FORMUE 2010/03

Formue 3. kvartal 2010 03

Indhold

Formue25. rgang 03 // 2010

ditlev EngelManden og missionen

Derfor! Unikke Formuepleje Fordele Nye selskaber p Brsen:

Ikke alt der glimter er guld

De bedste aktier lige nu Dansk konomi:

Fra kulklder til grn gren

Formue 3. kvartal 201002

lEdEr

ForMuE 3. kvartal 201002

MyteaflivningSom aktionr i et eller flere af Formueplejeselskaberne bliver man desvrre ofte udsat for

myter og direkte misinformation om investeringskonceptet bag Formueplejeselskaberne.

det er desvrre ikke altid, der er mulighed for at korrigere disse myter og forkerte

informationer, derfor kan man frygte, at der er aktionrer, som har solgt deres aktier i

Formueplejeselskaberne p baggrund af et informationsgrundlag, der ikke har vret domi

neret af fakta.

vi er sledes opmrksomme p, at en del af aktionrerne fra deres bankrdgivere har fet

forelagt bde forkerte og misvisende oplysninger om Formueplejeselskaberne og det investe

ringskoncept, selskaberne bygger p. hertil kommer, at der har vret et par negative avis

artikler, der har baseret sig p fejlbehftede eller i bedste fald misvisende oplysninger fra

konkurrerende udbydere af investeringsprodukter.

I denne udgave af ForMuE har vi valgt, at beskrive Formueplejekonceptet og de fordele,

man har som aktionr i et eller flere af Formueplejeselskaberne. det er mit hb

herigennem at f aflivet nogle af de myter, der desvrre florerer om Formuepleje selskaberne

og de managementaftaler, selskaberne har med Formuepleje a/S.

En af de myter, vi tit stder p er, at man ikke kan slge aktier af et strre belb i Formuepleje

selskaberne: Man kan sagtens kbe et strre belb i et Formueplejeselskab, men man

kommer aldrig af med dem igen og under alle omstndigheder kun til en kurs vsentligt

under indre vrdi.

Med den nye selskabslov og de vedtgtsndringer, der blev vedtaget i alle selskaber i

forret, er denne mytes budskab langt vk fra virkeligheden. Som aktionr i et Formue

plejeselskab kan man nu altid slge sine aktier tilbage til selskabet til en kurs tt p indre

vrdi og uden nogen belbsbegrnsninger.

En anden myte er, at managementaftalen med Formuepleje a/S er meget dyr.

det er ikke korrekt. Fakta er, at Formuepleje a/S primrt bliver aflnnet p baggrund af

de resultater, der skabes. Sledes har formuepleje a/S samme interesse som aktionrerne

i at skabe det hjst mulige afkast i forhold til risikoen. det honorar, der betales til Formue

pleje a/S er direkte afhngigt af de resultater, der skabes til aktionrerne. og her er det

vigtigt at huske, at der frst betales resultathonorar, nr eventuelle historiske underskud er

tjent ind igen.

Fair konkurrence er en god ting, men det krver, at man holder sig til fakta og korrekte

informationer.

Esben Vibe, direktr, Formueplejeselskaberne

ARTIKLER

02 // leder

04 // Formuepleje Fordele

14 // ditlev Engel: Manden og missionen

18 // aktieanalyse: vestas

22 // ny investeringsforening

24 // Fornyet interesse for brsintroduktioner

28 // Fra kulklder til den grnne gren

31 // nyt fra bestyrelsen

32 // hvordan pvirkes selskaberne, nr

schweizerfrancen stiger?

34 // Markedsvurdering

36 // obligationer

37 // valuta

38 // aktier

39 // de bedste aktier lige nu

FAKTASIDER

43 // Introduktion til faktasider

44 // optimum

45 // Pareto

46 // Safe

47 // Epikur

48 // Penta

49 // Merkur

50 // limittellus

51 // Fokus

Formueudgives af Formuepleje selskaberne

som aktionrorientering.

UDkommer

fire gange rligt, 3. uge i kvartalet.

oplag

16.500 eksemplarer.

magasINets Forml er:

at orientere om udviklingen i

Formue plejeselskaberne

at valuere finansmarkederne og

fremlgge investeringsstrategier

at informere om ny viden og lov-

givning om formuepleje i danmark

at vurdere investeringsprodukter

og faldgruber

reDaktIoN

direktr Esben vibe (ansvarshavende)

kommunikationschef

kristian r. hansen

kommunikationskoordinator

Gitte Wenneberg


Marianne halse

grafisk design hanne Skov

offsettryk Zeuner Grafisk

Fotografer Christoffer hkansson

Istockfoto

Colourbox

Forsidefoto: venligst udlnt af vestas

BIDragyDere

direktr Esben vibe

direktr Sren astrup

Formueforvalter Jens rygaard

Formueforvalter ren rmer

Formueforvalter Erik Bech

aktiestrateg Stephen rammer

kommunikationschef

kristian r. hansen


Gitte Wenneberg


Marianne halse

Bestyrelsesformand

Carsten With thygesen

Bestyrelsesformand

Jrn nielsen

3. kvartal 2010 // 25. rgaNg

redaktionen er afsluttet 25. juni 2010

24

04

14

22

28


Jeg fr som direktr i Formueplejeselskaberne ofte sprgsmlet hvordan adskiller Formuepleje sig fra andre formueforvaltere?

det er naturligvis et sprgsml, jeg gerne vil svare p om end det nemt kan blive en meget lang tale. det korte, og mske for konkurrenter provokerende, svar er at Formuepleje sger at gre det rigtige og sger at skabe vrdi. Eller som den navnkundige grundlgger af en af verdens strste investeringsbanker, J.P. Morgan udtrykte det: add value and exchange it for profit. Formuepleje sger at

skabe vrdi for kunderne ved at gre det rigtige, og veksler det til indtjening i virksomheden. det er Formuepleje i en nddeskal.

meN FormUepleje er mere eND Detdet uddybende svar kommer p de flgende sider, hvor jeg har bedt Formuepleje uddybe forretningsmodel, vrdier og uSPer unikke salgspointer i temaet Formuepleje Fordele.

Esben Vibe, Direktr, Formueplejeselskaberne

Formuepleje Fordele >>


1 Formuepleje gr det selvEjere, ledelse og medarbejdere i Formuepleje investerer selv et trecifret millionbelb i Formueplejeselskaberne. P samme vilkr som alle andre aktionrer. vi anfrer dette, fordi vi finder det overordentligt vigtigt at aktionrerne ved, at vi, populrt sagt, tager vores egen medicin. helt konkret synes vi de mange fordele, der er ved at vre en del af Formueplejes unikke investeringsmodel er s benbare, at vi ikke kan forestille os en anden og bedre mulighed for at placere vores opsparede midler. nste gang deres bankrdgiver anbefaler et investeringsprodukt, s prv at sprge om hun selv har placeret sin opsparing i netop dt investeringsprodukt.

2konkurrence

dygtigt afkastFormuepleje Safe, der er det strste og ldste af Formueplejeselskaberne, har skabt et samlet afkast p knap 1300% eller hvad der svarer til 13% om ret siden starten i 1988. En investering p 100.000 kr. er sledes vokset til 1.400.000 kr. til sammenligning er verdensaktieindekset Ft World steget 126% i samme periode.

de seneste 12 mneder er spndet mellem selskabernes indre vrdier og brskurser indsnvret betydeligt. Sledes er brskurserne for de tre strste selskaber, Safe, Epikur og Penta, steget hhv. 44%, 48.6% og 48,7%. til sammenligning er verdensaktieindekset Ft World steget 24,7%.

Formuepleje bliver honoreret i forhold til det resultat, der bliver skabt. P den mde har Formuepleje og aktionrerne den samme langsigtede interesse nemlig at skabe det hjest mulige afkast i forhold til risikoen. vi kalder vores gennemskuelige forretningsmodel no cure low pay. andre steder betaler de samme omkostningsprocent uanset resultatet. I de klassiske Formueplejeselskaber betaler de for formueforvaltningen sledes:

10% resultathonorar, nr der er overskud. Tidligere rs

underskud skal indtjenes kroneforkrone, fr der igen betales resultathonorar.

Hjst 0,5% fast honorar. En rabataftale betyder, at det faste honorar falder i takt med portefljernes strrelse. I seneste regnskabsr l det gennemsnitlige faste honorar p mellem 0,27 og 0,5%.

En vigtig detalje: de betaler fast honorar af hele den forvaltede porteflje. For de Formueplejeselskaber, der anvender lnekapital (gearing) betyder det, at de betaler fast honorar af bde deres egne indskudte midler samt af de af selskabet lnte midler.

3 afkast og omkostninger gr hnd i hnd

5,0%

4,0%

4,5%

3,5%

3,0%

2,5%

2,0%

1,0%

1,5%

0,0%

0,5%

-10% -5% 0% 5% 10% 15%Afkast

Investeringsforeninger, dyreste

Investeringsforeninger, gennemsnit

Investeringsforeninger, billigste

Omkostninger i % pr. forvaltede krone

Formuepleje

Thomas BerngruberFormueforvalter


Eget selskab eller virksomhedsordning?

Marianne ThrsFormuerdgiver

Thomas BaisgaardHandelsfuldmgtig

artIklEr


4 lav omstning

hjt afkasthos Formuepleje har kunder og formueforvalter en flles interesse i at holde omstningen af vrdipapirer nede p et minimum. det udlser nemlig altid omkostninger at handle en aktie. derfor vlger Formueplejes formueforvaltere udelukkende at kbe eller slge en aktie, hvis handlen kan vre med til at forbedre afkastet til aktionrerne. andre steder er kur tageindtgter og kursskringer selve incitamentet for at anbefale investorer at kbe eller slge deres vrdipapirer. det betyder udgifter for kunden, men indtgter til en koncernforbundet bank. Formuepleje bliver betalt for at levere gode afkast, ikke for at handle med vrdipapirer. alt andet lige giver det et hjere afkast.

5sammen finder vi Deres

risikoappetitFormueplejeselskaberne har forskellige risikoniveauer fra lav til hj. det er deres risikoappetit, der afgr, hvilket Formueplejeselskab, de skal vlge. I samarbejde med Formueplejes formuerdgivere fastlgges det risikoniveau, der ligger til grund for deres investeringsvalg.

risikobarometeret herunder indikerer det enkelte Formueplejeselskabs placering i forhold til de vrige selskaber og i forhold til risikoen p obligations og aktiemarkedet.

SafeMerkurlimittellus

Epikur Pentaoptimum ParetoFokus

obligationer aktier

laveste hjeste

risiko


artIklEr

6 I 1952 opdagede konomen harry Markowitz, at man med baggrund i historiske data kan bestemme prcist hvilken investering, der giver det bedste forventede afkast i forhold til risikoen.

hvis vi antager, at der kun findes to investeringsmuligheder aktier og obligationer da kan den bedste fordeling beregnes matematisk, og den optimale investering, dvs. den sammenstning, hvor vi fr det hjeste afkast i forhold til risikoen, fastlgges.

