Hvorfor er kost og ernæring vigtig?epos.customers.composite.net/media(1682,1030)/Mette_Holst.pdf · Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse

God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11

Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring og Tarmsygdomme,

Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Universitetssygehus

Hvad er underernæring

Underernæring er en tilstand hvor indtaget af næring er nedsat, med følger for kroppens sammensætning og funktion.

Ernæringsrisiko er: Faktorer relateret til ernæringstilstand, der øger patienters risiko for komplikationer og for tidlig død.Ernæringsintervention vil bedre det ”kliniske forløb”.

Jensen et al.. JPEN 2010;34:156-9 & Clin Nutr 2010;29:151-3. Stratton et al 2003

Case: Leif

74 årig mand, indlagt med opblussen i KOL174 cm, 68 kg; BMI 22Hjemme ilt bruger. Får ingen hjælpRask hustru, som dog har diabetes.Spiser efter eget udsagn ”som en fugl”.Vægttab?Under indlæggelses har pt. spist lidt mere og fået ernæringsdrik

010203040506070

Num

ber o

f pat

ient

s %

Gastro-surgery

Ortopedic Internalmedicine

All

Risk score < 3 Risk score >=3

Patienter i ernæringsrisiko på danske hospitaler

Rasmussen 2004

22 afdelinger – alle specialer

Journal audit (%)

Risiko iflg journal 34Patienter med vægttab < 3 mdr 26Energiindtag > 75%* 68Proteinindtag > 75%* 52Fået serveret mellem måltider og protein/tilskudsdrikke*

55

MORE Studiet Aalborg Sygehus2010

*Patienter i ernæringsrisiko ved screening

Ernæringsrisiko blandt ældre i primærsektoren.

47%

25%

10%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%

Plejehjem Plejebolig Hjemme

A.M.Beck 2001. Kostindtag hos ældre danske borgere.

Unge, raske mænd, fik ca 2/3 af deres energibehov dækket i 24 uger, herefter almindelig

kost i 24 uger

Keys et al. 1950. Minnesota semi-starvation study 1944-45

Effect of semi-starvationKeys et al. 1950

0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 520

20

40

60

80

100

120

Body weightGrip strengthFitness score

1500 Kcal/day

Albumin

Week

Perc

ent o

f ini

tial v

alue

Psykiske konsekvenserEffect of semi-starvation

Keys et al. 1950

0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 520

20

40

60

80

100

120

140

160

Depression score

Easy exhaustion

1500 Kcal/day

Forgetfulness

Week

Perc

ent o

f ini

tial v

alue

Keys et al. 1950. Minnesota semi-starvation study 1944-45

Forskellen på rask og syg

Metaboliske konsekvenser af utilstrækkeligt kostindtag under sygdom

Insulinsekretion falder, glukagon øges.

Glykogenolyse i lever frigiver glukoselagret.

Glukoneogenese, der i leveren omsætter aminosyrer, lactat og glycerol til glukose.

Lipolyse i fedtvæv, hvor triglycerider omdannes til frie fede syrer + glycerol. Fedtsyrerne omdannes til ketonstoffer.

Energiomsætning ↑ Proteinnedbrydning ↑

op mod 750-1000 g muskelmasse pr. døgn

(10% af muskelmassen på 1 uge med feber).

Insulinresistens Glucogenese ↑ Lipolyse ↑ Ekstracellulær vand – og

natriumretention ↑

Energireserver

Hvilke ?

Fedt 15 kg / 135.000 kcal

Protein 6 kg / 24.000 kcal

Glykogen - muskler 0,150 kg / 615 kcal

Glykogen - lever 0,075 kg / 308 kcal

Hvor længe ?

