Pikettys forslag til en formueskat - CEPOS · 2020. 12. 21. · Dvs. hvis man har 1 kr. i formue, har man en større formue end de 35 pct. med mindst formue. 7. Ser man på de 100

Indhold ............................................................................................................................................................................. 1

Resume ............................................................................................................................................................................ 2

DEL I – Danskernes formuer .................................................................................................................................... 6

1 Danskernes formuer ....................................................................................................................................... 6

1.1 Stigende formuer fra 2014 til 2018 ........................................................................................................... 7

1.2 Formuen stiger frem til pensionsalderen ................................................................................................ 8

2 Fordeling af formuerne ............................................................................................................................... 10

2.1 De 100 rigeste danskere ejer 1,4 pct. af den samlede formue ...................................................... 11

2.2 Faldende formueulighed fra 2014 til 2018 .......................................................................................... 11

2.3 Aldersfordeling af formuerne ................................................................................................................... 12

2.4 Betydelige geografiske forskelle ............................................................................................................. 12

2.5 Hvem har nettogæld? .................................................................................................................................. 14

3 Pikettys forslag til en formueskat – op til 93 pct. ............................................................................... 15

3.1 Kjeld Kirk Kristiansen skal aflevere 99,7 pct. af sin formue efter 6 år ....................................... 17

3.2 Gennemsnitsdanskeren skal betale 8.500 kr. ..................................................................................... 18

4 Pæn mobilitet ud af top 1 pct.: 30 pct. ude efter 4 år ....................................................................... 19

5 Mange danskere har stor likvid formue ................................................................................................ 21

DEL II – International sammenligning af formueulighed ............................................................................ 22

6 Danmark har ikke høj formueulighed, når man medregner arbejdsmarkedspensioner ...... 22

7 Global formueulighed .................................................................................................................................. 23

7.1 Den globale formueulighed er reduceret gennem de seneste 20 år. .......................................... 23

7.2 Andre mål for formueulighed viser også en faldende trend siden år 2000 .............................. 23

7.3 De 2.153 rigestes formue udgør 2,4 pct. af den globale formue i 2019 ..................................... 25

7.4 Formue er ikke et godt udtryk for levestandard ................................................................................ 25

Appendiks 1. Aldersfordeling af formue ........................................................................................................... 27

Appendiks 2. Fordeling af formuerne i hver kommune ............................................................................... 29

Appendiks 3. Beskrivelse af metodevalg .......................................................................................................... 31

Appendiks 4. Credit Suisse’s rapport om formuer og formueulighed .................................................... 32

Formueredegørelse 2020 beskriver og analyserer udviklingen i danskernes formuer og i den glo-

bale formuefordeling. Det primære datamateriale er egne beregninger på Danmarks Statistiks per-

sonregistre. Der anvendes i publikationen opgørelsesmetoder mv., som de anvendes i Finansmini-

steriet og andre ministerier. Publikationen kan bl.a. anvendes som opslagsværk i debatten om for-

muefordeling både herhjemme og globalt samt i debatten om formueskat.

I rapporten beskrives bl.a.:

• Den gennemsnitlige størrelse af nettoformuen og dens fordeling på diverse aktiver og passi-

ver (aktier, obligationer, boligformue, pensionsformue mv.)

• Udviklingen over tid i danskernes formue (siden 2014)

• Fordelingen af formuerne. Hvor meget ejer de allerrigeste? Hvor stor er Gini-koefficienten,

aldersfordeling, geografiske forskelle mv.

• Gennemgang af Pikettys forslag til en formueskat

• Udviklingen i den globale formuefordeling

Rapportens hovedkonklusioner er:

Danskernes formuer

1. En voksen person har i gennemsnit i 2018 en nettoformue på knap 1,4 mio. kr. Det dækker

over gennemsnitlige aktiver (bruttoformue) på 2,0 mio. kr. og gæld på 0,6 mio. kr.

2. Nettoformuen var i 2014 1,2 mio. og er således steget med 200,000 kr. (målt realt, altså ren-

set for prisudviklingen).

3. De reale aktiver (fortrinsvis helårsboligen) udgør i gennemsnit ca. 1 mio. kr., mens pensions-

formuen udgør ca. 600.000 kr., og den frie finansielle formue (fx indestående på bankkonti)

er på ca. 300.000 kr. Gælden på ca. 590.000 kr. er fordelt på en prioritetsgæld (primært kre-

ditforeningsgæld) på 475.000 kr. og andre lån på 116.000 kr.

4. Der er en naturlig sammenhæng mellem alder og formue. Typisk sparer man op i den er-

hvervsaktive alder for at kunne opretholde levestandarden, efter at man er gået på pension.

Den gennemsnitlige formue topper for de 71-årige på 2,7 mio. kr. Den gennemsnitlige for-

mue for en 20-årige udgør 83.000 kr.

Fordeling af formuerne

5. 8 pct. af danskerne har negativ nettoformue. Halvdelen af danskerne har en formue på over

693.000 kr. Det kræver en formue på 9,4 mio. kr. at være i top 1 pct. og 8,3 mio. kr. at være i

top 0,1 pct.

6. Top 10 pct. (de 10 pct. med de største formuer) har i alt 47 pct. af de samlede formuer, mens

top 1 pct. har 14 pct. af de samlede formuer. Ser man på de 35 pct. af danskerne med lavest

formue, har de samlet set 0 kr. i formue. Dvs. hvis man har 1 kr. i formue, har man en større

formue end de 35 pct. med mindst formue.

7. Ser man på de 100 rigestes formue, udgør den i alt 1,4 pct. af danskernes samlede formue.

8. Målt på Gini-koefficienten er formueuligheden faldet med 3,2 pct. point fra 2014 til 2018. I

overensstemmelse hermed er de rigestes formueandel også reduceret siden 2014. Top 10

pct.'s andel er reduceret med 2,1 pct. point, mens top 1 pct.’s andel er faldet med 0,6 pct. po-

int. Ser man helt i toppen (top 0,1 pct.), har der også været en reduktion på godt 0,1 pct. po-

int (fra 5,5 pct. til 5,3 pct.).

9. I de mest velhavende kommuner nord for København (Gentofte, Rudersdal og Hørsholm) er

den gennemsnitlige nettoformue 3-4 mio. kr. pr. voksen, hvilket er omtrent 4 gange så me-

get som i kommunerne med de mindste formuer, såsom Ishøj, Randers og Brøndby, hvor de

gennemsnitlige formuer ligger på omkring 1 mio. kr. pr. voksen.

Pikettys forslag til en formueskat

10. Den franske økonom Thomas Piketty har i bogen ”Kapital og ideologi” foreslået at indføre

en ny formueskat. Pikettys forslag indebærer en gennemsnitlig beskatning af den samlede

formue i Danmark på årligt 2,9 pct.

11. Pikettys formueskat starter ved 1,3 pct. for formuer større end 650.000 kr. (inkl. bolig og

pensionsformue), svarende til halvdelen af gennemsnitsformuen. Derefter stiger den grad-

vist op til hele 90 pct. for personer med de største formuer.

12. Med Pikettys forslag skal 2,6 mio. danskere betale formueskat, og en gennemsnitsdansker

skal årligt betale 8.500 kr. i formueskat. Hvis man har en formue på 2 mio. kr., stiger skatte-

regningen til 17.600 kr. årligt, mens en person med en formue på 5 mio. kr. skal betale hele

89.400 kr. i formueskat.

13. De 1,3 pct. i formueskat for personer med relativt små formuer er IKKE en skat på afkastet,

men på formuen. Hvis renteafkastet efter inflation er på 2,7 pct. årligt (standardantagelse i

Finansministeriet), så svarer en formueskat på 1,3 pct. til en afkastbeskatning på ca. 50 pct.

(1,3/2,7=48 pct.). Formueskatten spiser således omkring halvdelen af afkastet for personer

med formuer som er lidt større end 650.000 kr.

14. Derudover skal man betale rente- og aktieskat (på op til 42 pct. af afkastet) af formuen. In-

kluderes rente- og aktieskat, kan personer med formuer over 650.000 kr. få en afkastbe-

skatning på over 100 pct. med Pikettys forslag. Når formuen runder 2,6 mio. kr., så er for-

mueskatten på 2,7 pct. Dermed bliver mange danskere fattigere af at spare op.

15. CEPOS har beregnet konsekvenserne af Pikettys formueskat for 5 af de rigeste danskere

(iflg. Forbes liste over dollar-milliardærer). De vil alle få konfiskeret stort set hele deres for-

mue i løbet af 6 år. Således vil f.eks. LEGO-familiens Kjeld Kirk Kristiansens formue falde fra

41,5 mia. kr. til 0,1 mia. kr. i løbet af 6 år. Formueskatten har i løbet af denne korte årrække

taget 99,7 pct. af formuen.

16. En så hård beskatning af formuer vil føre til en massiv kapitalflugt ud af Danmark. Man må

forvente, at store dele af dansk erhvervsliv ville flytte til udlandet. Forslaget vil også virke

stærkt hæmmende på iværksættere, som skal overveje, om de skal yde en meget stor ind-

sats og løbe en meget stor risiko for at finde på nye ideer og omsætte dem til varer og tjene-

ster, hvis stort set hele formuen alligevel bliver beskattet væk. Hvis skatten indføres på EU-

plan, så vil det medføre kapitalflugt ud af EU. Forslaget vil have en markant negativ effekt på

investeringer i ny teknologi, maskiner mv. Det vil markant sænke produktivitet og velstand.

Pæn mobilitet i formuer

17. Umiddelbart ville man forvente, at der er mindre mobilitet i formuefordelingen end i ind-

komstfordelingen, fordi formue typisk opbygges og forbruges langsomt over tid, mens ind-

komster kan ændre sig pludseligt ved fx ledighed. Det er også tilfældet. Der er dog alligevel

en pæn mobilitet når man måler på formuerne.

18. Ser man på de personer, der var i top 1 pct. i 2014, er hver 5. ude efter 2 år (2016). Efter 4 år

(2018) er 3 ud af 10 ude af top 1 pct.

Mange danskere har stor likvid formue

19. Rigtig mange danskere har en likvid opsparing, som kan fungere som en slags buffer i perio-

der med uventet indkomstnedgang, fx ledighed. Det kan blive aktuelt at trække på under

den nuværende Corona-krise. Ser man alene på danskernes indestående på bankkonti, har

de 4,6 mio. danskere over 18 år i gennemsnit 167.000 kr. stående. Heraf har 1,6 mio. dan-

skere over 100.000 kr., mens 800.000 danskere har over 250.000 kr.

Danmark har ikke høj formueulighed, når man medregner arbejdsmarkedspensioner

20. Danmark ligger nr. 13 ud af de 23 lande, som OECD har data for, når det gælder ulighed i

formuer inkl. arbejdsmarkedspensioner. Dermed har Danmark en formueulighed i den lave-

ste halvdel.

