Top Banner
1 Peter Nedergaard: Tiltrædelsesforelæsning den 28. januar 2010: Lærer vi noget i EU’s åbne koordinationsmetode? Med beskæftigelsespolitikken som eksempel Dagsorden: 1.Indledning: Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik 2.”Hard law” om EU’s beskæftigelsespolitik 3.Hvordan analyserer man EU’s åbne koordinationsmetode? 4.EU’s åbne koordinationsmetode i korte rids 5.Hvordan skal vi begribe politisk læring? 6.Resultaterne af samarbejdet i EU’s åbne koordinationsmetode 7. Konklusioner
34

Dagsorden: Indledning: Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

Jan 21, 2016

Download

Documents

salene

Peter Nedergaard: Tiltrædelsesforelæsning den 28. januar 2010: Lærer vi noget i EU’s åbne koordinationsmetode? Med beskæftigelsespolitikken som eksempel. Dagsorden: Indledning: Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik ” Hard law ” om EU’s beskæftigelsespolitik - PowerPoint PPT Presentation
Welcome message from author
This document is posted to help you gain knowledge. Please leave a comment to let me know what you think about it! Share it to your friends and learn new things together.
Transcript
Page 1: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

1

Peter Nedergaard:Tiltrædelsesforelæsning den 28. januar 2010:

Lærer vi noget i EU’s åbne koordinationsmetode? Med beskæftigelsespolitikken som eksempel

Dagsorden:1.Indledning: Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

2.”Hard law” om EU’s beskæftigelsespolitik3.Hvordan analyserer man EU’s åbne koordinationsmetode?

4.EU’s åbne koordinationsmetode i korte rids5.Hvordan skal vi begribe politisk læring?

6.Resultaterne af samarbejdet i EU’s åbne koordinationsmetode7. Konklusioner

Page 2: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

Baggrund: Beskæftigelsespolitik

2

To samarbejdsformer i EU:

1) Det, der fører til EU-lovgivning / direktiver (”hard law”) og

2) det, der fører til gensidig læring via rapporter med bench-marking, best practise, statistiske sammenligninger osv. (”soft law”).

Altid både-og. Men ”soft law” er blevet mere dominerende.

Page 3: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

Den sociale dimension:

3

Det sociale charter i 1989 med nye rettigheder f.eks. ved afskedigelser.

Maastricht-traktatens sociale protokol indebar social dialog (mellem repræsentanterne på EU-niveau fra ETUC, BusinessEurope og CEEP).

Disse organisationer konsulteres ved forslag på området.

Parterne kan indgå egne euro-aftaler – f.eks. om distancearbejde, men er de henstillinger eller bindende?

Page 4: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

Skal den gennemføres ved lov eller aftale?

4

Så forskellige er vi: Lønmodtagernes organisationsprocent (ca.):

Danmark: 75Finland: 75Sverige: 75Belgien: 65Luxembourg: 40Italien: 35Østrig: 35Storbritannien: 30Grækenland: 25Holland: 25Tyskland: 20Portugal: 20Frankrig: 10Nye medlemsstater: 10-35 (undtagen Malta og Cypern med 65)

Kilde: Kommissionen (2009). Industrial Relations in Europe 2008.

Page 5: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

Eksempler på arbejdsmarkedspolitisk lovgivning i EU – ”hard law”- direktiver:

5

1) fri bevægelighed + medtage pensionsrettigheder

2) sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen – arbejdsmiljø

3) information af lønmodtagerne ved omstrukturering og afskedigelser

4) ligeløn mellem mænd og kvinder

5) ikke-diskrimination

Page 6: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

Fri bevægelighed for arbejdskraft

6

Fri bevægelighed for arbejdskraft = mere optimal ressource allokering- sikre bedre forsyning med arbejdskraft- bedre muligheder for at udnytte sine evner

Fordel for både udvandrer- og indvandrerland, hvis indvandring sker til jobs.

