Psst... Nr. 16- Faglig stolthed

Psst...Psst...Dit magasin

Nr. 16 · 7. årg · Januar 2013 · Erhvervsskolernes Elev-Organisation

Alle unge har ret til god

Stort tema

Elevernes udvikling gør en

stolt

Stolte håndværkere har styr på sikkerheden

fagligstolthed

Læs om de faglige kræfter som er med til at gøre drømme til virkelighed

stolt

Portræt af en faglærer: seksualundervisning

Oplag 10.000

RedaktøR Daniel Rask

RedaktiOn Daniel Rask

Morten RyomEmma FonslevSigne Rieland

FORsideFOtO

Daniel Rask

UdgiveR Erhvervsskolernes

Elev-Organisation – EEOVibevej 31, 2

2400 København NV

[email protected]

+45 2988 9702

gRaFisk design Simon Johnsen, Appetizer.dk

tRyk Stenby Tryk

48

12

24

26

Indhold

12

8

ny kampagne: Alle unge har ret til god seksualundervisning

“ingen p” Læs Fatimas klumme om de virksomheder som gerne vil tage lærlinge, sålænge de ikke er brune i huden

“Mine elevers udvikling gør mig stolt” Læs portræt af Rudi som er faglærer på Hotel og Restuarant skolen

Formanden raser: kun 44 kr. i timen og andre dårlige forhold. Læs om formand Morten Ryoms oplevelser med at være i skolepraktik

nyt fra borgen. Der sker store ændringer på vores uddannelser. Læs om hvad politikerne har planlagt og hvad EEO vil gøre for at forbedre det

Psst...2

EEO står for Erhvervsskolernes Elev-Organisation.

EEO er sammenslut-ningen af elevråd på de tekniske skoler og HTX.

EEO arbejder for at varetage dine interesser over for politikere og andre beslutningstage-re i forhold til blandt andet arbejds- og undervisningsmiljø, SU og praktikforhold.

Vil du gerne have hjælp til et problem på din skole, eller vil du gerne være aktiv og deltage i vores mange aktiv-iteter, kan du få fat i os på [email protected] eller på telefon 29 88 97 01

2012 blev ikke året hvor jorden gik under. Og heldigvis da for der er stadig mange ting at kæmpe for på erhversskoleområdet. 2012 blev i stedet året hvor den nyvalgte regering skulle vise hvad den var værd. Valget har påvirket hele elev- og studenterbevægelsen. Efter 10 år med en regering der har gennem-ført nedskæringer på samtlige uddannel-ser, forholdt man sig i 2012 afventende til spørgsmålet om hvad den nye regering ville gøre på uddannelsesområdet.

på eRhveRvsskOleOMRådet har året budt på betydelige ændringer. På regerin-gens første finanslov blev der skabt 1.500 skolepraktikpladser. Skolepraktik-lønnen blev genoprettet efter den tidligere regering havde halveret den. Men strømmen er gået fra anlægget og det virker som om visio-nerne er lagt på hylden. Finansloven for 2013 bar i hvert fald ikke præg af nytænk-ning. Måske undervisningsministeren tog lidt for tidligt hjem fra arbejde? I det nye år kan vi i hvert fald anbefale hende og Bjarne Corydon at få sat gang i de sociale klausuler så firmaer, som laver aftaler med staten eller kommunerne skal hyre lærlinge.

RegeRingen fik også indført et fleksibelt klasseloft på max 28 elever på HTX. Ja på arbejdsmarkedet har vi jo længe vidst at det ikke var smart at være 6 om den samme mureske men rart at regeringen også kan se

fornuften i at 36 elever ikke skal dele den samme lærer.

UleMpen ved de rettigheder vi kæmper hjem i EEO, er at det er 100% lovgivning. På arbejdspladsen tager tillidsmanden løbende en kammeratlig snak, med direktøren om hverdagens problemer. Og til overenskomst-forhandlingerne prøver man at finde fælles løsninger. Men når samtalen er mellem os og nogle mennesker i fint jakkesæt med hver-dag på Christiansborg, så går tingene lidt mere sløvt og der skal gøres mere for at blive taget alvorligt. Ministeren har de sidste måneder haft meget fokus på vores arbejde som aktive elever og rent faktisk sat i gang reelle lovændringer. Det glæder os og vi hå-ber at arbejdet vil fortsætte det kommende år. Det afgørende for de valg regeringen tager afgøres ikke bare hver fjerde år i stem-meboksen men også gennem det daglige arbejde med både møder med ministeren og demonstrationer foran Christiansborg. Et arbejde som er vigtigt for at vi kan sikre en bedre hverdag for alle lærlinge på arbejds-pladsen og alle HTX’erne i laboratorierne

Og nu vil jeg bare ønske alle jer og ikke mindst ministeren god arbejdslyst i 2013.

Morten Ryom Formand for erhvervsskolernes elev-Organisation (eeO)

Kære elevVelkommen til 2013

Psst... 3

seksual

p å ungdomsuddannel-serne er der ikke nogen krav om obligatorisk seksualundervisning,

og det er kun omkring 10 % af elever, der har modtaget seksu-alundervisning på deres ung-domsuddannelse. det vil vi gøre noget ved! derfor inviterer sex & samfund alle elevråd til at melde sig til seksualundervisningskam-pagnen ”Uge sex”, som løber af stablen i uge 6 (den 4.-8. februar 2013).

