AUGUST 2015 Sammen skaber vi mere værdi - ftf.dk · kerne er nu veletableret og er i stand til at sætte fodaf-tryk og påvirke EU-systemet. Det er nødvendigt, og det er afgørende

Sammen skabervi mere værdi

B E R E T N I N G A P R I L 2 0 1 4 – A U G U S T 2 0 1 5

FTF og LO arbejder fagligt og politisk sammen for at sætte lønmodta-gernes interesser på dagsordenen og sikre resultater til gavn for med-lemmerne. Sammen gennemførte vi op til folketingsvalget en succesfuld kampagne og lancerede 22 forslag til politikerne på Christiansborg og den nye regering.

Hovedorganisation for 450.000offentligt og privat ansatte

Beretning april 2014 - august 2015 – Side 2

Ansvarshavende redaktør:

Flemming Andersen, kommunikationschef

Foto: Jesper Ludvigsen, Henrik Rasmussen m.fl.

Layout: Zoulmade AS

Tryk: GraphicCo.

1. oplag 700 eksemplarer

September 2015

ISBN-nummer: 978-87-7356-162-1

Bestilling:

Telefon 33 36 88 00 eller [email protected]

FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

Niels Hemmingsens Gade 12 – Postboks 1169 – 1010 København K

Tlf: 33 36 88 00 – Fax: 33 36 88 80 – E-mail: [email protected] – www.ftf.dk

Forord 5

Internationalt samarbejde 6

Indsatsområde 1: Velfærd og vækst 15

1. 1 Velfærd, vækst og beskæftigelse 16

1.2 Vækst, innovation og produktivitet 16

1.3 Prioritering og finansiering af velfærden 19

1.4 Beskæftigelse er nøglen 22

1.5 Udvikling af grundlaget for den økonomiske politik 25

Indsatsområde 2: Faglighed i fokus 29

2.1 Profession, faglighed og styring 30

2.2 Kvalitet og sammenhæng i de videregående uddannelser 33

2.3 Kompetenceudvikling gennem hele livet 38

2.4 Uddannelse til alle unge 40

Indsatsområde 3: Et godt og udviklende arbejdsliv 45

3.1 Medindflydelse og medbestemmelse 46

3.2 Det gode arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv 49

3.3 Det grænseløse arbejde og øgede krav i arbejdslivet sætter spor 56

3.4 Tillidsledelse og lederens rolle 57

3.5 Det kønsopdelte arbejdsmarked 58

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 63

4. 1 Dialog og åbenhed i forhold til medlemsorganisationerne 64

4.2 FTF som vidensbank og serviceorganisation 64

4.3 Rekruttering og fastholdelse af medlemmer 66

4.4 Nye uddannelser stiller nye krav til organisationer 69

4.5 FTF’s samarbejde med LO 70

4.6 FTF’s samarbejde med Akademikerne 76

Indholdsfortegnelse

Højt at flyve. Dybt at falde. Rigtig mange af os jublede, da

Ryanair tabte i Arbejdsretten. Fagbevægelsen vandt en

vigtig sejr, der viser, at vi står sammen mod social dumping

i både luften og på jorden.

Men kampen er langt fra slut. Lønmodtagere er presset

i både Danmark og EU. Derfor er der brug for et endnu

stærkere fagligt samarbejde mellem den europæiske

fagbevægelse i ETUC og ikke mindst et stærkere samar-

bejde i Danmark.

Det tætte samarbejde med LO i dagligdagen skal derfor

udbygges og gøres endnu stærkere til gavn for lønmod-

tagerne og medlemmerne. Det skal vi diskutere på

kongressen, for sammen er vi stærkere. Sammen skaber

vi mere værdi for lønmodtagerne.

OK-indsatsen med LO kører videre på fjerde år og har stor

succes med at engagere medlemmerne. Det sker bl.a. via

de sociale medier og via et årligt landsdækkende, koor-

dineret løntjek, der styrker samarbejdet mellem LO’s og

FTF’s medlemsorganisationer.

Sammen med LO er det i perioden lykkedes for FTF at

sætte markante aftryk i blandt andet beskæftigelsespoli-

tikken, hvor Carsten Koch-ekspertgruppen medtog flere

af vores anbefalinger og forslag, ligesom beskæftigelses-

reformen endte med at give a-kasserne en central rolle i

indsatsen for vores arbejdsløse medlemmer.

FTF arbejder for at øge kvaliteten af erhvervsakademi-

og professionsuddannelser bl.a. ved at styrke anvendt

forskning og udvikling. Det er i et vist omfang lykkedes, og

der er udviklet et godt samarbejde med professionshøjsko-

lerne, Danske Regioner, KL og LO med fokus på kvaliteten

i uddannelserne. Og så har vi i samarbejde med LO fået

sikret en god FTF-repræsentation i erhvervsakademierne.

Arbejdsmiljøet er kommet på dagsordenen. FTF har

dokumenteret, at stress og psykisk arbejdsmiljø koster

kassen for os alle. Og efter pres fra FTF har Folketinget i

år vedtaget en lov, der skærper arbejdsgivernes ansvar for

at beskytte ansatte mod arbejdsrelateret vold, trusler og

chikane uden for normal arbejdstid samt mod chikane på

nettet.

FTF og LO lancerede ni principper for et nyt dagpenge-

system, hvilket pressede politikerne til at melde klart ud,

at dagpengesystemet er helt centralt for at fastholde et

fleksibelt arbejdsmarked og sikre opbakning til den danske

model. En kamp der fortsætter, også efter at Dagpenge-

kommissionen har afleveret sine anbefalinger.

Netop politikerne og den nye regering fik 22 forslag fra

FTF og LO i den fælles kampagne op til folketingsvalget

med overskriften ”Sammen skaber vi værdi”. Kampagnen

fik partierne på Christiansborg til at tage stilling til lønmod-

tagernes dagsorden og ønsker.

FTF og LO har mange fælles politiske mærkesager, som

forbinder os i det daglige arbejde både i Danmark og

Bruxelles. Vores fælles EU-kontor med LO og Akademi-

kerne er nu veletableret og er i stand til at sætte fodaf-

tryk og påvirke EU-systemet. Det er nødvendigt, og det

er afgørende for lønmodtagerne, for det er ofte EU, der

sætter rammerne for store dele af dansk økonomi, politik

og arbejdsmarked.

Sammen er vi stærkere. Jeg glæder mig til at fortsætte det

gode samarbejde med jer alle.

God læselyst!

Bente Sorgenfrey

Formand

Sammen skaber vi mere værdi for lønmodtagerne


Internationalt samarbejde- med fokus på EU


EU får stadig større og større indflydelse på ikke alene

rammerne for dansk politik, men også på meget konkrete

tiltag. Den økonomiske krise har de senere år klart styrket

EU’s kompetence på det økonomiske område, men

også når det drejer sig om de traditionelle hovedorganisa-

tionsområder – fx beskæftigelse, uddannelse og arbejds-

miljø – vinder EU-koordinering og – regulering frem. EU’s

stigende indflydelse på disse områder påvirker også visse

vilkår af betydning for den danske forhandlings- og aftale-

model.

Denne udvikling medførte, at LO, FTF og Akademikerne

i 2013 indgik en helt ny samarbejdsaftale på EU-området,

som bl.a. betød, at de tre hovedorganisationer i fælles-

skab etablerede et politisk EU-udvalg. Udvalget har

det seneste år bl.a. holdt møder med Kommissionens

1. vicepræsident Frans Timmermans samt kommissærerne

Margrethe Vestager og Jyrki Katainen. I januar 2015

afholdt udvalget i samarbejde med Europakommissionens

kontor i København en velbesøgt konference, hvor

blandt andet Ole Christensen (MEP) og Margrethe

Vestager talte.

Samarbejdet mellem LO, FTF og Akademikerne er i 2014

blevet yderligere udbygget med etableringen af et fælles

EU-sekretariat i Bruxelles. Formålet med sekretariatet er

at drive og understøtte hovedorganisationernes fælles

interessevaretagelse over for Kommissionen og Parla-

mentet samt ETUC. Det sker ved informationsindsamling

og -spredning, analyser mv.

Samarbejdet mellem sekretariatet og FTF foregår ved

daglig kontakt og sparring på forskellige sager, som året

igennem har givet mulighed for direkte indflydelse på de

politiske processer i EU-institutionerne. Områderne er bl.a.

beskæftigelse, handel, deregulering, uddannelse, sociale

ordninger m.fl.

Foruden den daglige sagsbehandling udsender sekre-

tariatet et nyhedsbrev hver anden uge. Nyhedsbrevet er

tilgængeligt for alle i FTF’s medlemsorganisationer.

Den nye EU-Kommission udsender nye signalerI efteråret 2014 var den nye EU-Kommission på plads med

Jean Claude Juncker som formand. Han lancerede som

noget af det første, at han ville offentliggøre en ambitiøs

investeringsplan for at få gang i økonomien i EU, og at han

ville gøre op med bureaukrati og unødig indblanding fra

EU i sager, der bedst løses nationalt.

Som noget nyt udpegede Juncker en 1. vicepræsident –

Frans Timmermans – med særlige beføjelser i forhold til

sine kommissærkolleger. Frans Timmermans har særligt

ansvar for dagsordenen med at lempe administrative

byrder for virksomheder i EU. Den såkaldte bedre regule-

ring.

Frans Timmermans besøgte Danmark i januar 2015, hvor

han blandt andet mødtes med FTF’s formandskab. På

mødet understregede Frans Timmermans, at fagbevæ-

gelsen er en vigtig aktør i at skabe rammerne for bære-

dygtig vækst og beskæftigelse i EU. Såvel Timmermans

som Juncker har lagt op til en yderligere inddragelse af

arbejdsmarkedets parter og en genoplivning af den sociale

dialog. En invitation dansk fagbevægelse har taget positivt

imod.

Bedre regulering er det nye mantra for EU-KommissionenI efteråret 2014 afsluttede den såkaldte Stoibergruppe om

bedre regulering – i EU sammenhæng nærmest lig med

mindre regulering – sit arbejde ved at fremsætte en række

anbefalinger til den nye formand for Europakommissionen,

Jean Claude Juncker.

FTF repræsenterede europæisk fagbevægelse i gruppen,

hvor der var et markant flertal af personligt udpegede

personer fra erhvervslivet. Ikke overraskende lykkedes

det ikke at opnå enighed om anbefalingerne i gruppen, og

fagbevægelsen lavede sammen med repræsentanterne for

miljø- og forbrugerorganisationerne en mindretalsrapport.

Det var især spørgsmålet om mindre virksomheders undta-

gelse fra visse dele af lovgivningen og nedsættelse af en

”uafhængig” gruppe, der direkte kan gå ind og vurdere

lovgivningsforslag fra Kommissionen, der delte vandene.

Desværre valgte kommissionsformand Juncker og 1.

vicepræsident Timmermans at lytte til anbefalingerne fra

Stoibergruppen. I en meddelelse fra EU-Kommissionen i

maj 2015 blev det fx offentliggjort, at man nedsætter et

nyt ”scrutiny board” bestående af 3 embedsmænd fra

Kommissionen samt tre eksterne medlemmer. Denne

gruppe skal vurdere alle lovforslag, før de fremsættes og

kommer i høring. Hvis denne gruppe ikke bakker op om

Hovedorganisationerne opprioriterer det internationale samarbejde

De rettigheder, vi tager for givet i Danmark, er under hårdt

pres mange steder i verden, hvor det at være fagligt aktiv

og kræve sin ret kan medføre fyring, forfølgelse og volde-

lige overgreb. Derfor gør FTF sammen med LO en indsats

for at fremme demokrati og arbejdstagerrettigheder i

udviklingslandene.

Det sker gennem Ulandssekretariat, der giver bistand til

faglige organisationer i en lang række udviklingslande.

Et bæredygtigt arbejdsmarked er en forudsætning for en

reel demokratisk udvikling og derfor yder Ulandssekre-

tariatet støtte til, at vores søsterorganisationer gennem

forhandling og dialog kan opnå indflydelse på de poli-

tiske, sociale og økonomiske beslutninger, der træffes i

samfundet.

Ulandssekretariatet har ca. 20 ansatte på hovedkontoret

i København og ca. 30 i udlandet. Ulandssekretariatet er

aktiv i 25 lande i Afrika, Asien og Latinamerika.

Den nye regering har bebudet væsentlige besparelser

på ulandsbistanden. I hvilket omfang det rammer Ulands-

sekretariatet er uvist.

Ulandssekretariatet og international solidaritet

" F T F , L O O G A K A D E M I K E R N E E TA B L E R E R KO N T O R I B R U X E L L E S "

et lovgivningsforslag, vil det være meget vanskeligt for

den ansvarlige kommissær at gå videre med det. I praksis

giver man således en gruppe uden demokratisk mandat en

meget stor magt.

Et andet bekymrende element i meddelelsen er dens

fokus på ”overimplementering” af EU-direktiver – såkaldt

gold plating. Det er en debat, der også har fundet sted i

Danmark, hvor nogle interesseorganisationer og politikere

har krævet, at Danmark ikke skal gå længere i lovgiv-

ningen, end EU foreskriver som minimumstandarder. Det

er et synspunkt, FTF og den øvrige europæiske fagbe-

vægelse har taget afstand fra. Der kan ikke være tale om

overimplementering af minimumsdirektiver.

Der vil blive nedsat en ny rådgivende gruppe for Kommis-

sionen som afløser for Stoibergruppen. Fordelingen af

pladser er endnu ikke besluttet, men fagbevægelsens

europæiske samarbejdsorganisation, ETUC, har indstillet

til Kommissionen, at FTF repræsenterer ETUC i gruppen.

Den sociale dialog søges genoplivetDen sociale dialog har haft svære vilkår i længere tid. På

EU-niveau har de sociale parter langt fra været inddraget

tilstrækkeligt i forbindelse med de store beslutninger

under den økonomiske krise, og dialogen mellem arbejds-

giverne og lønmodtagerne har langt fra den styrke, den

har haft tidligere. Også i en række lande må det konsta-

teres, at den sociale dialog er meget begrænset. Både

den nye EU-Kommission og ETUC har derfor megen fokus

på, hvordan den sociale dialog kan genoplives på alle

niveauer.

EU-Kommissionen indkaldte i foråret 2015 arbejdsmarke-

dets parter til en konference med henblik på at genoplive

og relancere den sociale dialog i EU. For ETUC har en styr-

kelse af den sociale dialog på alle niveauer været et vigtigt

tema i forberedelsen af ETUC’s kongres i efteråret 2015.

FTF har repræsenteret de tre danske hovedorganisationer

i forhandlingerne om fremtidens arbejdsmarkeder, hvor


man først i sidste øjeblik nåede til enighed. Det samme

var tilfældet i forhold til parternes arbejdsprogram. FTF er

med i ETUC-delegationen i en af de arbejdsgrupper, der

er nedsat for at relancere den sociale dialog. Der er en

tendens til, at arbejdsgiversiden er meget ideologiske,

og hverken arbejdsgiverne eller ETUC viser synderlig

kompromisvilje.

Det forventes, at den kommende vicegeneralsekretær for

ETUC, Peter Scherrer fra tysk fagbevægelse, får ansvaret

for den sociale dialog efter kongressen. FTF har haft

inviteret Peter Scherrer til København, hvor FTF understre-

gede nødvendigheden af at få genskabt tilliden mellem

parterne. I den forbindelse arrangerede FTF også et møde

mellem DA og Peter Scherrer.

Social dumping truer danske løn- og ansættelsesvilkårIndsatsen mod social dumping er et kerneområde for

dansk fagbevægelse. Der er ingen tvivl om, at social

dumping er et stort problem indenfor fx byggeriet og også

på transportområdet. Det sidste så man et eksempel på,

da Ryanair nægtede at indgå dansk overenskomst, da de

åbnede base i København. Problemstillingen om social

dumping og beskyttelse af de enkelte landes velfærdssy-

stemer kommer til at fylde meget i EU-debatten i efteråret

2015, bl.a. fordi der er varslet en mobilitetspakke og en

luftfartspakke.

FTF har udarbejdet inputs til ETUC’s arbejde med mobi-

litetspakken i samarbejde med LO, og LO og FTF vil

koordinere det videre arbejde. I forhold til luftfartspakken

vil FTF søge at få lavet et fælles positionspapir med LO og

også gerne DA for at sende det stærkest mulige signal til

EU-Kommissionen.

FTF repræsenterer ETUC vedr. videregående uddannelseEU-direktivet om gensidig anerkendelse af professionelle

kvalifikationer skal være implementeret i dansk lovgivning

senest i januar 2016. Det vil indebære en række lovæn-

dringer, der bl.a. skal indeholde princippet om ”delvis aner-

kendelse” og regulering af ”European Professional Card”

(Europæisk Erhvervspas). FTF har nøje fulgt arbejdet med

gensidig anerkendelse og vil også følge de kommende

lovændringer for at sikre, at princippet om ”delvis aner-

kendelse ” ikke fører til forringede uddannelseskrav. FTF

vil yderligere følge gennemgangen af de lovregulerede

erhverv og understøtte de involverede i FTF’s organisati-

oner i deres arbejde med at sikre, at processen ikke fører

til kvalitetsforringelser.

Som led i udmøntningen af ”EU 2020” har EU-Kom-

missionen nedsat en række arbejdsgrupper inden for

temaerne ”Vocational education and training”, ”Adult

learning”, ”School policy”, ”Transversal Skills” og ”Higher

Education”. Arbejdsgrupperne består af repræsentanter

fra EU-medlemslandene, ETUC og Business Europe. FTF

repræsenterer ETUC i arbejdsgruppen om videregående

uddannelse.

Arbejdsgrupperne etableres under den åbne koordi-

nationsmetode og og har som opgave over en to-årig

periode (2015-2016) at udarbejde anbefalinger til løsning

af centrale udfordringer inden for arbejdsgruppernes

respektive temaer. Anbefalingerne vil kunne indgå i såvel

medlemslandenes som EU-Kommissionens politikudvik-

ling. EU-Kommissionen understreger, at anbefalingerne

ikke vil være forpligtende hverken for medlemslandene

eller EU-Kommissionen selv.

FTF hjælper Kommissionen med en arbejdsmiljøstrategiFTF er medlem af en arbejdsgruppe, der har hjulpet

EU-Kommissionen med at forberede EU’s nye arbejdsmil-

jøstrategi. Men en ny strategi blev bremset af EU-Kommis-

sionens formand og blev først udsendt med knap to års

forsinkelse i juni 2014. Strategien tager udgangspunkt i et

meget stort antal dødsulykker og andre alvorlige ulykker

og meget store omkostninger på grund af arbejdsrelateret

sygefravær og dårligt helbred. Kommissionen fremhæver

tre udfordringer for Europa:

• At få små og mellemstore virksomheder til effektivt

at forebygge dårligt arbejdsmiljø.

• Nye arbejdsmiljørisici og det store problem med de

erhvervsbetingede lidelser.

• Problemerne en aldrende arbejdsstyrke skaber.

Men strategien svigter, når det kommer til handlingssiden.

For det første indeholder arbejdsmiljøstrategien slet ikke

konkrete og målbare målsætninger for strategien, og for

det andet er strategien kendetegnet ved et alt for stort

hensyn til virksomhederne frem for de ansatte.

" F T F M Ø D E S M E D E U - KO M M I S S Æ R E R N E "


EU-Parlamentet er i gang med at udarbejde en egen-

udtalelse om arbejdsmiljøstrategien, og det er Social-

demokraternes danske medlem Ole Christensen, der er

ordfører på udtalelsen. FTF har haft tæt kontakt med Ole

Christensen og hans kontor i forbindelse med udarbej-

delsen af udkastet til udtalelse, der blev offentliggjort i

slutningen af maj 2015.

EU’s arbejdsmiljødirektiver skal evalueresEU-Kommissionen har truffet beslutning om at gennemføre

en uafhængig evaluering af de 24 arbejdsmiljødirektiver

og deres praktiske implementering i de 28 medlemslande.

Evalueringen skal sammen med medlemsstaternes egne

rapporter om direktivimplementeringen danne baggrund

for, at EU- Kommissionen i 2016 vil udsende et dokument,

der beskriver Kommissionens syn på behovet for at ændre

arbejdsmiljølovgivningen.

Evalueringen udføres af et konsortium ledet af COWI og

udføres over en to-årig periode. Kommissionen støttes af

en lille trepartssammensat arbejdsgruppe på 12 personer

i arbejdet med evalueringen, og FTF er medlem af denne

gruppe.

Den endelige rapport er nu afleveret til Kommissionen.

FTF vil gennem den nævnte arbejdsgruppe blive direkte

inddraget i den videre proces.

ETUC holder kongresDet sidste år har stået i kongresforberedelsens tegn i den

Europæiske Faglige Sammenslutning, ETUC. Kongressen

finder sted den sidste uge i september 2015 i Paris.

Den første forberedelse af kongressen fandt sted på et

styrekomitemøde i København med FTF som vært. FTF har

en af de to nordiske pladser i EFS’ styrekomite.

Efterfølgende blev der nedsat en kongresforberedelses-

gruppe, hvor FTF har ydet en meget aktiv indsats. De

væsentligste diskussioner på kongressen forventes at

blive om den økonomiske krise i Europa og ETUC’s svar

herpå, bl.a. om mindsteløn, minimumsindkomst og social

dialog.

På kongressen skal der endvidere være en drøftelse af

ETUC’s fremtidige rolle. FTF har uformelt været i tæt dialog

med den kommende generalsekretær om indholdet i det

dokument, der skal diskuteres, og fået indarbejdet en

række synspunkter og forslag. FTF’s direktør skal deltage i

en paneldebat på kongressen om ETUC’s rolle.

Kongressen skal vælge en ny ledelse af ETUC. FTF’s

formand har som nordisk repræsentant siddet i en snæver

gruppe, der har drøftet valg af ny generalsekretær. Der

har endvidere været nedsat et snævert økonomiudvalg,

som primært har drøftet den fremtidige kontingentstruktur

i ETUC. FTF’s direktør har været nordens repræsentant i

dette udvalg.

" F T F TÆ T PÅ B E S L U T N I N G E R N E O M B E D R E R E G U L E R I N G "


Indsatsområde 1

Velfærd og vækst Danmark har brug for nye veje til bæredygtig vækst. Kernen

er det dynamiske samspil mellem den offentlige og den private sektor med afsæt i den universelle danske velfærdsmodel.

Udfordringerne skal løses i et tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og faglige organisationer i både den offentlige og den private sektor, hvor modernisering, prioriteringer og reformer vil være på dagsordenen.

Flexicurity-modellen skal udvikles, og uddannelse og kompetence-udvikling skal spille tæt sammen med beskæftigelses- og vækstpolitikken.

Citat fra FTF’s indsatsområder 2012-2015


Den økonomiske krise har endnu ikke i midten af 2015

helt sluppet sit tag i den danske økonomi, men der synes

at være forbedringer på vej. Fokus for en stor del af de

politiske reformer i 2014 og 2015 har ikke så meget været at

stimulere væksten på den korte bane, men derimod sigtet

på en mere langsigtet forbedring af økonomien med vægt

på incitamenter til at øge arbejdsudbud og produktivitet.

Således blev der bl.a. indgået en bred aftale om en beskæf-

tigelsesreform, og der blev nedsat en dagpengekommis-

sion, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret. Fra

lønmodtagerside deltager LO’s og FTF’s formænd.

Den offentlige sektors økonomi spiller en vigtig rolle i den

økonomiske politik, og når der er behov for at sætte gang

i vækst og beskæftigelse, er det oplagt at øge offent-

lige investeringer og offentligt forbrug. Det er dog ikke

på dagsorden for regeringen, der mere har fokus på, at

overholde de snævre rammer for underskud på offentlige

finanser, der er en del af EU’s vækst og stabilitetspagt samt

budgetloven. Særligt regnskabssanktionen, der er en del

af budgetloven, har dæmpet forbruget i den offentlige

sektor med underforbrug til følge. Det har også betydet,

at bidraget til vækst og beskæftigelse i den private sektor

blev begrænset, og især kommunerne har måttet ty til

besparelser og fyringer. Det er et forhold, som FTF har

kritiseret, og sammen med LO har FTF foreslået en national

investeringsplan med henblik på at sikre vækst og beskæf-

tigelse som en del af FTF og LO’s 22 forslag op til valget.

FTF og LO forslog også i valgkampen i udspillet ”Sammen

skaber vi værdi” at udvikle samarbejdet mellem den offent-

lige og private sektor mere offensivt. Den offentlige sektor

og den private sektor er ikke hinandens modsætninger,

men derimod hinandens forudsætninger, og ved at udnytte

og understøtte samarbejdsmulighederne mere aktivt kan

det bidrage til vækst og udvikling i begge sektorer til gavn

for både velfærd og beskæftigelse.