Markowitz fik senere nobelprisen for sin iagttagelse. Yderligere to konomer, William Sharpe og James tobin har siden bygget videre p modellen og i vrigt ogs modtaget nobelpriser for deres bidrag.

det er denne enkle model, Formuepleje gennem mere end 20 r har udviklet. vi blander typisk aktier og obligationer i een investering og tager os af alle beslutninger og al administration. det hele foregr inde i et brsnoteret investeringsselskab med fuld gennemsigtighed.

den optimale porteflje kaldes Formuepleje optimum. har de appetit p mere risiko (og mulighed for strre afkast), kan de vlge selskaberne Pareto, Safe, Epikur og Penta, der skalerer optimumportefljen ved hjlp af ln, typisk i forholdet 1 del egenkapital til 14 dele lnekapital. det er ikke kun Formuepleje, der anbefaler investering efter tangentportefljeteorien. de tre danske

professorer Michael Mller fra Copenhagen Business School, Carsten Srensen, Copenhagen Business School og Jens Perch nielsen, kbenhavns universitet bidrog i 2006 med en artikel i fagtidsskriftet Finans/Invest, hvor konklusionen er, at der findes n optimal investering, den almindelige investor br foretage. Formuepleje har udarbejdet et srtryk af artiklen, som de er velkommen til at bestille et gratis eksemplar af. artiklen kan bestilles via dette link:

http://www.formuepleje.dk/finansinvest

Nobelprisbelnnet model

Risiko

Forventet afkast

100% aktier

Risikofri rente

Optimum

100% obligationer

20% aktier80% obligationer

Simon Friis-TherkelsenRegnskabschef


7 mlet er det samme

Formuepleje er uafhngig i forhold til den vrige finansverden. Forretningsmodellen bygger p, at Formuepleje hverken modtager eller afgiver provisioner til banker eller andre finansielle rdgivere. det synes vi, er den sundeste forretningsmodel.

Formuepleje bliver primrt aflnnet p baggrund af resultaterne og har derfor samme ml, som aktionrerne nemlig langsigtet at skabe det hjst mulige afkast i forhold til risikoen.

8100 vrdipapirer i n aktie

En aktie i et Formueplejeselskab er ikke n aktie. det er en kurv af solide stats og realkreditobligationer samt globale aktier med et internationalt fokus. alle investeringer er nje udvalgt ud fra objektive kriterier for indtjening, vkstrater og risikotillg. der allokeres ikke midler til modeaktier eller spndende investeringsobjekter.

n aktie i et Formueplejeselskab giver sledes en stor risikospredning. Samtidig er det en nem og overskuelig mde, at f udenlandske aktier ind i portefljen.

her kan de se listen over de strste aktier og obligationer i Formuepleje Safe:

Hanne SkovGrafisk designer

aktIer oBlIgatIoNer

IBM 5% realkredit 2038

Microsoft 5% realkredit 2035

G4S 2% Flex 2013

halliburton 4% realkredit 2028

teva Pharmaceuticals 6% realkredit 2041

rSa Insurance Group

allianz

Conocophillips

koninklijke ahold

aviva

ForMuE 3. kvartal 2010 09

9 Formuerdgiverne i Formuepleje er specialister i at skabe overblik over komplekse formuer og udarbejde langtidsholdbare lsninger. Formuepleje tilbyder en 360 formueanalyse, der giver overblik over den aktuelle konomiske situation og samtidig anviser veje til den optimale sammenstning af deres samlede porteflje.

Mlstningen er at skabe det hjest mulige afkast i forhold til deres risikoholdning og under hensyntagen til de skattemssige forhold. Formueanalysen udarbejdes p grundlag af en grundig rdgivningssamtale.

analysen inddrager balancesammenstning, aktivfordeling herunder opdeling i skattemiljer, den aktuelle portefljes forventede afkast og risiko samt konsekvenser ved omlgning af portefljen. ved at inddrage totalbalancen, kan formueanalysen p baggrund af aktiver og passivers karakteristika sammenholdt med deres risikoholdning, give en konkret anbefaling p den optimale formuesammenstning.

FormUeaNalyseEfter et individuelt mde udarbejder vi en detaljeret formueanalyse med konkrete forslag til eventuelle omlgninger. Formuepleje str udenfor den vrige finansverden. En central del af vores forretningsmodel bygger p, at vi hverken modtager eller afgiver provisioner eller andre ydelser for at anbefale produkter eller rdgivning.

vores rdgivning overfor kunder er altid uforbindende for kunden og altid uden honorar. tilsvarende glder naturligvis ogs overfor vores samarbejdspartnere. vi bliver aflnnet p baggrund af vores resultater og har samme interesse, som vores kunder nemlig langsigtet at skabe det hjst mulige afkast i forhold til risikoen. Et mde med os giver mulighed for at komme hele vejen rundt om deres konomi og derved se formuen i et nyt perspektiv.

360 formuerdgivning

Anders KristiansenFormuerdgiver

artIklEr


Stephen RammerAktiestrateg

10Forsigtig gearing

uden personlig hftelsenogle af Formueplejeselskaberne anvender gearing p et konservativt niveau. Gearing er det finansielle udtryk for at investere for lnte penge. alle selskaber i den finansielle sektor anvender lnekapital. hele 95% af alle driftsselskaber anvender lnekapital, og hovedparten af alle husejere anvender lnt kapital, eller gearing som det kaldes.

Men hvorfor anvende gearing? hele iden med at anvende lnekapital i et selskab bygger p n grundlggende antagelse: hvis der kan skabes et hjere afkast pr. investeret krone, end det koster at lne s forbedrer det afkastet vsentligt at anvende lnekapital.

Gearing opfattes af mange som farligt. og det er korrekt, at man som investor skal vre forsigtig med selv at g i banken og anmode om et ln til investering, fordi de hfter personligt for lnet.

nr de investerer gennem Formueplejeselskaberne hfter, de udelukkende for det belb, de selv kommer med. dvs. nr inves tor nsker at investere 1 mio. kroner i fx Formuepleje Safe, s lner selskabet 2,5 mio. kroner i banken, og investerer sledes 3,5 mio. kroner for dem. hvis kursen falder hfter selskabet for lnet, og derfor kommer investor aldrig ud af investeringen med gld.

Anders BjrnagerFormuerdgiver

artIklEr


Ren RmerFormueforvalter

11 lavere lnerenter

hjere afkastFormueplejeselskaberne investerer delvist for lnte midler. nr Formueplejeselskaberne forhandler lnevilkr med bankerne, sker det mellem professionelle parter og p markedsvilkr. det er en sund interessekonflikt. det betyder, at selskaberne opnr meget attraktive lnerenter, bde i forhold til konkurrerende selskaber, der typisk optager ln i moderbanken (usund interessekonflikt) og i forhold til private investorer, der selv konstruerer en gearet vrdipapirporteflje.

Formueplejeselskaberne anvender i jeblikket 3 forskellige banker, nordea, danske Bank og SEB. de eksakte lnesatser er en forretningshemmelighed, men i forhold til de lnesatser, de som privat investor kan opn, er der tale om besparelser p mindst 2 3%point.

ved en gearing p fx 3 svarer disse besparelser til et merafkast p mellem 6 og 9%, og overstiger derfor typisk de omkostninger, aktionrerne betaler for at investere gennem Formueplejeselskaberne.

artIklEr


13 Du er ikke alene

omkring 20.000 aktionrer har valgt at overlade deres formue helt eller delvis til Formuepleje. I fllesskab investerer aktionrerne 35 mia. kroner efter Formueplejes investeringsmodel. derfor er Formuepleje i dag danmarks strste uafhngige formueforvaltere. Formueplejes ejere, ledelse og medarbejdere er selv investorer i selskaberne p lige vilkr med alle andre aktionrer.

12Formue Forum

videndeling og netvrk Formueplejes afholder lbende arrangementer i Formue Forum. her kldes aktionrerne fagligt p til at mde udfordringerne i den finansielle verden. Formuepleje afholder en rkke seminarer med fagspecialister, blandt andet indenfor revision, skat, jura, ejendomme, jord og skovbrug. nogle arrangementer er stort anlagte, mens andre mere har karakter af at vre fyraftensmder, der er orienterende og rdgivende. de forskellige arrangementer er en rigtig god mde at opdateret sin viden og stifte bekendtskab med Formuepleje p.

her kan aktionrerne mdes ansigt til ansigt og f mulighed for en tt dialog om, hvad der skaber vrdi. Formue Forum kommer hele vejen rundt om aktuelle emner, og deres sprgsml om investering besvarer Formueplejes kompetente rdgivere.

P hjemmesiden kan de altid finde aktuelle arrangementer. vel mdt i Formue Forum. www.formuepleje.dk/forum

Marianne HalseKommunikationskoordinator

Sren AstrupDirektr for formueforvaltning

Hoteller:

Ballen Badehotel

Bogense Hotel

Bredal kro

Brobyvrk kro

Color Hotel skagen

Comwell kellers park

Det lille Hotel, rskbing

Havreholm slot

Hellerup parkhotel

Hotel Bretagne, Hornbk

Hotel ebeltoft strand

Hotel europa, benr

Hotel Fjordgrden

Hotel Hornbkhus

Hotel kong arthur

Hotel kronprinds Frederik

Hotel lunderskov

Hotel maribo spark

Hotel sct. thomas

Hotel strandtangen

Hotel svedskegyden, sams

Hotel svendborg

Hotel snderborg garni

Hotel vejleFjord

Hotel viking

Hotel villa Brinkly

Hotel villa strand, Hornbk

Hotel vissenbjerg storkro

lind Hotel

lundeborg Hotel & Caf

lndal sterskov

marienlund, skagen

Nrre vinkel Hotel & golfcenter

otterup Hotel

radisson sas, silkeborg

rold storkro

royal oak, rdding

ry park Hotel

skjoldensholm Hotel & konferencecenter

skodsborg kurhotel & spa

snaptun Frgegaard

sophienberg slot, rungsted

steensgaard Herregaardspension

trINIty Hotel & Conference Centre

golFklUBBer:

kolding golf Club

Hedens golfbane

lyngbygaard golf

rungsted golfklub

ree golf

vrlse golfklub

odense golfklub

esbjerg golfklub

silkeborg golf

Falster golf klub

Hrsholm golf

golfklubben Hedeland

proark odense eventyr golf

lS oGS MaGaSInEt ForMuE hEr:

hotEllEr


vestas vil vre til stede i verden, og vindmlleproducenten har internationalt fokus ikke mindst takket vre koncernchef ditlev Engel, der er p en mission.

Manden og missionen

aF marianne Halse, kommunikationskoordinator, Formuepleje a/s

En mild junidag lagde ditlev Engel vejen forbi Formueplejes hovedsde i rhus. her fandt han tid til at tale om vestas aktiens fremtid, om sin egen mission som dedikeret leder af snart 24.000 medarbejdere, og ikke mindst om at promovere og kapitalisere p en teknologi, der i sin tid blev lbet i gang af grsrdder.

Formueplejes aktiestrateg Stephen rammer prsenterede oplgsholderen ditlev Engel for en gruppe tilhrere hos Formuepleje. Sjldent er en dansk erhvervsleder blevet s eksponeret i medierne, som tilfldet er med ditlev Engel. anliggendet hos Formuepleje var at give Q1 2010 rapporten nogle ord med p vejen.

tIl steDe I verDeNkigger man p vestas udvikling over r, var ordren fra det portugisiske energiselskab EdPr1)

den 26. april 2010 en ren fuldtrffer. vestas fik den strste leveringsaftale nogensinde p 1500 MW (megawatt). For at kunne honorere sdan en aftale, skal man vre globalt til stede.

tilstedevrelse og dedikation hersker der ingen tvivl om fra koncernchefens side her i mdelokalet, hvor kig til himmel og hav minder om, hvad vestasmissionen gr ud p. ditlev Engel flger redegrelsen om den portugisiske ordre p vej med ordene; alle kan sige det, det er ikke sikkert alle kan gre det. og nr et vestas slogan lyder: Wind. It means the world to us s kan man se p ham, at han mener det. ditlev Engel begejstrer med sin mission.

gloBal orIeNterINg og lokal ForaNkrINg2/3 af vestas er udenlandsk ejet, og 99% af omstningen hentes hjem udenfor danmark. det stiller krav til organisationen, og nr engelske fraser blander sig med det danske, kan man ikke fortnke ditlev Engel i det. vestas globale orientering er essentiel for hele korpsnden i virksomheden. vi fastholder store investeringsplaner, fordi det er vigtigt at vre en aktiv spiller p det marked, man nsker at vre en del af.

