Frederikshavn Atletik Klub af 1966ultraman.dk/065.pdf · Frederikshavn Atletik Klub af 1966 01-06-2002 Nummer 65 1 NYHEDSBREV Aktuelle begivenheder, arrangementer, resultater, kost,

Motionsløbeklubben FAK 66

Frederikshavn Atletik Klub af 1966

01-06-2002 Nummer 65

Side 1

NYHEDSBREV Aktuelle begivenheder, arrangementer, resultater, kost, træning, og meget andet

Frederikshavn Atletik Klub af 1966 Motionsløbeklubben FAK 66

INDHOLD • Nyt fra bestyrelsen • Siden sidst • Husker • Overmod og problemer • Varmetæppe • Gitte skriver løbs historie • Norgestur • Slankekuren • Rette sko • Tanker • Tilfreds • Skadeforebyggelse • Råbjerg Mile Marathon • Resultater • Pressemeddelelse • Højere iltoptagelse

Det vil være en stor hjælp for vor resultatformidling, hvis I vil meddele Jørgen A. opnåede resultater. I kan gøre følgende: • Notat til Jørgen A. • Telefon til Jørgen A. • Registrer over vor

hjemmeside. • Pr. e-mail (adresse/

telefon på modståen-de side).

Meddel: • Løbs-dato • Løbs-navn • Sted • Distance • Person-navn • Tid • Gruppe • Nummer i gruppen • Nummer i alt • Personlig rekord ? • Kommentarer

Tak for hjælpen, I har sparet Jørgen A. for et stort tidsforbrug og unød-vendigt arbejde.

REGISTRERING AF RESULTATER

MARK på vej mod sejren i ’Brutal Marathon’, som blev afviklet i Aalborg, langfredag. Vindertid: 2.54,42



01-06-2002 Nummer 65

Side 2

R E D A K T Ø R Jørgen A. Larsen Tlf.: 98 48 45 14 e-mail: [email protected] FAK 66 hjemmeside http://members.tripod.com/fak66 Top Form artikler http://home6.inet.tele.dk/ultraman

KONTINGENT Kontingenter er som følger: Enkeltperson Kr. 300,- pr. år Familie Kr. 500,- pr. år Passiv, enkeltperson Kr. 100,- pr. år

TILMELDING Til følgende løb betaler klubben tilmeldingsge-byr. (Kun ved samlet til-melding på opslagstavle i Atletcentret). • Århus Stafetten • Kildeløbet • DK Stafetten Ved nationale– og jyske mesterskaber godtgør klubben tilmeldings– og transportudgifter efter for-hånds godkendelse fra bestyrelsen. OBS! I alle tilskudsgivende løb samt mesterskaber skal der løbes i klubdragt. Medlemmerne opfordres til at løbe i klubdragt i alle løb.

BESTYRELSEN Der afholdes bestyrelsesmøde den 1. tirsdag i hver måned. Hvis du har noget på ‘HJERTET’, kontakt et af bestyrelsens medlemmer, som er:

Telefon 98 42 98 54 98 48 45 14 99 22 57 95 98 43 38 38 22 64 60 86

e-mail ingen [email protected] [email protected] [email protected] ingen

Navn Tage Andersen Jørgen A. Larsen Kirsten Søborg Lene Andersen Olav B. Madsen

FÆLLESTRÆNING Tirsdag, kl. 1700 Tempoløb fra Atlet Centret, distancer mellem 10 - og 19 kilometer. Socialt samvær efter træning, fra ca. 19°° til 20°°. Torsdag, kl. 1530 til 1700 Træning fra Atlet Centret, distancer mellem 8 - og 12 kilometer. Søndag Den mørke tid: kl. 1000, 1. november til 31. marts Den lyse tid: kl. 0930, 1. april til 31. oktober Forskellige distancer fra Bangsbo Museet.

FÆLLESKØRSEL I INFO NYT nr. 20 havde vi følgende retningsgivende forslag til deling af udgifter ved kørsel i privat bil til løbsarrangementer. Kr. 0,50 pr. kilometer samt 1 liter benzin, pr. 10 kilometer. Samlet beløb deles af hver enkelt deltager, inkl. ejer/ fører af bil. Bilens ejer har naturligvis den endelige afgørelse.

KLUBDRAGT Kongeblå benklæder med og uden lodret hvid stribe i siderne og hvid trøje med lille klublogo over hjertet samt stort klublogo på ryggen. New Line har følgende benklæder, som passer til klubfarven. Shorts Art. / Name: Club Shorts, Art.-No.: 12 499, Color Line 05 og Art.no. 1200, Colour 05 Tights Art. / Name: Club Line, Art.-No.: 8 02 053, Color Line 05



01-06-2002 Nummer 65

Side 3

NYT FRA BESTYRELSEN !!!

FAK HUSKER !

Bestyrelsesmøde d. 9. April 2002 - Fortræning til Råbjerg Mile Marathon, tirsdag d. 7. maj, med afgang fra Atletcentret kl. 1700, husk madpakke. - Hjælpere efterlyse til Råbjerg Mile Marathon. - I alle tilskudsgivende løb samt mesterskaber skal der løbes i klubdragt. Medlemmerne opfordres til at løbe i klubdragt i alle løb. - Tilmelding til mesterskaber til Tage. - Lars Bo og Olav aftaler foredrag om sko eller andet relevant. - Forslag fra PA om ophæng af kort over Frederikshavns området i Atletcentret. Fire kort i målestoksforholdet 1:25.000 (lamineret) anses for passende. Der arbejdes med sagen . - Kirsten efterlyser lille hæfte med løberuter. Jørgen A. henviser til vor hjemmeside hvor dette arbejde er påbegyndt med (Tirsdagsruten, Åsted Ådal og Bangsbo). Kan godt lade sig gøre at fremstille hæfte, men kræver tidsmæssigt store ressourcer. Ser på sagen.

11-08-02, Rødspætteløbet 15-09-02, Bangsboløbet

SIDEN SIDST !!!!!!!!!!!! Washington DC Marathon Søndag d. 24-03-2002 Vore medlemmer kommer da omkring, Jørgen (Bager) har fuldført nævnte Marathonløb. Aalborg Brutal Marathon Langfredag d. 29-03-2002 Årets første store udfordring på ma-rathondistancen endte med en ubetinget succes for fire af FAK 66’s mandlige lø-bere (Mark, Frede, Erthan og Ole), som alle endte mellem top 10, med en første-plads til Mark Linder Pedersen. Resultater andetsteds. Århus 1900 stafet (28-04-2002) Så gjorde de det igen. Et pragtresultat af klubbens hold. Holdet er med totaltiden 06:42:14 place-ret som nummer 12 i klassen, hvor 257 hold gennemførte. Gennemsnitstid pr. gennemført løber er 00:40:13. Tårsløbet (04-05-2002) Med en førsteplads til Kirsten, to anden-pladser og en syvendeplads af fire delta-gere fra klubben, det må siges at være fornemt. Kildeløbet (09-04-2002) Med fire førstepladser kan vi godt være bekendt at kalde os en løbeklub. 10 løbere fra klubben deltog. Råbjerg Mile Marathon (18-05-2002) Strålende vejr, 195 deltagere og fire før-stepladser til FAK 66. Det kan næsten ik-ke blive bedre. De to foregående år havde vi henholds-vis 99 og 144 løbere.