21. I en anden OECD-opgørelse fremstår Danmark med en relativ høj formueulighed. Denne

opgørelse medregner imidlertid ikke formuer i arbejdsmarkedspensionerne, som er betyde-

lige i Danmark i forhold til andre lande. I Danmark udgør pensionsformuen 200 pct. af BNP i

2018 ifølge OECD. Disse pensionsformuer er bredt fordelte i Danmark, da de fleste lønmod-

tagere indbetaler til en arbejdsmarkedspension. Sådanne opgørelser er derfor misvisende.

Global formueulighed

22. Den globale formueulighed er reduceret gennem de seneste 20 år. Top 10 pct.’s andel af den

globale formue er reduceret fra 88,5 pct. i 2000 til 81,7 pct. i 2019. Det modsvares af, at

bund 90 pct.’s andel er vokset fra 11,5 pct. i 2000 til 18,3 pct. i 2019.

23. Top 1 pct. på verdensplan har 45 pct. af den samlede formue i verden i 2019. Det er lavere

end i år 2000, hvor deres formueandel var på 46,9 pct., men højere end i 2011 hvor de havde

41,3 pct. af den samlede formue.

24. Målt ved Gini-koefficienten er formueuligheden reduceret fra 91,9 pct. i 2000 til 88,5 pct. i

2019.

25. Oxfam IBIS har fremført, at verdens 2.153 dollarmilliardærer har mere formue end de 60

pct. med lavest formue i verden. Opgørelsen giver et misvisende billede af

dollarmilliardærernes andel af den globale formue. Et mere retvisende billede er, at de

2.153 rigestes formue udgør 2,4 pct. af verdens samlede formue.

26. Dollarmilliardærerne har mere formue end de 60 pct. med lavest formue i verden, fordi de

ca. 35 pct. med lavest formue har en samlet formue på 0 kr. En del mennesker har af natur-

lige årsager negativ formue – f.eks. er det naturligt at stifte gæld som ung. Dvs. at en person,

der har 1 dollar i formue, har mere formue end de 35 pct. med lavest formue tilsammen.

27. Man skal være varsom med at sammenligne formuer (og dermed formueulighed) på person-

niveau, for det siger ikke nødvendigvis noget om levestandarden. Et tænkt eksempel kan il-

lustrere denne pointe: En person, der hvert år tjener 1 mio. kr. og hvert år bruger dem alle,

vil ikke have nogen formue. Men vedkommende vil have en høj levestandard.

28. At størrelsen af formuen ikke nødvendigvis siger noget om levestandarden kommer også til

udtryk, når man ser på, hvor bund 10 pct. i den globale formuefordeling kommer fra. Bund

10 pct. udgøres bl.a. af 9,5 pct. fra Europa og 7,4 pct. fra Nordamerika (USA og Canada),

mens der ikke indgår nogen fra Kina, på trods af at levestandarden er langt højere i Europa,

USA og Canada end i Kina.

En voksen person har i gennemsnit en nettoformue på knap 1,4 mio. kr., jf. tabel 1.1. Det dækker

over gennemsnitlige aktiver1 (bruttoformue) på 2,0 mio. kr. og gæld på 0,6 mio. kr. De reale aktiver

(fortrinsvis helårsboligen) udgør i gennemsnit ca. 1 mio. kr., mens pensionsformuen udgør ca.

600.000 kr., og den frie finansielle formue (fx indestående på bankkonti) er på ca. 300.000 kr. Gæl-

den på ca. 590.000 kr. er fordelt på en prioritetsgæld (primært kreditforeningsgæld) på 475.000 kr.

og andre lån på 116.000 kr. Se boks A3.1 i appendiks for en beskrivelse af metode til opgørelse af

formuerne.

Tabel 1.1. Formuekomponenter, gns. pr. voksen, 2018, 2020-niveau, kr.

Underkom-ponenter

Hovedkom-ponenter

Samlet formue og gæld

Bruttoformue i alt 1.959.000

Reale aktiver i alt 1.028.000

- Helårsbolig 786.000

- Fritidsbolig 61.000

- Anden fast ejendom 146.000

- Bil 35.000

Finansiel formue i alt 299.000

- Indestående i pengeinstitut 168.000

- Obligationer 6.000

- Aktier 57.000

- Andel i investeringsfonde 68.000

Pensionsformue i alt 611.000

- Livrente 205.000

- Ratepension 144.000

- Kapitalpension 26.000

- Aldersopsparing 42.000

- ATP 105.000

- Tjenestemandspension 80.000

- Lønmodtagernes Dyrtidsfond 7.000

Indestående under virksomhedsordningen 22.000

Bruttogæld i alt 591.000

Prioritetsgæld i alt 475.000

- Kreditforeningsgæld i alt 416.000

- Prioritetsgæld i pengeinstitut mv. 56.000

- Øvrig prioritetsgæld 3.000

Andre lån i alt 116.000

Nettoformue i alt 1.368.000

Anm.: For pensionsformuer, som først beskattes ved udbetaling, har Danmarks Statistik fra-regnet 40 pct. i skat. Tal er afrundet til nærmeste 1.000 kr. Beregnet ud fra 2018-data for for-muer, opregnet til 2020-niveau med lønudviklingen. Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

1 I opgørelsen er ikke medregnet kontantbeholdning, unoterede aktier, malerier mv. Mht. varige forbrugsgoder er kun biler medregnet.

Danskernes nettoformue er i gennemsnit steget fra 1,2 mio. kr. i 2014 til 1,368 mio. kr. i 2018 (målt

realt, dvs. renset for prisudviklingen), dvs. en stigning på 168.000 kr. eller 14 pct., jf. figur 1.1. Stig-

ningen er primært sket fra 2014-2017, mens nettoformuerne har været omtrent uændrede fra

2017-2018.

Figur 1.1. Danskernes nettoformue, 2014-2018, 2020-niveau

Anm.: Udvikling fra 2014-2018 er renset for prisudviklingen. Opregnet fra 2018-niveau til 2020-niveau med lønudvik-lingen. Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Stigningen på 168.000 kr. fra 2014 til 2018 dækker over at bruttoformuen er steget med 153.000

kr., mens gælden er nedbragt med 15.000 kr., jf. figur 1.2.

Stigningen i bruttoformuen på 153.000 kr. dækker over, at boligformuen i gennemsnit er steget

med ca. 79.000 kr. Pensionsformuen er steget med 30.000 kr., mens den øvrige finansielle formue

er steget med ca. 32.000 kr. Endelig er den gennemsnitlige værdi af husholdningernes biler steget

med 10.000 kr.

1.200.000

1.368.000

800.000

900.000

1.000.000

1.100.000

1.200.000

1.300.000

1.400.000

2014 2015 2016 2017 2018

Kr.

Figur 1.2. Ændring i nettoformue opdelt på bruttoformue og bruttogæld, 2014-2018, 2020-ni-veau

Anm.: Udvikling fra 2014-2018 er renset for prisudviklingen. Opregnet fra 2018-niveau til 2020-niveau med lønudvik-lingen. Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Der er en naturlig sammenhæng mellem alder og formue. Typisk sparer man op i den erhvervsak-

tive alder for at kunne opretholde levestandarden, efter at man er gået på pension. Den gennem-

snitlige formue topper for de 71-årige på 2,7 mio. kr., hvoraf pensionsformuen (fratrukket skat) ud-

gør ca. 1,1 mio. kr., jf. figur 1.3.

Figur 1.3. Gns. nettoformue og pensionsformue fordelt på alder, 18-90-årige, 2018, 2020-niveau

Anm.: Beregnet ud fra 2018-data for formuer, opregnet til 2020-niveau med lønudviklingen. Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

-15.000

153.000168.000

-50.000

0

50.000

100.000

150.000

200.000

Bruttogæld Bruttoformue Nettoformue

kr.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

18 28 38 48 58 68 78 88

mio. kr.Gns. nettoformue Pensionsformue Øvrig nettoformue

Pensionsformuen topper for de 64-årige, mens den øvrige formue først stopper med at stige i star-

ten af 70’erne, hvorefter den er omtrent uændret (på 1½ mio. kr. i gennemsnit) frem til 90 års-alde-

ren. Det er bemærkelsesværdigt, at pensionisterne ikke nedsparer af den del af formuen, som ikke

er pensionsformue. Det kunne umiddelbart indikere, at pensionisterne har et betydeligt arvemotiv,

eller at nedsparingsmulighederne for bolig-formuen ikke er tilstrækkelige. En medforklaring kan

også være en aversion mod gældsætning2.

I forhold til diskussionen om ulighed er det vigtigt at være opmærksom på livscyklus-elementet i

opsparingen. At en 25-årig har en formue, som er mange gange mindre end en 60-årig, er ikke et

problem, tværtimod – det er helt naturligt. Formuens aldersafhængighed bidrager derfor mærkbart

til uligheden i formuerne i Danmark.

Boks 1.1. Perspektiverende overvejelser omkring formuefordelingen

Muligheden for at optage gæld og opbygge formue er grundlæggende udtryk for et velfungerende

finansielt system, hvor man har mulighed for at flytte sit forbrug over tid. Fx optager mange stude-

rende lån, fordi deres indkomst senere i livet bliver meget højere end under studietiden. Tilsva-

rende sparer langt de fleste op til pension og flytter derigennem forbrugsmuligheder til pensio-

nisttilværelsen. Flytningen af forbruget giver store velfærdsgevinster, fordi man alternativt ville

have et meget lavt forbrug som studerende og som pensionist. Det betyder også, at der er en helt

naturlig ulighed i formuerne som følge af aldersforskelle, jf. også ovenstående afsnit.

Tilsvarende kan forskelle i forbrugs- og opsparingstilbøjelighed påvirke formueopbygningen. To

personer på samme alder og med samme indkomst vil have forskellige formuer, hvis den ene spa-

rer fx 25 pct. af sin indkomst op, mens den anden forbruger hele indkomsten. Denne formueulig-

hed er der ikke umiddelbart noget uretfærdigt i. De to personer har haft de samme muligheder og

har helt frivilligt valgt at forbruge indkomsten på forskellige tidspunkter.

Desuden kan der særligt for pensionsopsparing være modregning i fx folkepension, ældrecheck og

boligydelse som følge af udbetalinger fra pensionsformuen. Det bidrager til at mindske formue-

uligheden, hvis man måler efter, hvor stor en indkomst formuen giver anledning til.

Derudover indgår humankapital ikke i formueopgørelsen pga. manglende data. Humankapital op-

bygges bl.a. gennem uddannelse og læring på arbejdspladsen. Lønningerne er afkastet af human-

kapitalen, dvs. jo tættere man kommer på pensionsalderen, jo mindre vil humankapitalen være.

Dermed er aldersprofilen omvendt af profilen for den opgjorte formue (som stiger frem til pensi-

onsalderen), jf. figur 1.3 ovenfor. Dvs. at hvis man kunne indregne humankapital i formuerne, ville

det bidrage til at udjævne formueuligheden på tværs af alder.