Page 7: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

Fordele for: 1) Udvandringsland:

7

a) letter arbejdsløshedssituationen,

b) forbedrer betalingsbalancen via overførsler af penge til hjemlandet,

c) forbedrer kvaliteten af arbejdskraften via nye erfaringer.

Page 8: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

Fordele for: 2) Indvandringsland:

8

a) bedre udnyttelse af kapitalapparatet,

b) undgår flaskehalsproblemer, hvor man må drosle ned.

Page 9: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

Løbende hindringer for fri bevægelighed:

9

1) gensidig godkendelse af eksamensbeviser og uddannelser,

2) overgangsordninger ved udvidelser af EU.

Page 10: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

Udviklingen i EU’s arbejdsmarkedspolitik

10

To samarbejdsformer i EU:

1) Det, der fører til EU-lovgivning / direktiver (”hard law”) og

2) det, der fører til gensidig læring via rapporter med bench-marking, best practise, statistiske sammenligninger osv. (”soft law”).

Altid både-og. Men ”soft law” er blevet mere dominerende.

Page 11: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

11

Ad 3. Indledning: Hvordan analyserer man EU’s åbne koordinationsmetode

Den åbne koordinationsmetode i EU: Læring med hensyn til:•beskæftigelsespolitik•social beskyttelsespolitik •uddannelsespolitik •økonomisk-politisk koordinering

Her med vægten på beskæftigelsespolitikken – et område omgærdet med megen politisk bevågenhed.

Valg tabes og vindes om beskæftigelsespolitikken.

Page 12: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik som tema på valgplakater

Socialdemokratiet Konservative Folkeparti

12

Page 13: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

EU’s åbne koordinationsmetode: Teoretisk vinkel

13

•Første opgave: Finde en passende teoretisk ramme med henblik på analysen af politiske læringsprocesser.

•Normalt vil jeg gå til en rationalistisk orienteret teoretisk vinkel som fx rational choice. Men den bygger på antagelser, som ikke her er opfyldt – fx om faste og eksogent givne præferencer

•Læringsprocesser drejer sig netop om konstant ændring af præferencer.

Page 14: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

14

EU’s åbne koordinationsmetode: Teoretisk vinkel

Derimod indebærer en socialkonstruktivistisk vinkel fordele ved analyse af politiske læringsprocesser.

Den er særlig anvendelig, når der er tale om, •at politiske aktører lærer via nye begreber,•ændrer præferencer •og på baggrund heraf påtager sig en ny måde at argumentere på.

Page 15: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

15

Ad 2. EU’s åbne koordinationsmetode i kort rids

•Målsætninger:

•Fx angående mål for beskæftigelsesgrader i de enkelte EU-lande, •i de enkelte aldersgrupper. •Vedrørende antallet af unge i uddannelse/ tilbagetrækningsalder og for ældre. •økonomisk-politiske indikatorer/ bench-marking.•udviklingen i udgifterne til beskæftigelsesrelevante dele af socialpolitikken.• Osv.

SOFT-LAW.

Page 16: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

16

EU’s åbne koordinationsmetode i kort rids• Institutioner:

• Centralt EU-embedsmandsudvalg, som mødes jævnligt.

• Suppleret med ad hoc-grupper. • Udvalgene udarbejder indstillinger til Ministerrådet. • Seancer med peer-reviews, hvor bestemte

medlemslande efter tur udpeges til nærmere granskning.

• Med andre ord: Et tætforgrenet netværk af embedsmænd.

Page 17: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

17

EU’s åbne koordinationsmetode i kort rids• Midler:

• Gensidig læring af hinandens store og små politiske fejl og succeser.

• Hvad lykkes man med?• Hvorfor gik noget galt?

• Læring ved at bestemte politiske argumentationskæder accepteres og bliver dominerende.

• UDMØNTES I NATIONALE HANDLINGSPLANER.

Page 18: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

18

Ad 3. Hvordan skal vi begribe politisk læring?

Hvad er politisk læring?

Det forudsætter, at vi ved, hvad læring alene er.

