Top Banner
I løbet af lørdagen kom der rigtigt mange ca. 50 personer, så der var godt fyldt op på træfpladsen, og alle nød det flotte solskinsvejr og de mange vintercykler. Noget som altid kan bringe os sidevognskører/ og solekører sammen er når der skal laves mad, det er ikke småting som folk disker op med, og bliver lavet på af medbragt kogegrej. Alt der kan brænde bliver der lavet mad på, bålet, sprit, benzin, petroleum, og over i et hjørne kan jeg få lov til at bruge mit gasblus. ??? Hvad kan de dog have imod gas?? Søndag morgen, igen en flot dag og der var tid til at tage afsked med de der havde en lang tur hjem, med hvad gør det når man kan tænke tilbage på en dejlig weekend. Således opfattet af Preben ( MC Højbjerg ) (Medlem 0252) nyt DSK nyt nr. 2 Marts 2004 DSK 26 år med
12

DSK nyt 02-2004

Dec 01, 2014

Download

Documents

sidepower
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: DSK nyt 02-2004

I løbet af lørdagen kom der rigtigt mange ca. 50 personer, så der var godt fyldt op på træfpladsen, og alle nød det flotte solskinsvejr og de mange vintercykler.

Noget som altid kan bringe os sidevognskører/ og solekører sammen er når der skal laves mad, det er ikke småting som folk disker op med, og bliver lavet på af medbragt kogegrej. Alt der kan brænde bliver der lavet mad på, bålet, sprit, benzin, petroleum, og over i et hjørne kan jeg få

lov til at bruge mit gasblus. ??? Hvad kan de dog have imod gas?? Søndag morgen, igen en flot dag og der var tid til at tage afsked med de der havde en lang tur hjem, med hvad gør det når man kan tænke tilbage på en dejlig weekend.

Således opfattet af Preben ( MC Højbjerg ) (Medlem 0252)

nyt

DSK nyt nr. 2 Marts 2004

DSK 26 år med

Page 2: DSK nyt 02-2004

Dansk Sidevogns Klub Formand Kasserer Bjarne Hansen Jan Kaae ”K” Fiskerhusene 55 Trolddalsvej 3 2620 Albertslund 8355 Solbjerg Tlf. 43 64 60 71 Tlf. 86 92 75 86 / 40 45 07 27 [email protected] [email protected] Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Thomas Ulf Larsen Dorte Hougaard Andersen Smedestræde 6, Sæby Thorsvej 35 2. th. 4070 Kr. Hyllinge 8230 Åbyhøj Tlf. 46 40 31 42 Tlf. 86 15 28 80 [email protected] [email protected] Bestyrelsesmedlem Suppleant Lars Rønnedal Claus Mølbjerg ”Mulle” Hvenekildeløkken 36A Peter Freuchensvej 40 5240 Odense NØ 4800 Nykøbing F. Tlf. 65 93 82 76 / 24 81 22 63 Tlf. 54 85 85 19 [email protected] [email protected] Salg af Klubeffekter Kontaktperson for tyske medlemmer Jeremy Derby Verner Carstensen Slaglillevej 11 Skovvej 9, Havnbjerg 4173 Fjenneslev 6430 Nordborg Tlf. 57 80 95 43 Tlf. 74 49 05 62 [email protected] Redaktør på DSK’s medlems-blad og web-side Tina Molberg Trolddalsvej 3 8355 Solbjerg DSK’s hjemmeside: Tlf. 86 92 75 86 / 25 13 42 68 www.sidevogn.dk [email protected] Forsiden: Foto:fra : Gudenåtræf Artikler og andet materiale der ønskes Web kodeord: Se side 2 i medlemslisten. Det sidste bragt i næste nr. skal være redaktionen i ord som kasseren har skrevet i sin tekst (før punktum)

hænde senest den 15. april 2004 er kodeordet.

Næste DSK nyt udkommer i maj 2004. --> Når ref. fra generalforsamlingen er skrevet færdig.

Formandens hjørne Når dette blad er Jer i hænde, er der sendt nye giro kort ud, til betaling for næste års medlemskab, af DSK. Husk venligst at oplyse jeres medl.nr. uanset hvordan man betaler, det letter kasserens arbejde. Det næste på programmet er vores Generalforsamling, som hermed indkaldelse til, bliver afholdt d. 24. april kl. 14.00 i hytten i Sdr. Nærå på Fyn, DSK - skilte fra byen, og i skoven hvor der er indkørsel forbudt skilt, kører man bare ind, og ned til den skønt beliggende hytte. Se også andets sted i bladet. Vi har fået genetableret kørekursus, i Glamsbjerg på Fyn, som afholdes d. 25. kl. 10,00 på et køre teknisk anlæg. Interesserede bedes tilmelde sig under-tegnede, eller en fra bestyrelsen, der er max plads til 12 deltager, så først til mølle. Prisen er 300 kr. for ikke medlemmer, og gratis for medlemmer. Husk lige billede aften hos Lions, i København d. 4 marts kl. 19.00 se billeder og film fra Jumbo run 2003

I forbindelse med Jumbo 2004 arbejder jeg på en hytte eller lign. til deltager der ønsker at blive, efter afholdelse af Jumbo, som slutter ca. kl. 15.30 Nærmere info. Næste blad.

Ses til generalforsamlingen.

Bjarne Hansen

Page 3: DSK nyt 02-2004

Lidt fra redaktøren Regeringen har besluttet at bruge portostøtten til noget andet, så dette er det sidste blad i får, hvor der er støtte til portoen. Fremover skal DSK til at betale fuld porto for udsendelse af DSK nyt. Ja til næste nummer vil jeg meget gerne have nogle historier fra dig. ”K” og jeg skal til Ecuador og Galapagos øerne i en måned. Hvis jeg ikke modtager noget til næste DSK nyt, vil jeg måske skrive om vores tur, eller bladet kan også blive med færre sider. Du er dermed med til at afgøre, hvad der skal stå i næste blad. Var du til et arrangement sidste år, hvor du kunne tænke dig, der kom nogle flere sidevognskører til i år, kunne du måske skrive lidt om, hvor godt arrange-mentet var, eller noget andet som kan lokke flere sidevogne med til lige netop dette arrangement. Send det til mig, så vil jeg sætte det i det næste DSK nyt. Jeg ved, at følgende vil komme i DSK nyt maj: Formandens hjørne, Lidt fra redaktøren, køb og salg, arrangementer og referat fra generalforsamlingsmødet. Der er ca. 12 sider tilbage, kunne du ikke tænke dig, at være med til at fylde disse sider ud ???

