METROSTATION København
M E T R O S T A T I O N København
Mette Fast
2011684
Studio Building Design
Sammenfattende Redegørelse
Arkitektskolen, Afgang F14
Karl Christiansen
Ann Aloy Kilpatrick
Katja Viltoft
Dorte Mandrup-Poulsen
INDHOLD
BIND IFænomen
Under- og overfladen
Forholdet mellem bygning og landskab
Studietur
BIND II
Funktion
Konstruktion
Byen og metroen
Konteksten
Cirkulation og volumen
Forholdet til fladen
Rumlighed; komposition og elementer
Et nyt hus i Store Kongensgade
Refleksion
Litteraturliste
CV
1
1
7
14
28
38
46
56
66
72
76
82
85
90
91
INDLEDNING //
Fokus
Opgaven tager afsæt i Københavns nye metrolinje,
Cityringen. I dag er de københavnske metrostationer
bygget op efter en type-model som blev udviklet
under metroanlæggelsens første etape. Fokus har været
at redefinere løsningen i forhold til en ny metrostation
i den indre by.
Opgavens intention
Projektet startede med en interesse for rummet som
forbinder på tværs af jordoverfladen. I de indledende
undersøgelser tager opgaven fat på overgangen som
fænomen og det overordnede forhold mellem byen
og metroen. Med afsæt i 3 udvalgte sites stilles det
stedsspecifikke overfor det standardiserede.
Opgavens udvikling
Med udgangspunkt i et konkret site bygges opgaven
op omkring byen og metroens indbyrdes sammenspil.
Det rumlige oplevelsesforløb udvikles fra gadeplan til
perron niveau. Gennem bearbejdningen af en konkret
bygningskonstellation undersøges og udvikles en
strategi for hvordan metrosystemet møder byen.
B I N D I
FÆNOMEN
FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN
Overfladen definerer overgangen mellem to definerede
forhold. Fladen som begreb kan bearbejdes som en
mere flydende landskabelig karakter eller som en
veldefineret skarp overgang.
Den efterfølgende billedserie omhandler begrebet:
subterræn og overfladen. Afsnittet er med til at
formidle de mere abstrakte og fænomenologiske
overvejelser i forhold til hvordan opgaven gribes an.
Fænomen // 1
”Einstein Tomb” by Lebbeus Woods // Den øvre verden spejler underverdenen.
FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN
Fænomen // 2
Muldvarpeskud // Muldvarpens underjordiske færden efterlader spor i overfladen. Når muldvarpen graver sine gange bruger den en hånd til at grave med og den anden til at støtte sig mod gangvæggen. Den jord som muldvarpen ikke kan skubbe ind i væggene, skubber den med vældig energi op i muldvarpeskud.
FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN
Fænomen // 3
Submarine // Oplevelsen af overfladen på egen krop kender vi bl.a. fra en svømmetur i vand. Vores sanser er aldrig i tvivl om vi er over eller under vandet. På den måde har vi en klar orientering i forhold til hvornår vi bryder skellet mellem luft og vand.
FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADENFÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN
Fænomen // 4
Rodfrugter // Naturen optimerer i forhold til det givne miljø. Over jordskorpen bruger planterne energi på at nå solens stråler, lave skud og sætte frø. Under jorden findes et netværk af rødder, der lagrer energi og opsamler vand. Planternes funktionsopdeling kan aflæses i deres fysiske udformning.
FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADENFÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN
Fænomen // 5
Inside the Earth (1863) // Forbindelser på tværs af jordlagene opleves også i naturen. Når jordens indre bryder igennem jordskorpen oplever vi det som vulkaner på overfladen.
FÆNOMEN // UNDER- OG OVERFLADEN
Fænomen // 6
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Forholdet mellem bygning og landskab er en tematik,
der gennem historien er blevet bearbejdet både bevidst
og ubevidst. Menneskets relation til landskabet og i
hvilken grad vi forholder os dertil afspejler både de
tidstypiske byggetekniske kundskaber og samtidens
menneskesyn i forhold til naturen.
Den underjordiske bygning forholder sig i
ekstrem grad til landskabet. Samtidig har kultur,
byggetradition, jordtype og byggetekniske færdigheder
stor betydning for den endelige udformning.
Fænomenologisk set eksisterer der to former for
underjordiske konstruktioner; ’hulen i klippen’ og
’hullet i jorden’. Ikke desto mindre er variationen deraf
uendelig. Indledningsvis har det været interessant
at undersøge hvordan en række underjordiske
bygninger, konstruktioner og fænomener forholder
sig til landskabet og overfladen. Undersøgelsen
tager udgangspunkt i både konkrete underjordiske
konstruktioner samt mere abstrakte begreber, der
søger at belyse forholdet mellem den omgivne flade
og objektet.
Fænomen // 7
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Lalibela, (1200) // Kirken Saint George, er en af mange kirker i Lalibela. Kirkerne blev ikke bygget på traditionel vis, men hugget ud af den monolitiske stengrund. Klassiske bygningselementer som døre, vinduer, søjler, gulve og ornamenter blev mejslet ud fra den solide blok.
Fænomen // 8
Tungkwan, fra Bernard Rudofsky’s Architecture without Architects // Underjordiske landsbyer i det kinesiske område Tungkwan. Her er jorden let og porøs og derfor let at udgrave. De mørke firkanter i det flade landskab er underjordiske boliger - med et grundplan på størrelse med en tennisbane og lodrette sidevægge op til 30 meter. Overfladen udnyttes til dobbelt brug: boliger nederst og marker ovenpå.
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Fænomen // 9
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Apple underjordisk retailcenter, New York og Shanghai // Indgangen til Apples underjordiske butik repræsenterer en form for transparent/vakuum arkitektur. Glas indgangen står som en tom glasskal, der blot indikerer en aktivitet under overfladen.
Fænomen // 10
Archea Associati wineyard og Architect Byoung Soo Cho’s Earth House // menneskeskabte åbninger i landskabet.
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Fænomen // 11
Mir and Diavik miner // Mineral udvinding og minearbejde fremstår som store ar i jordoverfladen. Her ses Diavik diamant minen i Canada og Mir minen i Rusland.
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Fænomen // 12
Konstruktion af Københavns Metro // Under København graves kilometerlange tunnelrør, sammenfletninger og stationer. Kun få steder i overfladen er denne aktivitet synlig. Øverst ses tunnelskakten i Havnegade, en af metroanlæggets centrale arbejdspladser, hvorfra det bortgravede jord sejles væk.
FÆNOMEN // FORHOLDET MELLEM BYGNING OG LANDSKAB
Fænomen // 13
MedvedkovoBabushkinskayaSviblovoBotanichesky sad
Alekseevskaya Ulitsa Podbelskogo
Cherkizovskaya
Sokolniki
Krasnoselskaya
Komsomolskaya
Scholkovskaya
Pervomayskaya
Izmaylovskaya
Partizanskaya
PartizanskayaElectrozavodskaya
BaumanskayaKurskaya
Chkalovskaya
Ploschad Ilyicha
Rimskaya
Proletarskaya
DubrovkaAvtozavodskaya
Kolomenskaya
Serpuhovskaya
Polyanka
Octyabrskaya
Kropotkinskaya
Smolenskaya
Arbatskaya
Arbatskaya IISmolenskaya II
Alexandrovsky sadKievskaya
BorovitskayaBiblioteka
Teatralnaya
Lubyanka
Kuznetsky Most
Ohotny Ryad
Park cultury
Fruzenskaya
Park PobedySlavyansky bulvar
Studencheskaya
VystavochnayaKutuzovskaya
Fili
Bagrationovskaya
Filyovsky park
Pionerskaya
Kuntsevskaya
Molodyozhnaya
Krylatskoye
Strogino
Myakinino
Volokolamskaya
Mitino
Pyatnitskoe shosse
MezhdunarodnayaKrasnopresnenskaya
Barrikadnaya
Begovaya
Polezhaevskaya
Octyabrskoyw Pole
Schukinskaya
Spartak
Tushinskaya
Skhodnenskaya
Planernaya
Rechnoy vokzal
Vodny Stadion
Voykovskaya
SokolAeroport
Dinamo
MayakovskayaTverskaya
Tsvetnoybulvar
PushkinskayaUlitsa 1950 goda
Sportivnaya
Vorobiovy gory
Universitet
Yogo-Zapadnaya
ProspectVernadskogo
Shabolovskaya
Leninsky prospect
Acedemicheskaya
Profsoyuznaya
Novye Cheryomushki
Kaluzhskaya
Belyaevo
Konkovo
Tyoply Stan
Yasenevo
Novoyasenevskaya
Dobryninskaya
Novokuznetskaya
Tulskaya
Nagatinskaya
Nagomaya
SevastopolskayaChertanovskayaYuzhnayaPrazhskaya
AnninoBulvar Dmitriya Donskogo
Ulitsa Academica Yangelya
Varshavskaya
Nahimovskyprospect
Kashirskaya
Kantemirovskaya
Tsaritsyno
Orehovo
Domodedovskaya
Kozhuhovskaya
Pechatniki
Volzhskaya
Lublino
Bratislavskaya
Maryino
Borisovo
Shipilovskaya
Zyablikovo
Alma-Atinskaya
Volgogradsky prospect
Textilshiki
Kuzminki
Ryazansky prospect
Vyhino
Lermontovsky prospect
Zhulebino
Marxistskaya
KrestyanskayaZastava
Paveletskaya
Taganskaya
Krasnogvardeyskaya
AviamotornayaPerovo
Novogireevo
Novokosino
Shosse Entuziastov
Preobrazhenskayaploschad
Rizhskaya
Maryina roscha
Dostoevskaya
Krasnye Vorota
Christye prudy
Kitay-gorod
Tretyakovskaya
Turgenevskaya
Belorusskaya
Savyolovsky
NovoslobodskayaMendeleevskaya
Dmitrovskaya
Timiryazevskaya
Vladykino
Otradnoye
Bibirevo
Altutievo
Petrovsko-Razumovskaya
Trubnaya
Suharaevskaya
Prospect Mira
Sretensky bulvar
VDNH
MOSKVA
FÆNOMEN // STUDIETUR
Rejsen inkluderede Prag, Moskva og Stockholm.