1.1 Velfærd, vækst og beskæftigelse

Danmark har brug for nye veje til bæredygtig vækst.

Kernen er det dynamiske samspil mellem den offentlige

og den private sektor med afsæt i den universelle danske

velfærdsmodel. Udfordringerne skal løses i et tæt samar-

bejde mellem ledelse, medarbejdere og faglige organi-

sationer i både den offentlige og den private sektor, hvor

modernisering, prioriteringer og reformer vil være på dags-

ordenen. Flexicurity-modellen skal udvikles, og uddan-

nelse og kompetenceudvikling skal spille tæt sammen med

beskæftigelses- og vækstpolitikken.

1.2 Vækst, innovation og produktivitet

FTF-vækstudspil sætter retning for offentligt privat samarbejdeI maj 2014 fremlagde FTF-vækstudspillet ”Sammen om

vækst”. Omdrejningspunktet for udspillet er, at den

offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger,

og at et dynamisk samspil kan skabe vækst i det private

og udvikling i det offentlige. Der er en række forslag til,

hvordan uddannelsespolitik, beskæftigelsespolitik, digitali-

sering, sundhed samt grøn omstilling kan bidrage til bære-

dygtig vækst. Udspillet har efterfølgende dannet grundlag

for FTF’s vækstarbejde, og er bl.a. blevet konkretiseret

og indarbejdet i fx LO-FTF’s valgkampsudspil. Ikke mindst

offentlig-privat innovation (OPI) har haft fokus i arbejdet, da

FTF er af den overbevisning, at der er et stort og uudnyttet

potentiale i bl.a. at få offentligt ansattes ideer i spil i det

private erhvervsliv.

FTF arbejder på en række forskellige platforme for at

skabe fokus på et innovativt samspil mellem det offentlige

og det private. FTF har en plads i Rådet for Offentligt Privat

Samarbejde (ROPS), der bl.a. gennemfører en analyse af

succesfulde OPI-projekter. FTF har sikret, at der bliver tale

om en omfattende undersøgelse, der kommer til at dække

alle kendte danske OPI-projekter på velfærdsområdet.

FTF indgår nye offentlige private alliancerFTF arbejder målrettet på at skabe strategiske alliancer

inden for OPI-området. Bl.a. har FTF afholdt et arrange-

ment på Folkemødet 2015 med Forsikring & Pension.

FTF’s formand Bente Sorgenfrey skrev i december 2014 en

kronik med Forsikring & Pension om samme emne. I efter-

året 2015 afholder FTF i samarbejde med Dansk Erhverv en

konference om mulighederne i offentlig-privat samarbejde.

FTF har også deltaget i konkrete OPI-projekter såsom

’Offentlig-private alliancer’ (OPALL), der havde til formål at

skabe nye samarbejder mellem kommuner, virksomheder

og videns-institutioner. OPALL blev afsluttet i foråret 2015,

og ca. 9 ud af 10 respondenter fra såvel den kommunale

verden som virksomhedssiden udtrykte tilfredshed med

deltagelse i projektet.

Velfærd og vækstIndsatsområde 1

" L O F T O V E R F R A D R A G F O R F A G F O R E N I N G S KO N T I N G E N T H Æ V E T "


I valgkampsudspillet ’Sammen skaber vi værdi’ med

LO er der to forslag, der har til hensigt at fremme bedre

offentligt-privat samarbejde. Forslagene går på at oprette

en national OPI-enhed og lempe deponeringsreglerne i

forbindelse med OPP-projekter.

Innovation foregår også internt i det offentligeInnovation foregår dog langt fra kun mellem det offentlige

og det private. Der er også masser af innovation internt i

den offentlige sektor. FTF var sammen med arbejdsmar-

kedets parter på det offentlige område med til at skabe

Center for Offentlig Innovation (COI). I april 2015 udgav de

verdens første offentlige innovationsbarometer. Barome-

teret viser bl.a., at når kommuner, regioner og statslige

arbejdspladser innoverer, så spiller medarbejderne i 86

procent af tilfældene en nøglerolle.

Udlicitering skal bruges med omtankeFTF er med til at finansiere et omfattede forskningspro-

jekt, der bl.a. analyserer konsekvenserne af udlicitering.

Projektet varetages af et forskningsteam med forskere

fra Roskilde Universitet (RUC), Københavns Universitet

(KU) og Det Nationale Institut for Kommuners og Regi-

onerns Analyse og Forskning (KORA). De udgav deres

første rapport i november 2014. Hovedkonklusionerne fra

rapporten er, at hverken pris, kvalitet eller medarbejdertil-

fredshed nødvendigvis bliver bedre af at komme på private

hænder. Der har dertil i foråret 2015 været en række sager,

hvor private udbydere af ældrepleje er gået konkurs med

store konsekvenser for både ældre og kommunen som

følge.

Den tidligere SR-regering havde en meget pragmatisk

holdning til konkurrenceudsættelse, hvor konkurrenceud-

sættelse ikke var et selvstændigt mål, men et middel der

skulle bruges, hvor det giver mening. Den nye V-regering

går mere målrettet til værks, idet de allerede i regerings-

grundlaget har slået fast, at der skal genindføres måltal for

konkurrenceudsættelsen.

FTF har ingen ideologisk modstand mod konkurren-

ceudsættelse, men mener, at et fast måltal kan betyde

endnu mere bureaukrati i den offentlige sektor og skabe

konkurrenceudsættelse på områder, der var bedre tjent

med at blive i den offentlige sektor. FTF mener, at der bør

skabes et nyt paradigme for offentlig-privat samarbejde.

Et paradigme, der handler om kvalitet og innovation, og

hvor forsyningssikkerhed og medarbejderforhold også står

centralt frem for ensidig priskonkurrence.

Tæt lønmodtagersamarbejde i Det Nationale Vækstråd og de regionale vækstforaFTF har siden 2014 været repræsenteret i Det Nationale

Vækstråd samt i de regionale vækstfora.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med LO og Akademikerne

med udgangspunkt i et fælles pejlemærkepapir, som orga-

nisationerne udgav i juni 2014. Der bliver afholdt fælles

koordinationsmøder på både sekretariats- og politikerni-

veau, så lønmodtagersiden får mest muligt indflydelse.

FTF arbejder også i både det nationale og de regionale

vækstfora på at udvikle potentialet i bedre offentligt-privat

samarbejde. Flere regioner ser da også potentialet i OPI

og har formuleret en strategi for området i deres såkaldte

Regionale Erhvervs- og Udviklingsstrategi (REVUS).

Digitalisering skaber nye veje Øget digitalisering bliver hverdagen i stort set alle jobtyper.

Der er store muligheder for at skabe bedre undervisning,

sikre hurtigere sagsbehandling, effektiv kundeservice

og mere ensartet sundhedsbehandling med it. Dertil kan

samarbejde mellem det offentlige og det private omkring

fx. dataindsamling og udvikling skabe nye arbejdspladser i

det private.

I december 2014 udsendte den daværende SR-regering

digitaliseringsudspillet: ’Danmark i arbejde – vækstplan

for digitalisering i Danmark’. Planen indeholder en række

gode initiativer, som vil kunne medvirke til at udnytte

vækstpotentialet i it-udviklingen. Dog er der flere steder

tale om hensigtserklæringer frem for bindende mål og

tiltag. FTF anbefalede derfor, som opfølgning på planen,

et stærkt fokus på udvikling af digitale kompetencer og et

koordinerende videncenter for at sikre fokus på virksomhe-

dernes behov.

FTF udgav i marts 2015 i et samarbejde med 26 andre

organisationer udspillet ’25 skarpe fra erhvervslivet’

med bud på en digitaliseringsstrategi frem til 2020. Som

opfølgning på udspillet udgav samme gruppe i juli 2015 et

visionsudspil, der skal gøre Danmark til verdens førende

it-nation. For FTF har det været vigtigt, at offentlig-privat

innovation og offentlige data som vækstdriver kom til at stå

centralt i visionen. Udspillet blev taget godt imod af den

nye erhvervsminister, og FTF arbejder nu på at præge de

politiske initiativer på området.

1.3 Prioritering og finansiering af velfærden

Opsving på vejBåde den danske og den europæiske økonomi har haft

svært ved at komme sig ovenpå den finansielle og økono-

miske krise. De seneste år har dog været præget af en tro

på, at opsvinget var lige om hjørnet. Både i 2013 og 2014

måtte regeringen, Nationalbanken og Det Økonomiske Råd

(DØR) dog nedjustere deres økonomiske prognoser og

udskyde forventningen om opsvinget endnu en periode.

Nationalregnskabsstatistikken fra 2015 viser dog et mere

solidt tag i væksten, så de økonomiske prognoser er blevet

opjusteret igen. Opsvinget er ikke selvbærende. FTF har

derfor i forhold til regeringens Økonomiske Redegørelse

og DØR’s forårsrapport 2015 peget på, at det var for tidligt

at igangsætte finanspolitiske stramninger, der reducerer

BNP-væksten, når opsvinget stadig er så svagt. Danmark

har stadig brug for en økonomisk politik, hvor der inve-

steres mere i at skabe vækst og beskæftigelse.

FTF og LO forslog en national investeringsplanFTF og LO har som optakt til valgkampen foreslået en

national investeringsplan, der retter sig mod både

den private og offentlige sektor. Kommunernes anlægs-

investeringer skal øges i den årlige økonomiaftale og

bruges til bl.a. investeringer i ny velfærdsteknologi.

Det kan lette de årlige driftsomkostninger og muliggøre

fortsat kvalitet i velfærden. Det er der råderum til,

uden at EU vil påtale størrelsen af underskuddet på

den faktiske saldo, hvor grænsen er 3 pct. af BNP.

Finanslovsaftale for 2015 med forbedringerSR-regeringen indgik aftale med SF og Enhedslisten

om finansloven for 2015. Der blev afsat flere midler til

velfærdsområderne sundhed samt børn og ældre, hvor der

også er store opgaver at løfte. FTF var meget opmærksom

på, at opsvinget stadig lod vente på sig, og BNP-væksten

for 2014 så ud til at blive under 1 pct. Efter FTF’s opfat-

telse var der i høj grad brug for, at de offentlige finanser

ikke bremsede det spirende opsving. FTF pegede på, at

finansloven skulle ses i lyset af, at ganske vist har man med

finanslovsaftalen afsat flere midler samlet til stat, regioner

og kommuner, men regnskabssanktionen har siden 2011

haft den negative effekt, at de midler, der afsættes på

budgetterne, ikke blev anvendt fuldt ud. Det betyder tab

af vækst og beskæftigelse. Derfor var der brug for tiltag i

finansloven, der kunne øge vækst og beskæftigelse.

Loftet over fradrag for fagforeningskontingent hævetI forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget

for 2015 havde SR-regeringen lagt op til at hæve loftet

for fradrag for fagforeningskontingent fra kr. 3.000 til

kr. 6.000. Loftet var indført af den tidligere regering i et

samlet forslag om loft for fradrag for kontingenter for både

lønmodtagere og arbejdsgivere. Loftet for arbejdsgiverne

blev dog ikke gennemført. FTF havde sammen med andre

faglige organisationer presset på for at få loftet afskaffet og

fandt det positivt, at loftet blev hævet. At sikre ordentlige

løn- og arbejdsvilkår er en væsentlig del af den danske

model og det kollektive aftalesystem. Det kræver et stærkt

fællesskab gennem stor tilslutning til fagforeninger og

a-kasser.

Det var et stort skridt i den rigtige retning at gøre det

faglige fællesskab billigere for den enkelte og øge incita-

mentet til at melde sig ind i en fagforening. I valgkampen

forud for folketingsvalget i juni 2015 kom fradraget i spil,

idet Venstre ville bruge provenuet ved igen at nedsætte

loftet til at finansiere en fortsættelse af BoligJobordningen.

Venstre har i forbindelse med regeringsdannelsen indgået

aftale om en fortsættelse af BoligJobordningen, men finan-

sieringen hentes via reserver og ikke umiddelbart ved at

ændre på loftet over fradrag for fagforeningskontingentet.

Politisk sværdslag om størrelsen af det offentlige forbrugDen tidligere regering fremlagde i foråret 2012 en plan

for den økonomiske politik frem til 2020. Beskæftigelsen

skulle øges med 180.000 personer, og der skulle ske en

forbedring af de offentlige finanser. Der var ikke plads til

at øge det offentlige forbrug væsentligt. Størrelsen af det

offentlige forbrug har i årene efter været i centrum for den

økonomiske politik. FTF accepterede en lavere vækst i en

årrække, men slog samtidig fast, at det offentlige forbrug

spiller en afgørende rolle på flere måder. Det bidrager til

vækst og beskæftigelse i både den offentlige og private

sektor ved at stimulere økonomien. Samtidig er det afgø-

rende for at udvikle velfærden og tilbuddene til borgerne

samtidig med, at en velfungerende offentlig sektor er et

" F T F H A R S AT P R O B L E M E R M E D R E G N S K A B S S A N K T I O N E N

PÅ D A G O R D E N E N "


vigtigt rammevilkår for en dynamisk privat sektor. Alene

den demografiske udvikling giver et behov for at øge det

offentlige forbrug for at fastholde velfærden på nuværende

niveau.

Nulvækst betyder færre offentligt ansatteOp til folketingsvalget spidsede den politiske kamp om

vækst i det offentlige forbrug til. Hvor den daværende

regering havde taget udgangspunkt i en gennemsnitlig

årlig offentlig forbrugsvækst på 0,6 pct. frem til 2020,

ønskede Venstre og de øvrige blå partier, bortset fra

Dansk Folkeparti, at gennemføre nulvækst. FTF bereg-

nede, at nulvækst ville betyde besparelser svarende til

32.000 offentlige ansatte fra 2015-2020. Blandt andet

3.000 færre skolelærer, 2.600 færre pædagoger, 2.500

færre sygeplejesker og 360 færre socialrådgivere.

Nulvækst koster arbejdspladser

Færre personalegrupper i 2020 som følge af nulvækst fra 2015-2020

Ialt 32.000

Sosu-personale -3.850

Folkeskolelærere -2.950

Kontor og It-personale -2.850

Pædagoger -2.61 0

Akademikere i administration -2.590

Sygeplejersker -2.530

Ufaglærte inden for service mm. -1 .740

Pædagogmedhjælpere -1.560

Fysio-/ergoterap., jordemødre, bioanalytikere -870

Læger -820

Soldater og officerer -760

Gymnasielærere -570

Øvrige lærere -560

Øvrige sundhedsgrupper -5 10

Politibetjente -5 1 0

Lægesekretærer -500

Socialrådgivere -400

Dagplejere -360

Øvrige personalegrupper -5.430

Kilde: FTF pga. af KRL, statens forhandlingsdatabase og AE-rådet. Note: Antal ansatte summer ikke helt til 32.000 som følge af afrunding

Underforbrug i kommunerne på grund af regnskabssanktionerMens de politiske partier diskuterede størrelsen af det

offentlige forbrug i deres forslag til økonomisk politik, over-

halede virkelighedens håndtering af rammerne for kommu-

nernes økonomi alle forudsigelser og mål. Regnskabs-

sanktionen betyder, at overskrider kommunerne deres

budgetter, får de en økonomisk straf. Skrækken for straffen

har fået kommunerne til at bruge mindre end budgetteret,

faktisk 18 mia. kr. fra 2011 til 2014. Samlet har det betydet,

at det offentlige forbrug ligger langt under den besluttede

vækstrate. Den offentlige økonomi bidrog derfor ikke til

væksten, tværtimod, hvilket i en situation med negativ

BNP-vækst var medvirkende til at trække krisen i langdrag.

Derfor forslog FTF og LO under valgkampen en justering

af regnskabssanktionen, så den offentlige økonomi kan

gøre sit til at fremme vækst og beskæftigelse. Pres fra LO

og FTF fik Venstres Kristian Jensen til at udtale, at ”Vi må

diskutere med kommunerne, hvordan de kommer til at

ramme bedre”.

Kommunernes samlede underforbrug fra 2011 til 2014

- 18 mia. kr............................

Underforbrug pr. år

mia. kr. Andel

2011 - 5,3 - 2,3

2012 - 5,3 - 2,2

2013 - 4,8 - 2, 1

2014 - 2,4 - 1 ,0

Kilde: FTF på baggrund af Indenrigsministeriet Andel: Angiver underforbruget i forhold til budgettet i året priser

Budgetkonsultationer for HovedMED viser at kommunerne må spare Den stramme offentlige økonomi og sanktionerne i budget-

loven belaster kommunernes økonomi. Det mærker både

borgere og medarbejderne. FTF har i samarbejde med

OAO og FOA i en årrække gennemført konsultationer

for medarbejdersiden i HovedMED med udgangspunkt i

den enkelte kommunes budget. Her skinner det tydeligt

" F T F H A R S A M M E N M E D L O F O R E S L Å E T E N VÆ K S T-

O G I N V E S T E R I N G S S T R AT E G I "


igennem, at besparelser er på dagsordenen i langt de

fleste kommuner, og at medarbejdere og ledere i stigende

omfang bliver presset af effektiviseringer og nedskæringer.

1.4 Beskæftigelse er nøglen

FTF fremlægger forslag vedrørende beskæftigelsesindsatsen Den tidligere regerings ekspertgruppe vedr. reform af

beskæftigelsesindsatsen under ledelse af Carsten Koch

leverede en samlet rapport i marts 2014. Forud herfor

havde LO og FTF afleveret et samlet fælles høringssvar

til rapporten og pegede især på, at a-kasserne skulle

overtage kontaktforløbet i de første seks måneders

ledighedsforløb for hver enkelt ledig. Desuden pegede

LO og FTF på, at ret til uddannelse burde træde i kraft

fra 1. ledighedsdag og ikke først efter seks måneders

ledighed, som ekspertgruppen foreslog.

Regeringen fremlagde sit eget udspil i april 2014, hvor

a-kasserne skulle overtage kontaktforløbet de første seks

måneder og ret til uddannelse skulle forbeholdes ufag-

lærte og faglærte ledige. Samtidig skulle ufaglærte ledige

tilbydes mulighed for et uddannelsesløft til faglært niveau

inden for den to-årige dagpengeperiode.

Der indgås et bredt politisk forlig Den 18. juni 2014 indgik SR-regeringen en bred aftale om

en beskæftigelsesreform med Venstre, Dansk Folkepart og

de Konservative.

Den samlede reform er et fremskridt sammenlignet med

den tidligere aktiveringslinje. Det er helt centralt for

reformen, at indsatsen skal skræddersyes til den enkelte

lediges behov, og at standardaktivering afskaffes. Uddan-

nelse i indsatsen skal prioriteres og målrettes, og virksom-

hedskontakten skal styrkes. Uddannelse skal kun gives

til ufaglærte og faglærte ledige i form af ret til jobrettet

uddannelse. FTF har sammen med LO præciseret, at ledige

med mellemlang videregående uddannelse også har

behov for jobrettet uddannelse, og har under valgkampen

foreslået, at rettigheden også bør gælde denne gruppe.

Reformen introducerer et kontaktforløb, der indeholder

CV-samtale og rådighedssamtale med a-kassen og seks

samtaler med jobcenter inden for seks måneder, hvoraf

tre er fælles samtaler med jobcenter og a-kasse. Den

logistiske udfordring med afholdelse af fællessamtaler

mellem 94 jobcentre og 26 a-kasser er uforholdsmæssig

stor. Derfor er det glædeligt, at FTF a-kasserne (BUPL-A,

DSA, FTF-A og Lærernes a-kasse) på regionalt niveau

koordinerer tid og sted for afholdelse af samtaler efter

aftaler med jobcentrene. Det helt afgørende kriterium for

succes er, at samtalerne med de ledige er produktive,

værdiskabende og afkorter ledighedsforløbene for de

ledige. Indsatsen i de første seks måneder skal kvalificeres

og målrettes, så flere får job hurtigt og langtidsledigheden

reduceres. Det betyder, at både jobcentrene og a-kasser

skal levere jobcoaching, der giver den enkelte bedre

redskaber til jobsøgning, som giver job. Tæt kontakt til virk-

somheder og arbejdspladser er og bliver nøglen til at gribe

jobåbninger. Der er afsat 150 mio. kr. til kompetenceløft til

jobkonsulenter i a-kasser og jobcentre indtil 2020.

Størst risiko for langtidsledighed blandt ledige med en videregående uddannelse

Langtidsledige (forsikrede) fordelt efter uddannelses-

niveau 2013. Andel i forhold til ledighedsberørte

Andel

Ufaglærte 25

Faglærte 24

Videregående uddannelser 29

Alle 25

Kilde: FTF-beregninger på baggrund af DREAM og Danmarks Statistiks uddannelsesregister

Trainee i FTF får fine karakterer10 organisationer og 4 a-kasser har gennemført over 1.000

traineeforløb for ledige dimittender i 2012-2014 med en

bevilling på 10 mio. kr. fra Beskæftigelsesministeriet aftalt

i Finanslovsaftalen for 2012. Resultatet er evalueret af

Rambøll, der giver FTF-organisationerne fine karakterer for

en original indsats, som kombinerer målrettede praksis-

forløb på arbejdspladser med fagrelevante opkvalifice-

rende kurser på videreuddannelsesniveau.

”Det er Rambølls vurdering, at det er centralt, at der

etableres opkvalificeringsforløb, der matcher virksom-

hedernes efterspørgsel, og samtidig får det koblet med

indholdet i de virksomhedsrettede forløb. Men samtidig

er det vores vurdering, at der er mange eksempler fra

trainee-indsatsen, der indikerer, at FTF netop har haft

succes med denne kombination.

Det overordnede billede fra virksomhederne i FTF's

traineeindsats er, at det koster nogle ressourcer og

administrativ tid at have traineeforløb i virksomheden.

Men samtidig giver virksomhederne udtryk for, at

trainee-forløbene har været alle ressourcerne og det

administrative arbejde værd. Virksomhederne har

således en opfattelse af, at de investerer noget, når de

er en del af indsatsen – men at de så afgjort også får

noget igen.”

Rambøll, december 2014

Som led i aftalen om beskæftigelsesreformen har FTF og

Akademikerne fået en ny traineebevilling for 2015-2016 på

10,2 mio. kr. Efterfølgende har LO fået tildelt i alt 3 mio. kr.

til trainee for dimittender med videregående uddannelse.

Den regionale styring er ændretSom en del af beskæftigelsesreformen er den regio-

nale styring ændret ved etablering af otte nye regionale

arbejdsmarkedsråd og tre nye statslige arbejdsmarkeds-

kontorer. Med organisationsomlægningen følger også,

at resultatmålstyringen af jobcentrene via ministermål er

afskaffet. I stedet skal otte regionale arbejdsmarkedsråd

kaste lys over arbejdsmarkedet, hvad angår efterspørgsel

og kompetencebehov. FTF har forud for reformen fore-

slået, at beskæftigelse, vækst/erhvervsudvikling og

kompetencebehov tænkes mere sammen. Det er i nogen

udstrækning tilgodeset ved, at vækstfora og to uddan-

nelsesinstitutioner er repræsenteret i hvert råd. FTF har

arbejdet for og understøttet, at professionshøjskolerne og

erhvervsakademierne i tæt samarbejde er blevet repræ-

senteret i samtlige RAR sammen med VEU-centrene.

Hermed er der lagt op til, at arbejdsmarkedets parter,

kommunerne, vækstfora og uddannelsesinstitutioner skal

levere et samlet billede af problemer/løsninger på de regi-

onale arbejdsmarkeder.

FTF har én repræsentant i hvert råd. Der er i rådenes

arbejde især fokus på industri, håndværk og byggeri. FTF

arbejder for, at beskæftigelses- og kompetenceudviklingen

på centrale FTF-områder, hvor der er eller bliver mangel

på arbejdskraft, og hvor der er ledighedsproblemer, også

indgår i rådenes prioriteringer.

De regionale Arbejdsmarkedsråd skal hvert år godkende

en positivliste af korte erhvervsrettede uddannelser, der

kan finansieres af den regionale uddannelsespulje. Der er

lykkedes at få FTF-relevante uddannelser med på de regio-

nale positivlister i tilfælde, hvor der er mangel på arbejds-

kraft. Imidlertid er det ikke lykkes at give positivlisterne en

klar profil med prioriteringer om, hvad penge skal bruges

til. Dermed har RAR endnu ikke givet nogle klare styrings-

signaler til kommunerne.

