Forsvarskommandoen 2001 Virksomhedsregnskabforsvaret.dk/FKO/.../Virksomhedsregnskaber/2001.pdf · Forsvarskommandoen Virksomhedsregnskab 2001 Forsvarskommandoens Virksomhedsregnskab

Forsvarskommandoen

2001

Vir

kso

mhedsr

egn

skab

Forsvarskommandoens

Virksomhedsregnskab 2001

Forsvarskommandoen

Postboks 202 · 2950 Vedbæk

Tlf.: 45 67 45 67 · Fax: 45 89 07 48

Internet: www.fko.dk

E-mail: [email protected]

Forsvarsko

mm

ando

ens V

irksom

hedsre

gnskab

200

1

Forsvarskommandoen og underlagte myndigheder

Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2002Produktion: Litotryk København a/sOplag: 1500

FORSVARSKOMMANDOEN OG UNDERLAGTE MYNDIGHEDER

SØVÆRNETSOPERATIVEKOMMANDO

GRØNDLANDSKOMMANDO

FÆRØERNESKOMMANDO

SØVÆRNETSMATERIEL-

KOMMANDO

FLYVERTAKTISKKOMMANDO

FLYVEMATERIELKOMMANDOEN

FORSVARSKOMMANDOEN FORSVARSCHEFENFORSVARSSTABEN

FORSVARETSSUNDHEDS- TJENESTE

HÆRENSOPERATIVEKOMMANDO

HÆRENSMATERIEL-

KOMMANDO

Danske Division,herunder1. Jyske Brigade3. Jyske Brigade1. Sjællandske Brigade Den Danske InternationaleBrigade (DIB)Sjællandske KampgruppeJyske KampgruppeLokalforsvarsregionNord- og Midtjylland 1

Lokalforsvarsregion Fyn,Syd- og Sønderjylland 1

LokalforsvarsregionSjælland og Lolland-Falster 1

LokalforsvarsregionKøbenhavn 1

LokalforsvarsregionBornholms Værn 2

Den Kongelige LivgardePrinsens LivregimentJydske DragonregimentGardehusarregimentet 3

Kongens ArtilleriregimentDronningens ArtilleriregimentIngeniørregimentetTelegrafregimentetTrænregimentetDet Danske InternationaleLogistikcenter (DANILOG) 4

Hærens OfficersskoleHærens KampskoleHærens ArtilleriskoleHærens Ingeniør- og ABC-skoleHærens SignalskoleHærens LogistikskoleHærens SergentskoleHærens SpecialskoleBorrislejrenOksbøllejrenJægersprislejrenJægerkorpsetHærens Flyvetjeneste

Hærens ParkområdeHærens HovedværkstedAmmunitionsarsenalet

FlådestationFrederikshavnFlådestation KorsørMarinestation København

Flyvestation AalborgFlyvestation KarupFlyvestation SkrydstrupFlyvestation VandelFlyvestation VærløseKontrol- og Luftforsvars- gruppen 5

Flyvevåbnets OfficersskoleFlyvevåbnets Førings- ogOperationsstøtteskoleFlyveskolenFlyvevåbnets Specialskole

Forsvarets Sanitetsskole

Chefen for ForsvaretsOperative StyrkerForsvarets Rådgivningom OmstillingForsvarets InformatiktjenesteForsvarets Værnepligt ogRekrutteringKommandantskabet i VedbækKommandantskabet i Kastellet

Hovedværksted AalborgHovedværksted VærløseFlyvevåbnets Hoveddepot 6

Forsyningsdepot Aalborg 7

Forsyningsdepot Skrydstrup 7

Forsyningsdepot Værløse 7

POL-divisionen

BORNHOLM

HÆRENS MATERIELKOMMANDOHJØRRING

SØVÆVÆV RNETS OPERATIVE KOMMANDOÅRHUS

HÆRENS OPERATIVE KOMMANDOKARUP

FLYVERTAKTISK KOMMANDOKARUP

FLYVEMATERIELKOMMANDOENVÆVÆV RLØSE

FORSVARSKOMMANDOENVEDBÆK

FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTEJÆGERSBORG

SØVÆRNETS MATERIELKOMMANDOHOLMEN

FÆFÆF RØERNES KOMMANDOTÓRSHAVN

GRØNLANDS KOMMANDOGRØNNEDAL

1. Eskadre2. Eskadre3. Eskadre5. Eskadre, herunderFrømandskorpsetSøværnets Taktiske StabSøværnets FlyvetjenesteKattegats MarinedistriktBornholms MarinedistriktMarinedistriktselement KorsørSøværnets OfficersskoleSøværnets Sergent- ogReserveofficersskoleSøværnets GrundskoleSøværnets Taktik- ogVåbenskoleSøværnets Teknikskole

Forsvarets Forsknings- tjeneste

FORSVARS- AKADEMIET 8

1 Oprettet pr. 1/7-01 ved sammenlægning af militær- og hjemmeværnsregioner. I lokalforsvarsregionen, som hører under hjemmeværnets driftsstruktur, indgår bidrag fra Hærens Operative Kommando.2 I Lokalforsvarsregion Bornholms Værn, som hører under hærens driftsstruktur, indgår bidrag fra Hjemmeværnet.3 Oprettet pr. 1/1-01 ved sammenlægning af Sjællandske Livregiment, Danske Livregiment og Garderhusarregimentet.4 Oprettet pr. 1/3-01. 5 Oprettet pr. 1/5-01 ved sammenlægning af Luftværnsgrup- pen og Kontrol- og Varslingsgruppen.6 Oprettet pr. 15/8-01.7 Forsyningsdepotet er under afvikling som følge af oprettel- sen af Flyvevåbnets Hoveddepot (FHD), og lukker primo 2002, når lagerbeholdningerne er overført til FHD. 8 Etableret som ny niveau II myndighed pr. 1/1-01. Herunder er et antal tidligere selvstændige myndigheder og skoler blevet integreret som elementer i Forsvarsaka- demiet, og således nedlagt som selvstændige myndigheder.

Ultimo 2001

Forsvarets

Virksomhedsregnskab

2001

Indhold

4 Forsvarschefens forord

6 Beretning

22 Resultatanalyse

76 Regnskab

95 Påtegning

96 Ordliste

Bilag (udskilt i særligt bilagsbind)

Bilag 1: Oversigt over igangværende og afsluttedeprojekter på § 12.21.01.10.15.

Bilag 2: Oversigt over igangværende og afsluttedeprojekter på § 12.21.02.

Bilag 3: Oversigt over DeMars-projektet.

Bilag 4: Oversigt over igangværende og afsluttede -bygge- og anlægsarbejder på § 12.21.13.

Bilag 5: Bevillingsafregning for flerårige projekter, afslut-tet i 2001.

Bilag 6: Driftsregnskaber pr. hovedformål.

Bilag 7: Regnskab for Forsvarets Forskningstjeneste.

Bilag 8: Forsvarets langsigtede personelpolitik.

Bilag 9: Miljørapportering.

Bilag 10: Arbejdsmiljø, færdselssikkerhed, sikkerhed tilsøs og flyvesikkerhed.

3

1

2

3

Hermed har jeg den glæde at præ-sentere Forsvarskommandoens virk-somhedsregnskab for året 2001.

Virksomhedsregnskabet viser detsamlede resultat for Forsvarets op-gaveløsning og økonomiske ressour-ceforbrug i 2001. Virksomhedsregn-skabets beretning og resultatanalysefølger beskrivelsen af Forsvarets for-mål, opgaver og organisation i dennye Forsvarslov af 22. februar 2001,mens regnskabsaflæggelsen følgerFinanslovens virksomhedsoversigt.

Året 2001 vil i Forsvaret blive husketfor den 11. september. Begivenhe-derne viste med tydelighed og alvor,hvor vigtigt det er for Danmark, atForsvaret opretholder et troværdigtberedskab i relation til vore nationa-le og internationale forpligtigelser.Dansk forsvar har således ydet etvæsentligt bidrag til Danmarks sam-lede indsats i kølvandet på angrebetden 11. september - også i geografis-ke områder, der ligger langt fra vortsuverænitetsområde.

Dansk Forsvar har igen i år 2001 haftet meget højt aktivitetsniveau på alleområder, men året var samtidig præ-get af en række midlertidige driftsbe-sparelser, som var nødvendige underhensyntagen til de til rådighed væ-rende ressourcer.

Forsvaret er i færd med at implemen-tere aftalen om Forsvarets ordning2000-2004. Aftalen betyder, at For-svaret i disse år justerer den samledevirksomhed fra et mobiliseringsfor-svar til et forsvar med øget vægt påkrisestyrings- og reaktionsstyrkeen-heder.

Aftalen medfører den mest gennem-gribende strukturtilpasning af Forsva-ret i nyere tid, hvilket bl.a. indebæreren reduktion på ca. 3.400 faste års-værk. Samtidig medfører aftalen envæsentlig omdisponering af Forsva-rets midler, så en større del af For-

svarets bevilling anvendes til materi-elinvesteringer og aktiviteter i forbin-delse med Forsvarets internationaleengagement. Henset til den øgedevægt på krisestyrings- og reaktions-styrkeenheder prioriteres uddan-nelsen af enheder til reaktionsstyr-kerne på bekostning af uddannelsenaf enheder til mobiliseringsstyrken.

I forbindelse med aftalen er det glæ-deligt at konstatere, at købet af 14nye helikoptere og beslutningen ombygning af to nye fleksible støtteski-be i 2001 vil resultere i en betydeligstyrkelse af Forsvarets kapacitet i re-lation til internationale operationer,samtidig med at den værnsfælles ka-pacitet styrkes.

Internationalt var Forsvaret i år 2001stærkt engageret med enheder fraalle tre værn. Forsvarets indsats harmedvirket til at skabe de nødvendigeforudsætninger for fred, frihed, sta-bilitet og demokrati samt respekt formenneskerettighederne i mange afverdens brændpunkter. Dette er dogen vedvarende opgave, som Forsva-ret fortsat vil gøre sit yderste for atløse på tilfredsstillende vis, og hvorForsvaret er stolt af at have ydet enhelhjertet og professionel indsats.

Det bør fremhæves, at en stor del afstyrkerne i Forsvarets internationaleengagement udgøres af personel,der ved siden af civilt arbejde ellerstudier har skrevet kontrakt medDen Danske Internationale Brigade.Dette personel bidrager derved i væ-sentlig grad til Forsvarets kernepro-duktion.

Forsvaret er bevidst om, at de men-neskelige ressourcer er Forsvaretsvigtigste aktiv. Der anvendes årligtmange kræfter på rekruttering, ud-dannelse og fastholdelse af perso-nellet. Året 2001 har derfor også, ilyset af en generelt skærpet konkur-rence om de unge på arbejdsmarke-det, været præget af nye tiltag for at

Forsvarschefensforord 2001

4

uddanne og fastholde vort personel.F.eks. har Forsvaret nedsat en tæn-ketank for at få reduceret tidligereårs forholdsvis store afgang af yngreofficerer. Tænketanken har bl.a. ar-bejdet med at kortlægge årsagernetil afgangen og er kommet med ideertil, hvorledes personellet i højeregrad kan fastholdes. Dette arbejdehar i år 2001 udmøntet sig i enrække konstruktive og positive tiltag.Officersafgangen i 2001 var såledesden laveste i de seneste 7 år.

Forsvarets ansatte opnår gennemden daglige tjeneste i Forsvaret enkompetence, som i mange tilfældekommer hele det danske samfund tilgode. Forsvaret har også i år 2001arbejdet målrettet med at skabe

rammerne for, at viden og færdighe-der, der er erhvervet i Forsvaret, kanoverføres som merit til civile uddan-nelser. Samtidig søger Forsvaret atoverføre civile uddannelser sommerit til Forsvarets uddannelser, lige-som Forsvaret søger at akkreditererelevante civile uddannelser og kom-petencer til brug i Forsvaret.

Sammenfattende er det min opfat-telse, at 2001 var et år, hvor opga-verne blev løst på et tilfredsstillendeniveau inden for de fastsatte ram-mer. Vi nåede de mål, som vi havdesat os, samtidig med at vi skabteden fornødne fornyelse og fremgangpå en række væsentlige områder.Dermed er grundlaget for en fortsatpositiv udvikling udbygget.

CHRISTIAN HVIDTGeneral

VED FORENEDE KRÆFTER

Beretning

1

FOTO

: ER

IKJO

HA

NSE

NPIC

/HO

K

7

8 1.1. Forsvarets grundlag og styring

8 1.1.1. Forsvarets formål og opgaver

8 1.1.2. Vision, planlægning og styring

10 1.1.3. Forligsimplementering

10 1.2. Kollektivt forsvar og krisestyring

11 1.3. Suverænitetsopgaver

12 1.4. Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver

12 1.4.1. Internationale forpligtelser

12 1.4.2. Forsvarets østsamarbejde

13 1.4.3. Fredsstøttende opgaver

16 1.5. Andre opgaver

16 1.5.1. Maritim miljøovervågning, maritim håndhævelse og forureningsbekæmpelse

16 1.5.2. Ammunitionsrydning

17 1.6. Opretholdelse af indsættelsesevnen

17 1.6.1. Styrkeproduktion

17 1.6.2. Støttevirksomhed

20 1.7. Samlet vurdering af 2001

21 1.8. Forventninger til de kommende år

8

1.1.Forsvarets grundlag og styring

1.1.1. Forsvarets formål og opgaver.Det lovmæssige grundlag for Forsva-rets virke er indeholdt i Lov nr. 122af 27. februar 2001 om Forsvaretsformål, opgaver og organisation.Heraf fremgår det bl.a., at Forsvaretskal bidrage til at fremme fred ogsikkerhed og har til formål

• at forebygge konflikter og krig,• at hævde Danmarks suverænitet og

sikre landets fortsatte eksistens ogintegritet, og

• at fremme en fredelig udvikling iverden med respekt for menneske-rettighederne.

Loven angiver tillige Forsvarets seksoverordnede opgaver.

De mere detaljerede politiske ret-ningslinier for Forsvarets udvikling erindeholdt i de flerårige forsvarsforlig.Med Aftale af 25. maj 1999 om For-svarets ordning 2000 – 2004, sigtesder som konsekvens af den koldekrigs afslutning på en yderligere for-skydning af vægten i dansk forsvarfra mobilisering, dvs. territorialfor-svar, over mod krisestyring med vægtpå reaktionsstyrker. Sammenlagt skaldet øge Forsvarets evne til at delta-ge i dels NATO's kollektive forsvar iog uden for nærområdet, dels huma-nitære og fredsstøttende operationeri FN -, OSCE - og NATO-regi. Kapaci-teten til internationale operationerstyrkes, materielinvesteringerne øgesog større mobilitet prioriteres.

1.1.2.Vision, planlægning og styring.Forsvarets Vision 2010 giver det mili-tærfaglige sigtepunkt for udvikling afForsvaret frem mod år 2010. LigesomForsvarsforliget og NATO's strategiskekoncept sigter visionen på at udvikleForsvarets grundlag for at deltage

effektivt i internationale operationer.I kort form er visionen formuleretsom:

“Forsvaret vil være førende i retti-dig indsættelse af veludrustede,veluddannede og velmotiveredemilitære styrker, der kan løse såvelde internationale som de nationa-le opgaver.”

For at kunne opfylde de mål og visio-ner, der er indeholdt i Forsvarsloven,Forsvarsforliget og Vision 2010, gen-nemføres der en detaljeret planlæg-ning af Forsvarets udvikling og aktivi-teter. De politisk fastlagte opgaver eromsat til et Katalog over ForsvaretsOpgaver (KAFO), der grupperer deseks overordnede opgaver i Forsvars-loven i en række hoved- og delopga-ver til brug for Forsvarets myndighe-der og enheder i deres planlæg-ningsarbejde.

Virksomhedsregnskabets kapitel 1 og2 er opbygget efter Forsvarslovensog KAFO’ens opgaveopdeling.

I Forsvarskommandoens seksårsplan,som er den overordnede plan forstyring og udvikling af Forsvaret påmellemlangt sigt, konkretiseres KA-FO’ens enkelte hoved- og delopga-ver, og der foretages en prioriteringaf den operative virksomhed. For-svarskommandoens årsprogram, somudspringer af det første år i 6-årspla-nen, nedbryder KAFO’en i detaljeredeopgaveanvisninger til underliggendemyndigheder og fordeler de i Finans-loven givne bevillinger som økono-miske rammer for opgaveløsninger-ne. Årsprogrammet beskriver de en-kelte opgaver såvel styringsmæssigtved angivelse af krav, vilkår og krite-rier for opgaveløsningen som kon-trolmæssigt ved angivelse af måle-punkter og ønskede vurderinger.

For at effektivisere den styrings- og

Beretning

1

forvaltningsmæssige opgavevareta-gelse indledte Forsvaret i 1996 enrække udviklingsprojekter, der samletbenævnes Dansk Forsvars Manage-mentprojekt (DeMap). Styringsopga-verne omfatter bl.a. resultatstyringsamt indførelse af totalomkostnings-princippet og omkostningsstyringsom supplement til finansstyringen.Målet er at synliggøre de totale om-kostninger (herunder forbrug afinternt producerede ydelser, lager-træk, afskrivninger m.v.) ved løsningaf den enkelte opgave og hermedmuliggøre en bedre prioriteringmellem opgaverne.

Den IT-mæssige udmøntning afDeMap benævnes Dansk ForsvarsManagement- og Ressourcestyrings-projekt (DeMars), som integrererøkonomi-, struktur-, personel-, mate-riel-, etablissement- og informatik-området og et ledelsesinformations-system.

Den gradvise omlægning fra udgifts-styring til omkostningsstyring, base-ret på totalomkostningsprincippet,som supplement til den eksisterendebevillingsstyring sker gennem delsden funktionalitet, der på et givettidspunkt er implementeret system-mæssigt i DeMars, dels den forret-ningsmæssige ibrugtagning af funk-tionaliteten. I 2000 var der grund-læggende sammenfald med de sys-temmæssige muligheder og den for-retningsmæssige anvendelse, mensf.eks. funktionaliteten til intern af-regning forretningsmæssigt tages ibrug over nogle år - startende i2001, hvor den blev leveret system-mæssigt.

I 2000 blev der foretaget budgette-ring samt regnskabsmæssige regis-treringer, som havde udgangspunkt ifinansregistreringer, kreditorer ogdebitorer. Disse posteringer henføresnormalt til art (f.eks. løn eller erhver-velse af materiel) og sted (ansvarlig

myndighed). Der blev taget yderlige-re 2 regnskabsmæssige dimensioneri brug, som vil gøre det muligt at ud-lede ”omkostningsbilleder” ud fra fi-nansregistreringerne. Disse dimen-sioner specificerer hvilken opgave oghvilket funktionsområde, der erårsag til forbruget.

I 2001 blev omkostningsbilledet merenuanceret, idet funktionalitet indenfor intern afregning og satskalkula-tion blev taget i brug på udvalgteområder. Indledningsvis med mulig-hed for en mere specificeret omkost-ningsfordeling af lønnen. Herudoverblev intern afregning primært taget ibrug inden for etablissementsområ-det og på afgrænsede områder indenfor informatik- og skoleområdet.Hovedformålet var at opsamle erfa-ringer vedrørende intern afregning.Det var således endnu en fase i im-plementeringen af totalomkostnings-princippet. Det betyder også, at re-gistreringerne har ændret omkost-ningsfordelingen fra 2000 til 2001.

År 2002 er det første år, hvor derændres afgørende på grundlaget foromkostningsregistreringerne. Mereend 6000 anlægsaktiver er værdisat,så der kan foretages en omkost-ningsregistrering, der er baseret påværdi i forhold til levetid eller somen procent af restværdien. Til brugfor kalkulation af satser anvendeskapacitetscentre, der vil opsamle deomkostninger, som skal henføres tilde værdisatte aktiver. Herudover vilForsvarets materielbeholdninger blivelagerført i DeMars. Det giver mulig-hed for at fordele lageromkostning-erne og påligne de brugende myn-digheder omkostningerne ved atbruge materiellet.Intern afregning tages i 2002 i an-vendelse på flere områder, hvilketyderligere vil forbedre omkostnings-regnskabet i forhold til totalomkost-ningsprincippet.

9

I de kommende år vil der kommeyderligere funktionalitet i DeMars,som understøtter omkostningsregn-skabet efter totalomkostningsprin-cippet. Datagrundlaget og den for-retningsmæssige anvendelse vil fort-sat blive udbygget, så planlægning,budgettering og registrering bliver ioverensstemmelse med de nye øko-nomiske styringsprincipper.

1.1.3. ForligsimplementeringDen i Forsvarsforliget anførte vægt-forskydning fra territorialforsvar tilkrisestyring indebærer bl.a. en re-duktion af krigsstyrken. Som følgeheraf er der behov for en mindrestøttestruktur og samtidig reduceresantallet af værnepligtige. Forsvarsfor-liget understreger endvidere behovetfor at styrke kapaciteten til interna-tionale operationer gennem øgedematerielinvesteringer med fokus påmobilitet, fleksibilitet, interoperabili-tet og deployeringsevne. For at nå disse mål og skabe bedresammenhæng mellem mål og midlergennemfører Forsvaret i disse år denmest gennemgribende omstillings-proces i efterkrigstiden målt isammenlægning af regimenter ogenheder, personelreduktioner, udfas-ning af skibe og våbensystemer,bortsalg af etablissementer eller deleheraf m.v. Forsvaret havde også i 2001 øgedeudgifter som følge af specielt kursenpå US-dollar og brændstofpriserne.

1.2. Kollektivt forsvar og krisestyring

Reaktionsstyrker og internationaløvelsesaktivitetForsvaret opstiller reaktionsstyrker tilløsning af en lang række nationaleog internationale opgaver i rammenaf Forsvarslovens §3, 6 og 8. Opga-verne medfører, at Forsvaret skal op-bygge og opretholde beredskabet for

tilmeldte reaktionsstyrker og kunneindsætte disse i rammen af NATO, FNm.fl. Rammen for indsættelse omfat-ter bl.a. deltagelse i konfliktforebyg-gelse, krisestyring samt forsvar afNATO's område i overensstemmelsemed alliancens strategi. Endvidereskal Forsvaret med militære midlerkunne bidrage til løsning af konflikt-forebyggende, fredsbevarende,fredsskabende, humanitære ogandre lignende opgaver.

Forsvaret har tilmeldt reaktionsstyr-ker til både NATO's Umiddelbare Re-aktionsstyrker (IRF) og NATO's Hurti-ge Reaktionsstyrker (RRF). Herud-over har Forsvaret tilmeldt reaktions-styrker til United Nations Stand-byArrangements System (UNSAS), TheMultinational Stand-by High Readi-ness Brigade for UN Operations(SHIRBRIG) og United Nations Officefor the Coordination of HumanitarianAffairs Register for Military and CivilDefence Assets (MCDA) m.fl.

De enkelte styrkebidrag er underlagtet beredskab i forbindelse med derestilmelding til reaktionsstyrkerne.Tidsfristen for visse enheder for ud-sendelse af forkommando og efter-følgende af hovedstyrken er så kort,at reaktionsstyrkernes materiel børvære materiel, der til daglig er til rå-dighed for Forsvaret. For visse opera-tioner i FN og OSCE regi er der dogen noget længere forberedelsestid,så særligt materiel kan tilvejebringesgennem køb eller leje efter beslut-ning om klargøring.

Erfaringen fra indsættelse af styrke-bidrag i forskellige internationaleoperationer har bl.a. ført til løbendetilpasninger af organisation og mate-riel. Forsvaret nedsatte i 2000 medbaggrund i den løbende udvikling ogønsket om at behandle emnet i enoverordnet værnsfælles ramme enstyringsgruppe vedrørende reak-tionsstyrker. Styringsgruppen afgav

10

rapport i 2. kvartal af 2001. I rappor-ten blev identificeret en række tiltag,der med fordel kan iværksættes medhenblik på yderligere at optimereForsvarets evne til at deltage i inter-nationale operationer. Som følge af omlægningen af Forsva-rets opgavekompleks imod interna-tionalt relaterede operationer, harden danske øvelsesvirksomhed i2001 fået et mere internationaltpræg. Hovedformålet er, at Forsva-rets enheder ved deltagelse i deninternationale øvelsesvirksomhed fårmulighed for at træne i et realistiskmiljø sammen med styrker fra de na-tioner, der forventes at være samar-bejdspartnere i virkelige operationer.Samtidig er målet, at øvelsesaktivite-terne skal bidrage til at opnå et ud-dannelsesstade for de nationale en-heder, så enhederne umiddelbart op-fylder beredskabskravene for delta-gelse i Artikel 5-opgaver såvel somkrisestyringsopgaver i internationaltregi.

Den internationale øvelsesvirksom-hed var i 2001 koncentreret om totyper øvelser:

• Øvelser, der trænede dansk ind-sættelse i internationale operatio-ner i et multinationalt og værns-fælles (Combined /Joint) miljø.

• Øvelser, der uddannede Forsvaretsenheder og stabe i NATO’s nyestyrkestruktur, der medfører enmere fleksibel struktur med nyekrav om effektiv indsættelse i alleoperationstyper, deployeringsevneog udholdenhed.

I anden halvdel af 2001 blev vægtenlagt på Nordregionens væsentligstemultinationale værnsfælles øvelsefor hovedkvarterer. Desuden blevplanlægningen af den danske delta-gelse i NATO øvelsen STRONG RESOL-VE 2002 intensiveret.

Danmark har endvidere deltaget ietableringen af det dansk-polsk-tyske Headquarters MultinationalCorps North East, som ifølge planenskal opnå fuld operativ status somdeployerbart hovedkvarter i 2005.Hovedkvarteret skal i følge planenindgå i NATO's nye styrkestruktur.

National krisestyring efter 11. september 2001I forbindelse med terroraktionen iUSA den 11. september blev Forsva-rets krisestyringsorganisation aktive-ret allerede om eftermiddagen. For-svarskommandoens egen krisesty-ringsorganisation følger løbende ud-viklingen i trusselsbilledet i Danmarkog i de områder, hvor dansk militærtpersonel er udsendt. Organisationenkordinerer på den baggrund besva-relse af forespørgsler til Forsvaret ogiværksættelse af afledte aktions-punkter for de underliggende kom-mandomyndigheder.

Begivenhederne viste, at Forsvaretskrisestyringsorganisation genereltvar forberedt til sådanne situationer.Alligevel blev der nedsat en arbejds-gruppe med henblik på at optimeredet militære forsvars evne til at del-tage i forebyggelsen og bekæmpel-sen af terrorisme inden for totalfor-svarsrammen. Arbejdsgruppen harfremsat forslag til bl.a. strukturelleog organisatoriske justeringer og ud-bygning af krisestyringskapaciteter.

1.3. Suverænitetsopgaver

Forsvarets overvågning af land-, sø-,og luftterritoriet skaber grundlagetfor hævdelse af dansk suverænitet.Gennem overvågningen observeresuønsket aktivitet på dansk territori-um, hvilket giver mulighed for atgribe ind og bringe aktiviteterne tilophør. Suverænitetshævdelsen er detfredstidsmæssige forsvar af territori-et.

11

Til søs blev overvågningen i 2001 ru-tinemæssigt gennemført af Søvær-nets Operative Kommando under an-vendelse af Kattegats og BornholmsMarinedistrikter, der med døgnbe-mandede operationsrum, skibe, kys-tradarer mv. opretholdt et opdateretsituationsbillede over danske farvan-de med hovedvægt på farvandeneinden for Skagen. I luften gennem-førte Flyvertaktisk Kommando underanvendelse af flyvende enheder ogKontrol- og Luftforsvarsgruppen enrutinemæssig overvågning, suveræni-tetshævdelse og myndighedsudø-velse i dansk luftrum.

Overvågningen af dansk suverænitettil søs ved Grønland og Færøerneblev i 2001, som planlagt, gennem-ført ved hjælp af inspektionsskibe oginspektionskuttere, mens den plan-lagte flyovervågning ikke opfyldtemålsætningen. Dette skyldes mangelpå kvalificerede piloter til de speciel-le forhold i Nordatlanten, materielsamt, at uplanlagte, men højere prio-riterede transportopgaver reduceredede planlagte inspektionsflyvningerbetydeligt.

Resultatet af overvågningen af dedanske og nordatlantiske farvands-områder i 2001 viste ganske få kræn-kelser af dansk søterritorium og luft-rum. Der blev ikke konstateret syste-matiske krænkelser. Det vurderes, atde få krænkelser af territoriet pri-mært skyldes et godt kendskab tilreglerne for adgang til dansk territo-rium, og at beredskabet medfører, atdisse regler i udpræget grad respek-teres.

1.4. Tillidsskabende og stabili-tetsfremmende opgaver

Der eksisterer ikke længere en umid-delbar trussel om militær invasion afDanmark. Anvendelsen af Forsvaretsressourcer kan derfor i større ud-

strækning anvendes til støtte for detinternationale samfund i form af bi-drag til tillidsskabende og stabilitets-fremmende foranstaltninger. Endvi-dere omfatter Forsvarets internatio-nale engagement bl.a. våbenkontrol-aftaler og samarbejde med de øst-og centraleuropæiske lande medhenblik på at styrke stabilitet og etfredeligt samarbejde i Europa.

1.4.1. Internationale forpligtelserSom medlem af Organisationen forSamarbejde og Sikkerhed i Europa(OSCE) har Danmark undertegnet enrække våbenbegrænsende traktaterog konventioner. De primære våben-kontrolaftaler omfatter således for-hold omkring konventionelle våben iEuropa, tillids- og sikkerhedsskaben-de foranstaltninger og gensidige luft-observationsflyvninger. For at opfyl-de Danmarks forpligtelser som følgeaf våbenkontrol- og nedrustningsaf-talerne har Forsvaret i 2001 ledeteller deltaget i 50 inspektioner iandre lande og modtaget 6 inspek-tioner i Danmark.

1.4.2.Forsvarets østsamarbejdeForsvarets samarbejde med de cen-tral- og østeuropæiske lande er enintegreret del af det bredere danskeøstsamarbejde. Samarbejdet har bl.a.til formål at bidrage til at bringe delande, som ønsker det, tættere påNATO. Samarbejdet skal endviderestyrke stabiliteten og det fredeligesamarbejde i Europa, herunder frem-me samarbejdet mellem allierede ogpartnere inden for Partnership forPeace (PfP) for at styrke evnen tilfælles operationer.

Samarbejdet fokuserer - med ud-gangspunkt i partnerlandenes egneforsvarsplaner - på at bidrage til op-bygning af en militær kapacitet ogforsvarsevne samt at fremme inter-operabilitet med NATO.

12

I 2001 gennemførtes samarbejdsakti-viteter med Albanien, Bulgarien, Est-land, Letland, Litauen, Makedonien,Rumænien, Rusland, Slovakiet ogUkraine. Samarbejdet med de trebaltiske lande, hvor Danmark har enmeget fremtrædende rolle, havdeprioritet, idet der blev fokuseret påat støtte de baltiske landes militæreforberedelser til et muligt NATO-medlemskab.

Samarbejdets primære formål er atbidrage til en styrkelse af fred ogstabilitet i Europa i overensstemmel-se med principperne i NATO-RuslandAkten og EAPC/PfP-samarbejdet(Euro-Atlantic PartnershipCouncil/Partnership for Peace).

Forsvarets samarbejde med de cen-tral- og østeuropæiske lande var i2001 præget af, at støtten blev om-lagt fra mange mindre aktiviteter tilfærre, men større flerårige projekter.Den danske støtte omfattede pri-mært rådgivning og uddannelse. Her-udover donerede Forsvaret materielsom en integreret del af de samar-bejdsprojekter, der blev gennemførtsom enten bilaterale eller multilate-rale projekter.

1.4.3. Fredsstøttende opgaverI 2001 har Forsvaret fortsat det inter-nationale engagement ved at delta-ge i et stadigt stigende antal freds-støttende operationer rundt om iverden.

Det af Forsvarskommissionen opstil-lede mål på 1.000 mand kontinuer-ligt udsendt blev således også over-skredet i 2001. Reduktionen af dendanske styrke i Kosovo gjorde imid-lertid, at der målt i årsværk i 2001var færre udsendte end i 2000.

Kosovo Forsvarets bidrag til NATO's militæresikkerhedsstyrke i Kosovo (KFOR)bestod i 2001 af en bataljon med et

antal underafdelinger primært fraDen Danske Internationale Brigade(DIB). Bataljonen indgår i den franskledede multinationale brigade"North", som er indsat i det nordligeKosovo. Det danske bidrag har ind-rettet sig i lejren "Olaf Rye" vest forbyen Mitrovica.

I februar 2001 blev bidraget justeret,hvorved den logistiske struktur blevreduceret, og den ene af to lejre blevlukket og overtaget af FN. Den dan-ske bataljon blev i 2001 flere gangeindsat til løsning af operative opga-ver uden for bataljonens eget an-svarsområde, da den danske enhedmå indsættes i hele Kosovo og såle-des ikke er pålagt samme meget re-striktive begrænsninger som nogle afde øvrige deltagerlandes bidrag. Detvar i høj grad medvirkende til at op-fylde NATO's målsætning for denoverordnede sikkerhedsmæssige op-gave i Kosovo.

Til støtte for den danske bataljonsamt for øvrige danske bidrag tilKFOR er der etableret et nationaltdansk støtteelement (NSE). NSE pri-mære opgave er at løse logistiskeopgaver og formidle forsyninger mv.NSE har siden operationens begyn-delse i 1999 været placeret i Make-donien sammen med den tilsvarendelogistiske enhed fra den primæresamarbejdspartner i KFOR - Frankrig.I løbet af 2001 er NSE flyttet frabyen Kumanovo til en placering vedPetrovec lufthavn udenfor Skopje.

Fra april til oktober 2001 bidrogNorge og Danmark markant til le-delsen af KFOR, hvor danske office-rer og befalingsmænd udfyldte et be-tydeligt antal stillinger i kernedelenaf hovedkvartererne KFOR MAIN iPristina, Kosovo og KFOR REAR iSkopje, Makedonien. I forbindelsemed den danske rolle i KFOR hoved-kvarteret blev den danske general-major Gunnar Lange udpeget somchef for KFOR REAR. Samtidig blev

13

generalmajoren udpeget som ”NATOSenior Military Representative”(NSMR) i Makedonien samt chef for"NATO Cooperation and CoordinationCentre" (NCCC) fra april 2001.

MakedonienI oktober 2001 gav Folketinget sitsamtykke til at udsende et dansk bi-drag til NATO’s opfølgende operationAMBER FOX i Makedonien. Bidragetbestår af en spejderdeling fra Garde-husarregimentets opklaringsbataljonpå Bornholm samt et antal supple-rende og støttende officerer og befa-lingsmænd. Det danske bidrag gen-nemfører overvågnings- og patrulje-opgaver i det bjergrige terræn nordfor Skopje og langs den makedonskegrænse til henholdsvis Albanien ogKosovo. Det er vurderingen, at op-erationen har været stærkt medvir-kende til at dæmpe urolighederne iMakedonien.

Bosnien-HercegovinaForsvaret har siden 1995 deltaget iNATO's implementering af Daytonaf-talen i Bosnien-Hercegovina. I 2001indgik det danske bidrag i den Nor-disk - Polske kampgruppe (NPBG) ogi SFOR's hovedkvarter i Sarajevo. Detdanske bidrag på ca. 350 mand frahærens forskellige enheder udgør enhjørnesten i NPBG, hvor Danmark er"Lead Nation" og dermed har ansva-ret for enhedens operative virke. Iårets løb har Finland såvel somNorge trukket sig ud af brigaden, dernu består af bidrag fra Danmark,Polen, Sverige og de baltiske lande.

Det danske bidrag indeholder bl.a.en kampvognseskadron, som også erudrustet med hjulkøretøjer, så dedaglige overvågnings- og patruljeop-gaver kan løses næsten uden brug afeskadronens kampvogne, der dogforbliver i området som en slagkraf-tig reserve. SFOR's indsats ses somet væsentligt bidrag til, at den gene-relle situation i Bosnien-Hercegovinakan betegnes som stabil og under-støtter dermed troen på fortsat posi-tiv udvikling.

Stand-by High Readiness Forcesfor United Nations Operations(SHIRBRIG)I 2001 havde Forsvaret for førstegang i flere år en enhed udsendt i enfredsbevarende operation under FNledelse. Det danske stabskompagnifra ”Stand-by High Readiness Forcesfor United Nations Operations”(SHIRBRIG) var indsat for at medvirketil en effektiv oprettelse af FN’sfredsbevarende operation i Eritrea ogEtiopien (UNMEE). Den samlede dan-ske indsats var på ca. 330 mand ogvarede i seks måneder, hvor SHIRB-RIG ved sin forudsætningsskabenderolle for styrkens udsendelse bevistesin berettigelse.

Balkan Air Operation (BAO)Forsvarets deltagelse i NATO’s BalkanAir Operation (BAO), som støtterNATO operationerne på det vestligeBalkan, gennemgik i 2001 en væ-sentlig restrukturering. Således erdet danske bidrag af 6 F-16 MLUtaget hjem fra indsættelsesbasen iGrazzanise, Italien. Enheden, somprimært er fra Eskadrille 730, er nupå beredskab på Flyvestation Skryd-strup og klar til på ordre at deploye-re til Italien. For at opretholde oggennemføre den nødvendige sam-træning gennemføres årligt en ellerflere deployeringer til Italien.

NATO's stående AtlanterhavsflådeForsvarets deltagelse i NATO’s ståen-

14

GeneralmajorGunnar Lange

de Atlanterhavsflåde (STANAVFOR-LANT) i 2001 omfattede bl.a. planlag-te øvelsesaktiviteter i Den Mexican-ske Golf. Det danske bidrag omfatte-de korvetten PETER TORDENSKJOLD.Under deployeringen til den mexi-canske golf deltog PETER TORDEN-SKJOLD endvidere i en ikke-militærøvelse ved den caribiske ø Curacao,hvor der blev indsat et felthospital,som PETER TORDENSKJOLD medbrag-te fra Beredskabsstyrelsen.

Forsvarets bidrag til følgerne af 11. september 2001Som følge af begivenhederne i USAden 11. september 2001 gav Folke-tinget sit samtykke til, at korvettenNIELS JUEL sammen med STANAV-FORLANT i efteråret 2001 blev deplo-yeret til den østlige del af Middelha-vet. STANAVFORLANT afløste den stå-ende Middelhavsflåde primo decem-ber 2001. Deployeringen var med tilat skabe forudsætningen for, atUSA’s styrker i Middelhavet kunne

indsættes i den amerikansk lededebekæmpelse af terrornetværk i Af-ghanistan (Operation Enduring Free-dom).

