FORMUE 2005/03

Danskernes dødsspiralHovedet på blokken It ain’t broken – fi x it anyway!

o k t o b e r 2 0 0 5

rentegarantier presser os til at spare mere og mere op

Vi har været i maskinrummet og gør nu konceptet enklere og stærkere

formuepleje indfører absolutte afkastmål

2 f o r m u e m a g a s i n – o k t o b e r 2 0 0 5

Formuemagasinet

Magasinet.udgives.af.Formuepleje-selskaberne.og.Investeringsforeningen.Formuepleje.Adagio .

Udkommer.fi.re.gange.årligt,2 ..uge.i.kvartalet .Oplag:.4 .000.eksemplarer .

Indhold

Magasinets.formål.er:•. at.orientere.om.udviklingen.i.. Formueplejeselskaberne.og.Adagio•. at.valuere.fi.nansmarkederne.og.. fremlægge.investeringsstrategier•. at.informere.om.ny.viden.og.. lovgivning.om.formuepleje.i.Danmark•. at.vurdere.investeringsprodukter.og.

faldgruber .

Redaktion

Direktør.Erik.Møller.(ansvarshavende)Marketingkoordinator.Kristian.R ..Hansen

Produktion

Grafi.sk.design:.DeForm,.TilstOffsettryk:.Delta.Grafi.sk.A/S,.Århus.V

Bidragydere

Direktør.Erik.Møller.Direktør.Brian.Leander.Investeringschef.Søren.Astrup.Seniorkapitalforvalter.Nicolai.Borcher.Hansen.Kapitalforvalter.Peter.Brink.Madsen.Formuerådgiver.Jakob.MadsenMarketingkoordinator.Kristian.R ..Hansen

20. ÅRGANG, OKTOBER 2005Redaktionogkursopdateringerafsluttet30.september2005.

10-11aktie markedet

25-31faktasider

1996

2000

2004

2008

1998

2002

2006

2010

1995

1999

2003

2007

1997

2001

2005

2009

0

50

25

75

100

125

150

175

FT World (DKK)

Budget

Resultater

Safe Worst case

Best case

AFKAST

Afkastmål

9Valuta markedet

22-24tema: Dødsspiralen

8obligations-markedet

20-21tema: Japan

5formue plejedag

6-7formuepleje-selskaberne

18-19set og sket

16-17gode øjne og dårlige ører

3-4absolutafkastmål

12-15it ain’t broken –fi x it anyway!

f o r m u e m a g a s i n – o k t o b e r 2 0 0 5 3

Leder

»

De mange scenarieberegninger, der er lavet i forbindelse

med formueplejeselskabernes ændrede investeringsprofi ler

(se side 12-15), kombineret med snart 20 års statistik gør

det realistisk, at selskaberne fremover kan operere med et

absolut afkastmål på 5-års horisont i stedet for de tidligere

dobbelt-targets.

et realistisk absolut mål, f.eks. �5% over fem år skal fasthol-

des som target til 2010. De absolutte afkastmål er meget

konkrete og forståelige for alle investorer.

grafen viser formuepleje epikurs historiske forløb og deref-

ter udfaldsrummet fra den 1/1 2005 og fem år frem. Dette

udfaldsrum og medianen på �5% efter omk. og selskabs-

skat er det absolutteafkastmål for epikur, og det vil blive

stående uændretfremtil2010.

Mere end teorinår man udtaler sig om fremtiden, skal man være ærlig og

fastslå, at vi taler om sandsynlighed. men, at det er mere

end teori, ses bl.a. af kursudviklingen i formuepleje Pareto.

udfaldsrummet i grafen er det oprindelige fra formuemaga-

sinet juli 1999 ved Paretos start.

som det ses, har det været svært at forudsige det årlige

afkast, men kursudviklingen har i 98% af perioden ligget

inden for udfaldsrummet.

Absolut afkasti formueplejeselskaberne anvender vi ikke benchmarks eller

tracking-error som styringsredskaber. kapitalforvalterne har

en stor frihedsgrad til at dreje investeringerne mellem aktier

og obligationer – mellem korte og lange obligationer – mel-

lem vækst- og valueaktier – og har mulighed for at kurssikre

såvel rente-, valuta- som aktierisiko.

Absolut afkast = Hovedet på blokken

Vi har i mange år brugt et-årsbudgetter, men har erkendt, at determeretroværdigtmed5-årsforecasts.Detharvistsigrealistiskatopfyldeetabsoluttargetoveren5-års-periode.Derforermåletfrem-overatskabeetabsolutafkastiprocent.

ErikMøllerDirektør

Formueplejeselskaberne

1995 1997 1999 2003 20072001 2005 20090

200

100

300

400

500

600

700

800

Kurs

Verdensindeks (DKK)

BudgetResultater

Epikur Worst case

Best case

Afkastmål

Epikur udfaldsrum, 2005-2010

Pareto

Worst case

Best case

Pareto udfaldsrum, 1999-2005

1999 2000 2001 2002 2003 200480

120

160

200

100

140

180

220

240Kurs


Leder

»og selskabsskat, så de nye afkastmål er ikke urealistiske,

selvom de fremtidige afkastforventninger pga. lavinfl ations-

scenariet må skønnes at blive lavere. Da afkastmålene er

ambitiøse vil kursen ligge over forventningen i 50% af tiden,

men også under i 50% af tiden. se de nye absolutte mål på

graferne for de enkelte selskaber på siderne 25-29.

Konceptet er stadig ALL-INDe nye afkastmål ændrer ikke på konceptet – aLL-in. tværti-

mod skærper det fokus, fordi det er åbenlyst, at man ikke

– som det er kutyme i branchen – kan gemme sig bag et

relativt afkast.

ALL-IN inkluderer:• Det bedste fra investeringsteorien

– kombineret med 20 års erfaring

• asset allocation-styring

– dynamisk fordeling mellem aktier og obligationer

• Porteføljestyring

– valg af de bedste aktier og obligationer

• Valutastyring

• god risikospredning på aktier

• ingen fokusering på modeinvesteringer

• kapitalfremskaffelse – til markedets laveste priser

• risikostyring

• skattestyring

• formuemagasin – aktionærorientering

• formueplejedage – orienteringsmøder

Det nye er, at investorerne nu kan vælge præcist, hvilken

risikoklasse de ønsker – vi vil da arbejde målbevidst på at

opfylde de absolutte afkastmålsætninger. så bli’r det ikke

meget nemmere at være investor.

1) formuepleje Limittellus er undtagelsen og har fortsat som mål at slå ft World.

2) formuepleje basic eksisterer ikke som selskab i dag, men vil blive etableret, såfremt der viser sig interesse for det. som alternativ til andre balancerede investeringsprodukter vil et basic-selskab have to store fordele:

• selskabsformen er den eneste mulighed for at kunne akkumulere aktiegevinster ubeskattet.

• i andre balancerede investeringsforeningsprodukter lagerbeskattes (uden realisation) aktier som kapitalindkomst med op til 59% i skat.

når målet er til hver en tid at skabe det størst mulige afkast

inden for risikorammerne, har det været et naturligt spring

at fastsætte en række absolutte afkastmål til erstatning for

de tidligere indekstargets.

Hvad er absolut afkast?absolut afkast betyder, at der ikke måles op mod indekser,

men mod et konkret procenttal. Det er derfor aftalt mel-

lem selskabernes bestyrelser og kapitalforvalteren, formue-

pleje a/s, at selskaberne kommunikerer, at der fremover

opereres med absolutte afkastmål1).

Afkastmålene i formueplejekonceptet er der en helt intuitiv sammenhæng

mellem risiko og afkast, da den optimale basic-portefølje kan

skaleres. Det er derfor også naturligt, at de absolutte afkast-

mål for femårsperioden fra 1/1 2005 til 1/1 2010 også er skale-

ret for selskaberne. målene er fastsat til følgende procenter:

Ikke garanti – men ambitiøs målsætningDet skal fremhæves, som det også var gældende for de

tidligere mål, at det absolutte afkastmål ikke er en garanti,

men en ambitiøs målsætning, som vi ikke ændrer på – hvis

ikke risikoniveau og/eller strategi måtte blive fundamentalt

ændret for det enkelte selskab.

Ikke garanti – men realistisk målsætningVi har målt alle femårsafkast siden formueplejekonceptet

startede i 1988 – i alt mere end 350 observationer. Det gen-

nemsnitlige 5-års afkast har været 98% efter omkostninger

Absolut afkast = Hovedet på blokken

5 års mål for afkast efter skat og omk. Formuepleje.Basic2). .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 30%

Formuepleje.Pareto . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 45%

Formuepleje.Safe. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 60%

Formuepleje.Epikur. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 75%

Formuepleje.Penta. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 90%

Formuepleje.Merkur.(fund-of-funds). .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 55%


Hvad”DentredjeVej”erikapitalforvaltning–oghvaddetoførsteer–fårdusvaretpåvedefteråretsFormueplejedage,somafholdesiKøbenhavnogÅrhus.

Investeringsquiz – Præmie: 2 rejser Hvis du også kan svare på en række spørgsmål fra investeringsverdenen er der

et par rejser på højkant. Vi kårer både i københavn og Århus aftenens mest

vidende investor.

Aftenens programProgrammet er bredt sammensat med fokus på fi nansmarkederne og nye tiltag

i formueplejeselskaberne. få bl.a. svar på spørgsmålene:

• Er din kapitalforvalter pengene værd?

– og var det ikke bedre at gøre det selv?

• Hvorfor ændre et koncept, der har givet over 1.000% i afkast?

formueplejemodellen har siden 1988 givet afkast på langt over 1.000%

– og vi mener oven i købet, at det kan gøres bedre!

