KØBENHAVNS UNIVERSITET - ku · Nærværende virksomhedsregnskab for 1998 følger i store træk det samme koncept som virksomhedsregnskabet sidste år. I år er der valgt et tema,

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

V I R K S O M H E D S R E G N S K A B

19 9 8

KBHUniårsb9899 Forside 10/05/99 13:23 Side 1

KA P I T E L 1: IN D L E D E N D E

B E M Æ R K N I N G E R 3

Præsentation af KU 4Københavns Universitet nationalt oginternationalt 4

Universitetets ledelse 4Universitetets faglige struktur 5Universitetets fysiske struktur 6

KA P I T E L 2: BE R E T N I N G 9

Uddannelse 9Forskning 10Personale 11Økonomi 13Opfølgning på sidste års temaer 15De fysiske Rammer – sidste års tema 1 15Fremtidsudsigterne for studentertilgang og produktion - Sidste års tema 2 17

TE M A: EK S T E R N F I N A N S I E R I N G 19

Regler 19Ledelse og ansvar 20Økonomi og omfang 20Indtæger 20Forbrug 21Den eksterne finansierings betydning for hovedområderne 22

Personaleforhold under ekstern finansiering 24Alderssammensætningen 24Overhead 26Frihed til eller binding af forskningen gennem ekstern finansiering? 28

Sammenfatning 29Eksempler på eksternt finansierede forskningsprojekter 29

KA P I T E L 3: DE T F O R M Å L S O P D E LT E

R E G N S K A B 33

Indledning 33Fordelingsnøgler 33Generelt vedrørende formålsfordelingen 33Uddannelse 34Uddannelsesudgifterne 34Ordinær uddannelse 34Søgning og optagelse 34STÅ-produktionen 35Kandidatproduktionen 36Åben Uddannelse 37

Internationalisering 37Kvalitetssikring af uddannelserne 39Kursusevaluering 41Andre kvalitetssikringsforanstaltninger for uddannelserne 41

Censorberetningerne 41Forskning og forskeruddannelse 41Uddannelses- og forskningsfinansiering 41Forskningsbudgettering 42Eksterne forskningsmidler 42Kvalitetssikring af forskningen 42De forskningsmæssige satningsområder 43Øresundsuniversitetetssamarbejdet 45Museer og samlinger 46

KA P I T E L 4: PE R S O N A L E 47

Personalepolitik 47Personalets sammensætning 48Tilgang og afgang 50Gennemsnitligt fravær i perioden 1994-1998 51Personalesammensætning 51Kønsmæssig sammensætning 52

KA P I T E L 5: DR I F T S R E G N S K A B 53

Driftsregnskab 53Regnskab/bevillinger/total 54Regnskab/bevillinger/ordinær virksomhed 55Indtægter 55Udgifter 55Regnskab/Ekstern virksomhed 57Opsparing/finansielle beholdninger 59Internt regnskab 60Sammenfatning 61

BI L A G - ÅR 2000 PA R AT H E D 62

IN D H O L D S F O RT E G N E L S E

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 1

2

Publikationen er desuden tilgængelig på:

www.ku.dk/oa/okofh/virksomhedsregnskab1998.html

Publikationen er godkendt og underskrevet af KøbenhavnsUniversitets ledelse og Forskningsministeriet.

Et omfattende bilagsmateriale til virksomhedsregnskabet kan rekvireres ved henvendelse til:

Københavns Universitets Kvikservice tlf. 35 32 27 55(daglig fra 10-14).

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 2

3

KA P I T E L 1

IN D L E D E N D E B E M Æ R K N I N G E R

Københavns Universitet har gennem deseneste tre år leveret virksomhedsregnskaber.Nærværende virksomhedsregnskab for 1998følger i store træk det samme koncept somvirksomhedsregnskabet sidste år. I år er dervalgt et tema, der har en stor betydning forUniversitetets virke, nemlig ekstern finansie-ring. Desuden følges der op på sidste års tema-er, der omhandlede de mere langsigtede plan-lægningsvilkår vedrørende fysiske forhold ogstudentertilgang.

Københavns Universitet ser virksomhedsregn-skabet som en fornyelse af statsinstitutioner-nes økonomirapportering og har igangsat etudviklingsarbejde, der skal sikre at institutio-nens interne økonomistyring bedst muligtlever op til intentionerne bag budgetreformen.En institution af Københavns Universitetsstørrelse må i sagens natur anvende nogle årpå at ændre sin rapporteringspraksis så betyde-ligt som virksomhedsregnskabet kræver.

Universitetet vil de kommende år søge at inte-grere forskellige planlægningsværktøjer –langtidsplan, helhedsplan, handlingsplan,udviklingskontrakter og virksomhedsregnskab– i en sammenhængende cyklus. Det stillerstore krav til både indhold, form og procedurei Universitetets planlægnings- og rapporte-ringsarbejde. Det er afgørende for en succes-fuld styringsproces, at også vilkårene forUniversitetets aktiviteter er gennemsigtige. Iden sammenhæng ser Universitetet frem til endialog med de bevilligende myndigheder medhenblik på at skabe klarhed og konsekvens irammerne for kompetence og ansvar. Intro-duktionen af udviklingskontrakterne vil væreen god lejlighed hertil.

I 1997 tog Københavns Universitet et førsteskridt hen imod det ideal, hvor virksomheds-regnskabet efter Universitetets opfattelse giveret dækkende billede af årets aktiviteter ogresultater, og hvor disse sættes i perspektiv afinstitutionens egne langsigtede planer. Dette ersøgt uddybet og forbedret med nærværendevirksomhedsregnskab. Københavns Universitetagter at tage det nuværende koncept op tilrevision, når kravene til afrapportering i for-bindelse med de kommende udviklingskon-trakter har fundet sin rette form.

Forskningsministeriets krav til udformning afvirksomhedsregnskabet indeholder både frihederfor institutionerne til opsætning og udform-ning, og obligatoriske dele der skal afleveres.Universitetets bidrag er på den baggrund dis-poneret således, at alle de krævede tabeller ersamlet i et særskilt bilag. De væsentligste afdisse tabeller er sammen med supplerende ana-lyser også indarbejdet i teksten og kommen-teret. Dispositionen følger i det store hele denaf Forskningsministeriet anbefalede struktur,men indeholder herudover uddybende analyseaf nogle af Universitetets grundvilkår.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 3

KA P I T E L 1

4

Københavns Universitet nationalt og internationalt

Københavns Universitet er landets ældste ogstørste universitet. Universitetet er ikke knyt-tet til et bestemt geografisk område, eller tilsærlige forskningsområder, men spænder somnationalt universitet over alle fagområder, ogrekrutterer fra hele landet.

Københavns Universitets formål er at forske oggive videregående uddannelse indtil det højestevidenskabelige niveau samt at formidle viden-skabelige resultater og udbrede kendskabet tilvidenskabens arbejdsmetoder. Universitetetlægger vægt på en tæt forbindelse mellem under-visning og forskning, og ser det som afgørendenødvendigt at værne om den forskningsbaseredeundervisning og den frie grundforskning for atkunne leve op til Universitetslovens krav.

Det er Universitetets mål at bevare og udbyggesin placering som et af de store og bedste univer-siteter i Europa. Aktiv deltagelse i det interna-tionale forskersamfund kan bl.a. understøttes af,at gøre det attraktivt for fremmede forskere,der er kapaciteter indenfor deres fagområder,at komme til Københavns Universitet.Universitetet har kunnet konstatere en frem-gang i sine internationale relationer, men måsamtidig konstatere en stor forskel imellem deforhold der kan tilbydes forskere fra konkurre-rende universiteter i udlandet i form af bedrefysiske rammer og individuelle aflønninger, ogde der kan tilbydes af Københavns Universitet.

Universitetets ledelse

Universitetets faglige aktiviteter tilrettelæggesefter retningslinjer fastlagt i de kollegiale or-ganer. Ansvaret for ledelsen af Universitetetsundervisnings- og forskningsvirksomhed lig-ger hos rektor i samarbejde med de øvrigevalgte ledere.

Rektor og dekanerne udfører den generelleledelse af Universitetet og fakulteterne. Insti-tutledere og studieledere varetager ledelsen afinstitutter og uddannelser. De administrativestøttefunktioner for rektor koordineres afuniversitetsdirektøren under ansvar overforrektor.

PR Æ S E N TAT I O N A F KU

KO L L E G I A L LE D E L S E STE K N I S K-

S T R U K T U R S T R U K T U RA D M I N I S T R AT I V

S T R U K T U R

DI A G R A M 1Grundplan over

KU’s styrelsesstruktur

Konsistorium Rektor Universitets-direktør

Fakultetsråd Dekan

Institut-sekretær

Institutleder

Studieleder

Institut-bestyrelse

Studie-nævn

Sekretariats-leder

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 4

5

Københavns Universitet er en stor og omfat-tende arbejdsplads, med mange forskelligepersonalegrupper, der hver især bidrager til atløse Universitetets opgaver. Der er vedtageten personalepolitik, som har til formål at fåmotiverede medarbejdere, der besidder dennødvendige faglige viden og indsigt i forholdtil institutionens mål.

Universitetets faglige struktur

Universitetets seks fakulteter er de organisato-riske rammer om den forskning, der foregårpå institutterne, de uddannelser, der varetagesaf studienævnene, og den dertil knyttedeadministration. Desuden er den centrale del afuniversitetsadministrationen og Universitetetsøverste ledelse samlet i det såkaldte fællesområde.Endelig er Universitetet vært for en række delvistuafhængige centre.

Strukturen, opdelt på fakulteter, institutter ogstudienævn, er skitseret i diagram 2. Diagram-met afspejler den faglige virkelighed og giverindtryk af netværket af faglige slægtskaber ogtraditioner.

Universitetets fysiske struktur

Universitetet er udbygget over en periode påmere end 500 år, og Universitetets bygnings-masse omfatter i alt 85 ejendomme og omkring621.000 etage m2 brutto areal. Heraf anvendesomkring 554.000 etage m2 til egentlige univer-sitetsanliggender. Øvrige arealer anvendes afeller er udlejet til eksterne enheder med varie-rende faglige relationer til Universitetet.Universitetets bygningsmasse, der huser deseks fakulteter og fællesområdet, er i dagopdelt på 5 driftsområder:

Indre by omfatter Det teologiske, Det juridiskeog Det samfundsvidenskabelige Fakultet, samtden centrale del af universitetsadministratio-nen. Indre by fakulteterne har ca. 9.500 stude-rende og knap 1.300 ansatte. Det samlede areali Indre by udgør, inklusiv areal til eksterneenheder, ca. 110.000 etage m2 brutto.

KUA (Københavns Universitet Amager) huserDet humanistiske Fakultet, Det kongeligeBiblioteks Amagerfilial, en række eksterntfinansierede forskningsenheder m.m.Hovedparten af Det humanistiske Fakultetsca. 13.600 studerende og over 1.600 ansattehar lokaler på KUA, men fakultetet har fortsatenkelte institutter beliggende andre steder ibyen. Det samlede areal af KUA udgør ca.100.000 etage m2 brutto.

Det sundhedsvidenskabelige Fakultet omfattesaf driftsområdet “Panum”. Indenfor områdetarbejder omkring 1.500 personer og der ergodt 3.300 studerende. Panum har ca. 140.000etage m2 brutto.

Det naturvidenskabelige Fakultet er spredtover 2 driftsområder, og bor dels i Univer-sitetsparken og dels på Øster Vold. Samlet erder ca. 7.100 studerende og knap 2.000 ansatte.Derudover findes der i disse områder en rækkeeksterne enheder med faglige relationer tilUniversitetet. Det samlede areal for Detnaturvidenskabelige Fakultet udgør, inklusivareal til eksterne enheder og ca. 24.000 m2 iUniversitetets bygninger uden for København,i alt ca. 270.000 etage m2 brutto.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 5

6

CA M P U S FA K U LT E T E R IN S T I T U T T E R ST U D I E N Æ V N

Institut for Matematiske Fag

Forsikringsmatematisk Laboratorium

Kemisk Institut

Niels Bohr Instituttet for Astronomi,

Fysik og Geofysik

Zoologisk Institut

Zoologisk Museum

Botanisk Institut

Botanisk Have

Botanisk Museum og Centralbibliotek

Molekylær Biologisk Institut

August Krogh Instituttet

Institut for Idræt

Geologisk Institut

Geologisk Museum

Geografisk Institut

Datalogisk Institut

Odontologisk Institut

Medicinsk - Anatomisk Institut

Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik

Medicinsk Fysiologisk Institut

Institut for Molekylær Patologi

Institut for Folkesundhedsvidenskab

Farmakologisk Institut

Institut for Medicinsk Mikrobiologi

og Immunologi

Øjenpatologisk Institut

Retsmedicinsk Institut

Klinisk Institut for Oto-Rhino- Laryngologi, Ophthalmologi mm.

Kinisk Institut for Kirugi og Anæstesiologi

Klinisk Institut for Intern Medicin og Geriatri

Klinisk Institut for Gynækologisk/Obste- trik, Pædiatri, Vækst/Reproduktion

Klinisk Institut for Biokemi, Klinisk Fysiologi/Nuklearmedicin og Radiologi

Klinisk Institut for Neurologi,

Neurokirugi og Psykiatri

NørreCampus

Matematik

Matematisk-økonomisk *

Matematisk Statistik og Forsikringsmatematisk

Kemi

Fysik

Biologi

Biokemi

Idræt

Geologi

Geografi

Datalogi

Ph. d.

Odontologi

Medicin

Humanbiologi **

Folkesundhed

MPH

Ph. d.

UdenforCampus

Det natur-videnskabeligeFakultet

Det sundheds-videnskabeligeFakultet

* + Det samfundsvidenskabelige Fakultet** + Flere institutter

DI A G R A M 2Universitetes faglige

struktur

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 6

7

KA P I T E L 1

Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab

Institut for Arkæologi og Etnologi ***

Det Arnamagnæanske Institut

Asien Instituttet

Carsten Niebuhr Instituttet

Institut for Dansk Dialektforskning

Engelsk Institut

Institut for Eskimologi

Institut for Film- og Medievidenskab

Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik

Institut for Folkloristik

Institut for Germansk Filologi

Institut for Græsk og Latin

Institut for Historie

Institut for Kunst og Teater

Institut for Litteraturvidenskab

Musikvidenskabligt Institut ***

Institut for Nordisk Fiologi

Psykologisk Laboratorium

Institut for Klinisk Psykologi

Institut for Religionshistorie

Institut for Romansk

Østeuropainstituttet

SøndreCampus

DetHumanistiskeFakultet

Lingvistik

Audiol. og Sprogpsykologi

Fremmedsprogspædagogik

Forhistorisk Arkæologi

Klassisk Arkæologi

Europæisk Etnologi

Østasiatisk

Nærorientalske Studier

Engelsk

Eskimologi

Film- og Medievidenskab

Filosofi

Pædagogik

Retorik

Folkloristik

Germansk

Klassisk Filologi

Historie

Kunsthistorie

Teatervidenskab

Litteraturvidenskab

Musik

Dansk

Finsk

Dansens Æstetik og Historie

Minoritetsstudier

Kvinde- og kønsforskning

Psykologi

Religionsfagene

Indianske Sprog og Kulturer

Fransk

Italiensk og Rumænsk

Spansk og Portugesisk

Slavisk

Moderne Græsk

Ph. d


*** Placeret i City Campus

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 7

8

Institut for Bibelsk Eksegese

Institut for Kirkehistorie

Institut for Systematisk Teologi

Center for Afrikastudier

Retsvidenskabeligt Institut A

Retsvidenskabeligt Institut B

Retsvidenskabeligt Institut C

Retsvidenskabeligt Institut D

Økonomisk Institut

Institut for Statskundskab

Sociologisk Institut

Institut for Antropologi

Center for Anvendt Datalogi

Ledelsessekretariatet og Rektorat

Studieadministrationen

Teknisk Administration

Budget- og Planlægningsafdelingen

Økonomikontoret

Personale og Jura

Statistikkontoret

ADB-kontoret

CityCampus

Teologi

Ph. d.

Afrikastudier

Jura

Ph. d.

Økonomi

Ph. d.

Statskundskab

Ph. d.

Sociologi

Ph. d.

Antropologi

Ph. d.

DetteologiskeFakultet

Det juridiskeFakultet

Detsamfunds-videnskabligeFakultet

Fælles-området


KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 8

9

KA P I T E L 2Københavns Universitets formål er (jf. univer-sitetsloven) at drive forskning og give videre-gående uddannelse indtil det højeste videnska-belige niveau. Universitetet skal endvidereværne om forskningsfriheden og bidrage til atudbrede kendskab til videnskabens arbejdsme-toder og resultater. Kvalitet i forskning,uddannelse og formidling har derfor afgøren-de betydning for vurdering af Universitetetsvirksomhed.

Universitetet har i de senere år arbejdet medat forbedre sit planlægningsberedskab og gørelangtidsplan, budgetter og virksomhedsregn-skaber til elementer i en integreret planlæg-nings- og opfølgningscyklus. I 1998 er mulig-heden for at indgå en udviklingskontraktmellem Universitetet og Undervisnings- ogForskningsministerierne kommet til.Universitetet er, om end lidt skeptisk, gåetkonstruktivt ind i arbejdet med at udarbejdeforslag til en udviklingskontrakt. Det er heltafgørende for Universitetet, at udviklingskon-trakterne udformes således at de udgør et ele-ment i en samlet helhed, og ikke flytter fokusfra institutionens samlede, gennemarbejdedelangtidsplan til et måske relativt begrænsetudsnit af universitetets aktiviteter som indar-bejdes i udviklingskontrakten.

Som mange andre statsinstitutioner er Køben-havns Universitet undervejs med at ændre sinøkonomistyring i overensstemmelse med detanker, der ligger bag den statslige budgetre-form. Kontraktstyring er et element heri. Derer imidlertid stadig et stykke vej før Universite-tets planlægning og regnskabsopfølgning er såtilstrækkeligt samordnet, at beretning og virk-somhedsregnskab kan tage sit udgangspunkt imål og handlingsplaner formuleret i langtids-plan og kontrakt. Og det vil næppe nogen-sinde være formålstjenligt, at planer og opfølg-ning i enhver henseende skal bevæge sig påsamme abstraktionsniveau.

UD D A N N E L S E

Kandidatkvalitet og forskningsbaseretundervisning

Københavns Universitet har som et af sinehelt centrale mål at uddanne kandidater af højkvalitet. Kandidaterne skal være udrustet medfaglig viden og selvstændighed, som sætterdem i stand til på egen hånd

• at videreudvikle deres kundskaber

• at tage kritisk stilling til videnskabelige teorier og metoder

• at formidle

• og at samarbejde (gerne med andre faggrupper)

Universitetet værner om den forskningsbase-rede uddannelse som en af forudsætningernefor at kunne fastholde og udvikle den højekandidatkvalitet. Den forskningsbaseredeundervisning bidrager ikke kun til produktio-nen af kandidater, der kan tilgodese samfun-dets efterspørgsel efter kvalificerede medarbej-dere, men er også vigtig for at sikre rekrutte-ring og fornyelse af forskningen.

Ifølge det formålsfordelte regnskab, somopgøres i forbindelse med virksomhedsregn-skaberne, tyder det på, at der også for 1998’svedkommende, anvendes flere midler på denforskningsbaserede undervisning end taxame-terbevillingerne tilsiger. De på Finanslovenfastsatte takster er i mange tilfælde ikke til-strækkelige til at dække KøbenhavnsUniversitets kvalitetsambition. Konsekvensenaf at opretholde en højere kvalitetsstandardend taksterne muliggør kan blive en beklageligudhuling af midlerne til Universitetets andrevæsentlige formål.

Dimensionering

Universitetet modtog i 1998 knap 19.000ansøgninger til uddannelserne. Søgningen tilUniversitetet gik dermed som forventet ensmule ned. Nedgangen kan tilskrives dels dendemografiske udvikling med mindre ungdoms-årgange, dels den store stigning i optaget deforegående år. Nedgangen i søgningen har

BE R E T N I N G

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 9

10

imidlertid ikke fået konsekvenser for optaget,idet antallet af optagne pr. 1. oktober 1998 lig-ger på samme høje niveau som i 1997.

Uddannelsesaktiviteten i 1998

Institut for Folkesundhedsvidenskab blev eta-bleret i 1997 og i 1998 blev de første 21Masters of Public Health (MPH) færdigud-dannede gennem Åben Uddannelse.

Den nye tværfakultære uddannelse iFolkesundhedsvidenskab udskød studiestartenfra 1998 til 1. februar 1999 og vil dermedafspejle sig i næste års virksomhedsregnskab.

For så vidt angår produktionen, har 1998været karakteriseret ved en aktivitetsforøgelsepå alle former for uddannelse.

De foregående års stigning i studenterårs-værksproduktionen er fortsat. Fra 1995 til1998 er der tale om en stigning i produktionenpå knap 12%. Stigningen afspejler bl.a. atKøbenhavns Universitet efterlevede Under-visningsministeriets tilskyndelse til meroptagvia ‘Universiteter i Vækst’.

Kandidatproduktionen er steget med knap11% fra 1997 til 1998. I alt drejer det sig omen fremgang på 190 kandidater i forhold til1997. Som en effekt af det forøgede optag desenere år, forventes der også i de kommende åryderligere stigninger i kandidatproduktionen.

Antallet af færdiguddannede ph.d er stegetmed ca. 2% fra 1997 til 1998. Denne vækstskal ses i sammenhæng med en kraftig vækstfra 1996 til 1997 på 30%, og KøbenhavnsUniversitet uddanner nu ca. 275 kandidaterårligt under forskeruddannelsen.

På Åben Uddannelse er der ligeledes frem-gang. I alt var der ca. 1138 årsstuderende påUniversitetet i 1998. En del af aktivitetsstig-ningen på 8% skyldes fusionen med DanmarksHøjskole for Legemsøvelser, som har med-bragt en stor aktivitet af efteruddannelse aflærere og korterevarende kurser.

Generelt hviler Universitetets politik forinternationalisering af uddannelserne på enforudsætning om balance mellem udrejsendeog tilrejsende studerende. Antallet af udgåen-de studerende har næsten ikke ændret sig deseneste år, mens antallet af indgående stude-rende er steget i 1998.

Aktivitetsfremgangen, som også har medførtøgede udgifter til uddannelserne, skal ses isammenhæng med Universitetets stadigearbejde med at sikre kvaliteten på alle uddan-nelsesområder gennem evalueringer og andrekvalitetssikringsforanstaltninger.

FO R S K N I N G

Forskningens kvalitet, grundforskning ogforskningsfrihed

Københavns Universitetet har en bredforskningsprofil, der udgør et beredskab afafgørende betydning for det danske samfund.Universitetet vil fastholde og udvikle sin posi-tion i det nationale og det internationale for-skersamfund med bibeholdelse af den bredeforskningsprofil.

Det er Universitetets opfattelse, at frie basis-forskningsmidlermidler fortsat bør være envæsentlig finansieringskilde med henblik påopretholdelse af såvel internationalt førendeforskningsmiljøer, som beredskab på fagområ-der, som ikke i tiden er aktuelle eller førende.

Den eksternt finansierede forskning får stadigstørre betydning for Københavns Universitet,men uden en grundforskning finansieret afUniversitetets basismidler, vil der ikke være detfornødne grundlag for at modtage/tiltrækkeeksterne midler til hverken grundforskningeller mere anvendelsesorienteret forskning. Ej heller for at Universitetet kan prioriteresærlige områder i korte eller lange perioder,hvor der er behov for en styrket indsats.

Universitetet ser derfor med bekymring påtendensen til, at de frie basisforskningsmidlerudhules både udefra af Forskningsministeriet iform af en relativ stigning i programmidler,puljer mv. på bekostning af basisforsknings-midler, og indefra på Universitetet hvor bådeden stigende uddannelsesaktivitet og de sti-

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 10

11

KA P I T E L 2gende omkostninger til investeringer og driftaf Universitetets bygningsmasse risikerer atmedføre en faldende forskningsaktivitet.

Samarbejde, teknologioverførsel

Københavns Universitet prioriterer bl.a.Øresundssamarbejdet højt, og der er næppetvivl om, at samarbejdet vil spille en stadigstørre rolle for den politiske, kulturelle oguddannelses- og forskningsmæssige udvikling iregionen. Derfor er der igangsat en rækkeaktiviteter og konkrete samarbejdsaftaler medhenblik på at koordinere uddannelse, forskning,forskeruddannelse, efter- og videreuddannelseog formidling.