P sprgsmlet: Er Vestas ikke nervse for at blive kopieret? lyder svaret: nej, de unikke styringssystemer laves kun i hammel, og de er meget svre at kopiere. kopier er svre at undg, og den omstndighed er ogs en grund til, at vi nsker at vre til stede lokalt i bag haven. S begrebet global orientering fr betydning gennem lokal forankring i mere end n forstand.

kINesIsk BeNCHmarkStrategien er at vre In the region for the region. det er s vigtigt, at komme ind p markedet og blande sig i kampen. ditlev Engel uddyber: I kina var stbekapaciteten for eksempel ikke god nok, derfor valgte vi simpelthen at bygge vores eget stberi. vi har get kapaciteten i kina fra 65 til 3000 mand, og vi skal vre den kinesiske konkurrent indefra. S er der selvflgelig andre fordele ved at kende markedet vestas kinesiske underleverandrer har jo gjort det billigere for organisationen. vestas har virkelig sat sit

artIklEr


dItlEv EnGEl:

foodprint p kina. Skulle kina, mod forventning, ikke performe, s kan vores produktionsapparat betjene det vrige asien. det er sund fornuft. Ja, om kina tr jeg godt sige: der er ikke nogen, der er mere kinesiske end os!

vkstaktIeN vestas og DeN ForveNtNINgsFUlDe aktIoNr2009 var vestas bedste r nogensinde og 2010 er udfordrende. S kort kan det siges. ditlev Engel forstter: I 2009 foregik der en spndende diskussion i pressen om, at vestas skulle nedjustere og det gjorde vi s ikke. Markedet havde ret, men hvornr ramte det vestas regnskab?

kritikere har ppeget, at ved aktieemissionen i maj 2009 hentede vestas 6 mia. og i marts i r, hvor salg af virksomhedsobligationer indbragte 4,5 mia., blev mange af pengene brugt til at udvide kapaciteten i produktionsapparatet. det skete til og med i en periode, hvor industrien var presset p ordretilgang. Isr er vestas fabrikker i uSa vokset voldsomt. I Colorado er der bygget egen trnfabrik af gigantiske dimensioner, blandt andet med 12 km. integreret jernbane.

aktiestrateg Stephen rammer, Formuepleje udtalte p Brsen tv den 13. maj, at i takt med bedring i markedet bliver arbejdskapitalen i vestas forbedret. Med hjere pengestrmme har vestas mindre brug for kapital fra investorerne, og jeg mener, at vestas har vendt det skarpe hjrne.2) koncernchefen understreger her i mdelokalet hos Formuepleje, at vestas nu har et skelet, der kan bre massiv vkst, og at virksomheden er klar til at eksekvere voksevrket. Etableringsfasen har vret dyr i forskning, etablering og udvikling. det kan virke aktionrfjendsk, men vi har haft en meget konservativ strategi og satset p forskning og sikkerhed. En vindmlle er som bekendt ikke en off-the-shelf vare. vestas stiller vindmlleparken op og tager ansvar for drift

artIklEr


>>

Om Kina tr jeg godt sige: Der er ikke nogen, der er mere kinesiske end os!

Ditlev Engel

og supervision. alle markeder er forskellige, og her tnker jeg specielt p netsystemet. at kbe vindenergi krver rigtig meget tilpasning til det enkelte netvrk. vestas mestrer det, og vi har langsigtede aftaler 20 r ud i fremtiden. lytter vi til ditlev Engels ord, s stilles vestas aktionren noget godt i udsigt.

oBamas Usa - verDeNs strste eNergIForBrUger uSa er verdens strste energiforbruger, og her, mere end i noget andet land, er det det politiske system, der stter dagsordenen. vestas hber p endeligt gennembrud i det amerikanske marked og har ansat yderligere 2000 mand. ditlev Engel pointerer: nu har man en prsident i uSa, der vil det her. obama har udtalt, at for at f ren energi skal den private sektor med, og den skal investere i de nye rene energiformer. det krver konsensus og enighed fra kongressen. ordene bliver sagt med eftertryk, og han uddyber: For obama er olieudslippet ud for uSas sydkyster i den Mexicanske Golf et bevis p, at uSa i fremtiden skal mindske og til sidst gre sig helt fri af fossile energikilder som olie og kul. nr den amerikanske prsident udtaler, at der ingen vej er udenom konkret at stte en pris p Co2,og dermed stte alle krfter ind p at mindske udledningen af drivhusgasser, s betragter vi i vestas det som perfekt timing og en klar home run p energi. der er ingen tvivl om, at vores strategi om in the region for the region kommer os til gavn, mske isr p det energikrvende amerikanske marked.

go uSaFor en vestasaktionr er obamas vej til at f et klart st i gang fra reprsentanternes hus et drmmescenario. kunden er i denne sammenhng de store energipro ducenter, og deres krav er hje. I en global energiporteflje er det en vsentlig pointe, isr som miljkatastrofen i jeblikket udspiller sig langs den amerikanske sydkyst, at energi er politisk drevet. den forretningsmssige interesse og det ubestridte faktum, at energi er s essentielt for samfundet, stter energiindustrien i en niche for sig. Eller som Formueplejes aktiestrateg Stephen rammer udlgger det; I 2020 vil 80% af den gas Europa skal bruge komme fra rusland og algeriet, og det kan virke som et ret skrmmende og afhngighedsskabende perspektiv.

ditlev Engel slutter emnet det amerikanske marked: vi bliver klogere henover sommeren, og igen er vores strategi om Global presence secures local competitiveness et signal, bde til den amerikanske regering og til vores aktionrer om, at vi er klar. Bliver der for alvor sagt go i uSa, s er vi, takket vre vores langsigtede strategi, helt parate til at levere vindmller svarende til energimngden 3000 MW.

vINDmlleN v112 3,0 laNCeres I aUgUst vestas ny hjteknologiske vindmlle v1123,0 lanceres p land og offshore i august mned. ditlev Engel fortller engageret om, hvordan vindmllens kapacitet er afprvet p Isle of Wright af British airways og Formel 1 ingenirer. Mllen er standardiseret, let at installere og servicere samtidig med den er designet, s transporten er nemmere. Men hvad kan den nye vindmlle, som tidligere modeller ikke kunne? lyder et sprgsml. helt konkret drejer andre vindmlletyper rundt ved 525 meter i sekundet, og den nye mlle kan via hjt udviklet teknologi fange vinden, nr den er lav, dvs. nr der kun er tale om 34 sekundmeter. det giver helt nye muligheder for udnyttelse af vind.

saFety FIrst og 138 mlepUNkter p N vINDmllevestas arbejder med en nonfinancial reporting opgjort i arbejdstimer og i sikkerhed.3) ditlev Engel forklarer: Begrebet safety first har fet helt ny aktualitet, med miljkatastrofen, hvor BP har haft store problemer med at stoppe olielkagen og mindske miljkatastrofen. S nr der trffes energipolitiske beslutninger p hjeste plan, kan et punkt som sikkerhed vre det, der diskvalificerer en leverandr. derfor vgter vi det ogs hjt.

vestas havde 4,4 arbejdsulykker pr. en million udfrte arbejdstimer i frste kvartal af 20104). Q1 2010 regnskabets ikkefinansielle punkter er i overensstemmelse med missionen og viljen til at vinde. ditlev Engel vil gerne uddybe: vsentlige parametre er, at mle p kunde og medarbejdertilfredsheden, og nr der uddeles bonus i virksomheden, bliver alle mlt efter samme key Performance Indicators.

artIklEr


grN taNkegaNg vestas tager sin egen medicin, idet der rundt i samtlige afdelinger tnkes milj, bredygtighed og Co2. hvordan hndteres det i praksis? ditlev Engel: 55% af den energi vestas selv bruger skal komme fra vedvarende energikilder. det nye hovedsde i rhus er s miljmssigt gennemtnkt ned til mindste detalje, at det kun forbruger halvdelen af den energi, som et ordinrt kontorbyggeri bruger, ditlev Engel uddyber: vi handler overordnet set efter ordene: As green as it gets i enhver henseende.

vestas I et sweet spotvestas har kampagner og lobbykontorer flere steder i verden, og selskabet har sat sig i spidsen for at n Eus mlstning om 20% alternativ energi i 2020. at det kan blive svrt at n, hersker der efter Fns klimatopmde ingen tvivl om. om vestas mission siger ditlev Engel: vi er drevet af interesse for kapital, men opstet p en grn vrdi, det er det sweet spot vestas befinder sig i. Intentionen er ikke til at tage fejl af. vestas fr fokus verden over, og selvflgelig er der medvind, fordi stigende miljbevidsthed er pro vindmlleindustrien. ditlev Engel er meget bevidst om vrdien og udfordringen i mediebevgenheden: Fordi aktien er grn og til og med har en strk kapital i ryggen, sikker teknologi og en veldokumenteret trackrecord, fr vi rigtig meget fokus worldwide.

omstNINg aF vestas-aktIeN og aNtallet aF aktIeaNalytIkerevestas aktien er nrmest en folkeaktie i danmark, men aktiemajoriteten ligger udenfor landet. hvad med aktiens

vrdi? Interessant er det, at der er cirka 50 aktieanalytikere, der dkker vestasaktien, mens a.P. MllerMrsk aktien globalt dkkes af 22 analytikere. hvad skyldes det? Ja, vestasaktien har nrmest skabt en aura, et hype, en form for industri i sig selv.

vIND For FremtIDeNvestas har bevget sig fra at vre interessant for den almindelige investor til at vre genstand for de store energiselskabers investeringsjne. nr vestas Q2 2010 offentliggres den 18. august sker det i london, og prsenta tionen af Q3 er henlagt til new York den 26. oktober.

den professionalisering, virksomheden har gennemget de sidste r, er med til, at skrpe interessen og give virksomheden, og ikke mindst koncernchefen rigtig meget mediefokus. ditlev Engel pointerer med et smil, at der jo ikke gives nogen garanti for vinden. hos Formuepleje, citerer koncernchefen et kinesisk ordsprog, som lyder: Man skal aldrig kigge p blgerne, men i stedet kigge p strmmen i tilfldet vestas giver det rigtig god mening.

Jo, vestas er til stede i verden.

[email protected]

DItlev eNgel

Fdt 24. maj 1964, gift, to brn, bor i rhus1983 Samfundssproglig student fra kildegaard

Gymnasium1984 hhX fra niels Brock1985 Elev, hempel1990 hd i regnskabsvsen og konomistyring fra

handelshjskolen i kbh.1990 adm. direktr, hempel i norge.1997 General Management degree, InSEad i Paris1997 adm. direktr, hempel hongkong1999 koncerndirektr, hempel kbh.2000 koncernchef, hempel a/S2005 koncernchef, vestas Wind System a/S2008 kret som rets leder af ledernes

hovedorganisation

Kilde: Kraks Bl Bog

kilder:1) EdP renovveis, hedder det portugisiske energiselskab.2) Brsen tv, 13. maj 2010.3) kilde: www.vestas.com Products and Presence p. 14.4) kilde: www.vestas.com Products and Presence p. 10.

artIklEr


>>

=vestas har det sidste rs tid vret igennem en decideret ordretrke i klvandet p finanskrisen. Selskabet har hele tiden fastholdt, at der var tale om finansieringskrise og ikke en eftersprgselskrise efter vindmller.

aktiemarkedet var derfor tydelig lettet, da ditlev Engel for nylig kunne annoncere den hidtil strste ordre i selskabets historie fra portugisiske EdP p hele 1500 MW plus option p levering af yderligere 600 MW efter en lngere periode med stilstand. Selv uden denne ordre er ordreflowet nu stigende, om end der er tale om en behersket stigningstakt, se figur 1. En ordre af denne strrelse dokumentere, at vestas fortsat er med helt fremme og i stand til at holde konkurrenterne GE og Siemens stangen.

uSa er sammen med kina de to vigtigste vindmllemarkeder i verden. det er derfor af srlig interesse, at der nu er tegn p, at det amerikanske marked s smt er ved at vgne igen. I februar 2010 sikrede vestas sig en ordre p 99 MW (33 x v903.0 MW vindmller) til installation i staten new hampshire i uSa, den frste uS ordre i mere end 1 r. kun en mned senere indlb endnu en ordre p 145 MW (81 x v901.8 MW) fra We Energies til levering i staten Wisconsin.

