TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 23. september 2019 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: 215, Mødelokale Medlemmer: Einer Lyduch, Dorthe Hecht, Henrik Zimino, Jan Jakobsen, Liv Gam, Marlene Nyberg, Patrick Lehto Afbud: Patrick Lehto
146
Embed
TÅRNBY KOMMUNE - Borger - Tårnby€¦ · TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 23. september 2019 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale:
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
TÅRNBY KOMMUNE
Åbent referat
tilSundheds- og Omsorgsudvalget
Mødedato: Mandag den 23. september 2019
Mødetidspunkt: 15:00
Mødelokale: 215, Mødelokale
Medlemmer: Einer Lyduch, Dorthe Hecht, Henrik Zimino, Jan Jakobsen, Liv Gam, Marlene Nyberg, Patrick Lehto
Afbud: Patrick Lehto
1
Indholdsfortegnelse
Punkter til dagsorden Side
1. Godkendelse af dagsorden .............................................................................2
5. Endelig godkendelse af Sundhedsaftalen 2019-2023 ..........................................6
6. Evaluering af midlertidige dagpladser ..............................................................8
7. Høring af kommunal strategi for unges sundhed ..............................................10
8. Status på Akutteam.....................................................................................12
9. Nye retningslinjer fra Ankestyrelsen - hjælpemidler .........................................14
10. Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - august 2019 ...............................................................................................17
11. Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i 1. halvår 2019 på socialområdet..........19
Åben sagSagsnr.: 19/15719Sagsansvarlig: mas.sfFraværende:Afbud: Patrick Lehto
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Godkendt.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
3
2. Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG
Lukket sagSagsnr.: 19/15719Sagsansvarlig: mas.sfFraværende:Afbud: Patrick Lehto
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Taget til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
4
3. Magtanvendelse §126 a - LUKKET SAG
Lukket sagSagsnr.: 19/19870Sagsansvarlig: YMR.SFFraværende:Afbud: Patrick Lehto
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Taget til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
5
4. Meddelelser
Åben sagSagsnr.: 19/15719Sagsansvarlig: mas.sfFraværende:Afbud: Patrick Lehto
RESUMÉOrientering, information og referater til udvalget.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER1. Almindelig orientering2. Invitation til høring af "Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-
2022".3. Høringsudkast fra Region Hovedstaden "Sammen om Psykiatriens Udvikling -
Treårsplan 2020-2022".4. Høringssvar fra Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen vedr. "Sammen om
Psykiatriens Udvikling – Treårsplan 2020-2022”.’5. Brev til butikker, der sælger alkohol.6. Brev til udskænkningssteder i Tårnby. 7. Invitation til Kls årlige Handicap- og Psykiatrikonference den 20. november 2019.
INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
1. at udvalget tager punkterne til efterretning.
BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben RHs-Invitation-til-hoering.pdf 239815/192 Åben Høringsudkast fra Region Hovedstaden vedr. Sammen-om-
3 Åben Høringssvar fra Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen om "Sammen om Psykiatriens
239803/19
4 Åben Brev til butikker, der sælger alkohol 239858/195 Åben Brev til udskænkningssteder i Tårnby 239856/196 Åben KL's handicap- og psykiatri konference 2019.pdf 242553/19
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Taget til efterretning. Udvalgsformanden orienterede om KL’s Ældrekonference og konsekvenser af Statens Serum Instituts årlige kontrol af vandkvaliteten i Tandplejen.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
6
5. Endelig godkendelse af Sundhedsaftalen 2019-2023
Åben sagSagsnr.: 17/18081Sagsansvarlig: lcb.asFraværende:Afbud: Patrick Lehto
RESUMÉSundhedsstyrelsen (SST) har godkendt sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. SST ser blandt andet positivt på, at diverse interessenter har været involveret i processen med udarbejdelse af aftalen, samt at aftalen giver plads til lokale politiske prioriteringer. SST giver anbefalinger til det videre arbejde med aftalen eks. at eksisterende nationale vejledninger anvendes. Arbejdet med implementeringen af aftalen fortsætter i KKR regi og der udarbejdes en lokal implementeringsplan i Tårnby Kommune.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGERSundhedsstyrelsen (SST) har nu godkendt sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. Det er SST`s vurdering, at sundhedsaftalen fungerer godt, som en overordnet ramme for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet i regionen. SST ser desuden positivt på blandt andet:
At sundhedsaftalens indhold er beskrevet kort og præcist, og giver plads til lokale politiske prioriteringer.
At aftalen har taget udgangspunkt i en dialog med en bred række interessenter (politikere, patientforeninger, interesseorganisationer og fagpersoner), så visioner og fokusområder bliver fokuseret på borgere med størst behov for indsatser.
At der er tydelig sammenhæng mellem aftalens udvalgte fokusområder og de otte nationale mål for sundhedsvæsnet.
SST finder det desuden positivt, at regionen vil udvikle rammerne for den administrative styregruppe og samordningsudvalget, samt at der er fokus på at anvende eksisterende og landsdækkende datakilder til at følge aftalen og udviklingen af fokusområderne.
SST giver i godkendelsen anbefalinger til det videre arbejde. Det anbefales blandt andet, at aftalen konkretiseres ved en beskrivelse af eksempelvis delmål og succeskriterier som en del af en implementeringsplan, samt at der tages udgangspunkt i eksisterende vejledninger (bl.a. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og Forløbsprogrammer) i arbejdet med fokusområderne. I forhold til arbejdet med det nationale mål om flere sunde leveår, anbefales et fokus på bl.a. tobaksforebyggelse/rygestop og tværsektorielt samarbejde om at få flere borgere i alkoholbehandling.
Arbejdet med Sundhedsaftalen fortsætter nu i KKR regi og der er lagt op til den første temadrøftelse i Sundhedskoordinationsudvalget i oktober 2019. Herudover er der udpeget medlemmer til den nye strategiske styregruppe (Tværsektoriel strategisk styregruppe), som afløser den nuværende strategiske styregruppe DAS.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
7
Forvaltningen vil sideløbende med ovennævnte arbejde, udarbejde en konkret implementerings- og handleplan for arbejdet med Sundhedsaftalen lokalt i Tårnby Kommune.
INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
1. at sagen tages til efterretning/kam
BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Svarbrev til Region Hovedstaden_Sundhedsaftalen 2019-2023.pdf 234566/19
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Taget til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
8
6. Evaluering af midlertidige dagpladser
Åben sagSagsnr.: 19/19938Sagsansvarlig: eje.sfFraværende:Afbud: Patrick Lehto
RESUMÉMed midler fra Værdighedspuljen åbnede plejehjemmet Irlandsvej i marts 2018 for 10 nye midlertidige dagpladser. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremsender sag om evaluering af indsatsen til beslutning.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGERDagpladser blev etableret som en ekstra foranstaltning til hurtig hjemtagelse af færdigbehandlede borgere til rehabilitering. Som ved en midlertidig døgnplads er der tale om borgere, der har et stort behov for sygeplejefaglig behandling, terapeutfaglig genoptræning og/eller intensiv rehabilitering. Forskellen er blot, at borgere, der visiteres til en daghjemplads er i stand til at overnatte hjemme.
Pladserne er placeret på plejehjemmet Irlandsvej og er en del af en større sammenlægning af midlertidige pladser, etablering af dagpladser, samt etablering af akutfunktion på Irlandsvej, som blev implementeret 2018. Forventningen var at skabe en synergieffekt mellem genoptrænings- og rehabiliteringsdelen og akutfunktionen, og dermed sikre bedst mulige rammer og størst fleksibilitet for borgerne. Erfaringen med dagpladserne er, at der ses en betydelig fremgang af borgernes funktionsniveau efter endt ophold, og personalet oplever, at de gør en forskel for borgerne
På baggrund af de indkomne erfaringer, som uddybes i bilag 1, anbefales følgende tiltag godkendt:
Fastholde åbningstid kl. 8-16 – brugere af pladserne udtrykker ofte ønske om at komme hjem inden kl.16, og der opleves ikke efterspørgsel efter udvidet åbningstid
Lukning af tilbuddet søn- og helligdage, da der som oftest kun er 1-2 borgere, der benytter tilbuddet.
Godkendelse af ovenstående tiltag vil betyde at normeringsressourcer kan placeres i dagtimerne mandag – lørdag, hvor der er størst behov.
På nuværende tidspunkt har regionen ikke opkrævet for færdigbehandlede dage i 2019, og kan grundet systemskift ikke oplyse niveauet. Det er derfor vanskeligt at konkludere noget om den økonomiske gennemslagskraft, men vurderingen fra forvaltningen er, at etableringen har medvirket til nedbringelse af antallet af færdigbehandlede på hospitalet.
ØKONOMIDen nuværende økonomi og normering:
Samlet budget 3.438.918 kr.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
9
Løn 3.243.559 kr.Drift 195.359 kr.
Normering 5,123 årsværk social- og sundhedsassistenter 1,892 årsværk fysio-og ergoterapeuter
Ændring af åbningstiderne vil være udgiftsneutralt.
INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
1. at godkende ændring af åbningsdage til at være mandag til lørdag2. at de sparede ressourcer fra søndag anvendes på de 6 andre dage i daghjemmet3. at tage evaluering til efterretning
/kam
BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Evaluering af midlertidige dagpladser 228896/19
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Taget til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
10
7. Høring af kommunal strategi for unges sundhed
Åben sagSagsnr.: 19/1066Sagsansvarlig: lss.sc.asFraværende:Afbud: Patrick Lehto
RESUMÉKKR Hovedstaden vedtog i 2017 et mål for "Bedre fysisk og mental sundhed hos de unge". Dette mål er nu blevet konkretiseret i vedlagte udkast til en fælles kommunal strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden. Ønsket er, at strategien kan være med til at fremme og styrke de lokale samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, da de spiller en væsentlig rolle i, at strategien får den største effekt.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGERMange vaner og adfærd, som påvirker vores sundhed skabes i ungdomsårene. Hver fjerde ung drikker for meget, 250.000 unge i Regi¬on Hovedstaden har prøvet at ryge hash og 27.000 unge vil gerne stoppe med at ryge. Dertil kommer, at hver femte ung angiver at have dårlig mental sundhed, svarende til ca. 41.000 af Hovedstadens unge. De unge har deres hverdag i ungemiljøer på ungdomsuddannelser (Fx gymnasier, erhvervsskoler og FGU), som ofte går på tværs af kommunegrænser. Løsninger på mange af udfordringerne skal derfor være tværkommunale og skal udvikles i dialog med skolerne.
KKR Embedsmandsudvalget for Sundhed har udarbejdet et udkast til strategi og inspirationskatalog. Strategien har fokus på mental sundhed, alkohol, stoffer og tobak, hvor den røde tråd er at fremme lokalt samarbejde mellem kommuner og ungdomsuddannelser.
Både strategi og inspirationskatalog er i god tråd med det pågående arbejde på børne- og ungeområdet i Tårnby Kommune. Kataloget vurderes at være anvendeligt i praksis og ses som en god inspiration i samarbejdet med ungdomsuddannelserne i Tårnby Kommune, omkring unge.
HØRINGHøringsmaterialet er sendt til både Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltning, samt Børne- og kulturforvaltning. Høringssvar er vedlagt i bilag 3.
INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget og Børne- og Børne- og Skoleudvalget
1. at godkende forslag til høringssvar./MIF
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
11
BILAG1. Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundheds for kommunerne i Region
Hovedstaden – Inspirationskatalog.2. Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed – for kommunerne i Region
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Tiltrådt.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
12
8. Status på Akutteam
Åben sagSagsnr.: 19/19911Sagsansvarlig: eje.sfFraværende:Afbud: Patrick Lehto
RESUMÉKommunalbestyrelsen besluttede d. 26. april 2016 under vedtagelse af indsatser under Værdighedspuljen, at oprette et Akutteam på plejehjemmet Irlandsvej. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger status på Akutteam til efterretning.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGERI januar 2018 blev Akutteamet etableret på plejehjemmet Irlandsvej med formålet at:
Give mulighed for et kvalificeret sammenhængende forløb for borgeren i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov.
Reducere de menneskelige omkostninger ved almen svækkelse og sygdom samt nedsætte antallet af genindlæggelser og indlæggelser gennem tidlig opsporing.
Hjemtage borgere ved færdigregistrering fra hospital
Med seks sygeplejersker i teamet bemandes funktionen i perioden kl.7 – 23 hele ugen, og sammenlignes perioden januar – juni 2019 med tilsvarende periode i 2018 får akutteamet 2,5 gange så mange henvendelser. Teamet har etableret vigtige samarbejder på tværs i kommunen, og eksternt med Amager Hospital og de praktiserende læger, og arbejder på en udbygning af samarbejde og præcisering af opgaver. Teamet er kommet godt fra start og er blevet taget godt imod af samarbejdspartnere og borgere. Med det sidste års erfaringer ønskes større fokus på tidlig opsporing og forebyggelse, samt fokus på hvordan teamets ressourcer og kompetencer bedst udnyttes til fordel for alle borgere i kommunen.
ØKONOMIAkutfunktionens budget er 3.200.000 kr. heraf lønninger til 5,341 årsværk sygeplejersker.
INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
1. at status på Akutteam tages til efterretning./kam
BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Dagsordenspunkt - Sygeplejefaglig akutfunktion 229126/192 Åben Status akutfunktion Tårnby Kommune 236323/19
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
13
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Taget til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
14
9. Nye retningslinjer fra Ankestyrelsen - hjælpemidler
RESUMÉAnkestyrelsen har i en konkret sag ændret kommunens afgørelse om bevilling af el-køretøj med egenbetaling til bevilling uden egenbetaling. Ankestyrelsen har afgjort sagen med henvisning til en ny principafgørelse, hvor praksis på området er ændret.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGEREfterretning til Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørende Ankestyrelsens ændring/omgørelse af kommunens afgørelse om bevilling af el-scooter som forbrugsgode med 50% egenbetaling.
Tårnby Kommune, Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen afgjorde den 25. oktober 2018 ansøgning om el-scooter til en borger. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen bevilgede en el-scooter med 50% egenbetaling. På baggrund af borgers klage fastholdtes afgørelsen og sagen blev sendt til Ankestyrelsen den 7. december 2018. Ankestyrelsen afgjorde sagen 5. juli 2019 og ændrede kommunens afgørelse til bevilling med den fulde anskaffelsespris.
Ankestyrelsen udsendte den 4. juli 2019 principafgørelse 40-19 om hjælpemidler – forbrugsgoder – transport i nærområdet – el-køretøj – cykel. Denne principafgørelse har Ankestyrelsen inddraget i afgørelsen af 5. juli 2019, hvor kommunes afgørelse ændres.
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen behandlede ansøgningen om el-scooter ud fra gældende love og regler samt Ankestyrelsens praksis beskrevet i forskellige principafgørelser på daværende tidspunkt. På tidspunktet for kommunens afgørelse fandtes der 10 principafgørelser omhandlende el-scootere. Flere af disse afgørelser pegede i hver sin retning, hvad angik praksis. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen afgjorde sagen med specifik henvisning til gældende principafgørelse 156-11.
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på afgørelsestidspunktet i den konkrete sag ikke haft mulighed for at inddrage den ændrede praksis som beskrevet i afgørelse 40-19.
Ankestyrelsen har i principafgørelse 40-19 samlet praksis om støtte til el-køretøjer, trehjulede knallerter og cykler til brug for transport i nærområdet. Principafgørelse 40-19 kasserede samtidig 16 andre principafgørelser herunder samtlige 10 afgørelser omhandlende el-scootere herunder 156-11.
Med den nye principafgørelse 40-19 er der således tale om en ændret praksis, hvilket kan have betydning for tildelingen af el-scootere/el-køretøjer fremover, hvor flere må forventes at få bevilling til den fulde anskaffelsespris. Samtidig ændrer principafgørelsen også på muligheden for at få hjælp til en ladcykel med og uden el, da sådanne nu skal
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
15
betragtes som sædvanligt indbo, hvortil der ikke kan ydes støtte efter servicelovens hjælpemiddelbestemmelser.
LOVGRUNDLAGLov om social service, serviceloven, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018.
• § 112, stk. 1, nr. 1, nr. 2, og nr. 3, om støtte til hjælpemidler.• § 113, stk. 1, om støtte til forbrugsgoder.• § 113, stk. 5, om forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.
Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, hjælpemiddelbekendtgørelsen, nr. 1247 af 13. november 2017.
• § 17, stk. 2, om definitionen af forbrugsgoder.• § 20, stk. 1, om hjælp til anskaffelse af et forbrugsgode.• § 20, stk. 2, om anskaffelse af et dyrere produkt end et almindeligt standardprodukt, og om særlig indretning af et forbrugsgode.• § 20, stk. 3, om anskaffelse af forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel.• § 21, om hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder anskaffet efter § 20, stk. 1.• § 22, stk. 1, 2, 3 og 4, om hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder anskaffet efter § 20, stk. 2.• § 23, om hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder anskaffet efter § 20, stk. 3.
ØKONOMIDet er på nuværende tidspunkt uvist, om det vil have indflydelse på budgettet, da praksis ændres for flere typer forbrugsgoder, så der evt. bevilges flere el-køretøjer uden egenbetaling, men samtidig ingen bevilling til ladcykler. Området følges nærmere i den løbende opfølgning.
INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 26-08-2019Punktet udskydes.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
16
UDDYBENDE BEMÆRKNINGERPunktet blev behandlet på udvalgets møde den 26.8.2019, hvor det blev besluttet at udsætte punktet for at præcisere, hvorvidt der fortsat kan bevilges el-scootere med egenbetaling.
Socialcentrets Hjælpemiddelteam afgjorde den 25. oktober 2018 ansøgning om el-scooter til en borger. Hjælpemiddelteamet bevilgede en el-scooter med 50% egenbetaling. På baggrund af borgers klage fastholdtes afgørelsen og sagen blev sendt til Ankestyrelsen den 7. december 2018. Ankestyrelsen afgjorde sagen den 5. juli 2019 og ændrede kommunens afgørelse til bevilling med den fulde anskaffelsespris – altså uden egenbetaling for borgeren.
Ankestyrelsen udsendte den 4. juli 2019 principafgørelse 40-19 om hjælpemidler – forbrugsgoder – transport i nærområdet – el-køretøj – cykel, som danne baggrund for styrelsen afgørelse den 5. juli 2019, hvor kommunes afgørelse altså blev ændret.
Ankestyrelsen har i sin nye principafgørelse samlet praksis om støtte til el-køretøjer, trehjulede knallerter og cykler til brug for transport i nærområdet. Den nye principafgørelse kasserede samtidig 16 andre principafgørelser herunder samtlige 10 afgørelser omhandlende el-scootere herunder 156-11.
I den aktuelle sag, har hjælpemiddelteamet altså truffet afgørelse ud fra de regler, der var gældende på afgørelsestidspunktet, hvorefter reglerne efterfølgende er blevet ændret.
Det er fortsat muligt at bevilge el-scootere med og uden egenbetaling for borgerne, men Ankestyrelsens ændrede praksis kan over tid forventes at medføre, at flere får en bevilling til el-scootere. Omvendt vil hjælp til ladcykel blive betragtet som sædvanligt indbo og dermed ikke udløse støtte efter Servicelovens bestemmelse. De samlede økonomiske konsekvenser af principafgørelsen er således uklare.
INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
1. at orienteringen tages til efterretning./MIF
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Taget til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
17
10. Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - august 2019
Åben sagSagsnr.: 18/32323Sagsansvarlig: eya.asFraværende:Afbud: Patrick Lehto
RESUMÉDer fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling og forventederegnskabsskøn på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 8 måneders forbrug i 2019.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGERMed udgangspunkt i 8 måneders forbrug for 2019, forventes der på nuværende tidspunkt enbudgetudfordring på udvalgets områder samlet set på 6 mio. kr. i 2019.
Budgetudfordringen kan isoleres til voksenhandicapområdet, hvor der fortsat forventesudgiftspres på køb af botilbud, hvor enhedsprisen forventes højere end budgetteret.Forventningen er på nuværende tidspunkt en budgetudfordring på 7 mio. kr. på området.
På hjemmeplejeområdet viser den igangsatte proces med gennemgang af visitationer, hvor registreringerne rettes til, at virke og bidrager dermed til at imødegå udfordringen på området. Merforbruget forventes at være på ca. 1 mio. kr.
Endvidere er der henover sommerperioden kommet et udgiftspres på serviceområdet Sundhed og genoptræning, som isoleres til specialiseret rehabilitering, som indtil nu er betydeligt højere end i 2018. Merforbruget forventes på nuværende tidspunkt at ligge på ca. 1 mio. kr.
På serviceområderne Plejehjem og Hjælpemidler forventes et samlet mindreforbrug på 3 mio.kr., og det bidrager således også til at imødegå udfordringen på voksenhandicapområdet. Mindreforbruget på serviceområdet Plejehjem, skyldes primært højere huslejeindtægter.
ØKONOMIEfter 8 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet:
Nettoforbrugsprocent august 2018: 58,88 %Nettoforbrugsprocent august 2019: 58,07 %
INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
1. at sagen tages til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
18
BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Statistik på sundhedsområdet 2019.pdf 242770/192 Åben Statistik på handicapområdet 2019.pdf 242772/193 Åben Statistik på ældreområdet 2019.pdf 242773/194 Åben Budgetopfølgning ultimo august 2019 241109/195 Åben Statistik fritvalgsområdet 2019 245755/19
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Taget til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
19
11. Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i 1. halvår 2019 på socialområdet
Åben sagSagsnr.: 19/21934Sagsansvarlig: shc.asFraværende:Afbud: Patrick Lehto
RESUMÉAnkestyrelsen har udsendt statistik til alle kommunerne med de seneste tal for Ankestyrelsens afgørelser i klagesager vedrørende kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet.
Statistikken for 1. halvår 2019 forelægges til orientering.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGERAnkestyrelsen har udsendt halvårligt statistik til kommunerne med de seneste tal for Ankestyrelsens afgørelser.
Ankestyrelsen har i 1. halvår 2019 afgjort 74 klagesager over kommunens afgørelser på socialområdet. Dette vedrører både børne- og voksenområdet.
Tårnby Kommune har fået medhold i 40 sager, ændret 7 sager, hjemvist 18 sager, afvist 9 sager på afgørelser afgjort efter Lov om social service (Serviceloven).
Omgørelsesprocenten beregnes som antallet af ændrede eller hjemviste afgørelser set i forhold til det totale antal eksklusiv afviste afgørelser. Dermed er kommunens omgørelsesprocent på 38 % mod 40 % for landet som helhed.
Vedlagte rapport indeholder tabeller der viser, hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sags og afgørelsesområdet for Tårnby Kommune og på landsplan.
INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
1. at orienteringen tages til efterretning./kam
BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Ankestatistik 1. halvår 2019 Tårnby Kommune 230453/19
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Taget til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
20
12. Eventuelt
Åben sagSagsnr.: 19/15719Sagsansvarlig: shc.asFraværende:Afbud: Patrick Lehto
BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 23-09-2019Ingen bemærkninger.
Sundheds- og Omsorgsudvalget d.23-09-2019
21
Bilagsoversigt
4. Meddelelser
1. RHs-Invitation-til-hoering.pdf (239815/19) 2. Høringsudkast fra Region Hovedstaden vedr. Sammen-om-Psykiatriens-Udvikling-
Treaarsplan-2020-2022.pdf (239814/19) 3. Høringssvar fra Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen om "Sammen om
Psykiatriens (239803/19) 4. Brev til butikker, der sælger alkohol (239858/19) 5. Brev til udskænkningssteder i Tårnby (239856/19) 6. KL's handicap- og psykiatri konference 2019.pdf (242553/19)
5. Endelig godkendelse af Sundhedsaftalen 2019-2023 1. Svarbrev til Region Hovedstaden_Sundhedsaftalen 2019-2023.pdf (234566/19)
6. Evaluering af midlertidige dagpladser 1. Evaluering af midlertidige dagpladser (228896/19)
10. Budgetopfølgning og statistik på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - august 2019
1. Statistik på sundhedsområdet 2019.pdf (242770/19) 2. Statistik på handicapområdet 2019.pdf (242772/19) 3. Statistik på ældreområdet 2019.pdf (242773/19) 4. Budgetopfølgning ultimo august 2019 (241109/19) 5. Statistik fritvalgsområdet 2019 (245755/19)
11. Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i 1. halvår 2019 på socialområdet 1. Ankestatistik 1. halvår 2019 Tårnby Kommune (230453/19)
Bilag: 4.1. RHs-Invitation-til-hoering.pdf
Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 23. september 2019 - Kl. 15:00
Adgang: ÅbenBilagsnr: 239815/19
HRegion Hovedstaden
Koncerndirektionen
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon 38 66 50 00
Direkte 38666021
Web www.regionh.dk
Invitation til høring af "Sammen om Psykiatriens
Udvikling - Treårsplan 2020-2022"
Regionsrådet i Region Hovedstaden har siden sommeren 2018 arbejdet med
forslag til en ny Treårsplan 2020-2022 - Sammen om Psykiatriens Udvikling.
Regionsrådet vil med Treårsplan 2020-2022 arbejde for en psykiatri, hvor
mennesker med psykisk sygdom mødes som ligeværdige partnere, der har
indflydelse på egen behandling og tilbydes et recovery-orienteret og sam
menhængende patientforløb af høj faglig kvalitet.
Forslag til Region Hovedstadens Treårsplan 2020-2022 sendes i høring i
perioden fra den 27. juni 2019 til den 9. september 2019.
I denne nye plan defineres en række fokuserede pejlemærker for psykiatriens
udvikling i årene 2020-2022, som er udvalgt i tæt samarbejde med en bred
skare af interessenter. Der er i forbindelse med planens tilblivelse holdt en
række dialogmøder, workshops og temadrøftelser med bl.a. patient- og
Bilag: 4.2. Høringsudkast fra Region Hovedstaden vedr. Sammen-om-Psykiatriens-Udvikling-Treaarsplan-2020-2022.pdf
Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 23. september 2019 - Kl. 15:00
Adgang: ÅbenBilagsnr: 239814/19
Treårsplan 2020-2022
Region Hovedstaden Center for Sundhed
Sammen om Psykiatriens Udvikling
Treårsplan 2020-2022
Treårsplan 2020-2022
Indholdsfortegnelse 1. Vores politiske mål .................................................................................... 1 2. Recovery ..................................................................................................... 3 3. Samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund ....... 7 4. Bedre forløb for børn og unge ............................................................... 10 5. Forebyggelse af tvang ............................................................................ 13 6. Lighed i sundhed ..................................................................................... 15 7. Psykisk sygdom og misbrug .................................................................. 18 8. Rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø ......................................... 21
Treårsplan 2020-2022
1
1. Vores politiske mål De fleste kender én, der er ramt af psykisk sygdom eller kommer måske selv til at blive ramt af psykisk sygdom på et tidspunkt i livet. Når et menneske får en psy-kisk sygdom, ændrer det ikke alene livet for den enkelte, men det påvirker også vedkommendes pårørende og nære relationer. I Region Hovedstaden lægger vi stor vægt på, at mennesker med psykisk syg-dom får det bedst mulige behandlingsforløb i psykiatrien, og at både den enkelte og deres pårørende oplever sig støttet i sygdomsforløbet. Vi ved, at mange men-nesker med psykisk sygdom bliver helt raske, og vi ved også, at det er muligt at få et godt og meningsfuldt liv sygdom til trods. I regionsrådet i Region Hovedstaden arbejder vi for at: Mennesker med psykisk sygdom mødes som ligeværdige partnere, der har ind-flydelse på egen behandling og tilbydes et recovery-orienteret og sammenhæn-gende patientforløb af høj faglig kvalitet.
Med den nye treårsplan for psykiatriens udvikling 2020-2022 har vi valgt at sætte fokus på få og konkrete områder, hvor vi ønsker at løfte psykiatriindsatsen. Den første treårsplan 2017-2019 indeholdte en bred vifte af anbefalinger og lagde grundstenene til de politiske mål og visioner på området. Disse visioner vil fortsat være gældende i årene fremover. Social- og psykiatriudvalget har på vegne af re-gionsrådet i denne nye plan defineret en række fokuserede pejlemærker for psy-kiatriens udvikling i årene 2020-2022. I planens afsnit vil de enkelte pejlemærker og tilhørende indsatser blive konkretiseret. Pejlemærkerne er udvalgt i et tæt samarbejde med en bred skare af interessen-ter. Regionens social- og psykiatriudvalg har som optakt til planens tilblivelse af-holdt en række dialogmøder, workshops og temadrøftelser med bl.a. patient- og pårørendeforeninger, medarbejdere, recovery-mentorer, ledere, faglige organisa-tioner, kommuner samt praksissektor. På møderne har social-og psykiatriudval-get, som politikformulerende udvalg, fået inspiration til, hvilke områder der var vigtigst at få løftet i de kommende år, ligesom udvalget på vegne af regionsrådet har fået konkrete input til anbefalingerne i planen.
Treårsplan 2020-2022
2
På den baggrund peger regionsrådet på følgende pejlemærker for årene 2020-2022: Regionsrådet ønsker også at sætte fokus på forhold, som kræver et politisk træk nationalt og kommunalt. Regionsrådet i Region Hovedstaden vil derfor også ar-bejde bredere politisk for at:
• Bekæmpe stigma og tabuer: Vi vil med oplysning og aktiv indsats modar-bejde stigmatisering af psykisk sygdom, så mennesker med psykisk sygdom ikke oplever social eksklusion med konsekvenser for deres tilknytning til ud-dannelse og arbejdsmarked. Det er vigtigt, at mennesker med psykisk sygdom søger den hjælp, de har behov for og ikke oplever at måtte skjule deres symp-tomer
• Rykke kommuner og region tættere sammen: Vi vil aktivt arbejde for og går gerne forrest i et mere forpligtende samarbejde mellem kommuner og region, så mennesker med psykisk sygdom oplever én fælles indgang til fælles tilbud med relevante faglige kompetencer uanset, om de modtager behandling fra kommune eller region
• Recovery som fortsat fundament og pejlemærke for alle indsatser • Stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem psykiatri, kommune, praksis og
civilsamfund • Gode og sammenhængende forløb for børn og unge • Forebyggelse og nedbringelse af alle former for tvang • Lighed i sundhed for mennesker med psykisk og somatisk sygdom • Styrket og koordineret indsats for mennesker med psykisk sygdom og misbrug • Gode rammer og arbejdsvilkår for medarbejderne i psykiatrien
Treårsplan 2020-2022
3
2. Recovery Vi ved, at det er muligt at komme sig fra psykisk sygdom, og at det er muligt at leve et værdifuldt liv - også med eventuelle begrænsninger. En recovery-orienteret behandling giver håb for fremtiden og håb om, at det er muligt at komme sig, bl.a. ved aktivt at medvirke til at forbedre egen situation, også selv om ens funktionsniveau er begrænset af psykisk sygdom. Fokus på den enkeltes recovery-proces og udvikling af en recovery-orienteret kultur i Re-gion Hovedstaden tager udgangspunkt i professor ved Center for Psykisk for re-habilitering, Boston, William Anthony’s definition af recovery: Personlig recovery defineres som en dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål med ens liv. (Anthony, 1993, s.17).
Region Hovedstaden er fortsat i proces med at udbrede en recovery-orienteret praksis. Det sker bl.a. gennem brugerinvolvering og inddragelse i form af individu-elle samtaler og fælles beslutningstagning, som bidrager til medbestemmelse på egen situation. Organisatorisk arbejdes der vedholdende på at indrette psykiatrien, så menne-sker med psykisk sygdom møder en recovery-orienteret psykiatri i alle dele af for-løbet - både når det gælder pleje, behandling og rehabilitering. Vi har derfor i dag både patient- og pårørenderepræsentanter i alle relevante beslutningsfora, samt dialogmøder og direkte patientfeedbackmøder på alle de psykiatriske centre. Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) har i 2019 udarbejdet en handleplan for udvikling og forankring af en recovery-kultur, som kan findes på RHPs hjemme-side. Regionsrådet understøtter handleplanens mange nye initiativer. Tydelige muligheder for indflydelse på eget forløb I en recovery-orienteret praksis er det vigtigt, at mennesker med psykisk sygdom aktivt kan tage ansvar og få indflydelse på eget recovery-forløb. Vi ved fra men-nesker med psykisk sygdom, at det kan være svært at gennemskue, hvor og hvordan den enkelte kan få reel indflydelse på eget forløb og behandling. Regionsrådet ønsker derfor, at der i samarbejde med brugere og pårørende iværksættes indsatser, som kan tydeliggøre, hvor og hvordan mennesker med psykisk sygdom kan få direkte indflydelse på egen situation samt hvilke konkrete valgmuligheder, der er i patientforløbet. Det kan fx gøres ved at udarbejde klare retningslinjer til medarbejderne og borgerrettet informationsmateriale målrettet mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.
Treårsplan 2020-2022
4
Styrket tværsektorielt samarbejde om recovery Et tæt samarbejde om recovery på tværs af praksissektor, kommuner og civile i samfundet i hele patient-/bor-gerforløbet skal sikre, at mennesker med psykisk sygdom – uanset hvor de er i deres forløb – mødes af den samme recovery-orienterede tilgang. Regionsrådet vil derfor i samarbejde med kommunerne og praksissektoren arbejde for at styrke og udbrede en fælles opfattelse af recovery på tværs af sektorer. Målet er at skabe mere sammenhængende og trygge pati-entforløb og overgange. Det kan fx ske ved at støtte udbredelsen af initiativer som ’Skolen på Tværs’, hvor der undervises i recovery på tværs af sektorer. I det tværsektorielle samarbejde er det også vigtigt at indtænke civilsamfundet, de pårørende og netværket som vigtige partnere. Det tætte netværk udgør ofte et væsentligt bindeled mellem den sygdomsramte og de offentlige myndigheder, li-gesom det tætte netværk ofte er dem, der støtter op om den enkeltes recovery-proces i hverdagen. Recovery-mentor-funktionen styrkes og udbredes Recovery-mentorerne udfører et stort og værdsat arbejde for patienter i psyki-atrien. Mentorerne har egne erfaringer med psykiske vanskeligheder og har selv været igennem et recovery-forløb. De kan derfor bidrage med en særlig værdifuld indsigt. De er rollemodeller og et bevis på, at man kan komme sig over, eller komme godt videre i livet, psykisk sygdom til trods. Recovery-mentorernes erfa-ringer bruges aktivt i samværet med patienterne og er samtidig et godt grundlag for at fungere som sparringspartnere for både medarbejderne i psykiatrien, pårø-rende og netværk. I regionsrådet vil vi derfor arbejde for at øge antallet af recovery-mentorer i de kommende tre år – det gælder både mentorer generelt og særligt unge- og pårø-rendementorer. Især er der behov for flere mentorer på sengeafsnittene, men også i funktioner på tværs af kommune og region, som kan understøtte den fæl-les recovery-orientering på tværs af hele patient-/borgerforløbet.
Skolen for Recovery understøtter den en-kelte i egen recovery-proces. Skolen har til for-mål at fremme viden om recovery for menne-sker med psykisk sygdom, deres pårørende samt medarbejdere i hospitalspsykiatrien. Skolen er ikke et behandlingstilbud men et un-dervisningstilbud, som supplerer øvrige be-handlings- og rehabiliteringstilbud.
Skolen på Tværs er et pilotprojekt i form af et tidsbe-grænset partnerskab mellem RHP og kommunerne i Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal om fælles recovery-skole undervisning. Formålet er at styrke recovery-orienteringen og øge sammenhængen mellem de regionale og kommunale tilbud til gavn for mennesker med psykisk sygdom.
Treårsplan 2020-2022
5
Skolen for Recovery styrkes At styrke den enkeltes kompetence i at mestre egen sygdom kræver viden og ind-sigt. Skolen for Recovery leverer i dag en bred vifte af recovery-orienterede kur-ser på alle regionens psykiatriske centre til brugere, pårørende og medarbejdere med tilknytning til RHP. Skolen for Recovery kan hjælpe den enkelte, dennes på-rørende samt medarbejdere i psykiatrien i at understøtte recovery under og efter psykisk sygdom. Skolen er derfor et vigtigt afsæt for en videre udvikling af reco-very-kulturen. Regionsrådet ønsker derfor at styrke Skolen for Recovery. Vi vil arbejde for, at flere brugere, pårørende og medarbejdere i psykiatrien deltager i skolens under-visningstilbud, og at tilbuddet udvides til også at omfatte brugere uden for RHP. Det kan være tidligere patienter bosat i regionen eller mennesker, som i deres ar-bejde er i berøring med mennesker med psykisk sygdom. Vi ser gerne, at skolen fx i et samarbejde med kommunerne etablerer kurser, der kan bidrage til at fore-bygge forværring af psykisk sygdom eller kan bidrage til at af stigmatisere psykisk sygdom. Det kan også være kurser, som har til formål at skabe bedre brobygning på tværs af sektorer i forhold til politi, socialrådgivere eller målrettet behov i for-hold til de sociale botilbud. En bred behandlingsvifte En vigtig del af recovery-kulturen er, at mennesker med psykisk sygdom i psyki-atrien involveres i egen behandlingsplan og oplever, at der i videst muligt omfang tages højde for den enkeltes ønsker til eget behandlingsforløb. Det er vigtigt, at behandlingen opleves meningsfuld, så den understøtter den enkeltes recovery-proces. Regionsrådet vil derfor arbejde for, at patienter i psykiatrien møder en bred be-handlingsvifte. Indsatsen skal generelt være flerstrenget i form af psyko- og sam-taleterapi, aktiviteter, medicin m.m. I det omfang det vurderes klinisk relevant og fagligt forsvarligt skal der tillige være fokus på ikke-medicinsk behandling og me-dicinnedtrapning.