KOMMENDE • Ølmilen (Pia) • 300 km tur (Jørgen A.) • La Santa (Jørgen A.) Bidrag modtages med kyshånd

En hektisk weekend (26/27 maj 2002) Göteborg Varvet, Limfjordsløbet og Co-penhagen Marathon, se side 5



01-06-2002 Nummer 65

Side 4

OVERMOD OG PROBLEMER Frit efter artikel af Ole Jacobsen i forbindelse med marathontræning Atletik Nyt, nr. 3, 2002 Overmod En advarsel til de heldige for hvem trænin-gen går strygende. Det er alt for nemt at falde i og lige snuppe en konkurrence ekstra, lige løbe lidt flere kilometer, lige løbe lidt stærkere fordi der kommer nogen forbi, lige løbe en dag eks-tra, hvor der ellers stod fridag. I denne periode hvor der for alvor bygges på, toppes og nedtrappes, gælder det for alvor at tøjle sin iver og i stedet glæde sig til hvor kort tid der er til den ultimative op-levelse - sejr over den indre mastodont. Livtaget med otte væskedepoter. 42 kilo-meter bungyrun. Problemer Kun de færreste oplever ikke problemer undervejs. Disse kan have overfladiskhe-dens præg i form af ømhed, træningslede eller – hvad der er mest almindeligt – træt-hed. Disse problemer skal man ikke underken-de betydningen af, men for mange kommer man trods alt igennem via den motivation der ligger lige om hjørnet. Trætheden kan kureres ved at få hvilet or-dentlig ud. Det er indlysende at hvilen spil-ler en afgørende rolle. Det er en helt anden sag, hvis problemet har en sådan karakter, at du ikke kan kom-me videre, hvor gerne du end ville. Ømhed – smerte – skade – pause Denne stige er som regel ledsaget af man-ge frustrationer. Der er også et sæt myter omkring ømhed og smerte såsom: Man må sgu yde før man kan nyde ! No Pain – No Gain ! Det skal bare løbes væk ! For nogle er det en realitet, at de er sluppet helskindet gennem en krise, men du skal, hvis du får problemer, tage dine forholds-

regler. Ømhed er et velkendt fænomen, som du sikkert har stiftet bekendtskab med i disse uger. De er der mange gange i et vist omfang in-den du påbegynder dit løb, men forsvinder så snart du er i gang. Registrerer du, at ømheden er i tiltagende efterhånden som dagene går ( det kan væ-re en svær erkendelse at nå frem til ), er det på tide med et par dages pause. Det vil næsten altid sætte ømheden tilbage og du kan starte forsigtigt op igen. Med smerte (Av!) er det noget helt andet: Smerten er kroppens måde at fortælle dig på, at det er alvor. Nu er det altså lige før. Kan du pege på et bestemt forhold, der har fremkaldt smerten, vil naturligvis være en stor fordel: Løb i nye sko, løb på vanskeligt underlag, løb (med) for høj intensitet, anden træning, anden fysisk udfordring (løft) eller lignen-de. Her kan du vælge at tro, at du ved at undgå lignende situationer, undgår smer-ten (den aftager forhåbentlig) eventuelt ledsaget af nedsat træningsmængde. Erkend du har et problem Når du har indset, at der desværre må pro-bate midler til, er det vigtigt at ramme rig-tigt med at nedsætte træningen. Er din for-modning, at skaden for eksempel skyldes, at du spurter eller løber for stærkt sidst i træningen , hvor du ellers skulle løbe lang-sommere, kan du koncentrere dig om, efter et par dages pause, at løbe med lav intensi-tet – måske stadigvæk lange løb. Er skaden derimod et resultat af mange ki-lometre, må du vælge korte løb med lav in-tensitet og undgå de lange. Stopper du nu for en periode med den planlagte træning, vil du stadig kunne gen-nemføre din marathon. Hertil er formen så vidt fremskreden, at du sagtens kan gen-nemføre. Tidshorisonten kan du sætte til cirka 10 da-ge. Træn gradvis op igen. Ømhed kan sta-dig forekomme.



01-06-2002 Nummer 65

Side 5

SPORTSFOLK SKAL BRUGE VARMETÆPPE Er der en bedre måde, end den traditionelle, at varme op på før en konkurrence ? Når sportsfolk varmer op, inden de skal i kamp, er det med god grung. Muskelkraf-ten stiger med næsten 10 procent, for hver grad temperaturen i musklerne stiger. Men for lang tids opvarmning kan gøre muskler-ne trætte. Løsningen er simpel. Sportsfolk skal i stedet varme op ved at iføre sig et elektrisk varmetæppe! Budskabet kommer fra Anthony Sargeant fra Manchester University. Han udførte et forsøg med seks frivillige, som skulle cykle på en motionscykel uden nogen som helst forberedelse. Samme forsøg blev senere udført efter en halv time med benene i 42 grader varmt vand. Forskerne vurderede, hvor effektivt musklerne fungerede, ved at overvåge cyklisternes åndedræt. Ved cykling i fuld fart ved 120 omdrej-ninger i minuttet bevirkede den kunstige opvarmning, at der blev brugt seks procent mindre energi på grund af den store kraft i musklerne. Anthony Sargeant mener selv, at højde-springere, som sjældent kan forudsige, hvornår deres næste spring skal finde sted, kan have glæde af den kunstige opvarm-ning i stedet for trætte musklerne ved gen-tagen almindelig fysisk opvarmning. Men også ved kortere distancer skulle varme-tæppet gøre god gavn. Om der er nogen effekt ved udholdenheds-konkurrencer som maratonløb er endnu usikkert. Den britiske 100 meter løber Linford Christie, der vandt guld ved OL i 1992 er dog ikke enig. Forberedelsen til en vigtig konkurrence er både psykologisk og fysisk. Og før et løb vil man ikke sidde ned men man vil være i bevægelse siger han. New Scientist 13-04-2002

Gitte Karlshøj skriver løbshistorie Gitte Karlshøj fra Århus 1900 skrev i dag hi-storie (05-05-2002), da hun vandt DM i halv-maraton. Gitte Karlshøj er dermed den ene-ste, som har formået at vinde DM-guld på samtlige distancer fra 800 meter til mara-ton. Da Gitte Karlshøj kom over stregen i Lyng-by, satte hun desuden mesterskabsrekord med tiden 1.14,00 timer, hvilket var knap 2,5 minutter foran Jytte Pedersen fra Tron-gården. Hos herrerne genvandt Carsten Jørgensen titlen med tiden 1.05,13 timer. Carsten Jør-gensen tangerede dermed Jan Ikovs rekord med tre danske mesterskaber på distan-cen. EN HEKTISK WEEKEND (26/27 maj 2002) Copenhagen Marathon, førsteplads til FAK'er samt ny klubrekord. Syv (to damer og fem mænd) af klubbens medlem-mer deltog i søndagens Copenhagen Marathon, hvor 725 kvinder og 4.245 mænd gennemførte løbet. Kirsten Søborg blev gruppevinder (30-34 år) af 107 deltagere med en samlet placering som nummer 6, i tiden 3.02,48, medens Lene Andersen løb sig til en tredieplads (45-49 år) af 75 deltagere, i tiden 3.07,03, hvilket rakte til en samlet niende plads. Mark L. Pedersen satte ny klubrekord samt per-sonlig rekord i tiden 2.39,57, hvilket resulterede i en 2. plads i gruppen (30-34 år) på 682 deltagere. Frede Andersen (35-39 år) blev nummer 7 i grup-pen, som havde 698 deltagere i tiden 2.48,12. Der blev sat pesonlig rekorder af Ole Christensen (35-39 år) i tiden 2.56,01 og Palle Andersen (45-49 år) i tiden 3.03,36. Ole Petersen (45-49 år) gennemførte i tiden 3.24,16 I 'Limfjordsløbet', løb Else Stellan sig til en fornem trediplads i gruppen 50-54 år, som havde 22 deltagere i tiden 1.13,12 for de 14 km. Ertan Halilovic deltog i 'Göteborg Varvet', 21,1km, hvor han samlet blev nr. 171 af 27.912 deltagere (kvinder/ mænd) samt nr. 165 hos mændene, i den fine tid 1.21,38.