Traditionelt har to analytiske vinkler domineret opfattelsen af læring:

1) En rationalistisk filosofisk tradition.

2) En empiristisk filosofisk tradition.

Page 19: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

19

Rationalitisk tradition

• 1) Læring = opstår på grundlag af interne mentale begivenheder.

• Er udsprunget af den rationalistiske filosofiske tradition.

• Fra Descartes og findes i dag i den moderne forskning i kunstig intelligens.

Page 20: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

20

Empiristisk tradition

• 2) Læring = opstår på grundlag af ydre begivenheder.

• Er udsprunget af den empiristiske tradition.

• Fra Locke og frem til den logiske positivisme og behaviorismen.

Page 21: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

21

Fælles for de traditionelle analytiske vinkler på læring:

Læring er lokaliseret i bevidsthederne hos enkeltindividerne.

Begge traditioner genspejler måske derfor en dominerende individualistisk filosofi.

En af ophavsmændene til socialkonstruktivismen – Ludwig Wittgenstein – sætter netop sin kritik ind her:

”Læring har overhovedet ikke noget at gøre med ”mentale processer”.”

Page 22: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

22

Gradvis erkendelse af, at læring ikke er et individuelt fænomen:

Statskundskabsforskere:

Fra et naivt individualistisk begreb om læring hos Joseph Nye (førende international politik-forsker): ”Læring afhænger af tidligere overbevisninger og kvantiteten og kvaliteten af nye informationer”.

over Peter Haas (statskundskabsforsker): ”Læring forgår i ”epistemiske fællesskaber” af professionelle med en anerkendt ekspertise.”

og til Jeffrey Checkel (forsker i europæisk intergation): ”Læring er en proces, hvor aktører opnår nye interesser og præferencer via normer og diskursive strukturer.”

Min påstand: Der mangler stadig et radikalt opgør med det individualistiske læringsbegreb i vort fag.

Page 23: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

23

Udgangspunktet herfor fødes i den britiske sprogfilosofi i midten af 1900-tallet.

Heri var Ludwig Wittgenstein en ledende figur .

Havde taget afstand fra ungdomsværket Tractatus Philosophico-Logico og var i gang med ”Filosofiske undersøgelser”.

Roden til et socialkonstruktivistisk, kollektivistisk begreb om politisk læring:

Page 24: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

24

Socialkonstruktivismen: ”Vi tænker i sproget”

Den sociale verden skabes i sproget.

Citat af Wittgenstein:

”Vi tænker i sproget. Der er ikke ”meninger”, som går gennem min bevidsthed i tillæg til de sociale udtryk: sproget er i sig selv et omdrejningspunkt for tankevirksomheden.”

Page 25: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

25

Læringsbegrebet ifølge

socialkonstruktivismen/ Wittgenstein:

1. Læring forekommer, når ord og begreber sættes i en ny sammenhæng i forhold til andre ord.

2. Læring er ikke simpel påfyldning af fakta.

3. Læring er skift i det sproglige perspektiv.

4. Læring er, når mennesker i interaktion med hinanden giver mening til verden som en social realitet via sproglige begreber og kategorier.

5. Instrumentet for læring er begreber.

Page 26: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

26

Læring foregår i praksis

1. Læring betyder, at man er i stand til at gøre noget i praksis.

2. Står i modsætning til læring som svarende til at fylde viden på en tom dåse.

3. Eller at overføre et bestemt stykke viden fra en person til en anden.

Page 27: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

27

Magt og sprog

1. En socialkonstruktivistisk opfattelse af læring ikke magtfri.

2. Den, der har magten, er den, der har magt til at definere situationen = at definere det sprog, hvori problemerne omtales og begribes.

3. I EU er det i høj grad Kommissionen i samarbejde med embedsmandskomiteerne, som spiller den sprogligt problem-definerende rolle, når det drejer sig om den åbne koordinationsmetode.