Stor SatSning p uSadet stigende antal ordrer kommer p et tidspunkt, hvor vestas har udvidet sin kapacitet betragteligt og satset hrdt p, at den amerikanske statsadministration ville skabe attraktive rammebetingelser for vind. Skulle det lykkes obama at f vedtaget en pris p Co2 i kongressen, str vestas strkt til at kapitalisere p sin betydelige investering.

omvendt kan en trg proces omkring Co2

lovgivningen forlnge payback tiden p de amerikanske investeringer betydeligt og lgge et synligt pres p vestas indtjeningsmarginer. den eksisterende climate bill, sponsoreret af John kerry og Joseph liberman, har passeret reprsentanternes hus, men mangler fortsat at blive godkendt i Senatet, hvor demokraterne kun kan mnstre 59 ud af 60 stemmer, som er ndvendige, for at kunne stemme forslaget igennem. Foruden at reducere Co2 udslippet med 17% under 2005niveau indeholder lovforslaget initiativer til at begrnse offshore drilling efter BPolie ulykken i den Mexicanske Golf. Men netop dette var paradoksalt et af forhandlingspunkterne, som demokraterne var parat til at blde op p og tilbyde republikanerne, som modydelse for en climate bill fr ulykken indtraf. denne indrmmelse er af naturlige rsager nu taget af bordet og komplicerer derfor forhandlingerne.

aF stepHen rammer, aktiestrateg, Formuepleje a/s

En voksende ordrebog, mulighed for en ny energilovgivning i uSa, en action plan i Europa for 2020 mlstningen og introduktion af en helt ny vindmlle er alle forhold, som kan bidrage til at forny interessen for vestasaktien hen over sommeren.

vestasaktieanalyse:

analYSE


=kINa IF yoU CaN make It tHere yoU CaN make It aNywHereogs kina fylder stadig mere i ordrebgerne. Markedet er i eksplosiv vkst drevet af ambitise mlstninger fra politisk hold (200,000 MW i 2020). Men konkurrencen er ogs intens og i hj grad centreret omkring pris. For f r siden var der ingen kinesiske vindmlleproducenter, men i dag kan landet mnstre nsten 100 fabrikanter, og flere kommer til. overraskende i lyset af, at vindmlleindustrien altid har slet p, at adgangsbarrierne var hje. F af producenterne evner dog formentlig at styre sikkert igennem den hurtige vkst i markedet og begrebet raslemller udtrykker prcist, hvilke kvalitetsproblemer de fleste lokale producenter kmper med. udfordringerne med blot at holde mllerne p det ustabile elnet i kina er betydelige. hertil kommer kvalitetssikring af det egentlige materiel, som giver de vestlige kvalitetsudbydere en stor fordel. det er vores vurdering, at den reelle trussel kommer fra top 3 spillerne i kina, nemlig Goldwind, Sinovel og dongfang. disse har alle internationale ambitioner og er s smt ved at gre deres entr p de store vestlige markeder.

DeaDlINe For eUro aCtIoN plaN 2020 Nrmer sIgI Europa nrmer den vigtige deadline, 30. juni 2010, sig for, hvordan de enkelte medlemslande vil implementere de af Europakommissionen fastsatte 2020 mlstninger om minimum 20% fornybar energi i energiforsyningen. dette kan blive startskuddet til mere konkrete justeringer i lovgivningen, som kan lfte grnne investeringer op p dagsordenen.

Samtidig er det dog vigtigt at holde sig for je, at den anstrengte konomi og de store underskud i mange europiske lande, kan stte tilskudsordningerne til vind under pres i den kommende tid. Senest er der i Italien udsigt til, at tilskud til vind reduceres. det vil presse fabrikanterne af vindmller til at levere billigere og mere effektive mller, hvis udvikleren skal opretholde et hjt afkast p den investerede kapital. denne udvikling kan komme vestas til gode.

vestas laNCerer Ny koNkUrreNCeDygtIg mlle tIl aUgUstder pgr i jeblikket et strkt udskilningslb blandt de strste vindmlleproducenter drevet af teknologisk formen og ikke mindst bankernes villighed til at finansiere projekter. Sidstnvnte hnger isr sammen med producentens trackrecord og evne til at overholde produktionslfter. Et af vestas vigtigste vben i konkurrencen mod de store konkurrenter er lanceringen af den nye v112 mlle, som introduceres til august. lavvindsmllen vil isr vre rettet mod det europiske marked, hvor vindforholdene er mindre gode. vestas har iflge vores kilder allerede nu modtaget srdeles positive tilkendegivelser fra de store kunder, ligesom flere konkurrenter ogs anerkender, at vestas str med en srdeles konkurrencedygtig mlle.

koNomIsk vUrDerINgdet er vores vurdering, at vestas mlstninger for 2015 (omstning p 15 mia. euro og 15% EBIt margin) er indenfor rkkevidde, og at consensus estimaterne gradvist vil begynde at inddiskontere dette.

omstningen vil isr afhnge af volumenvksten p hovedmarkederne, hvor vi i Formuepleje allerede i 2011 forventer et pnt lft i den installerede kapacitet. hvis de to store markeder uSa og kina fortstter de positive takter, er der stor sandsynlighed for, at vestas vil miste sin 1. plads p verdensplan, idet lokale producenter traditionelt frer an. omvendt er vestas i dag det selskab med den bredeste geografiske dkning, hvilket gr vindmlleproducenten i stand til at tilbyde store krvende kunder komplekse matrix lsninger, som andre ikke kan matche. vestas EBIt margin mlstning kan syne ambitise i forhold til dagens udgangspunkt. Fremgangen vil efter vores opfattelse dog vre bredt sammensat og drevet af flgende forhold:

1. Bidrag fra internationalisering af produktionsomkostninger.2. Bidrag fra bedre kapacitetsnudnyttelse.3. Bidrag fra udjvning af salg/sson.4. Bidrag fra bedre eksekvering.5. Bidrag fra nye konkurrencedygtige produkter (f.x.v112).6. Bidrag fra lavere garantihensttelser.7. Bidrag fra get service og vedligehold.

P kort sigt kan et fald i rvarepriserne (kobber og stl) tillige bidrage positivt, idet niveaumssigt 60% af de direkte omkostninger i vestas er relaterede til metaller (stl udgr ca. 50%point heraf).

[email protected]

analYSE


MW

2000

2500

1000

1500

0% Q1

08

Q2

08

Q3

08

Q4

08

Q1

09

Q2

09

Q3

09

Q4

09

Q1

10

Q2

10

*

500

ANNONCEREDE ENKELTORDRER (MW)1

* Til dato (14/6)

FormuenYt world wealth report 2010

Iflge World Wealth report er fremgangen i velstanden nu nsten opvejet i forhold til tilbagegangen i 2008 antallet af dollarmillionrer er steget med 17,1 pct., og deres samlede formue er net op p 39 billioner uS dollar. asien og Stillehavsregionen frer an i den spirende fremgang i velstanden BrIClandene driver fortsat vksten i regionen.

de rigeste mennesker i verden, hnWIerne, har i henhold til den 14. rlige World Wealth report, som er offentliggjort af Merrill lynch Global Wealth Management og Capgemini ultimo juni 2010, genvundet noget af det tabte trods matheden i verdenskonomien. antallet af hnWIer p verdensplan kom igen op p 10 millioner i 2009, og deres samlede formue er steget med 18,9 pct. til 39 billioner dollar. ultrahnWIerne forgede deres samlede formue med 21,5 pct. i 2009.

tallene tyder p, at den spirende fremgang i velstanden nsten har opvejet tilbagegangen i 2008, og at den samlede formue for verdens rigeste dermed er tilbage p et niveau, der sidst blev set i 2007. (kilde: Capgemini)

privatkonomien sejler mens vi jagter discount

Undersgelse viser, at vi i gennemsnit bruger lngere tid p at jagte discount end p at f overblik over privatkonomien. Det er ikke en god fordeling.

danskerne bruger halvanden time om mneden p at lse tilbudsaviser. det er 19 minutter lngere, end vi bruger p privatkonomien. hver 3. af os bruger et kvarter eller mindre p at styre de private finanser. det viser en undersgelse fra Forsikring og Pension blandt 1000 dansker i alderen 18 til 65 r.

langt de fleste svarer i undersgelsen, at de har godt styr p privatkonomien, men over hver tredje har ikke rd til at kbe et nyt kleskab, hvis det gamle bryder sammen i morgen. Iflge Forsikring og Pension har vi slet ikke s godt styr p privatkonomien, som vi gr og bilder os ind.

det halter med den finansielle forstelse, selv om de fleste af os tror, at vi har godt styr p det. det er ubevidst uvidenhed, der desvrre risikerer at f alvorlige konsekvenser, siger administrerende direktr Per Bremer rasmussen. undersgelsen viser ogs, at to ud af tre ikke aner, om de er ordentligt dkket, hvis de bliver invalide p grund af sygdom eller ulykke.

nYhEdEr


Formue ForuM Formuepleje har sit helt eget Formue ForuM. her giver vi kunderne viden om den finansielle verden.

Mandag den 30. august kl. 16.3021.00 Formuepleje, helleruptirsdag den 31. august kl. 09.0010.00 Formuepleje, helleruptirsdag den 31. august kl. 16.3021.00 Formuepleje, helleruponsdag den 01. september kl. 16.3021.00 Formuepleje, hellerupMandag den 13. september kl. 16.3021.00 turbinehallen, rhustirsdag den 14. september kl. 09.0010.00 turbinehallen, rhustirsdag den 14. september kl. 16.3021.00 turbinehallen, rhusonsdag den 15. september kl. 16.3021.00 turbinehallen, rhusMandag den 20. september kl. 16.3021.00 hotel vejlefjord

INtroDUktIoN tIl FormUeplejehos Formuepleje vil vi altid gerne mde mennesker med interesse for investering og formuepleje, derfor indbyder vi til bne mder, hvor vi fortller om vores investeringer. P mderne har de mulighed for at stille sprgsml til os.