01-06-2002 Nummer 65

Side 6

NORGESTUR TIL TROLLHEIMEN 25-08-01 til 02-09-01 Af Anna Marie Søborg Rejsen derop Kl. 5.00 den 25 august sad Lene, Ida, Jør-gen, Kirsten og jeg i Lene og Prebens ’Audi’ tæt pakkede og spændte på, hvad den næste uge ville bringe. I bagagerum-met stod vores vandrestøvler og rygsæk-ke - vi var altså på vej på vores længe plan-lagte vandretur i Norge. Konceptet var FAK pige-vandretur, så hvad Jørgen og jeg egentlig lavede der, skulle vi heldigvis ikke redegøre nærmere for. Destinationen var Trollheimen (et områ-de der ligger ved byen Opdall, ca. 100 km. syd for Trondheim) så foran os lå en lang køretur. Jørgen foreslog straks, at vi skulle indgå et væddemål om, hvor mange kilometer vi skulle køre - det var vi piger med på, og vi gættede løs. Der var bare 2 ting, vi hav-de glemt at tage højde for. For det første var det hovedsagelig Jør-gen, der havde stået for planlægningen af turen. For det andet gav Jørgens højde ham ret til forsædet og dermed også retten til at være kortansvarlig. Fra Frederikshavn gik turen med færgen til Gøteborg. Vi krydsede den svensk-norske grænse ved den smukt beliggende Svinesundbro. Ved Oslo forlod vi motorvejen, for at undgå trafikkaoset og festlighederne omkring det norske kronprins bryllup. Efter en tid synes vi piger, at vejene be-gyndte at blive mistænkelige snoede, smal-le og meget lidt befærdede. Jørgen der-imod mente med kortet i hånden, at alt var okay. Hvor vi egentlig var, fandt vi aldrig helt ud af. En "lille" omvej var det nok, men det vi-ste sig, sjovt nok, at vi i alt kom til at kører 758 km, 2 km fra Jørgens gæt. Tiden under vejs brugte vi på at slumre, spise og fortælle historier. Som helt uerfarne norske fjeldvandrere, var Kirsten og jeg taget hjemme fra med

troen på, at vi trygt kunne stole på de erfar-ne fjeldvandrere og deres dømmekraft. Vi blev dog lidt skeptiske, da Lene og Ida levende fortalte om, hvordan de på en tidli-gere tur havde mødt en bjørn - altså troede de. Ifølge dem var der dog endnu mere pa-nik og farer, da de havde mødt en hugorm. En del af ruten, på vej til destinationen, kendte Jørgen særdeles godt, her havde han nemlig deltaget i cykelløbet "Den store styrkeprøve", og der er ingen tvivl om, at det kræver både mod og styrke, der var både stejle og lange op- og nedkørsler. Vejrmæssigt blev der tiltagende regn, specielt på den sidste del af turen regnede der tæt. Alligevel var det en oplevelse, at kører op gennem det varierende og smuk-ke landskab. For mig var det, der gjorde mest indtryk nok turen op til og over ’Doverfjell plateauet’. Der var noget råt og på samme tid eventyragtigt over området, der var svøbt ind i tågedis. Kl. 19.00 nåede vi Opdall, her drejede vi mod vest ind i det område, vi skulle tilbringe den næste uge i, spændende. Ca. 10 km, fra hytten, drejede vi fra as-faltvej, og her begyndte det nye for mig. Det var en privat vej, det vil sige med bom, og vi skulle betale bompenge, der var får og køer med bjælder, der frit passerede vejen. ’Gievilvasshytten’ der var udgangspunkt for vores tur, blev også en meget positiv oplevelse. Hytten ligger ved ’Gjevilvass-søen’ med udsigt fil fjeldene. Det er en stor, flot, velholdt hytte, en tidligere sætergård, den ældste af bygningerne er fra 1750, og er fredet. Indvendigt er interiøret meget i overensstemmelse med hyttens alder. Der var ild i pejsene, og vi mødtes af en duft at kaffe og nybagt kage. Heldigvis var alle hyttens 72 sengepladser ikke optaget, her havde jeg nemlig lyst til at være. Da vi nåede vejs ende, var vi ved at være sultne og trætte, vi enedes så om at trodse forbudet mod at spise medbragt mad in-dendørs. Vi stuvede os sammen inde på

(Fortsættes på side 7)



01-06-2002 Nummer 65

Side 7

(Fortsat fra side 6)

Jørgen og Idas tomands rum. Her blev Kir-stens pastasalat serveret i 2 affaldsposer med flutes til. Lige som vi havde sunket den sidste bid, bankede der på døren. Panisk forsøgte vi at slette alle sporene efter vores brud på reg-lerne, vi gemte madrester og affald under senge, i skuffer o.s.v. Værtinden kom ind, og bad os møde ne-de i fælles stuen om 10 minutter. Vi var klar til at modtage en reprimande, og hvad ske-te der, vi blev budt på champagne, vi skul-le sammen med hyttens øvrige gæster fejre kronprinsens bryllup. En rigtig hyggelig og overraskende afslutning på en lang rejse-dag. Inden vi gik i seng, havde værterne end-da fundet noget kraftigt fisketråd, så jeg kunne sy min rygsæk – jeg opdagede nem-lig, at syningerne var gået op ved sidelom-merne. Det var et meget dårligt tidspunkt, men heldigvis viste det sig at reparationen holdt. Gjevilsvasshytta til Jølsdalshytta 26-08-01 Efter en morgen med spørgsmål som "hvordan bliver vejret", "hvad kan vi und-være” og hvor bagage og proviant blev fordelt, pakket ned, op, om, frem og tilbage i vores rygsække var vi klar. Vi lagde ’Gievilvashytten’, bilen og de forhåbentlige unødvendige ting bag os. Vi var alle forventningsfulde og klar til at kom-me ud og brænde noget energi af. Jeg var specielt spændt på at se om min fysik kun-ne leve op til en flok seje FAK'er og på at få afprøvet udstyret. Vi startede i let tåge og på grusvej, det sidste havde jeg forestillet mig, vi skulle gå på resten af ugen, men sådan blev det ikke. Begge dele forsvandt og efter en time, var vi inde i lavt voksende birkeskov. Her fandt vi en lysning, ved en klukkende bæk, her skulle vi have morgenmad. Mens kaffevan-det kom i kog, kunne vi for første gang smage på det klare velsmagende kilde-vand. Vi kunne også tage hul på vores pro-viant, og det blev et overdådigt "bord".

Sikke en start på en tur! Som skrevet var grusvejene væk, der var heller ikke en sti, men vi skulle følge var-derne enten i form af de traditionelle sten-dynger eller en sten mærket med en rød cirkel samt ved brug af vores medbragte kort, allerede fra starten var Jørgen over-kortbestyrer. Turen igennem birkeskoven bød på en kraftig opstigning, og da vi var ude i åbent landskab, måtte vi tage os en pustepause, mens vi nød den flotte udsigt over dalen. Vi var nu oppe i et åbent og let fremkom-meligt terræn, med rygvind, høj klar blå himmel og sol - det gik bare der ud af. Fak-tisk var vejret så godt, at vi snakkede om at tage vore shorts på. Det kunne selvfølgelig godt mærkes, at vi havde ca. 15 kg på ryggen, og tanken "gad vide, hvordan det føles om nogle da-ge" strejfede mig. Specielt betød det noget, at balancepunktet var forskubbet, når vi skulle springe. Det skulle vi, da ’Minilla el-ven’ skulle passeres, og i den forbindelse fik Lene turens første våde sko. På samme tid fik Ida øje på en ren. Den stod på toppen af fjeldet, lige foran os. Be-gejstrede flåede vi kameraet frem, råbte til 2 nordmænd der sad og indtog deres fro-kost ved elven. Uimponerede og måske en smule hovedrystende, pegede de i forskel-lige retninger, og hvad så vi, jo der var masser af rener rundt om os. Skyerne blev lidt tættere, og da vi kom op over en fjeldkam, blev vinden kold. Lidt overraskede blev vi dog, da Ida ud-brød "se hvad der kommer ", og så var der vejr forandring til regn og blæst. De erfar-ne fjeldvandre begyndte hurtigt at finde regntøjet frem. Ifølge kortet var der ca. en times gang tilbage, Kirsten og jeg mente sagtens, vi kunne klarer det i vores vandaf-visende tøj. Vi skulle have lyttet, vi blev så våde, det værste var fornemmelsen af at have to fossende elve, der bruste sammen på ryggen. Den ene kom oppe fra nakken, den anden kom fra støvlerne op langs bukserne. ”Sikke en ferie" havde lige fået et negativt