Tina Molberg

Løsningen fra Børnekonkurrencen i januar Opg. 1 Grækenland Opg. 2 Sok+sko, Raket+Karet, Lampe+Palme, Kasse+Sakse Opg. 3 10 fremkommer sådan (86927586=51*3=153-33=120/12=10) Opg. 4 DSKnyt Opg. 5 EML, Kyrnos, Velorex, Wing, Squire Opg. 6 Skohorn, Tandbørste, Cykelhjul, Hovedtelefon Opg. 7 20 smag eller 21 slags (begge tal er godkendt) Vinderen er fundet ved lodtrækning, der var kun 4 deltagere. 2 med et par fejl, men da der ikke var flere deltager, kunne de stadig modtage en præmie. 1. præmien Kim Nielsen (medl. 379 Tom Nielsen) 2. præmien Lonnie Larsen (medl. 174 Ole Schou Larsen) 3. præmien Lasse Kudsk Varming (medl. 314 Ellen M. K. Varming) 4. præmien Marie Kudsk Varming (medl. 314 Ellen M. K. Varming) 5. præmien Ikke flere vindere da der jo ikke var flere indsendte løsninger

Tina Molberg

Kontingent for 2004

Kontingentet for 2004 skulle være betalt senest 15. februar, der er pr. 18. februar 128 medlemmer, som har betalt, så der er 65 medlemmer, som endnu ikke har betalt deres kontingent nu da bladet går i trykken. Har du ikke betalt DSK kontingentet inden 5. marts, skal du have tilsendt et nyt girokort. Betaler du via netbank, behøver du ikke et girokort, men kan læse i næste linie, hvor du skal overføre pengene til. Betaling via netbank, overførsel til Morsø Sparrekasse 9100 4501137087. Overførsel af penge fra udlandet: Iban: 3491004501137087, Swift: AMSP DK 22, Bic: MOSP DK 21 Indtil dato har der ikke været nogen væsentlig rente til skriving på DSK’s konti, men mange gebyrer. Ifølge DSK vedtægterne, kan mere end 2 månederes restance medføre udmeldelse, så til asterne ller op med pungen, så du stadig kan modtage DSK nyt.

Jan Kaae ”K”, Kasserer

Nye medlemmer 0416 Bjarne Hagen Jensen Langenæs allé 72, 3 th. 8000 Århus MZ 250 TS 0417 Søren Madsen Åbakken 26, Ejby 4070 Kr. Hyllinge Moto Guzzi 850 DSK byder de nye medlemmer velkommen. Børnekonkurrence til DSK Internationale træf 2004

Det er ikke den store interesse der er for at afholde børnekonkurrence til DSK internationale træf.

Hvordan kan det være ? Er der slet ikke nogle af forældrene, til de mange børn vi plejer at se til træffet, som vil arrangere eller deltage ?

Bestyrelsen

Page 4: DSK nyt 02-2004

Køb og Salg Nedenfor har jeg markeret med , hvis du kan finde et billede af MC’en på www.sidevogn.dk Sælges: Honda CB 125 årg. 1980, pæn stand, nysynet. Reservedels MC med tyske papirer medfølger, har det def. motor.

Pris: 8.800,- kr. Ring til Freddy tlf. 21 78 13 41 (medl. 0385) Suzuki XF 650 Freewind, årg. 2001, kørt 13.500 km., service ok (sidste 12000km), to nye Metzeler stålradial dæk, centralstøtteben, Givi topbox-holder, nyt batt., spyball alarm. Som ny. Sælges pga. ønske om sidevognscykel.

Pris: 50.500,- kr.Mail/ring [email protected] Kiehn & Lisbeth Rothman 58 28 60 31 / eller 51 24 29 48 (medl.0408) Honda QR 50, børnecrosser fra 1999, kørt max. 25 timer

Pris: 6.700,- kr.Honda CBX 550 årg. 1986, kørt 82.000 km, hvid, blå, rød

Pris: 21.500,- kr. Ring til Pia Jensen på tlf. 86 94 46 03 (medl. 0128) Bagstøddæmper til BMW K100-K1 fabriksny nypris ca. 2.750 Hagon.

Pris: 1.500,- kr.Suzuki GN 250 Rød årg. 1991 km 64.000 alm. pæn kun pigekørt.

Pris: 14.000,- kr.Ring til Peter Ludvig på tlf. 74 54 32 31 (medl. 0045) Yamaha XS 1100 med sidevogn 15" hjul stor kåbe og taskesæt.

Pris: 55.000,- kr.Ring til Kurt Pedersen på tlf. 75 39 36 30 (medl. 0163) Yamaha FJ 1200A/MegaComete. MC er fra 91 og sidevognen fra 2001. Km 66.000 heraf 10.000 m. sidevogn. Yderst velholdt. Laser-potte på v-side. Hepco-Becker tasker. Sikkerhedsseler til to personer. WP-bagdæmper. Nysynet.

Pris: 183.000,- kr.Uden tasker og WP-dæmper

Pris: 175.000,- kr. Mail/ring til [email protected] eller 76 20 08 49 (medl.0368) Yamaha XJ900, årgang 93, 70.000 km., sort, velholdt, fuldkåbe, Nonfango bagagebæger, ny udstødning, varmehåndtag, alufodhviler, pulverlarkeret fælge, godkendt til sidevogn, lev. synet.

Pris: 63.000,- kr.Mail/ring [email protected] Jan Kaae Tlf.86927586/40450727(m.151)

MC dæk mitas 350x16-18-19. Pris: 325,- kr.

MC dæk mitas 400x18 velegnet til sidevogn, brug. Pris: 385,- kr.