Fredag den 20. august kl. 12.00 Formuepleje, rhus og hellerup Fredag den 3. september kl. 12.00 Formuepleje, rhus og hellerupFredag den 17. september kl. 12.00 Formuepleje, rhus og hellerupFredag den 1. oktober kl. 12.00 Formuepleje, rhus og hellerup

srlIge FormUe ForUm arraNgemeNter tirsdag den 24. august kunst og investering Formuepleje, helleruptirsdag den 21. september Bolig i Frankrig Formuepleje, helleruptorsdag den 23. september Bolig i Frankrig Formuepleje, rhus

Formuepleje holder en rkke seminarer med fagspecialister, blandt andet indenfor revision, skat, jura, ejendomme, jord og skovbrug. nogle arrangementer er stort anlagte, som Formueplejedagene, der afholdes 2 gange rligt for aktionrer. andre arrangementer har mere karakter af at vre fyraftensmder , der er orienterende og rdgivende. vi hber, de som aktionr stter pris p vores arrangementer, og vi hber de kan lide at komme i vores Formue Forum. vi glder os altid til at se dem. Se venligst www.formuepleje.dk/arrangementer

FormUeplejeDage eFterr 2010to gange om ret indbyder Formueplejeselskaberne alle aktionrer til Formueplejedage. her har alle aktionrer mulighed for at hre aktuelle indlg om udviklingen i Formueplejeselskaberne og p de finansielle markeder. vi krydrer programmet med aktuelle indlg om investering og formuepleje.


nYhEdEr

Formuepleje Invest er en ny investeringsforening, hvor deres opsparing bliver investeret i verdens strste virksomheder og plejet af professionelle formueforvaltere. og s flges afkast og omkostninger ad. det synes vi, er en sund forretningsmodel.

ForMuEPlEJE InvESt:

Investeringsforeninger har vret kendte i danmark i 75 r og bygger p foreningstanken nemlig tanken om, at vi i fllesskab kan lfte strre opgaver bedre og mere effektivt. Formuepleje Invest afdeling Globus er en ny enkel investeringsforening, hvor deres opsparing bliver investeret i verdens strste virksomheder og plejet af professionelle formueforvaltere med mere end 20 rs erfaring.

nr man investerer i forening, er der en rkke klassiske fordele, herunder nem adgang til globale aktier, spredning p mange aktier og stordriftsfordele, der sikrer lavere omkostninger. derudover har Formuepleje Invest nogle unikke karakteristika sammenlignet med andre investeringsforeninger:

> omkostNINger Flger resUltaterNede betaler administrationsomkostninger samt 5% af et eventuelt overskud som resultathonorar.

> sammeNFalDeNDe INteresserFormuepleje bliver aflnnet i forhold til resultatet, og derfor har vi samme langsigtede interesse nemlig at skabe det hjest mulige afkast i forhold til risikoen, naturligvis altid under hensyntagen til de risikorammer, som bestyrelsen har fastsat.

ny investeringsforening, hvor afkast og omkostninger gr hnd i hnd

aF gitte Wenneberg, kommunikationskoordinator, Formuepleje a/s

artIklEr


> lav omstNINg sIkrer aFkastetFormuepleje bliver betalt for at levere gode afkast ikke for at handle med vrdipapirer. derfor omlgges investeringerne frst, nr Formuepleje vurderer, at andre aktier skaber mere vrdi for dem som investor. En lav omstning betyder lave kurtageudgifter og dermed hjere afkast.

> rIsIkoMidlerne i Formuepleje Invest placeres i globale aktier. risikoen i afdelingen reduceres ved at sprede investeringerne over flere regioner og sektorer, s der er tale om en investering med en middel risiko. det vil sige, at der kan blive tale om middel udsving afhngig af markedsudviklingen. Bemrk, de ikke er garanteret at kunne bevare det fulde belb, de har investeret.

overskUelIg prIsmoDelFormuepleje Invest er en enkel investering med en overskuelig prismodel, der sikrer et interessefllesskab mellem medlemmer og formueforvalter. Medlemmerne i Formuepleje Invest betaler et lavt fast gebyr og 5% i resultathonorar. vi kalder princippet no cure low pay, og vi synes, det er en sund forretningsmodel til en fair pris.

ls mere p www.formuepleje.dk/formueplejeinvest

[email protected]

artIklEr


sDaN INvesterer FormUepleje INvestFormuepleje Invest investerer i 3550 globale aktier primrt i store, velkendte og solide selskaber, der er fordelt p mange brancher og lande.

HvIlke mIDler kaN De INvestere?Formuepleje Invest er velegnet til investering for opsparing i private midler, pension og selskaber. Investorer, der investerer i aktier br altid have en investeringshorisont p minimum 35 r.

HvorDaN er skatteN?Formuepleje Invest afdeling Globus er en udbyttebetalende afdeling, der kan udbetale udbytte n gang rligt. Beskatningen af gevinster og tab ved salg sker efter de samme regler, der glder ved direkte investering i aktier. den del af udbyttet, der er renter, beskattes som kapitalindkomst. resten af udlodningerne beskattes som aktieindkomst.

HvorDaN BlIver De meDlem?det er nemt at blive medlem. henvend dem til Formuepleje p tlf. 87 46 49 00 eller via [email protected], s srger vi for, at gennemfre handlen for dem.

sg rDgIvNINg Hos FormUeplejeSom medlem af Formuepleje Invest tilbyder Formuepleje rdgivning om skat, pension, afkast, risiko, m.v. vi opfordrer altid investorer til at sge rdgivning og sidder klar til at besvare sprgsml p tlf. 87 46 49 00.

HvorDaN HolDer jeg mIg orIeNteret?Som medlem af investeringsforeningen Formuepleje Invest kan de lbende flge udviklingen i Formuepleje Invest p www.formuepleje.dk/ formueplejeinvest og i magasinet ForMuE. derudover afholdes halvrlige Formueplejedage, seminarer om skat, pension og investorpsykologi.

Fakta

>> vkstudsigterne og indtjeningspotentialet, vurderes oftest ganske optimistisk, hvilket tidligere sarkastisk er beskrevet som at hesten skal slges, nr den lber hurtigst.

artIklEr


der har i den seneste tid vret en spirende interesse for at introducere eller reintroducere selskaber p brsen. I danmark har ejerne bag Chr. hansen netop gennemfrt en succesfuld brsintroduktion, og i kulissen str flere potentielle kandidater klar. Falck, Pandora, aalborg Industries og mske dong og tdC er blot nogle af de selskaber, som forventes at g p brsen i de kommende r. Man br som investor sprge sig selv, om sdanne brsintroduk tioner reprsenterer en attraktiv kbsmulighed eller en potentiel faldgrube.

HvorFor Netop NU?Markedet for brsintroduktioner i danmark har mere eller mindre vret lukket siden 2002, med forsikringsselskabet trygs notering i 2005 som eneste strre undtagelse. I perioden frem til 2007 stod kapitalfonde bag en lang rkke opsigtsvkkende opkb, herunder Falck, ISS, danske trlast, Chr. hansen, tdC og kbenhavns lufthavne. Fondene var p grund af kraftigt faldende lneomkostninger i stand til at byde priser, der langt oversteg priserne p brsen. og endvidere oversteg, hvad industrielle aktrer var villige til at give, selvom disse i modstning til fondene burde kunne hste omkostnings og indtjeningsmssige synergier.

nu skriver vi 2010, og bankerne er blevet anderledes tilbageholdende med at lne penge ud. Flere kapitalfonde har det seneste r ladet dybt forgldede selskaber kuldsejle, hvilket p ingen mde har gjort bankerne mere samarbejdsvillige. Strammere kreditvilkr har med et gjort aktiemarkedet interessant igen, i takt med at investorernes risikovillighed har vret for opad gende, og flere selskaber str nu p spring til at blive noteret p brsen. det er derfor aktuelt at forholde sig til, hvorvidt brsintroduktioner er at betragte som attraktive kbsmuligheder, eller om der i virkeligheden kan foretages mindst lige s gode investeringer blandt de muligheder, aktiemarkedet i for vejen byder p.

Fornyet interesse for brsintroduktioner

aF jens rygaard, FormueForvalter, Formuepleje a/s

Interessen for at introducere selskaber p brsen spirer igen. Som investor er det vigtigt at forholde sig til selskabets sundhedstilstand, da brsintroduktioner er behftet med interessekonflikter mellem kber og slger.

artIklEr


>>

artIklEr


asymmetrIsk INFormatIoNdet er vrd at bemrke, at informationen ved brsintroduktioner er asymmetrisk fordelt. P aktiemarkedet har kber og slger som udgangspunkt adgang til den samme information. Men i forbindelse med en brsintroduktion m slgeren antages at have et dybere og mere tilbundsgende indblik i virksomhedens drift og budgetter, end aktrerne p aktiemarkedet nogensinde fr. det er derfor yderst relevant at forholde sig til hvorfor en virksomhed brsintroduceres. der kan sledes vre tale om fremskaffelse af kapital med henblik p vkst, nedbringelse af gld eller blot at de hidtidige ejere nsker at reducere deres ejerandel.

kapitalfonde opererer typisk med 57 rs ejerskab, hvorefter de nsker at hste gevinsten og finde mere attraktive investeringsmuligheder. Fondene vil efter den periode typisk have optimeret driften til uG, get gldstningen og trukket betydelige udbytter ud af virksomheden, hvorefter virksomheden fremstr trimmet, men meget svagt kapitaliseret. det er i den situation relevant at vurdere, om ikke de lavthngende frugter dermed allerede er hstet, og om det fremtidige potentiale str ml med prisen.

der er endvidere flere eksempler p, at kapitalfonde ndrer regnskabspraksis for at f tallene til at fremst bedre eller i deres iver for at optimere indtjeningen, underinvesterer p helt essentielle udgiftsposter, som markedsfring eller forsknings & udvikling, hvilket gr ud over den langsigtede vrdiskabelse. Man m derfor som investor gre hjemme arbejdet grundigt for at vurdere virksomhedens sundhedstilstand. dette sges dog som oftest imdeget ved at slger forpligtiger sig til at beholde en betydelig aktiepost i f.eks. 612 mneder efter brsintroduktionen for at sikre, at slger ikke blot videreslger et sminket lig eller et afpillet skrog, som sdanne selskaber s malerisk er blevet beskrevet.

talrIge INteressekoNFlIkterBrsintroduktioner er som ved enhver handel behftet med interessekonflikter mellem kber og slger. Ejere, ledende medarbejdere og investeringsbanker har selvflgelig alle en interesse i at presse prisen op. det bevirker at vkstudsigterne og indtjeningspotentialet, ofte vurderes ganske optimistisk, hvilket tidligere sarkastisk er beskrevet, som at hesten skal slges, nr den lber hurtigst. dette er vel kun naturligt, og det m i sidste ende vre op til investorerne at vurderer, om udsigterne er realistiske eller blot et sknmaleri.

der er talrige eksempler p, at kapitalfonde nsker at ledende medarbejdere tager del i investeringen for at sikre en dedikeret indsats. dette er for s vidt fornuftigt, men rummer dog en udfordring, hvis ledelsen i forbindelse med en brsnotering bliver s velhavende, at de reelt ikke behver at arbejde mere. der er sledes risiko for at ledelsen bliver lidt for magelig, hvilket jo p ingen mde er i de nye aktionrers interesse.

der kan dog ligge en nok s alvorlig interessekonflikt for bankerne, der i mange tilflde reprsenterer bde slger og kber i form af de respektive bankers investeringskunder. Samtidig kan bankerne i nogle tilflde st i den situation, at de bde bistr ved et selskabs brsintroduktion samtidig med, at banken mtte nske at nedbringe et lneengagement med det selvsamme selskab. det er sledes ikke en helt fjern tanke, at et selskab med en anstrengt likviditet opfordres af sin bank til at sge en brsnotering, sledes at bankens risiko mindskes. de forskellige afdelinger er formelt adskilt af vandttte skodder, men det er et bent sprgsml, om det i praksis lader sig gre at holde tingene adskilt og levere uvildig rdgivning.

prIseN er som altID aFgreNDevi er i Formuepleje ikke kategorisk afvisende overfor at investere i brsintroduktioner, men mener dog, at det som altid m vre prisen, der er det afgrende. vi mener, at man som langsigtet investor br forvente en vis rabat ved en brsintroduktion i forhold til sammenlignelige investeringsmuligheder som flge af den asymmetriske information samt den manglede historik. det er samtidig vigtigt som investor at forholde sig kritisk til de forventede omstnings og indtjeningsudsigter. Slger og dennes rdgivere har selvsagt stor interesse i at tegne det bedst mulige billede, og de fleste selskaber brsnoteres af gode grunde, nr indtjeningsudsigterne ser bedst ud, eller nr prisfaststtelsen p aktiemarkedet er hjest. det er sledes farligt blot at antage at de seneste rs vkst fortstter eller ligefrem forbedres yderligere.

der er naturligvis ingen regel uden undtagelse, men det er efter vores opfattelse sjldent investorerne, opnr en tilstrkkeligt attraktiv rabat, der str ml med de mange usikkerhedsfaktorer. der kan dog sagtens vre kortsigtede gevinster at hente, blot man husker, at der er no free lunch p det finansielle marked.