01-06-2002 Nummer 65

Side 8


fortegn. Det var faktisk umuligt at tro på, at vi igen ville blive tørre. Endelig ude i det fjerne kunne vi se ’Jøldalshytten’. Så blev der sat tempo, vi nærmest løb det sidste stykke. Der var nogle ellers dybt begravede traumer om-kring det at krybe våd og kold ned i en so-vepose, der pludselig dukkede frem. Da vi godt stive og med besvær havde fået overtøj og støvler af, tøjet vredet og vand hældt ud, kunne vi gå ind og spørge, om der var plads. Sjældent har jeg været så glad for at komme til et fremmed sted. Her var varme, ild i pejsene og meget hyggeligt. Vi bestilte straks 3 retter mad. Klokken var ved at være 18, så vi kunne li-ge nå et varmt bad inden. Her opdagede jeg også for første gang, hvor funktionelt et tørrerum med en aktiv fyrbøder er. Så med tøjet godt spredt ud på snorer, og støvlerne stoppede ud med avispapir, lykkedes det at få det tørt natten over. Med en glubende appetit gik vi til bords, her blev vi heller ikke skuffede. Det var tung, mættende mad, lige hvad vi havde brug for, og så endda i rigelig mængde. Vel tilpasse gik vi ind i opholds-stuen, her blev der serveret kaffe og kage, og aftenen blev brugt på at se i forskelligt litteratur om området og planlægge næste dags tur. Det foregik ved levende lys/petroleums lamper, der er ikke, indlagt el i hytten. Efter dagens anstrengelser og 9 ti-mer ude idet fri, var vi klar til at krybe i kø-jerne tidligt, men først skulle vi ud på das, det lå nemlig uden for hytten. Det blev en dag med både en god start og slutning. Jeg ville bare ønske, jeg havde vidst, at de norske hytter generelt er at høj standard, det ku have sparet mig for en hel times dyb krise over at brænde en uges fe-rie af, på aktivferie i et land med dårligt vejr. Jølsdalshytta til Trollheimshytta 27-08-01 Dagens destination var ’Trollheimshyttaen’, og dertil kunne vi vælge mellem 3 ruter. Tidsfaktoren og vejrudsigten (skyer og

regn) blev udslagsgivende, og vi valgte den korteste og letteste rute langs elven gennem Svartedalen. Klog af skade startede vi dagen fuldt iklædt regntøj, desværre var det ingen ga-ranti for at komme tørskoet frem. På denne tur blev vi så rigeligt introduceret til, hvad begrebet ’myr’ vil sige. Myr ligner et mos bevokset område, og det føles, som at gå på en luftpude, hvor man for hvert skridt synker ned, ikke i luft men i vand. Svup, svup. Hurtigt efter at vi havde forladt hytten, kom det første område med myr. Heldigvis var der også en del sten og klippestykker, som vi med vores med vores friske ben kunne hoppe imellem og dermed undgå at blive våde. For at se hvad vi var gået glip af, ved at vælge dal ruten, efterlod vi for en tid vores rygsække, og fandt en sti der efter en stejl opstigning førte os op på ’Geithetta’. Tågen gjorde desværre at udsigten var begræn-set, vi skulle ellers have haft udsigt til fje l-dene ’Snota’ og ’Trollhetta’. Tilbage i dalen passerede vi i simrede regn ’Svartemoen’ naturreservat, her vok-ser der gammelt uberørt fyrtræs vegetati-on. På sidste del at turen gik ruten igen op over fjeldet, gennem myr og med en fantastisk udsigt. ’Troilheimshytten’ lå charmerende i skov med udsigt til Snota, inden vi nåede hytten skulle vi bare lige passere endnu et meget vådt område. Når man er opvokset ved en mose, kræver det mod at gå ud i et så sumpet område - men her var der ingen anden mulighed end bare fremad. Kirsten fik faktisk indøvet en hel speciel gangart - op på tæerne, hurtige skridt og så svævede hun nærmest over myret. Ruten var angivet til at tage 5 timer, efter 9 timers tur var vi fremme, hvordan gør de det?. Selv om det var en stor og dejlig hytte med plads til 106, var der fuldt hus og der var




01-06-2002 Nummer 65

Side 9


kamp om pladserne på tørreloftet. Der var mange vi kunne udveksle oplevelser og erfaringer med, vi fik bl.a. oplyst, at med mindre vi havde erfaring med is-bræklatring, ville vi ikke kunne nå heft til toppen af ’Snota’, som vi havde planlagt. Trollheimshytta til mod Snota og retur 28-08-01 lskappen neden for Snotas top (1 689 m.o. h.) var dagens mål. Turen var sat til 8 timer tur- retur, så vi skulle have fart på. Først skulle myrområdet der omgav hytten pas-seres, og så til Idas skræk en hængebro over en flot og fossende elv. Efter en stejl opstigning langs en fos med masser at sten og glat undergrund, gik turen frem til foden af Snota over et jævnt plateau. Her var der ingen læ, og vinden var kold og rå - ikke noget der indbød til pauser. På trods af, at vi gik friskt derudad uden pau-ser, blev vi alligevel indhentet og overhalet af nogle fra hytten. Efter frokosten besluttede Ida og Jørgen at vende om, vi andre forsatte. Vejret klare-de op, og vi kom i læ, så det blev en fin tur, hvor vi under vejs passerede mindre iskap-per. Specielt Lene og Kirsten var drevet af "lige at ville se", hvad der var om det næste hjørne. Kirsten mødte dog en lille forhin-dring, hun var kommet ind på en lille arrig Lemmings territorium, den havde bestemt ikke til at lade sig skræmme, den både hvæsede, skreg og knurrede - hvem af dem der hoppede højest, ved jeg ikke. Turen hjem til hytten gik stærkt, vi havde erkendt, at vi ikke kunne undgå våde fød-der, så vi lavede ingen omveje, men passe-rede lige gennem myren. Det blev den eneste dag, hvor Vi næsten klarede turen på den forventede tid. Trollheimshytta til Vassendsetra 29-08-01 Termometret viste 0 grader og der var rim, så det var frem med vanter og hue, da vi kl. 7.00 havde gang i ’trankien’ og Lene tradit i-onen tro lavede havregrød. I baggrunden

kunne vi se ’Snota’, som var et af pejlemær-kerne på den første del af ruten, som vi skulle følge mod ’Vassendseter hytten’, der ligger i den vestlige ende af ’Gjevilvasssøen’. Det var en lang men meget flot tur, igen-nem afvekslende landskab. Sidst på eftermiddagen, var der ikke langt mellem chokolade pauserne. Vi var ved at være trætte og utålmodige efter at se vores mål. Pludselig går det åbne pla-teau vi er kommet ud på, brat ned, og un-der os ligger både hytte og sø. Nedstignin-gen var svær, så vi gjorde brug af både vandrestave og rumper. Det var igen en stor flot hytte, her var plads nok, det viste sig nemlig, vi var de eneste gæster. Hytten var ubemandet, så der skulle hentes brænde, tændes op, og bæres vand ind ude fra fossen. Lene var den eneste seje, hun gik uden for og blev vasket, mens vi andre klarede os med vaskefade på værelserne. Ida lavede aftensmaden af den med-bragte tørkost. Desserten var knækbrød med syltetøj, det nærmeste vi kom, de blå-bærtærter vi undervejs gik og fantaserede om, der kunne laves af alle de bær, der var. Vassendsetra til Gjevilsvasshytta 30-08-01 Der var sol, høj klar himmel og udsigt over sø og fjeld fra vores lille ferieparadis. Her kunne vi godt have brugt en dag mere, men det var ikke muligt, så i stedet gav vi os god tid til de praktiske gøremål. Der skulle laves regnskab med hensyn til vores forbrug at hyttens proviant, og der skulle gøres rent. Rengøringen var uden moderne hjælpemidler, så der skulle hentes vand fra fossen, fejes og rystes tæpper. Vi startede dagens tur langs søbredden. Det blev dog hurtigt hårdt, da vi her gik på store og uens rokkesten. Samtidig var det også lidt svært at passere de tilløbende fos-sers udmunding i søen. I forbindelse med passage af et udløb, kom vi så højt op af fjeldsiden, at vi ramte




