Fakta om Forsvaretforsvaret.dk/FKO/Documents/Fakta om Forsvaret 061008.pdfDen grundlæggende forskel på Forsvarets tre værn er, at hæren opererer til lands, søværnet til vands

December 2008

ForsvaretFakta om

Indhold

2

Forsvarets mission og formålForsvarets tre værnForsvarets materielgenstande - HærenForsvarets materielgenstande - SøværnetForsvarets materielgenstande - FlyvevåbnetForsvarets personelrammeNiveau 1 myndighederVærnsfælles myndigheder i ForsvaretVærnepligten Militære enheder i hærenHærens struktur Hærens uddannelsesstrukturKort over hærens tjenestesteder og skolerSøværnets strukturKort over søværnets tjenestesteder og skolerFlyvevåbnets strukturKort over flyvevåbnets tjenestesteder og skolerHvad er NATO? Internationale operationerForsvarsforliget 2005-2009 Udviklingen af forsvarsudgifter Grønland og FærøerneNyttige kontakter i Forsvaret

346

1020242526272829303132333435364042434445

3

Forsvarets mission og formål

Sådan har Forsvaret formuleret sin overordnede mission:

”Ved at kunne kæmpe og vindefremmer Forsvarets soldater enfredelig og demokratisk udvikling i verdenog et sikkert samfund i Danmark”

Missionen følger loven om Forsvarets formål, opgaver og organisation mv. Her er Forsvarets formål formuleret som:

1) at forebygge krig2) at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet og 3) at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne

Forsvarsloven beskriver også Forsvarets opgaver. Forsvaret skal samarbejde med soldater fra NATO-landene og andre allierede om at forebygge konflikter og forhindre, at kriser udvikler sig

alvorligt. Hvis fjendtlige militære styrker krænker dansk område, skal Forsvaret opdage og afvise dem. Forsvaret skal være med til at øge tilliden og fremme stabiliteten i lande uden for NATO gennem forsvarsmæssigt samarbejde. Forebygge konflikter, bevare freden, skabe fred og hjælpe nød-lidende hører også til Forsvarets opgaver. Det er Forsvarets ansvar, at hæren, søværnet og flyvevåbnet råder over udholdende, mobile og fleksible styrker, der kan løse de ovenstående opgaver. Hjemmeværnet bidrager også til opgavernes løsning.

Den øverste ansvarlige for Forsvaret er forsvarsministeren, der bestemmer sammensætningen af søværnet, hæren og flyvevåbnet i overensstemmelse med, hvad folketinget har bestemt i forsvarsforliget. Under sig har forsvarsministeren forsvarschefen, der har kommandoen over hæren, flyvevåbnet og søværnet. Ud over Forsvarskommandoen er der syv andre niveau 1 myndigheder, der er direkte under Forsvarsministeriet (se side 23).

Forsvarets tre værn

Hærens Operative Kommando Søværnets Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando

4

Den grundlæggende forskel på Forsvarets tre værn er, at hæren opererer til lands, søværnet til vands og flyvevåbnet i luften.

Der er dog også forskel på fordelingen af nationale og internationale opgaver hos de tre værn.

Hæren har fokus på internationale missioner, og hovedparten af Forsvarets udsendte er fra hæren. Til gengæld er det ikke længere hærens opgave at forsvare Danmark mod en invaderende fjende, da ingen lande i nærheden truer Danmark. Det betyder, at hærens soldater skal kunne udsendes over hele verden, hvilket stiller store krav til, at udrustningen er moderne, og uddannelsen er i top. Politiet og redningsberedskabet kan få støtte fra hæren, hvis en alvorlig ulykke eller katastrofe rammer Danmark.

Søværnet er i gang med en stor modernisering. Flåden får større og mere moderne skibe, der kan operere overalt på verdenshavene. Søværnets enheder deltager jævnligt i

internationale operationer. Søværnet løser også en lang række nationale opgaver. Det gælder redningstjeneste, overvågning og beskyttelse af havmiljøet, assistance til skibstrafikken i danske farvande og støtte til politi- og toldvæsen. Søværnets enheder støtter Grønlands og Færøernes Kommando med udøvelse af suverænitetshåndhævelse, søredning, fiskeriinspektion og søopmåling.

Flyvevåbnets fly, helikoptere og radare kan både bruges nationalt og internationalt. På internationale missioner kan flyvevåbnet både løse kamp-, transport-og overvågningsopgaver. Herhjemme er rednings-helikopterne dagligt i luften i forbindelse med søredning og patienttransporter. Flyvevåbnet laver desuden havmiljøovervågning og fiskeriinspektion fra luften og giver assistance til politiet med helikoptere. Flyvevåbnet støtter også Grønlands og Færøernes Kommando med overvågningsfly. Flyvevåbnet overvåger det danske luftrum døgnet rundt og kan sende jagerfly i luften for at hjælpe civile fly eller imødegå terrorhandlinger.