• Hvordan kan man – troværdigt – stille folk et bestemt afkast i

udsigt?

De fl este aktører følger slavisk et indeks op og ned. Det synes vi ikke er

godt nok.

• Hvad si’r krystalkuglen om investeringer frem til 2010?

• Hvorfor har 80% af danskerne en forkert investeringsstrategi?

Vi håber du har tid og lyst til at deltage i et af de to arrangementer.:

Kapitalforvaltning – Den Tredje Vej

Invitation til Formueplejedage i København og Århus

Københavnmandag d. 31. oktober 2005 kl. 1�

Christian iVs børsbygning

Århus onsdag d. 2. november 2005 kl. 1�

scandinavian Congress Center

Tilmelding og program

Alle.aktionærer.i.Formueplejeselskaberne.modtager.en.personlig.invitation.med.program ..Andre.abonnenter.på.Formuemagasinet.er.velkomne.til.at.

bestille.program.samt.tilmelde.sig.hos.Susanne.Jensen.på.telefon.86.19.59.11 ..Læs.også.programmet.og.tilmeld.dig.direkte.på.www .formuepleje .dk ..

Du.er.velkommen.til.at.invitere.en.ledsager.med .

Velkommen til Formueplejedag – vi glæder os til at se dig!


Samtlige Formueplejeselskaber trodsedemodvind fra orkaner samtrekordhøjeoliepriser –ogafsluttede3. kvartal i all-time-highmedafkastpåover35%på12måneder.

SørenAstrupInvesteringschef

FormueplejeA/S

Missionen: Skab værdi

ansporet af fortsat gode regnskaber havde de globale aktie-

markeder et godt 3. kvartal. end ikke en oliepris tæt på �0

usD pr. tønde kunne ødelægge den gode stemning.

På rentemarkederne vakte olieprisens himmelfl ugt større

bekymring. markederne fokuserede i udtalt grad på de

mulige væksthæmmende effekter af den høje oliepris. alt

imens fortsatte den amerikanske centralbank, feD, ufortrø-

dent sine rentestigninger – et direkte tegn, på at feD mener

væksten er ganske høj og at infl ationen på kort sigt kan

udgøre en trussel.

for formueplejeselskaberne resulterede udviklingen i for-

nuftige afkast, hvor aktiekursstigningerne særligt kom

aktionærerne i safe, epikur, Penta og Limittellus til gode.

til trods for svagt faldende renter formåede også Pareto og

merkur at levere et afkast noget bedre end det danske obli-

gationsmarked.

Blandt de bedsteDet er vores klare mission, at formueplejeselskaberne altid skal

være blandt de bedste investeringsprodukter i Danmark målt

over 5-års perioder. Det er lykkedes. for fremover at opfylde

missionen kræver dette – som det også ses af grafen øverst på

næste side – at vore selskaber leverer absolut positive afkast.

Pareto

Safe

Epikur

Merkur

Penta

LimiTTellus

Globale aktier DKK

Danske obligationer

Afkast 3. kvartal og seneste 12 måneder 3. kvt. Seneste 12 mdr.

0% 40%35%25% 30%20%15%10%5%

Valutabevægelser

Valuta Seneste kvartal Seneste 12 mdr.

CHF. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .-0,2%. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..-0,1%

USD. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 0,8%. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ...3,7%

JPY. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . -1,5%. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .0,6%

> Kilde:FormueplejeogBloomberg

f o r m u e m a g a s i n – o k t o b e r 2 0 0 5 �

”afkastkvaliteten”, målt ved den risiko selskaberne påtager

sig, skal dog også være i orden. risikoen i vores mest aktie-

følsomme selskaber ligger således ikke meget højere end

risikoen i en global aktieportefølje. for på 5 år kan det ikke

betale sig at tage chancer.

-80%

-60%

-40%

-20%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

79%

41%

Alfred Berg

Bedste afdelingDårligste afdeling

Alm. Brand

Bankinvest

BG Invest

Carnegie

Danske Invest

Dexia

Egnsinvest

Formuepleje

Jyske Invest

Lån & Spar

Midtinvest

Valueinvest

Sydinvest

Sparinvest

SEB Invest

Nordea

Nykredit Invest

Danske kapitalforvaltere5 års afkast efter omkostninger, selskabsskat og personskat

5 års afkast efter omk. og skat – fordelt på risikoInvesteringsforeninger og Formueplejeselskaber

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%-80%

-60%

-40%

-20%

20%

0%

60%

80%

40%

100%Afkast

Risiko (standardafvigelse)

Pareto

Merkur

EpikurSafePenta

Budgetforventninger pr. ultimo september 2005

Pro anno-afkast

Aktier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10,0%

Obligationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3,5%

Valuta:.kursbevægelser.og.lånerenter. . . . . . . . . . . . . . . . .-1%

Strategi:

Aktier:.. Maksimal.udnyttelse.af.risikorammer

Obligationer:.. Svagt.negativ.varighed

Valuta:.. CHF.primær.og.EUR.sekundær.lånevaluta

> Anm.:SparinvestDanskeProvinsbankerhargivet235%mener ikkemedtagetigrafen. Kilde:FormueplejeogIFR.Opgjortpr.1/92005.

> Kilde:FormueplejeogIFR

Dette mageløse naturfænomen dækker over en menneskelig ogøkonomiskkatastrofe.AlligevelkunneorkanenKatrinaikkesvækkeaktiemarkederne,somkompæntudaf3.kvartal


Obligationsm

arkedet

Globaliseringenhardetsenesteårtiændretpådetraditionellemeka-nismeriøkonomien.Enanalysedokumentererglobaliseringensdæm-pendeeffektpåinflationen.Menbetyderdet,atinflationenerdød?Ogskalinvestorikkelængerekompenseresforrisiko?

Har globalisering spist infl ationen?

PeterBrinkMadsenKapitalforvalter

FormueplejeA/S

Infl ation afdæmpet – olie og pengepolitik til trodsDen globale økonomi har de seneste par år været kendeteg-

net ved kraftige stigninger i olieprisen og i priserne for alle

andre råvarer (stål, kobber etc.). kombineret med en historisk

ekspansiv pengepolitik giver det umiddelbart optimale betin-

gelser for et tiltagende infl ationært pres i økonomierne. Den

gennemsnitlige infl ation i de industrialiserede lande tiltog fra

1,5% primo 2004 til 2,5% ved årsskiftet. Den tiltagende infl a-

tion, specielt i usa i 2005, ændrer dog ikke ved billedet af et

investeringsmiljø præget af meget moderat infl ation.

Er infl ationen død…Årsagen er den øgede fi nansielle og kommercielle inte-

gration globaliseringen har medført. bis1) har foretaget en

analyse, hvor perioden fra 19�1-1989 sammenholdes med

1990-2004. analysen måler to centrale forhold. for det før-

ste, hvor meget 1% stigning i råvarepriserne slår i gennem

på importpriserne. for det andet, hvor meget 1% stigning i

importpriserne slår i gennem på forbrugerpriserne.

konklusionen er klar – de høje råvarepriser har en mindre

effekt på det infl ationære pres. mere markant er der intet

prispres fra importpriserne til de endelige forbrugerpriser. et

resultat af dagens globale priskonkurrence.

Længe leve infl ationenmen infl ationen er ikke død, og specielt på kort sigt er der

en række faresignaler, der kan føre til en fortsat acceleration

fra de nuværende 3,6% i usa og 2,5% i europa.

Derimod ligger de langsigtede infl ationsforventninger på

2,5% og 2,1% i henholdsvis usa og europa2). Dette er

umiddelbart i overensstemmelse med vores vurdering af et

fair niveau – globaliseringen vil fortsat lægge en strukturel

dæmper på infl ationen.

Obligationer er ikke en ”free lunch”Hvis infl ationen på sigt er

under kontrol, så er det vel

bare at hoppe i obligations-

markedet uden bekymring?

Det kontante svar er imid-

lertid – nej! Det afkast, obli-

gationsinvestor får, ud over

en kompensation for den generelle prisudvikling, har aldrig

været lavere. Det historiske gennemsnit tilsiger en realrente

på knap 3% både i usa og europa, men de faktiske tal i

dagens marked er 1,9% i usa og godt 1% i europa. På sigt

er dette uholdbart – globaliseringens effekt på infl ationen

til trods. en normalisering vil indebære betydelige kursfald

i markedet.

1) bank of international settlements

2) udledt af realrenten på amerikanske indeksobl. (tiPs) ctr. 10-årige statsobl. i usa, og franske indeksobligationer ctr. 10-årige statsobl. i eu.

> Kilde:BIS

Infl ationær effekt fra råvare- og importpriser 1971-2004

. . Fra.råvare-.til. . . Fra.importpriser

. . importpriser. . . til.forbrugerpriser

. ’71-’89. ’90-’04. Ændring. ’71-’89. ’90-’04. Ændring

USA. 0,29. 0,21. -28%. 0,25. 0,10. -60%

Japan. 0,35. 0,26. -26%. 0,23. 0,05. -78%

Tyskland. 0,22. 0,16. -27%. 0,17. -0,03. -118%

Frankrig. 0,20. 0,12. -40%. 0,27. -0,14. -152%

U .K .. 0,19. 0,11. -42%. 0,29. 0,01. -97%


Valutam

arkedet

En revolution – ikke kun for Europamaastrict-traktaten betød et farvel til den franske franc, ita-

lienske lira, den tyske mark og 8 andre natio nale valutaer i

det, der siden hen er blevet kaldt euroland. samtidig blev

magten fl yttet fra de nationale hovedstæder til europæiske

institutioner, herunder eCb. for første gang i historien blev

schweiz, med kun � mio. indbyggere, omringet af én enkelt

valuta.