2 En anden forklaring på, at man ikke kan observere nogen nedsparing i nettoformuen fratrukket pensionsformuen, kan også være, at der

er en positiv sammenhæng mellem levealder og formue. Når personer med lav formue afgår ved døden (jf. af personer med lav formue

gennemsnitligt afgår tidligere ved døden), så medvirker dødsfaldene til en mekanisk stigning i den gennemsnitlige formue. En anden væ-

sentlig mekanisk stigning opstår hvis en ægtefælle dør. I mange tilfælde vil enken/enkemanden sidde tilbage i uskiftet bo, dvs. overtage

den afdøde ægtefælles formue (bortset fra pensionsformuer i livrenter), og dermed opleve en markant stigning i deres formue.

Har man en nettoformue på under 5.000 kr., hører man til de 10 pct. af danskerne med lavest for-

mue. 8 pct. af danskerne har negativ nettoformue. Halvdelen af danskerne har en formue på over

693.000 kr. Det kræver en formue på 9,4 mio. kr. at være i top 1 pct. og på 28,3 mio. kr. at være i top

0,1 pct., jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1. Nettoformue fordelt på deciler, 2018, 2020-ni-veau, kr. Decilgrænse Gns. formue

1. decil (bund 10 pct.) -276.000

2. decil 5.000 32.000

3. decil 67.000 122.000

4. decil 192.000 295.000

5. decil 412.000 548.000

6. decil 693.000 858.000

7. decil 1.037.000 1.251.000

8. decil 1.488.000 1.790.000

9. decil 2.141.000 2.660.000

10. decil (top 10 pct.) 3.334.000 6.401.000

Top 1 pct. 9.415.000 19.621.000

Top 0,1 pct. 28.328.000 72.664.000

Alle 1.368.000 Anm.: Afrundet til nærmeste 1.000 kr. 1. decil angiver de 10 pct. med lavest formue. Grænsen til f.eks. 2. decil på 5.000 kr. angiver, at man skal have en formue på mindst 5.000 kr. for at være i 2. decil eller derover (dvs. for ikke at være i 1. decil).

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Formuerne er mindre lige fordelt end indkomsterne. Fx er Gini-koefficienten 67,8 pct. for formuer

(hvor 0 pct. svarer til en helt lige fordeling af formuerne, mens 100 pct. svarer til, at én person har al

formue), mens Gini-koefficienten for indkomstfordelingen er på 28,7 pct. Den større ulighed i for-

muer skal bl.a. ses i lyset af formuernes aldersafhængighed. Desuden er opsparingskvoten større

for personer med høje indkomster end for personer med lave indkomster.

Top 10 pct. (de 10 pct. med de største formuer) har i alt 47 pct. af de samlede formuer, mens top 1

pct. har 14 pct. af de samlede formuer, jf. tabel 2.2 nedenfor. Disse formueandele er dog svære at

fortolke, fordi ca. 8 pct. af danskerne har negative formuer. Ser man på de 35 pct. af danskerne med

lavest formue, har de samlet set 0 kr. i formue. Dvs. hvis man har 1 kr. i formue, har man en større

formue end de 35 pct. med mindst formue.

En af årsagerne til, at mange danskere har lav formue, er at unge mennesker typisk har meget lille

formue, jf. ovenfor om at formuen stiger frem til pensionstilværelsen. Det er ikke et udtryk for en

lav levestandard, men at man har et langt arbejdsliv foran sig, hvor man kan oparbejde formue og

spare op til sin pension.

Der har været fokus på, hvor meget de 100 rigeste danskere ejer. FH (det tidligere LO) har opgjort,

at de 100 rigeste danskere ejer lige så meget som de 1,8 mio. danskere med mindst formue. Det ly-

der umiddelbart som et stort tal. Men som nævnt ovenfor har de 35 pct. (svarende til 1,6 mio. dan-

skere over 18 år) af danskerne med mindst formue en samlet formue på 0 kr. Det betyder, at hvis en

person har 1 krone i formue, så har vedkommende mere formue end de 1,6 mio. danskere med

mindst formue tilsammen. Dermed er det ikke videre informativt, at FH oplyser, at de 100 rigeste

har mere formue end de 1,8 mio. med mindst formue, når de første 1,6 mio. personer har 0 kr. i for-

mue. Som nævnt ovenfor er det naturligt og uproblematisk, at en del mennesker har gæld. Det dre-

jer sig bl.a. om unge, der er ved at etablere sig.

Ser man på de 100 rigestes formue, udgør den 1,4 pct. af danskernes samlede formue, mens top 1

pct. s formue udgør 14,3 pct. af den samlede formue, jf. tabel 2.2.

Tabel 2.2. Formueandel for de rigeste grupper i Danmark, 2018 pct.

Top 10 pct. 46,8

Top 1 pct. 14,3

100 rigeste personer 1,4 Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Målt på Gini-koefficienten er formueuligheden faldet med 3,2 pct. point fra 2014 til 2018. I over-

ensstemmelse hermed er de rigestes formueandel også reduceret siden 2014. Top 10 pct.s andel er

reduceret med 2,1 pct. point, mens top 1 pct.s andel er faldet med 0,6 pct. point. Ser man helt i top-

pen (top 0,1 pct.), har der også været en reduktion på godt 0,1 pct. point (fra 5,5 pct. til 5,3 pct.), jf.

tabel 2.3.

Tabel 2.3. Udvikling i formuefordeling i Danmark 2014-2018, pct.

2014 2015 2016 2017 2018 Ændring

2014-2018

Gini-koefficient 71,1 70,6 69,2 68,5 67,8 -3,2

Andele:

Top 0,1 pct. 5,5 5,6 5,3 5,5 5,3 -0,1

Top 1 pct. 14,9 15,1 14,5 14,7 14,3 -0,6

Top 10 pct. 48,8 48,8 47,6 47,4 46,8 -2,1

Top 50 pct. 96,6 96,3 95,5 95,0 94,7 -1,8

Bund 50 pct. 3,4 3,7 4,5 5,0 5,3 1,8

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre.

Også inden for de enkelte aldersgrupper er der naturligvis spredning i formuerne, jf. tabel 2.4. I ap-

pendiks 1 findes en tabel med alle alderstrin.

Tabel 2.4. Aldersfordeling af formue for udvalgte alderstrin, gennemsnit og grænser for at være med i de forskellige formuegrupper, 2018, 2020-niveau, kr.

Alder Gns. Bund 10

pct. Bund 25

pct. Top 50 pct.

(median) Top 25

pct. Top 10

pct. Top 5 pct. Top 1 pct.

20 83.000 -7.000 7.000 30.000 83.000 180.000 315.000 1.013.000

30 305.000 -101.000 12.000 149.000 434.000 845.000 1.180.000 2.284.000

40 850.000 6.000 191.000 574.000 1.141.000 1.919.000 2.590.000 4.919.000

50 1.534.000 103.000 468.000 1.065.000 1.958.000 3.231.000 4.390.000 8.912.000

60 2.384.000 247.000 829.000 1.716.000 3.012.000 4.743.000 6.325.000 12.884.000

70 2.564.000 260.000 795.000 1.789.000 3.216.000 5.165.000 7.053.000 13.699.000

80 1.840.000 118.000 393.000 1.136.000 2.262.000 3.932.000 5.539.000 12.009.000

90 1.469.000 59.000 172.000 758.000 1.784.000 3.319.000 4.918.000 11.092.000

Anm: Afrundet til nærmeste 1.000 kr. Pensionsformuen er opgjort efter skat (fratrukket en beregnet skat på 40 pct., jf. Danmarks Statistiks regneprincipper).

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

I de mest velhavende kommuner nord for København (Gentofte, Rudersdal og Hørsholm) er den

gennemsnitlige nettoformue 3-4 mio. kr. pr. voksen, hvilket er omtrent 4 gange så meget som i kom-

munerne med de mindste formuer, såsom Ishøj, Randers og Brøndby, hvor de gennemsnitlige for-

muer ligger på omkring 1 mio. kr. pr. voksen, jf. tabel 2.5 og 2.6. I appendiks 2 findes en tabel med

alle kommuner.

Det er bemærkelsesværdigt, at alle 10 kommuner i top 10 er omegnskommuner til København, og

at de 8 ligger nord for København. Det hænger sammen med, at der er mange velbetalte job i Kø-

benhavn, og for at bestride dem er det praktisk at bo omkring København. Her falder valget ofte på

de nordsjællandske kommuner. Desuden er kommuneskatten typisk også lavere i de nordsjælland-

ske kommuner. En videnskabelig undersøgelse har fundet, at lavere kommuneskat fremmer mobili-

teten til en kommune3.

3 ”Har kommunal skat og service betydning for flyttemønstrene?”, Nationaløkonomisk Tidsskrift, Vol. 141, 2003, af Jacob Roland Munch,

Københavns Universitet

Tabel 2.5. Top 10, kommunefordeling af formue, gennemsnit og grænser for at være med i de forskellige formuegrupper, 2018, 2020-niveau, kr.

Nr. Kommune Gns. Bund 10

pct. Bund 25

pct.

Top 50 pct. (me-

dian)

Top 25 pct.

Top 10 pct. Top 5 pct. Top 1 pct.

1 Rudersdal 4.133.000 29.000 354.000 1.920.000 4.430.000 7.622.000 10.693.000 24.775.000

2 Gentofte 4.114.000 17.000 318.000 1.985.000 4.746.000 8.708.000 12.627.000 32.489.000

3 Hørsholm 3.242.000 27.000 407.000 1.832.000 4.081.000 7.148.000 10.041.000 24.787.000

4 Lyngby-Taarbæk 2.821.000 19.000 210.000 1.346.000 3.531.000 6.103.000 8.290.000 17.160.000

5 Dragør 2.416.000 46.000 555.000 1.771.000 3.368.000 5.218.000 6.789.000 12.101.000

6 Allerød 2.370.000 51.000 496.000 1.666.000 3.271.000 5.111.000 6.540.000 11.903.000

7 Furesø 2.349.000 23.000 247.000 1.526.000 3.460.000 5.535.000 7.227.000 12.852.000

8 Fredensborg 2.116.000 16.000 186.000 1.081.000 2.670.000 4.568.000 6.200.000 12.181.000

9 Frederiksberg 2.039.000 10.000 157.000 973.000 2.629.000 4.938.000 6.931.000 14.084.000

10 Egedal 1.900.000 40.000 425.000 1.368.000 2.569.000 4.003.000 5.127.000 8.849.000

Anm: Afrundet til nærmeste 1.000 kr. Pensionsformuen er opgjort efter skat (fratrukket en beregnet skat på 40 pct., jf. Dan-marks Statistiks regneprincipper)

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

3 ud af de 5 kommuner med lavest formue er også hovedstadskommuner. Det er Ishøj, Brøndby og

Albertslund. I de 3 kommuner skal man have en formue på 6-7 mio. kr. for at være i kommunens top

1 pct., jf. tabel 2.6. Til sammenligning kræver det en formue på knap 33 mio. kr. at være i top 1 pct. i

Gentofte og godt 9 mio. kr. på landsplan.

Tabel 2.6. Bund 10, kommunefordeling af formue, gennemsnit og grænser for at være med i de forskellige formuegrupper, 2018, 2020-niveau, kr.

Nr. Kommune Gns. Bund 10

pct. Bund 25

pct.