Med Uge sex tilbyder vi unge på de erhvervsfaglige uddan-nelser god og målrettet seksual-undervisning, der kan give viden og støtte dem i at udvikle et godt, sund og ansvarligt sex- og kærlighedsliv. Bampagnen indeholder altså både under-visningsmateriale som din lærer kan bruge og mulighed for at jeres elevråd kan sprede kampagnens budskab om at sikre god og seriøs seksualun-dervisning.

Foreningen Sex & Samfund mener, at seksualundervisning er mindst lige så vigtigt på ungdomsuddannelserne som i folkeskolen! Tilmeld jer Uge Sex 2013 (gratis seksualundervisningskampagne) og modtag et gratis idékatalog med forslag til sjove happenings og events i Uge Sex 2013.

Alle unge har ret til god kampagne

seksualundervisning

Skal du være med?

Når I tilmelder jer Uge Sex, er I med til at sætte seksualundervisning på dagsordenen på uddannelsen og i kommunen. Derudover får I et gratis idékatalog med masser af forslag til sjove happenings og events, som I kan lave på jeres uddannelser og i kommunen i Uge Sex 2013. Tilmeld elevrådet til Uge Sex 2013:

Har I spørgsmål, kan I kontakte Sex & Samfund på tlf. 33 93 10 10 eller på e-mail [email protected]

www.ugesex.dk/elev

Tilmel digUge

2013Psst...4

hvorfor har du valgt din uddannelse”Jeg startede på noget Pro-duktionsskole for at prøve nogle forskellige ting af. Det første jeg kom på var ”Grøn linje” Her fik jeg lov at beskære træer og lægge fliser. Allerede der fangede faget mig. Så besluttede jeg mig for at tage springet og se om det virkelig var noget for mig. Det var det!”

hvad er det bedste ved dit fagDet er et professionelt stykke arbejde der skal udføres også selvom jeg ”bare” er lærling. Jeg bliver piv stolt når jeg ser på et

færdigt projekt og tænker tilbage på hvordan det var da jeg startede. Jeg kan se forandringer der sker når man hjælper andre med at få deres drømme gjort til virkelighed. Det er den bedste følelse.

hvorfor er det vigtigt at uddanne sig? hvad ville der ske hvis de rikke var nogle anlægsgartnere?Hvis ikke anlægsgartner-faget var der ville jeg med egne ord sige at vi ikke ville have pæne områder. Lan-det ville ikke være særligt pænt. Nu skal det ikke lyde som om jeg siger at Dan-mark ville ligne lort men

anlægsgartnerfaget er med til at gøre Danmark den del pænere at se på.

Hvis man sammenlig-ner med f.eks pædagoger som arbejder i en børne-have så er deres mål jo at børnene er glade. kan de tage hjem og tænke ”åh jeg gjorde en forskel for ungerne i dag” Det skaber jo glædesfølelse for pæ-dagogerne For os er det højeste mål at kunne sige det her projekt har gjort tingene smukkere. Så kan vi gå hjem med en helt særlig følelse af stolthed, der varer ved. Også selvom det er hårdt arbejde.

Patrick er 20 år gammel og har fundet sit kald i at lave smukke projekter, der gør drømme til virkelighed. Følelsen af stolthed når han ser den labyrint, han har været med til at lave, blive brugt af glade børn er drivkraften. Men det var ikke en del af planen at Patrick skulle i lære som anlægsgartner. Som så mange andre unge havde han svært ved at finde den rette uddannelse.

Faglig stolthedVoxpop

Patrick HansenAnlægsgartnerlærling

Psst...6

hvorfor har du valgt din uddannelse”Jeg ville sådan set have været kok til at starte med men på skolen havde vi nogle super fede faglærere på grundforløbet som var nede og se hvad vi lavede. En af dem hev fat i mig og sagde ”Du skal da tage og være slagter” Det er et super fedt håndværk at lære. Der var særlige dele jeg blev forelsket i. Når man salter og ryger noget og så pølse-mejeri delen som er en stor del af det at være slagter. Og så de mange muligheder for at vælge speciale inden for faget. Det er noget der bliver afholdt VM i. Det er ret prestigefyldt.”

hvad er det bedste ved dit fagSlagter er et ret traditi-onsbundet fag. det kan være godt og skidt. Der er noget ved at alle ved hvad en slagter er. Hvis man lukker øjenene og tænker over det så ser man en mand med hvidt forklæde og bowlerhat. Og det er der prestige i. Det er et af de fag, der ikke er gået infaltion i. Der er noget stolthed ved de her mestre. Der har alle deres egen opskrift til f.eks leverposten. Variationen kan være, om der er et gram mere eller mindre salt i. Og det er noget man holder tæt ind til kroppen. Der er virkelig en stolthed inden for faget.

hvorfor er det vigtigt at være udlært inden for et fag?De faglærte slagtere og sær-ligt inden for detail kan noget særligt. Det er min mening at supermarkedsslagtere ligger rigtig tæt op af indu-strislagtere. De laver meget de samme udskæringer og får ikke nogle specialordre eller lignende. Der er måske gået lidt inflation i deres arbejde. Der er desværre ikke så mange slagterbutik-ker tilbage men så vidt jeg er orienteret går det rigtig godt for de fleste. Folk vil gerne gå til slagteren hvis de skal have en ordentlig bøf, fredag-lørdag aften og ikke mindst servicen. Det er noget af det vigtigste at man som fagmand kan give den rigtige hjælp og rigtige service. Og så kommer kunderne jo igen.

Rasmus er 23 gammel og har med butik som sit speciale. Det adskil-ler sig fra f.eks industrislagtere ved, at foregå ude i detailhandlen. Her skal Rasmus tage imod kundernes bestillinger, skære kødet ud og generelt være med til at holde en vis standard i butikken. Her er der altså også fokus på kvalitet og service over for kunderne.