Treårsplan 2020-2022
6
Regionsrådet vil styrke den recovery-orienterede indsats, så mennesker med psykisk sygdom oplever: At mulighederne for indflydelse og medbestemmelse på eget forløb er
tydeligere At psykiatrien, praksissektoren, kommunerne og civilsamfundet har et
fælles afsæt for recovery At der er flere recovery-mentorer At Skolen for Recovery ikke alene er et tilbud til brugere, pårørende og
medarbejdere i RHP. Det kan også være personale fra kommunerne, politi eller personale fra den sociale virksomhed med det formål at styrke brobygning på tværs af sektorer og fremme en fælles recovery-orientering
At der er en bred variation i behandlingstilbud, herunder at ikke-medi-cinsk behandling og medicinreduktion vægtes højt, hvor det vurderes klinisk relevant
Treårsplan 2020-2022
7
3. Samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund
Mennesker med psykisk sygdom har under deres sygdomsforløb ofte behov for at komme i kontakt med både regionens behandlingstilbud, forskellige kommunale tilbud samt læger og psykologer fra praksissektoren. Roller og ansvar er fordelt på mange aktører fra forskellige sektorer, der handler ud fra forskellige regler, økonomi, kultur og sprog. Det betyder, at det både for mennesker med psykisk sygdom, pårørende og fagpersoner til tider kan være svært at bevare overblikket. I Region Hovedstadens tilfredshedsmålinger fremgår det, at mange oplever gode, trygge patientforløb i forbindelse med deres sygdom, men der er også borgere, som fortsat ”falder ned mellem to stole”, når deres forløb går på tværs af sektorer, involverer mange aktører eller er meget komplekse. Særligt mennesker med psy-kisk sygdom og et samtidig misbrug er i den sammenhæng udsatte. Der er i forbindelse med sundhedsaftalerne indgået samarbejdsaftaler mellem Region Hovedstaden og kommunerne. I den nye sundhedsaftale, som er under udarbejdelse, er der et særligt fokus på mennesker med psykisk sygdom og på, hvordan vi i et sam-arbejde med kommunerne kan skabe en sammenhængende og rettidig indsats for mennesker med psykisk sygdom. Vi ser i disse år en udvikling, hvor nye behandlingsformer, ny teknologi og om-lægning af opgaver betyder, at sundhedsvæsenet rykker tættere på borgerens hjem. Fx er RHP ved at omlægge ambulante indsatser til såkaldte F-ACT-teams, som sikrer, at borgere med psykisk sygdom, der ikke har brug for indlæggelse, kan få en fleksibel ambulant psykiatrisk behandling i nærmiljøet. Det vil ikke alene understøtte den enkelte i egen recovery-proces, men tilbuddet kan også med sin indbyggede fleksibilitet bidrage til at forbygge forværring af sygdom og indgri-bende indlæggelser. Intentionen er, at tilbuddet i de kommende år også udbredes til regionens botilbud. Som et andet tilbud i nærmiljøet har regionerne etableret et internetbaseret psy-kologtilbud til mennesker med lettere angst og depression, som ikke har behov for hospitalsbehandling. Det giver øget mulighed for behandlingstilbud i eget hjem digitalt.
Sundhedsaftaler udarbejdes hvert fjerde
år mellem Region Hovedstaden og de 29
kommuner i regionen. Aftalerne beskriver,
hvilket ansvar henholdsvis kommunerne
og regionerne har for at løse fremtidige
sundhedsmæssige udfordringer og opga-
ver.
Treårsplan 2020-2022
8
Styrke samarbejdet på tværs Der er behov for et at styrke samarbejdet på tværs af psykiatri, kommune, prak-sissektor og civilsamfund, så mennesker med psykisk sygdom oplever sammen-hængende forløb på tværs. Regionsrådet vil derfor arbejde for, at det skal være klart og tydeligt for alle par-ter, hvor ansvaret for behandling, rehabilitering, støtte og pleje er placeret. Vi vil desuden arbejde for, at netværks-møder og brugen af fælles indsatspla-ner styrkes. På den måde sikrer vi en større helhed og sammenhæng i den samlede indsats for mennesker med psykisk sygdom på tværs af sektorer. Det skal være nemt og overskueligt for alle at deltage i netværksmøderne - også de praktiserende læger. Da de praktiserende læger ofte er presset tidsmæs-sigt af arbejdet i praksis, skal det undersøges, hvordan man kan understøtte de-res muligheder for at deltage i netværksmøderne. Det kunne fx være ved brug af digitale løsninger. Udvekslingen af viden mellem psykiatrien, praksissektoren, kommuner og civil-samfundet er en vigtig forudsætning og skal styrkes for at forebygge indlæggelser og sikre, at der skabes gode overgange med trygge udskrivelser. Regionsrådet ønsker derfor, at der tilvejebringes konkrete forslag til, hvorledes psykiatrien kan stille sin viden og kompetencer til rådighed for kommunerne, på botilbud og i praksissektoren. Det kan både være viden om tværsektorielle be-handlingstilbud og muligheder for rådgivning og sparring på det psykiatriske om-råde. Det kan også være i form af udgående psykiatrisk bistand fra psykiatrien til kommunerne og praksissektoren. Mulighederne for brug af digitale virkemidler skal i den forbindelse inddrages. Styrket samarbejde med praksissektoren Udredning og behandling bør generelt ske tættest muligt på borgerens eget nær-miljø. Mange mennesker, både børn og voksne, med mindre indgribende psykisk sygdom eller mistrivsel oplever imidlertid ofte, at de henvises til hospitalsbehand-ling for derefter at blive tilbagehenvist til egen læge eller psykolog. Det kan be-tyde, at relevant behandling ikke iværksættes rettidigt med sygdomsforværrelse til følge. Derfor ønsker regionsrådet, at henvisningsprocedurerne fra praktiserende læge til henholdsvis hospital, praktiserende psykiatere/psykologer og de kommunale til-bud gøres mere gennemsigtige, og at faglig sparring i den forbindelse er let til-gængelig, så mennesker med psykisk sygdom henvises til rette behandlingssted
Netværksmøder er et tværsektorielt møde
med deltagelse af mennesker med psykisk
sygdom evt. pårørende og deltagere fra rele-
vante kommunale forvaltninger ikke mindst
jobcentret, psykiatrien og den praktiserende
læge ved behov.
Treårsplan 2020-2022
9
første gang. Desuden ønsker regionsrådet, at det undersøges om, og i så fald hvordan, de praktiserende psykologer kan få en større rolle i forbindelse med be-handling og støtte til mennesker med mindre indgribende psykisk sygdom. Styrke samarbejdet med civilsamfundet Civile i samfundet og frivillige organiserede kræfter i patientforeningerne kan være bindeleddet til det omkringliggende samfund uden for sundhedsvæsenet for patienter indlagt i psykiatrien. Også efter udskrivelse udgør frivillige ofte et vigtigt og påskønnet netværk for mange med psykisk sygdom. De bidrager med sociale aktiviteter og hjælp til hverdagens gøremål, hvorved de understøtter den enkeltes recovery-proces. Projekt Frirum er ét eksempel på, hvordan civile i et samarbejde med RHP bidra-ger til skabe kreative aktiviteter i psykiatrien. Et nyligt etableret samarbejde med Headspace er et andet eksempel på, hvordan samarbejdet med civilsamfundet kan udvikles. Regionsrådet anerkender og påskønner værdien af den store indsats, som mange frivillige yder i forhold til mennesker med psykisk sygdom. Regionsrådet støtter derfor et tættere samarbejde med civile, og andre samarbejdspartnere, som har lyst til at bidrage med lokale tiltag, som skaber håb, glæde og gode øje-blikke for mennesker med psykisk sygdom - enten som et led i et forløb i psyki-atrien eller i deres nærmiljø. Regionsrådet har i derfor i budget 2019 etableret en varig pulje på 2 mio.kr. årligt, som kan søges til mindre samskabelsesprojekter på tværs af kommune, region og civilsamfund. Regionsrådet vil styrke samarbejdet med praksissekto-ren, kommunerne og civilsamfundet, så mennesker med psykisk sygdom oplever: At der er klar og tydelig ansvarsfordeling og forpligtende samarbejde på
tværs af sektorer, og at den samlede indsats er koordineret via net-værksmøder og fælles indsatsplaner
At psykisk sygdom/mistrivsel udredes og behandles så tæt på nærmil-jøet, som det er fagligt muligt, herunder at flere kommer i direkte be-handling hos speciallæger i psykiatri
At samarbejdet med civilsamfundet styrkes ved at understøtte indsat-ser, hvor civile bidrager til meningsfulde og værdiskabende aktiviteter for mennesker med psykisk sygdom
Treårsplan 2020-2022
10
4. Bedre forløb for børn og unge Alle børn fortjener et godt og sundt liv. Kimen til et godt helbred – både fysisk og mentalt – lægges i børneårene. Når et barn eller en ung rammes af psykisk syg-dom, involverer og påvirker det hele familien. De fleste familier oplever, at hver-dagen ændres radikalt med både bekymring og utryghed til følge. Vi oplever desværre i disse år, at især mange børn og unge mistrives, eller ram-mes af psykisk sygdom. I Region Hovedstaden har knap 9.000 børn og unge år-ligt behov for hospitalsbehandling for psykisk sygdom. Det er vores opgave at sikre, at de får den bedst mulige behandling, som samtidig er mindst muligt ind-gribende i deres børne- og ungeliv. Tidlig opsporing og koordineret indsats for børn og unge i mistrivsel En tidlig indsats, hvor et barn/en ung med tegn på mistrivsel får hurtig og relevant støtte og hjælp kan medvirke til, at barnet/den unges tilstand ikke forværres og udvikler sig til egentlig psykisk sygdom. Her spiller samarbejdet med kommune og praksis en vigtig rolle. Regionsrådet støtter op om, at alle børn og unge med psykisk mistrivsel opspo-res, vurderes og understøttes hurtigst og bedst muligt – gerne tæt på eget hjem - for at barnet/den unge i størst muligt omfang kan opretholde hverdagslivet med skolegang og venner. Vi ønsker i den forbindelse at formulere et konkret forslag til, hvordan vi i et tæt samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger bedst kan understøtte den tidlige indsats. Det kan være vejlednings- og rådgiv-ningsmæssigt, så kommunen eller den praktiserende læge er bedst muligt rustet til at opspore og støtte børn og unge i mistrivsel, men det kan også være overve-jelser om at etablere udgående teams fra børne- og ungdomspsykiatrien, som kan give behandling i nærmiljøet for at forebygge forværring af symptomer eller forebygge indlæggelser ved psykisk sygdom. Hurtige udrednings- og behandlingsforløb Det er vigtigt, at børn og unge, der har psykisk sygdom eller mistrives, udredes og behandles hurtigst muligt og ikke oplever unødig ventetid. Vi har i Region Ho-vedstaden i en tid haft udfordringer med for lange ventetider til udredning af børn og unge. Det skyldes især en markant stigning i antallet af børn og unge med psykisk sygdom. Udviklingen i ventetiden er heldigvis vendt. I begyndelsen af 2018 blev 34% af børn og unge udredt til tiden, mens tallet steg til 60% i slutnin-gen af 2018. Vi glæder os over denne positive udvikling. Det er imidlertid ikke godt nok, for det er regionsrådets mål, at alle børn og unge, der henvises til udredning og behand-ling i psykiatrien udredes indenfor 30 dage. Vi vil derfor fortsat have et stærkt fo-kus på området og har samtidigt sat os det ambitiøse mål, at 90% af alle børn og
Treårsplan 2020-2022
11
unge, som henvises til børne- og ungepsykiatrien, skal udredes rettidigt fra okto-ber 2019. Bedre støtte til børn, der er pårørende
I takt med at der bliver flere voksne med psykisk sygdom, bliver der også flere børn som pårørende. Mindst 30% af mennesker med psykisk sygdom i voksen-psykiatrien er forældre til børn under 18 år. Børnene er ofte stærkt påvirkede af deres forældres sygdom, men kan let blive overset, fordi forældrenes sygdoms-forløb tager al opmærksomheden. Vi har allerede etableret tilbud om familiesam-taler på vores voksenpsykiatriske centre, men er nu også i gang med at rulle kurser ud for børn som pårørende på Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Nordsjælland. Regionsrådet støtter, at kurser for børn som pårørende i løbet af de kommende år udrulles, så flere børn, hvis forældre har psykisk syg-dom, modtager et tilbud om støtte under deres forældres behandlingsforløb. Bedre overgange fra børne- og ungepsykiatrien til voksenpsykiatrien Det kan være en brat overgang at gå fra børne- og ungdomspsykiatrien til vok-senpsykiatrien, fordi tilbuddene ændrer karakter, og fordi mange af de kommu-nale foranstaltninger også ændres eller bortfalder. Børn og unge modnes i for-skelligt tempo, og ikke alle børn er parate til at overgå til voksenpsykiatrien, når de bliver 18 år. Regionsrådet vil derfor sætte fokus på, at overgangen mellem børne- og voksen-psykiatrien er velkoordineret og individuelt tilpasset. Overgangen skal være ken-detegnet ved kontinuitet og god kommunikation, hvor den unge og forældrene gradvist forberedes på at overgå til voksenpsykiatrien i et tæt samarbejde med kommunen. Let tilgængelige tilbud til børn og unge uden for psykiatrien Der er behov for let tilgængelige tilbud i nærmiljøet for børn og unge med behov for hjælp og støtte ved psykisk mistrivsel – også inden, der er tale om en egentlig sygdom. Region Hovedstaden har allerede en aftale med Headspace om sparring og rådgivning af deres medarbejdere. Headspace tilbyder gratis rådgivning til børn og unge i alderen 12-25 år og kan kontaktes via chat, telefon og ved fysisk fremmøde. Børn og unge kan også via Mindhelper.dk, som er en digital platform, anonymt få viden og råd til at håndtere psykiske problemer. Det er et fællesregio-nalt projekt, som startede i januar 2019, hvor børn og unge kan få information, når de søger viden om mental sundhed på nettet. TUBA, Ventilen, Børnetelefo-nen og Psykiatrifonden er andre tilbud, som tilbyder gratis rådgivning til børn og unge. Regionsrådet vil sætte endnu mere fokus på sparring og rådgivning til dem, som hjælper børn og unge med psykisk mistrivsel i deres nærmiljø. På den måde kan
Treårsplan 2020-2022
12
nogle børn og unge måske undgå forværring og udvikling af egentlig psykisk syg-dom. Vi vil samtidig understøtte fortsat udvikling af digitale tilbud, som kan hjælpe børn og unge i eget hjem eller tæt på, hvor de unge færdes. Optimale fysiske rammer til børn og unge De fysiske omgivelser har stor betydning for, hvorledes mennesker med psykisk sygdom kommer sig og for deres oplevelse af tryghed og ro undervejs i patient-forløbet. Det gælder selvfølgelig også for børn og unge. Med forslag til Hospitals-plan 2025 er det foreslået at samle alle børne- og ungdomspsykiatriske senge-pladser på Rigshospitalet Glostrup. Det vil betyde, at behandlingen af de aller-mest syge og indlæggelseskrævende børn og unge samles ét sted i Region Ho-vedstaden. Det vil understøtte et højt fagligt niveau i behandlingen af de børn og unge, som er allerhårdest ramt af alvorlig psykisk sygdom, fordi den sundheds-faglige ekspertise fremadrettet vil være samlet på et sted i et stærkt fagligt miljø, som kan tiltrække de allerdygtigste læger og forskere. Et sådant fagligt fyrtårn kan bidrage til, at den samlede forskning øges, og at der udvikles nye og bedre behandlingsmetoder indenfor børne- og ungdomspsykiatrien – resultater og vi-den, som også kan gavne psykisk syge børn og unge i andre dele af landet. I regionsrådet ønsker vi derfor fortsat at undersøge muligheden for at samle de børne- og ungepsykiatriske sengepladser i Glostrup i et fremtidssikret og tidssva-rende nybyggeri samtidig med, at den eksisterende ambulante børne-ungepsyki-atri i planområderne opretholdes. Regionsrådet vil arbejde for, at børn og unge med psykisk sygdom oplever: At region, kommune og praksis samarbejder om en tidlig og koordineret
opsporing og indsats over for børn med tegn på psykisk mistrivsel/syg-dom.
