Top Banner
nyt DSK nyt nr. 3 maj 2005 DSK
24

DSK nyt 03-2005

Dec 01, 2014

Download

Documents

sidepower
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: DSK nyt 03-2005

nyt

DSK nyt nr. 3 maj 2005

DSK

Page 2: DSK nyt 03-2005

2

Dansk Sidevogns Klub Formand Kasserer Bjarne Hansen Jan Kaae ”K” Fiskerhusene 55 Trolddalsvej 3 2620 Albertslund 8355 Solbjerg Tlf. 43 64 60 71 Tlf. 86 92 75 86 / 40 45 07 27 [email protected] [email protected] Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Thomas Ulf Larsen Dorte Hougaard Andersen Smedestræde 6, Sæby Thorsvej 35 2. th. 4070 Kr. Hyllinge 8230 Åbyhøj Tlf. 46 40 31 42 Tlf. 86 15 28 80 [email protected] [email protected] Bestyrelsesmedlem Suppleant Steen D. Jensen Claus Mølbjerg ”Mulle” St. Blichersvej 35, Kølvrå Peter Freuchensvej 40 7470 Karup 4800 Nykøbing F. Tlf. 97 10 06 14 Tlf. 54 85 85 19 [email protected] [email protected] Suppleant Salg af Klubeffekter Ole Andersen ”Bønne” Sussi Nielsen Sandby 25 Teglmarken 171 4520 Svinninge 8800 Viborg Tlf. 59 46 37 22 Tlf. 86 61 56 78 [email protected] [email protected] Redaktør på DSK nyt og web-side Kontaktperson for tyske medlemmer Tina Molberg Verner Carstensen Trolddalsvej 3 Skovvej 9, Havnbjerg 8355 Solbjerg 6430 Nordborg Tlf. 86 92 75 86 / 25 13 42 68 Tlf. 74 49 05 62 [email protected] Forsiden: Foto fra: General forsamlingen. Artikler og andet materiale der ønskes Fotograf: Jan Kaae

bragt i næste nr. skal være redaktionen i

hænde senest den 10. juni 2005 DSK’s hjemmeside: www.sidevogn.dk

Web kodeord: Du kan få koden oplyst, ved at sende

Næste DSK nyt udkommer i juli 2005. en e-mail til DSK redaktøren.

Page 3: DSK nyt 03-2005

3

Formandens indlæg Så er det forår, og godt i gang med div. arrangementer, glem ikke en god sags tje-neste, KØR JUMBO, dem er der jo nogle stykker af, også et nær dig, kom og glæd en patient med et par timers kørsel, det kan patienten leve lang tid på. Forsikringer, ja de skal jo fornyes engang imellem, jeg skulle bla. bruge en an-svars forsikring, til MC. ja, efter en lille tlf. undersøgelse af flere forskellige sel-skaber, kom jeg frem til priser fra 1000 kr. årligt til 3600 kr. årligt for en ansvars-forsikring, hos den dyreste spurgte jeg også om han havde helt styr på det,? - det mente han.!! Kasko forsikring er det lige så tosset. der er jo enorme forskelle, på prisen. DSK er nok for lille til at kunne komme igennem med en eksklusiv aftale, eller lign. vi har jo haft en engang, men blev sagt op efter en år række, ikke pga. skader, der var kun en, så vidt jeg ved, så økonomien i ordningen var god nok. En lidt større klub, kunne nok få et forsikringsselskab til at samarbejde, og kom-me med nogle realistiske præmier. Jeg har haft kontakt til forskellige forsikrings-selskaber, også dem der påstår at de regner præmien ud efter HK/vægt - forhold og model, men de kan ikke finde ud af, at en sidevogn i de fleste tilfælde, er synet og sammenvejet med MC'en, (så ville en ældre MC. med 48 hk. og sidevogn være billig !! ) nej, de tager modellen til en pris og sidevogn som ekstra udstyr, som får præmien til at stige for hvert 10,000 kr. værdi, den er værd. Samme selskab kan heller ikke skelne imellem en super bike fra 80'erne og en sports MC i dag, de ligger i samme kategori, trods for at den nyere har dobbelt så mange hk. Da jeg skulle bruge ansvars forsikringen, spurgte forsikrings manden, om det var en sports MC. jeg nølede lidt, hvorpå han spurgte om den havde kåbe og sådan, for så var det nok en være racer. ? ? jeg køre i en klub hvor der en del Harley'er, og de forsikre for ingen penge, nogle i Engelske Loyds, som har agent i Køge, der kan man få en kasko, der dækker til over 120,000 kr. for ca. 2200kr. eller de noget dyrere HD. Betaler kun ca. 4500 kr. i helårlig præmie, det kan godt være de ikke er sports MC'er eller har kåber, men de er da udsat noget mere for tyveri, end andre modeller. Forsikringsselska-bet Lloyds tegner kun forsikringer på Harley??? Men det må da gå meget godt for forsikrings selskaberne, der er da kommet flere selskaber til, der vil tegne MC. forsikringer, så forretningen er god nok. også selv om man kan få 20 - 25 % rabat. ?? Hvem betaler dem! Nå, nok om forsikring, nu er der et år til næste gang, jeg skal betale. Det kunne være interessant hvis der var medl. der sendte oplysninger ind om de-res, forsikrings forhold, vedr. MC. sidevogn, ses derude, det er jo en skøn tid vi har.

Bjarne Hansen

Page 4: DSK nyt 03-2005

4

Lidt fra redaktøren Det er dejligt, at der er nogen, der vil skrive til bladet. Jeg har endda 2 historier på 3 sider fra et Norsk medlem, og 2 sider fra K om Primus, som der desværre ikke blev plads til denne gang, så det kommer med i juli bladet.

Tina Molberg

Køb og Salg Nedenfor er der et , hvis du kan finde billede af MC’en på www.sidevogn.dk Købes: Kaleche til EML-GT sidevogn, samt seler til samme. Ring/mail Per Lading tlf. 66 19 36 00/[email protected] (medl. 0430) MZ Sidevogn Ring/mail Knud Feddersen tlf. 75 55 75 12/www.staushede.dk (medl. 0101) Velorex 562 til ombygning, evt. kun fiberkasse uden stel mm. Ring/mail Claus Arildskov 62 24 40 03/[email protected] (medl. 0054) Sælges: Eureka Tunnel Vision CV (årgang 2004) telt, brugt en sæson, inkl. stor ekstra bund. (ny pris 4499,00kr)

Pris: 2500,- kr. Ring/mail Mogens & Cathy Fleron Petersen 32507857/[email protected] Moto Guzzi SP II 1000, godkendt til sidevogn, monteret med Squirevogn, 1985, km. 40,000, skal synes ved handel.

