stykke
arbejde med at forbedre brugerfladen og det visuelle
udtryk, siger han.
Middelfart Spildevand
Det gælder både for mennesker og
bakterier. En DNA-profil kan afsløre
ny viden, som man ikke ellers ville
kunne komme i besiddelse af. Det
har da også været lidt af et detek-
tivarbejde for Per Halkjær Nielsen,
professor og forskningsleder ved
Center for Microbial Communities på
Aalborg Universitet, at diagnosticere
alle de bakterier, der forekommer i
rådnetanke og renseanlæg. Opgaven
har været en del af projektet ’Opti-
mering af mikrobiologien i rensean-
læg og rådnetanke’, der er støttet af
VTU-Fonden. Og det arbejde er slet
ikke færdigt endnu.
– Vi har fundet ud af, at det kun
er omkring 150 arter, som er vig-
tige for de biologiske processer,
fordi de forekommer i en tilpas stor
mængde. Vi kender dog endnu kun
funktionen af godt 30 arter, fortæl-
ler Per Halkjær Nielsen og afslører
dermed en af de konklusioner, han
og holdet bag projektet er nået frem
til. Projektet færdiggøres og afrap-
porteres i løbet af sommeren 2015.
Fluorescerende bakterier Projektets formål er at anvise løsnin-
ger til driftsoptimering for rensean-
læggene ved hjælp af den nye viden
om bakteriearterne.
– En viden om de fleste arter, som
forekommer i renseanlæg, er nød-
vendig, hvis man skal optimere de
biologiske processer. For kun hvis vi
kender stort set alle bakterier, kan
vi styre processerne og minimere
driftsproblemer som skum og tråd-
dannelse. Samtidig giver det mulig-
hed for at bruge færre kemikalier og
bruge dem mere målrettet, forklarer
Per Halkjær Nielsen.
– Vores projekt om optimering
af mikrobiologien udspringer af
tidligere projekter på Aalborg
Universitet, hvor vi ved hjælp af
FISH-metoden (fluoriserende-in
situ-hybridisering) farvemærker
effektiviserer drift af renseanlæg På langt de fleste biologiske renseanlæg fore-kommer der kun omkring 150 arter bakterier i en sådan mængde, at det har betydning for de biologiske processer – og det er langt færre, end man tidligere har antaget. Den viden giver helt nye muligheder for at styre og optimere proces-serne på renseanlæg – og udsigt til økonomiske og miljømæssige gevinster.
Case
| D
NA
-kort
lægn
ing
af b
akte
rier
bakterier, så man kan identificere
dele af deres DNA-streng. Det
gøres i mikroskop og er meget tids-
krævende, men vi har fået meget
værdifuld viden om bakterierne.
Bakteriers DNA består egentlig kun
af fire byggesten, men måden, de
fire dele er sat sammen på, kan
varieres i det uendelige, siger han.
Komplet kortlægning af mikroorganismerI det aktuelle projekt er der fokus
på, hvordan man kan bruge den nye
viden om bakterierne til driftsopti-
mering på renseanlæggene. Siden
2007 – i samme periode, som DNA-
metoderne er blevet udviklet - har
Aalborg Universitet indsamlet prøver
fra cirka 50 danske renseanlæg, i Mi-
krobiologisk database over Danske
renseanlæg (MiDAS). Disse prøver
har bidraget med viden om, hvordan
bakteriearterne varierer fra anlæg til
anlæg.
– Og der er en overraskende ens
sammensætning af arter og mæng-
der i de 50 anlæg, vi har statistisk
materiale fra, fortæller Per Halkjær.
Ved forlængelse af forskningen
med FISH har Per Halkjær Nielsen
og hans team videreudviklet en
metode til at identificere alle bak-
teriearter, også baseret på DNA og
med en høj analysesikkerhed. Den
er hurtig og kræver kun en enkelt
prøve af det aktive slam i rensean-
lægget.
DNA-kortlægning af bakterier
Med metoden 16S sekventering får vi en komplet kortlægning af alle mikroorganismer og antallet
af hver art – det er noget helt nyt.