Det der ikke sketeinden euroens indførelse delte

CHf sin status som sikker havn

med den tyske mark. umiddel-

bart var der en konkret risiko for

større fokus på CHf i tilfælde

fi nansielle kriser eller geopolitiske

begivenheder efter maastrict.

samtidig eksisterede der en reel

risiko for, at en politisk eller valutarisk krise i euroland kunne

destabilisere CHf. begge scenarier ville være særdeles kriti-

ske for en lille økonomi med en eksportandel på over halv-

delen af den samlede produktion.

CHF – nu med mindre ”sikker havn-effekt”i dag, med knapt � års erfaring i bagagen, kan vi udtale os

med langt større sikkerhed om valutaens rolle efter euroens

indførelse (se grafen).

faktum er, at CHf siden 1. januar 1999 har handlet i et

relativt snævert bånd på 5% overfor Dkk. ikke mindst i

de seneste 2 år, hvor ingen enkelt-begivenhed har kunnet

destabilisere CHf. og begivenheder har der været nok af

– terrorbomber i madrid og London samt den politiske uro

efter den mislykkede ratifi cering af eu-forfatningstraktaten.

siden 1999 har vi desuden oplevet 11. september samt

argentina-krisen. På det mere strukturelle plan har ændring

af oplysningspligten og kildeskatten heller ikke betydet stør-

re usikkerhed i CHf.

Kalkuleret risiko – og regnestykket holderschweizerfrancen drives i dag af langt mere fundamentale

forhold end tidligere: aktiviteten i den schweiziske økonomi,

infl ationen og – afl edt heraf – rentespændet til euroland.

schweiz har stadig en selvstændig pengepolitik, og den

eksportdrevne vækst er i fokus for den schweiziske national-

bank (snb). af samme årsag forventer vi ikke snb vil hæve

renten før eCb måtte gøre det – og i givet fald vil der kun

blive tale om en mindre justering på vej mod et normaliseret

renteniveau.

risikoen ved fi nansiering i schweiz er mindre, om end ikke

elimineret, og det er en kalkuleret risiko, der kan regnes

hjem.

DenschweiziskevalutaudgørkernenaffinansieringeniFormuepleje-selskaberne. En rentepå0,75%erumiddelbart attraktiv,menhvadmedrisikoen?Sideneuroensindførelsestyrerfundamentaleforholdilangthøjeregradvalutaen,somharmistetsinstatussomsikkerhavn.

Schweizerfrancen – på grænsen til Euroland

PeterBrinkMadsenKapitalforvalter

FormueplejeA/S

1. januar 1999 – Euroen indføres

±5%

CHF/DKK i snævert bånd siden euroens indførelse

1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 20053,70

4,10

4,50

4,90

5,30CHF/DKK

> Kilde:Bloomberg


Aktiem

arkedet

NicolaiBorcherHansenSeniorkapitalforvalter

FormueplejeA/S

Globalvækst,solidindtjeningoggodebalancerernøgleordenepådeglobaleaktiemarkeder.PrisfastsættelsenertilligeattraktivogdetertydeligtforFormuepleje,atinvesteringsvalgetfaldertilfordelforaktier.Værdogvarsom–ikkealterligeattraktivt!

Aktier – det naturlige valg!

formuepleje har i lang tid plæderet for, at aktiemarkedet var

billigt. trods to hærgende orkaner i usa, rekordhøj oliepris og

eskalerende uro i mellemøsten har de globale aktiemarkeder

vist sig robuste og kvitteret med pæne kursstigninger.

Fremgang og harmonifrem for fokus på virksomhedernes tilstand har stagnation i

den europæiske økonomi været altoverskyggende. for få har

hæftet sig ved, at den europæiske eksport reelt har været i

uafbrudt fremgang siden 1990’erne. mens tysk økonomi har

været præget af historisk høj arbejdsløshed, har eksportvirk-

somhederne nydt godt af den stigende globalisering.

også i usa er der fremgang. Der skabes arbejdspladser,

økonomien vokser og virksomhederne genererer fortsat

solid indtjening. modsat europa har aktiemarkedet i usa

ikke kvitteret for fremgangen. slemt har det også været for

amerikanske investorer, der har investeret i europa. frem for

et afkast på 15%, som europæerne har fået, har de ameri-

kanske investorer måtte nøjes med 3%, da euroen er svæk-

ket i forhold til dollaren.

resultatet af den globale indtjeningsfremgang og ikke mindst

det stillestående amerikanske aktiemarked er en sjælden ens-

artet prisfastsættelse regionerne imellem. interessant er det

-3%

-2%

-1%

0%

1%

2%

4%

3%

5%

100

0

200

300

400

500

600

700

Eksport trods afmatningBNP-vækst i Euroland Europæisk eksport 1993=100

19941993 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

0

100

200

300

400

500

8%

9%

10%

11%

12%

Arbejdsløshed og aktiemarkedet i TysklandDAX Arbejdsløshed i Tyskland

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 20041993

Pris per indtjeningskrone (P/E)

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 20050

15

30

45

60

75

90 Europa USA Japan

> Kilde:DeutscheBundesbank,Bloomberg,FormueplejeA/S

> Kilde:IMF,Bloomberg,FormueplejeA/S

> Kilde:Bloomberg,FormueplejeA/S


Aktiem

arkedet

især at bemærke, at det japanske aktiemarked, som altid har

været kostbart, i dag befi nder sig på næsten samme prisfast-

sættelse som det amerikanske og europæiske marked. (Læs

nærmere om det japanske aktiemarked på siderne 20-21).

Små virksomheder for dyre!mens forskellen i prisfastsættelsen er blevet mindre landene

imellem, er den blevet større mellem små og store virksomhe-

der. Dette ses tydeligt på det danske aktiemarked. Historisk har

mindre virksomheder handlet med en rabat (lavere P/e) i forhold

til store. rabatten på mindre virksomheder begrundes ved:

• manglende likviditet i aktiehandlen medfører øget vola-

tilitet i prisstillelsen og store spreads mellem køb og salg

• informationsstrømmen er mere sporadisk

• mindre virksomheder har haft vanskeligere ved at til-

trække den nødvendige kompetence

i dag er billedet diametralt modsat. Den typiske rabat er

blevet til en præmie i forhold til kfX-indekset (omXC20).

Dette kan kun tolkes derhen, at de tre argumenter i dag

ikke tillægges betydning. med undtagelse af sidstnævnte

argument er det vores opfattelse, at forholdene stadig er

valide, og konkret bør udmønte sig i en rabat. Præmien på

mindre virksomheder (small/mid-Cap) kan således kun for-

klares ved:

• Væksten blandt mindre selskaber vil i fremtiden være

større end blandt store

• Virksomhederne handler med en implicit option, der

dækker over, at selskaberne med stor sandsynlighed

bliver opkøbt.

formueplejes vurdering er, at det kan den ikke.

small/mid-cap segmentets egenkapitalforrentning er i dag

knap halvdelen af kfX-indeksets, 10%vs.17%. Det bør alt

andet lige betyde, at forrentningen af egenkapitalen (eller

aktionærernes indskud) også i fremtiden vil være større

blandt store virksomheder end blandt de mindre. i det lys

må det konkluderes, at små og mellemstore selskaber i den-

ne sammenligning er blevet kostbare.

Aktier – Det bedste investeringsalternativsjældent er de tre toneangivende aktiemarkeder så ensar-

tet prisfastsat – og billige – som i dag. obligationsmarkedet

er regulært kostbart, markedet for udlejningsejendomme

prisfastsættes ud fra forventede prisstigninger og ikke udlej-

ningsforretningen mens erhvervsobligationer ikke kompen-

serer investor for risikoen. i det lys er formueplejes vurdering

fortsat, at aktiemarkedet ganske enkelt er den mest attrak-

tive investering – såvel i absolut som relativ henseende.

Pris per indtjeningskrone (P/E)

2001 2002 2003 2004 20050

10

20

30

40

50 Mid-/Small Cap KFX Indeks

Afkastet på egenkapitalen

2002 2003 2004 200520010%

5%

10%

15%

20%

25% Mid-/Small Cap KFX Indeks




Formuepleje har ét kerneprodukt Vores grundportefølje – formuepleje basic – er den grund-

læggende optimale portefølje.

i basic-porteføljen er ind-

draget al den viden, der i

dag fi ndes om portefølje-

teori – herunder tre nobel-

priser – kombineret med 20

års erfaring. en erfaring, der

har sikret vores første kun-

der 1100% efter omkostnin-

ger og skat.

basic-porteføljen er den por-

tefølje, der giver det bedste

afkast/risikoforhold ud fra

fem parametre.

fordelingen af investeringer i basic-porteføljen styres ud fra:

1. de kendte historiske risikoniveauer

(som er stabile over tid)

2. de kendte historiske korrelationer mellem de to typer

investeringer (aktier og obligationer)

3. de forventede, realistiske afkastforventninger

4. de aktuelle skatteforhold

5. de aktuelle lånerenter

med dette input er der én – og kun én optimal portepølje – i

den idéelle verden.

Formuepleje fi nder den bedste porteføljenår man sammensætter sine investeringer rigtigt ved at

kombinere aktier og obligationer, kan man opnå det samme

afkast, men med mindre risiko.