Sælges for højeste bud over 65.000,- kr. Ring/mail Hans Jes Bækkel 54601949/21407287/[email protected] (medl. 0110) Honda CBR 1000 årg. 1990, km 91.473, u. afg. m/ Beringer sidevogn. Der er små revner i kåben. Trænger til en ny lakering

Pris: 56.000,- kr. Ring/mail Claus "Mulle" Mølbjerg 54858519/[email protected] (me.0355) Koni støddæmpere (som nu hedder Ikon) Kan endvidere leveres med stærke fjedre til sidevognskørsel. 1 sæt dæmpere 1.995,-kr. med stærke fjedre 2.245,- kr. 1 monodæmper 2.300,-kr. med stærk fjeder 2.600,- kr. BMW reservedele. Nye og brugte, se mere:www.sidepower.dk (medl. 0225) Yamaha FJ1200, årg. 84 km 65.000. FJ1100 ombygget til FJ1200 årg. 1989, kørt ca. 16.000 km med Mega Comet sidevogn fra 1996, sele til 2, alle org. dele medfølger, gaffel, hjul mm. utrolig flot og velholdt. Nysynet.

Pris: 145.000,- kr. Lars Kjærgaard 75432643/25770190/[email protected] (med0431)

Page 5: DSK nyt 03-2005

5

Yamaha XJ900, sølvmetal, registreret første gang ’99, men ikke kørt før i ’04, monteret med Kyrnos sidevogn (standard kit) samt TCP bundkåbe og WP-dæmpere i foråret ’04. Ekvipagen har kun kørt 7000 km. Må desværre sælges på grund af særlige omstændigheder. Står som ny.

Pris: 179.500,- kr. Kiehn & Lisbeth Rothman 58286031/61780094/[email protected](m.0408) NIMBUS 07-09-1948-m/ acab sidevogn og org./nimbus sidevognsstel den er rød og i rimelig stand.

Pris: 58.000,- kr. Ring til Søren på tlf. 40 32 88 87 (medl. 0238) Vinterdragt meget varm Thermo Boy orange heldragt str. 54 person op til 178, brugt få gange.

Pris: 1.000,- kr. Ring/mail Claus Arildskov 62 24 40 03/[email protected] (medl. 0054) Honda CBX 550 årg. 1986, kørt 82.000 km, hvid, blå, rød

Pris: 21.500,- kr. Ring til Pia Jensen på tlf. 86 94 46 03 (medl. 0128) MC-dæk mitas 400x18 velegnet til sidevogn.

Pris: 385,- kr. MC dæk mitas 350x16-18-19

Pris: 325,- kr. Stort udvalg i andre størrelser, Avon, Continental mm. Ring Knud Feddersen tlf. 75 55 75 12/ www.staushede.dk (medl. 0101)

Arrangementer i 2005

13.-16. maj Jumbo run i Norge, Sarpsborg Kommunes lejrskole, som ligger i Ullerøy, nær den svenske grænse. Mere info: www.sidevogn.com/jumbo.htm

13.-16. maj Ristinge camping på Langeland som de tidligere år, mødes vi og alle er velkomne. Selvforplejning. Info. Verner og Else 74490562 eller www.ristinge.dk

21. maj Jumbo Run i København, hos Lionkolligiet, Tuborgvej. kl. 10.00 til morgenmad, fællestur kl. 11.30 ud af Strandvejen, se lidt af nord Sjælland, og retur igennem Frederiksdal. fælles spisning, T-shirts, tak for i dag kl. 15.30. Info Lion: [email protected] Mogens:32507857/[email protected] Bjarne :43646071.

3.-5. juni 5. sidevognstreffet på Tistel camping i Vik i Norge. Rolig træf for motorcyklister med familie. mere info: www.sidevogn.com/vik.html

11. juni Jysk Jumbo i Nord Jylland 17.-19. juni Jumbo run i Åland i Finland

Page 6: DSK nyt 03-2005

6

6.-13. juli Ferie træf på Barnas camping plads i Gvarv i Norge. Mere info: www.sidevogn.com/ferie.html

10.-17. juli 13. SCCF Int. Sidevognstræf i Frankrig. Mere info på In-ternettet under arrangementer.

21.-24. juli MCTC børnetræf ved Hampen Sø Camping i Hampen, nord for Nørresnede og syd for Silkeborg. Mere info Mere info: www.mctcbt.dk/

21.-27. juli 6 international sidecar gathering of ASB-VZB i Belgien tilmelding senest 10.juli til [email protected] Mere info på Internettet under arrangementer.

29.-31. juli Vestbirk Camping Vestbirk camping. Ved campingpladsen er opsat en bum ved ind-/udkørslen. For at du kan passere bommen, skal du bruge et kort med magnet strimmel, f.eks. sygesikring- eller dankort. Henvend dig i informationen og fortæl, at du er sammen med sidevogns- folkene. Sidevogns-camping foregår på den samme plads som tidligere. Prøv at se på www.vestbirk.dk åben siden med Pladskort, på kortet kommer man ind forneden og skal rundt om hele camping in-formation og til sidst af vejen til venstre og ud af kortet. Lør-dag samler Flemming fra Tobøl campingpengene ind. Yder-ligere info: Flemming på 75 39 83 11

12.-14. august Kongeåtræf 12.-14. august Jumbo run i Lidköping Sverige.

20. august Jumbo på Nygårdsvej, Århus 26.-28. august Euro-Gespann-Treffen i det nordlige af Luxemburg statt.

2.-4. september 28. Int. DSK sidevogns træf Sømosegård, Brædstrup. Husk! Kender du nogle arrangementer, som skal med i DSK nyt, må du gerne sende mig datoerne i god tid. [email protected]

Tina Molberg, redaktør Lær tysk med Werner

Dette billede er fra www.skoler.dk4.dk og tryk på ”Werner Sprache” Der er tyskkursus, med Werner på 2 hjul, men jeg fandt da denne sidevogn.

Tina Molberg, redaktør

Page 7: DSK nyt 03-2005

7

Motorcykel campingpladser Jeg har siden sidste år fundet 4 motorcykel campingpladser, hvor af den ene er en sidevognscampingplads. 2 i Frankrig, en i Spanien og en i Portugal.

Sidevognscampingen ”Camping Caravaning Aux Rives du Tarn Sides of Tarn" ligger i Central Massivet. 144 km nord vest fra Narbonne. se mere på : www.vacair.com Fra Hamburg og til (81340) Courris er der 1596 km De 3 andre pladser har et samarbejde og logo ”Euro-Motorcamping”. Frankrig ”Le Relais Des Sources” ligger 193 km øst for Bordeaux. se mere på : www.relaismoto.com/camping.htm Tryk på accès og du kan se et vej kort (+ hvordan du finder de 2 andre camping) Fra Hamburg og til Vézac er der 1434 km Fra Courris til (24220) Vézac er der 230 km Spanien ”Toca da raposa” se mere på : www.anzanigo.com/inicio.html Tryk på ”oferta moteros” bladre nogle sider ned og teksten er på engelsk og i bun-den af siden er der et vej kort, til at finde frem til pladsen. Fra ”Le Relais Des Sources” (F) til (22830) Anzánigo er der 514 km . Fra ”Sides of Tarn” (F) til (22830) Anzánigo er der 438 km Portugal ”Camping Anzánigo“ se mere på : get-me.to/portugal Fra Anzánigo (E) til (3400) Oliveira do Hospital (P) er der 808 km K og jeg har planer om i vores sommer ferie, at besøge nogle af campingpladser-ne og måske dem alle 4, jeg vil skrive lidt i september bladet. Kilometer afstanden har jeg fundet ved hjælp af www.viamichelin.co.uk . Jeg har skrevet km fra Hamburg, da de fleste skal igennem Hamburg og du ved selv, hvor mange km. du skal køre til Hamburg, som du så skal lægge til.