Dagpengekommissionen får et stramt kommissoriumSR-regeringen nedsatte i august 2014 Dagpengekommis-

sionen med fem eksperter og fire partsrepræsenter fra LO,

FTF, DA og KL. Anledningen er omfanget af personer, der

mister dagpengeretten efter 2 års arbejdsløshed. Fra 2013

indtil maj 2015 har knap 57.000 ledige mistet dagpenge-

retten. I 2015 forventes det at 1.200 ledige mister dagpen-

geretten pr. måned svarende til godt 14.000 om året.

SR-regeringen gennemførte en lang række afbødeforan-

staltninger i form af akutpakke, akutjobs og tre forskellige

midlertidige ydelsesordninger. Kommissionen skal give

et mere permanent bud på løsning af det alt for høje antal

personer, der mister dagpengeretten.

Kommissionens kommissorium lægger især op til et

moderne, fleksibelt og robust dagpengesystem med en

høj andel af forsikrede, og at dagpengesystemet fremover

tilpasses, så det i højere grad passer til det nuværende

arbejdsmarked med forskelligartede arbejds-, ansættelses-

og aflønningsforhold. Dagpengesystemet skal passe til et

stadigt mere internationalt arbejdsmarked. Det er samti-

digt fremhævet, at kommissionens anbefalinger ikke må

øge udgifterne til dagpenge, og at alle beregninger med

betydning for ledighed, beskæftigelse og de offentlige

finanser skal ske på baggrund af Finansministeriets regne-

principper.

" F T F H A R D O K U M E N T E R E T KO N S E K V E N S E R N E A F

N U LVÆ K S T I D E N O F F E N T L I G E S E K T O R "


FTF har sammen med LO præsenteret ni principper for et

nyt dagpengesystem op til valgkampen, bl.a. med fokus på

at færre skal falde ud af systemet, og genoptjeningsreg-

lerne skal forbedres.

FTF arbejder for, at genoptjeningen gøres fleksibel for

at understøtte, at ledige overtager beskæftigelse som

også er kortvarig. Det nuværende genoptjeningskrav på

et års fuldtidsbeskæftigelse er uproduktivt og motiverer

ikke til beskæftigelse og skader dermed den strukturelle

beskæftigelse. Aktuel beskæftigelse skal kunne honoreres

øjeblikkeligt med forlænget dagpengeret afhængig af

beskæftigelsesomfang. På samme måde skal reglerne for

supplerende dagpenge gøres mere fleksible, og FTF har

foreslået konkrete ændringer af regler, der spænder ben

for freelancere på arbejdsmarkedet, der er stillet dårligt i

forhold til dagpengeret.

FTF har endvidere som led i forenklings- og afbureaukra-

tiseringsbehovet foreslået en omlægning af dagpengesy-

stemet, så det i størst muligt omfang baserer sine oplys-

ninger på eIndkomst, der indeholder alle lønmodtagerop-

lysninger om løn og arbejdstid.

Dagpengekommissionens rapport med anbefalinger

offentliggøres den 19. oktober.

Arbejdsrettet rehabilitering skal løfte kvaliteten i indsatsenDet er lykkedes FTF at få indflydelse på Carsten Koch-eks-

pertgruppens anbefalinger til forbedring af den aktive

beskæftigelsesindsats for de ikke-arbejdsmarkedsparate.

Udredningen er foregået fra april 2014 og frem til marts

2015, hvor ekspertgruppen afleverede sin rapport, ”Nye

veje mod job - for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet”.

FTF har i samarbejde med LO afgivet konkrete indspil og

forslag til en bedre beskæftigelsesindsats for de ikke-ar-

bejdsmarkedsparate og afholdt en række møder med både

ekspertgruppens medlemmer og de politiske partier. Det

har på flere områder givet konkret indflydelse på ekspert-

gruppens anbefalinger.

FTF har fremlagt et konkret forslag til, hvordan den tvær-

faglige og helhedsorienterede indsats kan forbedres.

Der er behov for mere uddannelse af de ansatte og en

større grad af samspil og forståelse af begrebet arbejds-

rettet rehabilitering. Dels blandt de tværfaglige aktører.

Dels i formålene med de tværgående lovkomplekser

vedrørende beskæftigelse, sundhed, uddannelse og det

sociale område. FTF glæder sig over, at det fælles indspil

til ekspertgruppen er direkte medtaget i ekspertgruppens

anbefalinger. Det er dog uklart om, og i givet fald, hvordan

den nye regering ønsker at følge op på ekspertgruppens

anbefalinger.

Kriterierne for revalidering skal lempes Revalidering er et andet område, som ekspertgruppen

har set på. FTF og LO har især arbejdet sammen om at

påpege de urimelige tilkendelseskriterier, som revalidering

er underlagt. Et af kriterierne for at få tilkendt revalidering

er, at alle andre tilbud efter beskæftigelseslovene ikke er

tilstrækkelige til, at den pågældende er i stand til at klare

sig selv. Revalidering er således i dag en sidste løsning

i forhold til alle andre tilbud efter beskæftigelseslovgiv-

ningen. Ekspertgruppen har anbefalet, at dette kriterium

udgår, så revalidering i stedet skal tilkendes på grundlag

af en socialfaglig vurdering. Den anbefaling matcher

klart FTF’s forslag. Ekspertgruppen anbefaler imidlertid

samtidig at afskaffe forrevalidering og virksomhedsrevali-

dering, hvilket FTF ikke kan støtte.

Standser kommunerne sygedagpenge på et forkert grundlag?Flere af FTF’s organisationer ser en tendens til, at deres

medlemmer i stigende grad mister sygedagpenge som

forsørgelsesgrundlag, fordi kommunerne har mulighed for

at raskmelde de sygemeldte og stoppe sygedagpengeud-

betalingen. Det er organisationernes indtryk, at kommu-

nernes praksis på området er blevet skærpet som en afledt

effekt af sygedagpengereformen fra 2013. Efter reformen

skal alle sygedagpengemodtagere have foretaget en

revurdering efter 22 uger. FTF og LO har derfor anmodet

Ankestyrelsen om at gennemføre en praksisundersøgelse

af kommunernes fortolkning af det juridiske grundlag for

at raskmelde sygemeldte og stoppe sygedagpengene.

Ankestyrelsen har meddelt, at praksisundersøgelsen bliver

gennemført i efteråret 2015.

Sygedagpengereform giver økonomisk incitament til kassetænkning Det er FTF’s vurdering, at kommunerne har en uhen-

sigtsmæssig økonomisk fordel ved at placere en syge-

dagpengemodtager i et jobafklaringsforløb frem for at

forlænge sygedagpenge eller visitere til et fleksjob. Under

et jobafklaringsforløb får man en ressourceforløbsydelse,

som modregnes, hvis man får udbetalt en privat invali-

depension. Når den private invalidepension er højere

end ressourceforløbsydelsen betyder modregningen,

at kommunen helt slipper for at udbetale ressourcefor-

løbsydelse til borgeren. Hvis sygedagpengene derimod

bliver forlænget, får man udbetalt sin private invalidepen-

sion oven i sine sygedagpenge, hvilket også må være

hensigten med en privat invalidepension.

FTF har i samarbejde med LO anbefalet bl.a. Carsten

Koch-ekspertgruppen, at modregning af private invalide-

pensioner i ressourceforløbsydelsen for sygemeldte bliver

afskaffet. Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen

indeholder imidlertid ikke overvejelser over ydelses-

struktur i de forskellige ordninger for de ikke-arbejdsmar-

kedsparate. I aftaleteksten til sygedagpengereformen

bliver der imidlertid lagt stor vægt på, at reformen skal

skabe økonomisk sikkerhed for de syge og deres familier.

FTF vil fortsat presse på for at få løst problemet og i øvrigt

fortsat følge implementeringen af jobafklaringsforløb for

sygemeldte.

Reform betyder stort faldt i fastholdelsesfleksjob

Antal nyoprettede fastholdelsesfleksjob 2011-2013

Kilde: Star

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0 2011 2012 2013

Fastholdelsesfleksjob er en fiaskoEfter reformen af fleksjob og førtidspension skal en medar-

bejder med nedsat arbejdsevne have været ansat efter de

sociale kapitler i overenskomsterne, eller på særlige vilkår

i 12 måneder for at kunne blive ansat på hidtidig arbejds-

plads i et fleksjob. Antallet af disse fastholdelsesfleksjob

er siden reformen trådte i kraft faldet med 65 pct. FTF har i

samarbejde med LO fremført dette problem bl.a. i Treparts-

udvalget om fleksjob, der har fulgt implementeringen af de

nye fleksjobregler. Et enigt Beskæftigelsesråd har efterføl-

gende anbefalet den tidligere beskæftigelsesminister at

afskaffe 12 måneders kravet, der i mange tilfælde forhin-

drer allerede ansatte i at overgå til et fleksjob på hidtidig

virksomhed, hvis pågældende i øvrigt er berettiget til et

fleksjob. Ministeren har været henholdende i sin tilbage-

melding til BER, men sagen skal nu forfølges i forhold til

den nye regering.

Den stille reform med store konsekvenserUdover reformen af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede

ledige vedtog Folketinget en reform af refusionssystemet

på beskæftigelsesområdet. Reformen træder i kraft i 2016.

Refusionssystemets indretning er et af de vigtigste

redskaber i beskæftigelsespolitikken. Reformen vil i høj

grad være bestemmende for den fremtidige kommunale

indsats på beskæftigelsesområdet. FTF vil følge konse-

kvenserne af reformen nøje.

I det nye refusionssystem er refusionssatsen ens for alle

ydelser og aftrappes over tid. Refusionen afhænger alene

af, hvor lang tid borgeren er på offentlig forsørgelse. Med

refusionsomlægningen får kommunerne et stærkt incita-

ment til at iværksætte en tidlig indsats, der kan få borgeren

varigt i beskæftigelse og væk fra langvarig offentlig forsør-

gelse.

Det er FTF’s håb, at kommunerne med reformen netop

vælger at se på beskæftigelsesindsatsen som en inve-

stering, hvor investeringen i en god indsats for borgeren

betaler sig tilbage ved at sikre varig beskæftigelse. Men

FTF kan også forudse en række udfordringer i den nye

reform. Det gælder især for de ikke-arbejdsmarkedsparate

borgere, der er på offentlig forsørgelse i længere tid, og

som har behov for langvarige indsatser, som vil foregå til

refusionssatser på 20 pct.

1.5 Udvikling af grundlaget for den økonomiske politik

Skævhed i de økonomiske modeller – effekt af offentligt forbrug undervurderesEt centralt element i de økonomisk-politiske tiltag er

" F T F H A R S I K R E T E N F O R T S Æ T T E L S E A F T R A I N E E

I N D S AT S E N F O R L E D I G E D I M I T T E N D E R "


beskrivelse af konsekvenserne i forhold til BNP-vækst,

offentlige underskud, beskæftigelse, arbejdsudbud mv.

med baggrund i en modelkørsel på Finansministeriets

regnemodel. Effekterne heraf kan så efterfølgende bruges

i argumentationen for eller imod tiltagene. Kun få har

imidlertid overblik over præcist, hvordan beregningerne i

de økonomiske modeller foregår og hvilke parametre, der

tillægges betydning.

I modellerne regnes på dynamiske effekter, når det gælder

skattelettelser, men ikke når det gælder offentlige udgifter.

Denne asymmetri betyder, at de politiske beslutnings-

tagere lettere hælder til skattelettelser for at stimulere

væksten. Politikernes beslutningsgrundlag i forhold til

udformningen af den økonomiske politik har derfor en

tendens til at undervurdere den positive effekt af en

velfungerende offentlig sektor for økonomien.

FTF har peget på, at det skal rettes op. De økonomiske

beregningsmodeller skal justeres, så fremtidige økono-

miske tiltag vurderes på et bedre grundlag. Det er trods

alt karakteristisk, at det er lande med en stor offentlig

sektor, et højt skattetryk og lighed, der er blandt verdens

rigeste og bedst fungerende økonomier. Offentlige ydelser

giver i sig selv velfærd for borgerne, men det overses, at

velfærdsydelser har en gunstig indvirkning på samfunds-

økonomien. Dels via adfærdsændringer, dels gennem øget

lighed og tryghed.

Mere fokus på efterspørgsel I en del år har den økonomiske politik herhjemme imid-

lertid været domineret af fokus på arbejdsudbuddet, dvs.

at få flere personer ud på arbejdsmarkedet. Det har også

været udgangspunktet for Finansministeriets regnemo-

deller. Men i takt med, at krisen bed sig fast, har der rejst

sig kritik mod det ensidige fokus på øget arbejdsudbud.

Internationalt toneangivende institutioner som OECD,

Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske

Centralbank (ECB) har ændret deres anbefalinger i forhold

til den økonomiske politik. De lægger nu i større omfang

vægt på, at der ikke bare er behov for at få flere og flere

personer ud af offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmar-

kedet, men at der i lige så høj grad er brug for at under-

støtte efterspørgslen efter arbejdskraft, så der rent faktisk

er job til de, der kommer ud på arbejdsmarkedet. OECD,

IMF og ECB peger på, at job og vækst bl.a. kan skabes ved,

at man skruer op for det offentlige forbrug.

Sådan en kursændring i dansk økonomisk politik kræver

bl.a., at Finansministeriet justerer sine regnemaskiner og

antagelser. For de gængse modeller i ministeriet under-

vurderer, hvordan det indvirker på vækst og beskæftigelse

i både den offentlige og private sektor, at man skruer op

for de offentlige udgifter. Dermed giver modellerne ikke et

retvisende grundlag for at vurdere effekten af den økono-

miske politik.

Men en ændring af grundlaget for de økonomiske modeller

er en kompliceret opgave, som både vil kræve politisk vilje

og grundig og kompliceret forskning i, hvordan ændringer i

offentlig velfærd ændrer vores adfærd.

" B E S K Æ F T I G E L S E S R E F O R M E N G I V E R A- K A S S E R N E E N C E N T R A L R O L L E

O G I N D S AT S E N S K A L S K R Æ D D E R S Y E S D E N L E D I G E S B E H O V "

Den ene af FTF’s fire roller er at være vidensbank. FTF’s

politik og indflydelsesarbejde er baseret på ny viden og

dokumentation. Viden og dokumentation er afgørende for

at få gennemslagskraft og vinde opbakning til FTF’s forslag

og synspunkter. FTF’s viden er tilgængelig for organisati-

oner, politikere, presse og andre interesserede via hjem-

mesiden og personlig kontakt til FTF’s eksperter.

FTF’ere vil gerne tage socialt ansvarFTF udarbejder analyser inden for et bredt felt af poli-

tikområder. Til det formål har FTF tre spørgepaneler –

FTF-panelet, lederpejling og kommunaldirektørpanelet.

FTF indsamler også viden gennem samarbejder med

medlemsorganisationerne.

FTF har dokumenteret, at FTF’erne i høj grad gerne vil

påtage sig et socialt ansvar ved at arbejde sammen med

personer på særlige vilkår, og at inddragelse af medarbej-

derne i processen er godt for arbejdsmiljøet.

FTF har sammen med organisationerne kortlagt FTF’ernes

psykiske arbejdsmiljø gennem en opfølgning på under-

søgelsen af FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø i 2011. Det

styrker bl.a. mulighederne for at belyse konsekvenserne af

dårligt psykisk arbejdsmiljø over tid.

FTF har dokumenteret, at FTF’erne i høj grad selv tager

ansvar for at udvikle deres fag og profession gennem

ny viden. Det fører til gevinster i form af øget kvalitet,

effektivitet og innovation samt større indflydelse på opga-

veløsningen for den enkelte. Gode rammebetingelser er

afgørende.

Nulvækst og regnskabssanktion betyder færre offentligt ansatteFTF udarbejder registerbaserede analyser på officielle

dataregistre og bestiller gerne særkørsler, der målretter

de officielle statistikker til FTF’s specifikke analysebehov.

FTF arbejder også med registerbaserede analyser via den

såkaldte forskeradgang til Danmarks Statistiks register.

FTF har dokumenteret de negative konsekvenser

af nulvækst og underforbrug i den offentlige sektor.

Nulvækst vil betyde 32.000 færre offentlige ansatte frem

til 2020. Kommunerne har underforbrugt for 18 mia. kr. fra

2011-2014. FTF har også vist, at indkomstfremgangen for

ledige dimittender på FTF-området i gennemsnit er 2.000

kr. efter skat.

Ved overenskomstforhandlingerne på det offentlige og

private område bidrog FTF med analyser og beregninger.

FTF udarbejder stadig de meget populære lønkort med

løntabeller for ansatte i staten, kommunerne og regio-

nerne. Via nettet er der adgang til en lang række supple-

rende lønoplysninger til lokale tillidsfolk. Der er dagligt

2.500-4.000 forespørgsler på FTF’s sektion med lønoplys-

ninger på www.ftf.info

Brug for flere midler til forskning i praksis FTF bestiller også analyserapporter fra eksterne instituti-

oner og forskere.

FTF har fx fået udarbejdet en analyse, der viser, hvordan

professionsuddannede bidrager til vækst og innovation

i den private sektor. En anden undersøgelse viser, at

forskning i praksis skaber værdi for både forskning og

praksis og peger på behovet for bedre finansiering. Der

er gennemført analyser af metoder til fremskrivning af

behovet for arbejdskraft samt af den samfundsøkono-

miske værdi af forebyggelse blandt børn og unge. Mange

rapporter og større analyser offentliggøres som publika-

tioner i serien FTF Dokumentation, der har den direkte

adresse: www.ftf.dk/dokumentation

FTF arbejder også med at sikre, at beslutninger i råd og

udvalg tages på baggrund af retvisende data, og at ny

forskning er relevant. FTF har brede netværk med forskere,

og FTF udvikler ny viden på temamøder med forskere

og medlemsorganisationer. FTF indbyder løbende til

temadrøftelser om emner som fx offentlig økonomi,

reformer på beskæftigelsesområdet og arbejdsmiljøpro-

blemstillinger. I de politiske udvalg i FTF tager de politiske

drøftelser ofte afsæt i oplæg fra eksterne eksperter.

FTF som vidensbank

Netværk

Vidensbank

Service

Politisk aktør


Indsatsområde 2 Faglighed i fokus

Dygtige og kompetente medarbejdere og ledere er nøglen til udvikling. Der er brug for friere rammer og muligheder for at udfolde faglighed og et nyt styringsparadigme.

Kvaliteten og sammenhængen i grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelserne skal styrkes.



Faglighed i fokusIndsatsområde 2

Optaget til de videregående uddannelser såvel i 2014 og

2015 viste nye rekorder. Det er positivt, at så mange unge

ønsker at uddanne sig på videregående niveau. Det er

fortsat et vigtigt mål at sikre en veluddannet befolkning,

der kan understøtte og muliggøre en øget vækst og styrket

velfærd.

Samtidig er optaget under positiv forandring. Flere starter

på de erhvervs- og professionsrettede videregående

uddannelser – såvel på erhvervsakademi- som professi-

onsbacheloruddannelserne, hvor der generelt er gode

beskæftigelsesmuligheder. Optaget på universitetsom-

rådet er derimod stagneret. Denne udvikling peger i

retning af en bedre balance imellem de professions- og

erhvervsrettede og de universitære videregående uddan-

nelser i opfyldelsen af 60 pct. målsætningen. Det er fortsat

et problem, at mange unge ikke får en ungdomsuddan-

nelse og risikerer at blive efterladt uden uddannelse.

Uddannelsesløftet lægger pres på uddannelsernes

kvalitet, hvis de økonomiske rammer ikke følger med.

Finansloven for 2015 sikrede statslig finansiering efter

samme principper som hidtil. Selvom procentbesparelsen

til omstillingsreserven i alt væsentligt er tilbageført til taxa-

metertilskuddene i 2015 er tilskuddene alligevel faldende.

Der venter en hård opbremsning i 2016, hvis der ikke igen

foretages en tilbageførsel af omstillingsreserven.

Det er bekymrende, at Venstre-regeringen har udmeldt

årlige besparelser på to pct. på alle større statslige

driftsområder som et omprioriteringsbidrag til udmøntning

på særlige prioriterede indsatser. Implementeringen af

omprioriteringsbidraget forventes at fremgå af finanslovs-

forslaget for 2016. Regeringsgrundlaget varsler samtidig

en reform af taxametersystemet på de videregående

uddannelser, så det understøtter højere kvalitet på uddan-

nelserne og beskæftigelse. FTF vil arbejde for, at både

omstillingsreserven og det nye omprioriteringsbidrag på

undervisnings- og uddannelsesområdet tilbageføres til de

respektive uddannelser.

En række centrale udfordringer for de videregående

uddannelser presser sig fortsat på. På en række uddan-

nelser – ikke mindst på universitetsområdet – kan der

konstateres en stigende og systematisk ledighed hos de

færdiguddannede. Der eksisterer stadig væsentlige barri-

erer for samarbejde mellem de forskellige uddannelses-

niveauer. Institutioner og fleksibiliteten i systemet er ikke

god nok. Det gælder ikke mindst professionsbachelorers

overgang til kandidatuddannelser. Forskning og udvikling

på erhvervsakademi- og professionsbachelorområdet er

fortsat ikke prioriteret højt nok. Samlet set er der derfor

behov for en mere grundlæggende debat om, hvordan

den videregående uddannelsessektor skal udvikles på

længere sigt.

2.1 Profession, faglighed og styring

Behov for forpligtende partnerskab om den offentlige sektorFTF har arbejdet for at fremme brugen af tillidsbaseret

ledelse i den offentlige sektor. Det er bl.a. sket gennem

Tillidsreformen, hvor FTF sammen med de øvrige parter

har forsøgt at fremme syv principper for styring af den

offentlige sektor: Udover et øget fokus på mål og resultater

lægger principperne op til øget afbureaukratisering, øget

fagligt rum for både ledere og medarbejdere, viden der

virker, og ikke mindst dialog mellem ledelse, medarbejdere

og borgere om udvikling af de offentlige serviceydelser.

FTF har sammen med de øvrige parter bag Tillidsreformen

etableret Center for Offentlig Innovation (COI). Centret

har som formål at indsamle, kvalificere og sprede viden

og erfaringer, der kan fremme innovation på tværs af

den offentlige sektor. Centret har sammen med parterne

gennemført og deltaget i en lang række aktiviteter med

dette formål, gående fra deltagelse i konferencer og

seminarier, workshops til deltagelse i netværk og egentlige

udviklingsprojekter.

" F T F S T Y R K E R V I D E N , D E R U D V I K L E R P R A K S I S "


Der har været gennemført tre styringslaboratorier, hvor

man har afprøvet nye former for tværfagligt samarbejde.

I foråret 2015 lancerede COI det første innovationsbaro-

meter nogensinde for den offentlige sektor.

Barometret bekræftede, at medarbejderne er kilde til langt

den største del af den innovation, der finder sted i den

offentlige sektor. Dette understreger vigtigheden af, at

medarbejderne inddrages, for at den offentlige sektor kan

udnytte sit fulde potentiale.

I maj 2015 udgav den daværende regering udspillet ”Fem

pejlemærker for den offentlige sektor”, hvor en væsentlig

del af tænkningen bag tillidsreformen prægede og modifi-

cerede den mere traditionelle finansministerielle styrings-

tænkning.

Det var positivt, at den tidligere regering lod tillidsreformen

sætte sit præg på deres pejlemærker. FTF har sammen

med LO i valgoplægget foreslået, at der sættes yderligere

fokus på samarbejdet om udviklingen af en dynamisk og

kvalitetsorienteret offentlig sektor gennem et stærkere og

mere forpligtende partnerskab, hvor de faglige organisa-

tioner sammen med regeringen og de offentlige arbejds-

givere sætter turbo på nye måder at styre og udvikle

den offentlige sektor og samtidig afskaffer unødvendigt

bureaukrati. Det er fortsat FTF’s ambition, og de konkrete

muligheder i forhold til den nye regering afsøges.

Viden i praksisFTF har med undersøgelsen ”Viden i praksis” dokumen-

teret, at FTF’erne er opsatte på at tage ny viden i brug,

og at omtrent 75 pct. af FTF’erne inden for de seneste 12

måneder på eget initiativ har taget ny viden i brug i praksis.

FTF’erne udvikler også selv ny viden. Næsten halvdelen af

alle FTF’ere svarer, at de inden for de seneste 12 måneder

har udviklet ny viden som led i deres arbejde.