På grafen sker det ved at investeringssammensætningen

kommer ud at ligge på den grønne buede kurve (som vist

med den orange pil) – dét der i fi nansieringsteorien kal-

des den effi ciente rand. investeringer, der ligger på denne

kurve er bedre end alle andre mulige porteføljesammen-

sætninger – med én tilføjelse – tangenten.

Den absolut bedste porteføljesammensætning fi ndes ved at

tegne en linie fra den risikofri rente (ved lån Dkk) til det

punkt hvor denne linie netop tangerer den grønne kurve.

Her har vi den optimale portefølje – basic.

If it ain’t broken – fi x it anyway!Ét produkt i fem risikoklasser

fi x it anyway!Ét produkt i fem risikoklasser

fi x it anyway!

ViharopnåetsåstorerfaringmedstyringafFormueplejeselskaber,atdeternaturligtatstrømlinedeenkelteselskabermoddetoptimale.Resultat:klarerisikoprofiler–klareafkastmål.

ErikMøllerDirektør

Formueplejeselskaberne

Skarpere investeringsprofil

Risiko

Afkast

Basic

Pareto +1

Safe +1,5

Epikur +2

Penta +2,5

Lån CHF

Lån DKK100% obligationer

40% aktier + 60% obligationer

100% aktier

> Kilde:JamesTobinstangentporteføljeteori


»

Investor fi nder sin egen risikoholdningbasic-porteføljen har relativ lav risiko, men ud fra denne por-

tefølje kan alle investorer ved at gå op ad tangenten vælge

deres eget risikoniveau og samtidig fastholde den optimale

investering. Velvidende, at det ikke teoretisk eller i praksis

kan gøres mere velovervejet.

På den vandrette akse vises risikoen. uanset hvor man måtte

vælge at placere sin risikovillighed, ses det, at ingen porte-

føljer giver et bedre afkast end de, som ligger på tangentlin-

ien

Vi har i dag fi re selskaber, hvor basic-porteføljen via konser-

vativ brug af fremmedfi nansiering er skaleret med ca. plus

1 (Pareto), plus 1,5 (safe), plus 2 (epikur) og plus 2,5 (Penta).

Porteføljerne vokser og dermed vokser både afkastmulighe-

den, men også risikoen.

Porteføljeforskellene og skaleringen af de enkelte selskabers

investeringer ses af grafen nedenfor, hvor aktieandelene lig-

ger på det maksimale.

En pareto-optimal løsning!med de skitserede porteføljer opnås en såkaldt Pareto-opti-

mal løsning. Det vil sige, at alle selskaber får forventet højere

afkast, alle får bedre afkast/risikoforhold (bedre sharpe-

ratio) og alle får lavere fast gebyr – på nær Penta, der dog

stiger en anelse, pga. øget aktiebeholdning.

De 4 balancerede selskabers aktuelle og fremtidige place-

ring i et afkast/risiko-diagram ses nedenfor.

ingen får lavere afkast – og specielt Pareto og Penta må

antages at få et bedre afkast. Pareto via en mere begavet

porteføljesammensætning og Penta ved at placere op til

130% i aktier mod i dag 120%. epikur fastholder potentialet

via 10% mere i aktier – fra aktuelt 100% til 110%. safe kan

øge aktieandelen til 90% mod i dag �0%.

Fordeling af aktier og obligationer ift. egenkapital

LimiTTellus Basic Pareto Safe Epikur Penta0%

100%

200%

300%

400% Aktier Obligationer

10% 12% 14% 16% 18% 20% 22% 24% 26% 28% 30%0%

10%

20%

30%

50%

40%

70%

80%

90%

60%

100%

Teoretisk risiko (årlige udsving målt som standardafvigelse)

Pareto

Epikur

Safe

Penta

Aktuel FremtidForventet afkast akkumuleret 5 år


»sammenlignes afkastene under de angivne forudsætnin-

ger er det aktuelle porteføljeafkast sammenlignet med det

fremtidige, forventede afkast i grafen nedenfor.

Limittellus’ profi l ændres ikke, men er fortsat en 100% glo-

bal aktieinvestering, ofte kapslet inde i en optionssikring.

Merkurs profi l afventermerkurs profi l afstemmes efter ansøgning hos skattemyn-

dighederne om muligheden for at skelne mellem en egent-

lig anlægs- og handelsbeholdning af aktier i selskabet. men

afkast- og risikoprofi len vil ligge mellem formuepleje Pareto

og formuepleje safe.

Generelt lavere risikorisikoniveauet i selskaberne bliver generelt lidt lavere – på nær

i Penta, hvor det bliver en anelse højere. risikonedsættelsen

sker ved i den aktuelle situation at nedbringe obligationsan-

delene – kraftigt for Pareto og mindre for safe og epikur. når

der i grafen er angivet teoretisk risiko henviser det til, at der

er indregnet gennemsnitsrisiko for lange tidsperioder.

investorernes fornemmelse for risiko er i disse år vægtet

mod en overvurdering af risikoen på aktier i forhold til risi-

koen på obligationer.

Varedeklareret risikorisikoen i de fi re selskaber og i basic-porteføljen fastlægges

via langsigtede udsving (målt som standardafvigelser) såle-

des, at den vægtede risiko, der følger af de kombinerede

investeringer i aktier og obligationer evt. kombineret med

fi nansiering søges fastholdt over tid for det enkelte selskab.

Det vil derefter være målet at holde selskabet inden for den

angivne risikoramme målt som standardafvigelser på perio-

deafkast rullende over 36 mdr.

If it ain’t broken – fi x it anyway!

Forventet 5-års afkast


20%

40%

60%

80%

100% Aktuel Fremtid

Teoretisk risiko – årlige kurssving


5%

10%

15%

20%

30%

25%

Aktuel Fremtid

Udfaldsrummet over 5 år1)

2005 2006 2007 2008 2009-30%

0%

30%

60%

90%

120%

150%

1) Med 90% sikkerhed

Basic Pareto Safe Epikur Penta


Maksimalt formuetabØkonomer måler risiko som kursudsving, men de fl este

investorer oplever risiko som negativt afkast. Derfor præsen-

terer vi risikoen, som det maksimale formuetab, der kan

indtræde i den værste investeringsperiode over 3 år.

Der er valgt en treårsperiode, fordi det ofte er den sværeste

tidshorisont. en 5 årsperiode vil betyde, at alle selskaber får

et positivt tal og dermed skjuler risikoen.

Risiko betaler sigmed den angivne skalering er det nemmere for investorerne

at se, hvilket risikoniveau det enkelte selskab indeholder og

dermed nemmere at vælge risikoniveau og måske over tid

justere sit eget risikoniveau. Worst case er vist nedenfor.

Heldigvis er det sådan, at en af de fi nansielle naturlove viser,

at afkastet stiger med potensen af tiden, dvs. at 12% om

året bliver til �6% på fem år, hvor 12 x 5 ”kun” bliver 60%.

omvendt stiger risikoen kun med kvadratroden af tiden,

dvs. at hvis kursudsving på et år er 15%, svinger kurserne

”kun” med 33% over fem år og ikke �5% (15% x 5).

Konklusion: Kalkuleret og styret risiko betaler sig på

de fi nansielle markeder.

Asset allocation i fokusnår det skal lykkes at skabe at absolut (positivt) afkast på trods

af markedsbevægelserne er det helt afgørende at dreje por-

teføljerne mellem aktier og obligationer afhængigt af det for-

ventede merafkast på aktier ift. obligationer (aktiepræmien).

aktiepræmien vil være stærkt styrende for selskabernes

aktieandele over konjunkturcyklussen. for at anskueliggøre

udnyttelsen af aktierammerne er de forventede aktieandele

angivet i grafen nedenfor.

Overskud i 17 ud af 19 regnskabsårnår det lykkes at ramme omlægningen mellem aktier og

obligationer perfekt bliver resultatet, at man kan opnå posi-

tivt afkast hvert år. at det ikke kun er teoretisk muligt ses af,

at det ældste formueplejeselskab, safe, har haft overskud i

1� ud af 19 regnskabsår.

Derfor er det realistisk at opstille nye afkastmål:

Absolut afkast – se side 3-4.

Aktieandel i pct. af egenkapital

<2,0% 2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5% 5,0% 5,5% 6,0% >6,0%0%

20%

40%

60%

80%

140%

100%

120%

Basic Pareto Safe Epikur Penta LimiTTellus

Aktiepræmie (forventet merafkast på aktier i forhold til obligationer)

Det.maksimale.formuetab.

vil.med.en.3-års. investe-

ringshorisont. med. 90%.

sikkerhed. ikke. overstige.

følgende.procenter .

Værst mulige afkast over 5 år1)

2005 2006 2007 2008 2009-25%

-20%

-15%

-10%

-5%

0%

5%

10%

1) Med 90% sikkerhed

Basic Pareto Safe Epikur Penta

Formuepleje.Basic. .. .. .. .. .. .. .-5%

Formuepleje.Pareto. .. .. .. .. .-10%

Formuepleje.Safe . .. .. .. .. .. . -15%

Formuepleje.Epikur. .. .. .. .. .-20%

Formuepleje.Penta . .. .. .. .. .-25%


Via gode øjne og dårlige ører… gør en god investering

Privateinvestorerhandlermegetofteogtaberderfor8,5%omåretiforholdtilmarkedet.Debrugerikkelangsigtedestrategierogagererefter psykologien imarkedet. Succes-strategier bliver til virkelighedvedgrundigtoghårdtarbejde–godeøjneogdårligeører…

JakobMadsenFormuerådgiver

FormueplejeA/S

De private investorer handler ofte deres aktier. under

it-boblen i 2000 var de såkaldte daytradere mere reglen end

undtagelsen. i dag bryster kun få sig af at være daytradere,

men virkeligheden viser – når man kigger private investorer

over skuldrene – et skræmmende billede.