Rasmus TopholmSlagterlærling -med speciale i butik

Psst... 7

d et er en kold efterårsdag. To nydanske drenge står på Vester-

port Station. De taler om elektrikeruddannelsen, de netop er blevet optaget på. Stolte er de. Samtalen fører

hurtigt til emnet læreplad-ser. De skal begge have fundet en læreplads, inden udgangen af året.

Jeg smiler til dem, og vender mig skuffet om, be-vidst om, at det kan blive en hård kamp for dem.

For, hvad disse stolte, nydanske drenge ikke ved er, at over halvtreds procent af unge nydan-skere, der begynder på en erhvervsfaglig uddannelse, ikke får nogen praktik-plads. Nogle virksomheder

siger det direkte til sko-lerne. Vi vil gerne have en lærling, men ”ingen p”!

skolepraktik som alternativIfølge tal fra undervis-ningsministeriet mangler

Eleverne på landets erhvervsuddannelser kæmper for at få en læreplads. Specielt de nydanske elever er udfordret i kampen. Nogle virksomheder siger det direkte til skolerne. Vi vil gerne have en lærling, men ”ingen p”!

’Ingen P’ tager ansvar– det er virksomhedernes tur nu!

Psst...8

knap 11000 elever på landets erhvervsskoler en praktikplads i en virksom-hed. En del af eleverne er under en skolepraktikord-ning. Tilbage står 6400 elever uden mulighed for at fuldføre deres uddan-nelse, da de hverken har en virksomhedspraktik eller skolepraktik.

Alternativet for de to unge, nydanske drenge kunne altså være en skole-

praktik, hvis de er heldige.Problemet er dog langt

fra løst. En analyse fra kommunerne og regionerne peger på, at nydanske ele-ver der har gennemført en skolepraktik vil have svært ved at få et job efter endt uddannelse.

virksomhederne skal tage ansvarSamfundets mangel på praktikpladser indikerer, at

vi dybest set står i en si-tuation, der er modsigende og uambitiøs i forhold til samfundets forventninger og håb til os unge. For med en konstant påmindelse om, at 95-procent af en ungdomsårgang i 2015 skal have fuldført en ungdoms-uddannelse, virker hele situationen absurd.

Det handler netop ikke længere blot om, at ungdommen, nydanskere

som etniske danskere, ikke vil uddanne sig og komme ud på arbejdsmarkedet, men om et samfund, hvor virksomhederne ikke tager ansvar. Dét er den reelle problemstilling.

Det er virksomheder-nes tur at vise os unge, nydanskere som etniske danskere, at de kan stå til ansvar og give os prak-tikpladser, ligesom vi har vist vores vilje og mod på

Ifølge tal fra under-visningsministeriet mangler knap 11.000 elever på landets erhvervsskoler en praktikplads i en virksomhed

Psst... 9

at tage en uddannelse i håb om at komme ud på arbejdsmarkedet.

vi unge tager kampen opFor selvom det føles som et nederlag ikke at kunne fuldføre sin uddannelse på almindelig tid og konstant få afslag på praktiksøg-ning, på baggrund af ens etnicitet, navn eller andet, så skal vi unge stå sammen og kæmpe videre. Vi skal kræve, at virksomhederne giver praktikpladser til alle unge. Og kræve, at skolerne

går forrest i kampen mod diskrimination.

Vi skal have lige mulig-heder og forudsætninger for at fuldføre vores uddan-nelse, uafhængigt af vores baggrund, etnicitet, alder eller religion.

Den kamp er ikke let. Men én ting ved jeg. Hvor der er vilje, er der vej. Dette havde jeg lyst til at fortælle drengene på Vesterport Station. Men inden jeg nå-ede at samle mine tanker og vende mig mod dem, var de allerede forsvundet.

Selvom det føles som et nederlag ikke at kunne fuldføre sin uddannelse på almindelig tid og konstant få afslag på praktiksøgning, på bag-grund af ens etnicitet, navn eller andet, så skal vi unge stå sammen og kæmpe videre

Psst...10

En politibetjent kom ridende da han så en dreng på en cykel, han red hen til drengen og spurgte”Har du fået den cykel af julemanden?”Dreng: ”ja”Politibetjent: ”så må du godt sige til ham at næste gang skal han lige huske reflekser og lygter!” hvorpå han giver ham en bøde på 500,-.

Dreng: ”Har du fået den dér hest af julemanden?”Politibetjent: ”ja”Dreng: ”Så må du godt sige til ham at røvhullet skal sidde bag på hesten i stedet for oven på!”

Det ridende politi

Hvad kalder man en nisse, der arbejder på et

elektricitetsværk?

Svar: en wattnisse!

El-nisse

værkstedshumor

En mand sidder på et

værtshus midt i februar,

og siger skål og godt nytår!

Han bliver ved med at sige

skål og godt nytår, og til

sidst bliver det for meget

for bartenderen som

konfronterer manden og

siger:

- ”Nu må du stoppe med

det der godt nytår. Vi er

altså midt i februar!”

Manden:

- ”Shit!!! Så får jeg godt

nok skideballe når jeg

kommer hjem.”

Godt nytår -Også på værtshus

Vi håber du er kommet godt gennem både jul og nytår.

Her er nogle sjove vittigheder, at varme sig på i den kolde

vinter sammen med skolekammerater og kollegaer En bondemand ruller i sin bil op til en flok letlevende damer og siger: ”Jeg vil betale 10.000 kr. til den, der vil tage med mig ud på heden og gøre det på min måde!”En af pigerne melder sig hurtigt og de kører af sted ud mod heden. Halv-vejs spørger pigen: ”Hvad er egentlig din måde?”

