Sammen skabervi mere værdi
B E R E T N I N G A P R I L 2 0 1 4 – A U G U S T 2 0 1 5
FTF og LO arbejder fagligt og politisk sammen for at sætte lønmodta-gernes interesser på dagsordenen og sikre resultater til gavn for med-lemmerne. Sammen gennemførte vi op til folketingsvalget en succesfuld kampagne og lancerede 22 forslag til politikerne på Christiansborg og den nye regering.
Hovedorganisation for 450.000offentligt og privat ansatte
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 2
Ansvarshavende redaktør:
Flemming Andersen, kommunikationschef
Foto: Jesper Ludvigsen, Henrik Rasmussen m.fl.
Layout: Zoulmade AS
Tryk: GraphicCo.
1. oplag 700 eksemplarer
September 2015
ISBN-nummer: 978-87-7356-162-1
Bestilling:
Telefon 33 36 88 00 eller [email protected]
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
Niels Hemmingsens Gade 12 – Postboks 1169 – 1010 København K
Tlf: 33 36 88 00 – Fax: 33 36 88 80 – E-mail: [email protected] – www.ftf.dk
Forord 5
Internationalt samarbejde 6
Indsatsområde 1: Velfærd og vækst 15
1. 1 Velfærd, vækst og beskæftigelse 16
1.2 Vækst, innovation og produktivitet 16
1.3 Prioritering og finansiering af velfærden 19
1.4 Beskæftigelse er nøglen 22
1.5 Udvikling af grundlaget for den økonomiske politik 25
Indsatsområde 2: Faglighed i fokus 29
2.1 Profession, faglighed og styring 30
2.2 Kvalitet og sammenhæng i de videregående uddannelser 33
2.3 Kompetenceudvikling gennem hele livet 38
2.4 Uddannelse til alle unge 40
Indsatsområde 3: Et godt og udviklende arbejdsliv 45
3.1 Medindflydelse og medbestemmelse 46
3.2 Det gode arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv 49
3.3 Det grænseløse arbejde og øgede krav i arbejdslivet sætter spor 56
3.4 Tillidsledelse og lederens rolle 57
3.5 Det kønsopdelte arbejdsmarked 58
Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 63
4. 1 Dialog og åbenhed i forhold til medlemsorganisationerne 64
4.2 FTF som vidensbank og serviceorganisation 64
4.3 Rekruttering og fastholdelse af medlemmer 66
4.4 Nye uddannelser stiller nye krav til organisationer 69
4.5 FTF’s samarbejde med LO 70
4.6 FTF’s samarbejde med Akademikerne 76
Indholdsfortegnelse
Højt at flyve. Dybt at falde. Rigtig mange af os jublede, da
Ryanair tabte i Arbejdsretten. Fagbevægelsen vandt en
vigtig sejr, der viser, at vi står sammen mod social dumping
i både luften og på jorden.
Men kampen er langt fra slut. Lønmodtagere er presset
i både Danmark og EU. Derfor er der brug for et endnu
stærkere fagligt samarbejde mellem den europæiske
fagbevægelse i ETUC og ikke mindst et stærkere samar-
bejde i Danmark.
Det tætte samarbejde med LO i dagligdagen skal derfor
udbygges og gøres endnu stærkere til gavn for lønmod-
tagerne og medlemmerne. Det skal vi diskutere på
kongressen, for sammen er vi stærkere. Sammen skaber
vi mere værdi for lønmodtagerne.
OK-indsatsen med LO kører videre på fjerde år og har stor
succes med at engagere medlemmerne. Det sker bl.a. via
de sociale medier og via et årligt landsdækkende, koor-
dineret løntjek, der styrker samarbejdet mellem LO’s og
FTF’s medlemsorganisationer.
Sammen med LO er det i perioden lykkedes for FTF at
sætte markante aftryk i blandt andet beskæftigelsespoli-
tikken, hvor Carsten Koch-ekspertgruppen medtog flere
af vores anbefalinger og forslag, ligesom beskæftigelses-
reformen endte med at give a-kasserne en central rolle i
indsatsen for vores arbejdsløse medlemmer.
FTF arbejder for at øge kvaliteten af erhvervsakademi-
og professionsuddannelser bl.a. ved at styrke anvendt
forskning og udvikling. Det er i et vist omfang lykkedes, og
der er udviklet et godt samarbejde med professionshøjsko-
lerne, Danske Regioner, KL og LO med fokus på kvaliteten
i uddannelserne. Og så har vi i samarbejde med LO fået
sikret en god FTF-repræsentation i erhvervsakademierne.
Arbejdsmiljøet er kommet på dagsordenen. FTF har
dokumenteret, at stress og psykisk arbejdsmiljø koster
kassen for os alle. Og efter pres fra FTF har Folketinget i
år vedtaget en lov, der skærper arbejdsgivernes ansvar for
at beskytte ansatte mod arbejdsrelateret vold, trusler og
chikane uden for normal arbejdstid samt mod chikane på
nettet.
FTF og LO lancerede ni principper for et nyt dagpenge-
system, hvilket pressede politikerne til at melde klart ud,
at dagpengesystemet er helt centralt for at fastholde et
fleksibelt arbejdsmarked og sikre opbakning til den danske
model. En kamp der fortsætter, også efter at Dagpenge-
kommissionen har afleveret sine anbefalinger.
Netop politikerne og den nye regering fik 22 forslag fra
FTF og LO i den fælles kampagne op til folketingsvalget
med overskriften ”Sammen skaber vi værdi”. Kampagnen
fik partierne på Christiansborg til at tage stilling til lønmod-
tagernes dagsorden og ønsker.
FTF og LO har mange fælles politiske mærkesager, som
forbinder os i det daglige arbejde både i Danmark og
Bruxelles. Vores fælles EU-kontor med LO og Akademi-
kerne er nu veletableret og er i stand til at sætte fodaf-
tryk og påvirke EU-systemet. Det er nødvendigt, og det
er afgørende for lønmodtagerne, for det er ofte EU, der
sætter rammerne for store dele af dansk økonomi, politik
og arbejdsmarked.
Sammen er vi stærkere. Jeg glæder mig til at fortsætte det
gode samarbejde med jer alle.
God læselyst!
Bente Sorgenfrey
Formand
Sammen skaber vi mere værdi for lønmodtagerne
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 8
EU får stadig større og større indflydelse på ikke alene
rammerne for dansk politik, men også på meget konkrete
tiltag. Den økonomiske krise har de senere år klart styrket
EU’s kompetence på det økonomiske område, men
også når det drejer sig om de traditionelle hovedorganisa-
tionsområder – fx beskæftigelse, uddannelse og arbejds-
miljø – vinder EU-koordinering og – regulering frem. EU’s
stigende indflydelse på disse områder påvirker også visse
vilkår af betydning for den danske forhandlings- og aftale-
model.
Denne udvikling medførte, at LO, FTF og Akademikerne
i 2013 indgik en helt ny samarbejdsaftale på EU-området,
som bl.a. betød, at de tre hovedorganisationer i fælles-
skab etablerede et politisk EU-udvalg. Udvalget har
det seneste år bl.a. holdt møder med Kommissionens
1. vicepræsident Frans Timmermans samt kommissærerne
Margrethe Vestager og Jyrki Katainen. I januar 2015
afholdt udvalget i samarbejde med Europakommissionens
kontor i København en velbesøgt konference, hvor
blandt andet Ole Christensen (MEP) og Margrethe
Vestager talte.
Samarbejdet mellem LO, FTF og Akademikerne er i 2014
blevet yderligere udbygget med etableringen af et fælles
EU-sekretariat i Bruxelles. Formålet med sekretariatet er
at drive og understøtte hovedorganisationernes fælles
interessevaretagelse over for Kommissionen og Parla-
mentet samt ETUC. Det sker ved informationsindsamling
og -spredning, analyser mv.
Samarbejdet mellem sekretariatet og FTF foregår ved
daglig kontakt og sparring på forskellige sager, som året
igennem har givet mulighed for direkte indflydelse på de
politiske processer i EU-institutionerne. Områderne er bl.a.
beskæftigelse, handel, deregulering, uddannelse, sociale
ordninger m.fl.
Foruden den daglige sagsbehandling udsender sekre-
tariatet et nyhedsbrev hver anden uge. Nyhedsbrevet er
tilgængeligt for alle i FTF’s medlemsorganisationer.
Den nye EU-Kommission udsender nye signalerI efteråret 2014 var den nye EU-Kommission på plads med
Jean Claude Juncker som formand. Han lancerede som
noget af det første, at han ville offentliggøre en ambitiøs
investeringsplan for at få gang i økonomien i EU, og at han
ville gøre op med bureaukrati og unødig indblanding fra
EU i sager, der bedst løses nationalt.
Som noget nyt udpegede Juncker en 1. vicepræsident –
Frans Timmermans – med særlige beføjelser i forhold til
sine kommissærkolleger. Frans Timmermans har særligt
ansvar for dagsordenen med at lempe administrative
byrder for virksomheder i EU. Den såkaldte bedre regule-
ring.
Frans Timmermans besøgte Danmark i januar 2015, hvor
han blandt andet mødtes med FTF’s formandskab. På
mødet understregede Frans Timmermans, at fagbevæ-
gelsen er en vigtig aktør i at skabe rammerne for bære-
dygtig vækst og beskæftigelse i EU. Såvel Timmermans
som Juncker har lagt op til en yderligere inddragelse af
arbejdsmarkedets parter og en genoplivning af den sociale
dialog. En invitation dansk fagbevægelse har taget positivt
imod.
Bedre regulering er det nye mantra for EU-KommissionenI efteråret 2014 afsluttede den såkaldte Stoibergruppe om
bedre regulering – i EU sammenhæng nærmest lig med
mindre regulering – sit arbejde ved at fremsætte en række
anbefalinger til den nye formand for Europakommissionen,
Jean Claude Juncker.
FTF repræsenterede europæisk fagbevægelse i gruppen,
hvor der var et markant flertal af personligt udpegede
personer fra erhvervslivet. Ikke overraskende lykkedes
det ikke at opnå enighed om anbefalingerne i gruppen, og
fagbevægelsen lavede sammen med repræsentanterne for
miljø- og forbrugerorganisationerne en mindretalsrapport.
Det var især spørgsmålet om mindre virksomheders undta-
gelse fra visse dele af lovgivningen og nedsættelse af en
”uafhængig” gruppe, der direkte kan gå ind og vurdere
lovgivningsforslag fra Kommissionen, der delte vandene.
Desværre valgte kommissionsformand Juncker og 1.
vicepræsident Timmermans at lytte til anbefalingerne fra
Stoibergruppen. I en meddelelse fra EU-Kommissionen i
maj 2015 blev det fx offentliggjort, at man nedsætter et
nyt ”scrutiny board” bestående af 3 embedsmænd fra
Kommissionen samt tre eksterne medlemmer. Denne
gruppe skal vurdere alle lovforslag, før de fremsættes og
kommer i høring. Hvis denne gruppe ikke bakker op om
Hovedorganisationerne opprioriterer det internationale samarbejde
De rettigheder, vi tager for givet i Danmark, er under hårdt
pres mange steder i verden, hvor det at være fagligt aktiv
og kræve sin ret kan medføre fyring, forfølgelse og volde-
lige overgreb. Derfor gør FTF sammen med LO en indsats
for at fremme demokrati og arbejdstagerrettigheder i
udviklingslandene.
Det sker gennem Ulandssekretariat, der giver bistand til
faglige organisationer i en lang række udviklingslande.
Et bæredygtigt arbejdsmarked er en forudsætning for en
reel demokratisk udvikling og derfor yder Ulandssekre-
tariatet støtte til, at vores søsterorganisationer gennem
forhandling og dialog kan opnå indflydelse på de poli-
tiske, sociale og økonomiske beslutninger, der træffes i
samfundet.
Ulandssekretariatet har ca. 20 ansatte på hovedkontoret
i København og ca. 30 i udlandet. Ulandssekretariatet er
aktiv i 25 lande i Afrika, Asien og Latinamerika.
Den nye regering har bebudet væsentlige besparelser
på ulandsbistanden. I hvilket omfang det rammer Ulands-
sekretariatet er uvist.
Ulandssekretariatet og international solidaritet
" F T F , L O O G A K A D E M I K E R N E E TA B L E R E R KO N T O R I B R U X E L L E S "
et lovgivningsforslag, vil det være meget vanskeligt for
den ansvarlige kommissær at gå videre med det. I praksis
giver man således en gruppe uden demokratisk mandat en
meget stor magt.
Et andet bekymrende element i meddelelsen er dens
fokus på ”overimplementering” af EU-direktiver – såkaldt
gold plating. Det er en debat, der også har fundet sted i
Danmark, hvor nogle interesseorganisationer og politikere
har krævet, at Danmark ikke skal gå længere i lovgiv-
ningen, end EU foreskriver som minimumstandarder. Det
er et synspunkt, FTF og den øvrige europæiske fagbe-
vægelse har taget afstand fra. Der kan ikke være tale om
overimplementering af minimumsdirektiver.
Der vil blive nedsat en ny rådgivende gruppe for Kommis-
sionen som afløser for Stoibergruppen. Fordelingen af
pladser er endnu ikke besluttet, men fagbevægelsens
europæiske samarbejdsorganisation, ETUC, har indstillet
til Kommissionen, at FTF repræsenterer ETUC i gruppen.
Den sociale dialog søges genoplivetDen sociale dialog har haft svære vilkår i længere tid. På
EU-niveau har de sociale parter langt fra været inddraget
tilstrækkeligt i forbindelse med de store beslutninger
under den økonomiske krise, og dialogen mellem arbejds-
giverne og lønmodtagerne har langt fra den styrke, den
har haft tidligere. Også i en række lande må det konsta-
teres, at den sociale dialog er meget begrænset. Både
den nye EU-Kommission og ETUC har derfor megen fokus
på, hvordan den sociale dialog kan genoplives på alle
niveauer.
EU-Kommissionen indkaldte i foråret 2015 arbejdsmarke-
dets parter til en konference med henblik på at genoplive
og relancere den sociale dialog i EU. For ETUC har en styr-
kelse af den sociale dialog på alle niveauer været et vigtigt
tema i forberedelsen af ETUC’s kongres i efteråret 2015.
FTF har repræsenteret de tre danske hovedorganisationer
i forhandlingerne om fremtidens arbejdsmarkeder, hvor
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 10
man først i sidste øjeblik nåede til enighed. Det samme
var tilfældet i forhold til parternes arbejdsprogram. FTF er
med i ETUC-delegationen i en af de arbejdsgrupper, der
er nedsat for at relancere den sociale dialog. Der er en
tendens til, at arbejdsgiversiden er meget ideologiske,
og hverken arbejdsgiverne eller ETUC viser synderlig
kompromisvilje.
Det forventes, at den kommende vicegeneralsekretær for
ETUC, Peter Scherrer fra tysk fagbevægelse, får ansvaret
for den sociale dialog efter kongressen. FTF har haft
inviteret Peter Scherrer til København, hvor FTF understre-
gede nødvendigheden af at få genskabt tilliden mellem
parterne. I den forbindelse arrangerede FTF også et møde
mellem DA og Peter Scherrer.
Social dumping truer danske løn- og ansættelsesvilkårIndsatsen mod social dumping er et kerneområde for
dansk fagbevægelse. Der er ingen tvivl om, at social
dumping er et stort problem indenfor fx byggeriet og også
på transportområdet. Det sidste så man et eksempel på,
da Ryanair nægtede at indgå dansk overenskomst, da de
åbnede base i København. Problemstillingen om social
dumping og beskyttelse af de enkelte landes velfærdssy-
stemer kommer til at fylde meget i EU-debatten i efteråret
2015, bl.a. fordi der er varslet en mobilitetspakke og en
luftfartspakke.
FTF har udarbejdet inputs til ETUC’s arbejde med mobi-
litetspakken i samarbejde med LO, og LO og FTF vil
koordinere det videre arbejde. I forhold til luftfartspakken
vil FTF søge at få lavet et fælles positionspapir med LO og
også gerne DA for at sende det stærkest mulige signal til
EU-Kommissionen.
FTF repræsenterer ETUC vedr. videregående uddannelseEU-direktivet om gensidig anerkendelse af professionelle
kvalifikationer skal være implementeret i dansk lovgivning
senest i januar 2016. Det vil indebære en række lovæn-
dringer, der bl.a. skal indeholde princippet om ”delvis aner-
kendelse” og regulering af ”European Professional Card”
(Europæisk Erhvervspas). FTF har nøje fulgt arbejdet med
gensidig anerkendelse og vil også følge de kommende
lovændringer for at sikre, at princippet om ”delvis aner-
kendelse ” ikke fører til forringede uddannelseskrav. FTF
vil yderligere følge gennemgangen af de lovregulerede
erhverv og understøtte de involverede i FTF’s organisati-
oner i deres arbejde med at sikre, at processen ikke fører
til kvalitetsforringelser.
Som led i udmøntningen af ”EU 2020” har EU-Kom-
missionen nedsat en række arbejdsgrupper inden for
temaerne ”Vocational education and training”, ”Adult
learning”, ”School policy”, ”Transversal Skills” og ”Higher
Education”. Arbejdsgrupperne består af repræsentanter
fra EU-medlemslandene, ETUC og Business Europe. FTF
repræsenterer ETUC i arbejdsgruppen om videregående
uddannelse.
Arbejdsgrupperne etableres under den åbne koordi-
nationsmetode og og har som opgave over en to-årig
periode (2015-2016) at udarbejde anbefalinger til løsning
af centrale udfordringer inden for arbejdsgruppernes
respektive temaer. Anbefalingerne vil kunne indgå i såvel
medlemslandenes som EU-Kommissionens politikudvik-
ling. EU-Kommissionen understreger, at anbefalingerne
ikke vil være forpligtende hverken for medlemslandene
eller EU-Kommissionen selv.
FTF hjælper Kommissionen med en arbejdsmiljøstrategiFTF er medlem af en arbejdsgruppe, der har hjulpet
EU-Kommissionen med at forberede EU’s nye arbejdsmil-
jøstrategi. Men en ny strategi blev bremset af EU-Kommis-
sionens formand og blev først udsendt med knap to års
forsinkelse i juni 2014. Strategien tager udgangspunkt i et
meget stort antal dødsulykker og andre alvorlige ulykker
og meget store omkostninger på grund af arbejdsrelateret
sygefravær og dårligt helbred. Kommissionen fremhæver
tre udfordringer for Europa:
• At få små og mellemstore virksomheder til effektivt
at forebygge dårligt arbejdsmiljø.
• Nye arbejdsmiljørisici og det store problem med de
erhvervsbetingede lidelser.
• Problemerne en aldrende arbejdsstyrke skaber.
Men strategien svigter, når det kommer til handlingssiden.
For det første indeholder arbejdsmiljøstrategien slet ikke
konkrete og målbare målsætninger for strategien, og for
det andet er strategien kendetegnet ved et alt for stort
hensyn til virksomhederne frem for de ansatte.
EU-Parlamentet er i gang med at udarbejde en egen-
udtalelse om arbejdsmiljøstrategien, og det er Social-
demokraternes danske medlem Ole Christensen, der er
ordfører på udtalelsen. FTF har haft tæt kontakt med Ole
Christensen og hans kontor i forbindelse med udarbej-
delsen af udkastet til udtalelse, der blev offentliggjort i
slutningen af maj 2015.
EU’s arbejdsmiljødirektiver skal evalueresEU-Kommissionen har truffet beslutning om at gennemføre
en uafhængig evaluering af de 24 arbejdsmiljødirektiver
og deres praktiske implementering i de 28 medlemslande.
Evalueringen skal sammen med medlemsstaternes egne
rapporter om direktivimplementeringen danne baggrund
for, at EU- Kommissionen i 2016 vil udsende et dokument,
der beskriver Kommissionens syn på behovet for at ændre
arbejdsmiljølovgivningen.
Evalueringen udføres af et konsortium ledet af COWI og
udføres over en to-årig periode. Kommissionen støttes af
en lille trepartssammensat arbejdsgruppe på 12 personer
i arbejdet med evalueringen, og FTF er medlem af denne
gruppe.
Den endelige rapport er nu afleveret til Kommissionen.
FTF vil gennem den nævnte arbejdsgruppe blive direkte
inddraget i den videre proces.
ETUC holder kongresDet sidste år har stået i kongresforberedelsens tegn i den
Europæiske Faglige Sammenslutning, ETUC. Kongressen
finder sted den sidste uge i september 2015 i Paris.
Den første forberedelse af kongressen fandt sted på et
styrekomitemøde i København med FTF som vært. FTF har
en af de to nordiske pladser i EFS’ styrekomite.
Efterfølgende blev der nedsat en kongresforberedelses-
gruppe, hvor FTF har ydet en meget aktiv indsats. De
væsentligste diskussioner på kongressen forventes at
blive om den økonomiske krise i Europa og ETUC’s svar
herpå, bl.a. om mindsteløn, minimumsindkomst og social
dialog.
På kongressen skal der endvidere være en drøftelse af
ETUC’s fremtidige rolle. FTF har uformelt været i tæt dialog
med den kommende generalsekretær om indholdet i det
dokument, der skal diskuteres, og fået indarbejdet en
række synspunkter og forslag. FTF’s direktør skal deltage i
en paneldebat på kongressen om ETUC’s rolle.
Kongressen skal vælge en ny ledelse af ETUC. FTF’s
formand har som nordisk repræsentant siddet i en snæver
gruppe, der har drøftet valg af ny generalsekretær. Der
har endvidere været nedsat et snævert økonomiudvalg,
som primært har drøftet den fremtidige kontingentstruktur
i ETUC. FTF’s direktør har været nordens repræsentant i
dette udvalg.
" F T F TÆ T PÅ B E S L U T N I N G E R N E O M B E D R E R E G U L E R I N G "
Indsatsområde 1
Velfærd og vækst Danmark har brug for nye veje til bæredygtig vækst. Kernen
er det dynamiske samspil mellem den offentlige og den private sektor med afsæt i den universelle danske velfærdsmodel.
Udfordringerne skal løses i et tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og faglige organisationer i både den offentlige og den private sektor, hvor modernisering, prioriteringer og reformer vil være på dagsordenen.
Flexicurity-modellen skal udvikles, og uddannelse og kompetence-udvikling skal spille tæt sammen med beskæftigelses- og vækstpolitikken.
Citat fra FTF’s indsatsområder 2012-2015
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 16
Den økonomiske krise har endnu ikke i midten af 2015
helt sluppet sit tag i den danske økonomi, men der synes
at være forbedringer på vej. Fokus for en stor del af de
politiske reformer i 2014 og 2015 har ikke så meget været at
stimulere væksten på den korte bane, men derimod sigtet
på en mere langsigtet forbedring af økonomien med vægt
på incitamenter til at øge arbejdsudbud og produktivitet.
Således blev der bl.a. indgået en bred aftale om en beskæf-
tigelsesreform, og der blev nedsat en dagpengekommis-
sion, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret. Fra
lønmodtagerside deltager LO’s og FTF’s formænd.
Den offentlige sektors økonomi spiller en vigtig rolle i den
økonomiske politik, og når der er behov for at sætte gang
i vækst og beskæftigelse, er det oplagt at øge offent-
lige investeringer og offentligt forbrug. Det er dog ikke
på dagsorden for regeringen, der mere har fokus på, at
overholde de snævre rammer for underskud på offentlige
finanser, der er en del af EU’s vækst og stabilitetspagt samt
budgetloven. Særligt regnskabssanktionen, der er en del
af budgetloven, har dæmpet forbruget i den offentlige
sektor med underforbrug til følge. Det har også betydet,
at bidraget til vækst og beskæftigelse i den private sektor
blev begrænset, og især kommunerne har måttet ty til
besparelser og fyringer. Det er et forhold, som FTF har
kritiseret, og sammen med LO har FTF foreslået en national
investeringsplan med henblik på at sikre vækst og beskæf-
tigelse som en del af FTF og LO’s 22 forslag op til valget.
FTF og LO forslog også i valgkampen i udspillet ”Sammen
skaber vi værdi” at udvikle samarbejdet mellem den offent-
lige og private sektor mere offensivt. Den offentlige sektor
og den private sektor er ikke hinandens modsætninger,
men derimod hinandens forudsætninger, og ved at udnytte
og understøtte samarbejdsmulighederne mere aktivt kan
det bidrage til vækst og udvikling i begge sektorer til gavn
for både velfærd og beskæftigelse.
1.1 Velfærd, vækst og beskæftigelse
Danmark har brug for nye veje til bæredygtig vækst.