Den svenske økonom anders anderson fra stockholm insti-

tute for financial research har i sin artikel “All Guts, No

Glory” gennemgået 324.�36 handler, der er lavet af 16.831

investorer, som alle handler aktier via internettet. Handlerne

er foretaget fra maj 1999 til marts 2002 – altså før, under

og efter it-boblens brist. Han konstaterer, at investorerne

omsætter porteføljen mellem 2 og � gange om året og at de

således holder aktierne mellem 50 og 180 dage.

Omsætning er lig tabDe, som omsætter deres aktier meget, har desværre ikke

bedre resultater end de passive og inaktive investorer –

tværtimod, det er decideret skadeligt for afkastet at handle

meget. Depoternes størrelse har dog en meget betydelig

indfl ydelse på handelsaktiviteten: i de mindre depoter bliver

der handlet meget og jo større depotet bliver desto min-

dre bliver handelsaktiviteten og dermed de procentuelle

omkostninger til gebyrer. overordnet er det dog således, at

investorerne i gennemsnit opnår et resultat, der er 8,5% p.a.

mindre end markedet.

Dette fænomen har vi hørt i Danmark. Peter Wendt, tidli-

gere sekretariatschef i investeringsforeningsrådet, udtalte i

2003 til berlingske tidende følgende:

”Investeringsforeninger vil aldrig kunne ligge foran de

indeks, de følger, fordi de har omkostninger til kurtage,

depoter,administrationmedvidere.”

man fristes til at tilføje:

Mange undersøgelser viser dog, at private investorer på

egenhåndfåretafkastlangtundermarkedsafkastet.Ogi

dénoptiktilførerinvesteringsforeningerværdi–udoverrisi-

kospredningen.

f o r m u e m a g a s i n – o k t o b e r 2 0 0 5 1�

i usa er der lavet utallige undersøgelser omkring de privates

handel med aktier. overordnet betegnes det Odd-lot the-

ory. en lot er 100 stk. aktier. De private handler ofte et skævt

eller odd antal aktier. Derved kan man følge disse handler

og komme til samme resultater, som anders anderson har

gjort det i sin undersøgelse. På new York stock exchange

ligger den enkelte aktie i gennemsnit 11 måneder i depotet

hos investoren, før den handles videre1). noget tyder altså

på, at det er et globalt fænomen – at private investorer køber

andele af virksomheder og sælger dem igen efter kort tid.

Det er svært at forestille sig a.P. møller-mærsk sælge P&o

nedlloyd om 2-5 eller måske 10 måneder igen – de kender

også til det med de gode øjne og de dårlige ører.

Omvendt timingDe private investorer køber ofte aktier, når de er steget og

sælger dem igen, når de er faldet. Den opmærksomme inve-

stor regner, undersøger, vurderer og sammenligner selska-

ber og alternative investeringsmuligheder inden han hand-

ler. man skal kunne udelukke al uvæsentlig information og

ikke blive påvirket af psykologien i markedet.

Alt er relativtPeugeot havde i sommer problemer med nogle af deres

30�-modeller, som viste sig pludselig at kunne selvantænde.

Problemerne var lokale og Peugeot havde regnet sig frem

til, at det måske kunne dreje sig om 22.000 biler. medie-

eksponeringen var imidlertid enorm: i Danmark var det fl ere

gange i tV-avisen, nyhederne og dagbladene. nervøse bil-

ejere turde knapt sætte bilen i garagen – og sikkert med god

grund. og indrømmet – der er da gode billeder i sådan en

historie, når den lander midt i sommerferien.

Private investorer kunne måske derfor blive nervøse for at

købe aktier i Peugeot eller måske sælge ud af den eksiste-

rende portion aktier. Peugeot fremstiller fl ere end 3 mio.

biler om året. Dermed udgør al virakken højst 0,�5% af de

biler, der produceres på et år.

for aktieanalytikeren er det dermed IKKE en væsentlig grund

til panik, men blot endnu et eksempel på informationsstøj

og uvæsentlig information, der kan få investorerne til at

træffe panikagtige valg, der skader deres investeringsafkast

over tid.

Luk ørernemit råd til investorerne er derfor at lukke ørerne, åbne øjne-

ne og se på investeringerne med en lang tidshorisont. resul-

taterne vil forbedres og det vil være muligt at opnå en mere

kalkuleret risiko. køb fl ere aktier end umiddelbart påtænkt.

selv et dårligt scenario for en investering med 100% i aktier

vil klare sig bedre end et rigtig godt scenario med 100% i

obligationer – hvis man investerer med en horisont på mere

end ca. � år.

1) Yahoo finance, How long does the typical investor hold on to a stock?, mark Hulbert, 6 juli 2005

> Nokbrænderderenbil–mengåikkeiaktiepanikafdengrund!


Nationalbanken advarer mod højrente-obligationer”Det er på tide at gøre investorerne

opmærksom på, at den højere rente

afspejler en tilsvarende højere risiko.

ofte er risiciene komplekse og svære at

gennemskue. Derfor opfordrer jeg til,

at man tænker sig godt om.” advars-

len kommer fra nationalbankdirektør

Jens thomsen, som nu løfter pegefi n-

geren overfor de mere og mere eksoti-

ske obligationer, som præsenteres for

de danske investorer. (børsen)

NationalbankdirektørJensThomsen(tv)advarermodrisikoenihøjrenteobligationer.

På de nyligt afholdte generalforsam-

linger i formueplejeselskaberne rejstes

spørgsmålet om hvorfor formuepleje

ikke investerer i højrente-obligationer

– der jo gennem de senere år har givet

pæne afkast. svaret er, at vi ligger helt

på linie med nationalbanken. Heller

ikke her er der nogen ”gratis frokost”

– investorerne får en lidt højere rente

mod til gengæld at påtage sig risikoen

for om obligationsudstederne kan

betale lånet tilbage samt usikkerhe-

den for valutakursen.

Finansanalytikere forventer uændret lav rentemere end 90% af de professionelle

analytikere forventer uændret eller

endda faldende rente de kommende 4

måneder, mens 80% forventer at det

lave niveau fortsætter endnu mindst

12 måneder. Det viser en opinionsun-

dersøgelse blandt 235 deltagere på et

rentemøde i Den Danske finansana-

lytikerforening i september. Vi har før

taget fejl, men formuepleje har stadig

forventning om stigende rente og læg-

ger vores dispositioner derefter. Ved

indgangen til 2005 viste et rundspørge

foretaget af bloomberg, at 90% af

investeringsbankernes valuta-analyti-

kere mente, at usD ville falde ved årets

start. usD steg imidlertid 12% overfor

euro i første halvår.

If everyone is bullish, who is left to

buy?

Halv mia. i LimiTTellus og Epikuri august gennemførtes aktieudvidelser

i epikur og Limittellus selskaberne.

med en samlet tegningssum på 530

mio. kroner oversteg interessen alle

forventninger og det har derfor været

muligt at åbne for yderligere emissio-

ner i Penta og Limittellus i september

og oktober. resultaterne af disse emis-

sioner er ikke kendt ved redaktionens

afslutning men offentliggøres på www.

formuepleje.dk. Den store efterspørg-

sel har betydet, at vi har kunnet udvide

aktiekapitalen syv gange det seneste år

- 500 nye kunder har tegnet formue-

pleje-aktier for i alt 1,� mia. kr.

Set og sket

KristianR.HansenMarketingkoordinator

FormueplejeA/SFormuepleje åbner i Københavnefter knapt tyve år med domicil i Århus

åbner formuepleje a/s nu kontor i

københavn. ”efterhånden kommer

en tredjedel af vores 2500 kunder fra

sjælland, så vi fi nder det naturligt også

at være repræsenterede i københavn”,

siger den kommende leder af formue-

pleje københavn, regionschef og part-

ner torben Vang-Larsen.

Vi har valgt en placering ved tuborg

Havn i Hellerup ud fra fl ere praktiske

hensyn – ikke mindst tilgængelighed.

Det skal være nemt at komme i kon-

takt med os, og vi ved jo at mange af

vores kunder kører lige forbi tuborg

Havn, hvor det er nemt at fi nde en

parkeringsplads. torben Vang-Larsen

forventer dog ikke at komme til at sid-

de hele dagen bag skrivebordet, idet

det fortsat vil være muligt at få besøg

af en formuerådgiver på kontoret eller

hjemme.

Den nye adresse bliver:

> formuepleje a/s

tuborg boulevard 12

2900 Hellerup


Nyt domicil i Århusformuepleje fl ytter i november til

nye og større lokaler i Højhuset ved

bruuns galleri i Århus. efter mange

år i Vestre Palæ som nærmeste nabo

til aros kunstmuseum er rammerne

nu ved at være for snævre og vi har

valgt at fl ytte nogle hundrede meter.

i Højhuset får vi mere plads og får

samlet alle medarbejdere på én etage

- i modsætning til de nuværende to.

også mødelokaler og rådgivnings-

faciliteterne forbedres, idet vi nu i

højere grad får mulighed for at til-

byde vores kunder en individuel råd-

givning. Vi glæder os til at slå dørene

op i november!

Den nye adresse bliver:

> formuepleje a/s

Højhuset

Værkmestergade 25

8000 Århus C

Seminarrække med Jyllands-Posten og Deloitteformuepleje har i oktober afholdt

en seminarrække omkring skat og

investering i samarbejde med Jyl-

lands-Postens JP master og revisions-

selskabet Deloitte. På møderne kom

vi omkring de mange muligheder og

faldgruber i investeringsuniverset,

mens Deloitte viste vej gennem skat-

tesystemet. såfremt du er interesseret

i at deltage i lignende arrangementer

i fremtiden er du velkommen til at til-

melde dig vores elektroniske nyheds-

brev på www.formuepleje.dk.