Studieturen er registret og kategoriseret efter
stationernes rumlige forløb. Der er inkluderet en
nedskaleret vignette af den oprindelige poster på den
følgende fold-out.
Den sidste del af dette afsnit afspejler et opsummeret
billede af en forberedende studietur i forbindelse med
projektet. Det har været definerende for opgaven
,at jeg har udviklet en bevidsthed om de rumlige
kvaliteter i forskellige typer af metrostationer.
MOSKVA
Fænomen // 14
Strizk
ov
Prosek
Letnan
y
Ládví
Kobylisy
Invali
dovna
Námést
i Míru
Flora
Zelivské
ho
Opatov
Chodov
Roztyly
Kacerov
Budéjo
vická
Pank
rác
Prazsk
ého
Povst
ání
Depo Hostivar
Skalka
Haje
Strasnická
Vysehrad
Radl
ická
Jinon
ice
Nov
é But
ovice
Húr
ka
Luzi
ny
Luka
Stod
úlky
Zlicí
n
I.P. Pavlova
Muzeum
Hlavní nádrazí
Florenc
Krízíkova
Vltavská
Dejvická
Hradcanská
Malostranská
Staroméstská
Mústek
Národní trída
Karlovo námésti
Andél
SmíchovskéNádrazí
NádrazíHolesovice
Jirího
z Po
débrad
Palm
ovka
CM Vysocan
ská
Kolbeno
va
Hloubét
ín
Rajská
zahra
da
Cerný M
ost
PRAG
Solna Centrum
Västra skogen
Stadshagen
Fridh
emspl
an
Hässelb
y gård
Hässelb
y stran
d
Johan
nelun
d
Välling
by
Råcksta
Blackeb
erg
Island
storge
t
Ängbypl
an
Åkeshov
Brommap
lan
Stora
mossen
Kristine
berg
Thori
ldspla
nAlvi
k
Abraha
msberg
S:t Erik
splan
Odenpla
n
Hötorge
t
Mariato
rget
Zinkens
damm
Hornstu
ll
Liljehol
men
Aspudd
en
Örnsber
g
Axelber
g
Rådman
sgatan
Mörby centrum Ropsten
Gärdet
Karlaplan
Östermalmstorg
T-CentralenRådhuset
Gamla stan
Slussen
SkanstullGullmarsplan
Skärmarbrink
Hammarbyhöjden
Björkhagen
Kärrtorp
Farsta strandHagsätraFruängenNorsborgFarstaHökarängenGubbängenTallkrogen
SandsborgBlåsut
Globen
SockenplanSvedmyra
Midsommarkransen
Mälarhöjden
Bredäng
Sätra
Skärholmen
Vårberg
Masmo
Fittja
Alby
Hallunda
Vårby gård
Telefonplan
Hägerstenåsen
Västertorp
SturebyBandhagen
HögdalenRågsved
Enskede gård
Skogskyrkogården
Bagarmossen
Skarpnäck
Medborgerplatsen
Hammarby
Sjöstad
SicklaJärlasjö
Sofia NackaForum
Danderyds sjukhus
Bergshamra
Universitetet
Stadion
Tekniska högskolan
Näckrosen
Hallonbergen
Kista
Husby
AkallaHjulsta
Tensta
Rinkeby
Rissne
Duvbo
Sundbybergs centrum
Vreten
Huvudsta
Kungsträdgården
STOCKHOLM
STOCKHOLM
PRAG
Fænomen // 15
Ned
gang
C
onco
urse
leve
l N
edga
ng ti
l Con
cour
seN
edga
ng ti
l Pla
tform
Plat
form
Pe
rron
Plat
form
det
alje
Exit
Con
cour
se le
vel
Opg
ang
til E
xit
Opg
ang
til C
onco
urse
Plat
form
Pe
rron
Plat
form
det
alje
Entry Mustek
Entry Nové Butovice
Entry Staroméstská
Entry Andel
Entry Smíchovské Nádrazí
EntryStrizkov
Entry Chodov
EntryKitay-gorod
EntryKomsomolskaya
EntryTrubnaya
EntryDostoevskaya
Entry Slavyansky bulvar
Entry Odenplan
Entry Näckrosen
EntrySolna Centrum
Entry Rådhuset
Entry T-Centralen
Entry Kungsträgården
Exit Nové Butovice
Exit Mustek
Exit Strizkov
Exit Chodov
ExitAndel
Exit Smíchovské Nádrazí
Exit Komsomolskaya
Exit Trubnaya
Exit Dostoevskaya
Exit Slavyansky bulvar
Exit Mayakovskaya
Exit Näckrosen
STOCKHOLMMOSCOWPRAUGESTOCKHOLMMOSCOWPRAUGE PRAUGE MOSCOW STOCKHOLM
Exit Solna Centrum
Exit Rådhuset
Exit T-Centralen
Exit Kungsträgården
Exit Kungsträgården
Perr
on A
Plat
form
APe
rron
det
alje
ATr
ansfe
r A
- B
Plat
form
BPe
rron
BPe
rron
det
alje
B
Transfer Muzeum
Transfer Turgenevskaya
Transfer Sretensky Bulvar
TransferDostoevskaya
Transfer Kievskaya
Transfer Belorusskaya
Transfer Komosomolskaya
Transfer Fridhemsplan
Ned
gang
C
onco
urse
leve
l N
edga
ng ti
l Con
cour
seN
edga
ng ti
l Pla
tform
Plat
form
Pe
rron
Plat
form
det
alje
Exit
Con
cour
se le
vel
Opg
ang
til E
xit
Opg
ang
til C
onco
urse
Plat
form
Pe
rron
Plat
form
det
alje
Entry Mustek
Entry Nové Butovice
Entry Staroméstská
Entry Andel
Entry Smíchovské Nádrazí
EntryStrizkov
Entry Chodov
EntryKitay-gorod
EntryKomsomolskaya
EntryTrubnaya
EntryDostoevskaya
Entry Slavyansky bulvar
Entry Odenplan
Entry Näckrosen
EntrySolna Centrum
Entry Rådhuset
Entry T-Centralen
Entry Kungsträgården
Exit Nové Butovice
Exit Mustek
Exit Strizkov
Exit Chodov
ExitAndel
Exit Smíchovské Nádrazí
Exit Komsomolskaya
Exit Trubnaya
Exit Dostoevskaya
Exit Slavyansky bulvar
Exit Mayakovskaya
Exit Näckrosen
STOCKHOLMMOSCOWPRAUGESTOCKHOLMMOSCOWPRAUGE PRAUGE MOSCOW STOCKHOLM
Exit Solna Centrum
Exit Rådhuset
Exit T-Centralen
Exit Kungsträgården
Exit Kungsträgården
Perr
on A
Plat
form
APe
rron
det
alje
ATr
ansfe
r A
- B
Plat
form
BPe
rron
BPe
rron
det
alje
B
Transfer Muzeum
Transfer Turgenevskaya
Transfer Sretensky Bulvar
TransferDostoevskaya
Transfer Kievskaya
Transfer Belorusskaya
Transfer Komosomolskaya
Transfer Fridhemsplan
Ned
gang
C
onco
urse
leve
l N
edga
ng ti
l Con
cour
seN
edga
ng ti
l Pla
tform
Plat
form
Pe
rron
Plat
form
det
alje
Exit
Con
cour
se le
vel
Opg
ang
til E
xit
Opg
ang
til C
onco
urse
Plat
form
Pe
rron
Plat
form
det
alje
Entry Mustek
Entry Nové Butovice
Entry Staroméstská
Entry Andel
Entry Smíchovské Nádrazí
EntryStrizkov
Entry Chodov
EntryKitay-gorod
EntryKomsomolskaya
EntryTrubnaya
EntryDostoevskaya
Entry Slavyansky bulvar
Entry Odenplan
Entry Näckrosen
EntrySolna Centrum
Entry Rådhuset
Entry T-Centralen
Entry Kungsträgården
Exit Nové Butovice
Exit Mustek
Exit Strizkov
Exit Chodov
ExitAndel
Exit Smíchovské Nádrazí
Exit Komsomolskaya
Exit Trubnaya
Exit Dostoevskaya
Exit Slavyansky bulvar
Exit Mayakovskaya
Exit Näckrosen
STOCKHOLMMOSCOWPRAUGESTOCKHOLMMOSCOWPRAUGE PRAUGE MOSCOW STOCKHOLM