5

Middeltung kampvogn Leopard 2A5Antal: 57

Fart: 68 km/t

Bevæbning: 120 mm kanon

Skudvidde: 3,5 kilometer

Vægt: 54 tons

Besætning: 4

Aktionsradius: 520 km

Pansret broslagningsvogn Leopard 1 BiberAntal: 10

Spændvidde: 20 m

Fart: 65 km/t

Vægt: 45,3 tons

Besætning: 2


Selvkørende haubits M109Antal: 24

Fart: 56 km/t

Bevæbning: 155 mm

Skudvidde: 18/24 km afhængigt af ammunitionstype

Besætning: 7


Forsvarets materielgenstande - Hæren

6

Pansret mandskabsvogn Piranha III C og HAntal: 113 (heraf 16 ambulancer)

Fart: 105 km/t

Bevæbning: 12,7 mm maskingevær

Vægt: 16,5 tons

Besætning: 2 + 10


Pansret mandskabsvogn M113Antal: Ca. 600

Fart: 65 km/t


Vægt: 9,2 tons

Besætning: 2 + 11


Pansret spejderkøretøj M/95 Eagle 1Antal: 36

Fart: 100 km/t


Vægt: 4,56

Besætning: 4-5


7

Mowag Eagle IVAntal: 85, bliver taget i brug i 2008

Fart: 110 km/t

Vægt: 7,2 tons


Infanterikampkøretøj CV9035Antal: 45, forventes operative i 2010

Vægt: 32 tons

Bevæbning: Bushmaster III 35 mm maskinkanon,

7,62 mm maskingevær

Forsvarets materielgenstande - Hæren

8

Mercedes GDAntal: Over 2.000

(forskellige typer)

Artilleripejleradaren ArthurAntal: 6

Besætning: 5

Minerydningsplejl Hydrema 910MCVAntal: 12

Fart: 30 km/t

Besætning: 1

Rydningsfart: 0-3 km

Rydningsbredde: 3,5 m

Let MortérKaliber: 60 mm

Antal: Ca. 90

Stinger antiluftværnsmissilAntal: Ikke oplyst

Dysekanon M/85Kaliber: 84 mm

Vægt: 11 kilo

Mål: 0-2000 m

Inklusiv natsigte og

afstandsmåler

Antal: 300

9

Støtteskibe af ABSALON-klassenL16 ABSALON, L17 ESBERN SNAREAntal: 2

Længde: 137,6 m

Bredde: 19,5 m

Dybgang: 6,3 m

Deplacement: 6.300 tons

Fart: 23 knob (cirka 43 km/t)

Aktionsradius: 9.000 sømil (cirka 16.600 km)

Besætning: 100 personer. Samlet kapacitet cirka 300 personer

Helikopter: 2

Indsatsfartøj: 2

Bevæbning: Harpoon sømålsmissiler, Sea Sparrow luftmålsmissiler,

127 mm maskinkanon M/02, 35 mm maskinkanon M/04,

Stinger, MU 90 antiubådstorpedo, 12,7 mm maskingevær

Korvetter af NIELS JUEL-klassenAntal: 3

Længde: 84 m

Bredde: 10,3 m

Dybgang: 4,5 m




Besætning: 90 personer

Bevæbning: Harpoon sømålsmissiler, Sea Sparrow luftmålsmissiler,

76 mm maskinkanon M/71, Stinger, 12,7 mm maskingevær,

F354 NIELS JUEL, F355 OLFERT FISCHER, F356 PETER TORDENSKIOLD

Forsvarets materielgenstande - Søværnet

10

Patruljefartøjer af FLYVEFISKEN-klassenAntal: 10

Længde: 54 m

Bredde: 9 m

Dybgang: 3,8 m

Deplacement: 450 tons



Besætning: 19-29 personer afhængig af rolle

Bevæbning: Afhængig af rollen

Kamprolle: Harpoon sømålsmissiler, Seasparrow luftmålsmissiler, 76 mm maskinkanon M/85, 12,7 mm maskingevær,

MU90 antiubådstorpedoer

Minerydningsrolle: 76 mm maskinkanon M/85, 12,7 mm maskingevær. Fjernstyret dronefartøj til minesøgning samt fjernstyret

undervandsdrone til mineuskadeliggørelse

Overvågningsrolle: 76 mm maskinkanon M/85, 12,7 mm maskingevær

Minelægningsrolle: 76 mm maskinkanon, 12,7 mm maskingevær, miner

P552 HAVKATTEN, P553 LAXEN, P554 MAKRELEN, P555 STØREN, P557 GLENTEN, P558 GRIBBEN, P559 LOMMEN (udfases inden 31-12-2007), P560 RAVNEN, P561 SKADEN, P562 VIBEN, P563 SØLØVEN

Inspektionsskib af THETIS-klassenAntal: 4

Længde: 112,5 m

Bredde: 14,1 m

Dybgang: 6 m


Fart: 21,5 knob (cirka 40 km/t)


Besætning: 60 personer

Bevæbning: 76 mm maskinkanon M/85, 12,7 mm maskingevær, Stinger, dybdebomber

F357 THETIS, F358 TRITON, F359 VÆDDEREN, F360 HVIDBJØRNEN- LYNX-helikopter stationeret ombord

11


Inspektionsfartøj af KNUD RASMUSSEN-klassen Antal: 2

Længde: 61 m

Bredde: 14,6 m

Dybgang: 5 m


Fart: 17 knob (31 km/t)