Kernen er det dynamiske samspil mellem den offentlige
og den private sektor med afsæt i den universelle danske
velfærdsmodel. Udfordringerne skal løses i et tæt samar-
bejde mellem ledelse, medarbejdere og faglige organi-
sationer i både den offentlige og den private sektor, hvor
modernisering, prioriteringer og reformer vil være på dags-
ordenen. Flexicurity-modellen skal udvikles, og uddan-
nelse og kompetenceudvikling skal spille tæt sammen med
beskæftigelses- og vækstpolitikken.
1.2 Vækst, innovation og produktivitet
FTF-vækstudspil sætter retning for offentligt privat samarbejdeI maj 2014 fremlagde FTF-vækstudspillet ”Sammen om
vækst”. Omdrejningspunktet for udspillet er, at den
offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger,
og at et dynamisk samspil kan skabe vækst i det private
og udvikling i det offentlige. Der er en række forslag til,
hvordan uddannelsespolitik, beskæftigelsespolitik, digitali-
sering, sundhed samt grøn omstilling kan bidrage til bære-
dygtig vækst. Udspillet har efterfølgende dannet grundlag
for FTF’s vækstarbejde, og er bl.a. blevet konkretiseret
og indarbejdet i fx LO-FTF’s valgkampsudspil. Ikke mindst
offentlig-privat innovation (OPI) har haft fokus i arbejdet, da
FTF er af den overbevisning, at der er et stort og uudnyttet
potentiale i bl.a. at få offentligt ansattes ideer i spil i det
private erhvervsliv.
FTF arbejder på en række forskellige platforme for at
skabe fokus på et innovativt samspil mellem det offentlige
og det private. FTF har en plads i Rådet for Offentligt Privat
Samarbejde (ROPS), der bl.a. gennemfører en analyse af
succesfulde OPI-projekter. FTF har sikret, at der bliver tale
om en omfattende undersøgelse, der kommer til at dække
alle kendte danske OPI-projekter på velfærdsområdet.
FTF indgår nye offentlige private alliancerFTF arbejder målrettet på at skabe strategiske alliancer
inden for OPI-området. Bl.a. har FTF afholdt et arrange-
ment på Folkemødet 2015 med Forsikring & Pension.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey skrev i december 2014 en
kronik med Forsikring & Pension om samme emne. I efter-
året 2015 afholder FTF i samarbejde med Dansk Erhverv en
konference om mulighederne i offentlig-privat samarbejde.
FTF har også deltaget i konkrete OPI-projekter såsom
’Offentlig-private alliancer’ (OPALL), der havde til formål at
skabe nye samarbejder mellem kommuner, virksomheder
og videns-institutioner. OPALL blev afsluttet i foråret 2015,
og ca. 9 ud af 10 respondenter fra såvel den kommunale
verden som virksomhedssiden udtrykte tilfredshed med
deltagelse i projektet.
Velfærd og vækstIndsatsområde 1
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 18
I valgkampsudspillet ’Sammen skaber vi værdi’ med
LO er der to forslag, der har til hensigt at fremme bedre
offentligt-privat samarbejde. Forslagene går på at oprette
en national OPI-enhed og lempe deponeringsreglerne i
forbindelse med OPP-projekter.
Innovation foregår også internt i det offentligeInnovation foregår dog langt fra kun mellem det offentlige
og det private. Der er også masser af innovation internt i
den offentlige sektor. FTF var sammen med arbejdsmar-
kedets parter på det offentlige område med til at skabe
Center for Offentlig Innovation (COI). I april 2015 udgav de
verdens første offentlige innovationsbarometer. Barome-
teret viser bl.a., at når kommuner, regioner og statslige
arbejdspladser innoverer, så spiller medarbejderne i 86
procent af tilfældene en nøglerolle.
Udlicitering skal bruges med omtankeFTF er med til at finansiere et omfattede forskningspro-
jekt, der bl.a. analyserer konsekvenserne af udlicitering.
Projektet varetages af et forskningsteam med forskere
fra Roskilde Universitet (RUC), Københavns Universitet
(KU) og Det Nationale Institut for Kommuners og Regi-
onerns Analyse og Forskning (KORA). De udgav deres
første rapport i november 2014. Hovedkonklusionerne fra
rapporten er, at hverken pris, kvalitet eller medarbejdertil-
fredshed nødvendigvis bliver bedre af at komme på private
hænder. Der har dertil i foråret 2015 været en række sager,
hvor private udbydere af ældrepleje er gået konkurs med
store konsekvenser for både ældre og kommunen som
følge.
Den tidligere SR-regering havde en meget pragmatisk
holdning til konkurrenceudsættelse, hvor konkurrenceud-
sættelse ikke var et selvstændigt mål, men et middel der
skulle bruges, hvor det giver mening. Den nye V-regering
går mere målrettet til værks, idet de allerede i regerings-
grundlaget har slået fast, at der skal genindføres måltal for
konkurrenceudsættelsen.
FTF har ingen ideologisk modstand mod konkurren-
ceudsættelse, men mener, at et fast måltal kan betyde
endnu mere bureaukrati i den offentlige sektor og skabe
konkurrenceudsættelse på områder, der var bedre tjent
med at blive i den offentlige sektor. FTF mener, at der bør
skabes et nyt paradigme for offentlig-privat samarbejde.
Et paradigme, der handler om kvalitet og innovation, og
hvor forsyningssikkerhed og medarbejderforhold også står
centralt frem for ensidig priskonkurrence.
Tæt lønmodtagersamarbejde i Det Nationale Vækstråd og de regionale vækstforaFTF har siden 2014 været repræsenteret i Det Nationale
Vækstråd samt i de regionale vækstfora.
Arbejdet sker i tæt samarbejde med LO og Akademikerne
med udgangspunkt i et fælles pejlemærkepapir, som orga-
nisationerne udgav i juni 2014. Der bliver afholdt fælles
koordinationsmøder på både sekretariats- og politikerni-
veau, så lønmodtagersiden får mest muligt indflydelse.
FTF arbejder også i både det nationale og de regionale
vækstfora på at udvikle potentialet i bedre offentligt-privat
samarbejde. Flere regioner ser da også potentialet i OPI
og har formuleret en strategi for området i deres såkaldte
Regionale Erhvervs- og Udviklingsstrategi (REVUS).
Digitalisering skaber nye veje Øget digitalisering bliver hverdagen i stort set alle jobtyper.
Der er store muligheder for at skabe bedre undervisning,
sikre hurtigere sagsbehandling, effektiv kundeservice
og mere ensartet sundhedsbehandling med it. Dertil kan
samarbejde mellem det offentlige og det private omkring
fx. dataindsamling og udvikling skabe nye arbejdspladser i
det private.
I december 2014 udsendte den daværende SR-regering
digitaliseringsudspillet: ’Danmark i arbejde – vækstplan
for digitalisering i Danmark’. Planen indeholder en række
gode initiativer, som vil kunne medvirke til at udnytte
vækstpotentialet i it-udviklingen. Dog er der flere steder
tale om hensigtserklæringer frem for bindende mål og
tiltag. FTF anbefalede derfor, som opfølgning på planen,
et stærkt fokus på udvikling af digitale kompetencer og et
koordinerende videncenter for at sikre fokus på virksomhe-
dernes behov.
FTF udgav i marts 2015 i et samarbejde med 26 andre
organisationer udspillet ’25 skarpe fra erhvervslivet’
med bud på en digitaliseringsstrategi frem til 2020. Som
opfølgning på udspillet udgav samme gruppe i juli 2015 et
visionsudspil, der skal gøre Danmark til verdens førende
it-nation. For FTF har det været vigtigt, at offentlig-privat
innovation og offentlige data som vækstdriver kom til at stå
centralt i visionen. Udspillet blev taget godt imod af den
nye erhvervsminister, og FTF arbejder nu på at præge de
politiske initiativer på området.
1.3 Prioritering og finansiering af velfærden
Opsving på vejBåde den danske og den europæiske økonomi har haft
svært ved at komme sig ovenpå den finansielle og økono-
miske krise. De seneste år har dog været præget af en tro
på, at opsvinget var lige om hjørnet. Både i 2013 og 2014
måtte regeringen, Nationalbanken og Det Økonomiske Råd
(DØR) dog nedjustere deres økonomiske prognoser og
udskyde forventningen om opsvinget endnu en periode.
Nationalregnskabsstatistikken fra 2015 viser dog et mere
solidt tag i væksten, så de økonomiske prognoser er blevet
opjusteret igen. Opsvinget er ikke selvbærende. FTF har
derfor i forhold til regeringens Økonomiske Redegørelse
og DØR’s forårsrapport 2015 peget på, at det var for tidligt
at igangsætte finanspolitiske stramninger, der reducerer
BNP-væksten, når opsvinget stadig er så svagt. Danmark
har stadig brug for en økonomisk politik, hvor der inve-
steres mere i at skabe vækst og beskæftigelse.
FTF og LO forslog en national investeringsplanFTF og LO har som optakt til valgkampen foreslået en
national investeringsplan, der retter sig mod både
den private og offentlige sektor. Kommunernes anlægs-
investeringer skal øges i den årlige økonomiaftale og
bruges til bl.a. investeringer i ny velfærdsteknologi.
Det kan lette de årlige driftsomkostninger og muliggøre
fortsat kvalitet i velfærden. Det er der råderum til,
uden at EU vil påtale størrelsen af underskuddet på
den faktiske saldo, hvor grænsen er 3 pct. af BNP.
Finanslovsaftale for 2015 med forbedringerSR-regeringen indgik aftale med SF og Enhedslisten
om finansloven for 2015. Der blev afsat flere midler til
velfærdsområderne sundhed samt børn og ældre, hvor der
også er store opgaver at løfte. FTF var meget opmærksom
på, at opsvinget stadig lod vente på sig, og BNP-væksten
for 2014 så ud til at blive under 1 pct. Efter FTF’s opfat-
telse var der i høj grad brug for, at de offentlige finanser
ikke bremsede det spirende opsving. FTF pegede på, at
finansloven skulle ses i lyset af, at ganske vist har man med
finanslovsaftalen afsat flere midler samlet til stat, regioner
og kommuner, men regnskabssanktionen har siden 2011
haft den negative effekt, at de midler, der afsættes på
budgetterne, ikke blev anvendt fuldt ud. Det betyder tab
af vækst og beskæftigelse. Derfor var der brug for tiltag i
finansloven, der kunne øge vækst og beskæftigelse.
Loftet over fradrag for fagforeningskontingent hævetI forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget
for 2015 havde SR-regeringen lagt op til at hæve loftet
for fradrag for fagforeningskontingent fra kr. 3.000 til
kr. 6.000. Loftet var indført af den tidligere regering i et
samlet forslag om loft for fradrag for kontingenter for både
lønmodtagere og arbejdsgivere. Loftet for arbejdsgiverne
blev dog ikke gennemført. FTF havde sammen med andre
faglige organisationer presset på for at få loftet afskaffet og
fandt det positivt, at loftet blev hævet. At sikre ordentlige
løn- og arbejdsvilkår er en væsentlig del af den danske
model og det kollektive aftalesystem. Det kræver et stærkt
fællesskab gennem stor tilslutning til fagforeninger og
a-kasser.
Det var et stort skridt i den rigtige retning at gøre det
faglige fællesskab billigere for den enkelte og øge incita-
mentet til at melde sig ind i en fagforening. I valgkampen
forud for folketingsvalget i juni 2015 kom fradraget i spil,
idet Venstre ville bruge provenuet ved igen at nedsætte
loftet til at finansiere en fortsættelse af BoligJobordningen.
Venstre har i forbindelse med regeringsdannelsen indgået
aftale om en fortsættelse af BoligJobordningen, men finan-
sieringen hentes via reserver og ikke umiddelbart ved at
ændre på loftet over fradrag for fagforeningskontingentet.
Politisk sværdslag om størrelsen af det offentlige forbrugDen tidligere regering fremlagde i foråret 2012 en plan
for den økonomiske politik frem til 2020. Beskæftigelsen
skulle øges med 180.000 personer, og der skulle ske en
forbedring af de offentlige finanser. Der var ikke plads til
at øge det offentlige forbrug væsentligt. Størrelsen af det
offentlige forbrug har i årene efter været i centrum for den
økonomiske politik. FTF accepterede en lavere vækst i en
årrække, men slog samtidig fast, at det offentlige forbrug
spiller en afgørende rolle på flere måder. Det bidrager til
vækst og beskæftigelse i både den offentlige og private
sektor ved at stimulere økonomien. Samtidig er det afgø-
rende for at udvikle velfærden og tilbuddene til borgerne
samtidig med, at en velfungerende offentlig sektor er et
" F T F H A R S AT P R O B L E M E R M E D R E G N S K A B S S A N K T I O N E N
PÅ D A G O R D E N E N "
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 20
vigtigt rammevilkår for en dynamisk privat sektor. Alene
den demografiske udvikling giver et behov for at øge det
offentlige forbrug for at fastholde velfærden på nuværende
niveau.
Nulvækst betyder færre offentligt ansatteOp til folketingsvalget spidsede den politiske kamp om
vækst i det offentlige forbrug til. Hvor den daværende
regering havde taget udgangspunkt i en gennemsnitlig
årlig offentlig forbrugsvækst på 0,6 pct. frem til 2020,
ønskede Venstre og de øvrige blå partier, bortset fra
Dansk Folkeparti, at gennemføre nulvækst. FTF bereg-
nede, at nulvækst ville betyde besparelser svarende til
32.000 offentlige ansatte fra 2015-2020. Blandt andet
3.000 færre skolelærer, 2.600 færre pædagoger, 2.500
færre sygeplejesker og 360 færre socialrådgivere.
Nulvækst koster arbejdspladser
Færre personalegrupper i 2020 som følge af nulvækst fra 2015-2020
Ialt 32.000
Sosu-personale -3.850
Folkeskolelærere -2.950
Kontor og It-personale -2.850
Pædagoger -2.61 0
Akademikere i administration -2.590
Sygeplejersker -2.530
Ufaglærte inden for service mm. -1 .740
Pædagogmedhjælpere -1.560
Fysio-/ergoterap., jordemødre, bioanalytikere -870
Læger -820
Soldater og officerer -760
Gymnasielærere -570
Øvrige lærere -560
Øvrige sundhedsgrupper -5 10
Politibetjente -5 1 0
Lægesekretærer -500
Socialrådgivere -400
Dagplejere -360
Øvrige personalegrupper -5.430
Kilde: FTF pga. af KRL, statens forhandlingsdatabase og AE-rådet. Note: Antal ansatte summer ikke helt til 32.000 som følge af afrunding
Underforbrug i kommunerne på grund af regnskabssanktionerMens de politiske partier diskuterede størrelsen af det
offentlige forbrug i deres forslag til økonomisk politik, over-
halede virkelighedens håndtering af rammerne for kommu-
nernes økonomi alle forudsigelser og mål. Regnskabs-
sanktionen betyder, at overskrider kommunerne deres
budgetter, får de en økonomisk straf. Skrækken for straffen
har fået kommunerne til at bruge mindre end budgetteret,
faktisk 18 mia. kr. fra 2011 til 2014. Samlet har det betydet,
at det offentlige forbrug ligger langt under den besluttede
vækstrate. Den offentlige økonomi bidrog derfor ikke til
væksten, tværtimod, hvilket i en situation med negativ
BNP-vækst var medvirkende til at trække krisen i langdrag.
Derfor forslog FTF og LO under valgkampen en justering
af regnskabssanktionen, så den offentlige økonomi kan
gøre sit til at fremme vækst og beskæftigelse. Pres fra LO
og FTF fik Venstres Kristian Jensen til at udtale, at ”Vi må
diskutere med kommunerne, hvordan de kommer til at
ramme bedre”.
Kommunernes samlede underforbrug fra 2011 til 2014
- 18 mia. kr............................
Underforbrug pr. år
mia. kr. Andel
2011 - 5,3 - 2,3
2012 - 5,3 - 2,2
2013 - 4,8 - 2, 1
2014 - 2,4 - 1 ,0
Kilde: FTF på baggrund af Indenrigsministeriet Andel: Angiver underforbruget i forhold til budgettet i året priser
Budgetkonsultationer for HovedMED viser at kommunerne må spare Den stramme offentlige økonomi og sanktionerne i budget-
loven belaster kommunernes økonomi. Det mærker både
borgere og medarbejderne. FTF har i samarbejde med
OAO og FOA i en årrække gennemført konsultationer
for medarbejdersiden i HovedMED med udgangspunkt i
den enkelte kommunes budget. Her skinner det tydeligt
" F T F H A R S A M M E N M E D L O F O R E S L Å E T E N VÆ K S T-
O G I N V E S T E R I N G S S T R AT E G I "
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 22
igennem, at besparelser er på dagsordenen i langt de
fleste kommuner, og at medarbejdere og ledere i stigende
omfang bliver presset af effektiviseringer og nedskæringer.
1.4 Beskæftigelse er nøglen
FTF fremlægger forslag vedrørende beskæftigelsesindsatsen Den tidligere regerings ekspertgruppe vedr. reform af
beskæftigelsesindsatsen under ledelse af Carsten Koch
leverede en samlet rapport i marts 2014. Forud herfor
havde LO og FTF afleveret et samlet fælles høringssvar
til rapporten og pegede især på, at a-kasserne skulle
overtage kontaktforløbet i de første seks måneders
ledighedsforløb for hver enkelt ledig. Desuden pegede
LO og FTF på, at ret til uddannelse burde træde i kraft
fra 1. ledighedsdag og ikke først efter seks måneders
ledighed, som ekspertgruppen foreslog.
Regeringen fremlagde sit eget udspil i april 2014, hvor
a-kasserne skulle overtage kontaktforløbet de første seks
måneder og ret til uddannelse skulle forbeholdes ufag-
lærte og faglærte ledige. Samtidig skulle ufaglærte ledige
tilbydes mulighed for et uddannelsesløft til faglært niveau
inden for den to-årige dagpengeperiode.
Der indgås et bredt politisk forlig Den 18. juni 2014 indgik SR-regeringen en bred aftale om
en beskæftigelsesreform med Venstre, Dansk Folkepart og
de Konservative.
Den samlede reform er et fremskridt sammenlignet med
den tidligere aktiveringslinje. Det er helt centralt for
reformen, at indsatsen skal skræddersyes til den enkelte
lediges behov, og at standardaktivering afskaffes. Uddan-
nelse i indsatsen skal prioriteres og målrettes, og virksom-
hedskontakten skal styrkes. Uddannelse skal kun gives
til ufaglærte og faglærte ledige i form af ret til jobrettet
uddannelse. FTF har sammen med LO præciseret, at ledige
med mellemlang videregående uddannelse også har
behov for jobrettet uddannelse, og har under valgkampen
foreslået, at rettigheden også bør gælde denne gruppe.
Reformen introducerer et kontaktforløb, der indeholder
CV-samtale og rådighedssamtale med a-kassen og seks
samtaler med jobcenter inden for seks måneder, hvoraf
tre er fælles samtaler med jobcenter og a-kasse. Den
logistiske udfordring med afholdelse af fællessamtaler
mellem 94 jobcentre og 26 a-kasser er uforholdsmæssig
stor. Derfor er det glædeligt, at FTF a-kasserne (BUPL-A,
DSA, FTF-A og Lærernes a-kasse) på regionalt niveau
koordinerer tid og sted for afholdelse af samtaler efter
aftaler med jobcentrene. Det helt afgørende kriterium for
succes er, at samtalerne med de ledige er produktive,
værdiskabende og afkorter ledighedsforløbene for de
ledige. Indsatsen i de første seks måneder skal kvalificeres
og målrettes, så flere får job hurtigt og langtidsledigheden
reduceres. Det betyder, at både jobcentrene og a-kasser
skal levere jobcoaching, der giver den enkelte bedre
redskaber til jobsøgning, som giver job. Tæt kontakt til virk-
somheder og arbejdspladser er og bliver nøglen til at gribe
jobåbninger. Der er afsat 150 mio. kr. til kompetenceløft til
jobkonsulenter i a-kasser og jobcentre indtil 2020.
Størst risiko for langtidsledighed blandt ledige med en videregående uddannelse
Langtidsledige (forsikrede) fordelt efter uddannelses-
niveau 2013. Andel i forhold til ledighedsberørte
Andel
Ufaglærte 25
Faglærte 24
Videregående uddannelser 29
Alle 25
Kilde: FTF-beregninger på baggrund af DREAM og Danmarks Statistiks uddannelsesregister
Trainee i FTF får fine karakterer10 organisationer og 4 a-kasser har gennemført over 1.000
traineeforløb for ledige dimittender i 2012-2014 med en
bevilling på 10 mio. kr. fra Beskæftigelsesministeriet aftalt
i Finanslovsaftalen for 2012. Resultatet er evalueret af
Rambøll, der giver FTF-organisationerne fine karakterer for
en original indsats, som kombinerer målrettede praksis-
forløb på arbejdspladser med fagrelevante opkvalifice-
rende kurser på videreuddannelsesniveau.
”Det er Rambølls vurdering, at det er centralt, at der
etableres opkvalificeringsforløb, der matcher virksom-
hedernes efterspørgsel, og samtidig får det koblet med
indholdet i de virksomhedsrettede forløb. Men samtidig
er det vores vurdering, at der er mange eksempler fra
trainee-indsatsen, der indikerer, at FTF netop har haft
succes med denne kombination.
Det overordnede billede fra virksomhederne i FTF's
traineeindsats er, at det koster nogle ressourcer og
administrativ tid at have traineeforløb i virksomheden.
Men samtidig giver virksomhederne udtryk for, at
trainee-forløbene har været alle ressourcerne og det
administrative arbejde værd. Virksomhederne har
således en opfattelse af, at de investerer noget, når de
er en del af indsatsen – men at de så afgjort også får
noget igen.”
Rambøll, december 2014
Som led i aftalen om beskæftigelsesreformen har FTF og
Akademikerne fået en ny traineebevilling for 2015-2016 på
10,2 mio. kr. Efterfølgende har LO fået tildelt i alt 3 mio. kr.
til trainee for dimittender med videregående uddannelse.
Den regionale styring er ændretSom en del af beskæftigelsesreformen er den regio-
nale styring ændret ved etablering af otte nye regionale
arbejdsmarkedsråd og tre nye statslige arbejdsmarkeds-
kontorer. Med organisationsomlægningen følger også,
at resultatmålstyringen af jobcentrene via ministermål er
afskaffet. I stedet skal otte regionale arbejdsmarkedsråd
kaste lys over arbejdsmarkedet, hvad angår efterspørgsel
og kompetencebehov. FTF har forud for reformen fore-
slået, at beskæftigelse, vækst/erhvervsudvikling og
kompetencebehov tænkes mere sammen. Det er i nogen
udstrækning tilgodeset ved, at vækstfora og to uddan-
nelsesinstitutioner er repræsenteret i hvert råd. FTF har
arbejdet for og understøttet, at professionshøjskolerne og
erhvervsakademierne i tæt samarbejde er blevet repræ-
senteret i samtlige RAR sammen med VEU-centrene.
Hermed er der lagt op til, at arbejdsmarkedets parter,
kommunerne, vækstfora og uddannelsesinstitutioner skal
levere et samlet billede af problemer/løsninger på de regi-
onale arbejdsmarkeder.
FTF har én repræsentant i hvert råd. Der er i rådenes
arbejde især fokus på industri, håndværk og byggeri. FTF
arbejder for, at beskæftigelses- og kompetenceudviklingen
på centrale FTF-områder, hvor der er eller bliver mangel
på arbejdskraft, og hvor der er ledighedsproblemer, også
indgår i rådenes prioriteringer.
De regionale Arbejdsmarkedsråd skal hvert år godkende
en positivliste af korte erhvervsrettede uddannelser, der
kan finansieres af den regionale uddannelsespulje. Der er
lykkedes at få FTF-relevante uddannelser med på de regio-
nale positivlister i tilfælde, hvor der er mangel på arbejds-
kraft. Imidlertid er det ikke lykkes at give positivlisterne en
klar profil med prioriteringer om, hvad penge skal bruges
til. Dermed har RAR endnu ikke givet nogle klare styrings-
signaler til kommunerne.
Dagpengekommissionen får et stramt kommissoriumSR-regeringen nedsatte i august 2014 Dagpengekommis-
sionen med fem eksperter og fire partsrepræsenter fra LO,
FTF, DA og KL. Anledningen er omfanget af personer, der
mister dagpengeretten efter 2 års arbejdsløshed. Fra 2013
indtil maj 2015 har knap 57.000 ledige mistet dagpenge-
retten. I 2015 forventes det at 1.200 ledige mister dagpen-
geretten pr. måned svarende til godt 14.000 om året.