Hvorefter bonden svarer: ”På kredit..”

På bonde-mandens måde

Julemanden til Lille Per i

storcentret:

- ”Hvad ønsker du dig så til

jul, min lille ven?”

- ”Sig mig, checker du

aldrig e-mail eller hvad?”

En moderne

julemand?

Hvorfor er der ikke soltag i en Skoda ?For at folk ikke skal forveksle bilen med en container.

Skoda med soltag?

Psst... 11

r udi er 58 år gam-mel og blev ud-lært i 1980. Efter 10 år i branchen

tog han en uddannelse som levnedsmiddelstekniker og fik på den måde en over-bygning på sin uddannelse som kok.

Nu ventede ham en plads i industrien men så-dan skulle det ikke blive. I stedet fik han job på Hotel og Restuarantskolen og selvom det var tilfældigt er det ikke noget han har for-trudt, nærmest tværtimod

”For det første har jeg

Døren åbner ind til køkkenet hvor undervis-ningen allerede er gået i gang. Her står Rudi, som er faglærer på Hotel og Restuarant skolen i København. En af hans tidligere elever har anbefalet ham som en af de lærer som bræn-der for sit fag - både når det kommer til tilbe-redning og anretning af mad og ikke mindst rollen som underviser.

Mine elevers udvikling gør mig

Portræt af en

faglærer

Psst...12

rig og engageret er der massere af faglig viden og gåpåmod af finde hos Rudi. Hans undervisning er ikke bare noget han ryster ud af ærmet men er et resultat af lange overvejel-ser og tanker. Det er sådan han gør sit bedste for at få eleverne videre.

”Det er vigtigt med or-dentlig evaluering. Så man kan få en følelse af hvad der er rigtigt og forkert. Det er selvfølgelig min mening om hvad der er rigtigt og forkert. Så der må eleverne også vurdere hvad de selv synes. Når man har at gøre

med mad så er det jo mere subjektivt i forhold til hvis man f.eks er murer eller tømrer.Så er der nogle ting som skal være på en be-stemt måde, tingene skal hænge i en bestemt vinkel eller lignende. Her kan jeg kun videregive mine erfaringer og meninger ” siger han.

vigtigheden af en uddannelseMen er det overhovedet vigtigt med skoleforløb? Mange elever ser den pri-mære læreplads som ude i køkkenerne- ude i ”den rigtige verden” hvor man er en del af en arbejdsplads og lærer af de andre kokke og mester. Til det siger Rudi, at man på skolerne

altid godt kunne lide, at undervise og videreformid-le mit stof-det jeg kan lide at arbejde med. Og så får jeg jo mulighed for at være sammen med nogle unge mennesker som er interes-seret og som gerne vil lære. Det er også vigtigt at man selv bliver ved med at hold sig skarp. At man er på og at man kan sine ting. Der sker en masse for branchen og så er det nødvendigt at følge med udviklingen. Når eleverne kommer tilbage til skolen har de jo også nye inputs med og på den måde holder jeg mig hele tiden skarp”

den gode undervisning er et fælles ansvarDet er altså ikke kun Rudi som står for undervis-ningen i køkkenet. Han tager også til sig af alle de retninger eleverne er ude på i deres læretid og lærer gennem eleverne når de viser teknikker frem.

God undervisning kom-mer dog ikke af sig selv ”En god undervisning kræver ordentlig forberedelse. At

man har gjort sig tanker om hvad man skal lave og hvordan. At eleverne skal lære.

Det er vigtigt at man respekterer eleverne, hvem de er og hvor de kommer fra. Kort sagt, at man respekterer dem som men-nesker. Det kan de mærke. ” Respekten er udgangs-punktet for Rudi men han understreger også vigtig-heden af at være engageret i det man laver. At man tager det alvorligt, også som elev ellers er det spild af tid for alle parter.

Men hvis man er nysger-

Det er vigtigt at man respek-terer eleverne, hvem de er og hvor de kommer fra

Psst... 13

kommer i kontakt med en masse forskellige teknik-ker og har mulighed for at bygge netværk med de andre elever som kan give jobmuligheder i fremti-den. ”Hvis man har en god mester og er sideoplært så har man ikke skoledelen med og i dagens Danmark betyder det noget at have papir på det man kan. Så tjener man også nogle flere penge og er sikret bevis på ens færdigheder. Det har man ikke hvis man er autodidakt” Skolen giver altså en bredde som man ikke nødvendigvis får hvis man kun er udlært gennem mesterlære.

Fagligheden og formid-lingen af stoffet hænger uløseligt sammen for Rudi. Og derfor er det ikke hvem som helst som kan under-vise i faget.

”Underviseren skal være faglært. Hvis ikke du kender den jargon der er i branchen så gennem-skuer eleverne dig med det samme og så har de ingen respekt for dig. Den måde du snakker på og er på er en vigtig del af at indføre nye i faget. Der er mange

Psst...14

underliggende ting som man skal kende til De gen-kender dig og genkender branchen gennem dig. Man kan sige at jeg er repræsen-tant for branchen.”

Hvis Rudi ikke arbejdede på Hotel- og restuarant-skolen ville han nok arbej-det ude i industrien. Som

produktudvikler lader han mig forstå. ”Det ville være noget helt andet men jeg synes nu det her er meget bedre fordi jeg får lov, at være en masse sammen med mennesker. Især når man hele tiden er sam-men med unge mennesker får man nye input og nye

udfordringer. Man er jo nød til at følge med i hvad der optager de unge. For de forandrer sig jo også hele tiden. De var måske på en måde i 80’erne, en anden i 90’erne og en tredje i 00’erne.