Aktionsradius: 3.000 sømil

Besætning: 18 mand

SAR fartøj: 1

P570 KNUD RASMUSSEN, P571 EJNAR MIKKELSEN

Standardfartøj af DIANA-klassen Antal: 6

Længde: 43 m

Bredde: 8,2 m

Dybgang: 2 m



Aktionsradius: > 1.000 sømil

Besætning: 9 mand

P520 DIANA, P521 FREJA, P522-525 indgår i 2008-2009

12

Inspektionskutter af AGDLEK-klassenAntal: 3

Længde: 31,4 m

Bredde: 7,7 m

Dybgang: 3,6 m




Besætning: 14 mand


Y386 AGDLEK, Y387 AGPA, Y388 TULUGAQ

Orlogskutter BARSØ-klassenAntal: 7

Længde: 25,6 m

Bredde: 6 m

Dybgang: 3 m



Aktionsradius: 971 sømil (cirka 1.800 km)

Besætning: 9 mand


Y300 BARSØ, Y301 DREJØ, Y303 SAMSØ,Y304 THURØ, Y306 FARØ, Y307 LÆSØ, Y308 RØMØ.Y307 LÆSØ er ombygget til dykkerskib

13


Standardfartøj Mk I HOLM-klassenAntal: 6 (5 leveret pr. 6/9 2007)

Længde: 28,9 m

Bredde: 6,4 m

Dybgang: 1,8 m


Besætning: 3 personer (kapacitet til 9)



A541 BIRKHOLM, A542 FYRHOLM, A543 ERTHOLM, A544 ALHOLM, MSD5 HIRSHOLM, MSD6 SALTHOLM

Minerydningsdrone (MRD 1 - 6)Antal: 6

Længde: 18 m

Bredde: 4, 75 m

Dybgang: 1,3 m



Besætning: Ingen

MRD 1 - 6

Minerydningsfartøjer (MSF 1 - 4)Antal: 4

Længde: 26,5 m

Bredde: 7 m

Dybgang: 2,2 m



Besætning: Ingen

14

Kongeskibet DANNEBROGAntal: 1

Længde: 79 m

Bredde: 10,4 m

Dybgang: 3,7 m


Besætning: 55 mand



Miljøskib af SUPPLY-klassenAntal: 2

Længde: 55,6 m

Bredde: 12,3 m

Dybgang: 3,9 m



Aktionsradius: 3.500 sømil (6.500 kilometer)

Besætning: 16 mand

A560 GUNNAR THORSON, A561 GUNNAR SEIDENFARDEN

Isbryder DANBJØRN-klassenAntal: 2

Længde: 76,8 m

Bredde: 17,1 m

Dybgang: 6,1 m



Besætning: 25 mand

A551 DANBJØRN, A552 ISBJØRN

15

Isbryder THORBJØRNAntal: 1

Længde: 65,1 m

Bredde: 15,3 m

Dybgang: 4,8 m



Besætning: 22 mand

A553 THORBJØRN

Miljøskib SEA-TRUCK-klassenAntal: 2

Længde: 29,7 m

Bredde: 8,2 m

Dybgang: 2,3 m



Aktionsradius: 1.000 sømil (1.852 km)

Besætning: 9 mand

A563 MARIE MILJØ, A564 METTE MILJØ

Transportfartøj af SLEIPNER-klassenAntal: 1

Længde: 36,5 m

Bredde: 7,6 m

Dybgang: 2,7 m


Besætning: 7 – 9 mand

A559 SLEIPNER


16

Indsatsfartøj Storebro 90E Antal: 4 (+2)

Længde: 11,9 m

Bredde: 2,9 m

Dybgang: 0,7 m

Deplacement: 8,2 tons


Aktionsradius: under 100 sømil (185 km)

Besætning: 3-4 mand

LCP 1-4 samt SAR 1–2(SAR 1 og 2 indgår i flåden sammen med denye inspektionsfartøjer)

LYNX (MK90B) helikopterAntal: 8

Længde, total: 15,24 m

Højde: 3,67 m

Rotordiameter: 12,80 m


Topfart: 167 knob (cirka 309 km/t)

Rækkevidde: max 384 sømil (711 km)


Bevæbning: 12,7 mm tungt maskingevær

17

Lægtvandsfartøj MILJØ 103Antal: 1

Længde: 16,38 m

Bredde: 4,6 m

Dybgang: 0,65 m


Fart: cirka 40 km/t

Besætning: 3 mand (+ plads til fem)

FregatterAntal: 3

Længde: 137,6 m

Bredde: 19,8 m

Dybgang: 6,1 m

Vægt: 6.200 tons

Besætning: 100-125 personer, maksimalt 160 personer

Fart: 28 knob (52 km/t)

Aktionsradius: Cirka 9.000 sømil (16.600 kilometer)

Helikopter: 1

Bevæbning: Harpoon sømålsmissiler, ESSM luftmålsmissiler, Lockheed Martin Mk 41 Vertical Launching System,

127 mm maskinkanon M/02, 35 mm maskinkanon M/04, MU 90 antiubådstorpedo,

12,7 mm tungt maskingevær

Indføres 2012-2013 som afløser for NIELS JUEL-klassen

Kommende enheder - Søværnet

18


19

Forsvarets materielgenstande - Flyvevåbnet

Alsidigt jagerfly F16 Fighting FalconAntal: 48

Besætning: 1 eller 2

Fart: 2.148 km/t

Længde: 14,32 m

Spændvidde: 9,14 m

Højde: 5,01 m

Aktionsradius: 1.296 km

Bevæbning: 20 mm maskinkanon, bomber, raketter og missiler

Mellemtungt transportfly C-130J-30 HerculesAntal: 4

Fart: 630 km/t


Længde: 34,36 m

Højde: 11,7 m



Let transport- og inspektionsfly Challenger CL-604Antal: 3

Fart: 650 km/t


Længde: 20,9 m

Højde: 6,3 m

Spændvidde: 19,6 m


20

Rednings- og transporthelikopter EH 101 Merlin Antal: 14 (6 transporthelikoptere er indtil 2010 udlånt til UK)

