Vejledning om beskyttede sten- og jorddigeromfattet af Kirkeministeriets bek. nr. 527 af 19. juni 1992 m. se-nere ændring. 3) havediger Her sigtes især på nyere stendiger og jordvolde,

1VEJLEDNING OM BESKYTTEDE STEN- OG JORDDIGER

Vejledning ombeskyttede

sten- og jorddiger

Miljø- og EnergiministerietSkov- og Naturstyrelsen

Maj 2001

2 VEJLEDNING OM BESKYTTEDE STEN- OG JORDDIGER

Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger

Miljø- og EnergiministerietSkov- og Naturstyrelsen 2001

Haraldsgade 532100 København Ø

Redaktion:Susanne Andersenog Pernille Månsson

Grafisk tilrettelæggelse:Page Leroy-Cruce

Forsidefoto:Susanne Andersen

Illustrationer:Susanne Andersen

Repro:Christensens Fotosats

Forsidetryk:Frederiksberg Bogtrykkeri

Tryk (tekst) og indbinding:Skov- og Naturstyrelsen

Oplag:300

ISBN:87-7279-327-0

Publikationen kan ses påSkov- og Naturstyrelsenshjemmesiden: www.sns.dk


Indhold

1. Vejledningens indhold og formål s. 5

2. Baggrunden for digebeskyttelsen s. 6

3. De generelle bestemmelser om beskyttede sten- og jorddiger s. 6i naturbeskyttelseslovens § 4

4. Hvilke diger er generelt beskyttet? s. 7

5. Beskyttelse på grundlag af en samlet vurdering af digerne inden for s. 9et geografisk område

6. Sten- og jorddiger o. lign. beskyttet efter andre bestemmelser s. 10

7. Digernes kulturhistoriske betydning s. 11

8. Digernes biologiske betydning s. 18

9. Digernes landskabelige betydning s. 23

10. Digernes fremtræden i dag s. 24

11. Hvilke diger bør inddrages eller udtages af beskyttelsen s. 26efter en samlet vurdering?

12. Den praktiske fremgangsmåde og formelle krav til registrering og s. 31samlet vurdering

13. Administration af dispensationsbeføjelsen s. 33

14. Lodsejerinformation om sten- og jorddiger og lignende s. 37

Bilag:1. Eksempler på udskiftningsformer s. 402. Eksempler på samlet vurdering s. 413. Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger s. 42



Med naturbeskyttelsesloven af 1992 (lovbekendtgørelse nr. 835af 1. november1997 som senest ændret ved § 9 i lov nr. 447 af 31.maj 2000 om ændring af visse miljølove) blev som noget nyt sten-og jorddiger generelt beskyttet mod tilstandsændringer i medføraf lovens § 4. Loven suppleres af en række bekendtgørelser, somnærmere fastlægger omfanget af beskyttelsen, for digernes ved-kommende drejer det sig om bekendtgørelse nr. 624 af 25. juni2001, som afløser bestemmelserne vedr. sten- og jorddiger i be-kendtgørelse nr. 572 af 25. juni 1992 om beskyttede naturtyperog sten- og jorddiger m.v. med senere ændringer.

Denne bekendtgørelse afgrænsede foreløbigt de beskyttede sten-og jorddiger til de diger, som var beliggende i landzone og varvist med signaturen for jordvold og stengærde på Kort- ogMatrikelstyrelsens kortværk Danmark 1:25.000 (4 cm kort), foret givet område på det senest udgivne kortblad før 1. juli 1992.Da disse kort kun medtager en del af de eksisterende sten- ogjorddiger og ikke nødvendigvis alle de mest bevaringsværdige,var det hensigten, at den generelle beskyttelse skulle erstattes afen egentlig udpegning af beskyttede diger efter samme model somden udpegning, der tidligere havde fundet sted af beskyttedevandløb, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Denne løsning hardog vist sig for omkostningskrævende, og en to-leddet model erderfor valgt i stedet. Den nye digebekendtgørelse ændrer afgræns-ningen af de generelt beskyttede diger på nogle områder, se af-snit 4, og åbner mulighed for at erstatte den generelle beskyttelsemed en beskyttelse på grundlag af en samlet vurdering af digernei et nærmere afgrænset geografisk område, se afsnit 5.

De diger, der iflg. bekendtgørelsen fremover er omfattet af dengenerelle beskyttelse, (jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1-4), erfor langt størstedelens vedkommende omfattet af den gældendeordning. Det er endvidere ikke hensigten, at der med bestemmel-serne i § 2 – såfremt man vælger denne model – på landsplanskal beskyttes væsentligt flere eller væsentligt færre diger end idag. Der vil i praksis være tale om mindre ændringer, hvorvedværdifulde diger, som ikke er omfattet af den generelle beskyt-telse, fordi de f. eks. ikke har kunnet ses på luftfotos el. lign., ind-drages under beskyttelsen, og uvæsentlige diger eller dele af di-ger udtages af beskyttelsen.

1. Vejledningens indhold og formål

Naturbeskyttelsesloven af 1992

Sten- og jorddiger generelt

Foreløbig afgrænsning

Ændret afgrænsning

Samlet vurdering

§ 1 generel beskyttelse

§ 2 mindre ændringer


Formålet med denne vejledning er at give retningslinier foramtsrådenes registrering af generelt beskyttede diger, for en even-tuel samlet vurdering af digerne inden for et nærmere bestemtgeografisk område og for administration af beskyttelsesbestem-melserne.

2. Baggrunden for digebeskyttelsen

Digerne er vigtige elementer i kulturlandskabet, som både visertidligere tiders arealudnyttelse, ejendoms- og administrations-forhold, fungerer som levesteder og spredningskorridorer for dyrog planter og bidrager til et afvekslende landskab, ofte med egns-karakteristiske digestrukturer.

En undersøgelse i begyndelsen af 1980’erne af den historiske ud-vikling i 5 områder i Østdanmark viste, at 70 % af de diger, dervar vist på kort i 1884, var forsvundet i 1981. Undersøgelsen be-kræftede det generelle indtryk af, at digerne i landskabet hastigtforsvandt i takt med udviklingen i landbruget mod større brug,anlæggelsen af nye veje, udbygningen af byområder o. lign. Hvisudviklingen fortsatte, kunne det forudses, at de fleste af digernesnart ville forsvinde. En bestemmelse om forbud mod ændringeri tilstanden af sten- og jorddiger blev derfor medtaget ved gen-nemførelsen af naturbeskyttelsesloven i 1992.

3. De generelle bestemmelser om beskyttede diger inaturbeskyttelseslovens § 4

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 4 må der ikke foretages ændringi tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Der er dog mulig-hed for, at amtsrådet kan meddele dispensation til indgreb i sær-lige tilfælde, jf. lovens § 65, stk. 3, se afsnit 13 om administrationaf dispensationsbeføjelsen.

Ved sten- og jorddiger og lignende forstås menneskeskabte, linie-formede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignendematerialer, som fungerer eller har fungeret som hegn og har ellerhar haft til formål at markere administrative, ejendoms- elleranvendelsmæssige skel i landskabet.

Uden for naturbeskyttelseslovens digebegreb falder digelignendestrukturer som f. eks. tipvognsspor, støjvolde, terrænspring for-øget ved til- og frapløjning, sammenføget sand i læhegn o. lign.,uanset om de måtte være angivet på 4 cm kortene med dige-signatur.

Formålet

Digerne forsvandt

Forbud mod ændringer

Definition

Uden for digebegrbet


4. Hvilke diger er generelt beskyttet?

I medfør af digebekendtgørelsens § 1, stk. 1, er følgende digeromfattet af naturbeskyttelseslovens § 4, stk. 1 (om digernes bygge-måde og nutidige tilstand se afsnit 7 og 10):

1) stendigerSom stendiger betragtes diger, som helt eller hovedsageligt er opførtaf sten, evt. med kerne eller bagvold af jord, hvor mindst de tounderste stenskifter er bevaret – dog kun et stenskifte, hvis stræk-ningen udgør en del af en større helhed, og hvor en overvejendedel af den samlede digestrækning udgøres af stendiger, mens re-sten af strækningen kan udgøres af diger opbygget af andre ma-terialer.

De fleste, men ikke alle stendiger er angivet på Kort- og Matrikel-styrelsens 4 cm kort. Stendiger er ikke angivet med særskilt sig-natur.

2) diger, der ejes af offentlige myndighederVed diger, der ejes af offentlige myndigheder, forstås diger, derejes af staten, kommuner, amtskommuner eller Folkekirken. Di-ger, der afgrænser arealer, der er ejet af offentlige myndigheder,er kun omfattet for så vidt angår de dele, der ligger på de offent-ligt ejede arealer. De fleste, men ikke alle disse diger er angivet påKort- og Matrikelstyrelsens 4 cm kort.

Diger, der ligger på offentligt ejede arealer, som sælges eller mage-skiftes til privat ejer, udgår af beskyttelsen, med mindre de eromfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, 3 eller 4. Hvis denhidtidige beskyttelse ønskes opretholdt efter salg eller mageskifte,kan bestemmelser herom tinglyses på ejendommen.

3) diger, der ligger på eller afgrænser naturtyper, der erbeskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3De fleste af disse diger vil i forvejen være beskyttet efter lovens §3, idet diger på f. eks. overdrev, strandoverdrev eller hede oftestvil være bevokset med de samme arter, som de omgivende, be-skyttede arealer. Endvidere omfattes diger, som ligger på ellerafgrænser beskyttede naturtyper, selvom digerne ikke i sig selvhar en karakter, der medfører, at de er omfattet af § 3. De fleste,men ikke alle disse diger er angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens4 cm kort.

Stendiger

Offentligt ejede diger

Diger på eller ved naturtyper


4) andre diger, der er angivet på kortbladet for det pågæl-dende område i Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk Dan-mark 1:25.000 (4 cm kort) i den seneste reviderede udgaveforud for 1. juli 1992.Diger er på Kort- og Matrikelstyrelsens kort angivet med signa-turen for jordvold og/eller stengærde, dvs. tyk, sort linie.