Man bliver f.eks nød til kende til deres musiksmag og ligesom følge lidt med i hvad de interesserer sig for. De bliver mere og mere dedikeret synes jeg. Når der er meget konkurrence i samfundet så forventer man også mange flere svar fra læren og vil gerne kunne mere og på den måde være sikret.”

Rudi er glad for sine elever og følger aktivt deres udvikling når de kommer ud fra skolen. Han fortæl-

ler stolt, at flere af dem er gået hen og blevet store inde for branchen. Alt er selvfølgelig ikke fryd og gammen hele tiden. men også der har Rudi et svar.

”Selvfølgelig vil der atid være nogle som er ”pain in the ass” Sådan er det jo med alle mennesker. Der er det vigtigt at man er god til at sætte grænser og sætter sig selv i respekt. I stedet for bare at svare ” Det er også rigtigt hvad du siger” og ligesom give op. For-skellen på almen skole og fagskole er at man sætter nogle grænser og snakker sådan voksen til voksen når der opstår et problem. Man kan ikke altid få sin vilje, sådan er det også ude på arbejdsmarkedet”.

Man kan ikke

altid få sin

vilje, sådan er

det også ude

på arbejds-

markedet

Psst... 15

Portræt

Psst...16

H ele min familie er håndværkere. Min onkel han er også tømrer så det var

en indgang. Da jeg var 13 år gammel så var jeg i skole-praktik og fik allerede der tilbudt en læreplads. Jeg var træt af skolen og der tog jeg valget- det var det jeg skulle. Jeg føler man kan lave mest håndværks-mæssigt som tømrer, det er det bredeste fag. Det er det du kan lave både de

groveste og de fineste ting. Jeg går fra at være med til at lægge tag på nogle kæmpe projekter og den næste uge ligger jeg og skyder paneler på inde i en eller anden udestue. Det er noget af en kontrast”

Tømrerfaget blev dog til sidst for meget og Thomas måtte søge nye udfordrin-ger. Som 20-årig fik han tilbudt en kontrakt inden for sporten. Et arbejde i en børnehave ville hænge

Thomas er 24 år gammel og uddannet tømrer. I øjeblikket er han med til at renovere labaratorie lokaler på Biologisk Institut. Her viser han stolt frem af værktøj og de

forskellige faser rummene har været igennem. Men byggepladsen har ikke altid været hans faste arbejdsplads. I to år var han ansat i en børnehave som medhjælper for at få

en pause, søge nye udfordringer og lære noget om sig selv.

Fra

Børnehave til

byggeplads

Psst... 17

bedre sammen og var en mulighed for at få nye indtryk og samtidig prøve grænser af. Noget der kan være en udfordring når man har stort tempera-ment. ”Jeg valgte på et tidspunkt at sige stop med tømrer-arbejdet fordi jeg havde nærmest brugt al min tid på det fra jeg var 13 til 20. Jeg er temmelig temperamentsfuld. På byggepladsen kunne jeg klaske en gipsvæg ind men en hammer når det hele blev for meget. Det kan jo altså ikke med lille Emil. Så jeg ville prøve mig selv af.”

”passer jeg overhovedet ind i en børnehave?”Udfordringer var der nok af, men også betænkelig-heder. For kan man sådan lige gå fra byggeplads til børnehave og hvad gør man når man skal tilbage igen. Thomas’ største bekymring var bleskiftet men også forholdet til kolle-gaerne, børnene og forældrene. ”Jeg tænkte meget over om jeg overhove-

det passede ind. Sådan menneskemæssigt, delte vi mon det samme syn på tingene? Men kollegaerne de tog imod mig med åbne arme. Det at få en mand i huset til at lave nogle fysisk ting det gør en stor forskel og så var vi jo slet ikke så forskellige alligevel”

Tømrerbaggrunden blev en fordel både i forhold til kreativitet som f.eks at tegne men også at tage udfordringerne op når man blive mødt af dem. ”Når et barn har nogle udfordringer, f.eks med at få legoklodser

til at passe sammen så kan man få fat i nogle mindre stumper og vise hvordan de skal sidde sammen. Men samtidig tænke ud af boksen i stedet for bare at give op og sige ”ej men det dur jo ikke, så kan du bare ikke lære det” Det tror jeg

kommer fra min hånd-værksbaggrund. Man kan ikke bare give op” For Tho-mas selv var der også nye udfordringer i børnehaven. Han måtte gå fra et miljø hvor det fysiske arbejde er i højsædet til et hvor man mere presses psykisk. I form af larm og behovet for et køligt overblik, når 20 unger løber rundt og leger omkring en. Specielt når flere af dem har særlig behov for omsorg og hjælp til aktiviteter.

Behovet for at lave tingene ordentligt beskriver Thomas som noget af det vigtigste for ham. Så også i børnehaven skulle der være styr på tingene, nåde som er med til at gøre en velset. ”Tømrermæssigt laver jeg ikke noget, som jeg ikke

Psst...18

vil lave til mig selv. Det er mit præg, hvis der går lort i den så er det mit navn der står på og så hænger man på det bagefter og jeg gider ikke fejl. Jeg vil gerne være kendetegnet ved at der sker noget og at det er i orden det jeg laver.

I børnehaven der tror jeg mere det handler om at man er den børnene føler tryghed hos og forældrene synes man er hyggelig og imødekommende.