Besætning: 4-5 mand (maksimalt 30 passagerer)

Topfart: 309 km/t, gennemsnitsfart: 278 km/t

Længde: 19,53 m

Højde: 5,3 m



Redningshelikopter S-61 Sea KingAntal: 7

Besætning: 5 mand


Længde: 17,1 m

Højde: 4,7 m



Let observationshelikopter AS550 C2 Fennec Antal: 12, p.t. 4 stk. i Irak

Besætning: 2 mand


Længde: 10,93 m

Højde: 3,34 m



21

Skole- og forbindelsesfly T-17 Saab SupporterAntal: 28


Fart: 287 km/t, gennemsnitsfart: 186 km/t

Længde: 7 m

Højde: 2,6 m

Spændvidde: 8,8 meter

Aktionsradius: 703 kilometer

Fast langtrækkende radar Selex RAT-31 DL Antal: 1

Rækkevidde mod fly: 470 km X 30 km

Antennestørrelse: 81 m2

Betjening: 8 mand

Samlet vægt: 30 tons

Monteret i et 22 meter højt radartårn i Skagen

Fast langtrækkende radar Marconi S-723Antal: 1



Betjening: 8 mand


Monteret i et 20 meter højt radartårn på Bornholm

22

Forsvarets materielgenstande - Flyvevåbnet

Taktisk mobil langtrækkende radar Lockheed Martin TPS-77Antal: 2



Betjening: 6 mand


Kan flyttes med to C-130J fly

23

Forsvarets personelramme

Personelkategori/værn g Hæren Søværnet Flyvevåbnet Værnsfælles I alt

Officerer 1.419 638 622 1.190

Befalingsmænd 2.504 784 1.160 736

Konstabler 4.313 1.570 1.529 948

Værnepligtige 2.130 200 145 0

Civile 204 306 116 6.197

I alt 10.560 3.435 3.612 9.071 25.478

Personeludviklingen i Forsvaret 1999-2009 ggggÅr 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Antal 34.209 30.846 29.871 30.100 29.781 27.900 24.298 25.205 25.478 25.847 26.218

Note: Værnepligtige er talt med i statistikken som hele årsværk

24

Forsvarets niveau 1 myndigheder er de myndigheder, der er lige under forsvarsministeriet. Det drejer sig om Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarets Auditørkorps, Farvandsvæsenet, Forsvarsministeriets Interne Revision og Militærnægteradministrationen.

Niveau 1 myndigheder

Birkerød Beredskabsstyrelsen

Forsvarets Interne RevisionForsvarets EfterretningstjenesteForsvarets AuditørkorpsHjemmeværnskommandoenKastellet

HolmenForsvarskommandoenChristianshavn

Farvandsvæsenet

SlagelseMilitærnægteradministrationen

25

26

MjørkadalurFærøernes Kommando

GrønnedalGrønlands Kommando

FÆRØERNE

Forsvaret har seks funktionelle tjenester - Forsvarets Matrieltjeneste, Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Forsvarets Regnskabstjeneste, Forsvarets Sundhedstjeneste og Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste. De funktionelle tjenester yder service til hele Forsvaret og er dermed værnsfælles. Det samme gælder Forsvarets Mediecenter og Forsvarets Rekruttering. I Grønlands Kommando, Færøernes Kommando og Forsvarets Fælles Redningscentral samarbejder flyvevåbnet og søværnet.

Værnsfælles myndigheder i Forsvaret

HjørringForsvarets RegnskabstjenesteForsvarets Bygnings- ogEtabliissmentstjeneste

ÅrhusJoint Rescue Coordination Centre

(Forsvarets fælles redningscentral)

SkalstrupForsvarets Sundhedstjeneste

Ballerup Forsvarets Materieltjeneste

Jonstrup (Ballerup)Forsvarets Rekruttering

AvedøreForsvarets Koncernfælles

Informatiktjeneste

Holmen Forsvarets PersoneltjenesteForsvarets Medieventer

Svanemøllens Kaserne Forsvarsakademiet

GRØNLAND

27

En reform af værnepligten var en af nyskabelserne i forsvarsforliget 2005-2009. Værnepligten blev skåret ned til fire måneder for de fleste værnepligtige, der ikke længere har som opgave at forsvare Danmark. De værnepligtige udgør nu en reservestyrke, der kan indsættes, hvis redningsberedskabet og politiet har en meget mandskabskrævende opgave – f.eks. en naturkatastrofe. De værnepligtige trænes stadig i håndtering af våben, men bliver ligeledes øvet i brand, redning, førstehjælp og bliver orienteret om internationale missioner. I slutningen af værnepligten bliver de indkaldte tilbudt ansættelse eller videre-uddannelse i Forsvaret. De værnepligtige udgør dermed et vigtig rekrutteringsgrundlag for Forsvaret.

