OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ...

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b /

O L I K I K I ^ I O I L ^

KsbsnkAvn / dvpekikAZsn

?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v§nsr OZ bk'uZs^srtiZkscisr; SS vsnIiZLE vvvwv.l<b.cjl<

^0 «° infot'MAriOli on cop/k'iZkr Lnc! uss«" r^ k ls , pIsLss consulL >wwv.l<b.c!l<

- > 7 - -

7 7 -> ,

> ' - 7 ' / . . 7 L l ! . - ' 7 ZM.KEWWU«:M87

' M i^ 77 -7 .7 - '7 7 7 7 7 ^ ^ 8 7 7 7 7

>LK»»W «787 7 8 > ^M ZW ' ^

M M M W' - r

k I' i? -7 ! ?

- W - !

7 7.777' 7. . 77' ) 77. 7 .77'''s!

'7 -'.77 ^ . '7 K W ' ^MSK8M7>7'7. .77!'>7.7' 77, '7 .77^877 ',' >>-7 777 7 '^^8 8877 /78 7-7 ,^7' H

8 8 N ? K M E

130021437361

Kort Vejledning

r i l ar dyrke

V i n t e r - og S o r r i n e r - R a p s «

uddraget af

Thaers Grundsætninger for Landosconoinim

ved

D. F. RsnnL.

- . - »

H ir ^ 6 )h o lm ^ 1 8 2 : .

L n M hos Canceilie-Assessor P. S . M a r t in , ^

V^-fterat Landmcend, som ikke ere Thaers Grrtnd-

scrtninger for Landoeconomien, for mig have y ttre t

det Vnske, at der maatte gives en kort Efterretning

paa D an ff om Rapsodens D yrkn ing , paa hvilken

man nu har begyndt her t i l Lands at henvende O p­

mærksomheden, har jeg besluttet herved at give et

lidet Udtog af hiin store Landmands V e iv iisn ing ,

som ellers findes i den Danske Overscettelse af be-

mcrldte S k riv ts 4de Deel pag. 141 og folgende.

tz- i .

Napsceden horer t i l Slcegten Uragsica, der har

mange A rter og A fa rle r, som ved deus Dyrkning

ere fremkomne; de ere alle tjenlige t i l at give O lie ,

og det synes at de allc ere toeaarige, undtagen

Sommer-Rapsceden sam^osrri«. Age».<

4

Der gives 2de vcesentligen forftjellige A rter af

Vinter-Rapsoed.Dcn Ene (Urassica olerac. I^aeinis^) er en A rt

S n itkaa l og kaldes egentligen " R a p s " eller

" s t o r R a p s . "Den Anden, som egentligen kaldes Rapsced-

kaal, er Lrassica naxu3.

§. 3.Paa det at Landmanden desbedre kan stjelne

imellem disse tvende A rter, hidscettes fslgende Kjen-

demoerker:

Raps (vrass. oler. lac. R a p s c e d k a a l * ) (Ur.

S n itkaa l.) napns).

L) E r en Kaalart, som i s) E r en Roeart og lig-

sit hele Udvortes ligner ner meget vore Roer.

vor Gronkaal. b) Pcele-Roden er cylin-

b) Pcele-Roden er ncesten d r if t , ligner Roernes

cylindrisk. Rod og scetter under-

o) Bladene er g la tte , liden en Roe, naar den

kjodfulde, grsnne, og har Plads nok.

de nederfte kobberfar- c) Bladene ere laadne,

vede, dcrkkede med et tynde og mindre runde

hvidt S tov . imod Spidsen.

Det er denne, koin alrninbeligft dyrkes under Navnaf Winterrapsad.

§. 2.