Den under Makedonien nævnte spej-derdeling bidrog ligeledes til at frigø-re styrker til indsættelse i Afghanis-tan. Det er ligeledes markant, atDanmark før årsskiftet påbegyndteforberedelserne til at udsende bety-delige styrkebidrag til operationer iAfghanistan. Der var tale om styrkertil den internationale indsats, underamerikansk kommando, mod terror-netværk i Afghanistan og om bidragtil den internationale sikkerhedsstyr-ke i Afghanistan med FN mandatunder britisk kommando.Øvrige danske bidrag i 2001 var:• Personel fra flyvevåbnet deployeret

med NATO’s overvågningsfly(AWACS) til USA.

• Udsendelse af et hold forbindel-sesofficerer til den amerikanskemilitære kommando i Florida (US

15

Figur 1.1Figuren viser, at der ved årsskiftet2001/2002 var stillet 1083 perso-ner til rådighed for det internatio-nale engagement.

CENTCOM), som leder de militæreoperationer mod terrornetværk iAfghanistan.

FN observatører og anden freds-støttende virksomhedForsvaret har også i 2001 haft enlang række enkeltpersoner udsendtsom observatører og stabspersoneltil FN missionerne på bl.a. Balkan, iMellemøsten, i Kashmir, på Øst Timorog på det afrikanske kontinent. End-videre har der været udsendt obser-vatører til EU observatørmission i dettidligere Jugoslavien.

Forsvaret har ligeledes i 2001 støttetUdenrigsministeriet gennem evalue-ring af danske nødhjælpsorganisatio-ners projektforslag til humanitær mi-nerydning i Eritrea samt udlejet mi-neplejle til støtte for FolkekirkensNødhjælps minerydningsprogram iKosovo og Eritrea.

1.5. Andre opgaver

I Katalog over Forsvarets Opgaveropdeles Forsvarets andre opgaver ipermanente og lejlighedsvise opga-ver. De permanente opgaver omfat-ter bl.a. eftersøgnings- og rednings-opgaver i Danmark, Grønland ogFærøerne, fiskeriinspektion vedGrønland og Færøerne, maritim miljø-overvågning, håndhævelse og forure-ningsbekæmpelse samt ammuni-tionsrydning. Da Forsvarets enhedergennem suverænitetshævdelse ogløsning af de permanente opgaverbl.a. udfører en omfattende overvåg-ning af dansk territorium opnås ogsået godt grundlag for at løse enrække lejlighedsvise opgaver, somf.eks. eftersøgninger og katastrofe-hjælp for samfundet.

1.5.1. Maritim miljøovervågning, maritimhåndhævelse og forurenings-bekæmpelse Forsvaret har det samlede ansvar forat udøve maritim miljøovervågningog forureningsbekæmpelse i de dan-ske farvande. I 2001 gennemførteForsvaret myndighedsudøvelsen iforbindelse med udstedelse af for-bud og påbud til skibsfarten samtadministrative bøder ved konstatere-de overtrædelser af havmiljøloven.Opgaven blev bl.a. løst ved at opfyl-de det fastsatte produktionsmål på500 jetflyvetimer, som var fordeltjævnt over året, samtidig med, at an-delen af flyvetimer i døgnets mørke-timer blev markant forøget.

I 2001 skete Danmarks hidtil størsteog alvorligste olieforurening den 29.marts, da tankskibet BALTIC CARRIERkolliderede med fragtskibet TERN ca.15 sømil syd for Møns klint, og ca.2.450 kubikmeter olie drev ind iGrønsund mellem Falster og Møn. Sammen med bl.a. Beredskabssty-relsen gennemførte Forsvaret en om-fattende forureningsbekæmpelse,som samlet vurderes at have kostetomkring 50 mio. kr.

1.5.2. AmmunitionsrydningEgentlig ammunitionsrydning findersted såvel på som udenfor Forsvaretsnuværende og tidligere arealer samtved de internationalt udsendte styr-ker. Den mest omfattende indsats iammunitionsrydningen fandt i 2001sted på Amager Fælled og Kalvebod,hvor opgaven løses sammen med ci-vile ammunitionsrydningsentreprenø-rer, idet Forsvaret dog fortsat udførerdele af opgaven og kontrollerer denaf civile udførte ammunitionsrydning.

Terroraktionerne 11. september satteekstra fokus på Forsvarets rydning afimproviserede eksplosiver og ammu-nitionsgenstande, da frygten for

16

efterfølgende terrorangreb medførteen stærk stigende efterspørgsel påForsvarets kapacitet på dette områ-de. Ligeledes har der i 2001 været etstigende antal opgaver som støtte tilPolitiet i forbindelse med håndteringaf potentielt eksplosive kemikalieropbevaret ved civile virksomheder.Dette forhold drøftes løbende medBeredskabsstyrelsen.

1.6. Opretholdelse af indsættelsesevnen

1.6.1. StyrkeproduktionForsvarets styrkeproduktion var i2001 præget af omstillingen fra dettidligere eksistensforsvar til et for-svar med fokus på produktion afstyrker til den internationale virk-somhed. Forsvaret opstillede det for-ventede antal reaktionsstyrker ogdemonstrerede i en række tilfældeevnen til hurtigt og smidigt at kunneindsætte styrkebidrag i internationaleoperationer. Derudover opretholdtForsvaret en uindskrænket styrkepro-duktion til understøttelse af de en-heder, som allerede var udsendt.

Omstillingsprocessen trak imidlertidhårdt på de til rådighed værende res-sourcer, idet de hjemlige enheder ogstrukturer samtidig skulle varetageen uændret national opgaveporteføl-je. Det var derfor nødvendigt at fast-holde det reducerede aktivitetsnive-au fra 1999 og 2000. Denne priorite-ring har i enkelte tilfælde medført enlavere målopfyldelse af pålagte pro-duktionsmål. Forsvaret har imidlertidtilstræbt løbende at tilpasse produk-tionsområderne og den tilknyttedeøkonomi under det overordnedehensyn til, at produktionen af reak-tionsstyrkeenheder havde højesteprioritet.

Det har været vanskeligt at foretageden nødvendige og hurtige omstilling

af styrkeproduktionen, bl.a. på grundaf de reducerede ressourcer, be-grænsede muligheder for rekrutteringog problemer med at fastholde nøg-lepersonel. Det kan endvidere kon-stateres, at visse enhedstyper, somer forudsætningsskabende for etfortsat højt uddannet og velfunge-rende virke, er hårdt belastet, og atdisse enheder ikke har optimalefunktionsvilkår. Omstillingsprocessener således langtfra tilendebragt, mender blev i 2001 iværksat kraftfuldetiltag, som er afgørende for at gen-nemføre den ønskede omlægning afForsvarets virksomhed.

1.6.2. StøttevirksomhedForsvarets støttevirksomhed skalimødekomme behovet fra Forsvaretsoperative virksomhed og den øvrigestøttevirksomhed gennem en drifts-økonomisk optimal tilrettelæggelseaf produktion og forvaltning indenfor statens forvaltningsmæssige ram-mer.

PersonelForsvaret har benyttet 2001 til yderli-gere at udbygge grundlaget for enstruktureret og målrettet personelpo-litik. Således er der gennem åretskabt nye initiativer inden for områ-der i relation til det rummelige ar-bejdsmarked, herunder hvervning afpersonel med anden etnisk baggrundend dansk og arbejdet med det soci-ale kapitel, værnepligtiges ret tilanden lægelig vurdering samt meritog akkreditering af Forsvarets ud-dannelser i den civile sektor og flerekvinder i Forsvaret.

Forsvarskommandoen iværksatte for-skellige tiltag for at fremme imple-menteringen af NYLØN. Der blev ud-givet en håndbog for lønudvalgene,hvor såvel chef som tillidsrepræsen-tant kan hente vejledning og inspira-tion til arbejdet med NYLØN.

17

I marts 2001 tog Forsvarskommando-en imod en stafet fra Nævnet for Et-nisk Ligestilling. Ejerskabet af stafet-ten løber over et år og forpligter For-svarskommandoen til at iværksættetiltag, der modvirker diskriminationog fremmer etnisk ligestilling. I detforløbne år har Forsvarskommandoensåledes iværksat initiativer, der for-bedrer Forsvarets evne til at rekrut-tere etniske minoriteter, f.eks. ved atansætte en erhvervsoplyser medanden etnisk baggrund og få udar-bejdet en rapport om mulighedernefor at rekruttere medarbejdereblandt etniske minoriteter. Forsvars-kommandoen har endvidere iværksatinitiativer, der skaber personelpoli-tisk rum for integrationsarbejdet ogsamtidig påvirker kulturen, så åben-hed og respekt overfor menneskeligforskellighed bliver en naturlig del afdenne.

Forsvaret har også i 2001 haft fokuspå rekrutteringen til bl.a. Den DanskeInternationale Brigade (DIB). Udvik-lingen i år 2001 omfattede indfø-relsen af halvårlige kampagner tilstøtte for den interne rekrutteringsamt implementeringen af den nye4-årig reaktionsstyrkekontrakt, hvil-ket har medført en stigning på 8 % iantallet af DIB kontrakter.

Forsvaret prioriterede i 2001 i særliggrad fastholdelse af yngre officerer.Gennem implementering af en rækkekonkrete fastholdelsestiltag lykkedesdet at få nedbragt nettoafgangen afofficerer til det laveste niveau i deseneste syv år. Fastholdelsestiltage-ne omfattede bl.a. etablering af entænketank, lønforbedringer for yngreofficerer, fokus på områder for heleofficersgruppen og en forsøgsord-ning med frivillig pendlerordning fordet militære personel, der er beord-ret til midlertidig tjeneste.

Gennem InterForce fortsatte Forsva-ret med at udbygge samarbejdet

med de civile arbejdsgivere inden forden private og offentlige sektor.Dette samarbejde er målrettet modForsvarets behov for at kunne træk-ke på sit reservepersonel. Ca. 350større og mindre private og offentligevirksomheder, der deltager i InterFor-ce, har underskrevet en støtteerklæ-ring om at medvirke til at frigørevirksomhedens medarbejdere tilfredsbevarende missioner og militæruddannelse.

Øget fokus på den enkelte medar-bejders funktionsbetingelser er, somdet fremgår af bilag 8, et centraltelement i Forsvarets prioritering afarbejdet med det sociale kapitel istaten. Der har derfor været en mar-kant stigning i antallet af disse an-sættelser i 2001.

Forsvarets arbejdsmiljøpolitik blevudarbejdet i 2001 og udsendt i enfolder i februar 2002. Folderen be-skriver Forsvarets arbejdsmiljømål-sætning, en handlingsplan og et ar-bejdsmiljøregnskab samt generel in-formation.

MaterielMaterielområdets virksomhed er isærrettet mod materielanskaffelser ogmaterieldrift, herunder forsynings-og vedligeholdelsesvirksomhed. Afstørre materielanskaffelser blev der i2001 bevilget og iværksat følgendenyanskaffelser:

• 14 stk. helikoptere af typen EH-101. De væsentligste parametre forvalget af denne type var helikopte-rens operative kapacitet, herunderisær dens lange rækkevidde ogstore løftekapacitet, der også kanomsættes til længere tid i opera-tionsområdet. De første helikopte-re leveres allerede i 2004 og desidste i 2006. Forsvaret vil såledesinden for en kortere årrække opnåen væsentlig forbedring af såvelredningskapaciteten som trans-

18

portkapaciteten, herunder bl.a.mulighed for at udnytte transport-helikoptere i internationale opera-tioner.

• Nyt kystradarmateriel. Projektetomfatter udskiftning af eksisteren-de, nedslidt kystradarmateriel samtetablering af supplerende radarka-pacitet til overvågning af trafikkeni de danske farvande. Således ska-ber anskaffelsen fuld dækning afalle væsentlige danske farvande oggennemsejlinger fra det nordligeKattegat til Østersøen.

• Minerydningsmateriel til hæren.Anskaffelsen omfatter dels mine-rydningsplejle, dels pansrede køre-tøjer forsynet med fuldbreddeplov,faskinelad og evt. afmærkningsud-styr. Anskaffelsen skal bl.a. sessom en optimering af personelletssikkerhed, når der under operatio-ner, herunder internationale opera-tioner, ryddes miner i fjendtligemiljøer.

• Svensk ubåd (NÄCKEN), nu navn-givet KRONBORG. Anskaffelsenskaber forudsætning for at opret-holde en vis dansk ubådskapacitetindtil levering af nye ubåde i for-bindelse med dansk deltagelse i etfælles nordisk ubådsprojekt, VI-KING. En eventuel levering af VI-KING ubåde kan ske fra 2009.

I 2001 blev der taget skridt til at på-begynde bygning af en ny størreskibstype i to udgaver, hhv. FleksibleStøtteskibe og Patruljeskibe. I okto-ber 2001 indgik Søværnets Materiel-kommando kontrakt med OdenseStaalskibsværft A/S om projekteringaf skibstypernes to udgaver og omden efterfølgende konstruktion ogbygning af de to Fleksible Støtteski-be. Aktstykke herom forventes fore-lagt for Folketingets Finansudvalgprimo 2002.

Med bygning af de to Fleksible Støt-teskibe fortsætter søværnet denstrukturelle forskydning af kapacite-ten til fordel for de internationaleopgaver, med særlig vægt på skibe-nes kapacitet til værnsfælles opera-tioner i form af støtte til hær- og fly-styrker samt indsatsgrupper fra Be-redskabskorpset.

Udsendelsen af enheder til interna-tionale operationer var også for ma-terieldriftsvirksomhedens vedkom-mende styrende for prioriteringen afressourceanvendelsen i 2001. Såle-des blev der på materielstøtteområ-det anvendt store ressourcer til støt-te for opstillingen og udsendelsen afde danske bidrag til Afghanistan,Bosnien og Kosovo samt det danskebidrag til SHIRBRIG-deployeringen tilEritrea.

Foruden det internationale engage-ment indebar udviklingen af materi-elfunktionen FORMAT i DeMars etøget, men nødvendigt pres på mate-rieldriftsvirksomheden. Såvel denøkonomiske som den personelmæs-sige situation inden for forsynings-og vedligeholdelsesvirksomheden harderfor været anstrengt.

EtablissementEtablissementsopstillingsfunktionen,der varetager kapacitetstilpasning afForsvarets bygninger, anlæg og area-ler, var i 2001 særligt præget af atplanlægge og iværksætte kapacitets-tilpasninger som følge af Forsvarsfor-liget 2000-2004 samt implemente-ring og afslutning af justeringer af-ledt af tidligere aftaler om Forsvaretsordning. I 2001 fortsatte arbejdet fraår 2000 med at planlægge og iværk-sætte projekter til forbedring af vær-nepligtiges indkvarteringsfaciliteter.

Etablissementsforvaltningsfunktio-nen, der varetager forvaltningen ogdriften, herunder vedligehold af For-svarets etablissementer, var i 2001

19

fortsat påvirket af de seneste års re-ducerede dispositionsrammer, hvilketfor kommandomyndighederne harbetydet en skævvridning mellemprioriterede produktionsmål og tildel-te midler. Midlerne fra øvrig drift erblevet prioriteret anvendt til at fi-nansiere operative produktionsmålpå bekostning af bygningsvedlige-hold, fordi hovedparten af de øvrigeomkostninger inden for øvrig drift eraktivitetsbestemte eller faste om-kostninger som lønninger, skatter ogafgifter.

Miljø og energiForsvarskommandoens miljøredegø-relse viser en fortsat reduktion afmiljøpåvirkningerne. Ved beregningaf nøgletal, d.v.s. forbrug pr. kvadrat-meter eller pr. person, viser der sigligeledes et fald f.s.v.a. energiforbrugtil opvarmning, men en mindre stig-ning i elforbruget.

Indsatsen i 2001 har bl.a. koncentre-ret sig om en bedre affaldsbehand-ling, herunder bedre kildesortering.Resultaterne herfra forventes først atslå igennem i 2002, men der kan al-lerede på resultaterne fra 2001 kon-stateres en generel reduktion af af-faldsmængderne.

InformatikForsvarets informatikvirksomhed skalsikre en effektiv løsning af Forsvaretsopgaver ved at muliggøre hurtig, sik-ker og rationel behandling af infor-mationer gennem planlægning, an-skaffelse, drift og udfasning af infor-matiksystemer.

Forsvaret etablerer i disse år en kon-cernfælles, centraliseret IT drifts-struktur, som skal skabe en effektivog konkurrencedygtig IT drift. Samti-dig giver udviklingen af Forsvaretsstyrings- og virksomhedsmodel grund-lag for en mere forretningsorienteretledelse af driftsvirksomheden og enrationalisering af IT driftsstrukturen.

Anskaffelsen og implementeringen afdet koncernfælles ressourcestyrings-system DeMars understøtter denneomlægning, som involverer og berø-rer alle dele af Forsvaret, bl.a. fordiDeMars erstatter ca. 70 andre IT-sys-temer.

Indførelsen af DeMars har i imple-menteringsperioden (1998-2004),som ventet, medført midlertidigtøgede omkostninger på informatik-området. Disse vil blive tjent hjemigen i takt med, at gamle systemer,der erstattes af DeMars, bliver udfa-set.

1.7.Samlet vurdering af 2001

Som fastlagt i Forsvarsforliget gen-nemgår Forsvaret i disse år en om-fattende organisatorisk og strukturelomlægning bl.a. for at styrke Forsva-rets evne til at deltage i internatio-nale operationer. Det indebærermange store ændringer i Forsvaretssamlede virksomhed. I år 2001 om-fattede disse bl.a.:

• Forbedrede forudsætninger for atdeltage i internationale operatio-ner.

• Ændring af Forsvarets øvelsesvirk-somhed med øget vægt på delta-gelse i internationale øvelser.

• Forbedrede muligheder f.s.v.a.antiterrorberedskab/krisestyring.

• Forbedrede forudsætninger for atløse opgaverne på havmiljøområ-det.

• Strukturændringer.

Målsætningerne er som helhed nået.Specielt skal fremhæves resultaternefor så vidt angår kollektivt forsvar ogkrisestyring, jf. pkt. 1.2, resultaterne iforbindelse med fredsstøttende op-gaver, jf. pkt. 1.4.3, og den del afstyrkeproduktionen, jf. pkt. 1.6.1.,der skaber forudsætningerne for ind-sættelse af styrker i internationalt

20

regi. Det vurderes, at Forsvaret i år2001 under lejlighedsvise og tilpas-sede prioriteringer af de til rådighedværende ressourcer, løste sine opga-ver på tilfredsstillende eller bedremåde.

Det finansielle resultat udviser etsamlet mindreforbrug på 0,4% af be-villingen, hvilket vurderes som væ-rende meget tilfredsstillende.

1.8. Forventninger til de kommende år

Forsvaret vil også i de kommende årfortsætte bestræbelserne på at nåmålsætningerne i VISION 2010 ved atfokusere på forhold, der øger forud-sætningerne og mulighederne for atdeltage i internationale operationer.Desuden vil der blive lagt vægt påforhold, som øger det nationale be-redskab, specielt mod terroraktioner.

Midlerne vil være:

• Fortsat effektivisering af den ope-rative indsatsevne bl.a. gennem enforbedret evne til optimal drifts-økonomisk styring af den forud-sætningsskabende driftsvirksom-hed, baseret på DeMap-koncepter-ne og DeMars-systemet.

• Ophævelse af de midlertidigedriftsbesparelser, der har væretnødvendige i 2000 og 2001, så derbliver en bedre balance mellem målog midler på de områder, der harværet ramt af de midlertidigedriftsbesparelser.

• Øgede materielinvesteringer, speci-elt på områder med relation tilinternationale operationer.

• Tilpasning af beredskabskomplek-set.

Forsvaret vil fortsat fokusere på fast-holdelse af personellet. Erfaringernefra fastholdelsestiltag vil blive ind-samlet og bearbejdet, ligesom yderli-gere tiltag vil blive gennemført for atbedre funktionsvilkårene.

21

Resultatanalyse

2

23

24 2.1. Kollektivt forsvar og krisestyring

24 2.1.1. Reaktionsstyrker og international øvelsesvirksomhed

28 2.1.2. Krisestyring

29 2.2. Suverænitets- og myndighedsopgaver

30 2.2.1. Overvågning

30 2.2.2. Suverænitetshævdelse

30 2.2.3. Myndighedsopgaver

30 2.2.4. Udviklingen af Forsvarets suverænitets- og myndighedsopgaver

31 2.3. Tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver

32 2.3.1. Internationale forpligtelser

33 2.3.2. Forsvarets østsamarbejde

34 2.4. Fredsstøttende opgaver

35 2.4.1. Fredsstøttende operationer i 2001

39 2.4.2. Anden fredsstøttende virksomhed

39 2.4.3. Udviklingen af Forsvarets fredsstøttende opgaver

40 2.5. Andre opgaver

40 2.5.1. Permanente opgaver

44 2.6. Opretholdelse af indsættelsesevnen

44 2.6.1. Styrkeproduktion

73 2.7. Strategiske udviklingsforhold

73 2.7.1. Videreudviklingen af Dansk Forsvars Managementprojekt

73 2.7.2. Udlicitering

74 2.7.3. Effektivisering af Forsvarets forsynings- og vedligeholdelsesvirksomhed

75 2.8. Samlet vurdering af 2001 og udviklingstendenser

Resultatanalysen er på en række om-råder ændret i forhold til resultat-analyserne i tidligere års virksom-hedsregnskaber, så årets resultat-analyse dels i princippet følger be-skrivelsen af Forsvarets formål, op-gaver og organisation i Forsvarslov af22. februar 2001, dels afspejler dentrinvise implementering af totalom-kostningsprincippet i Forsvaret. Disseforhold gør, at en del tabeller ogfigur er ændret, udgået eller nye iforhold til sidste års virksomheds-regnskab. Ligeledes er tal for tidlige-re år fjernet i nogle tabeller, fordi re-gistreringsprincipperne og opgørel-sesmetoderne er blevet ændret somled i omstillingsprocessen.

2.1. Kollektivt forsvar og krise-styring

2.1.1. Reaktionsstyrker og internationaløvelsesvirksomhedForsvaret har siden begyndelsen af1990’erne gennemgået omfattendeomstruktureringer med henblik på atimødekomme kravene til at kunneløse opgaver i relation til det inter-nationale engagement.

Forsvaret har gennem det senesteårti stillet bidrag til rådighed for FN'sog NATO's indsats på det vestligeBalkan suppleret med udsendelsenaf enheder og enkeltpersoner tilandre missioner og operationerspredt over hele verden, herunderindsættelse af styrkebidrag i Etiopi-en-Eritrea. Herudover har Forsvaretstillet en række mindre enkeltbidragtil rådighed for FN, NATO, OSCE ogEU i hele perioden. Senest har styr-ker fra alle tre værn deltaget i deninternationale indsats mod terrornet-værk i Afghanistan.

2.1.1.1. Reaktionsstyrker Forsvaret har tilmeldt reaktionsstyr-ker til både NATO's Umiddelbare Re-

aktionsstyrker (IRF) og NATO's Hurti-ge Reaktionsstyrker (RRF). Herud-over har Forsvaret tilmeldt reaktions-styrker til United Nations Stand-byArrangements System (UNSAS), TheMultinational Stand-by High Readi-ness Brigade for UN Operations(SHIRBRIG) og United Nations Officefor the Coordination of HumanitarianAffairs Register for Military and CivilDefence Assets (MCDA) m.fl. Detskal nævnes, at visse bidrag i nogenudstrækning er tilmeldt flere steder(optioner). Det betyder, at aktiveringog udsendelse af et bidrag i en op-tion vil medføre, at det pågældendebidrag ikke kan aktiveres i en andenoption eller være på beredskab.

De enkelte styrkebidrag er underlagtet beredskab i forbindelse med derestilmelding til en reaktionsstyrke. Be-redskabet angives som et antaldage, f.eks. 7/15 dage, hvor de 7dage er tidsfristen for udsendelse afforkommando, og de 15 dage er tids-fristen for udsendelse af hovedstyr-ken. De anførte beredskabskrav gør,at reaktionsstyrkernes materiel børvære materiel, der til daglig er til rå-dighed for Forsvaret. For visse opera-tioner i FN og OSCE regi må der for-ventes en længere forberedelsestid,hvilket muliggør, at særligt materielkan tilvejebringes gennem køb ellerleje efter beslutning om klargøring.Det skal tilføjes, at beredskabskrave-ne næppe kan overholdes i tilfældeaf missioner under f. eks. klimatiskeforhold, der kræver anden udrustningend forudsat i enhedernes materiel-normering.

I 2001 har Danmark deltaget i etab-leringen af det dansk-polsk-tyskeHeadquarters Multinational CorpsNorth East, som ifølge planen skalopnå fuld operativ status som deplo-yerbart hovedkvarter i 2005. Hoved-kvarteret, der ligger i Szcezcin iPolen, skal i følge planen indgå i NA-TO's nye styrkestruktur.

24

Resultatanalyse

2

2.1.1.2. International øvelsesvirksomhedOmlægningen af Forsvarets opgave-kompleks imod internationalt relate-rede operationer betyder, at ogsåden danske øvelsesvirksomhed fik etmere internationalt præg i 2001.Hovedformålet med dansk deltagelsei den internationale øvelsesvirksom-hed var således at give Forsvaretmulighed for at træne enheder, isærreaktionsstyrkerne, i et realistiskmiljø sammen med styrker fra de na-tioner, der forventes at være samar-bejdspartnere i mulige operationer.

Det endelige mål for øvelsesaktivite-terne i 2001 var at nå et uddannel-sesstade for de nationale enheder,så de umiddelbart kunne opfylde be-redskabskravene for deltagelse isåvel NATO artikel 5-opgaver som kri-sestyringsopgaver i internationaltregi.

Planlægningen af Forsvarets interna-tionale øvelsesvirksomhed var i 2001baseret på NATO’s overordnede øvel-sesprogram 2001 – 2005 med priori-tet til de øvelser, der trænede danskindsættelse i internationale operatio-ner i et multinationalt og værnsfæl-les (Combined Joint Task Force(CJTF)) miljø. Endvidere blev der lagt

vægt på at deltage i øvelser for CJTF-hovedkvartererne for at støtte dettekoncept. Der blev desuden gennem-ført internationale øvelser med hen-blik på at opstille enheder af tilfreds-stillende kvalitet til krigsstyrken.

Forsvaret gennemførte fortsat øvel-ser på bilateral basis med NATO-part-nere inden for de områder af det mi-litære samarbejde, hvor der kunnetilbydes specielle træningsforhold,f.eks. vintertræning i Norge. Forsvaretdeltog ligeledes i et antal værnsspe-cifikke, multinationale øvelser for attræne værnene i opgaver, der delsvar af speciel interesse for Forsvaret,dels fokuserede på uddannelse i dekollektive forsvarsopgaver i nærom-rådet.

Forsvaret fortsatte implementeringenaf det trilaterale program mellemDanmark, Tyskland og Polen, hvorøvelsesvirksomheden medvirkede tilat videreudvikle Multinational CorpsNortheast (MNC NE).

I anden halvdel af 2001 blev vægtenisær lagt på Nordregionens CJTF-HQøvelse ALLIED EFFORT 2001 og påplanlægningen af den danske delta-gelse i øvelse STRONG RESOLVE2002, som blev intensiveret.

25

Tabel 2.1 Reaktionsstyrker1) I skemaet er kun anført de væsentligste

reaktionsstyrkebidrag. Bidragene omfat-

ter såvel NATO Immediate Reaction

Forces (IRF) og Rapid Reaction Forces

(RRF) bidrag samt styrketilmeldinger til

fredstøttende operationer i regi af

UNSAS, SHIRBRIG og MCDA. Hvor samme

enhed er tilmeldt flere steder (f.eks.

NATO og SHIRBRIG) er enhederne kun

talt med en gang i ovenstående tabel.

2) SOF =Special Operations Forces;

EKOPKKMP = Elektronisk opklaringskom-

pagni; STANFLEX = Standard Flexskib;

MCM = Mine Counter Measures

3) Ubådene er tilmeldt periodisk.

4) Søværnet og flyvevåbnet kan herudover

stille logistisk støtte til udsendte enheder.

R 1997 R 1998-99 R 2000 B 2001 R 2001 B 2002 B 2003-04

Som 1997

2 Korvetter5 STANFLEX1 MCMCommandSupport Ship2 Ubåde3)

2 Insp. skibe

Som 1997

1 OPKESK1 Brigade (DIB)SOF patruljer1 EKOPK KMP

Som 2001

Som 2001

Som 2002

Som 2002

Som 2002

Som 1997

Som 2000

Som 1997

Som 1997

Som 2000

Som 1997

Som 1997

Som 1997

Som 1997

1 let opklaringsenhed1 Brigade (DIB)SOF2) patruljer1 EKOPK KMP2)

2 Korvetter9 STANFLEX2)

1 MCM CommandSupport Ship2)

2 Ubåde3)

2 Inspektionsskibe4 Torpedomissilbåde2 Inspektionskuttere

1 F16 ESK2 HAWK ESK1 patruljefly1 transportfly

HRN1)

SVN1) 4)

FLV1) 4)

I Finansloven blev der i 2001 afsatca. 44 mio. kr. til afholdelse af inter-national øvelsesvirksomhed. Forbru-get blev imidlertid registreret til kunca. 5 mio. kr. Den nominelle differen-ce mellem bevillingstal og det regist-rerede ressourceforbrug skyldes denfortsatte omlægning af registrerings-metoden fra en formålsbestemt kon-tering til en opgaveorienteret konte-ring efter totalomkostningsprincip-pet. Omlægningen af Forsvarets øko-nomistyring med tilhørende konto-plan faciliterer således endnu ikke itilstrækkelig grad opsamling af visseomkostningstyper på det rigtigehovedformål. Størsteparten af det re-elle ressourceforbrug til internationaløvelsesvirksomhed er således af-holdt under styrkeproduktion (se af-snit 2.6), hvilket medvirker til at for-klare merforbruget på dette hoved-formål.

Netop pga. omlægningen af registre-ringsmetoden og opgavekomplekseter vurderingen af den internationaleøvelsesvirksomhed baseret på antal-let af øvelser med dansk deltagelse,der er gennemført i forhold til detplanlagte.

Forskellen på planlagte og gennem-førte øvelser skal ses i lyset af foku-seringen på de internationale opga-ver samt ændringer i NATO’s øvelses-planlægning - som følge af udvikling-en på den internationale scene. NA-TO’s opfølgende operation AMBER

FOX i Makedonien - med deltagelseaf en spejderdeling fra Gardehusar-regimentets opklaringsbataljon påBornholm - medførte eksempelvis af-lysning af opklaringsbataljonens del-tagelse i den planlagte NATO øvelseADVENTURE EXPRESS. Øvelsen JOINTSPIRIT blev aflyst få timer efter op-starten som følge af angrebet påUSA 11. september. Forsvarets speci-alstyrkers forberedelse til engage-ment i internationale operationer harligeledes medført aflysninger. Endvi-dere medførte restriktioner for atundgå yderligere spredning af mund-og klovsyge aflysninger og ændring-er i øvelsesprogrammet, især for hæ-rens manøvreenheder i det bilateraleøvelsesregi.

Det vurderes, at de resterende øvel-ser i væsentlig grad har været med tilat fastholde og på visse områder øgeuddannelsesstadet for danske enhe-der.

Det vurderes, at hæren – på trods afressourceknaphed – har opretholdtet internationalt tilfredsstillende ni-veau for stabe, selvom stabene ofteblev øvet uden egentlige manøvreen-heder. For udvalgte enheder, her-under hærens reaktionsstyrker, vur-deres niveauet at være tilfredsstillen-de i internationalt henseende.

Søværnets øvelsesdeltagelse var i2001 præget af omlægningen af op-gavekomplekset imod deltagelse i

26

Tabel 2.2Internationale øvelser 2001-2004

1) Planlægningen for 2003 færdigbehandles

medio 2002.

2) Planlægningen for 2004 behandles tenta-

tive medio 2002.

3) Herunder især dansk deltagelse i øvelse

STRONG RESOLVE 2002.

Resultatmål for: B 2001 R 2001 B 2002 B 20031) B 20042)

Dansk deltagelse (antal øvelser) 102 85 112 - -

Heraf NATO-øvelser 26 20 27 3) - -

Heraf NATO PfP-øvelser 7 6 5 - -

Heraf ISO-PfP-øvelser 12 10 10 - -

Heraf Trilaterale-øvelser 25 21 27 - -

Heraf Bilaterale-øvelser 20 16 29 - -

Heraf Andre-øvelser 12 12 14 - -

Økonomi internat. øvelser i alt

(mio. kr., PN:2001) 44 5,0 37 38 38

internationale operationer, herunderisær opbygningen af Danish TaskGroup. Deltagelse i de valgte øvelserblev således prioriteret under hen-synstagen til en revideret øvelsespo-licy for søværnet, hvor især delta-gelse i in-the-spirit-of PfP- og andreøvelser gav det ønskede udbytte.

På trods af omlægningen vurderesdet, at søværnet med øvelsesaktivi-teterne i 2001 og den revideredeøvelsespolicy opretholdt et tilfreds-stillende operativt niveau i interna-tionalt henseende.

Flyvevåbnets øvelsesdeltagelse i2001 var generelt lavere end i 2000.Årsagerne var færdigkonverteringentil F-16 MLU, omskoling af piloter tilF-16 Classic og F-16 MLU samt detgenerelt lave antal operative piloter.Udfasning af HAWK systemet og ind-fasning af DEHAWK var årsagen tilden begrænsede deltagelse i øvelsermed jordbaserede luftforsvarsenhe-der.

På trods af den begrænsede delta-gelse vurderes det, at flyvevåbnethar opnået et tilfredsstillende opera-tivt niveau ved deltagelse i interna-tionale øvelser i 2001.

2.1.1.3. Udviklingen af reaktionsstyrker ogNATO øvelsesvirksomhed

Den fremtidige NATO styrke-strukturEfter Washington Topmødet i 1999blev der iværksat en revision af NA-TO’s styrkestruktur, d.v.s. sammen-sætningen af alliancens styrker ogderes hovedkvarterer. Ønsket var enmindre, men mere fleksibel styrke-struktur med nye krav om effektivindsættelse i alle operationstyper,deployeringsevne og udholdenhed.Begreber som reaktionsstyrker oghovedforsvarsstyrker vil således bliveerstattet af nye begreber, hvor detcentrale er etableringen af en pulje

af deployerbare styrker og hoved-kvarterer. Den praktiske implemente-ring af NATO’s nye styrkestruktur,der indledes i 2003, vil blive en lang-varig proces.

Forsvarskommandoen nedsattemedio juli 2000 en styringsgruppevedrørende reaktionsstyrker med op-gave at tilsikre, at Forsvaret også ifremtiden kan udsende reaktions-styrkebidrag af den rette kvalitet ogstørrelse inden for alle tre værnunder overholdelse af det givne be-redskab. Styringsgruppen konklude-rede, at Forsvaret kan løse de opga-ver, der er forbundet med det inter-nationale engagement, men identifi-cerede en række tiltag, der med for-del kan iværksættes med henblik påyderligere at optimere Forsvaretsevne til at deltage i internationaleoperationer. På den baggrund anbe-falede styringsgruppen en række til-tag, der bør iværksættes på kort sigt,og i begrænset omfang tiltag, derbør overvejes iværksat på længeresigt. Rapportens anbefalede tiltag erkategoriseret inden for funktionsom-råderne struktur og organisation,personel, materiel og logistik samtuddannelse.

Forsvarets fremtidige øvelsesvirk-somhedForsvaret vil fortsætte planlægningenaf den internationale øvelsesvirk-somhed under hensyntagen til om-lægningen af opgavekompleksetimod internationalt relaterede opera-tioner. Samtidig vil der blive set påmulighederne for en national værns-fælles øvelsesvirksomhed, så deværnsfælles færdigheder, der i sti-gende grad er den nødvendige basisfor det internationale engagement,kan videreudvikles i nationalt regi.

Endvidere ændres den nuværendetoårige nationale planlægningscyklustil en seksårig øvelsescyklus, dels forat harmonisere den nationale øvel-sesplanlægning med NATO’s øvelses-

27

programmer, dels for at kunne plan-lægge dansk deltagelse i relevantestørre NATO øvelser med en fireårigcyklus, startende med et stort danskstyrkebidrag til øvelse STRONG RE-SOLVE 2002 og deltagelse på et til-svarende niveau i en lignende øvelsei 2006.

2.1.2. Krisestyring

2.1.2.1.GenereltForsvarets krisestyringsorganisationskal - i tilfælde af optrapning af kon-flikter eller internationale forhold iøvrigt, hvor danske interesser kanblive berørt - følge situationens ud-vikling for at opretholde et konstantoverblik over en given situation.Dette overblik skal bidrage til atskabe det bedst mulige beslutnings-grundlag for Forsvarschefen og For-svarets øverste ledelse i opgavensom rådgiver for Forsvarsministeren.

2.1.2.2. 11. september 2001Med terrorangrebet mod World TradeCenter og Pentagon i USA den 11.september fik Forsvarets krisestyringuden varsel et indhold og omfang,som de færreste havde haft fantasitil at forestille sig. Den asymmetrisketrussel fra en fjende uden ansigt oguden land fik en helt anden aktuali-tet og afslørede konturerne af nyesikkerhedspolitiske udfordringer. Be-givenhederne viste imidlertid også enbred og overvældende tilslutning tilen fælles front mod den internatio-nale terrorisme. NATO reageredeprompte og i fuld enighed, da Artikel5, "musketerparagraffen", blev iværk-sat for første gang i alliancens histo-rie. Danmark støttede fuldt ud dennebeslutning. Den 10. oktober blevspejderdelingen fra Gardehusarregi-mentet således udsendt til Makedo-nien og den 12. november korvettenNIELS JUEL for at deltage i NATO'sstående Atlanterhavsflådes operatio-

ner i det østlige Middelhav. Det er li-geledes markant, at Danmark førårsskiftet påbegyndte forberedelser-ne til at udsende styrkebidrag tiloperationer i Afghanistan. Der var idette tilfælde tale om både styrker tilden internationale indsats underamerikansk kommando mod terror-netværk i Afghanistan og om bidragtil den internationale sikkerhedsstyr-ke i Afghanistan med FN mandatunder britisk kommando.

Situationen efter 11. september viste,at Forsvarets krisestyringsorganisa-tion som helhed var klar til at løsede pålagte opgaver. Organisationenbliver fortsat løbende evalueret ogjusteret i nødvendigt omfang for atsikre den fornødne parathed og ro-busthed.

Krisestyringen i forbindelse med 11.september medførte en del ekstraomkostninger for Forsvaret. Merom-kostningerne beløb sig til ca. 15 mio.kr., hovedsageligt til indkøb af IT-ud-styr for ca. 8 mio. kr til Forsvarskom-mandoens sikrede udflytningslokali-tet samt personelrelaterede udgifterpå ca. 5 mio. kr. til opretholdelse afdet skærpede beredskab.

2.1.2.3. Udviklingen af Forsvarets krisestyring Danmark har, specielt set i forhold tillandets størrelse, deltaget i stort om-fang i krisestyringsopgaver og andrefredsstøttende operationer ledet afFN, OSCE og NATO. På grund af detdanske forsvarsforbehold i EU-sam-arbejdet kan Forsvaret ikke deltage ioperationer, som ledes af EU. Forsva-ret har således heller ikke har haftmulighed for at deltage i den udvik-ling og opbygning af det militæresamarbejde, som i stadigt stigendetempo finder sted i EU-regi.