At der er hurtige og rettidige udrednings- og behandlingsforløb inden for 30 dage
At børn- og unge får den støtte, de har behov for som pårørende i for-bindelse med forældres sygdom og behandlingsforløb i psykiatrien
At børn og unge - med udgangspunkt i deres individuelle behov - får gode, fleksible og velforberedte overgange fra børne- og ungdomspsy-kiatrien til voksenpsykiatrien
At der er let tilgængelige tilbud om hjælp til børn og unge, der oplever psykisk mistrivsel, inden barnet eller den unge udvikler psykisk sygdom
At børn og unge får optimale fysiske rammer under indlæggelse ved at bygge nyt børne- og ungdomspsykiatrisk center
Treårsplan 2020-2022
13
5. Forebyggelse af tvang Når psykisk sygdom får overtaget, kan det enkelte menneske opleve stor smerte og frustration. Det kan komme til udtryk ved en voldsom adfærd, som kan være til skade for mennesket selv eller andre. I 2014 indgik Region Hovedstaden og de øvrige regioner en partnerskabsaftale med Sundheds- og Ældreministeriet om at reducere brugen af tvang. Region Hovedstaden er så godt som i mål med at op-fylde målsætningen om at halvere brugen af bæltefikseringer og ønsker at fort-sætte denne udvikling. I de kommende år ønsker vi ikke kun at nedbringe antallet af bæltefikseringer men alle former for tvang. At nedbringe tvang er et vigtigt ele-ment i arbejdet med at udvikle en recovery-orienteret tilgang til mennesker med psykiske sygdomme. Nedgangen i antallet af bæltefikseringer i Region Hovedstaden viser, at det med de rette indsatser er muligt at forebygge brugen af tvang. I Region Hovedstaden arbejder vi blandt andet med forebyggelse af tvang ud fra principperne fra ”Safe-wards”. Det er en velafprøvet metode, hvor formålet er at styrke samarbejdet mel-lem medarbejdere og patienter om at undgå brug af tvang, ved at anvende beroli-gende kommunikationsformer og arbejde konfliktnedtrappende. Desuden tilbydes der i psykiatrien forhånds- og eftersamtaler med patienten for at forventningsaf-stemme fx brug af tvang, ligesom der tilbydes debriefing, hvis tvang alligevel fore-kommer. Også indretningen i psykiatrien er tilpasset målet om at reducere anven-delsen af tvang. Der findes sanserum på de fleste psykiatriske centre i regionen, som er indrettet med kugledyner, musik, beroligende farver m.m., der kan virke terapeutisk og tvangsforbyggende. Forebyggelse gennem fælles kompetenceudvikling Forebyggelse og reduktion af tvang forudsætter, at medarbejderne omkring det enkelte menneske med psykisk sygdom er fagligt rustet til opgaven og ved, hvad der virker og hvordan. Regionsrådet bevilgede i 2018 midler til at etablere et Campus for Psykiatrisk Simulation. Med det nye campus styrkes rammerne for at kompetenceudvikle medarbejderne i et virkelighedsnært miljø med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra praksis. Regionsrådet ønsker derfor fortsat at styrke den fælles kompetenceudvikling af medarbejdere i psykiatrien, så de er bedst muligt klædt på til at forebygge tvang gennem en deeskalerende tilgang til konflikter. For at udbrede og sikre en fælles tilgang til at forbygge anvendelsen af tvang via principperne for ”safewards” kan det være formålstjenesteligt, at en del af kompetenceudviklingen også omfatter personale fra kommuner, almen praksis, botilbud, politi og andre relevante sam-arbejdspartnere, så der hele vejen rundt om det enkelte menneske med psykisk sygdom er samme forståelse og tilgang til forebyggelse af tvang. Forebyggelse gennem gode fysiske rammer og gode aktivitetstilbud De fysiske rammer og muligheden for aktivitet er vigtige elementer for, at menne-sker med psykisk sygdom allerede under indlæggelsen begynder sin recovery-
Treårsplan 2020-2022
14
proces. Sanserum, haver, udefaciliteter med mulighed for at dyrke sport, aktivi-tetsrum samt egne køkkener kan være med til at styrke eget selvværd og fortro-ligheden med hverdagsaktiviteter. Muligheden for at dyrke fysiske aktiviteter og indgå i meningsfulde aktiviteter kan forebygge aggressioner og dermed sænke konfliktniveauet på sengeafdelingerne samt bidrage til den enkeltes recovery-pro-ces. Derfor ønsker regionsrådet, at meningsfulde aktivitetstilbud og gode fysiske ram-mer fortsat er vigtige fokusområder i de igangværende byggeprojekter, men også at muligheden for at lave aktiviteter indtænkes i fremtidige ombygninger og reno-veringer. Forebyggelse gennem nærhed og mere tid til den enkelte Det er vigtigt, at mennesker med psykisk sygdom oplever, at der er tid til nærvær og samtale. At blive set som menneske, lyttet til og hørt bidrager til, at selvtilliden øges, fordi den værdi, man har som menneske, anerkendes. At blive mødt med forståelse, venlighed og opmærksomhed har i sig selv en deeskalerende effekt og forebygger dermed anvendelsen af tvang. Også personalet efterlyser mere tid til nærvær i det daglige arbejde. Regionsrådet ønsker derfor, at lederne og medarbejderne med udgangspunkt i det daglige arbejde i vagtplanlægningen og i de forskellige rutiner på afdelingen kan inspireres til nye arbejdsgange og opgaveglidning, der kan bidrage til at fri-gøre mere tid til nærvær. Desuden kan en styrkelse af miljøterapeutiske aktivite-ter, psykoedukation og rehabilitering under indlæggelse bidrage til at frigøre mere tid, så der er flere medarbejdere i eftermiddags- og aftentimerne samt i weeken-derne, hvor bemandingen – og dermed også aktivitetsniveauet - typisk er lavere. Regionsrådet vil arbejde for, at mennesker med psykisk sygdom oplever:
At medarbejdere i psykiatrien samt i kommuner, praksis, politi m.fl. har stærke kompetencer i at forebygge tvangssituationer
At der er gode fysiske rammer og aktivitetstilbud, som stimulerer den enkeltes recovery og virker deeskalerende på konflikter
At medarbejdere har tid til nærvær, når det enkelte menneske med et forløb i psykiatrien har behov for at blive lyttet til og forstået
Treårsplan 2020-2022
15
6. Lighed i sundhed Mennesker med svær psykisk sygdom har en forhøjet risiko for at dø 15 - 20 år tidligere end resten af befolkningen. Flere mænd med psy-kisk sygdom dør end kvinder med psykisk sygdom, selvom kvinder oftere bliver psykiske syge. En af årsagerne til, at den gennemsnitlige levealder er kortere blandt mennesker med psykisk sygdom er, at selvmordsraten er større blandt mennesker med psykisk sygdom end hos resten af befolkningen. En anden årsag til tidlig død er manglende diagnosticering – eller behandling af samtidig somatisk sygdom. Det være sig hjertekarsygdomme, diabetes, KOL, astma eller allergi. Desuden er der flere mennesker med psykisk sygdom, som har et samtidigt stof eller alkoholmisbrug. Sociale udfordringer som manglende tilknytning til arbejds-markedet, ensomhed og fattigdom bidrager også til færre leveår. Der er således flere faktorer, som har betydning for, at der er ulighed i sundhed for mennesker med psykisk og samtidigt somatisk sygdom. Regionsrådet ønsker derfor at styrke indsatsen for at øge lighed i sundhed for mennesker med psykisk sygdom. Fælles kompetenceudvikling i psykiatri og somatik Der er behov for, at fagfolk, som primært arbejder med mennesker med psykisk sygdom, kan identificere symptomer på evt. fysisk sygdom, men også at perso-nale ansat i somatikken har viden om psykisk sygdom. Derfor er det vigtigt, at kompetencer og viden deles på tværs af psykiatri og somatik. Regionsrådet ønsker, at der systematisk arbejdes med at vedligeholde og styrke det sundhedsfaglige personales kompetencer på tværs af hospitalerne, i regio-nen, inden for både somatik og psykiatri. Det kan ske gennem relevante kurser eller gennem undervisning lokalt i afdelingen. Desuden skal der være klare aftaler for samarbejdet om patienter med både psykisk og somatisk sygdom mellem hos-pitalerne, så der sikres gennemsigtighed og en klar ansvarsfordeling i den kon-krete situation. For mennesker med psykisk sygdom, bosiddende i botilbud, skal der tillige udarbejdes et forslag til, hvorledes bostedet vil sikre opmærksomhed på eventuel samtidig fysisk sygdom.
Somatik betyder her kropslig sygdom
Treårsplan 2020-2022
16
Udgående teams (Liaison teams) Det kan være vanskeligt for svært psy-kisk syge, når de henvender sig i akut-modtagelsen på et somatisk hospital el-ler bliver indlagt på en somatisk afde-ling på et hospital, at blive mødt med den rette forståelse og indsats i forhold til deres situation og behandlingsbehov. Psykiatrisk Center Glostrup har gode erfaringer med at have en overlæge ansat som liaison, der sammen med en sygeplejerske fast betjener Hvidovre Hospital og Rigshospitalets afdelinger i Glostrup. Overlægen uddanner og involvere so-matiske kollegaer i delir-problematik-ken. Det har medført et kvalitetsløft i behandlingen af den enkelte patient, li-gesom det har bidraget til, at brugen af tvang i somatikken er mere end halveret. Ligeledes har sammenhæng i tilsyns- og rådgivningsfunktionen etableret et givtigt samarbejde mellem psykiatri og somatik. Regionsrådet ønsker derfor at undersøge mulighederne for, at der etableres ud-gående liaison teams, i relation til hvert af de øvrige somatiske hospitaler, i regio-nen. Det mener vi kunne give et kvalitetsløft i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Mulighed for ro og tryghed i mødet med det somatiske hospitalsvæ-sen Mennesker med svær psykisk sygdom, som henvender sig med somatisk syg-dom, kan have behov for særlig ro og afskærmning. Også ventetider, selve mod-tagelsen m.m. kan have betydning for, om besøget gennemføres som planlagt. Derfor er det vigtigt, at akutmodtagelserne og ambulatorierne på regionens hospi-taler tager højde for det i deres planlægning og indretning. I regionsrådet ønsker vi derfor, at der udarbejdes en guide, som kan danne grundlag for, at borgere med svær psykisk sygdom oplever sig vel modtaget både i forhold til de fysiske rammer og i forhold til selve modtagelsen, uanset om der er tale om besøg på hospital eller hos egen læge. Forebyggelse af somatisk sygdom og understøttelse af bedre helbred Mange mennesker med psykisk sygdom modtager ikke i dag et tilstrækkeligt til-bud om rygestop eller forebyggende samtale i relation til anden somatisk lidelse, selvom vi ved, at netop mennesker med psykisk sygdom er særligt udsatte for at blive ramt af livsstilssygdomme.
Liaison er en arbejdsform, hvor en psykia-
ter fører tilsyn og fungerer som konsulent
for personalet på de somatiske afdelinger
for at uddybe forståelsen for psykiatri.
Delirium er alvorlig forvirringstilstand, der
opstår pludseligt over få timer til få dage.
Treårsplan 2020-2022
17
Regionsrådet ønsker derfor, at mennesker med psykisk sygdom, som er indlagt i psykiatrien, kan få et tilbud om hjælp til rygestop og samtaler om forebyggelse af somatisk sygdom og en sundere livsstil. Vi ønsker et tæt samarbejde med kom-muner og praksissektoren om, hvordan vi på en mere systematisk måde kan fore-bygge somatisk sygdom blandt svært psykisk syge, herunder mennesker med psykisk sygdom, som bor på bosteder. Her skal behovet for udgående funktioner undersøges.
Regionsrådet vil arbejde for, at mennesker med psykisk sygdom oplever: At der er ro og tryghed i mødet med det somatiske sundhedsvæsen og
ekstra opmærksomhed på de behov de har i relation til deres psykiske sygdom
At blive mødt af et personale, som har viden om og opmærksomhed på både somatisk og psykisk sygdom
At der er udgående psykiatriske teams (liaison-teams) i de somatiske akutmodtagelser, der kan bidrage med psykiatrisk hjælp og sparring i akutmodtagelserne
At der er fokus på den enkeltes sundhed, og at der er flere forebyggel-sestilbud fx rygestop-tilbud og sundhedstjek
Treårsplan 2020-2022
18
7. Psykisk sygdom og misbrug Over halvdelen af alle mennesker med misbrug i Danmark har også en psykisk sygdom. Mennesker med svær psykisk sygdom og misbrug er endnu mere ud-satte for at dø tidligere end mennesker med psy-kisk sygdom generelt. Ud over at mennesker med svær psykisk sygdom også er udsatte for samtidig somatisk sygdom, dør en del også, fordi de kommer ud for ulykker, udsættes for vold eller opgiver livet på grund af ensomhed eller komplikationer i relation til de-res misbrug. Der er mange, der helt har mistet kontakten til familien, de er faldet fra i uddannelsessystemet og lever af kontanthjælp eller ernærer sig ved at samle flasker. En stor del er hjemløse og sover på herberger eller er henvist til gader og parker. De har ikke tillid til det offentlige system og henvender sig sjældent til egen læge. Fakta-boks - antallet af mennesker med psykisk sygdom og misbrug i Region Ho-vedstaden og i Danmark
• I Danmark antages det, at ca. 30 % af mennesker i kontakt med be-handlingspsykiatrien ud over deres psykiske sygdom også har et mis-brugsproblem
• I Danmark antages det, at ca. 50 % af mennesker i misbrugsbehandling også har en psykisk sygdom
• I Danmark antages det, at 40.000 mennesker har psykisk sygdom og misbrug
Forskning og kompetenceudvikling skal styrkes I regionen har vi et kompetencecenter, der forsker og tilbyder rådgivning om men-nesker med psykisk sygdom og misbrug. Derudover samarbejder regionen med fire kommuner om en integreret, koordineret og sammenhængende behandling til mennesker med psykisk sygdom og misbrug. Men der mangler fortsat tilstrække-lig viden om, hvordan mennesker med psykisk sygdom hjælpes bedst muligt ud af et misbrug. Regionsrådet vil derfor gerne styrke forskningen om psykisk sygdom og samtidigt misbrug og opsamle best practice på området, herunder viden om hvordan den enkelte bedst støttes i at komme ud af sit misbrug. Koordineret indsats og fælles tilbud Mennesker med psykisk sygdom og misbrug behandles i dag misbrugsmæssigt primært hos kommunerne, men i forbindelse med indlæggelser foregår misbrugs-behandlingen i psykiatrien. En manglende sammenhængende og koordineret ind-sats på tværs af region og kommune resulterer ofte i, at netop denne meget ud-satte gruppe af borgere tabes i sektorovergangene, ligesom misbrugsindsatsen lettere fejler, fordi den er fordelt på flere aktører.
Misbrug defineres her som problem-
skabende brug af alkohol og/eller
stoffer
Treårsplan 2020-2022
19
I regionsrådet vil vi arbejde for, at misbrugsbehandlingen samles i regionerne, hvor også den psykiske sygdom behandles, så der bliver entydighed i opgaveva-retagelsen. Såfremt opgaven fremadrettet fortsat forbliver delt mellem regionen og kommunerne, vil regionsrådet arbejde for, at mennesker med psykisk sygdom og samtidigt misbrug tilbydes et sammenhængende evidensbaseret tilbud om be-handling på tværs af kommune og region. Tidlig indsats til unge med psykisk sygdom og misbrug Der er et stigende antal børn og unge med psykisk sygdom og misbrug. Der er derfor behov for et øget fokus på denne gruppe. Den enkelte unge skal opleve, at der er hurtig hjælp at hente både i form af personlig støtte og motivation og i for-hold til at komme i misbrugsbehandling. Mange unge med psykisk sygdom kommer let ud i et misbrug for at dulme symp-tomerne på egen sygdom. Derfor vil regionsrådet gerne understøtte en specialiseret indsats over for grup-pen af unge med psykisk sygdom og misbrug. Plan for udsatte med psykisk sygdom og misbrug Borgere i udsatte positioner, som fx psykisk sygdom og samtidigt misbrug, er ofte udfordret af mange komplekse problemstillinger. De har generelt en stor skepsis i forhold til den offentlige sektor, ofte med baggrund i oplevelser, hvor de har ople-vet sig stærkt stigmatiseret. Ny forskning viser, at hvis disse borgere skal hjæl-pes, er tiltroen til egen læge meget lille, men respekten for socialsygeplejerskerne stor. Et kvalitativt studie fra Rådet for Udsatte om udsattes møde med sundheds-væsnet viser, at borgere med psykisk sygdom og misbrug er meget omkostnings-tunge og lever et liv med stor ulighed i sundhed, i ensomhed og med mange kon-kurrerende lidelser. Undersøgelsen viser imidlertid også, at det er muligt at under-støtte denne gruppe af sårbare borgere, så de får et mere værdigt og indholdsrigt liv med en bedre sundhedstilstand, men det kræver andre og mere opsøgende indsatser, end vi yder i dag. Regionsrådet ønsker derfor, med inspiration fra det kvalitative forskningsprojekt om udsattes møde med sundhedsvæsenet, at der udarbejdes en plan for at fremme sundhedsindsatsen og skabe et mere sammenhængende sundhedstilbud til mennesker med psykisk sygdom og misbrug. Formålet med planen skal blandt andet være at formulere forslag til, hvordan vi sikrer mere lighed i sundhed og bedre sammenhængende tilbud til mennesker med psykisk sygdom og misbrug. Regionsrådet vil arbejde for, at mennesker med psykisk sygdom oplever: At misbrugsbehandlingen er baseret på nyeste viden, og at medarbej-
derne er uddannet i disse metoder
Treårsplan 2020-2022
20
At misbrugsbehandling foregår koordineret på tværs af region og kom-mune målrettet den enkeltes behov
At unge med misbrug hjælpes, motiveres og støttes tidligt for at undgå et længerevarende misbrug, fx via særlige unge-indsatser med fokus på at bryde vaner
At der udarbejdes en plan for borgere i udsatte positioner for at sikre mere lighed i sundhed og bedre sammenhæng i sundhedstilbuddene til psykisk syge med et samtidigt misbrug
Treårsplan 2020-2022
21
8. Rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø Forudsætningen for, at der kan ydes en kompetent og recovery-orienteret indsats til mennesker med psykisk sygdom i Region Hovedstaden, er, at vi har dygtige medarbejdere, som ønsker at gøre en positiv forskel for mennesker med psykisk sygdom – og det har vi i Region Hovedstaden. I regionsrådet bakker vi op om og har stor respekt for det arbejde, både menneskeligt og fagligt, som hver dag ydes af tusindvis af medarbejdere. Det skal være attraktivt, trygt og sikkert at arbejde i psykiatrien Der er mangel på arbejdskraft i psykiatrien inden for flere faggrupper. Det gælder ikke kun i Region Hovedstaden, men i hele landet. Det gælder fx psykiatere, sy-geplejersker og sosu-assistenter. I regionsrådet vil vi derfor fortsat arbejde for, at Region Hovedstaden opleves som en attraktiv arbejdsplads, som har fokus på indsatser, der kan bidrage til at fastholde vores dygtige medarbejdere og fremme rekruttering. Kompetenceudvikling og tydelige karriereveje bidrager til, at mange finder ar-bejdspladsen spændende og udviklende. Ny forskning og ny viden gør, at livslang læring er et vilkår i dag. Regionsrådet i Region Hovedstaden ønsker derfor, at udviklingen af medarbejde-res og ledernes kompetencer fortsat har en høj prioritet, så den enkelte medar-bejder understøttes i at tilegne sig ny viden, folde sin faglighed ud og udnytte sin ekspertise. Det vil også bidrage til at understøtte en kvalificering af sundhedsar-bejdet. I relation til den løbende kompetenceudvikling er det vigtigt, at alle ansatte oplever, at deres nye kompetencer og ekspertviden integreres i og udnyttes opti-malt i det daglige arbejde og ikke mindst, når det gælder opgaveglidning og det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige faggrupper. Uddannelse og kompetenceudvikling er én side af et godt arbejdsmiljø. Men de fysiske rammer har også betydning for medarbejdernes trivsel. Nybyggeri og re-noveringer skal derfor bidrage til både bedre vilkår for brugerne og medarbej-derne. Det er et ønske i regionsrådet, at der fortsat er et stort fokus på at optimere ar-bejdsmiljøet for alle ansatte i Region Hovedstaden. Det gælder både, når det handler om en åben og anerkendende kultur i afdelingen, veltilrettelagte introduk-tionsforløb, effektive arbejdsgange med tid til nærvær og om at forebygge og håndtere konflikter i arbejdet. Det er vigtigt, at både ledere og medarbejdere tri-ves i hverdagen og oplever, at det er sikkert og trygt at gå på arbejde. Åben dialog mellem det politiske niveau og medarbejderne Regionsrådet ønsker, at der er en åben dialog om psykiatriens fortsatte udvikling.
Treårsplan 2020-2022
22
Region Hovedstadens social- og psykiatriudvalg holder derfor bl.a. et årligt tema-møde mellem politikere, medarbejdere og ledere i RHP for at styrke og udvikle samarbejdet med et aktuelt emne som omdrejningspunkt. Social- og psykiatriud-valget ønsker at fortsætte temamøderne og den tætte dialog, idet det giver mulig-hed for at styrke samarbejdet om det, der går godt men også give mulighed for fortsat at debattere og finde nye løsninger på det, der er svært og udfordrende. I Region Hovedstaden vil vi arbejde for, at medarbejdere i psykiatrien oplever: At psykiatrien er en attraktiv, tryg og sikker arbejdsplads, hvor der er fo-
kus på kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og trivsel At der er åben dialog mellem medarbejdere, ledere og politikere i regio-
nen om psykiatriens udvikling.
Bilag: 4.3. Høringssvar fra Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen om"Sammen om Psykiatriens
Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 23. september 2019 - Kl. 15:00
Adgang: ÅbenBilagsnr: 239803/19
TÅRNBY KOMMUNEArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
TÅRNBY RÅDHUSAmager Landevej 76, 2770 Kastrup
Mail: [email protected] • www.taarnby.dkMan-ons 10-14, tors 10-17.30, fre 10-13.30. I øvrigt tidsbestilling efter aftale
Region HovedstadenKoncerndirektionenKongens Vænge 23400 Hillerød
DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR.09-09-2019 CVR 19/22710 3247 1869
239803-19 lhn.as
Høringssvar vedr. "Sammen om Psykiatriens Udvikling – Treårsplan 2020-2022”.