V 'X

i

Stængelen er tykkere, 6) Stængelen er tyndere

soetter ikke ved Jorden, og danner nedenfra

men hoiere oppe, sine Grene i spidse V inkler

Grene, hvilke brede sig med Stammen. -

temmelig horizontalt.

e) Blomsterct er mere e) Blomsieret er mere

lyseguult. P lanten morkeguult; P lanten

blomstrer og modnes blomstrer og modnes .

senere. tidligere. ^

k) Froehuset og FrseL er si) Froehuftt og FroeL er

stsrre. mindre.

L) Den bor saaes tid li- §) Den kan saaes sildi­

gere, og gere.

K) er da haardforere og !)) Den er mindre haard-

udholder bedre V in ter- for og odelcegges let­

kulden. tere af Vinterkulden.

Naar begge disse A rter dyrkes i een Egn, sin­

der man ofte Froet blandet, hvilket, som skadeligt,

saa vidt m uelig t, bor forebygges.

§. 4- ,Begge Arter dyrkes med Fordeel paa Hvede- eg

Byg-Jorder, men fordeelagtigst paa den, som inde­

holder 50 2 60 pr. C. Sand og nogen Kalk.

Planten taaler ikke, at Ageren har siaaende

Vand eller Fugtighed om Vinteren. Rapseedkaalm

fordrer og et fastere Jordsmon end Rapsen.

5

-

Begge A rie r, iscer den forste, fordre en stcerk

G jsdstn ing, og dyrkes derfor knus paa kraftfulde

Agre, som alligevel bor havs dobbelt saa megen

G jsd fln ing - som sædvanligt. Gjodningen bor voers

let Lploselig, og, ifa ld det er S taldg jodnm g, vel

irdbroendt og bor blandes godt med Jordsmonnet.

M a n bruger ofte at gjodste t i l En af de fsrste P lo t­

ninger og derefter at folde Faarene paa Ageren.

§ . 6.

Ageren bor omhyggeligen ploies, i det mindste

4 Gange, og Trom len, saavelsom Harven, bruges

imellem de sorsie Plotninger.V e l saaes Rapsoedkaalcn ofte i Rugstubbene,

som gjsdstes og ploies 2 a g Gange; ^mcn denne

Dyrkning lover kuns en maadclig Asgrode og gjer,

at Ageren forvildes og udmagres.

Bedre er det, paa en kraftfuld og vel gzodffet

Ager, at dyrke den i 2de paa hinanden felgende Aar.

Ester tcrtfluttet K lover, som er frie for Qvce-

ker og hoftes saa t id lig t , at der kan Ploies Z Gan­

ge, fsrend Rapsoedkaalen saaes, gaaer det vel an

at dyrke den. E fter Vikker, som afflaaes gronne,

t i l hvilke der er ploiet tv Gange, kan man efter een

P ls in in g , scrae Rapseedkaalen.

7

N a p sen ( I r . olsr. I..) fa aes almindeligt ft'k

M idten as J u l- i t i l M idten af August, men kan-,

uden al Fare, saaes tidligere.- Rapscedkaalen (^ r.

nen.) saaes en Maaned sildigere, nemlig fra M id ­

ten af August.

Snarest mueligt efter sidste P ls in ing bor der

saaes, hvorfor den ploiede Ager strax maae siinhar-

ves, tromles og saaes. I to rt V e ir maae Sveden

letteligen nedharves og tromles ; men salder der god

Rogn under eller strax efter Saaeningen, flaaer

Regnen den tilstrækkeligt dybt i Jorden. Scotter

der sig, efter Regnen, en Skorpe paa Jorden, er

det godt at harve letteligen fsrend Froet er spiret.

§. 8-

Saare v ig tig t er det, at dkr saaes jevnt og

tyndt. T i Pund Froe, jevnt sordeelt paa en Tonde

Land, er den passeligste Udsced. Saaes der for

tykt , bortfryse Planterne som oftest om V in te ren ,

eller Afgroden bliver dog flet. En svet og nsiag-

tig Scrdemand betales i de Egne, hvor Rapsen dyr­

kes, med en Ducat om Dagen. H ar man ingen

saadan Scedemand, gjsr man bedst i at lade saae

16 Pd. Frse paa i Td.-Land,

s§. y .