[email protected]

artIklEr


Cimber Sterling gennemfrte i november 2009 en kaotisk brsnotering, der var kendetegnet af mange af de rde flag, vi mener, man som investor br holde je med. Selskabet havde succesfuldt drevet flyselskab i 60 r, men valgte i 2008 at overtage resterne af Sterling i 2008, hvilket var et aggressivt strategi skifte. Samtidig havde selskabet nu store ekspan sionsplaner, hvor man nskede at drage fordel af et meget konkurrencedygtigt omkostningsniveau. Selskabets mangerige direktr nskede dog at fratrde i forbindelse med brsnoteringen, og der var sledes tale om bde ny ledelse og ny strategi.

Cimbers ekspansion havde betydet en kraftig forgelse af glden, uden at indtjeningen var fulgt med og selskabets likviditet var efter sigende ganske presset. der var iflge brsprospektet ubetalte regninger for 100 mio kroner, som kreditorerne nskede indfriet i forbindelse med brsnoteringen. Medierne bragte ligeledes historier om, at rejsebureauer ikke lngere turde slge billetter for Cimber, samt at flere lufthavne angiveligt kun ville tanke flyene mod kontant betaling. Selskabets bank forbindelse var ligeledes ikke villige til at yde kredit p normale vilkr, hvorfor de hidtidige ejere mtte kautionere for en forlngelse af kreditten. det forventede tegningsinterval blev efter dialog med potentielle investorer snket fra 2024 til 1013, hvilket betd at

selskabet nu skulle udstede endnu flere aktier samtidig med, at de hidtidige ejere mtte acceptere ikke at slge helt s mange aktier. noget atypisk ville investeringsbanken ikke garantere salget af aktierne, hvilket den kritiske iagttager kunne tolke som om, man ikke vurderede selskabet tilstrkkeligt attraktivt til, at man selv ville risikere at f det i beholdningen. Brsnoteringen blev dog gennemfrt til kurs 10.

Blot 3 uger efter brsnoteringen mtte selskabet nedjustere indtjeningsforventningerne, hvilket betd et voldsom knk for selskabets trovrdighed. Investorerne kvitterede ved at sende kursen ned med knap 37% i forhold til udbudskursen. Siden fulgte endnu en nedjustering og aktien handles nu omkring kurs 3,5 et fald p 65% siden november 2009.

CImBer sterlINg for den frygtlse investor

Blot 3 uger efter brsnoteringen mtte selskabet nedjustere indtjeningsforventningerne, hvilket betd et voldsom knk for selskabets trovrdighed.

aF erik becH, FormueForvalter, Formuepleje a/s

artIklEr


danmark har de seneste 18 mneder lavet en kovending p de finansielle markeder og er get fra skammekrogen til kledkke for udenlandske investorer.

danmark har underget en kraftig forvandling p de finansielle markeder det seneste 1 r. under finanskrisen i efterret 2008 solgte udenlandske investorer ud af den danske krone og danske obligationer. nu er de igen blevet kledkke for mange udenlandske investorer. I klvandet af gldskrisen er fokus blevet rettet mod den lave gld og underskud i danmark, hvilket har medfrt en kraftig performance for danske obligationer.

DaNmark som tIlFlUgtssteDde seneste par mneder har investorer sgt ly i danmark, mens gldskrisen i de sydeurop iske lande har raset og skabt stor usikkerhed p de finansielle markeder. denne ekstraordinre interesse for danmark har medfrt stor eftersprgsel og styrkelse af den danske krone i forhold til euroen.

derfor har den danske nationalbank i lang tid forsgt at svkke kronen ved at kbe udenlandsk valuta. det har medfrt, at de danske valutareserver er vokset til et rekordniveau p 440 mia. kroner. til sammenligning har valutareserven i gennemsnit vret p ca. 200 mia. kroner i de seneste 10 r, s p nuvrende tidspunkt er den mere end fordoblet i forhold til normalt.

Samtidig har nationalbanken foretaget en rkke isolerede rentenedsttelser for at gre det mindre attraktivt for udenlandske investorer at stte deres penge i danmark. det betyder, at den officielle rente i danmark nu er p niveau med den officielle rente i Euroland.

det er i skarp modstning til efterret 2008, hvor nationalbanken var tvunget til at g enegang og hve renten i et forsg p at forsvare den danske krone, som var under et massivt pres p det tidspunkt. I efterret 2008 var den officielle rente i danmark 2%point hjere end den officielle rente i Euroland, s der er blevet vendt op og ned p tingene siden da.

glDskrIse Har NDret DagsorDeNeN hvad skyldes dette markante stemningsskifte? danmark blev straffet under finanskrisen i efterret 2008 for at st udenfor eurosamarbejdet og derved vre en lille og srbar konomi.

Fra kulklder til den grnne gren

obligationer:

artIklEr


Fokus p de finansielle markeder er her i 2010 rettet mod de enkelte landes gld, og her str danmark strkt i modstning til mange andre europiske lande. Selvom der internt i danmark er stor fokus p at f nedbragt underskuddet ved hjlp af genopretningsplanen, er danmark en af duksene i Euroland. danmarks gld og lbende underskud er meget lavt i Euregi, hvilket fremgr af figur 1. her skiller isr de sydeuropiske lande sig ud med en hj gld og stort underskud, hvilket de i hj grad er blevet straffet for. Samtidig er der stigende frygt for, at eurosamarbejdet kan bryde sammen, og paradoksalt vurderer investorerne nu, at det er posi tivt for danmark, at vi str udenfor. hvis Eurosamarbejdet skulle bryde sammen vil danmark p grund af den lave gld sandsynligvis kunne holde sin valutakurs tt op ad tyskland i modstning til mange andre lande med store underskud og gld.

DaNske oBlIgatIoNer Har vIst strk perFormaNCeden massive interesse for danmark har ogs medfrt stor eftersprgsel efter danske statsobligationer, som er blevet betragtet som en sikker havn set i forhold mange andre europiske statsobligationer. det har medfrt en kraftig performance til danske statsobligationer, jf. figur 2, der viser det 2rige rentespnd til tyskland. her fremgr det, at det danske rentespnd er indsnvret over de seneste par mneder, hvilket skal ses i sammenhng med at rentespndet p stort set alle andre europiske statsobligationer i samme periode er udvidet i forhold til tyskland. S investorerne er blevet mere usikre p mange europiske lande og krver en hjere risikoprmie i form af en hjere rente p de pgldende landes statsobligationer. til gengld ligger danmark i smult vande med faldende risikotillg.

DaNske realkreDItoBlIgatIoNer lIgger ogs lUNt I svINgetdet har ogs smittet af p danske realkreditobligationer, der har klaret sig imponerende de seneste mneder, hvilket har vret godt for obligationsbeholdningerne i Formueplejeselskaberne. denne performance har medfrt, at danske realkreditobligationer i et historisk perspektiv ser relativ dyre ud i forhold til tilsvarende europiske realkreditobligationer. det betyder, at europiske realkreditobligationer kan vre et interessant alternativ til at sprede risikoen p Formueplejeselskabernes beholdning af danske realkreditobligationer. det er et omrde, som der vil vre ekstra fokus p.

UsIkkerHeDeN BlIver mINDrevi forventer, at tiden lger nogle sr, s der igen kommer mere ro p de finansielle markeder og usikkerheden omkring Eurosamarbejdet kommer lidt i baggrunden. I s fald vil den massive udenlandske interesse for den danske krone og danske obligationer aftage igen.

det vil medfre, at danske obligationer vil tabe relativt i forhold til tilsvarende europiske obligationer, og derfor kan det vre interessant at sprede en mindre del af obligationsbeholdningen p europiske realkreditobligationer. der er ingen tvivl om, at den nuvrende gldsproblematik vil ligge som en dyne over markedet i de kommende mneder. Men nervsiteten vil sandsynligvis blive mindre i takt med, at de mange opstramninger i de enkelte lande trder i kraft, og underskuddene bliver nedbragt. det virker ogs lidt paradoksalt, at danmark er blevet en sikker bastion kun 1 r efter, at blgerne var p det hjeste, og den danske regering nrmest mtte redde de danske boligejere med flexln. nu er de danske boligejere p den grnne gren igen med rekordlave flexlnsrenter og 4% fastforrentet ln over kurs 95.

[email protected]

0%

-2%

-4%

-8%

-6%

-12%

-10%

-16%

-14%

OFFENTLIGE FINANSER1

40% 50% 60% 70% 90%80% 100% 110% 120% 130% 140%

Offentlig gld i % af BNP 2009

Budgetunderskud i % af BNP 2009

Italien Belgien

Portugal

Frankrig

Irland

Spanien

Holland

strig Tyskland Danmark

Finland Sverige

Grkenland

1,6%

1,4%

1,2%

0,8%

1,0%

0,4%

0,6%

0%jan. 08 jul. 08 jan. 09 jul. 09 jan. 10

0,2%

2-RIG RENTEFORSKEL DANMARK-TYSKLAND* 2

* Renteforskel mellem 6% dansk stat 2011 og 3,5% tysk stat 2011

nYhEdEr

ForMuE 3. kvartal 201030

FormuenYt

Blandt de nordiske folk er danskerne dem, hvoraf flest fler sig mest snydt af banker. Iflge undersgelsen fler 20 pct. af danskerne, at banken har snydt dem, mens andelen i norge, Finland og Sverige er p henholdsvis 15, 9 og 8 pct. I en tid med ekstrem finansiel turbulens er tilliden til banksektoren utrolig vigtig. at hele 20 pct. af danskerne fler sig snydt af banken, m karakteriseres som en rigtig dumpekarakter, siger Max Gandrup, landechef for nordnet i danmark iflge rBBrsen.

analyseinstituttet har spurgt 4000 personer i danmark, norge, Sverige og Finland, om de fler sig snydt af banken. (kilde: novus opinion og rB Brsen).

Formuepleje styrker kommunikationen

Formuepleje har pr. 1. maj 2010 ansat Marianne halse som ny kommunikationskoordinator. Marianne kommer til at arbejde bredt indenfor kommunikationen med de 20.000 aktionrer i Formueplejeselskaberne. Marianne er 40 r, uddannet cand.mag. i kunsthistorie, og har mange rs erfaring med kommunikation, bla. i rhus City Forening og Spar nord Bank.

den nye 100kroneseddel blev udsendt den 4. maj 2010, og sedlen er den anden i danmarks nye seddelserie 20092011. de nye sedler har en rkke avancerede sikkerhedselementer, som fremover vil gre det endnu vanskeligere at kopiere eller forfalske gte sedler.

Et hologram, der reflekterer lyset i forskellige farver, og en vinduestrd med bevgeligt blgemotiv, er blandt de nye sikkerhedselementer. derudover er vandmrket og den skjulte sikkerhedstrd, at finde p sedlerne. Motiverne er skabt af kunstneren karin Birgitte lund, og alle sedlerne prydes af danske broer og oldtidsfund. P den nye 100kroneseddel ses den gamle lillebltsbro og hindsgavldolken. (danmarks nationalbank).