01-06-2002 Nummer 65

Side 10


ind på den afmærkede rute, og her forsatte vi. Vi gik langs stier i lav skovbevoksning, og vi passerede flere meget flotte sæter-gårde, der lå med en fantastisk udsigt. Hel-digvis slap vi med skrækken, da Jørgen slap uskadt fra et skred ned af fjeldsiden. Det blev turens letteste dag efter 6 timer, lå ’Gievilvasshyttan’ foran os, cirklen var sluttet. Gjevilsvasshytta, dagtur 31-08-01 Foran os var der endnu en dag, hvor vi kun skulle bære proviant til en dagstur. Vi havde planlagt at følge den rute, der går direkte fra Gjevilvasshytta mod Troil-heimshytten, altså ind midt i cirklen, vi lige havde sluttet. Her var flere muligheder for at lave af stikkere til forskellige "seværdigheder”. En at dem, nemlig det sjældne fænomen ’Spejlsalen’, var vi desværre lige gået glip af muligheden for at opleve - en åbning i iskappen ind i en isgrotte (40 m. bred og 2-3 m. høj). Spejlsalen havde været åben i denne uge, hvilket er meget sjældent, den første beskrivelse af den var i 1919, heref-ter har den været åben med 2 til 11 års mellemrum. Det er altså noget folk valfarter til stedet for at opleve. Jeg ved ikke om det var ærgrelsen over dette, eller Jørgen bare havde fået nok pige snak. I hvert tilfælde valgte han at tage sig en "hjemme” dag, men først fulgte han os på vej, så vi kom på den rigtige rute. Vi startede med en jævn opstigning igen-nem lavt voksende birke skov, på stien var der dybe furer, dannet af de sidste dages regn. Her nød vi godt af vores lette bagage, vi kunne springe fra sten til sten, og undgå det det værste mudder. Da vi var kommet længere op, blev ter-rænet åbent og let gennemgåeligt. Vi fulg-te en tid ’Gravbekken’, og dens flotte vand-fald. Efter et par timers vandren skulle bækken krydses. Det tog nogen tid at finde det mest passable sted, der skulle både ta-ges højde for dybden, strømmen og under-

grunden. Vi valgte et sted, hvor der var en lille sandø i midten, og ved fælles hjælp og vandrestokke, kom vi tørskoet over. Heref-ter skulle vi følge ’Tverbekken’, men vi kunne se, at hvis vi forsat ville have tørre fødder, og undgå det værste myr, skulle vi forlade den ny opmærkede rute, og i stedet finde en rute lidt højre oppe på fjeldsiden, som vi havde fået anbefalet nede i hytten. Det var ikke svært at finde den rigtige vej, da vi foran os hele tiden kunne se de slugter, ruten gik igennem. Som vi kom højre op, virkede landskabet mere og mere goldt, nærmest kedeligt og uden farvespil. Vi passerede to plateauer med søer og talte om der overhovedet var liv i disse. Søerne var omkranset af fjeldsider, så ud-sigter var der ikke meget af. Vi begyndte at tale om at vende hjemad, men besluttede at vi lige ville op over næste fjeldkam. Det var en stejl opstigning, som vi næsten kravlede op ad, ifølge de andre er jeres ’Pikkerbakke’ intet ved siden af dette. Belønningen fik vi, her var der vidder, og ude i horisonten kunne vi se Snota. Vi følte næsten toppen var omdrejnings punktet for vores tur, så vi besluttede, at vi ville indtage vores frokost der, samtidig med vi fordøjede vores oplevelser fra den sidste uge i området omkring og under os. Vi var ikke de eneste, der havde valgt dette sted, over os kunne vi følge et par ør-ne, der svævede omkring. Fantastisk! Fantastisk måtte vi også endnu engang er-kende at maden smager ude i den fri natur, og vi havde rigeligt at den. Til vores store ærgrelse opdagede vi nemlig, at vi stadig havde Jørgens ration. Det var ikke godt, vi vidste nemlig også, at der ikke blev serveret frokost på hytten, og at vi havde nøglen til det rum, hvor vi hav-de vores sidste lille rest proviant - stakkels Jørgen. På trods af den hårde opstigning måtte vi erkende ”der er koldt på toppen", hvorfor vi godt pakket ind hurtigt begyndte på nedstigningen og hjemturen. Det gik stærkt, og der blev tid til en læn-




01-06-2002 Nummer 65

Side 11


gere pause, hvor vi fandt ’trankien’ frem og fik varmt kakao, mens vi fik set lidt nærme-re på botanikken, som Trollheimen er kendt for. Pausen holdt vi nemlig i et område, hvor den ’Botaniske afdeling’ at det kgl. Norske Videnskabers Selskab, har samlet alle de fjeldplanter, som findes i Trollheimen. Efter hånden som vi kom længere ned mod Gjevilvasshytten, kunne vi mærke, det var ved at være weekend. Vi mødte en del, der var på vej ud i fje l-det. Her måtte vi igen forundres og fascine-res over nordmændene. Kl. ca. 17.00 mødte vi to mænd, kun iklædt shorts og en lille rygsæk, de skulle lige over til ’Trollheimshyttaen’. En tur der ifølge bogen skulle tage 8 timer, det vil si-ge en tur, vi skulle bruge omkring 10 timer på. Næsten samtidig kunne vi se en person, der med stor hast bevægede sig ned af fje l-det. Inden længe blev vi i skarpt trav over-halet af en hende. Vi var fuldstændig for-bavsede, vores tempo blev virkelig sat i perspektiv, hvordan kan man overhovedet komme så hurtigt frem? Det var ikke fordi, hun havde en bjørn/hugorm eller andre synlige farer bag sig. Vi måtte konkludere, at man skulle være født nordmand for at gøre det. Vores un-dren måtte åbenbart have været tydelig, for hun råbte, hun skulle skynde sig hjem på arbejde. Tilbage i hytten nåede vi lige et bad, in-den vi igen kunne sætte os ved bordet med et godt mættende norsk måltid. Denne gang iført rent tøj, som vi havde haft gemt i bilen. Det var dejligt, men også sentimen-talt, da det betød, at vores ferie var slut. Af-tenen blev igen brugt foran pejsen, vi læste bøger, og var ude for at se den klare natte-stjernehimmel. Hjemrejse, 1. del 01 -09-01. Sidste dag i Norge, og en lang rejsedag for-ude. Der skulle tages afsked med området ’Trollheimen’ og ’Gjevilvasshytta’, så vi havde aftalt, at mødes i fællesstuen til et

overdådigt norsk morgenbord. Den smule vores bagage nu fyldte min-dre, måtte straks udnyttes. Altså blev første stop Oppdall, her skulle provianteres til tu-ren hjem, og hamstres norsk myseost. Igen blev det en tur, hvor udsigten var begrænset af tiltagende regn. Ærgrelsen blev dog overskygget, af, at vi kunne side tørt inde i bilen, og ikke gik rundt ude på fjeldet. Syd for Oslo begyndte solen at skinne, og da vi lige efter grænsen holdt kaffepau-se, var der det flotteste solskinsvejr. Humøret var i top, nu skulle vi bare lige finde et godt sted at overnatte. Tæt på Gø-teborg kom der en afmærkning mod ferie-hytter, lige hvad vi havde håbet - lykken var gjort, troede vi ! Vi drejede ind i et idyllisk landbrugsom-råde. Ifølge et skift skulle vi bare lige ind af en grusvej, igennem en skarp kurve, og op ad en stejl bakke. Her gjorde de veltrænede benmuskler ingen gavn, efter 3 forsøg hvor bilen gik i stå, og endda rullede længere tilbage for hver gang, overtog Lene rattet. På trods af mange gode råd og diri'ge-ren, var det for sent med en redningsakti-on. ’Audien’ kom til at sidde godt og grun-digt fast i autoværnet (træ). Ikke nok med at bilen sad fast, det samme gjaldt Jørgen, da hans dør ikke kunne åbnes. Vi piger steg ud og forsøgte at løfte bilen fri, den rokkede sig ikke ud af stedet. Gode råd var rådne, der var ellers nok af dem. Bekymret foreslog en, at vi ku løbe op til gården, og få dem til at komme med en traktor for at trække os fri. Det blev for meget for Jørgen, så midt i vi pigers ivrige diskussion opdagede vi, at Jørgen lå med overkroppen ude af førerdø-ren. Bekymret for om der var noget galt med ham, begyndte vi at hive ham ud af bi-len. Heldigvis var Jørgen i top form, det var bare hans stive lemmer der gjorde umuligt for ham at skrue sig forbi rattet. Ved fælles hjælp fik vi bøjet autoværnet, og bilen kom fri.