Den viden, som FTF’erne tager i brug, gør en forskel, fx i

kvaliteten af opgaveløsningen og en mere effektiv løsning

af arbejdsopgaverne. Men der er brug for bedre ramme-

betingelser, for at FTF’erne i endnu højere grad opsøger,

udvikler og tager ny viden i brug. Der er brug for mere tid

til faglig ajourføring, adgang til efter- og videreuddannelse

samt at faglig udvikling har høj ledelsesmæssig priorite-

ring.

Effekt af ny viden for arbejdspladsen

Kilde: Undersøgelse af arbejdet med ny viden i praksis på FTF-området, FTF 2014

En bedre faglig kvalitet af opgaveløsningen

En mere effektiv løsning af arbejdsopgaverne

En billigere løsning af arbejdsopgaverne

En enklere løsning af arbejdsopgaverne (min-dre personinvolvering)

En forbedring af kvaliteten som brugerne oplever

Innovation i form af nye løsninger eller ydelser

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100% % % % % % % % % % %

Effekt af ny viden for den enkelte

Kilde: Undersøgelse af arbejdet med ny viden i praksis på FTF-området, FTF 2014

Større indflydelse i opgaveløsningen

Større tilfredshed med resultaterne af dit arbejde

Anerkendelse fra nærmeste leder

Større ansvar

Mere travlt

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100% % % % % % % % % % %

Professionerne bidrager til vækst i den private sektor Godt og vel 40.000 lærere, socialrådgivere, fysio- og

ergoterapeuter, sygeplejersker, pædagoger og andre

faggrupper, der normalt arbejder i det offentlige, arbejder i

den private sektor. Det svarer til cirka 14 pct. af de professi-

onsbacheloruddannede FTF’ere. Det viser en FTF-analyse,

der er udarbejdet af Damvad. De ansatte arbejder inden for

et bredt felt af brancher, hvor de medbringer kompetencer

" F T F S I K R E R M E D L E M S O R G A N I S AT I O N E R N E B E D R E R E P R Æ S E N TAT I O N

I E R H V E R V S A K A D E M I E R N E S B E S T Y R E L S E R "

fra deres uddannelse og erhvervserfaring i den offentlige

sektor.

Undersøgelsen dokumenterer, at der gemmer sig en

overset ressource og vækstmotor i de mellemlange vide-

regående professionsuddannelser, der kan bidrage med

relevant ny viden og skabe innovation i private virksom-

heder. På baggrund af analysen anbefaler FTF, at profes-

sionshøjskoler og erhvervsakademier udvikler kurser og

videregående uddannelser målrettet den private sektors

behov, så professionsbacheloruddannede og offentligt

ansatte i højere grad kan indgå som medudviklere af nye

og bedre løsninger i private virksomheder og derigennem

bidrage til vækst.

Hver syvende velfærdsuddannede arbejder i den private sektor

Kilde: Professionsuddannede i den private sektor, FTF 2014

2.2. Kvalitet og sammenhæng i de videregående uddannelser

Mere forskning der er målrettet praksisUndersøgelsen ”Forskning i Praksis”, som Damvad har

lavet for FTF i 2015, viser, at der er brug for professions-

rettet og anvendelsesorienteret viden fra forskning og

udvikling, og at det giver god mening at styrke samar-

bejdet mellem forskere og praktikere. Der er behov for, at

politikerne i meget højere grad stiller krav om, at praksis

inddrages i forskningsprojekter, og at der stilles krav om

formidling af forskningsresultater. Hertil kommer, at der er

et stort behov for at øge mængden af anvendt forskning

med fokus på udvikling af metoder og viden til brug for

udvikling af professionernes praksis.

FTF har vedvarende arbejdet for at sikre flere ressourcer til

opbygning af forsknings- og udviklingsmiljøer på professi-

onshøjskoler og erhvervsakademier. Det er i et vist omfang

lykkedes, idet den samlede bevilling nu er på 326 mio. kr.

årligt. Men det er langt fra tilstrækkeligt, og bevillingen er

ikke permanet. FTF og LO har derfor foreslået, at bevil-

lingen gøres permanent og øges med 300 mio. kr. årligt.

Prioriteringen af institutionernes forskningsmidler skal

foregå efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter, og der

er brug for kvalitetssikringsmetoder, som sikrer, at ny viden

både kommer uddannelser og praksis til gavn.

Erhvervsakademierne har en kort tradition for at udvikle ny

viden, men har taget udfordringen med anvendelsesorien-

teret forskning op og gjort det til et centralt indsatsområde

i sektorens fælles strategi. Det er væsentligt, at erhvervs-

akademierne – som nu har ret til at udbyde professionsba-

cheloruddannelser på lige fod med professionshøjskoler

– sikrer sig, at deres uddannelser er baseret på samme

grundlag af viden fra forskning og praksis, som professi-

onshøjskolernes uddannelser er.

Skæv fordeling af midler til forskning og udvikling

Kilde: Finanslov 2015.

■ Professionshøjskoler

og erhvervsakademier

■ Universiteter


Uddannelse til praktik og kliniske vejledere løfter kvalitetenDet er helt afgørende, at vejledningsopgaven i uddan-

nelsernes praktik og klinik udføres på et højt kvalificeret

niveau. Vejlederen er en nøgleperson i samarbejdet

mellem uddannelsens praksisfelt og uddannelsens teore-

tiske forløb. Vejlederen har en central opgave i at sikre,

at de stillede uddannelsesmål for praktik og klinik nås og

skal samtidig være en kompetent sparringspartner for den

studerende. Det er derfor også afgørende, at vejlederen

har den nødvendige uddannelse.

Det er FTF’s mål, at den studerende på alle offentlige

klinik- og praktiksteder skal være tilknyttet en uddannet

vejleder. Der er særlige udfordringer med at nå dette mål

på private praktiksteder. Den nødvendige sammenhæng

kan her sikres ved at øge uddannelsesinstitutionens

ansvar for kvaliteten i praktikken. Det kan fx ske gennem

en forpligtelse til at indgå en praktikpladskontrakt med

virksomheden.

FTF har søgt at fremme en styrket uddannelsesindsats for

praktik og kliniske vejledere ved finanslovsforhandlingerne

2015, men uden et positivt resultat. FTF har sikret, at kravet

om bedre rammer for praktikvejledning indgår som et mål i

det fælles indspil fra KL, Danske Regioner, Danske Profes-

sionshøjskoler, LO og FTF til Kvalitetsudvalget.

Partsindflydelse i erhvervsakademisektoren styrkesI samarbejde med LO har FTF bidraget til at styrke

parternes indflydelse i erhvervsakademisektoren.

I forbindelse med implementeringen af VEU-milliarden

er der skabt et rum for, at parterne indholdsmæssigt kan

præge både eksisterende og nye akademiuddannelser.

Her har LO og FTF arbejdet tæt sammen om inddragelsen

af relevante medlemsorganisationer. Erhvervsakademi-

sektorens Udviklingsråd er nu for alvor begyndt at arbejde

konstruktivt med kvalitet og relevans samt parternes

indflydelse på udviklingen af uddannelserne på nationalt

niveau. Rådet har besluttet at arbejde for øget samarbejde

mellem parter og institutioner om udviklingen af uddannel-

serne.

Den regionale indflydelse på uddannelsesområdetDe faglige organisationers repræsentation i bestyrelser

og uddannelsesudvalg er afgørende for at få størst mulig

indflydelse på udvikling af de grunduddannelser samt

efter- og videreuddannelser, som FTF’erne bruger nu, og

som de har brug for i fremtiden.

FTF’s arbejde for at understøtte den regionale indflydelse

på uddannelsesområdet er i løbet af 2014 og 2015 blevet

styrket gennem samarbejde med LO. Takket være dette

samarbejde har FTF og LO formået at skaffe FTF-bestyrel-

sesrepræsentation i mere end halvdelen af erhvervsakade-

mierne. Samtidig vil FTF og LO samarbejde om indsatser,

som kan styrke det regionale uddannelsesarbejde.

Regelmæssige møder samt information og sparring er en

del af tilbuddet til FTF-repræsentanterne i bestyrelserne

for erhvervsakademier og professionshøjskoler. Målet er

at sikre en god udveksling af informationer og styrke de

netværk, som kan være værdifulde for at løfte opgaven.

LO-repræsentanterne har hidtil deltaget i møderne i

begrænset omfang, men der arbejdes på, at de fremad-

rettet deltager i fælles møder i større udstrækning.

Uddannelsesudvalg i udviklingFTF arbejder løbende for, at organisationsrepræsentanter

i uddannelsesudvalg får så gode arbejdsbetingelser som

muligt, og at mulighederne for at styrke uddannelserne

gennem arbejdet i uddannelsesudvalg bliver udnyttet fuldt

ud. Det sker i dialogen med rektorkollegierne, politikere og

myndigheder, og det sker gennem information og møder.

FTF understøtter også konkret organisationsrepræsentan-

terne i uddannelsesudvalgene, bl.a. med informationer og

opdateringer.

En ny undersøgelse fra FTF viser, at lovændringen fra 2013

har sat sig spor i udvalgenes arbejde, blandt andet som

en stigende tilfredshed blandt FTF-repræsentanter med

mødernes afvikling og indhold på professionshøjskolerne.

Men der er fortsat plads til forbedring, og specielt på

erhvervsakademierne er der eksempler på uddannelses-

udvalg, som i foråret 2015 fortsat ikke var fungerende.

Tilfredshed med arbejdet i uddannelsesudvalg 2013 og 2015.

Tilfredshed med arbejdets udvikling og indhold

Kilde: Undersøgelse af arbejdet i uddannelsesudvalg, FTF 2013 og 2015

2015

2013

0 % 20% 40% 60% 80% 100%

■ Erhvervs-

akademier

■ Professions-

højskoler

FTF lægger vægt på, at alle institutioner har velfunge-

rende uddannelsesudvalg, sådan som det er forudsat i

lovgivningen. Det er også vigtigt at være opmærksom på

udvalgenes rolle i forbindelse med de institutionsakkredi-

teringer, som gennemføres i perioden frem til 2017.

Høj kvalitet i de første institutionsakkrediteringerDe første akkrediteringer af videregående uddannelses-

institutioners kvalitetssikringssystem er gennemført efter

den nye lovgivning. FTF vurderer, at institutionsakkredi-

teringen, som den er anvendt, kan bidrage væsentligt til

at sikre, at uddannelsesinstitutionen har et velfungerende

kvalitetssikringssystem.

FTF lægger bl.a. vægt på, at kvalitetsopgaven skal være

placeret med et klart ledelsesansvar og være integreret

i den eksisterende ledelsesstruktur, at kvalitetsopgaven

ses som meningsfuld og engagerende af undervisere

og studerende, og at institutionsakkrediteringen også

inddrager praktik- og klinikelementerne i uddannelserne.

Det er ligeledes positivt, at de gennemførte akkredite-

ringer har lagt vægt på at vurdere kvalitetssystemernes

evne til at sikre uddannelsernes relevans, herunder

hvordan bl.a. uddannelsesudvalgene på erhvervsakade-

mier og professionshøjskoler inddrages.

FTF vil fortsat nøje følge institutionsakkrediteringerne i de

kommende år. Institutionsakkreditering foretager alene en

vurdering af selve uddannelsesinstitutionens kvalitetssik-

ringssystem, og det er derfor centralt løbende at vurdere

effekten i forhold til de enkelte uddannelser.

FTF har drøftet de første erfaringer med institutionsakkre-

ditering med FTF-repræsentanterne i professionshøjsko-

lernes og erhvervsakademiernes bestyrelser, så de kan

indgå i arbejdet i forhold til institutionsakkrediteringerne i

2015 og 2016.

Kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser under lupDet regeringsnedsatte ”Udvalg for kvalitet og relevans i de

videregående uddannelser” (Kvalitetsudvalget) har afgivet

tre rapporter med anbefalinger, der vedrører de videre-

gående uddannelsers undervisning, struktur og styring.

Udvalgets analyser og anbefalinger har altovervejende

omfattet de videregående uddannelser på universiteterne.

Anbefalingerne har bl.a. omfattet en strukturreform af

bachelor- og kandidatuddannelserne, øget anvendelse af

dimensionering, et nyt optagelsessystem og en sikring af

høj studieintensitet.

FTF er enig i behovet for at sætte kvalitet, relevans og

sammenhæng i de videregående uddannelser under lup.

Det gælder også for erhvervsakademi- og professionsba-

cheloruddannelserne. Det er derfor også stærkt skuffende,

at Kvalitetsudvalget i rapporter og anbefalingerne har

overset de erhvervs- og professionsrettede videregående

uddannelser og altovervejende har haft fokus på universi-

tetssektoren.

Et forsat løft af kvalitet og relevans i erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelserne kan medvirke til at

flere unge vælger disse uddannelser som første valg og

dermed mindske tilgangen til universitetsuddannelserne.

Der er behov for en styrket indsats for at forbedre

samspillet mellem uddannelsernes praksis og teori,

" F T F B A G I N I T I AT I V T I L B R E D T S A M A R B E J D E O M U D D A N N E L S E "


barrierer for videreuddannelse på kandidatuddannelser

eksisterer fortsat og vilkårene - ikke mindst de finansielle

rammer - for forskning- og udviklingsaktiviteter slår ikke til.

Desværre har Kvalitetsudvalget lidt af tunnelsyn og overset

såvel de muligheder som de udfordringer erhvervsa-

kademi- og professionsuddannelserne står med. Med

det stærke fokus på universitetsuddannelsernes udfor-

dringer er der tilmed risiko for, at anbefalinger og politiske

initiativer rettet mod universiteterne trækkes ned over

de erhvervs- og professionsrettede videregående uddan-

nelser, uden at der er et reelt behov herfor.

FTF skaber en bred allianceSom led i at fremme kvalitet og relevans i professionsba-

cheloruddannelserne er der skabt en bred alliance mellem

KL, Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, LO og

FTF.

Et vigtigt initiativ fra alliancen er indspillet fra september

2014 til Kvalitetsudvalget med i alt 19 forslag. Det fælles

udgangspunkt er, at uddannelserne skal medvirke til at

sikre en stærk og effektiv, innovativ offentlig sektor, der i

samarbejde med virksomheder skal være afgørende for

fortsat udvikling af vækst og velfærd i Danmark. En stærk

offentlig sektor er en central del af den danske model.

De 19 forslag vil tilsammen videreudvikle professionsba-

cheloruddannelserne som praksisnære uddannelser med

et højt fagligt niveau, hvor den tætte sammenhæng mellem

teori og praktik/klinisk undervisning er i centrum. Et vigtig

mål er at skabe stærke uddannelsesforløb gennem højt

kvalificerede undervisere og praktikvejledere og ved at

sikre høj studieintensitet. Parterne i alliancen har yderli-

gere forpligtet sig på et udbygget samarbejde både lokalt

og centralt for at fremme uddannelsernes relevans.

Som opfølgning på initiativet med indspil til Kvalitetsud-

valget blev der i januar 2015 afholdt topmøde mellem de

fem organisationsformænd. Målet med mødet var dels at

fastlægge fokus i det fortsatte samarbejde på det nationale

niveau, dels at pege på områder, hvor der primært skal

tages initiativer på det lokale niveau. På topmødet blev det

endvidere besluttet at afholde et årligt politisk topmøde for

bl.a. at gøre status på samarbejdet og tage nye initiativer.

Øget behov for dimensioneringSom opfølgning på Kvalitetsudvalgets anbefaling af øget

brug af dimensionering på de videregående uddan-

nelser fremsatte uddannelses- og forskningsministeren i

september 2014 forslag til en ny dimensioneringsmodel,

der har som mål at begrænse optaget på videregående

uddannelser, der over en 10-årig periode udviser en høj

ledighed for dimittenderne.

FTF er enig i, at der er behov for en øget anvendelse af

dimensionering. Der kan konstateres en vedvarende høj

ledighed hos dimittenderne på nogle universitetsuddan-

nelser. På andre uddannelser kan der med et forsat højt

optag af studerende forudsiges en stigende ledighed,

fordi beskæftigelsesområdet ikke kan opsuge så mange

færdiguddannede. Det gælder fx på fysioterapeutområdet.

Men dimensionering skal også anvendes med omtanke. Et

historisk ledighedstal er ikke tilstrækkeligt. Der er brug for

at videreudvikle eller supplere dimensioneringsmodellen

med metoder, der afdækker fremtidige behov. Det gælder

også for de erhvervs- og professionsrettede uddannelser,

hvor en stor del af uddannelserne længe har været

dimensioneret på et utilstrækkeligt grundlag. Det gælder

for eksempel datamatikeruddannelsen, der trods stor

efterspørgsel på arbejdskraft i IT-branchen har afvist et

stort antal kvalificerede ansøgere. Det sker, fordi dimensio-

neringsmodellen ser helt tilbage til 2002, hvor der var stor

IT-ledighed efter dot-com-krakket i 2001.

Stor stigning i andelen af unge der får en universitetsuddannelse

Andel af en ungdomsårgang

.Kilde: Profilmodellen, UNI-C Statistik og Analyse, september 2015

Erhvervsakademi

Professionsbachelor

Kandidat

0 5 10 15 20 25 30 35% % % % % % % %

■ 2014

■ 2008

■ 2002


Positiv udvikling i optaget på erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelserOptaget på de videregående uddannelser har været

stigende både i 2014 og 2015. Der er begge år sat nye

rekorder for optag på henholdsvis 64.400 og 65.300

optagne. Optaget viser en begyndende positiv retning af,

at flere optages på de erhvervs- og professionsrettede

uddannelser. Optaget på universitetsområdet er stagneret.

I 2014 steg optaget med 10 pct. på erhvervsakademiuddan-

nelserne, mens professionsbacheloruddannelsernes optag

var stort set uændret. I 2015 steg optaget med 5 procent

på professionsbacheloruddannelserne, mens erhvervsaka-

demierne stagnerede pga. dimensioneringen.

2.3 Kompetenceudvikling gennem hele livet

Kompetenceudvikling som forudsætning for innovation og kvalitetEn mere effektiv opgavevaretagelse, innovation og høj

kvalitet i både private og offentlige produkter og ydelser –

det er uomgængelige krav, som understreger behovet for

kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet. Arbejds-

pladserne har behov for højt kvalificerede medarbejdere,

som udfører opgaverne med høj faglig kvalitet og bidrager

til den faglige udvikling. Og medarbejderne skal holde sig

fagligt ajour for at bevare deres markedsværdi og beskæf-

tigelsesmuligheder samt for at bevare interesse, stolthed

og glæde ved arbejdet.

Der er et stort og nødvendigt fokus på at løfte de kortest

uddannede gennem efter- og videreuddannelse. Desværre

er der ikke i samme grad fokus på at løfte de store grupper,

som allerede har gennemført en videregående uddan-

nelse.

Derfor er det godt, at efter- og videreuddannelserne i

højere grad end tidligere indgår i uddannelsesudval-

genes arbejde, både når det drejer sig om udvikling af

nye uddannelser og moduler, og når det drejer sig om at

udvikle kvaliteten i eksisterende uddannelser. Det viser

den seneste FTF-undersøgelse af arbejdet i uddannelses-

udvalg.

Ny FTF-politik for efter- og videreuddannelseFTF har med afsæt i de udfordringer, som specielt

FTF-grupperne står over for at udvikle en ny politik

for efter- og videreuddannelse, som indeholder seks

hovedpunkter:

• Gode økonomiske rammebetingelser for efter-

og videreuddannelse.

• Efter- og videreuddannelse skal anerkendes som

et nødvendigt supplement til grunduddannelse

• Opgaveløsning og efter- og videreuddannelse skal

tænkes sammen på arbejdspladsen.

• Kompetenceudvikling skal anerkendes for sit indhold

• Gode, relevante og sammenhængende efter-

og videreuddannelsesmuligheder.

• Stærke basale og faglige færdigheder gennem

AMU og almene voksenuddannelser.

En arbejdsgruppe i FTF-regi arbejder med implementering

af politikkens mange forslag.

Samtidig har FTF og LO i det fælles valgoplæg ”Sammen

skaber vi værdi” beskrevet indholdet af en række nødven-

dige ændringer og forbedringer på efter- og videreuddan-

nelsesområdet, bl.a. et nyt og mere smidigt SVU-system,

som skal koordineres med, hvad der er eller vil blive aftalt

i overenskomsterne om uddannelse og kompetenceudvik-

ling, så formålet om en øget aktivitet understøttes.

Dårlige rammebetingelser = faldende aktivitet på efter- og videreuddannelserneDet er en alvorlig forringelse, at SVU ikke længere er

en mulighed for store FTF-grupper, samtidig med at de

generelle taxametertilskud til efter- og videreuddannelse

forringes. Resultatet er et fald i aktiviteten på akademi-

og diplomuddannelserne på 8 pct. fra 2013 til 2014, og

et større fald forventes i 2015. Der er et øget brug af

særlige puljer, som besluttes politisk, og det er godt for de

områder, der er omfattet, men det skaber uensartede vilkår

for deltagelse i efter- og videreuddannelse og dårlige

vilkår for enkeltpersoner, som på eget initiativ ønsker efter-

og videreuddannelse, der falder uden for de prioriterede

områder.

Samtidig vanskeliggøres videreuddannelse af professions-

bachelorer på kandidatniveau af fremdriftsreform, dimensi-

onering og bortfald af suppleringskurser. FTF arbejder for,

at der skal stilles klare krav til universiteter om åbenhed

og gennemsigtighed i optaget samt statistik for optag på

kandidatuddannelser, men FTF har også peget på, at der

En af FTF’s fire roller er at drive formelle og uformelle

netværk og politiske fora, der i dagligdagen binder

medlemsorganisationernes interesser og ideer sammen

i FTF. To af FTF’s seks visioner handler om dette: FTF

skal bl.a. ”styrke sammenhold og samarbejde mellem

medlemsorganisationerne” og ”bygge på dialog, åbenhed

og aktiv inddragelse af medlemsorganisationerne”, hedder

det.

Hele FTF’s formelle politiske struktur er bygget op med

dette sigte – med kongres og repræsentantskab som

øverste instanser og et forretningsudvalg, formandskab og

politiske udvalg som besluttende i den løbende politikfast-

læggelse.

FTF har en lang række mere eller mindre formelle netværk

om bl.a. løn og pension, uddannelse, ledelse, MED-be-

stemmelse, OK, internationalt arbejde, økonomisk politik,

FTF’s repræsentation på professionshøjskoler, hvervning

og rekruttering, web, arbejdsskader, jura, hjemmesider og

IT samt kommunikation.

Er du interesseret i at blive medlem af et netværk, kan du

kontakte den ansvarlige for netværket, som fremgår af

hjemmesiden. En samlet liste over FTF’s netværk finder du

her www.ftf.dk/netvaerk

FTF som netværksorganisation

Netværk

Vidensbank

Service

Politisk aktør


er behov for et politisk initiativ, der sikrer videreuddannel-

sesmulighederne.

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Aktivitet på akademi- og diplom- uddannelser under pres

Kilde: Årsberetning 2014, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Styrelsen for Videregående uddannelser, februar 2015

2012 2013 2014

■ Akademiudd.

■ Diplomudd.

Det er nødvendigt at tilpasse efter- og videreuddannel-

serne, så flest mulige FTF’ere ser dem som en reel og

attraktiv mulighed. Det skal være attraktivt at videreud-

danne sig efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Kandidatuddannelser på deltid og masteruddannelser på

professionshøjskoler er udviklingsmuligheder, som får alt

for lidt politisk opmærksomhed. Der er brug for at tænke

nyt for at vedligeholde og udvikle kompetencer hos de

mange professionsuddannede, sådan at bl.a. FTF’erne

løbende bliver kompetenceudviklet og kan bidrage til

udvikling af erhverv og professioner.

VEU-aftale giver løft til AMU og videregående uddannedes rettigheder i VEU-systemetFTF’s arbejde for at sikre videregående uddannede bedre

rettigheder i AMU-systemet har båret frugt. Med VEU-af-

talen ”Mere og bedre voksen- og efteruddannelse” fik

personer med forældede videregående uddannelser

mulighed for at deltage i AMU til samme lave deltagerbe-

taling som ufaglærte og faglærte frem til 2018. Derudover

indeholdt aftalen mere fleksibilitet og flere ressourcer til

AMU-systemet.

2.4 Uddannelse til alle unge

Erhvervsuddannelsesreformen implementeret, men udfordringer bestårErhvervsuddannelsesreformen er fortsat under implemen-

tering og indeholder bl.a. forbedret uddannelsesgaranti,

styrket skolepraktik, kompetenceløft til undervisere og

en god start for den nye EUX (kombineret erhvervsud-

dannelse og gymnasiale uddannelse). Dog består praktik-

pladsudfordringen. Der er stadig 8.500 unge, som mangler

en praktikplads for at færdiggøre deres uddannelse.