SR-regeringen gennemførte en lang række afbødeforan-
staltninger i form af akutpakke, akutjobs og tre forskellige
midlertidige ydelsesordninger. Kommissionen skal give
et mere permanent bud på løsning af det alt for høje antal
personer, der mister dagpengeretten.
Kommissionens kommissorium lægger især op til et
moderne, fleksibelt og robust dagpengesystem med en
høj andel af forsikrede, og at dagpengesystemet fremover
tilpasses, så det i højere grad passer til det nuværende
arbejdsmarked med forskelligartede arbejds-, ansættelses-
og aflønningsforhold. Dagpengesystemet skal passe til et
stadigt mere internationalt arbejdsmarked. Det er samti-
digt fremhævet, at kommissionens anbefalinger ikke må
øge udgifterne til dagpenge, og at alle beregninger med
betydning for ledighed, beskæftigelse og de offentlige
finanser skal ske på baggrund af Finansministeriets regne-
principper.
" F T F H A R D O K U M E N T E R E T KO N S E K V E N S E R N E A F
N U LVÆ K S T I D E N O F F E N T L I G E S E K T O R "
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 24
FTF har sammen med LO præsenteret ni principper for et
nyt dagpengesystem op til valgkampen, bl.a. med fokus på
at færre skal falde ud af systemet, og genoptjeningsreg-
lerne skal forbedres.
FTF arbejder for, at genoptjeningen gøres fleksibel for
at understøtte, at ledige overtager beskæftigelse som
også er kortvarig. Det nuværende genoptjeningskrav på
et års fuldtidsbeskæftigelse er uproduktivt og motiverer
ikke til beskæftigelse og skader dermed den strukturelle
beskæftigelse. Aktuel beskæftigelse skal kunne honoreres
øjeblikkeligt med forlænget dagpengeret afhængig af
beskæftigelsesomfang. På samme måde skal reglerne for
supplerende dagpenge gøres mere fleksible, og FTF har
foreslået konkrete ændringer af regler, der spænder ben
for freelancere på arbejdsmarkedet, der er stillet dårligt i
forhold til dagpengeret.
FTF har endvidere som led i forenklings- og afbureaukra-
tiseringsbehovet foreslået en omlægning af dagpengesy-
stemet, så det i størst muligt omfang baserer sine oplys-
ninger på eIndkomst, der indeholder alle lønmodtagerop-
lysninger om løn og arbejdstid.
Dagpengekommissionens rapport med anbefalinger
offentliggøres den 19. oktober.
Arbejdsrettet rehabilitering skal løfte kvaliteten i indsatsenDet er lykkedes FTF at få indflydelse på Carsten Koch-eks-
pertgruppens anbefalinger til forbedring af den aktive
beskæftigelsesindsats for de ikke-arbejdsmarkedsparate.
Udredningen er foregået fra april 2014 og frem til marts
2015, hvor ekspertgruppen afleverede sin rapport, ”Nye
veje mod job - for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet”.
FTF har i samarbejde med LO afgivet konkrete indspil og
forslag til en bedre beskæftigelsesindsats for de ikke-ar-
bejdsmarkedsparate og afholdt en række møder med både
ekspertgruppens medlemmer og de politiske partier. Det
har på flere områder givet konkret indflydelse på ekspert-
gruppens anbefalinger.
FTF har fremlagt et konkret forslag til, hvordan den tvær-
faglige og helhedsorienterede indsats kan forbedres.
Der er behov for mere uddannelse af de ansatte og en
større grad af samspil og forståelse af begrebet arbejds-
rettet rehabilitering. Dels blandt de tværfaglige aktører.
Dels i formålene med de tværgående lovkomplekser
vedrørende beskæftigelse, sundhed, uddannelse og det
sociale område. FTF glæder sig over, at det fælles indspil
til ekspertgruppen er direkte medtaget i ekspertgruppens
anbefalinger. Det er dog uklart om, og i givet fald, hvordan
den nye regering ønsker at følge op på ekspertgruppens
anbefalinger.
Kriterierne for revalidering skal lempes Revalidering er et andet område, som ekspertgruppen
har set på. FTF og LO har især arbejdet sammen om at
påpege de urimelige tilkendelseskriterier, som revalidering
er underlagt. Et af kriterierne for at få tilkendt revalidering
er, at alle andre tilbud efter beskæftigelseslovene ikke er
tilstrækkelige til, at den pågældende er i stand til at klare
sig selv. Revalidering er således i dag en sidste løsning
i forhold til alle andre tilbud efter beskæftigelseslovgiv-
ningen. Ekspertgruppen har anbefalet, at dette kriterium
udgår, så revalidering i stedet skal tilkendes på grundlag
af en socialfaglig vurdering. Den anbefaling matcher
klart FTF’s forslag. Ekspertgruppen anbefaler imidlertid
samtidig at afskaffe forrevalidering og virksomhedsrevali-
dering, hvilket FTF ikke kan støtte.
Standser kommunerne sygedagpenge på et forkert grundlag?Flere af FTF’s organisationer ser en tendens til, at deres
medlemmer i stigende grad mister sygedagpenge som
forsørgelsesgrundlag, fordi kommunerne har mulighed for
at raskmelde de sygemeldte og stoppe sygedagpengeud-
betalingen. Det er organisationernes indtryk, at kommu-
nernes praksis på området er blevet skærpet som en afledt
effekt af sygedagpengereformen fra 2013. Efter reformen
skal alle sygedagpengemodtagere have foretaget en
revurdering efter 22 uger. FTF og LO har derfor anmodet
Ankestyrelsen om at gennemføre en praksisundersøgelse
af kommunernes fortolkning af det juridiske grundlag for
at raskmelde sygemeldte og stoppe sygedagpengene.
Ankestyrelsen har meddelt, at praksisundersøgelsen bliver
gennemført i efteråret 2015.
Sygedagpengereform giver økonomisk incitament til kassetænkning Det er FTF’s vurdering, at kommunerne har en uhen-
sigtsmæssig økonomisk fordel ved at placere en syge-
dagpengemodtager i et jobafklaringsforløb frem for at
forlænge sygedagpenge eller visitere til et fleksjob. Under
et jobafklaringsforløb får man en ressourceforløbsydelse,
som modregnes, hvis man får udbetalt en privat invali-
depension. Når den private invalidepension er højere
end ressourceforløbsydelsen betyder modregningen,
at kommunen helt slipper for at udbetale ressourcefor-
løbsydelse til borgeren. Hvis sygedagpengene derimod
bliver forlænget, får man udbetalt sin private invalidepen-
sion oven i sine sygedagpenge, hvilket også må være
hensigten med en privat invalidepension.
FTF har i samarbejde med LO anbefalet bl.a. Carsten
Koch-ekspertgruppen, at modregning af private invalide-
pensioner i ressourceforløbsydelsen for sygemeldte bliver
afskaffet. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
indeholder imidlertid ikke overvejelser over ydelses-
struktur i de forskellige ordninger for de ikke-arbejdsmar-
kedsparate. I aftaleteksten til sygedagpengereformen
bliver der imidlertid lagt stor vægt på, at reformen skal
skabe økonomisk sikkerhed for de syge og deres familier.
FTF vil fortsat presse på for at få løst problemet og i øvrigt
fortsat følge implementeringen af jobafklaringsforløb for
sygemeldte.
Reform betyder stort faldt i fastholdelsesfleksjob
Antal nyoprettede fastholdelsesfleksjob 2011-2013
Kilde: Star
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0 2011 2012 2013
Fastholdelsesfleksjob er en fiaskoEfter reformen af fleksjob og førtidspension skal en medar-
bejder med nedsat arbejdsevne have været ansat efter de
sociale kapitler i overenskomsterne, eller på særlige vilkår
i 12 måneder for at kunne blive ansat på hidtidig arbejds-
plads i et fleksjob. Antallet af disse fastholdelsesfleksjob
er siden reformen trådte i kraft faldet med 65 pct. FTF har i
samarbejde med LO fremført dette problem bl.a. i Treparts-
udvalget om fleksjob, der har fulgt implementeringen af de
nye fleksjobregler. Et enigt Beskæftigelsesråd har efterføl-
gende anbefalet den tidligere beskæftigelsesminister at
afskaffe 12 måneders kravet, der i mange tilfælde forhin-
drer allerede ansatte i at overgå til et fleksjob på hidtidig
virksomhed, hvis pågældende i øvrigt er berettiget til et
fleksjob. Ministeren har været henholdende i sin tilbage-
melding til BER, men sagen skal nu forfølges i forhold til
den nye regering.
Den stille reform med store konsekvenserUdover reformen af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede
ledige vedtog Folketinget en reform af refusionssystemet
på beskæftigelsesområdet. Reformen træder i kraft i 2016.
Refusionssystemets indretning er et af de vigtigste
redskaber i beskæftigelsespolitikken. Reformen vil i høj
grad være bestemmende for den fremtidige kommunale
indsats på beskæftigelsesområdet. FTF vil følge konse-
kvenserne af reformen nøje.
I det nye refusionssystem er refusionssatsen ens for alle
ydelser og aftrappes over tid. Refusionen afhænger alene
af, hvor lang tid borgeren er på offentlig forsørgelse. Med
refusionsomlægningen får kommunerne et stærkt incita-
ment til at iværksætte en tidlig indsats, der kan få borgeren
varigt i beskæftigelse og væk fra langvarig offentlig forsør-
gelse.
Det er FTF’s håb, at kommunerne med reformen netop
vælger at se på beskæftigelsesindsatsen som en inve-
stering, hvor investeringen i en god indsats for borgeren
betaler sig tilbage ved at sikre varig beskæftigelse. Men
FTF kan også forudse en række udfordringer i den nye
reform. Det gælder især for de ikke-arbejdsmarkedsparate
borgere, der er på offentlig forsørgelse i længere tid, og
som har behov for langvarige indsatser, som vil foregå til
refusionssatser på 20 pct.
1.5 Udvikling af grundlaget for den økonomiske politik
Skævhed i de økonomiske modeller – effekt af offentligt forbrug undervurderesEt centralt element i de økonomisk-politiske tiltag er
" F T F H A R S I K R E T E N F O R T S Æ T T E L S E A F T R A I N E E
I N D S AT S E N F O R L E D I G E D I M I T T E N D E R "
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 26
beskrivelse af konsekvenserne i forhold til BNP-vækst,
offentlige underskud, beskæftigelse, arbejdsudbud mv.
med baggrund i en modelkørsel på Finansministeriets
regnemodel. Effekterne heraf kan så efterfølgende bruges
i argumentationen for eller imod tiltagene. Kun få har
imidlertid overblik over præcist, hvordan beregningerne i
de økonomiske modeller foregår og hvilke parametre, der
tillægges betydning.
I modellerne regnes på dynamiske effekter, når det gælder
skattelettelser, men ikke når det gælder offentlige udgifter.
Denne asymmetri betyder, at de politiske beslutnings-
tagere lettere hælder til skattelettelser for at stimulere
væksten. Politikernes beslutningsgrundlag i forhold til
udformningen af den økonomiske politik har derfor en
tendens til at undervurdere den positive effekt af en
velfungerende offentlig sektor for økonomien.
FTF har peget på, at det skal rettes op. De økonomiske
beregningsmodeller skal justeres, så fremtidige økono-
miske tiltag vurderes på et bedre grundlag. Det er trods
alt karakteristisk, at det er lande med en stor offentlig
sektor, et højt skattetryk og lighed, der er blandt verdens
rigeste og bedst fungerende økonomier. Offentlige ydelser
giver i sig selv velfærd for borgerne, men det overses, at
velfærdsydelser har en gunstig indvirkning på samfunds-
økonomien. Dels via adfærdsændringer, dels gennem øget
lighed og tryghed.
Mere fokus på efterspørgsel I en del år har den økonomiske politik herhjemme imid-
lertid været domineret af fokus på arbejdsudbuddet, dvs.
at få flere personer ud på arbejdsmarkedet. Det har også
været udgangspunktet for Finansministeriets regnemo-
deller. Men i takt med, at krisen bed sig fast, har der rejst
sig kritik mod det ensidige fokus på øget arbejdsudbud.
Internationalt toneangivende institutioner som OECD,
Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske
Centralbank (ECB) har ændret deres anbefalinger i forhold
til den økonomiske politik. De lægger nu i større omfang
vægt på, at der ikke bare er behov for at få flere og flere
personer ud af offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmar-
kedet, men at der i lige så høj grad er brug for at under-
støtte efterspørgslen efter arbejdskraft, så der rent faktisk
er job til de, der kommer ud på arbejdsmarkedet. OECD,
IMF og ECB peger på, at job og vækst bl.a. kan skabes ved,
at man skruer op for det offentlige forbrug.
Sådan en kursændring i dansk økonomisk politik kræver
bl.a., at Finansministeriet justerer sine regnemaskiner og
antagelser. For de gængse modeller i ministeriet under-
vurderer, hvordan det indvirker på vækst og beskæftigelse
i både den offentlige og private sektor, at man skruer op
for de offentlige udgifter. Dermed giver modellerne ikke et
retvisende grundlag for at vurdere effekten af den økono-
miske politik.
Men en ændring af grundlaget for de økonomiske modeller
er en kompliceret opgave, som både vil kræve politisk vilje
og grundig og kompliceret forskning i, hvordan ændringer i
offentlig velfærd ændrer vores adfærd.
" B E S K Æ F T I G E L S E S R E F O R M E N G I V E R A- K A S S E R N E E N C E N T R A L R O L L E
O G I N D S AT S E N S K A L S K R Æ D D E R S Y E S D E N L E D I G E S B E H O V "
Den ene af FTF’s fire roller er at være vidensbank. FTF’s
politik og indflydelsesarbejde er baseret på ny viden og
dokumentation. Viden og dokumentation er afgørende for
at få gennemslagskraft og vinde opbakning til FTF’s forslag
og synspunkter. FTF’s viden er tilgængelig for organisati-
oner, politikere, presse og andre interesserede via hjem-
mesiden og personlig kontakt til FTF’s eksperter.
FTF’ere vil gerne tage socialt ansvarFTF udarbejder analyser inden for et bredt felt af poli-
tikområder. Til det formål har FTF tre spørgepaneler –
FTF-panelet, lederpejling og kommunaldirektørpanelet.
FTF indsamler også viden gennem samarbejder med
medlemsorganisationerne.
FTF har dokumenteret, at FTF’erne i høj grad gerne vil
påtage sig et socialt ansvar ved at arbejde sammen med
personer på særlige vilkår, og at inddragelse af medarbej-
derne i processen er godt for arbejdsmiljøet.
FTF har sammen med organisationerne kortlagt FTF’ernes
psykiske arbejdsmiljø gennem en opfølgning på under-
søgelsen af FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø i 2011. Det
styrker bl.a. mulighederne for at belyse konsekvenserne af
dårligt psykisk arbejdsmiljø over tid.
FTF har dokumenteret, at FTF’erne i høj grad selv tager
ansvar for at udvikle deres fag og profession gennem
ny viden. Det fører til gevinster i form af øget kvalitet,
effektivitet og innovation samt større indflydelse på opga-
veløsningen for den enkelte. Gode rammebetingelser er
afgørende.
Nulvækst og regnskabssanktion betyder færre offentligt ansatteFTF udarbejder registerbaserede analyser på officielle
dataregistre og bestiller gerne særkørsler, der målretter
de officielle statistikker til FTF’s specifikke analysebehov.
FTF arbejder også med registerbaserede analyser via den
såkaldte forskeradgang til Danmarks Statistiks register.
FTF har dokumenteret de negative konsekvenser
af nulvækst og underforbrug i den offentlige sektor.
Nulvækst vil betyde 32.000 færre offentlige ansatte frem
til 2020. Kommunerne har underforbrugt for 18 mia. kr. fra
2011-2014. FTF har også vist, at indkomstfremgangen for
ledige dimittender på FTF-området i gennemsnit er 2.000
kr. efter skat.
Ved overenskomstforhandlingerne på det offentlige og
private område bidrog FTF med analyser og beregninger.
FTF udarbejder stadig de meget populære lønkort med
løntabeller for ansatte i staten, kommunerne og regio-
nerne. Via nettet er der adgang til en lang række supple-
rende lønoplysninger til lokale tillidsfolk. Der er dagligt
2.500-4.000 forespørgsler på FTF’s sektion med lønoplys-
ninger på www.ftf.info
Brug for flere midler til forskning i praksis FTF bestiller også analyserapporter fra eksterne instituti-
oner og forskere.
FTF har fx fået udarbejdet en analyse, der viser, hvordan
professionsuddannede bidrager til vækst og innovation
i den private sektor. En anden undersøgelse viser, at
forskning i praksis skaber værdi for både forskning og
praksis og peger på behovet for bedre finansiering. Der
er gennemført analyser af metoder til fremskrivning af
behovet for arbejdskraft samt af den samfundsøkono-
miske værdi af forebyggelse blandt børn og unge. Mange
rapporter og større analyser offentliggøres som publika-
tioner i serien FTF Dokumentation, der har den direkte
adresse: www.ftf.dk/dokumentation
FTF arbejder også med at sikre, at beslutninger i råd og
udvalg tages på baggrund af retvisende data, og at ny
forskning er relevant. FTF har brede netværk med forskere,
og FTF udvikler ny viden på temamøder med forskere
og medlemsorganisationer. FTF indbyder løbende til
temadrøftelser om emner som fx offentlig økonomi,
reformer på beskæftigelsesområdet og arbejdsmiljøpro-
blemstillinger. I de politiske udvalg i FTF tager de politiske
drøftelser ofte afsæt i oplæg fra eksterne eksperter.
FTF som vidensbank
Netværk
Vidensbank
Service
Politisk aktør
Indsatsområde 2 Faglighed i fokus
Dygtige og kompetente medarbejdere og ledere er nøglen til udvikling. Der er brug for friere rammer og muligheder for at udfolde faglighed og et nyt styringsparadigme.
Kvaliteten og sammenhængen i grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelserne skal styrkes.
Citat fra FTF’s indsatsområder 2012-2015
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 30
Faglighed i fokusIndsatsområde 2
Optaget til de videregående uddannelser såvel i 2014 og
2015 viste nye rekorder. Det er positivt, at så mange unge
ønsker at uddanne sig på videregående niveau. Det er
fortsat et vigtigt mål at sikre en veluddannet befolkning,
der kan understøtte og muliggøre en øget vækst og styrket
velfærd.
Samtidig er optaget under positiv forandring. Flere starter
på de erhvervs- og professionsrettede videregående
uddannelser – såvel på erhvervsakademi- som professi-
onsbacheloruddannelserne, hvor der generelt er gode
beskæftigelsesmuligheder. Optaget på universitetsom-
rådet er derimod stagneret. Denne udvikling peger i
retning af en bedre balance imellem de professions- og
erhvervsrettede og de universitære videregående uddan-
nelser i opfyldelsen af 60 pct. målsætningen. Det er fortsat
et problem, at mange unge ikke får en ungdomsuddan-
nelse og risikerer at blive efterladt uden uddannelse.
Uddannelsesløftet lægger pres på uddannelsernes
kvalitet, hvis de økonomiske rammer ikke følger med.
Finansloven for 2015 sikrede statslig finansiering efter
samme principper som hidtil. Selvom procentbesparelsen
til omstillingsreserven i alt væsentligt er tilbageført til taxa-
metertilskuddene i 2015 er tilskuddene alligevel faldende.
Der venter en hård opbremsning i 2016, hvis der ikke igen
foretages en tilbageførsel af omstillingsreserven.
Det er bekymrende, at Venstre-regeringen har udmeldt
årlige besparelser på to pct. på alle større statslige
driftsområder som et omprioriteringsbidrag til udmøntning
på særlige prioriterede indsatser. Implementeringen af
omprioriteringsbidraget forventes at fremgå af finanslovs-
forslaget for 2016. Regeringsgrundlaget varsler samtidig
en reform af taxametersystemet på de videregående
uddannelser, så det understøtter højere kvalitet på uddan-
nelserne og beskæftigelse. FTF vil arbejde for, at både
omstillingsreserven og det nye omprioriteringsbidrag på
undervisnings- og uddannelsesområdet tilbageføres til de
respektive uddannelser.
En række centrale udfordringer for de videregående
uddannelser presser sig fortsat på. På en række uddan-
nelser – ikke mindst på universitetsområdet – kan der
konstateres en stigende og systematisk ledighed hos de
færdiguddannede. Der eksisterer stadig væsentlige barri-
erer for samarbejde mellem de forskellige uddannelses-
niveauer. Institutioner og fleksibiliteten i systemet er ikke
god nok. Det gælder ikke mindst professionsbachelorers
overgang til kandidatuddannelser. Forskning og udvikling
på erhvervsakademi- og professionsbachelorområdet er
fortsat ikke prioriteret højt nok. Samlet set er der derfor
behov for en mere grundlæggende debat om, hvordan
den videregående uddannelsessektor skal udvikles på
længere sigt.
2.1 Profession, faglighed og styring
Behov for forpligtende partnerskab om den offentlige sektorFTF har arbejdet for at fremme brugen af tillidsbaseret
ledelse i den offentlige sektor. Det er bl.a. sket gennem
Tillidsreformen, hvor FTF sammen med de øvrige parter
har forsøgt at fremme syv principper for styring af den
offentlige sektor: Udover et øget fokus på mål og resultater
lægger principperne op til øget afbureaukratisering, øget
fagligt rum for både ledere og medarbejdere, viden der
virker, og ikke mindst dialog mellem ledelse, medarbejdere
og borgere om udvikling af de offentlige serviceydelser.
FTF har sammen med de øvrige parter bag Tillidsreformen
etableret Center for Offentlig Innovation (COI). Centret
har som formål at indsamle, kvalificere og sprede viden
og erfaringer, der kan fremme innovation på tværs af
den offentlige sektor. Centret har sammen med parterne
gennemført og deltaget i en lang række aktiviteter med
dette formål, gående fra deltagelse i konferencer og
seminarier, workshops til deltagelse i netværk og egentlige
udviklingsprojekter.
" F T F S T Y R K E R V I D E N , D E R U D V I K L E R P R A K S I S "
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 32
Der har været gennemført tre styringslaboratorier, hvor
man har afprøvet nye former for tværfagligt samarbejde.
I foråret 2015 lancerede COI det første innovationsbaro-
meter nogensinde for den offentlige sektor.
Barometret bekræftede, at medarbejderne er kilde til langt
den største del af den innovation, der finder sted i den
offentlige sektor. Dette understreger vigtigheden af, at
medarbejderne inddrages, for at den offentlige sektor kan
udnytte sit fulde potentiale.
I maj 2015 udgav den daværende regering udspillet ”Fem
pejlemærker for den offentlige sektor”, hvor en væsentlig
del af tænkningen bag tillidsreformen prægede og modifi-
cerede den mere traditionelle finansministerielle styrings-
tænkning.
Det var positivt, at den tidligere regering lod tillidsreformen
sætte sit præg på deres pejlemærker. FTF har sammen
med LO i valgoplægget foreslået, at der sættes yderligere
fokus på samarbejdet om udviklingen af en dynamisk og
kvalitetsorienteret offentlig sektor gennem et stærkere og
mere forpligtende partnerskab, hvor de faglige organisa-
tioner sammen med regeringen og de offentlige arbejds-
givere sætter turbo på nye måder at styre og udvikle
den offentlige sektor og samtidig afskaffer unødvendigt
bureaukrati. Det er fortsat FTF’s ambition, og de konkrete
muligheder i forhold til den nye regering afsøges.
Viden i praksisFTF har med undersøgelsen ”Viden i praksis” dokumen-
teret, at FTF’erne er opsatte på at tage ny viden i brug,
og at omtrent 75 pct. af FTF’erne inden for de seneste 12
måneder på eget initiativ har taget ny viden i brug i praksis.
FTF’erne udvikler også selv ny viden. Næsten halvdelen af
alle FTF’ere svarer, at de inden for de seneste 12 måneder
har udviklet ny viden som led i deres arbejde.
Den viden, som FTF’erne tager i brug, gør en forskel, fx i
kvaliteten af opgaveløsningen og en mere effektiv løsning
af arbejdsopgaverne. Men der er brug for bedre ramme-
betingelser, for at FTF’erne i endnu højere grad opsøger,
udvikler og tager ny viden i brug. Der er brug for mere tid
til faglig ajourføring, adgang til efter- og videreuddannelse
samt at faglig udvikling har høj ledelsesmæssig priorite-
ring.