Page 28: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

28

Endelig socialkonstruktivistisk definition af læring

1. Skift i vore sprogligt-konstituerende relationer med andre.

2. Her fungerer læring ved, at argumentationskæder ændres og nøglebegreber udskiftes.

3. Med et udtryk fra diskursteorien: Ét nodalpunkt (et centrum for diskursen) udskiftes med et andet.

Page 29: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

29

Ad 4. Resultaterne af EU’s åbne koordinationsmetode (især beskæftigelsespolitikken, som er mest undersøgt)

1. Delte meninger - de positive:

2. Kommissionen – løbende evaluering, især af beskæftigelsespolitikken:

3. Der er sket et skifte i de nationale arbejdsmarkedspolitiske målsætninger og i politikformuleringer.

4. Væk fra at dreje sig om at beskytte mod arbejdsløsheden og til at øge beskæftigelsen.

5. Den position støttes af nogle forskere (herunder undertegnede).

Page 30: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

30

Andre forskere er meget mere kritiske overfor EU’s resultaterne af EU’s beskæftigelsestrategi:

1. Bl.a. forskning på basis af interviews med deltagere i medlemslandenes peer reviews:

2. Resultat: Få eller ingen virkninger på den nationale politik af den åbne koordinationsmetode. Kommer ikke uden for de lukkede embedsmandskredse.

3. Kritik af den ”lukkede” koordinationsmetode blandt embedsmænd.

4. Resultatet af interviews med enkeltindivider i processen.

5. Bygger på et individualistisk begreb om politisk læring vedrørende, hvad hver enkelt selv mener, vedkommende har lært.

Page 31: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

31

Kan der påvises eksempler på overført viden fra et land til et andet

Der findes faktisk en række eksempler på, at nogle EU-lande konkret har taget ved lære af andre inden for beskæftigelsespolitikken.

Eksempler:1) Nedskæring af støtten til unge arbejdsløse (”uddannelse eller arbejde”) (Danmark).2) Integration af indvandrere v.h.a. mentorer (”Rollemodelkonceptet”) (Storbritannien).3) Nytten af privat jobformidling (”væk fra det stive offentlige formidlingsmonopol”) (Holland).

MIN FORSKNING: Den største og mest basale læring er imidlertid foregået via en ændret argumentationslogik eller diskurs på det arbejdsmarkedspolitiske område i EU de seneste 5-10 år.

Page 32: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

32

Ændret arbejdsmarkedspolitisk argumentationslogik i EU-landenes Nationale Handlingsplaner:

1.Fra arbejdsløshedsbekæmpelse til øget arbejdsudbud.

2.Arbejdsmarkedet som et marked med en fleksibel størrelse.

3.Tidlig aktivering er et vigtigt instrument.

4.Incitamenter ind i jobskabelsen i mange flere lande.

Page 33: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

33

5.Bevægelse væk fra lange opsigelsesvarsler som langt fra altid værende i de ansattes interesse.

6. Organisationer som medspillere (en del af den sociale kapital) = processen skal skabe accept af argumentationslogikken.

7. Den ”inkluderende” arbejdsmarked (”plads til alle”).

8. Arbejdsmarkedets flerdimensionalitet: konkurrenceevne (primært mål), integration (sekundært), ligestilling (sekundært), etc.

Ændret arbejdsmarkedspolitisk argumentationslogik i de Nationale Handlingsplaner:

Page 34: Dagsorden: Indledning:  Baggrunden for EU’s beskæftigelsespolitik

34

Ad 5. Konklusioner: Hvad tilfører vort læringsbegreb til studiet af den åbne koordinationsmetode ?

1.Vi fanger læringsaspekter, som vi ellers ikke ville have fanget.

2.Vi ser, at der i kraft af den åbne koordinationsmetode tegner sig konturerne af et nyt sprog for beskæftigelsespolitikken i EU. Fra ”beskyttelse” til ”konkurrenceevne” som nodalpunkt.

3. Endelig er resultaterne kraftigere og tydeligere, end det ses ved anvendelsen af traditionel politisk læringsteori.

Budskabet: Bliv ved med åben koordination. Det virker faktisk!