Top 50 pct. (me-

dian)

Top 25 pct.

Top 10 pct. Top 5 pct. Top 1 pct.

1 Ishøj 945.000 1.000 67.000 397.000 1.304.000 2.682.000 3.616.000 6.219.000

2 Randers 1.012.000 0 95.000 550.000 1.395.000 2.555.000 3.535.000 6.692.000

3 Brøndby 1.039.000 4.000 83.000 423.000 1.438.000 2.899.000 4.071.000 6.721.000

4 Tønder 1.047.000 3.000 129.000 623.000 1.472.000 2.657.000 3.709.000 7.733.000

5 Albertslund 1.055.000 2.000 72.000 489.000 1.486.000 2.866.000 3.960.000 6.526.000

6 Brønderslev 1.055.000 0 125.000 642.000 1.486.000 2.658.000 3.606.000 7.026.000

7 Odense 1.055.000 -8.000 57.000 429.000 1.468.000 2.822.000 3.931.000 7.473.000

8 Norddjurs 1.056.000 0 107.000 587.000 1.398.000 2.544.000 3.623.000 7.323.000

9 Frederikshavn 1.079.000 3.000 136.000 670.000 1.512.000 2.648.000 3.646.000 6.678.000

10 Haderslev 1.085.000 0 111.000 573.000 1.445.000 2.705.000 3.795.000 7.961.000

Anm: Afrundet til nærmeste 1.000 kr. Pensionsformuen er opgjort efter skat (fratrukket en beregnet skat på 40 pct., jf. Dan-marks Statistiks regneprincipper)

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Overordnet tegner formuefordelingen på kommuner også et indtryk af, at danskerne er et formu-

ende folkefærd. Selv i Ishøj, som har den laveste formue, udgør gennemsnitsformuen 945.000 kr.

Som nævnt har ca. 8 pct. af befolkningen (ca. 380.000 personer) nettogæld, dvs. hvor bruttogælden

er højere end bruttoformuen. Herunder ses nærmere på, hvem disse 8 pct. er.

Alder

Som det fremgår ovenfor i afsnit 2.3, er der et tydeligt alderselement i nettoformuen. Derfor er der

også langt flere unge, der har negativ nettogæld, jf. tabel 2.7. Næsten hver 5. af de 18-29-årige har

nettogæld, mens 15 pct. af de 30-39-årige har nettogæld. Alle aldersgrupper over 40 år er underre-

præsenterede blandt personer med nettogæld.

Tabel 2.7. Personer med negativ formue fordelt på alder, 2018, pct.

Antal med

negativ formue Andel i gruppen, som

har negativ formue

Personer Pct.

18-29 år 168.900 18,9

30-39 år 97.900 14,7

40-49 år 51.400 6,8

50-59 år 31.300 3,9

60-69 år 15.900 2,4

70-79 år 12.000 2,2

Over 80 år 4.000 1,5

I alt 381.400 8,3

Anm.: Antal med negativ formue er afrundet til nærmeste 100 personer. Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregi-stre

Boligejere og lejere

Lejere er markant overrepræsenterede, idet knap 16 pct. af lejerne har nettogæld, mens det for bo-

ligejeres vedkommende er 2,6 pct., der har nettogæld, jf. tabel 2.8.

Tabel 2.8. Ejere og lejere med negativ formue

Antal med

negativ formue Andel i gruppen, som

har negativ formue

Personer Pct.

Lejere 314.300 15,6

Ejere 67.100 2,6

I alt 381.400 8,3

Anm.: Antal med negativ formue er afrundet til nærmeste 100 personer

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks person-registre

Socioøkonomisk status

Andelen af selvstændige og lønmodtagere som har nettogæld, svarer omtrent til gennemsnittet for

hele den voksne befolkning på 8 pct. Førtidspensionister er kun svagt overrepræsenterede med

knap 10 pct. med nettogæld, jf. tabel 2.9.

Studerende, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere er derimod klart overrepræsente-

rede idet omtrent hver 5. i disse grupper har nettogæld.

Omvendt er der en meget lille andel af både folkepensionister og efterlønsmodtagere, som har net-

togæld, hvilket også skal ses på baggrund af at den ældre del af befolkningen typisk har en relativ

høj formue.

Tabel 2.9. Personer med negativ formue fordelt på socioøko-nomisk status, 2018

Antal med

negativ formue Andel i gruppen, som

har negativ formue

Personer Pct.

Selvstændige 13.400 8,2

Lønmodtagere 167.100 7,2

Dagpengemodtagere 16.700 18,3

Førtidspensionister 18.900 9,5

Folkepensionister 21.200 2,1

Efterlønsmodtagere 400 0,7

Kontanthjælpsmodtagere 42.700 22,0

Studerende 69.100 18,1

Andre 32.000 20,0

I alt 381.400 8,3

Anm.: Antal med negativ formue er afrundet til nærmeste 100 personer. Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Den franske økonom Thomas Piketty har udgivet bogen ”Kapital og ideologi”. I bogen foreslår Pi-

ketty at indføre en ny formueskat. Den skal omfatte værdipapirer som aktier og obligationer, bolig,

pensionsformue mv.

Pikettys forslag indebærer en gennemsnitlig beskatning af den samlede formue i Danmark på 2,9

pct., dvs. en gennemsnitsskat på 2,9 pct. Det har CEPOS beregnet på Danmarks Statistiks personre-

gistre. Men beskatningen varierer meget med formueniveauet.

Pikettys formueskat starter ved 1,3 pct. for formuer større end 50 pct. af gennemsnitsformuen på

1,3 mio. kr. (dvs. ved ca. 650.000 kr. inkl. bolig og pensionsformue). Dvs. 2,3 mio. danskere bliver

ramt af formueskatten. Den del af formuen, som er større end 650.000 kr. (og mindre end 2,6 mio.

kr.), vil blive beskattet med en formueskat på 1,3 pct., jf. tabel 3.1.

Tabel 3.1. Pikettys forslag til formueskat, marginalskatter og realbeskatning af af-kast

Multiplum af gen-nemsnits-formuen

Formueskatte-grænse, kr.

Formueskat, pct. (marginalskat)

Realbeskatning af af-kast (marginalskat)

Under 0,5 <650.000

0,5 – 2 >650.000 1,3% 48%

2 – 5 >2,6 mio. 2,7% 99%

5 – 10 >6,5 mio. 8,0% 296%

10 -100 >13 mio. 10,6% 391%

100 – 1.000 >130 mio. 65,6% 2428%

1.000 – 10.000 >1,3 mia. 93,3% 3457%

>10.000 >13 mia. 90,0% 3333%

Anm.: Tabellen skal læses på følgende vis: For personer med en formue på mellem 2-5 gange gennemsnitsformuen er margi-nalskatten på formuen 2,7 pct. Piketty viser i bogen kun gennemsnitsskatten for hvert formuetrin. De her viste marginal-skatter stammer fra Pikettys hjemmeside om bogen. Realbeskatningen af afkastet er beregnet som formueskattesats/(nomi-nelt afkast-inflation), hvor afkast (4,5 pct.) og inflation (1,8 pct.) følger Finansministeriets antagelser. Piketty angiver ikke en marginalskat for personer med under halvdelen af gennemsnitsformuen. Kilde: Piketty4 samt CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

De 1,3 pct. er IKKE en skat på afkastet, men på formuen. Hvis renteafkastet efter inflation er på 2,7

pct. årligt (standardantagelse i Finansministeriet), så svarer en formueskat på 1,3 pct. til en afkast-

beskatning på ca. 50 pct. (1,3/2,7=48 pct.).

Derudover skal man betale rente- og aktieskat (på op til 42 pct. af afkastet) af formuen. Inkluderes

rente- og aktieskat, vil mange personer med formuer over 650.000 kr. få en afkastbeskatning på

over 100 pct. med Pikettys forslag. Dermed bliver mange danskere fattigere af at spare op.

Den del af formuen, der er mere end dobbelt så stor som gennemsnitsformuen (2,6 mio. kr. inkl. bo-

lig og pensionsformue) beskattes med 2,7 pct. Det svarer til en realbeskatning af afkastet på ca. 100

pct. alene fra formueskatten. Denne skat betales af godt 640.000 danskere. Ud over formueskatten

kommer som nævnt den almindelige aktie- og rentebeskatning, der bringer den reale beskatning

langt over 100 pct.

Personer med formue større end 6,5 mio. kr. (og mindre end 13 mio. kr.) betaler en formueskat på 8

pct. af formuen over 6,5 mio. kr. Det svarer til en marginalskat af afkastet på næsten 300 pct. (fordi

skatten på 8 pct. er næsten 3 gange så stort som realafkastet på 2,7 pct.).

For personer med 1.000 gange større formue end gennemsnittet (>1,3 mia. kr.), når formueskatten

op på 93 pct.

Personer med formue 10.000 gange højere end gennemsnittet (>13 mia. kr.), får en formueskat på

90 pct. Man kan undre sig over, at Piketty vil have en lidt lavere formueskat for de allerrigeste, end

der er for formuer mellem 1,3 og 13 mia. kr.

4 http://piketty.pse.ens.fr/files/ideology/xls/Chapter17TablesFigures.xlsx

Disse formueskatteprocenter på op til 93 pct. er ekstremt høje. Som nævnt bliver hele det reale af-

kast allerede konfiskeret ved en formueskattesats på 2,7 pct. (oveni kommer så den almindelige af-

kastbeskatning). Pikettys formueskat er allerede på dette niveau (2,7 pct.) for personer med formue

over 2,6 mio. kr.

Piketty vil bruge provenuet fra formueskatte på at give alle 25-årige 120.000 EURO (900.000 kr.),

som de kan anvende frit.

Det skal nævnes, at Piketty også vil indføre en progressiv arveafgift, der skal medfinansiere

checken på 120.000 EURO til alle 25-årige.

Den ligger for de rigeste indbyggere på samme niveau som den årlige formueskat, dvs. 90 pct. Men

for personer med lavere formue er arveskatten endnu højere end formueskatten. For personer der

har en formue i Danmark på f.eks. 2,6 mio. kr. (2 gange gennemsnitsformuen) udgør arveskatten 70

pct. marginalt, mens den er 2,7 pct. for formueskatten.

Forbes opgør hvert år en liste over verdens rigeste personer (dem med formue over 1 mia. dollars).

På den liste er der 8 danskere. I tabel 2 er angivet 5 af disse, herunder Keld Kirk Kristiansen, som er

medejer af LEGO og chef fra 1979 til 20045.

Ifølge Forbes har Kjeld Kirk Kristiansen en formue på 6,1 mia. USD svarende til 41,5 mia. kr. Hvis

Pikettys forslag om en formueskat indføres i Danmark, skal Kjeld Kirk Kristiansen betale 90 pct. af

sin formue i skat alene det første år, svarende til 37,3 mia. kr.