Generalforsamlinger med de netop afl agte årsrapporter

er omlægningen af regnskabsperio-

der gennemført og alle formueple-

jeselskaberne har nu regnskabsår fra

1/� til 30/6. Der blev således afholdt

ordinære generalforsamlinger i alle

selskaber i september. På generalfor-

samlingerne præsenteredes oplæg til

justering af selskabernes profi ler (se

artikel side 12-15) ligesom de forelø-

bige sonderinger omkring børsnote-

ring blev fremlagt. begge dele blev

positivt modtaget og bestyrelserne

arbejder nu videre med planerne.

i formuepleje Pareto blev bestyrel-

sens forslag om at åbne for op til

�0% aktier vedtaget i enstemmighed.

implementeringen af aktiestrategien

er efterfølgende iværksat.

Nye partnere i Formuepleje formuepleje a/s har med virkning fra

1. oktober 2005 optaget to nye part-

nere i ledelsen. De to nye partnere er:

Søren Astrup

Investeringschef

søren astrup kom til

formuepleje i 2002

som investeringschef

med ansvar for for-

mueplejes samlede

portefølje. Han er 36

år, uddannet cand.oecon. fra Århus

universitet og har tidligere været por-

teføljemanager og aktieanalytiker i

sydbank. Han er desuden ekstern lek-

tor på Handelshøjskolen i Århus.

Torben Vang-Larsen

Regionschef

torben Vang-Larsen

kom til formuepleje

i 2004 som regions-

chef for sjælland med

ansvar for kundepleje

og bliver leder af det

kommende formuepleje københavn.

Han er 3� år, bankuddannet samt HD

(f) og har tidligere været investerings-

chef i s|e|b Private bank i københavn.


i 1980’erne var japanske virksomheder genstand for vest-

lig både for- og beundring. såvel den akademiske elite som

populærvidenskaben dyrkede det japanske fænomen ”kei-

retsu”, der blev anset som hemmeligheden bag Japans suc-

ces. ”keiretsu” dækkede over et virksomhedsnetværk, der

mest af alt mindede om et broderskab virksomheder imel-

lem. krumtappen var typisk en bank og for virksomhederne

i netværket betød det attraktive kreditvilkår og adgang til

lukrativ fi nansiering. for banken betød det gode udlånsmu-

ligheder og kontrol med låntager. synergien og rationalet i

konstellationen forekom eminent. senere skulle denne vise

sig katastrofal.

Økonomiens storhed og faldDrevet frem af øget eksport voksede det japanske samfunds

velstand til stadighed. Dette satte sit tydelige mærke på det

japanske ejendomsmarked, der oplevede prisfastsættelse

tilsyneladende uden loft. i slutningen af 1980’erne kostede

en kvadratkilometer jord nær kejserpalæet det samme som

hele Californien. Velstanden resulterede dog ikke i øget for-

brug hos befolkningen – tværtimod. i stedet for at forbruge,

sparede japanerne blot endnu mere op – hvilket ramte hjem-

memarkedet hårdt. stille men sikkert bevægede Japan sig

mod langstrakt recession - uden forbrug forsvandt væksten

i den hjemlige økonomi. modsætningen ses i usa, hvor fal-

dende opsparing forplantede sig direkte til øget forbrug og

stigende vækst i den hjemlige økonomi.

Banksektoren insolventejendomsmarkedets kollaps og recessionen i den japanske

økonomi betød, at den samlede japanske banksektor var

tæt på konkurs. bankernes ”keiretsu” blev i sidste instans

mange bankers endeligt. ikke blot steg antallet af konkur-

ser betydeligt i 1990’erne, men også det gennemsnitlige tab

per konkurs steg markant. en redningsaktion blev iværksat

af staten, der dels skød penge i den konkurstruede bank-

sektor, dels etablerede en fond, revitaliseringsfonden, der

overtog konkurstruede selskabers dårlige lån.

Japan – Storhed og Fald… men hvad nu?

15årsafmatningsynesafløstafforsigtigfremgang.Enhårdhændetoprydningibanksektoren,stigendeejendomspriserogspirendefor-brugeroptimismeermidlertil,atJapanefterflereårsfraværatterkanmanifesteresinpositionsomenøkonomisksupermagt.

NicolaiBorcherHansenSeniorkapitalforvalter

FormueplejeA/S

Himmelflugt og kollapsPrisudvikling på jord i Japan

19811979 1983 1985 1987 1989 1991 1993-40%

-20%

0%

20%

40%

60%

Stigning pa.

> Kilder:JapanRealEstateInstitute,FormueplejeA/S

Opsparingskvote per kr. 100

1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 20040

5

10

15

20

25

30

35 USA Japan

> Kilde:Min.ofInternalAffairs,BureauofEcon.Analysis


Japan i dagmange investorer har med rette tvivlet på, om tilstandene

i Japan anno 2005 vitterlig er anderledes end i de tidlige

1990’ere. formueplejes holdning er, at der er en markant

forskel. banksektoren er krumtappen i enhver økonomi.

således har restruktureringen af bankerne skabt fornyet tiltro

til stabiliteten i den japanske økonomi. Det globale opsving

og fl ere år med restrukturering har sat tydelige spor i den

japanske eksportindustri. Prisfastsættelsen (målt ved P/e) på

japanske aktier er blevet regulær billig, og virksomhedernes

fokus på omkostningerne betyder, at forrentningen af

aktionærernes investerede kapital atter er stigende.

Ejendomsmarkedet – nøglen til vækstforbrugeroptimisme stimuleres typisk af et stigende ejen-

domsmarked. De seneste tal for ejendomsmarkedet viser en

stigning på 2% - første stigning siden 1991. at fremgangen

utvivlsom er anderledes denne gang, vidner de markante

prisstigninger på luksuslejligheder i tokyo om. Prisstigning

på ejendomsmarkedet giver typisk boligejeren en psykolo-

gisk oplevelse af velstand. Denne oplevelse er selvforstær-

kende, og konsekvensen er ofte køb af dyrere boliger og

større forbrug.

Japan – på vej mod ny storhed?i lyset af de positive takter fra den japanske økonomi, vurde-

rer formuepleje, at tiden er inde til at øge investeringerne i

Japan. Vi har specielt fokus på:

• byggeri og ejendomseksponering

• Detail- og luksusgoder

• banker og forsikringsselskaber

Vores klare opfattelse er, at stigende ejendomspriser, spi-

rende forbrugeroptimisme og strømlinede virksomheder

vil resultere i strukturel og langvarig fremgang. således har

Japan ved indgangen til det nye årtusinde atter rejst sig fra

90’ernes fald. som verdens næststørste økonomi har Japan

igen vist sig som kandidat til en af hovedrollerne på økono-

miens globale scene.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

800

600

400

200

0

1.000

1.200

1.400

KonkurserAntal konkurser Gns. tab per konkurs (mio. Yen)

1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004

Aktier på tilbudPris pr. indtjeningskrone (P/E)

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 20050

20

40

60

80

100

Prisudvikling på luksuslejligheder i Tokyo

20012000 2002 2003 2004 200590

92

94

96

98

100

102

104

106

Indeks> Kilde:MorganStanley,FormueplejeA/S


> Kilde:JapanRealEstateInstitute,FormueplejeA/S


størstedelen af Danmarks

befolkning har en opspa-

ring, hvor investeringsstrate-

gien fører til, at de fremover

er tvunget til at spare en

større og større andel af løn-

indkomsten op for at sikre

sig en acceptabel købekraft

i den 3. alder. På lang sigt

udgør dette en trussel mod

væksten og dermed det

danske velfærdssamfund.

Dødsspiralennår renten falder, er det ikke nemt at bestyre en pensions-

kasse:

1) Det bliver umuligt at honorere tidligere udstedte ren-

tegarantier, så der må tæres på reserverne og egenka-

pitalen.

2) Pensionskassernes forpligtelser overfor kunderne bli-

ver større og større, fordi den samme rente anvendes

til at tilbagediskontere de fremtidige udbetalinger til

kunden. renten er nu nået så langt ned, at pensions-

kassernes forpligtigelser ved rentefald vokser krafti-

gere end obligationskurserne stiger.

finanstilsynet kan hverken lide punkt 1 eller 2 og fi nder, at

det udgør en risiko. Derfor pålægges pensionskasserne at

nedbringe risikoen ved at investere mere i ”sikre” obligatio-

ner frem for usikre aktier – såerderstyrpårisikoen!

med det lavere obligationsafkast bliver pensionskunden

– hvis han vil opnå samme pensionsdækning – tvunget til

at øge sine indbetalinger til pensionen fra i dag 10-15% til

20-25% af indkomsten.

Langt hovedparten skal investeres i obligationer, så ”risi-

koen” holdes lav.

Pensionskassernes køb

i obligationsmarkedet

er med til at sende

renten endnu længere

ned - med det resultat,

at det bliver sværere at

honorere de udstedte

garantier og at gælden

til kunderne på papi-

ret vokser. for ikke

at få problemer med

finanstilsynet sælger

pensionskassen aktier

og køber obligationer

– med det resultat, at

renten falder yderli-

gere.

Det lavere afkast gør,

at pensionskunden fø-

ler sig tvunget til at

øge sine indbetalin-

ger til pensionen fra

20-25% til 30-35%.