Ring til Knud Feddersen tlf. 75 55 75 12 (medl. 0101) / www.staushede.dk Suzuki GS1000E 1981 monteret med Vetterkåbe & Tasker/Topboks sidevogn : Ib's GTI nysynet d. 30.07.2003

Pris: 49.800,- kr. kan evt. leveres med EML 15" hjul & svingforgaffel mod merpris. Ring til Frank tlf. 44 53 03 54 (medl. 0361) BMW K1/GT 2001. MC'en er årgang 91 med ABS og varme i håndtag. Sidevogn 99, med spoiler, 2xH-seler, km ca 67.000, heraf ca 10.000 m vogn. Ingen vinterkørsel. Har altid kørt godt....men alt for lidt...

Pris: 195.000,- kr. Sælges for (medl.0242) af Sidepower 98 38 39 09 NIMBUS 07-09-1948-m/ acab sidevogn og org/nimbus sidevognsstel den er rød og i rimelig stand.

Pris: 58.000,- kr. Kontakt Søren på tlf. 40 32 88 87 (medl.0238) Købes: "Motorrad Gespanne" fra nr. 0 til i dag. Evt. komplet! Kontakt Per tlf. 97 86 15 06 eller 40 33 51 35 (medl.0096)

Kørekursus

DSK afholder kørekursus søndag den 25. april 2004 (dagen efter general-forsamlingen på køretekniskanlæg i Glamsbjerg på Fyn på det lokale køre anlæg.).

! Vi starter kl. 10.00 og slutter ca. kl. 17.00 med fuld forplejning, frokost, kaffe m.m.

! Kurset vil indeholde køreteknik samt en lille del teori. ! Deltagelse er gratis for DSK medlemmer, for ikke medl. er prisen 300

kr. inkl. 1 års medlemskab. Der er en begrænsning på 12 deltagende køretøjer. Der må gerne være flere deltagere om samme køretøj.

Nærmere info samt tilmelding til formanden (Bjarne) eller bestyrelsen.

Bestyrelsen

Page 5: DSK nyt 02-2004

Spørgsmål til redaktøren : Vi planlægger p.t. vores sidevogns sommerferie i DK og jeg har i den forbindelse et par spørgsmål: 1. I flere MC artikler har jeg læst om folk, der om aftenen 'pumper' for at få

lys. Vi mangler en ide til lys, og synes det lyder hyggeligt at skulle 'pumpe' lidt for at få dette. Men hvad er det for en lampe? Kan du hjælpe os, evt. med et billede, beskrivelse, hvor køber man de lamper og hvad koster de?

2. Vi regner med at tage autotoget Basel-Hamborg, har du gode råd/ideer i

den forbindelse?

Søren Rasmussen (medlemnr. 0380) Redaktørens svar: 1. Den lampe vi har, er en coleman benzin lampe. www.coleman.com. Når

lampen pumpes, er det for at få tryk i beholderen. Jeg ved vi har købt den i Holland, se f.eks. på medsendte, tryk på accossoires og på knappen ...branders & lampen. http://www.vrijbuiter.nl/

Der findes også gas- og petroleumslamper. Og så er der en meget lille lampe til stearinlys, man kan også købe en indsats til olie. Lampen hedder Northern Light. Kan købes i Friluftsliv i Østergade i Århus. Alu silver = 299,00 kr. og alu colour = 349,00 kr. Olielampeindsatsen koster 125,00 kr. Jeg har søgt på ”Northern Light” camping lantern, på følgende side, kan man se lampen: www.1-outdoors.com/Outdoors-Lights-1.asp

2. Hvis man ikke har prøvet at være med autotog før, vil jeg kort fortælle, at i

Hamburg-Altona skal man køre ind til billet lugen, derefter skal MC’erne køre ind på banegården, bilerne holder i kø.

Det der skal med ind i toget aflæsses MC’en. Føreren kører MC’en ombord på toget og der slæbes til den vogn man nu skal være i. Turen er inkl. morgen mad. Vi har prøvet at spise aftensmad i restauranten. I det tog vi var med, var der meget få menuer at vælge mellem, og det var ikke lige vores smag.

Vi tager i stedet en køletaske med, med 2 køleelementer som er 1½ l flasker med frossen vand, de kan smides væk når vi kommer frem. I køletasken har vi aftensmaden og alle de drikke varer, vi skal have under turen: vin, øl, sodavand og vand (vandet i toget kan ikke drikkes), vi har også chips og slik. Vi har en lille dug, kniv, kopper og poser til affald. Der er tæpper, puder og betræk i toget. I en kupe kan der sidde 6 personer, og sove 4-5 personer. Der kan sættes et bord op midt gennem kupéen mellem sæderne. Der er toilet og håndvaske i begge ender af hver togvogn. Undervejs vil toget holde ved nogle perroner, men det er kun fordi der er andre tog der skal passere, så i meget få tilfælde må toget forlades. Vi har lige bestilt til sommerferien 2004, Hamburg-Villach og retur fra Verona-Hamburg. I år bliver det vores 4. tur med autotog. Det er muligt at bestille turen på www.autozug.de allerede nu. Jeg ved man skal være hurtig. Det første år bestilte vi først sidst i februar, og der kunne vi ikke bestille det vi gerne ville. Jeg starter med at finde tid og ruterne på www.autozug.de, bestiller så på kontoret i København e-mail: Gunhild Andersen [email protected]. Da vi har hund med, skal vi betale for en liggevogn (er en kupe til 4-5 personer), men så har vi også kupeen helt for os selv, det er meget rart ikke at skal have andre ind, og vi kan rigtig brede os. Vi har været med tog til Bordeaux, Narbonne og Bozen/Bolzano. I Bordeaux og Bozen/Bolzano skal man gå fra toget og gennem hele banegården (ca. 500 m) til hvor køretøjerne aflæsses, ca. ½-1 time efter ankomst. I Narbonne er der bus som kører mellem stationen til køretøjerne.

Tina Molberg, DSK nyt redaktør

NB! Har du et spørgsmål du ønsker besvaret, vil jeg prøve, eller finde en ekspert, som kan besvare dine spørgsmål. Du kan evt. også stille sprøgsmålet på det nye DSK forum.