For at kunne håndtere situationenumiddelbart efter terrorangrebet iUSA 11. september 2001 har Forsva-

28

ret som udgangspunkt anvendt detgældende sikkerheds- og bered-skabsmæssige plankompleks.

Plankomplekset blev udarbejdet i entid, hvor Forsvaret kunne forvente etvist varsel i forbindelse med en krise-situation. 11. september har vist, atder ikke altid på forhånd vil kunnevarsles om forestående konkrete ter-roraktioner, hvorfor der ikke altid vilvære tid til at søge formel politiskgodkendelse af nødvendige militæreforanstaltninger.

Uanset modtagelse af varsel eller ejvurderes det nødvendigt, at Forsva-ret umiddelbart skal kunne iværksæt-te en række foranstaltninger, der sik-rer og opretholder Forsvarets opera-tive evne og nedsætter reaktionsti-den for eventuelle opfølgende aktivi-teter eller operationer. Dette har be-tydet, at Forsvaret efterfølgende harpåbegyndt en tilretning af det eksis-terende plankompleks.

For at optimere det militære forsvarsevne til at deltage i forebyggelse ogbekæmpelse af terrorisme nedsatteForsvarsministeren en arbejdsgruppe,der behandlede de af Forsvarets ka-paciteter, herunder personel, special-

operationsstyrker, ammunitionsryd-ning, ABC-tjeneste, ingeniør- ogtransportstøtte, indkvartering og for-plejning, eftersøgnings- og rednings-tjeneste, land-, sø- og lufttransport,kommunikation, sikring og bevogt-ning, overvågning, militærpoliti samtsanitets- og sundhedstjeneste, somkan tænkes anvendt ved terrorisme.Arbejdsgruppen behandlede mulig-hederne for at optimere Forsvaretsstøtte til de øvrige totalforsvarskom-ponenter. Arbejdsgruppen fremsatteforslag til strukturelle og organisato-riske justeringer, udbygning af allere-de eksisterende kapaciteter, etable-ring af nye kapaciteter samt juste-ringer af sikkerheds- og beredskabs-mæssige forhold i Forsvaret. Beslut-ning om iværksættelse heraf træffes iløbet af 2002.

2.2. Suverænitets- og myndig-hedsopgaver

Overvågningen af land-, sø-, og luft-territoriet skaber grundlaget for athævde dansk suverænitet. Suveræni-tetshævdelsen skal sikre, at andrestater ikke gennemfører uønskedeaktiviteter på dansk territorium. Gen-nem overvågningen kan sådanne ak-

29

Tabel 2.3Nationale opgaver 1997-2004

Resultatmål for

suverænitetshævdelse

og myndighedsopgaver R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004

Patruljefartøjer, sejldøgn 1.488 1.401 1.405 1.380 1.440 1.422 1.440 1.440 1.440

Inspektionsskibe/kuttere,

beredskabsdøgn 1.678 1.630 1.566 1.563 1.620 1.574 1.620 1.620 1.620

Inspektionshelikoptere,

beredskabsdøgn 835 721 797 730 720 739 720 720 720

Inspektionsfly, flyvetimer 480 613 374 216 1.050 272 1.050 1.050 1.050

Kampfly, beredskabsdøgn 1.095 1.095 1.095 1.095 1.095 1.095 1.095 1.095 1.095

Gennemførte

tilstedeværelsesflyvninger 355 353 362 386 - 313 - - -

Konstaterede krænkelser

af søterritorium 8 5 6 2 - 1 - - -

Konstaterede krænkelser

af luftrum 13 16 23 15 - 10 - - -

Registreret passage af

skibe i dansk farvand 120.118 121.142 120.769 116.447 - 103.314 - - -

tiviteter konstateres, så der kan gri-bes ind for at bringe aktiviteterne tilophør. Suverænitetshævdelsen kansåledes opfattes som det fredstids-mæssige forsvar af landet.

2.2.1.OvervågningDen overvågning, som primært skerfor at hævde suveræniteten, er sam-tidig grundlaget for, at Forsvarets en-heder, som det fremgår af afsnit 2.5,gennem synergieffekter kan løse enlang række andre opgaver for sam-fundet.

På søterritoriet og i luftrummet gen-nemføres overvågningen ved hjælpaf radarer og kystudkigsstationer, iforbindelse med de almindelige mili-tære øvelsesaktiviteter mv. og ved atindsætte dedikerede enheder (skibeog fly), som ud over at medvirke iovervågningen også kan afvise kræn-kelser af dansk territorium og dan-ske love og bestemmelser.

Overvågning, suverænitetshævdelseog myndighedsudøvelse til søs blev i2001 gennemført rutinemæssigt afSøværnets Operative Kommandounder anvendelse af Kattegats ogBornholms Marinedistrikter, der meddøgnbemandede operationsrum op-retholdt et opdateret situationsbille-de over danske farvande medhovedvægt på farvandene inden forSkagen. Herudover havde søværnetkontinuerligt 3 skibe til søs som ma-

ritime indsatsenheder. I perioder,hvor søværnet ikke afviklede øvelsertil søs, blev der suppleret med et 4.skib til søs eller i havn på én timesvarsel.

Flyvertaktisk Kommando gennemfør-te under anvendelse af flyvende en-heder og Kontrol- og Luftforsvars-gruppen en rutinemæssig overvåg-ning, suverænitetshævdelse og myn-dighedsudøvelse i dansk luftrum. Påbaggrund af et kontinuerligt opdate-ret radarbillede af dansk og tilstø-dende internationalt luftrum blev su-verænitetshævdelsen primært gen-nemført under anvendelse af afvis-ningsberedskabet, der består af 2 F-16 jagerfly på 15 minutters beredskabdøgnet rundt. Desuden er et rekog-nosceringsfly i beredskab døgnetrundt.

Flyovervågningen af de nordatlantis-ke farvandsområder var væsentligmindre end målsætningen på 1.050flyvetimer, idet der kun blev gen-nemført 272 flyvetimer, svarende tilen målopfyldelse på ca. 26%. Detskyldes primært mangel på kvalifice-rede piloter til de specielle forhold,der gør sig gældende i Nordatlanten.Samtidig havde højere prioriteredetransportopgaver inden for og udenfor dansk område og manglen påmateriel også betydning for det util-fredsstillende resultat, som dog erforbedret fra 216 flyvetimer i 2000.

30

Tabel 2.4Udvalgte områder med målopfyldelsesgrad % i 2001:

Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad

Patruljefartøjer, sejldøgn 1.440 1.422 99 %

Inspektionsfly (antal flyvetimer) 1.050 272 26 %

Tabel 2.5Ressourceanvendelse (i mio. kr.) i 2001

B2001 R2001 Afvigelse

Suverænitetshævdelse 656 567,7 13 %

Myndighedsopgaver 36 22,6 37 %

Andre opgaver 129 124,7 3 %

2.2.2. Suverænitetshævdelse Såfremt den kontinuerlige overvåg-ning afslører en krænkelse eller enpotentiel krænkelse af dansk territo-rium medfører det en række operati-ve tiltag, herunder indsættelse af af-visningsberedskabet og søværnetsindsatsenheder. Indsættelsen har tilformål enten at afvise krænkelsen,eskortere det krænkende fartøj udenfor dansk territorium, eller om nød-vendigt tvinge det til landing ellersøge havn.

Søværnet og flyvevåbnet konstatere-de og afviste i 2001 ganske få kræn-kelser af dansk søterritorium og luft-rum, heraf ingen systematiske kræn-kelser. Forsvaret kan således konsta-tere en nedgang i krænkelser afdansk luftrum fra 15 i 2000 til 10 i2001. Det vurderes, at nedgangenprimært skyldes et udbredt kendskabtil regler for adgang til dansk luft-rum, og at reglerne i udpræget gradhåndhæves af luftforsvarssystemet.Der blev i 2001 kun konstateret énkrænkelse af søterritoriet.

Hævdelsen af dansk suverænitet vedGrønland og Færøerne vurderes forde maritime enheders vedkommendesom tilfredsstillende, idet tilstedevæ-relsen af inspektionsskibe og inspek-tionskuttere svarede til en målopfyl-delse på 97%.

Antallet af helikopterberedskabsdøgnudviser en målopfyldelse på godt100%, hvilket vurderes som megettilfredsstillende. Det gode resultatskyldes primært, at der i forbindelsemed udskiftninger af flystel harværet mere end 2 helikoptere statio-neret i det nordatlantiske område påsamme tid.

Såfremt der i 2002 etableres en eks-klusiv økonomisk zone ved Grønland,og havmiljøbestemmelserne sættes ikraft, kan dette medføre et behov forøget indsats i disse farvandsområder.

2.2.3.MyndighedsopgaverForsvarskommandoens Årsprogramfor 2001 definerede myndighedsop-gaverne som udøvelse af politimyn-dighed, fiskeriinspektion og flyve-kontroltjeneste. Disse opgaver er fraog med 2002 overført til hovedopga-ve 5: "Andre opgaver".

2.2.4.Udviklingen af Forsvarets suveræ-nitets- og myndighedsopgaver Forsvarskommandoen har på grundaf den utilfredsstillende målopfyldel-se på flyovervågningen af de nordat-lantiske farvandsområder skærpetdriftsstyringen af inspektionsflyenesaktiviteter. Den skærpede driftssty-ring gav imidlertid kun en forøgelseaf flyvetimerne på ca. 26% fra 2000til 2001. Forsvaret fortsætter og in-tensiverer bestræbelserne for atsikre en højere målopfyldelse på om-rådet i 2002, men en målopfyldelsepå 100% forventes først nået i løbetaf nogle år i takt med implemente-ringen af en fuldt operativ Challen-ger-inspektionsflystruktur.

Som et særligt tiltag blev der somfølge af kollisionen mellem BALTICCARRIER og TERN, der medførte enstørre olieforurening i Storstrømmenog Grønsund, gennemført en særligovervågning af farvandet sydøst forFalster og Møn med Den Mobile Base(MOBA) i perioden 13-27 juni. MOBAkonstaterede en række overtrædelseraf de internationale søfartsregler, ogen samlet rapport over disse blevovergivet til Søfartsstyrelsen, der isamarbejde med Farvandsvæsenet eransvarlig for sejladssikkerheden i dedanske farvande.

2.3. Tillidsskabende og stabili-tetsfremmende opgaver

Forsvarets tillidsskabende og stabili-tetsfremmende opgaver er dels af-ledt af Danmarks allianceforplig-

31

telser, dels af et aktivt dansk enga-gement i løsning af en række inter-nationale opgaver med henblik påforfølgelse af udvidede danske sik-kerhedspolitiske mål og værdier.

2.3.1. Internationale forpligtelserDanmark har undertegnet en rækkevåbenbegrænsende traktater og kon-ventioner, under ét kaldet våbenkon-trolaftaler, som bidrager til at sikrefred og stabilitet i Europa. Våbenkon-trolaftalernes bidrag til den fællessikkerhed på det konventionelle om-råde sker ikke alene gennem forbudog regulering af antal og typer afvåben, men også ved den åbenhed,forudsigelighed og gennemsigtighedom militære forhold, som skabesgennem udveksling af informationerom militære styrker, militær planlæg-ning m.m. mellem deltagerlandene.

De centrale våbenkontrolaftaler erCFE-traktaten (om konventionellevåben i Europa), Wien dokumentet(tillids- og sikkerhedsskabende for-anstaltninger) og Open Skies-trakta-ten (gensidige luftobservationsflyv-ninger). Disse aftaler medfører såvelforpligtelser som rettigheder.

Forpligtelserne til med kort varsel atmodtage inspektioner og overflyv-ninger fra andre lande for at kontrol-lere validiteten af de udvekslede op-lysninger er gensidige. De forplig-telser, som våbenkontrolaftalernemedfører, skal ubetinget efterkom-

mes, idet forpligtelserne er traktat-eller konventionspålagte.

Forsvaret opretholder et højt bered-skab for at kunne varetage Dan-marks militære forpligtelser i henholdtil ovennævnte våbenkontrolaftaler.Forsvaret har således på tilfredsstil-lende vis ledet eller deltaget i 50 in-spektioner m.m. samt modtaget 6inspektioner i 2001, jf. tabel 2.6.De dansk ledede inspektioner gen-nemføres alle i multinational rammemed gæsteinspektører fra andreNATO- og partnerlande

2.3.1.1. Udviklingen af tillidsskabende ogstabilitetsfremmende opgaverVåbenkontrolaftalerne (CFE-trakta-ten, Wien dokumentet og OpenSkies-traktaten) er alle af ubegræn-set varighed, hvilket vil sige, at afta-lerne har gyldighed indtil deltager-landene beslutter sig for at ophæveeller udtræde af disse.

Udviklingen på området vurderes atgå i retning af uformindsket ellerøget vægt på våbenkontrolaftaler og–konventioner i de kommende år.Den indsigt, forudsigelighed og detsamarbejde, som er opstået mellemdeltagerlandene i forbindelse medimplementeringen og gennemfø-relsen af de forskellige aftaler, harhaft og vurderes også fremover atville have stor betydning for sikker-heden i Europa.

32

Tabel 2.6 Internationale forpligtelser 1999-2001

1) Tallet indeholder bl.a. 2 ekstra inspek-

tioner foranlediget af OSCE vedrøren-

de tilbagetrækningen af russisk mate-

riel fra Moldova (Istanbul-forplig-

telserne).

2) Heraf 1.2 mio. kr. til indkøb af materiel

til Open Skies beredskabet i forbin-

delse med Open Skies-traktatens

ikrafttræden pr. 1. januar 2002.

Resultatmål: R 1999 R 2000 R 2001

CFE-inspektioner (dansk ledelse eller deltagelse) 19 31 26

CFE-inspektioner (modtaget) 0 6 4

Wien-dokumentet (dansk ledet el. deltaget) 15 14 14

Wien-dokumentet (modtaget) 2 0 1

Andet (Open Skies, Dayton-aftalen etc.) med dansk deltagelse 7 7 101)

Open Skies (modtaget) 1

Økonomi (mio. kr., prisniveau 2001) 2.2 2.8 4.52)

Det arbejde, der foregår i såvelOSCE- som i FN-regi for at udvide af-talernes geografiske gyldighed ogkopiere gældende aftaler til andre re-gioner i verden, viser den betydningpolitikere, andre opinionsdannere ogNGO’er tillægger de våbenbegræn-sende aftaler.

Den generelle udvikling vurderes så-ledes at gå i retning af øget regule-ring af produktion, overførsler ogbrug af forskellige våbentyper. Ten-densen viser sig blandt andet i rela-tion til bestræbelserne på at forbydeeller regulere mængden af våbenmed særligt skadevoldende virkning-er; f.eks. klyngebomber, særlige am-munitionstyper, håndvåben, minerm.m.

Udviklingen på området tyder såle-des på, at Forsvaret må forvente ifremtiden at skulle løse stadig flereopgaver på såvel det tillidsskabendeog stabilitetsfremmende område sompå det humanitære regulerende om-råde.

2.3.2. Forsvarets østsamarbejde Forsvaret prioriterede i 2001 samar-bejdet med partnerlandene i Central-og Østeuropa på samme niveau somi 2000. Samarbejdet koncentreredesmed ca. 90 % af ressourcerne påsamarbejdet med de baltiske lande.

Formålet var • at udvikle landenes basale selvfor-

svarsevne, • at støtte de baltiske landes militæ-

re forberedelser til et muligt NATO-medlemskab samt

• at udvikle deres evne til at deltage

i internationale krisestyringsopera-tioner.

Samarbejdet med Rusland blev gen-optaget i 2001, hvor årsprogrammetindeholdt en bred vifte af ikke-pro-jektrelaterede aktiviteter.

I 2001 blev der gennemført 240 udaf 296 aktiviteter, hvilket er tilfreds-stillende. Den samlede målopfyldelsepå 81 % vurderes som helhed til-fredsstillende, og samarbejdet be-dømmes at fortsætte i en meget po-sitiv retning.

Der var i 2001 budgetteret med 90mio. kr. til samarbejdet med partner-lande. Hertil skulle lægges mindrefor-bruget fra 1999 og 2000, så den ak-kumulerede ramme blev på 111,4mio. kr. Beløbet dækker ikke fastelønninger og andre indirekte omkost-ninger. Der blev imidlertid kun brugt77,2 mio. kr. (svarende til 69 %) aframmen, jf. tabel 2.7. Det skyldesbl.a., at de større og flerårige samar-bejdsprojekter tager forholdsvis langtid at planlægge og iværksætte, idetpartnerlandenes parathed naturligviser en helt afgørende forudsætningfor iværksættelse af aktiviteter. Flereaf projekterne, bl.a. etableringen afet litauisk artilleriprojekt blev iværk-sat sent på året, hvorfor det ikke varmuligt at kontrahere og indkøbe detplanlagte materiel i år 2001. Hoved-parten af de aktiviteter, der var aftaltfor 2001, blev dog gennemført somplanlagt.

Det forventes, at projektfokusering-en (større, flerårige projekter) og op-rettelsen af en østsamarbejdssektioni Forsvarskommandoen vil gøre det

33

Tabel 2.7 Internationale opgaver 1997-2004

Resultatmål og indikatorer

for Østsamarbejde R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B 2001 R 2001 B 2002 B 2003 B 2004

Økonomi (mio. kr.,

årets prisniveau) 73,3 78,5 84,0 77,7 90,0 77,2 90 90 90

Aktiviteter (antal) 228 275 262 243 296 240 300 300 300

muligt fremover at planlægge aktivi-tetsniveauet mere præcist for såvelForsvaret som for samarbejdslande-ne.

2.4. Fredsstøttende opgaver

I forhold til Forsvarets enhederskrigsorganisation er styrkebidrag, derudsendes til fredsstøttende operatio-ner, kendetegnet ved, at der tilføresekstra kapaciteter i form af f.eks.nye organisatoriske elementer, andetmateriel, ændrede personelnormerog/eller supplerende uddannelses-krav. Dette omfatter f.eks. nationalestøtteelementer til at varetage natio-nal logistik i form af genforsyning,transport, feltposttjeneste mv., supp-lerende personligt beskyttelsesud-styr, lejrmateriel mv.

I hele 2001 har enheder og personelaf alle tre værn deltaget i forskelligefredsstøttende operationer underFN-, OSCE, EU- eller NATO-ledelsespredt over hele verden. Men også i

2001 var det NATO's operationer pådet vestlige Balkan, som trak detstørste antal udsendte soldater.

Det er af naturlige årsager svært atforudse behovet og dermed at plan-lægge og budgettere for styrkeind-sættelsen i de fredsstøttende opera-tioner i de kommende år. SelvomForsvaret på alle niveauer bestræbersig på at planlægge og gennemførede fredsstøttende operationer påden mest rationelle måde, vil der tilstadighed være faktorer, der entenikke var kendt eller har ændret sigefter, at plan- og budgetlægningenblev gennemført.

I 1999 meddelte Forsvaret i forbin-delse med planlægningen af indsat-sen i Kosovo, at man - primært afpersonelmæssige ressourcehensyn -kun havde mulighed for at deltage iKosovo med det første hold. Sidenhar der været et operativt krav - ogdermed et naturligt politisk ønske -om at dansk forsvar forbliver i mis-sionen. Først i 2001 har situationen

34

Tabel 2.8Internationale opgaver 1997-2004

1) Antal udsendte er i 2000 og 2001 målt

som vægtet gennemsnit af månedlige ind-

beretninger. Bidraget til SHIRBRIG er reg-

net fra opstillingstidspunktet 1. juli 2000.

2) Det i Forsvarsforliget 2000-2004 forudse-

te årlige gennemsnitsbudget på 586 mio.

kr. til internationale operationer i forligs-

perioden (i prisniveau 2000) indeholder

ikke lønudgifter til fast tjenstgørende per-

sonel.

3) Prisniveau 2001.

Resultatmål og

indikatorer for: R 1997 R 1998 R 1999 R 20001) B 2001 R 20011) B 2002 B 2003 B 2004

Fredsstøttende operationer:

I FN-regi

(udsendte observatører) 34 58 40 37 40 40 40 40 40

I FN-regi

(udsendte personer) 147 104 90 167 140 163 - - -

I EU-regi

(udsendte personer) 30 32 14 14 30 9 30 30 30

I OSCE-regi

(udsendte personer) 17 16 2 2 25 1 25 25 25

I NATO-regi

(udsendte personer) 1.575 1.666 1.306 1.304 992 1027 850 660 660

I andet internationalt regi

(personer) 20 0 1 - 5 5 5 5

Økonomi (mio. kr.)

(opregnet til pn2000) 616 596 485 881 586 2) 725,6 3) 586 2) 586 2) 586 2)

Tabel 2.9 Omkostninger (i mio.kr., prisniveau 2001)

1) Ekskl. løn til fast tjenstgørende personel.

Resultatmål: B 2001 R 2001 Afvigelse

Fredsstøttende operationer i FN, OSCE, NATO og EU-regi.1) 600 725,6 20,9%

været til at reducere det danske bi-drag væsentligt og bl.a. lukke denene lejr i Kosovo. Desuden har der,som det fremgår af tabel 2.8, i desenere år været en tendens til, atbetydelige overskridelser af det afForsvarskommissionen opstillede målpå 1000 mand kontinuerligt udsendtfra hæren, som skulle kunne udvidestil 1500 mand i en periode på 1-2 år.

På nuværende tidspunkt er Forsvaretrustet til at holde ét stort og ét min-dre bidrag af hæren udsendt påsamme tid samt udsende et tredjemindre bidrag af hæren for en kortperiode. Siden 1999 har hæren op-retholdt to samtidige bataljonsstruk-turer udsendt til hhv. Bosnien-Herce-govina og Kosovo. Sideløbende her-med blev det meget store og relativtkomplicerede SHIRBRIG bidrag til FN-missionen i Etiopien - Eritrea ud-sendt i 2000. I forlængelse herafblev det danske bidrag til operationAMBER FOX i Makedonien udsendt iefteråret 2001. Sideløbende hermedkommer så de udsendte bidrag frasøværnet og flyvevåbnet til operatio-nerne til støtte for operationerne påBalkan i den samme periode. Forsva-ret har således i gennem en længereperiode haft et betydeligt størreantal soldater udsendt til fredsstøt-tende operationer i udlandet end op-rindeligt forudset.

2.4.1. Fredsstøttende operationer i 2001

2.4.1.1.NATO's militære sikkerhedsstyrke iKosovo (KFOR)Danmarks største enkeltbidrag var i2001 fortsat til NATO's militære sik-kerhedsstyrke i Kosovo. Det danskebidrag, som blev opstillet på grund-lag af underafdelinger tilmeldt DenDanske Internationale Brigade (DIB),kunne i starten af 2001 reduceres fra730 til 510 soldater ved at slankeden logistiske struktur og lukke denene lejr, da hold 4 blev udsendt i fe-bruar 2001. Det danske bidrag indgårfortsat i den fransk ledede multina-tionale brigade "North" i det nordligeKosovo og har indrettet sig i lejren"Olaf Rye" vest for byen Mitrovica.Det vurderes, at det danske bidrag -også med den restrukturerede batal-jon - løser de pålagte opgaver påmeget tilfredsstillende vis til storglæde for såvel det internationalesamfund som til de lokale beboerestilfredshed. Det danske bidrag med-virker til at opretholde ro og orden,så det civile samfund kan koncentre-re sig om genopbygning, og til, atder i 2001 kunne gennemføres detførste egentlige valg, hvilket er envæsentlig forudsætning for at genop-bygge den demokratiske struktur iprovinsen.

35

Tabel 2.10Udgifter og omkostninger til international styrkeindsættelse (mio. kr. prisniv. 2001)

1) Ekskl. ekstraordinær nedslidning af

materiel til anslået 70-80 mio. kr.

årligt.

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Nettodriftsudgift inkl. lagertræk1) 634 763 662 627 1.003 1.146 912,5

Hjemmeløn 167 153 124 128 186 244 186,9

Nettobeløb 467 610 538 499 817 902 725,6

Tabel 2.11 Udgifter til de enkelte missioner i2001 (mio. kr. prisniv. 2001)

1) Ekskl. ekstraordinær nedslidning af

materiel til anslået 70-80 mio. kr.

årligt

SFOR KFOR SHIRBRIG Øvrige FN-refusion Total

Driftsudgifter inkl. lagertræk1) 303,7 429,0 87,6 99,5 - 7,2 912,5

Hjemmeløn 74,9 62,5 26,4 23,1 186,9

Nettobeløb1) 228,8 366,5 61,2 76,3 - 7,2 725,6

Det skal fremhæves, at enheder fraden danske bataljon flere gange i2001 har været indsat til løsning afoperative opgaver i forbindelse medvåbenindsamlinger og kontrol medgrænserne uden for det egentligeansvarsområde. Det skyldes, at dendanske enhed ikke er pålagt sammemeget restriktive begrænsninger sommange af de øvrige deltagerlandesbidrag, f.eks. må det danske bidragindsættes i hele Kosovo. Det danskebidrag medvirkede dermed i høj gradtil at opfylde NATO's målsætning forden overordnede sikkerhedsmæssigeopgave i Kosovo.

Det nationale danske støtteelement(NSE) for NATO operationen i Kosovohar siden operationens begyndelse i1999 været placeret i Makedoniensammen med den tilsvarende logis-tiske enhed fra den primære samar-bejdspartner i KFOR - Frankrig. NSEstøtter fortsat den danske bataljon iMitrovica, Kosovo og det danske per-sonel ved KFOR MAIN hovedkvartereti Pristina, Kosovo samt KFOR REARhovedkvarteret i Skopje, Makedonienved at løse logistiske opgaver, her-under gennemføre lokalindkøb o.lign.og formidle forsyninger mv. fra Dan-mark. I løbet af 2001 er NSE flyttetfra byen Kumanovo til en placeringved den centrale Petrovec lufthavnudenfor Skopje, i øvrigt sammen medde øvrige landes NSE'er.

I efteråret 2000 blev det af NATO-rådet besluttet, at personellet tilhovedkvarteret for KFOR i periodenfra april til oktober 2001 skulle stillesaf NATO's Nordregion. Opgaven blevtildelt de to subregionale ”Joint He-adquarters North” (JHQ N) i Stavang-er og ”Joint Headquarters NorthEast” (JHQ NE) i Karup i fællesskab.JHQ N er udpeget til "Lead HQ". Im-plicit blev henholdsvis Norge og Dan-mark, der er værtsnationer for de tohovedkvarterer, anmodet om at age-re "back up" nationer til at udfyldestillinger i kernedelen af HQ/KFOR.

For Danmarks vedkommende betøddet, at der blev udsendt 67 danskeofficerer og befalingsmænd fra JHQNE til KFOR hovedkvartererne "KFORMAIN" i Pristina, Kosovo og "KFORREAR" i Skopje, Makedonien. Herud-over sendte Forsvaret på nationalbasis 71 militært og civilt ansatte udfor at supplere personellet fra de tohovedkvarterer.

Det er vurderingen, at dette bidragvar en del af grundlaget for at fort-sætte NATO’s overordnede løsning afopgaven i Kosovo. Ydermere hardette personels effektive indsatsunder udsendelsen medvirket til, atder forudses en væsentlig NATO initi-eret effektivisering af KFOR hoved-kvarterets organisation i foråret2002.

KFOR afledte bidragI forbindelse med den fremtrædendedanske rolle i KFOR hovedkvarteretblev den danske generalmajor Gun-nar Lange udpeget som chef forKFOR REAR. Samtidig blev general-majoren udpeget til at være ”NATOSenior Military Representative”(NSMR) i Makedonien og chef for"NATO Cooperation and CoordinationCentre" (NCCC) fra april 2001. I for-bindelse med den normale rotationaf personellet ved KFOR hovedkvar-teret i oktober 2001 blev det beslut-tet at forlænge generalmajorens pe-riode i stillingerne som NATO’s mili-tære repræsentant i Makedonien ogchef for NCCC. Det vurderes, atnetop dette bidrag har været bety-dende for gennemførelsen af våben-indsamlingsfasen i forbindelse medden aftale, som den makedonske re-gering og de albanske oprørere ind-gik i sensommeren 2001. Militært setvar det en succes. Våben blev ind-samlet, og det medvirkede til atlægge en dæmper på de stridendeparter som en væsentlig forudsæt-ning for at indlede politiske forhand-linger og valg.

36

MakedonienYdermere gav Folketinget umiddel-bart efter sin åbning i oktober 2001sit samtykke til at udsende et danskbidrag til NATO’s opfølgende opera-tion AMBER FOX i Makedonien. Detdanske bidrag består primært af enspejderdeling fra Gardehusarregi-mentets opklaringsbataljon på Born-holm samt et antal supplerende ogstøttende officerer og befalings-mænd. Bidraget indgår i den tysk le-dede ”Task Force Fox”, som gennem-fører overvågnings- og patruljeopga-ver i det bjergrige terræn nord forSkopje langs den makedonske græn-se til hhv. Albanien og Kosovo. Deter vurderingen, at bidraget i væsent-lig grad har været medvirkende tilTask Force Fox’s virkningsfulde dæm-pelse af urolighederne i Makedonien.

2.4.1.2.NATO's militære sikkerhedsstyrke iBosnien-Hercegovina (SFOR)Forsvaret har siden 1995 deltaget iNATO's implementering af Dayton af-talen i Bosnien-Hercegovina. I febru-ar 2001 blev det danske bidrag redu-ceret med en spejdereskadron, hvor-efter det danske bidrag i den Nordisk- Polske kampgruppe (NPBG) og iSFOR's hovedkvarter i Sarajevo er påca. 350 mand. Dette bidrag udgør enhjørnesten i NPBG, hvor Danmark er"Lead Nation" og dermed har ansva-ret for enhedens operative virke. Det danske bidrag indeholder bl.a.en kampvognseskadron, som også erudrustet med hjulkøretøjer, så dedaglige overvågnings- og patruljeop-gaver kan løses næsten uden brug afeskadronens kampvogne, der imid-lertid udgør en slagkraftig afskræk-kende reserve. Herudover bidragerForsvaret også med personel og ma-teriel til enhedens stab og stabskom-pagni samt logistikkompagni. Udoverde danske enheder består NPBG afto polske kompagnier og en baltiskspejdereskadron samt et svenskCIMIC (Civil - Military Cooperation)bidrag.

Ud over at løse de primære militæreopgaver løser det danske bidragogså en meget væsentlig opgave seti forbindelse med de polske kompag-niers integration i en NATO enhed ogikke mindst i relation til de baltiskelandes bestræbelser på at klargøresig til et evt. NATO medlemskab.

Den danske indsats ses som et væ-sentligt bidrag til, at den generellesituation i Bosnien-Hercegovina kanbetegnes som stabil og dermedunderstøtter troen på fortsat positivudvikling.

2.4.1.3.Stand-by High Readiness Forcesfor United Nations Operations(SHIRBRIG)Ved årets begyndelse havde Forsva-ret for første gang i flere år en en-hed udsendt i en fredsbevarende op-eration under FN ledelse. I Eritreashovedstad Asmara var det danskestabskompagni fra ”Stand-by HighReadiness Forces for United NationsOperations" (SHIRBRIG) indsat for atmedvirke til en effektiv oprettelse afFN’s fredsbevarende operation i Er-itrea og Etiopien (UNMEE).

Det danske stabskompagni på ca.330 mand var indsat på Afrikas Horni seks måneder og returnerede tilDanmark i juni 2001. Det er vurde-ringen, at indsættelsen af det danskestabskompagni var en væsentlig for-udsætning for UNMEE’s etablering,og at UNMEE sandsynligvis ikke varblevet sat i gang i 2001, hvis ikkedet danske bidrag havde deltaget.

Det danske bidrag bestod af "DAN-ELM", hovedkvarterskompagni, natio-nalt støtteelement og et ingeniørde-tachement og var i vid udstrækningbaseret på hærens nye lejrkoncept,som her blev anvendt for første gangmed succes. Princippet i konceptener, at der umiddelbart etableres eninitiallejr, baseret på telte og mobiltmateriel. Herefter etableres den

37

permanente lejr, som bygges op frabunden baseret på containere. Enmodulopbygget containerlejr kan væ-sentligt nemmere udbygges og er frastarten etableret efter danske stan-darder.

Udsendelsen af stabskompagniet vedSHIRBRIG samt de to andre SHIRBRIGenheder fra hhv. Holland og Canadadokumenterede således værdien afat have en enhed, der hurtigt kanrykke ud og etablere sig.

Det vurderes, at opstilling, uddan-nelse, deployering, udsendelse oghjemtagning af ”DAN-CON/SHIRBRIG”blev gennemført tilfredsstillendesamt at UNMEE på fornem vis illus-trerer visionen bag SHIRBRIG kon-cepten.

2.4.1.4.Balkan Air Operation (BAO)Forsvarets deltagelse i NATO’s BalkanAir Operation (BAO) som støtte foralle NATO operationerne på det vest-lige Balkan gennemgik også i 2001en væsentlig restrukturering som etresultat af den forbedrede militæreoperative situation i området. Detdanske bidrag, som opstilles primærtaf Eskadrille 730, består nu af 6 F-16MLU, som til daglig befinder sighjemme på flyvestation Skrydstrup,hvor enheden er på beredskab til de-ployering til indsættelsesbasen iGrazzanise, Italien. Der blev gennem-ført 2 deployeringer til Italien, hvorman sammen med andre deltagendenationer løste både reelle operativeopgaver i området og gennemførteden nødvendige samtræning.

2.4.1.5. NATO's stående Atlanterhavsflåde(STANAVFORLANT)I perioden januar til marts 2001 del-tog den dansk korvet PETER TOR-DENSKIOLD i NATO’s stående Atlan-terhavsflådes (STANAVFORLANT)planlagte øvelsesaktiviteter i bl.a.den mexicanske Golf.

Efter den indledende træning blevstyrken indsat til støtte for denCounter Drug operation, der løbendegennemføres i området af amerikan-ske og lokale myndigheder. Opera-tionen er en told- og politimæssigindsats rettet imod de sydamerikan-ske narkobaroner. STANAVFORLANTvar indsat i en overvågningsrolle.Mistænkelige kontakter (skibe og fly)blev indrapporteret til lokale myndig-heder, der derefter gennemførte bor-dinger eller andre tiltag.

Herudover deltog PETER TORDEN-SKIOLD i en MOOTW (Military Opera-tions Other Than War) øvelse, derfandt sted ved den caribiske ø, Cura-cao. Øvelsen bestod i at undsættebefolkningen, der var blevet ramt afen tropisk cyklon, og hvor infrastruk-turen følgelig var brudt sammen. Etfelthospital fra Beredskabsstyrelsen,som PETER TORDENSKIOLD medbrag-te, blev indsat på Curacao.

2.4.1.6. Forsvarets bidrag til følgerne af 11.septemberBegivenhederne i USA den 11 sep-tember 2001 kom også til at sættesit præg på Forsvarets deltagelse i deinternationale operationer. I oktobergav Folketinget sit samtykke til, atkorvetten NIELS JUEL, som skulleindgå i NATO’s stående Atlanterhavs-flåde (STANAVFORLANT) i efteråret2001, kunne deployere med STANAV-FORLANT til den østlige del afMiddelhavet, hvor STANAVFORLANTafløste den stående Middelhavsflådeprimo december 2001.

Herudover har Forsvaret på anmod-ning fra USA haft personel deploye-ret med NATO’s overvågningsfly(AWACS) til USA og haft udsendt ethold forbindelsesofficerer til denamerikanske militære kommando (USCENTCOM), som styrer de militæreoperationer mod terrorisme i Afgha-nistan.

38

I december 2001 gav Folketinget sitsamtykke til at stille specialopera-tionsstyrker, 4 F-16 og 1 C-130 samtstabspersonel med det nødvendigemandskab til rådighed for den ameri-kansk ledede koalition til bekæm-pelse af Al Qaeda netværket og Tali-banstyret i Afghanistan. Et baltisk bi-drag forudses indarbejdet i dettestyrkebidrag. Ved årets afslutning varder gennemført indledende ”FactFinding” i forbindelse med specialop-erationsstyrkernes indsættelse i Af-ghanistan og truffet indledende afta-ler med henholdsvis Norge og Hol-land om det formaliserede samarbej-de på flysiden.

2.4.1.7. FN observatørerForsvaret har også i 2001 haft enlang række enkeltpersoner udsendtsom observatører og stabspersoneltil FN missionerne i Kosovo (UNMIK),Kroatien (UNMOP), Mellemøsten(UNTSO), Kashmir (UNMOGIP), Kuwait(UNIKOM), Georgien (UNOMIG), DenDemokratiske Republik Congo(MONUC), Eritrea - Etiopien (UNMEE),Øst Timor (UNTAET) og Sierra Leone(UNAMSIL) samt til EU’s observatør-mission i det tidligere Jugoslavien(EUMM). 2001 har endvidere budt påto nye stillinger i henholdsvis FN mis-sionen i Bosnien-Hercegovina, hvoren dansk brigadegeneral besætter ennyoprettet stilling som ”Military Advi-sor” til chefen for missionen (UN-MIBH), og i Georgien, hvor en danskbrigadegeneral er chef for OSCE’sgrænseovervågningsmission. Obser-vatørernes og stabsofficerernes ind-sats har været påskønnet og det vur-deres, at den har bidraget til at opnådet overordnede formål med Forsva-rets deltagelse i de enkelte missioner.

2.4.2. Anden fredsstøttende virksomhedOpgaven omfatter bl.a. internationalkatastrofehjælp i form af enheder ogenkeltpersoner fra alle myndighedersamt opretholdelse af ekspertviden

og materiel til humanitær mineryd-ning.

Forsvaret har i 2001 støttet Uden-rigsministeriet gennem evaluering afdanske nødhjælpsorganisationersprojektforslag til humanitær mineryd-ning i Eritrea. Forsvaret har endvide-re såvel i Kosovo og Eritrea udlejetmineplejle med besætning til støttefor Folkekirkens Nødhjælps mineryd-ningsprogram.

2.4.3. Udviklingen af Forsvarets freds-støttende opgaver Den udvikling i Forsvarets internatio-nale operationer, som startede i 1989forventes at fortsætte i de næstemange år. Forsvarets virksomhedtager stadig hensyn hertil ved atændre strukturen. Forsvaret er såle-des i gang med en omstilling til enstruktur, hvor der ved prioritering afressourcerne opstilles reaktionsstyr-kekapaciteter, som kan disponeres tilat løse Forsvarets opgaver i den glo-bale rolle. Det er Forsvarets erklære-de vision at kunne varetage en le-dende rolle i fredsstøttende opera-tioner og med kort varsel kunne ud-sende og opretholde styrkebidrag fraalle tre værn.