D m Vinteren maae ethvert Vandstade paa Age-

ken omhpggeligen forebygges.

Fremkommer i Efteraaret en Deel Ukrudt, gjot

knan ve! i at afhugge det. Om og nogle Rapsceds-

Alade fslge, saa flader dette ikke, men man erlan-

ger endog paa denne Maade et onfle ligt Grontfoder.

S taaer Rapsen ved Vinterens Begyndelse med

floerke Stoengler og mvrkegrsnne B lade, da er der

Udsigt t i l en god Host, kuns at Vandet holdes borte;

bog er Foraarets afvexlende Frost og Toe endnu

fa rlig nok for Planterne, og dobbelt fa r lig , dersom

det everste Jordlag er fu ld t af Vand.

§. ro .Rapsens Fiender ere Jordlopper, medens P lan ­

terne ere unge og flere Insekter, efterat de dog ere

iblevne oeldre.

H. II.Paa den foran beskrevne Maade dyrkes begge

A rte r af Vinterrapseed/ der ikkuns saavidt, som an-

fs r t , ere forflje llige; dog bruger man og paa nogle

Steder at udplante den, hvorom de, som onfle det,

kunne faae ncermere Underretning i R^ems Neuer

S a m l. oeoon. Schriften V I I I , 23-29 os i Schwertz's

Lber die Belgische Landwirtschaft P. 147 ^

Dgfaa bruges Radsaaemng, som meget fok-

tjener at anprises, naar Hensigten er: at lade Frset

modrres. Med cn Saaemastine saass ba Freet i Rader, som lebe langs ad Ageren, med i Alens

Mellemrum. Jorden bor i farveren voste vel be­

handlet og nycligen losnet ved H jelp af Exsiirpaton

vg Harve.Naar Planterne have deres fjerde B la d , siuf»

les med Skuffelplougen, (hvis Jern hertil bor vcrrv

siadr) imellem Raderne. Og naar Planterne ester

September Maaned ere-store, hyppes de med Hests­

hakken. Skulde Agerkaalen vist sig i Raderne selv,

oprykkes den. — Denne Hypnintz beskytter P lan ­

terne meget imod Frost. — I Foraaret, naar Vcexr-

ten er begyndt, hyppes atter.

§. 12.Rapscedens Host indfalder almindeligen midt i

J u n i, og maae ikke udscetres ind til alle Frsehusene

rre modne, men bor foretages, saasnart de forste

Llive brune og gjcnnemsigtige og Froet vistr sig sorte-

b ruun i; tover man loengers, saa tabes saare meget;

§. iZ .

Den bredsaaede Rapseed kan hugges med en

Lee, uden Meiered, dog maae den hugges op t i l den

ssaaende S «d . Bedre er det dog at bruge E egkn .

. I rs rt Verr bsr den afhugges om Morgenen tid lig ,

ja , vel endog om Natten ved Maanestin, medens

Duggen falder. Den afhugne Napsced optages og

leegges paa Skaar bag M eieren, uden at rystes sov

fioerkt.

§. 14.

Toerftningen foretages enten paa Loen eller ps»

Marken. — V i l man bruge den fsrfte Tcerstemaa-

Le, maae Rapsceden, saasnart m ueligt, efterat den

er meiet, bindes i smaa Knipper paa 10 P d ., og

ei samles med R iven , men med Hcenderne. Disse

Nege bor helst soettes sammen i store Hobe, og imod

Regnvejr tildoekkes med Halm . Zndfalder der og

varig Regn, maae Hobene dog ikke soettes om, hvor­

ved a lt for meget Fcoe tabes. Om og S traaet

hliver mugent, tager Frset rugen Skade i Hobene.

N aar V e irlige t tillader det, hjemfsres K n ip ­

perne, for at astoerffes, 5 ^ 6 Dage efter M e jn in ­

gen; men det er aldeles nodvendigt at Have et stort

Lagen over Vognen, da ellers a lt for meget v i l

spildes.