Page 6: DSK nyt 02-2004

Generalforsamling 2004 Hermed indkaldes til Generalforsamling lørdag den 24. april 2004 kl. 14.00 i FDF/FPF hytten Hesthavevej 19 i Sdr. Nærå, Fyn. Dagsorden iflg. Vedtægterne:

1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kasserens beretning 5. Fastsættelse af kontingentet 6. Indkommende forslag (vedtægtsændringer) 7. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 til 2 suppleanter

På valg er: Jan Kaae, Thomas Ulf Larsen og Dorte Hougaard Andersen. Alle 3 genopstiller. Suppleant: Claus Mølbjerg

8. Valg af 2 revisorer: Anton H. Sørensen og Jens Ø. Christensen 9. Evt.

Forslag og forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på general-forsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest den 14. april 2004. I forbindelse med generalforsamlingen afholdes der hytteweekend fra fredag den 23. april kl. ca. 18.00 til søndag den 25. april. Kørekursus afholdes om søndagen, se andet sted i dette blad. Af hensyn til indkøb er tilmelding ønskelig (til formanden eller kassereren pr. mail eller tlf.) Kørselsvejledning: Tag motorvej E20. Ved afkørsel 49 drejes ad hovedvej 9 mod syd mod Svendborg. Efter ca. 5 km. Drejes i rundkørslen mod Sdr. Nærå. Der vil være opsat DSK skilte fra kirken i Sdr. Nærå. Det sidste stykke vej, inde i skoven, er skiltet med ”Al indkørsel forbudt”, dette skal du ignorere. Pris for hele weekenden (med overnatning) Voksne 100,00 kr., børn under 15 år gratis. Uden overnatning, kun spisning: 40,00 kr. Hyttens tlf. 65 99 17 83 Hvis du vil være med til at bestemme, hvem der skal være i DSK bestyrelsen, så mød op

den 24. april kl. 14.00

Lidt om bestyrelsesarbejdet De 3 arrangementer som DSK bestyrelsen står for er generalforsamlingen (april), internationalt sidevognstræf (august) og efterårstræffet (oktober). At være i bestyrelsen i DSK, består i 6 møder om årets hvor af de 2 bliver afholdt på de 3 DSK arrangementer. Der skal bruges noget tid op til DSK arrangementerne, til planlægning og indkøb mm, og under arrangementerne forventes det at hele bestyrelsen og suppleanter er tilstede for at hjælpe. Det der sker på et af arrangementerne er ankomst, sørge for købmandsvarerne, opstilling af bar, pavillon m.m., fremstilling og salg af mad, salg fra baren, oprydning om søndagen. Har du lyst til at opstille til bestyrelsen, skal du blot komme til general-forsamlingen og blive valgt.

Den nyværende bestyrelse fra venstre: Dorte, ”K”, Bjarne, Lars, Thomas og suppleant ”Mulle”

Bestyrelsen

Page 7: DSK nyt 02-2004

Årets første træf

Efter vel overstået jul og nytår blev det atter tid til, at vise 3-hjuleren frem på træfpladserne. Den første weekend i januar er sædvanligvis en eftermiddagstur til Vejle MC, men i år havde jeg pakket telt og sovepose. Det er nemlig altid lykkes os at komme når fællesturen er startet og kørt igen ligesom folk vender tilbage. Ole, Uffe og Preben vendte næsen hjemad, jeg slog telt op og fællesturen returnerede. Det gav mig lejlighed til at møde nye mennesker, bl.a. nogle fra Suså MC, en hyggelig og belærende aften. Jeg blev nemlig gjort opmærksom på en bog, ”Overnatning i det fri”. Denne guide beskriver 753 naturlejrpladser/teltpladser i Danmark. Pladserne er ganske vist officielt ikke for motoriserede, men uden for sæsonen skulle dette ikke volde problemer. Bogen kan lånes på biblioteket eller ses på internettet www.teltpladser.dk Hjemtur søndag uden problemer.

Jan ”K” (medlem 0151)

Vintertræf hos MC Roen

2. weekend i januar gjaldt det MC Roen på Lolland. I en forbasket modvind lykkes det os at nå Spodsbjerg ved halv 2 tiden. Os bestod i denne omgang af Uffe + Preben, Ole, Poul på sin 185 Yama-Suki og Helge som min sandsæk. De 25 km på Lolland er hurtigt overstået, så op med nogle telte, og gang i

sidevognssuppen til. De enkelte som ikke er klar over hvad sidevognssuppe er, er der kun at sige, kom til vintertræf, den kan ikke beskrives kun opleves. Nu er der ikke meget vinter over træffet i 2 graders varme, men jeg synes alligevel det nærmer sig hærværk, da Mulle og Ole fra Tingsted MC (Falster) dukker op

på hver sin FJ’er m. comete. Nå men træffet forløb ellers uden de store udskejelser, med Hans’s hjemme gjorte gule ærter, dog uden hjemme rørt sennep, hvilket vi højlydt påklagede. Hjemturen næste dag foregik i øsende regnvejr, så vi var noget klamme, da vi når MC Højberg’s klub syd for Århus, Preben havde vist kun tørre strømper.

Jan ”K” (medlem 0151)

Vintertræf i Silkeborg Efter et par weekender uden feltseng stod den igen på overnatning i det fri, med en tur til Silkeborg MC. Lørdagsvejret var gråt, vådt og kedeligt, så den stod mest på indendørs hygge, selv de sagnomspundne Kent Vinter pandekager måtte vi undvære. Det kedelige ophørte næste dag kl. 10.30.

I en time kom der snefnug ned i en størrelse der ellers kun ses i et ”Disney show”. Turen hjem blev meget ”spændende”, i 20 cm. brun sæbe, ca. 60 km.

På en bakke måtte Uffe af for at skubbe, men han kører jo også BMW. Hjem kom vi dog uden uheld, men hvordan staklerne på deres solocykler klarede sig, skal jeg ikke kunne sige.

Jan ”K” (medlem 0151)

Page 8: DSK nyt 02-2004

Sæson start pakke og andre gode tilbud. Nu er der lidt ”start hjælp” for alle til den kommende sæson. Det er et rigtigt forårs tilbud fra ”din tøjmand” i DSK. Utroligt men sandt!!