Effekt af ny viden for arbejdspladsen
Kilde: Undersøgelse af arbejdet med ny viden i praksis på FTF-området, FTF 2014
En bedre faglig kvalitet af opgaveløsningen
En mere effektiv løsning af arbejdsopgaverne
En billigere løsning af arbejdsopgaverne
En enklere løsning af arbejdsopgaverne (min-dre personinvolvering)
En forbedring af kvalitet- en som brugerne oplever
Innovation i form af nye løsninger eller ydelser
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100% % % % % % % % % % %
Effekt af ny viden for den enkelte
Kilde: Undersøgelse af arbejdet med ny viden i praksis på FTF-området, FTF 2014
Større indflydelse i opgaveløsningen
Større tilfredshed med resultaterne af dit arbejde
Anerkendelse fra nærmeste leder
Større ansvar
Mere travlt
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100% % % % % % % % % % %
Professionerne bidrager til vækst i den private sektor Godt og vel 40.000 lærere, socialrådgivere, fysio- og
ergoterapeuter, sygeplejersker, pædagoger og andre
faggrupper, der normalt arbejder i det offentlige, arbejder i
den private sektor. Det svarer til cirka 14 pct. af de professi-
onsbacheloruddannede FTF’ere. Det viser en FTF-analyse,
der er udarbejdet af Damvad. De ansatte arbejder inden for
et bredt felt af brancher, hvor de medbringer kompetencer
" F T F S I K R E R M E D L E M S O R G A N I S AT I O N E R N E B E D R E R E P R Æ S E N TAT I O N
I E R H V E R V S A K A D E M I E R N E S B E S T Y R E L S E R "
fra deres uddannelse og erhvervserfaring i den offentlige
sektor.
Undersøgelsen dokumenterer, at der gemmer sig en
overset ressource og vækstmotor i de mellemlange vide-
regående professionsuddannelser, der kan bidrage med
relevant ny viden og skabe innovation i private virksom-
heder. På baggrund af analysen anbefaler FTF, at profes-
sionshøjskoler og erhvervsakademier udvikler kurser og
videregående uddannelser målrettet den private sektors
behov, så professionsbacheloruddannede og offentligt
ansatte i højere grad kan indgå som medudviklere af nye
og bedre løsninger i private virksomheder og derigennem
bidrage til vækst.
Hver syvende velfærdsuddannede arbejder i den private sektor
Kilde: Professionsuddannede i den private sektor, FTF 2014
2.2. Kvalitet og sammenhæng i de videregående uddannelser
Mere forskning der er målrettet praksisUndersøgelsen ”Forskning i Praksis”, som Damvad har
lavet for FTF i 2015, viser, at der er brug for professions-
rettet og anvendelsesorienteret viden fra forskning og
udvikling, og at det giver god mening at styrke samar-
bejdet mellem forskere og praktikere. Der er behov for, at
politikerne i meget højere grad stiller krav om, at praksis
inddrages i forskningsprojekter, og at der stilles krav om
formidling af forskningsresultater. Hertil kommer, at der er
et stort behov for at øge mængden af anvendt forskning
med fokus på udvikling af metoder og viden til brug for
udvikling af professionernes praksis.
FTF har vedvarende arbejdet for at sikre flere ressourcer til
opbygning af forsknings- og udviklingsmiljøer på professi-
onshøjskoler og erhvervsakademier. Det er i et vist omfang
lykkedes, idet den samlede bevilling nu er på 326 mio. kr.
årligt. Men det er langt fra tilstrækkeligt, og bevillingen er
ikke permanet. FTF og LO har derfor foreslået, at bevil-
lingen gøres permanent og øges med 300 mio. kr. årligt.
Prioriteringen af institutionernes forskningsmidler skal
foregå efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter, og der
er brug for kvalitetssikringsmetoder, som sikrer, at ny viden
både kommer uddannelser og praksis til gavn.
Erhvervsakademierne har en kort tradition for at udvikle ny
viden, men har taget udfordringen med anvendelsesorien-
teret forskning op og gjort det til et centralt indsatsområde
i sektorens fælles strategi. Det er væsentligt, at erhvervs-
akademierne – som nu har ret til at udbyde professionsba-
cheloruddannelser på lige fod med professionshøjskoler
– sikrer sig, at deres uddannelser er baseret på samme
grundlag af viden fra forskning og praksis, som professi-
onshøjskolernes uddannelser er.
Skæv fordeling af midler til forskning og udvikling
Kilde: Finanslov 2015.
■ Professionshøjskoler
og erhvervsakademier
■ Universiteter
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 34
Uddannelse til praktik og kliniske vejledere løfter kvalitetenDet er helt afgørende, at vejledningsopgaven i uddan-
nelsernes praktik og klinik udføres på et højt kvalificeret
niveau. Vejlederen er en nøgleperson i samarbejdet
mellem uddannelsens praksisfelt og uddannelsens teore-
tiske forløb. Vejlederen har en central opgave i at sikre,
at de stillede uddannelsesmål for praktik og klinik nås og
skal samtidig være en kompetent sparringspartner for den
studerende. Det er derfor også afgørende, at vejlederen
har den nødvendige uddannelse.
Det er FTF’s mål, at den studerende på alle offentlige
klinik- og praktiksteder skal være tilknyttet en uddannet
vejleder. Der er særlige udfordringer med at nå dette mål
på private praktiksteder. Den nødvendige sammenhæng
kan her sikres ved at øge uddannelsesinstitutionens
ansvar for kvaliteten i praktikken. Det kan fx ske gennem
en forpligtelse til at indgå en praktikpladskontrakt med
virksomheden.
FTF har søgt at fremme en styrket uddannelsesindsats for
praktik og kliniske vejledere ved finanslovsforhandlingerne
2015, men uden et positivt resultat. FTF har sikret, at kravet
om bedre rammer for praktikvejledning indgår som et mål i
det fælles indspil fra KL, Danske Regioner, Danske Profes-
sionshøjskoler, LO og FTF til Kvalitetsudvalget.
Partsindflydelse i erhvervsakademisektoren styrkesI samarbejde med LO har FTF bidraget til at styrke
parternes indflydelse i erhvervsakademisektoren.
I forbindelse med implementeringen af VEU-milliarden
er der skabt et rum for, at parterne indholdsmæssigt kan
præge både eksisterende og nye akademiuddannelser.
Her har LO og FTF arbejdet tæt sammen om inddragelsen
af relevante medlemsorganisationer. Erhvervsakademi-
sektorens Udviklingsråd er nu for alvor begyndt at arbejde
konstruktivt med kvalitet og relevans samt parternes
indflydelse på udviklingen af uddannelserne på nationalt
niveau. Rådet har besluttet at arbejde for øget samarbejde
mellem parter og institutioner om udviklingen af uddannel-
serne.
Den regionale indflydelse på uddannelsesområdetDe faglige organisationers repræsentation i bestyrelser
og uddannelsesudvalg er afgørende for at få størst mulig
indflydelse på udvikling af de grunduddannelser samt
efter- og videreuddannelser, som FTF’erne bruger nu, og
som de har brug for i fremtiden.
FTF’s arbejde for at understøtte den regionale indflydelse
på uddannelsesområdet er i løbet af 2014 og 2015 blevet
styrket gennem samarbejde med LO. Takket være dette
samarbejde har FTF og LO formået at skaffe FTF-bestyrel-
sesrepræsentation i mere end halvdelen af erhvervsakade-
mierne. Samtidig vil FTF og LO samarbejde om indsatser,
som kan styrke det regionale uddannelsesarbejde.
Regelmæssige møder samt information og sparring er en
del af tilbuddet til FTF-repræsentanterne i bestyrelserne
for erhvervsakademier og professionshøjskoler. Målet er
at sikre en god udveksling af informationer og styrke de
netværk, som kan være værdifulde for at løfte opgaven.
LO-repræsentanterne har hidtil deltaget i møderne i
begrænset omfang, men der arbejdes på, at de fremad-
rettet deltager i fælles møder i større udstrækning.
Uddannelsesudvalg i udviklingFTF arbejder løbende for, at organisationsrepræsentanter
i uddannelsesudvalg får så gode arbejdsbetingelser som
muligt, og at mulighederne for at styrke uddannelserne
gennem arbejdet i uddannelsesudvalg bliver udnyttet fuldt
ud. Det sker i dialogen med rektorkollegierne, politikere og
myndigheder, og det sker gennem information og møder.
FTF understøtter også konkret organisationsrepræsentan-
terne i uddannelsesudvalgene, bl.a. med informationer og
opdateringer.
En ny undersøgelse fra FTF viser, at lovændringen fra 2013
har sat sig spor i udvalgenes arbejde, blandt andet som
en stigende tilfredshed blandt FTF-repræsentanter med
mødernes afvikling og indhold på professionshøjskolerne.
Men der er fortsat plads til forbedring, og specielt på
erhvervsakademierne er der eksempler på uddannelses-
udvalg, som i foråret 2015 fortsat ikke var fungerende.
Tilfredshed med arbejdet i uddannelses- udvalg 2013 og 2015.
Tilfredshed med arbejdets udvikling og indhold
Kilde: Undersøgelse af arbejdet i uddannelsesudvalg, FTF 2013 og 2015
2015
2013
0 % 20% 40% 60% 80% 100%
■ Erhvervs-
akademier
■ Professions-
højskoler
FTF lægger vægt på, at alle institutioner har velfunge-
rende uddannelsesudvalg, sådan som det er forudsat i
lovgivningen. Det er også vigtigt at være opmærksom på
udvalgenes rolle i forbindelse med de institutionsakkredi-
teringer, som gennemføres i perioden frem til 2017.
Høj kvalitet i de første institutionsakkrediteringerDe første akkrediteringer af videregående uddannelses-
institutioners kvalitetssikringssystem er gennemført efter
den nye lovgivning. FTF vurderer, at institutionsakkredi-
teringen, som den er anvendt, kan bidrage væsentligt til
at sikre, at uddannelsesinstitutionen har et velfungerende
kvalitetssikringssystem.
FTF lægger bl.a. vægt på, at kvalitetsopgaven skal være
placeret med et klart ledelsesansvar og være integreret
i den eksisterende ledelsesstruktur, at kvalitetsopgaven
ses som meningsfuld og engagerende af undervisere
og studerende, og at institutionsakkrediteringen også
inddrager praktik- og klinikelementerne i uddannelserne.
Det er ligeledes positivt, at de gennemførte akkredite-
ringer har lagt vægt på at vurdere kvalitetssystemernes
evne til at sikre uddannelsernes relevans, herunder
hvordan bl.a. uddannelsesudvalgene på erhvervsakade-
mier og professionshøjskoler inddrages.
FTF vil fortsat nøje følge institutionsakkrediteringerne i de
kommende år. Institutionsakkreditering foretager alene en
vurdering af selve uddannelsesinstitutionens kvalitetssik-
ringssystem, og det er derfor centralt løbende at vurdere
effekten i forhold til de enkelte uddannelser.
FTF har drøftet de første erfaringer med institutionsakkre-
ditering med FTF-repræsentanterne i professionshøjsko-
lernes og erhvervsakademiernes bestyrelser, så de kan
indgå i arbejdet i forhold til institutionsakkrediteringerne i
2015 og 2016.
Kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser under lupDet regeringsnedsatte ”Udvalg for kvalitet og relevans i de
videregående uddannelser” (Kvalitetsudvalget) har afgivet
tre rapporter med anbefalinger, der vedrører de videre-
gående uddannelsers undervisning, struktur og styring.
Udvalgets analyser og anbefalinger har altovervejende
omfattet de videregående uddannelser på universiteterne.
Anbefalingerne har bl.a. omfattet en strukturreform af
bachelor- og kandidatuddannelserne, øget anvendelse af
dimensionering, et nyt optagelsessystem og en sikring af
høj studieintensitet.
FTF er enig i behovet for at sætte kvalitet, relevans og
sammenhæng i de videregående uddannelser under lup.
Det gælder også for erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelserne. Det er derfor også stærkt skuffende,
at Kvalitetsudvalget i rapporter og anbefalingerne har
overset de erhvervs- og professionsrettede videregående
uddannelser og altovervejende har haft fokus på universi-
tetssektoren.
Et forsat løft af kvalitet og relevans i erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelserne kan medvirke til at
flere unge vælger disse uddannelser som første valg og
dermed mindske tilgangen til universitetsuddannelserne.
Der er behov for en styrket indsats for at forbedre
samspillet mellem uddannelsernes praksis og teori,
" F T F B A G I N I T I AT I V T I L B R E D T S A M A R B E J D E O M U D D A N N E L S E "
barrierer for videreuddannelse på kandidatuddannelser
eksisterer fortsat og vilkårene - ikke mindst de finansielle
rammer - for forskning- og udviklingsaktiviteter slår ikke til.
Desværre har Kvalitetsudvalget lidt af tunnelsyn og overset
såvel de muligheder som de udfordringer erhvervsa-
kademi- og professionsuddannelserne står med. Med
det stærke fokus på universitetsuddannelsernes udfor-
dringer er der tilmed risiko for, at anbefalinger og politiske
initiativer rettet mod universiteterne trækkes ned over
de erhvervs- og professionsrettede videregående uddan-
nelser, uden at der er et reelt behov herfor.
FTF skaber en bred allianceSom led i at fremme kvalitet og relevans i professionsba-
cheloruddannelserne er der skabt en bred alliance mellem
KL, Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, LO og
FTF.
Et vigtigt initiativ fra alliancen er indspillet fra september
2014 til Kvalitetsudvalget med i alt 19 forslag. Det fælles
udgangspunkt er, at uddannelserne skal medvirke til at
sikre en stærk og effektiv, innovativ offentlig sektor, der i
samarbejde med virksomheder skal være afgørende for
fortsat udvikling af vækst og velfærd i Danmark. En stærk
offentlig sektor er en central del af den danske model.
De 19 forslag vil tilsammen videreudvikle professionsba-
cheloruddannelserne som praksisnære uddannelser med
et højt fagligt niveau, hvor den tætte sammenhæng mellem
teori og praktik/klinisk undervisning er i centrum. Et vigtig
mål er at skabe stærke uddannelsesforløb gennem højt
kvalificerede undervisere og praktikvejledere og ved at
sikre høj studieintensitet. Parterne i alliancen har yderli-
gere forpligtet sig på et udbygget samarbejde både lokalt
og centralt for at fremme uddannelsernes relevans.
Som opfølgning på initiativet med indspil til Kvalitetsud-
valget blev der i januar 2015 afholdt topmøde mellem de
fem organisationsformænd. Målet med mødet var dels at
fastlægge fokus i det fortsatte samarbejde på det nationale
niveau, dels at pege på områder, hvor der primært skal
tages initiativer på det lokale niveau. På topmødet blev det
endvidere besluttet at afholde et årligt politisk topmøde for
bl.a. at gøre status på samarbejdet og tage nye initiativer.
Øget behov for dimensioneringSom opfølgning på Kvalitetsudvalgets anbefaling af øget
brug af dimensionering på de videregående uddan-
nelser fremsatte uddannelses- og forskningsministeren i
september 2014 forslag til en ny dimensioneringsmodel,
der har som mål at begrænse optaget på videregående
uddannelser, der over en 10-årig periode udviser en høj
ledighed for dimittenderne.
FTF er enig i, at der er behov for en øget anvendelse af
dimensionering. Der kan konstateres en vedvarende høj
ledighed hos dimittenderne på nogle universitetsuddan-
nelser. På andre uddannelser kan der med et forsat højt
optag af studerende forudsiges en stigende ledighed,
fordi beskæftigelsesområdet ikke kan opsuge så mange
færdiguddannede. Det gælder fx på fysioterapeutområdet.
Men dimensionering skal også anvendes med omtanke. Et
historisk ledighedstal er ikke tilstrækkeligt. Der er brug for
at videreudvikle eller supplere dimensioneringsmodellen
med metoder, der afdækker fremtidige behov. Det gælder
også for de erhvervs- og professionsrettede uddannelser,
hvor en stor del af uddannelserne længe har været
dimensioneret på et utilstrækkeligt grundlag. Det gælder
for eksempel datamatikeruddannelsen, der trods stor
efterspørgsel på arbejdskraft i IT-branchen har afvist et
stort antal kvalificerede ansøgere. Det sker, fordi dimensio-
neringsmodellen ser helt tilbage til 2002, hvor der var stor
IT-ledighed efter dot-com-krakket i 2001.
Stor stigning i andelen af unge der får en universitetsuddannelse
Andel af en ungdomsårgang
.Kilde: Profilmodellen, UNI-C Statistik og Analyse, september 2015
Erhvervsakademi
Professionsbachelor
Kandidat
0 5 10 15 20 25 30 35% % % % % % % %
■ 2014
■ 2008
■ 2002
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 38
Positiv udvikling i optaget på erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelserOptaget på de videregående uddannelser har været
stigende både i 2014 og 2015. Der er begge år sat nye
rekorder for optag på henholdsvis 64.400 og 65.300
optagne. Optaget viser en begyndende positiv retning af,
at flere optages på de erhvervs- og professionsrettede
uddannelser. Optaget på universitetsområdet er stagneret.
I 2014 steg optaget med 10 pct. på erhvervsakademiuddan-
nelserne, mens professionsbacheloruddannelsernes optag
var stort set uændret. I 2015 steg optaget med 5 procent
på professionsbacheloruddannelserne, mens erhvervsaka-
demierne stagnerede pga. dimensioneringen.
2.3 Kompetenceudvikling gennem hele livet
Kompetenceudvikling som forudsætning for innovation og kvalitetEn mere effektiv opgavevaretagelse, innovation og høj
kvalitet i både private og offentlige produkter og ydelser –
det er uomgængelige krav, som understreger behovet for
kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet. Arbejds-
pladserne har behov for højt kvalificerede medarbejdere,
som udfører opgaverne med høj faglig kvalitet og bidrager
til den faglige udvikling. Og medarbejderne skal holde sig
fagligt ajour for at bevare deres markedsværdi og beskæf-
tigelsesmuligheder samt for at bevare interesse, stolthed
og glæde ved arbejdet.
Der er et stort og nødvendigt fokus på at løfte de kortest
uddannede gennem efter- og videreuddannelse. Desværre
er der ikke i samme grad fokus på at løfte de store grupper,
som allerede har gennemført en videregående uddan-
nelse.
Derfor er det godt, at efter- og videreuddannelserne i
højere grad end tidligere indgår i uddannelsesudval-
genes arbejde, både når det drejer sig om udvikling af
nye uddannelser og moduler, og når det drejer sig om at
udvikle kvaliteten i eksisterende uddannelser. Det viser
den seneste FTF-undersøgelse af arbejdet i uddannelses-
udvalg.
Ny FTF-politik for efter- og videreuddannelseFTF har med afsæt i de udfordringer, som specielt
FTF-grupperne står over for at udvikle en ny politik
for efter- og videreuddannelse, som indeholder seks
hovedpunkter:
• Gode økonomiske rammebetingelser for efter-
og videreuddannelse.
• Efter- og videreuddannelse skal anerkendes som
et nødvendigt supplement til grunduddannelse
• Opgaveløsning og efter- og videreuddannelse skal
tænkes sammen på arbejdspladsen.
• Kompetenceudvikling skal anerkendes for sit indhold
• Gode, relevante og sammenhængende efter-
og videreuddannelsesmuligheder.
• Stærke basale og faglige færdigheder gennem
AMU og almene voksenuddannelser.
En arbejdsgruppe i FTF-regi arbejder med implementering
af politikkens mange forslag.
Samtidig har FTF og LO i det fælles valgoplæg ”Sammen
skaber vi værdi” beskrevet indholdet af en række nødven-
dige ændringer og forbedringer på efter- og videreuddan-
nelsesområdet, bl.a. et nyt og mere smidigt SVU-system,
som skal koordineres med, hvad der er eller vil blive aftalt
i overenskomsterne om uddannelse og kompetenceudvik-
ling, så formålet om en øget aktivitet understøttes.
Dårlige rammebetingelser = faldende aktivitet på efter- og videreuddannelserneDet er en alvorlig forringelse, at SVU ikke længere er
en mulighed for store FTF-grupper, samtidig med at de
generelle taxametertilskud til efter- og videreuddannelse
forringes. Resultatet er et fald i aktiviteten på akademi-
og diplomuddannelserne på 8 pct. fra 2013 til 2014, og
et større fald forventes i 2015. Der er et øget brug af
særlige puljer, som besluttes politisk, og det er godt for de
områder, der er omfattet, men det skaber uensartede vilkår
for deltagelse i efter- og videreuddannelse og dårlige
vilkår for enkeltpersoner, som på eget initiativ ønsker efter-
og videreuddannelse, der falder uden for de prioriterede
områder.
Samtidig vanskeliggøres videreuddannelse af professions-
bachelorer på kandidatniveau af fremdriftsreform, dimensi-
onering og bortfald af suppleringskurser. FTF arbejder for,
at der skal stilles klare krav til universiteter om åbenhed
og gennemsigtighed i optaget samt statistik for optag på
kandidatuddannelser, men FTF har også peget på, at der
En af FTF’s fire roller er at drive formelle og uformelle
netværk og politiske fora, der i dagligdagen binder
medlemsorganisationernes interesser og ideer sammen
i FTF. To af FTF’s seks visioner handler om dette: FTF
skal bl.a. ”styrke sammenhold og samarbejde mellem
medlemsorganisationerne” og ”bygge på dialog, åbenhed
og aktiv inddragelse af medlemsorganisationerne”, hedder
det.
Hele FTF’s formelle politiske struktur er bygget op med
dette sigte – med kongres og repræsentantskab som
øverste instanser og et forretningsudvalg, formandskab og
politiske udvalg som besluttende i den løbende politikfast-
læggelse.
FTF har en lang række mere eller mindre formelle netværk
om bl.a. løn og pension, uddannelse, ledelse, MED-be-
stemmelse, OK, internationalt arbejde, økonomisk politik,
FTF’s repræsentation på professionshøjskoler, hvervning
og rekruttering, web, arbejdsskader, jura, hjemmesider og
IT samt kommunikation.
Er du interesseret i at blive medlem af et netværk, kan du
kontakte den ansvarlige for netværket, som fremgår af
hjemmesiden. En samlet liste over FTF’s netværk finder du
her www.ftf.dk/netvaerk
FTF som netværksorganisation
Netværk
Vidensbank
Service
Politisk aktør
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 40
er behov for et politisk initiativ, der sikrer videreuddannel-
sesmulighederne.
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Aktivitet på akademi- og diplom- uddannelser under pres
Kilde: Årsberetning 2014, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Styrelsen for Videregående uddannelser, februar 2015
2012 2013 2014
■ Akademiudd.
■ Diplomudd.
Det er nødvendigt at tilpasse efter- og videreuddannel-
serne, så flest mulige FTF’ere ser dem som en reel og
attraktiv mulighed. Det skal være attraktivt at videreud-
danne sig efter nogle år på arbejdsmarkedet.
Kandidatuddannelser på deltid og masteruddannelser på
professionshøjskoler er udviklingsmuligheder, som får alt
for lidt politisk opmærksomhed. Der er brug for at tænke
nyt for at vedligeholde og udvikle kompetencer hos de
mange professionsuddannede, sådan at bl.a. FTF’erne
løbende bliver kompetenceudviklet og kan bidrage til
udvikling af erhverv og professioner.
VEU-aftale giver løft til AMU og videregående uddannedes rettigheder i VEU-systemetFTF’s arbejde for at sikre videregående uddannede bedre
rettigheder i AMU-systemet har båret frugt. Med VEU-af-
talen ”Mere og bedre voksen- og efteruddannelse” fik
personer med forældede videregående uddannelser
mulighed for at deltage i AMU til samme lave deltagerbe-
taling som ufaglærte og faglærte frem til 2018. Derudover
indeholdt aftalen mere fleksibilitet og flere ressourcer til
AMU-systemet.
2.4 Uddannelse til alle unge
Erhvervsuddannelsesreformen implementeret, men udfordringer bestårErhvervsuddannelsesreformen er fortsat under implemen-
tering og indeholder bl.a. forbedret uddannelsesgaranti,
styrket skolepraktik, kompetenceløft til undervisere og
en god start for den nye EUX (kombineret erhvervsud-
dannelse og gymnasiale uddannelse). Dog består praktik-
pladsudfordringen. Der er stadig 8.500 unge, som mangler
en praktikplads for at færdiggøre deres uddannelse.
Søgningen til erhvervsuddannelserne er ikke ændret
nævneværdigt. Erhvervsuddannelsessystemet har altså
stadig potentiale for forbedringer.