Værnepligten

Det er også Forsvarets opgave at støtte kongehuset. Den løses blandt andet af værnepligtige. Det sker ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets hesteskadron og på kongeskibet Dannebrog, hvor man er indkaldt henholdsvis otte måneder, tolv måneder og ni måneder.

Med forsvarsforliget blev sessionen afskaffet og ændret til Forsvarets Dag. Det betyder, at alle unge mænd på tidspunkt indkaldes til at møde på et af de seks Forsvarets Dag centre, der ligger i henholdsvis Høvelte, Slagelse, Fredericia, Herning, Aalborg og Rønne. Alle unge kvinder bliver på et tidspunkt inviteret til at møde på et af centrene. På Forsvarets Dag gennemgår de unge en helbredsundersøgelse og en test. Desuden kan de unge få information fra rådgivere og læse og se tv-indslag om Forsvarets og redningsberedskabets uddannelser.

Uddannelse af værnepligtige i Forsvaret 2007Hærens basisuddannelse (4 måneder): 4.720Den Kongelige Livgarde (8 måneder): 720Hesteskadronen Gardehusarregimentet(12 måneder): 80Søværnets Basisuddannelse (4 måneder): 310Kongeskibet Dannebrog (9 måneder): 40Flyvevåbnets basisuddannelse (4 måneder): 435

Division: ____________________________________ Ca. 20.000 mand Brigade:_______________________________________Ca. 4.500 mand Kampgruppe: ________________________________Ca. 1.000 mand Bataljon (fire kompagnier eller eskadroner): ____ Ca. 700 mandArtilleriafdeling (fire batterier): ________________ Ca. 660 mand Kompagni (tre delinger og en stab): _____________Ca. 130 mand Batteri (tre delinger og en stab): _________________Ca. 110 mandEskadron* (tre delinger og en stab): _____________ Ca. 65 mandDeling (tre grupper): ______________________________ Ca. 35 mand Gruppe: ___________________________________________ Ca. 10 mand

* I kampvogns- og spejderenheder kaldes underafdelinger for eskadroner

Størrelsen af den enkelte enhed kan ikke angives helt præcist, da den kan variere afhængig af hvilken opgave, mandat eller udrustning enheden har. Når danske styrker er med i internationale operationer, øvelser eller decideret krig bliver underafdelinger sat sammen i bataljoner og brigader.

RegimentI Danmark er hæren også opdelt i regimenter. F.eks. Jydske Dragonregiment og Gardehusarregimentet. Regimenterne er dag garnisonsstøtteelementer, der står for pressekontakt, vagt og sikkerhedstjenste, velfærdstjeneste samt en række andreopgaver.

Militære enheder i hæren

28

Hæren bliver ledet af Hærens Operative Kommando på Flyvestation Karup. Hæren består af Stab Danske Division med divisionstropper, 1. og 2. Brigade, Jæger-korpset og DANILOG. Divisionstropperne, 1. Brigade og Jægerkorpset er hovedsageligt professionelle soldater. 2. Brigade derimod består af soldater under uddannelse, der er i gang med hærens basisuddannelse og hærens reaktionsstyrkeuddannelse. DANILOG står for forsyningstjeneste til udsendte enheder.

De bataljoner og kompagnier, der hører til divisionstropperne, 1. og 2. Brigade, er fordelt rundt omkring i hærens forskellige regimenter.

Stab Danske Division ogdivisionstropper: 1.106 mand 1. Brigade: 2.850 mand 2. Brigade: 1.854 mand DANILOG: 583 mand Jægerkorpset: 135 mand 5. Telegrafbataljon: 150 mand

Hærens struktur

29

I grove træk kan man sige, at hæren har soldater på tre forskellige uddannelsesniveauer – værnepligtige, soldater med reaktionsstyrkeuddannelse og professionelle soldater.

Værnepligtige får hærens basisuddannelse. Her får de en grundlæggende militær uddannelse, som giver dem evnen til at operere i hold af ca. 10 mand i et kampmiljø. Desuden får de nogle færdigheder, der kan bruges til at støtte redningsberedskabet.

Ved slutningen af hærens basisuddannelse får deværnepligtige tilbudt at fortsætte i hærens reaktionsstyrke, der uddanner soldater til internationale missioner. I otte måneder forbereder soldaterne sig på det arbejde, de skal udføre i eksempelvis Afghanistan eller Kosovo. Derefter bliver de udsendt i seks måneder på en mission.

Når soldaterne har været udsendt, har de tre muligheder. De kan fortsætte som professionelle soldater i den stående reaktionsstyrke i hærens 1. brigade, de kan få en reaktionsstyrkekontrakt, så de kan blive udsendt igen senere, eller de kan forlade Forsvaret. De professionelle soldater kan med kort varsel udsendes i nye missioner eller til støtte for igangværende missioner. De reaktionsstyrkesoldater, der er færdige med deres reaktionsstyrkeuddannelse, fortsætter og udbygger deres uddannelse, så de opnår flere færdigheder. Deres videre uddannelse er rettet mod specifikke opgaver.