Københavns Universitet har besluttet, at eta-blere en patentorganisation i 1999 med detformål at støtte og bistå forskere med udnyt-telse og kommercialisering af forskningsresul-tater indenfor alle Universitetets fagområder.Universitetet foretog i 1998 et udredningsar-bejde om patentering indenfor det bioteknolo-giske område, hvor udgangspunktet er en fri-villig ordning, hvor forskere overfører deresforskningsrettigheder til Universitetet mod atindtægterne herfra deles.

Forskningsministeren har efterfølgende frem-sat lovforslag i Folketinget, som vil danneudgangspunkt for Universitetets patentarbej-de. Den nyetablerede, centrale patentfuntionvil få støtte af et patentudvalg udpeget af rek-tor i samråd med fakulteterne.

PE R S O N A L E

Rekruttering

Universitetet har siden 1994 arbejdet målret-tet med forskerfornyelse, for at modvirkeresultatet af den “alderspukkel”, der er opståetsom konsekvens af, at en uforholdsmæssig stordel af VIP’erne blev ansat i 1970’erne, hvorUniversitetet ekspanderede voldsomt. Selvomdet må konstateres, at en så stor institution ikraftig vækst ikke kan opretholde forsker-dækningen overalt i fornyelsesfasen, ikkemindst på grund af de omfattende ansættelses-procedurer, har Universitetet indtil videre setmed fortrøstning på den igangsatte fornyelse.1998 har imidlertid vist, at det er tvivlsomt,om fornyelsen kan gennemføres som tilsigtet.

Den voksende afgangsfrekvens sammenholdtmed en faldende tilgang medførte i 1998 ennegativ nettotilgang af videnskabeligt persona-le. Den faldende tilgang skyldes stagnationen ide ordinære midler, men også i stigende gradproblemerne med overhovedet at rekrutterekvalificerede medarbejdere, bl.a. på grund aflønforhold. Det sidste problem har indtil vide-re været mest udtalt på Det juridiske Fakultet,men det må forventes, at det i stigendeomfang også vil påvirke de øvrige fakulteter.Universitetet håber dog, at de ekstra midler ogmuligheder for optagelse af forhandlinger omløn- og ansættelsesvilkår ved de højere uddan-nelsesinstitutioner, der er resultatet af over-enskomstforhandlingerne, kan medvirke til atløse denne del af rekrutteringsproblemet.

Noget tyder dog på, at der på trods af stagna-tionen i de ordinære midler alligevel sker enbetydelig forskerfornyelse primært via de eks-ternt finansierede aktiviteter. Der tegner sigsåledes et billede af en karrierevej for de yngreforskere, som går via forskning for eksternemidler. Der synes her at være fundet en niche,hvor de yngre forskere kan knyttes til Univer-sitetet, indtil der måtte blive plads til ansæt-telse under ordinær virksomhed.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 11

12

Løn- og personalepolitik

Det var andet leveår for den reviderede perso-nalepolitik. Ledelse og medarbejdere har medpersonalepolitikken skabt et solidt arbejdsred-skab, der med bilag i form af nærmere fastsatteretningslinier har gjort de mere politiske bud-skaber i selve politikken håndgribelige.

Københavns Universitet indgik som den førstehøjere uddannelsesinstitution aftaler for hen-holdsvis den teknisk administrative gruppe (A-TAP) og den videnskabelige gruppe (VIP)medarbejdere om, hvorledes det nye lønsy-stem for AC’ere skal udmøntes. Det stod hur-tigt klart for Universitetet, at der måtte klarespilleregler til. Ikke bare om, på hvilke niveau-er aftalerne fremover skal indgås, men også enprincipiel holdning til, hvorledes løndannelsenskal være.

Med “Aftale om generelle regler for praktise-ring af det nye lønsystem” for henholdsvisvidenskabelige og teknisk administrative med-arbejdere udtalte ledelse og medarbejdere, atUniversitetet ikke ønsker, at medarbejdere,der arbejder tilfredsstillende, lønnes lavere end under det tidligere lønsystem, og atUniversitetet ønsker at opfatte lønsystemetsom et personalepolitisk redskab, der virkerretfærdigt og dermed fungerer motiverende iforhold til handlingsplanen.

Med den nye AC-aftale lykkedes det problem-frit at afvikle de mange nyansættelser, derhvert år sker i starten af efterårssemestret.Med konkurrence om medarbejdere på f.eks.sygehus- og gymnasieområdet – begge områ-der har fortsat det gamle lønsystem – ville ensituation med uvished om løn kunne have skabtyderligere rekrutteringsmæssige problemer.

Samtidig besluttede man at følge lønudvik-lingen med henblik på gennemsigtighed, såle-des at lønniveauet ikke stiger ukontrollabelt ogat lønspredningen ikke øges udover på for-hånd aftalte grænser.

Med nedsættelsen af en arbejdsgruppe omseniorpolitikken imødekom ledelsen medar-bejdernes ønske om at forsøge at skabe nye ogmuligvis også mere ens universitære retnings-linier på dette område. De statslige ændringeri efterløn og pensionsalder medførte dog, atgruppen midlertidigt måtte indstille arbejdet.Set i lyset af de budgetmæssige problemer,alderspuklen, hvor mange efterhånden nærmersig en alder, hvor pension er en mulighed, ogproblematikken, hvor der udefra stilles kravom at unge skal erstatte de ældre, førend deældre måske selv ønsker det, er seniorpolitik-ken et af tidens vigtige emner.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 12

13

KA P I T E L 2ØK O N O M I

Københavns Universitet er forsat i vækst meden stigning fra 1997 til 1998 på 6% i den sam-lede omsætning, hvilket stort set svarer til denårlige stigning i de foregående år. I periodenfra 1995 til 1998 er Universitetets samledeomsætning således steget fra 2,133 mio. kr. til2,507 svarende til en stigning på 18%, hvorafprisstigninger alene udgør ca. 10,7 pct. Detskal understreges, at Universitetet i denneperiode har haft en voldsom aktivitetsstigning.

Ordinær Virksomhed

Det samlede forbrug på ordinær virksomhedbeløb sig i 1998 til 2,039 mio. kr. eksklusivmoms. Stigningen skyldes primært stigningeni lønudgifter, der steg med 9%, hvorimod deøvrige udgifter kun udviste en begrænset stig-ning. Det forhold, at der sker en forskydning iretning af en større relativ andel til lønudgifterligger i naturlig forlængelse af det øgede per-sonaleforbrug, og er en udvikling der harværet gennemgående i de senere år.

Årets resultat for hele Universitetets virksom-hed viser, i modsætning til 1997, et underskudpå godt 5 mio. kr. I de seneste år har udvik-lingen af universitetets ordinære midler væretkendetegnet ved en stadig mindre opsparingpå ordinær virksomhed. Denne situation efter-lader Universitetet med et begrænset råderumog manglende fleksibilitet og dermed også ensårbarhed overfor mindre og tilfældigeudsving i de studerendes studiegennemførselog valg af uddannelser – jf. afsnittet om situa-tionen for Det naturvidenskabelige Fakultet.Samtidig oplever Universitetet øgede udgifteri form af indirekte udgifter – eksempelvisenergiafgifter og udgifter i forbindelse medstatslige beskæftigelsestiltag.

Ekstern finansiering

Den eksterne finansiering har gennem desenere år udgjort en større del af Universi-tetets samlede finansiering. Således også i år,hvor indtægtssiden udgør 23% af de samledeindtægter. Udviklingen i den eksterne finansi-ering og dens betydning for Universitetetsvirksomhed er beskrevet i detaljer i dette årstema.

Situationen for Det naturvidenskabeligeFakultet

I 1998 har Det naturvidenskabelige Fakultetmåttet tage konsekvensen af en stadig dårlige-re økonomi, og af at de økonomiske fremtid-sudsigter ikke stillede forbedringer i udsigt.

Fakultetet havde frem til 1994 en vækst i opta-gelsestallene. I 1994 accepterede fakultetet enpermanent forhøjelse af optagelsestallene ibiologi (52), geografi (40) og geologi-geofysik(18 fra 1995). Siden ændringen af adgangsreg-lerne i 1995, hvorefter de studerende skalopfylde studiestartbetingelserne før opta-gelsen, har fakultetet haft en samlet tilbage-gang i optaget på godt 10%, der dækker overet reelt meroptag i bio-geofagene og et min-dreoptag i mat-fys-kemi-fagene.

På baggrund af denne svagt vigende tilgang ogfor lave uddannelsestakster på Naturviden-skab, har fakultetet med udgangen af 1998været tvunget til at vedtage et budget for 1999og årene derefter udfra en afdæmpet vurderingaf, hvilke midler der kan forventes stillet tilrådighed i de kommende år. Udgangspunktetfor denne vurdering har været de aktuelle taxa-metersatser, finanslovsbebudede reduktionerheraf, andre finanslovsbebudede ændringer iBO-årene og forventede yderligere stigendeudgifter til bygningsdrift og vedligeholdelse.

FI G U R 1

Universitetes

samlede omsætning.

Ekstern

Ordinær

0

2500

3000

1500

2000

500

1000

1998199719961995

mio. kr

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 13

14

Som konsekvens heraf har fakultetet måttetnedlægge 70 VIP- og 55-TAP-årsværk stil-linger fra 1. januar 1999. Denne nedskæring erfordelt på alle fakultetets institutter underhensyntagen til langtidsplanens prioriteringerog undervisningsbelastningen.

Med Finansloven for 1997 blev der bevilget ensærlig støtte til de naturvidenskabelige fakulte-ter, der for Københavns Universitet harudmøntet sig i en forøgelse af midlerne på 5,1mio. kr. på årsbasis frem til udgangen af 2000til delvis dækning af udgifterne ved nyansæt-telse af 17 ekstra videnskabelige medarbejderefor at sikre fornyelsen. Alle disse stillinger erbesat indenfor bio-geofagene, men fakultetetmå konstatere, at den samlede belastning vedansættelsen af disse medarbejdere har været istørrelsesordenen 11,1 mio kr, idet manudover den rene lønudgift til de 17 medarbej-dere også har bidraget til driftsudgifterne tilderes forskning og ansat teknisk-administrativtstøttepersonale.

Fakultetet har endnu ikke modtaget informationvedr. den del af “stemmeaftalepengene”, derskulle anvendes til støtte til opgradering aflaboratorier og EDB-udstyr m.v. med 20 mio.kr. i hvert af årene 1999 og 2000.

Fakultetet har i 1998 fortsat den hidtidige“seniorpolitik” med en aktiv indsats for at fåældre VIP-medarbejdere til frivilligt at fratræ-de før tiden, det vil sige i alderen 60-66 år,selvom den officielle pensionsalder er 70 år. Iforbindelse med nedskæringen for 1999 har 28VIP-medarbejdere og 20 TAP-medarbejderevalgt at acceptere en mere eller mindre frivilligfratrædelse.

Situationen på de øvrige fakulteter

Mens Det naturvidenskabelige Fakultet harværet tvunget ud i egentlige reduktioner harvilkårene for de øvrige fakulteter været enkraftig opbremsning i løbet af 1998, sommuligvis først slår rigtigt igennem i 1999.

De fakulteter der har gennemført et meroptagde senere år, dvs først og fremmest Humaniora,Sundhedsvidenskab og Samfundsvidenskab måse i øjnene, at midlerne er blevet knappe netopsom aktiviteterne er på vej til at kulminere.Dette risikerer at få konsekvenser for bådeforskning og uddannelseskvalitet.

De fakulteter, der har en lav forsknings-dækning, har i de senere år fået tildelt ekstraforskningsmidler ved den interne budgetlæg-ning. Denne politik kan blive stadig vanskeli-gere at videreføre i samme omfang i de kom-mende år, hvilket kan indebære forringedefremtidsperspektiver specielt for Det juridiskeog Det samfundsvidenskabelige Fakultet.

Forventninger til de fremtidige økonomiske vilkår

I perioden siden 1994 har den officielle politikværet “Universiteter i vækst”, og KøbenhavnsUniversitet har i perioden realiseret en megetstor stigning i studenteroptaget. Dette er sket itillid til de signaler, der blev givet i årene med“Universiteter i vækst”, nemlig at forsknings-bevillingerne skulle øges og følge de studeren-de, samt at de nødvendige fysiske udvidelserville blive gennemført.

Københavns Universitet har i løbet af de sene-re år måtte konstatere, at forskningsbevilling-erne ikke længere udvikler sig i takt meduddannelsesbevillingerne. Endvidere harUniversitetet konstateret en stadig overvælt-ning af udgifter på bygningsområdet til insti-tutionernes egen finansiering. Disse to forholdhar tvunget Universitetet til en brat opbrems-ning, og en markant ændring i de vilkår insti-tutter og fakulteter har planlagt efter. Det erogså en fortsættelse af disse perspektiver, somudgør den væsentligste trussel mod mulighe-derne for at realisere Universitetets mål.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 14

15

KA P I T E L 2Finansloven for 1999 tegner et perspektiv medreduktion og stagnation for universiteterne.Selvom taxameterbevillingen til ordinæruddannelse, som følge af senere års meroptag,vil være i vækst, vil fald i forskningsbevillingenog øvrige formål medføre fald i bevillingen pr.studenterårsværk. Hertil kommer de stigendeudgifter, der er begrundet i bygningsmæssigeforhold. Universitetet frygter at også andrefakulteter i de kommende år kan komme iøkonomiske problemer som Det naturviden-skabelige Fakultet, og ser en fare for at mulig-hederne for at det ambitiøse arbejde med atudvikle et bedre planlægnings- og opfølg-ningssystem undermineres af manglende tiltrotil de vilkår, der skal planlægges efter. Det erderfor Universitetets håb, at der sigtes mod en bedre gennemsigtighed i de langsigtedeøkonomiske perspektiver.

OP F Ø L G N I N G P Å S I D S T E Å R S T E M A E R

De fysiske Rammer – sidste års tema 1

I virksomhedsregnskabet for 1997 omhandlededet ene tema Universitetets fysiske rammer.Disse blev sidste år karakteriseret som kritiskeog Universitetet efterlyste en gennemgribendefinansieringsplan med hjælp udefra.

Den nuværende situation

Bygningsmassen kan groft opdeles i to næstenlige store dele. En ældre bygningsmasse, somer opført frem til Universitetets meget omfat-tende vækst i 1960’erne, og en nyere bygnings-masse, som er opført fra 1960’erne og frem.

Den ældre bygningsmasse, hvoraf en del erfredet, er kun delvist opført til universitetsfor-mål. Den nyere bygningsmasse, der primærtudgøres af Københavns Universitet Amager(KUA), Panuminstituttet og store dele afUniversitetsparken, anvendes som helhed stadig til deres oprindelige formål, men tilpas-ningen til den faglige udvikling bliver stadigmere ressourcekrævende.

Universitetets fysiske rammer er i en tilstand,der mange steder ikke kan opfylde Univer-sitetets målsætning vedrørende gode og hen-sigtsmæssige fysiske forhold. Samtidig kræverbygningsmassens vedligehold, udbygning ogdrift stadig større dele af institutionens res-sourcer. Der er endnu ikke etableret en lang-sigtet løsning af vedligeholdsproblemernesammen med ministeriet.

Hidtidig udvikling, status

Det samlede vedligeholdsbehov er fortsat sti-gende på trods af en forøget indsats i 1996/97.Denne udvikling er i 1998 yderligere forstær-ket ved, at Byggedirektoratets bevilling til for-målet i 1998 er blevet reduceret fra normaltca. 21 mio. kr. til 2 mio.kr.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 15

Målsætningen for Universitetets udbygnings-planlægning er at tilvejebringe optimale fysiskerammer for den fremtidige faglige udvikling.Denne målsætning vil underbygges gennemudarbejdelse af en Helhedsplan, der bl.a. vilvære med til at skabe en større gennemsigtig-hed i planlægningsforudsætningerne.

Helhedsplan

Som en forudsætning for udarbejdelsen afHelhedsplanen er der fastlagt generelle normerog metoder til opgørelse af bygningsbehovet.Normerne er hentet fra Byggedirektoratet, derogså indgik i den første del af arbejdet medHelhedsplanen, hvor normerne blev fastlagt.

Helhedsplanen gør det således muligt at tilvej-ebringe dokumentation for den ressourcemæs-sige sammenhæng mellem KøbenhavnsUniversitets faglige og fysiske udbygning ogen sammenhængende plan for Universitetetskonkrete byggeprojekter samt overblik overden dertil svarende anlægsøkonomi.

Erfaringer fra KUA-sagen, medfinansie-ring og egenfinansiering

I forbindelse med Det humanistiske Fakultetsudbygning i Ørestaden er den økonomiskeforudsætning, som det fremgår af det senesteaktstykke, at Københavns Universitet bidragermed en medfinansiering på i alt 100 mio. kr. i“beton” og 54 mio. kr. overført fra Universitetsdriftsbevilling til Forskningsministeriets an-lægsbevilling. De 100 mio. kr. i “beton” skalforstås på den måde, at der skal genanvendeselementer i de eksisterende KUA-bygningersvarende til en anlægsudgift på 100 mio. kr.

Den oprindelige samlede økonomiske rammefor udbygningen på i alt 110.000 m2 var på1.747 mio.kr. (indeks 150). Med fradrag forgenanvendelsesdelen af medfinansieringen på100 mio.kr. udgør den resterende finansielleramme herefter 1.647 mio.kr. Heraf udgør denfinansielle del af medfinansieringen 54 mio.kr.

Herudover er der også kalkuleret med egen-finansiering, hvilket betyder, at KøbenhavnsUniversitet selv skal afholde udgifter til inventar,edb- og telefonudstyr, apparatur samt flytteud-gifter m.m. Disse udgifter er anslået til at

16

Bygningsmassen og dens tekniske anlæg er ihenhold til Bygningssyn 1998 generelt i enstadig dårligere vedligeholdstilstand. Det sam-lede vedligeholdsbehov er stigende og udgjor-de i 1998 i alt 411 mio.kr. mod en tilsvarendeopgørelse i 1997 på 388 mio.kr. Herudover erder behov for nogle få større hovedistandsæt-telser for i alt ca. 20 mio.kr. og udgifter på ca.70 mio.kr. til opfyldelse af myndighedskravvedrørende bygningsmassens tekniske anlæg.

Fremtidig udvikling

Det samlede vedligeholdsproblem har et omfang,der vanskeligt kan løses af Universitetet aleneog af de midler, der i øjeblikket tilføres udefra.Hertil kommer, at yderligere interne overførel-ser af midler til bygninger uundgåeligt vil med-føre færre arbejdspladser på Universitetet.

Københavns Universitet har i 1998 arbejdetmed en langsigtet løsningsmodel vedrørendevedligeholdsproblemerne, der sikrer en fagligtog økonomisk forsvarlig vedligeholdsstandardog som afvikler vedligeholdsefterslæbet overen periode på 10 år og sikrer mod et nyt ved-ligeholdsefterslæb. Løsningsmodellen forud-sætter tilførsel af midler fra Universitetet ogfra Byggedirektoratet omfattende dels en per-manent samlet forøgelse af vedligeholds-bevillingerne fra ca. 55 mio.kr. til ca. 75 mio.kr. årligt dels ekstraordinære bevillinger på 30 mio. kr. årligt i afviklingsperioden.

Løsningsmodellen er ikke blevet realiseret,men det er Universitetets håb, at en langsigtetløsning af det samlede vedligeholdsproblem vilindgå i den kommende udviklingskontrakt.

Universitetets udbygning

Universitetets bygningsmæssige udvikling hargennem en årrække været ude af trit med denfaglige udvikling, og det har været forbundetmed store vanskeligheder at huse det stigendeantal studerende og den øgede forskningsakti-vitet. Der er opstået et markant behov forudbygning og fornyelse, hvilket bl.a. er kom-met til udtryk i planerne om et nyt byggeri iØrestaden, et Bioteknologisk forskningscenteri Universitetsparkområdet, et center forSundhed og Samfund på Kommunehospitaletog et Geocenter i Øster Vold komplekset.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 16

17

KA P I T E L 2udgøre ca. 8% af anlægsudgiften svarende tilca. 1.000 kr. pr. m2 i KUA-sagen.

Det forhold, at der kræves medfinansiering fraUniversitets driftskonti til ministeriets anlægs-konti, er et princip, som ikke tidligere er setanvendt. I kommende byggesager kan det dogifølge Forskningsministeriet forventes, at derikke opereres med medfinansiering. Derimodmå det forventes, at egenfinansiering vil fore-komme i fremtidige byggesager svarende tilniveauet i KUA-sagen.

Bygningsdrift

Kravene til bygningsdriften er afhængige afforholdene vedrørende bygningsmassens ved-ligeholdelse og udbygning. Udviklingen afbygningsdriften er desuden påvirket af en høj-ere udnyttelsesgrad af bygningsmassen somfølge af stigningen i studentertal og af ansatte.Hertil kommer stigninger i de faste ejendoms-udgifter og et kraftigt stigende energiforbrug,herunder afgifter. Samlet må det konstateres,at udviklingen i fællestaksametret, som skullefinansiere dele af disse udgifter ikke er steget itakt med stigningen i Universitetets samledebygningsdriftsudgifter.

For at sikre en dynamik, der knytter bevillingertil bygningsdrift sammen med de primære aktivi-teter, er der i 1998 udarbejdet et internt bygnings-taxameter, som holder bevillingstildelinger direk-te til ændringer i arealforbrug affødt af ændringeri Universitetets primære aktiviteter afspejlet iændret STÅ-produktion og antal ansatte.

Konklusion

Københavns Universitet er i en situation hvorvedligeholdelse, udbygning og drift af byg-ninger i disse år sluger stadig større dele afinstitutionens ressourcer og hvor en realise-ring af Universitetets målsætning for de fysis-ke forhold kun vanskeligt kan ske uden finan-siel hjælp udefra, såfremt det ikke skal ske påbekostning af Universitetets primære formål.

Fremtidsudsigterne for studentertilgang og produktion – Sidste års tema 2

I virksomhedsregnskabet 1997 omhandlededet andet tema fremtidsudsigterne for studenter-tilgang og produktion. Temaet afsluttes meden konstatering af, at der fremover vil væreanledning til at udvide planlægningshorisontenog se på de budgetmæssige konsekvenser af ennedgang i tilgangen af studenter og deraf føl-gende nedgang i studenterbestanden og STÅ-produktionen.

Hvis tilgangen til Universitetet kan holde i dekommende år, idet dog tilgangen til medicinforventes nedsat fra 455 til 400 fra år 2002, vilSTÅ-produktionen kulminere omkring år2005 og derefter falde noget.

Hvis tilgangen derimod kommer til at følgebefolkningsudviklingen, vil Universitetet ople-ve noget større udsving i aktiviteten.

I det følgende er der præsenteret en ny STÅ-prognose frem til år 2040. Befolknings-udviklingen viser, at antallet af unge vil faldevoldsomt de kommende år. Antallet af 20-24årige med 15% og 24-29 årige med 23% fremtil år 2010 i forhold til 1997. I år 2010 vil dervære knap 150.000 færre personer i alderen20-29, end der er i 1998. Derefter vil dennealdersgruppe vokse igen frem til ca. 2017 for såat falde igen. Københavns Universitets rekrut-teringsgrundlag er for 81%’s vedkommende de 20-29 årige med studentereksamen eller tilsvarende.

FI G U R 2Udviklingen i STÅ-produktionenfrem til år 2008

20062002

20012000

19992003

20052004

20082007

i tusinde

15,0

15,5

16,0

16,5

17,0

17,5

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 17

18

En ændring af gymnasiefrekvensen i op ellernedadgående retning vil ligeledes kunne påvirkesøgningen ligesom ændringer i de unges ud-dannelsesvalg vil kunne få stor betydning.

Befolkningsudvikling alene vil næppe berørede uddannelsesområder, hvor der i dag erlangt flere ansøgere end studiepladser. Men påde områder, hvor søgningen allerede nu ervigende, må vi forvente en tilbagegang i opta-gelsen. Situationen vil antagelig være, at destærkt søgte områder kan fylde deres uddan-nelsespladser og opretholde økonomien, – for-udsat optagelseskapaciteten bliver opretholdt,– mens de øvrige områder vil opleve svigtendetilgang og dermed dårligere økonomi.

På dette grundlag er optagelsesprognosenberegnet ud fra optagelsen i 1997, således atoptagelsestallene for de stærkt søgte fag ervidereført uændret, mens optagelsestallene forde øvrige optagelsesgrupper er sat i forhold tilbefolkningsprognosen aldersgruppe for alders-gruppe for hvert af årene 1998-2040, dvs. atdette forhold er antaget at være konstant.