Om10årskalvimåskespare30-40%afvoreslønoptilpension,bl.a.fordilovgivningenhindrerpensionskasserneiatinvestereudfravalu-eringogsundfornuft.Enstordelafde1.800mia.kr.danskerneharståendeipensionsordninger,administreresalleredeidaginoptimalt.

SørenAstrupInvesteringschef

FormueplejeA/S

Danskernes dødsspiral– ingen spør’ om prisen

Pensionskassernes dødsspiral

Renten falder

Pensionskassers ’risiko’ stiger

Pensionskasser køber obl. frem for aktier

Renten falder

Rekordlav rente medfører lavt afkast

Danskerne tvinges til at spare mere op

Nye midler placeres i obl. frem for aktier


»

Langt hovedparten skal investeres i obligationer, så ”risiko-

en” holdes lav – og renten falder.

når så stor en del af indkomsten spares op, falder forbru-

get mærkbart. som en naturlig følge vil produktionen falde,

arbejdsløsheden stige, huspriserne falde, aktierne falde - og

renten falder yderligere.

Pensionsopsparerne? Ja, de er nødt til at spare en endnu

større del af indkomsten op for at sikre alderdommen. Men,

dererstyrpårisikoen!

Fup eller fakta.Danmarks nationalbank skønnede i 2003, at omtrent 2/3 af

pensionsselskabernes forpligtelser er baserede på garanti-

renter på 4,5 pct. På trods af, at der ikke længere stilles høje

garantier øges volumen i disse ordninger fortsat via indbeta-

linger og afkast. som det ses af fi guren, har en effektiv rente

på en investering i risikofrie 10 årige statsobligationer i store

perioder langtfra kunnet indfri garantierne.

FremtidDanskerne har en samlet pensionsformue på omkring

1.800.000.000.000 kr., hvilket er 25% mere end alle værdier

skabt i Danmark i 2004 målt ved bruttonationalproduktet. et

ganske betydeligt beløb, skulle man mene. men – åbenbart

ikke nok, fordi vi stadig bliver fl ere og fl ere ældre. Det sne-

dige danske pensionssystem, hvor pensionisterne i dag lever

af de nuværende lønmodtageres pensionsindbetalinger, vil

før eller siden bryde sammen, hvis ikke pensionsformuen

vokser betydeligt. Da pensionskasserne ikke kan/må købe

aktier, kan pensionsformuen kun vokse ved at pensionskun-

derne indskyder stadig større beløb.

10-årig rente og garantier efter pensionsafkastskat

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 20050

1

2

3

4

5

6

7

8

Bemærk: Pensionsafkastbeskatningsloven afløste realrenteafgiftsloven i år 2000. I figuren anvendes pensionsafkastbeskatning i hele perioden.

4,5% garanti

2,5% garanti

1,5% garanti

> Kilde:Formuepleje.

> Kilde:DanmarksNationalbank,”Finansielstabilitet”2003.

RentegarantienDen maksimale garanterede rente efter skat, grund-

lagsrenten, som pensionsselskaberne må anvende ved

beregning af pensions- og forsikringsydelser, blev i

forbindelse med fastlæggelsen af det fælles tekniske

grundlag i 1982 aftalt til 4,5 pct. frem til midten af

1994 anvendte pensionsselskaberne grundlagsrenten

på 4,5 pct., hvorefter finanstilsynet nedsatte den til 2,5

pct. i 1999 blev grundlagsrenten yderligere sænket til

1,5 pct. grundlagsrenten gælder hele pensionsordnin-

gens løbetid og de aftaler, der blev indgået indtil mid-

ten af 1994, bærer fortsat en garanteret rente på 4,5

pct. Der er tale om maksimale garanterede renter, og

pensionsselskaberne har frit kunnet vælge at oprette

pensionsordninger baseret på lavere garanterede ren-

ter eller helt uden garantier.


»

at vi i de kommende år kommer til at spare en større del af

indkomsten op er derfor uundgåeligt. fik pensionskasserne

lov til at føre en forsvarlig investeringsstrategi ud i livet, hvor

der tages hensyn til prisfastsættelsen på aktier og obligatio-

ner, ville investeringerne efter alt at dømme se anderledes

ud end i dag.

På trods af laveste renter i over 50 år, og en aktievaluering

som er attraktiv, har pensionskasserne investeret mindre

end 20% i børsnoterede aktier.

Havde pensionskasserne med den nuværende pensionsfor-

mue på 1800 mia. mulighed for at investere 40% i aktier,

ville vi - under forudsætning af at aktier giver 3-5% mere i

årligt afkast end obligationer de kommende 10 år - have 30-

40 mia. mere på opsparingskontoen - efter pensionsafkast-

skat til staten. et ganske stort beløb som svarer til ca. halvde-

len af danskernes samlede pensionsindbetalinger i 2004.

i mellemtiden køber vores pensionskasser masser af obli-

gationer…ingen spør’ om prisen! – menderervelstyrpå

risikoen?

Danskernes dødsspiral

Pensionsopsparing og BNP

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 20150

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

mia. kr. Pensionsopsparing BNP

Bemærk: Pensionsafkastbeskatningsloven afløste realrenteafgiftsloven i år 2000. I figuren anvendes pensionsafkastbeskatning i hele perioden.

> Kilde:SkatteministerietogFormueplejeA/S.

Pensionskassernes investeringer i aktier og obligationer

2001 2002 2003 2004 20050%

20%

40%

60%

80%

100% Aktier Obligationer o.a.

> Kilde:PensionsselskaberneogFormueplejeA/S.

Forudsætninger:Nominelt.BNP.er.vokset.med.4,7%.p .a ..siden.1984.og.kan.antages.at.vokse.med.ca ..3-5%.p .a ..de.næste.20.år ..

Skal.vækstraten.i.pensionsformuen.de.kommende.10.år.blot.minde.om.vækstraten.de.seneste.20.år.på.ca ..10%.p .a .,.skal.der.i.med.den.lave.rente.spares.betydeligt.op ..En.opsparing.placeret.i.obligationsmarkedet.giver.højst.3%.p .a ..efter.pension-safkastskat ..

Med.de.lave.renter.får.obligationsinvestoren.udhulet.sin.købekraft.som.pension-ist,.hvis.ikke.der.spares.en.større.og.større.del.af.BNP.op ..

Pensionsformuen.kan.vokse.ved:

1). Større.del.af.indkomsten.spares.op2). Højere.afkast

Når. pensionskasserne. berøves. mulig-heden.for.at.optimere.afkast.ift ..risiko,.er.der.kun.mulighed.1).tilbage ..


Faktasider

Indre værdi: 221,6 5 års afkastmål: 45%Nettoafkastefterskatogomkostn.

Maks. tab: –10%Maks.formuetabover3-årsperiodermed90%sikkerhed

Ultimo september 2005

OBLIGATIONSBEHOLDNING

LøbetidsfordelingKort. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 82%Mellemlang . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 18%Lang. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 0%

VarighedsfordelingPorteføljens.varighed . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .2,4Futureposition . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..-2,6Samlet.varighed. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..-0,2

Varighed.obl .indeks . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .5,1

Investeringerkr. 4.035 mio.

Kapital-fremskaffelsekr. 4.035 mio.

6% 2019-32: 11% Egenkapital: 20%

Skat: 1%

EUR-lån: 12%

Flexgaranti: 15%

4% 2020-28: 22%

5% 2025-35: 52% CHF-lån: 67%

STATUS

2000 2004 20082002 2006 20101999 2003 20072001 2005 200950

100

75

125

150

175

200

225

250

275

300

325

350

FT World (DKK)

BudgetResultater

Pareto

Worst case

Best case

AFKAST

Afkastmål

Tab – hvor titTabsfrekvens, 1995-2005 1)

RISIKO

3 års rullende tidshorisonter

0% 10% 20% 30% 40% 50%

1) Pareto dog fra 1. juli 1999.

1999-01 2001-032000-02 2002-04

2003-05

FT Worldaktieindeks

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Aktier 50%/Obl. 50%

JPM DanskeObligationer

Pareto 0%

0%

34%

40%

3 års afkast 1999-2005

fremtidige afkastmål og maks. formuetab er forecasts med statistisk usikkerhed.


Faktasider






Europa: 11%

USA: 5%

Flexgaranti: 5%

Asien: 1%Egenkapital: 24%

Skat: 1%

EUR-lån: 11%Kontanter: 1%

4% Flex: 10%

5% 2025-35: 36%

4% 2020-28: 24%

6% 2019-32: 7%

CHF-lån: 64%

STATUS

1996 2000 2004 20081998 2002 2006 20101995 1999 2003 20071997 2001 2005 20090

50

25

75

100

125

150

175

FT World (DKK)

BudgetResultater

Safe

Worst case

Best case

AFKAST

Afkastmål

Tab – hvor titTabsfrekvens, 1995-2005

RISIKO


0% 10% 20% 30% 40% 50%

1995-97 1997-99 1999-01 2001-031996-98 1998-00 2000-02 2002-04

2003-05

FT Worldaktieindeks

-50%

0%

50%

100%

150%

200%

Aktier 50%/Obl. 50%


Safe 4%

0%

34%

40%


STØRSTE AKTIEPOSITIONERSelskabets. aktieportefølje. består. af. 104.selskaber ..Her.er.listet.de.10.største .