Bekendtgørelsens § 1, stk. 2, opregner en række undtagelser frabeskyttelsesbestemmelserne:

1) diger eller dele af diger, der ligger i byzone eller sommer-husområde, medmindre diget afgrænser et byzone- ellersommerhusareal fra landzoneHensigten med bestemmelsen er at undgå dobbeltadministration,idet beskyttelsen af diger i byzone- og sommerhusområder kanvaretages gennem lokalplanlægningen. Ved overførsel af et arealmed beskyttede diger fra landzone til byzone forventes det, atdigernes status vurderes i forbindelse med planlægningen forområdet.

Diger på grænsen mellem hhv. byzone og sommerhusområde oglandzone er omfattet af beskyttelsen, hvis de i øvrigt er omfattetaf § 1, stk. 1. Derimod er f. eks. et længere dige, hvoraf en del afstrækningen ligger i landzone og resten i byzone eller sommer-husområde, kun beskyttet for så vidt angår den del, der ligger ilandzone.

2) diger omkring kirkegårde, der er omfattet af lovgivningenom Folkekirkens kirkegårde og kirkebygningerFor at undgå dobbeltadministration er disse diger ikke omfattetaf digebeskyttelsen i medfør af naturbeskyttelsesloven, da de eromfattet af Kirkeministeriets bek. nr. 527 af 19. juni 1992 m. se-nere ændring.

3) havedigerHer sigtes især på nyere stendiger og jordvolde, som omgivermoderne haver og indgår i haveanlægget. Undtaget fra beskyttel-sesbestemmelserne er derimod ikke ældre sten- eller jorddiger langslandsbygader, som samtidig afgrænser haver mod gaden, ejhellerdiger omkring ældre (herregårds-)parker o. lign.

4) diger langs vandløb, der alene har til formål at sikrelavtliggende arealer mod oversvømmelseSådanne højvandsdiger er undtaget, da de ikke er diger i lovensforstand

Diger på 4 cm kort

Undtagelser

Diger i byzone ellersommerhusområde

Diger omkring kirkegårde

Havediger

Diger langs vandløb


5) diger, der alene tjener kystbeskyttelsesformålSådanne diger er undtaget, da de ikke er diger i lovens forstand.

Amtsrådene foretager en vejledende registrering af de diger, derer omfattet af bekendtgørelsens § 1, se afsnit 12.

Diger til kystbeskyttelse

Vejledende registrering

§ 2-modellen

Samlet vurdering

Mindre ændringer

Diger kan inddrages

- eller udtages

Konkret udpegning

5. Beskyttelse på grundlag af en samlet vurdering af digerneinden for et geografisk område

Digebekendtgørelsens § 2 giver mulighed for, at amtsrådet i etnærmere afgrænset geografisk område, der mindst skal udgøreen kommune, kan erstatte den generelle beskyttelse efter bekendt-gørelsens § 1, stk. 1, med en beskyttelse afgrænset på grundlag afen samlet vurdering af digerne. Herved kan inddrages diger, somikke ville have været omfattet af § 1, stk. 1, ligesom diger, der villefalde ind under denne generelle beskyttelse, vil kunne udtages.

Efter en samlet vurdering vil det være digernes kulturhistoriske,biologiske eller landskabelige betydning og ikke faktorer sommedtagelse på kort, ejerforhold el. lign., som er afgørende forbeskyttelsen.

Det er ikke hensigten, at der med bestemmelserne i § 2 skal be-skyttes væsentligt flere eller væsentligt færre diger end i dag. Dervil i praksis være tale om mindre ændringer, hvorved værdifuldediger, som ikke er omfattet af den generelle beskyttelse, fordi def.eks. ikke har kunnet ses på luftfotos el. lign., inddrages underbeskyttelsen, og uvæsentlige diger eller dele af diger udtages afbeskyttelsen.

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1, kan der inddrages diger,eller dele af diger, der har væsentlig kulturhistorisk, biologisk el-ler landskabelig værdi, hvis diget ligger i landzone eller afgræn-ser et landzoneareal fra byzone eller sommerhusområde. Diger,som er omfattet af de generelle undtagelsesbestemmelser i bekendt-gørelsens § 1, stk. 2, kan dog ikke inddrages. Efter bekendtgørel-sens § 2, stk. 2, nr. 2, kan diger eller dele af diger, der har ringekulturhistorisk, biologisk og landskabelig værdi, udtages.

Vælger et amt denne fremgangsmåde, erstattes den vejledenderegistrering af en konkret udpegning af beskyttede diger indenfor det nærmere afgrænsede område. Udpegningen er bindendefor myndigheder og lodsejere, brugere m.fl.

De kulturhistoriske, biologiske og landskabelige kriterier, der skallægges til grund for en samlet vurdering, omtales nærmere i af-snit 11.


Undersøgelser har vist, at en del sten- og jorddiger ikke er angi-vet på 4 cm kortene. Det skyldes først og fremmest, at de mo-derne 4 cm kort er udtegnet efter luftfotos med kun en begrænsetstøtte i ældre kort. De diger, der ikke er medtaget, er især diger iskove, diger med bevoksning af træer og buske eller diger med enlav græs- og urtevegetation, som ikke adskiller sig meget fra deomgivende marker. Sådanne diger kan vanskeligt erkendes somdiger på luftfotos. En del af disse diger har kulturhistoriske ogbiologiske værdier, der gør dem lige så bevaringsværdige sommange af dem, der er medtaget på kortene, og som derfor er om-fattet af den generelle beskyttelse.

Omvendt er en del af de diger, der er omfattet af den generellebeskyttelse, af en begrænset kulturhistorisk, biologisk eller land-skabelig betydning. De kan f. eks. være meget lave og uanseligeeller ganske korte eller spredtliggende og måske kun udgøre megetsparsomme rester af større, tidligere sammenhængende dige-strukturer. Sådanne fragmenter er ofte også uden forbindelse tilandre udyrkede områder eller naturområder, der kunne give demen funktion som spredningskorridorer, og deres landskabeligebetydning er selvsagt heller ikke stor.

Baggrunden for ordningen

6. Sten- og jorddiger og lignende beskyttet efter andre bestemmelser

Sten- og jorddiger kan også beskyttes som fortidsminder, jf. natur-beskyttelseslovens § 12 (bilagets kapitel 3, nr. 5). Diger tilhørerden kategori af fortidsminder, som først er fredet, når ejeren harmodtaget meddelelse om digets tilstedeværelse på ejendommen,jf. § 12, stk. 3. Hvis et dige er beskyttet som fortidsminde, gælderalene disse bestemmelser for diget, det kan altså ikke samtidigvære beskyttet af bestemmelserne i lovens § 4, jf. § 4, stk. 2.

Kun få sten- og jorddiger er fredet som fortidsminder. Visse digerer dog af så stor kulturhistorisk betydning, at fortidsminde-beskyttelse vil være relevant. Denne indebærer udover forbud modændringer bl. a., at en zone på 2 m langs diget ikke må jordbe-handles, gødes eller beplantes, jf. naturbeskyttelseslovens § 13.

Sten- og jorddiger kan også være beskyttet efter bestemmelsernei naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning.

Det kan dreje sig om længere, markante stendigeforløb eller kom-plekser af diger, eller det kan dreje sig om diger, der indgår i større,fredede områder som en del af områdets fredningsværdige ele-menter. De kan samtidig være omfattet af naturbeskyttelseslovens§ 4.

Diger som fortidsminder

Fredede diger


7. Digernes kulturhistoriske betydning

Hvad er diger?Diger er ældre tiders hegn opført af varige materialer som sten,græs- og lyngtørv, jord, tang eller lignende i modsætning til an-dre af datidens hegn, som var af grene eller andet letforgængeligtmateriale, som skulle fornys med få års mellemrum.

Hvor var der diger?I ældre tiders landskab var det nødvendigt at hegne områder,hvor man ikke ønskede adgang for græssende kreaturer, i realite-ten alle de områder, hvorpå der blev dyrket afgrøder af forskelligslags, eller hvor man af andre grunde ville have ”fred”. Der varderfor hegn omkring agerjorden i byens vange, omkring engeneaf hensyn til høet og om visse skove af hensyn til den naturligeopvækst. I landsbyen hegnede man haverne og tofterne, som varden enkelte gårds særjord. Her var der generelt tale om at hegnedyrene ude. Der kunne også være hegn mellem områder, som blevgræsset i forskellig rytme, f. eks. de nævnte hegn om vangene,som græssedes, når de regelmæssigt lå brak, eller blev græsset afforskellige ejeres dyr. Endelig var hegn nødvendige om folde, for-ter, fægyder (drivveje) eller andre områder, hvor det gjaldt om athegne dyrene inde.

I de vestlige og nordlige dele af landet havde man et mere fleksi-belt system af åbne marker uden (vange-)hegn imellem. Men ogsåher var de permanente græsningsarealer hegnet fra den dyrkedejord, ligesom høenge, haver, tofter og lignende var indhegnede.Der kunne være lange forløb af hegnede drivveje til at lede dy-rene ud i de store, fælles græsningsarealer, og der var samlefoldetil forskellige formål.

Samtidig med at man med hegnene organiserede udnyttelsen afforskellige områder, kunne hegnene opfylde andre formål, idetde kunne markere grænser mellem arealer med forskellige ejer-forhold, skattemæssig status, administrative tilhørsforhold ellerlignende.

Mange af disse hegn var sten- og jorddiger.

I det vestlige Jylland kunne høje diger endvidere give læ, og vedkysterne kunne digerne mellem strandeng og ager – som egentligvar anlagt som hegn – også hindre evt. sommerhøjvande i at gåop over dyrket mark.