Man kan godt se resulta-ter i børnehaven. Jeg synes det er vigtigt at forældrene ved at her er en som går op i sine ting og det han laver. Det man laver skal man gå op i, det skal ikke være halvhjertet. Hvis du er skosælger eller hvad ved jeg så går du jo op i at sælge så mange sko som du kan og give kunderne en

god serviceI børnehaven handler

det om at give børnene en god dag eller en hyggelig morgen/aften når børnene skal afleveres og hentes.”

Fra børnehaven og tilbage på byggepladsen”Tiden i børnehaven var simpelthen for at få et break, et puste rum. Det jeg lærte af at være i børne-haven var at jeg virkelig kunne stå ved mit fag. Nu kan jeg sige det er det her jeg har lyst til at lave. Jeg har altid været stolt af mit fag men nu havde jeg ligesom bevist det.” Der var dog ikke hverken tvivl eller bekymringer om hvordan Thomas skulle vende til-bage. Selvom finanskrisen har ramt branchen hårdt lykkedes det ham efter en

kort periode i løntilskud at komme tilbage i branchen og få sig et job. ”Det man har lært forsvinder ikke ved at være væk i en kortere periode

Det er lidt ligesom at køre cykel. Du kan være i rigtig god form og dygtig teknisk, stoppe et halvt år og det gør ikke, at du bliver dårligere til at cykle.

Det kan være du skal starte i et lavere gear men du er hurtigt tilbage i pe-dalerne”

Når Thomas skal for-tælle om oplevelsen er det tydeligt, at tiden i børne-haven har givet ham et boost såvel personligt som fagligt. Selvom kollegaerne i Børnehaven alle på nær en enkelt var kvinder skræmte

det ham ikke væk. Tværti-mod har oplevelsen gjort at han kan tage noget med tilbage til ”drengene på byggepladsen” for her er det i stedet lidt af et mandefag.

”Et eller andet sted lærte jeg at komme lidt i kontakt med min barnlige side. Ikke være så hård men måske lidt mere mild i det. Jeg farer ikke så meget op. Selvom man har en dårlig dag skal man kunne vise overskud. Det kan jeg godt overføre. Det er ikke altid dagen går som man vil have det men man kommer igennem alligevel. Der skal være jo udfordringer ellers gider man jo ikke arbejde. Så bliver det sgu for kede-ligt.”

Portræt

Jeg har altid været stolt af mit fag men nu havde jeg ligesom bevist det

Psst... 19

h vert år sker der rigtig mange ulykker blandt elektrikerlær-

linge. Mange af dem sker, når de arbejder under spænding, det såkaldte L- AUS-arbejde. Størstede-len af ulykkerne sker, fordi sikkerhedsreglerne ikke bliver fulgt. Derfor sætter Sikkerhedsstyrelsen og Dansk Elforbunds Ungdom nu fokus på lærlingenes el-sikkerhed med kampagnen L-AUS gør Avs.

Der er et behov for at komme ud og fortælle de helt unge lærlinge, at det kan være farligt at arbejde med L-AUS, hvis sikkerhedsreg-lerne bliver sat til side.

—Hvis man som lærling skal udføre arbejde under spæn-ding, skal man være over 18 år og under tilsyn af en sagkyndig, som ken-der til L-AUS-reglerne. Er

Sådan siger Sikkerhedsstyrelsen og Dansk Elforbunds Ungdom i en ny kampagne rettet mod elektrikerlærlinge. Målet er at fortælle, at de skal have styr på sikkerheden, hvis de arbejder under spænding. For det kan nemt gå galt.

Sikkerhed på

værkstederne

Af METTE Vind JEpSEn

(SikkErHEdSSTyrElSEn)fordi

Avsl-ausgør

Psst...20

sikkerheden ikke i orden, kan konsekvenser ved en ulykke nemlig være rigtig alvorlige, fortæller Mette Cramon, kommunikations-konsulent i Sikkerhedssty-relsen.

Ofte er virkeligheden for lærlingene, at de arbej-der under spænding. Det fortæller Liv Christensen, som er ungdomsagitator i Dansk Elforbunds Ungdom:

—Når jeg er ude og tale med de unge mennesker

på de tekniske skoler, så hører jeg tit, at det fak-tisk er mere reglen end undtagelsen, at de bliver sat til at arbejde under spænding, siger hun.

Hun understreger altid over for dem, at de har ret til at sige nej til L-AUS-arbejde, og at de er i lære for netop at lære.

en skruetrækker og en hængelås skal skabe sikkerhed

L-AUS gør Avs-kampagnen skal være med til at sætte fokus på elsikkerheden hos den helt unge elektri-ker lærling. Som en del af

kampagnen deler Sikker-hedsstyrelsen og Dansk Elforbunds Ungdom gratis skruetrækkere og hænge-låse ud. Begge ting er en del af sikkerhedsudstyret, når der skal arbejdes under spænding.

De tekniske skoler er indgangsvinklen til at nå ud med budskabet, fordi man her kan få fat i de unge lærlinge så tidligt som muligt.

—Vi vil allerede gerne fra starten lære dem, at de skal lade være med at arbejde under spænding, hvis det er muligt. Jo før jo bedre. Så snart de ser, at der er spænding på, eller de er i tvivl, skal alarmklok-kerne ringe. Hvis de tager budskabet til sig fra star-ten, så vil det afspejle sig hele vejen igennem deres uddannelse, også når de bliver svende, vurderer Liv Christensen.

Kampagnen, som primært er rettet mod h1 grundforløb på elektriker-uddannelsen, skydes i gang i januar og fortsætter et år frem.