%.af.aktiebeh .. 1. A .P ..Møller-Mærsk . .. .. .. .. .. .. . 3,8%. 2. American.Intl ..Group. .. .. .. .. .. . 2,9%. 3. Vestas.Wind.Systems. .. .. .. .. .. . 2,8%. 4. Altria.Group.Inc .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 2,8%. 5. Mitsubishi.Tokyo.Financial. .. . 2,4%. 6. GlaxoSmithKline.PLC. .. .. .. .. .. . 2,3%. 7. ABB . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 2,3%. 8. Conocophillips .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 2,2%. 9. Petroleo.Brasileiros. .. .. .. .. .. .. . 2,1%.10. Aviva . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 2,1%


P L E J E

f o r m u e m a g a s i n – o k t o b e r 2 0 0 5 2�

Faktasider

Indre værdi: 561 5 års afkastmål: 75%Nettoafkastefterskatogomkostn.




%.af.aktiebeh .. 1. Conocophillips .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 3,4%. 2. A .P ..Møller-Mærsk . .. .. .. .. .. .. . 3,4%. 3. Vestas.Wind.Systems. .. .. .. .. .. . 2,8%. 4. Electrolux . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 2,4%. 5. Teva.Pharm ..Industries . .. .. .. . 2,4%. 6. Hewlett-Packard.Co .. .. .. .. .. .. . 2,3%. 7. Altria.Group.Inc .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 2,1%. 8. GlaxoSmithKline.PLC. .. .. .. .. .. . 2,1%. 9. Merck.&.Co ..Inc .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 1,9%.10. Constellation.brands. .. .. .. .. .. . 1,8%



Europa: 16%

USA: 9%


Skat: 1%

EUR-lån: 9%

Kontanter: 3%

4% Flex: 10%

4% 2020-28: 17%

5% 2025-35: 33%

6% 2019-32: 5%

Flexgaranti: 5%

CHF-lån: 61%

STATUS

2000 2004 20082002 2006 20101995 1996 1997 1998 1999 2003 20072001 2005 20090

200

100

300

400

500

600

700

800

900

FT World (DKK)

BudgetResultater

Epikur

Worst case

Best case

AFKAST

Afkastmål


RISIKO


0% 10% 20% 30% 40% 50%


1995-97 1997-99 1999-01 2001-031996-98 1998-00 2000-02 2002-04

2003-05

FT Worldaktieindeks

-50%

0%

50%

100%

150%

200%

Aktier 50%/Obl. 50%


Epikur 5%

0%

34%

40%



Faktasider



Ultimo september 2005P L E -


%.af.aktiebeh .. 1. Mitsubishi.Tokyo.Financial. .. . 2,7%. 2. Sumitomo.Trust.&.banking . . 2,7%. 3. A .P ..Møller-Mærsk . .. .. .. .. .. .. . 2,6%. 4. TDC . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 2,3%. 5. Vestas.Wind.Systems. .. .. .. .. .. . 2,2%. 6. American.Intl ..Group. .. .. .. .. .. . 2,1%. 7. Siemens . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 2,1%. 8. Allianz.AG. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 2,1%. 9. Samsung.Electr ..GDR.0,5. .. .. . 2,1%.10. Phelps.Dodge.Corp .. .. .. .. .. .. .. . 2,0%



Europa: 25%


Skat: 1%

EUR-lån: 7%4% Flex: 5%

4% 2020-28: 11%

5% 2025-35: 26%

6% 2019-32: 5%Flexgaranti: 10%

USA: 14%

CHF-lån: 56%

STATUS

2000 2004 20082002 20061995 1996 1997 1998 1999 2003 20072001 2005 2010200950

100

150

200

250

300

350

400

450

500

FT World (DKK)

BudgetResultater

Penta

Worst case

Best case

AFKAST

Afkastmål


RISIKO


0% 10% 20% 30% 40% 50%

1995-97 1997-99 1999-01 2001-031996-98 1998-00 2000-02 2002-04

2003-05

FT Worldaktieindeks

-50%

0%

50%

100%

150%

Aktier 50%/Obl. 50%


Penta 11%

0%

34%

40%




Faktasider




STØRSTE AKTIEPOSITIONERSelskabets. aktieportefølje. består. af. 5.selskaber .

%.af.investeringer. 1. Formuepleje.LimiTTellus .. .. .. . 2,8%. 2. Formuepleje.Safe. .. .. .. .. .. .. .. .. . 2,4%. 3. Formuepleje.Epikur. .. .. .. .. .. .. . 1,4%. 4. Formuepleje.Pareto. .. .. .. .. .. .. . 1,1%. 5. Formuepleje.Penta .. .. .. .. .. .. .. . 0,3%

Investeringerkr. 829 mio.

Kapital-fremskaffelse

kr. 829 mio.

Flexgaranti: 5%

6% 2016-32: 6%

Formueplejeaktier: 8%Egenkapital: 31%

Skat: 1%

EUR-lån: 16%Kontanter: 17%

4% Flex: 11%

4% 2020: 15%5% 2025-35: 38%

CHF-lån: 52%

STATUS

2000 2004 20082002 20061998 1999 2003 20072001 2005 2010200975

125

100

150

175

200

225

250

275

300

325

350

FT World (DKK)

BudgetResultater

Merkur

Worst case

Best case

AFKAST

Afkastmål

Tab – hvor titTabsfrekvens, 1995-2005 1)

RISIKO



0% 10% 20% 30% 40% 50%

1998-00 2002-042001-03

2000-021999-01 2003-05

FT Worldaktieindeks

0%

20%

40%

60%

80%

Aktier 50%/Obl. 50%


Merkur 0%

0%

34%

40%

1) Merkur dog fra 1. januar 1998.



Faktasider

Indre værdi: 113,8 Relativt afkastmål: bedre end ft World




%.af.aktiebeh .. 1. Alstom . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 3,5%. 2. GlaxoSmithKline.PLC. .. .. .. .. .. . 3,3%. 3. Phelps.Dodge.Corp .. .. .. .. .. .. .. . 3,2%. 4. American.Intl ..Group. .. .. .. .. .. . 3,1%. 5. Aegon. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 3,1%. 6. Mitsubishi.Tokyo.Financial. .. . 2,9%. 7. Adobe.Systems.Inc .. .. .. .. .. .. .. . 2,9%. 8. Novartis.AG . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 2,7%. 9. Sumitomo.Trust.&.Banking . . 2,7%.10. Pfi.zer . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 2,7%

Geografiskfordelingkr. 694 mio.

Sektorfordelingkr. 694 mio.

Asien: 5%Kontanter: 8%

USA: 34%

Europa: 53%

Materialer: 4%

Industri: 21%

Forsyning: 2%

Telekom: 10%

IT: 10%

Medicinal: 15%

Finans: 23%Stabiltforbrug: 4%

Cykliskforbrug: 11%

STATUS – Aktieportefølje

20082006 20072005 2010200980

120

100

140

160

180

90

130

110

150

170

190

200

FT World (DKK)

LimiTTellus

Worst case

Best case

AFKAST

Regionsfordeling

AKTIEFORDELING

LimiTTellus VerdensindeksetDiff. ift. FT World: 57%

Sektorfordeling LimiTTellus Verdensindekset

Diff. ift. FT World: 42%

Europa USA Japan EmergingMarkets

Energi

Materialer

Industri

Cyklisk forbrug

Stabilt forbrug

Medicinal

Finans

IT Telekom

Forsyning

0%

5%

10%

15%

25%

20%

0%

10%

20%

30%

50%

40%

60%

maks. formuetab er forecasts med statistisk usikkerhed.


Faktasider

Indre værdi: 102.046 Relativt afkastmål: bedre end dansk obligationsindeks

Maks. tab: 0%Maks.formuetabover3-årsperiodermed90%sikkerhed


OBLIGATIONSBEHOLDNING

LøbetidsfordelingKort. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 43%Mellemlang . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 45%Lang. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .12%

VarighedsfordelingOptionsjusteret.varighed .. .. .. .. .. .. .. .2,20

Beholdningkr. 1.106 mio.

Formue fordelt påvarighed

6% 2016-32: 12%

Flexgaranti: 12% 0-1 år : 30%Mere end 5 år: 7%

4-5 år: 5%

3-4 år: 8%

Kontanter: 1%

Udtræk: 4%

Statsobl. 2006-13: 18%

5% 2025-35: 24%

4% 2025-28: 13%

4% 2006: 16%

2-3 år: 37%1-2 år: 13%

STATUS

20072004 2005 2006 2008100

108

104

112

116

102

110

106

114

118

120

Adagio

Worst case

Best case

AFKAST FAKTABOKS.

Stiftet. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. . 24 ..maj.2004

Fondskode. .. .. .. .. .. .. .. .. ..DK0016271638

Afdelingens.CVR .-nr . . .. .. .. .27.63.52.96

Finanstilsynsnr .. .. .. .. .. .. .. .. .. FT ..nr ..11152

Stykstørrelse . .. .. . kr ..100 .000.pr ..andel

Kategori. .. .. .. .. .. .. .. . Danske.obligationer

Type/udbytte. .. .. .. .. .. Udbyttebetalende

Notering. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. Unoteret

Pensionsdepot. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .Ja

Emissionstillæg.0,10%.til.indre.værdi .

Emissionsfradrag.0,10%.fra.indre.værdi .

Kursoplysning. www .formuepleje .dk

. www .xtralist .dk

. Avisernes.fi.nanssektion

maks. formuetab er forecasts med statistisk usikkerhed.

MISSION

Vi søger langvarige kunderelationer via størst muligt afkast med så få bekymringer for investor som muligt

og med mindst mulig administration

Vestre Palæ, Vester allé �

Dk-8000 Århus C

telefon: 86 19 59 11

telefax: 86 19 51 44

www.formuepleje.dk

[email protected]

© fo

rmu

epleje 10

-200

5

FORMUE 2005/03

Documents