Exit Solna Centrum
Exit Rådhuset
Exit T-Centralen
Exit Kungsträgården
Exit Kungsträgården
Perr
on A
Plat
form
APe
rron
det
alje
ATr
ansfe
r A
- B
Plat
form
BPe
rron
BPe
rron
det
alje
B
Transfer Muzeum
Transfer Turgenevskaya
Transfer Sretensky Bulvar
TransferDostoevskaya
Transfer Kievskaya
Transfer Belorusskaya
Transfer Komosomolskaya
Transfer Fridhemsplan
Ned
gang
C
onco
urse
leve
l N
edga
ng ti
l Con
cour
seN
edga
ng ti
l Pla
tform
Plat
form
Pe
rron
Plat
form
det
alje
Exit
Con
cour
se le
vel
Opg
ang
til E
xit
Opg
ang
til C
onco
urse
Plat
form
Pe
rron
Plat
form
det
alje
Entry Mustek
Entry Nové Butovice
Entry Staroméstská
Entry Andel
Entry Smíchovské Nádrazí
EntryStrizkov
Entry Chodov
EntryKitay-gorod
EntryKomsomolskaya
EntryTrubnaya
EntryDostoevskaya
Entry Slavyansky bulvar
Entry Odenplan
Entry Näckrosen
EntrySolna Centrum
Entry Rådhuset
Entry T-Centralen
Entry Kungsträgården
Exit Nové Butovice
Exit Mustek
Exit Strizkov
Exit Chodov
ExitAndel
Exit Smíchovské Nádrazí
Exit Komsomolskaya
Exit Trubnaya
Exit Dostoevskaya
Exit Slavyansky bulvar
Exit Mayakovskaya
Exit Näckrosen
STOCKHOLMMOSCOWPRAUGESTOCKHOLMMOSCOWPRAUGE PRAUGE MOSCOW STOCKHOLM
Exit Solna Centrum
Exit Rådhuset
Exit T-Centralen
Exit Kungsträgården
Exit Kungsträgården
Perr
on A
Plat
form
APe
rron
det
alje
ATr
ansfe
r A
- B
Plat
form
BPe
rron
BPe
rron
det
alje
BTransfer Muzeum
Transfer Turgenevskaya
Transfer Sretensky Bulvar
TransferDostoevskaya
Transfer Kievskaya
Transfer Belorusskaya
Transfer Komosomolskaya
Transfer Fridhemsplan
Andél metrostaion, Prag // Studietur
Fænomen // 16
Staroméstská metrostation, Prag // Studietur
Fænomen // 17
Dostoyevskaya Metrostation, Moskva // Studietur
Fænomen // 18
Fænomen // 19
Mayakovskaya metrostation, Moskva // Studietur
Fænomen // 20
Sretensky Bulvar metrostation, Moskva // Studietur
Fænomen // 21
Slavyansky Bulvar metrostation, Moskva // Studietur
Fænomen // 22
Komsomolskaya metrostation, Moskva // Studietur
Fænomen // 23
Dostoyevskaya metrostation, Moskva // Studietur
Fænomen // 24
Fænomen // 25
Rådhuset tunnelbana station, Stockholm // Studietur
Fænomen // 26
T-Centralen tunnelbana station, Stockholm // Studietur
Fænomen // 27
B I N D I I
FUNKTION
byrum trappeconcourse
perron
perron
tunnel
tunnel
portal
nedgangorientering & overgang
ophold
ankomst &orientering
afrejse
ankomst
FUNKTION // METROREJSENS BEHOV & AKTIVITETER
Funktion // 28
byrumtrappe
concourse
portal
opgang
overgang
Rejsen med metro er for mange en daglig rejse til
og fra arbejde. For andre er det oplevelsen af at
udforske nye steder, måske endda et helt nyt land
eller by. Metrostationen skal kunne rumme dem alle.
Trafikkens underjordiske sale rummer menneske-
mængder i venten, forventning, ophold og på
farten. Vi opholder os ofte kort tid i disse offentlige
rum, derfor skal rejsen og orienteringen foregå
gnidningsløst.
Allerede inden rejsens start har de fleste mentale
billeder og en forestilling om hvordan metrostationen
er organiseret. Hvert niveau har sine specifikke
funktioner og behov. Dette afsnit tager afsæt i
de eksisterende københavnske metrostationer.
Stationerne er bygget op efter en type-model som
blev udviklet fra 1994 i samarbejde med KHRAS
arkitekter.
Funktion // 29
FUNKTION // DET VERTIKALE OVERBLIK
Kongens Nytorv Metrostation, perronniveau // Den visuelle vertikale forbindelse giver overblik over stationsrummet.
Funktion // 30
Sikkerhed og orientering
I udformningen af de københavnske metrostationer
er der tilstræbt en arkitektur med en klar aflæselighed
og overskuelighed, som er med til at give en følelse
af tryghed og sikkerhed. Stationernes store åbne
rum, med synlige konstruktioner, er med til at skabe
overblik. En vertikal visuel forbindelse til himmel
og by ovenfor styrker passagernes tryghedsfølelse og
orientering i rummet.
I forbindelse med en nødsituation vil 90% af de
ventende passagerer søge mod den nedgang som
de kom fra, mens nyankommne passagerer vil søge
mod nærmest synlige opgang. Netop derfor er
hovedtrappernes placering midt i stationsrummet
afgørende for følelsen af sikkerhed.
Lyset i de dybe stationer
Brugen af dagslys som et arkitektonisk
virkemiddel er effektivt i forhold til hvordan vi
orienterer os. Synssansen er menneskets primære
informationsapparat. Man ønsker at undgå en
monoton, diffus belysning og mørke nicher. Mure og
vægge har stor betydning for vores rumopfattelse, en
effektiv metode til formidlingen af informationer via
synssansen er at opdele rummet i zoner, der fremstår
med varierede lysforhold.
Det er vigtigt at undgå ’tunneleffekt’ særligt i
indgangsområderne, som formidler overgangen
mellem lyset udefra og rummet inde. Ved at
etablere overgangszoner mellem gadeniveau og det
underjordiske rum forhindres følelsen af at kigge ind
i et mørkt hul.
Som en del af den indledende research fik jeg mulighed
for at diskutere mit projekt med chefarkitekten
for metroselskabet, Lise Lind. Nedenstående er en
opsummering af key-points fra vores indledende samtaler:
Små stationer med høj frekvens
Det københavnske metrosystem er bygget op over
princippet om mange små stationer, mange afgange
og tæt beliggenhed. Den høje frekvens betyder at
den enkelte station har færre ventende passagerer.
Derfor er de danske stationer væsentlig mindre end de
metrostationer vi oplever i udlandet.