Region Hovedstaden har fremsendt forslag til ny treårsplan for psykiatrien udvikling til høring i kommunerne.
Tårnby Kommunen kvitterer for forslaget, som på mange måder berammer en recovery-orienteret strategisk udvikling af psykiatrien de kommende år. Vi ser positivt på de over-ordnede pejlemærker:
• Recovery som fortsat fundament og pejlemærke for alle indsatser• Stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem psykiatri, kommune, praksis
og civilsamfund• Gode og sammenhængende forløb for børn og unge• Forebyggelse og nedbringelse af alle former for tvang• Lighed i sundhed for mennesker med psykisk og somatisk sygdom• Styrket og koordineret indsats for mennesker med psykisk sygdom og misbrug• Gode rammer og arbejdsvilkår for medarbejderne i psykiatrien
Specifikt vil vi fremhæve de gode erfaringer ved at integrere behandlingen på kommu-nens socialpsykiatriske botilbud, Televænget, hvor det psykiatriske behandlingstilbud, ”botilbudsteamet”, bidrager til en sammenhængende og integreret indsats.
Med dette samarbejde er det lykkes at forebygge indlæggelser og tilpasse behandlingen hurtigt, når det har været nødvendigt for borgerens udvikling. Regionen kan overveje om erfaringerne med botilbudsteamet bør medtænkes i planen for psykiatriens udvikling de kommende år.
Vi ser frem til at udmønte planen i det videre samarbejde.
Venlig hilsen
Leon E. HonoréHandicap- og Psykiatrichef
Bilag: 4.4. Brev til butikker, der sælger alkohol
Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 23. september 2019 - Kl. 15:00
Adgang: ÅbenBilagsnr: 239858/19
TÅRNBY KOMMUNEBorgmesteren
TÅRNBY RÅDHUSAmager Landevej 76, 2770 Kastrup
Mail: [email protected] • www.taarnby.dkMan-ons 10-14, tors 10-17.30, fre 10-13.30. I øvrigt tidsbestilling efter aftale
Til butikker, der sælger alkoholTårnby Kommune
DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR.13-09-2019 CVR 19/22717 3247 0070
239858/19 tmc.sc.as
Ny årgang af unge i nattelivet.
Vi skriver til jer, idet en ny årgang af unge er startet på en ungdomsuddannelse. Overgangen fra grundskolen til en ungdomsuddannelse er på mange måder en spændende tid, men også en sårbar tid med mange nye udfordringer. Eleverne skal forholde sig til mange nye indtryk og faglige udfordringer og de deltager i arrangementer, fester m.v. hvor nye sociale bånd skal knyttes.
I denne periode, er der ofte mange fester, som kan betyde, at flere unge køber alkohol og begiver sig ud i nattelivet. Nattelivet kan have en slagside med bl.a. vold, trusler, seksuelle overgreb og stofmisbrug m.v., der kan være med til at ødelægge trygheden for de unge i nattelivet. Vi har brug for en fælles indsats til at passe på vores unge.
De danske unge er blandt de unge i Europa, der drikker mest. Tårnby Kommune vil, med denne skrivelse, opfordre til, at vi sammen arbejder for at sikre en tryg og hensigtsmæssig alkohol-kultur for de unge. I denne sammenhæng, vil vi desuden skærpe opmærksomheden på lovgivningen omkring salg af alkohol, samt håndhævelse af denne:
Den, der erhvervsmæssigt sælger alkohol i butikker har samtidigt ansvaret for, at der ikke sælges til mindreårige i deres butikker og kiosker mv. Det er også ens ansvar som indehaver, at medarbejderne ikke sælger til mindreårige. Det er ikke tilladt at sælge:
Alkohol på 16,5 % eller derover til unge under 18 år Alkohol under 16,5 % til unge under 16 år
Alle butiksmedarbejdere er forpligtiget til at spørge efter og se gyldigt billed-ID, hvis man er det mindste i tvivl om køberens alder. Der må ikke sælges alkohol til unge, som ikke kan fremvise gyldigt billed-id. Det er indehaverens ansvar, ikke køberens, at køberen er 18 år eller over.
Som ovenfor nævnt, ønsker Tårnby Kommune at indgå i dialog og samarbejde for at sikre en tryg alkohol-kultur for de unge. Har I nogle ideer eller behov for/lyst til at drøfte en konkret problemstilling er I derfor meget velkomne til at kontakte sundhedskoordinator Line Fjord Nielsen, SundhedsCenter Tårnby på mail: [email protected] eller på telefon: 21190871.
Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 23. september 2019 - Kl. 15:00
Adgang: ÅbenBilagsnr: 239856/19
TÅRNBY KOMMUNEBorgmesteren
TÅRNBY RÅDHUSAmager Landevej 76, 2770 Kastrup
Mail: [email protected] • www.taarnby.dkMan-ons 10-14, tors 10-17.30, fre 10-13.30. I øvrigt tidsbestilling efter aftale
Til beværtning og udskænkningsstederTårnby
DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR.13-09-2019 CVR 19/22717 3247 0070
239856/19 tmc.sc.as
Ny årgang af unge i nattelivet.
Vi skriver til jer idet en ny årgang af unge er startet på en ungdomsuddannelse. Overgangen fra grundskolen til en ungdomsuddannelse er på mange måder en spændende tid, men også en sårbar tid med mange nye udfordringer. Eleverne skal forholde sig til mange nye indtryk og faglige udfordringer og de deltager i arrangementer, fester m.v. hvor nye sociale bånd skal knyttes.
Nattelivet kan have en slagside med bl.a vold, trusler, seksuelle overgreb og stofmisbrug m.v., der kan være med til at ødelægge trygheden for de unge i nattelivet. Vi har brug for en fælles indsats til at passe på vores unge. Vi vil – med denne skrivelse - opfodre til, at vi sammen arbejder for at sikre et trygt natteliv for de unge, når de forlader festen på ungdomsuddannelsen og går videre ud i bylivet og nattelivet.
Udover at opfordre til samarbejde og dialog, vil vi i denne sammenhæng også skærpe opmærksomheden på Restaurationslovens § 29. § 29 omhandler som bekendt forbud mod servering af stærkere drikke (alkohol over 2,8 pct. Volumen) for unge under 18 år, samt forbud mod servering af stærke drikke for personer, som må antages at de ved yderligere indtagelse af stærke drikke vil være til fare for sig selv eller til fare for eller ulempe for andre.
Som ovenfor nævnt, ønsker Tårnby Kommune, at indgå i dialog og samarbejde for at sikre et trygt natteliv for de unge. Har I nogle ideer eller behov for/lyst til at drøfte en konkret problemstilling er I derfor meget velkomne til at kontakte sundhedskoordinator Line Fjord Nielsen, SundhedsCenter Tårnby på mail: [email protected] eller på telefon: 21190871.
Bilag: 4.6. KL's handicap- og psykiatri konference 2019.pdf
Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 23. september 2019 - Kl. 15:00
Adgang: ÅbenBilagsnr: 242553/19
Program 09.00 - 10.00 Kaffe, te, morgenbrød og netværk i udstillerområdet samt afhentning af navneskilt 10.00 - 10.10 Velkomst
v/ Thomas Adelskov, formand for KL's Socialudvalg Dagens ordstyrer: Ida Thuesen, KL
10.10 – 10:40 Udviklingstendenser og mulige løsninger på socialområdet
Vi ved, at stadig flere borgere med psykiske og kognitive vanskeligheder har brug for støtte efter lov
om social service, og at flere med nedsat funktionsevne lever længere. Men hvad siger prognoserne
ellers om det specialiserede socialområde? Hvilke krav stiller udviklingen til sagsbehandling og
løsninger på det specialiserede socialområde? Og hvilke konkrete greb kan kommunerne gøre brug
af? v/ Mette Lindgaard, partner, PwC
10:40-11:15 Borgerinddragelse i praksis kræver opgør med vanetænkning
Udviklingen på socialområdet kalder på nye løsninger. Men ofte styrer vanetænkningen, når
udfordringer skal løses i den offentlige sektor. Annemette Digmann er aktionsforsker og giver med
afsæt i sin forskning på sundheds- og socialområdet inspiration til, hvordan borgeren kan inddrages,
når løsninger skal nytænkes. v/ Annemette Digmann, ph.d. i offentlig ledelse, uafhængig forsker og
aktivist.
11.15 – 11.45 Pause med kaffe og te i udstillerområdet
11:45 – 12:30 Løsningsgalleri: Kommuner viser vejen (se næste side) 12.30 – 13:30 Frokost samt kaffe og te i udstillerområdet 13.30 - 14:00 Viden er en forudsætning
Viden om hvilke metoder og indsatser, der virker og for hvem, er et must, hvis opgaveløsningen på
det specialiserede socialområde fremadrettet skal forbedres og udvikles. Under Udviklings- og
investeringsprogrammet har Socialstyrelsen igangsat en række initiativer, hvor kommunerne kan
ansøge om at afdække, udvikle, afprøve eller udbrede nye indsatser på det sociale område. Hør
Socialstyrelsen og én af de deltagende kommuner fortælle om baggrund, foreløbige erfaringer og
potentialet ved Udviklings- og investeringsprogrammet. v/ Niels Arendt Nielsen, vicedirektør,
Socialstyrelsen & x-Kommune (opdateres)
14:00 – 14:20 Den kompetente medarbejder Øget organisatorisk og faglig kompleksitet stiller stadig større krav til kompetencer og
tværprofessionalitet på det specialiserede socialområde. Professionshøjskolerne har en nøglerolle i
både efteruddannelsen af nutidens medarbejdere og i uddannelsen af fremtidens arbejdskraft.
Oplægsholderen giver bud på, hvad der skal til og hvordan kommuner og uddannelsesinstitutioner
sammen kan udvikle kompetencer, der matcher fremtidens behov. v/ Daniel Schwartz Bojsen, direktør
for Sundhed, Social og Engineering, Professionshøjskolen Absalon
14.20 – 14.40 Faglig ledelse baner vejen for styrket dialog og dokumentation
Hvis vi skal vide, om de indsatser vi sætter i værk, har en positiv effekt for borgerne, har vi brug for
bedre data. Og vi har brug for et tættere samarbejde mellem kommunale myndighedsfunktioner og
leverandører af sociale tilbud. Det er afsættet for KL's projekt "Fælles Faglige Begreber". To centrale
aktører bag den banebrydende initiativ 'Fælles Faglige Begreber' giver her deres bud på, hvad 'Fælles
Faglige Begreber' kommer til at forandre, og hvordan forandringsprocessen kan ledes. v/ Steinar
Eggen Kristensen, direktør, Randers Kommune, & Britta Martinsen, studieleder for
socialrådgiveruddannelsen, UC Syd
14:40 - 15.00 Pause med kaffe, te og kage i udstillerområdet
15.00 – 15.20 Regeringens visioner for det specialiserede socialområde v/ Astrid Krag, Social- og Indenrigsminister
15.20 – 15.40 Virtual Reality som en del af løsningen Virtual Reality er, og bliver i stadig højere grad, et aktivt redskab i løsningen af den kommunale
kerneopgave. Det gælder såvel i den borgerrettede indsats og som værktøj for medarbejderne.
Vejledning, social angst, eksponeringsterapi, depression og træning er nogle af de områder,
hvor Virtual Reality kan give en hjælpende hånd. Hør, hvordan en first-mover-kommune arbejder
med Virtual Reality, og få deres bud på, hvad vi har i vente inden for Virtual Reality. v/ Arman
Asović og Jesper Ingberg Laursen, IKT Konsulenter, Horsens Kommune
Løsningsgalleri: Kommuner viser vejen – kl. 11:45-12:30
Kommunerne arbejder uafbrudt på at møde borgernes behov på nye og innovative måder. På årets Handicap- og
Psykiatrikonference præsenteres kommunernes initiativer i et løsningsgalleri. I galleriet præsenterer op til 20
kommuner særlige indsatser eller projekter, der har skabt faglig udvikling og dermed værdi for borgere og
medarbejdere. Galleriet vil give dig og din kommune inspiration til udvikling og nye indsatser.
I galleriet kan du høre en række korte præsentationer af forskellige initiativer, tilbud og projekter inden for både
socialpsykiatrien og handicapområdet. Du vælger selv, hvilke præsentationer, du vil høre, men kan som minimum
forvente at nå at høre fire forskellige præsentationer.
Har din kommune en indsats eller et nyt initiativ, som I er stolte af og gerne vil præsentere, så send en mail til Mie Sofie Nielsen på [email protected] og vi vil se nærmere på, om I kan indgå i galleriet. I mailen skal I besvare følgende punkter om jeres bidrag: - Forslag til titel - Kort beskrivelse - 1-3 hovedbudskaber - Kontaktpersonens navn, stilling og mail - Eventuelle links til materiale på jeres hjemmeside
Gallerister (opdateres) – Aalborg Kommune: Samskabelse om digitale initiativer på handicapområdet – Odder Kommune: Samskabt Styring og hjælp efter servicelovens § 82 a og b – Københavns Kommune: Pårørendeuddannelse i Borgercenter Handicap – Frederikshavn Kommune: Frisk i naturen, naturprojekt i social- og behandlingspsykiatri
Praktiske oplysninger
Tid og sted Onsdag den 20. november 2019 kl. 10:00-15:40 (kaffe og morgenbrød fra kl. 09.00-10:00). Adresse: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus. Afhentning af navneskilt og program kan ske fra kl. 09.00. Målgruppe Konferencen henvender sig til kommunale ledere og medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet i både myndighed og drift såvel som politikere, medlemmer af de kommunale handicapråd, bruger- og pårørendeorganisationer samt øvrige aktører på området. Tilmelding og afbud Tilmelding foregår via siden https://tilmeld.kl.dk/hpkonference2019 Tilmelding er bindende, men kan overdrages til en kollega, hvis du bliver forhindret. Ønsker du at overdrage din plads til en anden, kan du selv redigere i systemet indtil medio november uden først at meddele dette til arrangøren. Når systemet ikke længere tillader redigering , kan du kontakte KL, sekretær Laila Christine Jensen på [email protected]. Deltagergebyr Kr. 2.095,- ex moms. Faktura fremsendes efter afholdelse af konferencen.
Overnatning eller lokale på Radisson Blu Aarhus Hotel Hotel Radisson Blu Aarhus har stillet et antal værelser til rådighed til en garanteret pris for konferencens deltagere. Du finder booking-link under "info" på tilmeldingssiden. Prisen for et enkeltværelse er 1.395 og for et dobbeltværelse på kr.1.495,- inkl. moms og morgenmad. Prisen vil ligge fast indtil 1 måned før afholdelse af konferencen. Værelserne kan bookes både af konferencens deltagere samt andre gæster og er derfor oprettet efter "først-til-mølle" princippet. Transport og Parkering Radisson Blu Scandinavia Hotel er placeret i gåafstand (ca. 500 m) fra Aarhus Banegård. Der er 1100 parkeringspladser til rådighed. Både foroven og i parkeringskælder. Parkering koster DKK 100 pr. udkørselsbillet, som gælder hele dagen, eller 20 kr. i timen, hvis der betales i automaterne. Parkeringsbilletter sælges af Radissons personale i kongressalen samt hotellers reception. Wifi Det er gratis trådløst wifi til rådighed under hele konferencen. Netværk navn: radisson_guest Efter tilslutning til netværket åbnes internetbrowseren og her accepteres Radisson Blu's betingelser, hvorefter netværket vil være aktivt. App Søg efter "KL-konferencer" i App Store og Google Play. Vi anbefaler, at du downloader app'en på forhånd. Diverse info uploades på app'en i perioden op til konferencen. Facebook: facebook.com/kommunerne Twitter: @kommunerne - brug gerne #KLsocial Plancher Efter konferencen finder du dagens oplæg på tilmeldingssiden under fanen "Program og plancher" Yderligere information Fagligt indhold: specialkonsulent Anna Gillett [email protected] tlf. 3370 3242 Praktiske spørgsmål: sekretær Laila Jensen, [email protected] tlf. 3370 3292 Stande og udstillere: student Cecilie Tobias-Renstrøm, [email protected] tlf. 3370 3278 KL’s konferencekalender på Social- og Sundhedsområdet
Konference 2020 2021
Sundhedskonference 21. januar
Comwell Kolding 19. januar
Comwell Kolding
Konference om Udsatte Børn & Unge
17. marts Nyborg Strand
24. marts Nyborg Strand
Social- og Sundhedspolitisk Forum 14. – 15. maj
Aalborg Kongres & Kulturcenter
Ældrekonference 29. september
Comwell Kolding -
Rusmiddelkonference 6. oktober
Nyborg Strand -
Handicap- og Psykiatrikonference 18. november
Radisson Blu Århus -
Ønsker du nyheder og information om kommende KL-konferencer på social- og sundhedsområde? Så kan du tegne abonnement på KL's nyhedsbrev via linket her til KL's hjemmeside.
Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 23. september 2019 - Kl. 15:00
Adgang: ÅbenBilagsnr: 240968/19
KKR-Hovedstaden
Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden
Inspirationskatalog
[ 2 ]
Inspirationskataloget indeholder eksempler på kommunale sundhedsindsatser for unge på ungdomsuddannelser med fokus på fremme af mental sundhed, forebyggelse af alkohol- og stofforbrug samt tobaksforebyggelse1. Kataloget er et supplerende redskab til ”Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommu-nerne i Region Hovedstaden”.
Formålet med kataloget er at vise eksempler på typer af tiltag inden for de tre områder mental sundhed, alkohol & stoffer og rygning i et samar-bejde mellem kommune og ungdomsuddannelse. Kataloget henvender sig til regionens kommuner og indeholder eksempler på tiltag, som primært foregår på ungdomsuddannelser. Kataloget af-grænser sig fra tiltag / aktiviteter, som ikke fore-går i et samarbejde med ungdomsuddannelser-ne. Ofte er det kommunens rolle at facilitere og
løbende understøtte tiltagene ude på ungdoms-uddannelserne.
Indsatserne beskrevet i kataloget er vedvarende indsatser, som enten udmøntes på strukturelt, gruppebaseret eller individrettet niveau. Kata-loget indeholder en kort beskrivelse af formålet med den enkelte type indsats samt links til be-skrivelser og/ eller kontaktoplysninger til den på-gældende kommune for yderligere information.