Marianne Halse

Ny dansk 100-kroneseddel

Flest danskere fler sig snydt af banken

Finanskalenderrsrapport 2009/2010optimum, Pareto, Safe, Epikur, Penta, Merkur, limittellus 21.09.2010

ordinr generalforsamling 2010optimum, Merkur, limittellus 26.10.2010

Pareto, Penta 27.10.2010

Safe, Epikur 28.10.2010

periodemeddelelse 1. kvartal 2010/2011optimum, Pareto, Safe, Epikur, Penta, Merkur, limittellus 03.11.2010

Halvrsrapport 1. halvr 2010/2011optimum, Pareto, Safe, Epikur, Penta, Merkur, limittellus 22.02.2011

periodemeddelelse 3. kvartal 2010/2011optimum, Pareto, Safe, Epikur, Penta, Merkur, limittellus 05.05.2011

BESt YrElSEn


vre professionel rdgiver for selskabet eller ansat i eller have en konomisk interesse i en virksomhed, som er professionel rdgiver for selskabet.

have en vsentlig strategisk interesse i selskabet som andet end aktionr.

vre medlem af bestyrelsen i mere end 12 r.

alle bestyrelserne lever op til komiteens anbefaling vedrrende uafhngighed.

evalUerINgBestyrelserne evaluerer en gang rligt bestyrelsernes, direktionens og managers indsats med fokus p at vurdere, om fastlagte strategiske mlstninger og planer er net. resultatet af evalueringerne formidles i rsrapporterne. P de afholdte mder den 16. juni i r vurderede bestyrelserne, at disse kompetencer er dkket i de nuvrende bestyrelsessammenstninger. Bestyrelserne fandt endvidere samarbejdet med og kvaliteten i direktionens og managers indsats fuldt ud tilfredsstillende.

revIsIoNskomIteIflge selskabsloven er det nu et krav til brsnoterede selskaber, at der udpeges en revision skomite, som skal tage sig specielt af forhold vedrrende regnskab og revision. lovgivningen giver mulighed for at udpege hele bestyrelsen til ogs at vre revisionskomite, men i Formueplejeselskabernes bestyrelser har vi valgt en model, hvor revisionskomiteen fremover vil best af 2 af bestyrelsesmedlemmerne.

I alle revisionskomiteerne er bestyrelsesformanden menigt medlem, og lars Sylvest er valgt som formand for revisionskomiteerne. lars Sylvest er valgt som formand p grund af hans mangerige erfaring som administrerende direktr i Grundfos Finance a/S og uddannelse som Cand.oecon.

Corporate governanceBestyrelserne har de seneste r arbejdet bevidst efter anbefalingerne og intentionerne fra komiteen for god selskabsledelse. komiteens anbefalinger har vret under en lbende udvikling og forandring, og i bestyrelserne er vi opmrksomme p hele tiden at vre opdaterede p de seneste anbefalinger. hertil kommer, at en del af de tidligere anbefalinger nu er blevet indarbejdet i lovgivningen og de krav, som naSdaQ oMX Copenhagen stiller til de brsnoterede selskaber. I det flgende skal det beskrives, hvordan vi i bestyrelserne har valgt at forholde os til nogle af de vigtigste anbefalinger for god selskabsledelse.

mINImerINg aF INteressekoNFlIkterGrundlggende lgger selskabernes bestyrelser vgt p uafhngighed og forebyggelse af interessekonflikter i det forretningsmssige samarbejde. det er sledes et krav, at manager (Formuepleje a/S Fondsmglerselskab):

Ikke m have indtgter via handel med vrdipapirer. Ikke m modtage salgsprovision af nogen art. Ikke m handle selskabets aktier til og fra egenbeholdning. Ikke m vre part i selskabets transaktioner vedr. ind- eller udln. Ikke m have selskabets vrdipapirer i depot. Ikke m modtage kontanter til indln fra selskabet. Ikke m foretage udln til selskabet. Ikke m foretage handelstransaktioner af nogen art med selskabet.

hertil kommer, at selve managementaftalen indeholder et vsentligt sammenfaldende interessemotiv, idet manager oppebrer et resultathonorar af selskabets investeringsresultat dog sledes, at eventuelle tidligere rs underskud skal modregnes frst.

arBejDsDelINgBestyrelsens opgave er at sikre selskabets aktionrer det bedst mulige afkast inden for selskabets risikoramme. der er i direktrkontrakt og managementaftale aftalt klare retningslinjer for ansvarsfordeling mellem bestyrelse, direktion og manager.

UaFHNgIgHeDdet anbefales af komiteen for god selskabsledelse, at mindst halvdelen af bestyrelsen er uafhngig. For at et bestyrelsesmedlem anses for uafhngigt, m det enkelte medlem ikke:

vre ansat eller have vret ansat i selskabet inden for de seneste 5 r.

vre eller have vret medlem af direktionen i selskabet.

BEStYrElSESForMand Jrn [email protected]

BEStYrElSESForMand Carsten With [email protected]

BestyrelserNesSIdE

artIklEr


Sprgsmlet er logisk, da flere af Formueplejeselskaberne har relativt store ln i netop ChF. En styrket ChF burde, alt andet lige, koste disse selskaber penge.

Schweizerfrancen (ChF) er styrket med nsten 6% siden nytr, se figur 1. For de fleste Formueplejeselskaber har en sdan udvikling tidligere betydet markante tab. Sdan er det ikke denne gang, og det skyldes bde en lavere umiddelbar risiko og rsagerne til styrkelsen. det viser sig nemlig, at det gamle husrd om at sprede sine g i mere end n kurv ogs glder p valutamarkedet.

lavere rIsIkoSvaret er todelt. den frste og mest benlyse rsag er, at selskabernes eksponering mod ChF er forholdsvis lav set med de historiske briller. P intet tidspunkt siden august 2009 har et Formueplejeselskab haft mere end 50% af lneportefljen placeret i ChF. dette niveau er der heller ingen

selskaber, der kommer over fremadrettet, da det strategisk er besluttet i Formueplejeselskaberne, at ChF ikke m udgre mere end 50% af lneportefljen.

NvNer, Ikke tllerden anden og mindre benlyse rsag findes i den mde, prisen p en valuta bestemmes. nr der tales om selskabernes lntagning i ChF, bliver det ofte glemt, at nr der handles valuta, sker handlen i valutakryds f.eks. ChF/dkk og uSd/dkk. nr man kber n valuta, slger man alts automatisk en anden. nr Formueplejeselskaberne tager ln i ChF, betyder det for eksempel, at der slges ChF og kbes dkk. P samme vis betyder den positive eksponering mod uSd via

Hvordan pvirkes Formueplejeselskaberne, nr schweizerfrancen stiger?

aF ren rmer, FormueForvalter, Formuepleje a/s

aktieportefljerne, at der reelt er kbt uSd og solgt dkk. og det er netop i denne relation, at rsagen til de indre vrdiers modstandskraft mod stigninger i ChF ogs kan findes. reelt er det nemlig ikke hverken ChF eller uSd, der er styrket over de seneste mneder. det er faktisk dkk, der er svkket (p grund af bndet til euroen), og som sdan skal styrkelsen af ChF og uSd ses i sammenhng uden den ene, havde man heller ikke fet den anden. I bde ChF/dkk og uSd/dkk er det alts nvneren og ikke tlleren, der er skyld i ndringen.

ggeNe er spreDt I Flere kUrveSom beskrevet i forrige udgave af ForMuE og p Formueplejedagene i marts, har Formueplejeselskaberne i dette forr haft eksponering mod specielt to valutaer ChF og uSd. Selskaberne under t tjener, nr ChF svkkes, og nr uSd styrkes. Men dermed tjener selskaberne, ogs nr dkk styrkes, og nr dkk svkkes. Man kan derfor sige, at s lnge det er dkk (reelt Eur), der er skyld i bevgelserne p valutamarkedet, betyder det ikke s meget for de indre vrdier.

I figur 2 er vist hvilken indflydelse valutakursudsvingene har haft p en porteflje med ln i ChF og aktier i uSd, siden Formueplejeselskabernes eksponering mod ChF blev get i januar 2010. Som det ses, har udsvingene faktisk vret ganske sm i den samlede porteflje, hvilket bestemt ikke kan siges at vre tilfldet, hvis vi kigger p enten uSd eller ChF isoleret set. vrdien af diversifikation ogs kendt som at sprede sine g i mere end n kurv har alts vret meget tydelig i valutaportefljen i lbet af 2010. Samtidig viser figuren ogs, at bningssprgsmlet giver udtryk for en oplevet valutakursrisiko, der ikke str ml med den reelle valutakursrisiko.

sammeNHNgeN er Ikke statIskMed ovennvnte figur in mente kunne man mske foranlediges til at tro, at der rent faktisk ikke er nogen valutakursrisiko i Formueplejeselskaberne i jeblikket. dette er ikke korrekt. Sammenhnge som den mellem uSd og ChF gennem det seneste halve r er notorisk ustabile, og det er da heller ikke vores forventning, at sammenhngen vil vare ved, nr fokus engang fjerner sig fra de sydeuropiske gldsproblemer. I det hele taget er den jeblikkelige problematik vedrrende eurosamarbejdet en ganske uhndterbar strrelse. Mderne, hvorp gldsproblemerne kan ende, er ganske mange. Men flles for dem er, at en stor del vil vre bestemt af politisk vilje. og som Formuepleje ser det, medfrer afhngighed af en politisk proces get risiko, da ukvantificerbare faktorer derved kan komme til at spille en alt for stor rolle.

eNDNU lavere rIsIkoMed tanke p den gede risiko p valutamarkederne er det derfor naturligt, at Formueplejeselskabernes valutarisiko bliver nedbragt yderligere. dette sker p.t. lbende i bde ChF og uSd, nr kursniveauerne sknnes attraktive. Samtidig er der i selskaberne med ChF i lneportefljerne blevet kbt beskyttelse mod en stigende ChF via valutaoptioner. der er med andre ord lagt et loft over, hvor meget det enkelte selskab isoleret set kan tabe p ChF.

[email protected]

Figuren viser, hvilket afkast (i dkk) der lbende er opnet ved en investering i henholdsvis uSd og ChF. I eksemplet er kbt uSd for 33,33 dkk, mens der er solgt (lnt) ChF for 100 dkk. Figuren afspejler, at bde uSd og ChF er steget over for dkk, hvorfor der er blevet tjent p at have kbt uSd, men tabt p at have solgt (lnt) ChF. netto er resultatet dog tt p nul.

at der i figuren opereres med 3 gange s mange ChF som uSd skyldes, at det ca. er den vgtning disse valutaer havde i Formuepleje a/S samlede investeringsmandat ved indgangen til 2010.

6,00

6,20 5,45

5,40

5,35

5,30

5,25

5,20

5,15

5,10

5,05

5,00

5,60

5,80

5,20

5,40

4,80

5,00

US-DOLLARS OG SCHWEIZERFRANC1

Jan. 2010 Feb. 2010 Mar. 2010 Apr. 2010 Maj 2010

CHFUSD

Kilde: Bloomberg

>

4,00

6,00

0,00

2,00

-4,00

-2,00

-8,00

-6,00

VIRKNING AF VALUTADIVERSIFIKATION2

Jan. 2010 Feb. 2010 Mar. 2010 Apr. 2010 Maj 2010 Jun 2010

Kroner

Kilde: Bloomberg

Afkast ved samlet valuta-eksponeringAfkast ved CHF-eksponering

Afkast ved USD-eksponering

artIklEr


MarkEdSvurdErInG


nervsiteten over statsgld og offentlige underskud bredte sig for alvor i lbet af kvartalet. Isr gik det ud over euroen, ligesom aktiemarkederne havde det svrt. I starten af maj inden nervsiteten for alvor brd ls sikrede vi alle lneportefljer mod kraftige ChFstigninger.