Koreografi i rummet
Cirkulationen i stationerne betegnes som koreografien
i rummet. At hurtigt og gnidningsløst få transporteret
passagerer op og ned i stationsrummet er blandt
metrostationens vigtigste funktioner. Jo kortere vejen
fra platform til gadeplan er - jo lavere er risikoen for
flaskehalse og overfyldte stationer.
Koreografien er med til at lede de rejsende gennem
metroens funktioner. Passagernes bevægelse gennem
stationsrummet skal være en selvfølgelig færd. Fra
det udendørs byrum til det dybe underjordiske
stationsrum passerer man en række rum som er
defineret af henholdsvis bevægelse og ophold.
Stationens mange rum er forbundet både visuelt og
auditivt uden døre og adskillelser.
FUNKTION // INTERVIEW MED LISE LIND
Funktion // 31
Kongens Nytorv Station // Snit
Funktion // 32
FUNKTION // ANALYSE AF DE DYBE STATIONER
Funktion // 33
FUNKTION // ANALYSE AF DE DYBE STATIONER
Kongens Nytorv Station // Planer
offentligt rum cirkulation
brandtrappe teknik og ventilation
Level 0
Level -1
Level -2
Funktion // 34
FUNKTION // PROGRAM
cykelparkering
info totem
ventilationsskakt
evt. overlys
min. 1 hovedtrappe
min. 2 elevatorer
min. 1 nødtrappebilletering
infotavle
brandskab
kontrolrum
rengøringsrum
mulig placering af retail og reklame
platform
mekanikrum
kommunikationsrum
elektronikrum
rengøringsrum
ventilationsrum
mulig placering af reklame
nedgange
concourse level
perron level
byrum level
Funktion // 35
FUNKTION // BETINGELSER OG BEGRÆNSNINGER
Station minimum længde 64,4 m, brede 20,4 - 22,4 m
Platform level lokaliseret i 20 - 22 m dybde
Ø-Platform, 7-10 m bred, 44 m lang
Grid, 5,5 m vertikalt grid
TwinTunnels; med indre diameter på 4,9 m og ydre diameter på 5,8 m
Københavns Metrotog er 39 m lange og har 3-4 vogne
Dobbelt indgang eller ankomst midt på perronen fordelagtigt
Funktion // 36
FUNKTION // IDENTITET OG GENKENDELIGHED
Ladovskii Metrostation, Moskva og Londons ’underground’ skilt // Metronedgangen fungerer som portal og vejviser i byrummet. Metrosystemet har sin egen identitet og skaber derigennem en genkendelighed. Her illustreres to forskellige tilgange til begrebet.Teori fra ”Learning from Las Vegas”, Robert Venturi
Funktion // 37
KONSTRUKTION
NATM, Stockholm Cut-and-cover, København
Konstruktion // 38
I forhold til en analyse af metroen giver det mening
at undersøge de underjordiske konstruktions- og
anlægsprincipper. Der er en klar sammenhæng
mellem det oplevede stationsrum og den valgte
konstruktionsmetode. Ofte er konstruktionsmetoden
direkte aflæselig i udformningen af stationsrummet.
De individuelle stationstyper har forskellige
kendetegn, kvaliteter og begrænsninger.
Som udgangspunkt arbejder man med 3 forskellige
udgravningsmetoder: NATM, cut-and-cover
og TBM. I det følgende afsnit redegøres for de
overordnede principper bag konstruktionen af de
forskellige stationstyper.
KONSTRUKTION // DET OPLEVEDE STATIONSRUM OG KONSTRUKTIONSMETODEN
TBM + NATM, Moskva
Konstruktion // 39
Bottom-up method Top-down method (Milan-method)
Cut-and-cover methodsCut-and-cover stationen, som er konstrueret i en overfladisk
skakt og derefter dækket til med jordlag eller låg. Stationerne
er kendetegnet ved et rektangulært tværsnit.
Stationen konstrueres i en allerede udgravet skakt.
Den kan være bygges in-situ, eller af præfabrikerede
beton elementer. Skakten bliver derefter dækket til og
overfladen genetableres. Denne metode kender man
fra de tidligste metrosystemer f.eks. London og New
York.
Sidestøttevægge og loftsbjælker er konstrueret fra
gadeniveau med konstruktioner som slidsevæg
eller sekant pælevæg. Dette tillader en overfladisk
udgravning af stationsskakten, hvorefter sidevæggene
beklædes med præfabrikerede elementer eller
in-situ beton. Herefter genetableres overfladen,
med undtagelse af adgangsåbningerne. Denne
metode benyttes til at anlægge de københavnske
metrostationer.
KONSTRUKTION // KONSTRUKTIONSMULIGHEDER
Cut-and-cover top down med åben stationsboks
Cut-and-cover top down lukket stationsboks
Cut-and-cover bottom up stationsboks med genetableret overflade
Konstruktion // 40
Mining methods
Tunnel Boring Machines (TBM shields)
New Austrian method (NATM )
NATM-metoden har mulighed for at give en større
diameter og frihed i forhold til rummets udformning.
Tunnelen konstrueres i mindre segmenter ved
hjælp af hydrauliske fræsere, som er påmonteret en
gravemaskine. Under konstruktionen holdes tunnelen
på plads med en midlertidig forskalling. Straks efter
udgravningen forstærkes tunnelen med et lag af
sprøjtebeton eller præfabrikerede betonelementer.
En tunnelboremaskine, eller TBM, er en ”earth
pressure balance maskine”. Borehovedet består af
en stor roterende skive med en række skæreskiver
og skrabere monteret. Borehovedet virker inde
i et udgravningskammer, som kan tætnes så
det er helt vandtæt. Først knuses materialet i
udgravningskammeret ved brug af enten skrabere eller
skæreskiver, afhængigt af materialet. Denne metode
bruges til de fleste tunnel udgravninger.
Den borede tunnelstation er bygget in-situ uden at fjerne
jorden over. De har ofte et cirkulært eller hestesko-formet
tværsnit.
KONSTRUKTION // KONSTRUKTIONSMULIGHEDER
TBM tunnel station, enkelt hvælv New Austrian method med sprøjtebeton
TBM tunnel station, dobbelt hvælv New Austrian method med beton elementer
TBM tunnel station, tripel hvælv
Konstruktion // 41
nedgang &objekt i byrummet
trappe
concourse
portal
nedgang
orientering & overgang
Boret Tunnel Station // Anděl metrostation, Prag
Cut-and-Cover Box Station // Nørreport metrostation, København
KONSTRUKTION // RUMFORLØB
Konstruktion // 42
perronophold
Konstruktion // 43
Forskydning i jordlagene // Sikkerheden for de omkringliggende bygninger kan illustreres ved at undersøge forskydninger i jordlagene. Store forskydninger kan forvolde skade på det eksisterende byggeri. Ovenstående diagram illustrerer målinger af forskydninger i jordlaget efter en udgravning. En top-down cut-and-cover løsning forårsager væsentlig større forskydninger i jordlaget end en boret tunnel station og har derfor øget risici for at forvolde skader på det eksisterende byggeri.
Tunnel metodeeksisterende bebyggelse
eksisterende bebyggelse Cut-and-cover
Jordens kræfter // Underjordiske konstruktioner udsættes både for horisontale trykkræfter fra jorden samt et vertikalt pres fra grundvandet, der forsøger at presse konstruktionen opad. Sfæriske former er som udgangspunkt bedre til at håndtere det ydre pres på konstruktionen.
KONSTRUKTION // KONSTRUKTIONS BETINGELSER
Konstruktion // 44
Jordanker // Stationerne forankres med jordankre som trækstænger i det øvre kalklag.
Sekantpæle væg
Jordanker
Øvre kalklag
Reinfiltering // Grundvandet i København ligger gennemsnitligt 1 - 2 meter under jordoverfladen. Konstruktionen af de dybe metrostationer kræver udgravninger som kan påvirke grundvandsniveauet. For at sikre et stabilt grundvandsniveau, så både bygninger og grundvandsressourcer beskyttes, benyttes reinfiltration af grundvandet under anlægsperioden. Ved reinfiltration bliver det oppumpede grundvand fra byggeskakten pumpet tilbage i jorden i området omkring byggeskakten. På den måde sikrer man, at grundvandsstanden holdes på samme niveau i hele byggeperioden.