Tina Molberg, redaktør

Page 8: DSK nyt 03-2005

8

Motorcykeldagbog 11. – 12. marts 2005: forårsfornemmelser og popmusik Fredag den 11. marts skinner solen fra morgenstunden og med et står det klart, at foråret nu endelig er kommet! Efter morgenmaden går vi alle fire fulde af for-ventning de få hundrede meter over til garagen, hvor vores femte familiemedlem gennem vinteren har stået godt og lunt – tror vi! Som vi maser lidt med portens låger – en dyne af sne er føget hen foran lågerne - viser det sig, at hængslerne ik-ke længere er fæstnet i selve porten – de fingertykke skruer har simpelthen givet op for den tærende rust, og er mere eller mindre forsvundet. Og som vi får åbnet porten rammer duften af fugtig kalk os – og vi opdager at vand – smeltevand vel-sagtens – driver ned af portens indersider, og ned af garagens vægge. Inden for at ekvipagen dækket af dels et dækken og desuden af et lag af hvide flager! – Hvad? Ved nærmere eftersyn viser det sig at loftet drysser ned i småstykker! (Selvom det absolut er en lortegarage, uden for hvilken det lugter af pis, så var det alligevel med en vis ærgrelse at vi netop har modtaget beskeden om at byggeriet, grundet områdets stadigt stigende ejendomspriser, skal jævnes med jorden, og grunden bebygges med noget mere eksklusivt. Æv, det er surt at blive boligløs). Ud på eftermiddagen er kværnen køreklar. Ud over installering af batterierne har klargøringen bestået mestendels af kærlig berøring og blikke, og nu er det endelig tid til at finde lædertøjet frem, - de lange uldne og de varme handsker var derimod ikke at finde i skyndingen. Pyt, det er forår og mens jeg som den sidste i flokken iklæder mig dresset nynner jeg med en hvis tilfredsstillelse: ”bukserne strammer de rigtige steder …” (fra sangen ”Minus til plus”, Shubidua 7 (1980) – den med storken!). Med solbriller og sommerhandsker, af sted vi drager! Det er glædeligt at være der igen – men det bliver, måske ikke særligt overraskende, hurtigt pisse-koldt. Med vandrette hænder mod styret mindskes vindmodstanden og dermed nedkølingen af mine fingre. Alligevel indtræffer følelsesløsheden, og alt er godt! Vi overnatter i Nordjylland, og dagen der på er vi forbi Lunø, nu i en lånt bil, og han fortæller os, at han allerede havde fået melding om, at en Kyrnos fredag aften var set på E45 i nordgående retning. Hans umiddelbare reaktion havde været: ”så-dan gør man jo bare ikke!”. Vores handling blev således mødt med en vis impo-nerthed – (eller var det mon med antagelsen af, at vi er nogle tåbelige ignoranter) blandt en af de tunge drenge – hvilket gjorde det ganske utænkeligt for os at ænd-re planer, kaste håndklædet og krybe hjem med DSB! Og dette til trods for at det fortsat sneede gedigent. Da vi senere på dagen kører hjem ad - ad småveje mod motorvejen – ligger der et pænt lag af sne og visse steder nogle noget større fyge-bunker. Jeg sidder der bagpå og tænker – efterrationaliserende vil jeg formode at jeg her befandt mig i en tilstand af kuldevildelse – at der vist et eller andet sted inden i mig er en rigtig vinterkører, der bare venter på at blive sluppet ud - i MSpjæt og blå overall fra Kansas.

Page 9: DSK nyt 03-2005

9

En time senere drejer vi ved afkørsel Århus V fra motorvejen. Snart passerer vi skiltet ”Århus C 9” og som ved en magisk kraft vågner vi op fra vores hi (et iden-tisk og lige så magisk skilt findes på motorvejen sydfra). I ryggen har vi den glø-dende solnedgang og inden i min hjelm summer, stadigt kraftigere og kraftigere endnu en popmelodi: ”Lav sol over Århus…” (fra albummet Lugtemandens sang, Gnags (1991). Som vi svinger ind i gården herhjemme kaster jeg et blik ind i sidevognen og mine øjne fanger termometeret, der måler den indvendige tempera-tur. 0,7 grader celsius viser det! Og jeg beslutter mig øjeblikkeligt for at jeg – hvis blot et af mine børn har tisset i bukserne – må melde mig selv til børneværnet – eller hvilken institution, der end måtte tage sig af sager, hvor forældre udsætter deres uskyldige små børn for grov misrøgt. Heldigvis har ingen våde bukser, blot klager datteren over at det gør ondt i hendes små kolde tæer når hun går! Af sted, op på anden og så i bad og lidt kræs (læs: tegnefilm) på dvd’en. Efter denne årets første MC-tur bryder den bedre halvdels længsel efter, eller må-ske rettere trang til, en tohjuler atter ud (i efteråret resulterede hans behov i en minimotorcykel, som selvfølgelig viste sig ikke at leve op til forventningerne (ac-celeration og mc-samvær) - hvad sagde JEG!, og som nu er solgt. Nu begyndte en for mig velkendt proces, hvis første trin er timevis af søgninger på dba.dk og på diverse mc-relaterede sites. De efterfølgende skridt vil være, at jeg vil blive præ-senteret for flere på hinanden følgende lust-bikes (inden for den beskedne ende af spektret), og for et hav af argumenter for, hvorfor det er en nødvendighed at inve-stere i netop denne specifikke kværn (argumenter skifter afhængigt af det givne objekt for forelskelsen, men oftest er det noget med ”langt på literen”, ”stabil”, ”billig, - og dog en rigtig motorcykel”, ”en god commuter” etc.) Jeg ved altså, hvad der kommer! Den første, han har set sig lun på, er en GS500… 22. marts 2005: Social indignation I nogle dage har det efterhånden været for lidt forår til at jeg har følt mig tilskyn-det til en nævneværdig tur på MC’en. Aftenerne (2 i træk) tilbringer jeg med at gense og gengense filmen ”Motorcykeldagbog” (2004) – en film som omhandler den revolutionære Che Guevaras dannelsesrejse. Den billedskønne og på vist nok alle måder uskyldsrene middelklassedreng, den medicinstuderende Ernesto Gue-vara de la Serna og hans ven Alberto Granado bevæger i 1952 tværs gennem La-tinamerika – på en Norton 500 (fra 1934). På motorcyklen, kaldet La Poderosa (the mighty one), og senere - da den definitivt må give op og efterlades – til fods, rejser de i løbet af en periode på 8 måneder sammen mange tusinde kilometer og oplever de - ud over en masse skønner kvinder, - hvorledes kontinentets befolk-ninger lever under vældige sociale uligheder. Filmen fortæller om en af det 20. århundredes store revolutionære skikkelser og samtidig er det en fortælling om eventyr og om venskab. At filmen rummer nogle fantastiske motorcykelscener – vi ser eventyrenes oppakning, der bl.a. inkluderer en hundehvalp, deres styrt, de