1 Eksemplerne er indhentet juni 2019.
Inspirationskatalog
INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden – Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
[ 4 ]
Tema 1 Mental sundhed
Indsats Formål Niveau (strukturelt, gruppe eller individrettet) Kommuner med denne type indsatser
Partnerskab mel-lem kommune og ungdoms uddannelser om flere temaer, herunder mental sundhed
Formålet er at sætte sundhed og trivsel på dagsordenen i et samarbejde mellem kommune og ungdomsuddannelse, så eleverne påvirkes af sund-hedsfremmende rammer og tilbud
Der er størst udbytte ved en flerstrenget strategi, hvor partnerskabets ak-tiviteter foregår på flere niveauer. Det er vigtigt, at det strukturelle niveau prioriteres som rammesættende for de unges hverdag
Formålet med en trivselspolitik er at styrke det daglige arbejde med at ska-be sunde fællesskaber og et godt psykisk undervisningsmiljø, der fremmer trivsel og læring og forebygger frafald blandt eleverne på uddannelsen. Relevante fokusområder i trivselspolitikken kan være fællesskaber, en tryg skolestart, stress, præstationskultur og digital sundhed
Der kan iværksættes tiltag på flere niveauer, men det er væsentligt at have fokus på rammer og strukturer
Ungedrevet trivselsi-nitiativer på tværs af gymnasier – Kommu-ne som samarbejds-partner i stedet for initiativtager
Samarbejde mellem kommune og gymnasier om oprettelse af et ”elevråds-summit” på tværs af flere gymnasier. Formålet er iværksættelse af tiltag inden for mental sundhed, særligt præstationskultur og andre aktuelle udfordringer
Sundhedstjek, adgang til sundhedspersonale på skolen
Formålet er at tilbyde adgang til tilgængelig og åben konsultation be-mandet med psykologer og sygeplejersker, hvor unge med spørgsmål til fysisk eller psykisk sundhed kan få hjælp
Kursus i Personlig styrke – Et kursusforløb med fokus på selvværd og mental trivsel
Formålet er, at eleverne gennem faglige oplæg, fælles drøftelser, øvelser og hjem-meopgaver får redskaber til at opbygge selvværd og bryde vaner, der spænder ben for mental trivsel
Der er tale om tiltag på gruppeniveau
Hillerød www.ung3400.dk
Udvidet Anonym Ungerådgivning
Anonym rådgivning til elever på ungdomsuddannelser
CASE 4
Formålet er at tilbyde anonym ungerådgivning med kort varsel for at forebygge mistrivsel og undgå frafald på ungdomsuddannelser. Rådgivningen er udgående og kan foregå der, hvor eleven er
INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden – Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
[ 8 ]
Case 1
NETVÆRK
Rudersdal Kommune har etableret et ”Gymnasie-netværk”, som er et samarbejdsforum bestå ende af de to gymnasier beliggende i Rudersdal Kom mune og de kommunale instanser: Ung i Ruders dal (ungeindsats), sundhedsafdelingen og den kommunale børnelæge. Netværket mødes to gange årligt. Fokus på møderne er de unges sundhed. Der udarbejdes årligt en sundheds-profil for elever på gymnasier, og dennes resul-tater danner baggrund for drøftelse vedrørende rygning, alkohol og mental sundhed. Eleverne be svarer undersøgelsen i en undervisningstime, hvilket medfører en høj svarprocent.
Case 2
SØVN
Københavns Kommune tilbyder at holde dialog-baseret oplæg ude på ungdomsuddannelserne, som giver eleverne viden om vigtigheden af et godt søvnmønster og gode råd om god søvns. Oplægget veksler mellem teori, dialog og reflek-sion over egne vaner. Undervejs inspireres til redskaber og praktiske øvelser, som de unge let kan benytte på egen hånd efterfølgende. Under-visningen varer halvanden time og afholdes for grupper af 25-30 elever. Københavns Kommune tilsender inspirationsmateriale til forberedelse inden afholdelse af oplægget, og efter ca. en måned afholder ungdomsuddannelsen en op-følgende session med dialog og refleksion.
CasesCase 3
DIALOG OG SAMARBEJDE OM TRIVSEL OG SUNDHED PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE
Via Handleplan for sundhed og forebyggelse 2019-22 i Hillerød Kommune skal der sættes øget fokus på dialog med ungdomsuddannelserne om det gode studieliv, og hvordan man sammen kan støtte op om, at flest mulig studerende på ungdomsuddannelserne lærer og trives. Dialogen skal bygge videre på det arbejde og de samarbej-der, som allerede er i gang, lige som andre inte-ressenter omkring ungdomsuddannelserne skal inviteres ind til at bidrage, således at det bliver en samskabende proces med flere kompetencer og ressourcer i spil.
Opstarten vil bygge på interviews med ungdoms-uddannelserne og de unge i forhold til, hvor potentialerne er størst i forhold til at fremme trivsel. Herefter præsenteres resultaterne af undersøgelsen på en workshop, hvor der i fælles-skab skal reflekteres og skabe nye prøvehandling-er, som kan afprøves.
INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden – Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
Case 4
DEN UDVIDEDE ANONYME UNGERÅDGIVNING
Hillerød Kommune tilbyder jf. Servicelovens §11 Åben Anonym rådgivning til børn og unge mel-lem 13-25 år i Hillerød Kommune. Den Udvidede Ungerådgivning er den del af rådgivningen, der retter sig mod unge på ungdomsuddannelser. Formålet med tilbuddet er at forebygge mistriv-sel gennem let tilgængelig rådgivning.
Den udvidede rådgivning tilbyder 2-3 samtaler til unge, der går på ungdomsuddannelser i kommu-nen uanset bopælskommune. Man kan henvende sig med alle typer af udfordringer, der kræves ingen henvisning, og man har mulighed for at være anonym.
Medarbejderne i rådgivningen oplyser om tilbud-det på morgensamlinger, og samtalerne finder sted i studievejledning på ungdomsuddannelsen eller i Åben Anonym Ungerådgivnings lokaler.
[ 10 ]
Tema 2 Alkohol og Stoffer
Indsats Formål Niveau (strukturelt, gruppe eller individrettet) Kommuner med denne type indsatser
Partnerskab med ungdomsuddan-nelser
Forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug blandt unge på ungdomsuddannelser kan indgå som et indsatsområde i partnerskabsaftaler med ungdomsuddannelser.
Formålet er at bidrage til en sundere alkoholkultur med mulighed for brobygning til kommunale rådgivnings brobygning og rådgivning.
INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden – Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
Indsats Formål Niveau (strukturelt, gruppe eller individrettet) Kommuner med denne type indsatser
Alkoholpolitik og aktiviteter
CASE 5
Formålet er at fremme en sundere alkoholkultur blandt unge og sprede viden om, hvordan man kan lave alkoholfrie ungemiljøer, f.eks. med alkoholfrie fester og rusture
Der kan iværksættes tiltag på flere niveauer, men det er væsentligt at have fokus på rammer og strukturer
Dialog, rådgivning og opsporing samt tæt-tere samspil mellem misbrugscenter og ung-domsuddannelserne
Formålet er at forebygge unges forbrug af hash og andre stoffer samt at opspore unge med et misbrug samt tilbyde rusmiddelbehandling til unge i misbrug
Der kan både være tale om individrettet og gruppetilbud
Rusmiddelrådet og rus-middelgruppen – to tværgående netværk
CASE 6
Formålet er at sikre en tværfaglig koordineret forebyggende og behandlende rusmiddel indsats bestående af repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, politi samt kommune
Spil om fællesskab, triv-sel og en god festkultur I samarbejde med ungdomsuddannelserne er udviklet et trivselsspil, som kan spilles f.eks. ved studiestart Hillerød
I rammen af skolens alkoholpolitik arrangeres fester og samlinger uden alkohol. I alkoholpolitik-ken er der fokus på at styrke fællesskabet. Det sker ved at invitere eleverne til attraktive, sjove og inkluderende arrangementer, hvor samværet er i fokus. Københavns Kommune tilbyder at af-holde workshop og hjælpe med at udvikle sociale arrangementer uden alkohol. Det kan være en arbejdsgruppe på ungdomsuddannelsen bestå-ende af elever, medarbejdere og evt. ledelse, som planlægger og gennemfører arrangementet.
Kræftens bekæmpelse har udviklet konceptet ”Fuld af liv” – morgenfester, som giver eleverne en inkluderende festoplevelse uden alkohol, hvor de positive erfaringer kan tages med – også til weekendens fester.
Cases
INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden – Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
Case 6
RUSMIDDELRÅDET OG RUSMIDDELGRUPPEN – TO TVÆRGÅENDE NETVÆRK
Bornholms Regionskommune har etableret en rusmiddelgruppe og et rusmiddelråd. Rusmiddel-gruppen koordinerer kommunens rusmiddelind-satser. Rusmiddelgruppens medlemmer består af repræsentant fra ungdomsuddannelserne, politi samt kommune.
Rusmiddelrådet diskuterer forgange års rusmiddel-indsatser og drøfter rusmiddelgruppens forslag
til det kommende års prioriterede rusmiddel-indsatser. Rusmiddelrådet består af bl.a. politi, kommune, DGI, repræsentant fra ungdomsud-dannelserne, natteravne og røde kors. Formålet med det etablerede netværk er at sikre en tvær-faglig koordineret forebyggende og behandlende rusmiddelindsats på Bornholm.
[ 14 ]
Tema 3 Røgfrie miljøer
Indsats Formål Niveau (strukturelt, gruppe eller individrettet) Kommuner med denne type indsatser
Partnerskab med ungdoms-uddannelser
Røgfrihed blandt unge kan indgå som et indsatsområde i partnerskabsaftaler mellem kommuner og ungdomsuddannelser
Bliv en vinder uden tobak – En del af partnerskabet Røgfri Fremtid
CASE 7
Formålet med partnerskabet er at støtte uddannelsesinstitutionerne med at få sat rygning på dagsordenen og understøtte røgfrie miljøer på skolerne
Der er tale om indsatser på et strukturelt niveau med mulighed for del aktiviteter.
Bliv en Vinder uden tobakwww.udentobak.dkUdviklet med blandt andre ni kommuner på Vestegnen og Sydamager: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk.
Røgfri Ungdom vha. rygestop og events
Der er etableret et samarbejde med kommunens ungdomsuddannelser om rygestop og sundhedsevents
INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden – Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
Case 7
RØGFRI UNGDOMSUDDANNELSE – BLIV EN VINDER UDEN TOBAK
Røgfri Ungdomsuddannelse – ”Bliv en vinder uden tobak” er en delindsats af partnerskabet Røgfri Fremtid, hvor Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden og flere kommuner har en fælles vision om et røgfrit Danmark i 2030. Der er fokus på tre indsatsområder: Tobaksfri Folkesko-le, Tobaksfri Ungdomsuddannelse og Tobaksfri Fritid. Visionen om en røgfri generation, hvor ingen børn og unge ryger i 2030, skal realiseres i fællesskab med borgere, organisationer og pri-vate virksomheder.
Case 8
RØGFRI CAMPUS
Campus Bornholm er røgfri. Campus Bornholm består af en række ungdomsuddannelser og efteruddannelser. Det er ikke tilladt for elever og medarbejdere at ryge i undervisnings- og arbejds-tiden, hverken på eller i områderne omkring sko-len. Med rygning forstås alle former for rygning, inkl. elektroniske cigaretter og snus.
Der er på Campus Bornholm lavet flere indsatser for at styrke et røgfrit miljø ved at etablere andre fællesskaber med aktiviteter målrettet de unge samt uddanne rygestoprådgivere og tilbyde ryge-stopkurser i skoletiden. Røgfri Campus Bornholm er startet som et samarbejdsprojekt med mange aktører herunder ungdomsuddannelserne og erhvervsskolen.
Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 23. september 2019 - Kl. 15:00
Adgang: ÅbenBilagsnr: 240971/19
KKR-Hovedstaden – Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
– for kommunerne i Region Hovedstaden
KKR-Hovedstaden
[ 2 ]
I foråret 2017 godkendte Region Hovedstadens 29 kommuner ”KKR-mål for sundhed – Kommu-nernes fælles rolle på det soma-tiske og psykiatriske sundheds-område i hovedstadsregionen”. Denne strategi er et resultat af det mål, der omhandler ”Bedre fysisk og mental sundhed hos de unge”.
Formålet med KKR-målet om unges sundhed er, at kommu-nerne i Region Hovedstaden går sammen om at yde en bedre ind-
sats i forhold til de unges men-tale og fysiske sundhed for på længere sigt at styrke de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse og leve det liv, de gerne vil. For ved at stå sam-men, står vi langt stærkere, når vi indbyder ungdomsuddannel-serne til dialog og partnerskaber om sundhed, end hvis vi har 29 forskellige positioner.1
KKR-målet om unges sundhed understøtter ét af regeringens otte nationale mål for sundheds-
væsenet; nemlig målet om ”flere sunde leveår”, hvor udviklingen i middellevetid og dagligrygere i befolkningen følges.
Denne strategi udgør en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kom-munerne i Region Hovedstaden.
Juni 2019
1 Når der i strategien tales om ”vi”, betyder det de 29 kommuner i Region Hovedstaden
Sammen er vi stærkere
KKR-Hovedstaden – Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
De største Sundheds udfordringer
Det er i ungdomsårene, der skabes grobund for nye vaner og ny adfærd – en adfærd der ofte fastholdes ind i voksen-livet. Mange unge er sunde, trives godt og udvikler sig, som de skal. Men det er også i ung-domsårene, at mange eksperi-menterer og har en risikabel sundhedsadfærd; blandt andet hvad angår alkohol, tobak og stoffer.
Derudover har der i de seneste år været en stigende opmærk-
somhed på betydningen af unges mentale sundhed – eller mangel på samme. Dårlig men-tal sundhed giver ikke bare ring-ere livskvalitet, men kan også forhindre unge i at gennemføre en uddannelse og komme i job.
Mental sundhed er en af de største udfordringer blandt unge. Hver femte ung angiver, at have dårlig mental sundhed, hvilket svarer til ca. 41.000 af Region Hovedstadens unge.
Danske unge drikker generelt langt mere alkohol end andre europæiske unge, og i Region Hovedstaden drikker de unge til-med væsentligt mere end unge i resten af landet. Hver fjerde ung med et højt alkoholindtag i Region Hoved staden vil gerne nedsætte sit forbrug; svarende til 10.500 unge.
Stoffer er også blevet en del af festkulturen blandt mange unge. Den eksperimentelle brug af stoffer topper i 16-19
Mental sundhed defineres som ”en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber” (WHO)
[ 4 ]
års alderen, og de færreste starter med at tage stoffer, ef-ter de er fyldt 20 år. I de senere år har der været en stigning i forbruget af hash, som er den mest udbredte udfordring. Mere end 250.000 unge i Regi-on Hovedstaden har prøvet at ryge hash.
16 % af unge ryger cigaretter dagligt, og andelen er stigende.
80 % af rygerne starter, før de fylder 20 år. På erhvervsskoler ryger tre gange så mange elever dagligt i forhold til gymnasie-elever; der er henholdsvis 37 % dagligrygere på erhvervsskoler-ne og 12 % på gymnasierne. Tre ud af fire unge dagligrygere i Region Hovedstaden ønsker at stoppe med at ryge. Det svarer til ca. 27.000 unge.
Generelt ses social ulighed med ophobning af sundhedsproble-mer blandt unge, hvis forældre har en lav socioøkonomisk sta-tus. Der er derfor også forskel på de forskellige uddannelsessteder på, hvor udbredt sundhedsudfor-dringerne er blandt de unge.
Andelen, der har erfaringer med andre stoffer end hash, er højere blandt unge med forældre med kort uddannelse sammenlignet med unge med forældre med længere varende uddannelse. For unges alkoholvaner forholder det sig omvendt. Unge af for-ældre med høj socioøkonomisk status drikker således hyppigere og større mængder af alkohol end unge i familier med lav socio økonomisk status.
KKR-Hovedstaden – Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
Vision
Styrke de unges muligheder i livet ved at fremme deres mentale sundhed samt mindske deres brug af alkohol, stoffer og tobak. Samtidig vil vi styrke organisering en omkring de unges sundhed for sammen at være en stærkere partner for ungdomsuddannelserne i samarbejdet om at skabe sunde rammer på uddannelses stederne.
Visionen for kommunerne i Region Hovedstaden er, at vi vil:
[ 6 ]
For at leve op til visionen bygger strategien på fire grundlæggen-de principper for måden, hvorpå kommunerne i KKR-Hovedstaden vil arbejde med at fremme un-ges fysiske og mentale sundhed. Principperne danner grundlaget for de konkrete indsatser, der igangsættes, og som beskrives i et særskilt inspirationskatalog.
Vi vil være en stærk samarbejdspartnerDe sundhedsmæssige udfordring-er, som unge står med i dag, er så komplekse, at de ikke kan lø-
ses af en enkelt faggruppe eller inden for en enkelt forvaltning eller sektor. Mange af Region Hovedstadens kommuner sam-arbejder derfor allerede internt på tværs af fagområder og egne forvaltninger i kommunen for at styrke de unges sundhed.
For at blive en endnu stærkere partner for ungdomsuddannel-serne vil de enkelte kommuner etablere de nødvendige fora for udveksling af viden om unges sundhed samt intern koordine-ring af tilbud og indsatser til
unge. En veletableret organise-ring i kommunerne på ungeom-rådet medvirker til at sikre en sammenhængende, helheds-orienteret og effektiv indsats og vil betyde, at kommunerne står som en stærkere samarbejdspart-ner for ungdomsuddannelserne.
Vi løfter i flok Unge mellem 15 og 25 år har hele hovedstadsregionen som deres hjemkommune. De skeler ikke til kommunegrænser, når de lever deres liv. Når vi vil gøre det lettere og mere attraktivt
Sådan arbejder vi med unges fysiske og mentale sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser
DE FIRE PRINCIPPER:
Vi vil være en stærk samarbejdspartner
Vi løfter i flok
Vi indbyder til partnerskaber med ungdomsuddannelserne
Vi arbejder med rammer og strukturer for at skabe større lighed i unges sundhed
KKR-Hovedstaden – Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
for unge at leve sundere og tage ansvar for egen sundhed, må vi anskue unges sundhed som et fælles tværkommunalt ansvars-område og løfte i flok.
Langt de fleste unge går på ungdomsuddannelser, som ikke er kommunale, og ofte ligger uden for den kommune, de bor i. Vi betragter derfor unge, der går på en ungdomsuddannelse inden for en given kommune-grænse, som kommunens egne unge. Det betyder eksempel-vis, at kommunen indbyder til
samarbejde med ungdomsud-dannelserne i kommunen uanset hvor stor en andel af ungdoms-uddannelsens elever, der bor i kommunen. Sundhedsindsatser på ungdomsuddannelserne skal samtidig være tilgængelige for alle unge på uddannelsen uanset bopæl. Vi vil ligeledes arbejde for at etablere tværkom-munale samarbejder omkring indsatser på ungdomsuddannel-ser, der har matrikler i flere kom-muner. På den måde sikrer vi, at unge på en bestemt uddannelse får de samme indsatser, rammer
og muligheder – uanset hvilken kommune i Region Hovedsta-den, den pågældende uddannel-se er geografisk placeret i.
Vi indbyder til partnerskaber med ungdomsuddannelserneUsunde vaner i relation til alkohol, stoffer, tobak og men-tal sundhed er særlig udbredt blandt unge. At forbedre unges sundhed handler ikke kun om at forebygge usunde vaner. De unges sundhedsvaner kan have stor betydning for, om de gen-nemfører en uddannelse. En
Med STRUKTURELLE INDSATSER forstås indsatser, hvor rammerne og omgivelserne indrettes, så de fremmer en sundere livsstil for de unge; fx via udarbejdelse af sundhedspolitikker eller indførelse af Røgfri Skoletid på ungdomsuddannelserne. Strukturel forebyggelse er den bedste metode til at nå alle borgere uanset social baggrund. Dermed mindsker vi den sociale ulighed i sundhed.