På www.sik.dk kan man læse om,

hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder under

spænding.

Her er også eksempler på, hvor

galt det kan gå, hvis sikkerheden ikke

er i orden, og hvad stød kan gøre ved

kroppen.

Har du styr på

strømmen?

Psst... 21

Sikkerhed på

værkstederne

Af MAJbriT VESTEr,

SikkErHEdSSTyrElSEn

Helle Holt Nielsen

var heldig, da hun

i september blev

forbrændt ved en

arbejdsulykke. Det kunne

nemlig være gået meget

værre. En kortslutning

i en eltavle skabte en

flamme, som ramte

Helle i ansigtet og på

den ene arm.

heldighelle

var

5 dage efter

Psst...22

h elle Holt Nielsen er 27 år gam-mel. Hun blev uddannet som

industrielektriker i 2006. Nu arbejder hun som elektriker hos elinstallati-onsfirmaet Olesen & Jensen A/S i Esbjerg. I september var hun og en kollega ude på en skole i Esbjerg for at tilslutte et kabel i en eltavle. Helle og hendes kollega havde sørget for, at strømmen var slukket i den del af tavlen, de skulle arbejde på. Men alligevel gik det galt.

’Selv om strømmen var slået fra, skete der en kortslutning inde bag en metalplade. Det skabte en flamme – en lysbue, som ramte mig lige i ansigtet og

på den ene arm’, fortæller Helle.

så galt kan det gåHelle blev meget forbrændt ved ulykken og havde sår

og bandager i det meste af ansigtet og på den ene arm. Alligevel har hun haft overskud til at dele sin historie. Kort efter ulykken var hun ude på EUC Vest i Esbjerg. Her var hun på besøg i fire klasser for at fortælle om det, der skete.

Det var vigtigt for Helle at fortælle elektrikerlærlin-gene om ulykken og vise,

hvor galt det kan gå.’Når der i kampagner før

er blevet vist skræmmebil-leder af mennesker, der har været udsat for ulykker, har jeg altid selv tænkt, at billeder kan man godt have pillet lidt ved’, forklarer Helle og fortsætter ’derfor var det vigtigt for mig at vise lærlingene mine sår og bandager’.

Mere fokus på ulykkerHelle er selv klar over, at hun er sluppet heldigt fra ulykken. Hendes skader kunne have været meget værre. Derfor synes hun også, at der må mere fokus på risikoen for elulykker.

’Jeg har i mange år været aktiv i Dansk Elforbunds Ungdom og deltaget i årsmøder. Og selv om det ikke er ukendt, at der kan ske ulykker, er det meget positivt, at der bliver fortalt om, hvad der kan gå galt og hvad konsekvenserne kan blive’, siger Helle.

Helle er derfor glad for, at Dansk Elforbunds Ungdom og Sikkerhedssty-relsen er gået sammen om en kampagne rettet mod elektrikerlærlingene for at mindske antallet af ulykker med el.

heldig

Det var vigtigt for Helle at fortælle

elektrikerlærlingene om ulykken og

vise, hvor galt det kan gå

10 dage efter

Psst... 23

s kolepraktikken i Danmark er nok det bedste eksempel på,

hvorfor den danske model er så vigtig.

Jeg går i skolepraktik som smed, og jeg er ny-valgt formand for Erhvervs-skolernes Elev-Organisati-on (EEO).

Som formand kommer jeg en del rundt. Snakker med mennesker i forskel-lige stillinger både privat og offentlig, og det er rart at møde dissse mennesker og udveksle synspunkter om, hvordan vi ser på samfun-det. Men det er direkte

sjovt, når jeg fortæller dem omkring mine arbejdsfor-hold og ikke mindst min løn.

”Kun 44 kroner i timen?!?!”, siger de med en blanding af foragt og uforståelse.

Jeg bekræfter dem i, at de ikke hørte forkert og får som regel også lige skudt ind ”Ja sådan er det, når lidt over 100 akademikere skal bestemme ens løn og arbejdsforhold ved lov”. Ja man kan jo gå så langt og sige, at jeg er et levende eksempel på, hvor vigtig den danske model er for vores samfund.

For den hurtige ma-tematiske læser så giver en timeløn på 44 kroner lige godt 6.500 kroner om måneden før skat, for et fuldtids arbejde, og de godt og vel 6.500 kroner skal fordeles på ting som husleje,

Man kan gøre skolepraktikken til et reelt alternativ til en uddannelsesaftale i en virksomhed. Eller gøre som nu, pynte på den ved at oprette Skolepraktikcentre.

Formanden raser :

(indlæggET Er førSTE gAng brAgT i ArbEJdErEn i dEcEMbEr 2012)

i timen og andre dårlige forhold44 kr.kun

Psst...24

mad, fagforening, pen-sion, opsparing, forsikring, transport og så videre.

Politikerne snakker højt om visioner og ideer omkring skolepraktikken, og hvordan netop den skal være den magiske løsning på vores problemer. Imens sidder jeg her hjemme og tænker tunge tanker om, hvordan fanden jeg skal få min økonomi til at hænge sammen nu, efter indkøb af alle julegaverne. Bonusser får jeg ingen af, og pension skal der jo også indbetales til.

Nu kommer jeg til at kræve meget af politikerne, jeg ved det godt, men nu må de snart tage en gan-

ske reel beslutning om, hvorvidt skoleprak-

tikken skal fortsætte som en halvfærdig nødløsning, el-ler om den skal være et reelt alternativ til en læreplads hos mester.