! 1 stk. kasket – den med messing spænde og ruskind skygge. ! 1 stk. DSK klub T-shirt med logo, sort eller lys grå. – vælg selv. ! 1 stk. int. træf T-shirt fra 2002 træf. Det sidste år med årstal – et

rigtigt samler objekt. ! 1 stk. DSK strygemærke – gør den flotte hvide T-shirt til en ægte

mærkevare med det smukke røde logo. Du spørger sikkert: Hvad koster sådan et tilbud? Tja, det hele kan købes for kun kr. 150,00 plus porto. Du kan også sidde og drømme om de lange sommer grill-aftener klædt i et ægte kansas/DSK forklæde. Ja – det er rigtigt, nu findes de igen i farverne grå og marine blå, komplet med DSK logo og kansas øl oplukker. Pris for sådan en sjældenhed er kr. 120,00 plus porto.

Til sidst i vores lille tilbudsavis – noget til børnene. En mode rigtig bølle hat med det efterhånden velkendte DSK logo midt på panden. En god idé til den kommende lange varme sommer. Prisen for sommerens varmeste mode er kr. 25,00 plus porto. Send en mail til [email protected] eller ring 57 80 95 43 og betal på DSK bank reg.nr. 9100 konto 4501137087. Se i øvrigt www.sidevogn.dk, klubeffekter.

Jeremy Derby

Om den allerførste gang... “Den allerførste gang” ... Hvad kommer du til at tænke på? Kan du genkalde dig sødmen og spændingen og måske også nervøsiteten i din krop? Selvom vi undervejs berusede os i bl.a. skogbärcider husker vi ganske hvad det var der skete. Følelserne, duftene, sveden og smagen vil vi altid kunne huske og genkalde. Vores kroppe synes at erindrer alt. Vi var faktisk fire om det den første gang ... ja, altså den første gang vi tog på ferietur med sidevognsmotorcykel! Den følgende beretning handler om denne jomfrufærd! Nu først lidt baggrund. Da vi en eftermiddag i sensommeren 2001 mødte til scanning i svangreambulatoriet på Skejby Sygehus var vi netop hjemvendt fra årets motorcykelsommerferie. Vi havde været i Nord- og midtitalien med nogle venner, og turen havde blandt meget andet budt på italiensk mad og drikke (mums), smugkig hos Ferrari, samt masser af svingture i Dolomitterne. Denne morgen var vi landet i Hamburg med biltoget. Alt dette small talkede vi med personalet i ambulatoriet om. Stemningen var god – det var en fredag lige inden fyraften, og en af dem foreslog overstadigt, at vi da nu på grund af de lykkelige omstændigheder hellere måtte få fat i en sidevogn. Og så grinede vi alle sammen. Så gik vi i gang med selve scanningsproceduren. Scanningsbilledet viste sig på skærmen og den anden udbrød: Ja, I skal have en sidevogn! Og den skal være stor for der skal være plads til to! Jeg har altid drømt om at vores MC-liv skulle vare ved efter vi måtte få børn og derfor havde jeg i en årrække forinden nævnt muligheden af en sidevogn. Om min mand Frank virkelig var begejstret for tanken den gang erindrer jeg ikke. Ikke desto mindre stod det snart klart at livet som single motorcyklist sammen med drengene på tur til Nurburg mens kone og børn var derhjemme, ikke i længden var ham. Samtidig ærgrede det ham hvis familieliv og motorcykelliv skulle vise sig uforenelige som det jo altså i manges øjne synes at være… Frank kom i tanke om, at han en gang havde set en sej sidevogn i et blad: den havde linket bremsesystem, krængningsstabilisator, drejeligt sidevognshjul og sidst men ikke mindst så lignede den lidt af en Ferrari! SV 650 S’eren (den navn-kundige Sussis) blev solgt, en XJ900 blev købt billigt og kun lidt brugt og så blev Kyrnos’sen bestilt. I marts 2003 modtog vi så den dersens Kyrnos-vogn med pakkeposten, og de følgende tre uger arbejdede vi dagligt på projektet. Først måtte vi forstå den tysksprogede manual, dernæst skille visse del af XJ900'ren ad for til sidst at sammenkoble motorcykel og sidevogn. Tilbage til beretningen om vores første ferietur som sidevognsfolk. Turen havde vi planlagt således at vi den første uges tid ville køre rundt i området omkring Vättern for her at overnatte på MC mindede campingpladser, og i

Page 9: DSK nyt 02-2004

øvrigt forsøge at opsøge andre MC’ister på tur i området. Den efterfølgende uge ville vi drage sydover til Småland for derefter at tilbringe en uges tid blandt gode venner i en lejet ødegård. D. 7. juli ankom vi til Varberg med færgen fra Grenå. Det var midt på eftermiddagen og vi ville så vidt muligt se om vi kunne nå frem til YMCK Campen lige uden for Bankeryd beliggende ved den sydlige spids af Vättern. Snart måtte vi dog erkende at en sådan strækning nok er en anelse for lang for to halvanden årige alene i en sidevogn, og vi bestemte os for at tage en enkelt overnatning i Borås. Mørket var så små begyndt at falde på da vi ankom så teltopslagningen skulle ske i en fart. Da far og mor var færdige med det praktiske sad sønnerik sødt på tæppet og legede - ganske hvor vi havde placeret ham. Tøsen derimod hun var væk! Hun var ikke til at se nogen steder omkring - hvor langt kan så små ben mon bringe en på blot et lille øjeblik. Et norsk par, der havde slået lejr tæt ved der hvor vi lå, lagde mærke til vores søgen og gjorde tegn til at de vidste hvor det vi søgte var: og inde i deres camper havde Rosa sat sig til rette på en lille fodskammel!.... Børn har nu en gang evnen til at være påtrængende på den mest henrivende måde. Børnenes allerførste nat i telt gik ganske uovertruffent - det var nu også ganske trygt og dejligt at ligge der alle fire, i et tremands telt, og lytte til hinandens lyde, mærke hinandens bevægelser og indånde hinandens luft. Friske og veludhvilede stod vi op næste morgen og nød sødt svensk brød samt havregrød og nes-kaffe - de sidstnævnte to på obligatorisk vis tilberedt over Trangia’ens gasflamme. Der er nu noget ganske særligt over et sådant måltid. Mums! Herefter fulgte nedtagning af telt og sammenpakning af vores grej, der med lidt snilde næsten alt sammen kunne være i Kyrnos’sens bagagerum (220 liter) – resten af vores bagage blev stoppet i en 50 liters sidetaske og i vores tanktaske. Til sidst blev tvillingeklapvognen surret på bagagebæreren. Så af sted derud i solen, med børnenes anlæg spillende deres yndlings musik (Bachs cellosuiter – ens far er vel ikke musiker for ingenting!) Op ad dagen ankom vi til YMCK campen. Vi glædede os til at snakke med andre der også var på tur, til at sparke dæk, og på anden vis hygge os i samværet med andre motorcyklister. Måske vores børn kunne finde sig nogle små andre seje MC-børn at lege med. Vi havde forestillet os at vi ville blive på campen i 4-5 dage og så bare køre ud i landet på nogle mindre dagsture. Vejret har helt fantastisk og forventningerne helt i top som vi kom susende ud af Bankeryd, gennem byens ??? Industrikvarter til det naturreservat hvori campen var placeret. Forude kunne vi skimte nogle glimtende choppere og nogle folk. De var nok ved at tjekke ind. Vi kom nærmere og hilste. Chopperfyrene var tyskere og havde vist været på farten længe. De virkede i hvert fald noget modløse og opgivende. Vi parkerede og så os omkring; der var noget så smukt.