Erhvervsuddannelserne, praktikcentre og AMU-uddannel-
serne imødeser en udbudsrunde i 2015-2017, der tildeler
rettigheden til at udbyde uddannelserne til de enkelte insti-
tutioner. FTF har fokus på at sikre kvaliteten af erhvervsud-
dannelserne. Derfor har FTF arbejdet for fair kriterier, der
tillader høj kvalitet og god geografisk spredning af uddan-
nelsesudbud. Der er etableret en følgegruppe i FTF-regi,
der følger arbejdet fremover.
Arbejde for at alle unge får en uddannelse fortsætter Det er et centralt mål for FTF, at 95-pct.-målsætningen
opfyldes, og at alle unge har mulighed for at få en
ungdomsuddannelse, der svarer til den enkeltes moti-
vation, forudsætninger og behov. Men dette mål bliver
udfordret af, at erhvervsuddannelserne og de gymnasiale
ungdomsuddannelser fremover vil have adgangskrav.
Samtidig er overgangskravene fra grundforløb til hoved-
forløb i erhvervsuddannelserne kraftigt hævet, og der
gives maksimalt SU til 3 grundforløb. Det betyder, at en
gruppe af unge ikke længere kan klare sig i erhvervsud-
dannelsessystemet og skal have et andet uddannelses-
tilbud for at kunne opnå en ungdomsuddannelse.
Selvom den nye kombinerede ungdomsuddannelse er
kommet til, er det ikke et tilstrækkeligt tilbud. Uddannelsen
er begrænset til at optage 2.500 unge/årligt og er ikke
tiltrækkeligt praksisrettet til målgruppens behov.
FTF har bidraget til at dagsordensætte dette problem i det
nye Rådet for Ungdomsuddannelser, der forbereder en
større analyse af emnet. Analysen sætter fokus på ”biveje
i ungdomsuddannelserne” og skal danne grundlag for
" F T F K VA L I F I C E R E R D E N L O K A L E I N D F LY D E L S E PÅ U D D A N N E L S E R N E "
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 42
anbefalinger fra rådet. Der er etableret en formødegruppe
af FTF-organisationer, der videndeler og sparrer om rådets
arbejde.
I den fælles valgkampagne ”Sammen skaber vi værdi” har
FTF og LO dagsordensat behovet for et nyt sammenhæn-
gende uddannelsessystem for de unge, som ikke umid-
delbart starter på en ungdomsuddannelse. Det skal også
indeholde en ressourcemæssig opgradering af vejled-
ningen, der er blevet beskåret i forbindelse med erhvervs-
uddannelsesreformen. Derudover er der med kampagnen
lanceret et forslag om at screene store virksomheder
for praktikpladser, hvilket vil bidrage til at flere kan få en
ungdomsuddannelse.
Tre ud af 10 unge har ikke en ungdomsuddannelse efter 5 år
Kilde: Profilmodellen, UNI-C Statistik og Analyse, september 2015
De gymnasiale uddannelser skal uddanne bredt De gymnasiale uddannelser har været i politisk fokus.
SR-regeringen lancerede et udspil til gymnasiereform, som
dog ikke kunne omsættes i et forlig før valget - på grund
af uenighed om, hvilket karakterniveau der skal være
adgangsgivende. Diskussionerne har, udover adgangskrav,
handlet om en reduktion af antallet af studieretninger,
mere obligatorisk matematik og mere anvendelsesoriente-
ring af indholdet.
FTF har sat fokus på behovet for problem- og anvendelses-
orienteret indhold, der er en god forberedelse til en profes-
sions- eller erhvervsrettet videregående uddannelse.
FTF har bidraget til den offentlige debat ved at være en
stemme for en gymnasieuddannelse, der retter sig imod
alle videregående uddannelser. FTF har samlet GL, LO,
Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning i en fælles udmelding, bl.a. med et budskab om,
at gymnasiet skal forberede til alle typer videregående
uddannelser. Og at det bl.a. skal sikres ved, at studieret-
ninger ikke udelukkende formes efter universiteternes
ønsker. Efter valget har FTF fulgt op på sagen overfor den
nye undervisningsminister.
HF-udvalget er kommet med anbefalinger til ændring af HFHF-udvalgets anbefalinger lægger op til at bevare HF som
adgangsgivende til både universitetsuddannelser og de
professions- og erhvervsrettede uddannelser. I udvalget
og den offentlige debat har stemmer talt for det modsatte;
at HF ikke skulle være adgangsgivende til universitetet.
Derfor bakker FTF op om udvalgets anbefalinger, og har
i den offentlige debat slået til lyd for HF’s kvaliteter, og at
professionsbacheloruddannelserne har brug for kvalifice-
rede ansøgere med gymnasial baggrund.
Beskæftigelsesområdet
FTF’s forretningsudvalg besluttede i 2013, at FTF’s indsats
i de Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) skal fokuseres og
professionaliseres. Det betød, at der med nyudpegnin-
gerne til LBR i foråret 2014 blev en begrænsning i det
antal jobcentre, FTF er repræsenteret i. Samtidig er der
oprettet regionale Beskæftigelsespolitiske Netværk
(BPN), som består af repræsentanter i LBR, de Regio-
nale Beskæftigelses Råd (RBR) og Vækstforum samt
interesserede a-kasser og organisationer. Det er FTF-re-
gionerne, der driver netværkene, og der er mødepligt
for LBR- og RBR-epræsentanter. Formålet er at optimere
sammenhængen mellem den politik, forretningsudvalget
fastlægger, og den politik de lokale og regionale repræ-
sentanter står for.
Der er i samarbejde med LO afholdt regionale heldags-
møder for LBR. Møderne sigter mod at understøtte repræ-
sentanterne i at sætte en dagsorden i de lokale beskæfti-
gelsesråd, samt at tilføre repræsentanterne overblik over
udviklingen på arbejdsmarkedet inklusive beskæftigelses-
politiske debatter og ændringer.
Der er fortsat positive effekter fra det store jobrotations-
projekt, som blev afsluttet med udgangen af 2012, således
at der stadig iværksættes en del jobrotation for FTF
grupperne, ligesom både organisationer og a-kasser har et
godt greb om redskabet.
Uddannelsesområdet
FTF’s arbejde for at understøtte den regionale indflydelse
på uddannelsesområdet er i løbet af 2014 og 2015 blevet
styrket gennem samarbejde med LO. Takket være dette
samarbejde har FTF og LO formået at skaffe FTF-bestyrel-
sesrepræsentation i mere end halvdelen af erhvervsakade-
mierne. Samtidig vil FTF og LO samarbejde om indsatser,
som kan styrke det regionale uddannelsesarbejde.
FTF centralt står til rådighed med sparring i forhold til
bestyrelsesarbejdet på uddannelsesområdet generelt,
fx ved deltagelse i møder i de regionale uddannelses-
netværk. Det giver mulighed for en værdifuld udveksling
af viden og erfaringer, og input til hvor der er brug for
FTF-analyser, pjecer og møder.
FTF’s regionale arbejde
Indsatsområde 3 Et godt og udviklende arbejdsliv
Et godt og udviklende arbejdsliv er forudsætningen for, at lønmodtagerne kan løfte de kommende års udfordringer. De ansatte skal have medindflydelse og medbestemmelse, og arbejdsmiljøet skal forbedres.
Der er endvidere behov for nye ledelsesformer og for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked
Citat fra FTF’s indsatsområder 2012-2015
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 46
Tillidsreformen har sat retningen for arbejdet med at styrke
medarbejderrepræsentanternes strategiske rolle i samar-
bejdet med ledelserne i MED/SU. FTF’s arbejde med tillids-
dagsordenen understreger nødvendigheden af at inddra-
gelse af medarbejdernes viden og faglighed er afgørende
for at modernisere og effektivisere den offentlige sektor.
Det gode arbejdsmiljø kommer ikke fra selv.
Samarbejdet i Arbejdsmiljørådet er blevet stærkere, og
rådet var i marts 2014 i stand til over for ministeren at
fremsætte en samlet række konstruktive forslag til en
forstærket arbejdsmiljøindsats, der blev udgangspunktet
for den arbejdsmiljøpolitiske aftale i Folketinget i år.
Samtidig har FTF sammen med LO udviklet fire konkrete
forslag til forbedringer af arbejdsmiljøet.
FTF har fortsat arbejdet med forandring og psykisk arbejds-
miljø ved at udbyde kurser om emnerne og igangsat en
undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø. FTF’s store
ønsker om bedre lovgivning på voldsområdet med dækning
af arbejdsrelateret vold i fritiden blev opfyldt.
For at understøtte lederne i forhold til at kunne bedrive
tillidsledelse samt sikre, at der bliver skabt rum og plads
til, at lederne kan udvikle deres ledelses- og professions-
faglige kompetencer, har FTF i samarbejde med den
politiske arbejdsgruppe bestående af lederforeningerne
samt repræsentanter for lederne i FU-organisationerne
haft fokus på den nye lederrolle. Det har udmøntet sig i en
række sessioner, temamøder og publikationer om den nye
lederrolle.
FTF har produceret en debatfilm og kronikker, afholdt
debatter 8. marts og på Folkemødet på Bornholm samt
markeret 100 års jubilæet for kvinders stemmeret. Aktivi-
teter, der kan være med til at nedbryde og sætte fokus på
det kønsopdelte arbejdsmarked. FTF har endvidere foku-
seret på den nye lovændring om kønsopdelt lønstatistik og
EU’s barselsdirektiv.
3.1. Medindflydelse og medbestemmelse
FTF styrker erfaringsudvekslingen på MED-områdetFTF har i perioden forsat sin servicering af repræsentan-
terne i de øverste Hovedudvalg i kommuner og regioner
gennem en række aktiviteter.
Der er gennemført ”næstformandsmøder” for de kommu-
nale repræsentanter i Hoved-MED-udvalgene to gange om
året med ét møde i øst og ét møde i vest. Det er lykkedes
at være i kontakt med repræsentanter fra næsten alle
kommuner. På møderne har repræsentanterne udvekslet
erfaringer om centrale temaer, ligesom de har fået infor-
mation og inspiration til deres videre arbejde i hovedudval-
gene.
Der har i perioden været særligt fokus på MED-opgaver i
relation til ytringsfrihed, frivilligt arbejde, udfordringsretten
og de kommunale budgetter.
Der er igen afviklet regionale temadage om de centrale
elementer i MED-aftalen vedrørende ”information og drøf-
telse”. I 2015 er temadagene gennemført med en mindre
vægt på kendskab til ret og pligt i MED-systemet og en
større vægt på, hvordan man kan skabe sig et fundament
for strategisk indflydelse.
FTF er blevet inviteret med i styre- og følgegruppen i et
konkret projekt, hvor Gentofte Kommune arbejder med at
styrke samarbejdet mellem TR og leder ved, at parterne
forpligtes på et strategisk samarbejde, hvor grænserne for
ledelsesretten sættes i spil. Eksemplet på tillidsarbejdet
i Gentofte Kommune er anvendt som et fremragende
eksempel på, hvordan man i MED-systemet kan arbejde
ikke blot med medindflydelse og medbestemmelse, men
også medskabelse.
På de centrale indsatsområder som budget, information
og drøftelse, stress, frivilligt arbejde, ansættelse med løn-
tilskud osv. er der udarbejdet inspirationsnotater, som kan
hjælpe de lokale repræsentanter med at løse de vigtige
opgaver i MED-udvalgene. Inspirationsnotaterne findes
alle på FTF’s hjemmeside.
FTF har et netværk for de repræsentanter i organisatio-
nerne, der arbejder med medbestemmelse på det kommu-
nale og regionale område. Her drøftes tre til fire gange
årligt de centrale problemstillinger og udfordringer. For
at styrke koordineringen af MED-arbejdet er der fra 2015
nedsat en særskilt gruppe, som har fokus på den fælles
indsats. Heri indgår FTF med repræsentanter for de større
forhandlingsområder.
Et godt og udviklende arbejdslivIndsatsområde 3
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 48
Offentligt ansatte frygter at udtale sig om kritisable og
ulovlige forhold på arbejdspladsen. Det har flere undersø-
gelser vist, og senest har også Ombudsmanden bekræftet
det billede. Medarbejderne skal derfor beskyttes bedre
i deres ansættelse, for det er helt afgørende at kritisable
og ulovlige forhold, der risikerer at gå ud over borgerne,
kommer frem i lyset, mener FTF.
Offentligt ansattes deltagelse i den offentlige debat har
stor betydning for samfundet og vores demokrati. De
ansattes brug af ytringsfriheden bør derfor ses som et
positivt middel til at nuancere debatten, som et middel til
at sikre fremdrift og forbedringer i den offentlige sektor,
og som et udtryk for de offentligt ansattes interesse for
deres arbejdsplads i en velfungerende og effektiv offentlig
sektor, som løbende udvikler sig i den rigtige retning, og
som fremstår kompetent og troværdig.
I december 2013 nedsatte den tidligere regering
”Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistle-
blowerordninger”, fordi man ville sikre, at offentligt ansatte
fik bedre mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i
orden – uden konsekvens for den enkeltes karrieremulig-
heder.
Udvalget, hvor FTF var medlem, afgav betænkning nr.
1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whist-
leblowerordninger den 10. april 2015. I betænkningen
har udvalget beskrevet gældende regler samt foretaget
en række undersøgelser vedrørende offentligt ansattes
ytringsfrihed og meddeleret samt whistleblowerordninger.
FTF anbefalede sammen med fem andre organisationer
i forbindelse med offentliggørelsen af betænkningen, at
politikerne vedtager en klar lovgivning om ansættelses-
retlig beskyttelse af medarbejdere, der ytrer sig.
Under udvalgsarbejdet og efterfølgende har FTF arbejdet
for en generel styrkelse af offentligt ansattes retsstilling,
når en arbejdsgiver uberettiget forfølger den ansatte, fordi
denne benytter sin ytrinsfrighed, bl.a. via whistleblower-
ordninger. FTF arbejder fortsat for, at der etableres en
ansættelsesretlig beskyttelse, hvorefter en arbejdsgiver
ikke må iværksætte sanktioner pga. en medarbejders
lovlige ytringer og kritik.
Det er FTF’s opfattelse, at en øget ansættelsesretlig
lovbeskyttelse vil udbrede kendskabet til, hvornår man
som ansat kan og bør ytre sig, så kritiske forhold på jobbet
kommer frem i lyset. I dag er der alt for mange offent-
ligt ansatte, der afstår fra at ytre sig om forholdene på
arbejdspladsen af frygt for negative ledelsesreaktioner.
Erfaringer fra medlemsorganisationerne i FTF viser, at der
har udviklet sig en tavshedskultur og selvcensur blandt de
ansatte i den offentlige sektor.
FTF vil fortsat arbejde for nye initiativer og mere informa-
tion, der kan fremme debat og åbenhed på de enkelte
arbejdspladser, ligesom FTF anbefaler, at der skabes en
arbejdspladskultur, der gør op med tavshedskulturen og i
stedet viser respekt og forståelse for de ansattes ret til at
fremkomme med kritik.
Hvad angår whistleblowerordninger anbefaler FTF, at den
enkelte myndighed overvejer, om det er hensigtsmæs-
sigt, at der etableres en særlig adgang til rapportering af
mistanker om ulovligheder mv. gennem etableringen af en
whistleblowerordning i myndigheden.
Betænkning nr. 1553/2015 om offentlige ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger
Samarbejde med OAO styrker indflydelsenFTF har gennem en årrække udviklet et tæt samarbejde
med OAO om at servicere Hovedudvalgsrepræsentan-
terne. Samarbejdet vurderes at være meget værdifuldt,
fordi de lokale repræsentanter bringes sammen på tværs
af hovedorganisationsskel på en konstruktiv måde.
Aktiviteterne for HovedMED-repræsentanterne i 2015
ligger på linje med de tidligere års aktiviteter, men er
udvidet kvalitativt, så der er et større fokus på at opnå
strategisk indflydelse gennem samarbejde om udvikling af
kerneopgaven og et fælles afsæt i MED-systemets rolle i
innovation og udvikling.
I november 2014 blev der for 5. gang afholdt en stor konfe-
rence for alle medarbejderrepræsentanter i regionernes
og kommunernes Hovedudvalg. Konferencen blev afholdt i
samarbejde med OAO. De 400 deltagere blev præsenteret
for oplæg om, hvordan man skaber sig strategisk indfly-
delse gennem fokusering på kerneopgaven.
I samarbejde med OAO har der igen været udbudt en
række temadage om budgetforståelse og indflydelse. Der
er i 2013, 2014 og 2015 gennemført ca. 35 konsultationer
hvert år om det aktuelle kommunale budget for de kommu-
ners medarbejderside, som havde ønsket det. I konsulta-
tionen får deltagerne en direkte gennemgang af problem-
stillinger i kommunens budget og anvisninger på, hvordan
de inden for rammerne af procedureretningslinjerne kan
gøre deres indflydelse gældende i HovedMED.
Der har været afholdt et fællesmøde med OAO’s organi-
sationsrepræsentanter om ” MED-repræsentanten i det
strategiske rum”. Mødets formål var at drøfte den aktuelle
tillidsdagsorden i lyset af en målsætning om, at MED-re-
præsentanten i højere grad skal kunne gøre sig gældende
og søge indflydelse, også når det handler om de strate-
giske dagordener, som ledelsen har.
Det frivillige arbejde spiller en stadig større rolleDet frivillige arbejde er i vækst og spiller en stadig større
rolle. FTF har deltaget i udformningen af et nyt Frivillig-
hedscharter og har i samme anledning revideret sin politik
for anvendelse af frivilligt arbejde, så det i højere grad
pointeres, at de personalepolitiske problemstillinger skal
aftales i MED/SU-strukturen. Kun på den måde kan der
skabes trygge rammer om det frivillige arbejde, så det
bliver et givende supplement til de offentlige velfærds-
ydelser fremfor en trussel mod de ansattes opgavevareta-
gelse og faglighed. Der er udsendt inspirationsnotater med
udkast til vejledende retningslinjer, som er drøftet med
repræsentanterne i Hovedudvalgene.
TillidsreformFTF har i samarbejde med OAO og Akademikerne forsøgt
at sætte Tillidsreformen og de syv principper for moderni-
sering og udvikling af den offentlige sektor højt på dags-
ordenen hos medlemsorganisationerne og de tillidsvalgte.
Tillidsdagsordenen har løbende indgået i alle aktiviteterne
for MED-repræsentanterne. Det er bl.a. sket gennem
deltagelse i workshops, konferencer og gennem formidling
af gode historier og erfaringer, der har været med til at
fremme tillidsdagsordenen. På Velfærdens Innovationsdag
i januar 2015 afholdt FTF en session om, hvordan tillid kan
vise vej til velfærdsinnovation. Her medvirkede cases fra
Gentofte og Vejle.
På Folkemødet var Tillidsreformen og perspektiverne ved
og nødvendigheden af, at medarbejderne inddrages i
bestræbelserne på at udvikle den offentlige sektor også til
debat, da FTF sammen med OAO og Center for Offentlig
Innovation afholdt en meget velbesøgt debat om kravene
til fremtidens tillidsrepræsentant.
FTF har udviklet kurser for tillidsrepræsentanter og sekre-
tariatsansatte for at ruste dem til de opgaver og udfor-
dringer, der kan være med at løfte tillidsdagsordenen lokalt
og regionalt.
3.2 Det gode arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv
Et bredt arbejdsmiljøforlig med tydeligt partsaftrykArbejdsmiljøforligskredsen i Folketinget (Konservative,
Venstre, Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Dansk
Folkeparti) lavede i marts i år en aftale om justering af den
danske arbejdsmiljøindsats. Aftalen indeholder 15 konkrete
initiativer.
Et enigt Arbejdsmiljøråd fremsendte sidste år en række
anbefalinger til ministeren om en tilpasning af arbejdsmil-
jøindsatsen, og aftalen er i høj grad bygget oven på rådets
forslag til ministeren fra marts 2014, idet en række af de
væsentligste initiativer helt eller delvist er i overensstem-
melse med rådets anbefalinger.
" F T F O G L O H A R S A M M E N F R E M L A G T N Y M O D E L
F O R A R B E J D S M I L J Ø R Å D G I V N I N G "
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 50
FTF har haft afgørende indflydelse på Arbejdsmiljørådets
forslag, og FTF har efterfølgende både i forhold til ministe-
rier og politiske partier uddybet FTF’s synspunkter.
Den politiske aftale indeholder en ændring af opdelingen
mellem de risikobaserede og det stikprøvebaserede tilsyn.
Den var tidligere på henholdsvis 55 og 45 pct. men er nu
aftalt ændret til 80 og 20 pct., hvilket præcist er, hvad FTF
har anbefalet.
Aftalen indebærer også, at flere oplysninger skal tælle
med, når en arbejdsplads udtages til et risikobaseret
tilsyn. Dette var også en del af Arbejdsmiljørådets forslag.
Her havde FTF fået med, at anmeldte erhvervsbetingede
lidelser, herunder psykiske skader, skal være en del af
disse oplysninger. FTF forventer også, at det medfører, at
langt flere arbejdspladser med psykiske arbejdsmiljøpro-
blemer fremover udtages til risikobaseret tilsyn.
Aftalen gennemfører også Arbejdsmiljørådets forslag om,
at grove og gentagne overtrædelser af Arbejdsmiljøloven
skal medføre forhøjede bøder og øget tilsyn. FTF er meget
tilfreds med dette, da hårdere økonomiske konsekvenser
for overtrædelser af Arbejdsmiljøloven vil være et virksomt
middel mod arbejdsgivere, der spekulerer i at tjene penge
på et dårligt arbejdsmiljø.
88 procent af FTF’erne mener, at en af de vigtigste opgaver for fagbevægelsen er at kæmpe for et bedre arbejdsmiljø
Kilde: LO og FTF, Fællesskab før forskelle (APL III), november 2014.
Endelig medfører aftalen, at reglerne om samarbejde om
sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne skærpes. En
evaluering viste bl.a., at der var en del arbejdsmiljøorgani-
sationer, der ikke fik tilbudt den årlige supplerende uddan-
nelse, og at mange ikke fik udarbejdet en uddannelsesplan
for arbejdsmiljøorganisationens medlemmer.
Arbejdsmiljørådet forslog en række initiativer på den
baggrund, herunder at arbejdsgiverne skal kunne doku-
mentere, at de har tilbudt efteruddannelse, samt at kompe-
tenceudviklingsplanen skal behandles som en del af den
årlige arbejdsmiljødrøftelse. Aftalen sikrer nu, at begge
disse forslag gennemføres.
Brug for positive økonomiske incitamenter i arbejdsmiljøindsatsenI Arbejdsmiljøindsatsen mangler der i øjeblikket mulighed
for positivt at støtte de virksomheder, der gerne vil yde
noget ekstra for arbejdsmiljøet og gøre mere end loven
forlanger.
FTF og LO har derfor foreslået, at der indføres en beløn-
ningsordning, hvor arbejdspladserne belønnes økonomisk,
når de gør en stor indsats for det gode arbejdsmiljø. Der
skal afsættes en særlig økonomisk ramme til dette, og
desuden skal arbejdspladser, der belønnes, også have
lov at bruge et officielt logo, der viser, at her tager man
arbejdsmiljøet alvorligt.
Forslaget om en belønningsordning er tidligere fremsendt
til ministeren af et enigt Arbejdsmiljøråd, så der er bred
opbakning bag forslaget.
Fokus på reel ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljøFTF har fortsat indsatsen for at opnå reel ligestilling
mellem fysisk og psykisk arbejdsmiljø i blandt andet
tilsynspraksis og behandlingen af arbejdsskader. FTF har i
2014 dokumenteret, at den særlige tilsynsindsats i forhold
til psykisk arbejdsmiljø samt ligestillingen i afgørelses-
metode har medført en markant stigning på 74 procent
i antallet af reaktioner om psykisk arbejdsmiljø. Der har
i 2014 været gennemført et særligt tilsyn med psykisk
arbejdsmiljø på hospitaler, og i 2015 omfatter målgruppen
daginstitutioner, socialrådgivere og lærere. FTF følger
op på indsatsen med dokumentation og nyheder for at
fremme ligestillingen. Det er der fortsat brug for, da fysiske
arbejdsmiljøproblemer stadig er langt mere i fokus, når
Arbejdstilsynet giver påbud.