Hvis man spørger under-visningsmini-steren og alle folk, hvis ord

omkring uddannelse har stor indflydelse, så hælder det mod, at skoleprak-tikken skal være et reelt alternativ,

Spørgsmålet er jo så bare, om de rent faktisk vil gøre det mere reelt eller bare pynte en lort ved at smække det hele i en skål og kalde det for et ”Skole-praktikcenter”.

Men hvis man ønsker, at denne førnævnte skål skal

være et reelt alternativ, så skal der gøres op med nogle ting. Blandt andet, at skolepraktikelever kun har alt det dårlige fra det danske arbejdsmarked og ingen af goderne.

Af ulemperne, som vi har, kan nævnes ”kun”

seks ugers ferie, som vi i ingen eller meget lille grad selv har indflydelse over. Ingen pension - den almindelige lærling får betalt pension af mester, men i skolepraktik er det ens egen sag. Forhandling af løn. Ja, som før nævnt er vores løn fastsat i finans-loven, så det kan der slet ikke forhandles om. Og listen kunne forsættes.

Når man så kigger på vores krav,

så er de ikke

store, de er ikke uretfær-dige, og de er ikke altø-delæggende for statens

økonomi.Vi ønsker bare en fair løn

for fair arbejde, så vi har lidt rum til både at spare op og betale regninger og samtidig have lidt rum til at nyde vores ungdom.

Det er vel ikke for meget forlangt, er det vel?

Psst... 25

i EEO er vi især begejstret for den del, der omhand-ler elevers ret til

at deltage i skolens udvalg. Det betyder at en elevre-præsentant kan deltage i de udvalg skolen ned-sætter. Dette er vi meget glade for, fordi eleverne er hverdagens eksperter og det giver en større mulig-hed for at få indflydelse på

de beslutninger ledelsen tager. Det mener vi kun er fair når det er vores uddan-nelse det handler om.

Det er også en af grundene til vores store skuffelse over den paragraf

som omtaler oprettelse af elevråd. § 7 siger at eleverne skal nedsætte et

fælles elevråd, hvis man går på en skole med flere afdelinger. EEO mener at hver afdeling har lov til at have et elevråd, og det ikke bør samles i et fælles. Der kan være problemer på de enkelte afdelinger, som skal klares hver for sig og det øger afstanden mellem elever og ledelse hvis en afdeling ikke er repræsen-teret.

En anden positiv nyhed fra bekendtgørelsen er at skolen skal dække elev-rådets udgifter, også de udgifter der omhandler organisationer der styrker elevdemokratiet. Såsom vores egen organisation-EEO

Dog er det stadig dem som har magten når det kommer til lokaler. Det er op til den enkelte skole hvor meget og hvornår elevrådet må benytte loka-lerne. Dette mener EEO er forkert. Lokalerne bør sæt-tes til rådighed når elevrå-det mangler et lokale, ikke når skolen mener det. Det er et lille skridt i retningen af en mere demokratisk skole.

Børne- og Undervisningsministeriet kunne i December løfte sløret for en ny elevrådsbekendtgørelse. De var især stolte af den del, som sidestiller elevrådsarbejde med undervisning. Og der er da også en række sejre for eleverne og deres mulighed for at få indflydelse ude på skolerne. Dog har ministeriet vidst glemt at tage hensyn til de elevrødder, som er i lære. Der er altså en række ting som EEO under høringsfasen og nu kæmper for at få ændret.

Ny elevråds-bekendtgørelse

Nyt fra borgen

Psst...26

v i elever vi vil rigtig gerne ud på arbejdsmar-kedet, bidrage

til samfundet og gøre os endnu dygtigere sammen med gode kollegaer. I 2013 kan vi gøre op med årtiers passivitet og sikre hele uddannelser og ordentlige forhold på arbejdsplad-serne og i skolepraktikken.

For at sikre praktikpladser til alle må der sættes ind med sociale klausuler så stat og kommuner er med til at sikre lærepladser hos de virksomheder der laves aftaler med. Det vil sikre at flere virksomheder for øjnene op for de dygtige elever, der findes derude. Det er EEOs håb at vi som led i den nye aftale kan få

et større samarbejde med netop de virksomheder som tager deres ansvar for at sikre vi kan gøre vores uddannelse færdig. Vi lover at gøre vores for at styrke kvalifikationer og kompe-tencer. Det kan kun lade sig gøre hvis vi får prak-tikpladser til alle. Og her mener vi alle! Uanset om man kommer med et hjem

med store bøger og klaver eller ej.

Nu hvor regeringens forslag om praktik-pladscentre skal gøres til virkelighed har vi et klart ønske til forhandlerne; Skolepraktikken skal yderligere styrkes så den ikke fremstår som en discountløsning.

Verden gik ikke under i 2012 som Mayaerne havde forudset og med den erfaring fortsætter EEO ufortrødent kampen for en reel uddannelsesgaranti. Når politikere, arbejdsgivere og fagforeninger mødes til foråret for at forhandle omkring fremtidens erhvervsskoler og en løsning på praktik-pladsmanglen vil vi gerne sende dem en hilsen og en liste med forslag der gør snak til handling. Vi er nemlig ikke særlig imponeret over det de indtil videre har fået vedtaget.

– En uddannelse for livet!

Læs formand Morten Ryoms blog om forholdene i skolepraktik og hvordan vi mener den kan gøres bedre på de foregående sider i dette blad.

Deltag også i debatten på EEO’s facebook www.facebook.com/eeo.dk eller på Morten Ryoms blog her: www.tinyurl.com/praktikpladsblog

Nyt fra borgen

Praktikpladscentre

Psst... 27