Grundvand
Træpæls fundament
Pumpesystem
KONSTRUKTION // KONSTRUKTIONS BETINGELSER
Konstruktion // 45
BYEN OG METROEN - undersøgelse I
Nuuks Plads
Aksel Møllers Have
Frederiksberg
Frederiksberg allé
EnghavePlads
København H
Rådhuspladsen
Gammel Strand
Kongens Nytorv
Marmorkirken
Østerport
Trianglen
Nørrebros Runddel
Nørrebro Poul Henningsens Plads
Vibenshus Runddel
Skjolds Plads
Byen og metroen // 46
3 af Cityringens udpegede sites undersøges videre.
Disse er udvalgt med et særligt fokus på varierede
stedsspecifikke kvaliteter. De udvalgte sites
differentierer sig bl.a. gennem; bebyggelses densitet,
trafikale forhold og kontekstuelle betingelser.
I det følgende afsnit introduceres en kortfattet
overordnet redegørelse for de kontekstuelle forhold
ved de planlagte stationer: Marmorkirken, Nuuks
Plads og Nørrebros Runddel. Herefter præsenteres
3 sitespecifikke forslag med udgangspunkt i en
indledende idégenerende skitseringsfase.
I forhold til metrobyggeriet eksisterer der en synergi
mellem valg af site, arkitektur og konstruktionsprincip.
Den københavnske typemodel med de åbne dybe
stationer er bygget op omkring en cut-and-cover
konstruktionsløsning. Denne løsning kræver et stort
ubebygget areal, derfor finder vi metrostationerne på
Københavns åbne pladser.
De foregående afsnit i denne redegørelse analyserer den
københavnske typemodel i forhold til arkitektoniske
og funktionelle principper. Denne undersøgelse sætter
fokus på hvad metrostationen betyder for den nære
bykontekst.
Undersøgelsen blev indledt med en overordnet
gennemgang af de planlagte metrostationer og deres
forhold til byen. Opgaven undersøger sammenhængen
mellem byrum og metro ved udfordrere princippet
om typemodellen og one-size-fits-all.
BYEN OG METROEN // CITYRINGEN
Byen og metroen // 47
BYEN OG METROEN // MARMORKIRKEN
Marmorkirken // Den gamle indre by og området omkring Marmorkirken er præget af en meget høj bygnings densitet. De åbne og grønne områder er mindre og færre. Bygningsmassen kan overordnet beskrives som tæt, sammensat og gennemsnitligt én etage lavere end de andre sites.
Byen og metroen // 48
Store Kongensgade
Marmorkirken
Olfe
rt Fi
scher
s gad
e
Fred
erici
agad
e
Bredgade
Fred
erik
sgade
Byen og metroen // 49
BYEN OG METROEN // MARMORKIRKEN
BYEN OG METROEN // NUUKS PLADS
Nuuks Plads // Pladsen foran det gamle Landsarkiv er blevet døbt Nuuks Plads. Pladsen ligger tilbagetrukket fra trafikken fra Jagtvej. Området er karakteriseret ved at være en klassisk karrébebyggelse, dog med undtagelse af de lavere uudnyttede arkivbygninger. Der er en middelhøj bygningsdensitet og rum til både grønne områder og mindre åbne pladser. Området ligger i tæt forbindelse til Nørrebroruten.
Byen og metroen // 50
Ranzausgade
Nørrebroruten
Borups Allé
Ågade
Jagt
vej
Krüe
rgad
e
Flor
sgad
e
Hor
nbæk
sgad
e
Nuu
ks P
lads
Land
sark
iv
Byen og metroen // 51
BYEN OG METROEN // NUUKS PLADS
BYEN OG METROEN // NØRREBROS RUNDDEL
Nørrebros Runddel // Den nordligste indgang til Assistens Kirkegård munder ud i krydset: Nørrebros Runddel. Den gamle kirkegård fungerer som park og rekreativt areal for området. Bygningsdensiteten er lav og byrummet fremstår relativt åbent. Trafikken fra Nørrebrogade og Jagtvej er ligeledes med til at definere byrummet.
Byen og metroen // 52
BYEN OG METROEN // NØRREBROS RUNDDEL
Nørrebros Runddel
Fyensga
de
Assistens Kirkegård
Jagtve
j
NørrebrogadePrinsesse Charlottes Gade
Byen og metroen // 53
NUUKS PLADS
Cut-and-cover stationsboks // Assistens Kirkegårdens åbne karakter tillader en top-down løsning a la den københavnske metro vi kender.
Cut-and-cover stationsboks // under Nuuks Plads.
Åben nedgang // Den midterste bygning står til nedrivning, pladsen udnyttes i stedet til en åben nedgang. Nedgangen orienterer sig mod Nørrebroruten.
Det gamle rigsarkiv // står uudnyttet og kunne evt. inddrages som en del af metrobyggeriet.
Assistens Kirkegården // holdes fri for nedgange til stationen.
Ovenlys // det vil være muligt at arbejde videre med dagslysintag fra oven.
NØRRBROS RUNDDEL
Byen og metroen // 54
NØRRBROS RUNDDEL MARMORKIRKEN
BYEN OG METROEN // REFLEKSION
Fra denne indledende undersøgelse har jeg valgt at arbejde videre med sitet omkring Marmorkirken.
Sitets problematik i forhold til den kommende metrostation er særligt komplekst på grund af den
tætte bebyggelse i den indre by. Netop på dette sted er det ikke muligt at benytte den københavnske
typemodel, da den har et større footprint end den udpegede plads foran Marmorkirken. Projektet
kalder på en mere sitespecifik løsning, der tager udgangspunkt i og hensyn til stedets begrænsninger
og kvaliteter.
Flere indgange fra Nørrebros Runddel // kunne bruges til at løse Runddelens bløde krydsende trafikanter.
Boret stationsboks // giver en frihed til at udnytte rummet under den eksisterende by.
Det fjerde hjørnepalæ // udnyttes til metronedgang.
Det åbne byrum // foran Marmorkirken holdes frit.
Concourse level // med mulighed for indbygget retail.
Byen og metroen // 55
KONTEKSTEN - undersøgelse II
KONTEKST // SITE MULIGHEDER
Én af de 3 hjørnepalæer omkring Marmorkirken // Hjørnepalæerne er med til at skabe en symmetrisk akse igennem den gamle Frederiksstad.
Muligt site // Den fremtidige metronedgang kunne inkorporeres som en del af den nye bebyggelse.Passage // til Borggade.
1700-tals huse // i væsentlig mindre skala end den omkringliggende bebyggelse.
Den planlagte metronedgang // ligger foran Marmorkirken, med stationsrum under den åbne plads.
Konteksten // 56
Når man beskæftiger sig med området omkring
Marmorkirken og den gamle Frederiksstad, er det
essentielt at forstå stedets historiske baggrund.
Opgaven fortsætter derfor ind i et analytisk afsnit
omkring Meldahls nybarokke etagebyggeri,
Marmorkirken og de små 1700-tals huse, som blev en
torn i øjet for forretningsmanden C.F. Tietgen.
Projektet berører overfladisk det nye byggeri på
Tietgens Ærgrelse. Fremefter tager opgaven dog
udgangspunkt i sitet som ubebygget grund anno
2009.
På baggrund af ønsket om at udforske den sitespecifikke
metrostation, der tager afsæt i sine omgivelser,
fortsætter opgaven med en videre analyse af sitet
omkring Marmorkirken. Fokus er en undersøgelse af
muligheden for at udnytte byggegrunden; Tietgens
Ærgrelse, som en del af metronedgangen.
På sitet står i dag Tony Frettons byggeri, som blev
opført i 2010. Byggeriet står på nuværende tidspunkt
forholdsvist tomt på grund af metrobyggeriets
afspærringer på den omkringliggende plads.
Metrobyggeriet forventets afsluttet omkring 2018.
Opgaven analyserer den nære kontekst i forhold
til at udvikle en metrostation og nedgang på sitet
ved Tietgens Ærgrelse. Projektet søger således at
kombinere to adskilte byggerier: metroen og Tietgens
Ærgrelse.
KONTEKST // TIETGENS ÆRGRELSE
Konteksten // 57
2005, Oktober // Realdania erhverver den ubebyggede grund, med det formål at opføre et nyt bolig- og erhvervsbyggeri. Arkitekten Tony Fretton bliver valgt som arkitekt til jobbet.
2005, Maj // Realdania udviser interesse for byggeprojektet Tietgens Ærgrelse. Projektet kræver en høring og skal godkendes i byrådet. Grunden skal opkøbes og det afhænger af, om lejerne i naboejendommen Store Kongensgade 84, fraflytter lejemålene, og om der kan opnås nedrivningstilladelse.
