FDA2017 konferencen Kick off for den fællesoffentlig digital arkitektur d. 7. september Et praksisnært eksempel på modellering af behovet for øget systematisk og tværgående anvendelse af data om elevernes læring og progression i Brugerportalinitiativet (BPI) til folkeskolen v/ Niels Fogde, Styrelsen for It og Læring
26
Embed
FDA2017 konferencen - Fællesoffentlig Digital Arkitektur · Skema Plan for dagen, ugen, .. ... (eksport/import) Økonomi Tilrettelæggelse Gennemførsel Evaluering Plan/ Skema Organisation
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
FDA2017 konferencen
Kick off for den fællesoffentlig digital arkitektur d. 7. september
Et praksisnært eksempel på modellering af behovet for øget systematisk og tværgående anvendelse af data om elevernes læring og progression
i Brugerportalinitiativet (BPI) til folkeskolen
v/ Niels Fogde, Styrelsen for It og Læring
Arkitektur i BPI - Det handler overordnet om læring, samarbejde og kommunikation
Referencearkitektur for Brugerportalinitiativet
Arkitektur i BPI - Indledtes med klassisk begrebsmodellering for læringsforløb
Efterfølgende har der kørt et ”Udviklingsprojekt om data om elevernes læring og progression” i 2016/17. Konklusion: - ”at det ikke vil være muligt at udvikle det aftalte datagrundlag med tilhørende it-understøttelse” - mangler data fra leverandørerne, producenter ikke parate - der er potentiale for en langt stærkere og mere systematisk datakultur i folkeskolen - forventer en modningsproces og opsamling af erfaringer
Hvordan kommer vi så videre???
Skema Plan for dagen, ugen, ..
Arkitektur i BPI - Begreber og processer i læring og progression
Elevplan, uddannelsesplan, uddannelsesparathedsvurdering og studievalgsportfolio er alle ord i Folkeskoleloven, Vejledningsloven, mfl., men fx: - hvordan måles og beskrives progression? - hvad er en portfolio? - Begreber som ”elevmappe” og ”uddannelsesbog” har
også tidligere været nævnt og anvendt
EKSEMPLER PÅ DATAKILDER I SKOLEN Det pædagogiske personale og ledere har adgang til store mængder og mange forskellige typer data. Her følger nogle eksempler til inspiration, men der kan sagtens tænkes at være andre datakilder ude på skolerne: Resultater fra test, målinger og prøver: • Undervisningsministeriets datavarehus: www.uddannelsesstatistik.dk • Resultater fra afgangsprøver • Årskarakterer • Resultater fra nationale trivselsmålinger • Resultater fra nationale test • Standardiserede faglige test, fx ordstillelæsningsprøver (OS), sætningslæseprøver (SL), ekstlæseprøver (TL), Kontrolleret Tegne-Iagttagelse (KTI), MAT-prøver 1-9, IL-prøven (læseforudsætninger og læseforståelse i indskolingen), ordblindetesten, engelskprøven, forlagenes webprøver i dansk. Opgavebesvarelser og elevproduktioner: • Elevproduktioner, fx stile, tegninger på isometrisk papir, kreative produkter, digitale produktioner, fastholdte præsentationer mv. • Resultater fra diverse opgaver – både selvproducerede og ikke selvproducerede (fx diktat, færdighedsregning, problemløsning mv.) • Resultater fra elevselvvurdering. Observationer: • Fastholdte undervisningsiagttagelser (fra egen undervisning) • Diagnostiske observationer af den enkelte elev (fx registrering af elevadfærd på specialskoler) • Registrering i klasselog mv. • Strukturerede observationer fra fx ledelse, vejledere eller øvrige kolleger. Adfærdsdata: • Fraværsregistrering • Rettidighed med opgaveafleveringer • Brugsmønstre med anvendelse af læringsplatform og digitale læremidler.
Arkitektur i BPI - Begreber og processer i læring og progression
Kick off for den fællesoffentlig digital arkitektur d. 7. september
Spørgsmål?