Som følge af den positive udviklingpå Balkan forventes det, at NATO’stilstedeværelse på det vestlige Bal-kan vil blive væsentligt reduceret iløbet af 2002 og 2003. Det er For-svarets hensigt at blive i missionernepå Balkan. Forsvaret ønsker dogsamtidig at tage del i NATO's effekti-viseringer, således at der kan opnåsen bedre sammenhæng mellem deopstillede mål og tildelte midler. Iforlængelse heraf påregnes det atanalysere antallet af danske bidrag ioperationerne nærmere.

Det er endnu et åbent spørgsmål omoperationen i Makedonien fortsatskal ledes af NATO eller om missio-nen overtages af EU.

39

2.5. Andre opgaver

Forsvarets andre opgaver opdeles ipermanente og lejlighedsvise opgaver.De permanente opgaver omfatter:• Eftersøgnings- og redningsopgaver

i Danmark, Grønland og Færøerne • Fiskeriinspektion ved Grønland og

Færøerne• Maritim miljøovervågning, -hånd-

hævelse og forureningsbekæm-pelse

• Istjeneste• Støtte til afvikling af skibstrafik

(VTS-systemer)• Ammunitionsrydning• Søopmåling

Forsvarets overvågning af dansk ter-ritorium i forbindelse med suveræni-tetshævdelse giver, som tidligereomtalt i afsnit 2.2. Suverænitets- ogmyndighedsopgaver, et godt grund-lag for at løse en lang række andreopgaver for samfundet. De lejlig-hedsvise opgaver løses med Forsva-rets til rådighed værende kapacitet,når dette er optimalt set ud fra ensamfundsmæssig synsvinkel.

2.5.1. Permanente opgaver

2.5.1.1. Eftersøgnings- og redningstjeneste Søredningscentralen ved SøværnetsOperative Kommando bliver aktiveretenten ved direkte alarmering eller påanmodning fra andre redningscentra-ler. Der er ikke i søværnet fast afsatskibe på beredskab til indsættelse isøredning, idet alle skibe, der be-finder sig i nærheden af en konsta-teret eller formodet søulykke, princi-pielt inddrages i eftersøgning og red-ning forbundet hermed. Eftersøg-nings- og redningsorganisationen be-står imidlertid af både statslige, kom-munale og privatejede ressourcer,hvoraf flere, herunder bl.a. kystred-ningstjenestens redningsskibe er påkonstant beredskab.

Søværnet har i år 2001 deltaget i394 redningsaktioner. I forhold til2000, hvor søredningscentralen varaktiveret i alt 428 gange, er der taleom et fald på ca. 8%.

Flyvevåbnets redningstjeneste udfør-te i 2001 i alt 487 missioner, mod467 i 2000, hvilket svarer til en lillestigning på 4%. Ud af de 487 missio-ner blev der gennemført 253 syge-transporter, hvoraf 180 var patient-transporter mellem hospitaler og 68fra øer og andre isolerede lokaliteter.

Det samlede antal omkomne vedulykker til søs steg med næsten 30%i forhold til 2000 og antallet af om-komne ved fritidsprægede aktivitetertil søs blev fordoblet i forhold til2000. Begge forhold tilskrives enmere lemfældig omgang med de al-mindelige sikkerhedsregler til søs,den gode sommer og at hjælp blevtilkaldt for sent eller slet ikke.

I det nordatlantiske område har red-ningscentralen i Grønnedal på Grøn-land i år 2001 været aktiveret 93gange, hvilket er en stigning på 24%i forhold til år 2000. På både Grøn-land og Færøerne viser udviklingen iorgan- og patienttransporter også enstigende tendens.

2.5.1.2. Fiskeriinspektion, Grønland og Færøerne Den fiskerimæssige udvikling i detnordatlantiske område viser, at an-tallet af fangstrejser ved især Grøn-land har været stigende. Stigningenskyldes i en vis grad, at det kystnærefiskeri ikke tidligere har været op-gjort og medtaget i det samledeantal fangstrejser. Det kystnære fis-keri er medtaget for år 2001 somfølge af ændringer i fiskerietssammensætning, herunder mulighe-der for at afsætte nye produkter.

Grønlands Kommando har i bestræ-belserne på at effektivisere fiskeriin-

40

spektionen ved Grønland etableret etgodt og effektivt samarbejde mellemForsvaret og Grønlands Hjemmesty-res Fiskerilicenskontrol. Den i afsnit2.2.4. omtalte skærpede driftsstyringaf inspektionsflyenes aktiviteter erderfor også vigtig i denne sammen-hæng.

2.5.1.3. Maritim miljøovervågning, håndhævelse og forurenings-bekæmpelse Forsvaret har siden år 2000 haft detsamlede ansvar for at udøve maritimmiljøovervågning og forureningsbe-kæmpelse i dansk territorialfarvand.Ligeledes forestår Forsvaret håndhæ-velse i forbindelse med at udstedeforbud og påbud til skibsfarten samtadministrative bøder ved konstatere-de overtrædelser af havmiljøloven.

Maritim miljøovervågningGennem overvågning, håndhævelseog bevissikring på dansk søterritori-um samt i Danmarks Eksklusive Øko-nomiske Zone, søgte Forsvaret, somled i en egentlig forebyggelse, atopnå en mærkbar præventiv effekt.Forsvaret koncentrerede sig i denneforbindelse om overvågning og be-visindsamling samt anråb af skibe,der passerede gennem danske far-vande.

Produktionsmålet for den flybasere-de havmiljøovervågning var i 2001fastsat til 1.000 propelflyvetimer,svarende til 500 jetflyvetimer årligtmed Forsvarets inspektionsflystruk-tur. Som supplement til den flybase-rede havmiljøovervågning benyttedeForsvaret sig endvidere af satellit-

overvågning.

Forsvarets gennemførelse af den fly-baserede havmiljøovervågning forløbi 2001 planmæssigt. Flyvetimerneblev afviklet jævnt fordelt over året,og Forsvaret forøgede markant ande-len af flyvetimer uden for normal ar-bejdstid samt i døgnets mørke timer.Næsten halvdelen af flyvetimerneblev således gennemført uden fornormal arbejdstid.

Forsvaret rapporterede i 2001, jf.tabel 2.13 om i alt 133 reelle olieud-slip i de danske farvande, hvilket erca. 12% færre end i 2000. Forsvaretvurderer, at nedgangen i antallet afreelle olieobservationer primærtskyldtes en mere effektiv anvendelseaf den fly- og satellitbaserede over-vågning samt den mere udbredte ogsystematiserede anvendelse af an-råbsregimet. Den præventive effektaf Forsvarets forbedrede indsats blevmed andre ord styrket.

Forureningsbekæmpelse Forsvaret deltog i 2001, sammenmed Beredskabsstyrelsen og andremyndigheder, i bekæmpelsen af denhidtil alvorligste olieforurening i Dan-marks historie. Den 29. marts kollide-rede tankskibet BALTIC CARRIER medfragtskibet TERN ca. 15 sømil syd forMøns klint, og ca. 2.450 kubikmeterolie drev ind i Grønsund mellem Fal-ster og Møn. I forbindelse med For-svarets erfaringsindsamling blev detbl.a. konkluderet, at der er behov forat udvide overvågningskapacitetenog fleksibiliteten vedrørende bekæm-pelsesmateriel, at der er behov forsamarbejdsaftaler med øvrige myn-

41

Tabel 2.12Myndighedsudøvelse 1997-2004

1) Foranlediget af overgangen til opgavedi-

mensionen med tilhørende nye måltal er

det fra 1999 ikke krævet at opstille resul-

tatkrav.

2) 140 propelflyvetimer blev i 2000 afviklet

ved anvendelse af et civilt firma.

Resultatmål og

indikatorer for: R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004

Miljøskibe, operative 1) 6 6 6 6 6 6 6 6 6

Miljømæssig overvågning,

propelflyvetimer 696 902 10022) 1.000 1000 1.000 1.000 1.000

digheder, og at beredskabsplanenfor bekæmpelse af forurening til søsbør styrkes. Forsvaret arbejder aktivtfor imødekommelse af disse behov.

HåndhævelseForsvaret behandlede i 2001 25sager, hvor et konkret skib var undermistanke for at have forurenet havetmed olie eller andre ulovlige stoffer. Idenne forbindelse udstedte Forsvaretden første administrative bøde forulovlig udledning af olie.

Udviklingen af den maritime miljø-overvågning, håndhævelse og for-ureningsbekæmpelseFrem til udgangen af år 2001 harForsvaret løbende evalueret, udvikletog effektiviseret den maritime miljø-overvågning. Det lykkedes i 2001 atplanlægge og gennemføre en over-vågning, der ikke blot var jævnt for-delt på årets måneder, men ogsåbetød, at en langt større del af flyve-timerne blev afviklet uden for normalarbejdstid.

Som anført er den satellitbaseredehavmiljøovervågning etableret somet permanent supplement til den fly-baserede overvågning. Satellittensidentifikation af mulig olieforureningpå havoverfladen skal visuelt verifi-ceres af fly eller helikopter. Forsvaretvil i løbet af 2002 søge at udviklesamarbejdet mellem satellitten ogovervågningsflyet.

Forsvaret har pr. 1. januar 2002 op-rettet en mobil enhed bestående af12 særligt uddannede havmiljøoffice-rer. I forbindelse med ransagning afskibe ved en formodning om ulovligudledning, skal denne enhed foreståden del af bevisindsamlingen derforudsætter indgående kendskab tilskibes indretning, eks. udtagning afolieprøver, kontrol af rørføring mv.

Internationalt er der øget fokus påsikring af havmiljøet, og det vurde-res, at internationale tiltag på områ-det vil være stigende i fremtiden medderaf følgende øgede krav til Forsva-

42

Tabel 2.13 Miljøovervågning

1) Samlet antal observationsmeldinger er

udtryk for det samlede antal anmeldelser

om mulig forurening, herunder forurening

med olie indberettet til Søværnets

Operative Kommando.

2) Samlet antal reelle forureninger er et

udtryk for det samlede antal anmeldelser

om forurening, hvor det blev bekræftet, at

der var tale om forurening med gasolie

eller anden mineralsk olie. Tallet er såle-

des fratrukket anmeldelser, hvor der viste

sig at være tale om alger, vandmænd,

strømskel, forurening fra boreplatforme

og tilfælde, hvor eftersøgning ikke gav

noget resultat.

3) Samlet antal forureninger mistænkt skib

er et udtryk for antallet af forureningssa-

ger, hvor et konkret skib umiddelbart var

mistænkt for at have forårsaget den

pågældende forurening. Visse af disse

sager blev efterfølgende henlagt enten

p.g.a. bevisets stilling, eller fordi mistan-

ken viste sig at være ubegrundet. Øvrige

sager fremsendes til politi- og anklage-

myndigheden til videre foranstaltning.

Begivenheder: 2000 2001

Samlet antal olieobservationsmeldinger 1) 456 332

Samlet antal forureninger 2) 151 133

Samlet antal forureninger mistænkt skib 3) 28 25

Samlet antal anråb 616 795

ret. Forsvarskommandoen bestræbersig i denne forbindelse på at havesamarbejdsaftaler med andre statsli-ge myndigheder, herunder Søfarts-styrelsen, Beredskabsstyrelsen, Far-vandsvæsnet og Danmarks Miljø-undersøgelser på plads ultimo 2002.

Af konkrete internationale tiltag, dervil styrke overvågningen af danskefarvande, kan nævnes det eksiste-rende EU meldepligtsdirektiv gælden-de for skibe, der sejler til og fra enEU-havn med farligt eller forurenen-de gods om bord. Dette meldepligts-direktiv er nu under revidering og vil

blive afløst af et mere vidtgående di-rektiv med henblik på at højne søsik-kerheden og forebygge forureningfra skibe.

Der er fra Den Internationale Mariti-me Organisations (IMO) side stilletkrav om, at skibe over 300 t af sej-ladssikkerhedsgrunde udstyres medudstyr til Automatic IdentificationSystem (AIS). Det vurderes samlet, atindførelsen af AIS vil forbedre sikker-heden til søs og mulighederne for atbekæmpe forurening i danske far-vande.

2.5.1.4. Støtte til sikker afvikling af skibstrafikSom et særligt tiltag blev der somfølge af kollisionen mellem BALTICCARRIER og TERN, gennemført ensærlig overvågning af farvandet syd-øst for Falster og Møn med Den Mo-bile Base (MOBA) i perioden 13.-27.juni. MOBA konstaterede en rækkeovertrædelser af de internationalesøvejsregler, hvoraf de fleste dogumiddelbart blev vurderet som ube-tydelige. En samlet rapport over ob-servationerne blev overgivet til Sø-fartsstyrelsen, der i samarbejde medFarvandsvæsenet er ansvarlig for sej-ladssikkerheden i danske farvande.

En af Forsvarets opgaver er på vegneaf Sund & Bælt Holding A/S at driveVTS Storebælt. VTS Storebælt giver,på grundlag af bl.a. radarovervåg-ning, vejledning til passerende skibeom besejlingsforholdene og er såle-des medvirkende til en sikker afvik-ling af skibsfarten i området omkringStorebæltsbroen.

VTS Storebælt vejleder skibsfartenprimært ved hjælp af radio. Det erimidlertid ikke altid muligt at kommei radiokontakt med et passerendeskib. I sådanne tilfælde har VTS Sto-rebælt et afviserfartøj, der med kortvarsel kan sendes ud for at skabekontakt til skibet. Dette blev nød-vendigt bl.a. i maj 2001 i f.m. M/VBELLA forsøg på passage af Østbro-en. VTS fartøjets indsats var i dettetilfælde afgørende for situationensheldige udfald. VTS fartøjet har væretkaldt ud ca. 120 gange i løbet af2001.

P.g.a. uafklarede spørgsmål om enteknisk modernisering af VTS-syste-met er der endnu ikke indgået endriftsaftale for VTS Storebælt mellemSund & Bælt Holding A/S og Forsva-ret.

2.5.1.5. AmmunitionsrydningAmmunitionsrydning opdeles i to for-mer:• Rydning af kommercielt fremstille-

de eksplosiver og ammunitions-genstande (EOD).

• Rydning af improviserede eksplosi-ver og ammunitionsgenstande,herunder bomber, til støtte for Po-litiet (IEDD).

EOD omfatter uskadeliggørelse affundet ammunition og sprængstof,herunder ilanddrevet eller opfisketgasammunition, såvel på som udenfor Forsvarets nuværende og tidligerearealer.

Den mest omfattende EOD-ammuni-tionsrydningsindsats sker på Vesta-mager i forbindelse med afhæn-delsen af Forsvarets tidligere arealer.Den blev gennemført tilfredsstillendei 2001. Der blev på Vestamager i2001 foretaget traditionel ammuni-tionsrydning af ca. 30 ha. og yderli-gere kontrolsøgt ca. 8,5 ha. for dencivile ammunitionsrydningsentrepre-nør.

Ingeniørregimentet foretog, sidelø-bende med rydningsopgaverne påVestamager, rydning af ca. 20 ha. påden tidligere militære eksercerplads iRoskilde.

Ammunitionsrydning til søs har væretgennemført rutinemæssigt.

Den fredsmæssige ammunitionsryd-ningskapacitet på land - primært tilløsning af IEDD-opgaver - omfatteret ammunitionsrydningscenter iFarum, et i Skive og et ammunitions-rydningselement ved Lokalforsvarsre-gion Bornholms Værn. Der rådes overudrykningshold, der er i permanentberedskab til udrykning på anmod-ning fra Politiet.

Den fredsmæssige ammunitionsryd-ningskapacitet til søs omfatter et

43

antal minedykkere, som er organise-rede i minørhold på 4 mand. Der erogså etableret døgnvagt i minørtje-nesten.

Herudover har den fredsmæssigeammunitionsrydningstjeneste i For-svaret på anmodning fra politiet ydetassistance til gasrensnings- og mi-nøropgaver, herunder et stort antalassistancer ved akut ammunitions-rydning, bl.a. bombealarmer m.v.,hvor ikke mindst situationen efter 11.september gav et øget pres på am-munitionsrydningstjenesten.

I 2001 blev der udført 504 opgaversom støtte til Politiet. Antallet varstærkt stigende primært på grund af86 opgaver i forbindelse med hånd-tering af potentielt eksplosive kemi-kalier opbevaret ved bl.a. civile insti-tutioner. Der er iværksat et samar-bejde med Beredskabsstyrelsen medhenblik på at klarlægge ansvars- ogopgavefordelingen i forbindelse medhåndtering af forkert opbevarede ogpotentielt eksplosive kemikalier. Her-under arbejdes der på at fastlæggeansvaret for at gennemføre konkreterisikovurderinger for disse stoffer.

Udviklingen af ammunitions-rydningstjenestenDet vurderes, at omfanget af opga-ver inden for IEDD-ammunitionsryd-ningstjenesten vil stige svagt medbaggrund i situationen efter 11. sep-

tember, det kommende EU-formand-skab og den øgede opmærksomhedpå farligheden af forkert opbevaredeog potentielt sprængfarlige kemikali-er.

Forsvaret disponerer i den forbin-delse ressourcer til anskaffelse afnyt materiel, mens Miljøstyrelsen re-viderer bekendtgørelserne på områ-det for at udbrede kendskabet tilkorrekt opbevaring af potentieltsprængfarlige kemikalier.

2.6. Opretholdelse af indsættel-sesevnen

2.6.1. Styrkeproduktion

2.6.1.1. Hæren

Hærens ressourceforbrug til styrke-produktion udgjorde i 2001 ca. 3.217mio. kr. mod finanslovens ramme påca. 3.068 mio. kr., dvs. et merforbrugpå ca. 149 mio. kr., svarende til ca.4,9 %. Merforbruget skyldes primærtaktiviteter, der er nødvendige for atunderstøtte det høje aktivitetsniveaui den internationale tjeneste.

I forsvarsforliget var det forudset, atder i 2000 og 2001 ville være behovfor at reducere såvel det generelle

44

Tabel 2.14Styrkeproduktion 1997-2004, hæren

Resultatmål (antal) for: R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004

Operativ kommando 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Landkommando 1 1 1 1 - - - - -

Division, krigsstyrken 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Brigader, krigsstyrken 4 4 4 4 4 4 4 4 4

Udførende myndigheder 19 19 19 14 13 13 13 12 12

Fredsstyrken

(årsværk i 1.000) 19,4 19,0 16,8 16,1 16,3 16,2 16,0 16,6 16,5

Mobilisering (mønstrings-

manddage i 1.000) 43,5 14,2 4,1 0,5 3,3 1,5 3,3 3,3 3,3

Antal værnepligtige

(årsværk i 1.000) 6,5 6,7 5.9 3,9 4,9 5,0 5,1 5,8 5,8

aktivitetsniveau som indtaget afværnepligtige for at skabe luft til destrukturændringer, der er nødvendigefor at opretholde en fortsat høj ind-sats på det internationale område oggenerelt opnå balance mellem målog midler. Det var således forudset,at de største reduktioner var nød-vendige i 2000, at der kun var mulig-hed for begrænsede forbedringer fra2000 til 2001, og at niveauet i 2001fortsat ville ligge under niveauet iårene før 2000. Aktiviteterne i 2001skal ses i dette lys. På den baggrundvurderes det, at uddannelsen gene-relt er gennemført på en hensigts-mæssig måde og i overensstemmelsemed gældende direktiver, bestem-melser m.v.

Det reducerede indtag af værne-pligtsenheder, manglerne ved ståen-de enheder og de knappe ressourcergjorde det - i overensstemmelse medden foretagne prioritering mellemenheder til international tjeneste ogøvrige enheder - vanskeligt at gen-nemføre en fyldestgørende samvir-keuddannelse og at opnå det ønske-de rutineringsniveau på underafde-lings- og afdelingsniveau.

Der blev færdiguddannet færre vær-nepligtige end planlagt, ligesom dekvalitative krav (profiler) til de vær-

nepligtige ikke blev opfyldt fuldt ud;specielt manglede fagligt personelog specialister. Disse forhold havdeen negativ indflydelse på det samle-de uddannelsesudbytte og medførtemangler i bemandingen, når enhe-derne blev hjemsendt. Hæren rekvi-rerede derfor flere værnepligtige tilindkaldelserne i august/september2001 og udarbejdede nye værne-pligtsprofiler, så kravene til kommen-de værnepligtige blev tydeliggjort.

Manglen på fagligt personel på de la-veste værkstedsniveauer betød enophobning af reparabelt materiel ogdermed ringere muligheder for at ud-danne personel og enheder på orga-nisatorisk materiel.

Hæren er i gang med en nærmereanalyse af varigheden og sammen-sætningen af den første samlede ud-dannelse, set i relation til enheder-nes ændrede opgaver. Analysen om-fatter forhold som kørekortuddan-nelse, grundlæggende indføring ifredsstøttende operationer og om-fanget af afgivelser.

Det vurderes, at uddannelsen afværnepligtsenheder generelt er gen-nemført ret tilfredsstillende, men re-sultatet vurderes at være det bedstopnåelige under de givne vilkår.

45

Tabel 2.15 Målopfyldelsesgrad for udvalgtemål for hæren i 2001.

Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad

Værnepligtige (årsværk) 4.964 5.015 101 %

Mønstringsdage 3.280 1.468 45 %

Indkommanderingsdage 27.100 32.500 120 %

Værnepligtig underafdeling (KMP, BT, ESK) 46 46 100 %

Stående styrke, bemandet med

kontraktansat personel 17 17 100 %

Gennemsnitsbemandingsgrad pr. enhed 100 % 80 % 80 %

Tabel 2.16 Øvelsesdøgn, hæren

1998 1999 2000 2001

Med enheder 3878 2215 1506 1.671

Uden enheder 1333 375 341 398

Hærens enheder med fast personelhavde på grund af personel- og ma-terielmæssige mangler, ophobning afreparabelt materiel og knappe øko-nomiske ressourcer ikke tilfredsstil-lende muligheder for at gennemføreen målrettet og fremadskridende en-hedsuddannelse. De stående enhe-der opnåede derfor ikke den ønskeli-ge rutinering i løsning af enhedernesgenerelle opgaver. Der er dog kon-stateret en positiv udvikling, efter athæren har udsendt supplerende di-rektiver for den forebyggende vedli-geholdelsestjeneste, uddannelses-mæssige opfølgning og øget fokuspå ovennævnte forhold.

Det vurderes, at hovedparten af en-hederne generelt fortsat kan honore-re beredskabskravet på 180 dage,hvilket anses for acceptabelt.

Den af forsvarsforliget affødte om-lægning af mønstringsvirksomhedengjorde, at der stort set kun blev gen-nemført mønstringer af nøgleperso-nel, så bl.a. føringsekspertisen blevvedligeholdt.

I både stabe og enheder var dersåvel bemandings- som materiel-mæssigt mærkbare mangler i enka-dreringen. Det gjorde det vanskeligtat skabe et gunstigt uddannelses-miljø i hverdagen og at gennemføresammenhængende uddannelse afførings- og enhedsstrukturen. For-hold, der også er væsentlige fakto-rer, når personellet skal motiveres tilat blive i Forsvaret, og der rekrutte-res personel til hæren og dens enhe-der.

Uddannelsen af enheder til freds-støttende operationer var hærenshøjest prioriterede produktionsmålog fik derfor tildelt de ressourcer,der var nødvendige for, at uddan-nelsen (resterende uddannelse, hen-holdsvis missionsorienteret uddan-nelse) kunne gennemføres på en godog hensigtsmæssig måde. Det har da

også vist sig, at enhederne har kun-net løse de internationale opgaverpå tilfredsstillende vis.

Under den resterende uddannelseskabes grundlaget for den målrette-de missionsorienterede uddannelse,som skal sætte såvel enkeltmandsom enhed i stand til at løse speci-fikke opgaver i det aktuelle mission-sområde.

Det samlede udbytte af den reste-rende uddannelse ville være større,hvis personellet i enhederne havdearbejdet sammen tidligere. Underden resterende uddannelse vil derderfor blive lagt større vægt på atskabe bedre forudsætninger for denmissionsorienterede uddannelse vedat enhederne såvel organisatorisksom bemandings- og materielmæs-sigt er tilpasset den foreståendemission.

Den missionsorienterede uddannelsevurderes at være gennemført til-fredsstillende.

De planlagte produktionsmål for DenDanske Internationale Brigade (DIB)vurderes kun i nogen grad at værenået, idet den afdelingsledede ud-dannelse og brigadeledede uddan-nelse ikke blev gennemført på til-fredsstillende vis. En væsentlig årsaghertil er, at hvervningen af personelikke sker enhedsvis. Ofte skal perso-nellet derfor lære hinanden at kendei starten af den resterende uddan-nelse, inden der kan gennemføresegentlig enhedsuddannelse, hen-holdsvis missionsorienteret uddan-nelse. Der er derfor behov for, atden missionsorienterede uddannelsepåbegyndes tidligere i uddannelses-forløbet, så de udsendte enheder ersammenarbejdede, og organisatio-nen - herunder materiellet - er til-passet den forestående mission.Derved vil behovet for supplerendeuddannelse ved reaktionsstyrkeen-hederne også kunne reduceres.

46

Bemandingen af DIB er endnu ikke ioverensstemmelse med de opstilledemål om en personelsammensætningpå 20 % fast tjenstgørende og 80 %rådighedspersonel. Fordelingen ulti-mo 2001 var ca. 22 % fast tjeneste-gørende og ca. 64 % rådighedsperso-nel. Numerisk mangler DIB såledesca. 14 % af den normerede beman-ding. Målsætningen for DIB forventesdog at kunne nås såvel numerisksom fordelingsmæssigt ved en rækkeuddannelsesmæssige tiltag, denplanlagte forøgelse af værne-pligtsindtaget og øget chefsfokus pårekrutteringsmulighederne.

Sammenfattende kan det konstate-res, at hæren også i 2001 producere-de de veluddannede og veludrustedeenheder, der er en af forudsætning-erne for en fortsat omfattende inter-national indsats, og det i et år, hvordet generelle aktivitetsniveau fortsatvar lavt og antallet af de værnepligti-ge, der er grundlaget for at uddannenye enheder, var begrænset.

De fleste af problemerne var imidler-tid forventet som tidsbegrænsedefølger af den gennemførte priorite-ring. Der er da også allerede nu kon-stateret bedringer på en række væ-sentlige områder.

2.6.1.2. SøværnetSøværnets ressourceforbrug til styr-keproduktion udgjorde i 2001 ca. 911mio. kr. I forhold til finanslovensramme på i alt ca. 617 mio. kr. blevder således registreret et merforbrugpå ca. 287 mio. kr., svarende til ca.31,5 %. Det registrerede merforbrugskyldes primært den fortsatte omlæg-ning af registreringsprincipperne,idet op mod halvdelen af merforbru-get modsvares af et tilsvarende min-dreforbrug til national opgavevareta-gelse. Det resterende merforbrugskyldes i lighed med 2000 resultatetaf den øgede efterspørgsel på fær-diguddannede enheder med et højt

beredskab. Den gennemførte styrke-produktion var således i balancemed målsætningerne.

I udmøntningen af det nye forsvars-forlig fortsatte bestræbelserne på atomlægge søværnets styrkeproduk-tion og målrette ressourcernes an-vendelse mod et øget internationaltengagement (opstilling og uddan-nelse af reaktionsstyrkeenheder).Reaktionsstyrkeenhederne har såle-des haft højeste prioritet ved tilde-lingen af ressourcer. Omlægningen erforetaget i overensstemmelse medForsvarets VISION 2010. Der er her-med taget vigtige skridt til at imøde-komme og understøtte fremtidigebehov for at kunne deployere og op-retholde sømilitære bidrag til interna-tionale operationer. Omstillingen harimidlertid kun kunnet foretages påbekostning af, at der fortsat er fast-holdt et reduceret aktivitetsniveaufor de hjemlige enheder. Samtidigskulle der fortsat opretholdes enhe-der og uddannelseskapacitet til vare-tagelse af grunduddannelsen samttype- og samvirkeuddannelse. Medundtagelse af reaktionsstyrkeenhe-derne er de prioriterede produktions-mål således ikke opnået fuldt ud ialle sammenhænge, men resultatetvurderes at være det bedst opnåeligeunder de givne vilkår. Effekten harværet, at der i et vist omfang erskabt problemer i forhold til søvær-nets evne til at kunne bemande”hjemlige” enheder (95% målopfyl-delse i bemanding), og det kan kon-stateres, at reduktionerne i personel-styrken (jf. tabel 2.18) samt specieltmangler inden for visse personelka-tegorier (teknisk personel) har med-ført, at der mangler back up-perso-nel på nøglefunktioner i de enkelteenheder.

Omstillingsprocessen og personel-manglerne betød bl.a., at der ikkeblev gennemført mønstringsøvelserligesom det blev nødvendigt at afly-se enkelte nationale øvelser. Samti-

47

dig blev det, for at opnå en kontinu-erlig og samtidig dækning med in-spektionsskibe på Grønland og Færø-erne, besluttet at henlægge mine-læggeren FYEN med reduceret be-sætning. Henlæggelsen, som svarertil en reduktion af antallet af opera-tive enheder på 3 %, betød, at derkunne tilvejebringes det nødvendigebesætningsgrundlag til inspektions-skibenes uændrede og prioriteredeopgaveløsning (2 gange 365 dageom året – 100%) i Nordatlanten. Be-slutningen var imidlertid ikke udenkonsekvenser, idet opretholdelsen afoperative minelægningsplatforme eren forudsætning for minelægnings-beredskabet. Endvidere havde hen-læggelsen betydning for det danskebidrag til NATO-øvelser, ligesom derikke kunne skabes reserve og supp-lement m.h.t. skoleskibssejlads.Ovennævnte begrænsning af produk-tionsmålene er ikke tilfredsstillende,men forventes at blive bragt på pladsi løbet af 2002/03. Den umiddelbareeffekt af disse forhold er en fortsatforringelse af træningstilstanden ihovedforsvarsstyrkerne og evnen tilat kunne uddanne specielt offi-cerselever.

I forbindelse med omstillingen fra enflåde med mange mindre enhedermed begrænset transportkapacitetog udholdenhed til en flåde, der er

optimeret til at yde flådebidrag iinternationale sammenhænge, blevSøværnets Taktiske Stab (STS) opret-tet. STS’ primære opgave var i 2001at planlægge og deltage i 4 størreøvelser. Den i øvelsesmæssigesammenhænge helt centrale aktivitetvar gennemførelsen af øvelse DANEX2001. Det er vurderingen, at øvelsenblev gennemført med et godt resul-tat, og at de indhøstede erfaringerkan bidrage væsentligt til den fort-satte doktrinudvikling og undervis-ning af personel af operativ linie. Ef-fekten er en forbedret mulighed forat optimere søværnets udvikling påsamvirkeniveau.

Produktionsmålene for opstilling afbåde umiddelbare (IRF) og hurtige(RRF) reaktionsstyrkeenheder blevgennemført med et resultat på 100%, inkl. personel og materiel (setabel 2.1 i afsnit 2.1.1.1). Resultateter imidlertid kun opnået på bekost-ning af øvrige enheder. Effekten afdisse prioriterede produktionsmål er,at de hjemlige skibe ofte sejler medreducerede besætninger, og at mate-rieltilstanden for visse enheder be-finder sig på et mindre tilfredsstillen-de niveau. Til gengæld er beredska-bet og evnen til at udsende maritimereaktionsstyrker tilfredsstillende og ioverensstemmelse med Danmarkstilsagn til såvel NATO som FN. Resul-

48

Tabel 2.17Styrkeproduktion 1997-2004, søværnet

1) Jf. Forsvarsaftalen overgår Søværnets

Flyvetjeneste til flyvevåbnet i 2003.

Resultatmål (antal) for: R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004

Operativ kommando 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Områdekommandoer

(Grønland, Færøerne) 2 2 2 2 2 2 2 2 2

Udførende myndigheder 9 9 9 9 8 8 8 7 7

Skibe, operative 39 42 40 37 36 35 36 36 36

Inspektionshelikoptere,

operative 5 5 5 4 4 4 5 0 1) 0 1)

Slædepatrulje 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Fredsstyrken

(årsværk i 1.000) 5,9 6,0 5,6 5,9 5,5 5,3 5,5 5,5 5,4

Mobilisering (mønstrings-

manddage i 1.000) 3,2 0,3 0,1 0 0,2 0 0,2 0,2 0,2

Antal værnepligtige

(årsværk i 1.000) 0,5 0,6 0,6 0,5 0,5 0,42 0,5 0,5 0,5

tatet for styrkeproduktion af reak-tionsstyrker vurderes som tilfredsstil-lende, hvorimod produktionen afhjemlige styrker kun vurderes ret til-fredsstillende. I det lange løb erdenne situation ikke acceptabel,men situationen forventes at blivebedre i løbet af 2002 til 2003, bl.a.som følge af iværksatte hvervnings-og fastholdelsestiltag samt omlæg-ningen af søværnets styrkeproduk-tion, jf. afsnit 2.6.1.4.

2.6.1.3.FlyvevåbnetFlyvevåbnets ramme til styrkepro-duktion var i 2001 på 1.251 mio. kr.,men der blev anvendt 1.486 mio. kr.Merforbruget på ca. 235 mio. kr., sva-rende til ca. 18,8 %, skyldes øgedeomkostninger som følge af iværksat-te tiltag til at fastholde og rekrutterepiloter samt øgede uddannelses- ogbrændstofomkostninger.

Flyvevåbnets styrkeproduktion har i2001 været præget af opretholdelseog friskning af flyvevåbnets hoved-forsvarsstyrke og reaktionstyrker.Hovedvægten har været rettet modoprettelse af operationsstøtteeska-driller, opstilling af reaktionsstyrker,gennemførelse af afvisningsbered-skab samt grundomskoling til F-16.Opgaverne vurderes at være løst til-fredsstillende.

I 2001 opstillede og bidrog flyvevåb-net således til NATO’s umiddelbarereaktionsstyrker med 12 F-16 kampflyog et G-III inspektionsfly. Til NATO’shurtige reaktionsstyrker blev derendvidere opstillet og tilmeldt enHAWK-luftforsvarseskadrille. Derud-over blev der opstillet og tilmeldtyderligere en HAWK-eskadrille på 30dages varsel til NATO’s reaktionsstyr-ker, et C-130 transportfly til NATO’stransportflypulje samt en S-61 red-ningshelikopter og et C-130 trans-portfly til FN. Nationalt blev der end-videre opstillet et G-III inspektionsflyog et C-130 transportfly til patient-evakueringsformål og transport afudsendt dansk personel m.m.

Det skal imidlertid bemærkes, at fly-vevåbnets evne til at indsætte sineumiddelbare reaktionstyrker er be-grænset af, at flere af enhederneressourcemæssigt supplerer hinan-den, hvorfor status på området måvurderes som kun at være ret til-fredsstillende. Effekten er, at Forsva-rets beredskab og evne til at udsen-de flybårne reaktionsstyrker er ioverensstemmelse med Danmarkstilsagn til såvel NATO som FN, menat bidragene i praksis ikke vil kunneindsættes som et samlet kontingent.Bidraget skal derfor ses som en vifteaf muligheder, hvor Forsvaret efteranmodning kan tilbyde sin støtte,men hvor det i hvert enkelt tilfælde

49

Tabel 2.18 Målopfyldelsesgrad for udvalgtemål for søværnet i 2001

Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad

Fredsstyrken (i 1.000) 5,5 5,3 96 %

Værnepligtige (årsværk i 1.000) 0,49 0,42 86 %

Mønstringsdage 190 0 0 %

Indkommanderingsdage 2.200 2216 101 %

Bemanding operative enheder 100 0,95 95 %

Inspektionshelikoptere, beredskabsdøgn 720 739 103 %

Patruljedøgn, DK 1.440 1.422 99 %

Tabel 2.19 Øvelsesdøgn, søværnet

1998 1999 2000 2001

Patruljefartøjer 1.401 1.405 1.380 1.422

skal ske en afvejning af muligheder iforhold til ressourcer. Det skal såle-des bemærkes, at en evt. beslutningom indsættelse af flybaserede kon-tingenter i internationale operationervil have store konsekvenser for denhjemlige styrkeproduktion og opga-veløsning, idet disse kapaciteterogså er de kapaciteter, som bidragertil at understøtte den hjemlige styr-keproduktion og opgaveløsning.

Som et resultat af den aktuelle pilot-mangel samt behovet for oppriorite-ring af grundomskoling har det væretnødvendigt at nedprioritere en rækkeoperative træningsopgaver i kampfly-strukturen. Det betød, at der blevfløjet 1.442 F-16 flyvetimer, dvs. 15,7% færre end budgetteret.

Det taktiske træningsniveau for C-130 transportfly blev forbedret i for-hold til 2000, idet der i 2001 blev fo-kuseret på en øget øvelsesdelta-gelse. Det opstillede trænings- ogkvalifikationsprogram blev imidlertid

ikke gennemført i fuldt omfang pågrund af bl.a. prioriteringen af trans-portopgaver til udsendte styrker. Vedudgangen af 2001 er der derfor, somvist i tabel 2.22, mangel på vissetyper af besætningsmedlemmer. Detbetyder, at der fortsat ikke er opti-mal mulighed for at opstille besæt-ninger til indsættelse i givne missio-ner.For så vidt angår inspektionsflyområ-det er der fortsat mangel på piloterog mangler i personellets almenetræningsniveau. Dette betød, at det ilange perioder ikke var muligt atgennemføre prioriterede trænings-og inspektionsflyvninger i det grøn-landske og færøske område. Det skaldog anføres, at inspektionsflystruk-turen samtidig havde til opgave atvaretage den flybaserede havmiljø-overvågning, som er prioriteret forudfor inspektionsflyvning i Nordatlan-ten. I de tilfælde, hvor personelres-sourcerne har været utilstrækkelige,har flyvetimeproduktionen derforværet målrettet mod havmiljøopga-

50

Tabel 2.20Styrkeproduktion 1997-2004,flyvevåbnet

1) Fra 2001 er HAWK og STINGER integreret i

fælles jordbaserede luftforsvarseskadriller

2) Piloter i stabe udgør forskellen mellem fly-

vende struktur og fredsstyrken. Dette blev

ikke særskilt opgjort før 2000.

3) R2001-tallet angiver status pr. 31. decem-

ber 2001 og ikke antal årsværk, som er

mindre end 194, hhv. 117.