Solens stråler oplyste skovbunden og ikke mindst udsigten over Vättern var storslået. Der var klubhus, en stort overdækket grill og spiseområde, nogle enkelte hytter og toilet og vaskerum, så vidt vi kunne se. Sikke en MC camp. Dog var der noget der bare ikke stemte overens med vores forventninger: her var jo ingen mennesker! Vi gik os en tur på campen og snakkede om hvorvidt vi skulle give det en chance, og slå lejr for i det mindste en nat og så se om der ikke skulle dukke andre op (tyskerne havde på dette tidspunkt opgivet stedet og var taget videre). Det var sådan 50/50 for og imod, men da vores datter nærmede sig skrænten ned til Vättern og vi opdagede at det bare gik lodret ned mod søen i alt for mange meter blev vi slukørede enige om at vi hellere måtte finde os en anden campingplads. ÆV, her kunne have været så fedt! Egentligt var vi alle for trætte til at køre mere, vi var sultne og havde det alt for varmt - ikke mindst de små som sad der i kassen, hvori temperaturen nemt sneg sig op på 35 grader trods den lille ventilator på 150 watt. Efter en del søgen fandt vi en lille lejrplads højere oppe langs Vätterns østlige bred, ca. 10 km nord for Gränna - den så kendte Polkagris’ hjemby. Denne camping var egentligt en gammel gård i bedste Emil fra Lønneberg stil, og ud over hvad der nu end skal forefindes på en autoriseret campingplads så var her også et par gynger, nogle dyr i indhegning, en lille bod hvor vi kunne købe is, postkort og hjemmelavet ’svart vinbärsaft’ og ikke mindst direkte adgang til Vättern med bade- og fiskemulighed og med Vissingø som skyline. Dagene her tilbragte vi med afslapning i form af dasen i græsset, togter til gyngerne (Alfred i stormløb på alle fire), tilberedning af sommerferie mad på Trangia’en, hygge ved vandet og så de føromtalte skogbärcidere som vi nød liggende - og med følelsen af at være noget der lignede en gammel græker med sin retsina og sine oliven. Heldigvis kom der af og til andre MC’ister forbi for en enkelt overnatning på pladsen. Så bød vi på mere skogbärcider og snak. Selvfølgelig turede vi også omkring i og på vores kære maskine. En dag besøgte vi sluserne mellem Borensberg og Berg og det var en stor oplevelse. En række sluser i direkte forlængelse af hinanden løftede skibene mange meter op til videre sejlads i de svenske søer. Som besøgende står man lige der på kanten og mærker de brusende bobler når slusen åbnes og vandet fosser og går man langs sluserne kan man følge de enkelte skibe på deres vej op gennem systemet. Der tager sin tid for skibene at komme igennem, og dermed også at de besøgende har en anelse af tålmodighed. Heldigvis ligger der et glimrende ishus lige ved siden. Da vores børn sov trygt i sidevognen på p-pladsen spiste vi is, så på skibe og holdt i hånden. Der er nu engang noget ganske særligt over børn når de sover... Ud over sluserne bød området på noget for en hver smag: bl.a. polkagriseværkstederne i Gränna hvor man først kunne se grisene blive til og hvor man derefter kunne købe en og spise den (for dem, der ikke skulle vide det