Ældre tiders hegn

Hegne dyrene ude

Hegne dyrene inde

Drivveje

Samlefolde

Markere grænser


UdskiftningenVed udskiftningen i årtierne omkring 1800 ændredes dette sy-stem af hegn således, at den enkelte gård, i stedet for små marker(agre – uden hegn) mange forskellige steder i de åbne vange ogret til græsning i skov og overdrev, fik sine jorder samlet under éthegn, evt. med underinddeling i forskellige marker. Dvs. at area-lerne inden for det enkelte ejerlavs grænser, men uden for selvelandsbyen med haver og tofter, omfordeltes, og den nye forde-ling markeredes med nye hegn. Gamle hegn, f. eks. mellem vang-ene eller mellem eng og ager, ager og evt. indhegnet skov ellerager og overdrev, kunne genbruges i det omfang, det var hen-sigtsmæssigt. Den nye ordning havde bl. a. som formål, at en-hver kunne og skulle holde sine husdyr på sin egen jord, i hvertfald indtil høst og før forårssåningen.

Stort set alle disse nye hegn var sten- og jorddiger.

UdskiftningsformerUdskiftningen blev foretaget på mange forskellige måder i de for-skellige landsbyer/ejerlav.

Valget af udskiftningsform var afhængigt af en række personerog faktorer, først og fremmest af godsejerens, men også af bøn-dernes ønsker, af tidspunktet for udskiftningen og af terrænet ogarealtypernes fordeling inden for ejerlavets grænser. I det om-fang, strukturen er bevaret, kan disse forskelligheder stadig er-kendes i landskabet som mere eller mindre regelmæssige stjer-ne-, blok- eller kamudskiftninger eller kombinationer af disse.

I de vestlige og nordlige dele af landet kom landskabet ved ud-skiftningen i højere grad til at ligne de østlige dele med hegn/diger omkring de enkelte gårdes jorder, men digestrukturerne viserofte, at udgangspunktet var et andet end i Østdanmark. I deområder, som var præget af spredtliggende enestegårde, er detsærlig tydeligt. En del af udskiftningstidens diger viser altså ogsåher tilbage på ejendoms- og driftsforhold, der ligger forud forudskiftningen (se bilag 1).

Forskellige digetyperDigerne, de varige hegn, kunne opføres på forskellige måder ogaf forskellige materialer. I perioden omkring landboreformerne ide sidste årtier af 1700-årene udkom en række skrifter for land-mænd med anvisninger bl. a. på anlæggelse af nye, varige hegn.Disse anvisninger er formentlig blevet fulgt i vidt omfang, isærpå de større gårde. I 1794 kom så en kongelig forordning omhegn og markfred, den såkaldte hegnsforordning, som angav enrække specificerede krav til hegn, for at de kunne godkendes somlovlige. Digerne fra denne periode – og det er langt de fleste –

Ny jordfordeling, nye hegn

Gamle hegn genbruges

Nye, varige hegn

Forordning om hegn ogmarkfred 1794


kendes derfor godt i deres oprindelige udformning. Byggemådenadskilte sig dog næppe stort fra den, man havde anvendt i tidenfør udskiftningen.

Mest effektive – og dyrest at anlægge - var stendigerne. De kunnevære opført som dobbelte (A) eller enkelte stengærder (B), de sid-ste med bagvold af jord, eller som dobbelte stengærder med kerneaf grus, jord eller småsten (C) eller som smallere ”kniplings-gærder” (D) af opstablede sten på et bredere fundament.

Tværsnit af forskellige digetyper

A B

C1 C2

D

Sten

Jordfyld

Stendigerne

Alen

Meter1 2 3

1 2 3 4 5


Næsten lige så effektive og varige var diger af græs- og lyngtørv (E,F). De kunne være af forskellig bredde alt efter tørvens type ogkvalitet og hegnets formål. De mest solide græstørvsdiger varopbygget af rektangulært udskårne græstørv lagt med græsfladennedad i regelmæssige skifter og med tværgående tørvebaner medmellemrum til at binde diget sammen. Kernen bestod af jord fraden grøft eller de grøfter, som næsten altid var en uadskillelig delaf et dige. Kortere, tykkere tørv kunne også lægges på siden medgræsfladen udad og jord i midten, men den slags diger var min-dre holdbare. Endelig kunne tynde tørv lægges som yderside påen jordvold (G).

Almindelige jordvolde kunne også til nød bruges, men da altidmed grøft på den ene eller begge sider. Jordvolde krævede årligvedligeholdelse og oprensning af grøfterne, da vejr og vind med-førte erosion af siderne.

F

E

Diger af græs- og lyngtørv

Jordvolde

Jordfyld

Græs- ellerlyngtørv

Alen

Meter1 2 3

1 2 3 4 5


Ved kysterne, mellem strandeng og ager, var det almindeligt atopføre diger af tang eller ålegræs med mellemliggende lag af grustil at give diget fasthed (H). Tangdiger kunne evt. stå på en sokkelaf kampesten.

Alle typer af diger kunne have grøft på den ene eller begge sider.Grøfterne var næsten lige så dybe som diget var højt, og tilsam-men udgjorde de en effektiv barriere. Kombinationen grøft-digevar det egentlige hegn.

G

Alen

Meter

Alen

Meter

1 2 3 4 5

1 2 3

1 2 3

1 2 3 4 5Tang

Jordfyld

H

Tangdiger

Diger med grøfter

Jordfyld

Græs- ellerlyngtørv


BeplantningIsær på jordvoldene, men også på græstørvs- og stendiger, kunneder plantes levende hegn. I nogle egne blev jordvoldene anlagtganske lave, fordi de skulle tilplantes med det samme. Andre ste-der kom hegnsplantningen først til efter nogle år, måske fordi detvar arbejdskrævende at vedligeholde de høje diger efter en år-række. På eller ved de lave volde plantede man f. eks. pil, poppeleller hassel (I, J), som kunne stævnes eller stynes (afskæres lavteller højt) til gærdselsmateriale. Der kunne også plantes stikkendebuske som tjørn, som med regelmæssig sammenfletning og tilba-geskæring efterhånden dannede et uigennemtrængeligt, levendehegn.

MindstemålLandbolitteraturen i slutningen af 1700-årene anbefaler mindste-højder for forskellige digetyper, og hegnsforordningen fra 1794angiver mindstemålene for lovlige hegn. De ligger mellem 1,10og 1,60 m, højest hvis de ikke er ledsaget af grøfter, som skullevære næsten lige så dybe. På hovedgårdsjord skulle digerne væreca. 15 cm højere.

Hvor gamle er digerne?Kun meget få diger kan dateres præcist, men mange kan dateresomtrentligt ud fra deres beliggenhed, udseende, tidligere funk-tion o. lign. I mange tilfælde er det kun muligt at nå frem til enrelativ datering – at nogle diger er ældre eller yngre end andre ien given struktur. Diger eller rester af diger, der er fremkommetved arkæologiske undersøgelser af veldaterede bebyggelsesspor,kan dog som regel dateres ret nøje.

I

J

Dige

Grøft

Dige

Grøft

Pil, poppel eller hassel

Tjørn

Mellem 1,10 og 1,60 m

Relativ datering


Spor af hegn fra udgravninger

Gamle diger i landsbyer

Vangediger genanvendes

Meget gamle diger eruregelmæssige

Udskiftningsdiger er rette

Fra udgravninger af bopladser og landsbyer fra jernalder, vikin-getid og middelalder kendes mange spor af hegn mellem huse ogtofter, ofte i form af grøfter, som formentlig har været suppleretmed et dige. Også undersøgelser af nedlagte, middelalderlige kir-kegårde har givet tilsvarende spor af indhegning med dige oggrøft. Ingen af disse udgravede digespor var synlige over jordenved undersøgelsen, men i mange eksisterende landsbyer, som harrødder tilbage til middelalderen, vil hegn og diger mellem gårdeog haver kunne følges tilbage til landsbyens første tid på stedet.Andre af de ældre diger, som tidsmæssigt ligger før udskiftnin-gen, men som generelt ikke kan dateres nøjere end til periodenca. 1400-ca. 1780, er de ovenfor nævnte vangediger og andre di-ger, der har kunnet genanvendes i udskiftningstidens nye struk-tur, eller som er faldet helt uden for denne og ligger i skov ellerhede, og som ikke siden har været under plov.

Generelt kan det siges om disse meget gamle diger, at de er ure-gelmæssige i deres forløb, helt ulig udskiftningstidens snorligediger. Det gælder også for en del af de diger, som f. eks. afgrænserde enkelte landsbyejerlav fra hinanden, og for digerne, som harafgrænset permanente græsningsarealer fra agerjorden. Der kanmed stor sikkerhed sluttes den modsatte vej: bugtede diger tilhø-rer perioderne før udskiftningen, hvilket ikke er overraskende,da den ældre struktur i ejerlavet var udformet efter terræn- ogjordbundsforhold, mens de nye strukturer kun i meget begræn-set omfang tog hensyn til disse faktorer.

De fleste af digerne i landskabet er fra tiden omkring og efterudskiftningen. De kan generelt genkendes ved deres retlinethedog ved, at de afgrænser udskiftede og ofte udflyttede gårdes jor-der, eller danner hegn om skove og plantager. Udskiftningstids-punktet kendes som regel helt præcist for de enkelte landsbyer,og de fleste af digerne er anlagt i forbindelse med eller ganskekort efter udskiftningen.


8. Digernes biologiske betydning

Sten- og jorddiger er stabile

Næringsfattige

Ophobning af næringsstoffer

Horizontal zonering

Vertikal zonering

Beskyttelsen omfatter ikketræer og buske

Sten- og jorddiger som levestederDigerne indgår sammen med andre biotoper som grøfter, vand-løb, vandhuller, moser, småskove, levende hegn o. lign. i en mo-saik af udyrkede områder i det opdyrkede agerland. I takt medat der er sket en reduktion af mængden af sådanne områder, kander ses en tilbagegang for de mange dyre- og plantearter, der erknyttet til småbiotoperne.