Søgningen til erhvervsuddannelserne er ikke ændret

nævneværdigt. Erhvervsuddannelsessystemet har altså

stadig potentiale for forbedringer.

Erhvervsuddannelserne, praktikcentre og AMU-uddannel-

serne imødeser en udbudsrunde i 2015-2017, der tildeler

rettigheden til at udbyde uddannelserne til de enkelte insti-

tutioner. FTF har fokus på at sikre kvaliteten af erhvervsud-

dannelserne. Derfor har FTF arbejdet for fair kriterier, der

tillader høj kvalitet og god geografisk spredning af uddan-

nelsesudbud. Der er etableret en følgegruppe i FTF-regi,

der følger arbejdet fremover.

Arbejde for at alle unge får en uddannelse fortsætter Det er et centralt mål for FTF, at 95-pct.-målsætningen

opfyldes, og at alle unge har mulighed for at få en

ungdomsuddannelse, der svarer til den enkeltes moti-

vation, forudsætninger og behov. Men dette mål bliver

udfordret af, at erhvervsuddannelserne og de gymnasiale

ungdomsuddannelser fremover vil have adgangskrav.

Samtidig er overgangskravene fra grundforløb til hoved-

forløb i erhvervsuddannelserne kraftigt hævet, og der

gives maksimalt SU til 3 grundforløb. Det betyder, at en

gruppe af unge ikke længere kan klare sig i erhvervsud-

dannelsessystemet og skal have et andet uddannelses-

tilbud for at kunne opnå en ungdomsuddannelse.

Selvom den nye kombinerede ungdomsuddannelse er

kommet til, er det ikke et tilstrækkeligt tilbud. Uddannelsen

er begrænset til at optage 2.500 unge/årligt og er ikke

tiltrækkeligt praksisrettet til målgruppens behov.

FTF har bidraget til at dagsordensætte dette problem i det

nye Rådet for Ungdomsuddannelser, der forbereder en

større analyse af emnet. Analysen sætter fokus på ”biveje

i ungdomsuddannelserne” og skal danne grundlag for

" F T F K VA L I F I C E R E R D E N L O K A L E I N D F LY D E L S E PÅ U D D A N N E L S E R N E "


anbefalinger fra rådet. Der er etableret en formødegruppe

af FTF-organisationer, der videndeler og sparrer om rådets

arbejde.

I den fælles valgkampagne ”Sammen skaber vi værdi” har

FTF og LO dagsordensat behovet for et nyt sammenhæn-

gende uddannelsessystem for de unge, som ikke umid-

delbart starter på en ungdomsuddannelse. Det skal også

indeholde en ressourcemæssig opgradering af vejled-

ningen, der er blevet beskåret i forbindelse med erhvervs-

uddannelsesreformen. Derudover er der med kampagnen

lanceret et forslag om at screene store virksomheder

for praktikpladser, hvilket vil bidrage til at flere kan få en

ungdomsuddannelse.

Tre ud af 10 unge har ikke en ungdomsuddannelse efter 5 år

Kilde: Profilmodellen, UNI-C Statistik og Analyse, september 2015

De gymnasiale uddannelser skal uddanne bredt De gymnasiale uddannelser har været i politisk fokus.

SR-regeringen lancerede et udspil til gymnasiereform, som

dog ikke kunne omsættes i et forlig før valget - på grund

af uenighed om, hvilket karakterniveau der skal være

adgangsgivende. Diskussionerne har, udover adgangskrav,

handlet om en reduktion af antallet af studieretninger,

mere obligatorisk matematik og mere anvendelsesoriente-

ring af indholdet.

FTF har sat fokus på behovet for problem- og anvendelses-

orienteret indhold, der er en god forberedelse til en profes-

sions- eller erhvervsrettet videregående uddannelse.

FTF har bidraget til den offentlige debat ved at være en

stemme for en gymnasieuddannelse, der retter sig imod

alle videregående uddannelser. FTF har samlet GL, LO,

Danske Gymnasier og Danske Gymnasieelevers Sammen-

slutning i en fælles udmelding, bl.a. med et budskab om,

at gymnasiet skal forberede til alle typer videregående

uddannelser. Og at det bl.a. skal sikres ved, at studieret-

ninger ikke udelukkende formes efter universiteternes

ønsker. Efter valget har FTF fulgt op på sagen overfor den

nye undervisningsminister.

HF-udvalget er kommet med anbefalinger til ændring af HFHF-udvalgets anbefalinger lægger op til at bevare HF som

adgangsgivende til både universitetsuddannelser og de

professions- og erhvervsrettede uddannelser. I udvalget

og den offentlige debat har stemmer talt for det modsatte;

at HF ikke skulle være adgangsgivende til universitetet.

Derfor bakker FTF op om udvalgets anbefalinger, og har

i den offentlige debat slået til lyd for HF’s kvaliteter, og at

professionsbacheloruddannelserne har brug for kvalifice-

rede ansøgere med gymnasial baggrund.

Beskæftigelsesområdet

FTF’s forretningsudvalg besluttede i 2013, at FTF’s indsats

i de Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) skal fokuseres og

professionaliseres. Det betød, at der med nyudpegnin-

gerne til LBR i foråret 2014 blev en begrænsning i det

antal jobcentre, FTF er repræsenteret i. Samtidig er der

oprettet regionale Beskæftigelsespolitiske Netværk

(BPN), som består af repræsentanter i LBR, de Regio-

nale Beskæftigelses Råd (RBR) og Vækstforum samt

interesserede a-kasser og organisationer. Det er FTF-re-

gionerne, der driver netværkene, og der er mødepligt

for LBR- og RBR-epræsentanter. Formålet er at optimere

sammenhængen mellem den politik, forretningsudvalget

fastlægger, og den politik de lokale og regionale repræ-

sentanter står for.

Der er i samarbejde med LO afholdt regionale heldags-

møder for LBR. Møderne sigter mod at understøtte repræ-

sentanterne i at sætte en dagsorden i de lokale beskæfti-

gelsesråd, samt at tilføre repræsentanterne overblik over

udviklingen på arbejdsmarkedet inklusive beskæftigelses-

politiske debatter og ændringer.

Der er fortsat positive effekter fra det store jobrotations-

projekt, som blev afsluttet med udgangen af 2012, således

at der stadig iværksættes en del jobrotation for FTF

grupperne, ligesom både organisationer og a-kasser har et

godt greb om redskabet.

Uddannelsesområdet

FTF’s arbejde for at understøtte den regionale indflydelse

på uddannelsesområdet er i løbet af 2014 og 2015 blevet

styrket gennem samarbejde med LO. Takket være dette

samarbejde har FTF og LO formået at skaffe FTF-bestyrel-

sesrepræsentation i mere end halvdelen af erhvervsakade-

mierne. Samtidig vil FTF og LO samarbejde om indsatser,

som kan styrke det regionale uddannelsesarbejde.

FTF centralt står til rådighed med sparring i forhold til

bestyrelsesarbejdet på uddannelsesområdet generelt,

fx ved deltagelse i møder i de regionale uddannelses-

netværk. Det giver mulighed for en værdifuld udveksling

af viden og erfaringer, og input til hvor der er brug for

FTF-analyser, pjecer og møder.

FTF’s regionale arbejde


Indsatsområde 3 Et godt og udviklende arbejdsliv

Et godt og udviklende arbejdsliv er forudsætningen for, at lønmodtagerne kan løfte de kommende års udfordringer. De ansatte skal have medindflydelse og medbestemmelse, og arbejdsmiljøet skal forbedres.

Der er endvidere behov for nye ledelsesformer og for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked



Tillidsreformen har sat retningen for arbejdet med at styrke

medarbejderrepræsentanternes strategiske rolle i samar-

bejdet med ledelserne i MED/SU. FTF’s arbejde med tillids-

dagsordenen understreger nødvendigheden af at inddra-

gelse af medarbejdernes viden og faglighed er afgørende

for at modernisere og effektivisere den offentlige sektor.

Det gode arbejdsmiljø kommer ikke fra selv.

Samarbejdet i Arbejdsmiljørådet er blevet stærkere, og

rådet var i marts 2014 i stand til over for ministeren at

fremsætte en samlet række konstruktive forslag til en

forstærket arbejdsmiljøindsats, der blev udgangspunktet

for den arbejdsmiljøpolitiske aftale i Folketinget i år.

Samtidig har FTF sammen med LO udviklet fire konkrete

forslag til forbedringer af arbejdsmiljøet.

FTF har fortsat arbejdet med forandring og psykisk arbejds-

miljø ved at udbyde kurser om emnerne og igangsat en

undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø. FTF’s store

ønsker om bedre lovgivning på voldsområdet med dækning

af arbejdsrelateret vold i fritiden blev opfyldt.

For at understøtte lederne i forhold til at kunne bedrive

tillidsledelse samt sikre, at der bliver skabt rum og plads

til, at lederne kan udvikle deres ledelses- og professions-

faglige kompetencer, har FTF i samarbejde med den

politiske arbejdsgruppe bestående af lederforeningerne

samt repræsentanter for lederne i FU-organisationerne

haft fokus på den nye lederrolle. Det har udmøntet sig i en

række sessioner, temamøder og publikationer om den nye

lederrolle.

FTF har produceret en debatfilm og kronikker, afholdt

debatter 8. marts og på Folkemødet på Bornholm samt

markeret 100 års jubilæet for kvinders stemmeret. Aktivi-

teter, der kan være med til at nedbryde og sætte fokus på

det kønsopdelte arbejdsmarked. FTF har endvidere foku-

seret på den nye lovændring om kønsopdelt lønstatistik og

EU’s barselsdirektiv.

3.1. Medindflydelse og medbestemmelse

FTF styrker erfaringsudvekslingen på MED-områdetFTF har i perioden forsat sin servicering af repræsentan-

terne i de øverste Hovedudvalg i kommuner og regioner

gennem en række aktiviteter.

Der er gennemført ”næstformandsmøder” for de kommu-

nale repræsentanter i Hoved-MED-udvalgene to gange om

året med ét møde i øst og ét møde i vest. Det er lykkedes

at være i kontakt med repræsentanter fra næsten alle

kommuner. På møderne har repræsentanterne udvekslet

erfaringer om centrale temaer, ligesom de har fået infor-

mation og inspiration til deres videre arbejde i hovedudval-

gene.

Der har i perioden været særligt fokus på MED-opgaver i

relation til ytringsfrihed, frivilligt arbejde, udfordringsretten

og de kommunale budgetter.

Der er igen afviklet regionale temadage om de centrale

elementer i MED-aftalen vedrørende ”information og drøf-

telse”. I 2015 er temadagene gennemført med en mindre

vægt på kendskab til ret og pligt i MED-systemet og en

større vægt på, hvordan man kan skabe sig et fundament

for strategisk indflydelse.

FTF er blevet inviteret med i styre- og følgegruppen i et

konkret projekt, hvor Gentofte Kommune arbejder med at

styrke samarbejdet mellem TR og leder ved, at parterne

forpligtes på et strategisk samarbejde, hvor grænserne for

ledelsesretten sættes i spil. Eksemplet på tillidsarbejdet

i Gentofte Kommune er anvendt som et fremragende

eksempel på, hvordan man i MED-systemet kan arbejde

ikke blot med medindflydelse og medbestemmelse, men

også medskabelse.

På de centrale indsatsområder som budget, information

og drøftelse, stress, frivilligt arbejde, ansættelse med løn-

tilskud osv. er der udarbejdet inspirationsnotater, som kan

hjælpe de lokale repræsentanter med at løse de vigtige

opgaver i MED-udvalgene. Inspirationsnotaterne findes

alle på FTF’s hjemmeside.

FTF har et netværk for de repræsentanter i organisatio-

nerne, der arbejder med medbestemmelse på det kommu-

nale og regionale område. Her drøftes tre til fire gange

årligt de centrale problemstillinger og udfordringer. For

at styrke koordineringen af MED-arbejdet er der fra 2015

nedsat en særskilt gruppe, som har fokus på den fælles

indsats. Heri indgår FTF med repræsentanter for de større

forhandlingsområder.

Et godt og udviklende arbejdslivIndsatsområde 3


Offentligt ansatte frygter at udtale sig om kritisable og

ulovlige forhold på arbejdspladsen. Det har flere undersø-

gelser vist, og senest har også Ombudsmanden bekræftet

det billede. Medarbejderne skal derfor beskyttes bedre

i deres ansættelse, for det er helt afgørende at kritisable

og ulovlige forhold, der risikerer at gå ud over borgerne,

kommer frem i lyset, mener FTF.

Offentligt ansattes deltagelse i den offentlige debat har

stor betydning for samfundet og vores demokrati. De

ansattes brug af ytringsfriheden bør derfor ses som et

positivt middel til at nuancere debatten, som et middel til

at sikre fremdrift og forbedringer i den offentlige sektor,

og som et udtryk for de offentligt ansattes interesse for

deres arbejdsplads i en velfungerende og effektiv offentlig

sektor, som løbende udvikler sig i den rigtige retning, og

som fremstår kompetent og troværdig.

I december 2013 nedsatte den tidligere regering

”Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistle-

blowerordninger”, fordi man ville sikre, at offentligt ansatte

fik bedre mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i

orden – uden konsekvens for den enkeltes karrieremulig-

heder.

Udvalget, hvor FTF var medlem, afgav betænkning nr.

1553/2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed og whist-

leblowerordninger den 10. april 2015. I betænkningen

har udvalget beskrevet gældende regler samt foretaget

en række undersøgelser vedrørende offentligt ansattes

ytringsfrihed og meddeleret samt whistleblowerordninger.

FTF anbefalede sammen med fem andre organisationer

i forbindelse med offentliggørelsen af betænkningen, at

politikerne vedtager en klar lovgivning om ansættelses-

retlig beskyttelse af medarbejdere, der ytrer sig.

Under udvalgsarbejdet og efterfølgende har FTF arbejdet

for en generel styrkelse af offentligt ansattes retsstilling,

når en arbejdsgiver uberettiget forfølger den ansatte, fordi

denne benytter sin ytrinsfrighed, bl.a. via whistleblower-

ordninger. FTF arbejder fortsat for, at der etableres en

ansættelsesretlig beskyttelse, hvorefter en arbejdsgiver

ikke må iværksætte sanktioner pga. en medarbejders

lovlige ytringer og kritik.

Det er FTF’s opfattelse, at en øget ansættelsesretlig

lovbeskyttelse vil udbrede kendskabet til, hvornår man

som ansat kan og bør ytre sig, så kritiske forhold på jobbet

kommer frem i lyset. I dag er der alt for mange offent-

ligt ansatte, der afstår fra at ytre sig om forholdene på

arbejdspladsen af frygt for negative ledelsesreaktioner.

Erfaringer fra medlemsorganisationerne i FTF viser, at der

har udviklet sig en tavshedskultur og selvcensur blandt de

ansatte i den offentlige sektor.

FTF vil fortsat arbejde for nye initiativer og mere informa-

tion, der kan fremme debat og åbenhed på de enkelte

arbejdspladser, ligesom FTF anbefaler, at der skabes en

arbejdspladskultur, der gør op med tavshedskulturen og i

stedet viser respekt og forståelse for de ansattes ret til at

fremkomme med kritik.

Hvad angår whistleblowerordninger anbefaler FTF, at den

enkelte myndighed overvejer, om det er hensigtsmæs-

sigt, at der etableres en særlig adgang til rapportering af

mistanker om ulovligheder mv. gennem etableringen af en

whistleblowerordning i myndigheden.

Betænkning nr. 1553/2015 om offentlige ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger

Samarbejde med OAO styrker indflydelsenFTF har gennem en årrække udviklet et tæt samarbejde

med OAO om at servicere Hovedudvalgsrepræsentan-

terne. Samarbejdet vurderes at være meget værdifuldt,

fordi de lokale repræsentanter bringes sammen på tværs

af hovedorganisationsskel på en konstruktiv måde.

Aktiviteterne for HovedMED-repræsentanterne i 2015

ligger på linje med de tidligere års aktiviteter, men er

udvidet kvalitativt, så der er et større fokus på at opnå

strategisk indflydelse gennem samarbejde om udvikling af

kerneopgaven og et fælles afsæt i MED-systemets rolle i

innovation og udvikling.

I november 2014 blev der for 5. gang afholdt en stor konfe-

rence for alle medarbejderrepræsentanter i regionernes

og kommunernes Hovedudvalg. Konferencen blev afholdt i

samarbejde med OAO. De 400 deltagere blev præsenteret

for oplæg om, hvordan man skaber sig strategisk indfly-

delse gennem fokusering på kerneopgaven.

I samarbejde med OAO har der igen været udbudt en

række temadage om budgetforståelse og indflydelse. Der

er i 2013, 2014 og 2015 gennemført ca. 35 konsultationer

hvert år om det aktuelle kommunale budget for de kommu-

ners medarbejderside, som havde ønsket det. I konsulta-

tionen får deltagerne en direkte gennemgang af problem-

stillinger i kommunens budget og anvisninger på, hvordan

de inden for rammerne af procedureretningslinjerne kan

gøre deres indflydelse gældende i HovedMED.

Der har været afholdt et fællesmøde med OAO’s organi-

sationsrepræsentanter om ” MED-repræsentanten i det

strategiske rum”. Mødets formål var at drøfte den aktuelle

tillidsdagsorden i lyset af en målsætning om, at MED-re-

præsentanten i højere grad skal kunne gøre sig gældende

og søge indflydelse, også når det handler om de strate-

giske dagordener, som ledelsen har.

Det frivillige arbejde spiller en stadig større rolleDet frivillige arbejde er i vækst og spiller en stadig større

rolle. FTF har deltaget i udformningen af et nyt Frivillig-

hedscharter og har i samme anledning revideret sin politik

for anvendelse af frivilligt arbejde, så det i højere grad

pointeres, at de personalepolitiske problemstillinger skal

aftales i MED/SU-strukturen. Kun på den måde kan der

skabes trygge rammer om det frivillige arbejde, så det

bliver et givende supplement til de offentlige velfærds-

ydelser fremfor en trussel mod de ansattes opgavevareta-

gelse og faglighed. Der er udsendt inspirationsnotater med

udkast til vejledende retningslinjer, som er drøftet med

repræsentanterne i Hovedudvalgene.

TillidsreformFTF har i samarbejde med OAO og Akademikerne forsøgt

at sætte Tillidsreformen og de syv principper for moderni-

sering og udvikling af den offentlige sektor højt på dags-

ordenen hos medlemsorganisationerne og de tillidsvalgte.

Tillidsdagsordenen har løbende indgået i alle aktiviteterne

for MED-repræsentanterne. Det er bl.a. sket gennem

deltagelse i workshops, konferencer og gennem formidling

af gode historier og erfaringer, der har været med til at

fremme tillidsdagsordenen. På Velfærdens Innovationsdag

i januar 2015 afholdt FTF en session om, hvordan tillid kan

vise vej til velfærdsinnovation. Her medvirkede cases fra

Gentofte og Vejle.

På Folkemødet var Tillidsreformen og perspektiverne ved

og nødvendigheden af, at medarbejderne inddrages i

bestræbelserne på at udvikle den offentlige sektor også til

debat, da FTF sammen med OAO og Center for Offentlig

Innovation afholdt en meget velbesøgt debat om kravene

til fremtidens tillidsrepræsentant.

FTF har udviklet kurser for tillidsrepræsentanter og sekre-

tariatsansatte for at ruste dem til de opgaver og udfor-

dringer, der kan være med at løfte tillidsdagsordenen lokalt

og regionalt.

3.2 Det gode arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv

Et bredt arbejdsmiljøforlig med tydeligt partsaftrykArbejdsmiljøforligskredsen i Folketinget (Konservative,

Venstre, Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Dansk

Folkeparti) lavede i marts i år en aftale om justering af den

danske arbejdsmiljøindsats. Aftalen indeholder 15 konkrete

initiativer.

Et enigt Arbejdsmiljøråd fremsendte sidste år en række

anbefalinger til ministeren om en tilpasning af arbejdsmil-

jøindsatsen, og aftalen er i høj grad bygget oven på rådets

forslag til ministeren fra marts 2014, idet en række af de

væsentligste initiativer helt eller delvist er i overensstem-

melse med rådets anbefalinger.

" F T F O G L O H A R S A M M E N F R E M L A G T N Y M O D E L

F O R A R B E J D S M I L J Ø R Å D G I V N I N G "


FTF har haft afgørende indflydelse på Arbejdsmiljørådets

forslag, og FTF har efterfølgende både i forhold til ministe-

rier og politiske partier uddybet FTF’s synspunkter.

Den politiske aftale indeholder en ændring af opdelingen

mellem de risikobaserede og det stikprøvebaserede tilsyn.

Den var tidligere på henholdsvis 55 og 45 pct. men er nu

aftalt ændret til 80 og 20 pct., hvilket præcist er, hvad FTF

har anbefalet.

Aftalen indebærer også, at flere oplysninger skal tælle

med, når en arbejdsplads udtages til et risikobaseret

tilsyn. Dette var også en del af Arbejdsmiljørådets forslag.

Her havde FTF fået med, at anmeldte erhvervsbetingede

lidelser, herunder psykiske skader, skal være en del af

disse oplysninger. FTF forventer også, at det medfører, at

langt flere arbejdspladser med psykiske arbejdsmiljøpro-

blemer fremover udtages til risikobaseret tilsyn.

Aftalen gennemfører også Arbejdsmiljørådets forslag om,

at grove og gentagne overtrædelser af Arbejdsmiljøloven

skal medføre forhøjede bøder og øget tilsyn. FTF er meget

tilfreds med dette, da hårdere økonomiske konsekvenser

for overtrædelser af Arbejdsmiljøloven vil være et virksomt

middel mod arbejdsgivere, der spekulerer i at tjene penge

på et dårligt arbejdsmiljø.

88 procent af FTF’erne mener, at en af de vigtigste opgaver for fagbevægelsen er at kæmpe for et bedre arbejdsmiljø

Kilde: LO og FTF, Fællesskab før forskelle (APL III), november 2014.

Endelig medfører aftalen, at reglerne om samarbejde om

sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne skærpes. En

evaluering viste bl.a., at der var en del arbejdsmiljøorgani-

sationer, der ikke fik tilbudt den årlige supplerende uddan-

nelse, og at mange ikke fik udarbejdet en uddannelsesplan

for arbejdsmiljøorganisationens medlemmer.

Arbejdsmiljørådet forslog en række initiativer på den

baggrund, herunder at arbejdsgiverne skal kunne doku-

mentere, at de har tilbudt efteruddannelse, samt at kompe-

tenceudviklingsplanen skal behandles som en del af den

årlige arbejdsmiljødrøftelse. Aftalen sikrer nu, at begge

disse forslag gennemføres.

Brug for positive økonomiske incitamenter i arbejdsmiljøindsatsenI Arbejdsmiljøindsatsen mangler der i øjeblikket mulighed

for positivt at støtte de virksomheder, der gerne vil yde

noget ekstra for arbejdsmiljøet og gøre mere end loven

forlanger.

FTF og LO har derfor foreslået, at der indføres en beløn-

ningsordning, hvor arbejdspladserne belønnes økonomisk,

når de gør en stor indsats for det gode arbejdsmiljø. Der

skal afsættes en særlig økonomisk ramme til dette, og

desuden skal arbejdspladser, der belønnes, også have

lov at bruge et officielt logo, der viser, at her tager man

arbejdsmiljøet alvorligt.

Forslaget om en belønningsordning er tidligere fremsendt

til ministeren af et enigt Arbejdsmiljøråd, så der er bred

opbakning bag forslaget.

Fokus på reel ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljøFTF har fortsat indsatsen for at opnå reel ligestilling

mellem fysisk og psykisk arbejdsmiljø i blandt andet

tilsynspraksis og behandlingen af arbejdsskader. FTF har i

2014 dokumenteret, at den særlige tilsynsindsats i forhold

til psykisk arbejdsmiljø samt ligestillingen i afgørelses-

metode har medført en markant stigning på 74 procent

i antallet af reaktioner om psykisk arbejdsmiljø. Der har

i 2014 været gennemført et særligt tilsyn med psykisk

arbejdsmiljø på hospitaler, og i 2015 omfatter målgruppen

daginstitutioner, socialrådgivere og lærere. FTF følger

op på indsatsen med dokumentation og nyheder for at

fremme ligestillingen. Det er der fortsat brug for, da fysiske

arbejdsmiljøproblemer stadig er langt mere i fokus, når

Arbejdstilsynet giver påbud.