01-06-2002 Nummer 65

Side 12


I bilen var stemningen lidt trykket, da vi havde konstateret, der måske var en ridse i forskærmen. Vi opgav bakken og fandt hel-digvis hurtigt en campingplads med hytter. Det viste sig at være held i uheld. Det var simpelthen en perle af en campingplads (Uddevalla - Kåret som Sveriges bedste år 2000). Udsigten vi oplevede på vores natvandrer tur var helt unik. Der var stjerne klart, med udsigt over vand og masser lys fra broen og byen.

Hjemrejse, 2. del 02-09-01 Turen til Gøteborg og med færgen retur gik glat. Bagefter kunne vi ærgre os over, at vi ikke havde fået planlagt, at vi kom ind og se noget af ’Finnkamp atietikstævnet’, som blev afviklet i Gøteborg den dag. Det havde været en god uge med masser af gode og udfordrende oplevelser, i flot natur og godt selskab. Det kan jeg varmt anbefale, hvis nogle skulle have lyst og mu-lighed!!

Slankekuren ("Motionskuren") Af cand. scient. Morten Zacho og cand. scient. Hans Søndergaard At tabe sig er både meget enkelt og meget svært. Enkelt fordi det blot drejer sig om forbruge mere energi end man indtager. Svært fordi det ofte kræver nye vaner, ja faktisk en ny livsstil at tabe sig - og bevare et vægttab. Psykologi og motivation - eller vilje om du vil - er en vigtig del af en varig ændring af mad- og motionsvaner. Men at det kan lade sig gøre, det er sikkert. Vi vil her forklare hvordan og hvorfor vi syntes motion skal være en væsentlig del af vejen til et varigt vægttab. Menneskets krop er skabt til bevægelse! Derfor er det naturligt, at du har det godt når du bruger din krop - rigtigt. Fundamentet i en god slankekur er en for-nuftig kost og en fornuftig motionsplan. Æn-dringer i kropsvægten er et resultat af for-skellen mellem hvor meget man indtager og hvor meget man forbruger. Principielt er der derfor to strategier: Du kan enten spise meget lidt eller du kan forbruge rigtig meget - Vi anbefaler det sidste. Det er ikke sjovt at sulte sig selv, hvorimod det kan være en fornøjelse at motionere - specielt når man er kommet i form. Hvem retter denne kur sig imod? Som udgangspunkt er den henvendt til overvægtige, der i forvejen kun motionerer moderat og som ikke spiser specielt sundt. Hvornår er man overvægtig? - Et BMI på

over 25 bliver som regel tolket som over-vægt, men metoden skal anvendes med mange forbehold. Folk der er reelt overvægtige kan som re-gel selv konstatere det blot ved anvendel-sen af et spejl. Inden du går i gang med en slankekur skal du også være klar over sam-menhængene mellem vægt, fysisk form og sundhed. Grundprincipperne i denne kur Kuren tager primært afsæt i fysiologiske overvejelser. Masser af motion - men på en effektiv måde, så der opnås en stor form-fremgang. Herved skabes et optimalt fun-dament for fremover at holde sig aktiv og derved fastholde en sund vægt. Der skal ik-ke bruges flere timer end nødvendigt på motionen, men til gengæld skal der knok-les. Kuren skal ikke opfattes som en detal-jeret plan der skal følges slavisk, men sna-rere som en strategi med eksempler. Motion Grundpillen i kuren er en omfangsrig moti-onsplan. Planen er kort fortalt baseret på følgende principper: 1. Motion hver dag. 2. Den samlede kalorieforbrænding skal være rimelig stor. 3. En del af træningen skal være med rela-tiv høj intensitet. 4. En del af træningen skal være muskelop-byggende. Når det er koldt og vejret er dårligt er den-ne kur nemmest at følge, hvis du går i et




01-06-2002 Nummer 65

Side 13


motionscenter. Du kan også godt lave akti-viteterne derhjemme, hvis du har plads og investerer i noget fornuftigt træningsud-

styr. Udbyttet af hjemmetræning er natur-ligvis afhængigt af, at du kan motivere dig selv alene hver gang.

RETTE SKO TIL RETTE TID Brug 'lette' løbesko (racers) når du løber 5- og 10 km. Det er teoretisk usandsynligt at du kan skade dig selv i korte korte løb. Det er fint hvis du har et par 'lette' sko i ska-bet derhjemme, men ku til korte løb. Lad de 'lette' sko blive hjemme når du løber 1/2 - og 1/1 marathon. TANKER Løb kan ikke løse verdens problemer, og kan heller ikke få dine egne til at for-svinde. Men ved at løbe på dårlige dage har du en mulighed for at 'se ind i dig selv',og dermed få styr på dine tan-ker og følelser, før du er tilbage i dagligda-gens realiteter. Derfor er der en god grund til at fortsætte med at løbe mere end nogensinde før. Joe Henderson TILFREDS Løb en konkurrence i tankerne, det kan få dig til at løbe med mere selvtillid. Tænk dig at du på løbsdagen, før du over-hovedet står på startlinien, forestiller dig hvor godt du har det når du løber konkur-rencen, du føler dig godt tilpas, er fuld af energi og er i kontrol. Hurtigt af sted til mållinien, du er træt men stolt - tilfredsstillelsen kommer når du har gjort dit bedste. Galloway SKADEFOREBYGGELSE Hvis du løber meget på veje med kraftig runding, løb ud og hjem i samme side af vejen. Hvis du ikke gør dette, vil du altid belaste dit ene ben og hofte uhensigtmæssig me-get. Det samme gælder når du træner på bane, skift retning.

TRÆNINGSTUR OMKRING MILEN (Tirsdag d. 7. maj 2002) 21 medlemmer incl. en baby mødte op til fortræning til ’Råbjerg Mile Marathon’, med start og afslutning ved ’Sundhedshøjskolen’ Til afveksling havde vi meget fint vejr, vi kunne sidde ude at spise efter strabadser-ne. Medlemmerne som ikke deltog gik glip af en masse god ’hjemmebag’. Men der bliver en chance for at deltage næste år.