Figur 3 viser at det beregnede optag vil værenået minimum omkring år 2006, hvorefter dervil ske en kraftig stigning igen. Set i lyset afden historiske udvikling siden 1979 vil denfremtidige bølgegang trods alt ikke udvise såstore udsving, som vi allerede har oplevet.

Ved uændret produktivitet vil STÅ-produk-tionen være forskudt noget i forhold til til-gangen.

En beregning viser, at nedgangen i studenter-tallet kan komme til at koste op til omkring 55 mio.kr. i 1998 satser og –pl-niveau.Minimum i STÅ-produktionen vil indtræffeomkring år 2010-2015.

Pointen i denne fremstilling er, at det er nødvendigt at tage det meget lange perspektivi betragtning i planlægningen. Det sædvanlige3-, 5- eller 10-årige perspektiv kan megetnemt blive helt misvisende.

FI G U R 3Tilgangsprognose ihistorisk perspektiv

19791984

19891994

19992004

20092014

20192024

20292034

2039

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 18

19

TE M AKøbenhavns Universitet har i år valgt at foku-sere på forskellige aspekter af ekstern finansie-ring. I dette kapitel belyses således regler, pro-cedurer, omfang, finansiering, personalefor-hold samt gives eksempler på eksternt finansi-erede projekter.

Regler

I overensstemmelse med Finansministerietsbudgetvejledning 1996 kan institutioner udføresåvel ikke kommercielle som kommercielle ak-tiviteter, der helt eller delvis bliver finansieretaf tilskud, gaver eller lignende, idet der gælderden regel, at aktiviteten skal være en naturligudløber af den ordinære virksomhed, og denskal finansieres af indtægter.

Under tilskudsfinansierede aktiviteter kanoptages:

• private gaver/tilskud

• indtægter i forbindelse med samarbejds-aftaler

• offentlige fondsmidler (fx forsknings-rådsmidler)

• indtægter fra EU-forsknings- og studentermobilitetsprogrammer

• offentlige programmidler.

Tilskudsfinansierede aktiviteter deles iTilskudsfinansieret forskning (IFV), Andre til-skudsfinansierede aktiviteter (ATA) samtIndtægtsdækket Virksomhed (IV). Som ensærlig form for Indtægtsdækket Virksomhedkan bl.a. Københavns Universitet udføre rets-medicinske undersøgelser.

Den tilskudsfinansierede forskning (IFV), tidligere benævnt indtægtsgivende forsknings-virksomhed, udgør hovedaktiviteten underekstern finansiering, og Andre tilskudsfinansi-erede aktiviteter (ATA) fungerer som en op-samlingsgruppe for de aktiviteter, der nok ligger i forlængelse af Universitetets ordinærevirke, men som ikke kan kaldes forskningsvirk-somhed. ATA anvendes fx i forbindelse medERASMUS-stipendier, kompensation forundervisningsfritagelse og gaver/tilskud tilikke forskningsopgaver.

Under reglerne om Indtægtsdækket virksom-hed har Universitetet ret til – på linie med private eller andre offentlige udbydere – atsælge Universitetets viden i form af kontrakt-forskning, efteruddannelse, analyseopgaver,konsulentvirksomhed m.m.

EK S T E R N F I N A N S I E R I N G

Tilskudsfinansierede aktiviteterIFV og ATA

Ekstern finansiering

Indtægtsdækket virksomhed

Projekt

Momspligtig

Undersøgelser

Produktion af varer

Produktion af varer

EDB-programmer

Momsfri

Kurser

Undervisning

Undersøgelser

Private

EU-forskning

Andre EU-midler

Samarbejdsaftaler

Tilskud

Gaver

Statslige

Forskningsråd

Programbevillinger

Andre statslige

DI A G R A M 3Oversigt over eksternfinansiering

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 19

20

Budgetvejledningen forudsætter, at tilskuds-finansierede aktiviteter kan adskilles fra insti-tutionens øvrige aktiviteter.

Der kan løbende afholdes udgifter svarende tilårets indtægter fra de eksterne finansierings-kilder, samt af eventuelt overskud fra tidligerefinansår. Tilsvarende kan uforbrugte midleroverføres til senere år, hvorimod der ikke kanoverføres underskud.

Tilskudsfinansierede aktiviteter må ikke igang-sættes, før der foreligger et juridisk bindendetilsagn om støtte – og for private tilskud gælder,at de så vidt muligt skal søges indbetalt forudeller løbende svarende til udgiftsafholdelsen.

I definitionen ligger, at aktiviteten skal være ennaturlig udløber af Universitetets ordinærevirksomhed. Dette tolkes på Universitetet derhen, at eksternt finansierede aktiviteter pået institut skal ligge inden for de forsknings-områder, instituttet også ville beskæftige sigmed, hvis de ordinære midler var til det, eller– på den kommercielle del – at aktiviteterne erparallelle til aktiviteter, der i forvejen foregårpå Universitetet, eller kan medvirke til atsikre/forbedre Universitetets mulighed for atopnå yderligere ekstern finansiering.

Ledelse og ansvar

Aktiviteten henhører under rektor som institu-tionens ansvarlige ledelse, subsidiært underden, rektor har delegeret sin kompetence til.

For at få godkendt et eksternt finansieret pro-jekt skal ansøgeren have en godkendelse frainstitutlederen, der sikrer sig, at projektet lig-ger inden for instituttets virke. Når bevillingener opnået, skal fakultetssekretariatet godkendedet samlede budget for bevillingen. Endeligopretter Universitetets fællesadministrationprojekterne i økonomisystemet på grundlag afde godkendte totalbudgetter.

Så længe det drejer sig om egentlige forsk-ningsprojekter, synes der ikke at være problemer,men i forbindelse med den kommercielle del,Indtægtsdækket virksomhed, kan der fore-komme grænsetilfælde, hvor det kan diskute-res, hvorvidt et projekt hører under Univer-sitetet eller i stedet burde udføres af den uni-versitetsansatte for egen regning og risiko.

Økonomi og omfang

Tilskudsfinansierede aktiviteter på KøbenhavnsUniversitet har et ganske betydeligt omfang –såvel hvad forskningsaktivitet og økonomi sompersonale angår.

Indtægter

Den økonomiske betydning fremgår tydeligtaf tabel 1, hvor den samlede eksterne finansie-ring er sat i relation til den ordinære virksom-hed, til basisbevillingen og til den egentligeforskningsbevilling, som de fremgår af Finans-loven (FL).

Mio. kr. 1994 1995 1996 1997 1998

Ordinær virksomhed i mio. kr. 1.569,6 1.723,2 1.805,2 1.927,2 2.039,0

Basisbevilling i mio. kr. 894,0 964,2 997,0 1.043,0 1.094,6

Forskning i mio. kr. 596,1 635,2 664,6 682,0 696,3

Ekstern finansieret virks. i mio. kr. 394,1 410,4 446,5 451,0 468.5

Ekstern i % af ordinær 25,1 23,8 24,7 23,4 23,0

Ekstern i % af basisbevilling 44,1 42,6 44,8 43,2 42,8

Ekstern i % af forskning 66,1 64,6 67,2 66,1 67,3

TA B E L 1Den eksterne

finansierings relativebetydning i forhold tilordinær virksomhed,

målt på indtægter,inkl. IFV, ATA, IV

og retsmedicinske undersøgelser

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 20

21

TE M AMedens det fremgår, at den eksternt finansie-rede virksomhed vokser fra år til år, udgør denen forholdsvis fast – måske svagt vigende –procentdel i forhold til Universitetets ordinærevirksomhed, i forhold til Universitetets basis-bevilling (summen af FL’s linier om Forskning,Øvrige formål, Kapitaludgifter, Grundbevillingog Andre formål) og i forhold til FL’s reneforskningsbevilling.

Af de tidligere nævnte finansieringskilder erden helt dominerende de tilskudsfinansieredeforskningsaktiviteter benævnt IFV-aktiviteterpå Universitetet. I det følgende er hovedvæg-ten derfor lagt på at analysere disse aktiviteter.

Det kan bemærkes, jf. tabel 2, at tilskuddenefra de statslige forskningsråd er aftagende gen-nem perioden, og at kun indbetalinger fra deprivate bevillingsgivere har været stigende.

Forbrug

En oversigt over forbruget fordelt på de tilsva-rende hovedgrupper, tabel 3, viser en tilsvarendetendens. Det er her værd at bemærke, at for-bruget af især forskningsrådsmidler i de sidste2 finansår har været større end indbetalingerne,d.v.s. at beholdningerne på denne type er stadigfaldende. Tilsvarende gælder – om end i mindremålestok – for øvrige statslige bevillingsgivere.Hvad angår de private bevillingsgivere svingerbilledet fra år til år. Beholdningerne på eksternemidler fremgår, fordelt på hovedgrupper, aftabel 4.

Som det fremgår af driftsregnskabet, kapitel 5 i virksomhedsregnskabet, udgør IFV-beholdningerne mere end tre fjerdedele afUniversitetets samlede beholdninger.

Mio. kr. 1996 1997 1998

Statslige forskningsråd 157,1 150,9 130,0

Øvrige statslige bevillingsgivere 102,2 103,9 117,5

Internationale givere, herunder EU 45,0 39,1 40,6

Private bevillingsgivere 78,1 67,3 98,6

KU i alt 382,4 361,2 386,7

TA B E L 2IFV-indtægter fordeltpå hovedgrupper afbevillingsgivere.1

Mio. kr. 1996 1997 1998

Statslige forskningsråd 148,3 161,3 135,8




KU i alt 349,2 379,6 381,1

TA B E L 3IFV-udgifter fordeltpå hovedgrupper afbevillingsgivere. .

Mio. kr. 1994 1995 1996 1997 1998

Statslige forskningsråd 50,8 75,7 85,2 75,7 69,9

Øvrige statslige bevillings-givere 3,9 5,7 4,6 - -0,9

Internationale givere, her-under EU 10,9 6,4 22,0 25,1 20,9

Private bevillingsgivere 48,2 49,5 58,5 44,7 61,2

KU i alt 113,8 137,2 170,3 145,5 151,2

TA B E L 4IFV-beholdningerfordelt på hoved-grupper af bevillings-givere.

Tallene er inkl. ph.d.-stipendier i forbindelse med IFV, 26,7 mio. kr.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 21

22

Den eksterne finansierings betydning for hovedområderne

Tabel 5 viser tydeligt, at Det naturvidenskabe-lige Fakultet modtager ca. halvdelen af Univer-sitetets samlede eksterne bevillinger, men attallet er svagt vigende ligesom for Det huma-nistiske Fakultet. Det sundhedsvidenskabeligeFakultet synes derimod i vækst, hvor de øvrigehovedområder ligger på et stabilt niveau.

Betydningen varierer for de forskellige hoved-områder, men for såvel Det samfundsviden-skabelige som Det sundhedsvidenskabelige ognaturvidenskabelige Fakultet er der tale om enmeget betydelig andel af den samlede aktivitet.At Det teologiske Fakultet ligger med en såhøj procent, skyldes placeringen ved fakultetetaf et af Danmarks Grundforskningsfonds centre frem til udgangen af 1998.

Ser vi på, hvor fakulteterne får deres eksternemidler fra, fås følgende tabeller (7, 8, 9, 10, 11 og 12):

mio kr. 1996 1997 1998

Teologi 7,5 9,5 7,3

Jura 2,1 1,3 2,2

Samfundsvidenskab 31,5 29,4 30,8

Sundhedsvidenskab 99,5 77,3 116,6

Humaniora 44,3 42,0 37,9

Naturvidenskab 197,0 199,5 190,9

Øvrige 0,5 2,1 0,8

KU i alt 382,4 361,1 386,5

TA B E L 5IFV-indtægter fordelt

på hovedområder

1994 1995 1996 1997 1998

Teologi 28 26 22 27 26

Jura 2 - - 3 2 2

Samfundsvidenskab 11 11 18 21 20

Sundhedsvidenskab 22 20 18 16 18

Humaniora 13 12 11 10 9

Naturvidenskab 27 28 28 26 24

TA B E L 6IFV’s relative

andel af hoved-områdernes udgifter

1994-1998

To forhold er iøjnefaldende:

• De statslige bevillingsgiveres bidrag ernogenlunde konstant over perioden.

• De internationale og private tilskud svingerkraftigt fra år til år og mellem hovedområ-derne.

Det første forhold sikrer en kontinuitet i forsk-ningsaktiviteten eller i al fald i forsknings-aktivitetsniveauet. Der synes at være en klartendens til, at har en forsker først opnået enbevilling fra et forskningsråd, kommer deefterfølgende bevillinger med større sikker-hed, hvilket befordrer en vis stabilitet og for-udsigelighed på området. I den forbindelseskal det dog bemærkes, at der sker en forskyd-ning fra bevillinger fra de statslige forsknings-råds frie midler til statslige programmidler,der gives væsentligt mere bundet og målrettetog ikke nødvendigvis i den brede grund-forsknings tjeneste.

2. Før 1996 indgår JUR’s tal i regnskabet for SAMF

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 22

tusinde kr 1996 1997 1998

Statslige forskningsråd 910,0 437,2 1.068,8




Jura i alt 2.146,6 1.308,7 2.217,1

TA B E L 8Det juridiskeFakultet. IFV-ind-tægter fordelt påhovedgrupper afbevillingsgivere

tusinde kr 1996 1997 1998

Statslige forskningsråd 28.140,0 21.867,8 30.595,9

Øvrige statslige bevillingsgivere 14.599,9 13.902,0 12.191,6

Internationale givere, herunder EU 10.672,9 3.383,5 10.850,7

Private bevillingsgivere 46.100,2 38.158,6 63.004,6

Sundhedsvidenskab i alt 99.513,0 77.311,8 116.642,9

TA B E L 10Det sundhedsviden-skabelige Fakultet.IFV-indtægter fordeltpå hovedgrupper afbevillingsgivere

tusinde kr 1996 1997 1998



Internationale givere, herunder EU 2.874,9 5.409,8 -352,9


Humaniora i alt 44.282,3 42.006,7 37.944,7

TA B E L 11Det humanistiskeFakultet. IFV-indtægter fordelt påhovedgrupper afbevillingsgivere

tusinde kr 1996 1997 1998



Internationale givere, herunder EU 28.585,1 25.144,9 28.306,5


Naturvidenskab i alt 197.014,6 199.508,4 190.914,2

TA B E L 12Det naturviden-skabelige Fakultet.IFV-indtægter fordeltpå hovedgrupper afbevillingsgivere

23

tusinde kr 1996 1997 1998



Internationale givere, herunder EU 2.098,5 938,1 2.735,1


Samfundsvidenskab i alt 31.482,2 29.389,8 30.785,5

TA B E L 9Det samfundsviden-skabelige Fakultet.IFV-indtægter fordeltpå hovedgrupper afbevillingsgivere

tusinde kr 1996 1997 1998



Internationale givere, herunder EU 468,5 1.005,7 275,1

Private bevillingsgivere -72,0 137,5 -5,8

Teologi i alt 7.522,9 9.530,5 7.313,8

TA B E L 7Det teologiskeFakultet. IFV-ind-tægter fordelt påhovedgrupper afbevillingsgivere

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 23

24

Ser man på den beskæftigelsesmæssige situationgælder, at Universitetets tilskudsfinansieredeaktiviteter i det seneste år har finansieret 491årsværk, hvilket svarer til 10,3 % af det samledeantal årsværk beskæftiget ved Universitetet.

Ved udgangen af 1998 blev disse aktivitetervaretaget af i alt 728 personer. I forhold til deca. 8.000 ansatte personer, som Universitetetbeskæftigede på dette tidspunkt, var 9 % betaltaf eksterne givere. Finansieringskilden så udsom i tabel 14.

Som det fremgår, er langt den overvejende delaf VIP personalet ansat inden for den tilskuds-finansierede forskningsvirksomhed (IFV),mens TAP personalet har en stor beskæftigel-sesandel af de Retsmedicinske undersøgelser.For IFV-delen af den eksterne virksomhed varpersonalet fordelt på hovedområder, som detfremgår af tabel 15.

Personmæssigt er IFV meget koncentreretomkring den sundhedsvidenskabelige ognaturvidenskabelige forskning. Næsten halv-delen af personalet var ansat inden for Detnaturvidenskabelige Fakultet og en trediedelpå Det sundhedsvidenskabelige Fakultet. Pådisse fakulteter findes også den relativt størsteandel af TAP-personale, hvilket skal ses isammenhæng med fagområdernes afhængig-hed af laboratorier og eksperimentelt udstyr iforskningen.

I forhold til ordinær virksomhed er den til-skudsfinansierede virksomhed relativt merebaseret på videnskabeligt personale. Eksklusivforskeruddannelse udgør VIP årsværkene ca.68% under den tilskudsfinansierede virksom-hed, medens VIP’erne kun udgør ca. 30% påordinær virksomhed. I den tilskudsfinansieredevirksomhed er VIP’erne helt overvejende ansati tidsbegrænsede stillinger på usikre vilkåruden egentlige karrieremuligheder.

Alderssammensætningen

Universitetets ordinære virksomhed har siden1970’erne været præget af en såkaldt alders-pukkel. Inden for de tilskudsfinansierede akti-viteter er aldersfordelingen meget forskelligfra medarbejdergruppe til medarbejdergruppe.

Det andet forhold kan hænge sammen med, atUniversitetet hidtil har sat indtægter lig ind-betalinger. Dette kan give en forskydningmellem den gennemførte aktivitet og indbeta-lingen, hvilket kan forklare især udsvingenemellem de enkelte år for internationale bevil-lingsgivere, hvor EU’s udbetalingspolitik gør,at forsinkelser er uundgåelige.

Hvad angår forskelle mellem hovedområderne,er det markant, at medens Sundhedsvidenskabi vid udstrækning henter bevillinger hos private– mellem 46 % og 54 % af fakultetets samledeeksterne bevillinger – udgør de statslige bevil-linger hovedmassen på de øvrige hovedområ-der. På Naturvidenskab udgør de statslige mid-ler således mellem 75 % og 78 % af fakultetetssamlede eksterne bevillinger.

I betragtning af hvor svingende omfanget afprivate tilskud er, gælder, at de hovedområder,der har hovedvægten på private tilskud, tilsyne-ladende risikerer de største udsving fra år tilår, hvorimod de statslige midler synes at væremere stabile – og dette gælder ikke mindstbevillingerne fra Danmarks Grundforsknings-fond, der gives for længerevarende perioder.

I forbindelse med kortlægning af IFV-aktivite-ternes betydning for hovedområderne er tabel13 opstillet. Her fremgår, hvor mange tusindekroner den enkelte VIP-medarbejder i gen-nemsnit har hentet hjem til sit hovedområde.Samme tendens, som fremgik af totaltallenefor IFV-indtægter, genfindes her, bortset fra atgennemsnitsbeløbet er større på Sundheds-videnskab end på Naturvidenskab.

Personaleforhold under ekstern finansiering

Universitetet havde i 1998 godt 3.600 aktiveprojekter, defineret som projekter med regn-skabsmæssige bevægelser på projektet. Be-villingshavere findes af flere typer: forskerenmed et enkelt stort eller lille projekt, forskerenmed mange projekter på forskelligt stadie. Enundersøgelse viser, at et gennemsnit på ca. 5projekter pr. bevillingshaver er realistisk, ogtendensen synes at være, at bevillingshavereofte er velmeriterede forskere med adskilligeårs ansættelse bag sig.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 24

25

Tusind kr./årsværk IFV-indtægter Antal VIP årsværk IFV-indtægt. pr. fastansat VIP

Teologi 7.313,8 48,7 150,2

Jura 2.217,1 67,2 33,0

Samfundsvidenskab 30.785,5 153,7 200,3

Sundhedsvidenskab 116.642,9 460,0 253,6

Humaniora 37.944,7 559,9 67,8

Naturvidenskab 190.919,2 759,1 251,5

KU i alt 386.604,3 2.052,8 188,3

TA B E L 13IFV-indtægter pr.fastansat VIP pr.hovedområde

TA B E L 15IFV-ansattefordelte påhovedområder

FI G U R 4Aldersfordeling foransatte under eksternfinansiering

StipendiaterTAPVIP ekskl. stipendiater

20alder

antal

0

5

10

15

20

25

30

35

25 30 35 40 45 50 55 60 65 70

Af figur 4 fremgår alderssammensætningen,som den så ud ultimo 1998. For det videnska-belige personales vedkommende var halvdelenunder 35 år. Til sammenligning var kun 10 %under 35 år, og halvdelen var over 52 år påordinær virksomhed – jf. kapitel 4. Der tegnersig således et billede af en karrierevej, som gårvia forskning for eksterne midler, og hvorstagnationen i de ordinære midler parkerer deyngre forskere på løse ansættelsesvilkår.

For TAP-gruppen er billedet også forskelligtfra den ordinære virksomhed. Ved eksternfinansiering er der tale om en meget jævn for-deling rent aldersmæssigt, medens der forordinær virksomhed er en forholdsmæssigoverrepræsentation af 50 til 60 årige.

VIP STIP TAP I alt

Teologi 11 0 4 15

Jura 1 1 0 2

Samfundsvidenskab 25 1 2 28

Sundhedsvidenskab 99 5 62 166

Humaniora 52 0 7 59

Naturvidenskab 162 10 69 241

KU i alt 350 17 144 511

VIP STIP TAP I alt

IFV 350 17 144 511

IV 4 8 12

Retsmedicinske undersøgelser 27 125 152

ATA 1 1 2

ph.d 1 50 51

I alt 383 67 278 728

TA B E L 14Eksternt ansatte fordelt efter finansieringskilde ogstillingskategori

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 25

26

om alt fra et projekt, der alene består i enenkelt apparaturanskaffelse, der hverken belas-ter lokalemæssigt eller administrativt, til hus-ning af et Grundforskningscenter, der beslag-lægger store arealer, kræver mange ansættelser,samt har store løbende driftsudgifter og der-med belaster alle dele af det administrativeapparat, inkl. lokaleomkostningsbudgettet.

Projekterne dækker i varierende grad udgifterneforbundet med lokaleomkostninger og projekt-administration. Der gælder forskellige reglermed hensyn til det procentmæssige overhead,og disse regler har ændret sig gennem årene.

Med Budgetvejledning 1996 blev der indførtden bestemmelse, at der på alle aktiviteterfinansieret af statslige fonds- og program-midler skal være et tillæg på 20 % af de direkteudgifter, og at dette tillæg skal benyttes til atdække fællesudgifter.

Tilsvarende overheads oppebærer Univer-sitetet fra en række andre bevillingsgivere, fxEU, medens de private bevillingsgivere normaltikke vil acceptere overheadansøgninger, men istedet betaler kontant forud, hvor Univer-sitetet har tilladelse til at lade disse penge for-rente.

En undersøgelse af den bygningsrelaterede ogadministrative belastning på Universitetet vedforskellige former for eksternt finansieredeprojekter ledte i 1994 frem til den konklusion,at det ikke var muligt præcist at angive, hvorstore fællesudgifterne var for projekter generelt,idet der, jf. ovenstående, var tale om megetforskelligartede projekter med hensyn tilarbejdskraft, krav til lokaler, løbende driftsud-gifter og store enkeltinvesteringer.

Universitetet gennemførte i begyndelsen af1990’erne en analyse, hvor man med ud-gangspunkt i den indtægtsdækkede virksom-hed beregnede, at et overheadbidrag til dæk-

% Kvinder Mænd I alt ansatte

VIP 34,8 65,2 356

STIP 52,2 47,8 67

TAP 74,5 25,5 153

I alt 47,4 52,6 576

TA B E L 16Eksternt finansieret

personale ekskl.Retsmedicinske

undersøgelser fordeltpå kategori og køn

Kønssammensætning for det eksternt finansie-rede personale, ekskl. medarbejdere ansat vedRetsmedicinske undersøgelser, ved udgangenaf 1998 var fordelt som det fremgår af tabel 16.

En tredjedel af de videnskabeligt ansatte varkvinder, mens tre fjerdedel af det teknisk ad-ministrative personale var kvinder. Totalt setvar fordelingen næsten lige. Sammenholdtmed den ordinære virksomhed er det værd atbemærke, at andelen af kvinder er højere påVIP-siden. På den ordinære virksomhed udgørkvinderne kun én fjerdedel. Det sidste kan dogskyldes forskellen i alderssammensætningmellem eksternt finansieret og ordinær virk-somhed, og det forhold at andelen af kvindergenerelt er højere blandt de yngre VIP årgange.

Det tyder således på, at rekrutteringen til detilskudsfinansierede forskningsaktiviteter haren særlig karakter:

• det er i højere grad videnskabeligt personale.

• det er yngre medarbejdere.

• det er oftere kvinder.