Page 10: DSK nyt 03-2005

10

to hovedpersoners nærhed – krop mod krop, - kærligheden til at flytte sig i ver-den, og glæden over det stykke jern, man flytter sig ved hjælp af. Opslugt af rusen fra Latinamerika vækkes jeg modvilligt af ham, der nu har sat sig ved PC’en, og begejstret udbryder: Pegaso! Den er sgu lækker! Og hvis en skadet bygges sammen med en skadet importeret fra Tyskland koster den ikke mere end … (min selektive hørelse beskytter min hjerne mod flere udgydelser…) 24. marts 2005: Mødet med endnu en karakter af historisk væsentlighed Motorcyklen gennemgik i går en mindre foryngelsesproces, hvilket indbefattede udskiftning af såvel det primære og det sekundære batteri. Samtidig er der monte-ret en kontakt der adskiller de to batterier og som sikre mod at startvilligheden ud-fordres af en heftig brug af stereoanlægget i sidevognen. Med andre ord er ekvi-pagen ved at være træfklar! Denne morgen ligger tågen tæt, men der er lovet sol op ad dagen. Kl. 13 mødes velsagtens et par hundrede MC’er, heri blandt os, og efter lidt sparken dæk og et æble, er solen for alvor brudt igennem og fællesturen til Djursland, hvor Touring Campen åbner for i år, er i gang. Mest fantastisk ved selve køreturen er, at vi opdager at logoet for vores tidligere klub, den nu heden-gangne StudMC, kører lidt længere fremme; blot nogle få motorcykler skiller os og logoet. Det er fantastisk – tænk at møde sit logo i levende live, tænk at ligne et logo, eller endnu mere radikalt: tænk at være et logo. Der er nemlig ingen tvivl om, at her har vi logoet himself: en høj ranglet fyr med hestehale og en æggeskal på hovedet, med en rygsæk på ryggen og kørende på en for lille kværn (karakteri-stisk at knæene så stritter opad), det kunne være en GN250, som han vel at mærke sidder en smule skævt på. Det eneste der manglede, er tre-fire bøger flyvende ud af tasken! Vi prøver i farten at fange ham med kameraet på mobilen, men der er for mange sving og han bliver derfor hele tiden væk. På Campen står han af sin kværn og er pludselig ikke længere vores logo. Magien er forsvundet, og vi køber

øl og is og sætter os i solen. Campen byder derudover med hyggeligt samvær med andre

Page 11: DSK nyt 03-2005

11

motorcyklister/ sidevognsfolk, samt på årets første overnatning i telt – jeg er den sidste der ankommer til vores telt og derfor er jeg den, der trækker det korteste strå i forhold til liggeunderlag. Kraftig natlig nedkøling er det eneste minus ved turen – alt andet er bare ren ”feel good”! 27. marts 2005: Om at nyde bl.a. en staude, der spirer … Travlhed med alt muligt andet end motorcykel … Ind i mellem - på autopilot, ind-rømmet, - præsenteres jeg for en lang række potentielle nye familiemedlemmer – 8-9 små kineser-kværne og eksempelvis GS450, ER5, Freewind … 30. marts 2005 Kalechens narvsværtes og sidevognshjulet vinkling justeres (dette i passivform da jeg absolut intet har med projektet at gøre, ud over at dets resultat bekommer mig vel!). 1. april 2005: Tuderi! I går modtog vi med pakkeposten kalechesider som gør det muligt at tage den overdækkende kaleche af for således at køre med åben vogn. Jeg var i dag en tur i vognen for at opleve hvorledes lyd - og vindforhold i vognen ændres efter kalecheskiftet. Og hvilken frygtelig ambiva-lent tur: jeg sad der hvinende, klukkende, bandende – dels af fryd og dels grundet genoplevelsen af hvor pokkers grænseoverskridende det er at lade sig transportere i en sidevogn. Ikke nok med at man mærker vinden, duftene etc. som når man sidder på motorcyklen – man er også i ganske særlig kontakt med kørselsunderla-get hvis strukturer gennemtrænger sidevognens tynde glasfiberbund og forplanter sig ud i ens krop. Og så har man jo absolut intet udsyn til venstre. Jeg havde forestillet mig at kørsel med åben vogn var noget vi skulle benytte os af for at undgå at vores børn skulle gå til i den hede der ved selv blot lidt solstråling skabes indenfor i vognen. Og det er selvfølgelig også en vældig praktisk funktion. Under vores første køretur uden tag går det dog op for mig, at et behageligt inde-klima ikke er den fedeste gevinst ved en åben vogn. Det fede er den kommunika-tion der bliver mulig mellem os alle fire i ekvipagen – vi kan snakke sammen (i det mindste se om der er nogen der forsøger at blive hørt!), og vi kan se hinanden meget bedre – det er bare så pissehyggeligt at sidde og se ned på sine to unger,

Page 12: DSK nyt 03-2005

12

der med deres hjelme (læs: høreværn og uldhuer) og solbriller ligner nogen der kunne have været med i Bjergkøbing Grand Prix! Den fællesskabsfølelse, der kan få en til at tude, får lige et hak mere. 4. april 2005: Arbejde, trædecykel og solskin … … … MZ 251, XT250, XT350, Jawa 350 … (uden jeg på nogen måde har noget imod tohjulere, er jeg lige ved at sige: ”og bla bla bla …”) 7. april 2005: Impulskøb? Efter i nogle dage at have argumenteret for, at al fornuftighed taler for indkøbet af en MZ301’er, laves der nu en aftale om at vi skal have en Suzuki GSX 400X Im-pulse fra ´90 (den sort/ orange satan som de fleste har en mening om, men som kun få synes er fed!). Så den skal vi til Sønderjylland for at hente søndag. Med hans kraftigt forstuvede fod, bliver det mig der skal prøvekøre den og tjekke ud om den funger, som den skal. Dette forhold kan måske gå hen og blive en behage-lighed for ham hvis det viser sig, at Suzuki’en ikke lever op til forventningerne … Nuvel, i hvert fald får vi en rigtig fed tøsekværn, og det synes jeg er ok! 10. april 2005 Den lille Impulse viser sig at være et fint og sødt eksemplar! Jeg kørte den de knap 200 kilometer hjem. Første tøvede jeg lidt - har så godt som ikke kørt sing-lemotorcykel i fire år – og jeg var umiddelbart på vagt over for Impulsens køre-egenskaber, og ikke mindst grundet dens playmobildæk (endda to forskellige) var jeg overordentligt opmærksom på dieselklatter, våde dæksler og deslige. Impulsen er, modsat den flåde vi har stående derhjemme, sensible på gassen – lidt rødhåret tror jeg faktisk – den ligger ved 120-130 km på 7000-8000 omdrejninger. Og in-

den vi når det magiske skilt – Århus C 9 – er vi blevet ganske gode venner. Vel hjemme sikrer besøget hos Fleggaards forbrugshelvede, at jeg kan nyde en Weissbräu, mens jeg genvinder varmen. Pssst! Kan du holde på en hemmelighed? Helt ærligt så tror jeg, at 600 ugentlige kilometer på denne kværn giver ondt i røven…