" K R I T I K A F T I L S Y N M E D P S Y K I S K A R B E J D S M I L J Ø H A R Å B N E T F O R

T R E PA R T S D I A L O G O M T I L S Y N S M E T O D E R "


Påbud om fysisk arbejdsmiljø dominerer

Kilde: Arbejdstilsynet. Tilsyn i tal.

■ Psysisk arbejdsmiljø 4,2%

■ Fysisk arbejdsmiljø 95,8%

Arbejdstilsynet har brug for øgede midlerI forbindelse med Finanslovsaftalen 2015 blev der sikret

midler til, at Arbejdstilsynet kan fortsætte den nuværende

tilsynsindsats i 2016, herunder den særlige tilsynsindsats i

forhold til psykisk arbejdsmiljø. Efter 2016 vil der imidlertid

ske en drastisk reduktion i Arbejdstilsynets midler, hvilket

blandt andet vil medføre, at der ikke fremover er midler til

den særlige tilsynsindsats målrettet psykisk arbejdsmiljø.

FTF fremlagde derfor i forbindelse med valgkampen et

fælles forslag med LO om at forøge Arbejdstilsynets drifts-

bevilling med minimum 80 mio. kr. årligt, og der arbejdes

nu for at få den nye regering og Folketinget til at følge op

herpå. Det er bydende nødvendigt, at der findes en perma-

nent løsning for Arbejdstilsynet.

Åbning af MetodeudvalgetRigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik af, at Arbejds-

tilsynets metoder i forhold til tilsynet med psykisk arbejds-

miljø ikke er taget op til revision i næsten 20 år, fik FTF til at

opfordre beskæftigelsesministeren til at invitere arbejds-

markedets parter til en dialog om tilsynsmetoderne. Den

daværende minister kvitterede ved at invitere parterne til

nye drøftelser i Metodeudvalget i efteråret 2015, og det

forventes, at den nye beskæftigelsesminister vil gøre det

samme.

Fokus på øget anerkendelse af psykiske arbejdsskaderFTF har gennem analyser og nyheder sat fokus på den

fortsat lave anerkendelse af psykiske arbejdsskader. I den

forbindelse har FTF udviklet en ny politik for indsatsen

I februar 2014 udgav FTF et idekatalog om chikane af

medarbejdere på sociale medier.

Kataloget er udarbejdet af FTF i samarbejde med

”Baggrundsgruppen for sociale medier”, der blev nedsat

af FTF og en række af FTF’s medlemsorganisationer. FTF’s

medlemsorganisationer har i de senere år oplevet flere

sager, hvor medarbejdere hænges ud, chikaneres eller

på anden vis uberettiget beskyldes for noget, de ikke har

gjort.

Idékataloget har til formål at give FTF’s medlemsorganisa-

tioner inspiration til at håndtere situationer og sager, der

vedrører krænkelser af medarbejdere og udspringer fra

internettet eller sociale medier.

Idékataloget er desuden tænkt som et praktisk redskab for

de faglige organisationer til at drøfte de forskellige mulig-

heder med de tillidsvalgte. Det er ofte den/de tillidsvalgte,

som den krænkede medarbejder først henvender sig til.

Det er også de tillidsvalgte, som ude på arbejdspladserne

kan arbejde konstruktivt for, at ledelse og medarbejdere

sammen får lagt en strategi for, hvordan krænkelser kan

håndteres.

Chikane af medarbejdere på sociale medier

mod psykiske arbejdsskader, som indeholder fem konkrete

forslag til, hvordan anerkendelse af psykiske arbejds-

skader kan øges. FTF foreslår blandt andet en fordobling

i antallet af sager, der behandles i Erhvervssygdomsud-

valget. FTF foreslår desuden øget forskning rettet mod

dokumentation af sammenhængen mellem psykiske

belastninger i arbejdet og psykiske lidelser.

50 procent stigning i psykiske erhvervssygdomme fra 2011 til 2014

Kilde: Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget. Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2014, maj 2015

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0 2011 2012 2013 2014

3.496 4.484 5.092 5.324

Antal anmeldelser af psykiske sygdomme

Kilde: Erhvervssygdomme - Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013, Arbejdstilsynet juli 2014

Politi, beredskab og fængsler..............

Kontor.............................................................

Døgninstitutioner og hjemmepleje....

Undervisning..............................................

Hospitaler.....................................................

Daginstitutioner.........................................

Religiøse institutioner m.v.....................

Gennemsnit.................................................

0 10 20 30 40 50

Antal anmeldelser af psykiske sygdomme pr. 10.000 beskæftigede, 2013

FTF deltager i drøftelserne i Beskæftigelsesministeriet om

opfølgningen på arbejdsskadeekspertudvalgets anbefa-

linger, som blev offentliggjort i december 2014 og har også

her særligt fokus på ligestilling i behandlingen af fysiske og

psykiske arbejdsskader.

Styrket indsats mod vold og psykisk nedslidning i Fonden for Forebyggelse og FastholdelseI forbindelse med den politiske aftale om udmøntning af

midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse for 2015-

2018 lykkedes det at få flere centrale FTF-ønsker igennem.

Aftalen indebærer således en betydelig styrkelse af den

samlede indsats mod psykisk nedslidning.

Der er sikret fortsatte midler til voldsforebyggelse på

hospitaler i 2015, og målgruppen for voldsforebyggelses-

pakker er udvidet, så også folkeskolerne kan søge volds-

forebyggelsespakker i 2015. Der er desuden afsat midler

til, at Videncenter for Arbejdsmiljøs (VFA's) kampagne om

voldsforebyggelse kan fortsætte, og målgruppen udvides,

så også ansatte i den private sektor, der udsættes for vold

og trusler, omfattes af kampagnen og rejseholdets arbejds-

pladsrettede aktiviteter.

Desuden er der vedtaget en indsats mod sexchikane, hvor

Arbejdstilsynet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter

vil udarbejde en række anbefalinger om forebyggelse af

seksuel chikane på arbejdspladserne. Arbejdet forventes

igangsat i efteråret 2015.

Endelig lykkedes det i forbindelse med den politiske aftale

at få udvidet målgruppen for sporskifteindsatsen (midler til

omskoling), så psykisk nedslidte i de nedslidningstruede

brancher omfattes af indsatsen, der ellers hidtil kun har

omfattet fysisk nedslidte. Det kan blandt andet komme

psykisk nedslidte til gode, fx pædagoger og politifolk.

Efterfølgende er det yderligere lykkedes at samle politisk

opbakning til et forslag fra FTF om at udvide målgruppen

for Forebyggelsesfondens seniorpakker, så også arbejds-

pladser med over 250 ansatte kan søge seniorpakkerne

fra 2015 og frem. Det kan komme hospitaler og andre store

FTF-arbejdspladser til gode.

FTF og LO – ny model for arbejdsmiljørådgivningEn mere effektiv forebyggelses- og fastholdelsesindsats

forudsætter, at de danske arbejdspladser bruger profes-

" S P O R S K I F T E I N D S AT S U D V I D E T T I L AT O M F AT T E P S Y K I S K N E D S L I D T E "

" F O L K E T I N G E T G E N N E M F Ø R E R F T F ’ S O G L O ’ S Ø N S K E O M

F O R H Ø J E T S T R A F F O R A R B E J D S M I L J Ø O V E R T R Æ D E L S E R "


sionel arbejdsmiljørådgivning i langt større udstrækning,

end det er tilfældet i dag. FTF har i samarbejde med LO

fremlagt et forslag til et helt nyt arbejdsmiljørådgivnings-

system udarbejdet af konsulenter fra bl.a. COWI og Team

Arbejdsliv.

Forslaget om et nyt og incitamentsbaseret rådgivningssy-

stem indgår som et af de 22 konkrete FTF- og LO-forslag,

som blev fremlagt i forbindelse med valgkampen. Forslaget

blev desuden præsenteret og diskuteret på Arbejdsmil-

jøkonferencen i Nyborg i 2014 og på Arbejdstilsynets

konference om arbejdsmiljørådgivning i starten af 2015.

FTF har sammen med LO lagt op til trepartsdrøftelser om

et nyt arbejdsmiljørådgivningssystem og vil fortsat arbejde

for, at regeringen inviterer arbejdsmarkedets parter til en

dialog om fremtidens arbejdsmiljørådgivning.

Investeringer i forebyggende arbejdsmiljøtiltag på arbejdspladsen, inklusiv rådgivning, betaler sig mere end

Kilde: ISSA 2013

dobbelt tilbage!

Forslag om uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljøLedere har en særlig rolle og et særligt ansvar i forhold til

det psykiske arbejdsmiljø. Der er forskningsmæssigt belæg

for, at god ledelse har stor betydning for medarbejdernes

trivsel og helbred. Samtidig har over halvdelen af FTF’s

ledere tilkendegivet i en undersøgelse, at de har behov for

mere viden og flere redskaber i arbejdet med det psykiske

arbejdsmiljø.

På den baggrund har FTF sammen med LO, i forbindelse

med valgkampen i foråret 2015, fremsat forslag om obliga-

torisk uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø. Konkret

foreslås, at alle nye ledere med personaleansvar inden

for det første år skal gennemføre en efteruddannelse af

minimum tre dages varighed om psykisk arbejdsmiljø med

fokus på forebyggelse, fastholdelse og kendskab til både

risikofaktorer og positive faktorer. FTF vil fortsat arbejde

for dette forslag i forhold til den nye regering.

80 procent af lønmodtagerne mener, at der er behov for, at ledere på arbejdspladserne får bedre kompetencer til at forebygge og håndtere problemer i det psykiske arbejdsmiljø, end de har i dag.

Kilde: Epinion for FTF og LO, april 2015]

Undersøgelse af FTF’ernes psykiske arbejdsmiljøFTF har i 2014 gennemført en opfølgende undersøgelse

af psykisk arbejdsmiljø med fokus på følgende temaer:

• Nedskæringer, jobusikkerhed og konsekvenser

for arbejdsmiljø og trivsel

• Vold og mobning

• Stress

• Ledelsesmæssig støtte og anerkendelse

• Konsekvenser af arbejdsmiljøet

Dårligt arbejdsmiljø koster hvert år

– det svarer til udgiften til tre storebæltsbroer

Kilde: FTF og LO: Sammen skaber vi værdi, 2015

60-80 milliarder!


FTF'ernes arbejdsmiljø 2011-2014

Risikofaktorer i FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø

Positive faktorer i FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø

Kilde: Undersøgelse af FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø, 2011 og 2014

Kvantitative krav - arbejde meget....

Tempo...........................................................

Følelsesmæssige krav............................

Rollekonflikter............................................

Utryghed i arbejdet..................................

Indflydelse...................................................

Udviklingsmuligheder............................

Social støtte - kolleger............................

Social støtte - leder..................................

Ledelseskvalitet.........................................

0 20 40 60 80 100

0 20 40 60 80 100

■ 2014

■ 2011

Et vigtigt formål med opfølgningsundersøgelsen er at

dokumentere konsekvenser og sammenhænge i arbejds-

miljøet og mellem arbejdsmiljø og trivsel og helbred

over tid. Dette skal danne basis for, at FTF sammen med

medlemsorganisationerne kan styrke det politiske fokus på

området. Undersøgelsen drøftes på FTF’s årlige arbejds-

miljødag i efteråret 2015, og FTF vil løbende rapportere på

udvalgte temaer.

370.000 lønmodtagere er stressede. Arbejdet er helt eller delvist årsagen i ni ud af ti tilfælde.

Årsager til stress

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø og Helbred 2014

■ Arbejde

■ Både arbejde og privatliv

■ Privatliv

47

10

43

3.3 Det grænseløse arbejde og øgede krav i arbejdslivet sætter spor

Fortsat fokus på psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringerFTF har gennem de sidste to år deltaget i Arbejdsmiljørå-

dets koordinerede indsats for at sætte fokus på psykisk

arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer. Arbejdsmarke-

dets parter i styregruppen er enige om, at det er lykkedes

at sætte en dagsorden for psykisk arbejdsmiljø i forbin-

delse med forandringer og inklusion.

De udarbejdede pjecer med anbefalinger har haft stort

gennemslagskraft, og de afholdte konferencer, hvor FTF’s

formand har deltaget i panelet, har været yderst velbe-

søgte. Det samme gælder Videncenter for Arbejdsmiljøs

temasider, som FTF løbende har leveret input til.

FTF har fulgt op på indsatsen ved igennem 2014 og fortsat

i 2015 at gennemføre en række kurser om forandringer og

psykisk arbejdsmiljø, ligesom forandringer indgår som et

centralt tema i FTF’s opfølgende undersøgelse af psykisk

arbejdsmiljø gennemført i 2014.

Undersøgelse af arbejdsmiljømæssige konsekvenser af inklusionI forlængelse af Arbejdsmiljørådets anbefalinger omkring

psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med fastholdelse og

inklusion på arbejdspladserne har FTF gennemført en

medlemsundersøgelse af erfaringerne med inklusion og

betydningen for arbejdsmiljøet, herunder i hvilket omfang

medarbejderne inddrages i beslutningen om at ansætte

medarbejdere på særlige vilkår.

Analysen forventes færdig i 2015 og vil danne udgangs-

punkt for at sætte fokus på virksomhedernes sociale

ansvar og vigtigheden af medarbejderinddragelse.

Ny lov styrker indsats mod vold uden for arbejdstidAlt for mange FTF’ere oplever hvert år at blive truet,

chikaneret eller udsat for vold på grund af deres arbejde.

Det er helt uacceptabelt, og FTF har længe arbejdet for,

at arbejdsgivernes ansvar for forebyggelse og håndtering

af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane skulle udvides.

Det lykkedes i starten af 2015 at samle politisk flertal for

en ændring af arbejdsmiljøloven, så den nu også omfatter

vold uden for arbejdstid. Det lykkedes samtidig for FTF at

få præciseret, at trusler og chikane er omfattet af den nye

lov, herunder chikane på nettet og de sociale medier.

Loven trådte i kraft 1. februar 2015, og FTF deltager i efter-

året 2015 i trepartsdrøftelserne om bekendtgørelsen, der

skal udmønte loven og præcisere arbejdsgiveransvaret.

Udvidelsen af arbejdsgiveransvaret i forhold til vold uden

for arbejdstid er en væsentlig forbedring af den samlede

indsats mod arbejdsrelateret vold, men der udestår fortsat

at få bedre muligheder for erstatning for ansatte, der har

været udsat for vold.

Grænseløst arbejde rammer bredtFTF har gennemført en række arbejdsgruppemøder, hvor

organisationerne har drøftet forskellige aspekter af græn-

seløst arbejde og mulighederne for at sætte politisk fokus

på konsekvenserne af grænseløshed i arbejdet. Problem-

stillingen er kompleks og rækker for mange FTF-grupper

ud over den traditionelle grænseløshed i form af grænse-

løshed i tid og sted. FTF har derfor i eftersommeren 2015

igangsat et projekt, der nærmere skal afdække udfordrin-

gerne og mulighederne for at udvikle en fælles platform for

FTF, så politiske og organisatoriske initiativer prioriteres.

3.4. Tillidsledelse og lederens rolle

Paradoksledelse på dagsordenenPå temamøder om den nye lederrolle i Århus og Køben-

havn, fik deltagerne værktøjer og inspiration til at arbejde

med den nye rolle og bedrive det, som kaldes paradoks-

ledelse. Et ledelsesbegreb, som ændrer synet på den

situation. som den enkelte leder befinder sig i, når denne

er fastlåst i en offerrolle. I paradoksledelse skal lederen

kunne navigere i en foranderlig verden og kunne skifte

mellem bløde og hårde ledelsesstile. Den nye lederrolle

var også temaet i en debat på Folkemødet på Bornholm

i juni 2014, hvor politikere fra den lederpolitiske arbejds-

gruppe debatterede.

FTF arbejder med udviklingen af begrebet velfærdsle-

delse, som også skal tænkes sammen med tillidsdags-

ordenen for at kunne støtte den enkelte velfærdsleder

i medlemsorganisationerne. FTF har derfor deltaget i

styregruppen for Mandag Morgens projekt ”Ny velfærd, ny

ledelse”, som skulle afdække velfærdslederens fem nye

roller. Styregruppens arbejde resulterede i en publikation

med titlen ”Leder på kanten”, som blev offentliggjort ved et

stort arrangement i april 2014.

I samarbejde med Mandag Morgen har FTF endvidere

deltaget i en session på Velfærdens Innovationsdag i

januar 2015. Titlen var ”Luk dit ledelsesrum op!” om den

nye lederrolle og lederens ledelsesrum. Temaet blev fulgt

op af en session på Folkemødet på Bornholm med titlen –

”Har du et ledelsesrum?”, hvor en ledelsesforsker udfor-

drede tre formænd for lederforeningerne i FTF om emnet.

FTF har sammen med Finansforbundet bedt en ledel-

sesforsker fra LEAD og kolleger om at undersøge hvilke

tendenser, de ser inden for styring og ledelse i en krisetid.

Deres undersøgelser har dannet grundlag for en artikel,

som giver indblik i hvilken betydning finanskrisen og den

økonomiske afmatning har haft for bl.a. den finansielle

sektor, som har oplevet store nedskæringer i personalet,

færre ledelseslag og større krydspres. FTF har afholdt et

temamøde i februar 2015 med titlen ”Præstationsledelse

i en krisetid?”, hvor der blev taget udgangspunkt i selv-

samme artikel.

Ledernes arbejde med psykisk arbejdsmiljøFTF´s arbejdslivsudvalg har besluttet at nedsætte en

arbejdsgruppe, der skal komme med konkrete forslag til,

hvad der kan understøtte ledere i arbejdet med at skabe

et godt arbejdsmiljø. Arbejdsgruppen består af repræsen-

tanter fra FTF´s medlemsorganisationer, der arbejder med

arbejdsmiljø og ledelse.

"A R B E J D S M I L J Ø R Å D E T E N I G O M , AT A R B E J D S P L A D S E R , D E R G Ø R

N O G E T E K S T R A F O R A R B E J D S M I L J Ø E T, S K A L K U N N E B E L Ø N N E S "


I løbet af gruppens arbejde var der enighed om, at grup-

pens bidrag også skulle indeholde et forslag til, hvorledes

lederens eget psykiske arbejdsmiljø kan forbedres, da

medarbejdernes og ledernes eget psykiske arbejdsmiljø

hænger tæt sammen, hvorfor det er nødvendigt også at

fokusere på ledernes eget psykiske arbejdsmiljø, herunder

ledelsesrummet og udviklingen i ledelsesvilkår samt det

krydspres, som lederen befinder sig i.

Arbejdsgruppen har i foråret 2015 fremlagt tre konkrete

forslag til arbejdslivsudvalget. For det første skal FTF

arbejde for at fremme, at psykisk arbejdsmiljø integreres

på diplom- og masteruddannelserne i ledelse. Det kan

iværksættes i foråret 2015 og fremefter. For det andet

udbyder FTF et praksisnært kursus- og coachingforløb til

ledere om psykisk arbejdsmiljø, som afholdes i efteråret

2015. For det tredje skal FTF sikre mere viden om ledernes

psykiske arbejdsmiljø. Dette initiativ kan iværksættes

inden for indeværende kongresperiode, bl.a. med en

analyse af ledernes svar i FTF´s undersøgelse af psykisk

arbejdsmiljø fra 2014. Forslag til etablering og anvendelse

af lederpanel og barometer kan indgå som en del af den

generelle ledelsesindsats og forankres i det kommende

lederråd.

FTF vil samarbejde med LO på lederområdetFor at fremme samarbejdet med LO på lederområdet,

tilbyder FTF i samarbejde med bl.a. OAO en række fyraf-

tensmøder med ledelsesaktuelle emner. I maj 2015 var

temaet ”Strategi i fagprofessionelle organisationer” med

udgangspunkt i velfærdslederens rolle, og i september

2015 er temaet ”Professionel forsimpling”.

Ligeledes arbejder FTF og LO på at etablere et ledernet-

værk på tværs af FTF/LO-organisationerne.

Distanceledelse bliver mere udbredtFTF er part i projektet ”Virtuel ledelse”, om ledelse på

afstand og ledelse via pc/internet. Projektet skal under-

søge arbejdsmiljømæssige konsekvenser (positive og

negative) af virtuel organisering (en form for distancele-

delse). Undersøgelsen munder ud i anvisninger til, hvordan

man kan udvikle arbejdsmiljøet i virtuelle organisationer

under hensyntagen til løsning af kerneopgaven. Projektet

forventes at komme med resultaterne fra dets undersø-

gelser i foråret 2016. Her vil FTF afholde et temamøde,

hvor projektets resultater vil blive fremlagt.

3.5 Det kønsopdelte arbejdsmarked

Fejring af kvindernes internationale kampdagFTF og LO har sammen markeret Kvindernes Internationale

Kampdag 8. marts 2015 ved et arrangement med musik og

debat om ligeløn og det kønsopdelte arbejdsmarked med

bl.a. Lisbeth Pedersen, afdelingsleder SFI – medlem af

Lønkommissionen, Grete Christensen (DSR), Mette Aagard

Larsen (BUPL) og Bente Sorgenfrey (FTF) som debattører.

100 års jubilæum for kvinders valgret markeresFTF fejrede 100-året for grundlovsændringen med flere

aktiviteter.

FTF og LO producerede filmen ”Det kan blive endnu

bedre”. Debatfilmen sætter fokus på køn og ligestilling

100 år efter, at kvinderne fik stemmeret og har det unge

publikum som målgruppe. Filmen udspiller sig igennem

fire myter, der hver især stiller spørgsmål ved, om vi i 2015

er helt i mål med ligestillingen. Hvordan ser det fx ud, når

det gælder ligeløn, barsel, lederposter og det kønsopdelte

arbejdsmarked?

FTF og LO deltog i det store Grundlovsoptog den 5. juni,

som gik fra Grønningen til Christiansborg. Optoget var en

genopførelse af det historiske valgretsoptog fra 1915, hvor

op imod 20.000 kvinder gik fra Kastellet til Amalienborg

for at understrege, at de endelig var blevet en del af det

danske demokrati.

Ligestilling på Folkemødets dagsorden På Folkemødet på Bornholm har FTF og LO både i 2014

og 2015 haft arrangementer om ligestilling. I 2014 under

overskriften ”Tabersagen”, der var inspireret af DR3-pro-

grammet af samme navn. Her skulle et panel af dommere

vurdere forskellige ligestillingspolitiske emner, fx om

dårlige orlovsrettigheder til fædre, et stærkt kønsopdelt

arbejdsmarked og uligeløn. Emner, der har svært ved at

vinde politikernes og vælgernes gunst. Der var endvidere

et debatarrangement med fremvisning af filmklip fra filmen

”Det kan blive endnu bedre”, hvor myter blev debatteret.

Nye regler for kønsopdelt lønstatistikDen 20. maj 2014 vedtog Folketinget nye regler for køns-

opdelt lønstatistik. Reglerne trådte i kraft den 1. januar

2015 og betyder, at virksomheder med mindst ti fuldtidsbe-

skæftigede fremover får tilsendt en kønsopdelt lønstatistik,

I august 2013 indgav Danmarks Lærerforening og FTF en

klage til ILO som kulmination på den langvarige under-

viserkonflikt i foråret 2013, der resulterede i et lovindgreb.

Klagen relaterede sig til dels opstarten og de indledende

forberedelser af overenskomstforhandlingerne i efteråret

2012, dels forløbet omkring tilblivelsen af regeringens

lovindgreb L 409.

I november 2014 kom ILO med en udtalelse i anledning af

klagen. I udtalelsen fremkommer ILO med en række kritik-

punkter af den danske regerings adfærd under såvel plan-

lægningen af de kommende forhandlinger i efteråret 2012

som forberedelsen af L 409. ILO udtalte blandt andet kritik

af, at regeringen udnyttede den magtasymmetri, der findes

på det offentlige arbejdsmarked i forbindelse med, at de

offentlige myndigheder også handler som arbejdsgivere

eller har påtaget sig ansvaret for indgåelsen af kollektive

overenskomster ved at medunderskrive dem. ILO under-

stregede endvidere, at især statslige organer bør afholde

sig fra at gribe ind og ændre indholdet af frit indgåede

kollektive overenskomster og aftaler.

Regeringen blev endvidere kritiseret for ikke at inddrage

begge parter i tilblivelsen af L 409 og udtrykte i den

forbindelse specifikt beklagelse over, at den danske

regering ikke gav nogen forklaring på, hvorfor den undlod

at konsultere Danmarks Lærerforening. ILO mindede i den

anledning om vigtigheden af, at den offentlige myndighed

forud for indførelsen af et lovforslag, som påvirker over-

enskomstforhandlinger eller ansættelsesforhold, udførligt

drøfter enkelthederne med de behørige medarbejder- og

arbejdsgiverorganisationer. Disse principper gælder så

meget desto mere, når en regering vælger at stoppe en

konflikt med et lovindgreb.