Hærens uddannelsesstruktur

30

Kort over hærens tjenestesteder og skoler

31

SkiveIngeniørregimentetHærens Ingeniør- og ABC-skole

AalborgTrænregimentetHærens LogistikskoleJægerkorpset

KarupHærens Operative Kommando

FredericiaTelegrafregimentetHærens Føringsstøtteskole Slagelse

Gardehusarregimentet2. Brigade (stab)

HøvelteLivgarden

FrederiksbergHærens Officersskole

HolstebroJydske Dragonregiment

VardeDanske ArtilleriregimentHærens Ildstøtteskole

HaderslevDanske Division (stab)

1. brigade (stab)

SønderborgHærens Sergentskole

VordingborgDANILOG

OksbølHærens Kampskole

RønneGardehusarregimentet(opklaringsbataljon)

Søværnets struktur

32

Søværnet ledes af Søværnets Operative Kommando i Århus. Søværnet består af Søværnets Taktiske Stab, to eskadrer, to marinedistrikter, Søværnets Frømandskorps, Søværnets Helikoptertjeneste og to operative logistiske støttecentre. Desuden har søværnet en række skoler, hvor personellet bliver uddannet.

De to største enheder i søværnet er 1. Eskadre og 2. Eskadre, der er baseret på flådestationerne i Frederikshavn og Korsør, hvor stort set alle søværnets skibe har deres base. 1. Eskadre har fokus på søværnets nationale opgaver i danske, færøske og grønlandske farvande. 2. Eskadre er internationalt orienteret og har fokus på egentlige kampopgaver. De skibe og besætninger, som søværnet kan udsende på internationale missioner kommer primært fra 2. Eskadre, men også skibe fra

1. Eskadre kan udsendes. Ud over skibe og besætninger kan søværnet også udsende kapaciteter fra øvrige operative enheder herunder Søværnets Taktiske Stab, frømænd eller minører fra Søværnets Frømandskorps, militærpoliti eller værkstedsteams fra de operative logistiske støttecentre eller en helikoptergruppe fra Søværnets Helikoptertjeneste.

1. Eskadre633 mand4 inspektionsskibe2 patruljefartøjer 8 patruljekuttere er ved at blive udskiftet med 6 standardfartøjer3 inspektionskuttere3 isbrydere4 miljøskibe4 standard MK I fartøjer Kongeskibet DANNEBROGTransportskibet SLEIPNERLægtvandsfartøj

2. Eskadre804 mand 2 støtteskibe3 korvetter4 patruljefartøjer i kamprollen4 patruljefartøjer i minerydningsrollenMinerydningsdroner

Kort over søværnets tjenestesteder og skoler

33

HvimsSøværnets Havarikursus

Frederikshavn1. Eskadre

Søværnets Operative Logistiske Støttecenter FrederikshavnSøværnets Taktikkursus

Søværnets Sergent- og Grundskole (oprettes 1/1-08)Kattegats Marinedistrikt

KarupSøværnets Helikoptertjeneste

ÅrhusSøværnets Operative Kommando

Flådestation Korsør2. Eskadre

Søværnets Operative Logistiske Støttecenter KorsørSøværnets Taktiske Stab

KøbenhavnSøværnets OfficersskoleSøværnets SpecialskoleSøværnets TeknikkursusSøværnets Dykkerkursus

KongsøreSøværnets Frømandskorps

Sjællands OddeSøværnets Våbenkursus

BornholmBornholms Marinedistrikt

Flyvevåbnets struktur

Flyvevåbnets ledelse sidder i Flyvetaktisk Kommando i Karup. Flyvevåbnet består af fem wings, tre flyve-stationer, en række skoler, radarhoved Skagen og Bornholm samt Expeditionary Air Staff. De fem wings løser både internationale og nationale opgaver.

Fighter Wing Skrydstrup826 mand 48 F-16 Fighting Falcon jagerfly

Air Transport Wing Aalborg421 mand4 Hercules C130J-30 mellemtungt transportfly3 Challenger CL-604 inspektionsfly

Expeditionary Air Staff19 mand

Helicopter Wing Karup607 mand 12 AS550 C2 Fennec let observationshelikoptere8 EH 101 Merlin redningshelikoptere7 S-61 Sea King redningshelikopter

Air Control Wing433 mand2 Lockheed Martin TPS-77 taktisk mobillangtrækkende radar1 Selex RAT-31 DL fast langtrækkende radar1 Marconi S-723 fast langtrækkende radar

Combat Support Wing416 mand

34

Kort over flyvevåbnets tjenestesteder og skoler

35

Radarhoved Skagen

Flyvestation AalborgTransport Wing Aalborg

Flyvestation KarupFlyvertaktisk KommandoHelikopter Wing KarupCombat Support WingAir Control WingFlyvevåbnets Førings- og operationsstøtteskoleExpeditionary Air Staff

Flyvestation SkrydstrupFighter Wing SkrydstrupRadarsensor Skrydstrup

Radarhoved Multebjerg

JonstrupFlyvevåbnets Officersskole

Radarhoved Bornholm

Hvad er NATO?

NATO er en alliance af 26 uafhængige stater. Alliancen blev grundlagt i 1949, da 11 lande heriblandt Danmark underskrev Den Nordatlantiske Traktat. Medlemmerne i NATO har en fælles interesse i at opretholde fred og forsvare deres frihed gennem politisk solidaritet og et passende forsvar med henblik på at afskrække og om nødvendigt slå alle former for aggression imod dem tilbage.