Resultatmål (antal) for: R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004

Operativ kommando 1 1 1 1 1 1 1 1 1

Udførende myndigheder 8 8 8 7 6 6 6 6 4

Kampfly/eskadriller,

krigsstyrken 60/4 60/4 60/4 60/4 60/3 60/3 60/3 60/3 60/3

Kampfly flyvetimer 7.244 6.665 9.428 7.612 9.176 7.734 10.059 10.211 10.446

Transportfly/eskadriller,

krigsstyrken 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 3/1 4/1 4/1 4/1

HAWK raketeskadriller,

krigsstyrken 8 8 8 8 0 1) 0 1) 0 1) 0 1) 0 1)

STINGER

nærluftforsvarseskadrille - - 2 2 0 1) 0 1) 0 1) 0 1) 0 1)

Jordbaserede

luftforsvarseskadrille 0 1) 0 1) 0 1) 0 1) 6 6 6 6 6

Inspektionsfly, operative 2 2 2 3 3 3 3 3 3

Fredsstyrken

(årsværk i 1.000) 7,7 7,7 7,2 7,2 6,7 6,0 6,6 6,7 6,6

Piloter i fredsstyrken

(årsværk) 168 190 186 176 190 194 3) 189 186 184

Piloter i flyvende

struktur 2) 97 93 103 97 97 117 3) 97 97 97

Mobilisering (mønstrings-

manddage i 1.000) 5,1 0,2 0,3 0,6 0,6 0 0,6 0,6 0,6

Antal værnepligtige

(årsværk i 1.000) 0,5 0,5 0,3 0,1 0,1 0,09 0,1 0,1 0,1

ven. Målopfyldelsesgraden på kun26 % flyvetimer til det nordatlantiskeområde er ikke acceptabel, men hen-set til de vilkår, som flystrukturen erunderkastet, finder Forsvaret, at op-gaven ikke kunne løses med etbedre resultat.

Kontrol- og Luftforsvarsgruppensvirksomhed var i år 2001 påvirket afforsinkelser i leverancen af materieltil det jordbaserede luftforsvar. Tiltrods for dette og under samtidigindflydelse af den pålagte organisa-tionsændring (den tidligere Kontrol-og Varslingsgruppe er blevetsammenlagt med Luftværnsgruppentil Kontrol- og Luftforsvarsgruppen)vurderes det, at de beredskabsmæs-sige opgaver er blevet løst tilfreds-stillende.

2.6.1.4. Analyser og udviklingstendenserpå styrkeproduktionenForsvarets gennemsnitlige en-hedsomkostninger er ud fra en sim-pel summering af de i tabel 2.23,

2.24 og 2.25 (alle i prisniveau 2001)anførte enheder og underliggendeomkostninger samt korrektion forændrede fordeling af enheder i For-svaret reduceret med 10% fra 2000til 2001. De tidligere jævnt stigendeomkostninger er således vendt, såniveauet nu ligger 2% lavere end i1997. Det skal bemærkes, at reduk-tionen i hærens omkostningsbilledeer den egentlige årsag til det samle-de fald. Gennemsnitsberegningendækker stadig over en nogetuensartet udvikling, som skyldes enændret fordeling af enhederne og enmarkant større anvendelse af visseenheder samt – for hærens vedkom-mende et markant reduceret aktivi-tetsniveau som følge af et reduceretværnepligtsindtag. Hertil kommer, atForsvaret i 2000 og 2001 har gen-nemført en radikal omlægning aføkonomisystemet, herunder intro-duktion af en ny økonomistyrings-koncept der bygger på totalomkost-ningsprincippet og intern afregning,hvorfor sammensætningen af enhe-dernes omkostningsbillede løbende

51

Tabel 2.21 Målopfyldelsesgrad for udvalgte mål i flyvevåbnet 2001

1) Flyvevåbnets normerede behov er 245

piloter. Målsætningen for 2001 er sat til

190 piloter under hensyntagen til kon-

junkturerne på det civile marked, omstil-

lingen i Forsvaret mm. Forsvarets fast-

holdelsestiltag og situationen på det

civile marked efter 11. september 2001

har gjort det muligt mere end opnå den

fastsatte målsætning i 2001.

2) Resultatet for piloter angiver status pr.

31. december 2001 og afspejler ikke, at

der skal være et nøje sammenhæng

mellem flytyper og piloternes operative

status. Målopfyldelsesgraden giver der-

for ikke et dækkende indtryk af pilotsi-

tuationen.

Emne/kategori Målsætning Resultat Målopfyldelsesgrad

Fredsstyrken (i 1.000) 6,7 6,0 10%

Piloter i fredsstyrken 190 1) 194 2) 102%

Piloter i den flyvende struktur 97 117 2) 121%

Værnepligtige 125 90 72 %

Mønstringsdage ( i 1000) 0,6 0 0 %

Indkommanderingsdage 4.686 3.889 83 %

Tabel 2.22C-130 besætningsstatus 2001

Krav om antal fuldt

operative besætnings-

medlemmer 1. pilot 2. pilot Flymekaniker Navigatør Radiooperatør Loadmaster

7 7 7 7 7 7

Resultat 2001 4 7 5 5 4 8

har været og fremover vil være gen-stand for ændringer i takt med dengradvise implementering. Bl.a. afdenne grund vil omkostningsbilledetfluktuere for visse enhedstyper.

Opdelt på værn er udviklingen fra1997 til 2001 som vist i figur 2.1. En-hedsomkostningerne i hæren faldtmed 5 %, mens de i søværnet og fly-vevåbnet steg med 1 %.

HærenResultatet for 2001 bærer præg afden opbremsning i aktivitetsnive-auet, der blev gennemført i 2000, ogsom kun i mindre grad er ophævet i2001. Dette ses bl.a. i tallet forfredsstyrken, der er svagt stigende iforhold til 2000, men fortsat langtunder de foregående år. På tilsvaren-de vis kan antal øvelsesdøgn tagessom udtryk for aktivitetsniveauet,hvor faldet kulminerer i 2000 ogviser en begyndende stigning i 2001. Således er der også registreret etøget forbrug af værnepligtige års-værk i 2001 i forhold til 2000, hvilketer i god overensstemmelse med for-ligsaftalen om Forsvaret. Målopfyldel-sesgraden på 120 % for indkomman-deringsdage skyldes primært enrække værnsfælles aktiviteter, der ergennemført med personel fra hæren.

Bemandingsprocenten ved værne-pligtsenheder ved hjemsendelse var igennemsnit 82 %, mens den var 48% ved stående enheder. Manglerneved værnepligtsenhederne skyldesfortsat mangler ved den fremmødtestyrke samt frafald under uddan-

nelsen, mens manglerne ved de stå-ende enheder dels er manglende be-sættelse af normerede stillinger, fordien del personel ikke har ønsket atflytte med deres enhed, dels skyldesafgivelser til international tjeneste ogafvikling af civiluddannelse. Proble-merne vedrørende værnepligtige erder som tidligere anført taget skridttil at løse. Problemerne med mang-lende stampersonel kan ikke umid-delbart løses før omflytningen afhærens enheder er endeligt afsluttetog således har skabt den fornødnero, og der er tegnet det nødvendigeantal reaktionsstyrkekontrakter, somskal skabe grundlag for en relativmindre udsendelse af stampersonel iinternational tjeneste.

Den lave målopfyldelsesgrad formønstringsdage er således en natur-lig følge af, at mønstringsaktiviteterer lavt prioriteret i forhold til denførste samlede uddannelse af værne-pligtige samt opstilling og uddan-nelse af enheder til international tje-neste. Det kræver således bl.a.mange materiel- og instruktørres-sourcer at forberede og gennemføre

52

Figur 2.1Udviklingen i enhedsomkostninger

80

85

90

95

100

105

110

115

120

80

85

90

95

100

105

110

115

120Forsvaret

Hæren

Søværnet

Flyvevåbnet

succesfulde mønstringer – de sammeressourcer, der allerede er hårdt trækpå til de højere prioriterede opgaver.

Merforbruget på knap 5 % af de af-satte midler til styrkeproduktion vur-deres primært at skyldes de øgedeaktiviteter, der indirekte er nødvendi-ge for at understøtte det høje aktivi-tetsniveau i international tjenestesammenholdt med den hjemlige, ak-tuelle, begrænsede kapacitet. Såle-des trækkes der særdeles hårdt påsåvel personel som øvrige ressour-cer, herunder ikke mindst materielletog vedligeholdelsen heraf, for atunderstøtte de internationale aktivi-teter.

For kamptroppernes vedkommendeskyldes forskellene i antallet afunderafdelinger, at uddannelsen vedLivgarden er omlagt således, at vissekompagnier uddannes som panserin-fanteri og dermed bedre kan udnyt-tes til international tjeneste. Omlæg-ningen er fremskyndet for at modvir-ke det spinkle hvervegrundlag, der erresultatet af det reducerede indtagaf værnepligtige. Opsplitningen afopklaringseskadroner i to typer skyl-des deres forskellige organisation oguddannelsesvilkår samt det forhold,at de lette opklaringseskadroner spil-ler en væsentlig rolle i forbindelsemed internationale operationer. Det

umiddelbart lave omkostningsniveaufor disse enheder skyldes bl.a. ud-sendelse af dele af disse enheder,hvorved der ikke gennemføres enhjemlig uddannelse i fuldt omfang. Imodsætning til tidligere er der ved”Stabsbatterier” alene medtagetstabsbatterier ved haubitsafdelingerog ikke som tidligere tillige ved luft-værnsafdelingerne. Haubitsbatterierer i øvrigt inkl. raketkasterbatteri. Deændrede tal ved telegrafkompagnier-ne skyldes omlægningen af tjenestenved telegraftropperne.

Uoverensstemmelserne mellem debudgetterede og faktiske omkost-ninger for de anførte underafdelings-typer skyldes primært, at et jævntindkaldelsesforløb endnu ikke ergenskabt. Dette er tydeligst ved pan-serinfanteriet, hvor de lave gennem-snitlige omkostninger skyldes, atflere kompagnier kun har belastetomkostningsmæssigt et halvt forløb,da de tilsvarende foregående kom-pagnier ikke blev indkaldt i 2000 ogsåledes ikke belastede budgettet iførste halvdel af 2001. Noget tilsva-rende gør sig gældende for de øvrigeværnepligtsunderafdelingstyper. Detgenerelt lavere ressourceforbrug ersåledes ikke et udtryk for øget pro-duktivitet, men derimod et udtryk foret generelt lavere aktivitetsniveauend normalt. Tallene må således for-

53

Tabel 2.23 Gennemsnitlige enhedsomkostningeri hæren (i mio. kr., prisniveeau 2001)

Tal i parentes er antal producerede enheder

af den pågældende type i Forsvaret

1) Tal fremgår ikke af Finansloven

Enhedstype: R1997 R1998 R1999 R2000 B2001 R2001

Stabskompagni, brigade 15 (04) 16 (05) 16 (05) 16 (04) 16 (4) 18 (4)

Stabskompagni, kamptropper 32 (11) 28 (14) 32 (11) 32 (05) 32 (7) 26 (7)

Panserinfanterikompagni 22 (06) 27 (09) 27 (08) 27 (04) 27 (7) 15 (8)

Motoriseret Infanterikompagni 18 (10) 18 (10) 18 (08) 18 (04) 18 (5) 14 (3)

Kampvognseskadron 13 (10) 14 (13) 13 (11) 13 (11) 13 (9) 13 (9)

Opklaringseskadron 14 (03) 41 (03) 46 (02) 46 (01) 46 (3) 30 (1)

Spejdereskadron/

Let Opklaringseskadron - 1) - 1) - 1) 44 (01) - 1) 22 (3)

Stabsbatteri 11 (05) 15 (07) 14 (06) 14 (04) 14 (4) 17 (2)

Haubitsbatteri 15 (09) 15 (07) 16 (09) 16 (02) 16 (5) 13 (7)

Telegrafkompagni 9 (03) 16 (03) 14 (04) 14 (04) 14 (4) 13 (8)

Ingeniørkompagni, brigade 16 (02) 28 (05) 31 (03) 31 (02) 31 (2) 24 (4)

Kompagni i trænbataljon 16 (06) 15 (09) 15 (06) 15 (06) 15 (6) 11 (6)

ventes at stige igen, når den norma-le indkaldelsescyklus er genetable-ret.

For at hæren kan leve op til målsæt-ningen for det internationale enga-gement forventes merforbruget påca. 5 % ikke at falde, da dette mer-forbrug som nævnt er et udtryk forde mangeartede aktiviteter, der ernødvendige for at understøtte ud-sendelsen af hærens bidrag til løs-ning af internationale opgaver, mensom ikke umiddelbart indregnes heri.

SøværnetResultatet af produktiviteten for2001 bærer præg af den opbrems-ning i aktivitetsniveauet, der blevgennemført i 2000. Dette ses bl.a. itallet for fredsstyrken, der fortsatbefinder sig på et lavere niveau endde foregående år. På tilsvarende viskan antal øvelsesdøgn (jf. tabel 2.19)og de manglende mønstringer tagessom udtryk for et fortsat reduceretaktivitetsniveau, hvor der reelt burdevære konstateret en begyndendestigning i 2001.Den igangværende omlægning for at

optimere evnen til at yde bidrag tilinternationale operationer forudsæt-ter såvel ledelsesmæssige tiltag somnytænkning, hvad angår metoder ogprincipper. DANEX-øvelsen skabte ennational platform, som bl.a. kan an-vendes til hjemlig uddannelse ogtræning i værnsfælles operationer ogtil søværnets doktrinudvikling ogundervisning. Den forventede effekter en optimeret øvelsesproduktionog en bedre evne til at indsætte fær-diguddannede søværnsenheder i -både søværnsspecifikke og værnsfæl-les - internationale operationer. For-svaret agter derfor i løbet af 2002 atpåbegynde en omlægning af søvær-nets øvelsesmønster, så der kan ud-rustes de enheder, der er nødvendi-ge for at skabe et realistisk øvel-sesscenarie. Principielt vil øvelses-året derfor blive opdelt i to fasermed opkøring to gange årligt. Dervedsikres et naturligt forløb fra grund-læggende procedure- og samvirkeø-velser til relativt komplekse øvelsess-cenarier på Task Group niveau. Detforventes at give søværnet mulighedfor at udruste et større antal enhe-der, fordi personel- og materielres-

54

Figur 2.2Udviklingen i enhedsomkostninger iudvalgte enheder i hæren

Hæren

Panserinfanterikompagni

Ingeniørkompagni, brigade

Stabsbatteri

Telegrafkompagni

Opklaringseskadron

Kompagni i trænbataljon

sourcer så kan planlægges indsat ikoncentrerede øvelsesforløb. Sombonuseffekt forventes bedre mulig-heder for at planlægge og tilgodesepersonellets berettigede ønsker omafspadsering og for at optimere ud-dannelsesforløbet i perioder, hvorskibene ikke er indsat i øvelser.

For så vidt angår de gennemsnitligeenhedsomkostninger har søværnetsenheder generelt fastholdt en relativuændret gennemsnitsomkostning.Eftersom omkostningsberegningenbestår af akkumulerede og direktedriftsrelaterede omkostninger (provi-ant, tillæg, vedligehold, brændstof,ammunitionsforbrug m.fl.) er tenden-sen et udtryk for, at enhedernes ge-nerelle aktivitetsniveau er fastholdtpå et reduceret niveau. De enesteenheder, der skiller sig markant udfra det generelle billede, er inspek-tionsskibe og inspektionskuttere.Disse enheders enhedsomkostningerer reduceret som følge af effektivdriftsstyring, herunder omlægning afflyvende personeludskiftninger ogværftsophold. Det tidligere fald i kor-vetternes omkostningsbillede fra2000 blev i 2001 tilnærmelsesvisfastholdt på et uændret niveau.Stagnationen i korvetternes reduk-tion af gennemsnitsomkostningerneer begrundet i disse enheders forø-gede deltagelse i internationale op-

erationer og i deltagelse i længereva-rende øvelser som f.eks. STANAV-FORLANT og MOOTW (Military Opera-tions Other Than War). Øvrige enhe-ders omkostningsbillede er fastholdtpå samme niveau som i 1999, hvilketpasser med det forhold, at enheder-ne med undtagelse af reduktioner iøvelsesdeltagelsen fortsat skal vare-tage en uændret opgaveportefølje(overvågning, suverænitetshævdelse,redningstjeneste, skolesejlads m.fl.).De to tilbageværende minelæggereaf FALSTER-klassen har fastholdt denforøgelse i enhedsomkostninger, somstartede i 1999 og som kulminerede i2000. Baggrunden, for at henlæg-gelsen af minelæggeren FYEN (jf. af-snit 2.6.1.2.) ikke har resulteret i etegentligt fald i de gennemsnitligeenhedsomkostninger, skyldes, at be-slutningen først blev udmøntet iløbet af april måned, at besætningenblev udlånt til inspektionskibene,men fortsat stod i regnskab ved mi-nelæggeren, og endelig at skibettrods henlæggelse blev opretholdt ien operativ beredskabskategori.Henlæggelsen har således ikke bidra-get til en omkostningsreduktion,men alene bidraget til, at der kunneløses andre højere prioriterede opga-ver.

Med beslutningen om at ændre For-svarets aktiviteter imod et forøget

55

Tabel 2.24Gennemsnitlige enhedsomkostningeri søværnet (i mio. kr., prisniveau2001)

Tal i parentes er antal producerede enheder

af den pågældende type i Forsvaret

1) Jf. FKO forslag til finanslov var der ind-

stillet om en gennemsnitlig enhedsom-

kostning på 26 (02)

2) Ca. 2 mio. kr. af de 41 mio. kr. stammer

fra 8 helikoptere.

3) Ved FKO forslag til Finanslov var der ind-

stillet om en gennemsnitlig omkostning

på 26(02). I FL2001 er omkostningerne

anført til 14(02). Forholdene omkring

minilæggere er mere detaljeret beskre-

vet i FKO Virksomhedsregnskab 2000.

Enhedstype: R1997 R1998 R1999 R2000 B2001 R2001

Korvet 35(03) 34(03) 35(03) 33(03) 28 (3) 33(3)

Missilbåd 07(10) 06(10) 05(10) 00(00) 0 (0) 0 (0)

Patruljebåd 08(14) 08(14) 09(14) 09(14) 9 (14) 9(14)

Minelægger 22(04) 17(04) 18(04) 28(02) 3) 15 (2) 1) 28(2)

Kabelminelægger 07(02) 06(02) 08(02) 08(02) 9 (2) 8(2)

Ubåd 12(05) 15(05) 15(05) 10(05) 11 (3) 14(4)

Orlogskutter 03(09) 03(09) 03(09) 03(09) 3 (9) 3(9)

Inspektionsskib med helikopter 44(05) 46(05) 43(05) 42(04) 43 (4) 41(4) 2)

Inspektionskutter 15(03) 13(03) 15(03) 14(03) 15 (3) 13(3)

internationalt engagement må detforudses, at de gennemsnitlige en-hedsomkostninger vil stige for deenhedstyper, som indsættes i inter-nationale operationer. Det må samti-dig forudses, at der ikke i nævnevær-digt omfang vil opleves reduktioner ide øvrige enheders omkostningsni-veau, idet søværnet fortsat skalkunne varetage en uændret opgave-portefølje i nærområdet og i Nordat-lanten. Alt taler således for, at sø-værnets samlede omkostningsniveautil operative enheder i fremtiden viløges i takt med en fortsat og øgetindsættelse i det internationale miljø.

FlyvevåbnetFlyvevåbnets merforbrug til styrke-produktion på ca. 200 mio. kr. skyl-des hovedsagelig håndteringen af pi-lotområdet i form af udbetaling affastholdelsestillæg, øgede uddannel-sesomkostninger samt forøgedebrændstofomkostninger som følge afvalutakursniveauet. I takt med at pi-lotsituationen langsomt forbedres viluddannelsesomkostningerne mind-skes, hvorimod enhedsomkostning-

erne forventes at stige pga. øgededriftsomkostninger som følge af enøget flyvetimeproduktion. Såfremtvaluta- og brændstofprisniveauerneforholder sig uændrede, og det fort-satte øgede internationale engage-ment fastholdes, forudses flyvevåb-nets omkostninger til styrkeproduk-tion at stige yderligere. Omfanget vilvære proportionalt med det rekvire-rede engagement, idet flyvevåbnet ilighed med søværnet forudsættes atskulle varetage en uændret nationalopgaveportefølje.

Omkostningsudviklingen inden forflyvevåbnet er præget af stigendeenhedsomkostninger for red-ningseskadrillen (12 % fra 2000 til2001), hvorimod øvrige enheder kanfremvise et fald. Det skal specieltbemærkes, at F-16 enhedsomkost-ningsudvikling er vendt, så der forførste gang siden 1998 kan konstate-res et fald.

De faldende enhedsomkostninger fordet jordbaserede luftforsvar startedei 2000 og skyldes primært sammen-

56

Figur 2.3Udviklingen i enhedsomkostninger iudvalgte enheder i søværnet

Søværnet

Korvet

Kabelminelægger

Patruljebåd

Minelægger

Inspektionskutter

Inspektionsskib med

helikopter

lægningen af de tidligere selvstændi-ge HAWK og STINGER-eskadriller.Under sammenlægningen blev antal-let reduceret fra 8 til 6 enheder sam-tidig med, at der skulle foretagesoperativ indkøring. Den numeriskereduktion og sammenlægning afflere mindre driftsenheder er,sammenholdt med en reduceretøvelsesaktivitet pga. materielproble-mer, således den direkte årsag tilden faldende enhedsomkostning.Forsvaret forventer, at omkostnings-niveauet for den enkelte enhed vilstabilisere sig omkring det nuværen-de niveau bl.a. som følge af, at en-hederne er blevet tilført nyt og min-dre vedligeholdelseskrævende udstyr.

For redningseskadrillerne er en-hedsomkostningerne steget støt ihele perioden. Stigningen er dogmarkant større fra 2000 til 2001.Baggrunden for denne stigning erforøgede omkostninger til reparatio-ner og vedligeholdelse. S-61 helikop-ternes drift har været karakteriseretaf hyppige tekniske problemer somfølge af flyenes fremskredne alder(37 år) og det forhold, at reservedelei stigende omfang skal fremstillesmanuelt. Denne udvikling må i nogengrad forudses at fortsætte indtil fly-typen bliver erstattet af den nye he-likopter af typen EH-101.

Enhedsomkostningerne for transpor-teskadrillerne ses at afvige meget fradet planlagte. Faldet, der svarer tilca. 19 %, er begrundet i flystruktu-rens hyppige tekniske problemersamt den fortsatte og ikke helt pro-blemfri indkøring af Challenger CL-604. Store dele af de direkte drifts-

relaterede omkostninger (brændstof,tillæg, timedagpenge, driftsvedlige-holdelse mv.) er således sparet.Transporteskadrillernes driftsproble-mer forventes forbedret betragteligtsom følge af, at der er truffet beslut-ning om indkøb af nye transportfly. Iførste omgang drejer det sig om 3 C-130J-30 med mulighed for indkøb afet yderligere fly på et senere tids-punkt. Flyene har en større lastkapa-citet end de nuværende og vil derforikke alene bidrage positivt til styrke-produktionen gennem større drifts-sikkerhed, men også i evnen til atgennemføre værnsfælles operationer.Den relativt lave målopfyldelsesgradfor værnepligtige (72 %) skyldes enuforholdsmæssig stor, men uforudsetafgang blandt de fremmødte, og atder har været færre ansøgninger tilflyvevåbnets konstabeluddannelserend forventet. Selv med en højeremålopfyldelse vil flyvevåbnet kunkunne friske sin mobiliseringsstyrkemeget langsomt. Den lave målopfyl-delsesgrad betyder endvidere, at re-krutteringsgrundlaget til reaktions-styrkerne bliver mindre end forven-tet.

Den mindre målopfyldelsesgrad vedr.indkommanderingsdage skal ses isammenhæng med, at der ikke harværet afholdt mønstringsøvelser i2001.

Vedr. F-16 udgør det registrerede faldi enhedsomkostningerne fra 2000 til2001 i alt ca. 5 % selv om der er in-kluderet omkostninger til Midlife Up-date (MLU). Faldet er imidlertid ikkeet udtryk for reducerede omkost-ninger til den fortsatte opgradering,

57

Tabel 2.25Gennemsnitlige enhedsomkostningeri flyvevåbnet (i mio. kr., prisniveeau2001)

Tal i parentes er antal producerede enheder

af den pågældende type i Forsvaret

Enhedstype: R1997 R1998 R1999 R2000 B2001 R2001

Jagereskadrille (F-16) 97(04) 91(04) 120(04) 120(04) 120(03) 115(03)

Redningseskadrille 95(01) 100(01) 102(01) 102(01) 102(01) 114(01)

Transporteskadrille 120(01) 113(01) 121(01) 121(01) 121(01) 98(01)

HAWK-eskadrille 22(08) 19(08) 19(08) 19(08) 19(06) 14(06)

men derimod en konstateret reduk-tion i flyvetimeproduktionen. Den la-vere flyvetimeproduktion (-15,7 %)skyldes som tidligere omtalt be-grænsninger i antallet af piloter samtbehovet for at prioritere grundom-skoling. Ses der – i lighed med VR2000 betragtninger omkring afskriv-ning af aktiver – bort fra F-16 MLUomkostningernes påvirkning på For-svarets samlede udvikling i enheds-omkostninger kan det konstateres,at enhedsomkostningerne fra 1997ikke er steget 2 %, men derimod erfaldet 8 %

2.6.1.5.PersonelForsvarets personelpolitik er fastlagtaf Forsvarschefen, baseret på Lov omForsvarets personel og er et supple-ment til statens generelle personale-politik og Forsvarsministeriets per-sonalestrategi. Personelpolitikkenformulerer visioner, mål og værdierfor udviklingen af Forsvaret som ar-bejdsplads. Personelpolitikken er så-ledes dels udtryk for ledelsens ogpersonelorganisationernes fælles

holdninger og hensigter, dels for densamlede daglige ledelsesvirksomhedsamt for udvikling af forvaltning ogsamarbejde. Personelpolitikken erdermed udtryk for de holdninger ogværdier, som Forsvaret ønsker skalpræge anvendelsen af de egentligeforvaltningsregler.

I forbindelse med realiseringen afpersonelpolitikken er der iværksat enrække initiativer og tiltag, der samletskal understøtte Forsvarets personel-politik. Tiltagene omfatter bl.a.:• Strategisk og systematisk kompe-

tenceudvikling af den enkelte med-arbejder gennem hele karrierefor-løbet.

• Bestræbelser på i højere grad atansætte kvinder og personer medanden etnisk baggrund end dansk.

• Øget fokusering på den enkelteansatte og dennes funktionsbe-tingelser gennem målrettet arbejdemed det sociale kapitel.

• Merit, akkreditering og tilpasningaf Forsvarets uddannelser såledesder skabes fleksibilitet i uddannel-sestilbudene og åbnes mulighed

58

Figur 2.4Enhedsomkostninger, Flyvevåbnet

Flyvevåbnet

Jagereskadrille (F-16)

HAWK-eskadrille

Transporteskadrille

Redningsekadrille

for, at civilt erhvervet kompetencei højere grad nyttiggøres somsupplement til - og i visse tilfældefor - Forsvarets egne uddannelser.

• Arbejdsmiljøvirksomheden. • Forskellige tiltag for at fremme im-

plementeringen af NYLØN.

De forskellige initiativer og tiltag erbeskrevet i bilag 8. "Langsigtede per-sonelpolitiske initiativer og tiltag",mens arbejdsmiljøvirksomheden erbeskrevet i bilag 10.

Nøgletal, styrketal og forligs-implementering

Det i tabel 2.27 viste samlede års-værksforbrug i 2001 (R2001) på29.930 årsværk er reelt et mindrefor-brug på 1.405 årsværk, idet der ud-over B2001-tallet på 29.775 årsværker bevilget 750 årsværk til feriegodt-gørelse ved afgang og overarbejdem.v., 710 årsværk til FN-kontrakterog 100 årsværk til puljejob.

Det konstaterede merforbrug af mili-tære årsværk vurderes primært at

kunne henføres til beredskabet ogde internationale aktiviteter efter 11.september, da årsværksforbrugetefter årets 3 første kvartaler svaredetil det forventede. Mindreforbrugetaf civile årsværk skyldes først ogfremmest, at det civile område kanreguleres hurtigere, f.eks. via denprioriterede ansættelsespolitik, enddet militære.

Den strategiske Personeludvikling

Generelt Igennem den seneste årrække erungdomsårgangene som bekendtblevet mindre, hvilket har medført enøget konkurrence med det civile ar-bejdsmarked om de unge. Konse-kvensen mærkes af Forsvaret ved, atdet er blevet vanskeligere at rekrut-tere tilstrækkeligt med personel. Som en naturlig følge heraf er For-svaret interesseret i at fastholde detnuværende personel, og følger derforden uforudsete afgang blandt perso-nellet, herunder specifikt det militæ-re personel, nøje.

59

Figur 2.5Enhedsomkostninger i Forsvaret eksklusiv MLU for F-16

Forsvaret

FSV excl. MLU

Yngre officererI 1999 og 2000 var den uforudseteafgang særligt blandt yngre officerer(premierløjtnanter, kaptajner og kap-tajnløjtnanter) stigende i forhold tilde forudgående år. I 2001 faldt net-toafgangen imidlertid til 2,6% mod3,7% i 1999 og 4,3% i 2000. Faldet inettoafgangen tilskrives den øgedefokus på fastholdelsesproblematik-ken og dermed officerens funktions-vilkår på alle niveauer i Forsvaret.Som en del af projektet har der sær-ligt været fokuseret på en øget gradaf individuel behandling af de ungeofficerer, ligesom der er implemente-ret en række konkrete tiltag. Endvi-dere har opmærksomheden væretrettet mod at animere officerer, derhar haft tjenestefrihed uden løn, tilat vende tilbage til Forsvaret, hvilketer lykkedes i et tilfredsstillende om-fang.

Figur 2.6. viser, hvor stor den samle-de nettoafgang af officerer, fordeltpå værn,har været i årene 1995-2001

PiloterPilotsituationen i Forsvaret har siden

en konjunkturbestemt stor afgang afpiloter til de civile flyselskaber i 1997og de efterfølgende år været mindretilfredsstillende - uden dog at værekritisk i forhold til Danmarks interna-tionale forpligtelser over for NATO.Dette medfører, at Forsvaret harbehov for at øge antallet af piloterog i særlig grad at genopbygge erfa-ringsniveauet ved kampflyeskadriller-ne. Af hensyn til planlægning, udvik-ling, flyvesikkerhed m.v. skal enrække stabsfunktioner dog beman-des, ligesom hensynet til Forsvaretsforpligtelser over for det civile sam-fund betyder, at rednings- samttransport- og inspektionsenhederneskal prioriteres. Pilotstillingerne be-sættes således med henblik på atskabe den bedst mulige balancemellem den operative struktur ogstabs- og støttestrukturen med derådige ressourcer.

Forsvaret har som følge af afgangeniværksat en øget rekruttering til Fly-veskolen i Karup, hvor en krævendeindledende flyveuddannelse og ud-vælgelse gennemføres. Den grundigeudvælgelse sikrer et minimalt frafald

60

Tabel 2.26Personeludvikling 1997-2004

1) Flyvevåbnet grunduddannede ikke

reserveofficerer i 2001 p.gr.a. det lille

indtag af værnepligtige til Flyvevåbnet

i 2001. Forsvarets Sundhedstjeneste

grunduddannede 29 mod planlagt 43

reserveofficerer i 2001.

Indikatorer for

produceret uddannelse: R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004

Uddannede

værnepligtige (ÅV) 7.552 7.796 7.064 4.730 5.576 5.115 5.724 6.718 6.718

Grunduddannede

befalingsmænd 1.311 1.426 1.454 847 970 1.009 1.034 1.183 1.247

Grunduddannede

officerer (OGU) 132 158 149 184 179 182 176 166 166

Grunduddannede

reserveofficerer1) 377 345 248 155 263 203 258 273 273

Tabel 2.27Oversigt over udviklingen i personel-styrken (årsværk)

R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004

Officerer 4.159 4.125 4.029 3.927 3.875 4.080 3.804 3.786 3.771

Stampersonel 12.841 12.954 12.684 12.144 11.694 12.981 11.694 11.552 11.432

Værnepligtige 7.552 7.796 6.972 4.731 5.576 5.115 5.724 6.758 6.758

Samlet antal civile (ÅV) 8.864 8.943 8.711 8.337 8.360 7.754 7.912 7.801 7.721

I alt 33.416 33.818 32.396 29.139 29.775 29.930 29.134 29.897 29.682

blandt de danske pilotelever underden efterfølgende omkostningskræ-vende uddannelse i USA og Canada,og giver dermed den bedste optima-le udnyttelse af de tildelte ca. 50mio. kr., som pilotuddannelserne harværet tilført årligt de seneste år.

Siden 1997 har Forsvaret ligeledes ibegrænset omfang ladet piloteleveruddanne direkte til helikopter ogtransport-/inspektionsfly. Forsvaretforetrækker imidlertid at lade ældreerfarne F-16 piloter omskole til disseflytyper, når helbred eller andre for-hold gør omskoling til mindre fysiskbelastende flytyper hensigtsmæssig.

Den i 1997 etablerede lønforsøgsord-ning for piloter i ledergruppen blevforhandlet færdig som en permanentordning i december 2001 for at øgefastholdelsen af Forsvarets mere er-farne piloter. Lønforsøget har bety-det en udgift for Forsvaret på ca. 25mio. kr. årligt.

Forsvarsministeriets samarbejdsaftalemed SAS, som er tiltrådt af Finans-

udvalget, betød, at Forsvaret i 2001ydede tilskud på 3,8 mio. kr. til Luft-fartsskolen, hvor der i 2001 startede40 elever på uddannelsen som civilerhvervspilot.

Udviklingen inden for den civile luft-fartsbranche, som er forstærketsiden terrorangrebene mod USA den11. september 2001, betød endvide-re, at seks piloter trak deres ansøg-ning om tjenestefrihed uden løn til-bage og tre piloter er returneret tilForsvaret.

Udover de uddannelses- og lønmæs-sige tiltag har Forsvaret iværksat enrække andre langsigtede tiltag, hvoren forbedret tjenesteplanlægning, enændret tjenestepligtsperiode, en på-begyndt reduktion i de administrati-ve byrder og en forbedret materielsi-tuation skal nævnes som fastholdel-sestiltag og dermed bidrage til gen-opbygning af erfaringsniveauet.

Det vurderes samlet, at de anvendteekstraordinære økonomiske ressour-cer til uddannelse af nye militære pi-

61

Figur 2.6Nettoafgangen blandt officerer

Flyvevåbnet

Søværnet

Hæren

loter til Forsvaret og civile erhvervs-piloter ved Luftfartsskolen samt denævnte fastholdelsestiltag sammen-holdt med den faldende efterspørg-sel fra det civile luftfartsmarked vilforbedre pilotsituationen i Forsvaret iløbet af 2002 og efterfølgende år.

LægerDen generelle stigende mangel pålæger er også slået igennem i for-hold til Forsvarets behov, hvor ca. 30% af reservelægestillingerne i drifts-strukturen nu står permanent ube-satte.

Forsvaret har endvidere i løbet 2001konstateret en vigende interesse foransættelse i lægefaglige slutstillingersom overlæge eller afdelingslæge iForsvaret.

Lægemanglen sætter også sit prægpå Forsvarets mulighed for at indkal-de læger til pligtig tjeneste samtevnen til at hverve læger til reak-tionsstyrkeenhederne, herunder DIB.Sidstnævnte forhold vurderes at væreen begrænsende faktor for Forsva-rets evne til at udsende reaktions-styrker.

For at forbedre hvervningen af lægertil Forsvaret og fastholdelsen afdisse har Forsvaret påbegyndt enrække tiltag. Uddannelsen af værne-pligtige læger er blevet omstrukture-ret, m.h.p. at gøre det mere attrak-tivt at tegne rådighedskontrakt. Derplanlægges oprettet en række kombi-nationsstillinger, adskillige karriere-stillinger er allerede oprettet, og ge-nerelt er løn og ydelser på området

62

Tabel 2.28 Fordelingen af piloter i Forsvaretpr. 31. december 2001

1) Piloter ved højere stabe inkluderer

stabe i udlandet, eks. NATO.

2) I tallet indgår operative piloter ved

staben for Hærens Flyvetjeneste.

3) I tallet indgår operative piloter ved

staben for Søværnets Flyvetjeneste,

idet staben er tilknyttet helikopter-

grupperne.

4) Den anførte norm på 105 fordeler sig

på 27 ved skoler i ind- og udland, 24

ved flyvestationsstabene, 38 ved høj-

ere stabe og 16 i NATO m.v. Den rela-

tivt høje norm i stabe skal ses i

sammenhæng med behovet for sags-

behandlere inden for det flyoperative

område, herunder stabsfunktioner i

forbindelse med planlægning og sty-

ring af operationer med deltagelse af

fly eller helikoptere.

Hæren Søværnet Flyvevåbnet

(Norm) og antal piloter (Norm) og antal piloter (Norm) og antal piloter

Instruktører ved skoler,

piloter ved operative stabe

og højere stabe: 1) (132)) 10 (53)) 8 (1054)) 77

Operative piloter:

• Helikopterpiloter (32) 25 (15) 10 (36) 37

• Piloter til transport- og

inspektionsfly (31) 31

• Piloter til F-16 (73) 49

Samlet normering og antal piloter (45) 35 (20) 18 (245) 194

Tabel 2.29 Pilotelever under uddannelse vedofficersskolerne, i USA og Canadasamt omskoling ved OCU 1)

1) I tallet er der ikke medtaget elever ved

Flyveskolen i Karup, da der sker et

væsentligt frafald under uddannelses-

forløbet. Antallet af pilotelever ved

officersskolerne, i USA og Canada samt

omskoling til danske flytyper (OCU)

afspejler dermed den forventede til-

gang af operative piloter i Forsvaret

inden for en kortere årrække.

Hæren Søværnet Flyvevåbnet

• Helikopterpiloter 4 0 3

• Piloter til transport og

inspektionsfly 6

• Piloter til F-16 9

• Endnu ikke typefordelt 42

Samlet antal piloter under uddannelse 4 0 60

forbedret. Endelig har Forsvaretåbnet for at udsendelse kan ske ifleksible perioder under hensynta-gen til den enkelte læges mulighe-der. De erfaringer, der allerede erindhentet ved de pågældendes ud-dannelse og tjeneste i Forsvaret harværet særdeles positive.

StampersonelAfgangstendensen blandt Forsvaretsstampersonel har siden 1998 væretfaldende. Den samlede nettoafgangvar i 2001 på 691, svarende til 5,8%.I 2000 var den samlede nettoafgangpå 7,3%.

Personelmæssige konsekvenser afforligsimplementering

GenereltI 2001 har Forsvarets personel fort-sat skulle løse de normale opgaverved siden af de ekstra opgaver, derer en følge af den fortsatte imple-mentering af Forsvarsforliget, terror-handlingerne den 11. september2001, udviklingen og implemente-ringen af DeMars samt et stadigt sti-

gende internationalt engagement.Dette samtidig med, at den priorite-rede ansættelsespolitik som følge afForsvarsforliget allerede i 2 år harpålagt Forsvaret store begrænsningeri muligheden for at ansætte perso-nel, herunder personel med de efter-spurgte kompetencer.

Genplacering og afskedigelse Forsvarskommandoens Genplace-ringsgruppe for civilt personel har iindeværende forsvarsforligsperiodehaft 461 tjenestemænd eller tjenes-temandslignende ansatte tilmeldt.Heraf er 368 ansatte behandlet vedudgangen af 2001, og det har aleneværet nødvendigt at afskedige 13 tje-nestemænd med rådighedsløn. Endel af genplaceringerne er muliggjortved hjælp af aftalen om frivillig fra-træden, som i 2001 med en pulje på20 mill. kr. gjorde det muligt at af-skedige 103 ansatte på mere favora-ble vilkår.