I det andet år skal Kjeld Kirk Kristiansen betale en gennemsnitsskat på 83 pct.6 af den resterende

formue på 4,1 mia. kr., dvs. yderligere 3,4 mia. kr. i formueskat. Dermed har han i alt betalt næsten

40,7 mia. kr. i formueskat ud af en formue på 41,5 mia. kr. Det svarer til en beskatning på 98 pct.7

I år 6 er 99,7 pct. af Kjeld Kirk Kristiansens formue beskattet væk, og kun 0,3 pct. resterer (120 mio.

kr.). Dvs. hans formue er skrumpet fra 41,5 mia. kr. til 120 mio. kr. i løbet af 6 år.

I tabel 3.2 angives formueudviklingen for de 5 rigeste danskere ifølge Forbes. Det fremgår, at de i

løbet af de 6 år mister 98,5 til 99,8 pct. af deres formue.

5 De resterende 3 er i familie med Kjeld Kirk Kristiansen og har samme formue som Kjeld Kirk Kristiansen. 6 Beregnet som 60 pct. af formuen op til 1,3 mia. kr. samt en skat på 93 pct. af formuen mellem 1,3 og 4,1 mia. kr., jf. appendiks 1. 7 I disse beregninger er der for enkelhedens skyld ikke indregnet hverken afkast eller inflation. Det ville dog ikke påvirke resultatet næv-

neværdigt.

Tabel 3.2. Formueudvikling for 5 af de rigeste danskere fra Forbes’ liste, mia. kr.

Start År 1 År 2 År 6 Samlet for-

mueskat Samlet formueskat i pct. af initial formue

Anders Holch Povlsen 54,4 5,4 0,8 0,12 54,3 99,8

Niels Peter Louis-Hansen 50,3 5,0 0,8 0,12 50,2 99,8

Kjeld Kirk Kristiansen 41,5 4,1 0,7 0,12 41,4 99,7

Martin Møller Nielsen 10,2 1,1 0,5 0,11 10,1 98,9

Benedicte Find 7,5 0,9 0,4 0,11 7,4 98,5

Kilde: Forbes World's Billionaires List 2020 samt CEPOS-beregninger

Det fremgår ovenfor, at personer med en meget stor formue står til at få den konfiskeret af Pikettys

formueskat. Det skyldes, at Piketty reelt betragter formuer som ”forurening”. Det er noget, der skal

fjernes, fordi det er skadeligt. Han mener, at formuende personer kan købe sig til indflydelse. Desu-

den mener han, at mange mennesker, der i dag ikke har en formue, ville kunne drive en virksomhed

lige så kompetent som de nuværende virksomhedsejere.

Ser man specifikt på Kjeld Kirks Kristiansens formue, så skyldes den, at LEGO-virksomheden er

mange penge værd. Dvs. Kjeld Kirk Kristiansen har ikke 41 mia. kr. stående på bankbogen. Derfor

kan han blive tvunget til at sælge LEGO for at kunne betale skatten. Dvs. at han vil miste kontrollen

over virksomheden. Det betragter Piketty som en god idé. Ifølge Piketty er det godt, at kapitali-

sterne mister deres virksomheder.

En så hård beskatning af formuer vil føre til en massiv kapitalflugt ud af Danmark. Man må forvente,

at store dele af dansk erhvervsliv ville flytte til udlandet. Forslaget vil også virke stærkt hæmmende

på iværksættere, som skal overveje, om de skal yde en meget stor indsats og løbe en meget stor ri-

siko for at finde på nye ideer og omsætte dem til varer og tjenester, hvis stort set hele formuen alli-

gevel bliver beskattet væk. Hvis skatten indføres på EU-plan, så vil det medføre kapitalflugt ud af

EU.

Forslaget vil have en markant negativ effekt på investeringer i ny teknologi, maskiner mv. Det vil

markant sænke produktivitet og velstand.

Danskerne har i gennemsnit en formue på 1,3 mio. kr. Med Pikettys forslag skal en gennemsnitsdan-

sker årligt betale 8.500 kr. i formueskat. Hvis man har en formue på 2 mio. kr., stiger skatteregnin-

gen til 17.600 kr. årligt, mens en person med en formue på 5 mio. kr. skal betale hele 89.400 kr. i for-

mueskat, jf. tabel 3.3.

Tabel 3.3. Hvor meget skal man betale i Piketty-formueskat, kr. (2020-niveau)

Formue Formueskat

500.000 0

1.000.000 4.600

1.300.000 (gennemsnitsdansker) 8.500

1.500.000 11.100

2.000.000 17.600

2.500.000 24.100

3.000.000 36.000

3.500.000 49.400

4.000.000 62.700

4.500.000 76.000

5.000.000 89.400 Kilde: CEPOS-beregninger

Tabel 3.3 viser, at selv for personer med relativt almindelige formuer, vil Pikettys formueskat med-

føre en betydelig ekstra skatteregning.

Danmark har tidligere haft en formueskat, som den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup

Rasmussen afskaffede i 1996. Formueskatten var på 1 pct. af fri finansiel formue8 over 1 mio. kr.

I årene inden afskaffelsen var provenuet fra formueskatten relativt begrænset på knap 0,1 pct. af

BNP (ca. 2 mia. kr. i dag).

Det er ikke kun Danmark, som har afskaffet formueskatten. I 1990 var der 12 lande, som havde en

formueskat. I dag er det kun 4 OECD-lande, som fortsat opkræver formueskat (Norge, Schweiz,

Frankrig og Spanien). Udover Danmark har blandt andre Sverige, Finland, Tyskland og Holland af-

skaffet formueskatten9.

Umiddelbart ville man forvente, at der er mindre mobilitet i formuefordelingen end i indkomstfor-

delingen, fordi formue typisk opbygges langsomt over tid, mens indkomster kan ændre sig pludse-

ligt ved fx ledighed. Og det er også tilfældet. Men der er alligevel en pæn mobilitet når man måler på

formuerne.

Ser man på de personer, der var i top 1 pct. i 2014, er hver 5. ude efter 2 år (2016). Efter 4 år (2018)

er det 7 ud af 10, som har været i top 1 pct. i alle årene, dvs. 3 ud af 10 er ude af top 1 pct.10

8 Dvs. boligformue og pensionsformue var undtaget. 9 Kilde: OECD 10 Man skal have mindst 9,4 mio. kr. i formue for at være i top 1 pct. i 2018. Mobiliteten ud af top 1 pct. er beregnet ud fra, at man skal

være i gruppen i alle år. Dvs. de 70 pct. der er tilbage i top 1 pct. i 2018, har været i top 1 pct. i hele perioden 2014-2018. Tager man per-

soner med, som i et af årene 2015-2017 har været ude af top 1 pct., men som i 2018 er tilbage igen, er 77 pct. i top 1 pct. i 2018 ud af dem,

der var der i 2014.

Mobiliteten ud af top 10 pct. er en anelse lavere end ud af top 1 pct., idet ca. 8 ud af 10 af dem, der

var i top 10 i 2014, fortsat er der i 2018, jf. figur 4.111.

Mobiliteten ud af top 1 og top 10 pct. kan skyldes, at man har forbrugt en del af formuen eller pga.

værditab fx ved tab på boligmarkedet, tab for selvstændige eller tab på aktiemarkedet.

Figur 4.1. Mobilitet ud af top 1 pct. og top 10 pct., formuer, 2014-2018

Anm.: Beregnet ud fra, at man skal være i gruppen i alle år. Dvs. de 70 pct. der er tilbage i top 1 pct. i 2018, har været i top 1 pct. i hele perioden 2014-2018. Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Mobiliteten skyldes ikke, at par bliver skilt eller en ægtefælle dør: Selv hvis man ser på personer,

der har samme (eller ingen) ægtefælle i alle årene, er mobiliteten ud af top 1 pct. kun marginalt la-

vere (73 pct. er i top 1 pct. i 2018 ved samme/ingen ægtefælle mod 70 pct. for hele befolkningen).

11 Man skal have mindst 3,3 mio. kr. i formue for at være i top 10 pct. i 2018

100

8881

7570

10092

8682

79

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2014 2015 2016 2017 2018

Pct.

Top 1 pct. Top 10 pct.

Rigtig mange danskere har en likvid opsparing, som kan fungere som en slags buffer i perioder med

uventet indkomstnedgang, fx ledighed. Det kan blive aktuelt at trække på under den nuværende

Corona-krise.

Ser man alene på danskernes indestående på bankkonti, har de 4,6 mio. danskere over 18 år dan-

skerne i gennemsnit 167.000 kr. stående. Heraf har 1,6 mio. danskere over 100.000 kr., mens

800.000 danskere har over 250.000 kr.

Ser man på hele den frie finansielle bruttoformue (dvs. både bankkonti, aktier, obligationer, men

ikke pensionsformue, jf. tabel 1.1 ovenfor), er gennemsnitsformuen på næsten 300.000 kr., dvs. en

betydelig polstring. Det dækker over at 1,8 mio. danskere har over 100.000 kr., mens knap 1,1 mio.

danskere har over 250.000 kr.12

Tabel 5.1. Fordeling af indestående i pengeinstitut og samlet

finansiel bruttoformue, ultimo 2018, 2020-priser

antal personer

Indestående i

pengeinstitut

Samlet fri finansiel

bruttoformue

0-25.000 kr. 1.482.500 1.401.000

25.000-100.000 kr. 1.474.800 1.337.500

100.000-250.000 kr. 834.400 766.800

250.000-500.000 kr. 450.200 488.800

500.000-750.000 kr. 160.400 217.300

750.000-1.000.000 kr. 72.100 116.300

1.000.000-2.000.000 kr. 81.900 166.000

2.000.000-7.500.000 kr. 26.600 81.500

7.500.000 kr. - 1.700 9.500

Memoposter:

Over 100.000 kr. 1.627.300 1.846.100

Over 250.000 kr. 792.900 1.079.300

Over 750.000 kr. 182.400 373.300

Gns. i kr. 167.600 298.600

Anm.: ”Samlet fri finansiel bruttoformue” dækker over både bankkonti, ak-tier, obligationer, men ikke pensionsformue, jf. tabel 1.1. ovenfor. Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

12 I opgørelsen indgår ikke trækningsret på fx kassekredit. Dvs. her kan være en yderligere buffer til at imødegå indkomstnedgang.

Danmark ligger nr. 13 ud af de 23 lande, som OECD har data for, når det gælder ulighed i formuer

inkl. arbejdsmarkedspensioner, jf. figur 6.1. Dermed har Danmark en formueulighed i den laveste

halvdel, og under OECD-gennemsnittet på ca. 50 pct. mht. top 10 pct.’s formueandel.

Figur 6.1. Top 10 pct.’s andel af den samlede formue inkl. arbejdsmarkedspen-sioner, OECD, 2014 eller seneste år

Kilde: OECD - Balestra, C. and R. Tonkin (2018), “Inequalities in household wealth across OECD countries: Evidence from the OECD Wealth Distribution Database”, OECD Statistics Working Papers, 2018/01,

Umiddelbart ser det ud til, at Danmark har en relativ høj formueulighed, når man anvender OECD’s

opgørelse. OECD finder således, at top 10 pct. har 64 pct. af de samlede formuer i Danmark, hvilket

er det 3. højeste ud af de 26 OECD-lande, der indgår i opgørelsen.