Per Halkjær Nielsen, Professor og forskningsleder
Analysemetoden kan både bruges til trouble-shooting, og hvis man ønsker forebyggelse frem for brandslukning. Økonomisk og miljømæssigt er der naturligvis også en række gevinster, for eksempel ved at mindske kemikalieforbruget
Per Halkjær Nielsen, Professor og forskningsleder
Case
| D
NA
-kort
lægn
ing
af b
akte
rier
riesammensætning, alt efter hvad
der kommer ind i indløbet, hvor
hyppigt bakteriesammensætningen
ændrer sig, og hvilke bakterier der
har indflydelse på driften i anlæg-
get – alt sammen for at få en bedre
forståelse af, hvilke forhold der er
vigtige for en optimal drift, siger Per
Halkjær Nielsen.
Projektets har vist, at metoden har et
stort potentiale til at gennemføre en
række effektiviseringer på anlæggene.
– Analysemetoden kan både bruges
til troubleshooting, og hvis man
ønsker forebyggelse frem for brand-
slukning. Økonomisk og miljømæssigt
er der naturligvis også en række ge-
vinster, for eksempel ved at mindske
kemikalieforbruget, pointerer han.
Anlæg med driftsproblemer, der er
– Metoden kalder vi for 16S sekven-
tering, og med den får vi en komplet
kortlægning af alle de mikroorga-
nismer, der er til stede, samt hvor
mange der er til stede af hver art –
det er noget helt nyt, og vi er blandt
de meget få, der kan lave den
analyse lige nu, forklarer Per Halkjær
Nielsen.
Nye muligheder for optimeringI VTU-projektet har Per Halkjær
samarbejdet med Aalborg Forsyning,
Viborg Spildevand og Hjørring Vand-
selskab samt Krüger AS.
– Sammen med de forskellige anlæg
har vi blandt andet undersøgt, om
man ved hjælp af 16S sekventering
kan detektere ændringer i bakte-
svære at løse, har mulighed for at få
foretaget en 16S-analyse, hvor bakte-
riesammensætningen analyseres, og
hvor en rådgiver giver løsningsfor-
slag eller forklaring på problemerne.
I tilknytning til MiDAS er der oprettet
et firma (DNASense A/S), hvor de
anlæg, som ikke er med i biobanken,
kan få lavet analysen.
– En af projektets anbefalinger er,
at alle renseanlæg tager prøver af
deres aktive slam 2-3 gange måned-
ligt og indsender til vores biobank
i MiDAS eller selv nedfryser det. Så
er der et sammenligningsgrundlag,
hvis man får problemer med driften,
siger Per Halkjær Nielsen.
Optimering af mikrobiologien i biologiske renseanlæg og rådnetanke
Ved hjælp af en ny metode,16S sekventering, som er
udviklet på AAU under ledelse af professor Per Halkjær
Nielsen, kan man ved hjælp af en prøve af aktivt slam i
et renseanlæg identificere alle bakteriearter i anlægget.
Projektet har vist, at selvom der forekommer op til
5000 arter på et almindeligt anlæg, er kun ca. 150 arter
vigtige for processer som fjernelse af fosfor, kvælstof
og organisk stof samt for driftsproblemer som skum-
dannelse og trådformede bakterier. Det har også vist
sig, at bakteriesammensætningen er overraskende ens
på forskellige anlæg i Danmark.
Af de 150 vigtige arter kendes dog endnu kun funktio-
nen af de 30. På samme måde ser det ud til, at der er
et begrænset antal bakterier i rådnetankene, men der
er man endnu ikke nået helt så langt i analysen af de
mange data.
Fakta Denne viden er blandt andet opnået med baggrund i
statisk materiale fra Mikrobiologisk database over Dan-
ske renseanlæg (MiDAS), som har indsamlet prøver fra
ca. 50 anlæg siden 2007.
Metoden giver nye muligheder for at optimere de
mikrobiologiske processer på renseanlæggene og kan
dermed bidrage til mindre brug af kemikalier, en mindre
slammængde efter rensning og en optimeret drift og
bedre udløbskvalitet af renset vand.
Viden om bakteriearterne og resultaterne af arbejdet
ligger offentligt tilgængeligt på hjemmesiden
http://midasfieldguide.org/dk/hjem.htm Den bliver løbende opdateret med ny forskningsviden.