Falder Froet stcerkt a f, bredes desuden et La­

gen foran den H ob, der skal hjemkjsres. Vognen

holder da med sit ene H ju l paa Lagenet, og man

fam ler saaledes det affaldende Froe. Lcesningen

maae ffes meget forsigtigt og Sceden l«gge§ kunK

lidet ud over Hsstlcetterne.Enten paa et Loft teet ved Loen, eller i en Ladv

ved Samme, der har Broedegulv, maae Sceden scets

tesi S n a rt bor den tcerffes, deels fordi Tcerstnin-

gen da er lettere, deels fordi Frset da bedst bevares,

saa og, for at Tcerffningen kan vcere fu ld fo rt fsrend

Scedehssten indtrceder.Kuns Smaaforet afseies. Forresten henlceggeS

Froet med S tsve t og deslige paa et Loft, in d til det

fuldkomment ts rt kan blceses og renses. Det maae

ei lcegges over 4 Lommer tykt og dog i Forstninge«

vfte rsres med en R ive.

§.H vor Rapsdyrkningcn lcenge har vceret i B ru g ,

er en anden Fremgangsmaade den almindeligste.

M a n teerffer nemlig paa Marken i smukt Tsrve ir.

Dette skeer saaledes, at man jevner en eller flere

Pladser, paa hvilke der ffa l.toerffes, brlcegger disse

Pladser med store og tykke S e i l , fom ved Udkan­

terne stilles lid t i Deiret.Paa B o re r, over hvilke er spcendt et Stykke

S e ildug , og fom ere lagte paa S luster, fores Rap­

sen fra Ageren hen t i l Lcerffepladserne, hvor den

enten aftcerfles ved Mennefiebcender eller aftrcrdes

ved Heste, som trcekkes nogle faa Gange over den

samlede R aps, hvilken derpaa vendes vg atter trce-

des nogle Gattge, da Frset meget let falder af.

D et udrorffne Frse hjemfsrcs og lcegges i lange

Bunker, og saaledes bliver der liggende j 24 T i ­

mer /hvorved det tager lid t Varm e, som giver det

et net, sort og skjsnt Udseende, hvorncest det ren­

ses og bringes paa Loftet.

Den udforligs Beskrivelse over denne Tærsk­

n in g , som vilde vcere for v id tls ftig for et Udtog,

kan lsses i Lhaers anfsrte S k riv t p. 149 t i l 151.

§. 16. >

En tredie Maade er brugelig i Vesiphalen og

fortj.ener vist megen Opmærksomhed i et C lim a, derO

er saa ustadigt, som det Danske: E t Knippe Halm

lcegges paa Ageren; deromkring opstilles Za 6 B und­

ter a f den nyelig afffaarne RapsKd. Derncest brin­

ges den svrige R aps, ubunden, og lcegges lagviis

med Toppen indad oveupaa de oprejste Knipper og

tilsidst dcekkes Stakken med H alm . — SaaledeS

eftermodneS Frset og tager ingen Skade, endffjsndt

S traaet bliver varmt og fordcerves. I smukt V e ir

foretages nu Tserffningen paa Marken, naar S « ;

den dertil er tjen lig .

Paa kraftfuld Jord giver Rapsen (Urass. oler.

Isc. eller Snitkaalen) et stsrre og bedre Product end

Rapscedkaalen (Lm§§. na?.). 14 Tdr. paa en Td.

Land er In te t usoedvanligt, stjondt man ei tse

regne saa hsit ethvert Aar. Den betales og stedse

dyrere, end Rapssedkaalens Fcoe, da den yder io

pr. E t. mere i O lie . A f Rapscedkaalen kan man,

ved almindelig D yrkn ing , vente fra 5 Li! 12 L d r.

pr. Tonde Land.