Det er derfor af stor betydning for dyre- og plantelivet, at derfortsat er sten- og jorddiger i agerlandet. De er vigtige som leve-steder, og de har som langstrakte biotoper stor betydning for dyrsog planters muligheder for at spredes i landskabet.

Sten- og jorddiger er biologisk set relativt stabile sammenlignetmed mange af deres omgivelser, som pløjes eller græsses, tilplan-tes, gødskes og sprøjtes måske flere gange om året. Sådanne for-styrrelser kan betragtes som ”katastrofer” for de fleste naturligtforekommende dyre- og plantearter. Digerne, som oftest er per-manent plantedækkede, påvirkes dog i et vist omfang af f. eks.gødskning og sprøjtning af de tilstødende landbrugsarealer

Digerne er ofte tørre og i naturområder er de ofte relativt næ-ringsfattige sammenlignet med de omgivende arealer. I agerlan-det vil de derimod ofte være påvirket af en ophobning af næ-ringsstoffer fra gødskning, og i disse tilfælde vil vegetationen værepræget af få og næringsbegunstigede arter som stor nælde og alm.kvik.

Afhængig af hvor brede digerne er og om de er omgivet af enudyrket zone og bevokset med urter eller træer og buske, kanman tale om en zonering horisontalt med kantzoner og enmidterzone. Afhængig af exponeringen kan der være store mi-kroklimatiske forskelle på digets to sider. Også vertikalt kan dervære en zonering, hvor bl.a. vandindhold og lysmængde kanvariere.

I den følgende nærmere beskrivelse af digernes biologiske betyd-ning er der også gjort rede for betydningen af vedplantevegetationpå digerne. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på,at lovens beskyttelse af diger ikke omfatter træer og buske på di-gerne.


Store regionale forskelle

Forskellige materiale

Mere end 300 arter

Diger i skovbryn og lysåbnediger

Erstatningslevested fortørbundsarter

Digernes funktion som levested for planterSten- og jorddiger kan under de rette betingelser rumme en mang-foldighed af plantearter. Der er i Danmark store regionale for-skelle m.h.t. digetyper og i digernes artsindhold.

Digerne er som levested vidt forskellige afhængig af, hvilket ma-teriale de er bygget af, og om de er bevoksede med vedplantereller er lysåbne.

Botanisk set er de tørre, lysåbne diger karakteriseret ved at rummemange flerårige, blomstrende urter.

For de flerårige planter er digerne en stabil oase sammenlignetmed de dyrkede marker. Mere end 300 arter af urter findes pådiger, i skel og hegn, svarende til ¼ af alle hjemmehørende dan-ske karplanter.

Diger i skovbryn rummer ofte mange typiske skovplanter. På delysåbne diger kan der i nogle egne og især på diger beliggendeved overdrev findes mange af de tørbundsplanter, som ellers hø-rer hjemme på overdrev, heder og tørre skrænter. I egne, hvoroverdrev og andre tørre naturtyper er blevet sjældne, kan digerhave betydning som erstatningslevested for disse tørbundsarter.Blandt dem kan nævnes ager-snerle, alm. røllike, blåklokke, en-gelskgræs, gul snerre, hare-kløver, håret høgeurt, mark-krageklo,prikbladet perikon, sølv-potentil, femhannet hønsetarm, vår-gæs-lingeblomst og mark-bynke.

Der er kun undtagelsesvis tale om de store sjældenheder blandtarterne på digerne. På stendiger, som ikke er for tilgroede, kander dog vokse sjældne arter af klippeplanter, der i Danmark el-lers kun kendes fra Bornholm. Denne klippeflora omfatter arteraf bregner som nordisk radeløv, rundfinnet radeløv, murrude ogbægerbregne, foruden mosser og især mange arter af laver(lichener), som vokser på sten.

På ”gode” stengærder kan der vokse op til 40 lavarter. Der ken-des ca. 850 lavarter i Danmark. Blandt de laver, som hyppigttræffes på stendiger, kan nævnes alm. bleg skivelav, alm. ægge-blommelav, bleggrøn kantskivelav, brun småsporelav, messing-skållav, mørk landkortlav, rudret skivelav, sodskållav, sort folde-kantlav og stengærde-kantskivelav.

Der kan også træffes en række sjældne lavarter på stendigerne.Som eksempler kan nævnes bronzeskållav, buklet navlelav, glatnavlelav og smalfliget skållav. Artssammensætningen i lavfloraenpå digerne veksler med graden af skygge, stenenes art, luftenssyreindhold m.v.

Sjældne arter af klippeplanter

Op til 40 lavarter

Sjældne lavarter


Nuværende eller tidligerevegetation i omgivelserne

Plantede hegn

Selvindvandring

Træer og buske

Krybdyrarter

Paddearter

Planterne på digerne kan repræsentere omgivelsernes nuværendeeller tidligere vegetation. F.eks. vil det måske kunne erkendes iartssammensætningen, om der tidligere har være græsningsarea-ler, som nu er pløjet op, eller om der har været skov og krat, somnu er fjernet. Hvor sten- og jordigerne ved anlæg er blevet be-plantede med træer og buske for at øge hegnseffekten, genfindesofte rester af denne beplantning i dag. Det et typisk arter, somhvidtjørn, slåen, hassel og pil, der er blevet plantet på digerne.

Vedplantevegetationen kan dog også være etableret ved selv-indvandring. Her vil især tilstedeværelsen af frøkilder, sprednings-evne og spiringsevne være bestemmende for, hvad der slår an.Typiske selvspredte arter er alm. hyld, slåen, mirabel, hunderose,alm. hvidtjørn, alm. røn, gråpil m.fl. Digerne må betegnes somvigtige levesteder for vedvegetationen, da der er få steder i detåbne land, hvor træer og buske kan etablere sig. Karakteristiskfor træer og buske på digerne er, at de ofte er lyskrævende, at dekan etablere sig i et tæt græs- og urtedække, at de har en effektivevne til at spredes med fugle eller med vinden, og at de har bredenichekrav i forhold til fugtighed, indhold af næringsstoffer i jor-den m.v. – at de er ”generalister”.

Træer og buske skaber levesteder for andre plante- og dyrearter.Lysforhold og mikroklima ændres, så det bliver mere skovlignende.Mange fugle og insekter er afhængige af de blomstrende og bær-bærende buske, og større dyr kan finde skjul og redepladser.

Digernes funktion som levested for dyrSten- og jorddiger har en lang række funktioner til gavn for dyre-livet. De fungerer som redeplads, skjul, fourageringsområde,overvintringssted, sang- og rekognosceringspost, ledelinie ogspredningskorridor.

Digerne er generelt gode levesteder for de fem danske krybdyr-arter - markog skovfirben, stålorm, hugorm og snog – især nårdigerne grænser op til skov og overdrev. De er alle varmeelskendedyr, som på diger, der ikke er alt for tilgroede med træer og bu-ske, finder et varieret miljø med solingspladser, huller til skjul ogovervintring samt fourageringsmuligheder.

Også for en række paddearter har sten- og jorddiger betydning.Diger i nærheden af vandhuller benyttes til fødesøgning,sommeropholdssted og skjul af bl.a. skrubtudse og salamander,herunder stor vandsalamander. Flere paddearter – bl.a. skrub-tudse – overvintrer i digerne.


Gnavere

Pattedyrerne i øvrigt

Hvirvelløse dyr

Fuglene

En række gnavere forekommer på og ved digerne, hvor de finderskjul og redepladser og søger føde. Især forekommer rødmus,markmus, dværgmus, brandmus, skovmus og halsbåndsmus. Ogsåalm. spidsmus, dværgspidsmus og pindsvin ses på og ved digerne.

Blandt pattedyrene i øvrigt benytter især brud, lækat og ilder di-gerne som levested og til fouragering. Haren er en art tilknyttetdet åbne land, men den er afhængig af diger og markkanter somskjul og redeplads og til fødesøgning, når der ikke findes grøntpå markerne. For rådyr er diger – især de træbevoksede – af storbetydning som dækning ved fødesøgning.

Digerne er vigtige levesteder for mange hvirvelløse dyr, f.eks.humlebier, som kan overvintre i diger, og løbebiller, som har skjuli markkanterne og fouragerer på markerne. Artsrigdommen erlangt større ved diger, hegn, plantninger m.v. end på dyrkedearealer. Hvilke insektarter, der forekommer, er i høj grad afhæn-gigt af plantevæksten.

Blandt fuglene er agerhønen et kendt eksempel på en art, som erafhængig af diger, skel og hegn. Redepladsen er i vissent græs imarkkanter. Agerhønen er en standfugl, som lever året rundt in-den for et begrænset areal, hvor den er afhængig af både rede-plads og fødemulighed for såvel kyllinger som den voksne fugl.Agerhønekyllingen lever af insekter, den voksne fugl af frø.

De helt eller delvist kratdækkede og træbevoksede diger er gene-relt de bedste fuglelokaliteter, idet der er mange redepladser,rekognoscerings- og sangposter og et varieret fødeudbrud i formaf frugter, bær og insekter. En stor andel af fuglearterne ved dentype diger må betegnes som fugle fra skovbiotoper, f.eks. kan hus-skade, solsort, jernspurv, tornsanger, gærdesanger, løvsanger, mu-svit, tornirisk, bogfinke og gulspurv nævnes som nogle af de al-mindeligste. En række arter er knyttet til en kombination af markog skov, som eksempler kan her nævnes agerhøne, ringdue, råge,bomlærke og tornirisk. Alle disse arter er i stærk tilbagegang, bl.a.fordi de trædækkede biotoper i agerlandet er blevet færre. Veddiger kan også træffes arter som stenpikker, hvid vipstjert og byn-kefugl.