Ca. 60 dage - når man ikke er syg

? - afhænger af graden af sygdom

Bruges ved træning, nedbrydes ved sygdom

Ca. 24 timer

Underernæret patient

Hårtab

Muskeltab

Inkontinens

Hudproblemer

Ødemer

Lungefunktion

Anoreksi, appetitløshed

Hjertefunktion

Infektioner

Mobilitet

Knogleskørhed

Apati, træthed

Forlænget rekonvalescens

Immunforsvaret

Depressionslign sympt

Sårheling

Konsekvenserne af underernæring

Keller HH, 2003; De Luis DA 2006; Correia MI 2003; Holst M 2009

Mortalitet

Potter 1988

Mortalitet relateret til alder og BMI

Hvorfor er underernæring hos ældre problematisk?

Større risiko for sygdom og komplikationer til sygdom – flere og længere indlæggelser

Nedsat sårheling Dårligere hukommelse og koncentration Nedsat muskelmasse, - mobilitet, - lunge- og

hjertefunktion Øget faldtendens Øget behov for hjælp i hjemmet Længere genoptræningsforløb

Fysiske forhold og sygdom der påvirker ernæringstilstanden, specielt hos ældre

Akut sygdom / hospitalsindlæggelser Kronisk sygdom. KOL / Gigt / diabetes Stort medicinforbrug Nedsat fysisk funktionsevne Nedsat kostindtag pga.

Manglende sultfornemmelse Nedsat appetit Hurtig mæthedsfornemmelse Nedsat smagssans

Spise / synkeproblemer Dårlig tandstatus ”Forkerte” diæter

Ernæring og medicin

Evidensen for ernæringsterapi

1. Forebyg vægttab2. Bevar muskelmasse

Stratton RJ 2003

Komplikationer Dødelighed

Effekten af ernæringsterapi

Association mellem indtag og død

Patienter som indtog < 50% af energi = 4 X øget dødelighed < 6 måneder(p=0,002)

Patienter som indtog < 50% af protein = 3 X øget dødelighed < 6 måneder(p=0,002

Hjælper ernæringsterapi til ældre?

Effekt af tidlig postoperativ ernæring

0

5

10

15

20

25

30

Ernæring -Ernæring

Infektion- Infektion

R. Beier-Holgersen and S. Boesby. Influence of postoperative enteral nutrition on postsurgical infections. Gut 39 (96):833-835, 1996.

Hvis bare det var så let…

Hvorfor spiser patienterne ikke

Tab af appetit pga. cytokiner Tidlig mæthedsfølelse Madens smag og lugt Kvalme og opkast Mavesmerter Andre smerter Madlede Manglende forståelse Manglende overskud / ligegyldighed / depressiv tilstand Fasteregimer Bivirkninger af medicin eller utilstrækkelig medicinering Dårlig lejring og manglende hjælp Mundhygiejne/tandstatus Andre årsager f.eks sociale og psykiske

Orreval 2004; Meyenfeldt 2005; Holst 2009

Småt-spisende patienter har brug 5-8 energi- og proteinrige måltider daglig.

Mellemmåltider serveres ikke for- eller indtages af patienterne.

Lassen 2005; Hickson 2007; Xia 2006

Mellemmåltider til småt spisende patienter

Til sygeplejen om ernæringPatienter vil gerne tale om vægttab og manglende kostindtag, men tager ikke initiativet selv.Patienter ved ikke hvad der er godt for dem at spise når de er syge.Patienter tror de er alvorligt syge når de taber sig.Ingen har appetit når man har ondt eller kvalme.Manglende appetit er ikke grund til ikke at spise.Maden hjælper først når den er spist og medicinen først når den er tagetDårlig ernæringstilstand klares ikke på en uges indlæggelse.

Case: Patient med KOL

74 årig mand, indlagt med opblussen i KOL174 cm, 68 kg; BMI 22Hjemme ilt bruger. Får ingen hjælpRask hustru, som dog har diabetes.Spiser efter eget udsagn ”som en fugl”.Vægttab?Under indlæggelses har pt. spist lidt mere og fået ernæringsdrik

Case

Pt`s risikofaktorer nu og i de kommende 3 mdr.

Patienten skal udskrives midt på denne uge. Hvad kan du/ I gøre ernæringsmæssigt for pt.

Tak for opmærksomheden