Projektpartnere: Aalborg Forsyning, Kloak A/S
(Jesper S. Pedersen), Krüger A/S (Vibeke Borregaard),
Viborg Spildevand A/S (Finn Køhler), Hjørring
Vandselskab (Jacob Andersen).
Læs korte beskrivelser af udvalgte, nyligt afsluttede projekter støttet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.
Du kan downloade projektresuméer samt komplette rapporter på vtu-fonden.dk.
Projektet havde til mål at udvikle en verificeret sy-
stembeskrivelse af et pumpesystem, der forebygger
og bekæmper svovlbrinte i kloaker, samtidig med at
det adaptivt minimerer kemikalieforbruget. Projektet
resulterede i en prototype, som Grundfos fremadrettet
videreudvikler i samspil med en række kendte og gen-
nemtestede Grundfos-produkter.
Projektet søgte at vurdere, hvor stort potentiale der er i
at anvende dyrkning og høst af store brunalger til efter-
polering af spildevand i recipienten samt genindvinding
af spildevandets kvælstof og fosfor. Projektet har givet
værdifuld viden om mulighederne for at lave forretning
ud af at dyrke alger ved spildevandsanlæg og dokumen-
terede desuden to måder, hvorpå man kan bruge alger
til at optage næring fra spildevandskilder.
Projektet havde som mål at udvikle og optimere et ren-
seværktøj, der renser vandværksboringer ved hjælp af
ultralyd. Projektet nåede ikke i mål, fordi det udstyr, som
var tilgængeligt inden for den økonomiske ramme, var
for skrøbeligt. Renseværktøjet har dog så stort potentia-
le, at VandcenterSyd as har valgt at starte et nyt projekt,
der skal videreudvikle værktøjet.
Hovedansøger: Grundfos A/S
Projektleder: Christian Schou
Projektpartnere: Mariager Fjord Vand a/s
(Søren Erikstrup), Vestforsyning (Henry Kragelund),
Aalborg Universitet (Jes Vollertsen) og Grontmij
(Lene Rusholt).
Hovedansøger: Fredericia Spildevand og Energi A/S
Projektleder: Annemarie Gotfredsen
Projektpartnere: Aarhus Universitet, Institut for
Bioscience (Annette Bruhn), DONG Energy
(Asger Myken),BIRR ApS (Preben Birr-Pedersen).
Hovedansøger: VandenterSyd as
Projektleder: Peer Locher, VandcenterSyd
Projektpartnere: MCI, Mads Clausen Instituttet
(Robert Brehm), HB Food Service A/S (Ebbe Bojer),
BGR (Dr. Georg Houben), Søndersø Vandværk
(Frede Olsen), Nr. Broby Vandværk (Arne P. Nielsen).
Adaptiv svovlbrinteforebyggelse i kloaksystemer
Havtang til efterpolering af spildevand
WCU, Water Well Cleaning Unit. Regenerering af boringer med highpower ultralyd
Afs
lutt
ede
pro
jekt
er
ProjekterAfsluttede
Projektet har haft som formål at udvikle et kommer-
cielt DNA-kit, der ved hjælp af mitokondrie DNA hurtigt
og præcist sporer kilden til forurening i drikkevand. Et
salgsklart DNA-kit er ikke blevet færdigudviklet, hvilket
dog kan gøres, når projektledelsen får nærmere respons
fra vandbranchen om DNA-kittet og dets indhold.
Projektet stiller sine metoder og resultater gratis til
rådighed for branchen og har dermed nået sit for-
retningsmål. Projektet har skabt metoder og viden
om klimatilpasset nedbør for at fastlægge en ny fast
praksis, som sikrer effektive, dimensionerede og kli-
matilpassede vandafstrømningssystemer. Resultaterne
sørger for, at fremtidige investeringer i afvanding sker
på mere kvalificeret grundlag.
Projektet påviste, at det er muligt at bruge anaerob
membranfiltrering til at opkoncentrere udrådnet slam
fra kommunale renseanlæg. Det forventes, at efter-
spørgslen på metoder, der øger renseanlægs organiske
belastning, vokser fremover. Anaerob membranfiltrering
er en sådan metode.
Projektet har nået målet, som var at udvikle et system,
der gør det muligt at overvåge og forudsige drikkevan-
dets kvalitet i forsyningssystemer i realtid. Systemet er
udformet flytbart og benytter en kombination af online
målinger (sensorer for kvantitet og kvalitet), realtidsbe-
regninger (virtuelle sensorer) og realtidsmodellering.