Rapsoeddyrkningen, som dog lykkes de fleste

Aaringer, herer t i l de meget fcrdeelagtige, da O lien

almindeligt staaer i en hsi P riis , der kuns pleier at

dale, naar Hvalfisks- og Scelhundcfangsten er meget

riig . M en hvor Dyrkningen er betydelig, burde

man selv anlcegge Oliemsller.

tz. 18.

Frohusene og det Fiine af Stcenglerne eedes

gierne af Faarene. Det ovrige Straae er tjen lig t

t i l G jsdning.

§. iy .

E fter Raps lykkes Vintersæden gjerne overor­

dentligt vel, fordi Jorden har nydt saa riig G jodfl-

ning og saa god Behandling; men uncegteligt er

det dog, at den tilegner sig en stor Deel as J o r­

dens K ra ft og altsaa ei bor overdrives. Kuns

hvor Jorderne af Naturen ere udmcerket gode, eller

hvor man har Oversiodighed af G jsdn ing, ror man

§jsre denne Dyrkning t i l en Hovedgreen i Avls--

bruget.

§. 20.

L i l Foring kunne begge A rter faaes fra For­

mårets Begyndelse, og, naar de saaes i kraftfu ld

J o rd , afflaaes samme Sommer 2 , 3 t i l 4 Gange

sg r mcrste Focaar een Gang. Nedplsies Rapsen der-

xaa, saa virker den endog t i l Agerens Frugtbar­

hed, ligesom de opforede grsnne Blade forsge Gjod-

rringen; men foretroekker man at lade den staae t i l

Modenhed, kan man endnu, fljond t den det fore-

zaaende A ar affloges, vente en fuldkommen Afgro-

de. I mindre kraftfu ld Jord giver den dog et yp­

perlig t G rsn t t i l at afgrcesses og som igjen hastigt

voxer op.Klsver lykkes fortreffe ligt imellem Rapsoed,

enten denne afstaaes gron eller bliver staaende t i l

Modenhed.

tz. 2l.Raps er bedre t i l Grontfodet end Rapscedkaal,

og Sommerrapsen duer slet ikke dertil.

§. 3 2 .Rokabaga er noget a f det fortrinligste, der kan

dyrkes som oliegivende P lan te , da den yder ypper­

lig t Froe i stor Overflodighed.

§» 3Z»

Sommerrapscrd (^rgLsicr campsstris) er vctz»

senllig forffje llig fra hum sdr A rte r. Den horer

hjemme hos os, og sindes, skjondt ikke hyppigt, v ild t-

voxende paa vore Agre. Den kan faaes fra dsn

T id , man er sikker imod Nattefrost t i l heuimod En­

den af J u n i Maaned, og dog modnes.

H. 24.

Sommerrapsoeden lykkes bedst i m u tdng t, ve§

-yrke t, ikke fs r to rt Jordsmon og er betydeliges

ringere, end Vinterrapsen. Den tilegner sig ikke

saa meget af Jordens K ras t, som denne 5 dog a l­

tid nok.

8' 25.

A t saae den i fug tig t V e ir, paa det den kan

komme fsrend Ukruddet og undgaae Jordlopperne,

er v ig tig t ved dens Dyrkning. I Henseende t i l

Hosten gjelder det forhen sagte.

Klogskab fordrer, at man nedplsier sin S om ­

mer-raps, saasnart det viser sig, at den ikke v il lyk­

kes, da Ageren ellers fyldes med Ukrudt.

I udgravede Damme yder den ofte et stort

P roduct; ellers tor man neppe regne o*er L Td r.

paa i Td. Land.

Dens Frse betales ikke saa dyrk, som Vinkes«

rapsens, da det, naar det dog er godt, kuns yder

42 r i l 48 Pd. O lie pr. Td.

H. 26.

Z det Paderbornste skal det voere B rug

saae Sommerraps og Rapscedkaal samlede, l

heste M n i det fsrste og denne i det andet Ai