" K R I T I K A F T I L S Y N M E D P S Y K I S K A R B E J D S M I L J Ø H A R Å B N E T F O R
T R E PA R T S D I A L O G O M T I L S Y N S M E T O D E R "
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 52
Påbud om fysisk arbejdsmiljø dominerer
Kilde: Arbejdstilsynet. Tilsyn i tal.
■ Psysisk arbejdsmiljø 4,2%
■ Fysisk arbejdsmiljø 95,8%
Arbejdstilsynet har brug for øgede midlerI forbindelse med Finanslovsaftalen 2015 blev der sikret
midler til, at Arbejdstilsynet kan fortsætte den nuværende
tilsynsindsats i 2016, herunder den særlige tilsynsindsats i
forhold til psykisk arbejdsmiljø. Efter 2016 vil der imidlertid
ske en drastisk reduktion i Arbejdstilsynets midler, hvilket
blandt andet vil medføre, at der ikke fremover er midler til
den særlige tilsynsindsats målrettet psykisk arbejdsmiljø.
FTF fremlagde derfor i forbindelse med valgkampen et
fælles forslag med LO om at forøge Arbejdstilsynets drifts-
bevilling med minimum 80 mio. kr. årligt, og der arbejdes
nu for at få den nye regering og Folketinget til at følge op
herpå. Det er bydende nødvendigt, at der findes en perma-
nent løsning for Arbejdstilsynet.
Åbning af MetodeudvalgetRigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik af, at Arbejds-
tilsynets metoder i forhold til tilsynet med psykisk arbejds-
miljø ikke er taget op til revision i næsten 20 år, fik FTF til at
opfordre beskæftigelsesministeren til at invitere arbejds-
markedets parter til en dialog om tilsynsmetoderne. Den
daværende minister kvitterede ved at invitere parterne til
nye drøftelser i Metodeudvalget i efteråret 2015, og det
forventes, at den nye beskæftigelsesminister vil gøre det
samme.
Fokus på øget anerkendelse af psykiske arbejdsskaderFTF har gennem analyser og nyheder sat fokus på den
fortsat lave anerkendelse af psykiske arbejdsskader. I den
forbindelse har FTF udviklet en ny politik for indsatsen
I februar 2014 udgav FTF et idekatalog om chikane af
medarbejdere på sociale medier.
Kataloget er udarbejdet af FTF i samarbejde med
”Baggrundsgruppen for sociale medier”, der blev nedsat
af FTF og en række af FTF’s medlemsorganisationer. FTF’s
medlemsorganisationer har i de senere år oplevet flere
sager, hvor medarbejdere hænges ud, chikaneres eller
på anden vis uberettiget beskyldes for noget, de ikke har
gjort.
Idékataloget har til formål at give FTF’s medlemsorganisa-
tioner inspiration til at håndtere situationer og sager, der
vedrører krænkelser af medarbejdere og udspringer fra
internettet eller sociale medier.
Idékataloget er desuden tænkt som et praktisk redskab for
de faglige organisationer til at drøfte de forskellige mulig-
heder med de tillidsvalgte. Det er ofte den/de tillidsvalgte,
som den krænkede medarbejder først henvender sig til.
Det er også de tillidsvalgte, som ude på arbejdspladserne
kan arbejde konstruktivt for, at ledelse og medarbejdere
sammen får lagt en strategi for, hvordan krænkelser kan
håndteres.
Chikane af medarbejdere på sociale medier
mod psykiske arbejdsskader, som indeholder fem konkrete
forslag til, hvordan anerkendelse af psykiske arbejds-
skader kan øges. FTF foreslår blandt andet en fordobling
i antallet af sager, der behandles i Erhvervssygdomsud-
valget. FTF foreslår desuden øget forskning rettet mod
dokumentation af sammenhængen mellem psykiske
belastninger i arbejdet og psykiske lidelser.
50 procent stigning i psykiske erhvervs- sygdomme fra 2011 til 2014
Kilde: Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget. Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2014, maj 2015
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0 2011 2012 2013 2014
3.496 4.484 5.092 5.324
Antal anmeldelser af psykiske sygdomme
Kilde: Erhvervssygdomme - Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013, Arbejdstilsynet juli 2014
Politi, beredskab og fængsler..............
Kontor.............................................................
Døgninstitutioner og hjemmepleje....
Undervisning..............................................
Hospitaler.....................................................
Daginstitutioner.........................................
Religiøse institutioner m.v.....................
Gennemsnit.................................................
0 10 20 30 40 50
Antal anmeldelser af psykiske sygdomme pr. 10.000 beskæftigede, 2013
FTF deltager i drøftelserne i Beskæftigelsesministeriet om
opfølgningen på arbejdsskadeekspertudvalgets anbefa-
linger, som blev offentliggjort i december 2014 og har også
her særligt fokus på ligestilling i behandlingen af fysiske og
psykiske arbejdsskader.
Styrket indsats mod vold og psykisk nedslidning i Fonden for Forebyggelse og FastholdelseI forbindelse med den politiske aftale om udmøntning af
midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse for 2015-
2018 lykkedes det at få flere centrale FTF-ønsker igennem.
Aftalen indebærer således en betydelig styrkelse af den
samlede indsats mod psykisk nedslidning.
Der er sikret fortsatte midler til voldsforebyggelse på
hospitaler i 2015, og målgruppen for voldsforebyggelses-
pakker er udvidet, så også folkeskolerne kan søge volds-
forebyggelsespakker i 2015. Der er desuden afsat midler
til, at Videncenter for Arbejdsmiljøs (VFA's) kampagne om
voldsforebyggelse kan fortsætte, og målgruppen udvides,
så også ansatte i den private sektor, der udsættes for vold
og trusler, omfattes af kampagnen og rejseholdets arbejds-
pladsrettede aktiviteter.
Desuden er der vedtaget en indsats mod sexchikane, hvor
Arbejdstilsynet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter
vil udarbejde en række anbefalinger om forebyggelse af
seksuel chikane på arbejdspladserne. Arbejdet forventes
igangsat i efteråret 2015.
Endelig lykkedes det i forbindelse med den politiske aftale
at få udvidet målgruppen for sporskifteindsatsen (midler til
omskoling), så psykisk nedslidte i de nedslidningstruede
brancher omfattes af indsatsen, der ellers hidtil kun har
omfattet fysisk nedslidte. Det kan blandt andet komme
psykisk nedslidte til gode, fx pædagoger og politifolk.
Efterfølgende er det yderligere lykkedes at samle politisk
opbakning til et forslag fra FTF om at udvide målgruppen
for Forebyggelsesfondens seniorpakker, så også arbejds-
pladser med over 250 ansatte kan søge seniorpakkerne
fra 2015 og frem. Det kan komme hospitaler og andre store
FTF-arbejdspladser til gode.
FTF og LO – ny model for arbejdsmiljørådgivningEn mere effektiv forebyggelses- og fastholdelsesindsats
forudsætter, at de danske arbejdspladser bruger profes-
" S P O R S K I F T E I N D S AT S U D V I D E T T I L AT O M F AT T E P S Y K I S K N E D S L I D T E "
" F O L K E T I N G E T G E N N E M F Ø R E R F T F ’ S O G L O ’ S Ø N S K E O M
F O R H Ø J E T S T R A F F O R A R B E J D S M I L J Ø O V E R T R Æ D E L S E R "
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 54
sionel arbejdsmiljørådgivning i langt større udstrækning,
end det er tilfældet i dag. FTF har i samarbejde med LO
fremlagt et forslag til et helt nyt arbejdsmiljørådgivnings-
system udarbejdet af konsulenter fra bl.a. COWI og Team
Arbejdsliv.
Forslaget om et nyt og incitamentsbaseret rådgivningssy-
stem indgår som et af de 22 konkrete FTF- og LO-forslag,
som blev fremlagt i forbindelse med valgkampen. Forslaget
blev desuden præsenteret og diskuteret på Arbejdsmil-
jøkonferencen i Nyborg i 2014 og på Arbejdstilsynets
konference om arbejdsmiljørådgivning i starten af 2015.
FTF har sammen med LO lagt op til trepartsdrøftelser om
et nyt arbejdsmiljørådgivningssystem og vil fortsat arbejde
for, at regeringen inviterer arbejdsmarkedets parter til en
dialog om fremtidens arbejdsmiljørådgivning.
Investeringer i forebyggende arbejdsmiljøtiltag på arbejdspladsen, inklusiv rådgivning, betaler sig mere end
Kilde: ISSA 2013
dobbelt tilbage!
Forslag om uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljøLedere har en særlig rolle og et særligt ansvar i forhold til
det psykiske arbejdsmiljø. Der er forskningsmæssigt belæg
for, at god ledelse har stor betydning for medarbejdernes
trivsel og helbred. Samtidig har over halvdelen af FTF’s
ledere tilkendegivet i en undersøgelse, at de har behov for
mere viden og flere redskaber i arbejdet med det psykiske
arbejdsmiljø.
På den baggrund har FTF sammen med LO, i forbindelse
med valgkampen i foråret 2015, fremsat forslag om obliga-
torisk uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø. Konkret
foreslås, at alle nye ledere med personaleansvar inden
for det første år skal gennemføre en efteruddannelse af
minimum tre dages varighed om psykisk arbejdsmiljø med
fokus på forebyggelse, fastholdelse og kendskab til både
risikofaktorer og positive faktorer. FTF vil fortsat arbejde
for dette forslag i forhold til den nye regering.
80 procent af lønmodtagerne mener, at der er behov for, at ledere på arbejdspladserne får bedre kompetencer til at forebygge og håndtere problemer i det psykiske arbejdsmiljø, end de har i dag.
Kilde: Epinion for FTF og LO, april 2015]
Undersøgelse af FTF’ernes psykiske arbejdsmiljøFTF har i 2014 gennemført en opfølgende undersøgelse
af psykisk arbejdsmiljø med fokus på følgende temaer:
• Nedskæringer, jobusikkerhed og konsekvenser
for arbejdsmiljø og trivsel
• Vold og mobning
• Stress
• Ledelsesmæssig støtte og anerkendelse
• Konsekvenser af arbejdsmiljøet
Dårligt arbejdsmiljø koster hvert år
– det svarer til udgiften til tre storebæltsbroer
Kilde: FTF og LO: Sammen skaber vi værdi, 2015
60-80 milliarder!
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 56
FTF'ernes arbejdsmiljø 2011-2014
Risikofaktorer i FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø
Positive faktorer i FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø
Kilde: Undersøgelse af FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø, 2011 og 2014
Kvantitative krav - arbejde meget....
Tempo...........................................................
Følelsesmæssige krav............................
Rollekonflikter............................................
Utryghed i arbejdet..................................
Indflydelse...................................................
Udviklingsmuligheder............................
Social støtte - kolleger............................
Social støtte - leder..................................
Ledelseskvalitet.........................................
0 20 40 60 80 100
0 20 40 60 80 100
■ 2014
■ 2011
Et vigtigt formål med opfølgningsundersøgelsen er at
dokumentere konsekvenser og sammenhænge i arbejds-
miljøet og mellem arbejdsmiljø og trivsel og helbred
over tid. Dette skal danne basis for, at FTF sammen med
medlemsorganisationerne kan styrke det politiske fokus på
området. Undersøgelsen drøftes på FTF’s årlige arbejds-
miljødag i efteråret 2015, og FTF vil løbende rapportere på
udvalgte temaer.
370.000 lønmodtagere er stressede. Arbejdet er helt eller delvist årsagen i ni ud af ti tilfælde.
Årsager til stress
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø og Helbred 2014
■ Arbejde
■ Både arbejde og privatliv
■ Privatliv
47
10
43
3.3 Det grænseløse arbejde og øgede krav i arbejdslivet sætter spor
Fortsat fokus på psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringerFTF har gennem de sidste to år deltaget i Arbejdsmiljørå-
dets koordinerede indsats for at sætte fokus på psykisk
arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer. Arbejdsmarke-
dets parter i styregruppen er enige om, at det er lykkedes
at sætte en dagsorden for psykisk arbejdsmiljø i forbin-
delse med forandringer og inklusion.
De udarbejdede pjecer med anbefalinger har haft stort
gennemslagskraft, og de afholdte konferencer, hvor FTF’s
formand har deltaget i panelet, har været yderst velbe-
søgte. Det samme gælder Videncenter for Arbejdsmiljøs
temasider, som FTF løbende har leveret input til.
FTF har fulgt op på indsatsen ved igennem 2014 og fortsat
i 2015 at gennemføre en række kurser om forandringer og
psykisk arbejdsmiljø, ligesom forandringer indgår som et
centralt tema i FTF’s opfølgende undersøgelse af psykisk
arbejdsmiljø gennemført i 2014.
Undersøgelse af arbejdsmiljømæssige konsekvenser af inklusionI forlængelse af Arbejdsmiljørådets anbefalinger omkring
psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med fastholdelse og
inklusion på arbejdspladserne har FTF gennemført en
medlemsundersøgelse af erfaringerne med inklusion og
betydningen for arbejdsmiljøet, herunder i hvilket omfang
medarbejderne inddrages i beslutningen om at ansætte
medarbejdere på særlige vilkår.
Analysen forventes færdig i 2015 og vil danne udgangs-
punkt for at sætte fokus på virksomhedernes sociale
ansvar og vigtigheden af medarbejderinddragelse.
Ny lov styrker indsats mod vold uden for arbejdstidAlt for mange FTF’ere oplever hvert år at blive truet,
chikaneret eller udsat for vold på grund af deres arbejde.
Det er helt uacceptabelt, og FTF har længe arbejdet for,
at arbejdsgivernes ansvar for forebyggelse og håndtering
af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane skulle udvides.
Det lykkedes i starten af 2015 at samle politisk flertal for
en ændring af arbejdsmiljøloven, så den nu også omfatter
vold uden for arbejdstid. Det lykkedes samtidig for FTF at
få præciseret, at trusler og chikane er omfattet af den nye
lov, herunder chikane på nettet og de sociale medier.
Loven trådte i kraft 1. februar 2015, og FTF deltager i efter-
året 2015 i trepartsdrøftelserne om bekendtgørelsen, der
skal udmønte loven og præcisere arbejdsgiveransvaret.
Udvidelsen af arbejdsgiveransvaret i forhold til vold uden
for arbejdstid er en væsentlig forbedring af den samlede
indsats mod arbejdsrelateret vold, men der udestår fortsat
at få bedre muligheder for erstatning for ansatte, der har
været udsat for vold.
Grænseløst arbejde rammer bredtFTF har gennemført en række arbejdsgruppemøder, hvor
organisationerne har drøftet forskellige aspekter af græn-
seløst arbejde og mulighederne for at sætte politisk fokus
på konsekvenserne af grænseløshed i arbejdet. Problem-
stillingen er kompleks og rækker for mange FTF-grupper
ud over den traditionelle grænseløshed i form af grænse-
løshed i tid og sted. FTF har derfor i eftersommeren 2015
igangsat et projekt, der nærmere skal afdække udfordrin-
gerne og mulighederne for at udvikle en fælles platform for
FTF, så politiske og organisatoriske initiativer prioriteres.
3.4. Tillidsledelse og lederens rolle
Paradoksledelse på dagsordenenPå temamøder om den nye lederrolle i Århus og Køben-
havn, fik deltagerne værktøjer og inspiration til at arbejde
med den nye rolle og bedrive det, som kaldes paradoks-
ledelse. Et ledelsesbegreb, som ændrer synet på den
situation. som den enkelte leder befinder sig i, når denne
er fastlåst i en offerrolle. I paradoksledelse skal lederen
kunne navigere i en foranderlig verden og kunne skifte
mellem bløde og hårde ledelsesstile. Den nye lederrolle
var også temaet i en debat på Folkemødet på Bornholm
i juni 2014, hvor politikere fra den lederpolitiske arbejds-
gruppe debatterede.
FTF arbejder med udviklingen af begrebet velfærdsle-
delse, som også skal tænkes sammen med tillidsdags-
ordenen for at kunne støtte den enkelte velfærdsleder
i medlemsorganisationerne. FTF har derfor deltaget i
styregruppen for Mandag Morgens projekt ”Ny velfærd, ny
ledelse”, som skulle afdække velfærdslederens fem nye
roller. Styregruppens arbejde resulterede i en publikation
med titlen ”Leder på kanten”, som blev offentliggjort ved et
stort arrangement i april 2014.
I samarbejde med Mandag Morgen har FTF endvidere
deltaget i en session på Velfærdens Innovationsdag i
januar 2015. Titlen var ”Luk dit ledelsesrum op!” om den
nye lederrolle og lederens ledelsesrum. Temaet blev fulgt
op af en session på Folkemødet på Bornholm med titlen –
”Har du et ledelsesrum?”, hvor en ledelsesforsker udfor-
drede tre formænd for lederforeningerne i FTF om emnet.
FTF har sammen med Finansforbundet bedt en ledel-
sesforsker fra LEAD og kolleger om at undersøge hvilke
tendenser, de ser inden for styring og ledelse i en krisetid.
Deres undersøgelser har dannet grundlag for en artikel,
som giver indblik i hvilken betydning finanskrisen og den
økonomiske afmatning har haft for bl.a. den finansielle
sektor, som har oplevet store nedskæringer i personalet,
færre ledelseslag og større krydspres. FTF har afholdt et
temamøde i februar 2015 med titlen ”Præstationsledelse
i en krisetid?”, hvor der blev taget udgangspunkt i selv-
samme artikel.
Ledernes arbejde med psykisk arbejdsmiljøFTF´s arbejdslivsudvalg har besluttet at nedsætte en
arbejdsgruppe, der skal komme med konkrete forslag til,
hvad der kan understøtte ledere i arbejdet med at skabe
et godt arbejdsmiljø. Arbejdsgruppen består af repræsen-
tanter fra FTF´s medlemsorganisationer, der arbejder med
arbejdsmiljø og ledelse.
"A R B E J D S M I L J Ø R Å D E T E N I G O M , AT A R B E J D S P L A D S E R , D E R G Ø R
N O G E T E K S T R A F O R A R B E J D S M I L J Ø E T, S K A L K U N N E B E L Ø N N E S "
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 58
I løbet af gruppens arbejde var der enighed om, at grup-
pens bidrag også skulle indeholde et forslag til, hvorledes
lederens eget psykiske arbejdsmiljø kan forbedres, da
medarbejdernes og ledernes eget psykiske arbejdsmiljø
hænger tæt sammen, hvorfor det er nødvendigt også at
fokusere på ledernes eget psykiske arbejdsmiljø, herunder
ledelsesrummet og udviklingen i ledelsesvilkår samt det
krydspres, som lederen befinder sig i.
Arbejdsgruppen har i foråret 2015 fremlagt tre konkrete
forslag til arbejdslivsudvalget. For det første skal FTF
arbejde for at fremme, at psykisk arbejdsmiljø integreres
på diplom- og masteruddannelserne i ledelse. Det kan
iværksættes i foråret 2015 og fremefter. For det andet
udbyder FTF et praksisnært kursus- og coachingforløb til
ledere om psykisk arbejdsmiljø, som afholdes i efteråret
2015. For det tredje skal FTF sikre mere viden om ledernes
psykiske arbejdsmiljø. Dette initiativ kan iværksættes
inden for indeværende kongresperiode, bl.a. med en
analyse af ledernes svar i FTF´s undersøgelse af psykisk
arbejdsmiljø fra 2014. Forslag til etablering og anvendelse
af lederpanel og barometer kan indgå som en del af den
generelle ledelsesindsats og forankres i det kommende
lederråd.
FTF vil samarbejde med LO på lederområdetFor at fremme samarbejdet med LO på lederområdet,
tilbyder FTF i samarbejde med bl.a. OAO en række fyraf-
tensmøder med ledelsesaktuelle emner. I maj 2015 var
temaet ”Strategi i fagprofessionelle organisationer” med
udgangspunkt i velfærdslederens rolle, og i september
2015 er temaet ”Professionel forsimpling”.
Ligeledes arbejder FTF og LO på at etablere et ledernet-
værk på tværs af FTF/LO-organisationerne.
Distanceledelse bliver mere udbredtFTF er part i projektet ”Virtuel ledelse”, om ledelse på
afstand og ledelse via pc/internet. Projektet skal under-
søge arbejdsmiljømæssige konsekvenser (positive og
negative) af virtuel organisering (en form for distancele-
delse). Undersøgelsen munder ud i anvisninger til, hvordan
man kan udvikle arbejdsmiljøet i virtuelle organisationer
under hensyntagen til løsning af kerneopgaven. Projektet
forventes at komme med resultaterne fra dets undersø-
gelser i foråret 2016. Her vil FTF afholde et temamøde,
hvor projektets resultater vil blive fremlagt.
3.5 Det kønsopdelte arbejdsmarked
Fejring af kvindernes internationale kampdagFTF og LO har sammen markeret Kvindernes Internationale
Kampdag 8. marts 2015 ved et arrangement med musik og
debat om ligeløn og det kønsopdelte arbejdsmarked med
bl.a. Lisbeth Pedersen, afdelingsleder SFI – medlem af
Lønkommissionen, Grete Christensen (DSR), Mette Aagard
Larsen (BUPL) og Bente Sorgenfrey (FTF) som debattører.
100 års jubilæum for kvinders valgret markeresFTF fejrede 100-året for grundlovsændringen med flere
aktiviteter.
FTF og LO producerede filmen ”Det kan blive endnu
bedre”. Debatfilmen sætter fokus på køn og ligestilling
100 år efter, at kvinderne fik stemmeret og har det unge
publikum som målgruppe. Filmen udspiller sig igennem
fire myter, der hver især stiller spørgsmål ved, om vi i 2015
er helt i mål med ligestillingen. Hvordan ser det fx ud, når
det gælder ligeløn, barsel, lederposter og det kønsopdelte
arbejdsmarked?
FTF og LO deltog i det store Grundlovsoptog den 5. juni,
som gik fra Grønningen til Christiansborg. Optoget var en
genopførelse af det historiske valgretsoptog fra 1915, hvor
op imod 20.000 kvinder gik fra Kastellet til Amalienborg
for at understrege, at de endelig var blevet en del af det
danske demokrati.
Ligestilling på Folkemødets dagsorden På Folkemødet på Bornholm har FTF og LO både i 2014
og 2015 haft arrangementer om ligestilling. I 2014 under
overskriften ”Tabersagen”, der var inspireret af DR3-pro-
grammet af samme navn. Her skulle et panel af dommere
vurdere forskellige ligestillingspolitiske emner, fx om
dårlige orlovsrettigheder til fædre, et stærkt kønsopdelt
arbejdsmarked og uligeløn. Emner, der har svært ved at
vinde politikernes og vælgernes gunst. Der var endvidere
et debatarrangement med fremvisning af filmklip fra filmen
”Det kan blive endnu bedre”, hvor myter blev debatteret.
Nye regler for kønsopdelt lønstatistikDen 20. maj 2014 vedtog Folketinget nye regler for køns-
opdelt lønstatistik. Reglerne trådte i kraft den 1. januar
2015 og betyder, at virksomheder med mindst ti fuldtidsbe-
skæftigede fremover får tilsendt en kønsopdelt lønstatistik,
I august 2013 indgav Danmarks Lærerforening og FTF en
klage til ILO som kulmination på den langvarige under-
viserkonflikt i foråret 2013, der resulterede i et lovindgreb.
Klagen relaterede sig til dels opstarten og de indledende
forberedelser af overenskomstforhandlingerne i efteråret
2012, dels forløbet omkring tilblivelsen af regeringens
lovindgreb L 409.
I november 2014 kom ILO med en udtalelse i anledning af
klagen. I udtalelsen fremkommer ILO med en række kritik-
punkter af den danske regerings adfærd under såvel plan-
lægningen af de kommende forhandlinger i efteråret 2012
som forberedelsen af L 409. ILO udtalte blandt andet kritik
af, at regeringen udnyttede den magtasymmetri, der findes
på det offentlige arbejdsmarked i forbindelse med, at de
offentlige myndigheder også handler som arbejdsgivere
eller har påtaget sig ansvaret for indgåelsen af kollektive
overenskomster ved at medunderskrive dem. ILO under-
stregede endvidere, at især statslige organer bør afholde
sig fra at gribe ind og ændre indholdet af frit indgåede
kollektive overenskomster og aftaler.
Regeringen blev endvidere kritiseret for ikke at inddrage
begge parter i tilblivelsen af L 409 og udtrykte i den
forbindelse specifikt beklagelse over, at den danske
regering ikke gav nogen forklaring på, hvorfor den undlod
at konsultere Danmarks Lærerforening. ILO mindede i den
anledning om vigtigheden af, at den offentlige myndighed
forud for indførelsen af et lovforslag, som påvirker over-
enskomstforhandlinger eller ansættelsesforhold, udførligt
drøfter enkelthederne med de behørige medarbejder- og
arbejdsgiverorganisationer. Disse principper gælder så
meget desto mere, når en regering vælger at stoppe en
konflikt med et lovindgreb.