NATO’s vigtigste formål er således at beskytte frihed og sikkerhed for alle sine medlemmer med politiske såvel som militære midler i overensstemmelse med principperne i FN. Alliancen bygger på fælles værdier som demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper, og alliancen har siden sin oprettelse arbejdet for etablering af en retfærdig og varig fredelig orden i Europa.

NATO har i de senere år udviklet sig til at kunne operere globalt. Det er operationen i Afghanistan – ISAF – et bevis på. Her leder NATO en styrke på 35.000 mand, der kommer fra 37 NATO-lande og lande, der samarbejder med NATO. Det stiller store krav til uddannelse og materiel. Operationen i Kosovo, hvor styrken er på 16.000 mand, er NATO’s næststørste i øjeblikket.

NATO består i øjeblikket af USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Tyrkiet, Polen, Danmark, Norge, Holland, Belgien, Luxembourg, Island, Portugal, Grækenland, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Letland, Estland og Litauen.

NATO Response ForceI 2002 besluttede NATO at oprette udrykningsstyrken – NATO Response Force (NRF) – på 25.000 mand. Styrken har to formål. Første formål er, at den skal kunne rykke ud over hele verden med kort varsel. Opgaverne strækker sig fra katastrofehjælp til at være den første styrke, der bliver sat ind i et fjendtligt område. NRF’s andet formål er at være en motor i moderniseringen af NATO’s styrker. Enheder, der deltager i NRF,

36

37

skal være udrustet med materiel, der er let at transportere langt væk, og soldaterne skal desuden være klar til kampoperationer. Hver sjette måned bliver hele styrken på 25.000 mand skiftet ud. Det betyder, at mange af NATO’s enheder kommer igennem det krævende uddannelsesprogram, der er adgangsbillet til NRF.

Her er en oversigt over de styrker, som Danmark har stillet til rådighed for NATO Response Force siden 2005 og hvilke styrker, der skal deltage i den nærmeste fremtid.

NRF 6 (11/1 – 30/6 2006): Syv stabsofficerer til det øverste luftmilitære hovedkvarter i NRF, seks F-16 fly, et C-130J Hercules transportfly, to civile transportskibe og et NBC prøvetagningshold.

NRF 7 (1/7 2006 – 10/1 2007): En korvet, et patrulje-fartøj i minerydningsrollen, syv stabsofficerer til det øverste luftmilitære hovedkvarter i NRF, seks F-16 fly, et C-130J Hercules transportfly og et civilt transportskib.

NRF 8 (11/1 – 30/6 2007): Syv stabsofficerer, seks F-16 fly, et C-130J Hercules transportfly og et civilt transportskib.

NRF 9 (1/7 2007 – 10/1 2008): En korvet, syv stabsoffi-cerer til det øverste luftmilitære hovedkvarter i NRF, seks F-16 fly, et C-130J Hercules transportfly

og et civilt roll on roll off transportskib.

NRF 10 (11/1 – 30/6 2008): En panserbataljon, en korvet, syv stabsofficerer til det øverste luftmilitære hovedkvarter i NRF og et civilt roll on roll off transportskib.

NRF 11 (1/7 2008 – 10/1 2009): Et civilt transportskib, et minerydningsfartøj (Flyvefisken-klassen) og seks F-16 fly.

NRF 12 (11/1 – 30/6 2009): Et civilt transportskib og seks F-16 fly.

NRF 13 (1/7 2009 – 10/1 2010): Et civilt transportskib, en del af det maritime specialstyrkebidrag, et kommandoskib (Thetis-klassen) og et logistisk støtteelement til chefen for NATO’s stående minerydningsstyrke.

NRF 14 (11/1 – 30/6 2010): Danmark er i spidsen for opstillingen af det landmilitære hovedkvarter, hvor Danske Division er kernen i hovedkvarteret. Hæren stiller med 840 mand, søværnet med 28 mand og flyvevåbnet med 51 mand til hovedkvarteret. Et civilt transportskib.

38

Fælles transportinitiativerEn forudsætning for at NATO kan operere globalt er, at soldater og materiel kan blive transporteret i skibe og fly. Transport over lange afstande – strategisk sø- og lufttransport – er en dyr og krævende opgave, og derfor løser NATO-landene opgaven i fællesskab. I rammen af Movement Coordination Centre Europe har Danmark indchartret roll on roll off transportskibe. Ti NATO-lande har benyttet skibene inklusiv Danmark og Tyskland.

Danmark er ligeledes med i et fælles lufttransport-initiativ, hvor Danmark sammen med 17 andre lande har chartret seks Antonov-124 fly.

Hvad er NATO?

39

40

Internationale operationer

Statistik over udsendt personel 2006-2008 1/2 2006 1/9 2007 1/7 2008NATO-operationer Kosovo 361 312 310Afghanistan 177 507 775Irak 21 13 13Bosnien-Hercegovina 3 2 2NATO i alt 562 834 1100

Koalitioner USA 5 5 4Irak 517 89 30Bahrain 0 1 2Afghanistan 1 0 Afrikas Horn 0 1Koalitioner i alt 523 95 37

FN-operationer Kosovo 1 1 1Georgien 5 5 5Afghanistan 1 1 4Kashmir 6 6 5Mellemøsten 11 11 10Eritrea 4 3 2Sudan 6 1 12Vestsahara 2 2 1

0

0

fortsat 1/2 2006 1/9 2007 1/7 2008Irak 1 3 1Libanon 0 50 85Liberia 2 2 2Congo 2 2 2Centralafrikanske Republik 0Nepal 0 2 1FN i alt 41 104 132I alt 1.126 1.033 1.259

0 1

41

42

Forsvarsforliget er de midler Folketinget afsætter til Forsvaret. Her er en oversigt over de penge som Forsvaret får i årene 2005-2009. Tallene er angivet i millioner kroner:

2006 2007 2008 200919.300 19.300 19.200 19.100

De største poster i forsvarsforliget er udgifterne til materiel, personel og etablissement (dvs. Forsvarets bygninger, anlæg og andre arealer).