Forhold for personel i internationaltjenesteForsvaret har et ønske om i højere

63

Figur 2.7Lægesituationen i Forsvaretpr. 31. december 2001

Ubesat

Besat og udsendelsesbar

Besat, men ej udsendelsesbar

grad at inddrage Forsvarets reserve iløsning af især Forsvarets internatio-nale opgaver. For at forbedre mulig-hederne for, at personel af reservensammen med den civile arbejdsgiverkan planlægge deltagelse i interna-tionale opgaver, er Hærens OperativeKommando i færd at udvide planlæg-ningsgrundlaget fra 2 til 6 år for hvil-ke styrker, der forventes opstillet, oghvilket personel, der skal indgå heri.

Nye kontraktformerDen hidtidige kontraktstruktur bestå-ende af kontrakter om almindelig rå-dighedspligt og begrænset rådig-hedspligt skal erstattes af en nystruktur bestående af en basiskon-trakt og en tillægskontrakt. Basis-kontrakten er reelt en form for"medlemskort" til Forsvaret, udenegentlige forpligtelser om rådighedog uden økonomisk ydelse. Basis-kontrakten vil dermed komme til atvirke som et kartotek over muligeemner til en tillægskontrakt. Tillægs-kontrakten anvendes af den perso-nelansvarlige myndighed til at formu-lere et planlagt anvendelselsesforløbog samtidigt som et værktøj for kar-riereplanlægning. Tillægskontraktenformulerer således en aftale om rå-dighed, individuelt tilpasset Forsva-rets behov.

Med henblik på at kunne anvendereservepersonel til opgaver i interna-tionalt regi anvendes en Reaktions-styrkekontrakt. Kontrakten er en mo-dernisering af den hidtidig anvendteDIB-kontrakt, så kontraktformen til-godeser det aktuelle behov. DIB-kontrakten indebar 3-årige kontrakt-forhold, hvorimod den nye indebæreren 4-årig initialkontrakt, der efterudløb kan følges op med en variabelkontrakt på yderligere 1 til 4 år.

Følger af international tjenesteForsvarskommandoen har i 2001 haftsærlig fokus på de konsekvenser in-ternational tjeneste kan have for per-sonellets helbred og sociale situation.

Af væsentlige sager af sundheds-mæssig karakter ved udsendt danskpersonel kan bl.a. nævnes blyforure-ningen i Metrovica, hvor en størreundersøgelse af bly i blodet og efter-følgende overvågning af personelletblev iværksat. Endvidere kan nævnesen undersøgelse af, om personel,der har gjort tjeneste på Balkan og iGolfområdet, havde forhøjet risikofor at få leukæmi som følge af ioni-seret stråling fra forarmet uran. Vedleukæmiundersøgelserne, der nu erafsluttet, blev der ikke fundet perso-nel med symptomer på leukæmi. Derblev undersøgt 4.200 personer.

Forsvaret har iværksat en særlig ind-sats for at forbedre informationenom de tilbud, der gives for behand-ling af psykiske efterreaktioner. Til-buddet omfatter støtte og behand-ling af personel, som har været ud-sendt i international tjeneste eller påanden måde været udsat for særligehændelser i tjenesten. Tilbuddet gæl-der også for personellets pårørende.Behandlingen er gratis og foretagesaf Forsvarets psykologer eller psyko-loger Forsvaret har kontrakt med.Endvidere har Forsvaret besluttet atbidrage til en kammeratstøtteord-ning, som et antal soldaterforeningerog personelorganisationer i fælles-skab har iværksat. Forsvaret har end-videre besluttet at forbedre informa-tionen til de udsendtes pårørendesamtidig med, at der fremover gen-nemføres informationsmøder for depårørende før udsendelse, under ud-sendelse og i forbindelse med hjem-komst samt for personel 3 mdr. efterhjemkomst.

SygefraværTabel 2.30 viser det gennemsnitligesygefravær fordelt på henholdsvisofficerer, stampersonel, værnepligti-ge og civile. Tabellen er en viderefør-sel af tidligere års statistik.

Tabel 2.31 viser det gennemsnitligesygefravær fordelt på officerer, stam-

64

personel og civile. Tabellen er korri-geret for værnepligtige, da antallet idenne gruppe og gruppens begræn-sede sygefravær forrykker det væg-tede gennemsnit.

Tabel 2.32 viser Forsvarets sygefra-vær som opgjort af Økonomisty-relsen. Forskellen imellem Forsvaretsog Økonomistyrelsens tal for syge-fraværet i 2000 skyldes forskelligstatistisk opgørelsesperiode, hvilketer korrigeret fremadrettet fra 2001.

Som det fremgår af tabellerne, erstigningen i sygefraværet i Forsvaretstoppet. Forsvaret afholdt i 2001 enkonference om bl.a. sygefravær foralle tjenestestedschefer og fagligeorganisationer. Sammen med enrække målrettede oplysningstiltagvedrørende emnet ses konferencenallerede at have resulteret i, at flere

tjenestesteder har eller er i færdmed at udarbejde sygefraværspolitik-ker, der bl.a. lægger op til en langthurtigere og mere individuelt fokuse-ret indsats overfor sygefravær. For-svarets anvendelse af MedicinskTestcenter vurderes i den forbindelsemarkant at have nedbragt sagsbe-handlingstiden i helbredssager. For-svaret forventer derfor et fald i syge-fraværet i 2002.

2.6.1.6. MaterielMaterielfunktionen skal tilvejebringeog opretholde det materielmæssigegrundlag for at gennemføre den ope-rative virksomhed i såvel nationaltsom internationalt regi på både kortog langt sigt. Området omfatter ma-terielanskaffelser og materieldrift,herunder forsynings- og vedligehol-delsesvirksomhed.

65

Tabel 2.30 Sygestatistik 1996-2001

1) Tal er korrigeret i forhold til

Virksomhedsregnskabet 1999

1996 1997 1998 19991) 2000 2001

Officerer 3,4 3,7 4,1 5,6 5,8 4,8

Stampersonel 5,7 6,0 6,8 7,4 7,3 8,0

Værnepligtige 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,3

Civile 9,7 10,9 13,4 12,2 13,0 12,8

Vægtet gennemsnit 5,2 5,7 6,7 6,9 7,6 7,5

Tabel 2.31 Sygestatistik 2000-2001

2000 2001

Officerer 5,8 4,8

Stampersonel 7,3 8,0

Civile 13,0 12,8

Vægtet gennemsnit 9,0 9,0

Tabel 2.32Sygestatistik 1998 - 2001

1998 1999 2000 2001

Gennemsnitligt antal sygedage 8,2 8,8 8,7 9,0

Gennemsnitligt antal sygedage ekskl. langtidssyge 3,9 5,0 4,9 5,0

Note:

Fraværet er i alle tabeller opgjort som antal fraværsdage på hverdage uanset arbejdsdagens længde i timer for den

enkelte ansatte. Fravær på "skæve arbejdsdage" som lørdage, søn- og helligdage medtages derfor ikke. Der er ved

opgørelsen af antal fraværsdage ikke taget højde for, om der f.eks. ved arbejdstidsfordeling har været planlagte fri-

dage i fraværsperioden. Sådanne planlagte fridage vil i statistikken optræden som fraværsdage.

Fraværet er opgjort incl. arbejdsskade men er ekskl. fravær p.g.a. barns 1. sygedag, fravær i forbindelse med adop-

tion og barsel samt særlige feriefridage.

Sygefravær ekskl. langtidsfravær er defineret som sygdomsperioder med en varighed på indtil 30 arbejdsdage.

Større materielanskaffelserForsvarsforliget 2000-2004 omfatteranskaffelse og udfasning af en rækkestørre materielsystemer i forligspe-rioden. Der blev i 2001 bevilget ogiværksat følgende nyanskaffelser:• Svensk ubåd (NÄCKEN) til søvær-

net for ca. 290 mio. kr. Forsvaretdeltager i udviklingen af en fællesnordisk ubådsklasse, VIKING. Eneventuel levering af VIKING ubådekan ske fra 2009. Med henblik påat opretholde en vis dansk ubåd-skapacitet samt give danskeubådsbesætninger et teknisk løfthar Forsvaret anskaffet den sven-ske ubåd NÄCKEN, nu navngivetKRONBORG.

• Standardhelikoptere af typen EH101 til Forsvaret for et beløb påca. 2.995 mio. kr. Forligsaftalensmulighed for samlet kontraheringaf projekter, der i forligsaftalensmaterielskitse er planlagt dispone-ret over flere år, blev benyttet vedstandardhelikopteranskaffelsen.Markedsundersøgelsen foregik bl.a.i det Nordiske Standard HelikopterProgram. Det danske valg faldt påden engelsk-italienske helikopterEH-101, bl.a. på grund af densstore operative kapacitet, herunderisær dens lange rækkevidde ogstore løftekapacitet, der også kanomsættes til længere tid i opera-tionsområdet. De første af i alt 14stk. helikoptere leveres allerede i2004 og de sidste i 2006.

• Kystradarmateriel til søværnetfor et beløb på ca. 109 mio. kr.Anskaffelsen af kystradarmaterielhar til formål at udskifte nedslidtmateriel og etablere supplerenderadarkapacitet til overvågning aftrafikken i de danske farvande, såder opnås fuld dækning af alle væ-sentlige danske farvandsafsnit oggennemsejlinger fra det nordligeKattegat til Østersøen.

• Minerydningsmateriel til hærenfor et beløb på ca. 57 mio. kr. Anskaffelsen af minerydningsmate-riel til hæren sker både for at sikre,

at Forsvaret kan levere den nød-vendige minerydningskapacitet tilinternationale operationer, og forat optimere personellets sikkerhed,når der under operationer ryddesminer i fjendtlige miljøer.

Der blev således i 2001 bevilget etsamlet beløb på ca. 3,5 mia. kr., sva-rende til ca. 28 % af den samlede in-vesteringsramme for hele forligspe-rioden.

I forlængelse af udfasningen af tominelæggere af FALSTER-klassen, timissilbåde af WILLEMOES-klassen ogto tankfartøjer af FAXE-klassen blevder taget skridt til at påbegyndebygning af en ny større skibstype i toudgaver, hhv. Fleksible Støtteskibeog Patruljeskibe.

Udviklingen af skibstyperne blev på-begyndt i 1999 med feasibility-studi-er i samarbejde med internationaledesignerbureauer. Efter en udbuds-runde blev Søværnets Materielkom-mando i oktober 2001 bemyndiget tilat indgå kontrakt med Odense Staal-skibsværft A/S om projektering afskibstypernes to udgaver, der skalbygges i henhold til indeværendeforsvarsforlig. Aktstykket herom for-ventes forelagt for Folketingets Fi-nansudvalg primo 2002.

Med bygning af de to Fleksible Støt-teskibe fortsætter søværnet denstrukturelle forskydning af kapacite-ten til fordel for de internationaleopgaver. Der lægges særlig vægt påskibenes kapacitet til værnsfællesoperationer i form af støtte til hær-og flystyrker samt indsatsgrupper fraBeredskabskorpset.

Omkostningerne til konstruktion, an-skaffelse, installation og idriftsæt-telse af de to Fleksible Støtteskibe vilvære i alt ca. 2.145 mio. kr. (prisnive-au primo 2002). De Fleksible Støtte-skibe forventes operative i 2006.

Forsvaret deltager i udviklingen af

66

NATO’s Alliance Ground Surveillanceprojekt og i samarbejde med enrække andre lande i udviklingen afen ny type kampfly, Joint Strike Figh-ter, der er en af kandidaterne til atafløse F-16 kampflyene.

BetalingsafløbTil anskaffelse af større materielsy-stemer blev der i 2001 anvendt ca.2,8 mia. kr. Beløbet omfatter betalingtil de i 2001 og tidligere år iværksat-te projekter. De planlagte gennem-snitlige betalinger i forligsperiodener beregnet til ca. 2,4 mia. kr. pr. år.Betalingsafløbet for de enkelte stør-re materielsystemer fremgår af bilag1 og 2

MaterieludfasningerKun hæren har i 2001 udfaset mate-rielsystemer. Det drejer sig om føl-gende: Minerydningsplejl af typenSISU, jordovervågningsradar samtkommunikationsmateriel af typerneAUTOKO, HF-Materiel M/73 og VHFMateriel af VRC 12 serien. I 2000 blev 105 mm let haubits orga-nisatorisk udfaset. Udfasningen erendelig afsluttet, når donationen tilLitauen af 72 stk. med dertil hørende

ammunition og uddannelse afsluttesmedio 2002.

MaterielgældenForsvarets samlede materielgæld foranskaffelse af større materielsyste-mer var i prisniveau 2001 ved ud-gangen af sidste forsvarsforlig ca. 6.3mia. kr., ved udgangen af år 2000ca. 8,0 mia. kr. og ved udgangen af2001 ca. 8,6 mia. kr.

Som følge af udestående restbeta-linger på allerede iværksatte projek-ter, forøgelse af disponeringsbeløbetpå transportfly og en høj USD kursvil en væsentlig del af betalingernepå nye projekter først kunne gen-nemføres i næste forligsperiode ogsenere. Dette indebærer, at materiel-gælden ved udgangen af 2004 for-udses at være ca. 7,0 mia. kr. i pris-og kursniveau 2001. Nedbringelsenaf materielgældens størrelse fra ulti-mo 2001 til ultimo 2004 skyldes, atdet, jf. tabel 2.34., forventede beta-lingsafløb i perioden 2002-2004 fordet samlede antal projekter er 1,6mia. kr. større end summen af de isamme periode forventede iværksat-te nye disponeringer.

67

Tabel 2.33Materielvirksomhed 1997-2004(mio. kr.)

Beløb for år 1997-2001 er angivet i årenes

medio prisniveau. Beløb for år 2002-

2004 er angivet i medio 2002 prisniveau.

Indikatorer for

produceret uddannelse: R 1997 R 1998 R 1999 R 2000 B2001 R2001 B2002 B2003 B2004

Anvendt til vedlige-

holdelse og opdatering 2.276 1.918 2.236 2.043 2.337 2.339 2.357 2.251 2.309

Anvendt til

nyanskaffelser (FMP1

§12.21.01 & 12.21.02.) 1.925 2.476 1.897 2.343 2.847 2.787 2.209 2.206 2.684

Tabel 2.34Afholdte og planlagte betalingsafløbfor pr. 31 december 2001 igangvæ-rende projekter på §12.21.01.Materielinvesteringer (Driftsbevilling)og §12.21.02. Materielinvesteringer(Anlægsbevilling) i mio.kr.

Beløb for år 2001 er angivet i årets pris-

niveau. Beløb for år 2002 og frem er angi-

vet i prisniveau 2002

2001 2002 2003 2004 Senere Samlet restbetaling

2002 - senere

Hæren 563 803 742 917 508 2.970

Søværnet §12.21.01 259 414 177 77 26 695

§12.21.02 16 24 24 24 0 73

Flyvevåbnet 1.949 1.497 1.267 789 1.488 5.041

I alt 2.787 2.738 2.210 1.807 2.022 8.779

MaterieldriftUdsendelse af enheder til internatio-nale operationer har også inden formaterieldriftsvirksomheden væretstyrende for prioriteringen af res-sourceanvendelsen. Indsatsen harsåledes generelt været koncentreretom at opnå størst mulig målopfyldel-se for Forsvarets internationale op-gaver gennem opstilling og udsen-delse af de danske bidrag til Bosnienog Kosovo, det danske bidrag tilSHIRBRIG-deployeringen i Eritrea ogtil Afghanistan. Det har i 2001 vistsig stadigt vanskeligere at tilveje-bringe reservedele og forsyningsgen-stande i rette mængde og til rettetid. Den generelle ressourceknaphedhar medført et øget behov for priori-tering af materielydelser. Forholdetkan tilskrives dels efterslæb i drifts-anskaffelser, dels personelafgivelsertil implementering af materielsty-ringsdelen (FORMAT) af DeMars.

Den fortsatte nedslidning af Forsva-rets materiel ved indsættelse i inter-national tjeneste tærer stadig på la-gerbeholdningerne. Det internationa-le engagement har sammen med ge-nerelt manglende ressourcer og va-kante stillinger for fagligt personel,specielt i hæren, akkumuleret et res-sourcekrævende vedligeholdelses-efterslæb, særligt for ældre køretøjerog ingeniørmateriel.

Materielvirksomheden til støtte foropstilling af den ikke aktiverede delaf den militære grundstruktur er præ-get af manglende ressourcer til atfastholde Forsvarets materiel og be-holdninger på et tilfredsstillende ni-veau både kvalitativt og kvantitativt.

Foruden anvendelsen af ressourcertil støtte for opstilling og udsendelseaf danske enheder til internationaleoperationer er der fra materielstøtte-virksomheden anvendt betydeligeressourcer på at udvikle funktionali-teten i FORMAT. Såvel den materiellesom den personelmæssige situation

inden for forsynings- og vedligehol-delsesvirksomheden har derfor væretanstrengt. Dette har samlet set redu-ceret muligheden for at vedligeholdeog genanskaffe materiel til den ikkeaktiverede del af den militære grund-struktur, hvorfor materielstøtten tildette område har været mindre til-fredsstillende.

Generelt har materielstøtten værettilfredsstillende for de højest priori-terede enheder, men mindre tilfreds-stillende for de øvrige enheder.

Udviklingen af materielområdetBl.a. foranlediget af Rigsrevisionenhar der i 2001 fortsat været øgetfokus på effektivisering af Forsvaretsdrifts- og vedligeholdelsesmæssigefunktioner. Forsvarets evne til ifredstid at kunne støtte udsendteenheder samt behovet for vedlige-holdelseskapacitet ved enheder iden aktiverede struktur, som skalkunne operere uden for landetsgrænser, er væsentlige dimensione-rende faktorer for Forsvarets vedlige-holdelsesstruktur. Der pågår under-søgelser af, hvilke muligheder der erfor sammenlægning af de nuværendeværkstedsniveauer til færre, større ogmere effektive værnsfælles produk-tionsenheder, idet brugerniveauet igrundstrukturen samt værkstedsnive-auet i den aktiverede struktur fast-holdes som mobile enheder.

Som led i implementeringen af total-omkostningsprincippet vil der i løbetaf de kommende år blive oprettet etantal materielkapacitetetscentre, derkan opsamle samtlige omkostningerved materieldriften og fordele om-kostningerne på de daglige brugereaf materiellet. I år 2002 aktiveres deførste 13 materielkapacitetetscentre.

2.6.1.7.Etablissement

GenereltEtablissementsvirksomheden skal op-

68

fylde behovene fra Forsvarets opera-tive virksomhed og øvrige støttevirk-somhed gennem en driftsøkonomisktilrettelæggelse af produktion og for-valtning inden for statens forvalt-ningsmæssige rammer. Etablisse-mentsvirksomheden opdeles i:

• Etablissementsopstillingsfunktio-nen, der sikrer tilstedeværelse afden nødvendige kapacitet ved pro-duktion af kapacitet gennem køb,leje, byggeri, ombygning og reno-vering eller reduktion af kapacitetgennem salg, udlejning, rømningog nedrivning.

• Etablissementsforvaltningsfunktio-nen, der leverer kapacitets- ogdriftsydelser til at opfylde den ope-rative virksomheds og øvrige støt-tevirksomheds behov.

Etablissementsopstillings-funktionenEtablissementsopstillingsfunktionen,der varetager kapacitetstilpasning afForsvarets bygninger, anlæg og area-ler, er beskrevet mere detaljeret i ka-pitel 3, Anlægsregnskab. Områdetvar i 2001 særligt præget af at plan-lægge og iværksætte kapacitetstil-pasninger som følge af Forsvarsforli-get 2000-2004 samt implementereog afslutte justeringer afledt af tidli-gere aftaler om Forsvarets ordning.Endvidere var der i 2001 ligesom i år2000 sat særlig fokus på at planlæg-ge og iværksætte projekter til forbe-dring af værnepligtiges indkvarte-ringsfaciliteter. Samlet blev bygge-og anlægsvirksomheden i 2001 i for-hold til målsætningen gennemførtmed et meget tilfredsstillende resul-tat, idet området ved årets udganggenerelt var forud for planlægnings-grundlaget.

Forsvaret har i 2001 haft en samletindtægt på 291,4 mio kr. ved afhæn-delse af 16 etablissementer ellerdele heraf. Vedrørende de enkelteafhændelser i 2001 henvises til bilag4.

Etablissementsforvaltnings-funktionenEtablissementsforvaltningsfunktio-nen, der varetager forvaltningen ogdriften, herunder vedligehold, af For-svarets etablissementer, kunne i år2001 generelt imødekomme denoperative virksomheds og øvrigestøttevirksomheds behov for kapaci-tets- og driftsydelser set fra enkvantitativ betragtning, men ikkekvalitativt på grund af et for ringevedligeholdsmæssigt niveau.

Den generelle udhulning af komman-domyndighedernes dispositionsram-mer har gennem de seneste år med-ført en skævvridning mellem de prio-riterede produktionsmål og tildeltemidler. Bygningsvedligehold er såle-des blevet anvendt som ”buffer” tilat finansiere de øgede behov til ope-rative produktionsmål, idet hoved-parten af de øvrige omkostningerinden for øvrig drift er aktivitetsbe-stemte eller faste omkostninger somlønninger, skatter og afgifter gene-relt.

Vedligeholdstilstanden afForsvarets etablissementerVedligeholdstilstanden af Forsvaretsetablissementer var i 2001 i storetræk uændret i forhold til 2000, dogmed en generel tendens til fortsatforringelse. Den gennemsnitlige ved-ligeholdstilstand bedømmes som rettilfredsstillende, men et ganske bety-deligt antal faciliteter må henføres tilen lavere bedømmelse. Den oprinde-lige målsætning vedrørende byg-ningsvedligehold på et tilfredsstillen-de niveau blev ikke nået, idet løs-ningen af og hermed finansieringenaf højere prioriterede opgaver varprioriteret i forhold til bl.a. udførel-sen af bygningsvedligehold. De de-centrale vedligeholdsmidler tillodstort set alene gennemførelse af lov-pligtige eftersyn samt afhjælpendevedligehold, mens der ikke var res-sourcer til forebyggende eller opret-tende vedligeholdelse.

69

De midler, der årligt er brugt til byg-ningsvedligehold, er jf. tabel 2.35 fal-det med ca. 50 % (opgjort i prisnive-au 2001) siden 1991. Faldet opvejesikke af en tilsvarende afhændelse afetablissementer, hvorfor det vedlige-holdsmæssige efterslæb er stegetstøt i perioden til at være ca. 1,5 mia.kr. i 2001.

Udviklingen af etablissements-områdetImplementeringen af Forsvarsforliget2000-2004 forventes ikke markantat reducere udviklingstendensen iefterslæbet. En forudsætning for atreducere eller helt fjerne efterslæbeter, at der snarest tilføres yderligeredriftsmidler til området. Det er såle-des af største betydning, at der ska-bes økonomisk grundlag for ramme-tildeling af bygningsvedligeholdsmid-ler ud over de midler, der er affødtaf lov- og bestemmelsesmæssigt be-tingede projekter. I den forbindelseskal nævnes, at den udmeldte dispo-neringsramme til bygningsvedlige-hold med virkning fra 2002 er en mi-nimumsramme, hvor de tildelte øko-nomiske midler er forbeholdt byg-ningsvedligehold. De tildelte midlerkan således ikke uden Forsvarskom-

mandoens tilsagn omdisponeres tilandre formål.

Forsvarskommandoen har for at for-bedre funktionaliteten og vedligehol-delsestilstanden af Forsvarets ejen-domme og optimere udnyttelsen afvedligeholdelsesmidlerne fortsat ud-arbejdelsen af helhedsplaner for ud-valgte etablissementer. Arbejdet vilblive udvidet til at omfatte endnuflere af Forsvarets etablissementer.Bygningsvedligehold vil være tillagtsærlig fokus de kommende år.

For at sikre en systematisk ibrugtag-ning og anvendelse af Forsvaretsetablissementsforvaltningssystem(EFOS) opstillede Forsvarskomman-doen bl.a. et EFOS rejsehold og etab-lerede en superbrugerorganisation tilat støtte myndighedernes anven-delse af systemet. Forsvarskomman-doen har ved udgangen af 2001 ydetrejseholdsstøtte ved ca. 90% af For-svarets etablissementsforvaltendemyndigheder. Støtte til resterendemyndigheder samt supplerende støt-te ved øvrige myndigheder er plan-lagt fortsat indtil udgangen af 2002.Der blev endvidere i 2001 afholdtlandsdelsvise seminarer for etablis-

70

Tabel 2.35Forbrug til bygningsvedligehold iløbende priser og i byggeindeksmedio 2001.

1) For 1996 indgår en ekstraordinær til-

førsel på ca. 80 mio. kr.

2) Byggeindeks er et reguleringsindeks

for boligbyggeri (prisudvikling), star-

tende med index 100 i 1986. Indekset

er baseret på en ca. stigning på 3,0%

pr. år.

3) Denne for området og i relation til pro-

blematikken marginale stigning afspej-

ler de midler, som FKO fra centralt

hold har brugt på forbedring af værne-

pligtiges indkvarteringsfaciliteter og

betonrenovering (ca. 50 mio. kr.). Så

reelt er der fra NIV II side i 2001 blevet

brugt lidt mindre midler end i 2000.

1991 1992 1993 1994 1995 19961) 1997 1998 1999 2000 2001

Byggeindeks 2) 125 128 130 133 138 142 146 148 155 159 164

Realiseret forbrug 337,8 345,0 324,0 254,0 331,3 371,4 337,0 310,4 221,7 212,5 254,6

Forbrug index 2001 443,2 442,1 408,8 313,3 393,7 429,0 378,5 344,0 234,6 219,2 254,63)

sementspersonel, som ligeledesplanlægges at fortsætte i 2002.

2.6.1.8. Informatik Forsvarets informatikvirksomhed skalsikre en effektiv løsning af Forsvaretsopgaver ved at muliggøre hurtig, sik-ker og rationel behandling af infor-mationer. Virksomheden omfatter

planlægning, anskaffelse, drift og ud-fasning af informatiksystemer.

Forsvarets informatikvirksomhed ud-vikles i disse år med henblik på bl.a.at etablere en rationel koncernfælles,centraliseret IT driftsstruktur. Dencentraliserede IT driftsstruktur skalskabe en effektiv og konkurrence-dygtig IT drift, idet den medtager de

teknologiske udviklinger, som forven-tes at blive generelt gældende indenfor en 3-årig planperiode: Lettere ad-ministrerbare styresystemer, server-konsolidering samt styrings- og over-vågningscentralisering. Forsvarets in-formatikvirksomhed bygger navnligpå følgende elementer:• Dansk Forsvars Management- og

Ressourcesystem (DeMars).• Forsvarets Integrerede Informa-

tiknetværk (FIIN).• Stabsstøttesystemer (SSS).• Kommando-, Kontrol- og Informa-

tionssystemer (C2IS).• Systemer til løsning af specifikke

opgaver, herunder informatikløs-ninger til udsendte styrker.

Forsvarets IT driftUdviklingen af Forsvarets styrings-og virksomhedsmodel skaber grund-lag for en mere forretningsorienteretledelse af driftsvirksomheden og enfremtidig rationalisering af IT drifts-strukturen. Anskaffelsen og imple-menteringen af DeMars, som under-støtter denne omlægning, involvererog berører alle dele af Forsvaret.

Indførelsen af et integreret virksom-hedsstyringssystem medfører ligele-des en rationaliseringsgevinst, idetDeMars erstatter ca. 70 andre IT-sys-temer, der tidligere blev anvendt tilløsning af forskellige registrerings-og styringsopgaver på centrale ni-veauer, og et antal mindre systemer,der tidligere blev anvendt decentralt.

RessourceanvendelsenForsvarets informatikvirksomhed sig-ter mod en samordnet struktur, hvorden tidligere har været opdelt i cen-tralt- og decentralt styret informatik-virksomhed, idet den decentralt sty-rede del blev opfattet som en del afden lokale driftsvirksomhed. Detteforhold er stadig gældende og af-spejles i tabel 2.36, hvor budgettalle-ne for 2001 – 2005 primært vedrørerden centralt styrede informatikvirk-somhed, mens resultattallene 1999 -2001 omfatter både den centralt ogden decentralt styrede informatik-virksomhed.

Det registrerede forbrug til opstillingaf informatikkapacitet samt drift oglønomkostninger på informatikområ-det, var 615 mio. kr. i 2001, hvilket eret merforbrug på 85 mio. kr., svaren-de til ca. 16% af den samlede økono-miske ramme til området. Afvigelsenskyldes først og fremmest en ændretopgørelsesmetode, hvor det registre-rede forbrug på informatikområdetomfatter både den centralt og dendecentralt styrede del af Forsvaretsinformatikvirksomhed, samt at en delaf Forsvarets fælles omkostninger,svarende til 5 % af merforbruget, erpålignet informatikområdet. Merfor-bruget stammer fra det decentraltstyrede område og er i overensstem-melse med den ønskede udvikling,som nødvendiggør anskaffelser tildet decentralt styrede området.

71

Tabel 2.36 Støttevirksomhed 1998-2005

R 1998 R 1999 R 2000 B 2001 R2001 B2002 B2003 B2004 B 2005

Forsvarets

informatiksystemer:

Anvendt til

informatiksystemer

(mio. kr., prisniveau 2001) 118 521 804 530 615 502 508 502 502

Heraf til DeMars

(mio. kr. prisniv 97) 109 165 148 124 122 107 70 8 -

Versionering og

ibrugtagning kontrakt 0A 0B 1 2 3A 3B

DeMars-projektet er en væsentlig delaf informatikfunktionen, og Forsvars-kommandoen har derfor nedsat enprojektgruppe, PG/DeMars til at ud-vikle DeMars-systemet.

DeMars er under anskaffelse og im-plementering i perioden 1998-2004. Iaktstykke 140 af 25. februar 1998 forDeMars er afsat 703 mio. kr. (alle tali prisniveau 1997) og et forventetforbrug af interne ressourcer på 570årsværk, svarende til 170 mio. kr. Forsvarskommandoen gennemførteca. halvvejs i projektet (oktober2000) en større og omfattende gen-nemgang af projektet, hvilket resul-terede i en justering af versione-ringsplanen. De forventede udgifterblev justeret fra 703 til 705 mio. kr.og aktstykkets økonomiske grundlagblev reduceret med 10 mio. kr. Ved-rørende de interne ressourcer blevde forventede udgifter justeret fra170 til 213 mio. kr. som følge af etforventet større forbrug af konsulen-ter. Bilag 3 indeholder en sammen-fattende oversigt over projektetsøkonomi.

Siden projektets start er der frem-sendt halvårlige statusrapporteringertil Finansudvalget om udviklingen iDeMars projektets økonomi, ibrug-tagning og funktionalitet.

Ved den seneste (7.) statusrapport af21. november 2001 til Finansudvalgeter de forventede udgifter justeret fra705 til 729 mio. kr. jf. tabel 2.36 (Ak-kumuleret beløb for "Heraf til De-Mars") som følge af en justeret op-gørelsesmetode for driftsudgifterne iimplementeringsperioden. De forven-tede udgifter til interne ressourcer eraf samme årsag justeret fra 213 til220 mio. kr.

Det forventede samlede merforbrugudgør herefter ca. 86 mio. kr., hvilketi relation til det justerede økonomis-ke grundlag på 863 mio. kr. svarer tilca. 10%.

Forsvaret følger omhyggeligt udgift-sudviklingen i relation til implemen-tering af DeMars projektet.

I 2001 blev anvendt 40 mio. kr. tilopstilling og 42 mio. kr. til drift af IT-infrastrukturen, herunder til FIIN ogcentrale servere. Resterende midlerhenføres til øvrig opdatering og driftaf informatikvirksomheden.

FIIN giver, udover at skabe et kom-munikationsnetværk mellem Forsva-rets myndigheder, Forsvarets ansatteadgang til Forsvarskommandoens In-formationsserver, hvor der er samleten stor og nyttig mængde informa-tion (forvaltningsbestemmelser, ny-heder, informationer fra Forsvaretsledelse, stillingsopslag og ledige leje-boliger og meget andet) til fællesanvendelse. Herved rationaliseresudgivelsen og udsendelsen af storemængder information samtidig med,at opdateringen bliver nemmere ogfår øjeblikkelig effekt. Flere størremyndigheder har etableret lokale in-formationsservere, hvor såvel infor-mation til hele Forsvaret som infor-mation til myndighedernes egne an-satte tilbydes. Forsvarets informa-tionsservere udbygges løbende bådecentralt og decentralt.

Udviklingen af Forsvarets IT driftog de langsigtede IT indsatserMed udviklingen af FIIN sigtes moden tilslutning af alle Forsvarets myn-digheder senest i 2004. Ved udgang-en af 2001 var 162 myndigheder medca. 13.000 arbejdspladser tilsluttetFIIN, som anvendes af Forsvaretspostsystemer, journaliserings- og ar-kiveringssystemer, Forsvarskomman-doens Informationsserver og ikkemindst DeMars, der har ca. 6.000navngivne brugere. Herudover an-vendes FIIN til transmission af andenform for elektroniske data.

Indførelsen af DeMars har i imple-menteringsperioden (1998-2004)som ventet medført midlertidigt

72

øgede udgifter på informatikområ-det. I takt med udfasningen af desystemer, hvis opgaver vil blive vare-taget af DeMars, genindvindes mer-udgiften. Udviklingen på informati-kområdet i almindelighed viser ligele-des et stigende ressourceforbrugover årene. Tendensen forventes atfortsætte, da anvendelsen af IT-værktøjer intensiveres på alle niveau-er i Forsvaret.

Forsvarets informatikområde vurde-res samlet set at have fungeret ogudviklet sig tilfredsstillende i 2001.

2.6.1.9. Generel ledelse og administrationOpgaverne under generel ledelse ogadministration omfatter Forsvarskom-mandoens overordnede ledelse ogadministration, international militærsamarbejds- og mødevirksomhed,dansk repræsentation ved NATO-stabe samt kontrol- og inspektions-virksomhed.

Den generelle ledelse og administra-tion har i 2001 – ud over at løse detraditionelle, løbende opgaver -været koncentreret om at implemen-tere Forsvarsforliget 2000-2004,DeMap og DeMars samt planlæggeog implementere nye ledelsesmæssi-ge og administrative forretnings-gange, herunder en reorganisering afForsvarsstaben.

2.7. Strategiske udviklings-forhold

2.7.1.Videreudviklingen af DanskForsvars ManagementprojektForsvaret indledte i 1996 en rækkeomfattende forretningsmæssige udvi-klingsprojekter, der samlet benævnesDansk Forsvars Managementprojekt(DeMap). Formålet er at videreudvik-le og effektivisere den styrings- ogforvaltningsmæssige opgavevareta-gelse i Forsvaret ud fra ønsket om, at

Forsvarets virksomhed skal styresefter moderne principper.

Dansk Forsvars Management- ogRessourcestyringssystem (DeMars) erden IT-mæssige platform, der bl.a.understøtter DeMap’s målsætningom at indføre totalomkostningsprin-cippet og intern ressourceallokeringvia intern afregning som supplementtil bevillingsstyringen. Ved at anven-de totalomkostningsprincippet hen-føres samtlige omkostninger til For-svarets opgaveløsning, herunderbrug af internt producerede kapaci-tets- og driftsydelser, lagertræk samtaf-, op- og nedskrivninger af aktiver.

I 2001 blev Forsvarstabens DeMarsAfdeling (ODM) etableret som pro-jektorganisation til understøttelse afsystemets optimale anvendelse ogintegritet. ODM er under opbygningsom et DeMars Kompetencecenter,der fremadrettet skal varetage cen-trale DeMars opgaver for hele kon-cernen. Målet med ODM er - i tætsamarbejde med øvrige interessenter– at drive, vedligeholde og udviklesystemet optimalt. Den centrale pla-cering giver samtidig mulighed for atskabe en entydig forbindelse mellembrugere og system. Det tilsikres her-ved, at ODM på såvel strategisk sompraktisk niveau understøtter Forsva-rets anvendelse af eksisterende ogmulig kommende funktionalitetet.

ODM’s forskellige kompetencer refe-rerer til processer og funktionalitetvedr. økonomi, personel, struktursamt materiel og opbygges i taktmed ibrugtagning af de enkelte ver-sioner af DeMars. ODM skal i taktmed den løbende afvikling af DeMarsprojektgruppen frem til primo 2004sikre en fast forankring af DeMarssom et strategisk værktøj i Forsvaretsadministration og styring.

2.7.2. UdliciteringForsvarets virksomhed skal effektivi-

73

seres bl.a. ved fokus på kerneområ-der og udlicitering af afgrænsedeområder inden for service- og støtte-strukturen, jf. VISION 2010. Forsvarethar derfor gennem årene udlicitereten lang række områder, som f.eks.skibsvedligeholdelse, transportopga-ver og miljøovervågning pr. satellit,hvor analyser har vist prisen på egetarbejde var højere end prisen på detprivate marked.

Formålet er bl.a., at Forsvarets che-fer i højere grad kan koncentrere sigom at producere veluddannede en-heder og overlade administrationenaf service- og støtteproduktionen tileksterne operatører eller opbygge enanderledes struktur, der frigør cheferog sikrer produktivitet.

Udlicitering vil fortsat kun finde sted,hvis det ikke går ud over Forsvaretsevne til at løse pålagte opgaver i krigog fred, herunder at opbygge krigs-styrken og deltage i internationaleoperationer.

November 2000 blev der etablereten projektgruppe, der skulle planlæg-ge og undersøge et antal mulighederfor at udbyde dele af Forsvarets op-gaver, bl.a. drivmiddelforsyning, ved-ligeholdelse af motorkøretøjer, kan-tinedrift i det tidligere Jugoslavien.Endelig er der etableret et pilotpro-jektet på Holstebro Kaserne, sombl.a. omfatter rengøring, cafeteria,administration og vedligehold af66.591 bruttoetagemeter samt plejeaf de grønne områder og driften aføvelsespladser. Derudover skal pilot-

projektet afdække de forhold, som vilpåvirke de af Forsvarets medarbejde-re, der evt. bliver overført til en nyoperatør jf. virksomhedsoverdragel-sesloven.

Medio 2002 skal projektgruppenfremlægge sine konklusioner for For-svarets øverste ledelse, så Forsvars-chefen kan fastlægge den fremtidigepolicy for området. Vælger man atfastholde egen produktion på et om-råde vil det blive reguleret gennemkontraktstyring på samme måde,som hvis det var blevet udliciteret.