Dorte Hougaard Andersen (medl.nr. 0398)

Page 13: DSK nyt 03-2005

13

Det 2. Tauerntreffen 28. 01.-30. 01 2005 over Solla-Thurnannsbang (Elefantentreffen). Her en lille tourberetning fra Tauerntræf i Østrig, med et lille besøg på det 49. Elefanttræf i Solla, Thurnannsbang. Vi ville gerne deltage i det 2. Tauerntræf i Østrig (Trieben 1725 m højde). Vi er, Guzzi-Thomas fra Kiel og Bernd fra Husum. Man skal tilmelde sig, og fortælle hvem man er, hvor man har været, hvilken mo-torcykel man kører, et enkelt foto vil også være godt. Det gjorde vi og ventede på en positiv besked. 2 uger senere fik jeg en mail, hjertelig velkommen. (2. Dickschiffe aus Schleswig-Holstein mit Eigenheim und Zentralheizung.). De mente et telt med ovn, rigtigt. Afrejse onsdag aften den 26.01.05, planen var at tage med biltoget fra Hamburg-Altona til München-Øst, retur fra München-Øst til Hamburg-Altona 30.01.05, og-så med biltoget, men det kom til at gå helt anderledes. Vi fik ingen togbilletter til München, men i sidste sekund et returbillet til Ham-burg. Hvad gør vi nu ?, 1200 km på motorvejen ned til Tauerntræf og pakdåsen på Thomas’ Guzzi var utæt, og den skulle holde til Primus og Aurora træf, så Tho-mas sagde nej til motorvejen med Guzzien. Det kunne jeg godt forstå, så kører jeg bare alene, men kan vi ikke køre sammen på din GL 1000er ? spurgte Thomas, jo det gør vi bare. Afrejse onsdag aften den 26.01.05. kl.18.00 fra Büdelsdorf-rasteplads. Vores 1. overnatning var ved en ven af Thomas, som bor i Osterode, det ligger i Harzen. Vi var der ca. kl. 23.15, vejene var sne og isglatte. Aftensmad, en enkelt øl måske to og en dejlig snak, og så hurtigt i seng. Torsdag morgen den 27.01.05. kl.8.00 afrejse i retning Passau-Linz, men vi mi-stede mit sidevognsbaglygteglas, det skulle jo bare være i orden, så vi kom først af sted kl. 10.00. Fra kl.10.00.- 15.30.kun motorvej, det er meget kedeligt, og noget varmt mad kunne vi tænke os. Vi kørte ned på ra-stepladsen Deggendorf, hvor der var skiltet til Elefanttræf. Efter en gang varm mad, var det allerede mørkt, og gennem Østrig om natten ville vi ikke,

Page 14: DSK nyt 03-2005

14

hotel eller pension er alt for dyrt, og nu jooooh Elefanttræf er jo i nærheden, Thomas har aldrig kunnet tænke sig at tage til Elefanttræf, men nu gør vi det bare alligevel og sover i vores telt. Det blev en meget hyggelig aften, jeg viste Thomas hele pladsen, og han var rigtig glad for det. Fredag morgen den 28.01.05. kl. 7.00. Morgenmad, -14 grader koldt, afrejse kl. 9.30. retning Passau-Linz. Ved Passau skete det, at mit brillestel knækkede og det højre glas faldt ned mellem MC og sidevogn, altså ind til Passau. Jeg fik et nyt brillestel og Thomas havde 2 timers small-talk med de forbipasse-rende, der var virkeligt meget morsomt. Da vi nu mistede 2 timer og klokken alle-rede var kl. 12.30, måtte vi tage motorvejen, vi vil jo gerne se en lille smule af Østrig. Men først skulle vi jo købe os en vej Viggente (Straßenmautabgabe) den kostede 4,30€. Bliver det glemt, koster det 150€ i bøde. Kl.15.30 var vi i Trieben som ligger i Steyermarkt, faktisk midt i Østrig. Herfra kørte vi i retning Edelrautenhütte med dejlige små sne og isglatte veje, 10-14 % stigning, det gik da meget fint og vi nåede bomstationen. 2.€ i bom penge for de sidste 4,5 km. op til den store parkeringsplads, vil i sætte snekæder på! det sidste stykke af vejen stiger meget stærkt 16-20 %, nej tak, vi har gode vinterdæk på, så det går nok. En snerydningsmaskine har fræset sig frem gennem 1,5-2, mtr. sne og vi skulle holde øje med personerne som kom slædende nedad (4,5 km. Rodelbahn). Med stigning op til 20 % og i 1-2 gear, vi kom op til den store P-plads, men vi kun ikke se Edelrautenhütten, den ligger 300 mtr. længere op, i 1 gear og op af bakken og ned til teltpladsen. Og nu begynder det vi alle kender, ud med alt skramlet, teltrejsning. Ca. 20 telte på p. pladsen, ca.60 personer oppe i hytten, natten fra fredag til lørdag 20- grader, til søndag 25- grader og meget meget fugtigt. De deltagende personer var rigtig fede (super-spitze). Træfarealet er på et fredet natur område, så vi måtte ik-ke tænde bål på jorden men i en grillstativ, det gik meget fint.

Page 15: DSK nyt 03-2005

15

Søndag hjemrejse, biltoget venter på os to i München-øst, for at køre os tilbage til Hamburg-Altona. Mandag morgen kørte jeg Thomas tilbage til Kiel. Østrig er et meget fint land at køre omkring i, prægtigt landskab, dejlig natur og folk er meget flinke.

Bernd Sopha (Medl.nr.0049)

Mere under http://motorang.heim.at/tauerntreffen2005/index.htm Billeder http://www.stadtammeer.de/tauern

Nye medlemmer

0437 John Dahl Ludvig Holsteins Alle 17 2750 Ballerup 0438 Peter Fisker Harevænget 50 2791 Dragør

Dnepr K750 0439 Tonny Jensen Kurrebrovej 7, Laugø 3200 Helsinge

Yamaha XS 1100 / Velorex

DSK byder de nye medlemmer velkommen.