I begyndelsen af ret beskrev jeg, hvordan de meget lave renter og den lempelige finanspolitik i kombination med en ekstrem lav inflation havde skabt et investeringsklima, som var gunstigt for bde aktie og obligationsinvesteringer et skaldt Guldlokscenario.

I 2. kvartal er den lempelige finanspolitik og isr forventningerne om en sdan blevet aflst af finanspolitiske opstramninger srligt i de europiske konomier.

FINaNspolItIkkeN DIkteret aF DealerNeopstramningerne implementeres bredt ogs i de lande, som har orden i husholdningen ssom tyskland og danmark. at selv de relativt sunde konomier vlger sparevejen, p trods af sund offentlig konomi og massivt behov for aktivitet og arbejdspladser, skyldes primrt frygt. Politikerne er ganske enkelt bange for de markedsreaktioner, der kan opst p baggrund af dealersnak. Skrk eksemplet er Spanien, hvor vi i andet kvartal s statsrenter stige kraftigt i takt med renterne i Grkenland og Portugal. og jo Spanien har sit at kmpe med, men landet kan, efter min

vurdering, ikke umiddelbart sammenlignes med de to vrige, da det konomiske grundlag er meget strkere. hertil kommer, at spanierne er get forrest i nsket om at f offentliggjort stresstest af bankvsenet i Eu.

oNe sIze FIts all = krIse?Fra asienkrisen i 1998 lrte den Internationale valutafond, IMF, at one size fits allfinanspolitik til forskellige lande ikke er godt.

For at rekapitulere, s indledtes asienkrisen med at nogle mindre stasiatiske konomier, thailand og Indonesien, havde problemer med offentlig gld og statsunderskud. Prcis som i eurozonen i dag vgnede de finansielle markeder pludselig op og begyndte at trkke penge ud med store rentestigninger til flge. krisen i de to konomiske dvrge skabte nervsitet for den

Fra Guldlok til double dip?

aF sren astrup, direktr, FormueForvaltning, Formuepleje a/s

>> spend now, while the economy remains depressed; save later, once it has recovered. How hard is that to understand?

Paul Krugman, Professor og nobelpristager i konomi, finanspolitiske opstramninger. New York Times 2010

MarkEdSvurdErInG


langt strre og mere robuste konomi i Sydkorea, som ogs mtte opleve rentestigninger og konsultation fra IMF. resultatet blev, at IMF satte alle problemkonomierne p samme hrde hestekur. For Sydkoreas vedkommende konkluderede IMF efterflgende, at hestekuren var for hrd og undvendig, men skaden var sket, og konomien krte i slbegear langt lngere end ndvendigt.

de europiske politikere har tilsyneladende glemt denne lektie, eller de har ikke hrt efter.

DeN DrlIge NyHeDde kraftige finanspolitiske stramninger i de europiske konomier vil kunne mrkes af forbrugere og virksomheder de kommende r. derfor er opstramningerne drligt nyt for vksten, og det ger risikoen for deflation og japanske tilstande i de europiske konomier. det er da ogs p den baggrund, at vi nedjusterer vores vkstskn for Eu for anden gang i 2010.

DeN goDe NyHeD Som en konsekvens af opstramninger og deraf lavere vkst vil renterne i Eu forblive meget meget lave i lngere tid. Isoleret set en god nyhed for lntagere, obligationsinvestorer og sfremt vksten ikke gr helt i st aktieinvestorerne. Med andre ord Guldlok lever lidt endnu netop pga. rekordlave renter, fravr af inflation og sfremt privatforbruget kan supplere det offentlige ditto en nogenlunde fornuftig eftersprgsel.

dermed er et egentligt double dipscenario, hvor konomierne krer tilbage i recession, ikke vores hovedscenarie, men vi anerkender, at vksten sandsynligvis taber momentum i h2 2010 og starten af 2011. vi vil naturligvis holde skarpt je med tegn p, hvorvidt konomierne endnu engang vender vkstpilen nedad.

mIssIoNeN: at ge og Bevare FormUeNSkulle det ske, at det, vi nu vurderer som usandsynligt, bliver sandsynligt, vil vi tage vores forholdsregler for at sikre portefljerne, prcis som vi valgte at gre det i 2. kvartal p valutamarkederne (ChF).

netop i 2. kvartal var Formueplejeselskaberne prget af de nervse og negative aktiemarkeder, hvor isr de mest aktieflsomme selskaber havde det svrt. Sledes faldt det rent aktiebaserede selskab, limittellus, med ca. 6% mens det rent obligationsbaserede selskab, Fokus, steg med ca. 6%. Mlt p 12 mneders sigt er disse selskaber steget med henholdsvis 26,7% og 28,2%. Samtlige selskaber har leveret positivt afkast i 2010, ligesom afkastene de seneste 12 mneder varierer mellem 13,8% og 41,8%.

P de flgende sider kan de se, hvordan Formueplejes fokus er p de forskellige markeder og aktiv/passivklasser ved indgangen til 3. kvartal.

[email protected]

real BNp-vkst

% yoy 2009konsensus

2010Formuepleje

2010 konsensus*

Europa 3,6% 1,1% (1,3%) 1,1% (1,2%)

uSa 2,4% 3,0% (2,6%) 3,2% (3,0%)

Japan 5,7% 2,1% (1,6%) 2,2% (1,9%)

kina 8,2% 10,0% 10,1% (9,6%)

Indien 6,1% 8,0% 7,8% (7,7%)

BrIC 4,7% 8,2% 7,9% (7,8%)

udviklede konomier

3,1% 2,1% 2,7% (2,1%)

verden -0,9% 4,1% 4,2% (3,9%)

(x) angiver vrdier fra sidste offentliggjorte vkstforventninger, sfremt der er ndringer

*Consensus Economics, Economist, IMF, Bloomberg og Formuepleje

Udgangspunktet i de flgende tabeller og figurer (side 36-40) er de sam-

lede investeringsmandater under forvaltning hos Formuepleje A/S.

Der er alts tale om en gennemsnitsbetragtninger, hvorfor billedet for

de enkelte investeringsprodukter kan afvige helt eller delvist. De pr-

senterede forventninger er udelukkende udtryk for Formueplejes skn

p udgivelsesdatoen, og kan ikke erstatte lserens egen vurdering.

Optimum

Pareto

Safe

Epikur

Penta

Globale aktier DKK

Danske realkreditobL.

Kilde: Formuepleje og Bloomberg

Merkur

LimiTTellus

Fokus

3 OG 12 MNEDERS AFKAST1

10%0%-10% 30%20% 40%

Seneste kvartalSeneste 12 mdr.

MarkEdSvurdErInG


AFKAST FORMUEPLEJES OBLIGATIONSPORTEFLJE sammenholdt med Nordeas obligationsindeks

106

105

104

103

102

101

100

99Jan. Feb. Mar. Apr. Maj jun. jul.

Formueplejes obl. portefljeNordea obl. indeks 2Nordea obl. indeks 3

FORDELING AF OBLIGATIONER P KATEGORIER

5%-realer: 46%

6%-realer; 15%

7%-realer; 1%Flexer; 20%

CFer; 4%

Stater; 1%

4%-realer; 13%

Ngletal

Formuepleje Nordea indeksrenteflsomh. 2

Nordea indeksrenteflsomh. 3

renteflsomhed 1,53 2,00 3,00

konveksitet -1,98 -1,67 -1,81

ForveNtNINger kommeNDe 12 mDr.

pr. 30.06.10 12 mdr. frem

2-rig statsrente dkk 0,91% 1,75%

10-rig statsrente dkk 2,67% 3,25%

2-rig swaprente dkk 1,71% 2,25%

10-rig swaprente dkk 3,04% 3,50%

obligationerGldskrisen i Sydeuropa satte dagsordenen p rentemarkederne i 2. kvartal. I de drlige lande med store underskud og hj gld steg statsrenterne kraftigt, mens renterne faldt markant i de gode lande. danmark er en af duksene med et lille underskud og en forholdsvis lav gld, s danske obligationer profiterede af usikkerheden omkring finanserne i de sydeuropiske lande.

historisk set er renterne allerede meget lave, og nr usikkerheden omkring de sydeuropiske lande aftager, vil renterne sandsynligvis kravle lidt op.

Selvom forskellen mellem de korte og lange renter er blevet mindre, jf. ovenstende graf, s er det historisk set stadig attraktivt at lne i den korte ende af rentekurven og investere i lngere lbende obligationer. Specielt fordi der er lange udsigter til renteforhjelser fra centralbankerne og derved hjere korte renter.

Renteflsomhed er udtryk for, hvor meget kursen vil ndre sig ved en renten-

dring p 1%-point, og er samtidig et udtryk for, hvornr man i gennemsnit kan

forvente at f det investerede belb tilbage. Konveksitet er et udtryk for,

hvor meget renteflsomheden ndrer sig ved en rentendring p 1%-point.

Ved en rentestigning p 1%-point vil renteflsomheden stige fra 1,53 til

3,51 (+1,98).

Indekseret vrdier, 1.januar 2010 = 100. Som sammenligningsgrundlag er

anvendt Nordeas obligationsindeks med renteflsomhed p hhv. 2 og 3, da

renteflsomheden p Formueplejes obligationsporteflje har vret mellem 2,7

og 3,7 i 1.kvartal og mellem 1,25 og 2,8 i 2.kvartal.

Swap-rente er en interbank-rente, og derved et udtryk for en kreditrente,

da der er strre risiko p banker i forhold til staten. Derfor bruges swap-renter

typisk som udgangspunkt ved vurdering af prisfaststtelsen af danske

real kreditobligationer.

FORSKEL MELLEM LANG DANSK REALKREDITRENTE 0G 1 MDR. LIBOR I EURO

4,5%

4,0%

2.5%

3,5%

3,0%

2,0%

1,5%

0,5%

1,0%

0%99 00 01 02 03 04 05 06 0807 1009 Kilde: Nordea

MarkEdSvurdErInG


EKSPONERING I.F.T. EGENKAPITAL

50%

USD

EUR

CHF JPYGBP

-100%

0%

-50%

-150%

-200%

-250%

LNERENTE

1,2%

DKK

0,6%

1,0%

0,8%

0,4%

0,2%

0%0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 12,0% 14,0%

Risiko (st.d)

EUR

CHF

USD

JPY

valUtaprogNose

spot 6 mdr. frem 12 mdr. frem

eur 7,45 7,46 7,46

cHF 5,61 5,46 5,30

usd 6,06 6,11 6,15

gbp 9,12 9,26 9,40

jpy* 6,84 6,42 6,00

valutaSom nedenstende figur tydeligt illustrerer, var valutamarkederne i 2. kvartal 2010 prget af store kursudsving. rsagen er naturligvis, at gldsproblemerne i Sydeuropa har skabt usikkerhed om euroens fremtid, hvilket har fet investorerne til at beskytte sig mod et muligt eurokollaps ved at slge valutaen fra. Som figuren viser har Formuepleje beskyttet sig mod dette udfald via kb af beskyttelse p optionsmarkedet. Eks poneringen mod schweizerfrancen generelt er meget tt p 0 i selskaberne, hvilket ses p figuren verst i hjre spalte.

det er Formueplejes forventning, at usikkerheden p valutamarkederne vil fortstte langt ind i 2. halvr 2010. det er ikke forventeligt, at Eu eller den europiske centralbank vil vre i stand til helt at fjerne usikkerhed

FORMUE 2010/03

Documents