2.7.3. Effektivisering af Forsvaretsforsynings- og vedligeholdelses-virksomhed I Statsrevisorerne beretning nr.3/1998 om Forsvarets forsyningsfor-valtning af februar 1999 herunderRigsrevisionens beretning RB 801/99af februar 1999 blev der peget pånødvendigheden af en styret udvik-ling af den logistiske proces både påkort og på lang sigt.

Til analyse af de påpegede problem-områder nedsatte FKO i september1999 Styringsgruppen vedrørendeudvikling af Forsvarets logistiske virk-somhed, hvis målsætning var at gen-nemføre tiltag, der samlet ville med-virke til at udvikle en tidssvarendelogistisk virksomhed inden for For-svaret. Forsvarets forsyningsvirksom-hed gennemgik således i 2001 enstørre kortlægning af kapacitetermed henblik på efterfølgende regio-nal samordning såvel inden for vær-

74

Tabel 2.37Driftsregnskab for generel ledelse ogadministration 1999-2001

Resultaterne fra før 1999 er ikke medtaget i

tabel 2.37, da de – p.g.a. implementeringen

af DeMap-principperne på området

”Generel ledelse og administration i 1999 –

ikke er sammenlignelige med resultaterne

for 1999 og følgende år.

Mio. kr. (2001-prisniveau) R1999 R2000 B2001 R2001

Udgifter 298,1 364,4 - 466,6

Indtægter 0,2 173,2 - 236,1

Nettoudgift 297,8 191,2 291 230,5

nene som i værnsfælles regi, idet ud-licitering også overvejes.

Forsvarets evne til i fredstid at kunnestøtte udsendte enheder samt beho-vet for vedligeholdelseskapacitet vedenheder i krigsstyrken, som skalkunne operere uden for landetsgrænser, er væsentlige dimensione-rende faktorer for fremtidens freds-tidsmæssige vedligeholdelsesstruk-tur. Mulighederne for at dække For-svarets behov for mekanikere ved in-/out-sourcing er derfor også blevetvurderet.

Udviklingen på området bør gå i ret-ning af at sammenlægge de nuvæ-rende værkstedsniveauer til færre,større og mere effektive værnsfællesproduktionsenheder, idet brugerni-veauet i freds- og krigsstrukturensamt værkstedsniveauet i krigsstruk-turen fastholdes som mobile enhe-der.

Fremdriften i 2001 var tilfredsstillen-de, hvilket kom til udtryk ved, atStatsrevisorerne og Rigsrevisionenfrafaldt opfølgningsundersøgelsen afForsvarets forsyningsforvaltning, hvil-

ket sammen med allerede opnåederesultater peger mod en tilfredsstil-lende kvalitet af Forsvarets indleden-de arbejde.

2.8.Samlet vurdering af 2001 ogudviklingstendenser

Forsvaret løste i 2001 de internatio-nale opgaver og de højest prioritere-de nationale opgaver på tilfredsstil-lende måde eller bedre, mens øvrigenationale opgaver blev løst mindretilfredsstillende. Samtidig gennem-førtes strukturtilpasningerne - somfølge af den igangværende omlæg-ning af Forsvarets formål og opgaver- og den fortsatte udvikling og imple-mentering af DeMars forløb tilfreds-stillende, og som planlagt. De højt prioriterede opgaver vil værede samme i de nærmeste år, men dei stigende omfang gennemførtestrukturtilpasninger betyder, at devigtigste af de områder, der harværet nedprioriteret for at finansiereomstillingsprocessen og det interna-tionale engagement, kan få tilførtøgede ressourcer.

75

Regnskab

3

77

79 3.1 Regnskabspraksis

79 3.2 Driftsregnskab 2001 for § 12.21.01. Driftsbevillingen

82 3.2.1 Regnskabsmæssige forklaringer for § 12.21.01. Driftsbevillingen

84 3.3 Hovedformålsregnskab 2001 for § 12.21.01. Driftsbevillingen

85 3.4 Resultatopgørelse for det markedsstyrede område, indtægtsdækket virksomhed

87 3.5 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed.

87 3.6 Anlægsregnskab 2001 for § 12.21.02. Materielinvesteringer

87 3.6.1 Regnskabsmæssige forklaringer for §12.21.02. Materielinvesteringer

89 3.7 Anlægsregnskab 2001 for § 12.21.13. Nat. finansierede bygge-og anlægsarbejder

91 3.7.1 Regnskabsmæssige forklaringer for §12.21.13.

91 3.8 Anlægsregnskab 2001 for § 12.22.13. Internat. finansieredeB&A arbejder

92 3.8.1 Regnskabsmæssige forklaringer for §12.22.13.

93 3.9 Anlægsregnskab 2001 for § 12.22.15. Nat. finansieret NATO-investeringsprogram

94 3.9.1 Regnskabsmæssige forklaringer for §12.22.15.

94 3.10 Miljørapportering

Forsvarskommandoen aflæggerdriftsregnskab for § 12.21.01. medfølgende underkonti:• 10. Almindelig virksomhed• 50. Østsamarbejde • 70. Forsvarets Forskningstjeneste• 90. Indtægtsdækket virksomhed• 95. Tilskudsfinansieret forsknings-

virksomhedForsvarskommandoen aflægger desu-den anlægsregnskab for § 12.21.02.Materielinvesteringer, § 12.21.13. Na-tionalt finansierede bygge- og an-lægsarbejder, §12.22.13. Internatio-nalt finansieret NATO-investerings-program og §12.22.15. Nationalt fi-nansieret NATO-investeringsprogram. Forsvarskommandoen foretager end-videre miljørapportering.

Regnskabsresultatet for ovennævntehovedkonti er sammenstillet i tabel3.1.

Forsvarskommandoens samlede for-brug i forhold til drifts- og anlægsbe-villingerne i 2001 viser et mindrefor-brug på 68,9 mio. kr. eller en afvigel-se på 0,4 pct. i forhold til bevillingen.

Forsvarskommandoens finansstyringer baseret på den samlede akkumu-lerede bevilling (driftsbevilling + an-lægsbevilling), hvorved der tageshøjde for det fra forrige år overførtemer-/mindreforbrug. Der er endvide-re tale om et nettobudget, hvorforbl.a. øgede driftsindtægter kan an-vendes til driftsudgifter. Endviderekan sparede beløb på en hovedkontomod optagelse på Tillægsbevillingslo-ven (TB) overføres til en andenhovedkonto, bl.a. inden for hoved-område 2: Militært forsvar på Finans-loven. Det akkumulerede resultat i2001 (akkumuleret bevilling - for-brug) med et merforbrug på 18,7 mio.kr. til videreførelse til følgende åreller 0,11 pct. af nettobevillingen2001 er derfor tilfredsstillende. Derhenvises i øvrigt til de regnskabs-mæssige forklaringer i pkt. 3.2. Forsvarskommandoens akkumulerederesultat på drifts- og anlægsbevilling-erne, der videreføres til 2002, er visti tabel 3.2.

78

Regnskab

3

Tabel 3.1.Regnskabsresultat for hovedkonti2001 (mio. kr.)

Bemærkninger: Bevilling er finanslov + til-

lægsbevilling. Fortegnet ”+” angiver min-

dreforbrug, mens ”-” angiver merforbrug.

Rest

Bev.tek. Rest Akk.bev./

Hovedkonti Videreført Bevilling Akk.bev. Forbrug afrunding Bev./Forbrug Forbrug

21.01 Lønninger 0,0 8.568,7 8.568,7 8.486,1 82,6 82,6

21.01 Øvrige

driftsudgifter -78,0 8.541,7 8.463,7 8.730,1 0,1 -188,3 -266,4

21.01 Driftsudgifter

i alt -78,0 17.110,4 17.032,4 17.216,2 -105,8 -183,8

21.01 Driftsindtægter 0,0 495,2 495,2 998,9 -503,7 -503,7

21.01 Driftsudgifter,

netto -78,0 16.615,2 16.537,2 16.217,3 397,9 319,9

21.02 Materiel-

investeringer 0,4 11,6 12,0 7,6 4,0 4,4

21.13 Nat.fin.bygge- og

anlægsarb. -16,5 63,3 46,8 389,1 -325,8 -342,3

22.13 Int.fin.NATO-

invest.program 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

22.15 Nat.fin.NATO-

invest.program 6,5 -2,7 3,8 4,5 -7,2 -0,7

Anlægsudgifter,

netto -9,6 72,2 62,6 401,2 -329,0 -338,6

Samlede udgifter,

netto -87,6 16.687,4 16.599,8 16.618,5 68,9 -18,7

3.1. Regnskabspraksis

Virksomhedsregnskabet for 2001 føl-ger udgiftsprincippet, idet den igang-værende implementering af DeMarspå nuværende tidspunkt ikke givermulighed for at udarbejde et dæk-kende og pålideligt regnskab efteromkostningsprincippet. Bl. a. fordi enopgørelse efter omkostningsprincip-pet forudsætter, at der er gennem-ført en realistisk og konsistent pris-sætning af virksomhedens aktiver.Forsvarskommandoen forventer, atdet traditionelle finansregnskab fraog med 2002 på nogle områder kansuppleres med et regnskab opgjortefter totalomkostningsprincippet.

3.2.Driftsregnskab 2001 for § 12.21.01.Driftsbevillingen. Forsvarskommandoens drift resulte-rede, jf. tabel 3.3, i et mindreforbrugpå 397,9 mio. kr., svarende til 2,39pct. af nettobevillingen på 16.615,2mio. kr. Som det fremgår af tabel3.4. og 3.5., bliver mindreforbruget

319,9 mio. kr., svarende til 1,93 pct.af nettobevillingen, når det akkumu-lerede merforbrug fra 2000 på 78,0mio. kr. indregnes.

Forsvarskommandoen er omfattet afde almindeligt gældende regler foranvendelse af opsparing, men harvia tekstanmærkning nr. 2, stk. 1desuden en generel hjemmel til atoverføre mer- eller mindreforbrugsvarende til 4 pct. af bevillingen tildet efterfølgende finansår. Hertilkommer den i tekstanmærkning nr.2, stk. 2 anførte særlige videreførsels-adgang vedr. overførsel af mer-/min-dreforbrug til efterfølgende finansårfor så vidt angår opgaver i interna-tionalt regi. Forsvarskommandoensbudgetplanlægning tager endviderehøjde for mer- og mindreforbrug fradet foregående år.

Det akkumulerede mindreforbrug i2001 på driftsbudgettet på 319,9mio. kr. videreføres til 2002 og ind-går i Forsvarskommandoens planlæg-ningsgrundlag for opgaveløsningen i2002.

79

Tabel 3.2.Forsvarskommandoens akkumulerederesultat 2001

Årets underskud til videreførsel 68,9 mio. kr.

Akkumuleret overskud primo 2001 (videreført fra 2000) -87,6 mio. kr.

Akkumuleret resultat til videreførsel ultimo 2001 -18,7 mio. kr.

Akkumuleret resultat til videreførsel ultimo 2001 i procent

af den samlede nettobevilling for 2001 0,11%

Tabel 3.3.Driftsregnskab 2001 for § 12.21.01.Forsvarskommandoen

Tabel 3.3. er inkl. lønbeløb vedrørende

indtægtsdækket virksomhed og tilskuds-

finansieret forskningsvirksomhed.

1) Merindtægt 503,7 mio. kr. og en mer-

udgift på 105,8 mio. kr. har medført et

overskud på 397,9 mio. kr.

Mio. kr., løbende priser 2000 2001 2002

Regnskab Budget Regnskab Budg.-Regn. 1) Budget

Indtægter 16.355,5 17.110,4 17.614,1 503,7 16.235,8

Nettotal (tilskud) 15.709,6 16.615,2 16.615,2 0,0 15.613,7

Driftsindtægter 645,9 495,2 998,9 503,7 622,1

Udgifter 16.311,6 17.110,4 17.216,2 -105,8 16.235,8

Lønninger 8.469,2 8.568,7 8.486,1 82,6 8.657,7

Øvrige driftsudgifter 7.842,4 8.541,7 8.730,1 -188,4 7.578,1

Resultat 43,9 0,0 397,9 397,9 0,0

Det skal bemærkes, at Forsvarskom-mandoen på forslag til TB 2001 med-tog en forhøjelse af driftsbevillingenpå i alt 644,2 mio. kr., heraf et for-ventet merforbrug på 191,4 mio. kr.efter 4 pct.-videreførselsadgangen(tekstanmærkning nr. 2., stk. 1) og etforventet merforbrug på 452,8 mio.kr. til international virksomhed (tek-stanmærkning nr. 2. stk. 2), tilvidereførsel til efterfølgende finansår.Forsvarskommandoens driftsbevilling2002 vil ved Rammeredegørelse I2002 blive reduceret med de anførtemerforbrug i 2001.

Forsvarets Forskningstjeneste indgåri Forsvarskommandoens driftsbevil-ling på underkonto 70. Regnskabsaf-

læggelsen for underkontoen indgårsom bilag 7.

Forsvarskommandoen vurderer, atkontrakter vedr. større materielan-skaffelser, indgået i 2001 og tidlige-re, indebærer udgiftsforpligtelser i år2002 og senere på ca. 8,6 mia. kr.

International VirksomhedAf Finanslovens §12 fremgår det, atForsvarets merudgifter til deltagelse iløsning af militære opgaver i FN-,OSCE-, NATO- eller andet relevantregi afholdes inden for forsvarsram-men med et beløb på indtil 586mio.kr. pr. år i forligsperioden 2000-04 (prisniveau 2000). I indeværendeforligsperiode (år 2000 og 2001) er

80

Tabel 3.4.Bevillingsafregning 2001 for § 12.21.01. Forsvarskommandoen

Tabel 3.4. er ekskl. lønbeløb vedrørende

indtægtsdækket virksomhed og tilskuds-

finansieret forskningsvirksomhed.

Nettoudgifter

Resultatopgørelse 2001, mio. kr. Lønsum Øvrig drift I alt

1. Bevilling (B + TB) 8.556,7 8.058,5 16.615,2

2. Regnskab 8.484,2 7.733,1 16.217,3

3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 72,5 325,4 397,9

4. Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet - - -

6. Årets overskud 72,5 325,4 397,9

Opgørelse af akkumuleret resultat

11. Akkumuleret overskud ultimo 2000 - -78,0 -78,0

13. Akkumuleret overskud primo 2001 - -78,0 -78,0

14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 72,5 325,4 397,9

15. Akkumuleret overskud ultimo 2001 72,5 247,4 319,9

17. Omflytninger mellem underkonti - - -

19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2001 72,5 247,4 319,9

Tabel 3.5. Akkumuleret resultat for § 12.21.01. Forsvarskommandoen

* 1999: Primo saldo er inklusiv overførsel

af ca. –0,8 mio.kr. til Forsvarskom-

mandoen i forbindelse med nedlæggelse

af konto 12.21.19. Nyboder.

Ad 2000: Da kontiene 12.11.04.

Forsvarsministeriets Jagtbestyrer;

12.21.08. Lån til tjenestemænd m.fl. til

boligindskud og 12.25.01. Forsvarets

Forskningstjeneste blev nedlagt, blev et

videreførselsbeløb fra 1999 til 2000 på

henholdsvis 0,2 mio. kr., -0,1 mio. kr. og

0,4 mio. kr. overført til konto 12.21.01.

Forsvarskommandoen (Driftsbev.).

Mio. kr., løbende priser 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Primo saldo* -1,6 -115,6 35,1 -144,8 -121,9 -78,0

Årets resultat -114,0 150,7 -179,1 22,4 43,9 397,9

Ultimo saldo -115,6 35,1 -144,0 -122,4 -78,0 319,9

der således et akkumuleret merfor-brug – i løbende priser – på 420,7mio. kr. udover den politisk fastsatteramme. Mer- eller mindreforbrug kanvidereføres til det følgende finansårindenfor forligsperioden. Udgifterne i forbindelse med Forsva-rets deltagelse i internationale ope-rationer opgøres i overensstemmelsemed forligsteksten som netto-driftsudgifterne til disse aktiviteter(direkte relaterbare omkostninger,ekskl. løn til fast tjenstgørende per-sonel og anskaffelse af organisato-risk materiel). Disse udgifter fremgåraf tabel 3.6.

Den aktuelle fordeling af det ud-

sendte personel mellem fast tjenst-gørende og kontraktantaget personelvar ca. 44:56 og ikke 20:80, som varforudsat, da rammebeløbet på 586mio.kr. pr. år blev fastsat.

De samlede tilgodehavender fra FNvedrørende det tidligere Jugoslavienog andre missioner udgjorde 147,0mio.kr. ved udgangen af 2001, jf.tabel 3.7.1, mens tabel 3.7.2 viser, atDanmark i løbet af 2001 modtog 9,7mio. kr. af tilgodehavenderne fra FN.

I forbindelse med årsskiftet 2001-2002 blev der modtaget 127,3 mio.kr. uden dokumentation fra FN. Belø-bene vil blive indtægtsført i regn-

81

Tabel 3.6.Forsvarets Internationale virksom-hed 1995-2001. Regnskab.Løbende priser

Tabel 3.6. viser regnskabet for den tidli-

gere forligsperiode, der er nærmere

omtalt i Virksomhedsregnskab 1999,

samt de første to år i den indeværende

forligsperiode.

Mio. kr. (løbende priser) 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab

Lønninger m.v. 437,3 343,7 360,4 356,0 490,7 639,0 540,3

Øvrige driftsudgifter 198,8 344,5 256,9 236,6 486,6 459,8 365,7

Driftsudgifter, brutto 636,1 688,2 617,3 592,6 977,3 1.098,8 906,0

Lagertræk 23,2 26,1 20,6 16,8 20,7 21,8 13,8

Driftsudgifter inkl. lager 659,3 714,3 638,0 609,4 998,0 1.120,6 919,8

Driftsindtægter, brutto -85,8 -24,5 -22,3 -13,6 -13,3 -1,4 -7,3

Driftsudgifter, netto 573,5 689,8 615,7 595,8 984,7 1.119,2 912,5

Løn til fast tjenstgørende

personel m.v. -151,4 -138,6 -115,4 -121,9 -181,4 -238,0 -186,9

Nettobeløb 422,1 551,2 500,3 473,9 803,3 881,2 725,6

Nettobeløbsramme,

jf. forligstekst 530,0 530,0 545,0 557,0 572,0 586,0 600,0

Difference

(+/- = mindre/merforbrug) 107,9 -21,2 44,7 83,1 -231,3 -295,2 -125,6

Tabel 3.7.1.Danmarks FN-tilgodehavender (mio. kr., løbende priser)

FN-tilgodehavender (ultimoåret) 1998 1999 2000 2001

Contingent-Owned Equipment (COE) 131,9 131,9 110,3 119,9

Letter Of Assist (LOA) 30,4 31,6 2,8 16,7

Personel/personelerstatninger 1,9 0,0 6,5 10,4

I alt 164,2 163,5 119,6 147,0

Tabel 3.7.2.Modtagne betalinger fra FN (mio. kr., løbende priser)

Tabellen kan ikke sammenholdes med tabel

3.7.1., da der i løbet af året både modtages

betalinger fra FN og opstår nye fordringer.

Modtagne betalinger fra FN (i årets løb) 1998 1999 2000 2001

Contingent-Owned Equipment (COE) 15,7 0,0 21,1 0,0

Letter Of Assist (LOA) 1,3 0,4 29,5 2,5

Personel/personelerstatninger 4,7 6,7 2,8 7,2

I alt 21,7 7,1 53,4 9,7

skabsåret 2002 i takt med, at doku-mentationen for det enkelte refu-sionsbeløb modtages fra FN.

FN begyndte ultimo 2001 at behand-le de danske refusionskrav vedrøren-de tabtgået og kasseret materiel iperioden 1992 - 1995. De endeligerefusionsopgørelser vedrørende tabt-gået og kasseret materiel forventesafklaret med FN i løbet af år 2002.Danmarks FN-tilgodehavender finan-sieres over forsvarsbudgettet.

Årets mindreforbrug på Østsamarbej-det, jf. tabel 3.8., baserer sig på ud-skudte og forsinkede projektforløb,primært på artilleriprojektet i Litauen(LITART) og aflyste aktiviteter.

3.2.1. Regnskabsmæssige forklaringer for§ 12.21.01. Driftsbevillingen.Som det fremgår af tabel 3.3., kanmindreforbruget på driftsbudgettetpå 397,9 mio. kr. (netto) henføres tildels øgede indtægter på 503,7 mio.kr., dels et merforbrug på driftsudgif-ter på 105,8 mio. kr.

De øgede indtægter kan henføres tiltre konti: St. konto 29. Diverse ind-tægter, st. konto 67. Renteindtægterog st. konto 76. Interne statsligeoverførselsindtægter.

På TB 2001 overførtes forventedeindtægter ved salg af fast ejendompå i alt 310,4 mio. kr. fra konto12.21.13. Nationalt finansieredebygge- anlægsarbejder til Forsvars-

kommandoens driftsbudget på st.konto 14. Køb af varer og tjenestey-delser. Transaktionerne er foretaget ioverensstemmelse med forsvaretsadgang til at anvende nettoprovenu-et ved salg af ejendomme og arealermv. samt adgang til at overføremellem hovedkonti inden for hoved-område 2. Militært forsvar. Indtæg-terne ved ejendomssalg mv. på 293,4mio. kr. i 2001 er bogført på st.konto. 42. Afhændelse af anlæg m.v.(hovedkonto 12.21.13. Nationalt fi-nansierede bygge- og anlægsarbej-der) og er efterfølgende omkonterettil st.konto 29. Diverse driftsindtæg-ter (hovedkonto 12.21.01. Forsvars-kommandoen (Driftsbev.))

Den bevillingstekniske og likviditets-mæssige overførsel af salgsindtægtertil driftsbudgettet og bogføring af defaktiske indtægter ved salg af fastejendom på driftsbudgettet er hoved-årsagen til, at der ved en sammenlig-ning af budget og regnskab for 2001umiddelbart kan konstateres størreforskelle mellem Forsvarskommando-ens bevilling og regnskab på bådedriftsbudgettet og anlægsbudgettet.De fra anlægsbudgettet til driftsbud-gettet overførte indtægter ved salgaf fast ejendom mv. er primært an-vendt til strukturtilpasninger i For-svaret.

Set samlet er resultatet af Forsvars-kommandoens samlede finansstyring(drift og anlæg) i 2001 med en for-brugsprocent (bevilling/forbrug) på99,6 pct. og et akkumuleret resultat i

82

Tabel 3.8.Bevillingsafregning 2001 forØstsamarbejdet

Nettoudgifter

Resultatopgørelse 2001, mio. kr. Lønsum Øvrig drift I alt

Bevilling (B + TB) 14,1 75,9 90,0

Regnskab 5,5 71,7 77,2

Årets overskud 8,6 4,2 12,8

Opgørelse af akkumuleret resultat

Akkumuleret overskud videreført fra 2000 14,9 4,2 19,1

Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 8,6 4,3 12,8

Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo 2001 23,5 8,5 31,9

form af et merforbrug på 18,7 mio.kr. til videreførsel til følgende årimidlertid tilfredsstillende.

De øgede indtægter på driftsbudget-tet i 2001 omfatter endvidere ren-teindtægter på i alt 113,4 mio. kr. påst. konto 67. Renteindtægterne kom-mer fra selvstændig likviditet, ren-teindtægter fra danske og udenland-ske banker samt morarenter ved for-sinkede leverancer til forsvaret. Pågrund af vanskeligheder med at be-regne de årlige forventede renteind-tægter mv. har Forsvarskommandoenpå finansloven for 2001 kun angivetet skønsmæssigt ansat beløb på 25mio. kr. på st. konto 67. Beløbet erhævet til 50 mio. kr. på finanslov2002.

For så vidt angår de på st. konto 76.Interne statslige overførselsindtæg-ter, henholdsvis på st. konto 71. In-terne statslige overførselsudgifteranførte beløb på 24,4 mio. kr. skalbemærkes, at beløb på disse to kontiaf systemmæssige grunde skal mod-svare hinanden i statens regnskab, jf.Økonomistyrelsens skrivelse af 19.marts 1999 om Finansministerietsretningslinier for intern handel og af-regning.

Tendensen fra 1999 og 2000 medfaldende indtægter på st. konto 21.Salg af varer og tjenesteydelser fort-satte i 2001, hvor indtægterne er op-gjort til 373,5 mio. kr. En væsentligårsag til de faldende indtægter ersalgsnedgangen ved forsvarets cafe-terier som følge af et færre antalindkaldte værnepligtige, at en størredel af forsvarets personel er udsendttil tjeneste i udlandet samt kaserne-nedlæggelser.

Merforbruget på driftsudgifternedækker, jf. tabel 3.3., over et mindre-forbug på 82,6 mio. kr. på lønningerog et merforbrug på 188,4 mio. kr. påøvrig drift.

Forsvarskommandoens lønsumsfor-brug i 2001 giver ikke anledning tilbemærkninger, idet resultatet, jf.tabel 3.4., blev et mindreforbrug på72,5 mio. kr. eller 0,85 pct. af løn-sumsbevillingen. Dette til trods for,at beregningen af det forventedelønsumsforbrug er behæftet med endel usikkerhed, som følge af forholdsom den prioriterede ansættelsespo-litik, personelreduktioner i forbin-delse med strukturprojekter og ud-sendelsen af personel til internatio-nal virksomhed.

Forbruget på driftsbudgettet i 2001har generelt set været præget afstørre udgifter, bl.a. på st. konto 14.Køb af varer og tjenesteydelser, somfølge af forsvarets øgede internatio-nale engagement. På forslag til TB2001 blev der således medtaget enrammeforhøjelse (merforbrug) vedrø-rende international virksomhed i2001 på 452,8 mio. kr. til videreførseltil efterfølgende finansår, jf. tekstan-mærkning nr. 2., stk. 2.

Forbruget i 2001 til materielanskaf-felser og materieldrift er forløbetsom forventet. I slutningen af 2001har der været afholdt større udgiftertil bl.a. anskaffelse af standardheli-koptere af typen EH 101, mineryd-ningsmateriel til hæren og materie-lanskaffelser til øget efterretnings-mæssig indsats (terrorbekæmpelse).

På forslag til TB 2001 blev det ordi-nære driftsbudget forhøjet med 191,4mio. kr., jf. 4-pct.-videreførselsad-gangen i tekstanmærkning nr. 2., stk.1. De øgede driftsudgifter skyldessærligt de nævnte øgede udgifter tilmaterielanskaffelser og udgifter tilstrukturtilpasninger, jf. Aftale af 25.maj 1999 om forsvarets ordning2000-2004. Hertil kommer øgedeudgifter på informatikområdet. Valu-takursudviklingen, specielt på US-dollar, og prisudviklingen på brænd-stof i 2001 har ligeledes medførtøgede udgifter, hvilket har gjort det

83

nødvendigt at anvende 4-pct.-videre-førselsadgangen.

På st. konto 16. Leje, vedligeholdelseog skatter var der i 2001 bl.a. stigen-de udgifter til ejendomsskatter.

St. konto 51. Tilskud til udland om-fatter primært et dansk bidrag på ca.4,6 mio. kr. i 2001 til det dansk-tysk-polske korps (HQ MNC NE) i Szcezcini Polen. Udgifterne til drift af hoved-kvarteret deles ligeligt mellem de trelande. På forslag til finanslov 2002er st. konto 51. forhøjet i overens-stemmelse med det forventede bi-drag på ca. 4,7 mio. kr. til drift afhovedkvarteret i 2002.

I 2001 har der været øgede udgifterpå st. konto 52. Tilskud til personersom følge af implementeringen afForsvarsforliget 2000-2004, bl.a.øgede udgifter til fratrædelsesgodt-gørelse og flytteudgifter mv. til per-sonel i forbindelse med nedlæggelseaf forsvarets etablissementer.

På st. konto 54. Tilskud til andenvirksomhed var udgifterne i 2001 på ialt ca. 3,8 mio. kr., heraf tilskud tilsoldaterforeninger på 3,7 mio. kr. ogtil Reserveofficersforeningen i Dan-mark (ROID) på 0,1 mio. kr. Der erdesuden anvendt ca. 1,2 mio. kr. tilROID på Forsvarskommandoens ordi-nære driftsbudget.

På grund af usikkerheden ved at for-udse de årlige renteudgifter var derikke på FL 2001 afsat beløb hertil påst. konto 57. Renteudgifter mv. I2001 var renteudgifterne primærtrenter vedr. selvstændig likviditet (ca.20,6 mio. kr.) og morarenter (ca. 1,0mio. kr.) ved for sent betalte kredito-rer og fejlbogførte morarenter vedr.feriegodtgørelse.

3.3.Hovedformålsregnskab 2001for § 12.21.01. Driftsbevillingen.Tabel 3.9 viser, at Forsvaret har haftet samlet driftsmæssigt mindrefor-brug på ca. 320 mio. kr. i 2001. Detskyldes hovedsagelig øgede indtæg-ter som følge af afhændelse af enrække militære etablissementer samtden fortsat stramme driftsstyring.For at finansiere det forøgede inter-nationale engagement fastholdt For-svaret således også i 2001 såvel denreducerede øvelsesvirksomhed sombegrænsningerne på en række andreaktiviteter.

For så vidt angår afvigelserne mellembevillingstal og registrerede ressour-ceforbrug skal det i fortsættelse afvirksomhedsregnskab 1999 og 2000bemærkes, at afvigelserne primært erbegrundet i den omlægning af regis-treringsmetoder, der sker som led i

84

Tabel 3.9Hovedformålsregnskab 2001 for § 12.21.01. Forsvarskommandoen

Mio. kr. i 2001 prisniveau Indtægter Udgifter Resultat

Nettobevilling Driftsindtægter

Styrkeproduktion 4.936,0 25,6 5.623,6 -662,0

Nationale opgaver 821,0 17,7 715,0 123,6

Internationale opgaver 1.060,0 12,9 1.072,0 0,9

Støttevirksomhed 5.318,0 664,0 5.882,9 99,0

Generel ledelse og administration 291,0 236,1 466,6 60,5

Ikke relateret til omkostningsformål 3.076,0 18,0 3.431,0 -337,0

I alt ekskl. tillægsbevillinger 15.512,3 974,3 17.191,3 -704,7

Tillægsbevillinger 1.102,9 - - 1.102,9

Årets resultat inkl. tillægsbevillinger 16.615,2 974,3 17.191,3 398,2

Overført fra 2000 -78,0 - - -78,0

Akkumuleret resultat 16.537,2 974,3 17.191,3 320,2

implementeringen af en opgaveori-enteret kontering efter totalomkost-ningsprincippet. Det har betydet, atsåvel den budgetmæssige opdelingaf bevillingen som mulighederne forat opsamle det registrerede ressour-ceforbrug har været behæftet mednogen usikkerhed og i et vist omfanger sket skønsmæssigt.

Udgiften til styrkeproduktion inde-holder de operative kommandoersog materielkommandoernes samledeomkostninger til produktion af For-svarets styrker. I dette ressourcefor-brug indgår derfor også de operativekommandoers omkostninger til ge-nerel ledelse og administration samtmaterielkommandoernes omkostnin-ger til driftsrelaterede materieludgifter.

Støttevirksomheden omfatter i lighedmed tidligere år materielfunktionen,personelfunktionen, etablissements-funktionen og informatikfunktionen.I materielfunktionen indgår udgiftertil drift og opretholdelse af støtte-funktionens logistiske støttestruktur,udgifter til generel ledelse og admi-nistration ved materielkommandoer-ne samt anden logistisk virksomhedsom f.eks. håndtering af materiel mv.

Forsvarskommandoens overordnedeledelse og administration er opgjortsærskilt under generel ledelse og ad-ministration. Merforbruget skyldesførst og fremmest, at der indgår i altca. 332 mio. kr. lønudgifter, som detikke har været muligt at placere i for-hold til kontoplanens opgave/pro-duktkonti; hovedsageligt, fordi trans-aktionerne henviste til lukkede opga-ve-/produktkonti. Endvidere er ind-tægterne steget fra 167 mio. kr. i2000 (prisniveau 2000) til ca. 236mio. kr. i 2001. Indtægterne i 2001stammer primært fra afhændede eta-blissementer. Resultatet - i form afet merforbrug - giver således et ikke-retvisende billede af en omkost-ningsstigning for generel ledelse ogadministration.

Driftsregnskaber pr. hovedformålfremgår af bilag 6.

3.4.Resultatopgørelse for detmarkedsstyrede område,indtægtsdækket virksomhed

Forsvarskommandoens indtægtsdæk-kede virksomhed omfattede i finan-såret 2001 følgende områder:• Søværnets drift af Vessel Traffic

Service System (VTS) Storebælt.• Laboratoriearbejder ved Flyvemate-

rielkommandoen.• Teknisk/forskningsbaseret rådgiv-

ning fra Forsvarets Forskningstje-neste (FOFT).

• Køreteknisk Anlæg, Nordjylland.

VTS Storebælt er tilnærmelsesvis enrent indtægtsdækket virksomhed,hvorfor der ikke er fastsat fordelings-nøgler for de afholdte udgifter.Udgifterne ved laboratoriearbejderved Flyvematerielkommandoen eropgjort på grundlag af det faktisketidsforbrug og evt. forbrugte materi-aler.

Udgifterne ved Forsvarets Forsknings-tjeneste er opgjort på grundlag afdet faktiske tidsforbrug og evt. for-brugte materialer mv.

Omsætningen på den samlede ind-tægtsdækkede virksomhed i 2001 var3,2 mio. kr. lavere end den på finans-lov 2001 fastsatte omsætning på19,9 mio. kr. Dækningsbidraget ud-gjorde 2,1 mio. kr. af den samledeomsætning på 16,7 mio. kr., svarendetil 12,6 %

Forskningstjenestens indtægter i2001 var 1,6 mio. kr. mindre end detbudgetterede, idet det viste sig van-skeligere at få indgået kontrakterend forventet. Det skal bemærkes, at2001 er det første år, hvor ForsvaretsForskningstjeneste driver indtægts-dækket virksomhed.

85

Omsætningen vedrørende VTS Store-bælt var mindre end det på finanslo-ven budgetterede. Primært, fordikontrakten mellem Søværnets Opera-tive Kommando og VTS Storebælt ompermanent drift af VTS Storebæltendnu ikke er indgået. SøværnetsOperative Kommando kunne derforikke opkræve leje- og administra-tionsomkostninger for VTS-centeret iKorsør. Dertil kommer en periodefor-skydning af bogføringen af indtægtervedrørende finansår 2001.

Den omkostningsbaserede resultat-opgørelse i tabel 3.10 baserer sig påde af institutionerne udarbejdederegnskaber.

Tabel 3.11. viser den udgiftsbaserederesultatopgørelse for den indtægts-dækkede virksomhed. De samledeindtægter var 3,8 mio. kr. lavere,mens udgifterne var 8,4 mio. kr. la-vere end budgetteret.

Det akkumulerede resultat for denindtægtsdækkede virksomhed, dervidereføres til 2002, beløber sig til14,9 mio. kr.

Indtægtsdækket virksomhed underForsvarskommandoens driftsområdeblev etableret i 1997. Driftssituatio-nen efter den seneste 3 årsperiodeer, jf. tabel 3.13, tilfredsstillende oggiver ikke anledning til bemærkning-er.

86

Tabel 3.10. Omkostningsbaseret resultatopgø-relse for konto 12.21.01.90.Indtægtsdækket virksomhed

Mio. kr. 2001

Omsætning 16,7

- Direkte omkostninger 14,6

Driftsresultat før indirekte omkostninger 2,1

- Fordelte fællesomkostninger (indirekte omk.) 0,1

Driftsresultat før afskrivning og forrentning 2,0

- Afskrivning 0,9

- Forrentning 0

Årets resultat -1,1

Tabel 3.11. Udgiftsbaseret resultatopgørelsefor konto 12.21.01.90.Indtægtsdækket virksomhed

Mio. kr. 2001

Indtægter 16,1

- Udgifter (ekskl. Anvendelse af overskud) 11,6

+ provenu af eventuelle træk på statslige puljer m.v. 0

- tilbagebetaling og forrentning af statslige puljer m.v. 0

+ diverse TB-bevillinger (fx statens selvforsikringsprincip) 0

- evt. TB-bevillingsnedsættelser (f.eks. dispositionsbegrænsninger) 0

Årets Driftsresultat 4,5

- forbrug af overskud fra tidligere år 0

Årets resultat (efter fradrag af forbrug af overskud) 4,5

Tabel 3.12.Akkumuleret resultatopgørelse forkonto 12.21.01.90. Indtægtsdækketvirksomhed

Mio kr. 2001

Primo saldo 2001 10,4

Årets overskud 2001 4,5

Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2001 14,9

3.5.Tilskudsfinansieretforskningsvirksomhed

Underkonto 95. Tilskudsfinansieretforskningsvirksomhed blev oprettet i2000. Forsvarets Forskningstjenestemodtog i 2001, jf. tabel 3.14 og 3.15tilskud fra EU på 0,1 mio. kr. til et en-kelt projekt, EU-netværkradarpolari-metri. Projektet forventes afsluttet i2002, hvor der forventes indtægts-ført et samlet beløb på ca. 0,3 mio.kr.

3.6.Anlægsregnskab 2001 for § 12.21.02.MaterielinvesteringerPå hovedkontoen afholdes udgiftertil materielinvesteringer omfattendeanskaffelser af skibe på over 24meter. Bevillingen anvendes til beta-ling af tidligere iværksatte skibspro-jekter og til iværksættelse af nyeskibsprojekter. I 2001 blev der iværk-sat ét nyt skibsprojekt ved Akt. 131

af 24. januar 2001. Det vedrørte an-skaffelsen af en svensk ubåd (NÄC-KEN, nu navngivet KRONBORG) tilsøværnet for ca. 290 mio. kr. (PNmedio 2000). Første betaling skerdog først i 2002.

Resultatet for de i 2001 gennemførtematerielinvesteringer vurderes atvære tilfredsstillende.

Regnskabet for igangværende og af-sluttede projekter fremgår af bilag 2.

3.6.1.Regnskabsmæssige forklaringer for§12.21.02. Materielinvesteringer.Årets betalingsafløb på 7,6 mio. kr.er alene sket på projekt nr. 000475-1, Akt. 233/1992, færdigindretning affire Standard Flex-300 skibe. Mindre-forbruget (bevilling - regnskab) på4,0 mio. kr. i 2001 viser ikke det reel-le forbrug på kontoen, idet konte-ringstekniske forhold har gjort, atder fejlagtigt er medtaget betalingerpå ca. 8,0 mio. kr. til ovennævnteprojekt på FKO driftsregnskab. For-

87

Tabel 3.13.Driftssituation, indtægtsdækketvirksomhed ultimo 1998 – 2001

Mio. kr. 2001

+ Årets resultat før forrentning for 1998 4,9

+ Årets resultat før forrentning for 1999 8,5

+ Årets resultat før forrentning for 2000 -3,9

+ Årets resultat før forrentning for 2001 14,9

Driftssituation, indtægtsdækket virksomhed pr. ultimo 2001 24,4

Tabel 3.14.Finansieringskilder for tilskudsfi-nansieret forskningsvirksomhed

Mio. kr. 2001

Statslige fonds- og programmidler mv. -

EU og andre internationale tilskudsgivere 0,1

Øvrige tilskudsgivere -

I alt 0,1

Tabel 3.15. Driftsregnskab for konto12.21.01.95. Tilskudsfinansieretforskningsvirksomhed

Mio. kr. 2001

Indtægter 0,1

Udgifter 0,1

I alt 0,0

bruget på kontoen burde såledesrettelig have været 7,6 + 8,0 mio. kr.,dvs. 15,6 mio. kr. Der har altså reeltværet et merforbrug på 4,0 mio. kr.(forbrug på 15,6 mio. kr. - bevillingpå 11,6 mio. kr.). Merforbruget skyl-des, at anskaffelsen af reservegyro-systemer, C3-udstyr mv. blev udskudttil senest muligt i anskaffelsesforlø-bet for at få den nyeste teknologi.