Overhead

Som anført tidligere kommer op mod en femte-del af Universitetets totalomsætning fra aktivi-teter med relation til ekstern finansiering, ogdette tal er – som det fremgår af tabel 1 –nogenlunde uændret gennem de sidste mange år.

Til dækning af de udgifter, Universitetet harved at huse og administrere de med aktivite-terne forbundne projekter, opererer man medet overhead af varierende størrelse.

IFV-projekterne fordeler sig på en lang rækkeprojekter af meget forskelligt omfang.Universitetet havde som nævnt tidligere godt3.600 aktive projekter i 1998. Det kan dreje sig

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 26

27

TE M Aning af fællesudgifter på Det teologiske, sam-fundsvidenskabelige, juridiske og humanistiskeFakultet skulle være på 24% af lønomkost-ningerne eller ca. 20% af alle direkte omkost-ninger. For Det sundhedsvidenskabelige ognaturvidenskabelige Fakultet var de tilsvaren-de satser 37% af lønomkostningerne eller 271/2% af alle direkte omkostninger. De højeresatser på de eksperimentelle områder skyldes,at udgiften til lokaler er op imod dobbelt såstor pr. omkostningskrone på de eksperimen-telle fakulteter i forhold til udgiften på deikke-eksperimentelle fakulteter.

Universitetets udregninger ligger således mindstpå linie med – og for nogle meget tunge områ-ders vedkommende over – hvad Finansminister-iet har fastlagt som norm for statslige bevil-linger, og når det drejer sig om private midler,ligger overheadet = bankrenten væsentligtlavere end de 20%.

Når Budgetvejledning 1996 er endt med atsætte overheadprocenten til 20, er der efterUniversitetets opfattelse derfor tale om engennemsnitsbetragtning, hvor det er yderstvanskeligt at begrunde størrelsen.

En undersøgelse Teknisk Administration hargennemført, viser, at ca. 10% af Universitetetssamlede areal og en tilsvarende del af de af-holdte driftsudgifter kan henføres til aktiviteter,der er eksternt finansierede. Det svarer til enårlig udgift på ca. 20 mio. kr., hvortil skal læggesandele i udgifter til ejendomsskatter, husleje ogsynsbaseret vedligehold på omkring 100 mio. kr.,hvorved ressourcetrækket, under forudsætningaf at den eksterne virksomhed skal dække ca. 10%af disse udgifter, i alt bliver ca. 30 mio. kr. Dabevillingerne til bygningsdrift samtidig liggervæsentligt under det faktiske behov, vurderet i

forhold til fx arealets størrelse og antallet afansatte, kan det konkluderes, at det samlederessourcetræk burde ligge på 30 - 35 mio. kr.

Vover man den påstand, at eksternt finansieredeaktiviteter belaster det administrative apparat(personale, løn, regnskab, edb) i samme om-fang som ordinær virksomhed, skal der forFællesadministrationens vedkommende hen-føres yderligere ca. 20 mio. kr. til dækningheraf. Dertil kommer den administration, somligger på fakulteter og institutter, og somnæppe er mindre end Fællesadministrationens.

Et skøn over ressourcetrækket, foranlediget afeksternt finansierede aktiviteter, ligger i stør-relsesordenen 65 - 75 mio. kr. årligt.

I 1998 fik Universitetet samlet overført 42,1 mio. kr. i overhead fra IFV-indtægterne.Det svarer til 11,1% af indtægterne. Dette tal ligger langt under Budgetvejledningens 20% og dermed endnu længere under det afUniversitetet beregnede.

Hovedproblemet ligger helt evident i, at ikkealle tilskudsgivere giver 20% i overheadbidrag.De private tilskudsgivere, der stort set ikkeyder overheadbidrag, udgør den største manko,men internationale og en række statslige, derikke er nævnt direkte på Finansloven, yder ogsåforholdsmæssigt for lidt. Havde Universitetetmodtaget 20% af alle IFV-indtægter, villebeløbet have udgjort godt 77 mio. kr., og dermed ville ressourcetrækket være dækket.

Fordelt på hovedområder er situationen ogsåforskellig alt efter, hvordan bevillingerne erfordelt på statslige, internationale og privatetilskudsgivere. Fordelingen af overheadindtje-ningen på hovedområderne fremgår af tabel 17.

Tusinde kr I % af IFV-indtægter

Teologi 739,5 10,1

Jura 252,0 11,4

Samfundsvidenskab 4.393,4 14,3

Sundhedsvidenskab 9.398,3 8,1

Humaniora 4.405,6 11,6

Naturvidenskab 22.948,6 12,2

KU i alt 42.137,4 11,1

TA B E L 17Overheadindtjeningfordelt på hovedområder.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 27

28

Det er indlysende, at Sundhedsvidenskab,hvor de private tilskudsgivere udgør hoved-massen af bevillingsgivere, ligger med denlaveste, relative dækningsgrad i overhead,medens Samfundsvidenskab med hovedvægtenpå de statslige bevillingsgivere ligger klart overgennemsnittet. Med en meget blandet porte-følje af bevillinger bidrager Naturvidenskabtakket være en stor andel af statslige midlerogså til at hæve gennemsnittet.

Universitetet har et regelsæt, der fordeleroverheadbidragene mellem de tre led i admi-nistrationen: Institut, fakultet og fællesadmini-stration, men da den ovenfor omtalte undersø-gelse af en række projekter på Universitetetikke har givet noget entydigt billede af, hvorbelastningen ligger på niveauerne, lagde univer-sitetsledelsen sig i begyndelsen af 1990’ernefast på en procentvis fordeling, hvor de decen-trale niveauer, institut og fakultet, fik 40 % afoverheadet, medens Fællesadministrationen fikde sidste 60 %. I forbindelse med decentralise-ringen af bygningsdriften til fakultetsniveaublev disse procentsatser ændret til henholdsvis70 % og 30 %, og efter at de første erfaringerherfra er gjort, forestår der nu et arbejde medat vurdere rimeligheden af denne fordeling.

Hvad angår medfinansieringsproblematikkener det selvfølgelig naturligt, at Universitetet iforbindelse med udførelsen af eksterne for-skningsopgaver bidrager med lokaler, de an-sattes forskningstid og infrastruktur i øvrigt.Men det kan være problematisk, at Univer-sitetet ved at modtage en ekstern bevillingsamtidig pådrager sig en medfinansierings-andel, der alene kan finansieres via et indgreb i basismidlerne.

Frihed til eller binding af forskningen gennem ekstern finansiering?

Universitetet har i sine langtidsplaner siden1994 gentagne gange skrevet, at man vil arbej-de for at tiltrække eksterne midler til finansie-ring af sine forskningsaktiviteter, fordi basis-midlerne til disse formål er helt utilstrækkeli-ge. De eksterne bidrag bliver derved et heltnødvendigt element i finansieringen afUniversitetets forskning – ikke mindst på Detsundhedsvidenskabelige og naturvidenskabeli-ge Fakultet med deres apparatur- og omkost-ningstunge forskning.

Universitetet har samtidig udtrykt betænkelig-hed ved, at basismidlerne til forskning igen-nem en lang årrække har udgjort en faldendeandel af forskningsbevillingerne på flere fakul-teter, hvor man efterhånden er i den situation,at den eksterne finansiering bidrager medmere end halvdelen af driftsudgifterne tilforskning. Det betyder, at det reelt bliver deeksterne bevillingsgivere, der kommer til atbestemme, hvilke konkrete forskningsaktivite-ter der skal gennemføres i de faglige miljøer.Derved anfægter den store afhængighed af deneksterne finansiering Universitetets forplig-telse til at sikre forskningens frihed og forsker-nes ret til selv at vælge deres emner og meto-der.

Specielt udviklingen i de statslige midler aktu-aliserer dette. Tidligere blev denne form forekstern finansiering ikke opfattet som nogetstørre problem, fordi den i meget stor ud-strækning blev fordelt af fagkyndige forskere iforskningsrådene på grundlag af en vurderingaf de enkelte projekters videnskabelige kvalitetog interesse. Forskningsrådene fik tildelt deresmidler uden andre bindinger, end at midlerneskulle anvendes bedst muligt til forskninginden for deres respektive fagområder. Selvomforskerne skulle bruge tid på at skrive ansøg-ninger forud for modtagelsen af midler ogefterfølgende rapportere resultaterne, blevdette ikke opfattet som en urimelig belastning,fordi det jo netop var et led i en faglig vurde-ring af planerne og resultaterne. Man kunnekalde det en løbende evaluering af forskningenskvalitet blandt fagfællerne – og udfra fagligekriterier.

Siden midten af firserne er der ganske vist sketen forøgelse af statens bevillinger til forsk-ningsformål, men forøgelsen er ikke foregåetved at udvide forskningsrådenes frie midler,men derimod gennem en voldsom udvidelse afantallet af “kasser” med midler til forsknings-formål og vel at mærke især til forskningindenfor snævert afgrænsede områder – ogmed deres egne “bestyrelser”. Dette forholdblev kritiseret af OECD i en gennemgang afdet danske forskningsfinansierende system i1993, der anbefalede, at man lavede færre ogvæsentligt større puljer, der kunne fordelemidlerne alene udfra kvalitetskriterier.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 28

29

TE M AUniversitetet må konstatere, at udviklingensiden OECD-rapporten er gået i stik modsatretning af rapportens anbefalinger. De enkelteministerier etablerer stadigt flere “forsknings-programmer” indenfor deres interesseområ-der, og forskningsrådene får tildelt stadigtstørre dele af deres midler i særlige 3-4 årigepakker efter beslutning i folketinget. Dervedbliver det forskerens evne til at beskrive, hvor-dan et forskningsprojekt passer centralt ind iden enkelte “kasses” formål, der kommer til atafgøre bevillingens fordeling, snarere end projektets videnskabelige kvalitet. Og når derså skal skrives ansøgninger til måske 5 eller 10potentielle bevillingsgivende bestyrelser – ogefterfølgende rapporteres til hver enkelt afdem – udfra hver deres fokus, bliver det enstor arbejdsmæssig belastning for forskerne atfremskaffe den eksterne finansiering, der er ennødvendighed for overhovedet at kunne gen-nemføre forskningen. Især for EU-projekterer der tale om en stor arbejdsmæssig belast-ning i forbindelse med såvel ansøgning somregnskabsaflæggelse og afrapportering.

Sammenfatning

Sammenfattende om den eksterne finansie-rings økonomiske betydning for KøbenhavnsUniversitet kan siges, at omfanget er så bety-deligt, at en stor del af Universitetets forsk-ning er helt afhængig heraf, og at den eksterntfinansierede forskning følgelig er søgt tænktind i den forskningsplanlægning, der foregårpå fakulteter og institutter. Selv om de ekster-ne bidrag er et helt nødvendigt element iUniversitetets forskning, så er Universitetetsamtidig betænkelig ved, at basismidlerne igen-nem en lang årrække har udgjort en faldendeandel af forskningsbevillingerne. I de sidste århar de eksterne midler ligget stabilt omkringca. 40 % af forskningsmidlerne (ordinærforskning plus ekstern virksomhed). Den storeafhængighed af eksterne midler anfægterUniversitetets forpligtelse til at sikreforskningens frihed. Tidligere blev denne formfor finansiering dog ikke opfattet som et størreproblem, fordi den i meget stort omfang blevfordelt af fagkyndige forskere i forskningsrå-dene. Siden midten af firserne skete der envoldsom udvidelse af antallet af “kasser” medmidler til forskning indenfor snævert afgræn-sede områder - og med egne “bestyrelser”.

OECD kritiserede dette i en rapport i 1993.Udviklingen er siden gået i den stik modsatteretning af OECD’s anbefalinger.

Problemerne om overheadet til dækning affællesudgifter er stadig ikke løst tilfredsstillen-de, hvorfor Universitetet medfinansierer deneksternt finansierede forskning med midler,der enten må tages fra de ordinære forsknings-midler eller fra undervisningsmidlerne. Da desidste i forvejen ikke rækker til at dække beho-vet, er det formentlig de ordinære forsknings-midler, der må holde for. Universitetet må iden kommende tid afklare, hvordan der skalforholdes til denne problematik, således atfællesudgifter – herunder midler til bygnings-drift – kan dækkes, uden at det udhuler deordinære forskningsmidler.

Også på det personalemæssige område har detilskudsfinansierede aktiviteter nogle implika-tioner. Den eksterne finansiering giver arbejdetil en forholdsmæssig stor del af Universitetetsansatte, og ikke mindst yngre forskere synesher at have fundet en niche, hvor de kan knyt-tes til Universitetet. Tilsvarende synes der atvære større mulighed for kvinder for at findeansættelse på eksterne end på ordinære midler.

De eksterne midler indtager således en centralog på en gang stabil og stabiliserende plads iUniversitetets forskningsliv, og Universitetetmå se det som sin opgave at integrere dennedel bedre i såvel forskningsplanlægning somøkonomi- og personalestyring.

EK S E M P L E R P Å E K S T E R N T F I N A N-S I E R E D E F O R S K N I N G S P R O J E K T E R

EK S E M P E L 1, F R A HU M A N I O R A

Om forskningsprogrammet ‘Kunst i byens rum – byens rum som kunst’

I 1990 udgav regeringen en strategiplan forforskningen, som helt undlod at nævne dehumanistiske uddannelser. I bestræbelsen på at sætte humaniora på landkortet advaredeStatens Humanistiske Forskningsråd i sin strategiplan 1993-97 mod kun at se de huma-nistiske uddannelser i et dannelsesperspektiv:“den humanistiske forskning er af betydningikke alene for politiske beslutninger og i det

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 29

30

daglige arbejde, men for hele samfundets socialesamkvem og dets muligheder for at fungere”.Blandt de såkaldte “satsningsområder”, somskulle vise de humanistiske studiers socialebetydning, anførte planen området “Lyd, bil-lede, tekst og rum – det æstetiske i nutiden”,og inden for dette område indkaldte forsk-ningsrådet i april 1993 projektforslag til totværvidenskabelige forskningsprogrammer –om hhv. ‘Moderne æstetisk teori’ og ‘Kunst ibyens rum – byens rum som kunst’.

Sammen med lektor Frederik Tygstrup ogprofessor Peter Madsen, begge Institut forLitteraturvidenskab, tog Martin Zerlang initi-ativ til at danne en forskergruppe med henblikpå det sidstnævnte forskningsprogram. I dennegruppe var universitetsfagene litteraturviden-skab, moderne kultur, kunsthistorie, film-videnskab, nordisk filologi, dansk (RUC) ogdansens æstetik repræsenteret. Dertil kom enarkitekturhistoriker fra Århus Arkitektskole,en arkitekt fra Kunstakademiet i Københavnog to billedhuggere fra samme sted.

Projektforslaget blev imødekommet, og denøkonomiske ramme for projektet, som – undernavnet Center for Urbanitet og Æstetik – åb-nede med et større arrangement på festsalen iKøbenhavns Rådhus, var 7, 5 millioner kronerfordelt over 5 år. Det lykkedes for de trods altbegrænsede midler at nå betydelige resultater.

Ud over de løbende foredragsrækker, som blevannonceret bredt hvert eneste semester,afholdt centret mere end 20 større seminarer,herunder nogle i samarbejde med andre, f.eks.“The City Now” i samarbejde med Arkitekt-skolen og “European Performance Theatre –Year 2000” i samarbejde med Kanonhallen,Københavns Internationale Teater og Kulturby96. En del af disse seminarer blev afholdt udenfor Universitetet – bl.a. på Københavns By-museum, Gammel Dok, Borups Højskole, iKanonhallen. Der har også uden for Univer-sitetet været stor interesse for centrets arbejde.

I forlængelse af forelæsningsrækker og semi-narer blev der publiceret en serie af arbejds-papirer, i alt 40, som blev en nyttig og vigtigfaktor i centrets bestræbelser på at knytte kon-takter på tværs af institutioner.

De enkelte medarbejdere har hver for sigpubliceret artikler i et stort antal danske ogudenlandske tidsskrifter, men først og frem-mest har arbejdet ved centret resulteret i enrække bogpublikationer – her nogle “in pro-gress” eller “in print”. Foreløbig er udkommetantologierne: ‘Byens pladser’, ‘Københavner-romaner’, ‘Memento Metropolis’ (også påflamsk), ‘Filmbyer’, ‘Pladsen og monumentet ifarten’ samt et temanummer om ‘urbanitet ogæstetik’ i tidsskriftet ‘K&K nr 82’. På trapperneer ‘Soundscapes’, ‘Den litterære by’ samt‘Walter Benjamins Berlin’. Med forlagetBlackwell forhandles i øjeblikket om udgivelseaf antologierne ‘Representing London’ og‘The Urban Square’. Og under udarbejdelse erantologier med arbejdstitlerne: ‘Rummetsfænomenologi’, ‘Byens teater’, ‘Byen i maleriet’.En antologi om ‘New York-Copenhagen’ –baseret på et seminar arrangeret i fællesskabmed et antal amerikanske byforskere – er vedat blive afsluttet.

Institut for Litteraturvidenskab har været“vært” for Center for Urbanitet og Æstetik.Det har sikret en løbende kontakt til de lærereog studerende, som ikke var direkte involvereti centrets arbejde, og det har gjort tilbage-vendingen til instituttets almindelige arbejdesmertefri for de involverede forskere. Men forCentret som forskningscenter havde selvstæn-dige lokaler absolut været at foretrække. Dethavde givet bedre mulighed for en mere foku-seret indsats.

Det lykkedes at etablere et bredt og uhyre frugt-bart kontaktnet til andre institutioner og fagligtrelevante personer: Arkitekter, byplanlæggere,billedkunstnere, forfattere, museumsfolk m.m.fl.har været interesserede og ofte også involveredei centrets aktiviteter. Der er etableret permanentkontakt til forskernetværk i Norden, USA,England, Tyskland, Frankrig. Og selv om bevil-lingens ophør naturligvis gør det vanskeligt atopretholde det samme kontaktniveau, er derikke tvivl om, at der fortsat vil være samarbejdepå tværs af fag- og landegrænser.

Selv om det for kun få år siden var muligt atskrive om forskning uden at medregne denhumanistiske forskning, viser denne korte rap-port, at det i høj grad er muligt at sætte huma-niora på landkortet og bykortet.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 30

31

TE M AEK S E M P E L 2, F R A NAT U RV I D E N S K A B

De ældste spor af liv på Jorden

Alle kulturer bygger deres retningslinier forhvordan livet bør leves på forestillinger om,hvordan livet er blevet til, og har formuleretreligiøse beretninger om Jordens og Livetsskabelse. I vores videnskabscentrerede kulturer beretningen om Jordens og Livets opståen,i videnskabens natur, under stadig udbygningog forandring. Da videnskaben ikke opererermed skabelse men med udvikling, er fastlæg-gelse af tidspunkter for stadier i livets udvik-ling af afgørende betydning for vores verdens-billede. For os er spørgsmålet hvornår af ligeså stor betydning som hvordan. Man har mentat Jorden konstant blev steriliseret gennemgigantiske meteornedslag frem til for ca. 3700millioner år siden, som er alderen på de yngstestore kratere på Månen. Derfor skulle livetsudvikling forventes tidligst at være begyndt pådette tidspunkt.

Ved landets yderste grænse mod Indlandsisen– Isua på grønlandsk – findes et kompleks afbjergarter, som oprindelig var dannet påJordens overflade for mere end 3.700 millionerår siden. Disse såkaldte supracrustaler danneret ca. 30 km langt og op til 4 km bredt bælteog udgør det største og bedst bevarede frag-ment af den tidligste kendte jordskorpe. Isualigger ca. 150 km nordøst for Grønlandshovedstad Nuuk.

De gamle bjergarter omfatter bl.a. basalt dannetved undersøiske vulkanudbrud og sedimenter,der svarer til det ler, som i dag ganske lang-somt aflejres på oceanernes bund. Isua-bjerg-arterne tolkes som et fragment af mere end3.700 millioner år gammel oceanbund. Deoprindelige bjergarter fra oceanbunden harværet udsat for en række geologiske og geo-kemiske processer gennem 3.700 millioner årspladetektoniske bevægelser. Deres udseende ogkemiske sammensætning er derfor for det mestemeget kraftigt omdannet – ofte til ukendelighed.

Imidlertid har et ganske lille område – ca. 50 x50 m – bevaret både de oprindelige strukturerog den oprindelige kemiske sammensætning sågodt, at vi kan få et indblik i miljøet på ocean-bunden, den gang bjergarterne oprindelig blevaflejret. I dette lille geologiske refugium findes

op til metertykke lagpakker af fint lagdelte skifre afvekslende med mm-tykke lag af vul-kansk aske. Skifrene er dannet af det fine ler,som aflejres med en rate på mindre end 1 cmper 1000 år, medens askelagene er afsat momen-tant. Ved at studere skifre kan vi altså få et ind-blik i dagligdagen på oceanbunden gennemtusinder, måske millioner af år, for mere end3.700 millioner. år siden. Det har vist sig, atbjergarterne indeholder en stor mængde af 2-5/1000 mm runde korn af mineralet grafit, sombestår af kulstof. De mikroskopiske kulstof-korn findes udelukkende i skiferlagene, og ikkei de tynde vulkanske lag. Dette viser, at kul-stoffet var en del af det oprindelige sedimentog ikke er afsat i bjergarterne ved senere geo-logiske begivenheder.

Kulstof har to isotoper kulstof-12 og kulstof-13.Når levende organismer optager kulstof i formaf CO2 (kuldioxid) fra luften eller vandet, ogomdanner det til organisk materiale, foretræk-ker de kulstof-12. Derfor indeholder kulstoffra levende organismer mindre kulstof-13 endkulstoffet i luften og havet. Kulstoffet i skifre-ne fra Isua indeholder også mindre kulstof-13end kulstof som ikke har været optaget i leven-de organismer. Vi ved derfor, at kulstoffet iIsua bjergarterne oprindeligt indgik i levendeorganismer. Den måde kulstofkornene fore-kommer på i bjergarten viser, at de blev aflej-ret ganske langsomt gennem lang tid fra ocea-nets vand. I nutiden aflejres kulstof også pådenne måde på oceanbunden. Det stammer fraplankton – små organismer som “svæver” ivandet. Disse plankton lever i de øverste fåmeter af havet, hvor der er lys nok til, at dekan udføre fotosyntese. Når disse plankton dørfalder de til bunds, og omdannes med tiden tilsmå kulstofpartikler. Man kan derfor regnemed, at de små kulstofpartikler fundet i Isuastammer fra plankton, som levede i oceanernefor mere end 3.700 millioner år siden.

Studierne af de mere end 3.700 millioner årgamle skifre fra Isua viser altså, at livet allere-de på dette tidspunkt havde nået et avanceretstadie i sin udvikling, og havde koloniseretoceanerne. Organisk materiale blev til stadig-hed aflejret på oceanbunden gennem langetidsrum. Det kulstofkredsløb, som kontrolle-rer vores atmosfæres sammensætning, og somhar stabiliseret Jordens klima, var altså allerede

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 31

32

etableret, da de ældste sedimenter blev aflejretpå Jorden. Studierne af Isua er ledet af MinikRosing, Geologisk Institut, og er støttet af Carls-bergfondet, Danmarks Grundforskningfondog Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.

EK S E M P E L 3, F R A

SU N D H E D S V I D E N S K A B

Biomolekylær genkendelse og genetiskkodede lægemidler

Ved Københavns Universitet er udviklet et nytstof, peptidnukleinsyre (PNA), offentliggjortførste gang i Science i 1991 af en forskergrup-pe bestående af Peter E. Nielsen, MichaelEgholm, Rolf H. Berg og Ole Buchardt ogpatentanmeldt i 1990. PNA er en DNA efter-ligning, som i sin struktur ligner DNA, menkemisk minder om et protein.

Med dette udgangspunkt blev der i januar1994 etableret et Center for BiomolekylærGenkendelse ved Det sundhedsvidenskabeligeFakultet med en afdeling ved Det natur-videnskabelige Fakultet og i et samarbejdemed Statens Seruminstitut. Centret, først medOle Buchardt og senere med Peter E. Nielsensom leder blev for en femårig periode 1994 –1998 støttet af Danmarks Grundforsknings-fond med 35 mio. kr.

Det såkaldte centrale dogme i molekylærbio-logien beskriver hvordan den genetiske infor-mation, som er lagret i cellens DNA i celle-kernen, omskrives til en RNA kopi, som ercellens informations-transport-molekyle, dertransporteres ud i cellens cytoplasma, hvorRNA’ets information oversættes til cellensfunktionelle molekyler, proteiner. Interessenknytter sig til at gribe ind i denne genetiskeinformationsvej og dermed påvirke styringenaf udviklingen af de forskellige celler i organis-men. En forudsætning herfor er indsigt i bio-molekylær genkendelse, dvs. de processer hvor-med biologiske molekyler genkender hinanden.