1925 // Sitet har haft en omskiftelig tilværelse. Her som tankstation. Senere har pladsen huset pølsevognen; Marys Corner.
1912 // Den tomme byggerund har haft forskellige funktioner i tidens løb. Her med salg af gravsten.
Konteksten // 58
2009, Maj // Det yderste 1700-tals hus rives ned og grunden forberedes til den nye bebyggelse. Det er med udgangspunkt i denne situation at opgaven videre bearbejdes.
2014, Marts // Tony Fretton Architects byggeri står færdig. I forgrunden er Metrobyggeriet foran Marmorkirken er påbegyndt.
KONTEKST // NYERE SITE HISTORIE
Konteksten // 59
Konteksten // 60
Finansmanden C.F. Tietgen færdiggjorde i slutningen
af 1800-tallet opførelsen af Marmorkirken, som var
blevet påbegyndt i 1749 efter hofbygmester Nicolai
Eigtveds tegninger. For at finansiere byggeriet af
kirken opførte Tietgen etageejendommene rundt om
kirken efter tegning af Ferdinand Meldahl.
Tietgen opkøbte i slutningen af 1800-tallet ruinen,
Marmorkirken, og de tilhørende byggegrunde –
med undtagelse af den sydvestlige del af husrækken
ud mod Store Kongensgade. Disse seks småhuse
(matrikelnumrene 251-56) skulle gennem de
næste mange år komme til at volde først Tietgen,
senere kirken, mange ærgrelser. Bygningerne var
de sidste, der manglede for at husrækken omkring
Marmorkirken – eller Frederikskirken som den
officielt blev kaldt – kunne være komplet. Derfor
satte ejerne prisen voldsomt op, så den kriseramte
Tietgen fra midt 1870erne og senere ikke kunne
– eller ville – betale overprisen. Forberedelserne til
byggeriet gik i gang, uden at det kom til en afgørelse.
”Det lykkedes aldrig Tietgen at opkøbe den sidste lille
række 1700-tals huse mod Store Kongensgade, og han
kunne til sin store fortvivlelse ikke afslutte anlægget,
som det oprindeligt var tænkt. Det ubebyggede hjørne
og rækken af 1700-tals huse er siden da med sædvanlig københavnerironi blevet kaldt for Tietgens Ærgrelse.”
- Uddrag fra Tietgens Ærgrelse, Realdania
KONTEKST // HISTORISK PERSPEKTIV
Konteksten // 61
Konteksten // 62
KONTEKST // TVILLINGE PALÆ
Sitet, Tietgens Ærgrelse, udgør en vigtig brik i forhold
til Eigtved og Meldahls oprindelige intentioner
om Marmorkirkens nybarokke kulisse. Man
kommer ikke udenom sitets relation til det omgivne
palæbyggeri. Det omstridte hjørne er en del af en
symmetrisk plan, indskrevet mellem Bredgade og
Store Kongensgade, og længere nede ad tværaksen,
Amalienborg med rytterstatuen og Operaen på den
anden side af havneløbet.
Overfor Tietgens Ærgrelse stod Meldahls tvillingepalæ
fra 1894, alene indtil år 2009. Fotoet til venstre er
taget fra Store Kongensgade og illustrer bygningernes
sammenspil og spejlingen over den historiske tværakse.
I dette view danner parret tilsammen rammen om
Marmorkirken.
Konteksten // 63
KONTEKST // EN TUR I ARKIVERNE
Meldahls etagebyggeri fra 1880 // Københavns Bygningsarkiv
Konteksten // 64
KONTEKST // EN TUR I ARKIVERNE
Marmorkirkens indvielse, August 1894 // Rigsarkivet
Konteksten // 65
CIRKULATION OG VOLUMEN - undersøgelse III
CIRKULATION OG VOLUMEN // SITE UDFORDRINGER
Ankomst // Passage til Borggade
Ankomst // fra Store Kongensgade
Mulighed for boret udgravning // under det eksisterende byggeri
Cityringens retning
Mulighed for Cut-and-cover udgravning // på byens åbne pladser
Stationsboks størrelse // min. dimensioner 20 x 40 m
Site og mulighed for udvidelse// Metronedgangen vil ligge på sitet ved Tietgens Ærgrelse.
Ankomst // fra Bredgade
Cirkulation og volumen // 66
Ankomst // fra BredgadeCIRKULATION OG VOLUMEN // SITE UDFORDRINGER
Den optimerede cirkulation har færrest mulige knæk
og efterstræber generelt en god sigtbarhed i forhold
til orientering. I opgavens løsningsforslag har jeg
prioriteret muligheden for nedgang fra begge sider
af sitet, samt at flow-knækket foregår på concourse
niveau.
Elevator forbindelse på tværs af levels er løst ved at
placere elevatorskakten på siden af sitet. Derved opnås
forbindelse til alle niveauer, samt ankomst midt på
perron.
Cirkulation og flow er styrende designparametre,
når man planlægger en metrostation. En optimeret
cirkulation er med til at lette orienteringen fra
gadeniveau til perron. Flowet skal understøtte
områdets ankomstveje og samtidigt er stationsrummets
orientering bundet af metrosystemets retning. Over
jordens overflade er volumenet begrænset til det
definerede site, mens man under jorden har mere
frihed og mulighed for at udvide.
Den næste undersøgelse afsøger sammenhængen
mellem cirkulation og volumen. Sitets størrelse
og retning udfordrer den optimale cirkulation.
Stationsrummet følger togets retning dvs. Nord-Syd,
mens ankomsten til sitet primært er Øst-Vest. Som
illustreret i de efterfølgende modelstudier afføder
dette at flowet skal knækkes min. én gang a 90o for at
forbinde platform og gadeplan.
Cirkulation og volumen // 67
Volumen, Model I // Det underjordiske rum forholder sig symmetrisk til volumenet over jorden.
Volumen, Model II //Det underjordiske rum forholder sig symmetrisk til volumenet over jorden.
Cirkulation, Model I // Cirkulationen orienterer sig centralt omkring en midterakse i stationsrummet.
Cirkulation, Model II // Cirkulationen følger model I, undtagelsen er at trappen er delt til hver side.
CIRKULATION OG VOLUMEN // MODEL I & II
Jordoverflade
Jordoverflade
Cirkulation og volumen // 68
Volumen, Model III // Stationsrum og bygning over jorden ligger forskudt pga. ankomst situationen på gadeniveau.
Volumen, Model IV // Stationsrummet og det ovenliggende volumen ligger i forlængelse af hinanden.
Cirkulation, Model III // Ankomst er kun muligt fra en side af site. Her er der givet mere plads til nedgangen i gadeplan. Det medfører at stationsrummet er forskudt i forhold til det ovenstående volumen
Cirkulation, Model IV // Ankomst er kun mulig fra én side. Nedgangen forholder sig asymmetrisk til stationsrummet.
CIRKULATION OG VOLUMEN// MODEL III & IV
Jordoverflade
Jordoverflade
Cirkulation og volumen // 69
Cirkulation og volumen // 70
Central akse // Cirkulationen foregår symmetrisk omkring en midterakse.
Lysforhold // åbningen ligger over stationsrummet og giver
mulighed for dagslysindtag
Elevatorskakt // i forbindelse med nedgang giver mulighed for
adgang til alle niveauer
Concourse niveau // giver mulighed for overblik over stationsrummet.
Perron niveau// forholder sig symmetrisk til nedgangen
Ankomst // midt på perron niveau
Vendinger // minimum af flow ’knæk’
Adgangsforhold // der er mulighed for ned- og opgang fra begge sider af bygningen.
Jordoverflade
CIRKULATION OG VOLUMEN // REFLEKSION
Den ovenstående model repræsenterer det endelige cirkulations koncept som jeg har valgt at arbejde
videre med. Flow og volumen fordeler sig over en central akse, dette resulterer i en symmetrisk
cirkulation med mulighed for ankomst fra begge sider af sitet. Flowets 90o knæk foregår på concourse
niveau. Her er der er mulighed for at orientere sig om billettering, info samt få et visuelt overblik over
stationsrummet. På perron niveau lander trapperne midt på platformen, hvilket er med til at give en
bedre fordeling.
MODEL II
CIRKULATION OG VOLUMEN // SAMMENFATNING
Cirkulation og volumen // 71
FORHOLDET TIL FLADEN - undersøgelse IV
Forholdet til fladen // 72
Metrostationen kan fænomenologisk sammenlignes
med muldvarpeskuddet på muldvarpens underjordiske
gange. På én gang markerer og forbinder de
oververdenen med det underjordiske system. De
fortæller samtidigt om aktiviteter der foregår under
jorden.