Diger som ledelinier i landskabetSten- og jorddiger fungerer – ligesom andre linieformede bioto-per – som ledelinier i landskabet for dyr på vandring. Planterkan sprede sig langs digerne, hvis der er de rette etable-ringsbetingelser. Digerne danner sammen med levende hegn, grøf-ter, vandløb, skel, vejrabatter, skrænter m.v. grønne korridorer,som er med til at sikre et indhold af vilde dyr og planter i land-skabet, som ikke ville være af tilnærmelsesvis samme omfang hvis

Grønne korridorer


Spredningsveje

Dyrs vandringer

Ledelinier for planter

Gennembrud i et dige

denne struktur manglede helt eller delvis. Et landskab med etgodt og veludviklet net af spredningsveje kan indeholde mangeflere arter og individer end et mere ensartet landskab. Arter villigeledes hurtigt kunne genindvandre, hvis de udslettes på en lo-kalitet.

Digers funktion som ledelinier i det åbne land kan f. eks. ses vedræve og rådyrs vandringer i landskabet, hvor de foretrækker etdække i form af diger eller hegn. De linieformede biotoper ervæsentlige ved padders vandring fra ynglevandhullerne til som-meropholdsstederne. En række dyr benytter de linieformede bio-toper som base for vandringer ud på den åbne mark. For en rækkearter har man målt deres aktionsradius ud fra hegn og diger, f.eks.løbebillers indtil 50 m ud på marken, tornskades indtil 50 m, pind-svins indtil 250 m, skrubtudses indtil 150 m, spidsmus’ indtil 200m og myres indtil 50 m.

Diger som vegetationsmæssigt og på anden måde har sammekarakter som omgivelserne, f.eks. lyngdækkede diger på hedereller træbevoksede jorddiger i skove, vil ikke have denne spred-ningsøkologiske betydning.

Også for planter har ledelinier en funktion. Det er mest åbenlystfor dyrespredte plantearter, hvor dyrene vandrer langs lede-linierne. For fuglespredte arter ses ofte en klumpvis fordeling, dafuglene flyver fra en træbevokset biotop til en anden og dropperfrøene der. For skovurter og andre urter med vegetativ spredningses et spredningsmønster, hvor de „vandrer“ fra skoven og ud-langs træ- og buskdækkede biotoper. Undersøgelser angiverbingelurts spredning ved vegetativ formering til 20 cm pr. år oghvid anemones til 1 m pr. år. For planterne spiller kravet til vok-sested dog også en afgørende rolle. De førnævnte kræver såledeset skovlignende miljø.

Gennembrud i et dige vil altid reducere digets funktion somspredningsvej og ledelinie. For nogle arter vil det helt forhindrevidere vandring. Generelt er lange, ubrudte strukturer bedre endkorte med mange afbrydelser, når det gælder spredningsfunk-tionen.


Sten- og jorddiger har, udover deres biologiske og kulturhistori-ske betydning, en selvstændig betydning som strukturerende ele-menter i landskabet og dermed for oplevelsen af landskabet.

Denne betydning kan ses på to måder:

Digerne kan gennem deres forløb og mønster arkitektonisk værekaraktergivende for et landskab. De kan markere og tydeliggøreterrænformerne enten ved at følge dem og dermed trække demop, eller ved at gå på tværs af dem og dermed profilere dem.Ligeledes kan de gennem opdelingen af landskabet give det op-fattelige dimensioner og dermed gøre det umiddelbart måleligt.Endelig kan digerne have en strukturerende effekt for landska-bet gennem lineære, perspektiviske virkninger eller som kulisser.

Digerne kan også virke som egnskarakteristiske elementer i deforskellige egne af landet. Dette gælder eksempelvis i de vidtstrakteherregårdslandskaber på Midt- og Sydsjælland og Fyn, hvorjorderne opdeles af diger i store, rektangulære herregårdsmarker.En helt anden landskabelig virkning findes f.eks. på Djurslandog på Langeland, hvor agrene stedvis stadig er opdelt tæt af sten-diger. Som andre eksempler på områder med egnskarakteristiskedigemønstre kan nævnes Løjtland i Sønderjylland og Bornholm.

Den landskabsmæssige betydning forøges stærkt, hvor digerneer bevokset med plantede eller selvindvandrede levende hegn.Dels understreger bevoksningen digerne som landskabselement,dels giver de en varieret, årstidsbestemt oplevelse m.h.t. farver,former, dufte o. lign.

Strukturerende elementer

Tydeliggør terrænformerne

Egnskarakteristiske elementer

Digerne med levende hegn

9. Digernes landskabelige betydning


10. Digernes fremtræden i dag

Sten- og jorddigerne fremtræder i dag væsentligt lavere og meden mere utydelig profil, end da de blev opført. Efter at de flestediger i løbet af 1800-årene mistede deres betydning som hegn,blev de ikke længere vedligeholdt, og de fleste af grøfterne på denene eller begge sider blev langsomt fyldt op med nedskredet ma-teriale, blade og lignende, og efterhånden er de fleste af de tidli-gere grøfter blevet inddraget i agerarealet. Digerne selv er sunketsammen, og diger på skrånende arealer kan være skredet ud ellersænkningen oven for diget kan være udfyldt med nedskredetmateriale (K-Q).

Til- og frapløjning på skråning

K L

M N

O P

Q

Lavere og mere utydelig profil


Enkelte steder, i plantager eller på magre, vindudsatte arealer,hvor omsætningen i selve diget har været meget langsom, kandigerne endnu stå bevaret i næsten deres oprindelige højde ogofte med grøften bevaret. Her får man det bedste indtryk af, hvor-dan diger uden beplantning oprindelig så ud og af, hvor effek-tive de sammen med grøfterne kunne være som hegn.

Mange diger er i dag mere eller mindre tæt bevokset med træerog buske, som danner levende hegn. I visse egne af landet, hvordigerne allerede ved anlæggelsen var lave, kan de i dag være slø-ret af bevoksningens rødder, nedfaldent og eventuelt afskåretgren- og plantemateriale, til- og frapløjning samt jordfygning.

I visse egne, hvor sandflugt og jordfygning ofte forekommer, kander være tilfælde, hvor det er vanskeligt umiddelbart at afgøre,om der er tale om et lavt dige eller sammenføget sand og jord.Kendskab til digets historie, evt. med støtte i ældre kort, kan of-test afgøre spørgsmålet. I alvorlige tvivlstilfælde kan et lille, sonder-ende snit i diget – gerne i nærheden af den ene ende – give svaret.Et dige vil som regel aftegnes klart i snittet (R, S).

Dige Sammenføget sand

Intet dige Sammenføget sand

R

S

Næsten oprindelig højde

Sandflugt


11. Hvilke diger bør inddrages eller udtages af beskyttelsenefter en samlet vurdering?

For at sikre, at alle diger af væsentlig kulturhistorisk, biologiskeller landskabelig betydning bliver omfattet af beskyttelsen, samtat diger uden en sådan betydning udtages af beskyttelsen, kanden generelle beskyttelse erstattes af beskyttelse efter en samletvurdering af et geografisk begrænset område, der mindst skalomfatte en kommune, jf. bekendtgørelsens § 2.

I det følgende gives en række kriterier, både kulturhistoriske, bio-logiske og landskabelige, som bør lægges til grund for afgræns-ningen af de beskyttede diger ved en sådan vurdering. Der vilforekomme gentagelser, da de samme diger kan indgå i forskel-lige sammenhænge eller henføres til forskellige kategorier.

Kulturhistoriske kriterierDe kulturhistoriske kriterier tager primært udgangspunkt i di-gernes hierarkiske struktur, alder, bevaringstilstand, byggemåde-og materialer og deres historiske og administrative funktion, somer beskrevet i afsnit 7.

De fleste diger indgår i den hierarkiske digestruktur, som blevetableret ved udskiftningen omkring 1800. De kan normalt hen-føres til en af kategorierne: ejerlavsdige – som også kan være skelmellem større, administrative enheder som sogne, herreder, am-ter etc. yderdige om en landbrugsejendom, inderdige på ejen-dommen, toftedige om en gårds ”nærarealer” ( have, stakhave,kålgård o. lign.) eller diger langs fælles veje og fægyder. Ogsådiger i skel mellem moselodder- eller skovlodder kan forekomme.Endvidere kan de tilhøre den ældre struktur, som udover ejer-lavets grænsedige (hvis det var opført før udskiftningen) omfat-ter diger i vangeskel, diger i grænsen mellem ”udmark” (perma-nente græsningsarealer, overdrev, hede el. lign.) og ”indmark”(agerarealet) samt diger mellem førnævnte arealtyper og enge.Der kan også ses diger mellem lodder i udskiftet skov og diger omsærskilt ejede lodder (stuf, enemærke). En del af disse var entenfortsat i brug efter deres oprindelige anvendelse eller blev gen-brugt ved udskiftningen.

Kulturhistorisk, biologisk ellerlandskabelig betydning

Kriterier

Hierarkisk opbygning

Ejerlavsdige

Yder- og inderdigeToftedigeVeje og fægyder

Ældre struktur

Vangeskel mellem udmark ogindmark

Diger om engeStuf og enemærke


Følgende diger bør være beskyttede:

Da ejerlavene med hver deres landsby eller hovedgård i århund-reder – også længe før udskiftningen – har været den mindste,faste enhed i det danske landskab, og grupper af ejerlav har ud-gjort de større enheder sogn, herred etc., er det vigtigt at fast-holde ejerlavene som erkendelige enheder i landskabet. Ejerlavs-grænserne går formentlig tilbage til jernalderen, og digerne i disseviser derfor sammen med naturlige grænser som vandløb, våd-områder o. lgn. den grundlæggende struktur for stort set al se-nere inddeling af landet i både mindre og større enheder, jf. digeri administrative skel.