Der er principielt to fremgangsmåder til atgribe ind i informationsvejen: Man kan for detførste forsøge at konstruere et lægemiddel, derdirekte rammer og binder til udvalgte områderaf DNA’et og blokerer oversættelsen af genettil RNA. Der bliver således ikke lavet RNA og

derfor heller ikke pågældende protein (såkaldteantigene lægemidler). For det andet kan mansøge at konstruere et lægemiddel, hvorved etkort DNA eller DNA-lignende molekyle kangenkende og binde til et stykke af et forudbe-stemt RNA-molekyle og derved hindre pro-duktionen af pågældende protein (såkaldteantisense lægemidler).

Det udviklede stof, PNA blev oprindeligdesignet som et molekyle, der kunne binde tiludvalgte områder af DNA molekylet. Detviste sig imidlertid hurtigt at PNA-molekyletstrukturelt efterligner DNA molekylet så godt,at det også kan binde til det beslægtede bud-bringer RNA og dermed blev interessant iantisense sammenhæng. Perspektiverne i enfortsat udvikling af PNA og dets anvendelse erløfterige og omfattende. Enhver sygdom derskyldes indtrængen af et fremmed genetiskmateriale, sygdomme der skyldes tilstede-værelsen af et genetiske forandret (muteret)protein eller sygdomme der skyldes et forøgetniveau af et ellers normalt protein bør kunnebehandles med skræddersyede antisense læge-midler. Til disse sygdomsgrupper hører fxbakterie-, svampe- og virusinfektioner (her-under AIDS og leverbetændelse), næsten allekræftssygdomme og mange immunrelateredesygdomme.

Centret har placeret sig som internationaltledende i udforskningen af PNA og detsanvendelse i diagnose og behandling. Medhenblik på udvikling af PNA’s oplagte fordele idiagnostisk øjemed oprettedes i 1992 et firma iKøbenhavn, PNA Diagnostics A/S. Fra 1994er firmaet en del af den tyske BoehringerMannheim koncern (som i 1998 blev overtagetaf Roche). I 1999 oprettedes firmaet PanthecoA/S i København med henblik på at udviklePNA baserede lægemidler mod infektionssyg-domme, primært bakterielle infektioner.

Peter E. Nielsen modtog i 1997 såvel Lund-beckfondens Forskerpris som Novoprisen. I1998 blev Peter E. Nielsen udnævnt til profes-sor i biokemi ved Det sundhedsvidenskabeligeFakultet, Københavns Universitet. Fra 1999har han haft 50% orlov fra professoratet medhenblik på deltagelse i arbejdet i Pantheco A/Smed den kommercielle udnyttelse af arbejdetmed PNA.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 32

33

KA P I T E L 3Indledning

Det formålsfordelte regnskab skal ses i det lys,at Københavns Universitet bevilges indtægter påFinansloven, som anvendes til hovedformåleneforskning og uddannelse samt afledte aktivite-ter af disse hovedformål. Hertil kommer ind-tægter hidhørende fra eksterne midler. Disseer beskrevet mere detaljeret i temaet.

Selvom en del af indtægterne bevilget påFinansloven er aktivitetsafhængige, stilles derikke ministerielle krav om, hvorledes indtæg-terne fordeles mellem hovedformålene.

En fuldstændig afspejling af forholdet mellemFinanslovens aktiviteter og udgifterne vil i sinyderste konsekvens indebære en direkte for-målskontering, og som konsekvens heraf be-tinge en tidsregistrering af den enkelte ansattesarbejde relateret til Universitetets forskelligeformål.

En sådan tidsregistrering er ikke foretaget påKøbenhavns Universitet og vil heller ikkeblive foretaget. Hertil er kompleksiteten i for-målene og de øvrige aktiviteter så tæt forbundne,at det ikke vil give mening.

I et forsøg på at nærme sig et forhold mellemindtægter og udgifter er udgifterne for åretdog alligevel fordelt på en lang række formål,hvoraf nogle uproblematisk kan aflæses i regn-skabet, mens andre betinger en fastlæggelse afde såkaldte fordelingsnøgler.

Fordelingsnøgler

I lighed med tidligere år har fakulteterne udarbejdet fordelingsnøgler til brug for fast-læggelse af udgiftsfordelingen på formål.

Fordelingsnøglerne er indhentet direkte hosinstitutterne eller beregnet på grundlag afenhedernes faktiske prioriteringer af de tildel-te ressourcer ud fra f.eks. studienævnsbudget-ter og institutternes normer for undervis-ningsforpligtelse og forberedelse afhængig afde enkelte stillingskategorier på Universitetet.Fakulteterne har i udpræget grad udformetnøglerne i henhold til de individuelle “under-visningsnormer” forstået på den måde, at derfor det fastansatte videnskabelige personalesvedkommende figurerer et antal konfronta-

tionstimer med tilhørende forberedelsestimer.Resten af tiden fordeles derefter til vejledning,forskning og eksamen.

Vejledningsdelen i forhold til forskeruddan-nelsen er fastsat ud fra antallet af forskerstude-rende og de enkelte studienævns fastsatte vejledningsnormer.

Med hensyn til sammenlignelighed åreneimellem kan der med baggrund i det faktum,at der hovedsagelig er brugt samme metode tilfastlæggelse af nøglerne i 1997 og 1998 umid-delbart sammenlignes mellem disse to år.

Generelt vedrørende formålsfordelingen

Indtægtssiden i tabel 18 viser finansierings-kilder, mens udgiftssiden indeholder de faktiskeafholdte udgifter. Årets resultat viser et samletunderskud på godt 5 mio. kr.

Den procentuelle fordeling mellem indtægts-posterne er næsten uændret fra 1997 til 98.

På udgiftssiden er fordelingen mellem poster-ne ligeledes næsten uændret i.f.t. 1997.Andelen af udgifter til uddannelse er uændretmens forskningsandelen er faldet lidt. Af tabel18 fremgår det endvidere, at udgifterne tiluddannelse overstiger indtægterne markant.

Hvad angår stigningen på ‘Andre faglige for-mål’ fra 1997 til 1998 skyldes stigningen atRetsmedicin er placeret på KøbenhavnsUniversitet fra 1998. Retsmedicin udgør 54,8 mio. kr. af denne post.

Udgifterne til generel ledelse og administrationvedrører fakultetssekretariaterne og fælles-administrationen og er i tabel 19 beregnet somen procentdel af de totale udgifter for årene1995 til 1997.

Fordelingsnøglerne og beregningsmetodernehar i 1995 og 1996 været under udvikling,hvor tallene ikke er direkte sammenligneligemed de to sidste år. Med det in mente serudgifterne til at ligge på ca. 5% af de samledeudgifter, dog er der sket et lille fald fra 1997 til1998.

DE T F O R M Å L S O P D E LT E R E G N S K A B

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 33

34

UD D A N N E L S E

Som det vil fremgå af dette kapitel er aktivite-ten øget i 1998 i forhold til 1997 på alle for-mer for uddannelse. Der er således vækst i studenterårsværk (STÅ), kandidateksaminer,ph.d-grader, kursister under Åben Uddannelse.Udgifterne, der er forbundet med uddannelse,er steget tilsvarende.

Denne udvikling forventes at fortsætte nogleår endnu, hvorefter der som følge af befolk-ningsudviklingen og det deraf forventede fald itilgangsgrundlaget må imødeses en midlertidigtilbagegang. Den forventede fremtidige udvik-ling i tilgangsgrundlaget er beskrevet i kapitel2 under opfølgning på sidste års tema.

1997 1998

Indtægter mio. kr. % mio. kr. %

Taxameterindt.,uddannelse 714 30 780 31

Forskningsindtægter 1.023 44 1.114 44

Kapitalformål 54 2 57 2

Øvrige Formål 350 15 355 14

Driftsindtægter 64 3 64 3

Stipendiater 74 3 79 3

Øvrige tilskud 10 0 18 1

Intern overførsel 62 3 42 2

Indtægter i alt 2.350 100 2.508 100

Udgifter

Uddannelse 856 37 934 37

Forskning 908 39 949 38

Andre faglige formål 83 4 126 5

Generel ledelse og administration 125 5 126 5

Andre fælles formål 289 12 298 12

Kapitalformål 81 3 82 3

Korrektion SCR -2 0 -1 0

udgifter i alt 2.341 100 2.513 100

Årets resultat 9 -5

TA B E L 18Indtægter og udgifter,

formålsopdelt

1995 1996 1997 1998

Udgifter i % af udgiftstotal 6,02 4,83 5,33 5,02

TA B E L 19Generel ledelse og

administration

Uddannelsesudgifterne

Udgifterne til uddannelse er steget over debetragtede år. Alene fra 1997 til 1998 er dertale om en stigning i udgifterne til ordinæruddannelse på 8 %.

OR D I N Æ R U D D A N N E L S E

Søgning og optagelse

I 1998 var kapaciteten sat til i alt 5363 uddan-nelsespladser, hvortil kommer overbooking på773. Universitetet modtog i alt 18.908 ansøg-ninger fra 13.300 personer. Heraf var 9.621 1.prioritetsansøgere. Søgningen til Universitetetgik således som ventet lidt ned, nemlig medca. 800 1. prioritets ansøgninger i forhold til

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 34

35

Fra 1980 til 1995 er andelen af 17 årige, derbegynder på gymnasiet således steget fra 26,7% i 1980 til 43,3 % i 1995 – på bekostning afde 16 årige. (Kilde:UVM’s “Tilgang til gymna-siet”, 1998).

STÅ-produktionen

Stigningen i STÅ-produktionen er fortsat i1998, hvor der er optjent i alt 15.489 STÅ(ekskl. tandplejere) – jf. tabel 22.

mio. kr. Årets priser 1995 1996 1997 1998

1.1 Ordinær uddannelse 517,576 573,870 638,510 689,663

1.2 Åbenudd./efterudd. 18,063 22,897 22,595 26,514

1.3 Forskeruddannelse 94,278 134,537 163,792 183,145

1.4 Anden uddannelse 16,261 23,861 31,433 34,393

I alt 646,178 755,165 856,330 933,715

TA B E L 20Uddannelsesudgifterfordelt på delformålBevillingsfinansieret

1997, jf. tabel 21. Nedgangen må tilskrives dedemografiske realiteter og det deraf faldendetilgangsgrundlag, men også den store stigning ioptaget i de foregående år. Nedgangen i søg-ningen er imidlertid ikke gået ud over opta-gelsen. Antallet af optagne pr. 1. oktober 1998var 5.142, tilfældigvis nøjagtig det samme somi 1997 – jf. tabel 21.

Medianen for de optagnes alder har fra 1994ligget på 21 år og fra 1996 på 22 år på heleUniversitetet. Gennemsnitsalderen var fra1994 23 år og fra 1998 er den steget til 24 år.

De yngste optagne findes på Jura, Samfunds-videnskab, Sundhedsvidenskab og Naturviden-skab hvor medianen på de optagnes alder hyp-pigst er 21 år i perioden 1994 til 1998. PåHumaniora ekskl. psykologi og på Teologi erde optagne ældre. Aldersmedianen er mellem22 og 23 år i perioden 1994 til 1998.

Det generelle indtryk er, at de optagnes alderhar været stabil i perioden 1994-98. En del afårsagen til at ansøgerne er så forholdsvis gamleskyldes blandt andet den aldersforskydning derer sket allerede hos ansøgerne til gymnasiet.

1994 1995 1996 1997 1998

Antal 1. Prioritetsansøgere pr. 28.juli 9.709 9.874 10.430 10.413 9.621

Antal optagne pr. 1. oktober 4.815 4.882 5.155 5.142 5.142

De optagnes alder, gennemsnit 23 23 23 23 24

De optagnes alder, median 21 21 22 22 22

TA B E L 21Ansøgere og optagne

1995 1996 1997 1998

1. Antal studerende 30.498 31.339 32.420 33.262

2. Antal studenterårsværk (STÅ) 13.839 13.984 14.777 15.489

3. Gnm. udd.udgift pr. STÅ (1000 kr) 34,062 40,208 42,286 43,411

4. Gnm. Udd.udgift pr. STÅ, pl 1998 36,750 42,656 43,681 43,411

TA B E L 22Aktivitets og produktionstal for ordinær uddannelse KU i alt

Note: Eksl. tandplejer.

FI G U R 5STÅ-produktionen1994-1998

1994 1995 1996 1997 199812000

12500

13000

13500

14000

14500

15000

15500

16000

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 35

36

Det bemærkes, at i tabel 22 er STÅ-tallene foralle årene justeret med de seneste efterregule-ringer.

Det realiserede antal STÅ i 1998 er 120 størreend Universitetets egen prognose, dvs. en for-skel på under én procent. Forskellen kan dogvære større på de enkelte hovedområder. Itabel 23 er STÅ-produktionen i 1998 fordeltpå fakulteterne og sammenholdt med Univer-sitetets egen prognose.

Kandidatproduktionen

Kandidatproduktionen har i 1998 været så storsom nogensinde – jf. tabel 24. Der forventesen yderligere stigning de kommende år, og fal-det som følge af svigtende tilgang forventesførst at indtræffe efter år 2010. Af figur 6fremgår udviklingen i kandidatproduktionensiden 1994.

Antallet af nye kandidater er steget fra 1792kandidater i 1997 til 1982 kandidater i 1998 –svarende til yderligere 190 nye kandidater i1998. Alle fakulteter undtagen Teologi og Jurahar oplevet en stigning. Det lille fald i kandi-datproduktionen i 1997 er således afløst afstigning i 1998 svarende til en fortsættelse afden stigning i kandidatproduktionen, som hargjort sig gældende i de senere år – jf. figur 6.

Hvad angår kandidaternes alder så har medianen været uændret – 29 år – siden 1994.Gennemsnitsalderen på den færdige kandidatfra KU har i samme periode været 30 år.

Ligesom for de nyoptagne, gælder det, at kan-didaterne er yngst på Jura, Samfundsvidenskab,

Prognose Realiseret Forskel Forskel%

Teologi inkl. Afrikaområdestudier 353 374 21 5,9%

Jura 2.420 2.359 -61 -2,5%

Samfundsvidenskab 2.103 2.167 64 3,0%

Sundhedsvidenskab 2.052 2.177 125 6,1%

Humaniora (inkl. psykologi) 5.367 5.292 -75 -1,4%

Naturvidenskab 3.074 3.120 46 1,5%

Total 15.369 15.489 120 0,8%

TA B E L 23STÅ produktionen

i 1998

Fakultet/fagområde 1994 1995 1996 1997 1998

Teologi 47 88 74 45 29

Jura 336 370 336 366 366

Samfundsvidenskab 310 286 326 276 338


Humaniora 293 284 300 319 375

Psykologi 103 108 98 97 118


I alt 1.723 1.754 1.872 1.792 1.982

TA B E L 24Kandidatproduktionen

fordelt på fakulteter1994 til 1998

FI G U R 6Udviklingen i

antallet af kandidater siden

1994

1994 1995 1996 1997 199815501600165017001750180018501900195020002050

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 36

37

KA P I T E L 3Sundhedsvidenskab og Naturvidenskab. Alders-medianen lå således mellem 27 år og 29 år iperioden 1994 til 98.

Medianen er 30 år på Humaniora ekskl. psyko-logi, men for Humanioras vedkommende gæl-der tallene afsluttet hovedfag. Medianen erderfor højere for kandidater, der mangler attage bifag. På Teologi er medianen 33 år forden færdige kandidat.

Hvad angår kandidaternes gennemsnitsalder i1998 så strækker den sig fra 29 år på Jura, Samfundsvidenskab og Naturvidenskab, 30 påSundhedsvidenskab, 33 år på Humanioraekskl. psykologi og endelig 37 år på Teologi.

Det samlede indtryk er, at udviklingen i kan-didaternes alder har været stabil i perioden1994-98.

Åben Uddannelse

Aktiviteterne under Åben Uddannelse er ogsåi fremgang, som det fremgår af tabel 25. Endel af aktivitetsstigningen skyldes fusionenmed Danmarks Højskole for Legemsøvelser,som har medbragt stor aktivitet inden forefteruddannelse af lærere og korte kurser.

Der er forskellige nydannelser inden forområdet. Teologi begyndte i 1998 at udbydestørre dele af den teologiske uddannelse somÅben Uddannelse. Økonomi har planlagt en

master uddannelse med forventet opstart 1.november 1999. Uddannelsen kommer til athedde Master in Modern Economics og hen-vender sig primært til færdige økonomiskekandidater med nogle års erhvervserfaring. De første 21 Masters of Public Health (MPH)blev færdige i 1998, og antallet af humanistiskebachelorer på Åben Uddannelse var 110.

Internationalisering

Det er Universitetets målsætning, at forskningenpå Universitetet stedse kan foregå i nær fagligkontakt og på niveau med den internationalevidenskabelige verden. Lærerudvekslingen, bådehvad angår udgående og indgående lærere, er iden forbindelse et vigtigt middel. Lærer-udvekslingen har i de sidste år været stigende.Det skyldes bl.a., at der nu i en større del afEU-programmerne indgår midler til lærer-udveksling. Disse midler kan søges af institutter,lærere m. fl. Universitetet har derudover gen-nem mange år benyttet sig af lærerudvekslingvia de bilaterale kulturaftaler, og interessen forat benytte disse aftaler er stigende.

At så mange studerende som muligt fra bachelor- til forskerstuderende får mulighedfor at tilbringe en del af deres studietid på etudenlandsk universitet, med henblik på aterstatte dele af deres hjemlige uddannelse meddokumenterede studier i udlandet, betragtes afUniversitetet som afgørende for udviklingen afdet internationale samarbejde. KøbenhavnsUniversitet deltager derfor i en lang række ud-vekslingsprogrammer – eksempelvis Socrates-Erasmus, Tempus, Nordplus, Kulturaftaler,samarbejdsaftaler med universiteter i udlandet,

1996 1997 1998

Antal årsstuderende fordelt på:

Heltidsuddannelser på deltid 921,26 918,91 913,6

Enkeltfag 11,58 8,75 89,7

Korte Kurser 0 0 29,0

Tomme pladser (+enkeltfag) 106,06 128,56 105,5

Årsstuderende i alt 1.038,9 1.056,2 1.137,8

Deltagerbetalingen (t.kr.) 5.567 7.116 8.294

Deltagerbetalingen pr. årsstuderende (t.kr.) 5,359 6,737 7,289

Deltagerbetalingens andel af udgift 24,3% 31,5% 30,2%

TA B E L 25Aktivitets- og produktivitetstal forÅben Uddannelse/efteruddannelse

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 37

38

herunder University of California m.fl. Af de ialt 459 udgående studerende med meritgod-kendte udlandsophold, er ca. 30 % bachelor-studerende og ca. 70% kandidatstuderende.Der foreligger ikke nogen opgørelse over om-fanget af udlandsophold for forskeruddannelsen,men det er planen, at der fremover skal fore-tages sådanne opgørelser.

Generelt hviler Universitetets politik for inter-nationalisering af uddannelserne på en forud-sætning om balance mellem udrejsende og tilrejsende studerende. Dels for at sikre bedremuligheder for at kunne udsende egne stude-rende, dels for opnå bred faglig udveksling,ønsker Universitetet at tiltrække studerendefra attraktive lande. I løbet af 1998 har 30 –35institutter/fag udbudt fremmedsproget under-visning. Især engelsksproget undervisning harværet udbudt. Universitetet udgiver hvertsemester et samlet katalog over den fremmed-sprogede undervisning, og Universitetet harsom led i Internationaliseringspolitikken be-

sluttet at udbyde flere fremmedsprogede kurser over en årrække.

Hvad angår de indrejsende studerende modtagerKøbenhavns Universitet mange studerende påSocrates-Erasmus-programmet. Under Nordplus-programmet modtager Universitetet mangeflere studerende end Universitetet sender påstudieophold i de nordiske lande. De indgåendestuderende optjente i 1998 142 STÅ

Universitetet havde i 1998 i alt 528 udveks-lingsaftaler fordelt således, at under Socrates-Erasmus-programmet var der 458 bilateraleaftaler, og der var 70 samarbejdsaftaler meduniversiteter i hele verden. KøbenhavnsUniversitet har indgået nye aftaler om samar-bejde med 4 universiteter i 1998.

Universitetet har som led i Internationalise-ringspolitikken besluttet, at brugen af ECTS(European Credit Transfer System) skal om-fatte alle fakulteter og fagområder. Indførelsenog anvendelsen af ECTS er lagt ud til fakulte-terne/fagområderne. Flere fakulteter arbejderfor tiden på en generel overgang til ECTS,andre fakulteter har besluttet en gradvis over-gang til ECTS. I løbet af et til to år vil omkring50% af de studerende være omfattet af ECTS.

Produktivitetstallet for “International studenter-udveksling” viser en fremgang på over 20%, ogfremgår af figur 7. I 1998 var der i alt 1198 ud-vekslingsstuderende fordelt på 459 udgåendeog 739 indgående studerende.

Antallet af udgående studerende har i de sidsteår næsten ikke ændret sig. Derimod er antalletaf indgående studerende i 1998 steget betyde-ligt sammenlignet med 1996 og 1997.

FI G U R 8Antallet af ind- og

udgående studerende1998 fordelt per

fakultet

Indgående Udgående

teosundsamnatjurhum0

50

100

150

200

250

300

350

FI G U R 7Udviklingen i antal-let af studerende, derudløser internationa-

liseringtilskud

Indgående Udgående

1997 199819960

200

400

600

800

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 38

DI A G R A M 4Oversigt over igangsatte og gennemførte evalueringer

39

KA P I T E L 3Kvalitetssikring af uddannelserne

Universitetets arbejde med at sikre kvalitetenaf uddannelserne bygger på mange forskelligeinitiativer, herunder evalueringer – såvelinternt som eksternt iværksatte evalueringer.Diagram 4 viser en oversigt over igangsatte oggennemførte evalueringer.

EVA L U E R I N G E R

Følgende turnusevalueringer har været/planlægges igangsat:

1992 HistorieSamfundsvidenskabelige

suppleringsuddannelserHumanbiologi

1993 TeatervidenskabMatematik-økonomiBiologi/biokemi

1994 GermanskRomanskJura

1995 Medie- og kommunikations-uddannelserDatalogiAntropologiPsykologiLægeuddannelsen

1996 Dansk/nordiskFolkloristikSlavisk/ØsteuropæiskØkonomi

1997 SprogvidenskabEngelskFysik (fysik, astronomi, geofysik,

biofysik)Matematik (matematik, statistik,

forsikringsvidenskab)Kemi (kemi, miljøkemi mv.)KunsthistorieLitteraturvidenskabStatskundskab

1998 MusikvidenskabGeografiTeologiFilosofi

Der foreligger følgende evalueringsrapporterfra Evalueringscentret, som vedrører KU:

1993 HumanbiologiDe samfundsvidenskabelige

suppleringsuddannelser

1994 Videregående historieuddannelserMatematik/økonomiuddannelser

1995 Videregående biologi- og biokemi-uddannelser

Videregående tyskuddannelserUddannelserne i teatervidenskab

og dramaturgiVideregående idrætsuddannelser

1996 De videregående medie- og kommunikationsuddannelserRomanske sproguddannelserJurauddannelsenAntropologiuddannelsen og

etnografiuddannelsenPsykologiuddannelserne

1997 Videregående datalogiuddannelserDen lægevidenskabelige

kandidatuddannelseVideregående uddannelser i

dansk/nordiskFolkloristikuddannelsenUddannelserne i slaviske/

østeuropæiske sprog og kulturer

1998 ØkonomiuddannelserneEngelskKunsthistorieSprogvidenskabOdontologi

Fakulteternes detaljerede beskrivelse af detvidere arbejde med at sikre uddannelserneskvalitet fremgår af fakultetsbidragene.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 39

40

Generelt har evalueringerne haft stor indfly-delse på udviklingen og den løbende forbed-ring af uddannelserne. Der lægges stor vægt pårapporternes forslag, som følges i vidudstrækning.

Ved Det humanistiske Fakultet har anbefaling-erne i evalueringsrapporten af Dansk/nordisk i1997 dannet udgangspunkt for et 26 punkterskatalog, hvori ledelsen skitserer nuværende ogkommende tiltag m.h.p. kvalitetssikring afuddannelserne.

På grund af særlige omstændigheder påFolkloristik investeres ressourcerne i at kunnetilbyde de indskrevne folkloristik-studerendeforsvarlig undervisning m.h.p. afslutning afstudierne.