ILO anmodede om at blive holdt orienteret om udkommet
af overenskomstforhandlingerne 2015, og ultimo maj 2015
sendte Danmarks Lærerforening og FTF et opfølgnings-
brev til ILO. Heri påpeger DLF og FTF, at regeringen ikke
har fulgt op på ILO’s kritik fra november 2014, idet rege-
ringen fortsat nægter at gennemgå beregningerne bag
lovindgrebet med lønmodtagerorganisationerne ligesom
regeringen fortsat undlod parterne at føre reelle og frie
forhandlinger om arbejdstid i undervisersektoren i 2015.
Endelig har regeringen efter DLF og FTF’s opfattelse fast-
holdt en procedure, hvor arbejdsgiverorganisationer bliver
inddraget, mens lønmodtagerorganisationerne (fortsat)
holdes ude.
DLF og FTF’s klagesag til ILO
" F T F O G L O H A R S A M M E N F O R T S AT S AT L I G E S T I L L I N G PÅ D A G S O R D E N E N "
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 60
som de har pligt til at udlevere, hvis en tillidsrepræsentant
eller en ansat efterspørger den. Men den enkelte virk-
somhed kan i stedet for en kønsopdelt lønstatistik stadig
vælge at udarbejde løbende redegørelser om indsatsen
med at fremme lige løn på virksomheden, hvis virksom-
heden har indgået aftale om det med medarbejderne.
Den første lønstatistik efter de nye regler udarbejdes i
2016 på baggrund af virksomhedernes lønoplysninger for
2015. Det betyder, at reglerne først får betydning for virk-
somhederne fra 2016.
FTF har ved flere lejligheder påpeget, at der er behov for,
at flere virksomheder bliver omfattet af ligelønsstatistikken
og bakkede derfor op om lovændringen. FTF har beklaget,
at der med loven går en meget lang periode, inden den
kønsopdelte lønstatistik er tilgængelig, samt at det er et
problem, at det fortsat er muligt for virksomhederne at
udarbejde ligelønsredegørelser som erstatning for stati-
stikkerne.
EU skrotter barselsdirektivet FTF har kritiseret, at Kommissionen lægger op til at skrotte
et direktiv, der udover barsel til fædre lægger op til en
række forbedringer for arbejdstagere, der er gravide
eller lige har født. FTF tager afstand fra, at Kommissionen
anskuer gravides sundhed og sikkerhed som en admini-
strativ byrde. Europæisk fagbevægelse, herunder FTF, har
derfor sendt et brev til institutionerne i EU og understreget
nødvendigheden af et nyt barselsdirektiv, der yderligere
beskytter gravide og ammende.
" N Y D E B AT F I L M P R O D U C E R E T A F F T F O G L O U N D E R S T Ø T T E R D E B AT
O M D E T KØ N S O P D E LT E A R B E J D S M A R K E D , B A R S E L O G L I G E L Ø N "
Indsatsområde 4
Organisationer i udvikling
Stærke faglige organisationer med bred medlemsopbakning giver legiti-mitet og er en af FTF’s styrker. Den danske forhandlings- og aftalemodel samt den danske trepartsinstitution er afgørende grundpiller på arbejdsmarkedet. FTF skal løbende arbejde for at styrke og udvikle forhandlings- og aftalemo-dellen samt trepartsinstitutionen. Men de faglige organisationer er udfordret.
Vejene til indflydelse er blevet mere komplicerede og kræver en målrettet og løsningsorienteret indsats. Samtidig er organisationerne udfordret i forhold til at rekruttere og fastholde medlemmer. Det stiller skærpede krav til den centrale interessevaretagelse og til den lokale medlemsrettede dialog og udvikling. FTF skal som hovedorganisation løfte den fælles politiske interesse-varetagelse, men også understøtte medlemsorganisationerne i det medlems-rettede arbejde
Citat fra FTF’s indsatsområder 2012-2015
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 64
FTF´s kongres besluttede i 2012, at FTF skulle under-
søge mulighederne for et tættere samarbejde med LO og
Akademikerne. LO sagde ja til at undersøge mulighederne
for et strategisk samarbejde frem mod 2020, hvorimod
Akademikerne kun var interesserede i et samarbejde med
FTF fra sag til sag.
Samarbejdet mellem FTF og LO er blevet udviklet på
mange måder i denne kongresperiode, og samarbejdet har
fyldt meget i de løbende drøftelser internt i FTF. Men FTF
har gjort meget for at understøtte, at der også i FTF i bred
forstand sker en udvikling af organisationerne.
FTF har bl.a. udviklet egne mødeformer med henblik på
at fremme dialogen og erfaringsudvekslingen på tværs af
FTF-organisationerne. Men FTF har også styrket samspillet
med organisationerne om analyser, ligesom FTF har
gennemført en række analyser inden for centrale politik-
områder.
En helt afgørende forudsætning for FTF´s og medlemsor-
ganisationernes gennemslagskraft er en høj organisa-
tionsprocent. Det betyder, at FTF har haft meget fokus
på rekruttering og fastholdelse, bl.a. gennem et særligt
netværk med ikke mindre end 75 tilmeldte. Som led i
indsatsen for at styrke rekruttering og fastholdelse har
FTF i øvrigt gennemført tre hold af FTF´s fagpolitiske
talentuddannelse, ligesom FTF har besluttet at etablere et
Lederråd. FTF har herudover haft en løbende overvågning
af nye uddannelser.
Men et afgørende politisk og sekretariatsmæssigt fokus
har der været på samarbejdet med LO. Dette samarbejde
har bl.a. resulteret i et tæt samarbejde om konkrete faglige
sager, men mest fokus har der været på det såkaldte 2020-
projekt, som har ført til udarbejdelse af debatoplæg om
udfordringer og muligheder for fagbevægelsen frem mod
2020 samt en analyse af lønmodtagernes syn på arbejdsliv
og politik, herunder organisationsforhold. Mest opmærk-
somhed har der dog været om en række strategiske
drøftelser mellem FTF og LO om hovedorganisationernes
syn på en række principielle politiske og organisatoriske
spørgsmål. Drøftelserne har bl.a. ført til en fælles indstilling
til efterårets kongresser i FTF og LO.
Samarbejdet med Akademikerne er blevet fastholdt og
udviklet i kongresperioden, men det er efter ønske fra
Akademikerne blevet fastholdt som et samarbejde fra sag
til sag.
4.1. Dialog og åbenhed i forhold til medlemsorganisationerne
FTF udvikler mødeformerneFor at sikre en højere grad af faglig og politisk idéudvikling
har FTF gennem hele kongresperioden arbejdet med
mere inddragende mødeformer. Både på formandsmøder,
politiske udvalgsmøder samt i diverse sekretariatsfora er
det fx udbredt, at en eller flere af organisationsrepræsen-
tanterne holder oplæg om organisationens politikker og
erfaringer.
I forbindelse med 2020-projektet har der været en omfat-
tende mødevirksomhed i FTF’s formelle politiske fora.
Derudover har der været politiske møder om, hvordan de
mindre organisationer kan blive en aktiv del af en eventuel
ny hovedorganisation, samt om hvordan der sikres en
stærk lokal organisering i en ny hovedorganisation.
Herudover har FTF’s formandskab deltaget i en lang række
møder i medlemsorganisationernes kompetente organer,
typisk hovedbestyrelser, for at drøfte 2020-projektet.
På sekretariatsplan har sekretariatscheferne for FU-orga-
nisationerne spillet en meget aktiv rolle i forbindelse med
forberedelsen af de politiske møder, bl.a. gennem afhol-
delse af månedlige møder. Som noget nyt er der endvi-
dere etableret et ”direktør-netværk”, der er åbent for alle
medlemsorganisationerne. Her har der også primært været
fokus på 2020-projektet.
På FTF’s kongres i 2012 var der fra en række medlems-
organisationer ønsker om, at FTF opprioriterede sektions-
arbejdet således, at der ikke kun afholdes møder i sektion
P, men også i sektion K og S. På baggrund heraf har der
været afholdt møder i både sektion K og S, men møde-
virksomheden har endnu ikke fundet sin endelige form.
4.2. FTF som vidensbank og serviceorganisation
Styrket samspil med organisationerne om analyserViden og dokumentation er afgørende for at sætte den
politiske dagsorden. FTF lægger vægt på et stærkt samspil
mellem FTF og organisationerne på analyseområdet. Kort-
lægningen af efterspørgslen efter forskellige typer samspil,
Organisationer i udviklingIndsatsområde 4
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 66
der blev gennemført i første halvdel af kongresperioden,
viste, at det sker bedst gennem løbende erfaringsudveks-
ling og samarbejde om konkrete analyseprojekter.
FTF udfører løbende analyser i samarbejde med
medlemsorganisationerne. Undersøgelsen ”Viden i
praksis” tog eksempelvis afsæt i et oplevet behov blandt
medlemsorganisationerne og er gennemført i nært samspil
med FTF’s organisationer.
Der har også været et nært samspil mellem FTF og
organisationerne i forbindelse med gennemførelsen af
opfølgningen på undersøgelsen af FTF’ernes psykiske
arbejdsmiljø, der blev gennemført i 2014. I efteråret 2015
gennemfører FTF og flere medlemsorganisationer med
afsæt i fælles erfaringer på området en undersøgelse af
arbejdsmiljøarbejdet. Herudover sker der løbende erfa-
ringsudveksling og drøftelse af analyser i FTF’s sekretari-
atsfora.
FTF prioriterer formidling af videnFTF er en videnbank og skal løbende opbygge og formidle
relevant viden.
FTF gennemfører løbende analyser inden for centrale
politikområder. I perioden har FTF blandt andet gennem-
ført to undersøgelser af arbejdet med ny viden i praksis-
feltet og samspillet mellem praksis og forskning i form af
praksisrelevant forskning og udvikling. Resultaterne af
undersøgelserne er formidlet som FTF-Dokumentationer til
organisationer, politikere og andre aktører på forsknings-
og uddannelsesområdet.
FTF har desuden opbygget ny viden gennem samarbejde
og dialog med andre professionelle vidensaktører (DØR,
KORA, AE, NFA med flere) og gennem deltagelse i en
række forskellige fora, råd, udvalg mv.
FTF’s viden er en vigtig forudsætning for politikudvikling.
Den stilles til rådighed for medlemsorganisationerne i
den løbende dialog og kontakt, bl.a. via temamøder og
netværksdeltagelse, og gennem FTF’s hjemmeside, hvor al
relevant viden gøres tilgængelig.
Øget opbakning til serviceordningerne FTF tilbyder medlemsorganisationerne serviceordninger
inden for jura, arbejdsskader og sociale sager. FTF
gennemfører løbende tilfredshedsundersøgelser samt
evalueringer af brugernes tilfredshed. Der er generelt stor
tilfredshed med kvaliteten og servicen i ordningerne, og
medlemsorganisationerne er meget tilfredse med samar-
bejdet med FTF’s sekretariat om de konkrete sager.
Serviceordningerne har oplevet en stigende tilslutning
gennem de senere år, og også i det forgangne år har flere
organisationer tilmeldt sig en eller flere af ordningerne.
4.3. Rekruttering og fastholdelse af medlemmer
4.3.1 Netværk styrker organisering og hvervning i organisationerneHvervenetværket giver organisationerne mulighed for
erfaringsudveksling og udvikling af nye tiltag, der
kan styrke organisationerne i at fastholde og hverve
medlemmer. I netværket drøftes tanker og konkrete
initiativer om hvervning og fastholdelse. Netværksmø-
derne tager udgangspunkt i et eller flere oplæg fra net-
værkets medlemmer eller udefrakommende inspiratorer.
Der afholdes fire årlige møder i netværket, som har 75
tilmeldte og dermed er det største af FTF’s netværk.
Der deltager mellem 20 og 30 i hvert møde.
I 2014-15 har følgende temaer været på programmet:
• 50.000 forslag til forbedringer.
• Stærke fællesskaber.
• Fremtidens fagforening.
• Phoning - Styrkelse af medlemsrelationen og andre
opsøgende tiltag i PROSA og Dansk Sygeplejeråd.
• Følelser i arbejdsliv og fagforeningsvalg.
Hvervenetværkets side er en lukket hjemmeside under
ftf.dk. Alle medlemmer af FTF´s netværk om hvervning og
fastholdelse kan benytte siden, der giver adgang til FTF’s
vidensbank om hvervning og fastholdelse af medlemmer.
Siden indeholder oplæg fra hvervenetværksmøder, oplæg
fra hvervenetværkskurser, artikler om organisering og rela-
terede emner, relevant litteratur og links, en række organi-
sationers hvervemateriale samt kontakt til alle netværkets
deltagere.
Deltagerne i netværket er politikere og ansatte i
medlemsorganisationerne, der beskæftiger sig med
emnet. Den store mangfoldighed i FTF’s organisationer
er et godt grundlag for netop at samarbejde og udveksle
viden på tværs. For selvom FTF’erne kommer fra mange
forskellige steder, er der en række ligheder i de udfor-
dringer, de står med – og det udnytter netværket.
FTF’s fagpolitiske talentuddannelseDer har været gennemført tre hold af FTF´s fagpolitiske
talentuddannelse. Hold 4 er planlagt til at starte i marts
2016.
På de tre hold har der været deltagere med 10 forskellige
FTF-organisationer samt fra to LO-forbund.
Formålet med uddannelsen er at fremelske og pleje de
spirende talenter, som sammen med medlemmerne skal
bære fagbevægelsen fremad og ikke bare sikre dens
overlevelse, men også forny dens styrke, som Danmarks
mest betydningsfulde sociale bevægelse. Deltagerne skal
kunne sætte mål og analysere deres egne udfordringer
og muligheder og de skal kunne skabe fællesskab om
aktiviteterne med medlemmer gennem debatter og diskus-
sioner.
Hold 1 og hold 3 har haft til opgave at arrangere en debat
i Folkets Hus på Folkemødet på Bornholm. Temaerne var
”Hvordan får vi en stærk fagbevægelse i fremtiden?” og
”Fagbevægelsen som moderne fællesskab.” Hold 2 fik
til opgave at arrangere en debat i København. Titlen på
debatten var ”Samfundets DNA er truet – Hvad gør vi?”
Denne blev holdt med deltagelse af flere medlemmer af
Folketinget, regionsråd, arbejdsgiverrepræsentanter og
politikere og kollegaer fra de faglige organisationer.
Sideløbende med at stable debatarrangementerne på
benene har deltagerne arbejdet med deres egne fagpo-
litiske projekter, som er relateret til behov, dilemmaer og
overvejelser i deres egen organisation og på deres egen
tillidspost.
FTF opprioriterer arbejdet på lederområdetLederrollen er i disse år under forandring. Det har været
fokus for to temamøder og publikationen ”Den nye Leder-
rolle”, som udspringer af et længere samarbejde mellem
den politiske arbejdsgruppe om ledelse, bestående af
repræsentanter for lederforeningerne og de lederansvar-
Folkets Hus har i 2013-2015 været LO og FTF’s fælles base
på Folkemødet på Bornholm. Her har LO og FTF sammen
med medlemsorganisationerne arrangeret debatter om
fx uddannelse, beskæftigelse, arbejdsmiljø, ligestilling og
fagbevægelsens fremtid.
Debatterne har været velbesøgte af både tilhørere og
debattører. Ministre har afgivet løfter om fx modernisering
af den offentlige sektor gennem tillid til medarbejderne,
og vi har fået tilslutninger til FTF-politik fra arbejdsgivere,
politikere og andre meningsdannere.
På Folkemødet har vi kombineret vigtige debatter med
muligheden for at skabe netværk, og gennem årene er det
lykkes os at etablere Folkets Hus som fagbevægelsens
naturlige samlingssted på Folkemødet. Samarbejdet om
Folkets Hus har styrket det generelle samarbejde mellem
LO, FTF og medlemsorganisationerne.
Folkemødet på Bornholm
" F T F G E N N E M F Ø R E R A N A LY S E R M E D O R G A N I S AT I O N E R N E "
lige i BUPL, DSR, DLF, Finansforbundet og lektor Claus
Elmholdt fra Ålborg Universitet/LEAD. Formålet med aktivi-
teterne har været at styrke den enkelte leder i sin leder-
rolle ved at bidrage med værktøjer, som den enkelte leder
kan anvende for at håndtere de mangeartede og daglige
ledelsesudfordringer. Begge temamøder var velbesøgte
med i alt 240 deltagere.
I forlængelse af den politiske arbejdsgruppes arbejde med
at styrke de offentlige og private lederes lederrolle, har
arbejdsgruppen fremlagt et forslag til FTF’s forretningsud-
valg om at nedsætte et Lederråd på tværs af FTF-organisa-
tionerne. FTF FU har godkendt forslaget.
Lederrådets opgave vil bl.a. være at styrke FTF’s lederpo-
litiske arbejde og formalisere samarbejdet mellem FTF og
ledere i FTF-organisationerne. FTF’s Lederråd skal bidrage
til at rådgive forretningsudvalget i forhold til FTF’s leder-
indsatser og udvikling af FTF’s lederpolitik gennem dialog
og indstillinger. Derudover skal Lederrådet aktivt deltage
i ledelses- og styringsperspektiver i både den offentlige
og private sektor og sikre, at relevante ledelsesmæssige
perspektiver – både tværgående og i forhold til de enkelte
sektorer – inddrages i FTF’s politiske indsatser.
FTF’s Lederråd består af ledere, som er valgt i en af FTF’s
medlemsorganisationer, eller deres sektioner/foreninger.
De organisationer, som ikke har en egentlig lederforening,
-fraktion mv., kan udpege en leder til at repræsentere den
pågældende medlemsorganisations ledere i Lederrådet.
Lederrådet vælger for en to-årig periode en formand samt
yderligere fire medlemmer til Lederrådets FU. Formanden
for Lederrådet inviteres med til møder i FTF FU, hvor speci-
fikke lederspørgsmål er på dagsorden. Derudover inviteres
Lederrådets formand samt en repræsentant for Lederrådet
en gang om året til møde med FU for at drøfte udviklingen i
lederarbejdet i FTF.
Lederrådet kan indstille til og rådgive FTF FU i forhold til
forskellige indsatser. FTF skal understøtte den ledelsesfag-
lige dagsorden samt yde professionel lederrådgivning til
medlemsorganisationerne og deres ledersektioner/-frak-
tioner. Derudover skal FTF sikre gode rammebetingelser,
herunder uddannelsesmuligheder for lederne, og have
fokus på ledernes arbejdsmiljø og ledelsesrum, ligesom
FTF skal identificere ledernes kernekompetencer på det
offentlige og private arbejdsmarked.
Der er pres på overenskomsterneTil trods for at et begyndende opsving nu synes at have
afløst krisen, er der fortsat et stort pres på overenskom-
sterne. Især på det private arbejdsmarked er det vanskeligt
at etablere og/eller fastholde overenskomstdækningen for
ansatte med videregående uddannelser.
FTF har således bistået flere medlemsorganisationer,
der har været i fare for at miste eller at få udhulet deres
overenskomster. Typisk fordi arbejdsgiverne forsøger at
udnytte udliciteringer eller organisatoriske ændringer til
at gennemtvinge forringelser i lønmodtagernes løn- og
ansættelsesvilkår. FTF’s bistand strækker sig fra forhand-
lingsteknisk sparring til afklaring af juridiske problemstil-
linger samt hjælp med beregninger mv.
4.4. Nye uddannelser stiller nye krav til organisationer
FTF har øje på nye uddannelser og organisationernes indflydelse FTF overvåger løbende prækvalifikation af nye uddan-
nelser og har orienteret relevante FTF-organisationer om
nye uddannelser på vej. Det er centralt for at sikre over-
enskomstdækningen af nye fagområder og for at sikre et
sammenhængende uddannelsessystem uden blindgyder.
FTF har udarbejdet en analyse af prækvalifikationspro-
cessen og de afgørelser, der træffes. Den har sat fokus på,
at de faglige organisationer inddrages langt mindre end
arbejdsgiversiden i ansøgninger om prækvalifikation af nye
uddannelser. Den har også vist, at der er et potentiale for
at styrke uddannelsesudvalgenes rolle i processen – og
dermed organisationernes indflydelse.
Det er afgørende, at der findes en national dialog om
indholdet og kvaliteten af de professions- og erhvervs-
rettede videregående uddannelser. Og det er afgørende,
at faglige organisationer inddrages. Det sikrer uddannel-
sernes relevans og match med arbejdsmarkedet samtidig
med, at der holdes fokus på, at uddannelserne er ens på
tværs af landet. Der er en positiv udvikling i gang på flere
områder, hvor det aktuelt drøftes, hvordan repræsentanter
for de faglige organisationer kan inddrages i sådanne
nationale fora. FTF har bidraget til denne udvikling, bl.a.
ved at medvirke til at samle KL, Danske Regioner, Rektor-
kollegiet og LO omkring en fælles opbakning bag nationale
uddannelsesfora.
" O K- K A M PA G N E N G I V E R R E S U LTAT E R "
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 70
GrænsekonflikterFTF har tilbudt vejledning og rådgivning til medlemsorga-
nisationerne i forhold til en række konkrete grænsepro-
blemer med andre organisationer. Vejledningen er sket i
forhold til FTF’s vedtægter og Samarbejdsaftalen med LO.
4.5. FTF’s samarbejde med LO
LO og FTF udsender debatoplægI efteråret 2013 startede det såkaldte 2020-projekt
mellem LO og FTF med debatoplægget ”Fagbevægelsens
udfordringer frem mod 2020”. Det blev indledningen til et
væsentlig tættere samarbejde mellem LO og FTF – ikke
kun i forhold til 2020-projektet, men også i forhold til
konkrete politikområder.
Debatoplægget blev i efteråret 2014 fulgt op af et nyt
debatoplæg om ”Mulighederne for fagbevægelsen frem
mod 2020”, der søger at give et svar på de udfordringer,
der var nævnt i det første debatoplæg.
Temaerne fra de fælles debatoplæg har været drøftet ved
tre debatarrangementer om politisk interessevaretagelse,
demokrati i fagbevægelsen og fagbevægelsens fremtid.
Lønmodtagerne støtter den danske modelSom supplement til debatoplæggene og debatarrange-
menterne har FTF sammen med LO og Ålborg Universitet
gennemført den tredje APL-undersøgelse (APL står for
Arbejdsliv og Politik fra et Lønmodtagerperspektiv), der
analyserer lønmodtagernes syn på arbejdsliv og politik,
herunder organisationsforhold.
Undersøgelsen viste blandt andet en massiv opbakning fra
lønmodtagerne til den danske model, og at løn- og ansæt-
telsesvilkår skal reguleres via overenskomster. Undersø-
gelsen viste i øvrigt også, at fagbevægelsen nyder den
største opbakning blandt lønmodtagerne siden undersø-
gelsen blev gennemført første gang i 1992.
Undersøgelsen dannede grundlag for en række regionale
debatmøder, hvor tillidsvalgte og formændene fra LO og
FTF drøftede rapportens resultater og perspektiver.
Grundige strategiske drøftelser med LODen brede enighed om de to debatoplæg førte til, at det
i november 2014 blev besluttet at nedsætte en politisk
styregruppe for 2020-projektet med repræsentanter
for LO’s Daglige ledelse og FTF FU. Formålet var bl.a. at
beskrive hovedorganisationernes fremtidige opgaver og
roller, identificere de centrale temaer for udviklingen af
samarbejdet mellem LO og FTF, udarbejde scenarier for
udviklingen af samarbejdsmulighederne og ikke mindst
at udarbejde forslag til indstillinger til LO’s og FTF’s
kongresser i efteråret 2015 om det fremtidige samarbejde.
Den politiske styregruppe har holdt otte møder, hvor man
har drøftet følgende temaer:
• Hovedorganisationernes politiske interessevaretagelse
og samarbejdet med de politiske partier.
• Den danske flexicuritymodel og a-kasserne.
• Samfundsøkonomi og velfærd 2020.
• Hovedorganisationernes roller i forhandlingssystemerne.
• Grænsestridigheder mellem forbund/organisationer i LO
og FTF.
• Trepartsforhandlinger.
• Arbejdsmiljøpolitik.
• Uddannelsespolitik.
• Scenarier for udviklingen af et fremtidigt samarbejde
mellem LO og FTF i et 2020-perspektiv.