Her er en oversigt over det nye materiel, som Forsvaret har planlagt at anskaffe i forsvarsforliget 2005-2009. Udgifterne er angivet i millioner:

HærenStabsøvelsessimulationC3I systemer (kommunikations- og føringsstøtte-materiel)InfanterikampkøretøjerPansrede patruljekøretøjerIldstøttesystemerBjærgningssystemerIngeniørmaterielKlimapakkeLogistikFelthospitalFremtidens soldaterHæren i alt: 4.649

SøværnetTre patruljeskibeFire maritime helikoptereOpdatering til Lynxhelikopter fase 2Søværnet i alt: 4.545

FlyvevåbnetTransportfly Hercules C130JSelvbeskyttelsesudstyr til luftfartøjerModerne datatransmissionsudstyr (Link 16)Fortsat NATO tilpasning af F-16Deployerbar radarkontrolkapacitetFlyvevåbnet i alt: 1.555

VærnsfællesABC kapacitet (udstyr til forsvar mod masseødelæggelsesvåben)SpecialstyrkematerielVærnsfælles logistisk kapacitetsopbygningVærnsfælles i alt: 1.490

HjemmeværnetEnkeltmandsudrustningMarinehjemmeværnsfartøjerMiljømateriel til marinehjemmeværnsfartøjerSimulationsmaterielAntiterrormaterielKommunikationsmaterielObservations- og identifikationsmaterielHjemmeværnet i alt: 244

Nye materielanskaffelser i alt: 12.239

Forsvarsforliget 2005-2009

Forsvarsudgifternes andel i procent af bruttonationalproduktet (BNP) i perioden 1996 til 2007 (årets priser).

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 20071,56 1,55 1,43 1,36 1,34 1,27 1,23 1,23 1,22 1,29 1,22

Udviklingen af forsvarsudgifter

43

44

GrønlandGrønlands Kommando i Grønnedal er ansvarlig for al militær aktivitet i og omkring Grønland. Opgaverne er bl.a. suverænitetshåndhævelse, eftersøgnings- og redningsoperationer og fiskeriinspektion. Til løsning af disse opgaver disponerer Grønlands Kommando over 1 inspektionsskib med helikopter og 2-3 inspektionskuttere eller inspektionsfartøjer, lejlighedsvis et Challenger CL-604 inspektionsfly samt slædepatruljen SIRIUS i Nordøstgrønland. Forsvaret har cirka 200 mand udstationeret i Grønland, inkl. skibs- og flybesætninger.

FærøerneFærøernes Kommando i Mørkedal er ansvarlig for alle forsvarsrelaterede opgaver på Færøerne. Opgaverne er stort set de samme som på Grønland. Til løsning af disse opgaver disponerer Færøernes Kommando over 1 inspektionsskib med LYNX-helikopter om bord og lejlighedsvis over et Challenger CL-604 inspektionsfly. Forsvarets personel på Færøerne udgør i alt 25 personer. Hertil kommer skibs- og flybesætninger i alt ca. 85 mand.

Grønland og Færøerne

Nyttige kontakter i Forsvaret

Nyttige telefonnumre, web- og e-mail adresser i Forsvaret

Forsvarsministeriet 3392 3320 fmn.dk [email protected]

Forsvarskommandoen 4567 4567 Forsvaret.dk [email protected]

Hærens Operative Kommando 9962 4970 Forsvaret.dk/hok [email protected]

Søværnets Operative Kommando 8943 3099 Forsvaret.dk/sok [email protected]

Flyvertaktisk Kommando 9962 4950 Forsvaret.dk/ftk [email protected]

Forsvarets Materieltjeneste 7257 5999 Forsvaret.dk/fmt [email protected]

Forsvarets Rekruttering 4489 5000 Forsvaret.dk/fvr [email protected]

Forsvarets Mediecenter 4567 4900 Forsvaret.dk/fmc [email protected]

Forsvarsakademiet 3915 1515 Forsvaret.dk/fak [email protected]

Forsvarets Personeltjeneste 3266 5599 Forsvaret.dk/fpt [email protected]

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 7231 3000 Forsvaret.dk/fbe [email protected]

Forsvarets Regnskabstjeneste 9924 1111 Forsvaret.dk/frt [email protected]

Grønlands Kommando +299 691 911 Forsvaret.dk/glk [email protected]

Færøernes Kommando +298 341 420 Forsvaret.dk/frk [email protected]

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste 4567 7000 Forsvaret.dk/FKIT [email protected]

45

ForsvarskommandoenDanneskiold Samsøes Alle 11434 København KTlf. 4567 4567

[email protected]