Hvad angår Slavisk/østeuropæisk har studie-nævnet for de slaviske sprogfag koncentreretopfølgningen på evalueringsrapportens anbe-falinger omkring et øget samarbejde mellemuniversiteterne i Århus og København.

Engelsk studienævn har på baggrund af evalu-eringsrapporten bl.a. igangsat et projekt derskal finde en bedre praksis til at identificereårsager til frafald og til at modvirke dem.

På de sprogvidenskabelige uddannelser er der bl.a. igangsat et samarbejde med ÅrhusUniversitet.

Hvad angår uddannelserne i Kunsthistorie eropfølgningen af evalueringen i sin indledendefase.

Det juridiske Fakultet har, selv om evaluerings-rapporten i 1996 var meget positiv, ønsket atskabe en endnu bedre jurauddannelse. Dettehar blandt andet ført til vedtagelsen af en nystudieordning, der trådte i kraft 1/9 1998. Dennye studieordning tager hensyn til rapportensanbefalinger samt udviklingen siden evalue-ringen, men ændrer intet i uddannelsens klarejuridiske profil. For at kvalitetssikre undervis-ningen har fakultetet vedtaget og igangsat enpædagogisk handleplan for årene 1999-2002.Desuden arbejder fakultetet fortsat på atrekruttere forskere til faste stillinger, såledessom det blev anbefalet af styregruppen bagevalueringen.

Det naturvidenskabelige Fakultet har ikke mod-taget nye evalueringer i 1998, men har arbej-det videre med de tidligere modtagne forIdræt og Datalogi. Studieordningen forDatalogi er således videreudviklet på baggrundaf evalueringsrapportens anbefalinger.

Fakultetet har desuden i 1998 gennemførtselvevalueringer indenfor fagene Matematik,Fysik og Kemi med tilhørende småfag ogGeografi/Geoinformatik.

På grund af Fakultetets økonomiske situationer redegørelsen for evalueringsrapporten omMatematik-økonomi udsat til 1999.

Det sundhedsvidenskabelige Fakultet har i 1998besat et professorat i medicinsk pædagogik forat udvikle og styrke lærernes pædagogiske kvaliteter. Under studienævnet, indenforlægeuddannelsen, er der nedsat et permanentkvalitetsudviklingsudvalg m.h.p. effektiviseringog forbedring af specielt den kliniske under-visning. Evalueringen af tandlægeuddannelsener sluttet i 1998. Der er desuden vedtaget enny studie- og eksamensordning i medicin.

Ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet harevalueringen af Økonomistudiet fra 1997 indgået i Økonomisk Instituts drøftelseromkring målsætninger og planer. Dette harbl.a. medført, at der arbejdes mod, at frafaldetreduceres, uden at det indebærer kvalitetsfor-ringelser, og at der tilstræbes vækst i denforskningsbaserede undervisning.

Evalueringen af uddannelserne på Institut forStatskundskab fra 1998 har bl.a. medført, atman samtidig søger at få justeret uddannelses-bekendtgørelsen og studieordningen. Denforskningsbaserede undervisning på grundud-dannelsen ønskes desuden styrket, samtidigmed at holdundervisningen søges bevaret.

I 1998 har studienævnet på Antropologi afslutteten revision af studieordningen for bachelor-uddannelsen. Der forberedes desuden en revisionaf ordningen for kandidatuddannelsen underhensyntagen til evalueringsrapporten fra 1996.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 40

41

KA P I T E L 3Kursusevaluering

På Københavns Universitet er det indført somen generel regel, at der bliver indhentet evalu-eringer fra de studerende af de enkelte under-visningsforløb ved deres afslutning. Denneform for evaluering giver de studerende enumiddelbar mulighed for at udtale sig om kvaliteten af undervisningen. Resultatet af evalueringerne indgår i planlægningen afundervisningen i det kommende semester.

Andre kvalitetssikringsforanstaltninger for uddannelserne

Uddannelsesudvalget, som er nedsat af rektor,har dels taget initiativer til at fastsætte noglegenerelle regler, der skal sikre undervisningenskvalitet, som f.eks. de ovenfor nævnte kursus-evalueringer, dels virket som inspiration forfakulteterne til lokale foranstaltninger.

For nogle år siden indstiftede KøbenhavnsUniversitet en pris til “årets underviser”, somuddeles ved årsfesten til den universitetslærer,som bliver udvalgt blandt dem, der er indstil-let af studienævnene. Derudover uddelerfakulteterne deres egne undervisningspriser.Undervisningspriserne kan betragtes som eteksempel på den ældgamle akademiske formfor kvalitetssikring.

Endelig skal nævnes, at den pædagogiskeefteruddannelse af adjunkterne er sat i systemoveralt på Universitetet, og at undervisnings-kompetence er kommet til at spille en rolleved lokallønsforhandlingerne.

Censorberetningerne

Reglerne om censorenes formaliserede af-rapportering har fungeret godt. Evaluerings-centeret har i november 1998 udgivet en rap-port om “Censorinstitutionen i forandring”.Det forventes at arbejdet med rapportensanbefalinger vil resultere i forbedringer.

Forskning og forskeruddannelse

Som følge af de tidligere års aktivitetsstigningfor forskeruddannelsen kan der i 1998 konsta-teres en lille stigning i antallet af færdiguddan-nede på ca. 2%.

Universitetet iværksatte for ph.d-afhand-lingernes vedkommende i 1998 et spørge-skemabaseret kvalitetsevalueringsprojektblandt bedømmere og arbejder nu på at forfineandre sider af dokumentationsværktøjerne påområdet. Dette vil delvist ske samordnet medden annoncerede ministerielle evaluering afph.d-uddannelserne i 1999.

Uddannelses- og forskningsfinansiering

Af Universitetets samlede udgifter på 2.513mio. kr. i 1998 viser det formålsfordelte regn-skab – jf. tabel 18, at 949 mio. kr., svarende tilknap 38% af den samlede virksomhed, anven-des til forskning.

Disse tal skal ses i forhold til den andenhovedaktivitet på Universitetet, undervisning-en, hvor det formålsfordelte regnskab for 1998viser et samlet forbrug på 934 mio. kr., svaren-de til godt 37% af Universitetets samlede virk-somhed, hvilket er procentuelt uændret i for-hold til 1997.

1995 1996 1997 1998

1 Antal uddannelsesårsværk (STÅ) i alt 615,6 753,2 835,5 838,9

2 Do som andel af VIP-årsværk – 0,43 0,44 0,44

Ordinært finansierede:

3.1 Lønnede ph.d stipendiater (inkl. kand.stip) – – – 133,9

3.2 SU-ph.d stidendiater, eksternt finansierede 143,8 209,8 244,3 171,0

3.3 Forskerakademi-finansierede 64,5 73,5 78,5 59,0

3.4 Øvrige 407,3 469,9 512,7 470,0

3 I alt stipendieårsværk 615,6 753,2 835,5 834,0

4 Antal færdiguddannede 185 207 265 271

TA B E L 26Aktivitets- og produktivitetstal m.v. for forsker-uddannelse

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 41

42

Med forbehold for fordelingsnøglernes nøj-agtighed, er der noget der tyder på, at deranvendes betydeligt flere midler på uddannelseend der gives i bevillinger, idet der jf. tabel 18til de samlede uddannelsesformål bruges godt154 mio. kr. mere end taxameterindtægternegenererer. Omvendt viser samme tabel, at ind-tægterne til forskning i 1998 udgjorde 1.114mio. kr., altså mere end 165 mio. kr. mere iindtægter end i forbrug til forskning. Med detnævnte forbehold for fordelingsnøglernes nøj-agtighed, synes det rimeligt at konkludere, attaxameterindtægterne på Universitetet er såmeget mindre end det nødvendige, at der måoverføres et betydeligt beløb fra forskningentil undervisningen, for at undervisningen kanudføres på det niveau, Universitetet harbetragtet som forsvarligt.

Forskningsbudgettering

Universitetet håber, at der i løbet af få år kanopbygges en forskningsbudgetteringsmodel,baseret på gennemsigtige beregninger og medrespekt for fagområdernes forskelligheder.

Eksterne forskningsmidler

Der har siden 1995 samlet været en stigning iudgifterne til forskning på 4,5%, som angivet idet formålsfordelte regnskab, men dette taldækker dels over en stigning i basisforsknings-udgifterne på 8,5% og et fald i udgifterne tiltilskudsfinansieret forskning på 0,3%.

Disse tal dækker også over kraftige udsving ibegge retninger. Således har Det humanistiskeFakultet oplevet et fald i de tilskudsfinansieredeforskningsudgifter på 17,4% og Det sundheds-videnskabelige Fakultet har haft en stigning på18,3%.

Den eksterne finansiering er fyldigt beskrevet idette års tema.

Kvalitetssikring af forskningen

Fakulteternes detaljerede beskrivelser af detvidere arbejde med at kvalitetssikre forskning-en fremgår af fakultetsbidragene.

Forskningsvogtningsreglerne anvendes fortsataf fakulteterne. Det påses, at de ansatte forskerepublicerer med nærmere fastsatte mellemrumeller at der er legitime grunde til det, hvisdette ikke er tilfældet. Der er eksempler på, atanvendelsen af reglerne har medført fornyetaktivitet hos medarbejdere, mens andre f.eks.har valgt at indgå i en seniorordning.

Af mere specifikke eksempler fra fakulteterneskal nævnes :

Som led i forskningsopretningen af Det juridis-ke Fakultet arbejder fakultetet fortsat på at fåflere fastansatte forskere. I 1998 var der såledesopslået 9 stillinger hvoraf 5 blev besat indenårets udgang. Der er stadig få ansøgere, tiltrods for at fakultetet opslår stillingerne interna-tionalt. Fakultetet søger endvidere at nedsætteforskernes andel af administrative opgaver.

På Det samfundsvidenskabelige Fakultet afholderman i vid udstrækning forskningsseminarer,hvor medarbejdernes forskning præsenteres ogdiskuteres. På baggrund af Evaluerings-centerets rapport fra 1997 har man i 1998 påInstitut for Statskundskab udarbejdet 6 mål-sætninger og strategier for at styrke forskning-en. Herunder sikring af at mindst 40 % afarbejdstiden er afsat til forskning.

På Det naturvidenskabelige Fakultet har mansom opfølgning på tidligere evalueringer eta-bleret nye forskningsgrupper indenfor huma-nistisk/samfundsvidenskabelig idrætsforskningog indenfor de praktisk/pædagogisk/psykolo-giske dele af idrætsstudiet. Hvert af fakultetetsinstitutter har fortsat tilknyttet særlige advisoryboards. Disse grupper gennemgår de respektiveinstitutters forskningsvirksomhed m.h.p. råd-givning. I løbet af de sidste 5 år er alle institutterblevet evalueret, og evalueringerne er blevetanvendt af institutternes ledelser i den fagligeplanlægning. I 1998 modtog Fakultetet enrapport fra en særligt nedsat international eva-lueringsgruppe om forskningen ved dele afZoologisk Institut. De enkelte kritikpunkter irapporten er søgt løst.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 42

43

KA P I T E L 3DE F O R S K N I N G S M Æ S S I G E

S AT S N I N G S O M R Å D E R

Arbejdet med Københavns Universitets forsk-ningsmæssige satsningsområder har nu været igang i 3 år og har i høj grad bidraget til at øgedet tværfakultære samarbejde. I løbet af 1999 vilder blive foretaget en vurdering af de foreløbigeresultater, samt taget stilling til på hvilken mådede nuværende satsningsområder skal fortsætte.

Bioteknologisk Forskningscenter

Det mest iøjnefaldende af satsningsområderneer bioteknologi, hvor flagskibet for KøbenhavnsUniversitet er etableringen af Det bioteknolo-giske Forskningscenter på Tagensvej. I det for-løbne år har forskningsminister Jan Trøjborggivet sin opbakning til projektet og Bygge-direktoratet arbejder med fastlæggelse af defysiske rammer.

Københavns Universitet arbejder fortsat på, atDet bioteknologiske Forskningscenter ud overenheder fra Universitetet og H:S kommer tilat omfatte incubator- og forskerparkfaciliteter,idet der vurderes at være et oplagt potentialefor øget samarbejde med erhvervsvirksomheder,hospitaler og andre forskningsmiljøer. Blandtandet via Medicon Valley Academy satses på etmålrettet samarbejde mellem regionens forsk-ningsinstitutioner. I relation til den biotekno-logiske forskning har Københavns Universitetværet primus motor i en fælles ansøgning omet bioteknologisk instrumentcenter for heleHovedstadsområdet. I Lund er en parallelsatsning: “Centrum for Funktionel og Struk-turel Genomforskning” under opbygning.

I et samarbejde med Den Kongelige Veterinærog Landbohøjskole, Danmarks TekniskeUniversitet, Danmarks Farmaceutiske Højskoleog Roskilde Universitet blev der i april 1998nedsat rådgivende faggrupper indenfor sekshovedområder: Bioprocessor, Cellebiologi,Etik og Regulering, Mikrobiologi,Molekylærbiologi og Genetik og Struk-turkemi. Faggrupperne har haft til opgave atkortlægge og gennemgå de eksisterende ph.d -kurser indenfor de seks fagområder med hen-blik på sammenlægning eller reorganisering afeksisterende og oprettelse af nye kurser.

Københavns Universitet har påtaget sig denkoordinerende rolle i samarbejdet, der ogsåomfatter et elektronisk kursuskatalog for ph.d-kurser i bioteknologi. Et ph.d -kursus i bioe-tik og bioret er det første kernekursus der lan-ceres inden for samarbejdet.

Forskningen

Med støtte fra Lundbeckfonden og LøvensKemiske Fabrik er opbygningen af en forsker-gruppe i eksperimentel molekylær genetikpåbegyndt med ansættelse af en forsknings-professor pr. 1. marts 1999. På fakulteterne erdesuden besat en række professorater og andrestillinger inden for det bioteknologiske område.

Scholarstipendier

Med henblik på at støtte uddannelsen af stude-rende inden for området bioteknologi medsærlig vægt lagt på molekylærbiologi, cellebio-logi, kombinatorisk kemi og cancerbiologiblev der i 1998 uddelt 10 scholarstipendier ákr. 70.000/år + kr. 10.000 pr. stipendium tildriftsomkostninger. Formålet er at sikre, atunge, talentfulde studenter får mulighed foruforstyrret at beskæftige sig med deres specia-learbejde. Samtidig lægges der op til at inddra-ge vejledere fra f.eks. bioteknologisk industriog sektorforskningsinstitutioner.

Informationsaktiviteter

I samarbejde med Etisk Råd har Center for Etikog Ret i 1998 afholdt den 2. internationalekonference om bioetik og bioret. Emnet formødet var de grundlæggende etiske principperfor bioretten: Autonomi, værdighed, integritetog sårbarhed.

I samarbejde med Etisk Råd afholdtes endebatdag om fosterdiagnostik. Samarbejdet erled i Universitetets ønske om at inddrage deetiske aspekter af forskningen i dialog med demennesker, der bliver berørt af teknologierne.Debatoplæg om fosterdiagnostik er udkommeti september 1998.

Den bioteknologiske forskerdatabase indehol-der nu ca. 220 navne og nøgleoplysninger ombioteknologiske forskere ved KøbenhavnsUniversitet fordelt på hovedområder og med

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 43

44

links til de bioteknologiske forskeres egnehjemmesider. Der er i sommeren 1998 lavetendnu en opdatering af databasen, og layoutog brugervenlighed er forbedret.

Skabelon for CV ligger nu som tilbud i et nytKøbenhavns Universitet-layout, som giver enlet genvej for Universitetets forskere til hurtigtat etablere sig med egen hjemmeside.

Teknologioverførsel – patentorganisation og innovation

En arbejdsgruppe nedsat under koordinerings-gruppen vedr. bioteknologi fremlagde i august1998 rapporten “Patentering og licensformid-ling af bioteknologi”. Rapporten anbefaler enfrivillig ordning for overdragelse af opfindelsertil institutionen og opbygning af et beredskabtil at bistå forskerne. Med udgangspunkt ianbefalingerne har Københavns Universitetbesluttet at etablere en patentfunktion til atstøtte og bistå forskerne inden for alleUniversitetets fagområder i forbindelse medudnyttelse og kommercialisering af forsknings-resultater.

Udgangspunktet for Københavns Universiteter, at der etableres en frivillig ordning, hvorforskere kan vælge at overføre deres rettighedertil Universitetet mod en aftale om deling af deindtægter, der måtte komme fra udlicensering,salg eller kommerciel udnyttelse af patentet.

Udviklingen af Universitetets egen patent-funktion bygger på gældende lovgivning (retten til opfindelser tilhører universitets-forskerne selv), men vil naturligvis skulle til-passes og dimensioneres efter den fremtidigelovgivning på området, som der p.t. arbejdesmed i Forskningsministeriet.

Pantentfunktionen vil for KøbenhavnsUniversitets vedkommende bestå af en lilleansat stab og et patentudvalg udpeget af rektori samråd med fakulteterne.

Patentudvalget skal varetage den overordnedestyring af patentfunktionen. Patentudvalgetsrolle tænkes som et fagligt ekspertorgan, derefter behov kan inddrage udefra kommendeeksperter. Patentudvalget vil af rektor få dele-geret kompetence til at beslutte, hvilke projek-ter der skal modtage støtte og under hvilkebetingelser.

1994 1995 1996 1997 1998

Teologi - 1 - 1 1

Jura 1 - - 3 1

Samfundsvidenskab 1 - - - 1


Humaniora 9 3 8 9 6


I alt 74 56 59 57 58

TA B E L 28Antal doktorgrader

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 44

45

KA P I T E L 3ØR E S U N D S U N I V E R S I T E T S-S A M A R B E J D E T

Øresundsuniversitetet blev stiftet oktober1997, og 1998 har overvejende været anvendttil at konstruere nogle funktionelle rammerfor de initiativer, som nu hører hjemme iØresundsuniversitetssamarbejdet. Parterneunderskrev i 1997 en 3 årig samarbejdskon-trakt, og ved dennes udløb vil man vurdereværdien af samarbejdet og et evt. fremtidigtbehov.

1998 har vist at Øresundsuniversitetet alleredenu spiller en vigtig rolle i den regionale udvik-ling, politisk såvel som økonomisk. På områ-der, hvor der en åbenlys regional interesse forsamarbejde såsom bioteknologi, medicinal- oglevnedsmiddelområdet plus til dels miljø ogIKT området, er der taget en række konkreteskridt til koordinering af forsknings- ogundervisningsaktiviteterne, som allerede i1998 har medført tiltrækning af eksterne mid-ler, offentlige såvel som private. Samtidig erder en spirende bevidsthed på øvrige fagom-råder omkring samarbejdets muligheder forsynergi og spinoff, hvilket i løbet af 1998 harført til konkrete samarbejdsaftaler mellemfakulteter i regionen, f.eks. de teologiskefakulteter ved Københavns og LundsUniversitet.

Øresundsuniversitetets hovedformål er formu-leret således.

Universiteterne skal i samarbejde udgøre etstærkt videnscenter hvorved:

• Effektiviteten og kvaliteten i uddannelse,forskning og andre aktiviteter ved univer-siteterne yderligere styrkes

• Det samlede universitetsmiljø i Øresunds-området bliver mere attraktivt ikke mindst isamarbejdet med udenlandske universiteter

• Øresundsuniversitet bliver en væsentlig ressource for industrien og arbejdsmarkedeti regionen

• Øresundsregionens konkurrenceevne ogindbyggernes livskvalitet forhøjes med engenerel styrkelse af begge dele til følge

Succeskriterier

Der er defineret en række strategiske mål forsamarbejdet. Disse mål kan samles i 4 hoved-grupper:

• Grunduddannelsen• Forskning/forskeruddannelsen• Efter- videreuddannelse• Formidling

Grunduddannelse

Inden for grunduddannelse er det bl.a. tankenat væsentlige studieadministrative hindringerfjernes, at der skabes en smidig meritoverfø-ring, at information om fagudbud i regionenbliver gjort lettere tilgængeligt for de stude-rende, at man koordinerer ressourcerne påsmå fagområder, og at man samarbejder omplanlægning af nye uddannelsestilbud, især iforbindelse med fjernundervisning.

Forskning/forskeruddannelse

Det er tanken at arbejde for en generel styrkelseaf forskningssamarbejdet i regionen f.eks. gen-nem et øget antal fælles forskergrupper, etable-ring af fælles professorater mv. Det er ligeledestanken at etablere fælles forskerkurser, samar-bejde om uddannelsen, og evt. på sigt enregional ph.d grad.

Efter- og videreuddannelse

Der er et stigende behov for forskningsbaseretefter- og videreuddannelse i regionen. Hvis Øre-sundsregionen skal udvikle sig til et videns-stærkt centrum, vil der også være behov for enstyrkelse af den akademiske arbejdskraft iregionen.

Formidling

I og med at Øresundsuniversitetet er i enopstartsfase har man behov for at forankresamarbejdet både indadtil og udadtil. Der ernedsat et informationsudvalg som har lagtstrategier for dette arbejde.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 45

46

MU S E E R O G S A M L I N G E R

På Sundhedsvidenskab findes Medicinsk-historisk Museum, som har til opgave at ind-samle, opbevare og udstille genstande indenfor medicinens, farmaciens og odontologiens historie, samt at bedrive forskning. Indsamlingenforegår hovedsagelig ved donationer, bl.a. efterhenvendelser fra museets ansatte og frivilligekonsulenter. I 1998 videreførtes særudstilling-en “Krudt og kugler” om militærkirurgi.Besøgstallet er på ca. 12.000 pr. år. Besøg erindtil videre kun muligt i forbindelse med om-visning. Faste omvisninger sker ti gange omugen. Desuden er der skoletjeneste for folke-skole- og gymnasieelever, samt særlige omvis-ninger efter aftale.

De naturvidenskabelige museer har to væsens-forskellige hovedfunktioner: De skal vedlige-holde og udbygge de systematiske videnskabe-lige samlinger på deres fagfelt til brug for denvidenskabelige grundforskning og skal bidragetil den almene folkeoplysning om videnskabensaktuelle status og den kendte viden om fagfeltet.

Den første funktion stiller krav om stadigtmere opbevaringsplads, da man ikke blot kankasserere indsamlede genstande, men tværti-mod har en interesse i at bevare og udbygge såbrede samlinger som muligt, også f.eks. af deenkelte dyre- eller blomsterarter. Senere tidersgrundforskning kan f.eks. stille helt nyespørgsmål til materialet end dem man stilledeved indsamlingen.

Den anden funktion stiller krav om at materia-let præsenteres i overensstemmelse med denyeste pædagogiske principper. Dette har i desenere år ført til stærke ønsker om ombyg-ninger af de permanente udstillinger med brugaf de nyeste elektroniske hjælpemidler. I forå-ret 1998 indgik fakultetet en samlet samar-bejdsaftale med skoletjenesten, således at dentilknyttede pædagogiske konsulent ved Zoo-logisk Museum nu også bistår GeologiskMuseum, Botanisk Museum og Botanisk Haveefter nærmere aftale.

Fra 1. januar 1998 trådte en ny samarbejdsaf-tale med Helsingør kommune om Øresunds-akvariet i kraft. Herefter får MarinbiologiskLaboratorium et tilskud fra kommunen mod at drive akvariet og ansætte det nødvendigepersonale, hvilket har givet en klarere ansvars-fordeling omkring akvariets drift til alles til-fredshed. Der blev ansat en videnskabeligleder af akvariet i sommeren 1997, som er gåetigang med en række initiativer med henblik påat forbedre akvariets pædagogiske materialertil brug for skoleklassers besøg etc.

I forhold til begge funktioner vil der i kom-mende år blive behov for tilførsel af ressourcer.

Nedenfor er angivet besøgstal for ZoologiskMuseum og Geologisk Museum for de senereår og for Øresundsakvariet for 1998, idetsammenlignelige tal for tidligere år ikke er til-gængelige. Informationerne tyder dog på atbesøgstallet er steget med omkring 10% fra1997 til 1998 trods en kraftig forhøjelse afentreafgiften.

Zoologisk Museum 1997 1998

Almindelige gæster 73.791 81.438

Skolegæster 28.434 22.979

Geologisk Museum

Almindelige gæster 28.870 27.919

Skolegæster 5.291 5.816

Øresundsakvariet

Almindelige gæster 19.976

Skolegæster 13.141

TA B E L 29Besøgende ved de

naturvidenskabeligemuseer

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 46

KA P I T E L 4

47

Personalepolitik

Universitetets personalepolitik tager udgangs-punkt i de forventninger og krav, der stilles tilinstitutionen og dens personale og er derfor atbetragte som et strategisk redskab i arbejdetmed den overordnede målopfyldelse.