Udskiftningen af landbrugsjorderne omkring 1800 skete indenfor de enkelte ejerlav, men gårdtallet forblev de fleste steder no-genlunde det samme, som det havde været i de foregående år-hundreder. Der er store forskelle på, hvordan man valgte at løseproblemet med omfordelingen af jorden i forskellige egne.

Udskiftningsformernes diger fortæller om de lokale forhold påudskiftningstidspunktet og er derfor af væsentlig betydning.

Generelt er høj alder ensbetydende med stor sjældenhed og om-vendt. Da et diges alder sjældent umiddelbart kan bestemmes, vildet ofte være diger, der ikke „passer ind“ i et områdes nuværendeeller seneste funktionsbestemte digemønster, der må formodes atvære særligt gamle og dermed særligt betydningsfulde, fordi detilhører en ældre opdeling af landskabet, jf. krogede diger og sær-prægede diger.

Diger, der ikke forløber efter rette linier, vil oftest være ældre endudskiftningen og dermed vise tilbage til et ældre anvendelses-mønster. I Sønderjylland, hvor den gradvise udskiftning begyndteallerede i 1500-årene og efter helt andre retningslinier end i detøvrige Danmark, vil disse mere uregelmæssige diger ofte vise til-bage på den lokale markstruktur, da det pågældende areal blevindhegnet, jf. gamle diger og særprægede diger..

Diger, som virker uforståelige og uden sammenhæng med de øv-rige diger i et område, kan være de sidste rester af et langt ældreudnyttelsesmønster. Sådanne diger vil ofte være ganske lave, dader ikke har været behov for at vedligeholde dem i århundre-derne, siden de mistede deres funktion som hegn. De vil overve-jende være bevaret i ekstensivt udnyttede områder som skov, over-drev og hede, jf. gamle diger og krogede diger ovenfor.

De fleste diger fremstår i dag som stærkt sammensunkne. Derforer diger, som har bevaret deres oprindelige monumentalitet og

Gamle diger

Krogede diger

Særprægede diger

Velbevarede diger

Bør være beskyttede

Ejerlavsdiger

Udskiftningsdiger


dermed kan give indtryk af digernes tilstand og dimensioner, dade var nye og blev vedligeholdt som hegn, og som måske oven ikøbet har grøften bevaret, vigtige for forståelsen af digernes op-rindelige funktion. Det vil ofte være enkelte eller dobbelte sten-diger, som har været vedligeholdt i mange år, f.eks. omkring skove,eller diger opført af græs- eller lyngtørv, hvor tørven ikke er om-sat til muld. Sidstnævnte ses ofte ved åbne græsarealer og i heder,hvor tilgroning og nedbrydning har været hæmmet af nærings-fattigdom og udtørring.

Diger af tang og rene stendiger uden jordfyld (stengærder) er idag så sjældne, at de bør bevares, hvor de forefindes.

Disse vil ofte bestå af diger i velbevarede udskiftningsmønstreeller i forbindelse med fægyder og langs vejforløb. Jo flere diger,der er bevaret i en sådan samlet struktur, jo klarere står det op-rindelige mønster og giver dermed oplysninger om området.

Inddelingen af landet i sogne og herreder er meget gammel. Dis-ses grænser følger oftest ejerlavsgrænser, hvor digerne derfor ogsåfår betydning som markering af sådanne større, administrativeenheder, jf. ovenfor om ejerlavsdiger.

En række diger, der betragtes som uvæsentlige set fra en kultur-historisk synsvinkel kan udtages af beskyttelsen efter en samletvurdering. Her kan nedennævnte kriterier bringes i anvendelse:

Korte, lave eller utydelige diger, som ikke har sammenhæng medandre diger af væsentlig betydning.

Diger, som ikke indgår i sammenhængende digestrukturer, f. eks.fordi den udskiftningsstruktur, de oprindelig tilhørte, stort set erfjernet.

Diger, som på grund af frapløjning, naturlig erosion el. lign. kuner bevaret i lav højde eller med mange afbrydelser over en læn-gere strækning.

Der opføres også i vore dage sten- og jorddiger i landskabet, f.eks.omkring materialepladser, parkeringspladser og andre publikums-faciliteter, omkring nye skove og i visse tilfælde i forbindelse medgenskabte vådområder. Da hensigten med beskyttelsesbestem-melserne primært er at beskytte eksisterende diger, betragtes dissenye diger ikke som kulturhistorisk væsentlige.

Biologiske kriterierDe biologiske kriterier kan ikke udformes, så de er udtømmendeog dækker alle egnskarakteristiske eller helt lokale situationer, men

Særlige byggematerialer

Velbevarede helheder

Diger i administrative skel

Uvæsentlige kan udtages

Korte, lave eller utydeligediger

Diger uden sammenhæng

Dåligt bevarede diger

Nye diger


må opfattes som retningslinier. I kriterierne indgår en række fak-torer, som digernes alder, materiale, stabilitet, artsindhold, arts-rigdom og strukturelle diversitet m.m., se også afsnit 8.

Digerne kan i denne sammenhæng betragtes ud fra deres funk-tioner som- levested for enkeltarter- biotoptype med en særegen artssammensætning og strukturen del af et større biotopnet.

Vurderingen vil således i nogle tilfælde tage udgangspunkt i atbeskytte sjældne eller truede arter eller et dige, som udgør et po-tentielt levested for disse arter, enten fordi arten findes i nærhe-den, eller fordi digets byggematerialer eller andre forhold giversærlige livsbetingelser for denne eller disse arter.

I andre tilfælde vil udgangspunktet være digerne som en særligbiotoptype. Under denne betragtning vil det være vigtigt at be-skytte diger og digetyper, som er karakteristiske for egnen ellerfor et landskab, men også diger af sjældne typer, eller hvor derkun forekommer få diger på en egn.

Endelig bør digerne være beskyttet på baggrund af overvejelserom det spredningsbiologiske aspekt i landskabet. Her er det isærvigtigt at diger, som forbinder eller udgår fra andre naturtypereller halvkulturtyper, er beskyttet.

Følgende digetyper bør være beskyttede:

Stendiger bør generelt være beskyttede, da de i store dele af lan-det er meget sjældne, og da de kan udgøre levesteder for en rækkespecielle dyre- og plantearter, herunder laver. Stendiger bør såle-des kun helt undtagelsesvis udtages af beskyttelsen.

Forekomsten af sjældne eller truede og/eller fredede arter på di-ger bør føre til, at de beskyttes. Også forekomst af de såkaldtereliktarter bør føre til, at et dige er beskyttet. Reliktarter er arter,som findes på diget, fordi det tidligere har været omgivet af ennaturtype, som nu er fjernet, f.eks. skov, hede eller overdrev, somnu er blevet til ager.

Artsrige diger bør være beskyttet p.g.a. deres værdi som levestedog ”kildested” for arternes spredning i landskabet, jf. gamle di-ger.

Diger, der har eksisteret i en lang årrække, hundrede eller måskeflere hundrede år, er værdifulde, fordi en lang række arter, isærplanter, har haft tid til at indvandre og etablere sig. Sådanne gamle

Biologiske funktioner

Levesteder

Særlig biotoptype

Spredningskorridorer

Bør være beskyttede

Stendiger

Diger med sjældne arter

Diger med mange arter

Gamle diger


diger vil ofte være artsrige. Digerne kan betragtes som en slags”kildeområde”, hvorfra en, række arter kan sprede sig videre udi landskabet, jf. diger med mange arter..

Diger, hvor vegetationen er selvindvandret og dermed ofte vilbestå af egnskarakteristiske arter, og som ikke er plejet eller udsatfor stærke påvirkninger fra omgivelserne, bør være beskyttet, fordide giver levemulighed for arter som ellers vanskeligt trives i etopdyrket landskab, og fordi successionen kan få lov at forløberelativt uforstyrret.

Diger har en vigtig funktion i at sikre et godt sammenhængendenetværk for dyrs og planters spredning i landskabet. Derfor børdiger, der forbinder eller udgår fra natur- og halvkulturarealer,være beskyttet.

Diger med en vis bredde er ud fra en biologisk synsvinkel at fore-trække fremfor smalle diger, dels fordi de kan rumme flere indivi-der og arter, dels fordi de i højere grad vil have en midterzone,som ikke er påvirket eller kun i mindre grad er påvirket af forhol-dene på de omgivende arealer, f.eks. m.h.t. indstråling, vind, af-drift fra gødskning og sprøjtning m.v.

Diger, som rummer mange levesteder på grund af en varieretstruktur, vil ofte være artsrige og også rumme levemulighed forspecielle arter. En strukturel diversitet opstår f.eks. i forbindelsemed brug af flere forskellige slags byggematerialer i diget, i sten-gærder og i diger med forskellige typer af bevoksning.

Diger, som er beliggende i eller grænser op til naturområder ellerer omgivet af beskyttelsesbræmmer, bør være beskyttet, da de ermindre udsat for afdrift fra sprøjtning, gødskning o. lign.

En række diger kan betragtes som uden væsentlig betydning ibiologisk sammenhæng:

Enligtliggende diger eller dele af diger, som er uden sammenhængmed andre diger eller naturområder.

Diger, hvis bevoksning er stærkt præget af sprøjtning eller gødsk-ning og dermed kun rummer få robuste arter.

Diger, der er blevet beplantet med nyere levende hegn med over-vejende ikke-hjemmehørende arter.

Diger i f. eks. skovbevoksninger, hvor jordbunds- eller lysforholdhar hæmmet plantevæksten.

”Naturgroede” diger

Diger der forbindernaturområder

Brede diger

Diger med strukturel diversitet

Diger i og ved naturområder

Uden væsentlig betydning

Enligtliggende diger

Artsfattige diger

Diger beplantet med eksotiskearter

Diger uden bevoksning


Landskabelige kriterierDe landskabelige kriterier tager primært udgangspunkt i digerneslandskabsstrukturerende og egnskarakteriserende egenskaber, seogså afsnit 9. Medtages bør:

Diger, som indgår som markante elementer i landskabet ved atunderstrege eller opdele landskabsformer.