Page 10: DSK nyt 02-2004

kan det oplyses, at polkagris er stribede bolcherstænger som fås i et utal af variationer tilsat forskellige smagsstoffer). Eller Vissingø, hvor man kan ture rundt på lejede trædecykler, eller Klostret i Vadstena hvor man kan beskue den hellige Birgittas knogler ... Grundet den usædvanligt varme sommer blev vores køreture til en art forskning, i den forstand at vi til stadighed eksperimenterede med henblik på at forstå omfanget af forbindelsen mellem køretøjets hastighed – ventilationen i kabinen – og den heraf resulterende støj i kabinen. Vi lynede kalechen op og igen, og så lidt op igen for så igen at lyne i – og så til slut rulle vinduerne helt op og dermed give fuldt blæs… På landevej var det dog ikke muligt at give børnene frisk luft og de måtte derfor stege i varmen – og forhåbentlig holde deres hørelse intakt. Vi havde forsøgt os med at proppe ørepropper ind i de to poders øre, men de havde en tendens til at forsvinde derfra igen – af uransagelige årsager! Set i bakspejlet havde det nok været kløgtigt at tjekke ventileringen af vognen og den heraf følgende støj inden vi tog af sted. Så kunne vi nok have givet vores børn et alternativ til svedigt hår og svedklamme rygge. Siden turen har vi anskaffet nogle regulære høreværn i børnestørrelse. Vinteren over vil vi forsøge at overbevise vores børn om hvor seje og fede og MC-agtige disse værn er! Siden hen drog vi syd over, ned gennem Småland hvor ikke mindst området syd for Vaxjö er værd at anbefale. Her ligger søen Asnen, som man kan krydse tværs over ved hjælp af en dæmning, der forbinder en række øer i søen. Plante og dyrelivet er frodigt og efter hvert sving får man lyst til at stå af og tage sig et hvil og indsnuse lidt svensk natur. Apropos at stå af så viste det sig at befolkningen i området omkring Asnen i høj grad levede af at dyrke æbler samt diverse bær. Med kontanter på lommen gav de mange små vejboder os mulighed for at spise jordbær og deslige i lange baner. Det var bare lækkert! Vores første ferietur med sidevognsmotorcykel var noget ganske andet end vi havde prøvet før – vist ikke så meget grundet selve køretøjet, men fordi vi var af sted sammen med vores to vidunderlige halvanden årige poder, Alfred og Rosa. Denne tur kom i langt højere grad end vi havde forestillet os til at handle om os fire i en sluttet kreds – aldrig helt lukket, men dog med sine begræns-ninger i forhold til hvad der kunne lukkes. Motorcyklisme har fået en anden mening for os siden vi bestemte os for at tage vores børn med i legen. Vi bliver et, når vi er af sted – når de sidder i deres autostole i vognen og vi på motorcyklen. Vi kan vinke til hinanden, lave fagter og smile til hinanden. Det er så dejligt trygt og det føles så helt.

Interesserede vil kunne læse mere om denne proces i et af de kommende DSK-blade, og desuden vil man i det første eller andet nummer af Touring-Nyt udgivet i 2004 kunne læse en test af vores XJ900+Kyrnos.

Dorte Hougaard Andersen (medlem 0398)

Vedtægtsændringerne fra bestyrelsen Bestyrelsen har ikke modtaget nogen kommentarer til bestyrelsens vedtægts-ændringer, som blev bragt i januar bladet. Vi går derfor ud fra, at der ikke er nogen som har kommentarer til disse ændringer inden generalforsamlingen den 24. april.

DSK Bestyrelsen Arrangementer i 2004

4. marts Lions på Tuborgvej København holder billede og film aften fra Jumbo 2003. Det er fra 19-21. info: Mogens 32507857 og Bjarne 43646071

5.-7. marts Aurora Träffen Bengtstorp 2,5km n.v. Karlskoga Sverige, efter väg nr. 237. Fri teltplads, koldt vand, bål, evt. tørreplads for vådet tøj.

9.-11. april ”4. Sidevognstræf Pyrenæerne” Lles de Cerdanya, Spanien. Tilmelding før 28. februar 2004. Info: http://insolar.info/sidecar/indexe.html eller Eloi tlf. +34 606 06 17 72 (taler engelsk) [email protected]

23.-25. april Generalforsamling/Hyggeweekend i hytten i Sdr. Nærå, Fyn. Nærmere info. se side 10 og 11

14.-16. maj Finsk Jumbo-run i Paimio nær Turku. Info:[email protected]

20.-23. maj 4. Fuldaer Gespanntreffen Zelten, Lagerfeuer, afkørsel. Info Tel.: +49 0661 9013419, Fax: (0049) 0661 9015225

22. maj Jumbo hos Lions kolegiet på Tuborgvej København. Starter kl. 10 med morgenmad. info: Mogens 32507857 og Bjarne 43646071

28.-31. maj Norsk Jumbo-run i Skien 29.-31. maj 15. Side-Biking i Frankrig, (der skulle senere komme

noget ) Info hos www.Side-Bike.de 4.-6. juni Kanontræf på den sædvanl. plads Carlsvej i Frederiksværk 11.-13. juni Sidevognstreff i Vik i Sogn og Fjordane i Norge På Tistel

Camping og Feriehytter, ca. 5 km. fra Vik centrum. Vejkort: visveg skriv Kristiansand i stednavn, tryk på "gå videre til rute...". (fra Kristiansand=490km, 8t. 20min) Info: [email protected]

Page 11: DSK nyt 02-2004

12. juni 5. Jyske Jumbo i Ålborg, Afsæt allerede nu dagen til en forrygende oplevelse. Yderligere oplysninger bringes på www.sidepower.dk eller kan indhentes på tlf. 98 38 39 09.

25.-27. juni 9. int. Roe træf på Lolland 25.-27. juni 21. Ostsee Jumbo i Eckernförde. Inf:www.ostsee-jumbo.de

7.-13. juli Ferietreffet i Gvarv Telemark Norge Familietref på campingplads (fra Kristiansand=230km, 3t.50min) info: [email protected]

9.-14. juli 12. SCCF Int. Sidevognstræf i Gouzon, Frankrig. Ca. 370 km syd for Paris. Søg på krak’s ”Europa ruteplan”

15.-18. juli MCTC Børnetræf, Hampen Sø Camping, Midtjylland www.hampen-soe-camping.dk Info: www.mctcbt.dk

16.-18. juli Finsk sommertræf i Kemiö 60km fra Turku. Info:[email protected]

juli Vestbirk

22.-26. juli

The 5th international sidecar rallye in Belgium, ASB-VZB its with the Sporting Complex of Florennes (arrow acess) Start from 22. juli afternoon. With the program:stroll, plays, given from cuts and gifts. To envisage material campsite, plates, bowls, forks and spoons. BBQ and char-oal placed at the disposal. Breakfasts and aperitifs offered. Possibility of remaining until Monday morning. Swimming pool on the place. Saturday night evening pos-ibility of joint meal(to be reserved). Info. http://web.wanadoo.be/asb or [email protected] or John Despiegelaere, 160 av du marouset, B-7090 Braine le Comte.