Personalepolitikken skal medvirke til at givemedarbejderne de arbejdsbetingelser og udvi-klingsmuligheder, der er en forudsætning forden professionalisme og fleksibilitet, der sikreren høj kvalitet og effektivitet i Universitetetsmålopfyldelse. Personalepolitikken er også etudtryk for de forventninger og krav som ledelseog medarbejdere kan stille til hinanden.

Rekruttering

Det er Universitetets målsætning, at der gennem en aftalt personaleplanlægning ogrekruttering sikres, dels at Universitetet er istand til at omstille sig til nye krav, dels atUniversitetet kan fastholde kvaliteten ogeffektiviteten i målopfyldelsen. Det er derforUniversitetets politik, at ansættelse af nye med-arbejdere skal være et udslag af en gennemførtpersonaleplanlægning, der tager udgangspunkti arbejdsstedets nuværende personalesammen-sætning, forventede fremtidige opgaver ogforsknings- og undervisningsmæssige behov.

Kompetenceudvikling

Efter- og videreuddannelse af medarbejdere ogledere er en forudsætning for, at Universitetetsopgaver kan løses tidssvarende og effektivt.Målet er at fremme både den faglige og denpersonlige udvikling, så medarbejderne opnården kompetence og kvalitetsbevisthed, somgør dem i stand til at arbejde selvstændigt ogansvarsbevidst for at nå de fastlagte mål.

Lederudvikling

En god og veluddannet lederstab er en forud-sætning for, at Universitetet drives og fungerereffektivt. Den løbende udvikling af ledere skalbl.a. sikre, at nuværende og fremtidige ledere,

• kan koordinere og videreudvikle gode fagli-ge miljøer for de ansatte og studerende,

• kan motivere og fremme medarbejdernesudvikling i overensstemmelse medUniversitetets mål,

• kan skabe god kommunikation på arbejds-pladsen og løse konflikter,

• er i stand til at skabe visioner, sætte mål oglægge strategier.

• har en åben og fleksibel lederstil, som gørdem i stand til at arbejde med forandringer ihverdagen.

Motivation og trivsel

Personalepolitikken skal sikre rammen om demange forhold, som kan medvirke til, at de an-satte trives og føler sig engagerede, ansvarligeog motiverede i deres arbejde. Personalepolitik-ken skal således sikre, at Universitetet er enattraktiv og udfordrende arbejdsplads, hvorarbejdet tilrettelægges, så arbejdsopgavernebliver så varierede og forskelligeartede sommuligt.

Nøgleordene er:

• Anvendelse af de ressourcer, medarbejdernebesidder i form af viden, kompetence og kreativitet.

• Indsigt i Universitetets mål og personale-planlægning.

• Fortsat personlig udvikling.

• Et godt arbejdsmiljø.

PE R S O N A L E

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 47

FI G U R 9

Procentvis fordeling

af årsværk på

kategorier i 1998

TAP 47%

DVIP 10%

VIP 43%

48

Den løbende revision af personalepolitikken

Universitetets personalepolitik er løbende blevetrevideret, dels for at sikre udmøntningen afstatens samlede personalepolitik, dels for atfastholde personalepolitikken som et strategiskredskab i arbejdet med den overordnede mål-opfyldelse.

Personalepolitikken vil yderligere blive satunder fokus i forbindelse med Universitetetsarbejde med at sikre sammenhæng melleminstitutionens resultatmål og personalepolitik iforbindelse med udviklingskontrakten og ivirksomhedsregnskabet.

Derudover vil der på alle Universitetes arbejds-steder blive arbejdet på at sikre, at Universitetetopfylder både tidligere minimumskrav og defire nye krav til personalepolitisk arbejde, somer formuleret af Finansministeriet i“Personalepolitik i staten – Fra ord til hand-ling”. Dette sker bl.a. gennem,

• at alle ansatte får adgang til udviklings- ogmedarbejdersamtaler.

• at der sikres et godt arbejdsmiljø, psykisksåvel som fysisk.

• at der sikres lige muligheder for begge køn.

• at lederuddannelser intensiveres og formali-seres, konkret vil Universitetet arbejde medden kollegiale ledelse for at sikre, at de valgteledere er bedst muligt rustet til de meget va-

rierende krav af såvel faglig som personale-mæssig og administrativ karakter. Dette vil skegennem faglige arrangementer, etablering afnetværk og målrettede kursusaktiviteter.

• at der foretages regelmæssige ledervurderinger.

• at tilbuddet til medarbejderne om efter- ogvidereuddannelser målrettes og intensiveres.Målet er at skabe større sammenhæng iudviklingen af den enkelte medarbejder ogarbejdspladsen ved at sikre, at de udvi-klingsaktiviteter, den enkelte indgår i, omsæt-tes til praktiske resultater på arbejdspladsen.

• at der som hovedregel tilbydes varige ansæt-telser med attraktivt karriereforløb.

• at nyt lønsystem, og lokalløn, hvor det eraktuelt, udnyttes motiverende.

• at den interne kommunikation og informa-tion forbedres overalt på Universitetet.

• at seniorpolitikken udvikles og tilpassesændrede forhold på arbejdsmarkedet.

• at adgangen til orlov, flekstid, distancearbej-de, udmøntningen af jobtilbud i det socialekapitel og behandlingstilbud i forbindelsemed kriser og misbrug udvides.

• at personalepolitikken evalueres gennemgri-bende hver andet år.

Personalets sammensætning

Til at opfylde sine formål beskæftiger Univer-sitetet mange forskellige personalegrupper, ogi alt havde Universitetet i 1998 et personale på4.750 omregnet til fuldtidsansættelser. Per-sonalet er i figur 9 fordelt på fastansat viden-skabeligt personale (VIP), deltidsansat viden-skabeligt personale (DVIP) og teknisk-admi-nistrativt personale (TAP), som varetager støt-tefunktioner i relation til de primæreforsknings- og undervisningsopgaver samtadministration.

Omkring halvdelen af Universitetets personaleer videnskabeligt ansatte, mens den andenhalvdel er teknisk-administrativt personale. Afde videnskabelige medarbejdere er 9% løst til-

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 48

49

KA P I T E L 4knyttet personale. Sammensætningen harværet meget stabil over de senere år.

Aktivitetetsmæssigt anvendes 42% af med-arbejderressourcerne til undervisning og 39%til forskning. De resterende 19% anvendes påandet fagligt arbejde f.eks. museer, samlingerog biblioteker og fælles formål i øvrigt, somf.eks. ledelse, administration, bygningsdrift ogvedligehold. VIP’ernes tid fordeler sig nogen-lunde 50/50 på forskning og undervisning,DVIP’erne er fortrinsvis ansat til undervisnings-formål mens TAP’ernes tid ud over forskningog undervisning også ligger inden for de fællesformål. Fakultetsmæssigt fordeler personalet –i form af årsværk – sig som vist i tabel 30.

Både med hensyn til størrelse og sammen-sætning er der stor forskel mellem fakulteterne.Det naturvidenskabelige Fakultet beskæftigerover 1/3 af det samlede personale, Sundheds-videnskab og Humaniora hver mellem 1/4 og1/5. Sammensætningen af personalet er megetvarierende. Én hovedforskel går mellem desåkaldte “tørre” og “våde” fakulteter. De“våde” fakulteter omfatter de faglige hoved-områder, hvor forskning og undervisning haret stort islæt af af teknisk personale og appara-tur. Dvs. naturvidenskab og sundhedsviden-skab. De “tørre” omfatter de øvrige områder,

hvor TAP-delen er relativt mindre. De omfattersamtidig de områder hvor DVIP-delen ermeget høj, dvs. områder hvor en relativt stordel af undervisningen varetages af undervis-ningsassistenter og eksterne lektorer. Mestudpræget er det for Juras vedkommende, hvorundervisningsassistenter anvendes til at dækkeet meget omfattende undervisningsbehov.

Den største del af personalet er aflønnet viaUniversitetets ordinære finanslovsbevilling,men i de senere år er der sket en vækst iUniversitetets eksterne virksomhed, hvorbevillinger kommer fra statslige, private ellerEU projekter. Personalefordelingen indenforde to hovedfinansieringskilder i 1998 fremgåraf tabel 31.

VIP DVIP TAP I alt Fakultetsinkl. stipendiater fordeling i %

Teologi 48,7 4,7 22,1 75,6 1,6

Jura 67,2 49,3 79,8 196,3 4,1

Samfundsvidenskab 153,7 53,6 96,4 303,7 6,4

Sundhedsvidenskab 460,0 142,6 617,3 1.219,9 25,7

Humaniora 559,9 153,3 338,5 1.051,7 22,1

Naturvidenskab 759,1 52,1 793,7 1.604,9 33,8

Fællesområdet 4,2 0,3 197,7 202,2 4,3

Elever 0,0 0,0 95,4 95,4 2,0

I alt 2.052,8 455,8 2.241 4.749,6 100,0

TA B E L 30Årsværk fordelt påfakultet og stillings-kategori

VIP DVIP TAP I alt

Ordinær virksomhed 1.718,5 441,6 2.098,8 4.258,9

Ekstern virksomhed 334,3 14,2 142,2 490,7

I alt 2.052,8 455,8 2.241,0 4.749,6

TA B E L 31Årsværk fordelt påordinær og eksternvirksomhed

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 49

50

Tilgang og afgang

De 4.750 årsværk fordeler sig på ca. 8.000 per-soner. Dette hænger sammen med deltidsan-sættelser, og til- og afgange i løbet af året. Iperioden 1994-1998 så til- og afgangene udsom vist i tabel 32.

Der har i perioden været en jævn stigning isåvel tilgang som afgang af personer tilUniversitetet. 1996 var et lidt atypisk år meden ekstraordinær stigning, som primært kanhenføres til den eksternt finansieredeforskning på Naturvidenskab. Opgørelsenviser, at mange personer har tilknytning til

Universitetet, men i opgørelsen er samtligetil- og afgange uanset ansættelse medregnet.

Tabel 33 viser til- og afgange blandt VIP-per-sonalet. Mens tilgangen gennem årene harværet svingende er der en klar tendens til vok-sende afgangsfrekvens. I opgørelsen er der kunmedtalt til- og afgange ved Universitetet –ikke interne flytninger mellem forskelligefinansieringsformer. Universitetet har lavet enopgørelse, som relaterer sig til Universitetetsordinære virksomhed på VIP-området. Forperioden 1995-1998 er tilgangen i faste viden-skabelige stillinger opgjort som i flg. tabel 34.

1994 1995 1996 1997 1998

Tilgang af ansatte 1.332 1.370 1.741 1.447 1.544

Afgang af ansatte 1.040 1.248 1.130 1.151 1.476

Netto-tilgang 292 122 611 296 68

TA B E L 32Til og afgang

1994 1995 1996 1997 1998

Tilgang VIP 257 350 516 429 350

Afgang VIP 91 102 332 350 439

Netto-tilgang 166 248 184 79 -89

TA B E L 33Til- og afgang VIP

1995 1996 1997 1998

Teologi 2 2 1 0

Jura 4 8 5 4



Humaniora 13 21 30 50


I alt 92 100 123 105

TA B E L 34Tilgang i faste

stillinger

Adjunkt Lektor Professor I alt

Teologi 0 0 0 0

Jura 3 1 0 4



Humaniora 27 18 5 50


I alt 43 46 16 105

TA B E L 35Nybesatte VIP

stillinger fordelt på kategori

i 1998

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 50

51

KA P I T E L 4Gennem de senere år har der været en vækst i an-tallet af videnskabelige stillinger. Specielt i 1997var der tale om en meget stor stigning, hvor 1998er på niveau med årene før. Det er dog værd atbemærke, at niveauet udelukkende opretholdespga. antallet af ansættelser på Humaiora. Mensalle andre er under niveauet for 1995, tegnerHumaniora sig for næsten halvdelen af alle ny-ansættelser af videnskabeligt personale. De ny-besatte stillinger fordelte sig på stillingskatego-rier, som vist i tabel 35. Det skal også bemærkes,at ansættelserne på Naturvidenskab i 1998 erbremset op.

Gennemsnitligt fravær i perioden 1994 -1998

Fravær er defineret som registreret fravær pga.sygdom samt fravær pga. graviditet uden for denegentlige barselsorlov. Det registrerede fravær forUniversitetet som helhed fordeler sig for hvertaf årene som vist i tabel 36. Der har været tale omen meget stabil sammenhæng i det registreredefravær, med en svagt faldende tendens. Tenden-sen afviger fra det statslige område generelt. Herer fraværet – efter mange års fald – steget efter1996. Herudover er det vanskeligt umiddelbartat sammenligne Universitetet med staten gene-relt. Universitetet har som nævnt et meget stortantal deltidsansatte. I forhold til antal ansatte inkl.de deltidsansatte ligger det gennemsnitlige fraværnoget lavere end i staten som helhed: De senesttilgængelige oplysninger fra 1997 viser gennem-snitligt 7,3 fraværsdage pr. ansat i staten. PåUniversitetet var tallet 5,7 i 1997 og 5,4 i 1998.

Over- og merarbejde

For perioden 1994 - 1998 er opgjort Univer-sitetets udbetaling af over- og merarbejde.Op-gørelsen er foretaget udfra Økonomistyrelsensdefinitioner af over- og merabejde (konto 11.31,11.38, 11.41 og 11.48 i den statslige kontoplan).Beløbene er her fordelt på Universitetets for-skellige virksomheder, tabel 37.

Som det fremgår har der været tale om et mar-kant fald i udbetalingen af over- og merarbejde.Finansministeriets afgift – og den signalværdisom lå i afgiften på over- og merarbejdsbeta-ling – har helt klart haft sin virkning.

Personalesammensætning

Som nævnt ovenfor er Universitetet præget afen relativt stor cirkulation i personalet. Detteskyldes dels en række ansættelsesforhold, f.eks.undervisningsassistenter og eksterne lektorer,som er tidsbegrænsede, dels en række ansættel-sesforhold, som er knyttet til bestemte finan-sieringskilder, som er tidsbegrænsede.

Den faste stab er mere stabil. Selvom alders-fordelingen ikke umiddelbart er et mål for sta-biliteten har det været kendetegnet for Univer-sitetet, at rekrutteringen – særligt af det viden-skabelige personale – tidsmæssigt har væretujævn. En uforholdsmæssig stor del af VIP’erneblev således ansat i 1970’erne, hvor Univer-sitetet ekspanderede voldsomt. Et resultat af dette har været karakteriseret som en

1994 1995 1996 1997 1998

Antal registrerede fraværsdage 47.243 52.99 50.491 44.654 43.872

Antal registrerede fraværsperioder 7.248 8.024 7.955 7.931 8.273

Antal personer med registreret fravær 2.587 2.823 2.873 2.932 2.968

Fraværsdag pr. fraværsperiode 6.5 6.6 6.3 5.6 5.3

Gnms. fravær pr. person med fravær 18.3 18.8 17.6 15.2 14.8

TA B E L 36Fravær

(t.kr) 1994 1995 1996 1997 1998

Ordinær virksomhed 2.812 2.814 3.787 3.030 1.598

Indtægtsgivende forskningsvirksomhed 345 452 398 207 221

Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 10 105 75 0 0

I alt 3.167 3.371 4.260 3.237 1.819

TA B E L 37Udgifter til Over- og merarbejde

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 51

52

“alderspukkel”. Da en stor del af det videnska-belige personale er nogenlunde jævnaldrende,går de på pension nogenlunde samtidig og stillerdermed Universitetet overfor det problem atskulle rekruttere nyt personale på det tidspunkthvor de små årgange er rekrutteringsgrundlaget.

Sammensætningen af det videnskabelige personale (ekskl. stipendiater) ansat på ordinærvirksomhed ved udgangen af 1998 fremgår affigur 10. 20 % af det videnskabelige personalevar således under 40 år, 20% var 40-50 år, 40%var 50-60 år og 20% var over 60 år gamle.

Universitetet har overfor Forskningsministerietrejst problemet med henblik på at udjævne kon-

FI G U R 11Aldersfordeling for

TAP på ordinær virksomhed

200

20

40

60

80

100

120

140

25 30 35 40 45 50 55 60 65 70

sekvenserne af alderspuklen, f.eks. ved midler-tidigt at øge rekrutteringen af yngre forskere i dekommende 15-20 år indtil de “store årgange”har forladt Universitetet. Som nævnt i forbin-delse med den eksternt finansierede forskning,ser det ud til, at Universitetet for tiden formårat fastholde yngre forskere på midlertidig basis,men en fastere tilknytning må anses for nødven-dig for at opretholde stabile forskningsmiljøer.

Det skal samtidig bemærkes, at alderspukler ogrekrutteringsmønstre er forskellige inden for defaglige hovedområder. På det juridiske områdeer problemet ikke så meget aldersbestemt. Derer der i høj grad problemer med overhovedetat rekruttere et antal kvalificerede medarbejdere,bl.a. på grund af lønforhold. Fakultetet har be-sluttet i 1999 at igangsætte en undersøgelse afbarriererne mellem kandidat- og forskeruddan-nelsen, herunder eventuelle kønsmæssigeaspekter.

For det teknisk administrative personale ertendensen den samme (figur 11). Som detfremgår er der også her en forholdmæssigoverrepræsentation af de 50-60 årige.Gruppen af over 60 årige er relativt mindre.Dette skyldes bl.a. at fratrædelses- og efter-lønsordninger i højere grad benyttes afTAP’erne. Men også i relation til det tekniskadministrative personale står Universitetet i dekommende år over for en udfordring, når desmå årgange melder sig på arbejdsmarkedet.

Kønsmæssig sammensætning

Ved udgangen af 1998 var der ca. lige mangemænd og kvinder ansat ved Universitetetsordinære virksomhed. Men som det fremgår aftabellen, var fordelingen inden for personale-grupperne meget skæv. Således har kun 1/4 afdet videnskablige personale kvinder, mensandelen af kvinder var 2/3 inden for TAP’grup-pen. Universitetet har med sin ligestillingspoli-tik forsøgt at råde bod på dette forhold.

FI G U R 10Aldersfordeling for

VIP på ordinær virksomhed

200

10

20

30

40

50

60

70

80

25 30 35 40 45 50 55 60 65 70

Kvinder Mænd I alt

VIP ekskl. stipendiater 25,0 75,0 1.541

Stipendiater 42,3 57,7 324

TAP 67,4 32,6 2.198

I alt 49,3 50,7 4.063

TA B E L 38Kønsfordeling for

ordinær virksomhed

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 52

53

KA P I T E L 5Københavns Universitet var ved begyndelsenaf finansår 1998 placeret på Finansloven under§ 20.62.01 under Undervisningsministeriet,men blev ved forårets regeringsomdannelseflyttet til § 19.62.01 under Forskningsministe-riet. På disse konti kan man finde oplysningerom Universitetets forventede indtægter ogudgifter i det pågældende finansår.

Universitetets økonomiske struktur bygger på2 kategorier: ordinær/almindelig virksomhedog ekstern finansiering.

Ordinær virksomhed er placeret på underkon-to 10 på Finansloven. Der er opført såvel ind-tægter som udgifter. Området dækker overfølgende aktiviteter:

• Uddannelse (herunder åben uddannelse ogforskeruddannelse)

• Forskning

• Øvrige (bl.a. muséer, ejendomsskatter m.m.)

• Kapitaludgifter (husleje, bygnings-vedligeholdelse m.m.)

• Grundbevilling.

Uddannelsesbevillingen består af taxameter-indtægter. Resten dækker hovedsageligt basis-bevilling m.m.

Universitetet har på Finansloven ret til at oppe-bære indtægter og afholde udgifter på eksternvirksomhed. Det drejer sig om indtægter i for-bindelse med salg af varer og tjenesteydelsereller tilskud, gaver og lignende fra fx private ogstatslige fonde, private og statslige samarbejdspart-nere, EU, Danmarks Grundforskningsfond m.m.Den eksterne virksomhed er opført på under-kontiene 90 - 97 under § 19.62.01.

Den følgende gennemgang af Universitetetsdriftsregnskab vil falde i tre dele, hvor første delbliver en gennemgang af det eksterne regnskab,således som det er registeret i Statens CentraleRegnskab (SCR), herunder bevillingsafreg-ningen, anden del gengiver regnskabstal ogbeholdninger for henholdsvis ordinær virk-somhed og ekstern finansiering, medens tredjeafsnit indeholder fakultetsopdelte regnskaber.

Driftsregnskab

I tabel 39 ses det samlede driftsregnskab forKøbenhavns Universitet – sammenstillet medregnskabet for 1997 og med angivelse af bud-get for 1999.

I modsætning til 1997, hvor der var et beskedentmindreforbrug er der i 1998 et beskedentoverforbrug. Hvad den samlede oversigt ikkeviser, er de store forskelle mellem resultaternefor henholdsvis ordinær virksomhed og de for-skellige former for ekstern virksomhed. Dettevil fremgå af det følgende.

DR I F T S R E G N S K A B

1997 1998 1999

Regnskab Regnskab (R) Budget (B+TB) (B+TB) – (R) Budget

1 Udgifter 2.340,797 2.513,021 2.424,100 -88,921 2.441,500

1.1 Lønudgifter 1.484,647 1.649,791

1.2.Øvrige driftsudgifter 856,150 863,230

2 Indtægter 2.349,987 2.507,874 2.424,100 -83,774 2.441,500

2.1 Nettoudgiftsbevilling 1.170,800 1.170,800 1.074,000

2.2 Driftsindtægter 1.337,074 1.253,300 1.367,00

3 Overskud som bortfalder

4 Årets resultat 9,190 5,147 0,000 -5,147 0,000

TA B E L 39Driftsregnskab 1998(§ 19.62.01). Mio. kr., årets priser,3 decimaler

Udgifterne i regnskabet for 1998 er ekskl. moms.I budget 1999 er benyttet FL99-tal.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 53

54

Regnskab/bevillinger/total

Af tabel 40 fremgår bevillingsafregningen fordriftsbevillingen.

Primobeholdning er korrigeret for overførselaf beholdninger fra Danmarks Højskole forLegemsøvelser samt Retsmedicinske undersø-gelser. For en nærmere gennemgang af be-holdningen og dens sammensætning henvisestil senere afsnit.

Hovedkonto § 19.62.01. Københavns Universitet Nettoudgift

Resultatopgørelse:

1 Bevilling (B + TB) 0,000

2 Regnskab5 130,241

3 Bevillingsafvigelse (1 – 2) -130,241

4 Korrektioner til bevillingsafvigelsen ud fra regnskabet:

4.1 Ikke-fradragsberettiget købsmoms 125,094

6 Årets overskud før dispositioner (3 – 4.1) -5,147

Akkumuleret resultat:

11 Akkumuleret overskud ultimo forrige år 195,288

12 Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo forrige år 9,549

12.2 Andre korrektioner6 0,362

13 Akkumuleret overskud primo indeværende år 204,837

14 Årets overskud -5,147

19 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo indeværende år 200,052

TA B E L 40Bevillingsafregning

for driftsbevilling1998. Mio. kr.,

3 decimaler

5. Inkl. moms.6. I forbindelse med fejlkorrektion for tilskudsfinansierede aktiviteter på underkonto 95

skal beholdningen forøges med 361.797 kr.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 54

55

KA P I T E L 5RE G N S K A B/B E V I L L I N G E R/O R D I N Æ R V I R K S O M H E D

Indtægter

Over den sidste treårige periode er der sket enjævn stigning i Universitetets indtægter. Basis-bevillingen er vokset med knap 5 % årligt,hvilket er mere, end den almindelige pris-udvikling tilsiger. Basisbevillingen er såledesreelt forøget, men sammensat af udsving tilbegge sider.

Inden for alle former for uddannelse har akti-vitetsniveauet været større i 1998 end i 1997,jf. kapitel 3. STÅ-produktionen er vokset medgodt 700, antallet af studerende under Åben

Uddannelse er omregnet til årsstuderendeøget med mere end 80. Tilsvarende er antalletaf forskerstuderende øget.

Selv om taxameterindtægterne er jævnt stigende,udgør de fast ca. 37,5 % af de ordinære ind-tægter i alle årene.

Som omtalt nedenfor ligger den eksternefinansiering på et stabilt niveau, hvilket sikrerUniversitetet uændrede overheadindtægter påca. 40 mio. kr. om året.

Udgifter

Universitetets udgifter på ordinær virksomhedfremgår af tabel 42.