Årsagen til de omtalte konterings-tekniske forhold er, at man i DeMarsi 2001 ikke kunne bogføre på an-lægskonti udenfor likviditet, hvorforman har bogført på en intern ordreindenfor likviditet (opsamlingsordre),

som derefter ved RM19 (FKO) foran-staltning løbende er blevet omposte-ret til en intern ordre udenfor likvidi-tet. Årets seneste betalinger på ca. 8mio. kr. blev ikke omposteret. Belø-bet figurerer derfor ikke i DeMarsControlling-modul og dermed hellerikke i SCR under Forsvarets Materiel-plan del 1 (FMP1), men fejlagtigt påFKO driftsbevilling.

Projekt nr. 000475-1 vedr. StandardFlex-300 skibene blev afsluttet medet samlet mindreforbrug på ca. 6,1mio. kr. i bevillingsprisniveau, svaren-de til 0,8 % af den samlede bevilling.

88

Tabel 3.16.Anlægsregnskab 2001 for § 12.21.02. Materielinvesteringer

Mio. kr., løbende priser 2000 2001 2002

Regnskab Budget Regnskab Budg.-Regn. Budget

Indtægter 45,7 11,6 11,6 - -

Nettotal (tilskud) 45,7 11,6 11,6 - 181,9

Udgifter 52,2 11,6 7,6 4,0 -

Anlægsudgifter 52,2 11,6 7,6 4,0 181,9

Resultat -6,5 - 4,0 4,0 -

Tabel 3.18. Akkumuleret resultat 2001 for§12.21.02. Materielinvesteringer

*) Årets resultat indeholder, ud over

afvigelser i statsregnskabet, også kor-

rektioner i forbindelse med forbrug af

opsparing, overførsel af mer-/mindre-

forbrug fra foregående finansår samt

bevillingsteknisk afrunding.

Mio. kr., løbende priser 1997 1998 1999 2000 2001

Primo saldo 31,5 16,6 14,6 6,9 0,4

Årets resultat *) -14,9 -2,0 -7,7 -6,5 4,0

Ultimo saldo 16,6 14,6 6,9 0,4 4,4

Tabel 3.17.Bevillingsafregning 2001 for § 12.21.02. Materielinvesteringer

Resultatopgørelse 2001, mio. kr.: Udgifter

1. Bevilling (B+TB) 11,6

2. Regnskab 7,6

3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 4,0

6. Årets overskud 4,0

Opgørelse af akkumuleret resultat:

11. Akkumuleret resultat ultimo 2000 0,4

13. Akkumuleret overskud primo 2001 0,4

14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 4,0

15. Akkumuleret overskud ultimo 2001 4,4

19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2002 4,4

3.7.Anlægsregnskab 2001 for § 12.21.13. Nationalt finan-sierede bygge- og anlægs-arbejder.Hovedkontoen omfatter anlægsbevil-linger til nationalt finansieredebygge- og anlægsarbejder, herunderordinære bygge- og anlægsarbejder,miljøinvesteringer, særlig finansieringaf strukturtilpasninger og strukturtil-pasninger 2000 - 2004. Bevillingerneanvendes til betaling vedrørende tid-ligere bevilligede og iværksatte arbej-der samt nye arbejder. Bygge- og an-lægsarbejderne omfatter større ogmindre byggearbejder, herunder ny-og ombygninger, renoveringer, ned-rivning, vejændring, etablering af de-central kraftvarme, støjbekæmpelse,vandbesparende foranstaltninger ogspildevandsopsamling.

Etablissementsopstillingsfunktionenvar i 2001 fortsat præget af kapaci-tetstilpasninger som led i udmønt-ningen af Forsvarsforliget 2000 -2004 samt tidligere forsvarsforlig.Etablissementsopstillingsfunktionenvurderes som helhed at være gen-nemført meget tilfredsstillende.På delområdet vedrørende ordinærbygge- og anlægsvirksomhed vurde-res resultatet at være meget tilfreds-stillende, idet flere af de igangsattebyggerier var forud for det planlagteved årets start, hvilket betød et mer-forbrug på ca. 7,6 mio. kr. Der blevafsluttet og afregnet 43 byggearbej-der. Der var planlagt og blev modta-get indtægter på ca. 2 mio. kr. i for-

bindelse med præfinansiering afNATO-arbejder.

På delområdet vedrørende miljøin-vesteringer vurderes resultatet atvære meget tilfredsstillende, idetflere af de igangsatte miljøarbejdervar forud for det planlagte ved åretsstart, hvilket betød et merforbrug påca. 0,9 mio. kr. Der blev afsluttet ogafregnet 5 miljøarbejder.

På delområdet vedrørende særlig fi-nansiering af strukturtilpasningervurderes resultatet at være ret til-fredsstillende, idet det sidste projekti forbindelse med kapacitetstilpas-ninger afledt af tidligere forsvarsfor-lig, ikke nåede at blive afsluttet somplanlagt. Det betød et mindreforbrugpå ca. 5,0 mio. kr. Arbejdet var vedårets udgang færdigbehandlet ogforventes afsluttet i 2002, hvorefterkontoen kan lukkes. Der er afsluttetog afregnet 7 byggearbejder indenfordelområdet.

På delområdet vedrørende struktur-tilpasninger 2000 - 2004 vurderesresultatet at være meget tilfredsstil-lende. Der var som led i udmøntning-en af Forsvarsforliget 2000 - 2004afsat ca. 1,3 mia. kr. til kapacitetstil-pasninger på etablissementsområ-det. Heraf var der med udgangen af2001 iværksat byggerier for ca. 1,3mia. kr. I forhold til år 2000, hvormange af byggearbejderne ikke varfærdigbehandlet og de planlagte ter-miner måtte udskydes, var der medudgangen af 2001 igangsat 39 arbej-der, og flere af disse arbejder var

89

Tabel 3.19.Anlægsregnskab 2001 for § 12.21.13. Nationalt finansieredebygge- og anlægsarbejder

Mio. kr., løbende priser 1999 2000 2001 2001 2001 2002

Regnskab Regnskab Budget Regnskab Budg.-Regn. Budget

Indtægter 264,0 -51,8 375,6 92,3 283,3

Nettotal (bevilling) 220,7 -133,4 63,3 63,3 0 735,7

Driftsindtægter 43,3 81,6 312,3 29,0 283,3

Udgifter 223,9 77,0 375,6 418,1 -42,5

Anlægsudgifter 223,9 77,0 375,6 418,1 -42,5 735,7

Resultat 40,1 -128,8 0 -325,8 -325,8

forud for det der var planlagt vedårets start, hvilket bevirkede et mer-forbrug på ca. 26,4 mio. kr. Der blevafsluttet, afregnet og afleveret 1 pro-jekt til brugende enhed. Der varplanlagt salg af ejendomme for ca.310,3 mio. kr., men på grund afmanglende godkendelse af skødermv., var slutresultatet for 2001 enmindreindtægt på ca. 19 mio. kr., idet8 lejeboliger/depoter ikke nåede atblive solgt. Disse ejendomme forven-tes færdigbehandlet og solgt i 2002.

Ved Finanslov 2001 var bevilget i alt1.912,3 mio. kr. til projektering oggennemførelse af 43 bygge- og an-lægsarbejder med et samlet anlægs-beløb på over 10 mio. kr. pr. arbejde.Heraf var i alt 293,8 mio. kr. planlagtanvendt i 2001. Til projektering oggennemførelse af 122 bygge- og an-lægsarbejder med et samlet anlægs-beløb på under 10 mio. kr. pr. arbej-de var bevilget i alt 471,4 mio. kr.Heraf var i alt 60,2 mio. kr. planlagtanvendt i 2001. Tilsvarende var derplanlagt anvendt 5,1 mio. kr. til er-hvervelse af anlæg. Der var forudsetindtægter for 312,3 mio. kr., hvorafde ca. 2 mio. kr. var planlagte ind-tægter i forbindelse med præfinansi-ering af NATO-arbejder. Ved åretsstart havde Forsvarskommandoen enfinanslovsramme på 484 mio. kr. til

det nationalt finansierede bygge- oganlægsområde. Den samlede investe-ringsramme var imidlertid på 467,5mio. kr., når et videreført merforbrugfra 2000 på 16,5 mio. kr. blev fra-trukket.

Forsvarskommandoen, ved ForsvaretsBygningstjeneste, kunne ved TBbygge for 359,1 mio. kr. Den reste-rende del af investeringsrammen på ialt 108,4 mio. kr. blev overført til For-svarskommandoens driftsramme. Investeringen ultimo 2001 var på i alt389,1 mio. kr. Der var indtægter i for-bindelse med salg af ejendomme på ialt 291,4 mio. kr., indtægter i forbin-delse med præfinansiering af NATO-projekter samt diverse erstatningerpå ca. 2 mio. kr.

Oversigt over igangværende og af-sluttede/afregnede bygge- og an-lægsarbejder fremgår af bilag 4.Oversigten er opdelt mellem an-lægsarbejder med et samlet anlægs-beløb på over 10 mio. kr. pr. arbejdeog anlægsarbejder med et samletanlægsbeløb på under 10 mio. kr. pr.arbejde.

Oversigt over bevillingsafregning forafsluttede/afregnede bygge- og an-lægsarbejder, hvor anlægsperiodenstrækker sig over flere finansår,

90

Tabel 3.20. Bevillingsafregning 2001 for§12.21.13. Nationalt finansieredebygge- og anlægsarbejder.

Mio. kr. Udgifter Indtægter

1. Bevilling (B + TB) 375,6 312,3

2. Regnskab 418,1 29,0

3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab -42,5 283,3

5. Bevillingstekniske omflytninger (+/-) -283,3 283,3

6. Årets overskud -325,8 -

Opgørelse af akkumuleret resultat:

11. Akkumuleret resultat ultimo 2000 -16,5

12. Primokorrektion til akkumuleret overskud

12.2. Andre korrektioner

13. Akkumuleret resultat primo 2001 -16,5

14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -325,8

15. Akkumuleret overskud ultimo 2001 -342,3

19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2001 -342,3

fremgår af bilag 5. Her er bevillinger,forbrug og de indekserede viderefø-relser anført.

3.7.1.Regnskabsmæssige forklaringer for§ 12.21.13. Nationalt finansieredebygge- og anlægsarbejderÅrets resultat blev et realiseret mer-forbrug (bevilling - forbrug) på 325,8mio. kr. Merforbruget kan henførestil, at der ved TB 2001 overførtes for-ventede indtægter ved salg af ejen-domme mv. på i alt 312,3 mio. kr. frakonto 12.21.13. Nationalt finansiere-de bygge- og anlægsarbejder til For-svarskommandoens driftsbudget påstandardkonto 14. Køb af varer ogtjenesteydelser. Det blev foretaget ioverensstemmelse med forsvaretsadgang til at anvende nettoprovenu-et ved salg af ejendomme og arealermv. og adgang til at foretage over-førsel mellem hovedkonti inden forhovedområde 2. Militært forsvar. Ind-tægten ved salg af ejendomme mv. i2001 på 293,4 mio. kr. blev bogførtpå standardkonto 29. Diverse ind-tægter. Den bevillingstekniske over-førsel af salgsindtægter til driftsbud-gettet og bogføring af de faktiskeindtægter ved salg af ejendommemv. er hovedårsagen til, at ensammenligning af budget og regn-skab for 2001 viser et stort merfor-brug på anlægsbudgettet. I øvrigthenvises til pkt. 3.2.1. for så vidtangår de regnskabsmæssige forkla-ringer på overførte salgsindtægter tildriftsbudgettet. Som det fremgår afbilag 4 var det reelle merforbrug iforhold til TB 2001 på ca. 30 mio. kr.,når der ses bort fra de overførte ind-tægter, idet investeringsrammen vedTB 2001 var på 359,1 mio. kr., og detfaktiske forbrug ved årets udgang

var på 389,1 mio. kr. Bilag 4 indehol-der regnskabsmæssige forklaringerpå enkeltarbejder, hvor der er væ-sentlige ændringer i forhold til detplanlagte.

3.8Anlægsregnskab 2001 for § 12.22.13. Internationaltfinansieret NATO-investe-ringsprogramNATOs fællesfinansierede infrastruk-tur i Danmark består hovedsageligtaf bygninger, anlæg og udstyr ihovedkvarterer, på flyvestationer ogflådestationer, ved brændstofdepotersamt kontrol- og varslingsenheder.

Denne infrastruktur anskaffes gen-nem NATO Security Investment Pro-gramme (NSIP) – NATO-investerings-program – der er NATO kommando-myndighedernes styringsredskab for,hvilke investeringer, der skal til for atløse de af NATO ønskede operativeopgaver. I praksis er NATO’s investe-ringsprogram opdelt i Capability Pac-kages (CP), som er en kombinationaf nationalt og NATO fællesfinansie-ret infrastruktur med tilhørende ud-gifter. De i en CP indeholdte projek-ter er fremkommet ved at sammen-holde den rådige infrastruktur medden, der kræves for at sætte denoperative NATO kommandomyndig-hed i stand til at løse pålagte opga-ver.

Finansieringen af infrastrukturen skergenerelt via NATOs investeringspro-gram, som løbende er blevet tilpas-set den ændrede sikkerhedspolitiskesituation. Programmet er rettet modNATOs nye prioriterede opgaver, idetinvesteringerne - ud over at under-

91

Tabel 3.21. Akkumuleret resultat 2001 for § 12.21.13. Nationalt finansieredebygge- og anlægsarbejder

Mio. kr., løbende priser 1997 1998 1999 2000 2001

Primo saldo 40,4 9,9 72,2 112,3 -16,5

Årets resultat -30,5 27,5 40,1 -128,8 -325,8

Ultimo saldo 9,9 37,4 112,3 -16,5 -342,3

støtte alliancens evne til at gennem-føre det kollektive forsvar - i stigen-de grad udbygger evnen til at gen-nemføre internationale operationeraf konfliktforebyggende og fredsska-bende karakter. Det har bl.a. bety-det, at kriterierne for fællesfinansie-ring er blevet skærpet, så kun facili-teter og udstyr, hvis anvendelse ræk-ker ud over nationale militære krav,kan fællesfinansieres. De skærpedekrav til at opnå fællesfinansiering be-tyder, at fremtidige udgifter til beva-relse og modernisering af NATOinfrastruktur i større omfang skalforetages for nationale midler. Dennuværende og fremadrettede res-sourceanvendelse på det fællesfinan-sierede område vurderes at være ioverensstemmelse med Defence Ca-pability Initiative (DCI) anbefalinger-ne

Sammenfattende vurderes den gene-relle udvikling inden for NSIP at værei harmoni med de overordnede prio-riteter for dansk forsvar i alliance-ramme med fokus på bl.a. DCI, nykommandostruktur, Combined JointTask Force (CJTF), Deployable CISModule (DCM) og en forbedret res-sourcestyring.NSIP karakteriseredes i 2001 ved etfortsat højt aktivitetsniveau, hvor detøkonomiske afløb var præget af atgennemføre projekter i tidligere god-kendte CP. Medlemslandenes samle-de bidrag for 2001 blev således op-gjort til ca. 4,844 mia.kr. med envedtaget samlet ramme på ca. 4,847mia.kr. Det danske bidrag udgjorde i2001 164,6 mio.kr. Med baggrund iNATO-systemets "træghed", og at

gennemførelsen af godkendte CPskal ses over en længere tidshori-sont, vurderes det, at det autorisere-de program på ca. 4,847 mia.kr for2001 ikke overskrides. Det vurderes,at programmet på sigt kommerunder pres i forbindelse med gen-nemførelsen af en række større god-kendte programmer, f.eks. Air Com-mand and Control System (ACCS),DCM og CJTF.

Danmark opnåede i 2001 godken-delse af NATO fællesfinansieredeinfrastrukturprojekter for 40,0 mio.kr.Projekterne indeholdt bl.a. anlæg ogudstyr ved flyvestationer og brænd-stofdepoter samt ved hovedkvartererog kontrol- og varslingsinstallationer.

Bevillingsrammen for det internatio-nalt finansierede NATO-investerings-program er udtryk for en vurderingaf såvel den fysiske som den økono-miske afvikling af de internationaltfinansierede NATO-anlægsarbejder iDanmark. Gennemførelsen af dissearbejder strækker sig ofte over flereår, og en forskydning i disse pro-grammers afvikling kan medføre ettilsvarende behov for forskydninger ide anførte udgifter.

3.8.1. Regnskabsmæssige forklaringer2001 for § 12.22.13. Internationaltfinansieret NATO-investerings-programRegnskabet viser et mindreforbrugpå 26,6 mio.kr. ud af en bevilling(TB) på 66,6 mio.kr. Mindreforbrugetskyldes bl.a. leveringsforsinkelser fraudenlandske entreprenører, returne-

92

Tabel 3.22. Bevillingsafregning 2001 for § 12.22.13. Internationalt finansie-ret NATO-investeringsprogram

* Nettobevillingen er altid 0 kr.

Resultatopgørelse 2001: Udgifter Indtægter

1. Bevilling (B+TB) 66,6 66,6

2. Regnskab 40,0 40,0

3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 26,6 26,6

5. Bevillingstekniske omflytninger -26,6 26,6

6. Årets overskud 0 0

19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2001 0 * 0 *

ring af udstyr, der ikke opfyldte af-talte krav, og projektændringer, dermedførte udskydelse af kontraktind-gåelse.

Afvigelsen for udgifter og indtægterudligner hinanden, da de afholdteudgifter refunderes af NATO.

3.9.Anlægsregnskab 2001 for § 12.22.15. Nationalt finansi-eret NATO-investerings-programBevillingsrammen er udtryk for envurdering af såvel den fysiske somden økonomiske afvikling af de meddet internationalt finansierede NATO-investeringsprogram forbundne na-

tionale programmer og følgeudgifteri Danmark.

Gennemførelsen af disse program-mer strækker sig over flere år, og enforskydning i disse programmers af-vikling kan medføre behov for at af-vige fra de anførte beløb.

På baggrund af den generelle vurde-ring af udviklingen vedrørende NATO-investeringsprogram og det forhold,at projekter gennemført under natio-nalt finansieret NATO-investerings-program er afhængige af de projek-ter, der gennemføres ved det inter-nationalt finansierede NATO-investe-ringsprogram, vurderes det opnåederesultat at være tilfredsstillende.

93

Tabel 3.23.Anlægsregnskab 2001 for § 12.22.15. Nationalt finansieretNATO-investeringsprogram

Mio. kr., løbende priser 2000 2001 2002

Regnskab Regnskab Budget Budg.-Regn. Budget

Indtægter 7,4 4,5 - 2,7 - 7,2 10,0

Nettotal (tilskud) Indtægter 7,4 4,5 - 2,7 - 7,2

Udgifter 7,4 4,5 - 2,7 - 7,2

Anlægsudgifter 7,4 - 2,7 - 7,2 10,0

Dispositioner

Resultat - - - - 7,2 -

Tabel 3.24. Bevillingsafregning 2001 for § 12.22.15. Nationalt finansieretNATO-investeringsprogram

Resultatopgørelse 2001: Udgifter

1. Bevilling (B+TB) - 2,7

2. Regnskab 4,5

3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab - 7,2

6. Årets overskud - 7,2

Opgørelse af akkumuleret resultat:

11. Akkumuleret resultat ultimo 2000 6,5

13. Akkumuleret overskud primo 2001 6,5

14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) - 7,2

15. Akkumuleret overskud ultimo 2001 - 0,7

19. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2001 -0,7

Tabel 3.25. Akkumuleret resultat for § 12.22.15.Nationalt finansieret NATO-investe-ringsprogram

Mio. kr., løbende priser 1997 1998 1999 2000 2001

Primo saldo 1,0 1,0 1,3 7,1 6,5

Årets resultat - 0,3 5,8 - 0,6 - 7,2

Ultimo saldo 1,0 1,3 7,1 6,5 - 0,7

3.9.1.Regnskabsmæssige forklaringer2001 for § 12.22.15. Nationalt finan-sieret NATO-investeringsprogram.Ved TB 2001 blev overført 9,8 mio.kr.til FKO driftsbevilling som følge af etforventet forbrug i 2001 på 3,8mio.kr. Derved blev taget højde foret mindreforbrug på 6,5 mio.kr., derer videreført fra 2000, samt en bevil-ling for 2001 på 7,1 mio.kr., i alt 13,6mio.kr. (akkumuleret bevilling). Det forventede forbrug i 2001 var på3,8 mio.kr., men forbruget blev på4,5 mio.kr., hvilket giver et merfor-brug på 0,7 mio.kr. Merforbruget skyldes, at flere leve-rancer, der var planlagt til 2002 -bl.a. fra NATO Maintenance and Sup-ply Agency (NAMSA) - fandt sted i2001, samt, at omfanget og værdienaf materielleverancerne blev størreend forudset i TB 2001.

3.10Miljørapportering (Grønt regnskab)

Forsvarskommandoens miljørapporte-ring, der omfatter et mængderegn-skab og et miljøregnskab, sker i virk-somhedsregnskabets bilag 9. Mæng-deregnskabet viser et fortsat fald iforbruget af energi, el og vand. Mil-jøregnskabet viser, at udgifterne tilmiljøvirksomhed er steget fra 244,9mio. kr. i år 2000 til 309,2 mio. kr. iår 2001. Stigningen skyldes, at udgif-ten til grønne afgifter er steget fra65,6 mio. kr. i år 2000 til 135,4 mio.kr. i 2001.

94

Fremlæggelse

Forsvarskommandoens virksomhedsregnskab for 2001 giver et samlet, dæk-kende og pålideligt billede af virksomhedens økonomi og faglige resultater, jf.§ 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001. For så vidtangår dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordinære årsregn-skab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsen § 39 opfyldt.

For øvrige oplysninger erklæres, at disse er dækkende og at dokumentationherfor er til stede.

Vedbæk, den 8. april 2002

CHRISTIAN HVIDTGeneral

Forsvarschef

Påtegning

Denne påtegning af virksomhedsregnskabet for 2001 sker i overensstem-melse med gældende bestemmelser.

København, den 11. april 2002

ANDERS TROLDBORGDepartementschef

95

Ordliste

97

Ordliste

Ord Forklaring

Aktiverede struktur Den driftsstruktur, hvis organisation og indhold af personel og materiel mv.sætter Forsvaret i stand til at løse aktuelle internationale opgaver samt atopfylde beredskabsmæssige krav og andre forpligtelser, herunder at oprethol-de krigsstyrken på det fastsatte niveau såvel kvalitativt som kvantitativt.

Alliance Ground Surveillance NATO projekt vedr. flybåren jordovervågning.

Artikel 5 ("musketer-eden") Opgaver jf. artikel 5 i Den Nordatlantiske Traktat (Atlantpagten): "Deltagerneer enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa ellerNordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle; og de er følgeligenige om, at hvis et sådant angreb finder sted, skal hver af dem under udø-velse af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt vedartikel 51 i De Forenede Nationers pagt, bistå den eller de således angrebnedeltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de øvrige deltager-lande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelse af væbnet magt, som hveraf dem anser som nødvendige for at genoprette og opretholde det nordatlan-tiske områdes sikkerhed. [....]"

BAO Balkan Air Operations.

C-130 Transportfly af typen Hercules.

C2-øvelser Command and Control Excercises

C3I-systemer Føringssystemer, herunder geografiske informationssystemer.

C2IS-systemer Kommando-, kontrol- og informationssystemer.

CIMIC Civil – Military Co-operation.

CJTF og CJTF-HQ Combined Joint Task Force; henholdsvis hovedkvarteret for en Combined JointTask Force.

COE Contingent Owned Equipment. Genforsyning og drift af COE-materiel gennem-føres ved Letter of Assist. Se LOA.

Counter Drug Told- og politimæssig indsats mod narkosmugling.

Defence Capabilities Initiative Et NATO initiativ, der skal sikre de nødvendige militære kapaciteter til allian-cens fremtidige løsning af sine opgaver.

DEHAWK Moderniseringsprogram af flyvevåbnets HAWK luftforsvarsmissilenheder.

DeMap Dansk Forsvars Managementprojekt (DeMap) udgør det konceptuelle grundlagfor forsvarets fremtidige virksomhedsstyring, og omfatter bl.a. principper forøkonomistyring, styring af den operative virksomhed, personel, materiel, eta-blissementer og informatik.

DeMars Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars) er den IT-mæssige udmøntning af DeMap. DeMars består af integrerede systemer til sty-ring af økonomi-, materiel-, personel-, struktur- og etablissementsmæssigeforhold samt et ledelsesinformationssystem.

Deployering Det at forlægge en militær enhed til et andet sted for en periode.

DIB Den Danske Internationale Brigade. Brigaden er opstillet for med hele ellerdele af styrken at kunne deltage i konfliktforebyggende, fredsbevarende,fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer på mandat fra FNm.fl. Brigaden er tilmeldt NATO’s hurtige reaktionsstyrker, ligesom den indgårsom en del af det nationale forsvar.

EOD Explosive Ordnance Disposal, dvs. rydning af kommercielt fremstillede eksplo-siver og ammunitionsgenstande.

F-16 Classic F-16 før Mid-Life-Update.

F-16 MLU F-16 Mid-Life-Updated.

Ordliste

Ord Forklaring

FORMAT Materielfunktionen i DeMars.

Forsvarets Personelpolitik Vejledning er fastlagt af Forsvarschefen, baseret på Lov om Forsvarets perso-nel og et supplement til statens generelle personalepolitik og FMN personale-strategi.

Formålet med personelpolitikken er:

- At formulere mål inden for det samlede personelområde og at opnå medan-svar for disse mål hos både ledelse og medarbejdere, så vi bliver gensidigt for-pligtede. At udtrykke og understøtte vores fælles værdier i hele Forsvaret.

- At angive retningen for den ledelses-, forvaltnings- og samarbejdsmæssigeudvikling inden for det personelpolitiske område.

- At inspirere ledelse og medarbejdere til at omsætte personelpolitikkens ordtil handling ved hver enkelt myndighed.

- At beskrive ansvar, forpligtelser, rettigheder og muligheder for medarbejdereog ledelse.

Personelpolitikken formulerer visioner, mål og værdier for udviklingen afForsvaret som arbejdsplads. Personelpolitikken er således dels udtryk forledelsens og personelorganisationernes fælles holdninger og hensigter, delsfor den samlede daglige ledelsesvirksomhed og for udviklingen af forvaltningog samarbejde. Personelpolitikken er dermed udtryk for de holdninger og vær-dier, som vi ønsker skal præge anvendelsen af de egentlige forvaltningsregler.

Forsvarsforliget 2000-2004 Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004. Udviklingen iForsvarets budget og struktur, herunder organisation, personel og materielover perioden fremgår af aftalen. Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet,Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Forsvarsloven Lov nr. 909 af 8. december 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisa-tion m.v.Forsvarsloven er justeret ved Lov nr. 122 af 27. februar 2001.

Fredsbevarende En FN-operation, der er neutral i forhold til parterne i konflikten, og som udfø-res uden nævneværdig magtanvendelse.

Fredsskabende Diplomatiske aktiviteter, der udføres efter et konfliktudbrud. Indeholder for-handling, mægling, diplomatisk isolering, sanktioner samt opretholdelse heraf.Evt. indsættelse af styrker til overvågning og sikring af udsatte områder.

Funktionsområde Overordnet opdeling inden for Forsvarets virksomhed, der varetager en del afproduktionen. Funktionsområdet for den operative virksomhed defineres somstyrkeproduktion og styrkeindsættelse. For støttevirksomheden er defineretfire funktionsområder: Personel, Materiel, Etablissement og Informatik.

G-III Inspektionsfly af typen Gulfstream

HAWK-eskadrille Mobil, jordbaseret enhed udrustet med HAWK luftforsvarsmissiler.

HQ Headquarters (hovedkvarter).

IEDD Improvised Explosives Devide Disposal, dvs. rydning af improviserede eksplosi-ver og ammunitionsgenstande.

Indkommanderingsdage Forekommer ved indkommandering af personel af reserven (officerer, befa-lingsmænd og konstabler).

InterForce Samarbejde med den civile sektor for at skabe større forståelse for Forsvaretssærlige behov for at kunne trække på reservepersonel ved opstilling af styrke-bidrag til internationale, fredsskabende operationer.

98

99

Ordliste

Indikator Anvendes i h.t. Økonomistyrelsens vejledning, dvs. når det ikke er muligt atgennemføre en reel måling af effekten af en aktivitet.

In-the-Spirit-Of PfP øvelser Øvelser i rammen af Partnership for Peace (PfP), hvor ikke PfP-medlemslandeer inviteret med som øvelsesdeltagere.

IRF Se Reaktionsstyrker.

KAFO Katalog over Forsvarets Opgaver.

KFOR KOSOVO FORCE. En NATO-styrke med dansk deltagelse, som er indsat i KOSO-VO.

Konfliktforebyggende Gennemføres under henvisning til FN-pagtens kap. VI. Indsatte styrker løseropgaver som demonstration af tilstedeværelse, overvågning og sikring samtadskillelse af stridende parters styrker.

LITART Projekt, der skal give Litauen kapacitet til at anvende artilleri i deres væbnedestyrker.

LOA Letter of Assist. Kontraktdokument udstedt af FN, hvorved betaling for materi-elanskaffelser, tjenesteydelser og transport garanteres fra FN.

MCDA United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs Register forMilitary and Civil Defence Assets.

MDF Se Reaktionsstyrker.

MNC NE Multinational Corps Northeast med hovedkvarter i Szcezcin, Polen.

Mønstringsdage Antal dage, hvor værnepligtige har været genindkaldt mv. for at deltage i øvel-ser o.a.

NCCC NATO Cooperation and Coordination Centre.

NPBG Nordic Polish Battle Group. Det danske bidrag til SFOR er et element heri.

NSIP NATO Security Investment Programme.

NSMR NATO Senior Military Representative.

OSCE Organisationen for Samarbejde og Sikkerhed i Europa

RDF Se Reaktionsstyrker.

Reaktionsstyrker NATO's reaktionsstyrker er opdelt i IRF (Immediate Reaction Forces, umiddel-bare reaktionsstyrker), RRF (Rapid Reaction Forces, hurtige reaktionsstyrker)og MDF (Main Defence Forces, hovedforsvarsstyrkerne).

SFOR STABILIZATION FORCE. En NATO-styrke med dansk deltagelse, som er indsat iBOSNIEN-HERCEGOVINA.

SHIRBRIG The Multinational United Nations Stand-by Forces High Readiness Brigade. FN'shurtige udrykningsstyrke.

Slutproduktion Indsættelse af Forsvarets enheder i løsningen af Forsvarets opgaver.

STANAVFORLANT NATO's stående Atlanterhavsflåde.

Strukturtilpasninger Foranstaltninger, der – normalt i form af centralt styrede projekter – medføreren samtidig justering af Forsvarets struktur, opgavevaretagelse og ressourceal-lokering.

Styrkeproduktion Antal producerede enheder til den operative virksomhed.

Støtteproduktion Produktion inden for støttevirksomheden af fysiske produkter, service- og tje-nesteydelser samt kapacitetsydelser til støtte for opstilling og uddannelse afgrund- og færdiguddannede enheder samt disses indsættelse.

Ord Forklaring

Ordliste

Ord Forklaring

Støttevirksomhed Tilvejebringelse, vedligeholdelse og udfasning af støtteprodukter samt leveringaf drifts- og kapacitetsydelser inden for funktionsområderne personel, materi-el, etablissement og informatik.

Totalomkostningsprincippet Princip, der indebærer, at samtlige omkostninger ved en produktion opgøres.Omfatter således både direkte omkostninger, dvs. omkostninger, der direktekan relateres til produktet, og indirekte omkostninger eller fællesomkostninger,dvs. omkostninger, der ikke direkte kan henføres til produktet, men fordelesved hjælp af fordelingsnøgler.

UNSAS United Nations Stand-by Arrangements System.

Vision 2010 Vision for Forsvaret udgivet juni 2000. Efter Vision 2010 skal Forsvaret i 2010være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmoti-verede militære styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationaleopgaver.

VTS Vessel Traffic Service Systems.

100

Udgivet af Forsvarskommandoen maj 2002Produktion: Litotryk København a/sOplag: 1500

FORSVARSKOMMANDOEN OG UNDERLAGTE MYNDIGHEDER

SØVÆRNETSOPERATIVEKOMMANDO

GRØNDLANDSKOMMANDO

FÆRØERNESKOMMANDO

SØVÆRNETSMATERIEL-

KOMMANDO

FLYVERTAKTISKKOMMANDO

FLYVEMATERIELKOMMANDOEN

FORSVARSKOMMANDOEN FORSVARSCHEFENFORSVARSSTABEN

FORSVARETSSUNDHEDS- TJENESTE

HÆRENSOPERATIVEKOMMANDO

HÆRENSMATERIEL-

KOMMANDO

Danske Division,herunder1. Jyske Brigade3. Jyske Brigade1. Sjællandske Brigade Den Danske InternationaleBrigade (DIB)Sjællandske KampgruppeJyske KampgruppeLokalforsvarsregionNord- og Midtjylland 1

Lokalforsvarsregion Fyn,Syd- og Sønderjylland 1

LokalforsvarsregionSjælland og Lolland-Falster 1

LokalforsvarsregionKøbenhavn 1

LokalforsvarsregionBornholms Værn 2

Den Kongelige LivgardePrinsens LivregimentJydske DragonregimentGardehusarregimentet 3

Kongens ArtilleriregimentDronningens ArtilleriregimentIngeniørregimentetTelegrafregimentetTrænregimentetDet Danske InternationaleLogistikcenter (DANILOG) 4

Hærens OfficersskoleHærens KampskoleHærens ArtilleriskoleHærens Ingeniør- og ABC-skoleHærens SignalskoleHærens LogistikskoleHærens SergentskoleHærens SpecialskoleBorrislejrenOksbøllejrenJægersprislejrenJægerkorpsetHærens Flyvetjeneste

Hærens ParkområdeHærens HovedværkstedAmmunitionsarsenalet

FlådestationFrederikshavnFlådestation KorsørMarinestation København

Flyvestation AalborgFlyvestation KarupFlyvestation SkrydstrupFlyvestation VandelFlyvestation VærløseKontrol- og Luftforsvars- gruppen 5

Flyvevåbnets OfficersskoleFlyvevåbnets Førings- ogOperationsstøtteskoleFlyveskolenFlyvevåbnets Specialskole

Forsvarets Sanitetsskole

Chefen for ForsvaretsOperative StyrkerForsvarets Rådgivningom OmstillingForsvarets InformatiktjenesteForsvarets Værnepligt ogRekrutteringKommandantskabet i VedbækKommandantskabet i Kastellet

Hovedværksted AalborgHovedværksted VærløseFlyvevåbnets Hoveddepot 6

Forsyningsdepot Aalborg 7

Forsyningsdepot Skrydstrup 7

Forsyningsdepot Værløse 7

POL-divisionen

BORNHOLM

HÆRENS MATERIELKOMMANDOHJØRRING

SØVÆVÆV RNETS OPERATIVE KOMMANDOÅRHUS

HÆRENS OPERATIVE KOMMANDOKARUP

FLYVERTAKTISK KOMMANDOKARUP

FLYVEMATERIELKOMMANDOENVÆVÆV RLØSE

FORSVARSKOMMANDOENVEDBÆK

FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTEJÆGERSBORG

SØVÆRNETS MATERIELKOMMANDOHOLMEN

FÆFÆF RØERNES KOMMANDOTÓRSHAVN

GRØNLANDS KOMMANDOGRØNNEDAL

1. Eskadre2. Eskadre3. Eskadre5. Eskadre, herunderFrømandskorpsetSøværnets Taktiske StabSøværnets FlyvetjenesteKattegats MarinedistriktBornholms MarinedistriktMarinedistriktselement KorsørSøværnets OfficersskoleSøværnets Sergent- ogReserveofficersskoleSøværnets GrundskoleSøværnets Taktik- ogVåbenskoleSøværnets Teknikskole

Forsvarets Forsknings- tjeneste

FORSVARS- AKADEMIET 8

1 Oprettet pr. 1/7-01 ved sammenlægning af militær- og hjemmeværnsregioner. I lokalforsvarsregionen, som hører under hjemmeværnets driftsstruktur, indgår bidrag fra Hærens Operative Kommando.2 I Lokalforsvarsregion Bornholms Værn, som hører under hærens driftsstruktur, indgår bidrag fra Hjemmeværnet.3 Oprettet pr. 1/1-01 ved sammenlægning af Sjællandske Livregiment, Danske Livregiment og Garderhusarregimentet.4 Oprettet pr. 1/3-01. 5 Oprettet pr. 1/5-01 ved sammenlægning af Luftværnsgrup- pen og Kontrol- og Varslingsgruppen.6 Oprettet pr. 15/8-01.7 Forsyningsdepotet er under afvikling som følge af oprettel- sen af Flyvevåbnets Hoveddepot (FHD), og lukker primo 2002, når lagerbeholdningerne er overført til FHD. 8 Etableret som ny niveau II myndighed pr. 1/1-01. Herunder er et antal tidligere selvstændige myndigheder og skoler blevet integreret som elementer i Forsvarsaka- demiet, og således nedlagt som selvstændige myndigheder.

Ultimo 2001

Forsvarskommandoen

2001

Vir

kso

mhedsr

egn

skab

Forsvarskommandoens

Virksomhedsregnskab 2001

Forsvarskommandoen

Postboks 202 · 2950 Vedbæk

Tlf.: 45 67 45 67 · Fax: 45 89 07 48

Internet: www.fko.dk

E-mail: [email protected]

Forsvarsko

mm

ando

ens V

irksom

hedsre

gnskab

200

1

Forsvarskommandoen og underlagte myndigheder

Forsvarskommandoen

2001

Vir

kso

mhedsr

egn

skab

Forsvarskommandoens

Virksomhedsregnskab 2001

Forsvarskommandoen

Postboks 202 · 2950 Vedbæk

Tlf.: 45 67 45 67 · Fax: 45 89 07 48

Internet: www.fko.dk

E-mail: [email protected]

Forsvarsko

mm

ando

ens V

irksom

hedsre

gnskab

200

1

Forsvarskommandoen og underlagte myndigheder