ILO anmodede om at blive holdt orienteret om udkommet

af overenskomstforhandlingerne 2015, og ultimo maj 2015

sendte Danmarks Lærerforening og FTF et opfølgnings-

brev til ILO. Heri påpeger DLF og FTF, at regeringen ikke

har fulgt op på ILO’s kritik fra november 2014, idet rege-

ringen fortsat nægter at gennemgå beregningerne bag

lovindgrebet med lønmodtagerorganisationerne ligesom

regeringen fortsat undlod parterne at føre reelle og frie

forhandlinger om arbejdstid i undervisersektoren i 2015.

Endelig har regeringen efter DLF og FTF’s opfattelse fast-

holdt en procedure, hvor arbejdsgiverorganisationer bliver

inddraget, mens lønmodtagerorganisationerne (fortsat)

holdes ude.

DLF og FTF’s klagesag til ILO

" F T F O G L O H A R S A M M E N F O R T S AT S AT L I G E S T I L L I N G PÅ D A G S O R D E N E N "


som de har pligt til at udlevere, hvis en tillidsrepræsentant

eller en ansat efterspørger den. Men den enkelte virk-

somhed kan i stedet for en kønsopdelt lønstatistik stadig

vælge at udarbejde løbende redegørelser om indsatsen

med at fremme lige løn på virksomheden, hvis virksom-

heden har indgået aftale om det med medarbejderne.

Den første lønstatistik efter de nye regler udarbejdes i

2016 på baggrund af virksomhedernes lønoplysninger for

2015. Det betyder, at reglerne først får betydning for virk-

somhederne fra 2016.

FTF har ved flere lejligheder påpeget, at der er behov for,

at flere virksomheder bliver omfattet af ligelønsstatistikken

og bakkede derfor op om lovændringen. FTF har beklaget,

at der med loven går en meget lang periode, inden den

kønsopdelte lønstatistik er tilgængelig, samt at det er et

problem, at det fortsat er muligt for virksomhederne at

udarbejde ligelønsredegørelser som erstatning for stati-

stikkerne.

EU skrotter barselsdirektivet FTF har kritiseret, at Kommissionen lægger op til at skrotte

et direktiv, der udover barsel til fædre lægger op til en

række forbedringer for arbejdstagere, der er gravide

eller lige har født. FTF tager afstand fra, at Kommissionen

anskuer gravides sundhed og sikkerhed som en admini-

strativ byrde. Europæisk fagbevægelse, herunder FTF, har

derfor sendt et brev til institutionerne i EU og understreget

nødvendigheden af et nyt barselsdirektiv, der yderligere

beskytter gravide og ammende.

" N Y D E B AT F I L M P R O D U C E R E T A F F T F O G L O U N D E R S T Ø T T E R D E B AT

O M D E T KØ N S O P D E LT E A R B E J D S M A R K E D , B A R S E L O G L I G E L Ø N "


Indsatsområde 4

Organisationer i udvikling

Stærke faglige organisationer med bred medlemsopbakning giver legiti-mitet og er en af FTF’s styrker. Den danske forhandlings- og aftalemodel samt den danske trepartsinstitution er afgørende grundpiller på arbejdsmarkedet. FTF skal løbende arbejde for at styrke og udvikle forhandlings- og aftalemo-dellen samt trepartsinstitutionen. Men de faglige organisationer er udfordret.

Vejene til indflydelse er blevet mere komplicerede og kræver en målrettet og løsningsorienteret indsats. Samtidig er organisationerne udfordret i forhold til at rekruttere og fastholde medlemmer. Det stiller skærpede krav til den centrale interessevaretagelse og til den lokale medlemsrettede dialog og udvikling. FTF skal som hovedorganisation løfte den fælles politiske interesse-varetagelse, men også understøtte medlemsorganisationerne i det medlems-rettede arbejde



FTF´s kongres besluttede i 2012, at FTF skulle under-

søge mulighederne for et tættere samarbejde med LO og

Akademikerne. LO sagde ja til at undersøge mulighederne

for et strategisk samarbejde frem mod 2020, hvorimod

Akademikerne kun var interesserede i et samarbejde med

FTF fra sag til sag.

Samarbejdet mellem FTF og LO er blevet udviklet på

mange måder i denne kongresperiode, og samarbejdet har

fyldt meget i de løbende drøftelser internt i FTF. Men FTF

har gjort meget for at understøtte, at der også i FTF i bred

forstand sker en udvikling af organisationerne.

FTF har bl.a. udviklet egne mødeformer med henblik på

at fremme dialogen og erfaringsudvekslingen på tværs af

FTF-organisationerne. Men FTF har også styrket samspillet

med organisationerne om analyser, ligesom FTF har

gennemført en række analyser inden for centrale politik-

områder.

En helt afgørende forudsætning for FTF´s og medlemsor-

ganisationernes gennemslagskraft er en høj organisa-

tionsprocent. Det betyder, at FTF har haft meget fokus

på rekruttering og fastholdelse, bl.a. gennem et særligt

netværk med ikke mindre end 75 tilmeldte. Som led i

indsatsen for at styrke rekruttering og fastholdelse har

FTF i øvrigt gennemført tre hold af FTF´s fagpolitiske

talentuddannelse, ligesom FTF har besluttet at etablere et

Lederråd. FTF har herudover haft en løbende overvågning

af nye uddannelser.

Men et afgørende politisk og sekretariatsmæssigt fokus

har der været på samarbejdet med LO. Dette samarbejde

har bl.a. resulteret i et tæt samarbejde om konkrete faglige

sager, men mest fokus har der været på det såkaldte 2020-

projekt, som har ført til udarbejdelse af debatoplæg om

udfordringer og muligheder for fagbevægelsen frem mod

2020 samt en analyse af lønmodtagernes syn på arbejdsliv

og politik, herunder organisationsforhold. Mest opmærk-

somhed har der dog været om en række strategiske

drøftelser mellem FTF og LO om hovedorganisationernes

syn på en række principielle politiske og organisatoriske

spørgsmål. Drøftelserne har bl.a. ført til en fælles indstilling

til efterårets kongresser i FTF og LO.

Samarbejdet med Akademikerne er blevet fastholdt og

udviklet i kongresperioden, men det er efter ønske fra

Akademikerne blevet fastholdt som et samarbejde fra sag

til sag.

4.1. Dialog og åbenhed i forhold til medlemsorganisationerne

FTF udvikler mødeformerneFor at sikre en højere grad af faglig og politisk idéudvikling

har FTF gennem hele kongresperioden arbejdet med

mere inddragende mødeformer. Både på formandsmøder,

politiske udvalgsmøder samt i diverse sekretariatsfora er

det fx udbredt, at en eller flere af organisationsrepræsen-

tanterne holder oplæg om organisationens politikker og

erfaringer.

I forbindelse med 2020-projektet har der været en omfat-

tende mødevirksomhed i FTF’s formelle politiske fora.

Derudover har der været politiske møder om, hvordan de

mindre organisationer kan blive en aktiv del af en eventuel

ny hovedorganisation, samt om hvordan der sikres en

stærk lokal organisering i en ny hovedorganisation.

Herudover har FTF’s formandskab deltaget i en lang række

møder i medlemsorganisationernes kompetente organer,

typisk hovedbestyrelser, for at drøfte 2020-projektet.

På sekretariatsplan har sekretariatscheferne for FU-orga-

nisationerne spillet en meget aktiv rolle i forbindelse med

forberedelsen af de politiske møder, bl.a. gennem afhol-

delse af månedlige møder. Som noget nyt er der endvi-

dere etableret et ”direktør-netværk”, der er åbent for alle

medlemsorganisationerne. Her har der også primært været

fokus på 2020-projektet.

På FTF’s kongres i 2012 var der fra en række medlems-

organisationer ønsker om, at FTF opprioriterede sektions-

arbejdet således, at der ikke kun afholdes møder i sektion

P, men også i sektion K og S. På baggrund heraf har der

været afholdt møder i både sektion K og S, men møde-

virksomheden har endnu ikke fundet sin endelige form.

4.2. FTF som vidensbank og serviceorganisation

Styrket samspil med organisationerne om analyserViden og dokumentation er afgørende for at sætte den

politiske dagsorden. FTF lægger vægt på et stærkt samspil

mellem FTF og organisationerne på analyseområdet. Kort-

lægningen af efterspørgslen efter forskellige typer samspil,

Organisationer i udviklingIndsatsområde 4


der blev gennemført i første halvdel af kongresperioden,

viste, at det sker bedst gennem løbende erfaringsudveks-

ling og samarbejde om konkrete analyseprojekter.

FTF udfører løbende analyser i samarbejde med

medlemsorganisationerne. Undersøgelsen ”Viden i

praksis” tog eksempelvis afsæt i et oplevet behov blandt

medlemsorganisationerne og er gennemført i nært samspil

med FTF’s organisationer.

Der har også været et nært samspil mellem FTF og

organisationerne i forbindelse med gennemførelsen af

opfølgningen på undersøgelsen af FTF’ernes psykiske

arbejdsmiljø, der blev gennemført i 2014. I efteråret 2015

gennemfører FTF og flere medlemsorganisationer med

afsæt i fælles erfaringer på området en undersøgelse af

arbejdsmiljøarbejdet. Herudover sker der løbende erfa-

ringsudveksling og drøftelse af analyser i FTF’s sekretari-

atsfora.

FTF prioriterer formidling af videnFTF er en videnbank og skal løbende opbygge og formidle

relevant viden.

FTF gennemfører løbende analyser inden for centrale

politikområder. I perioden har FTF blandt andet gennem-

ført to undersøgelser af arbejdet med ny viden i praksis-

feltet og samspillet mellem praksis og forskning i form af

praksisrelevant forskning og udvikling. Resultaterne af

undersøgelserne er formidlet som FTF-Dokumentationer til

organisationer, politikere og andre aktører på forsknings-

og uddannelsesområdet.

FTF har desuden opbygget ny viden gennem samarbejde

og dialog med andre professionelle vidensaktører (DØR,

KORA, AE, NFA med flere) og gennem deltagelse i en

række forskellige fora, råd, udvalg mv.

FTF’s viden er en vigtig forudsætning for politikudvikling.

Den stilles til rådighed for medlemsorganisationerne i

den løbende dialog og kontakt, bl.a. via temamøder og

netværksdeltagelse, og gennem FTF’s hjemmeside, hvor al

relevant viden gøres tilgængelig.

Øget opbakning til serviceordningerne FTF tilbyder medlemsorganisationerne serviceordninger

inden for jura, arbejdsskader og sociale sager. FTF

gennemfører løbende tilfredshedsundersøgelser samt

evalueringer af brugernes tilfredshed. Der er generelt stor

tilfredshed med kvaliteten og servicen i ordningerne, og

medlemsorganisationerne er meget tilfredse med samar-

bejdet med FTF’s sekretariat om de konkrete sager.

Serviceordningerne har oplevet en stigende tilslutning

gennem de senere år, og også i det forgangne år har flere

organisationer tilmeldt sig en eller flere af ordningerne.

4.3. Rekruttering og fastholdelse af medlemmer

4.3.1 Netværk styrker organisering og hvervning i organisationerneHvervenetværket giver organisationerne mulighed for

erfaringsudveksling og udvikling af nye tiltag, der

kan styrke organisationerne i at fastholde og hverve

medlemmer. I netværket drøftes tanker og konkrete

initiativer om hvervning og fastholdelse. Netværksmø-

derne tager udgangspunkt i et eller flere oplæg fra net-

værkets medlemmer eller udefrakommende inspiratorer.

Der afholdes fire årlige møder i netværket, som har 75

tilmeldte og dermed er det største af FTF’s netværk.

Der deltager mellem 20 og 30 i hvert møde.

I 2014-15 har følgende temaer været på programmet:

• 50.000 forslag til forbedringer.

• Stærke fællesskaber.

• Fremtidens fagforening.

• Phoning - Styrkelse af medlemsrelationen og andre

opsøgende tiltag i PROSA og Dansk Sygeplejeråd.

• Følelser i arbejdsliv og fagforeningsvalg.

Hvervenetværkets side er en lukket hjemmeside under

ftf.dk. Alle medlemmer af FTF´s netværk om hvervning og

fastholdelse kan benytte siden, der giver adgang til FTF’s

vidensbank om hvervning og fastholdelse af medlemmer.

Siden indeholder oplæg fra hvervenetværksmøder, oplæg

fra hvervenetværkskurser, artikler om organisering og rela-

terede emner, relevant litteratur og links, en række organi-

sationers hvervemateriale samt kontakt til alle netværkets

deltagere.

Deltagerne i netværket er politikere og ansatte i

medlemsorganisationerne, der beskæftiger sig med

emnet. Den store mangfoldighed i FTF’s organisationer

er et godt grundlag for netop at samarbejde og udveksle

viden på tværs. For selvom FTF’erne kommer fra mange

forskellige steder, er der en række ligheder i de udfor-

dringer, de står med – og det udnytter netværket.

FTF’s fagpolitiske talentuddannelseDer har været gennemført tre hold af FTF´s fagpolitiske

talentuddannelse. Hold 4 er planlagt til at starte i marts

2016.

På de tre hold har der været deltagere med 10 forskellige

FTF-organisationer samt fra to LO-forbund.

Formålet med uddannelsen er at fremelske og pleje de

spirende talenter, som sammen med medlemmerne skal

bære fagbevægelsen fremad og ikke bare sikre dens

overlevelse, men også forny dens styrke, som Danmarks

mest betydningsfulde sociale bevægelse. Deltagerne skal

kunne sætte mål og analysere deres egne udfordringer

og muligheder og de skal kunne skabe fællesskab om

aktiviteterne med medlemmer gennem debatter og diskus-

sioner.

Hold 1 og hold 3 har haft til opgave at arrangere en debat

i Folkets Hus på Folkemødet på Bornholm. Temaerne var

”Hvordan får vi en stærk fagbevægelse i fremtiden?” og

”Fagbevægelsen som moderne fællesskab.” Hold 2 fik

til opgave at arrangere en debat i København. Titlen på

debatten var ”Samfundets DNA er truet – Hvad gør vi?”

Denne blev holdt med deltagelse af flere medlemmer af

Folketinget, regionsråd, arbejdsgiverrepræsentanter og

politikere og kollegaer fra de faglige organisationer.

Sideløbende med at stable debatarrangementerne på

benene har deltagerne arbejdet med deres egne fagpo-

litiske projekter, som er relateret til behov, dilemmaer og

overvejelser i deres egen organisation og på deres egen

tillidspost.

FTF opprioriterer arbejdet på lederområdetLederrollen er i disse år under forandring. Det har været

fokus for to temamøder og publikationen ”Den nye Leder-

rolle”, som udspringer af et længere samarbejde mellem

den politiske arbejdsgruppe om ledelse, bestående af

repræsentanter for lederforeningerne og de lederansvar-

Folkets Hus har i 2013-2015 været LO og FTF’s fælles base

på Folkemødet på Bornholm. Her har LO og FTF sammen

med medlemsorganisationerne arrangeret debatter om

fx uddannelse, beskæftigelse, arbejdsmiljø, ligestilling og

fagbevægelsens fremtid.

Debatterne har været velbesøgte af både tilhørere og

debattører. Ministre har afgivet løfter om fx modernisering

af den offentlige sektor gennem tillid til medarbejderne,

og vi har fået tilslutninger til FTF-politik fra arbejdsgivere,

politikere og andre meningsdannere.

På Folkemødet har vi kombineret vigtige debatter med

muligheden for at skabe netværk, og gennem årene er det

lykkes os at etablere Folkets Hus som fagbevægelsens

naturlige samlingssted på Folkemødet. Samarbejdet om

Folkets Hus har styrket det generelle samarbejde mellem

LO, FTF og medlemsorganisationerne.

Folkemødet på Bornholm

" F T F G E N N E M F Ø R E R A N A LY S E R M E D O R G A N I S AT I O N E R N E "


lige i BUPL, DSR, DLF, Finansforbundet og lektor Claus

Elmholdt fra Ålborg Universitet/LEAD. Formålet med aktivi-

teterne har været at styrke den enkelte leder i sin leder-

rolle ved at bidrage med værktøjer, som den enkelte leder

kan anvende for at håndtere de mangeartede og daglige

ledelsesudfordringer. Begge temamøder var velbesøgte

med i alt 240 deltagere.

I forlængelse af den politiske arbejdsgruppes arbejde med

at styrke de offentlige og private lederes lederrolle, har

arbejdsgruppen fremlagt et forslag til FTF’s forretningsud-

valg om at nedsætte et Lederråd på tværs af FTF-organisa-

tionerne. FTF FU har godkendt forslaget.

Lederrådets opgave vil bl.a. være at styrke FTF’s lederpo-

litiske arbejde og formalisere samarbejdet mellem FTF og

ledere i FTF-organisationerne. FTF’s Lederråd skal bidrage

til at rådgive forretningsudvalget i forhold til FTF’s leder-

indsatser og udvikling af FTF’s lederpolitik gennem dialog

og indstillinger. Derudover skal Lederrådet aktivt deltage

i ledelses- og styringsperspektiver i både den offentlige

og private sektor og sikre, at relevante ledelsesmæssige

perspektiver – både tværgående og i forhold til de enkelte

sektorer – inddrages i FTF’s politiske indsatser.

FTF’s Lederråd består af ledere, som er valgt i en af FTF’s

medlemsorganisationer, eller deres sektioner/foreninger.

De organisationer, som ikke har en egentlig lederforening,

-fraktion mv., kan udpege en leder til at repræsentere den

pågældende medlemsorganisations ledere i Lederrådet.

Lederrådet vælger for en to-årig periode en formand samt

yderligere fire medlemmer til Lederrådets FU. Formanden

for Lederrådet inviteres med til møder i FTF FU, hvor speci-

fikke lederspørgsmål er på dagsorden. Derudover inviteres

Lederrådets formand samt en repræsentant for Lederrådet

en gang om året til møde med FU for at drøfte udviklingen i

lederarbejdet i FTF.

Lederrådet kan indstille til og rådgive FTF FU i forhold til

forskellige indsatser. FTF skal understøtte den ledelsesfag-

lige dagsorden samt yde professionel lederrådgivning til

medlemsorganisationerne og deres ledersektioner/-frak-

tioner. Derudover skal FTF sikre gode rammebetingelser,

herunder uddannelsesmuligheder for lederne, og have

fokus på ledernes arbejdsmiljø og ledelsesrum, ligesom

FTF skal identificere ledernes kernekompetencer på det

offentlige og private arbejdsmarked.

Der er pres på overenskomsterneTil trods for at et begyndende opsving nu synes at have

afløst krisen, er der fortsat et stort pres på overenskom-

sterne. Især på det private arbejdsmarked er det vanskeligt

at etablere og/eller fastholde overenskomstdækningen for

ansatte med videregående uddannelser.

FTF har således bistået flere medlemsorganisationer,

der har været i fare for at miste eller at få udhulet deres

overenskomster. Typisk fordi arbejdsgiverne forsøger at

udnytte udliciteringer eller organisatoriske ændringer til

at gennemtvinge forringelser i lønmodtagernes løn- og

ansættelsesvilkår. FTF’s bistand strækker sig fra forhand-

lingsteknisk sparring til afklaring af juridiske problemstil-

linger samt hjælp med beregninger mv.

4.4. Nye uddannelser stiller nye krav til organisationer

FTF har øje på nye uddannelser og organisationernes indflydelse FTF overvåger løbende prækvalifikation af nye uddan-

nelser og har orienteret relevante FTF-organisationer om

nye uddannelser på vej. Det er centralt for at sikre over-

enskomstdækningen af nye fagområder og for at sikre et

sammenhængende uddannelsessystem uden blindgyder.

FTF har udarbejdet en analyse af prækvalifikationspro-

cessen og de afgørelser, der træffes. Den har sat fokus på,

at de faglige organisationer inddrages langt mindre end

arbejdsgiversiden i ansøgninger om prækvalifikation af nye

uddannelser. Den har også vist, at der er et potentiale for

at styrke uddannelsesudvalgenes rolle i processen – og

dermed organisationernes indflydelse.

Det er afgørende, at der findes en national dialog om

indholdet og kvaliteten af de professions- og erhvervs-

rettede videregående uddannelser. Og det er afgørende,

at faglige organisationer inddrages. Det sikrer uddannel-

sernes relevans og match med arbejdsmarkedet samtidig

med, at der holdes fokus på, at uddannelserne er ens på

tværs af landet. Der er en positiv udvikling i gang på flere

områder, hvor det aktuelt drøftes, hvordan repræsentanter

for de faglige organisationer kan inddrages i sådanne

nationale fora. FTF har bidraget til denne udvikling, bl.a.

ved at medvirke til at samle KL, Danske Regioner, Rektor-

kollegiet og LO omkring en fælles opbakning bag nationale

uddannelsesfora.

" O K- K A M PA G N E N G I V E R R E S U LTAT E R "


GrænsekonflikterFTF har tilbudt vejledning og rådgivning til medlemsorga-

nisationerne i forhold til en række konkrete grænsepro-

blemer med andre organisationer. Vejledningen er sket i

forhold til FTF’s vedtægter og Samarbejdsaftalen med LO.

4.5. FTF’s samarbejde med LO

LO og FTF udsender debatoplægI efteråret 2013 startede det såkaldte 2020-projekt

mellem LO og FTF med debatoplægget ”Fagbevægelsens

udfordringer frem mod 2020”. Det blev indledningen til et

væsentlig tættere samarbejde mellem LO og FTF – ikke

kun i forhold til 2020-projektet, men også i forhold til

konkrete politikområder.

Debatoplægget blev i efteråret 2014 fulgt op af et nyt

debatoplæg om ”Mulighederne for fagbevægelsen frem

mod 2020”, der søger at give et svar på de udfordringer,

der var nævnt i det første debatoplæg.

Temaerne fra de fælles debatoplæg har været drøftet ved

tre debatarrangementer om politisk interessevaretagelse,

demokrati i fagbevægelsen og fagbevægelsens fremtid.

Lønmodtagerne støtter den danske modelSom supplement til debatoplæggene og debatarrange-

menterne har FTF sammen med LO og Ålborg Universitet

gennemført den tredje APL-undersøgelse (APL står for

Arbejdsliv og Politik fra et Lønmodtagerperspektiv), der

analyserer lønmodtagernes syn på arbejdsliv og politik,

herunder organisationsforhold.

Undersøgelsen viste blandt andet en massiv opbakning fra

lønmodtagerne til den danske model, og at løn- og ansæt-

telsesvilkår skal reguleres via overenskomster. Undersø-

gelsen viste i øvrigt også, at fagbevægelsen nyder den

største opbakning blandt lønmodtagerne siden undersø-

gelsen blev gennemført første gang i 1992.

Undersøgelsen dannede grundlag for en række regionale

debatmøder, hvor tillidsvalgte og formændene fra LO og

FTF drøftede rapportens resultater og perspektiver.

Grundige strategiske drøftelser med LODen brede enighed om de to debatoplæg førte til, at det

i november 2014 blev besluttet at nedsætte en politisk

styregruppe for 2020-projektet med repræsentanter

for LO’s Daglige ledelse og FTF FU. Formålet var bl.a. at

beskrive hovedorganisationernes fremtidige opgaver og

roller, identificere de centrale temaer for udviklingen af

samarbejdet mellem LO og FTF, udarbejde scenarier for

udviklingen af samarbejdsmulighederne og ikke mindst

at udarbejde forslag til indstillinger til LO’s og FTF’s

kongresser i efteråret 2015 om det fremtidige samarbejde.

Den politiske styregruppe har holdt otte møder, hvor man

har drøftet følgende temaer:

• Hovedorganisationernes politiske interessevaretagelse

og samarbejdet med de politiske partier.

• Den danske flexicuritymodel og a-kasserne.

• Samfundsøkonomi og velfærd 2020.

• Hovedorganisationernes roller i forhandlingssystemerne.

• Grænsestridigheder mellem forbund/organisationer i LO

og FTF.

• Trepartsforhandlinger.

• Arbejdsmiljøpolitik.

• Uddannelsespolitik.

• Scenarier for udviklingen af et fremtidigt samarbejde

mellem LO og FTF i et 2020-perspektiv.

• Ligestilling og balancen mellem familie- og arbejdsliv.

• Formål, struktur og demokrati i hovedorganisationerne.