Page 16: DSK nyt 03-2005

16

Referat Dansk Sidevogns Klubs Generalforsamling

30. april 2005. 1. Valg af dirigent: Mogens Fleron-Petersen. 2. Valg af referent: Dorte Hougaard Andersen. 3. Formandens beretning: Bjarne fortæller om hvorledes klubbens arrangementer er forløbet gennem det forgangne år: DSK Internationale og Under Broen, betegnes som succeser ikke mindst sidstnævnte var præget af stor deltagelse i sammenligning med tidligere år. DSK har i løbet af det seneste år fået 19 nye medlemmer. Bestyrelsen har af-holdt to møder gennem året og har her udover planlægning af arrangementer, be-skæftiget sig med udarbejdelse af forslag til vedtægtsændringer og desuden disku-teret kompensation i forbindelse med bestyrelsesarbejdet (ref.: jf. bestyrelsens di-skussionsoplæg under pkt., 6). Jeremy som gennem nogle år har stået for klubef-fekter (indkøb og salg), har ikke ønsket at fortsætte og der er derfor brug for en ny m/k på posten. DSK Nyt udkommer som hidtil (6 blade om året). Afslutningsvis nævnes veloverståede Jumbo’er med fint fremmøde. Formandens beretning god-kendes. 4. Kassererens beretning Jan Kaae supplerer det udleverede regnskab med oplysninger om endnu ikke be-talte udgifter (det sidste nummer af DSK Nyt figurer endnu ikke som udgift). Forklarer punkt hvor stor beholdning af klubeffekter figurer. Arrangementer i nul, og klubbens økonomi hviler i sig selv. Trods stigende udgifter til blad. Der er se-nest investeret i kopimaskine. Ud over girobank har DSK 2 bankkonti (hvor af en er højrente). Dirigenten spørger forsamlingen om der er spørgsmål til regnskabet. Herefter følger diskussion af bilagskontrol – problematisering af, at blot en bi-lagskontrollant er til stede, samt at bilagskontrollanterne typisk først ser bilagene ganske kort forud for GF, hvilket betyder at normalpraksis (iflg. Dir.) hvor kopi af regnskab underskrevet af bilagskontrollanter udleveres til de fremmødte, ikke kan gennemføres. Dirigent spørger om nogen ved om regnskabet kan godkendes un-der de nævnte forhold. Bilagskontrollant Jens Ø. Christensen forklarer, at han har tjekket og ikke fundet grund til kritik. Dir: kan det godkendes med anmærkning? Regnskabet godkendes. 5. Fastsættelse af kontingent Formanden oplyser, at bestyrelsen ikke ønsker at ændre kontingent (pt. 250 kr. pr. år).

Page 17: DSK nyt 03-2005

17

6. Indkomne forslag (en række forslag til vedtægtsændringer, samt to øvrige for-slag). Valg af to stemmetællere: Jens Ø. Christensen og Tina Molberg. Fremmødte stemmeberettigede tælles, det noteres, at 29 stemmeberettigede er til stede. I § 3, 2. linie (forslagsstiller: bestyrelsen): Fra: Medlemskabet er gyldigt, når medlemsgebyret er betalt Til: Medlemskaber er gyldigt, når kontingent og medlemsgebyret er betalt. Forslaget vedtaget enstemmigt. I § 4, Dagsorden (forslagsstiller Anni Lunø) Fra: 1. valg af dirigent

2. valg af referent 3. formandens beretning 4. kassererens beretning 5. … (etc.)

Til: 1. valg af dirigent 2. valg af referent 3. Godkendelse af referat fra sidste års generalforsamling 4. formandens beretning 5. kassererens beretning 6. … (etc.)

Diskussion af hvad der er kutyme/ hvad der er hensigtsmæssigt i tilfælde af splid i foreningen. Det argumenteres at konsekvens af at et referat eventuelt ikke kan godkendes af det følgende års generalforsamling, er at det derefter rettes til med henblik på at der opnås enighed om referatets indhold. 2 stemmer imod, 27 stemmer for. Forslaget vedtaget. I § 4, pkt. 6 i dagsorden (forslagsstiller: bestyrelsen) Fra: Indkomne forslag og indkomne vedtægtsændringer Til: Indkomne forslag og indkomne forslag til vedtægtsændringer Forslaget vedtaget enstemmigt. I § 4, pkt. 7 i dagsorden (forslagsstiller: bestyrelsen): Fra: (a) Valg af bestyrelsesmedlemmer således at bestyrelsen består af i alt 5

medlemmer, tre medlemmer er på valg i lige, to medlemmer er på valg i ulige år. (b) Valg af 2 suppleanter.

Til: (a) Valg af bestyrelsesmedlemmer således at bestyrelsen består af i alt 5 medlemmer, tre medlemmer er på valg i lige år, to medlemmer er på valg i ulige år. (b) Valg af 2 suppleanter.

Der stilles spørgsmål til hvorledes der holdes styr på hvem, der er på valg. Det ar-gumenteres her overfor, at valg følger personer og at det dermed giver sig selv, hvornår hvem skal på valg. Det undgås ikke, at formand og kasserer kan gå sam-

Page 18: DSK nyt 03-2005

18

tidigt. Claus A påpeger, at det ikke står i vedtægter at bestyrelsesmedlemmer væl-ges for to år ad gangen – det skal på som forslag til vedtægtsændring til næste GF. Forslaget vedtaget enstemmigt. I § 4, 1. linie efter dagsorden (forslagsstillere: bestyrelsen + Ole ”Bønne” Ander-sen) Fra: Der foretages skriftlig afstemning, når det drejer sig om valg af bestyrelse

og vedtægtsændringer, og hvis mindst 10 % af de fremmødte kræver det. Ved personvalg dog kun hvis der er mere end en kandidat.

Til: Der foretages skriftlig afstemning, når det drejer sig om valg af bestyrelse og vedtægtsændringer, og hvis mindst 10 % af de fremmødte kræver det. Ved personvalg dog kun hvis der er flere kandidater end ledige bestyrel-sesposter.

Til: Der foretages skriftlig afstemning, når det drejer sig om vedtægtsændrin-ger og ved valg af bestyrelse, såfremt der er flere kandidater end ledi-ge bestyrelsesposter, eller hvis mindst 10 % af de fremmødte stemmebe-rettigede kræver det.

Bestyrelsen ønsker Bønnes forslag (sidstnævnte) behandlet først, da det er mest vidtgående. Claus A præciserer ”stemmeberettigede” til ”fremmødte stemmebe-rettigede” (det ændres, og er oven for, samt i det efterfølgende forslag markeret med fed kursivering). Der stemmes herefter om Bønnes forslag. Forslaget vedtaget enstemmigt. I § 4, 5. linie efter dagsorden (forslagsstiller: Ole ”Bønne” Andersen) Fra: Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, dog kræver vedtægts-

ændringer 2/3 majoritet blandt de fremmødte medlemmer. Til: Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, dog kræver vedtægts-

ændringer 2/3 stemmeflertal blandt de fremmødte stemmeberettigede. Præcisering af stemmeberettigede (fed kursivering). Forslaget vedtaget enstemmigt. I § 4, 7. linie efter dagsorden (forslagsstiller: Ole ”Bønne” Andersen) Fra: Beslutning om foreningens ophævelse kræver ¾ af samtlige medlemmers

samtykke. Til: (linie slettes) Forslaget vedtaget enstemmigt. I § 4, 8. linie efter dagsorden (forslagsstiller: Ole ”Bønne” Andersen) Fra: Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af de fremmødte

medlemmer Til: Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af de fremmødte

stemmeberettigede. Forslaget vedtaget enstemmigt.