Mio. kr. 1996 1997 1998

Basisbevilling 997,0 1.043,0 1.094,6

Taxameter 646,8 738,67 780,1

Forskeruddannelse, ekskl. taxameter 44,9 48,6 51,1

Korrektion – ph.d -8,4

Åben uddannelse – deltagerbetaling 5,6 7,1 9,3

Diverse TB-bevillinger 27,1 20,7 15,8

Driftsindtægter 41,8 50,8 54,5

Overhead fra ekstern virksomhed 21,0 61,98 42,0

Ordinær virksomhed i alt 1.784,2 1.970,7 2.039,0

TA B E L 41Universitetets samlede indtægter i 1998 fordelt på indtægtstyper

Mio. kr. 1996 1997 1998

Løn 1.225,1 1.313,7 1.430,8

Øvrig drift 603,8 561,8 576,4

Beskæftigelsesordning 5,9 4,0 -

Kandidat/Seniorstipendier 9,0 9,0 8,1

ph.d.-stipendier 48,7 55,6 37,0

Øvrige tilskud 8,0 5,0 4,7

Udgifter i alt 1.892,8 1.949,0 2.057,0

Energibesparende arbejder9

-0,6

Difference SCR – løn10 1,9 -1,1 -0,6

Regnskab i SCR 1.894,7 1.947,9 2.055,7

TA B E L 42Ordinær virksomhed,forbrug 1996 – 1998

7. Den tilsyneladende voldsomme stigning i taxameterindtægter dækkerover forskellige konteringsmæssig praksis i 1996 og 1997. For at kunnesammenligne 1997 med 1996 er det nødvendigt at foretage en væsentligkorrektion. I 1996 lå de eksternt indkomne ph.d-taxameterindtægterstadig under Tilskudsfinansieret forskning, medens de i 1997 er flyttetop under taxameterindtægter for ordinær virksomhed. Det drejser sig

om 24,7 mio. kr., der i 1996 skal flyttes til Taxameter.

8. Den store stigning i overhead fra eksterne midler fra 1996 til 1997er ikkeudtryk for en egentlig indtægtsforøgelse, men skyldtes, jf. note 7,en ændret regnskabspraksis. Det reelle forhold er, at indtægterne i de toår var nogenlunde lige store og lå på ca. 40 mio. kr.

9. Energibesparende arbejder føres på Universitetet under ordinær virksomhed.

10. SCR-korrektionerne skyldes en række problemer med lønbogføring,der medførte uoverensstemmelse mellem det eksterne og det interneregnskab.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 55

56

I 1998 beløb det samlede forbrug sig til 2.055,7mio. kr., eksklusiv moms. I sammenligningmed tidligere år er der tale om en forskydningi retning af såvel øgede udgifter til løn somstørre udgifter til øvrig drift, en stigning på hen-holdsvis 9,0% og 2,8%. At de øvrige drifts-udgifter ligger på et lavere niveau end i 1996skyldes, at Universitetet i 1996 havde planlagtog gennemførte en lang række investeringer.

Driftsregnskabet for ordinær virksomhedfremgår af tabel 43, hvor udgifter og indtægterpå Universitetets ordinære virksomhed er sat iforhold til bevillingen, som den fremgår affinans- og tillægsbevillingslov.

At indtægterne er 61,4 mio. kr. større end dentilsvarende samlede bevilling, skyldes blandtandet en række poster, der ikke medtages påbevillingslovene. Det drejer sig eksempelvisom supplerende mindre virksomhed (35 mio. kr.)og indtægtsføring af overheadbidrag fra eks-ternt finansierede projekter (42 mio. kr.).

Udgifterne på ordinær virksomhed udviser enganske stor stigning i forhold til bevillingen.Sammenligner man lønbevillingen og det fak-tiske lønforbrug, ses et merforbrug på 101mio. kr. Denne stigning kan henføres til 2 for-hold, der udgiftsmæssigt vejer nogenlunde ligetungt. Sammenlignet med 1997 er der sket enforøgelse med godt 180 årsværk, og samtidiger gennemsnitslønnen på Universitetet stegetmed ca. 4,6%. Det øgede antal årsværk skal

igen ses i sammenhæng med dels den store til-gang af studerende, der medfører krav omudbud af mere forskningsbaseret undervisning,dels at en række ph.d-indskrevne nu er ansatteog ikke stipendiater, hvilket viser sig i faldendeudgifter til stipendier mod stigende lønudgifter.

De øvrige driftsudgifter udviser et mindrefor-brug i forhold til bevillingen på ca. 23 mio. kr.jævnt fordelt over de forskellige artskonti.Dette skal ses i sammenhæng med de foregå-ende års store forbrug, der har ligget til grundfor fordelingen af bevillingen i 1998 på arts-konti, men som skyldtes forbrug af Universi-tetets forholdsvis store opsparing på ordinærvirksomhed.

Set i et længere tidsperspektiv fås de akkumu-lerede overskud for perioden 1994 – 1998 itabel 44. Som omtalt ovenfor, og som detfremgår af tabel 42, havde Universitetet etekstraordinært stort forbrug i 1996, hvorvedopsparingen faldt til 3,7% af de ordinære ind-tægter i 1996 mod 8,0% i 1995. I 1997 er pro-centen 1,8, og i 1998 er den nede på 0,7.

Et driftsregnskab med et negativt årsresultater i sig selv ikke tilfredsstillende. Et driftsregn-skab, der mere end halverer Universitetetsopsparing og bringer den ned på et niveau,hvor et merforbrug på samme niveau som i1998 vil fjerne opsparingen helt, er yderligtbetænkeligt og viser nødvendigheden af atbremse op, så der atter skabes balance. En vis

Mio. kr. 1994 1995 1996 1997 1998

Primosaldo 78,1 109,3 137,5 26,9 34,4

Årets resultat 31,2 42,9 - 110,4 7,5 -16,7

Korrektion for Danmarks Højskolefor Legemsøvelser -3,0

RF-korrektion - 14,7 - 0,2

Ultimosaldo 109,3 137,5 26,9 34,4 14,7

TA B E L 44Akkumuleret over-

skud for ordinærvirksomhed

1994 – 1998

Mio. kr. Regnskab Bevilling Bevilling – regnskab

Udgifter 2.055,7 1.977,6 -78,1

Indtægter 868,8 807,4 61,4

Nettoud-giftsbevilling/Årets resultat - 1.186,9 1.170,2 -16,7

TA B E L 43Driftsregnskab

1998 for ordinær virksomhed

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 56

57

KA P I T E L 5opbremsning har fundet sted i 1998, men ikketilstrækkelig. Forholdene er i den sammen-hæng helt forskellige mellem hovedområder-ne, som det fremgår af næste afsnit.

I SCR er Universitetets akkumulerede over-skud gengivet som i tabel 44.

Efter sammenlægningen mellem DanmarksHøjskole for Legemsøvelser og Universitetetblev det konstateret, at højskolens akkumuleredeoverskud på ordinær virksomhed pr. 31. dec-ember 1997 var minus 3,036 mio. kr., som blevoverført til Universitetets opsparingssaldo.

Regnskab/Ekstern virksomhed

Som omtalt indledningsvis i dette kapitel delesden eksterne virksomhed i Indtægtsdækket virk-somhed (IV), Retsmedicinske undersøgelser,Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (IFV)samt Andre tilskudsfinansierede aktiviteter(ATA), og i det følgende vil de blive gennem-gået i denne rækkefølge.

Aktiviteter under Indtægtsdækket virksomhed(underkonto 90) skal være naturlige udløbereaf den ordinære virksomhed, og på IV-områ-det konkurrerer Universitetet med private ogandre offentlige udbydere. Universitetet kan fx

udbyde salg af Universitetets viden i form afkontraktforskning, efteruddannelse, analyse-opgaver og konsulentvirksomhed.

Af tabel 45 ses 1998-resultatet. En sammenlig-ning med resultatet for 1997 viser en stigning iindtægterne fra 8,4 mio. kr. til 10,2 mio. kr., sva-rende til en stigning på 21 % om end på noglebeskedne tal. Men set over den sidste treårsperiode viser det en stadig voksende interesse påUniversitetet for at udnytte denne finansierings-kilde. Dette hænger også sammen med sammen-lægningen mellem Universitetet og DanmarksHøjskole for Legemsøvelser, hvor indtægtsdæk-ket virksomhed har et relativt stort omfang.

Det samlede driftsresultat for de sidste trefinansår fremgår af tabel 46, og her ses detbekræftet, at Universitetet opfylder Finans-ministeriets krav: IV-aktiviteter må ikke giveunderskud over en treårig periode.

Retsmedicinske undersøgelser er et resultat af,at Retsmedicinsk Institut på Universitetet udover forskning og undervisning foretagerundersøgelser for retsvæsenet. Aktivitetenfinansieres ved brugerbetaling, hvor Justits-ministeriet er den altdominerende bruger. Fra1998 er aktiviteten optaget i regnskabet påunderkonto 91.

Hele kroner

Indtægter 10.227.660

Udgifter (ekskl. moms og forbrug af overskud) 8.440.963

Årets driftsresultat 1.786.697

Forbrug af overskud fra tidligere år

Årets resultat 1.786.697

Akkumuleret resultat ultimo 1997 6.252.362

Korrektion over overførsel af beholdning fra

Danmarks Højskole for Legemsøvelser primo 1998 3.461.137

Akkumuleret resultat ultimo 1998 11.500.198

TA B E L 45Indtægtsdækket virksomhed, resultatopgørelse1998

Mio. kr.

Driftsresultat 1996 - 0,755

Driftsresultat 1997 3,186

Driftsresultat 1998 1,787

KU’s driftssituation 4,218

TA B E L 46Indtægtsdækket virksomhed, driftssituation 1996-1998

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 57

58

regnskabet forrige år – –

6 At overføre til 1999 (3 + 4 + 5) 157.161.787 4.710.511

Tilskudsfinansieret forskning Andre tilskudsfinansieredeunderkonto 95 aktiviteter underkonto 97

Hele kroner Hele kroner

1.1 Årets indtægter 386.335.518 13.919.362

1.2 Korrektion af årets indtægter13 268.803 -

1 Korrigerede indtægter 386.604.321 13.919.362

2.1 Årets udgifter (ekskl. moms) 381.210.992 12.312.080

2.2 Korrektion af udgifter14 -92,994 –

2 Korrigerede udgifter 381.117.998 12.312.080

3 Årets resultat (indtægter minus udgifter) 5.486.323 1.607.282

4 Uforbrugte indtægter fra tidligere år 151.675.464 3.103.229

5 +/- Evt. primokorrektioner vedrørende

TA B E L 51Tilskudsfinansierede

aktiviteterUnderkonto 95 og 97

13. Korrektion af fejlplacerede indtægter i tidligere finansår14. Ompostering vedrørende løn i tidligere finansår, jf. note 10

Resultatopgørelse Hele kroner

Udgifter, ekskl. moms og forbrug af overskud -54.772.548

Regulering af udgifter 5.137

Indtægter 57.787.282

Regulering af indtægter -5.137

Årets driftsresultat (udgifter minus indtægter) 3.014.734

Forbrug af overskud fra foregående år 0

Årets resultat 3.014.734

Overskud overført fra tidligere år 9.007.679

Akkumuleret resultat 12.022.413

TA B E L 47Indtægtsdækket virk-

somhed, underkonto91, Retsmedicinske

undersøgelser

Bevillingsafregning

Driftssituationen de seneste tre år: Hele kroner

Driftsresultat 1996 4.624.045

Driftsresultat 1997 -5.148.057

Driftsresultat 1998 3.014.734

Virksomhedens driftssituation 2.490.722

TA B E L 48Driftssituation

Dækningsbidrag i kroner 3.014.734

Dækningsbidrag i procent 9,58

TA B E L 49Dækningsbidrag

Primosaldo Primo- Årets Akkumuleret1998 korrektion resultat resultat

91. Retsmedicinske undersøgelser 8.983.468 24.211 3.014.734 12.022.413

TA B E L 50Videreførselsoversigt

(samlede beholdninger)

11

12

11. Et beløb på kr. 5.137 er fejlagtigt blevet ført som indtægt i stedet for refunderet på en udgiftskonto12=note 11.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 58

59

KA P I T E L 5Opsparing/finansielle beholdninger

Af tabel 52 fremgår Universitetets akkumulere-de overskud, lig med de samlede beholdninger,i de sidste 4 år.

Umiddelbart kan tallene tolkes derhen, atUniversitetet efter at have opbygget forholds-vis store beholdninger frem til 1995, nu harfundet et stabilt leje på ca. 10 % af den samle-de driftsbevilling. Analyseres sammensætning-en af beholdningerne, tegner der sig imidlertidet ganske andet billede.

Den betydelige opsparing, som Universitetetpå ordinær drift havde opbygget frem til 1995,er i løbet af de sidste tre år formindsket be-tragteligt.

Ud over den opsparing, der er knyttet til ordinærvirksomhed, har Universitetet en række finan-sielle beholdninger, som skyldes den eksternevirksomhed.

Størst blandt disse er IFV-beholdningen, derer en akkumuleret saldo over indbetalinger frade forskellige finansieringskilder fratrukketafholdte udgifter. Efter afslutning af projekterkan eventuelle overskud kun overføres tilandre projekter eller til ordinær virksomhedmed bevillingshavers tilladelse. Tilsvarendegælder for ATA.

Regnskabet for Retsmedicinske undersøgelsergav i 1998 et overskud på 3,0 mio. kr. mod etbudgetteret underskud på 2 mio. kr. Overskuddetskyldes en kraftig stigning i antal af retsgene-tiske undersøgelser, der mere end opvejer etmindre fald i antallet af obduktioner.

Vender man sig til den Tilskudsfinansieredeforskningsvirksomhed (underkonto 95), harUniversitetet hjemmel til at modtage tilskud,gaver og lignende til hel eller delvis finansie-ring af forskningsprojekter, der er naturligeudløbere af den ordinære virksomhed. Mid-lerne kan komme fra såvel offentlige som privateog internationale kilder. Dette område er be-handlet i detaljer i årets tema.

Nært knyttet til denne gruppe er Andre tilskuds-finansierede aktiviteter (underkonto 97), deranvendes som opsamlingsgruppe for de aktivi-teter, der nok ligger i forlængelse af Univer-sitetets ordinære virksomhed, men som blotikke kan kaldes forskningsvirksomhed. Dennevirksomhed (ATA) anvendes fx i forbindelsemed ERASMUS-stipendier, kompensation forundervisningsfritagelse og gaver/tilskud til ikke-forskningsopgaver.

Sammenligner man ATA-aktiviteten i 1998med tidligere, ses en stigning i indtægterne fra9,7 mio. kr. til 13,9 mio. kr. og en forholds-mæssig stigning i beholdningen.

15. Korrektionen er sat sammen af en tilbageføring på 1,4 mio. kr vedrørende IV og 0,2 mio. kr. vedrørende energibesparende arbejder.

1995 1996 1997 1998

1.1 Primosaldo 236,365 279,320 202,940 195,288

1.2 Årets overskud til videreførsel 57,655 -77,584 -6,079 -5,147

1.3 RF-korrektion -14,700 1,204 -1,573 9,911

2 Ultimosaldo 279,320 202,940 195,28815 200,052

TA B E L 52Akkumuleret overskud i mio. kr., 3 decimaler, årets priser

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 59

60

Med hensyn til IV gælder, at beholdningen ertidligere års regnskabsmæssige resultater akku-muleret. Der er således tale om penge til dæk-ning af fremtidige tiltag på området eller over-førsel til ordinær virksomhed.

For Retsmedicinske undersøgelser er forholdet,at beholdningen skal anvendes dels til at fast-holde et stabilt prisniveau på ydelserne, delssikre fremtidige investeringer på området.

Internt regnskab

Forbruget på ordinær virksomhed i 1998 for-delt på hovedområder i forhold til forbrugs-muligheden fremgår af tabel 54. Forbrugs-muligheden er summen af den bevilling, der erudmeldt til hovedområdet i 1998, forbrugs-rammen, og den opsparing, hovedområdet haroverført fra tidligere år. Kolonnen med netto-udgifter er hovedområdets udgifter minus ind-tægter.

Det interne regnskab for hovedområderneviser store varianser. Iøjnefaldende er, at resul-tatet gennemgående ligger inden for en megetbegrænset afvigelsesmargin fra budgetram-men, hvor kun Humaniora afviger med mereend 5 % – hovedsagelig som følge af faldendeindtægter og forøgede lønudgifter.

Det forholdsvis store underskud påHumaniora i 1997 på 10,1 mio. kr. er blevetendnu større i 1998, og afvigelsesprocenten fraforbrugsrammen er mere end fordoblet.

Forbrugs Netto- Resultat Overført At overføre Mio. kr. ramme udgifter 1998 fra 1997 til 1999

Teologi 27,0 25,8 1,2 2,0 3,2

Jura 82,3 81,2 1,1 15,3 16,4

Samfundsvidenskab 112,7 112,7 0 3,6 3,6

Sundhedsvidenskab 455,3 455,4 -0,1 20,5 20,4

Humaniora 400,3 423,2 -22,9 13,7 -9,2

Naturvidenskab 610,5 607,4 3,1 -30,0 -26,9

Korrektion for DHL -3,0

Fællesområdet 202,2 201,3 0,9 9,2 10,2

I alt 1.890,3 1.907,0 -16,7 34,3 14,7

TA B E L 54Forbrug på ordinærvirksomhed i 1998

fordelt på hovedområderne

Mio. kr. 1994 1995 1996 1997 1998

Ordinær virksomhed (opsparing) 109,3 137,5 26,9 34,4 14,7

Energibesparende foranstaltninger -0,2 -0,2

Indtægtsdækket virksomhed 3,3 1,8 4,5 6,3 11,5

Tilskudsfinansieret Forsknings-virksomhed (IFV) 113,8 137,3 170,3 151,7 157,2

Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (ATA) 10,1 2,8 1,9 3,1 4,8

Retsmedicinske undersøgelser 7,8 9,4 14,0 9,0 12,0

I alt 243,3 288,8 217,0 204,3 200,1

TA B E L 53Universitetets finan-

sielle beholdninger1994 - 1998

16. Heri indregnet primobeholdning på -3,0 mio. kr. overført fra Danmarks Højskole for Legemsøvelser.17. Heri er indregnet primobeholdning på 3,4 mio. kr. overført fra Danmarks Højskole for Legemsøvelser.18. Heri er indregnet primobeholdning på -0,1 mio. kr. overført fra Danmarks Højskole for Legemsøvelser.

16

17

18

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 60

61

KA P I T E L 5Sammenfatning

Universitetets regnskabsmæssige resultat for1998 er kun delvist tilfredsstillende. Efter detforholdsmæssigt store underskud på ordinærvirksomhed i 1996, blev resultatet et beske-dent overskud i 1997 og et noget større under-skud i 1998. Positivt set er Universitetet nuved at have balance i det samlede regnskab,men med forskelle mellem hovedområderne,hvad angår den ordinære virksomhed.Samtidig er opsparingen på ordinær virksom-hed så beskeden, at selv mindre udsving i ind-tægterne – og her udgør taxameterindtægterneen permanent risiko – vil kunne fjerne den res-terende del af opsparingen.

Universitetet imødeser også i de følgende åren stigning i uddannelsesaktiviteterne, indenudviklingen i befolkningstallet forventes atgive en midlertidig tilbagegang. Dette forand-rer ikke, at nogle hovedområder er mere sår-bare end andre, og at der kan være store for-skelle fakulteterne imellem. Med hensyn tilforskningsbevillingerne er en tilsvarende stig-ning ikke at se på tallene i de kommende år.

Yderligere er det ikke svært at få øje på de eks-traudgifter, der ligger i de nyindgåede over-enskomster, ligesom de indirekte udgifter, dergennem bare det sidste år er påført Univer-sitetet i form af Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring (AES) og Fleksjobordningen ogsåbidrager til at udhule Universitetets mulighedfor at gennemføre de aktiviteter, der fremgåraf Finansloven.

Det er derfor fortsat nødvendigt at begrænseudgifterne og lægge langtidsplaner, der sikrerUniversitetet handlefrihed uden at bringeøkonomien i fare.

At den eksterne finansiering har nået et stabiltleje – også for de enkelte hovedområder –hjælper på muligheden af at planlægge, ogmåske skal Universitetet gøre sig yderligereumage for at tiltrække supplerende midlerherfra til sikring af forskning. Men det forud-sætter, at problemet omkring manglende over-headdækning af fællesudgifter bliver løst på entilfredsstillende måde.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 61

62

BI L A G Københavns Universitets opgave med at sikrefunktioner, systemer, informationer og udstyrmod problemer ved overgangen til År 2000blev sat i gang under hensyntagen til de særligeforhold på Købehavns Universitet:

• KU’s decentrale struktur og differentieredevirke/udstyr

• Behovet for at prioritere en omfangsrigopgave med såvel kritiske som ukritiske ele-menter

• De særlige forhold i en stor bygningsmassetilpasset mange formål

Universitetets struktur og organisation er i storudstrækning decentral, og År 2000 problemstillingen har betydning for mangefunktioner.

En række fælles systemer og en del udstyr ercentralt placeret. Eksempler herpå er telefon-anlæg, økonomistyringssystemet ØSS, studi-eadministrative systemer, journalsystemetScanJour, og øvrige fælles administrative syste-mer, centrale edb-anlæg, nødstrøms- og kli-maanlæg i central maskinstue og tilsvarende.

Andre systemer er placeret relativt centralt.Eksempler herpå er det bygningsrelateredetekniske udstyr og systemer, brandalarmer,målere og ure til varme og strøm, elektroniskeadgangssystemer til bygninger og lokaler mv.,samt fakulteternes fælles edb-systemer.

En del øvrige systemer er institutspecifikke.Det gælder det meste udstyr og systemer tilforsknings- og undervisningsformål. Alle insti-tutter har desuden udstyr og systemer til admi-nistrative formål.

Ansvaret for gennemgang og gennemførsel afnødvendige tiltag følger den nuværende struk-tur, således at enhver/ethvert sted, som eransvarlig for anskaffelse og drift af udstyr ogsystemer, er ansvarlig for en gennemgang ogvurdering af problemets omfang på eget udstyrog egne systemer samt gennemførsel den nød-vendige indsats.

Universitetet har nedsat en projektgruppe ijuni 1998, der som udgangspunkt skulle få etsamlet overblik over de kritiske områder og atsikre en prioriteret indsats på disse. Projektetkoordinerer indsatsen i den centrale adminis-tration, på fakulteterne og på institutterne, ogprojektet skal:

• udarbejde oversigt over de områder, hvor År2000 problemstillingen varetages hhv. cen-tralt og decentralt til brug for År 2000 kon-taktpersonerne

• udarbejde/tilpasse og udsende vejlednings-materiale til hjælp for enhedernes År 2000kontaktpersoner

• indsamle en oversigt fra hver enhed, såvelcentral som decentral over problemområder,herunder udstyr og systemer, som ikke umid-delbart er ansvarsmæssigt placeret

• sikre at alle områder berørt af År 2000 eransvarsmæssigt placeret

• koordinere indsats og viden på tværs af enhe-derne, hvor dette med fordel kan ske

Der er på Københavns Universitet udpeget 5områder som særligt kritiske områder. De 5områder er systemer med betydning for:

• det levende (dyr, planter) inkl. biologiskesamlinger

• det retsmedicinske område samt medicinskesamlinger

• sikring og alarmer på museer

• økonomistyringssystemet ØSS

• studieadministrative systemer

ÅR 2000 P Å KØ B E N H AV N SUN I V E R S I T E T

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 62

63

Tiltagene på disse særlige områder vedrørerfor de 3 førstes vedkommende komponenter ide bygningsrelaterede installationer til ventila-tion, varme, køling og alarmer. De 2 sidste errene edb-relaterede opgaver.

Projektet kører planmæssigt, og ved starten af1999 er der gennemført væsentlige dele af denødvendige opgaver. Dette omfatter blandtandet analyse af alle bygningsrelaterede instal-lationer vedrørende forsyningssikkerhed, sik-ring/sikkerhed, telefon og VVS, opgraderingaf økonomisystemet ØSS samt journalsyste-met ScanJour, netværk samt opgraderinger af75% af hardware, operativsystemer og basi-sprogrammel under de administrative syste-mer.

Andre opgaver er i gang. Det omfatter gen-nemførsel af opgaverne som fundet i oven-nævnte analysearbejde, gennemgang og ret-telser i studieadministrative systemer, gen-nemgang og sikring af lokalt edb-udstyr, gen-nemgang af laboratorieudstyr m.m.

Københavns Universitet forventer på dennebaggrund ikke væsentlige gener ved overgangentil År 2000.

KBHUniårsb9899 10/05/99 11:04 Side 63

KØBENHAVNS UNIVERSITET - ku · Nærværende virksomhedsregnskab for 1998 følger i store træk det samme koncept som virksomhedsregnskabet sidste år. I år er der valgt et tema,

Documents