Arkitektur i BPI - Begreber og processer i læring og progression
Elevportfolio - elevens egen uddannelsesbog Portfolioen er elevens informationsplatform. Det er elevens vurderings- og præsentationsmappe. Her kan skolens medarbejdere, elever og forældre få indsigt i, hvad der sker med den enkelte elev. I portfolioen opstiller eleven sammen med sin klasselærer og faglærerne de mål, der sigtes på igennem skoleforløbet. I portfolioen gør eleven rede for sit arbejde, så lærere og forældre kan følge hans/hendes udvikling. Gennem portfolioen lærer eleven at vurdere sig selv. Elevportfolioen er et redskab til løbende at notere elevens fremskridt og til at følge, om målene nås. I den samlede portfolio kan man, trin for trin, følge alle de forløb eleven har gennemført i sin skoletid, alene eller sammen med andre.
Arkitektur i BPI - Begreber og processer i læring og progression
Elevplaner i folkeskolen Elevplanen er et redskab i dialogen mellem elev, lærere og forældre. Det er den professionelle og åbne dialog om elevens faglige niveau og alsidige udvikling. Alle elever i folkeskolen skal have en elevplan. Elevplanen bruges til en systematisk evaluering og opfølgning af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Målet er at forbedre elevens udbytte. Elevplanen skal være digital, og den skal indeholde elevens fremtidige læringsmål, status på målene og den opfølgning læreren og eleven og eventuelt hjemmet skal lave. Elevplanen skal bruges til at afklare elevens uddannelsesvalg, og samtidig skal den udfordre elevens valg. Mål, status og opfølgning Elevplanen skal indeholde tre dele: Mål, status og opfølgning.
Arkitektur i BPI - Begreber og processer i læring og progression
Uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger. Vurdering af elevernes parathed til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse (UPV) er en proces, som starter i 8. klasse. Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse. Skolen foretager og indberetter vurderingen på optagelse.dk Tre kriterier indgår i vurderingen Skolen skal vurdere elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle tre kriterier skal være opfyldt for at eleven kan vurderes uddannelsesparat. Faglige forudsætninger I 8. klasse vurderes elever at være uddannelsesparate, når de har et gennemsnit på mindst 4 af standpunktskarakterer, der give i folkeskolen. I 9. og 10. klasse vurderes eleven i forhold til de ønskede uddannelser. For elever, der ønsker en erhvervsuddannelse, skal gennemsnittet af standpunktskarakterer for hvert af fagene dansk og matematik være mindst 02. For elever, der ønsker en gymnasial uddannelse, indgår elevens standpunkts- og prøvekarakterer i grundlaget for de faglige forudsætninger. For skoler, der ikke giver standpunktskarakterer, afgør skolens leder, om elevens faglige niveau svarer til kriterierne ovenfor. Personlige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed. Sociale forudsætninger vurderes inden for tre fokusområder: Samarbejdsevne, respekt og tolerance.
Arkitektur i BPI - Begreber og processer i læring og progression
Uddannelsesplan Ved afslutningen af 9. klasse skal eleven have en plan for sin videre uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Uddannelsesplanen indeholder elevens overvejelser, valg og mål for sin fremtid. Den skal bidrage til, at eleven sætter sig realistiske mål, og at der er sammenhæng og retning i elevens uddannelsesaktiviteter efter 9. klasse. Uddannelsesplan og uddannelsespligt Alle 15-17-årige har pligt til at til at være i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der er rettet mod uddannelse. Det skal fremgå af uddannelsesplanen, hvordan eleven indtil sit 18. år opfylder pligten. Uddannelsesplanen er ansøgning og tilmelding Uddannelsesplanen fungerer som ansøgning til ungdomsuddannelse eller tilmelding til 10. klasse. Udfyldning af uddannelsesplanen Uddannelsesplanen findes på optagelse.dk, hvor elevens skole, Ungdommens Uddannelsesvejledning, eleven og elevens forældre kan se og udfylde planen. Den færdige plan indeholder: Elevens mål for uddannelse og erhverv efter 9. klasse Seneste standpunkts- og prøvekarakterer afgivet af skolen Oplysninger om det antal år, som eleven har fulgt undervisning i tysk og fransk Oplysninger om brobygning, hvis eleven har deltaget i dette Vurdering af uddannelsesparathed og forældres tilkendegivelse af enighed/uenighed Ønske om ungdomsuddannelse i prioriteret rækkefølge eller Ønske om 10. klasse eller Planer om andre aktiviteter indtil det 18. år Oplysninger, som er vigtige at kende for den unges næste uddannelsessted og vejleder.
Arkitektur i BPI - Begreber og processer i læring og progression