Page 19: DSK nyt 03-2005

19

I § 4, sidste 2 linier (forslagsstillere: bestyrelsen + Tina Molberg (redaktør)) Fra: Forslag og forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på general-

forsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før. Til: Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være be-

styrelsen i hænde senest 8 dage før denne, forslag vedr. vedtægtsæn-dringer dog senest 10. februar samme år.

Til: Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være be-styrelsen i hænde senest 8 dage før denne, forslag vedr. vedtægtsæn-dringer dog senest 1. februar samme år.

Argumenter for de to ændringsforslag er bedre tid til forberedelse/ offentliggørel-se af forslag i bladet. Der stilles spørgsmålstegn ved om offentliggørelse i bladet er så væsentlig når det (jf. deadlines, redigerings-, trykke- og distribueringstid) betyder at proceduren kommer til at strække sig over flere måneder. Alternativt, foreslås det, kunne forslag offentliggøres på nettet. Der stemmes om de to forslag i ovennævnte rækkefølge. 16 stemmer imod, 0 for, 12 undlader at stemme. Forslaget er faldet. 6 stemmer imod, 18 for, 4 undlader at stemme. Forslaget er faldet. I § 6 (forslagsstiller: Anni Lunø) Fra: Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse, der består af fem medlem-

mer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og kasserer … Til: Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse, der består af fem medlem-

mer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og kasserer. Det til-stræbes, at formand og kasserer ikke går på valg samme år…

Det problematiseres, at forslaget ikke gør andet end at vejlede. Der stemmes efter en diskussion, hvori repræsenterede synspunkter knytter an til, at det så vidt mu-ligt tilstræbes at formand og kasserer ikke er på valg samme år. 18 stemmer imod. 11 undlader, 0 for. Forslaget er faldet. Samtidig noterer Generalforsamlingen, at det tilstræbes, at formand og kasserer ikke går på valg samme år, og at man må forholde sig til problematikken i forbindelse med udarbejdelsen af en forretningsorden. I § 7, 4. linie (forslagsstiller: bestyrelsen) Fra: Ved indmeldelse betales et gebyr på kr. 25 Til: Ved indmeldelse betales et gebyr på kr. 50 Forslaget vedtaget enstemmigt. I § 7 9. linie (forslagsstiller: bestyrelsen) Fra: Foreningens regnskab løber fra 1. april til 31. marts Til: Foreningens regnskabsår løber fra 1. april til 31. marts Forslaget vedtaget enstemmigt.

Page 20: DSK nyt 03-2005

20

ØL og pause 7. Indkomne forslag (fortsat) (Forslagsstiller: Anni Lunø) For at begrænse de øgede udgifter til forsendelse og trykning foreslås det, at DSK Nyt fremover ”kun” udkommer hvert kvartal. Forslaget vil give redaktøren mere luft til indhentning af relevant stof og vedligehold af hjemmesiden. Endvidere er digitaliseringen efterhånden så udbredt, at hovedparten af medlemmer, imellem bladudgivelserne, vil kunne følge eventuelle opslag og lignende på www.sidevogn.dk Idet klubbens økonomi hviler i sig selv, og redaktøren gerne vil fortsætte sit ar-bejde som hidtil (dog med det forbehold at hun ikke længere vil rykke efter stof, men at bladet i stedet kan svinge i omfang fra udgivelse til udgivelse (ca. 20-28 sider), ønsker bestyrelsen at DSK Nyt fortsat skal bestå af 6 årlige udgivelser. DSK Nyt ligger i en elektronisk udgave på hjemmesiden, og behovet for et fysisk blad diskuteres. Den siddende bestyrelse lægger vægt på vigtigheden af et fysisk blad, ikke mindst idet ikke alle er på nettet. Muligheden for aktiv fravælgelse af DSK Nyt i fysisk form diskuteres. Anni Lunøs forslag var ment som et oplæg til diskussion, og det resulterer ikke afstemning. Beslutninger vedhørende DSK Nyt er hidhørende i bestyrelsen. Det foreslås, at en forretningsorden skal indeholde pkt. om DSK Nyt. Bestyrelsen ønsker at generalforsamlingen diskuterer, ændrer og tager stilling til indholdet af følgende punkter: Bestyrelsen, bestyrelses suppleanter, redaktøren og tøjmand: 1. Er kontingent fri 2. Får dækket transportudgifter til møder, herunder bro- eller færgebillet som

dækkes efter statens laveste takster. Transportudgifter i forbindelse med mø-der som afholdes under DSK arrangementer dækkes ikke.

3. Under deltagelse i DSK arrangementer er tilmeldingsgebyr og forplejning eks-klusiv drikkevarer gratis. Under DSK arrangementerne kan bestyrelsen til-dele eventuelle frivillige hjælpere samme privilegier.

De nævnte punkter knytter sig til en praksis, der har været gældende for DSKs be-styrelse i en årrække, og som den siddende bestyrelsen har haft ønske om at dis-kutere. Formålet er at synliggøre og nedskrive retningslinier for praksis. Under generalforsamlingens diskussion er der enighed om, at ovennævnte punkter er ri-melige, blot ønskes en præcisering af betydningen af ordet ”forplejning”, der dis-kuteres, og der nås fuld enighed om præciseringen: ”forplejning eksklusiv drikke-varer” (tilføjet punkt 3, fed kursivering). 7. valg af bestyrelsesmedlemmer: To bestyrelsesmedlemmer er på valg, hhv. Bjarne Hansen og Lars Rønnedal. Rønnedal har siden hen oplyst, at han ikke modtager genvalg. Bjarne genopstiller,