Træning kan foregå på mange måder

Løbsruten studeres Billederne er velvilligt stillet til rådighed af Niels



01-06-2002 Nummer 65

Side 14

Pia løb desværre forkert Ertan, vinder af gruppe H 20-34 år



01-06-2002 Nummer 65

Side 15

SAMLEDE RESULTATER

10-03-2002 Nike Marathon Test 2 København 335 15 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Mikkel K. Larsen 57,54 H 46 47 PR, 333 kvinder og 1109 mænd 24-03-2002 Washington DC Marathon Washington DC, USA 337 42,2 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Jørgen (Bager) Larsen 4.01,10 H 40-44 168 1.125 - 29-03-2002 Aalborg Brutal Marathon Aalborg, Mølleparken 336 42,2 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Mark L. Pedersen 2.54,42 H 1 1 131 deltagere Frede Andersen 3.05,28 H 4 4 131 deltagere Ertan Halilovic 3.09,04 H 6 6 131 deltagere Ole Christensen 3.10,42 H 8 8 131 deltagere 21-04-2002 Nike Marathon Test 3 København 338 21,1 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Mikkel K. Larsen 1.22,19 H 41 42 (PR), 328 kvinder og 1.158 mænd 28-04-2002 Århus 1900 stafetten Marselisborg skoven 339 10 x 10 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Anna Marie Søborg 42,54 H 50 12 42,54 Kirsten Søborg 40,24 H 27 12 1.23,18 Mark L. Pedersen 36,46 H 13 12 2.00,04 Frede Andersen 38,12 H 12 12 2.38, 16 Ole Christensen 38,49 H 9 12 3.17,05 Palle Andersen 42,20 H 10 12 3.59,25 Willy Jochumsen 44,18 H 12 12 4.43,43 Ole Petersen 42,58 H 12 12 5.26,41 Ertan Halilovic 38,31 H 12 12 6.05,12 Mark L. Pedersen 37,02 H 12 12 6.42,14 Samlet resultat 6.42,14 H 12 12 Nr. 12 af 257 hold der gennemførte 30-04-2002 LTC Cityløbet København 341 10 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Mikkel K. Larsen 37,33 H 22 22 3Antal deltagere, 337 kvinder og 936 mænd 04-05-2002 Tårsløbet Tårs 340 21,1 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Kirsten Søborg 1.25,58 D 1 - - Lene Andersen 1.28,22 D 2 - - Ertan Halilovic 1.20,31 H 2 - - Palle Andersen 1.26,51 H 7 - - 09-05-2002 Kildeløbet 1 Frederikshavn 342 6 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Ertan Halilovic 21,54 H 19 - 34 år 1 1 - 09-05-2002 Kildeløbet 2 Frederikshavn 343 10,4 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Kirsten Søborg 42,21 D 19 -3 4 år 1 1 - Helle Selsmark 51,10 D 35 - 44 år 2 5 - Pia Jessen 52,45 D 35 - 44 år 3 6 - Mark L. Pedersen 37,26 H 19 - 34 år 1 1 - Ole Christensen 39,31 H 19 - 34 år 3 6 - Frede Andersen 40,20 H 35 - 34 år 6 8 - Torben Christensen 50,20 H 45 - 54 år 14 76 - Willy Jochumsen 45,10 H 55 - 64 år 1 24 - Tage Andersen 48,53 H 55 - 64 år 2 61 -




01-06-2002 Nummer 65

Side 16

(Fortsat fra side 15) 18-05-2002 Råbjerg Mile Marathon 1 Sundhedshøjskolen 344 10,5 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Ertan Halilovic 38,02 H 20 - 34 år 1 - - Frede Andersen 37,07 H 35 - 44 år 1 - - Torben Christensen 46,50 H 45 - 54 år 3 - - Helle Selsmark 48,57 K 35 - 44 år 2 - - 18-05-2002 Råbjerg Mile Marathon 2 Sundhedshøjskolen 345 21,1 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Mark L. Pedersen 1.15,19 H 20 - 34 år 1 1 - Palle Andersen 1.26,18 H 35 - 44 år 1 - - Niels Jensen 1.38,50 H 35 - 44 år 9 - - 25-05-2002 Göteborg Varvet Göteborg 348 21,1 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Ertan Halilovic 1.21,38 M 165 171 27.912 deltagere 26-05-2002 Copenhagen Marathon København 346 42,2 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Kirsten Søborg 3.02,48 D 30 - 34 år 1 6 107 deltagere i klassen, 725 deltagere i alt Lene Andersen 3.07,03 D 45 - 49 år 3 9 75 deltagere i klassen, 725 deltagere i alt Mark L. Pedersen 2.39,57 H 30 - 34 år 2 9 682 deltagere i klassen, 4.225 deltagere i alt. Klubrekord og PR Frede Andersen 2.48,12 H 35 - 39 år 7 28 698 deltagere i klassen, 4.225 deltagere i alt

Ole Christensen 2.56,01 H 35 - 39 år 21 58 698 deltagere i klassen, 4.225 deltagere i alt. PR Palle Andersen 3.03,36 H 45 - 49 år 22 124 390 deltagere i klassen, 4.225 deltagere i alt. PR Ole Petersen 3.24,16 H 45 - 49 år 45 532 390 deltagere i klassen, 4.225 deltagere i alt

26-05-2002 Limfjordsløbet Vodskov 347 14 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Else Stellan 1.13,12 D 50 - 54 år 3 - 22 deltagere i klassen

INDIVIDUELLE RESULTATER Anna Marie Søborg 28-04-2002 Århus 1900 stafetten Marselisborg skoven 10 x 10 km 42,54 339 Else Stellan 26-05-2002 Limfjordsløbet Vodskov 14 km 1.13,12 347 Ertan Halilovic 29-03-2002 Aalborg Brutal Marathon Aalborg, Mølleparken 42,2 km 3.09,04 336 28-04-2002 Århus 1900 stafetten Marselisborg skoven 10 x 10 km 38,31 339 04-05-2002 Tårsløbet Tårs 21,1 km 1.20,31 340 09-05-2002 Kildeløbet 1 Frederikshavn 6 km 21,54 342 18-05-2002 Råbjerg Mile Marathon 1 Sundhedshøjskolen 10,5 km 38,02 344 25-05-2002 Göteborg Varvet Göteborg 21,1 km 1.21,38 348 Frede Andersen 29-03-2002 Aalborg Brutal Marathon Aalborg, Mølleparken 42,2 km 3.05,28 336 28-04-2002 Århus 1900 stafetten Marselisborg skoven 10 x 10 km 38,12 339 09-05-2002 Kildeløbet 2 Frederikshavn 10,4 km 40,20 343 18-05-2002 Råbjerg Mile Marathon 1 Sundhedshøjskolen 10,5 km 37,07 344 26-05-2002 Copenhagen Marathon København 42,2 km 2.48,12 346 Helle Selsmark 09-05-2002 Kildeløbet 2 Frederikshavn 10,4 km 51,10 343 18-05-2002 Råbjerg Mile Marathon 1 Sundhedshøjskolen 10,5 km 48,57 344



01-06-2002 Nummer 65

Side 17

Jørgen (Bager) Larsen 24-03-2002 Washington DC Marathon Washington DC, USA 42,2 km 4.01,10 337 Kirsten Søborg 28-04-2002 Århus 1900 stafetten Marselisborg skoven 10 x 10 km 40,24 339 04-05-2002 Tårsløbet Tårs 21,1 km 1.25,58 340 09-05-2002 Kildeløbet 2 Frederikshavn 10,4 km 42,21 343 26-05-2002 Copenhagen Marathon København 42,2 km 3.02,48 346 Lene Andersen 04-05-2002 Tårsløbet Tårs 21,1 km 1.28,22 340 26-05-2002 Copenhagen Marathon København 42,2 km 3.07,03 346 Mark L. Pedersen 29-03-2002 Aalborg Brutal Marathon Aalborg, Mølleparken 42,2 km 2.54,42 336 28-04-2002 Århus 1900 stafetten Marselisborg skoven 10 x 10 km 36,46 339 28-04-2002 Århus 1900 stafetten Marselisborg skoven 10 x 10 km 37,02 339 09-05-2002 Kildeløbet 2 Frederikshavn 10,4 km 37,26 343 18-05-2002 Råbjerg Mile Marathon 2 Sundhedshøjskolen 21,1 km 1.15,19 345 26-05-2002 Copenhagen Marathon København 42,2 km 2.39,57 346 Mikkel K. Larsen 10-03-2002 Nike Marathon Test 2 København 15 km 57,54 335 21-04-2002 Nike Marathon Test 3 København 21,1 km 1.22,19 338 30-04-2002 LTC Cityløbet København 10 km 37,33 341 Niels Jensen 18-05-2002 Råbjerg Mile Marathon 2 Sundhedshøjskolen 21,1 km 1.38,50 345 Ole Christensen 29-03-2002 Aalborg Brutal Marathon Aalborg, Mølleparken 42,2 km 3.10,42 336 28-04-2002 Århus 1900 stafetten Marselisborg skoven 10 x 10 km 38,49 339 09-05-2002 Kildeløbet 2 Frederikshavn 10,4 km 39,31 343 26-05-2002 Copenhagen Marathon København 42,2 km 2.56,01 346