Hovedansøger: Amphi-Bac
Projektleder: Søren Bastholm
Projektpartnere: Københavns Energi A/S
(Ann-Katrin Pedersen), Aalborg Universitet
(Kåre Lehmann Nielsen), Aalborg Kommune,
Forsyningsvirksomhederne (Louise Appel Bjergbæk).
Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg-Nielsen
Projektleder: Professor Karsten Arnbjerg-Nielsen
Projektpartnere: DHI (Henrik Madsen), Krüger
(Jens Jørgen Linde), Greve Forsyning (Birgit Paludan),
Århus Vand (Anne Laustsen).
Hovedansøger: EnviDan A/S
Projektleder: Søren Brønd
Projektpartnere: Aalborg Universitet, Institut for
Byggeri og Anlæg (Jes Vollertsen), Energi Viborg
Spildevand A/S (Finn Køhler), Grundfos A/S
(Jan Riis Bovbjerg).
Hovedansøger: HORFOR
Projektleder: Mikael Landt
Projektpartnere: Greve Vandværk (Jakob Boserup Ja-
kobsen), Nordvand A/S (Annika Lindholm), DHI (Anders
Lynggaard-Jensen), Aalborg Universitet (Jes Vollertsen),
Grontmij A/S (Steffen Damgaard-Nielsen).
DNA-kit til drikkevand
Regn under fremtidens klima
Anaerob membranfiltrering
Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer
Afslutted
e pro
jekter
To projekter med fokus på mikroplast og miljøfrem-
mede stoffer sat i gang.
2015 bliver sidste år med støttekroner fra VTU-Fon-
den. De sidste tilsagn falder i juni, men to projekter er
allerede sat i gang.
Miljøfremmede stoffer og rensningDanske forsyninger og renseanlæg står i øjeblikket
med en forventning om at der snart vil blive stillet
krav til flere miljøfremmede stoffer i udløbet fra rense-
anlæg. Men hvilke stoffer er der tale om, og hvordan
kan de evt. fjernes?
Projektet vil hjælpe forsyninger til at disponere midler
og træffe beslutninger med en oversigt over fokus-
stoffer samt en liste med nyere teknologier med
virkemåde, ressourceforbrug, omkostninger anskaf-
felsespriser, levetid, udviklingsstade, demonstrations-
resultater mv.
Hovedansøger: BIOFOS A/S.
Projektleder: Dines Thornberg
Total projektbeløb: 500.000,-
Tilskudsbeløb: 125.000,-
Afsluttes: Marts 2016
Vandsektorens Teknologiudviklingsfond
Udvikling af valide analysemetoder og screening af mikroplast i spildevands-anlægBranchen har behov for at få kortlagt, i hvor høj grad
mikroplast opkoncentreres i slammet, og hvilken ef-
fekt plasten og de adsorberede miljøfremmede stoffer
har i jorden, når slammet spredes på marker.
Projektet vil generere en relativ simpel og valid
metode til kvantitativ bestemmelse af mikroplast i
komplekse spildevandsmatricer samt klarlægge mas-
sebalancer for forskellige fraktioner af mikroplast for
at hindre spredning af mikroplast i miljøet.
Hovedansøger: Vandcenter Syd A/S
Samarbejdspartner: Teknologisk Institut,
Hanne Løkkegaard
Projektleder: Per Henrik Nielsen
Total projektbeløb: 770.000,-
Tilskudsbeløb: 500.000,-
Afsluttes: Oktober 2016
To nye projekter
Nyt fra
Akt
uel
t fr
a VTU
-fonden
nr. 2
20
15 |
Udgiv
et a
f Va
ndse
ktore
ns
Tekn
olo
giu
dvi
klin
gsfo
nd (
Ansv
. re
d. Rik
ke H
anse
n)
| Tilr
ette
lægg
else
: Tu
en
Foto
s: N
iels
Åge
Sko
vbo (
fors
ide,
s. 6-9
), M
iddel
fart
Spild
evan
d A
/S (
s. 3
-4)
og
Colo
urb
ox.
dk
(s. 2
og
12)
| Tem
a næ
ste
num
mer
: Kv
alitet