Diger og digestrukturer, som er karakteristiske og bidrager til atgive egne og områder et særligt landskabspræg.

Sammenfatning:Ved en samlet vurdering er det vigtigt, at alle de diger medtages,som er af væsentlig kulturhistorisk, biologisk og landskabelig be-tydning. Udgangspunktet vil være de samme diger, som alleredeer omfattet af den generelle beskyttelse i h. t. bekendtgørelsens §1, men der vil kunne korrigeres for en række utilsigtede følger afbl. a. moderne kortlægningsmetoder, og dermed etableres et bedreog mere umiddelbart forståeligt grundlag for digebeskyttelsen.Herved udelades også de diger, der hverken kulturhistorisk, bio-logisk eller landskabeligt kan betragtes som væsentlige.

I bilag 2 vises i skitseform eksempler på inddragelse under og ud-tagelse af beskyttelsen efter en samlet vurdering:

Bør medtages

Markante diger

Egnskarakteristiskedigestrukturer

Registrering af sten- ogjorddiger

4 cm kort

Målebordsblade

TOP10DK

12. Den praktiske fremgangsmåde og formelle krav til registreringog samlet vurdering

Den generelle beskyttelse i h. t. digebekendtgørelsens § 1Med de ændringer i omfanget af beskyttede diger, som dige-bekendtgørelsens § 1 indebærer, vil det være nødvendigt at fore-tage en egentlig registrering af sten- og jorddiger. Denne kan fore-tages med udgangspunkt i eksisterende kortmateriale og luftfotos.

Størstedelen af digerne vil være angivet på Kort- og Matri-kelstyrelsens kortværk Danmark 1:25.000 (4 cm kort), men dadette er udarbejdet primært på grundlag af luftfotos og kun medbegrænset støtte i tidligere kort og efter retningslinier, der inde-bærer at lave eller korte diger ikke er medtaget, er ikke alle eksi-sterende diger optaget på kortene. Det vil derfor være nødven-digt at supplere oplysningerne på disse kort med oplysninger fraældre kort, primært ældre målebordsblade (1:20.000). Endviderekan Kort- og Matrikelstyrelsens landsdækkende, digitale kortværkTOP10DK anvendes som støtte. Her er det især korttemaerne digeog levende hegn, der er relevante. En metode til datafangst er


nøjere beskrevet i Forskningscentret for Skov & Landskabs Viden-blad, Planlægning, nr. 3.14-3, september 2000.

Oplysningerne fra kortene kan suppleres i nødvendigt omfangmed oplysninger fra nyere luftfotos, som især kan vise, hvor di-ger, der er vist på kortene, er fjernet før beskyttelsesbestem-melsernes ikrafttræden, og som derfor ikke skal medtages i regi-streringen. Oplysninger indhentet ved besigtigelse kan være nød-vendige f.eks. i tvivlstilfælde, eller hvor der kræves oplysningerom stendiger, som ikke er angivet med selvstændig signatur påde nævnte kort.

For samtlige arealer ejet af Miljø- og Energiministeriet og admini-streret af Skov- og Naturstyrelsen leverer styrelsen fra de lokalestatsskovdistrikter til den stedlige amtskommune oplysninger omsten- og jorddiger på disse arealer.

En lille del af de diger, der registreres på denne måde (”brutto-registrering”), vil ikke være omfattet af den generelle beskyttelseefter bekendtgørelsens § 1, f.eks. kan der være privatejede jord-diger, der er ikke er vist med digesignatur på de for beskyttelsenrelevante 4 cm kort.

De diger, der er beskyttet efter bekendtgørelsens § 1, indtegnespå Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk Danmark 1:25.000 ellertilsvarende kort, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4. Som tilsvarendekort opfattes elektroniske registreringer på kort, såfremt disse kanudprintes for større områder i det angivne målestoksforhold. Sam-tidig indsendes en opgørelse af den samlede længde af de omfat-tede digestrækninger til Skov- og Naturstyrelsen.

Beskyttelse efter en samlet vurdering af digerne i etgeografisk område, der mindst skal udgøre én kommuneHvis en amtskommune vælger denne fremgangsmåde, vil der ipraksis være tale om en justering i forhold til omfanget af digerbeskyttet efter de generelle regler i bekendtgørelsens § 1, idet dekulturhistorisk, biologisk og landskabeligt væsentlige diger, somikke er omfattet af bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 1-4 (som f.eks.nogle af ovennævnte privatejede jorddiger, som ikke er medtagetpå 4 cm kortet), medtages, mens uvæsentlige diger, der er omfat-tet af den generelle beskyttelse, udtages. Ovennævnte registre-ring af de af § 1 omfattede diger er udgangspunktet for en samletvurdering.

De formelle krav til beslutningsprocessen findes i bekendtgørel-sens §§ 3-5.

Luftfotos

Besigtigelse

Ikke omfattet beskyttelse

Beskyttet efter § 1 indtegnes

Justering

Registrering udgangspunktetfor en samlet vurdering

Formelle krav


Alle diger eller dele af diger, der fremover skal være beskyttet ih.t. naturbeskyttelseslovens § 4 efter en samlet vurdering i h.t.bekendtgørelsens § 2 angives på Kort- og Matrikelstyrelsens kort-værk Danmark 1:25.000 eller tilsvarende kort, der danner grund-lag for underretning af lodsejere og andre involverede parter.

13. Administration af dispensationsbeføjelsen

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 4 må der ikke foretages ændringi tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Der er dog mulig-hed for, at amtsrådet kan meddele dispensation til indgreb i sær-lige tilfælde, jf. lovens § 65, stk. 3.

En række mindre indgreb kræver dog ikke dispensation. Det erikke muligt udtømmende at angive, hvilke indgreb der ikke kræ-ver dispensation. Afgørende for, om der kræves dispensation, er,om der sker en ændring i tilstanden af diget, og indgreb kan der-for være så perifere, at de ikke skal betragtes som tilstands-ændring. Almindelig vedligeholdelse i form af reparation af kor-tere strækninger af stendiger, hvor sten er skredet ned, betragtesikke som en ændring af tilstanden, ligesom udbedring af mindre,sammensunkne partier af jorddiger med jord eller græstørv hel-ler ikke kræver dispensation. Derimod kræver omsætning af læn-gere partier af stendiger eller mere omfattende opretning af jord-eller græstørvsdiger dispensation fra beskyttelsesbestemmelserne.Nedlæggelse af jordkabler eller mindre rørledninger samt min-dre arkæologiske undersøgelser i form af sonderende snit gen-nem et dige kræver ikke tilladelse, hvis der efterfølgende sker enfuldstændig retablering af diget.

Digebeskyttelsen indebærer ikke, at digets evt. bevoksning medtræer og buske er beskyttet, og derfor heller ikke et forbud modindgreb i beplantning eller bevoksning på et dige i form af tradi-tionel beskæring af træer og buske, ligesom fældning af træer el-ler buske på diget heller ikke betragtes som en tilstandsændring.Udbedring af et eksisterende levende hegn på et dige ved ind-plantning af enkelte træer eller buske kan også ske uden tilla-delse. Optrækning af stød og rødder efter en fjernet bevoksningpå et dige er derimod en ændring af tilstanden, som kræver dis-pensation.

Dispensation for så vidt angår diger, der er omfattet afbekendtgørelsens § 1Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 4 om beskyttede di-ger er udformet som en forbudsbestemmelse, men med mulighedfor at amtsrådet i særlige tilfælde kan dispensere, jf. lovens § 65,

Amtsrådet kan meddeledispensation

Kræver ikke dispensation

Reparation

Omsætning

Nedlæggelse af jordkabler

Fuldstændig retablering

Træer og buske ikke beskyttet

Optrækning af stød og rødder

I særlige tilfælde

§2-diger angives på kort


stk. 3. Forbudet mod at ændre digers tilstand er udtryk for engenerel samfundsmæssig interesse i at bevare sten- og jorddigerne.Det er ikke en tilstrækkelig begrundelse for et indgreb, at der erpåvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk eller rekrea-tiv interesse heri. Med formuleringen, at der kun ”i særlige til-fælde” kan dispenseres fra forbudet mod tilstandsændringer, erdet angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser,i hvert fald for så vidt angår væsentlige indgreb som nedlæggel-ser. Med ”særlige tilfælde” sigtes til væsentlige samfundsmæssigeinteresser, der i den konkrete sag vil kunne medføre en tilsidesæt-telse af de bevaringsinteresser, bestemmelsen skal sikre.

Amtsrådets afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet, hvisafgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Ved naturbeskyttelseslovens vedtagelse i 1992 forventedes det, atde i medfør af loven fastsatte regler, hvorefter samtlige sten- ogjorddiger o. lign., der er angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens 4cm kort, er omfattet af digebeskyttelsen i lovens § 4, i løbet afnogle år ville blive erstattet af en konkret udpegning af de be-skyttelsesværdige diger. I forbindelse med lovbehandlingen i Fol-ketinget blev det tilkendegivet, at der indtil da skulle udvises sær-lig tilbageholdenhed med at give dispensation fra forbudet modat foretage ændringer i digernes tilstand. Naturklagenævnetspraksis i klagesager var da også i de følgende år i overensstem-melse hermed. I midten af 1990´erne blev det imidlertid besluttetat lade den midlertidige ordning fortsætte indtil videre. Natur-klagenævnet har siden foretaget en konkret vurdering af, om derer tale om beskyttelsesværdige diger.

På baggrund af lovbemærkningerne, Naturklagenævnets praksissamt den ændrede afgrænsning af umiddelbart beskyttede digerbør dispensationsbeføjelsen administreres på grundlag af følgenderetningslinier:

Vurderingen af, hvorvidt et dige, som er beskyttet efter bekendt-gørelsens § 1, konkret er beskyttelsesværdigt, bør ske ud fra føl-gende 3 kriterier:- digets fremtræden som et væsentligt element i landskabet i

kraft af dets længde, profil eller som en del af et sammen-hængende digesystem

- digets kulturhistoriske betydning, navnlig som gammeltejerlavs- eller ejendomsskel

- digets betydning som biotop eller økologisk sprednings-korridor.