Page 21: DSK nyt 03-2005

21

Sten D. Jensen stiller op. Da ingen øvrige kandidater melder sig og ingen gør ind-sigelser mod de to, genvælges/ vælges de to uden decideret valg. Claus ”Mulle” Mølbjerg vælges igen som suppleant. Ole ”Bønne” Andersen vælges ligeledes som suppleant. 8. Valg af to bilagskontrollanter Anton H Sørensen ønsker ikke genvalg, Jens Ørum modtager gerne genvalg. Jens Ørum og Maria Walsted Wagner (som ikke er til stede, men som på forhånd hav-de accepteret posten) vælges. 9. Evt. Kontaktperson til tyske medlemmer. Verner har hidtil varetaget kontakten, han spørges om han fortsat ønsker det og om der er brug for en sådan kontaktperson. Pt. er der ca. ti tyske medlemmer. Verner vælger at fortsætte som kontaktperson i det omfang, der er behov. Tøjmand m/k søges Bjarne fortæller om hvad det indebærer, det kræver plads, tid og lyst, indkøb på egen hånd efter aftale med bestyrelsen, eller andre muligheder. Efter en mindre diskussion af indkøb, varelager, hvad der sælges, hvad posten indebærer melder Susie Nielsen sig til at stå for salg og opbevaring. Indkøb tager bestyrelsen sig af/ Jan K har kontakter. Kørekursus Bjarne fortæller, at bestyrelsen har gjort sig overvejelser om arrangering af køre-kursus, og at interesseredes ideer ønskes. Bjarne præsenterer bestyrelsens løse forslag til den praktiske udformning af et sådan arrangement (Selvforplejnings-weekend, ikke nødvendigvis i forbindelse med GF, tænkt som tilbud til erfarne såvel som mindre erfarne kørere). Enkelte fremmødte udtrykker deres gode erfa-ringer/ ønsker om mere konkret oplæg fra bestyrelsen. Thomas Ulf Larsen opfordrer til, at medlemmerne ikke skal holde sig tilbage med at præsentere holdninger/ ideer over for bestyrelsen. Respons er altid velkommen! En fremmødt ønsker scrollbar sider på web’en – Tina vil ordne det. Ellers minder Bjarne om Jumbo! Og Mogens oplyser om, at en ny fransk camp er åbnet. Da ingen herefter udtrykker ønsker om at bidrage yderligere til GF 2005, takker dirigenten for god ro og orden!

Dorte Hougaard Andersen.

Page 22: DSK nyt 03-2005

22

Fra v. Mulle, Bjarne, Steen (Ida), Kaae, Bønne, Thomas, Dorte (Rosa)

Bestyrelsen har konstitueret sig Formand : Bjarne Hansen Kasserer : Jan Kaae Menige medlemmer: Thomas U. Larsen, Dorte H. Andersen og Steen D. Jensen Suppleanter : Claus Mølbjerg ”Mulle” og Ole Andersen ”Bønne”

Bestyrelsen

Plads til hele familien Fundet på

www.sfr.fr/do/Home

af Steen Daugaard

Jensen (medl.nr. 0349)

Page 23: DSK nyt 03-2005

23

5a Trobada Sidecarista Internacional Lles de Cerdanya 2005

3 Rodes Det er et lille arrangement der bliver afholdt I Spanien I Påsken af ’Eloi’ En Spansk sidevogns køre, vi har haft kontakt til en del år. Han prøver at holde lidt sammen på de Spanske Sidevognskører, men de har ikke de store traditioner for klubber, som vi har. Der var kun 6 – 8 Spanske sidevogne og lidt solo køre, en Tysker og så en Dansk sidevogn, til arrangementet i år, sidst jeg var dernede var der en del flere, Spanioler og andre nationaliteter. Ca. 30 – 40 stk. så det var ikke typisk deltagerantal i år. Påsken faldt lidt tidligt i år, så der var lidt mere sne at se

på bjergene. Billede til venstre er fra vores fælles tur om lørdagen, den gik op til en højt beliggende landsby, me-get smuk tur, nogle af husene, var date-ret tilbage til 1620, flot tur, men vi skulle samme vej tilbage. Der efter skulle vi op til et skisports-sted, som var åbent, pisterne og det he-le, det er lidt flot at komme kørende i godt vejr, ca. 15 – 18 grader varmt, og

så se de flotte bjerge, sneen. Der blev vi budt på Cava, og snacks. Jeg havde en kammerat i sidevognen, så vi hyggede os på lidt ’Dansk maner’ så det var hyggeligt, ellers, Spanioler taler ikke andre sprog, så det var så som så med samtalerne, men Eloi taler både Tysk og Engelsk. Vi boede på et vandrehjem, med fuld forplejning, rigtig Spansk mad, lidt spændende, det kunne typisk være; morgenmad, Tomatbrød og kaffe, Middag, salat som forret, kylling, brød, og budding, aftensmad, spagetti suppe, pølser m/pommes, og yoghurt. Vi kørte hjemmefra onsdagen inden påske, ned til Hamburg, hvor vi tog toget ned til Lörrach, det sparrede os for noget køre tid, så vi kom ned til Lles torsdag aften kl. 20,00, lige til aftensmad. Fredag havde Eloi arrangeret en speciel tur for os der var der, de fleste andre kom først hen af eftermiddagen. Vi kørte ud til nogle var-me kilder i bjergene, der var ikke skilte eller anden afmærkning, det var kun noget

Page 24: DSK nyt 03-2005

Evt.: ”Returneres ved varig adresseændring”

afsender: Tina Molberg Trolddalsvej 3 8355 Solbjerg Eloi havde fået oplyst. Det var ude i bjergene, vi gik ned af et bjergside, over en flod, og så ude i naturen kom de varme kilde, men der var 20-30 andre der også viste hvor de var, folk havde gravet bassiner ud, som man lagde sig i, og nærmest udspringet var det varmest, det var som et godt varmt karbad. det var rigtig hyggeligt, Eloi havde sagt at vandet sænkede ens blodtryk, og man blev tørstig når man lå i det. ja, ja, så var der nok ikke mere helse i det. Vi er jo lidt vikinger. Men det var helt rigtigt, da vi stod op kunne vi tydeligt mærke det, vi var nær ikke kommet op af bjerget til motorcyklerne, man havde allermest lyst til at lægge sig og ta en god lur. Fredag eftermiddag brugte vi oppe i Andorra, Lles ligger kun ca. 25 km. Derfra, så vi skulle da lige op og tjekke, jeg fik da også købt en ny jakke. Lørdag aften var der lidt fest, pokaluddeling og tombola, mm. Så det var godt nok, vi kom desv. lidt sent i seng og det var sommertid om søndagen, så vi kom først derfra kl. 8,00, men der var ikke så meget trafik pga. helligdagene, så det gik fint, igennem Lyon by, næsten uden trafik, og vi kørte ind til overnatning i Metz kl. 19,30. Tidligt op næste dag, de er nu praktiske disse F1 hoteller og billige, kørte derfra kl. 7,00 og var hjemme i Albertslund kl. 18,00 - mandag. 2020 km. Hjem. Honda’en klarede det helt fint, men kunne godt køre lidt længere på en l. benzin Men, min kammerat i sidevognen tog tid, 130 km. På en time, 6 min om at tanke og så ud på banen igen. Vi kørte 3740 km. Fra om onsdagen, til mandag aften, jeg rørte heller ikke Honda’en en hel uge efter. Jeg kan anbefale ’Michelins rute planner’ på nettet, den passer, oplyser også om motorvejs gebyrer, og andre ting, så som, når der er kamera, og det passer.

Bjarne Hansen, Formand Flere billeder på : www.sidevogn.dk/PaskeBjarne