6.-8. august 17. Kongåtræf hos MC venner Tobøl. MC Venner Tobøl sørger for fest og farver hele weekenden. Pokaler, sjov og ballade lørdag. Træffet holdes som altid i engen. yderligere info kan fås hos John Tlf. 7539 8311 eller Line 7539 8597

6.-8. august BMW-treff i Kinsarvig i Hardanger Norge. I: www.hardangertun.no

13.-15. august 27. Int. DSK sidevogns træf Sømosegård, Brædstrup 21. august 11. Jumbo på Nygårdsvej i Århus 27.-29. august 4. Schwenkertreffen i 66649 Oberthal (Saarland)

Infos: http://www.Schwenker-Gespann-Club.de [email protected]

27.-29. august 16. Euro-Gespann-Treffen i Reddighausen. www.motorrad-gespanne.de/zeitschrift/egt.htm

3.-5. september

XI. Sidecar - Treffen i Lesná ved Znojmo, Motorrad Museum, Tschechische Republik. Arrangør: der 1.Sidecar Club 1993 CZ. Info: www.sajdkarklub.cz, [email protected].

18. september Jumborun på Fyn 24.-26. september

Finsk efterårstræf i Sysmä 180km fra Helsinki til nord. Info:[email protected]

1.-3. oktober 11. Gespannfreunde - Hellweg - Træf og JUMBO - RUN i Welver Flerke. Info: Eugen Michel, Breitestr. 22, 59457 Werl-Westönnen, Tel. +49 02922 83375 eller E-Mail:[email protected]

oktober DSK’s Efterårs træf 29.-31. oktober

Herbsttreffen for interesserede siddevognskører i Berßel, i Gaststätte "Zum Schloss". Med Camping i Schlosspark. Info: Andreas Golombowski, Tel.: +49 06435 8757, Email: [email protected]

Træf i England: Jeg modtager et engelske sidevognsklub blad, så skal du til england og kunne tænke dig at komme til et træf, kan du blot skrive datoerne til mig, og jeg vil se i bladet, om der er noget arrangement på det tidspunkt. Som du nok kan se, er der mange vinterarrangementer, hvor du kan møde alle sidevognskørerne samt solocykler som ikke er bange for at komme på glat is. Der er nok også nogle der vil mene, at det er for mange træf jeg har med, men jeg har forsøgt at brede mig, selv om nogle af sidevognsarrangementerne er langt væk, kan det jo være, at det har interesse for nogle læsere. Husk at indsende datoerne i god tid, så datoerne kan komme med i bladet. Kender du allerede nu datoerne, vil vi gerne have disse arrangementer med i bladet, så sende endelige datoerne til [email protected]

Tina Molberg

Invitation Vil du/I være med til at gentage succesen fra sidste år, - vi vil! Vi vil derfor igen i år invitere alle interesserede sidevogskørere, deres familier, brugere, pårørende, bestyrelsesmedlemmer og personale til hyggeaften, på Lions Kollegiet Tuborgvej 181, Torsdag d. 4. marts 2004 fra kl. 19.00 til cirka 21.00. Der vil blive serveret kaffe, the og hjemmebag, vi vil vise vores ”hjemmevideo” fra turen og der vil blive mulighed for at se billeder fra arrangementet. Vi håber at du/I har lyst til at komme og hygge sammen med os denne aften.

Mange hilsner/Gitte Wikke, ledende terapeut

Page 12: DSK nyt 02-2004

www.sidevogn.dk Så har jeg endnu en gang oprettet noget nyt på DSK’s web side. Hvis du trykker på den nederste knap i venstre side. [Medlems-siden] får du det viste billede frem. Her skal du skrive et kodeord. Kodeordet finder du på side 2 i medlemslisten. Det sidste ord som kasseren har skrevet i sin tekst er kodeordet (før punktum). Jeg kan ikke skrive kodeordet her i bladet, da der er forhandler, statsbiblioteket m.m., som modtager bladet. Derfor denne kryptiske måde, indtil jeg udtænker en anden måde, at give dig et kodeord til medlemssiden på. Det som du i øjeblikket vil kunne finde på medlemssiden er 2 knapper [Forum] og [Medlemsliste].

! Forum er hvis du har et emne/spørgsmål, som du gerne vil have svar på fra andre DSK medlemmer. Eller holdninger som i kan diskutere her.

! Medlemslisten indeholder de DSK medlemmer (i skrivende stund 16 medlemer), som har markeret, at de gerne vil kunne findes på web. Hvis du også gerne vil have indlagt din adresse, skal du blot trykke på [Medlemsændringer] og udfylde medlemsnr, navn og web i rulle menu,. Denne medlemsliste vil være mere ajourført end den årlige medlemsliste du netop lige har modtaget fra kasseren.

Informations folderen er nu oversat til Engelsk af Jeremy Derby. Der er endnu ikke nogen, som har oversat noget til tysk. Har du lyst til at oversætte informations folderen til tysk ?

Tina Molberg, redaktør og webmaster

Vintertræf ved Gudenåen Man kan vel dårligt kalde det et vintertræf, med udsigt til høj solskin og temperatur op til 8 C, drog jeg af sted på en lånt dræbermaskine, en MZ 251 med alt for meget oppakning og højt humør. Det var i år det 9. internationale sidevognstræf ved Åstedbro, måske sidste gang på den plads, men det kommer der nok noget om inden næste års træf. Træffet er nok mest kendt for, at der ikke kommer nogle biler, og kun afgang til bål og et koldt toilet, dette med det kolde toilet gjorde vi noget ved søndag morgen, vi brændte det af på bålet, så vi finder nok på noget nyt til næste år.

Allerede fredag kom der mange til træffet, og der blev hurtigt grundlag for en fest, med dertil hørende ”MC Højbjerg Sidevognssuppe”. Om det var side-vognssuppen eller køreturen i sidevognen fra Falster Ole ikke kunne tåle ved jeg ikke, men sidst på aften døbte vi ham til ”Ole Ørling” Flot så det ud som han der så sødt sad og sov og aftensmaden kom op igen.

Det med af tømme mavesækken skulle min sengekammerat, Palle nok have gjort fredag aften, inden han gik ombord i posen. Han var ikke noget kønt syn, heller ikke om morgen, men han besluttede, at han ville være medansvarlige til den danske skovdød, så han tog sin feltspade med ud i naturen for at ”skide”, han var ikke så meget for, at dele toilet med os andre.