En metrostation forbinder begge sider af
jordoverfladen. I stationen møder metroens
autonome system byens forskelligartede rum. På
oversiden forholder nedgangen sig til byrummet og
verden omkring - på undersiden relaterer den sig
til det underjordiske system. De to forhold er i sig
selv modstridende: Over jorden giver det mening
,at konstruktionen er sitespecifik og derved har
mulighed for at tilpasse sig omgivelserne, mens den
underjordiske konstruktion befinder sig godt som en
standard model der understøtter systemets krav.
Den næste undersøgelse omhandler hvordan man
forbinder på tværs af jordoverfladen. Gennem en
række diagrammer og en modelserie undersøges
sammensætningen af elementer og detaljeringen deraf.
Først afsøges muligheden for at løse forbindelsen i 2
elementer, hvorefter der tilføres et forbindende 3.
element. Studiet kan aflæses på flere niveauer og
overføres på forskellige skalaer.
FORHOLDET TIL FLADEN // OVER- / UNDER VERDEN
Forholdet til fladen // 73
Frankfurt metro nedgang - Bockenheimer WarteLondon Metro station - Falsk husfacadeBilbao metronedgang - Norman Foster // Nedgangen forholder sig i meget forskellig grad til den øvre verden.
FORHOLDET TIL FLADEN // NEDGANG
Forholdet til fladen // 74
Typologier // De diagrammatiske undersøgelser tager udgangspunkt i ovenstående nedgangstypologier.
Under-/Over fladen // Overfladen trækkes med ned i undergrunden vs. undergrunden bryder op gennem fladen
Detaljering af mødet // Diagrammatiske undersøgelser af det indsatte element samt overfladen i forhold til objektet
Forholdet til fladen // 75
Model I // Metro og bygning forholder sig autonomt til hinanden. Metroen forbinder ikke over overfladen.
Model IV// Metro i en bygning. Bygningsvolumenets transparens gør det muligt at skelne de to funktioner.
Model II // Metro og bygning forenes. En afstandsdefinerende skin holder objektet fri fra overfladen.
Model V // Metroen udfylder hele bygningen. Huset fremstår som et samlet offentligt rum.
Model III // Metroen forbinder gennem stålelementet til overfladen. Det øverste volumen presses op af rummet under.
Model VI // Metroen camoufleres i bygningsvolumen.
FORHOLDET TIL FLADEN // DET FORBINDENDE ELEMENT
Forholdet til fladen // 76
FORHOLDET TIL FLADEN // SAMMENFATNING
’Hinge’ // det indskudte led fungerer som bindeled og overgang mellem bygning og metro.
Mødet // De to elementer fremstår som individuelle bygningsdele
Metroen
Byen // Metroen møder byen som et særskilt hus. De to elementer overlapper ikke hinanden.
FORHOLDET TIL FLADEN // REFLEKSION
Undersøgelsen angiver og opsummerer i realiteten flere spredte tanker om projektet. En overordnet
tematik er bygningens funktion i forhold til metrostationen. Resultatet er at de to funktioner holdes
adskilt som bolig og metro, men på samme site. Derigennem undersøger projektet en eksemplificering
af hvordan metroen møder byen, i dette tilfælde boligerne.
I mødet mellem de to bygningskomponenter tilføjes et ’hinge’. Dette hinge medierer mødet mellem
stationsrummet, systemet, og byens rum.
Forholdet til fladen // 77
RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER - undersøgelse V
Rumlighed, komposition og elementer // 76
Som opfølgning på de tidligere undersøgelser følger 3 mere konkrete løsningsforslag,
der undersøger forskellige variationer indenfor bygnings konceptet og de individuelle
komponenter. De undersøgte temaer består i:
- En videreudvikling af cirkulations princippet
- Detaljering af den nedre facade, det forbindende ’hinge’
- Udformningen af stationsrummet og dets rumlige karakter
- Den øvre bygningsvolumen og facade udtryk
- De individuelle bygningsvolumeners forhold og detaljeringen af mødet derimellem
RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // VARIATIONER
Rumlighed, komposition og elementer // 77
RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // MODEL I
Øvre facade // Den øvre facade forholder sig udelukkende til kontekstens horisontale linjer. Vinduesrytmen er dynamisk og giver facaden et mere uhøjtideligt udtryk.
Nedre facade // fremstår som en solid flade med et enkelt skår som tillader adgang til elevator
Stationsrummet // er udformet med tripel-hvælv. Metrosporene løber i de ydre hvælv, mens stationsrummet er udgravet der imellem.
Volumen forhold // De to volumener overlapper hinanden. I overlapningen opstår en slags semi-privat bufferzone mellem det øvre og nedre - det private og det offentlige rum. Rummet kunne evt. fungere som café / juicebar.
Cirkulation // Der er givet mere plads til ankomsten på gadeniveau - kompromiset er et ekstra indskudt dæk mellem concourse og perron. Det ekstra niveau er med til at rummet og ’hullet’ virker mindre.
Rumlighed, komposition og elementer // 78
RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // MODEL II
Øvre facade // er opbygget som en let skærmfacade med ikke-definerede vinduesåbninger.
Nedre facade // fremstår som en solid flade med en minimal åbning som tillader adgang til elevator.
Stationsrummet // har et klemt ovalt tværsnit, der giver maksimal størrelse til den indre volumen.
Volumen forhold // De to volumener holdes adskilt. Adgang til den øvre bygningsdel foregår via et privat trappetårn til højre for metro nedgangen.
Cirkulation // tager udgangspunkt i konklusionen fra forrige afsnit. Der er adgang til metroen fra begge sider af bygningen, herfra fordeler cirkulationen sig symmetrisk omkring en midterakse. Concourse level er et indskudt dæk, der giver mulighed for overblik over stationsrummet.
Rumlighed, komposition og elementer // 79
RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // MODEL III
Øvre facade // En mere klassisk tung facade giver umiddelbart bedre mulighed for at relatere til de omkringliggende facade hierarkier.
Nedre facade // Den nedre facade er mere opbrudt og tillader derfor et større indtag af dagslys. Desuden fremstår facaden lettere og mindre ’kasse-agtig’.
Stationsrummet // har en flad halvcirkel profil
Volumen forhold // De to bygningsvolumener holdes tydeligt adskilt. Adgang til den øvre bygningsdel foregår via et separat trappetårn.
Cirkulation // Adgang kun fra én side af bygningen giver asymmetrisk flow og ulige fordeling på concourse niveau.
Rumlighed, komposition og elementer // 80
Stationsrummet
metronedgangen
boligerne
trapp
etår
net
MODEL II // cirkulation
MODEL III// volumen
RUMLIGHED, KOMPOSITION OG ELEMENTER // SAMMENFATNING
CIRKULATION OG VOLUMEN // REFLEKSION
Den ovenstående model repræsenterer det valgte bygningskoncept. Det er en hybrid mellem model II
& III. Bygningen er inddelt i fire bygningsvolumener: Stationsrummet, metronedgangen, boligerne og
trappetårnet. De fire elementer har en klar funktionsopdeling og særligt forholdet mellem metro og
bolig identificeres som adskilt.
Rumlighed, komposition og elementer // 81
ET NYT HUS I STORE KONGENS GADE - foreløbige studier, undersøgelse VI
Manzard tag / Københavner tag // Københavnertaget er fladere på toppen med en anelse fald ud mod kanterne, hvor der er en 45o hældning ned mod facaden.
Tagets form skyldes den første byggelov i Danmark fra 1856. Denne lov fastlagde den maksimale taghældning til at være 45o. Hensigten var at undgå de store, meget dominerende tage, der kastede lange skygger ned på gader og i baggårde og forhindrede solen i at nå derned.
Meldahls palæbyggeri // står som ét af de fire hjørnesten omkring Marmorkirken.
Fagdeling // Facaderne følger en tredeling: bygget op med højt sokkelparti, midterstykke og gesims.
Historicismens ornamentik // På langs er facaden opdelt af pavilloner i midten og i enderne, og overfladen er moduleret af pilastre, balkoner, ornamentik og forskydninger i plan.
Et nyt hus i Store Kongensgade // 82
Facade// Vinduerne er en del af facadens kompositoriske system. Forskellige vinduesformater giver en særlig karakter til hver af etagerne.