[ 8 ]
gennemført uddannelse er både afgørende for, hvordan de unge klarer sig senere i livet, og for hvordan deres sundhed bliver. Når unge forlader folkeskolen, er de én af de borgergrupper, som er mindst i kontakt med kommunen. Dér hvor vi finder langt de fleste unge, er på ungdomsuddannelser-ne. Uddannelsesstederne er derfor en vigtig aktør at samarbejde og danne partnerskaber med, når vi vil styrke de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse, fremme deres mentale sundhed,
forebygge rygning samt brug af stoffer og alkohol.
Vi arbejder med rammer og strukturer for at skabe større lighed i unges sundhedDer ses ofte en social gradient i sundhed, hvor de sociale vilkår, som de unge vokser op i, har stor betydning for deres sundhed og trivsel; herunder også om de gen-nemfører en ungdomsuddannelse.
Vi lægger vægt på at arbejde med strukturelle indsatser, der kan give unge de bedste vilkår, for at leve
en sund tilværelse. Det sunde valg, skal være det nemme valg i for-hold til rygning, stoffer og alkohol, og unge skal ikke opleve mistrivsel i deres uddannelsesforløb.
I samarbejdet med ungdomsud-dannelserne og i dialogen med Danske Gymnasier vil vi sætte fokus på at igangsætte struktu-relle og flerstrengede sundheds-fremmende indsatser. For når vi arbejder målrettet på at skabe sundere rammer for alle, så fremmes sundheden for alle – og ikke kun for de få.
KKR-Hovedstaden – Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
Kommunernes rolle i at gennemføre strategien er, at:
• Indlede samarbejde med ungdomsuddannelserne og indbyde til partnerskaber om unges mentale sundhed samt brug af alkohol, stoffer og tobak
• Lægge vægt på strukturelle indsatser i samarbejde med ungdomsuddannelserne
• Målrette kommunale indsatser til alle unge på ungdomsuddannelserne uanset hvor stor en andel, der kommer fra andre kommuner
• Etablere de nødvendige interne kommunale fora for udveksling af viden om unges sundhed og koordinering af sundhedsindsatser
• Danne tværkommunale samarbejder omkring ungdomsuddannelser, der har matrikler i flere kommuner
• Gå i dialog med Danske Gymnasier om at styrke unges fysiske og mentale sundhed
For at få strategiens vision og principper omsat til virkelighed, har vi udarbejdet et katalog med eksempler på konkrete indsatser inden for mental sundhed, alkohol, stoffer og tobak
[indsæt link til inspirationskatalog].
Sådan gennemfører vi strategien
[ 10 ]
KKR-Hovedstaden
Bilag: 7.3. Høringssvar, Tårnby Kommune
Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 23. september 2019 - Kl. 15:00
Adgang: ÅbenBilagsnr: 240986/19
TÅRNBY KOMMUNEArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
TÅRNBY RÅDHUSAmager Landevej 76, 2770 Kastrup
Mail: [email protected] • www.taarnby.dkMan-ons 10-14, tors 10-17.30, fre 10-13.30. I øvrigt tidsbestilling efter aftale
SekretariatetKKR Hovedstaden
DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR.26-09-2019 CVR 19/1066 32470074
240986-19 lss.sc.as
Høringssvar, Tårnby Kommune
Tårnby Kommune bifalder de beskrevne og gode initiativer i det udsendte materiale. Både strategi og inspirationskatalog er i god tråd med det pågående arbejde på børne- og ungeområdet i Tårnby Kommune. Kataloget vurderes at være anvendeligt i praksis og ses som en god inspiration i samarbejdet med ungdomsuddannelserne i Tårnby Kommune, omkring unge.
Tårnby Kommune vil foreslå, at strategien har endnu mere fokus på dialogen med erhvervsskoler og FGU, hvor der ofte ses en højere andel i social ulighed i sundhed (end eksempelvis gymnasier). I det fremadrettede arbejde med at indgå dialog med ungdomsuddannelserne, vil det desuden være behjælpeligt, hvis vi som kommune kan få indsigt i KKR`s dialog med Danske Gymnasier, erhvervsskoler og FGU, da dette giver os et godt fundament, for det videre arbejde.
Akutteamet blev etableret 1.januar 2018 med seks sygeplejersker under ledelse af en afdelingsleder på Rehabiliterings- og Plejecenter Irlandsvej. Teamet følger og lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder, og bruges både til konkrete instrumentelle indsatser, samt til vurderingsbesøg. Teamet samarbejder med, og løser opgaver for, plejehjem inklusive de midlertidige pladser på Irlandsvej, hjemmeplejen, praksislæger, brandvæsenet, bosted Televænget og 1813. I første halvår af 2019 drejede 30% af henvendelserne sig om vurdering af almen tilstand hos borgere, 26% drejede sig om sår-, kateter-, og sondepleje, samt medicin og smertebehandling, 13% om prøvetagninger, og den resterende tredjedel var om andet. Se bilag 1.
Aktiviteter
Samarbejde på tværs af ÆldrecentretAkutteamet kommer i hele kommunen og samarbejder med alle sundhedsfaglige personalegrupper og oplever, hvilke kompetencer der er til stede. De har et unikt indblik i, hvor der er behov for udvikling og læring til gavn for den enkelte borger, og kan bidrage med sparring og konkrete indsatser, som undervisning og vejledning.
Der arbejdes på at optimere samarbejdet med visitationen. Det kan med fordel udbygges, så der i faglig dialog drøftes, hvilke tiltag der kan gøres i konkrete tilfælde, hvor borgere er blevet dårligere. Kan der sættes ind med hjælp fra hjemmeplejen (hvis borger ikke har hjælp), mere hjælp fra hjemmeplejen eller måske aflastningsplads? Formålet med akutfunktionen er bl.a. at forhindre unødige indlæggelser. Ligeså ved samarbejde omkring de komplekse udskrivelser, ex. ved at møde borgeren på hospitalet før udskrivelsen, vil akutteamet kunne gennemskue udfordringer, før de er hjemme og således give borger og pårørende en god og tryg oplevelse. Når forløbet er stabilt og veldokumenteret, kan det overgives til primær sygeplejen i samarbejde og tæt dialog.
Derudover ønskes samarbejdet med hjemmeplejen udviklet, da der ses potentiale i at teamet blive brugt mere relevant hos borgere i eget hjem.
Samarbejde med Fællesambulatoriet, Amager HospitalI september 2018 indledte akutteamet samarbejde med Amager Hospital og Fællesambulatoriet. Fællesambulatoriet tager borgere til subakut undersøgelse og behandling (ofte dagen efter). Borgerne undgår herved den ofte lange ventetid i modtagelsen og tilses tilmed af et specialiseret team, som ikke er til stede om dagen.
Teamet henviser i samarbejde med egen læge borger til Fællesambulatoriet i dagtiden. I aftenvagten henviser akutteamet selv, og der sendes referat til egen læge om det sundhedsmæssige problem samt årsagen til, at borger henvises til ambulant kontrol. Akutteamet oplever, at et ambulant besøg kan gøre en markant forskel i borgers sundhedstilstand og sygdomsbehandling.
Akutteamet har altid Fællesambulatoriet med i sine overvejelser ved konkrete besøg hos borgere i eget hjem, plejehjem eller på midlertidig plads. Akutteamet oplyser også kontinuerligt om muligheden for dette, ved besøg rundt om i kommunen og i vores samarbejde med praksislægerne.
TÅRNBY KOMMUNEArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
2
Akutteamet ser gerne en udvidelse af samarbejdet med Fællesambulatoriet, således vi kan få flere handlemuligheder. Flere akutteams i landet har lægelig backup og medicin til rådighed. Her er det en hospitalslæge, der ordinerer og har ansvaret for den medicinske behandling. Set fra et sundhedsfagligt synspunkt, vil et udvidet samarbejde være til fordel for borgeren. Vi ved dog fra de øvrige kommuner på Vestegenen og SOU-syd, som har lavet aftale om at akutfunktionen kan give IV-behandling mv., at kommunen får overdraget endnu flere opgaver fra hospitalerne uden at der kompenseres for dette. Dette er nu blevet en opgave for akutfunktionerne i disse kommuner, som fylder rigtig meget i dagligdagen. KL er gjort opmærksomme på problemet, og Tårnby Kommune afventer derfor, at der laves en klar aftale med regionerne inden en udvidelse af samarbejde.
Sygeplejestuderende
I efteråret 2018 begyndte akutteamet at tage sygeplejestuderende i 5. semester. Der er derfor også uddannet en klinisk vejleder til at varetage rollen. Evalueringerne fra de studerende, der har været i praktik er meget positive. De giver udtryk for et spændende og lærerigt studiemiljø, hvor sygeplejerskerne er kompetente og dygtige til at lære fra sig i det kliniske felt.
Ressourceudnyttelse
Der er afsat puljer i budgettet via hhv. Værdighedspuljen svarende til 2 årsværk, samt Satspuljemidler svarende til 2,3 årsværk. Der er ansat 6 sygeplejersker i funktionen, der dækker dag- og aftenvagten i tidsrummet 7.00 til 23.00, og de dækker hinanden ind ved sygdom, ferie- og kursusafvikling mm. Det betyder, at plejehjemmet Irlandsvej lægger 0,916 årsværk i funktionen til fordel for synergieffekten ved, at akutteamet har base på Irlandsvej.
Sammenligner man perioden januar-juni 2019 med samme periode i 2018 har akutteamet i dag 2,5 gange så mange henvendelser om ugen. De har fået travlt. Derudover skal tillægges den ekstra tid, der følger med ift. dokumentation og transport, samt vejledning af sygeplejestuderende.
Der er ansat sygeplejersker på alle plejehjem i kommunen nu, så det kan forventes, at der med tiden måske i dagvagten vil være færre opkald til akutteamet. Til gengæld ligger der meget arbejde i tidlig opsporing og forebyggelse, som akutteamet er rigtig dygtige til, og som er til gavn for borgerne i Tårnby Kommune – og i sidste ende vil være en økonomisk gevinst, hvis man formår at mindske antallet af indlæggelser. Endelig er beboerne på de midlertidige døgnpladser blevet markant mere komplekse i deres plejebehov. Vi hjemtager borgere til neuro-rehabilitering med massivt behov for pleje og genoptræning, som vi ikke har varetaget tidligere.
Akutteamet arbejder hen i mod at deltage på primærsygeplejens triageringsmøder og i samarbejde med alle faggrupper udvikle og forankre tanken om tidlig opsporing og forebyggelse. Det er bedre at lave en plan for sårbare borgere, med måske ekstra hjælp og observation frem for en akut indlæggelse.
Akutteamet har drøftet med Fællesambulatoriet at samarbejde om borgere med mange indlæggelser og være behjælpelig med analyse af, hvad der er årsag til genindlæggelser. Akutteamet kan besøge borger inden udskrivelse og komme i dialog med hospitalspersonalet.
Der ses absolut effektiv udnyttelse af de tilførte ressourcer. Ældrecentret som helhed har oplevet et kvalitativt tilbud i form af sparring, vejledning og ikke mindst løsning af instrumentelle sygeplejeopgaver. Men grundet overgang til nyt landspatientregister har det ikke været muligt at trække statistisk på antallet af indlæggelser.
TÅRNBY KOMMUNEArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
3
Hvis akutfunktionen bevæger sig i retning af den ovenfor beskrevne type opgaver, vil det være urimeligt fortsat at pålægge plejehjemmet Irlandsvej udgiften til de 0,916 årsværk, som ikke finansieres over puljemidler. Der bør i stedet overvejes alternativ finansiering.
Kommende fokusområder
Som nævnt i ovenstående har akutteamet mange ambitioner på vegne af borgerne i Tårnby Kommune. Vi er allerede i proces ift. samarbejde med hhv. visitationen, hjemmeplejen og Fællesambulatoriet, men for at få et samlet udgangspunkt vil vi nedsætte en arbejdsgruppe, der skal beskrive, hvordan vi fremadrettet bedst muligt samarbejder og udnytter akutteamets ressourcer og kompetencer til fordel for alle borgere i kommunen. Vi tænker den skal bestå af både ledere og medarbejdere fra involverede enheder i kommunen. Arbejdet skal struktureres så prioriteringerne af opgaveløsningen tager udgangspunkt i både borgernes behov og oplevelser, men også den økonomiske gevinst af de forebyggende tiltag.
Endeligt kunne akutteamet ønske, at der kom mere fokus på tidlig opsporing og forebyggelse i hele kommunen. At overskriften for akutteamet, plejehjemmene, hjemmeplejen og visitationen skal være samarbejde omkring tidlig opsporing og forebyggelse til gavn for den enkelte borger.
Se bilag for antal henvendelser samt typer af henvendelser det første halvår 2019.
Bilag for antal henvendelser det første halvår 2019.
TÅRNBY KOMMUNEArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
4
Bilag for typer af henvendelser det første halvår 2019 i procent.
TÅRNBY KOMMUNEArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
5
Bilag: 9.1. Principagørelse 156-11.pdf
Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 23. september 2019 - Kl. 15:00
Adgang: ÅbenBilagsnr: 194635/19
Dokumentet er Historisk
KEN nr 10193 af 04/10/2011 Historisk
Offentliggørelsesdato: 10-07-2013
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Den fulde tekst
Ankestyrelsens principafgørelse 156-11 om 3-hjulet elkøretøj - el-scooter -
forbrugsgode - handicapkørsel
Resume:
En borger med en gangdistance på 10 til 50 meter med rollator var berettiget til en 3 hjulet el-scooter som et
forbrugsgode. Borgeren boede alene med sin samlever, som var kørestolsbruger.
Ankestyrelsen var opmærksom på, at borgeren var bevilget hjælp til vareudbringning, handicapkørsel og havde
mulighed for at få bevilget kørsel til træning, lægebesøg og sygehus.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde brug for el-scooteren for at komme rundt til nødvendige dagligdags
aktiviteter i nærområdet.
Ankestyrelsen lagde også vægt på, at borgeren med en el-scooter ville blive selvhjulpen og uafhængig af
kørselsbevilling.
Love:
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 - § 112 og § 113
Bekendtgørelser:
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 743 af 27. juni 2011 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter
serviceloven - § 1, § 18 og § 21
Afgørelse:
Afgørelse i din sag om en el-scooter
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om afklaring af rækkevidden af væsentlighedskriteriet i servicelovens § 112,
og hvilken betydning det har for vurderingen, at der dels er mulighed for at få varer bragt ud og dels er mulighed for at benytte
handicapkørsel.
Resultatet er
• Du har ret til en 3-hjulet el-scooter som et forbrugsgode.
Det betyder, at du er berettiget til en støtte på 50 % af prisen på en standard 3-hjulet el-scooter.
Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.
Din kommune vil kontakte dig.
Der var enighed på mødet.
Begrundelsen for afgørelsen
Et 3-hjulet el-køretøj vil i dit tilfælde i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad lette den daglige
tilværelse i hjemmet.
Vi har lagt vægt på, at du har flere sygdomme, som nedsætter din funktionsevne. Du har slidgigt i ryg, hofter og knæ og er
overvægtig. Du er bypassopereret og har nedsat leverfunktion. Din lungefunktion er også nedsat.
Din gangdistance er nedsat til 10 til 50 meter med rollator.
Du kan således ikke færdes selvstændigt udendørs uden en el-scooter. Indendørs anvender du en arbejdsstol, som du skubber dig
rundt på. Du anvender også albuestokke.
Page 1 of 3retsinformation.dk - KEN nr 10193 af 04/10/2011
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 37,40 79,12 149,35 203,11 303,00 383,16 439,94 518,13 585,39 644,00 719,19 810,45 866,64Forbrug 2019 37,23 80,21 156,53 227,86 307,93 388,23 450,48 514,03 - - - - -Budget 2019 70,51 141,03 211,54 282,05 352,56 423,08 493,59 564,10 634,61 705,13 775,64 846,15 881,41
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 37,40 79,12 149,35 203,11 303,00 383,16 439,94 518,13 585,39 644,00 719,19 810,45 866,64Forbrug 2019 37,23 80,21 156,53 227,86 307,93 388,23 450,48 514,03 - - - - -Budget 2019 70,51 141,03 211,54 282,05 352,56 423,08 493,59 564,10 634,61 705,13 775,64 846,15 881,41
Udgifter
Mio
. kr.
0,0010,0020,0030,0040,0050,0060,0070,0080,0090,00
100,00
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 11,88 19,32 24,55 29,91 42,72 48,05 55,43 64,67 72,14 79,04 85,74 91,56 96,52Forbrug 2019 5,80 9,74 20,05 26,51 32,54 36,47 42,60 55,85 - - - - -Budget 2019 7,39 14,79 22,18 29,57 36,96 44,36 51,75 59,14 66,54 73,93 81,32 88,71 92,41
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 11,88 19,32 24,55 29,91 42,72 48,05 55,43 64,67 72,14 79,04 85,74 91,56 96,52Forbrug 2019 5,80 9,74 20,05 26,51 32,54 36,47 42,60 55,85 - - - - -Budget 2019 7,39 14,79 22,18 29,57 36,96 44,36 51,75 59,14 66,54 73,93 81,32 88,71 92,41
Indtægter
Mio
. kr.
Bemærkninger til forbruget:Nettoforbrug ultimo august 2018: 58,9 % af det samlede regnskabNettoforbrug ultimo august 2019: 58,1 % af det samlede budget
Efter 8 måneders faktisk forbrug forventes en samlet budgetudfordring på ca. 6 mio. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalgets områder under ét. Merforbruget kan stort set isoleres til voksenhandicapområdet, hvor der fortsat er et udgiftspres på køb af botilbud i andre kommuner. Der kan konstateres et udgiftspres på den kommunale hjemmepleje, der dog dækkes af mindreforbrug på ældreområdet samlet.
Endvidere er der henover sommerperioden kommet et udgiftspres på serviceområdet Sundhedog genoptræning, som isoleres til specialiseret rehabilitering.
Det noteres fortsat, at betalingen af aktivitetsbestemt medfinansiering i 2019 fastfryses til budgettet, jf. Sundhedsministerens udmelding den 21. marts 2019.
Tårnby KommuneArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen august 2019
Sags-nr. 18/32323 Side 2 af 8
Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedriftsområde: Voksenhandicap – budget 2019
0,00
50,00
100,00
150,00
200,00
250,00
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 5,56 14,88 33,06 46,46 69,75 94,56 112,02 123,51 139,08 147,25 163,59 196,04 209,05Forbrug 2019 4,28 12,22 33,86 45,23 69,18 89,78 108,13 119,67 - - - - -Budget 2019 16,52 33,03 49,55 66,06 82,58 99,10 115,61 132,13 148,64 165,16 181,68 198,19 206,45
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 5,56 14,88 33,06 46,46 69,75 94,56 112,02 123,51 139,08 147,25 163,59 196,04 209,05Forbrug 2019 4,28 12,22 33,86 45,23 69,18 89,78 108,13 119,67 - - - - -Budget 2019 16,52 33,03 49,55 66,06 82,58 99,10 115,61 132,13 148,64 165,16 181,68 198,19 206,45
Udgifter
Mio
. kr.