• Hovedorganisationernes samarbejde lokalt/regionalt og i

MED-systemet.

På baggrund af den politiske styregruppes drøftelser

er der om hvert af ovennævnte temaer udarbejdet et

perspektivnotat om fælles synspunkter og aktiviteter mv.

" S E R V I C E O R D N I N G E R N E H A R S T I G E N D E T I L S L U T N I N G "

En af FTF’s fire roller er at levere service til medlemsorga-

nisationer, der via deres hovedorganisation ønsker at købe

eksempelvis hjemmeside-programmer, leje kursuslokaler

eller få hjælp til den konkrete sagsbehandling af medlems-

sager – det kan være juridiske sager, arbejdsskadesager

eller sociale sager.

Den juridiske ordning

I den juridiske ordning indgår 17 medlemsorganisationer

med i alt 9.374 medlemmer. Er man medlem af denne

ordning, får man juridisk bistand, telefonisk rådgivning og

konkret sagsbehandling af medlemssager ved de retlige

instanser.

Arbejdsskadeordningen

Arbejdsskadeordningen behandler sager for 31

medlemsorganisationer med i alt 46.846 medlemmer.

Aktuelt er der 177 verserende sager, hvor hovedparten

vedrører psykiske skader. Er der et erstatningsansvar

i en sag, kan det efter særskilt aftale og betaling også

behandles i FTF. FTF er medlem af Erhvervssygdomsud-

valget, hvor man arbejder for at afdække de skademe-

kanismer i arbejdslivet, som kan medføre erhvervssyg-

domme. FTF arbejder her for en mere udvidet dækning

end erhvervssygdomsfortegnelsen giver mulighed for nu,

og FTF forsøger hele tiden at flytte grænserne for aner-

kendelse af, hvornår en sygdom kan karakteriseres som

en erhvervssygdom. FTF har medvirket til, at der i dag

anerkendes sager som depression forårsaget af stress og

brystkræft forårsaget af natarbejde.

Socialrådgiverordningen

Socialrådgiverordningen behandler sager for 24

medlemsorganisationer med i alt 50.728 medlemmer.

Der verserer aktuelt 189 sager, hvor medlemmernes

forsørgelse er truet. Der er en klar overvægt af sager med

psykiatrisk betingede sygdomme. Arbejdet er præget af

følgerne efter reformen på fleksjob- og førtidspensionsom-

rådet.

Lej et kursuslokale i FTF

Medlemsorganisationer kan på dagsbasis leje et kursuslo-

kale til en fordelagtig pris. Prisen er 2000 kr.pr. dag samt

300 kr. pr. deltager ved fuld forplejning. FTF har også

samarbejdsaftaler med nogle større kursus- og konferen-

cesteder med gode rabatter, som vores medlemsorganisa-

tioner kan benytte sig af.

FTF som serviceleverandør

Netværk

Vidensbank

Service

Politisk aktør


FTF vil med sine kurser styrke organisationerne i deres

arbejde med at hverve og fastholde medlemmer og i det

hele taget gøre medlemsskabet så attraktivt som muligt for

potentielle medlemmer. FTF vil derfor medvirke til at øge

handlekraften og styrke netværket hos de politisk valgte

og ansatte i organisationerne. Ligesom FTF vil styrke

handlekraft og indsigt hos tillids- og arbejdsmiljørepræsen-

tanter.

FTF’s kurser drives primært som indtægtsdækket virk-

somhed. Kurserne finansieres altså ikke i nævneværdigt

omfang via kontingentet, men af de organisationer og

deltagere, som bruger kurserne.

Politisk valgte og ansatte

Med kurset ”Sublim indflydelse” har FTF gjort den nyeste

viden fra et tværeuropæisk forskningsprojekt om, hvad der

skal til for at få optimal indflydelse på arbejdspladserne,

tilgængelig og relevant for de faglige organisationer.

Både i 2014 og 2015 har FTF holdt kurser om reformerne

vedr. sygedagpenge, fleksjob og førtidspension, så orga-

nisationerne kan støtte og rådgive de medlemmer, der

berøres af disse reformer på bedst mulig vis.

FTF’s uddannelseskonference i juni 2014 havde fokus på,

hvordan man kan styrke den relationelle kultur i fagbevæ-

gelsen, på stærke fællesskaber, på tillidsrepræsentanten

som hverver og på tillidsrepræsentantens deltagelse i

strategiske processer. I 2015 var temaerne hvilken rolle

tillidsrepræsentanterne skal spille i fremtidens fagforening,

rammerne for ytringsfrihed, ytringsfrihed og arbejdsmiljø.

TR og AMIR

FTF har blandt andet haft fokus på at klæde TR og AMIR på

til at kunne spille en vigtig rolle i de store forandringer, som

sker på mange arbejdspladser og her igennem være med

til at sikre en indsats for et bedre arbejdsmiljø. Det sker

mest effektivt, når de to grupper af tillidsvalgte arbejder

sammen, og det har været et af temaerne på kurset ”Klædt

på til forandring”, som er gennemført i både 2014 og 2015.

Ledere

FTF har i 2015 udbudt 2 kursusforløb a 1 ½ dag for ledere

med henblik på at styrke indsatsen for et bedre psykisk

arbejdsmiljø. ”Når stressen rammer – fokus på lederrollen”

og ”Psykisk arbejdsmiljø – få din egen værkstøjskasse”.

FTF’s diplomuddannelse

Hold 8 af FTF’s Diplomuddannelse er startet i september

2015. Med dette tilbud imødekommer FTF et ønske og

behov fra TR, politisk valgte og ansatte i organisationerne

om at få en teoretisk overbygning og en formel uddan-

nelse, relateret til de opgaver, de varetager i forbindelse

med deres valgte hverv eller deres job. Det styrker dem i

deres nuværende funktioner, og det giver dem samtidig

gode formelle kvalifikationer til at påtage sig nye poster

eller nye job. Diplomuddannelsen er tilrettelagt i moduler,

som afsluttes hver for sig, og som man kan tage i den

rækkefølge man ønsker. Flere og flere benytter mulig-

heden for kun at tage det eller de enkeltmoduler, som de

har brug for og kan afse tid til.

Specialdesign

Mange medlemsorganisationer foretrækker at holde kurser

i eget regi. FTF tilbyder at designe kurser, der passer til

den enkelte organisations behov og rammer. I 2014 og

2015 har FTF bl.a. afholdt temadage om konfliktløsning,

bisidderrollen, fusioner og forandringer, den vanskelige

samtale, psykisk arbejdsmiljø, ytringsfrihed, personale-

jura og forhandlingstræning. FTF har udviklet seminarer

i samarbejde med organisationerne og har bistået med

bestyrelsesudvikling og ved fusioner på arbejdspladser.

Læs mere på www.ftf.dk/kurser

Kurser med gennemslagskraft

Styregruppen anbefaler forhandlinger om en ny hovedorganisationDen politiske styregruppe konstaterede i sin rapport fra

maj 2015, at 2020-projektet har demonstreret, at LO og

FTF kan mere sammen end hver for sig. Hovedparten af

medlemmerne af styregruppen mente derfor, at kongres-

serne skal give LO’s og FTF’s politiske ledelser mandat til

at afklare, om der kan skabes et konkret grundlag for en ny

hovedorganisation. Grundlaget skal omhandle det faglige

og politiske grundlag samt organisationens struktur, demo-

krati og økonomi.

Det politiske grundlag for en ny hovedorganisation skal

basere sig på de synspunkter, der er indeholdt i oven-

nævnte perspektivnotater. Herudover skal der udarbejdes

konkrete forslag til vedtægter, budgetter mv.

Styregruppen understregede samtidig, at der ikke er tale

om en beslutning om etablering af en ny hovedorganisa-

tion. Den endelige beslutning må træffes senere, hvis der

er grundlag herfor.

Styregruppen anbefalede endelig, at der blev udarbejdet

et fælles vedtagelsesforslag til drøftelse på hhv. LO´s og

FTF´s kongresser i efteråret 2015.

LO og FTF udarbejder et fælles forslag til kongressernePå baggrund af den politiske styregruppes anbefalinger

er der hen over sommeren blevet udarbejdet et udkast til

kongresvedtagelse, og et sådant udkast er blevet vedtaget

af den politiske styregruppe den 27. august 2015.

I udkastet præciseres det, at grundlaget for en ny hoved-

organisation skal bygge videre på de fælles forståelser,

der allerede er opnået i den politiske styregruppe og skal

indeholde: Navn, mission og vision, fagpolitisk grundlag,

indsatsområder, politisk struktur, regional og lokal struktur,

love samt økonomi.

Det præciseres endvidere, at den fælles politiske styre-

gruppe skal forestå de konkrete forhandlinger. Delre-

sultater skal løbende forelægges LO HB og FTF FU til

godkendelse og fundament for yderligere forhandlinger.

Forhandlingerne om grundlaget skal være færdige, så der

eventuelt kan afholdes ekstraordinære kongresser i LO og

FTF og stiftelseskongres for den nye hovedorganisation

i 2017. Den nye hovedorganisation skal kunne etableres

senest den 1. januar 2018.

Mission og vision for en ny hovedorganisationFTF FU besluttede i februar 2014 at iværksætte en drøf-

telse blandt medlemsorganisationerne af, hvordan en

mission og vision for fremtidens hovedorganisation bør se

ud. Med fremtidens hovedorganisation menes den ideelle

hovedorganisation, - uafhængigt af, hvorvidt FTF bedst

møder fremtidens udfordringer som en selvstændig hoved-

organisation, eller der etableres en ny hovedorganisation

mellem LO og FTF.

På baggrund af mange drøftelser har FTF FU konkluderet,

at der skal arbejdes videre med en mission, hvoraf det

fremgår, at fremtidens hovedorganisation

• baserer sig på et partipolitisk uafhængigt grundlag,

• varetager de samlede lønmodtagerorganisationers inte-

resser på tværs af uddannelse, arbejdsfunktion og sektor,

• særligt har en opgave i at varetage arbejdsmarkedspoli-

tiske og mere overordnede samfundspolitiske spørgsmål

til gavn for medlemmerne – såvel lokalt, nationalt og

internationalt, og

• er medlemsorganisationernes organisation.

" S T O R T I L S L U T N I N G T I L N E T VÆ R K O M R E K R U T T E R I N G

O G F A S T H O L D E L S E "


FU konkluderede endvidere i relation til visionerne for

fremtidens hovedorganisation, at hovedorganisationen

skal arbejde for at

• styrke og udvikle arbejdsmarkedet samt den danske

velfærds- og arbejdsmarkedsmodel,

• udvikle og nyttiggøre den sammenhængskraft, der er

mellem den private og den offentlige sektor,

• udvikle en attraktiv og kompetent arbejdskraft,

• skabe merværdi for organisationerne og deres

medlemmer,

• være innovativ, dagsordensættende og løsningsorien-

teret og øve markant politisk indflydelse nationalt og

internationalt,

• bidrage aktivt til samling og samarbejde i fagbevæ-

gelsen,

• understøtte en professionel opgaveløsning i og mellem

medlemsorganisationerne, og

• arbejde demokratisk ved at inddrage medlemsorganisati-

onerne i beslutningsprocesserne.

FU’s konklusioner vedr. såvel mission som vision er inde-

holdt næsten ordret i det forslag til mission og vision for en

ny hovedorganisation, som den politiske styregruppe for

2020-projektet har foreslået.

OK-indsatsen med LO kører ad mange sporFormålet med LO’s og FTF’s OK-indsats er at oplyse om

den danske model, overenskomster og faglige fælles-

skaber i fagforeninger, fordi alt for mange ikke kender

til fagforeningernes rolle i samfundet. OK-indsatsen er

målrettet de 20-40 årige. Dels fordi kendskabet til over-

enskomster og fagforeninger er særligt lavt i denne

aldersgruppe, dels fordi det typisk er i årene fra 20 til 40

år, de fleste uddanner sig og finder fodfæste på arbejds-

markedet. I den livsperiode er det særligt vigtigt, at man

er oplyst om, hvad det betyder for den enkelte og for

samfundet, at så mange som muligt er fagligt organiseret.

OK-indsatsen er en oplysningsindsats og ikke en hver-

vekampagne. Det betyder, at OK-indsatsen arbejder for

at oplyse om, hvad fagforeninger i LO og FTF betyder

for både den enkelte og for samfundet. Der er en klar

sammenhæng mellem de budskaber, der er i OK-indsatsen,

og det udbytte, lønmodtagerne får i deres fagforening.

OK-indsatsen består både af LO’s og FTF’s gennerelle

annoncering, aktivitet på sociale medier og udvikling af

materialer, og af de faglige organisationers daglige arbejde

for at varetage medlemmernes interesser. Det bedste

eksempel på det, er det årlige OK Løntjek, som er gennem-

ført i uge 45-46 i 2013 og 2014, og som gennemføres igen

umiddelbart før FTF’s kongres i 2015.

OK-indsatsen har hjemmesiden www.erduok.dk som

indsatsens portal. OK-indsatsens facebookside er indsat-

sens primære medie med 25.000 følgere. Ofte knytter

aktiviteterne på facebooksiden sig til det tema, der aktuelt

er valgt at have fokus på i OK-indsatsen.

For hvert tema er der udviklet annoncer, som bruges til

ekstern annoncering, og som medlemsorganisationerne

opfordres til at bruge i fagblade. Til flere af temaerne er der

også udviklet materialer, som kan starte samtalen mellem

kolleger.

FTF arbejder indgående på at skabe et medejerskab

gennem fælles udvikling og tæt inddragelse af medlemsor-

ganisationerne – bl.a. gennem invitation til et årligt fælles

udviklingsseminar med LO-forbundene, hvor grundstenene

til næste års indsats udvikles i fællesskab.

Konkret er FTF gået i gang med et større udviklingsarbejde

om, hvordan der kan udvikles aktiviteter og materialer, der

formidler budskabet om OK-fagforeningernes store viden

om og engagement i medlemmernes fag.

Valgkampagnen med LO fik stor gennemslagskraftLO og FTF lancerede i april 2015 den fælles kampagne

’Sammen skaber vi værdi’ for at sikre lønmodtagerne

indflydelse på den nye regerings politik. Kampagnen fik

stor gennemslagskraft.

Utallige artikler, 5.800 følgere på Facebook, events og

over 840 tweets har sat sit spor. Med den nye regerings

løfte om trepartsforhandlinger er der åbnet en mulighed

for i det videre arbejde at få fulgt FTF´s og LO´s 22 konkrete

forslag til dørs.

Da de overordnede linjer i kampagnen var på plads, skulle

lønmodtagernes politiske ønsker ud over rampen. Målet

var at komme ud før valgkampen, så budskaberne ikke

risikerede at drukne i partiernes og mediernes forproduce-

rede indslag. Samtidig var intentionen at få partierne til at

bruge lønmodtagernes forslag som vidensgrundlag i deres

" F T F E TA B L E R E R E T L E D E R R Å D "


valgkamp. Alle Folketingets partier fik tilbudt en fortrolig

orientering om de forslag, deres kandidater kunne være

interesseret i at gå videre med. De fleste tog imod.

Kampagnen gik officielt i luften den 13. april, da formand

for FTF, Bente Sorgenfrey, næstformand i LO, Lizette

Risgaard og en lang række formænd fra de to organisatio-

ners medlemsforbund delte kaffe ud og diskuterede politik

med alle interesserede på Nørreport Station i Køben-

havn. Lignende aktioner fandt sted 15 andre steder rundt

omkring i landet.

Ud over organisationernes fysiske tilstedeværelse var

kampagnen samme dag og i stort set hele valgkampen

godt stof i medierne. Sideløbende med medieindsatsen

var der kontakt til en lang række partiledere og ordførere

fra stort set alle partier på Christiansborg, hvor de enkelte

politikforslag blev præsenteret i detaljer og diskuteret.

Den nationale presseindsats blev suppleret af en massiv

eksponering af formændenes syn på nulvækst og kommu-

nalt underforbrug med kronikker og indlæg på debatsi-

derne i mange af de regionale og lokale dagblade. Ofte

responderede lokale folketingskandidater med enten kritik

eller opbakning.

På Facebook har der været stor aktivitet med film, debat

og grafikker, der illustrerer de forskellige forslag. Opsla-

gene er blevet delt og kommenteret flittigt. For eksempel

blev den første video, hvor lønmodtagerne præsenterer de

22 forslag, set mere end 26.000 gange, og opslagene med

forslag til politikerne er blevet set af mellem 20.000 og

100.000 brugere på Facebook.

4.6. FTF´s samarbejde med Akademikerne

FTF har samtidig med udviklingsprojektet med LO fast-

holdt og udviklet samarbejdet med Akademikerne både

generelt og specifikt. Der er både på formands- og sekre-

tariatsniveau løbende fælles drøftelser og vurderinger af

centrale politiske temaer. Ikke mindst i forhold til arbejdet

i Dagpengekommissionen har der i hele forløbet været et

tæt samarbejde, idet Akademikerne ikke er selvstændigt

repræsenteret. FTF har lagt vægt på at sikre, at Akademi-

kerne er inddraget i arbejdet.

På det arbejdsmarkeds- og vækstpolitiske område samar-

bejder FTF med både LO og Akademikerne i forhold til

indsatsen i de nye Regionale Arbejdsmarkeds Råd (RAR)

og i de regionale vækstfora, og der afholdes fælles møder

med de regionale repræsentanter med henblik på at drøfte

fælles udfordringer og initiativer. FTF har endvidere sæde i

det nationale vækstforum og repræsenterer her både FTF

og Akademikerne.

Der er tilsvarende et godt og løbende samarbejde med

Akademikerne på de øvrige politikområder, fx vedrørende

arbejdsmiljø og uddannelse.

" F T F G E N N E M F Ø R E R E T S T O R T 2 0 2 0 - P R O J E K T M E D L O "

FTF’s IT-center har om et år eksisteret i 20 år. FTF drifter

og servicerer en lang række systemer via et topmoderne

serverrum og højt udviklede sikkerhedssystemer.

Målet er at understøtte IT-udviklingen i FTF’s organisati-

oner, at drifte løsninger sikkert og billigt, og at sikre FTF’s

medlemsorganisationer besparelser via fordelagtige

underleverandøraftaler.

IT-centerets centrale ydelser er udvikling og drift af

websites. FTF har underleverandører for nogle af marke-

dets største websites: TYPO3 (T3CMS) og Drupal (Peytz &

Co.). FTF’s aftaler med dem reducerer organisationernes

omkostninger. IT-centeret har også en række gunstige

aftaler omkring sikkerhedsløsninger til organisationer.

Øvrige ydelser er internetforbindelser, virksomheds-IT,

netværksmanagement og monitorering samt daglig IT-drift.

Drift for mere end 30 organisationer

IT-center har et driftscenter, som drifter al IT for flere orga-

nisationer og hjemmesider for mere end 30 organisationer,

herunder FTF-A og Ulandssekretariatet. Via stordrift er

FTF’s priser særdeles konkurrencedygtige.

FTF's IT-center driver et netværk for de organisationer/

webredaktører, der ligesom FTF bruger hjemmesidesy-

stemet TYPO3.

FTF’s Onlineskole er i stærk vækst

FTF har en af Danmarks mest avancerede onlineskoler,

som er vokset voldsomt i de sidste par år. Det er nu mere

end 1/2 af alle FTF-organisationernes medlemmer, som har

adgang til skolen. I dag er der 27 forskellige kurser. Det er

bl.a. kurser i Office pakken, Windows kurser, kurser i brug

af Google Docs, Sociale Medier, projektledelse, virksom-

hedsøkonomi, Photoshop og InDesign.

FTF’s organisationer har fået øjnene op for, at Onlineskolen

er et yderst fordelagtigt medlemstilbud til en pris på nogle

få kroner pr. medlem. FTF ved fra mange organisationer, at

medlemmerne sætter stor pris på at få kurserne via deres

organisation.

Nyt sikkerhedskursus er gratis for alle FTF’s

organisationers medlemmer og ansatte

FTF’s IT-center har i kraft af sin vækst fået udviklet et

kursus, som nu tilbydes gratis til alle medlemsorganisati-

oner, uanset om der er købt abonnement eller ej. Det er en

rigtig god idé at lade alle sine ansatte gennemføre dette

kursus.

Hold digitale møder – med eDagsorden

IT-centeret har en fordelagtig rabataftale, så FTF’s orga-

nisationer kan få adgang til produktet eDagsorden, der

bruges i flertallet af de danske kommuner. Systemet er en

platform, så de mange beslutningstagere i FTF’s orga-

nisationer kan skifte papirbunkerne ud med iPads eller

bærbare pc’er. Man kan nøjes med at lægge sin tablet/

pc på bordet til mødet - og herfra have direkte adgang

til dagsorden, sagsfremstillinger og bilag. Har man fokus

på sit papirforbrug og omkostninger til tryk, forsendelse,

effektiv distribution m.v. er denne løsning oplagt.

Sikker Mail – to muligheder via FTF

IT-centeret har udviklet sit eget ”Sikker Mail” system, som

sikrer, at dokumenter, som sendes via mail, er krypterede,

og at lovens krav overholdes. Systemet er i drift for FTF

og flere og flere medlemsorganisationer. FTF har også i

samarbejde med underleverandør Comendo salg af en højt

udviklet sikker mail løsning.

IT-løsninger til fremtidens behov

IT-centerets produktportefølje er stor og rettet mod frem-

tidige krav og IT-behov – med bl.a. IT-konsulenttjeneste

(rådgivning om IT-udvikling, arkitektur og indkøb), hostede

mailløsninger, remote backup-system, leje af Microsoft-

licenser og publicering på nettet via iPaper. Se: www.ftf.dk/

it-center

FTF’s IT-center


Medlemsudvikling

FTF har pr. 1.1.2015 i alt 70 tilsluttede organisationer med et aktivt medlemstal på 345.495. Når man medregner de medlemmer, der stadig er under uddannelse, på efterløn eller pensionister, er det samlede medlemstal 459.497.

Udviklingen i antallet af aktive medlemmer i årene 2005 – 2015 ser sådan ud:

År Medlemstal Ændring i pct. pr. år Samlet udvikling i perioden

1.1.2005 361.003 + 0,7

- 3,9 %

1.1.2006 362.691 + 0,5

1.1.2007 355.867 - 1,9

1.1.2008 359.319 + 1,0

1.1.2009 357.945 - 0,4

1.1.2010 358.110 + 0,05

1.1.2011 356.408 - 0,5

1.1.2012 363.086 + 1,9

1.1.2013 348.903 - 3,9

1.1.2014 346.340 - 0,7

1.1.2015 345.495 - 0,2

Medlemsudviklingen i samme periode, fordelt på sektioner, ser sådan ud:

År Sektion K Sektion P Sektion S

1.1.2005 228.214 88.540 44.249

1.1.2015 223.071 75.505 46.919

Udvikling i pct. - 2,3 - 17,3 + 5,7


Hovedorganisation for 450.000offentligt og privat ansatte

FTF’s fire rollerKongressen har vedtaget, at FTF skal vise mod, vilje og styrke:

• ved at være dagsordensættende og øve markant politisk indflydelse regionalt, nationalt og internationalt,

• ved aktivt at bidrage til samling og samarbejde i fagbevægelsen om at fremme fælles mål, • ved at være vidensbank og levere professionel oplysning, rådgivning og vejledning, • ved at bygge på dialog, åbenhed og aktiv inddragelse af medlemsorganisationerne • ved at udnytte den dynamiske sammenhæng mellem

de arbejdsområder FTF'erne varetager i samfundet for bl.a. at skabe en attraktiv og kompetent arbejdsplads

• ved at styrke sammenhold og samarbejde mellem medlemsorganisationerne

Hvordan gør man lige det i det daglige?Det kan du finde meget mere om i denne beretning, der gennemgår FTF’s arbejde og resultater på de fire politiske indsatsområder, kongressen vedtog i 2012.

Du kan også læse om hver af de fire roller, FTF udfylder:

Netværk

Vidensbank

Service

Politisk aktør

En ’netbank’ af viden og holdninger på www.ftf.dk og mulighed for personlig rådgivning.

Mange netværk og politiske fora, der i dagligdagen binder organisationernes interesser og ideer sammen i FTF.

Ekstra tilbud til organisationer om juridisk bistand, indkøbs rabatter, billig IT og meget mere.

Fælles talerør for medlems organisationerne ind i den politiske verden og i offentligheden.

AUGUST 2015 Sammen skaber vi mere værdi - ftf.dk · kerne er nu veletableret og er i stand til at sætte fodaf-tryk og påvirke EU-systemet. Det er nødvendigt, og det er afgørende

Documents