Taglinje // Manzard taget trækker bygningens øverste del tilbage fra gaden. Det er med til at nedskalere volumenet.
Volumen // Facaden på den nye bygning har samme størrelse som etagebyggeriets endepavillon overfor. Tilsammen er de to volumener med til at indramme Marmorkirken.
1700-tals huse // De små byhuse bryder den gennemgående facadehøjde og virker let klemt ved siden fa den store volumen.
Funktion // Planløsning og anvendelse ligger op til et klassiskkøbenhavnerhus: med erhverv i underetagen - i dette tilfælde metroen - mens de øvrige etager udnyttes til beboelse.
Et nyt hus i Store Kongensgade // 83
ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE // FACADE STUDIER
Model I // En let skærmfacade med udgangspunkt i kontekstens horisontale linjer. Bygningens øverste etage er trukket tilbage fra facaden for at respektere manzard tagets proportioner.
Model III // Huset fremstår med en tung ’klassisk’ facade. Facaden spejler i højere grad hjørnepalæet overfor ved at være en mere solid flade med vindueshuller. Vinduesrytmen skaleres symmetrisk.
Model II // Skærmfacade i flere lag. Lagene er med til at give facaden et diffust og flimrende udtryk.
Model IV // Volumenet foldes ind foroven for at imødekomme det klassiske manzardtag. Vinduesrytmen er helt stringent med høje vinduespartier.
Et nyt hus i Store Kongensgade // 84
Model V // Volumenet er nedskaleret en smule. Det øverste vinduesbånd løber på tværs af tagknækket.
Model VII // Facaden er en hybrid mellem model III og model IV.
Model VI // Facaden har en mere uhøjtideligt vinduesrytme. De horisontale linjer overholdes mens, der er givet frit spil i forhold til vindues bredderne. Taghældningen spejler på venstre side hjørnepalæets manzard tag, mens den højre side nedtrapper mod 1700-tals husene.
Cirkulation, Model VIII // Bygningsvolumen tager udgangspunkt i model VI. Venstre side referer til den modstående bygning, mens højre side er mere uformel og forholder sig til de små nabo byhuse. Vinduesrytmen er den samme som model VII.
ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE // FACADE STUDIER
Et nyt hus i Store Kongensgade // 85
ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE // MATERIALEVALG
Et nyt hus i Store Kongensgade // 86
Trappetårn fungerer som shadow gap og overgang til byhusene
’Hinge’ mellem metro og bygning fremstår i stål med en grad af lysreflekterende effekt
Rytmen fra metrosystemet belægning forbindes op på gadeniveau.
Stationsrummet reflekterer metrosystemets identitet og genbruger elementer fra de eksisterende stationer
Den øvre facade er tung og identificerer sig med Meldahls palæ.
ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE// OPSUMMERING
ET NYT HUS I STORE KONGENSGADE // REFLEKSION
Modelserien repræsenterer nogle af mine overvejelser omkring facaden på den øvre bygning. Forud for
disse ligger naturligvis en skitseprocess. Det har dog været essentielt at kunne bruge min kontekstmodel
af sitet til af justere og afprøve forskellige idéer om facaden.
Jeg har ikke valgt en endeligt facadeløsning, men undersøgelsen peger mod en tung facade, der
forholder sig til kontekstens udtryk.
Et nyt hus i Store Kongensgade // 87
Refleksion // 88
REFLEKSION //
Jeg har undervejs måtte udvælge og prioritere for
at få opgaven løst. Sitets størrelse og områdets tætte
bygningsmasse har været en særlig udfordring, der har
krævet både afvejning og kompromis. Målet har været
at skabe en bygning, der som helhed løser både sitets
og metrostationens behov.
I forhold til opgavens fokus og begrænsning har jeg
vægtet en undersøgelse af bygningskomponenternes
indbyrdes sammenspil, organisering, konstruktion
og materialevalg. Særligt har jeg ønsket at bearbejde
hvordan tektoniske overvejelser oversættes til en
sammensætning af rumlige oplevelser. Arkitektoniske
virkemidler understøtter de specifikke situationer
som: nedgang, orientering, bevægelse og ophold.
De individuelle bygningskomponenters detaljering og
materialitet trækker på identiteten fra deres funktion
og kontekst: Stationsrummet opleves som en del af
metrosystemets rum, mens den øvre facade henter
referencer fra Meldahls etagebyggeri.
Byens nye metrolinje; Cityringen, borer sig frem
under københavnerkalken. Særligt i de punkter, hvor
den bryder overfladen, bemærker vi den. Med denne
opgave ønsker jeg at tage fat i diskussionen om, hvordan
arkitekturen kan være med til at bearbejde overgangen
mellem metrosystemet og den tætte indre by.
Undervejs har opgaven redefineret sig selv. Fokus har
dog gennemgående været mødet mellem metroen og
byen - fortællingen om en konstruktion, der forholder
sig til begge sider af jordens overflade.
Sammenlagt tegner der sig et billede af en bygning,
der mæler mellem den sitespecifikke kontekst og
metrosystemets standardisering. Med udgangspunkt
i et følsomt site giver bygningen kun mening netop
på den lille hjørnegrund i København, hvor den står.
Arkitekturen er skabt med dybe rødder i grunden, det
er opført på og i områdets historie.
Gennem projektet har jeg brugt abstrakte billeder
og fænomener til at beskrive begrebet: subterræn.
Sammen med den indledende studietur, har disse
været med til at udvikle projektets overordnede
intentioner omkring konceptet og den rumlige
oplevelse af at bevæge sig under jordens overflade.
Projektets undersøgelser har primært foregået gennem
digitale og analoge modelstudier. Gennem modellerne
har det været muligt at opleve, kommunikere og
dermed diskutere opgaven.
Refleksion // 89
Kontaktpersoner:
Vejleder:
Professor, Arkitekt
Karl Christiansen
Ekstern vejledning:
Chefarkitekt, Metroselskabet
Lise Lind
Vejledende Ingeniør:
Civilingeniør,
Poul Henning Kirkegaard
Rejselegat til studietur:
Tina Tychsen Rasmussen og
Henrik Søholt Christensen’s Legat
Non-places.
- introduction to an anthropology of supermodernity
Marc Augé
Notes on the underground
- an essay on technology, society, and the imagination
Rosalind Williams
Below ground level
- creating new spaces for contemporary architecture
Ernst von Meijenfeldt
Public places-urban spaces.
- the dimensions of urban design
Matthew Carmona
Arkitekturen - de dybe stationer i dagslys
Nille Juul-Sørensen, Ørestadsselskabet,
KHRAS Arkitekter
Anlægget - en metro bliver til
Nille Juul-Sørensen, Ørestadsselskabet,
KHRAS Arkitekter
Cabinet, issue 30
- the underground
Cabinetmagazine.org
Tietgens Ærgrelse
Realea A/S, Ole Lange, Tony Fretton
og Peter Thule Kristensen
LITTERATURLISTE
Litteraturliste // 90
09.2013 - 01.2014
03.2013 - 08.2013
09.2012 - 01.2013
05.2012 - 09.2012
06.2011 - 05.2012
2011.02 - 06. 2011
11.2010 - 02.2011
7.2010 - 11.2010
9. Semester Aarhus Arkitektskole
Studio Building Design,
Vejleder: Anders Gammelgaard
Bogtårn for skønlitteratur på Århus havn
Ansat hos REX, New York
Mercedes Benz Campus, Stuttgart
Necklace Residence, Hamptons
8. Semester Aarhus Arkitektskole
Studio Building Design, Anders Gammelgaard
Underjordisk Krematorium i Glatved grusgrav
Arbejde hos Aart, Århus
VUC Kolding
Tilbygning til Stjær kirke
Midtbyskolen, Fredriksbjergbyggeriet
Musholm bugt Feriecenter
7. Semester, Praktik og arbejde hos Terroir, Sydney
Maritime University, Tornhuset Malmø
Ned Kelly interpretation Centre; Glenrowan
Extention of the National Capital exhibition,
Canberra””Venice Biennale, Currator of the Australian
Pavilion”
6. Semester, UTS, University of Technology,
Sydney, StudioDigital Tectonics,
Vejleder: Kirsten Orr og Ole Eghlom Pedersen
The semi-flexible formwork - Insitu concrete casting
experiment
Arbejde hos Peter Stuchbury, Avalon
Cliff Face House
5. Semester, UoS, University of Sydney,
Architecure, Analouge Photography,
Drawing, Graphic Design
CV
CV // 91