0,00
5,00
10,00
15,00
20,00
25,00
30,00
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 0,46 3,27 4,24 4,97 8,11 8,86 10,27 15,31 18,08 20,48 21,35 24,39 25,78Forbrug 2019 (0,78) 1,87 3,27 5,82 7,16 7,18 8,70 11,66 - - - - -Budget 2019 1,92 3,83 5,75 7,67 9,59 11,50 13,42 15,34 17,26 19,17 21,09 23,01 23,97
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 0,46 3,27 4,24 4,97 8,11 8,86 10,27 15,31 18,08 20,48 21,35 24,39 25,78Forbrug 2019 (0,78) 1,87 3,27 5,82 7,16 7,18 8,70 11,66 - - - - -Budget 2019 1,92 3,83 5,75 7,67 9,59 11,50 13,42 15,34 17,26 19,17 21,09 23,01 23,97
Indtægter
Mio
. kr.
Bemærkninger til forbruget:Nettoforbrug ultimo august 2018: 59,0 % af det samlede regnskabNettoforbrug ultimo august 2019: 59,2 % af det samlede budget
Efter 8 måneders faktisk forbrug skønnes et merforbrug på ca. 7 mio. kr. Merudgiften skyldes primært en forventning om fortsat udgiftspres på køb af botilbud i andre kommuner, hvor gennemsnitsprisen forventes ca. 80.000 kr. pr. helårsperson højere end budgetteret, svarende til 9%. Den højere gennemsnitspris, som primært vedrører borgere i eksisterende botilbud, imødegås i nogen grad af et forventet fald i helårspersoner til 105 mod 110 i budgettet blandt andet som følge af hjemtagning til egne tilbud.
Endvidere forventes der et øget udgiftspres på stofmisbrugsområdet, som følge af flere intensive og omfattende forløb. Forvaltningen har i særskilt sag anbefalet en hjemtagelse af området.
Tårnby KommuneArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen august 2019
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 17,14 34,47 54,84 76,74 99,31 121,95 144,31 163,87 185,10 204,28 228,92 250,47 256,38Forbrug 2019 18,04 35,34 56,10 79,33 100,84 121,89 146,47 166,60 - - - - -Budget 2019 21,03 42,07 63,10 84,13 105,17 126,20 147,24 168,27 189,30 210,34 231,37 252,40 262,92
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 17,14 34,47 54,84 76,74 99,31 121,95 144,31 163,87 185,10 204,28 228,92 250,47 256,38Forbrug 2019 18,04 35,34 56,10 79,33 100,84 121,89 146,47 166,60 - - - - -Budget 2019 21,03 42,07 63,10 84,13 105,17 126,20 147,24 168,27 189,30 210,34 231,37 252,40 262,92
Udgifter
Mio
. kr.
0,00
10,00
20,00
30,00
40,00
50,00
60,00
70,00
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 9,91 13,71 17,45 21,25 30,41 34,24 39,92 43,68 47,72 50,88 56,01 58,31 60,99Forbrug 2019 4,62 6,12 13,69 17,34 20,98 24,19 28,09 36,84 - - - - -Budget 2019 4,66 9,33 13,99 18,65 23,31 27,98 32,64 37,30 41,96 46,63 51,29 55,95 58,28
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 9,91 13,71 17,45 21,25 30,41 34,24 39,92 43,68 47,72 50,88 56,01 58,31 60,99Forbrug 2019 4,62 6,12 13,69 17,34 20,98 24,19 28,09 36,84 - - - - -Budget 2019 4,66 9,33 13,99 18,65 23,31 27,98 32,64 37,30 41,96 46,63 51,29 55,95 58,28
Indtægter
Mio
. kr.
Bemærkninger til forbruget:Nettoforbrug ultimo august 2018: 61,5 % af det samlede regnskabNettoforbrug ultimo august 2019: 63,4 % af det samlede budget
På baggrund af 8 måneders forbrug forventes et mindreforbrug på ca. 2 mio. kr. på området. Mindreforbruget skyldes dels højere indtægter på plejehjemmene som følge af højere belægningsgrad og en lavere andel beboere med nedsat huslejebetaling, men også enkelte uforbrugte puljer som blandt andet skyldes vanskeligheder med rekruttering af plejehjemslæge.
Afvigelsen i forbrugsprocent skyldes udelukkende indtægtssiden, hvor kommunen på tilsvarende tidspunkt i 2018 havde modtaget en langt større andel af diverse puljemidler. Forskydning i betalingerne angående puljemidler har ingen betydning for den samlede regnskabsforventning.
Tårnby KommuneArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen august 2019
Sags-nr. 18/32323 Side 4 af 8
Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedriftsområde: Hjemmehjælp og primærsygepleje – budget 2019
0,00
20,00
40,00
60,00
80,00
100,00
120,00
140,00
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 9,19 18,72 28,21 39,95 52,20 63,25 72,95 83,33 93,48 103,46 113,54 125,54 128,32Forbrug 2019 10,04 20,69 31,10 44,80 57,75 68,91 80,86 91,40 - - - - -Budget 2019 11,01 22,01 33,02 44,03 55,03 66,04 77,05 88,05 99,06 110,07 121,08 132,08 137,59
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 9,19 18,72 28,21 39,95 52,20 63,25 72,95 83,33 93,48 103,46 113,54 125,54 128,32Forbrug 2019 10,04 20,69 31,10 44,80 57,75 68,91 80,86 91,40 - - - - -Budget 2019 11,01 22,01 33,02 44,03 55,03 66,04 77,05 88,05 99,06 110,07 121,08 132,08 137,59
Udgifter
Mio
. kr.
0,000,501,001,502,002,503,003,504,004,50
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 1,04 1,18 1,33 1,48 1,63 1,76 1,91 2,07 2,21 3,04 3,20 3,36 4,10Forbrug 2019 1,63 0,98 1,96 2,11 2,30 2,52 2,70 3,86 - - - - -Budget 2019 0,38 0,76 1,14 1,52 1,90 2,28 2,66 3,04 3,41 3,79 4,17 4,55 4,74
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 1,04 1,18 1,33 1,48 1,63 1,76 1,91 2,07 2,21 3,04 3,20 3,36 4,10Forbrug 2019 1,63 0,98 1,96 2,11 2,30 2,52 2,70 3,86 - - - - -Budget 2019 0,38 0,76 1,14 1,52 1,90 2,28 2,66 3,04 3,41 3,79 4,17 4,55 4,74
Indtægter
Mio
. kr.
Bemærkninger til forbruget:Nettoforbrug ultimo august 2018: 65,4 % af det samlede regnskabNettoforbrug ultimo august 2019: 65,9 % af det samlede budget
På baggrund af 8 måneders forbrug forventes merforbrug på området på ca. 1 mio. kr. i 2019. Efter skiftet af omsorgssystem i sidste halvdel af 2018 har der ikke været tilgængelig ledelsesinformation før medio 2019. Ledelsesinformation viser, at udskiftningen af IT-system og overgang fra visitation i pakker til ydelser medførte et højere niveau af visiterede timer svarende til 10-11 % i først halvår af 2019. Den igangsatte proces med gennemgang af visitationer, hvor registreringerne rettes til, har nedbragt niveauet af visiteret tid og bidrager således til at imødegå udfordringen på området.
Tårnby KommuneArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen august 2019
Sags-nr. 18/32323 Side 5 af 8
Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedriftsområde: Sociale formål og omsorgsarbejde – budget 2019
0,00
1,00
2,00
3,00
4,00
5,00
6,00
7,00
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 0,88 1,20 1,77 2,16 3,33 3,71 3,97 4,24 4,59 5,01 5,38 5,93 6,09Forbrug 2019 0,27 1,29 1,82 2,18 2,79 3,81 4,29 4,65 - - - - -Budget 2019 0,51 1,03 1,54 2,06 2,57 3,08 3,60 4,11 4,63 5,14 5,65 6,17 6,42
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 0,88 1,20 1,77 2,16 3,33 3,71 3,97 4,24 4,59 5,01 5,38 5,93 6,09Forbrug 2019 0,27 1,29 1,82 2,18 2,79 3,81 4,29 4,65 - - - - -Budget 2019 0,51 1,03 1,54 2,06 2,57 3,08 3,60 4,11 4,63 5,14 5,65 6,17 6,42
Udgifter
Mio
. kr.
0,000,100,200,300,400,500,600,700,800,90
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 0,03 0,11 0,18 0,23 0,31 0,41 0,42 0,47 0,53 0,63 0,71 0,74 0,84Forbrug 2019 - 0,10 0,18 0,20 0,27 0,36 0,39 0,42 - - - - -Budget 2019 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 0,45 0,50 0,55 0,60 0,62
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 0,03 0,11 0,18 0,23 0,31 0,41 0,42 0,47 0,53 0,63 0,71 0,74 0,84Forbrug 2019 - 0,10 0,18 0,20 0,27 0,36 0,39 0,42 - - - - -Budget 2019 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 0,45 0,50 0,55 0,60 0,62
Indtægter
Mio
. kr.
Bemærkninger til forbruget:Nettoforbrug ultimo august 2018: 71,7 % af det samlede regnskabNettoforbrug ultimo august 2019: 72,8 % af det samlede budget
På baggrund af 8 måneders forbrug forventes budgetbalance på området i 2019.
Tårnby KommuneArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen august 2019
Sags-nr. 18/32323 Side 6 af 8
Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedriftsområde: Hjælpemidler – budget 2019
0,00
5,00
10,00
15,00
20,00
25,00
30,00
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 1,67 3,44 6,10 7,89 10,52 12,23 14,61 16,28 18,12 20,70 22,74 26,14 26,56Forbrug 2019 1,09 3,10 4,93 7,09 8,86 11,15 13,50 15,24 - - - - -Budget 2019 2,34 4,68 7,02 9,36 11,70 14,04 16,38 18,72 21,06 23,40 25,74 28,08 29,25
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 1,67 3,44 6,10 7,89 10,52 12,23 14,61 16,28 18,12 20,70 22,74 26,14 26,56Forbrug 2019 1,09 3,10 4,93 7,09 8,86 11,15 13,50 15,24 - - - - -Budget 2019 2,34 4,68 7,02 9,36 11,70 14,04 16,38 18,72 21,06 23,40 25,74 28,08 29,25
Udgifter
Mio
. kr.
0,00
0,20
0,40
0,60
0,80
1,00
1,20
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 0,18 0,57 0,66 0,83 0,87 0,87 0,87 0,87 0,87 0,99 1,09 1,09 1,09Forbrug 2019 - 0,04 0,04 0,11 0,25 0,25 0,38 0,38 - - - - -Budget 2019 0,11 0,21 0,32 0,43 0,53 0,64 0,74 0,85 0,96 1,06 1,17 1,28 1,33
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 0,18 0,57 0,66 0,83 0,87 0,87 0,87 0,87 0,87 0,99 1,09 1,09 1,09Forbrug 2019 - 0,04 0,04 0,11 0,25 0,25 0,38 0,38 - - - - -Budget 2019 0,11 0,21 0,32 0,43 0,53 0,64 0,74 0,85 0,96 1,06 1,17 1,28 1,33
Indtægter
Mio
. kr.
Bemærkninger til forbruget:Nettoforbrug ultimo august 2018: 60,5 % af det samlede regnskabNettoforbrug ultimo august 2019: 53,2 % af det samlede budget
På baggrund af 8 måneders forbrug forventes et mindreforbrug på området på ca. 1 mio. kr. i 2019. Mindreforbruget skyldes dels en forventning om færre ansøgninger til støtte til køb af bil, men også en positiv effekt af et projekt på stomi-området. Forvaltningen fremlægger særskilt orientering om projektet senere på året.
Tårnby KommuneArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen august 2019
Sags-nr. 18/32323 Side 7 af 8
Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedriftsområde: Sundhedsordninger og genoptræning – budget 2019
0,00
50,00
100,00
150,00
200,00
250,00
300,00
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 2,95 6,41 25,37 29,90 67,88 87,46 92,08 126,91 145,03 163,30 185,02 206,31 240,23Forbrug 2019 3,51 7,58 28,72 49,23 68,51 92,68 97,23 116,48 - - - - -Budget 2019 19,10 38,20 57,31 76,41 95,51 114,61 133,71 152,82 171,92 191,02 210,12 229,22 238,78
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 2,95 6,41 25,37 29,90 67,88 87,46 92,08 126,91 145,03 163,30 185,02 206,31 240,23Forbrug 2019 3,51 7,58 28,72 49,23 68,51 92,68 97,23 116,48 - - - - -Budget 2019 19,10 38,20 57,31 76,41 95,51 114,61 133,71 152,82 171,92 191,02 210,12 229,22 238,78
Udgifter
Mio
. kr.
0,000,501,001,502,002,503,003,504,00
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 0,26 0,48 0,68 1,16 1,38 1,91 2,03 2,27 2,73 3,03 3,38 3,66 3,72Forbrug 2019 0,33 0,63 0,90 0,92 1,58 1,99 2,34 2,68 - - - - -Budget 2019 0,28 0,55 0,83 1,11 1,39 1,66 1,94 2,22 2,49 2,77 3,05 3,33 3,46
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 0,26 0,48 0,68 1,16 1,38 1,91 2,03 2,27 2,73 3,03 3,38 3,66 3,72Forbrug 2019 0,33 0,63 0,90 0,92 1,58 1,99 2,34 2,68 - - - - -Budget 2019 0,28 0,55 0,83 1,11 1,39 1,66 1,94 2,22 2,49 2,77 3,05 3,33 3,46
Indtægter
Mio
. kr.
Bemærkninger til forbruget:Nettoforbrug ultimo august 2018: 52,7 % af det samlede regnskabNettoforbrug ultimo august 2019: 48,4 % af det samlede budget
På baggrund af 8 måneders forbrug forventes et merforbrug på serviceområdet på ca. 1 mio. kr.
Der knytter sig betydelig usikkerhed til omfanget af specialiseret rehabilitering, som indtil nu er betydeligt højere end i 2018. Der er tale om ganske få, meget specialiserede forløb, som regionen bevilger, og dermed stiller krav til hvilke tilbud vi som kommune skal bevilge – og medfører i mange tilfælde døgnophold på specialiserede eksterne institutioner.
Der forventes budgetoverholdelse ift. aktivitetsbestemt medfinansiering jf. ministeriets beslutning om fastfrysning af udgifterne i 2019. Denne fastfrysning forklarer også afvigelsen i forbrugsprocent, da der på samme tidspunkt i 2018 var afregnet mærkbart mere i aktivitetsbestemt medfinansiering.
Tårnby KommuneArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen august 2019
Sags-nr. 18/32323 Side 8 af 8
Sundheds- og Omsorgsudvalget - Servicedriftsområde: Aktivitetsbestemt medfinansiering – budget 2019
0,0020,0040,0060,0080,00
100,00120,00140,00160,00180,00200,00
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 - - 15,70 15,70 44,97 59,87 59,87 90,78 104,53 118,60 135,53 151,91 183,31Forbrug 2019 - - 17,08 32,61 47,71 62,80 62,80 77,90 - - - - -Budget 2019 14,57 29,14 43,70 58,27 72,84 87,41 101,98 116,54 131,11 145,68 160,25 174,82 182,10
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl.Regnskab 2018 - - 15,70 15,70 44,97 59,87 59,87 90,78 104,53 118,60 135,53 151,91 183,31Forbrug 2019 - - 17,08 32,61 47,71 62,80 62,80 77,90 - - - - -Budget 2019 14,57 29,14 43,70 58,27 72,84 87,41 101,98 116,54 131,11 145,68 160,25 174,82 182,10
Udgifter
Mio
. kr.
Området dækker foranstaltninger til sundhedsrelaterede ydelser:Der fremlægges en selvstændig redegørelse for den aktivitetsbestemte medfinansiering. Baggrunden for at fremlægge dette område selvstændigt er dels, at det udgør ca. 80 % af ”Sundhedsordninger og genoptræning” og dels, at kommunen har begrænset indflydelse på udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering.
Sundhedsministeriet har ultimo marts 2019 valgt at fastfryse udgiftsniveauet for kommunal medfinansiering i 2019, således at alle kommuner opkræves svarende til budgettet. Det betyder, at der i den samlede udgiftsforventning er antaget fuldstændig budgetoverholdelse på området.
Bilag: 10.5. Statistik fritvalgsområdet 2019
Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 23. september 2019 - Kl. 15:00
Adgang: ÅbenBilagsnr: 245755/19
Tårnby Kommune
Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
2019
Overordnet statistik på fritvalgsområdet * Grundet ski" af omsorgssystem er opdateret sta$s$k omfa%et af tekniske udfordringer.
Der kan forekomme mindre udsving i opgørelser for første halvår 2019, ligesom der på nuværende tidspunkt ikke kan adskilles,
mellen privat og kommunal leverandør i overordnet statistik. Det overordnede niveau vurderes dog retvisende.
Dato Samlet antal brugere Brugere af den Kommunale
Hjemmepleje
Brugere af private
leverandører
01-12-2018 -
01-01-2019 -
01-02-2019 -
01-03-2019 -
01-04-2019 -
01-05-2019 -
01-06-2019 -
01-07-2019 -
01-08-2019 -
01-09-2019 -
01-10-2019 -
01-11-2019 -
01-12-2019 -
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
2017 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
2018 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
2019 0
00000111111
Visiterede timer private leverandører
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Bilag: 11.1. Ankestatistik 1. halvår 2019 Tårnby Kommune
Udvalg: Sundheds- og OmsorgsudvalgetMødedato: 23. september 2019 - Kl. 15:00
Adgang: ÅbenBilagsnr: 230453/19
Ankestyrelsens statistikker
Ankestatistik 1. halvår 2019Tårnby Kommune
23. august 2019
Klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser påsocial- og beskæftigelsesområdet
Ankestyrelsen har i 1. halvår 2019 modtaget 155 klagesager over kommunens afgørelser på social- ogbeskæftigelsesområdet.
I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 127 sager.
Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområderog afgørelsesmåder, for Tårnby Kommune og landet som helhed.
Tabel 1: Afgørelser fordelt efter afgørelsestype og sagstype 1. halvår 2019
LAB LAS PL SDP SL ØVR I altTårnby Stadfæstelse 5 12 6 11 40 4 78
LAB: Loven om aktiv beskæftigelsesindsatsLAS: Lov om aktiv socialpolitikPL: Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspensionSDP: SygedagpengeSL: Serviceloven (fx særlig støtte – børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv)ØVR: Almenboligloven, Andre love - tidligere nævnsområder, Boligstøtteloven, Dagtilbudsloven,
Integrationsloven, Kontantydelsesloven, Lov om kompensation for handicappede i erhverv,Repatrieringsloven, Seniorjobloven
Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring/ophævelse ogstadfæstelse, jf. følgende:
Afvisning/bortfald:
Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage,hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kanogså skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af andengrund bortfalder
Hjemvist: Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelseen gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der tale om alvorligesagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Detkan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, somkommunen skal tage med i en afgørelse.
Ændring/Ophævelse:
Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse.
Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.
Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv deafviste/bortfaldne sager. For mange kommuner kan der være ret få sager inden for de enkelte lovområder, ogomgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager.
Yderligere data
Der er via Ankestyrelsens hjemmeside – tal fra Ankestyrelsen – mulighed for at hente mere detaljerede data forantallet af behandlede sager i den enkelte kommune. Statistikken offentliggøres kvartalsvis.
Data og kontakt
Data er baseret på Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.