Nogle af deltagerne fra træningsturen på Råbjerg Mile © Niels



01-06-2002 Nummer 65

Side 18

Start: 10. Juni 2002 Deltagere: Willy Jochumsen og Jørgen A. Larsen (Frederikshavn) Cykelrute i store træk: Start i ’Frederikshavn’, langs ’Jyske Vestkyst’, over dansk/ tyske grænsevest om ’Hamburg’, over den hollandsk/ tyske grænse, mest hensigtsmæssige vej gennem ’Holland’, krydser grænsen Holland/ Belgien, gennem ’Ardennerne’ over den belgisk/ franske grænse til ’Dunkerque’, gennem ’Vest Frankrig, krydser grænsen til Spanien, med kortere tur ind i landet, herefter til ’Col du Tourmalet’, (Pau i Pyrenæerne), som er afslutningen på 11. bjergetape i ’Tour de France’ (18-06-2002) alterna-tivt afslutningen på 16. bjergetape ’La Plagne’, (Alperne) i ’Tour de France’ (24-06-2002), herefter hjem gennem Schweiz, det østlige ’Tyskland’ og ’Danmark’ til ’Frederikshavn’. Turen kan ændres hvis der er skader, overvældende træthed og andet.’ I alt ca. 6.000 km. Dagsetaper: 100 til 150 km Turens varighed og overnatninger: 10 - 12 uger med overnatninger i telt.

Willy’s og Jørgen’s Europatur på cykel, sommeren 2002, 6.000 km

Willy Jochumsen Alder: 62 år Aktiviteter indenfor sidste 20 år Atletik Løbet 16 marathonløb (PR 2.47) Flere danske veteranmesterskaber i forskellige grene. (2 x marathon, 1 x ½ marathon, 2 x 10 km landevej, 2 x 5.000 meter bane, 1 x 1.500 meter bane og 1 x 800 meter bane) samt gruppevinder af flere motionsløb, blandt andet Limfjordsløbet to gange. Cykling Deltaget i motionscykelløb, blandt andet ’Nordjylland Rundt’. Nuværende træning Fokusere på cykling og løber en del. Willy Jochumsen Gl. Kongevej 3 9900 Frederikshavn Tlf.: 98 42 52 38 E-mail: [email protected] Jørgen A. Larsen Vestermarksvej 50 Kvissel 9900 Frederikshavn Tlf.: 98 48 45 14 E-mail: [email protected] E-mail kontakt på rejsen: Jørgen [email protected]

Jørgen A. Larsen Alder: 68 år Aktiviteter indenfor sidste 20 år Atletik Løbet, 58 marathonløb (PR 2.46). Flere danske veteranmesterskaber i forskellige grene. Ultracross (128 km) i England. 24 timers løb i England. Triathlon Fem ’Jernmænd’ (3.8 km svømning, 180 km cyk-ling og 42,2 km løb) (PR 11.16). 1 x førsteplads i Europamesterskaberne for vete-raner, jernmand. 1 x fjerdeplads i Verdensmesterskaberne på Ha-waii. (11.42), jernmand. 1 x Norsk mester i åbne veteranmesterskaber, jernmand. Flere danske veteranmesterskaber i ’Triathlon’ og ’Duathlon’. Kapgang Nr. 8 i 100 km kapgang i åbne Schweiziske seniormesterskaber, (Lugano) Centurion, 160 km (100 miles) i Holland. 1 x førsteplads ved World Master Games. 10 km. Flere danske veteranmesterskaber. Cykling Deltaget i flere større motionscykelløb, blandt andet ’Den store styrkeprøve’, 540 km, i Norge og det første ’Århus-København’, ca. 300 km. Nuværende træning På ugebasis ca. 350 km cykling, 35 km løb, 5 km svømning og to timers styrketræning. Distancer vil løbende blive forøget, til afrejseda-to.

Hvem er vi og fysisk baggrund

PRESSEMEDDELELSE



01-06-2002 Nummer 65

Side 19

Willy’s og Jørgen’s Europatur på cykel, sommeren 2002, 6.000 km

Den på kortet angivne tur (firkanter) skal kun betragtes som oversigt.

WILLY eller er det JØRGEN ???????



01-06-2002 Nummer 65

Side 20

10 % HØJERE ILTOPTAGELSE Et kort og hårdt interval-træningsprogram forbed-rede både den aerobe og anaerobe effekt og kapa-citet på bare 14 dage. Baggrund Det er vist i mange studier, at intense ar-bejdsperioder af forskellig længde kan for-bedre den maksimale iltoptagelse og ud-holdenhed. Protokoller bestående af inter-valler på 2-3 minutter til 30-60 minutter kontinuerligt arbejde udført 3 til 4 gange om ugen, har ofte været anvendt. Ligeledes er det vist, at sprinttræning, hvor arbejds-perioderne er fra ca. 30 sek og ned til 5 sek, kan for øge den anaerobe energipro-duktion. Men ofte har en atlet brug for beg-ge egenskaber. Derfor ønskede man med dette studie at belyse effekten af kort intens træning i en periode på 14 dage, på både den aerobe og anaerobe energiproduktion. Metode Fem raske unge mænd (21 år) trænede hver dag i 14 dage efter følgende program (og ikke andet): 3 første dage: 3 x 15 sek adskilt af 45 sek + 3 x 30 sek adskilt af 12 min. Herefter blev antallet af gentagelser sat op hver anden dag, så de sidste tre dage be-stod af 7 x 15 sek adskilt af 45 sek + 7 x 30 sek adskilt af 12 min (i alt 5 min og 15 sek arbejde). Før og efter træningsperioden blev den maksimale iltoptagelse målt direkte og der blev taget muskelprøver i hvile samt blod-prøver under både hvile og arbejde. Resultat Den maksimale iltoptagelse blev øget med 11 procent fra 57,3 til 63,8 ml/kg/min. En-zymer der har betydning for den anaerobe energiproduktion blev øget med 45 og 100 procent for henholdsvis LDH og PFK. Enzy-mer der har betydning for aerobe energi-produktion blev øget 38 og 60 procent for henholdsvis CS og HADH. Både kreatinfos-fat og glykogendepoter var øget med ca. 30 procent. Præstationen under intenst cyk-ling var ligeledes forbedret.

Konklusion Superintens all-out træning af varighed mellem et par minutter og op til 6 minutter daglig, kan på 14 dage forbedre både den aerobe og anaerobe energiproduktion og dermed også præstationen under intenst arbejde, selv for personer i god form. Redaktionens kommentarer Vi vil ikke lægge skjul på, at det fortsat glæder os at se studier der underbygger betydningen af høj intensitet som stimuli til at forbedre både kondition, udholdenhed og naturligvis sprintevnen. At så få minutter er tilstrækkeligt for en gruppe mænd, som absolut ikke er dårlig form før de begynder de 14 dage kan umiddelbart forbavse. Men det stemmer fint overens med en række nyere artikler der beskriver samme lignen-de resultateter. Vi er dog lidt skeptiske særligt overfor den store øgning i mængden af kreatinfosfat og i mindre grad glykonmængderne. Både før efter træningen er kreatinfosfatmængderne forholdsvis lave sammenlignet med nor-malværdier, det kan muligvis skyldes den opvarming der gik forud for selve biopsi-tagningen. Noget forfatterne selv nævner. Ellers et godt forslag til at medtage i træ-ningen om end de 12 minutters pause sik-kert kan forkortes til det halve uden at man mister den gode effekt. PS (Der kommer snart en artikel på Motio-nonline om effekten af intens interval træ-ning.) Kilder A short training programme for the rapid improvement of both aerobic and anaerobic metabolism. Rodas G, Ventura JL, Cadefau JA, Cusso R, Parra J. Eur J Appl Physiol 2000 Aug;82(5-6):480-6 ’Sakset fra ”Motion Online’

Frederikshavn Atletik Klub af 1966ultraman.dk/065.pdf · Frederikshavn Atletik Klub af 1966 01-06-2002 Nummer 65 1 NYHEDSBREV Aktuelle begivenheder, arrangementer, resultater, kost,

Documents