Denne opgørelse fra OECD medregner imidlertid ikke formuer i arbejdsmarkedspensionerne, som

er betydelige i Danmark i forhold til andre lande. I Danmark udgør pensionsformuen 200 pct. af

BNP i 2018 ifølge OECD. Disse pensionsformuer er bredt fordelte i Danmark, da de fleste lønmod-

tagere indbetaler til en arbejdsmarkedspension.

OECD har lavet en særskilt opgørelse, hvor de medtager arbejdsmarkedspensionerne for de lande,

hvor det er muligt. Her fremgår det, at top 10-formueandelen falder fra 64 til 48 pct. i Danmark.

OECD anfører selv, at når man medtager arbejdsmarkedspensioner, så mindsker det formueulighe-

den særligt i Danmark:

“However, including occupational pension wealth lowers significantly wealth inequality in Denmark and (to

a lesser extent) in Canada, the United Kingdom, Chile, Australia and the United States.”

48

0102030405060708090

US

A

Le

tlan

d

Ty

skla

nd

Est

lan

d

Øst

rig

Ch

ile

Irla

nd

Po

rtu

ga

l

Fra

nk

rig

Lu

xem

bo

urg

Slo

ve

nie

n

Un

garn

Dan

mar

k

Sto

rbri

tan

nie

n

Sp

anie

n

Fin

lan

d

Au

stra

lie

n

Can

ad

a

Ita

lie

n

Græ

ke

nla

nd

Be

lgie

n

Po

len

Slo

va

kie

t

Pct.

Den globale formueulighed er reduceret gennem de seneste 20 år. Top 10 pct.’s andel af den globale

formue er reduceret fra 88,5 pct. i 2000 til 81,7 pct. i 2019 ifølge Credit Suisse, jf. figur 7.1. Det

modsvares af, at bund 90 pct.’s andel er vokset fra 11,5 pct. i 2000 til 18,3 pct. i 2019.

Figur 7.1. Top 10 pct.'s andel af den globale formue, 2000-2019

Kilde: Credit Suisse: Global Wealth Databook 2019

Credit Suisse peger også selv på, at formueuligheden er reduceret siden år 2000: ”The conclusion to

be drawn is that … global wealth gaps have generally narrowed over the last two decades.” Se appendiks 4

for en beskrivelse af Credit Suisse-rapporten.

Når formueuligheden er faldet siden år 2000, skyldes det ifølge Credit Suisse primært et fald i for-

mueuligheden mellem landene. Blandt andet er formuerne i Kina vokset meget siden år 2000, hvor

Kina var blandt de lande med lav formue. Den stigende formue i Kina trækker i retning af lavere for-

mueulighed på globalt plan, fordi det løfter kinesernes formue tættere på formuerne i fx Europa og

USA og mindsker derved forskellene mellem landene.

Også når man ser på andre gængse mål for formueuligheden, er den globale formueulighed reduce-

ret siden år 2000.

Ser man på top 5 pct.’s andel af den globale formue, er det nogenlunde samme billede som for top

10 pct. med et fald i formueandelen fra 75,6 pct. i 2000 til 70,2 pct. i 2019. Her har formueandelen

dog stort set været konstant siden 2008, dvs. faldet indtraf i starten af perioden.

Top 1 pct. på verdensplan har 45 pct. af den samlede formue i verden i 2019. Det er lavere end i år

2000, hvor deres formueandel var på 46,9 pct., men højere end i 2011 hvor de havde 41,3 pct. af

den samlede formue, jf. figur 7.2.

88,5

81,7

60

65

70

75

80

85

90

95

100

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

20

14

20

15

20

16

20

17

20

18

20

19

Pct.

Figur 7.2. Top 1, 5 og 10 pct.’s andel af den globale formue, 2000-2019

Kilde: Credit Suisse: Global Wealth Databook 2019

Også målt ved Gini-koefficienten er formueuligheden reduceret: Fra 91,9 pct. i 2000 til 88,5 pct. i

2019, jf. figur 7.313.

Figur 7.3. Global formueulighed målt ved Gini-koefficienten, 2000-2019

Kilde: Credit Suisse: Global Wealth Databook 2019

13 Gini-koefficienten er det mest udbredte mål for ulighed. Jo større Gini-koefficienten er, jo mere ulige er fordelingen. Hvis alle havde

præcis samme formue, ville Gini-koefficienten være 0, mens den ville være 100 pct., hvis én person havde al formue, og resten af befolk-

ningen dermed ikke havde nogen formue. Fordi formue godt kan være negativ, kan Gini-koefficienten godt være større end 100.

40

45

50

55

60

65

70

75

80

85

90

40

45

50

55

60

65

70

75

80

85

90

2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018

Pct. Pct.Top 10% Top 1% Top 5%

91,9

88,5

80

85

90

95

100

2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018

Pct.

Oxfam IBIS har fremført, at verdens 2.153 dollarmilliardærer rigeste har mere formue end de 60

pct. med lavest formue i verden. Opgørelsen giver et misvisende billede af dollarmilliardærernes

andel af den globale formue.

Et mere retvisende billede af de 2.153 rigestes formue fremkommer ved at sætte deres formue i

forhold til den samlede formue i verden. De 2.153 rigeste i verden havde i 2019 en samlet formue

på ca. 8.800 mia. dollars, jf. figur 7.4. I forhold til den globale formue på 360.600 mia. dollars ud-

gjorde de 2.153 rigestes formue 2,4 pct.

Figur 7.4. De 2.153 rigestes formue udgør 2,4 pct. af den globale formue i 2019

Kilde: Forbes: The Worlds Billionaires List 2019, Oxfam og Credit Suisse: Global Wealth Databook 2019

Dollarmilliardærerne har mere formue end de 60 pct. med lavest formue i verden, fordi de ca. 35

pct. med lavest formue har en samlet formue på 0 kr., da en del mennesker af naturlige årsager har

negativ formue – f.eks. er det naturligt at stifte gæld som ung. Dvs. at en person, der har 1 dollar i

formue, har mere formue end de 35 pct. med lavest formue tilsammen. Endvidere har mange unge

mennesker meget lav formue, fordi de endnu ikke har sparet ret meget op.

Selv i et velstående land som Danmark har de 35 procent af befolkningen med lavest formue en

samlet formue på nul kroner. De fleste af dem har imidlertid også en høj levestandard.]

Formueulighed har som nævnt været meget fremme i den offentlige debat. Man skal være varsom

med at sammenligne formuer (og dermed formueulighed) på personniveau, for det siger ikke nød-

vendigvis noget om levestandarden. Et tænkt eksempel kan illustrere denne pointe: En person, der

hvert år tjener 1 mio. kr. og hvert år bruger dem alle, vil ikke have nogen formue. Men vedkom-

mende vil have en høj levestandard.

8.800

360.600

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

2.153 rigeste Global formue

Mia. USD

At størrelsen af formuen ikke nødvendigvis siger noget om levestandarden kommer også til udtryk,

når man ser på, hvor bund 10 pct. i den globale formuefordeling kommer fra. Bund 10 pct. udgøres

bl.a. af 9,5 pct. fra Europa og 7,4 pct. fra Nordamerika (USA og Canada), mens der ifølge Credit

Suisse ikke indgår nogen fra Kina, jf. figur 7.5, på trods af at levestandarden (BNP pr. indbygger) er

langt højere i Europa, USA og Canada end i Kina.

Figur 7.5. Hvor kommer bund 10 pct. fra?

Anm.: Figuren viser fx, at 9,5 pct. af bund 10 pct. kommer fra Europa, mens 7,4 pct. er fra USA og Canada. Kilde: Credit Suisse: Global Wealth Databook 2019

Er man i bund 10 pct., har man enten negativ formue eller en formue tæt på 014. Når bund 10 pct.

udgøres af så mange fra Europa, USA og Canada, skyldes det i høj grad, at velstående lande har vel-

udviklede finansielle systemer (fx banker), som giver mulighed for at optage lån, fx til at opstarte en

virksomhed eller for at finansiere forbrug under studietiden, jf. boks 1.1 ovenfor. På denne måde er

muligheden for at optage gæld en positiv ting, fordi den fx giver mulighed for at forbruge som stude-

rende, hvor indkomsten er lav (og betale tilbage senere, når man er kommet i job og har højere ind-

komst).

14 Formuen skal være mindre end 135 USD for at man indgår i 1. decil

Afrika22,2

Asia-Pacific20,1

Kina0

Europa9,5

Indien22,1

Latinamerika18,7

Nordamerika (USA og Canada)

7,4

Aldersfordeling af formuerne – hvor høj formue har du sammenlignet med andre på din alder?

Tabel A1.1. Aldersfordeling af formue for udvalgte alderstrin, gennemsnit og grænser for at være med i de forskellige formuegrupper, 2018, 2020-niveau, kr.

Alder Gns. Bund 10

pct. Bund 25

pct. Top 50 pct.

(median) Top 25

pct. Top 10

pct. Top 5 pct. Top 1 pct.