• Ligestilling og balancen mellem familie- og arbejdsliv.
• Formål, struktur og demokrati i hovedorganisationerne.
• Hovedorganisationernes samarbejde lokalt/regionalt og i
MED-systemet.
På baggrund af den politiske styregruppes drøftelser
er der om hvert af ovennævnte temaer udarbejdet et
perspektivnotat om fælles synspunkter og aktiviteter mv.
" S E R V I C E O R D N I N G E R N E H A R S T I G E N D E T I L S L U T N I N G "
En af FTF’s fire roller er at levere service til medlemsorga-
nisationer, der via deres hovedorganisation ønsker at købe
eksempelvis hjemmeside-programmer, leje kursuslokaler
eller få hjælp til den konkrete sagsbehandling af medlems-
sager – det kan være juridiske sager, arbejdsskadesager
eller sociale sager.
Den juridiske ordning
I den juridiske ordning indgår 17 medlemsorganisationer
med i alt 9.374 medlemmer. Er man medlem af denne
ordning, får man juridisk bistand, telefonisk rådgivning og
konkret sagsbehandling af medlemssager ved de retlige
instanser.
Arbejdsskadeordningen
Arbejdsskadeordningen behandler sager for 31
medlemsorganisationer med i alt 46.846 medlemmer.
Aktuelt er der 177 verserende sager, hvor hovedparten
vedrører psykiske skader. Er der et erstatningsansvar
i en sag, kan det efter særskilt aftale og betaling også
behandles i FTF. FTF er medlem af Erhvervssygdomsud-
valget, hvor man arbejder for at afdække de skademe-
kanismer i arbejdslivet, som kan medføre erhvervssyg-
domme. FTF arbejder her for en mere udvidet dækning
end erhvervssygdomsfortegnelsen giver mulighed for nu,
og FTF forsøger hele tiden at flytte grænserne for aner-
kendelse af, hvornår en sygdom kan karakteriseres som
en erhvervssygdom. FTF har medvirket til, at der i dag
anerkendes sager som depression forårsaget af stress og
brystkræft forårsaget af natarbejde.
Socialrådgiverordningen
Socialrådgiverordningen behandler sager for 24
medlemsorganisationer med i alt 50.728 medlemmer.
Der verserer aktuelt 189 sager, hvor medlemmernes
forsørgelse er truet. Der er en klar overvægt af sager med
psykiatrisk betingede sygdomme. Arbejdet er præget af
følgerne efter reformen på fleksjob- og førtidspensionsom-
rådet.
Lej et kursuslokale i FTF
Medlemsorganisationer kan på dagsbasis leje et kursuslo-
kale til en fordelagtig pris. Prisen er 2000 kr.pr. dag samt
300 kr. pr. deltager ved fuld forplejning. FTF har også
samarbejdsaftaler med nogle større kursus- og konferen-
cesteder med gode rabatter, som vores medlemsorganisa-
tioner kan benytte sig af.
FTF som serviceleverandør
Netværk
Vidensbank
Service
Politisk aktør
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 72
FTF vil med sine kurser styrke organisationerne i deres
arbejde med at hverve og fastholde medlemmer og i det
hele taget gøre medlemsskabet så attraktivt som muligt for
potentielle medlemmer. FTF vil derfor medvirke til at øge
handlekraften og styrke netværket hos de politisk valgte
og ansatte i organisationerne. Ligesom FTF vil styrke
handlekraft og indsigt hos tillids- og arbejdsmiljørepræsen-
tanter.
FTF’s kurser drives primært som indtægtsdækket virk-
somhed. Kurserne finansieres altså ikke i nævneværdigt
omfang via kontingentet, men af de organisationer og
deltagere, som bruger kurserne.
Politisk valgte og ansatte
Med kurset ”Sublim indflydelse” har FTF gjort den nyeste
viden fra et tværeuropæisk forskningsprojekt om, hvad der
skal til for at få optimal indflydelse på arbejdspladserne,
tilgængelig og relevant for de faglige organisationer.
Både i 2014 og 2015 har FTF holdt kurser om reformerne
vedr. sygedagpenge, fleksjob og førtidspension, så orga-
nisationerne kan støtte og rådgive de medlemmer, der
berøres af disse reformer på bedst mulig vis.
FTF’s uddannelseskonference i juni 2014 havde fokus på,
hvordan man kan styrke den relationelle kultur i fagbevæ-
gelsen, på stærke fællesskaber, på tillidsrepræsentanten
som hverver og på tillidsrepræsentantens deltagelse i
strategiske processer. I 2015 var temaerne hvilken rolle
tillidsrepræsentanterne skal spille i fremtidens fagforening,
rammerne for ytringsfrihed, ytringsfrihed og arbejdsmiljø.
TR og AMIR
FTF har blandt andet haft fokus på at klæde TR og AMIR på
til at kunne spille en vigtig rolle i de store forandringer, som
sker på mange arbejdspladser og her igennem være med
til at sikre en indsats for et bedre arbejdsmiljø. Det sker
mest effektivt, når de to grupper af tillidsvalgte arbejder
sammen, og det har været et af temaerne på kurset ”Klædt
på til forandring”, som er gennemført i både 2014 og 2015.
Ledere
FTF har i 2015 udbudt 2 kursusforløb a 1 ½ dag for ledere
med henblik på at styrke indsatsen for et bedre psykisk
arbejdsmiljø. ”Når stressen rammer – fokus på lederrollen”
og ”Psykisk arbejdsmiljø – få din egen værkstøjskasse”.
FTF’s diplomuddannelse
Hold 8 af FTF’s Diplomuddannelse er startet i september
2015. Med dette tilbud imødekommer FTF et ønske og
behov fra TR, politisk valgte og ansatte i organisationerne
om at få en teoretisk overbygning og en formel uddan-
nelse, relateret til de opgaver, de varetager i forbindelse
med deres valgte hverv eller deres job. Det styrker dem i
deres nuværende funktioner, og det giver dem samtidig
gode formelle kvalifikationer til at påtage sig nye poster
eller nye job. Diplomuddannelsen er tilrettelagt i moduler,
som afsluttes hver for sig, og som man kan tage i den
rækkefølge man ønsker. Flere og flere benytter mulig-
heden for kun at tage det eller de enkeltmoduler, som de
har brug for og kan afse tid til.
Specialdesign
Mange medlemsorganisationer foretrækker at holde kurser
i eget regi. FTF tilbyder at designe kurser, der passer til
den enkelte organisations behov og rammer. I 2014 og
2015 har FTF bl.a. afholdt temadage om konfliktløsning,
bisidderrollen, fusioner og forandringer, den vanskelige
samtale, psykisk arbejdsmiljø, ytringsfrihed, personale-
jura og forhandlingstræning. FTF har udviklet seminarer
i samarbejde med organisationerne og har bistået med
bestyrelsesudvikling og ved fusioner på arbejdspladser.
Læs mere på www.ftf.dk/kurser
Kurser med gennemslagskraft
Styregruppen anbefaler forhandlinger om en ny hovedorganisationDen politiske styregruppe konstaterede i sin rapport fra
maj 2015, at 2020-projektet har demonstreret, at LO og
FTF kan mere sammen end hver for sig. Hovedparten af
medlemmerne af styregruppen mente derfor, at kongres-
serne skal give LO’s og FTF’s politiske ledelser mandat til
at afklare, om der kan skabes et konkret grundlag for en ny
hovedorganisation. Grundlaget skal omhandle det faglige
og politiske grundlag samt organisationens struktur, demo-
krati og økonomi.
Det politiske grundlag for en ny hovedorganisation skal
basere sig på de synspunkter, der er indeholdt i oven-
nævnte perspektivnotater. Herudover skal der udarbejdes
konkrete forslag til vedtægter, budgetter mv.
Styregruppen understregede samtidig, at der ikke er tale
om en beslutning om etablering af en ny hovedorganisa-
tion. Den endelige beslutning må træffes senere, hvis der
er grundlag herfor.
Styregruppen anbefalede endelig, at der blev udarbejdet
et fælles vedtagelsesforslag til drøftelse på hhv. LO´s og
FTF´s kongresser i efteråret 2015.
LO og FTF udarbejder et fælles forslag til kongressernePå baggrund af den politiske styregruppes anbefalinger
er der hen over sommeren blevet udarbejdet et udkast til
kongresvedtagelse, og et sådant udkast er blevet vedtaget
af den politiske styregruppe den 27. august 2015.
I udkastet præciseres det, at grundlaget for en ny hoved-
organisation skal bygge videre på de fælles forståelser,
der allerede er opnået i den politiske styregruppe og skal
indeholde: Navn, mission og vision, fagpolitisk grundlag,
indsatsområder, politisk struktur, regional og lokal struktur,
love samt økonomi.
Det præciseres endvidere, at den fælles politiske styre-
gruppe skal forestå de konkrete forhandlinger. Delre-
sultater skal løbende forelægges LO HB og FTF FU til
godkendelse og fundament for yderligere forhandlinger.
Forhandlingerne om grundlaget skal være færdige, så der
eventuelt kan afholdes ekstraordinære kongresser i LO og
FTF og stiftelseskongres for den nye hovedorganisation
i 2017. Den nye hovedorganisation skal kunne etableres
senest den 1. januar 2018.
Mission og vision for en ny hovedorganisationFTF FU besluttede i februar 2014 at iværksætte en drøf-
telse blandt medlemsorganisationerne af, hvordan en
mission og vision for fremtidens hovedorganisation bør se
ud. Med fremtidens hovedorganisation menes den ideelle
hovedorganisation, - uafhængigt af, hvorvidt FTF bedst
møder fremtidens udfordringer som en selvstændig hoved-
organisation, eller der etableres en ny hovedorganisation
mellem LO og FTF.
På baggrund af mange drøftelser har FTF FU konkluderet,
at der skal arbejdes videre med en mission, hvoraf det
fremgår, at fremtidens hovedorganisation
• baserer sig på et partipolitisk uafhængigt grundlag,
• varetager de samlede lønmodtagerorganisationers inte-
resser på tværs af uddannelse, arbejdsfunktion og sektor,
• særligt har en opgave i at varetage arbejdsmarkedspoli-
tiske og mere overordnede samfundspolitiske spørgsmål
til gavn for medlemmerne – såvel lokalt, nationalt og
internationalt, og
• er medlemsorganisationernes organisation.
" S T O R T I L S L U T N I N G T I L N E T VÆ R K O M R E K R U T T E R I N G
O G F A S T H O L D E L S E "
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 74
FU konkluderede endvidere i relation til visionerne for
fremtidens hovedorganisation, at hovedorganisationen
skal arbejde for at
• styrke og udvikle arbejdsmarkedet samt den danske
velfærds- og arbejdsmarkedsmodel,
• udvikle og nyttiggøre den sammenhængskraft, der er
mellem den private og den offentlige sektor,
• udvikle en attraktiv og kompetent arbejdskraft,
• skabe merværdi for organisationerne og deres
medlemmer,
• være innovativ, dagsordensættende og løsningsorien-
teret og øve markant politisk indflydelse nationalt og
internationalt,
• bidrage aktivt til samling og samarbejde i fagbevæ-
gelsen,
• understøtte en professionel opgaveløsning i og mellem
medlemsorganisationerne, og
• arbejde demokratisk ved at inddrage medlemsorganisati-
onerne i beslutningsprocesserne.
FU’s konklusioner vedr. såvel mission som vision er inde-
holdt næsten ordret i det forslag til mission og vision for en
ny hovedorganisation, som den politiske styregruppe for
2020-projektet har foreslået.
OK-indsatsen med LO kører ad mange sporFormålet med LO’s og FTF’s OK-indsats er at oplyse om
den danske model, overenskomster og faglige fælles-
skaber i fagforeninger, fordi alt for mange ikke kender
til fagforeningernes rolle i samfundet. OK-indsatsen er
målrettet de 20-40 årige. Dels fordi kendskabet til over-
enskomster og fagforeninger er særligt lavt i denne
aldersgruppe, dels fordi det typisk er i årene fra 20 til 40
år, de fleste uddanner sig og finder fodfæste på arbejds-
markedet. I den livsperiode er det særligt vigtigt, at man
er oplyst om, hvad det betyder for den enkelte og for
samfundet, at så mange som muligt er fagligt organiseret.
OK-indsatsen er en oplysningsindsats og ikke en hver-
vekampagne. Det betyder, at OK-indsatsen arbejder for
at oplyse om, hvad fagforeninger i LO og FTF betyder
for både den enkelte og for samfundet. Der er en klar
sammenhæng mellem de budskaber, der er i OK-indsatsen,
og det udbytte, lønmodtagerne får i deres fagforening.
OK-indsatsen består både af LO’s og FTF’s gennerelle
annoncering, aktivitet på sociale medier og udvikling af
materialer, og af de faglige organisationers daglige arbejde
for at varetage medlemmernes interesser. Det bedste
eksempel på det, er det årlige OK Løntjek, som er gennem-
ført i uge 45-46 i 2013 og 2014, og som gennemføres igen
umiddelbart før FTF’s kongres i 2015.
OK-indsatsen har hjemmesiden www.erduok.dk som
indsatsens portal. OK-indsatsens facebookside er indsat-
sens primære medie med 25.000 følgere. Ofte knytter
aktiviteterne på facebooksiden sig til det tema, der aktuelt
er valgt at have fokus på i OK-indsatsen.
For hvert tema er der udviklet annoncer, som bruges til
ekstern annoncering, og som medlemsorganisationerne
opfordres til at bruge i fagblade. Til flere af temaerne er der
også udviklet materialer, som kan starte samtalen mellem
kolleger.
FTF arbejder indgående på at skabe et medejerskab
gennem fælles udvikling og tæt inddragelse af medlemsor-
ganisationerne – bl.a. gennem invitation til et årligt fælles
udviklingsseminar med LO-forbundene, hvor grundstenene
til næste års indsats udvikles i fællesskab.
Konkret er FTF gået i gang med et større udviklingsarbejde
om, hvordan der kan udvikles aktiviteter og materialer, der
formidler budskabet om OK-fagforeningernes store viden
om og engagement i medlemmernes fag.
Valgkampagnen med LO fik stor gennemslagskraftLO og FTF lancerede i april 2015 den fælles kampagne
’Sammen skaber vi værdi’ for at sikre lønmodtagerne
indflydelse på den nye regerings politik. Kampagnen fik
stor gennemslagskraft.
Utallige artikler, 5.800 følgere på Facebook, events og
over 840 tweets har sat sit spor. Med den nye regerings
løfte om trepartsforhandlinger er der åbnet en mulighed
for i det videre arbejde at få fulgt FTF´s og LO´s 22 konkrete
forslag til dørs.
Da de overordnede linjer i kampagnen var på plads, skulle
lønmodtagernes politiske ønsker ud over rampen. Målet
var at komme ud før valgkampen, så budskaberne ikke
risikerede at drukne i partiernes og mediernes forproduce-
rede indslag. Samtidig var intentionen at få partierne til at
bruge lønmodtagernes forslag som vidensgrundlag i deres
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 76
valgkamp. Alle Folketingets partier fik tilbudt en fortrolig
orientering om de forslag, deres kandidater kunne være
interesseret i at gå videre med. De fleste tog imod.
Kampagnen gik officielt i luften den 13. april, da formand
for FTF, Bente Sorgenfrey, næstformand i LO, Lizette
Risgaard og en lang række formænd fra de to organisatio-
ners medlemsforbund delte kaffe ud og diskuterede politik
med alle interesserede på Nørreport Station i Køben-
havn. Lignende aktioner fandt sted 15 andre steder rundt
omkring i landet.
Ud over organisationernes fysiske tilstedeværelse var
kampagnen samme dag og i stort set hele valgkampen
godt stof i medierne. Sideløbende med medieindsatsen
var der kontakt til en lang række partiledere og ordførere
fra stort set alle partier på Christiansborg, hvor de enkelte
politikforslag blev præsenteret i detaljer og diskuteret.
Den nationale presseindsats blev suppleret af en massiv
eksponering af formændenes syn på nulvækst og kommu-
nalt underforbrug med kronikker og indlæg på debatsi-
derne i mange af de regionale og lokale dagblade. Ofte
responderede lokale folketingskandidater med enten kritik
eller opbakning.
På Facebook har der været stor aktivitet med film, debat
og grafikker, der illustrerer de forskellige forslag. Opsla-
gene er blevet delt og kommenteret flittigt. For eksempel
blev den første video, hvor lønmodtagerne præsenterer de
22 forslag, set mere end 26.000 gange, og opslagene med
forslag til politikerne er blevet set af mellem 20.000 og
100.000 brugere på Facebook.
4.6. FTF´s samarbejde med Akademikerne
FTF har samtidig med udviklingsprojektet med LO fast-
holdt og udviklet samarbejdet med Akademikerne både
generelt og specifikt. Der er både på formands- og sekre-
tariatsniveau løbende fælles drøftelser og vurderinger af
centrale politiske temaer. Ikke mindst i forhold til arbejdet
i Dagpengekommissionen har der i hele forløbet været et
tæt samarbejde, idet Akademikerne ikke er selvstændigt
repræsenteret. FTF har lagt vægt på at sikre, at Akademi-
kerne er inddraget i arbejdet.
På det arbejdsmarkeds- og vækstpolitiske område samar-
bejder FTF med både LO og Akademikerne i forhold til
indsatsen i de nye Regionale Arbejdsmarkeds Råd (RAR)
og i de regionale vækstfora, og der afholdes fælles møder
med de regionale repræsentanter med henblik på at drøfte
fælles udfordringer og initiativer. FTF har endvidere sæde i
det nationale vækstforum og repræsenterer her både FTF
og Akademikerne.
Der er tilsvarende et godt og løbende samarbejde med
Akademikerne på de øvrige politikområder, fx vedrørende
arbejdsmiljø og uddannelse.
" F T F G E N N E M F Ø R E R E T S T O R T 2 0 2 0 - P R O J E K T M E D L O "
FTF’s IT-center har om et år eksisteret i 20 år. FTF drifter
og servicerer en lang række systemer via et topmoderne
serverrum og højt udviklede sikkerhedssystemer.
Målet er at understøtte IT-udviklingen i FTF’s organisati-
oner, at drifte løsninger sikkert og billigt, og at sikre FTF’s
medlemsorganisationer besparelser via fordelagtige
underleverandøraftaler.
IT-centerets centrale ydelser er udvikling og drift af
websites. FTF har underleverandører for nogle af marke-
dets største websites: TYPO3 (T3CMS) og Drupal (Peytz &
Co.). FTF’s aftaler med dem reducerer organisationernes
omkostninger. IT-centeret har også en række gunstige
aftaler omkring sikkerhedsløsninger til organisationer.
Øvrige ydelser er internetforbindelser, virksomheds-IT,
netværksmanagement og monitorering samt daglig IT-drift.
Drift for mere end 30 organisationer
IT-center har et driftscenter, som drifter al IT for flere orga-
nisationer og hjemmesider for mere end 30 organisationer,
herunder FTF-A og Ulandssekretariatet. Via stordrift er
FTF’s priser særdeles konkurrencedygtige.
FTF's IT-center driver et netværk for de organisationer/
webredaktører, der ligesom FTF bruger hjemmesidesy-
stemet TYPO3.
FTF’s Onlineskole er i stærk vækst
FTF har en af Danmarks mest avancerede onlineskoler,
som er vokset voldsomt i de sidste par år. Det er nu mere
end 1/2 af alle FTF-organisationernes medlemmer, som har
adgang til skolen. I dag er der 27 forskellige kurser. Det er
bl.a. kurser i Office pakken, Windows kurser, kurser i brug
af Google Docs, Sociale Medier, projektledelse, virksom-
hedsøkonomi, Photoshop og InDesign.
FTF’s organisationer har fået øjnene op for, at Onlineskolen
er et yderst fordelagtigt medlemstilbud til en pris på nogle
få kroner pr. medlem. FTF ved fra mange organisationer, at
medlemmerne sætter stor pris på at få kurserne via deres
organisation.
Nyt sikkerhedskursus er gratis for alle FTF’s
organisationers medlemmer og ansatte
FTF’s IT-center har i kraft af sin vækst fået udviklet et
kursus, som nu tilbydes gratis til alle medlemsorganisati-
oner, uanset om der er købt abonnement eller ej. Det er en
rigtig god idé at lade alle sine ansatte gennemføre dette
kursus.
Hold digitale møder – med eDagsorden
IT-centeret har en fordelagtig rabataftale, så FTF’s orga-
nisationer kan få adgang til produktet eDagsorden, der
bruges i flertallet af de danske kommuner. Systemet er en
platform, så de mange beslutningstagere i FTF’s orga-
nisationer kan skifte papirbunkerne ud med iPads eller
bærbare pc’er. Man kan nøjes med at lægge sin tablet/
pc på bordet til mødet - og herfra have direkte adgang
til dagsorden, sagsfremstillinger og bilag. Har man fokus
på sit papirforbrug og omkostninger til tryk, forsendelse,
effektiv distribution m.v. er denne løsning oplagt.
Sikker Mail – to muligheder via FTF
IT-centeret har udviklet sit eget ”Sikker Mail” system, som
sikrer, at dokumenter, som sendes via mail, er krypterede,
og at lovens krav overholdes. Systemet er i drift for FTF
og flere og flere medlemsorganisationer. FTF har også i
samarbejde med underleverandør Comendo salg af en højt
udviklet sikker mail løsning.
IT-løsninger til fremtidens behov
IT-centerets produktportefølje er stor og rettet mod frem-
tidige krav og IT-behov – med bl.a. IT-konsulenttjeneste
(rådgivning om IT-udvikling, arkitektur og indkøb), hostede
mailløsninger, remote backup-system, leje af Microsoft-
licenser og publicering på nettet via iPaper. Se: www.ftf.dk/
it-center
FTF’s IT-center
Medlemsudvikling
FTF har pr. 1.1.2015 i alt 70 tilsluttede organisationer med et aktivt medlemstal på 345.495. Når man medregner de medlemmer, der stadig er under uddannelse, på efterløn eller pensionister, er det samlede medlemstal 459.497.
Udviklingen i antallet af aktive medlemmer i årene 2005 – 2015 ser sådan ud:
År Medlemstal Ændring i pct. pr. år Samlet udvikling i perioden
1.1.2005 361.003 + 0,7
- 3,9 %
1.1.2006 362.691 + 0,5
1.1.2007 355.867 - 1,9
1.1.2008 359.319 + 1,0
1.1.2009 357.945 - 0,4
1.1.2010 358.110 + 0,05
1.1.2011 356.408 - 0,5
1.1.2012 363.086 + 1,9
1.1.2013 348.903 - 3,9
1.1.2014 346.340 - 0,7
1.1.2015 345.495 - 0,2
Medlemsudviklingen i samme periode, fordelt på sektioner, ser sådan ud:
År Sektion K Sektion P Sektion S
1.1.2005 228.214 88.540 44.249
1.1.2015 223.071 75.505 46.919
Udvikling i pct. - 2,3 - 17,3 + 5,7
Beretning april 2014 - august 2015 – Side 80
Hovedorganisation for 450.000offentligt og privat ansatte
FTF’s fire rollerKongressen har vedtaget, at FTF skal vise mod, vilje og styrke:
• ved at være dagsordensættende og øve markant politisk indflydelse regionalt, nationalt og internationalt,
• ved aktivt at bidrage til samling og samarbejde i fagbevægelsen om at fremme fælles mål, • ved at være vidensbank og levere professionel oplysning, rådgivning og vejledning, • ved at bygge på dialog, åbenhed og aktiv inddragelse af medlemsorganisationerne • ved at udnytte den dynamiske sammenhæng mellem
de arbejdsområder FTF'erne varetager i samfundet for bl.a. at skabe en attraktiv og kompetent arbejdsplads
• ved at styrke sammenhold og samarbejde mellem medlemsorganisationerne
Hvordan gør man lige det i det daglige?Det kan du finde meget mere om i denne beretning, der gennemgår FTF’s arbejde og resultater på de fire politiske indsatsområder, kongressen vedtog i 2012.
Du kan også læse om hver af de fire roller, FTF udfylder:
Netværk
Vidensbank
Service
Politisk aktør
En ’netbank’ af viden og holdninger på www.ftf.dk og mulighed for personlig rådgivning.
Mange netværk og politiske fora, der i dagligdagen binder organisationernes interesser og ideer sammen i FTF.
Ekstra tilbud til organisationer om juridisk bistand, indkøbs rabatter, billig IT og meget mere.
Fælles talerør for medlems organisationerne ind i den politiske verden og i offentligheden.