Kun sjældent væsentligeindgreb

Amtsrådets afgørelse kanpåklages

Konkret vurdering

Retningslinier fordispensation


For at betragte et dige som beskyttelsesværdigt skal diget ikkenødvendigvis være såvel landskabeligt, kulturhistorisk som bio-logisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vur-deres værdifuldt i én henseende.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at der ved administratio-nen af dispensationsbestemmelsen ikke kan gøres undtagelse frabestemmelserne i lovens § 4, hvis dette vil være i strid med EF-habitatdirektivet. Der henvises til EF-habitatdirektivets art. 12,der forbyder beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller raste-områder for de dyrearter, der er optaget i bilag IV, litra a). Af dedyrearter, som optræder på dette bilag, forekommer markfirbenog stor vandsalamander på diger. Bestemmelsen vil dog næppefå nævneværdig praktisk betydning ved vurdering af ansøgningom dispensation fra digegennembrud og andre begrænsede ind-greb i et dige.

For så vidt angår beskyttede diger inden for de udpegede habit-atområder, henvises tillige til bekendtgørelse nr. 782 af 1. novem-ber 1998 om afgrænsning og administration af internationalenaturbeskyttelsesområder samt Vejledningen om de internatio-nale naturbeskyttelsesområder.

Praksis vedr. dispensation til fjernelse af diger er restriktiv, nåransøgningen er begrundet i almindelige driftsmæssige eller an-dre økonomiske interesser, og når diget ud fra et eller flere af deovennævnte kriterier vurderes at være bevaringsværdigt.

I lovliggørelsessager, d.v.s. sager, hvor et beskyttet dige er sløjfeteller på anden måde væsentligt ændret uden forudgående tilla-delse, foretager Naturklagenævnet tillige en vurdering af omstæn-dighederne i forbindelse med fjernelsen. Såfremt der efter en sæd-vanlig vurdering, jf. ovenfor, ikke bør gives dispensation, og derikke foreligger særligt undskyldende momenter i forbindelse medfjernelsen, har Naturklagenævnet forlangt retablering af diget.

I sager om tilladelse til at fjerne diger i forbindelse med jordforde-ling som følge af større naturforvaltningsprojekter, offentlige an-lægsarbejder som motorveje eller lign. har praksis i de senere årværet ret liberal. Der gives normalt tilladelse til fjernelse af digeri områderne op til de af projektet berørte arealer i forbindelsemed den nye jordfordeling. Der bør dog ikke gives tilladelse tildigenedlæggelse, når diget stadig ligger i ejendomsskel, eller hvisder er tale om ejerlavsdiger eller landskabeligt markante diger.

Med hensyn til gennembrud i beskyttede diger bør der som ho-vedregel gives tilladelse. Dog bør antallet af gennembrud ellerdisses bredde vurderes i hvert enkelt tilfælde, idet et dige-

Fjernelse af diger

Lovliggørelsessager

Jordfordeling

Gennembrud i beskyttedediger

Værdifuldt i én henseende

EF-habitatdirektivet


gennembrud altid vil reducere digets funktion som sprednings-vej og ledelinie. Ved vurdering af bredden bør der i rimeligt om-fang tages hensyn til de køretøjer og landbrugsmaskiner, der skalbenytte gennembruddet; dog bør der ikke gives tilladelse til gen-nembrud af så stor bredde, at der f.eks. kan køres igennem medudslået sprøjtebom.

Ved afslag på ansøgning om fjernelse af et dige kan et nyt gen-nembrud i et dige evt. i stedet tillades, hvor det er relevant. Denpraksis, som har dannet sig vedr. digegennembrud, afspejler, athensigten med beskyttelsesbestemmelsen først og fremmest er atbevare digerne.

Der bør ligeledes som hovedregel gives dispensation til størreomsætninger af diger, hvor det er nødvendigt for at bevare diget,evt. på vilkår, der sikrer særlige biologiske eller kulturhistoriskeinteresser i forbindelse med omsætningen. Tilsvarende bør dersom udgangspunkt også gives dispensation til plejeforanstalt-ninger, der går videre end sædvanlig vedligeholdelse, hvis det erforeneligt med bevarelsen af diget. Visse indgreb som f.eks. op-trækning af større stød og trærødder efter en fjernet træbevoksningpå et dige kan være så store indgreb, at diget kraftigt beskadigeseller i realiteten nedlægges, og der bør følgelig ikke dispensereshertil.

Der bør ikke gives dispensation til sprøjtning eller anden brug afbekæmpelsesmidler i væsentligt omfang, hvis det indebærer enbeskadigelse eller nedbrydning af diget og dets plante- og dyreliv.Det bemærkes, at diger, der blev sprøjtet forud for naturbeskyt-telseslovens ikrafttræden den 1. juli 1992, fortsat kan sprøjtes ihidtidigt omfang.

Dispensation inden for områder, hvor der er foretaget ensamlet vurdering efter bekendtgørelsens § 2I områder, hvor der er foretaget en samlet vurdering af de be-skyttelsesværdige diger, jf. bekendtgørelsens § 2, er der taget stil-ling til digernes kulturhistoriske, biologiske og landskabeligebevaringsværdier. De diger, der herefter er omfattet af beskyttel-sen, udgør de diger, der skal bevares i området. De diger, der ikkeskønnes at besidde sådanne kvaliteter, at de medtages efter ensamlet vurdering, udelades og kan fjernes uden tilladelse, hvis deikke er beskyttet efter andre regler, f.eks. fortidsmindebeskyttelseog fredning. Der må som følge heraf udvises særlig tilbagehol-denhed med at give dispensationer til fjernelse af beskyttede di-ger i områder, hvor en samlet vurdering er foretaget. Tilladelse tilat etablere nye digegennembrud kan gives efter samme retnings-linjer, som gælder for diger, der er omfattet af bekendtgørelsens §1.

Omsætninger af diger

Plejeforanstaltninger

Ikke dispensation til sprøjtning

Særlig tilbageholdenhed


14. Lodsejerinformation om sten- og jorddiger og lignende

I overensstemmelse med Handlingsplanen for information omarealreguleringer i det åbne land skal lodsejerne orienteres ombl.a. sten- og jorddiger o. lign. beskyttet efter naturbeskyttelses-lovens § 4. Underretning af ejerne kan ske på forskellige måder,herunder ved at oplysningerne er tilgængelige på amternes elek-troniske hjemmesider. Nogle amtsråd har registreret beskyttedediger ud fra de hidtil gældende regler og givet adgang til disseoplysninger på internettet.

Registreringen af de af digebekendtgørelsens § 1 omfattede digereller revisioner af tidligere foretagne registreringer som følge afbekendtgørelsens ændrede afgrænsning af umiddelbart beskyt-tede diger gennemføres inden 1. juli 2003, jf. bekendtgørelsens §1, stk. 4.

For de samlede vurderinger af digerne inden for et geografiskområde efter bekendtgørelsens § 2 gælder de procedurer, som erfastsat i bekendtgørelsens §§ 3 - 5. Lodsejerne skal efter disse be-stemmelser inddrages i beslutningsprocessen og skal underrettesom, hvilke diger eller dele af diger på deres ejendom, som heref-ter er omfattet af beskyttelsen efter lovens § 4.

Lodsejerne har endvidere som hidtil mulighed for at benytte denforespørgselsordning, der er videreført i bekendtgørelsens § 8.Hensigten med forespørgselsordningen er i tvivlstilfælde at sikreden enkelte ejer m.v. en hurtig afklaring af, om en påtænkt æn-dring af tilstanden af et dige kræver dispensation. Efter Natur-klagenævnets praksis kan ejeren m.v. påklage amtsrådets vurde-ring til Naturklagenævnet.

Underretning af ejerne

Registrering senest 1. juli 2003

Forespørgselsordning

Handlingsplanen



Bilag

Bilag 1Eksempler på udskiftningsformer

Bilag 2Eksempler på inddragelse eller udtagningved en samlet vurdering

Bilag 3Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddigerog lignende(Bekendtgørelse nr. 624 af 25. juni 2001)


Stjerneudskiftning Blokudskiftning

Kombineret stjerne- og blokudskiftning Kompliceret blokudskiftning

By

Engparceller

By

Skove

Inderhegn m. dige

Udskiftningsskelm. dige

Gl. vangeskelm. dige

By

Bilag 1Eksempler på udskiftningsformer


By

Byvækst

Minkfarm Ny vej

By

Bilag 2Eksempler på inddragelse eller udtagningved en samlet vurderingHvilke diger bør inddrages eller udtages afbeskyttelsen efter en samlet vurdering?(Bekendtgørelsens § 2)

EKSEMPEL 1

Landsby med velbevaret udskiftningsstruktur

Signaturforklaring:

1. Diger beskyttet efter bek. § 1:

a. stendiger

b. andre diger

2. Diger bevaret i marken, ikkeomfattet af § 1

Diger vist med sign. 1 og 2 medtages, dvs. digermed sign. 2 inddrages også under beskyttelsen

EKSEMPEL 2

Landsby med fragmentarisk bevaretudskiftningsstruktur

Signaturforklaring:(som i eksempel 1)

Digefragmenterne med sign. 1 udtages, kunejerlavsdiget forbliver under beskyttelsen.Fragmenterne med sign. 2 inddrages ikke.

By


Bilag 3




Vejledning om beskyttede sten- og jorddigeromfattet af Kirkeministeriets bek. nr. 527 af 19. juni 1992 m. se-nere ændring. 3) havediger Her sigtes især på nyere stendiger og jordvolde,

Documents