18 61.000 1.000 5.000 22.000 58.000 119.000 194.000 642.000

19 71.000 0 5.000 24.000 67.000 142.000 236.000 799.000

20 83.000 -7.000 7.000 30.000 83.000 180.000 315.000 1.013.000

21 110.000 -19.000 7.000 38.000 103.000 240.000 472.000 1.226.000

22 120.000 -32.000 5.000 37.000 111.000 302.000 579.000 1.357.000

23 126.000 -49.000 2.000 37.000 120.000 357.000 646.000 1.437.000

24 136.000 -63.000 0 40.000 139.000 423.000 717.000 1.534.000

25 163.000 -77.000 0 48.000 173.000 488.000 783.000 1.670.000

26 199.000 -88.000 0 59.000 213.000 556.000 856.000 1.699.000

27 201.000 -97.000 0 76.000 264.000 623.000 932.000 1.854.000

28 230.000 -102.000 2.000 95.000 313.000 691.000 1.007.000 1.947.000

29 253.000 -107.000 5.000 118.000 371.000 758.000 1.087.000 2.072.000

30 305.000 -101.000 12.000 149.000 434.000 845.000 1.180.000 2.284.000

31 346.000 -91.000 20.000 182.000 489.000 931.000 1.306.000 2.444.000

32 414.000 -85.000 31.000 217.000 558.000 1.036.000 1.422.000 2.765.000

33 429.000 -71.000 43.000 252.000 618.000 1.116.000 1.518.000 2.877.000

34 484.000 -57.000 59.000 289.000 680.000 1.212.000 1.664.000 3.159.000

35 537.000 -46.000 72.000 333.000 757.000 1.335.000 1.818.000 3.423.000

36 586.000 -35.000 90.000 372.000 819.000 1.434.000 1.947.000 3.618.000

37 654.000 -29.000 109.000 413.000 883.000 1.523.000 2.072.000 3.814.000

38 706.000 -12.000 131.000 463.000 974.000 1.664.000 2.243.000 4.245.000

39 789.000 1.000 165.000 522.000 1.051.000 1.767.000 2.399.000 4.651.000

40 850.000 6.000 191.000 574.000 1.141.000 1.919.000 2.590.000 4.919.000

41 926.000 11.000 222.000 630.000 1.234.000 2.035.000 2.745.000 5.283.000

42 998.000 23.000 254.000 683.000 1.318.000 2.174.000 2.919.000 5.583.000

43 1.047.000 33.000 283.000 740.000 1.402.000 2.303.000 3.100.000 5.962.000

44 1.153.000 47.000 322.000 803.000 1.506.000 2.469.000 3.335.000 6.701.000

45 1.227.000 56.000 346.000 847.000 1.580.000 2.608.000 3.531.000 7.146.000

46 1.286.000 71.000 376.000 901.000 1.674.000 2.733.000 3.673.000 7.469.000

47 1.341.000 83.000 406.000 945.000 1.745.000 2.871.000 3.893.000 7.766.000

48 1.399.000 82.000 417.000 973.000 1.799.000 2.962.000 4.039.000 8.186.000

49 1.453.000 96.000 439.000 1.020.000 1.887.000 3.115.000 4.266.000 8.612.000

50 1.534.000 103.000 468.000 1.065.000 1.958.000 3.231.000 4.390.000 8.912.000

51 1.617.000 115.000 497.000 1.125.000 2.053.000 3.381.000 4.622.000 9.449.000

52 1.677.000 129.000 531.000 1.181.000 2.155.000 3.515.000 4.745.000 9.701.000

53 1.772.000 140.000 562.000 1.235.000 2.263.000 3.716.000 5.036.000 10.150.000

54 1.803.000 146.000 584.000 1.276.000 2.319.000 3.803.000 5.166.000 10.389.000

55 1.930.000 164.000 624.000 1.358.000 2.445.000 3.976.000 5.429.000 10.654.000

56 1.995.000 179.000 659.000 1.422.000 2.545.000 4.113.000 5.578.000 11.229.000

57 2.141.000 204.000 718.000 1.500.000 2.662.000 4.283.000 5.782.000 11.572.000

58 2.156.000 204.000 733.000 1.561.000 2.754.000 4.453.000 5.982.000 11.571.000

59 2.256.000 237.000 797.000 1.646.000 2.896.000 4.572.000 6.097.000 11.774.000

60 2.384.000 247.000 829.000 1.716.000 3.012.000 4.743.000 6.325.000 12.884.000

61 2.404.000 263.000 857.000 1.784.000 3.103.000 4.865.000 6.439.000 12.289.000

62 2.485.000 271.000 891.000 1.863.000 3.212.000 5.034.000 6.688.000 12.711.000

63 2.565.000 289.000 904.000 1.909.000 3.322.000 5.167.000 6.838.000 12.818.000

64 2.627.000 289.000 908.000 1.925.000 3.364.000 5.200.000 6.870.000 12.482.000

65 2.581.000 298.000 917.000 1.936.000 3.366.000 5.232.000 6.891.000 12.663.000

66 2.629.000 289.000 916.000 1.934.000 3.386.000 5.304.000 7.077.000 13.522.000

67 2.644.000 281.000 883.000 1.912.000 3.398.000 5.315.000 7.137.000 13.413.000

68 2.544.000 266.000 833.000 1.836.000 3.279.000 5.185.000 6.904.000 13.317.000

69 2.550.000 267.000 820.000 1.825.000 3.257.000 5.167.000 6.921.000 13.315.000

70 2.564.000 260.000 795.000 1.789.000 3.216.000 5.165.000 7.053.000 13.699.000

71 2.665.000 246.000 760.000 1.728.000 3.127.000 5.075.000 6.919.000 14.002.000

72 2.451.000 227.000 722.000 1.663.000 3.056.000 5.069.000 6.931.000 14.290.000

73 2.535.000 203.000 663.000 1.558.000 2.939.000 4.864.000 6.690.000 13.612.000

74 2.299.000 188.000 612.000 1.498.000 2.836.000 4.713.000 6.548.000 13.900.000

75 2.293.000 173.000 575.000 1.448.000 2.767.000 4.712.000 6.592.000 13.605.000

76 2.169.000 156.000 536.000 1.384.000 2.676.000 4.559.000 6.423.000 12.851.000

77 2.160.000 137.000 477.000 1.287.000 2.479.000 4.246.000 6.060.000 13.451.000

78 2.019.000 120.000 437.000 1.209.000 2.389.000 4.110.000 5.719.000 11.919.000

79 1.891.000 120.000 417.000 1.183.000 2.357.000 4.105.000 5.773.000 11.736.000

80 1.840.000 118.000 393.000 1.136.000 2.262.000 3.932.000 5.539.000 12.009.000

81 1.793.000 105.000 354.000 1.086.000 2.199.000 3.796.000 5.354.000 11.406.000

82 1.730.000 98.000 336.000 1.029.000 2.135.000 3.726.000 5.258.000 11.389.000

83 1.659.000 92.000 299.000 985.000 2.023.000 3.576.000 5.142.000 10.345.000

84 1.662.000 85.000 278.000 961.000 2.023.000 3.606.000 5.252.000 10.721.000

85 1.638.000 74.000 248.000 921.000 1.994.000 3.586.000 5.069.000 11.019.000

86 1.638.000 73.000 236.000 913.000 1.950.000 3.445.000 4.918.000 10.810.000

87 1.664.000 69.000 237.000 885.000 1.910.000 3.448.000 4.938.000 10.917.000

88 1.831.000 63.000 199.000 855.000 1.903.000 3.490.000 4.973.000 10.349.000

89 1.570.000 62.000 197.000 816.000 1.850.000 3.369.000 4.945.000 10.381.000

90 1.469.000 59.000 172.000 758.000 1.784.000 3.319.000 4.918.000 11.092.000

Anm.: Afrundet til nærmeste 1.000 kr. Beregnet ud fra 2018-data for formuer opregnet til 2020-niveau med lønudvik-lingen. Pensionsformuen er opgjort efter skat (fratrukket en beregnet skat på 40 pct., jf. Danmarks Statistiks regneprin-cipper).

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Kommunefordeling af formuerne – hvor høj formue har du sammenlignet med andre i din kom-

mune?

Tabel A2.1. Kommunefordeling af formue, gennemsnit og grænser for at være med i de forskellige formuegrupper, 2018, 2020-niveau, kr.

Kommune Gns. Bund 10

pct. Bund 25

pct.

Top 50 pct. (me-

dian)

Top 25 pct.

Top 10 pct. Top 5 pct. Top 1 pct.

Hele landet 1.368.000 5.000 118.000 693.000 1.778.000 3.334.000 4.686.000 9.415.000

Rudersdal 4.133.000 29.000 354.000 1.920.000 4.430.000 7.622.000 10.693.000 24.775.000

Gentofte 4.114.000 17.000 318.000 1.985.000 4.746.000 8.708.000 12.627.000 32.489.000

Hørsholm 3.242.000 27.000 407.000 1.832.000 4.081.000 7.148.000 10.041.000 24.787.000

Lyngby-Taarbæk 2.821.000 19.000 210.000 1.346.000 3.531.000 6.103.000 8.290.000 17.160.000

Dragør 2.416.000 46.000 555.000 1.771.000 3.368.000 5.218.000 6.789.000 12.101.000

Allerød 2.370.000 51.000 496.000 1.666.000 3.271.000 5.111.000 6.540.000 11.903.000

Furesø 2.349.000 23.000 247.000 1.526.000 3.460.000 5.535.000 7.227.000 12.852.000

Fredensborg 2.116.000 16.000 186.000 1.081.000 2.670.000 4.568.000 6.200.000 12.181.000

Frederiksberg 2.039.000 10.000 157.000 973.000 2.629.000 4.938.000 6.931.000 14.084.000

Egedal 1.900.000 40.000 425.000 1.368.000 2.569.000 4.003.000 5.127.000 8.849.000

Solrød 1.867.000 31.000 379.000 1.307.000 2.585.000 4.173.000 5.430.000 9.688.000

Greve 1.726.000 22.000 224.000 1.137.000 2.476.000 4.061.000 5.273.000 8.821.000

Hillerød 1.723.000 18.000 189.000 1.057.000 2.496.000 4.191.000 5.475.000 9.450.000

Roskilde 1.708.000 14.000 184.000 1.027.000 2.411.000 4.071.000 5.416.000 9.513.000

Vallensbæk 1.690.000 20.000 235.000 1.134.000 2.517.000 4.053.000 5.086.000 8.523.000

Lejre 1.673.000 26.000 324.000 1.110.000 2.263.000 3.716.000 4.957.000 9.417.000

Helsingør 1.591.000 8.000 146.000 842.000 2.160.000 3.808.000 5.219.000 10.631.000

Gribskov 1.578.000 13.000 254.000 1.034.000 2.187.000 3.693.000 4.939.000 9.561.000

Skanderborg 1.561.000 26.000 293.000 1.047.000 2.110.000 3.541.000 4.683.000 8.728.000

Tårnby 1.524.000 21.000 224.000 1.043.000 2.273.000 3.677.000 4.700.000 7.416.000

Gladsaxe 1.516.000 11.000 121.000 751.000 2.183.000 4.000.000 5.320.000 8.964.000

Frederikssund 1.487.000 21.000 244.000 980.000 2.037.000 3.419.000 4.501.000 8.735.000

Rebild 1.422.000 14.000 236.000 890.000 1.847.000 3.269.000 4.568.000 9.871.000

Odder 1.411.000 16.000 213.000 906.000 1.913.000 3.307.000 4.472.000 8.725.000

Favrskov 1.401.000 21.000 242.000 918.000 1.918.000 3.204.000 4.290.000 7.970.000

Syddjurs 1.383.000 13.000 209.000 859.000 1.845.000 3.149.000 4.293.000 8.827.000

Stevns 1.379.000 10.000 220.000 876.000 1.846.000 3.183.000 4.433.000 9.078.000

Silkeborg 1.368.000 13.000 169.000 801.000 1.874.000 3.332.000 4.492.000 8.558.000

Ballerup 1.360.000 12.000 137.000 724.000 1.979.000 3.585.000 4.736.000 8.055.000

Herlev 1.327.000 14.000 141.000 668.000 1.907.000 3.519.000 4.656.000 7.778.000

Aarhus 1.318.000 0 62.000 431.000 1.743.000 3.514.000 4.923.000 9.773.000

Hvidovre 1.318.000 11.000 138.000 758.000 1.945.000 3.390.000 4.390.000 7.053.000

Middelfart 1.301.000 11.000 182.000 775.000 1.715.000 3.087.000 4.324.000 8.747.000

Glostrup 1.286.000 14.000 141.000 675.000 1.844.000 3.353.000 4.418.000 7.849.000

Køge 1.281.000 9.000 141.000 766.000 1.836.000 3.154.000 4.161.000 7.364.000

Sorø 1.280.000 6.000 163.000 774.000 1.735.000 3.072.000 4.239.000 8.411.000

Høje-Taastrup 1.271.000 6.000 108.000 688.000 1.859.000 3.269.000 4.317.000 7.142.000

Rødovre 1.270.000 11.000 118.000 665.000 1.879.000 3.417.000 4.487.000 7.071.000

Svendborg 1.270.000 3.000 120.000 721.000 1.704.000 3.055.000 4.136.000 7.740.000

Ringkøbing-Skjern

1.269.000 15.000 172.000 749.000 1.685.000 3.048.000 4.271.000 9.286.000

Ringsted 1.260.000 6.000 133.000 715.000 1.682.000 2.965.000 4.095.000 8.060.000

Holbæk 1.256.000 3.000 128.000 714.000 1.701.000 3.043.000 4.128.000 7.864.000

Hedensted 1.255.000 17.000 206.000 784.000 1.667.000 2.908.000 4.028.000 8.401.000

Vejle 1.253.000 8.000 129.000 677.000 1.698.000 3.097.000 4.311.000 8.482.000

Billund 1.253.000 17.000 183.000 775.000 1.692.000 2.955.000 4.006.000 7.758.000

Viborg 1.245.000 7.000 141.000 724.000 1.696.000 2.979.000 4.092.000 8.085.000

Varde 1.241.000 10.000 158.000 744.000 1.727.000 3.037.000 4.213.000 8.709.000

Kerteminde 1.241.000 14.000 200.000 754.000 1.586.000 2.861.000 4.002.000 7.794.000

Halsnæs 1.233.000 12.000 186.000 804.000 1.743.000 2.914.000 3.850.000 6.806.000

Hjørring 1.227.000 -6.000 117.000 651.000 1.562.000 2.758.000 3.876.000 7.568.000

Lemvig 1.225.000 13.000 169.000 754.000 1.663.000 2.900.000 4.091.000 9.169.000

Holstebro 1.222.000 9.000 140.000 709.000 1.652.000 2.924.000 4.041.000 8.337.000

Ikast-Brande 1.220.000 13.000 169.000 733.000 1.623.000 2.848.000 3.958.000 8.299.000

Herning 1.211.000 9.000 135.000 694.000 1.651.000 2.950.000 4.083.000 8.003.000

Kalundborg 1.210.000 3.000 136.000 702.000 1.618.000 2.858.000 3.849.000 7.580.000

København 1.206.000 0 74.000 508.000 1.512.000 3.135.000 4.551.000 8.901.000

Odsherred 1.205.000 4.000 163.000 763.000 1.647.000 2.865.000 3.908.000 7.441.000

Kolding 1.201.000 4.000 114.000 636.000 1.588.000 2.925.000 4.069.000 8.575.000

Faxe 1.200.000 5.000 153.000 730.000 1.614.000 2.770.000 3.779.000 7.196.000

Nyborg 1.197.000 6.000 143.000 668.000 1.551.000 2.750.000 3.804.000 7.663.000

Esbjerg 1.181.000 6.000 119.000 635.000 1.629.000 2.944.000 4.016.000 7.672.000

Næstved 1.179.000 2.000 123.000 660.000 1.577.000 2.855.000 3.949.000 7.839.000

Morsø 1.174.000 5.000 147.000 659.000 1.523.000 2.849.000 4.033.000 8.999.000

Bornholm 1.172.000 16.000 193.000 744.000 1.547.000 2.707.000 3.720.000 7.524.000

Mariagerfjord 1.166.000 4.000 136.000 672.000 1.580.000 2.855.000 3.977.000 8.434.000

Nordfyns 1.163.000 7.000 167.000 685.000 1.469.000 2.722.000 3.875.000 8.530.000

Thisted 1.161.000 5.000 146.000 677.000 1.523.000 2.761.000 4.006.000 8.204.000

Vordingborg 1.160.000 -5.000 120.000 660.000 1.532.000 2.764.000 3.809.000 8.245.000

Vejen 1.156.000 8.000 147.000 651.000 1.510.000 2.765.000 3.923.000 8.463.000

Faaborg-Midtfyn 1.147.000 8.000 162.000 690.000 1.533.000 2.703.000 3.722.000 7.032.000

Horsens 1.147.000 6.000 113.000 640.000 1.566.000 2.833.000 3.889.000 7.532.000

Aabenraa 1.143.000 6.000 138.000 639.000 1.525.000 2.801.000 3.892.000 7.960.000

Struer 1.129.000 3.000 139.000 678.000 1.503.000 2.710.000 3.713.000 7.976.000

Jammerbugt 1.127.000 3.000 153.000 711.000 1.557.000 2.729.000 3.672.000 7.253.000

Fredericia 1.125.000 0 103.000 578.000 1.509.000 2.740.000 3.761.000 7.088.000

Aalborg 1.122.000 -11.000 63.000 491.000 1.554.000 2.936.000 4.062.000 7.783.000

Sønderborg 1.122.000 9.000 136.000 637.000 1.476.000 2.731.000 3.781.000 7.482.000

Langeland 1.120.000 9.000 176.000 673.000 1.424.000 2.648.000 3.760.000 7.473.000

Lolland 1.115.000 -19.000 99.000 515.000 1.240.000 2.419.000 3.723.000 11.633.000

Assens 1.115.000 4.000 135.000 638.000 1.418.000 2.635.000 3.728.000 8.422.000

Guldborgsund 1.111.000 -12.000 104.000 577.000 1.424.000 2.694.000 3.851.000 8.845.000

Skive 1.107.000 6.000 138.000 656.000 1.503.000 2.654.000 3.696.000 7.746.000

Vesthimmerlands 1.102.000 5.000 134.000 640.000 1.455.000 2.699.000 3.809.000 8.212.000

Slagelse 1.087.000 -5.000 91.000 572.000 1.510.000 2.742.000 3.685.000 6.989.000

Haderslev 1.085.000 0 111.000 573.000 1.445.000 2.705.000 3.795.000 7.961.000

Frederikshavn 1.079.000 3.000 136.000 670.000 1.512.000 2.648.000 3.646.000 6.678.000

Norddjurs 1.056.000 0 107.000 587.000 1.398.000 2.544.000 3.623.000 7.323.000

Odense 1.055.000 -8.000 57.000 429.000 1.468.000 2.822.000 3.931.000 7.473.000

Brønderslev 1.055.000 0 125.000 642.000 1.486.000 2.658.000 3.606.000 7.026.000

Albertslund 1.055.000 2.000 72.000 489.000 1.486.000 2.866.000 3.960.000 6.526.000

Tønder 1.047.000 3.000 129.000 623.000 1.472.000 2.657.000 3.709.000 7.733.000

Brøndby 1.039.000 4.000 83.000 423.000 1.438.000 2.899.000 4.071.000 6.721.000

Randers 1.012.000 0 95.000 550.000 1.395.000 2.555.000 3.535.000 6.692.000

Ishøj 945.000 1.000 67.000 397.000 1.304.000 2.682.000 3.616.000 6.219.000

Anm: Afrundet til nærmeste 1.000 kr. Beregnet ud fra 2018-data for formuer opregnet til 2020-niveau med lønudviklin-gen. Pensionsformuen er opgjort efter skat (fratrukket en beregnet skat på 40 pct., jf. Danmarks Statistiks regneprincip-per).

Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Boks A3.1. Metodevalg ved anvendelse af Danmarks Statistiks personregistre

Population: Følgende personer og deres familier er udeladt:

1. Udeboende børn under 18 år 2. Personer der ikke er skattepligtige 3. Personer som ikke er slutlignet 4. Personer som har opholdt sig mindre end 90 dage i landet 5. Personer med en ækvivaleret disponibel indkomst på 0 kr. (ekskl. grøn check)

Denne population følger overordnet set Finansministeriets opgørelse af populationen. Formueopgørelse: I beregningerne af formuerne medtages kun personer over 18 år. Nettoformuen fordeles ligeligt mellem ægtefæller og mellem samlevende. Eventuelle hjemmeboende børn over 18 år tildeles blot deres egen formue (dvs. ikke noget fra forældrene). Der foretages ikke ækvivalering af formu-erne. Danmarks Statistiks formuestatistik dækker alle formuekomponenter, hvor der findes data. Der er dog ikke data for fx unoterede aktier, hvorved disse ikke indgår i statistikken. Dertil kommer, at der ikke er korrigeret for, at en del af aktieformuen består af udskudt skat, fordi kursgevinster først beskattes ved salg af aktierne. Aktieformuen udgør dog kun en meget begrænset del af den samlede nettoformue.

Credit Suisse15 udgiver hvert år en opgørelse af den globale formue.

Verden har knap 7,7 mia. indbyggere (2019), heraf er 5,1 mia. voksne, og den samlede nettoformue

udgør 360.000 mia. dollars ifølge Credit Suisse, jf. tabel A4.1. Nettoformuen pr. voksen udgør i gen-

nemsnit 71.000 dollars.

Tabel A4.1. Verdens befolkning og formue, 2019

Befolkning, antal mia. personer 7,7

Antal voksne, mia. personer 5,1

Samlet formue, mia. US dollars 360.600

Gennemsnitsformue pr. voksen, US dollars 70.800

Medianformue pr. voksen, US dollars 7.100

Antal dollar-millionærer, mio. personer 46,8

Kilde: Credit Suisse: Global Wealth Databook 2019

Der er i dag 47 mio. dollar-millionærer, dvs. personer med en nettoformue på minimum 6,8 mio. kr.

Der er ca. 50 mio. indbyggere (voksne) i den globale top 1 pct., og man skal have mindst 940.000 US

dollars i formue for at være i top 1 pct. på verdensplan.

Nettoformuen opgøres som summen af finansiel formue og ikke-finansiel formue (fx bolig) fratruk-

ket gæld. Den samlede bruttoformue er på 409.000 mia. dollars, men den samlede gæld er på knap

49.000 mia. dollars jf. tabel A4.2.

Tabel A4.2. Samlet formue i verden fordelt på komponenter, 2019

mia. US dollars

Finansiel formue 224.100

Realformue (bolig) 236.200

Gæld 48.800

Bruttoformue 409.400

Nettoformue 360.600

Kilde: Credit Suisse: Global Wealth Databook 2019 samt CEPOS-beregninger

Ser man på formuefordelingen, har de 50 pct. med mindst formue ca. 1 pct. af den globale formue i

2019, jf. figur A4.1.

15 I den danske og internationale debat om formuefordeling på tværs af lande anvendes meget ofte Credit Suisse formuetal. Credit Suisse

har konkrete formuetal for 53 rigere lande. Tallene bygger primært på landenes nationalregnskaber. De 53 lande har ifølge Credit Suisse

95 pct. af verdens formue og 65 pct. af verdens befolkning. I de resterende lande i opgørelsen er formuerne (primært fattige lande) esti-

meret. Når formuerne skal fordeles internt i landene, baseres dette for 36 lande på registerdata og survey-data. For de resterende lande

estimeres formuefordelingen. Dvs. at der er nogen usikkerhed ved tallene.

Figur A4.1. Formuegruppers andel af den globale formue, 2019

Kilde: Credit Suisse: Global Wealth Databook 2019

-0,5 0,1 0,2 0,4 0,8 1,3 2,24,2

9,6

81,7

70,2

45

-10

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Top 5pct.

Top 1pct.

pct.